Landmandsmodet I Nykming D
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne. At Modet desuagtet blev saa vellykket og udbytterigt skyldes scrrlig, at det var saa udmcerket og omsigtsfuldt forberedt, saa kyndig og indsigtsfuldt ordnet saavel i det store Hele som i Enkelthederne, og de Mcend, der ikke havde sparet paa Tid eller Kroefter for at medvirke til Opgavens Losning fortjente derfor i fuldt M aal og modtog ved givne Lejligheder en varm Anerkjendelse og Tak fra de Forsamledes Side. Men uden at forringe Betydningen af de vcerdifulde Bidrag, som ydedes af Medlemmerne af den forberedende Komite, af de store Jordegodsejere og Egnens Beboere, af lokale og fjcrrnere Au toriteter, as Foredragsholderne, af Udstillerne, Dommerne osv. osv., udtale vi kun den Folelse, der utvivlsomt gjorde sig gjoel- dende hos alle, naar vi sige, at ZEren og Takken for det 12te Landmandsmode ganske soerlig tilkommer Etatsraad T e sd o rp f til Ourupgaard, der ved sin store Indflydelse, sine rige Evner, sin omsigtsfulde Grundighed og utrcrttelige Arbejdsdygtighed bidrog saa vcrsentlig til ikke blot at gjore Modet indholds rigt, men ogsaa til at give det den Fasthed og Sikkerhed i Plan og Ordning, som erj ligesaa nodvendigt for at et saa omfangsrigt Mode skal lykkes. Jfolge den nugjcrldende Ordning for vore Landmands forsamlinger skal 4 Aar sorud for en saadan dennes Modested vcrlges, og et Aar for Modet flulle Hovedtrekkene af dets Ordning bestemmes af Udsendinge fra Landboforeningerne, som paa det kgl. Landhusholdningsselflabs Foranstaltning samles i Kjobenhavn. Dette skete for Nykjobing-Modets Vedkommende henholdsvis- 1868 og 1871, og om disse Delegeretmsder er der gjort Rede i Tidsskriftets 2det og 5te Bind. Paa det sidste af disse Moder valgtes Godsejer E strup til Procsident, Udenrigsminister, Lehnsbaron Rosensrn-Lehn til Vicepræ sident og G rev F r i j s til Juellinge, Etatsr. T e sd o rp f og Justitsr., Borgerm. Pontoppidan til den forberedende Ko mite; men da senere de 3 forstnoevnte Mcrnd undslog sig for at modtage de paa dem faldne Valg, valgtes af de 2 sidst nævnte og det kgl. Landh. Selsk.'s Prcrsidium i Forening Kammer herre S e h e ste d -J nul til Procsident, Justitsraad Jo rg ensen til Vicepræsident og Jcrgerm . Friderichsen til Medlem af den forberedende Komite. Denne supplerede sig senere med omtrent 40 Moend fra Lolland-Falster og Sydsjoelland, og Arbejdet fordeltes mellem 6 Subkomiteer i Lighed med Kjoben- havnsmodet, nemlig 1>en Komite for M odets og Udstillingernes al mindelige Ordning, Formand Etatsr. T e sd o rp f med Assistance af Sekretcer Hanne mann, 2) for Jnkvartering, Udflugter og Festarrangements, Formand Vinhandler S i den iu s; 3) for Dyrskuet,'Formand Jocgerm. Friderichsen med Assistance af Godsforvalter Eg gers; 4) for M astin- og Redflabsudstillingen, Formand Forpagter B okelm ann; 5) for Produktudstillingen, Formand Kandidat Segelcke med Assistance af Overlocrer Lutken; 6) for Haveudstillingen, Formand Godsejer Neer- gaard, Fuglsang, med virksom Bistand af Gartnerne P e tersen og Vesterby. Til Sekretcer for Landmandsmodet valgtes Landhusholdningsselflabets Sekretcer, Civilingenisr H a n - nem ann, og til Kasserer og Lokalsekretcrr forhenv. Godsforvalter Andersen i Systofte ved Nykjobing. Allerede i August Maaned ifjor udsendtes den forste Meddelelse fra den forberedende Komite, nemlig en Op fordring til af den davcrrende Host at udtage Prover af Korn for at der kunde fremkomme Samlinger af de her i Landet dyrkede Arter og Varieteter af Korn-, Foder- og Handelsplauter, ligesom ogsaa Samlinger for at anstueliggjore 21* Virkningen af forskjellig Saatid, Saadybde, Behandling af Jorden og Benyttelse af naturlig og kunstig Gjoduing, samt andre Forhold der udsve Indflydelse paa Planternes Udvikling. Den 10de Oktober holdt Komiteen sit forste samlede Mode i Nykjobing, og fra da af er der i Vinterens og Forsommerens Lob afholdt joevnlige Moder, hvorom der da strax er givet Offentligheden den onskelige Meddelelse gjennem „Ugeskrift for Landmoend". Det fortjener i det Hele taget Paaskjonnelse og Efterlignelse, at Komiteen saa ofte har sendt Meddelelser om sin Virksomhed ud blandt Landmoendene gjennem det naevnte Blad, og ikke har flyet ligesom at stille sit Arbejde under Offentlighedens Kontrol og Kritik, thi derved er Deltagelsen for Modet holdt levende, og hver Meddelelse har vaeret en Seed ud i Folket, hvorved Interessen er trcrngt ind i Kredse, som ellers let vilde have blevet ubersrte deraf. Det kan derfor ogsaa nok siges, at dette ikke har vaeret det mindst virksomme Middel til at kalde saa mange fra Landets fjernere Egne til Modet, thi overalt hvor Samtalen faldt om Nykjobingmodet havde man noget Sikkert at holde sig til, saa den ikke ind- siroenkedes til taagede og uklare Formodninger, hvorved In teressen saa let floves, og den kritiksyge Tvivl saa let faaer Overhaand; man havde overalt Visheden om, at der i Ny kjobing arbejdedes alvorligt for at den store og patriotiske Op gave kunde loses saa fuldstændig som mulig. B la n d t de O pgaver, der soerlig kroevede den forberedende K om itees Opmcerksomhed m aa fo rtrin s v is ncrvnes: a t skaffe Penge, a t skaffe P la d s og a t skaffe gode K om m unikationer. Den forste af disse er lykkedes over Forventning. M e dens der ved de noermest foregaaende Moder omtrent indkom 15,000 Rdl. som frivillige Bidrag, have disse denne Gang bragt 19,542 Rdl. 8 h, nemlig fra Hs. Majestoet Kongen (600 Rdl.), Hs. kgl. Hojhed Kronprinsen (200 Rdl.), det kgl. Landhusholdningsselflab (1000 Rdl.), Inden rigsministeriet (3000 Rdl. til Dyrskuet og 500 Rdl. til Ud stillingen), det Classenfle Fideikommis (500 Rdl.), Lehns- og Stamhusbesiddere (4965 Rdl.), Godsejere og Proprietærer (1370 Rdl.), landokonomifle Selskaber (2930 Rdl., hvoraf Maribo Amts landokonomifle Selskab bidrog 1200) Rdl.), Kommuner og Amtsraad (1982 Rdl. 8 h), Sparekasser paa Lolland-Falster <900 Rdl.) og Grosserere, Kjsbmoend, Fa brikanter o. A. (645 Rdl.) Dette er et fornyet og gladeligt Vidnesbyrd om de ncevnte Institutioners og Privatmands Beredvillighed til at bringe Ofre, hvor det gjalder et saa almennyttigt Foretagende, som et Landmandsmode maa erkjendes for at vare. Tillige havde DHrr. John Swan L Son, Edinburgh, fljanket 2 vardifulde Solvbagere som Pram ier for 2 af de bedste Tyre af Kjodracen. A t skaffe den nodvendige P la d s saavel til Dyrflue, Ud stillinger, Sam linger, Foredragssale, Bureau osv. som til de mange Besogende, der kunde ventes, var selvfolgelig en vanskelig O p gave, og det kan hellerikke siges, at Vanskeligheden ved dens Losning blev aldeles uden mislig Indflydelse paa Modet, thi det var udelukkende for at kunne skaffe P la d s , at M odet, som forst v ar tank t afholdt i forste Halvdel af Juli, maatte udflydes til den sidste Halvdel, hvorved som ovenfor antydet mange forhindredes i at deltage i Modet. Man maatte nemlig nodvendigvis have Latinskolens Lokaler, hvori Produkt- og Husflidssagerne skulde have Plads, og forst efter Feriens Begyndelse i Midten af Juli kunde disse Lokaler tages i Brug; tillige erholdtes da ogsaa Raadighed over et storre Antal Varelser ved at mange af Skolens Disciple forlove Byen. Men bortseet fra denne ganske vist temmelig voesentlige Ulempe, lykkedes det i fuldt M aal at tilfredsstille alle de Krav, som et saa omfangsrigt Mode gjor til Plads. Ved Beboernes Jmodekommen kunde der disponeres over 900 Pladser, i Kornmagasiner i Byen var der ved midlertidige Skillerum indrettet 400 Sengepladser, og desuden havde man af Militoeretaten erholdt Lejrtoelte, M a dratser og Toepper til over 200 Pladser, saa der ialt stod 1500 Pladser til Komiteens Raadighed foruden de mange private Pladser, der bleve besatte ved Bekjendtflaber, og et storre' Antal Bessgende kunde ikke med nogen Rimelighed ventes. T il B u re a u e t, 2 F oredragssale og Loesevcrrelse v ar der god og samlet Plads i Jndustriforeningsbygningen, der ligger midt i Byen, i Noerheden af Posthuset, Torvet, Udstillings pladsen og de mest befocrdede G ad ers K nudepunkt.