DOCSLIB.ORG

Bliv Medlem Af Poul Ankersen, Klokkeblomstvej 33, 8260 Viby J

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Bliv Medlem Af Poul Ankersen, Klokkeblomstvej 33, 8260 Viby J Viby lokalhistoriske Forening Formand: Bliv medlem af Poul Ankersen, Klokkeblomstvej 33, 8260 Viby J. Viby Tlf. 86 29 07 14 - mobil: 26 87 48 13 lokalhistoriske e-mail: [email protected] Forening Viby lokalhistoriske Arkiv 8260 Viby J. Skanderborgvej 170, Viby Bibliotek, Viby lokalhistoriske Forening Viby Bibliotek, Skanderborgvej 170, 8260 Viby J. Tlf. 89 40 95 65 e-mail: [email protected] hjemmeside: www.vibylokalhistorie.dk Arkivleder: Kurt Boch Andersen, Stampesvej 10, 8260 Viby J. Tlf. 86 11 98 13 - mobil: 26 22 98 13 e-mail: [email protected] Souschef: Tove Glud Rasmussen, Nøddevej 2, Rosenvænget, 8260 Viby J. Tlf. 86 14 43 11 e-mail: [email protected] Porto som brev Forsidebilleder: Kongsgården 1900 • Kongevej 15-23 1969 • Hammelbanen 1960 • Anker Stålfjedre1959 • Ormslevvej ved Dødeådalen 1978 • Kongevej 15-33 1968 Undertegnede ønsker medlemskab af Viby lokalhistoriske ( Navn: Du kan også vælge at sende disse oplysninger pr. mail til: Adresse: Postnr. og by: Tlf.: Evt. e-mail: Viby lokalhistoriske Arkiv - - drives for offentlige midler og med frivillig arbejdskraft. Den er hjemhørende i ydmyge lokaler på Viby Bibliotek. Vi har åbent i - arkivet hver mandag 15,30-17,30 (døren mod Viby Elværk). Det primære formål er at indsamle og opbevare lokalhisto som Viby lokalhistoriske Forening riske arkivalier i form af bl.a.: fotos, erindringer, foreningsdo arbejder for at udbrede kendskabet til Vibys historie kumenter m.m. bl.a. ved byvandringer, foredrag, nyhedesblad, årbog og Hvis du ligger inde med arkivalier og lignende vil Viby lokal samarbejde med det lokalhistoriske Arkiv om afholdelse af historiske Arkiv med tak modtage alt relevant materiale, - udstillinger m.m. kan belyse bare lidt af Vibys historie til glæde for fremtidige Foreningen blev dannet 10. april 1989 og har i maj 2014 generationer. Det er vores mission, og det arbejder vi med, - knap 500 medlemmer. fordi vi synes det er vigtigt ! Viby blev i forbindelse med kommunesammenlægningen i Materialet kan afleveres til låns og kopiering eller til Arkivets 1970 en del af storbyen Aarhus. Vort geografiske aktivitets ejendom. Forening Materialerne kan ligeledes klausuleres. område er udsprunget af og begrænset til den gamle Viby [email protected] sognekommune. Det betyder imidlertid ikke, at det kun er Vi lover så til gengæld at passe rigtig godt på det indleve historien før 1970, der dyrkes, også samtidshistorie er vort rede arvegods! interesseområde. - Udviklingen har været enorm og Vibys rødder kan føres Indlevering kan foretages på 3 måder: tilbage helt til vikingetiden og har fra dengang og frem til 1. Afleveres direkte hos Viby lokalhistoriske Arkiv, i dag været en stor bidragsyder til det samfund, vi kender - i dag. Vi fastholder og udbygger den tilgængelige historie. Skanderborgvej 170, 8260 Viby J. - mandage 15.30-17.30 ) Det er vi kun i stand til, fordi vi har en velfungerende lokal historisk Samling/Arkiv, hvor materiale gavmildt øses ud af. 2. Ring til Arkivet Tlf. 8940 9565 - mandage 15.30-17.30 En af vores store aktiviteter er udgivelsen af Vibybogen, der nu er udkommet siden 1990. Her har vi til og med Viby 3. Send en mail til: Kurt Boch Andersen eller bogen 2014 udgivet i alt 1904 sider om Vibys lokalhistorie. Tove Glud Rasmussen -se kontaktafsnittet på bagsiden af brochuren. Formål: Vores formål er at udbrede kendskabet til og interessen for Eksempler på materiale vi er meget interesserede i: lokalhistorien og de lokalhistoriske værdier i det område, der før kommunesammenlægningen i 1970 udgjorde Viby Foreningsmateriale: sognekommune. Vedtægter • Forhandlingsbøger • Kassebøger og regnskaber Foreningen virker for udbygningen af samarbejdet mellem • • Medlemslister • Foreningsblade, meddelelser og billeder Viby lokalhistoriske Forening Viby Bibliotek historisk/kulturelt interesseredeSkanderborgvej 170 enkeltpersoner, foreninger 8260 Viby J. NR. 2 MAJ 2011 • Sagsmapper • Formands- og sekretærmateriale Nyheder Returneres ved varig adresseændring og institutioner med en samordningAnett Fuglsang af valgt som lokalhistoriskesuppleant i et år. og Pia Baltzer blev genvalgt som revisor. Grøfthøj og Bøgeskov Derefter gennemgik Klavs Klercke Rasmus- … har foreningen holdt sin årlige general- sen årets gang i Viby Lokalhistoriske Sam- • Grundejerforeningsmateriale forsamling med 96 deltagere. Poul Erik ling og fortalte om de planlagte aktiviteter. Melsen blev valgt til dirigent, hvorefter Til slut takkede formanden under eventuelt kulturelle aktiviteter for øje. formandenSiden aflagde bestyrelsens sidst beretning, -- Harry Bjørnbak for mangeårigt fortjenst- som blev godkendt. Regnskabet, som ved fuldt bestyrelsesarbejde. en beklagelig fejl ikke var blevet mang- Efter generalforsamlingen fortalte den foldiggjort, blev gennemgået. I mangel af tidligere ejer af Constantinsborg, Jørgen papirregnskaber blev regnskabet forsøgt Pontoppidan, om godsets historie og ikke anskueliggjort på lokalets lærred; men mindst om sin egen tid som ejer af godset. • Skøder og kontrakter ifølge naturlovene skal alt gå galt, når noget Gennem årene har foreningen således er gået galt, så tallene viste sig, at være så beskæftiget sig med alle Marselis-slægtens små, at medlemmerne dårligt kunne se godser syd for Århus, Marselisborg, Moes- dem. Det lykkedes dog Tove Glud Rasmus- gård, Vilhelmsborg og som en værdig sen at fremlægge regnskabet så overbe - afslutning her Constantinsborg. Personligt materiale: visende, at det blev godkendt. Derefter Vi siger endnu engang Jørgen Pontoppi- fremlagde formanden bestyrelsens forslag dan tak for et interessant foredrag. til kommende aktiviteter, som omhandler: NR. 1, FEBRUAR 2011 På et bestyrelsesmøde den 13. april konstitu- Byvandring i Bøgeskovområdet. erede bestyrelsen sig: • Billeder af veje, huse, kvarterer og det åbne land Byvandring i Fredensvang -syd for rund- Viby lokalhistoriske Forening delen. Formand: Ole Linå Jørgensen Tlf. 22 44 74 52 et Sichar) Grøfthøj 1972 Tema om det centrale Viby (rådhuset der Næstformand: Tove Glud Rasmussen Tlf. 86 14 43 11 Nyheder Kasserer: Jytte Kristensen Tlf. 86 14 35 44 aldrig kom). Bestyrelsesmedlem: Ejvind Hansen Tlf. 86 14 85 07 Bestyrelsesmedlem: Leif Nielsen Tlf. 86 28 56 84 Store brande i Viby. Suppleant: Svend A. Lund Tlf. 86 24 01 70 Portrætter med angivelse af navn Generalforsamling Suppleant: Anett Fuglsang Tlf. 86 14 19 18 • Generalforsamling afholdes tirsdag den 8. marts 2011 kl. 19.30 Trods de mange fremmødte var der des- Foreningens postadresse: i Lokalcenter Viby, Kongsgårdsvej 6, 8260 Viby J. Viby Bibliotek, Skanderborgvej 170, 8260 Viby J. Kvindehjemm idligere værre ingen ideer fra forsamlingen. Dagsorden: Budget og et uændret kontingent på 110 kr. Viby lokalhistoriske Samling på Viby Bibliotek har åbent 1. Valg af dirigent. blev vedtaget. mandag kl. 15.30-17.30. Indgang gennem døren i gavlen ud mod Tove Glud Rasmussen og Jytte Kristensen Viby Elværk. 2. Bestyrelsens beretning. blev genvalgt til bestyrelsen. Harry Bjørn- Tlf. 89 40 95 65 Bøgholt 1967 (t • Personbeskrivelser / erindringer NOV. 2010 e-mail: [email protected] ”Med Viby i hjertet” ARHUS STIFTSTIDENDE AVISARTIKEL A 3. Forelæggelse af regnskab. bak ønskede ikke genvalg, og i stedet blev Sådan beskrev Århus Stiftstidende vor Leder: Klavs Klercke Rasmussen, Tlf. 86 14 43 11 den hidtidige suppleant Leif Nielsen valgt. mobil: 40201366 Byvandring arkivernes dag i november sidste år. Med 4. Kommende virksomhed. Samlingens hjemmeside: Bøgholt juli 1920 Suppleant Svend A. Lund blev genvalgt og Tirsdag den 24. maj kl. 19.00 denne overskrift hentydede avisen til de 5. Forelæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent for 2012. i stedet for suppleant Leif Nielsen blev www.lokalhistorieiaarhus.dk/viby ældre medlemmer og tidl. Vibygensere, Klavs Klercke Rasmussen Mødested på P-pladsen ved Ravnsbjergkirken -se yderligere næste side ! som hvert år møder frem for at fordybe 6. Indkomne forslag. • Beretninger af hændelser / oplevelser sig i minderne gennem vore mange bil- . 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse. leder. På Arkivernes Dag viser vi ikke kun Af bestyrelsen er Tove Glud Rasmussen, Jytte Kristensen og Harry Bjørn- en udstilling med nogle temaer, men Kontingent. 0 0 0 1 2 6 4 1 8 6 bak på valg. Desuden er suppleant Svend A. Lund på valg. Harry Bjørn- vi lægger også alle vore tidligere viste Det er tid at betale det årlige kontingent på . for 2011. Beløbet kan overføres via bak modtager ikke genvalg, mens de øvrige er villige til genvalg. udstillingsbilleder frem i ringbind i Bil- 1 1 0 k r k o nto n r. ledcafeen, hvor de besøgende så med en netbank til:5 0 7 7 8. Valg af revisor. Pia Baltzer er på valg og modtager genvalg. kop kaff e kan gå på jagt efter de områder, re gn r. som man gerne vil fordybe sig i. Skriv venligst medlemsnavn og medlems- 9. Orientering om årets gang i Viby Lokalhistoriske Samling samt -- nummer i feltet meddelelser til modtageren. fremlæggelse af planlagte aktiviteter. Kontingentet kan også indbetales kontant Viby lokalhistoriske Arkiv 10. Eventuelt. uden gebyr ved kassen i Jyske Bank. …blev det traditionelle julemøde med Endelig er der mulighed for at betale kon- Opmærksomheden henledes på, at forslag, der ønskes behandlet under uddeling af årbogen afholdt den 24. no- Efter Generalforsamlin- tant i Viby Lokalhistoriske Samling i sam- pkt. 6, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingen. 06-02-2011 23:05:16 vember. Atter i år var vi heldige, at en stor gen inviterer vi til fore- lingens åbningstid mandagene 21. og 28. Sdedel af foreningens sid medlemmer mødte op ensen Tlf. 22 44 74 52 drag om Constantinsborg fe b r u a r. asmussen Tlf. 86 14 43 11 26 22 98 13 og tog årbogen med hjem, så foreningen nsen Tlf. 86 14 35 44 se næste side... ak Tlf. 86 28 13 21 ved Jørgen Pontoppidan sparede porto. Viby lokalhistoriske Forening Tlf. 86 28 56 84 - Formand: Ole Linå Jørg nsen Tlf. 86 14 85 07 Næstformand: Tove Glud R mobil: d Tlf. 86 24 01 70 72 af foreningens medlemmer tog med Kasserer: Jytte Kriste Tove Glud Rasmussen på en spændende Bestyrelsesmedlem: Harry Bjørnb Bestyrelsesmedlem: Ejvind Ha er konstant på udkig efter medarbejdere, der har lyst til og tankevækkende rejse gennem tiden Suppleant: Leif Nielsen Suppleant: Svend A.
Load more

Recommended publications
  • Blade Af Aarhus Bys Historie. 1. Halvbind 1904
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. BLADE AF AARHUS BYS HISTORIE Al-' J. HOFFMEYER (udgivet med undekstottei.se ae cahi.sbehgeondet) FØRSTE HALVBIND KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG 1904 INDHOLDSFORTEGNELSE TIL I. DEL. Side Fra de ældste T ider............................................................................... 3 Ældgamle Grænser................................................................................. 9 Kong Frode Haardesnude og den første kristne Kirke i Nørrejylland 13 Stenene tale!............................................................................................ 19 Det ældste Bispedømme i Aarhus........................................................ 24 Søslaget ved Aarhus 1043 ..................................................................... 33 Det andet Bispedømme i Aarhus.........................................................
    [Show full text]
  • SLÆGTSBOG Nanna VESTER
    SLÆGTSBOG Nanna VESTER NLFamBook v. 1.3 BETA SatMar 29 21:00:!S 2003 Indhoidsfortegnelse oj^MMMMg LFm^æ^ aR^}sMe6 LIVEHTR a^mlTsMe6 1.2 PEDERSDATTER aA^l^sMeH l^SMBD aRml3sMel2 llHR^DATn^L aR^lls^blS LSQVnYOU aR^l^^^bM afsn. 1.9 side 21 LKHL^^AND ....afsn. 1.10 side 23 ].n MADSDATTBR ....a&n. l.n side23 :.12ESKILDSDATTER ^.aA^ 112^^24 H3K0UND ....afsn. l.!3 side 25 1.14 SØRENSDATTER ....afsn. 1.14 side 27 I.15MELSDATTER ....afsn. 1.15 side 28 1.16 THOMASDATTER ....afsn. 1.16 side 29 !.]7 RASMUSDATTER ....afsn. 1.17 side 29 1T8SHRJ ....afsn. 1.18 side 30 ].l 9 PEDERSDATTER ....afsn. 1.19 side 31 ^SMq^M^ afRii. 2 side 32 2.1 Kirsten Rasmusdatter VESTERs eAerslægt afsn. 2.1 side 32 2.2 Beritte Rasmusdatter VESTERs eiterslægt afsn. 2.2 side 32 2.3 Rasmus Jensen VESTERs efterslægt afsn. 2.3 side 32 2.4 Bodii Cathrine Jensdatter VESTERs efterslægt. afsn. 2.4 side 33 2.5 Hans Christian Jensen VESTERs efterslægt afsn. 2.3 side 34 2.6 Emilie VESTERs efterslægt afsn. 2.6 side 34 2.7 Bodil PEDERSDATTERs efterslægt afsn. 2.7 side 35 2.8 Mette Marie PEDERSDATTERs eAerslægt afsn. 2.8 side 35 2.9 Mette Jørgens datter SMEDs efterslægt afsn. 2.9 side 35 2.10 Anne Rasmusdatter SMEDs efterslægt ...afsn. 2.10 side 35 2.1 ] Ellen Rasmusdatter HIORTs efterslægt ...aisn. 2.11 side 36 2.! 2 Marie Rasmusdatter HIORT s efterslægt ...afsn. 2.12 side 36 2.13 E!se Rasmusdatter HIORTs efterslægt ...afsn.
    [Show full text]
  • Viby Kirke Ning Herred
    Fig. 1. Kirken set fra sydøst. KdeFL fot. 1966. - The church seen from south-east. VIBY KIRKE NING HERRED Kongen har sandsynligvis fra gammel tid haft patro- det 11. november 15266 forstanderen Svend Mogen- natsretten over Viby kirke.1 Byen var ifølge kong sen at opnå et ekspektancebrev på kirken, som han Valdemars jordebog 12312 en kongelig besiddelse, måtte beholde, sålænge han levede. efter alt at dømme knyttet til den kongsgård, som Kirken var i kongelig eje (sml. lensmanden (1602- nævnes endnu i præsteindberetningen til Ole Worm 13) Carl Bryskes våben på prædikestolen), indtil Fre- 1623,3 og hvis formodede bygningsfundamenter derik III 28. september 16617 overdrog patronatsret- blev påvist 1915 på Slotsbanken, sydvest for kirken, ten til Gabriel Marselis. Ved sønnen Constantin ved opførelsen af den eksisterende skole.4 Christian Marselis' død 1699 (jfr. †alterkalk og disk samt præ- II gav 26. marts 15155 spedalskhedshospitalet S. Ka- dikestol) gik kirken i arv til hans enke, Sophie Elisa- rens Gård i Århus (sml. s. 1356) tilsagn om at måtte beth Charisius, og 1706 til hendes anden mand, ba- inkorporere kirken, men stiftelsen fik dog ikke no- ron Peter Rodsteen (jfr. †alterklæde og messehagel). get stadfæstelsesbrev af Frederik I; derimod lykkedes Han solgte 7. marts 17108 kirken til Christian Chari- 2130 NING HERRED Fig. 2. Længdesnit 1:300, set fra nord. Målt og tegnet af Børge Sander Sørensen, Torsten Hinge, Erik Rasmussen og Vagn Kjeld Andersen, Arkitektskolen i Århus 1973. - Longitudinal section 1:300. Fig. 3. Plan 1:300, målt af Jens Hougård og Jørgen Viemose 1971, tegnet af Marianne Nielsen 1983.
    [Show full text]
  • Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening Hans Møller – Med Støtte Fra Kjemsfonden
    Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening Hans Møller – med støtte fra Kjemsfonden 23 lokalhistoriske artikler fra Mårslet sogn Vilhelmsborg 23 lokalhistoriske artikler om Vilhelmsborg, fra dens 800-årige historie Herregårdens ejere Artiklerne i dette hefte handler alle om herregården SKUMSTRUP og VILHELMSBORG. Det er muligt at opstille en liste over herregårdens ejere gennem de sidste 500 år. Listen kan være en hjælp ved læsningen af heftets artikler. EJERE AF SKUMSTRUP 1486 – 1673 - 1486 Væbneren Orm - 1529 Anders Ebbesen Galt - 1543 Peder Ebbesen Galt 1543 Jost Andersen Ulfeld 1563 Anne Kaasdatter 1579 Anne Ulfeld 1625 Niels Friis 1651 Mogens Frijs 1662 Gabriel Marselis EJERE AF VILHELMSBORG FRA 1673 1673 Vilhelm Gyldenkrone 1683 Regitze Sophie Vind 1692 Christian Gyldenkrone 1746 Vilhelm Gyldenkrone 1747 Mathias Gyldenkrone 1753 Christian Frederik Gyldenkrone 1788 Frederik Julius Christian Gyldenkrone 1824 Ove Christian Ludvig Gyldenkrone 1883 Carl Vilhelm Ludvig Gyldenkrone 1895 Ove Theodor Gyldenkrone 1920 Holger Emerentz Gyldenkrone 1923 Lars N. C. Hviid 1954 Knud Gustav Hvid 1973 Århus Kommune En forsvundet landsby 1100-tallets Danmark var præget af god økonomi – dengang gik det også ufatteligt godt i landet. En begyndende overbefolkning i landsbyerne blev klaret ved, at nogle af landsbybeboerne brød op fra landsbyen, gik i gang med at rydde et stykke skov og anlægge en ny landsby – en udflytterby. Overbefolkningen skyldtes til dels, at mændene ikke mere drog ud på vikingetogter, men blev hjemme og passede deres gårde i landsbyen. Og der var god afsætning på bøndernes produkter. Det, der ikke blev brugt herhjemme, kunne let afsættes i det sydlige udland. Så god var landets økonomi, at statsmagten her i 1100-tallet kunne indføre landets første skat – en tiende.
    [Show full text]
  • Marselisslægten – Og Dens Tilknytning Til Århus Foredrag Holdt Den 19 Februar 2002 I Lokalhistorisk Forening
    Mårslet Sogns Lokalhistoriske Forening Tekst : Hans Møller Marselisslægten – og dens tilknytning til Århus Foredrag holdt den 19 februar 2002 i Lokalhistorisk Forening Marselisslægten og Århus Navnet ”Marselis” findes i dag i Århusområdet knyttet til alt fra spegepølser og dikkevarer, til en skov, til gader i det sydlige Århus, til et hotel, et gymnasium, et motionsløb og ikke mindst til et slot – Marselisborg slot. Det skyldes alene den gren af den hollandske Marselisslægt, der i midten af 1600-tallet fik tilknytning til Århusegnen ved erhvervelsen af store godser i området. Selv om denne gren af Marselislægten og det relativt korte tidsrum, der er tale om, kun indtager en meget beskeden plads i Danmarks tusindårige historie, har slægten formået at sætte sig bevarede spor, så navnet Marselis nu 300 år efter stadig bruges i varebetegnelser og findes som navne på kendte lokaliteter i det sydlige Århus. Marselis` flugt fra Holland til Hamborg Nederland, som Holland hed i 1500-tallet, hørte til det spanske katolske kongedømme. Det er de religiøse modsætninger, der opstod i 1500-tallets Nederland, der sætter vores historie i gang. De reformatoriske tanker i Nordeuropa havde også bredt sig til det hidtidige katolske Nederland. I 1579 erklærede de 7 nordlige provinser – hvoraf det nuværende kongerige Holland med hovedbyerne Amsterdam og Rotterdam opstod – sig for reformerte og skilte sig ud fra de sydlige provinser, det senere Belgien, der forblev katolsk . De spanske katolske magthavere kæmpede for at bevare hele Nederland som katolsk, men i 1581 erklærede hollænderne sig for selvstændige og den spanske konge for afsat, hvilket udløste forfølgelser og religionskrig.
    [Show full text]
  • Præsterne Siden Reformationen 1536
    Anders Skriver døde 1578 PRÆSTERNE SIDEN Da Ove Bille var blevet fængslet, bliver Havreballegård (Senere Marselisborg) kgl. lensgård og man skal nu ud at lede REFORMATIONEN 1536 efter en luthersk præst til Tiset sogn. Der var på den tid ikke mange lutherske præster, men på Aarhusgaard havde man en skriver, hvilket på den tid var en anselig titel. Slotsskriveren Viby har gennem tiderne været afhængig af to herregårde. I rangerede højt blandt lenets tjenestemænd, idet han førte middelalderen af Viby Kongsgård og fra reformationen indtil regnskab over og havde opsyn med kongens indtægter af 1896 er kirkens og sognepræsternes skæbne knyttet til lenetiii. Anders Skriver, som han blev kaldt, kom hurtigt på tale Marselisborg både i onde og gode dagei. til embedet i Tiset. Det var slet ikke usædvanligt at en Ove Bille, den katolske biskop i Aarhus fra 1520, var den kontormand blev præst, da alle skrivere på den tid havde i det ubetinget dygtigste af de sidste katolske biskopper. Han havde mindste nogen gejstlig uddannelse. Han var både agtet og siden 1506 været kansler hos kong Hans og siddet i rigsrådet. afholdt og da man sikrede ham en indtægt svarende til, hvad Han søgte i begyndelsen at modsætte sig reformationen, men præsterne fik i løn ved domkirken, så udskiftede han endte som en af de sidste katolske biskopper med at blive kontorstolen med prædikestolen i Tiset kirke. Siden bliver han fængslet blandt andet, fordi han ikke ville udlevere også den første lutherske præst i Viby sogn. Han blev også Havreballegård til kong Christian III. Men den gamle biskop og provst i Ning Herred og var i ”Flor”, hvilket vil sige, at han kongen blev dog forsonet med hinanden.
    [Show full text]
  • Reliktplanter Levende Fortidsminder
    Reliktplanter Levende fortidsminder Bernt Løjtnant 2017 Reliktplanter Levende fortidsminder Indholdsfortegnelse 1. Forfatterens forord 2. Hvorfra stammer udtrykkene ”reliktplanter” og ”levende fortidsminder” ? 3. Metode 4. Nyt om levende fortidsminder 5. English summary 6. Hvornår og hvordan kom reliktplanterne til Danmark? 7. Levende oldtidsminder 8. Oversigt over ægte levende fortidsminder 9. De ægte levende fortidsminders udbredelse og økologi 10. Oversigt over indigene levende fortidsminder 11. De indigene levende fortidsminders udbredelse og økologi 12. Reliktplanternes spredningsbiologi 13. Dvaleplantesamfund 14. Andre gamle lokalitetstyper, som kan være voksesteder for reliktplanter 15. Nyopdagede kulturplanter – dvs. plantearter som ikke tidligere har været erkendt som kulturplanter 16. Ti oversete reliktarter 17. Danmarks bidrag til kulturplanternes verden 18. Moderne klosterhaver på godt og ondt 19. ”Naturlige” reliktplante-samfund ved frilandsmuseer 20. Floraforurening og floraforfalskning med reliktplanterne ved borge som eksempler 21. Reliktplanternes anvendelser: Bifoderplanterne Bærbuskene og frugttræerne Duftplanterne Farveplanterne Foderplanterne Giftplanterne Hegnsplanterne De hallucinogene planter Kosmetikplanterne Krydderurterne Køkkenurterne Legetøjsplanterne Lægeplanterne Prydplanterne Snapseurterne De tekniske planter Teplanterne Trolddomsplanterne Veterinærplanterne Vinplanterne Andre anvendelser Fra nyttig til ”unyttig” 22. Borgenes reliktarter 23. Reliktplanterne ved Erik Menveds 4 tvangsborge 24. Ny strategi
    [Show full text]
  • Navneregister
    NAVNEREGISTER Registeret omfatter to dele: Et Navneregister med samtlige personnavne, nævnt i tekst og noter, herunder uidentificerede initialer Et Kunstner- og håndværkerregister (s. 6609). Dog er følgende ikke medtaget: Navne, der ikke henviser til selve personen, men til en ting eller tid mv. (f.eks. Christian IV’s tid) Navne på helgener, bibelske personer og sagnfigurer (vedr. disse, se Ikonografisk register (s. 6459)) Forfatternavne og personnavne i bogtitler. I tilknytning til navnet er så vidt muligt anført en datering, som enten refererer til personens levetid eller til det/de år, den pågældende er omtalt (‘virker’) i Århus Amt, i så fald omgivet af bindestreger (-1685-1705-). Registeret er redigeret af Laura Bjerrum, Birgitte Bøggild Johannsen og Anette Kruse i samarbejde med Lasse Bendtsen, Hanne Wiborg Hansen, Rikke Garfield Lagersted-Olsen og Mogens Vedsø. A (1519(?)), Stilling, 2962 A S (-1871-), Voerladegård, 3859, 3871 note 23 A (1682), Århus, 808 A S D (o. 1625), g.m. S M, Viby, 2139 A (-1731-(?)), Hansted, 4843 A S D (-1650-), Fårup, 1896 A (-1859-60-), Borum, 1996 A S D (-1710-), Århus, 834 A A – se under Malere i Kunstner- og håndværker- A S D, g.m. Peder Lassen, Fårup, 1896 register A S D, Them, 4132 A A (1600’ernes første halvdel), Hansted, 4842 A S D M H – se Munk, Anne Sø rensdatter A B (1700’erne), Vitten, 1792 A S S (-1731-), g.m. H I D, Folby, 1842 A B (1777-1858), Harlev, 2029 A. Henriksen (-1475-85-), præst, Tamdrup, 5043 A C D (-1622-), Sjelle, 1918 Aachen, Hans von – se under Malere i Kunstner- og A C S, Blegind, 3056 håndværkerregister A D (-1805-), Hundslund, 2669 Aalto, Alvar – se under Arkitekter og bygmestre i A D, Bryrup, 3929 Kunstner- og håndværkerregister A D, Lystruphave, 4170, 4174 Aalto, Elissa – se under Arkitekter og bygmestre i A F – se under Guldsmede (København) i Kunst- Kunstner- og håndværkerregister ner- og håndværkerregister Abbel Kierstine – se Abel Christine A F S, Randlev, 2478 Abe – se Ebbe (o.
    [Show full text]
  • Herregårdsnavneændringer
    Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Herregårdsnavneændringer Mange danske stednavne går langt tilbage i tiden. Måden, hvorpå vi staver og udtaler navnet, har typisk ændret sig, men selve grundformen og betydningen er som regel uændret, siden det i sin tid blev dannet for ofte adskillige århundre- der siden. Én gruppe af bebyggelser har dog været genstand for flere deciderede navneændringer end alle andre, nemlig herregårdene. Denne artikel vil præsen- tere hvilke typer navne Danmarks gamle herregårde generelt har haft, og ikke mindst hvilke typer af navneændringer en stor del af dem har taget op gennem tiden, udskille de forskellige tidsperioder for disse, og sågar prøve at komme med et bud på, hvad årsagen til navneændringerne har været. Hovedparten af vore landsbyer har ganske gamle navne. F.eks. går de fleste landsbynavne med endelser som -by, -rup, -tved og -rød tilbage til vikingetid og middelalder, mens navne på -lev, -løse og -ing(e) formentlig går helt tilbage til jernalderen. En medvirkende årsag til landsbynavnenes store alderskontinui- tet er, at det tilsyneladende kun sjældent er hændt, at en landsby har skiftet navn. Ganske vist har de fleste landsbyer i dag en stave- og udtaleform, der har ændret sig noget siden den oprindelige på grund af sproghistoriske udviklin- ger, men deciderede navneændringer hører til sjældenhederne – i hvert fald i historisk tid. Et af de få eksplicit kildebelagte eksempler herpå fra ældre tid er landsbyen Knudstrup (Alsted s., Sjælland), der i kilder fra 1100-tallet hed Gøt- storp, men ifølge en omtale fra 1440 da havde skiftet navn til Knudstrup.1 For- ledsændringen fra det middelalderlige mandsnavn Gøt til det velkendte navn Knud kunne indikere, at ændringen af landsbyens navn er sket i forbindelse med et ejerskifte, men den reelle årsag kendes ikke.
    [Show full text]
  • Mårslet Kirke Ning Herred
    Fig. 1. Kirken set fra øst, t.v. ligkapel. KdeFL fot. 1967. - Church seen from the east, mortuary chapel on the left. MÅRSLET KIRKE NING HERRED Ifølge et pavebrev fra 14331 var kirken viet apostlene Kirken har ligget ret centralt i den ældre lands- 2 Simon og Judas; et andet omtaler den 1512 som by (fig. 40), der i disse årtier undergår omfat- »S. Nicolai kirke i Mårslet«. I hvert fald i senmiddel- tende ændringer som forstad til Århus. Lands- alderen besad kongen patronatsretten, som 1514-153 blev afstået til S. Karens hospital i Århus (jfr. byens huse har i sin tid samlet sig på bunden af s. 1356), der fik kirken annekteret. I forbindelse her- den brede dal, hvor Giber å flyder og deler med resignerede Århusprovsten Herman Fleming bebyggelsen i to dele. Ifølge Danske Atlas9 blev præstekaldet og blev af paven tilkendt en pension af den første bro på stedet bygget 1754. Fra den kirken. Ved mageskifte med Århus domkapitel jævne skråning på åens nordside skyder en bak- 16534 erhvervede Mogens Friis til Skomstrup (senere Vilhelmsborg) de rettigheder, især af økonomisk ke sig frem, der »især mod syd og vest går art, som medfulgte tilsynet med kirken, og som temmelig brat ned«, som synsprotokollen ud- havde ligget til ærkedegnen (jfr. s. 1366ff.), men trykker sig 1862. På dette næs er kirken bygget 5 først ved skøde af 20.juni 1655 opnåede han patro- og har således i den lokale situation en markant natsretten. Ved skøde af 12. maj 16696 blev kirken position, mens beliggenhedens landskabelige overdraget Gabriel Marselis, hvis søn Vilhelm arve- de den (jfr.
    [Show full text]