Personalhistorisk Tidsskrift 1994:1
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv med fokus på slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og benytte PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun må anvendes til rent personlig og privat brug. Personalhistorisk Tidsskrift 1994:1 Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie Indhold Artikler: Jens Ingvordsen: Bidrag til den Vedel’ske personalhistorie (1542-1807)................ 1 Esben Graugaard og Rigmor Lillelund: Wad til Øgelstrup og Stenumgård. En vestjysk storbondeslægt ca. 1750-1850.......................................................... 52 Orientering. Et dansk indvandrermuseum i Amerika. Af Birgit Flemming Larsen................... 71 Genealogical Research Directory. National & International 1993. Af red............ 73 Kongres i Luxembourg. Af Nils G. Bartholdy........................................................ 75 Resultatopgørelse og balance 1993........................................................................ 76 Debat. Et essay om historisk biografi - indsigt og erkendelse. Af Birgitte Possing........... 78 Enhjørningen Corfitz Ulfeldt og modreformatorisk konspiration ? - en kommentar til Steffen Heibergs seneste bog. Af Vello Helk..................... 91 Anmeldelser Poul Steen: Indholdsfortegnelse. Personalhistorisk tidsskrift 1880-1990. (Finn Grandt-Nielsen).......................................................................................... 102 Elisabeth Thorsell och Ulf Schenkmanis: Släktforskning, vägen till din egen historia. {Hans H. Worsøe).......................................................................... 102 Steen Ousager (red.): Over Øresund. En vejledning for slægtsforskere/Over Öresund. En handledning för släktforskare. {Tommy P. Christensen)................ 103 Bengt Hjord (red.): Bland bergsmän och bruksfolk. Sveriges Släktforskarförbund. Årsbok 1991. Bengt Hjord (red.): Migration. Utvandrare och invandrare i gångna tider. Sveriges Släktforskarförbund. Årsbok 1992. {Tommy P. Christensen)................................................................... 104 Florian Martensen-Larsen m.fl.(red.): De kongelige amtsmænd - en erindringsbog om amtmænd og amter før 1970. {Hans H. Worsøe) ............ 107 Carl Dalgas: Svendborg amt beskrevet 1837. Jacob Aall Hofmann (Bang): Odense amt beskrevet 1843. Bind I-II. {Tommy P. Christensen) ......................... 107 John T. Lauridsen: Klatterup. Et arbejderkvarter i Esbjerg 1890-1990 {Lisa Elsbølt)........................................................................................................ 109 Poul Steen: Gæld, kapital og rente. Præstøborgernes låneaktivitet 1695-1801. {Lars N. Henningsen) ......................................................................................... 110 Ole Mørkegaard: Søen, slægten og hjemstavnen. (Tommy P. Christensen)......... 111 Billedet på omslaget: Unge, danske adelsmænd, der på deres (ud)dannelsesrejse ned gennem Europa i 1600-tallet, kom til pavernes Rom; blev konfronteret med jesuiterpræsternes modre formatoriske agitation. En agitation, der bl.a. kunne tage form, som Giovanni Loren- zo Bernini’s (1598-1680) smukke udsmykning af Cornaroernes Kapel fra 1645-52 i je- suiterkirken S. Maria della Vittoria: »Den hellige Theresa’s Henrykkelse«. Med udgangspunkt i Steffen Heibergs nye bog: »Enhjørningen Corfitz Ulfeldt« påpe ger Vello Helk (s. 91), at agitationen i flere tilfælde bar frugt, og rejser spørgsmålet, hvorvidt Chr. 4.s svigersøn Corfitz Ulfeldt (1606-1664) var krypto-katolik? Foto: SCALA, Istituto Fotografico Editoriale S.p.a. Firenze Bidrag til den Vedel’ske personalhistorie (1542-1807) Af Jens Ingvordsen Indledning De personalhistoriske optegnelser til belysning af slægten Vedels histo rie i det 16.-19. århundrede, som her offentliggøres, er alle hentet fra en stambog i Det kgl. Biblioteks samlinger1. Stambogen blev indrettet af ri penseren Lauge Andersen Vedel (1592-1648), da han i årene 1613-16 studerede ved de navnkundige universiteter i Leipzig og Wittenberg i Tyskland. Det meste af den ca 8.7 x 14.7 cm store bog er optaget af hilsener til hr. Lauge fra medstuderende og lærere ved de to universiteter, og inde holder personalhistorisk set intet nyt. Forrest i stambogen findes imidlertid nedskrevet en række afskrifter af optegnelser, der omhandler adskillige generationer af familien Vedel. På fol. lh-4v er bragt en række oplysninger om Lauge Andersen Vedel (1592-1648). Optegnelserne strækker sig fra 24. august 1617 til 23. au gust 1640. Der indledes med hans ordination i Ribe domkirke til sogne præst for Visby sogn, og afsluttes med det 1L og sidste barns indførsel i samme domkirke næsten 23 år senere. Stambogens optegnelser behandler derpå de tre følgende generatio ner af familien Vedel. Den næste hovedperson er Johan Laugesen Vedel (1631-92), fol. 8h- 9h. Her starter notitserne 20. maj 1659, da hr. Johan ordineres i Ribe domkirke til sognepræst for Nustrup menighed, og ender 15. juli 1677 med datteren Sophie Christines indførsel i Nustrup kirke. Herefter berettes der, på fol. 10h-13h, om dennes søn Lauge Johansen Vedel (1665-1733). Gennem godt 16 år kan man følge hans familieliv, fra ordinationen 13. maj 1692 i Ribe domkirke til sognepræst for Nustrup sogn, til datteren Johanne Dorotheas indførsel i Nustrup kirke 20. november 1708. Bagge Laugesen Vedel (1701-75) var søn af Lauge Johansen Vedel. Der noteres indledningsvis datoen for hans bryllup i Aabenraa 25. ja nuar 1742, mens optegnelserne stopper 26. december 1754, da datteren Dorothea Øllegaard II bliver ført til dåben i Ensted kirke. Optegnelser ne om Bagge Laugesen Vedel optager fol. 14h-15v og 19h-20h. 2 Jens Ingvordsen Stambogens væsentligste optegnelser omhandler således især følgen de fire personer: a Lauge Andersen Vedel (1592-1648), sognepræst til Visby og senere til Ribe Skt Katrine. Dennes søn b Johan Laugesen Vedel (1631-92), sognepræst til Nustrup. Dennes søn c Lauge Johansen Vedel (1665-1733), sognepræst til Nustrup. Dennes søn d Bagge Laugesen Vedel (1701-75), degn i Ejsing. Skemaet i disse optegnelser er overalt næsten det samme. I al alminde lighed indledes der med personens ordination, dog i ét tilfælde med indgåelse af ægteskab. Herefter følger en opremsning af det pågælden de ægtepars børneflok, hvor der meddeles fødsels- og dåbsdato, samt navnene på medlemmerne af fadderskaren. Angående de børn, der dø de i barndommen, noteres dødsdatoen, af og til også årsagen til døds faldet, samt begravelsesstedet. Herudover angives hyppigt navnet på den person, der forestod jordefærden. Ind imellem optegnelserne om disse fire personer findes der andre, be tydningsfulde oplysninger. Således er fol. 5h-6h i stambogen helliget ud drag af optegnelser, omhandlende Peder Jordt (1622-59), der var Johan Laugesen Vedels forgænger på prædikestolen og i ægtesengen i Nustrup, og som led så krank en skæbne under Den anden Karl Gustaf-krig. Siderne fol. 16h-18v indeholder en slægtskrønike fra Anders Søren sen Vedel (1542-1616), der var fader til den ovenfor nævnte Lauge An dersen Vedel, til og med børnebørn af Lauge Johansen Vedel. Ydermere røber forskellige, spredte notitser, at Bagge Laugesen Vedel medbragte den lille stambog, da han i årene 1721-24 fulgte familietradi tionen, og studerede ved universitetet i Wittenberg. Ligeledes forekommer der enkelte, også senere tilføjelser til opteg nelserne; disse behandles alle nærmere i kommentarerne. Den sidste tilføjelse er fra 1807, eller tiden lige derefter. Sammenlagt kan der udskilles 20 forskellige grupper af indførsler, der må være skrevet af seks forskellige hænder. Som helhed betragtet har optegnelserne aldrig før været forelagt of fentligheden2. De indeholder dog adskillige, særdeles vigtige oplysnin ger til brug for den fortsatte forskning i slægten Vedels historie. Talrige slægtsbøger og stamtavler må revideres, eller ajourføres, ud fra stambo gens personalhistoriske meddelser. For at fremhæve et eksempel fra bå de den ældre og den yngre litteratur om Vedel-familien, ses det, at hver ken Vahl 1896 eller Jensen 1981 har gjort brug af de mange oplysninger i den lille stambog. Bidrag til den Vedel’ske personalhistorie (1542-1807) 3 Maleri fra ca. 1648 i Ribe domkirke. Yderst til venstre ses Lauge Andersen Vedel og hustru en Elisabeth Johansdatter Mauritius. Af ægteparrets 11 børn har kun Anders Laugesen Ve del nået skelsår, han ses med fuldskæg og pibekrave. Fra nu forsvundet epitafium. Foto: Nationalmuseet. 4 Jens Ingvordsen Optegnelserne Af stambogens indhold offentliggøres her, og i den nævnte orden, si derne fol. lh-6h, 8h-15v, 19h-20h, 16h-18v, en del af 7h, 21v, 37v, 62h, og en del af 63h3. Optegnelserne er forsøgt udskrevet præcis som angivet i stambogen. Dette har medført, at visse personer i teksten findes angivet med flere navne. Kapellanen ved Ribe Skt Katrine kirke hed Jens Hansen Tausen (ca 1609-55). Han nævnes i optegnelserne som Jens Tausøn, Jens Tau- zon, og Jens Tauzen4. Grundet praktiske årsager er stambogens notater dog her inddelt i visse logiske, især kronologiske afsnit. Da hver side i stambogens perso- nalhistoriske