Factors Influencing the Development of Local Renewable Energy Strategies: the Cases of Lolland and Samsø Islands in Denmark

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Factors Influencing the Development of Local Renewable Energy Strategies: the Cases of Lolland and Samsø Islands in Denmark LUMES Masters Thesis Date: June 2008 Factors Influencing the Development of Local Renewable Energy Strategies: The cases of Lolland and Samsø Islands in Denmark Carlos Eduardo Torres Silva Thesis Supervisor: Dr. Ransom Lekunze LUMES, Lund University Masters of Science Degree: Lund University Centre for Sustainability Studies Lund, Sweden, May 2008 Thesis for the fulfilment of the Lund University’s Masters of Environmental Studies and Sustainability Science Table of Contents TABLE OF CONTENTS ................................................................................................................................................. 2 ABSTRACT ...................................................................................................................................................................... 4 ACKNOWLEDGEMENTS ............................................................................................................................................. 4 1. INTRODUCTION AND BACKGROUND................................................................................................................. 5 1.1 CLIMATE CHANGE..................................................................................................................................................... 5 1.1.1 International Participation – Kyoto Protocol.................................................................................... 6 1.2 RENEWABLE ENERGY................................................................................................................................................ 6 1.3 THE PROBLEM ........................................................................................................................................................... 7 1.4 PURPOSE OF THE PAPER ............................................................................................................................................. 7 1.5 METHODOLOGY......................................................................................................................................................... 8 1.6 SCOPE AND LIMITATIONS .......................................................................................................................................... 9 2. BACKGROUND......................................................................................................................................................... 10 2.1 MAIN ACTORS......................................................................................................................................................... 10 2.2 LOCAL MATRIX OF ACTORS IN RENEWABLE ENERGY............................................................................................. 12 2.3 RENEWABLE ENERGY BARRIERS............................................................................................................................. 13 2.4 SOCIAL ACCEPTANCE OF RENEWABLE ENERGY ...................................................................................................... 14 2.4.1 Socio-Political Acceptance............................................................................................................. 15 2.4.2 Community Acceptance ................................................................................................................. 15 2.4.3 Market Acceptance......................................................................................................................... 15 2.5 POTENTIAL BENEFITS OF RE ADOPTION .................................................................................................................. 16 2.6 SUMMARY OF LITERATURE FINDINGS ...................................................................................................................... 16 3. RENEWABLE ENERGY POLICIES ...................................................................................................................... 17 3.1 GLOBAL POLITICS OF RENEWABLE ENERGY ........................................................................................................... 17 3.2 REGIONAL RENEWABLE ENERGY POLICY – EUROPEAN UNION............................................................................... 18 3.3. DENMARK AND RENEWABLE ENERGY.................................................................................................................... 19 3.3.1 Danish Approach towards RE ........................................................................................................ 19 3.3.2 KEY ELEMENTS IN THE DANISH ENERGY PLAN.................................................................................................... 20 3.3.3 DANISH SUPPORT FOR RENEWABLE ENERGY AND ITS PENETRATION................................................................... 21 3.3.4 DENMARK AND THE KYOTO PROTOCOL ............................................................................................................... 22 4. FINDINGS AND IMPLICATIONS: LOLLAND AND SAMSØ ISLANDS ......................................................... 23 4.1 LOLLAND ISLAND.................................................................................................................................................... 23 4.1.1 Employment and Industry .............................................................................................................. 24 4.1.2 Phase 1: Renewable Energy Strategies in Lolland ......................................................................... 24 4.1.3 Actual Situation of Renewable Energy in Lolland......................................................................... 24 4.1.4 Phase 2: Renewable Energy Strategies in Lolland ......................................................................... 26 4.1.5 Main Actors in Lolland .................................................................................................................. 28 4.1.6 Driving forces for the development of Renewable Energy ............................................................ 30 4.1.7 Benefits of Lollan’s Strategies of Developing Renewable Energy ................................................ 31 4.1.8 Renewable Energy Challenges in Lolland...................................................................................... 32 4.2 SAMSØ ISLAND........................................................................................................................................................ 35 4.2.1 Employment and Industry .............................................................................................................. 35 4.2.2 Renewable Energy Strategies in Samsø ......................................................................................... 36 4.2.3 Actual Situation of Renewable Energy in Samsø........................................................................... 38 4.2.4 Main Actors in Samsø .................................................................................................................... 39 4.2.5 Driving forces for the Development of Renewable Energy ........................................................... 40 4.2.6 Benefits of Samsø’s Strategy for Developing Renewable Energy ................................................. 40 4.2.7 Renewable Energy Challenges ....................................................................................................... 41 4.3 SUMMARY ............................................................................................................................................................... 41 2 5. DISCUSSION.............................................................................................................................................................. 41 5.1 NATIONAL FACTORS FOR THE DEVELOPMENT OF RE.............................................................................................. 42 5.2 LOCAL FACTORS FOR THE DEVELOPMENT OF RE .................................................................................................... 43 5.2.1 Political Support ............................................................................................................................. 43 5.2.2 Local Economic Resources ............................................................................................................ 44 5.2.3 Inclusion of the Community........................................................................................................... 45 5.2.4 Networks........................................................................................................................................ 45 5.3 BENEFITS OBTAINED BY THE RE DEVELOPMENT AT THE LOCAL LEVEL ................................................................... 46 5.4 CONCLUSION AND RECOMMENDATIONS.................................................................................................................. 46 REFERENCES ............................................................................................................................................................... 49 APPENDIX I – LIST OF INTERVIEWEES ............................................................................................................... 51 APPENDIX II – QUESTIONS LOLLAND MUNICIPALITY & BASS................................................................... 52 APPENDIX III – QUESTIONS GRØN CENTER LOLLAND.................................................................................. 54 APPENDIX IV - QUESTIONS TO THE COMMUNITY .........................................................................................
Recommended publications
  • Gudstjenester I Lolland-Falsters Stift Mandag Den 24. December 2018 - Juleaften
    Gudstjenester i Lolland-Falsters Stift Mandag den 24. december 2018 - Juleaften Arninge Sogn Gudstjeneste 13:00 Arninge Kirke Janne Christine Funch Svensson Askø Sogn Gudstjeneste 14:00 Askø Kirke Jeanette Strømsted Braun Avnede Sogn Gudstjeneste 14:30 Avnede Kirke Ole Opstrup Bandholm Sogn Gudstjeneste 16:00 Bandholm Kirke Jeanette Strømsted Braun Birket Sogn Gudstjeneste 14:30 Birket kirke Pia Lene Pape Brarup Sogn Gudstjeneste 11:00 Brarup Kirke Dorte Hedegaard Bregninge Sogn Gudstjeneste 14:30 Bregninge Kirke Jim Christiansen Bursø Sogn Gudstjeneste 14:15 Bursø Kirke Anders Christensen Blichfeldt Døllefjelde Sogn Gudstjeneste 14:00 Døllefjelde Kirke Stine Rugaard Sylvest Errindlev Sogn Gudstjeneste 13:00 Errindlev Kirke Anne-Lene Nielsen Frederickson Eskilstrup Sogn Gudstjeneste 14:00 Eskilstrup Kirke Torben Elmbæk Jørgensen Eskilstrup Sogn Gudstjeneste 15:00 Eskilstrup Kirke Torben Elmbæk Jørgensen Falkerslev Sogn Julegudstjeneste 15:30 Falkerslev Kirke Mette Marie Trankjær Fejø Sogn Gudstjeneste 13:30 Fejø Kirke Bjarne Abildtrup Madsen Fuglse Sogn Gudstjeneste 16:00 Fuglse Kirke Anne-Lene Nielsen Frederickson Gedesby Sogn Gudstjeneste 15:15 Gedesby Kirke Søren Winther Nielsen Gedser Sogn Gudstjeneste 16:30 Gedser Kirke Søren Winther Nielsen Gundslev Sogn Julegudstjeneste 14:30 Gundslev Kirke Nina Morthorst Halsted Sogn Gudstjeneste 16:00 Halsted Kirke Ole Opstrup Hillested Sogn Gudstjeneste 16:00 Hillested Kirke Peter Moesgaard Holeby Sogn Gudstjeneste 13:00 Holeby Kirke Anders Christensen Blichfeldt Holeby Sogn Gudstjeneste 15:30
    [Show full text]
  • Life After Shrinkage
    LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al.
    [Show full text]
  • Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research
    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder Publication date: 2016 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Samsø Kommune. Arkitektskolen Aarhus. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 06. Oct. 2021 SAMSØ KOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag.
    [Show full text]
  • Skov, Kyst Og Vin” Byder På Naturskønne Motions- Og Legeplads Samt En Vingård
    DKK BESKRIVELSE 15 Cykelruten ”Skov, kyst og vin” byder på naturskønne motions- og legeplads samt en vingård. Snup et 2 € omgivelser og spændende kultur for alle. lille hvil her, besøg gårdbutikken og spørg Med start i Maribo går det nordpå til den idylliske indtil deres fortolkning af isvin. landsby Maglemer og videre forbi Knuthenborg Safaripark. I Merritskov cykler du igennem et indhegnet LEJ EN CYKEL område, på en minisafari hvor det er muligt at se vildsvin Larsson Cykler tilbyder udlejning af og bisonokser. Den skønne lille havneby Bandholm, cykler i deres butik i Maribo samt ved med sine klassiske gamle gule bindingsværkshuse, Bandholm Havn, Maribo Sø Camping og ligger smukt på Lollands nordkyst med udsigt over Maribo Turistbureau. Smålandsfarvandet. Køb en is i ishuset ved Bandholm Hotel, gå ned til stranden eller havnefronten, nyd den HENT APPEN fantastiske udsigt og se den lokale færge sejle afsted Hent Naturlandets app i Google Play eller App mod Askø. På en varm sommerdag kan du snuppe en lille Store og få yderligere information om oplevelser dukkert ved stranden eller i havnebadet. og servicepunkter på cykelruten. Senere går turen igennem endnu en lille skov, og i Blans finder du både Bed & Breakfast og en dejlig I appen kan du gå på opdagelse og finde andre blomsterhave der kan besøges. spændende naturoplevelser og ruter på hele Midtvejspunkt på turen er Blans Havn, en af de små Lolland-Falster. hyggelige havne på Lollands nordkyst. Du kan med fordel spise din medbragte madpakke her og nyde den omkringliggende smukke natur. På tilbagevejen kommer du igennem Stokkemarke. Skov, kyst og vin Her finder du både shelterplads, galleri, supermarked – naturskønne og kulturelle oplevelser INFO For bus- og togtider henviser Naturlandet til Cykelruten er en Panoramarute, den er skiltet Rejseplanen.dk.
    [Show full text]
  • Dispensation Til Shelterplads Ved Blans Havn
    Lolland Kommune Kystdirektoratet Jernbanegade 7 J.nr. 18/03118-4 4930 Maribo Ref. Lea Bank Stigsen Att. Bo Rasmussen 14-10-2019 Afgørelse – Dispensation til shelterplads inden for strandbeskyttelseslinjen ifm. projekt Naturlandet Lolland-Falster ved Blans Havn ud for ejendommen matr. nr. 16ab, Blans By, Stokkemarke, Blanshovedvej 23, 4941 Bandholm, Lolland Kommune Baggrund for ansøgning Lolland og Guldborgsund Kommuner har i samarbejde med Nordea Fonden udviklet projektet ”Naturlandet Lolland-Falster”, der skal bidrage til udviklingen af Lolland-Falster som én samlet friluftsdestination. Projektet Naturlandet Lolland-Falster indeholder forskellige aktiviteter såsom etablering af restepladser, udsigtsfaciliteter, shelterpladser, kajakbroer m.m. Lolland og Guldborgsund Kommuner ønsker nogle af disse aktiviteter placeret inden for strandbeskyttelseslinjen. Kommunerne har indsendt separate ansøgninger om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen for de enkelte aktiviteter. Kystdirektoratet modtog ansøgningen om etablering af en shelterplads på den ovenstående matrikel den 19. november 2018. Kommunerne har oplyst, at shelterpladserne vil kunne bookes via www.bookenshelter.dk. Afgørelse Kystdirektoratet giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens1 § 65b, stk. 1, jf. § 15, til etablering af en shelterplads som ansøgt. Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelseslinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet konkret bestemmer andet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 33157274 • EAN (drift) 5798009882936 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 1 Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf.
    [Show full text]
  • Kommuneplan 2017
    KOMMUNEPLAN 2017 SAMSØ KOMMUNE Kommuneplan 6 Redegørelse, hovedstruktur og retningslinjer 7 Miljø og klima 8 Lokal Agenda 21 9 Klimatilpasning 10 Risikokortlægning 13 Fra Danmarks vedvarende energi Ø til Fossilfri Ø 31 Fossiluafhængig 32 Fleksibel energiforsyning 33 Fremtidens transport 34 Effektivt varmeforbrug 35 Effektivt elforbrug 36 En bæredygtig ø inkluderer kultur og natur 37 Udbygge partnerskaber 38 Lokalisering af energianlæg 39 Det åbne land og naturen 41 Naturkvalitetsplanlægning 43 Potentiel natur og økologiske forbindelser 47 Landbruget 51 Overflødiggjorte landbrugsbygninger 53 Veje og stier i landskabet 54 Kystnærhedszonen 55 Beskyttelse af drikkevandet 57 Badevand 59 Skovrejsningsområder 61 Skovrejsning uønsket 63 Internationale naturbeskyttelsesområder 65 Mål for vandløb og natur 68 Naturgenopretning ved Besser made 69 Naturpleje på Nordøen og i Stavns Fjord 70 Status over byggeri 72 Energivenligt byggeri 73 Bevaring af landsbyernes særkende 74 Kulturværdier 75 Bidrag til Samsøs udvikling 76 Udpegede kulturværdier 77 Kulturværdi planlægning 80 Kulturværdier i lokalplaner 81 Erhverv 82 Landbruget 83 Turismen 84 Detailhandelsregler 85 Udviklingen af dagligvarebutikker 86 Kunsthåndværkere 87 Forarbejdning af lokale råvarer 88 Erhvervsudvikling 89 Store husdyrbrug 92 Ferie og fritid 94 Udvikling af Ballen for fastboende og turister 96 Sommerhusområder 97 Hotel, ferieby og anden overnatning 99 Campingpladser 102 Samsø Festival 104 Ferie og fritid i naturen 105 Skydebaner 106 Lystbådehavne 110 Trafik 112 Fossilfri Ø ­ på cykel
    [Show full text]
  • Jordensbedste Produce Earth's Best Produce from Lolland - Falster
    #JORDENSBEDSTE PRODUCE EARTH'S BEST PRODUCE FROM LOLLAND - FALSTER If there is one thing we take pride in on Lolland- Falster, it is our produce. But what is the secret behind the great flavours which you can find every- where on Lolland-Falster? Our favourable climate and, in particular, our topsoil. The truth is, you have to search far and wide to find better soil than the soil we have here on the South Sea Islands. And that is something you can taste. That is why we proudly speak of the Earth’s best produce from Lolland-Falster. That might seem like an overstate- ment, but we take pride in the fact that it is not. 49 CONTENTS 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCER PAGE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller
    Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller August 2016 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Offentlig bekendtgørelsesdato: xx 2016. KOMMUNEPLANTILLÆG 49 REVISION AF KAPITEL 16.9 VINDMØLLER Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse for Midtlolland
    INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE FOR MIDTLOLLAND SEPTEMBER 2016 Revision 3 Dato September 2016 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Midtlolland har været be- handlet på klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 6. april 2016. Herefter har udkastet været i 12 ugers offentlig høring fra d. 13. april til d. 7. juli 2016. Indsatsplanen blev endelig vedtaget af klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 26. september 2016. Habitatvurdering: Overordnet set er det Lolland Kommunes vurdering, at forslaget til indsatsplan for Midtlolland ikke vil få betydning for habitatnatur, bilag IV-arter eller natur- typer og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder, ligesom planen ikke vil påvirke økologiske forbindelser på en negativ måde. Nogen af de tiltag man planlægger for, f.eks. skovrejsning, vil have positiv effekt på mange arter som eksempelvis padder, og vil derfor være til stor nytte for disse. Omvendt kan f.eks. sløjfning af brønde være til ugunst for eksempelvis padder, som i visse tilfælde bruger dem som rasteområder. Nye boringer kan måske også påvirke vådområder herunder søer og vandhuller negativt, men det kræ- ver, at man kender til et konkret projekt for at kunne vurdere en eventuel påvirkning. Når man har fået et overblik over de indsatser som skal iværksæt- tes, skal det konkrete projekt vurderes særskilt. Miljøvurdering: Lolland Kommune har foretaget en screening i henhold til lov om miljø- vurdering af planer og programmer (nr. 1533 af 10. december 2015) af udkast til Indsatsplan for Midtlolland. Resultatet af screening er, at der ikke er fundet utilsigtede miljøpåvirkninger. Derfor træffer Lolland Kom- mune afgørelse om, at Indsatsplan for Midtlolland ikke er omfattet af § 3 stk.
    [Show full text]
  • Noter Til En Vandring I Nordby Af Pernille Helberg Stentoft Www
    Noter til en vandring i Nordby Af Pernille Helberg Stentoft www.kulturpaahjul.dk Noter til en vandring i Nordby dannede udgangspunkt for en byvandring i Nordby d. 10. september 2016 i forbindelse med projektet Kultur på hjul. Noterne er blevet til ud fra materiale fra Samsø Egnsarkiv, gamle fotografier, avisartikler, atikler om Nordby fra årbøger fra Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø og samtaler med folk i Nordby. Mange tak til alle for hjælp og imødekommenhed. Tema for vandringen i Nordby Det overordnede tema for denne vandring i Nordby er Folk der rejser til Nordby, folk der rejser fra Norby, folk der kommer tilbage til Nordby. Man kunne vælge mange andre temaer. Man kunne koncentrere sig om bindingsværkshusene fra 1700-tallet og 1800-tallet. Man kunne tale om Nordby som bevaringsværdig middelalderby. Man kunne tale om Nordby som Danmarks muligvis største landsby med 60 gårde og 59 huse. Man kunne lave en gennemgang af de mange butikker, der engang lå i byen, og byens forandring de sidste 50 år. Man kunne dykke ned i særprægede stednavne, gadenavne og personnavne Osv. Apropos folk der kommer til Nordby, deres indtryk af byen, er følgende et uddrag fra en artikel af Viktor Jensen i Østjysk Hjemstavn årg. 23 1958. Artiklen har titlen Et lille trip til øen i Aarhusbugten: Nordby er vel nok den aller dejligste af alle småbyerne. Krogede snirklede gyder med skønne bindingsværkshuse og –gårde, så mange så man næsten bliver overmæt af dem. Navnlig ved gadekæret ligger den ene bygning efter den anden – og med blomstrende roser og stokroser foran. Det er idyl ved idyl.
    [Show full text]