Lidt Om Slægten Brøndum-Scavenius
Total Page:16
File Type:pdf, Size:1020Kb
SAMFUNDET f o r d a n s k - n o r s k GENEALOGI 0G PERSONALHISTORIE STIFTET 1879 OTTENDE RÆKKE 5. BINDS 4. HÆFTE (47DE AARGANG) 1 9 2 6 U D G IV E T A F SAMFUNDET FOR DANSK-NORSK GENEALOGI OG PERSONALHISTORIE VED PAUL HENNINGS INDHOLD —-------- Side Familien Walter paa Ringerike. (Sluttet). Af Arkivar E.A. Thomle . 241 Vor Frue Kirkes Gravbog. (Sluttes). Ved Overretssagfører Holger Malling 267 Lidt om Slægten Brøndum-Scavenius. Af Postmester C. Klilgaard.......... 290 Nogle Stambogsoplysninger om Hübbinett’ erne ved Holstenske Infanteri- Regiment. Ved Kaptajn H. E. E. Koch...................................................... 294 Til familien Walters historie. Af Mag. art. Hans Werner......................... 299 Adam Lewenhaupt, Adelsvapnen och den svenska Heraldiken. Af Dr. phil. Ernst v. d. Recke.................................................................................... 301 Forskelligt fra Genealogiens og Personalhistoriens V erden ....................... 305 Spørgsmaal og Svar............................................................................................ 309 Rettelser og Tilføjelser................................................ 312 Samfundets Anliggender................................................................................... 313 Regnskab for Aarene 1923 og 1924 ............................................................... 315 Navneregister....................................................................................................... 317 I KOMMISSION HOS J. H. SCHULTZ A/S EINAR DANCKE KJØBENHAVN OSLO DECEMBER 192 6 Spørgsmaal af genealogisk og personalhistorisk Natur kunne Samfundets Medlemmer erholde optaget i Tidsskriftet. Disse sendes til Tidsskriftets Redaktør: Overretssagfører Paul Hennings, Ved Stranden 6, København K.; eller, for Norges Vedkom mende, til Arkivamanuensis A. W. Rasch, Statsarkivet, Oslo. Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie. Medlemsbidraget er 12 Kr. aarlig. Samfundet har siden dets Stiftelse i 1879 udgivet: PERSONALHISTORISK TIDSSKRIFT 1. Række Rind I—III (1880—82) ved F. Krarup. 1 . — IV— VI (1883—85) ved G. L.Wad. 2. — I—IV (1886—89) ved G. L. Wad. 2. — V— VI (1890-91) ved H. W. Harbou. 3 . — I—III (1892-94) ved H.W . Harbou. 3. — IV—VI (1895—97) ved G. L. Grove. 4. — I—II (1898—99) ved C. E. A. Schalter. 4. — III—VI (1900-03) ved G. L. Grove. 5. — I— VI (1904—09) ved G. L. Grove. 6. — I (1910) ved G. L. Grove og Paul Hennings. 6. — II— VI (1911— 15) ved Paul Hennings. 7. — I— VI (1916—21) ved Paul Hennings. 8. — I—V (1922—26) ved Paul Hennings. Foruden det aarlige Navneregister i Tidsskriftet lindes i Aar- gangen 1892 Indholdsfortegnelse for 1.—2. Række (1880—91), i Aar- gangen 1904 Indholdsfortegnelse for 3.-4. Række (1892—1903) og i Aargangen 1916 Indholdsfortegnelse for 5.—6. Række (1904—1915). A a rg a n g en e 1880— 1882 o g 1898 er udsolgt. Prisen for Aargangene 1883— 1885 er 6 Kr. og for Aargangene 1886—1903 3 Kr. pr. Bind. Aar gangen 1892 sælges ikke særskilt. — Prisen for Aargangene 1904— 1915 er 5 Kr. pr. Bind. De efter 1915 udkomne Aargange koster 15 Kr. pr. Aargang — Enkelte Hæfter sælges ikke. Personalhistorisk Tidsskrift kan kun erholdes, naar Medlemsrettigheder i Samfundet erhverves. Henvendelse herom sker direkte til Bestyrelsernes Se kretærer, for Danmark: Postkontrollør H. Hjorth-Nielsen. Nybrogade 32, Kbhvn.K., for Norge: Arkivamanuensis A. W. Rasch, Statsarkivet, Oslo, og kan ikke ske gennem Boghandelen. — Foreninger og Biblioteker har Adgang til at blive Med lemmer af Samfundet. Archivar, Dr. phil. FRIEDRICH WECKEN Oetzsch bei Leipzig, Hauptstrasse 76. Postscheckkonto: Leipzig 56 03k (1913— 1923 videnskabelig Leder af Zentralstelle für Deulscbe Personen- und Familiengeschichte) udfører sagkyndige genealogiske Forskninger i alle Tysklands E gne; besvarer slæ gtshistoriske Spørgsm aal og prøver Arbejder af denne Art. Ved første H envendelse bedes 6 internationale Portom ærker vedlagte. løvrigt Honorar efter Overenskom st. Til Medlemmer av Samfundet fo r dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie sælges Slægten R ynning i kort Tid for Kr. 10.oo (før Kr. 25.oo). Henv. Fru WAALEV, HAMAR. Familien Walter paa Ringerike. A f.E . A , Thomle. (Fortsættelse). c. 2. Helene Walter, født paa Dramdal 1722 (døbt 6. Febr. s. A.), f paa Klokkergaarden Engen i Svenne Anneks til Flesberg 1788 (begr. 22. Aug. s. A.), 661/2 A. gl. Hun skal have været særdeles dygtig til alt kvindeligt Haandarbeide, saa der stod stort Ry af hende. Gift i Eker c. 1744 med Klokker i Flesberg Jonas AndreasRisting, født i Rudkjøbing paa Lange land 1722 (døbt der 5. S.eft. Tri. [c: 5. Juli] s. A.), f paa Engen i Svenne 1792 (begr. 2. Aug. s. A.), 70 A. gi., Søn af Peder Hansen Risting og Anna Maria Jonas- datter.1) Han skal have været Student, men kan ellers • ikke findes i Kjøbenhavns Universitets Matricul, og skal have været bestemt til Prest, men opgav Studierne, da han skal have været Krøbling. I 1750 blev han Klokker til Flesberg. Han opdyrkede Klokkergaarden og forbedrede Husene der, var en arbeidsom Mand og kjøbte ved Skjøde af 23. Juni 1761, thgl. 29. Juni s. A., Gaarden Svartmoen eller Mojaren i Svenne Anneks, af Skyld 2 Kalvskind, af Halvor Kittelsen for 400 Rdl. Denne drev han sammen med Engen. Han synes først at have boet paa Mojaren, men da denne brændte i 1784 flyttede han til Engen, hvor han døde. Under 14. April 1781 oprettede han og hans Kone et reciproct Testamente, kgl. konfirmeret 15. Juni 1787, ved hvilket den Længstlevende blev indsat til Universalarving i Boet mod at betale 10 Rdl. til Førstafdødes Arvinger, om Længstlevende skulde gifte sig paany. Men ved Længstlevendes Død skulde Boet deles mellem begges *) Peder Hansen Risting eller Ristinge (Havnet paa en Landsby i Humble Sogn paa Langeland), blev begravet i Rudkjøbing 21. Novbr. 1739, 50 A. gi. og gift der 9. Febr. 1714. Konen døde som Enke i Rudkjøbing 13. Juni 1770. Klokkerens Broder var maaske den Johan Risting, hvis Enke Anna Cathrina sal. Johan Ristings blev begravet paa Kongsberg 12. Decbr. 1795, 80 A. gi. og som døde i Huset hos Jens Moller Kahn, der var gift med Klokkerens Broderdatter. 17 Arvinger efter Loven. Efter Konens Død oprettede Risting 7. Sept. 1790, kgl. confirmeret 8. Januar 1791 et nyt Testamente, hvorved han bestemte, at Mojaren efter hans Død skulde sælges og at 400 Rdl. skulde blive staaende i Gaarden mod 3 % og Renterne an vendes til 39 navngivne fattige Bygdebørns Bedste. Testamentet fik senere forskjellige Tillæg, og ved dets Indsendelse til Cancelliet udtalte Amtmanden, at Ristings Fortjenester med Ungdommens Opdragelse og denne hans sidste Villie til hans Ære og andres Op muntring maatte blive bekjendtgjort ved en kort Lov tale fra Prædikestolen ikke alene i Flesbergs Sogne kirke, men ogsaa i de øvrige af Kongsbergs Provsties Kirker og i Kongsberg By, hvor en stor Del af den Ungdom, han havde oplært, nu opholdt sig. Og Can celliet anmodede ogsaa under 29. Januar 1791 Biskopen i Akershus Stift om at foranstalte det af Amtmanden saaledes foreslaaede iværksat. Ifølge Testamentet skulde hver Pige, som var opkaldt efter ham, faa 10 Rdl. og hver Gut ligeledes 20 Rdl., naar de »komme sagesløse for uskikkeligt Liv og Levnet i den hellige Egtestand«. Desuden bestemte han, at hans Søster børn skulde gaa i lige Arv med Broderbørnene, at for skjellige Personer forlods skulde tilfalde enkelte Ting og forskjellige Beløb, og at der til Svenne Kirke skulde gives 25 Rdl., der skulde anvendes til aarlig at pynte hans Grav før St. Hans Dag, »der vil koste 24/.« og hvert 15de Aar skulde der anbringes et nyt smukt Trægitter om Graven. Hermed skulde Stedets Klokker have Indseende »da han selv kan vente at hvile sine Ben deri«. Som Skiftecommissærer i Boet indsatte han Provst Engelhardt og Sorenskriver Andreas Styhr paa Kongsberg, medens Jens Møller Kahn og Hustru efter hans Død skulde overtage Boets Bestyrelse og bo paa Engen til Skiftet var sluttet og Skiltebrevet skulde ogsaa leveres Kahn. Klokker Risting synes at have syslet med literære Arbeider. Af hans Testamente synes det i alle Fald at fremgaa, at han har udgivet »Sang om Englene« og muligens ogsaa en Salmebog (?), som skulde uddeles til de Fattige, som paa hans Be gravelsesdag gratis skulde bespises af Boet. Af den Capital paa 400 Rdl., som han havde skjænket til 39 navngivne Bygdebørns Bedste i Flesberg, var der i 1835 endnu udisponeret 35 Spd., medens det ved Gaarden Moj arens Salg i 1847 omtales, at der af Le gatet endnu stod uafgjort 75 Spd., hvoraf Kjøberen af Gaarden skulde betale 15 Spd., medens Resten skulde svares af Sælgeren Ole Evju. De 25 Rdl., der vare legerede Svenne Kirke, maa senere være disponeret paa anden Maade. Thi Kirkens Regnskab for 1792 viser, at de 25 Rdl. af ham samme Aar var skjænket og an vendt til en da foretagen Reparation af Kirkens Taarn. Hans Grav er siden 1800 ladt uden Omsorg og Stedet kan nu ikke engang paavises. Boet viste et Overskud til Deling mellem hans og Konens Arvinger af 1459 Rdl. d. 2. Dorthea Cathrine Walter, født paa Dram dal 1724 (døbt 11. Sønd. eft. Tref. [o: 27. Aug.] s. A.), f paa Eker 1784 (begr. 4. Sønd. eft. Paaske [o: 9. Maij s. A.), 59 A. 2 M. gi. Gift paa Eker 29. Novbr. 1773 med Enkemand Klokker paa Eker Hans Dorph, født 1721, uden Tvivl i Christianssand eller Byens Omegn og vistnok Søn af den Nils Dorph, der døde i Christianssand 12. Januar 1753 Kl. 4 Eftermiddag og som blev be gravet 18. s. M., da han »af Directeurerne blev bevilget fri Jord paa Kirkegaarden«. — Han blev 30. Juli 1743 Student fra Christianssand Kathedralskole ved Kjøben havns Universitet, 22 A. gi. I 1746 opholdt han sig (formodentlig som Præceptor eller Huslærer) i Chri stiania og i 1753 var han paa Strømsø. I 1754 blev han Klokker paa Eker. Ved sin Ankomst hid kjøbte han ved Skjøde af 18. Juli 1754, tgl. 19. s. M. af den forrige Klokker der Albert Morup alle hans Huse ved Sundbakken under Ekers Prestegaard for 210 Rdl. og fik af Sognepresten Tilladelse til af Udmarken under Preste Gaarden og af en uduelig Myr at afgjærde et Stykke Jord, hvorhos Sønnen Capt.