Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. DE SØNDERJYSKE FYRSTEARKIVER VEJLEDENDE ARKIVREGISTRATURER X DE SØNDERJYSKE FYRSTEARKIVER VED ERIK KROMAN UDGIVET AF RIGSARKIVET KØBENHAVN EJNAR MUNKSGAARD 1959 Andelsbogtrykkeriet i Odense FORORD De sønderjyske fyrstearkiver omfatter et lille, men særdeles værdi­ fuldt afsnit af Rigsarkivets samlinger. Ikke alene indeholder de en mængde stof til Sønderjyllands historie, både den almindelige og lokalhistorien, men som følge af, at forholdene i Sønderjylland gen­ nem tiderne ofte har haft afgørende betydning for rigshistorien, inde­ holder de også adskilligt af interesse for Danmarks almindelige historie. Betydelige dele af fyrstearkiverne har været registreret fra ældre tid, men ikke mindst på grund af de omfattende afleveringer til Tyskland efter 1864 og tilbagelevering af dele af det tidligere afleverede efter genforeningen var de gamle arkivordninger blevet forstyrret, således at en nyordning var stærkt påkrævet. Da de gamle registraturer ofte er citeret i litteraturen, er der overalt meddelt udførlige oplysninger om de ældre arkivsignaturer. For at lette benyttelsen af registraturen er der foran hvert fyrste­ hus meddelt oplysninger om fyrsteliniens medlemmer og omfanget af deres besiddelser til forskellige tider samt en oversigt over ved­ kommende arkivs historie. Arkivar, mag. art. Emilie Andersen har været behjælpelig med korrekturen. Svend Aakjær. INDHOLD Hertugerne af Sønderjylland af Abels slægt .......................................... 1 De schauenburgske hertuger af Sønderjylland og grever af Holsten .. 4 Grev Gerhard af Oldenburg..................................................................... 24 Hertug Frederik (1.) ................................................................................. 28 Hertug Christian (3.) ................................................................................. 51 Fællesarkivet (Gemeinschaftliches Archiv) .............................................. 55 Hans den Ældre (Hansborgarkivet) .......................................................... 62 De gottorpske hertuger (Gottorparkivet).................................................. 104 Hertug Frederik, biskop af Slesvig og Hildesheim.................................. 134 De sønderborgske hertugers arkiver.......................................................... 136 Hans d. Yngre ..................................................................................... 137 Samtlige sønderborgske linier.............................................................. 150 Hertug Christian af Ærø..................................................................... 154 Sønderborg .......................................................................................... 157 Sønderborg. Tillæg: Augustenborg...................................................... 164 Nordborg ............................................................................................. 168 Glücksborg .......................................................................................... 170 Plön (Plön, Plön-Nordborg, Plön-Søbygård)...................................... 208 Alfabetisk oversigt over de sønderborgske hertugers godser i Sønder­ jylland .............................................................................................. 219 Stamtavler ............................................................................................. 223 HERTUGERNE AF SØNDERJYLLAND AF ABELS SLÆGT Ved Christoffer l.s valg til konge efter Abels død 1252 udelukkedes dennes slægt fra tronen. Derimod anerkendtes Abels ældste søn Valde­ mar 3. 1253 som hertug af Sønderjylland. Da han døde 1257, opnåede hans broder Erik 1. (d. 1272) anerkendelse som hertug. Han efterfulgtes af sønnen Valdemar 4. (d. 1313) og denne atter af sin søn Erik 2. (d. 1325). Eriks søn Valdemar 5. blev 1326 12 år gammel under Chri­ stoffer 2.s landflygtighed ved sin onkel grev Gerts hjælp udnævnt til konge, men måtte samtidig forlene grev Gert med Sønderjylland. Da Christoffer 1330 atter blev konge, fik Valdemar hertugdømmet tilbage, men 1340 indgik han et forlig med grev Gert, hvorefter han skulle overtage det meste af Nørrejylland som pantegods og selv pantsætte Sønderjylland til greven. Mens Valdemar Atterdag efterhånden fik hele Nørrejylland indløst, lykkedes det hverken hertug Valdemar (d. 1364) eller hans søn Henrik (d. 1375), med hvem slægten uddøde, helt at genvinde Sønderjylland, idet den sydlige del med hovedslottet Gottorp vedblev at være i de holstenske grevers hænder. Andre dele af landet måtte hertugerne på grund af stadig pengeforlegenhed pantsætte til for­ skellige adelsmænd. Hertugdømmet omfattede oprindelig kun det sønderjyske fastland, men efterhånden knyttedes Als fast til hertugdømmet. 1373 fik Valde­ mar Atterdag øen i sin magt ved en overenskomst med Valdemar 5.s enke hertuginde Richardis, til hvis livgeding den hørte. Få år efter Valdemar Atterdags død kom øen dog i de holstenske grevers besiddelse. Ærø var en kort periode forlenet til hertug Valdemar 4. Også Langeland tilhørte i perioder hovedlinjen eller medlemmer af slægten. Det er yderst få arkivalier, der er i behold fra hertugerne af Abels slægt. Bortset fra et enkelt adkomstbrev fra hertug Erik l.s tid er der kun bevaret breve fra de to sidste hertuger, væsentlig pantebreve, som formodentlig i hvert fald delvis først er indløst efter hertug Henriks død. De fleste af dokumenterne er kommet til os gennem Gemeinschaftliches Archiv sammen med Schauenburgernes arkiv. 2 De sønderjyske fyrstearkiver Pergamentsbreve. A. Fyrstehuset 1386, 1. 1386 6/5 Grev Otto af Teklenburg giver hertug Erik af Sach- sen fuldmagt til at rejse krav ang. hans faders søster hertug­ inde Richardis. (Rep. I 3526.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXVI 4. B. Adkomstbrev 1269. 1. (1269) 16/3-1/4 Peder Jensen skøder gods bl. a. i Varnæs mark til hertug Erik 1. Abeisen af Sønderjylland. Brudst. (Rep. I U 157.) GI. sign.: Gott. membr. fase. VII, fra Ty. Kane., sen. C 6. Adk. Sønderjylland. C. Pantebreve 1339-71. 1. 1339 27/12 Hertug Valdemar pantsætter til Sigfred Sehested for en gæld på 2600 m. 1. sit gods i Gammelby m. m. (Rep. I 1850.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXI 5. 2. 1344 22/3 Hertug Valdemar pantsætter Lundtoft herred til Joh. Lembek for 500 m. s. og 266 m. 1. (Rep. I 2006.) GI. sign.: Gem. Arch. XXII 76, sen. Gott. C. 3. 1344 15/9 Hertug Valdemar pantsætter gods i Elstrup (»Els­ torp«) på Als til Markvard Swanow for 400 m. 1. (Rep. I 2027.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXI 7. 4. 1348 26/6 Hertug Valdemar pantsætter gods i Elstrup (Als) til Markvard Gjortsen. (Rep. I 2149.) GI. sign.: Gem. Arch. XXVI 21. 5. 1351 17/4 Hertug Valdemar pantsætter sognene Vodder, Span­ det og Arild til Valdemar Sappi. (Rep. I 2310.) GI. sign.: Gem. Arch. XXVI 42 a. 6. 1353 26/4 Hertug Valdemar pantsætter Bylderup sogn i Slogs herred til Erik Holk for 400 m. 1. (Rep. I 2379.) GI. sign.: Gott. membr. fase. XIV, fra Ty. Kane, (fra det storfyrstl. arkiv; jfr. Nordalb. Stud. III 252 nr. 15 under år 1350), sen. Gott. C. Hertugerne af Sønderjylland af Abels slægt 3 7. 1357 24/5 Hertug Valdemar anerkender over for Lyder Lem- bek gælden på 500 m. s. og 266 m. 1., for hvilke Lundtoft herred er pantsat. (Rep. I 2530.) GI. sign.: Gott. membr. fase. XIV, fra Gott. cam. V pag. 177 nr. 5, sen. Gott. C. 8. 1357 3/12 Hertug Valdemar pantsætter til Knud Friis hele sognet Egen på Als med undtagelse af Elstrup og Borigsteth for 228 m. 1. (Rep. 1 2541.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXI 10. 9. 1362 2/10 Erik Holk pantsætter det af hertug Valdemar til ham pantsatte Bylderup sogn til Johannes Gymersen. (Rep. I 2674.) GI. sign.: Gott. membr. fase. XIV, fra Ty. Kane. (jfr. Nordalb. Stud. III 253), sen Gott. C. 10. 1369 29/12 Hertug Henrik pantsætter sognene Roager og Vod- der til Christiern Frellesen. Gennemskåret. (Rep. I 2881.) GI. sign.: Gem. Arch. XXVI 42, sen. Hviding herred nr. 111, sen. Privatarkiver: Kristiern Frelle. 11. 1371 30/1 Hertug Henrik pantsætter Vedsted (»Widesteth«) sogn til Christiern Frellesen. Gennemskåret. (Rep. I 2912.) GI. sign.: Gem. Arch. XXVI 42, sen. Hviding herred nr. 113, sen. Privatarkiver: Kristiern Frelle. D. Kvittering 1364. 1. 1364 5/1 Ridder Palne Jønsen (Juel) kvitterer for modtagelsen af 100 m. 1., som hertug Valdemar var ham skyldig. (Rep. I 2716.) GI. sign.: Gem. Arch. XXXII 37. DE SCHAUENBURGSKE HERTUGER AF SØNDERJYLLAND OG GREVER AF HOLSTEN Det schauenburgske herredømme i Holsten var grundlagt af Adolf 1., som 1106 blev forlenet med Holsten og Stormarn. Hans søn Adolf 2. (d. 1164) forenede 1142 det slaviske Vagrien med Holsten. Adolf 2.s søn Adolf 3. (d. 1225) kom under Valdemarernes fremstød i Nordtysk­ land i strid med Danmark, og 1203 måtte han afstå sine lande til Valde­ mar Sejr. Ved dennes nederlag vendte Schauenburgerne 1224 tilbage, og Adolf 3.s søn Adolf 4. overtog regeringen. Da han 1332 gik i kloster, førte hans 2 sønner Johan 1.