Renæssancens Bygninger Renæssancens Bygningskulturens Dag 2006 Bygninger 2006 Er Renæssanceår I Danmark

Renæssancens Bygninger Renæssancens Bygningskulturens Dag 2006 Bygninger 2006 er Renæssanceår i Danmark. Med Renæssancens Bygninger som tema for Bygningskulturens Dag den 9.-10. september sætter Kulturarvsstyrelsen sammen med Bygningskultur Danmark fokus Bygningskulturens Dag 2006 på denne del af vores kulturarv fra perioden 1536-1660. Vi håber dermed at skærpe interessen for renæssancens bygningskultur - og at skabe indsigt i stilens idégrundlag og udtryksform, der brød Af Claus M. Smidt radikalt med middelalderens arkitekturopfattelse.

I dette gratis hæfte, som Kulturarvsstyrelsen udgiver i forbindelse med Bygningskulturens Dag, fortælles om baggrunden for renæssan- cens arkitektur. En række udvalgte temaer illustreres med eksempler på den kostelige skat af bygningsværker fra renæssancen, der findes overalt i landet.

KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE 1 1216 KØBENHAVN K

TELEFON 72 26 51 00 [email protected] www.kulturarv.dk 3 Forord 4 Renæssance - definition af ordet 6 Den første danske renæssancebygning 14 Grundmurede byhuse 18 Byhuse i bindingsværk 21 Et slot og flere herregårde i bindingsværk 24 Borgerligt købstadsbyggeri i 1500tallet 26 Slesvigske fyrsteslotte 28 Flere købstadshuse 34 En by med internationalt ry - Helsingør 38 Herreborge igen 44 Herregårdenes blomstringstid 48 Et højdepunkt i Vendsyssel 50 En kirke i Nordsjælland 51 Gåden på Hven 52 Regeringsskifte 54 Slotsbyggeren Christian 4. 58 Adelen følger efter 59 Borgerskabet markerer sig 63 Gravkapeller 64 Christian 4.s byplaner 66 Christianshavn og Børsen 68 Kgl. sortie med manér 70 Sønderjysk afslutning Forord

Af kulturminister Brian Mikkelsen

2006 er Renæssanceår i Danmark. Renæssancens Bygninger er derfor også valgt som tema for Dronningens Bygningskulturens Dag den 9.-10. september 2006 for derigennem at styrke kendskabet til netop Pakhus i Nakskov, opført ca. 1600 denne epokes særlige bygningskulturelle arv. af Frederiks 2.s enkedronning Unik bygningskultur skabes ofte i kraft af en udveksling mellem national tradition og det nye udefra. Sofie, der boede på Nykøbing Slot, Det kender vi fra den moderne arkitektur. Færre ved måske, at renæssancen var mindst lige så åben og siden udvidet over for ‘det nye’. Det ses imidlertid i arkitekturen. Her ved antikkens genfødsel eksperimenteres der af Frederik 3. 1656 med nye udtryk, interiørerne raffineres, og byplanlægning opstår som begreb. I Danmark er vi heldige at have en rig, bygningskulturel arv fra denne tid, der strakte sig fra midt i 1500tallet og godt hundrede år frem. Der er lystslotte. En tårntrappe bygget til hestevognskørsel. En slotssal med skjulte rør, der lader musikken strømme op til soiréen. Der er vældige bygningskroppe, brugt til brygning og opbevaring. Herregårde, marskgårde og borgerhuse. Overalt er der et inciterende møde mellem murværkets tyngde og sandstenens svungne ornamentik. Undertiden står det røde murværk i et særligt lys, så varmt som i det Italien, hvor renæssancestilen tog sit udgangspunkt. I Danmark kom den italienske inspiration via Nederlandene eller Tyskland, men den bundfældede sig, så vi betragter den som ægte dansk.

Med Bygningskulturens Dag i 2006 er det 14. år i træk, at Danmark deltager i de årligt tilbagevendende European Heritage Days, hvor der i over 40 europæiske lande sættes fokus på kulturarven. Til årshæftet her har vi i år valgt at lade en enkelt forfatter, seniorforsker ved Danmarks Kunstbibliotek, mag.art. Claus M. Smidt, behandle hele perioden. Vi håber, at dette hæfte sammen med Bygningskulturens Dag vil være med til at skærpe interessen for bevaring og udvikling af dansk bygningskultur.

Bygningskultur Danmark har igen i år været samarbejdspartner i det koordinerende arbejde, hvor tillige ‘Renæssance 2006’ og Golden Days-festivalen har deltaget. De egentlige arrangører er dog de mange frivillige kræfter landet over, der endnu engang er med til at levendegøre den bygningskulturelle arv i weekenden den 9.-10. september 2006.

På gensyn i renæssancens bygninger!

bygningskulturens dag 2006 3 Renæssance - definition af ordet

Renæssance - rettelig renaissance - er et fransk firkantet udtrykt kom den danske renæssance Christian 4.s ord, som består af re (igen) og naissance (fødsel). i bygningskunsten til at omfatte perioden fra Frederiksborg Slot med springvand Med udtrykket forstås den opblomstring i reformationen til tiden omkring 1660. og porttårn. litteratur, kunst og samfundsliv, som fandt I baggrunden en sted i Firenze og andre byer i Mellem- og Nord- Reformationen gennemførtes som bekendt i af rondellerne fra Frederik 2.s tid italien i perioden 1400 til 1530, og som føltes 1536 efter afslutningen af to års borgerkrig, som en genopvækkelse af ånden fra oldtiden. som man har kaldt Grevens Fejde. Man må ikke forestille sig en brat omvæltning. Sen- Selve begrebet renæssance blev først indført middelalderens byggeri havde været præget af kunsthistorikere i midten af 1800tallet. af en raffineret gotik, som ganske ofte gled Man ser tit, at renæssancen fremstilles som en umærkeligt over i renæssancen. Skellet var tilbagevenden til den klarhed og skønhed, som således ikke skarpt og abrupt, men formede prægede den græsk-romerske antik, og som sig som en gradvis overgang. Når der alligevel skulle stå i en grel modsætning til den ‘sorte i samtiden har været en følelse af noget af- middelalder’. Denne negative opfattelse af gørende nyt, skal det sikkert ses under indtryk middelalderen har de senere generationer af det brud med hidtidig praksis i kirkelivet, kasseret, men ikke desto mindre fremstår som indførelsen af den lutherske lære 1400tallets italienske litteratur og kunst med markerede. en brillans, der stadig betager. I 1500tallet fyldte kirken meget i den alminde- Skønt renæssancen opstod i Italien, primært i lige danskers liv. Men det blev ikke inden for Firenze, siden i andre bysamfund i det nordlige kirken, som man ellers kunne have forventet, Italien, bredte den sig hurtigt til det øvrige at det nye i arkitekturen først kom til at mani- kontinent, ligesom den også påvirkedes fra festere sig. Naturligvis blev der rokeret meget Burgund (Bourgogne) og Nederlandene i nord. om på datidens kirkerum, så de kunne tilgode- Landets mange klosterkirker blev omdannet Etableringen af nationale kirker med de se den nye lære, hvor den forkyndende præst til brug for almindelige mennesker, og de enkelte konger og fyrster som overhoveder i Den følgende gennemgang vil alene dreje sig og menigheden kom i centrum, og faste kirke- tilhørende klostre overgik i statens eje og blev modsætning til katolicismens samfundsop- om arkitektur. Som det så ofte hænder, når stole for første gang vandt indpas. Mange af de krongods. Med denne overtagelse styrkedes bygning med ærkebisper, der havde direkte man taler om danske forhold, kom renæssan- katolske sidealtre med deres helgentilbedelser kongemagten økonomisk, en omstændighed reference til paven, og klostrenes abbeder med cen i dansk arkitektur til at falde på et langt blev også udrangeret. der lå i naturlig fortsættelse af en af reforma- tilhørsforhold til munkeordener placeret i Fran- senere tidspunkt end i resten af Europa. Lidt tionens vigtigste politiske målsætninger: krig eller Italien, fjernt fra lokal indflydelse.

4 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 5 Den første danske renæssancebygning

Umiddelbart er det svært at påvise nyopfør- dvs. italienske, gavle af påfaldende lighed med ‘Rigens kansler’ elser i årene lige efter reformationen. Der gik de gavle, som kansleren forsynede både sin Johan Friis' Hesselagergård nogle år, før det for alvor gik løs. Alligevel hovedbygning og sin kirke i landsbyen Hessel- på Fyn står stadig udgør herregården Hesselagergård på Fyn et ager med. som det prægtigste tidligt højdepunkt, der berettiger, at det bliver minde om den tidlige renæssance. denne, der kommer til at danne åbning på Melanchtons hus var under opførelse, da Johan Påbegyndt 1538 gennemgangen af renæssancens bygninger i Friis var gæst i Wittenberg. På trods af dette Danmark. forhold er Hesselagergårds bygningshistorie alligevel på ingen måde nogen enkel sag. Bygherre var Christian 3.s kansler, Johan Friis, Hovedbygningens berømte indskriftssten er som tilhørte en dansk adelsslægt med godser dateret 1538. Den fortæller, i øvrigt på latin især på Fyn. Hans fædrene gård, Hesselager- oversat til dansk: ‘Johan Friis byggede på sine gård, var under borgerkrigen blevet nedbrændt, fædres gamle gods denne nye bolig for sig og og derfor påbegyndte han i 1538 genopførelsen sine. Hans veludførte insignier, som du ser, af hovedbygningen. Det skulle blive en ene- viser både hans slægt og hvilken oprindelse stående manifestation. det gamle hus har. År 1538’. Det er for længst erkendt, at trods stenens indskrift er der kun Johan Friis havde gode forudsætninger for at tale om en angivelse af byggeriets begyndelse. lade opgaven løse. I sin ungdom havde han, som det var ved at blive vane for danske adels- Den første byggekampagne, der formentlig mænd, frekventeret universiteter i Nord- og strakte sig over to-tre år, omfattede et langhus Sydeuropa og således set meget af renæssan- af samme udstrækning som den endelige byg- cens bedste arkitektur. Han havde endvidere ning. Den havde på det nordøstlige hjørne et under Grevens Fejde været på et ophold i ottekantet tårn og var i øvrigt på to etager, Tyskland, hvor han i Wittenberg havde haft hvoraf underetagen var en høj kælder. Fund i personlig kontakt med Luther og Melanchton grunden foran huset viser, at den oprindelige og nok så vigtigt i denne sammenhæng havde bygning var planlagt med to parallelle sidefløje, set moderne arkitektur i Tyskland. Især som imidlertid blev opgivet, før man var nået Melanchton fik han et nært forhold til, så det længere end til fundamenterne. Af arkæolo- er tankevækkende, at netop dennes bolig i giske spor i hovedbygningen har man kunnet Wittenberg var et renæssancehus med vælske, slutte sig til, at der var tale om et ganske

bygningskulturens dag 2006 7 primitivt murstenshus, hvis formentlig eneste af rigsrådet. Fra 1539 var han Universitetets På nordsiden har spor af nye tider var den smukke hustavle med patron og havde et nært forhold til den lærde Hesselagergård runde hjørnetårne dateringen 1538. En karakteristik af det fore- verden. Han var således ven med historikeren med skydeskår. løbige resultat som sengotisk er således mere Anders Sørensen Vedel, der i øvrigt ved hans korrekt end at tale om et renæssancehus. Lidt begravelse holdt ligprædiken over ham i Frue Fra vægterloftet kunne man gennem gådefuldt og tankevækkende er det, at Christian Kirke i København (1570). skoldehullerne 3. samme år (1538) var i Braunschweig for at hælde skoldhed drøfte Danmarks udenrigspolitik med den Som kansler var Johan Friis statsadministra- væske i hovedet på en indtrængende derværende hertug og i sit følge talte Johan tionens chef, men til gengæld var posten fjende Friis. På rejsen kan de næppe have undgået at ulønnet, så den vistnok bjergsomme mand se, at slottet i Celle var under opførelse med måtte skaffe sig indtægter fra anden side. anvendelse af rundbuede gavle af Hesselager- Afkastet fra det fædrene gods var beskedent, gård-typen. men med årene høstede han store økonomiske fordele af sportler (dvs. gebyrer) i forbindelse Fra gammel tid har man ofte hørt kongens med ekspedition af de mange sager, kancelliet stenhugger og bygmester Morten Bussert om- behandlede. I anden halvdel af 1540’rne var talt som ansvarlig for byggeriet på Hesselager- han blevet en ganske anderledes velhavende gård. Bygningens enkle form gør det lidet mand, ligesom hans heldige hånd med gen- sandsynligt, at han har været anvendt. Til gen- opretningen af Danmark efter borgerkrigen Henrik Friis til Ørbæklunde ægteskab med kobberstikker med udgangspunkt i et tysk, gæld kunne man måske opretholde ham som omkring reformationen gjorde ham til en Margrete Bild, som snart skulle forsyne stam- såkaldt kleinmestermiljø og under påvirkning den fantasifulde stenhugger, der skabte Johan overordentlig anerkendt embedsmand. Ja, huset med adskillige arvinger. Hvad var da af Albrecht Dürer. Med årene havde han ud- Friis’ byggetavle, skønt der også kunne være i virkeligheden stod han på dette tidspunkt naturligere end, at Johan Friis i tilslutning viklet sig til tusindkunstner, der både mestrede tale om Jacob Binck, som vi snart skal høre på magtens tinde. hertil besluttede at udvide og forskønne Hessel- maleri, medaljørkunst og arkitektur. Omkring mere om. Men hvordan blev Hesselagergård agergårds hovedbygning, så det kunne blive et 1550 arbejdede Jacob Binck i øvrigt sammen til det prægtige hus, som man kender i dag ? Som det allerede fremgik af tavlen, var Johan moderne hus, der ville udgøre en superb med ovennævnte Morten Bussert om en plan Friis bevidst om sin stilling som adelsmand. ramme om rigets fornemste adelige slægt. til befæstning af byen Krempe i Holsten. Han I 1538 var Johan Friis nok en mand med en Da han var ugift, fik han i 1548 af Christian var i Danmark fra 1533, måske tidligere, men fremtrædende position, han var således alle- 3., efter udenlandsk forbillede, lov til at op- Der er grund til at tro, at Johan Friis til at løse opholdt sig i øvrigt ofte i udlandet. Netop i rede indtrådt som kongens danske kansler, der rette Hesselagergård som stamhus, det første opgaven engagerede den alsidige kunstner årene omkring 1549-51 tjente Binck Christian fra reformationsåret sammen med rigshof- i Danmark, således at det skulle gå udelt i arv Jacob Binck. Han, der efter eget udsagn var 3. på Nyborg Slot og var således i bekvem mesteren og marsken var fødte medlemmer i slægten. 26. juli samme år indgik hans bror født i Köln omkring 1500, var oprindelig nærhed af Johan Friis’ gård.

8 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 9 Hesselagergård Hjortesalen på fra nord Hesselagergård, et tidligt eksempel på raffineret boligindretning i renæssancen

Vestside med renæssancegavle

Hovedbygningen på Hesselagergård fuldførtes Hovedbygningen var således i bogstaveligste vende tilbage til - endog med Johan Friis som dansk deputation til Torgau som eskorte for i årene 1548-50. Der tilføjedes en ekstra bolig- forstand en fæstning; man må erindre sig, at bygherre. prinsesse Anna - datter af Christian 3. og etage samt et vægterloft. Hjørnetårnet i nordøst det ikke var længe siden, at landets bønder dronning Dorothea - der skulle vies til den udvidedes, og et tilsvarende ottekantet byggedes havde hærget og plyndret, så adelen beskyttede Det er imidlertid intet af det hidtil nævnte, regerende hertug August af Sachsen. Brude- i nordvest. Imod gården opførtes det firkantede sig efter bedste evne, når den byggede. For- der har givet Hesselagergård kultstatus. Det togets selskab bestod bl.a. af både adelsmænd trappetårn, der stadig giver adgang til bygnin- klaringen havde dog passet bedre i 1538 end har til gengæld de høje vælske gavle med og -kvinder, anført af rigshofmester Peder Oxe, gen. Adskillelsen mellem den gamle salsetage her i 1550, hvor risikoen for overfald var mini- deres fortryllende omrids og filigran af halv- men også vor kunstner, Jacob Binck, var ud- og den nye overetage markeredes af en let frem- mal. Til gengæld må man ikke underkende søjler, blændinger, rundbuer og fladbuer. kommanderet til at deltage. Personligt var springende fladbuefrise. Mellem overetagen og den symbolværdi, der for adelen lå i at bygge Deres venetianske præg er ikke til at tage fejl Johan Friis dog ikke med. vægterloftet udkragedes murværket kraftigt borge, der lignede forter og var vandomflydte. af, men deres vej kan være gået over Sachsen med endnu en konsolbåren fladbuefrise, hvor Bygningstypen med enkeltfløjen med sine to eller Nederlandene. Tanken om Melanchtons Det har været foreslået, at ligheden mellem hver anden bue forsynedes med skoldehuller. hjørnetårne på ydersiden og et større adgangs- Hus og dets indflydelse på Hesselagergård de hesselagergård’ske gavle og Melanchtons Samme loft fik tillige, i lighed med alle tre tårn mod avlsgården er med sine fynske og styrkes yderligere af den omstændighed, at tilsvarende gavl skulle fortolkes som et forsøg tårne, rigeligt med skydeskår, hvorfra man sjællandske efterfølgere blevet kategoriseret forbindelserne til Sachsen netop omkring på at gøre dem til direkte symboler på den kunne beskyde en eventuel fjende. under begrebet herreborge. Dem skal vi siden 1548 var meget nære. Dette år drog en større luthersk-evangeliske tro. Tanken forekommer

10 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 11 ikke urimelig. Som forbillede for gavlene har Klimaks med hensyn til interiøret blev Hjorte- man også peget på en af 1500tallets store salen, der lå placeret i salsetagens vestside. arkitekturteoretikere, Sebastiano Serlio, hvis Salen, hvis fornemme malede udsmykning, I dag savner femte bog om arkitekturens regler fra 1547 med stor sandsynlighed udført af Jacob Binck, Hjortesalen sine indeholder en kirkegavl af påfaldende lighed blev et hidtidigt højdepunkt i dansk interiør- oprindelige hoveder med gevir med sakristiets gavl på Hesselager Kirke, som kunst. Den omfattede mere end halvdelen af Johan Friis lod opføre ca. 1550. Det blev i øvrigt hele husets grundflade, og på de tre sider var ikke kun sidstnævnte, men alle kirkens gavle, der over brystpanelerne malet talrige hjorte som blev prydet med variationer af denne type direkte på den hvide puds. Hver hjort havde vælsk arkitektur. et hoved med opsats (gevir), og derved fik helheden et tredimensionalt præg. Beskrivelsen af Hesselagergårds fortræffelig- heder er langtfra slut. Hovedbygningen var Jagtscener var på denne tid højeste mode Bemærk opført til praktisk brug, og den kom til at blandt Europas fyrster. På vestvæggen var der skoldehullerne ved indeholde en usædvanlig bolig for sin ejer. Om ligeledes en fremstilling af en frokost i det fri. hver anden bue det skyldes den omstændighed, at overetagen Næsten alle motiver er der fundet grafiske opførtes i anden byggefase, er ikke godt at vide, forlæg for i samtidens kunst. Der er således men det medførte den uortodokse løsning, at ikke tale om original kunstnerisk skaben, men salsetagen imod sædvane kom til at ligge på 1. dygtig genbrug af kendt stof. Den østlige ende- sal, mens 2. salen blev forbeholdt soveværelser væg har bestået af en bindingsværkskonstruk- m.m. Denne disponering var i et koldt land tion, som har været bemalet med en slagscene, ganske praktisk. måske en gengivelse af det berømte slag ved Pavia i Norditalien 1525, hvor den spansk- Også en anden omstændighed satte fokus habsburgske kejser Carl 5. og hans landsknægte på hovedbygningens avancerede indretning: slog Frans 1. af Frankrig’s hær. Trappetårnet kom til at indeholde en ligeløbet trappe med fire afsnit pr. etage, den første i landet, der ellers fortsat i mere end 100 år forsynedes med runde vindeltrapper.

12 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 13 Grundmurede byhuse

Det er mærkbart, at renæssancebyggeriet i med hvem han fik 12 børn. Allerede før han Tårnborg i Ribe de tidlige år især var forbeholdt kongehus og i 1540 af Christian 3. fik skøde på Tårnborg, ligner en herregård, men er et byhus. adel. Kun eliten magtede at betjene sig af den beboede Oluf Munk huset. Kort efter opførte Også bindings- nye mode. De to første betydelige byejendomme han den grundmurede bygning i to stokværk. værkslængen foran blev således begge opført af adelige bygherrer. Med sin karakteristiske buefrise mellem eta- er fra 1500årenes midte gerne har Tårnborg stor lighed med sam- og Den ældste er Tårnborg i Ribe, som, skønt den eftertidens herregårde. Både det sekskantede har adressen Puggårdsgade 3, alligevel mere trappetårn, kviste og gavle med kamtakker og ligner en hovedbygning til en herregård end de mange vinduer med bueslag over er resul- et byhus. Forklaringen må utvivlsomt søges tatet af en kraftig restaurering, der blev fore- hos bygherren, adelsmanden Oluf Munk, som taget for ca. 100 år siden, vistnok efter sikre takket være reformationen fik en noget usæd- spor. Vor bygherre, Oluf Munk, endte i øvrigt vanlig karriere. Som brodersøn af katolicismens som storgodsejer ved Limfjordsegnen med sidste Ribe-bisp, Ivar Munk, og yngre søn af sæde på Volstrup og Kvistrup. Han døde i 1568. rigsråd Mogens Munk til Palsgård valgte han den gejstlige vej, idet han tog magistergraden Det andet byhus med renæssancepræg har en i Köln og blev kantor ved domkirken i Ribe og ganske anderledes historie. Der er tale om det forstander for byens nonnekloster, stærkt såkaldte Karmelitterhus i Helsingør, som i protegeret af onklen. årene fra 1550 til 1561 ejedes af admiral Herluf Trolle. Han var lensmand på Krogen (Kronborgs I 1531 fik han Frederik 1.s samtykke til at blive forgænger) i årene 1544-54 og har sandsynlig- sin farbrors efterfølger på bispestolen, men vis opført den vestlige del af huset i de første domkapitlet nægtede at bekræfte valget. I år af 1550’erne. Den ældste del af bygningen 1533 blev Oluf Munk optaget i rigsrådet. På opførtes i 1516 som sygehus i tilslutning til grund af reformationen endte han sammen det nærliggende Karmelitterkloster. med landets bisper med at blive kastet i fæng- sel i 1536. Året efter slap han dog fri mod at Det er den, der har façade langs Hestemølle- love at acceptere den lutherske lære og i øvrigt stræde, hvorimod Herluf Trolles del ligger på inden et år at indgå et kristeligt ægteskab. hjørnet af Hestemøllestræde og Sct. Annagade Han efterlevede alt og giftede sig kort efter og har gavl mod sidstnævnte. Herluf Trolle med en holstensk adelsfrøken, Drude Rantzau, indrettede Karmelitterhuset til skole.

14 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 15 Gavlen af Karmelit- Karmelitterhusets terhuset i Helsingør gavl stammer fra Herluf Trolles tid, dvs. begyndelsen af 1550'erne. Theus Rubensaadt regnes for mester for arkitekturen

Detalje af Karmelitterhuset

Tårnborg fra Det er kun ganske få spor, der er tilbage af den Hertug Hans den Ældre af Slesvig-Holsten gårdside med trolle’ske bygning, men de er til gengæld over- sluttede således i 1555 på Hillerødsholm trappetårn ordentlig interessante. Her tænkes særligt på under Herluf Trolles nærværelse kontrakt med den blænding, der hviler på gavlens nederste mester Theus om opførelse af Hansborg Slot gesimsbånd, og hvis profilerede ramme foroven i Haderslev. Beklageligvis er slottet for længst afsluttes med en såkaldt æselbueryg. Trappe- revet ned. gavlen har tillige på hjørnerne to tværstillede pinakler, dvs. små piller, som blev genskabt Det samme er Herluf Trolles hovedbygning under bygningens restaurering i 1908 efter på Hillerødsholm, som ligeledes regnes for sikre spor. Begge træk viser hen til arkitektur Rubensaadts værk (det blev siden erstattet af fra Flandern. Frederiksborg Slot). Den var i øvrigt et dobbelthus, en type som vi senere skal høre mere om. Herluf Trolle vides at have haft bygmester Den usædvanlige æselbueryg findes tillige i Matheus Rubensaadt i sin tjeneste, og det er stueetagen på den jyske herregård Overgårds uden tvivl denne, der har været hans bygmester. hovedbygning, og det har givet anledning til, Mester Theus, som han benævnes, var en at- at man har tilskrevet Theus Rubensaadt den. traktiv herre i en tid med få duelige arkitekter.

16 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 17 Byhuse i bindingsværk

Bindingsværk med fodrem, skråstivere og stolpe over sort- tjærede syldsten

Eiler Rønnows Gård i Odense, Anne Hvides Gård opført 1547 af i Svendborg, opført tømrer Mads Rab i 1560'erne

Fra gammel tid har man bygget bindingsværks- stabilt byggemateriale end fyr. Der er ikke huse i Danmark. Når man i 1500- og 1600tallet mange eksempler fra 1500tallets midte byggede i bindingsværk, var det som regel, for- tilbage, men et par stykker kan fremdrages. di man ikke havde råd til at anvende det langt dyrere teglmateriale. Derfor overhvidtede man i I Odense udgør Eiler Rønnows Gård i dag en ældre tid ofte bindingsværkshuse, så de kom til del af det kulturhistoriske museum i Mønte- at ligne grundmurede bygninger. stræde. Hertil er den flyttet i 1939 fra sin oprindelige plads i Nørregade 62. I 1500tallets første halvdel var det imidlertid sjældent, at tidens bygherrer havde midler Eiler Rønnow - bror til den sidste katolske nok til at binde an med teglstenshuse. Endog biskop i København, Joachim Rønnow - var adelige kunne finde på at bygge sig et byhus i søn af rigsråd Marquard Rønnow til Hvidkilde, bindingsværk. Til gengæld kan man i dag en besiddelse han overtog som mindreårig. være tilbøjelig til at glemme, at det træværk, Fra 1542 var han lensmand på Næsbyhoved og man anvendte, var eg, og det er et anderledes Skt. Hans Kloster i Odense, hvilket formentlig

18 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 19 Et slot og flere herregårde i bindingsværk førte med sig, at han lod gården i Odense Det indrettedes da til byens kulturhistoriske Aalborg Slot er opføre. Over porten på det to etager høje hus museum. Hidtil havde man henført huset til anlagt af Christian 3. I dag er det kun kan man læse: ‘Mestermand: Mads: Rab: 1547 1600tallet, men det opdagedes nu ud fra rester østfløjen, der går Sancte Georgii Dag ii Ottense By vor jeg op- af kalkmalede våbenskjole, at det var opført tilbage til hans tid, reest af ny Eler Røno’. At tømrermesteren så af Anne Knudsdatter Hvide, som døde i Svend- midten af 1500- årene at sige har mistet proportionssansen og sat borg 1577. Hun ejede sammen med sine sø- sig selv først på indskriften, kunne måske in- skende herregården Rødkilde midtvejs mellem dicere, at Eiler Rønnow har haft mindre med Svendborg og Faaborg. Hun var gift med Jesper byggeriet at gøre. Friis, en fjern slægtning af Johan Friis til Hesselagergård. Deres gravsten findes i Ulbølle Eiler Rønnows odenseanske gård var oprinde- Kirke, der er Rødkildes sognekirke. Manden lig seks fag længere, således at portfaget sad døde i 1558, og man formoder, at Anne Hvide i midten af det statelige hus. Alligevel er det lod huset i Svendborg opføre mellem 1560 og svært at skjule, at nok opførtes den Rønnow’ske 1570. Gård i renæssancetiden, men i byggemåde adskilte den sig ikke meget fra sengotikkens Det er et hus, der knejser. Der er ødslet med Man skal ikke tro, at bindingsværk var helt med pilotering af grunden, og i 1547 fik byhuse. Det gælder i øvrigt også Det adelige bindingsværket i den to etager høje bygning, udelukket, når det gjaldt kgl. byggeri. Det kongens bygmester Morten Bussert ordre til Jomfrukloster på Albani Torv, som Frederik 2. hvor øverste etage efter gammel skik og brug beviser Aalborg Slot, som til trods for sin rolle at begive sig til Aalborg ‘for at undervise tøm- 1560-61 opførte som kgl. residens. Egentlig var krager ud over stueetagen, understøttet af som monarkiets bygning blev opført som merfolk og andre bygningsfolk om den byg- der tale om en udvidelse af den oprindelige smukt udskårne knægte. Især anvendelsen af traditionel bindingsværksbygning. ning på Aalborghus’. Man formoder derfor, at katolske bispegård fra 1504-08. Bygningsarbej- de mange skråstivere er med til at understrege han har spillet en væsentlig rolle ved udform- det blev aldrig færdiggjort, men i 1630 overtog det ødsle præg. Egentlig var det meningen, at det skulle tjene ningen. Da der var tale om en fæstning, blev Jørgen Brahe til Hvedholm huset og tilføjede som kgl. residens, men sådan kom det ikke til ydermurene bygget i grundmur, mens alle en etage. Siden er der ikke ændret på det, og at gå. I stedet blev det sæde for en lensmand siderne ind mod midten blev opført i svært i 1717 blev det omdannet til jomfrukloster. (et begreb, der afskaffedes i 1660 ved Enevæl- egebindingsværk. dens indførelse) og er som sådan det sidste, Der er mere renæssance over den såkaldte der er tilbage i landet. Østfløjen i to etager er i dag den eneste del, Anne Hvides Gård i Svendborg. Det er et hus der er tilbage af byggeriet fra Christian 3.s tid. med en lidt usædvanlig skæbne, for det duk- Det opførtes i tre fløje i årene fra 1539 til 1550. I den søndre ende finder man stadig op til den kede så at sige op af tågerne, da det restaure- Mod nord, hvorfra der var (og er) adgang, var kraftige gavlmur slottets gamle brevkammer. redes 1913-14 af arkitekt Mogens Clemmensen. der en portmur. Byggeriet påbegyndtes i 1539 De oprindelige volde og udenværker med

20 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 21 Rudbjerggårds haveside med voldgrav

En af de stateligste hovedbygninger i bindingsværk er Rudbjerggård på Lolland, som op- Indgangsparti med førtes ca. 1600 byggetavle fra 1605

tilhørende vandgrave er for længst omdannet var af lighed med den i Aalborg, for der blev udvidet, men på havesiden kan man endnu se dermed indtryk af, at der var tale om en og tørlagt. Aalborg Slot har helt op til vor tid også tale om et trelænget anlæg i to etager, et eksempel på, at man så kort efter ufredstider teglstensbygning. For øvrigt har den enlige tjent som sæde for stiftamtmanden for Nord- her dog med indkørsel i den nordlige fløj, der ikke længere frygtede angreb af bondehære. fløj været ledsaget af flere; man ved således, jyllands Amt og hans administration, altså i var den midterste. Vestfløjen omfatter dog et Den fare var for længst forbi, da adelsmanden at i det mindste yderligere én blev revet ned grunden afløseren for kongens lensmand. grundmuret parti. Selve teknikken i bindings- Knud Rud og hans hustru, Ellen Marsvin, om- i midten af 1800tallet, men formoder, at der værket leder tanken hen på norsk byggeskik kring 1600 opførte hovedbygningen på Rud- muligvis har været endnu to. Det forklarer det Når man vovede at bygge Aalborg Slot af bin- med dens stolpeskælskonstruktion. bjerggård på Lolland. Men det var usædvanligt meget rummelige voldsted med omgivende dingsværk, var det selvsagt kun, fordi man på denne tid at bygge herregårde i bindings- grave, for den enlige fløj ligger helt østligt op udadtil kunne sikre sig med grundmur. Et mere beskedent eksempel på en bindings- værk, i det mindste når det var en bygning i til den ene voldgrav. Ind mod gårdspladsen Anderledes med herregården Lynderupgård værksherregård finder man i det østlige Him- to etager. tilføjede Knud Rud i 1605 et grundmuret ved Limfjorden, som adelsmanden Christoffer merland, hvor adelsmanden Enevold Seefeld trappetårn. Rosenkrantz opførte i 1556. På dette tidspunkt omkring 1550 opførte en mindre enetages Som et apropos til den indledende bemærk- har man allerede følt sig på så sikker afstand hovedbygning på sin gård Randrup. Ca. tyve ning om, at man ofte søgte at skjule, at der af Grevens Fejde, at man vovede at anvende år senere fik den tilbygget et adgangstårn, og kun var tale om et bindingsværkshus, stod bindingsværk til en hel bygning. Skabelonen siden er anlægget i 1700- og 1800tallet blevet Rudbjerggård meget længe overkalket og gav

22 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 23 Borgerligt købstadsbyggeri i 1500tallet

I løbet af anden halvdel af 1500tallet steg Slotsgade 20 og 23 er to udgaver af denne Slotsgade 20 i antallet af nye, borgerlige byggerier rundt om byggeskik med gavlvendte bygninger. Nr. 23 Haderslev er opført i slutningen af i landets købstæder. Ulykkeligvis er mange af har især i østsiden mod gården to etager 1570'erne. dem siden blevet flammernes bytte under de bindingsværk med reminiscenser af middel- talrige brande, som i løbet af 1600- og 1700- alderlig tradition. Den menes opført i årene Især gårdsidens bindingsværk årene hærgede vore byer. Alligevel er der lev- 1550-70. Nr. 20 er fra 70’ernes slutning, og beretter om den net nogle få, nok til at man kan give et indtryk bygherren var hertugens skiferdækker, Philip. rige byggestil, der af aktiviteterne. Også hans bygning blev et gavlhus i bindings- blomstrede op og ned ad det værk i to etager med et kort sidehus, men med hertugelige Tag for eksempel Haderslev, der profiterede en anderledes raffineret brug af profilerede Hansborg Slot meget af hertug Hans den Ældres store inte- knægte og skråstivere, som især ses i den resse for byen; hertugen var søn af Frederik 1. maleriske gård, hvis mange senere tilbygnin- Fra 1557 opførte han et nyt slot, Hansborg, der ger bidrager til præget af velstand. Her er der afløste det middelalderlige Haderslevhus, og ikke tvivl om, at indflydelsen fra det rige miljø han boede faktisk her til sin død i 1580. Fore- omkring Hansborg har spillet en afgørende havendet betød et vældigt vitamintilskud til rolle. håndværksstanden i byen, og talrige solide borgerhuse skød op i ly af slottet. Et par eksem- Det er i øvrigt ikke rigtigt, at der slet ikke er pler antyder udviklingen. Symptomatisk nok minder om slotstiden i Haderslev. På Sønder- ligger bygningerne netop i Slotsgade, der i dag bro ligger det gamle Hertug Hans’ Hospital, er ene om at erindre om den tid, da Haderslev som blev grundlagt af hertugen i 1569 og sta- havde sit fyrsteslot (det brændte i 1644). dig på trods af senere ændringer, især i 1700- tallet, indeholder dele af den oprindelige Købstadshuse i det sønderjyske område bar bygning. I midtergavlen sidder den dag i dag ofte præg af det skema, som især hansestæd- hertug Hans’ smukke sandstenstavle med det erne havde gjort kendt over hele det nordlige hertugelige våben. Europa. Et karakteristisk eksempel kendes fra Tyskebryggen (nu kun kaldet Bryggen) i Bergen med dets lange række af gavlhuse, hvor tagryggen ligger vinkelret på gadelinjen.

24 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 25 Overskrift Slesvigske fyrsteslotte

På dette sted bliver det nødvendigt med en Det udgør til gengæld en perle af uvurderlig Dronning lille udflugt fra det borgerlige byggeri. Som værdi. Dronning Dorothea kendte af selvsyn Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot just omtalt indledte hertug Hans den Ældre det ideelle protestantiske fyrstekapel, for det er et af de smuk- opførelsen af Hansborg i 1557 med Theus var i dette, de sachsiske hertugers slot i Torgau, keste kirkerum fra Rubensaadt til at forestå det arkitektoniske. at hendes datter Anna var blevet viet til hertug 1500årene I 1559 afløstes han af bygmester Hercules von August i 1548. Kapellet var indviet få år for- Oberberg, der vedblev at arbejde som bygmes- inden af selveste Martin Luther. Det var i dets ter på slottet til sin død i 1602. Hansborg blev ånd, at dronningens indretning fandt sted. et firfløjet anlæg i tre etager med adgang fra byen, dvs. vest. På de sydvestre og nordøstre Det sønderborgske kapels grundplan blev hjørner fik slottet kvadratiske tårne med løg- pga. uregelmæssigheder i det gamle slot et kuppeldækkede spir. I sydfløjen indrettedes parallellogram, men det fornemmes knap der i de to underste stokværk kirke og i det nok, når man er i rummet. I midten bærer øverste en gennemgående dansesal (1566). en slank granitsøjle af romansk karakter fire Efter sachsisk mønster fik kirken søjlebårne stjernehvælv. Langs med væggene er der et gallerier. Slottet opførtes i røde tegl med ud- pulpitur, der støttes af klassiske joniske søjler. smykninger i sandsten. På pulpiturets brystninger er der efter tysk skik anbragt bibelske citater. Midterfeltet er let Hertug Hans’ bygmester fik andre opgaver i forsænket og har skaktavlmønstret flisegulv. det slesvigske. I 1560’erne formoder man, at han forestod en ombygning af Sønderborg I øvrigt er der alter i øst, prædikestol ved Slot, hvor bygherren var Christian 3.s enke, sydvæggen og døbefont i vest. Dronningens dronning Dorothea. Von Oberberg ændrede stol på pulpituret i vest findes ikke længere. også dette til et firfløjet renæssanceslot med Talrige store vinduer, foroven afsluttet af svungne gavle og knejsende spir. Beklageligvis kurvehanksbuer, oplyste oprindelig rummet. reguleredes det sønderborgske anlæg på Frede- Det fortryllende rum er Danmarks ældste rik 4.s tid (ca. 1718) af daværende overbygnings- lutherske slotskapel. direktør W.F. v. Platen til et barokslot uden hensyn til den oprindelige pragt. Af den grund er det kun i enkedronningens kapel, at man kan fornemme bygningens renæssancepræg.

26 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 27 Flere købstadshuse

Tønder udgjorde et andet rigt bysamfund i skud, er resultatet lidt asymmetrisk. Uregel- Den markante gård Nordslesvig. Skønt brande siden har udslettet mæssigheden bidrager til helhedens charme. på Torvet 11 i Tønder formodes mange af renæssancens bygninger, er der sta- Gavlens detaljer peger i nogen grad tilbage, opført i 1550'erne dig enkelte tilbage. Byen fik i begyndelsen af idet der er tale om blændinger med to og tre 1500årene nybygget sit slot, Tønderhus, som rundbuer foroven af sengotisk art. desværre siden er revet ned. Tilbage står kun porthuset fra slutningen af århundredet, siden I modsætning hertil står det renæssanceagtige stærkt ombygget og i dag en del af det stedlige tovsnoningsornament, man finder på blæn- museum. dingen over indgangsdøren. Gavlens trekant har været udsmykket med kamtakker, hver Til gengæld har byen sin kirke, Kristkirken, i formentlig ledsaget af rækker af dobbelt- behold, og den er noget så usædvanligt som en bueblændinger, atter et træk der viser, hvor nybygget kirke fra renæssancetiden. Dem er svært man havde ved at frigøre sig fra middel- der ikke mange af i landet. Den opførtes 1591- alderlige vaner. Bygningens indretning bærer 92, dog med genbrug af tårnet, som stammer i dag præg af senere tider (bortset fra de hvæl- fra 1520’rne. Den treskibede bygning med do- vede kældre), men antagelig har stueetagen minerende midtskib og tresidet kor i samme indeholdt en stor, højloftet holstensk diele højde bærer umiskendeligt præg af senmiddel- (forstue) med trappe til de øvre etager. Endnu alder. Med sine stræbepiller og spidsbuede vin- i dag omfatter huset en nyere diele fra 1600- duer demonstrerer den, hvor godt indarbejdet tallet. gotikkens traditionelle byggeprogram for en kirke var. I det indre møder øjet alligevel et I Kolding, lige nord for grænsen mellem det væld af inventar fra højrenæssancen, mest danske kongerige og hertugdømmet Slesvig, udtryksfuldt i det smukke sangerpulpitur, var byggeaktiviteterne ligeledes hektiske i der adskiller skib og kor. 1500årenes slutning. Også her nød byen godt af det lokale slot, Koldinghus, som både Chris- Præget af gotisk bygningsarv slår tillige igen- tian 3. og Frederik 2. byggede på. En nærmere nem på byens ældste borgerhus, Torvet 11, der beskrivelse vil vi gemme til gennemgangen af formodes opført i tiåret 1550-60. Også her er byggeaktiviteterne under Christian 4. og der tale om et gavlhus af slesvigsk type, men koncentrere os om Koldings borgerhuse fra takket være en østlig tilbygning, et slags ud- slutningen af det store renæssanceårhundrede.

28 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 29 Positionen som grænseborg imod hertugdøm- Borchs Gård viser højrenæssancen, når den er merne gav byen dens selvindlysende nøgle- mest raffineret. Dens udsmykkede tømmer bestilling. To eksempler skal nævnes: Akseltorv sidder en charme, der bringer en billedskærer 2, den såkaldte Borchs Gård, og Helligkorsgade som Odense-mesteren Claus Berg i erindring. 18, der begge repræsenterer den nordtyske Her tænkes f.eks. på Bergs fortryllende smukke gavlhustype i bindingsværk. Til trods for mod- ligsten i Ribe Domkirke over biskop Ivar Munk. Kerub-hovede sætningen mellem kongeriget og Slesvig og Motivisk er der dog ingen tvivl om, at den Holsten var der ikke store forskelle i byggeskik, ukendte Kolding-bygmester og hans billed- i det mindste ikke når man sammenligner skærer er i gæld til det bedste i renæssancen. f.eks. Flensborg og byerne langs Lillebælt. Bygningens højdepunkt er gavlen mod torvet, der er opført med tre stokværksfremspring, Huset i Helligkorsgade er det ældste, opført der op ad façaden krager ud over hinanden. 1589. Dateringen fremgår af indskriften på den De udkragede etagers stolper er ført ned over kølbueformede løsholt over indgangsdøren, de gennemgående bjælkehoveder og knægte, et såkaldt dørhammertræ. Den to etager høje således at hovedindtrykket bliver de forlæng- Façadedetalje bygning flankeres på hver side af to smalle ede planker (= stolpeskæl, som vi allerede har slipper, dvs. gårdsmøger, således at den ligger mødt på Lynderupgårds hovedbygning fra fri af sine naboer. Endnu er udsmykningen af 1550’erne), og som har givet navn til begrebet tømmeret sparsom. stolpeskæls-typen. Overalt på træværket møder man en frodighed af udskæringer, f.eks. akan- Borchs Gård i Sådan forholder det sig ikke med Borchs Gård, tus-motiver og små og store rosetter. Særligt Kolding byggedes der omfatter en rigdom på dekoreret tømmer. gør gavlspidsens rose indtryk. På fyldholterne - i 1595 af en Overhovedet må man notere, at gården på lige under de udkragede stokværk - ses et apoteker. Byens slot, Koldinghus, Akseltorv, der havde apoteker Herman Rei- yndlingsmotiv fra renæssancen, såkaldte dannede baggrund mingk som bygherre, udgør et højdepunkt i kerub-hoveder. for en usædvanlig dansk bindingsværksbyggeri. Skønt Borchs rig borgerlig bygningskunst Gård er et gavlhus, forstyrres indtrykket af En anden variant af bindingsværksbygninger den korte sidefløj, der til højre vender siden er dem, man kalder halvroset-typen. Den mod torvet, og hvor hoveddøren er anbragt. kendes på de meget dekorative udsmykninger, Over denne sidder dørhammertræet, der hvor fyldtømmerets skråstivere er omdannet daterer bygningen til 1595. til sammenhængende trekanter, der breder sig

30 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 31 som vifter og er udsmykkede med halvrosetter. været tale om både stolpeskæl- og halvroset- Deres afstamning er udpræget nordtysk, og type, idet stolperne har fortsat ned og dækket grunden til, at man især finder dem på Fyn, overgangsfod og den underliggende etages skal søges i den tætte forbindelse, der siden bjælkeender. middelalderen har været mellem hertug- dømmerne og Fyn, Ærø samt omliggende øer. I familie med det lille hus i Assens er det Bagfra ser man, Relationerne over havet skal vi siden møde ved såkaldte Henner Friisers Hus, i dag Middelfart at Henner Friisers Gård i Middelfart det holstenske dobbelthus. Af halvroset-typen Museum, der ligger i Brogade 6. Det to etager er et gavlhus skal der peges på bygninger i Odense, Assens høje, knægtbyggede gavlhus savner dog ud- og Middelfart, men også i Jylland findes der smykningen med rosetter, men er til gengæld adskillige eksempler. Særligt Odense har været et enestående bud på et autentisk renæssance- rig herpå, men ved skæbnens ugunst er de hus fra slutningen af 1500årene. Årsagen her- Mod Brogade fleste gået alt kødets gang og eksisterer ikke til er, at huset aldrig har gennemgået radikale bemærker man mere. I Nørregade 29, ejendommen med det ombygninger eller ødelæggelser i form af gårdens to bislagssten pudsige navn Oluf Bagers mødrene Gård, butiksindretninger i stueetagen, som langt de finder man i sidehuset mod gården en bin- fleste gamle bygninger har været udsat for. dingsværksfløj af halvroset-typen. Bygherren var den rige købmand og rådmand Oluf Bager, Man bemærker bl.a. den udskårne tovsnoning der 1586 opførte et grundmuret forhus og det langs overgangsfodens underkant samt ad- omtalte sidehus i ni fag. gangspartiet mod Brogade med trappe og de oprindelige bislagssten foran hoveddøren. Det er imidlertid særligt to små gavlhuse på Også i det indre kan man endnu se rester af Fyn, der skal optage os. Det ældste er Korsgade oprindelige vægdekorationer og husets gamle 11 i Assens, som er et meget beskedent borger- skorsten, hvorpå en senere ejer har anbragt hus, formentlig fra årene mellem 1550 og sine initialer og årstallet 1705. 1570. Det to etager høje hus kendetegnes ved sine dekorative halvrosetter både over første stokværk og andet, hvor overgangsfodremmen i øvrigt er udsmykket med dobbelte kølbuer. En restaurering af huset i begyndelsen af 1950’erne afslørede, at der oprindelig har

32 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 33 En by med internationalt ry - Helsingør

Efter at Erik af Pommern omkring 1410 havde bygmester. Det er for nyligt blevet foreslået, at Kronborgs kirkegavl påbegyndt opførelsen af borgen Krogen på det kongen kunne tænkes at ændre stil for at læg- mod Øresund ud- gør et højdepunkt i sted, hvor Kronborg nu ligger, og i 1429 ind- ge distance til adelens samtidige herregårds- dansk renæssance førte Øresundstolden, blev Helsingør mere og byggeri som Lystrup, Voergård og Vallø. mere betydningsfuld. I 1558 forstærkede Chris- tian 3. befæstningen ved den sachsiske byg- Man ved ikke præcis, hvem der blev Frederik mester Hans von Dieskau. En foreløbig kulmi- 2.s nye bygmester. Forskellige muligheder har nation indtraf, da Frederik 2. nogle år efter været nævnt, bl.a. den arkitekturkyndige Den nordiske Syvårskrig (1563-70) skrev kon- billedhugger Johan Gregor van der Schardt, trakt med den indvandrede flamske bygmester der kun et tiår tidligere havde haft nær til- Hans van Paeschen om en ombygning og ny- knytning til arkitekturmiljøet omkring den befæstning af Krogen. norditalienske arkitekt Andrea Palladio.

Befæstningskunsten udviklede sig med storm- Hvem man nu end vil tilskrive ændringen af skridt i 1500tallet. Fra 1574 til 1577 ændredes Kronborg, betød kongens beslutning 1580 om den middelalderlige borg ved store tilføjelser at ændre façaderne fra rød-hvid tegl/sandsten til nord- og vestfløjen, og snart indledtes til- til skånsk sandsten den afgørende forskel. lige nyindretningen af sydfløjen. Arbejdet Dermed blev resultatet som ved et trylleslag med modernisering af fæstningen begyndte ændret til noget hypermoderne. Væsentligt i 1575, fire bastioner og den endnu bevarede blev det tillige, at den østlige fløj blev til en Mørkeport opførtes i den forbindelse. rigtig bygning og ikke blot en mur. At dens funktion så i det væsentlige kom til at være I 1578 forflyttede kongen pludselig van forbindelsesfløj fra de kgl. appartementer i Paeschen til Båhus, hvilket næppe kan tolkes nordfløjen til kirken i syd, er en anden sag. anderledes end som en desavouering af hans Kronborg (navnet fik slottet i 1577) var ved sin indsats. Det store slot stod på denne tid i røde fuldførelse i 1585 Nordeuropas prægtigste slot, tegl med hvide sandstensforsiringer, alt sam- bl.a. med den store dansesal i sydfløjen over men i nederlandsk renæssancestil. Årsagen til kirken, der overgik alle andre inden for om- afskedigelsen kan enten have været, at Frederik rådet. Kongen havde allerede i 1577 sluttet 2. fandt det opførte slot gammeldags, eller at kontrakt med den flamske maler Hans Knieper han havde fundet sig en ny og mere moderne om fremstilling af en serie vævede tæpper til

34 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 35 Kronborg. Serien eksisterer ikke længere, men Det er nemt at forestille sig, at det kunstneriske det gør til gengæld de dele af den, som Hans miljø i Helsingør i slutningen af 1500årene var Knieper fik bestilling på i 1581. Den omfattede overordentlig rigt. Det ses bl.a. af det meget en fremstilling af de 111 danske konger, som borgerlige byggeri, som fandt sted i byen. Et Portalen i slots- man på dette tidspunkt troede havde regeret interessant eksempel på en afsmitning af det gården, der fører til Kronborgs kirke Danmark før Frederik 2, og som skulle gen- tidligste Kronborg med dets mure i røde tegl gives i 40 tapeter. De var færdige 1584, frem- udgør Stengade 76, der opførtes i 1579. Faça- stillet på det værksted, som Knieper havde dens sandstensdetaljer omfatter vinduer med oprettet i Helsingør. Siden spredtes de for alle krydsposter af sandsten, et træk man ellers vinde. I dag er der 14 tilbage, hvoraf halvdelen fortrinsvis møder på slotte og herregårde. er ophængt på slottet i vestfløjens lille sal. Meget af den ydre og indre pragt gik tabt, da Et anderledes hus er det, som Jacob Willum- Carl 10. Gustav og hans hære hærgede landet i sen opførte i 1592 i Strandgade 55 (datering 1658. Det gjaldt både Hans Kniepers bordhim- i jernankre mellem hovedetagens hermer og mel til Frederik 2. og slotsgårdens overdådige karyatider, dvs. pilastre udført med henholds- Strandgade 55 fontæne, der bortførtes som krigsbytte. vis mands- og kvindeskikkelser). Bygherren var fra 1592 en tilflyttet nederlænder fra Antwerpen, der Kronborg er især pragtfuld at skue fra havet. ernærede sig som badskær, dvs. barber. Indtje- Herfra gør kirkefløjens (dvs. sydfløjens) østgavl ningen må have været god, for han opførte en sig skønt med sin rigdom på skulpturer og grundmuret bygning i tre etager; bemærk, at ornamenter. Inde i slotsgården bemærker man der for en gangs skyld ikke er tale om et gavl- Kronborgs højeste tårn midt for sydfløjen, det hus, tagryggen er parallel med gaden. I øvrigt såkaldte trompetertårn med det himmelstræ- synes ejendommen at have været bygget med bende spir. Indgangen til kirken markeres af spekulation for øje, for den beboedes ikke af Kronborgs kirkegavl portalen fra 1585 med tre statuer i nicher. Willumsen selv. Façaden har sit direkte forbil- i sin helhed med Over døren ses Moses, på hver side af samme lede i Antwerpens renæssancehuse og er utvivl- tårnet Kakkelborg på hjørnet David og Salomon, som hentyder til skuespillet somt udformet af en af de håndværksmestre, ‘Kong Salomons Hylding’, der opførtes 1584 som var eller havde været beskæftiget ved på Viborg landsting for at celebrere kronprins arbejderne på Kronborg. Christian (4.)’s hyldning.

36 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 37 Herreborge igen

Vi vender nu tilbage til 1550’erne for at følge side og selvstændige tage. Typen anses i reglen Egeskov på Fyn et par eksempler på herregårdsbygninger af for at være holstensk, men det er utvivlsomt er den mest imponerende af den type, som Johan Friis’ Hesselagergård knæ- rigtigt, at den i større perspektiv har sin op- de danske herre- satte. Der var tale om enkeltfløje med hjørne- rindelse i Frankrig. Til Danmark er den dog borge, opført tårne på ydersiden og et trappetårn imod ad- givetvis kommet via Holsten, skønt man må 1550-54 af Frands Brockenhuus gangssiden. indrømme, at de fleste holstenske eksempler er tredobbelthuse med indgang i gavlen i mod- Det største og mest imponerende af typen blev sætning til de danske, der alle har indgang på den senere rigsmarsk Frands Brockenhuus’ langsiden. Nogenlunde samtidig med Egeskov Egeskov på Fyn. Tilskyndelsen til at bygge så opførte Herluf Trolle et dobbelthus på Hille- prægtigt kan Brockenhuus have fået ved sin rødsholm, så skønt man først og fremmest ansættelse fra 1545 som lensmand på Nyborg forbinder typen med Fyn, forekommer den Slot, hvor Christian 3. havde sin gang, og Johan altså også på Sjælland. Friis’ bygmester Jacob Binck havde sit virke. Muligheden opstod samtidig, da Brockenhuus Selv om Egeskov i visse detaljer er mere gam- samme år blev gift med ejeren af gården, Anna meldags, blev den, hvad angår indretning, Tinhuus. Opførelsen af Egeskov fandt sted om- meget mere moderne end Hesselagergård. Det trent samtidig med fuldendelsen af Hessel- skyldes ikke mindst, at Egeskovs dobbelthus agergård, begyndelsen af 1550’erne. Årstallene levnede mulighed for at fordele rummene 1550 og 1554 nævnes, og de markerer med stor bedre for hinanden med større bekvemmelig- sandsynlighed begyndelsen og afslutningen hed som resultat. I modsætning til på Hessel- (en af konsollerne, der bærer loftet i Danse- agergård blev hoveddispositionen den samme, salen, har indskriften 1554). som går igen på næsten alle landets renæs- sancegårde, dvs. nytterum i underetagen, sove- Egeskov blev en rigtig vandborg, idet den op- værelser, dagligstuer m.m. i mellemetagen og førtes midt i en sø, bygget på pæle. Bygningen gennemgående riddersal i overetagen. I Ege- fik ligesom Hesselagergård adgangstårn imod skovs tilfælde er riddersalen med de mange avlsgården og hjørnetårne på ydersiden. Hvad kvadratmeter trods alt kun under halvdelen der adskiller den radikalt fra dens samtidige, af stokværkets areal, men alligevel med sine 8 er imidlertid, at der er tale om et dobbelthus, gange næsten 25 m landets største herregårds- dvs. to parallelle fløje med fælles midterlang- riddersal.

38 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 39 Murværk på Indgangsportal Egeskov på Egeskov med senere byggetavle

Egeskovs hovedbygning gør ikke mindst ind- Rosenholms portfløj (de har formentlig været Sydgavl tryk, fordi den med sin imponerende størrelse fra slutningen af 1500årene). dominerer sit omgivende landskab. Den er ganske enkelt blevet indbegrebet af en dansk Zettervall ændrede nordgavlene, der formodes renæssanceherregård, ikke mindst takket være at have været fra Brockenhuus’ tid og i øvrigt sine voluminøse hjørnetårne med deres kobber- havde stor lighed med borgerhusgavle fra anden spir og gavlenes svimlende høje kamtakker. fjerdel af 1500tallet i Lübeck, ved at forhøje den Desværre må man ikke lade sig blænde for midterste kamtak voldsomt. Resultatet kopie- meget af disse, for de er faktisk skabt i 1883-84 rede han så i syd, hvorved de ‘rosenholm’ske’ af den svenske restaureringsarkitekt Helgo gavle helt forsvandt. Zettervall byggede også Zettervall i en tid, hvor fantasien ofte fik lidt hængebro, porthus og til trappetårnet en gen- Den romantiske for frit løb, når man ‘førte en bygning tilbage nemkørselsport. Den er senere fjernet igen. Om bro er skabt i nyrenæssance til dens sande stil’. Hjørnetårnene var oprinde- både Hesselagergård og Egeskov gælder det, at lig væsentligt lavere med spåntækte hætter, og der oprindelig har været adgang til nordsiden i det mindste havde de to sydgavle et udseende af porttårnet via en vindebro, men begge steder nogenlunde som dem, der endnu findes på har man flyttet døren om på vestsiden.

40 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 41 tabt indskriftstavle skal have sagt: ‘Da jeg i Rosenholms østfløj blev et usædvanligt byg- Sverige fangen vaar - da bygte min hustru ningsværk, skønt det overfladisk set lignede denne gaard’ (man bemærker, at indskrifterne en herreborg. Mod voldgraven havde det på ikke længere formuleredes på latin!). Den sidste hjørnerne de sædvanlige små hjørnetårne, Rosenholm ved herreborg er Ørbæklunde, hvor opførelsen men imod gården opførtes den to etages fløj Hornslet med indledtes omkring 1560 og først sluttede i med åbne arkader, som man kender det i ældste del, øst- fløjen med 1593. Her var bygherren Niels Friis, nevø af norditaliensk paladsarkitektur. Skønt de siden- hjørnetårne Johan Friis og tillige ejer af Hesselagergård hen er muret til, ses de tydeligt i façaden. Et (stamhuset ophævedes ikke længe efter stifte- enkelt sted ses endvidere resterne af en pilaster, rens død i 1570). Bygningsmæssigt hører den således at der har været tale om en klassisk til herreborgsfamilien, men det er tydeligt, at arkaderække båret af piller med pilastre på. der ikke længere er tale om samme grad af Sidenhen - ca. 1580 - tilføjedes en med øst- Vestfløj med fæstning, ligesom gavlene, der først kom til fløjen (næsten) parallel portfløj i en etage hjørnepavilloner ved afslutningen i 1593, er af anderledes på den vestre side af voldstedet. Over porten og porttårn højrenæssance-art. opførtes et tårn og for hver ende en pavillon.

For at afslutte kapitlet om herreborgene skal der var tre. Både disse og trappetårnet blev Man har diskuteret, om ikke den ældste del af Senere i århundredet blev de to fløje forbundet et par af de endnu eksisterende bygninger firkantede. Udkragninger af etagerne, skolde- herregården Rosenholm ved Hornslet i Jylland med sidefløje, så der blev tale om et lukket, nævnes. Den betydeligste er uden tvivl Johan huller og skydeskår går igen, så der er stadig hører til herreborgene. Østfløjen, der er opført firfløjet anlæg. På grund af de to oprindelige Friis’ sjællandske gård, Borreby ved Skælskør. tale om en formelig borg, velegnet til forsvar. i årene efter 1559, byggedes som et enkelthus parallelbygningers forskellige længde fik det Den var han kommet i besiddelse af i 1553, da Gavlene blev af en anden type end de berømte af rigsråd Jørgen Rosenkrantz. Som yngre søn form som et trapez. Formentlig blev den syd- det gamle bispelen blev ham overladt af Chris- på Fyn, formentlig kamtakkede, men de er af Otte Rosenkrantz til Boller og Næsbyholm lige fløj først bygget efter Jørgen Rosenkrantz’ tian 3. Atter møder vi i byggetavlen den stolte siden ændret til trekantsgavle. fik hr. Jørgen ingen gård, men noget strøgods død i 1596. Bygherre var hans søn, ‘lærde’ adelsmand, der på latin beretter: ‘Han som fra på Djursland. I begyndelsen boede han på det Holger Rosenkrantz, som måske også byggede sine forfædre har arvet Hesselager, har også Endnu to eksempler skal med på listen: Nakke- senere Skaføgård, men kun under meget be- avlsgården, hvor der nu er have. Den sidste ladet Borreby opføre, hr. Johan Friis. År 1556’. bølle på Sydfyn og Ørbæklunde nord herfor. skedne forhold. I årene omkring 1550 havde rest af samme er det lille lysthus, Pirkentavl, På begge sten ses familien Friis af Hesselager’s Begge opførtes af slægtninge til Frands Brock- han opholdt sig i Sachsen i kurfyrst Moritz’ som stadig står, nu omgivet af den nyere have. våben med de tre egern. Borreby stod forment- enhuus og Johan Friis. Nakkebølles bygherre tjeneste. Fra 1552 indledte han sit virke ved Det var i den elegant udstyrede pavillon, at lig færdig nogle få år efter. Hvad angår byg- var Johan Brockenhuus, bror til Frands, og op- hoffet, der begyndte med visse lensmands- lærde Holger drev, hvad man har kaldt ningstype, blev hovedformen en gentagelse af førelsen er dateret 1559. Byggeriet har næppe poster og endte i 1563 med hans optagelse Jyllands ældste universitet. Hesselagergårds, dog med visse småjusteringer, været gennemført, før syvårskrigen mellem i rigsrådet. bl.a. et ekstra tårn på enkelthusets yderside, så Danmark og Sverige var slut i 1570, idet en

42 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 43 Herregårdenes blomstringstid

Skønt adelen byggede en del i 1500tallets hermer, krones af et felt med bygherrens og Ejler Grubbes midte, blev det først i århundredes sidste tre hans to hustruers våbener, alt under Vorherres Lystrup ved Fakse hører til de årtier, at standen for alvor demonstrerede sin skærmende arme i trekantsfrontonen. eleganteste af politiske magt. Her opførtes et meget stort an- tidens herregårde tal hovedbygninger, hvoraf mange er bevaret, Man kender ikke bygmesteren på Lystrup ved fra de rige år efter Den nordiske endog avlsbygninger har overlevet. Vi begynder navn, men formoder, at det er den samme, Syvårskrig på Sjælland ved Fakse, hvor Johan Friis’ efter- som lidt nordligere på Stevns virkede for fru følger som rigets kansler, Ejler Grubbe, i 1579 Mette Rosenkrantz, da hun 1586 opførte to opførte den elegante hovedbygning på Lystrup. fløje på hovedgården Vallø. Ganske samtidig med Ejler Grubbe byggede i øvrigt hans kgl. Bygningen er dateret på indgangsportalen, hvor herre, Frederik 2., med assistance af bygmester bygherren har anbragt en nu stærkt forvitret Hans Floris sit lille lystslot, Badstuen, i Inde- latinsk tekst for at bevidne sin gudstro. Lystrup lukket ved Frederiksborg i Nordsjælland. Om er stadig på tre sider omgivet af grave, den dem alle kan man sige, at der er tale om ren, sidste er forsvundet for længe siden, og huset uforfalsket nederlandsk renæssance, samme bærer intet tegn på forsvarsmæssig indretning. stil som Frederik 2.s Kronborg havde, indtil Ingen skydeskår, udkragning af etager med kongen skiftede smag og lod slottet beklæde henblik på anbringelser af skoldehuller er at med skånsk sandsten. se. Tværtimod vender alle tre udbygninger, to siderisalitter og et trappetårn, samme vej (mod Også i Jylland udstillede adelen sin formåen. gården) og kan derfor ikke være bygget til be- I nærheden af Videbæk øst for Ringkøbing byg- skyttelse mod en angribende bondehær. Sym- gede lensmanden på Lundenæs, Hans Lange, ca. metrien er på bedste renæssancevis opfyldt. 1580 sig en ny hovedbygning på Brejninggård. Façadens vinduer i de to sidefløje har kryds- Den havde han allerede i 1564 overtaget efter poster i sandsten og krones foroven af trekants- sin far. Han var bror til Dorte Lange, der var gavle med portrætagtige hoveder i. Også de gift med den just nævnte Jørgen Rosenkrantz gennemgående gesimsagtige murfriser er til Rosenholm. Han har øjensynligt ikke villet prydet med sådanne hoveder. De oprindelige stå tilbage for sin svoger, da han opførte sin gavlkamme er for længst fjernet, formentlig i trefløjede (måske firfløjede) hovedbygning, forbindelse med en hårdhændet restaurering formentlig med adgang fra syd. i 1860’erne. Tårndøren, flankeret af pilaster-

44 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 45 Brejninggård fra nord

Horneporten på den fynske herregård Brejningggård i Hvedholm Vestjylland med er en af de få sine usædvanlige bevarede avls- terrakottaud- bygninger fra smykninger renæssancen

I dag står af det anlæg alene østfløjen tilbage. øverst, hvorpå hviler udsmykkede pilastre af Hans Langes svoger, Jørgen Rosenkrantz, byg- særlige charme udgøres af et indtagende Da man sidenhen på ufølsom vis har ført en korintisk orden, alt sammen ligeledes i brændt gede samtidig med ham på sin anden gård. porthus, flankeret af to kuppeldækte ret- port igennem fløjen og vinduerne, som i lig- ler. Man har peget på tilsvarende dekoration af 1579 opførte han således en lade og kostald kantede hjørnetårne, alt i to etager. Hele hed med langt hovedparten af danske herre- Johan Rantzaus for længst forsvundne herre- på Skaføgård, som stadig står. Året efter påbe- anlægget er bygget i røde tegl. gårde er blevet fornyet i 1700tallet, savner gård Bothkamp i Holsten og endvidere nævnt gyndte han derefter byggeriet af en ny hovedbygningen meget sin oprindelige holdning. Lübeck-mesteren Statius van Dürens værksted bygning. Bevarede eksempler på nyttebygninger fra Alligevel imponeres man over den udkragede på slottet i Gadebusch som mulig leverandør højrenæssancen i slutningen af 1500tallet er overetage med dens konsolbårne brystning, af Brejninggårds udsmykning. Formentlig er Anlægget placeredes på et nyanlagt dobbelt desværre ikke mange, men ud over de nævnte udsmykket med terrakotta-plader, hvor våben- der snarere tale om en af van Dürens efter- indgravet voldsted. Den trefløjede hovedbyg- avlsbygninger på Skaføgård kan der være mærkerne for bygherren og hans hustru, følgere, af hvem man finder mange udsmykning i en etage over en meget høj kælder blev grund til at pege på resterne af den store admiral Peder Skrams datter Johanne, veksler ninger i Mecklenburg. Tilbage står blot at et næsten lige så regelret anlæg som Lystrup, ladegård, som adelsmanden Erik Bille op- med hinanden (Lange’rnes tre roser og Skram’- konstatere, at Hans Langes hovedbygning med bortset fra at adgangen førtes ind vinkelret på førte på Hvedholm på Sydfyn. Endnu er den ernes enhjørning). Oven på de enkelte konsoller sine terrakottaplader står forunderligt alene i symmetriaksen. Sydfløjen fik ligesom Rosen- såkaldte Horneport i behold. Den istand- afbrydes brystningens heraldiske partier af dansk renæssancearkitektur. holm en arkade. Beklageligvis er denne i 1856 sattes 1637 og bærer den daværende byg- postamenter med løvehoveder og en musling erstattet af et firkantet trappetårn. Anlæggets herre Jørgen Brahes og hustrus navnetræk.

46 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 47 Et højdepunkt i Vendsyssel

Herregårdenes storhedstid gav sig udtryk over samtlige façadens vinduer på gennemgående Voergård i Vend- hele landet, også i Vendsyssel. Her opførte fru gesimsbånd af sandsten. Hovedattraktionen syssel er opført 1586-91 af enken Ingeborg Skeel, enke efter Otte Banner til Asdal, er naturligvis den nye fløjs overdådige portal, Ingeborg Skeel 1586-91 på Voergård et prægtigt hus, som i sin formet som en formelig romersk triumfport. med anvendelse af pragt synes at overtrumfe alt, hvad man hidtil alle renæssancens raffinementer med havde set. Fra sin mor, Karin Krabbe, enke efter Hvad der yderligere hæver Voergård op over de triumfbueportal og Niels Skeel til Nygård, havde hun i 1579 arvet fleste af tidens bygninger, er den kendsgerning, udsmykninger i gården, der tidligere havde hørt under Børglum at den ukendte arkitekt for første gang intro- sandsten bispestol. På stedet lå et enkelthus, opført ca. ducerer renæssancens etageinddeling, hvor 1520 af den berygtede biskop Stygge Krumpen. søjleordenerne stiger, efterhånden som man At det var bygget til at forsvare sig fra, er klart. kommer til vejrs. Her består det i, at stueeta- gens pilastre er af en slags toskansk orden, Fruen glemte ikke sin afdøde husbond. Straks dvs. uden særligt udsmykkede kapitæler, og efter hans død i 1585 opførte hun det meget salsetagens pilastre tilhører den næste orden store kapel til Voer Kirke, hvor hun ved en i hierarkiet, den joniske, der kendetegnes ved fremragende, men desværre anonym billed- sine kapitæler med volutter. Vinduerne har hugger fik udført et pragtepitafium over sin krydsposter af sandsten i lighed med dem, man mand og sig selv, hvor de sidder knælende over så på Lystrup, men i dette tilfælde overdådigt for hinanden ved hver sin bedepult. Man har udsmykkede. Over vinduerne er der ikke de længe peget på ligheden med kirkeportalen sædvanlige trekantsfrontoner, men i stedet på Kronborg, der fortæller om Ingeborg Skeels bjælker dekoreret med to volutter, der indram- store ambitioner og gode forbindelser. Senest mer et hoved. Den udtryksfulde fløj har yder- er det blevet foreslået, at de to stifterportræt- ligere for hver ende et ottekantet hjørnetårn, ter kan være udført af Johan Gregor van der der er udsmykket som resten af bygningen. Schardt, som bl.a. udførte Frederiksborgmuse- ets berømte brændtlersbuste af Frederik 2. Man kunne have valgt andre eksempler, men ovennævnte gårde er nok til at give indtryk Voergård i Ingeborg Skeels udgave består af en af bredden og mængden af aktiviteter på østfløj bygget i vinkel med den gamle biskoppe- denne tid. Sluttelig skal blot tilføjes, at der lige nordfløj. Den er opført i røde tegl med ved mange herregårde også blev gennemført mange detaljer i lys sandsten. Således hviler moderniseringer af de tilhørende sognekirker.

48 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 49 En kirke i Nordsjælland Gåden på Hven

Slangerup Kirke i Tycho Brahes Nordsjælland, rig Uraniborg fra på renæssance- 1576-80 inventar

Tårn og våbenhus med svungne gavle

Siden den tidlige middelalder har Slangerup Ved opførelsen af den nye Slangerup Kirke Det forekommer ubegribeligt, at den bygmes- dens skaber nødvendigvis må have haft kend- været en betydelig by med både kirke og klo- genanvendte man noget af byens ældre kirke, ter, Hans van Steenwinckel, der i slutningen af skab til den norditalienske arkitekt Andrea ster. Efter reformationen sygnede både kloster herunder tårnet. Det blev en mærkelig gam- 1580’erne ikke kunne præstere mere original Palladios værk. Her nyttede en genvej over og by hen, og kirken forfaldt, men alligevel meldags bygning, der kom ud af det. Vidste arkitektur end det, man ser i Slangerup, kan Nederlandene ikke, så det forekommer rime- besluttede borgerne i 1570’erne at bygge en man ikke bedre, kunne man nemt forestille tænkes at have præget Tyge (Tycho) Brahes ligt at tillægge ansvaret for byggeriet ligeligt ny kirke. Med hjælp fra bl.a. Frederik 2. og en sig, at der var tale en senmiddelalderlig kirke Uraniborgs arkitektoniske og dekorative detal- på bygherren og en med samtidig italiensk landsdækkende kollekt lykkedes det at gennem- med dens krydshvælv og høje spidsbuede jer, ligesom han endog tilskrives ansvaret for arkitektur fortrolig bygmester. Om denne kun- føre rejsningen af den betydelige bygning. vinduer udfyldte med gotisk stavværk. Korets Stjerneborg. Sådan har man nemlig indtil nu ne være den allerede nævnte van der Schardt, Arbejdet fandt sted mellem 1586 og 1588. tresidede afslutning ligner således til forveks- overvejende hævdet, at det hang sammen. kan ikke bevises, men hans duelighed og rela- ling adskillige sengotiske til- og nybygninger tioner til Norditalien gør det muligt. Ved byggeriet medvirkede en af de murermes- fra 1400tallet. Det er egentlig kun i tårnets Omstændighederne omkring det enestående tre, som var kommet til landet i forbindelse taggavle og især i våbenhuset med dets pila- byggeri på Hven i Øresund er en af de store Desværre blev Brahe i 1597 jaget ud af landet, med byggeriet på Kronborg. Der var tale om sterindrammede portal og svungne gavl, at gåder i dansk renæssancearkitekturs historie. og Christian 4., der ikke som sin far, Frederik Hans van Steenwinckel den Ældre, som var man opdager, at der er tale om en renæssance- Uraniborg, der opførtes 1576-80 som bolig og 2., forstod at værdsætte geniet, lod i 1601 Urani- indvandret fra Antwerpen i 1578. Som med- kirke. Alligevel fastholder man, at Hans van astronomisk observatorium for den berømte borg nedrive. Gåden bliver derfor næppe løst. hjælp i Slangerup havde han murermester Steenwinckel var kunstnerisk ansvarlig for danske videnskabsmand, er så udpræget det Jørgen Friborg. Van Steenwinckel blev med resultatet, mens Friborg virkede som murer- mest avancerede byggeri, der fandt sted i årene en meget værdsat kgl. bygmester, med mester. landet på denne tid. Her var tale om et fuldt andre ord en slags arkitekt. moderne hus med en så stram centralplan, at

50 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 51 Regeringsskifte

I foråret 1588 døde Frederik 2. på Antvorskov Tøjhusmuseum og Proviantgården (i dag Rigs- Frederiksborg blev Slot. En epoke var slut. Den 11-årige kronprins arkiv og kontorer for Folketinget) kom til at opført af Christian 4. som indbegrebet Christian (4.) fik tildelt en formynderregering, kranse Arsenalet. Ud mod havnen opførtes af det fyrstelige der bl.a. talte den gamle kansler Niels Kaas og tillige en lavere bygning (Galejhuset), som renæssanceslot bygherren fra Rosenholm og Skaføgård, Jørgen beskyttede det nye flådeleje, hvortil der var med tårne og spir Rosenkrantz. I 1596 kronedes monarken ende- adgang ad et smalt indløb ved Tøjhuset. Byg- lig i Frue Kirke i København og begyndte der- geriet indledtes i de sidste år af 1590’erne og med sin lange kongegerning, som skulle berige fuldførtes i 1604. Det var en stor fordel, at landet med så mange smukke og nyttige byg- orlogsskibene herefter kunne proviantere og ninger samt føre byplanlægningen i Danmark forsyne sig med krudt og kanoner i den trygge frem til et hidtil uset højt niveau, men til Arsenalhavn. Få år senere tilføjedes yderst på gengæld skade landet politisk og økonomisk Slotsholmen en bastion på hjørnet af Frederiks- ved den uheldige deltagelse i 30årskrigen. holms Kanal (der 1616-18 udbyggedes til Christian 4.s Bryghus). De tidligste byggeforehavender fra Christian 4.s hånd bar som oftest et præg af noget prak- Koldinghus blev den næste store opgave for tisk: Enten søgte han at styrke landets forsvar, kongen. Slottet havde flere gange været ramt eller også var hensigten at markere konge- af brande, sidst i 1597. Det følgende år påbe- magten og dens anseelse. Som eksempler kan gyndtes en grundig fornyelse med opførelse af nævnes den ny flådehavn i København og Kæmpetårnet og den underliggende fløj med udbygningen af grænseborgen i Kolding. et nyt slotskapel og herover en stor riddersal. Øverst på tårnet, der var synligt vidt omkring, Den stærke danske orlogsmarine skulle have placeredes de fire kæmper, Hannibal, Hector, bedre forhold. Hidtil havde dens vinterleje Scipio og Hercules, der hver holdt henholdsvis været den såkaldte Grønnegårds Havn, en lille Danmarks, Slesvigs, Norges og Sveriges våbener. vig på Amagers kyst over for Københavns Slot. Det var en politisk manifestation, som ikke Nu skulle flåden have sin egen havn med til- efterlod tvivl om Christian 4.s vilje til atter hørende Tøjhus og Proviantgård. Det sted, at være konge over hele Norden. På grænsen hvor der nu er have mellem Det kgl. Bibliotek mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig og Rigsarkivet, blev fra 1600årenes første årti demonstrerede Koldinghus tillige, at den omdannet til en havn. Det nuværende danske konge var en magtfuld hersker.

52 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 53 Slotsbyggeren Christian 4.

Når Christian 4. er blevet så populær, skyldes Slottet anlagdes efter fransk skik som et tre- Christian 4.s det uden tvivl, at Frederiksborg og Rosenborg fløjet kompleks med lavere port- eller terrasse- Vinterstue på Rosenborg Slot er slotte med tiden er blevet nationale symboler. fløj i syd. Denne del lukkede sig om den indre et levende minde De opførtes begge i den nederlandske renæs- gård, la cour d’honneur, som franskmændene om den store sances stil med anvendelse af røde tegl og siger. Den ydre gård, la cour basse, kom til at byggekonge, der også havde sans hvide sandsten. Dertil kom, at de til overflod ligge på den mellemste holm. På den opførtes for hjemlig hygge udstyredes med himmelstræbende etagespir, to parallelle bygninger, Slotsherrens Hus mod som af eftertiden er blevet tolket som meget vest og Kancellibygningen mod øst, og på danske. midten placeredes det vidunderlige Neptun- springvand, udført 1615-22 i Prag af billed- Det Frederiksborg, vi kender i dag, påbegynd- huggeren Adriaen de Vries. Springvandet blev tes i 1602. Måske gik planlægningen længere i 1658 bortført af Carl 10. Gustavs hær og op- tilbage, for man har hævdet, at generalplanen stillet ved Drottningholm Slot; det er senere var udtænkt af Hans van Steenwinckel den erstattet af en kopi. Ved s-broen byggedes Ældre, som døde 1601. På stedet lå allerede et porttårnet med det høje spir, somme tider bygningskompleks fordelt over tre holme, som kaldet Fængselstårnet. kongen havde overtaget fra sin far, Frederik 2. Christian 4. valgte at bibeholde den første Det blev slottet på den tredje holm, der kom holms bygninger, herunder de to runde hjørne- til at danne ramme om det kgl. liv. Midter- tårne (rondeller), som var opført af faderen. fløjen, kongefløjen, blev forbeholdt monarken På de næste to holme blev det alene sønnen og hans dronning, mens den vestlige bygning og hans bygmestre, der førte ordet. Hvem de kom til at indeholde slotskirke og foroven rid- i øvrigt var, kan ikke siges med sikkerhed. dersal. Prinsessefløjen i øst blev, som navnet Kun ved man, at murermester Jørgen Friborg antyder, den mindst vigtige. Frederiksborg Slot medvirkede de første år, men om det var som kom i en vis forstand til at virke gammeldags, andet end entreprenør, vides ikke. Af hensyn men det var uden tvivl gjort med forsæt. Dels til de fysiske forhold blev det nødvendigt at var der ikke tale om nogen perfekt symmetri, forskyde symmetrien lidt mod øst, hvilket løs- faktisk er kirkefløjen bredere end prinsesse- tes ved at anlægge den s-formede bro mellem fløjen, dels kom det monumentale kirketårn første og anden holm. for alvor til at understrege skævheden.

54 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 55 Det er sandsynligt, at anlægget var inspireret der ikke blev ødelagt under den katastrofale af et middelalderkloster. Hensigten kan have brand i 1859. Kirken kom til at stå som ind- været at vise den symbolkraft, der lå i, at begrebet af det protestantiske fyrstekapel, om Christian 4. sad som lutheransk fyrstebiskop noget symbolet på Christian 4.s ambition om på et slot, som skulle forestille et verdsliggjort at være ‘Guds jordiske statholder’. I helt natur- kloster af kgl. format. Tankegangen var ikke lig fortsættelse heraf blev det, at Frederiksborg Frederiksborg fremmed for en konge, der i disse år anså sig Slotskirke kom til at danne ramme om enevæl- Slot opfattes med sine festlige selv for Nordeuropas lutheranske modstykke dens salvinger af de oldenborgske konger. udsmykninger til den tysk-romerske, katolske kejser. i sandsten som I modsætning til det prangende residensslot i idealet af et bygningsværk i Asymmetrien på Frederiksborg understøttedes Hillerød blev Rosenborg i Kongens Have uden Christian 4.-stil yderligere, da man i 1613 opførte Møntporten for det daværende København til ‘det store lyst- med audienssal og den tilhørende løngang, hus i haven’, som det kaldtes længe, altså egent- der førte hen over slotsgraven. Her benyttedes lig blot et sommerhus. Opførelsen begyndte i i modsætning til resten af slottet, der står i 1606 med en 20 m lang toetages bygning med røde tegl med sandstensdetaljer, grå sandsten karnap og trappetårn. 1613-15 forlængedes det til beklædning af murene. til ca. 45 m, endnu en karnap føjedes til, og tårnet mod Rosenborg eksercerplads fik sit I 1619 udnævntes Hans van Steenwinckel den høje spir. Ved samme lejlighed kom også Chris- Yngre, søn af den ældre, til kgl. bygmester og tian 4.s vinterstue til, og den er stadig en af fik dermed en ledende rolle ved byggeriet på hovedattraktionerne på slottet. Den musikels- Frederiksborg. Hvad han egentlig kom til at ud- kende monark indrettede sig, så man i vinter- rette, er svært at fastslå, men ét ved man, han stuen ad kanaler kunne høre det orkester, der gav tegning til det åbne galleri, som opstilledes var placeret i kælderen. 1616 påbyggedes foran kongefløjen 1619-21, og som udførtes af endnu en etage med dansesal, og karnapperne billedhuggeren Hendrick de Keysers værksted blev til formelige tårne med spir. I 1624 gav i Amsterdam. Med dette lettedes kommunika- kongen det lille slot navnet Rosenborg, måske tionen i slottet, da der oprindelig knap nok som en kærlighedserklæring til Kirsten Munk, var forbindelse mellem hovedslottets tre fløje. som han var ‘kommet i ægteskab med’ (kon- Højdepunktet på Frederiksborg blev Slotskir- gens eget udtryk) i 1615, og hvis familievåben ken, som lykkeligvis også var det eneste rum, bestod af tre roser.

56 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 57 Adelen følger efter Borgerskabet markerer sig

Ulstrup mellem Bjerringbro og Langå er opført Gedigent 1617 som et firfløjet bindingsværk anlæg i familie med i Nørregade 4, Frederiksborg Slot Køge

Efter 1600 blev adelens herregårdsbyggerier af ske kobberstikker Hendrick Goltzius. Ulstrup Skønt renæssancen også kaldes adelsvældens her. En imposant købmandsgård finder vi på langt mere beskedent omfang end før. Eksem- er i øvrigt et af de få herresæder, der stadig tid, var det ikke kun overklassen, der byggede. Slotsgade 11 i Nyborg. Bygningen, et langhus plet fra Frederiksborg Slot fik dog til følge, at har sin ladegård i behold. Skønt den først op- Når vi kommer ind i 1600tallet, er det mærk- i to etager med knægtbygget bindingsværk der i Jylland opførtes en hovedbygning af sam- førtes så sent som i 1668 og årene derefter, er bart, at borgerskabet for alvor begyndte at af solideste art, opførtes af borgmester Mads me type. Her tænkes på Ulstrup, som i 1617 dens udseende i røde teglsten med trappegavle manifestere sig som bygherrer. Weis’ Stue på Lerche i 1601. Indskriften over porten bevidner blev opbygget af den senere rigsmarsk Jørgen ganske i renæssancens ånd. Torvet 2 i Ribe kan få lov at danne optakt, selv det. Som hovedparten af tidens borgmestre var Skeel. Skønt der i dag kun resterer tre fløje, en om det langtfra er noget nøglemonument i så vor bygherre tillige købmand af den meget lavere portfløj med midtertårn og to sidefløje, Et andet eksempel på en herregård fra begynd- henseende. Det er til gengæld et velbevaret velhavende slags. Lerches Gård har siden 1918 ved man, at en efterkommer 1754-55 nedrev elsen af 1600tallet er Sparresholm i Sydsjæl- bindingsværkshus i to etager, hvoraf de første huset byens kulturhistoriske museum. den vestlige hovedfløj, som fra begyndelsen land, som opførtes 1609 af Christian 4.s skænk, otte fag mod vest må være opført ca. 1600. I må have været anlæggets vigtigste. Der kan adelsmanden Jens Sparre. Den er oprindelig modsætning til så mange andre gårde er det Efter bygherrens tidlige død i 1608 førte enken, derfor ikke være nogen tvivl om anlægstypen. opført som et enkelthus i to grundmurede indenfor meget intakt, ikke mindst med den Sidsel Knudsdatter, efternavnet videre i sit nye etager med svungne gavle, og det udmærker charmerende skænkestue. Den stammer fra ægteskab med tolder og senere borgmester En særlig kvalitet ved bygningerne er tårnets sig særligt ved sin usædvanlige fritrappe, som 1700tallet, men ligger i naturlig fortsættelse af Peder Nielsen og blev dermed stammor til den portal kronet af en indskriftstavle og det adelige er den første af sin art i landet. Den illustrerer det foregående århundredes indretning. adelige og grevelige slægt Lerche. Nede ad gad- våben og flankeret af to vogtende romerske bedre end noget andet, at ufredstiderne var en på hjørnet af Adelgade og Korsbrødregade soldater, kopieret af kongens stenhugger Claus omme. Nu kunne herremanden uden angst Det er imidlertid de store købmænds fremturen og med byens kirke som nabo opførte rådmand Lauritzen efter et kobberstik af den nederland- tage imod sine gæster. som bygherrer, som vi skal prøve at forfølge Anders Hansen Scheffer i 1614 et prægtigt

58 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 59 Karnappen er også fra renæssancen

Lerches Gård Jens Bangs Stenhus i Nyborg er et ved Østerå i eksempel på Aalborg fremstår borgerskabets som højdepunktet solide byggeri i borgerlig i 1600tallets renæssancebyggeri begyndelse fra 1600årene.

grundmuret gavlhus i renæssancestil som façaden rødkalket med hvide fuger. I den tilføjelse til den middelalderlige Korsbrødre- modsatte ende af landet, i købstaden Sæby i gård. De havde magt over sagerne i Nyborg! Vendsyssel, står stadig otte fag tilbage af den bindingsværksgård, som borgmester Hans En anden købstad med mange bindingsværks- Gram opførte 1624 i Algade 12. Dimension- gårde er Køge på Sjælland. Også her er vort erne er mere beskedne her nordenfjords, og eksempel endt som museum, nemlig Nørre- huset er kun i én etage. gade 4, der opførtes i to omgange af kræmmer Søren Jensen, ca. 1610 og 1619. I den ældste del Aalborg var dog i særklasse, når det gjaldt de af det toetages hus har man anvendt store røde store, solide købstadshuse. Op til begyndelsen teglsten muret i mønster, i den yngre røde og af 1800tallet var det Jyllands største by. Siden gule i en broget blanding. I 1600tallet stod tabte den til Århus. Begge var i renæssancetiden

60 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 61 Gravkapeller

Jørgen Olufsens I Christian 4.s grundmurede Kapel ved Roskilde gavlhus og Ham- Domkirke finder borggården i man den store bindingsværk hører byggekonges kiste. begge til det Bygningen stod aalborgensiske færdig 1642 købmandsbyggeri Vandspy på Valkendorfs Kapel

Valkendorfs Kapel Portal på Jørgen ved Skt. Knuds Olufsens Gård Kirke i Odense

betydelige købstæder med meget omfattende i behold, Jens Bangs Stenhus, Østerågade 9, nybyggeri, især i bindingsværk, men desværre og den vidner om nogen om aalborgensisk Da Christian 4.s dronning Anna Cathrine af Egentlig var det hensigten at fylde rummet med har relativt få købmandsgårde overlevet til i velstand og formåen. Brandenburg døde i 1612, måtte monarken et stort gravmæle af Hans van Steenwinckel, dag. tage stilling til, hvor hun skulle gravlægges. men dette gik til grunde ved Tøjhusets brand Jens Bangs Stenhus blev Christian 4.-tidens Ikke overraskende valgte han de danske kon- i 1647. I stedet står der nu beskedne velourbe- En af de aalborgensiske renæssancebygninger, mest storslåede borgerhus i Danmark. Byg- gers gravkirke Roskilde Domkirke, hvor der klædte kister for kongen, dronningen og de der står endnu, er Østerågade 25. Det er et ningen er dateret af en indskrift på sandstens- imidlertid ikke var plads. Derfor besluttede kongelige børn. Mellem kapelrummet og grundmuret gavlhus, som har fået navn efter portalen, hvor der står 1623, mens 1624 er at Christian 4. at opføre et nyt gravkapel, som kirken har kunstsmeden Caspar Fincke udført sin bygherre, borgmester Jørgen Olufsen Felt- finde på den midterste gavlkvist. Ikke alene han skrev kontrakt med bygmester Lorenz van et prægtigt smedejernsgitter. Roskilde-kapellet hus. I virkeligheden var der tale om en forholds- dekoreredes mure og vinduer med en hidtil Steenwinckel om året efter. Sidstnævnte var en fuldførtes 1642. vis kort bygning, som snart efter forlængedes uset pragt, men især de overdådige svungne bror til den allerede nævnte Hans van Steen- bagud med en bindingsværkslænge, siden gavle og kviste danner et borgerligt højdepunkt winckel den Yngre. I Odense ved Skt. Knuds Kirke har adelsmanden ommuret i tegl. Jørgen Olufsens Gård støder i nært slægtskab med jævnaldrende nederland- Henning Valkendorf 1631-34 opført sit kapel i op til den lidt ældre Hamborggård, Østerågade ske huse i f.eks. Groningen. Façadens karnap Set udefra domineres kapellet af en meget de- umiskendelig Christian 4.stil. Hvor Roskilde- 23, som er et langhus i bindingsværk med tre er formentlig lidt yngre end hovedhuset, men koreret gavl med stavværksudsmykkede vinduer kapellet kendetegnedes ved en overdreven stokværk, der krager ud over hinanden. stadig fra renæssancen. Bygningen er blevet og en ødsel anvendelse af røde tegl og hvide trang til dekoration, blev Odenseeksemplet en Gadens prægtigste bygning er dog et ikon for en epoke, der gør, at man ud over sandstensornamenter. Det store lysindfald giver tæt og velproportioneret bygningsklump med hele landet blot behøver at sige Jens Bangs kapellets indre et maksimum af lys. Det over- kække renæssancegavle. Stenhus for, at alle kan være med. dækkedes med landets største stjernehvælving.

62 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 63 Christian 4.s byplaner

Et meget væsentligt træk ved den italienske Det, som gør byen til en attraktion, er Tre- Skønt beliggende renæssance var de nye velordnede og regulære foldighedskirken. Den opførtes 1618-28 under uden for det nu- værende riges byer. Sådanne bebyggelser lykkedes det ikke ledelse af bygmester David Nyborg, men for- grænser hører at gennemføre i 1500tallets Danmark, fordi mentlig efter tegninger af brødrene Hans og Trefoldighedskirken Christian 3. og Frederik 2. i højere grad Lorenz van Steenwinckel. Det blev en treskibet i Kristianstad til dansk Christian interesserede sig for at anlægge befæstede hallekirke, dvs. at alle tre skibe var lige høje. 4.-renæssance borge end byer. Den fik tværskibe i nord og syd. Det smukke, veloplyste kirkerum har 12 meget høje, otte- Til gengæld kom Christian 4.s store interesse kantede granitpiller, der bærer de mange for matematik og systematik til at få indflyd- ribbehvælv. else på nyanlæg og byudvidelser i overens- stemmelse med renæssance-idealerne. Han I modsætning til den samtidigt opførte slots- forenede i modsætning til sine forfædre de nye kirke på Frederiksborg kom kirken i Kristian- byer med fæstninger. De tidligste placeredes i stad til at fremstå udekoreret i hvid puds, hvad fjerne provinser, idet de anlagdes for at styrke der bidrog til det harmoniske hele. I det ydre det ydre forsvar af kongens riger. Her tænkes byggedes Trefoldighedskirken med anvendelse på byer som Kristianopel i Blekinge, Glückstadt af de for kongen så yndede byggematerialer, ved Elben, Christianssand og Christiania (Oslo) røde tegl og hvide sandsten. Af særlig skønhed i Norge. Da de ikke længere udgør en del af blev de svungne gavle med volutter, cirkelslag Danmark, skal vi koncentrere os om to inden- og halvrunde afslutninger. rigske og en skånsk. Den sidstnævnte er Kristianstad, som ikke kan undværes, fordi den rummer Trefoldighedskirken - måske Christian 4.s smukkeste kirke.

Kristianstad anlagdes fra 1614, kort efter op- høret af Kalmarkrigen. Det blev en rektangu- lær byplan med kirken liggende solret og dermed lidt ude af lod i et ellers skaktavlagtigt gademønster.

64 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 65 Christianshavn og Børsen

Christian 4.s første københavnske byprojekt han studeret børsbygninger, fordi han ønskede blev anlæggelsen af Christianshavn, der fra at stimulere handelslivet. Bygmestre var de to 1618 etableredes som en ekstra befæstning af brødre van Steenwinckel, men kongen deltog by og havn imod Amager. Ingeniøren Johan med iver i arbejdet. Da råhuset stod færdigt i Semp tegnede allerede i 1617 en idealplan for 1620, fandt kongen, at der manglede en pas- bydelen, der i sin perfekte centrale form med sende dekoration. Han foreslog derfor, at man syv sider af en tikant lignede de mest avan- tilføjede en trefagskvist i midten og otte tag- Mikkel Vibes Gård cerede renæssancebyer i Italien. Senere blev kviste, alle med skulpturel udsmykning og på Christianshavn, et af hovedstadens planen reduceret til fem sider af en ottekant svungne gavle. Højdepunktet blev dog den få bevarede med en kanal på tværs, der delte bydelen i en tagrytter, der 1625 rejstes midt over taget med renæssancehuse neder- og overby, deraf gadenavnene: Overgaden et spir udført som fire drager, hvis haler snor neden Vandet og Overgaden oven Vandet. sig sammen til en spids. Modellen var gjort af Ludvig Heidtrider, der tjente sit brød som Børsen er med sit Christianshavn kom til at huse et bredt udsnit skaber af fyrværkerifigurer. Formentlig symbo- berømte Dragespir af befolkningen, fra rige købmænd til fattige liserer den de fire verdenshave, hvorpå Jordens et af de festligste søfolk. I Strandgade opførtes herskabshuse af handel finder sted. I 1640 tilføjedes den østre bygningsværker fra Christian 4.s tid lighed med tidens bedste renæssancebygninger. portal med rampe, som stadig danner hoved- Enkelte har overlevet, fordi bydelen lykkeligvis indgang til Børsen. aldrig har oplevet storbrande. Strandgade 32 opførtes således fra 1624 af den velhavende Kongens andet byplanprojekt i hovedstaden købmand Mikkel Vibe. Det er et gavlkvisthus blev det såkaldte Ny-København nord for Kgs. af grundmur i to etager med syv vinduesfag. Nytorv. Planerne var i støbeskeen fra midten af Fra begyndelsen havde gavlkvisten et svungent 20’rne, men førtes først ud i livet det følgende forløb, og det samme havde gavlen mod Skt. årti som bådsmandsbyen. Det er først og frem- Annæ Gade, hvad man stadig kan ane af mest Nyboder, der i dag vidner om den nye by- gavltrekantens afskårne sandstensvolutter. del. Den afsluttedes i nord ved vandet af den såkaldte Skt. Annæ Skanse, der siden ombyg- Den nye bydel blev forbundet med Den store gedes til Citadellet Frederikshavn (Kastellet). Amagerbro (Knippelsbro). På rampen op til Af Nyboders mange ensartede rækkehuse i en broen begyndte Christian 4. i 1619 opførelsen etage er kun en enkelt række i Skt. Paulsgade af en børs. Under sine rejser i Europa havde 20-40 bevaret i det oprindelige format.

66 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 67 Kgl. sortie med manér

Da Christian 4. i 1630 trak sig ud af 30årskirgen, I oversættelse lyder den: ‘Jehova, styr den rette Trinitatis Kirke var det som taber, og hvor nødigt monarken lære og retfærdighed i den kronede Christian fuldførtes først i 1656 under Frederik end så det i øjnene, markerede det begyndelsen 4.s hjerte 1642.’ Dateringen betegner arbejdets 3. Hvælv og detalje til de ulykker, der ramte landet i 1640’rne og afslutning. af stoleværk 50’erne. Det kulminerede med Roskilde-freden i 1658 med tabet af de svenske provinser og Rundetårn er med sin snoede rampe en ene- stormen på København det følgende år. stående og original bygning. Man hører den somme tider omtalt som kirketårn, men det Forunderligt nok påvirkede det ikke kongen er den ikke. Den er bygget som observatorium mere, end at han i sine sidste år som aktiv for Universitetet og er måske monarkens bygherre kom til at sætte nogle enestående afbigt for sin ungdoms slette behandling af projekter i søen. Det mest spektakulære blev Danmarks astronomiske geni, Tycho Brahe. den 12-kantede kirke i Nyboder, Skt. Annæ Rundetårn fra 1637- Rotunda, som der byggedes på fra 1640 til 42 opførtes som astronomisk 1643. Den kom til at stå ufuldendt nogle år, observatorium for men en uforstående eftertid behandlede den Universitetet ilde, og et par årtier senere var den revet ned.

Sådan gik det gudskelov ikke med Rundetårn, som kan danne en passende afslutning på Christian 4.s liv i arkitekturens og renæssan- cens tjeneste i Danmark. Opførelsen indledtes i 1637, og skønt tårn og kirke begge var i kongens tanker, blev det kun tårnet, han nåede at se færdigt inden sin død i 1648. Han gav selv tegning til indskriftsrebussen, som man finder højt oppe på tårnets mur under Caspar Finckes gitter.

68 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 69 Sønderjysk afslutning

Notmark Præste- gård på Als, en typisk slesvigsk gård med bolig i den ene ende og stald i den anden

Notmarks mønstermur og bindingsværk

Med Christian 4.s død var renæssancen i dansk indskrift, særlig meget, byggestilen var for arkitektur ved at klinge ud. Sluttelig skal her længst knæsat under renæssancen. I øvrigt nævnes et par sønderjyske bygninger, opført er det kun beboelsesdelens 13 fag, der er fra ved overgangen til enevælde og barok, men 1688, resten er yngre. stadig skabt i renæssancens ånd. Til afslutning skal der peges på Tyrstrup Præstegården i Ubjerg, syd for Tønder, er et præstegårdslade fra 1660, der er et såkaldt eksempel på et af marsklandets huse på et højt- bulhus, dvs. opført af kraftige vandrette træ- liggende værft, lagt her for at beskytte det mod planker mellem stolper. Alle tre fortæller de oversvømmelser. Det er et byggeri i overens- om, hvor stærk indflydelsen var fra en stor stemmelse med århundredlange traditioner, epoke i landets historie. Renæssancens byg- og det er derfor ikke så afgørende, at dets ningskulturelle arv er om ikke talrig, så rig. opførelse daterer sig til 1674-75. Det samme Lad os skønne på den! gælder Notmark Præstegård på Als, som også er en bygningstype med meget gammel hævd, den slesvigske bondegård med bolig i den ene ende og stald i den anden. Heller ikke her betyder dateringen, 1688, der læses på en

70 bygningskulturens dag 2006 bygningskulturens dag 2006 71 titel / renæssancens bygninger udgiver / kulturarvsstyrelsen fotos / ole akhøj, undtagen odense bys museer, side 18 kulturarvsstyrelsen, side 21 annali bork, haderslev museum, side 24 efter tycho brahe: astronomiæ instauratæ mechanica, wandsbek 1598. det kongelige bibliotek, side 51 redaktion / claus m. smidt og kulturarvsstyrelsen v/ vibe ødegaard tekst / claus m. smidt grafik / etcetera design v/ nina kampmann tryk / p.j. schmidt, vojens papir / sorposet oplag / 15.000 isbn / 87-91298-24-5 forside / frederiksborg slot

Henvendelse om Bygningskulturens Dag 2006

Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade 1 1216 København K Telefon 72 26 51 00 Fax 72 26 51 01 [email protected] www.kulturarv.dk