DOCSLIB.ORG

Grundvandskortlægningen I Nordvestlolland Resumerapport

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Grundvandskortlægningen I Nordvestlolland Resumerapport Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Miljøcenter Nykøbing F Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland Resumerapport December 2007 Dokument nr. Revision nr. 0 Udgivelsesdato 17. december 2007 Udarbejdet HEO Kontrolleret OFN, STJE Godkendt HEO Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland - Resumerapport 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Formålet med resumerapporten 3 1.2 De udførte undersøgelser 4 1.2.1 Undersøgelser i indsatsområde Nordvestlolland 4 1.2.2 Undersøgelser på Lolland generelt 5 1.3 Gældende tolkninger 5 1.4 Opbygning af resumerapporten 7 2 Indledende opstilling af geologisk model og strømningsmodel for Lolland 8 2.1 Geologisk model 8 2.1.1 Konceptuel geologisk model 8 2.1.2 Digital geologisk model 9 2.2 Strømningsmodel 10 2.2.1 Hydrologisk afgrænsning 11 2.2.2 Hydrostratigrafisk model 12 2.2.3 Strømningsmodel 13 3 Fase 1 - Videnindsamling i Nordvestlolland 16 3.1 Dataindsamling 16 3.2 Arealanvendelse og forureningskilder 17 3.3 Indvinding af vand 17 3.4 Geologi 18 3.5 Hydrogeologi 18 3.6 Geo- og grundvandskemi 20 3.7 Sårbarhedsvurdering 21 4 Fase 2 - Detailkortlægning i Nordvestlolland 22 4.1 Etape 1 22 4.1.1 Refleksionsseismiske undersøgelser 22 4.1.2 MEP-undersøgelser 24 4.1.3 TEM-kortlægning 24 P:\65513A\3_Pdoc\DOC\Resumerapport_NV-Lolland\Resume_rev0.DOC . Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland - Resumerapport 2 4.2 Etape 2 25 4.2.1 Geofysiske undersøgelser sydøst for Horslunde 25 4.2.2 Udførelse af to boringer ved Horslunde 25 4.2.3 Niveauspecifik vandprøvetagning og grundvandskemisk analyse 27 4.2.4 Samtolkning af geofysiske og geologiske data fra Nordvestlolland 27 4.2.5 Opdatering af geologisk model for NV-Lolland 29 5 Detailkortlægning og opdatering af geologisk model for Lolland 32 5.1 Etape 1 32 5.1.1 Tolkning af eksisterende seismiske og gravimetriske data 32 5.1.2 Ny seismik og TEM 34 5.2 Etape 2 34 5.2.1 Mikrogravimetri 34 5.2.2 Refleksionsseismik 35 5.2.3 Opdatering af geologisk model for Lolland 36 6 Opdaterede strømningsmodeller 39 6.1 Opdateret regional strømningsmodel for Lolland 39 6.2 Opdateret lokal strømningsmodel for Nordvestlolland 39 7 Undersøgelser 40 7.1 Rapporterede undersøgelser 40 7.2 Rapporter under udarbejdelse 41 7.3 Øvrige referencer 42 P:\65513A\3_Pdoc\DOC\Resumerapport_NV-Lolland\Resume_rev0.DOC . Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland - Resumerapport 3 1 Indledning Det tidligere Storstrøms Amt havde i regionplan 2001-2013 udpeget 25 ind- satsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). De 25 indsatsområder svarede til ca. 40 % af amtets areal. I disse områder skal der ydes en særlig indsats ud over den generelle grund- vandsbeskyttelse med det overordnede formål at sikre en grundvandskvalitet, der er tilstrækkelig til, at drikkevandsforsyningen kan fortsætte. Indsatsen består i første omgang af en kortlægning, som skal afgrænse de dele af grundvandsmagasinerne, der er særligt følsomme over for forurening. På baggrund af kortlægningen, vurderingen af den naturlige beskyttelse og til- stedeværelsen af forureningstrusler skal der udarbejdes indsatsplaner for be- skyttelse af grundvandet, så det fortsat er egnet til drikkevandsforsyning. I Regionplan 2001-2013 er beskrevet en tidslig prioritering af indsatsen ved inddeling af områderne i 8 grupper, så den mest truede eller mest værdifulde del af den samlede ressource sikres først. Indsatsområde Nordvestlolland, Figur 1-1, er blandt de højest prioriterede områder. Inden kommunalreformen trådte i kraft ved starten af 2007 var amterne ansvar- lige for både kortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner. Efter kommunalre- formen er ansvaret for indsatsplanerne overgået til kommunerne. Indsatsplanen for Nordvestlolland skal derfor udarbejdes af Lolland Kommune. 1.1 Formålet med resumerapporten Resumerapporten er udarbejdet som en hjælp til Lolland Kommunes videre ar- bejde med indsatsplaner i Nordvestlolland. Resumerapporten skal således fungere som en nøgle til de undersøgelsesresul- tater, der er fremkommet ved kortlægningen i Nordvestlolland og Lolland gene- relt. Selve det faglige grundlag og dokumentationen for de indsatsplaner, der skal udarbejdes for Nordvestlolland findes i de forskellige baggrundsrapporter, der er nævnt nedenfor i afsnit 1.2. Undersøgelserne er dog gennemført over en pe- P:\65513A\3_Pdoc\DOC\Resumerapport_NV-Lolland\Resume_rev0.DOC . Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland - Resumerapport 4 riode på 4-5 år, og nogle af de tidlige resultater er derfor forældede på grund af senere undersøgelser. Efter aftale med Miljøcenter Nykøbing F er der ikke tale om en egentlig sam- menfatning af alle undersøgelsesresultaterne. Der er fremtrukket nogle af de væsentlige resultater, som er fremkommet undervejs i kortlægningsforløbet og henvist til de pågældende rapporter, hvor resultaterne er dokumenteret. Endvi- dere er det beskrevet, om konklusionerne i de enkelte rapporter stadig er gæl- dende, eller om supplerende undersøgelser har resulteret i nye tolkninger og vurderinger. Figur 1-1. Indsatsområde Nordvestlolland. 1.2 De udførte undersøgelser Der er sideløbende udført kortlægning i indsatsområde Nordvestlolland og i et område, som dækker større dele af Lolland. 1.2.1 Undersøgelser i indsatsområde Nordvestlolland Det tidligere Storstrøms Amt inddelte kortlægningen i indsatsområde Nordvest- lolland i to faser: P:\65513A\3_Pdoc\DOC\Resumerapport_NV-Lolland\Resume_rev0.DOC . Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland - Resumerapport 5 Fase 1 Videnindsamling - hvor eksisterende data fra databaser mv. blev or- ganiseret og analyseret. Denne fase blev afsluttet i 2004 med udarbejdelse af en rapport med anbefalinger til det videre arbejde /7/. Fase 2 Detailkortlægning - hvor der blev udført supplerende undersøgelser, der gav yderligere oplysninger om indsatsområdet. Denne fase blev inddelt i en række aktiviteter, som blev dokumenteret i en række rapporter /6/, /8/, /10/, /11/, /12/, /13/, /14/ udarbejdet mellem 2003 og 2007. Rapport /14/ og notat /16/ er udarbejdet for Miljøcenter Nykøbing F, efter kommunalreformen var trådt i kraft. 1.2.2 Undersøgelser på Lolland generelt Sideløbende med kortlægningen i indsatsområde Nordvestlolland fik Stor- strøms Amt foretaget undersøgelser, der dækkede større dele af Lolland. Der er tale om følgende to projekter: Geologisk model og strømningsmodel for Lolland - hvor der blev opstillet en digital geologisk model for Lolland samt en numerisk strømningsmodel /1/, /3/, /4/ /5/ i løbet af 2003 - 2005, efterfulgt af: Detailkortlægning og opdatering af geologisk model for Lolland - hvor der blev foretaget geofysisk kortlægning af Lolland med særlig fokus på Sydlol- land, efterfulgt af en opdatering af den digitale geologiske model for Lolland /2/, /9/, /15/, /17/ udført i perioden 2003-2007. Rapport /15/ og /17/ er udarbej- det for Miljøcenter Nykøbing F, efter kommunalreformen var trådt i kraft. efterfulgt af: Opdatering af strømningsmodel for Lolland - hvor den eksisterende strøm- ningsmodel blev opdateret med data fra den opdaterede geologiske model. Re- sultaterne fra den reviderede strømningsmodel foreligger først omkring årsskif- tet 2007/2008, /18/, /19/, /20/, /21/. 1.3 Gældende tolkninger Resumerapporten gennemgår som nævnt i afsnit 1.1 de enkelte undersøgelser og fremhæver hovedresultaterne. Der suppleres endvidere med oplysninger om eventuelle nye data, som har medført en forkastelse af den pågældende under- søgelses resultater. For at give et overblik er der nedenfor opsummeret de undersøgelsesresultater og -rapporter, der er de mest opdaterede inden for de enkelte hovedemner og således indeholder de gældende tolkninger og vurderinger. P:\65513A\3_Pdoc\DOC\Resumerapport_NV-Lolland\Resume_rev0.DOC . Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland - Resumerapport 6 Arealanvendelse, planforhold og forureningskilder Den mest opdaterede status er beskrevet i /7/. Der er dog tale om en rapport fra 2004, og der kan siden være kommet nyt til. Geologisk model Den geologiske model er blevet opdateret i 2007. Resultaterne herfra er beskre- vet i /14/ og /16/ for Nordvestlolland og i /15/ og /17/ for Lolland generelt. Generel beskrivelse af de geologiske forhold på Lolland er mest fyldestgørende beskrevet i /1/. Bilagene i denne rapport er dog forældede, ligesom beskrivelse af forkastninger og paleocænt ler ikke er gældende. Hydrogeologi, hydrologi og strømningsmodel De generelle hydrogeologiske og hydrologiske forhold er beskrevet i /7/. De skal dog sammenholdes med oplysninger fra arbejdet med den numeriske strømningsmodel i /3/ og /4/, som er udført sideløbende. Strømningsmodellen for Lolland er beskrevet i /3/ og /4/, mens lokalmodellen for Nordvestlolland er beskrevet i /5/. Miljøcenter Nykøbing F er i øjeblikket - mens denne resumerapport er under udarbejdelse - ved at få foretaget en opda- tering af strømningsmodel for Lolland, /18/, /19/, /21/, og en detaljeret lokal- model dækkende indsatsområde Nordvestlolland /20/. Resultaterne fra de opda- terede strømningsmodeller forventes at foreligge ved årsskiftet 2007/2008 og vil således være de gældende. Geofysisk tolkning Foreløbig tolkning af de seismiske undersøgelser er foretaget i forbindelse med den faktuelle rapportering af undersøgelserne. Tolkningen er dog senere blevet justeret. I /15/ er den gældende tolkning for alle se seismiske liner. De elektriske og elektromagnetiske
Load more

Recommended publications
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • Plan for Fiskepleje I Vandløb På Lolland, Falster Og Møn Distrikt 7, Vandsystem 09-56 Distrikt 8, Vandsystem 01-49
    Plan for fiskepleje i vandløb på Lolland, Falster og Møn Distrikt 7, vandsystem 09-56 Distrikt 8, vandsystem 01-49 Plan nr. 13-2011 Af Morten Carøe Plan for fiskepleje i vandløb på Lolland, Falster og Møn Distrikt 7- vandsystem 09 – 56 Distrikt 8- vandsystem 01 – 49 I. Indledning Denne plan er udarbejdet på baggrund af undersøgelser over den fiskeribiologiske tilstand i ovennævnte vandsystemer på Lolland, Falster og Møn. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra den 11. til den 22. oktober 2010 af DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og - økologi med assistance fra medlemmer fra Lystfiskerforeningen for Nykøbing F og Omegn og Møns Sportsfiskerforening. Planen er en revision af den tidligere plan fra år 2003. Planen er udarbejdet som led i de aktiviteter, der sker i forbindelse med den generelle fiskepleje. Vordingborg og Guldborg kommuner har været behjælpelige med oplysninger om restaureringer og vandløbsnavne m.m. Medlemmer fra Lystfiskerforeningen for Nykøbing F og Omegn og Møns Sportfiskerforening, især Thomas Brygger og Kim Keldborg, har været behjælpelige med oplysnin- ger om de generelle fysiske forhold i vandløbene, herunder en beskrivelse af de restaureringstiltag som er foretaget. Udsætninger i vandløbene bliver varetaget af nævnte foreninger. Metode Planen er inddelt i 4 afsnit (I-IV) og et tilhørende oversigtskort. På kortet er der udlagt et stationsnet på de steder i vandsystemet, hvor der er en undersøgelses- eller udsætningstation. Ved teksten, af- snit II, er alle stationsnumrene nævnt, men alle stationer er ikke nødvendigvis blevet besigtiget eller befisket ved undersøgelsen. På kortet vil en station fremstå som et punkt med nummer. Såfremt der tillige er udsætning, vil stationen være vist ved et symbol, der samtidig angiver hvilken størrelses- gruppe, der skal udsættes.
    [Show full text]
  • Risikostyringsplan for Oversvømmelse Af Nakskov
    Risikostyringsplan for oversvømmelse af Nakskov ,ĂǀŶĞŐĂĚĞEĂŬƐŬŽǀĚĞŶϮ͘ŶŽǀ͘ϮϬϬϲ September 2015 1 Indhold Forord .........................................................................................................................................4 Lovgrundlag og planens tilvejebringelse......................................................................................4 Ansvarlige myndigheder ..............................................................................................................5 Tidsplan og offentlighed ..............................................................................................................5 Forhold til anden planlægning .....................................................................................................5 Retningslinjer for kommuneplanen ..............................................................................................6 Grundlag for Risikostyringsplanen...............................................................................................6 Inddragelse af aktører og interessenter - projektgruppen ............................................................8 Mål for risikostyringsplanen .........................................................................................................9 Risikostyringsplanens indhold – de tre hovedelementer ..............................................................9 Beredskab.................................................................................................................................10 Sikringer....................................................................................................................................10
    [Show full text]
  • Flere Nedrivninger
    Puljen til nedrivning forBges fra to til seks mil/ioner Flere nedrivninger ,.. LOLLAND Efter at et sluttede ¢konomiudvalget gang i nedrivningen i st¢r- Bosnisk Forening pa El- , enigt ¢konomiud- at begynde pa nedrivnin- re omfang end hidtil, siger vej, boliger pa Birkvffinget valg har besluttet at ¢ge gen af Iffirerboligerne ved borgmester Stig Vesterga- Hunseby og Herredsvej pa den ¢konomiske ramme Vestenskov Skole samt ard (A). Fej!/l, Regnbuen, Hunseby' for nedrivning af kommu- den tidligere administrati- Noget af arbejdet vil bli- samt Sandby gamle skole, nale bygninger, er der stor onsbygning og radhus for ve udf¢rt af professionelle Nu er der f¢jet f¢lgende sandsynlighed for, at Lol- Ravnsborg kommune pa nedrivningsfirmaer, og no- bygninger tillisten: M¢lle- land Byrad i den kommen- Stationsvej i Horslunde. get af det sker ved aktive- markskolen med Fjordrffik- de uge godkender denne ringsteamet under Park og ker, Arninge gamle Skole indstilling. 40 byginger skal vrek Vej-afdelingen. og Gurreby gamle Skole. Beslutningen gar u~ pa Men yderligere 40 kommu- Der vil ikke blive rene Det er vedtaget, at ¢ko- at ffindre rammen for ned- nale bygninger af st¢rre udgifter pa nedrivning, nomiudvalget skal h¢res rivning fra to til he Ie seks eller mindre art er blevet idet man ved at fjerne flere f¢r en af disse nedrivnin- millioner kroner. overfl¢diggjort. bygninger hurtigere kan ger bliver iVffirksat. Dermed kan der blive Nogle er sat til salg, men nedsffitte udgifterne til L¢bende bliver det af- sat fart pa at fa pabegyndt der er ogsa nogle, der vur- tomgangsdrift, n¢dt¢rftig gjort, hvilke opgaver der nedrivning af de mange deres uSffilgelige og i sa vedligeholdelse og pasning kan l¢ses af aktiverings- kommunale bygninger fra dar'lig stand, at de vil blive af udenomsarealer ved de team, Qghvilke der krffiver de tidligere syv sma kom- indstilet til nedrivning.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1964
    Danmarks statistik STATISTISKE MEDDELELSER 1965 Folketingsvalget den 22. september 1964 Elections to the Folketing September 22, 1964 DET STATISTISKE DEPARTEMENT Kobenhavn 1965 Tidligere publikationer om rigsdagsvalg STATISTISK TABELVtERK Valgene til den grundlovgivende rigsdag I, 17 Folketingsvalgene 1849 II, 2 » 1852 og 1853 II, 9 STATISTISKE MEDDELELSER Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861 2, 1, 4 » 1869, 1872 og 1873 2, 12, 3 » 1876 og 1879 3, 3, 2 » 1881 og 1884 3, 8, 1 » 1887, 1890 og 1892 3, 13, 1 » 1895 og 1898 4, 3, 4 » 1901 4, 10, 2 » 1903 4, 13, 6 » 1906 4, 22, 1 » 1909 4, 31, 6 » 1910 4, 35, 2 » 1913 4, 42, 3 » 1915 4, 48, 1 Rigsdagsvalgene 1918 4, 57, 1 Folketingsvalget aprii 1920 4, 60, 3 Rigsdagsvalgene juli-august 1920 4, 61, 1 » september-oktober 1920 4, 62, 1 Folketingsvalget 1924 4, 71, 1 Landstingsvalget 1924 4, 71, 3 Folketingsvalget 1926 4, 77, 1 Landstingsvalget 1928 4, 81, 2 Folketingsvalget 1929 4, 83, 2 Landstingsvalget 1932 4, 91, 4 Folketingsvalget 1932 4, 92, 1 » 1935 4, 99, 2 Landstingsvalget 1936 4, 100, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen 1939 4, 109, 1 Rigsdagsvalget 1943 4, 120, 1 » 1945 4, 126, 3 Landstingsvalget 1947 4, 129, 4 Folketingsvalget 1947 4, 132, 2 » 1950 4, 142, 3 Landstingsvalget 1951. 4, 144, 5 Rigsdagsvalget og folkeafstemningen april-maj 1953 . 4, 154, 1 Folketingsvalget september 1953 4, 155, 1 » maj 1957 4, 169, 3 » november 1960 1961 I Statistisk Arbog 1898-1917 findes tabellariske oversigter over valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1915. Resultatet af folke- afstemningen i 1920 er offentliggjort i Statistiske Efterretninger 1920, nr.
    [Show full text]
  • Oplev Vores Smukke Kystermed Danmarks
    16 FRITIDSNYT | UGE 22 2016 MØDER / BEGEGUNGEN Dansk og tysk malerkunst gennem 100 år på Fuglsang Kunstmuseum 10. juni – 4. september. ■ // Til sommerens særudstilling er Fugl- EN DIALOG I PORTRÆTTER OG umshistorier. For det vante publikum på Fugl- kunstnere. Fra dansk side drejer det sig bl.a. sang Kunstmuseum på Lolland og Museum LANDSKABER sang vil udstillingen være en mulighed for om Anna Ancher, L.A. Ring, Olaf Rude og Jais Behnhaus Drägerhaus i Lübeck gået sammen Møder / Begegungen giver gennem værk- at se museets egne værker i en ny sammen- Nielsen, mens værker af eksempelvis Ernst i et fælles projekt, hvor der åbnes op for de ernes dialog mulighed for at gå på opdagelse hæng og kontekst og dermed en enestående Ludwig Kirchner, Max Liebermann og Lovis to kunstsamlingers skatkamre til glæde for et og udforske ligheder og forskelle i udtryk chance for at opleve samlingen i et nyt pers- Corinth udstilles fra tysk side. gensidigt dansk/tysk publikum. Side om side og indtryk inden for klassiske motivkredse pektiv. udstilles knap 70 malerier, der i sin helhed som; landskabet, portrættet og opstillingen. Begge kunstmuseer råder over imponer- repræsenterer omkring 100 års kunsthistorie Samtidig får publikum også et indblik i de to ende samlinger, der rummer alt fra region- fra perioden ca. 1860-1960. institutioners forskellige samlings- og muse- alt betydende til internationalt anerkendte August Macke, Stilleben, 1911. Museum Behnhaus Drägerhaus. Olaf Rude, Opstilling med lerskål, 1925. Fuglsang Kunstmuseum. OPLEV VORES SMUKKE KYSTER MED DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING OG HJERTEFORENINGEN 12. juni går årets Kystvandring til den skønne kyst ved Korselitze Østerskov.
    [Show full text]
  • NOTAT Grundvandskortlægning J.Nr. 2020
    NOTAT Grundvandskortlægning J.nr. 2020 - 887 Ref. KAFOS, TRINI, AMNIE Den 2. oktober 2020 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer 2020 Miljøstyrelsen sendte den 19. august 2020 udkast til bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer i høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 21. august 2020. Udkastet blev sendt i høring hos alle landets kommuner og regioner samt øvrige interessenter. Udpegningen sker med hjemmel i § 11 a, stk. 1, i vandforsyningsloven1. Bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer, herefter bekendtgørelsen, indeholder udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI), indsatsområder (IO) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Bekendtgørelsen afløser bekendtgørelse nr. 1153 af 18.11.2019 om udpegning af drikkevandsressourcer og indeholder områdeafgrænsninger, der er overleveret til kommunerne siden forrige bekendtgørelse. En forudsætning for, at BNBO udpeges i bekendtgørelsen, er, at vandforsyningen har en gældende indvindingstilladelse. Miljøstyrelsen har i forbindelse med høringen medsendt lister over sløjfede boringer og vandforsyningsanlæg uden gældende indvindingstilladelser. Såfremt de berørte kommuner ikke har rettet henvendelse til Miljøstyrelsen vedr. fejl på disse lister, er BNBO ikke udpeget for de pågældende boringer. Miljøstyrelsen har i alt modtaget
    [Show full text]
  • Fuglse Kirke Fuglse Herred
    Aa. Rl. 1941 Fig. 1. Fuglse. Ydre, set fra nordvest. FUGLSE KIRKE FUGLSE HERRED irken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius1, blev efter en ombygning 1595 ind- viet til den hellige Trefoldighed2 (sml. bygningsbeskrivelsen s. 717). KEfter reformationen hørte kirken under kronen og indgik således 1588—1631 i enke- dronning Sophies livgeding (sml. s. 717). 1689 blev den tilskødet den senere stiftamtmand Henning Ulrich von Lützow3 (sml. altertavle s. 720 og begravelse s. 728), der omtrent samtidig havde erhvervet Søholt4. Under denne gaard, blandt hvis senere ejere nævnes Christian Frederik von Lützow (sml. †orgel s. 727 og kisteplade s. 732) og Frederik Julian von Bertouch (sml. kisteplade nr. 8 s. 732 og kirkegårdsmonument nr. 1 s. 733), forblev kirken, indtil den o. 1835 blev solgt til kammerherreinde Raben Huitfeld Levetzau til Kærstrup5 (sml. kirkegårdsmonument nr. 2 s. 733), efter hvis død den o. 1850 overgik til baron Gottlob Rosenkrantz6, hvis slægt siden ejede den, indtil den overgik til selveje 1. januar 1916. Kirken har en meget fremtrædende beliggenhed på toppen af en lille, brat bakke, hvor der kun lige er plads til kirken, idet der er fald fra bygningen til alle sider undtagen mod vest, hvor faldet i alt væsentligt ligger uden for det høje kampestensdige. Den store kirkegård er udvidet, i hvert fald mod nord, 716 FUGLSE HERRED hvor den begrænses af en hæk. Øst- og vestsiden har ensidige stendiger, syd- siden langs vejen har hæk på dige. Fra to jernlåger ved sydhjørnerne fører smukke kastaniealléer op til kirken; mod øst findes en lignende låge. 1586 var kirkegårdens kampestensgærde »nedfaldet og erstattet med et tjørnegærde, der ej holdes ved magt«.
    [Show full text]
  • Searching for Longevity Hotspots in Denmark
    www.aging‐us.com AGING 2018, Vol. 10, No. 10 Research Paper Searching for longevity hotspots in Denmark Anne Vinkel Hansen1,2, Laust Hvas Mortensen1,2, Rudi Westendorp1,2,3 1 Statistics Denmark, Copenhagen, Denmark 2 Department of Public Health, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark 3 Center for Healthy Aging, University of Copenhagen, Copenhagen, Denmark Correspondence to: Anne Vinkel Hansen; email: [email protected] Keywords: centenarian rate, longevity, Denmark, cluster detection Abbreviations: CI: Confidence interval, HR: Hazard ratio Received: March 11, 2018 Accepted: September 25, 2018 Published: October 13, 2018 Copyright: Hansen et al. This is an open‐access article distributed under the terms of the Creative Commons Attribution License (CC BY 3.0), which permits unrestricted use, distribution, and reproduction in any medium, provided the original author and source are credited. ABSTRACT While existing research on regions with high prevalence of centenarians has focused on selected candidate geographical regions, we explore the existence of hotspots in the whole of Denmark. We performed a Kulldorff spatial scan, searching for regions of birth, and of residence at age 71, where an increased percentage of the cohort born 1906‐1915 became centenarians. We then compared mortality hazards for these regions to the rest of the country. We found a birth hotspot of 222 centenarians, 1.37 times more than expected, centered on a group of rural islands. Lower mortality hazards from age 71 onwards were confined to those born within the hotspot and persisted over a period of at least 30 years. At age 71, we found two residence‐based hotspots of 348 respectively 238 centenarians, 1.46 and 1.44 times the expected numbers.
    [Show full text]
  • Befolkningens Bevægelser STATISTISK Tabelvterk Vielser, Fedsler Og Dedsfald
    STATISTISKE MEDDELELSER 1972:7 Befolkningens bevage1ser 1970 Vital statistics 1970 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1972 ?./a . 3 ys_ DANMARKS STATISTIK o 1 BIBLIOTEKET ex- Tidligere publikationer om statistikken over befolkningens bevægelser STATISTISK TABELVtERK Vielser, fedsler og dedsfald 1801-33: I, 1 1890-94: IV A, 9 1834-39: I, 6 1895-1900: V A, 2 1840-44: I, 10 19. fi.rh.l: V A, 5 1845-49: II, 1 1901-05: V A, 6 1850-54: II, 17, 1. del 1906-10: V A, 8 1855-59: III, 2 1911-15: V A, 13 1860-64: III, 12 1916-20: V A, 15 1865-69: III, 25 1921-25: V A, 17 1870-74: IV A, 1 1926-30: V A, 19 1875-79: IV A, 2 1931-40: V A,22 1880-84: IV A, 5 1941-55: 1962:I 1885-89: IV A, 7 I Befolkningsforholdene i Danmark i det 19. Arhundrede. STATISTISKE MEDDELELSER Befolkningens bevægelser 1931-33: 4, 95, 4 1952: 4, 154, 2 1934: 4, 97, 6 1953: 4, 157, 4 1935: 4, 100, 4 1954: 4, 161, 4 1936: 4, 102, 5 1955: 4, 166, 3 1937: 4, 106, 5 1956: 4, 167, 2 1938: 4, 109, 3 1957: 4, 173, 2 1939: 4, 110, 5 1958: 1960:2 1940: 4, 111, 5 1959: 1961:1 1941: 4, 115, 5 1960: 1962:8 1942: 4, 119, 4 1961: 1963:5 1943: 4, 120, 5 1962: 1964:5 1944-45: 4, 125, 4 1963: 1965:5 1946: 4, 126, 6 1964: 1966:4 1947: 4, 133, 3 1965: 1967:7 1948: 4, 138, 3 1966: 1968:6 1949: 4, 143, 4 1967: 1969:1 1950: 4, 147, 2 1968: 1970:4 1951: 4, 150, 3 1969: 1971:3 STATISTISKE UNDERSOGELSER Spædbernsdedeligheden i Danmark 1931-60.
    [Show full text]
  • Lolland 740 Gammel Lande
    Lidem Sorterup Kirke j a rk ve s 10 p ve S 101A 234 4 j 8 10trandveje 432 438 j 85 Adamshøj Fjællebro Musholm 4 ve 234 483 485 Slimminge 24 491 23 agelse Slaglille j 9 2 Kildegårdsvej Gudum Sl 48 Ringsted ve 9 402 408 260R 260R 244 260R 4 7 ve Eg Bugt j Sorø 53 Store Kirke Øster Bringstru 6 46 n ve Stillingevej 234 485 Hastrup 255 494 Vedbynørre Motorvej E20 406 469 40 ø 255 j Kongsmark Stillinge 432 438 Stillinge Fjenneslev Kirke 234 jeve 494 487 234 469 Ringsted Station 411 103 101A Sigersted j 438 432 438 432 438 Sorø Busterminal 234 485 Fjenneslev j vej 234ve 240 402 Huse d Egøje dbynørre j 439 491 491 Ve j ej Ottestrup 234 421 422 487 487 469 v Kalundborg ve 404 405 406 j ve Bragesvej Slimm 255 k 234 ej 494 ve ør 420R 494 425 481 482 o Sigersted Havreb 440R Haslev ej gv ej br jer 408 411 415 Gørslev 244 ingeve v 1 Stilli gvej Næstve 44 gv 9 vej 253 483 484 485 487 419 469 406 0 ve Svansbjerg or Billesbor 432 438 orø 87 406 411 438 ng R j 491 S 4 466 469 540 j 255 ngsmar e 430 48 Sasser 494 rnmarks 46 v orødvej Skælsk Bildsø ej vej r 487 570 615 7 25 Ko 234 B ve To 6 dingb 439 4 680 401A 260R r R 484 5 j Kongsmark Vo Stev 440R Vollerslev 102A nsve R j Strand 234 Rydemarks 253 Strøby Egede Kelstrup 490 494 j Par Hylstrup 420 derve ve Tolstrup øn j Fjenneslevmagle 438 vej dbys nasve 483 255 Kø 491 437 rø Ve Sorø Station Herfølge St.
    [Show full text]
  • Landsbypulje 2019
    Landsbypulje 2019 Nr. Høringssvar Stabens Bemærkninger til indstilling: indstillingen fra Folkeoplysningsudvalget Foreningsnavn Projekt Ansøgt beløb 18/12-2019 1. Branderslev Multibane og færdiggjort 100.000,00 kr. Der gives ikke støtte til Ingen bemærkninger. idrætsforening dommerrum: Det er et ønske dette projekt, på at kunne holde nogle spillere i baggrund af at gang, imens en anden træning ansøgningen ikke er foregår. Dette for at få fuld udfoldet tilstrækkeligt. udbytte af en træning, med spillere som kan have individuelle behov. Derudover vil det kunne bruges i fritiden, for områdets beboer, familier, evt. med børn, samt benyttes til tilskuere med børn, til fx. en fodboldkamp - så vil der være rig mulighed for banen vil kunne blive benyttet her. derudover ville det kunne blive brugt til opvarmnings øvelser, sparke til væg, med sig selv og øve færdigheder. Ingen tegninger er vedlagt. 2. Errindlev Havn Opdatering af Errindlev Havn 42.715,00 kr. Der gives ikke støtte til Ingen bemærkninger. bådelaug (lys og kamera): Området dette projekt da det, bruges til fritidsaktiviteter og på baggrund af naturoplevelser men har været ansøgningen ikke plaget af tyveri. Derfor søges vurderes at leve op til til permanent belysning og kriterierne, da det kameraovervågning (privat primære formål ikke er område). ’Udvikling af Målgruppen er lokalområdets lokalsamfund’, beboere, men også øvrige ’Fællesskab’ borgere i kommunen samt ’samarbejde på tværs’ turister. Ønsker at bevare eller flere ’aktive havnen og dens historie borgere’. 1 Landsbypulje 2019 3. Hillested og omegns Bæredygtigt Mobilt 45.000,00 kr. P&V: Skure og skurvogne skal Projektet tildeles kr. Bevillingen bør kun gives, hvis beboerforening af foreningshus: Det ustadige opfylde en række krav bl.a.
    [Show full text]