DOCSLIB.ORG

Digheds Og Den Hellige Martyr Lucius' Kirke

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Digheds Og Den Hellige Martyr Lucius' Kirke b k 5 \ DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 34 II 8° 1 1 34 2 8 02033 9 ft:-' W/' ; ■■ pr* r ! i L*•' i * •! 1 l* 1*. ..«/Y * ' * !■ k ; s, - r*r ' •t'; ;'r rf’ J ■{'ti i ir ; • , ' V. ■ - •'., ■ • xOxxvX: ■ yxxf xXvy.x :■ ■ -XV' xxXX VY, XXX YXYYYyØVø YY- afe ■ .v;X' p a V i %?'&ø :■" \ . ' :•!■• ,-,,r*-„f.>/r'. .. ‘m.;.;- • 7.- .; 7.. \ v ;»WV X '• • ø •'>; ^/■•.,:. i ■-/.. ,--.v ■,,'--- ;X:/. - V '-■■. <V;:S'. ■ V ;>:X.>. - . / : r- :. • • • v •'•<.•.'•„.'«;•••■ • : ø ø r - 0 0 ^ 0 ^ , ' . i* n ‘-:---yri ' *•1 Y v - ^ y ' xv • v^o^.1. •’". '.. ' ^ ^ - ■ ■ *: . ‘4 V • : Vi.'-* ' •• , -py » » r S * . ., v- - Y,■ x.: ■■■ '/ ■. '-^;-v•:■■'•:. I , /■ ... \ < y : - j _ _ ^ . '. • vV'V'-WC'/:i .. • .' - '■V ^ -V X X i ■:•*'• -fåk=, ’å«! r “\ > VéS' V: m;. ^ S -T 'l ' é Æ rs^l K»s£-^v;å8gSi;.:v ,V i: ,®%R m r t m •'. * ‘ • iW . - ' * •’ ' ''*- ’-' - - • • 7« ' - “'' ' ’ i ' l ø ^ i j : j I 0 - + ! f- .. i 1 v s . j.. •; ■''■ - - . ' • < •‘ . ( . :/Æ m .‘-\ ^ • • v ; ;-• ,ti , ’- É p Æ f s . - f./'T-i :\ . :■.:érijid \*| ^ i ? S \ ■!- X.-3 I M«i; .•• ./;,X $ii«M c '>^w xhr-.vX . - " ' . v - x ^ P 3X.V ,v '■'/■ :■ 1 ■'■■I ; /# 1'..: \ ; . ?.. >>■>. ;; !a - ; : i : ■ •■ vrd-^i.■■■: v .^ > ;', v \ . ; ^ .1. .,*.-• •-• — » . ‘ -,-\ ■'£ vV7 -u-' "*■- ;' ' v ' ;i'»1 '••-■^ .VV ’ i rr^— 7— -X r- ••r-’arjr . • 4 i.1-’ 1 ^ • — ^.ft ... <t ' i v - ^ '-» 1 ■ .■ ■ T* • \ > .• •■,.■ ;- : . ; . ^ ' ■ I M r^-^Tør^r- 0 "^: ør.:,ø^n>w^: ■■'^nw'<$:fi&rrTi A w ; :• v ' .:”. 1 i.- V V ' ' «‘v >»?•-•.-. ' -...■i iWl••••. ? .•”■ /•<. • ^ ■ •* ' '/■:■ , '■'/■ ,- ' . •> . ^ . ’ • ,v :■ ■?. • ;■ • . ‘ ' ' ' ' . •.i* L*4 V v’ f. * v-.-iV-, iU ' . • \ I . ^ ". ’l .. 1 - ; . , r - . •• : ' '■• < y - •. .;,• '■ /. .y; - ■ 1 • : i . •.* * ^ 4 , r,.‘ - i *•' - ,•. ■' - * >jp ■i ?>■/•• ^ la? i '".-x ».'S” 7 "■ • <’• m & n ) . r -'■'-■■■ V ' u - B Ø ■-■>■■* : * : • ’ . V • , . i ; : ': 1 . ' . ■■■■•> -; . S v - , ! - ... ■■ .■■ . ' ■ - ; ■- i 3>a rtfvi |? w J , . m m m -ø *•. øø^øy■■":■, a^X.a“*^'øøm, n ø y ' ■ • ' * '■) .. -,Q i B* vi-' - ■;;'#> •] ml . h ■ . 0 ■■ . ■ ■-■.■. 'V - ., , ' ■ • I V4l ■■* -VVf . ■- ■ ■■■ ‘J,.;%xx,vx -:v, ,> v. 4 a . ; .. '■>'. • , ■■•«*•'.:■ ' ' ' V.' ■ ’ , ;Élf.V-: . ■ ■'■ •; ’s : .-• •■ .' . ;■• •'■ ff-'t ', ;v.; Vj o< ■‘ ••■/,• •,V, • *0 • Ji '' . V t-^'vr^i .-•/■* ' V\ f •; \ ■. ■•.;riu :'* -*L-, V t y * > ,v.d, *V#, ‘ w . ' i - - • ' '■: 47-..X .'■ ...V iv- . 4 • • • • • :;.\ '' & \ * A i W ^ ••>*, ^ ■ - & / - ' . 4 .:«£ •' • ».i. i-; »• -,W gss STUDIER ©VER KIRKEKULTCJR OG KIRKELIGT v ' . ^ I1 ’v.^i LIV .FRA DET 1 ^ÅRHUNDREDES MIDTE TIL - ^ > ' t f ►Sj/.:: y fy - REFORMATIONEN lr&%4'.^ asÆp^sr.; av, - . - v ;v ; f **,■■ ■■■-' ' v . p t O ' r - •>- ifiH'. .■•■• ■*>!. ■■’. -.- • ' *•.'' >'* * '■•- . ' • V i ,, J 7 i' < ' V •. ’n-_5 '>•"•-'•' ^ ta tf r* -- ; iiv ‘“7$ ■ i '- a- ' x ^ a x r >v X ;...-■ , ■ , ■/**•■":■ - i "AF L ; . 4 > J •■■ .'•.'' wrv ' ' ^ i x.- " -.ai. :•’• .. ■ - £ ' * • /« ' rXiiX..! ?».Gv -,v .A V « x" ... , ?-rv'?-r.v' ' a.-a. v V --^ r - - T * .^3 •:. y , r * ’ i; " 3 ^ V' R O E NS EN J ■ g jp s - a & i ' S g B ^ a B E g m&Ætt AVEC UN RÉSUMÉ EN FRAN^AIS m & m 'r ■ P x 7 - ‘ mimm WøTSm ti \ . ' m m m W£Éb$\. I11§!SIp S|| f &L r;=^ i ■ H B R t S - ' • -aW^ : — ;y-*" '.-aF-JSH -— • Mt a?C .X. ' ’••■ ' “ t-. i& w m . jftS'XabXiaJ f^X^SItetelj?~-- X — ’ »r^ i Hf-. H. HAGERUP! FORLAG • KØBENHAVN JF B — O HOVEDKOMMISSIONÆR POR NORGE H. ASCHEHOUG & CO! O o VI; w£m% t-Jm? P;É5S» g.;^Lf ‘ VJ " 7 ^ : A f - M N ;•, i y m '. u far ø m -r * t, . ■ pig ■ i y - * w ^ * ., .:; ^ ..y R-* V *• . "V < r’ r k » HELGENDYRKELSE I DANMARK f • r*r w . »■ ' 1 HELGENDYRKELSE I DANMARK STUDIER OVER KIRKEKULTUR OG KIRKELIGT LIV FRA DET 1 1 te AARHUNDREDES MIDTE TIL REFORMATIONEN ELLEN JØRGENSEN UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF JULIUS SKRIKES STIFTELSE DET FRANSKE RESUME ER BEKOSTET' AF FORENINGEN AF 17de JANUAR H. HAGERUPS FORLAG KØBENHAVN g;■ 1 i filosofiske Fakultet har antaget denne Afhandling offentligt at forsvares for Doktorgraden. Den G. Februar 1909. CL Wilkens, Dekanus. TRIERS BOGTRYKKERI ( g . L. LIM) Sc NUMA FR.ENKEl ) 1909 Indholdsoversigt. Side Stoffets Inddeling.................................................................................... 1. I. Den tidlige Olafdyrkelse med dens Tilknytning til gammel Tro og Skik. — Kildekultus. — Kunstneriske og litterære Minder fra den yngre Middelalder............................................................ 2—6. St. Michael og Hejmdal. — Runeindskrifternes og Sagaernes Vid­ nesbyrd om St. Michaels Dyrkelse. — Den kirkelige Tradition. — De højtliggende Kirker og Hulekapellerne, viede Ærke­ englen ................................................................................................. 6 — 9. Tyske Helgener. — St. Ansgars ringe Ære. — St. Willehad. — Lunds og Dalbys Minder om Forbindelse med Tyskland . 9—10. Relikvier fra Rom og Constantinopel................................................ 10—12. Pilgrimsrejser til Palæstina. — Hellig Gravs-Kirker. — Hellig Kors-Kirker. — Pater Noster-Kirker. — Palæstinaerindringer i Liturgien. — Orientalske Helgener......................................... 12—17. Engelske Helgener. — St. Botulf. — St. Alban. — St. Egwin fra Evesham. — St. Thomas af Canterburv..................................... 17—21. %/ Cisterciensernes Mariaforherligelse og Skærsildsvisioner. — Den sjællandske K rønike....................................................................... 21—23. Tiggermunkene. — De danske Dominikaneres litterære Virksom­ hed. — Ingerd af Regenstein og Agnes af Prag. — Jacob Erlandsen og de engelske Franciskanere. — Bøger fra- danske Franciskanerbiblioteker. — Kongeslægtens og Adelens For­ hold til Tiggermunkene. — Helgener, fortrinsvis dyrkede af Tiggermunkene ................................................................................ 23—30. Indflydelse fra Udlandet i den yngre Middelalder gennem Studie­ ophold. — Domus Daciæ i Paris. — Danske studerende ved tyske Universiteter...'.................................................................... 30—32. Indttydelse gennem Handelsforbindelser. — St. Olaf blandt de tyske Købmænd. — Kirkelivets ensartede Præg i Nord­ tyskland og Danmark. — St. Gertrud. — St. Roehus. — St. Lambert. — St. Envold. — St. Søren. — St. H jæ lp........ 32—40. En skotsk Koloni i København og Helsingør. — St. Ninian .... 40—41. Side Kalmarunionen og Helgengruppen: Knud, Olaf og Erik. — St. Birgitta.................................................................................... 41—43. National Selvhævdelse sidst i Middelalderen. — Knud Konge som Rigshelgen............................................................................ 43—44. n. De hjemlige Helgener. — Overleveringens Karakter. — Lokal­ kultus. — Hellig Anders. — Vilhelm. — Margrete. — Erik Plovpenning. — Niels. — Thøger. — Keld. — Knud Hertug. — Knud Konge. — St. Bent.......... .......................... 45—58. III. Kildestof til en Skildring af Helgendyrkelsen i Middelalderens sidste Aarhundreder. — Theologisk og opbyggelig Litte­ ratur. — Folkevisens lidet kirkelige Præg. —- Tidens Pessimisme.................................................................................... 59—71. Helgenerne som Forbilleder. — Helgenerne Hjælpere i Nød. — Signelser og Besværgelser. — Billeddyrkelse................ 71—77. Skærsildsforestillinger. — Sjælenes Søndagshvile. — Aflad . 77—85. Jomfru Maria. — Marialitteratur. — Maria i Billedkunsten. — Digression vedrørende Jypologi i middelalderlig Kunst og Litteratur................................................................................ 85—93. Mariafester. — Ave Maria. — Lørdagsmesser. — Rosenkrans­ andagt ............................................................................................. 93—101. Jomfru Maria og de nordiske Plantenavne ................................. 102—103. St. Anna. — Den hellige Fam ilie.................................................... 103—106. St. Michael. — Johannes Døberen. — Apostlene. — De hellige tre Konger..................................................................................... 106—111. Martyrerne. — Stephanus. — Vincentius. — Laurentius. — Clemens. — Christoffer. — Rasmus. — Jørgen. — Nød­ hjælperne ....................................................................................... 111 —119. Bekenderne. — Morten. — Nicolaus. — Ordenshelgenerne. — Franciskus. — Anthonius......................................................... 120—124. Helgeninderne. — Maria Magdalena. — Gertrud. — Catharina. — Barbara. — Margaretha. — Dorothea............................. 124—130. Stiftshelgener. — Personlig Værnehelgen og Navnehelgen. — Standshelgener. — Helgener med specielle Evner............ 131—134. Afslutning................................................................................................ 134—135. Tillæg. Danske Kirkers og Klostres Værnehelgener................................... 136—156 TÅ * * i'1-'"' i’V ' ' ■ • ( L a J.V V Forkortelser. AfnO. o: Annaler, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed. AM. 0: Den Arne-Magnæanske Samling. Api), o: Acta pontiticum Danica ved Moltesen, Krarup og Lindbæk. ASS. o: Acta sanctorum ATA. o : Antikvarisk topografisk Arkiv. I)A. o: Danske Atlas. DglF. o: Danmarks gamle Folkeviser ved Sv. Grundtvig. DgS. 3: Danske gejstlige Sigiller ved Henry Petersen. DM. 3: Danske Magazin. DRM. 3: De danske Runemindesmærker ved Wimmer. FMS. 3: Fornmannasogur. Hasse 3: Hasse: Schleswig-holst.-lauenburg. Regesten u. Urkunden. HT. 3: Historisk Tidsskrift. KhS. 3: Kirkehistoriske Samlinger. Københavns Kirker 3: H. F. Rørdam:
Load more

Recommended publications
  • Årbog 2017 – 105
    LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND L ND OL U L F A N M D A S - F A E L K S S T I E R R O T H S I Årbog 2017 – 105. årgang Indholdsfortegnelse Jan Bodholdt Bjørn Westerbeek Dahl Forord . 5 Tegnet af Charles Mansa Illustrationerne til Maribo Amt Ole Arpe Munksgaard i 1 . udgave af Trap-Danmark . 98 Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i John Bertelsen og perioden ca . 1250 - 1660 Birgit Kirkebæk (2 . del 1350 - ca . 1450) . 7 “Gud alene Æren” og “Fra Deres i Herren forbundne” Tove Niclasen Sønderskovhjemmets tidlige år . 120 Gråbrødrene på Lolland-Faslter . 32 Dorte Tissot Hansen Carsten Helm & Henning Hallberg De higer og søger… . 46 Mediehøsten 2016 Bibliografi over lokalhistoriske Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen udgivelser om Lolland-Falster- Lolland-Falster, egnen i 2016 . 146 Vordingborg og korstogene – hvad kilderne beretter om regionens Person- og stedregister . 160 rolle i venderkrige og korstog i perioden ca . 1100-1260 . 55 Mads Linnet Perner Den første katastrofe Peter L . Panum og koleraen i Bandholm . 86 Redaktør: Jan Bodholdt Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2017 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-17-9 Forord Velkommen til Lolland-Falsters Historiske sted-Martyrologium, som var en fortegnel- med inddragelse af mange forskellige kil- stalt og et hjem, ligesom missionens rolle Samfunds årbog 2016, der også i år spæn- se over helgener i kalenderorden, så mun- detyper undersøger forfatteren de danske for Sønderskovhjemmet bliver behandlet . I der vidt både geografisk og tidsmæssigt. kene vidste, hvornår de enkelte helgener relationer til udlandet ca .
    [Show full text]
  • Lolland-Falsters Årbog 1970
    Lolland-Falsters historiske Samfund 1970 LOLLAND FALSTERS HISTORISKE SAMFUND På omslaget ses en af Stiftsmuseets nyerhvervelser: en sparebøsse af lertøj formet som en grenader. Mørk begitning med hvidt på hænder, distinktioner og kokarde, herover klar blyglasur. Udført af potte- magersvend Ludvig Ahlburg, der sammen med sin far arbejdede på Koretkes værksted i Maribo. Højde 17 cm, bredde 12 cm. Mus.nr. 30.800. LOLLAND FALSTERS HISTORISKE SAMFUND ÅRBOG 1970 INDHOLD Indtryk og erindringer fra min barndomstid i Moseby ........... 5 Af Frederikke Krarup. En hjemstavnsdigter Olaf Hansen 1870—1970 ............................ 41 Af Verner Hansen. Min far var sagfører....................................................................... 51 Af Thure Krarup. Biskop Bindesbølls visitatsindberetninger................................... 65 Af H. Skjøt Pedersen Lolland-Falster i bogverdenen.......................................................101 Af Verner Hansen. Lolland-Falsters museer................................................................... 105 Lolland-Falsters historiske Samfund: Generalforsamlingen....................................................................... 109 Driftsregnskabet.............................................................................. 112 Bestyrelsen.................................................................................... 113 Nye medlemmer.............................................................................. 114 Årbøger og historiske skrifter om Lolland-Falster......................116
    [Show full text]
  • Holy Springs and Protestantism in Early Modem Denmark: a Medical Rationale for a Religious Practice
    Medical History, 1997, 41: 59-69 Holy Springs and Protestantism in early modem Denmark: A Medical Rationale for a Religious Practice JENS CHR V JOHANSEN* We know of some 650 holy springs in Denmark. Their abundance seems to be the reason why a decade ago one of Denmark's leading authorities on late-medieval archaeology wrote that the popular worship of saints in that country appeared to be more closely connected to the cult of holy springs than anywhere else in Europe.' This statement was apparently based largely on post-Reformation sources. A very different picture emerges from the Danish archaeologist Susanne Andersen's close scrutiny of medieval sources and from her archaeological excavations. Nearly all the documentation for the existence of holy springs belongs to the era after the Reformation.2 As far as the attitude of the religious and political authorities is concerned, we can trace a development from a total rejection of holy springs during the late sixteenth century, to a reluctant tolerance, and finally to a complete acceptance during the late seventeenth century. In this paper the reasons for this development will be addressed.3 Holy Springs before and after the Reformation Holy springs have, indeed, been associated with Danish saints like Knud Lavard (Duke Canute), Holy Niels and Saint Kjeld. Canonization records include lists of miracles from the twelfth and thirteenth centuries which are noted as having occurred in connection with such springs. Of these, the site of only one, that associated with Knud Lavard, has been documented, although there are some suggestive references regarding that associated with Holy Niels.4 Written sources of the fourteenth and fifteenth centuries contain no references to holy springs, although modern scholars have persistently argued that springs and pilgrimage- shrines were closely connected.
    [Show full text]
  • Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision Af Kapitel 16.9 Vindmøller
    Kommuneplantillæg 49 Kommuneplan 2010-2022 Revision af kapitel 16.9 Vindmøller August 2016 1 Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller Offentlig bekendtgørelsesdato: xx 2016. KOMMUNEPLANTILLÆG 49 REVISION AF KAPITEL 16.9 VINDMØLLER Kommuneplantillæg 49 Revision af kapitel 16.9 - Vindmøller HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Indhold Et kommuneplantillæg er et tillæg til den eksisterende kommuneplan, hvor de overordnede rammer for et områdes anvendelse fastlægges. Kommuneplanen og tillæg danner grundlag for den videre lokalplanlægning. Tilvejebringelse Byrådet skal tilvejebringe et kommuneplantillæg, hvis byrådet ønsker at vedtage en lokalplan der strider mod rammerne i den gældende kommuneplan. Desuden kan byrådet tilvejebringe et kommuneplantillæg hvis byrådet ønsker, at ændre på øvrige udlæg i kommuneplanens hovedstruktur. Før udarbejdelse af et forslag til væsentlige ændringer i en kommuneplan indkalder byrådet ideer, forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur, kan byrådet undlade at indkalde ideer, forslag m.v. Offentlig debat Et forslag til kommuneplantillæg skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslagene. Lolland Kommune behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Kommunen vedtager forslagene endeligt og offentlig
    [Show full text]
  • University of Tarty Faculty of Philosophy Department of History
    UNIVERSITY OF TARTY FACULTY OF PHILOSOPHY DEPARTMENT OF HISTORY LINDA KALJUNDI Waiting for the Barbarians: The Imagery, Dynamics and Functions of the Other in Northern German Missionary Chronicles, 11th – Early 13th Centuries. The Gestae Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum of Adam of Bremen, Chronica Slavorum of Helmold of Bosau, Chronica Slavorum of Arnold of Lübeck, and Chronicon Livoniae of Henry of Livonia Master’s Thesis Supervisor: MA Marek Tamm, Ecole des Hautes Etudes en Sciences Sociales / University of Tartu Second supervisor: PhD Anti Selart University of Tartu TARTU 2005 TABLE OF CONTENTS INTRODUCTION 3 I HISTORICAL CONTEXTS AND INTERTEXTS 5 I.1 THE SOURCE MATERIAL 5 I.2. THE DILATATIO OF LATIN CHRISTIANITY: THE MISSION TO THE NORTH FROM THE NINTH UNTIL EARLY THIRTEENTH CENTURIES 28 I.3 NATIONAL TRAGEDIES, MISSIONARY WARS, CRUSADES, OR COLONISATION: TRADITIONAL AND MODERN PATTERNS IN HISTORIOGRAPHY 36 I.4 THE LEGATIO IN GENTES IN THE NORTH: THE MAKING OF A TRADITION 39 I.5 THE OTHER 46 II TO DISCOVER 52 I.1 ADAM OF BREMEN, GESTA HAMMABURGENSIS ECCLESIAE PONTIFICUM 52 PERSONAE 55 LOCI 67 II.2 HELMOLD OF BOSAU, CHRONICA SLAVORUM 73 PERSONAE 74 LOCI 81 II.3 ARNOLD OF LÜBECK, CHRONICA SLAVORUM 86 PERSONAE 87 LOCI 89 II.4 HENRY OF LIVONIA, CHRONICON LIVONIAE 93 PERSONAE 93 LOCI 102 III TO CONQUER 105 III.1 ADAM OF BREMEN, GESTA HAMMABURGENSIS ECCLESIAE PONTIFICUM 107 PERSONAE 108 LOCI 128 III.2 HELMOLD OF BOSAU, CHRONICA SLAVORUM 134 PERSONAE 135 LOCI 151 III.3 ARNOLD OF LÜBECK, CHRONICA SLAVORUM 160 PERSONAE 160 LOCI 169 III.4 HENRY OF LIVONIA, CHRONICON LIVONIAE 174 PERSONAE 175 LOCI 197 SOME CONCLUDING REMARKS 207 BIBLIOGRAPHY 210 RESÜMEE 226 APPENDIX 2 Introduction The following thesis discusses the image of the Slavic, Nordic, and Baltic peoples and lands as the Other in the historical writing of the Northern mission.
    [Show full text]
  • Kuml 2019 Kuml 2019
    KUML 2019 KUML 2019 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag 111737_kuml-2019_r1_.indd 3 25/10/2019 11.15 Afviklingen af de middelalderlige klostre i Danmark og Nordtyskland AF HANS KRONGAARD KRISTENSEN Fra dansk side har der indenfor klosterforskningen været stor interesse for grundlæggelsen af landets mange forskellige klostre. Mindre interesse har knyt- tet sig til deres afvikling. På én måde kan man naturligvis sige, at klosterlivet sluttede med Reformationen, men i det mindste forsvandt bygningerne ikke med et snuptag. Tværtimod er der en kompliceret afvikling, som på mange måder er individuel for de enkelte klostre.1 Afviklingen, nedlæggelsen og om- bygningerne af klosterbygningerne er dog uhyre væsentlig for mulighederne for gennem arkæologi og bygningsarkæologi at få kendskab til klostrenes ud- formning i middelalderen, hvor de var i brug. Nu hvor vi er begyndt at fejre 500-året for den lutherske Reformation, kunne dette være en anledning til at se på afviklingen af klostrene. Og i sammenhæng hermed kan det også være relevant at se på vilkårene uden for Danmark som i Nordtyskland, der nogen- lunde samtidig overgik til den luthersk evangeliske kirkestruktur uden klostre. Inden for klostervæsnet er det i grunden uhyre sjældent, at man drager sammenligninger mellem Danmark og Nordtyskland – her har man normalt kikket længere væk, hvilket igen hænger sammen med interessen for grund- læggelsestiden, hvor indflydelsen er kommet fra steder som England, Frankrig og Rhinområdet. Disse områder er dog ikke brugbare til sammenligninger om klostrene i forhold til Reformationen. I England skete der nemlig en voldsom forandring med The Suppression of the Monasteries fra 1536-40.
    [Show full text]
  • 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side I
    A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 Fritzbøger, Bo Publication date: 2004 Document version Publisher's PDF, also known as Version of record Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2004). A Windfall for the Magnates. The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830. Syddansk Universitetsforlag. Download date: 29. Sep. 2021 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side i “A Windfall for the magnates” 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side ii Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad. København, den 16. september 2003 John Kuhlmann Madsen Dekan Forsvaret finder sted fredag den 29. oktober 2004 i auditorium 23-0-50, Njalsgade 126, bygning 23, kl. 13.00 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iii “A Windfall for the magnates” The Development of Woodland Ownership in Denmark c. 1150-1830 by Bo Fritzbøger University Press of Southern Denmark 2004 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side iv © The author and University Press of Southern Denmark 2004 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 282 Printed by Special-Trykkeriet Viborg a-s ISBN 87-7838-936-4 Cover design: Cover illustration: Published with support from: Forskningsstyrelsen, Danish Research Agency The University of Copenhagen University Press of Southern Denmark Campusvej 55 DK-5230 Odense M Phone: +45 6615 7999 Fax: +45 6615 8126 [email protected] www.universitypress.dk Distribution in the United States and Canada: International Specialized Book Services 5804 NE Hassalo Street Portland, OR 97213-3644 USA Phone: +1-800-944-6190 www.isbs.com 44259 - Materie 16/08/04 7:27 Side v Contents Preface .
    [Show full text]
  • Approaches to Community and Otherness in the Late Merovingian and Early Carolingian Periods
    View metadata, citation and similar papers at core.ac.uk brought to you by CORE provided by White Rose E-theses Online Approaches to Community and Otherness in the Late Merovingian and Early Carolingian Periods Richard Christopher Broome Submitted in accordance with the requirements for the degree of Doctor of Philosophy The University of Leeds School of History September 2014 ii The candidate confirms that the work submitted is his own and that appropriate credit has been given where reference has been made to the work of others. This copy has been supplied on the understanding that it is copyright material and that no quotation from the thesis may be published without proper acknowledgement. The right of Richard Christopher Broome to be identified as Author of this work has been asserted by him in accordance with the Copyright, Designs and Patents Act 1988. © 2014 The University of Leeds and Richard Christopher Broome iii Acknowledgements There are many people without whom this thesis would not have been possible. First of all, I would like to thank my supervisor, Ian Wood, who has been a constant source of invaluable knowledge, advice and guidance, and who invited me to take on the project which evolved into this thesis. The project he offered me came with a substantial bursary, for which I am grateful to HERA and the Cultural Memory and the Resources of the Past project with which I have been involved. Second, I would like to thank all those who were also involved in CMRP for their various thoughts on my research, especially Clemens Gantner for guiding me through the world of eighth-century Italy, to Helmut Reimitz for sending me a pre-print copy of his forthcoming book, and to Graeme Ward for his thoughts on Aquitanian matters.
    [Show full text]
  • The Church As Koinonia of Salvation: Its Structures and Ministries
    THE CHURCH AS KOINONIA OF SALVATION: ITS STRUCTURES AND MINISTRIES Common Statement of the Tenth Round of the U.S. Lutheran-Roman Catholic Dialogue THE CHURCH AS KOINONIA OF SALVATION: ITS STRUCTURES AND MINISTRIES Page ii Preface It is a joy to celebrate the fifth anniversary of the Joint Declaration on the Doctrine of Justification (JDDJ), signed by representatives of the Catholic Church and the churches of the Lutheran World Federation in 1999. Pope John Paul II and the leaders of the Lutheran World Federation recognize this agreement as a milestone and model on the road toward visible unity among Christians. It is therefore with great joy that we present to the leadership and members of our churches this text, the tenth produced by our United States dialogue, as a further contribution to this careful and gradual process of reconciliation. We hope that it will serve to enhance our communion and deepen our mutual understanding. Catholics and Lutherans are able to “confess: By grace alone, in faith in Christ’s saving work and not because of any merit on our part, we are accepted by God and receive the Holy Spirit, who renews our hearts while equipping and calling us to good works” (JDDJ §15). We also recognize together that: “Our consensus in basic truths of the doctrine of justification must come to influence the life and teachings of our churches. Here it must prove itself. In this respect, there are still questions of varying importance which need further clarification” (JDDJ §43). In this spirit we offer the following modest clarifications and proposals.
    [Show full text]
  • A Brief History of Medieval Monasticism in Denmark (With Schleswig, Rügen and Estonia)
    religions Article A Brief History of Medieval Monasticism in Denmark (with Schleswig, Rügen and Estonia) Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen Department of Nordic Studies and Linguistics, University of Copenhagen, 2300 Copenhagen, Denmark; [email protected] Abstract: Monasticism was introduced to Denmark in the 11th century. Throughout the following five centuries, around 140 monastic houses (depending on how to count them) were established within the Kingdom of Denmark, the Duchy of Schleswig, the Principality of Rügen and the Duchy of Estonia. These houses represented twelve different monastic orders. While some houses were only short lived and others abandoned more or less voluntarily after some generations, the bulk of monastic institutions within Denmark and its related provinces was dissolved as part of the Lutheran Reformation from 1525 to 1537. This chapter provides an introduction to medieval monasticism in Denmark, Schleswig, Rügen and Estonia through presentations of each of the involved orders and their history within the Danish realm. In addition, two subchapters focus on the early introduction of monasticism to the region as well as on the dissolution at the time of the Reformation. Along with the historical presentations themselves, the main and most recent scholarly works on the individual orders and matters are listed. Keywords: monasticism; middle ages; Denmark Citation: Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig. 2021. A Brief For half a millennium, monasticism was a very important feature in Denmark. From History of Medieval Monasticism in around the middle of the 11th century, when the first monastic-like institutions were Denmark (with Schleswig, Rügen and introduced, to the middle of the 16th century, when the last monasteries were dissolved Estonia).
    [Show full text]
  • Die Anfänge (782-96
    Die Anfänge (782-96 Die Anfänge von Bistum und Stadt Bremen "Als die Römer frech geworden, zogen sie nach Deutschlands Norden“, so heißt es in einem Lied. Das prahlt damit, dass die Römer es dann mit Arminius, dem Cherusker, zu tun bekommen. Und der bereitet dem römischen Feldherrn Varus mit seinen Kohorten irgendwo am Teutoburger Wald eine herbe Niederlage. Nur die Germanennachkömmlinge im 19. Jahrhundert merkten augenscheinlich nicht, dass der Sieg im Jahr 9 nach Chr. ein Pyrrhussieg war, hätten sie den Arminius sonst durch das bombastische Hermannsdenkmal geehrt? Zwar besiegten die alten Germanen die damalige Weltmacht Rom, nur bezahlten sie mit ihrem Sieg dafür, dass sie weit über ein halbes Jahrtausend vom kulturellen und zivilisatorischen Fortschritt abgeschnitten waren. Denn Rom stand damals für Fortschritt. Es gab Steinhäuser, Toiletten mit fließendem Wasser, Theaterbauten, Literatur und anderes mehr… . In die Gegend von Bremen, präziser in den Wigmodigau, kommen Kultur, Zivilisation und Bildung daher erst in der zweiten Hälfte des 8. Jahrhunderts im Schlepptau des angelsächsischen Missionars Willehad. Der schlägt sich zu den widerborstigen Sachsen durch, weil er ihnen die Frohe Botschaft des Christentums verkünden will. Der Mann aus York muss ein gradliniger Mann gewesen sein, denn eine missglückte Hinrichtung in der Provinz Drente und der spätere Mord seiner Gefährten in Bremen anno 782, lässt ihn nicht ins heimische England zurückkehren, er geht vielmehr geradewegs zu den Sachsen. Das musste schief gehen. Ging es auch, zumindest im ersten Anlauf. Die Sachsen wollten keine Christen werden, daher erschlagen sie anno 782 „Gerval und Genossen“. Das bringt Bremen in ein schlechtes Licht, wird sein Start in Geschichte wie Kirchengeschichte doch so unauslöschlich mit einer Bluttat in Verbindung gebracht.
    [Show full text]
  • The Catholic Church and the Holocaust, 1930–1965 Ii Introduction Introduction Iii
    Introduction i The Catholic Church and the Holocaust, 1930–1965 ii Introduction Introduction iii The Catholic Church and the Holocaust, 1930 –1965 Michael Phayer INDIANA UNIVERSITY PRESS Bloomington and Indianapolis iv Introduction This book is a publication of Indiana University Press 601 North Morton Street Bloomington, IN 47404-3797 USA http://www.indiana.edu/~iupress Telephone orders 800-842-6796 Fax orders 812-855-7931 Orders by e-mail [email protected] © 2000 by John Michael Phayer All rights reserved No part of this book may be reproduced or utilized in any form or by any means, electronic or mechanical, including photocopying and re- cording, or by any information storage and retrieval system, without permission in writing from the publisher. The Association of Ameri- can University Presses’ Resolution on Permissions constitutes the only exception to this prohibition. The paper used in this publication meets the minimum requirements of American National Standard for Information Sciences—Perma- nence of Paper for Printed Library Materials, ANSI Z39.48-1984. Manufactured in the United States of America Library of Congress Cataloging-in-Publication Data Phayer, Michael, date. The Catholic Church and the Holocaust, 1930–1965 / Michael Phayer. p. cm. Includes bibliographical references and index. ISBN 0-253-33725-9 (alk. paper) 1. Pius XII, Pope, 1876–1958—Relations with Jews. 2. Judaism —Relations—Catholic Church. 3. Catholic Church—Relations— Judaism. 4. Holocaust, Jewish (1939–1945) 5. World War, 1939– 1945—Religious aspects—Catholic Church. 6. Christianity and an- tisemitism—History—20th century. I. Title. BX1378 .P49 2000 282'.09'044—dc21 99-087415 ISBN 0-253-21471-8 (pbk.) 2 3 4 5 6 05 04 03 02 01 Introduction v C O N T E N T S Acknowledgments ix Introduction xi 1.
    [Show full text]