Hydrogeologisk Kortlægning Trin 1 Våbensted Og Sakskøbing Indsatsområder Hovedrapport
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Miljøcenter Nykøbing F Hydrogeologisk kortlægning trin 1 Våbensted og Sakskøbing indsatsområder Hovedrapport Februar 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Miljøcenter Nykøbing F Hydrogeologisk kortlægning trin 1 Våbensted og Sakskøbing indsatsområder Hovedrapport Februar 2008 Dokument nr. 67306-2 Revision nr. 2 Udgivelsesdato 29. februar 2008 Udarbejdet Henrik Olsen, Lennart Straarup, Niels Peter Arildskov, Bente Villumsen Kontrolleret Jan Stæhr Godkendt Bente Villumsen Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 1 Indholdsfortegnelse Resumé 5 1 Indledning 11 2 Beskrivelse af projektområdet 12 2.1 Indsatsområderne 12 2.2 Datagrundlag og datadækning 13 2.3 Geologi 18 2.4 Hydrologi og hydrogeologi 27 2.5 Grundvandskemi 37 2.6 Samtolkning 71 2.7 Grundvandets sårbarhed i primært magasin 75 3 Kildepladser og vandværker 81 3.1 Våbensted Vandværk 81 3.2 Fjelde og Omegns Vandværk 82 3.3 Sakskøbing Vandværk 82 3.4 Rørbæk Vandværk 82 3.5 Tårs Vandværk 83 3.6 Radsted Vandværk 83 3.7 Guldborgland Vandværk 84 3.8 Majbølle Vandværk 84 3.9 Grænge Vandværk 85 3.10 Toreby Vandværk 85 3.11 Ø. Toreby-Sundby Vandværk 85 4 Konklusioner 87 4.1 Datagrundlag 87 4.2 Geologi 87 4.3 Hydrogeologi og hydrologi 88 4.4 Grundvandskemi 89 4.5 Samtolkning 89 P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 2 4.6 Sårbarhed 90 4.7 Vandforsyning 91 5 Anbefalinger til trin 2 93 5.1 Kortlægning af forureningstrusler 93 5.2 Supplerende dataindsamling 94 5.3 Boringslokalisering 95 5.4 Supplerende geofysik 95 5.5 Nye boringer 96 5.6 Borehulslogging 96 5.7 Bestemmelse af T-værdier 96 5.8 Pejlinger 97 5.9 Vandkemiske analyser 97 5.10 Ny geologisk model 97 5.11 Hydrologisk model 98 6 Referencer 99 Appendiks Appendiks 1: Beskrivelse af kriterier anvendt i redoxkarakteriseringen Bilagsfortegnelse Bilag 2.2 Datagrundlag Bilag 2.2.1 Datadækning boringer Bilag 2.2.2 Datadækning pejlede boringer Bilag 2.2.3 Datadækning aktive indvindinger Bilag 2.2.4 Datadækning grundvandskemi Bilag 2.2.5 Rapporter fra GeoInfo Bilag 2.3 Geologi Bilag 2.3.1 Top af prækvartæroverfladen Bilag 2.3.2 Top af S2 Bilag 2.3.3 Bund af S2 Bilag 2.3.4 Tykkelse af S2 Bilag 2.3.5 Top af S3 Bilag 2.3.6 Bund af S3 Bilag 2.3.7 Tykkelse af S3 Bilag 2.3.8 Top af S4 Bilag 2.3.9 Bund af S4 Bilag 2.3.10 Tykkelse af S4 Bilag 2.3.11 Tykkelse af ler mellem prækvartæret og S2 P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 3 Bilag 2.3.12 Samlet tykkelse af kvartær Bilag 2.3.13 Samlet tykkelse af kvartært sand Bilag 2.3.14 Samlet tykkelse af kvartært ler Bilag 2.3.15 Tykkelse af reduceret ler over primært magasin Bilag 2.3.16a Geologisk profil 1-3 Bilag 2.3.16b Geologisk profil 4-7 Bilag 2.3.17 Topografi Bilag 2.3.18 Landskabsformer (geomorfologi) Bilag 2.3.19 Kvantificering af usikkerhed på den geologiske model Bilag 2.3.20 Dybde til redoxgrænsen Bilag 2.4 Hydrogeologi Bilag 2.4.1 Grundvandspotentiale og grundvandsskel i det primære magasin med datagrundlag (pejlede boringer) Bilag 2.4.2 Magasinforhold i primært magasin med datagrundlag (pejlede boringer) Bilag 2.4.3 Beregnet grundvandsdannelse til / udstrømning fra det primære magasin Bilag 2.4.4 Modelberegnede grundvandsdannende oplande Bilag 2.4.5 Modelberegnede indvindingsoplande Bilag 2.5 Hydrologi Bilag 2.5.1 Målsatte vandløb Bilag 2.6 Grundvandskemi Bilag 2.6.1 Redoxforhold Bilag 2.6.2 Vandtype Bilag 2.6.3 Klorid Bilag 2.6.4 Grundvandsalder Bilag 2.6.5 Fluorid Bilag 2.6.6 Nitrat Bilag 2.6.7 Jern Bilag 2.6.8 Sulfat Bilag 2.6.9 Nikkel Bilag 2.6.10 Arsen Bilag 2.6.11 Ammonium Bilag 2.6.12 Svovlbrinte Bilag 2.6.13 Methan Bilag 2.6.14 Pesticider og nedbrydningsprodukter Bilag 2.6.15 Olie-/benzinstoffer Bilag 2.6.16 Klorerede alifater Bilag 2.7 Vandindvinding Bilag 2.7.1 Indvindingsmængder 2006 Bilag 2.8 Samtolkning og sårbarhed Bilag 2.8.1 Nitratsårbarhed for primært magasin Bilag 2.8.2 Nitratsårbarhed – grundvandskemiske parametre P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 4 Bilag 3 Vandværker Bilag 3.1 Våbensted Vandværk Bilag 3.2 Fjelde og Omegns Vandværk Bilag 3.3 Sakskøbing Vandværk Bilag 3.4 Rørbæk Vandværk Bilag 3.5 Tårs Vandværk Bilag 3.6 Radsted Vandværk Bilag 3.7 Guldborgland Vandværk Bilag 3.8 Majbølle Vandværk Bilag 3.9 Grænge Vandværk Bilag 3.10 Toreby Vandværk Bilag 3.11 Ø. Toreby-Sundby Vandværk P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 5 Resumé På Nordøstlolland er der udpeget to indsatsområder, som kaldes Våbensted og Sakskøbing. Formålet med udpegningen er, at der skal udarbejdes indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for at sikre grundvandskvaliteten og den fremtidige vandforsyning. Den hydrogeologiske kortlægning forestås af Miljøcenter Ny- købing F, mens det er Guldborgsund Kommune, der seneres skal udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse for områderne. Denne rapport beskriver resultaterne af den såkaldte trin 1-kortlægning, som består i en indsamling og sammenstilling af eksisterende data. Figur 0.1 viser indsatsområderne, som er angivet med blå skravering. Der indsamles desuden data i en bufferzone på 2 km, som er vist med en stiplet linie. Figur 0.1 Indsatsområderne Våbensted og Sakskøbing Trin 1-kortlægningen bygger på eksisterende data, som er indhentet fra P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 6 Miljøcenter Nykøbing F, GEUS, Guldborgsund Kommune og områdets 11 vandværker. Der er blandt andet indhentet oplysninger om boringer, grund- vandskemi, pejlinger, indvundne vandmængder og vandføringsdata samt de tidligere opstillede modeller for geologi og hydrologi. Figur 0.2 viser placeringen af indvindingsboringerne til de 11 vandværker i om- råderne og de indvindingsoplande, som tidligere er beregnet i den hydrologiske model /13/. De fleste vandværker indvinder vand i udkanten af indsatsområder- ne eller ligefrem uden for områderne, men hovedparten af det grundvand, de indvinder, er dannet inden for indsatsområderne. Figur 0.2 Vandværkernes indvindingsboringer (rød prik) og indvindingsoplande (sort streg). Næsten al vandindvinding i de to indsatsområder sker fra det regionale primære grundvandsmagasin i skrivekridt. Nogle steder ligger der et sandlag direkte over skrivekridtet, og her indgår sandlaget i det primære magasin. Over det primære grundvandsmagasin i skrivekridt findes varierende lag af moræneler med indslag af sand. Der er udarbejdet et geologisk principsnit, en såkaldt konceptuel model, for området på grundlag af de indsamlede oplysninger. Dette snit er vist i Figur 0.3. Snittet er trukket fra den sydvestlige del af Våbensted indsatsområde til den nordøstlige del af Sakskøbing indsatsområde. Figur 0.3 viser desuden vandets bevægelser, markeret med sorte pile. Det vand, som siver ned gennem de øverste jordlag, bevæger sig lodret ned til grund- vandsmagasinerne. Her strømmer det vandret imod områder med lavere tryk, dvs. mod områder hvor terrænniveauet er lavere, og hvor vandet kan sive op P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 7 gennem jordlagene til vandløb eller til kysten. Desuden strømmer vandet imod indvindingsboringer, hvor vandet pumpes op til drikkevand eller f.eks. mark- vanding. Figur 0.3 Geologisk principsnit (konceptuel model) Endelig viser figuren de grundvandskemiske forhold i det primære magasin. Som det fremgår, er grundvandet salt i større dybde. Hvis vandværkerne pum- per for hårdt, risikerer de at trække salt grundvand ind fra de dybe lag, eller for kystnære boringer, fra havet. Generelt er grundvandet forholdsvis velbeskyttet i Våbensted indsatsområde, hvor der er tykke, sammenhængende lerlag over skrivekridtet. I Sakskøbing indsatsområde er beskyttelsen ringere, især i den vestlige del, hvor der er betydelige indslag af sand og stedvis kun tynde lag af moræneler. Her er der områder med sårbart grundvand. De 11 vandværker har samlet tilladelse til indvinding af 1.135.000 m3/år. Tre vandværker har hele deres indvinding i Våbensted indsatsområde. Vandvær- kernes nuværende indvindingstilladelse er nævnt i parentes: P:\67306A\3_Pdoc\DOC\Hovedrapport\pdf-udgave\Trin1_Nordøstlolland_v2.DOC . Hydrogeologisk kortlægning trin 1. Våbensted og Sakskøbing indsatsområder 8 • Våbensted Vandværk (70.000 m3/år) Der indvindes fra velbeskyttede magasiner af skrivekridt og sand. Råvan- det er jern- og sulfatreducerende og saltpåvirket. Der er fundet ubetydelige koncentrationer af pesticidrester i begge vandværkets boringer. • Fjelde og Omegns Vandværk (40.000 m3/år) Der indvindes fra forholdsvis velbeskyttet skrivekridt. Råvandet er jern- og sulfatreducerende uden væsentlige kvalitetsproblemer. • Sakskøbing Vandværk (300.000 m3/år) Der indvindes fra skrivekridt, som er sårbart omkring vandværket, men i oplandet er der bedre beskyttelse. Råvandet er jern- og sulfatreducerende, og vandkvaliteten er god. Ét vandværk, som ligger i Sakskøbing by, har indvindingsoplandet delt mellem de to indsatsområder: • Rørbæk Vandværk (140.000 m3/år) Vandværket indvinder fra kridt med overlejrende sand, og magasinet er sårbart.