b k 5 \ DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 34 II 8°
1 1 34 2 8 02033 9
ft:-' W/'
; ■■ pr* r
!
i L*•' i
*
•! 1 l*
1*.
..«/Y *
' * !■ k ; s, - r*r ' •t'; ;'r rf’ J ■{'ti i ir ; • , ' V. ■ - •'., ■ • xOxxvX: ■ yxxf xXvy.x :■ ■ -XV' xxXX VY, XXX YXYYYyØVø YY- afe ■ .v;X' p a V i %?'&ø :■" \ . ' :•!■• ,-,,r*-„f.>/r'. .. ‘m.;.;- • 7.- .; 7.. \ v ;»WV X '• • ø •'>; ^/■•.,:. i ■-/.. ,--.v ■,,'--- ;X:/. - V '-■■.
lr&%4'.^ asÆp^sr.; av, - . - v ;v ; f **,■■ ■■■-' ' v . p t O ' r - •>- ifiH'. .■•■• ■*>!. ■■’. -.- • ' *•.'' >'* * '■•- . ' • V i ,, J 7 i' < '
V •. ’n-_5 '>•"•-'•' ^ ta tf r* -- ; iiv ‘“7$ ■ i '- a- ' x ^ a x r >v X ;...-■ , ■ , ■/**•■":■ - i "AF L ; . 4 > J •■■ .'•.'' w rv ' ' ^ i x .- " -.a i. : •’• .. ■ - £ ' * • /« ' rXiiX..! ?».Gv -,v .A V « x" ... , ?-rv'?-r.v' ' a.-a. v V --^ r - - T * .^3 •:. . y , r * ’ i;
" 3 ^ V' R O E NS EN J
■ g jp s - a & i
' S g B ^ a B E g m&Ætt AVEC UN RÉSUMÉ EN FRAN^AIS m & m
'r ■
P x 7 - ‘ mimm
WøTSm ti \ . ' m m m W£Éb$\. I11§!SIp S||
f &L r;=^ i ■ H B R t S - ' • -aW^
: — ;y-*" '.-aF-JSH -— • Mt a?C
.X. ' ’••■ ' “ t-. i& w m . jftS'XabXiaJ f^X^SItetelj?~-- X — ’ »r^ i
Hf-. H. HAGERUP! FORLAG • KØBENHAVN JF B — O HOVEDKOMMISSIONÆR POR NORGE H. ASCHEHOUG & CO! O o VI; w£m% t-Jm? P;É5S» g.;^Lf ‘ VJ " 7 ^ : A f - M N ;•, i y m '. u far ø m -r * t, . ■ pig ■ i y - * w ^ * ., .:; ^ ..y R-*
V *• . "V
< r’
r
k »
HELGENDYRKELSE I DANMARK
f
• r*r w . »■ ' 1 HELGENDYRKELSE I DANMARK
STUDIER OVER KIRKEKULTUR OG KIRKELIGT LIV
FRA DET 1 1 te AARHUNDREDES MIDTE TIL REFORMATIONEN
ELLEN JØRGENSEN
UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF JULIUS SKRIKES STIFTELSE DET FRANSKE RESUME ER BEKOSTET' AF FORENINGEN AF 17de JANUAR
H. HAGERUPS FORLAG KØBENHAVN g;■ 1 i
filosofiske Fakultet har antaget denne Afhandling offentligt at forsvares for Doktorgraden.
Den G. Februar 1909. CL Wilkens, Dekanus.
TRIERS BOGTRYKKERI ( g . L. LIM) Sc NUMA FR.ENKEl ) 1909 Indholdsoversigt.
Side Stoffets Inddeling...... 1. I. Den tidlige Olafdyrkelse med dens Tilknytning til gammel Tro og Skik. — Kildekultus. — Kunstneriske og litterære Minder fra den yngre Middelalder...... 2—6. St. Michael og Hejmdal. — Runeindskrifternes og Sagaernes Vid nesbyrd om St. Michaels Dyrkelse. — Den kirkelige Tradition. — De højtliggende Kirker og Hulekapellerne, viede Ærke englen ...... 6 — 9. Tyske Helgener. — St. Ansgars ringe Ære. — St. Willehad. — Lunds og Dalbys Minder om Forbindelse med Tyskland . . 9—10. Relikvier fra Rom og Constantinopel...... 10—12. Pilgrimsrejser til Palæstina. — Hellig Gravs-Kirker. — Hellig Kors-Kirker. — Pater Noster-Kirker. — Palæstinaerindringer i Liturgien. — Orientalske Helgener...... 12—17. Engelske Helgener. — St. Botulf. — St. Alban. — St. Egwin fra Evesham. — St. Thomas af Canterburv...... 17—21. %/ Cisterciensernes Mariaforherligelse og Skærsildsvisioner. — Den sjællandske K rønike...... 21—23. Tiggermunkene. — De danske Dominikaneres litterære Virksom hed. — Ingerd af Regenstein og Agnes af Prag. — Jacob Erlandsen og de engelske Franciskanere. — Bøger fra- danske Franciskanerbiblioteker. — Kongeslægtens og Adelens For hold til Tiggermunkene. — Helgener, fortrinsvis dyrkede af Tiggermunkene ...... 23—30. Indflydelse fra Udlandet i den yngre Middelalder gennem Studie ophold. — Domus Daciæ i Paris. — Danske studerende ved tyske Universiteter...'...... 30—32. Indttydelse gennem Handelsforbindelser. — St. Olaf blandt de tyske Købmænd. — Kirkelivets ensartede Præg i Nord tyskland og Danmark. — St. Gertrud. — St. Roehus. — St. Lambert. — St. Envold. — St. Søren. — St. H jæ lp...... 32—40. En skotsk Koloni i København og Helsingør. — St. Ninian .... 40—41. Side Kalmarunionen og Helgengruppen: Knud, Olaf og Erik. — St. Birgitta...... 41—43. National Selvhævdelse sidst i Middelalderen. — Knud Konge som Rigshelgen...... 43—44. n. De hjemlige Helgener. — Overleveringens Karakter. — Lokal kultus. — Hellig Anders. — Vilhelm. — Margrete. — Erik Plovpenning. — Niels. — Thøger. — Keld. — Knud Hertug. — Knud Konge. — St. Bent...... 45—58.
III. Kildestof til en Skildring af Helgendyrkelsen i Middelalderens sidste Aarhundreder. — Theologisk og opbyggelig Litte ratur. — Folkevisens lidet kirkelige Præg. —- Tidens Pessimisme...... 59—71. Helgenerne som Forbilleder. — Helgenerne Hjælpere i Nød. — Signelser og Besværgelser. — Billeddyrkelse...... 71—77. Skærsildsforestillinger. — Sjælenes Søndagshvile. — Aflad . . . 77—85. Jomfru Maria. — Marialitteratur. — Maria i Billedkunsten. — Digression vedrørende Jypologi i middelalderlig Kunst og Litteratur...... 85—93. Mariafester. — Ave Maria. — Lørdagsmesser. — Rosenkrans andagt ...... 93—101. Jomfru Maria og de nordiske Plantenavne ...... 102—103. St. Anna. — Den hellige Fam ilie...... 103—106. St. Michael. — Johannes Døberen. — Apostlene. — De hellige tre Konger...... 106—111. Martyrerne. — Stephanus. — Vincentius. — Laurentius. — Clemens. — Christoffer. — Rasmus. — Jørgen. — Nød hjælperne ...... 111 —119. Bekenderne. — Morten. — Nicolaus. — Ordenshelgenerne. — Franciskus. — Anthonius...... 120—124. Helgeninderne. — Maria Magdalena. — Gertrud. — Catharina. — Barbara. — Margaretha. — Dorothea...... 124—130. Stiftshelgener. — Personlig Værnehelgen og Navnehelgen. — Standshelgener. — Helgener med specielle Evner...... 131—134. Afslutning...... 134—135.
Tillæg. Danske Kirkers og Klostres Værnehelgener...... 136—156
TÅ *
*
i'1-'"' i’V ' ' ■
• ( L a J.V V Forkortelser.
AfnO. o: Annaler, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed. AM. 0: Den Arne-Magnæanske Samling. Api), o: Acta pontiticum Danica ved Moltesen, Krarup og Lindbæk. ASS. o: Acta sanctorum ATA. o : Antikvarisk topografisk Arkiv. I)A. o: Danske Atlas. DglF. o: Danmarks gamle Folkeviser ved Sv. Grundtvig. DgS. 3: Danske gejstlige Sigiller ved Henry Petersen. DM. 3: Danske Magazin. DRM. 3: De danske Runemindesmærker ved Wimmer. FMS. 3: Fornmannasogur. Hasse 3: Hasse: Schleswig-holst.-lauenburg. Regesten u. Urkunden. HT. 3: Historisk Tidsskrift. KhS. 3: Kirkehistoriske Samlinger. Københavns Kirker 3: H. F. Rørdam: Københavns Kirker og Klostre. MG. 3: Monumenta Germaniæ historica. Nyrop 3: C. Nyrop: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer. Olrik 3: H.Olrik: Danske Helgener. Rep. 3: Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis ved Kr. Erslev, W. Christensen og A. Hude. SHL. 3: Schlesvig-Holstein-Lauenburg. SRD. 3: Scriptores rerum Danicarum. T. 3: Tidsskrift. Test. 3*. Testamenter fra Danmarks Middelalder ved Kr. Erslev. UB. 3: Urkundenbuch. * Uldall 3; Uldall: Danmarks middelalderlige Kirkeklokker. Z. 3; Zeitschrift. ÆdA. 3: De ældste danske Archivregistraturer. X forbinder Begyndelsesord og Slutningsord af en Tekst i Manuskript.
■v ~ - \ .*•’
T~Va Aarhundrede til Aarhundrede undergaa de middel- 1 alderlige Kalendere en langsom og stadig Ændring, idet ny Navne komme frem, og gamle forsvinde, men Navnenes Vekslen lærer, at hver Slægt havde sine kære Helgener, sine Idealer og sine Ønsker, — de skiftende Helgennavne betyde skiftende Vilkaar gennem Tiderne og Ændring i Tankesæt og Følelsesliv. Kalenderen er kun ensidigt Materiale, men hvad den rent oversigtsmæssigt lærer om Udviklingen, bekræftes af Middelalderens mangfoldige andre Monumenter, der give nøjere Kundskab om, hvorledes Helgenerne kom til Lan det, hvorfor de vandt Yndest, hvad de betød for Slægt efter Slægt. Denne Udvikling, dette Stykke Historie fra Fremstilling af de hjemmefødte hellige Mænd og Kvinder 2/ væsentlig i Egenskab af Lokalhelgener. Den yngre Mid delalder, fra hvilken der foreligger et saa rigt og saa lidet benyttet Materiale, kræver et tredje Kapitel, i hvilket jeg V vil gennemgaa Litteraturen, give en Karakteristik af enkelte Helgener og Helgengrupper og søge at trænge frem til For- staaelse af de Tiders religiøse Liv. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse 1 "*■ ' . ' r , ' 1 ./ ' T ‘. ‘ ‘ - ' ' '/, Kapitel 1. ------i / * i! . Helgenerne drog fra Syd til Nord, men een enlig Skik kelse drager i tidlig Tid den modsatte Vej. Det er St. I Olaf, som fra Nidaros kom til Danmark og Sverige cg med Nordboerne fulgte til England og Irland, til Constan- , . tinopel og Novgorod1). Man undrer sig over, at Olaf saa brat fik Helgennavn • i hos Trønderne, men end mere maa man undre sig over hans Dyrkelses hastige Udbredelse blandt fjendtligsindede Danske og i Sveriges lidet farbare Egne. Og ikke blot vandt St. Olaf et stort Rige, men han fik ogsaa en Magt i Folkets Bevidsthed, som næppe nogen anden Helgen. Æventyret klynger sig til hans Navn. Olafskikkelsen assi milerer sig med gamle Forestillinger, og den folkelige Olaf- kultus smelter sammen med Form og Vane, som er Arv fra Forfædrene og knytter sig til den hjemlige Jord1 2). Vi staa her overfor Spørgsmaalet om Helgendyrkel sens Tilknytning til fordums Forestillinger og hedensk Kultus, et vidtrækkende Spørgsmaal, som dels vilde føre ind til religionshistoriske Undersøgelser vedrørende primi tive Kultusformer, dels vilde rejse det gamle Problem, i hvilken Grad nordisk Mythologi har faaet Præg af kriste lige Forestillinger. Hvis . vi for Alvor tog Spørgsmaalet op ▼ og brugte Materiale fra hele Norden og de Egne, hvor Nordboerne færdedes, vilde vi fjerne os langt fra vort egent- 1) L. Daae: Norges Helgener 56—60. — I et Litani fra Henry II.s Tid [Harleyan Ms. 863] nævnes »Sce. Olaue«. Der Katholik 190311 - 553. — Liber custumarum omtaler 3 Olafkirker i London paa Ed ward I.s Tid nemlig »Sancti Olavi in Judæismo«, »Sancti Olavi juxta turrim«, »Sancti Olavi de Mocwelle«. Liber custumarum ed. Riley 230. 2) O. Montelius: Solgudens yxa och Tors hammare. Sv. Fornminnes- foreningens Tidskrift X 4. — O. Janse: Om Olofskult i Uppland* Studier tillagnade O. Montelius 161. lige Æmne at fremstille Dyrkelsen af de hellige Mænd og Kvinder som en Side af Kirkelivet i Middelalderens Dan mark og ved Helgennavnene at vise vort Lands Tilknyt ning til den kirkelige Udvikling i Europa. Vi maa sætte Grænser: saa vidt muligt søges Materialet i Danmark, og Spørgsmaalet om den Assimilationsproces, der foregik her hjemme i Tiden mellem 800 og 1200, strejfes kun ved en kelte Bemærkninger lejlighedsvis. Den folkelige Olafkultus kendes ikke fra Danmarks Middelalder, men kun gennem en yngre Overlevering, som dog har Træk, der pege hen til en Tid før Hellig Olaf, ja v' delvis før de gamle Guder. Bønderne paaTaasinge havde for Skik endnu i det 18de Aarhundrede at bære et St. ^ Olal billede over Markerne, naar Kornet var saaet, ligesom fordum Gudebilledet førtes omkring. Det velkendte Eks empel fra Norden er Fortællingen i Olaf Tryggvasons Saga om Guden Frø, der kører gennem Landet »pa er han gerir monnum arbot«1). Mange Kilder bar St. Olafs Navn. Eksempelvis næv nes Kilderne i Landet Sogn, i Svanninge Salling Herred, i Klinte og Halsted, Oppe Sundby og Skullelev, Hjortels etc. Mest bekendt er dog St. Olafs Kilde i Lunkinde ved Cim- britshamn, thi i det ensomme Sogn bevaredes et Stykke Middelalder helt op i det 18de og 19de Aarhundrede. I 1777 saa Hilfeling Bønderne bede i Kirken foran St. Olafs Billede og stryge sig med Helgenens Økse og derpaa gaa til Kilden for at ofre. »De Fattige, som intet andet have at forsone St. Olaf med, ofre til Kilden, og fandt vi midt ( paa Dagen hele Brønden opfyldt med disse Producter, saa Vandet var gandske fedt deraf, og dog alligevel sad Folk omkring Brønden og drak deraf. Naar disse Ceremonier ere til Ende gaae de paa Markedet, som bestaaer alene, nogle smaae Ting undtagne, af 01 og Brændeviin, hvor de*) *) DA. VI 725. — Flateyarbok ved Unger I 338. — Grimm: Deutsche Mythologie IV 52. — Bernoulli: Die Heiligen der Merowinger 323. begynde, især Mandfolkene, at drikke St. Olufs Skaal, saa længe til de omsider blive fulde, hvoraf opkommer Klam- merie og Slagsmaal, som de ender St. Olufs Fest med langt ud paa Natten. De antage endnu St. Oluf for Kirkens Pa tron, og berette, at han skal være bleven halshugné der paa r Stædet, hvor Kilden er, som derefter skal være opkommen«1). Dette er ældgammel Kildekultus, kendt fra mange Lande, — fra Grækenland saavelsom fra Italien, fra det keltiske Gallien og de germanske Lande saavelsom fra Norden, og ikke blot ere de primitive Kultusformer meget lig hinanden rundt om, men der ses ogsaa at have været en ensartet Udvikling, en Bevægelse fra direkte Kildekultus til Gudedyrkelse eller Helgendyrkelse, knyttet til Kilden; men Gudenavnet eller Helgennavnet er ofte saa løseligt heftet til, og den Forklaring, der gives, af Kildens Frem komst og vedkommende Kultus’ Oprindelse er tit saa kej tet, at Sammenhængen røbes2). Det ældste Eksempel paa Kildekultus i Norden hentes fra Skoliasten til Adam af Bremen, der fortæller om det hellige Træ ved Templet i Upsala og Kilden, hvori Menneskeofret styrtes. Der næv nes ingen Gud som Modtager af Ofret; men Guderne og Kilderne kunde sættes i Forbindelse, som Stednavnene Tisvilde og Baldersbrønde samt de kuriøse »St. Thors kilder« lade ane. Senere fik Kilderne Navn efter Jomfru Maria eller St. Peter, St. Ib eller St. Hans, ofte efter de hjemlige Helgener, men ingen Helgen synes at have haft saa mange Kilder i Danmark som St. Olaf. Tolv Kirker øst for Øresund og ti Kirker og to Ka peller vest for Sundet var viede St. Olaf. Hans Dag næv nes i alle,danske Kalendere og Martyrologier, hvilken end *) b Suhm: Historie af Danmark III 688. *) Roscher: Lexikon der griechischen und romischen Mythologie 1496— 1498. — W. Mannhardt: Antike Wald- und Feldkulte 341. — Grimm: Deutsche Mythologie n 549—565. — Gregorii episcopi Turonensis liber in gloria confessorum 2. Scriptores rerum Mero- vingarum I 749. — Adam af Bremen Schol. 134. deres Alder og Oprindelse er, — i Necrologium Lundense og i Kalenderen i »liber s. Marie de Colbaz«, i »Kong Valdemars Jordebog« og i Sunesønnernes Psalter, i Martyr- ologiet, der hører til Lunde Domkapitels Gavebog, saavel- som i Martyrologiet fra Nysted Franciskanerkloster. r De kunstneriske Mindesmærker fra den ældre Middel- alder ere faa: nogle Møntbilleder fra det Ilte Aarhundrede1), el enkelt Billede, skaaret i Træ, og et Kalkmaleri fra Be gyndelsen af det 13de Aarhundrede. * Den yngre Middelalder har talløse Olafbilleder, men her skal kun omtales Kalkmalerierne i Vallensbæk og Højby i Ods Herred, fordi de tage Æmner fra Æventyret om Olafs Væddefart og hans Møde med Troldene. I Val lensbæk klynger en Havfrue og en Trold sig til Olafs Far tøj. I Højby ser man to Skibe, det ene er Broderen Ha- ralds, det andet er Olafs. Kong Olaf staar i sit Skib med Bue i Haanden, han retter en Pil fremefter* 2). Men saa hurtigt flyver Skibet af Sted i Væddefart om Norges Rige, at Pilen første Gang falder bag Masten, mens den anden Pil falder bag ved Skibet. Som det hedder i Visen: S. Oluff spente Buen for sin Knæ, Pilen falt bag det Seyle Træ. Hånd skød ud aff fremmer Staffn Pilen falt bag Oxen i Haffn. S. Oluff troede saa vel vor Herre, der faare kom hånd Tre Dage førre3). En bred Gengivelse af Sagnet findes i Ribepræsten Peder Madsens Bog [Ny kgl. Saml. 1234to] blandt andre a) P. Hauberg: Myntforhold og Udmyntning i Danmark indtil 1146. Vid. Selsk. Skr. 6 R. hist. og filos. Afd. V 1. Tab. VII 37. — Schive: Norges Mynter i Middelalderen. Tab. I 32, Tab. Il 1—4. 2) Fotografi i Nationalmusæets 2den Afdeling, ATA. 3) D. gi. F. 50 A v 44, 45, 46. Bidrag til St. Olafs Legende og midt imellem Udkast til Prædikener og alle Haande Stof til opbyggelig Fortælling1). Folkefantasien tumler med Olafskikkelsen, men over for den store Skare af fremmede Helgener, som kom fra Syd, synes man at have holdt sig væsentlig modtagende, \ Skikkelserne staa mejslede, — Legenden omformes ikke, — kun sjældent faar man en Smule Forstaaelse af, hvor ledes de ny Forestillinger knytte sig til de gamle. Thi den litterære og kunstneriske Fremstilling fra Middel alderen bindes stærkt af den kirkelige Tradition, og det er egentlig kun gennem langt yngre folkelig Overlevering — gennem Viser og Sagn —, at ejendommelige Træk frem- træde. I Visen har St. Olaf rødt Skæg som Sagaens Gud Thor, — i Draumkvædi rider St. Michael til Dommedags stævne med Luren under Armen2). Hesten er aabenbart Hejmdals, thi St. Michael fremstilles aldrig til Hest i kirke lig Tradition. Men Luren — Dommedagsbasunen har Ærkeenglen tidligt laant til Hejmdal. Under Indflydelse af kristelige Forestillinger om den yderste Dag, da St. Mi chael kalder Sjælene til Doms, skildres i Voluspå Begyn delsen til Kampen mellem Guder og Jætter: Mims synir leika en mjotupr kyndisk at enu gamla Gjallarhorni hott blæss Heimdallr horn’s å lopti3). Intet Under, at vi just hos St. Michael se et Glimt af den Assimilationsproces, som ellers er skjult for vore 0 Gustav Storm: Om en Olavs Legende fra Ribe. Forhandlinger i Videnskabs Selskabet i Christiania 1885 No. 3. 2) Landstad: Norske Folkeviser 82. Jfr. for dette — og gentagne Gange for det følgende — Kapitlet: Helgendyrkelse i min Afhandling: Frem med Indflydelse under den danske Kirkes tidligste Udvikling. Vidensk. Selsk. Skrifter 7 R. hist. og filos. Afd. I 2. 3) Voluspå 47. Øjne, thi St. Michael hører til Nordens ældste Helgener. Han nævnes paa Nylarskerstenen og Tilliseslenen, paa Marevad- og Lundhøjstenen, hvis Runeindskrifter stamme fra det Ilte Aarhundrede eller maa henføres til Tiden om kring 1100. Østermariestenen fra det 13de Aarhundrede har ogsaa en St. Michael-Paakaldelse. »Gud drottinn hialpi hans ånd åuk santa Mikiall« er Nylarskerstenens sidste Ord. I Sverige bedes samme Bøn. Indskriften paa Hauggrånstenen paa Gotland lyder: »Sig- mundr let raisa stain eftir brypr sina auc bro gierua eftir Sigbiern, santa Mical hielpi sial hans«1). Sagaerne omtale oftere St. Michael og det paa en saa- dan Maade, at man maa tro, at det virkelig i Hovedsagen er Forhold fra det lOende Aarhundrede, der træde frem for os. I Følge Olaf Tryggvasøns Saga holder Thangbrand Nonhelg i Islændingen Siduhalls Gaard, og paa Siduhalls Spørgsmaal fortæller han om Ærkeenglen, der strider mod Djævelen og hans Følgesvende og modtager kristne Men neskers Sjæle for at føre dem til Hvile* 2). Efter Njals Saga fortæller Thangbrand, at Ærkeenglen vejer baade godt og ondt, og han lover Hall, at St. Michael skal blive hans »fylgjuengill«, om han tager ved Troen3). — Ved Grav øllet efter Kong Harald drikker Sven Tveskæg først sin Faders Minne og tager Plads i Højsædet. Senere drikkes Kristsminne og Michaelsminne af alle Mænd4). Forestil lingen om St. Michael som Sjælefører har her heftet sig til den gamle Skik at tømme Bæger for Guderne. Den kirkelige Kunst fra den ældre Middelalder baade den hjemlige og den, der med største Sandsynlighed maa kaldes indført, fremstiller gerne St. Michael i Kamp med A. Noreen: Altschwedische Grammatik 486. — Jfr. Angbystenen og Testbystenen. Liljegren: Runurkundar 562, 721. 2) Flateyarbok 422. 3) Njala udg. af Oldskriftselskabet I 530—531. 4) Jomsvikingasaga FMS. 1161—162.— Codex Frisianus 119. — Heims-- kringla 153—154. ■ * -*r! i •>’. .V1' < ■' •* - •'• ^ wc^ f ■:' &x Dragen; men de danske Arbejder følge nøje de fremmede Forbilleder, ligesom Runeindskrifternes og Sagaernes St. Michael er afhængig af kirkelig Tradition1). Vi kende hans Skikkelse fra Billederne i tyske Evan- geliarer, fra tysk og engelsk Skulptur, mens Kirkens Li turgi og kirkelig Digtning, Prædiken og legendarisk Tradi tion fortæller, at St. Michael er Englenes Høvding og Sjælenes Fører. I Leofrics Missale lyde Ordene i en Bøn inden for Ordo in agenda mortuorum saaledes: »------Suscipe, Domine, animam famuli tui ill. revertentem ad te; adsit ei angelus testamenti tui Michahel — —«. Og i Commendatio animæ hedder det: »— Adsit ei angelus te stamenti tui Michahel et per manus sanctorum angelorum tuorum inter sanctos et electos tuos in sinibus Abrahæ, Isaac et Jacob, patriarchorum tuorum, eam collocare dig- neris.« Frankiske saavelsom angelsaksiske Berettere for tælle, hvorledes St. Michael viser sig for den døende for at føre Sjælen til Himlen eller love længere Levefrist* 2). Kirkegaarde viedes Sjælenes Værner St. Michael som cimiterium s. Michaelis ved Hexham i Northumberland og Michaelshof i Strassburg3). Kirkerne ligge højt i Nor- *) Fremstillinger i Stenskulptur se Fremmed Indflydelse 74. Dertil er at føje Billeder paa Sal Alter (Saml. t. jysk Hist. V 169), — St. Michael og Dragen skaaret i Træ i 3 Fremstillinger, nu i National- musæet, men før i Vester Egesborg, Vester Assels og Jørsby. Paa Nationalmusæet findes ogsaa et Processionskors fra Lundø, hvorpaa Ærkeenglen er graveret, fremdeles et Kors fra Lejreegnen, der har haft en paanittet St. Michaelsfigur over det indgraverede Billede af Dragen. 2) Beissel: Geschichte der Evangelienbiicher passim. — Ch. Keyser: Norman tympana and linteis in the churches of Great Britain pas sim. — Alcuini carmina. Poetæ Latini ævi Carolini I passim. — Leofric missal edidit Warren 198, 203. — Gregorius Turonensis: Hist. Franc. VI cap. 29 (Ser. rer. Merov. I 267). — Gregorius Turo nensis : Liber in gloria martyrum cap. 3 (Ib. 489). — Eddius: Vita Wilfridi. Raine: Historians of the church of York I 84, 95, 99. 3) Beda: Hist. eccl. V 2. — H. Samson: Die Schutzheiligen 64. Om denne Kirkegaards Dedikation er fra den ældre Middelalder, ved jeg ikke. den. i England, Tyskland og Italien, og enkelte Eksem pler haves paa Hulekirker. I det mindste ved Anlæget af disse sidste har man haft Grottekirken paa- Mons Gar- ganus for Øje, denne mærkelige Helligdom, hvorfra St. Michaels Kultus bredte sig over Landene, efter at Græ kerne havde ført Dyrkelsen østfra til Syditalien1). Vi skulle ikke følge St. Michaels Vandring nordpaa gennem Middelalderens første Aarhundreder. Han blev til Slut kun een af de mange Helgener, der naaede hertil — tyske og romerske, angelsaksiske og anglonormanniske, Korstogshelgener og Ordenshelgener. Ved Missionen, ved Tilknytning til Hamburg-Bremen og Klosterforbindelser i ' senere Tid kom tyske Helgener til Danmark. Mærkeligt nok betyder Ansgar intet i vor kirkelige Tradition, før en vis historisk Interesse gør sig gældende ved Middelalderens Slutning, da nævnes han atter og atter som den, der først prædikede Kristendom i Danmark og Sverige. Vi have ingen Ansgarskirker, men adskillige jydske Kirker vare viede Bremerhelgenen St. Willehad; den ene af disse — Willehad Kirke i Viborg — bliver allerede omtalt i et Dokument fra c. 1200, lige som et Glasmaleri, der næppe er meget yngre, findes i Roager Kirke. Det har Indskriften; »Ses. Willehadus« og viser den biskoppelige Helgen med Stav og Mitra1 2). Viborg har haft et St. Willehads Skrin, som vist oprinde lig hørte til i Helgenens Kirke, men i efterreformatorisk Tid stod i Domkirken, hvor det brændte 1726. Ved de i Skrinet gemte Relikvier øvede St. Willehad Jærtegn, hvor om et nu tabt Skrift berettede. Magister Chr. Tygesen er Hjemmelsmand, idet han indberettede til Udgiveren af Marmora Danica: »Jeg har forhen set en Pergamentsbog, skreven, saa vidt jeg kunde skønne, in Seculo XIV eller 1) Lange: Notits om St. Michaels Kirkehule i Telemarken. AfnO. 1850: 288. 2) Helms: Tufstenskirkerne i Omegnen af Ribe KhS. III 618—619. circa Annum Christi 1320, hvorudi vare optegnede af en Munk alle de Miracler for Hialte, Blinde og andre Brøst holdne, som ved denne Helgens Reliquier, ita creditur, vare bievne hiulpne«1). At St. Willehad nød Ære i Viborg, skønnes af Viborg Missale, hvor han har egen Messe (eller Commemoratio) i Proprium de sanctis, og hvor hans Dag er fremhævet i Kalenderen2). Navneskik i Viborgegnen i Fortid og Nutid er ogsaa værd at mærke. Necrologium Lundense har bevaret Optegnelser om Altervielser i Lund Domkirke i det 12te Aarhundredes første Halvdel og om de Relikvier, der nedlagdes i Altrene. Navnene føre os til Tyskland og — nærmere bestemt — til Colin 3), de vidne med andre Lundemonumenter om en Forbindelse med Tyskland, men sige ikke meget om Kul tus. Tyske Helgener fik da kun ringe Ære i Danmark; men man maa vel huske, at de ogsaa i deres Hjemland maatte vige for de romerske Martyrer, der vare stærke ved kirkelig Tradition. De nævnes i Messekanon og i Litani, og deres Dage fejredes i Følge Missaler og Evan- geliarer med Messe, kun langsomt trængte de forskellige Landekirkers Helgennavne ind i Litaniet og Kalenderen og i Perikopelisternes Festfortegnelse4). Fra Rom førtes 1) Marmora Danica II 213. 2) H. v. Bruiningk: Das Missal der Rigaschen Stadtbibliothek vom Jahre 1500. Separatabdruck aus den Sitzungsberichten der Gesell- schaft fiir Gesch. u Alterthumskunde der Ostseeprovinzen Russ iands fur das Jahr 1900. 3) St. Beifsel: Die Verehrung der Heiligen und ihrer Reliquien in Deutschland wåhrend der zweiten Hålfte des Mittelalders 56—61. 4) Foruden Dalbyevangeliaret og Evangeliebogen fra Horne Kirke have vi endnu et Evangeliar, brugt i Danmark i hvert Fald i Slutningen af Middelalderen, nemlig Thott 22 4to. Foran i Bogen er med Haand fra det 15de Aarhundrede skrevet: »Plenarius capituli lundensis«. En anden Indskrift viser, at Bogen i det 17de Aarhundrede var i Holger Parsbergs Bibliothek. — Mens Dalbybogens Perikopeliste med dens s. Sixti et Sinnicii Fest med Vigilie og s. Wilhadi Fest med Vigilie, — med s. Viti, Mauritii og Cesarii Dage bestemt viser hen til Bremen (jfr. om Bremen Ærkebispers Erhvervelse af Reli- tilmed stadig Relikvier nordpaa; snart var det Fyrster og * gejstlige Herrer, der hentede Relikvier i Italien, snart var det Paver, som bragte Gaver med, naar de drog o\er Al perne1). Romerske Relikvier havde efter Sagamændenes Overlevering fundet Vej til Danmark i Svend Estridsens Tid. I Slaget ved Nisaa havde Kongen ombord paa sit Skib et Skrin med St. Vincentii Helligdom, det faldt efter Kampen i Fjendernes Hænder2). Om Kong Svend har faaet disse Relikvier direkte fra Pavestaden, vide vi ikke, men ved Midten af det Ilte Aarhundrede er Forbindelsen knyttet med Rom, og fra den Stund gaar stadigt Bud fra Nord til Syd og fra Syd til Nord, og dyrebar Helligdom hentes, først og fremmest St. Lucii Hjerneskal, som maa være kommen hertil sidst i det Ilte Aarhundrede eller straks efter Aar 1100, siden Ælnoth er den første, der næv ner Roskildekirken som »den hellige og udelelige Trefol- digheds og den hellige Martyr Lucius’ Kirke«3). I Knud den Helliges Gavebrev kaldes den ufuldendte Domkirke i Lund »ecclesia s. Laurentii«. Maaske har man allerede i den gamle Kirke (»vetus monasterium«) haft Relikvier af den romerske Martyr, i hvert Tilfælde ned- kvier Adam I 20, 25, II 11, 46), har Lundeevangeliarets Comes en saa almindelig Karakter, at det er svært at bestemme Proveniens og derfor ogsaa vanskeligt at tidsfæste Manuskriptet. Da St. Nico lai Dag er optagen i Listen over Festdage, er Bogen næppe ældre end det 12te Aarhundrede; ogsaa Skriften synes at føre Thott 22 4to til denne Tid. Jeg skylder Overbibliothekar H. O. Lange Tak for at have henledt min Opmærksomhed paa dette Manuskript. *) Hauck: Kirchengeschichte Deutschlands IV 70. 2) FMS. VI 325. 3) Den vekslende Benævnelse og en fremtrædende Tendens til at kalde Kirken efter Helgennavnet er ikke et Træk, der er særegent for Roskilde Kirke, og den Adskillelse, Dr. Henry Petersen satte mel lem Dedikation og Værnehelgen, AfnO. 1874: 398—399, kan ikke opretholdes. Der er hundrede Eksempler paa Dedikationer, i hvilke Guds og Jomfru Marias Navn følges af flere Helgennavne; blandt disse vælges eet, hvorefter Kirken kaldes. * r a t . ■ lagdes Laurentiusrelikvier med anden Helligdom i Hoved alteret ved den højtidelige Indvielse 11451). Vi vide heller intet sikkert om Tidspunktet for Over førelsen af St. Clemensrelikvier til Aarhus, men fra en Kilde, hvis almindelige Værd vel ikke kan kontrolleres, men hvis Tekst har gode middelalderlige Udtryk, erfare vi, at Biskop Tyge i 2den Halvdel af det 13de Aarhun- drede skaffede en Afskrift af St. Clemens’ Vita fra Rom og paa Grundlag heraf forfattede et Officium s. dementis2). Italien, Byzanz og Palæstina vare de rige Skatkamre for Relikvier og legendarisk Tradition. Hvad Byzanz har ydet i den ældre Middelalder som Mellemled mellem Orient og Occident, skal ikke udredes her; jeg vil kun nævne, at Itinerarierne give flere Eks empler, hvorledes Legende og Æventyr med Pilegrimme kom til Vesteuropa fra Kejserstaden, og at Krøniker og Helgen levneder Gang paa Gang berette om Valfarter østerpaa og om Relikvier, erhvervede i Constantinopel. Fra Danmark have vi Saxos Ord for, at Roskildebispen Svend Nordmand og senere Erik Ejegod sendte Relikvier hjem fra Byzanz, som de besøgte paa Vejen til det hellige Land. Palæstina var Maalet for de fleste Pilegrimme, som kom til Constantinopel. Det hellige Land havde fra Mid delalderens første Aarhundreder draget Mennesker til sig; de ikke faa Rejsebeskrivelser vidne derom3), og spredte Noter i Dokumenter, Nekrologier og Aarbøger fortælle, at der gik en stadig Strøm af Pilegrimme fra Europa til Asien. I Korstogstiden øgedes denne Strøm, og den Ind flydelse fra Orienten, der allerede længe havde gjort sig gældende, voksede i Styrke. Der berettes, at flere af de *) *) SRD. III 425, 435, 456. 2) »De hoc canonicus ita scribit:Tyco primus episcopus qui historiam sancti dementis dictavit cujus vitam Romæ scribi fecit et cum multis reliquiis ad istam eccleciam apportavit«. C. Hamsfort: Se ries episcoporum Arhusiorum. SRD. VII 212. 3) T. Tobier et A. Molinier: Itinera Hierosolymitana. 13 hjemvendende Jerusalemsfarere byggede Hellig Gravs-Kir ker, og at de førte Maal og Grundplan med; Rundkirker i Europa fra denne Periode kunne ofte sættes i Forbin delse med Palæstina1). Tempelherrerne byggede runde Kirker i Paris og Lon- * don, Metz, Laon og Segovia8); Johanniterne kaldte oftere deres Hospitaler »hospitale s. sepulchri«1 23), og Marierid- derne vilde i deres ny Land mindes det gamle Hjem; der for fandtes i Preussen et Jerusalem, et Golgatha, en Jo- saphats% Dal etc. 4). Ogsaa i Norden findes Minder om Forbindelsen med Palæstina. Kirken i Kongshelle, hvor Sigurd Jorsalfarer gemte den Splint af Christi Kors, som Kong Balduin havde givet ham, viedes det hellige Kors5). I Danmark nævnes den første Hellig Kors-Kirke i Lundenekrologiets Broderskabsbrev af 11366). Det er Dalby Kirke, som byg gedes i Svend Estridsens Tid og maaske allerede da har 1 1 haft en Korsrelikvie, der gav Kirken Navn, men den Mu lighed er ikke udelukket, at Erhvervelsen af Relikvier ved 1) Gesta episcoporum Cameracensium. MG. Ser. VII 497, 501. — R. Rohricht: Die Deutschen im heiligen Lande 3—4. — Vita Mein- werci. MG. Ser. XI 158: »Episcopus ergo pro optinenda celesti Je 1 rusalem ecclesiam ad similitudinem sanetæ Jerosolimitanæ ecclesiæ i facere disponens Winonem abbatem de Helmwardeshusun — — — 1 — — ad se accersivit eumque Jerosolimam mittens mensuras ejus- dem ecclesiæ deferri sibi mandavit.« — Rohricht: Die Deutschen 141 — 142. — Chron. s. Huberti Andaginensis. MG. Ser. VIII 589: »Dedicavit oratorium unum quod dicitur ad sanetam Jerusalem eo i/ ; quod ad modum dominici sepulchri conditum ipsam quoque ejus i formam repræsentet devotioni fidelium.« — Prutz: Kulturgeschichte der Kreuzzuge 429, 567. — AfnO. 1867: 270. — L. Dietrichson: Monumenta Orcadica 88—89. i 2) Prutz: Die geistlichen Ritterorden 374. V i 3) J. Delaville le Roulx: Cartulaire général de l’ordre des Hospitaliers i i de s. Jean de Jérusalem I 556, 606. — Bode: UB. der Stadt Goss- lar I 106, citeret af Pflugk-Harttung: Die Anfånge des Johanniter ordens 26—27. 4) Prutz: Die geistlichen Ritterorden 68—69. 6) Munch: Det norske Folks Historie II 705. 6) SRD. III 471—472. de hyppige Rejser i det Ilte Aarhundrede og i Begyndel sen af det 12te Aarhundrede kan have foranlediget en Forskydning i Benævnelse eller et Navneskifte her som i saa mange andre Tilfælde. Hellig Gravs-Kirker kendes fra Forshem i Ostergotland, hvor Kirkens Navn læses paa Tympanon over Sydpor talen1), og fra Ribe; den sidste nævnes dog først 1502 og stammer næppe fra den ældre Middelalder. Endelig er at omtale »ecclesia s. Michaelis, Paterno- sterchirche vulgariter nuncupata, in Rola Lundensis dio- cesis«2). Uden for Jerusalem i Josaphats Dal og paa Olie bjerget laa flere større og mindre Helligdomme, der iblandt Pater Noster-Kirke. Den nævnes ofte i Itinerarierne, og i Exordium magnum berettes, at Bisp Svend af Viborg og hans Broder paa deres Pilegrimsfærd fandt Kirken i For fald, at de lod den genopbygge og fik deres Grav der3). Navnet Pater Noster-Kirke er saa mærkeligt, at man uvil- kaarligt vil knytte Kirken i Lunde Stift til den fjerne Helligdom. Spørgsmaal er, om de andre Lande have kendt denne Benævnelse; kun et Eksempel fandt jeg, et Sogn i London kaldtes i det 12te og 13de Aarhundrede »Sancti Michaelis de Paternosterchirche«4). Palæstinaerindringer prægede ogsaa Gudstjenestens Former. Sakramentarier, Evangeliebøgernes Comes, Ka lenderne vise, hvorledes ny Liturgi trænger frem, og nye Fester optages: »missa de s. sepulchro«, »festum transfi gurationis Domini«, »festum de lancea Domini«, »festum de corona Domini« m. fl.5). — dertil kommer saa det vok- a) Fot. i Stockholm Nationalmusæums Arkiv. 2) ApD Nr. 1152. 3) Tobier et Molinier: Itinera Hierosolymitana 18, 302, 316. — SRD. IV 422—423. — Vogué: Les églises de la terre sainte 315,444,448. 4) Liber custumarum. Munimenta Gildhallæ Londoniensis udg. af Riley I 229. — Th. D. Hardy: Rotuli chartarum 164, 63. 5) Båumker: Geschichte des Breviers 299. — Rohricht: Deutsche Pilg- erreisen 97. — Dalbybogens Perikopeliste (GI. kgl. Saml. 13254t0). — Lechner: Mittelalterliche Kirchenfeste und Kalendarien in ■vs % • W r'vi sende Antal Fester til Ære for de ny Helgener, man lærte Æ’ at kende i Østen: Blasius, Erasmus, Georg, Nicolaus, Ma- ria Ægyptiaca, Catharina, Barbara og Margaretha. For at tage Eksempler af det hjemlige Materiale kan anføres, at Lundenekrologiets Kalender fra det 12te Aarhundrede næv ner St. Nicolaus, men ikke Georg, Catharina, Margaretha, Barbara eller Maria Magdalena. Kalenderne i Sunesøn- nernes Psalterium (Egerton Ms. 2652) og i »Kong Valde mars Jordebog« (Cod. Holm. A 41) have under 2. Februar: St. Blasius, men i Colbazbogens Kalender (Cod. Berol. lat. theol. 149 fol.) er dette Navn føjet til med yngre Haand. St. Catharina Dag savnes i den sidste Kalender, men fore findes i Cod. Holm. A 41 og Egerton Ms. 2652; til Gen gæld nævner Berlinerhaandskriftet Maria Ægyptiaca og Barbara, som Jordebogens Kalender forbigaar. Noget vil- kaarligt vil der altid blive ved en Sammenstilling af gan ivj ske faa Kalendere som disse, der have forskellig Karak ter og forskelligt Grundlag, men naar et omfattende Mate riale inddrages til Undersøgelse, træde de individuelle og lokale Ejendommeligheder tilbage, og Udviklingens Hoved $ træk tegne sig klart; men de Besultater, man vinder ved et Studium af Kalenderne og lignende Stof, fæstnes ved i Krønikers og Aarbøgers spredte Noter om de orientalske j± Helgeners Fremtrængen gennem det lOende, Ilte og 12te ■j. Aarhundrede. V * Som venteligt var, finder man i Italien tidligt en stærk Indflydelse fra Øst. Allerede ved Midten af det Ilte Aar i? hundrede har Syditalien talrige Kirker viede St. Nicolaus1), men først 1087 føres Helgenens Lig fra Myra til Bari. I Aaret 1063 nævnes den græske Helgen St. Georg i f , » i'-i Italien; det hed sig, at han kom Normannerne til Hjælp i ( Bayern 141. — Kalendarium Vallentunense udg. af O. Janse. — Fremmed Indflydelse 86 fn. t) Chron. mon. Casin. MG. Ser. VII 643, 662, 673, 674, 685, 688, 694, 709 etc. Slaget ved Cerame1); men ved det første Korstog blev han først ret kendt af Vesterlændingene. Han hjalp dem ved Dorylæum og Antiochia, og hari nævnes Gang paa Gang. I Kamlah, hvor St. Georgs Grav var, oprette Korsfarerne et Bispedømme1 2). Til Tyskland kom orientalske Helgener kun sjældent i den ældre Middelalder, og en Forbindelse med Grækerne forklarer da den ny Kultus’ Fremtræden. Idet lOende Aar- hundrede skrev den græskkyndige Reginold af Eichstådt »historia s. Nicolai« og »historia de s. Blasio«3), Otto III, den byzantinske Kejserdatters Søn, indvier Klostret Burt- scheid til St. Nicolaus4), Ottos Søster og Svoger grunde Brauweiler viet samme Helgen5). Med Korsfarerne kom Relikvier og ny Kultus fra Østen. Robert II af Flandern bragte St. Georgs Arm fra Palæ stina6), Ærkebisp Hartwig II af Bremen fik blandt andet Relikvier af den hellige Anna7), mens Henrik Løve i Con- stantinopel hentede Blasiusrelikvier til sin Kirke i Braun- schweig8). Allerede i det Ilte Aarhundrede finder man Navnene Margrethe og Niels i den danske Kongeslægt, og flere Nicolai Kirker og Margrethe Kirker kunne paavises inden Aar 1200. Det højre Alter i Lund Domkirkes Krypt viedes 1131 til St. Blasius og St. Ægidius, og saavel i Lund som i Gumløse gemte man Palæstinaerindringer og Relikvier af Østerlands Helgener. Pilegrimsfarter gennem det Ilte, 1) Rohricht: Geschichte des ersten Kreuzzuges 7. 2) Ib. 182. а) Anonymus Haserensis de episcopis Eichstetensibus. MG. Ser. VII 257. 4) Brunwilarensis monasterii fundatorum actus. MG. Ser. XIV 131: »Monachorum monasterium, quod dicitur Burcetum, in honore s. Johannis baptistæ atque s. Nicolai Mirrenorum archiepiscopi con- stituerat, quod materno ex sanguine Grecus erat.« 5) Ib. 135. б) Rohricht: Geschichte des ersten Kreuzzuges 80 fn. 7) Ann. Stad. MG. Ser. XVI 353. 8) Allg. deutsche Biog. XI 595. 12te og 13de Aarhundrede havde vel deres Betydning, og vi høre ogsaa om Oversendelse af Relikvier, men man maa ikke overvurdere Betydningen af den direkte For bindelse: de fleste af Orientens Helgener ere komne til Norden ad lange Veje; somme kom over Tyskland, somme vistnok over Frankrig, nogle fulgte hid med Tiggermunkene, andre tøvede længe og naaede først herop i Middelalderens sidste Aarhundreder. — Men inden Udviklingen følges videre, standse vi et Øjeblik for at nævne nogle Helgennavne, der bringe Vid nesbyrd — stærkere ellersvagere — om Forbindelsen med England i den ældre Middelalder. Først er at nævne St. Botulf, en østengelsk Helgen, som har Kirker i London, Lincolnshire, Northamptonshire, Cambridgesbire, Norfolk, Suffolk, Essex og Sussex og atter vinder nyt Land hinsides Vesterhavet. I Sverige fandtes dog, saa vidt vides, kun to Kapeller, — i Norge to Kirker viede St. Botulf, men i Danmark var den angelsaksiske Helgen Patron for seks Kirker og eet Kloster, og hans Dag 17. Juni var til Middelalderens Slutning en høj Kirkefest1). Knud den Hellige havde hentet »St. Alban« hid fra England, og i Odense lille Trækirke stod St. Albans Hel ligdom Side om Side med St. Oswalds Relikvier, da Hird- mændene den lOende Juli 1086 kæmpede for Kongens Liv. Under Kampen kastedes Relikviegemmerne og det Kors, Fremmed Indflydelse 85—86. — Af sent-middelalderlige Mindes- mærker bør omtales Kalkmaleriet i Skive, Klokkeindskrifterne i Rye, Voldborg Herred, og Grevinge, Odsherred; den sidste Indskrift er taget af Officium s. Botulphi. In primo nocturno. St. Botulfs' Officium findes i Cod. Ups. C 447 (Bl. 19’—21), et Breviar skrevet af Nyborgpræsten Jo. Svenonis sidst i det 15de Aarhundrede. To Upsalacodices af svensk Proveniens have Prædikener: De sancto Botulpho, nemlig Cod. Ups. C 395 og Cod. Ups. C 9, det sidste Manuskript giver Botulfs Legende i 9 Læsestykker med følgende Begrundelse: »Ex quo legenda sancti Botulphi valde rara est et in libris minus correcta, ideo ad præsens eam scribere curavi, ut aliis melius et competentius sermonibus valeat applicari.« Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse 2 som stod mellem dem, til Jorden, men efter at Kirken var ryddet, synes de atter at være bragte paa Plads1), og da den ny Stenkirke indviedes, arvede den Trækirkens Alban- relikvier og Albannavn. Et Gavebrev fra 1183 fra Knud Pribislaus’ Søn nævnede St. Albans Relikvier knyttede til denne Kirke. Senere kom vist enkelte Relikviedele til St. Knuds Kirke, thi i Odense Breviar omtales Helligdom af St. Knud og St. Alban som Domkirkens Stolthed : »Nos quoque beatæ et gloriosæ virginis Mariæ et sancti Kanuti regis et martyris ac beati Albani martyris, quorum reli- quiæ apud nos necnon aliorum apostolorum, martyrum, confessorum et virginum, quorum eximias partes habere gaudemus«* 2). Men det var dog i St. Albani Kirke, at den engelske Helgen fik den største Ære. Breviaret har Læse- stykker udskrevne af Beda: Historia Ecclesiastica I 6—7 og to Hymner: »Ecce votiva recoluntur festa« og »Esto protector famulis«, der kun kendes fra denne Bog og der for synes at være en Odense Klerks Arbejde3); disse Hymner skulde synges i Helgenens egen Kirke, men ikke udenfor4). St. Albans Legende var vel kendt af det danske Præste skab5), thi i Følge Breviarerne fejrede man hans Fest i de forskellige Stifter — dog paa den tyske St. Albans Dag den 21nde Juni i Stedet for den 22nde Juni, — men en 4) Ælnoth cap. 28, 32. 2) Odense Breviar af 1497 Bl. 322’. — Jfr. Dronning Christines Hof holdningsregnskaber udg. af William Christensen 195: »Item fiick jeg myn frues nadhe sancti Canuti affthen i sancti Canuti kirckæ at offre tiil sancti Canuti hoffuet 2 mc. Item sancti Canuti dag at offre 1 r. g. oc 1 mc Item tiil sancti Albani arm 8 ji. Item tafflær 8 Item ad pauperes 1 mc.« Talen er her ene om Knuds Kirken, som altsaa havde »St. Albani Arm«, maaske et Relikvie gemme med nogle Albanrelikvier. 3) Chevalier: Repertorium hymnologicum III 188, 200. 4) Udg. af 1497 Bl. 337: »Ympnus proprius in ecclesia sua tantum, sed extra in communi sanctorum: Deus tuorum«. 5) Th. Walsingham: Historia Anglicana udg. af Riley II 271. landekendt og folkekær Helgen blev St. Alban ligesaalidt som St. Oswald. Om St. Oswalds Relikvier i Odense høres intet i den yngre Middelalder, og hans Kultus er lidet fremtrædende. I Odense Breviar af 1497 findes Læsestykker til hans Fest excerperede af Beda: Historia Ecclesiastica III 9, 10, 12, og hans Navn nævnes blandt Litaniets Martyrer ligesom St. Egwins blandt Bekenderne. Dette sidste Navn har Interesse som et enligt Minde om de af Erik Ejegod ind kaldte engelske Benediktinere, thi Egwin var Grundlægger af Evesham, Knuds Klosterets Moderstiftelse. Andre engelske Helgener i Odense Breviar ere Edmund og Birginus, — i Viborg Missales Kalender finde vi Jo hannes af Beverley og Beda, — i Kalenderen i Lund Breviar atter Birginus. Selvom man ikke mener at kunne bygge meget paa Materiale af den Art, tør man dog frem sætte Formodning om, at dette ikke helt ringe engelske Element i vore sent-middelalderlige liturgiske Bøger stam mer fra Kirkens Grundlæggelsestid eller maaske fra det 12te, 13de Aarhundrede, da der endnu var Forbindelse mellem Danmark og England1). 1) Nogle faa Efterretninger om Klosterforbindelser og Broderskabsfor bindelser ere anførte og Kalendere, Martyrologier og Litanier af en gelsk Oprindelse nævnte i Fremmed Indflydelse 11, 27—28, 80—82. — Om dansk Handel paa England og anden Forbindelse mellem de to Lande se Th. D. Hardy: Rotuli litterarum patentium, passim, og Hardy: Rotuli litterarum clausarum, passim. Om Forret for de danske se Riley: Liber custumarum 63: »Botsate Danorum. Ly Danois ount Botsate; ceo est a savoir, sojour tut lan, mes ils ount la lei de la citee de Loundres, de aler par tut en Engletere a foire et a marche«. Jfr. Alexander Bugge: Gotlændingernes Handel paa England og Norge omkring 1300. Norsk HT. 3. 5. 148. Foruden de engelskprægede Bøger: GI. kgl. Saml. 849 fol., Thott 143 fol., Egerton 2652 og Vallentuna-Kalendariet bør nævnes et Litani fra Aabo Domkirke paa et Par Blade, brugte til Indbinding af Cod. Holm. A 49; Skriften er fra det 12te, 13de Aarhundrede, Helgenrækken angelsaksisk. Derimod har GI. kgl. Saml. 16064to kaldet »Peder Syvs Psalter«, Kalender og Litani af udpræget fransk Karakter. G. Storm har i sin Afhandling: Om den hellige Kong 2* Et Vidnesbyrd om denne stadige Forbindelse er Wil liam af Canterburys Beretning om Thomas Beckets Jær tegn, forfattet inden Udgangen af det 12te Aarhundrede. William ved at fortælle, hvorledes St. Thomas hjælper de danske i Venderkrigen, hvorledes han faar en slesvigsk Købmands Skib, der ikke kunde rokkes, til at løbe i Søen, og hvorledes han helbreder Lundekannikken Sven1), En god Bekræftelse paa Williams Udsagn om de dan skes Forhold til Thomas af Canterbury hentes fra Lund Liber daticus, der har en Note om Svens Gave til St. Tho mas’ Alter, vistnok samme Alter, hvis Indvielse er be mærket i Gavebogen under den 4de Januar med Haand fra det 12te Aarhundredes Slutning* 2), løvrigt fik den engelske Martyr endnu et Alter i Lunde Domkirke og et Gilde i Lunde By, fremdeles Altre i Ribe, Roskilde og Aarhus Domkirker3). De litterære Minder ere ikke faa. Blandt Jens Grands Bøger nævnes-»Vita beati Tome Cantuariensis« og »Legenda sancti Thome Cantuariensis«4). Om Regnskaber fra Ring sted Kloster og Herridsvad fandtes Blade fra to forskellige Manuskripter af Miracula s. Thomæ auctore Benedicto5). Samme Arbejde excerperedes af Forfatteren til sjæl- Haakon og Peder Syvs Psalterium [Forhandlinger i Videnskabs-Sel skabet i Christiania 1879] hævdet,’ at Kalenderens Stamme var en gelsk. — Endelig bør i denne Forbindelse »Provincialis« i Cod. Holm. A 41 nævnes som et ejendommeligt Mindesmærke. Dr. K. H. Karlsson har gjort mig opmærksom paa, at »Provincialis«’ Be mærkninger vedrørende de engelske Bispedømmer ere udførlige med Angivelse af Stiftsgrænser, mens Oplysningerne fra alle andre Lande ere ganske knappe. !) Miracula s. Thomæ auctore Willelmo Cantuariensi. Materials for the history of Thomas Becket I 543, 317, 544. Jfr. Saxo 920 om Anledningen iil Vendertoget i 1178. 2) Lunde Domkapitels Gavebøger 5, 3. 3) Ib. 184, 62. — Dipi. Suec. VI 147—149. — Dipi. dioc. Lund. III 145 — 146. — Hasse II 332. — DM. 3. 3. 214. — SRD. VI 475. 4) AfnO. 1860: 173. 6) Fremmed Indflydelse 79. landske Krønike1), mens Vita s. Thomæ auctore Edwardo Grim har været Kilde for Breviarium Roschildense af 1517, hvis Tekst iøVrigt' er meget fordærvet4). Færre ere de kunstneriske Mindesmærker, men blandt disse maa nævnes Lyngsjøfontens tydelige Billedrække. Her læses Navnet: Rex Hericus, og her ser man først Kong Henrik og en Kriger hos ham, — dernæst ses tre Krigere, af hvilke en med Sværdet rammer en liggende eller knælende Skikkelse i Hovedet, mens en anden gaar løs paa en gejstlig Mand, der bærer Korsstav. Denne gejstlige er ingen anden end Edward Grim, Ærkebispens trofaste Forsvarer, der blev saaret ved Overfaldet i Canter- bury Domkirke* 23). I Vellev Kirkes Kor afdækkedes nogle Kalkmalerier fra det 13de Aarhundrede. De var stærkt ødelagte, saa at man ikke med Sikkerhed kan udtale sig om deres Æmne. Man saa en Konge i sin Tronstol og en Kriger ved hans Side, — en gejstlig og et stort Kors med indlagte Stene, — 3 Krigerhoveder, — endelig et Par Ryttere, der hugge ned for Fode4). — Indirekte kom de fleste Impulser fra Orienten til Dan mark selv i Korstogsaarhundrederne — indirekte med de franske Cisterciensere og med Tiggermunkene. Cistercienserne bære Præg af Indflydelsen fra Øst. Kendskabet til Palæstinas Jord har givet Fromheden Varme og Fylde, som Bernhard af Clairvaux’ Personlighed og Skrifter vidne, — Østerlands Æventyr og Legendestof har øget Fantasteriet og spændt Sindene stærkt, saaledes at Himlens hellige stige ned til Klosterfolkene, og de, der lide i Skærsilden, aabenbare sig for dem, omspændte af Flammer. Exordium magnum ordinis Cisterciensis og Cæ- *) SRD. II 616. — Materials for the history of Thomas Becket II 31, 174. 2) Brev. Rosch. Bl. XCVIII. — Materials II 435—438. 3) Fot. i ATA. 4) Farveskitse i ATA. ! t > sarius af Heisterbach: Dialogus miraculorum give talrige Eksempler paa Skærsildsvisioner og Marieaabenbarelser. Under græsk Indflydelse har Marieforherligelsen faaet Vækst, og denne Kultus er stærkt fremtrædende i Cistercienser- klostrene. Maria opfattes som Ordenens særlige Beskyt terinde, Kirker og Klostre viedes hende, Marie Navn nævn tes ved Cisterciensernes Skriftemaal, og hendes Pris lød stadig højere ved den daglige Tjeneste og Aarets .Marie- fester1). De danske Cistercienserklostres Segl med Indskrifter og Seglbilleder sige os, hvem der var Klostrenes Værne helgen; Gudstjenesteskik lære vi at kende af Generalka pitlernes Beslutninger, som gjaldt Ordenens samtlige Stif telser* 2), men et litterært Mindesmærke af ejendommelig Art er sjællandske Krønike med dens Redegørelse for den hel lige Bernhards Liv og Skrifter, dens Beretning om en an den Ordenshelgen St. Malachias og store Excerpter af Ex- ordium magnum. Den Forkærlighed for det mirakuløse, som er fremtrædende i dette Skrift, møder os atter i sjæl landske Krønike blandt andet i Historien om den fattige »Pater noster«, som tydeligt er inspireret af Exordium magnum Dist. VI Cap. V; den dér anførte Fortælling: »De *) Exordium magnum ordinis Cisterciensis III 19, I 15. — Mårtene et Durand: Thesaurus novus anecdotorum IV 1488, 1247, 1256 etc. 2) Man finder i Løgumklosters Nekrologium [SRD. IV 575] en Del Navne fra den franske Kongeslægt, nemlig Dronning Blanche med Husbond — Louis VIII — og Søn — Robert af Artois —, Svigerfader samt Fader og Moder — Kongen og Dronningen af Castillien — endelig Richard Løvehjerte, Dronningens Morbroder. Man bemærker, at Datoerne for Mindedagene ere noget vilkaarlig'e og søger forgæves Aarsagen til, at Munkene i Løgum mindedes denne Gruppe af Navne. Statuterne fra Cisterciensernes Generalkapitler give For klaring: just disse Folk vilde Cistercienserne holde Aartid for som Ordenens Velgørere. Den under 15de Juli nævnte »comitissa Blesensis« er Margretha af Biois, gift med Gautier d’Avesne; hun døde 1230 (A. Moliuier: Obituaires de la province de Sens 55, 629, 641). Hvem »Dominus Philippus comes« er, ved jeg ikke; hans Navn staar i Nekrologiet jr* ved 1ste Januar. religioso viro cujus exequias animæ defunctorum visæ sunt celebrare«, gengives da ogsaa ganske kort af Forfatteren til sjællandske Krønike. Bogen oplyser om Tankekredsen i de danske Cister- cienserklostre, den er ikke Cisterciensernes ædleste Monu ment, men bør dog drages frem ved en Vurdering, saa vist som en Orden og en Tid ikke ensidigt tør maales efter det højeste, den har ydet. Den franske Paavirkning, Cistercienserkulturen, det 12te Aarhundredes Klosteranlæg, hvortil vore stolteste Navne ere knyttede, har man dvælet ved med Sympati; derimod har man næppe ydet Tiggerordnerne Retfærdig hed, thi Reformationstidens Foragt og Harme har levet længe og har hindret en ærlig Prøvelse og rolig Vurdering af deres Arbejde1). Først er da at mærke, hvor stærkt de x) De danske Tiggermunkes litterære Syssel fortjener en Bemærkning, skønt Æmnet falder udenfor dette Arbejdes Rammer. Denifle har efter et ældre Manuskript end det, der tidligere kendtes, offentliggjort en Fortegnelse over lærde Dominikanere og deres Arbejder [H. Denifle: Quellen zur Gelehrtengeschichte des Predigerordens. Archiv fur Litteratur- und Kirchengeschichte II 226— 240]. Vedrørende Danmark læses følgende: »Fr. Boetius natione Dacus scripsit libros de modis significandi. Item questiones super topica Aristotelis. Item super librum phvsicorum questiones. Item questiones super de celo et mundo. Item questiones super librum de anima. Item questiones super de generatione et corruptione. Item questiones super de sensu et sensato. Item questiones super de somno et vigilia. Item questiones super de longitudine et brevi- tate vite. Item questiones super de memoria et reminiscentia. Item questiones super de morte et vita. Item questiones super de plantis et vegetabilibus. Item librum de eternitate mundi. — — — — Fr. Augustinus provincialis Dacie scripsit libellum pro informatione predicantium, quem pugillarem rotulum nuncupant. Fr. Oliverius provincialis ejusdem provincie scripsit lecturam super Lucam. Item sermones de tempore. Fr. Tullius Dacus scripsit lecturam super XII prophetas tantum. Item tractatum de potentiis anime. Fr. Mattheus Ripensis Dacus scripsit sermones de tempore. Item sermones de sanctis«. »Fr. Boetius natione Dacus« er vist den samme som Boetius, Prior i Roskilde Dominikanerkloster, der nævnes i Danmark midt i det 13de Aarhundrede [SRD V 586, VI 162, VI 594]; derimod er han næppe identisk med den »Boetius Dacus«, hvis Meninger for- danske stadig i det 13de Aarhundrede ere knyttede til Ud landet, hvor hurtigt og ivrigt de tog mod det ny. I Norditalien og Paris, Dominikanernes tidligste Cen trer, traadte danske Mænd ind i Ordenen under dennes første Aar, maaske have de været i umiddelbar Forbindelse med Dominicus selv. — Ingerd, Grevinde af Regenstein, som grundlagde Claraklostret i Roskilde, har næppe kendt Clara af Assisi, men hun synes at have staaet i Forbin delse med Dronning Dagmars Halvsøster Agnes af Prag, som gennem Breve fik Impulser fra den hellige Clara og ivrigt virkede for Clarisserinderne nord for Alperne1). kætredes af Bispen i Paris i 1277. [Denifle: Chartularium universi- tatis Parisiensis I 543 ff]. En Prædikenrække begyndende med 1ste Søndag i Advent findes under Mathias af Ribes Navn i Cod. Ups. G 343 og Cod. Ups. C 356 [Cod. Ups. C 343 Bl. 34-108: »Ecce rex tuus venit X parti- cipes nos efficiat dei filius Ihesus Christus. Qui cum patre------. Explicit opus sermonum dominicalium per totum annum compi- latum per venerabilem patrem fratrem Mathiam Ripensem de ordine prædicatorum. Deo gratias«, — Cod. Ups. C 356 Bl. 1 — 89’: »Ecce rex X efficiat dei filius qui cum patre — — —. Explicit opus ser monum dominicalium per totum annum compilatum per venera bilem patrem fratrem Mathiam Ripensem de ordine prædicatorum«]. De danske Graabrødre have ikke efterladt sig saa mange Vidnes byrd om litterær Interesse. Ved at gennemgaa middelalderlige Haandskrifter i Upsala gjorde jeg disse Bemærkninger. I Cod. Ups. C 189 [Bl. 118—173] var en lille Afhandling over kanonisk Ret, kaldet »inventarium pauperum«, skreven delvis efter Tilskyn delse af Astrad Provincialminister for Dacia. — En Afhandling: De conceptione virginis Marie i Cod. Ups. C 215 [Bl. 1—9] siges at være skreven og fuldendt i Randers 1474 af Kanutus Johannis, da Lektor for Randers Graabrødre, senere Gardian for Stockholm Mino- riterkloster, til hvilket han skænkede mange Bøger, deriblandt Cod. C 215. Stockholm Graabrødre ejede ogsaa Cod. Ups. C 614, som i Følge en Indskrift paa Bindet engang havde tilhørt Broder Benedict fra Ringsted af Provinsen Dacia. Bogen rummer Johannes Galensis de ordine fratrum minorum: Summa sive communiloquium, Udtog af Seneca og andre samt Quæstiones metaphysico-theologicæ. Ende lig tilhørte Cod. Ups. C 250 Stockholm Kloster, men til Bindet var hæftet et nu tabt Stykke Pergament, hvorpaa læstes: »Hune librum emit frater Kanutus Johannis quondam gardianus Stock- holmensis Lundis a fratre Johanne Kath custode Lundensi------«. *) Hist. ord. praedic. SRD. V 500. — E. Wauer: Entstehung und Aus- Jacob Erlandsen opholdt sig i 1245 ved Kirkemødet i Lyon, hvor to fremragende Mænd fra England Lincoln- bispen Robert Grossetete og Franciskaneren Adam de Ma- risco vare til Stede. Senere sendte den danske Biskop Klerken Jacob til England med Bøn om at faa Graabrødre til Danmark, en Henvendelse, som kun kendes gennem Adam de Mariscos Svarskrivelse, der maa være affattet mellem 1250 og 1253. I dette Brev hedder det, at Bispen af Lincoln, den engelske Provinsialministers Vikar Broder Thomas af York, og Adam selv have søgt og spurgt uden Held, men man haaber at naa et Resultat, naar Provin- cialministeren vender hjem fra Generalkapitlet* 1). Vi vide intet om at engelske Franciskanere nogen Sinde naaede Danmark, men vi vide, at Jacob Erlandsen stadig omfat tede Graabrødrene med Kærlighed. Det var hos dem han ønskede at indtræde som Broder, da han stod midt i Kam pen mod Kongen, og det var i en af Ordenens Kirker han fandt sin Grav. Allerede før Jacob Erlandsens Henvendelse i England vare Minoriterne komne til Danmark paa deres lange Vandring fra Syden. I Aaret 1232 grundlagde de Huset i Ribe, og snart bredte Graabrødre saavelsom Sortebrødre sig over hele Landet. Samfundets store tog vel mod de fattige Brødre, der lovpriste Ydmyghed og Armod. Erik Plovpenning ønskede at iføres Franciskanernes Dragt ved sin Død og at begraves hos dem. Erik Klipping, Dron ning Mectild og Dronning Agnes høre til Ordenens Vel gørere, Skjalm Hvides store Slægt, som i en tidligere Generation havde knyttet sig til Cistercienserne, gav nu af sin Rigdom til Franciskanere og Dominikanere. Johan- breitung des Klarissenordens besonders in den deutschen Minoriten- provinzen 94. — ASS. Martius T. I 506. — Dipi. Arna Magnæanum I 194. l) Jeg skylder Bibliothekar S. M. Gjellerup Tak for at have henledet min Opmærksomhed paa denne Tilknytning til England. — Monu menta Franciscana ed. Brewer 87, 376, 627. nes Ebbesen skænkede 40 Mark til Opførelse af et Sorte- brødrekloster i Roskilde. I samme By fik Franciskanerne Gaard af Fru Ingerd; Byggegrunde gav hun dem i andre Stæder. Estrid, Datter af Hr. Niels Alexandersøn og Enke efter Andreas Erlandsøn, skænkede Gods til Clarakloster; Hr. Johannes Gunnisøns Enke Margaretha, som ogsaa var af Slægten, blev Abbedise for Clarisserinderne; Hr. Esbern Vagnsøns Enke Gro var Clarasøster1). Ogsaa Herrer og Fruer af andre Slægter vare Orde nens Venner. — Disse Navne, dette Gods og Guld er Tig germunkenes Historie, thi hin Tid taler kun gennem sine Gaver og gennem Gavebrevenes Indledningsord. Maaske betyde disse Formler ikke meget, — og dog standser man uvilkaarligt ved en Ytring med Franciskanerkiang i et af Dokumenterne — Fru Cecilia af Oxlevs Brev, hvorved hun giver sig i Clarakloster »honoribus mundi et divitiis dere lictis exemplo pauperis crucifixi«* 2). Det er ikke muligt at følge Tiggermunkenes Indflydelse Skridt for Skridt ned gennem Tiderne, men naar man tager Stade ved Middelalderens Slutning og derfra ser til bage til det 13de Aarhundredes Begyndelse, ser man let, at meget er forandret, og at denne Ændring for en stor Del skyldes Dominikanerne og Franciskanerne. Tigger munkenes Indflydelse spores i den yngre Middelalders højt spændte Følelsesliv, som det aabenbarer sig i Ord og Bil led3), — i dens mangfoldige Opfindsomhed med det Maal, ]) Dominikanernes Gudstjenestestiftelser for Greven af Regenstein m. fl, KhS. I 554. — Cod. Ups. C 97 har paa første Blad følgende Ind skrift med Haand fra det 13de Aarhundrede: »Istum librum glosa- tum supra Jeremiam prophetam contulit domina Mectildis, quondam regina Dacie, fratribus minoribus (Udradering) cujus memoria sit in pace amen«. Med en Haand fra det 14de Aarhundrede er skrevet til: »Quem nunc emit Henricus de Balsec notarius Wisma^iensis«. 2) Dipi. Suec. I 714. 3) Hettner har hævdet, at Franciskaneren Bonaventuras meget læste Skrift: Meditationes vitæ Christi har øvet en stærk Indflydelse paa Billedkunsten. (Hettner: Die Franciscaner in der Kunstgeschichte. »at gwds tienestæ maa øgess, oc menneskens wertskyld maa wordæ thess meræ«; — de mange religiøse Broder skaber, der drog Lægfolk til Andagt og Kærlighedsger ninger, — den rastløse Helgenkultus har Tiggermunkenes Virken til Forudsætning. Franciskanerne og Dominikanerne bragte deres Or denshelgener til Landet — Franciskus, Clara og Domini- kus, senere Anthonius afPadua og Ludovicus, Petrus Mar tyr, Thomas af Aquino og Catherina af Siena1); men disse Skikkelser ere lidet kendte udenfor Klostrene. Forfatteren af sjællandske Krønike omtaler vel Franciscus og Dominicus, men synderligt Indblik i dansk Opfattelse giver han ikke, thi Linjerne om St. Franciskus ere skrevne Ord for Ord ud af Legenda aurea. Derimod vil der være Grund til her at nævne Catha rina af Alexandria og Maria Magdalena. St. Catharina er ikke nævnt i de to Lundekalendere fra det 12te Aarhundrede, og i Martyrologiet fra Lund er Noten under 25nde November en senere Tilføjelse, men det 13de Aarhundredes Kalendere have alle St. Catharinæ Dag. Fra Midten af det 13de Aarhundrede er et Kalk maleri i Gjørløse, der maa antages at forestille St. Catha rina og Maria Magdalena, og ved samme Tid komme i hurtig Rækkefølge Messestiftelser og Grundlæggelse af Altre og Kirker til Catharinas Ære* i2). Kleine Schriften 312—321). En enkelt Bog har næppe haft saa stor Betydning, men vist er det, at Tiggermunkenes Indflydelse erkendes i den yngre Middelalders Billeder, baade hvad deres gode og hvad deres slette Egenskaber angaar. 1) Eksempelvis nævnes Tilføjelserne til den oprindelige Tekst i Martyr- \ ologiet fra Nysted Franciskanerkloster. Martyrologium Usuardi ed. J. B. Sollerius. Venetiis 1745. 2) I Aarhus Domkirke [1255] et Alter. SRD. VI 392. — I Lund Dom kirke [1269] et Alter. SRD. III 516: »altare in ecclesia b. Laurentii in honorem s. Marie v., b. Catherine v. et b. Olavi m«.— [1289] et Alter. Test. 31 : »altare in honorem s. Marie v. et b. Johannis ew. et s. Catherine.« — 1 Lund Domkirke [1269,1274, 1283, 1289] Mes- Den ny Kultus bæres frem af Tiggermunkene, hvis Yndling hun var. Saavel Dominikanere som Franciskanere vælge hende til Væmehelgen for deres Kirker1), nævne hendes Navn paa Kirkeklokkerne og sætte hendes Billede i deres Segl. Paa en Klokke, der fordum hørte til Graa- brødreklostret i Svendborg, staar Catharinas Navn ved Siden af St. Franciscus’: »Ihesus, maria, franciscus, kate- rina. iohannes de vastenoiue me fecit anno domini MCCCCCXII«2). I Holbæk Sortebrødres Segl ses Maria med Barnet og forneden Catharina med sit Hjul3). I et Brev til Clara Kloster nævner Jacob Erlandsøn St. Catha rina blandt sine Patroner og giver hende Plads mellem St. Franciscus og St. Clara. Han skænker sin Gave »ad honorem et laudem Dei et ejusdem beate virginis ac bea- torum Laurentii martiris, Nicolai et Francisci confessorum, Catherine et Clare virginum atque aliorum patronorum nostrorum«4). Marie Magdalene Kultus hører det 13de Aarhundrede til og synes ikke uden Forbindelse med de to nye Ordner. Ganske vist er Samtidighed ikke det samme som Aarsags- sammenhæng, men Maria Magdalena nævnes saa ofte af Tiggermunkene, at man tør hævde, at hun har haft Be tydning for dem. Martyrologiet fra Nysted Franciskaner kloster indskyder ved 22nde Juli i den ordknappe Usuardi- **) ser. Test. 18, 22, 23, 32. — I Ribe Domkirke [XIII] Avia Ripensis 49—50, 83. *) For Danmarks Vedkommende se Tillægget. Catharinaklostre i Ud landet eksempelvis: Skara F. (H. Hildebrand: Sveriges Medeltid III 1000) — Visby F. (Rep. 6219) — Bremen D. (UB. Bremens I 167, 195) — Liibeck F. (UB. Lubecks IV 80) — Rostock F. (Mecklen- burgisches UB. passim) — Riga F. (Mitteilungen aus der livlåndischen Gescli. XIX 381) — Pisa D. (Hettner: Italienische Studien 103) — Barcelona D. (Archiv fur Litteratur- und Kirchengeschichte des Mit- telalters 1886: 241). 2) Uldall 258. 3) DgS. 462. tekst en Lovprisning af Maria Magdalena1). Catharina og Maria Magdalena, Franciskus og Anthonius, Ludvig og Clara staa som Patroner for Franciskanerkirken i Visby* 2). Maria Magdalena er Værnehelgen for Hamborg Minoriter og Liibeck Dominikanere, Slesvig Sortebrødre og maaske ogsaa for Dominikanerne i Lund3). Hendes Fest nævnes i Dominikanerafladsbreve som en Dag, paa hvilken Aflad kan vindes, hendes Billede har en fremtrædende Plads paa den sent-middelalderlige Altertavle fra Sortebrødrekirken i Aarhus, der i Valg af de fremstillede Helgener og ved Prædellamaleriernes allegoriske Karakter bærer saa tyde ligt Præg af Ordenens Interesse4). Ogsaa St. Nicolaus æredes af Tiggermunkene specielt af Dominikanerne, som i den nidkære Prælat saa et For- billede. Mest betød dog Maria. Franciskanerne dvælede i Hymner og Opbyggelsesskrifter ved Guds Moders Glæde og Sorg og stred for Anerkendelsen af Dogmet: Marie usmittede Undfangelse. Vel stod Dominikanerne dem imod i den Ting, men vare forøvrigt ikke mindre ivrige for Jomfru Maria. Hendes Navn nævnedes i Løftet, der blev aflagt ved Indtrædelse i Ordenen, hendes Lov lød i deres Kirker og mod Slutningen af Middelalderen var det Do minikanerne, der fandt Rosenkransandagten, en ny Form for Mariaforherligelse. I Danmark mærker vi Tigger munkenes mange Mariakirker og Marie fremtrædende Stil ling i Dominikanergudstjenesteskik5). Martyrologium Usuardi ed. J. B. Sollerius 419. 2) SRD. I 264. 3) Quellensammlung SHL. IV 207. — UB. Liibecks I 68. — Jensen: Kirchliche Statistik 1061. — Test. 181. 4) Fr. Beckett: Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder Tavle LV med Tekst. — Hettner: Die Dominikaner in der Kunst- geschichte des 14ten und 15ten Jahrhunderts. Italienische Studier 99—153. 5) Hettner: Die Franciskaner in der Kunstgeschichte. Kleine Schriften 312—321. — Monumenta Franciscana ed. Brewer. — Hauck: Kir- De to Ordener kom til at øve en afgørende Indflydelse, ikke blot fordi de henvendte sig til de store Skarer, men ogsaa fordi de gennem deres internationale Organisation bragte Bud fra Land til Land, hvorved Udviklingen, som det synes, fik hastigere Tempo i den yngre Middelalder* 1). Utvivlsomt virkede her tillige for Danmarks Vedkommende de unges nu ikke ualmindelige Studieophold i Udlandet samt den livlige Handelsforbindelse med nederlandske og nordtyske Stæder. Til Paris søgte danske studerende stadig, og sidst i det 13de Aarhundrede fik de en egen Bolig i vicus Angli- corum2). I det 14de Aarhundrede flyttedes »domus Daciæ« til »vicus s. Genovefæ«, men da var allerede Pariserstudier nes bedste Tid forbi, Gang paa Gang høres, at Huset staar tomt, at Huset er faldefærdigt, og »Liber procuratorum nationis Anglicanæ«, der rummer Navnene paa Nationens chengeschichte Deutschlands IV 395. — Constitutiones antique or- dinis fratrum predicatorum. Archiv fur Litteratur- und Kirchen- geschichte des Mittelalters I 193 ff. — KhS. I 565 ff. 1) KbS. I 545 ff. — K. H. Karlsson: Handlingar rorande Dominikaner provinsen Dacia. Historiska handlingar XVIII. 2) Schiern : Vidisse af et Brev angaaende et af Mag. Peder Arnfast til danske Studerende skænket Huus i Paris. DM. 4. 1. 302—304. Af Brevet, dateret 1284, anføre vi for at samle Bevismaterialet følgende: »Officiall ij Pariis hélszer — — —. Tha fordi Mester Peder Arenfast Docter ij tliend hellige Schrifft og Cannich ij Ros- childe ij Danmarchis Rige — — — gaf och skiøtte i sitt Testa mente ett Huus ij Pariis paa then Engelske Gade wdi Øster lig gendis thill fattige Studenteres af Danmark nytte og Brug — —«. I Følge en Udtalelse i Paris 1384 skulde de danskes Kollegium stamme fra 1275. Denifle: Chartularium universitatis Parisiensis I 536. Jfr. H. S.chuck: Svenska Pariserstudier under Medeltiden. Kyrkohistorisk Årsskrift I 35 Anm. 3 og 4. Schuck kender ikke den ovenfor anførte Vidisse og forkaster der for Hammerichs Formodning, at Peder Arnfast var den Doctor fra Danmark, som grundede «domus Daciæ»; derimod givei lian det vigtige Citat af Berty: Topographie Historique du vieux Paris VI 9 vedr. Rue des Anglais: »On la trouve d’ailleurs mentionnée dans la seconde moitié du XIIIe siécle; un acte de 1296, du fonds de Saint-Benoit, énonce sous le titre de College de Dace ou de Dane mark — —«. Determinanter og Licentiater fra 1333, har kun en lille Skare danske Navne — 35 i mere end 100 Aar1). Thi fra det 14de Aarhundredes Midte grundedes i Tyskland det ene Universitet efter det andet: Prag 1348, Wien 1365 og snart Heidelberg og Colin, Erfurt og Leip- zig, Rostock og Greifswald og endnu 6 nye Højskoler in den Middelalderens Udgang. Disse Universiteter drog de danske til sig, som det skønnes af Matriklerne. Inden 1465 immatrikuleredes 48 danske i Colin2). Mange rejste til Prag, Erfurt og Leipzig3), nogle faa naaede Heidelberg og Basel4), men de fleste søgte til Greifswald5) og Rostock, der laa saa tæt ved Hjemlandet. Mens Heidelberg Matrikel har 8 danske Navne i Tiden 1386—1520, rummer Greifs wald Matrikel omkring halvfjerde Hundrede Navne fra Stiftelsesaaret 1456 til 1520 og Listerne fra Rostock mere end dobbelt saa mange. De hjemvendende bragte ny Lærdom og Kirkeskik med sig, og da Strømmen af studerende siden det 14de Aarhundredes sidste Aartier gaar mod Tyskland, præges den kirkelige Kultur og Kultusformerne af tysk Indflydelse, Man finder i danske Manuskripter eller Vadstenacodices Indskrifter, der fortæller, at disse Læg ere erhvervede i Tyskland, eller denne Afhandling er skreven under et Studieophold eller et Kirkemøde dernede; man finder ved at gennemblade nordiske Samlingsbind ikke faa Arbejder af tysk Oprindelse, og gennemlæser man Boglister fra Mid delalderen eller Kataloger over middelalderlige Bibliotheker, *) Denifle et Chatelain : Auctuarium chartularii universitatis Parisiensis I—II. 2) Die Matrikel der Universitåt Koln 1389 bis 1559. Bearbeitet von Hermann Keussen Erster Band 1389 — 1466. 3) L. Daae: Matrikler over nordiske Studerende. — KhS. IV 512. 4) Die Matrikel der Universitåt Heidelberg von G. Toepke. — KhS. 5. 2. 400. 5) Aeltere Universitåts-Matrikeln. Universitåt Greifswald. Heraus- gegeben von E. Friedlånder. • .r ' V ,\ møder Øjet atter og atter de samme kendte Titler, og man erkender, hvor omfattende det litterære Fællesskab var. Ogsaa Kultusformerne vare i vid Udstrækning de samme, som det fremgaar af Bønnebøgerne med deres mange Arter af Passionsandagt, deres Marie Glæder og Marie Smerter. Helgenanraabelser, Messerækker og Bønner med rige Løfter om Aflad og alt godt. Dokumenter og Kirkernes Mindebøger fortælle paa deres Vis om Fælles skab i Kultus; de berette endvidere, at det ny oftest blev baaret frem af de højere gejstlige, Folk, der havde set sig om i Verden, og som havde Myndighed og Midler til at indføre fremmed Kirkeskik. Biskop Jens Hee grunder først i det 14de Aarhundrede St. Anna Kapel ved Ribe Domkirke, — det er da første Gang denne Helgeninde næv nes i Danmark. I samme Kirke stifter Ribebispen Peder « Thuresen en St. Anna Messe 13471). Kantoren Winoldus Johannis giver i Aaret 1448 Gods til Lund Domkirke og bestemmer med Samtykke af Ærkebisp og Kapitel, at St. Erasmus’ Fest for Fremtiden skal fejres1 2). Men Gavebreve og Mindebøger fra Middelalderens sidste Aarhundreder fremvise ogsaa et borgerligt Element, og denne Borgerstand var som Kirkens Mænd under en stærk Paavirkning fra Syd. En Folkebølge og Kulturbølge gled fra det gamle Tyskland udover Østersølandet og slog mod de nordiske Kyster. Tyskerne bosatte sig i vore Stæder, Hanseaterne handlede paa de store Fiskepladser, og hvor de kom, havde de ikke blot deres Fed og deres Pakhuse, men ogsaa Kir ker eller Kapeller3 **). Paa Skaanes Sydspids stod Kirke ved Kirke. De danske havde St. Olaf, St. Gertrud og Fynbo kirken, en St. Jørgensgaard, et Helligaandshus og muligen 1) Harsyssels Diplomatarium 7. 2) Rep. 7817. 3) SRD. VIII 500. — Kong Eriks Brev 1436 7/9. Hausische Geschichts- blåtter 1902: 173. -J ■■ • .*)*• » . - . J 1 , \ ' Liai?l&LM endnu en Kirke. Lybeckerne byggede tidligt St. Maria, og om den rejste sig Stettinernes og Rostockernes, Danzigeres og Stralsundboers Kirker1). Til Lubeckernes Kirke i Falsterbo var knyttet et »bro- derschop unser leven vrowe«, men hvor Tyskerne ikke havde egen Kirkebygning, fik de et Alter eller et Kapel i en dansk Kirke. I Rønne havde Købmændene fra Greifs- wald Maria Kapellet ved St. Nicolai Kirke, mens Stet- tinerne fik Lov at stifte Alter i Malmø St. Petri Kirke1 2). Det tyske Kompani i København holdt Aartider i Vor Frue og hos Graabrødrene og har maaske haft et Alter i Franciskanerkirken, thi i en Fortegnelse fra 1530 over Graabrødrenes Klenodier forekommer en Kalk, »som hører Tidsk compani till«, og desuden vide vi, at Hanseaterne saavel i Bergen som i London traadte i Forbindelse med denne Orden3). É Testamenterne med deres Gaver til kirkelige Stiftelser II' <•' vidne, at de fremmede knyttede sig til det Land, i hvilket Ml , de for kortere eller længere Tid havde Ophold4); dog ere \ Eksempler fra Danmark faa i Sammenligning med de mange Vidnesbyrd om Hanseaternes Tilknytning til Norge og St. Olaf. Bergenfarerne fra Lubeck havde kaaret St. Olaf til 1 i i-,i‘ Patron, de vise ham megen Ære i deres Kapel i Maria i Kirken og træffe ofte testamentariske Bestemmelser om Valfart og Gave til Nidaros5). I Bergen plejede de tyske Købmænd af Catharina og Dorothea Gildet at drikke et ■ i' Bæger for »sunte Olaus de grote koning«6). St. Olaf var 1 * - 1) D. Schåfer: Das Buch des Lubeckischen Vogts auf Schonen CXLIII— CL. ,■ . j> 2) Dipi. dioc. Lund. III 149. — Nyrop I 533, 535, 558. — Dipi. dioc. i. ' . : i ■ Lund. III 352. ! ’ i 3) Nyrop I 536. — Københavns Kirker. Dipi. 185. — Y. Nielsen: St. Catharinas og St.. Dorotheas Gilde i Bergen. Forh. i Videnskabs- Selskabet i Christiania 1878 Nr. 11: 4, 7. 4) Fr. Bruns: Die Lubecker Bergenfahrer 13. — Schåfer: Das Buch > HT *■ . * des Lubeckischen Vogts auf Schonen CXLVIII. v 1; ~ 6) Fr. Bruns: Die Lubecker Bergenfahrer. ■ 6) Y. Nielsen: St. Catharinas og St. Dorotheas Gilde i Bergen 6. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse 3 I 34 U Værnehelgen for Skaanefarerne fra Maastricht1), »Sunte t Olef« hed en af Boderne paa det lybske Fed i Falsterbo8). I Riga, Konigsberg, Elbing, Danzig, Rostock og Deventer :: i ' fandtes St. Olaf Broderskaber, og adskillige af disse havde „> j Kapeller eller Altre viede Værnehelgenen3). I Stralsund St. Nicolai Kirke var et St. Olaf Alter af lybsk Oprindelse, mens en Kultus i Greifswald hidrørte fra Olaf Nielsen af Lund4). Oftest var det dog saaledes, at Helgenerne drog nordpaa. I' : i De kom i store Skarer. St. Gertrud og St. Jørgen, — Ro ehus, Erasmus, Sebastian og andre Helgener, der værnede mod Pest, — St. Barbara, St. Dorothea og St. Anna, — ’U St. Lambert og St. Jost, — Mauritius, Ewald, Sebald, Val borg og Søren, — de 14 Nødhjælpere og de 10000 Rid dere. En St. Gertrud Kultus i Danmark hører Middelalde rens to sidste Hundredeaar til5). I Danmark som i Tyskland fremstilles hun som en jomfruelig Helgeninde med Abbedissestav eller Kirkemodel6), — hun er i de danske Købstæder saavelsom i Liibeck og Rostock, Hamburg og Greifswald Værnehelgen for de smaa Kapeller uden for Byporten, — baade paa dansk og paa tysk Grund giver St. Gertrud Navn til Gæstehjem og Kirke- *) M. Perlbach: St. Olafsgilden in Preussen. Hansische Geschichts- blåtter 1901: 176. 2) Schåfer: Das Buch des Liibeckischen Vogts auf Schonen 75. 3) M. Perlbach 172—176. — A. Hofmeister: St. Olav in Rostock. Hansische Geschichtsblåtter 1901: 177. — v. Bruiningk i Mitt. aus der livlandischen Geschichte XIX 498—504. 4) Fr. Bruns 302. — Perlbach 176. 5) Tidligst nævnes St. Gertrud i Niels Nielsens Brev til Esrom Kloster først i det 13de Aarhundrede [Cod. Esr. 158]; ganske vist hedder det, at Dronning Gertrud byggede et St. Gertrud Kapel i Væ, men for den Efterretning er Huitfeld ene Hjemmelsmand [II 58]. Om St. Gertrud Kultus i Norden se Lindstrom: Anteckningar om Got- lands Medeltid II 351. 6) Thott 5534t0 Bl. 188’. — Kalkmalerier i Harridslev og Gislinge, — Segl for Stubbekøbing St. Gertrud Gilde [C. Nyrop: Danske Haand- værkerlavs Segl 5]. 4 gaarde for fremmede og de af Samfundet udstødte, — hun holder over alt Haanden over dem, der maatte fær des paa Rejser, og var ret en Helgeninde for de urolige Købmænd. I Middelalderens Slutning nævnes en ny Helgen i Danmark: St. Roehus. I Aaret 1500 stiftede Magister An ders Friis St. Rochi Kapel i København Vor Frue Kirke; 1515 var der et St. Rochi Alter i St. Olai i Helsingør; Aal borg Guds Legems Lav havde et Roehus Billede, Slesvig Domkirke et Roehus Alter, og i Breviarium Slesvicense optoges »Ofificium de s. Rocho«, hvis Kollekt er den samme som læses i »Missa de s. Rocho confessore contra pestem et langworem epidimie« i et Manuskript fra 1468 i Bam- berg Bibliothek1). St. Roehus nævnes blandt de Helgener, man skal »ære for pestilencie«, hans Messe er i den Messerække, der værner mod Pest: »Tesse messer skal mand lade holle for pestilentzie. Item then først aff saneta Anna. Item en aff saneto Sebastiano. Item en aff saneto Anthonio. Item en aff saneto Rocho. Item en aff alle cristne siell — —«* 2). Denne Sammenstilling af Pesthelgener kendes ogsaa i Tyskland i Kunsten saavelsom i Liturgien. Eksempelvis nævnes en sengotisk Triptychon af Eg i Mariakirken i Rostock. Her ses i Midten St. Roehus og paa hver Side af ham St. Sebastian, St. Anthonius med flere Helgener3). I en Kontrakt vedrørende et Alterskab til Bergenfarernes / Kapel i Liibeck bestemmes, at Billeder af Roehus, Antho nius og Sebastian skulle have Plads i den ene Fløj, mens *) Københavns Kirker. 120, 162. — Aarsb. fra Geheimearkivet IV Til læg 9. — Nyrop I 638. — Jensen: Kirchliche Statistik 1068 — 1069. — Franz: Die Messe 181. 2) AM. 7844to Bl. 4. 3) Die Kunst- und Geschichtsdenkmåler Meklenburgs I 28. ’r'JC 11 :,p: V' 36 > * :v. mange andre Helgenskikkelser fylde Alterskabets øvrige Dele1). Paa samme Vis fremstilles St. Anthonius og St. Seba stian paa Vordingborg Altertavles Fløje; men Rochusbil- leder i Alterskabe have vi næppe. To Kalkmalerier i Stubbekøbing og Skive ere de eneste kunstneriske Mindes mærker om St. Roehus. De ny Helgener komme til København, Malmø og Helsingør, men ikke til Lund og Roskilde, der synes helt stille og gammeldags Stæder, — de fremmede komme og- saa til Aalborg og Ribe, Slesvig, Flensborg og Husum, ja enkelte Helgener kan man næsten følge, alt som de drage frem ad Handelsvejene. St. Lambert kommer fra Neder landene til Mildsted, Husum og Ribe; St. Jost er utvivl somt draget langs Nordsøkysten til Husum, hvor Ragerne ■ i : ' valgte ham til Patron for deres Gilde og satte hans Bil lede i deres Segl. Der staar Bretagnes Kongesøn i Pil grimsdragt med den forsmaaede Krone ved Foden, og om kring Seglbilledet læses: »sigillum der becker to huse iost«. løvrigt æredes St. Jost i Flensborg Egnen, i Jord løse paa Fyens Vestkyst og i Nibe, fremdeles i Odense, København og Malmo, men denne store Udbredelse af St. Jodochi Kultus er let at forklare, thi ikke blot Nordsø- stæderne, men ogsaa Lubeck og Byerne ved Østersø kendte og dyrkede denne Helgen. I Lubeck var et St. Josts Broderskab knyttet til St. Jakobs Kirken, et andet til St. Jørgens Kirke udenfor Staden* og lybske Testa menter have hyppige Bestemmelser om Valfart til St. Jost i Picardie*). *2 x) Fr. Bruus: Die Liibecker Bergenfahrer 298. 2) Voss: Cronich des Gasthauses zum Bitter St. Jiirgen, Husum. — Nyrop: Danske Haandværkerlavs Segl Nr. 21. — Jensen: Kirchliche Statistik 961. — Suhm: Saml. 1. 1. 80. — Nyrop I 653. — DM- 3. 3. 298. — SRD. I 330. — DM. II 71. — Københavns Kirker 262* — Ib. Dipi. 55. — Friberg: Malmo 42. — Uldall 128. — ÅM. 7844to Bl. 22’. — AM. 758vo Bl. 30. — Melle: De itineribus Lube- censium sacris 83 - 85. k Man ilede til de ny Valfartssteder og de ny Helgener, thi de gamle blev trætte, hed det1), og trængte til Hvile; Uv. en Kultus kom op, og en anden gik i Glemme, uden at man forstaar hvorfor og hvorledes. Dette gælder f. Eks. % •V den ivrige St. Søren Dyrkelse i Danmark sidst i Middel M r: alderen og en St. Envold Kultus, som man ikke ved meget om. Ved et Brev af 1405 lover Jens Nielsen Løvenbalk at sende Pilegrimme til en Række Valfartssteder: »------en Mand til St. Knud, en til Wadstena, en til Rye, en til St. Hielpere, en til St. Oluff, en til St. Erich, en til St. En vold, en til St. Lauritz udi Lund oc en til vor Frue i Kiøbenhaffn«* 2). St. Envold har hjemme i Sølvitsborg, som det fremgaar af Listen over Valfartssteder i et andet lidt yngre Orfejdebrev3) og af Eskil Gøes Testamente af 1505, der nævner »S. Enwoldz closter i Soluedzborg«4). Men i Tyskland gik mange Valfarter til den kære hel lige Fader »sunte Enwalde«, en af de to Brødre Ewald, kendte fra Tysklands Missionstid. I et lybsk Testamente ; .1 hedder det: »Item wil ik dat myne Vormundere altohand É;i" na myneme Dode utsenden scholen enen Pelegrimen to sunte Joste in Pickerdien unde enen anderen to sunte Eenwalde unde to deme Eensedelinghen«. Et andet Testa '■i'i mente byder: »Item so wil ik dat men senden schal enen Pelegrym to unser leuen Vrowen to Aken unde desulue vort to gande to sunte Enwolde unde to unser leuen Vrowen to den Ensedelen al up ener Reyse to gande unde em des redeliken to belonende«. Og saaledes atter og atter5). Tyskerne søgte St. Severin i Cølln, og Dronning Mar grethe bestemte i det store Brev vedrørende Valfarter efter 'I .ih Miracula s. Thomæ auctore Willelmo Cantuariensi. Materials for the history of Thomas Becket I 290. • ■ i 2) Huitfeld IV 178—181. * V • •?. 3) Sv. Dipi. III 482. . ,>■ 4) Heise: Familien Rosenkrantz Historie I Dipi. 14. 5) Melle: De itineribus Lubecensium sacris 47—58. .ii ■ '1 i ' ‘ ''i hendes Død, at en Mand skulde gaa til »sanctæ Seuerin i Kolne«1). Men sidst i Middelalderen kunde man besøge St. Severin — St. Søren i Holmstrup og Ry; ogsaa i Røn- ninge i Aasum Herred var i Følge Jakob Madsen »Hel ligdom til S. Søren en Stund«* 2). Kirkebygning og Kirke inventar i Holmstrup og Ry, testamentariske Bestemmelser fra de katholske Dage saavelsom kongelige Forordninger fra Tiden efter Reformationen fortælle om Tyskeren St. Sørens store Yndest i Danmark. At gennemgaa den hele Skare af Helgener, der kom fra Syd, vil næppe give meget Udbytte, men her, hvor Talen er kirkeligt Fællesskab mellem Danmark og Tysk land, bør nogle Bemærkninger indskydes om St. Hjælp. Lubeckertestamenter fra det 14de og 15de Aarhundrede have oftere den Bestemmelse, at en Mand skal sendes som Pilegrim paa Testators Vegne til »sunte Hulpe«. I nogle Testamenter er Valfartstedet ikke nøjere angivet, i andre hedder det: »Item so wil ik, dat men senden schal enen Pelgrimen to sunte Hulpe by Hilgerstad«, — »unde enen uppe den Bergh to sunte Hulpe«, — »item wil ik, dat myne Vormundere senden scholen en Pelegrimen to deme hilghen Biode tor Wilsnacke unde enen to sunte Hulpe unde to deme Elende«3). Tilføjelserne sige, at Valfarterne gælde St. Hiilfensberg ved Geismar Syd for Heiligenstadt. Men en anden »sunte Hulpe« nævnes i Marquardus Vol- kerstorps Testamente af 1406: »Item schal men senden enen Pelgherym to sunte Hulpe up yensyt Gottinghen«. Kapeller for »sunte Hulpe« fandtes nemlig ved Gottingen *) Molbech og Petersen: Danske Diplomer 207. 2) Mester Jakob Madsens Visitatsbog udg. af Crone 53. — Saa vidt jeg ved, nævnes St. Søren i Jylland første Gang i 1368 i et Testa mente fra Kiel Testator bestemmer at sende Mænd paa Pilgrims færd og deriblandt: »unum virum ad S. Severinum in Jutland.« Westphalen: Mon. IV 3298. 3) Melle: De itiueribus Lubecensium sacris 81. — E. v. Moeller: Die Elendenbruderschaften 71. saavelsom ved Diepholz, Grevesmiihlen og Ploen1); i Lu- beck nævnes 1532 »die Broderschop tor Hiilpe Gades ge- nomet, de men to sunte Jacob unde sunte Clemente vor- mals plach to holden«8). Vi spørge ikke, hvem »sunte Hulpe« var, men søge Navnet paa dansk Grund. Straks i Flensborg møde vi fra Aaret 1440 Hertug Adolphs Vicariestiftelse »in sunte Hulpers cappellen uppe dem kerkhove sunte Nicolaweses bynnen Vlensborg in de ere der hilligen drivaldicheid und des hilligen Cruces«. Lidt nordligere havde St. Hjælper i Kliplev hjemme, og oppe ved Vestervig laa St. Hjælpers Bjærg. Svendborg Borgere havde dannet »Sancti Hjelpers Gilde«, som nævnes 1477, men i København stifter Peder Unger 1463 et »Altare Sancti Saluatoris, ther pa Danske kallis sancti Hielpes Altare«3). Tidligst forekommer St. Hjælp i to Breve af 1405 — Jens Nielsens nysnævnte Orfejdebrev og Dronning Mar grethes bekendte Dokument, hvorved hun træffer Bestem melser om de Pilgrimsrejser, der skulle gøres efter hendes Død: »------Item fæm stæther til thethelghe kors i thisse Righe swo som til thet hælghæ kors i Solnæ with Stok holm, til thet hælghe kors i Borræ hoos Tunsbergh, til thet hælghe kors i Hattil i Fintland, til thet hælghe kors i Randers oc til thet hælghe kors sanctæ hjælp«, — »Sanctæ hjælpare« hedder det i Dronningens Brev af 1411 ligesom i Jens Nielsens Brev. / Af disse mange Citater fremgaar det, at St. Hjælp er identisk med Christus, St. Salvator eller med det hellige i Kors; men de to sidste Breve lede os til Kliplev, det me- r ! ■J 0 Melle 81. — Otte: Handbuch der kirchlichen Kunst-Ax-chåologie I vi 580—581. — Die Kunst- und Geschichts-Denkmåler Meklenburgs I 163 fn. — Z. fiir SHL. Geschichte XII 213. — Melle 92. 2) Melle 80. 3) Dipi. Flensb. I 504. — Thott 14534to Bl. 140 (Peder Moldrups Manu * skript). — DA. V 405. — Nyrop I 219. — DM. III 208. ■ t» i<;' 40 get søgte Valfartsted, fra hvilket vi dog kun have efter- reformatoriske Beskrivelser ved Jonas Hoier og Heimreich. Valfart og Marked siges at være knyttet til Aarets to Kors dage, og St. Hjælper skildres som en korsfæstet Skikkelse med Guldkrone, gyldne Handsker og Sko. Men til denne Beskrivelse fra det 17de Aarhundrede slutter sig en Billedfremstilling fra Middelalderen, nemlig Kværs og Jørl Kirkeklokkers smaa Relieffer, der ere Af støbninger af Pilgrimstegn fra Kliplev. De vise en fuldt- paaklædt, gloriesmykket Figur med udstrakte Arme. St. Hjælper i Kliplev har da hørt til de ejendommelige Cruci- fixer, der fremstille Christus støttet til Korset iført en lang Kofte og undertiden bærende Kongekrone. Saaledes ses •• han i Nustrup i Sønderjylland og i Ostra Vram i Skaane, uden at dog Benævnelsen St. Hjælp er overleveret for disse to Billeders Vedkommende. Navnet knytter den danske St. Hjælp til »sunte Hulpe« i Liibeck og Geismar, — Gottingen, Diepholz, Grevesmiihlen og Ploen. Billedfremstillinger fra disse Steder kendes ikke mere, derimod skal der i Mainz Domkirke have været en Skikkelse, som af de tilbedende Skarer kaldtes »sanct gehulff«1), en korsfæstet skægget Jomfru, som ikke er no gen anden end St. Vilgefortis. Dog det ligger uden for vor Opgave at løse de ikono grafiske Gaader, som gemme sig bag dette Navn, thi i middelalderlig Litteratur fra Danmark nævnes denne Hel geninde ikke, og Crucifixerne i Ostra Vram og Nustrup ere vel Crucifixer af en egen Art, som burde underkastes en omfattende Analyse, men de vise ingen Tilnærmelse til Vilgefortis-Typen, have ingen knælende Spillemand eller hvad ellers hører med til Vilgefortis-Legenden* 2). b ASS. Julius T. V 62. 2) K. Rehorn: Der heilige Kummernus oder die heilige Wilgefortis. Germania 1887. — C. A. Bernoulli: Die Heiligen der Merowinger 169. — M. Mackeprang: Middelalderlige kirkelige Monumenter. Ved Siden af de talrige Tyskere, der kom hertil, bør nævnes en lille Skare Skotter, ikke fordi de paa nogen Maade fik Hanseaternes Betydning, men fordi de give et godt Eksempel paa, hvorledes de fremmede førte den hjem lige Kultus med sig og derved udbredte deres Helgens Ry til nye Egne. Den skotske Koloni i København havde et St. Ninians % Gilde og i Frue Kirke et St. Ninians Alter1); i Helsingør St. Olai Kirke havde Alexander Leyels og Ellen Davids datters Forældre med andre, som vare fødte i Skotland, stiftet et Alter, der var viet St. Andreas og St. Ninian* 12). Alterskabet bevares nu i Nationalmusæet. Maaske for klares ogsaa Kalkmalerierne af St. Magnus og St Bran danus i Helsingborg Maria Kirke ved vesterlandsk For bindelse sidst i Middelalderen, men det bør dog be mærkes, at den irske Æventyrer Skipperhelgenen St. Bran danus ikke var ukendt i Danmark og meget yndet af Tyskerne3). Den politiske Forbindelse mellem de tre nordiske Riger øgede Helgenskaren. I Aalborg Helligaandskirke var et Alter til Ære før Anthonius, Knud, Olaf og Erik4). __ •• Blandt Kalkmalerierne paa Hvælvingen i Ostra Herrestad Kirkes Kor ses i den vestre Kappes ene Spids en kronet Skikkelse i Kappe og lang Klædning bærende Spyd og Liljespir; Skikkelsen er i Følge Indskrift St. Erik Sveriges AfnO. 1907 : 52. — Jeg maa endnu gøre opmærksom paa en mærke lig Optegnelse af A. S. Vedel: »S. Suend tilbedis i Hagested, der findis hans billede paa it kaarss, dog ikke tilnaglet«. Rørdam: Mon. 1. 2. 180. 1) Københavns Diplomatorium I—IV passim. — Hofmann: Funda- tioner X 156. — O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie I 224. 2) Kancelliets Brevbøger 1556—1560: 185. — HT. V 448. — Aarsb. fra Geheimearkivet IV Till. 7, 8. 3) DM. III 204. — SRD. VI 213. — AM. 758vo Bl. 83. — Sanct Bran dan. Ein latein. und drei deutsche Texte herausg. v. G. Schroder. Erlangen 1871. — G. Schirmer: Zur Brandanus Legende. Leipzig 1888. — Lechner: Kirchenfeste 207—208. V ; DM. 5. 2. 197. Konge. I den anden Kappespids staar St. Olaf med Økse \ og Kirkekar, men i den sydlige Kappes ene Spids er en tredje kronet Skikkelse i Kappe og lange Klæder med en Korsstav i Haanden. Indskriften er delvis udslettet, men man mener at læse »s. Canutus rex Dacie«1). I Trond- hjem Domkirke stiftes 1497 »præbenda trium patronorum«* 2). Paa Gotland i Linde Kirkes Alterskab staa alle tre nor diske Helgenkonger3). Ligesom St. Knud fik Ære i Sve- - rige, fejredes i Lund, Roskilde, Aarhus og Odense Stifter flere eller færre svenske Helgendage, — man havde Relikvier af St. Erik og Henrik, Eskil, Botvid og Helena, — i Ros kilde byggedes St. Sigfrids Kapel. Kalendere i sent-mid- delalderlige Manuskripter som Cod. Ups. C 447, Cod. Holm. K 46 og Cod. Holm. Nescher Nr. 223 nævne St. Henrik, Erik, Sigfrid, Eskil og Helena, David og Botvid. Naturlig vis nævne Kalenderne ogsaa St. Birgitta, og saadanne Ka lendere, der staa under birgittinsk Indflydelse, kende endog 3 Birgittafester og dertil Datteren St. Catharinas Dag. Ved de store Kirker byggedes Birgittakapeller, eller Altere oprettedes, men iøvrigt betød St. Birgitta ikke me get for de danske, en Kultus ud over Landet fik hun ikke, omend enkelte Kilder og ensomme Kapeller nævnes, og et Gilde, der bar hendes Navn, knyttes til Landsbyen Quand- løse4). Den ny Helgeninde øvede ingen Indflydelse paa Navneskik i Danmark. Man skulde dog tro, at Birgittas Samtidighed, hendes nordiske Byrd, hendes stærke Per sonlighed havde haft sin Betydning, men ligesom hun i levende Live havde været nær knyttet til Samfundets store, saaledes er hendes Indflydelse efter Døden begrænset til en snæver Kreds. x) Indberetning og Fotografi i ATA. 2) Dipi. Norv. IV 789. 3) Brunius: Gotlands Konsthistoria III 264, 4) Kall-Rasmussen: Musse Herred 118. Denne Kreds bygger og befolker Maribo og Mariager. I Vadstena føle vi St. Birgitta nærværende; hun lever i Mindet hos dem, der vare sammen med hende, og i Tradi tionen hos den følgende Slægt; hendes Livsfornægtelse og Evighedshaab gaar i Arv til dem, der fulgte hende. Men de danske Birgittinerklostre have intet Diarium, og lidet vides om Livet indenfor deres Mure og om Birgittas Be tydning for Klosterfolket. Man kunde saa spørge om den hellige Birgittas indirekte Indflydelse i Danmark gennem Ordenens Værk i religiøs og kulturel Henseende, man kunde spørge om de danske Birgittineres Plads i Lær domshistorien, og om vor sent-middelalderlige svenskpræ gede Oversættelseslitteratur ikke ofte for hastigt henføres umiddelbart til Birgittinerne. En Prøvelse af dansk bir- gittinsk Kultur skulde indgaa som Led i en Undersøgelse af den fælles nordiske Birgittinerkultur, en Undersøgelse, der maatte omfatte ikke blot den rige Oversættelseslitteratur, men de latinske Bøger fra Klostrene, skrevne af flittige Hænder hjemme eller opkøbte og samlede rundt om i Eu ropa, først og sidst Upsalabibliothekets store Samling at Vadstenacodices, derstaar som et Minde om nordisk Kirke kultur og et Vidnesbyrd om den Energi og Trang til Viden og Virken, som Birgitta havde kaldt frem hos de svenske. Men Birgittas Indflydelse virkede sammen med et an det Moment: den frembrydende nationale Særfølelse, som er et alment Træk i europæisk Udvikling mod Middel alderens Slutning. Fællesmenneskelig Samfølelse og na tional Selvhævdelse stiger og falder rytmisk gennem Tiderne, som Bølge følger Bølge; — saaledes synes det i alt Fald, naar vi ene agte paa Overfladen og ikke tænke paa Strømme dybere nede ved Havbunden. I Sverige vaagner Folket til national Bevidsthed under de haarde Unionskampe1). Ogsaa i Danmark er den ny Selvhæv delse for en Del betinget af Modsætningen til Naboerne H. Schuck: Svensk Literaturhistoria 85—86. å i Nord og Syd, den ytrer sig i Had, i bitre Ord om den svenske Troløshed og det tyske Overmod, den ytrer sig i barnagtigt Pral over Forfædrenes »underlige mandommelige Gerninger«, men fremtræder ogsaa som Hjemlandsglæde og Kærlighed til Danmarks Minder og Sprog, som Arbejdslyst og Arbejdsevne. Meget kunde anføres til nærmere Begrundelse og Be lysning af dette Forhold, men vi holde os ene til vort Æmne, thi ogsaa i Helgenhistorien bliver den nationale Udvikling aabenbar. Den provinsielle Afgrænsning synes i nogen Maade at falde bort, Knud Konge og Knud Her tug kaares til Danmarks Patroner, ja den førstnævnte faar ny Ære som Rigshelgen, en Ære han ikke udelukkende skylder sine kongelige Brødre St. Olaf og St. Erik — Unionen — Symmetrien —, men den vakte Nationalbe vidsthed. Paa Roskilde Korstole ses Knud Konge som Rigshelgen overfor Stiftets Helgen St. Lucius; i Lage Urnes Synodalstatuter kaldes han »præcipuus patronus Dano- rum«; i Alterskabet i Nørholm Kirke staar han med Rigets Skjold ved Foden, ligesom Knud Hertug paa Kalkmalerier i Hvidbjerg og Skive bærer Dannebrog, Rigsbanneret, om hvis Oprindelse Folket just nu begyndte at spørge og digte. Kapitel II. Oftest er det jo saaledes, at Historikeren søger at trænge gennem Traditionen frem til den Begivenhed, der engang fandt Sted, til den Personlighed, som engang levede, — og Overleveringen har kun middelbar Interesse for ham; men paa de Blade, som følge, vil den erindrende, drøm mende og digtende Eftertid være vor Spørgens Maal, mens de Mennesker, som Erindringen smykkede med Glorie, kun faa indirekte Betydning. Vi spørge ikke, hvad Knud Konge eller Knud Hertug virkede i levende Live, men hvad deres Minde betød, vi spørge ikke om Erik Plov- pennings Kongeværd, men om Sagnene ved Sli, — og paa samme Vis om Thyboernes Tradition om St. Thøger, — Hel lig Niels’ og St. Kelds Minde omkring Aarhus og Viborg, — St. Vilhelms, St. Margrethes og Hellig Anders’ Minde i Sjællands forskellige Egne. Man kunde tænke, at disse stedbundne Helgener bar Særpræg fremfor de hjemløse, der vandre fra Land til Land i Legendens graa Pilgrimsdragt; thi ikke blot be vares Traditionen godt, knyttet til det Sted, hvor den hel lige levede eller fandt sin Død, menFanlasien leger bedst, naar den tumler med kært Stof i hjemlige Egne; — og man vilde maaske vente i de hjemmefødte Helgeners Bil lede at finde nationale Træk og folkeligt Stof i deres Le gende, men i mange Maader bliver man skuffet. Thi den stedlige Tradition er for en Del kommen til os i sene Tider og da i en forkrøblet Skikkelse, og hvad der alle rede optegnedes i Middelalderen, er mangen Gang saa fat tigt og fantasiløst, at man maa tro, at Fortællerne have tiet med adskilligt af det, som hvidskedes om den helliges Kraft baade hist og her i Egnen, eller at de gejstlige Op tegnere have bearbejdet det fortalte og omformet det efter >■' ■»r - j ^ \ ' f , > .■A-;^ J , '. i ; f • ; gode kirkelige Mønstre. Vi bemærke, at Folkesagn og Folkeskik kun har ringe Plads i de Legender, der væsent ligt fik Form under Præsternes Hænder, hvorimod Æven- tyr og Legende, gammel Tro paa lægende Midler og ny Tillid til Helgener slynger sig sammen i Hellig Niels’ Le gende og Fortællingen om Hellig Anders. De gejstlige Forfattere af Helgenlegenderne vare til med ofte fremmede som de Englændere, der skrev Mindes mærkerne over Knud Konge, samt Robert af Ely og Ab r » ;; ‘ • .' ii • :■ , , ; *:■ -i bed Vilhelms anonyme Biograf. Deres Arbejder have an den Værd, men sige lidet om folkelig Tro og Folkeskik. ; Det viser sig, at jo lavere Legenden staar i litterær Hen- i : seende, des bedre Kilde er den for os, og jo snævrere k Kredsen bliver for den helliges Virken, des vigtigere er for vort Æmne enhver Efterretning om hans Kultus. Jo dybere vi stige, des rigere bliver Skakten, men i Dybet hersker Mørke, thi just naar vi helst vilde se og hente Viden, svigter Overleveringen. Kun af Navn kendes Sognenes folkekaarne Helgener: St. Svend i Hagested og St. Svend i Vemmetofte, St. Ødbynd i Bøstrup, St. Ender af Oxby, St. Trab i Timring, St. Regisse i Frørup, St. ' & Martha af Karisegaarde1). De utallige Helgener og Helligdomme kom op, fordi der i en hjælpeløs Tid var en stadig Trang til Lindring i Sygdom og Nød, og fordi Fantasien hver Dag ventede paa Legendens Vidundere. De kirkelige Øvrigheder vilde øve Kontrol2), men Spørgsmaal er, om alle de Kapeller og Kilder, der nævntes rundt i Sognene, *var godkendte af Stiftets Bisp. >) Rordam: Mon. 1. 2. 180. — AM. 10494to Bl. 108. — Rep. 7770 og udat. 566. — D. Saml. 2. 4. 95. — D. Saml. 2. 4. 31. — Mester Jakob Madsens Visitatsbog udg. af Crone 85. 2) Statuta synodalia et provincialia — — Egerdi episcopi Sleswicensis. Inkunablens Bl. 5: »Sub pena excommunicationis mandamus, ne hic in diocesi pronuncientur miracula fieri in genere aut in specie, nisi examinata fuerint et apostolica seu ordinaria auctoritate appro- bata«. Fra Indberetningerne til Ole Worm kendes Kiaby I Kilde i Skaane. Man kastede Penge i Kilden, — Skaale og Bægre flød paa Vandet, rundt om stod Kors med Klude og Haar1) Om Torrekov hedder det: »Wdj Torrekou haffuer werrit en gammell idolatria om S. Thora«, men vi vide fra anden Kilde, en Inventarieliste fra Reformationstiden, at der var »ett sckrin aff koper och well forgylth. Thet er 7 quarter hogth oc langtt oc bretth thertill. Ochzaa sckeer ther meghett affguderie mett thet schrin* 2). Ved de , kongelige Forordninger fra det 16de Aarhundrede og gen nem de lutherske gejstliges skarpe Bemærkninger om papi stisk Uvæsen erfares det samme og atter det samme, og spredt i Middelalderens Dokumenter og Beretninger dukke Fortællinger op om ynkelige Mord, om Ofre paa Gravene og om Skovkapeller, hvor Mirakler ske3). Medlidenheden helgenkronede mange Mænd og Kvin- t der, men deres Navne naaede sjældent udover Sogne-S ~ Il grænsen, med mindre da fornem Byrd eller særlige For-) hold gjorde sig gældende. Knud Konge og Knud Hertug, St. Erik og den hellige Margrethe fik større Ry og Ære, men vare som Martyrer ikke væsensforskellige fra den hellige Regisse iFrørup og de mange andre Lokalhelgener, som skyldte en voldsom Død deres Helgennavn, — og de kendte Helgener som de nysnævnte fire samt Thøger,^' Keld og Niels, St. Vilhelm og Hellig Anders vare alle til 5 en vis Grad stedbundne, havde alle i nogen Maade Ka- l\ r rakter af Lokalhelgener. Under dette Synspunkt ville vi her betragte dem, idet vi begynde med Hellig Anders som den mest stedbundne. Hellig Anders var en fattig Byhelgen for Slagelse, og Suhm: Saml. 1. 1. 119. . 2) D. gi. F. II 552. — HT. for Skåneland II 99. 3) Lunde Domkapitels Gavebøger udg. afWeeke 144. — ApD. Nr. 1524. — Quellensammlung der SHL. Gesellschaft III 98. dog var Fortællingen om hans Vidunderfart fra det hellige Land til hans Hjemstavn gaaet vidt omkring. Thomas af Cantimpré fortæller den i Bonum universale de apibus og efter ham Johannes Herolt i Promptuarium exem- plorum1). I Cæsarius af Heisterbachs Dialogus miraculorum læses samme Æventyr, men under andet Navn* 2). Herhjemme knyttedes Sagnet til »Hvilehøj« vest for Slagelse, hvor et Crucifix var rejst med Indskriften: In memoriam Divi An- dreæ quiescentis Joppæ et heic loci expergefacti. Men Slagelseboerne nøjedes ikke med det ene Vidunderridt, de nøjedes ikke med at berette, at Hellig Anders havde bedt Kong Valdemar om en stor Mark og et Vandløb til Byen, men fortalte, hvorledes den hellige Mand paa et (niLNætter gammelt Føl havde redet et godt Stykke Land ind, mens Kongen var i Badstuen. Ude paa Bymarken viste de en Sten med Mærke af Føllets Hov. Ved Landsgrav var en Kilde, her havde Hellig Anders tabt sine Handsker. I Peders Kirken var hans Billede og en Tavle, hvorpaa hans Bedrifter vare optegnede, her var ogsaa et Kapel, »que capella hælie Anderss capellæ vulgariter,n.uncupatur«. Saa- ledes hedder det i et Dokument fra 1419^ men ellers er Lokaltraditionen, som den foreligger, æUung Alder, hvis vi ikke søge til de litterære Mindesmærker: Optegnelserne i Additamenta 90 fol. og AM. 10494to? der med deres litur giske Stykker vise tilbage til Breviartekster, — og Visen i Rentzels Manuskript, som morsomt tolker Slagelseboernes Taknemlighed mod Byens Helgen: *) Sermones discipuli et de tempore et de sanctis tam proprii quam communes cum duplici exemplorum promptuario. Collnudg. Bl. R r I: »Sacerdos quidam de Dacia nomine Andreas — —«. 2) Dialogus miraculorum ed. Strange II 218: »De Winando qui infra unam horam ab Jerusalem translatus est in diocesim Leodiensem«. — Andre Korsfarersagu om Vidunderfart fra det hellige Land til Hjemlandet se Rohriclit: Die Deutschen im heiligen Lande 143. — Prutz: Kulturgeschichte der Kreuzziige 447, 569. Alle the udi slauelse boo, hånd actede thieris beste, hånd flyede thennom græss till theris ko oc wand till theris heste; alle the hannom kalde paa, hielp afF gut, da monne de faa the fattige met the rige. Snar dags reyse oc affthen god forlener dem gerne det edle blod, vi finde ey mange hans lige1). Hellig Anders’ Samtidige var Abbed Vilhelm af Æbel- 1 i i, — - . _. holt, som optoges blandt Helgenerne ved Honorius IIIs Bulle af 21nde Januar 1224. Hellig Anders blev aldrig kanoniseret; efter kirkelig Rangforordning var der da stor Forskel paa de to, men som Folkehelgener stod den ube tydelige Slagelsepræst og den ildfulde franske Munk lige. Abbed Vilhelm, som i levende Live havde grebet ind i Storpolitikken og havde staaet i Forbindelse med mange Landes Kirkefyrster og ledende Mænd, fik efter Døden Hyldest i Æbelholt, Tjæreby og Sponholt. I hvert Til fælde i det 13de Aarhundrede var der stærk Tilstrømning til Æbelholt ved Midsommertid, thi 16de Juni var St. Vil helms Dag* 2); Folk kom fra den nærmeste Omegn og fra „ i Sjællands fjernere Egne, Skaaninger og Hallandsfarer3) søgte over Vandet, enkelte Normænd nævnes ogsaa. Man haabede at finde Helbredelse ved Helgengraven, man bragte Offer4) og hentede Aflad5) og søgte til det store Marked, der *) Rep. 5814. — P. Syv: 200 Viser om Konger, Kemper oc Andre 764—767.— Annales eccl. I 616—617. — DA. III 18, 23. — Dånische Bibliothek III 150-155. — Olrik 319—328. 2) Jfr. Olrik 264, 275—276, 279. 3) v. Moller: Fornhandlingar rorande Halland 12, 16. I det første Brev dat. 12. Marts 1209 hedder det, at Gave gives til Æbelholt: »in anime mee remedium et salutem et ob beneficia a sancto Wil- lelmo michi sanitatis prestita«. — Olrik 278. 4) SRD. VI 147, 149, 154. 6) Dipi. Suec. 224. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse. 4 • o .* ■irtr i:; 1tf* ■>&lV ■ L-A • ■Vi', ■•1:' ■V- : ; -'! ‘: ■"'.'».viv4 ;■ 50 'iVw; n~> , I • , i 1 : ;/v)V;;:v ; t ' i holdtes uden for Klosterets Porte fra St. Vitus Dag til den 29nde Juni1). St. Vilhelms Minde bevaredes længe i Egnen, hans \ - : Billede hang i Tjæreby Kirke, indtil Biskop Resen lod det »* - fjerne2). Af Sponholt Kilde optoges i Kong Frederik Ils Tid en Sten, »som sagdis Set. willom haffde satt hans hatt paa«3). — Paa Køge Strand stod et Kapel, hvortil man valfartede med Offergaver. Dér var en Kvinde ved Navn Margrete r * 11 — af Absalons og Sunesønnernes Slægt — bleven begravet i! i 1176, idet det hed sig, at hun havde taget Livet af sig. Men Lys saas over Graven, hvorved hendes Uskyld og i . V ■ i 1 Hellighed betegnedes, og Mistanken vendte sig mod hen V i i. des Mand, der snart tilstod, at han havde myrdet hende. r ! > I En ny Helgen var funden og 19de Juli 1177 lod Absalon hendes Lig føre til Roskilde. »I Roeskelldo aa Siolandi er en fagra me[r] [Ma]rgaret[a]«, læses i det islandske Itine- rar, der maa henføres til det 13de Aarhundrede. Fordi Margrete var af en anset Slægt, hævede hun sig over de l almindelige Sognehelgener, og hendes Lig førtes til Stifts i staden; men her forstummede Legenden, Roskilde har ikke bevaret noget Minde om den hellige Margrete, hvad Tradi tion der levede, levede paa Køge Strand, men derom er intet optegnet4). Dog Valfarterne til Margretes Kapel der- ude bære Vidnesbyrd, og Slutning drages fra Erik Plov- pennings Helgenhistorie. — ») SRD. VI 162. 2) DA. VI 59. 3) Ny DM. VI 240. — Andre Minder om St. Vilhelm ere: et Alter i Vor Frue Kirke København (Københavns Kirker Dipi. 139), et Alter i Roskilde Domkirke (Rep. 7172), Klokkeindskriften i Gislev (Uldall j 207), samt Gave til Æbelholt (SRD VI 192) og Vilhelmmesse i samme 1i Kloster (SRD. VI 213). 4) Kalenderen i Sunesønnernes Psalter under 19de Juli: »Translatio , sce Margarete«. — Kr. Kålund: Alfræ&i islenzk 12. — Dipi. Arna Magnæanum I 220, 224. — SRD. II 619, 623. — Olrik 369—373. Erik Plovpennings Lig var 1258 ført til Ringsted, men , ved Sli, hvor den grulige Daad var øvet, havde Legenden \ Rod, dér havde den skudt sine første Skud, der sugede den Næring fra alle Kanter og hæmmedes ikke i Væksten af gejstlig Røgt. Man erindrede og digtede og stedfæstede Historie og Æventyr. Man fortalte om Klokkerne, der ringede af sig selv, da Eriks Lig førtes ind til Slesvig, og om Lyset, som saas over Vandet ved Mysunde, hvor Kon gen var sænket i Fjorden. Man kendte ogsaa Stedet, hvor 'Vir? Liget drev i Land: et Trækors var rejst til Minde. Broder- . morderen — hed det — ligger i .Polerwald, en Pæl er slaaet gennem Kisten for at holde Spøgelset fast, men Abel jager alligevel ved Nattetid i Egnen ved Gottorp1), — og over Fjorden omkring Movenberg, hvor fordum Her tugborgen stod, kredse Flokke af Maager, Abels men svorne Mænd2). Sagn om den vilde Jæger, Skattegraver historier og Æventyr om den underfulde Blomst, der aab- ner alle Døre, indgaa som Led i denne Folkedigtning. I Ringstedegnen digtede Folket ikke om Hellig Erik, men Gejstligheden optegnede de Mirakler, der skete ved hans Grav i Ringsted Kirke, en Klokke bar hans Navn3), og Billeder maledes i Korhvælvingen — paa den nordre Kappe en Fremstilling af St. Erik i Højsædet — og i i Kappefligene fire mindre Scener: Erik spillende Brædt — \ en Præst foran et Alter — Baaden paa Slien — Fiskerne, < « der finde Liget4). ■V Mærkelig er den Kultus, Hellig Erik fik inden for et \ .*? « __ begrænset Omraade i det østlige Danmark, idet hans Navn I \ ligesom Navnet Knud knyttedes til Gilder. Eriksgilderne V 1) J. A. Cypræus: Annales episcoporum Slesvicensium 257—258, 266— '.Ii '-I 267. 2) K. Mullenhof: Sagen, Marchen und Lieder der Herzogthumer SHL. 137. i 3) KhS. 3. 4. 169. 4) Jeg skylder Musæumsdirektør Dr. W. Mollerup Tak for at have laant mig Fotografier af disse Kalkmalerier. 4* > vare fem i Tal, de fandtes i København, Røddinge, Kalle- Sir'li’■i have, Næstved1) og Stege8). — i : 1 '’ M Jylland havde tre Lokalhelgener med velkendte , Navne: St. Thøger af Thy, St. Keld fra Viborg og St. Niels Si; fra Aarhus. Et Afladsbrev, der er indført i »Ribe Oldemoder«, nævner blandt mange andre Festdage »festa sanctorum Ketilli, Thodgari et Nicholai confessoris3). St. Niels var den mest stedbundne af de tre. Til Aarhus, Viby og Skiby var Traditionen knyttet, den bevaredes af Aarhus Klerke, som sluttede deres Op- 11 tegneiser først i det 14de Aarhundrede4). Flere folkelige Træk træde frem i Beretningen om St. Niels’ Liv, og af Mirakelfortællingerne skønner man, at det mest var Folk fra det nærmeste Østjylland, der søgte til Hellig Niels, kun to, tre Historier handle om Sjællændere. || Da Niels var død i 1180, førtes hans Lig fra Skiby til Aarhus, hvor han begravedes i »Trækapellet ved Havet, ‘ det Kapel, som Biskop Peder senere med Hr. Pave Inno- centius IIIs Tilladelse gjorde til Domkirke og indviede til den hellige Clemens’ Ære«. Man forstaar, at Aarhusbis- perne ikke ugerne have set, at Folkemeningen helgen- kaarede St. Niels, da de saaledes kunde vinde en Helgen for den ny Domkirke, de have ogsaa arbejdet paa at faa ham kanoniseret, men da det ikke lykkedes, maatte Hellig Niels nøjes med Kultus som en almindelig Sognehelgen. Aarhus Breviar lader ikke ane, at saa at sige et Bysbarn bar Helgennavn. Da Reformationen kom, udvidskedes 1) Nyrop 56, 241. 2) Stege Bys Bog ved Fr. Boj sen 19, 129. 3) Ribe Oldemoder ved O. Nielsen 49—50. 4) Addit. 90 fol. »Ex tomo Bartholiniano D. ibi vero ex manuscripto chartaceo in 4t0 Capsa Cypriani ord. 4. — AM. 10494to B 7—B 16’. — AM. 10494to Bl. 109 blandt løse Noter med P. Syvs Haand: »Liber de s. Nicolao Arhusiensi [M. And. Vejle havde den]«. — Olrik 296—314. Mindet om St. Niels hastigt i Aarhus By1), men paa Landet levede gammel Tro en Stund; den Kilde i Viby, som om taltes i de middelalderlige Optegnelser, nævnes endnu i Præsternes Indberetning til O. Worm; »Thill samme kilde haffuer hialte och kryblinger begiffuet sig och der kast deris klvcker%/ och thillbeditt S. Nicolaum och strax toett * sig j forskrefne kilde; item mange riige, som haffuer wærett beladt med nogen siugdomb, haffuer och forfoyett sig thil samme kilde och kast penge i dendt och siden thilbedett forskrefne S. Nicolaum«* 2). — Selv om St. Thøger i Middelalderen ikke var ukendt uden for sin Egn3), saa var Thy dog det Sted, hvor han ret hørte hjemme, og Thy er det eneste Sted, hvor hans Minde bevaredes gennem Tiderne. St. Thøgers Skrin blev plyndret i 1535, Skrinet fjernedes ved Reformationens Ind førelse, og Sognekirken i Vestervig blev brudt ned, men Helgenen kunde ikke jages af Lande paa den Vis, han lever endnu i Thy, thi efter Sigende bruge gamle Folk deroppe Mundheldet: »Det ved Thøger«, og en Mand, der « tidligere var Præst i Thy, har fortalt Dr. H. F. Rørdam, at, naar Fiskerne skød deres Baade ud, plejede de stille og langsomt at sige: »Thøger«4). Navneskik i Nordvest jylland vidner ogsaa om Traditionens Magt. Maaske vil Stof senere indgaa til »Dansk Folkemindesamling«, men foreløbig maa vi søge Materiale i Lokalbeskrivelser som P. Dyrskøts »Collectanea ad Historiam et Antiquitates Diæ- ceseos. Aalburgensis« og »Forsøg til en Beskrivelse over Vestervig Closter. Samlet og forfattet af Peder Moldrup«. P. Dyrskøt beretter om Vrensted Kirke i Børglum Herred, viet St. Thøger, og Kilden uden for Kirkegaarden, — frem !) DA. V 83. 2) D. Saml. 2. 6. 153. 3) Thøgers Dag i Kalenderen i »Kong Valdemars Jordebog« og i Ribe Martyrologium. — Kalkmaleri i Skive. — Klokkeindskrift i Holsted (Uldall 233). — Gertz: Vitæ sanctorum Danorum 3—26. 4) KhS. 5. 2. 229 fn. deles om en Helsekilde i Nørhaa og en Kilde ved Has sing »i hvilken kræmmere tilforn kastede penge, naar de reiste til market, at de kunde faa lykke«. Alle disse Kil der bære Lokalhelgenens Navn ligesom Kilden paa St. Thøgers Kirkegaard i Vestervig og Trækorset, der stod i en Gaard i Randrup. St. Thøgers Kors var efter Peder Moldrups Fortælling rejst i St. Thøgers Dage og paa hans Bud, og Mand efter Mand havde holdt det vedlige gennem mange Hundreder af Aar »indtil nu paa en Fiorten Aars tiid at ikkun stubben deraf er tilsiune paa ommeldte sted uden for Stalden«1). — Der var Broderskabsbaand mellem St. Laurentii Hus og Viborg Kanniker. I Lund Mindebog indskreves de af døde Viborgkannikers Navne og blandt dem Provst Kelds med følgende Ord under den 27nde September: »Item ex hoc mundo migravit bonæ memoriæ— — — Ketillus, pre- latus sanctæ Mariæ Wibergensis ecclesie«. Snart fik han Helgenry. En kort Levnedsbeskrivelse affattedes af en Mand, der selv havde kendt Keld en Tid og havde hentet yderligere Kundskab af dem, der havde staaet ham nær, og til Biografien føjede han Optegnelser om de Undere, der vare skete véd Kelds Grav. Foruden de Tekster, som længe have været kendt, kan nævnes et fragmentarisk Vita s. Ketilli i Cod. Ups. C 290, en Vadstenabog, sammensat af Stykker, skrevne til forskellige Tider. Vort Fragment, i som fylder første Blad, er skrevet med en Haand fra det 13de Aarhundrede og begynder: »[B]eatus vir Domini Ke tillus ex illustri prosapia ortus«. Teksten er først over- ensstemmende med Slesvigbreviariets Tekst, men fortæller derpaa bredt om Kelds Gavmildhed, om Branden i Viborg, Ny kgl. Saml. 743c4to Bl. 4, 18’, 19’, 21’. — Thott 14534to p. 131.' — Trap IV 141, 283. Da Dr. Henry Petersen i AfnO 1888: 110 udførligt har behandlet St. Keld som Viborg-Helgen, afviger jeg her fra den oprindelige Plan: ene at fremstille den stedlige Kultus af de nationale Helgener. Noget nyt Stof vedrørende St. Keld gør ogsaa denne Afvigelse nød vendig. Rejsen til Lund og til sidst om Mødet med Krøblingen. Slutningen lyder: »Qui non solum verbo pie consolationis ipsum refovit, sed etiam capa, qua indutus erat, vestivit, et cum jam de villa prima currum adduci fecisset, in quo debilem et vix incedere valentem veheret: ecce ad simili- tudinem illius, de quo beatus Gregorius in omelia sua mentionem facit, ab oculis ejus evanuit« Keld blev aldrig optaget blandt Helgenerne ved høj tidelig Kanonisation, men maatte nøjes med en lokal Kano- nisation med Pavens Samtykke, som Skik var i de Tider. En Bulle af 9ende Juni 1188 tilskyndede Absalon til en Undersøgelse og tillod ham at helgenkaare den fromme Provst1). Hans Navn naaede ud over Stiftsgrænsen. Kalenderne i Næstved Nekrologium og »Kong Valdemars Jordebog« nævne Keld ved Ilte Juli, i Ribe Martyrologium læses under samme Dato: »In civitate Wibergensi sancti Ketilli confessoris* og i Nysted Franciskanerklosters Martyro logium: »In Dacia civitate Wiburgensi natalis sancti Ketelli confessoris«. St. Keld havde et Alter i Aarhus Domkirke* 2), og han hører med i den store Skare af hellige, som Ærkebisp Birger vil ære ved sin Gudstjenestestiftelse i Lund. Hans Anseelse som Kirkehelgen rundt i Stifterne fremgaar af de sent-middelalderlige liturgiske Bøger, men blandt disse maa nævnes et Missale, fundet i Riga, der røber sig som Missale Vibergense just ved den Hæder, som ydes St. Keld3). I Viborg Domkirke var St. Kelds Skrin, hvorfra Be *) Med Bullen af 9ende Juni 1188 jævnføres Bullen af 21nde Januar 1224, som erklærer Vilhelm af Æbelholt for Helgen. — Wetzer und Welte: Kirchenlexikon II 144—145. 2) Nannestad: Hilaria Aarhusiensia 51—53. 3) H. v. Bruiningk: Das Missal der Rigaschen Stadtbibliothek vom Jahre 1500. Sitzuugsber. der Ges. f. Geschichte und Alterthums- kunde der Ostseeprovinzen Russiands fur das Jahr 1900: 43. — H. O. Lange: Analecta Bibliographica 49—50. slag endnu haves, — den Ilte Juli var blandt Kirkens Afladsdage1), — St. Keld opfattedes som Viborg Stifts Værner, Bispens og Kapitlets Patron. I Breve, hvorved Domkapitlets Privilegier bekræftes, truer Biskoppen dem, der krænke Kapitlets Ret, med Guds, Jomfru Marias, Peder og Pauls og St. Kelds Hævn1 2), og i en Skrivelse til Christian II anbefaler Viborgbispen Kongen til St. Kelds Beskyttelse. En Indskrift i Domkirken fra det 16de Aar- hundredes Begyndelse anraabte Maria og Keld om Værn mod Storm og hærgende Ild: »— — O Ketille bone, noster reverende patrone« —3). I Viborg var et Gilde, der bar Lokalhelgenens Navn, og et Marked knyttet til hans Fest4). Navnene Keld og Keldsen vare og ere almindelige i de Egne. De arkæologiske Minder ere faa og knytte sig alle til Viborg Stift. I Lage Globs Segl staar en Helgen, der vist nok maa opfattes som St. Keld, han bærer Palme og Bog. Blandt Skive Kalkmalerier ses en Helgen med flad mørk Hue og hvid Kjortel, en Dragt, der ikke er ulig Augustiner nes Ordensdragt; han har en Kalk i Haanden som Tegn paa sin præstelige Værdighed5), »St. Ketillus« læstes ved Billedet. En ganske lignende Skikkelse med folderig Dragt, flad Hue og med Kalken i Haanden ses paa et Relief paa Degnestolen fra Hvidbjerg Kirke, og det er at formode, at ogsaa dette Billede forestiller St. Keld. — I det førnævnte islandske Itinerar hedder det om Dan mark: »par er hofut-stadr å Skaneyio i Lunfdi], [par] er [byskups] stoll, par hvilir hi[n]n helgi Licius byskup, annar å F[io]ni, p[ar] hvi[l]ir enn helgi Knutr konungr enn ellri 1) Rep. 353, 355, 378. 2) Rep. 1471, 2094. 3) Ursin: Stiftsstaden Viborg 112. 4) Dipi. Vibergense 356, 28. 5) Jfr. DgS. 395, 402, 415, 699, 884, 922 etc. en i Od[in]s-eyio, å Siolandi hvilir enn yngri Knutr konungr a Hringsstødum — —«1). Hellig Knud i Ringsted bærer ogsaa Kongenavn i Sunesønnernes Psalter, hvis Kalender under den 7ende Januar har Noten: »Canuti regis et martiris«. Sunesøn- nerne kendte dog vist Forskel paa Knud Konge i Odense og Knud Hertug i Ringsted, men naar man i deres Bog finder Kongeslægtens Stamfader benævnet »Canutus rex«, forstaar man Kongebillederne i Hertuggildernes Signeter og den store Usikkerhed med Hensyn til Knudsgildernes Værnehelgen. Kirke og Kongemagt hævede Knud Konge og Knud Hertug højt; — der er en Rigdom af liturgiske og arkæo logiske Mindesmærker og en fyldig gejstlig Tradition* 2), men den folkelige Overlevering er fattig. Mindet om Knud Lavard udvidskedes i Haraldstedegnen, og vel bevarede Bypatriotismen i Odense Knud Konges Navn, men Lokal erindringen fæstede sig ene til en Sten ved Vissenbjerg: St. Knuds Sten »hvorpaa han skal have sat sig, da han flyede for de oprørske Jyder«3), Odenseegnens Armod paa *) Kr. Kålund: Alfræfti islenzk 11—12. 2) Da Stoffet er saa stærkt gennemarbejdet, og jeg intet væsentligt nyt har at give, henviser jeg til Dr. Henry Petersens Afhandlinger, — H. Petersens og A. D. Jørgensens Diskussion vedrørende Helgen skrinene i Odense, Professor Gertz’ og Professor H. Olriks Bøger: Knud den Helliges Martyrhistorie (1907), Vitæ sanctorum Danorum (1908) og Danske Helgeners Levned (1893—94). I Danske Helgeners Levned 349 nævnes Forfatteren af det ældste Skrift om Knud Lavard »reverendus Robertus Eliensis Anglicus« efter de af Professor Gertz fremdragne Manuskripter, og Vedels »reverendus episcopus Elgensis Robertus« kritiseres, dog er Kritik ken over Stedbetegnelsen »Elgensis« næppe berettiget, thi i Liber vitæ: Register and martyrology of Newminster and Hyde abbey ed. W. de Gray Birch p 24 og 61 læses, just hvor Talen er om Ely Kloster: »Beorhtnot) abbas Elgensis coenobii« — — »Nomina fratrum Elgensis coenobii«. 3) Suhm: Saml. 1. 1. 82. — Dronning Christines Hofholdningsregn skaber udg. af W. Christensen 261: »Item gaff jeg 6l/2 mr. fore voghenleyæ udi Medelfaar till myn frues folck ind till sancti Knutz steen«. Sagn giver et eget Vidnesbyrd om Folkets Forhold til Martyrkongen. Endnu en Helgen — St. Bent — har Odense haft; derom vidner Skrinet, Bemærkningerne i Knytlingasaga om to Helgenskrin i Odense, Gavebrevet af 1180, den litte rære Overleverings Historie, — al Erfaring om Gejstlig hedens Holdning overfor lokal Kultus taler for, at St. Bent æredes i Odense ligesom St. Niels i Aarhus, St. Erik i Ringsted, St. Magnild i Lund og St. Thora i Torrekov1). l) I Tabula Othoniensis [Gertz: Knud den Helliges Martyrhistorie 4] lyder Teksten: »Occisi sunt etiam ibidem cum eo frater eius nomine et gratia martyrii Benedictus , der klinger som et Ekko fra Lectio og Antiphona paa Munkefaderens Fester 21nde Marts og Ilte Juli. Breviarium Oth. 317: »Fuit vir vite venerabilis gracia Benedictus et nomine«. Jfr. 355’. — Et ukendt Vidnesbyrd om P. Syvs Interesse for i ortiden er nogle Optegnelser om »Danske Helgene« i AM. 1049^° Bl. 108 ft. At det er P. Syv, som har skrevet dem, fremgaar af Haandskriften (jfr. AM. 7604to Bl. 1), af Bemærkningen øverst Bl. 108 om »en gammel haandskreven latin Pergamens Salter« (GI. kgl. Saml. 16064to), frem deles af selve Optegnelserne, der nævne et Par Lokalhelgener fra P. Syvs Egn — det sydøstlige Sjælland. Kapitel III. De sidste Aarhundreder have en Rigdom af Kilder fremfor alt en omfattende kirkelig Litteratur, som burde drages frem ved en samlet Skildring af dansk Kultur og Kirkeliv i Middelalderen; men ogsaa her, hvor Æmnet er begrænset til en enkelt Side af middelalderligt Tankesæt og Følelsesliv, er Kendskab til denne Litteratur af Betyd ning, for at ikke en ensidig Brug af en enkelt Art af Skrifter skal føre til en ensidig Fremstilling. Litteraturen er mangeartet, og hver enkelt Art giver sit Vidnesbyrd om Helgenernes Plads i Menneskenes Tankekreds. En Del Manuskripter ere bevarede i vore egne Biblio- i theker eller i udenlandske Bogsamlinger, nogle i god Stand, andre i ynkelig Skikkelse, hentede frem fra Bogbind eller tagne fra Lensregnskaber, for hvilke de efter Reforma tionen have tjent som Omslag; endnu meget mere er gaaet til Grunde, men Kundskab om hvad der har været i Dan mark af Bøger, erhverves gennem middelalderlige Inven tarielister, Gavebreve o. I.1). Der er talrige Bibler eller Dele af Biblen samt exe- getiske Skrifter; der er de Bøger, som tilfredsstillede Tidens Æventyrtrang og Spejden mod det fjerne — den legen dariske Udsmykning af Lidelseshistorien, de apokryffe Evangelier, Visionslitteraturen og de eskatologiske Stykker saasom St. Hieronimi Redegørelse for de 15 Tegn før *V 1) De vigtigste Kildesteder ere: SRD. III 460. A. Molinier: Les obituaires de la province de Sens 494, 511. SRD. VII 191. Liber daticus Lundensis udg. af Weeke 125, 324, 170. AfnO. 1860: 171 ff. SRD. V 517, 536, 556. SRD. VIII 546. Nyrop I 269 ff. SRD. III 274. Nyrop I 344. SRD. VIII 324 ff. 329 ff. Nyrop I 345. Lindbæk og Stemann: De danske Helligaandsklostre. Dipi. Nr. 146. SRD. VIII 346. SRD. IV 308. Terpager: Ripæ 64—65. DM. I 293. Nyrop I 479. Københavns Kirker. Dipi. Nr. 116. KhS. I 461—462. Suhm: Samlinger III 312 ff. I Erslev: Testamenter fra Danmarks Middel alder er et omfattende Materiale. Dommedag1); der er liturgiske Fortolkninger lige fra Du- randi bekendte Arbejde »Rationale divinorum officiorum« til populære smaa Messeforklaringer1 2); der er fremdeles vejledende Haandbøger for Præster, som ere meget inter essante, selv om de ikke yde synderligt Bidrag til vort specielle Æmne. AM. 792 ^ 0 Bl. 1 ff. indeholder saaledes »Summula Raymundi« en versificeret Vejledning i Guds- i tjenesteskik, beregnet paa Præster, som ikke vare i Be siddelse af megen Lærdom. Bogen er vidt udbredt ved talrige Manuskripter og ofte forsynet med Kommentar. Ogsaa vort Haandskrift er kommenteret3). En lille Bog af lignende Karakter er »Speculum sacerdotum« ved Her- mannus de Scildis (Hermann fra Schildesche f 1357), der behandler Nadver, Daab og Bod. Et Fragment af den findes i AM. 792*to Bl. 55—55’. Dette Samlingsbind rum mer ogsaa »Opusculum tripartitum magistri Johannis can- cellarii Parisiensis de præceptis decalogi, de confessione et de arte moriendi«. Dermed føres vi til en Gruppe af Bøger, der ere af megen Betydning: de kateketiske Skrifter og de Smaabøger, som handle om Døden og Forberedelsen til Døden; thi just saadanne Bøger gav Johannes Janssen de skære og fine Farver til det Billede, han malede af tysk Kirkeliv i Tiden før Reformationen, og hvis vi ene 1) Ny kgl. Saml. 1234t0 Bl. 11’: »Verba sancti Jeronimi«. — »Hæræ begynnes the fæmthen teghen for en wors herre strenghe dom scall komme«. Versificeret Fremstilling, trykt af Gotfred af Ghemen 1509. — Brandt: Kirkeaarets Søndagsevangelier 164 (GI. kgl. Saml. 13904to). — Liffmann og Stephens: Herr Ivan Lejon Biddaren. Indl. LXXXYII (Cod. Holm. D 4). 2) Exempelvis nævnes: AM. 768vo Bl. 25’: »In missa VII vicibus dicltur Dominus vobiscum.« — Ny kgl. Saml. 1234t° Bl. 25’: »Venerabilis dominus Bonaventura...... opus compilavit infra scriptum, in quo docet, quæ tenenda et habenda a quolibet sacerdote ante mis sam«.— Upsala Universitetsbibliotek. De la Gardie Nr. 50 Bl. 6’: >De officiis missarum«. 3) AM. 7924t0 Bl. 1: »De dignitate sacre scripture cui subordinatur scientia præsentis-libri«. — Franz: Die Messe im deutschen Mittel- alter 482. — Test. 123: »summam Beymundi metrice«. brugte det Materiale, kunde vi med den tyske Forsker sige: »Von Werkheiligkeit, verkehrter Verehrung der Hei- ligen, missbråuchlicher Lehre iiber den Ablass und der- gleichen ist nirgends eine Spur«1). 1 de saakaldte Anselmske Spørgsmaal til de døende, der foreligge oversatte og trykte 1510, men sikkert kendtes langt tidligere i Danmark som andet Steds, nævnes Hel generne ikke, men Spørgsmaal lyder til den døende: »Troer thu, at Ihesus Cristus hafuer fult giort for alle werdens synder med syn alsomhelliste pinæ. Oc han af- sletthe thine synder met syn dotzmacth?« De Anselmske Spørgsmaal optoges i det 15de Aarhundrede i Kardinal Capranicas Skrift: »Speculum artis bene moriendi«, som fandt vid Udbredelse og ogsaa naaede til Danmark1 2). I dette Skrift saavelsom i det lille Stykke: »VII mærkelika pwncta, som synduga månnisker hånder i dodin«3) er Helgendyrkelsen trængt tilbage. Samme Karakter have de kateketiske Smaabøger, der undertiden synes udarbejdede til Brug for Lægfolk — rimeligvis Klosterfolk — f. Ex. : »Hæræ begynnes eth gantzæ fagerth oc nyttheligh scripthemaal«4), men oftere maa tænkes at have tjent Præsterne til Vejledning under deres Virksomhed som Skriftefædre. Exempelvis nævnes »Hic 1) Janssen: Gesch. des deutschen Volkes I 49. 2) Ny kgLSaml. 1234t0 Bl. 67: »Cum de præsentis exilii miseria«. — A. Czerny: Die Handschrifteu der Stiftsbibliothek St. Florian Nr. 186, 195, 224. — A. Franz: Das Rituale von St. Florian 196. — F. Falk: Die ål teste »Ars moriendi« und ihr Verhåltniss zur »Ars moriendi ex variis scripturarum sententiis« zu »Das lobliche und nutzliche Buchlein von dem Sterbeu« und zum »Speculum artis bene moriendi«. Centralblatt f. Bibi. VII 308. — I Cod. Ups. C 195 kaldes Forfatteren Kardinal Firmanus. 8) AM. 792«o Bl. 160 4) AM. 758vo Bl. 238’—251’: »Hæræ begynnes eth gantzæ fagerth oc nyttheligh scripthemaal, i hwilketh i mwe pafinnæ alle edræ syndher, om i ville thet optæ owerlæssæ oc ranthsaghæ uthi edhræ hierthæ. Ho som vil gøre verdigh synde bætheriug«. 62 t incipitur modus confitendi«1), — Redegørelsen iblandt Ærkebisp Birgers Statuta provincialia, der tryktes 1514* 2), — en Række Spørgsmaal paa Latin i AM. 7924to Bl. 198— 201 med Fortsættelse Bl. 202’—2053), — endelig i samme Codex Bl. 101—113’ et Stykke af den bekendte Række Memorialvers, der begynder: »Poeniteas cito«; Versene ere her som oftere forsynede med en udførlig Kommentar4). Til samme Gruppe af Litteratur maa ogsaa regnes de løse Noter, som findes i forskellige Haandskrifter og som i Til slutning til de nævnte Skriftebøger efter Middelalderens Kærlighed til Tal og Skema re.degøre for Hovmods 12 Trapper, Avinds 5 Døtre, Vredes 6 Døtre, 7 Tegn paa aandelig Død etc., — fremdeles Fragmenterne i Upsala og Stockholm af Oversættelsen af »Sjælens Trøst«, en Eks empelsamling, der vil belyse de 10 Guds Bud, de 7 Sakra menter, de 8 Saligheder, etc. Om den opbyggelige Litteratur som Helhed maa siges, at den elsker de stærke Ord, og at de stærkeste Ytringer *) Modus confitendi udg. af Chr. Bruun 1866: »Hic incipitur modus confitendi. VIII ære the stycke, som scrifthæmaal skal aff gores«. 2) Statuta Provincialia ex mandato reverendissimi in Christo patris domini Birgeri dei gratia archiepiscopi Lundensis. Bl. f III: »Utrum interrogationes in confessione sint faciende a confessore«. 3) AM. 7924to Bl. 198—201, 202’—205: »De superbia. Si sprevisti aliquém in corde tuo propter infirmitatem suam?« 4) AM. 7924to Bl. 101—113’: »Peniteas cito peccator cum sit miserator«. Kommentaren begynder: »Iste liber, cujus subjectum dicitur peni- tencia vel confessio*. — I Thorkelin: Statuta provincialia, 1778, er et meget daarligt Aftryk efter et mig ukendt Haandskrift. — Hain: Repertorium Nr. 13156—13166. — Geffcken: Der Bildercatliecismus 188: Das Beichtbuchlein »Peniteas cito« oder Penitentiarius« mit dem deutschen Text aus der »Summa penitentiæ«. J. Geffcken var den første, der henvendte Opmærksomheden paa disse ejendomme lige Mindesmærker fra Middelalderen ved sit indholdsrige Skrift: Der Bildercatliecismus des funfzehnten Jahrhunderts, 1855. I nyeste Tid have Fr. Falk og F. W. Battenberg fortsat Geffckens Arbejde. Wolff [Lupi] .... Beichtbuchlein herausgegeben von F. W. Batten berg, 1907. — Fr. Falk: Drei Beichtbuchlein nach den zehn Geboteu aus der Fruhzeit der Buchdruckerkunst, 1907. lokkes frem af Mariaforherligelsen. Den hellige Bernhards Skrifter kendtes1), Bøger af Bonaventura, Suso og Thomas a Kempis overførtes til Dansk1 2), af Birgittas Aabenbaringer have vi flere Fragmenter3). De middelalderlige religiøse Rimerier ere repræsenterede af »Speculum humanæ salva- tionis«4) og »Compassio Philomenæ ad passionem domini nostri Ihesu Christi«. Til det sidste langtrukne og sen timentale Stykke slutter sig den bekendte smukke Sequens: »Salve meum salutare«5). Endnu har den middelalderlige Prædiken i Danmark ikke været Genstand for en omfattende Undersøgelse, skønt et ikke ringe og ikke uinteressant Materiale fore- ligger. Udover det allerede trykte og almindeligt kendte skal her nævnes en Samling latinske Prædikener: »Ser- mones de tempore« ved Sortebroderen Mathias af Ribe6), fremdeles »Liber sodalitii Gershæret« [Cod. Ups. C 56], et ejendommeligt Minde fra den Tid, da Danmark og Sverige havde fælles kirkelig Kultur. Bogen bærer Indskriften: »Liber sodalitii Gershæret quem Birgerus Nicolai procu- ravit ad predictum consodalitium« og rummer svenske Prædikener, for en Del vel kendte fra den danske Version i GI. kgl. Saml. 13904to; dog Upsalamanuskriptet har langt mere Stof end det københavnske Haandskrift og deriblandt 5 danske Prædikener, der følges af deres svenske Origi- ginaler7). Endelig mærkes Ribepræsten Peder Madsens Bog8), som dels indeholder talrige Prædikenudkast paa Latin, saasom: In exaltatione sancte crucis. In comme- 1) Sjæll. Kr. SRD. II 609. — Test. 120, 140. 2) AM. 7834to. _ Cod. Holm A 31. 3) Omslag om Regnskaber fra Malmøhus. Stockholm kgl. Bibi. — Omslag om Bahus Jordebog. Kbh. kgl. Bibi. — AM. 798vo y. — AM. 10564to XVI og XXV. — jfr. KhS. I 458. — Nyrop I 479. 4) Ny kgl. Saml. 1234t0. 5) Ny kgl. Saml. 1344t0. 6) Cod. Ups. C 343 Bl. 34—108. — Cod. Ups. C 356 Bl. 1—89’. 7) KhS. 5. 4. 735. ‘ 8) Ny kgl. Saml. 1234t0. 7) Terpager 65. 2) KhS. I 458. s) Test. 210. 4) SRI). VIII 324. 5) KhS. I 458. 6) Test. 69, 91. — AfnO. 1860: 172. 7) Test. 114, 149. Eneboer1); blandt det kgl. Bibliotheks Fragmenter bemær kedes en St. Anne Legende, et St. Franciskuslevned og et Breviarbrudstykke indeholdende St. Werenfrids Historie. I dansk Oversættelse kendes Hieronimi og Catherina af Sienas Liv* 2), Brudstykker af St. Julianas Legende, St. Cecilias og St. dem ens’ Historie efter Legenda aurea, Levnedstegninger af St. Christina, St. Margaretha, St. Ma rina m. fl.3). Endelig er at nævne Breviarerne, hvis Læse- stykker ydede Stof til Prædikanters og Læreres Fortælling om Helgenerne. Overhovedet ere Breviarerne, der tryktes mod Middel alderens Slutning, en vigtig Kilde for en Fremstilling af Helgendyrkelsen og for en Redegørelse for den danske Kirkes Udviklingsvilkaar; dog har jeg af disse Bøgers store Stof kun gjort en enkelt Del — nemlig Hymnerne — til Genstand for Undersøgelse. En Analyse af Hymnerne godtgør en tydelig Forskel mellem Stifterne. Den svenske Indflydelse, der er saa stærk i Unionstiden og har sat Præg paa vore Breviarer, er ikke trængt frem til Danmarks sydligste Stift. Fremdeles er Breviarium Slesvicense ensidigt tysk præget, mens navnlig Roskilde Breviar røber fransk Paavirkning. Et Par Hymner i Slesvig til den hellige Bernwards Ære stamme uden Tvivl fra Hildesheim; den ene: »Amor dei præcordia« findes i Følge Chevalier: Repertorium hymnolo- gicum i Hildesheim Breviar; den anden: »Aula celestis patriæ« kendes ogsaa fra Bremen og Minden. St. Martha- hymnen: »Deo nostro sit jocunda« er kendt fra Dussel- dorf, St. Ansuerushymnen: »Æterna Christi gloria« er be grænset til Slesvig og Ratzeburg, mens Hymnerne til Høj tiden: Compassio s. Marie »Adsunt probra matris« og !) Addit. 49 fol. B XXVII, B XLIII. 2) GI. kgl. Saml. 158fi4to. 3) Norske Rigsarkivs Membranfragmenter. — AM. 798vo S. — Cod. Holm. K 4. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse o »Multo lassati crimine« kun forekomme i Ziilphen og Slesvig. — Roskilde Stift fejrer St. Genovefas Fest, og Breviaret har to franske Hymner til Helgenindens Ære, nemlig »Chorus exultet spiritu« og »In piæ claræ Genovefæ virginis celebritate«. Af fransk Oprindelse ere ogsaa Hym ner til Fester af ung Alder som Compassio s. Marie og Corona spinea. løvrigt vil man ved en Gennemgang af samtlige Breviarer gøre den Iagttagelse, at mange af vore ældre Helgenfester have franske Hymner, mens den ny Tids Høj tider fejres med tyske Sange. Aarhus Breviar fængsler Opmærksomheden ved et Stof, der afviger fra de andre danske Breviarers Indhold og synes samlet med Omhu fra mange Egne; fremdeles har Aarhus Breviar i videre Omfang end noget andet dansk Breviar Hymner, der ene findes i denne Bog og derfor med største Sandsynlighed maa anses for at være digtede i Stiftet. Foran i Bogen læses: »Breviarium juxta lectu- ram ordinariam chori Arhusziensis. Exactissima diligentia einendatum. Summa vigilantia correctum. Multisque pul- cherrimis novis que in antiquis non continentur liistoriis refertum — ------«. Kapitlet har bekostet Bogens Ud givelse, men Spørgsmaalet er: Hvem blandt Præsterne ved Aarhus Domkirke først i det 16de Aarhundrede kan tæn- kes at have haft den Sans og Indsigt, hvorom Breviaret med dets Særpræg bærer Vidnesbyrd? Til Ære for St. Clemens, St. Christoffer, St. Gertrud m. fl. har Aarhusbogen Hymner vistnok af hjemlig Op rindelse og dertil — ligesom de andre Breviarer — en Del Hymner, skrevne til Forherligelse af de nationale Helgener; men de slutte sig alle i Form og Indhold paa det nøjeste til den vesterlandske Kirkes religiøse Digtning. Hymnerne følge Vers for Vers den helliges Liv eller opregne hans underfulde Gerninger og paakalde hans Hjælp. Ordene ere slidte og laante, men fra Tid til anden mærker man dog Hjertet slaa bag den gamle sammenflikkede Kofte. Hvad Breviarernes øvrige Indhold angaar — specielt Læsestykker og Kollekter — skal her kun bemærkes, at en enkelt Bog viser mere Taalsomhed overfor Folketro end andre, — fremdeles at vi ved Hjælp af Manuskriptfrag menterne kunne komme bag ved de trykte Bøger og con- statere, at Bisperne og deres Tillidsmænd have foretaget et stort Rydningsarbejde. — Men den grove Overtro, som ikke mere ved lys Dag vovede sig til Kirke, holdt sig stille i Stue og Celle, som det skønnes af de Andagtsbøger, der vare i Lægfolks Hænder. Af Bønnebøger ere op imod en Snes bevarede i Manuskript De ere nogenlunde ensartede, forsaavidt som de alle hovedsagelig bygge paa de latinske Breviarer og ydermere hente Stof fra Birgittas og St. Mech- tilds Aabenbaringer og Susos »Guds viisdoms seyeræwærck«. En stor Del af Stoffet: Bønnerne med deres Forjættelser og Afladsløfter, de vidtløftige Forklaringer af hvorledes An dagten blev til, træffe vi i tyske Manuskripter1). Men ved Siden af den herskende Ensartethed blandt de hjemlige Andagtsbøger er der dog ogsaa visse Særtræk, idet en en kelt har store Stykker paa Latin, medens de 'andre ere skrevne paa Modersmaalet, idet nogle Bøger ved deres Sprog tydelig røbe birgittinsk Oprindelse, andre ere helt danske, idet endelig nogle næsten ganske ere rensede for Polytheisme, mens andre rumme Fabel og Magi. Den middelalderlige Religiøsitet er en Proteus med vekslende Skikkelse, vekslende med det Kildemateriale, gennem hvilket den aabenbarer sig for os. Men tør vi sige, at Trosliv og Følelsesliv i Middel alderens Danmark aabenbarer sig gennem »Guds viisdoms seyeræwærck«, »Speculum humanæ salvationis« og den hellige Anthonius’ Levned? b Cod. Ups. C 496, en plattysk Andagtsbog, som i det 16de Aarhundrede var i Rosenkransernes Eje, giver gode Eksempler. Historisk Forskning er altid en Gang over Mosegrund, fordi vi have »Ord, Ord, Ord«, men ikke de levende Men nesker; men her bliver Usikkerheden større, fordi Ordene i mange Tilfælde slet ikke hidrøre fra de Mennesker, om hvis Forestillinger og Følelser vi spørge. Susos »Horo- logium æternæ sapientiæ« siger intet om dansk middel alderlig Tankegang; vi kunne alene slutte, at Skriftets Ind hold havde Betydning for danske Mennesker i de Tider, siden de oversatte og excerperede det. De Andagtsbøger, der engang vare i danske Adelsdamers Eje, tale ikke di rekte om Ejerindernes Sjæleliv, men indirekte bære de Vidnesbyrd om de Mennesker, som i Bøgernes Bønner fandt Udtryk for deres Frygt og Haab. Vi vende os fra de fremmede Ord og søge et direkte Vidnesbyrd om Folkets Tankesæt i den Digtning, der ud sprang i Folket selv. — Men i Folkevisen vilder Ellekonen Folk i Søvne, dér lurer Trolden under Blidebio, dér mylre Dværge i Høje, og »Ravnen flyver om Aftenen«. Det er Magter, mod hvilke ingen Bøn, intet Korstegn hjælper; bedst tvinges de ved Midler, der høre deres egen Verden til: Ravnen drikker Barneblod og bliver til en god Ridder, Trolden i Aaen kues af Harpeslag, og Dværgene bindes ved Runer. Men den kristelige Folkedigtning fra Middel alderen er nok saa fattig, thi middelalderlig tør ikke den Legendevise kaldes, som kun kendes fra senere Aarhun- dreders Flyveblade og sildig Tradition og i Værd staar dybt under hine gamle Viser, — og Mariaviserne i AM. 768vo have vel nogle Folkevisestrofer, men tillige saa megen theologisk Lærdom, at de ikke kunne henregnes til Folke digtningen; tilbage bliver et Par ret ubetydelige Helgen viser i GI. kgl. Samling 23974to i protestantisk Omredak tion med Varianter, tilskrevne af en samtidig Haand, hvor ved Visernes oprindelige katholske Præg kommer for Dagen. Der er Grund til at tro, at de protestantiske Adels damer have vraget de farlige papistiske Viser, da de i æst- etisk og antikvarisk Interesse samlede ind til deres Vise bøger. Imidlertid vil det overfor de Viser, der mane Natur- rædslen frem, være af Betydning at mindes de historiske Visers Forhold til den Begivenhed, de besynge. De hi storiske Viser stride ikke med i Dagens Strid, men lege med Minder. Det, der er nærværende, det, der er Alvor, udleveres ikke til Fantasiens muntre Spil. Guds Vrede og Retfærd var nærværende og virkelig, derom digtede man ikke; men Ellekoner og Havmænd, Troldtøj i Huse og m Dværge i Høje boede just paa Grænsen mellem Drøm og Virkelighed, og til den Grænse flygtede Sangeren. Det samme Synspunkt kan anlægges overfor de Viser, der besynge Mænds og Kvinders vilde Daad. Sangeren — og Tilhørerne med ham — flygte fra Kirke og Tugt til det lovløse. Man maa huske paa Dobbeltheden i Menneske naturen og ikke af Visernes Hedenskab og Vildhed drage en almindelig Slutning om Kirkens ringe Magt over Tanker og Følelser. Mod en saadan Slutning taler mange Stemmer fra Middelalderen — de mange Ofre, der bragtes for Kirk ens Skyld; og mod en saadan Slutning taler den katholske Kultus, der levede ud over Landet Aarhundreder efter Re formationen. ■ Førend vi gaa over til en almindelig Karakteristik af ‘‘ii ' ;■! Helgendyrkelsen i Middelalderens sidste Aarhundreder, vil "Di det være nødvendigt at sige faa Ord om de Tiders Guds ,1 opfattelse. Reformationen betød mangt og meget, men .tf iblandt andet et Stemningsskifte fra dyb Pessimisme til frejdig Tillid. Der var hos de bedste blandt Middelalderens Mennesker en ærlig Selvprøvelse, en tung Følelse af »Sjæ *;i lens Armod«; — der var hos mange navnlig indenfor *1 Klostrene en hysterisk Higen efter Graad og Sønderknus else; — der var hos alle en Angst for Livet med dets ét mange Farer, med »synlige og usynlige Fjender«. Fore ; ; * ■ 1 stillingen om den straffende Gud beherskede Sindene. Naar * i . r-. .i ■. > ■ :r■ i.• ■H man hjemsøgtes af Krig, Dyrtid, Sygdom eller andre Lande ulykker, saa man i hver ny Plage en Hævn fra Himlen, »then weldige guds rijss till at straffe werdens syndt«1). Men naar Livet var til Ende, ventede Skærsilds Pine, hvor atter \ Guds Haand var over Synderen. Ejendommelig for hin Tids Religiøsitet var dens Dvælen ved Christi Lidelse. Passionsmesser kom fra det 14de Aar- hundrede meget i Brug, Passionsbønner med stærke Ord fylde Andagtsbøgerne, og i Prædiken og Opbyggelsesskrifter breder sig den udmajede legendariske Gengivelse af Lid elseshistorien. I den kirkelige Kunst møde vi Misericordia- billeder og Fremstillinger af Christi Saar og Dommedags billeder, paa hvilke Verdensdommeren bærer Mærker af sin Lidelse. Han er »then høgestæ keyser, ther all hym- melen for skuelffue«l 2). Han skræmmer Menneskene ved sin Fortørnelse, da de have glemt eller foragtet hans Offer død, og vender sine Velgerninger, sin Kærlighed og sin haarde Pine imod dem. Denne Forestilling drog Helgenanraabelsen efter sig. »O alsommyskwnneligsthe modher jomffrw Maria. Jeg arme syndighe menniske bedher tig ydmvghelighe, ath thw hielpp myn fattige siel trolige, nar hwn kommer ffor thyn søns strenge dom«3). I Bøgerne hed det varsomt: »Nest gwd tha er wort hob till tegh«4); men i Livet tog man næppe altid saadant Forbehold. De følgende Blade ville give Svar paa Spørgsmaalet om, hvor langt Helgen skaren trængte, frem, — dog et ensidigt Svar; thi, idet Helgendyrkelsen er vortÆmne, ville Helgenerne synes alt l) P. Helgesen: Danske Skrifter udg. af Secher 151. — Hep. 221: »qui flagello Domini attacti in calamitate et miseria vitam ducunj:«. — Anbefaling af en Bon i Karen Ludvigsdatters Tidebog Bl. 35’: »hun bliknær gudh nar han aff sin rætvishetz dygdh hadær meniskær for theræs brodhæ och syndær«. *) AM. 75 8vo Bl. 17’. 3) AM. 421 12mo Bl. 75. 4) AM. 421 12mo Bl. 95. beherskende. Her skal da hævdes, at Helgenerne trænge frem og vige, og at faste Grænser ikke kunne sættes for deres Land; thi paa den ene Side bæres Hélgendyrkelsen trods alt af kristelige Forestillinger, — Helgenerne ere skabte i den lidende Christus’ Billede, og efter Evangeliets Undere øves Jærtegn paa Jærtegn i Legendens Verden, — paa den andenSide drages i folkelig Kultus og Forestilling det egentligt kristelige dybt ned. Helgenerne trænge frem og vige efter de forskellige Udviklingstrin; selv i hine fjerne Tider se vi stor Forskel i Udvikling hos de’ for skellige Mennesker; vi se en Kristendom, der sætter Evig- hedsmaal for Viden og Magt, som kender Lidelsens Værd og den fulde Hengivelses Styrke, vi se en Kristendom, for hvilken Korstegnet bliver det magiske Middel og Bønnen en Trylleformel, men oftest se vi en stærk Blanding af højere og lavere Religionsformer. I det følgende ville vi for Overbliks Skyld ordne Stoffet saaledes, at vi stige fra de højere ned til de lavere 1 Former. Helgenerne vare de kristnes Helte og Forbilleder; deres Liv kaldte til Efterfølgelse. Det er Grundtanken i Kapitlet: »Aff hellige fedhres æffterdøme« i »De imitatione Christi«, der hævder den kristelige Vurderings Paradoks og lovpriser Lykken i Forsagelse. »Udhwortes wore the fattuge ok wedhertorfftege, men inworthes wore the fulle aff nadhe oc åndelige hughswalelse, werdhen wore the fræmedlie, men gudh tha wore the næste oc hemmelighe wenner. Sigh sælffue syntes the som ænkte ok werdhen for- smædhelige, men i gudz øghen wore the dvrbar och wdhwolde. The stodhe i sandli ødhmyugheth ok leffde ji eenfoldh lydelse. The ginge i kærligheth ok thollemodh, ok forti fræmdes the daghelige i anden. The ære giffne S alle renliffuedhe ok gudhelige menniske til æffterdøm«1). St. Franciscus med de hellige Saarmærker manede til at have Christi Lidelse i Tankerne og lærte at bære Korset i Ydmyghed og Kærlighed, Fattigdom og Kyskhed2); St. Gertrud stod som Forbillede for dem, der vilde øve Kristen kærlighed mod spedalske, blinde, fattige og fremmede; Pilegrimmene mindedes de hellige tre Konger, og St. Anna var gode Hustruers Lys. De bodfærdige havde Maria Magdalena for Øje, thi hun var et »ædelig spegell thyl ræth penitenciam«3); de bad: »Bidh for migh til myn herre och schabere Ihesum Christum, at han giffwe mich * taarens kielde, som tigh gaff taarens gaffue«4). Og man haabede paa, at de, der engang havde sejlet over Verdens Hav, ikke vilde glemme Skibbrud, Farer og Menneskenes mangfoldige Jammer. »Bed for os«, lød det fra Jorden. »Beed mich nåde aff gudh til myn sieel i myn yderste tymæ«, — »værn mægh under, thin hielps vingi for gusz vrede och wgionst«5). Især paakaldte man Jomfru Maria, thi hun var Miskundheds Moder og Barm hjertigheds Kilde, man priste hende som den, ved hvem Paradisets Port var opladt og Fred stiftet mellem Engle og Mennesker, og man anraabte hende som den eneste, der bliver i Dødens Stund. Man vovede sig ikke til Gud med sine daglige Smaabekymringer aandelige og materielle, men bar dem hellere frem for Helgenerne, der kendte Livets Kaar, og saaledes blev Helgenerne Forsyn,— Nødhjælpere; snart befalede man sig i deres Vold og bad dem være Værnere i alle Livets Dage, snart paakaldte man deres Forbøn hos Gud til Værn mod et bestemt Onde eller til Opnaaelse af et Gode. Begæringen bliver opfyldt, thi 4) Thomas a Kempis: Om Christi Efterfølgelse udg. af Rønning 27. 2) AM. 75 8vo Ri. 18’. — Thott 152 8vo. ’ 3) AM. 782 4to Bl. 210. *) AM. 75 8vo Bl. 8’. 5) AM. 75 8vo fil. 13’—14. — AM. 420 l2mo BI. 101. Helgenerne have »werdskyldh« hos Gud, idet de i levende Live »ythærmeræ goræ æn them er buthæt«1); som det hedder om St. Jost: »tw esth bonhordh mit gudh for thin erligh werdskyldh, at hwo som kalier paa teg i syn nodh, hånd wordher bonhordh uden twill«*). Mange have i Døden faaet et Løfte af Gud til Gunst for de Mennesker, der kalde paa dem, saaledes St. Catharina og St. Barbara. Om SI. Gertrud sagdes, at hun havde faaet den Naade, »at alle the hinnær hieder met noger gode giernigh skwulle ey fare vild æfter hærbære huerken til lyff eller æfter dot«l *3). \ Man kortede Vejen og satte sin Lid til Helgenerne alene: St. Anna gav Rigdom, — St. Barbara ret Skriftemaal og Alterets Sakramente inden Døden, — St. Anthonius vær nede mod »bradhdot«, »then failende soth« og »then ulide- ligh legomens plaue, som kaldes pupplesie«, — St. Erasmus gav Føde og Klæder og Himmerigs Løn, og Bønnerne til ham vare mange4). Vi stige dybere. Kirken, den store Formynder, var kommen sine umyndige i Møde; det hedenske, der endnu levede, blev kristeligt tillempet, og Menneskenes Trang til det konkrete blev mættet, men medens Kirken forgæves stred for at lægge alt under sig, trængte Materialismen ind. De kirkelige Autoriteter kæmpede mod Manen, Signen og Besværgelser, men hvor kunde de værge Grænserne, naar disse vare vigende? Der var kirkelige Skikke, som havde gammel Hævd og kendes fra de autoriserede Bøger Slesvig * Agende og Roskilde Manuale: Signelse af Markerne (Korse- bør), Vielse af Lys til Kyndelmisse og Urter til Vor Frue Himmelfartsdag, fremdeles Signelse af Vand (benedictio l) Lucidarius udg. af Brandt 55. *) AM. 784 4to Bl. 23. s) AM. 420 12mo Bl. 108. 4) Cod. Calmar. Bl. 94’—96. Kendskab til dette Manuskript skylder jeg Underbibliothekar Carl S. Petersen, som i 1907 har registreret det for »Kommissionen for Fægistrering af literære Kilder til dansk Hi storie i Udlandet«. J k ' _ 74 aque in honorem s. Anthonii, Blasii vel allerius patroni bene dicenda) og Vielse af Vin, den saakaldte Johannes Velsignelse. De haandskrevne Andagtsbøger, der vare i Privateje, have de samme Signelser, men dertil meget mere. Af den sørgelige Rigdom citeres exempelvis »een bedhe aff sancta Dorothea«*). »Thenne hellighe j om ffru sancta Dorothea, som kalles at wære een roos och een blomme aff then hellighe andh, hwo som kalier hver dagh paa henne hellighe naffn met een pater noster oc een Aue maria, han wordher gømder fran dieffuelen oc alle dødelighe synder, og huilket hws henne belethe er screweth wthi, tliet hws maa ey wothe ild skadhe, oc huilken quinnæ, som met barn pynes, oc hawer hun thenne bøn paa segh, thet barn skal snarligh føthes foruthen alt meen. Aue gemma virtuosa . . .«. Visse Ord af Agathalegenden, skrevne paa Kyndelmisse lys, værnede mod Ildsvaade* 2). Mod Pest læstes Messer af St. Anna, St. Sebastian, St. Anthonius, St. Roehus og for alle kristne Sjæle, mens en anden Messerække hjalp mod den kolde Syge3). Der var mange Haande Raad for den, der agtede sig paa Vej; han kunde lade holde Messe af St. Jørgen og St. Nicolaus eller give Almisse til Ære for St. i Raphael og St. Tobias. »Item nar thu vilt fare thit erinde, * tha giff jet fattigt folk 2 peninge i sanete Raphaelss ere och sanete Tobiass ere och less 3 pater noster om morigen«4). Den, der var stedt i nogen Sorg eller Nød, skulde lade gøre et Voksbillede af St. Catharina og bede utallige Ave Maria og Pater Noster, men af Billedet skulde formes et Voks lys, som skulde brænde til St. Catharinas Ære. Det vilde fluks hjælpe. ») AM. 418 12mo Bl. 63. 2) AM. 784 4t0 Bl. 30’—31. — AM. 782 4to Bl. 82’. — Kawerau: Glossen zu Joh. Janssen’s Geschichte des dcutschen Volkes. Z. fur kirchliche Wissenschaft und kirchliches Leben 1882 : 279. 3) AM. 784 4to bi. 4. 4) Cod. Ups. C 496 Bl. 136. 75 I første Stund havde vel den uafladelige Bøn sin Be tydning, thi Gentagelsen var det simple Udtryk for den altbeherskende Begæring,— og Lyset, der tændtes, brændte med det Hjerte, der bad; men Vokslys og Bønner blev efter Andagtsbøgernes Vidnesbyrd mange Gange Midler til at gøre den hellige god, ja Midler, hvorved Hjælp kunde tiltvinges. Bønnen fik i Bøgerne en god Anbefaling: Den var af Gud given en hellig Mand, der hed Brandanus, eller den var digtet og skreven af Pave Leo og sendt til Karl Magnus 1). Rige Afladsløfter knyttedes til den og Tilsagn om Visdom, Gunst, Gods og Arv, Hjælp i Sygdom og Nød. Bønnen hjalp mod Guds Vrede, mod Djævelens Angreb, mod syn lige og usynlige Fjender. »Duger mod ald fare paa iorden oc i haffued oc frelser fraa braa dødh oc dwger mod vatn, liwgue ild, torden* storm, ild oc alle gudelige høtzel** 2). »Hwilken mennesk, ther then bøn læss i sin nød, hwr tit then thet giør, tha forhwerwer then VC dag til affløs- ningh aff sine sønder. Nar noger beder then met hiertens kierlighet, tha leer all himblen, oc all iorden worder fructsomelig, alle engle giedes, oc skien forklares, oc all werden worder trøsteth, oc fred worder giørd mellum gwd oc mynnesken, helwedi skielwer, thi grome dyæwle skruder, rober oc tider«3). Men ikke blot hjalp det »at læse« Bønnen, men det ■ Menneske, der bar den paa sig, var sikret mod Fare, hans Mening blev hørt, og han fik Yndest hos Herrer og Præ later. Sandelig, det var blevet en god og »meget nøttelig« Bøn. Ved Billederne i Kirken droges Helgendyrkelsen end dybere ned. Gennem hele Middelalderen staar der Strid *) AM. 75 8vo Bl. 83. — Thott 553 4to Bl. 9. 2) Cod. Calm. Bl. 46—46’. 3) GI. kgl. Saml. 1615 4to Bl. 101 — 101’. blandt de ledende Kirkemænd om Billederne — Angreb * fra religiøs-radikal Side — Forsvar, Tolkning og Formaning fra de konservative, der digede ind og dæmmede op; men der var hos den Tids Mennesker en umiddelbar barnlig Glæde ved den brogede Billedverden og et Krav om at have det for Øje, der havde deres Kærlighed og Tillid. Man forstaar, at Trangen til Andagt og Hengivelse skete Fyldest, naar de bøjede sig for Billedet i deres Kirke, og at det var trygt at bære sine Bekymringer frem for Helg enens Billede, thi det var som lyttede den hellige selv der til. Men Helgendyrkelsen blev let til Billeddyrkelse, idet Helgenen identificeredes med Billedet, ja Helgenskikkelsen spaltede sig i lige saa mange forskellige Skikkelser, som han havde berømte Billeder eller Valfartssteder, hvert med sin særlige Gave. Reformatorernes Haan og uforsonlige Forfølgelse af Billederne er fuldgodt Bevis for, at Billed- dyrkelsen havde fæstet Rod og bredt sig frodigt herhjemme. Protestanterne have fremdeles i deres Skrifter givet os en Del Iagttagelser, som vel ere gjorte under den standende Strid, men dog udfylde vor fattige Viden. Selve Billedet var dem en Vederstyggelighed Niels Palladius udbryder: »Quam quæso stultum et nefarium est, ac horrendum in conspectu Dei et Angelorum pingere aut fabricare Deum patrem grandævum, senem, lippis oculis, canum, tenentem filium crucifixum cruentum et habentem apud se .Colum- bam? Nunquid talis est noster Deus, cuius sedes coelum est et terra scabellum pedum eius«x)? Den samme Foragt møde vi i Jakob Madsens lakoniske Optegnelser i Visitats- bogen: »Tafleri gammel: En sider og snacker met Jom fruen«, — »En forgifftige Taffle: Jomfrue Marie oc gamble Gud ved Venstreside«, — »En Skarns Taffle met store Bisper paa oc S. Antonis Griis«* 2). Bispens Visitatsbog for tæller meget om den Udryddelseskrig, der blev ført mod * *) Nic. Palladius: Commonefactio 8. 2) Mester Jakob Madsens Visitatsbog udg. af Crone, 382, 93, 90. Billederne, siden fornuftig Tiltale ikke frugtede. Befalingen lød: Præsterne skulde flittigt prædike mod Billeders Mis brug, saaledes at Billederne først toges af Folkets Hjerte og senere med Lempe blev skaffede til Side; og Menig mand fik at høre, at hans Helgen var Stok og Sten, en lorgyldt Trægud, men gik alligevel til St. Lambert, St. Søren eller en anden kær Helgen for at ære ham paa den gamle Vis. Peder Palladius nævner i sin Visitatsbog Billeder, »som mand haffuer gjort søgning til oc hængt voxbørn oc krycker for«1). Endnu i Christian IVs Tid staar i Krog strup Kirke St. Dionysii Billede »som Bønderne og den gemeene M and------— aarligen og paa bestemte Tider med synderlig Zirat og Klædedragt — — — lader ornere og udi Synderlighed udstafferer«2). Om en Helligdom i Frørup Sogn paa Fyen fortæller Jakob Madsen: »Var 1 Capeile i Sognet, hede Rigisse Capeile, var Helligdom till. En Jomfrue, hede Regissa bleff der mørd oc 1 Her mand, oc sprang en Kielde op. Hengis Klude, Hatte, Haar paa Torne, oc kastis Pendinge i Brynden end nu«3). Paa r- ■ samme Maade hædres i senere Aarhundreder »helle Læne« i Tisvilde og St. Olaf ved Cimbritshamn4). Tiden løb hen, men i Sognene holdt sig Tankesæt og Vane fra den ældste Middelalder. ■ t ‘.P ’•! : Endnu omtale vi Skærsildsforestillingen og Aflads- praksis, — mindre fordi de theologiske Systemer i den .»? yngre Middelalder knyttede Skærsildsstraffe, Aflad og Helgenernes Overskud af gode Gerninger sammen, — i snarere fordi Tanken om de Pinsler, der ventede efter Døden, var den vulkanske Grund, paa hvilken hine Tiders . jti ’) P. Palladius: Visitatsbog 15. •-••■i 2) DM. I 96. 3) Jakob Madsens Visitatsbog 85. 4) Wolf; Encomium 522. i . i Vh Mennesker byggede, saa at Kendskab til denne Tankekreds er nødvendig for Forstaaelsen af deres Trosliv og Følelsesliv. Tanken om Skærsilden, der allerede dæmrer hos old- kristelige Forfattere, fik klarere Omrids hos Gregor den Store, og med den ny Opfattelse af Boden fra det 12te Aar- hundrede var Vej banet for en stærk Udvikling af Skærs ildsforestillingen. Theologerne hævdede, at Menneskene intet vide om Straffens Sted og Pinens Art, men bekym rede Tanker kredsede om Spørgsmaalet om de afdødes Skæbne, og under saadan Uro var Døren ikke fast lukket mellem de to Verdener, hvorom Visionslitteraturen vidner1). Snart var det Mennesker, der fra »thette morke hwss« saa ind i det hinsidige, som Tundalus, der laa død fra Onsdag til Lørdag og vendte tilbage til Livet for at berette om de mange Haande Rædsler, han havde mødt, da han i Følge med sin Engel gik gennem Pinestedet fra Dal til Dal og over alt saa Sjælene lide. Snart var det de arme Sjæle, der kom tilbage ved Nattetid og klagede deres Nød, som Guido af Verona, der var bleven en ferm Theolog i Løbet af de 8 Dage i Skærsilden. I'vore danske Andagtsbøger er Skærsilden »Helvedes Forborg«, »Mørket«, »Fængslet«, hvor Gud holder Sjælene »i pinen oc i skiersils ildh«. Dér er Dagen længere end et Aar, og dér er Ilden i Forhold til almindelig Ild, som denne i Forhold til den Ild, der er malet paa Væggen. Sjælene lide, men kunne ikke skaffe sig Lindring; »forti rober hwer siel synderlige weth seg: I, som haffue opbordt h Ny kgl. Saml. 123 4t0 Bl. 27: »Visio Tundali«. — Ib. 39: »Evangelium Nicodemi«. — AM. 792 4t<> Bl. 28: »Disputatio prioris cum anima Guidonis«. — Ib. 185’: »De Udone«. — Ib. 165: »Evangelium Nico demi«. — Addit. 49 fol. Bl. B XLV: »Questioues supernaturales facte per priorem ordinis predicatorum dictum Johannem Gerviu et solutiones earundem questionum per spiritum Guidonis«. — »En fortabt Sjæls Kæremaal mod Kroppen«. — Visen om St. Jakob (D. gi. F. 100), som dog kun foreligger i en senere Tids FWveblade. — Indledninger til visse Bønner og Andagtsformer, f. Eks. GI. kgl. Saml. 16144t0 Bl. 60. mit gods, I hielppenw«, og de efterlevende bede for dem: »Mildgør offner them thin sware hånds oc swøbhis hæffn«1). Der var en gammel Tro, at de fordømte havde Hvile i Helvede Søndagen igennem. Denne Tro fremtræder i den i det 4de Aarhundrede affattede Paulusapocalypse, som fandt Vej herop i Middelalderen og kendes i en gammel Oversættelse. Her skildres, hvorledes St. Paulus sammen med St. Michael for ned til Helvede, og hvorledes de fordømte anraabte om deres Forbøn. »Ther effther tha fial sancte Michil oc sancte Pouell oc tusende tusend ænglæ a knæ foræ vorherræ oc badæ foræ thom, ther i pyne vare, at the skulde lyse haffue a søndagh, ther vorsherræ eghen dagh ær. Tha mæltæ then nadelig Gudh: foræ sancte Michæls bøn oc sancte Pouels oc allæ myne englæ oc mest foræ myn guddom tha giffuer iech ether roo aff logerdag noon timæ oc soa til mandagh til prime timæ«* 2 3). Den oldkristelige Forestilling om de fordømtes Søn dagshvile overførtes i Middelalderen paa de arme Sjæle i Skærsilden, og udfra denne Forestilling forklaredes den Skik, at man om Mandagen holdt Messe »de angelis«, idet det hed sig, at Sjælene om Mandagen, naar Pinen begyndte paany, trængte i særlig Grad til Englenes Forbøn. Samme Tanke laa vel til Grund for Mandagsmessen »pro fidelibus dei defunctis«, som herhjemme i Middelalderens sidste Aarhundreder er langt hyppigere end Messen »de angelis«'^). Om Mandagen vare Sjælene i den største Pine, men alle Dage trængte de til de efterlevendes Hjælp, som ydedes ved Bønner, Messer, Almisser og andre gode Gerninger. J) AM. 75 8vo Bl. 139 — 140. 2) Apocalypses apociyphæ udg. af Tischendorf 34—69. — Cod. Holm. K 4. Bl. 38’—41 — Franz: Die Messe 144—148. 3) Test. 18, 119. — DM. III 207. — AM. 75 8vo Bl. 117. — Franz: Die Messe 270—271. — Rep. 586, 601, 765. t- SRD. VI 421. — Test. 93. — Københavns Kirker. Dipi. 33, 54. — Dipi. Flensborg. I 595. — Nyrop I 738. — Københavns Kirker. Dipi. 75. — DM. III 38. — Sønderj. Aarb. 1897: 123. — Nyrup I 763. — Københavns Kirker. Dipi. 123, 133, 162. »Quatluor autem sunt, quæ eis prosunt. Primum: amicorum oratio. Secundum: elemosinarum largitio. Ter- tium: sancte hostie ymmolatio. Quartum: jejuniorum ob- servatio«, forklarer Præsten Peter Madsen i sin Prædiken » paa Alle Sjæles Dag, og i »Summula Raymundi« hedder det: »Missa, preces, dona, jejunia—quattuor ista absolvunt animas, quas ardens detinet ignis.« Manden gav for Hustruen, Hustruen for Manden, Børn for Forældre, at Sjælene maatte tinde Ro og Lise. Ejen dommeligt nok lyder det 4de Bud blandt »the X war herre Ihesu Christi bothorth« foran i Erik Ottesens Bog: »Hetheræ forelder, father oc mother, som levendeth eræ, oc gør gott for the døthe«1). Denne Pligt mod de bort- gangne kender Folkevisen. »Mynn kierre frwe, y laader meg huss alt for eders hosbunds seell,« beder Hr. Giorrd, da han ukendt i Pilgrimsdragt vender hjem til sin Gaard og sin Hustru* 2). Medfølelsen med Sjælene i Skærsilden brød trange Grænser ned; ikke blot Forældre, Ægtefælle og Børn tænkte man paa, men mod Slutningen af Middelalderen dannedes Broderskaber for at hjælpe ved Pleje og Begravelse, men især ved Sjælemesser og Forbøn de fremmede og ensomme, der stod forladte i Døden som i Livet. Nordtyskland havde talrige »fraternitates exulum«, »fraternitates miserorum«, »guldæ exulum«, men fra Danmark nævnes alene »elende Lach to KJypplow« og et Gilde i Petersdorf paa Femern. Gertrudsgilderne paa dansk Grund havde samme FormaalJ). Dog var det ikke udelukkende Gaver, givne for andres Sjælevel, der gjorde Kirker og Klostre rige. En kraftig !) GI. kgl. Saml. 819 fol. Bl. 1’. 2) D. gi. F. 248 v 17. s) E. v. Moeller: Die Elendenbruderschaften. — Jensen: Kirchl. Statistik 1695, 1286. Egoisme var virksom. — I Testamenter og Gavebreve anfører Giveren, hvorfor han skænker Gods og Penge, bygger Altre, stifter Messer og giver Almisser; Begrundelsen kommer oftest i de samme faste Vendinger, men Formlen er et stivnet Udtryk for den Tanke, der var levende hos alle: »Sjælen farer bort alene.« Tynget af Skyldfølelse og skræmmet af Tanken om den Pine, der venter, jages Mennesket fremad i rastløs Sisyfosstræben. Gave dynges paa Gave, thi »Almisse aftor Synden og vinder Mennesket Guds Venskab«, — Aflad erhverves — »7 Aar og 7 Karener«,1) — »70,000 Dage«,— »14,000 Aar«. Vore danske Andagtsbøger prange med fantastiske Afladsløfter. »Then, som thinne æffterskreffnæ bøn læss huer dagh i vors herræ Iesu Christi pines amynnilsæ, tha gaff Inno- centius pawæ hanom so mangæ daghæ til afflath, som sandkornæ æræ pa haffzæns bwnd, och ingen menniskæ vedh thinnæ bøns dygdh udhen gudh alzom jænistæ«. »Item her effther scryffwes en annen bøn aff alle christne siele, oc kan men fortiene hwndradhe dawe afflad for hwer krop, som liggher i then kiergaard, oc thetthe wor stadfest i en stad, som ær Constancia«. »Sanctus Gregorius pawe dictede fem aff disse bøner, her effter følger, oc gaff alle, som dem læse, XX tusinde aar oc XXIIII aar oc XXIII dage til afflad. Calixtus pawe stadfeste det aar MCDLXV; den tid kong Cristiern aff Danmarck wor i Rom, da spurde han aff Sixto pawe, om samme afflad vor saa meget, tha suarede han, at det war mere, thii at Sixtus pawe den fierde lagde twenne bøner 1) I Pønitentialerne er »carena« Betegnelse for en Bodsperiode paa 40 Dage, og naar Ordet forekommer i de ældre Afladsbreve, betyder det, at Synderen fries for nævnte Bod. Men selv efter at Bods disciplinen er opløst, og da Afladen forklares som Lindring af Skærs ildspine, bevares Terminologien, — med hvad Mening? Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse. 6 ! ■ ; ! f ' i' 82 ^ 1*- »'T >:W■- ;< f -r. der til oc collecten oc dubbelgiorde samme afflad, so det ær feretywe twsinde aar, otte oc feretyue aar oc sex oc feretyue dage afflad«1). :Siu z,V > • •• I. . 1 Afladen havde fra Begyndelsen været en Lettelse i den ;' ! ,;V:‘ r ‘ :•; I , Kirkebod, der betingede Tilgivelsen, men da Tilsigelsen af ■ v ■ å w Syndsforladelsen skød sig frem foran Boden, mistede Boden sin oprindelige Betydning og Afladen med den. Ændring 4 j ■ i Praxis medførte Ændring i Theori, og Nydannelser i Theori førte atter til Nydannelser i Praxis. Franske Theo- loger som Abælard, Robert Pullus, Richard af St. Victor og Alexander af Hales mente i Angeren at finde det, der be tingede Tilgivelsen, og de gav Boden ny Mening, idet de forklarede, at vel var Synderen ved Absolutionen løst fra Skyld (culpa) og friet fra de evige Straffe, men endnu krævede den guddommelige Retfærdighed timelige Straffe jp.viV (poenæ temporales) i Skærsilden. Disse kunde man afsone f,‘ f J ’ « i! ' : - , e i Wr*. den ventende ukendte Pine gjorde tung og lang, men atter .ti*T *t ■ / E i.; | •. ændrede og kortede efter gammel Skik ved at erhverve r'i!ns •i/ : ■» - Aflad, — og snart betød Aflad Afkortelse i Skærsilds . H straffene. Saaledes havde Begrebet Aflad i det 12te, 13de Aar- u hundrede faaet nyt Indhold, men først i det 14de Aar- hundredes Midte lade Bullernes Ord ane den Forvandling, der er sket, idet den gamle Formel: »remissio poenitentiæ eis injunctæ« viger forden ny: »remissio poenæ temporalis pro peccatis debitæ«. Ved samme Tid optog Paven den Begrundelse for Af ladsuddelingen, som Alexander af Hales havde givet og Thomas fra Aquino, Bonaventura, Duns Scotus og Astesanus i) GI. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 49. — AM. 421 l2mo Bl. 25. — Cod. Calm. Bl. 137. — Visse Messerækker friede fra Skærsilden f. Eks. AM. 75 8v<> Bl. 111, 114’. — Franz : Die Messe 247 ff. havde godkendt: Kirkens Skat er Afladens Kilde. Helge nerne have, idet de gjorde mere »end them er buthæt«, samlet en Skat af gode Gerninger, der kan komme alle til Gode, der høre til Kirken, »sanctorum communio«, ligesom det enkelte Medlem af et Broderskab eller en Orden blev delagtigt i Broderskabets eller Ordenens Bønner, Messer, Almisser og andre gode Gerninger. Men naar den stridende Kirke fik Lod i den sejrrige Kirkes Fortjenester, hvorfor kunde saa ikke den Kirke, der ventede paa Befrielsen, blive delagtig i Indulgenserne? For længe siden var det Spørgsmaal kommet op blandt Folk, om de dog ikke kunde vinde Aflad for kære afdøde, ligesom de ved Messer og Bønner kunde lindre deres Pine. Korstogsprædikanter og Afladshandlere havde lokket med Løfter, og Theolog- erne havde gjort Sagen til Genstand for Drøftelse, men først i Slutningen af det 15de Aarhundrede drog Ønsket Opfyldelse efter sig, da Sixtus IV ved en Bulle til Peters- kirken i Xaintes ydede de døde Hjælp af Kirkens Skat, hvis Slægt eller Venner af de afdøde gav Almisse til nævnte Kirke: »— — volumus ipsam plenariam remissionem per modum suffragii ipsis animabus purgatorii, pro quibus dictam quantitatem pecuniæ aut valorem persolverint, ut præfertur, pro relaxatione poenarum valere et suffragari«. Pavens Bulle kaldte en Del Opposition frem, og man spurgte, hvad »indulgentia per modum suffragii« betød, og hvad nu Messer, Almisser og Bønner gavnede. Kritikken i Theologernes Kreds forstummede ikke, men bekymrede Mennesker vilde have denne Aflad, og den fattige Kirke gav gerne og krævede af dem, som vilde hjælpe en Sjæl i Skærsilden, intet Skriftemaal, ingen An dagtshandling, kun Penge. Afladen var efter den skolastiske Fortolkning Afkort else i de timelige Straffe, men en ny Art Aflad var efterhaanden trængt frem sidst i Middelalderen nemlig »indulgentia a culpa et poena« identisk med Plenaraflad og Jubilæumsaflad, hvorved Paven først løste fra Synde skyld og dernæst friede fra »poenæ temporales«. Johann v. Paltz. forklarer: »Indulgentia dupliciter accipitur: uno modo proprie pro nuda remissione poenæ et sic non ex- tendit se ad culpæ remissionem. Alio modo large pro jubileo vel pro litera indulgenciali indulgente jubileum — — — et tune extendit se ad culpæ remissionem«. — — »In jubileo vel confessionali certis temporibus remittitur tam culpa quam poena, — culpa virtute sacramenti poeni- tentiæ, quod Papa largissime administrat, — poena virtute indulgentiæ, quam Papa plenissime concedit«. Paven raader for Bodssakramentet, siger Johann v. Paltz, det samme sige Afladsbrevene med deres Absolutionsformler, der give Forladelse for alle Synder. Vel taler Paven gen nem Skriftefaderens Mund, men i Følge Brevet har Skrifte barnet selv Lov til at vælge Skriftefader med Forbigaaelse ■ af Sognepræsten. Saaledes brydes gamle Rammer, saaledes sælges Syndsforladelse for nogle Skilling. Ikke faa Theologer beklagede denne ny Udvikling, men først med Luther fremstod en Mand, der havde Mod nok til at æske til Kamp og Overbevisning nok til at føre Kampen igennem. Afladens Udviklingshistorie gennem den yngre Middel alder har i de sidste Aartier været Genstand for indgaaende Undersøgelser af K. Muller, Th. Brieger, Ch. Lea m. fl.1). Disse Forskeres Arbejder ere af universalhistorisk Karakter, 1) K. Muller: Der Umschwung in der Lehre von der Bufse wåhrend des 12ten Jahrhunderts. Theologische Abhandlungen Carl v. Weizsåcker gewidmet. — E. Bratke: Luthers 95 Thesen und ihre dogmengeschicht- lichen Voraussetzungen. — Th. Brieger: Das Wesen des Ablasses am Ausgange des Mittelalters. — Ch. Lea: A history of auricular con- fession. — Realencyklopådie f. prot. Th. u. K. Art.: Indulgenzen. — Gottlob: Kreuzablafs und Almosenablafs. — N. Paulus: Der Ablafs . fur die Verstorbenen im Mittelalter. Z. f. kath. Theologie XXIV. — Koeniger: Die Beicht nach Cåsarius v. Heisterbach. deres Materiale er fortrinsvis Pavebuller og theologisk - . Litteratur, men der trænges nu til Specialundersøgelser af Afladens og Bodsinstitutets Historie i de enkelte Lande, og for saadanne Studier byde Synodalia, Missaler, Præ dikenlitteratur, Skriftebøger etc. rigt Stof. Man vil der igennem utvivlsomt lære en Del om lokal Konservatisme, om Modstand mod Aflad, der ødelagde den gamle Bod, som har levet længere, end man almindeligt antager, og om den forunderligste Blanding af heterogene Forestillinger, som boede Side om Side. Det vil vise sig, at Afladen sidst i Middelalderen har existeret i alle sine. Udviklingsformer og paa samme Tid har været Lindring i Kirkeboden, Af kortelse i Skærsildspine og »det højhellige Jubilæum«. > I I 1ste Kapitel saa vi, hvorledes Helgenerne indvandrede, og vi lærte om Danmarks Udviklingsvilkaar, om Skiften i Forestillinger og Ændring i Følelser gennem Aarhundred- erne; i dette Kapitel opgive vi Tidsfølgen og ordne Frem stillingen af den yngre Middelalders Helgener efter deres Plads blandt »hemerigé herskap«, saaledes som de nævnes Gruppe efter Gruppe og en efter en i Litanierne, og saa ledes som vi se dem malede paa Skive Kirkes Hvælvinger to og to eller flere i Klynge — hver Helgen blandt sine Jævnbyrdige. Højt over alle Helgener staar »all werdens frwa« Maria. Efter sin Død er hun optagen i Himmelen og rækker derfra sin Haand til Menneskene: »Som the glædes, ther om naten seiler oc ferdes, then thime the see syn stierne opgange, tha glædes the, ther i meghen wodhe seyler uti thenne myrcke werdhen, swo oc then thime wii hygghe aa, at tw est faren till hiemerige oc sidder som en lede stierne at lede oss till reth haffn«1). Maria paakaldtes i indtrængende angstfulde Bønner; den bedende giver sig ganske i hendes Hænder, befaler hende sine Tanker og Gerninger, sin hele Velfærd; thi Maria er »alle faderløs oc moderløs børns moder, alle sorige fuld menniske housualer, alle vildfarende vegeleder«* 2). Hun vil hjælpe i Kampen mod Synden: »O alsommildeste iomffrw Maria, owergiff ey mech, thin tiænæste quinnæ, men styrke mech hwerstedh throendhe uppa thin myskund oc wether- qwegh mech met thine hwswalelsæ, at then gamlæ oc eederfulde hugorm schal ey fange makt met mech«3). »Min kiære iomfrue sancta Maria, wnt meg tolmod i myn drøwelse oc snille i myn frestelse, stadigheth i mod wersens modgongh oc idmigheth i myn giede«4). Maria % vil værne mod alt ondt fremfor alt mod »Braddød«. Thi den pludselige Død uden Skriftemaal og Sakramente var den forfærdeligste Ulykke, medens det var en Naade, om Jomfru Maria viste sig før den sidste Stund og varslede dens Komme. I Dødsstunden fare Djævlene hid med Brask og Storm, derfor bad Menneskene til Guds Moder, at hun ej vilde slippe dem, naar den store Dag kom. »O Maria, jen iomfru offuer alle iomfruer, wer meg nær i myn yderste døtzstund, nor myn arme siell skall udgo aff mit syndige legom«5). I Opfattelsen af Maria ytrer sig to Sider af Tidens Væsen: Fantasteriet, der klæder Himmeldronningen i al Fabelens Herlighed, og Realismen, der drager den hellige Jomfru ned til Hverdagskaar, lægger menneskelige Følelser i hendes Bryst og dvæler ved hendes Moderlykke, men især ved hendes Modersmerte, Begge Sider iagttages hos !) AM. 4 2 1 1 2 mo Bl. 95’-9 6 . 2) AM. 420 12mo Bl. 40’. 8) AM. 41812mo Bl. 52’. *) GI. kgl. Saml. 1615 4to Bl. 117’. 5) AM. 421 12mo Bl. 77. Christian Pedersen. I Juleprædikenen lokkes han ind i Legendens Drømmeverden. Balsamtræet faar Blomst og Blad i Julenat, Ægyptens Palme bøjer sig for Jomfru Maria, da hun rider frem, Afgudsbillederne styrte i Grus, og Sibyllen viser Augustus en stor klar Cirkel ved Solen og midt i den en Jomfru med et Barn i sin Favn. Men i Langfredagsprædikenen fordyber han sig i Tanken om hvad en Moder maa lide ved sit Barns Lidelse. Samme Dvælen ved Marias Smerte findes i de legendariske Gen givelser af Lidelseshistorien med deres mange Ord og megen Graad x). Endnu et Moment er at mærke ved Maria- forherligelsen. Den varme Følelse, som Askesen vilde spærre inde i en Klostercelle, sneg sig ud og flettede Maria »ikke en Sommerkrans, men en aandelig Krans« med gam- meltestamentelig Symbolik og sydlandsk Billedpragt* 2) eller nynnede paa Folkevisetonen om »ret Elskovs Dyd« og priste den elskede fremfor andre Kvinder: »Som solen for andhræ smoo stierner er, sligh er then iomfru bodhæ fern oc ner blandh fruer oc iomfruer allæ«. Længselen greb de gamle Strofer: »Sydhen førstæ synnæ iek hynnæ kendhæ«3). Mariaforherligelsen kaldte en frodig Marialitteratur frem rundt i Landene. For Danmarks Vedkommende kan omtales Andreas Sunesøns to Sequenser »Missus Gabriel de coelis« og »Stella J) Cod. Holm. A 31 Bl. 2—61’. — AM. 72 8vo Bl. 1 — 114. — AM. 79 8vo v, — AM. 1056 4t0 Nr. XXXIII. — Ny kgl. Saml. 44 b. — jfr. Cod. Holm. C 40 Bl. 61’, 6 8 . 2) AM. 75 8vo Bl. 71’—78’. — Cod. Holm. A 29 Bl. 23’—39. — AM. 72 8vo Bl. 130—147. — AM. 75 8vo Bl. 214—229. — Cod. Holm. A 29 Bl. 14’—23. solem præter morem«1) og »Salve sancta parens dei« af en ubekendt Skolar fra Danmark* 2). Maaske læser man ogsaa en dansk Mands Arbejde i Cod. Giessens. 847: »Saxonis opusculum in salutationem beate virginis Marie«. I Ribepræsten Peder Madsens Bog findes Udkast til Mariaprædikener, men da jeg ikke har omfattende Kund skaber i middelalderlig Prædikenlitteratur, tør jeg ikke af gøre, om det er originalt Arbejde eller Afskrifter. Sand synligst er det, at Hr. Peder her som oftere har laant frem med Materiale, men har formet det efter sit eget Hoved, dog, uden altfor stor Selvstændighed. Blandt Mariapræd- ikenerne kan fremhæves »De purificatione beate virginis« med et Angreb paa den Stads, som Kvinderne udfoldede ved den første Kirkegang efter Barnefødsel, et Angreb, der — morsomt nok — kun er skitseret. »Considera sacrificium, quod pro filio optulit; non enim optulit agnum, quia non habuit, sed par turturum aut duos pullos colum- barum; hic considera paupertatem ejus. Mulieres, quando post partum intrant ecclesiam, induunt se novis vestibus et incedunt cum magno apparatu et comitatu mulierum, sed quid de illis — —«. Hr. Peders Tankestreger sige vel, at han her vilde tale frit efter Øjeblikkets Indskydelse. Naar vi endelig til de nævnte Arbejder føje Hr. Michaels Behandling af Alanus de Rupes Bog og de nysomtalte smaa Mariaviser i AM. 76 8vo^ er alt opregnet, som med ringeste Føje tør kaldes original Marialitteratur fra Dan mark. *) Sjæll. Kr. SRD. II 628. — U. Chevalier: Repertorium hymnologicum II 112, 603. 2) Cod. Holm. A 39 Bl. 1’—18’. — Titlen er: »Incipit recommendatio parvula sive salutatio beate Marie genitricis dei omnipotentis et virginis gloriose. Per quendam scolarem de regno Dacie«. Digtet begynder: »Salve sancta parens dei! Salve mater nostre spei«, og det ender: »Lux que sine fine lucet per suam clementiam. Amen«. Det nævnes ikke i Chevaliers Repertorium. Marialegenden var gaaet i Arv gennem Slægtled og var fælleseuropæisk Eje. Med gammeltestamentelige og nytestamentelige For billeder berettede den om det barnløse Ægtepar Joachim og Anna, om Bebudelsen af Marie Fødsel; Marie Frem stilling i Templet og Trolovelsen med Joseph, om Christi Fødsel med mange Undere; atter ved Christi Lidelse og Død drog den Marie Skikkelse stærkt frem og fortalte til Slut om hendes Optagelse i Himlen. Den hjemlige litte- t t rære Tradition er fattig, men Billedkunsten fremstiller Marie Historie fra Bebudelsen til Himmelfarten og for- herliger hende som Forbederinden og Himmeldronningen. r I vore Kirker maledes i Middelalderens sidste Aar- hundreder skræmmende eskatologiske Billeder med basun blæsende Engle og døde, der rejse sig af Gravene. Verdens dommeren bærer Tornekrone og har Præg af Lidelse, Lilje og Sværd udgaa fra hans Mund, og paa Skriftbaand læses: »Venite benedicti patris mei«. »Ite maledicti in ignem æternum«. Nederst paa Billederne ses ved den ene Side St. Peter med de salige, ved den anden Side Djævle med de fordømte, men hos Christus knæler Johannes Døberen og Maria, som bærer Jomfruernes Pryd, det udslagne' Haar, og har blottet Bryst, idet hun beder for den faldne Men neskeslægt og minder Sønnen om sin Moderkærlighed1). Marie Himmelkroning er et Æmne, der sjældent be- * nyttedes i Kunsten i den ældre Middelalder, men i Alter skabene fra Slutningen af Middelalderen findes Marie Kroning ofte i Midtfeltet, ligesom Malerne mange Gange malede denne Scene. Ejendommeligt er det Kalkmaleri, der afdækkedes i Søndersø Kirke. Her ses Christus som en vældig Jupiterskikkelse, hvis Legeme bærer Saar, som * # t Kappen ikke skjuler. Med Faderen holder han Kronen ♦ *) *) Kalkmalerier i Aasum, Elmelunde, Stubbekøbing, Ballerup, Skifarp [Rydbeck: Medeltida kalkmålningar i Skånes kyrkor 137]. ! rf I T uu hmn slains i oe frottSikle g uden og Skikkelse forkortet noget i salvationis« humanæ culum tlie aukitr N kl Sm. 2 4o umr »Spe rummer 4to 123 Saml. kgl. [Ny Manuskripter talrige i ildr Bgn ade osa dt al Universitetsbibliothek gamle det i ogsaa fandtes Bogen Billeder, avtoi« r nr ed Bbi pueu« o dn navnløse den og pauperum«, »Biblia end yngre er salvationis« ofte hr tilot ae dte æk i Mntr Saavel Mønster. til Værk dette taget utvivlsomt har Forfatter humanæ »Speculum tre. stedse men to, ikke ere Forbillederne og ukne dt al Tsaet, e osai itreo Sagn, og Historie i ogsaa men Testamente, gamle det i lukkende Bbi pueu« o »pclm uaæ avtoi« findes salvationis« humanæ »Speculum som pauperum« »Biblia et dr otle o Mnekt Fl o Frønn atter Forløsning og Fald Menneskets om fortæller der text, e e uvke Tplg, e hr øe Frildt ke ude ikke Forbilledet søges her men Typologi, udviklet en med er frlr dn yetmneie cn o dn Forbilleder. dens og Scene nytestamentelige den forklare metre e gme etmne sm un tle sm ojtes om Forjættelse som tolkes kunne som Testamente, gamle det e Bgvne udr e n Pg, o Blee vse Hexa- viste. Billedet som Pagt, ny den under Begivenhed den rftkkesr dr æe kitulr hopa æe Od af Ord læses hvorpaa Skriftruller, bære der Profetskikkelser, alds t i het yetmneit ild e kytt o gam to knyttet er Billede nytestamenteligt hvert til at saaledes etsaetlg md oblelg eynn. nvdr ses Endvidere Betydning. forbilledlig med meltestamentelige g r knt Dn neodr ildr f hit Lv g Død, og Liv Christi af Billeder indeholder Den ukendt. er og a i idllee e Bg dn an o dn Fratr var Forfatter dens og Navn, uden Bog en Middelalderen i var i Udbredelse. vid pauperum« og »Speculum humanæ salvationis« fik et Par Serier Par et fik salvationis« humanæ »Speculum og pauperum« adn, e gne d eedmeie ildøe »Biblia Billedbøger ejendommelige de gennem men Landene, æe tplgse ildækr f oselg r; e hr været har der Art; forskellig af Billedrækker typologiske været rmtligr Klmlr, lsaei g kltr ud i rundt Skulptur og Glasmaleri Kalkmaleri, i Fremstillinger g ide rpe, vr e tplgse a sje. e har Der sejret. har større typologiske endelig det ser hvor man og Grupper, mindre typologiske, og det og kronologiske det al Tsaet o n Tsaet, rnd i kronologisk i ordnede Testamente, ny og Testamente gamle øg; a igtgr nge ildeir n rdig mellem Brydning en Billedserier nogle i iagttager det af man Billedrækker TidFølge; tidlig fra finder Man Kunst. alderlige ot o Mto o e eedmeit meag dn middel den i Æmnevalg ejendommeligt et for Motto og Motto testator est Christus«, kunde være middelalderlig Bibeltolknings middelalderlig være kunde Christus«, est testator II e. I 9, a vrt Kntees Tanker. Kunstnerens i været har 19], II Reg. [III o sn, ua ou vtrs mlto s, t n tou idem utroque in et est, impletio veteris novum quia sunt, non ye a, t e gmetsaetlg Frild forMarie Forbillede gammeltestamentelige det at paa, tyde r ee øeat mn e a Od mn æt, ye at synes læste, man Ord, faa de Text men Skriftbaandenes ødelagt, meget Hænderne. er folder der Maria, over Himmelkroning, Bethsabees Ophøjelse ved Sønnen Salomon Sønnen ved Ophøjelse Bethsabees Himmelkroning, 0 e Vr, o n amneit ads Bbi pauperum«, »Biblia kaldes almindeligt nu som Værk, Det Seuu hmn slains e e ln rmt Billed- rimet lang en er salvationis« humanæ »Speculum atnis Od.o dt al o n etmne »Diversa Testamente: ny og gamle det Ord .om Lactantius’ I i Folge Katalogen af 1603]; de hørte til de Yndlingsboger, der mod Middelalderens Slutning hyppigt mangfoldiggjordes ad xylografisk Vej. Roskilde Korstole have, som bekendt, en gammeltestamen- telig og en nytestamentelig Billedserie, men Rækkerne ere ord nede kronologisk og ikke tjTpologisk. Dog Opmærksomheden fængsles af de Profetskikkelser med Skriftbaand, der ses i den nytestamentelige Serie, og en Undersøgelse af Skriftsprogene fra det gamle Testamente viser en stor om end ikke fuldstændig Overensstemmelse med »Biblia pauperum« s Skriftsprog. Helt i- sikkert er det dog ikke, at »Biblia pauperum« har været Kilden, thi Schreiber har vist, at ogsaa Klosterneuburg Alteret fra det 12te Aarhundrede for en stor Del har Skriftsprog fælles med »Biblia pauperum«. Det typologiske er ikke stærkt fremtrædende i vore Kalk malerier. I Gjøl Kirke synes Kunstneren at have valgt Æmner fra de kendte Typologier, men uden at have forsøgt en egentlig typologisk Sammenstilling. Han har malet Abrahams og Isaks ! Vandring, det gammeltestamentelige Forbillede for Christi Gang med Korset, — Isaks Ofring og Kobberslangen i Ørkenen, begge Forbilleder for Korsfæstelsen, — endelig Jakobsstigen, Forbillede ♦ for Saligheden. Men den Mand, der sidst i det 15de Aarhun drede malede i Bellinge Kirke, har været kendt med »Biblia l pauperum«. I Kappespidserne ses Profeter med Skriftbaand, T Billederne ere tagne af »Biblia pauperum «’s Kreds, og selvom en typologisk Gruppering ikke er gennemført, finde vi dog Bil leder som: Helligaandens Udgydelse med Forbillederne: Jehova « giver* Moses Lovens Tavler og Elias’ Offer, — Nadverens Ind- stiftelse med Forbilledet: Mannaregnen. I Elmelunde, Keldbv og Tingsted er ingen Typologi, men ved enkelte Scener findes Skriftbaand, hvorpaa læses Vers af »Biblia pauperum«. I Keldby læses ved Billedet af de hellige tre Konger: »Cristus adoratur; aurum, thus, mirra locatur«. I Tingsted have Frem stillinger af Barnemordet og af Christi Daab, i Elmelunde Frem stillinger af Christi Indtog i Jerusalem og af Kvindens Skabelse Hexametre fra »Biblia pauperum«. Derimod sjTnes Indskriften i Søndersø Kirke, som gav Anledning til denne Digression, ikke at kunne læses som Citat af den bekendte Billedbibel1). ’) Camesina und Heider: Die Darstellungen der Biblia pauperum in ciner Handschrift des XIV Jahrhuuderts aufbewahrt im Stifte St. '■i,??'! MM;5-• •i: 92 : i ; '■M': ;v,■?>■■■■lMi;n •I Søndersø Kirke afdækkedes ogsaa en Bebudelsesscene ■ri med en Symbolik, der vel er sjælden i dansk middelalderlig /•! \ li.- Kunst, men ikke uden fremmede Forbilleder. Gabriel med I 4m':II »5 * : ♦ 'iK '.v !?;i \ ■ > i korsmærket Pande og Hornet for Munden lader Hundene ,.il; '!• • i • -ily M V !i ■■■;.. ... jage Enhjørningen op til Jomfru Maria, hvorved betegnes <" i ' f i i hendes ubesmittede Undfangelse. Ogsaa Lilien og Englen i■, ■ *i V u V i:.r' med Korset har sindbilledlig Betydning. Et tredje Kalk maleri i Søndersø viste Maria i Solgislen, en Fremstilling, der bygger paa Apoc. XII 1 og Legendens Beretning om , M i I, y . i Sibyllens Syn. Samme Æmne havde Kalkmalerier .i Bal lerup og Roskilde m. fl., og Billedskærerne skar Billeder af Guds Moder i Straaleglans med Maanen under Fod til i ’ at opstille paa Mariealtrene, thi Billedet var yndet og fik 7* øget Værd, da Sixtus IV til en Bøn foran »Maria i Sol- < * - • • gislen« gav 11000 Aars Aflad1). Med Sorgens Sværd i Hjertet ses Jomfru Maria paa Kalkmalerierne i Sal og Skivholm, Them og Tørring. Mens Kalkmalerierne ikke tage Æmne fra Marie Barn dom, kan man i Alterskabene følge en Række Scener frem stillende: Joachims Offer, dér afvises, Joachim med sin Hjord, Joachims og Annas Møde etc. Derimod skildres Jesu Fødsel og Barndom paa Kalkmalerierne, og den samme Stræben efter en realistisk Skildring, der kund- gjordes i Dommedagsbillederne, fremtræder i Malerier med I ‘ ’ i ‘ Florian. — Laib und Schwarz: Biblia pauperum nacli dem Original in der Lyceumsbibliothek zu Constanz herausgegeben. — Biblia pauperum. Unicum der Heidelberger Universitåts Bibliothek herausg. « *1 W v. P. Kristellér. — Heitz und Schreiber: Biblia pauperum nach dem » einzigen Exemplare in 50 Darstellungen. — F. Falk: Zur Entwickelung und zum Verståndnifs des Speculum humariæ salvationis. Central- blatt f. Bibi. XV 420. — Hochegger: Uber die Entstehung und Be- deutung der Blockbucher. VII ,Beihefte zum Gentralblatt f. Bibi. VII. — O. Sylwan: Kyrkomålningar i Uppland från medeltidens slut. Antiq. T. f. Sverige XIV. b AM. 790 4to Bl. 37\ — Chr. Pedersens Tidebog. Chr. Pedersens , danske-Skriftér udg. af Brandt II 406. — Cbr. Pedersens Bog om Messen. Tb. 424. t > • '. i / • 'Vtø&vv l Æmne fra Bethlehem, Flugten til,Ægypten og fra Nazarelli, 8 dog saaledes, at Maalet ikke er at ryste og skræmme, men i i; at gøre Menigheden den hellige Historie kær og hjemlig1). — Den legendariske Tradition dvælede længe ved Marie I Barndomshjem og Christi Fødsel, men ilede saa mod Christi Lidelse,,— og Billedkunsten fulgte troligt i Legen t dens Spor. Paa en Tværbjælke i Korbuen i vore Kirker var rejst det store Crucifix med »mater dolorosa« og Evangelisten Johannes ved Siden, og i Alterskabenes Midt rum saas Golgathascenen, overlæsset og urolig som den udmajede Gengivelse af Lidelseshistorien. Ligesom Jomfru Marias og Maria Magdalenas Klage næsten maatte siges at i være det centrale i Passionalerne, saaledes drager Golgatha- scenens Kvindegruppe med dens ubeherskede Sorg Blikket til sig. En »Pietas« er sjælden; man kan nævne Træ billedet af Maria med Christi Lig fra Ourø og fra Hørup Kirke paa Als. Endelig viser et Kalkmaleri i Saxkøbing Jomfru Marie Død i Overensstemmelse med Legenden og den i Tyskland traditionelle Fremstilling. Aaret rundt gled Mindedagene for Kirkens hellige forbi 4 een for een som Perler paa en Snor, men Maria havde mange Perler i Aarets Rosenkrans. Den første store Fruedag var 2den Februar: »Kyndel- messe«, »vor Frue Kirkegang«, der fejrede Christi Frem stilling i Templet, og denne Marias og Josephs Vandring mindedes ^i Ritualets Ord og fremstilledes dramatisk i Dagens Procession med de viede Kyndelmesselys. I øvrigt var Februarfesten en gammel romersk Fest, og Optoget **) i *) Joseph passer Maden (Elmelunde) — Maria følger sin Søn til Skole (Tudse) — Herodes’ Bud spørger Høstmanden om den hellige Fa milies Flugt (Elmelunde, Tingsted, Keldby, Herlev). Denne sidste Scene ses ogsaa paa et Kalkmaleri i Husby Sjutolft i Følge Antiq. T. f. Sverige XIV 91—92, og Æmnet er brugt i en Legendevise, der i Aaret 1900 optegnedes paa Falster i Nabosognet til Tingsted. Danske Studier 1904: 38. med Lysene en kristeligt tillempet Skik, men den folkelige Tolkning af Oprindelsen til Processionen og Ofringen af Lysene var, at Maria selv ofrede Christus »po høye altere oc eth par tyrtel dwer met oc eth lyss effther theriss laaw, oc ther for vier mand end nw lyss kyndenmøsse dag«1). Den anden store Mariafest var 25nde Marts »wor frwedag i faste, som engelen bebwdede hinne,« til hvilken ingen særlig Kirkeskik eller Folkeskik knyttede sig; men 15de August »diure vor frue dag«, »vor frwe dag former« viedes Urter* 2). Ingefær, Nelliker, Kanelbark og Muskat blomme omtales i Dronning Christines Hofholdningsregn skaber, men vigtigere var det at vide, hvad Almuen bar frem til Signelse; thi hvis man i Danmark som i Tysk land fandt, at der var »stærke« Urter i Almuens Urtekost, vilde man forstaa, at her kæmpede Kirken med List mod gammelt Hedenskab; men da intet vides om dansk Folke skik paa Vor Frue Himmelfartsdag, maa Døren lades aaben for den Mulighed, at Vielsen af Urter paa 15de August var en Sædvane indført fra Syd3 **). Den fjerde gamle Mariafest var »wor frwedag i høest«, »wor frwe seiiermeere«, Marias Fødselsdag 8nde September. De mindre Mariafester ere alle af yngre Oprindelse, og man kan i nogen Maade skimte, hvilke Ønsker og Stemninger der bar dem frem. Selve den Omstændighed, at fire, fem nye Fruedage kom til i Middelalderens sidste Aarhundreder, vidner om den Glæde og Trøst, man søgte i Mariadyrkelsen. Festen: Compassio b. Marie spirer frem af Tidens Lyst 1) Liber agendarum ecclesie et diocesis Sleszwicensis udg. af J. Freisen 148, 6 8 . — AM. 782 4to Bl. 80. 2) Liber agendarum ecclesie et diocesis Sleszwicensis 146. 3) Dronning Christines Hofholdningsregnskaber udg. af W. Christensen 305. — Raich: Religiose Volksgebrauche im Bistum Augsburg. Der Katholik 190211: 136. — Visen om den onde Fru Mettelil, der sanker »urtter stercke« kan ikke bruges, thi Dagen er ikke »vor frue dag former« (tysk: Kråuterweihe), men »wor frw dag y høst«. til at dvæle ved det oprivende, som ytrer sig i Passionalerne og i den Andagt, der benævnes »Marie Drøvelser«. Den stammer fra det 15de Aarhundrede. De første Forsøg paa at indføre Festen: Conceptio Marie gjordes i den ældre Middelalder, og alt som Maria- forherligelsen øgedes, indførtes denne Højtid i Stift efter Stift og Land efter Land. I Lund Domkirke anordner Ærkebiskop Carl Fest for Marie Undfangelse 1331, og for hele Danmark paabødes den 1345 paa Provinskonciliet i Helsingborg1). »Visitatio Marie«, »vor frue bjergegang« fejrer Mindet om Jomfru Marias Vandring til Elizabeth [Luc. I 39], mens »Præsentatio Marie« hviler paa Apokryfernes Fortælling om Marie Fremstilling i Templet, da hun var 3 Aar gammel. Deres Indførelse i Danmark kan ikke tidsfæstes med Sik kerhed og ikke angives med et enkelt Aarstal, thi dels er Overleveringen mangelfuld, dels raadede hver Bisp for sit Stift med Hensyn til Fester, og en endelig Fastsættelse af Landeskik gennem Provinskonciliet var oftest forberedt gennem selvstændig Ordning i Stifterne. Marie Trolovelsesdag 29nde Januar fejredes ene i Aarhus Stift. Mariadyrkelsen fandt mange Former. Først er at nævne »Ave Maria«, der fra det 14de Aarhundredes Begyn delse i Afladsbrevene stedse staar Side omSide med »Fader Vor« som Menighedens almindelige Bøn, siden det var blevet Skik at knytte Aflad til Forbønnen for de døde ligesom til andre Andagtsøvelser. Brevenes Ord lyde al mindeligvis: »------Nos omnibus vere poenitentibus et con- fessis, qui — — — — pro animabus omnium fidelium defunctorum orationem dominicam cum salutatione b. virginis illo die dixerint------40 dies indulgentiarum x) Dipi. Suec. IV 212, 454. de injuncta eis poenitentia relaxamus«. Først da den ' Ui Formel optoges, faa vi Kundskab om Lægfolks Bønner, w . ■ • IW r- og det er derfor muligt, at »Ave Maria« kan have været i \:.P ■..T', ■- 1 Brug i Menigheden en Stund før Aar 1300. Som Klerkenes ,, '< ‘ V! ’ Bøn omtales den allerede i, »Consuetudines canonicæ« i r •*!'' Lundenekrologiet. Oplysning om Menighedens Andagt og §ip kristelig Børnelærdom søger man i Synodalstatuterne, men i l t man finder ikke »Ave Maria« nævnt før det 15de Aar- m hundrede i Ulrik Stygges Synodalia, der indskærpe Præst •:i •$ erne at sørge for, at Forældre og Faddere lære Børnene i l V l »Pater Noster«, »Ave Maria« og »Credo«. I:2 %}•-(!\s ‘ l iW 1 »Ave Maria« fik en egen Plads i Folkets Andagt, da *■;.. i.r det blev Skik at bede denne Bøn 3 Gange, naar Aften ‘ifiiillv ig klokken ringede, en Skik, der kan paavises i Danmark ( fra Midten af det 14de Aarhundrede atter ved Hjælp af L’ \i[‘- Afladsbrevene, som opregne de Mennesker, der erhverve >•'f • «I > Aflad og deriblandt: »qui in serotina pulsatione campane more Romane ecclesie trina vice Ave Maria devote dixerint«. Ret sjældent hedder det: »ad pulsam campane de sero et w? te*. de mane«. ÉMii > å % Helligaftenringning med dertil knyttet Ringning til «ipp i # F Jomfru Marie Ære paabydes ved Ulrik Stygges Statuter, i 1::," men først i Ærkebiskop Johannes Brostorps og atter i Ærkebisp Birgers Kirkelovgivning lyder Befaling til Præst y.v erne at lade Ringeren ringe Morgen og Aften og at faa Sognebørnene til at bede »Ave Maria« ved Klokkeslagene. »Item precipimus omnibus curatis et vicecuratis ut qvotidie faciant ministros more Romane ecclesie trinies TLv pulsåre campanam horis matutinalibus et vespertinis populum flexis genibus beatam virginem cum salutatione angelica inducendo salutare«. »Ave Maria«, som er sammensat af Luc. I 28 og Luc. I 42, Engelens Hilsen og Elizabeths Udbrud, lød i sin første Form: »Ave Maria gracia plena dominus tecum benedicta tu in mulieribus et benedictus fructus ventris i ■i tui«. Hertil føjedes i det 13de Aarhundrede: »Ihesus Christus. Amen«, og endelig mod Slutningen af Middel alderen: »Sancta Maria, ora pro nobis«1). Det er tvivl somt, om denne Tilføjelse havde vundet Hævd herhjemme, thi intet Eksempel kendes fra Danmark. Englehilsenen læses oftere paa vore Mindesmærker — i Runer paa Røgelsekarret fra Ulbølle, paa Hæstrup Klokke og SøborgStenen2) — med latinsk Skrift paa talrige Kirke klokker. Snart staa Ordene: »Ave Maria« alene, snart læse vi: »Ave Maria gracia plena«, snart end flere Ord, men hele Englehilsenen i den ældre Form afsluttende !I it med: »Ihesus Christus. Amen«, kendes kun fra det 15de Aarhundredes Indskrifter. [Klokkerne i Buttrup, Ørslev, Ferslev, Bara, Hammenhøg, Kverrestad, Maglehem3) og J. /■ Draaby.] >•1 .] '] -1 1 ' t [ < Blandt Ugemesserne var Lørdagens Messe Marie hel \ . i •' liget, en Skik, som i Danmark kan forfølges til det 13de 4 J; ; te - Aarhundrede, men i andre Lande adskilligt længere til bage i Tiden; fra det 13de Aarhundrede kende vi ogsaa i i r Indstiftelse.af daglig Messe af Vor Frue4), men i Middel I alderens sidste Aarhundreder læses »Vor Frue Tider«5), Andagt holdes af Marie Glæder og Smerter6), og til Messe og Tidelæsning føjes Antifoner og Sequenser, for at Marie 4) Esser: Geschichte des englischen Grufses. Hist. Jahrbuch der Gorres- gesellschaft 1884: 8 8 . — Esser: Das Ave Maria Låuten. Hist. Jahrb. 1902: 22. — Zur Geschichte des Ave Maria, des Angelusgelåutes und der Salveandacht. Der Katholik 19031; 3 3 3 . 2) DRM. IV 1. 116—120, 140—143, 182-184. 3) Uldall 81, 175. 4) Dipi. Arna Magnæanum I 239. 4 5) Suhm: Saml. 1. 3. 15. — Dipi. Flensb. I 595. — Terpager 295. '1 i•'Y! ''fi 16) A. Franz: Die Messe 162—165. — Københavns Kirker. Dipi. 87. — f ( Nyrop I 468. — Lindbæk og Stemann: De danske Helligaandsklostre ‘1 Dipi. 85. V - »S Ellen Jørgensen : Helgendyrkelse. 7 l m Lovprisning stadig skal øges*). De danske Bønnebøger rumme »Vor Frue Tider« til Støtte for Ejeren under Tjen esten i Kirken og til Vejledning ved den private Andagt, og til »Vor Frue Tider«2) slutte sig »Marie Glæder« og »Marie Drøvelser« 3) i stort Tal, Marie 7 Ord ved Korset4) etc. Rosenkransandagten og Rosenkransselskaberne bragte intet egentligt nyt, men en mærkelig Forbindelse af flere Ytringsformer, der vare ejendommelige for sen-middel- alderlig Religiøsitet; thi Broderskabet til Sjælegavn for levende og døde, — den mekaniske Læsning af en be stemt Sum Bønner, — Perlebaandet, hvorpaa Bønnerne aftælles, — den stille Fordybelse i den hellige Historie, mens Bønnen lyder, — Afladen, der vindes: hvert Element for sig er gammelkendt. Dominikanerne hævdede, at Rosenkransen var indført af deres Orden, og vist er det, at Dominikanere i Colin 1475 stiftede det første Rosen- kransselskab, som snart kaldte lignende Broderskaber frem rundt om5). Inden Aarhundredets Udgang havde Danmark to Rosenkransselskaber. Lovene for Marie Rosenkrans 4) Dipi. Suec' IV 454—455. — K. H. Karlsson: Handlingar rorande Dominikaner-provinsen Dacia. Hist. Handl. XVIII 19. — Nyrop I 438. — Sulim: Saml. 1. 3. 63. — Test. 199, 200. — Mitt. aus der liv- landischen Geschichte XIX 162—166. J) Cod. Holm. A 29 Bl. 39—53’. — AM. 4 1 9 l 2mo. — Chr. Pedersens danske Skrifter II 281. 3) AM. 75 8v0 Bl. 78’—80. — AM. 789 4to Bl. 6 —8 . — AM. 790 4to Bl. 21—25’. — Cod. Holm. A 51 Bl. 67—72. - GI. kgl. Saml. 1615 4t» Bl. 94—96’. — GI. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 149 — 152. — AM. 7 9 0 -»o Bl. 36’—37’. — GI. kgl. Saml. 1615 4to Bl. 98—99. — GI. kgl. Saml. 16134to Bl. 178- 178’. — AM. 790 4to Bl. 35—35’. — Chr. Pedersens danske Skrifter II 409—410. — Cod. Holm. A 29 Bl. 95—97. 4) GI kgl. Saml. 1615 4to Bl. 112’. — GI. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 172-172’. 5) Vedr. Dominikanerne i Danmark og Rosenkransandagten se K. H. Karlsson: Handlingar rorande Dominikaner-provinsen Dacia (Hist. handl. XVIII 44): »Fr. Nicolaus Nicolai conventus Arusiensis potest stare in eo conventu in quo benivolos receptores invenerit — — et potest predicare rosarium et societatem instituere«. Broderskab i Slesvig Domkirke og Marie Psalters Broder skab i Odense lære os, hvad den ny Andagt var, og hvor for man saa ivrigt samledes om den. Det væsentlige i Rosenkransandagten er, at Tanken skal dvæle ved Christi Lidelse og hos Maria, hans Moder, mens Rosenkransens 50 Ave Maria og 5 Pater Noster læses. Tre Rosenkranse udgøre en Psalter. Lovene ere faamælte med Hensyn til Oplysninger om Rosenkransens Brug, men fortælle mere om Samlivet i Marie Broderskab, hvor levende og døde inderligt forenedes ved Bønnen. Sjælemesser holdtes lige som Gildets Stævner ved Marie Højtider. Slesvig Broder skabs Statuter give Bestemmelser om Vigilierne i Kirken, om Mødet i Gildehuset samme Aften, da Gildesøskende med brændende Vokslys i Hænderne synge Marie Lov, om Messen og Ofret i Kirken den næste Dag1). Alterskabet eller Tavlen fra Rosenkransaltret f Slesvig Domkirke eller fra det Alter, som Biskop Carl Ronnow indviede i St. Albans Kirke i Odense1 2), findes ikke mere; men Alterbilleder fra Slesvig St. Hans Kirke, fra Ketting3) og Gettorf4) vise Maria med Barnet i Solgislen, omgiven af en Rosenkrans, i hvilken ses Billederne af Christi Saar. Samme Fremstilling kendes fra Asminderød Alterbords forside [nu i Nationalmusæet] og fra Engestofte Alterskab, der oprindelig hørte hjemme i Maribo. Midtrummet i Hvidding Alterskab5) rummer et Crucifix. Ved Korsets Arme flokkes Himlens hellige, og en Rosenkrans slynger sig om dem alle, men ved Korsets Fod knæle til venstre Pave, Kardinal og Biskop med andre Kirkens Mænd, til højre Kejser, Konge og andre verdslige. At fremstille alle 1) Nyrop I 435, 465. 2) Bruun: Aarsb. og Medd. fra det store kgl. Bibi. I 225. 3) Haupt: Die Bau- und Kunstdenkmaler der Provinz Schleswig-Hol- stein Fig. 1320. *) Ib. Fig. 249. 5) A. Matthæi: Werke der Holzplastik in Schleswig-Holstein T. XXXXII. WI" 100 f Stænder tilbedende — ofte i Ly af Marias Kaabe — var i Slutningen af Middelalderen ret almindeligt og var i Sam •j.. ■>. klang med den Stemning, under hvilken Rosenkransbroder *: 1 skaberne dannedes. Man vilde hjælpe hinanden i timelig Nød og staa sammen under Dødens Kaar, men Maria, Barmhjertigheds Moder, vilde skærme sine trofaste. Der '■pp fandtes i Aarhus Domkirke et Kalkmaleri fremstillende l^ -fu Maria omgiven af Rosenkransen, og det synes endvidere, ’■ y •*■ ■ y< K1 : V »L som Jakob Madsen i Kauslunde saa et Alterbillede af den ■■ ^W; Art1); dog fra Tilstedeværelsen af Rosenkransbilleder kan man ikke med Sikkerhed slutte sig til, at et Broderskab I • ,1‘,» ! hi!:::. har samlet sig derom. Efterretning om Rosenkransaltre fyi:' haves fra Marie Kirken i Husum1 2), fra Flensborg Nicolai ■M ■: Kirke og Marie Kirke3), fra Malmø og Helsingør4). Ikke blot i Billed, men ogsaa i Ord har Rosenkrans andagten efterladt sig Minder. Først bør nævnes Hr. Michaels Bog: »Om iomffrw Marie rosenkrantz ochdess brodersckaff5), en fri Bearbejdelse af et Skrift af Alanus de Rupe, der nævntes som Andagtens Stifter. I letløbende Vers fører Hr. Michael den middelalderlige Tankeskare frem (Marie Typologi, eskatologiske Forestillinger etc.) og giver Udtryk for de Stemninger, der bar Tidens Religiøsitet; hans Skrift er en Tilskyndelse og en Redegørelse, om end ikke en klar Redegørelse, for hvad Rosenkransandagten var6), men nærmere Kundskab om Andagtens Former maa hentes af 1) J. Madsens Visitatsbog 374. 2) Beccau: Husum 267. 3) Dipi. Flensb. II 109, 320. 4) Friberg: Malmo Stads Historia och Beskrifning 40. — Aarsb. fra Gehejmearkivet IV Till. 9. 6) Aarsb. og Medd. fra det st. kgl. Bibliothek I 220—232. — I Lin- koping er et Haandskrift fra det 16de Aarhundredes Begyndelse. God. Lincop. theol. 217 Bl. 1—50: »I haffve nu j hørt aff bandzens dydh X myn syæl ffra helwydes waadhe«. Underbibliothekar Carl S. Petersen har registreret dette Manuskript og venligt gjort mig opmærksom derpaa. 6) Jfr. AM. 784 4t0 Bl. 18’ —19’: »Aff then rosenkranss«. de danske Bønnebøger Thott 152 8vo og AM. 421 i 2 mo. I førstnævnte Haandskrift læses en af de sædvanlige Indled ninger, der anbefale forskellige Arter af Bønner: »Item jomffru Marie sagdhæ til sin brudgomæ mæster Alano: allæ the, som myn salteræ læssæ, skullæ fangæ sandh anger oc rwelsæ for theræ syndher«. Andagtens Nytte er mangfoldig, men bedst er dog Marie Tilsagn: »Dageligæ in gaar jek i skiersild och tagher theden udh mynnæ tiæneræ, som myn saltær læsæ.« Psalteren har 3 Rosen kranse. Den første Rosenkrans’ Bønner og Betragtninger følge Christi Liv til Palmesøndag, men til de Bønner, som læses af den lille Andagtsbog, knyttes et fast Antal Ave Maria og Pater Noster, og efter et Credo og Salve regina ofres Rosenkransen til Jomfru Maria og Christus. Ogsaa anden og tredje Rosenkrans afsluttes med Credo, Salve regina og en Offerbøn og rummer Ave Maria og Pater Noster i bestemt Tal, men Bøn og Betragtning dvæler under anden Rosenkrans ved Christi Lidelse og under tredje Rosenkrans ved Opstandelsen, Himmelfarten og Gen komsten og ved Guds Moders Ophøjelse, hun som blev »ffrwæ oc drotningh ower hemerigæ oc jørderigæ, skiersild oc helwede«. Rosenkransandagten i AM. 421 i 2 mo er ikke meget forskellig fra den nys skildrede; den har sin Række af Ave Maria og Pater Noster, der aftælles paa Perle- baandet, og dertil Bønner, som følge den hellige Historie. Vi lære af denne lille Bog, hvad Billedet betød i Kontem plationsaskesen, thi AM. 421 I2 m0 er indrettet saaledes, at Bogens venstre Blad stadig har et Billede, mens højre Blad har Teksten1). Med Rette vil man sige, at den Fremstilling, der her er given af Marie Kultus og Guds Moders Stilling i Men neskenes Tanker, bygger1 paa ensidigt Stof af udpræget 1) \V. Schmitz: Das Rosenkranzgebet. 102 kirkelig Karakter og Oprindelse, og at det meste af, hvad vi have set, er fremmed Flitter; man vil spørge, om ikke Folkloren kan give os det, der virkelig var dansk Ejen dom. Men intet Arbejde foreligger, der viser, hvorledes Kirkelæren optoges i den folkelige Forestillingskreds, og paa Grund af Overleveringens Art vilde en saadan Under søgelse være vanskelig og føre os vidt omkring. Jeg be grænser Undersøgelsen til et enkelt lille Felt og nævner de Planter, der bære Marie Navn og vidne, at hun mindedes ikke blot under Kirkens Hvælvinger, men under den frie Himmel. ’7 ___ Den ringe gyldne Skat, et nordisk Foraar giver, ofredes i. Guds Moder, og det føles helt hjemligt og godt at høre hendes Navn bundet til vor egen Blomsterverden efter Bønnebøgernes tanketomme Lignelser: »O tw sypresse thræ. O tw ædelig balsam ryss och palme qwyst, thw skøne rosen aff Ihericho. O tw olye thræ«1). — Hvert Aar stod i Skovens Udkant paa de høje Enge en Plante med sin Kvast af gyldne Blomster og ringede Vaaren ind; de kaldte den »Marie Nøgler«, »Vor Frues Nøglebaand« (pri mula officinalis). I Krat og Tjørn fandtes ved Sommertid de skære hvide »Marie Særkeærmer« (convolvulus sepium), mens Grøfterne vare fulde af »Jomfru Marie Sengehalm« (galium verum). Lotus corniculata med sine smaa gyldne Blomster fik Navn af »Marie Tøfler«, »Marie Guldsko«; alchemilla vulgaris med de smukke brede Blade mindede om Guds Moders altdækkende Kaabe (Sverige: Jungfru Maria kåpa. Norge: Marikåpa. Ringkøbingegnen: Frue- kaabe), Veronica chamaedrj's om hendes mørkeblaa Øjne. Den sidste Blomst hedder i Skaane »jumfruogon« og hed vel engang »Jomfru Marie Øjne«; thi alt som Tiden slet tede ud, blev det katholske »Jomfru Maria« eller »vor Frue* til det lidet sigende »Jomfru« eller »Frue«, ja man ») AM. 782 4to Bl. 225. møder endda en radikal folkelig Protestantisme, der sætter Vorherre og Fanden i Jomfru Marias Sted. Saaledes kaldes Veronica chamædrys i Aarhusegnen »farinens ywstin«, og den sære orchis maculata, der enkelte Steder nævnes med sit gamle Navn »Mari hånder« (Skaane), »Marie Fingre« (Sejrø), hedder andetsteds »Guds Haand«, »Vorherres Finger«, »Vorherres. Finger og Fandens Klør«1). Mariaforherligelsen drog en Kultus af St. Anna efter sig i Slutningen af Middelalderen1 2). St. Annas Historie udformes under Gentagelsens Lov, der er saa ejendommelig for Le genden. Hvad Evangelierne havde berettet om Christi Fødsel og Barndom, fortalte Legenden paa ny om Jomfru Maria og atter om St. Anna, Jomfru Marie Moder. Al den Hyldest, der var ofret Jomfru Maria, ødsledes atter paa St. Anna: »Aff tek, o hellige moder, af tek ær os all nåde uthsprungen«3). Hun er udvalgt blandt alle Kvinder fra Verdens Begyndelse, hun er den største Kvinde i det gamle Testamente4). Atter St. Annakultus er en Gen 1) Jensen-Tusch: Nordiske Plantenavne. 2) I det 14de Aarhundrede nævnes St. Anna meget sjældent. 1342 -grundes et Alter for Thomas af Canterbury og St. Anna i Lund Dom kirke (Liber daticus 184), 1347 stiftes en Annamesse i Ribe Dom kirke i det af Jens Hee grundede St. Anna Kapel (Harsyssel Dipi. 7). Et Testamente fra 1358 omtaler »librum continentem hvstorias de corpore Christi et de s. Anna cum notis«. Ogsaa fra Begyndelsen af det 15de Aarhundrede ere Efterretningerne sparsomme. Kirke klokker i Øster Hjerting og Struxdorf bære Indskrifter med St. Anne Paakaldelse og Aarstallene 1411 og 1412; 1419 og 1420 nævnes Ka peller ved Malmø og Helsingør viede St. Anna (SRD. V 513, 514), 1424 kendes et Alter i Dueholm.* (Dueholm Dipi. 20). Men lidt senere ere Vidnesbyrdene om denne Kultus utallige: Annakapeller, Annaaltre, Klokker, der paakalde St. Anna eller bære hendes Navn. Da St. Anna saa sent kom til Landet, har hun kun faa Kirker. 3) Thott 553 4to Bl. 161. 4) Karen Ludvigsdatters Tidebog Bl. 90. — Cod. Holm. A 29 Bl. 83. — AM. 75 8vo Bl. 68\ — Thott 553 4to Bl. 161. — AM. 420 l 2mo Bl. 6 8 \ tagelse af Mariadyrkelsen. Til Marie Undfangelsesdag 8nde December knyttedes St. Annas Højtid 9ende December, der blev fastsat for hele Danmark paa Provinskonciliet i København 1425. Fremdeles blev det Vane at holde Messe af St. Anna om Tirsdagen1), at læse St. Anne Tider* 2), St. Anne Glæder og Drøvelser3) og foran St. Annas Billede Alexander Vis Afladsbøn, der gav stor Aflad4). Det var tillige Lysten ved det ny og Trangen til altid flere Nødhjælpere, der bar St. Annadyrkelsen frem. Man kunde ikke haabe, at Gud havde Forstaaelse af menneske lige Smaasorger, selv Jomfru Maria i sin Herlighed syntes fjern og ophøjet, men gennem hendes Moder turde man nærme sig hende; saaledes fremkom Bøn og Begæring gennem mange Instanser. St. Anna kaldes »een regell i ræth æchteskaps leffnet«5), og hun hjælper de fødende Kvinder6); hun er alle Menne skers Trøst paa Jorden og en Husvalelse for de Sjæle, der ere i Skærsilds Pine7). Den, der ærer hende, beskærmer hun med hele hans Slægt og skænker ham Lykke i Arbejde og gode Kaar, »han vordær løcksommeligh i *) Tirsdagsraesse af St. Anna kendes først i det 15de Aarhundredes Slutning. Eksempelvis anføres Stiftelser fra Aarene 1475 (Køben havns Kirker. Dipi. 69). — 1479 (Ib. 75). — 1482 (DM. III 38). — 1485 (Cod. Esr. 141). - 1487 (Sønderj. Aarb. for 1897: 123). — 1493 (Lindbæk og Stemann: De d. Helligaandskl. Dipi. 8 6 ). — 1496 (Københavns Kirker. Dipi. 119). — 1512 (SRD. VI 213). — 1514 KhS. 4. 1. 82). — Breviarium Roscliildense fol. CCLII’—CCLIII. 2) Cod. Holm. A 29 Bl. 53’—58’. — AM. 75 8™ Bl. 67 — 71’. — Thott 553 4to Bl. 157—160’. 3) AM. 790 4to Bl. 38’—39’. - AM. 789 4to Bl. 8’—9’. — AM. 75 8™ Bl. 80’—81’. — Thott 553 4to Bl. 170—170’. 4) Cod. Calmar. Bl. 1’. — Karen Ludvigsdatters Tidebog Bl. 97’. — GI. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 186. - Den svenska tideboken LXXV (SFSS). — Schaumkell: Der Kultus der heiligen Anna am Ausgange des Mittelalters 21—22. 5) Thott 553 4to Bl. 170. 6) Karen Ludvigsdatters Tidebog Bl. 94’. — AM. 782 4to Bl. 21’. Thott 553 4to Bl. 166’. 7) AM. 420 12mo Bl. 71*. værilden«*). »Hjælp St. Anna selvtredje« er Raabet i Middel alderens sidste Tider. Et vægtigt Vidnesbyrd om Anna- dyrkelsen ere de talrige St. Anna-selvtredje-Grupper i Maleri og Billedskærerarbejde, der prydede Kirkerne. De tale ikke blot ved deres Tal, men selve Fremstillingen giver et Ind blik i Tidens Opfattelse af denne Helgeninde. Man for- staar først ret, hvad St. Anna var, og hvad hun betød i det religiøse Liv, gennem Betragtning af nogle karakteristiske St. Anna-Grupper. En køn stilfærdig Scene ses i Midtfeltet af Vordingborg Alterskab: Anna bærer Hovedlin og har i Skødet en op- slaaet Bog, som hun dog ikke læser i, thi hendes Blik søger tankefuldt ud i Rummet; men foran hende leger den lille Maria som en ældre Søster med Barnet. I Saltum Kirke er et Alterskab, hvis Midtparti rummer tre Grupper, og den ene af disse fremstiller St. Anna-selvtredje. Maria er her en slank lille Pige med et barnligt enfoldigt Ansigt, hun løfter en Kalk op mod Barnet, som Moder Anna holder. Anna har et forgræmmet Udtryk. Videre Udvik ling i Retning af det jævnt borgerlige ses paa et Relief fra et Stolestade i Kolding: Anna er en svær Matrone med Hovedsæt; hun holder Barnet og lægger Haanden moderligt paa Skuldren af Maria, der er en net lille Pige. ? Med St. Anna blev Joachim, Joseph og den hele Slægt heigenkronet. Mange af de i det ny Testamente tf nævnte Mænd og Kvinder forenedes til een stor Familie, og Kunstnerne, navnlig Billedskærerne, fik det Hverv at t fremstille den samlede Slægt. St. Anna-selvtredje var Ud gangspunktet: Joseph sluttede sig til den lille Gruppe, — Joachim kom til, og de to Mænd træde beskedent i Bag grunden; men snart samles Slægten om dem: St. Annas *) Thott 553 4to BI. 160’. — Karen Ludvigsdatters Tidebog BI. 89. 106 Forældre og St. Annas to Døtre med Mænd og Børn1). I Kalkmaleri er denne Fremstilling sjælden. I Roskilde Domkirke er et anseligt Billede, og Rester af et saadant ' } •<' . f! I' fandtes i Sædinge Kirke. Paa Hvælvingerne i Skive Kirke ;iv' er Slægten fremstillet gruppevis. Dog leve Slægtens Mænd og Kvinder ikke længe i den stille Billedverden, men drages ind i Livets Uro og Be kymring for at hjælpe. Andagtsbøgerne have St. Joseph Bønner, de mindes St. Joachim og anraabe de to Marier, •*!v St. Annas Døtre, som gode Nødhjælpere i al Sorg1 2). Josephs Y. i? - C ■ i W i * ;V 'V Højtid 19de Marts fejres i Lund og Aarhus Stifter, Joachims 1 p: i ■ ! :' V\ •. Dag lOende December ene i Lund Stift3). Ifiiiifi'J'l : ■f? X •-■Kij:!.' Næst efter Jomfru Maria nævner Litaniet St. M ichael. ly ' *:#i?i w. 9 . Skikkelsen var fra gammel Tid stærkt udpræget, og som 'iv-y- Ærkeenglen stod for den ældre Middelalders Mennesker, vedblev han at staa for de ny Slægter. Billedkunsten4), Kirkens Ritual5) og de danske Andagtsbøger vise os Tra ditionens St. Michael »himmerigis bannorførær«, »then sterkæ stridær amodh then gammelæorm«, Engelen, der i Dødsstunden modtager retfærdige Menneskers Sjæle og .fører dem til Paradis, men paa den yderste Dag vil dræbe 1) Alterskabe i Frørup, Aagerup, Orte, Nørrebroby, Gestelev, Radsted. 2j AM. 782 4to Bl. 103’. — AM. 75 Bl. 20’. — Thott 553 4to Bl. 192, 192’, 175’, 182. 3) Talrige Festdage for Cliristi Slægt i den sent-middelalderlige Kalender i Cod. Holm. K 46. 4) Michael med Sjælevægten: Merløse, Højby, Tudse, Tybjerg, Klemensker, Aarhus Domkirke. — Michael og Dragen: Udby, Vigersted, Ballerup. — Paa Ballerup Kirkes Hvælvinger og paa Borgbjerg Altertavle er St. Michael anbragt lige overfor St. Jørgen med Dragen og paa Ros kilde Korstole ses Ærkeenglen paavirket af den ridderlige Helgen og iført Vaabenkjortel, Stridshandsker og Benskinner. 5) Missale Lundense 1514. Bl. 244’. Missa pro defunctis. Offertorium: »Domine Ihesu Christe, rex glorie, libera animas omnium fidelium defunctorum de manu intern i et de profuudo lacu, libera eas de ore leonis, ne absorbeat eas tartarus, ne cadant in obscura tenebrarum loca, sed signifer sanctus Michael representet eas in lucem sanctam«. Antichrist, kalde alle døde af Gravene og fremvise Christi ' « Marterredskaber — de gode til Trøst, de onde til Dom. Disse Træk ere laante fra en Række Bønner for en Søster i et St. Michaelsgilde. Med Tanken paa St. Michaels Kamp med Dragen beder hun: »Iæc beder thik for then vold oc makt, at thu dræbær i mægh allæ the ting, som gusz kierlighet kan mynskæ i mæg«, og til sidst beder hun for sig og sine Gildesøstre, at St. Michael med alle Engle ville hjælpe: »at vi mattæ kommæ i eder gillæ law, som ær i himmerigi«1). % St. Hans var Christi »døberæ oc forløberæ«. Paa Kirkernes Vægge og Hvælvinger have Kunstnerne malet Christi Daab med den katholske Daabshandling i Minde1 2), mens Alterskabenes Billedrækker gerne fremstille Johannes ✓ Døberens Historie med de Modsætninger, den rummer. I Inventarlisten for Visborg Slot med Kapel [1509] læse vi: »Item ith sancti Johannis Hoffwiidh«3). Hvad dermed menes, skønnes af et St. Hans Hoved af Egetræ paa et Fad, stammende fra Ørslev Kirke, men nu i National- musæet, og om dets Brug erfare vi af Dronning Christines Regnskabsbøger, hvori nævnes, at Dronningen die decolla- tionis lagde Penge paa St. Hans Hoved i Odense St. Hans Kloster4). Som Christi Forløber var St. Hans blandt de 24 Ældste, der efter Apoc. IV 4, V 8, XI 16, XIX 4 sidde om Tronen, iførte hvide Klæder, med Guldkroner paa deres Hoveder »och fræmføre trolige menniskes bønner«. I Slutningen af Middelalderen sætter man megen Lid til de 24 »oldæ- fedæræ«, de hædres med Faste og Messe, under hvilken 24 Lys brændte, ved Offer af 24 Penninge og Almisse til 1) GI. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 186’—190. 2) Asminderød, Tingsted, Faxe. 3) DM. II 149. 4) Dronning Christines Hof holdningsregnskaber 146, 147. *- i r! : 24 fattige Mennesker*). I København Vor Frue Kirke stiftes 1483 de 24 Oldefædres Alter* 2). •-.i jl. Ved Siden af den strenge St. Hans i Kamelhaarskappen ih' :' ; afbildedes ofte den anden St. Hans med lokket Haar om det ungdomsfriske, skægløse Ansigt. Medens Johannes Døberen bærer en Bog, hvorpaa »Guds Lam« hviler, holder Evangelisten Johannes en Kalk, over hvilken ses en lille Drage eller Slange, en Erindring om Giften, han i Følge Legenden drak uden at tage Skade. I Tilknytning til samme Tradition læstes 27nde December Johannes Vel signelsen over Vin som Værn mod Gift og alle onde Magter, der true Legeme og Sjæl. St. Peter er »apostelæ høffdingh«, »then høgestæ nøgelbærert, til hvem Bønnen lød, at han vilde oplade Himmerigs Port. En barnlig Fantasi byggede da det him melske Jerusalem op af hjemligt Materiale. Paa Kalk maleriet i Elmelunde staar St. Peter foran Himmerige, en pæn Murstensbygning med Taarn, Spir, forgyldt Vejrhane og høje Vinduer som en rigtig Kirke. Han sætter Nøglen i Døren for at aabne for en Skare Sjæle, der komme hid, førte af en Engel. Men Andagtsbøgerne vise tillige en inderligere Forstaaelse af Evangeliernes Apostelskikkelse, og, ejendommeligt nok, er det Peters Fornægtelse og bitre Anger, der har grebet dybest. Folkekære Helgener vare fremdeles St. Andreas, »millestæ aff alle hellighæ mæn«, og St. Jakob. Mange Kirker ere viede til St. Andreas. Andagtsbøg erne have oftest en Bøn til ham, og hans Skikkelse er vel kendt fra Kalkmalerier og Altertavler. Hans Legende er fremstillet i Keldby Alterskab. Midtfeltet rummer St. Andreas x) Ib. 362, 273. — Thott 553 4to BI. 209’—211. — GI. kgl. Saml. 1613 Bl. 37. — Franz: Die Messe 172. 2) Københavns Kirker. Dipi. 89. med det skraa Kors, men Fløjene have 4 Billedgrupper, der fortolkes efter Legenda aurea 4). Medens de øvrige Apostle oftest afbildes med deres Martyriums Redskab, er Fremstillingen af St. Jakob med Sværdet sjælden. Helgenen selv iklædes den Dragt som Pilegrimmene bar, der søgte til hans Grav: den side Hat, Koften og Vandringsstaven; dertil bærer han Muslinge skallen, som var Pilgrimstegnet, man fik i Compostela. St. Jakob er alle vejfarende Mænds Fader, alle bedrøvedes Husvaler. Under Livets Vandring bad Menneskene: »Bewor oss arme pelegrime oc ælende menniske fran all uchristelig m død oc frels oss alf ald vor nød, som oss kand skade enthen thil siæl eller lyff, och beskerme oss fran sønden och gutz vrede, at vy ecke falle y pyne oc uty wors herre vrede; bed for oss, ath vy motte komme i then ewige glæde ewyndeligh«2). I Compostela har St. Jakob gjort »manghæ utallige jertegn oc gør end nw hwer daw«3); han drog Pilegrimme til sig fra Norden, endog i Slutningen af Middelalderen, da ny og nærmere Valfartssteder kom frem i stort Tal. Folk kom fra Island og fra Finland4), fra Danmark, Norge og Sverige — somme for at søge Helbredelse andre for at sone en Udaad, nogle efter deres Hjertes Trang andre bundne af et Løfte. Det hændte, at man fortrød et over ilet Ord og gerne vilde kalde det tilbage; det kunde ogsaa hænde, at Løfte og Rejse var Skalkeskjul. »Sancte Jeps Land« nævnes Gang paa Gang i Middelalderens sidste* 234 4) i. Andreas sejler fra SkAdien til Margundia for at befri Mathæus. 2. Fyrretyve Mænd, der omkom paa Søen, kaldes til Live af St. An dreas. 3. Bispens Fristelse. 4. Andreas’ Henrettelse [Leg. aur. 13, 15, 19.] 2) AM. 782 4to Bl. 213’. 3) AM. 782 4to Bl. 213. 4) Ant. T. f. Sv. III 162. ' Aarhundreder1). Saa almindelig var Pilgrimsfærden, at flere Skraaer omtale den Hjælp, der bør ydes til Gilde søskende, som love Valfart til Rom eller til den hellige Grav eller til St. Jakob2). Det var gammel Skik at tage Værnehelgen blandt Apost len e3). Johannes Evangelist nævnes som Magnus Smeks Værnehelgen4); Dronning Margrethe slutter paa følgende Maade sin Instrux for Kong Erik: »Hermeth befale wy gudh oc wor frue oc Sancto Johanni hanom ocos«. Frem deles fejredes Apostelvigilierne undtagen Aftenen før Philip og Jakob med Faste, som det fremgaar af Kalenderen i en dansk Psalter fra det 16de Aarhundrede [Stockholm kgl. Bibliothek D. Nescher Kat. Nr. 223]. Her læses under 23nde Februar: »Fasta dag met fisk«, under 28nde Juni: »Fasta dag fisk oc brød«, under 23nde August: »Fasta dag fisk oc brød« etc. Man fastede ogsaa før Vor Frue dyre og foran St. Hans, St. Laurentius og Alle Helgen, da var Fastekosten 01 og Brød I øvrigt kræver Apostlenes Kultus ikke Omtale, deres Fremstilling i Kunsten forklares let ud fra deres Legender; men som et lille Træk fra hine Tiders Folkeoplysning bør nævnes Skive og Sulsted Kirkers Kalkmalerier, der tjente som Billedkatekismus for dem, der ikke »kunde Bog«. Apostlene have Skriftbaand med Trosbekendelsens enkelte Led, thi i Følge gammel kirkelig Tradition havde Apostlene »digtet Credo«, hver Apostel sit Stykke* 2345). v *) Lindbæk og Stemann: De danske Helligaandsklostre. Dipi. 197. — Kinch: Ribe Bys Historie I 401. — Dipi. Norv. XVI 130. — ApD. Nr. 333. —' Dipi. Norv. XV 350. — Ib. IX 539—540. — Werlauff: Om de gamle Nordboers Bekjendtskab med den p3rrenæiske Halvø. AfnO. 1836—37: 51. 2) Nyrop I 304, 244, 565. 3) Mitteilungen aus der livlandischen Geschichte XIX 597—599.— Hist. Jahrbuch 1905: 641. 4) Dipi. Norv. VII 203. 5) Wetzer und Welte: Kirchenlexicon V 678. — Hauck: Kirchengeschichte Deutschlands I 321. — AM. 76 8vo Bl. 14—15: »Nota qualiter XII I Folkefantasien og i Folketroen spillede de h ellige tre Konger en stor Rolle. Bønnebøgerne have talrige Anraabelser om Værn for Hus og Hjem, Gods og Ære; paa Kirkeklokkerne læses deres Navne. Føvling Klokke har Indskriften: »ano dm Jaspar melchior baltazar Iheus maria am«. Rimsø Klokke paakalder de hellige tre Konger: »help uns got un maria godes moder help her sancte nicolavs help di hilge tre faldeheit help di helge tre kunnig unde alle godes hilgen«1). Ogsaa paa Husgeraad skrev man: »Jaspar, Melchior, Baltasar«* 2). Mange Besværgelsesform ularer med de tre Navne holdt sig blandt Almuen Aar- hundreder efter Katholicismens Fald, og Skikke fra Hellig- trekongers Aften have levet længe. I Landsbyen Kogs bølle plejede Folkene den Aften, naar Arbejdet var til Ende, udenfor Gaardens Port at raabe paa de hellige tre Konger, og Raabet gik fra Gaard til Gaard; det værnede mod Ild. Paa Refsnæs raabte Husbonden fra sit Tag: »De hellige tre Konger fra Saba komme her — Kaspar, Melkjor og Baltasar«. Saa langt som disse Raab hørtes, kunde Ilde brand ikke opstaa det Aar. Det var ogsaa hist og her gammel Skik, at Fattigfolk, undertiden udklædte som Konger, Helligtrekongers Aften gik om med »Stjernen« og sang en Stjernevise, — en arm Virkelighed mod de sent- middelalderlige Billeders pragtkære hellige tre Konger med Snabelsko og udskaarne Trøjer, Fjederhat og Bjælde bælter3). articuli fidei fuerunt compositi«. — AM. 1056 4t0 XIX. — O. Sylwan: Kyrkomålningar i Uppland. Ant. T. f. Sv. XIV 62, 142, 160. — Mandelgren: Monuments scandinaves PI. XVI, XXIII, XXIV. Et andet Blad af Billedkatekismen fremstiller de 7 Dødsynder. Kalkmalerier i Tirsted [ATA ], Kågerup og Bøddinge [Bydbeck 121, 125]. Uldall 119, 8 8 . jfr. Slotsbjergby og Fuirendal Klokker ib. 261, 214. 2) Sølvske i Lund Univ. Saml. 3) Franz: Die Messe 216. — E. Tang Kristensen: Jydske Folkeminder XI 207 — 210. — S. Grundtvig: Gamle danske Minder III Nr. 132. — Dania I 280. — Feilberg: Dansk Bondeliv 252. — Samlinger til jydsk Historie IV 110. M artyrerne æredes som Troens Vidner og Kirkens Helte, men Bøger og Billeder lære tillige, at den stærke Martyrforherligelse i den senere Middelalder har nogen Forbindelse med Tidens Lyst til at søge det hidsende og rædselvækkende. Martyrlegenden, som den fremtræder i Jacobus de Voragine’s Værk og bedst kendtes i Danmark, er monoton; fra den ene Side bydes Trods, fra den anden Side udfoldes Opfindsomhed i Tortur. Denne Legendens Karakter staar mest udpræget i Fortællingen om den Kval, de kvindelige Martyrer lide. I sine Hovedtræk er Legenden altid den samme. Helgeninden er ung og skøn, og den hedenske Statholder elsker hende. Kravet er stedse, at hun skal ofre til Guderne. Helgeninden gendriver med mangt et »ergo« Angrebet paa Troen og viger ikke tilbage fra djærve Ord. Hun jubler under Lidelsen, eller Martyr redskaberne briste og skade hende ikke, Engle trøste og læge hende, elleijf Djævelen frister hende i Fængselet, Tusinder omvend® sig og følge hende i Martyriet. — En delig øgedes Martyrdyrkelsen ved det Løfte, visse Martyrer i Følge Legenden havde faaet i Døden, at deres Forbøn skulde blive hørt. Andagtsbøgerne bære Vidnesbyrd, men de af Kirken autoriserede Bøger tie om denne Forjættelse. Stephanus var Kirkens første Martyr, men fik kun fattig Ære i Sammenligning med de yngre Blodvidner. Aarsagen synes at være, at St. Stephans, Historie var fortalt een Gang, og der var ingen Plads for Legendens mange Haande Bædsler ej heller for en speciel Nødhjælpervirk somhed. I Billedkunsten kendes St. Stephan paa Diakon dragten og Stenene, han holder i Favnen. Sammen med Stephanus nævnes ofte V in cen tiu s og L au ren tiu s, fordi ogsaa de vare Diakoner; eller Vincentius og Laurentius staa sammen, f. Eks. som Patroner for Slotsbjergby Kirke [Klokkeindskriften]. I Alterskabet i Jernved ses to unge Diakoner, Vincentius og Laurentius, hver paa sin Side af * ^ Jomfru Maria. Den ene bærer en Møllesten, den anden en Spændebog. Vincentius’ Attribut er hos os altid Mølle stenen, idet Legenden fortæller, at Martyrens Lig med en Møllesten om Halsen kastedes i Havet. Vincentiuslegenden findes ikke paa vore Kalkmalerier *) eller i vore Alterskabe, hvorimod St. Laurentius’ Historie ofte fremstilles i Billed kunsten. Det ene Sidealter i Falsterbo Kirke er et Lau- rentiusalter, paa hvis Fløje ses 4 stærkt ødelagte Malerier med Scener af Laurentiuslegenden. Samme Billedrække findes paa Kirkernes Hvælvinger eller Vægge. Eksempelvis ' nævnes Kalkmalerierne i Tudse, Vallensbæk, Merløse og Draaby. De to sidstnævnte Steder ses ogsaa St. Hippolyt og St. Sixtus, hvis Historie knyttes til Laurentiuslegenden. Paa Skriftbaand læstes Ord, der lagdes St. Laurentius i Munden. Kalkmalerier af Laurentiusskikkelsen med Risten i Haanden ere mange1 2), og ikke sjældent finde vi Figurer i Træ af »Messedegnen« St. Laurentius. I Bønnen mindedes man hans Lidelse, idet man bad Gud for St. Laurentii Skyld slukke Vellystens Ild og frelse fra Helvedes Luer3). St. C lem en s, der kastedes i Havet med Ankeret om Halsen, blev i Følge Helgendyrkelsens Logik Sømænds Værner og synes som saadan at have haft stor Ære i Danmarks Øland i den ældre Middelalder. Han blev Skytshelgen for Aarhus Stift, og Kirker rundt i Landet og navnlig i Købstæderne vare viede til ham, men flere af dem havde en krank Skæbne, idet de nedbrødes allerede i Middelalderen eller snart efter Reformationen, brøstfældige som de vare. St. Nicolaus fortrængte St. Clemens, hvis Kultus ikke har efterladt sig mange Spor. Her nævne vi blandt kunstneriske Mindesmærker Jens Iversens Altertavle i Aar hus Domkirke, et Par Kalkmalerier sammesteds, Kalk- 1) Se dog Rydbeck 85. 2) Kongsted, Roskilde Domkirke, Esbønderup, Sal, Brøndum. Fastenoves Klokkeindskrift fra Roskilde St. Laurentii Kirke. Uldall 260. — Thott 553 4to 201. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse. 8 125r ; '■£ |'f. - M(m ■ '■ I • * f ’j ( \ 4-'! ■T:^si, malerier i Roskilde Domkirke, Ballerup og Skivholm, Relieffet paa Korstolene, der fordum vare i Karup, men i m i-i nu ere i Sjørslev Kirke. Bønner til St. Clemens findes ikke •:p.*\• j1? Il ■■ i l ; tir- i Andagtsbøgerne, og man hører i Middelalderens sidste Tid i lvi ■■'•; - '-i1 ,t , 1 ikke om Stiftelse af Clemensaltre eller Clemensmesser, end "V *•'. ’ •' ikke i de store Kirker, der ellers aabnede Portene for ; J: 'J$-L enhver Helgen. • &**<* Pf;< '■pip 11 w.- : 1-1' * Er St. Clemens et Eksempel paa en Helgen, der lærte I- t- :•’ Modens Luner at kende mod Middelalderens Slutning, da bares St. C hristoffer, St. E rasm us og St. Jørgen højt I * •' V ’ " af Tidens Gunst. Legenden om St. Christoffer, den store Hedning, der vilde tjene den stærkeste, var enkel, og dens Billedsprog let at fatte. Den store Christoffer med Christusbarnet paa Skulderen var malet paa Kirkens Vægge, vadende gennem den stride Strøm, støttet til sin Stav, der har skudt friske Skud1). En vældig Skikkelse staar skaaren i Træ i Slesvig fejf: Domkirke, en lignende fandtes i Ribe Domkirke2). Dog 34( * i r r ' i: Billederne tjente ikke alene til at erindre om Legenden, men det hed sig, at den Dag man saa et Christofferbillede vilde Ulykken ikke komme3). Den, der ærer denne Helgen, skal aldrig fattes Klæder eller Føde, al Verdens Modgang skærmes han for. Ved en af de forbløffende Ideassocia I!;1'1,; tioner, der ere ejendommelige for den Tankeverden, i I le : hvilken vi færdes, lyder Bønnen til St. Christoffer, at han for den Byrde, han engang bar, »værdis til ath lætte <■ ■ f thenne nærwærendis drøffuelse, fattigdom, genwordelse, i i, vrange tænckelse, falsk, swigh, løgn oc falske vitne, løn lige oc openbarlige radh oc allæ andræ ondæ støckæ, som 1) Roskilde Domkirke, Nyker, Sanderum, Sædiuge, Saxkøbing, Stad ager, Hjørring, Flådie [Rydbeck 21, 103], Ofraby [Ib. 21, 95]. 2) Terpager: Ripæ Cimbricæ 339. — Martyriet vandt mindre Interesse; den eneste Fremstilling er i Falsterbo, hvis ene Sidealter er et St. Christofferalter. AM. 782 4to Ri. 213’. myne wuenner villæ føre mek oppa modh myn hedher oc ære eller ville undergraffue mek mit røchte til ondæi4). Det var atter Haabet om at finde en Hjælper i de daglige Bekymringer, der bar St. Erasmusdyrkelsen frem. Han hører ene den sidste Middelalder til. Ingen Kirke er viet til ham, men han har talrige Altre og fremstilles ofte i Kunsten; snart ses hans Martyrium: Tarmene vindes ud af hans Liv, eller han staar i en Gryde med kogende Beg; snart ses alene Erasmusskikkelsen med Bispehue og Vinden j i Haanden2). I Andagtsbøgerne lød Begæringen om St. ' Erasmi Forbøn: »at gwd matte forlene meg aff sin ærlig gawe brød oc klede i myn liffs dage«3). St. Jørgen blev ovenfor nævnt som en af de Helgener, der paa Korstogstiden kom til Vesteuropa. Allerede før den Tid havde hans Legende gennemgaaet mange Metamor foser, som vi ikke her skulle følge, men ene pege paa en 'ikonografisk Mythedannelse, der ikke er ualmindelig i Legendeudviklingens Historie. Den byzantinske Kunst havde fremstillet Martyren St. Georg med en Drage under Fod, et Sindbillede paa hans Sejr over Hedenskabet, men Uhyret bliver levende under Heltens Fødder, han strider mand'elig, — og ved Paavirkning af græske eller nordiske Sagn fik St. Georglegenden sin sidste Udvikling, uvist naar og hvor: St. Georg øver en ridderlig Daad, idet han befrier Prinsessen, der er prisgiven en Drage4). Saaledes maledes Thott 553 4to Bl. 2 0 2 ’. - GI. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 197. — AM. 421 i2mo Bl. 1 1 1 . — Chr. Pedersens danske Skrifter II 412. — Cod. Calmar. Bl. 97’—98. 2) Kalkmalerier i Tudse, Roskilde Domkirke, Skive, Store Herrestad [O. Rydbeck 112J. — Alterskabet i Løit [Matthæi: Werke der Holz- plastik in Schleswig-Holstein T. XXII—XXIII]. — DgS. 553. — Thott 553 4to Bl. 203. 3) GI. kgl. Saml. 1615 4to Bl. 128’. — Chr. Pedersens danske Skrifter II 412. — Thott 152 8v°. — AM. 421 12mo Bl. 112.— AM. 418 12mo Bl. 65. — AM. 42012mo Bl. 98. 4) Heiberg: Italien 541 ff. 8* ~ .v'Y P - ^ r "rrr^ . ,v.■■ . 116 \ St. Jørgen i vore Kirker i Middelalderens sidste Tider. Den ^ ft; unge Rytter sprænger frem jagende Lansen i Uhyrets Gab. Prinsessen ligger paa Knæ tæt ved; hun har udslaaet i l'i' M- i >' :• 11 Ji.-i' Haar og bærer Krone efter velbyrdige Jomfruers Skik. I !.M’••!=.. '■ Baggrunden hæver sig Kongeborgen, hvorfra Prinsessens -i'i-; » r .. Forældre iagttage Kampen1). Dragestriden blev ogsaa et $10.:^ Æmne for Billedskærere 2). Det ridderlige Æventyr fængsler, bsVfc":'*. V ./\ ‘r '-■m; ;; Torturen glemmes; den kendes kun fra Alabast-Billed- rækken paa Borgbjerg Altertavle3). Denne Billedrække har ' \ H' ;. c '• ••• L.-> sin egen Interesse, idet Kunstneren ikke holder sig til U V* ' v 7! 5 '!* i*!'.'.'! ',;;. ^ ’I - f ■ -i;. , Jacobus de Voragines Legende, men følger anden Tradition; k ■ S l : , ■ .• • ■ . S. Stø;;, herved vanskeliggøres Tolkningen, men det synes dog, som Visen om St. Jørgen hjælper til Forstaaelse af Seriens 5te tip Felt. Her ser man St. Jørgen knæle foran en højbaaren Kvinde, der sætter Hjælmen paa hans Hoved, mens en Engel spænder Sporen paa hans Fod, to andre Engle holde Spyd og Sværd, og Ridderens opsadlede Hest venter i Baggrunden4). Den høje Kvinde, der bærer Krone og hjælpes af Engle, er Jomfru Maria, som sender Ridderen ud til Daad: »Riider sancte Jøren, thu est myn suendt, thu skalt mit erinde bort-riide till Kampedus, then store stad, emod dragen skal thu striide«. J) Højby, Hørve, Tudse, Faxe, Roskilde Domkirke, Herløv, Vallensbæk, Ballerup, Stenmagle, Sanderum, Sædinge, Bellinge, Aale, Fausing, • Aarhus Domkirke, Långarod [Rydbeck 60]. 2) St. Jøi'gen fra Husum og St. Jørgen fra Ribe, begge i Nationalmusæet. 3) Fr. Beckett: Engelske Alabasttavler i Danmark. T. for Industri 1905. 4) I Storkyrkan i Stockholm er en Reliefserie, som oprindelig hørte til den bekendte St. Jørgengruppe. Med Hensyn til Æmnevalg er der stor Lighed mellem Storkyrkans og Borgbjerg Billedrække — Tor turen, Giftscenen, St. Jørgen og Hedningeguden, — men særlig Inter esse har den svenske Series 6te Felt, hvor Engle bringe St. Jørgen Vaaben. J. Roosval, som først har henvendt Opmærksomheden paa dette Arbejde, kender en Version af St. Georglegenden, hvori det hedder, at Jomfru Maria har givet St. Jørgen sit Banner. [Kult och Konst 1906: 69]. St. Jørgen fælder Dragen og befrier Prinsessen, men gifte sig med hende kan han ikke: »det haffuer ieg iomfru Maria loffuet hindis tienere skall ieg verre«.1) I »Danske Atlas«* 2) ogi Hofmanns Fundationer3) findes den Forklaring, at Borgbjerg Billederne forestille den navn kundige Svend Feldings Historie, en morsom Forklaring, fordi Svend Felding og St. Jørgen tydeligt ere Frænder, hvorledes det end hænger sammen med Slægtskabet. I vore Viser er det ikke blot Kampen mod Uhyret, der er fælles for begge, men ogsaa den Tak og Løn, de kræve. Svend Felding vil kun, at de i det fremmede Land skulle bygge et Herberge for Pilegrimme, — og St. Jørgen beder: »Ville y lade byge ith lidet huss de fattige der-inde ath huille?« 4 *). — St. Jørgen var »then første riddere effther vor herriss fødelsee«0), den stolte Adels Helt, men tillige en Værner for Samfundets elendigste: de spedalske. De Gaarde, hvor de spedalske fandt Ly, kaldtes i Danmark til det 15de Aar- hundrede oftest »hospitale«, »domus leprosorum« og havde' ingen fælles Helgen, men lidt efter lidt bliver Navnet St. Jørgensgaard det almindelige6). St. Jørgen hørte til N ø d h jæ lp ern e7), en Skare af 14—15 Helgener, der i sluttet Trop sidst i Middelalderen *) D- gh F. 103 A v. 1, 103 B v. 20. Jfr. den af Grundtvig citerede svenske Vise. En engelsk Vise, som vilde være af særlig Interesse her, hvor Talen er om et engelsk Arbejde, kendes ikke. 2) DA. V 761. 3) Hofmann: Fundationér IV 613. 4) D. gi. F. 103 A v. 20. B) AM. 782 4to fil. 165’-1 6 6 . 6) Jfr. G. Storm: Om det gamle Hamar. Norsk HT. 3. 1. 135. — Mitteilungen aus der livi. Gesch. XIX 415. ) A. Fianz; Die Messe 1/1. Wetzer und Welte: Kirchenlexicon. — Realencyklopådie f. pr. Th. u. K. vandrede hid fra Tyskland, hvor de havde stor Gunst siden Midten af det 15de Aarhundrede. Hvornaar denne ny Kultus egentlig kom op, og hvorfor man just valgte disse 14—15 blandt den store Helgenskare og knyttede dem sammen, kan ikke med Sikkerhed afgøres. Jeg har ikke haft Lejlighed til at prøve det Materiale, hvorpaa man bygger en Hypotese om den ny Dyrkelses Fremtræden i Tyskland under Pestaarene i det 14de Aarhundrede, og lidet troværdig klinger Forklaringen, at den lille Kreds var samlet som Værnere mod Pest, idet hver Helgen paa kaldtes mod een af denne Sygdoms Ytringsformer. I Dan mark nævnes disse Helgener ikke som Beskyttere mod Pest, og det synes snarere, som vare de en lille udvalgt Skare blandt de hellige, hvem man paakaldte i Nød, gammelkendte Venner, der skærmede mod Sygdom, skaf fede Livets Ophold, sikrede en god Død, og om hvem det hed, at de i deres sidste Stund havde faaet Løfte om Bøn- . hørelse. Det turde ikke være uden Betydning, at vore Andagtsbøger idelig fremhæve dette Moment1). Et Blik over Gruppen vil overbevise om, at flere alle rede vare kendte og yndede i Danmark. Skaren er ikke fastsluttet, der nævnes i Keglen 14 eller 15, men med nogle Afvigelser. Bønnebogen Thott 553 4to har følgende Nød hjælpere : Georg, Blasius, Pantaleon, Erasmus, Vitus, Christoffer, Dionysius, Cyriacus, Achacius, Magnus, Eusta- chius, Ægidius, Catharina, Margaretha, Dorothea og Bar bara. Blandt disse hører Dorothea til de sjældent fore kommende* 12), Magnus savnes undertiden, medens man en » 1) Thott 553 *o Bl. 209. — Cod. Holm. A 42 Bl. 132. — AM. 421 l2mo Bl. 113. — GI. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 195. — GI. kgl. Saml. 1614 4to Bl. 82’. — Jfr. Beifsel: Die Verehrung der Heiligen und ihrer Heliquiien in Deutschland wåhrend der zweiten Hålfte des Mittel- alters 65: »Quatuordecim martyrum specialiter privilegiatorum«. 2) Dorothea staar blandt Nødhjælperne i Alterskabet i Tjæreby. Dr. Beckett kalder hende med Urette Elisabeth. » f */ a enkelt Gang finder Nicolaus1). De faa Fremstillinger i . rn • : , kirkelig Kunst findes i Alterskabene i Bjerre, Tjæreby 2), yå Starup3), Hvidding4), Halk og Hellevad5). I Roager Kirke p staar 12 smaa Nødhjælpere, der vistnok stamme fra en Prædella6). Nationalmusæet har 10 Figurer fra Magleby ' • ;! Kirke. Endelig maa nævnes Alterskabet fra Faaborg fs Helligaandskloster og et Alterskab, der maaske hidrører $ fra det af Gottschalk von Ahlefeldt stiftede Hospital i Eckernforde7). De to sidstnævnte ere af særlig Interesse, 3 fordi Nødhjælperne ofte æredes i Hospitaler. Helligaands- huset i Nykøbing paa Mors havde et Nødhjælperkapel og et Nødhjælperalter, der nævnes 15068), og Helligaands- klostrets Prior i Aalborg forpligter sig 1518 til at holde en ‘“|vi Messe om Lørdagen Gud, Jomfru Maria og de 15 Nød ’I - 'V hjælpere til Lov 9). - •v I '-. De enkelte Figurer ere kendelige paa deres Attributer, n der finde Forklaring i Legenderne. *) AM. 421 12mo Bl. 113. 2) Fr. Beckett: Altertavler T. XXXI—XXXII. 3) Fotografiske Plader fra Starup i Skads Herred. ATA. 4) Matthæi: Werke der Holzplastik T. XXXXII. 5) Haupt: Bau- und Kunstdenkmåler I 360, 33—34. 6) Ib. I 415. 7) Matthæi: Werke der Holzplastik T. XXXVII—XXXVIII. Text 170. 8) Dueholm Diplomatarium udg. af Nielsen 97, 99, 100. 9) Lindbæk og Stemann: De danske Helligaandsklostre. Dipi. 179. — løvrigt nævner et Dokument af 1512 i en Række Ugemesser: »om Oensdaghin en Messe siunghin af sancto Willelmo meth een collecta af the XV nødhielpere, oc en met af sancto Mauricio« [SRD. VI 213], og P. Palladius’ Skrift: »En nøttelig Bog om St. Peders Skib« synes at forudsætte, at Nødhjælperne var velkendte Skikkelser, thi det hedder I m i om Helgenerne: »De bleffue paa kaldede, som de haffde skabt oss eller skulde oc kunde foruare oss som de Femten Nød- • f ; * :■ t hielpere« og atter O il’—iu : »Kære, sig mig, huad vaar det andet end 1 i it forkledt oc fortact Hedniske væsen i Paffuedommet, der naffnene vaare eckon foruende, Hedniske naffn om til Helligens naffn,------i For Juno Maria, for Jupiter de femten nødhielpere?« — Missale Lundense af 1514 har en Messe: »De XV adjutoribus«. Officium: »Multe trib'ulaciones«. Efter Martyrerne følge i Helgenskaren Bekenderne, de fromme, der gennem deres Liv have vidnet. Deres gode Gerninger mane Menneskene fremad, og de Jærtegn, de have øvet, give Løfte om Hjælp. Vi fremdrage St. Morten, St. Nicolai og Klosterfædrene. St. M orten hører til den gamle Helgenslægt og til den ret snævre Kreds af Helgener, til hvem Kirker vare viede. I sen-middelalderlig Kunst ses hans Skikkelse ofte4), men meget faa Altre stiftes til hans Ære, og hans Navn er saare sjældent i Andagtsbøgerne* 2). Paa Adelens Gaarde har St. Morten prøvet Lykkens Luner, men i Bondens Stue var han længe Gæst, om end kun een Dag i Aaret, som det synes. Naar Høsten var endt, og Vinteren stundede til, kom Gaasen paa Bordet Mortens Aften, og Varsler toges for det kommende Aar. Men det var nok gamle Minder fra Hedenskabets Dage, der listede ind bag St. Mortens Kappe. Tilknytningen til Mortenlegenden var meget løs. Om St. N ico la u s vidste man bedre Besked; store og smaa holdt af ham. Han var »alle presters liuss«3 4) og synes ofte at have været Dominikanerklostrenes Patron4). Tillige kaarede Peblingene St. Nicolaus til Beskytter, fordi den store Biskop selv engang havde været »ien lidæn klærk«, eller fordi han efter Legenden havde vakt tre myrdede unge Klerke- til Live igen5). Atter i Tilslutning 1) Kalkmalerier i Tudse, Skibby, Vigersted, St. Mortens Kirke i Næstved, Skive, Borreby [Rydbeck Fig. 48]. 2) GI. kgl. Saml. 16154t0 Bl. 130’. — GI. kgl. Saml. 16144to Bl. 134. 8) GI. kgl. Saml. 1615«° Bl. 129’. 4) Helsingborg, Helsingør, Odense, Aarhus. 6) »Convivium sancti Nicholai dictum vulgariter peblingh gilde scole Ripensis «. [Nyrop I 354]. — For Tjeneste i St. Albans Kirke trakteres Peblinge i Odense af Marie Psalters Broderskab paa St. Nicolai Dag og Midfaste Søndag. [Nyrop I 468-469]. — I Ribe- og Tønderegnen synes Levningerne af Løjerne fra St. Nicolai Fest længe at have holdt sig, idet Skolebørnene endnu i det 19de Aarhundrede blev beværtede 6te December og under Spøg druknede Tampen i Gadekæret. [Sv. Grundtvig: GI. d. Minder III Nr. 41]. til Legenden er han »alle skibmentz hawne«, Værnehelgen for dem, der fare paa Søen, og folkekær paa Danmarks Kyster. De talrige Kirker, Altre og Messestiftelser vidne om hans Ære. Da Dronning Christine sejler fra Lange land til Nyborg, lader hun paa Skibet holde Messe af St. Nicolaus1). Endelig fortalte Legenden, at St. Nicolaus engang hemmeligt havde kastet Penge ind til sin fattige Nabo, der stod i Begreb med at sælge sine tre Døtre til Skændsel; derfor kaldtes han »kiskhetz keyser«, »blyhetz tilflyelse«, »alle jomfruer there hielp oc trøst«* 2). I Følge Indberetningen til O. Worm3) plejede de unge Piger i Hellerup, Vinding Herred, at pynte hans Billede i Kirken hver Lørdag Aften, forat han skulde skaffe dem godt gifte, — et Haab og en Vane, der sikkert har middelalderlig Rod. Indberetningen skriver fremdeles, at St. Nicolaus havde 3 forgyldte Æbler; just saadanne bærer han paa sin Bog, som han staar i Alterskabet i Falsterbo Kirke; Æblerne betegne det Guld, hvormed han frelste de tre unge Piger. Ellers fremstilles han oftest i biskoppeligt Skrud med højre Haand løftet til Velsignelse4). O rd en sstiftern es Kultus var væsentlig knyttet til Klostrene, men gennem Tiggermunkenes Prædiken fik de store Klosterhelgener mangen Gang en videre Virkekreds, og man kan tænke sig, at Fortællingen om F ra n cisk u s’ Brud med Verden har virket tilskyndende paa en og anden Tilhører, der endnu var vaklende og tung i Sind og har x) Dronning Christines Hofholdningsregnskaber 92. Jfr. 129, 130. — Overhovedet var det godt, naar man var i nogen Nød, at lade læse 3 Messer af St. Nicolaus [AM. 768vo Bl. 13—13’. — Franz: Die Messe 287]. 2) GI. kgl. Saml. 1615 4to Bl. 129’. 3) Suhm: Samlinger 1. 1. 76. 4) Billeder af St. Nicolailegenden i Vigersted, Udbynedre, Aal. — Segl billeder [DgS. 764, 920]. — St. Nicolaibønner: GI. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 37-38, AM. 75 8vo Bl. 28’, Thott 553 4to Bl. 206, Cod. Holm. A 42 drevet ham til den Beslutning at blive Munk. I Klosteret har Franciskus’ Skikkelse med hans Lykke i Forsagelse og hans altomsluttende lyse Kærlighed været ham et her ligt Forbillede, medens Tanken om denne Helgens mørke Timer har holdt ham oppe, naar Mismod eller Længsel efter Livet betog ham. »Klostersyge«1) kaldte Munkene dette Tungsind, og de, der paakaldte St. Anthonius, frelstes derfor. I Franciskusanraabelserne banker endnu Livets Pulsslag, mens Andagtsbøgernes andre Bønner synes stivnede i Formel. »Vær oss til hielp tw ærlige ridderæ, som bær høgestæ konnyngs vapn, och bedh oss synders forladelse«* 2 3). Stigmatiseringen vardet betydningsfulde, det underfulde Tegn paa Guds Naade, der atter skulde virke til Gavn for syndige Mennesker. Blandt Østre Herrestad Kalkmalerier og paa Ulkebøl Altertavle ses den korsfæstede svævende paa Serafvinger over St. Franciskus, der mærkes med de 5 Saarmærker. Til Tolkning af disse Billeder maa nævnes, at Franciskanergeneralen snart efter Frans af Assisis Død i en Skrivelse til Ordenen berettede om Saar- mærkerne paa Helgenens Hænder, Fødder og venstre Side, men at den senere Legendeudvikling satte Stigmatiseringen i Forbindelse med en Serafvision, Helgenen havde haft, og det hed nu, at Frans underfuldt havde set en Mand lig en Seraf med 6 Vinger og fæstet til Korsetn). I Klostrene nød Værnehelgenen den fornemste Ære, men Ordensstifteren mindedes ogsaa af dem, der havde fundet Ly indenfor Klosterets Mure, og af Velgørerne. I Klosterets Segl stod oftest Klosterets Patron, men i Abbed ens, Priorens, Gardianens Segl saas Ordensfaderen. I Sorø var et Alter for St. Benedikt og St. Bernhard4), i ») AM. 782 4to fil. 72’. 2) Thott 553 4to fil. 200’.' 3) K. Hampe: Die Wundermale des hl. Franz v. Assisi. Historische Z. 1906: 385. — Thott 152 8vo: »som gudh thedes for thek paa Alwerna bergh med VI vingæ«. 4) SRD. IV 540, 543. Klosterkirken ved Næstved stiftedes i det 15de Aarhundrede et St. Bents Kapel1), et Afladsbrev fra 1357, der dog kun kendes fra Hamsforts Gengivelse, nævner »sacellum Bene- dicti in basilica Canutia Otthoniæ«* 2); — om Kapellet var viet den store Munkefader eller Bent Kongebroder kan ikke med Sikkerhed afgøres, men Sandsynlighed taler for, at Odense Benediktinere byggede Kapel til Ære for Ordens faderen snarere end for St. Bent, som ikke havde vundet kirkelig Anerkendelse. St. A n th on iu s havde faaet en egen Plads i Folkets Hjerte. Kun glimtvis kommer hans historiske Skikkelse frem, hvorledes han begav sig ud i »ørckenet oc leffde ther som en klusener«3), og hvorledes han stred mod Fristelserne. Der var sket en Motivforskydning, og St. Anthonii Personlighed var undergaaet en af disse mærk elige Metamorfoser, som saa ofte møde os i Helgendyrk elsens Historie. Han, der fordum æredes som den første store Eneboer, paakaldtes nu baade i Kirkens Signelser og i de danske Andagtsbøger som den Helgen, hvem Gud gav den Naade, at hans Ben og Helligdom førtes over al Verden til Trøst for de syge. Han friede fra den onde Ild, »den faldende Sot« og brat Død4). Selv i Kirkens Ritual paa St. Anthonii Dag fremhæves stærkt hans lægende Evne. — Anakoreten fra Ægyptens Ørken tegnede sig for den senere Middelalders Mennesker som en bred skægget Mand i Kutte med Krykkekors og Klokke. Et Svin gemmer sig i Kuttens Folder5). Han staar i Anthonitternes Dragt, en 4) SRD. IV 347, 350. 2) SRD. I 309. 3) AM. 782 4to Bl. 71’. 4) GI. kgl. Saml. 1615 4to Bl. 130. — AM. 784 4to Bl. 71’—72’. — AM. 782 4to Bl. 138’-1 3 9 ’. — GI. kgl. Saml. 1614 4to Bl. 87’. — Cod. Holm. A 42 Bl. 133. 5) Kalkmalerier i Roskilde Domkirke, Aarhus Domkirke, Østbirk, Tir- sted, Østre Herrestad; Malerier paa Altertavler i Valløby, Vording borg og Falsterbo. fransk Sygeplejerorden, hvis Gerning var at bekæmpe Helvedesilden, og hvis Tilblivelse knyttes til underfulde Helbredelser, som Anthoniusrelikvier bevirkede. Klokken1) i St. Anthonius’ Haand er en Erindring om de Klokker, som Anthonitterne ringede med ved deres Indsamlinger, og Svinet ved hans Side er af Anthonitternes store Flok, som de havde Ret til at sende ud, at Folk af Godhed og til Brødrenes Gavn kunde fodre dem. Denne Anthonit ternes Ret eller det velkendte Billede af St. Anthonius med Svinet fører til en Udvidelse af Helgenens Virkeomraade: »S. Anthonius skal røcte vel Suin« 1 2). I H elg en in d esk a ren mødes Mennesker fra mange Tider og mange Egne: Maria fra Bethania og Karolinger- tidens Kongedatter, den hellige Gertrud, — Birgitta Birgers- datter, Frænke til Sveriges store, og St. Catharina fra Øster land; men de præges dog lidet af Tid og Sted, og Karakteristikken er overfladisk; selv en ejendommelig Kvinde som den hellige Birgitta, en af Nordens egne og saa nær i Tid, iler Traditionen med at klæde i Helgen indernes lydeløse og farvefattige Dragt. Maria Magd alena skikkelsen var mest udformet. Hende havde Middelalderens Mennesker omfattet med Kærlighed og inderlig Forstaaelse, i hendes Mund lagdes Bønner, stærkt bevægede, som kom de fra et middel alderligt skyldbetynget Sind. Skikkelsen beroede paa en Kombination af Maria fra Bethania og Synderinden fra Farisæerhuset, ligesom Søsteren Martha er Kvinden fra 1) Jfr. Seglene fra de danske Anthonitterklostre i Præstø og Morkær. DgS. 463, 1013. 2) KhS. II 379. — O. Andersen: Den tyske Original til »Peder Smid oc Atzcr Bonde« KhS. 5. 4. 169. — Usener: Gotternamen 118, 119. — Der Katholik 1903 U 428. — Evelt: Die Verehrung des heiligen Anthonius Ahbas im Mittelalter. Z. fur vaterlåndische Geschichte und Alterthumskunde Westphalens 1875 H; 3—26. Mathæusevangeliet IX 20—21, medens den Kvinde, der raabte blandt Folket [Luc. XI 27], kaldes Marcella1) eller Marcellina* 2) og er Marthas Tjenestekvinde. Ogsaa Brod eren Lazarus optages i denne Gruppe. Legenden ved meget at fortælle om Bethaniafolkene, og Folketroen gav hver af dem sit Virkeomraade. Under Paavirkning af sin Navne fælle fra Lignelsen blev Lazarus en Værner mod Sygdom og Armod3) og taltes blandt »de 12 værdige Patroner«4), men Martha skænkede godt Herberg, Lys og alt, hvad der er Trang for i Livet, — Marcella sørgede for, at man blev vel lønnet for sin Tjeneste, — mens Maria Magdalena gav sine trofaste Forligelse med deres Uvenner og Yndest hos deres Herrer5). Dog denne Opfattelse af Maria Magdalena har kun Hjemmel i en enkelt Andagtsbog, der rummer en god Del Overtro; den finere Forstaaelse af Maria Magdalena er den almindelige, og hun er af gammel Helgenadel i Danmark, mens iøvrigt Bethaniafolkenes Kultus hører til den sidste Middelalders Foreteelser. St. Gertrud stammede fra Nederlandene, og gammel germansk Tro fra Rhinmundingen har klynget sig til hendes Navn. Ældgamle Forestillinger om Freya, der samler Dødningeskarerne hos sig, laa bag ved den Folke tro, som dukker op i Tyskland i Slutningen af Middel alderen, at Sjælen den første Nat efter Døden er hos St. Gertrud, den anden hos St. Michael og først den tredje kommer til det Sted, der er bestemt for den, en Mening, der stemples som Overtro, som Synd mod det første Bud i Skriftet: »De eruditione fidelium«6). Paa dansk Grund 4) AM. 784 4to Bl. 29’. 2) Chr. Pedersens Jærtegnspostil. Chr. Pedersens danske Skrifter I 298. 3) AM. 784 «o Bl. 29. 4) AM. 421 12mo Bl. 116. — Gi. kgl. Saml. 1613 4to Bl. 36’. 5) AM. 784 4to Bl. 29. Geffcken: Der Bildercathecismus des funfzehnten Jahrhunderts 34, 54. — Ersch u. Gruber:' Allg. Encyklopådie. Art.: Gertrudis. — J. Grimm: kan Forbindelsen Freya—St. Gertrud ikke knyttes. St. Gertrud kom ret sent fra Syd i Følge med Købmændene og fandt Hjem hos dem navnlig i Købstæderne ved Søen. Der rejstes Altre til hendes Ære i Købstadkirker, eller Smaakirker og Kapeller byggedes uden for Staden eller nær Porten [Stege. Odense. Køge. Landskrone1)], thi den hellige Gertrud, der i levende Live havde øvet Barmhjer tighed mod vejfarende, var god at paakalde, naar man begyndte en Rejse. Det nævnes som hendes særlige Naade- gave »at alle the hinnær hieder met noger gode giernigh skwlle ey fare vild æfter hærbære huerken til lyff eller æfter døt«* 2). Da Dronning Christine staar ved Færgebroen i Korsør for at sætte over til Fyen, kommer hun i Tanker om, at St. Gertrud maa have en lille Gave3). Ved Afrejse drak man St. Gertruds Skaal. Saaledes hedder det i »Ludus de s. Kanuto duce«: »Wi dricke nu først S. Kiartruds skaal, Thaa bliffuer vi glade och fanger maal, Siden vill ieg fraa eder ride«. Ystad Skomagersvende satte St. Gertruds Billede i deres Segl4), thi de haabede, at hun vilde værne den farende Svend. I nordtyske Byer5) fandtes ofte et hospitale Deutsche Mythologie II: 53—54,282,797—798. — Wolf: Beitråge zur deutschen Mythologie 107 —109. — Simrock: Handbuch der deutschen Mythologie I 403—404. !) Magnus Mathiæ: Civitatum Schaniæ descriptio. Rørdam: Mon. 2. 2. 264—265: »Erat olim Coroniæ Fanum D. Gertrudi sacrum ad portam maritimam mediam, in quo ante mutatam apud Danos religionem sacra et supplicationes fieri solebant D. Gertrudi credo, vel, fiducia intercessionis hujus, Deo, quo navigantibus secunda contingeret navigatio et hospitium commodum«. 2) AM. 42012mo Bl. 108. — Jfr. Breviarernes Kollekter. 3) -Dronning Christines Hofholdningsregnskaber 292. 4) Nyrop II 199.. 6) Eksempelvis: Liibeck, Stendal, Danzig, Demmin, Gadebusch, Neu- Brandenburg [Virchow: Zur Geschichte des Aussatzes und der Spitåler, besonders in Deutschland. Archiv f. patbol. Anatomie peregrinorum, viet St. Gertrud, og det ligger nær at tro, at ogsaa de danske St. Gertrudshuse have været Gæstehjem for fattige og syge rejsende. For Haderslevs Vedkommende bekræftes en saadan Formodning, idet et Dokument fra 1473 nævner en Gave fra Slesvig Bispen Claus Wulf, given »to nutticheit der armen bedderedighen und pelegrimen an deme gasthuse binnen Hadersleue«,— given til St. Gertruds Hospital hedder det hos P. Cypræus og J. A. Cypræus1). Derimod synes det københavnske St. Gertrudshus over vejende at have haft Karakter af Hospital — Sygehus, om vi tør dømme efter Kong Frederiks Brev af 1530, hvorved Københavns St. Gertrudshus nævnes første Gang, idet Hospitalet ophæves, og dets Gods lægges sammen med Helligaandsklostrets og St. Jørgensgaardens* 2). . Til St. Gertrudkapellerhe var ofte knyttet en Kirke- gaard [Flensborg. Køge3)]. Hvornaar disse Kapeller byg gedes, og Begravelsespladserne anlagdes, kan ikke nøjere bestemmes for Danmarks Vedkommende; men fra Tysk land have vi Midler til sikker Tidsfæstelse. Eksempelvis anføres 3 Afladsbreve af 1394, udstedte til Fordel for den Kirke med Kirkegaard, der skal grundes uden for Rostocks Mure. Kirken er viet alle Helgen, St. Michael og alle Engle, Bartholomæus, Martha, Gertrud, Dorothea, Appolonia, Cosmas og Damianus4). Testamenter fra Kiel fra Midten af det 14de Aarhundrede nævne Gaver til St. Gertruds XX passim], Reval [Mitteilungen aus der livlåndischen Geschichte XIX 426 fn.], Rostock [Die Kunst- und Geschichts-Denkmåler Meck- lenburgs I 253]. x) Aarsb. fra Geh. Ark. II T. 43 fn. — GI. kgl. Saml. 1047 fol. Bl. 165’. — Annales episcoporum Slesvicensium 369. 2) Københavns Kirker. Dipi. 187: »Sameledis er konge. Mt. och till fridtzs, att the siuge faalch, som ligge udi sancte Jyrgenns och sancte Gertrudtz hospitaler, indtføres udi thet anndet hospitall, dog ther bliffuer itt gaatt hus wed magtt, som sancte Jyrgenns hospitall nu staar udenn byenn till speteelsk faalck«. 3) Dipi. Flensb. I 674, 675, 98. — DA. VII 370. — ApD. Nr. 1111. 4) Mecklenb. UB. XXII 411—412, 441—442. Kapel uden for Porten, og af et Brev fra 1350 erfare vi, at den store Dødelighed i Byen har tvunget Borgerne til at anlægge en ny Kirkegaard og at bygge et Kapel til Ære for Fabian og Sebastian, Anthonius og St. Gertrud. Pesthelg enerne have faaet første Plads i Dedikationen, men Kapellet nævnes altid senere efter St. Gertrud, Dødningeskarernes Helgeninde1). Ogsaa i Liibeck er Anlægget af en St. Gertrud- kirkegaard at henføre til Pestaarene. I et Testamente af 17de August 1350 hedder det: »Item do ad cymiterium, si ipsum in honorem s. Ghertrudis ante valvam dictam Borghdor edificare contigerit, XII sol. den.« Et Dokument fra 1373 kalder samme Kirkegaard »cymeterium pau- perum«* 2). Thi paa disse Kirkegaarde fandt de fattige, fremmede og forstødte Hvile. I Hamburg var cimiterium exulum viet St. Gertrud3). Traditionen vil, at Niels Ebbesen »gick pillegrimssgangh till hellige steder paa det siste for ✓ siin sonders affløssningh, och døde saa i Rostock och bletf der iordet i sancti Gerds kircke wden for staden«4). Fra Liibeck høre vi om en Mand, der blev henrettet, men af Raadets Naade begraven paa St. Gertruds Kirkegaard5); ogsaa i Barth jordedes Forbrydere ved St. Gertruds Kapel6); men det samme var maaske dansk Skik, hvis Slutning tør drages fra et enkelt bekendt Eksempel: Torben Oxes Hen rettelse og Jordfæstelse paa St. Gertruds Kirkegaard i København7). De danske St. Gertrudsgilder havde taget den Gerning *) Westphalen: Mon. IV 3287, 3289, 3284. 2) Liibeck UB. II 900-901 fn. IV 197. s) E. v. Moeller: Die Elendenbriiderschaften 50 — 52. 4) Chr. Pedersens danske Skrifter V 459. 5) Grautoff: Die Liibeckischen Chroniken II 239, citeret i C. W. Pauli: Lubeckische Zustånde im Mittelalter. 6) F. Oom: Das alte Barth. Baltische Studien I 183. 7) Huitfeld VII 58. — O. Nielsen: Kjøbenhavns Historie og Beskriv else I 190—191. op at hjælpe fattige Pilegrimme og ensomme fremmede i Liv og Død paa lignende Vis som de tyske fratres exulum, der dog ikke knyttede sig fast til St. Gertrud, men valgte snart en, snart en anden Værnehelgen*). Medlemmer af __ Flensborggildet støtte de vejfarende, der komme til Byen, som var det deres egne Gildesøskende2); Brødre og Søstre af St. Gertruds Gilde i Hellested vaage med Lys hos den fremmede, som er død i deres Sogn uden Slægt og Venner, og de følge ham til Jorden3); mens St. Gertruds Broderskab i Helsingør begraver de Lig, der drive i Land, og lader læse Sjælemesser over dem*). I Køge, hvor dog intet St. i-. Vy-*i Gertrudsgilde fandtes, høre vi om Sjælemesser, der skulde ' > - læses for fremmede Pilegrimme i St Nicolai Kirke og St. Gertruds Kapel5). Der var en Tilbøjelighed til at samle de hellige efter Oprindelse og Egenskaber i Grupper, og en saadan Gruppe udgør St. Catharina, St. Barbara, St. Margaretha og St. D orothea, som undertiden kaldes »quattuor virgines •f capitales«6). I Billedkunsten ses de ofte sammen, navnlig f Catharina med Hjul og Sværd Side om Side med Barbara i ’bi med Taarnet. ♦il!I Catharina var Dominikanerhelgeninde og den studerende , * ‘i W' .?■ Stands Beskytterinde, thi Legenden fortalte, at den hellige jv Catharina af Alexandria ved sit Snille og sin Veltalenhed * i havde besejret 50 hedenske Vismænd. Hendes Levned og Martyrium fremstilles i Alterskabene i Bjerre, Enge og < ■ ' , i , Vejrum. Kalkmalerierne vise ofte St. Catharinaskikkelsen, -•: fli men tage sjældnere Æmne fra hendes Legende7). u * % #■ *) E. v. Moeller: Die Elendenbriiderschaften. ■ V 2) Nyrop I 1,30. 3) Ib I 171. r-“ 4) Ib. I 240. . i 5) Franziska Carlsen: Efterretninger om Gammelkøgegaard og Omegn I 32. 6) A. Franz: Die Messe 170—171. 7) Kalkmalerier i Kongsted, Sal, Harridslev, Lem, Aalborg Budolfi Kirke, Nøddebo, Roskilde Domkirke. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse 9 “ * St. Barbaras Taarn er det Fængsel, i hvilket Helgen inden blev indespærret af sin Fader; undertiden faar det Form af et Monstranshus, eller St. Barbara holder en Kalk i Haanden1); thi blandt St. Barbaras Jærtegn fortaltes, hvorledes hun bevirkede, at en Mand forblev i Live, til han fik Alterets Sakramente. Den, der faster hendes Aften, fejrer hendes Dag og har hende til Patrona, skal dø en god Død med Anger, Skriftemaal og Sakramente2), og vi høre da, at Dronning Christine faster St. Barbaras Aften,, eller rettere, hun giver 6 fattige Folk Penge til at købe Fastekost for'1). St. Margaretha fremstilles med Korsstav i Haanden trædende paa Dragen4), der vel oprindelig var Symbol, men avlede ny Legende: Dragen kommer ind i Fængselet til St. Margaretha og sluger hende, meni »thet kors, tw giorde forteck, thet skor ham i sønder, oc tw gick uskadh aff ham«. Andagtsbogen oplyser fremdeles: »Hwat hwss, som thyn pynelsæ bog vorder ynde lesth, ther skal ey vaadess yld i komme och ey quinder do alf barn«5). St. Dorothea er en Helgeninde, der nævnes ret sent og ikke ofte. Hun kaldes i Andagtbøgernes svulmende Sprog »Paradisets vellugtende Rose« og fremstilles i Til slutning til Legenden med en blomstrende Gren i Haanden og om Hovedet en Rosenkrans. Ved Siden af hende staar undertiden en Dreng med en Kurv Æbler fra Paradiset6).. » b Kalkmalerier i Nøddebo, Tingsted, Hald, Harridslev, Lem. Aarhus Domkirke, Herrested 2) A\l. 75 8vo Bl. 25—26. - Tliott 553 4u> Bl. 187. 3 Dronning Christines Hofholdningsregnskaber 24. 4) Kalkmalerier i Lem. Alterskab i Aventoft. 5) AM. 782 4to Bl. 209’. «) God. Holm. A 42 Bl. 137. — GI. kgl. Saml. 1614 4to Bl. 135'. — AM.41812mo Bl. 63. — Kalkmalerier i Roskilde Domkirke, Gislinge, Østre Herrestad og Borrebv [Rydbeck Tig 50j. Hvert Stift havde sin Værnehelgen, forsaavidt som Domkirkens Patron fik særlig Ære i Bispedømmets Kultus '.i i Følge de liturgiske Bøger, der tryktes mod Middelalderens Slutning; saaledes fejrede Aarhus Stift to Clemensdage og Roskilde to Luciusfester, men denne Hyldest har et officielt Præg, og det er ikke troligt, at Domkirkens Helgen i den ældre Tid øvede stor Indflydelse udenfor sin høje Bolig. Hverken af Dedikationer eller af den kirkelige Kunst skønnes det, at Bispedømmets Folk havde særlig Kærlig hed til Domkirkens Patron. Hvert Menneske havde en Helgen, som det havde ii. kaaret til »sin besynderlige patrone«, hvis Tjener eller Tjenerinde det kaldte sig. Seglbillederne i vore gejstlige ;»• Sigiller vidne, at Navnet var et Tilknytningspunkt, og vi have mange Eksempler paa, at et Alter bygges, en Messe stiftes til Ære for Navnehelgenen1). Alterskab eller Alter tavle viste undertiden Giveren knælende foran sin hellige Navne, men iøvrigt var Navnet ikke afgørende ved Valg ■ af Patron, thi efter gammel kirkelig Sædvane tog man ofte Værnehelgen blandt Apostlene, og desuden kunde andre Forhold gøre sig gældende. Man kunde omfatte en be stemt Personlighed med Kærlighed, eller man kunde ved sin Stand og Gerning føle sig dragen til en Helgen, der tilhørte samme Lag. Som en Følge af Adelslægternes fremtrædende Stilling i middelalderligt Liv iagttages en Iver for at give de hellige god Æt. De store vilde have •y li ædelbaarne Helgener. »Den ædle Guds Ridder St. Jørgen« ! . var den krigerske Adels Beskytter ligesom St. Mauricius !•. og maaske St. Christoffer2), mens St. Nicolaus værnede I s ' *) DgS. Nr. 404, 760, 119, 377 etc. — Danske adelige Sigiller Nr. 914. — Dipi. Viberg. XLVI. — Cod. Esr. 157. — Lunde Domkapitels Gavebøger 44. — Test. 89 ff. — Dipi. Suec. II 379. — SRD. VI 472. 't ■; \s — Terpager 283 — 285. ’• „ i * i 2) St. Jørgen Slotskapel Kalundborg [ApD. Nr. 580]. — St. Christoffer i Slotskapel Søborg [Ib.] — Hertug Adolph af Slesvig stifter et Vicarie i 9* tø;M -! G ti l Kirkens Mænd og de smaa Peblinge. Ordensfolkene ærede ^i.q; Ordenens helgenkronede Mænd og Kvinder, og de, der Sfei'i ikke ved Klosterløfte, men ene ved Sympati og Interesse iffelh i,;!' :-!* 'i1- vare knyttede til en Orden, valgte Patroner blandt dennes j : / ' »! .■;. Yndlingshelgener1). m é Der var Helgener for de forskellige Fag, idet de hellige IM tænktes at have bevaret Interessen for den Gerning, der *• :il|!f engang optog dem. St. Eligius* 12) havde været Guldsmed, St. Lucas Maler, og de værnede nu deres Fagfæller. I v -q j Øf'«* Flensborg ere Malere, Guldsmede, Giarmestre og Snedkere forenede i St. Lucas og St. Loyes Lav og have et Marie og Eligii Alter i Vor Frue Kirke. St. Eligius er ogsaa Patron for. Guldsmede i København og Odense og for Smede i Ribe, Ystad og København3). ' I København Vor Frue Kirke var et St. Eligii Alter, hvortil vist Smedelavet eller Guldsmedenes Gilde var knyttet, og, da St. Eligius i Danmark kun dyrkes som Faghelgen, sætte vi med nogen Sandsynlighed Slagelse St. Eligii Alter i Forbindelse med Byens Smedelav, hvis Patron ikke nævnes i Skraaen af 1469 4). »tho unserm altare uppe Gottorpe in de ere sunte Jurjens und sunte Mauricii und siner selschop und aller christenen zele« [Dipi. Flensb. I 504]. 1) Rep. 294. 2) Siden Professor Kr. Nyrop i AfnO. 1899 fortolkede St. Eligius Billedet i Stubbekøbing, er et nyt St. Eligius Billede blevet afdækket i Højby Kirke, Ods H. Paa tredje Hvælvings østre Kappe ses en Smed med Hætte og Skødeskind. Han hamrer paa et Stykke af et Hesteben, som Hestens Ejer holder, mens Hesten staar bagved med sine 3l/2 Ben. Længst til højre sidder en nøgen Skikkelse, hvis Legeme er haaret eller dækket af Saar; Skikkelsen er afbildet spindende og synes at være en Kvinde. — Hovedpersonen, St. Eligius, har taget Bispehuen af og har klædt sig som en jævn Smed, — Legenden er bleven Folkeæventyr, synes det. Jeg har forgæves blandt vore Folke minder søgt efter Hjælp til Tolkning af Billedet. 3) Nyrop II, 202, 242, 274, 376, 66, 253, 115, 266, 329. — Nyrop: Danske Haandværkerlavs Segl 7. 4) ÆdA. IV 247. — Nyrop II 162—167. Crispin og Crispinian vare i Følge deres Haandtering Skomagerhelgener; dog synes de ikke at have været meget kendte her. De københavnske Skomagere have deres Bil lede i Seglet1). I Køge var et Skomagergilde, hvis Værne helgen ikke er kendt, men blandt Medlemmer af Ramsø- Bjeverskov Præstegilde nævnes »altarista sancli Crispini«2), og det ligger nær at slutte, at han var knyttet til Skomager- lavet; men det eneste sikre, der vides, er, at Køge Sko magere have været i Besiddelse af St. Johannes Evangelists t og St. Jakobs Alter3). Skomagerne følte sig ingenlunde bundne til Crispin og Crispinian, men søgte undertiden til St. Jakob4). Cosmas og Damianus vare Læger, hvorfor deres Billede ses i de københavnske Barberers og Kirurgers Segl5). Flensborg Barberer, der havde et Alter for Cosmas og Damianus, holde Sjælemesser paa Værnehelgenernes Dag og Gildestævne Søndagen derefter6). Fremdeles kunde man i Livets forskellige Forhold søge Hjælp snart hos en Helgen, snart hos en anden, alt efter hver Helgens specielle Evne, der snart finder sin Forklaring i Legendens Beretning om den helliges Virken i levende Live, — snart efter Helgendyrkelsens ejendomme lige Logik maa forklares ud fra hans Martyrium. St. Roehus »æres for Pest«7), fordi han, mens han levede, standsede 4) Nyrop: Danske Haandværkerlavs Segl 4. 2) Nyrop I 461. 3) Ib. II 184. 4) Flensborg. Ystad. Svendborg [Ib. II 85, 200. — Nyrop: Danske Haandværkerlavs Segl 4 -5 ]. 5) Nyrop: Danske Haandværkerlavs Segl 5. 6) Nyrop II 363, 365. 7) AM. 784 4to Bl. 340’: »Tesse heelighen skall mand ere for pestilencie. Ihesus. saneta Maria, saneta Anna. s. Sebastianus. s. Silvester. s. Martinus, s. Adrianus. s. Nicholaus. s. Christopherus. s. Roehus, s. Bernardus. s. Anthonius. Tesse naffn skal mand næffne och bedli them for theris hellighe naffn skyld och for then kraffth och macht, som the haffwe af gudh, ath thi beware teg then dag och then nath Pesten i mange italienske Byer, men St. Sebastian, der led I ri. >J • Martyrdød ved Pileskud, værner mod Skud, Od og Æg1). Pli* i St. Agatha bringer Lindring for Brystsmerter2), lit‘Hi. / :i- »For tanduerck er S. Appellonis sterck, oc S. Lucia for Øgne ,verck« 3). I Andagtsbogen Thott 553 4to findes et Billede af St. Apollonia med Marterredskabet Tangen, der klemmer om en Tand; ved Siden af Billedet læses en Bøn om Hjælp eller Forbøn, »ath jek æy skulde pynes hordelige i hoffuet oc tænders værck for myn brødhe«4). Ved Lydassociation vandt somme Helgener Ry for Specialevne: St. Brandanus værner mod Ild5), St. Valentin er god for »den failende sot«6), og St. Vincentius »er en god patrone at hedre, om man hawer tabet noget«7). Disse Snurrepiberier og Barnagtigheder høre med, men de ere ikke alt. Man tør ikke forlade Middelalderen med et overbærende Smil og et triumferende: »Wie wir’s so $ herrlich weit gebracht«; thi midt mellem grov Overtro, midt blandt meget hos Middelalderens Mennesker, som piner og forarger os, findes det, der aftvinger Ærbødighed: Selvtugten og den høje Stræben. Det har været mit Maal i dette tredje Kapitel at gøre Rede for, hvorledes Mennesker tænkte og følte i Middel alderens sidste Aarhundreder, men en Indvending kan fra then plawe, som er pestilentie och bradhdødh och alf alt annet wntli i naffn gwd faders och sons och then helligandz Amen«. 1) Den sv. tideboken LXVII [SPSS]. 2) P. Palladius: St. Peders Skib I mi. 3) Peder Smid oc Atzer Bonde. KhS. II 379. 4) Thott 553 4to Bl. 189’. — Breviarium Slesvicense 1512: 316. i »t;<- 5) P. Palladius: St. Peders Skib lim . ftt 6) AM. 782 4to Bl. 88\ 7) AM. 782 4t° BI. 74’. — Dania X 59. — H. Usener: Gotternamen. Versuch einer Lehre von der religiosen Begriffsbildung 116—122. — Samson: Die Schutzheiligen 338—339. nr 1 rejses mod denne Fremstilling: Her er et evigt Præsens, — et Billede uden Perspektiv; her er en Dvælen ved det ejendommeligt middelalderlige, men man mærker ikke, hvorledes det ny bryder sig Bane. Jeg maa dertil ssare, at den yngre Middelalder i dansk Kirkehistorie oftest er bleven behandlet ene som Indledning til Reformationen, at det har været mig magtpaaliggende at skildre den katholske Tid som en selvstændig Periode med sin egen Værdi, og at denne Fremstilling ikke er unaturlig, fordi man herhjemme kun i meget ringe Grad mærker, at en ny Tid forberedes; man hører ingen kritiske Røster, før Luther løser alle Tunger. ‘ 1 C 'M" fi . s tb ■ tfyi . r-v. J - ' Tillæg. T den følgende Oversigt ovér Kirkers og Klostres Værne- 1 helgener har jeg ikke betænkt mig paa foruden Doku menter fra Middelalderen at benytte »Danske Atlas« og Præsternes Indberetninger til O. Worm; thi vel ser man snart, at mange Oplysninger om Dedikationer bero paa hastige Slutninger fra et Helgenbillede, en. Klokkeindskrift etc., men paa den anden Side tør man ikke foragte den Sognetradition, der kan være naaet til os gennem disse Kilder. A gnete. Dn. Roskilde [1264] Rep. 326 — DgS. 432. I)n. Gavnø [1412] ApD. Nr. 1183 — ApD. Nr. 1043. A lb a n u s . Odense. Tabula Othoniensis — Passio: *ecclesia s. v. Mariæ et b. m. Albani«. A n d r e a s . Lund [1302] Test. 49 — [1303] Rep. 765. Våsby Luggude H. [14181 Test. 192. Brøndby Luggude H. [1400] ApD. Nr. 971. N. Hviddinge Harjager H. [1487] Uldall 97. Kornerup Sømme H KhS. 3. 5. 396. Vordingborg Slotskapel [1434] Dipl.Norv. I 540 (jfr. dog ApD. Nr. 580 . Vejlø Hammer H. DA. VI 372. Keldby Møenbo H. [1372] Rep. 2979. Rutsker Bornholm nørre H. [1530?] Hubertz 83. Vindeby Laaland nørre H. [1469] Ann. Eccl. II 651 — 652. Hillested Fuglse H. Trojel: Gamle Efterretninger om Fuglse H. 10 (Jndb. af 1624). Taars Musse H. [1362] Rep. 2664 - [1476] Ann. Eccl. II 670. Brejninge Taasinge I)A. VI 724. Snøde Langeland nørre H. [1339] Test. 80. Jannerup Hundborg II. DA. V 456. Dover Hjelmslev H. DA. IV 196. Vejrum Hjerm H. DA. V 759. Seem Ribe H. [1396] Test. 164. Vester Vedsted Ribe H. [1455] Terpager 222 — [1462] ApD. Nr. 2255. Aabenraa Kp. DA. VII 232. Roager Haderslev Kr. DA. VII 184. Sommersted Haderslev Kr. DA. VII 157. Vonsbæk Haderslev Kr. DA. VII 145. Haddeby Slesvig Kr. [1418] ApD. Nr. 1240. Brodersby (?) Kp. Slesvig Kr. [1468] ApD. Nr. 2427. Emmerlev Tønder Kr. [1343] Rep. 1979. Gaikebøl Husum Kr. Haupt I 480. Anna. Malmø Kp. [1419] SRD. V 513. Aahus Kp. og Hosp. [1524] Københavns Kirker 352. Vidtskofle Gårds H. [XV] ÆdA. IV 362. København Kp. og Hosp. [1516] Københavns Kirker. Dipi. 149. Helsingør Kp. [1420] SRD. V 514. Roholte Faxe H. [1467] KhS. 3. 2. 363. Majbølle Musse H. Klokkeindskrift. Lorup Kp. Ryslinge S. Gudme H. DA. VI 707. Mollerup Mors nørre H. DA. V 558. Smørup Kp. Brorstrup S. Aars H. DA. V 25. Kristrup Sønderhald H. DA. IV 280. Raarup Bjærge H. DA. IV 143. Hvejsel Nørvang H. DA. V 980. Vonsild Nørre Tyrstrup H. DA. VII 149. Nørre Bork Nørre Horne H. DA. V 740. Jels Haderslev Kr. DA. VII 157. Norderstapel Kp. Slesvig Kr. DA. VII 687. Fr. Halmstad [1430] P. v. Moller: Bidrag til Halmstads Historie 317. Fr. Helsingør [1420] SRD. V 514 — DgS. p. 36. Anthonius. Ant. Præstø [1470] KhS. 4. 2. 201. Ant. Morkær [1398] ApD. Nr. 902 Bartholomceus. Ribe [c. 1440] »Oldemoder« 55 — [1474] Ivinch I 372—373. Outrup Vester Horne H. D. Saml. 2. 4. 98. Garding Eiderstedt Kr. Haupt I 197. Bartholomæus, Christian og Maria Magdalena. Blasius. Aunslev Vindinge H. Suhm: Saml. 1. 1. 75. Jiotulphus. Lund [1329] Dipi. Suec. IV 95. Engelholm [c. 1600] Magnus Mathiæ: Civitatum Schaniæ descriptio. Rørdam: Mon. 2. 2. 255. Roskilde [1391] Rep. 3803. Rolsker Bornholm søndre H Tømmerbv Vester Han H. DA. V 315. Aalborg [1440] Dån. Bibi. VI 164 — [1516] Suhm: Ny Saml. 1. 1, 159. Viborg [c 1200! Dipi. Vib. 1. Tirstrup Sønder H. D. Saml. 2. 6. 149 (jfr. dog DA. IV 302). An. Viborg [1263] Test. 13. Canutus dux, Ringsted [1177] Rep. 33: »eccl. b. Mariæ et s. Kanuti m.« — [c. 1191—1214] Rep. udat 60: »eccl. b. Canuti«. B. Ringsted. DgS. 472. Canutus rex. Odense. Bramminge (?) Gørding H. I). Saml. 2. 2. 56 — 58. B. Odense [1226] Rep. 110: »monasterium b. Marie sanctorumque martirum s. Canuti, Albani«. Canutus dux eller Canutus rex. Rodeby Bleking ostra H. Hist. geo. och stat. Lexicon ofvcr Sverige V 559. Knudsker Bornholm vestre H. Aabenraa. DA. VII 233. Catharina. Bjerre Vestre Flakkebjerg H. I)A. VI 268. Store Hedinge [1457] Uldall 87. Mesinge Bjærge H. J. Madsens Visitatsbog 160 — Suhm : Saml 1.1.4. Lumby Lunde H. [1475] Ann. Eccl. II 668 — DA. VI 550. Skjellerup Vindinge H. DA. VI 701. Hjørring [1520]* ÆdA. III 53. Havbro Aars H. [1460] ÆdA. II 305 — [1517] ib. 268. Testrup Rinds H. Dipi. Vib. 25. 0. Alling Sønderhald H. DA. IV 285. Aarslev Sønderhald H. D. Saml. 2. 6. 145. Fovsing Hjerm H. D. Saml. 2. 4. 14. Jellenbek Eckernforde Kr. Haupt I 181 — DA. VII 720. Kathrinenheerd Eiderstedt Kr. Haupt I 203. Syderstapel Slesvig Kr. DA. VII 685. Klvnteringenge Leck S. Tønder Kr. [1359] Rep. 2573. Fr. Lund [1408] Test. 181 — DgS. 111 — SKI). V 512. Fr. Malmø (?) DgS. p. 12. Fr. Ystad [1267] I)gS. p. 12—13 — SRD. V 513. Catharina og Nicolaus. Fr. Trelleborg. DgS. 1024. I). Halmstad [1454] Dipi. dioc. Lund. III 368 — P. v. Møller: Kidrag til Hallands Historie 316. Fr. København. DgS. 449—452. D. Koskilde [1254] SRD. I 185 — DgS. 447. Fr. Odense [1520] KhS. VIII 572 (jfr. dog SRD. V 515). Fr. Svendborg. DgS. 594. D. Ribe [1392] ApD. Nr. 835 — [1401] ib. Nr. 1008 — DgS. 952, 954. Fr. Flensborg [1479] Z. der Gesellschaft f. SHL. Gesch. XII 208 — DgS. 1008, 1009. Christophorns. Søborg Slotskapel [1364J ApD. Nr. 580. Viol Husum Kr. DA. VII 422. Chrysostomus. Holeby Fuglse H. Trojel 11 (Ms. af 1707). C lara. Torkø Kp. Medelstad H. [1467] Regesta 4316 — H. Hildebrand: Sveriges Medeltid III 1002. Clariss. København [1497] SRD. V 514. Roskilde [1243] Rep. 150. Odense [1521] SRD. V 514 — [1537] DM. VI 52. C lem ens. Lund [1338 ?] Test. 78 — [1358] Rep. 2555. Helsingborg [1537] DM. II 53. København [1304] Test. 55. / Roskilde [1310] Rep. 905. Slagelse [XIII] Cod. Esr. 158. ^ Højerup Stevns H. [1357] Ann. Eccl. II 203: »in honorem s. Johannis b. et s. dementis m.« Kastrup Hammer H. Trap II 928. Klemensker Bornholm nørre H. Stokkemarke Laaland søndre H [1396] ApD. Nr. 883. Stenløse Odense H. Trap III 414. Seden Aasum H. [1412] SRD. I 321 : »aram summam magnæ matri virgini et Clementi papæ dedicat«. Nykøbing Mors [1427] ÆdA. III 178 — [1445] ApD. Nr. 1870. Viborg [1307] Test. 58. Randers [1403] DM. II 134. Lime Sønderhald H. DA. IV 283. Aarhus [1195] SRD. VI 405. Ribe [1307] Test. 58. Slesvig [1196] SRD. VII 323. Amrom. Jensen: Kirchl. Stat. 1582. Romø. Ib. 1577 —1578. Bn. Hundslund [1400] ÆdA. III 5 — DgS. 657 — 658. D io n ijsiu s. Roskilde [1313?] Rep. udat. 139 — [1377] Test 145. Bursø Fuglse H. Trojel 13. Indslev Vends H. [1331] Rep. 1623. Aasum Aasum H. [1447] SRD. I 333. Refsvindinge Vindinge H. Jacob Madsens Visitatsbog 93. Feldsted Aabenraa Kr. DA. VII 309. Agerskov Haderslev Kr. DA. VII 181 Tolderlund Husum Kr. Haupt I 471. Dagebøl Tønder Kr. DA. VII 342. G eorgius. Malmø Kp. [1503] KhS. I 387 fn. København Kp. [1475] Hofman: Fund. X 193—194. Kordel Kp. ved Kalundborg [1401] ApD. Nr, 1000. Kalundborg Slotskapel [1364] ApD. Nr. 580. Jordløse Skippinge H. DA. VI 220. Spedelsby Møenbo H. [1518] Suhm: Saml. 2. 1. 177. Bogense Kp. [1517] Suhm: Saml. 2. 2. 22. St. Jørgen ved Svendborg [1372] Ann. Eccl. II 219. Landet Taasinge. DA. VI 725. Skjærum Horns H. DA. V 271. Kjettrup Vester Han H. DA. V 312. Gje'rding Helium H. DA. V 43. V. Alling Sønderhald H. Trap IV 941. Aarhus Kp. [1482] AfnO. 1902: 127. Kolding Kp. [1525] DM. VI 7—8. Ringkøbing. DA. V 807. Sønderborg Kp. [1400] Ann. Eccl. II 260. Loit Aabenraa Kr. I)A. VII 238. Gettorf Eckernforde Kr. DA. VII 721. Oversø Flensborg Kr. DA. VII 389. Hammeløv Haderslev Kr. DA. VII 154. Hørup Sønderborg Kr. DA. VII 432. G er tr udis. Malmø [1503] KhS. I 387 fn. Falsterbo [1400] Rep. 4388 — [1415] Schafer: Das Buch des lubeck- ischen Vogts CXLVHI fn. Landskrona [c. 1600] Rørdam: Mon. 2. 2. 264—265. Væ [1532] Erslev og Mollerup: Frederik Fs Registranter 412 København [1453] Knudsen: Dip]. Christierni Primi 49 — [1520] Hofman: Fund. X 192. Køge [1407] ApD. Nr. 1111 — [1437] Hep. 6912. Korsør F. R. Friis: Bidrag til Ivorsørs Historie, z Præstø. DA. III 106. / Stege [1418] Fr Bojsen: Stege Bys Bog 11, 133, 135. Odense [1505] Dronning Christines Hofholdningsregnskaber 127. Nyborg [1412] ÆdA. IV 206 — [1428] SRD. I 327. Nykøbing Mors Kp. eller Hosp. [1485] ÆdA. III 177 — V. Christensen: Nykøbing paa Mors 42—43. Grenaa. D. Saml. 2. 6. 146. Flensborg [XV] Dipi Flensb. I 98, 238 — DA. VII 370 — SRD. VII 504. Slesvig [1470] Haupt II 320. Godehardus. Lund [1377] Rep. 3189. G regorius. Vamdrup Andst H. I). Saml. 2. 4. 86. Jacobus major. Lund [1303] Rep. 765. Gladsaxe Jerrestad H. [1322] Dipi. Suec. III 564. St. Ibs Kirke Hven. Roskilde [1291] Rep. 590 - [1371] SRD. III 273. Ballerup Smørum H. Kalkmaleri paa østre Kappe i Skibets 1ste Hvælving. Gurre Slotskapel Lynge-Kronborg H. [1364] ApD. Nr. 580. Ibsker Bornholm østre H. Allerup Aasum H. [1407] SRD. I 320. Skagen Kp. [1523] ÆdA. III 53. Viborg [1284] Rep. 498. Horsens. Fabricius: Horsens 44, 134. Varde [1433] Rep. 6598 — [1457] DM. VI 82. Slesvig [1196] Hasse I 104. Gjenner Aabenraa Kr. Haupt I 28. Ham Husum Kr. Haupt I 479. Svabstedt Husum Kr. ' DA. VII 800. Jacobus minor. Hostrup Tønder Kr. DA. VII 295. Jo d o cu s. Jordløse Kp. Salling H. Suhm: Saml. 1. 1. 80. Nibe Kp. [1456] Nyrop I 653. »Capella s. Jodici in parochia Addebuy« Flensborg Kr. [1464] Regesta 4235. Johannes Baptistes. Lund [1418] Test. 191. Vemmelof Albo H. [1457] Klokkeindskrift. Brunius 586. Roskilde [1387] Rep. 3599 — [1529] DM. 3. 3 214. Ringsted [Peter Sunesøns Episcopat] Rep. udat. 62 — [1225] DM.172. Højerup Stevns H. [1357] Ann. Eccl. II 203. Johannes og Clemens. Skaarup Sunds H. [1319] Rep. 1264. Saltum Hvetbo H. [1464] DM. 5 2. 196. Johannes og Nicolaus. Tørring Skodborg H. [1506] Uldall 234. Haksted Flensborg Kr. [1424] ApD. Nr. 1433, 1434. Adelby Flensborg Kr. DA. VII 382. Thumby Slesvig Kr. DA. VII 647. Før. Haupt II 649—654 — [1360] Rep. 2611. Bn. Slesvig [1253] Hasse II 14 — DgS. p. 83. Johannes Døberens Kirke i Lund synes identisk med Dom kirkens Krypt, hvis Hovedalter var viet denne Helgen (SRD. III 450). Et af Sognene benævnes »parrochia s. Johannis« og er sandsynligvis det Sogn, der laa til Kiypten (Rep. 2520, 2781. — Test. 87, 107, 122. Rep. 2775. — jfr. Test. 191, 121, 51). Joh a nn itter klostre. Lund [1311] Dån. Bibi. III 164 — [1391] Test. 158. Antvorskov [1216] Rep. 88 — [1241] Rep. 144 — DgS. 500. Svenstrup [1311] Dån. Bibi. III 164: »Gotwini commendatoris Svenstorp«. Odense [1311] Dån. Bibi. III 164 — DgS. 578. Dueholm [1445] ApD. Nr. 1870: »sub vocabulo s. J. b. et s. Marie Magdalene«. Viborg 11405] Rep. 4678 — [1573] Danske Kirkelove II 216. Horsens [1390] Rep. 3742 — [1438] ÆdA. I 173. Ribe [1311] Dån. Bibi. III 164 — [1532] ÆdA. IV 230. Johannes Evangelistes. Lund. Kirke ved de spedalskes Hus [1383] Rep. 3398 — jfr. [1426] Rep. 6251 : »eccl. b. Johannis ap. et ew. Georgii m. et Egidii abb.*. Kalundborg Slotskapel [1437] Rep. 6855 (jfr. dog ApD. Nr. 580). Stadil Hind H, [1514] Lindbæk og Steniann: De d. Helligaandskl. Dipi. 144. D. Aahus (?) DgS. 121. Johannes Baptistes eller Johannes Ewangelistes Kågerod Luggude H. [1387] Rep. 3596. Jerrestad Jerrestad H. [1322] Dipi. Suec. III 564 — [1378] ÆdA. IV 379. Landskrona [1432] Rep. 6579 — [1438] Rep. 6921. Stege [1424] ÆdA. III 360. Horslunde Laaland nørre H. DA. VI 457. Vaalse Falster nørre H. DA. VI 515. Hjørring. DA. V 208. Viborg [1304] Test. 52 — [1307] ib. 58. Grundfør V. Lisbjærg H. D. Saml. 2. 0. 152. Pjedsted Holmans H. DA. V 969. lioliing Bølling H. I). Saml. 2. 4. 40. vi r Ribe [1230] SRD. V 541. Flensborg [1509] Dipi. Flensb. II 40. Tøstrup Flensborg Kr. [1499] Haupt II 273. Redeker Tønder Kr. DA. VII 685. ; i* Bannersdorf Femern. DA. VII 482 — Uldall 245. Petersdorf Femern. DA. VII 486. t. i* B. Alling [1444] ÆdA. II 180. ty ; ~ L a m b e rtu s. Mildsted Husum Kr. [1398] ApD. Nr. 903. 0 ‘‘■■I Husum [1431] Beccau: Husum 235. Det hellige Kors, Maria, Lambert. L a u r e n tiu s Lund Domkirke. [ f Kalistorp Vemmenhog H. [1350] Test. 104. Bjeresjo Herrestad H. [1510] ÆdA. IV 346. Valinge Luggude H. [1407] Rep. 4885. 3 Vallby Jerrestad H. [1322] Dipi. Suec. III 564. V "I; 3.V * Ronneby (?) Medelstad H. [1400] ApD. Nr. 958. . Roskilde [1253]-Rep. 221. * Gjershøj Voldborg H. [1377] AfnO. 1906: 91. Kalundborg [1483] ÆdA. IV 222. Ondløse Merløse H. [1357] Estrup: Tygestrup 154—155. Egebjærg Ods H. Efter en i Præstegaardens Arkiv beroende Bog. ATA. — DA. VI 206. Ulstrup Arts H. DA. VI 219. Bjernede Alsted H. [XII] DRM. I 170. Maria og Laurentius. Slotsbjærgby Slagelse H. [1516] Uldall 261. Laurentius og Vincentius. Tyvelse Tybjærg H. DA. VI 378. Østerlarsker Bornholm østre H. Suhm: Saml. 1. 2. 34. Fuglse F'uglse H. Trojel 17 (Indb. af 1624). Olstrup Fuglse H. [1437] KhS. II 161. Odense. Vedel Simonsen: Bidrag 1. 1. 197. Kierteminde 11476] DA. VI 612. Fravde Aasum H. [1314] Ann. Eccl. II 112. Stubberup Bjærge H. J. Madsens Visitatsbog 157. Viff- Dalby Bjærge H. DA. VI 572 (jfr. dog J. Madsens Visitatsbog 158). i .*( Kjærum Baag H. [1393] Ann. Eccl. II 240 — [1445] Rep. 7541. Skagen [1411] ApD. Nr. 1177. I Oland Kp. Øster Han H. Danske Kirkelove II 70. t Hvidbjærg Refs H. Uldall 232 — DA. V 469. y » ■, \ i : il i r* il Mi Haverslev Aars H. ÆdA. II 268. Hornbæk Sønderlyng H. [1399] Api). Nr. 935 — [1456] DM. VI 79. Randers [1529] DM. VI 276. Homaa Sønder H. I)A. IV 298. Tved Mols H. [1355] SRI). VI 467 — DA. IV 308. Gadbjærg Tørrild H. I). Saml. 2. 4. 71. Gjellerup Hammerum H D. Saml. 2. 4. 52. Ny Sogn Holmsland Hind H. [1507] Terpager 153. Sædding. Bølling H. I). Saml. 2. 4. 40. Ølgod Øster Horne H. DA. V 738. Horne Øster Horne H. [1405] ApD. Nr. 1078. Hjarup Andst H. I). Saml. 2. 4. 86. Darum Gjørding H. [1463] ApD. Nr. 2275 — DA. V 689. Slesvig [1196] SRI). VII 323. Tønder [1563] Carstens. Die Stadt Tondern 103 — KhS. I 384 fn. Tønning. Haupt I 238. Hellevad Aabenraa Kr. Haupt I 33. Ris Aabenraa Kr. Haupt I 47. Rinkenæs Aabenraa Kr. DA. VII 311. Kosel Eckernforde Kr. Haupt I 180. Kating Eiderstedt Kr. Haupt I 205. Sterup Flensborg Kr. DA. VII 386. Husby Flensborg Kr. [1405] ApD. Nr. 1078. Munkebrarup Flensborg Kr. Haupt I 315. Store Vi Flensborg Kr. Haupt I 284. Rejsby Haderslev Kr. Terpager: Ripæ Cimbricæ 359. Nustrup Haderslev Kr. I)A. VII 178. Vodder Haderslev Kr. DA. VII 184. Hygum Haderslev Kr. [1460] ApD. Nr. 2190. Buphever Nordstrand Husum Kr. Haupt I 480. Ullerup Sønderborg Kr. Haupt II 433. Kjetting Sønderborg Kr. Haupt II 405. Døstrup Tønder Kr. DA. V 671. Faretoft Tønder Kr. I)A. VII 341. Hostrup Tønder Kr. [1477] AfnO. 1868: 150 Maria, Laurentius, Magdalena, Andreas. Bredvad Tønder Kr. [1324] SRI). VIII 120. Før [1360] Michelsen: Nordfriesland 193—194 — I)A. V 672. Morsum Sylt. DA. VII 349. Martin eller Laurentius. A. Lund [1085] SRD. III 427. B. Essenbæk [1403] DM. II 134. Fr. Ribe. DgS. 950—951. L e o n a rd u s. Koldenbiittel Eiderstedt Kr. Haupt I 208. Tinglev Tønder Kr. DA. VII 303. 1 *■* 145 L u c iu s. 1 Roskilde Domkirke. n iln I& M a g n u s. f'; Lund [1304] Test. 52 — [1446] Rep. 7614. ■ii Thorliamn Bleking ostra H. N. Palladius: De invocatione 6’. n *r; Viborg [1440] ÆdA. II 390 — [1448] Dipi. Vib. 38. i-' Tating Eiderstedt Kr. DA. VII 857. ■'! M a rg a re th a Melby Strø H. DA. VI 61. i Hammershus Kp. Bornholm nørre H. [1334] Test. 68. ['i’ Kp. i Østermarie Sogn Bornholm østre H. [1432] ApD. Nr. 1651 — 4 i [1457] Hiibertz 21. Mauritius og Margaretha. * Flade Mors nørre H. DA. V 565. Asmild Nørlyng H. [1175] Rep. 29 — [XII] Liber daticus 166. Maria og Margaretha. *ir Fur Harre H. [1169] Rep. 24. Kp. i Lysgaard H. [1499] ÆdA. II 22. Grøde Halligerne. Trap 258. Margaretha Sialandensis. »Ecclesia s. Margarite posita juxta mare« [1257] Rep. 266. ■;t M aria. i: .i; Lund [1222] Dipi. Suec. I 224. Maria major. Lund [1372] Test. 143. Maria minor. i! ,i 1 1 Helsingborg [1299] Test. 47 — [1408] ApD. Nr. 1116. , r, ■< ji-,; I Falsterbo [1400] Rep. 4388 (Schåfer: Das Buch des Lubeckischen . ; „ J Vogts auf Schonen CXLVI). Ystad. Brunius 235. \ i Tommerup [1161] Rep. 20. l. Væ [1170?] Rep. udat. 12 a — [1171 — 1201] Rep. udat. 38. / Raflunda Albo H. Ronnbeck XIII 346 cit. af Rvdbeck: Sk. Kalk- V målningar. Frue Al sted Sogn Skytts H. Hemmingdynge Vemmenhog H. Brunius 295. København [1291] Test. 33. Roskilde. Saxo 579, 598 — [1386] Rep. 3555. 1 i Kalundborg [1314] SRD. I 190 — [1400] Rep. 4357. j Bjærgsted Skippinge H. [1382] Rep. 3345. if Ringsted [1135] Rep. 6. I Slagelse [1399] Rep. 4300 — [1484] ÆdA. IV 247. | Bjernede Alsted H. [XII] DRM. I 170. •. I I Testrup Ringsted H. Rep. 2979. Gimlinge V. Flakkebjerg H. [1461] ApD. Nr. 2211. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse. ]() ■>, . T '- "' ■. 146 Vordingborg [1432] ApD. Nr. 1641 — [1434] Dipi. Norv. I 540 (jfr. dog ApD. Nr. 580). -•r Hellested Stevns H. Suhm: Saml. 1. 2. 122. > Vallø Bjeverskov H. [1318] Rep. 1255. Østermarie Bornholm østre H. [1432] ApD. Nr. 1651. Vestermarie Bornholm vestre H. [1413] Rep. 5257. Ivronge Fuglse H. DA. VI 475. Kippinge Falster nørre H. DA. VI 514. Torkildstrup Falster nørre H. DA. VI 517. Odense [1104—1134] Rep. udat. 5. — Christus, Maria, Alban, Knud. Odense [1295] Test. 42. Assens [1514] Aktst. I 136. Seden Aasum H. [1412] Rep. 5217. Agernæs Skam H. Suhm: Saml. 1. 1. 84. Gamtofte Baag H. [1334] Test. 68. Nyborg [1405] Reg. 3172 — [1421] ÆdA. IV 206. Svendborg [1417] Reg. 3319 — [1425] Nyrop I 309. Flødstrup Vindinge H. Suhm: Saml. 1. 1. 76. Søllinge Vindinge H. Suhm: Saml. 1. 1. 76. Sæby [1475] AfnO. 1902: 127. Ugilt Vennebjærg H. DA. V 267. Tise Børglum H. I)A V 293. Ingstrup Hvetbo H. DA. V 304. Lerup Øster Han H. DA. V 310. Sjørring Hundborg H. DA. V 451. Søndberg Refs H. DA. V 472. O. Assels Mors søndre H. DA. V 558. Karby Mors søndre H. [1465] ApD. Nr. 2332. Aalborg [1457] ÆdA. III 12. Salling Slet H. [1462] ApD. Nr. 2269. Farsø Gislum H. [1500] Uldall 233. Nøvling Fleskum H. [1434] ApD. Nr. 1722. S. Kongerslev Helium H. DA. V 43. Øls Hindsted H. [1518] ÆdA. II 339. Viborg [1170] Rep. 25. Karup Lysgaard H. [1494] ÆdA. II 30. Randers [1396] Test. 164 — [1529] DM. VI 276. Fløjstrup Hørning S. Sønderhald H. DA. IV 283. Rosmus Sønder H. [1517] ÆdA. I 222. Aalsø Sønder H. [1481] Hofman: Fund. III 132 133 I)A. IV 296. Spørring Vester Lisbjærg H. D. Saml. 2. 6. 152. Fuglslev Sønder II. DA. IV 303. Hornslet Øster Lisbjærg H. [1355] Dipi. Vib. 16. Maria og Alle Helgen. Aarhus [1203] SRD. VI 404. Horsens [1540] D. Kancelliregistranter 1535—59: 129. Jfr. Fabricius: Horsens 134. Koldt Ning H. [1433] ApD. Nr. 1698. Føvling Tyrsting H. [1508] ÆdA. I 210. f * • Bredsten Tørrild H. [1394] Test. 162. Holstebro [1465] Ny kgl. Saml. 123 4to Bl. 206. Lemvig. DA. V 789. Harboøre Vandfald H. [1463] ApD. Nr. 2273. Aulum Hammerum H. D. Saml. 2. 4. 48. Hee Hind H. DA. V 839 Ribe [1215] Avia Ripensis 36 — DgS 835. Haderslev [1273] Rep. 416. Flensborg [1409] Test. 183. Slesvig [1196] Hasse I 104. Bjolderup Aabenraa Kr. DA. VII 240. Witswort Eiderstedt Kr. [1406] ApD. Nr. 1098. Hyrup Flensborg Kr. DA. VII 383. Grundtoft Flensborg Kr. DA. VII 384. Kalleby Flensborg Kr. [1326] Rep. 1431. Krogris Kp. Hanved S. Flensborg Kr. [1399] ApD. Nr. 942. Maria, Augustinus, Birgitta. Sørup Flensborg Kr. [1338] Rep. 1821. Esgrus Flensborg Kr. DA. VII ^388. Arrild Haderslev Kr. DA. VII 184. Breklum Husum Kr. DA. VII 413. Havetoft Slesvig Kr. [1380] Rep. 3291 — DA. VII 646. N. Brarup Slesvig Kr. DA. VII 648. Hagenberg Sønderborg Kr. DA. VII 440. Maria og Anna. Oxbøl Sønderborg Kr. DA. VII 439. S. Løgum Tønder Kr. DA. VII 314. Brede Tønder Kr. DA. VII 227. Bn. Lund [XII] Liber daticus 17. Maria og Peter. Bn. Bosø [XII] Liber daticus 15. Maria og Nicolaus’. Bn. Børringe [1202] Rep. 312. C. Herridsvad. DgS. 133. C. Aas. DgS. 144. Pr. Væ [1177 —1201] Rep. udat. 38 — senere Bækkeskov [1241] Rep. 146. Karm. Landskrona [1427] Rep. 6331. DgS. 114. D. Lund [XIII] Liber daticus 77. (jfr. dog Test. 181). Bn. Cn. Roskilde. Saxo 579 — [XII] Liber daticus 34 —- [1257] Rep. 263. Fr. Roskilde [1509] SRD. V 514: »s. Marie de consolatione«. C. Knardrup [1403] ApD. Nr. 1039. C. Esrom [1151] Cod. Esr. 3. Cn. Slangerup [XII] Liber daticus 90 — [1383] Rep. 3418 — [1391] Rep. 3836. Karm. Helsingør. DgS. 457 — [1431] ApD. Nr. 1628. C. Sorø. DgS. 490. B. Ringsted [1158—1177] Rep. udat. 18. D. Næstved. DgS. 464, 465, 466. kr. Køge [1522] Uldall 268: »s. Marie de consolatione«. Karm. Skelskør [1509] DM. VI 187. kr. Odense [1279] SRD. V 515: »s. Marie de misericordia«. 148 / B. Odense [1226] Rep. 110. Maria, Knud og Alban Karm. Assens [1515] Saml. t. Fyens Historie I 232. Birg. Maribo. DgS. 607, 608. Karm. Sæby [1475] AfnO. 1902: 127 — KhS. 4. 1. 741. A. Viborg [1169] Rep. 25. A?n. Viborg [XIII] Liber daticus 163. Maria og Botulf. An. Asmild [XII] Liber daticus 166. Maria og Margaretha. B?n. Aalborg [1252] ÆdA. III 21. Helligaandshus Aalborg [1437] Lindbæk og Stemann Dipi. 6. Maria, Jobs. Ev., Martin og Lucia. C. Vitskøl. DgS. 721. Bn. Randers [XII] Liber daticus 212 — [1263] Test. 13 — [1446] ApD. Nr. 1876. k Birg. Mariager. DgS. 782. D. Aarhus [1495] DM. VI 268. Karm. Aarhus [1482] AfnO. 1902: 127'— [1499] Hiibertz I 87 — DgS. p. 67. A. Tvilum [1428] ApD. Nr. 1457. B. Vor. DgS. 792. C. Om. DgS. 787. B. Glenstrup [Alex. III eller IV] Rep. udat. 28 — [1403] Rep. 4598 — DgS. 784. I). Vejle [1355] ApD. Nr. 449. C. Tvis [1163] Rep. 21 — DgS. 956. B?n. Stubber. KhS. 4. 1. 67. C. Løgum, før Seem. DgS. 959. Fr. Slesvig. DgS. 1006. Bn. Slesvig [1252] SRD. V 581 — [1263] Test. 13. Maria. — [1251] Hasse II 1. Johannes. C. Ryde, før Guldholm. DgS. 1011. Fr. Tønder. KhS. I 339. Maria Magdalena. Malmø Kp. [1527] KhS. I 387 fn. Dragstrup Mors nørre H. DA. V 563. Marie Malena Sønderhald H. [1458] Hiibertz I 228. Hammer Vrads H. [1493] ÆdA. II 43. »Ecclesia Marie Magdalene Ripensis diocesis« [1355] ApD. Nr. 427. Garding Eiderstedt Kr. Haupt I 197. Bartholomæus, Christian og Maria Magdalena. Lintrup Haderslev Kr. Klokkeindskrift Skrydstrup Haderslev Kr. Haupt I 420. Burg Femern [1451] Urkundensammlung SHL. 3. 2. 53. D. Lund [1408] Test. 181 (jfr. dog Liber daticus 77). Joh. Dueholm [1447] Dueholm Dipi. 57 — DgS. 663. (jfr. ApD. Nr. 1870). D. Slesvig [1409] Regesta 3238 — [1479] Jensen: Kirchliche Statistik 1061. Tres Mariæ. h Glenstrup Nørhald H. [1396] Test. 164. * J; M a rtin u s. Lund [1308] Liber daticus 312 — [1342] Test. 85. Roskilde [1253] Rep. 221 — [1442] Rep 7268. Skibby Horns H. Kalkmaleri paa 1ste Hvælvings østlige Kappe. Næstved [1292] Test 37. Rørup Vends H. [1513] Dørindskrift. Skovby Skovby H. Vedel Simonsen: Elvedgaard I 61. ‘0. Skerninge Sunds H. J. Madsens Visitatsbog 228. Bjerreby Taasinge. DA VI 726 Tullebølle Langeland nørre H. DA. VI 828. Svenstrup Hornum H. [1437] ÆdA. II 232. Torup Helium H. [1410] ÆdA II 281. Viborg [1440] ÆdA. II 380. Dølby Hindborg H. [1505] ÆdA. II 352. Fur Harre H. [1169] Rep. 24. Randers [1388] Rep. 3642. Brabrand Hasle H [1432] ApD. Nr. 1655. Jerne Skadst H. D. Saml. 2. 4. 104. Skadst Skadst H. D. ,Saml. 2. 4. 104. Guldager Skadst H. Kinch I 446 Starup Skadst H. Altertavlen Morsum Sylt. DA; VII 349. Martin eller Laurentius. M a th ia s. Vindinge Vindinge H. Suhm: Saml. 1. 1. 74. M a th æ u s. Viborg [1304] Test. 52 (jfr. DM. 4. 2. 46), M a u ritiu s. »capella Mauritii et Margarete« Østre Marie S. Bornholm [1432] ApD. Nr. 1651. * Odby Refs H. DA. V 472. Farstrup Slet H. DA. V 39. Gammel Sogn Holmsland Hind H. [1507] Terpager 153. Daler Tønder Kr. DA. V 668. M ichael. Lund [1303] Rep. 771. Araslof Ostra Goinge H. [1439] Rep 7000. »Eccl. s. Michaelis, Paternosterchirche vulgariter nuncupata, in Rola Lundensis diocesis« (Rolstorp HimbleH.?) [1410] ApD. Nr. 1152. Roskilde [1298] Rep. 690. Højelse Ramsø H [1517] Uldall 263 Slangerup Lynge Frederiksborg H. [1411] Rep. 5171. Slagelse. Saxo 598. Sanderum Odense H. [1464] ApD. Nr. 2319. Kværndrup Sunds H. Hofman: Fund. VI 46. Oure Gudme H. I)A. VI 706. Vester Assels Mors søndre H. DA. V 559. Viborg [1159] Hep. 19. Svostrup Hids H. DA. IV 473. Kobberup Fjénds H. DA. IV 673. N. Snede Vrads H. DA. IV 475. Sal Ginding H. [1349] Harsyssels Dipi. 10. Ribe [1309] Test. 64 — [1434] Ann. Eccl. II 555. Flensborg [1196] SRD. VII 323. Slesvig [1196] SRD. VII 323. Lindholm Tønder Kr. DA. VIi 338. Joh. Odense [1295] Test. 42 — [1433] Rep. 6627 — DgS. 578 — Uldall 230. Cl. Slesvig [1196] SRD. VII 323. Fr. Nykøbing Falster [1419] SRD. V 517. Maria, Michael, Franciscus. N ico la u s. Lund [XII] Liber daticus 39 — [1366] Test. 137. Landskrona Kp. M. Mathiæ: Civitatum Schaniæ descriptio, Rørdam: Mon. 2. 2. 265. Cimbritshamn [1161] Rep. 20 — [1322] Dipi. Suec. III 564. Aalius Villands H. [1334] Test. 68. Hyby Bara H. Suhrn: Saml. 1. 1. 129. Långarod Fars H. Rydbeck 120. Melby Albo H. [1344] ApD. Nr. 316. Halmstad [1432] Dipi. dioc. Lund. III 108 — [1444] Rep. 7458 — [1454] Dipi. dioc. Lund. III 368. København [1261] Test. 9. Roskilde [1529] DM. 3. 3. 214. Køge [1389] Rep. 3700 — [1407] ApD Nr. 1111. Holbæk [1403] ÆdA. IV 223 Jyderup Tudse H. DA. VI 187. Slagelse [1423] ÆdA. IV 241. Skelskør. DA. III 29. Rønne [1434] Nyrop I 611 — [1500] Regesta 5232. Nylarsker Bornholm vestre H. [1433] DM. III 230. Nexø. Suhm : Saml. 1. 2. 33. Nakskov [1419] ApD. Nr. 1293. Købelov Laaland nørre H. Rhode Friis 140. % Errindlev Fuglse H. [1654] KhS. II 160 — 162. Tirsted Fuglse H. Trojel II 7 (Ms. af 1624). Vejleby Fuglse H. Trojel II 13 (Ms. af 1624). Fæø Fuglse H. [1523] KhS. 4. 3 568. Nykøbing Falster Kp. [1419] SRD. V 514. Bogense. I)A. III 463 ff. /Middelfart. DA. III 490 — Suhm: Saml. 1. 1. 82. Drigstrup Bjærge H. J. Madsens Visitatsbog 150 — DA. VI 569. Skamby Skam H. [1420] Rep. 5838. Særslev Skovby H, [1349] Regesta 2318. Gjelsted Vends H. [1506] Trap III 517 (Dørens Indskrift). Orte Baag H. [1392] Suhm XIV 573. Svendborg [1429] Rep 6402. Faaborg. DA. III 541. Ellested Vindinge H. [1394] Rørdam: Mon. 2. 2. 523. Vindinge Vindinge H. J. Madsens Visitatsbog 94. Kullerup Vindinge H. J. Madsens Visitatsbog 91. Hellerup Vindinge H. Suhm: Saml 1. 1. 76. Svanninge Salling H. [1476] Rørdam: Mon. 2. 2. 520. Nørre Broby Salling H. DA. VI 744. Stenstrup Sunds H. [1372] Rørdam: Mon. 2. 2. 524. Skrøbeløv Langeland nørre H [1509] Uldall 236. Rise Ærø [1377] Rep. 3182. Aasted Horns H DA. V 270. Skallerup Vennebjærg H. [1433] ApD. Nr. 1677. Jetsmark Hvetbo H. DA. V 301. Saltum Hvetbo H. [1489] DM. 5. 2. 206. Tranum Øster Han H. [1432] Rep 6586 a. Sennels Hillerslev H. Vester Vandet Hillerslev H. [1469] Uldall 295. Lille Vorde Fleskum H [1484] ÆdA. II 316. Viborg [1304] Test. 52. Rybjærg Nørre H. Dækstenen. Enslev Nørre H. [1396] Test. 164. Aarhus [1202] SRI). VI 404 — [1292] Test. 38. Vejle. I)A. V 942. Kolding. DA. V 896. Give Nørvang H. D. Saml. 2. 4 64 »sancti Nicolai kircke« Hatting H.? [1517] ÆdA. II 141. Kollerup Tørrild H. DA. V 991. Lemvig. D. Saml. 2. 4. 5. Ølby Hjerm H D. Saml. 2. 4. 13. Borris Bølling H. I). Saml. 2. 4. 41. Ribe [1394] Rep. 3964 — [1396] Test. 164. Varde. D. Saml. 2. 4. 93 — DA. V 682. Jannerup Vester Horne H. [1486] Kinch: Ribe By 391. Skanderup Andst H. DA. V 960. Vilslev Gørding H. [1464] ApD. Nr. 2308 — I)A. V 690. Fårup Ribe H. [1448] Rep. 7800. Aabenraa [1360] SRD. VIII 163 — I)A. VII 231. Flensborg [1428] ApD. Nr. 1549. Slesvig [1196] Hasse I 104. Eckernforde DA. VII 729. Tønder [1365] Jensen: Kirchliche Statistik 371. Bedsted Aabenraa Kr. I)A. VII 242. Østerløgum Aabenraa Kr. Haupt I 44. Ulvesbøl Eidersted Kr. Haupt I 242. Kværn Flensborg Kr. DA. VII 387. Grarup Haderslev Kr. DA. VII 141. Hoptrup Haderslev Kr. [1476] Uldall 223 — DA. VII 143. Halk Haderslev Kr. Haupt I 359. Bredsted Husum Kr. [1484] Dipi. Flensb. I 652. Treia Slesvig Kr. Haupt II 242. Kappel Slesvig Kr. [1357] Jalirb. f. SHL. Geschichte IX 259. Klixbøl Tønder Kr. DA. VII 317. Møgeltønder Tønder Kr. I)A. V 668. Ballum Tønder Kr. DA. V 669. Før [1360] Michelsen: Nordfriesland 193 —194 — DA. VII 352. Eitum Sylt. DA. VII 351. Trendermarschkog Nordstrand [1450] Bep. 8019. Sønderborg Als. Haupt II 424. Burg Femern [1442] Urkundensamml. SHL. 3. 2. 51. Bn. Bosø [XII] Liber daticus 15. Maria og Nicolaus. Fr. Ystad. SBD. V 513. Nicolaus og Catharina. D. Helsingborg. DgS 119, 120. D. Helsingør [1483] Aarsb fra Geheimeark. III Tillæg 13 — DgS. 456 (Bn.) Cn. Slangerup [XII] Liber daticus 90. Maria og Nicolaus.— [1391] D. Odense. DgS. 589. Rep. 3836. Bn. Ørslev. DgS. p. 60. D. Aarhus. KhS. 3. 5. 678—682 — DgS p. 66. Pn. Vrejlev. DgS. 655. Bn. Ribe [XII] Liber daticus 298. O lavus. Lund [1364] Test 134. Landskrona Kp. Rørdam: Mon. 2. 2. 265. Skanør [1404] Test. 177. Helsingborg. Rørdam: Mon. 2. 2. 260. St. Olof. Albo H. [1431] Rep. 6531. Loderup Ingelstad H. Brunius: Skånes Konsth. 648 (Segl). Onslunda Ingelstad H. Brunius 648 (Segl). Hallarod Onsjo H. Brunius 648 (Segl) — Samlingar till Skånes hist. 1873: 75—77. Billeberga Ronnberg H. [1415] Test. 190. Halmstad. Samlingar 1873: 75. Stråvalla Viske H. Samlingar 1873: 75. Gallinge Fjåre H. Samlingar 1873: 75. Roskilde [1298] Rep. 690 — [1307] Test. 57. Helsingør [1472] Aarsb fra Geheimeark. III Tillæg 11. Kalundborg [1443] Rep. 7327 — [1514] Suhm: Saml. 2. 1. 117. Olsker Bornholm nørre H. [1379] Test. 151. Halsted Kp. Laaland nørre H Rhode Friis 176, 178. Landet Kp. Taasinge. Suhm: Saml. 1. 1. 77. — DA. VI 725. Ollerup Sunds H DA. VI 715. Hjørring [1468] ÆdA. III 53. Hals Læsø [1490] Dipi. Vib. 92. 4 Randers [1406] ÆdA. I 26. Aarhus [1203] SRI). VI 404 — [1432] Rep. 6577. * Slesvig [1196] Hasse I 104. Omnes sancti. Roskilde [1257] Rep. 266 — [1361] Rep 2649. Hornslet Øster Lisbjerg H. [1355] I)ipl. Vib. 16 Maria og alle Helgen. Cl. Lund [1136] SRD. III 471. P a u lu s. Lund [1285] Test. 29. Poulsker Bornholm søndre H. Saxkøbing [1420] Dipi. Norv. XVI 74—75. Paulus et Petrus. Malmø [1346] Test. 92. Roskilde [1257] Rep. 266 (jfr. dog Rep 4495, 5779). Søndersø Skovby H. Suhm: Saml. 1. 1. 84. Pr. Tommerup [1241] Dipi. Suec. I 296—297. Helligaandsklostret København. DgS. 453. D. Holbæk. DgS. 461. . Helligaandsklostret Faaborg. DgS. 592. * i Petrus. i Lund [XIV] Liber daticus 235: »ecclesia b. Petri in lata platea«. i Lund [1304] Test. 52: »ecclesia s. Petri que dicitur litlæ«. ■t Helsingborg. Rørdam: Mon. 2. 2 260 Tommerup Jerrestad H. [1161] Rep. 20. Fulltofta Frosta H. [1400] Rep. 4403. København [1304] Test. 55. Roskilde [1253] Rep. 221. St Fuglede Arts H. [1376] Rep. 3111. . L. Fuglede Arts H. [1443] Rep. 7363. Aarbv Arts H. I)A VI 217. t- Slagelse [1462] ÆdA. IV 237. Ørslev V. FlaUkebjerg H. [1412] ÆdA. IV 127 — [1426] ÆdA. IV 71. Pedersker Bornholm søndre H. [XIV—XV] Rep. udat. 264. Fuglse Fuglse H. DA. VI 469. I?’-l Thorslunde Fuglse H. Trojel 19 (Indberetninger fra 1624\ '* i Østofte Fuglse H. [1345] Engelstoft: Universitetets Annaler for 1812: 120. Horbelev Falster søndre H DA. VI 520. Dalby Bjærge H. J. Madsens Visitatsbog 158. Brenderup Vends H. [1484] KhS 4 3. 145. i i' Hillerslev Hillerslev H. [1454] DM. VI 77. i Vigsø Hillerslev H. DA. V 444. Aalborg [1431] Lindbæk og Stemann Dipi. 4 — [1516] Suhm: Nye Saml. I 159. i* **>1 " \ ' V \ ~yv - 154 Viborg [1481] ÆdA. II 389. Skive [1304] Test. 53. Serup Hids H. [1469] ÆdA. II 186—187. Randers [1484] Nyrop I 434 Mariager. Dahlerup: Mariager Klosters og Bys Historie 87 137. Hinnerup Vrads H. [1490?] Uldall 226. Egtved Jerlev H I). Saml 2. 4. 73 — DA. V 973. Nykirke Nørvang H. D. Saml. 2. 4. 63 — DA V 981. Hove Vandfuld H. D. Saml. 2 4. 8. Lyne Nørre Horne H. [1457] Uldall 294 — DA. V 741. Ribe [ 1442J Test. 209 Slesvig [1157 —1182] Rep. udat. 16 Varnæs Aabenraa Kr DA. VII 242. Syderhøvd Eiderstedt Kr. DA. VII 858. »s Peter in Uthholme« Eiderstedt Kr. [1445] Rep. 7468. Siversted Flensborg Kr. DA.' VII 390. Rjerning Haderslev Kr. [1406]. Trap 38. Aastrup Haderslev Kr. DA. VII 144. Ostenfeid Husum Kr Haupt I 487 Højer Tønder Kr. [1514] Suhm: Nye Saml. I 69. St. Peter paa Sylt. Landkirchen Femern DA. VII 483. Rn. Lund [XII] Liber daticus 17. Maria og Peter — [1508] KhS. 4. 1. 65. B. Næstved [1135] Rep. 5. • ' A. Grinderslev [1176] Rep. 32 — DgS. p 60. Tres Reges. Meilby Skovby H. Vedel Simonsen: Elvedgaard I 61. Tirstrup Sønder H. [1465] DA. IV 302 (jfr. dog D. Saml. 2. 6. 149 S a m s o n . B. Halsted [1400] ApD. Nr. 964, Sebastianus. Risum Tønder Kr. DA. VII 339. Horsbøl (?) Tønder Kr. DA. VII 330. Sever inus. t Holmstrup Skippinge H. Rønninge Aasum H. J. Madsens Visitatsbog 53 — DA. VI 554. Testrup Rinds H. [1508] Dipi. Vib. 357 (jfr. dog Dipi. Vib. 25). Ry Tyrsting H. [1456] I)M. 3. 3 299. Gi. Haderslev Haderslev Kr. DA. VII 143. Keitum Sylt. DA. VII 350. Simon et Judas . Malmø [1434] Dipi. dioc. Lund. III 138. Svindinge Gudme H. J. Madsens Visitatsbog 172. Maarslet Ning H. [1433] ApD. Nr. 1698. * * S te p h a n u s. Lund [1283] Test. 26. Viborg [1351] Dipi. Vib. 344 (Mag. Kristen Briksens Optegnelser). Lunde Vester Horne H. D. Saml. 2. 4. 97. Tislund Haderslev Kr. DA. VII 181. T h e o d g a r u s . Vrensted Børglum H. DA. V 293. Nørliaa Hundborg H. DA. V 457. Vestervig. Hygom Vandfuld H. D. Saml 2. 4. 9. Endrup Skov Gram Sogn [1528] KhS, I 393 fn. — DA. VII 177. A. Vestervig [XIII] Liber daticus 241, 195 — DgS. 633. T h o m a s . Lund [1285] Test. 29 — [1364] Rep. 2721. A. Eskilsøj senere Æbelholt [1171] SRD. VI 132. U rsula etc. Ifo Villand H. Brunius 222. Åryd Bråkne H. Sjoborg 327. Eilby Skovby H. Vedel Simonsen: Elvedgaard I 61. Diernisse Salling H. [1503] DM. I 294 — DA. III 515. Ørding Mors søndre H. DA. V 557. Tranbjærg Ning H. DA. IV 112. Bøl Slesvig Kr. I)A. VII 648. Vilhelm us. Gislev Gudme H. Uldall 207—208. V ilh a d u s. Vejby Børglum H. DA. V 278. Viborg [c. 1200] Dipi. Vib. 1. Brøns Haderslev Kr. I)A. VII 189. Ulsnis Slesvig Kr. [1433] Rep. 6652 — DA. VII 710. Læk Tønder Kr. [1359] Trap 164. Vincentins. Lime Sønderhald H. [1176] Rep. 31. Gram Haderslev Kr. [1400] Test. 172. Husby Slesvig Kr. DA VII 383. Register. Registret omfatter Helgennavne, samt Personnavne og Bogtitler fra Middelalderen — Helgennavne i latinsk Form, Personnavnene paa Dansk eller Latin efter Navnets Form i Teksten; de latinske Bogtitlers Ret skrivning er normaliseret. Abailard 82. S. Anthonius de Padua 27, 29, 64. Absalon 50, 55. S. Appolonia 127. 134. S. Achacius 118. Astesanus 82. Adam af Bremen 4. Astrad, Provincialminister F. 24. Adam de Marisco 25. Augustinus, Provincialminister D.23. Adjutores XIV 34, 117, 119. Adolph, Hertug 39, 131. Balduin af Jerusalem 13. S. Adrianus 133. S. Balthasar 111. S. Aegidius 16, 118. S. Barbara 15, 34, 73, 118, 129, 130. S. Agatha 74, 134. S. Bartholomaeus 127. Agenda Slesvicensis 73. Beda 18, 19. Agnes, Dronning 25. S. Benedictus abbas 58, 122 — 123. Agnes af Prag 24. S. Benedictus m. (Bent) 58, 123. Alanus de Rupe 88, 100, 101. Benedict fra Ringsted F. 24. S: Albanus 17—19, 120. Beorhtnoc) 57. Alexander VI 104. S. Bernhardus 21, 22, 63, 133. Alexander af Hales 82. S. Bernwardus 65. Alexander Leyel 41. Biblia pauperum 90—91. Anders Friis, Magister 35. Birger, Ærkebisp 55, 62, 96. S. Andreas ap. 41, 108 —109. Birgerus Nicolai 63. S. Andreas Slaulosiensis (hellig An S. Birginus 19. ders) 45, 46, 47 — 49. S. Birgitta 42, 63, 67, -124. Andreas Erlandsøn 26. Blanche, Dronning 22. Andreas Sunesøn 87. S. Blasius 15, 16, 74, 118. S. Anna 16, 32, 34, 35, 65, 72, 73, Boetius Dacus D. 23. 74, 89, 92, 103—106, 133. Bonaventura 26, 60, 63, 82. S. Anscharius 9. Bonum universale de apibus 48. Anselmske Spørgsmaal 61. S. Botulphus 17. S. Ansuerus 65. S. Botvidus 42. S. Anthonius abbas 35—36, 41, 64, S. Brandanus 41, 75, 134. 67, 73, 74, 76, 122, 123—124,, Breviarer 17, 18, 19, 21, 35, 54, 128, 133. 65—67, 104. S. Caesarius 10. Disputatio prioris cum auima Gui- Caesarius af Heisterbach 21 — 22, donis 78. 48, 64. S. Dominicus 24, 27. Calixtus, Pave 81. Dormi secure 64. S. Canutus dux (Knud) 44, 45, 47, 57. S. Dorothea 33, 34, 74, 118, 127, S. Canutus rex (Knud) 11, 17, 18, 37, 129, 130. 41—42, 44. 45, 46, 47, 56—58. Duns Scotus 82. Canutus Johannis, Lektor F. 24. Durandus 60. Capranica, Kardinal 61. Carl, Ærkebisp 95. S. Edmundus 19. Carl Rønnow, Bisp 99. Edward I 2. S. Caspar 111. Edward Grim 21. S. Catharina v. m. 15, 27—29, 33, S. Egwinus 19. 73, 74, 118, 124, 129 Ellen Davidsdatter 41. S. Catharina de Senis 27, 65. S. Eligius i'/fer - S. Catharina filia Birgittae 42. S. Ender 46. S. Cecilia 65. En fortabt Sjæls Kæremaal 78. Cecilia af Oxlev 26. S. Erasmus 15, 32, 34, 73, 114, S. Chetillus (Keld) 45, 47, 52, 54—56. 115, 118. Christian I 81. S. Ericus rex Daciae 25, 45,»47, Christian II 56. 50 -52, 58. S. Christina 65. S. Ericus rex Sveciae 37, 41 — 42, 44. Christine, Dronning 94, 107, 121, Erik Ejegod 12, 19. 126, 130. Erik Klipping 25. S. Christophorus 66, 114—115, 118, Erik Ottesen 80. 131, 133. Erik af Pommern 110. S. Clara 24, 27, 28, 29, 64. Esbern Vagnsøn 26. Claus Wulf, Bisp 127. S. Escillus 42 S. Clemens 12, 39, 52, 65, 66, Eskil Gøe 37. 113 — 114, 131. S. Eustachius 118. Compassio Philomenae 63. Fvangeliebøgér 10 — 11. S. Cosmas 127, 133. Evangelium Nicodemi 78. S. Crispinus 133. S. Ewald (Envold) 34, 37, 176. S. Crispinianus 133. Exordium magnum 14, 21, 22. S. Cyriacus 118. S. Fabianus 128. Dagmar, Dronning 24. Firmanus, Kardinal 61. Dalby Evangeliebog 10. S. Franciscus 27, 28, 29, 65, 72, S. Damianus 127, 133. 121 — 122. S. David 42. Frederik I 127. De conceptione Mariae 24. Freya 125, 126. De eruditione fidelium 125. Frø 3. De imitatione Christi 71. De Udone 78. Gautier d’ Avesne 22. Diaeta salutis 64. S. Genovefa 66. Dialogus miraculorum 22, 48, 64. S. Georgius (Jørgen) 15—16, 32, 34, S. Dionysius 77, 118. 36, 74, 114, 115—117, 118, 127, Discipulus 64 131-132. * S. Gertrudis 32, 34—35, 66, 72, S. Johannes Beverlacensis 19. 73, 80, 124, 125—129. Johannes Brostorp, Ærkebisp 96. Gertrud, Dronning 34. Johannes Ebbesen 26. % Gesta Romanorum 64. Johannes Galensis F. 24. Giorrd 80. Johannes [Gerson] 60. Gottschalk v. Ahlefeldt 119. Johannes Gunnisøn 26. S. Gregorius 55, 81. Johannes Herolt 48. Gro, Enke efter Esbern Vagnsøn 26. Johannes Kath, Custos F. 24. Guds viisdoms seyeræwærck 67. Jo[hannes] Svenonis af Nyborg, Guido af Verona 78. Præst 17 Johannes de Vastenove 28. Harald Blaatand 7. S. Joseph 89, 105—106. Harald Haarderaade 5. S. Juliana 65. Hartwig II, Ærkebisp 16. Hejmdal 6 Karl Magnus 75. S. Helena 42. Knud Prisbislaus’ Søn 18. helle Læne 77, Kong Valdemars Jordebog 5, 15, S. Henricus 42. 53, 55. Henricus de Balsec 26. Konger, de hellige tre 72, 91, 111. Henrik Løve 16. Henry II 2, 21. Lactantius 90. Hermannus de Scildis 60 Lage Glob 56. S. Hieronymus 59, 65. Lage Urne 44. S. Hippolytus 113. S. Lambertus 34, 36, 77. Historia Lombardica 64 . S Laurentius 11 —12, 28, 37, 54, S. Hjælper 37, 38—40. 110, 112 — 113. Horne Evangeliebog 10. S. Lazarus 125. Lectura super XII prophetas 23. Ingerd af Regenstein 24, 26. Lectura super Lucam 23. Innocentius III 52. Legenda aurea 27, 64, 65. Inventarium pauperum 24. Legenda s. Thome Cantuariensis 20. Leo, Pave 75. S. Jacobus (Ib) 4, 36, 39, 108—110, Leofrics Missale 8. 133, S. Leonardus 64. Jacob Erlandsen 25, 28. Liber daticus capituli Lundensis 20. Jacob Klerk 25. Liber de aeternitate mundi 23. Jacobus de Voragine 64, 112, 116. Liber glosatus supra Jeremiam 26. Jens Grand 20. Liber procuratorum nationis Ang- Jens Hee, Bisp 32, 103. licanae* 30. Jens Iversen, Bisp 113. Liber s. Mariae de Colbaz 5, 15. Jens Nielsen Løvenbalk 37, 39. Liber sodalitii Gershæret 63. S. Joachim 89, 92, 105—106. Libri de -modis significandi 23. S. Jodochus (Jost) 34, 36, 37, 73. Louis VIII 22. Johann v. Paltz 84. S. Lucas 132. S. Johannes Baptistes (Hans) 89, S. Lucia 134. 107—108, 110. S. Lucius 11, 44, 131. S. Johannes Ewangelistes (Hans) 74, S. Ludovicus 27, 29, 64. ‘ 93, 108, 110, 133. Lund Mart\Trologium 5, 27. Lund Nekrologium 5, 10, 13, 15, Missale Vibergense 10, 19, 54. 27, 96. Modus confitendi 62. Løgum Nekrologium 22. S. Nicolaus 11, 15, 16, 28, 29, 33, S. Magnild 58. 39, 64, 74, 111, 113, 119, S. Magnus rn. 118. 120 — 121, 129, 131, 133. S. Magnus com. Orc. 41. S. Nicolaus Arhusiensis 45, 46, 47, Magnus Smek 110. 52—53, 58. S. Malachias 22. Nicolaus Nicolai D. 98. Manipulus florum 64. Niels Alexandersøn 26. Manuale Roschildense 73. Niels Ebbesen 128. S. Marcella 125. Niels Nielsen 34. S. Marcellina 125. S. Ninianus 41. S .Margaretha 15, 16, 65, 118,129, Njals Saga 7. 130. Nysted Martyrologium 5, 27, 28—29, S. Margaretha' Sialandensis 45, 47, 55. 50. Næstved Nekrologium 55. Margaretha af Biois 22. Nødhjælpere, de femten 34,117 —119. Margaretha, Dronning 37, 39, 110. Margaretha, Enke efter Johannes Oiaf Nielsen af Lund 34. Gunnisøn 26. Olaf Tryggvasons Saga 3, 7. S. Maria 4, 11, 18, 22, 24, 28, 29, S. Olavus 2—6, 32, 33—34, 35, 39, 33, 35, 37, 41, 56, 64, 65, 66, 41—42, 44, 77. 68, 70, -72, 76, 85 — 103, 104, Oldefædre, de firetyve 107—108. 105, 108, 110, 111, 112, 116, Oliverius, Provincialminister D. 23. 117, 119, 120, 132, 133. Om jomffrw Marie rosenkrantz 100, S, Maria Aegyptiaca 15. Opus sermonum dominicalium 24. S. Maria Magdalena 15,27—29, 72, Opusculum tripartitum 60. 93, 124—125. S. Oswaldus 17—19. S. Marina 65. Otto III 16. S. Martha 65, 124-125, 127. S. Martha af Karisegaarde 46. S. Pantaleon 118. S. Martinus 120, 133. S. Paulus 56, 79. Martyrologier 4—5, 27, 28 -29, 53, Paulusapocalypsen 79. ----- oo. S. Paulus eremita 64 — 65. Mattheus (Mathias) Ripensis D. 23, Peder Arnfast, Dr. Kannik i Ros 24, 63. kilde 30. S. Mauritius 10, 34, 119, 131—132. Peder Madsen, Præst i Ribe 5, 63, Mectild, Dronning 25, 26. 64, 80, 88. Meditationes vitae Christi 26. Peder Sy vs Psalter 19 — 20, 58. Meflfretfh] 64. Peder Thuresen, Bisp 32. S. Melchior 111. Peder Unger af København 39. S. Michael 6—9, 14, 79, 106-107, Peder Vognsøn, Bisp 52. 125, 127. Peregrinus 64. Michael, Præst 88, 100. S. Petrus ap. 4, 33, 48,56,89,108. Miracula s. Thomae auctore Bene- S. Petrus m. 27. dicto 20. S. Philippus et Jacobus 110. Miracula b. virginis 64. Philippus comes 22. Plenarius capituli Lundensis 10. Robert Grossetete 25. Poeniteas cito 62. Robert Pullus 82. Promptuarium exemplorum 48. S. Roehus 34, 35 — 36, 74, 133. Provincialis 20. Roskilde Manuale 73. Pugillaris rotulus 23. S. Salvator, se St. Hjælper. Quaestiones metaph37sico-theologi- Salve meum salutare 63. » ' • tø. «. t . * 1 ' ’« ‘ ; > f - cae 24 Saxo 12. Quaestiones supernaturales factæ Saxonis opusculum in salutationem per Johanneni Gervin 78. b. Mariae 88. Quaestiones super de caelo et S. Sebaldus 34. mundo 23. S. Sebastianus 34, 35 — 36, 74, 128, Quaestiones super de generatione 133, 134. et corruptione 23. Seneca 24. Quaestiones super librum de anima Seniores XXIV 107—108. 23 Sermones de sanetis 23. ; ,• • Quaestiones super librum physi- Sermones de tempore 23, 63. corum 23 Sermones discipuli 48. Quaestiones super de longitudine Sermones Jacobi de Voragine 64. et brevitate vitae 23. Sermones Meffret[h] 64. Quaestiones super de memoria et Sermones Pomerii 64. reminiscentia 23. S. Severinus 34, 37—38, 77. Quaestiones super de morte et Siduhall 7. vita 23. S. Sigfridus 42. Quaestiones super de plantis et Sigurd Jorsalfarer 13. vegetabilibus 237 S. Silvester 133. Quaestiones super de sensu et sen- mS. Sinnicius 10. sato 23. S. Sixtus 10, 113. Quaestiones super de somno Sixtus IV 81, 83, 92. et vigilia 23. Sjælens Trøst 62. Questiones super topica Aristo- Sjællandske Krønike20—21, 22—23, telis 23. 27. Skjalm Hvide 25. S. Raphael 74. Slesvig Agende 73. Rationale divinorum officiorum 60. Speculum artis b*ene moriendi 61. Recommendatio parvula sive salu- Speculum exemplorum 64. tatio b. Mariae 88. Speculum historiale 64. Reginold af Eichstådt 16. Speculum humanae salvationis 63, S. Regissa 46. 47, 77. 67, 90. Revelationes s. Birgittae 63, 67. Speculum sacerdotum 60. Revelationes s. Mechtildis 67. S. Stephanus 112. Ribe Martyrologium 53, 55. Summa sive communiloquium 24. Richard Løvehjærte 22. Summula Raymundi 60, 80. Richard af St. Victor 82. Sunesønnerne 50. Riddere, de titusinde 34. Sunesønnernes Psalter 5, 15, 50, 57. Robert af Artois 22. Suso 63, 67. Robert af Elv 46, 57. S. Svend i Hagested 41, 46. Robert II af Flandern 16. ‘ S. Svend i Vemmetofte 46. * Svend, Bisp af Viborg 14. Ulrik Stygge 96. Svend, Kannik i Lund 20. Svend Estridsen 11, 13. Valdemar II 48. Svend Felding 117. S. Valentinus 134. Svend Nordmand 12. Vallentuna-Kalendariet 19. Svend Tveskæg 7. Verba s. Hieronymi 59 — 60. VII mærkelika pwncta 61. S. Vilgefortis 40. S. Vincentius 11, 112—113, 134. Thangbrand 7. Vincentius Bellovacensis 64. S. Tlieobaldus se S. Ewald. Visio Tundali 78. S. Theodgarus (Thøger) 45, 47, 52, Vita s. Chetilli 54. 53 — 54. Vita s.Thomae auctore Edwardo 21. S. Thomas de Aquino 27, 82. Vita b. Thomae Cantuariensis 20. S. Thomas Cantuariensis 20, 103. S. Vitus 10, 118. Thomas af Cantimpré 48. Voluspå 6. Thomas Gheysmers Compendium 64. S. Walpurgis (Valborg) 34. Thomas a Kempis 63. Thomas af York F. 25. S. Werenfridus 65. Thor 6. S. Wilhadus 9—10. S. Thorskilder 4. S. Wilhelmus abb. 45, 46, 47, S. Thora 47, 58. 49—50, 119. S. Tobias 74. William af Canterburv 20. Torben Oxe 128. Winandus 48. , S. Trab 46. Winoldus Johannis, Kantor 32. Tractatus de potentiis animae 23. Tullius Dacus D. 23. Ælnoth 11. Tundalus 78. Tyge, Bisp af Aarhus 12. S. Ødbvnd 46. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse. 11 Résumé. T e monde des saints n’est pas le méme partout ni å toutes I s les époques de l’histoire; on peut s’en convaincre en étudiant les divers livres liturgiques et autres monuments d’information, littéraires aussi bien qu’artistiques. En dehors des saints communs å toute l’Église romaine, chaque pays, chaque paroisse posséde des saints locaux, chaque période a ses saints favoris auxquels elle s’adresse de préférence. — Nous allons d’abord considérer les changements qui se sont produits d’un siécle å l’autre dans la composition du groupe de saints vénérés en Danemark. Les vicissitudes des noms nous renseigneront sur les changements introduits dans les conditions politiques et sociales de ce pays et, en méme temps, dans les maniéres de penser et de sentir de ses habitants. Ensuite nous ferons quelques remarques sur les saints d’origine danoise et sur le culte qu’on leur rendait. Comme on devait s’y attendre, les saints invoqués par la plus ancienne Église danoise témoignent, par les caractéres distinctifs qu’on leur a attribués, du processus d’assimilation qui se produisit en Danemark au début du moyen age quand les idées et les habitudes héréditaires subirent l’influence des mæurs et des conceptions chrétiennes. Saint Olaf, par exemple, le roi martyr norvégien dont le culte se répandit de bonne heure en Danemark et en Suéde, offre des traits empruntés å Thor, l’un des dieux principaux de la mythologie scandinave. Olaf a sa hache comme Thor a son marteau; les aventures prétées å saint Olaf par la légende, et surtout par la légende populaire1), ont une certaine analogie avec celles qu’on attribuait i) i) Voir les fresques des églises de Hojby et de Vallensbæk (Séeland) et le texte du no 123 4to GI. Kgl. Saml.; Bibi. Roy. de Copenhague. si autrefois å Thor; enfin Olaf est peut-étre de tous les saints celui auquel on avait dédié le plus grand nombre de sources, ■i’M ou on lui rendait un culte tout primitif. L’imagination populaire T s’est donné libre carriére dans la biographie de ce saint qui ■i s::j 1 était un véritable enfant du Nord; elle s’est montrée plus passive å l’égard des saints étrangers. Les représentations littéraires et t; artistiques étant tenues de suivre la tradition de l’Église, ce n’est que dans les chansons et les légendes populaires et dans les fresques datant de la fin du moyen åge que nous rencontrons des traits sortis d’une fantaisie plus individuelle. La poésie populaire attribue å saint Olaf une barbe rousse comme celle du dieu Thor des sagas, et dans la chanson norvégienne appelée »Draumkvædi«, saint Michel se rend au jugement dernier å cheval, la trompette sous le bras: l’archange, évidemment, a été confondu avec le dieu Heimdal auquel il a pris son cheval et son cor. Une fresque de l’église de Hojby représente saint Éloi en simple forgeron, avec capuchon et tablier, battant å eoups de marteau le sabot d’un cheval, qu’il tient å la main. Le cheval å trois pieds et demi, le maitre du cheval et une m femme nue qui file complétent la scene qui, d’ailleurs, est exempte de tout caractére religieux. Cette fresque mériterait d’étre interprétée par des savants connaissant å fond le développement de la légende de saint Eloi.r — « Les saints nous apprennent beaucoup de choses sur les relations qu’entretenait le Danemark d’alors avec les pays voisins et notamment sur le retentissement qu’ont eu, au nord de l’Eider, les changements survenus dans l’Église catholique des autres pays de l’Europe. A la mission allemande et aux rapports qui s’établirent ensuite entre les monastéres de l’Allemagne et ceux du Danemark nous devons l’introduction d’un certain nombre de saints allemands. Notons un fait curieux: saint Anschaire, (l’apotre du Nord), n’a pas exercé d’influence sur la tradition de l’ancienne Église danoise; nous n’avons aucune église de Saint- Anschaire tandis qu’on a érigé en Jutland un assez grand nombre d’églises sous le vocable de saint Vilhadus, le patron de Bréme. Son église å Viborg, dont il est fait mention dans un document datant de 1200 environ, possédait une chåsse contenant de ses reliques, et son nom, conservé comme nom de baptéme aux environs de Viborg, témoigne encore aujourd’hui du culte rendu a ce saint pendant le moyen åge. Les provinces 11* orientales du Danemark n’ont consacré de culte régulier å aucun saint allemand, mais leur communication religieuse avec l’Allemagne est attestée par les reliques déposées, au XIIe siécle, dans l’autel de la cathédrale de Lund (ces reliques proviennent tf - •• 'l s de Cologne) et par la liste de péricopes contenue dans l’Évangile de Dalby1) (influence de Bréme). Les relations suivies qu’entretint le Danemark avec l’Angleterre jusqu’au milieu du XIe siécle ont répandu dans tout le royaume le culte de saint Botulf, venu de l’Anglie :•; V.' i :' orientale, tandis que la vénération pour saint Alban est restée ..’i ';;i. .• limitée å la seule ville d’Odensée. L’abbaye d’Evesham 1 1 avait une maison-fille åOdensée: aussi le Breviarium Othinense, f e f imprimé vers la fin du XVe siécle, accorde-t-il å saint Egwin, t a fe;x fondateur d’Evesham, une place parmi les saints de la litanie. (fr) Au XIIe siécle saint Thomas de Cantorbéry vint augmenter %*\t - f e ■ | V le nombre des saints de l’Église danoise. Les Miracula s. Thomæ li«., .fj auctore Willelmo Cantuariensi, rédigés avant la fin du siécle, i relatent les secours donnés par ce saint aux Danois pendant •; fe les guerres contre les Wendes; ils attribuent å son intercession ;;fe la mise å l’eau d’un navire marchand slesvicois qu’on avait fei ;.i? en vain essayé de lancer; et ils racontent comment il a guéri le chanoine Svend, de Lund. Ce témoignage du moine Guillaume sur les relations entre saint Thomas de Cantorbér}r et les Danois, se trouve confirmé par le livre d’anniversaires du chapitre de Lund qui présente une notice relative å la donation faite par Svend å l’autel de saint Thomas. En dehors de la cathédrale de Lund d’autres cathédrales danoises eurent des autels dédiés å ce saint anglais. Parmi les livres qui ont fait partie de la bibliothéque de Jens Grand il y en a deux qui traitent de saint Thomas. La Bibliothéque Boyale de Copen- hague posséde quelques fragments des Miracula s. Thomæ auctore Benedicto. A Lyngsjo (Scanie) on voit sur les fonts v baptismaux une série de reliefs représentant le martyre du saint. L’Italie, Constantinople et la Palestine étaient de riches trésors de reliques et de traditions légendaires. Déjå å une époque assez reculée nous rencontrons en Danemark des »reliques romaines« dont une au moins, le cråne de saint Luce, était venue direetement de Rome. Svend le Norvégien, évéque T ■ f e 1) Le n° 1325 4t0 GI. Kgl. Saml., Bibi. Roy. de Copenhague. !, *« i f e de Roskilde, et le roi Érie, surnornmé le Débonnaire (Ejegod), partis en pélerinage pour la Terre sainte, envoyérent des reliques de Constantinople. Et par-ci par-lå dans les pays du Nord nous trouvons des sanctuaires placés sous les vocables des saints lieux de laPalestine: L’église de Kongshelle oii Sigurd Jorsalfar avait déposé le fragment de la vraie croix que lui avait donné le roi Baudouin, fut dédiée å la Sainte Croix. L’église de Dalby (Scanie) était également une église de la Sainte Croix; celle de Forsliem (Ostrogothie) était dédiée au Saint Sépulcre. (L’église du Saint Sépulcre å Ribe n’a pas été mentionnée avant 1502; seion toute probabilité elle ne doit pas étre rapportée å la premiere période du moyen age). »Ecclesia s. Michaelis, Pater- nosterchirche vulgariler nuncupata«: tels sont les termes sous lesquels on désigne une église appartenant au diocése de Lund. Reste å savoir si elle a emprunté son nom å l’église de Pater noster située sur le mont des Oliviers hors Jérusalem; le vocable se retrouve d’ailleurs å Londres oii une paroisse est désignée, au XIIe et au XIIIe siécle, comme étant »Sancti Michaelis de Paternosterchirche«. Le souvenir de la Terre Sainte conféra un caractére nouveau aux rites du culte; les sacramentaires, les listes de péricopes, les calendriers témoig'nent de l’introduction d’un élément palestinien dans la liturgie et de l’institution de fétes nouvelles: »missa de s. sepulchro«, »festum transfigurationis Domini«, »festum de lancea Domini«, »festum de corona Domini«, etc. Ajoutons-y le nombre croissant de fétes célébrées en l’honneur des saints orientaux tels que Blaise, Érasme, Georges, Nicolas, Marie 1 Egyptienne,r Catherine, Barbe, Marguerite. Évidemment l’Orient n’a jamais pu exercer sur les pays du Nord une influence directe tres considérable; mais l’Église catholique romaine avait recu, lors du mouvement des Croisades, des impulsions puissantes, qui se communiquérent ensuite aux pays scandinaves, et surtout par l’intermédiaire des Cisterciens et des Fréres Mendiants. Chez les Cisterciens l’influence orientale se manifeste par la ferveur des sentiments et par la richesse des idées qui caractérisent la personnalité et les æuvres de Bernard de Clairvaux. Les contes et les fables de l’Orient ont ajouté un élément fantastique au fonds légendaire de l’Europe; on peut s’en rendre compte en lisant 1’ Exordium magnum ordinis Cisterciensis et le Dialogus miraculorum, par Césaire d’Heisterbach, avec ses visions du purgatoire et ses révélations de la sainte Vierge. D’autre part l’influence grecque a sensiblement augmenté l’importance du culte de la Vierge, et l’ordre de Citeaux vouait å la måre du Christ une vénération toute particuliére. Parmi les monuments littéraires cisterciens élaborés en Danemark nous citerons le Chronicon Sialandensis contenant un compte- / rendu de la vie et de l’æuvre de saint Bernard; un récit relatif å saint Malachie; et des extraits considérables de l’Exordium Magnum. La recherche des sujets miraculeux qui caractérise ce dernier ouvrage se retrouve dans le Chronicon Sialandensis1). Chez les Fréres Mendiants1 2) nous rencontrons une tension encore plus forte des sentiments, un besoin du miraculeux encore plus prononcé, se manifestant par un culte fervent de la Vierge et d’une multitude de saints. La dévotion ardente et visionnaire des Fréres Mendiants a d’autant plus de prise sur la société la'ique que, voués å une existence moins isolée que celle des Cisterciens, les Dominicains et les Franciscains se mélent aux populations citadines oii ils ont charge d’åmes. Il ne nous est pas possible d’établir aujourd’hui les diverses phases de rinfluence exercée par les Fréres Mendiants en Danemark, mais en comparant l’état de choses que nous présente la fin du moyen åge å celui qui caractérisait le début du X11 Ie siécle, on verra qu’il s’est opéré des changements considérables, dus en grande partie å l’activité des Fréres Mendiants. Les nombreuses organisations religieuses des villes, les diverses pratiques de dévotion, l’intensité fiévreuse de la vie spirituelle, ce sont la autant de faits qu’on s’explique mieux 1) La forte centralisation de l’ordre de Citeaux est attestée par les noms de la reine Blanche et de ses plus proches parents inscrits dans le nécrologe du monastére de Logum. Le chapitre général avait décrété que les fétes anniversaires de ces bienfaiteurs de l’ordre seraient célébrées dans tous ses monastéres. 2) Une énumération célébre des Dominicains danois qui se sont fait connaitre par leur production littéraire, se termine ainsi: »Fr. Mattheus Ripensis Dacus scripsit sermones de tempore. Item sermones de sanctis«. (H. Denifle, Quellen sur Gelehrtengeschichte des Prediger- ordens, Archiv fur Litteratur- und Kircbengeschichte II 226—240). Deux Manuscrits d’Upsal (God. Ups. C 343 fol. 34 — 108 et Cod. Ups. C 356 fol. 1—89). contiennent des sermons du Frére Mattheus. La Bibliothéque de l’Université d’Upsal possede certains documents qui peuvent étre mis å contribution pour l’histoire littéraire des Franciscains. en tenant compte du role joué par les ordres mendiants. Dans l’art, l’influence de ces deux ordres se manifeste par le choix des sujets: scénes du Calvaire, du Jugement dernier, des martyres des saints et images de la Vierge Marie qu’on ne se représente plus sous les traits de la reine des cieux mais comme une jeune femme d’apparence simple et modeste. Les Franciscains et les Dominicains introduisirent en Dane mark le culte des patrons provenant de ces deux ordres; il parait qu’ils ont également pratiqué et préconisé celui de sainte Catherine d’Alexandrie et de sainte Marie-Madeleine, trés invoquées en Europe depuis le mouvement des Croisades. Notons que dans les autres pays, les églises des ordres mendiants sont quelquefois placées sous l’invocation de sainte Catherine; en Danemark c’est trés souvent le cas. Les Dominicains et les Franciscains font graver le nom de sainte Catherine sur les cloches de leurs églises et admettent son image dans leur sceau. Dans une lettre adressée au couvent de Sainte-Claire å Roskilde l’arche- véque Jacob Erlandsen cite sainte Catherine parmi ses patronnes en la placantI v) entre saint Francois o et sainte Claire: Les saintes Catherine et Marie-Madeleine» étaient invoquées comme patronnes de l’église des Franciscains å Visby (ile de Gotland) å coté de saint Francois, de saint Antoine, de saint Ludovic et de sainte Claire. Sainte Marie-Madeleine est la patronne des Fréres Mineurs de Hambourg, des Dominicains de Liibeck, des Fréres Noirs (Dominicains) de Slesvig, peut-étre aussi des Dominicains de Lund. Le martyrologe rédigé au couvent des Franciscains å Nysted (Lolland) contient pour le 22 juillet une glorification de Marie-Madeleine insérée dans le texte trés sommaire qui a été tiré d’Usuard1). La féte de cette sainte est mentionnée dans les lettres d’indulgences accordées aux Dominicains; son image occupe une place éminente dans un retable de l’église # dominicaine d’Aarhus, retable qui par le choix des saints représentés et par le caractére allégorique des peintures exécutées sur les gradins exprime d’une maniére assez exacte les prin cipales préoccupations de l’ordre. Saint Nicolas fut également l’objet d’une vénération parti- culiére de la part des Fréres Mendiants; les Dominicains surtout étaient dévoués å son culte. l) Cf. Martyrologium Usuardi ed. J.-B. Sollerius, p. 419. Les relations d’étude et les relations commer- c i ales ont donné lieu å une influence étrangére: Depuis le XIIe siécle, les Danois vont s’instruire å Paris et au XIIIe siécle ils y obtiennent un foyer danois, gråce aux largesses de Peder Arnfast, chanoine de Roskilde; mais déjå l’époque des études parisiennes touchait å sa fin1). Les universités allemandes dont le nombre augmentait avec leur renommée, attirérent å leur tour les étudiants danois. Beaucoup allérent å Prague, å Erfurt, å Leipzig, il y en eut méme qui poussérent jusqu’å Heidelberg et å Båle, mais la plupart s’arrétérent å Greifswald ou å Rostock, villes plus voisines de la patrie. Si d’un coté la matricule de Heidelberg ne présente que 8 noms danois inscrits de 1386 å 1520, celle de Greifswald en a pres de 350 pour les années comprises entre 1456 (année de la fondation de l’université) et 1520, et les listes de Rostock dépassent le double de ce nombre. De retour chez eux les étudiants propagérent les doctrines et les coutumes religieuses qu’ils avaient adoptées å l’étranger. Dans ces conditions, la culture religieuse des Danois recut une empreinte décidément allemande. Mainte note intercalée dans les manuscrits danois ou dans les manuscrits de Vadstena nous apprend que tel cahier a été remporté d’Allemagne ou bien que tel mémoire a été écrit pendant un séjour d’études en Allemagne ou lors d’un concile tenu dans ce pays. En feuilletant les compilations manuscrites scandinaves on découvre pas mal d’ouvrages d’origine allemande et nous n’avons qu’å parcourir des yeux les répertoires bibliographiques du moyen åge et les catalogues des bibliothéques d’alors pour reconnaitre l’étendue de eet échange littéraire. Les rites du culte eux-mémes étaient en grande partie communs aux deux pays. C’est ce que nous montrent les missels, les bréviaires, les livres d’heures avec leurs passions, leurs joies et douleurs de Marie, leurs invocations des saints, leurs messes et leurs priéres pour la rémission des péchés. Les registres et les nécrologes des églises font foi de cette communauté des cultes; ils nous apprennent en outre qu’en *) *) Le Liber procuratorum nationis Auglicanæ, qui contient les noms des récipiendaires (»determinantes«) et des licenciés de la »nation« depuis l’année 1333, n’a que 35 noms danois répartis sur un espace de 100 ans. régle générale les innovations étaient dues aux grands seig'neurs de l’Église, qui seuls jouissaient du prestige et des moj^ens nécessaires pour faire accepter chez eux, å leur retour de ø l’étranger, les cérémonies et les fétes qui avaient surtout frappé leur imagination dans les pa\Ts lointains. Au commencement du XIVe siécle l’évéque Jens Hee dédia å sainte Anne une chapelle attenant å la cathédrale de Ribe, — c’est la premiére fois que nous rencontrions le nom de cette sainte en Dane mark. A la méme cathédrale Peder Thuresen, évéque de Ribe, institua en 1347 une messe de sainte Anne. En 1448 le chantre Winoldus Johannis donna des biens a la cathédrale de Lund et décida, de concert avec l’archevéque et le chapitre, qu’å l’avenir on y célébrerait la féte de saint Erasme.r En dehors de eet élément ecclésiastique, les actes de donation et les obituaires des derniers siedes du moyen åge nous offrent également un élément bourgeois subissant, tout aussi bien que celui des gens d’Église, l’influence de TAllemagne. Les Allemands venaient s’établir dans nos villes; les cités hanséatiques étaient en relations commerciales avec les grandes pécheries scandinaves, et dans toutes les villes qui leur servaient de stations ils construisaient non seulement des maisons d’entrepot et de salage mais aussi des églises et des chapelles; å défaut d’une église entiére, ils se contentaient d’un autel ou d une chapelle dans une église danoise. Que le commerce ait été un facteur actif de la propagation de cultes étrangers, nous le pouvons conclure de ce fait que dans des villes marchandes telles que Copenhague et Malmo, Flensborg et Husum nous rencontrons une foule bigarrée de saints apportés des lieux les plus divers tandis que Roskilde et Viborg gardent leur aspect monotone d’anciennes villes å mæurs plus stables. Pour certains saints nous pouvons pour ainsi dire tracer les itinéraires, qui suivent les grandes routes commerciales. Saint Lambert émigre des Pays-Bas å Mildsted, de la å Husum et å Ribe. Saint Josse a probablement suivi la edte de la mer du Nord jusqu’å Husum, ou les boulangers en firent le patron de leur Corporation. Son image figure dans leur sceau. Mais saint Lambert et saint Josse ne sont que des exemples isolés d’une véritable immigration de saints: Sainte Anne, sainte Gertrude, saint Georges (Jorgen), — saint Roch, saint Érasme, saint Sébastien et les autres saints auxiliateurs contre la peste, — 170 sainte Barbe, sainte Dorothée, saint Éwald et saint Sébald, sainte Vaubourg (Valborg) et saint Séverin (Soren), les quatorze saints auxiliateurs, les vingt-quatre sénieurs et d’autres groupcs de saints. Le culte de la Vierge a donné une forte empreinte a la vie religieuse dans le Nord de l’Allemagne, et les formes multiples et toujours variées de ce culte furent aussitot intro- duites en Danemark. Au culte de Marie se rattache celui de sainte Anne. De méme que les récits des Évangiles concernant la naissance et l’enfance du Christ avaient été répétés au sujet de la sainte Vierge et rapportés ensuite å sainte Anne, mére de la Vierge, de méme le culte de sainte Anne fut imité de celui de la Vierge. A la féte de la Conception (8 décembre) se rattacha la féte de sainte Anne (9 décembre) qui fut instituée comme féte de l’Église danoise par le concile provincial tenu å Copenhague en 1425. La coutume s’établit de célébrer la messe de sainte Anne le mardi, de réciter les heures de sainte Anne, les joies et les douleurs de sainte Anne et de dire devant l’image de sainte Anne la priére qu’avait formulée Alexandre VI pour l’obtention de l’indulgence. La légende de cette sainte, la représentation artistique oii elle figure toujours en troisiéme et les rites de son culte étaient les mémes au nord et au sud i de la Baltique. En Danemark comme en Allemagne sainte Gertrude est représentée comme unc jeune vierge portant la crosse abbatiale ou un modéle d’église. Les villes danoises (Landskrona, Koge, Stege, Odensée) aussi bien que Lubeck et Rostock, Hambourg et Greifswald, mirent sous son invocation les petites chapelles situées en dehors des portes du rempart; aussi voyons-nous que & dans les deux pays on lui dédie les hospices (Haderslev, Lubeck, v Dantzig, Rostock) et les cimetiéres (Flensborg, Koge, Kiel, Lubeck). L’église et le cimetiére de Sainte-Gertrude å Rostock doivent étre rapportés å la fin du XIVe siécle; les cimetiéres qui lui V ont été dédiés å Kiel et å Lubeck datent des années de la peste (cf. des lettres écrites en 1350); en Danemark il n’a pas été possible de fixer les dates. Une autre institution commune aux villes allemandes et danoises fut la Maison suburbaine de Sai nt-Georges (St. Jorgens Gaard). En Danemark l’usage de mettre eet hopital sous le vocable de saint Georges ne devint général qu’au XVe siécle; I I avant ce temps on le dédiait å un saint quelconque et on l’appelait hospitale ou bien domus leprosorum *). Saint Georges est un saint auxiliateur. Le groupe des saint s a uxiliateurs, trés en faveur en Allemagne, fut connu en Danemark vers la fin du moyen age. Ils étaient au nombre de quatorze ou quinze et avaient de longue date faitpreuvede leurs sentiments bienveillants envers les hommes en les préservant des maladies, en les aidant å gagner leur vie et en leur assurant enfin une bonnc mort. On savait qu’å leur derniére heure Dieu avait exaucé leurs priéres et c’est lå un point auquel on a du attribuer une certaine importance, å en juger par les fréquentes allusions qu’y font les livres de dévotion. Les retables danois nous offrent une dizaine de représentations de saints auxiliateurs avec leurs attributs; signalons parmi les plus interessantes le triptyque du monastére du Saint-Esprit å Faaborg (Fionie) et un autre triptyque qui provient peut-étre de l’hopital fondé par Gottschalk von Ahlefeldt å Eckernforde: les saints Auxiliateurs étaient souvent vénérés dans les hopitaux. A la Maison du Saint-Esprit å Nykobing (Mors) se rattachait une chapelle des Saints-Auxiliateurs avec un autel placé sous le méme vocable, et le prieur du monastére du Saint-Esprit å Aalborg promit en 1518 de faire dire une messe le samedi en l’honneur de Dieu, de la sainte Vierge et des quinze saints Auxiliateurs. Il va sans dire que les pélerinages en Allemagne qu’entreprirent souvent les Danois ont beaucoup contribué å étendre la communauté des cultes. Il arriva méme que tel saint allemand eut son pélerinage en Danemark; c’est le cas par exemple pour saint Envold (Ewald = Theobaldus) qui eut le sien å Solvits- borg et pour saint Severin qui en eut deux: å Rye et å Holm strup. Le »sun te H u 1 p e« (saint Sauveur) dont on venait implorer l’intercession en tant de localités allemandes (Plon, Greves- muhlen, Sanct Hiilfensberg prés Geismar, etc.) devint également le but de pélerinages en pays danois. A Flensborg nous ren- controns dés 1440 la fondation vicariale du duc Adolphe »m sunle Hulpers capellen uppe dem kerkhove sunte Nicolaweses 1 1) Deux séries d’imagcs représentent la légende de saint Georges, d’une maniére, il est vrai, qui s’écarte de celle de la Legenda auiea. L’une, qui est sculptée en albåtre, orne le retable de l’église de Borgbjerg (Jutland); l’autre se voit encore dans l’église dite Storkyrkan å Stockholm. bynnen Vlensborg in de ere der hilligen drivaldicheid lind des hilligen Cruces« (dans la chapelle de saint Sauveur au cimetiére Saint-Nicolas å Flensborg, en l’honneur de la sainte Trinité et de la sainte Croix). Un peu plus au nord il y avait un pélerinage de saint Sauveur (Hjælper) å Kliplev et encore plus loin vers le nord, aux environs de Vestervig, se trouvait Sankt Hjælpers Bjærg (le mont Saint-Sauveur). Les bourgeois de la ville de Svendborg (Fionie) avaient une confrérie de Saint Sauveur et å Copenhague on dédia en 1463 un »Altare s. Salvatoris, ther pa Danske kallis s. Hielpes Altare«. Les plus anciens documents oii il soit fait mention de saint »Hjælp« sont deux lettres datées de 1405. En fait de représentations figurées, nous n’avons guére que deux petits reliefs sur des cloches d’église de Kværs et de Jorl (Slesvig), moulages d’insignes de pélerins de Kliplev; on y voit un personnage aux bras écartés qui porte une longue robe et dont la tete est entourée d’une auréole. Le saint Sauveur de Kliplev, qui attirait les pélerins aux deux jours de la Croix, n’existe plus; les descriptions en parlent comme d’une figure crucifiée dont la couronne, les gants et les souliers étaient en or. C’était probablement un crucifix comme il y en a eu plusieurs, représentant le Christ appuyé contre la croix, vétu d’une longué robe et portant quelquefois la couronne royale. C’est ainsi que nous le montrent les crucifix de Nustrup (Slesvig) et d’Ostra Vram (Scanie) auxquels du reste la tradition n’a pas attribué le nom de saint Hjælp. — On ne trouve pas en Danemark de type approchant de celui de Vilgefortis. — La réunion politique des trois pays scandinaves arnena une phase nouvelle dans le développement de leurs cultes. Les diocéses de Lund, de Roskilde, d’Aarhus et d’Odensée célébrérent un certain nombre de fétes suédoises, variable seion les lieux; ils acquirent des reliques des saints Éric, Henri, Eskil, Botvid et de sainte Héléne; — å Roskilde on dédia une chapelle å saint Sigfrid Les calendriers des manuscrits danois de la fin du moyen age tels que Cod. Ups. C 447, Cod. Holm. K 46 et Cod. Holm. Nescher n° 223 contiennent les noms des saints Henri, Éric, Sigfrid, Eskil, Héléne, David et Botvid. Il va sans dire que les calendriers mentionnent également sainte Brigitte et quelques-uns, ou l’influence de l’ordre brigittin suédois se fait surtout sentir, indiquent méme trois fétes de sainte Brigitte (de Suéde) et encore le jour de sainte Catherine, sa fille. Les grandes églises eurent des chapelles ou des autels dédiés å sainte Brigitte, mais le culte de eette sainte ne fut jamais populaire, témoin ce fait qu’il ne s’est pas manifesté dans le choix des noms de baptéme. On pouvait croire que par le fait de leur étre si proche dans le temps et par son originc scandinave de méme que par l’ascendant de sa forte personnalité sainte Brigitte aurait du jouer un role important dans les Églises du Nord, mais comme durant sa vie elle avait surtout fréquenté l’aristocratie, son influence demeura limitée, aprés sa mort, å une élite qui fonda et peupla les monastéres de Maribo et de Mariager et qui fut seule détentrice des idées de la culture brigittine *). C’est å la période de l’Union scandinave qu’il faut rapporter la formation d’un groupe de saints rovaux: Canut, Olaf, Éric. — L’église du Saint-Esprit å Aalborg renfermait un autel dédié aux saints Antoine, Canut, Olaf et Éric. Sur les fresques d’Ostra Herrestad (Scanie) se voient trois figures couronnées représentant Canut, Olaf et Éric. Dans l’église cathédrale de Drontheim fut instituée en 1497 une prébende dite ypræbenda trium patrono rum«-. C’est pour faire pendant aux rois-saints des deux autres * pays scandinaves, au saint Olaf de la Norvége et au saint Eric de la Suéde, que le roi Canut a été élevé å la dignité de saint national des Danois. Les documents des siedes qui suivirent immédiatement sa canonisation ne le désignent jamais comme tel; ce • n’est que vers la fin du moyen age qu’il est intitulé: Dpræcipuus patronus Danorum« (voir les Statuts synodaux de Lage Urne, évéque de Roskilde). Les stalles de la cathédrale de Roskilde nous montrent le roi Canut représenté comme saint national vis-å-vis de saint Luce, patron du diocése. Le saint Canut flguré sur le triptyque de l’église de Norholm a å ses pieds en guise d’attribut, l’écusson du royaume, de méme que le duc Canut des fresques de Hvidbjerg et de Skive porte le Danebrog, drapeau national du Danemark. Le réveil de l’idée nationale, de la confiance en soi, quil l) Le numéro AM. 70 8vo de la Bibliothéque de l’Université de Copen- hague contient une traduction en bas-allemand du Cantus Sororum et du Sermo angelicus dont les quatre derniéres pages et plusieurs additions sont écrites en danois. Le Cod. Holm. A 51, p. 1—67’ contient un Ordinaire brigittin en danois. caractérise l’état des esprits en Danemark vers la fin du moyen age, s’est manifesté dans la conception qu’on se faisait des saints. II. La multitude de saints qu’on vénérait en Danemark pendant le moyen age se composait en premier lieu de ceux que 1 Eglise danoise avait en commun avec la grande Eglise romaine. Mais å coté de ces saints venus du dehors il y avait un certain nombre de saints indigénes dont quelques-uns avaient été canonisés å Rome, tandis que d’autres n’avaient obtenu qu’une canonisation locale célébrée par l’évéque du diocése avec autorisation du Saint-Pére; d’autres encore avaient été mis en chåsse sans ancune autorisation pontificale; mais la grande majorité des saints avaient pour tous titres å la dignité de saint la dévotion et le culte de leurs paroissiens. Ce culte avait nécessairement un caractére tout local et l’adoration des saints d’un rang plus élevé était également plus ou moins localisée: tel saint danois fut surtout invoqué en Jutland, tel autre en Scanie, un autre encore aux environs d’Aarhus, un quatriéme dans le pays voisin de Viborg. La tradition locale a gardé longtemps la mémoire des faits et gestes de son saint de prédilection, et aujourd’hui méme nous constatons, dans le choix des noms de baptéme des préférences qui correspondent å l’extension des cultes de jadis. Les formes du culte populaire étaient tres primitives. On jetait des offrandes dans les fontaines; on en buvait l’eau; on apportait des ex-voto. Les saints reconnus par 1 Eglise eurent, en dehors des honneurs rituels, leur part au culte populaire qui rattachait leurs noms å certaines pierres, sources, etc. absolument comme on le faisait pour les saints créés par la croyance du peuple; les habitants de la campagne n’établissaient pas de distinctions. hiérarchiques entre les martyrs canonisés tels que Canut le Roi ou Canut le Duc et les saints, hommes ou femmes, qui devaient å une mort violente la dévotion que leur adressaient les paroissiens. L’élévation d’un saint paroissial å l’un des degrés supérieurs de réchelle dépendait souvent de circonstances accidentelles, de ses relations de famille par exemple, ou du désir qu’avaient les évéques de mettre leur diocése sous l’invocation d’un patron. Une telle élévation donnait lieu å la mise par écrit de la Vie et des Actes du saint et parmi les biographies de saints et les recueils de miraeles rédigés en Danemark il y en a cjui ne se distinguent pas essentiellement pour la forme ni pour le contenu, de la littérature ecclésiastique ordinaire, tandis que d’autres, d’une rédaction plus naive et plus originale, entremélent le fonds hagiographique de légendes populaires et de coutumes nationales. / ' 1 ^ \ .... ;v * 7' c.- .L *7, i \ i; Rettelser og Trykfejl. 7 15 Tryggvasøns, læs: Tryggvasons 7 23 Sven, læs: Svend 10 27 u, læ s: u. 12 34 eccleciam, læs: ecclesiam 20 7, lo Sven, læs: Svend 25 9 Provinsialminister, læs: Provincialminister I 29 34 Studier, læs: Studien 30 20 KbS., læ s: Khs. ! 38 12 Talen er, læ s: Talen er om c 41 30 Diplomatorium, læs: Diplomatarium. 41 30 Hofmann, læs: Hofman 79 36 Nyrup, læs: Nyrop t \ 82 10 Abælard, læs: Abailard 117 5, 29 Hofmann, læs: Hofman 137 17 —18 en af de to Brødre Ewald, kendte fra Tysklands Missionstid, læs: St. Theobald i Thann i Elsafs (Jahrbucher f. meklenb. Gesch. 1895: 169. — Mittheilungen des Vereins f. liib. Gesch. IV 82). . i 'i j ■ Ti ■ i ^ \r s, • i ' v ‘ r 'n 4 S i ® « ! ?"‘‘X • ‘ - ';■/ l ft ’ ✓ ' ? \ ' / •'" [ •\-T , ;,r; V* > v ’1' ' .rå :-:k **,'. „■ • r;v^K.iifeAvs/a- ' «*- i‘S >v- # Jv ■ . £. '• * • -:-. "' ^V--v' -.;.■ .'. i. *?V i ".-• ' i--' -■’■ vvV'>: .'' V V :■ > > - *• ; & - ’' v "•ft*: ; ,-. f ’l**. - '- >/;:'„v. .j/ '"' 7/ -- ■"■ TriersBogtrykkwl (G.%. ;v4^:-v f e v . ' /• ^ ^ . fet ^ iå ' ■:■ *'XMt :i\*V “S. ! F ■ f i» 4- * •- • ^ . t 1 > i 1 : « . C % \I ' I • ■ ' \ 'l ' ' ..' . ‘ ' , ■' 1 f t iV.-i . HMV-ir.. 'v\‘* i". f *• • • i ' Ilt!;ej s :;-: h i t } I . a-i r rK l; I a :: ■ Si' li !u i; ii fi