Mårslet Kirke Ning Herred
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fig. 1. Kirken set fra øst, t.v. ligkapel. KdeFL fot. 1967. - Church seen from the east, mortuary chapel on the left. MÅRSLET KIRKE NING HERRED Ifølge et pavebrev fra 14331 var kirken viet apostlene Kirken har ligget ret centralt i den ældre lands- 2 Simon og Judas; et andet omtaler den 1512 som by (fig. 40), der i disse årtier undergår omfat- »S. Nicolai kirke i Mårslet«. I hvert fald i senmiddel- tende ændringer som forstad til Århus. Lands- alderen besad kongen patronatsretten, som 1514-153 blev afstået til S. Karens hospital i Århus (jfr. byens huse har i sin tid samlet sig på bunden af s. 1356), der fik kirken annekteret. I forbindelse her- den brede dal, hvor Giber å flyder og deler med resignerede Århusprovsten Herman Fleming bebyggelsen i to dele. Ifølge Danske Atlas9 blev præstekaldet og blev af paven tilkendt en pension af den første bro på stedet bygget 1754. Fra den kirken. Ved mageskifte med Århus domkapitel jævne skråning på åens nordside skyder en bak- 16534 erhvervede Mogens Friis til Skomstrup (senere Vilhelmsborg) de rettigheder, især af økonomisk ke sig frem, der »især mod syd og vest går art, som medfulgte tilsynet med kirken, og som temmelig brat ned«, som synsprotokollen ud- havde ligget til ærkedegnen (jfr. s. 1366ff.), men trykker sig 1862. På dette næs er kirken bygget 5 først ved skøde af 20.juni 1655 opnåede han patro- og har således i den lokale situation en markant natsretten. Ved skøde af 12. maj 16696 blev kirken position, mens beliggenhedens landskabelige overdraget Gabriel Marselis, hvis søn Vilhelm arve- de den (jfr. bl.a. altertavle, †orgler). Han indlemme- virkning er ringe på baggrund af områdets ku- de den i det af ham 1673 oprettede baroni Vilhelms- perede og storslåede former, der nogle fa kilo- borg,7 hvor kirken forblev, indtil den overgik til meter væk kulminerer i Jelshøjs vældige bakke- selveje 1. januar 1921. drag. I sognet ligger herregårdene Vilhelms- En mønt, såkaldt søsling fra Frederik II.s tid, er borg (indtil 1673 Skomstrup) og Moesgård. fundet 1937.8 2254 NING HERRED Fig. 2. Kirken set fra syd. Gert Bech Nielsen fot. 1968. - Church seen from the south. Kirkegården er temmelig stor, udvidet tre søndre ringmur istandsat forneden, mens »den gange i dette århundrede, mod vest 1909-1210 gamle mur skulle nedbrydes til kirkegårdens og mod nord 1931 og 1982; udvidelserne heg- niveau«; til afløsning foresloges anbragt et træ- nes af kampestensdiger og hække. Den oprin- stakit med tornebuske indenfor. 189510 nævnes delige, næsten rektangulære kirkegård, hvis stakitværk mod øst. Den nordre del af vestmu- areal 186211 opgives til 9720 kvadratalen, har ren må senest være fjernet ved kirkegårdens på den søndre del af vestsiden bevaret sin be- udvidelse i begyndelsen af århundredet. På øst- mærkelsesværdige, vistnok senmiddelalderlige sidens sydlige del forløber et rørrækværk oven hegnsmur af kampesten i kalkmørtel (fig. 5, jfr. på muret støttemur, og på det nordre afsnit har Vejlby, s. 1455). Rester af sydsidens lignende et stengærde 1982 afløst cementstøbt mur. hegning er i behold som støttemur over brin- Hovedindgangen er i østsiden, ud for koret og ken ned til åløbet. Begge steder måles tykkel- i tilknytning til forpladsen ved bygaden, hvor sen til knap halvanden meter, og mod vest står en køreadgang og fodgængerlåge med jerngit- muren i op til små to meters højde over kirke- terfløje er ophængt mellem hvidkalkede piller gårdens terræn. Denne strækning har tydelig- (fig.1); en ommuring nævnes 1908.11 En lig- vis fortsat mod nord. Et kort, ca. tre meter nende indgang befinder sig i vestdiget, ud til bredt forløb af nordmurens fundering er kon- Testrupvejen, ved overgangen mellem de to stateret ved udgravning 1971. Omstændighe- ældre udvidelser. derne lader formode, at alle fire sider eksistere- En muret, rundbuet og teglhængt, antagelig 11 de 1862; stykket langs med hospitalet var re- senmiddelalderlig portal (fig. 4-5) afbryder den 10 pareret 1850. Der meldes jævnligt om udbed- ældre vestmur ud for kirkens tårn; døråbningen ringer og ommuringer; 1882 ønskede synet den er fladrundbuet, og i hver af de ydre vanger MÅRSLET KIRKE 2255 Fig. 3. Mårslet set fra luften. Nord opad. H. Stiesdal fot. 1965. - Mårslet seen from the air. North at top of picture. sidder en fladbuet niche; på indersiden er huller På forpladsen, syd for hovedindgangen og for stængebom.12 Dørfløjen ønskedes fornyet med sin vestgavl hvilende på kirkegårdens ø- 1888.11 En stensat trappe fører fra Testrupvejen stre hegnsmur, ligger et hvidkalket, teglhængt op til portalen (fig. 4). ligkapel med toiletter, nævnt første gang 1920;11 Beplantningen synes i forrige århundrede indtil midten af 1950'erne lå langs kirkegårds- overvejende at have bestået af popler, hvoraf en muren en staldbygning. På stedet eller i nærhe- del ønskedes fjernet 1888, andre 1920; 192511 den fandtes tidligere det kommunale fattighus, skulle plantes lætræer, som nok er identiske som institutionelt var en fortsættelse af det ho- med de ask, elm og kastanie, som i dag præger spital, som 1684 var oprettet af Regitze Sophie kirkegården. En gruppe lindetræer nord for Vind, enke efter baron Vilhelm Gyldenkrone.13 kirken indgår i Brandts familiegravsted. Hvidkalket, teglhængt bygning med kontor, 2256 NING HERRED hjørner og åbninger og til begge sider af alle taggavle er anvendt kvadre, mens facaderne i øvrigt er opmuret med råt tildannede mark- sten, iblandet mindre kvadre (jfr. fig. 10); åbne bomhuller registreret i 1880'erne.15 Til inder- murene er fortrinsvis benyttet marksten med jævnt udglattede fuger; væggene har herefter været pudset med en brungrå mørtel, påført med ske nedefra og opefter,16 og herefter er ridset en regelmæssig kvadertegning. Fugerne i taggavlenes kvadermurværk er enkelte steder ridsede. I gennembruddet mellem korets og skibets loft iagttages murkernen, der består af små og store marksten pakket i rigelig og fed kalkmørtel. Skibets vestgavl er omkring 30 cm tykkere end de øvrige mure (jfr. Viby s. 2132). Af oprindelige enkeltheder er i brug bevaret sydportalen, der er 135 cm bred, 285 cm høj og rundbuet til begge sider ligesom i Beder kirke; sokkelskiftet forløber under portalen, således at oversiden udgør åbningens trin. Kragbåndene ved kilestensstikkets vederlag har hulkel (s. 2127, fig. 6). Den tilmurede, ligeledes rund- buede, 140 cm brede norddør kan spores udven- Fig. 4. Vestre kirkegårdsportal set udefra (s. 2254). dig; af stikkets kilesten er den nederste i vestsi- Gert Bech Nielsen fot. 1968. - West churchyard portal den endnu på plads. Oprindelig har der været seen from outside. tre vinduer i koret og tre i hver af skibets lang- vægge; alle har antagelig, ligesom de bevarede, rum for redskaber, personale etc. opført 1981 været af sædvanlig form, dvs. dobbeltsmigede efter tegning af H. P. Holm Nielsen ved den og rundbuede, udvendig overdækket med mo- nyeste udvidelses østre hegn. noliter, der opviser forskellige udformninger af Cementstøbt †fortov ved kor, våbenhus og oversiden.17 Korets nordvindue spores på faca- tårn fjernet 1965. 186211 var der et stampet og den, mens østvinduet er let omdannet og ud- planeret bælte omkring kirken i halvtredie fods vendig placeret i spidsbuet fals (fig. 10). Af ski- bredde, belagt med strandgrus for at undgå, at bets vinduer er det vestligste i nordsiden gen- regnvand sprøjtede op på murene. åbnet, de øvrige kan skimtes i murværket, eller En †brønd ved den gamle kirkegårds nordskel toppen ses på loftet. Den oprindelige korhue, tilkastet 1962.14 hvoraf nordsiden konstateredes 1937, har kun Kirken består af kor og skib fra 1100'tallet været ca. to meter bred. (jfr. kalkmalerier), hvortil i senmiddelalderen Ændringer og tilføjelser. Det er utvivlsomt i er føjet tårn i vest og våbenhus i syd. Oriente- årtierne omkring år 1500, at kirken er blevet ringen er næsten solret. overhvælvet på den i Århusområdet sædvanli- Det oprindelige anlæg, kor og skib, der hø- ge måde; i koret er indbygget to fag, i skibet rer hjemme blandt Århusegnens store kirker, fire, hvoraf det vestligste på grund af dørenes har skråkantsokkel og er bygget af granitkvadre placering måtte gøres lidt smallere end de an- og marksten; nederste skifte i korets østgavl er dre. Alle er krydshvælv, båret af falsede væg- 62 cm højt, i de øvrige mure 50-55 cm. Ved piller og helstens, spidsbuede gjord- og skjold- MÅRSLET KIRKE 2257 Fig. 5. Vestre kirkegårdsmur og portal, indersiden set fra nord (s. 2254). NE fot. 1980. - West churchyard wall and portal, inner side seen from north. buer, der ligesom de retkantede halvstensrib- nest ved denne lejlighed må være blevet slået ber, hvis nedre del er udført med kantstillede nye, hvoraf to spidsbuede spores på korets syd- sten, udgår fra vægpillerne over et vulstled, der mur. Som afslutning på hvælvarbejdet er hele angiver vederlag. Falsene på korets nordøstre kirkerummet, hvis vægge allerede engang tidli- hjørnepille begynder 1,8 m over gulvet. Hvæl- gere var kalket med en varm, gultonet hvidte- vene er muret med halvstenskapper uden over- kalk,16 blevet pudset og sikkert tillige kalket. ribber. I østkappen af skibets andet fag og i Forud for overhvælvningen har der stået †side- sydkappen af tredie, begge steder i kappens altre i skibets østre hjørner. top, er placeret en cirkulær åbning (fig. 12) med Tårn. Samtidig med overhvælvningen, eller en diameter på ca. 55 cm; hullerne, der har pa- måske lidt senere, er der til kirkens vestgavl ralleller i mange af amtets kirker (jfr. Kolt, s. føjet et stort, med skibet jævnbredt tårn, der er 2179), kranses over hvælvet af en halvstens- tre stokværk højt og i dag afdækkes med et ring. Det er antagelig i sammenhæng med velformet, opskalket pyramidespir; den oprin- hvælvslagningen, at korbuen er udvidet og dens delige tagform kendes ikke. På en syld af mark- vanger muret med munkesten uden vederlags- sten, der sine steder går i dagen, er det bemær- markering.