Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research
Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy
Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder
Publication date: 2016
Document Version: Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication
Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Samsø Kommune. Arkitektskolen Aarhus.
General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 06. Oct. 2021 SAMSØ KOMMUNE SEPTEMBER 2016
SCREENING AF KULTURMILJØER SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3
FORORD
Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer.
Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag. De fysiske spor i kulturmiljøerne fortæller steds- specifikke og ofte kraftfulde historier, som po- tentielt kan styrke lokale erhverv og tiltrække turister og tilflyttere, såfremt deres fortælle- kraft aktiveres og aktualiseres.
Projektets ambition er at tilvejebringe et stra- tegisk og metodisk overblik, hvormed kommu- nerne kan identificere kulturmiljøernes værdi- er. De lokale fortællinger synliggøres og bliver derved et redskab til at aktivere kulturmiljøerne som en ressource for udvikling i kommunerne.
Gennem en dialogbaseret proces med de kom- muner som Arkitektskolen Aarhus har besøgt, er der udviklet en metode til Screening af Kul- turmiljøer (SAK). Målet er at tilvejebringe et PROJEKTTEAM håndterbart redskab, der på enkel vis kan an- Mogens A. Morgen vendes af kommunerne, som er myndighed på Simon Ostenfeld Pedersen kulturmiljøområdet. Nina Ventzel Riis Martin Weihe Esbensen Den byggede kulturarv i Danmark rummer Mo Michelsen Stochholm Krag store bygningskulturelle værdier med mange Amal Abdi Ashur spændende kulturhistoriske fortællinger. Det Teresa Østergaard Pedersen er målet med projektet at sætte disse fortællin- Anne Sofie Blegvad ger i spil for at udnytte kulturmiljøernes store Mette Boisen Lyhne iboende potentialer.
Projektet udføres af Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania. Mogens A. Morgen Simon Ostenfeld Pedersen Rapporten må ikke gengives, undtagen i sin helhed, uden godkendelse fra Professor, arkitekt MAA Projektleder, cand.mag, Arkitektskolen Aarhus. chefkonsulent S. 4 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 5
METODE TIL SCREENING AF KULTURMILJØER (SAK)
SCREENING AF KULTURMILJØER I DANMARKS YDEROMRÅDER 1. 2. 3. 4. FORUNDERSØGELSE BESIGTIGELSE UDVÆLGELSE RAPPORT
INDSAMLING AF MATERIALE FELTREGISTRERING GENNEMGANG I ANALYSE AF UDVALGTE OM KULTURMILJØER ARBEJDSGRUPPEN KULTURMILJØER Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yder- strategi og er der eventuelt væsentlige kul- områder har gennemført en strategisk turmiljøer, som af forskellige årsager ikke KONKLUSION PÅ VURDERING screening af kulturmiljøer i 22 af landets er udpegede, men som alligevel bør indgå VURDERING AF VÆRDIER OG RAPPORT MED OPSTART MED KOMMUNEN AF VÆRDIER, UDVIKLINGS- UDVIKLINGSPOTENTIALER SCREENINGSRESULTATER kommuner. Hertil har Arkitektskolen Aar- i screeningen. Dialogen tager også stilling POTENTIALER OG AFGRÆNSNING hus udviklet et enkelt metodisk værktøj til til, om nogle kulturmiljøer helt bør udgå på at værdisætte og prioritere kulturmiljøerne. grundlag af projektets fastlagte screenings- SORTERING EFTER AFGRÆNSNING AF UDVÆLGELSE AF KULTURMILJØER OPFØLGNING MED KOMMUNEN Værktøjet, der er koordineret med andre kriterier eller af andre omstændigheder. SCREENINGSKRITERIER KULTURMILJØER danske og internationale værdisætnings- metoder, er udviklet med henblik på en ge- Metoden er udviklet løbende igennem pro- nerel anvendelse – også af andre end de i jektet i dialog med kommuner, museer og projektet omfattede kommuner. andre interessenter. SCREENINGSKRITERIER RAPPORTENS INDHOLD En stor del af de udpegede kulturmiljøer er 1) Kulturmiljøet skal være udpeget, eller kunne Denne rapport indeholder et skema over kommunens kulturmiljøer, allerede kortlagt og beskrevet. Blandt andet overvejes som udpegning, i kommunen kort- og billedmateriale samt løsblade for hvert af de 3-5 udvalgte i de tidligere Kommuneatlas, der senere 2) Kulturmiljøet skal indeholde et bebygget kulturmiljøer i kommunen. Skemaet oplister de værdisætninger og blev kaldt både Kulturmiljøatlas og Kultur- miljø eller helhed (ikke enkeltstående byg- potentialevurderinger, som det enkelte kulturmiljø har fået tildelt i arvsatlas, i perioden 1990-2007, samt i regi- ninger, monumenter, gravhøje, ruiner, vold- forbindelse med besigtigelserne: onplaner udført af de tidligere amter. steder, diger eller lign.) 3) Kulturmiljøet skal rumme en bærende for- Værdisætningen baserer sig på en vurdering fra 1 (lavest) til 5 (hø- Screeningsmetoden kombinerer de eksi- tælling, der kan opleves på stedet gennem jest) på følgende tre værdiparametre: sterende registreringer med besigtigelser synlige spor af kulturmiljøerne, som de foreligger i dag. • Kulturhistorisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets histori- Kulturmiljøerne vurderes ved en værdisæt- ske betydning og kulturhistoriske fortælleværdi? ning af deres kulturhistoriske værdi, arki- • Arkitektonisk værdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets rumlige, tektoniske værdi og integritetsværdi. På formmæssige og arkitektoniske kvaliteter? baggrund heraf vurderes kulturmiljøernes Kulturhistorisk Turisme • Integritetsværdi: Hvordan vurderes kulturmiljøets helhed og samlede fortælleværdi, der danner grund- sammenhæng? lag for en udvælgelse og prioritering. Heri indgår også en stillingtagen til kulturmiljø- Bosætning For alle værdisætninger gælder, at kulturmiljøets værdier skal være ernes egenskaber for at fremme turisme, aflæselige i dag. Arkitektonisk 5 4 3 2 1 bosætning, erhverv og kulturformidling, som kan udgøre et udviklingspotentiale i Erhverv Potentialevurderingen angiver graden af endnu ikke indfriet poten- kommunerne. tiale fra 1 (lavest) til 5 (højest) fordelt på fire kategorier, som kultur- miljøets udviklingspotentialer ligger indenfor: Den viden, der foreligger i kommunerne og Integritet Kultur / oplevelse museerne er en integreret del af arbejds- • Turisme: Har kulturmiljøet potentialer for at fremme turisme og grundlaget. Indledningsvis gennemgås den turismerelateret virksomhed? eksisterende kommuneplans udpegning • Bosætning: Har kulturmiljøet potentialer for at rumme bosæt- af kulturmiljøer i dialog med kommune og ning og/eller motivere egnstilflytning? museum. Formålet er at afdække kulturmil- • Erhverv: Har kulturmiljøet potentialer for at huse og/eller tiltræk- jøernes status; hvilke af dem, er der særligt ke virksomheder og andet erhverv? fokus på i den kommunale planlægning og • Kultur/oplevelse: Har kulturmiljøet særlige potentialer for for- midling, oplevelse, kunst, festivaler eller anden aktivering?
I udvælgelsesfasen vægtes værdisætningen tungere end poten- tialevurderingen. S. 6 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 7
PROJEKTETS AFGRÆNSNING SCREENEDE KULTURMILJØER AF YDEROMRÅDER I SAMSØ KOMMUNE
(se skemaet næste side)
4
12 13 14 3
11 10 5
18 7 2 8 15
17 6
9 9 1 16
På kortet ses de 22 kommuner, der gen- Der findes ingen officiel definition af ”yderområder” i Danmark, Region: Midtjylland nemgås i projektet men der anvendes skiftende kriterier til afgrænsning i forskellige Kommunenummer: 741 sammenhænge. I dette projekt forstås ”yderkommuner” som de Indbyggertal: 3.713 (2016) kommuner, der optræder som sådan i alle de følgende fire sam- Største by: Tranebjerg (810 indbyggere i 2016) menhænge: LAG-programmet, De Økonomiske Råd, De Regionale Kulturmiljøer: Samsø Kommune forblev uændret ved strukturreformen i 2007, og der Vækstfora samt SKAT. er udarbejdet et kommuneatlas fra 1990. Kommuneplan 2013 har over- ført udpegningerne fra Regionplan 2005, og de i alt 18 udpegede kul- turmiljøer fordeler sig på fem hovedkategorier: Forhistorie, middelalder, storlandbruget, landboreformerne samt industrialisering og andelstid. S. 8 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 9
VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING
Kulturhistorisk Turisme 5 LANDSBYEN BESSER BESIGTIGELSESSKEMA Landsby med slynget hovedgade, tre gadekær og gadeforløb i tre ni- Bosætning veauer i terrænet. Bebyggelserne Værdisætningen og potentialevurderingen baserer sig på en vurdering er af blandet alder med enkelte vel- Arkitektonisk fra 1 (lavest) til 5 (højest) på de forskellige parametre bevarede gårde og småhuse. Erhverv
Integritet Kultur / oplevelse VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING
Kulturhistorisk Turisme 1 6 LANDBYEN ØRBY Består af små landarbejderboliger
langs to parallelle gadeforløb. Hu- Bosætning SYDLIGE SAMSØ LANDSKABSTYPER sene blev opført af Brattingsborg Udgår pga. screeningskriterierne. gods til landarbejderne efter Ørbys Arkitektonisk brande i 1870’erne. Erhverv
Integritet Kultur / oplevelse
2 7
JÆTTESTUER VED TRANEBJERG ILSE MADE KILDE Udgår pga. screeningskriterierne. Udgår pga. screeningskriterierne.
Kulturhistorisk Turisme 3 8 KOLHØJ MØLLE (BRUNDBY MØLLE) Solitær stubmølle på udsigtspunkt
nord for Brundby, der kom til øen Bosætning STAVNS FJORD STENALDEREN BOSÆTTELSE i 1683 og har tilhørt bondestanden. Udgår pga. screeningskriterierne. Fredet i 1961 og gennemgribende Arkitektonisk restaureret i 1965-72. Erhverv
Integritet Kultur / oplevelse
Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 4 NORDBY LANDSBY 9 BRATTINGSBORG Stor, velbevaret landsby med ga- Brattingsborg ejerlav med skove
dekær, klokketårn og oprindelige Bosætning og alléer dominerer øens sydlige Bosætning gadeforløb afgrænset af ringvejen. del. Hoved- og avlsbygningerne fra Bymidten præget af landarbejder- Arkitektonisk 1870’erne er i engelsk stil med røde Arkitektonisk huse fra 1700-1800-tallet. sten og hvide detajler. Erhverv Erhverv
Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse
BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 10 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 11
VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING
Kulturhistorisk Turisme 10 15 KØBMANDSGÅRDEN I BALLEN Gården fra midt i 1800-tallet lig-
ger ned til Ballen havn og udgør Bosætning HUSMANDSLODDER VED ONSBJERG en velbevaret helhed bestående af Udgår pga. screeningskriterierne. trelænget gård, magasinbygning, Arkitektonisk trælast, lysthus og brønd. Erhverv
Integritet Kultur / oplevelse
Kulturhistorisk Turisme Kulturhistorisk Turisme 11 RÆVEBAKKERNE 16 VESBORG FYR HUSMANDSUDSTYKNING Anlægget, der ligger på et gammelt
Husmandssteder opført i 1920’erne Bosætning voldsted, består af fyret, fyrme- Bosætning efter lensafløsningen. De velbeva- sterhuset, fyrassistentens bolig og rede bygninger har ensartet grund- Arkitektonisk krudthuset. Under den kolde krig Arkitektonisk plan og ligger stringent i landska- kom udsigtspavillionen til. Erhverv Erhverv bet nær tingshøjen Bøgebjerg.
Integritet Kultur / oplevelse Integritet Kultur / oplevelse
Kulturhistorisk Turisme 12 17 KOLBY MØLLE Hollændermøllen med undermøl-
le i grundmur er fra 1899. Den Bosætning SKANSEN PÅ BESSER REV ligger solitært og strategisk på en Udgår pga. screeningskriterierne. bakketop i landskabet på det syd- Arkitektonisk vestlige Samsø. Erhverv
Integritet Kultur / oplevelse
Kulturhistorisk Turisme 13 18 HERREGÅRDSMEJERI I TRANEBJERG Det sent opførte herregårds mejeri
fra 1911 tilhørte Brattingsborg Bosætning SKANSEN PÅ LILLEØRE gods og er et gulkalket anlæg Udgår pga. screeningskriterierne. med hoved- og mejeribygninger Arkitektonisk omkranset af en mur. Erhverv
Integritet Kultur / oplevelse
Kulturhistorisk Turisme 14 LANGØR HAVN Langør havn på odden ved Stavs
Fjord var tidligere øens hovedhavn. Bosætning I dag består byen af en hovedgade med en række velbevarede fisker- Arkitektonisk huse samt en nyere havn. Erhverv
Integritet Kultur / oplevelse
BESIGTIGELSE BESIGTIGELSE S. 12 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 13
KORT OVER VÆRDISÆTNINGER Fordelingen af Samsø kommunes kulturmiljøer ud KORT OVER POTENTIALEVURDERINGER Fordeling af Samsø Kommunes kultur- I SAMSØ KOMMUNE fra deres værdisætninger. I SAMSØ KOMMUNE miljøer med højt potentiale (4 el. 5) inden for de fire kategorier.
TURISME BOSÆTNING
4 4
4
14
14
11 9 16 5
ERHVERV KULTUR / OPLEVELSE
18
8 15 4
17 6
9
16
HØJ 18 MIDDEL 15 LAV LAV VÆRDISUM 3-7 MIDDEL VÆRDISUM 8-10 HØJ VÆRDISUM 11-15
9 16 VÆRDISÆTNING POTENTIALEVURDERING S. 14 ARKITEKTSKOLEN AARHUS SCREENING AF KULTURMILJØER SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 15
NORDBY LANDSBY UDVALGTE Kulturmiljø nr. 4
Udvælgelsesgrundlag: Nordby landsby er udvalgt på KULTURMILJØER grund af sin særdeles velbevarede og aflæselige lands- bystruktur, samt potentialerne inden for turisme, kultur og oplevelser. I SAMSØ KOMMUNE ER FØLGENDE 5 KULTURMILJØER UDVALGT:
BRATTINGSBORG OG ØRBY Kulturmiljø nr. 6 og 9
Udvælgelsesgrundlag: Brattingsborg og Ørby er ud- NORDBY LANDSBY 4 valgt på grund af deres samlede fortælling som her- Kulturmiljø nr. 4 regårdsmiljø, herunder herregården, den underlagte landsby og vejene, samt kulturmiljøets potentiale for formidling og turisme.
RÆVEBAKKERNE HUSMANDSUDSTYKNING Kulturmiljø nr. 11
Udvælgelsesgrundlag: Rævebakkerne husmandsud- stykning er udvalgt på grund af sin kulturhistoriske værdi og repræsentativitet i det tydelige skema for husmandsstederne samt miljøets potentialer for bo- sætning.
RÆVEBAKKERNE HUSMANDSUDSTYKNING Kulturmiljø nr. 11 KØBMANDSGÅRDEN I BALLEN Kulturmiljø nr. 15
Udvælgelsesgrundlag: Købmandsgården i Ballen er udvalgt på grund af kontinuiteten i gårdanlæggets byg- ninger, dens arkitektur og egnsbetydning samt poten- tialerne inden for formidling og events.
KØBMANDSGÅRDEN I BALLEN Kulturmiljø nr. 15
VESBORG FYR Kulturmiljø nr. 16
BRATTINGSBORG OG ØRBY Udvælgelsesgrundlag: Vesborg fyr er udvalgt på grund Kulturmiljø nr. 6 og 9 af sin høje integritetsværdi og kulturhistoriske rolle på VESBORG FYR øen samt sine høje potentialer som oplevelses- og ud- Kulturmiljø nr. 16 flugtsmål for turister.
UDVÆLGELSE UDVÆLGELSE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
4 NORDBY LANDSBY
Kig sydpå ad Per Poulsensvej fra Ved Kærret Nordby landsbystruktur med bykernen, ringvejen og gadekærret
BESKRIVELSE Nordby på det nordlige Samsø var i 1700-tallet en af Danmarks største landsbyer. Den er i dag, med sine mere end 100 huse, Kommune: Samsø Kommune fortsat en stor landsby og har en velbevaret middelalderlig Kategori: Bymiljø - Landsby vejstruktur. Smalle snoede gader i bykernen indkredses af den Emne i kommuneplan: Landsby gamle ringvej fra før udskiftningstiden, og enkelte steder, som Omfang: Kulturmiljø nr. 4 ved Mejlskovgård, er det omkransende dige bevaret. Centralt Udpeget i kommuneplan: Ja i bykernen ligger en bevaret forte med det gule klokketårn fra Adgangsforhold: Offentlig adgang 1857, majstang og det gamle gadekær. Omkring kærret findes mange meget velholdte landarbejderboliger.
FORTÆLLING Nordbys fortælling knytter sig til den særdeles velbevarede landsbystruktur som forteby med fællesareal og gadekær i midten. Byen har haft flere forter, som sidenhen er blevet VÆRDISÆTNING bebyggede. Bevæger man sig udad fra centrum passeres POTENTIALEVURDERING en indre ring langs Præstegyde og Nordby Hovedgade, før man kommer til Ringvejen, der skarpt og aflæseligt afgræn- ser byen mod de omgivende marker. Især i byens nordlige del kan den gamle kreds af gårde, som har ligget rundt langs Kulturhistorisk Turisme Ringvejen, opleves tydeligt.
Bosætning BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER
De bærende bevaringsværdier for Nordby landsby er byens Arkitektonisk struktur, gadekærret, klokketårnet og de mange gamle huse in- denfor Ringvejen. Erhverv
TILSTAND Integritet Kultur / oplevelse Nordby er meget velbevaret og har flere borgerdrevne tiltag, men hele Nordøen trues generelt af butiksdød, fraflytning og overflødiggørelse.
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
NORDBY LANDSBY
Snoet gadeforløb med stråtækte landarbejderhuse
Det gamle gule klokketårn i Klokkestræde Kig mod vest op ad Præstegyden
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
6 9 BRATTINGSBORG OG ØRBY
Ørby Hovedgade set fra syd Brattingsborg og vejfortebyen Ørby forbindes af en allé
BESKRIVELSE Brattingsborg ejerlav dominerer øens sydligste fjerdedel. De nuværende hoved- og avlsbygninger fra 1870 er opført i en- Kommune: Samsø Kommune gelsk renæssancestil i røde mursten, grå beton og med hvidte- Kategori: Magt og Tro - Herregård, de detaljer. Godset er forbundet via en allé med kirkelandsby- Bymiljø - Landsby en, Ørby, godt en kilometer mod nord. Dele af Ørby brændte i Emne i kommuneplan: Landsby, Herregårdsmiljøer, 1871 og 1873, og mod afståelse af fæstejord til godset opfør- Moræneler tes småhuse til de nye landarbejdere på Brattingsborg. Denne Omfang: Kulturmiljø nr. 6 og 9 nære tilknytning til godset indlemmer landsbyen Ørby i kultur- Udpeget i kommuneplan: Ja miljøet Brattingsborg. Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang
FORTÆLLING Kulturmiljøet Brattingsborg og Ørby fortæller om herregårds- anlæggets store indflydelse på øsamfundet. Op til midten af 1800-tallet ejede godset det meste af Samsø, og i dag er øens VÆRDISÆTNING sydligste veje og naturområder gennemgribende præget af POTENTIALEVURDERING herregårdslandskabet, ligesom godsets bygninger, parken og Ørby er aflæselige vidnesbyrd om Brattingsborgs store egnsbetydning. Kulturhistorisk Turisme
BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER De bærende bevaringsværdier er herregårdslandskabet, hoved- Bosætning gården og avlsbygningerne samt alléen nordpå mod Ørby og
Ørbys landarbejderhuse. Arkitektonisk
TILSTAND Erhverv Herregårdsanlægget og –landskabet er velholdte, og godset er i fortsat drift. Der ikke er adgang til bygningerne, ligesom flere Integritet Kultur / oplevelse veje og stier er lukkede. Udvalgte dage i sommerperioden er der dog adgang til parken. Ørby er præget af stagnation, men land- arbejderhusene fremstår delvist velbevarede.
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
BRATTINGSBORG OG ØRBY
Brattingsborgs avlsbygninger nord for godset
Alléen set fra Ørby med Brattingsborgs spir i baggrunden De små landarbejderhuse i Ørby
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
11 RÆVEBAKKERNE HUSMANDSUDSTYKNING
Bøgebjerg Husmandsstederne er sårbare overfor ændringer og tilbygninger Ved husmandsudstykningen Bisgård Mark ligger de små husmandssteder regelmæssigt langs vejen
BESKRIVELSE Ved Sælvig nord for Rævebakkerne ligger husmandsudstykningen Bisgård Mark. Der er tale om en mindre, men repræsentativ, hus- Kommune: Samsø Kommune mandsudstykning fra 1920’erne, hvor de små husmandsbrug ligger Kategori: Landbrugsmiljø - Husmandskoloni regelmæssigt langs vejen med rektangulære jordlodder. Husmands- Emne i kommuneplan: Landbrugslandskabet, stederne er bygget efter et ensartet skema med to sammenbyggede Fritidslandskabet længer placeret vinkelret på hinanden. De har stuehus i den stør- Omfang: Kulturmiljø nr. 11 ste længe og stald i den kortere, og bebyggelserne er domineret af Udpeget i kommuneplan: Ja Bedre Byggeskik-bevægelsens idealer. Den nærtliggende Bøgebjerg Adgangsforhold: Delvist offentlig adgang bakke fungerede som samlingssted i forbindelse med husmænde- nes grundlovsmøder eller afholdsbevægelsens fester.
FORTÆLLING Udskiftningen i forbindelse med de store landbrugsreformer, og en ny lov om såkaldte “statshusmænd,” betød, at der i begyndelsen af VÆRDISÆTNING 1900-tallet blev opført mange små husmandsbrug. Karakteristisk for POTENTIALEVURDERING husmandsbrugene var, at de kun havde små jordlodder. Husmands- bevægelsen var stærk på Samsø, og Bisgård Mark udmærker sig ved stadig at være aflæselig i sine udstykninger og fine små hus- mandsteder. Kulturhistorisk Turisme
BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Bosætning De bærende bevaringsværdier for Rævebakkerne husmandsud- stykning knytter sig til den regelmæssige placering af de små hus- Arkitektonisk mandsbrug langs vejen, samt til deres arkitektoniske udtryk præget af Bedre Byggeskik. Erhverv
TILSTAND Integritet Kultur / oplevelse Husmandsstederne er i dag moderniseret, men de fleste har bevaret den oprindelige struktur med to vinkelrette længer og staldvinduer. Bygningerne er sårbare overfor ændringer og til- bygninger, ligesom nye bygninger mellem husmandsstederne vil ødelægge aflæseligheden.
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
RÆVEBAKKERNE HUSMANDSUDSTYKNING
Bag bygningerne er der udsyn til Rævebakkerne
Husmandsstederne er opført efter et ensartet skema med en lang længe til beboelse og Langs vejen Bisgård Mark ligger husmandsstederne placeret i en fast rytme en kortere med stald og høloft
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
15 KØBMANDSGÅRDEN I BALLEN
Købmandsgårdens facade mod Strandvejen og Ballen strand Købmandsgården ligger i Ballens nordlige havneområde
BESKRIVELSE Købmandsgården i Ballen blev grundlagt af Lars Rasmussen i 1844 og har været omdrejningspunkt for handel på øen frem Kommune: Samsø Kommune til 1970’erne. Kulturmiljøet er løbende tilføjet nye bygninger Kategori: Kystmiljø - Havneby og består af: Hovedbygning mod syd, vestlænge (tidl. ammu- Emne i kommuneplan: Havne og veje, Andet nitionsbygning), kornmagasin (1847), vognport, staldbygning, Omfang: Kulturmiljø nr. 15 udbygninger mod nord samt den gule trælastlade (1937). I ha- Udpeget i kommuneplan: Ja ven står et ottekantet lysthus (1850’erne) og en brønd, der le- Adgangsforhold: Offentlig adgang verede drikkevand til skibene i havnen.
FORTÆLLING Ballen Købmandsgård er en velbevaret og fortællende hel- hed, som afspejler købmandshandlens udvikling fra midten af 1800-tallet til dens afvikling med udbredelsen af supermarkeder og byggemarkeder. Købmandsgården var den første på Samsø, VÆRDISÆTNING og Rasmussen handlede med korn, kartofler og kvæg fra øen, POTENTIALEVURDERING mens han importerede de varer, som man ikke selv kunne frem- stille. Kriser i landbruget betød, at der måtte søges ny veje, og fra 1930’erne var det især tømmer og brændsel, der blev handlet med. I dag lever købmandsgården af turismen i Ballen, der er det Kulturhistorisk Turisme største feriecenter på Samsø.
Bosætning BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER
De bærende bevaringsværdier knytter sig til bygningernes rela- Arkitektonisk tion og velbevarede aflæselighed som funktionsbygninger. Erhverv TILSTAND Kulturmiljøet og bygningerne er i god stand, og fortællingen Integritet Kultur / oplevelse om købmandsfirmaet holdes levende. Transformationen af trælastladen skal fremhæves for at bevare synlige spor af en driftsbygning. Miljøet er sårbart over for nye bygninger og æn- dringer, der kan sløre fortællingen.
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
KØBMANDSGÅRDEN I BALLEN
Den gule trælastlade fra 1937. Bygningen anvendes i dag til selskaber og konferencer
Kig mod den indre gårdsplads Ballen Købmandsgård udgør en helhed af forskellige bygninger opført mellem 1844 og 1937
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
16 VESBORG FYR
Krudthus Fyrassistentsbolig
Fyrtårn Fyrmesterbolig
Udsigtspavillon
Vesborg fyr og fyrmesterbolig Vesborg fyranlæg på Samsøs sydvestlige spids
BESKRIVELSE Vesborg fyr på Samsøs sydvestlige spids er et 19 meter højt rotationsfyr fra 1858. I udpegningen indgår fyrtårnet og fyr- Kommune: Samsø Kommune mesterboligen, der er sammenbyggede, Nedenfor ligger fyr- Kategori: Kystmiljø - Fyr og lodsvæsen assistentens bolig, og ved indgangen til anlægget står krudt- Emne i kommuneplan: Havne og veje huset - oprindeligt magasinrum. Yderligt på skrænten står en Omfang: Kulturmiljø nr. 16 koldkrigspavillon, og hele anlægget ligger på Valdemar Atter- Udpeget i kommuneplan: Ja dags Visborg, et voldsted fra 1300-tallet. Adgangsforhold: Offentlig adgang
FORTÆLLING Vesborgs fortælling knytter sig til dets strategiske beliggenhed med udsigt til Kattegat samt indsejlingen til Lille- og Storebælt, som kan opleves i vuet fra toppen af fyret. Som øens øjne mod syd er den lille, men velbevarede helhed, som fyranlægget ud- gør, et aflæseligt vidnesbyrd om Samsøs beskyttelse af skibs- VÆRDISÆTNING farten og kystovervågning. Helt op i koldkrigstiden spejdede POTENTIALEVURDERING Vesborg Fyr efter Warszawa-pagtens skibe, hvilket udsigts- pavillonens panoramavinduer vidner om.
BÆRENDE BEVARINGSVÆRDIER Kulturhistorisk Turisme De bærende bevaringsværdier er fyrtårnet og fyrmesterboligen, krudthuset, fyrassistentboligen og terrænstigningen op mod fy- Bosætning ret samt udsigtspavillonen.
Arkitektonisk TILSTAND Fyranlægget fremstår i dag velbevaret og har gode adgangsfor- Erhverv hold. Fyrmesterboligen, udsigtspavillonen og fyrassistentboli- gen er moderniserede og funger som ferielejligheder. I sommer- Integritet Kultur / oplevelse halvåret er der adgang til fyrtårnet og en mindre udstilling om middelalderborgen i krudthuset.
SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS
VESBORG FYR
Krudthuset ved indgangen til fyranlægget
Koldkrigspavillonen set fra fyrtårnet Fyrassistentboligen set fra fyrets terrænforhøjning
SAMSØ KOMMUNE Screening af kulturmiljøer | Arkitektskolen Aarhus | Nørreport 20, 8000 Aarhus C