DOCSLIB.ORG

De Sønderjyske Fyrstearkiver Vejledende Arkivregistraturer X

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
De Sønderjyske Fyrstearkiver Vejledende Arkivregistraturer X Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. DE SØNDERJYSKE FYRSTEARKIVER VEJLEDENDE ARKIVREGISTRATURER X DE SØNDERJYSKE FYRSTEARKIVER VED ERIK KROMAN UDGIVET AF RIGSARKIVET KØBENHAVN EJNAR MUNKSGAARD 1959 Andelsbogtrykkeriet i Odense FORORD De sønderjyske fyrstearkiver omfatter et lille, men særdeles værdi­ fuldt afsnit af Rigsarkivets samlinger. Ikke alene indeholder de en mængde stof til Sønderjyllands historie, både den almindelige og lokalhistorien, men som følge af, at forholdene i Sønderjylland gen­ nem tiderne ofte har haft afgørende betydning for rigshistorien, inde­ holder de også adskilligt af interesse for Danmarks almindelige historie. Betydelige dele af fyrstearkiverne har været registreret fra ældre tid, men ikke mindst på grund af de omfattende afleveringer til Tyskland efter 1864 og tilbagelevering af dele af det tidligere afleverede efter genforeningen var de gamle arkivordninger blevet forstyrret, således at en nyordning var stærkt påkrævet. Da de gamle registraturer ofte er citeret i litteraturen, er der overalt meddelt udførlige oplysninger om de ældre arkivsignaturer. For at lette benyttelsen af registraturen er der foran hvert fyrste­ hus meddelt oplysninger om fyrsteliniens medlemmer og omfanget af deres besiddelser til forskellige tider samt en oversigt over ved­ kommende arkivs historie. Arkivar, mag. art. Emilie Andersen har været behjælpelig med korrekturen. Svend Aakjær. INDHOLD Hertugerne af Sønderjylland af Abels slægt .......................................... 1 De schauenburgske hertuger af Sønderjylland og grever af Holsten .. 4 Grev Gerhard af Oldenburg..................................................................... 24 Hertug Frederik (1.) ................................................................................. 28 Hertug Christian (3.) ................................................................................. 51 Fællesarkivet (Gemeinschaftliches Archiv) .............................................. 55 Hans den Ældre (Hansborgarkivet) .......................................................... 62 De gottorpske hertuger (Gottorparkivet).................................................. 104 Hertug Frederik, biskop af Slesvig og Hildesheim.................................. 134 De sønderborgske hertugers arkiver.......................................................... 136 Hans d. Yngre ..................................................................................... 137 Samtlige sønderborgske linier.............................................................. 150 Hertug Christian af Ærø..................................................................... 154 Sønderborg .......................................................................................... 157 Sønderborg. Tillæg: Augustenborg...................................................... 164 Nordborg ............................................................................................. 168 Glücksborg .......................................................................................... 170 Plön (Plön, Plön-Nordborg, Plön-Søbygård)...................................... 208 Alfabetisk oversigt over de sønderborgske hertugers godser i Sønder­ jylland .............................................................................................. 219 Stamtavler ............................................................................................. 223 HERTUGERNE AF SØNDERJYLLAND AF ABELS SLÆGT Ved Christoffer l.s valg til konge efter Abels død 1252 udelukkedes dennes slægt fra tronen. Derimod anerkendtes Abels ældste søn Valde­ mar 3. 1253 som hertug af Sønderjylland. Da han døde 1257, opnåede hans broder Erik 1. (d. 1272) anerkendelse som hertug. Han efterfulgtes af sønnen Valdemar 4. (d. 1313) og denne atter af sin søn Erik 2. (d. 1325). Eriks søn Valdemar 5. blev 1326 12 år gammel under Chri­ stoffer 2.s landflygtighed ved sin onkel grev Gerts hjælp udnævnt til konge, men måtte samtidig forlene grev Gert med Sønderjylland. Da Christoffer 1330 atter blev konge, fik Valdemar hertugdømmet tilbage, men 1340 indgik han et forlig med grev Gert, hvorefter han skulle overtage det meste af Nørrejylland som pantegods og selv pantsætte Sønderjylland til greven. Mens Valdemar Atterdag efterhånden fik hele Nørrejylland indløst, lykkedes det hverken hertug Valdemar (d. 1364) eller hans søn Henrik (d. 1375), med hvem slægten uddøde, helt at genvinde Sønderjylland, idet den sydlige del med hovedslottet Gottorp vedblev at være i de holstenske grevers hænder. Andre dele af landet måtte hertugerne på grund af stadig pengeforlegenhed pantsætte til for­ skellige adelsmænd. Hertugdømmet omfattede oprindelig kun det sønderjyske fastland, men efterhånden knyttedes Als fast til hertugdømmet. 1373 fik Valde­ mar Atterdag øen i sin magt ved en overenskomst med Valdemar 5.s enke hertuginde Richardis, til hvis livgeding den hørte. Få år efter Valdemar Atterdags død kom øen dog i de holstenske grevers besiddelse. Ærø var en kort periode forlenet til hertug Valdemar 4. Også Langeland tilhørte i perioder hovedlinjen eller medlemmer af slægten. Det er yderst få arkivalier, der er i behold fra hertugerne af Abels slægt. Bortset fra et enkelt adkomstbrev fra hertug Erik l.s tid er der kun bevaret breve fra de to sidste hertuger, væsentlig pantebreve, som formodentlig i hvert fald delvis først er indløst efter hertug Henriks død. De fleste af dokumenterne er kommet til os gennem Gemeinschaftliches Archiv sammen med Schauenburgernes arkiv. 2 De sønderjyske fyrstearkiver Pergamentsbreve. A. Fyrstehuset 1386, 1. 1386 6/5 Grev Otto af Teklenburg giver hertug Erik af Sach- sen fuldmagt til at rejse krav ang. hans faders søster hertug­ inde Richardis. (Rep. I 3526.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXVI 4. B. Adkomstbrev 1269. 1. (1269) 16/3-1/4 Peder Jensen skøder gods bl. a. i Varnæs mark til hertug Erik 1. Abeisen af Sønderjylland. Brudst. (Rep. I U 157.) GI. sign.: Gott. membr. fase. VII, fra Ty. Kane., sen. C 6. Adk. Sønderjylland. C. Pantebreve 1339-71. 1. 1339 27/12 Hertug Valdemar pantsætter til Sigfred Sehested for en gæld på 2600 m. 1. sit gods i Gammelby m. m. (Rep. I 1850.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXI 5. 2. 1344 22/3 Hertug Valdemar pantsætter Lundtoft herred til Joh. Lembek for 500 m. s. og 266 m. 1. (Rep. I 2006.) GI. sign.: Gem. Arch. XXII 76, sen. Gott. C. 3. 1344 15/9 Hertug Valdemar pantsætter gods i Elstrup (»Els­ torp«) på Als til Markvard Swanow for 400 m. 1. (Rep. I 2027.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXI 7. 4. 1348 26/6 Hertug Valdemar pantsætter gods i Elstrup (Als) til Markvard Gjortsen. (Rep. I 2149.) GI. sign.: Gem. Arch. XXVI 21. 5. 1351 17/4 Hertug Valdemar pantsætter sognene Vodder, Span­ det og Arild til Valdemar Sappi. (Rep. I 2310.) GI. sign.: Gem. Arch. XXVI 42 a. 6. 1353 26/4 Hertug Valdemar pantsætter Bylderup sogn i Slogs herred til Erik Holk for 400 m. 1. (Rep. I 2379.) GI. sign.: Gott. membr. fase. XIV, fra Ty. Kane, (fra det storfyrstl. arkiv; jfr. Nordalb. Stud. III 252 nr. 15 under år 1350), sen. Gott. C. Hertugerne af Sønderjylland af Abels slægt 3 7. 1357 24/5 Hertug Valdemar anerkender over for Lyder Lem- bek gælden på 500 m. s. og 266 m. 1., for hvilke Lundtoft herred er pantsat. (Rep. I 2530.) GI. sign.: Gott. membr. fase. XIV, fra Gott. cam. V pag. 177 nr. 5, sen. Gott. C. 8. 1357 3/12 Hertug Valdemar pantsætter til Knud Friis hele sognet Egen på Als med undtagelse af Elstrup og Borigsteth for 228 m. 1. (Rep. 1 2541.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXI 10. 9. 1362 2/10 Erik Holk pantsætter det af hertug Valdemar til ham pantsatte Bylderup sogn til Johannes Gymersen. (Rep. I 2674.) GI. sign.: Gott. membr. fase. XIV, fra Ty. Kane. (jfr. Nordalb. Stud. III 253), sen Gott. C. 10. 1369 29/12 Hertug Henrik pantsætter sognene Roager og Vod- der til Christiern Frellesen. Gennemskåret. (Rep. I 2881.) GI. sign.: Gem. Arch. XXVI 42, sen. Hviding herred nr. 111, sen. Privatarkiver: Kristiern Frelle. 11. 1371 30/1 Hertug Henrik pantsætter Vedsted (»Widesteth«) sogn til Christiern Frellesen. Gennemskåret. (Rep. I 2912.) GI. sign.: Gem. Arch. XXVI 42, sen. Hviding herred nr. 113, sen. Privatarkiver: Kristiern Frelle. D. Kvittering 1364. 1. 1364 5/1 Ridder Palne Jønsen (Juel) kvitterer for modtagelsen af 100 m. 1., som hertug Valdemar var ham skyldig. (Rep. I 2716.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXII 37. DE SCHAUENBURGSKE HERTUGER AF SØNDERJYLLAND OG GREVER AF HOLSTEN Det schauenburgske herredømme i Holsten var grundlagt af Adolf 1., som 1106 blev forlenet med Holsten og Stormarn. Hans søn Adolf 2. (d. 1164) forenede 1142 det slaviske Vagrien med Holsten. Adolf 2.s søn Adolf 3. (d. 1225) kom under Valdemarernes fremstød i Nordtysk­ land i strid med Danmark, og 1203 måtte han afstå sine lande til Valde­ mar Sejr. Ved dennes nederlag vendte Schauenburgerne 1224 tilbage, og Adolf 3.s søn Adolf 4. overtog regeringen. Da han 1332 gik i kloster, førte hans 2 sønner Johan 1.
Load more

Recommended publications
  • Slægten Østerbye Fra Assens
    Slægten Østerbye fra Assens - om Peter Christian Løve Østerbyes aner Vestergade i Randers omkring 1900. Foreløbigt manuskript af Jan Løve Østerbye november 2009 Indholdsfortegnelse. Forord .............................................................................................................................................. 9 Peter Christian Løve Østerbye 1 .......................................................................................... 10 2. generation. ................................................................................................................................. 13 Clemmen Andersen Østerbye 2 ............................................................................................ 13 Sofie Magdalene Løve 3 ........................................................................................................ 14 3. generation. ................................................................................................................................. 24 Hans Peter Østerbye 4 ........................................................................................................... 24 Anne Kirstine Clemmen Andersen 5 ................................................................................... 24 Peter Christiansen Løwe 6 ................................................................................................... 29 Ulrikke Louise Bender 7 ....................................................................................................... 29 Skifte efter ægteparret Peter Christian
    [Show full text]
  • Stor Skallesluger
    ANTAL STOR SKALLESLUGER 2018 SAND KASSE LOKALITET DOF MULIGE SYNLIG SIKRE PULL/1K ÆG REDE NATUR REDE ER BASEN Udgave: 26 aug 2018 Møn-Bogø Bogø Dyndshave Eng (Marienborg) 1 1 1 Fanefjord Skov 1 2 3 1 Fællesskov Strand 1 1 1 Hjelm Bugt Hårbøllevej 91 1 1 1 Liselund Marienborg Park Nordfeld Fredskov 1 4 5 1 Nyord Kirkegård 1 1 1x Rytzebækgaard 1 1 1 Slotshaven 2 2 1 Strandskov (Marienborg) 3 3 1 Sydklinten 1 Meget aktiv hele sommer og forår udfor Jættebrink Ulvshale 4 604 1x Vagtbo løbet 1 1 1 Vindebæk 1 1 1 Møn-Bogø i alt 2 3 20 0 60 23 1 12 Lolland-Falster Barup Sø 0 0 0 0 2 Natugle har ynglet i den ene kasse. Egholm Skov Farnæs Skov/Sortsø Flintinge Å Frejlev Gammel fredskov Halskovvænge 0 0 0 0 2 Kasserne er dårlige, burde pilles ned. Høvænge Sov Ny Kirstinebergskov 0 0 0 0 2 Gylp i kasserne fra Natugle. Korselitse Skovene 10 mange 18 I 5 kasser var der Natugle. Ny Fredskov Orehoved Skov 1 5 1 1 30/5 på Dyrefod, Michael Thelander Skejten 1 1 1 14/6 Uffe Gjøl Sørensen , via Michael Thelander Stubbekøbing 0 0 0 0 2 Der lå en hun med 7 unger på vandet ved den ene kasse. Vennerslund Vålse Vesterskov 0 0 0 0 0 0 Alle fire kasser er forsvundet/fjernet, ingen kender til årsagen. Lolland-Falster i alt 0 1 11 5 0 27 1 2 Syd- og østsjælland Avnø Bøged Skov Bøndernes Egehoved 1 1 2 1 Even Sø Faxe Ladeplads s f lystbådehavnen Feddet Frejlev Skov Gjorslev Bøgeskov Hollænderskoven 3 3 1 Knudshoved Odde 1 1 2 1 Knudsskov 1 1 1 Kragevig Skov 1 1 1 Langebæk Gård 3 3 1 Langebæk skov 3 3 1 Mern Å 2 2 2 Mallings Kløft 1 1 1 Præstø Fjord Rekkende skov /
    [Show full text]
  • Euriskodata Rare Book Series
    THE LIBRARY OF THE UNIVERSITY OF CALIFORNIA RIVERSIDE HI S T KY o F SCANDINAVIA. HISTOEY OF SCANDINAVIA. gxm tilt €mI% f iiius NORSEMEN AND YIKINGS TO THE PRESENT DAY. BY THE EEV. PAUL C. SINDOG, OF COPENHAGEN. professor of t^e Scanlimafaian fLanguagts anD iLifnaturr, IN THE UNIVERSITY OF THE CITY OF NEW-YORK. Nonforte ac temere humana negotia aguntur atque volvuntur.—Curtius. SECOND EDITION. NEW-YORK: PUDNEY & RUSSELL, PUBLISHERS. 1859. Entered aceordinfj to Act of Congress, in the year 1858, By the rev. PAUL C. SIN DING, In the Clerk's Office of the District Court of the United States, for the Southern Distriftt of New-York. TO JAMES LENOX, ESQ., OF THE CUT OF NEW-TOBK, ^ht "^nu of "^ttttxs, THE CHIIISTIAN- GENTLEMAN, AND THE STRANGER'S FRIEND, THIS VOLUME IS RESPECTFULLY INSCRIBED, BY THE AUTHOR PREFACE. Although soon after my arrival in the city of New-York, about two years ago, learning by experience, what already long had been known to me, the great attention the enlightened popu- lation of the United States pay to science and the arts, and that they admit that unquestion- able truth, that the very best blessings are the intellectual, I was, however, soon . aware, that Scandinavian affairs were too little known in this country. Induced by that ardent patriotism peculiar to the Norsemen, I immediately re- solved, as far as it lay in my power, to throw some light upon this, here, almost terra incog- nita, and compose a brief History of Scandinavia, which once was the arbiter of the European sycjtem, and by which America, in reality, had been discovered as much as upwards of five Vlll PREFACE centuries before Columbus reached St.
    [Show full text]
  • Trains & Stations Ørestad South Cruise Ships North Zealand
    Rebslagervej Fafnersgade Universitets- Jens Munks Gade Ugle Mjølnerpark parken 197 5C Skriver- Kriegers Færgehavn Nord Gråspurvevej Gørtler- gangen E 47 P Carl Johans Gade A. L. Drew A. F. E 47 Dessaus Boulevard Frederiksborgvej vej Valhals- Stærevej Brofogedv Victor Vej DFDS Terminalen 41 gade Direction Helsingør Direction Helsingør Østmolen Østerbrogade Evanstonevej Blytækkervej Fenrisgade Borges Østbanegade J. E. Ohlsens Gade sens Vej Titangade Parken Sneppevej Drejervej Super- Hermodsgade Zoological Brumleby Plads 196 kilen Heimdalsgade 49 Peters- Rosenvængets Hovedvej Museum borgvej Rosen- vængets 27 Hothers Allé Næstvedgade Scherfigsvej Øster Allé Svanemøllest Nattergalevej Plads Rådmandsgade Musvågevej Over- Baldersgade skæringen 48 Langeliniekaj Jagtvej Rosen- Præstøgade 195 Strandøre Balders Olufsvej vængets Fiskedamsgade Lærkevej Sideallé 5C r Rørsangervej Fælledparken Faksegade anden Tranevej Plads Fakse Stærevej Borgmestervangen Hamletsgade Fogedgården Østerbro Ørnevej Lyngsies Nordre FrihavnsgadeTværg. Steen Amerika Fogedmarken skate park and Livjægergade Billes Pakhuskaj Kildevænget Mågevej Midgårdsgade Nannasgade Plads Ægirsgade Gade Plads playgrounds ENIGMA et Aggersborggade Soldal Trains & Stations Slejpnersg. Saabyesv. 194 Solvæng Cruise Ships Vølundsgade Edda- Odensegade Strandpromenaden en Nørrebro gården Fælledparken Langelinie Vestergårdsvej Rosenvængets Allé Kalkbrænderihavnsgade Nørrebro- Sorø- gade Ole Østerled Station Vesterled Nørre Allé Svaneknoppen 27 Hylte- Jørgensens hallen Holsteinsgade bro Gade Lipkesgade
    [Show full text]
  • Personalhistorisk Tidsskrift 1994:1
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv med fokus på slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og benytte PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun må anvendes til rent personlig og privat brug. Personalhistorisk Tidsskrift 1994:1 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Artikler: Jens Ingvordsen: Bidrag til den Vedel’ske personalhistorie (1542-1807)................ 1 Esben Graugaard og Rigmor Lillelund: Wad til Øgelstrup og Stenumgård. En vestjysk storbondeslægt ca. 1750-1850.......................................................... 52 Orientering. Et dansk indvandrermuseum i Amerika. Af Birgit Flemming Larsen................... 71 Genealogical Research Directory. National & International 1993. Af red............ 73 Kongres i Luxembourg. Af Nils G. Bartholdy........................................................ 75 Resultatopgørelse og balance 1993........................................................................ 76 Debat. Et essay om historisk biografi - indsigt og erkendelse. Af Birgitte Possing........... 78 Enhjørningen
    [Show full text]
  • 352 INDE X 000 Map Pages 000 Photograph Pages
    © Lonely Planet Publications 352 Index Andersen, Martin 190 Bellevue beach 113 DANISH ALPHABET Anemonen 178 Charlottenlund 88 Note that the Danish letters Æ, animals 59, see also individual animals Dueodde 189 Ø and Å fall in this order at the Græsholm 197 Ebeltoft 272 end of the alphabet. Skandinavisk Dyrepark 274 Gilleleje beaches 128 Staffordshire china spaniels 226 Grenaa 273 animal parks, see zoos & animal parks Hornbæk Beach 126 A Anne Hvides Gård 216-17 Jutland’s best 309 Aa Kirke 187 Ant chair 231 Karrebæksminde 152 Aalborg 294-300, 296 Apostelhuset 151 Klintholm Havn 172 Aalborg Carnival 297 Aqua 276 Køge 140 Aalborg history museums 295 aquariums Marielyst 176 Aalborg Zoo 297 Aqua 276 Melsted 192 Aalholm Automobil Museum 180 Danmarks Akvarium 113 Moesgård Strand 260 Aalholm Slot 180 Fiskeri- og Søfartsmuseet 234 Ristinge 222 accommodation 314-17 Fjord & Bælt 210 Tisvildeleje beach 129 language 338 Kattegatcentret 273 Tornby Strand 309 activities 8-9, 62-8, 317, see also Nordsømuseet 309 Ulvshale Strand 169 individual activities Aquasyd Dykker & Vandsportscenter 176 bed & breakfasts 316 adventure-holiday spots 278 architecture 158-9 beer 49-50, 245 air pollution 61 Aalborg houses 295 Carlsberg Visitors Center 88 air travel 326-8 Anne Hvides Gård 216-17 microbreweries 7 INDEX airports 326 Kommandørgården 244 Ølfestival 22 tickets 326 Kubeflex 231 Bellevue beach 113 to/from Denmark 326 Nordjyllands Kunstmuseum 297 Besættelsesmuseet 262 within Denmark 331 Rudkøbing 220-1 bicycling, see cycling Allinge 195-6 Arken Museum Of Modern
    [Show full text]
  • Open-Air Activity Map of Sønderborg Municipality
    Cathrinesminde Brickyard Hartsø THINGS TO SEE in Sønderborg Kommune This brickyard was in operation from 1732 to 1968. It is now a museum with exhibits showing Hartsø is a large open nature area of lakes, salt marshes, bogs and fresh meadows. Cows the history of brick production through the centuries and examples of brick and tile from var- graze on the meadows during the summer. The area is an important feeding, breeding and 1 Nordborg Slot 20 Lysabild Kirke ious periods and places. As well as the large ring furnace nearly 500 square metres across, roosting site for many birds, especially migratory birds. Water is pumped out of the lake to A small castle in baroque style from about 1150 ans St Michael’s Church, Lysabild, replaced a there are drying chambers, clay pits, an old-fashioned kneading machine, tipping wagons, preserve the surrounding meadows. The water level in Hartsø can therefore fluctuate greatly surrounded by a moat and located on the southern twelfth-century wooden church and is believed the great brickwork machines with their mixers, rolling machines, machine presses, and the with the seasons. bank of Nordborg Lake. Today the castle is an inde- to be the first stone church on Als. In the Middle pendent boarding school and can only be viewed Ages it was a well-known pilgrimage destination. jetty for transportation by boat. The old workers’ houses with apartments are furnished as from the outside, but the park is open to the public. Its unique Chapel of the Sacred Blood was built in they were in the 1890s, 1930s and 1960s.
    [Show full text]
  • Rest in Peace, Iver! – About the Last Catholic Bishop in Ribe and His Nephew Oluf
    Tårnborg 1 Rest in peace, Iver! – About the last Catholic bishop in Ribe and his nephew Oluf Iver Munk was the last Catholic bishop in Ribe. He was born in 1470 and died in 1539 – his tombstone can still be seen in the Cathedral. He is dressed in his Bishop’s Cape, his mitre made of valuable ma- terial with thread of gold and silver and his crosier. Iver was of high noble family – the Munk family. He wears a ring on every finger, and two shields in the bottom shows that he is of high noble families – Juel on his mother’s side and Munk on his father’s side. First a canon then a bishop Iver Munk’s father had been the Seignior in Silkeborg, and when Iver in 1499 became bishop in Ribe he relieved his maternal uncle Hartvig Juel. After his studies abroad, Iver became a canon at the Cathedral in Ribe. At that time there were about 20 canons that were responsi- ble for all the service at the 50 alters in the Cathedral. Appreciated in Ribe and in Rome When you were appointed a bishop you had to sign up for lots of things. It was very important as the Church owned more than 1/3 of Denmark’s lands and the bishop was the lead manager of very large areas. The bishops were responsible for several castles and were priceless to the King if he needed money or soldiers to go to war. He had to be appreciated as a bishop not only by the 20 canons in Ribe, but also by the Pope in Rome.
    [Show full text]
  • The Rise and Decline of a Renaissance Monarchy
    DENMARK, 1513−1660 This page intentionally left blank Denmark, 1513–1660 The Rise and Decline of a Renaissance Monarchy PAUL DOUGLAS LOCKHART 1 1 Great Clarendon Street, Oxford ox2 6dp Oxford University Press is a department of the University of Oxford. It furthers the University’s objective of excellence in research, scholarship, and education by publishing worldwide in Oxford New York Auckland Cape Town Dar es Salaam Hong Kong Karachi Kuala Lumpur Madrid Melbourne Mexico City Nairobi New Delhi Shanghai Taipei Toronto With offices in Argentina Austria Brazil Chile Czech Republic France Greece Guatemala Hungary Italy Japan Poland Portugal Singapore South Korea Switzerland Thailand Turkey Ukraine Vietnam Oxford is a registered trade mark of Oxford University Press in the UK and in certain other countries Published in the United States by Oxford University Press Inc., New York © Paul Douglas Lockhart 2007 The moral rights of the author have been asserted Database right Oxford University Press (maker) First published 2007 All rights reserved. No part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted, in any form or by any means, without the prior permission in writing of Oxford University Press, or as expressly permitted by law, or under terms agreed with the appropriate reprographics rights organization. Enquiries concerning reproduction outside the scope of the above should be sent to the Rights Department, Oxford University Press, at the address above You must not circulate this book in any other binding or cover and you must impose the same condition on any acquirer British Library Cataloguing in Publication Data Data available Library of Congress Cataloging-in-Publication Data Lockhart, Paul Douglas, 1963- Denmark, 1513–1660 : the rise and decline of a renaissance state / Paul Douglas Lockhart.
    [Show full text]
  • 25-Års Jubilæum
    ANNO 1994 25-ÅRS JUBILÆUM Et kongerige af oplevelser Danske Slotte og Herregaarde 25 år med et kongerige af oplevelser Foreningen Danske Slotte og Herregaarde er stiftet i 1994 og fejrer således sit 25-års jubilæum i 2019. Danske Slotte og Herregaarde er et markedsføringssamarbejde mellem privatejede slotte og herregårde med adgang for publikum. Foreningen er den eneste af sin art og har til formål at fremme unikke oplevelser på danske slotte og her- regårde, som repræsenterer historisk autenticitet og særlige kulturhistoriske oplevelser. Danske Slotte og Herregaarde tæller p.t. disse 21 medlemmer med museer, adgang til park og slot, overnatning, restau- ranter, kursus- og konferencevirksomhed, festlokaler, koncerter eller andre aktiviteter for offentligheden: Broholm Slot Clausholm Slot Dronninglund Slot Fuglsang Herregaard Gram Slot Gammel Estrup Herregårdsmuseum Hindsgavl Slot Holckenhavn Slot Kragerup Gods Lerchenborg Gods Lindholm Herregård Næsbyholm Slot Nørre Vosborg Rysensteen Bed & Breakfast Sanderumgaards Romantiske Have Skjoldenæsholm Hotel & Konferencecenter Skrøbelev Gods Sonnerupgaard Gods Sostrup Slot & Kloster Sørup Herregaard Visborggaard Slot Dronninglund Slot Gammel Estrup Herregårdsmuseum Hindsgavl Slot Skjoldenæsholm Foreningens aktiviteter Danske Slotte og Herregaarde arbejder aktivt og i stigende grad med promovering af de enkelte medlemmer og deres unikke tilbud. Markedsføringen sker på mange forskellige platforme, lige fra annoncering i fysiske tidsskrifter til opslag på de sociale medier. Det vigtigste medie er dog foreningens egen hjemmeside www.slotte-herregaarde.dk, der fremstår som en præsentabel, brugervenlig og til enhver tid vedligeholdt informationskilde. Foreningen formidler det populære ”Gavekort til Danske Slotte og Herregaarde”, som giver adgang til aktiviteterne på samtlige medlemmers slotte og herregårde. Gavemodtageren har altså frihed til selv at vælge, hvor i Danmark ople- velsesgaven skal bruges, og om det skal være en kulturhistorisk oplevelse, en gourmetmiddag eller noget helt tredje.
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Holy Springs and Protestantism in Early Modem Denmark: a Medical Rationale for a Religious Practice
    Medical History, 1997, 41: 59-69 Holy Springs and Protestantism in early modem Denmark: A Medical Rationale for a Religious Practice JENS CHR V JOHANSEN* We know of some 650 holy springs in Denmark. Their abundance seems to be the reason why a decade ago one of Denmark's leading authorities on late-medieval archaeology wrote that the popular worship of saints in that country appeared to be more closely connected to the cult of holy springs than anywhere else in Europe.' This statement was apparently based largely on post-Reformation sources. A very different picture emerges from the Danish archaeologist Susanne Andersen's close scrutiny of medieval sources and from her archaeological excavations. Nearly all the documentation for the existence of holy springs belongs to the era after the Reformation.2 As far as the attitude of the religious and political authorities is concerned, we can trace a development from a total rejection of holy springs during the late sixteenth century, to a reluctant tolerance, and finally to a complete acceptance during the late seventeenth century. In this paper the reasons for this development will be addressed.3 Holy Springs before and after the Reformation Holy springs have, indeed, been associated with Danish saints like Knud Lavard (Duke Canute), Holy Niels and Saint Kjeld. Canonization records include lists of miracles from the twelfth and thirteenth centuries which are noted as having occurred in connection with such springs. Of these, the site of only one, that associated with Knud Lavard, has been documented, although there are some suggestive references regarding that associated with Holy Niels.4 Written sources of the fourteenth and fifteenth centuries contain no references to holy springs, although modern scholars have persistently argued that springs and pilgrimage- shrines were closely connected.
    [Show full text]