Sydhavsøernes Herregårde
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
SYDHAVSØERNES HERREGÅRDE LANDSKABER – byGNINGER OG MENNESKER PÅ LOLLAND-FALSTER FRA 1500-TALLET TIL I DAG SYDHAVSØERNES HERREGÅRDE Landskaber – bygninger og mennesker på Lolland-Falster fra 1500-tallet til i dag ”Sydhavsøernes herregårde” er et nyt bogværk om Lolland-Falsters mange herregårde. Det består af to bøger. Den ene på dansk i stort format med nyoptagne fotografier af øernes herregårde og fortællingen om regionens herregårde og historien bag. Den anden målrettet turister, der besøger eller agter at besøge Lolland-Falster. Den vil være i et mere lommevenligt format, på engelsk og koncentrere sig om de herregårde, som – i forskelligt omfang - giver offentlig adgang. Bøgerne udgives af Museum Lolland-Falster i samarbejde med cand.mag. i historie og kunsthistorie, herregårdsspecialisten, John Erichsen, som vil være bøgernes forfatter og billedredaktør. Bøgerne udgives efter planen i løbet af 2021 og 2022. HVORFOR ET BOGVÆRK OM SYDHAVSØERNES HERREGÅRDE? Landsdelens gode jord har givet plads til usædvanligt mange herregårde. Få steder i Danmark findes så tæt koncentration af herregårde som på Lolland-Falster. Disse, ofte store, godser har sat - og sætter stadig - deres markante præg på både landskabet og livet på Sydhavsøerne. Tydeligst er det på Lolland, der fortjener betegnelsen herregårdsland, men også på Falster har herregårdene sat deres tydelige spor. Herregårdene har i mange henseender været det kompas, øernes befolkning styrede efter. CORSELITZE Formålet med den planlagte udgivelse er dels at formidle Lolland-Falsters mange herregårdes rolle og betydning landskabeligt, arkitektonisk, økonomisk, socialt, og kulturelt i regionalt og lokalt perspektiv, og dels at tegne et portræt af den enkelte herregård, dens historie, de fysiske rammer og de historiske spor i kulturlandskabet. Udgivelsen vil desuden belyse Syd- havsøernes herregårde i relation til herregårdskulturen i det øvrige Danmark. Hvorved adskiller de sig, og hvordan har nogle haft en ganske særlig national eller endog international betydning? Bogen begrænser sig ikke til hovedbygningen og ejerhistorien, men opfatter begrebet herregård som helheden af gods, avlsgård, hovedbygning, haver og nærområde. Der anlægges et bredere samfundsmæssigt, kulturhistorisk og kulturgeografisk perspektiv. Med den rolle, herregårdene har spillet på Lolland-Falster, bliver der i virkeligheden tale om et væsentligt kapitel af regionens historie, set gennem herregården som prisme. Nutiden vil være indgangen til fortiden, som for herregårdenes vedkommende tager afsæt i senmiddelalderen. Historien føres helt op til i dag, hvor herregårdene fylder mindre end før, men hvor mange til gengæld har udviklet nye produktionsformer, for eksempel Frederiksdals kirsebærvin- eventyr, Knuthenborgs populære safaripark, Krenkerups kvalitetsbryggeri og traktørsted samt andre erhvervsområder som Engestoftes velbesøgte markeder og overnatning bl.a. på Lungholm og Ny Kirstineberg. Udgivelsen bygger på den eksisterende litteratur, men vil også indarbejde ny og nyere forskning. Helt afgørende er det, at man i dag anlægger andre synsvinkler end i den hidtidige herregårdslitteratur, og at emnet tilføres ikke blot nyt stof, men også nye perspektiver. Der arbejdes med en stærk billeddækning, både med historiske billeder (ældre kort, malerier, gamle fotografier m.m.) og specielle til anledningen optagne nye fotos, som også vil lægge vægt på turismevinklen. Det vil sige de herregårde, der er offentlig tilgængelige. Symbolet på begrebet herregård er jo selve hovedbygningen, derfor skal hver herregård vises, som den tager sig ud i dag. MUSEUM LOLLAND-FALSTER OG HERREGÅRDENE I 2010 blev Reventlow-Museet Pederstrup lagt sammen med Museum Lolland-Falster. Museet har nu det kulturhistoriske ansvar for herregårde og herregårdskultur på Lolland-Falster, en opgave, der søges løftet med entusiasme og visioner. Som specialmuseum for Lolland-Falsters herregårdskultur ønsker museet at få udarbejdet et hovedværk om regionens særlige herregårdforhold. Ambitionen er, at værket skal være læsevenligt, indbydende i layout, men også fortælle herregårdenes fortid igennem deres historie i dag. Historier, som er meget forskellige for de enkelte herregårde, men som giver et samlet og fascinerende billede af specielle samfundsforhold og en gruppe borgere på Lolland-Falster med stort entreprenørskab og internationale kontakter. Museum Lolland-Falster beskæftiger sig meget med turisme. Flere turistinformationer har til huse i museets udstillingssteder, og museet deltager i flere turismeprojekter i lokalt, regionalt og i EU-sammenhænge. Det falder derfor i tråd med museets strategi at udgive en grundig turistintroduktion til herregårdsområdet på engelsk. Der er uden tvivl behov for en sådan til kulturturisterne, som i de kommende år forventes at besøge egnens herregårde. Herregårdsturisme er et område, der er i fokus og satses på lokalt. KNUTHENBORG GODS MED SAFARIPARK OG HAVN HERREGÅRDENE I INTERREG. PROJEKTET SOUTH BALTIC MANORS Sammen med partnere fra fire lande omkring Østersøen deltager Museum Lolland-Falster i et internationalt udviklingsprojekt om herregårdenes turisme- potentiale. Projektet markedsfører ligeledes herregården på tværs af grænser. Projektet, der løber 2018 – 2021, har til formål at revitalisere herregårde på tværs af grænser i området omkring den sydlige Østersø i Danmark, Sverige, Litauen, Tyskland og Polen. Det er et område, som præges af herregårde og rummer en mangfoldig herregårdskultur og -historie. I sommeren 2019 var Museum Lolland-Falsters bidrag en udstilling om seks herregårdes udvikling og revitalisering, fortalt gennem udstillingen ”Stilleben på bordet – en moderne fortælling om herregårde”. Seks kvindelige godsejere fortæller herregårdenes og egne historier gennem borddækning, som for eksempel arbejdet med Knuthenborg Safaripark og udviklingen af Frederiksdals kirsebærvin. REVENTLOW-MUSEET PEDERSTRUP DISPOSition – dANSK BOG: 1. Indledning mindst 50 sider med illustrationer, heriblandt et stort kort med angivelse af de mange herregårdes placering, vist med signatur som henholdsvis grevskab, baroni, stamhus eller blot herregård. Kortet skal desuden vise søer, vandløb og skove. 2. Hoveddelen udgøres af illustrerede portrætter af hver af de henved 60 herregårde, fordelt på henholdsvis det adelsdominerede Lolland og Falster, der var krongods indtil 1766. Portrætternes omfang afhænger af den enkelte gårds betydning. Større gårde af nationalt format tildeles fyldig plads. Det gælder bl.a. Ålholm på Sydlolland, grænse fæstningen, Danmarks eneste middelalderborg under tag, og den mægtige renæssancegård Krenkerup, ligeledes Corselitze, industripioneren J.F. Classens store kornkammer og brændeleverandør på det skovrige Østfalster, og det yndige Pederstrup på Vestlolland, statsmanden og samfundsreformatoren C.D.F. Reventlows ydmyge hovedbygning, men også Knuthenborg med Nordeuropas største landskabspark, der siden 1970’erne rummer den landskendte safaripark. Blandt landsdelens herregårde befinder mange sig i, hvad man kunne kalde mellemklassen, der tæller adskillige store godser med Halsted Kloster i spidsen, men også Søholt med barokhaven, Fuglsang med den store park og kunstcentret KUMUS (kunstmuseum og koncertsal) og Orebygaard ved Sakskøbing Fjord med mølle, færgeleje og kro samt Lungholm med konferencecenter og slotsferie. Endelig har vi de mindre som Gottesgabe (Guds gave) navnet hentyder til godset som lotterigevinst i 1725. I dag drives det med Fredsholm sammen med bindingsværksejendommen Rudbjerggaard, Priorskov, nu indrettet med showroom for Casa Living og endvidere Bremersvold med den nye interessante, italiensk inspirerede hovedbygning samt Vennerslund i det store fredede herregårdslandskab ved Guldborgsund på Nordvest-Falster. 3. Som bilag vises et katalog over hver herregård med angivelse af til gængelighed: park, hovedbygning, overnatning, butik etc. 4. Desuden skal bogen rumme en omfattende litteraturliste. 5. Sted- og personregistre afslutter værket. DISPOSition – engeLSK UDGAVE Bogen er tiltænkt udenlandske læsere og brugere, der ikke kan forventes at have de samme forudsætninger eller interesser som danskere. Den er kortere og mindre i format. 1. Kort rids af Danmarkshistorien – med specifik herregårdsvinkel 2. Kort præsentation af Lolland og Falster 3. Illustrerede portrætter af udvalgte herregårde, som formodes at være af særlig international interesse eller som grundet deres karakteristika (for eksempel Ålholm og Knuthenborg) og betydning bør være med under alle omstændigheder. Her gælder det navnlig herregårde, som kan besøges (Pederstrup, Fuglsang, Corselitze, Frederiksdal, Lungholm, Søholt m.fl.) 4. Skematisk oversigt over herregårde med offentlig adgang og angivelse af de respektive tilbud og muligheder: park, overnatning, butik, museum osv. med adresser, hjemmesider osv. 5. Kortfattet litteraturoversigt 6. Kort over Sydhavsøernes herregårde som i danske version 7. Stedregister FREDERIKSDAL.