Hydrogeologisk Kortlægning Trin 1 Våbensted Og Sakskøbing Indsatsområder Hovedrapport

Miljøcenter Nykøbing F Hydrogeologisk kortlægning trin 1 Våbensted og Sakskøbing indsatsområder Hovedrapport

Februar 2008

COWI A/S

Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk

Miljøcenter Nykøbing F Hydrogeologisk kortlægning trin 1 Våbensted og Sakskøbing indsatsområder Hovedrapport

Februar 2008

Dokument nr. 67306-2 Revision nr. 2 Udgivelsesdato 29. februar 2008

Udarbejdet Henrik Olsen, Lennart Straarup, Niels Peter Arildskov, Bente Villumsen Kontrolleret Jan Stæhr Godkendt Bente Villumsen Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 1

Indholdsfortegnelse

Resumé 5

1 Indledning 11

2 Beskrivelse af projektområdet 12 2.1 Indsatsområderne 12 2.2 Datagrundlag og datadækning 13 2.3 Geologi 18 2.4 Hydrologi og hydrogeologi 27 2.5 Grundvandskemi 37 2.6 Samtolkning 71 2.7 Grundvandets sårbarhed i primært magasin 75

3 Kildepladser og vandværker 81 3.1 Våbensted Vandværk 81 3.2 Fjelde og Omegns Vandværk 82 3.3 Sakskøbing Vandværk 82 3.4 Rørbæk Vandværk 82 3.5 Tårs Vandværk 83 3.6 Radsted Vandværk 83 3.7 Guldborgland Vandværk 84 3.8 Majbølle Vandværk 84 3.9 Grænge Vandværk 85 3.10 Toreby Vandværk 85 3.11 Ø. Toreby-Sundby Vandværk 85

4 Konklusioner 87 4.1 Datagrundlag 87 4.2 Geologi 87 4.3 Hydrogeologi og hydrologi 88 4.4 Grundvandskemi 89 4.5 Samtolkning 89

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 2

4.6 Sårbarhed 90 4.7 Vandforsyning 91

5 Anbefalinger til trin 2 93 5.1 Kortlægning af forureningstrusler 93 5.2 Supplerende dataindsamling 94 5.3 Boringslokalisering 95 5.4 Supplerende geofysik 95 5.5 Nye boringer 96 5.6 Borehulslogging 96 5.7 Bestemmelse af T-værdier 96 5.8 Pejlinger 97 5.9 Vandkemiske analyser 97 5.10 Ny geologisk model 97 5.11 Hydrologisk model 98

6 Referencer 99

Appendiks

Appendiks 1: Beskrivelse af kriterier anvendt i redoxkarakteriseringen

Bilagsfortegnelse

Bilag 2.2 Datagrundlag Bilag 2.2.1 Datadækning boringer Bilag 2.2.2 Datadækning pejlede boringer Bilag 2.2.3 Datadækning aktive indvindinger Bilag 2.2.4 Datadækning grundvandskemi Bilag 2.2.5 Rapporter fra GeoInfo Bilag 2.3 Geologi Bilag 2.3.1 Top af prækvartæroverfladen Bilag 2.3.2 Top af S2 Bilag 2.3.3 Bund af S2 Bilag 2.3.4 Tykkelse af S2 Bilag 2.3.5 Top af S3 Bilag 2.3.6 Bund af S3 Bilag 2.3.7 Tykkelse af S3 Bilag 2.3.8 Top af S4 Bilag 2.3.9 Bund af S4 Bilag 2.3.10 Tykkelse af S4 Bilag 2.3.11 Tykkelse af ler mellem prækvartæret og S2

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 3

Bilag 2.3.12 Samlet tykkelse af kvartær Bilag 2.3.13 Samlet tykkelse af kvartært sand Bilag 2.3.14 Samlet tykkelse af kvartært ler Bilag 2.3.15 Tykkelse af reduceret ler over primært magasin Bilag 2.3.16a Geologisk profil 1-3 Bilag 2.3.16b Geologisk profil 4-7 Bilag 2.3.17 Topografi Bilag 2.3.18 Landskabsformer (geomorfologi) Bilag 2.3.19 Kvantificering af usikkerhed på den geologiske model Bilag 2.3.20 Dybde til redoxgrænsen Bilag 2.4 Hydrogeologi Bilag 2.4.1 Grundvandspotentiale og grundvandsskel i det primære magasin med datagrundlag (pejlede boringer) Bilag 2.4.2 Magasinforhold i primært magasin med datagrundlag (pejlede boringer) Bilag 2.4.3 Beregnet grundvandsdannelse til / udstrømning fra det primære magasin Bilag 2.4.4 Modelberegnede grundvandsdannende oplande Bilag 2.4.5 Modelberegnede indvindingsoplande Bilag 2.5 Hydrologi Bilag 2.5.1 Målsatte vandløb Bilag 2.6 Grundvandskemi Bilag 2.6.1 Redoxforhold Bilag 2.6.2 Vandtype Bilag 2.6.3 Klorid Bilag 2.6.4 Grundvandsalder Bilag 2.6.5 Fluorid Bilag 2.6.6 Nitrat Bilag 2.6.7 Jern Bilag 2.6.8 Sulfat Bilag 2.6.9 Nikkel Bilag 2.6.10 Arsen Bilag 2.6.11 Ammonium Bilag 2.6.12 Svovlbrinte Bilag 2.6.13 Methan Bilag 2.6.14 Pesticider og nedbrydningsprodukter Bilag 2.6.15 Olie-/benzinstoffer Bilag 2.6.16 Klorerede alifater Bilag 2.7 Vandindvinding Bilag 2.7.1 Indvindingsmængder 2006 Bilag 2.8 Samtolkning og sårbarhed Bilag 2.8.1 Nitratsårbarhed for primært magasin Bilag 2.8.2 Nitratsårbarhed – grundvandskemiske parametre

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 4

Bilag 3 Vandværker Bilag 3.1 Våbensted Vandværk Bilag 3.2 Fjelde og Omegns Vandværk Bilag 3.3 Sakskøbing Vandværk Bilag 3.4 Rørbæk Vandværk Bilag 3.5 Tårs Vandværk Bilag 3.6 Radsted Vandværk Bilag 3.7 Guldborgland Vandværk Bilag 3.8 Majbølle Vandværk Bilag 3.9 Grænge Vandværk Bilag 3.10 Toreby Vandværk Bilag 3.11 Ø. Toreby-Sundby Vandværk

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 5

Resumé På Nordøstlolland er der udpeget to indsatsområder, som kaldes Våbensted og Sakskøbing. Formålet med udpegningen er, at der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for at sikre grundvandskvaliteten og den fremtidige vandforsyning. Den hydrogeologiske kortlægning forestås af Miljøcenter Ny- købing F, mens det er Guldborgsund Kommune, der seneres skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for områderne.

Denne rapport beskriver resultaterne af den såkaldte trin 1-kortlægning, som består i en indsamling og sammenstilling af eksisterende data. Figur 0.1 viser indsatsområderne, som er angivet med blå skravering. Der indsamles desuden data i en bufferzone på 2 km, som er vist med en stiplet linie.

Figur 0.1 Indsatsområderne Våbensted og Sakskøbing Trin 1-kortlægningen bygger på eksisterende data, som er indhentet fra

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 6

Miljøcenter Nykøbing F, GEUS, Guldborgsund Kommune og områdets 11 vandværker. Der er blandt andet indhentet oplysninger om boringer, grundvandskemi, pejlinger, indvundne vandmængder og vandføringsdata samt de tidligere opstillede modeller for geologi og hydrologi.

Figur 0.2 viser placeringen af indvindingsboringerne til de 11 vandværker i om- råderne og de indvindingsoplande, som tidligere er beregnet i den hydrologiske model /13/. De fleste vandværker indvinder vand i udkanten af indsatsområder- ne eller ligefrem uden for områderne, men hovedparten af det grundvand, de indvinder, er dannet inden for indsatsområderne.

Figur 0.2 Vandværkernes indvindingsboringer (rød prik) og indvindingsoplande (sort streg). Næsten al vandindvinding i de to indsatsområder sker fra det regionale primære grundvandsmagasin i skrivekridt. Nogle steder ligger der et sandlag direkte over skrivekridtet, og her indgår sandlaget i det primære magasin. Over det primære grundvandsmagasin i skrivekridt findes varierende lag af moræneler med indslag af sand.

Der er udarbejdet et geologisk principsnit, en såkaldt konceptuel model, for området på grundlag af de indsamlede oplysninger. Dette snit er vist i Figur 0.3. Snittet er trukket fra den sydvestlige del af Våbensted indsatsområde til den nordøstlige del af Sakskøbing indsatsområde.

Figur 0.3 viser desuden vandets bevægelser, markeret med sorte pile. Det vand, som siver ned gennem de øverste jordlag, bevæger sig lodret ned til grundvandsmagasinerne. Her strømmer det vandret imod områder med lavere tryk, dvs. mod områder hvor terrænniveauet er lavere, og hvor vandet kan sive op

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 7

gennem jordlagene til vandløb eller til kysten. Desuden strømmer vandet imod indvindingsboringer, hvor vandet pumpes op til drikkevand eller f.eks. markvanding.

Figur 0.3 Geologisk principsnit (konceptuel model) Endelig viser figuren de grundvandskemiske forhold i det primære magasin. Som det fremgår, er grundvandet salt i større dybde. Hvis vandværkerne pum- per for hårdt, risikerer de at trække salt grundvand ind fra de dybe lag, eller for kystnære boringer, fra havet.

Generelt er grundvandet forholdsvis velbeskyttet i Våbensted indsatsområde, hvor der er tykke, sammenhængende lerlag over skrivekridtet.

I Sakskøbing indsatsområde er beskyttelsen ringere, især i den vestlige del, hvor der er betydelige indslag af sand og stedvis kun tynde lag af moræneler. Her er der områder med sårbart grundvand.

De 11 vandværker har samlet tilladelse til indvinding af 1.135.000 m3/år. Tre vandværker har hele deres indvinding i Våbensted indsatsområde. Vandvær- kernes nuværende indvindingstilladelse er nævnt i parentes:

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 8

• Våbensted Vandværk (70.000 m3/år) Der indvindes fra velbeskyttede magasiner af skrivekridt og sand. Råvan- det er jern- og sulfatreducerende og saltpåvirket. Der er fundet ubetydelige koncentrationer af pesticidrester i begge vandværkets boringer.

• Fjelde og Omegns Vandværk (40.000 m3/år) Der indvindes fra forholdsvis velbeskyttet skrivekridt. Råvandet er jern- og sulfatreducerende uden væsentlige kvalitetsproblemer.

• Sakskøbing Vandværk (300.000 m3/år) Der indvindes fra skrivekridt, som er sårbart omkring vandværket, men i oplandet er der bedre beskyttelse. Råvandet er jern- og sulfatreducerende, og vandkvaliteten er god.

Ét vandværk, som ligger i Sakskøbing by, har indvindingsoplandet delt mellem de to indsatsområder:

• Rørbæk Vandværk (140.000 m3/år) Vandværket indvinder fra kridt med overlejrende sand, og magasinet er sårbart. Redoxforholdene i vandværkets boringer er forskellige og varierer fra iltreducerende til jern- og sulfatreduktion. I flere boringer er der fundet miljøfremmede stoffer.

Seks vandværker indvinder vand, som er dannet i Sakskøbing indsatsområde:

• Guldborg/Guldborgland Vandværk (75.000 m3/år) Der indvindes fra velbeskyttet skrivekridt. Råvandet er jern- og sulfatreducerende, og vandkvaliteten er god.

• Majbølle Vandværk (50.000 m3/år) Der indvindes fra velbeskyttet skrivekridt. Råvandet er sulfatreducerende, og vandkvaliteten er generelt god. Der er dog flere små fund af pesticidrester og miljøfremmede stoffer.

• Radsted Vandværk (55.000 m3/år) Der indvindes fra skrivekridt, med ringe naturlig beskyttelse. Råvandet er oxideret og har forhøjet indhold af nitrat. Der er desuden forhøjet nikkel og sulfat, men der er ikke fundet miljøfremmede stoffer.

• Tårs Vandværk (50.000 m3/år) Der indvindes fra skrivekridt, og oplandet er sårbart. Det indvundne råvand er dels jern- og sulfatreducerende, dels blandingsvand. I et enkelt tilfælde er et pesticid fundet over grænseværdien.

• Toreby Vandværk (75.000 m3/år) Der indvindes fra skrivekridt med nogen til ringe naturlig beskyttelse. Rå- vandet er oxideret, nikkelindholdet er forhøjet og der er nitrat i vandet. Desuden er der fundet ganske lave koncentrationer af pesticidrester.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 9

• Ø. Toreby-Sundby Vandværk (250.000 m3/år) Begge vandværker indvinder fra skrivekridt med nogen til ringe naturlig beskyttelse. Råvandet er jern- og sulfatreducerende på Ø. Toreby Vand- værk og stærkt reducerende på Sundby Vandværk. Der er ikke p.t. problemer med miljøfremmede stoffer.

• Grænge Vandværk (30.000) Der indvindes fra skrivekridt, som er forholdsvis velbeskyttet. Råvandet er jern- og sulfatreducerende, og vandkvaliteten er god. Der har dog været et enkelt fund af pesticidrester i en lav koncentration.

Vurderinger ud fra grundvandsmodellering tyder på, at indvindingen i indsats- områderne er bæredygtig.

Rapporten konkluderer imidlertid, at datagrundlaget for beskrivelse af geologi, grundvandsdannelse og sårbarhed er tyndt. Boringsdækningen er ringe, og der er derfor store områder helt uden oplysninger om geologi og dæklag, grund- vandsstrømning og grundvandskemi. Desuden mangler der oplysninger om vandføringsevnen i det primære grundvandsmagasin, som kan variere en del i et kridtmagasin.

Det betyder, at placeringen og udstrækningen af vandværkernes indvindingsoplande og de områder, hvor deres vand dannes (grundvandsdannende oplande), er usikkert bestemt. Desuden er der usikkerhed om, hvor velbeskyttet grundvandet er i væsentlige dele af de to indsatsområder.

I rapporten gives der forslag til, hvilke feltundersøgelser og analyser, der skal gennemføres i trin 2-kortlægningen for at forbedre grundlaget for de kommen- de indsatsplaner. Der foreslås følgende:

1 Kortlægning af forureningstrusler såsom forurenede grunde, vaskepladser og landbrugets arealanvendelse

2 Supplerende dataindsamling fra kommunen og miljøcenteret i form af pejledata, prøvepumpninger mv.

3 Boringslokalisering – indmåling af boringer og opsøgning af ukendte boringer

4 Supplerende geofysiske undersøgelser til kortlægning af dæklagene og samlet geofysisk tolkning, hvor også gamle data fra tidligere undersøgelser inddrages

5 Nye boringer til belysning af geologi, grundvandsstrømning og grundvandskemi

6 Borehulslogging til undersøgelse af boreprofilet i visse boringer

7 Bestemmelse af T-værdier i kridtmagasinet ved gennemgang af eksisterende data, suppleret med nye prøvepumpninger

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 10

8 Pejlinger – synkronpejling til fastlæggelse af grundvandsniveau og indsamling af tidsserier for udvalgte boringer. Inddragelse af pejledata, der endnu ikke er digitaliseret.

9 Vandkemiske analyser

10 Ny geologisk model på grundlag af de nye oplysninger, til belysning af dæklagenes tykkelse og sammensætning og bedre afgrænsning af sandlagene.

11 Lokal hydrologisk model/grundvandsmodel til beregning af grundvandsdannelse og indvindingsoplande.0

Trin 2-kortlægningen vil give et væsentligt bedre grundlag for at afgrænse de områder, hvor grundvandsdannelsen til vandværkerne sker og for at beskrive både forureningskilder og sårbarhed.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 11

1 Indledning På Nordøstlolland er der udpeget to indsatsområder, som kaldes Våbensted og Sakskøbing. Formålet med udpegningen er, at der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for at sikre grundvandskvaliteten og den fremtidige vandforsyning. Den hydrogeologiske kortlægning forestås af Miljøcenter Ny- købing F, mens det er kommunerne, der udarbejder indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.

Miljøcenter Nykøbing F har i efteråret 2007 igangsat den hydrogeologiske kort- lægning af de to indsatsområder. Første led i kortlægningen er den såkaldte trin 1-kortlægning, som består i en indsamling og sammenstilling af eksisterende data.

Våbensted indsatsområde ligger med størstedelen i Guldborgsund Kommune og en lille del i Lolland Kommune, mens Sakskøbing indsatsområde ligger helt inden for Guldborgsund Kommune. Det vil derfor være Guldborgsund Kom- mune, som har hovedansvaret for de to indsatsplaner. Indsatsplanerne udarbejdes i samarbejde med vandværkerne og andre interessenter i området, såsom landbrugsorganisationer og andre erhverv, grønne organisationer samt regionen.

Guldborgsund Kommune har i efteråret 2007 igangsat arbejdet med en ny vandforsyningsplan, som dels skal være en sammenskrivning og koordinering af vandforsyningsplanerne for de tidligere seks kommuner, dels en opdatering og udarbejdelse af en samlet, fremadrettet plan. Arbejdet med vandforsyningsplanen omfatter blandt andet besøg på alle vandværkerne, hvor der indsamles oplysninger, som kan indgå i kortlægningen. Kommunen arbejder videre med vandforsyningsplanen i 2008 og 2009, og kommunens beslutninger om den fremtidige vandforsyningsstruktur kan derfor også støttes på de første resultater af den hydrogeologiske kortlægning i Våbensted og Sakskøbing områderne.

Denne rapport indeholder resultaterne af trin 1-kortlægningen.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 12

2 Beskrivelse af projektområdet

2.1 Indsatsområderne Arealet af de to indsatsområder Våbensted og Sakskøbing er henholdsvis 41 og 58 km2. 3 km2 af indsatsområde Våbensted ligger i Lolland Kommune, mens de resterende dele af de to indsatsområder ligger i Guldborgsund Kommune.

Indsatsområderne vist i Figur 2.1, hvor indsatsområderne er angivet med blå skravering og bufferzonen på 2 km med en stiplet linie. Det samlede areal af indsatsområderne og bufferzonen er 260 km2.

Figur 2.1 Indsatsområderne Våbensted og Sakskøbing Indsatsområderne er udpeget med udgangspunkt i en vurdering af, hvor grundvandsdannelsen sker. Grundvandsdannelsen sker derfor generelt inden for ind- satsområderne, men grundvandsstrømningen er rettet ud af indsatsområderne, og indvindingen af det dannede grundvand sker i vidt omfang i bufferzonen.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 13

Ved også at indsamle data i bufferzonen fås derfor så godt datagrundlag som muligt, da vandkemiske data fra bufferzonen ofte afspejler grundvandskemien inden for områderne, og da der ofte kan interpoleres mellem punkter inden for og uden for indsatsområderne.

2.2 Datagrundlag og datadækning

2.2.1 Datakilder Trin 1-kortlægningen bygger på eksisterende data, som er indhentet fra følgen- de kilder:

• Miljøcenter Nykøbing F

- GIS-temaer fra Sydøstlolland trin 1 - GIS fra sikringsmiljø - Rapport over geologisk model /3/ inkl. GIS-temaer - GIS fra regionplanen - Rapporter, herunder rapportering af opstilling af geologisk model og hydrologisk model - Vandføringsdata og placering for vandløbsstation - Den opdaterede geologiske model for Lolland (havde COWI i forve- jen)

• GEUS

- Jupiter-databasen for Lolland og Guldborgsund kommuner. - Oplysninger fra GERDA om geofysiske undersøgelser.

• Guldborgsund Kommune

- Indvundne vandmængder

Jupiter-databasen indeholder p.t. kun komplette indvindingsdata frem til 2004, mens Guldborgsund Kommune har de nyeste data. Indvundne vandmængder frem til 2006 er inddraget.

I den oprindelige projektbeskrivelse er det forudsat, at Guldborgsund Kommu- nen indsamler oplysninger fra vandværkerne i forbindelse med arbejdet med en samlet vandforsyningsplan. Kommunen er dog blevet forsinket med denne opgave, og der er derfor foretaget en hurtig, skriftlig dataindsamling fra de 11 vandværker i området:

1 Våbensted Vandværk 2 Fjelde og Omegns Vandværk 3 Sakskøbing Vandværk (kommunalt) 4 Rørbæk Vandværk 5 Tårs Vandværk 6 Radsted Vandværk

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 14

7 Guldborgland Vandværk 8 Majbølle Vandværk 9 Grænge Vandværk 10 Toreby Vandværk 11 Ø. Toreby-Sundby Vandværk

På baggrund af en oversigt over, hvilke data der allerede foreligger for det enkelte vandværk og en telefonisk kontakt, har vandværkerne fremsendt oplysninger om nyere og supplerende data.

2.2.2 Geologi og boringer Datadækning for boringer er vist i bilag 2.2.1. Data stammer fra den geologiske model /2/, suppleret med Jupiter-databasen. Boringerne er vist i fire kategorier:

• Boring fra geologisk model, geologbedømt • Boring fra geologisk model, ikke geologbedømt • Boring ikke i geologisk model, geologbedømt • Boring ikke i geologisk model, ikke geologbedømt

Desuden er det med en ekstra signatur angivet hvilke af de boringer, som ikke er med i den geologiske model, der er mere end 10 meter dybe. Der er hovedsagelig tale om boringer, som er udført efter opstillingen af den geologiske model.

Som forventet er der en rimelig dækning med boringer omkring byerne, Saks- købing og Sundby. Hele den sydlige del af Våbensted indsatsområde er meget tyndt dækket med boringer. I Sakskøbing indsatsområde er der delområder, som er tyndt besat med boringer.

For de korte boringer, som ikke indgår i den geologiske model, vurderer vi, at det for hovedpartens vedkommende er et fravalg, da boringer på mindre end 3 meter ifølge modelrapporten ikke er medtaget /3/. De fundne boringer over 10 meter, som ikke indgår i den geologiske model ligger alle i Sakskøbing indsats- område, i Sakskøbing by, uden for indsatsområdet eller i bufferzonen, tæt på dette indsatsområde.

2.2.3 Geofysik Der er indhentet oplysninger om geofysiske undersøgelser fra GERDA- databasen på GEUS. Der er fundet følgende geofysiske undersøgelser:

• DC sonderinger

• ( Wenner profiler • Olie seismisk linie

Der er ikke fundet TEM-sonderinger i området.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 15

De olieseismiske linier indgår i den geologiske model for Lolland, men er uden betydning i dette område, da der ikke er oplysninger for den terrænnære geologi. De øvrige geofysiske undersøgelser blev ikke inddraget ved modelopstillingen. Der indgår dermed slet ikke geofysiske undersøgelser i opstillingen af den geologiske model i dette område.

I miljøcenterets GeoInfo-system er der desuden fundet 18 gamle rapporter inden for undersøgelsesområdet. Der er hovedsagelig tale om DC-sonderinger fra 1980-erne, og rapporternes indhold er ikke undersøgt nærmere. En liste over rapporterne kan ses i bilag 2.2.5.

Generelt findes de geofysiske undersøgelser i de områder, hvor boringsdæknin- gen er bedst, og i betragtning af tidshorisonten for nærværende projekt vurderes det, at der ikke er grund til at inddrage en ny tolkning af de geoelektriske un- dersøgelser i trin 1- kortlægningen. Hvis der senere træffes beslutning om at udføre supplerende geofysiske undersøgelser, vil det være relevant at inddrage de gamle data i tolkningen.

2.2.4 Hydrogeologi Pejledata Datadækning for boringer med pejlet vandspejl er illustreret i bilag 2.2.2. Ikke overraskende ligner datadækningen for pejlede boringer datadækningen for boringer. Der er store områder uden ret mange data, især i Våbensted indsatsom- råde.

I Jupiter er der i alt fundet 2398 pejlinger knyttet til boringer inden for bufferzonen i de seneste 20 år. Pejlingerne er knyttet til 145 forskellige filtre i 144 boringer.

I forbindelse med dataudtrækket er der foretaget en vurdering af, om der foreligger så mange pejlinger fra de enkelte filtre, at der kan optegnes en tidsserie for filteret. Ved vurderingen af, om der kan optegnes en tidsserie, er det ikke nok at se på antallet af pejlinger i et givet filtre. Det er også nødvendigt at se på, hvor stort et tidsinterval, der er mellem pejlingerne. Det er således bedre at have 25 pejlinger fordelt jævnt over 10 år, end at have 50 pejlinger på 2 år. Vi har foretaget vurderingen af, om der er tale om en tidsserie af pejlinger i et filter på følgende måde:

• Der er kun set på antallet af pejlinger inden for de sidst 20 år (fra 1987 til og med 2006). • For hvert filter er der foretaget en optælling af pejlinger for hvert år. • For hvert filter er der derefter foretaget en optælling af for hvor mange år, der foreligger mindst én pejling.

I Tabel 1 er der givet et eksempel på denne optælling for tre filtre.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 16

Tabel 1 Eksempel, optælling af pejlinger for tre filtre

DGU nr. Fil- Antal pejlinger, årstal År med ter mindst nr. én pejling 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

237.43 1 24 24 24 25 24 10 11 12 10 12 12 12 12 1 0 0 0 0 0 0 14

237.101 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 4 4 4 0 0 3

238. 592 1 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 6 4 22 22 2 5

Optællingen for alle 145 filtre giver følgende resultat:

Optælling fra 1987 til og med 2006 Antal

Filtre med pejlinger i 18 år 1 Filtre med pejlinger i 14 år 1 Filtre med pejlinger i 4-6 år 38 Filtre med pejlinger i 2-3 år 14 Filtre med mindst én pejling i perioden 145

Som det fremgår, er grundlaget for at optegne pejletidsserier meget spinkelt. Normalt forlanger vi mindst 10 år med pejlinger for at optegne en tidsserie, men her vil vi se nærmere på boringerne med pejlinger i 4-6 år for at se, om der er nogle af disse, der kan bidrage med anvendelig information. Det bemærkes, at der ifølge Guldborgsund Kommune foreligger yderligere pejledata, som ikke er digitaliseret. I den fremtidige kortlægning vil der således være lidt flere nye pejledata til rådighed.

Vandindvinding I bilag 2.2.3 er vist aktive indvindinger med navn. Jupiter-databasen indeholder p.t. kun indvindingsdata frem til og med 2004 samt delvise data for 2005. Ved dataindsamlingen er der indhentet nye indvindingsdata for vandværkerne frem til og med 2006.

De medtagne indvindinger er kun dem, der findes i Jupiter. Det betyder, at små husstandsindvindinger ikke er medtaget.

Nogle af indvindingerne er angivet som aktive i databasen, men har indvundet vandmængde på 0 i 2004. Det drejer sig om erhvervsindvinding til grusgrav- ning og markvanding, og vi vurderer, at det kan skyldes, at der ikke har været behov for indvindingen i 2004.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 17

Hydrogeologiske data fra model Fra MikeShe modellen for Lolland er der udtrukket følgende temaer, hvoraf de fleste er hentet via Sydøstlolland-kortlægningen /21/:

• Grundvandsdannelse • Potentialekort • Indvindingsoplande • Magasintype • Redoxgrænsens beliggenhed

Også oplysninger om transmissivitetsforhold er hentet i modelrapporten /12/.

2.2.5 Vandværker Der findes meget få vandværker i selve indsatsområderne, da de primært er udpeget ud fra en vurdering af, hvor grundvandsdannelsen sker, men en del vand- værker ligger langs randen af områderne. I forbindelse med kortlægningen er det valgt at medtage 11 vandværker, som har hovedparten af deres indvin- dingsopland inden for et af de to indsatsområder.

Tabel 2 Vandværker med grundvandsdannelse i indsatsområderne

Anlæg nr. Overanlæg Vandværksnavn Indvindings- Indsats- tilladelse område

56227 Guldborgland Vandværk 75.000 - 56243 56227 Guldborg Vandværk (-) S 56244 56227 Soesmarke Vandværk nedlagt - 56228 Majbølle Vandværk 50.000 S 56229 Radsted Vandværk 55.000 S 56230 Rørbæk Vandværk 140.000 V+S 56231 Tårs Vandværk 50.000 S 56232 Våbensted Vandværk 70.000 V 56226 Fjelde Og Omegns Vandværk 40.000 V 56222 Sakskøbing Vandværk 300.000 V 55808 Toreby Vandværk 75.000 S 55809 Ø. Toreby-Sundby Vandværk 250.000 - 55814 55809 Sundby Vandværk S 55815 55809 Ø. Toreby Vandværk S 55800 Grænge Vandværk 30.000 S Tilladelser i alt 1.135.000 S

I forbindelse med indsamlingen af data fra vandværkerne blev der for hvert vandværk udarbejdet et skema med oplysning om, hvilke data vi allerede har

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 18

for vandværket. Skemaerne blev sendt til vandværkerne som udgangspunkt for indhentning af yderligere oplysninger. Miljøcenteret har kopi af skemaerne.

2.2.6 Hydrologi Der findes kun én vandløbsstation i området, Sakskøbing Å, Krenkerup (st. nr. 630007). Der er til gengæld daglige vandføringsdata for stationen for perioden 1. januar 1984 til 1. februar 2007.

Desuden findes et temaer med målsatte vandløb og vandløbsoplande i Miljø- centerets GIS.

Der er ikke indsamlet klimadata, men ved MikeShe modelleringen er der opstillet vandbalancer for begge indsatsområder, jf. afsnit 2.4 .

2.2.7 Grundvandskemi Der er trukket grundvandskemiske data ud af Jupiter-databasen inden for hele bufferzonen. Det er valgt at illustrere datadækningen for grundvandskemiske data på baggrund af boringer, hvor der er mulighed for bestemmelse af redoxforhold. Det er COWI's erfaring fra tidligere kortlægninger, at analyser, som indeholder redoxparametrene, som regel også omfatter en hel boringskontrol, og at datadækningen for olieforbindelser, pesticider og andre miljøfremmede stoffer ligner derfor datadækningen for redoxkarakterisering.

I bilag 2.2.4 er datadækningen for boringer med mulighed for bestemmelse af redoxforhold vist.

2.3 Geologi De geologiske forhold i og omkring indsatsområderne har stor betydning for beskyttelsen og kvaliteten og grundvandet.

De geologiske forhold vil indledningsvis blive beskrevet i form af den generelle geologiske opbygning og dannelseshistorie for Lolland. Herefter følger beskri- velsen af de geologiske forhold i indsatsområderne Våbensted og Sakskøbing med udgangspunkt i den eksisterende digitale geologiske model for Lolland /2/. Endelig følger en beskrivelse af de topografiske forhold og geomorfologien i de to indsatsområder samt en vurdering af usikkerheden på den geologiske model.

2.3.1 Generel geologisk opbygning og dannelseshistorie Den geologiske opbygning og dannelseshistorie beskrives kort fra Kridt til nu- tid, da det er aflejringer fra dette tidsrum, som har indvindingsmæssig interesse. De geologiske forhold kan illustreres med udgangspunkt i en konceptuel geologisk model, illustreret ved det geologiske tværsnit i Figur 2.2.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 19

N S

Figur 2.2. Konceptuel geologisk model for Lolland, fra /3/.

Prækvartære aflejringer Prækvartæroverfladen på Lolland udgøres af Skrivekridt og Danien kalk samt af paleocænt ler. Alle tre enheder er aflejret i havet. Der er imidlertid ikke tale om en kontinuert aflejret lagserie, idet der optræder markante erosionsflader og huller i lagserien mellem Skrivekridt og Danien Kalk og mellem Danien Kalk og paleocænt ler, /4/, /5/.

Under det egentlige Skrivekridt, der er aflejret i Campanien og Maastrichtien- tid, ligger forskellige kalkbjergarter fra den ældre del af Øvre Kridt, lerbjergar- ter fra Nedre Kridt samt ler, silt og sandlag fra Jura og Trias. Salt af Zechstein alder (Perm) skubber flere steder de overliggende lag op i pude- og diapirstruk- turer.

I indsatsområderne Våbensted og Sakskøbing består prækvartæroverfladen af Skrivekridt, og hverken Danien kalk eller paleocænt ler er til stede.

Skrivekridt er en ret blød kalkbjergart, der hovedsagelig er opbygget af hele eller fragmenterede kokkolitter (skaller fra kalkalger). Kridtet er aflejret på dybt vand. Indholdet af fossiler i sandfraktionen – eller i en større fraktion - er normalt under10 %, og ikke-karbonatindholdet varierer normalt mellem 0,5% og 10%, /4/, /6/. Flint forekommer i varierende mængde, men ikke så hyppigt som i Danien kalken og sjældent i sammenhængende lag. Nogle steder mangler flint næsten helt, /4/. Tykkelsen af Skrivekridtet under Lolland er mere end 400 m.

Skrivekridtet udgør det primære magasin i store dele af Nordlolland. Generelle erfaringer fra området viser, at skrivekridtets permeabilitet næsten udelukkende er en sekundær sprækkepermeabilitet. Øverst i skrivekridtet findes der en stærkt opsprækket zone, der er dannet på grund af deformering forårsaget af istidens gletsjere /3/. Under denne zone er der sandsynligvis vandrette sprækker og sy- stemer af lodrette sprækker. De vandrette sprækker tolkes som et resultat af af- lastning i forbindelse med tertiær og kvartær erosion, mens de lodrette spræk- ker tolkes som et resultat af spændinger i jordskorpen i forbindelse med tektoniske episoder i Tertiærtiden, /7/.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 20

Kvartære aflejringer og geomorfologi Danmark har gennem Kvartærtiden været udsat for et større antal nedisninger fordelt på mindst tre istider, Elster, Saale og Weichsel /8/. Det er usikkert i hvilket omfang, der er bevaret aflejringer fra de ældre istider, Elster og Saale, på Lolland, eller om disse aflejringer er blevet helt eller delvist fjernet af Weichsel-istidens isstrømme.

Nedisningsforløbet under den sidste istid, Weichsel, er illustreret i Figur 2.3, der viser isbevægelsesmønstre og markante israndsstrøg for de sidste tre is- strømme i Weichsel. Det fremgår af figuren, at der er spor efter alle tre is- strømme på Lolland, at isstrømmene havde en relativt simpel geometri, og at der ikke ses iøjnefaldende israndsstrøg på Lolland. Strøget fra Birket i nordvest over Maribo-søerne til Nysted i sydøst er dog tolket som et stort overskredet randstrøg fra Hovedfremstødet, /10/. De to yngre isfremstød, Østjyske Is- fremstød og Bælthavfremstødet, har imidlertid fjernet størsteparten af de geomorfologiske vidnesbyrd om dette israndsstrøg.

I forbindelse med isoverskridelserne har isen aflejret usorterede materialer, først og fremmest moræneler, og foran isen og i kontakt med isen er der afsat sorterede aflejringer i smeltevandsfloder og -søer. Smeltevandsflodaflejringerne er sandede og grusede, mens smeltevandssøaflejringerne er lerede, siltede og sandede. Større forekomster af smeltevandsflodaflejringer forekommer i smel- tevandsdale og smeltevandssletter, mens smeltevandssøaflejringer ofte ses i issøbakker eller kamebakker. Hvis der er tale om aflejringer, der senere er blevet isoverskredet én eller flere gange, er de landskabelige karakteristika imidlertid ofte udslettede, og aflejringerne kan blot erkendes som geologiske lag og legemer.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 21

Figur 2.3. Isstrømme i Sen Weichsel, fra /9/. Hovedfremstødet er ældst og Bælthavfremstødet er yngst.

Landskabet på Lolland er meget stærkt præget af de to seneste isfremstød, Øst- jyske Isfremstød og Hovedfremstødet, der har efterladt en moræneflade, der dækker store dele af øen. Undtagelser er dødisområder ved Nysted og ved Ma- ribo-søerne samt enkelte tunneldale og smeltevandsdalstrøg i Østlolland og Vestlolland, /3/.

Der kan genkendes fire kvartære sandmagasiner i lagserien på Lolland, S1, S2, S3 og S4, se Figur 2.2.

Glacialtektoniske forstyrrelser Glacialtektoniske deformationer bryder den regulære geologiske lagfølge op og giver derfor risiko for lækage til ellers godt beskyttede magasiner. Der er en forøget sandsynlighed for forstyrrelser i randmorænestrøg. Strøget fra Nysted over Maribo-søerne til Birket er derfor et strøg med øget risiko for glacialtekto-

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 22

niske forstyrrelser. Der er ikke andre geomorfologiske indikationer på glacialtektoniske forstyrrelser på Lolland. Boringer kan også vise tegn på glacialtektoniske forstyrrelser for eksempel i form af flager af prækvartære bjergarter i den kvartære lagserie.

2.3.2 Geologiske forhold i undersøgelsesområdet De geologiske forhold i Våbensted og Sakskøbing indsatsområder er illustreret i kortbilag 2.3.1 til 2.3.15 og profilerne i bilag 2.3.16a-c. Bilagene er baseret på den eksisterende digitale geologiske model, /3/ og /2/, og de geologiske forhold beskrives nedenfor med afsæt i disse bilag. I forbindelse med fremstillingen af kortbilaget med kumuleret tykkelse af reduceret ler er der dog tillige benyttet beregningen af redoxgrænsens dybde fra opstillingen af den numeriske strøm- ningsmodel /11/.

Prækvartæroverfladen Prækvartæroverfladen, bilag 2.3.1, består af Skrivekridt i både Våbensted og Sakskøbing indsatsområder. Paleocænt ler optræder umiddelbart sydvest for bufferzonen.

Prækvartæroverfladen er relativt jævn og højtliggende i Sakskøbing indsatsom- råde- generelt omkring kote -10 á 0. Lokalt ligger den dybere end kote -10, og enkelte steder ligger den højere end kote 0. Langs Sakskøbing Fjord løber en sydøst-nordvest-gående fordybning, der drejer mod nord, og som sandsynligvis repræsenterer en begravet dal.

I Våbensted indsatsområde er prækvartæroverfladen noget ujævn med nogle nordøst-sydvestgående fordybninger, der kan udgøre begravede dale. I hovedparten af indsatsområdet ligger overfladen mellem kote -20 og 10, mens den når op over kote -10 mellem de aflange fordybninger. Overfladen skråner generelt mod sydvest og når lokalt ned under kote -40.

Sandlaget S2 På kortbilag 2.3.2 og 2.3.3 ses top og bund af sandlaget S2, mens tykkelsen af S2 er vist på kortbilag 2.3.4. Af disse kort fremgår det, at S2 kun findes få steder i de to indsatsområder.

S2 optræder for det meste som relativt smalle enheder, som i mange tilfælde følger fordybninger i prækvartæroverfladen og derfor sandsynligvis udgør smeltevandsfloders udfyldning af dalstrøg, der nu optræder som begravede dale. Inden for indsatsområderne er S2 generelt mindre end 10 m tyk, bilag 2.3.4.

I den sydvestlige del af bufferzonen og videre mod sydvest bliver S2 mere sammenhængende og tykkere - indtil godt 40 m, bilag 2.3.4.

Det kan bemærkes, at der er bemærkelsesværdigt få tolkningspunkter for bunden af S2 inden for bufferzonen, bilag 2.3.3 og 2.3.4, specielt i betragtning af de mange tolkningspunkter for prækvartæroverfladen, bilag 2.3.1. Hvorfor bund af S2 er defineret så få steder i den digitale geologiske model, /3/, er uvist.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 23

Generelt er datagrundlaget for afgrænsning af S2 i den digitale geologiske model vanskeligt at bedømme. Der er ikke arbejdet med "negativ-punkter", dvs. punkter hvor den formodede dybde til S2 er passeret, uden at sandlaget er truffet.

Sandlaget 3 På kortbilag 2.3.5 og 2.3.6 ses top og bund af sandlaget S3, mens tykkelsen af S3 er vist på kortbilag 2.3.7. Af disse kort fremgår det, at S3 kun findes i den sydlige del af Våbensted indsatsområde og den nordlige del af Sakskøbing ind- satsområde. Tykkelsen er meget begrænset og når ikke over 10 m, bilag 2.3.7. I den sydvestlige del af - og sydvest for - bufferzonen optræder S3 som mere sammenhængende lag af større tykkelse.

Sandlaget S4 På kortbilag 2.3.8-2.3.9 er top og bund af sandlaget S4 vist. Tykkelsen af S4 fremgår af kortbilag 2.3.10. Det fremgår af disse kort, at S4 kun optræder helt lokalt i den sydøstlige del af de to indsatsområder, og den største tykkelse på 5- 7 m ses i Sakskøbing indsatsområde. I den nordlige og sydlige del af bufferzonen findes forekomster af S4 med lidt større udbredelse, men også her er tykkelsen under 7 m.

Lertykkelse mellem prækvartær og S2 Sandlaget S2 hviler på prækvartæroverfladen i hele Sakskøbing indsatsområde og i størstedelen af Våbensted indsatsområde, bilag 2.3.11.

Kun i den sydvestlige del af Våbensted indsatsområde kiler et lerlag sig ind mellem S2 og prækvartæroverfladen. Det når op på en tykkelse på godt 10 m inden for indsatsområdet, men længere mod sydøst og sydvest bliver det betydelig tykkere, bilag 2.3.11.

Samlet tykkelse af kvartære aflejringer Tykkelsen af de kvartære aflejringer, bilag 2.3.12, afspejler stort set prækvartæ- roverfladens topografi, idet der er en tyk kvartær lagpakke i områder med dybt- liggende prækvartæroverflade.

Kvartæret har en relativt jævn tykkelse i Sakskøbing indsatsområde- generelt mellem 7-10 m. Langs Sakskøbing Fjord løber et sydøst-nordvest-gående strøg, der drejer mod nord, og som sandsynligvis repræsenterer en begravet dal.

I Våbensted indsatsområde er de kvartære aflejringer af mere varieret tykkelse. Der optræder nogle nordøst-sydvestgående strøg med op til godt 40 m tykke kvartære lag. Disse strøg kan udgøre begravede dale. De kvartære aflejringer bliver generelt tykkere mod sydøst, hvor de største tykkelser er godt 80 m, bilag 2.3.12.

Samlet tykkelse af kvartært sand Den samlede tykkelse af kvartært sand, bilag 2.3.13, afspejler hovedsagelig tykkelsesvariationerne i S2, bilag 2.3.4. Sandet optræder for det meste som smalle strøg, hvor den samlede tykkelse sjældent når op på over 20 m.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 24

Samlet tykkelse af kvartært ler Den samlede tykkelse af kvartært ler fremgår af bilag 2.3.14. Her ses det, at der er stor lighed med kortet over den samlede kvartære lagtykkelse, bortset fra, at de begravede dale ikke kan erkendes.

Lertykkelsen i Sakskøbing indsatsområde er for det meste under 15 m og lokalt under 5 m tykt. I Våbensted indsatsområde er lertykkelsen større. Generelt ses mere end 15 m ler, og lertykkelsen stiger mod sydvest. Lokalt optræder der dog områder med mindre end 7 m ler.

Kumuleret tykkelse af reduceret ler Den kumulerede tykkelse af reduceret ler er vist i bilag 2.3.15. Kortet er fremstillet ved at summere lerlagstykkelserne og fratrække de lerlag, som ligger over redoxgrænsen. Redoxgrænsens dybde (bilag 2.3.20) kommer fra /11/ og er beregnet på basis af en samtolkning af:

• Farvekoder fra GEUS’ Jupiter database • Farvekoder registreret af brøndboreren • Farvekoder samt oplysninger om den kalkfrie zone fra geotekniske boringer • Potentialeforhold i den øverste del af kvartæret/vertikale gradientforhold • Jordarts- og jordtypekort • Geomorfologi

Det fremgår, at der i store dele af Sakskøbing indsatsområde er mindre end 5 meter reduceret ler.

I Våbensted indsatsområde er tykkelsen af reduceret ler under 5 meter flere steder langs den nordøstlige grænse af indsatsområdet. I den øvrige del af indsats- området er lertykkelsen mange steder mindre end 15 meter. De største lertyk- kelser på godt 30 meter optræder i den sydligste del af indsatsområdet og mellem Maribo og Våbensted i nord.

Geologiske profiler Der er fremstillet syv profiler gennem den digitale geologiske model i indsats- områderne, bilag 2.3.16 a og b. Tre af profilerne er orienteret SV-NØ, mens fire profiler er orienteret NV-SØ.

Det fremgår af profilerne, at prækvartæroverfladen er relativt fladtliggende, og at den dykker mod sydvest.

Herudover fremgår det af profilerne, at den kvartære lagpakke er domineret af moræneler. De største sandtykkelser ligger for det meste i den nederste del af den kvartære lagpakke og består af S2, som mange steder er i kontakt med prækvartæret.

De kvartære lag er tykkest i Våbensted indsatsområde, hvor der i en stor del af området også ses indslag af sandlaget S2 direkte over prækvartæret. I Sakskø-

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 25

bing indsatsområde er den kvartære lagtykkelse mindre, og indslag af sand er sporadiske.

Bemærk i øvrigt, at sandlagene i den digitale geologiske model for det meste er afgrænset lateralt med en vertikal afgrænsning, som ikke giver en realistisk il- lustration af de geologiske forhold. Dette skyldes formentlig, at sandlagenes afgrænsning er fastlagt uden skelen til tykkelseskortet. Som nævnt ovenfor, er datagrundlaget for afgrænsning af S2 i modellen uklart.

2.3.3 Topografi og geomorfologi i undersøgelsesområdet Sakskøbing indsatsområde afgrænser stort set det højtliggende område nordøst for Sakskøbing Fjord og fjordens forlængelse mod sydøst, bilag 2.3.17. Terræ- net ligger generelt højere end kote 4 og når kun lokalt over kote 12. De lavest- liggende områder i Sakskøbing indsatsområde ligger omkring kote 2. Terrænet falder stort set til alle sider uden for indsatsområdet.

Geomorfologisk set er Sakskøbing indsatsområde også meget ensartet /3/. Stort set hele indsatsområdet er tolket som moræneflade. Et lille område ved Hane- mose er dog angivet som issø. Enkelte terrænstribe, som angiver isens bevægel- sesretning ses også, ligesom der i udkanten af indsatsområdet optræder en lille ås og en tunneldal, bilag 2.3.18.

Våbensted indsatsområde er mere højtliggende end Sakskøbing indsatsområde, bilag 2.3.17. Generelt ligger terrænet højere end kote 10 og store dele af ind- satsområdet ligger højere end kote 14. Langs den nordøstlige rand af indsats- området falder terrænoverfladen til mindre en kote 6 á 8.

Den nordøstlige del af Våbensted indsatsområde tolkes som en moræneflade, bilag 2.3.18. Den sydvestlige del af indsatsområdet tolkes som en del af en overskredet randmoræne, der mange steder har et dødispræg. Der ses enkelte terrænstriber i indsatsområdet.

Det lavtliggende område, som skiller de to indsatsområder, tolkes som en tunneldal, bilag 2.3.18. Tunneldalen deler sig op i to dale mod sydøst, og den ene berører lige netop hjørnet af indsatsområde Våbensted.

2.3.4 Usikkerhed på geologisk model COWI har foretaget en vurdering af usikkerheden på den geologiske model. Vurderingen er foretaget som en kvantitativ beregning af usikkerheden i den kvartære lagpakke og som en kvalitativ vurdering af usikkerheden på de enkelte geologiske lag baseret på de data, som foreligger.

Kvantitativ vurdering af usikkerhed Den kvantificerede usikkerhed er vist på bilag 2.3.19 og beregnet for 500*500 meter celler med følgende formel:

((antal geologbedømte boringer)*(1,5)) + (antal ikke-geologbedømte boringer)

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 26

Søgeområdet er et kvadrat på 2*2 km med centrum i cellen, og kun boringer, der går ned i prækvartæroverfladen er medtaget, da de angiver, at hele den kvartære lagpakke er beskrevet. Det vil sige, at usikkerheden er bestemt af antallet af boringer og af, om boringerne er geologbedømt. Den fundne værdi tildeles cellen på 500*500 m i centrum af kvadratet.

De mindste værdier repræsenterer den største usikkerhed, og en værdi på 0 angiver, at de kvartære geologiske lag i praksis er ubekendte i den pågældende celle - i hvert fald i den nederste del af den kvartære lagpakke. Usikkerheden er mindre i den øvre del af den kvartære lagpakke, da der er yderligere boringer, som kun gennemborer de øverste jordlag.

Det fremgår, at der er stor usikkerhed på modellen i store dele af indsatsområ- derne, da værdier på under 5 dominerer. Størst sikkerhed findes omkring de to større byer, Sakskøbing og Sundby, hvor værdier over 15 dominerer, mens der ved Våbensted, ved Majbølle og nordøst for Sakskøbing er middelhøj sikkerhed på omkring 10.

Kvalitativ vurdering af usikkerhed Prækvartæroverfladen er relativt dårligt bestemt i Våbensted indsatsområde, da der er relativt få tolkningspunkter, bilag 2.3.1. Specielt er prækvartæroverfladen i den sydlige og sydvestlige del meget usikker, da der ingen tolkningspunkter findes i disse områder. I Sakskøbing indsatsområde er prækvartæroverfladen noget bedre bestemt, da der er flere tolkningspunkter, og tolkningspunkterne er mere jævnt fordelt.

Ser man på tolkningspunkterne fra den digitale geologiske model for top af S2, bilag 2.3.2, fremgår det, at laget er relativt velbestemt, da der er forholdsvis mange tolkningspunkter bortset fra områderne mellem Slemminge og Engestof- te i Våbensted indsatsområde og mellem Studeskov og Storskov i Sakskøbing indsatsområde. Til gengæld er bunden af S2 meget usikker, da der stort set ingen tolkningspunkter findes inden for indsatsområderne, bilag 2.3.3.

Der er relativt få tolkningspunkter i top og bund af S3-lagets udbredelse inden for indsatsområderne, bilag 2.3.5 og 2.3.6, og dette lag er derfor noget usikkert bestemt. Det kan desuden undre, at der optræder forholdsvis mange tolkningspunkter for både top og bund af S3 uden for den tolkede udbredelse af S3-laget i området. Et tjek af GeoEditor modellen viser, at der nogle steder er mere end en meter S3-sand i boringerne ved disse tolkningspunkter. Der er ingen begrundelse for den valgte afgrænsning af S3 i /3/. Det er derfor usikkert, om den viste udbredelse af S3 er korrekt.

De to små områder, hvor S4 er tolket inden for indsatsområderne, er tolkningen baseret på et enkelt tolkningspunkt i hvert område, bilag 2.3.8 og bilag 2.3.9. Udbredelsen af S4 er derfor usikker, selv om enkelte dybere boringer uden S4 er med til at afgrænse forekomsterne.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 27

2.4 Hydrologi og hydrogeologi De hydrologiske og hydrogeologiske forhold i de to indsatsområder er væsent- lige for bl.a. grundvandets strømning, trykforhold, grundvandsdannelse, vand- løb og vandværkernes indvindingsmuligheder. Samtidigt er de også af stor betydning for grundvandsbeskyttelsen i områderne.

De hydrogeologiske forhold beskrives med udgangspunkt i den eksisterende regionale strømningsmodel for Lolland

2.4.1 Den hydrologiske model Afsnittet om hydrologi baseres primært på den integrerede hydrologiske numeriske model, som er opstillet for hele Lolland. Modellen er opstillet i Mike She, koblet med DAISY GIS til beregning af infiltration og MIKE 11 til simulering af vandløb. Modelopstillingen er dokumenteret i /11/. Modellen er efterfølgen- de kalibreret /12/, og der er gennemført scenarieberegninger med henblik på at bestemme vandbalancen og den tilgængelige ressource /13/.

Der har været tre overordnede formål med at opstille en regional numerisk strømningsmodel for Lolland, jf. /11/:

• Modellen skal klarlægge behovet for en særlig indsats hvad angår den geologiske detailkortlægning;

• Modellen skal på et senere tidspunkt anvendes som udgangspunkt for udarbejdelsen af lokale strømningsmodeller for fem indsatsområder på Lolland,

• Modellen skal anvendes til at analysere grundvandsressourcens størrelse og fordeling i tid og sted under hensyntagen til grundvandskvalitet, klima- variationer og påvirkning af overfladevandområder.

Med hensyn til det første spørgsmål, som jo er særdeles relevant i denne sam- menhæng, konkluderes det i /12/:

"Hvad angår klarlægningen af behovet for en særlig indsats for geologisk de- tailkortlægning, så afslørede modellen ikke nogen egentlige problemområder. (...) En evaluering af modellen mod pejlinger i nye boringer vil dog give nyttig information i de områder der ikke er dækket af pejlinger på nuværende tidspunkt."

Samme sted vurderes det, at modellen er velegnet som udgangspunkt for opstilling af lokale grundvandsmodeller i de fem indsatsområder. I /13/ er der opstillet en detailmodel for ét af indsatsområderne (Nordvestlolland). Med hensyn til ressourceopgørelsen henvises til afsnit 2.4.2 nedenfor.

Modellen er i øjeblikket er under opdatering, som ventes afsluttet i slutningen af 2007. Den seneste opdatering af den geologiske model fra 2003 har ikke be-

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 28

rørt Våbensted og Sakskøbing kortlægningsområder, hvorfor det er uproblematisk at anvende den eksisterende hydrogeologiske model i dette projekt.

Nettonedbør Nettonedbøren i modellen er beregnet med DAISY GIS. Beregningsgrundlaget er detaljeret beskrevet i bilag A til /11/. Datagrundlaget for beregningen er are- aldistribuerede kort over jordtyper, arealanvendelse, klima og dræn/grund- vandsforhold. Der er anvendt klimadata for perioden 1981-2002 i modellen.

DAISY-beregningerne omfatter kun umættet zone, som afgrænses af drændyb- den. I lerede landbrugsområder og landbrugsområder med høj grundvandsstand (mindre end 1,5 meter under terræn) - som udgør den største del af modelområ- det - er der regnet med en drændybde på 1,1 meter. I resterende arealer er den nedre rand estimeret afhængig af dybde til grundvandsspejlet, og hvor dybden er større end 3 meter, er der regnet med fri dræning.

Nettonedbøren for perioden 1980 – 2001 er beregnet til 251 mm/år i Våbensted indsatsområde og 209 mm/år i Sakskøbing indsatsområde.

Ved modelleringen er der konstateret en forskel mellem nettonedbør beregnet med DAISY GIS-model og målt afstrømning i vandløb på mellem -52 og 63 mm/år. De største forskelle konstateres ved søer, skov og byer. Det konkluderes dog at DAISY GIS opsætningen giver et fornuftigt bud på nettonedbøren for hele Lolland. Fordelingen af nettonedbøren over øen kræver dog en revurde- ring, og eventuelt nye beregninger /11/. Det er senere forsøgt at rekalibrere beregningerne, men med begrænset held /12/.

Ved fremtidige modelberegninger bør der endvidere inddrages nye klimadata, ligesom det kan være relevant at se nærmere på effekten af fremtidige ændrede nedbørsmønstre.

Ydre randbetingelser Den ydre rand for den regionale strømningsmodel for Lolland er velbestemt, da der er tale om en ø.

Den nedre rand er fastlagt som 20 meter under prækvartæroverfladen, hvorun- der der erfaringsmæssigt er meget begrænset strømning.

Vandløbsafstrømning I Mike She modellen er kun de vigtigste vandløb på Lolland medtaget. Det drejer sig om Sakskøbing Å, Lomose Å og enkelte mindre (unavngivne) amts- vandløb. Af disse er der kun en målestation i Sakskøbing Å (DMU nr. 630007). Vandføringsdata for perioden 1984-2002 indgår i den hydrologiske model. Den målte middelvandføring i Sakskøbing Å er med 235 l/s, mens den simulerede middelvandføring er på 267 l/s, og dermed overestimeres vandføringen med 14%, hvilket ligger lige under det opstillede krav på 15%. Det er vurderet, at problemerne primært knytter sig til de store vintervandføringer, og de er derfor ikke så vigtige i forhold til samspillet mellem grundvand og vandløb.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 29

Den beregnede vandløbsafstrømning for perioden 1980-2001 er 148 mm/år, heraf 146 mm/år fra dræn, i Våbensted indsatsområde og 112 mm/år i Sakskø- bing indsatsområde, hvor hele vandløbsafstrømningen udgøres af drænafstrøm- ning. Drænafstrømningen udgøres af en kombination af nedsivende regnvand og højtstående grundvand og er derfor i nogen grad udtryk for grundvandstilskud til vandløbene.

Se i øvrigt afsnit 2.4.8, Vandløb og vandløbsafstrømning.

Oppumpning I den hydrologiske model er der medtaget indvinding fra de 155 største indvin- dingsanlæg på Lolland. For de fem største vandværker er der desuden indhentet data fra vandværkerne om fordeling af indvindingen på boringer mv. I den forbindelse er der konstateret mindre afvigelser mellem amtets og vandværkernes data. Markvandingen er i modellen antaget at ske i perioden juni-august.

I de to indsatsområder er oppumpningen i perioden 1980-2001 henholdsvis 16 mm/år fra Våbensted indsatsområde og 10 mm/år fra Sakskøbing indsatsområ- de.

Den aktuelle oppumpning i 2006 fremgår af bilag 2.7.1.

Hydrauliske parametre De hydrauliske parametre i modellen er bestemt for de enkelte geologiske enheder. I den forbindelse er kalkmagasinet opdelt i en mere vandførende øverste del på 10 meter og en underliggende, mindre vandførende del, også på 10 meter /12/.

De kalibrerede hydrauliske parametre fremgår af Tabel 3.

Tabel 3 Hydrauliske parametre i den kalibrerede model /12/

Lag Hydraulisk ledningsevne, m/s Specifik ydelse Magasintal

horisontal vertikal

Oxideret moræneler 5.06E-08 5.06E-08 0.2000 0.3000E-04 Reduceret moræneler 4.80E-08 9.60E-09 0.0500 0.3000E-04 Skrivekridt (øvre) 6.34E-05 1.26E-05 0.1500 0.2000E-04 Skrivekridt (nedre) 9.68E-06 1.93E-06 0.1500 0.2000E-04 Sand, S4 0.1000E-03 0.1000E-04 0.2000 0.5000E-04 Sand, S3 9.2800E-04 9.2800E-05 0.2000 0.5000E-04 Sand, S2 2.7900E-04 2.7900E-05 0.2000 0.5000E-04 Sand, S1 1.0440E-03 1.0400E-04 0.2000 0.5000E-04

Se i øvrigt afsnit 2.4.5, Transmissivitet.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 30

Kalibrering af modellen og usikkerhed Modellen er kalibreret imod på forhånd opstillede krav til dens nøjagtighed.

For vandløbsafstrømningerne har der specielt været problemer i forhold til ned- pumpede vandløbsoplande, mens usikkerheden for Sakskøbing Å ligger netop inden for det acceptable.

Modellens gengivelse af de målte potentialer har varieret en del, og har været meget afvigende for enkelte boringer, som dog ikke er samlet ét bestemt sted. Den overordnede RMSE (kvadratafvigelse) er opgjort for nogle af de største vandværker, hvoraf det kun er Sundby Vandværk, som ligger inden for det aktuelle område. For Sundby Vandværk er RMSE 1,37 m, hvilket er lidt mindre end den er i modellen generelt (2,06 m). Kalibreringskravet var sat til 1,5 meter, og for Sundby Vandværk er det dermed opfyldt.

Det bemærkes, at datagrundlaget for kalibreringen i Våbensted og Sakskøbing indsatsområder er tyndt, idet der kun er én vandføringsstation, og fordelingen af pejleboringer er ikke arealdækkende, jf. afsnit 2.2.4.

2.4.2 Vandbalance og ressourceopgørelse

Vandbalance I modelrapporten fra oktober 2004 /13/ er der opstillet vandbalancer for hvert af indsatsområderne på Lolland. Vandbalancerne for Våbensted og Sakskøbing indsatsområder fremgår af Tabel 4.

Tabel 4 Vandbalancer for indsatsområderne, fra /13/. Alle tal i mm/år

Våbensted Sakskøbing

Nettonedbør 251 209 Grundvandsdannelse til primært magasin 27 29 Grundvandsudstrømning 86 89 Heraf drænafstrømning til nærliggende 62 62 vandløb Oppumpning 16 10 Vandløbsafstrømning 148 112 Heraf drænafstrømning 146 112 Magasinering 0 -2

Udnyttelig ressource Desuden er der foretaget en beregning af den udnyttelige ressource efter de fire forskellige indikatorer, som GEUS har opstillet i rapporten om ferskvandets kredsløb /15/. De fire indikatorer er:

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 31

1 Indvindingen må maksimalt udgøre 35% af den naturlige grundvandsdannelse. Beregnet med referencemodel, dvs. uden indvinding, og ikke opgjort efter indsatsområderne.

2 Indvindingen må maksimalt udgøre 30% af grundvandsdannelsen.

3 Reduktion af middelafstrømningen højest 10%.

4 Begrænset reduktion af minimumsvandføring, alt efter vandløbets målsæt- ning.

Indikator 4 er modificeret i rapporten, idet den beregnes transient og kaldes indikator 4a. Dette er valgt fordi medianminimum mange steder er 0, og en vurdering af reduktion af denne derfor ikke vil give mening.

I beregningerne er det forudsat, at de eksisterende indvindingstilladelser udnyt- tes fuldt ud. Dette vil næppe være tilfældet; specielt markvandingstilladelser anvendes kun i tørre år, men også vandværker har som regel lidt større tilladelse end den faktiske indvinding.

Våbensted indsatsområde I Våbensted indsatsområde udgøres det primære grundvandsmagasin af kridt. Sandmagasinerne har lille mægtighed og har ikke betydning i forhold til vandindvindingen. Sandlaget S2 tiltager mod sydvest og har større mægtighed uden for indsatsområdet.

Der er grundvandsdannelse i det meste af indsatsområdet og kun opadrettet strømning i en lille del af området.

Potentialet i kalkmagasinet varierer fra godt 10 meter til lige omkring 1 meter, hvilket er medvirkende til den forholdsvis store grundvandsudstrømning fra området. Udstrømningen sker primært mod nordøst og Sakskøbing Å, men og- så mod sydvest og Maribo-søerne.

Ifølge indikator 2 indvindes 33% af grundvandsdannelsen i Våbensted indsats- område, og indvindingen er dermed ikke bæredygtig. Ved indikator 3-beregningen fås kun 4% reduktion af vandføringen, hvilket hænger sammen med, at der er meget lille baseflow i vandløbene. Beregningen med den modificerede indikator 4a giver ikke anledning til at mene, at indvindingen ligger over det bæredygtige.

Sakskøbing indsatsområde I Sakskøbing indsatsområde udgøres det primære magasin ligeledes af kridt, men et enkelt vandværk i området mellem de to indsatsområder indvinder også vand fra det regionale sandlag S2 på kanten af indsatsområdet.

I det meste af indsatsområdet er der grundvandsdannelse; kun omkring de to vandløb Majbølleløbet og Hanemoseløbet er der opadrettet strømning. En stor del af drænudstrømningen sker omkring udspringet af Hanemoseløbet midt i området.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 32

Den nedadrettede gradient er dog lille, og grundvandsdannelsen til det primære magasin derfor også begrænset.

Ifølge indikator 2-beregningen indvindes 24% af grundvandsdannelsen i Saks- købing indsatsområde, og indvindingen er dermed bæredygtig. Også her påvir- kes afstrømningen kun med 4% ved indikator 3-beregningen, men baseflow påvirkes væsentligt mere end i Våbensted indsatsområde. Indikator 4-beregningen er ikke foretaget for dette indsatsområde, som kun har små vandløb.

2.4.3 Grundvandspotentiale i det primære magasin Skrivekridtet udgør ifølge den geologiske model det primære grundvandsmagasin i de to indsatsområder. Hvor det forekommer, overlejrer sandlaget S2 skrivekridtet direkte de fleste steder, og det udgør på denne måde en del af det pri- mære magasin.

Grundvandspotentialet i de to indsatsområder er vist i bilag 2.4.1. Det viste potentiale er et modelberegnet gennemsnitligt regionalt grundvandspotentiale i det primære magasin - skrivekridt eller S2. Det er baseret på pejlinger fra perioden 1980-2001. Ved kørslen i modellen er anvendt tilladte indvindinger pr. 2004 /13/.

Ved kalibreringen af modellen er der foretaget en sammenligning med pejlinger foretaget i forbindelse med en synkronpejlerunde i 2002. Der er ikke fundet væsentlige afvigelser mellem de målte potentialer i 2002 og potentialeforholdene beregnet før kalibreringen i de 2 indsatsområder.

Ved beregningen af potentialekortet må det forventes, at der i vid udstrækning er anvendt de pejlepunkter, der er vist i bilag 2.4.1. De pejlede boringer vist på bilaget er pejlet i perioden 1987-2006, og er samtidigt et udtræk fra GEUS Ju- piter database. Ved udarbejdelsen af potentialekortet er anvendt boringer pejlet fra 1980-2001. Der er således en lille forskel på de anvendte tidsperioder, der nok vil betyde, at der i alt er anvendt færre punkter end vist på kortet, da der i flere boringer først er registreret pejlinger efter 2001.

På potentialekortet ses, hvordan de to indsatsområder hver især gennemskæres af SØ-NV-gående grundvandsskel. Grundvandsskellene i bilaget er håndtolket i forbindelse med nærværende kortlægning. I indsatsområde Sakskøbing findes de største potentialer (kote +6 - +7) øst for Sakskøbing og Toreby. Herfra strømmer grundvandet henholdsvis mod kysten og Sakskøbing Å. I indsatsom- råde Våbensted er der en fladt udseende potentialetop i kote +10 ca. midt i ind- satsområdet. Herfra strømmer vandet henholdsvis mod Maribo-søerne og mod Sakskøbing Å - med de stejleste gradienter i retning af åen.

Der er en relativt stor usikkerhed på potentialekortet, da det er baseret på pejlinger fordelt over 20 år, og dermed er der ikke tale om synkrone pejlinger, hvilket ellers er optimalt ved udarbejdelsen af et potentialekort. Hertil kommer, at der er usikkerheder på både selve pejlingerne og på målepunktskoterne. Der anvendes desuden ved udarbejdelse af kortet de tilladte mængder fra 2004 i

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 33

modsætning til faktisk oppumpede mængder, hvilket også kan have en vis betydning. Det er skønnet i /11/, at den gennemsnitlige fejl på pejlingerne er på 1,5 m.

2.4.4 Magasinforhold i det primære magasin I bilag 2.4.2 findes et kort over magasinforholdene i det primære grundvandsmagasin.

Kortet er udarbejdet på baggrund af det beregnede potentiale og de geologiske lag i modellen. Beregningen er baseret på forskellen mellem koten for oversiden af skrivekridtet og grundvandspotentialet, samt mellem koten for oversiden af S2 sandlaget og grundvandspotentialet, de steder hvor sandet udgør toppen af det primære magasin /11/. Det ses af bilaget, at der i langt størstedelen af de to indsatsområder er tale om spændte magasinforhold. I disse områder kan der være tale om både opadrettet og nedadrettet gradient. Enkelte steder er grundvandsmagasinet ægte artesisk og enkelte steder er der tale om frie magasinforhold. De artesiske forhold optræder langs vandløbene, mens de frie forhold ser ud til at være sammenfaldende med beliggenheden af indvindingsboringer til eksempelvis Sakskøbing, Radsted og Ø. Toreby-Sundby Vandværker.

Som tidligere beskrevet er der usikkerheder på både den geologiske model, der jo er grundlaget for fastlæggelse af laggrænserne, og på potentialeforholdene. Det giver sig udslag i en relativt større usikkerhed på især de artesiske og de frie forhold på kortet. Og især i de "datatynde" områder er usikkerheden stor.

2.4.5 Transmissivitet Transmissiviteterne - eller T-værdierne - for grundvandsmagasinerne i indsats- områderne, estimeret i /11/, er baseret på en gennemgang af prøvepumpninger og Q/s-værdier fra GEUS's Jupiter database. Q/s-værdierne er anvendt "i mangel af bedre", da de ikke direkte afspejler T-værdien, idet boringens virknings- grad også indgår. T-værdier beregnet ud fra Q/s-værdierne skal derfor ses som en minimumsværdi for transmissiviteten i den pågældende boring.

Inden for indsatsområderne Sakskøbing og Våbensted er findes kun Q/s-må- linger i det primære magasin, dvs. for skrivekridt alene og skrivekridt overlejret af S2. For hele Lolland er der i /11/ fundet transmissiviteter for skrivekridtet , som varierer med tre dekader, mellem 2,8 * 10-5 og 2,8 * 10-2. Den geografiske variation er dog ikke vurderet, og der er ikke fremstillet transmissivitetskort for hverken det primære magasin eller sandmagasinerne i forbindelse med modelopstillingen /11/. Det angives dog, at en distribution af de hydrauliske ledningsevner i S2 og kalken ville være relevant.

I nedenstående tabel er vist middel af de målte transmissiviteter sammen med de kalibrerede hydrauliske ledningsevner og den resulterende T-værdier i modellen. Da T-værdien varierer med tykkelsen af S2, er det valgt at vise T- værdier svarende til en situation, hvor mægtigheden af S2 er 10 meter.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 34

Tabel 4a: T-værdier og hydraulisk ledningsevne, målt og kalibreret T-værdi, middel af målte Kh kalibreret T-værdi i model

m2/s m/s m2/s

Kridt alene 3,1 x 10-3 6,3 * 10-5 (øvre) 7 * 10-4 9,7 * 10-6 (nedre) Kridt + S2 6,9 x 10-3 - 3,5 * 10-3 (10 m S2) S2 4,3 x 10-3 2,8 * 10-4 2,8 * 10-3 (10 m S2)

Som det fremgår, er den kalibrerede T-værdi for skrivekridt i modellen er noget mindre end middel af de målte værdier, jf. ovenfor. Hvor skrivekridt er overlejret af S2, fås der også i modellen en højere transmissivitet, afhængigt af tykkelsen af S2. Hvis der ligger 10 meter af S2 direkte over skrivekridtet, er T- værdien lidt lavere end, men af samme størrelsesorden som de målte.

Alt i alt er T-værdierne i indsatsområderne dårligt bestemt i modellen. Data- grundlaget er Q/s-målinger for hele Lolland, som i øvrigt har stor spredning, hvilket ikke afspejles i modellen. T-værdien afhænger desuden af afgrænsning og mægtighed af S2, der som beskrevet i afsnit 2.3.2 er dårligt bestemt i den geologiske model. Endvidere stemmer de kalibrerede værdier kun i begrænset omfang overens med de målte.

På det grundlag har COWI valgt ikke at fremstille et kort over T-værdierne, sådan som de fremgår af modellen. Vi vurderer, at kortet ikke vil bidrage til forståelsen af de grundvandshydrauliske forhold i undersøgelsesområdet.

2.4.6 Grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen i de to indsatsområder er vist i bilag 2.4.3. Kortet er baseret på et udtræk fra den hydrogeologiske model, hvor der anvendes indvindingstilladelser for 2004. Der er udtrukket en gennemsnitlig grundvandsdannelse for 2001. Grundvandsdannelsen betragtes som nettonedbøren fratrukket af- dræning til vandløbene /13/. Det ses af bilaget, at der er en grundvandsdannelse på over 25 mm i store dele af indsatsområde Våbensted. Den samlede grundvandsdannelse til skrivekridtmagasinet i indsatsområde Våbensted er beregnet til at være på 26 mm/år /13/. Efter beregningerne i /13/ er foretaget, er den geografiske udstrækning af indsatsområdet dog øget lidt i sydlig retning, og det er derfor ikke sikkert at beregningen holder i det nye indsatsområde.

I indsatsområde Sakskøbing ses både områder med stor grundvandsdannelse og med udstrømning fra det primære grundvandsmagasin. Udstrømningen sker til recipienterne i området, hvor grundvandsdannelsen er negativ. Den største grundvandsdannelse sker, hvor potentialet ligger højest - altså i de vestlige, nordlige og sydøstlige dele af indsatsområdet. Beregningerne i /13/ viser, at der dannes 29 mm grundvand pr. år i skrivekridtmagasinet.

Uden for indsatsområderne sker der en stor grundvandsudstrømning til Sakskø- bing Å, til Maribo-søerne og til havet.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 35

Det er konkluderet i /11/, at der er behov for en revideret beregning af netto- nedbøren, der er en væsentlig faktor i beregning af grundvandsdannelsen. Sam- tidigt er der fejl i vandbalancen for oplandet til Sakskøbing Å, som fungerer som udstrømningsområde for grundvandet /12/. Datamængden til vurdering af afstrømninger er meget begrænset i de to indsatsområder. Modellen til beregning af grundvandsdannelse kan således forbedres på flere punkter.

2.4.7 Oplande til vandværkerne Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne i eller umiddelbart uden for de to indsatsområder er vist i bilagene 2.4.4-5. Oplandene er beregnet på baggrund af indvindingsmængder svarende til 2004-tilladelser. For en nærmere beskrivelse af oplandsbestemmelsen henvises til /13/.

Bestemmelsen af oplandene er afhængig af bl.a. bestemmelsen af grundvandsdannelsen og de grundvandsdannende områder, hvorfor der jf. de tidligere afsnit vil være en vis usikkerhed på oplandsbestemmelsen.

Oplandenes placering har en rimelig overensstemmelse med potentialeforholdene og det optegnede grundvandsskel i bilag 2.4.1. Der er ikke væsentlige afvigelser mellem indvindings- og grundvandsdannende oplande i modellen, men det ses eksempelvis at det grundvandsdannende opland til Rørbæk Vandværk er delt i to i modsætning til indvindingsoplandet grundet beliggenheden af Saks- købing Å, hvor der sker en grundvandsudstrømning og således ingen grundvandsdannelse. Det samme er tilfældet for det grundvandsdannende opland til Toreby Vandværk.

Usikkerheden på størrelsen af indvindingsoplandene er forholdsvis stor og hænger sammen med usikkerhederne i den geologiske model og den digitale hydrologiske model. Størrelsen af grundvandsdannelsen er afgørende for, hvor store indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande er, og den er her forholdsvis usikkert bestemt. Den må desuden forventes at variere en del fra år til år med vekslende klimaforhold og dermed skiftende grundvandsdannelse. Til gengæld anser vi oplandenes retning for ret velbestemt; selvom der er betydelig usikkerhed på grundvandspotentialet, er grundvandets strømningsretning forholdsvis velbestemt, da den langt hen ad vejen styres af den overordnede topografi.

Det bør bemærkes, indvindingsboringernes placering er usikker. Der er i flere tilfælde konstateret fejl i koordinaterne, som optræder i Jupiter databasen. Fej- lene er dog ikke tydelige i den målestok, som bilag 2.4.4 og 2.4.5 optræder i. På luftfotoene af de enkelte vandværkers boringer, bilag 3.1-3.11, er boringsplace- ringerne manuelt flyttet i de tilfælde, hvor fejlene var åbenlyse i forhold lokali- seringsskemaer, men der er på et tidspunkt behov for en egentlig indmåling af boringerne.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 36

2.4.8 Vandløb og vandløbsafstrømning I bilag 2.5.1 ses et kort over målsatte vandløb, vandløbsoplande og områdets eneste vandføringsstation. Som det fremgår af kortet, er der en stor tæthed af målsatte vandløb i området. Dette gælder for hele Lolland, hvor der har været tradition for at overlade ansvaret for vandløbenes vedligeholdelse – og deres vandføringsevne – til det offentlige.

Områdets eneste vandføringsstation er Sakskøbing Å (DMU nr. 630007). Her foreligger der en afstrømningsserie for perioden 1. januar 1984 til 1. februar 2007. Stationen er formentlig stadig i drift.

Vandføringsstation 630007 har et opland på 41 km2 og en middelvandføring på 235 l/s, svarende til 181 mm/år (1984-2001). Figur 2.4 viser den nederste del af vandføringskurven for perioden 1984-2007. Det fremgår, at minimumsvandfø- ringen de fleste år kommer under 10 l/s, hvilket afspejler at der er et meget be- grænset grundvandstilskud til vandløbet. Senest i 2002 har vandføringen i en periode været under 2 l/s.

Det fremgår af bilag 2.4.3, at der ifølge den hydrologiske model er udstrømning af grundvand til vandløbet på en lang strækning (ca. 6 km) opstrøms målestati- onen. Grundvandsudstrømningen er dog efter alt at dømme lille.

En lav sommervandføring og et lille grundvandstilskud er almindeligt på Lol- land /13/, hvilket dels skyldes, at den opadrettede gradient fra grundvandsmagasinerne er meget lille på grund af det flade terræn, og dels mægtigheden af lerdæklagene, som andre steder på Lolland er stor. Det sidste gælder kun i be- grænset omfang i Våbensted indsatsområde og stort set ikke i Sakskøbing ind- satsområde.

30 l/s 20

0 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07

Figur 2.4 Vandføring i Sakskøbing Å, 1984-2007 Målsætninger for vandløbene i indsatsområderne fremgår af Storstrøms Amts regionplan for 2005 /14/. I den forbindelse er der dog ikke opstillet konkrete målsætninger med hensyn til vandføring i vandløbene. En betydelig del af vandløbene er målsat med en C-målsætning, dvs. til afledning af vand. Dette gælder for en stor del af Lolland og skyldes en kombination af et naturligt ringe

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 37

fald på grund af de topografiske forhold og en meget stor grad af regulering af vandløbene.

Der udledes ikke vand fra renseanlæg til vandløbene i området.

2.5 Grundvandskemi Den følgende grundvandskemiske analyse har til formål at give et overblik over den nuværende grundvandskvalitet i Våbensted og Sakskøbing indsatsområder. Der fokuseres især på redoxforhold, påvirkning med saltvand eller ionbytning samt grundvandsalder. Herudover behandles udvalgte vandkemiske parametre, som er særligt aktuelle i forhold til ovennævnte, samt ligevægtsforhold for relevante mineraler. I boringer med afvigende vandkemi er der udført tidsserier for relevante parametre, med henblik på at belyse hvorvidt der er tale om en grundvandskemisk udvikling eller en stationær tilstand. Endelig behandles analyser og detektioner af miljøfremmede stoffer i kortlægningsområderne.

Datagrundlaget for den grundvandskemiske analyse udgøres af kemidata udtrukket fra Miljøcenter Nykøbing Falsters GeoGIS-database, som i forbindelse med nærværende opgave er blevet opdateret med bl.a. nyindsamlede kemidata.

I databehandlingen er udelukkende medtaget analysedata, som er mindre end 20 år gamle. Heraf foreligger der tilstrækkelige grundvandskemiske data til uorganisk kemisk karakterisering for 56 boringer. Magasininddelingen følger den geologiske model, idet der skelnes imellem det primære kalkmagasin og sekundære sandmagasiner.

På de i nærværende afsnit udarbejdede temakort (bilag 2.6.1 til 2.6.16) er analyser tilknyttet sekundære magasiner angivet med trekantsignatur, mens analyser tilknyttet det primære kalkmagasin er vist med bollesignatur.

2.5.1 Datakvalitet I kortlægningen er generelt anvendt nyeste analyse for et givet boringsindtag, hvorfra der foreligger samhørende analyseresultater for sulfat, nitrat og jern, hvilket er et minimumskrav for redoxkarakterisering.

Kvaliteten af de anvendte data er undersøgt ved udregning af ladningsbalancer. Normalt anses fejl på mindre end 5 % for acceptable. Imidlertid har hensynet til at medtage analyser, som omfatter flest mulige af de essentielle parametre, vægtet så højt, at analyser med fejl på op til 6,8 % er accepteret. Fejl større end 6,8 % forekommer i analyser fra de 7 boringer angivet i Tabel 5.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 38

Tabel 5: Boringer med analyser, hvor fejlen på ladningsbalancen er større end 6,8 %.

DGU nr. 236.504 237.204 237.546 237.548 237.552 237.558 237.559

Fejl (%) 13,5 49,5 64,6 64,3 33,4 56,3 28,2

- - + 2+ Årsag Manglende analyser for HCO3 , F , Na og Mg

Som det fremgår af tabellen, er den formodede årsag til fejl på ladningsbalan- - - cen den samme for alle 7 boringer, nemlig manglende analyse for HCO3 , F , Na+ og Mg2+. Der er derfor ikke grundlag for at antage deciderede analysefejl.

Der er i flere tilfælde målt ilt (op til 5,8 mg/l) i tydeligt anaerobe prøver. Dette er en meget almindelig fejl, som skyldes forurening i forbindelse med prøve- tagning og/eller analyse.

2.5.2 Grundvandets redoxforhold I Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning /17/ er angivet et empirisk system, hvor redoxzoner fastlægges ud fra koncentrationsniveauer for forskellige redoxsensi- tive specier. Det bemærkes, at det er COWIs erfaring, at et sådant system ofte giver problemer med at placere en vandanalyse i en bestemt kategori pga. for mange faste kriterier.

COWI foretager derfor identifikation af, hvilke redoxprocesser grundvand er påvirket af, ved brug af et system baseret på teorien bag det såkaldte stabilitets- diagram /18/, som viser hvilke stoffer, der kan sameksistere i grundvand ved termodynamisk ligevægt ved en på forhånd givet pH-værdi. Eftersom systemet er baseret på enkeltvise tests af forskellige redoxparametre, forekommer kon- flikter imellem opstillede kriterier, og dermed manglende karakterisering, sjæl- dent. En nærmere beskrivelse af de anvendte vandkemiske kriterier findes i appendiks 1.

Det har ved brug af COWIs metode været muligt at foretage redoxkarakterisering af 59 boringer i kortlægningsområderne. Resultaterne ses i Tabel 6.

Tabel 6: Dominerende redoxprocesser.

Magasin Redox- Iltreduk- Nitratre- Blan- Jern- og sul- Methan- proces tion duktion dingsvand fatreduktion dannelse

Alle Antal 10 5 4 35 2 Procent 18 9 7 63 4 Sekun- Antal 1 3 1 0 0 dære Procent 20 60 20 0 0 Primært Antal 9 2 3 35 2 Procent 18 4 6 69 4

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 39

Et overblik over den arealmæssige fordeling af dominerende redoxprocesser er givet på temakortet vedlagt som bilag 2.6.1. I det primære kalkmagasin dominerer jern- og sulfatreduktion, som er påvist i 35 ud af 51 indtag (69 %). I enkelte boringer falder det forhøjede indhold af jern sammen med forhøjet sulfat, hvilket peger på pyritoxidation som den reelt dominerende redoxproces. Dette forhold behandles nærmere i afsnit 2.5.9.

Stærkt reduceret grundvand (methandannelse) er fundet i 2 boringer til det pri- mære kalkmagasin. Der er tale om DGU nr. 237.541 og 237.542, som ligger ca. 500 m fra hinanden i den østlige ende af Sakskøbing indsatsområde. Begge boringer er udført i 2002 og tilknyttet Sundby Vandværk som vandforsyningsbo- ringer. Der er ingen tvivl om den stærkt reducerede vandtype, som indikeres af både lav sulfat (hhv. 3,3 og 0,87 mg/l) og methan (hhv. 0,86 og 1,4 mg/l) i rå- vandet. Indholdet af opløst organisk stof (NVOC) er relativt højt (3,5-3,9 mg/l), og eftersom hydrogencarbonatindholdet er normalt i begge boringer, skyldes de stærkt reducerede forhold sandsynligvis omsætning af simple organiske forbindelser som eksempelvis acetat og format. Kalkmagasinet er i områder overlejret af 6-10 m moræneler, og der er ingen indlysende forklaring på det efter alt at dømme relativt høje indhold af reaktivt organisk stof i grundvandet.

Blandingsvand er en blanding af oxideret og reduceret grundvand, hvilket kan skyldes termodynamisk uligevægt pga. partiel (delvis) pyritoxidation, indtag over flere redoxzoner, eller nedløb af overfladevand. Sidstnævnte årsag kan medføre en alvorlig forureningsrisiko. Vandtypen er fundet i sammenlagt 4 boringer. Heraf er DGU nr. 237.552 en brønd, mens DGU nr. 237.181, 237.277 og 237.362 alle er boringer med indtag i det primære kalkmagasin:

237.552: Analyse fra 2001. Privat brønd. Reduceret grundvand indikeres af 0,19 mg/l ammonium og en ret høj jernkoncentration (1,9 mg/l). Der- imod peger tilstedeværelsen af nitrat (6 mg/l) i retning af oxideret vand. Sulfatniveauet på 53 mg/l er kun marginalt forhøjet og giver ikke formodning om væsentlig påvirkning fra pyritoxidation. En nitrit- koncentration på 0,039 mg/l indikerer desuden termodynamisk ulige- vægt. Eftersom der er tale om en 5,9 m dyb brønd, er det mest overraskende en tydelig opblanding med en reduceret vandtype. Analysen er imidlertid for ufuldstændig, til at det kan afgøres, hvorvidt dette kan skyldes organisk forurening af det terrænnære grundvand. Ifølge et oplysningsskema udarbejdet i forbindelse med GEUS' projekt "Pesti- cidforurenet vand i små vandforsyninger", er der terrænfald imod brønden og dermed stor sandsynlighed for nedløb af overfladevand. Dette er den mest sandsynlige forklaring på vandtypen. Tilførslen af reduceret vand kan dog også skyldes en eventuel ikke påvist boring i bunden af brønden. Det har tidligere været almindeligt at udføre en lille boring i bunden af en brønd, hvis den gav for lidt vand, eller evt. blot at ramme et 2" vandrør ned, indtil der kom vand.

237.181: Analyse fra 1999. Rørbæk Vandværk. Reduceret grundvand indikeres af en jernkoncentration på 0,95 mg/l. Derimod peger tilstedeværelsen af nitrat (2,4 mg/l) i retning af oxideret vand. Sulfatniveauet på 54 mg/l er kun marginalt forhøjet og giver ikke formodning om væsentlig

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 40

påvirkning fra pyritoxidation. Der er meget lidt ammonium i grundvandet (0,065 mg/l), og nitrit (0,017 mg/l) indikerer oxidation af ammonium. I dette tilfælde anses det for overvejende sandsynligt, at nitratindholdet skyldes oxidation af ammonium i prøven i forbindelse med prøvetagningen.

237.277: Analyse fra 1997. Rørbæk Vandværk. Reduceret grundvand indikeres af en jernkoncentration på 0,72 mg/l. Derimod peger tilstedeværelsen af nitrat (2,2 mg/l) i retning af oxideret vand. Sulfatniveauet på 50 mg/l ligger indenfor normalområdet og giver ikke formodning om væ- sentlig påvirkning fra pyritoxidation. Der er meget lidt ammonium i grundvandet (0,059 mg/l), og mangel på nitrit indikerer grundvand tæt på termodynamisk ligevægt. Det forekommer mest sandsynligt, at der reelt er tale om grundvand påvirket af nitratreduktion, og at det relativt høje jernindhold eksempelvis kan tilskrives manglende filtrering af prøven.

237.362: Analyse fra 2004. Tårs Vandværk. Reduceret grundvand indikeres af en jernkoncentration på 0,74 mg/l. Derimod peger tilstedeværelsen af nitrat (1,6 mg/l) i retning af oxideret vand. Sulfatniveauet på 62 mg/l er let forhøjet og skyldes formentlig en svag påvirkning fra pyritoxidation. Der er meget lidt ammonium i grundvandet (0,077 mg/l), og en smule nitrit (0,006 mg/l) indikerer termodynamisk uligevægt. Der er ved tidligere analyser fundet op til 4 mg/l nitrat i boringen, så der er næppe tale om oxidation af ammonium i prøven. Boringen har indtag fra kote -1,4 til -52,4, og det er sandsynligt, at det lange indtag dækker flere redoxzoner. Det kan dog ikke udelukkes, at det let forhøjede jernindhold i stedet skyldes pyritoxidation.

Sammenfattende giver de 4 fund af blandingsvand kun begrundet formodning om nedløb af overfladevand i DGU nr. 237.552, som er en brønd, hvorfor en evt. overfladepåvirkning af grundvandet udgør en begrænset risiko for det pri- mære grundvandsmagasin.

Grundvand domineret af nitratreduktion er påvist i sammenlagt 5 boringer. Heraf har 3 indtag i sekundære magasiner, hvor forekomst af en oxideret vandtype ikke kan betegnes som overraskende. Herudover er vandtypen konstateret i DGU nr. 237.276 og 237.204, som begge ligger sydøst for Sakskøbing. Først- nævnte, som er en vandforsyningsboring tilknyttet Radsted Vandværk, har in- deholdt nitrat (1,8-12 mg/l, senest 3,2 mg/l) siden 1985 (se også afsnit 0). Der er imidlertid ligeledes forhøjet sulfat i grundvandet (senest 87 mg/l), hvilket vidner om, at der fortsat resterer en vis reduktionskapacitet i dæklagene, som ifølge boreprofilet udgøres af 11,3 m ler. Der foreligger ikke oplysninger om den aktuelle anvendelse af boring 237.204. I denne boring er der fundet 24 mg nitrat/l, men kun 19 mg sulfat/l, hvilket peger i retning af, at dæklagenes reduktionskapacitet i det væsentlige er opbrugt. Der er ifølge boreprofilet ingen geologisk beskyttelse over kalkmagasinet, idet de 11 m dæklag udgøres af grus og sand.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 41

Aerobt grundvand, eller grundvand domineret af iltreduktion, er påvist i sammenlagt 10 boringer. Heraf er én boring (DGU nr. 237.246) filtersat i et overfladenært sekundært sandlag. De øvrige 9 boringer har indtag i det primære kalkmagasin. Hvad angår 237.107 og 237.278, er der ikke fundet nitrat, hvilket gør tolkningen usikker. Dette gælder især den sidstnævnte boring, hvor grundvandet indeholder små mængder ammonium og opløst jern. De øvrige 7 boringer (237.101, 237.270, 237.271, 237.319, 237.330, 237.350 og 237.373) indeholder ved seneste analyse 2-18 mg nitrat/l, hvorfor der ikke er tvivl om den oxiderede vandtype. Fælles for de nævnte boringer er, at de har indtag ret højt i kalken samt en begrænset lerdæklagstykkelse (1-12 m). I flere tilfælde er der indslag af sand eller ler, sand og grus i dæklaget, hvilket indikerer en "rodet" geologi i den kvartære lagserie.

Samtlige boringer til det primære magasin med iltreduktion som dominerende redoxproces er beliggende i et bælte fra Sakskøbing og imod sydøst.

2.5.3 Vandtype Saltpåvirkning identificeres ud fra kloridindholdet, idet det kloridindhold som med 99 % sikkerhed overskrider normalen for området er beregnet. Indled- ningsvis er der udført en såkaldt Grubbs-test på 99 % signifikansniveau, hvorved et kloridindhold på 690 mg/l fundet i en vandprøve udtaget i boring 237.211 d. 18-11-1991 er forkastet som en outlier. Herefter er der udregnet 99 % konfidensinterval for det upåvirkede grundvand. På denne baggrund kan grundvand med mere end 77 mg Cl/l i det foreliggende tilfælde med 99 % sandsynlighed antages at være kloridpåvirket udover det normale for området.

Omfanget af saltpåvirkning, udtrykt ved fraktionen af havvand i procent, fhavvand, kan beregnes af:

fhavvand = ((Clanalyse - 77 mg/l)/(Clhavvand - 77 mg/l))⋅100 %

Er saltpåvirkningen så udpræget, at natrium og klorid er de dominerende ioner, benævnes vandtypen "NaCl-vand". Herudover betegnes grundvand med mere end 77 mg Cl/l "saltpåvirket".

Påvirkning af grundvandet hidrørende fra ionbytningsprocesser bestemmes ud fra Na/Cl-forholdet (mækv/mækv). Upåvirket grundvand har normalt et Na/Cl- forhold omkring 1, mens Na/Cl i havvand er 0,86. Det er på denne baggrund vurderet, at 0,65 < Na/Cl < 1,25 repræsenterer grundvand uden væsentlig på- virkning fra ionbytningsprocesser, og grundvandet klassificeres følgelig som almindeligt fersk grundvand, også betegnet CaHCO3-vand.

Såfremt Na/Cl < 0,65, er der tale om en såkaldt "omvendt ionbyttet" vandtype. Dette er enten tegn på en anden kloridkilde end marint salt eller på begyndende saltvandspåvirkning, hvor tidligere ferske aflejringer udsættes for vand med stigende saltholdighed, hvorved natrium udbytter calcium på ionbytningskom- plekset. I begge tilfælde er der god grund til at være opmærksom på udviklingen i vandkemien. Dette gælder i særlig grad, hvis den givne boring er saltpå-

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 42

virket. I tilfælde hvor den omvendte ionbytning er så udpræget, at klorid er den dominerende anion, betegnes vandtypen "CaCl2-vand".

Hvis Na/Cl > 1,25, er der et væsentligt overskud af natrium og dermed tale om det, som normalt betegnes "ionbyttet" grundvand, hvor en vis mængde calcium er byttet ud med natrium. Denne vandtype er et resultat af fersk grundvands kontakt med tidligere saltpåvirkede aflejringer. Eksempelvis resulterer udskylning af marint residualvand ofte i denne vandtype, men årsagen kan også være infiltration igennem lerlag af marin oprindelse. I tilfælde hvor ionbytningen er så udpræget, at natrium er den dominerende kation, betegnes vandtypen "NaH- CO3-vand".

Det har været muligt at foretage vandtypebestemmelse for 49 boringer. Resulta- terne er opgjort i Tabel 7.

Tabel 7: Vandtyper.

Magasin Vand- CaHCO3, CaHCO3, CaHCO3, CaCl2, NaCl type fersk saltpåvirket omvendt ionbyttet saltpåvirket

Alle Antal 33 13 1 1 1 Procent 67 27 2 2 2 Sekun- Antal 1 0 0 0 0 dære Procent 100 0 0 0 0 Primært Antal 32 13 1 1 1 Procent 67 27 2 2 2

Et overblik over den arealmæssige fordeling af vandtyper er givet på temakortet vedlagt som bilag 2.6.2. Den dominerende vandtype er almindelig fersk CaH- CO3-vand, som forekommer i omkring 2/3 af boringerne til det primære magasin, samt i den enkelte boring til et sekundært magasin, hvor der foreligger til- strækkelige analysedata til vandtypebestemmelse. Det primære magasin udgø- res af kalk, og moræneaflejringerne i området er generelt kalkholdige. Derfor kan dominansen af denne vandtype ikke betegnes som overraskende. Ionbyttet grundvand er ikke fundet. Eftersom kationbytningskapacitet primært er tilknyttet organiske og lerede aflejringer, indikerer dette, at grundvandsdannelsen generelt foregår igennem sandede eller opsprækkede aflejringer. Dette peger såle- des i retning af en begrænset geologisk beskyttelse af det primære kalkmagasin.

Omvendt ionbyttet grundvand er fundet i DGU nr. 237.107. Denne vandtype tyder på tiltagende saltpåvirkning eller påvirkning fra en kloridkilde uden tilsvarende natrium. Grundvandet i boringen er oxideret og påvirkningen kommer mest sandsynligt ovenfra, eksempelvis pga. vejsaltning eller anvendelse af klorholdig gødning.

CaHCO3-vand med forhøjet saltindhold tyder på ren opblanding med saltvand uden væsentlig påvirkning fra ionbytningsprocesser. Denne vandtype forekommer i 13 boringer, alle med indtag i det primære kalkmagasin. Der er ikke

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 43

fundet nogen sammenhæng imellem indtagsdybde og kloridkoncentration, og de forhøjede saltindhold skyldes derfor mest sandsynligt generelt salt residualvand i dele af det primære kalkmagasin. Med undtagelse af DGU nr. 237.353 i den nordlige del af Våbensted indsatsområde er samtlige boringer med forhøje- de saltindhold beliggende i bufferzonen og for hovedpartens vedkommende tæt på kysten.

I en enkelt boring (DGU nr. 237.258) er der fundet CaCl2-vand med forhøjet saltindhold, hvilket tyder på en tiltagende saltpåvirkning. Boringen er en ud af tre boringer tilknyttet Sakskøbing Sukkerfabrik, som alle har forhøjede saltindhold. Den kraftigste påvirkning forekommer dog i DGU 237.211, hvor natrium og klorid er de dominerende ioner, og vandtypen således er NaCl-vand. Der er flere tilfælde af høje saltindhold i grundvandet i Sakskøbing, hvilket kan være tegn på lokal overudnyttelse af grundvandsressourcen.

2.5.4 Klorid Grundvandets indhold af klorid er vist som temakort, bilag 2.6.3, samt opsummeret i Tabel 8. Der foreligger analyseresultater for 56 boringer.

Tabel 8: Grundvandets indhold af klorid.

Klorid mg/l <25 25-50 50-100 100-250 >250 Magasin

Alle Antal 5 26 19 4 2 Procent 9 46 34 7 3 Sekundære Antal 1 2 2 0 0 Procent 20 40 40 0 0 Primært Antal 4 24 17 4 2 Procent 8 47 33 8 4

Generelt ligger grundvandets kloridindhold omkring eller lidt over normalen. Der er kun i 2 boringer til det primære magasin fundet overskridelser af drikkevandskravet på 250 mg/l. Arealmæssig udbredelse samt mulige årsager til for- højede kloridindhold i grundvandet er diskuterede i afsnit 2.5.3. Drikkevands- kravet er primært fastsat af smagsmæssige årsager, men også ud fra tekniske hensyn, idet høje koncentrationer af klorid i grundvand øger risikoen for tæring af metalinstallationer. Klorid har i sig selv ingen sundhedsmæssig betydning.

2.5.5 Grundvandsalder Der er ikke udført CFC-dateringer eller tritiumanalyser på boringer i kortlæg- ningsområderne. Det har således ikke været muligt at korrelere grundvandsalder med fluoridindhold eller (Mg/Ca)-forhold.

Derfor har COWI søgt grundvandsalderen belyst på følgende baggrund:

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 44

• Fund af miljøfremmede stoffer i grundvandet, hvor oplysninger om første anvendelsesår kan fremskaffes og er troværdige.

• Aldersdatering ud fra sulfatindhold, suppleret med detektioner af nitrat. Der blev i /19/ påvist en sammenhæng imellem grundvandets sulfatindhold og aldersdatering ud fra tritiumindhold i boringer i Århus Amt, idet sulfatindhold større end 50 mg/l indikerer grundvand dannet efter 1955. Efter- som landbrugets gødningspåvirkning på grund af pyritoxidation med nitrat som oxidationsmiddel er den indirekte årsag til de forhøjede sulfatkoncentrationer, synes det logisk, at nitrat i grundvandet ligeledes må være ensbetydende med grundvand dannet efter 1955. På denne baggrund er følgende kriterier anvendt i aldersdateringen (prioriteret rækkefølge):

1 Hvis nitrat > 1 mg/l er grundvandet dannet efter 1955.

2 Hvis sulfat > 50 mg/l er grundvandet dannet efter 1955.

Er et af disse kriterier opfyldt, er en maksimal grundvandsalder estimeret som mindre end prøvedato minus 1. januar 1956 (beregnet i år).

Derimod kan man ikke omvendt konkludere, at en prøve, som ikke opfylder ovennævnte kriterier, er ensbetydende med grundvand dannet før 1955. Årsa- gen kan være nitrat- og sulfatreduktion under grundvandsdannelsen, og hastig- heden, hvormed disse processer foregår, er helt afhængig af aflejringernes reak- tivitet.

Baseret på de foreliggende data har det været muligt at aldersbestemme grundvand ud fra indhold af pesticider i 37 boringer. Man kan herudfra konkludere, at grundvandet indeholder en vis mængde vand dannet efter et bestemt årstal (første anvendelsesår), men det skal bemærkes, at grundvandet reelt enten kan være væsentligt yngre eller være en blanding af en ung og en ældre vandtype. I boringer med fund af flere pesticider, er den detektion, som resulterer i den la- veste maksimale grundvandsalder, anvendt.

Der er i 12 boringer anvendt fund af anioniske detergenter i aldersdateringen. Disse dateringer resulterer imidlertid i en ret høj maksimumsalder, da anioniske detergenter blev taget i brug efter 2. verdenskrig. Desuden kan de reelle detektioner være usikre pga. den anvendte analysemetode (se afsnit 2.5.16).

Endelig er der anvendt datering ud fra indhold af nitrat eller sulfat i 12 boringer. Også her er resultatet en forholdsvis høj maksimumsalder.

Samtlige aldersdateringer er illustreret på kortet vedlagt som bilag 2.6.4, hvoraf det desuden fremgår, hvilken dateringsmetode der er anvendt i de enkelte til- fælde.

Resultaterne viser maksimale grundvandsaldre i sekundære magasiner på 26 til 45 år. Sandsynligvis kan alderen variere betydeligt afhængig af grundvandets strømningsmønstre i disse magasiner, men overstiger næppe 30 til 40 år.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 45

I det primære kalkmagasin er der bestemt maksimale grundvandsaldre fra 23 til 60 år. Den reelle grundvandsalder er især bestemt af dæklagenes beskaffenhed samt indtagsdybden i magasinet. Det kan dog konkluderes, at grundvandet i dele af magasinet er forholdsvis ungt.

2.5.6 Fluorid Grundvandets indhold af fluorid er vist som temakort, bilag 2.6.5, samt opsummeret i Tabel 9. Der foreligger analyseresultater for 49 boringer.

Tabel 9: Grundvandets indhold af fluorid.

Fluorid mg/l <0,1 0,1-0,5 0,5-1,0 1,0-1,5 >1,5 Magasin

Alle Antal 1 28 16 4 0 Procent 2 57 33 8 0 Sekundære Antal 0 1 0 0 0 Procent 0 100 0 0 0 Primært Antal 1 27 16 4 0 Procent 2 56 33 8 0

Fluorid findes som sporelement i kalkbjergarter, og det er ofte frigivelse herfra, som er den primære kilde til fluoridindhold i det danske grundvand. Eftersom denne frigivelse foregår meget langsomt, ses der i kalkmagasiner ofte en nær sammenhæng imellem fluoridindhold og grundvandsalder (se afsnit 2.5.5). Grundvandet i indsatsområderne indeholder typisk 0,1-1 mg/l fluorid, hvilket er forholdsvis begrænsede indhold, som indikerer relativt ungt grundvand.

Fluoridindhold over 1 mg/l er fundet i 4 boringer til det primære magasin. Her- af er 3 beliggende i bufferzonen, mens den sidste ligger længst imod nordøst i Sakskøbing indsatsområde.

Ved høje fluoridindhold er det ofte ligevægt med det relativt letopløselige mi- neral fluorit (CaF2), som er bestemmende for de aktuelt forekommende koncentrationer. Grundvandet i kortlægningsområderne har dog et så begrænset indhold af fluorid, at det generelt er stærkt undermættet med fluorit.

Fluorid er et vigtigt mikronæringsstof for mennesker, som indbygges i knogler og tænder, og som har en velkendt forebyggende effekt imod caries. Det opti- male indhold af fluorid i drikkevand ligger omkring 1 mg/l. Imidlertid er større mængder fluorid skadeligt, og på denne baggrund er drikkevandskravet på 1,5 mg/l fastsat. Der forekommer ingen overskridelser af drikkevandskravet i ind- satsområderne.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 46

2.5.7 Nitrat Grundvandets indhold af nitrat er vist som temakort i bilag 2.6.6 samt opsummeret i Tabel 10. Der foreligger analyseresultater for 56 boringer.

Tabel 10: Grundvandets indhold af nitrat.

Nitrat mg/l <1 1-5 5-25 25-50 >50 Magasin

Alle Antal 40 5 9 1 1 Procent 71 9 16 2 2 Sekundære Antal 1 0 2 1 1 Procent 20 0 40 20 20 Primært Antal 39 5 7 0 0 Procent 76 10 14 0 0

I sekundære magasiner forekommer der i de fleste tilfælde nitrat i grundvandet, mens grundvandet i det primære kalkmagasin i de fleste tilfælde er nitratfrit. Der er dog områder, hvor grundvandet i det primære magasin indeholder 1-25 mg/l nitrat. Arealmæssig udbredelse af nitratholdigt grundvand samt sandsynlige årsager til relativt højt nitratindhold i enkelte boringer er diskuterede i afsnit 2.5.2.

Overskridelser af drikkevandskravet for nitrat (50 mg/l), som er fastlagt ud fra sundhedsmæssige overvejelser, forekommer kun i DGU nr. 236.504, hvor der er fundet 84 mg/l nitrat ved en analyse i 2001. Det drejer sig om en brønd med indtag i et overfladenært sekundært magasin.

2.5.8 Jern Grundvandets indhold af opløst jern er vist som temakort, bilag 2.6.7, samt opsummeret i Tabel 11. Der foreligger analyseresultater for 56 boringer.

Tabel 11: Grundvandets indhold af opløst jern.

Jern mg/l <0,1 0,1-0,5 0,5-1 1-5 >5 Magasin

Alle Antal 8 13 12 22 1 Procent 14 23 21 39 2 Sekundære Antal 1 3 0 1 0 Procent 20 60 0 20 0 Primært Antal 7 10 12 21 1 Procent 14 20 24 41 2

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 47

Opløst jern findes i det normale pH-område i grundvand næsten udelukkende i form af jern(II). Dette skyldes, at opløst jern(III) hurtigt vil udfældes som tungtopløselige jern(III) (hydr)oxider (normalt blot benævnt "jernoxider"). Op- løst jern(II) dannes i de danske grundvandsmagasiner fortrinsvis ved mikrobiel reduktion af jernoxider eller partiel (delvis) pyritoxidation.

I oxiderede vandprøver ligger jernkoncentrationen typisk under 0,5 mg/l, hvilket gælder for sammenlagt 21 af de analyserede boringer. Der er imidlertid relativt mange boringer med jernkoncentrationer fra 0,5-5 mg/l, hvilket viser, at jernreduktion er en vigtig redoxproces i kalkmagasinet. Dette er diskuteret i afsnit 2.5.2.

Drikkevandskravet for jern er på 0,1 mg/l og overskrides således i de fleste boringer. Grænseværdien er primært fastsat ud fra æstetiske overvejelser, idet ud- fældning af jernoxider giver rødbrune aflejringer i toiletter og vaske samt mis- farver lyst vasketøj. Vandet er ofte uklart og har en tydelig smag af jern. Desu- den kan indhold af reduceret jern i vandet medføre, at der etableres kolonier af jernoxiderende bakterier i ledningsnettet. Jern i drikkevand har ingen sund- hedsmæssig betydning, og jern fjernes effektivt i de fleste tilfælde ved almindeligt benyttet vandbehandling (beluftning og sandfiltrering).

2.5.9 Sulfat Grundvandets indhold af sulfat er vist som temakort, bilag 2.6.8, samt opsummeret i Tabel 12. Der foreligger analyseresultater for 56 boringer.

Tabel 12: Grundvandets indhold af sulfat.

Sulfat mg/l <20 20-50 50-100 100-250 >250 Magasin

Alle Antal 12 25 17 2 0 Procent 21 45 30 4 0 Sekundære Antal 0 1 3 1 0 Procent 0 20 60 20 0 Primært Antal 12 24 14 1 0 Procent 24 47 27 2 0

Sulfatindholdet i grundvandet ligger typisk indenfor normalområdet, dvs. 20-50 mg/l. I det primære magasin er sammenlagt 12 boringer påvirket af sulfatreduktion, hvilket er diskuteret i afsnit 2.5.2. I 14 boringer er sulfatindholdet let forhøjet, hvilket antyder en vis påvirkning fra pyritoxidation. Det bemærkes, at der i ingen af de undersøgte boringer forekommer overskridelse af drikkevandskravet for sulfat (250 mg/l). De maksimale koncentrationer er 130 mg/l, målt i boring 237.317 til det primære magasin og 183 mg/l målt i DGU nr. 236.504, som er en brønd med indtag i et overfladenært sekundært magasin.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 48

Ilts vandopløselighed ved 10 ºC er 11,28 mg O2/l. Forudsættes det, at al denne ilt reduceres ved fuldstændig pyritoxidation, er det resulterende sulfatbidrag 18 2- mg SO4 /l. Det er med andre ord ikke opløst ilt, som er årsagen til væsentligt forhøjet sulfatindhold i grundvandet pga. pyritoxidation. Pyritoxidationen kan imidlertid også skyldes enten opløst nitrat (nitrat har høj vandopløselighed) som følge af infiltration fra overfladen eller atmosfærisk ilt pga. eksempelvis sænkning af grundvandsspejlet. Pyritoxidation er en stærkt syredannende proces, der vil medføre kalkopløsning, såfremt der er kalk til stede i magasinet. Dette formodes at være tilfældet i de to indsatsområder, og hældningen på reg- ressionskurven for sulfat versus calcium kan i så fald give en god indikation af, hvorvidt ilt eller nitrat er det fremherskende iltningsmiddel. Dette skyldes, at syredannelsen og den heraf resulterende kalkopløsning er vidt forskellig for de to processer og desuden afhængig af, hvorvidt der er tale om et åbent system, hvilket indebærer mulighed for afgasning af CO2 til atmosfæren, eller et lukket system.

Med molekylær ilt (O2) som iltningsmiddel er reaktionerne:

Åbent system:

15 3 2- 2+ FeS2 + /4O2 + /2H2O + 2CaCO3 → Fe(OH)3 + 2SO4 + 2Ca + 2CO2 (2.1)

Her dannes sulfat og calcium altså i molforholdet 1:1.

Lukket system:

15 7 2- 2+ - FeS2 + /4O2 + /2H2O + 4CaCO3 → Fe(OH)3 + 2SO4 + 4Ca + 4HCO3 (2.2)

Her dannes sulfat og calcium altså i molforholdet 1:2.

- Med opløst nitrat (NO3 ) som iltningsmiddel er reaktionerne:

Åbent system:

- 1 3 2- 1 2+ FeS2 + 3NO3 +H2O + /2CaCO3 → Fe(OH)3 + /2N2 + 2SO4 + /2Ca + CO2 (2.3)

Her dannes sulfat og calcium altså i molforholdet 4:1.

Lukket system:

- 3 2- 2+ - FeS2 + 3NO3 +2H2O + CaCO3 → Fe(OH)3 + /2N2 + 2SO4 + Ca + HCO3 (2.4)

Her dannes calcium og sulfat altså i molforholdet 2:1.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 49

På Figur 2.5 ses koncentrationer af calcium plottet imod sulfat (korrigeret for evt. saltvandsbidrag). Bemærk, at kun sulfatkoncentrationer over 50 mg/l er medtaget på figuren, samt at koncentrationerne er angivet i molære enheder (mM).

2,5 2:1 - nitrat, 4:1 - nitrat, 2,0 lukket sy- åbent system stem 1:1 - ilt, åbent 1,5 system

1,0 Sulfat (mM)

0,5 1:2 - ilt, lukket system

0,0 2,6 2,8 3,0 3,2 3,4 3,6 3,8 4,0 4,2 4,4 4,6 Calcium (mM)

Figur 2.5 Opløst calcium plottet imod sulfat (korrigeret) Skæringspunktet med x-aksen er fastlagt på baggrund af de lokale forhold (CO2-partialtryk 0,017 atm, gennemsnitlig pH 7,18 og kalkligevægt).

Figuren viser tydeligt, at de højeste sulfatkoncentrationer skyldes tilgang af at- mosfærisk ilt (ilt, åbent system). Ellers synes nitrat at være det fremherskende oxidationsmiddel, og her er der i de fleste tilfælde tale om et lukket system, dvs. pyritoxidationen foregår et stykke under grundvandsspejlet.

Drikkevandskravet for sulfat på 250 mg/l er først og fremmest fastlagt af smagsmæssige årsager og herudover af tekniske hensyn, idet høje sulfatindhold giver mulighed for tæring af vandrør og installationer. Høje sulfatindhold i drikkevand har ingen sundhedsmæssig betydning, men kan i kombination med høje magnesiumindhold virke afførende.

2.5.10 Nikkel Grundvandets indhold af nikkel er vist som temakort, bilag 2.6.9, samt opsummeret i Tabel 13. Der foreligger analyseresultater for 49 boringer.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 50

Tabel 13: Grundvandets indhold af nikkel.

Nikkel µg/l <1 1-5 5-10 10-20 >20 Magasin

Alle Antal 25 12 7 4 1 Procent 51 24 14 8 2 Sekundære Antal 0 0 1 0 0 Procent 0 0 100 0 0 Primært Antal 25 12 6 4 1 Procent 52 25 13 8 2

Nikkelkoncentrationer imellem 0,1 og 5 µg/l svarer til normalniveauet for dansk grundvand, dvs. koncentrationer i denne størrelsesorden kan skyldes almindeligt forekommende forvitringsprocesser og ikke nødvendigvis pyritoxidation. Derimod er deciderede nikkelproblemer i det væsentlige associerede med pyritoxidation, idet små mængder nikkel, som gennemsnit 0,04 - 0,3 % (w/w) /20/, er indbygget i mi- neralstrukturen i pyrit, hvor det substituerer jern(II). Nikkel frigives som regel i forbindelse med grundvandsfluktuationer, hvor der bliver blotlagt pyritholdige lag. Det skal i denne forbindelse nævnes, at de fleste typer moræneler og kalk indeholder væsentlige mængder pyrit. Ved barometerånding eller sænkning af grundvandsspejlet forekommer iltning ved diffusion gennem gasfasen, mens små mæng- der opløst ilt eller nitrat derimod sjældent afføder en problematisk frigivelse af nikkel.

I over 75 % af de undersøgte boringer ligger nikkelkoncentrationerne indenfor normalområdet. I yderligere 10 boringer til det primære magasin, samt den ene boring til sekundære magasiner, hvor der er udført analyser for nikkel, ligger nikkelkoncentrationerne under 20 µg/l. Dette stemmer godt overens med, at grundvandet i de to indsatsområder kun i begrænset omfang er påvirket af pyritoxidation (jf. afsnit 2.5.9). Med undtagelse af 2 boringer længst imod nordøst er alle boringer med forhøjet nikkel beliggende i det før omtalte "bælte" fra Sakskøbing og imod sydøst.

Drikkevandskravet på 20 µg/l er primært fastsat på baggrund af det stigende omfang af nikkelallergi i befolkningen. Herudover har nikkel i de forekommende koncentrationer næppe nogen sundhedsmæssig betydning.

Der forekommer én overskridelse af drikkevandskravet for nikkel i DGU nr. 237.271, hvor der ved en analyse i 1991 er fundet 55 µg/l nikkel. Eftersom sulfatindholdet i boringen er normalt, er årsagen ukendt, og den høje nikkelkon- centration i boringen bør under alle omstændigheder verificeres. Der kan have været flere overskridelser af nikkel i ældre analyser, men i dette projekt er kun den nyeste analyse for hver boring betragtet.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 51

2.5.11 Arsen Grundvandets indhold af arsen er vist som temakort, bilag 2.6.10, samt opsummeret i Tabel 14. Der foreligger analyseresultater for 29 boringer, som alle er tilknyttet det primære kalkmagasin.

Tabel 14: Grundvandets indhold af arsen.

Arsen µg/l <0,01 0,01-0,1 0,1-1 1-5 >5 Magasin

Alle Antal 0 0 23 5 1 Procent 0 0 79 17 3 Sekundære Antal 0 0 0 0 0 Procent 0 0 0 0 0 Primært Antal 0 0 23 5 1 Procent 0 0 79 17 3

Grundvandets arsenindhold ligger i de to indsatsområder typisk fra 0,1-1 µg/l. I enkelte boringer er der fundet højere koncentrationer, men drikkevandskravet på 5 µg/l arsen overskrides kun i én boring. Der er tale om DGU nr. 236.255, som er en forholdsvis dyb boring. Pyritoxidation er således ikke en sandsynlig kilde til forhøjet arsen, hvilket underbygges af et sulfatindhold på beskedne 26 mg/l. Der kan have været flere overskridelser af arsen i ældre analyser, men i dette projekt er kun den nyeste analyse for hver boring betragtet.

Der er flere steder i den sydøstlige del af Danmark problemer med høje arsenindhold i grundvandet, fordi kalken, som udgør det primære grundvandsmagasin, indeholder forholdsvis store mængder arsen. Dette synes generelt ikke at være tilfældet i de to indsatsområder på Nordøstlolland. Det skal imidlertid bemærkes, at arsenkoncentrationer over 1 µg/l i det primære grundvand udelukkende findes i Våbensted indsatsområde samt i den tilhørende bufferzone. Dette antyder, at kalkens arsenindhold er stigende i vestlig retning.

Drikkevandskravet er betinget af, at arsen er giftigt og desuden kræftfremkal- dende.

2.5.12 Ammonium Grundvandets indhold af ammonium er vist som temakort, bilag 2.6.11, samt opsummeret i Tabel 15. Der foreligger analyseresultater for 56 boringer.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 52

Tabel 15: Grundvandets indhold af ammonium.

Ammonium mg/l <0,05 0,05-0,1 0,1-0,5 0,5-1 >1 Magasin

Alle Antal 11 7 22 13 3 Procent 20 13 39 23 5 Sekundære Antal 1 1 2 1 0 Procent 20 20 40 20 0 Primært Antal 10 6 20 12 3 Procent 20 12 39 24 6

Ammonium i grundvand fremkommer ved fuldstændig nitratreduktion, reduktion af opløst nitrogen eller ved anaerob mikrobiel nedbrydning af nitrogenhol- dige organiske forbindelser, primært aminosyrer. Ammonium er således associ- eret med reduceret grundvand og sameksisterer ikke med nitrat eller ilt ved termodynamisk ligevægt. De højeste koncentrationer af ammonium findes typisk i det sulfatreducerende eller methanogene område.

Ammoniumkoncentrationer over 1 mg/l forekommer i tre boringer, DGU nr. 237.211, 237.354 og 237.366. Førstnævnte boring er stærkt saltpåvirket (jf. afsnit 2.5.3), og det høje ammoniumindhold (1,15 mg/l) stammer efter al sandsynlighed fra havvand. De to sidstnævnte boringer er tilknyttet Majbølle Vand- værk og beliggende ca. 100 m fra hinanden i den nordøstlige del af Sakskøbing indsatsområde. I overensstemmelse med ovenstående er grundvandet med for- højet ammonium sulfatreducerende, på grænsen til methanogent, jf. bilag 2.6.1. Ammoniumkoncentrationerne i disse to boringer ligger på 1,2-1,5 mg/l, hvilket bør kunne nedbringes tilfredsstillende ved normal vandbehandling på vandvær- ket.

Drikkevandskravet på 0,05 mg/l er betinget af, at høje ammoniumindhold fremmer vækst af nitrificerende bakterier i ledningsnet, og ved nitrifikation dannes det giftige mellemprodukt nitrit. Kvalitetskravet er således fastlagt ud fra sundhedsmæssige hensyn.

Nitrit er således et mellemprodukt, som både kan dannes ved reduktion af nitrat og oxidation af ammonium. Ved termodynamisk ligevægt forekommer nitrit i meget lave (ikke målbare) koncentrationer. I reaktive aflejringer kan der dog være så høj en grad af uligevægt, at nitrit kan forekomme i råvandet i koncentrationer over drikkevandskravet på 0,01 mg/l. Langt oftere fremkommer nitrit- problemer imidlertid på vandværkerne, hvis oxideret og reduceret grundvand blandes sammen, eller hvis nitrifikationen (oxidation af ammonium til nitrat) i sandfiltrene ikke er effektiv nok. Nitrit kan imidlertid også dannes, hvis reduceret vand forurenes med ilt i forbindelse med prøvetagningen. På denne baggrund er der ikke udarbejdet et temakort for nitrit, idet nitritproblematikken snarere skal ses i et vandværksperspektiv.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 53

2.5.13 Svovlbrinte Grundvandets indhold af svovlbrinte er vist som temakort, bilag 2.6.12, samt opsummeret i Tabel 16. Der foreligger analyseresultater for 41 boringer.

Tabel 16: Grundvandets indhold af svovlbrinte.

Svovlbrinte mg/l <0,05 0,05-0,1 0,1-0,5 0,5-1 >1 Magasin

Alle Antal 34 4 2 0 1 Procent 83 10 5 0 2 Sekundære Antal 1 0 0 0 0 Procent 100 0 0 0 0 Primært Antal 33 4 2 0 1 Procent 83 10 5 0 3

Svovlbrinte fremkommer udelukkende ved sulfatreduktion og forekommer som hovedregel kun i målbare mængder, hvis koncentrationen af opløst jern i grundvandet samtidig er lav, idet stoffet ellers udfældes som tungtopløselige jernsul- fider. Således forekommer der normalt kun problemer med svovlbrinte, såfremt den dominerende redoxproces er sulfatreduktion (eller methandannelse med organiske mellemprodukter som elektrondonor).

Grundvandets indhold af svovlbrinte i de to indsatsområder er generelt lavt, og stoffet er kun detekteret i 18 % af de analyserede boringer. En enkelt boring, DGU nr. 231.165, som er beliggende i det nordøstlige hjørne af Sakskøbing indsatsområde og tilknyttet Soesmarke Vandværk, indeholder svovlbrinte i en høj koncentration (1,94 mg/l). Overraskende nok indeholder boringen samtidig 2,5 mg/l jern. Den mest sandsynlige forklaring herpå er, at indtagsintervallet omfatter både en jernreducerende zone og en sulfatreducerende zone.

Drikkevandskravet på 0,05 mg/l er betinget af svovlbrintes lugt og giftighed, samt at svovlbrinte fremmer bakterievækst. Svovlbrinte afgasses normalt under iltningen på vandværket, og om nødvendigt kan afblæsning nedbringe ret høje koncentrationer (op til ca. 5 mg/l).

2.5.14 Methan Grundvandets indhold af methan er vist som temakort, bilag 2.6.13, samt opsummeret i Tabel 17. Der foreligger analyseresultater for 39 boringer.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 54

Tabel 17 Grundvandets indhold af methan

Methan mg/l <0,01 0,01-0,1 0,1-1 1-5 >5 Magasin

Alle Antal 20 8 8 1 0 Procent 51 21 21 3 0 Sekundære Antal 1 0 0 0 0 Procent 100 0 0 0 0 Primært Antal 19 8 8 1 0 Procent 50 21 21 3 0

Methan dannes udelukkende under stærkt reducerede forhold, enten ved reduktion af CO2 eller omsætning af simple organiske syrer (såsom myresyre og ed- dikesyre). Methan findes således ikke i oxideret grundvand.

Omkring en fjerdedel af boringerne indeholder væsentlige mængder methan, hvilket viser, at dele af kalkmagasinet indeholder ret stærkt reduceret grundvand. Det højeste indhold på 1,4 mg/l er fundet i DGU nr. 237.542 og er sammenfaldende med en meget lav sulfatkoncentration, hvilket er diskuteret yderligere i afsnit 2.5.2.

Drikkevandskravet på 0,01 mg/l er primært betinget af, at methan i drikkevand kan give problemer med bakterievækst i filtre, ledningsnet m.v. Methan er dog en flygtig gas, som let fjernes ved luftning og derfor først giver problemer ved høje koncentrationer i råvandet. Methan i de forekommende koncentrationer har ingen sundhedsmæssig betydning.

2.5.15 Tidsserieanalyser For boringer, hvor de grundvandskemiske forhold afviger fra normalen for om- rådet, og hvor der samtidig foreligger mere end to sæt analyser omfattende de relevante parametre, er den tidsmæssige udvikling belyst ved tidsserier. Som udgangspunkt er udvalgt boringer indeholdende mere end 1 mg nitrat/l, mere end 100 mg sulfat/l, mere end 250 mg klorid/l eller nikkel/arsen i koncentrationer over drikkevandskravene (hhv. 20 og 5 µg/l). På grund af disse udvælgel- seskriterier er der ikke analyseret tidsserier for alle vandværker.

Tidsserierne omfatter sulfat, forvitringsindeks, klorid, Na/Cl-forhold (ionbyt- ningsforhold), nikkel, arsen og nitrat. Det bemærkes, at koncentrationer under detektionsgrænsen er angivet som nul.

Nikkel og arsen er spormetaller, som ofte frigives til grundvandet ved pyritoxidation, men især arsen kan også frigives fra forskellige aflejringer, heriblandt forskellige typer kalkaflejringer. En kortfattet beskrivelse af de øvrige parametre er givet herunder.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 55

Nitrat Tilstedeværelse af nitrat viser en overfladepåvirket, sårbar og relativt ung vandtype. Nitrat kan nedbrydes (reduceres) i jordlagene undervejs til grundvandsmagasinet, men jordlagene besidder ikke en uendelig nedbrydningskapacitet (reduktionskapacitet) - især ikke sandede sedimenter. En stigende nitratkoncentration kan være tegn på, at jordlagenes reduktionskapacitet er ved at være opbrugt, eller nedbrydningskapaciteten kan være helt opbrugt, men nitratbelastningen fra overfladen stigende. Omvendt vil aftagende nitratkoncentrationer altid være ensbetydende med en faldende nitratbelastning fra jordoverfladen.

Sulfat Lave koncentrationer af sulfat (<20 mg/l) indikerer stærkt reduceret og dermed forholdsvis velbeskyttet grundvand. Høje koncentrationer af sulfat (>50 mg/l) er derimod som hovedregel et resultat af nitratnedbrydning i jordlagene, idet sulfat frigives ved reaktion imellem nitrat og pyrit (svovlkis). Tiltagende sulfatkoncentrationer kan være tegn på, at nitrat nærmer sig boringsindtaget og indikerer derfor stigende påvirkning af magasinet med ungt grundvand. Omvendt indikerer aftagende sulfatkoncentrationer en faldende andel af ungt grundvand.

Klorid Forhøjet klorid kan skyldes udvaskning fra marine aflejringer eller alternativt overfladepåvirkning (først og fremmest anvendelse af klorholdig gødning). I helt upåvirket grundvand er koncentrationen normalt under 30 mg/l. Typisk kan overfladepåvirkning medføre koncentrationer op til ca. 70 mg/l, mens højere koncentrationer med stor sandsynlighed skyldes marine aflejringer eller evt. en decideret saltvandsgrænse i grundvandsmagasinet. Tiltagende kloridkoncentra- tioner skyldes ofte overindvinding af grundvand.

Na/Cl-forhold Normalt ligger forholdet imellem natrium og klorid (regnet i molære enheder) på 0,9-1 i grundvand. Et højere Na/Cl-forhold (ionbyttet grundvand) peger i retning af ferskvands udskylning af tidligere marint påvirkede aflejringer (f.eks. grundvandsdannelse igennem leraflejringer), mens et lavere Na/Cl-forhold tyder på fremtrængende saltvand, f.eks. ved overindvinding.

Forvitringsindeks Forvitringsindekset udregnes som forholdet imellem calcium+magnesium og hydrogencarbonat (udtrykt i ækvivalente enheder). Et forvitringsindeks på 1 viser, at kalkopløsning kun sker pga. kuldioxid i det nedsivende vand, mens et højere forvitringsindeks tyder på påvirkning fra syredannende processer - ofte reaktion imellem pyrit og nitrat eller ilt. Et lavere forvitringsindeks er tilknyttet reduceret og/eller ionbyttet grundvand. Således vil et stigende forvitringsindeks indikere en bevægelse imod en mere overfladepåvirket, ung grundvandstype, mens et faldende indeks omvendt peger i retning af en bevægelse imod en æl- dre og mere velbeskyttet grundvandstype.

I det følgende gennemgås vandkemiens tidslige udvikling for i alt 8 boringer med vandkemiske problemer.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 56

Boring 236.255 Vandværksboring udført i 1963 for Hunseby Vandværk. Boringen har indtag i det primære kalkmagasin og har en samlet dybde på 54 m. Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet 13 m u.t., og kalken er overlejret af sammenlagt 8 m ler og 5 m sand. Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være begrænset. Tidsserier ses på Figur 2.6.

DGU nr. 236.255 30 1,25 100 1,2 25 1,00 80 1,0 20 0,8 0,75 60 15 0,6 0,50 40 10 0,4 Klorid (mg/l) Klorid Sulfat (mg/l) Sulfat 0,25 20 Na/Cl-forhold 5 Forvitringsindeks 0,2 0 0,00 0 0,0 20-06-1989 26-04-1997 02-03-2005 20-06-1989 26-04-1997 02-03-2005 Dato Dato Sulfat Klorid Forvitringsindeks Na/Cl-forhold

3,5 8 1 3 7 0,8 2,5 6 5 0,6 2 4 1,5 3 0,4

Nikkel (µg/l) 1 2 (µg/l) Arsen Nitrat (mg/l) 0,2 0,5 1 0 0 0 20-06-1989 26-04-1997 02-03-2005 20-06-1989 26-04-1997 02-03-2005 Dato Dato

Nikkel Nitrat Arsen

Figur 2.6: Tidsserier for DGU nr. 236.255. Sulfatindholdet i boringen er normalt, men forvitringsindekset er let forhøjet. Det samme er kloridindholdet, og det er muligt, at begge disse forhold skyldes påvirkning fra overfladen. Na/Cl-forholdet ligger ret stabilt omkring 1, hvilket indikerer en stabil kloridpåvirkning. Dette stemmer overens med den observerede udvikling.

Grundvandets indhold af nikkel har varieret en del, men ligger pænt under 5 µg/l, hvilket svarer til normalniveauet i det danske grundvand. Derimod viser eneste analyse for arsen, udført i 2005, en koncentration på 7,2 µg/l og dermed

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 57

en overskridelse af drikkevandskravet. Pyritoxidation kan med sikkerhed afvises som årsag, og kilden er mest sandsynligt frigivelse fra formationen.

Den enlige detektion af nitrat skyldes med stor sandsynlighed oxidation af ammonium i vandprøven.

Boring 237.101 Vandværksboring udført i 1938 og tilknyttet Radsted Vandværk. Boringen har indtag i det primære kalkmagasin og har en samlet dybde på 38 m. Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet 11 m u.t., og kalken er overlejret af sammenlagt 8,5 m moræneler og 2,5 m sand. Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være begrænset. Tidsserier ses på Figur 2.7.

DGU nr. 237.101 100 1,50 70 1,2 60 80 1,25 1,0 50 1,00 0,8 60 40 0,75 0,6 40 30 0,50 0,4

Klorid (mg/l) Klorid 20 Sulfat (mg/l) Sulfat 20 Na/Cl-forhold 0,25 Forvitringsindeks 10 0,2 0 0,00 0 0,0 15-02-1961 31-08-1983 14-03-2006 15-02-1961 31-08-1983 14-03-2006 Dato Dato

Sulfat Klorid Forvitringsindeks Na/Cl-forhold

21 1 30 18 0,8 25 15 20 12 0,6 15 9 0,4 6 10 Nitrat (mg/l) Arsen (µg/l) Arsen Nikkel (µg/l) 0,2 3 5 0 0 0 15-02-1961 31-08-1983 14-03-2006 15-02-1961 31-08-1983 14-03-2006 Dato Dato

Nikkel Nitrat Arsen

Figur 2.7: Tidsserier for DGU nr. 237.101.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 58

Sulfatindholdet i boringen er forhøjet og let stigende, og forvitringsindekset er ligeledes forhøjet, hvilket peger i retning af påvirkning fra pyritoxidation. Det samme gør nikkelkoncentrationer på op til 19 µg/l, altså lige under drikkevandskravet. Der er nitrat - og hermed et potentielt oxidationsmiddel for pyrit - i grundvandet. Kombinationen af nitrat og forhøjet sulfatindhold indikerer, at der fortsat resterer en begrænset reduktionskapacitet i dæklagene, om end denne i forhold til nitratbelastningen er utilstrækkelig. Det bemærkes, at kloridindholdet følger samme tendens som sulfatindholdet, og det lave Na/Cl-forhold indikerer ligeledes en tiltagende kloridpåvirkning, som dog endnu ikke er af betydeligt omfang. Samlet tyder dette på, at en stigende andel af en overflade- påvirket vandtype bidrager med både klorid og sulfat.

Grundvandet er to gange analyseret for arsen og de observerede koncentrationsniveauer er meget lave. Intet tyder således på en sammenhæng imellem pyritoxidation og arsen.

Boring 237.276 Vandværksboring udført i 1973 og tilknyttet Radsted Vandværk. Boringen har indtag i det primære kalkmagasin og har en samlet dybde på 38 m. Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet 11,3 m u.t., og kalken er udelukkende overlejret af ler. Der forventes således at være en vis geologisk beskyttelse over det primære magasin. Tidsserier ses på Figur 2.8.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 59

DGU nr. 237.276 100 1,50 70 1,0 1,25 60 80 0,8 1,00 50 60 40 0,6 0,75 40 30 0,4 0,50

Klorid (mg/l) Klorid 20 Sulfat (mg/l) Sulfat 20 0,2 Na/Cl-forhold 0,25 Forvitringsindeks 10 0 0,00 0 0,0 26-08-1985 19-11-1994 12-02-2004 26-08-1985 19-11-1994 12-02-2004 Dato Dato

Sulfat Klorid Forvitringsindeks Na/Cl-forhold

16 1 14 14 12 0,8 12 10 10 0,6 8 8 6 6 0,4

Nitrat (mg/l) 4 4 (µg/l) Arsen Nikkel (µg/l) 0,2 2 2 0 0 0 26-08-1985 19-11-1994 12-02-2004 26-08-1985 19-11-1994 12-02-2004 Dato Dato

Nikkel Nitrat Arsen

Figur 2.8 Tidsserier for DGU nr. 237.276. Sulfatindholdet i boringen er forhøjet og let stigende, og forvitringsindekset er ligeledes forhøjet, hvilket peger i retning af påvirkning fra pyritoxidation. Det samme gør nikkelkoncentrationer på op til 15 µg/l - altså forholdsvis tæt på drikkevandskravet. Der er nitrat - og hermed et potentielt oxidationsmiddel for pyrit - i grundvandet. Kombinationen af nitrat og forhøjet sulfatindhold indikerer, at der fortsat resterer en begrænset reduktionskapacitet i dæklagene, om end denne i forhold til nitratbelastningen er utilstrækkelig. Kloridindholdet har udvist en let stigning, og det lave Na/Cl-forhold indikerer ganske rigtig en tiltagende kloridpåvirkning, som dog endnu ikke er af betydeligt omfang. Den stigende kloridpåvirkning hidrører mest sandsynligt fra jordoverfladen.

Grundvandet er analyseret for arsen i 2004, og det observerede koncentrations- niveau er meget lavt. Intet tyder således på en sammenhæng imellem pyritoxidation og arsen.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 60

Boring 237.319 Vandværksboring udført i 1976 og tilknyttet Toreby Vandværk. Boringen har indtag i det primære kalkmagasin og har en samlet dybde på 50 m. Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet 9 m u.t., og kalken er udelukkende overlejret af moræneler. Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være begrænset. Tidsserier ses på Figur 2.9.

DGU nr. 237.319 100 1,6 50 1,0 1,4 80 1,2 40 0,8 60 1,0 30 0,6 0,8 40 0,6 20 0,4 Klorid (mg/l) Klorid Sulfat (mg/l) Sulfat

0,4 Na/Cl-forhold 20 10 0,2 0,2 Forvitringsindeks 0 0,0 0 0,0 01-06-1982 27-07-1993 20-09-2004 01-06-1982 27-07-1993 20-09-2004 Dato Dato

Sulfat Klorid Forvitringsindeks Na/Cl-forhold

8 1 25 7 0,8 20 6 5 0,6 15 4 3 0,4 10 Nitrat (mg/l) 2 (µg/l) Arsen Nikkel (µg/l) 0,2 5 1 0 0 0 01-06-1982 27-07-1993 20-09-2004 01-06-1982 27-07-1993 20-09-2004 Dato Dato

Nikkel Nitrat Arsen

Figur 2.9: Tidsserier for DGU nr. 237.319. Sulfatindholdet har varieret forholdsvis kraftigt, hvilket muligvis skyldes en ujævn vandindvinding. Det er værd at bemærke, at forvitringsindekset følger samme tendens, hvilket antyder, at sulfatindholdet i boringen er styret af pyritoxidation i dæklagene. Nikkelkoncentrationerne i grundvandet er ret stabile, men ligger lidt over normalen. Grundvandet indeholder nitrat, og nitratindholdet har ligeledes fluktueret kraftigt. Kombinationen af nitrat og forhøjet sulfatindhold indikerer, at der fortsat resterer en begrænset reduktionskapacitet i

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 61

dæklagene, om end denne i forhold til nitratbelastningen er utilstrækkelig. Klo- ridindholdet har generelt udvist en let stigning, og det lave Na/Cl-forhold indikerer ganske rigtig en tiltagende kloridpåvirkning, som dog endnu ikke er af betydeligt omfang. Den stigende kloridpåvirkning hidrører mest sandsynligt fra jordoverfladen.

Grundvandet er analyseret for arsen i 2004, og det observerede koncentrations- niveau er meget lavt. Intet tyder således på en sammenhæng imellem pyritoxidation og arsen.

Boring 237.350 Vandværksboring udført i 1965 og tilknyttet Toreby Vandværk, men nedlagt ifølge oplysningerne i Jupiter-databasen. Vandværket har imidlertid oplyst, at boringen er i drift. Boringen har indtag i det primære kalkmagasin og en samlet dybde på 45 m. Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet 16,5 m u.t., og kalken er overlejret af ca. 1 m ler og herudover udelukkende ler, sand og grus. Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være ringe. Tids- serier ses på Figur 2.10.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 62

DGU nr. 237.350 80 1,4 50 1,2 70 1,2 40 1,0 60 1,0 50 0,8 0,8 30 40 0,6 0,6 30 20 0,4 0,4 Klorid (mg/l) Klorid Sulfat (mg/l) Sulfat

20 Na/Cl-forhold 10 10 0,2 Forvitringsindeks 0,2 0 0,0 0 0,0 02-02-1968 22-11-1985 11-09-2003 02-02-1968 22-11-1985 11-09-2003 Dato Dato

Sulfat Klorid Forvitringsindeks Na/Cl-forhold

16 1 18 14 0,8 15 12 12 10 0,6 8 9 6 0,4 6 Nitrat (mg/l) 4 (µg/l) Arsen Nikkel (µg/l) 0,2 2 3 0 0 0 02-02-1968 22-11-1985 11-09-2003 02-02-1968 22-11-1985 11-09-2003 Dato Dato

Nikkel Nitrat Arsen

Figur 2.10: Tidsserier for DGU nr. 237.350. Sulfatindholdet har varieret forholdsvis kraftigt, hvilket muligvis skyldes en ujævn vandindvinding. Det skal understreges, at sulfatindholdet generelt ligger indenfor normalområdet, men alligevel følger forvitringsindekset samme tendens som sulfat, hvilket antyder, at sulfatindholdet i boringen er styret af pyritoxidation i dæklagene. Nikkelkoncentrationerne i grundvandet har varieret fra ca. 10 til 14 µg/l og ligger altså noget over normalen. Grundvandet indeholder nitrat, og nitratindholdet har i udpræget grad varieret efter samme mønster som sulfat og forvitringsindeks. Dette indikerer, at der fortsat resterer en begrænset reduktionskapacitet i dæklagene, men at denne i forhold til nitratbelastningen er utilstrækkelig. Kloridindholdet har været stigende, men tendensen går imod en stabilisering, og det aktuelle kloridindhold ligger indenfor normalområdet. Na/Cl-forholdet er faldet i takt med den tiltagende kloridpåvirkning, men i overensstemmelse med stabiliseringen af kloridindholdet synes udviklingen ved de seneste analyser at vende.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 63

Grundvandet er analyseret for arsen i 2003, og det observerede koncentrations- niveau er meget lavt. Intet tyder således på en sammenhæng imellem pyritoxidation og arsen.

Boring 237.353 Vandværksboring tilknyttet Våbensted Vandværk og udført i 1985. Boringen har indtag i det primære kalkmagasin og har en samlet dybde på 54 m. Borin- gen har indtag i et sand- og gruslag lokaliseret fra 42 til 54 m u.t. Magasinet er overlejret af omkring 35 m moræneler og ca. 6 m sand. Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være god. Tidsserier ses på Figur 2.11.

DGU nr. 237.353 60 1,4 250 1,2 50 1,2 200 1,0 1,0 40 0,8 0,8 150 30 0,6 0,6 100 20 0,4 0,4 Klorid (mg/l) Klorid Sulfat (mg/l) Sulfat 50 Na/Cl-forhold 10 0,2 Forvitringsindeks 0,2 0 0,0 0 0,0 12-11-1985 25-12-1994 05-02-2004 12-11-1985 25-12-1994 05-02-2004 Dato Dato

Sulfat Klorid Forvitringsindeks Na/Cl-forhold

6 1,6 0,5 1,4 5 0,4 1,2 4 1 0,3 3 0,8 0,2 2 0,6 Nitrat (mg/l) 0,4 (µg/l) Arsen Nikkel (µg/l) 0,1 1 0,2 0 0 0 12-11-1985 25-12-1994 05-02-2004 12-11-1985 25-12-1994 05-02-2004 Dato Dato

Nikkel Nitrat Arsen

Figur 2.11: Tidsserier for DGU nr. 237.353. Sulfatindholdet i boringen ligger med en enkelt undtagelse indenfor normalom- rådet, men forvitringsindekset er let forhøjet. Eftersom kloridindholdet ligger omkring 200 mg/l, skyldes det forhøjede forvitringsindeks mest sandsynligt

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 64

indhold af havvand, som bedømt ud fra kloridindholdet aktuelt ligger omkring 6 ‰. Det skal imidlertid bemærkes, at kloridindholdet i de senere år er aftaget, og i overensstemmelse hermed er Na/Cl-forholdet steget til omkring 1.

Grundvandets indhold af nikkel har varieret en del, men ligger under 5 µg/l, hvilket svarer til normalniveauet i det danske grundvand. Eneste analyse for arsen, udført i 2004, viser en koncentration på 1,5 µg/l, hvilket overholder drikkevandskravet med en god margin. Pyritoxidation kan med sikkerhed afvises som årsag, og kilden er mest sandsynligt indholdet af havvand.

Den enlige detektion af nitrat skyldes med stor sandsynlighed oxidation af ammonium i vandprøven.

Boring 237.362 Vandværksboring udført i 1983 og tilknyttet Tårs Vandværk. Boringen formodes at have indtag i det primære kalkmagasin og har en samlet dybde på 28 m. Der mangler oplysninger om geologisk lagfølge på boreprofilet, men ifølge oplysninger fra en nærliggende boring ligger overkanten af det primære magasin ca. 9 m u.t., og kalken er overlejret af omkring 9 m moræneler. Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være begrænset. Tidsserier ses på Figur 2.12.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 65

DGU nr. 237.362 125 1,4 125 1,0 1,2 100 100 0,8 1,0 75 0,8 75 0,6

50 0,6 50 0,4 0,4 Klorid (mg/l) Klorid Sulfat (mg/l) Sulfat 25 25 0,2 Na/Cl-forhold 0,2 Forvitringsindeks 0 0,0 0 0,0 26-09-1988 01-06-1996 05-02-2004 26-09-1988 01-06-1996 05-02-2004 Dato Dato

Sulfat Klorid Forvitringsindeks Na/Cl-forhold

16 0,35 5 14 0,3 4 12 0,25 10 0,2 3 8 0,15 6 2 0,1 Nitrat (mg/l) 4 (µg/l) Arsen Nikkel (µg/l) 1 2 0,05 0 0 0 26-09-1988 01-06-1996 05-02-2004 26-09-1988 01-06-1996 05-02-2004 Dato Dato

Nikkel Nitrat Arsen

Figur 2.12: Tidsserier for DGU nr. 237.362. Sulfatindholdet i boringen har med en enkelt undtagelse udvist en faldende tendens, og er aktuelt let forhøjet. Forvitringsindekset er ligeledes forhøjet, hvilket peger i retning af påvirkning fra pyritoxidation. Det samme gør nikkelkoncentrationerne, der imidlertid ligesom sulfatindholdet er faldet og aktuelt ligger omkring 6 µg/l, altså kun lige over normalniveauet. Der er nitrat - og hermed et potentielt oxidationsmiddel for pyrit - i grundvandet, men også nitratindholdet har udvist en faldende tendens. Den tilsyneladende sammenhæng imellem nitrat- og sulfatindhold indikerer, at der fortsat resterer en begrænset reduktionskapacitet i dæklagene, om end denne i forhold til nitratbelastningen er util- strækkelig.

Kloridindholdet har varieret kraftigt, men generelt udvist en faldende tendens, og ligger nu indenfor normalområdet. I overensstemmelse med det faldende kloridindhold er Na/Cl-forholdet tiltaget og tilsyneladende ved at stabilisere sig

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 66

omkring 1. Samlet er der tale om en gunstig vandkemisk udvikling, som muligvis kan hænge sammen med ændringer i indvindingsstrategien.

Grundvandet er analyseret for arsen i 2004, og det observerede koncentrations- niveau er meget lavt. Intet tyder således på en sammenhæng imellem pyritoxidation og arsen.

Boring 237.373 Vandværksboring udført i 1992 og tilknyttet Radsted Vandværk. Boringen har indtag i det primære kalkmagasin og har en samlet dybde på 38 m. Overkanten af det primære magasin ligger ifølge boreprofilet 10 m u.t. , og kalken er overlejret af sammenlagt 7 m moræneler og 3 m sand. Den geologiske beskyttelse forventes derfor at være begrænset. Tidsserier ses på Figur 2.13.

DGU nr. 237.373 100 1,5 60 1,0

80 1,2 50 0,8 40 60 0,9 0,6 30 40 0,6 0,4 20 Klorid (mg/l) Klorid Sulfat (mg/l) Sulfat 20 0,3 0,2 Na/Cl-forhold

Forvitringsindeks 10 0 0,0 0 0,0 14-12-1992 15-01-1999 15-02-2005 14-12-1992 15-01-1999 15-02-2005 Dato Dato

Sulfat Klorid Forvitringsindeks Na/Cl-forhold

20 0,6 25

16 0,5 20 0,4 12 15 0,3 8 10 0,2 Nitrat (mg/l) Arsen (µg/l) Arsen Nikkel (µg/l) 4 0,1 5

0 0 0 14-12-1992 15-01-1999 15-02-2005 14-12-1992 15-01-1999 15-02-2005 Dato Dato

Nikkel Nitrat Arsen

Figur 2.13: Tidsserier for DGU nr. 237.373. Sulfatindholdet i boringen er forhøjet, men ret stabilt, hvilket ligeledes gælder forvitringsindekset. De to kurver følger i høj grad hinanden, hvilket peger i ret-

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 67

ning af påvirkning fra pyritoxidation. Det samme gør nikkelkoncentrationerne, som tidligere har ligget tæt på drikkevandskravet, men ved seneste analyse er faldet til ca. 11 µg/l. Der er nitrat - og hermed et potentielt oxidationsmiddel for pyrit - i grundvandet, og nitratindholdet har udvist samme tendens som sulfatindhold og forvitringsindeks. Den tilsyneladende sammenhæng imellem nitrat- og sulfatindhold indikerer, at der fortsat resterer en begrænset reduktionskapacitet i dæklagene, om end denne i forhold til nitratbelastningen er utilstrække- lig.

Kloridindholdet i boringen ligger indenfor normalområdet og er ligeledes ret stabilt. Na/Cl-forholdet er generelt forholdsvis lavt, men udviser i øvrigt som forventet den modsatte tendens af kloridindholdet.

Grundvandet er analyseret for arsen i 2005, og det observerede koncentrations- niveau er meget lavt. Intet tyder således på en sammenhæng imellem pyritoxidation og arsen.

2.5.16 Miljøfremmede stoffer I modsætning til for de uorganiske parametre er samtlige analyser for et givet miljøfremmet stof inddraget ved fremstilling af temakort. Dette begrundes med, at erfaringen viser, at koncentrationer af miljøfremmede stoffer i grundvandet ofte fluktuerer ganske meget, og ved lave koncentrationsniveauer giver enkelte analyser under detektionsgrænsen således ikke sikkerhed for, at et givet problemstof ikke vil detekteres igen. Omvendt er enkeltstående fund af stoffer i relativt høje koncentrationer, som ikke har kunnet verificeres ved senere analyse, såkaldte "falske positive", frasorteret. Der er f.eks. tale om et fund af 0,074 µg/l dinoseb (et af "de gule midler", som har været forbudt siden 1986, fordi det er så giftigt) i boring 237.30 i 2001. Ved analyse i 2002 var stoffet under detektionsgrænsen (0,01 µg/l) - det er desværre ikke senere analyseret. Her er der tale om et stof, som sjældent findes i grundvandet, og som pludselig dukker op i en høj koncentration for herefter at forsvinde igen. Derfor betragtes detek- tionen i 2001 som falsk positiv.

På baggrund af de aktuelle fund af miljøfremmede stoffer i kortlægningsområ- derne er nedenstående opdeling i forskellige stofgrupper anvendt:

• Pesticider og nedbrydningsprodukter

• Olie-/benzinstoffer (herunder MTBE)

• Klorerede alifater (herunder nedbrydningsprodukter af opløsningsmidler)

De udarbejdede temakort er vedlagt som bilag 2.6.14 (pesticider og nedbrydningsprodukter), bilag 2.6.15 (olie-/benzinstoffer, herunder MTBE) og bilag 2.6.16 (klorerede alifater). På temakortene er hver enkelt boring inddelt i 4 kategorier: Ikke analyseret (hvid), ikke detekteret (grøn), detekteret i koncentration under drikkevandskravet (gul) eller detekteret i koncentration over drikkevandskravet (rød).

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 68

Pesticider og nedbrydningsprodukter I de to indsatsområder er sammenlagt 70 boringer analyseret for pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider. Der er gjort fund i 37 boringer (51 %), og fund over drikkevandskravet i 15 boringer (21 %). En samlet oversigt opdelt i boringer til det primære magasin og sekundære magasiner ses i Tabel 18 og Tabel 19.

Tabel 18: Fund af pesticider i boringer til primært magasin.

Stof Fund, Fund under Under græn- Fund over Over græn- total grænseværdi seværdi (%) grænseværdi seværdi (%)

BAM 34 25 74 9 26 Desisopropylatrazin 7 5 71 2 29 Simazin 7 5 71 2 29 Bentazon 7 6 86 1 14 Desethylatrazin 6 1 17 5 83 Atrazin 6 5 83 1 17 Dichlorprop 6 6 100 0 0 Mechlorprop 5 5 100 0 0 Isoproturon 3 3 100 0 0 Diuron 2 0 0 2 100 Hexazinon 2 2 100 0 0 Ioxynil 1 0 0 1 100 AMPA 1 1 100 0 0 Glyphosat 1 1 100 0 0 6-chlor-2-methylphenol 1 1 100 0 0 2,4-D 1 1 100 0 0

Som det fremgår, er der gjort relativt mange detektioner af pesticider (udelukkende herbicider = ukrudtsmidler) og pesticidnedbrydningsprodukter i det pri- mære kalkmagasin, hvilket vidner om pesticidsårbart grundvand. Som det imidlertid fremgår af bilag 2.6.14, er de fleste af disse pesticidbelastede boringer beliggende i bufferzonerne udenfor selve indsatsområderne. De primære problemstoffer er nedbrydningsproduktet af dichlobenil, BAM (2,6-dichlor- benzamid), samt triazinerne atrazin og simazin inklusiv nedbrydningsproduk- terne desethylatrazin (af atrazin) og desisopropylatrazin (af atrazin og simazin). Der er imidlertid ikke i de to indsatsområder påvist overskridelse af drikkevandskravet i boringer til det primære magasin.

I sekundære magasiner er der ligeledes udelukkende fundet herbicider og nedbrydningsprodukter heraf. Ikke overraskende forekommer der oftere overskridelser af drikkevandskravet på 0,1 µg/l i sekundære magasiner. Aktivstoffet i RoundUp (glyphosat) samt nedbrydningsproduktet heraf, AMPA (amino- methylphosphonsyre) er i flere tilfælde detekteret i det sekundære grundvand.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 69

Tabel 19: Fund af pesticider i boringer til sekundære magasiner.

Stof Fund, Fund under Under græn- Fund over Over græn- total grænseværdi seværdi (%) grænseværdi seværdi (%)

BAM 12 5 42 7 58 Atrazin 6 2 33 4 67 Desethylatrazin 6 5 83 1 17 Desisopropylatrazin 5 5 100 0 100 AMPA 4 3 75 1 25 Simazin 4 4 100 0 0 Glyphosat 2 2 100 0 0 Bentazon 1 0 0 1 100 4-CPP 1 0 0 1 100 Dichlorprop 1 0 0 1 100 Mechlorprop 1 0 0 1 100 DNOC 1 1 100 0 0

Olie-/benzinstoffer (inklusiv MTBE) I de to indsatsområder er sammenlagt 52 boringer analyseret for olie- /benzinstoffer, primært BTEXN (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener og naftalen). Der er gjort fund i 4 boringer (8 %), og fund over drikkevandskravet i 1 boring (2 %). En samlet oversigt ses i Tabel 20.

Tabel 20: Fund af olie-/benzinstoffer i boringer til primært magasin.

Stof Fund, Fund under Under græn- Fund over Over græn- total grænseværdi seværdi (%) grænseværdi seværdi (%)

Benzen 5 1 20 4 80 Toluen 7 7 100 0 0 Ethylbenzen 1 1 100 0 0 Xylener 4 2 50 2 50 Naftalen 1 1 100 0 0

Det skal ved vurdering af resultaterne understreges, at samtlige detektioner over drikkevandskravet på 1 µg/l er gjort i boring 237.192 i Sakskøbing (se bilag 2.6.15) på 4 analysedatoer i 1989. På denne baggrund synes olie-/benzinstoffer ikke at være et udpræget problem i grundvandet i det primære kalkmagasin.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 70

Der er ikke detekteret olie-/benzinstoffer i sekundære magasiner, men det skal i den forbindelse understreges, at der kun foreligger en enkelt analyse af sekun- dært grundvand.

Klorerede alifater I de to indsatsområder er sammenlagt 57 boringer analyseret for klorerede alifater, primært PCE (tetrachlorethylen) og TCE (trichlorethylen). Der er gjort fund i 8 boringer (14 %), og fund over drikkevandskravet i 2 boringer (4 %). En samlet oversigt ses i Tabel 21.

Tabel 21: Fund af klorerede alifater i boringer til primært magasin.

Stof Fund, Fund under Under græn- Fund over Over græn- total grænseværdi seværdi (%) grænseværdi seværdi (%)

Tetrachlorethylen 3 1 33 2 67 Trichlorethylen 6 3 50 3 50 Chloroform 3 3 100 0 0 Tetrachlormethan 1 1 100 0 0

Det skal ved vurdering af resultaterne understreges, at samtlige detektioner over drikkevandskravet på 1 µg/l er gjort i de to boringer DGU nr. 237.269 og 237.271 i hhv. 1989 og 1991. På denne baggrund synes klorerede alifater ikke at være et udpræget problem i grundvandet i det primære kalkmagasin. Som det fremgår af bilag 2.6.16, er detektionerne tydeligt knyttet til byområder.

Der er ikke detekteret klorerede alifater i sekundære magasiner, men det skal i den forbindelse understreges, at der kun foreligger en enkelt analyse af sekun- dært grundvand.

Phenoler I de to indsatsområder er sammenlagt 29 boringer analyseret for phenoler, pri- mært phenol. Der er gjort fund i 4 boringer (14 %), og fund over drikkevandskravet i 1 boring (3 %). Bortset fra en enkeltstående detektion af 3,4-dimethyl- phenol, som med stor sikkerhed er en "falsk positiv" (10,1 μg/l i DGU nr. 237.191 i 1989), er der udelukkende fundet phenol. I boringer til det primære kalkmagasin er der gjort 4 detektioner, heraf 3 under drikkevandskravet på 0,5 µg/l, og ét fund på 0,8 μg/l i DGU nr. 237.192. I sekundært grundvand er der kun gjort en enkelt detektion under drikkevandskravet. Sidstnævnte skal dog ses i lyset af, at der også kun er udført en enkelt analyse af sekundært grundvand.

Der er for phenolerne tale om et relativt sparsomt datagrundlag, men intet tyder dog på, at phenoler i grundvandet udgør et væsentligt problem i det primære kalkmagasin.

Øvrige stoffer I de to indsatsområder er sammenlagt 47 boringer analyseret for øvrige miljø- fremmede stoffer. Der er gjort fund i 26 boringer (55 %), men ingen fund over

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 71

drikkevandskravet. Samtlige disse detektioner omfatter kategorien "anioniske detergenter".

For anioniske detergenter er kvalitetskriteriet for drikkevand 100 LAS µg/l (LAS er en sumparameter for lineære alkylbenzensulfonater, der kvantificeres som natriumlaurylsulfat). Anioniske detergenter anvendes i vaske- og rengø- ringsmidler, men det bemærkes, at der er tvivl om, hvorvidt den anvendte analysemetode for LAS er tilstrækkeligt stofspecifik til at undgå inklusion af lig- nende, naturligt dannede stoffer. Dette indebærer, at forholdsvis lave LAS- koncentrationer kan omfatte naturligt forekommende stoffer.

På denne baggrund bør der erfaringsmæssigt ikke lægges særlig vægt på detektioner under ca. 10 µg/l. Højere koncentrationer er fundet i 3 boringer, DGU nr. 237.103C (17 µg/l), 237.108 (13 µg/l) og 237.542 (19 µg/l). Alle de nævnte boringer har indtag i det primære kalkmagasin. De to førstnævnte detektioner er ikke verificerede ved senere analyse, mens der i 237.542 senere er fundet 5,1 µg/l. Det vurderes, at alle tre boringer bør genanalyseres, inden resultaterne tages op til nærmere overvejelse.

2.6 Samtolkning

2.6.1 Konceptuel model Den samlede tolkningsmodel for geologiske og hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold i Våbensted og Sakskøbing indsatsområder er illustreret i et konceptuelt tværsnit, som er vist i Figur 2.14.

Den konceptuelle model bygger videre på den konceptuelle geologiske model, som er opstillet for hele Lolland, og som er implementeret i den geologiske model og videre anvendt i den hydrogeologiske model. Den konceptuelle geologiske model er samtolket med de øvrige hydrogeologiske, hydrologiske og grundvandskemiske oplysninger, som er tilvejebragt i denne undersøgelse. Snittet er trukket fra den sydvestlige del af Våbensted kortlægningsområde, tværs over dalstrøget ved Sakskøbing Å og op til den nordøstlige del af Saks- købing indsatsområde.

Det primære magasin udgøres i hele området af skrivekridt. I mindre områder, hvor sandlaget S2 ligger direkte på prækvartæroverfladen, indgår sandlaget i det primære magasin.

Desuden forekommer sekundære magasiner af begrænset udstrækning stedvis i de to indsatsområder; dog mere sammenhængende længst mod sydvest i Vå- bensted indsatsområde.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 72

Figur 2.14 Konceptuelt tværsnit gennem Våbensted og Sakskøbing indsatsområder

Samtolkningen af de geologiske, hydrogeologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forhold foretages for henholdsvis det primære magasin og for de sekundære magasiner.

2.6.2 Primært magasin Det primære magasin består hovedsagelig af skrivekridt, som udgør prækvar- tæroverfladen i hele undersøgelsesområdet. Prækvartæroverfladen er relativt jævn og højtliggende i Sakskøbing indsatsområde- generelt omkring kote -10 á 0. I Våbensted indsatsområde er prækvartæroverfladen noget ujævn med nogle nordøst-sydvestgående fordybninger, der kan udgøre begravede dale. I hovedparten af indsatsområdet ligger overfladen mellem kote -20 og 10. Overfladen skråner generelt mod sydvest og når lokalt ned under kote -40.

Sandlaget S2 optræder lokalt i de to indsatsområder. Hvor det findes, er S2 for det meste i kontakt med kalken og indgår i det primære magasin. Sandlaget er under 15 meter tykt i størsteparten af indsatsområderne, og kommer kun op på mere end 20 meter syd for Våbensted.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 73

I /11/ er den gennemsnitlige transmissivitet i det primære magasin beregnet til ca. 3 x 10-3 m2/s. Den gennemsnitlige transmissivitet i områder med S2 i kontakt med skrivekridtet er beregnet til ca. 7 x 10-3 m2/s. Der er dog stor usikkerhed på disse beregninger.

Der er spændte magasinforhold i hovedparten af indsatsområderne. Langs vandløb er der dog for det meste artesiske forhold, mens der optræder frie magasinforhold på kildepladser til nogle af vandforsyningerne.

Grundvandspotentialet i det primære magasin er højest i de centrale dele af ind- satsområderne. To SØ-NV-gående hovedgrundvandsskel løber ned gennem de to indsatsområder med en potentiale-saddel langs Sakskøbing Å og Sakskøbing Fjord. Grundvandet strømmer derfor ud af de to indsatsområder i alle retninger. Der er stor overensstemmelse mellem topografi og grundvandspotentiale, da de højeste potentialer optræder, hvor terrænet er højest.

Når man sammenholder kortene over grundvandsdannelse, bilag 2.4.3 med kortene over den samlede tykkelse af kvartært ler, bilag 2.3.14, og grundvandspotentialet, bilag 2.4.1, fremgår det, at grundvandsdannelsen i høj grad er styret af potentialeforskelle, mens lertykkelsesvariationer spiller en begrænset rolle. Kun i områder med mere end 30 m ler, sydvest for Sakskøbing og syd for Slemmin- ge, slår lertykkelsen igennem som en reducerende faktor.

Det kan bemærkes, at kortet over magasinforhold, bilag 2.4.2 og kortet over grundvandsdannelse, bilag 2.4.3, ikke stemmer fuldstændig overens, selv om de stammer fra samme grundvandsmodel. For eksempel er der frit magasin i den sydøstlige udkant af Sakskøbing, mens der samtidig er udsivning af grundvand fra magasinet. Dette understreger de tidligere nævnte usikkerheder ved grund- vandsmodellen.

I det primære magasin dominerer grundvand tilhørende jern- og sulfatzonen, og stærkt reduceret grundvand med væsentlige mængder methan og svovlbrinte forekommer kun på enkelte lokaliteter. Derimod er der i flere boringer til det primære magasin påvist oxideret grundvand. Fælles for disse boringer er, at de har indtag ret højt i kalken, en begrænset lerdæklagstykkelse og/eller indslag af sand eller ler, sand og grus i dæklaget. Nitratindholdet i magasinet overstiger dog tilsyneladende ikke 25 mg/l.

Den dominerende vandtype er almindelig fersk CaHCO3-vand. Ionbyttet grundvand er ikke fundet, hvilket indikerer, at grundvandsdannelsen generelt foregår igennem sandede eller opsprækkede dæklag. Dette peger i retning af en begrænset geologisk beskyttelse af det primære kalkmagasin. Forhøjet saltindhold forekommer i flere boringer, men der er ingen sammenhæng imellem indtagsdybde og kloridkoncentration, og de forhøjede saltindhold skyldes mest sandsynligt salt residualvand i dele af det primære kalkmagasin.

Der er bestemt maksimale grundvandsaldre fra 23 til 60 år, formentlig afhæn- gig af dæklagenes beskaffenhed samt indtagsdybden i magasinet. Der er ingen tvivl om, at grundvandet i dele af det primære magasin er forholdsvis ungt.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 74

Påvirkning af grundvandskvaliteten pga. pyritoxidation har generelt et begræn- set omfang. De to mest udprægede tilfælde, hvor sulfatindholdet er over 100 mg/l, skyldes tilgang af atmosfærisk ilt. Ellers synes nitrat at være det fremherskende oxidationsmiddel, og her foregår pyritoxidationen typisk et stykke under grundvandsspejlet. Der er eksempler på forhøjet nikkel i grundvandet pga. pyritoxidation, men der er ikke tale om noget alvorligt problem. Der synes ikke at være en sammenhæng imellem pyritoxidation og forekomst af arsen i grundvandet, og enkelte tilfælde af let forhøjet arsen skyldes sandsynligvis frigivelse fra formationen.

Tidsserieanalyserne har ikke påpeget nogen generel udvikling i vandkvaliteten. I enkelte vandværksboringer er vandkemien dog ret ustabil, hvilket formodes at hænge sammen med indvindingsstrategien.

Der er gjort forholdsvis mange detektioner af pesticider og nedbrydningsprodukter, hvilket vidner om pesticidsårbart grundvand. De primære problemstoffer er BAM, samt triazinerne atrazin og simazin inklusiv nedbrydningsproduk- terne desethylatrazin og desisopropylatrazin. De fleste detektioner overskrider dog ikke drikkevandskravet.

Der er ligeledes fundet olie-/benzinstoffer og klorerede alifater samt phenol, men disse stoffer synes ikke at udgøre væsentlige problemer. Endelig er der gjort adskillige fund af anioniske detergenter, men koncentrationerne heraf ligger langt under drikkevandskravet, og i de fleste tilfælde så lavt, at der pga. usikkerheder ved analysemetoden kan være tvivl om, hvorvidt der reelt er tale om naturligt forekommende stoffer.

2.6.3 Sekundære magasiner De sekundære magasiner er af meget begrænset udbredelse og tykkelse i de to indsatsområder. De består primært af sandlagene S3 og S4 (øverst). I små om- råder i den sydlige og vestlige udkant af Våbensted indsatsområde og i bufferzonen sydvest for indsatsområdet er sandlaget S2 ikke i kontakt med skrivekridtet, og her regnes S2 også som sekundært magasin. Det samme gælder uden for indsatsområdet, i bufferzonen mod syd og vest, hvor S2 optræder som se- kundært magasin.

De hydrogeologiske forhold i de sekundære magasiner inden for indsatsområ- derne Sakskøbing og Våbensted er meget dårligt kendt.

S3 findes kun i den sydlige del af Våbensted indsatsområde og i den nordlige del af Sakskøbing indsatsområde. Tykkelsen er meget begrænset og når ikke over 10 m. Sydvest for indsatsområderne optræder S3 som mere sammenhæn- gende lag af større tykkelse.

S4 optræder kun helt lokalt i den sydøstlige del af de to indsatsområder. Den største tykkelse på 5-7 m ses i Sakskøbing indsatsområde. I den nordlige og sydlige del af bufferzonen findes forekomster af S4 med lidt større udbredelse - dog stadig under 7 m i tykkelse.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 75

Det eneste sted inden for indsatsområderne, hvor S2 optræder som sekundært magasin med en relativ stor tykkelse er ved den sydvestlige afgrænsning af Vå- bensted indsatsområde, hvor der ses godt 20 meter S2. Laget fortsætter som sekundært magasin mod sydvest og syd og når op på mere end 40 m i den sydlige del af bufferzonen.

Alle redoxanalyser af grundvand fra sekundære magasiner har vist oxiderede forhold med indhold af nitrat, i et enkelt tilfælde dog blandingsvand.

Maksimal grundvandsalder i de sekundære magasiner ligger i intervallet 26 til 45 år, og den gennemsnitlige grundvandsalder er sandsynligvis væsentligt lavere.

I sekundære magasiner forekommer der oftere overskridelser af drikkevandskravet for pesticider og nedbrydningsprodukter end i det primære magasin. Der er i høj grad tale om de samme problemstoffer som i det primære magasin, men også glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA er i flere tilfælde fundet i det sekundære grundvand.

2.7 Grundvandets sårbarhed i primært magasin Grundvandets sårbarhed er defineret ved samspillet af de geologiske, hydrogeologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forhold.

Baseret på COWIs erfaringer fra sårbarhedsvurdering i andre indsatsområder har vi udviklet en beregningsmetode. I beregningen af sårbarheden tildeles en række nøgleparametre point i forhold til variationen inden for parameteren, og de parametrene bliver vægtet indbyrdes med en faktor.

Nitratsårbarheden i indsatsområderne Sakskøbing og Våbensted vil kun blive vurderet i forhold til det primære magasin.

2.7.1 Nøgleparametre I vurderingen af grundvandets nitratsårbarhed spiller fire parametre en afgøren- de rolle:

• Grundvandkemi • Kumuleret tykkelse af reduceret ler • Magasinforhold • Grundvandsdannelse

En nærmere beskrivelse af de enkelte parametre og pointtildelingen er givet i de følgende afsnit.

Grundvandskemiske forhold En essentiel parameter i bedømmelse af grundvandets sårbarhed er de grundvandskemiske forhold, idet nitratpåvirkning fra eksempelvis anvendelse af

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 76

gødning på jordoverfladen sætter et tydeligt "fingeraftryk" på vandkemien. Vurdering ud fra vandkemiske forhold har således den fordel, at der fås et retvisende billede af risikoen for nitratpåvirkning af grundvandet, uanset vandets reelle infiltrationsvej. Derfor er det især vigtigt at vægte de vandkemiske forhold højt i områder med en "rodet" geologi.

Forekomst af nitrat i grundvandet anvendes som den primære parameter, idet dette er det sikreste tegn på nitratpåvirkning, forudsat at nitraten ikke er et resultat af oxidation af ammonium som følge af forurening af prøven med ilt i forbindelse med prøvetagning/opbevaring. For så vidt muligt at eliminere denne risiko anvendes en nedre grænse på 1 mg nitrat/l (svarende til fuldstændig oxidation af 0,29 mg ammonium/l).

Indeholder et givet grundvandsmagasin mere end 1 mg nitrat/l, fås automatisk en høj score indenfor nitratsårbarhed. En nitratkoncentration mindre end eller lig med 1 mg/l kan være et resultat af en god geologisk beskyttelse eller en mindre god geologisk beskyttelse, men en betydelig reduktionskapacitet i dæklagene. I sidstnævnte tilfælde vil sulfatkoncentrationen i grundvandet som oftest være forhøjet pga. påvirkning fra pyritoxidation, og generelt gælder det, at jo højere sulfatkoncentrationen i grundvandet er, jo nærmere forestående er gennembruddet af nitrat. Derfor fastlægges sårbarhedsscoren ved et lavt nitratindhold i grundvandet (≤1 mg/l) ud fra sulfatkoncentrationen. Her kan man som hovedregel antage, at et sulfatindhold mindre end 20 mg/l er ensbetydende med sulfatreduktion og dermed forholdsvis gammelt grundvand, mens indhold over 50 mg/l i et vist omfang er affødt af pyritoxidation.

Pointsystemet for grundvandskemiske forhold fremgår af Tabel 22, hvor højere score er udtryk for større sårbarhed.

Tabel 22 Pointsystem for grundvandkemiske parametre

Nitrat (mg/l) Sulfat (mg/l) Pointbidrag, Pv ≤1 0-20 0 20-50 1 50-100 3 >100 4 >1 Vilkårlig 5

Kortet over de grundvandskemiske parametre, som er anvendt i beregningen af sårbarhed, er vist i bilag 2.8.2. Kortet er udarbejdet ved manuel interpolation med udgangspunkt i de vandkemiske parametre.

Kumuleret tykkelse af reducerede lerdæklag Den kumulerede lertykkelse er traditionelt den essentielle parameter i vurdering af grundvandets sårbarhed. Således var det tidligere en udbredt antagelse, at et tykt dæklag af ler - typisk moræneler - udgjorde en nærmest uigennemtrængelig barriere imod nedsivende forurening. Undersøgelser i forbindelse med det Stra-

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 77

tegiske MiljøforskningsProgram har imidlertid påvist vigtigheden af at forholde sig til sprækkeintensiteten i moræneleret ved en sårbarhedsvurdering. Sprækker forøger således den hydrauliske ledningsevne i moræneler med flere størrelses- ordener i forhold til den hydrauliske ledningsevne i matrix, og opløste stoffer kan nedvaskes gennem sprækker med hastigheder på op til 1500 m/år.

Undersøgelser af sprækkers udbredelse, intensitet og orientering i morænelag har påvist, at moræneler overordnet kan opdeles i tre zoner med karakteristisk fordeling af makroporer og sprækker. Den øvre zone består typisk af kalkfat- tigt, oxideret og forvitret moræneler. Morænelerets kalkindhold er generelt op- løst, hvilket har givet anledning til en høj porøsitet på 30-45 %. Makroporerne er totalt domineret af bioporer, primært regnormehuller, men også rodhuller og sæsonbetingede udtørringssprækker bidrager til en meget hurtig vertikal transport af regnvand igennem denne zone. Herunder følger en mellemzone, som består af oxideret, kalkrig moræneler. Denne zone har en lavere porøsitet, typisk 20-30 %, og er bedre konsolideret. Der er færre bioporer, primært rodgan- ge, men til gengæld er der ofte en kraftigere opsprækning.

Sprækkerne er dels store og små lodrette og dels omtrent vandrette sprækker, dannet ved udtørring, fryse/tø-processer og glacialtektoniske påvirkninger (belastning fra en gletschers tyngde og bevægelse hen over underlaget). Zonen er i reglen delvis vandmættet om vinteren og udtørret om sommeren. Den nederste zone udgøres af den kalkrige, konstant mættede, reducerede zone. Hvis der i det hele taget er sprækker her, er det oftest få men store glacialtektoniske og/eller neotektoniske sprækker. Sidstnævnte opstår ved, at morænen følger underliggende forkastninger ved mindre jordskælv eller ved landhævning pga. afsmelt- ning af gletschere.

Der fremstår således en tydelig sammenhæng mellem sprækkedybde/intensitet og redoxgrænsen. Det synes således rimeligt at regne med, at dæklag af reduceret moræneler generelt udgør en god barriere mod nedsivende forurening. Oxi- deret moræneler kan dermed ikke forventes at udgøre en væsentlig barriere. Hertil kommer, at oxideret moræneler i de fleste tilfælde ikke besidder nogen reel reduktionskapacitet og dermed intet nitratnedbrydningspotentiale. Det omvendte gælder for reduceret moræneler, der kan besidde et endog meget betydeligt reduktionspotentiale.

På baggrund af ovenstående samt de generelle retningslinier i Zoneringsvejled- ningen er fastlagt pointsystemet i Tabel 23.

Tabel 23 Pointsystem for kumuleret tykkelse af reduceret ler over magasinet

Kumuleret tykkelse af reduceret ler (m) Pointbidrag, Pk 0 - 5 5 5 - 15 3 >15 1

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 78

Magasinforhold Magasinforhold (frit/spændt/artesisk) indgår også i vurderingen, idet disse kan have afgørende betydning for risikoen for grundvandsforurening. Er der tale om et artesisk reservoir, er der ingen grundvandsdannelse, og forureningsrisikoen er ubetydelig på lokaliteten hvor de ægte artesiske trykforhold er konstateret. Således kan et artesisk grundvandsmagasin udmærket være nitratsårbart, der hvor grundvandsdannelsen til magasinet sker, men her vil trykgradienten natur- ligvis være nedadrettet.

Magasiner med spændt magasin er generelt bedre beskyttede end frie magasiner, idet der forekommer en vis horisontal strømning over magasintoppen og opholdstiden i dæklaget desuden er større.

Det bemærkes dog, at magasinforholdene kan ændres ved ændret indvinding, og at de i områder med lille gradient endda kan variere over tid (over året). Der- for anses artesiske trykforhold ikke for en så robust parameter, at resultatet automatisk må være lille nitratsårbarhed.

I tilfælde af væsentlige ændringer i indvindingen i et givet område kan det være hensigtsmæssigt at revurdere nitratsårbarheden

På baggrund af ovenstående er der fastlagt et pointsystem, som er vist i Tabel 24.

Tabel 24 Pointsystem for magasinforhold.

Magasinforhold Pointbidrag, Pm Frit magasin 5 Spændt magasin 3 Artesisk magasin 0

Grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen er væsentlig for nitratsårbarheden, idet nitratudvasknin- gen fra overjorden alt andet lige er proportional med den vandmængde, som infiltrerer til magasinet.

Pointsystemet for grundvandsdannelsen fremgår af Tabel 25. Bemærk, at nega- tive værdier angiver grundvanddannelse, mens positive værdier angiver udsivning fra magasinet.

Tabel 25 Pointsystem for grundvandsdannelse

Grundvandsdannelse (mm/år) Pointbidrag, Pg > 0 0 -25 - 0 0,25 -50- -25 0,5

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 79

-100 - -50 1 -250 - -100 2 < -250 3

Vægtning og samlet vurdering af nitratsårbarhed Sammenfattende fastlægges grundvandets nitratsårbarhed i indsatområderne ud fra oplysninger om:

• Grundvandets indhold af nitrat og/eller sulfat • Kumuleret tykkelse af reduceret ler over det primære grundvandsmagasin • Magasinforhold i det primære magasin • Grundvandsdannelse til det primære magasin

Det samlede pointtal, Ptotal, udregnes ud fra følgende formel:

Ptotal = fv·Pv + fk·Pk + fm·Pm + fg·Pg

Hvor f er vægtningsfaktor og P er pointbidrag. Indeks "v" refererer til vandkemi, indeks "m" til magasinforhold, indeks "k" til kumuleret tykkelse af reduceret ler indeks og "g" til grundvandsdannelse.

Til udregning af nitratsårbarheden anvender COWI vægtningsfaktorer for de indgående parametre som vist i Tabel 26. Det bemærkes, at grundvandskemien anses for en så vigtig parameter i fastlæggelse af nitratsårbarheden, at denne vægtes højest, mens tykkelsen af reduceret ler vægtes næsthøjest.

Tabel 26 Vægtning af bestemmende parametre for grundvandets nitratsårbarhed.

Parameter Vægtningsfaktor, f

Grundvandskemi fv·= 0,4

Kumuleret tykkelse af reduceret ler fk·= 0,3

Magasinforhold fm = 0,2

Grundvandsdannelse fg = 0,1

Der anvendes sårbarhedskategorierne "Lille" (samlet pointscore < 2), "Nogen" (2 ≤ samlet pointscore ≤ 3,5) og "Stor" (samlet pointscore > 3,5).

Beregningsmetoden indebærer, at nitratholdigt grundvand aldrig kan tillægges lille nitratsårbarhed. Kun i helt specielle tilfælde kan nitratholdigt grundvand resultere i bedømmelsen "nogen sårbarhed". Det gælder, hvis der er artesiske trykforhold i magasinet, eller hvis der samtidig er mere end 15 m reduceret ler. I begge disse tilfælde synes det rimeligt at formode, at nitraten har fundet vej ned i grundvandet længere opstrøms, eller evt. igennem en utæt boring.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 80

2.7.2 Resultater Nitratsårbarheden, beregnet på ovenstående måde, er illustreret i bilag 2.8.1. Her fremgår det, ar der er stor sårbarhed langs den sydlige, sydvestlige og nordvestlige afgrænsning af Sakskøbing indsatsområde. De største områder med stor sårbarhed ligger i bufferzonen. Ved Øster Radsted optræder dog et relativt stort sårbart område inden for Sakskøbing indsatsområde. Der er ingen nitratsårbare områder inden for Våbensted indsatsområde.

Som forventet er det i høj grad de grundvandskemiske forhold, der styrer sår- barheden. Inden for de større, sammenhængende områder med stor sårbarhed optræder der mindste én boring med et nitratindhold på over 1 mg/l, se bilag 2.6.6. I de fleste af disse områder ligger niveauet på 5-25 mg/l. Boringerne i det stor-sårbare område ved Tårs, 3-4 km nordøst for Sakskøbing, udviser dog et nitratindhold på under 5 mg/l, til gengæld viser en af boringerne i dette område et sulfatniveau på mere end 100 mg/l, se bilag 2.6.8.

Et lille område i den sydøstlige udkant af Sakskøbing viser stor sårbarhed på trods af, at grundvandsdannelsen er negativ, se bilag 2.4.3. Til gengæld er der frit magasin ifølge bilag 2.4.2, og den kumulerede lertykkelse er mindre end 1,5 m, bilag 2.3.15. Der er ingen boringer med nitrat- og sulfatanalyser i dette om- råde, men det er valgt at tildele det 3 kemi-point på grund af de nitrat- og sulfat- holdige boringer nord og øst for det pågældende område, se bilag 2.6.6 og 2.6.8. Det samlede resultat er en værdi på lige over 3,5 og altså stor sårbarhed.

Den kumulerede tykkelse af reduceret ler har især indflydelse på, hvor områ- derne med lille sårbarhed optræder. Når man sammenligner sårbarhedskortet, bilag 2.8.1, med kortet over kumuleret tykkelse af reduceret ler, bilag 2.3.15, fremgår det, at områderne med lille sårbarhed i størstedelen af undersøgelses- området er defineret ved reduceret ler med en tykkelse på mere end 5 m. Dette er ikke i fuld overensstemmelse med zoneringsvejledningen, /17/, hvor sårbar- heden sættes til nogen ved en tykkelse af reduceret ler på 5-15 m. Afvigelsen skyldes blandt andet, at der i COWIs beregning også indgår grundvandsdannelsen, og at den er relativt begrænset i undersøgelsesområdet. Grundvandsdannel- sen ligger således generelt under 100 mm/år i de områder, hvor sårbarheden er lille.

Sammenholder man sårbarhedskortet, bilag 2.8.1, med de beregnede grundvandsdannende oplande til vandværkerne i undersøgelsesområdet, bilag 2.4.4, fremgår det, at flere af vandværkerne indvinder vand fra områder med stor sår- barhed i dele af det grundvandsdannede opland. Det gælder Tårs vandværk, Rørbæk Vandværk, Radsted Vandværk, Toreby Vandværk og Ø. Toreby- Sundby Vandværk. Alle de nitratsårbare områder findes i Sakskøbing indsats- område.

For Guldborgland Vandværk, Majbølle Vandværk, Våbensted Vandværk, Saks- købing Vandværk og Fjelde og Omegns Vandværk gælder det, at der udelukkende optræder lille og nogen sårbarhed i de grundvandsdannende oplande.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 81

3 Kildepladser og vandværker Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte vandværker i og omkring de to indsatsområder. Deres placering fremgår af bilag 2.2.3. En mere udførlig og omfattende gennemgang ses i bilag 3.1-11.

Det er i den oprindelige projektbeskrivelse forudsat, at kommunen indsamler oplysninger fra vandværkerne i forbindelse med arbejdet med en samlet vandforsyningsplan. Guldborgsund Kommune er dog blevet forsinket med denne opgave, og derfor har den af COWI udførte dataindsamling inkluderet en hurtig, skriftlig indsamling af data fra de 11 vandværker i området. Den skriftlige indsamling er fulgt op af en telefonisk kontakt til alle vandværker, såfremt data har manglet eller har været nødvendige at uddybe. Hos to af vandværkerne (Grænge og Fjelde og Omegn) har det ikke været muligt at indhente data. Vandværksbeskrivelserne nedenfor er i høj grad baseret på disse oplysninger.

Beskrivelse af vandbehandling samt mere tilbundsgående vurderinger af vandkvaliteten på det enkelte vandværk vil være at finde i Guldborgsund Kommu- nes nye vandforsyningsplan.

Alle de beskrevne vandværker er beliggende i Guldborgsund Kommune.

3.1 Våbensted Vandværk Våbensted Vandværk er et privat vandværk beliggende i den nordlige del af Indsatsområde Våbensted. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse fra 1999 er på 70.000 m3 pr. år, og den udløber i 2018. Vandværket indvandt i 2006 ca. 42.000 m3 fra 2 aktive boringer.

Der indvindes vand fra både skrivekridtet og smeltevandssand. Skrivekridtet i den ene boring er overlejret af 11 m tykt lag af moræneler i hvilket, der findes et 6 m tykt sandlag. Sandet i den anden boring overlejres af ca. 35 m moræneler med indslag af i alt 6 m sand.

Råvandet oppumpes fra magasiner, der er jern- og sulfatreducerende. Vandet fra begge boringer er i høj grad saltpåvirket, men grænseværdien overskrides ikke. I råvandet fra begge boringer er der fundet små koncentrationer af pesti- cidnedbrydningsproduktet BAM - dog i mængder langt fra grænseværdien.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 82

3.2 Fjelde og Omegns Vandværk Fjelde og Omegns Vandværk er et privat vandværk beliggende i den sydøstlige del af Indsatsområde Våbensted. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse fra 2004 er på 40.000 m3 pr. år, og den udløber i 2020. Vandværket indvandt i 2006 ca. 42.000 m3 fra 2 aktive boringer.

Vandværket indvinder vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrivekridtet er overlejret af moræneler i begge boringer. Tykkelsen af dette lag er henholdsvis ca. 8 og ca. 16 m i de to boringer.

Råvandet oppumpes fra et magasin, der er jern- og sulfatreducerende. Ingen af de naturlige parametre giver anledning til bemærkninger her.

I råvandet fra den ene boring er der fundet et lille indhold af benzen på 0,028 µg/l, hvilket dog er langt fra grænseværdien på 1 µg/l.

3.3 Sakskøbing Vandværk Sakskøbing Vandværk er et kommunalt vandværk beliggende i bufferzonen mellem de to indsatsområder. Vandværkets 3 aktive indvindingsboringer ligger imidlertid i den nordøstlige del af Indsatsområde Våbensted. Vandværkets nu- værende indvindingstilladelse fra 1999 er på 300.000 m3 pr. år, og den udløber i 2021. Vandværket indvandt i 2006 ca. 227.500 m3.

Vandværket indvinder vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrivekridtet er overlejret af ca. 8 m moræneler, og magasinet må derfor betragtes som værende sårbart.

Råvandet oppumpes fra et magasin hvor, der foregår jern- og sulfatreduktion. Råvandskvaliteten er god, og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i bo- ringskontrollerne fra de 3 boringer.

3.4 Rørbæk Vandværk Rørbæk Vandværk er et privat vandværk beliggende i bufferzonen mellem de to indsatsområder. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse fra 1999 er på 140.000 m3 pr. år, og den udløber i 2015. Vandværket indvandt i 2006 ca. 110.000 m3 fra 4 aktive boringer.

Vandværket indvinder - fra de 3 sydligste boringer - vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt og et overlejrende sandlag. I den nordlige boring, der er 35 m dyb, indvindes fra et lag af smeltevandssand, der overlejrer morænesand. Sandlaget i de 3 sydlige boringer er overlejret af 7-11 m moræne- ler, mens der kun er knapt 1 m ler over smeltevandssandet i boring 237.337. Magasinet er derfor meget sårbart overfor forurening.

Redoxforholdene i de 4 boringer er meget forskellige. I en boring sker iltreduktion, mens der i en anden boring foregår jern- og sulfatreduktion. I de to øvrige boringer er der tale om blandingsvand fra 2 eller flere redoxzoner.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 83

I råvandet fra en af de sydlige boringer er der fundet spor af aromaterne ethylbenzen, naftalen, toluen og xylen - dog i mængder langt under grænseværdier- ne. I en anden af de sydlige boringer er der fundet spor af de chlorerede opløs- ningsmidler tetrachlorethylen og tetrachlormethan. Der er fundet pesticidned- brydningsproduktet BAM i koncentrationer tæt på grænseværdien, samt et mindre indhold af nedbrydningsproduktet desisopropylatrazin i den nordlige boring.

3.5 Tårs Vandværk Tårs Vandværk er et privat vandværk beliggende i bufferzonen umiddelbart uden for den nordvestlige afgrænsning af Sakskøbing Indsatsområde. Vand- værkets nuværende indvindingstilladelse fra 2006 er på 35.000 m3 pr. år, og den udløber i 2020. Vandværket indvandt i 2006 ca. 30.000 m3 fra 3 aktive boringer.

Vandværket indvinder vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrivekridtet er overlejret af moræneler, hvori der findes et lag af smeltevandssand på mellem 1 og 4 meters tykkelse. Tykkelsen af lerlagene er samlet mellem 6 og 9 meter. Den geologiske beskyttelse er derfor sparsom.

Redoxforholdene i vandet fra de 3 boringer er forskellige. I den ene boring sker jern- og sulfatreduktion, mens der i de to andre boringer er tale om blandingsvand fra 2 eller flere redoxzoner.

Et højt sulfatindhold i 2 af boringerne kombineret med en forhøjet nikkelkon- centration peger i retning af påvirkning fra pyritoxidation. Koncentrationerne har imidlertid været faldende de senere år, hvilket muligvis kan hænge sammen med ændringer i indvindingsstrategien.

Der er i en boring fundet BAM i en koncentration på 0,22 µg/l, hvilket er over grænseværdien på 0,1 µg/l. Samme koncentration er fundet i drikkevandet i en prøve fra samme måned.

3.6 Radsted Vandværk Radsted Vandværk er et privat vandværk beliggende i den sydvestlige del af Sakskøbing Indsatsområde umiddelbart inden for områdets afgrænsning. Vand- værkets nuværende indvindingstilladelse fra 1999 er på 55.000 m3 pr. år, og den udløber i 2023. Vandværket indvandt i 2006 53.800 m3 fra 3 aktive boringer.

Vandværket indvinder vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrivekridtet er overlejret af vekslende lag af moræneler og sand. Den samlede tykkelse af de kvartære lag er ca. 10 m, heraf ca. 7 m moræneler.

Råvandet er karakteriseret ved et relativt højt nitratindhold. Vandtypen er derfor oxideret. Det høje nitratindhold stammer formentlig fra landbrugets gødsk- ning. Sulfat- og nikkelindholdet i boringerne er ligeledes forhøjet, hvilket peger

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 84

i retning af påvirkning fra pyritoxidation. Der er konstateret en lille, men indtil videre uproblematisk stigning i kloridindholdet. Der er ikke fundet miljøfrem- mede stoffer i de 3 boringer.

3.7 Guldborgland Vandværk Guldborgland Vandværk er en privat sammenslutning af det nu nedlagte Guld- borg Vandværk og det eksisterende Soesmarke Vandværk. Guldborgland Vand- værk fungerer derfor som overanlæg, men vandbehandlingen foregår på Soesmarke Vandværk, og det er ligeledes fra Soesmarke Vandværks boringer, at indvindingen foregår.

Vandværket er beliggende i den nordøstligste del af Indsatsområde Sakskøbing umiddelbart - inden for områdets afgrænsning. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse fra 2003 er på 75.000 m3 pr. år, og den udløber i 2010. Vand- værket indvandt i 2006 ca. 68.000 m3 fra 2 aktive boringer.

Der indvindes vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrive- kridtet er overlejret af 22-24 m moræneler indeholdende enkelte tynde sandlag.

Råvandet er reduceret og oppumpes fra et grundvandsmagasin, hvor jern- og sulfatreduktion er dominerende. Vandkvaliteten er god, og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i råvandet fra boringerne.

3.8 Majbølle Vandværk Majbølle Vandværk er et privat vandværk beliggende i den nordøstlige del af Indsatsområde Sakskøbing - umiddelbart inden for områdets afgrænsning. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse fra 2006 er på 50.000 m3 pr. år, og den udløber i 2019. Vandværket indvandt i 2006 ca. 30.000 m3 fra 2 aktive boringer.

Der indvindes vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrive- kridtet er overlejret af ca. 12 meter kvartære sand- og morænelerslag. Moræne- leret udgør de ca. 5 m heraf, hvilket betyder, at grundvandsmagasinet er sårbart.

Råvandet er reduceret og oppumpes fra et grundvandsmagasin, hvor sulfatreduktion er dominerende. Vandkvaliteten i magasinet er generelt god, men der er i råvandet fra begge boringer fundet små koncentrationer af pesticiderne dichlorprop og mechlorprop samt nedbrydningsproduktet BAM. Alle koncentrationer er dog under grænseværdien på 0,1 µg/l for enkeltstoffer og 0,5 µg/l som samlet koncentration.

I boring 237.366 er der tillige en mindre koncentration (0,18 µg/l) af trichlorethylen (TCE) i den seneste råvandsprøve - dog under grænseværdien på 1 µg/l.

Ovenstående fund er ikke overraskende i betragtning af de sårbare forhold.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 85

3.9 Grænge Vandværk Grænge Vandværk er et privat vandværk beliggende umiddelbart uden for den sydlige del af Indsatsområde Sakskøbing. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse fra 2001 er på 30.000 m3 pr. år, og den udløber i 2010. Vand- værket indvandt i 2006 ca. 33.000 m3 fra 3 aktive boringer.

Vandværket indvinder vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrivekridtet er overlejret af 15-17 m moræneler med enkelte tynde sandlag. Grundvandsmagasinet er derfor rimeligt velbeskyttet.

Råvandet oppumpes fra et magasin, der er jern- og sulfatreducerende. Vandkva- liteten er god, men i råvandet den ene boring er der fundet ganske små koncentrationer (0,022 µg/l) af pesticidet dichlorprop. Koncentrationen er dog langt under grænseværdien på 0,1 µg/l.

3.10 Toreby Vandværk Toreby Vandværk er et privat vandværk beliggende umiddelbart uden for den sydlige afgrænsning af Indsatsområde Sakskøbing. Vandværkets 3 aktive indvindingsboringer ligger ligeledes uden for afgrænsningen, men hovedparten af indvindingsoplandet ligger inden for indsatsområdet. Vandværkets nuværende indvindingstilladelse fra 2000 er på 75.000 m3 pr. år, og den udløber i 2022

Senest opgivne indvindingsmængde stammer fra 2004, hvor vandværket indvandt ca. 41.000 m3.

Vandværket indvinder vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrivekridtet er overlejret af 9-16 meter moræneler. Den geologiske beskyttelse er derfor relativt sparsom.

Råvandet er af den oxiderede vandtype, og redoxforholdene er iltreducerende i grundvandsmagasinet. Koncentrationerne af nitrat og sulfat er forhøjede, og kan være tegn på pyritoxidation, hvad også de forhøjede nikkelkoncentrationer vidner om. Den ene boring adskiller sig en smule fra de to øvrige boringer, idet der ikke er målt nitrat i boringen.

Der er fundet ganske små koncentrationer (0,014-0,018 µg/l) BAM i alle boringerne, men grænseværdien på 0,1 µg/l langt fra overskredet.

3.11 Ø. Toreby-Sundby Vandværk Ø. Toreby-Sundby Vandværk er en privat sammenslutning af Ø. Toreby Vand- værk og Sundby Vandværk. Ø. Toreby-Sundby Vandværk fungerer derfor som overanlæg for de 2 sidstnævnte vandværker. Begge vandværker er stadig i drift, og de har hvert deres ledningsnet og individuel vandbehandling. I løbet af 2008 bliver der opført et nyt vandværk, der erstatter de to eksisterende.

Den samlede indvindingstilladelse for de to vandværker er fra 1999 er på 250.000 m3 pr. år, og den udløber i 2021.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 86

3.11.1 Ø. Toreby Vandværk Ø. Toreby Vandværk er beliggende i bufferzonen øst for Indsatsområde Saks- købing. Vandværkets 2 aktive indvindingsboringer ligger imidlertid i selve ind- satsområdet. Vandværket har ladet udføre endnu en boring (i 2007), men den er endnu ikke i drift. Vandværket indvandt i 2006 ca. 126.000 m3.

Vandværket indvinder vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrivekridtet er overlejret af ca. 10 m moræneler, og magasinet må derfor betragtes som værende sårbart i nogen grad.

Råvandet oppumpes fra et magasin hvor, der foregår jern- og sulfatreduktion. Råvandskvaliteten er god, og der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i de aktive boringer.

I en af vandværkets tidligere boringer, DGU 237.271, blev der i 1991 fundet en forurening med trichlorethylen. Boringen er sløjfet i dag, men ifølge miljøcen- terets oplysninger pågår der afværgepumpning i området.

3.11.2 Sundby Vandværk Sundby Vandværk er beliggende i bufferzonen øst for Indsatsområde Sakskø- bing. Vandværkets 2 aktive indvindingsboringer ligger imidlertid i selve ind- satsområdet. Vandværket indvandt i 2006 ca. 100.000 m3.

Vandværket indvinder vand fra et grundvandsmagasin bestående af skrivekridt. Skrivekridtet er overlejret af ca. 6-10 m moræneler, og magasinet må derfor betragtes som værende sårbart.

Råvandet er stærkt reduceret, hvilket indikeres af både lav sulfatkoncentration og et relativt højt methanindhold. Indholdet af opløst organisk stof (NVOC) er relativt højt. Råvandskvaliteten er ellers god, og der er ikke fundet miljøfrem- mede stoffer i boringerne.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 87

4 Konklusioner

4.1 Datagrundlag Fase 1-kortlægningen i Våbensted og Sakskøbing indsatsområder har vist, at datagrundlaget for beskrivelse af geologi, hydrogeologi, hydrologi og grundvandskemi er tyndt.

Boringsdækningen er kendetegnet ved at være stor i Sakskøbing by, som ligger imellem de to indsatsområder, men inden for selve indsatsområderne er bo- ringsdækningen kun rimelig i begrænsede områder omkring vandforsyningerne. I forbindelse med udarbejdelse af situationsplaner over vandværkerne med or- tofotos som baggrund er det konstateret, at flere af boringerne har forkerte ko- ordinater i databasen. Der er tale om afvigelser op til ca. 100 meter.

Gamle geofysiske data er ikke inddraget i de hidtidige geologiske tolkninger. Der foreligger geoelektriske sonderinger og enkelte geoelektriske linieprofiler fra 18 gamle rapporter.

På grund af den ringe dækning med boringer er der tilsvarende mangel på oplysninger om hydrogeologi i form af T-værdier og pejledata. Der er slet ikke fundet prøvepumpninger fra området, og vurdering af T-værdier hviler derfor alene på de Q/S-værdier, som er opnået i forbindelse med etablering af indvindingsboringer. Desuden er pejleserierne generelt ganske korte, og de seneste to års pejledata er ikke digitaliseret. Desuden er der fundet fejl i pejledata for en enkelt boring.

De grundvandskemiske data er tilsvarende knyttet til boringerne og derfor forholdsvis sparsomme.

I forbindelse med projektet er der indsamlet data fra vandværkerne. Der er kun modtaget skriftligt materiale fra to vandværker, resten er modtaget pr. telefon. Fra to vandværker (henholdsvis Grænge og Fjelde og Omegn) er det ikke lyk- kedes at få supplerende oplysninger.

4.2 Geologi De geologiske forhold er generelt forholdsvis ukomplicerede med en prækvar- tæroverflade af skrivekridt, overlejret af moræneler med varierende indslag af

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 88

sand, som stedvis ligger direkte over prækvartæroverfladen. Udstrækning og tykkelse af sandlagene er dog utilstrækkeligt beskrevet, hvorfor grundvandsdannelse og sårbarhed ikke kan beskrives med tilstrækkelig sikkerhed.

Den eksisterende GeoEditor-model for området fungerer ikke tilfredsstillende, hvilket delvis skyldes, at GeoEditor-værktøjet er forældet og derfor ikke sup- porteres længere.

I den eksisterende model er der ikke anvendt negationer. Det betyder, at boringer, hvor et givet lag ikke er truffet, selvom man har passeret den dybde hvor man ville forvente at finde det, ikke er markeret. Det er en svaghed i forhold til vurdering af sandlagenes udbredelse.

Ved det fremtidige arbejde vil det derfor være hensigtsmæssigt at anvende Mi- ke Geomodel, som er afløseren for GeoEditor. Det kan gøres enten ved at kon- vertere den eksisterende model eller ved at opstille en ny model. Da der antage- lig skal foretages betydelige ændringer i modellen, når datagrundlaget forbedres, vil det formentlig være mest hensigtsmæssigt at opstille en ny digital geologisk model.

Den geologiske model er specielt usikker i følgende områder:

• Sydøst for Maribo er der stor usikkerhed på lerdæklag og eventuelle indslag af sand.

• Ved Kallø nordvest for Sakskøbing er der et område med manglende dæklag, men mangelfuldt datagrundlag.

• Ved Grænge Skov er der tolket høj sårbarhed, men der er ingen boringer til at underbygge det.

• Ved Dyrehave er der tykt lerlag, men ingen boringer til at underbygge det.

• I et område nord-nordøst for Sakskøbing er der i modellen tykke lerlag, men ingen boringer overhovedet.

• Nordøst for Rørbæk (Radsted Langet) er der to tætliggende boringer med meget forskelligt boreprofil.

Generelt kan det diskuteres, hvordan sand og ler tolkes i en geologisk model, når datagrundlaget er mangelfuldt. Hvis der tolkes sand, giver det en konserva- tiv tolkning i forhold til grundvandsbeskyttelsen, men det kan give en over- estimering af ressourcen. Omvendt, hvis der tolkes ler. Det er ikke åbenlyst, hvilken af disse to strategier der er valgt ved opstilling af den aktuelle model.

4.3 Hydrogeologi og hydrologi Det overordnede potentialebillede er forholdsvis sikkert fastlagt, da potentialet i en ukompliceret hydrogeologi som her følger terrænet i afdæmpet form. Der er

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 89

dog samtidig stor usikkerhed på potentialekortet på grund af et i nogle områder meget tyndt pejlegrundlag. Grundvandsdannelsen er i øvrigt forholdsvis usikkert bestemt på grund af problemer med de DAISY-beregninger der er anvendt til beregning af nettonedbøren. Desuden kan der ikke kalibreres mod vandfø- ring i Sakskøbing indsatsområde, hvor der ikke er nogen vandløbsstationer.

T-værdierne i det primære magasin er ikke distribueret i den hydrologiske model. I forbindelse med den hydrologiske modellering er der foretaget en overordnet vurdering af de foreliggende Q/S-værdier, men altså ikke nogen areal- mæssig fordeling. En bedre fastlæggelse af de hydrauliske værdier vil bidrage til en bedre fastlæggelse af grundvandsdannelsen. P.t. er den hydrauliske ledningsevne i kridt i modellen lavere end de målte værdier, hvilket kan medvirke til at grundvandsdannelsen underestimeres.

Der er modelberegnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne. Oplandene er beregnet med udgangspunkt i de tilladte vand- mængder i 2004. Da der er betydelig usikkerhed på grundvandsdannelsen, potentialekortet og den geologiske model, er der en forholdsvis stor usikkerhed på fastlæggelsen af oplandene. Det anses for mest korrekt at anvende de tilladte vandmængder bruges til fastlæggelse af de arealer, der skal beskyttes, da vand- værket principielt kan indvinde denne mængde.

4.4 Grundvandskemi Der forekommer reduceret grundvand de fleste steder i det primære magasin, men der er delområder, især sydøst for Sakskøbing, hvor oxideret vand dominerer. Hertil kommer, at der ikke findes ionbyttet grundvand, hvilket indikerer grundvandsdannelse igennem sprækket ler eller sandaflejringer. I overensstemmelse hermed er grundvandet efter alt at dømme relativt ungt og sårbart. Fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter i omkring halvdelen af de analyserede boringer underbygger dette.

Der synes ikke at være væsentlige problemer med de gennemgåede uorganiske enkeltparametre. Stedvis kan der være problemer med nikkel eller arsen, men problemerne er begrænsede og afspejler sig ikke i de nyeste analyser.

4.5 Samtolkning Samtolkningen af geologi, hydrogeologi og grundvandskemi har ikke budt på større modsigelser eller andre problemer. Den konceptuelle model ligger no- genlunde fast på trods af de usikkerheder der er i datagrundlaget.

I Våbensted indsatsområde findes det primære grundvandsmagasin hovedsagelig i skrivekridt, stedvis med sand (S2) direkte over kridtlaget. Længst mod syd og vest bliver sandlaget tykkere, og adskilles fra skrivekridtet af et lag moræne- ler. Der er forholdsvis tykke dæklag af ler over det primære magasin, som med- fører at grundvandsmagasinet er velbeskyttet i det meste af området, hvilket også afspejler sig i en begrænset grundvandsdannelse og en vandkvalitet, som generelt er uproblematisk. Datagrundlaget for bedømmelse af lerlagstykkelser-

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 90

ne er dog generelt ikke særlig godt, men der er ikke noget i grundvandskvaliteten, som tyder på, at grundvandet er meget sårbart.

I Sakskøbing indsatsområde findes det primære grundvandsmagasin ligeledes i skrivekridt, stedvis overlejret af sand (S2). I Sakskøbing indsatsområde forekommer især i den vestlige del områder med ganske tynde lerlag og betydelige indslag af sand i morænelerspakken. Det primære grundvandsmagasin er derfor mere sårbart i dele af Sakskøbing indsatsområde. På grund af mangelfulde data er dæklagene dog dårligt beskrevet i store dele af indsatsområdet.

Grundvandsdannelsen er i høj grad er styret af potentialeforskelle, mens lertykkelsesvariationer spiller en begrænset rolle. Kun i områder med mere end 30 m ler slår lertykkelsen igennem som en reducerende faktor. Usikkerhederne i den geologiske og den hydrologiske model medfører dog, at magasinforhold og grundvandsdannelse er usikkert bestemt.

Grundvandskvaliteten stemmer overens med denne opfattelse af geologi og hydrogeologi, og i overensstemmelse hermed er der bestemt maksimale grundvandsaldre fra 23 til 60 år, formentlig afhængig af dæklagenes beskaffenhed samt indtagsdybden i magasinet. Der er ingen tvivl om, at grundvandet i dele af det primære magasin er forholdsvis ungt.

Vandindvindingen i området vurderes ud fra det foreliggende at være bæredyg- tig.

4.6 Sårbarhed Der er udarbejdet sårbarhedskort på baggrund af kort over

• Grundvandkemi • Kumuleret tykkelse af reduceret ler • Magasinforhold • Grundvandsdannelse

Generelt er især Sakskøbing indsatsområde meget sårbart over for pesticider og miljøfremmede stoffer, idet der ses usædvanlig mange fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i det primære magasin. Der ses desuden en vis ni- tratsårbarhed. Den usikre beskrivelse af geologi og hydrogeologi og mangel på arealdækkende kemidata bidrager dog til en betydelig usikkerhed på sårbarhe- den i store områder.

Sammenholdes sårbarhedskortet med kortet over udpegede nitratfølsomme om- råder fra regionplanen og SFL-områder, der er udpeget af hensyn til grundvand, ses et betydeligt sammenfald, men også væsentlige forskelle. Forskellene skyldes formentlig delvis, at nitratindhold i brønde kan være medtaget som grundlag for udpegningerne. Generelt må der forventes høje indhold af nitrat i brønde i et område som dette, men det er ikke nødvendigvis udtryk for, at grundvandet i de magasiner, som der indvindes fra, er nitratpåvirket.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 91

Det ses endvidere, at en stor del af de mest nitratfølsomme områder findes i bufferzonen, syd og vest for Sakskøbing indsatsområde.

4.7 Vandforsyning Vandforsyningen i de to indsatsområder varetages af 11 vandværker, hvoraf de fleste dog ligger uden for selve indsatsområderne. De 11 vandværker har samlet tilladelse til indvinding af 1.135.000 m3/år. Kun Sakskøbing vandværk er kommunalt, de øvrige er private. Vandforsyningen i dette område er således meget decentral.

Tre vandværker har grundlaget for deres indvinding i Våbensted indsatsområ- de. Vandværkernes nuværende indvindingstilladelse er nævnt i parentes:

• Våbensted Vandværk (70.000 m3/år)

• Fjelde Og Omegns Vandværk (40.000 m3/år)

• Sakskøbing Vandværk (300.000 m3/år)

Disse tre vandværker indvinder jern- og sulfatreducerende vand af en god kvalitet fra forholdsvis velbeskyttede grundvandsmagasiner, hovedsagelig skrivekridt. Kun i Våbensted Vandværk er der fundet ubetydelige koncentrationer af pesticidrester i boringerne. Samme vandværk har nogen saltpåvirkning.

Ét vandværk, som ligger i Sakskøbing by, har indvindingsoplandet delt mellem de to indsatsområder:

• Rørbæk Vandværk (140.000 m3/år)

Vandværket indvinder fra kridt med overlejrende sand, og magasinet er sårbart. Redoxforholdene i vandværkets boringer er forskellige og varierer fra iltreducerende til jern- og sulfatreduktion. I flere boringer er der fundet miljøfremmede stoffer.

Syv vandværker indvinder grundvand, som er dannet i Sakskøbing indsatsom- råde.

• Grænge Vandværk (30.000 m3/år)

• Guldborg/Guldborgland Vandværk (75.000 m3/år)

• Majbølle Vandværk (50.000 m3/år)

• Radsted Vandværk (55.000 m3/år)

• Tårs Vandværk (50.000 m3/år)

• Toreby Vandværk (75.000 m3/år)

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 92

• Ø. Toreby-Sundby Vandværk (250.000 m3/år)

Ø. Toreby-Sundby Vandværk er egentlig to vandværker, som nu er slået sammen, og har et nyt vandværk under opførelse.

Grænge, Guldborg og Majbølle vandværker indvinder jern- og sulfatreducerende råvand af god kvalitet fra forholdsvis velbeskyttet skrivekridt. Der er dog fundet små mængder pesticidrester i Grænge og Majbølle vandværker.

Radsted, Tårs, Toreby og Ø. Toreby-Sundby vandværker indvinder fra skrivekridt, som har nogen til ringe naturlig beskyttelse. Radsted og Toreby vandvær- ker indvinder oxideret råvand med indhold af nitrat samt forhøjet nikkel og evt. sulfat. Toreby Vandværk har desuden haft lave koncentrationer af pesticidrester. Tårs vandværk indvinder blandingsvand. Ø. Toreby vandværk indvinder jern- og sulfatreducerende vand, mens råvandet på Sundby vandværk er stærkt reduceret. På Tårs Vandværk er der i et enkelt tilfælde fundet en lav koncentration af pesticidrester.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 93

5 Anbefalinger til trin 2 Formålet med den samlede kortlægning er at skabe et tilstrækkeligt grundlag for den fremtidige indsatsplan. Kortlægningen skal derfor sigte mod konklusioner om

• Grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande

• Grundvandets sårbarhed

• Forureningstrusler.

Trin 1-kortlægningen i Våbensted og Sakskøbing indsatsområder har omfattet geologi, hydrogeologi, hydrologi og grundvandskemi. Derimod er forureningskilder og arealanvendelse ikke inddraget. Trin 2-kortlægningen skal omfatte potentielle forureningstrusler og skal derfor indeholde en dataindsamling på dette punkt.

Som det fremgår af afsnit 4, er datagrundlaget for vurdering af vandværkernes oplande og grundvandets sårbarhed utilstrækkeligt. På baggrund af de identifi- cerede mangler i datagrundlaget gives der i det følgende forslag til kortlægnin- gen i trin 2.

5.1 Kortlægning af forureningstrusler Trin 2-kortlægningen skal som nævnt ovenfor omfatte en kortlægning af potentielle forureningstrusler. I den forbindelse skal følgende kortlægges og vurderes nærmere:

• Forureningskilder, som er kortlagt efter jordforureningsloven, herunder igangværende afværge (kendt afværge af chlorerede opløsningsmidler ved Sundby).

• Opfyldte vandhuller er tidligere kortlagt af Storstrøms Amt.

• Nedsivningsanlæg for spildevand, olietanke og andre anlæg, som er tilladt efter Miljøbeskyttelseslovens § 19.

• Landbrugets arealanvendelse og belastning med kvælstof.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 94

• Vaskepladser for sprøjteudstyr på landbrugsejendomme / gårdspladser.

Kortlægningen af potentielle forureningskilder skal ske i et samarbejde mellem kommunen, miljøcenteret og regionen.

5.2 Supplerende dataindsamling Dataindsamlingen i trin 1 har været begrænset, bl.a. på grund af en kort tidsplan for afvikling af projektet. Under projektet er vi blevet opmærksomme på nogle datakilder, som det vil være relevant at inddrage i trin 2-kortlægningen.

Grundvandskemi Regionen har oplysninger om grundvandsforurening og afværgepumpning, som bør indgå i projektet fremover.

Vandværksoplysninger Guldborgsund Kommune er som tidligere nævnt i gang med at udarbejde en ny, opdateret vandforsyningsplan for den samlede kommune. I den forbindelse be- søges alle vandværker. Når kommunen har afsluttet vandværksbesøgene, vil det være relevant at gennemgå de indsamlede oplysninger for at udnytte eventuelle nye data.

I trin 1 har det ikke været muligt at skaffe data fra de to vandværker Grænge og Fjelde og Omegn, som der under alle omstændigheder bør indhentes data fra.

Forsyningsområder og udbygningsplaner I forbindelse med vandforsyningsplanlægningen i Guldborgsund Kommune optegnes forsyningsområder for vandværkerne. Desuden vil der formentlig blive tale om udbygningsplaner for nogle af vandværkerne, hvilket bør indgå i grundlaget for den fremtidige kortlægning. Enkelte vandværker (Guldborgland og Grænge især) har meget korte indvindingstilladelser. Årsagen hertil kendes ikke umiddelbart, men det bør muligvis belyses nærmere i trin 2.

Indvindingsdata COWI har til trin 1-kortlægningen indhentet de nyeste indvindingsdata direkte fra Guldborgsund Kommune. Disse data er indberettet til miljøcenteret, men findes endnu ikke i Jupiter. Data bør lægges ind i databasen.

Boringer og brønde Guldborgsund Kommune indmåler vandværkernes indvindingsboringer med GPS i forbindelse med udarbejdelse af vandforsyningsplanen. Boringerne bliver dog ikke kotesat. Hvis kommunen selv sørger for at indberette de nye oplysninger til GEUS, vil de derved komme ind i databasen.

I forbindelse med GEUS' projekt om pesticider i private indvindingsanlæg er der taget prøver af private brønde og boringer i området. Det skal sikres, at alle de oplysninger om indvindingsanlæggene, som er indsamlet i forbindelse med dette projekt, indgår i kortlægningen.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 95

Derudover kan der foreligge oplysninger om private indvindingsanlæg i Guld- borgsund Kommunes arkiver, f.eks. fra de tidligere kommuners tilsyn med private vandforsyningsanlæg.

Pejlinger De pejlinger, som vandværkerne har indberettet de sidste ca. 2 år, er ikke digitaliseret. De foreligger på papirformat i miljøcenteret. Disse data bør digitalise- res. I samme forbindelse skal der foretages en kontrol af data i samarbejde med kommunen. For en enkelt boring er der tilsyneladende byttet om på nedstik og vandspejl.

Transmissiviteter Der foreligger en del Q/s-værdier fra boringer, men ingen prøvepumpninger. Region Sjælland har planer om en større prøvepumpning ved Sundby i forbindelse med en forureningssag. Desuden har Miljøcenter Nykøbing F muligvis prøvepumpningsresultater stående i mapper. Disse bør indgå i den videre kort- lægning.

5.3 Boringslokalisering Boringsdækningen er ringe i store dele af de to indsatsområder, og der er derfor et stort behov for flere oplysninger om boringer. Der foreslås derfor, at der iværksættes en boringslokalisering. Boringerne skal indmåles og kotesættes.

De oplysninger, som indsamles jf. afsnit 5.2 skal indgå i grundlaget for borings- lokaliseringen. Derudover kan det f.eks. undersøges, hvornår vandværkernes forsyningsnet er udbygget i forskellige områder. Ejendomme, som er opført før etablering af vandforsyningen har haft egen vandforsyning på et tidspunkt, og der kan derfor være mulighed for at finde boringer eller brønde på disse ejendomme.

5.4 Supplerende geofysik I efteråret 2007 er der fløjet SkyTEM over hele Lolland. Tolkningen af disse data pågår p.t., og resultaterne har derfor ikke kunnet indgå i trin 1-kortlæg- ningen. Der anvendes en ny type SkyTEM, som giver en bedre opløsning i de øvre jordlag end tidligere, og det er derfor muligt, at kortlægningen kan bidrage til kortlægningen af dæklagenes egenskaber og dermed til sårbarhedskortlæg- ningen. Desuden vil kortlægningen kunne belyse dybden til saltvandsgrænsen.

Når SkyTEM data er tolket, bør der foretages en vurdering af, hvor der er behov for at supplere med yderligere kortlægning af dæklagene. Der kan f.eks. tages udgangspunkt i de usikkert tolkede områder, som er beskrevet i afsnit 4.2.

På Lolland er det tidligere konstateret, at det kan være svært at skelne moræne- ler fra skrivekridt i geofysiske undersøgelser, da moræneleret kan have meget høj resistivitet på grund af højt kalkindhold. Overfladegeofysik som MEP har dog bedre muligheder for at opløse de øverste lag og kan derfor give supplerende oplysninger i områder, hvor dæklagene er utilstrækkeligt beskrevet.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 96

For at få maksimalt udbytte af de gennemførte geofysiske undersøgelser fore- slås det, at der foretages en pseudo-3D samtolkning af alle geofysiske undersø- gelser, herunder SkyTEM, retolkede gamle DC-sonderinger og Wenner- profiler, eventuel ny overfladegeofysik og borehulslogging.

Tolkningen kan eventuelt ske trinvis, således at den første samtolkning allerede foretages på grundlag af SkyTEM og gamle geofysiske undersøgelser, idet en sådan tolkning vil kunne bidrage til at udpege de områder, hvor usikkerheden er størst, og hvor der derfor skal suppleres med nye undersøgelser.

5.5 Nye boringer I de dele af de to indsatsområder, som er helt uden boringer, vil det formentlig være hensigtsmæssigt at etablere enkelte nye boringer til belysning af de geologiske forhold. Desuden kan der være tale om redoxboringer til bedre beskrivelse af de nitratfølsomme områder.

Da etablering af undersøgelsesboringer er forholdsvis dyrt, bør beslutning om placering af eventuelle nye boringer afvente de oplysninger, som fås igennem boringslokalisering og geofysiske feltundersøgelser.

5.6 Borehulslogging Borehulslogging i boringer med velkendt geologisk profil er en god metode til at styrke tolkningen af overfladegeofysik, da den kan give oplysninger om re- sistiviteten af de lag, der fremgår af boreprofilerne. Derudover kan logging bidrage til beskrivelse af lagfølgen i boringer, hvor den er ukendt eller der er usikkerhed om den beskrivelse, som foreligger. Det gælder f.eks. i de to tætlig- gende boringer nordøst for Rørbæk (Radsted Langet) som har meget forskelligt boreprofil.

Det foreslås derfor, at der udføres borehulslogging i dels de nye undersøgelses- boringer, dels udvalgte boringer i indsatsområderne, afhængigt af resultaterne af de gennemførte geofysiske undersøgelser.

Som nævnt i afsnit 5.4, foreslås det, at resultaterne af borehulslogging indgår i en opdateret geofysisk tolkning.

5.7 Bestemmelse af T-værdier Det primære magasin udgøres i undersøgelsesområdet af skrivekridt de fleste steder, nogle steder overlejret af varierende mægtigheder af sand. Det er velkendt, at vandføringsevnen i kridt er afhængig af strukturelle forhold som forkastninger og istektonisk påvirkning, og den varierer derfor væsentligt mere end tilfældet er for sandmagasiner. Der er derfor behov for en bedre bestemmelse af T-værdierne i det primære magasin og ikke mindst fordelingen af disse.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 97

Det eksisterende datagrundlag for bestemmelse af T-værdierne er Q/S-værdier fra etableringen af eksisterende boringer, som muligvis kan suppleres med oplysninger fra prøvepumpninger i miljøcenterets arkiv.

For at opnå en bedre bestemmelse af T-værdierne foreslås det, at der gennemfø- res prøvepumpning i dels eventuelle nye boringer samt udvalgte eksisterende boringer.

Det foreslås, at der foretages både kort- og langtidsprøvepumpninger. Kort- tidsprøvepumpninger med trinvis varieret kapacitet kan inden for en rimelig økonomi give gode oplysninger om T-værdien i det primære magasin i et mindre område. Langtidsprøvepumpning giver værdier for et større område, men er mere omkostningskrævende.

Det samlede datagrundlag anvendes herefter til en samlet vurdering af fordelingen af T-værdier i det primære magasin.

5.8 Pejlinger En synkronpejlerunde er nødvendig for at forbedre grundlaget for en kommen- de model. Synkronpejlerunden udføres efter boringslokalisering og udførelse af eventuelle nye boringer.

Anbringelse af dataloggere i udvalgte boringer allerede i forbindelse med bo- ringslokaliseringsrunden vil desuden bidrage til forbedring af datagrundlaget for modellen.

5.9 Vandkemiske analyser Datagrundlaget for vurdering af grundvandskemien bør suppleres med boringskontrol i udvalgte boringer i områder, hvor grundvandskemien er dårligt beskrevet. Blandt andet vil det være vigtigt at få analyser fra eventuelle nye boringer. Analyser bør desuden prioriteres under hensyntagen til bedre beskrivelse af de områder, som i trin 1 er vurderet at være nitratsårbare.

De vandkemiske analyser skal samtolkes med geologiske og hydrogeologiske oplysninger samt oplysninger om potentielle forureningskilder, jf. afsnit 5.1.

5.10 Ny geologisk model Som beskrevet i afsnit 4.2, fungerer den eksisterende geologiske model ikke optimalt. Samtidig forventes det, at de supplerende undersøgelser vil bidrage med så megen ny viden, at der skal foretages større ændringer i dæklagene og ikke mindst sandlagene i den geologiske model. Derfor foreslås det, at der opstilles en ny digital model med Mike Geomodel.

Modellen foreslås opstillet med udgangspunkt i den konceptuelle geologiske model, som er opstillet for hele Lolland, således at den kan indgå i sammen- hæng med den regionale geologiske model.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 98

5.11 Hydrologisk model For bedst muligt at fastlægge de grundvandsdannende oplande og indvindingsoplandene for de 11 vandværker i de to indsatsområder foreslås det, at der opstilles en hydrologisk detailmodel.

Modellen opstilles med udgangspunkt i den opdaterede geologiske model. Randbetingelser fra den regionale hydrologiske model kan formentlig anvendes, men det skal analyseres nærmere, hvad der er årsagen til de observerede vandbalancefejl, og det skal vurderes, om beregning af nettonedbøren kan forbedres. Især i Sakskøbing indsatsområde, hvor der slet ikke foreligger vandfø- ringsmålinger, er kalibreringen af modellen usikker. Det kan overvejes at iværksætte vandføringsmålinger ét eller flere steder i indsatsområdet, men vandløbene er generelt små, og det vil alligevel kun være muligt at tilvejebringe en kort tidsserie for afstrømningen.

Det er derfor afgørende for en god hydrologisk model, at der tilvejebringes gode oplysninger om T-værdier, synkronpejlinger og pejleserier, evt. loggerdata for udvalgte boringer.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 99

6 Referencer /1/ Miljøcenter Nykøbing F / Miljøcenter Roskilde, september 2007. Trin 1 på Nordøstlolland - anmodning om tilbud. Miljøcenter Nykøbing F og Miljøcenter Roskilde, 24. september 2007.

/2/ COWI, 2007: Opdatering af geologisk model for Lolland. Rapport udarbejdet for Miljøcenter Nykøbing F., september 2007.

/3/ Rambøll, 2003. Regional strømningsmodel for Lolland. Opstilling af geologisk model. Rapport udarbejdet for Storstrøms Amt, april 2003.

/4/ Erik Thomsen, 1995: Kalk og kridt i den danske undergrund. I: Dan- marks geologi fra Kridt til i dag, Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

/5/ Claus Heilmann-Clausen, 1995: Palæogene aflejringer over danskekal- ken. I: Danmarks geologi fra Kridt til i dag, Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

/6/ Finn Surlyk & Eckart Håkansson, 1999: Maastrichttian and Danian strata in the southeastern par of the Danish Basin. I: Pedersen & Clem- mensen: Proceedings of the 19th Regional European Meeting of Sedi- mentology, Copenhagen. Excursion A3. University of Copenhagen.

/7/ Peter Roll Jakobsen & Anette Rosenbom: Transport i sprækket kalk ved Sigerslev. I: Kalkmagasiner som drikkevandsressource – problemer og løsningsforslag. ATV Møde 24. oktober 2002.

/8/ Houmark-Nielsen, M., Knudsen, K. L. og Noe-Nygård, N, 2006: Istider og mellemistider. I: Naturen i Danmark, Geologien. Gyldendal.

/9/ Kurt H. Kjær, Michael Houmark-Nielsen & Niels Richardt, 2003: Ice- flow patterns and dispersal of erratics at the southwestern margin of the last Scandinavian ice sheet: imprint after palaeo-ice streams. Boreas vol. 32.

/10/ Storstrøms Amt: Geologiske interesseområder i Storstrøms Amt. 2000.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 100

/11/ DHI, 2003: Regional strømningsmodel af Lolland. Hydrogeolgisk model. Konceptuel model, modelopstilling, parametre og nøjagtigheds- krav. Rapport udarbejdet for Storstrøms Amt, juli 2003.

/12/ DHI, 2004: Regional strømningsmodel for Lolland – kalibrering og va- lidering, begrænsninger, usikkerhedsanalyse. Rapport udarbejdet for Storstrøms Amt, marts 2004.

/13/ DHI, 2004: Regional strømningsmodel af Lolland - Modelanvendelse. Lokalmodeller, oplande, vandbalancer, ressource. Rapport udarbejdet for Storstrøms Amt, oktober 2004.

/14/ Regionplan 2005 for Storstrøms Amt. Tekstdelen findes på www.blst.dk, mens kortbilagene ikke er offentligt tilgængelige.

/15/ NOVANA GEUS, ferskvandets kredsløb

/16/ COWI, 2007. Trin 1 på Nordøstlolland. Tilbud. Til Miljøcenter Nykø- bing F, oktober 2007.

/17/ Miljøstyrelsen, 2000. Zonering. Vejledning nr. 3, 2000.

/18/ Arildskov, N.P. 2003. Fastlæggelse af redoxforhold i grundvand. Vand & Jord 1, s. 24-28.

/19/ Thorling, L. 1994. Sulfat som aldersindikator i grundvand. Vand & Jord 3, s. 113-115.

/20/ Knudsen, C. 1999. Nikkel i grundvand. København, Køge Bugt og Stevns området. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Rapport 1999/57.

/21/ Watertech, 2007. Område Sydøstlolland. Fase 1: Vidensopsamling. Rapport for Storstrøms Amt. Februar 2007.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 101

Appendiks 1: Beskrivelse af kriterier anvendt i redoxkarakteriseringen Iltreduktion Ofte anses iltindhold som en uanvendelig parameter i redoxkarakterisering, idet unøjagtigheder i prøvetagningsproceduren let kan bevirke forurening af en anaerob vandprøve. COWI anser dog ikke dette faktum for at være en tilstræk- kelig begrundelse for fravalg af en så vigtig indikatorparameter. Findes en prø- ve ved analyse anaerob, kan iltreduktion udelukkes som dominerende redoxproces. Forekommer der ilt i prøven, kan det testes, om der er tale om et falsk iltindhold eller blandingsvand. Jævnfør stabilitetsdiagrammet /18/ forekommer ilt ved termodynamisk ligevægt ikke sammen med opløst jern(II) eller metan. Forekommer disse indikatorer i betydelige koncentrationer, må iltindholdet i prøven være falsk, eller der er tale om blandingsvand, hvor boringen til dels er filtersat i et aerobt magasin eller er påvirket af overfladevand. Da der er for- bundet visse usikkerheder ved måling af ilt, specielt ved måling med elektroder, opererer COWI med en generel nedre grænse på 1 mg/l i redoxkarakterisering. Et "ægte" iltindhold på over 1 mg/l resulterer i bedømmelsen "Iltreduktion".

Nitratreduktion Detektionsgrænsen for nitrat er ligesom for ilt forholdsvis høj. Normalen er 0,1 mg/l, men ofte ses detektionsgrænser på 1-2 mg/l i ældre vandanalyser. COWIs nedre grænse for nitratindhold går ved 1 mg/l. "Ægte" iltindhold mindre end 0,2 mg/l i kombination med nitratindhold højere end 1 mg/l resulterer i bedømmel- sen "Nitratreduktion". Hvis der ikke foreligger oplysninger om iltindhold, men findes mere end 1 mg/l nitrat i grundvandet, anvendes klassifikationen "Ilt- eller nitratreduktion".

Jernreduktion Er der ikke væsentlige mængder ilt eller nitrat i grundvandet, men derimod opløst jern i en koncentration på over 0,5 mg/l, anvendes bedømmelsen "Jern- reduktion". I det normale pH-område i dansk grundvand vil opløst jern(III) ikke forekomme i betydelige mængder, idet der i så fald udfældes jern(III) (hydr)oxider. Opløst total-jern dækker således i det væsentlige over jern(II). Som det fremgår af stabilitetsdiagrammet /18/, kan jern- og sulfatreduktion forekomme samtidig (afhængig af reaktiviteten af jern(III) (hydr)oxiderne i sedimentet), men forefindes der ikke opløste sulfider i grundvandet, eller er sulfatkoncentrationen ikke unormalt lav, anses sulfatreduktion ikke for en betydelig redoxproces. Er reaktiviteten af jern(III) (hydr)oxiderne meget lav, kan methandannelse ske samtidig med jernreduktion, hvilket behandles nærmere nedenfor.

Jern- og sulfatreduk- Detekteres der sulfid (i form af dihydrogensulfid), eller er sulfatkoncentratio- tion nen unormalt lav (generelt <20 mg/l) samtidig med at jernkoncentrationen er større end 0,5 mg/l, anses jern- og sulfatreduktion at foregå samtidig.

Jernreduktion og Påvises der jernreduktion samtidig med betydelige mængder af methan i methandannelse grundvandet (>0,5 mg/l) eller samtidig med et meget lavt sulfatindhold (<2 mg/l), er det, uanset at methan er mobilt i grundvandsmagasiner, sandsynligt, at methandannelse foregår samtidig med jernreduktion.

Sulfatreduktion Detekteres der hydrogensulfid i grundvandet, eller er sulfatindholdet unormalt lavt, samtidig med at jernindholdet er under 0,5 mg/l, og der ikke er væsentlige

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 102

mængder methan i grundvandet, anses sulfatreduktion alene for den dominerende redoxproces.

Sulfatreduktion og Ifølge stabilitetsdiagrammet /18/ kan sulfatreduktion og methandannelse ikke methandannelse forekomme samtidig ved termodynamisk ligevægt. Dette forudsætter imidlertid, at den methandannende proces er CO2-reduktion, hvilket som oftest er en rimelig antagelse i mindre reaktive aflejringer. I aflejringer indeholdende betydelige mængder reaktivt organisk stof vil omsætningen af dette imidlertid bevirke dannelse af organiske mellemprodukter, som andre mikroorganismer der- næst kan omdanne til methan. Methandannelsen sker i sådanne tilfælde primært ud fra acetat, format eller methanol. Disse processer kan give større energiud- bytte end CO2-reduktion, og de kan derfor forekomme samtidig med sulfatreduktion, hvilket manifesterer sig ved samtidig forekomst af betydelige mæng- der methan og hydrogensulfid eller forekomst af væsentlige mængder methan sammen med sulfat.

Jernreduktion, sulfat- Som tidligere nævnt kan også jernreduktion, sulfatreduktion og methandannelse reduktion og methan- forekomme samtidig, hvilket ikke er usædvanligt, idet tilstedeværelse af reakti- dannelse ve organiske mellemprodukter normalt vil være ensbetydende med lav reaktivi- tet af jern(III) (hydr)oxiderne i sedimentet.

Methandannelse Almindeligvis forekommer betydelige mængder methan ved meget lave jern- og sulfatkoncentrationer. I så fald anses methandannelse alene som den dominerende redoxproces.

Forenkling Ovenstående giver den bedst mulige differentiering af, hvilke redoxprocesser grundvandet er påvirket af. For overskuelighedens skyld er det dog valgt at gruppere de dominerende redoxprocesser i grupper som angivet i Zoneringsvej- ledningen /16/. I karakteriseringen omfatter "Iltzonen" således "Iltreduktion", "Nitratzonen" omfatter "Nitratreduktion" og "Ilt eller nitratreduktion". "Jern- og sulfatzonen" omfatter "Jernreduktion, "Jern- og sulfatreduktion" samt "Sulfat- reduktion", mens "Methanzonen" omfatter alle analyser, hvor der er konstateret methandannelse, hvilket indebærer et meget lavt redoxpotentiale.

P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC .