Godser På Lolland-Falster Opslag Det Finder Man I Godsarkiverne

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Godser På Lolland-Falster Opslag Det Finder Man I Godsarkiverne 2 Overskrift Tekst spalte - Godser på Lolland-Falster Opslag Det finder man i godsarkiverne Godsarkiver kan indeholde sager, som alle med skaber for skov- og landbrugsproduktionen, og hvis interesse i et bestemt landområde kan have inter- godset har haft fx mergel- eller teglværksdrift, kan esse i. der også være specielle bøger, der fortæller, hvor- dan det er gået med denne del af virksomheden. Skifte, fæste og hoveri Skifte-, værgemåls-, overformynderiprotokoller og Kirke og “socialvæsen” andet vdr. skiftevæsen har godserne pligt til at afle- Hvis godset har haft patronatsret - dvs. ret til at vere, hvis det er bevaret. Heldigvis indeholder de ansætte præsten i sognets kirke, kan der også fleste godsarkiver meget andet end lige skiftearkiva- være sager om kirken og dens bygninger lier. I fæsteprotokollerne finder du navnene på m.m., som er havnet i godsarkivet. Regnskaber og dem, der fæstede gårde og huse under godset. Der protokoller vdr. skole- og fattigvæsen kan man også står også lidt om, hvordan den ejendom, der bliver finde, hvis godset har haft noget med dét at gøre. bortfæstet, ser ud. Måske er den “ved magt,” eller måske er den så forfalden og “brøstfældig”, at Ikke meget om kokkepigen! fæsteren slipper for at betale indfæstning? Godsregnskaber mv. kan også indeholde fx reg- Man kan også være heldig at finde hoveriforord- ninger fra håndværkere o.lign. Men generelt skal ninger, der fortæller, hvor meget bønderne skulle man ikke regne med at finde særligt meget om folk, arbejde for herremanden og i visse tilfælde kan der var ansat på godset. egentlige hoveriprotokoller være bevaret. Her kan Der vil fx ikke være fyldige oplysninger om hvor man se, hvem der arbejdede med hvad - og på kokkepiger og staldkarle er født, hvem deres foræl- hvilke dage. Der kan også findes synsforretninger, dre var. hvor alle fæstesteder er blevet gennemgået og vur- deret. Registraturerne Registraturer til godsarkiverne finder du under “G” i Godsets drift registraturbiblioteket. Her er kopier af de gamle regi- Selve godsets drift kan man som regel også finde stratursedler indbundet i brune bøger. For nogle oplysninger om. Der kan være kassebøger og regn- godsarkiver er der udgivet særlige registraturer. Sådan gør du: Slå op i hæftet på sognet, du er interesseret i. Find ud af hvilke godser der har haft jord her. Er der flere, må du for en sikkerheds skyld kigge i regi- straturerne for dem alle, Find registraturene for god- sarkiver. De står under “G” i registraturbiblioteket i vejled- ningen. Her bør også særskilte registraturer for enkelte godser stå. < sådan kan en bestillingsseddel se ud 3 Godser på Lolland Arninge Lungholm Juellinge Arninge præstekalds mensalgods Søholt Vintersborg Rudbjerggård Sønderkarle Hunseby Øllingsøgård Domænegodsets amtsstue Åsmarke (Knuthenborg) Bådesgårds amtstue Engestofte Gloslunde Hardenberg-Reventlov (østre bistrik) Avnede Halsted amts præstekalds mensalgods Nielstrup Juellinge Gammelgård Knuthenborg Søllestedgård Rudbjerggård Øllingsøgård Vintersborg Kappel Bådesgård amtsstue Øllinsøgård Rudbjerggård Bådesgård amtstue Bådesgård amtstue Birket Halsted amts præstekalds mensalgods Godsted Kettinge Christianssæde (vestre distrikt) Søholt Kettinge kirkegods (mensal) Juellinge Christiansholm (Ålholm) Vintersborg Græshave Krenkerup Øllingsøgård Gammelgård Ålholm Øllingsøgård Branderslev Krønge Hardenberg-Reventlov (vestre distrikt) Gurreby Krenkerup Lundegård Gammelgård Søholt Vintersborg Rudbjerggård Knuthenborg Øllingsøgård Bregninge Købelev Bremersvold Halsted Rudbjerggård Christiansholm (Ålholm) Halsted amts præstekalds mensalgods Vintersborg Krenkerup Christianssæde (vestre distrikt) Bådesgård amtstue Hardenberg-Reventlov (vestre distrikt) Bursø Juellinge Landet Engestofte Vintersborg Christianssæde (østre distrikt) Søholt Gammelgård Herredskirke Øllingsøgård Dannemarre Hardenberg-Reventlov (vestre distrikt) Rudbjerggård Lundegård Løjtofte Øllingsøgård Vintersborg Hardenberg-Reventlov (vestre distrikt) Bådesgård amtstue Øllingsøgård Juellinge Bådesgård amtstue Lundegård Døllefjelde Vintersborg Bramslykke (Christiansholm, Ålholm) Herritslev Bådesgård amtstue Krenkerup Bremersvold Christiansholm (Ålholm) Majbølle Engestofte Berritsgård Engestofte Hillested Fuglsang Maribo Hillested Kirkegods (mensal) Guldborglund Errindlev Åsmarke (Knuthenborg) Højbygård Bremersvold Engestofte Krenkerup Højbygård Knuthenborg Lungholm Maribo landsogn Sønderkarle Holeby Engestofte Højbygård Knuthenborg Fjelde Lungholm Engestofte Sædingegård Musse Hardenberg-Reventlov (østre distrikt) Søholt Christiansholm (Ålholm) Krenkerup Sønderkarle Søholt Nielstrup Domænegodsets amtstue Domænegodsets amtstue Knuthenborg Fuglse Nakskov landsogn Højbygård Horslunde Hardenberg-Reventlov (vestre distrikt) Kærstrup Christianssæde (vestre distrikt) Lundegård 4 Vintersborg Våbensted Nebbelunde Stokkemarke Hardenberg-Reventlov (østre distrikt) Åsmarke-Hovlykke Christianssæde (vestre distrikt) Krenkerup Christianssæde (østre distrikt) Juellinge Nielstrup gammelgård Lundegård Højbygård Søllestedgård Vejleby Lungholm Vintersborg Christianssæde (østre distrikt) Sædingegård Øllingsøgård Gammelgård Sønderkarle Bådegård amtstue Domænegodsets amtstue Knuthenborg Vestenskov Knuthenborg Gammelgård Sædinge Rudbjerggård Nordlunde Højbygård Øllingsøgård Hardenberg-Reventlov (vestre distrikt) Sædingegprd Bådesgård amtstue Vintersborg Sønderkarle Domænegodsets amtstue Vesterborg Nysted landsogn Christianssæde (vestre distrikt) Christiansholm (Ålholm) Søllested Gammelgård Vignsnæs Guldborgland Radsted Søllestedgård Højbygård Radsted præstekalds mensalgods Øllingesøgård Berritsgård Vindeby Guldborgland Tågerup Halsted amts præstekalds mensalgods Hardenberg-reventlov (østre distrikt) Højbygård Lundegård Krenkerup Lungholm Vintersborg Nielstrup Sønderkarle Øllingsøgård Bådegård amtstue Ringsebølle Tårs Højbygård Berritsgård Østofte Lungholm Guldborgland Åsmarke (Knuthenborg) Sønderkarle Orebygård Vintersborg Nielstrup Øllingsøggård Ryde Domænegodsets amtstue Bådesgård amtstue Christianssæde (østre distrikt) Gammelgård Tillitze Vintersborg Gammelgård Bådegård amtstue Rudbjerggård Øllingesøgård Rødby landsogn Bådegårds amtstue Christianssæde (østre distrikt) Højbygård Tirsted Lungholm Rubbelykke præstekalds mensalgods Sønderkarle Christianssæde (østre distrikt) Domænegodsets amtstue Dansted Kærstrup Sakskøbing landsogn Domænegodsets amtstue Berritsgård Bramslykke (Christiansholm, Ålholm) Toreby Guldborgland Christiansholm (Ålholm) Hardenberg-Reventlov (østre distrikt) Fuglsang Krenkerup Hardenberg-Reventlov (østre distrikt) Orebygård Krenkerup Nielstrup Sandby Ålholm Lundegård Vintersborg Torslunde Højbygård Skørringe Lungholm Christianssæde (østre distrikt) Sønderkarle Dansted Lungholm Vester Ulslev Bremersvold Skovlænge Kærstrup Søllestedgård Vintersborg Øster Ulslev Øllingsøgård Kærstrup Utterslev Slemminge Christianssæde (vestre distrikt) Bramslykke (Christiansholm, Ålholm) Juellinge Engestofte Lundegård Hardenberg-Reventlov (østre distrikt) Vintersborg Krenkerup Bådesgård amtstue Nielstrup Knuthenborg 5 Godser på Falster Brarup Kippinge Nykøbing gejstlige mensalgods Egense Nykøbing gejstlige mensalgods Kommunitetet Vennerslund Ourupgård Egense Eskildstrup Kommunitetet Sønder Kirkeby Nørre Ladegård (Vestensborg) Korselitze Nørre Alslev Ourupgård Falkerslev Grimmelstrup Skørringe Ourupgård Tingsted Nykøbing gejstlige mensalgods Gedesby Nørre Kirkeby Kirstineborg Gedsergård Kommunitetet Nørre Ladegård (Vestensborg) Skørringe Vennerslund Guldborg færgegård Vennerslund Nørre Vedby Torkildstrup Grimmelstrup Skørringe Gunslev Kommunitetet Stangerup Stubbekøbing byfogeds mensalgods Kommunitetet Nørre Ørslev Vålse Skørringe Nørre Ladegård (Vestensborg) Egense Stangerup Lillebrænde Væggerløse Horbelev Skørringe Gedsergård Korselitze Maglebrænde Ønslev Horreby Stubbekøbing sognekalds mensalgods Kirstineberg Åstrup sognekalds mensalgods Mensalgods i Fjenstrup by Nørre Ladegård (Vestensborg) Korselitze Kommunitetet Vennerslund Korselitze Idestrup Stangerup Åstrup Nykøbing gejstlige mensalgods Stubbekøbing byfogeds mensalgods Kommunitetet Skelby Åstrup sognekalds mensalgods Ourupgård Gedsergård Korselitze Stangerup Karleby Stadager Karleby sognekalds mensalgods Vennerslund Korselitze Systofte I Publikumsmagasinet, reol F findes navneregistre til godsernes skifte- og fæsteprotokoller. Her kan man finde ud af, om der er skrifte eller fæste for en bestemt person, og hvor i den originale protokol, oplysningerne findes. Skifte- og fæste protokoller fra godserne findes på rulle- film i mikrosalen. Skifteprotokoller står i gruppe 3 og fæsteprotokoller i gruppe 6. Begge dele findes i små brune æsker. 6 Sogne i Landsarkivets område 7 Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster & Bornholm Jagtvej 10 2200 København N Telefon: 35 24 82 00 Telefax: 35 24 82 01 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.sa.dk/lak cshj/KR/2005.
Recommended publications
  • Gudstjenester I Lolland-Falsters Stift Mandag Den 24. December 2018 - Juleaften
    Gudstjenester i Lolland-Falsters Stift Mandag den 24. december 2018 - Juleaften Arninge Sogn Gudstjeneste 13:00 Arninge Kirke Janne Christine Funch Svensson Askø Sogn Gudstjeneste 14:00 Askø Kirke Jeanette Strømsted Braun Avnede Sogn Gudstjeneste 14:30 Avnede Kirke Ole Opstrup Bandholm Sogn Gudstjeneste 16:00 Bandholm Kirke Jeanette Strømsted Braun Birket Sogn Gudstjeneste 14:30 Birket kirke Pia Lene Pape Brarup Sogn Gudstjeneste 11:00 Brarup Kirke Dorte Hedegaard Bregninge Sogn Gudstjeneste 14:30 Bregninge Kirke Jim Christiansen Bursø Sogn Gudstjeneste 14:15 Bursø Kirke Anders Christensen Blichfeldt Døllefjelde Sogn Gudstjeneste 14:00 Døllefjelde Kirke Stine Rugaard Sylvest Errindlev Sogn Gudstjeneste 13:00 Errindlev Kirke Anne-Lene Nielsen Frederickson Eskilstrup Sogn Gudstjeneste 14:00 Eskilstrup Kirke Torben Elmbæk Jørgensen Eskilstrup Sogn Gudstjeneste 15:00 Eskilstrup Kirke Torben Elmbæk Jørgensen Falkerslev Sogn Julegudstjeneste 15:30 Falkerslev Kirke Mette Marie Trankjær Fejø Sogn Gudstjeneste 13:30 Fejø Kirke Bjarne Abildtrup Madsen Fuglse Sogn Gudstjeneste 16:00 Fuglse Kirke Anne-Lene Nielsen Frederickson Gedesby Sogn Gudstjeneste 15:15 Gedesby Kirke Søren Winther Nielsen Gedser Sogn Gudstjeneste 16:30 Gedser Kirke Søren Winther Nielsen Gundslev Sogn Julegudstjeneste 14:30 Gundslev Kirke Nina Morthorst Halsted Sogn Gudstjeneste 16:00 Halsted Kirke Ole Opstrup Hillested Sogn Gudstjeneste 16:00 Hillested Kirke Peter Moesgaard Holeby Sogn Gudstjeneste 13:00 Holeby Kirke Anders Christensen Blichfeldt Holeby Sogn Gudstjeneste 15:30
    [Show full text]
  • NYSTED KRØNIKEN 2006, Som I År Er Udgivet Af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, Beskrevet Og Redigeret Af John Voigt
    NNYSTED KKRØNIKEN 22000066 Foto: John Voigt Fortalt af: John Voigt Udgivet i samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv i Nysted Vejledende udsalgspris: kr. 90,- 1 F O R O R D: Velkommen til NYSTED KRØNIKEN 2006, som i år er udgivet af LOKALHISTORISK ARKIV I NYSTED, beskrevet og redigeret af John Voigt. Ved læsningen af NYSTED KRØNIKEN 2006 vil du igen få og opleve et aktuelt tidsbillede af livets gang i Nysted. Optegnelser, som fortæller om store og små tildragelser i vort lille samfund – alt som på en eller anden måde danner grundlag for vort virke i fremtiden. Husk – at det er i fortidens folder, at fremtiden ligger gemt. Og hvad har der så været af vigtige tildragelser i årets løb? Ja, lægesituationen i Nysted og de efterfølgende reaktioner må have første prioriteten. Herefter følger nok menighedsrådsbyggeriet og kommunesammenlægningen. Igen ved dette års udgivelse skal Lokalhistorisk Arkiv og forfatteren takke de mange medborgere i Nysted og omegn, som ved deres bidrag i form af supplerende oplysninger og billeder har medvirket ved udformningen af NYSTED KRØNIKEN 2006. Med håb og forventning til mange timers læsning – og snak i familierne - ønskes god fornøjelse med læsningen. 2 NYSTED KRØNIKEN Årgang 2006. Forfattet af: John Voigt 1. januar 2006. Nysted Kommune vil fra 1. januar 2007 være en del af Guldborgsund kommune og dermed ophøre som en selvstændig kommune. I århundrede har Nysted kommune – Danmarks sydligste Købstad - haft sin plads på landkortet og i historien. Omstruktureringer har præget tiden og kommunen har gennem årene været gennem mange og lange træk i sammenlægningsproblematikken – først i 1970-erne og nu senest her i 2005/06 – samt i den modernisering, der har været nødvendig for at kommunen fortsat kunne yde den bedste service til kommunens borgere.
    [Show full text]
  • Landmandsmodet I Nykming D
    Landmandsmodet i NykMing d. 23de—27de Juli 1872. ^ Nykjobing fluide Beviset fores, — Beviset for at et Landmands­ mode med Held kan afholdes i en af vore mindre Byer, saa man ikke som hidtil ved Valget af Byerne udelukkende skal behove at se hen til, om den eller den By har gode Lokaliteter, men ogsaa kan tage tilborligt Hensyn til, om den eller den Egn trom ger mere eller m indre stoerkt til at faa et M o d e , med alt det befrugtende og vcrkkende, som dette forer med sig, afholdt i sin Midte. Omtrent saaledes udtalte Etatsraad Tesdorpf sig ved Delegeretmodet i Kjobenhavn ifjor, og nu er Beviset fort, det 12te danske Landmandsmode er sluttet, og det horer aabenbart til et af de mest vellykkede, vi have havt; righoldige og smukke Samlinger af Dyr og Redskaber, locrerige Foredrag af vore landokonomifle Autoriteter og Videnflabsmocnd om flere af Dagens vigtigste Sporgsmaal, smukke og interessante Ud­ flugter til Egne, hvor en Mcrngde af Deltagerne aldrig for havde voeret, — alt dette har i fuldeste M aal lagt Beflag paa de 5 D ag e, hvori M o d et varede, og har givet et saa rig t og fornojeligt Udbytte med derfra, at de pulserende Eftervirkninger sikkert ville kjendes i de fleste Landmandslag selv i Landets fjcernere Egne, om det end naturligvis fortrinsvis er den Pro­ vins, hvori Modet er holdt, at Minderne om hvad man saa og horte i Nykjobing lccngst og fyldigst ville bevares. Og dog Tidsskrift for Landslonomi. L. N. VI. 5 — k. 2 1 vilde Samlingerne utvivlsomt have vceret endnu righoldigere, Besoget endnu talrigere, naar den falsterske Jernbane, saaledes som man oprindelig havde ventet, havde vceret aabnet for M o­ det, naar der ikke samtidig havde vceret Jndustriudstilling i Kjobenhavn, som gjorde det vanskeligt for flere Fabrikanter at mode begge Steder, og som tillige drog en Del af de Rejsende til sig, som ellers vare tagne til Nykjobing, og endelig naar Modet havde vceret afholdt noget tidligere, hvilket lokale For­ hold imidlertid gjorde umuligt, eller Hosten var kommet noget sildigere, thi allerede i Modedagene begyndte den i mange Egne.
    [Show full text]
  • Life After Shrinkage
    LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al.
    [Show full text]
  • Og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.Del Endeligt Svar På Spørgsmål 776 Offentligt
    Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 776 Offentligt Liste over ansøgere om landbrugsstøtte, der i kalenderåret 2016 fik udbetalt 1 million kr. eller mere. CVR nr Navn Postnr By Beløb 18387999 2 K Kristensen I/S 6971 Spjald 1.204.370,57 30859340 4g I/S v/H. P. & G. Garth-Gruner 4100 Ringsted 1.840.847,70 56986111 A/S Saltbækvig 2970 Hørsholm 1.495.301,75 34455589 AB-AGRO ApS 9370 Hals 1.688.949,45 21802247 Abildskovgård ApS 5672 Broby 1.795.485,74 30554175 Abildtrup Agro ApS 7560 Hjerm 1.195.261,45 28970838 Adamshøj Gods A/S 4100 Ringsted 1.340.454,91 65110768 Adolf Friedrich Bossen 6270 Tønder 1.406.503,11 74823513 Advokat Henrik Skaarup 9700 Brønderslev 2.404.609,69 29657823 Agrifos I/S 4912 Harpelunde 3.726.461,23 36073209 Agro Seeds ApS 7870 Roslev 1.605.902,94 65328313 Aksel Lund 6280 Højer 1.399.805,49 26118182 Akset A/S 7323 Give 1.018.414,87 44210851 Aktivitetscenter Vestervig-Agger 7770 Vestervig 1.194.484,00 26779642 Albæk I/S 6900 Skjern 1.237.617,84 19470989 Alex Ostersen 6900 Skjern 1.622.978,43 21044237 Alfred Ebbesen 6780 Skærbæk 1.087.666,28 21767247 Alfred Kloster 7490 Aulum 1.101.410,01 58565717 Allan Jensen 4791 Borre 1.215.043,67 35590439 Allan Møller Koch 6500 Vojens 2.098.744,28 36556498 Almende ApS 6270 Tønder 2.475.146,19 17804502 Anders Christensen 4640 Faxe 1.200.120,61 25675274 Anders Christiansen 7570 Vemb 1.106.339,88 13971692 Anders D.
    [Show full text]
  • Udviklings- Og Investeringsstrategi Nakskov 2030 Turisme Som Drivkraft for Udvikling Og Vækst
    UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSSTRATEGI NAKSKOV 2030 TURISME SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLING OG VÆKST April 2019 Forord 3 HAVNEN 45 Sammenfatning 4 Marina 46 Introduktion 5 Rekreativt byrum på Honnørkaj 48 Belysning af industrikulturen - et landmark i byen 50 NAKSKOV I TAL 8 Indretning af havnebygningen til midlertidige aktiviteter 52 Nakskov i tal 9 Havnebad/perspektivprojekt 54 Toldboden/perspektivprojekt 55 STRATEGI 15 Vision 17 HESTEHOVED OG FJORDEN 56 Målsætning 2030 18 Rekreative faciliteter på Hestehoved 57 Udviklingsprincipper 21 Rekreative faciliteter i fjorden 59 Værditilbud 22 Outdoor resort 62 Marked og målgrupper 23 Forbindelse mellem by, havn og Hestehoved 63 Hvor skal det ske? 24 Det skal der til 32 EVENTS OG MARKEDSFØRING 65 Events & markedsføring 66 BYMIDTEN 35 Byens hotel 36 Byhuse til ferielejligheder 38 IMPLEMENTERING 67 En levende bymidte 40 Organisering 68 Byfond 42 Økonomi og implementeringsplan 69 Dronningens pakhus/perspektivprojekt 44 FORORD ”VI KAN KUN VENDE VORES EGEN UDVIKLING VED SELV AT TURDE GØRE NOGET. ” Nakskov er Lollands største by og har en afgørende betydning for Inden for de kommende år ændrer geografien sig markant, når modet til at gå foran i den nye udvikling. For Nakskov og Lolland udviklingen af hele Lolland. En by med en lang og stolt historie som Femernforbindelsen åbner og skaber en helt ny tilgængelighed for Kommune kan ikke gøre det alene. Der er behov for at tiltrække købstad, en driftig industri- og søfartsby og en vigtig handels- og de mange tyske borgere i Nordtyskland og omkring Hamborg. Den investeringer udefra og samarbejde med andre. Derfor skal vi vise, serviceby for et stort opland. udvikling skal Nakskov være klar til.
    [Show full text]
  • Hydrogeologisk Kortlægning Trin 1 Våbensted Og Sakskøbing Indsatsområder Hovedrapport
    Miljøcenter Nykøbing F Hydrogeologisk kortlægning trin 1 Våbensted og Sakskøbing indsatsområder Hovedrapport Februar 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Miljøcenter Nykøbing F Hydrogeologisk kortlægning trin 1 Våbensted og Sakskøbing indsatsområder Hovedrapport Februar 2008 Dokument nr. 67306-2 Revision nr. 2 Udgivelsesdato 29. februar 2008 Udarbejdet Henrik Olsen, Lennart Straarup, Niels Peter Arildskov, Bente Villumsen Kontrolleret Jan Stæhr Godkendt Bente Villumsen Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 1 Indholdsfortegnelse Resumé 5 1 Indledning 11 2 Beskrivelse af projektområdet 12 2.1 Indsatsområderne 12 2.2 Datagrundlag og datadækning 13 2.3 Geologi 18 2.4 Hydrologi og hydrogeologi 27 2.5 Grundvandskemi 37 2.6 Samtolkning 71 2.7 Grundvandets sårbarhed i primært magasin 75 3 Kildepladser og vandværker 81 3.1 Våbensted Vandværk 81 3.2 Fjelde og Omegns Vandværk 82 3.3 Sakskøbing Vandværk 82 3.4 Rørbæk Vandværk 82 3.5 Tårs Vandværk 83 3.6 Radsted Vandværk 83 3.7 Guldborgland Vandværk 84 3.8 Majbølle Vandværk 84 3.9 Grænge Vandværk 85 3.10 Toreby Vandværk 85 3.11 Ø. Toreby-Sundby Vandværk 85 4 Konklusioner 87 4.1 Datagrundlag 87 4.2 Geologi 87 4.3 Hydrogeologi og hydrologi 88 4.4 Grundvandskemi 89 4.5 Samtolkning 89 P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 2 4.6 Sårbarhed 90 4.7 Vandforsyning 91 5 Anbefalinger til trin 2 93 5.1 Kortlægning
    [Show full text]
  • And New to Denmark? Lolland Municipality Has a Lot to Offer Foto: Jens Larsen - Nakskov Fotogruppe Welcome to Lolland
    International – and new to Denmark? Lolland Municipality has a lot to offer Foto: Jens Larsen - Nakskov Fotogruppe Welcome to Lolland Are you an international working on, or going to work on, the Femern-connection? Are you in doubt what Lolland can offer you and your family? We are here to help you. Whether it is information or guidance regarding the many opportunities that exist in the area, our team of local experts can assist in terms of job opportunities, housing options, language schools, leisure activities, getting in touch with relevant public entities, building a network and more. We know that it is difficult moving to a new area and even a new country. We will work with you to help remove any language and cultural barriers so that you get the information you and your family need and get answers to questions about education, healthcare, employment and the like. In this publication you will find basic practical information. Please take a look at the different websites this folder provides you with and feel free to contact our interna- tional consultant for more detailed inquiries: Julia Böhmer Tel. +45 51 79 12 93 [email protected] 2 – International and new to Denmark Lolland International School Måske et stort kort? Eller to små? F.eks. et der viser, hvor Lolland ligger i det store perspektiv og et, der viser de små byer på Lolland, den internationale skole eller lignende. International and new to Denmark – 3 Everything you need Lolland is an attractive area to settle into, whether you are moving here alone or together with your family.
    [Show full text]
  • Layout Del 1.Indd
    Ida Bjallerbæk Pedersen Back to the village - perspectives for the future The countryside of Denmark has been depopulating during the past century and our villages are disappearing. The population drainage from the smaller settlements, has affected the local market of housing and detail and welfare institutions such as schools and health care facilities are being dismantled and centralised in bigger cities. Errindlev, on the southern coast of Lolland, is a classical example of the struggling Danish village. This settlement used to be a thriving community with a strong cooperative tradition, but is today fighting for survival. As our society has developed, the village has lost it’s relation to it’s original source, the agricultural landscape. The village which gave birth to the cooperative movement is no longer an important driver in our contemporary society. Rural municipalities are today finding new foothold, such as planning for tourism as their future livelihood. In connection to new strategies for tourism the countryside is in need of new organisation and a rediscovery of local identity This thesis is a study of future perspectives for the village. What could be survival strategies for areas with population decline? How can urban and rural as two opposites come to support, instead of being competitors against one another. Could the recreational, scenic rural be developed as an attraction compared to the intense, urban life. How can such areas find relevance again? People 5 mil. 60 min Copenhagen City Countryside 3 mil Bremersvold Future station manor house 1 mil Lungholm Manor house manor house c. landscape 0 Errindlev 1800 1840 1855 1880 1901 1930 1950 1960 1970 1990 2000 Smålandshavet Population distribution from rural to urban during the past 200 years Errindlev Studehave b.
    [Show full text]
  • Sakskøbing Kirke
    Sakskøbing Kirke Kirkestræde 2, 4990 Sakskøbing SAKSKØBING KIRKE Sakskøbing Kirke er en statelig købstadskirke fra middelalderen. Byen fik købstadsrettigheder af kong Valdemar Sejr i 1231. Der har sikkert været en lille kirke før den tid, men med byens nye status har man bygget en ny kirke, der kunne være en købstad værdig. Kirken er en munkestenskirke, bygget i forskellige perioder. Kor og skib er fra 1200-tallet, og tårnet er fra 1400-tallet. Det nuværende spir er fra 1852. Der har været to våbenhuse – for mænd på sydsiden og for kvinder på nordsiden. De er begge revet ned, men de tilmurede døre ses tydeligt i murværket. Den nuværende indgang i tårnet er fra 1836. Gesimsfriserne er i øvrigt typisk for teglstensarkitekturen på Lolland- Falster. KIRKENS INDRE Tidligere var kirkens indre præget af to mørke rækker stolestader og døbefonten var placeret øverst i venstre side af skibet (jfr. billede fra 1910). Kirkerummet præges nu af den store renovering i 2004, hvor de gamle kirkebænke blev erstattet af nye lyse stolestader i egetræ. Der blev lagt nyt gulv, og midt i kirken blev der gjort plads til døbefont, kirkekor og et digitalt orgel. Væggene og hvælvingerne er hvide. Der har tidligere været kalkmalerier i kirken. Nogle blev fremdraget i 1850erne, men de blev desværre hugget ned i forbindelse med den store restaurering i 1864. Der hersker en del usikkerhed vedr. dateringen af hvælvingerne. Der har i middelalderen været bræddeloft, og de nuværende hvælv har erstattet nogle ældre, sikkert i forbindelse med restaureringen i 1864. Under koret er der et tøndehvælvet gravkammer, som formentlig har tilhørt Berritzgaards ejere.
    [Show full text]
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • Autobiografiske Optegnelser Af Etatsraad Lauritz Foss. I Uddrag Meddelte Af Vilh
    177 Autobiografiske Optegnelser af Etatsraad Lauritz Foss. I Uddrag meddelte af Vilh. Foss. (Slutning.) Den første Virkning af min juridiske Kandidatur var den, at jeg erholdt en Plads i „Danske Cancelli'1 som Volontair. Min Forbindelse med den Kirsteinske Familie, saa vel som ogsaa med den Biskoppelige Munterske, i hvilken jeg havde givet en Datter nogen Undervisning, gjorde, at jeg blev anmodet om at lære en liflandsk Baron Rennenkampff, som var forlovet med en af Konferentsraad Bruns1) Døttre, noget Dansk, da han agtede at foretage en Reise til Lolland, Langeland, Taasinge og Fyen. Denne Herre, der havde gjort Tjeneste som Major i russisk Tje¬ neste og havde bereist Tyskland, Schweitz, Italien og tildels Frank¬ rig, var en særdeles dannet Mand og af en elskelig Karakter. Enhver af vore Læsetimer blev sædvanlig til to, og det er et Spørgsmaal, hvem af os der lærte mest, han eller jeg. Da nogen Tid, maaske en tre Uger, var gaaet hen hermed, foreslog han mig at gjøre Reisen med sig. Jeg fandt kun Anledning til at sige »top" og fik til den Ende Permission af min Kontorchef i Kancelliet. Faa Dage derefter sad vi i Reisevognen, og jeg anede kun lidt, hvad det skulde føre til; alier mindst, at det lagde Grunden til alle mine tilkommende, forskjellige Livsstillinger. Vi standsede først paa Krenkerup paa Lolland nær ved Sax- kjøbing, hos daværende Kammerherre Hardenberg-Reventlow2), ** Den bekendte kjøbenhavnske Handelsmand Constantin Brun, død 1836, gift med Forfatterinden Frederike Munter, død 1835, hvis næstyngste Barn Augusta Antonie Ernestine Brun, født 1790, døvstum, død 1845, blev gift med russisk Kollegialraad, Baron, Godseier Gustav v.
    [Show full text]