Register Årbog 1949-1951
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Load more
Recommended publications
-
Landmandsmodet I Nykming D
Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne. -
Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D. -
Layout Del 1.Indd
Ida Bjallerbæk Pedersen Back to the village - perspectives for the future The countryside of Denmark has been depopulating during the past century and our villages are disappearing. The population drainage from the smaller settlements, has affected the local market of housing and detail and welfare institutions such as schools and health care facilities are being dismantled and centralised in bigger cities. Errindlev, on the southern coast of Lolland, is a classical example of the struggling Danish village. This settlement used to be a thriving community with a strong cooperative tradition, but is today fighting for survival. As our society has developed, the village has lost it’s relation to it’s original source, the agricultural landscape. The village which gave birth to the cooperative movement is no longer an important driver in our contemporary society. Rural municipalities are today finding new foothold, such as planning for tourism as their future livelihood. In connection to new strategies for tourism the countryside is in need of new organisation and a rediscovery of local identity This thesis is a study of future perspectives for the village. What could be survival strategies for areas with population decline? How can urban and rural as two opposites come to support, instead of being competitors against one another. Could the recreational, scenic rural be developed as an attraction compared to the intense, urban life. How can such areas find relevance again? People 5 mil. 60 min Copenhagen City Countryside 3 mil Bremersvold Future station manor house 1 mil Lungholm Manor house manor house c. landscape 0 Errindlev 1800 1840 1855 1880 1901 1930 1950 1960 1970 1990 2000 Smålandshavet Population distribution from rural to urban during the past 200 years Errindlev Studehave b. -
Sakskøbing Kirke
Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere. -
Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim -
Stor Skallesluger
ANTAL STOR SKALLESLUGER 2018 SAND KASSE LOKALITET DOF MULIGE SYNLIG SIKRE PULL/1K ÆG REDE NATUR REDE ER BASEN Udgave: 26 aug 2018 Møn-Bogø Bogø Dyndshave Eng (Marienborg) 1 1 1 Fanefjord Skov 1 2 3 1 Fællesskov Strand 1 1 1 Hjelm Bugt Hårbøllevej 91 1 1 1 Liselund Marienborg Park Nordfeld Fredskov 1 4 5 1 Nyord Kirkegård 1 1 1x Rytzebækgaard 1 1 1 Slotshaven 2 2 1 Strandskov (Marienborg) 3 3 1 Sydklinten 1 Meget aktiv hele sommer og forår udfor Jættebrink Ulvshale 4 604 1x Vagtbo løbet 1 1 1 Vindebæk 1 1 1 Møn-Bogø i alt 2 3 20 0 60 23 1 12 Lolland-Falster Barup Sø 0 0 0 0 2 Natugle har ynglet i den ene kasse. Egholm Skov Farnæs Skov/Sortsø Flintinge Å Frejlev Gammel fredskov Halskovvænge 0 0 0 0 2 Kasserne er dårlige, burde pilles ned. Høvænge Sov Ny Kirstinebergskov 0 0 0 0 2 Gylp i kasserne fra Natugle. Korselitse Skovene 10 mange 18 I 5 kasser var der Natugle. Ny Fredskov Orehoved Skov 1 5 1 1 30/5 på Dyrefod, Michael Thelander Skejten 1 1 1 14/6 Uffe Gjøl Sørensen , via Michael Thelander Stubbekøbing 0 0 0 0 2 Der lå en hun med 7 unger på vandet ved den ene kasse. Vennerslund Vålse Vesterskov 0 0 0 0 0 0 Alle fire kasser er forsvundet/fjernet, ingen kender til årsagen. Lolland-Falster i alt 0 1 11 5 0 27 1 2 Syd- og østsjælland Avnø Bøged Skov Bøndernes Egehoved 1 1 2 1 Even Sø Faxe Ladeplads s f lystbådehavnen Feddet Frejlev Skov Gjorslev Bøgeskov Hollænderskoven 3 3 1 Knudshoved Odde 1 1 2 1 Knudsskov 1 1 1 Kragevig Skov 1 1 1 Langebæk Gård 3 3 1 Langebæk skov 3 3 1 Mern Å 2 2 2 Mallings Kløft 1 1 1 Præstø Fjord Rekkende skov / -
Euriskodata Rare Book Series
THE LIBRARY OF THE UNIVERSITY OF CALIFORNIA RIVERSIDE HI S T KY o F SCANDINAVIA. HISTOEY OF SCANDINAVIA. gxm tilt €mI% f iiius NORSEMEN AND YIKINGS TO THE PRESENT DAY. BY THE EEV. PAUL C. SINDOG, OF COPENHAGEN. professor of t^e Scanlimafaian fLanguagts anD iLifnaturr, IN THE UNIVERSITY OF THE CITY OF NEW-YORK. Nonforte ac temere humana negotia aguntur atque volvuntur.—Curtius. SECOND EDITION. NEW-YORK: PUDNEY & RUSSELL, PUBLISHERS. 1859. Entered aceordinfj to Act of Congress, in the year 1858, By the rev. PAUL C. SIN DING, In the Clerk's Office of the District Court of the United States, for the Southern Distriftt of New-York. TO JAMES LENOX, ESQ., OF THE CUT OF NEW-TOBK, ^ht "^nu of "^ttttxs, THE CHIIISTIAN- GENTLEMAN, AND THE STRANGER'S FRIEND, THIS VOLUME IS RESPECTFULLY INSCRIBED, BY THE AUTHOR PREFACE. Although soon after my arrival in the city of New-York, about two years ago, learning by experience, what already long had been known to me, the great attention the enlightened popu- lation of the United States pay to science and the arts, and that they admit that unquestion- able truth, that the very best blessings are the intellectual, I was, however, soon . aware, that Scandinavian affairs were too little known in this country. Induced by that ardent patriotism peculiar to the Norsemen, I immediately re- solved, as far as it lay in my power, to throw some light upon this, here, almost terra incog- nita, and compose a brief History of Scandinavia, which once was the arbiter of the European sycjtem, and by which America, in reality, had been discovered as much as upwards of five Vlll PREFACE centuries before Columbus reached St. -
Vedr. Idéfase for Vindmøller DN Guldborgsund Ønsker Indled
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING i Guldborgsund Kommune Sven Aabolt Christensen Skovby Tværvej 32 4840 Nørre Alslev Tlf.: 5443 3352/4092 7065 Mail: [email protected] og [email protected] 24.05.12. Guldborgsund Kommune ([email protected]) Vedr. Idéfase for vindmøller DN Guldborgsund ønsker indledningsvis at rose Guldborgsund Kommune for at have taget første skridt til en planlægning for placering af vindmøller. DN ønsker ligesom kommunen en øget indsats for vedvarende energi med mindre ud- ledning af CO2 til følge. Overordnet set så vi helst vindmøller placeret på havet. Det udsendte oplæg har været et godt arbejdsredskab for en konkret stillingtagen til de 36 udmeldte områder. Dog ønsker vi at understrege, at der allerede i planlægningsfasen før den endelige områdeudpegning bør ske en mere detaljeret vurdering af områdernes følsomhed. DN mener således, at flg. fokusområder - ud over dem kommunen allerede selv har betegnet som forbudsområder - bør indgå i en kritisk vurdering af områderne (række- følgen er ikke udtryk for en prioritering): - Skovbyggelinjen Denne beskyttelseslinje bør efter DNs opfattelse respekteres af hensyn til såvel skoven som landskabselement, som de dyrearter, der især holder til her (f.eks. flagermus og ørne). Konkret foreslås, at følgende områder friholdes for vindmøller: Område 1 Vester Ulslev, da området ligger inden for skovbyggelinje og endvi- dere i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område. Område 2 Høvænge, da området ligger inden for skovbeskyttelseslinjer og end- videre i kystnærhedszonen og tæt på et Natura 2000-område med strandsum- pe. Område 6 Krenkerup (Ikke Krengerup), da området ligger inden for skovbyg- gelinje og i et uforstyrret landskab med særlige lokale naturområder og geolo- giske interesser. -
Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade -
Autobiografiske Optegnelser Af Etatsraad Lauritz Foss. I Uddrag Meddelte Af Vilh
177 Autobiografiske Optegnelser af Etatsraad Lauritz Foss. I Uddrag meddelte af Vilh. Foss. (Slutning.) Den første Virkning af min juridiske Kandidatur var den, at jeg erholdt en Plads i „Danske Cancelli'1 som Volontair. Min Forbindelse med den Kirsteinske Familie, saa vel som ogsaa med den Biskoppelige Munterske, i hvilken jeg havde givet en Datter nogen Undervisning, gjorde, at jeg blev anmodet om at lære en liflandsk Baron Rennenkampff, som var forlovet med en af Konferentsraad Bruns1) Døttre, noget Dansk, da han agtede at foretage en Reise til Lolland, Langeland, Taasinge og Fyen. Denne Herre, der havde gjort Tjeneste som Major i russisk Tje¬ neste og havde bereist Tyskland, Schweitz, Italien og tildels Frank¬ rig, var en særdeles dannet Mand og af en elskelig Karakter. Enhver af vore Læsetimer blev sædvanlig til to, og det er et Spørgsmaal, hvem af os der lærte mest, han eller jeg. Da nogen Tid, maaske en tre Uger, var gaaet hen hermed, foreslog han mig at gjøre Reisen med sig. Jeg fandt kun Anledning til at sige »top" og fik til den Ende Permission af min Kontorchef i Kancelliet. Faa Dage derefter sad vi i Reisevognen, og jeg anede kun lidt, hvad det skulde føre til; alier mindst, at det lagde Grunden til alle mine tilkommende, forskjellige Livsstillinger. Vi standsede først paa Krenkerup paa Lolland nær ved Sax- kjøbing, hos daværende Kammerherre Hardenberg-Reventlow2), ** Den bekendte kjøbenhavnske Handelsmand Constantin Brun, død 1836, gift med Forfatterinden Frederike Munter, død 1835, hvis næstyngste Barn Augusta Antonie Ernestine Brun, født 1790, døvstum, død 1845, blev gift med russisk Kollegialraad, Baron, Godseier Gustav v. -
352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages
© Lonely Planet Publications 352 Index Andersen, Martin 190 Bellevue beach 113 DANISH ALPHABET Anemonen 178 Charlottenlund 88 Note that the Danish letters Æ, animals 59, see also individual animals Dueodde 189 Ø and Å fall in this order at the Græsholm 197 Ebeltoft 272 end of the alphabet. Skandinavisk Dyrepark 274 Gilleleje beaches 128 Staffordshire china spaniels 226 Grenaa 273 animal parks, see zoos & animal parks Hornbæk Beach 126 A Anne Hvides Gård 216-17 Jutland’s best 309 Aa Kirke 187 Ant chair 231 Karrebæksminde 152 Aalborg 294-300, 296 Apostelhuset 151 Klintholm Havn 172 Aalborg Carnival 297 Aqua 276 Køge 140 Aalborg history museums 295 aquariums Marielyst 176 Aalborg Zoo 297 Aqua 276 Melsted 192 Aalholm Automobil Museum 180 Danmarks Akvarium 113 Moesgård Strand 260 Aalholm Slot 180 Fiskeri- og Søfartsmuseet 234 Ristinge 222 accommodation 314-17 Fjord & Bælt 210 Tisvildeleje beach 129 language 338 Kattegatcentret 273 Tornby Strand 309 activities 8-9, 62-8, 317, see also Nordsømuseet 309 Ulvshale Strand 169 individual activities Aquasyd Dykker & Vandsportscenter 176 bed & breakfasts 316 adventure-holiday spots 278 architecture 158-9 beer 49-50, 245 air pollution 61 Aalborg houses 295 Carlsberg Visitors Center 88 air travel 326-8 Anne Hvides Gård 216-17 microbreweries 7 INDEX airports 326 Kommandørgården 244 Ølfestival 22 tickets 326 Kubeflex 231 Bellevue beach 113 to/from Denmark 326 Nordjyllands Kunstmuseum 297 Besættelsesmuseet 262 within Denmark 331 Rudkøbing 220-1 bicycling, see cycling Allinge 195-6 Arken Museum Of Modern -
KÆMPEEGE I DANMARK Af Fhv. Skovrider N. E. Holten Moltkesvej
KÆMPEEGE I DANMARK EN BESKRIVELSE AF DE 30 TYKKESTE TRÆER. af fhv. skovrider N. E. Holten Moltkesvej 71, 4690 Haslev INDHOLDSFORTEGNELSE Hvordan kan disse monumenttræer opstå 26 Egenens placering 28 Raunkiærs målinger i Jægersborg Dyrehave 30 Aldersbestemmelse 31 De udførte målinger og foretagne fotograferinger 40 Andre store ege i Danmark 41 Hvordan kommer vi videre 45 Fortegnelse over de 30 tykkeste ege 46 Beskrivelse af de 30 tykkeste ege 48 Taksigelser 108 Litteraturhenvisninger 110 HVORDAN KAN DISSE MONUMENTTRÆER OPSTÅ ? Blandt vore skoves mange smukke træarter indtager egen en særstil- ling. Ingen anden træart kan blot tilnærmelsesvis opnå den alder og den tykkelse, som egen er i stand til. Dette hænger sammen med for- skellige specielle egenskaber, der er knyttet til dette træ, hvoraf først kan nævnes det overordentligt varige, uforgængelige og vanskeligt nedbrydelige ved, det består af. Medens et bøgetræ på 300 år er en hensygnende olding, hvor veddet er ved at være rådnet op og fortæ- ret af veddestruerende svampe og iøvrigt sjældent opnår så høj en alder, er egens ved på dette alderstrin ofte tæt og frisk. Dernæst er egen den træart, der har den stærkeste tilbøjelighed til at danne vanris, og hos ingen anden træart kan vanrisene opnå så store dimensioner. Vanris er skud, der vokser ud fra egens bark, og disse friske skud kan dannes på alle alderstrin i træets liv og på såvel stam- men som på træets grene. Ofte er det korte ris på 30-40 cm's længde, og det karakteristiske for dem er, at de ikke - i modsætning til grene- ne - har forbindelse ind til træets marv, idet de altså udgår fra barken ved højest forskellig alder.