DOCSLIB.ORG

Reliktplanter Levende Fortidsminder

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Reliktplanter Levende fortidsminder Bernt Løjtnant 2017 Reliktplanter Levende fortidsminder Indholdsfortegnelse 1. Forfatterens forord 2. Hvorfra stammer udtrykkene ”reliktplanter” og ”levende fortidsminder” ? 3. Metode 4. Nyt om levende fortidsminder 5. English summary 6. Hvornår og hvordan kom reliktplanterne til Danmark? 7. Levende oldtidsminder 8. Oversigt over ægte levende fortidsminder 9. De ægte levende fortidsminders udbredelse og økologi 10. Oversigt over indigene levende fortidsminder 11. De indigene levende fortidsminders udbredelse og økologi 12. Reliktplanternes spredningsbiologi 13. Dvaleplantesamfund 14. Andre gamle lokalitetstyper, som kan være voksesteder for reliktplanter 15. Nyopdagede kulturplanter – dvs. plantearter som ikke tidligere har været erkendt som kulturplanter 16. Ti oversete reliktarter 17. Danmarks bidrag til kulturplanternes verden 18. Moderne klosterhaver på godt og ondt 19. ”Naturlige” reliktplante-samfund ved frilandsmuseer 20. Floraforurening og floraforfalskning med reliktplanterne ved borge som eksempler 21. Reliktplanternes anvendelser: Bifoderplanterne Bærbuskene og frugttræerne Duftplanterne Farveplanterne Foderplanterne Giftplanterne Hegnsplanterne De hallucinogene planter Kosmetikplanterne Krydderurterne Køkkenurterne Legetøjsplanterne Lægeplanterne Prydplanterne Snapseurterne De tekniske planter Teplanterne Trolddomsplanterne Veterinærplanterne Vinplanterne Andre anvendelser Fra nyttig til ”unyttig” 22. Borgenes reliktarter 23. Reliktplanterne ved Erik Menveds 4 tvangsborge 24. Ny strategi for plejen af ruiner 25. Plejeforslag for reliktplante-lokaliteter 26. Nyfortolkning af navnene i Simon Paulli: Flora Danica (1648) 27. Ballastplanter – levende kulturminder fra sejlskibenes tid 28. Levende apoteker 29. Bondehaveplanter 30. Middelalderlige vejhegn 31. Rødliste over reliktplanter 32. En del store bestande af levende fortidsminder må være gamle 33. Christiansø - Danmarks artsrigeste reliktplante-lokalitet 34. Bølgekronet Storkenæb – et artseksempel 35. Sommer-Hvidblomme – et artseksempel 36. Kalkmaleriernes blomster – de ældste danske planteillustrationer 37. Original middelaldermad 38. De middelalderlige prydplanter og duftplanter bør have en renæssance 39. Genbrug af gamle gener 40. Klimaændringen et gode for reliktplanterne 41. Reliktplanter som invasive arter 42. Vejkantens levende fortidsminder 43. Hidtidige og fremtidige undersøgelser af reliktplante-lokaliteter 44. Præsentation af 2000 reliktplantefund fra 100 danske middelalder-lokaliteter. 45. Middelalderlige planter i Fjends Herred – før og nu 46. Er der en sammenhæng mellem reliktarternes anvendelse og deres forekomst ? 47. Dette studies relevans for det øvrige Europa 48. NordGens indsamlinger af danske reliktplanter 49. Vurdering af de levende fortidsminder som kildemateriale 50. Grundprincipper for samarbejde mellem kulturhistorikere og kulturbotanikere 51. De klassiske kilder 52. Bernt Løjtnants publikationsliste 53. Brevkunst – og levende fortidsminder 54. Tipoldemors stauder 55. Haldum Kirke – et lokalitetseksempel 56. Moesgaard Skovmølle – et lokalitetseksempel 57. Spentrup præstegårdslund - et lokalitetseksempel 58. Kirkelandsbyen Falslev – et lokalitetseksempel 59. Langør fiskerleje – et lokalitetseksempel 60. Herregården Skovsgårds levende fortidsminder – eksempel på populær lokalitetsbeskrivelse 61. Agersø – Storebælts kulturbotaniske perle 62. En pragtfuld reliktplante-lokalitet på Bognæs (Roskilde Fjord) 63. De levende fortidsminder i Mols Bjerges landsbyer 64. En stump af Skanderborgs historie 65. Fuglsang - et lille strædes blomster 66. Nyt om kirkeborge 67. Hvad blot 11 reliktarter fortæller om borgen Tårnborg ved Korsør 68. Nogle ukrudtsplanters kulturbotanik 69. Far´en er ukendt og mor´en er et skrog! 70. Græskirkegården – den oprindelige kirkegårdstype 71. Perler! 72. Man dræber ikke en digter ved at myrde ham 73. Reliktplanterne bør beskyttes og bevares bedre Litteratur. 1. Forfatterens forord Det var apoteker Jens Lind, som i 1918 lagde grunden til disciplinen reliktplanter eller studiet af levende fortidsminder. Det skete med den lille bog, ”Om Lægeplanter i danske Klosterhaver og Klosterbøger.” Siden er dette folkekære studium behandlet af utallige forfattere – især lægeplanternes verden er behandlet af mange. Langt de fleste artikler og bøger herom er dog meget populære og skrevet af ikke-fagfolk. Og langt hovedparten af alle disse publikationer bygger på afskrifters afskrift med dertil knyttede fejl og mangler. Kun forholdsvis få publikationer bunder i videnskabelige undersøgelser, herunder metodiske primærundersøgelser i naturen. Særligt skal fremhæves hortonomen Jens Østergaards artikler og botanikerne Søren Ødums, Lise Tilges og Johan Langes afhandlinger. Hertil kommer etnobotanikerne Harald Nielsen og V. J. Brøndegaards fremragende værker. Anno 1993, da dette projekt påbegyndtes, var der dog ingen, som havde overblik over, hvor mange reliktplanter der findes her i landet, eller hvor de findes, eller hvad de har været brugt til herhjemme. I sin epilog skriver Lind i 1918: ”Ved at gentage disse Besøg på de samme Pladser og ved at besøge flere Voldsteder og Ruinpladser vil der sikkert kunne findes endnu flere Relikter fra Middelalderens Haver. Enhver, der har interesse for slige Undersøgelser, kan skaffe nye Oplysninger om Fortidens Havebrug ved at undersøge Nutidens Plantevækst.” Det være hermed gjort, da forfatteren siden 93 har registreret 2600 middelalder- lokaliteter. Og det har ikke været kedeligt. Det er jo alle de fornemste kulturminder, som vi taler om. Nemlig alle de smukkeste, flotteste og de kulturhistorisk mest interessante klostre, borge, herregårde, præstegårde, møllegårde og kirker foruden alle de yndigste fiskerlejer og alle de hyggeligste landsbyer. De middelalderlige kulturplanter med alle de sjove og spændende historier har interesseret forfatteren siden han var dreng. To mennesker har dog i særlig grad haft betydning for hans skoling udi de levende fortidsminder, nemlig dyrlæge Eiler Worsøe og professor Johan Lange. Mange andre fagfolk, især fra museerne, har også hjulpet mig på allerbedste måde. Det gælder ikke mindst en hel række inspektører fra Nationalmuseet, og herfor bringer jeg min bedste tak. Flere hundrede landmænd, især større jordbrugere, har altid beredvilligt givet forfatteren lov til at færdes overalt ved deres altid smukke gårde. Det vil forfatteren gerne takke for. Følgende personer takkes alle for god hjælp: Christian Adamsen, Jens Balsby Nielsen, Finn Bjerregaard, Else Marie Boyhus, Torben Dehn, Guri Dybsand, Niels Faurholdt, Jon Feilberg, Anders Fischer, Kirsten Frandsen, Holger N. Garner, Jens Gregersen, Søren Grøntved Christiansen, Bo Göran Johansson, Alfred Hansen, Hanne Hansen, Harald K. Hansen, Per Hansen, Finn Harritz, Lotte Hedeager, Tino Hjorth Bjerregaard, Anette Hoff, Eigil Holm, Birger Jensen, Frank Jensen, Henrik Jørgensen, Jytte Kallehave, Torsten Krienke, Kristian Kristiansen, Lamai Kristoffersen, Sten Larris, Peder Lütken, Ole Lyshede, Simon Lægård, Christina Løjtnant, Ingeborg Løjtnant, Ole Mortensen, Henrik Møller, Helge Nielsen, Ivan Nielsen, Tom Nielsen, Jens Mogens Olesen, Olaf Olsen, Rikke Agnete Olsen, Søren Olsen, Aage Pedersen, Ulla Pinborg, Gerd Poulsen, Birger Prehn, Morten Rasmussen, Jens Ole Ravn-Nielsen, Jens Chr. Schou, Lars Skipper, Finn Skovgaard, Erik Skriver, Svein Solberg, Bo Stephensen, Bjørn Stürup, Bent Søholm Jepsen, Finn Th. Sørensen, Jørgen Terp Laursen, Svend Thorsen, Kirsten Tind, Henrik Tranberg, Lila Towle, Erik Wessberg, Eiler Worsøe, Henrik Ærenlund Pedersen, Søren Ødum og Hans Øllgaard. Ikke mindst Jens Gregersen har bidraget med mange fornemme tegninger og akvareller. Men alle de medvirkende kunstnere takkes på det varmeste: Lars Abrahamsen, Niels Peter Andreasen, Sten Asbirk, Falke Bang, Claus Bering, Palle Bregnhøi, Gunhild Brink, Per Sloth Carlsen, Kim Elnef, Joakim Engel, Susanne Gabs, Holger N. Garner, Hans Haagentoft, Aksel Hansen, Eigil Holm, Freddy Jensen, Anette de Jonquères, Bent Johnsen, Jimmy Lassen, Barbro Lindberg, Christina Løjtnant, Kirsten L. Madsen, Allan Malchau, Kamma Martens, Bo Mossberg, Birte Mølgaard, Bent Nielsen, Thomas Nielsen, Jens Olesen, Jens Overgaard Christensen, Lise Pflug, Nils Rasmussen, Jens Ole Ravn-Nielsen, Pia Ribers, Vivian Rose, Ole Runge, Niels Ryberg, Kirsten Røjle, Jens Chr. Schou, Niels Sloth, Per Sloth Carlsen, Trine Theut, Maria Thorsen, Carl Chr. Tofte og Tove Øllgaard. En ganske særlig tak skal bringes til min trofaste og dygtige assistent, Kim Elnef samt til min redaktør Hans Guldager Christiansen, som har turdet binde an med denne usædvanlige publikation – som er den hidtil største om reliktplanter. Jeg bringer også en stor tak til bogens professionelle tilrettelægger Lars Abrahamsen. Endvidere tak til Tino Hjorth Bjerregaard. Også en stor tak til de følgende fonde, som generøst har givet økonomisk støtte til trykningen af bogen: Augustinus Fonden, Niels Bohrs Fond, Letterstedska Föreningen, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, 15. Juni Fonden og Aage V. Jensens Fonde. Desuden en glad tak til Dansk Botanisk Forening, som 2 gange har givet økonomisk støtte til mine feltundersøgelser. Hvor intet andet er nævnt, er fotos taget af forfatteren. Sammen med de artikler, rapporter og bøger, som forfatteren har publiceret siden 1970 ´erne har denne bog som sit primære formål at give læseren en indføring i de væsentligste aspekter omkring reliktplanterne. Det har været et hovedformål med mine studier at skabe et solidt grundlag for den videnskabelige disciplin,
Recommended publications
  • An African Alternative : Nordic Migration to South Africa, 1815-1914

    An African Alternative : Nordic Migration to South Africa, 1815-1914

    Bero Kuparinen ' . AN AFRICAN ALTERNATIVE Nordic Migration to South Africa, 1815-1914 During the 19th century migrations, tens of millions of Europeans exchanged their native lands for new homes beyond the oceans. Although the great majority made their way to North America, the other continents received their share, too. One of the least conspicuous groups of migrants consisted of those moving to South Africa, anp ' they are also amongst the least investigated. In this study the migration to South Africa has been examined in terms of the movement from the four Nordic countries, Denmark, Finland, Norway and Sweden. A comprehensive portrait is created of the African Alternative: its origins and causes, its historical development, its volume, patterns of geographical recruitment qnd composition. Who were the migrants, where did they come from, and why? Eero Kuparinen An African Alternative Suomen Historiallinen Seura Finska Historiska Samfundet Finnish Historical Society Studia Historica 40 Migration Studies C 10 Siirtolaisuus ins titu u tti Migrationsinstitutet Institute of Migration Eero Kuparinen An African Alternative: Nordic Migration to South Africa, 1815-1914 Finnish Historial Society / Helsinki 1991 Institute of Migration / Turku 1991 Cover design by Rauno Enden Painting: A. E. White after J. W. George, Prospecting Kimberley (c. 1870) The Finnish Historical Society and The Institute of Migration have published this study with the permission, granted on 21 November 1990, of Turku University, Faculty of Arts. Finnish Historical Society Institute of Migration Arkadiankatu 16 B 28 Piispankatu 3 SF-00100 Helsinki SF-20500 Turku ISSN 0081-6493 ISSN 0356-780X ISBN 951-8915-45-8 ISBN 951-9266-41-0 Printed by: Gummerus Kirjapaino Oy Jyvaskyla 1991 Acknowledgements The beginnings of this study reach back into the early 1970s, for it was in the spring of 1973 that Dr Vilho Niitemaa, at that time Professor of General History at the University of Turku, took me on as a member of his research project on Finnish overseas migration.
  • Bilag 6 Bornholms Råstofindustri

    Bilag 6 Bornholms Råstofindustri

    Kulturarv BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRI ET NATIONALT INDUSTRIMINDE Kulturarvsstyrelsen, Bornholms Museum og Bornholms Regionskommune har indgået et samarbejde om at få beskrevet og afgrænset de bærende værdier i øens råstoflandskaber. Kortlægningen skal tydeliggøre landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske sammenhænge, så de kan indgå som et aktiv i den fysiske planlægning og i den fremtidige udvikling af nogle af Danmarks vigtigste råstofindvindingsområder. DECEMBER 2011 0 Titel Bornholms Råstofindustri – Et nationalt industriminde Udgiver Bornholms Regionskommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og Bornholms Museum Udgivet December 2011 – i digital form til download Research, tekst og layout Konsulent Lis Jensen, landskabsarkitekt Kortgrundlag Kort‐ og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Indhold SAMMENFATNING ‐ BORNHOLMS RÅSTOFINDUSTRILANDSKAB .......................................................................................4 1 GRANITTENS BORNHOLM ......................................................................................................................16 2 SANDSTENENS BORNHOLM ...................................................................................................................42 3 LERETS BORNHOLM................................................................................................................................51 4 KULLETS BORNHOLM .............................................................................................................................77 5 CEMENTSTENENS OG
  • Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt

    Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt

    Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D.
  • Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research

    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder Publication date: 2016 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Samsø Kommune. Arkitektskolen Aarhus. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 06. Oct. 2021 SAMSØ KOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag.
  • HBG-HIST.Historisk.Vej.4.Skov[1]

    HBG-HIST.Historisk.Vej.4.Skov[1]

    H O L S T E I N B O R G G O D S S K O V – H I S T O R I S K T U R H O L S T E I N B O R G G O D S K Ø R E B E S K R I V E L S E / S K O V – H I S T O R I S K T U R PRAKTISK: Vær omhyggelig med at NUL-STIL TRIPTÆLLEREN, nøjagtigt når man kører ud på asfalt-vejen !! Kør så vidt muligt i samme afstand til bilen foran, for at triptællingen kan hjæl- pe bedst muligt. Når der er høj midter-rabat, da blot fortsæt med fx de to højre-hjul i denne rabat! S T E D B E M Æ R K N I N G SE t. TRIP KM . SIDE HOLSTEINBORG Borg- og ladegårds-komplekset med voldgrav om i (HBG) 21 m. højde over havet er anlagt i årene 1598 – 1651 Udkørsel t.H asfaltvej HBG Park’s barokke have-del fra 1725 0,00 ! Marmor mindestøtte indviet med 1200 gæster 1870 0,35 H.C. Andersen skrev sangen dertil ”Allehuse” ex. t. savværksarbejdere, nu: lejeboliger 0,7 I det nordlige i bindingsværk ”Lille Allehus” sam- lede modstandsbevægelsen nedkastede våben fra Eng- land under Besættelsen – skytte Kaj Pedersen 1943-45 ”Strandskoven” løber direkte ned i havet mod syd. STRANDSKOV t.v. Herfra og til skovens nordende er der c. 6½ km. Den blev ”indfredet” 1790 I vejkant Robinie / falsk accasie er rodskud efter et træ, 1,5 plantet i 1821 t.V ad grusvej (ex.
  • Euriskodata Rare Book Series

    Euriskodata Rare Book Series

    THE LIBRARY OF THE UNIVERSITY OF CALIFORNIA RIVERSIDE HI S T KY o F SCANDINAVIA. HISTOEY OF SCANDINAVIA. gxm tilt €mI% f iiius NORSEMEN AND YIKINGS TO THE PRESENT DAY. BY THE EEV. PAUL C. SINDOG, OF COPENHAGEN. professor of t^e Scanlimafaian fLanguagts anD iLifnaturr, IN THE UNIVERSITY OF THE CITY OF NEW-YORK. Nonforte ac temere humana negotia aguntur atque volvuntur.—Curtius. SECOND EDITION. NEW-YORK: PUDNEY & RUSSELL, PUBLISHERS. 1859. Entered aceordinfj to Act of Congress, in the year 1858, By the rev. PAUL C. SIN DING, In the Clerk's Office of the District Court of the United States, for the Southern Distriftt of New-York. TO JAMES LENOX, ESQ., OF THE CUT OF NEW-TOBK, ^ht "^nu of "^ttttxs, THE CHIIISTIAN- GENTLEMAN, AND THE STRANGER'S FRIEND, THIS VOLUME IS RESPECTFULLY INSCRIBED, BY THE AUTHOR PREFACE. Although soon after my arrival in the city of New-York, about two years ago, learning by experience, what already long had been known to me, the great attention the enlightened popu- lation of the United States pay to science and the arts, and that they admit that unquestion- able truth, that the very best blessings are the intellectual, I was, however, soon . aware, that Scandinavian affairs were too little known in this country. Induced by that ardent patriotism peculiar to the Norsemen, I immediately re- solved, as far as it lay in my power, to throw some light upon this, here, almost terra incog- nita, and compose a brief History of Scandinavia, which once was the arbiter of the European sycjtem, and by which America, in reality, had been discovered as much as upwards of five Vlll PREFACE centuries before Columbus reached St.
  • Referat Fra Årsmøde I Landsbysamarbejdet I Nyborg Kommune Ørbæk Midtpunkt Den 22

    Referat Fra Årsmøde I Landsbysamarbejdet I Nyborg Kommune Ørbæk Midtpunkt Den 22

    1 Referat fra årsmøde i Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune Ørbæk Midtpunkt den 22. april 2017 Der var 50 fremmødte til årsmødet. Repræsentanter fra landsbyerne: Sulkendrup/Bynkel, Bovense,Tårup, Herrested/Måre, Skellerup, Langå, Svindinge, Kissendrup, Aunslev, Frørup og Kullerup. Fra centerbyerne Ullerslev og Ørbæk deltog repræsentanter, samt fra Nyborg Kommune ved politikere og embedsmænd. Herudover fra Fyns Stiftstidende repræsenteret ved journalist. Dorte Søemod, formand for LDU bød velkommen. Dorte redegjorde for sit valg af, at fortsætte som formand, trods udmelding om noget andet. Dorte fortalte, hvordan hun brænder for, at alle borgere skal være ligeværdige. Både landsbyernes, centerbyernes og hovedbyens beboere. Hvert år afholder Gl. Ørbæk kommune en event, hvor et landsbytræ gives videre til en særlig ildsjæl fra det forgangne år. Dorte Søemod modtog dette og det fik den ekstra særlige betydning, at Dorte valgte at fortsætte som formand for LDU. Herefter Formandens årsberetning for 2016, samt debat om visioner og mål for landdistriktspolitikken i Nyborg Kommune. I 2016 er der 11 landsbyer der har søgt fra landsbyforskønnelsespuljen og 15 landsbyer har søgt om julebelysning. LDU indstiller via personlig aflevering til landbykoordinator Michael Rasmussen. Ansøgningerne gennemgås bliver screenet i forskellige afdelinger hvorefter de via erhvervs- og udviklingsudvalget sendes i økonomiudvalg for slutteligt at blive behandlet i byrådet. Samme procedure følges for indstilling af julebelysningspuljen. Sagsbehandlingstiden bliver hurtigt 2 måneder før endelig godkendelse foreligger. I februar og marts var landsbyerne indkaldt til møder i vej- og park. Den eksisterende landsbypedelordning var afskaffet og der skulle skaffes overblik over, hvilke ønsker de enkelte landsbyer havde fremadrettet. I den forbindelse fik vi oplyst, at landsbyerne kunne rekvirere bord/bænkesæt og blomsterkummer via vej- og park uden at bruge af forskønnelsesmidlerne.
  • Oplev Fyn Med Bussen!

    Oplev Fyn Med Bussen!

    BUSSER I ODENSE BUSES IN ODENSE 10H 10H 81 82 83 51 Odense 52 53 Havnebad 151 152 153 885 OPLEV FYN 91 122 10H 130 61 10H 131 OBC Nord 51 195 62 61 52 140 191 110 130 140 161 191 885 MED BUSSEN! 62 53 141 111 131 141 162 195 3 110 151 44 122 885 111 152 153 161 195 122 Byens Bro 162 130 EXPLORE FUNEN BY BUS! 131 141 T h . 91 OBC Syd B 10H Østergade . Hans Mules 21 10 29 61 51 T 62 52 h 22 21 31 r 53 i 23 22 32 81 g 31 151 e 82 24 23 41 152 s 32 24 83 153 G Rugårdsvej 42 885 29 Østre Stationsvej 91 a Klostervej d Gade 91 e 1 Vindegade 10H 2 Nørregade e Vestre Stationsvej ad Kongensgade 10C 51 eg 41 21 d 10C Overgade 31 52 in Nedergade 42 22 151 V 32 81 23 152 24 41 Dronningensgade 5 82 42 83 61 10C 51 91 62 52 31 110 161 53 Vestergade 162 32 Albanigade 111 41 151 42 152 153 10C 81 10C 51 Ma 52 geløs n 82 31 e 83 151 Vesterbro k 32 k 152 21 61 91 4a rb 22 62 te s 23 161 sofgangen lo 24 Filo K 162 10C 110 111 Søndergade Hjallesevej Falen Munke Mose Odense Å Assistens April 2021 Kirkegård Læsøegade Falen Sdr. Boulevard Odense Havnebad Der er fri adgang til havnebadet indenfor normal åbningstid. Se åbnings- Heden tider på odense-idraetspark.dk/faciliteter/odense-havnebad 31 51 32 52 PLANLÆG DIN REJSE 53 Odense Havnebad 151 152 Access is free to the harbour bath during normal opening hours.
  • 352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages

    352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages

    © Lonely Planet Publications 352 Index Andersen, Martin 190 Bellevue beach 113 DANISH ALPHABET Anemonen 178 Charlottenlund 88 Note that the Danish letters Æ, animals 59, see also individual animals Dueodde 189 Ø and Å fall in this order at the Græsholm 197 Ebeltoft 272 end of the alphabet. Skandinavisk Dyrepark 274 Gilleleje beaches 128 Staffordshire china spaniels 226 Grenaa 273 animal parks, see zoos & animal parks Hornbæk Beach 126 A Anne Hvides Gård 216-17 Jutland’s best 309 Aa Kirke 187 Ant chair 231 Karrebæksminde 152 Aalborg 294-300, 296 Apostelhuset 151 Klintholm Havn 172 Aalborg Carnival 297 Aqua 276 Køge 140 Aalborg history museums 295 aquariums Marielyst 176 Aalborg Zoo 297 Aqua 276 Melsted 192 Aalholm Automobil Museum 180 Danmarks Akvarium 113 Moesgård Strand 260 Aalholm Slot 180 Fiskeri- og Søfartsmuseet 234 Ristinge 222 accommodation 314-17 Fjord & Bælt 210 Tisvildeleje beach 129 language 338 Kattegatcentret 273 Tornby Strand 309 activities 8-9, 62-8, 317, see also Nordsømuseet 309 Ulvshale Strand 169 individual activities Aquasyd Dykker & Vandsportscenter 176 bed & breakfasts 316 adventure-holiday spots 278 architecture 158-9 beer 49-50, 245 air pollution 61 Aalborg houses 295 Carlsberg Visitors Center 88 air travel 326-8 Anne Hvides Gård 216-17 microbreweries 7 INDEX airports 326 Kommandørgården 244 Ølfestival 22 tickets 326 Kubeflex 231 Bellevue beach 113 to/from Denmark 326 Nordjyllands Kunstmuseum 297 Besættelsesmuseet 262 within Denmark 331 Rudkøbing 220-1 bicycling, see cycling Allinge 195-6 Arken Museum Of Modern
  • M/S Museets for Søfart Årbog 2012

    M/S Museets for Søfart Årbog 2012

    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Museet for Søfart Maritime Museum of Denmark ÅRBOG 2012 UDGIVET AF M/S MUSEET FOR SØFARTS VENNER M/S MUSEET FOR SØFARTS ÅRBOG Register til årbøgerne 1942-61 findes i årbog 1961, 2012-udgaven er bind 71 i rækken af museets årbøger til 1962-66 i årbog 1966, © M/S Museet for Søfart til 1967-71 i årbog 1971, til 1972-76 i årbog 1976, Redaktion: Jørgen Selmer og Benjamin Asmussen til 1977-81 i årbog 1982, Oversættelser: Charlotte Lindhardt, forfatterne og til 1982-86 i årbog 1986, redaktionen til 1987-91 i årbog 1991, til 1992-96 i årbog 1997, ISBN 978-87-7015-006-4 til 1997-01 i årbog 2002, ISSN 0085-1418 til 2002-06 i årbog 2007, til 2007-11 i denne årbog. Grafisk formgivning: Peter Dyrvig Grafisk Design Bogen er sat med Myriad Pro og ITC Laurel Årbøgerne 1942-2008 er frit tilgængelige på Trykt hos Zeuner Grafisk museets hjemmeside.
  • Del 4 Korrektur.Indd

    Del 4 Korrektur.Indd

    Regionkommuneplan 2005 Del 4 Bybeskrivelse og byudvikling Titel: Regionkommuneplan 2005 Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling Udgiver: Bornholms Regionskommune Dato: September 2006 Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000 Mail: [email protected] Journalnummer: 01.01.02P15-0005 Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune Tryk: Hakon Holm, Rønne Indbinding: Jan Jensen, Rønne Antal: 1000 stk. 2 Indhold Indledning side 005 01 Allinge 006 02 Arnager 012 03 Bølshavn 016 04 Gudhjem-Melsted 020 05 Hasle 026 06 Klemensker 032 07 Listed 036 08 Lobbæk 040 09 Møllevangen-Knudsker 044 10 Nexø 046 11 Nyker 056 12 Nylars 062 13 Olsker 066 14 Pedersker 070 15 Rutsker 074 16 Rø 078 17 Rønne 082 18 Sandvig 098 19 Snogebæk-Balka 104 20 Sorthat-Muleby 110 21 Svaneke 114 22 Tejn-Sandkås 122 23 Vang samt Teglkås og Helligpeder 128 24 Vestermarie 134 25 Østerlars 138 26 Østermarie 142 27 Aakirkeby 146 28 Årsballe 154 29 Aarsdale 158 Det åbne land 162 Sommerhusområder 165 3 4 Indledning Den fysiske planlægning har, især når den om- Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den of- handler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel fentlige servicestrategi. byplanlægning til projekt- og procesplanlægning, Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kom- hvor borgere, erhverv og organisationer deltager mende kommuneplans hovedstruktur. aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige hø- Del 5 som er kommuneplanens rammedel. ringsfase men også i udformning og gennemfø- relse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4 tidligere handlede om at udarbejde planer for byen Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og by- og regulere og styre ud fra disse planer, handler udvikling” udgør en redegørelse for arealudlæg det i dag lige så meget om at realisere projekter i og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af byen, og at se hvad der kan lade sig gøre.
  • Open-Air Activity Map of Sønderborg Municipality

    Open-Air Activity Map of Sønderborg Municipality

    Cathrinesminde Brickyard Hartsø THINGS TO SEE in Sønderborg Kommune This brickyard was in operation from 1732 to 1968. It is now a museum with exhibits showing Hartsø is a large open nature area of lakes, salt marshes, bogs and fresh meadows. Cows the history of brick production through the centuries and examples of brick and tile from var- graze on the meadows during the summer. The area is an important feeding, breeding and 1 Nordborg Slot 20 Lysabild Kirke ious periods and places. As well as the large ring furnace nearly 500 square metres across, roosting site for many birds, especially migratory birds. Water is pumped out of the lake to A small castle in baroque style from about 1150 ans St Michael’s Church, Lysabild, replaced a there are drying chambers, clay pits, an old-fashioned kneading machine, tipping wagons, preserve the surrounding meadows. The water level in Hartsø can therefore fluctuate greatly surrounded by a moat and located on the southern twelfth-century wooden church and is believed the great brickwork machines with their mixers, rolling machines, machine presses, and the with the seasons. bank of Nordborg Lake. Today the castle is an inde- to be the first stone church on Als. In the Middle pendent boarding school and can only be viewed Ages it was a well-known pilgrimage destination. jetty for transportation by boat. The old workers’ houses with apartments are furnished as from the outside, but the park is open to the public. Its unique Chapel of the Sacred Blood was built in they were in the 1890s, 1930s and 1960s.