DOCSLIB.ORG

Den Autoglade Baron Drænede Rørsø Til Ingen Nytte

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Den Autoglade Baron Drænede Rørsø Til Ingen Nytte Den autoglade baron drænede Rørsø til ingen nytte Blandt Lollands herregårde indta- en dæmning fra Slotsgade i Nysted og jekt, hvorved slotssøen nord for den ger Ålholm ubetinget pladsen som ud til borgen i en S-formet bue sønden nye dæmning blev udtørret så meget, den ældste. Selve borgen anses for at om borgen og muligvis helt over til at den kunne tjene til græsning for være opført så tidligt som år 1200, så den modsatte bred, hvor avlsbygnin- kreaturer. i mere end 800 år har den ligget på gerne lå. Fra den vandomkransede sin holm tæt ved Østersøen, i sin tid borgholm førte en bro over til denne som en næsten uindtagelig fæstning, dæmning. Alt for dyrt omgivet af vand til alle sider. Som tiden gik, blev der foretaget Halvtreds år senere tog baronen på Ål- Der er næppe tvivl om, at Rørsø, opfyldningsarbejder omkring slottet, holm Gods kontakt til Hedeselskabet der i dag ligger nord for borgen, er og i 1796 indrettedes en lille have vest for at få Rørsø tørlagt og kultiveret. kunstigt skabt som slotssø eller vand- for slottet. I 1814 og 1830’erne blev der I november 1940 havde Rigsdagen kraftsø. Søen nævnes i den første dan- anlagt en større park i Hestehavesko- vedtaget en særdeles gunstig statsstøt- ske turistguide fra 1871, der fortæller ven sydvest for ladegården. teordning for jordejere, der ville for- om Nysted og Ålholm Slot. Heri hed- I forbindelse med arveskiftet i 1889 bedre deres ejendom, og den ordning der det: »Byen, der har en smuk belig- blev dæmningen syd om slottet lukket ønskede Johan Otto Valdemar Raben- genhed ved en vig af Østersøen, mod nord for almenheden, og det har den væ- Levetzau (1904-1992) at få del i. Alle- adskilt fra en lille, næsten ganske tilgroet ret lige siden. Som erstatning blev der rede fire uger efter lovens vedtagelse ferskvandssø ved en smal landstrimmel, ad bygget en ny, men mindre dæmning havde Hedeselskabet projektet klar. hvilken en stor og smuk lindealle fører til det nord om slottet, den såkaldte »Alver- Det blev dateret 14. december 1940. nærliggende Ålholm Slot, skylder rimeligvis dens Gang«, hvor offentligheden kan Sidst i februar 1941 afholdt Sta- dette sin begyndelse.« færdes frit. Dæmningen blev udnyttet tens Landvindingsudvalg møde om I tidernes morgen blev der anlagt til at gennemføre et landvindingspro- ansøgningen på Hotel Nysted i Ny- Rørsø Opstemmet slotssø på 20 hektar, formentlig til vandkraft, umiddelbart vest for Nysted. Nogenlunde tørlagt omkring 1890, drænet i årene 1941-1945 med statstilskud, men atter sat under vand i 2008 efter uheld med pumpen. Permanent sø forventes etableret. Indgår i Natura 2000-område nr. 173 og er en del af Nysted Vildtreservat med jagt forbudt på andefugle. Skarvkoloni. Kortene er fra 1878, 1889 og 1976. Guldborgsund Kommune. Koordinater: 6061294, 675631. DEN AUTOGLADE BARON DRÆNEDE RØRSØ TIL INGEN NYTTE © KJELD HANSEN DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER 1 sø, kun en sump, og ville gerne vide, hvor stor Nysted Kommunes udgift kunne tænkes at blive. Til slut enedes man om, at Nysted Kommune skulle undersøge, hvordan kloakvandet og afstrømningen fra de 180 hektar opland bedst kunne hånd- teres. Budgettet skrider drastisk Nu gik sagen sin hurtige gang. I juni indstillede Statens Landvin- dingsudvalg til Landbrugsministe- riet, at projektet skulle gennemføres med 60 procent statsstøtte, til trods for at prisen i de forløbne måneder var steget med 4000 kr. til 38.000 kr. Sådan var udsigten fra »Alverdens Gang« til Nysted omkring år 1900. Udløbet fra søen blev krydset (843.226 kr. i 2012-værdi). Til gen- på en bro. Foto: udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Nysted. gæld ville baronen betale sine 40 pro- cent kontant. sted. Til stede var to mand fra land- geniør greb dog straks ind og forkla- Ministeriet godkendte uden tøven vindingsudvalget, repræsentanter for rede, at den reelle pris »kun« ville være projektet og skrev 10. september 1941 Grundforbedringsudvalget for Maribo 27.500 kr., da byrådet jo også skulle til Ålholm Godskontor for at meddele, Amtsrådskreds, en ingeniør fra Hede- bidrage til den afskærende kloakled- at de bare kunne gå i gang. selskabet, en fuldmægtig og en for- ning. Men så begyndte vanskelighederne. valter fra Ålholm Gods samt Nysteds Borgmesteren fandt det på sin Da licitationerne over arbejdet var borgmester og to byrådsmedlemmer. plads at oplyse, at »myggene i Nysted afholdt i maj 1942, lød det billigste Inden mødet begyndte, havde man har aftaget, efterhånden som udtørringen tilbud på 52.000 kr. (1,12 mio. kr. i besigtiget Rørsø, som angiveligt stod af Rørsøen er skredet frem«. Han bemær- 2012-værdi). Det var næsten en tred- under vand, ifølge mødereferatet. kede videre, at der ikke mere er nogen jedel mere end budgetteret. Ålholm Hedeselskabets ingeniør Erik Gods var dog stadig indstillet på at få Steenstrup gennemgik projektet, der arbejdet udført, så Landbrugsministe- i grove træk gik ud på at inddige og Utilnærmeligt og isoleret fra Nysted by og dens riet valgte igen at forhøje bevillingen. borgere har Ålholm Slot ligget afspærret i gene- dræne Rørsø ved udpumpning. Et op- rationer. Fra havnemolen i Nysted får man et Det samme gentog sig året efter. land på 180 hektar i nordøst afledte sit lille kik mod det gamle slot, men der er »Adgang Arbejdet var kommet godt i gang, overfladevand til søen, og det samme Forbudt« året rundt. men bundforholdene viste sig nu at gjorde en kloakledning med urenset være vanskeligere end forudset, så spildevand fra Nysted by, og disse pengene slog ikke til. Den tilsynsfø- vandmængder ville man fremover rende amtsvandinspektør måtte bede lede uden om søen med direkte afløb om nok en forhøjelse af budgettet til til fjorden. Dæmningen »Alverdens 73.000 kr. (1,6 mio. kr. i 2012-værdi). Gang« i syd skulle forhøjes noget, Han forsøgte også at få statstilskuddet men således at den eksisterende cy- hævet til 66 procent, men der sagde kelsti blev bevaret på toppen af dæm- landvindingsudvalget nej. 60 procent ningen. måtte være rimeligt. De samlede udgifter var anslået Da regnskabet kunne afslut- til at udgøre 34.000 kr. (754.465 kr. tes i marts 1945, lød regningen på i 2012-værdi) for de 15 hektar, som 72.320 kr. (1,5 mio. kr. i 2012-værdi). man dengang havde opmålt søen til Heraf tegnede Nysted Kommune sig at udgøre. for 3800 kr. (78.400 kr. i 2012-værdi) Det ene medlem af landvindingsud- til byens kloakvandsledning, men sel- valget vendte straks tommelfingeren ve hovedentreprisen var blevet dobbelt nedad, da han hørte prisen. Han fandt så dyr som oprindeligt bevilget i 1941. »udgiften til hele anlægget så stor, at arealet Landbrugsministeriet betalte den næppe kan bære det«. Hedeselskabets in- massive overskridelse uden at kny. 2 DET TABTE LAND • LOLLAND-FALSTER © KJELD HANSEN DEN AUTOGLADE BARON DRÆNEDE RØRSØ TIL INGEN NYTTE skede triumviratet en tilknytning til det danske nazistparti »for at skabe en lykkeligere fremtid for Danmark«. Gruppen fik størst betydning ved sin propagandaværdi, men man havde siden 1930’erne stillet godserne til rådighed for partiaktiviteter. Forfat- teren Hans Scherfig har beskrevet disse DNSAP-sommerlejre i bøgerne Idealister og Frydenholm. Efter besættelsestidens ophør lod Raben-Levetzau sig opsluge af sin interesse for gamle biler, og i 1964 etablerede han det private automobil- museum på Ålholm Slot. En gammel Rolls Royce Silver Ghost fra 1911 var grundstenen i det, der skulle blive en fantastisk samling af historiske køre- tøjer, men som i sidste ende kom til at koste familiegodset siden 1725. Raben-Levetzau blev en ihærdig »Bilbaronen« Johan Otto Valdemar Raben-Levetzau etablerede sit private automobilmuseum på samler og rejste verden rundt for at Ålholm Slot i 1964. Raben-Levetzau rejste verden rundt for at finde netop de køretøjer, der skulle finde netop de køretøjer, der skulle være en del at slottets samling, men i sidste ende kom hans lidenskabelige samlermani til at koste familiegodset. På billedet, der er fra april 1973, ses den 69-årige Raben-Levetzau med en Bugatti. være en del at slottets samling. Han Foto: udlånt af Lokalhistorisk Arkiv i Nysted. fik dem sat i stand af lokale håndvær- kere og mekanikere. Museet havde bilmodeller helt tilbage fra 1886, hvor Bilbaronen satte alt over styr cember 1940 sammen med de aktive den første benzindrevne bil blev byg- Hvor længe det nye afvandingspro- nazister Frederik Marcus Knuth fra get. Især var det de mange sjældne jekt var til gavn, vides ikke, men efter Knuthenborg og Otto Rosenørn-Lehn engelske bilmærker, der havde »bil- nogle årtier begyndte Rørsø atter at fra Oreby-Berritsgård Gods nord for baronens« glødende interesse, og spe- blive vandlidende. Sakskøbing. Som repræsentanter cielt de store Rolls Royce og Bentley’er Det vides heller ikke, hvor energisk for en række store slægtsgodser øn- fyldte en del i hans hjerte – og i bil- baronen på Ålholm gik op i det mil- liondyre projekt, men sandsynligvis var han ikke særskilt optaget af at få Før genskabelsen i 2008 lå Rørsø hen som en fugtig eng med græssende køer af racen Blonde d’Aqui- taine, der kendetegnes som store og tunge, men elegante og meget harmoniske kødkvæg. I udvokset det til at fungere. Johan Otto Valdemar tilstand vejer køerne ca. 1000 kilo eller mere, mens tyrene vejer fra 1300 kilo og opefter, så fugtig Raben-Levetzau havde kun en altdo- engbund har næppe været det mest hensigtsmæssige græsningsareal for så tunge dyr. Foto: Bernt minerende lidenskab, og det var ikke Peter Rasmussen, 25. maj 2003. landbrug. Det var gamle biler. Han arvede godset i 1933 efter fa- deren, der havde været udenrigsmini- ster i en kortere årrække, men trak sig ud af politik efter Alberti-skandalen i 1908, da han selv havde siddet i bank- rådet for den krakkede Landmands- banken.
Load more

Recommended publications
  • NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt
    NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere.
    [Show full text]
  • Landmandsmodet I Nykming D
    Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands­ mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud­ flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro­ vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o­ det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For­ hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne.
    [Show full text]
  • Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller
    Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller August 2016 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Offentlig bekendtgørelsesdato: xx 2016. KOMMUNEPLANTILLÆG 49 REVISION AF KAPITEL 16.9 VINDMØLLER Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Hunseby Sogn
    1 GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE Brugere og ejere ca. 1750-2000 HUNSEBY SOGN Henning Steen Christensen 2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Forord side 4 Kilder og forkortelser side 6 Anderstrupvej side 7 Bays Vej side 10 Birkevænget side 11 Damsmosevej side 16 Grimstrup By diverse matrikler side 18 Grimstrupvej side 20 Hasagervej side 37 Hunseby By diverse matrikler side 47 Hunseby Strandvej side 73 Kampers Vænge side 95 Kirkevej side 98 Knuthenborg Park side 109 Knuthenborgvej side 113 Lindehusvej side 142 Lomosevej side 145 Lucernevej side 146 Lærkevej side 148 Maglemer By diverse matrikler side 152 Maglemersvej side 165 Mosehavevej side 167 Mosevænget side 169 Møllevej side 172 Nørremarksvej side 186 Skelstrup By diverse matrikler side 187 Skelstrupvej side 189 Skibevej side 197 Skidenstræde side 213 Skolevej side 215 Skolevænget side 221 Tokkeløkkevej side 224 Vestre Landevej side 225 Østre Landevej side 230 Åmosevej side 236 By- og sogneforkortelser side 237 Matrikelnøgle til adresser side 239 3 Indledning Som slægtsforsker og interesseret i lokalhistorie må man besøge mange kilder for at finde frem til beskrivelse af ens aner. For mit vedkommende har jeg gennem år og dag skullet gennemgå mange kilder omkring Grevskabet KNUTHENBORG, fordi jeg har mange aner der. Stærkt inspireret har jeg skævet til, hvad der er udgivet af udmærkede fortegnelser over gårde under godserne nu beliggende i Sakskøbing Kommune - udgivet af tandlæge Norman V. Stenstrup og folk i Sakskøbing Lokalarkiv. Sådanne fortegnelser burde også skrives for Grevskabet Knuthenborg. Og denne måtte gerne udvides til at omfatte samtlige ejendomme - gårde, huse og jordparceller helt op til nutiden.
    [Show full text]
  • Download Print-Version Af Oversigtskortet
    Knudskov Vordingborg 41 41 Femø Orehoved Onsevig 42 Fejø 42 Farøbroerne Langelandsbælt 7 Bogø By Horslunde Kragenæs Frederiksdal Gods Naturområde 43 Nørre Alslev Stubbekøbing Askø Guldborgsund 43 8 Guldborg Tårs 44 44 Eskilstrup 8 Halsted Vejlø Nakskov Bandholm Korselitse Naturpark Stokkemarke Østerskov Nakskov Fjord 420 45 Knuthenborg 45 Hannenov Safaripark Skov Horbelev Hesnæs Albuen Søllested Strand Langø Sakskøbing Hunseby 8 Horreby 7 8 Grænge Skov 420 Vestenskov 47 420 8 48 Kristianssæde Skov Storskov Maribo Grænge Nykøbing F 9 Dannemare 8 8 Søndersø 8 Vindeholme Naturpark Toreby Slot 9 Maribosøerne 418 Brandstrup Idestrup 8 7 8 Hummingen 49 Røgbølle 9 Holeby Sø Naturområde Væggerløse Naturlandet Rundt Kramnitze Guldborgsund 7 8 8 Rødby 418 7 National cykelrute 7 Kettinge 417 8 Marielyst 8 National cykelrute 8 Roden Skov 417 9 National cykelrute 9 Lalandia Errindlev Rødbyhavn Lokale cykelruter Nysted 420 Ud i skoven Det sydligste Danmark I havørnens land Fra købstad til fiskerleje Skov, kyst og vin Bøtøskoven Fuglenes fristeder Langs fjorden Turistkontor Saksfjed- 9 Oldtidsruten Nordens drue Hyllekrog Gedesby 418 Kyst til kyst Fehmarnbelt Safari på cykel Badestrand Strand - Femern Bælt Rødsand Moser, mølle og motion Cykeløerne Rundt om Sakskøbing De lollandske alper Shelterplads 417 Sjov i pedalerne Det flade Lolland Gedser Rødsand 0 5 km Sundruten Vilde heste Naturlandet Info-punkt Book en Shelter Bike Friends Prøv appen Naturlandet – nyd en overnatning i det fri Undervejs på din cykelferie på Lolland-Falster, vil du finde Gå på opdagelse med appen! Naturlandet Lolland-Falster byder på Bike Friends, som står klar til at hjælpe dig godt videre på din tur.
    [Show full text]
  • LF Katalog 2021 Web.Pdf
    2021 Velkommen til Lolland-FalsterWelcome & Willkommen - De danske sydhavsøer DANSK | ENGLISH | DEUTSCH FOTO: MARIELYST STRAND MARIELYST FOTO: Content INDHOLD Inhalt Brian Lindorf Hansen Destinationschef/ Head of Tourism Visit Lolland-Falster Dodekalitten Gastronomi Maribo Gedser Gastronomy Gastronomie John Brædder Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Guldborgsund Kommune Nysted Nykøbing Aktiv Naturens Falster ferie perler Active holiday Aktivurlaub Nature’s gems Øhop Holger Schou Rasmussen Die Perlen der Natur Borgmester/Mayor/ Bürgermeister Island hop Lolland Kommune Marielyst Sakskøbing Inselhopping Nakskov Stubbekøbing 2 visitlolland-falster.dk #LollandFalster 3 Enø ByEnø By j j 38 38 SmidSmstruidpstrup Skov Skov KirkehKiavrkehn avn BasnæsBasnæs Omø O- Smtiøgs-nSætigssnæs StoreStore PræsPrtøæs Fjtøor FjdordFeddetFeddet (50 m(i5n0) min) VesterVester RøttingRøttie nge ØREN ØREN KarrebKarrebæksmindeæksminde KYHOLMKYHOLM EgesboEgesrgborg HammHaermmer FrankeklFrinant keklint BroskoBrvoskov NordstNorardndstrand OmøOm By ø ByOMOMØ Ø BugtBugt HammHaermm- 265er- 265 STOREHSTOREHOLM OLM DybsDyø bsFjorø Fjdord TorupTorup EngelholEngemlhol209m 209 RingRing RisbyRisby BårsBårse e MADERNMAEDERNE Hov Hov NysøNysø Hou FyHor u Fyr RoneklinRonet klint DYBSDYØBSØ KostræKodestræde 39 39 PræsPrtøæstø VesterVesterØsterØster LundbyLund- by- BønsBøvignsvig PrisskProvisskov gaardgaard LohalsLohalsStigteSthaigvetehave AmbæAmk bæk ØsterØsUgteler bjUgerlegbjerg Gl. Gl. TubæTuk bæk JungJus- ngs- StigteSthaigvetehave SvinøSv Stinrandø Strand FaksinFageksingeHuseHuse
    [Show full text]
  • På Tur Med Realdania Til Vest- Og Sydsjælland, Lolland, Falster Og
    HAR DU SET ...? PÅ TUR MED REALDANIA TIL VEST-OG SYDSJÆLLAND, LOLLAND, FALSTER OG MØN INDHOLD 4 En God Omvej i Odsherred 6 Arne Jacobsens sommerhus 8 Huset på Næsset 10 Æglageret i Holbæk 12 Guldagergaard 14 Gigtforeningens Center i Skælskør 16 Rastepladsen ved Storebælt 18 Kongsgården i Vester Broby 20 Råd-, Ting- og Arresthuset i Sorø 22 Landsbyhuset i Gyrstinge 24 Herskabsstalden på Rønnebæksholm 26 Faxe Vandrehjem 28 Bykernen i Vordingborg 30 LivogJob i Stubbekøbing 32 Ejegod Mølle 34 Fuglsang Kunstmuseum 36 Herregården Lungholm 38 Fejø Mølle 40 Mulighedernes Land 44 Livsrum - Kræftrådgivningscenter 46 Stedet Tæller 50 Herregårdshaver 55 Fremtidens Herregård 64 Ildsjælekampagnen 71 Udvalgte øvrige Realdania-projekter i området GOD TUR! Velkommen til denne turguide. Vi håber, at den kan give inspiration til at besøge seværdigheder rundt omkring på Sjælland, Lolland- Falster og Møn. Fælles for de steder, vi omtaler i guiden, er, at de praksis, at vi skal være med til at berige vores sam- har modtaget bidrag fra Realdania. Vi støtter hvert fund både med det, vi kan tage og føle på og med år mange hundrede små og store projekter over ny viden, inspiration og gode eksempler til efterføl- hele landet. For de fleste gælder det, at uden støt- gelse. Med bygninger som ellers formentlig aldrig ten fra Realdania var de sandsynligvis aldrig blevet var blevet bygget, og med forskningsresultater som til noget. måske aldrig var blevet skabt. Det handler om udviklingen af vores byer, fremtidens byggeri og I slutningen af 2000 blev Realdania etableret som bygningsarven – om det åbne land, naturen, og om en almennyttig og almenvelgørende virksomhed – at bidrage til bæredygtighed på alle niveauer: det vil sige, at vi arbejder med filantropi.
    [Show full text]
  • MØN Masterplan English Holiday Village
    SUKKER FABRIKKEN MØN masterplan english Holiday Village e are very pleased to present the plans for the "Sukkerfa- brikken" - a forward looking holiday village which will be situated in the grounds of the old Sugar Factory by WStege Harbour. With an attractive location right by Stege Bay, the holiday village will accommodate an array of experiences, activities, and up to 500 holiday homes. Møn is one of Denmark’s foremost tourist destinations with Møns Klint as the internationally renowned main attraction. With the establishment of the Fehmarnbelt link - the tunnel across Fehmarnbelt - the island of Møn will be within easy reach for 15 million people in northern Germany, Denmark, and southern Sweden. We envisage that Møn will become the focal point of south-east Denmark’s tourism in the future. The location of ’Sukkerfabrikken Møn’ enables us to build right down to the coast - and even in the water and because the holiday village is situated on the edge of Stege town the development will be without any negative consequences for nature and the unspoiled coastline. This is also one of the reasons why the project is amongst one of the ten projects selected for an initiative by the national insti- tution Dansk Kyst- og Naturturisme which aims to develop, grow and strengthen the coastal tourism industry in Denmark. With the help of many business people and the country’s best con- sultancy firms, we have been working on the plans for several years. We hope that the prospectus will generate interest amongst poten- tial operators, investors, and all who wish to back this quantum leap forward for tourism in eastern Denmark.
    [Show full text]
  • 145 (65) Fugle På Lolland-Falster. Af L. Hansen. Fortsat Fra Side 64
    145 (65) Fugle på Lolland-Falster. Af L. Hansen. Fortsat fra side 64 Efter midten af aug. ses normalt kun få, men der er hvert år nogle omstrejfende småflokke, og de ses ofte meget sent: 4. okt. 1948 10 Kramnitze; 10. okt. 1950 1 fra Nakskov (Lu); 27. okt. 1951 3 Kalø; 2. nov. 1955 1 Skalø; 7. nov. 1954 3 Lungholm og 11. nov. 1954 1 Kalø. Enkelte forsøger nu og da at overvintre, men jeg har aldrig kon­ stateret, at det er lykkedes: 22. nov. 1953 5 Hyllekrog; 24. jan. 1954 1 Hyllekrog; 27. dec. 1961 2 skudt Østfalster (ÅGE JENSEN); 21.jan. 1962 1 Hyllekrog. Vibe (Vanellus vanellus (L.)). Denne fugl er en af landsdelens mest karakteristiske og skulle jeg udnævne en nationalfugl, blev det den. Som ynglefugl forekommer den talrigt overalt i åbent land; kun skov skyr den. Og den viser sig villigt, tumler sig skrigende om folk der færdes i marker og enge. Ved stranden viser den, at den virkelig er en vadefugl, og den går ikke af vejen for at drive sin regnormejagt på større græsplæner selv i byernes udkanter. Skønt den kan træffes her næsten hele året er den en udpræget forårs• bebuder, hvis ankomst er en velkommen nyhed i den lokale presse. Det må forbavse, at Viben har klaret tilpasningen til det moderne landbrug så godt. Der er ingen tegn til aftagen i bestanden tiltrods for, at tusinder af æg og unger hvert år mases af de nye store og hurtige landbrugsredskaber, og andre forgiftes af landbrugets kemiske hjælpe• midler. Tidspunktet for de første Yibers ankomst afhænger i høj grad af vinterens strenghed og varighed; men kommer vi over midten af marts, så kommer Viberne, selv om der stadig ligger sne, og de må døje kulde og sult.
    [Show full text]
  • Godser På Lolland-Falster Opslag Det Finder Man I Godsarkiverne
    2 Overskrift Tekst spalte - Godser på Lolland-Falster Opslag Det finder man i godsarkiverne Godsarkiver kan indeholde sager, som alle med skaber for skov- og landbrugsproduktionen, og hvis interesse i et bestemt landområde kan have inter- godset har haft fx mergel- eller teglværksdrift, kan esse i. der også være specielle bøger, der fortæller, hvor- dan det er gået med denne del af virksomheden. Skifte, fæste og hoveri Skifte-, værgemåls-, overformynderiprotokoller og Kirke og “socialvæsen” andet vdr. skiftevæsen har godserne pligt til at afle- Hvis godset har haft patronatsret - dvs. ret til at vere, hvis det er bevaret. Heldigvis indeholder de ansætte præsten i sognets kirke, kan der også fleste godsarkiver meget andet end lige skiftearkiva- være sager om kirken og dens bygninger lier. I fæsteprotokollerne finder du navnene på m.m., som er havnet i godsarkivet. Regnskaber og dem, der fæstede gårde og huse under godset. Der protokoller vdr. skole- og fattigvæsen kan man også står også lidt om, hvordan den ejendom, der bliver finde, hvis godset har haft noget med dét at gøre. bortfæstet, ser ud. Måske er den “ved magt,” eller måske er den så forfalden og “brøstfældig”, at Ikke meget om kokkepigen! fæsteren slipper for at betale indfæstning? Godsregnskaber mv. kan også indeholde fx reg- Man kan også være heldig at finde hoveriforord- ninger fra håndværkere o.lign. Men generelt skal ninger, der fortæller, hvor meget bønderne skulle man ikke regne med at finde særligt meget om folk, arbejde for herremanden og i visse tilfælde kan der var ansat på godset. egentlige hoveriprotokoller være bevaret. Her kan Der vil fx ikke være fyldige oplysninger om hvor man se, hvem der arbejdede med hvad - og på kokkepiger og staldkarle er født, hvem deres foræl- hvilke dage.
    [Show full text]