Samlet Vurdering Af Ansøgning Fra Nakskov Gymnasium Og HF Og

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Samlet Vurdering Af Ansøgning Fra Nakskov Gymnasium Og HF Og Dato: 5. oktober 2015 Brevid: 2687205 Samlet vurdering af ansøgning fra Nakskov Gymnasium og Regional Udvikling HF og Maribo Gymnasium om udbud af forlagt hf Alléen 15 4180 Sorø Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium har d. 9 september 2015 indsendt ansøgning til Regionsrådet og Undervisningsministeriet Tlf.: 70 15 50 00 om tilladelse til delvis udlægning af Nakskov Gymnasium og HF’s hf- Dir.tlf. kursus til Maribo Gymnasium. I det følgende vil der blive foretaget en redegørelse og vurdering af regionaludvikling elevgrundlaget for en udlagt toårig hf på Maribo Gymnasium. @regionsjaelland.dk [email protected] www.regionsjaelland.dk Side 1 Indhold Baggrund for ansøgningen .................................................................................................................. 2 Politiske ramme: .................................................................................................................................. 3 Tilgængelighed til uddannelse ............................................................................................................ 4 Demografi og fakta .............................................................................................................................. 6 Søgning til de gymnasiale uddannelser og søgemønstre på Lolland og Falster .............................. 6 Hvem søger hf: ................................................................................................................................ 8 Høringssvar .......................................................................................................................................... 9 Analyse ................................................................................................................................................ 9 Baggrund for ansøgningen Nakskov Gymnasium og HF og Maribo Gymnasium søger om tilladelse til at udbyde forlagt toårig hf på Maribo Gymnasium fra skoleåret 2016/2017. Ansøger forventer at kunne oprette én hf-klasse i Maribo i første omgang, og at der inden for en kort årrække vil være basis for 2 hf-klasser med et elevgrundlag på mindst 40 kursister i Maribo. Udlægningen af toårig hf vil ske som en del af det tværinstitutionelle samarbejde, som allere- de eksisterer mellem de to uddannelsesinstitutioner. De har gennem en årrække samarbejdet om bl.a. udlån af personale og pædagogiske arrangementer, og flere af lærerne på Maribo Gymnasium er kvalificeret til og har erfaring i at undervise hf’ere. Med et forlagt udbud af hf på Maribo Gymnasium forventer ansøger, at der således vil være toårigt hf-kursus af et om- fang af 3-4 spor i Lolland Kommune. Lolland Kommune støtter ansøgningen ud fra en forventning om, at en delvis udlægning kan bidrage til at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem i Lolland Kommune. Lol- land Kommune har omkring 20% unge, der hverken er tilmeldt en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, og det er deres forventning, at forlagt hf i Maribo kan bidrage til, at flere unge, der i dag har vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, vil tage en ungdomsuddannelse. Baggrunden for ansøgningen er til dels et faldende antal hf-ansøgere til Nakskov Gymnasium og HF pga. den demografiske udvikling, samt et ønske om hf-kursus i Maribo fra flere unge i lokalområdet omkring Maribo, der i dag søger andre steder hen bl.a. hf på Nykøbing Kate- dralskole og stx på Maribo Gymnasium. Ved at udbygge det eksisterende tværinstitutionelle samarbejde mellem de to institutioner med toårig hf-uddannelse i Maribo er tanken, at et forventeligt større antal kursister kan bi- drage til at styrke den faglige-pædagogiske udvikling af toårig hf i Nakskov og Maribo og give bedre forudsætninger for et kvalitetsløft. Side 2 Politiske ramme: Den nationale målsætning er, at 95% af en ungdomsårgang i 2020 skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Profilmodeldata fra 2013 viser andelen af ungdomsårgangen 2013, der forventes at opnå en ungdomsuddannelse er 89% for Lolland Kommune. Til sammenligning ligger Kalundborg Kommune på 91%. De nyeste profilmodeldata for 2014 viser, at 93% af ungdomsårgangen fra 2014 i hele Region Sjælland vil få mindst en ungdomsuddannelse. Lolland Kommune ligger således 6% fra den nationale målsætning og 4 % fra gennemsnittet i Region Sjælland. Til trods for at Lolland kommune stadig har et stykke vej for at leve op til den nationale mål- sætning, så viser ”Beskæftigelsesplan 2015” udarbejdet af Jobcenter Lolland, at der er flere unge, der er under uddannelse end tidligere. I 2009 var 78% af de unge under uddannelse, og i 2013 var det 82%.1 Figur 1: Unge 17-29-årige med en igangværende uddannelse 2009 og 2013 i Lolland Kom- mune Kilde: Beskæftigelsesplan 2015, Jobcenter Lolland. Figuren er baseret på tal fra Danmarks statistik og jobcenter Lollands egne beregninger. Region Sjælland har i ”Den regionale vækst og udviklingsstrategi 2015-2018” en klar målsæt- ning om, at flere unge skal gennemføre en studieforberedende eller erhvervskompetencegi- vende ungdomsuddannelse. Der er mange unge i Region Sjælland, der i dag ikke har en erhvervskompetencegivende ud- dannelse. Kombineret med den forventelige mangel på erhvervsfaglig arbejdskraft har regio- nen stor fokus på, at flere unge skal tage en erhvervskompetencegivende uddannelse. De na- tionale målsætninger på dette område er, at mindst 25% skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020, og med en forøgelse til 30% i 2025. Tilgangen til erhvervsuddannelserne har været meget lav gennem flere år. Region Sjælland har sammen med de øvrige regioner en målsætning om at 30% af en ungdomsuddannelse skal vælge en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er også et af fokusområderne 1 http://www.lolland.dk/Borger/Job-og-ledighed/Jobcenter-Lolland.aspx Side 3 med ”Ungeindsats i Østdanmark. I 2012 havde 20,9 % af unge mellem 18-19 år gennemført en erhvervsuddannelse2. Tallet for unge, der havde valgt en erhvervsuddannelse er formo- dentlig højere, da ikke alle påbegyndte forløb gennemføres. For at skabe en god kvalitet i hf-undervisningen er der krav fra ministeriel side om oprettelse af mindst to spor. Det fordrer et vist elevgrundlag og ressourceudnyttelse for at kunne oprette og opretholde fagudbuddene. Tilgængelighed til uddannelse Et vigtig kriterium for de unges valg af uddannelse er transporttiden. Erfaringerne viser, at lang transporttid forringer betingelserne for, at de unge vælger og gennemfører en ungdoms- uddannelse. Især drenge og uddannelsesfremmede unge er mindre mobile. Lolland Kommune har ligesom Region Sjælland generelt en forholdsvis høj andel af de be- skæftigede, der er ufaglærte. Det giver mindre mobilitet og nærmiljøet for de unge på Lolland betyder meget. Transporttiden er derfor en vigtig faktor. Maribo ligger på Midtlolland. I dag er der toårig hf i Nakskov på Nakskov Gymnasium og HF, og i Nykøbing Falster på Nykøbing Katedralskole og VUC Storstrøm (Nykøbing). Tabel 1: Estimeret transporttid med offentlige transportmidler fra byer i oplandet til Maribo og til eksisterende HF-tilbud. Nykøbing Nakskov Fra by/afstand Km. Transporttid Km. Transporttid Bandholm 35,6 56 26,1 55 Holeby 32,2 59 29,4 57 Maribo 27,2 36 26,7 34 Nørreballe 33,3 58 20,6 42 Rødby 40,9 56 26,9 51 Rødbyhavn 45,2 37 29,9 69 Sakskøbing 18,3 29 37,3 37 Kilde: Rejseplanen og Krak. Rejsetiden med det offentlige og kilometerlængden er beregnet fra byens station, rutebilstation eller kirke til adressen for uddannelsesstedet med ankomst kl. 8:00. I optagelsesbekendtgørelsen for stx og hf er det fastsat, at de unge maksimalt må have 75 mi- nutters transporttid mellem bopæl og uddannelsesinstitution. Der er generelt gode togforbindelser til både Nakskov og Nykøbing fra store dele af de rele- vante områder på Lolland. Kortet på næste side viser transporttider og uddannelsesdæknin- gen generelt i hele Region Sjælland. 2 Den regionale vækst og udviklingsstrategi 2015-2018, s. 31. Side 4 Figur 2: Kilde: Kortet er udarbejdet af GIS Group, Uddannelsesanalyse 2013, s. 19 Side 5 Demografi og fakta Den demografiske udvikling i Region Sjælland peger på færre i den arbejdsdygtige alder og flere seniorer. Lolland Kommune vil i 2020 have 15% færre unge i alderen 15-17 år, og 16% færre i alderen 18-65 år. Figur 3: Befolkningsudvikling efter område og tid for de 15-17 årige i Region Sjælland i 2020. Kilde: Uddannelsesanalyse 2014 Tabel 2: Fremskrivningen for unge mellem 15-20 år i Lolland kommune: 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2025 Lolland 15 år 498 498 444 421 420 449 367 16 år 512 498 498 446 423 422 391 17 år 478 499 487 486 438 415 407 18 år 506 452 471 459 458 417 386 19 år 518 443 402 415 405 405 358 20 år 372 397 344 317 325 315 295 Kilde: Danmarks statistik Søgning til de gymnasiale uddannelser og søgemønstre på Lolland og Falster Der har generelt været faldende søgning til de gymnasiale uddannelser på Lolland og Falster. Tilgangen til hf på Nakskov Gymnasium og HF er næsten blevet halveret fra 2011 til 2014. Til gengæld har hf på Nykøbing Katedralskole oplevet en markant fremgang. Det kan bl.a. skyl- des, at man på Nykøbing Katedralskole har arbejdet intensivt med at udvikle en stærk hf- kultur med fokus på hf-eleverne. Også de tre gymnasier i området har oplevet en tilbagegang. Maribo Gymnasium er gået fra 157 elever i 2011 til 132 i 2015. (2015-tallene er ikke med i statistikken, men tallet er oplyst af Maribo Gymnasium i ansøgningsmaterialet.) Side 6 Tabel 3: Søgningen til de gymnasiale ungdomsuddannelser opgjort på institutionsplan 2011 2012 2013 2014 Lolland Falster Lolland
Recommended publications
  • Life After Shrinkage
    LIFE AFTER SHRINKAGE CASE STUDIES: LOLLAND AND BORNHOLM José Antonio Dominguez Alcaide MSc. Land Management 4th Semester February – June 2016 Study program and semester: MSc. Land Management – 4th semester Aalborg University Copenhagen Project title: Life after shrinkage – Case studies: Lolland and Bornholm A.C. Meyers Vænge 15 2450 Copenhagen SV Project period: February – June 2016 Secretary: Trine Kort Lauridsen Tel: 9940 3044 Author: E-mail: [email protected] Abstract: Shrinkage phenomenon, its dynamics and strategies to José Antonio Dominguez Alcaide counter the decline performed by diverse stakeholders, Study nº: 20142192 are investigated in order to define the dimensions and the scope carried out in the places where this negative transformation is undergoing. The complexity of this process and the different types of decline entail a study in Supervisor: Daniel Galland different levels from the European to national (Denmark) and finally to a local level. Thus, two Danish municipalities Pages 122 (Lolland and Bornholm) are chosen as representatives to Appendix 6 contextualize this inquiry and consequently, achieve more accurate data to understand the causes and consequences of the decline as well as their local strategies to survive to this changes. 2 Preface This Master thesis called “Life after shrinkage - Case studies: Lolland and Bornholm” is conducted in the 4th semester of the study program Land Management at the department of Architecture, Design and Planning (Aalborg University) in Copenhagen in the period from February to June 2016. The style of references used in this thesis will be stated according to the Chicago Reference System. The references are represented through the last name of the author and the year of publication and if there are more than one author, the quote will have et al.
    [Show full text]
  • Udviklings- Og Investeringsstrategi Nakskov 2030 Turisme Som Drivkraft for Udvikling Og Vækst
    UDVIKLINGS- OG INVESTERINGSSTRATEGI NAKSKOV 2030 TURISME SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLING OG VÆKST April 2019 Forord 3 HAVNEN 45 Sammenfatning 4 Marina 46 Introduktion 5 Rekreativt byrum på Honnørkaj 48 Belysning af industrikulturen - et landmark i byen 50 NAKSKOV I TAL 8 Indretning af havnebygningen til midlertidige aktiviteter 52 Nakskov i tal 9 Havnebad/perspektivprojekt 54 Toldboden/perspektivprojekt 55 STRATEGI 15 Vision 17 HESTEHOVED OG FJORDEN 56 Målsætning 2030 18 Rekreative faciliteter på Hestehoved 57 Udviklingsprincipper 21 Rekreative faciliteter i fjorden 59 Værditilbud 22 Outdoor resort 62 Marked og målgrupper 23 Forbindelse mellem by, havn og Hestehoved 63 Hvor skal det ske? 24 Det skal der til 32 EVENTS OG MARKEDSFØRING 65 Events & markedsføring 66 BYMIDTEN 35 Byens hotel 36 Byhuse til ferielejligheder 38 IMPLEMENTERING 67 En levende bymidte 40 Organisering 68 Byfond 42 Økonomi og implementeringsplan 69 Dronningens pakhus/perspektivprojekt 44 FORORD ”VI KAN KUN VENDE VORES EGEN UDVIKLING VED SELV AT TURDE GØRE NOGET. ” Nakskov er Lollands største by og har en afgørende betydning for Inden for de kommende år ændrer geografien sig markant, når modet til at gå foran i den nye udvikling. For Nakskov og Lolland udviklingen af hele Lolland. En by med en lang og stolt historie som Femernforbindelsen åbner og skaber en helt ny tilgængelighed for Kommune kan ikke gøre det alene. Der er behov for at tiltrække købstad, en driftig industri- og søfartsby og en vigtig handels- og de mange tyske borgere i Nordtyskland og omkring Hamborg. Den investeringer udefra og samarbejde med andre. Derfor skal vi vise, serviceby for et stort opland. udvikling skal Nakskov være klar til.
    [Show full text]
  • And New to Denmark? Lolland Municipality Has a Lot to Offer Foto: Jens Larsen - Nakskov Fotogruppe Welcome to Lolland
    International – and new to Denmark? Lolland Municipality has a lot to offer Foto: Jens Larsen - Nakskov Fotogruppe Welcome to Lolland Are you an international working on, or going to work on, the Femern-connection? Are you in doubt what Lolland can offer you and your family? We are here to help you. Whether it is information or guidance regarding the many opportunities that exist in the area, our team of local experts can assist in terms of job opportunities, housing options, language schools, leisure activities, getting in touch with relevant public entities, building a network and more. We know that it is difficult moving to a new area and even a new country. We will work with you to help remove any language and cultural barriers so that you get the information you and your family need and get answers to questions about education, healthcare, employment and the like. In this publication you will find basic practical information. Please take a look at the different websites this folder provides you with and feel free to contact our interna- tional consultant for more detailed inquiries: Julia Böhmer Tel. +45 51 79 12 93 [email protected] 2 – International and new to Denmark Lolland International School Måske et stort kort? Eller to små? F.eks. et der viser, hvor Lolland ligger i det store perspektiv og et, der viser de små byer på Lolland, den internationale skole eller lignende. International and new to Denmark – 3 Everything you need Lolland is an attractive area to settle into, whether you are moving here alone or together with your family.
    [Show full text]
  • Sogneregister Til Lollandske Og Falsterske Godsskifter Mm
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. Sogneregister til lollandske og falsterske godsskifter mm. (Sydhavsøernes Nørlit) Indhold: Lollandske sogne... s. 18-24 Falsterske sogne .. s. 24-26 Under det enkelte sogn er nævnt, hvilke godser, amtstuer eller præstekald, der har haft skiftemyndighed det pågældende sted. Sogneregister til Lolland-falsterske godsskifter I. Lolland Arninge Mensalgods,. Arninge præstekald Rudbjerggård Øllingsøgård Bådesgårds amtstue Avnede ___--- Jue Hi n g e --''''Sølle stedgård Øllingsøgård Bådesgård. amtstue Birket Mensalgods: Halsted amts præstegods Christianssæde vestre distrikt Jue Hi n g e Wintersborg Øllingsøgård Branderslev Harde nberg-Re vent low vestre distrikt lundegård Wintersborg Bi(egninge Bremersvold Christiansholm Krenkerup , Bursø' Engestofte Søholt Dannemarre Rudbjergguld Øllingsøgård Bådesgård -amtstue Døllefjælde „ ,, ■. Christianshoim
    [Show full text]
  • The 13 Ugly from Lolland”
    ”The 13 ugly from Lolland ” That’s how the 13 siblings were known - or how they referred to themselves. The 13 are the 13 siblings and children of Anders Peder Hansen and Marie Annette Augusta Hansen from Torslunde on Lolland . Actually, they had 15 children, but one (Anton Emil Hansen) died at age 5 and another one (Georg Hansen) died just two hours after his birth. In 1958, Axel Marius Hansen writes "a plain schematic report of their life stories": Johannes Laurits Qvist Hansen (3/3 1858 – 5/11 1950) Johannes got an apprenticeship at a machine builder and blacksmith in the neighboring town Fuglse, and ended up as a blacksmith in Copenhagen at “Marstrand and Helveg” machine factory located on Vesterfælledvej. Here, he gradually grew to become foreman and stayed with the company when the factory moved to Tagensvej in Nørrebro and under the name "Titan" became a limited company that over time developed to a very large business. At “Titan”, Johannes became senior foreman and was for many years a highly esteemed manager until he retired at 72½ years old. He received a pension from "Titan" and lived until he was 92½ years old. Hans Christian Hansen (10/9 1859 – 3/10 1934) Christian was trained by cabinet maker Aaby Rodby, where he was well trained as a cabinet maker. He came as graduated cabinet maker to Copenhagen. Later he traveled to America, where he in Brooklyn over time made a good business as a carpenter. Over the years, he visited Denmark several times; he also tried to create a business in Denmark, but did not find conditions sufficiently well and traveled back to Brooklyn and reestablished a good business.
    [Show full text]
  • Case Study 5: Offshore Wind and Mariculture: Potentials for Multi-Use and Nutrient Remediation in Rødsand 2 (South Coast of Lolland-Falster - Denmark - Baltic Sea)
    Version 1.1 MUSES PROJECT CASE STUDY 5: OFFSHORE WIND AND MARICULTURE: POTENTIALS FOR MULTI-USE AND NUTRIENT REMEDIATION IN RØDSAND 2 (SOUTH COAST OF LOLLAND-FALSTER - DENMARK - BALTIC SEA) MUSES DELIVERABLE: D3.3 - CASE STUDY IMPLEMENTATION - ANNEX 8 Hilary L. Karlson1, Lars Jørgensen1, Lis Andresen1, Ivana Lukic2 (1) Danish Technological Institute, (2) Submariner Network 30 November 2017 Page 1 Version 1.1 TABLE OF CONTENTS 1 Geographic description and geographical scope of the analysis ..................................... 3 2 Current characteristics and trends in the use of the sea ................................................. 4 3 MU overview .................................................................................................................... 6 3.1 General background ............................................................................................... 6 3.2 Street interviews .................................................................................................... 6 3.3 Individual interviews .............................................................................................. 7 3.4 Combination 1: Offshore wind and aquaculture.................................................... 7 3.5 Combination 2: Offshore wind, environmental protection and tourism ............... 8 4 Catalogue of MU Drivers, Barriers, Added value, Impacts (DABI) .................................... 9 4.1 Combination 1: Offshore Wind & Aquaculture ...................................................... 9 4.2 Combination
    [Show full text]
  • Jordensbedste Produce Earth's Best Produce from Lolland - Falster
    #JORDENSBEDSTE PRODUCE EARTH'S BEST PRODUCE FROM LOLLAND - FALSTER If there is one thing we take pride in on Lolland- Falster, it is our produce. But what is the secret behind the great flavours which you can find every- where on Lolland-Falster? Our favourable climate and, in particular, our topsoil. The truth is, you have to search far and wide to find better soil than the soil we have here on the South Sea Islands. And that is something you can taste. That is why we proudly speak of the Earth’s best produce from Lolland-Falster. That might seem like an overstate- ment, but we take pride in the fact that it is not. 49 CONTENTS 13 20 14 #JORDENSBEDSTE PRODUCER PAGE 32 1827 15 54 Grader .................................................................5 24 12 Alsø Gårdbutik ....................................................6 16 48 44 23 22 11 Asgers Asparges .................................................7 38 43 45 40 Bryghuset Riis ......................................................8 29 21 7 25 41 Dalbakkegaard ....................................................9 30 5 36 Ellekær´s Biavl ..................................................10 31 10 Ellevang Landbrug .........................................11 26 28 8 39 6 42 Engdigegaard ...................................................12 19 35 9 Fejø Cider .............................................................13 33 Fejø Frugt .............................................................14 34 17 47 Frederiksdal Kirsebærvin .........................15 Grønnegård Frugt ..........................................16
    [Show full text]
  • Lolland Kommune Jernbanegade 7 4930 Maribo Att. Bo Rasmussen
    Lolland Kommune Kystdirektoratet Jernbanegade 7 J.nr. 20/03159-3 4930 Maribo Ref. Lea Bank Stigsen Att. Bo Rasmussen 14-12-2020 Kopi sendt til NAKSKOV FJORD CAMPING ApS Dispensation til en shelterplads ifm. projektet Naturlandet Lolland- Falster inden for strandbeskyttelseslinjen Ansøgning Lolland Kommune har den 1. oktober 2020 søgt om dispensation fra naturbeskyttelseslovens1 § 15 til etablering af en shelterplads ifm. projektet Naturlandet Lolland-Falster inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommen matr. nr. 1f, Hellenæs By, Branderslev, Hestehovedet 2, 4900 Nakskov, i Lolland Kommune. Afgørelse Kystdirektoratet giver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65b, stk. 1, jf. § 15, til det ansøgte. Dispensationen gælder kun strandbeskyttelseslinjen. I skal selv undersøge, om jeres projekt kræver tilladelse efter anden lovgivning. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, jf. naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2. I kan læse mere om lovgrundlaget for afgørelsen i bilag 1. Vilkår for dispensationen Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: - Shelteret skal fjernes, såfremt det ikke længere er en del af projektet Naturlandet Lolland-Falster. - Shelteret skal fjernes, såfremt bevoksningen omkring bliver fjernet. - Shelterets brug må ikke være afhængig af tilkøb af ekstra ydelser. - Shelteret skal etableres i mørke naturfarver. 1 Lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019 af lov om naturbeskyttelse. Kystdirektoratet • Højbovej 1 • 7620 Lemvig Tlf. 99 63 63 63• CVR 33157274 • EAN (drift) 5798009882936 • EAN [anlæg) 5798009812599 • [email protected] • www.kyst.dk 1 Afgørelsen kan påklages Afgørelsen kan påklages inden for fire uger. I må ikke udnytte dispensationen før klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, er dispensationen ikke gældende før klagesagen er færdigbehandlet.
    [Show full text]
  • Holy Springs and Protestantism in Early Modem Denmark: a Medical Rationale for a Religious Practice
    Medical History, 1997, 41: 59-69 Holy Springs and Protestantism in early modem Denmark: A Medical Rationale for a Religious Practice JENS CHR V JOHANSEN* We know of some 650 holy springs in Denmark. Their abundance seems to be the reason why a decade ago one of Denmark's leading authorities on late-medieval archaeology wrote that the popular worship of saints in that country appeared to be more closely connected to the cult of holy springs than anywhere else in Europe.' This statement was apparently based largely on post-Reformation sources. A very different picture emerges from the Danish archaeologist Susanne Andersen's close scrutiny of medieval sources and from her archaeological excavations. Nearly all the documentation for the existence of holy springs belongs to the era after the Reformation.2 As far as the attitude of the religious and political authorities is concerned, we can trace a development from a total rejection of holy springs during the late sixteenth century, to a reluctant tolerance, and finally to a complete acceptance during the late seventeenth century. In this paper the reasons for this development will be addressed.3 Holy Springs before and after the Reformation Holy springs have, indeed, been associated with Danish saints like Knud Lavard (Duke Canute), Holy Niels and Saint Kjeld. Canonization records include lists of miracles from the twelfth and thirteenth centuries which are noted as having occurred in connection with such springs. Of these, the site of only one, that associated with Knud Lavard, has been documented, although there are some suggestive references regarding that associated with Holy Niels.4 Written sources of the fourteenth and fifteenth centuries contain no references to holy springs, although modern scholars have persistently argued that springs and pilgrimage- shrines were closely connected.
    [Show full text]
  • LOCAL FOOD from LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster!
    LOCAL FOOD FROM LOLLAND-FALSTER Welcome to Muld Lolland-Falster! In this brochure, we introduce a sunshine and a milder climate than sion. Without them, there would be selection of companies, who farm, most other places in Denmark. We no Muld Lolland-Falster. cultivate, use, sell, eat, and enjoy the have woods, beaches and fields, lakes local food, that is cultivated all over and streams, historical sites, and small They all use local resources to create Lolland-Falster. towns with harbours and ocean views new, local values. They are innovative – the perfect surroundings for gastro- and create new workplaces, support- We call this network Muld Lolland-Fal- nomical surprises. ing local culture and products. It is a ster. healthy and sustainable collaboration, In this brochure, we have gathered a which everyone benefits from. You might not have considered it, but bouquet of representatives for those Lolland-Falster, or the South Sea Is- who live off the land. In the first half We hope that you will be inspired to lands as we are also called, has always of the brochure, you will meet restau- visit us and enjoy the fruits of Lol- been a pantry of food and resources rants and eateries that focus on using land-Falster! for the rest of the country. local foods. They are important to the local communities and the local econ- Falster and Lolland have some of the omy - and they also make seriously richest soil in Denmark, which gives good food. perfect conditions for producing food, gourmet experiences, and enjoying In the second half, you will be intro- life.
    [Show full text]
  • A Brief History of Medieval Monasticism in Denmark (With Schleswig, Rügen and Estonia)
    religions Article A Brief History of Medieval Monasticism in Denmark (with Schleswig, Rügen and Estonia) Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Department of Nordic Studies and Linguistics, University of Copenhagen, 2300 Copenhagen, Denmark; [email protected] Abstract: Monasticism was introduced to Denmark in the 11th century. Throughout the following five centuries, around 140 monastic houses (depending on how to count them) were established within the Kingdom of Denmark, the Duchy of Schleswig, the Principality of Rügen and the Duchy of Estonia. These houses represented twelve different monastic orders. While some houses were only short lived and others abandoned more or less voluntarily after some generations, the bulk of monastic institutions within Denmark and its related provinces was dissolved as part of the Lutheran Reformation from 1525 to 1537. This chapter provides an introduction to medieval monasticism in Denmark, Schleswig, Rügen and Estonia through presentations of each of the involved orders and their history within the Danish realm. In addition, two subchapters focus on the early introduction of monasticism to the region as well as on the dissolution at the time of the Reformation. Along with the historical presentations themselves, the main and most recent scholarly works on the individual orders and matters are listed. Keywords: monasticism; middle ages; Denmark Citation: Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig. 2021. A Brief For half a millennium, monasticism was a very important feature in Denmark. From History of Medieval Monasticism in around the middle of the 11th century, when the first monastic-like institutions were Denmark (with Schleswig, Rügen and introduced, to the middle of the 16th century, when the last monasteries were dissolved Estonia).
    [Show full text]
  • Supplementary to ``Eliciting Risk and Time Preferences''
    Econometrica Supplementary Material SUPPLEMENTARY TO “ELICITING RISK AND TIME PREFERENCES” (Econometrica, Vol. 76, No. 3, May 2008, 583–618) BY STEFFEN ANDERSEN,GLENN W. H ARRISON,W.HARRISON, MORTEN I. LAU, AND E. ELISABET RUTSTRÖM Table of Contents Appendix A: Questionnaires . .......................................1 A.1 Part I of the Experiment: Socio-Demographic Questionnaire. .1 A.2QuestionnaireAboutPlansWithMoneyinIDRPart..............4 A.3PartIVoftheExperiment:QuestionnaireAboutFinances.........4 Appendix B: Sample Design . ..........................................14 B.1OverallDesign..................................................14 B.2ListofDanishMunicipalitiesandCountyCodes..................15 B.3MapofDenmark...............................................22 B.4RecruitmentProcedures.........................................23 B.5LettersofInvitationandCorrespondence........................27 Appendix C: Experimenter Script . .....................................30 Appendix D: Data and Statistical Analysis . ............................45 Appendix E: Theoretical Notes . ....................................46 APPENDIX A: QUESTIONNAIRES This appendix presents the survey questions asked of subjects in Parts I and IV of the experiment, as well as the data coding for responses. These are all translations of the original Danish, available on request. A.1. Part I of the Experiment: Socio-Demographic Questionnaire In this survey most of the questions asked are descriptive. The questions may seem personal, but they will help us analyze
    [Show full text]