Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller August 2016 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Offentlig bekendtgørelsesdato: xx 2016. KOMMUNEPLANTILLÆG 49 REVISION AF KAPITEL 16.9 VINDMØLLER Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig bekendtgør herefter planerne. Planen er udarbejdet af Lolland Kommune. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målsætninger, retningslinjer og redegørelse for vindmøller 3 2. Kommuneplanrammer 8 3. Kommuneplantillæggets forhold til Kommuneplan 2010-2022 14 4. Debatfase og indkomne bemærkninger 16 5. Miljøvurdering 22 6. Vedtagelse 28 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Tillæg 49 til Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller Indledning For at begrænse antallet af naboer, der kan blive generet af vindmøller, er der udarbejdet et ”Kommuneplantillæg 49, Kommuneplan 2010-2022, Revision af kapitel 16.9 Vindmøller”. Kommuneplantillægget fastlægger med en ny retningslinje 16.9.8, at: Indenfor en afstand af 1 km fra møllerne i et nyt vindmølleområde må der som udgangspunkt maksimalt være 2 nabohusstande pr. vindmølle”. Desuden reduceres antallet af vindmølleområder til store møller, med kommuneplantillægget. Der er i alt udpeget 10 områder, hvoraf 7 områder er vedtaget med gældende lokalplaner. Vindmølleområderne og perspektivområdet er vist på kort 16.9.1. På et temamøde for byrådet om vindmøller den 27. august 2015, udtrykte byrådet ønske om at revidere kommuneplan 2010-2022, kapitel 16.9 om vindmøller således, at der ud over de med lokalplan vedtagne vindmølleområder, fremafrettet arbejdes videre med 3 områder, Bogø Inddæmning (360-T11), Nøjsomheds Odde (360-T16) og Rødby Fjord III (360-T27), samt at der udlægges et perspektivområde ved Syltholm, øst for Rødbyhavn. Kort 16.9.1 – Vindmøllerammer og perspektivområde 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Den nye udpegning med et reduceret antal vindmølleområder, betyder færre men større vindmølleområder. De to områder, Bogø inddæmning (360-T11) og Nøjsomheds Odde (360- T16), der er udpeget i Kommuneplan 2010-2022, forventes færdigplanlagt. Der udpeges ét nyt område, Rødbyfjord III (360-T27). Vindmølleområder der udtages og ændres Følgende vindmølleområder udtages, Bursø (360-T12) og Købelev (360-T6). Skodsebølle (360-T10) og Rødby Fjord II (360-T15) får ændrede rammebestemmelse, der betyder, at der ikke kan opstilles nye store vindmøller her. Rammerne får desuden nye rammenumre, henholdsvis Skodsebølle (360-T28) og Rødby Fjord II (360-T29). Ændringerne i rammerne er vist senere under afsnittet om kommuneplanrammer. Områderne Tjørneby (360-T5), Søllested (360-T7), Knuthenborg (360-T8), Korsnakke (360- T23), Rødby Fjord I (360-T21), Savnsø Vig (360-T9) og Kappel (360-T13) er med vedtagne lokalplaner, færdigplanlagte. Syltholm (et område ved Femern Bælt byggepladsen) udlægges, som et perspektivområde, hvilket betyder, at der først kan planlægges for et nyt vindmølleområde, når Femern Bælt byggeriet giver plads til et nyt vindmølleområde. Vindmøller er i kommuneplantillægget defineret som vindmøller mellem 125-150 meters totalhøjde. (Med mindre der direkte står husstandsvindmøller, der er små møller på maksimalt 25 meters totalhøjde). Totalhøjden er højden på vindmøllen, målt til vingespidsen i højeste position. Herudover er der tidligere udlagt vindmøllerammer til vindmøller under 125 meter. Disse rammer er stadig gældende og indenfor rammerne er der opstillet (ældre) vindmøller i henhold til en lokalplan eller en landzonetilladelse. Disse vindmøller kan fortsætte indtil de er udtjente og pillet ned. Herefter kan lokalplanen og kommuneplanrammen ophæves. De ”gamle” vindmøllerammer er vist på kort 16.9.2, på side 12. 2 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller 1. Målsætninger, retningslinjer og redegørelse for vindmøller: Kapitel 16.9 Vindmøller Afsnittet indeholder målsætninger, retningslinjer og redegørelse for vindmøller. Indledning Lolland vil være et moderne bæredygtigt samfund og et internationalt forbillede takket være handlekraft, sund økonomi og lokalt ejerskab til innovative totalløsninger på globale miljø- og energiudfordringer. Lolland har allerede nu en fremtrædende position, når det gælder produktion af vedvarende energi. Denne position skal fastholdes gennem investeringer i udviklingsaktiviteter, uddannelse, demonstration og produktion indenfor vedvarende energi. Staten har fastsat nye mål om bl.a. at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer og at mindst 50 % af elproduktionen skal komme fra vindmøller. Målet kan nås ved en væsentlig udbygning af den vedvarende energiproduktion, dels ved at udbygge vindproduktionen på havet, men også ved at opstille nye, større vindmøller på land. Målsætninger • Miljøvenlig energiforsyning ved optimal udnyttelse af vindressourcerne skal fremmes. • Udskiftning af ældre vindmøller med nye og mere effektive vindmøller. Der bør nedtages minimum et tilsvarende antal gamle møller som der opstilles. • Udbygningen med vindmøller skal ske under hensyntagen til landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier samt under hensyntagen til de omkringboende. • Vindmølleopstiller skal gennem en konstruktiv dialog tage størst mulig hensyn, specielt til de borgere der bor indenfor 1 km til nærmeste vindmølle, når der planlægges for nye vindmøller. • Arbejde for at der skabes nye arbejdspladser i forbindelse med opstilling af vindmøller, og at der arbejdes for at skabe billig energi og/eller andre aktiviteter, der gavner Lolland kommune eller kommer lokalområdet til gavn. Retningslinjer 16.9.1 Eksisterende og nye vindmølleområder er udpeget på kort 16.9.1 og i tabel 16.9.1. 16.9.2 Store vindmøller, der som udgangspunkt skal have en totalhøjde mellem 125 og 150 meter, kan opstilles indenfor de udpegede vindmølleområder. 16.9.3 I nærområdet ved Femern Bælt forbindelsen kan der, i forbindelse med afslutning på byggeriet af den faste forbindelse over Femern Bælt, med et kommuneplantillæg, vedtages et vindmølleområde. Vindmølleområdet kan eventuelt medtage de nuværende vindmøllerammer ved Syltholm, som vist på kort 16.9.2. Udseende 16.9.4 Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være mellem 1:1,1 og 1:1,35. 16.9.5 Indenfor samme vindmølleområde skal møllerne placeres på linje, og opstilles med samme indbyrdes afstand, således at vindmøllerne afspejler de overordnede linjer i terrænet. Den indbyrdes afstand mellem møllerne skal være mindst 2 x rotordiameteren og maksimalt 4 x rotordiameteren, medmindre VVM-vurderingen kan dokumentere, at en anden indbyrdes afstand er nødvendig og hensigtsmæssig. 3 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller 16.9.6 Vindmøller indenfor samme vindmølleområde skal være ens med hensyn til størrelse, navhøjde, rotordiameter, udseende, materialevalg, omløbsretning, omdrejningstal samt antal vinger. 16.9.7 Mølletårne og vinger skal farvesættes med samme lysegrå farve og udføres med ikke reflekterende overflader. Der må ikke være reklamer på vindmøllerne. Der kan tillades et mindre logo på nacellen. Afstandskrav 16.9.8 Indenfor en afstand af 1 km fra møllerne i et nyt vindmølleområde må der som udgangspunkt maksimalt være 2 nabohusstande pr. vindmølle. 16.9.9 Vindmøller kan ikke placeres nærmere overordnede veje og jernbaner end 1 gange vindmøllens totalhøjde. Ved placering af vindmøller i zonen mellem 1 og 1,7 gange møllens totalhøjde til overordnede veje og jernbaner, kan Vejdirektoratet eller Banedanmark i helt konkrete tilfælde fremkomme med en specifik begrundelse i forhold til sikkerhedsmæssige spørgsmål, der gør at møllerne ikke kan placeres nærmere end 1,7 gange møllens totalhøjde. 16.9.10 I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. 19.9.11 Vindmøller nær Energinet.dk’s luftledningsanlæg skal som minimum placeres i en afstand på vindmøllens fulde totalhøjde fra deklarationsarealet langs luftledningsanlægget. Vindmøller nær Energinet.dk’s jordkabelanlæg skal som minimum placeres i en afstand på 50 m fra deklarationsarealet langs jordkabelanlæg. Skyggevirkning 16.9.12 Ved planlægning for vindmøller skal det sikres,
Recommended publications
  • NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt
    NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere.
    [Show full text]
  • Landmandsmodet I Nykming D
    Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands­ mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud­ flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro­ vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o­ det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For­ hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne.
    [Show full text]
  • Årbog 2017 – 105
    LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND L ND OL U L F A N M D A S - F A E L K S S T I E R R O T H S I Årbog 2017 – 105. årgang Indholdsfortegnelse Jan Bodholdt Bjørn Westerbeek Dahl Forord . 5 Tegnet af Charles Mansa Illustrationerne til Maribo Amt Ole Arpe Munksgaard i 1 . udgave af Trap-Danmark . 98 Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i John Bertelsen og perioden ca . 1250 - 1660 Birgit Kirkebæk (2 . del 1350 - ca . 1450) . 7 “Gud alene Æren” og “Fra Deres i Herren forbundne” Tove Niclasen Sønderskovhjemmets tidlige år . 120 Gråbrødrene på Lolland-Faslter . 32 Dorte Tissot Hansen Carsten Helm & Henning Hallberg De higer og søger… . 46 Mediehøsten 2016 Bibliografi over lokalhistoriske Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen udgivelser om Lolland-Falster- Lolland-Falster, egnen i 2016 . 146 Vordingborg og korstogene – hvad kilderne beretter om regionens Person- og stedregister . 160 rolle i venderkrige og korstog i perioden ca . 1100-1260 . 55 Mads Linnet Perner Den første katastrofe Peter L . Panum og koleraen i Bandholm . 86 Redaktør: Jan Bodholdt Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2017 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-17-9 Forord Velkommen til Lolland-Falsters Historiske sted-Martyrologium, som var en fortegnel- med inddragelse af mange forskellige kil- stalt og et hjem, ligesom missionens rolle Samfunds årbog 2016, der også i år spæn- se over helgener i kalenderorden, så mun- detyper undersøger forfatteren de danske for Sønderskovhjemmet bliver behandlet . I der vidt både geografisk og tidsmæssigt. kene vidste, hvornår de enkelte helgener relationer til udlandet ca .
    [Show full text]
  • Skov, Kyst Og Vin” Byder På Naturskønne Motions- Og Legeplads Samt En Vingård
    DKK BESKRIVELSE 15 Cykelruten ”Skov, kyst og vin” byder på naturskønne motions- og legeplads samt en vingård. Snup et 2 € omgivelser og spændende kultur for alle. lille hvil her, besøg gårdbutikken og spørg Med start i Maribo går det nordpå til den idylliske indtil deres fortolkning af isvin. landsby Maglemer og videre forbi Knuthenborg Safaripark. I Merritskov cykler du igennem et indhegnet LEJ EN CYKEL område, på en minisafari hvor det er muligt at se vildsvin Larsson Cykler tilbyder udlejning af og bisonokser. Den skønne lille havneby Bandholm, cykler i deres butik i Maribo samt ved med sine klassiske gamle gule bindingsværkshuse, Bandholm Havn, Maribo Sø Camping og ligger smukt på Lollands nordkyst med udsigt over Maribo Turistbureau. Smålandsfarvandet. Køb en is i ishuset ved Bandholm Hotel, gå ned til stranden eller havnefronten, nyd den HENT APPEN fantastiske udsigt og se den lokale færge sejle afsted Hent Naturlandets app i Google Play eller App mod Askø. På en varm sommerdag kan du snuppe en lille Store og få yderligere information om oplevelser dukkert ved stranden eller i havnebadet. og servicepunkter på cykelruten. Senere går turen igennem endnu en lille skov, og i Blans finder du både Bed & Breakfast og en dejlig I appen kan du gå på opdagelse og finde andre blomsterhave der kan besøges. spændende naturoplevelser og ruter på hele Midtvejspunkt på turen er Blans Havn, en af de små Lolland-Falster. hyggelige havne på Lollands nordkyst. Du kan med fordel spise din medbragte madpakke her og nyde den omkringliggende smukke natur. På tilbagevejen kommer du igennem Stokkemarke. Skov, kyst og vin Her finder du både shelterplads, galleri, supermarked – naturskønne og kulturelle oplevelser INFO For bus- og togtider henviser Naturlandet til Cykelruten er en Panoramarute, den er skiltet Rejseplanen.dk.
    [Show full text]
  • Jordensbedste Produce Earth's Best Produce from Lolland - Falster
    #JORDENSBEDSTE PRODUCE EARTH'S BEST PRODUCE FROM LOLLAND - FALSTER If there is one thing we take pride in on Lolland- Falster, it is our produce. But what is the secret behind the great flavours which you can find every- where on Lolland-Falster? Our favourable climate and, in particular, our topsoil. The truth is, you have to search far and wide to find better soil than the soil we have here on the South Sea Islands. And that is something you can taste. That is why we proudly speak of the Earth’s best produce from Lolland-Falster. That might seem like an overstate- ment, but we take pride in the fact that it is not. 49 CONTENTS 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCER PAGE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse for Midtlolland
    INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE FOR MIDTLOLLAND SEPTEMBER 2016 Revision 3 Dato September 2016 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Midtlolland har været be- handlet på klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 6. april 2016. Herefter har udkastet været i 12 ugers offentlig høring fra d. 13. april til d. 7. juli 2016. Indsatsplanen blev endelig vedtaget af klima-, Miljø- og Teknikudvalget den 26. september 2016. Habitatvurdering: Overordnet set er det Lolland Kommunes vurdering, at forslaget til indsatsplan for Midtlolland ikke vil få betydning for habitatnatur, bilag IV-arter eller natur- typer og arter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder, ligesom planen ikke vil påvirke økologiske forbindelser på en negativ måde. Nogen af de tiltag man planlægger for, f.eks. skovrejsning, vil have positiv effekt på mange arter som eksempelvis padder, og vil derfor være til stor nytte for disse. Omvendt kan f.eks. sløjfning af brønde være til ugunst for eksempelvis padder, som i visse tilfælde bruger dem som rasteområder. Nye boringer kan måske også påvirke vådområder herunder søer og vandhuller negativt, men det kræ- ver, at man kender til et konkret projekt for at kunne vurdere en eventuel påvirkning. Når man har fået et overblik over de indsatser som skal iværksæt- tes, skal det konkrete projekt vurderes særskilt. Miljøvurdering: Lolland Kommune har foretaget en screening i henhold til lov om miljø- vurdering af planer og programmer (nr. 1533 af 10. december 2015) af udkast til Indsatsplan for Midtlolland. Resultatet af screening er, at der ikke er fundet utilsigtede miljøpåvirkninger. Derfor træffer Lolland Kom- mune afgørelse om, at Indsatsplan for Midtlolland ikke er omfattet af § 3 stk.
    [Show full text]
  • 24. Årgang · Nr. 4 · December 2019 // Set I Billeder 2 Fjernvarmetilslutning På Højvang
    24. årgang · Nr. 4 · december 2019 // Set i billeder 2 Fjernvarmetilslutning på Højvang Nr. 4 · december 2019 2 Set i billeder 4 Leder 5 LindholmSUF’s Juletræsfest 6 En annoncør i Beboerbladet, Jans Autoservice Saltvig 10 Sognets spiseklub 11 Stokkemarke Beboerforenings generalforsamling Keldernæs Fuldt hus i kirken til koncert den 9/10 11 Stokkemarke Beboerblads generalforsamling Blans 12 Keldernæs og Omegns Beboerforening 14 Dagli’ Brugsen Skovhuse Rersnæs15 Brugsens åbningstider i julen Stokkemarke 15 Stokkemarke Badmintonklub Abed 16 BandholmStokkemarke vandværk Havlykke 18 SUF’s Venner 19 StokkemarkeKnuthenborg Husholdningsforening Tjennemarke 20 Nedrivning i Stokkemarke 23 Eric Steffensen Sørup 26 Stokkemarke Pensionistforening, program 27 Syng dansk i Kulturhuset Pårup Fodbold i Stokkemarke: Nørreballe 29 Stokkemarkecentrets Venneforening 30 Kulturhuset i Stokkemarke Stokkemarke mod Øster Ulslev Østofte 30 Flagalleen i 2019 Grimstrup 31 Det sker i Stokkemarke Erikstrup Maribo Ladegaard Oplag: 820 eks. Husstandomdeles gratis i Stokkemarke sogn. Abonnement uden for sognet: Kr 50,- pr, år + porto. Annoncer – 2019 (4 udgivelser): Pris for 1/10 side: Kr. 450,-. 1/2 side på indersider af omslag/bagside kr. 2.000. Ved kun en indrykning : Pris for 1/10 side – Kr. 150.-. Stokkemarke Beboerblad udgives af foreningen Stokkemarke Beboerblad, CVR 38189964. Bestyrelsen og redaktionen består af følgende: Bent Mortensen Mette Bacher Lise Frederiksen Laura Håkanson ansvarshavende redaktør Redaktør af Hjemmesiden Annoncer Sognepræst Brandsmosevej
    [Show full text]
  • Digheds Og Den Hellige Martyr Lucius' Kirke
    b k 5 \ DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 34 II 8° 1 1 34 2 8 02033 9 ft:-' W/' ; ■■ pr* r ! i L*•' i * •! 1 l* 1*. ..«/Y * ' * !■ k ; s, - r*r ' •t'; ;'r rf’ J ■{'ti i ir ; • , ' V. ■ - •'., ■ • xOxxvX: ■ yxxf xXvy.x :■ ■ -XV' xxXX VY, XXX YXYYYyØVø YY- afe ■ .v;X' p a V i %?'&ø :■" \ . ' :•!■• ,-,,r*-„f.>/r'. .. ‘m.;.;- • 7.- .; 7.. \ v ;»WV X '• • ø •'>; ^/■•.,:. i ■-/.. ,--.v ■,,'--- ;X:/. - V '-■■. <V;:S'. ■ V ;>:X.>. - . / : r- :. • • • v •'•<.•.'•„.'«;•••■ • : ø ø r - 0 0 ^ 0 ^ , ' . i* n ‘-:---yri ' *•1 Y v - ^ y ' xv • v^o^.1. •’". '.. ' ^ ^ - ■ ■ *: . ‘4 V • : Vi.'-* ' •• , -py » » r S * . ., v- - Y,■ x.: ■■■ '/ ■. '-^;-v•:■■'•:. I , /■ ... \ < y : - j _ _ ^ . '. • vV'V'-WC'/:i .. • .' - '■V ^ -V X X i ■:•*'• -fåk=, ’å«! r “\ > VéS' V: m;. ^ S -T 'l ' é Æ rs^l K»s£-^v;å8gSi;.:v ,V i: ,®%R m r t m •'. * ‘ • iW . - ' * •’ ' ''*- ’-' - - • • 7« ' - “'' ' ’ i ' l ø ^ i j : j I 0 - + ! f- .. i 1 v s . j.. •; ■''■ - - . ' • < •‘ . ( . :/Æ m .‘-\ ^ • • v ; ;-• ,ti , ’- É p Æ f s . - f./'T-i :\ . :■.:érijid \*| ^ i ? S \ ■!- X.-3 I M«i; .•• ./;,X $ii«M c '>^w xhr-.vX . - " ' . v - x ^ P 3X.V ,v '■'/■ :■ 1 ■'■■I ; /# 1'..: \ ; . ?.. >>■>. ;; !a - ; : i : ■ •■ vrd-^i.■■■: v .^ > ;', v \ . ; ^ .1. .,*.-• •-• — » . ‘ -,-\ ■'£ vV7 -u-' "*■- ;' ' v ' ;i'»1 '••-■^ .VV ’ i rr^— 7— -X r- ••r-’arjr . • 4 i.1-’ 1 ^ • — ^.ft ... <t ' i v - ^ '-» 1 ■ .■ ■ T* • \ > .• •■,.■ ;- : . ; . ^ ' ■ I M r^-^Tør^r- 0 "^: ør.:,ø^n>w^: ■■'^nw'<$:fi&rrTi A w ; :• v ' .:”. 1 i.- V V ' ' «‘v >»?•-•.-. ' -...■i iWl••••. ? .•”■ /•<. • ^ ■ •* ' '/■:■ , '■'/■ ,- ' . •> . ^ . ’ • ,v :■ ■?. • ;■ • . ‘ ' ' ' ' . •.i* L*4 V v’ f. * v-.-iV-, iU ' .
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Den Autoglade Baron Drænede Rørsø Til Ingen Nytte
    Den autoglade baron drænede Rørsø til ingen nytte Blandt Lollands herregårde indta- en dæmning fra Slotsgade i Nysted og jekt, hvorved slotssøen nord for den ger Ålholm ubetinget pladsen som ud til borgen i en S-formet bue sønden nye dæmning blev udtørret så meget, den ældste. Selve borgen anses for at om borgen og muligvis helt over til at den kunne tjene til græsning for være opført så tidligt som år 1200, så den modsatte bred, hvor avlsbygnin- kreaturer. i mere end 800 år har den ligget på gerne lå. Fra den vandomkransede sin holm tæt ved Østersøen, i sin tid borgholm førte en bro over til denne som en næsten uindtagelig fæstning, dæmning. Alt for dyrt omgivet af vand til alle sider. Som tiden gik, blev der foretaget Halvtreds år senere tog baronen på Ål- Der er næppe tvivl om, at Rørsø, opfyldningsarbejder omkring slottet, holm Gods kontakt til Hedeselskabet der i dag ligger nord for borgen, er og i 1796 indrettedes en lille have vest for at få Rørsø tørlagt og kultiveret. kunstigt skabt som slotssø eller vand- for slottet. I 1814 og 1830’erne blev der I november 1940 havde Rigsdagen kraftsø. Søen nævnes i den første dan- anlagt en større park i Hestehavesko- vedtaget en særdeles gunstig statsstøt- ske turistguide fra 1871, der fortæller ven sydvest for ladegården. teordning for jordejere, der ville for- om Nysted og Ålholm Slot. Heri hed- I forbindelse med arveskiftet i 1889 bedre deres ejendom, og den ordning der det: »Byen, der har en smuk belig- blev dæmningen syd om slottet lukket ønskede Johan Otto Valdemar Raben- genhed ved en vig af Østersøen, mod nord for almenheden, og det har den væ- Levetzau (1904-1992) at få del i.
    [Show full text]
  • Hunseby Sogn
    1 GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere og ejere ca. 1750-2000 HUNSEBY SOGN Henning Steen Christensen 2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Forord side 4 Kilder og forkortelser side 6 Anderstrupvej side 7 Bays Vej side 10 Birkevænget side 11 Damsmosevej side 16 Grimstrup By diverse matrikler side 18 Grimstrupvej side 20 Hasagervej side 37 Hunseby By diverse matrikler side 47 Hunseby Strandvej side 73 Kampers Vænge side 95 Kirkevej side 98 Knuthenborg Park side 109 Knuthenborgvej side 113 Lindehusvej side 142 Lomosevej side 145 Lucernevej side 146 Lærkevej side 148 Maglemer By diverse matrikler side 152 Maglemersvej side 165 Mosehavevej side 167 Mosevænget side 169 Møllevej side 172 Nørremarksvej side 186 Skelstrup By diverse matrikler side 187 Skelstrupvej side 189 Skibevej side 197 Skidenstræde side 213 Skolevej side 215 Skolevænget side 221 Tokkeløkkevej side 224 Vestre Landevej side 225 Østre Landevej side 230 Åmosevej side 236 By- og sogneforkortelser side 237 Matrikelnøgle til adresser side 239 3 Indledning Som slægtsforsker og interesseret i lokalhistorie må man besøge mange kilder for at finde frem til beskrivelse af ens aner. For mit vedkommende har jeg gennem år og dag skullet gennemgå mange kilder omkring Grevskabet KNUTHENBORG, fordi jeg har mange aner der. Stærkt inspireret har jeg skævet til, hvad der er udgivet af udmærkede fortegnelser over gårde under godserne nu beliggende i Sakskøbing Kommune - udgivet af tandlæge Norman V. Stenstrup og folk i Sakskøbing Lokalarkiv. Sådanne fortegnelser burde også skrives for Grevskabet Knuthenborg. Og denne måtte gerne udvides til at omfatte samtlige ejendomme - gårde, huse og jordparceller helt op til nutiden.
    [Show full text]