-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND

L ND OL U L F A N M

D A

S -

F

A

E

L

K

S S

T I

E

R

R

O

T H S I

Årbog 2017 – 105. årgang Indholdsfortegnelse

Jan Bodholdt Bjørn Westerbeek Dahl Forord...... 5 Tegnet af Charles Mansa Illustrationerne til Amt Ole Arpe Munksgaard i 1 . udgave af Trap-Danmark . . . . . 98 Handel og søfart på Lolland- med særligt henblik på Vestlolland i John Bertelsen og perioden ca . 1250 - 1660 Birgit Kirkebæk (2 . del 1350 - ca . 1450)...... 7 “Gud alene Æren” og “Fra Deres i Herren forbundne” Tove Niclasen Sønderskovhjemmets tidlige år. . . . . 120 Gråbrødrene på Lolland-Faslter. . . . 32 Dorte Tissot Hansen Carsten Helm & Henning Hallberg De higer og søger… ...... 46 Mediehøsten 2016 Bibliografi over lokalhistoriske Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen udgivelser om Lolland-Falster- Lolland-Falster, egnen i 2016...... 146 Vordingborg og korstogene – hvad kilderne beretter om regionens Person- og stedregister...... 160 rolle i venderkrige og korstog i perioden ca . 1100-1260 ...... 55

Mads Linnet Perner Den første katastrofe Peter L . Panum og koleraen i ...... 86

Redaktør: Jan Bodholdt Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2017 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-17-9 Forord

Velkommen til Lolland-Falsters Historiske sted-Martyrologium, som var en fortegnel- med inddragelse af mange forskellige kil- stalt og et hjem, ligesom missionens rolle Samfunds årbog 2016, der også i år spæn- se over helgener i kalenderorden, så mun- detyper undersøger forfatteren de danske for Sønderskovhjemmet bliver behandlet . I der vidt både geografisk og tidsmæssigt. kene vidste, hvornår de enkelte helgener relationer til udlandet ca . 1100-1260 . tilknytning til denne artikel har vi oploadet skulle fejres . artiklen 45 års arbejde med mennesker fra Ole Munksgaard fortsætter sin trilogi om Da koleraen ramte Danmark i 1850 skete vores årbog 1992 på vores hjemmeside . “Handel og søfart på Lolland-Falster med At der er en tæt sammenhæng mellem fortid det i Bandholm og ikke i København som særligt henblik på Vestlolland” (første del og nutid ser vi et praktisk eksempel i Car- forventet . Det blev den unge læge, Peter Som det har været tradition i mange år, blev bragt i vores årbog 2016), hvor han sten Helms’ artikel om detektorarbejdet . Ludvig Panum, der af myndighederne blev bringer vi også i år en bibliografi over lo- denne gang fokuserer på årene 1350-1450 . Han er en af “marktramperne”, der higer sendt til Bandholm for at undertrykke syg- kalhistoriske udgivelser om Lolland-Fal- Forfatteren konstaterer, at Vestlollands og søger efter levn fra fortiden . Nogle gan- dommen . I artiklen “Den første katastrofe: ster, som dels giver et overblik over, hvad bønder og købmænd i denne periode kom ge giver det et sug i maven, når man finder Peter L . Panum og koleraen i Bandholm” der er skrevet om vores egn, og som også til at spille en mere fremtrædende rolle i eksotiske skatter som f .eks . arabiske sølv- gennemgår Mads Linnet Perner udbredel- kan være en kilde til videre fordybelse og varehandelen, samtidig med at den danske mønter eller et sjældent vikingesmykke . sen af sygdommen i Bandholm samt hvilke inspiration . kongemagt uden det store held forsøgte at Andre gange er det mindre eksotiske fund midler, Panum tog i brug for at hindre at lægge restriktioner på handelen . Handelen som et stykke jern eller en remouladetube, sygdommen skulle sprede sig yderligere . Rigtig god læselyst . var ikke blot rettet mod syd, men kom også men uanset hvad, så fortæller fundene altid Panums indsats skal ses i lyset af den store til at indbefatte større dele af Danmark . om folks færden og deres behov i fortiden . uenighed, der var i samtiden blandt læger Dette betød, at Nakskovs voksende betyd- Efter at have læst artiklen er man ikke i om årsagerne til smitten – om den opstod ning som handels- og søfartsby i begyndel- tvivl om, hvorfor det er blevet så populært gennem smitte fra menneske til menneske sen af 1400-tallet blev grundlagt . at lede med detektor . eller opstod spontant i dårlig luft fra f .eks . Jan Bodholdt råddent materiale . Vi har samtidigt op- Redaktør Selvom vi har reformationsår, går artiklen I artiklen “Lolland-Falster, Vordingborg og loadet artiklen Den første koleraepidemi “Gråbrødrene på Lolland-Falster” tilbage korstogene” går Johnny Grandjean Gøgsig i Danmark fra vores årbog 1958 på vores til tiden før reformationen, hvor der i Ny- Jakobsen tæt på relationerne mellem Lol- hjemmeside . sted og Nykøbing i middelalderen lå to land-Falster og venderne . Der var tale om franciskanerklostre . Tove Niclasen fortæl- vendiske bosættelser på Lolland og Falster I artiklen om Sønderskovhjemmet beskæf- ler i artiklen om munkenes liv og hverdag, og oven i købet en vis fælles dansk-vendisk tiger forfatterne, John Bertelsen og Birgit og gør rede for de besværligheder munkene kultur . Som grænseland mellem danskerne Kirkebæk, sig især med hjemmets perio- havde ved at leve op til kravet om ikke at og venderne blev Lolland-Falster fra om- de frem til 1960 og den kristne tilgang til måtte eje noget . Det førte til interne stridig- kring 1100 ikke bare udsat for flere ven- socialt arbejde . I vores lokalområde eksi- heder, som blev særligt tydelige i diske angreb, men øerne tjente også som sterede der to institutioner rettet mod den Kloster, hvor munkene i flere omgange gik udgangspunkt for danske angreb mod de samme gruppe mennesker, nemlig tvangs- korporligt til angreb på hinanden i forsøget vendiske kystområder, ligesom Vording- arbejdsanstalt i Sakskøbing og Sønder- på at indføre “den rette lære” i klostret . I borg blev centrum for de danske korstog . skovhjemmet i . Derfor bliver der artiklen fortælles også om det såkaldte Ny- Med udgangspunkt i vores lokalområde og også fokuseret på forskellen mellem en an-

4 5 Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i perioden ca. 1250 - 1660 (2. del 1350 - ca. 1450)

Af Ole Arpe Munksgaard

I denne artikel, der er en fortsættelse gående retning, men de vestlollandske af artiklen fra årbogen i 2016, tager handlendes aktionsradius udviklede sig forfatteren udgangspunkt i de struktu- i perioden til også at berøre større dele relle handelsmæssige ændringer, der af kongeriget, hvilket i sidste instans fandt sted fra midten af 1300-tallet, udgjorde fundamentet for Nakskovs hvor nederlandske købmænd i stigende stigende økonomiske betydning som omfang vandt indpas i Østersøregionen handels- og søfartsby fra omkring be- og efterhånden udviklede sig til en kon- gyndelsen af 1400-tallet. kurrent for de hanseatiske købmænd i og med, at Skånemarkedet over tid fik en aftagende betydning. Konsekven- I denne artikel, der er den anden i en ræk- serne af dette for Vestlolland belyses ke1, vil der indledningsvis blive fokuseret gennem en påpegning af en voksende på en forholdsvis lang række ændringer i bonde- og skudehandel mellem områ- Europa og Danmark af såvel demogra- det og den nordtyske Østersøregion, fisk som politisk, økonomisk, juridisk og hvor Vestlollands bønder og købmænd handelsmæssig karakter . Disse ændringer kom til at spille en væsentligere rolle får nemlig alle indflydelse på handelen end tidligere, idet der kan konstate- og søfarten på Vestlolland i perioden ca . res en voksende afhængighed af den- 1350-1450 . Når 1450 er valgt som det om- ne varehandel hos de nordtyske byer. trentlige slutår for denne artikel skyldes Parallelt med dette kan der iagttages det primært, at det meste af Europa fra om- en skærpet handelslovgivning fra den kring 1350 med skiftende styrke blev ramt danske kongemagts side, idet kampen af krise og faldende befolkningsgrundlag, mod landhandel, forprang og ulovlige og at denne krise generelt først synes at havne på bl.a. Vestlolland skærpedes; have vendt fra omkring 1450, selv om der dog uden større resultat. Den stigen- var forholdsvis langt igen, inden man nå- de vareudveksling kom ikke blot til at ede tilbage til tidligere tiders niveau for omfatte handelen over Østersøen i syd- økonomisk aktivitet . Lad os derfor se nær- mere på denne krise .

7 at den siden 1347 fra Middelhavsregio- En så omfangsrig dødelighed, der for- nen havde bredt sig hærgende op gennem stærkedes af de efterfølgende epidemier – Europa primært via handelens og søfartens dog af mindre karakter i 1300-tallets sidste ruter . Men allerede i 1350 kan man ifølge halvdel og i 1400-tallet første halvdel – fik Ribekapitlets anniversariebog (årtid) kon- derfor ret så markante og langvarige konse- statere en ret påfaldende stigning i antallet kvenser for hele Europa 5. Et karakteristisk af dødsfald, da antallet af døde voksede fra træk ved krisen er tilbagegangen i antallet normalt 1,2 pr . år til 17 pr . år 4. af bebyggelser og bosættelser, da jordejer- Gennem de seneste årtier er der frem- ne på grund af mangel på arbejdskraft hav- kommet flere forklaringer på, hvilken form de vanskeligt ved at holde gårdene i drift . for pest der var tale om, men den gængse Dette resulterede i ødelægning af gårde og peger i retning af, at bacillen spredtes fra landsbyer, henholdsvis som permanent el- rotter via lopper til mennesker gennem ler temporær eller helt eller delvis ødelæg- loppebid . Den almindeligste form for pest ning af de enkelte lokaliteter 6. Jordpriserne var byldepesten, der angreb lymfekirtlerne og landgilden, altså afgiften på jorden til i lysken og armhulerne med en dødelig- ejerne, faldt for jordejerne derfor parallelt hed på op til 50-70% . Den langt alvorlig- med, at lønningerne på landet steg som et ste form for pest var dog lungepesten, der resultat af den manglende arbejdskraft . Og overførtes mellem mennesker via hoste og kornpriserne dykkede, hvilket dog medfør- havde en dødelighed på 100% . Hvor hårdt ramt befolkningen i Danmark eller for den sags skyld Lolland-Falster har været, ved vi desværre ikke med nogen sikkerhed, men for områder i Europa, hvor kildematerialet er bevaret og dermed betydeligt bedre, ved vi, at gennemsnitsdødeligheden har ligget Pestens sprednings­mønster 1347-52. De forskellige årstal indikerer det år, hvor pesten nåede frem til et på ca . 35-40%, hvilket indikerer at visse bestemt område. Som det fremgår af kortet, blev visse områder og byer ikke berørt af pesten. (Michael områder var langt hårdere ramt (70% visse Nordberg: Den dynamiske middelalder. 1999). steder), mens andre kun i ringe grad eller slet ikke blev hjemsøgt . Det gør sig bl .a . gældende for det nordligste Norge, Mel- Ændrede forhold i Europa og Danmark Kildematerialet til belysning af de for- lem- og Nordsverige, Finland og dele af det i perioden 1350-1450. Pest og efterføl- skellige pestepidemier er for Danmarks vestligste Rusland og Polen . gende krise med henblik på demografi, vedkommende pauvert . Det er uvist, hvor- landbrug og købstadsudvikling når den første pestepidemi ankom til Dan- I 1347-52 hjemsøgtes Europa og hermed mark . Yngre Sjællandske Krønike oplyser også Danmark af den hidtil alvorligste pest- for året 1348, at en “epidemi hærgede lan- Kalkmaleri af Skt. Rocchus i Stubbekøbing kirke. epidemi, Den Sorte Død, hvor store dele af det” og i 1349, at “der var stor dødelighed De fjorten Nødhjælpere var en særlig magtfuld Europa i mere eller mindre grad blev ramt, i Danmark”, mens Ærkebispekrøniken i gruppe af helgener, der hver havde deres men for visse områders vedkommende dog Lund for 1350 nævner, at der var “en al- specialområde, hvor de kunne lindre menneskers nød. Skt. Rocchus var en af disse, mærkede selv slet ikke 2. I kølvandet på denne epidemi mindelig epidemi i hele verden, og at der 3 pestbylderne og hjalp mod den frygtede sygdom. vendte pestepidemierne med jævne mel- var jubelår…1350” . At pesten allerede Kalkmaleriet er fra 1400-tallet, hvor mesteren lemrum – men dog med mindre kraft – til- skulle være nået frem til Danmark i 1348 dog har placeret en perforeret pestbyld på bage i 1360, 1368-69, 1377, 1387-89 og er efter alt at dømme en fejldatering, da den helgenens lår og ikke i lysken. (Per Ingesman gennem 1400-tallets første halvdel . først i 1349-50 rammer Nordeuropa, efter m.fl.: Middelalderens Danmark. 1999).

8 9 te, at byernes håndværkeres realløn målt i derimod synes krisen i visse tilfælde at have Urbaniseringen i Dan- brødkorn steg . haft en gunstig virkning . Afgifterne faldt, da mark mellem 1400, hvor Resultatet af krisen var, at jordejerne, store dele af jorden lå øde hen, lønnen steg bygrundlæggelserne gik i primært godsejerne og kirken, umiddelbart på grund af den manglende arbejdskraft, og gang igen, og frem til 1550. blev ramt hårdest, mens kongemagten synes brugene blev lagt sammen og blev dermed På Lolland er Rødby og Maribo at finde som nye at være blevet ramt i ringere grad . Dette for- større og mere rentable . Samtidig voksede købstæder. Ikke-udfyldt årsagede på sigt en stigende godskoncentra- mulighederne for større mobilitet, hvilket markering angiver en by, tion hos højadelen med det resultat, at bun- afspejler sig i blandt andet befolkningsfor- hvis byfunktion ophørte den efterhånden gik ud af adelsbegrebet, skydningerne fra land til by og ikke mindst i løbet af middelalderen. og dele af den eksisterende adel proletari- fra Jylland til øerne, idet krisen i Jylland Kortet er udarbejdet af seredes og reduceredes til en “funktionærg- for visse lokaliteters vedkommende synes Anders Andrén. ruppe”, der primært var beskæftiget med at at have været langt større . For Lolland-Fal- administrere ikke egne, men andres besid- sters vedkommende gjorde ovennævnte delser, det være sig kronens, kirkens eller faktorer sig ligeledes gældende, når man ser den godsrige højadels 7. For fæstebønderne på antallet af øde gårde 8. Men samtidig er

der ikke tvivl om, at en tilvandring fra land mod stranden, til Helligåndskapellet for de- til by, en indvandring fra udlandet af tyske res sjæls frelse 12. Men samtidig kan det dog købmænd i forbindelse med Skånemarke- konstateres, at byerne via indvandring fra dets begyndende afvikling som internatio- landet i en eller anden grad kunne kompen- nal messe samt ikke mindst en omlægning sere for de demografiske forskydninger. Et af handelsmønstrene i Nordeuropa har væ- eksempel på dette er Gerhard Ketelhout, der ret medvirkende til at formindske følgerne sammen med broderen Raffn opnåede brev af krisen i eksempelvis de østdanske om- på en gård i , efter at han tilsynela- råder, hvilket jeg vender tilbage til senere 9. dende havde gennemløbet en – som ovenfor Men at Lolland-Falster skulle være gået nævnt – delvis proletarisering fra ridder til ram forbi, er dog som sagt ikke tilfældet . væbner 13. Eksempler på dette ser vi i de sidste årtier af På trods af krisens virkninger er der – 1300-tallet og ikke mindst ind i 1400-tallets som tidligere påpeget – dog alligevel no- første halvdel, hvor det kan konstateres, at get, der peger i retning af, at Nakskov og gårde var lagt øde, og at der fandt en række det vestlige Lolland muligvis kan have pantsættelser af gårde og jorde sted 10. Dette klaret sig forholdsvis bedre igennem kri- forstærkedes yderligere ved, at Nakskov i sen end visse andre områder i landet . Hvor 1420 skulle have oplevet en brand, der lag- andre helligåndshuse i eksempelvis Lund de en del bygninger – herunder Helligånds- og Køge økonomisk led under krisen, så husets kirke eller kapel – øde .11 Sidstnævnte grundlagdes tværtimod senest i 1400 et nyt bygning blev dog genopført og stod færdig Helligåndshus i Nakskov14, og hvor kirken i i 1441, hvor rådmand Henrik Danielsen og Præstø blev betegnet som “fattig og under- Nakskov – ifølge Reesens Atlas (1677) – omkring 1670, hvor Helligåndshusets kapel fortsat kan ses hustru skødede alle deres ejendele og gård, gangen”, og kirken i Vordingborg truedes beliggende med gavlen ud til den nuværende Klostergade. Bygningen er markeret med et 2-tal. der var beliggende sydvest for torvet ned med ruin og forfald, så iværksattes der fra

10 11 omkring 1400-tallets begyndelse en udvi- vi dog for beskatningen har noget sammen- i Østersøen, men også mellem Øst- og Vest- ne kornrute fra Baltikum, hvor nederland- delse af kirken i Nakskov; et byggeri, der ligningsgrundlag20 europa . Man havde organiseret sig i kom- ske købmænd fra omkring 1400 ret hurtigt bl.a. blev finansieret via salg af afladsbre- Sluttelig skal det nævnes, at den anden pagnier, der havde ensartede interesser på blev dominerende, medførte strukturom- ve og gaver 15. Pavens tilladelser fra 1414 bølge af bygrundlæggelser, der begyndte fælles geografiske steder, oprettet kontorer/ lægninger i Nederlandenes og det vestlige og marts 1419 til at give aflad er gældende omkring 1200, sluttede brat, således at der faktorier i Brügge, Novgorod, London og Tysklands landbrug, idet de langt billigere for dem, der besøger kirkerne i Nakskov og i perioden mellem ca . 1350 og 1400 ikke Bergen og indført kommissionshandel med kornleverancer fra Østeuropa – på trods Krogsbølle, og er for det første brevs ved- blev grundlagt nogen nye købstæder i Dan- betydelige muligheder for kreditgivning og af transportomkostningerne – truede de- kommende gældende for 10 år, mens det mark . Urbaniseringen gik altså slet og ret i dermed forøget omsætning og fortjeneste .23 res betrængte kornbrug, der som tidligere andet gælder for al fremtid . Det sidstnævn- stå i dette tidsrum, hvor i visse tilfælde byer Desuden fandt stæderne efterhånden fra nævnt samtidig var ramt af de stigende ar- te gør sig ligeledes gældende for brevet af endda forsvandt, men i 1400-tallets første midten af 1300-tallet sammen omkring et bejdslønninger . Kornarealerne i Vesteuro- januar 1419 vedrørende Skt . Nikolai, hvor årtier ser vi tendensen ændre sig 21. tættere interessefællesskab – f .eks . Kølner- pa måtte derfor vige for andre konkurren- brevet er gældende i al fremtid . For gaver- Nye købstæder blev grundlagt i Øre- konføderationen i 1367 – til det, der senere cedygtige afgrøder . nes vedkommende kan vi i første halvdel af sundsregionen, ved Limfjorden og i Dan- skulle blive til den tyske Hansa . Resultatet af etableringen af kornruten 1400-tallet konstatere, at bønder og borge- marks periferi og opnåede flere steder Men denne dominans blev dog i det fra Baltikum fik altså markante konse- re har skødet jord til kirken . I 1431skøder privilegier på kongemagtens tilskyndelse . kommende århundrede antastet fra flere kvenser for handelen i hele Nordeuropa Lauritz Aiskilsen i Knubbeløkke eksem- Dette gjaldt bl .a . for Nysted i 1406, der tid- sider, da pesten og agrarkrisen resulterede og ikke mindst i Danmark og på Vestlol- pelvis sin ager og frie jord, 8 skpr . Land, ligere var opstået omkring det allerede ek- i omlægninger i det vestlige Europas land- land . Den direkte handel mellem Vest- og til Skt . Anna alter i Nakskovs kirke 16. Få år sisterende franciskanerkloster, og Maribo i brug og dermed ændrede handelsforhol- Østeuropa betød, at Skånemarkedets be- senere, i henholdsvis 1440 og 1448, gav en 1416 i forbindelse med oprettelsen af bir- dene i Nordeuropa . Lad os derfor se lidt tydning som mellemhandlerstation blev borger i Nakskov, Peder Nielsen, en del af gittinerklostret, selv om der generelt for en nærme på disse forhold 24. aftagende og med årene svandt ind til et sin skov i Magleskov til kirken, mens en del af landets nye købstæders vedkommen- Allerede under misvækst- og hungers- rent sildemarked . Nederlændere og eng- mark liggende i Arninge sogn var givet til de først og fremmest var tale om tildeling af nødperioder i 1200-tallets slutning og lændere vandt frem i Østersøregionen Skt . Nikolai kalente i Nørre herred 17. privilegier, der forsøgte at tiltrække hand- begyndelsen af 1300-tallet havde man i som konkurrenter til hanseaterne, da de Parallelt hermed menes desuden det lende, give byerne monopol på handelen og Flandern, Nederlandene, Nordfrankrig førstnævnte i Baltikum – oftest via direkte første rådhusbyggeri at være igangsat i kongen mulighed for opnåelse af afgifter . og de tyske områder ved Rhinen grebet handel med producenten og dermed uden byen, der på dette tidspunkt for det centra- Årsagen til dette var, at kongemagten og til import af korn fra de nykoloniserede mellemhandleravance – bød højere priser le Nakskovs vedkommende må have fået byerne ønskede at tage kampen op mod det områder øst for Elben . Dette nye handels- end hanseaterne på primært korn beregnet den – fortsat eksisterende – middelalderlige efterhånden voksende antal ulovlige havne mønster forstærkedes i forbindelsen med for et efterspørgselshungrende marked i byplans gadestruktur med torv, kirke, ho- samt den stigende forprang og landhandel, Hundredårskrigen, der udbrød i 1337, Vesteuropa samtidig med, at de nu kunne vedstrøg og diverse stræder og slipper ned der generelt var i strid med deres ønske om hvor det tættest befolkede område nord afsætte produkter, som tidligere var blevet til havnen . At Erik af Pommern ligeledes torvetvang . Men et stort antal nye anlæg- for Alperne, det tekstilproducerende Flan- forhandlet med hanseaterne som mellem- afholder retterting i Nakskov i 1404, hvor gelser var der dog ikke tale om . Udviklin- dern, der var afhængig af korntilførsler mænd25; en handel, der ofte fandt sted via byens privilegier for øvrigt stadfæstes, ty- gen ændrede sig først fra omkring 1450, fra Frankrig, nu kom i klemme mellem ulovlige havne, de såkaldte Klipphäfen i der på en vis voksende betydning18; noget, hvor krisen synes ophørt eller værende af Frankrig og England, der leverede uld bl a. . Mecklenburg .26 Dette indebar, at han- der ligeledes underbygges af, at Nakskovs ret så aftagende karakter . til Flandern . Resultatet af denne klemme seaterne tabte denne konkurrence og måtte borgmester i det udaterede forslag til uni- blev, at man tog parti for England og uld- forstærke deres position på allerede kendte onsakt fra 1436 figurerer som tiltænkt delta- Omlægning af handelsmønstre og leverancerne, men samtidig blev afskåret markeder eller finde andre markeder bl.a. ger blandt Danmarks 12 største købstæder . -veje, Skånemarkedets aftagende fra de franske korntilførsler, hvilket bragte for deres kornopkøb . Og det er netop her, De øvrige var nævnt fra vest mod øst: Ribe, betydning og Erik af Pommerns kornpriserne foruroligende i vejret . Om- at Danmark og ikke mindst Vestlolland Viborg, Aarhus, Randers, Aalborg, Odense, købstadsforordning af 1422 og kring 1350 begyndte de preussiske byer i kommer ind i billedet som eksportør af Roskilde, København, Kalundborg, Lund betydningen af dette for det vest­ den østlige del af Østersøen – lokket af de korn og de allerede kendte produkter som og Malmø 19. Og i 1448 kan Eggert Frille lollandske område høje kornpriser – at sejle gennem Øresund kød, fedevarer og huder, da de hanseatiske meddele, at han fra Nakskov har oppebåret Som påvist i den første artikel22 havde han- med korn- og tømmerlaster til Vesteuropa, priser var højere end hjemmemarkedets 124 ½ Mk og 2 skilling af Nakskov byskat, seaterne ved 1300-tallets midte opnået en og som returfragt medbragte de havsalt fra priser . Det betød på sigt, at Lolland og i hvilket overgår både Ribe og Malmø, uden dominans over vareudvekslingen ikke blot Bourgneuf i Frankrig . Etableringen af den- mindre grad Falster udviklede sig til at bli-

12 13 var erhvervet ved handel på fiskerlejerne se nærmere på, hvordan handelen og søfar- lak Heydebu, havde testamenteret dem 50 med tyske købmænd og dermed uretmæs- ten for primært Vestlollands vedkommende mark lybsk, som arvingerne derfor ønske- sigt var gået uden om købstædernes torve- udviklede sig mellem 1350 og 1450 . de udbetalt af Heydebus eksekutor . Penge handel, samtidig med at tyske købmænd skulle efterfølgende udbetales til brevvise- havde benyttet sig af begrebet forprang, Den vestlollandske udenrigshandel ren, Mads Laale, der var indsat som arvin- dvs . ulovligt opkøb og salg . Begge parter samt de økonomiske relationer i peri- gernes befuldmægtigede prokurator . Brevet havde derved omgået de danske købmænds oden 1350-1400 var vedhængt Nakskovs bysegl og er fortsat mellemhandleravance . Megen af denne I maj 1351 rettede rådmændene og dermed bevaret i Lübeck 35. handel fandt desuden sted via ulovlige hav- bystyret i Nakskov en henvendelse til rådet Tilsvarende breve vedrørende testa- ne uden for de ordinære markedspladser i Lübeck vedrørende en arvesag 33. Nak- mentariske gaver fra netop dette tidspunkt og den gængse markedstid 31. Forordningen skovborgeren Peder Olufsen fremstår iføl- i midten af 1300-tallet kendes ikke blot lovfæstede derfor konsekvent den funk- ge byens råd som arving “til en vis hos os mellem Nakskov og Lübeck, men også tionsbestemte adskillelse mellem handel, afdød Timme Tidemansen, vor borger, godt for Stubbekøbings vedkommende, der i håndværk og landbrug, således at detail- minde, til at oppebære en sum penge, som juli 1367 ligeledes rettede henvendelse til handelen udtrykkeligt forbeholdes fastbo- Timme selv overlod til jeres medborgers Lübeck angående en arvesag 36. Noget til- ende købmænd i byerne, mens fremmede Godsvends (”Gotswen”) varetægt”, hvil- svarende gjorde sig også gældende for Hel- Nakskovs ældst kendte segl er fra 1351 og er be- gæster og liggere kun måtte beskæftige sig ket rådet garanterede rigtigheden af . Rådet singør, der rettede henvendelse til rådet i varet som et aftryk på et pergamentbrev, mens det med engroshandel og ikke benytte sig af i Nakskov bad derfor “jeres Ærværdighed Stralsund i samme anledning 37. Noget kun- her viste er en afstøbning i voks efter seglet fra danske købmænd som stråmænd for detail- indstændigt på tilskyndelse af Gud og vor ne derfor tyde på, at pesten eventuelt var 1367. Seglet er bevaret i Staatsarchiv Lübeck. handel . Hele problematikken forstærkedes tjeneste” om at bevirke, at pengesummen årsagen til de ovenfor nævnte dødsfald, idet Foto Thomas W. Lassen. yderligere af, at mange bønder i det sydlige blev overdraget til Peder Olufsen . Brevet er vi netop ved, at pesten rasede i begge byer Danmark fra slutningen af 1300-tallet sej- på bagsiden vedhæftet byens segl, hvoraf både i 1350 og 1367, hvor antallet af arve- lede direkte til de nordtyske byer – den så- der desværre kun er enkelte rester bevaret . sager steg betydeligt 38. Samtidig dokumen- ve Lübecks handelsmæssige bagland (ty . kaldte skude- eller bondehandel32 – hvor de En nærmere identifikation af henholdsvis terer arvesagerne, at borgere i Nakskov har Hinterland) 27. afsatte deres varer og opkøbte varer, som de Peder, Timme og Godsvend har det ikke haft enten familiemæssige, handelsmæssi- Med den stigende hanseatiske handel- forhandlede videre uden om købstædernes været muligt at foretage . Men meget ty- ge eller finansielle relationer til borgere i saktivitet overalt i Danmark indførte Erik af torve og borgernes forsyning; en problema- der dog på, at Timme Tidemansen ud fra Lübeck . At der ikke kun var tale om borge- Pommern derfor i 1422 en købstadsforord- tik, der vil blive berørt nedenfor med særlig navnets sproglige oprindelse må være en re på Vestlolland med relationer til Lübeck, ning til beskyttelse af de danske handlende henblik på Vestlolland . person med rødder i Lübeck eller Nord- kan vi se af den brevveksling, som rådet i og byerne 28. Allerede i 1300-tallet havde tyskland, hvilket taler for, at han på et tidli- Nakskov i begyndelsen af februar 1366 – på kongemagten dog igangsat de første spæde Vestlollands og Nakskovs rolle i de gere tidspunkt må være flyttet til Nakskov vegne af væbneren Hartvig Hummersbüttel forsøg på at koncentrere handelen i købstæ- nye handels- og søfartsstrukturer og have bosat sig her . I Nakskov må han så på Ravnsborg – havde med rådet ligeledes derne med henblik på at fremme den øko- 1350-1450 efterfølgende have fået borgerskab, drevet i Lübeck . I et brev til rådet i Lübeck erklæ- nomiske vækst i byerne og dermed forøge Som påvist i min første artikel fra 2016 købmandskab og fortsat bevaret relationer- rede rådet i Nakskov, at væbneren Hartvig beskatningsgrundlaget i samme .29 Samtidig spillede de nordtyske hansestæder frem til ne til Lübeck . Hvad der efterfølgende er Hummersbüttel havde bemyndiget sin bro- skulle denne protektionistiske politik sikre 1350 entydigt den væsentligste rolle for sket i sagen, melder historien dog intet om, der, Johan, til at modtage gældsbeløb fra byernes indbyggere leverancer fra landet Vestlollands handel og søfart . Handelen men mon ikke Peder Olufsen har modtaget diverse lybske borgere for derefter at lade og købmændene mod unfair konkurrence . strakte sig geografisk fra Kiel via Lübeck sin arv . gældsposterne slette i byens Niederstadt- Ifølge indledningen til forordningen havde og frem til Stralsund med eventuelle afstik- Arvesager af denne karakter møder vi li- buch .39 Allerede ca . 3 uger senere erklæ- borgerne klaget over, at bønder, vornede og kere til Gotland, mens den lokale oplands- geledes i 136734, hvor rådet i Nakskov igen rede brødrene Hummersbüttel, at de sam- forprangere drev købmandsskab på landet handel mellem land og by ligeledes synes på vegne af to af byens borgere, Henneke, let set havde modtaget 630 mark lybsk fra med klæde, humle, stål, sardug og lærred .30 at være blevet etableret . Disse spor vil der- søn af Niels Albertsen, og Relseke, datter Markvard Rutensten, rådmand i Lübeck, og Denne klage rettede sig mod landhandel, for fortsat blive fulgt i nedenstående afsnit, af Henneke Henriksen, henvendte sig til rå- dennes broder Johannes samt fra Johannes og derfor oprettedes læbælter, idet de varer, samtidig med at nye ruter og samhandels- det i Lübeck . I dette tilfælde drejede det sig Krowel og Johannes Horborch40; et efter som bønderne m.fl. havde afsat på landet, partnere vil blive afdækket . Lad os derfor om, at en netop afdød borger i Lübeck, Ger- datidens forhold ret så stort beløb . Et enty-

14 15 digt bevis på Hartwig Hummersbüttels han- Af regnskabet fremgår det, at der ikke Kort over Skånemarkedet ved delsmæssige forbindelser til Lübeck finder blot var tale om, at købmænd fra hansestæ- Skanør og Falsterbo syd for vi desuden i 1369, hvor han sammen med derne langs Østersøen opsøgte Malmø, men Malmø. I løbet af 1200-tallet høvedsmanden på Ålholm, Kersten Kule, købmænd fra danske købstæder og områder fik hanseatiske købmænd fod og “episcopus de Lalande” (biskoppen over var ligeledes til stede . Dette gælder bl .a . på Skånemarkedet og frem mod 1400 fik hollændere, englæn- Lolland, altså Odensebispen) via forbindel- også Lolland, der var repræsenteret ved dere og skotter privilegier på ser på Fehmarn importerer humle og salt til købmændene Brandone (Brand) Laland og markedet, der udviklede sig til 41 øen . Iøns de Lalande, hvor Brand betaler torve- Nordeuropas største marked At lybske købmænd et årti tidligere op- ørtug (lat . torchartich), altså en afgift som for udveksling af varer mellem søgte det vestlollandske område vidner en den handlende betalte for sin bod på torvet, Øst- og Vesteuropa. Handelen indførelse i byens Niederstadtbuch fra 1358 og som gav ham ret til at sælge sine varer kunne samle op til ca. 40.000 om . Der er i dette tilfælde tale om, at kong samme sted, mens Iøns fortolder 8 tønder mennesker på de øde strandare- Valdemar Atterdag har betalt en række sild (lat. allecium) . At der er tale om sild, aler, men efter 1400 indskræn- navngivne købmænd i byen erstatning for kan ikke overraske, da sild var den væsent- kedes markedet primært til et deres plyndrede skibe og gods, i og med ligste eksportvare fra Malmø på denne tid . sildemarked. (Per Ingesman m.fl.: Middelalderens Danmark. at købmændene har ageret og er blevet op- Men ser vi på Brand, så er der tale om, at 1999) bragt i farvandene omkring Lolland-Fal- han har tilført torvet og dermed markedet ster . Der var tale om et erstatningsbeløb i Malmø varer, der sandsynligvis har haft på omkring 4 .400 mark lybsk for overfald deres ophav på Lolland, men hvilke typer ved “de Enehavene” (Enehøje i Nakskov af varer, der var tale om, oplyser regnskabet Fjord), “Getzør” () og “Rotsand” desværre intet om . (Rødsand) .42 Skibet, der blev opbragt ved At folk fra Lolland har opsøgt Skånemar- Enehøje, må efter alt at dømme have været kederne i den sidste halvdel af 1300-tallet på vej mod Nakskov med henblik på salg kan desuden dokumenteres via henholdsvis og køb af varer . Men desværre er det ikke dronning Margrethe og Erik af Pommerns muligt at trænge længere ind i denne hæn- såkaldte Modbog, der var en samling rets- delse . forskrifter indgået mellem den danske At folk fra Lolland har besøgt Skåne, kongemagt og hansestæderne med gyldig- nærmere bestemt Malmø, der var en af ud- hed i markedsperioden og oplæst ved hver førselshavnene for Skånemarkederne, får vi sæsons begyndelse af den danske foged på løb sig til 30 pund, 8 ½ skilling 4 penninge, Lübecks pundtoldregnskaber det første bevis på i 1375, hvor Skåne – ef- markedet . I Modbogen fra henholdsvis ca . som herrerne Bertram Horbroch og Ludolf 1398-1400 ter freden i Stralsund i 1370 – var pantsat 1389 og 1407-12 fremgår det, at alle tyske Holdenstede havde på deres rejse til Nak- Med Lübecks pundtoldregnskaber fra pe- til hanseaterne for 15 år, og hvor indtægter- fiskere og deres skuder skulle ligge sam- skov sammen med herrer fra Lübeck . Des- rioden 1398-1400 får vi for første gang et ne fra markederne fordeltes med ca. 2/3 til men, og at alle danske fiskeres skuder skul- værre er det i dette tilfælde heller ikke mu- længere og sammenhængende regnskabs- tyskerne og 1/3 til den danske kongemagt. le ligge sammen, således at de tyske fiskere ligt at redegøre for, hvad udsendingene fra materiale, der er specielt anvendeligt med Fra dette år er der i Rostocks arkiv over- ikke skulle ligge blandt “mønbo, lalandske, Hamburg og Lübeck var draget til Nakskov hensyn til handelen mellem byen og Dan- leveret et toldregnskab fra Malmø, hvori Falsthrbo, skelskørske eller pa knæ blanth for at udvirke . mark samt de øvrige nordiske lande . Pund- byens rådsnotar, Hartwig, har opgjort sin them aff Køghe eller them aff Helsingborg For Maribos vedkommende kan vi i 1398 tolden var en afgift af vareværdien i omsæt- oppebørsel af tolden for Malmø; et arbej- eller huæden the ære aff righeth” 44. konstatere, at byen allerede inden klostrets ningen over hansestædernes havne . Tolden de, der var placeret i hænderne på Rostock . Men kort forinden, i 1387, var Nak- opførelse har haft forbindelse til Lübeck, da var – specielt under urolige forhold – med Foruden at optegne den told, som Hartwig skovs forbindelser til hansestæderne blevet vi for dette år har kendskab til et gældsbrev, vekslende mellemrum blevet opkrævet si- oppebar, indeholder det en oversigt over de forøget, idet vi i Hamburgs Kämmereire- hvori en Gese, enke efter Heine Ketzeler og den 1368 med henblik på at inddrage penge skibe, der sejlede vestpå nord om Skagen chnungen kan konstatere, at embedsmænd bosat i Lübeck, erkender, at hun er Jens Te- til udrustning af skibe, der i urolige tider samt en opgørelse over hans udgifter og fra Hamburg har haft udgifter i forbindelse geler (teglmester) i Skemminge 100 mark skulle beskytte de hanseatiske købmænds indtægter i Malmø 43. med en rejse til Nakskov 45. Udgifterne be- lybsk skyldig .46 skibe og dermed handelen .

16 17 Pundtoldregnskaberne registrerer ikke og dermed ikke mindst Lolland-Falster og kun de byer og steder, som handelsfartø- Lübeck, så viser det sig, at eksporten til Lü- jerne til og fra Lübeck opererede på, men beck primært drejede sig om heste, okser, ligeledes fartøjernes antal, værdi og last svin, geder, smør, kød, flæsk, huder, korn samt navnene på de skippere, der anløb el- og andre landbrugsprodukter, hvilket stort ler forlod byen . set er en fortsættelse af tidligere kendte Den største handelsaktivitet udgjor- varetyper fra 1300-tallets vareudveksling de Skånemarkederne, hvor importvaren mellem Lolland-Falster og Nordtyskland . primært var sild, men kaster vi blikket på Det samme gør sig gældende, når vi betrag- Hanseatiske hulpenninge. I løbet af 1300-tallet fik de nordtyske ensidet prægede hulpenninge stor udbre- relationerne mellem Lübeck og det øvrige ter udførslen fra Lübeck i nordlig retning . delse i Danmark. Især fra Hamburg, Lübeck og Mecklenburg kom der mange. Nr. 14 på billedet viser en hulpenning fra Mecklenburg med det karakteristiske oksehoved. Hulpenningene var fortsat i cirkulation Danmark og hermed Lolland-Falster, så vi- Her var der fortsat tale om salt, klæde af i 1400-tallet, og det var nogle af disse møntsorter, der blev fundet på Gåsetorvet i Nakskov i 1959. (Else ser det sig, at der i perioden 1399-1400 op- forskellig art, humle, øl, hamp, jern, vin Roesdahl (red): Dagligliv i Danmarks middelalder. 1999) træder 36 forskellige afgangs- og ankomst- m .m . Men samtidig viser der sig en ny type steder i Danmark . Blandt disse 36 steder, af handlende, nemlig bønderne, der ved der ligger spredt ud over hele landet, næv- siden af deres daglige virke også agerede nes Nakskov, Rødby, Nykøbing F, Stubbe- som handlende og skippere, hvilket indike- de generobret dele af det tabte hertugdøm- disse borgere, tabets omfang eller stedet købing og Lolland 47. Ifølge Weibulls kor- rer at den såkaldte skude- og bondehandel me Slesvig, og der var indgået en landefred for tabet 52. At holstenerne også havde no- rigerede tal for det øvrige Danmark (excl . var i fremvækst . Et eksempel på netop den- med den holstenske greveslægt, optræder get at klage over, fremgår af den opsamling Skånemarkederne) vedrørende afgående og ne form for skudehandel er fundet i 1937 købmænd og skippere fra Nakskov i det af klager, som hertugerne foretog i 1423 ankommende fartøjer er der for 1399 tale af et fladbundet, klinkbygget ca. 12 meter klageskrift, som Erik af Pommern overrak- med henblik på en senere overdragelse af om 542 fartøjer og 508 fartøjer i 1400; alt- langt mørnet vrag ved Vestre Skarholm i te til holstenerne på et møde i september disse til den tysk-romerske kejser, Sigis- så mere end et skib pr . dag . Hvor mange af Rødby Fjord; en skude med en datering til 1409, da disse ikke havde overholdt lande- mund . Omkring 1410 kan det konstateres, disse fartøjer, der er anløbet eller afgået fra omkring 1400 – men dog med en vid mar- freden 51. I klageskriftet fra 1409 opremses at handelen i geografisk forstand også gik Lolland-Falster i perioden, melder Weibull gen til begge sider50 – der på en eller anden en række hændelser, hvor borgere har lidt den anden vej . To borgere fra Rendsburg dog intet om, men at der hovedsageligt har vis har lidt havsnød på vej ind i fjorden ved overlast på forskellig vis . Henrik Morten- havde med deres skude opsøgt egnene om- været tale om mindre fartøjer, skuder (lat . Hominde . sen fra Nakskov klager (§ 54) bl .a . over, at kring Ravnsborg, hvor de tilsyneladende schuta), kan der ikke herske tvivl om, hvil- Skakke Sehested beslaglagde hans skib, så blev slået ihjel af bønder fra , ket afspejler sig i lastens størrelse og far- Den vestlollandske handels aktions- han ikke kunne udstyre det med udrustning hvorefter Lyder Kabel til Fuglsang fratog tøjets værdi, og at det for nogens vedkom- radius udvides 1400-ca. 1450. og tovværk i Holsted i Svansen (området dem deres gods svarende til en værdi af 300 mende var muligt at tage op til 7 ture frem Købmands-, bonde- og skudehandel syd for Slien), og at han desuden havde mi- mark 53. Nogen forklaring på disse drab gi- og tilbage på et år .48 samt skærpet handelslovgivning stet skibsladningen svarende til et beløb på ver klageskriftet desværre ikke, men de kan Handelen blev hovedsagelig bedrevet Fra omkring 1400, hvor antallet af bevare- i alt 140 mark og 6 lybske mark . Noget til- muligvis, som påpeget af Bjørn Poulsen, af små og mellemstore handlende, idet det de kilder er i vækst, kan det fastslås, at den svarende var hændt for Mads Pedersen og være stødt ind i en bondestrandpatrulje, der fremgår, at disse udgjorde omkring 2/3 af vestlollandske handels og søfarts aktionsra- Lars Pedersen (§ 55), begge Nakskov, idet skulle forsvare hjemstavnen under urolige alle befragtere . Hvem disse handlende var, dius blev udvidet betragteligt . Fra i 1200- og Benedikt van Ahlefeld konfiskerede deres tider .54 I samme klage rejses der desuden er det vanskeligt at udtale sig om, men efter 1300-tallet primært at have være rettet mod skib i Kielerfjorden, hvor de lollandske et krav på 30 mark fra borgere på Fehmarn alt at dømme må der være tale om en kom- Kiel, Lübeck, Wismar, Rostock, Stralsund handlendes skib havde revet sig løs fra dets mod borgere i Nakskov 55. Det østlige Sles- bination af småkøbmænd og bønder, hvor og Sverige optræder der nu nye lokaliteter anker og var gået på grund . Værdien af det vigs og Holstens landlige områder optræ- sidstnævnte kategori som ovenfor nævnt og destinationer samtidig med, at de tidlige- medbragte gods om bord på skibet blev an- der hermed ved 1400-tallets begyndelse for vandt stigende indpas, hvilket underbygges re områder og samhandelspartnere fortsæt- slået til 87 mark, mens den samlede skade første gang som samhandelspartnere for af, at størstedelen af skipperne på handelen ter med at have betydning for området . inklusiv fortæring og andre omkostninger Nakskov og Vestlolland, men radius for de mellem Lübeck og det øvrige Danmark har At byens betydning som handels- og sø- beløb sig til i alt 230 mark . I klageskriftet lokale handlendes og skipperes ageren rak- danske navne 49. fartsby var voksende kan der ikke længere fra 1413 er der igen tale om, at borgere (ty . te tilsyneladende længere . Ser vi nærmere på, hvilke varetyper der herske tvivl om . I 1409, efter at dronning bolude) fra Nakskov har mistet gods i om- Med møntfundet på Gåsetorvet i Nak- udveksledes mellem det øvrige Danmark Margrethe gennem de forudgående år hav- rådet, uden det dog er muligt at identificere skov i 1959, hvor der i forbindelse med et

18 19 større anlægsprojekt dukkede omkring 940 70 mark købte en part af et skib (lat ”in. sig gældende for Peter Niclauesson fra senterende to parter op “og gjorde de her mønter af hanseatisk og dansk herkomst schepes bodem sicut stetit”), sandsynlig- Svendborg, der indtrådte som medlem i gil- i Nakschow en evig Fred mellem begge op, kan vi dokumentere de første forbin- vis en skude med tør bund 58. Hvem der var det i 1484 62. Slægter for Hemming Jeopsons skyld” 66. delser til andre hansestæder end de alle- tale om, ved vi ikke, men der har mulig- I Lübecks Niederstadtbuch, der bl .a . in- Omtalte Hemming var kort før omkom- rede påviste 56. Af det samlede møntfund vis været tale om bønder, der har haft en deholder retslige handlinger vedrørende met ved en drukneulykke ved Krogør, var 12 af mønterne af dansk oprindelse, og overskudsproduktion, som de har ønsket at borgeres handelsforhold, findes indført en som må være Helsingør, da han var om- der var tale om halv-hulpenninge (skærve) eksportere via en part i et skib . række breve fra 143463, der beskriver den bord på Matis Jeopsons båd, der var ved med krone afmærket på mønten, der var Omkring 1420-1430 ser vi ligeledes, overlast, som byens handlende havde væ- at synke, og i denne forbindelse druknede slået under dronning Margrethes og Erik at to borgere i Nakskov, “Peter Remsni- ret udsat for i forbindelse med kapringer han . Hvor man var på vej hen, melder kil- af Pommerns regeringstid . De resterende der tho Nackschowe og Hans Plaute tho af lybske fartøjer i bl .a . de syddanske far- den dog intet om . mønter derimod havde alle deres oprindel- Nackschowe”59, er blevet optaget i det vande, efter at der var indgået en femårig Forbindelserne til Kiel, som allerede se i de nordtyske hansestæder . Fordelingen fornemme Vor Frues købmandsgilde (St . stilstandsperiode i uoverensstemmelserne tidligere er blevet påvist fra 1300-tallets mellem de nordtyske hansestæder, angivet Marien-Kaufmannsgilde) i Flensborg, der mellem de holstenske grever, hanseaterne begyndelse, synes fortsat at være intak- i procent, var følgende: 46% var fra Lü- var et blandt mange gilder i byen . Når der og Erik af Pommern i Horsens i 1432 . Kri- te i 1440erne . I 1441 overdrog en Jeppe beck, 25% fra Hamburg, 12% fra Wismar, ikke kan foretages en eksakt datering for tikken rejses eksempelvis mod høvedsman- Hempsone, bosat i Dornsen67 på Lolland, 9% fra Mecklenburg, 7% fra Lüneburg og optagelsen i gildet, skyldes det, at tids- den på Ålholm, Erik Krummedige, der ved (lat.”morans in Lalande to Dornsen”) sin 1% fra Rostock, Salzwedel og Anklam til punktet ikke direkte nævnes, men opta- flere lejligheder havde beslaglagt lybske hjørneejendom i Hollændergade lige ved sammen . En datering af disse mønter vi- gelsen må have fundet sted mellem sta- købmænds varer ved Gedser . Tilsyneladen- Hollænderporten i Kiel til en borger fra ste, at de alle var slået mellem ca . 1390 tuttens vedtagelse omkring 1420 og 1441, de havde man grebet til samme metoder byen til dennes personlige forvaltning af og 1410, og fundet bestod af en række hvor der senere i medlemslisten for første blandt Nakskovs skippere, for en vis Mathi- ejendommen 68. Få år senere i 1446 er Jeppe møntsorter af forskellig værdi: drelinge, gang anvendes en datering 60. Gildets med- es Mertensson anklages for at have beslag- Hempsone igen involveret i arvesager og hulpenninge, halv-hulpenninge, witten og lemmer bestod hovedsagelig af førende lagt gods tilhørende en række navngivne andre økonomiske transaktioner i Kiel, så søslinge . købmænd, men også af kræmmere, hånd- lybske handlende, der derfor krævede deres meget tyder på, at han må have været en Hvem mønterne har tilhørt, og hvorfor værkere, gejstlige og enkelte adelige fra gods udleveret 64. forholdsvis velhavende købmand og mulig- de eventuelt er blevet gemt bort eller tabt det nordtyske område . Gildets formål var Lübecks rolle som handelspartner synes vis bonde 69. omkring 1410 vides ikke, men mon ikke ikke blot af handelsmæssig karakter, men som påvist fortsat at være af stor betydning Handelen omkring midten af 1450’erne der er tale om en lokal købmand, i og med også af selskabelig og religiøs karakter, for Nakskov og Lolland, hvilket et par ind- havde efterhånden udviklet sig i en sådan at arealerne omkring Gåsetorvet gennem idet gildet ifølge statutten blev grundlagt førelser i Niederstadtbuch fra 1440 og 1441 grad, at den kan karakteriseres som lettere århundreder har huset en række købmands- omkring fastelavn efter et drikkelag, hvor underbygger 65. I 1440 indgås der en aftale anarkistisk . Den gældende lovgivning som gårde med kort afstand til byens økono- nogle nordtyske købmænd og skippere i byen mellem to købmænd om handel på eksempelvis Erik af Pommerns købstads- miske og handelsmæssige knudepunkter: besluttede, at de overskydende penge fra henholdsvis Lolland, Ålborg og Jylland, lovgivning, der krævede, at handelen cen- havnen/stranden og torvet. Købmanden har drikkelaget skulle anvendes til et lys, der og året efter optræder Nakskovs borgme- trerededes i og omkring købstæderne, blev under alle omstændigheder haft kontakt til skulle brænde foran billedet af Maria i St . ster, Jesse Pederssen, sammesteds . Borg- gang på gang blev tilsidesat . At bønder og de allerede kendte hansestæder som Lü- Marienkirche 61. mesteren, der sikkert har ernæret sig som købmænd på Vestlolland søgte uden om beck, Hamburg, Wismar og Rostock, mens De to Nakskovborgere er det desværre købmand og/eller skipper, havde som andre f .eks . Nakskov i deres udveksling af varer nye er kommet til: Lüneburg, Salzwedel og umuligt at identificere nærmere, men for også forbindelse til Lübeck, i og med at han med det nordtyske marked, findes der flere Anklam . Selv om “Nagskow brende uden Peters vedkommende kan det slås fast, at på dette tidspunkt er Lübecks borgmester, eksempler på, idet kong Christoffer af Bay- faa Huse med den Hellig Aands Kircke” han sandsynligvis har været håndværksme- Johannes Bollike, 240 mark lybsk skyldig . ern i 1440’erne og senere Christian I flere i 142057, synes denne begivenhed ikke at ster og forarbejdet læder til remme, bælter Årsagen til gælden melder kilden dog intet gange forsøgte at gribe ind både mod land- have stoppet Lollands handlende og skippe- og sadler (“Remsnider”). Hvad der har ført om . handel, forprang og ulovlige havne i det re i at fortsætte deres handelssamkvem med til deres optagelse, ved vi desværre heller På samme tidspunkt, 1440, får vi kend- vestlollandske område . de nordtyske hansestæder . I 1422 har vi et ikke, men meget tyder på, at de må have skab til, at handlende fra Nakskov må I 1442 forbyder Christoffer af Bayern i eksempel på, at der fortsat blev drevet han- haft handelsforbindelser til Flensborg og have bevæget sig op igennem Øresund . På fællesprivilegierne for Lolland70 bønder- del i forhold til Stralsund, da nogle mænd det østslesvigske område, hvor de har kun- et forligsmøde (”dagting”) i Nakskov den ne på Lolland at handle andre steder end fra Lolland af Peter Hegher i Stralsund for net afsætte deres varer . Det samme må gøre 1 . juli møder en række personer repræ- i købstæderne, og samtidig forbyder han

20 21 Problemet bestod bl .a . i, at Lollands køb- der vel på dette tidspunkt er tale om, at stadsmænds vilkår for at bedrive handel man blot har indskibet lasterne fra skibene blev undergravet, så de ikke kunne svare via mindre skuder eller både til stranden riget den pligtige skat og tjeneste; et pro- langs den nuværende Havnegade . Men blem, der ikke kun vedrørte Lolland, men meget lidt hjalp det . I 1454 måtte kongen som kan konstateres i andre dele af Dan- igen i et fællesprivilegium for Lolland for- mark f .eks . Det sydfynske Øhav, og som byde forprang, høkeri på landet samt bøn- peger i retning af, at torvehandelsstruk- dernes sejlads uden for bestemte tider 74. turen var ved at bryde sammen 72. I 1449 Ulovlighederne florerede efterhånden i et gentog problematikken sig for specielt sådant omfang, at købstæderne var ved at Nakskovs vedkommende, hvor Christian I miste tålmodigheden med den uautorisere- forbyder forprang og handel (”kiøbmand- de handel fra kystområderne . schab”) på ulovlige havne, og hvor han Et godt eksempel på denne uautorisere- efter gammel sædvane henviser handelen de handel er Christian I’s brev fra 1455 til til Nakskov havn .73 At forbinde ordet havn købstadsmændene i Nakskov og på det øv- med nutidens begreb er nok tvivlsomt, da rige Lolland 75. Meget tyder på, at bystyret i

Lollands Albue på det vestligste Lolland, hvorfra der ved midten af 1400-tallet og frem fandt en stigende handels- og fiskeriaktivitet sted. Aktiviteterne var til stor gene for Nakskov, som flere gange klagede til kongen over ulovlig handel uden om købstaden. Bønderne på det sydvestlige Lolland afsatte deres varer til hanseatiske købmænd, der så til gengæld solgte de varer, som bønderne efterspurgte. Foto fra internettet. bønderne at benytte ulovlige havne og at således ikke herske nogen tvivl om, at kon- sejle ud for at drive købmandskab: “Thi gemagten ville dæmme op for omsætnin- forbyde wi alle bønder og landemend, gen uden for købstæderne . indlendische och vlendische, nogen kiøb- Nogenlunde samme problematik dukke- mandschaff at hantere eller nogen sted torg de igen op få år senere, hvor det viste sig, at holde eller søge vden i wore kiøbsteder at førnævnte fællesprivilegium tilsynela- eller noget forkiøb eller forprang at giørre dende ikke havde haft den ønskede effekt . eller giørre lade der i Lolland eller nogle Den 25 . april 1445, hvor handelen efter vlouloge hauffne at søge eller vd at segle vinterperioden igen var ved at gå i gang, for noegen kiøbmandschaff ath hantere el- indskærpede Christoffer af Bayern igen ler att bedriffue under wor kongelige heffn under et ophold på Ålholm forbuddet mod och wrede, men huo som kiøbe och selge sejlads fra ulovlige havne, forprang på lan- will, hand søge wor kiøbsteder och kiøbe det eller andre steder samt bøndernes og Skt. Andreas Kirche i Schlutup øst for Lübeck, hvortil kirkeklokken fra kapellet på Albuen blev overført i och selge der, som ret vdwiiser” . Der kan almuens sejlads til udlandet efter varer 71. 1450, da klokken blev pantsat til købmænd fra byen. Foto fra internettet.

22 23 Nakskov har henvendt sig til kongen og be- ger lidt øst for byen . I kilden nævnes det, sker på trods af, at tidsrummet 1350-1450 handels- og søfartsby i de kommende år- klaget sig over tilstandene, idet Christian I at Henrik Moller og Hans Eggherdes, der periodisk var præget af ustabile politiske hundreder frem til 1600-tallet skabes i pe- gør opmærksom på, at han er kommet under er kirkeværger/forstandere (ty. “Vorsten- forhold . Væksten skyldtes bl .a ,. at der rioden 1350-1450, idet byen i udkastet til vejr med, at tyske og udenlandske (folk pri- dere”) for kirken i Schlutup har modtaget fandt visse strukturelle handelsmæssige unionsakten af 1436 rangerer blandt de 12 mært fra andre dele af Danmark, altså uden en kirkeklokke med knebel til en værdi af ændringer sted forårsaget af begivenheder danske købstæder, der var tænkt indkaldt til for Smålandene) “om høsten” sælger deres 16 . mk . lybsk som pant for 6 . mk . lybsk i forbindelse med Hundredsårskrigen og det påtænkte møde; et tidspunkt, hvor der varer på Lolland, “Alboe och andre wore af Marquade Smede, der “de to Lalandes dens konsekvenser i bl .a . Flandern . Disse efterhånden var omkring 100 byer i Dan- fischeleye ther i Laaland “. Problemet be- Ellenbogen eyn vorstender der kercken is ændringer forringede hanseaternes magt mark . stod i, at disse udefra kommende købmænd ghewesen” . Marquade Smede var altså før i Østersøen til fordel for nederlænderne solgte deres varer en detail, ikke mindst på 1450 kirkeværge på Albuen, og klokken og på sigt Lollands købstæder – herunder Albuen, udmålt ved alen og skæppe til ska- skulle ifølge kilden overføres til fisker- ikke mindst Nakskov – og bønderne . Lol- de for købstæderne, herunder Nakskov, og lejet Schlutup, og “hvis købmændene på land og det sydfynske område blev i den- ikke mindst til skade for kongens egne told- Lollands Albue ønskede den forskrevne ne forbindelse i stigende grad – parallelt indkomster, hvorved en forringelse af be- klokke tilbage, så skulle de fuldt ud betale med Skånemarkedets aftagende betydning skatningsgrundlaget for påligning af byskat de førnævnte forstandere de førnævnte 6 . – kornleverandør for det nordtyske områ- opstod . Kongen besluttede derfor, at ingen mk” . Årsagerne til, at Marquarde Smede de og var dermed medvirkende til at æn- udenlandske købmænd skulle kunne sælge måtte pantsætte kirkeklokken på Albuen, dre på magtforholdet mellem hanseaterne deres varer ved alen eller skæppe bortset fra ved vi intet om . Måske kan det skyldes, og det øvrige Danmark i handelsmæssig salt i tønder, humle i tromler, klæde i hele at de krigsaktiviteter vedrørende gener- henseende . Denne voksende betydning og halve stykker og lærred i rebetal . Disse hvervelsen af hertugdømmet Slesvig, som via den tiltagende forbindelse mellem rettigheder blev derimod overladt til “wor Albuen var udgangspunkt for i de tidligere området og Nordtyskland illustreres f .eks . køpstædhemen i Nachskow och annerstedz årtier, nu var ophørt, og det økonomiske gennem Pundtoldbøgerne fra omkring i Laaland”, hvor det samtidig indskærpes grundlag for et kapel dermed ikke var til 1400, der samtidig indikerer en voksende fogederne og embedsmændene at overhol- stede . Men samtidig indikerer Schlutups bonde- og skudehandel mellem Lolland de dette påbud . købmænds tilstedeværelse, at der i samme og bl .a . Lübeck og det nordtyske områ- Som det fremgår af ovenstående, træder periode har eksisteret handelsaktiviteter de generelt . At denne handel i længden Lollands Albue på den sydvestlige del af med Nordtyskland fra Albuen, og at disse blev et problem for købstæderne er Erik Lolland frem som et sted, hvor der foregik aktiviteter har udgjort et problem i forhold af Pommerns købstadslovgivning og de tvivlsom handel, og hvor hanseatiske hand- til gældende lovgivning og ikke mindst efterfølgende påbud mod handel fra ulov- lende og købmænd fra det øvrige Danmark kongemagtens mulige skatteindtægter . lige havne, landkøb og forprang fra bl .a . opsøgte lokaliteten . Hvornår denne lokali- Handelsaktiviteter, der vil blive taget op Lollands Albue og andre steder et glim- Ole Arpe Munksgaard (f. 1951) er ud- tet er blevet interessant for købmændene, i den efterfølgende artikel, som vedrører rende eksempel på . I løbet af perioden dannet cand. mag med bl.a. historie vides ikke, men kort før 1450 dukker den bl.a. salg af fisk og andre aktiviteter på Al- kom altså et større antal aktører og sam- som fag fra Aarhus Universitet. Har si- første kilde af handelsmæssig interesse op buen . handelspartnere i spil end i den foregåen- den 1981 været bosat på Lolland, hvor 76 vedrørende Albuen . Hvor Albuen siden de periode, og det på trods af, at vi selv- han har fungeret som adjunkt og senere 1416 og frem mod 1450 havde fungeret Konklusion følgelig skal tage i betragtning, at der er et lektor og uddannelseschef ved de gym- som forhandlingsplads for bl .a . Erik af Den krise, som pesten skabte fra omkring større kildemateriale til rådighed end tidli- nasiale uddannelser. Har skrevet flere Pommern og hanseaterne eller flådehavn ca . 1350 synes at have sat sit præg på pe- gere . Det drejer sig i denne henseende om artikler om bl.a. middelalderlige forhold for kongen i forbindelse med hans operati- rioden, men synes overvundet omkring det vestslesvigske område på Schwansen, på Lolland-Falster. Han har gennem små oner i kampen om hertugdømmet Slesvig, 1450 . Noget kan antyde, at den muligvis Hamburg, Anklam, Lüneburg, Salzwedel, 25 år været medlem af bestyrelsen for peger kilden og møntfundene på, at der i ikke har ramt Sydhavsøerne i samme grad Skånemarkedet, Flensburg, Rendsburg Lolland-Falsters Historiske Samfund og årene før 1450 har fundet handelsmæssige som eksempelvis Jylland, i og med at vi og Stralsund samt Øresundsregionen om- er Samfundets nuværende formand. Han kontakter sted mellem det vestlollandske kan konstatere, at der i det vestlollandske kring Helsingør . har gennem tiderne bidraget til Samfun- område og dermed Lollands Albue og Lü- område fra omkring 1400 og i de kommen- Desuden kan det konstateres, at grund- dets årbøger med en række artikler. becks nuværende forstad Schlutup, der lig- de årtier kan spores visse væksttegn . Det laget for Nakskovs senere betydning som

24 25 Litteratur og kilder: Kraack, Gerhard: Das Gildewesen der Stadt Tidsskriftartikler: Trykte kilder: Flensburg. (Kiel 1969) . Erslev, Kristian: Klageskrifter fra Erik af Pom- Acta Pontificum Danica. Pavelige Aktstykker Bøger: Munksgaard, Ole Arpe: Kristi Legemsgilde i merns Retsstrid med Holstenerne (1409-15) vedrørende Danmark 1316-1536, bd . II . Bill, Jan (m. fl): Dansk søfarts historie. bd. 1. Lollands Sønder Herred – et gilde fra 1388, in: Danske Magazin 5. R. bd. 2. (Kbh . 1889- (Kbh . 1907) . (Kbh . 1997) . in: Lolland-Falsters Historiske Samfunds 92) (Forkortet Erslev, 1889-92) . Andersen, Aage (udg): Den danske rigslov- Bjerrum, A . og Lisse, C .: Maribo Amts Sted- årbog 2011 . (Odense 2011) . Ibs, Jürgen Hartwig: Die Pest in Sch- givning 1397-1513. (Kbh . 1989) (Forkortet navne . (Kbh . 1954) . Munksgaard, Ole A .: Handel og søfart på Lol- leswig-Holstein von 1350 bis 1547/48. (Ki- Andersen, 1989) . Christensen, Aksel E .: Danmarks befolkning land-Falster med særligt henblik på Vestlol- eler Werkstücke, Reihe A: Beiträge zur sch- Dragendorff, Ernst og Krause, Ludwig (udg): og bebyggelse i middelalderen, in: A . Schück land i perioden ca . 1250-1660 – første del, leswig-holsteinischen und skandinavischen Das Rostocker Weinbuch von 1382 bis 1391. (udg): Nordisk Kultur II. Befolkning i Mid- in: Lolland-Falsters Historiske Samfunds Geschichte 12 . (Kiel 1994) . (Rostock 1908) . delalderen. (Kbh . Oslo og Stockholm 1938) . Årbog 2016. (Odense 2016) . (Forkortet Jahnke, Carsten: Et toldregnskab fra 1375, in: Diplomatarium Danicum I-IV R . (Kbh . 1938- Dahlerup, Troels: Lavadelens krise, in: Histo- Munksgaard, 2016) . Zise. Told- og Skattehistorisk Tidsskrift . Nr . 2000) (Forkortet D .D) . risk Tidsskrift. 12. R. bd. 4. hæfte 1-2. (Kbh . Olesen, Jens E .: Senmiddelalderens danske stæn- 3 1997 . Erslev, Kristian (udg): Repertorium Diploma- 1969) . dersamfund, in: Agnes S. Arnórsdóttir m.fl.: Jahnke, Carsten: Die Malmöer Schonen- ticum regni danici mediævalis. 1 . R . Bd . 3 . Enemark, Poul: Skudehandel, kornhandel og Konge, kirke og samfund. (Aarhus 2007) . zollliste des Jahres 1375, in: Hansische (Kbh . 1906) (Forkortet Erslev REP) . Östersjöhandel, in: Kulturhistorisk leksikon Porsmose, Erland: Middelalder o . 1000-1536, Geschichtsblätter Jahrgang 115 . (Lübeck Hohlbaum, Konstantin (udg): Hansisches Ur- for nordisk middelalder XVI . (Kbh . 1956- in: Claus Bjørn (red .): Det danske landbrugs 1997) . kundenbuch. Bd . III . (Halle 1882-86) . 1978) . historie 4.000 f.Kr-1536, bd. 1 . (Odense Koppmann, Karl: Zur Geschichte der meck- Kroman, Erik (udg .): Danmarks gamle Køb- Enemark, Poul: Vesteuropa, Lybæk og dansk 1988) (Forkortet Porsmose, 1988) . lenburgischen Klipphäfen, in: Hansische stadslovgivning. bd . I-V (Kbh . 1951-1961) . handel i senmiddelalderen, in: Historisk Poulsen, Bjørn: Med harnisk og hest . Om adel, Geschichtsblätter. (Leipzig 1886) . Lindbæk, J og Stemann, G: De danske Hel- Tidsskrift bd. 91, hæfte 2. (Kbh . 1991) . (For- krig og vold i dansk senmiddelalder, in: Per Thomas W . Lassen: De gamle byvåbener og ligåndsklostre. Fremstilling og aktstykker. kortet Enemark, 1991) . Ingesman og Jens Villiam Jensen (red): Ri- kommunernes nye, in: Lolland-Falsters (Kbh . 1906) . Enemark, Poul: Handelens varer og veje, in: get, magten og æren. Den danske adel 1350- Historiske Samfunds Årbog 2013. (Odense Reuter, Christian (udg): Das älteste Kieler Per Ingesman (m.fl.): Middelalderens Dan- 1660. (Aarhus 2001) . 2013) . Rentenbuch 1300-1487. in: Mitteilungen der mark. (Kbh . 1999) (Forkortet Enemark, Poulsen, Bjørn: Tilbagegang og vækst i sen- Lindahl, Fritze: Et Nakskov-møntfund fra Gesellschaft für Kieler Stadtgeschichte Bd . 1999) . middelalderens danske by, in: Søren Bitsch dronning Margrethes tid, in: Nordisk numis- 9-11 . (Kiel 1893) . Hammel-Kiesow, Rolf: Der Umsatz im Lü- Christensen: Middelalderbyen. Danske matisk tidsskrift 1960. (Stockholm 1961) . Reuter, Christian (udg): Das Kieler Erbenbuch becker Hafen, in Jenks og North: Der Han- bystudier 1. (Aarhus 2004) (Forkortet Poul- Moesgaard, Jens Chr .: Møntfund og daterin- 1411-1604. (Kiel 1897) . sische Sonderweg? Beiträge zur Sozial- und sen, 2004) . gen af aktiviteten på Albuen ved Nakskov, von Rundstedt, Hans-Gerd (udg): Hansisches Wirtschaftsgeschichte der Hanse. (Köln, Poulsen, Bjørn: Late medieval migration in: Lolland-Falsters Historiske Samfunds Urkundenbuch 7 .1 . (Weimar 1939) (Forkor- Weimar, Wien . 1993) . across the Baltic, in: Lars Bisgaard (m.fl.): Årbog 2003 . (Maribo 2003) . tet HUB, 1939) . Hansen, Johannes: Beiträge zur Geschichte des Guilds, Towns and Cultural Transmission in Munksgaard, Ole: Lollands Albue 1416-1532 . Schröder, Horst-Diether (udg): Der Stralsun- Getreidehandels und der Getreidepolitik Lü- the North, 1300-1500 . (Odense 2013) . Fra flådehavn over sildemarkedsplads til der Liber Memorialis, Teil 2 . (Schwerin, becks . (Veröffentlichungen zur Geschichte Spading, Klaus: Holland und die Hanse im 15. fiskerleje, in: Lolland-Falsters Historiske Rostock, Weimar, 1964-88) . der Freien und Hansestadt Lübeck Bd . I: 1 . Jahrhundert. (Abhandlungen zur Handels- Samfunds Årbog 1995 . (Maribo 1995) . Sejdelin, H .C .P .: Diplomatarium Flensborgen- (Lübeck 1912) . und Sozialgeschichte XII .) (Weimar 1973) . Munksgaard, Ole: Møntfundene på Lollands se. Samling af Aktstykker til Staden Flens- Huitfledt, Arild: Danmarckis Rigis Krønicke. Ulsig, Erik: Den senmiddelalderlige agrarkri- Albue set i relation til tidligere historieforsk- borgs Historie indtil 1559. bd . 1 . (Kbh . Chronologia III. Fra Oluf Hakonsson til se, in: Historie/Jyske Samlinger Ny række ning, in: Lolland-Falsters Historiske Sam- 1865) (Forkortet Sejdelin, 1865) . Christoffer af Bayern. (Kbh. 1603/1977) 15.2. (Århus 1983) . funds Årbog 2003 . (Maribo 2003) . Simon, Ulrich (udg): Das Lübecker Nieder- (Forkortet Huitfeldt, 1977) . Ulsig, Erik: Pest og befolkningsnedgang i Dan- Peters, Elisabeth: Das grosse Sterben des stadtbuch 1363-1399. Quellen und Darstel- Hybel, Niels og Poulsen, Bjørn: The Danish mark, in: Historisk Tidsskrift bd. 91hæfte 1. Jahres 1350 in Lübeck, in: Zeitschrift lungen zur Hansischen Geschichte bd . 56, 2 . Ressources c. 1000-1550. Growth and Re- (Kbh . 1991) (Forkortet Ulsig, 1991) . des Vereins für Lübeckische Geschichte (Köln, Weimar, Wien 2006) . cession. (Leiden/Boston 2007). Vestergaard, Orla: Forkøb, landkøb og for- und Altertumskunde. Bd . XXX . (Lübeck Der Verein für Lübeckische Geschichte und Elisabeth Krafft: 550 Jahre St. Andreas-Kir- prang, in: Middelalderstudier. Tilegnede Ak- 1940) . Alterthumskunde (udg): Codex Diploma- chengemeinde Schlutup. 1436-1986. (Lü- sel E. Christiansen på tresårsdagen. (Kbh . Weibull, Curt : Lübecks sjöfart och handel på ticus Lubecensis . (Lübeck 1884) . beck 1986) . 1966) . de nordiska rikena 1368 och 1398-1400 . Krongaard Kristensen, Hans og Poulsen, Wendt, Oscar: Lübecks Schiffs- und Waren- Studier i Lübecks pundtullböcker, in: Scan- Bjørn: Danmarks byer i middelalderen. verkehr in den Jahren 1368 und 1369 . (Lü- dia bd. 32. (Stockholm 1966) (Forkortet (Aarhus 2016) . beck 1902) . Weibull, 1966) .

26 27 Utrykte værker: 7 . Troels Dahlerup: Lavadelens krise, in: Hi- 18 . Erslev REP nr . 4618 . 1956-1978) Gyllinge, John: Forekomsten af ulovlige havne storisk Tidsskrift. 12. R. bd. 4. hæfte 1-2. s . 19 . Aage Andersen (udg): Den danske rigslov- 33 . D .D . 3 . R . bd . 3 . nr . 425 (Kbh . 1963) – se ca. 1400-1513 med særligt henblik på Øst- 34 . (Kbh . 1969) . givning 1397-1513. nr . 7, s . 67-75 . (Kbh . desuden http://diplomatarium.dk/doku- danmark. (Upubliceret speciale fra Køben- 8 . Porsmose (1988) s . 325 . 1989) og Jens E . Olesen: Senmiddelalde- ment/13510515001 (20 .03 .17), hvor di- havns Universitet, september 1979) 9 . Bjørn Poulsen: Tilbagegang og rens danske stændersamfund . s . 29-30, in: plomet er korrigeret efter dets tilbageleve- vækst i senmiddelalderens danske Agnes S. Arnórsdóttir m.fl.: Konge, kirke ring til Lübeck – fra den gamle Østblok by, in: Søren Bitsch Christensen: og samfund. (Aarhus 2007) . – efter Murens fald i 1989 . I den trykte ud- Websider: 20 . Erslev REP . Nr . 7795 . gave af D .D . angives Timme Tidemansen Middelalderbyen. Danske bystudier http://diplomatarium.dk/doku- 21 Hans . Krongaard Kristensen og Bjørn at være borger i Randers . ment/14411127001 1. s . 191-248 (Aarhus 2004) og Poul Poulsen: Danmarks byer i middelalderen. 34 .D .D . 3 . R . bd . 7 . nr . 47 (Kbh . 1972) samt http://diplomatarium.dk/doku- Enemark: Vesteuropa, Lybæk og dansk s . 267-273 . (Aarhus 2016) . http://diplomatarium.dk/dokument/ ment/13510515001 handel i senmiddelalderen, in: Historisk 22 . Munksgaard 2016 . 13670801001 (20 .03 .17) . http://diplomatarium.dk/doku- Tidsskrift bd. 91, hæfte 2. s . 361-401 . 23 . Poul Enemark: Handelens varer og veje . s . 35 . Seglet er gengivet hos Kroman (1951- ment/13670801001 (Kbh . 1991) . Aksel E . Christensen: 163-64, in: Per Ingesman (m.fl.): Middel- 1961) bd . 3 . s . 355 med indskriften SIGI- http://diplomatarium.dk/doku- Danmarks befolkning og bebyggelse alderens Danmark. (Kbh . 1999) . LIUM CIVIUM DE NAKSCOG (Nak- ment/13670718001 i middelalderen, in: A . Schück (udg): 24 . For en detaljeret gennemgang af nævn- skov bys segl) . http://diplomatarium.dk/doku- te forhold: Poul Enemark: Vesteuropa, 36 . D .D . 3 . R . bd . 8 . nr . 44 . (Kbh . 1980) og ment/14099999036 Nordisk Kultur II. Befolkning i Lybæk og dansk handel, in: Historisk Tids- http://diplomatarium.dk/dokument/ https://goo.gl/vBS4dH Middelalderen. s . 51 . (Kbh, Oslo og skrift bd . 91 . 2 . s . 361-398 . (Kbh . 1991) . 13670718001 (20 .03 .17) . Munksgaard, Ole Arpe: Det store møntfund på Stockholm 1938) . 25 . Klaus Spading: Holland und die Hanse im 37 . D .D . 3 . R . bd . 3 . nr . 380 . (Kbh . 1963) . Gåsetorvet i 1959 . http://nakskovlokalarkiv. 10 I . Diplomatarium Danicum (forkortet 15. Jahrhundert. s. 15-69. (Abhandlungen 38 .For Lübecks vedkommende: Jürgen Hart- dk/Lokalemoentfund.html D.D.) findes der i perioden mellem 1350 zur Handels- und Sozialgeschichte XII .) wig Ibs: Die Pest in Schleswig-Holstein og 1420 en række eksempler på pantsæt- (Weimar 1973) . von 1350 bis 1547/48. s . 101-102 og s . Noter: telser og ødegårde . Se f . eks . 4 . R . bd . 1 . 26 Karl . Koppmann: Zur Geschichte der 149-151 . (Kieler Werkstücke, Reihe A: 1 .Den første artikel er bragt Lolland-Fal- nr . 503 ., 4 . R . bd . 3 . nr . 182 og 4 . R . bd . 4 . mecklenburgischen Klipphäfen s . 103- Beiträge zur schleswig-holsteinischen sters Historiske Samfunds Årbog 2016. nr . 476 og 501 . (Kbh . 1984, 1987 og1993) . 106, in: Hansische Geschichtsblätter. (Le- und skandinavischen Geschichte 12 . (Kiel (Munksgaard 2016) . 11. Arild Huitfledt: Danmarckis Rigis Krø- ipzig 1886) . 1994) og Elisabeth Peters: Das grosse 2 . Erik Ulsig: Pest og befolkningsnedgang nicke. Chronologia III. Fra Oluf Hakons- 27 . Johannes Hansen: Beiträge zur Geschichte Sterben des Jahres 1350 in Lübeck, in: i Danmark, in: Historisk Tidsskrift bd. son til Christoffer af Bayern. s . 294 . (Kbh . des Getreidehandels und der Getreidepo- Zeitschrift des Vereins für Lübeckische 91hæfte 1 . s . 21-43. (Kbh . 1991), Erland 1603/1977). litik Lübecks . s . 28 . (Veröffentlichungen Geschichte und Altertumskunde. Bd . Porsmose: Middelalder o . 1000-1536, in: 12 . http://diplomatarium.dk/dokument/144 zur Geschichte der Freien und Hansestadt XXX . s . 29-33 . (Lübeck 1940) . Claus Bjørn (red .): Det danske landbrugs 11127001 (20 .03 .17) . Lübeck Bd . I: 1 . (Lübeck 1912) . 39 . D .D . 3 . R . bd . 7 . Nr . 366 . (Kbh . 1972) . historie 4.000 f.Kr-1536, bd. 1. s . 321-40 . 13 .Ole Arpe Munksgaard: Kristi Legemsgil- 28 . Erik Kroman (udg .): Danmarks gamle 40 . D .D . 3 . R . bd . 7 . Nr . 369 . (Kbh . 1972) og (Odense 1988) og Niels Hybel og Bjørn de i Lollands Sønder Herred – et gilde fra Købstadslovgivning. bd . II s . 73-75 . (Kbh . Ulrich Simon (udg): Das Lübecker Ni- Poulsen: The Danish Ressources c. 1000- 1388 s . 82ff, in: Lolland-Falsters Histori- 1951-1961) . ederstadtbuch 1363-1399. Quellen und 1550. Growth and Recession. s . 129-34 ske Samfunds årbog 2011 . (Odense 2011) . 29 .Orla Vestergaard: Forkøb, landkøb og for- Darstellungen zur Hansischen Geschich- (Leiden/Boston 2007). 14 . D .D . 4 . R . bd . 7 . nr. 310 og 311 . (Kbh . prang, in: Middelalderstudier. Tilegnede te bd . 56, 2 . s . 76 . (Köln, Weimar, Wien 3 . Ulsig (1991) s . 22 . 2000) . – Se desuden J . Lindbæk og G . Aksel E. Christiansen på treårsdagen. s . 2006) . 4 . Ulsig (1991) s . 22 . Stemann: De danske Helligåndsklostre. 185-218 . (Kbh . 1966) . 41 Oscar. Wendt: Lübecks Schiffs- und 5 .Krisen afspejler sig bl . a . i det stagnerende Fremstilling og aktstykker. (Kbh . 1906) og 30 . Enemark (1999) s . 371-372 . Warenverkehr in den Jahren 1368 und og regressive hussalg i Lübeck som vist Poulsen (2004) s . 212 . 31 .Se generelt John Gyllinge: Forekomsten af 1369 . s . 32 . (Lübeck 1902) . Wendts artikel i: Rolf Hammel-Kiesow: Der Umsatz im 15. Poulsen (2004) s. 212 og Acta Pontificum ulovlige havne ca. 1400-1513 med særligt bygger på Lübecks pundtoldregnskaber Lübecker Hafen, in Jenks og North: Der Danica . Pavelige Aktstykker vedrøren- henblik på Østdanmark. (Upubliceret spe- for de nævnte år . Hansische Sonderweg? Beiträge zur sozi- de Danmark 1316-1536, bd . II, nr . 1202, ciale fra Københavns Universitet, septem- 42 . D .D . 3 . R . bd . 5 . Nr . 138 . (Kbh . 1967) og al- und wirtschaftsgeschichte der Hanse. 1280 og 1293 . (Kbh . 1907) . ber 1979) . Konstantin Hohlbaum (udg): Hansisches S . 89 . (Köln, Weimar, Wien . 1993) . 16 .Kristian Erslev (udg): Repertorium Diplo- 32 .Poul Enemark: Skudehandel, kornhandel Urkundenbuch. Bd . III . nr . 408 . (Halle 6 .Erik Ulsig: Den senmiddelalderlige agrar- maticum regni danici mediævalis. 1 . R . og Östersjöhandel, in: Kulturhistorisk lek- 1882-86) krise, in: Historie/Jyske Samlinger Ny Bd . 3 . nr . 6532 . (Kbh . 1906) . sikon for nordisk middelalder XVI sp .2, 43 .Carsten Jahnke: Et toldregnskab fra 1375, række 15.2. s . 221-32 . (Århus 1983). 17 . Erslev REP nr . 7126 og nr . 7828 . XXI sp . 45-47 og IX sp . 148-151 . (Kbh . in: Zise. Told- og Skattehistorisk Tids-

28 29 skrift . Nr . 3 1997 . s . 85-94 . Og samme: 54 .Bjørn Poulsen: Med harnisk og hest . Om 73 . Kroman bd . 3 . s . 365 . 95 . (Maribo 1995), Jens Chr . Moesgaard: Die Malmöer Schonenzollliste des Jahres adel, krig og vold i dansk senmiddelalder, 74 . Kroman bd . 3 . s . 410 . Møntfund og dateringen af aktiviteten på 1375, in: Hansische Geschichtsblätter in: Per Ingesman og Jens Villiam Jensen 75 . Kroman bd . 3 . s . 366-67 . Albuen ved Nakskov og Ole Munksgaard: Jahrgang 115 . s . 1-107 . (Lübeck 1997) . (red): Riget, magten og æren. Den danske 76 . Codex Diplomaticus Lubecensis 1 .8 nr . Møntfundene på Lollands Albue set i relati- – Hvad angår Hartwig, så kan det som adel 1350-1660. s . 51 . (Aarhus 2001) . DCCXXXIII . s . 100 . (Lübeck 1884) . – An- on til tidligere historieforskning, begge in: et kuriosum nævnes, at han også er notar 55 . Sejdelin (1865) bd . 1 . s . 305 . gående Lollands Albue i perioden 1416- Lolland-Falsters Historiske Samfunds År- på den såkaldte Rostocker Weinbuch von 56 .Fritze Lindahl: Et Nakskov-møntfund fra 1532 se: Ole Munksgaard: Lollands Albue bog 2003, s . 119-125 og s . 126-132 . (Ma- 1382 bis 1391, (udg . Ernst Dragendorff dronning Margrethes tid, in: Nordisk nu- 1416-1532. Fra flådehavn over sildemar- ribo 2003) samt 550 Jahre St . Andreas-Kir- og Ludwig Krause, Rostock 1908), hvori mismatisk tidsskrift 1960. s . 84-96 . (Stock- kedsplads til fiskerleje, in:Lolland-Falsters chengemeinde Schlutup 1439-1986 . der optræder en mecklenburgsk ridder ved holm 1961) . Om de nærmere omstændig- Historiske Samfunds Årbog 1995, s .74- navn Werner de Axekowe, hvis efternavn heder ved fundet: Ole Arpe Munksgaard: i flere forbindelser nævnes/staves Naxe- Det store møntfund på Gåsetorvet i 1959 . kow, Naxekowe eller Nackeschow . Om http://nakskovlokalarkiv.dk/Lokalemoent- denne Werner har haft direkte relationer fund .html (17 .01 .17) . til Nakskov har det ikke været muligt for 57. Arild Huitfledt.(1977) s . 294 . forfatteren at finde frem til. 58 Horst-Diether. Schröder (udg): Der 44 . Aage Andersen: Den danske rigslov- Stralsunder Liber Memorialis, Teil 2, nr . givning 1397-1513. nr . 54 . og 55 . (Kbh . 630 . (Schwerin, Rostock, Weimar, 1964- 1989) . 88) og Bjørn Poulsen: Late medieval 45 .D .D . 4 . R . 3 . bd . nr . 288 . (Kbh . 1993) samt migration across the Baltic s . 47-48, in: https://books.google.dk/books?id=8pQ Lars Bisgaard (m.fl.): Guilds, Towns and wAAAAYAAJ&printsec=frontcover& Cultural Transmission in the North, 1300- dq=Hamburgische+K%C3%A4mmerei 1500 . (Odense 2013) . rechnungen&hl=da&sa=X&redir_esc= 59 . Sejdelin (1865) bd . 1 . s . 239 . y#v=onepage&q=Hamburgische%20K% 60 . Sejdelin s . 241 . C3%A4mmereirechnungen&f=false s . 61 .Sejdelin s . 233 og Gerhard Kraack: Das 454 . (10 .01 .17) . Gildewesen der Stadt Flensburg. s . 28 og 46 . D .D . 4 . R . bd . 7 . nr . 604 . (Kbh . 2000) . 84 (Kiel 1969) . 47 . Curt Weibull: Lübecks sjöfart och handel 62 . Sejdelin s . 249 . på de nordiska rikena 1368 och 1398- 63 .Hans-Gerd von Rundstedt (udg): Hansis- 1400 . Studier i Lübecks pundtullböcker . ches Urkundenbuch 7 .1 s . 9 . anm . 2 . (We- s . 44, in: Scandia bd. 32 s . 1-122 . (Stock- imar 1939) . holm 1966) . 64 . HUB . (1939) 7 .1 . s . 9 . anm . 2 . 48 . Weibull s . 61-65 . 65 . HUB . (1939) 7 .1 . s . 233-34 . 49 . Weibull s . 114 . 66 . Erslev REP . 1 . R . bd . 3 . nr . 7092 . 50. Jan Bill (m. fl).:Dansk søfarts historie. bd. 67 .Dornsen lokaliseres til Tårs på det nord- 1. s . 124 . (Kbh . 1997) . østlige Lolland in: A . Bjerrum og C . Lis- 51 . http://diplomatarium.dk/dokument/ se: Maribo Amts Stednavne. s . 134 . (Kbh . 14099999036 (17 .01 .17) – Klageskriftet 1954) . fra 1409 samt klager fra 1413 og 1415 er 68 . Christian Reuter (udg): Das Kieler Erben- optrykt i Kristian Erslev: Klageskrifter fra buch 1411-1604. nr . 595 . (Kiel 1897) . Erik af Pommerns Retsstrid med Holste- 69 .Christian Reuter (udg): Das älteste Kie- nerne (1409-15) in: Danske Magazin 5. R. ler Rentenbuch 1300-1487. nr . 1736, in: bd. 2. s . 83-107 . (Kbh . 1889-92) . Mitteilungen der Gesellschaft für Kieler 52 . Erslev (1889-92) s . 103 . Stadtgeschichte bd . 9-11 . (Kiel 1893) . 53 . H .C .P . Sejdelin: Diplomatarium Flens- 70 . Erik Kroman: Danmarks gamle købstad- borgense. Samling af Aktstykker til Staden lovgivning. bd . 3 .s . 409 . (Kbh . 1951-61) . Flensborgs Historie indtil 1559. bd . 1 . s . 71 . Kroman bd . 3 . s . 409-10 . 304-05 . (Kbh . 1865). 72 . Enemark (1991) s . 374 .

30 31 Den etablerede kirke så mange steder med lagt i allerede eksisterende byer, men der mistænksomhed på denne nye, populære be- har formentlig ikke været nogen by her på Gråbrødrene på vægelse af lægmænd, som uden uddannelse stedet, da franciskanerordenen fik skænket og formelt embede prædikede for folket, og jord til at bygge et kloster . Derimod var der Lolland-Falster der var gennem de følgende århundreder en stærk borg, Ålholm, som var i kongens mange kontroverser mellem franciskaner- besiddelse . Af Tove Niclasen ne og de gejstlige, som ikke var medlem Generelt stod franciskanerne på god fod af en munkeorden . Striden drejede sig dels med den danske kongemagt, men i midten om brødrenes ret til at prædike, modtage af 1200-tallet blev de blandet ind i konflik- skrifte og uddele syndsforladelse, dels om ten mellem Kong Christoffer og ærkebiskop teologiske spørgsmål, først og fremmest om Jakob Erlandsen . Biskoppen kæmpede for det virkelig var et liv i Kristi efterfølgelse at en stærk og uafhængig kirke, og franciska- leve i fuldstændig fattigdom . Desuden hav- nerne støttede ham i disse bestræbelser . De de stridighederne et økonomisk aspekt: de havde derfor et særdeles anstrengt forhold byens mest agtede borgere, Pietro di Ber- lokale præster mistede indtægter, når deres til både Kong Christoffer og hans søn og Franciskanermunke i grå kutter var i nardone . Han ville ikke være arving til det sognebørn støttede franciskanernes kirker efterfølger, Erik Klipping . Først i 1279 blev middelalderen en velkendt del af by- tekstilimperium, hans far havde opbygget, med gaver og stiftelser, og som for at føje brødrene og kongen forsonet, og som tegn billedet i Nykøbing og Nysted. De og han ønskede ikke at være borger i den spot til skade blev franciskanerne endda på forsoningen skænkede Erik Klipping prædikede bod og omvendelse for by- driftige handelsby; han ønskede kun én ting: fritaget for at overlade de lokale præster en brødrene sin kongsgård i Odense, der med ens borgere, mens de arbejdede for at leve et liv i total fattigdom og ensomhed . fjerdedel af deres indtægter ved kirkelige tiden blev det største kloster i ordenspro- føden eller tiggede til livets ophold. I Denne besynderlige handling blev star- handlinger, som f .eks . begravelser, således vinsen Dacia (Danmark, Norge, Sverige og princippet måtte de intet eje, hverken ten på det, som siden udviklede sig til en som det ellers var kutyme 1. Finland) .2 individuelt eller i fællesskab, men det- af de største åndelige bevægelser inden Endnu i Frans’ levetid bredte klosteror- Det er ikke usandsynligt, at Erik Klip- te princip viste sig næsten umuligt at for den kristne kirke . Frans, som den unge denen sig til hele Italien, Frankrig og det ping også havde en finger med i spillet ved udleve i praksis, hvilket førte til store mand hed, havde fået en åbenbaring om, at sydtyske område, og kun seks år efter hans grundlæggelsen af Nysted Franciskaner- stridigheder internt i ordenen gennem han skulle “genopbygge Guds hus” . I be- død kom ordenen til Danmark . Det fortælles kloster . De adelige familier på herregårde- hele middelalderen. Disse stridigheder gyndelsen tolkede han denne befaling helt i Ryd Klosters Årbog, at “1232 ankom grå- ne Kelstrup (som nu er forsvundet, men lå blev særligt tydelige i Nysted Kloster, bogstaveligt og gik i gang med at genop- brødrene på deres bare ben til Danmark og i Errindlev sogn) og det endnu eksisterende hvor munkene og deres støtter i flere bygge et forfaldent kapel i nærheden af grundlagde huset i Ribe” . Navnet gråbrødre Kærstrup ved Holeby, skænkede jorden til omgange gik korporligt til angreb på Assisi, men snart fik han den tanke, at han fik de på grund af farven på deres kutter. klostret og bekostede samtidig opførelsen hinanden i forsøget på at indføre “den måske snarere skulle forstå befalingen i I modsætning til de ældre klosterordener af kirken og en del af klosteranlægget . rette lære” i klostret. Nysted-munkene mere billedlig forstand, og han begyndte som benediktinerne og cistercienserne, le- Den første gang, byen Nysted nævnes, havde dog også tid til at føre en forteg- derfor at vandre rundt og prædike for folk i vede franciskanerne ikke et indadvendt liv er i et brev fra paven fra 1291, som om- nelse over helgener i kalenderorden, omegnen. Snart fik han følgeskab af andre i deres klostre, optaget af bøn og studier . I handler klostret. Byen figurerer ikke i ældre det såkaldte Nysted-Martyrologium, så mænd, der ønskede at leve efter de samme stedet var hovedformålet med deres virke kilder, og man må derfor gå ud fra, at den de kunne holde styr på, hvornår de en- fattigdomsidealer som han selv . Egentlig at prædike bod og omvendelse for folket . ikke er meget ældre end klostret . Navnet kelte helgener skulle fejres i kirken ønskede Frans, at han og hans tilhængere De udførte også socialt arbejde blandt sam- Nysted antyder, at den fra starten er plan- kunne leve deres liv i fred med prædiken, fundets udsatte og grundlagde flere steder lagt som en købstad og ikke er vokset frem bøn og arbejde, men hvis man ville undgå hospitaler og hittebørnsinstitutioner ved af en ældre landsby, som så mange andre En forårsdag i 1205 skete der noget fuld- at blive beskyldt for at være kætter, var det deres klostre . købstæder . Efterleddet –sted er formentlig stændig uhørt på torvet i den italienske by vigtigt at få pavens tilladelse til at prædike . overtaget fra det nedertyske –stath, der be- Assisi: en ung mand flåede alt sit tøj af, og Denne tilladelse opnåede Frans i 1210, og Franciskanerne på Lolland-Falster tyder købstad3 . stående splitternøgen foran sin far og hele senere fik bevægelsen pavens godkendelse Det første franciskanerkloster på Lol- Man har tidligere ment, at tiggermunke byrådet erklærede han, at han fra nu af ikke til at danne en egentlig klosterorden, som land-Falster etableredes ved Nysted i 1286 . – det vil først og fremmest sige franciskane- længere var at betragte som søn af en af hurtigt bredte sig til hele Europa . I de fleste tilfælde blev klostrene grund- re og dominikanere – næsten udelukkende

32 33 I starten har munkene sikkert brugt Skt . som det sømmer sig for den hellige fattig- Nikolai kapel som kirke, og da de nedbrød dom, som vi har lovet i reglen; dér skal de det, ser det ud til, at de har genbrugt en del altid opholde sig som fremmede og pil- af byggematerialerne herfra, idet man ind- grimme .”6 vendigt i Klosterkirken kan se kridtkvadre, som formentlig stammer fra dette kapel . Dette krav om beskedenhed med hensyn til Resten af kirken og den bevarede kloster- bygningernes udformning synes efterlevet i fløj er bygget i brændte munkesten. klostret i Nykøbing, idet den endnu bevare- Ligesom klostret i Nysted har Nykøbing de Klosterkirke er ret enkel i sin udformning gråbrødrekloster været bygget efter en en- med et højt skib uden sideskibe eller andre kel grundplan, som er typisk for franci- tilbygninger . Loftet har i munkenes tid væ- skanerklostrene, samt i øvrigt for flere af ret et fladt bræddeloft, men at det fra starten de andre klosterordener: et firfløjet anlæg, har været meningen at indbygge hvælvinger hvoraf kirken udgjorde den ene fløj, mens på et senere tidspunkt, ses af de svære ud- de tre andre fløje blev brugt til bibliotek, vendige støttepiller, hvis funktion er at un- sovesale, spisesal og samlingsrum . Ind mod derstøtte hvælvene . Planen om at indbygge gården var der en korsgang5, som det endnu hvælv blev dog først realiseret, længe efter kan ses i Nykøbing, hvor klostrets kirke og at munkene havde forladt klostret, nemlig vestfløj er bevaret, mens nord- og østfløjen da Dronning Sophie i 1613 skænkede kir- blev nedrevet kort efter reformationen . ken penge til byggeriet . Efter reformationen Klosterkirken og den bevarede vestfløj af Nykøbing Gråbrødrekloster set fra nord. Foto: John M. Jensen. I Frans’ testamente, nedskrevet kort før er korsgangen nord for kirken inddraget hans død i 1226, kunne man læse følgende som sideskib ved at man har gennembrudt om brødrenes forhold til fast ejendom: kirkens nordvæg med arkadebuer . udførte deres gerning i byer, hvor der var Gråbrødrene i Nykøbing Man kan ikke nødvendigvis gå ud fra, mange mennesker at prædike for og modta- Med udgangen af 1200-tallet var der i alt 34 “Brødrene skal vogte sig for på nogen måde at kirkens indre i gråbrødrenes tid også har ge almisser fra . Men denne opfattelse passer franciskanerklostre i provinsen Dacia . I sto- at tage imod kirker, fattige boliger og alt, været beskedent indrettet . Der har utvivl- dårligt sammen med, at klostret i Nysted til- re dele af 1300-tallet var der krise i samfun- hvad man bygger for dem, hvis de ikke er, somt været mange altre langs sidevæggene, syneladende blev grundlagt et sted, hvor der det, ikke mindst på grund af pestepidemier slet ikke var nogen by i forvejen . Imidlertid og deraf følgende problemer for landbruget, har nyere forskning vist, at munkene over som kom til at mangle arbejdskraft og der- hele Europa også i høj grad virkede i landdi- for ikke kunne producere fødevarer i sam- strikterne, hvor de rejste rundt til landsbyer- me mængder som før pestens tid . Desuden ne, prædikede i kirkerne og indsamlede al- var der stridigheder om kongemagten . Først misser til klostret . Landet var ligefrem delt i 1419 kom det igen til en franciskansk ind i såkaldte termineringsområder, dvs . klostergrundlæggelse i Norden, da Erik af afgrænsede områder, hvor hvert kloster har Pommern skænkede en grund i Nykøbings haft ret til at indsamle almisser 4. Sådanne sydlige del, hvor der i forvejen var et kapel områder har Lolland-Falster uden tvivl også viet til Skt . Nikolaj, til opførelse af et klo- været delt i, men det er ikke muligt at fast- ster . Samtidig gav han munkene en kongelig slå, hvor grænserne mellem de forskellige æblehave, som lå i forbindelse med kapel- klostres termineringsområder har gået . Men let. Klostret er bygget i flere etaper, og det at Nysted-munkenes virksomhed i hvert tog mange år at få hele anlægget færdigt . fald i de første mange år har været afhængig Man regner med, at kirken har stået færdig af indsamling af almisser i et større landom- i sin nuværende udstrækning senest i 1486, Udgravning af klosterkomplekset i Nykøbing i 1960, set fra nord.Foto: John M. Jensen efter billede i råde, kan der ikke være tvivl om . hvor der blev holdt generalkapitel i byen . kirkekontoret.

34 35 Nykøbing Klosterkirkes indre. I klostrets tid var venstre sidevæg massiv, men efter reformationen er muren På grunden, hvor man i dag finder Nysted Højskoles forfaldne bygning, lå i middelalderen Nysted Grå- gennembrudt af buer, så kirken nu har et sideskib, der udgøres af den tidligere søndre korsgang. Foto: brødrekloster. Foto: John M. Jensen. Nils Roland. udstyret med de nødvendige remedier til at Klostret i Nysted Som nævnt var det lokale adelsfamili- ke . Men måske har de her fundet ro til at gennemføre messer, dvs . altersølv, røgel- De bygninger, som udgjorde klostret i Ny- er, der finansierede gråbrødrenes kloster- koncentrere sig om det evangeliske budskab seskar, klæder til præsten osv . Disse ting sted, ved vi meget lidt om . De overjordiske byggeri i Nysted, og i det hele taget var og forberede sig til det, som for middelal- blev ofte skænket af klostrets velyndere dele er helt forsvundet, men man har ved en- franciskanerne ret populære blandt adelen . derens mennesker på mange måder stod blandt adelen og de mere velhavende bor- kelte udgravninger og tilfældige fund kunnet Fra andre steder i landet ved vi, at nogle af som det vigtigste i livet: livet efter døden og gere, men også de knap så velbeslåede bor- danne sig et overblik over en del af anlæg- disse adelige donatorer senere blev optaget det skrækkelige overgangssted, man skulle gere kunne bidrage til kirkens udsmykning, get . Klostret har ligget vest for den nuvæ- som brødre i klostrene, mens andre blev igennem, før man kunne komme til Him- idet de ofte sluttede sig sammen i gilder og rende kirkegård ved Munkestien, hvor Ny- begravet i klosterkirkerne i franciskanernes melen, nemlig Skærsilden . Her skulle man laug, der finansierede et alter i kirken med sted Højskole i 1891 blev opført . Få meter ordensdragt . udstå straffe for de synder, man havde begå- alt, hvad dertil hører . Disse altre var som syd for den nu helt forfaldne højskolebyg- Man kan nok se gode magtpolitiske grun- et i sit jordeliv, men der fandtes forskellige regel viet til en helgen, som havde en sær- ning har man påvist nogle murrester, som de til, at adelige familier har støttet klo- måder, hvorpå man kunne afkorte den tid, lig tilknytning til et bestemt laug, således viser, at her har ligget et anlæg med fire flø- steroprettelser i deres område, men det kan som skulle tilbringes på dette pinested . En at et laug af sømænd ofte havde et alter for je omkring en central gård med korsgange . måske undre, at adelsmænd, som besad stor af måderne var at sørge for, at der blev holdt Skt . Nikolaus, som bl .a . er de søfarendes Gårdens indvendige dimensioner har været rigdom og verdslig magt, kunne vælge at gå sjælemesser for én, efter at man var død, en helgen . Vi kender ikke til konkrete altre i ca . 27 x 18 m . Kirken må have ligget i enten ind i klosterlivet, hvor de måtte give afkald anden var at erhverve sig aflad ved at udføre de lokale gråbrødrekirker, men de findes i den nordlige eller den sydlige fløj, men da på al magt og rigdom og tilmed skulle vise handlinger som pilgrimsrejser, stiftelser af klosterkirker i andre dele af landet, så det der er fundet grave begge steder, er det ikke absolut lydighed over for deres foresatte altre og godgørende institutioner, eller man er sandsynligt, at de også har eksisteret her . til at fastslå, hvor den været placeret . og følge ordenens regler til punkt og prik- kunne i den sene middelalder simpelt hen

36 37 købe sig aflad for kontanter. Det var denne alderen udviklede der sig den praksis, at handel med aflad, som Luther blev så forar- man i klostrene og domkirkerne mindedes get over, at han i 1517 offentliggjorde sine dagens helgener ved at nævne dem og evt . 95 teser, hvorved den ild blev antændt, der læse en kort beskrivelse af deres liv op ved senere resulterede i, at en stor del af Nord- dagens første bøn . europa vendte sig fra katolicismen og gik Selv om navnet martyrologium antyder, over til den luthersk-evangeliske tolkning af at det først og fremmest var martyrer, der evangeliet . Herved ophørte alt klostervæsen blev mindet på denne måde, indeholdt for- i disse lande . tegnelsen også andre personer, der på grund af deres levned måtte anses for hellige, men Nysted-martyrologiet ikke direkte var død for deres tro, som f .eks . Der blev tilsyneladende begravet en del ordensgrundlæggere og biskopper . adelige i klostret i Nysted, blandt dem I den helgenoversigt, som blev benyttet Anders Sjundesen til Kjærstrup (1390) og i Nysted franciskanerkloster, finder man Valdemar Podebusk, biskop i Odense, der i naturligvis en fyldig omtale af de helgener, 1388 havde nedlagt sit embede og forment- som var særligt vigtige for franciskanerne . lig var indtrådt i franciskanerordenen . Frans af Assisi har fået den plads, som til- Vi finder også adelige krigere blandt de kommer ham som stifter af ordenen, med begravede i klostret, bl .a . væbneren Hans en fyldig levnedsbeskrivelse, mens mange Ahlefeld (død 1360) og Lyder Kabel, som af de mindre betydningsfulde helgener kun døde af de sår, han havde fået i kampen nævnes ved navn . På et kort over Nysted fra ca. 1910 ses mod øst ”Klostergaard”, som var det navn, den gamle højskolebyg- mod den svenske kong Albrecht (1389) . På forsiden af manuskriptet, som nu be- ning fik, da den efter højskolens nedlæggelse i nogle år blev drevet som sommerpensionat. Man må formode, at han har deltaget i sla- finder sig på et museum i Holland7, kan get ved Åsle, hvor det lykkedes Dronning man læse ordene: “Liber conventus Ni- Margrethes dansk-svenske tropper at slå Al- stadensis provinciae Daniae”, hvilket kan hvilke helgener der skal fejres på denne Nysted-martyrologiet, men fra andre kilder brechts hær og tage kongen selv, hans søn oversættes til: “Bogen tilhører Nysted Klo- dag, og i hvilket omfang de skal fejres . ved man, at de middelalderlige martyrolo- og adskillige tyske riddere til fange . Der- ster i provinsen Danmark” . Ud fra skriften Disse såkaldte festgrader er nøje beskrevet gier indeholder mellem 800 og 1100 hel- med var vejen banet for, at Margrethe også kan manuskriptet dateres til begyndelsen af i indledningen til teksten . Heraf fremgår gener . Der har derfor på nogle dage været kunne få magten i Sverige, ligesom hun al- 1300-tallet, og det repræsenterer dermed en det, at den største fest, festum maius duplex mange helgener, som skule fejres . De kun- lerede havde den i Danmark og Norge . af de ældste omtaler af byens navn . (egentlig: “dobbelt større fest”) fejres ved ne naturligvis ikke alle sammen få en særlig Disse oplysninger om begravelser har vi Forrest i manuskriptet findes en vejled- jul, helligtrekonger, evangelisten Johannes’ fejring, og de fleste helgener er da også kun fra et ganske specielt skrift, et såkaldt mar- ning i at bruge de såkaldte gyldental til dag, Johannes Døberens dag, samt flere an- nævnt med navn og dødsdato, men uden en tyrologium, som er en af de få genstande, at fastslå påskens placering for hvert år . dre af de helt store helgeners dage . Frans særlig festgrad. Blandt disse helgener fin- der med sikkerhed kan knyttes til Nysted Påskedag falder jo ikke som årets andre af Assisi fejres naturligvis også med en des der fire, som er specielle for Danmark, franciskanerkloster . helligdage på en fast dato, men på første “festum maius duplex” . Vi ved ikke præ- nemlig Skt . Ansgar, Skt . Knud, Skt . Kjeld Et martyrologium er en fortegnelse over søndag efter første fuldmåne efter forårs- cis, hvordan disse kirkelige fester er ble- og Skt. Olav. Ved disse fire helgener finder helgener i kalenderorden, så man kan hol- jævndøgn . For at kunne fejre påsken på det vet fejret, men de har uden tvivl bestået af man tilføjelsen “festum terrae”, dvs . lands- de styr på, hvornår de enkelte helgener skal rigtige tidspunkt er det derfor nødvendigt at oplæsninger af helgenernes historier, sang, fest, hvilket betyder, at disse dage også blev fejres i kirken, typisk på deres dødsdag . Vi kunne følge månens cyklus, og denne ud- læsning og bønner . holdt hellige af lægfolket i landet (Dan- kender endnu til at benævne dage efter “da- regning kan foretages ved hjælp af gylden- En af de mindre fester, festum IX lectio- mark, Norge og Sverige) . gens helgen”, f .eks . Skt . Hans dag (24 . juni) tallene, som man kan finde ud for hver dato num, kendes stadig i vores kirker, hvor man I de fleste andre bevarede middelalder- og Skt . Mortens dag (11 . november) – vi i den efterfølgende kalender med oversigt mange steder holder “de 9 læsninger” i for- lige martyrologier finder man også navne- fejrer dem så her i Danmark blot aftenen før . over helgenerne . bindelse med julen . ne på personer af særlig betydning for det Man kender til sådanne fortegnelser helt Hovedparten af teksten består af en ka- Der er ikke foretaget nogen præcis op- enkelte kloster og afdøde brødre, som skal tilbage fra 400-tallet, og i løbet af middel- lender, hvor man for hver dag kan læse, tælling af de helgener, som forekommer i mindes på deres dødsdag, men på dette

38 39 punkt adskiller Nysted-teksten sig fra nor- De måtte heller ikke modtage penge for navngivne brødre eller testamenterer et be- men. I selve martyrologiet finder vi kun udført arbejde eller eje fast ejendom . Dog løb til hver enkelt broder . navnet på en enkelt broder, nemlig ved da- skal ministre og kustoder9 gennem mel- Lokalt kan vi konstatere, at denne ud- toen 1 . november, hvor det i marginen er lemmænd sørge for at dække syge brødres vikling også nåede Lolland-Falster, idet noteret, at guardian (klosterforstander) bro- behov og købe beklædning til brødrene, Eskil Gøye til i 1505 skænkede der Peter, kaldet Lale, døde . Håndskriften men stadig uden selv at komme i kontakt 20 mark til Nysted gråbrødrekloster samt tyder på, at notatet er gjort i slutningen af med penge . At Frans lægger stor vægt på en mark til hver af brødrene. Samme år fik 1300-tallet . Hans tilnavn, Lale eller Låle, er denne regel ses tydeligt deraf, at det er en hver broder i Nykøbing samme beløb . Ny- sikkert en middelalderlig form af det endnu af de få gange i teksten, hvor han bruger sted kloster har også ejet jord, idet man i brugte efternavn Lolle (i betydningen “fra ordet “jeg” . 1483 solgte 4 gårde i Radsted sogn til før- Lolland”) . I den første tid efter Frans’ død lykke- nævnte Eskil Gøye, ligesom klostret solg- Sammen med det det egentlige marty- des det bemærkelsesværdigt mange brødre te nogle grunde i Nysted til andre købere . rologium fandt man to løse sider, som ved at leve op til disse regler, men efterhånden Af mere kuriøse gaver kan nævnes et par nærmere eftersyn har vist sig at være en del som ordenen spredte sig ud over Europa sorte bukser, som Væbner Erik Wernicksen af en kalender med netop de oplysninger, og etablerede sig i egentlige klostre, blev testamenterede til sin skriftefader, Broder man ellers savner i hovedteksten om lokale det i praksis en meget vanskelig opgave at Nis Bentsen, i Nykøbing kloster . Han te- personer, som blev mindet i netop Nysted overholde kravet om ejendomsløshed . Klo- stamenterede også sin rustning til klostret, Denne lille plade, en såkaldt signet, er fundet i Gråbrødrekloster . De to sider stammer fra sterbygningen var jo i sig selv en ejendom, som man må formode var beregnet til vi- Nysted Klosters tomt. Man ser i midten Skt. Peter marts og april, og det er her, vi finder de og man var også nødt til at eje den grund, deresalg, idet brødrene vel næppe kan have med nøglerne og nedenunder en lille knælende tidligere nævnte navne på personer, som klostret stod på . Men det stred mod Frans’ haft megen gavn af at eje en rustning . munk. Teksten i omskriften lyder: Petre, amas me er begravet i klostret . Her nævnes også en eksplicitte forbud: Det ser ud til, at de to lokale klostre (Peter, elsker du mig?), et citat fra Johannesevan- person, som ved sin blotte tilstedeværelse har haft bevågenhed i de højeste kredse i geliet. Foto: Nationalmuseet. i klostret kan give os en række værdiful- “Brødrene skal ikke tilegne sig noget, hver- samfundet, idet den førnævnte Eskil Gøye de oplysninger om de store omvæltninger, ken hus eller sted eller nogen anden ting .”10 var en af landets største godsejere og rigs- som klostret har gennemgået i slutningen af marsk . Han var lensherre på Ålholm, og ske lære . Ifølge Luther frelses mennesket 1400-tallet . Det drejer sig om en fremmed I praksis blev dette problem løst ved, at opkøbte i den forbindelse en stor del af de ved tro alene, og ikke ved gerninger som broder, Michael fra Lier (i det nuværende paveembedet formelt havde ejerskab over lollandske godser af lavadelen . Hans søn, f .eks . munkenes og nonnernes overholdel- Belgien), som var udsendt af generalkapit- kloster og klostergrund og udøvede det- Mogens Gøye, har også været gavmild over se af klostrenes strenge regler om bøn, fa- let i Montluçon for at indføre en ny ordens- te ejerskab gennem paveligt udnævnte for de lokale klostre, idet han i flere omgan- ste og et liv i cølibat . Mogens Gøye opnå- regel – eller rettere føre de nordiske klostre embedsmænd . For andre gaver, som blev ge har givet pengegaver til klostret i Ny- ede ligesom sin far den magtfulde stilling tilbage til den oprindelige ordensregel med skænket til klostret gjaldt det, at giveren sted, og i 1514 skænkede klostret i Nykø- som rigsmarsk og siden rigshovmester, og det strenge fattigdomsideal, som var ind- formelt beholdt ejendomsretten over dem, bing fødevarer (4 pund korn og en fjerding som overbevist lutheraner gik han forrest i stiftet af Frans af Assisi selv . For at forstå mens brødrene havde brugsretten . smør) . I 1513 fungerede Mogens Gøye som den destruktion af franciskanernes klostre, denne splittelse i ordenen, må vi kaste et Skiftende paver gav efterhånden franci- mellemmand, da en mand i Skerne ved Nr . som begyndte med overfaldet på Flensborg blik tilbage på grundlæggelsen af franci- skanerne flere privilegier, således at de fik Alslev testamenterede sin gård til gråbrød- Kloster i 1528, hvor byens borgere drev skanerordenen . lov til at modtage arv og andre donationer . rene i Nykøbing . Det var på dette tidspunkt brødrene ud, og sluttede med, at de sidste I starten skulle disse værdier administreres blevet forbudt brødrene at have besiddelser gråbrødre i Danmark, som havde samlet Frans’ fattigdomsideal af en person uden for ordenen, en såkaldt uden for klostret, og sagen blev derfor ord- sig i Nysted Kloster, i 1537 blev udvist af Frans havde i klosterreglen af 1223 udtrykt prokurator, men fra 1283 blev det normen, net ved, at Mogens Gøye overtog gården landet . sig i utvetydige vendinger om brødrenes at en særligt udnævnt broder i hvert kloster mod at udbetale 200 mark til klostret . forhold til penge: stod for at administrere disse besiddelser . Denne gavmildhed over for franciska- Strid om den rette fortolkning Udviklingen gik så vidt, at mange brødre nerordenen fra Mogens Gøyes side varede af klosterreglen “Jeg forbyder strengt alle brødre på nogen efterhånden havde deres egen økonomi, imidlertid ikke ved . Han stiftede allerede Allerede i 1200-tallet var der røster inden måde at tage imod mønter eller penge, hver- hvilket f .eks . kan ses i testamenter, hvor det i 1520’erne bekendtskab med Luthers tan- for franciskanerordenen, som reagerede ken selv eller gennem en mellemmand .”8 er angivet, at en velynder skyldte penge til ker og tilsluttede sig helhjertet den luther- mod det, som de opfattede som slaphed og

40 41 mangel på respekt for Frans’oprindelige strengere tolkning af reglerne, observansen, altid er blevet overholdt, ses af forløbet, da deres egen ledelse . Således blev Laurids idealer . På den anden side stod de brødre, som krævede en bogstavelig efterlevelse af turen kom til reformering af Nysted Kloster Brandsen i 1481 valgt til observanternes vi- som mente, at ordenen skulle tilpasse sig de Frans’ oprindelige regler . i 1477 . kar for provinsen Dacia, og samme år holdt praktiske forhold i det samfund, de virkede I den oprindelige ordensregel var der Christian I (1448-1481) var meget ven- observanterne deres første generalkapitel . i, og at Frans’ oprindelige idealer om abso- angivet nøje regler for brødrenes påklæd- ligt stemt over for franciskanerne, men Her blev de enige om at bede ordenens le- lut fattigdom ikke lod sig udleve i praksis . ning . De skulle have “én dragt med hætte, skrev i et brev til paven i 1467, at brødre- delse om at sende udenlandske brødre til De sidstnævnte brødre kaldtes konventua- og hvis det er nødvendigt, en anden uden nes “fromhed var kølnet”16, og han ønske- den danske orden, dels for at de kunne lære ler, mens de brødre, som ønskede en tilba- hætte, og et reb og bukser”12, som de kunne de derfor at få indført observansen i alle de de danske munke alt om observansen, dels gevenden til Frans’ oprindelige leveregler, “lappe med groft klæde og andre lapper” . danske franciskanerklostre . Han udnævnte fordi så mange brødre havde forladt den gik under navnet observanter. De måtte spise “al slags mad, som blev sat med pavens tilladelse den glødende ob- danske orden, efter at mange klostre var Tidligt i ordenens historie var franciska- foran dem”13, men det blev kort tid efter servans-tilhænger Laurids Brandsen til gået over til de strengere regler . nerne blevet kritiseret af medlemmer af den Frans’ død vedtaget14, at brødrene kun måt- guardian i Odense kloster, som straks blev En af de munke, som blev sendt til Dan- etablerede kirke på grund af deres fattig- te ernære sig af planter . Disse regler kunne reformeret i overensstemmelse med obser- mark, var den fremtrædende broder Michael domsideal . Det var bl .a . teologer fra uni- nok uden de store problemer efterleves i et vansen . Ambitionerne stoppede imidlertid fra Lier (Michel de Lyra), som tidligere versitetet i Paris, som fremførte det syns- sydligere klima, men brødrene i først de ty- ikke her, og i 1472 drog Laurens Brand- havde stået for indførelsen af observansen i punkt, at det ikke var i overensstemmelse ske og senere de nordligere provinser fandt sen til Italien for at ansøge franciskaner- Skotland og Irland . Laurids Brandsen over- med evangeliet at leve fuldstændig uden det på grund af klimaet ganske svært at leve nes ordensgeneral og paven om tilladelse lod frivilligt posten som vikar for Dacia til ejendom, idet disciplene ifølge Apostlenes efter dem, og de fik ret tidligt i ordenens til også at reformere klostrene i Svendborg Michael, sikkert både som en gestus over Gerninger samlede alle deres ejendele og historie pavens tilladelse til at spise kød og og Nysted . Reformeringen af førstnævnte for den velmeriterede udenlandske broder delte dem mellem sig, så alle havde lige have sko samt to kapper med hætte . gik så vidt vides forholdsvis smertefrit, og som en følge af, at han selv var kommet meget . De levede med andre ord ikke uden Gennem årene gav paverne franciskaner- men i Nysted holdt konventualerne i fle- i modvind hos en vankelmodig pave, Sixtus ejendom, men delte det, de havde . Desuden ne mange privilegier og dispensationer fra re år stand mod observanterne og veg kun 4 ., som selv var franciskaner og ofte skifte- blev det fremført, at et liv som subsistens- klosterreglen, men i midten af 1300-tallet til sidst for den voldelige overmagt . Ifølge de standpunkt over for de stridende parter i løs kan føre til mange synder, som f .eks . blev det for meget for en gruppe italienske konventualernes historieskrivere sendte konflikten. Kongen, Christian I, som havde løgn og tyveri og i yderste konsekvens munke med lægbroderen Paolo de Trinci observanterne væbnede mænd ind i klo- støttet observansen og ønsket den udbredt selvmord, når man hele tiden skal forsøge i spidsen . De ønskede at følge Frans’ op- stret, som plyndrede og pryglede munkene til alle de danske klostre, synes også at have at leve fra hånden til munden11 . Et andet af rindelige klosterregel, og flyttede i 1368 for til sidst at jage dem bort, blottede for været træt af de evindelige kampe og gav argumenterne mod tiggermunkene var, at fra deres kloster til eremitklostret i Brug- alt 17. derfor Laurids Brandsen besked på, at han de i deres selvvalgte fattigdom lagde beslag liano, hvor de kunne leve, præcis som I de følgende år bølgede stridighederne måtte indordne sig under provinsens gene- på almisser, som ellers kunne være gået til Frans gjorde i den første tid . Hermed var mellem de to grupper frem og tilbage på ralminister eller opgive sit vikariat . Han dem, der var blevet ramt af fattigdom uden observant-bevægelsen født . Dens tanker både nationalt og internationalt plan, og valgte altså det sidste, og på denne måde egen skyld såsom enker, faderløse, syge, bredte sig hurtigt, og allerede i 1390 var to konventualerne opnåede, at både ordens- blev den franske broder Michael vikar i invalide osv . provinser i Italien gået over til den stren- generalen og paven udtalte sig i stærke provinsen Dacia . Disse diskussioner gav naturligvis også gere fortolkning . Bevægelsen forsatte sin vendinger mod observanterne . Dette gav Michael kom dog ikke til at virke længe i genlyd inden for ordenen selv, og måske sejrsmarch over Alperne til Frankrig og måske konventualerne det rygstød, de hav- sin provins . Allerede 1483 dør han i Nysted ligger nogle af disse overvejelser til grund Sydtyskland, og snart fik de lov at vælge de brug for, idet de i 1479 gik til angreb på Kloster og får denne omtale i martyrologi- for, at man efterhånden i mange klostre deres egne vikarer15, som havde to væsent- Nysted Kloster og ifølge Laurids Brandsen et: slækkede en del på de oprindelige, hårde lig opgaver: at sørge for, at observant-klo- jog observanterne ud, plyndrede klostret krav til et liv i absolut fattigdom . Man kan strene solgte al deres jord og at indføre “efter Djævelens tilskyndelse” og fjernede “År 1484 døde den ærværdige fader broder naturligvis også forestille sig, at brødrene observansen i flere klostre. De skulle dog kalk, relikvieskrin og andre hellige gen- Michael fra Lier, af generalkapitlet i Mont- har fundet det mere bekvemt med en min- ifølge pavens bestemmelse have samtykke stande . luçon udnævnt til kommissær for denne dre streng tolkning af reglerne . Denne sid- fra den største – eller den fornuftigste del Situationen var ved at være uholdbar, provins Dacia, udvalgt og konfirmeret til ste formodning underbygges af den kends- af munkene i de pågældende klostre, og de og for ikke at splitte ordenen fuldstændig provincialvikar, begravet i koret foran altret gerning, at mange munke forlod ordenen, måtte ikke tvinge nogen til at overgå til ob- op valgte man den pragmatiske løsning, at på den nordlige side, en from og ærværdig da man i de fleste klostre gik tilbage til den servansen . At disse bestemmelser langt fra hver af de to stridende parter skulle have fader .”

42 43 Michael har sandsynligvis opholdt sig i gods . At de dog ikke formåede at overhol- Hodzelsmans, H ., & Powell, M .: Frans af As- Nysted Kloster for at sikre overgangen de disse strenge regler fuldt ud, ses af en sisis skrifter. (København, 1999) . (Forkortet til observansen, efter at konventualerne tilladelse, som klostret af Kong Hans så Hodzelsmans & Powell) . som nævnt havde erobret klostret tilbage sent som i 1511 fik til at eksportere 8 okser Jakobsen, J . G .: De tiggermunke fare omkring . i 1479 . Dødsårsagen er ikke nævnt, men til Kiel . In: Landbohistorisk Tidsskirft (2009) . (For- kortet Jakobsen) . den hænger forhåbentlig ikke sammen Lindbæk, J .: De danske franciskanerklostre. med den vold, som i øvrigt blev udøvet i Klostrene efter reformationen (København, 1914) . (Forkortet Lindbæk) . forbindelse med omvæltningerne i Nysted Reformationsiveren gik hårdt ud over gr- Mathiesen, H: Nysted Graabrødreklosters Kloster . åbrødrene, men det var forskelligt, hvor Tomt . In: Lolland-Falsters historiske Sam- Hvis det en dag besluttes at udgrave re- hårdt klostrene i de forskellige landsdele fund 1929, s . 1-7 . sterne af klostret i Nysted, kunne det være blev ramt . Som nævnt blev klostret i Flens- Moltesen, L .: Acta pontificum Danica. (Kø- spændende at se, om man kunne finde en borg indtaget af byens borgere og munkene benhavn, 1904) . grav på den fornemme plads foran højaltret . sat på porten med hårdhændede metoder . Mäkinen, V .: Property rights in the late me- Her ville man så stå med det sidste hvile- Det samme skete i Viborg, Randers og Hor- dieval discussion on Franciscan poverty. sted for en internationalt højtstående franci- sens samt i Malmø, men på Sjælland, Fyn (Leuven, 2001) . (Forkortet Mäkinen) . skanerbroder, der var kommet til det kolde og øerne gik det generelt mindre hårdt for Nørregaard, G .: Nykøbing på Falster gennem nord for at sørge for en tilbagevenden til sig . Kun i København og Køge blev refor- tiderne. Dronningernes by. (Nykøbing F, 1977) . den regel, som Frans havde fastsat for sin mationen en virkelig folkelig bevægelse, orden mere end 250 år tidligere . der førte til angreb på klostrene, men i de Noter: øvrige byer var borgerne tilsyneladende 1 . Den såkaldte canonica portio. Observansen sejrer ikke så optændte af reformationens flamme Tove Niclasen er cand. mag. i latin, 2 . Hall-Andersen . Kilderne siger desværre intet om Nykøbing og lod generelt klostrene i fred . Her var det tysk og oldtidskundskab og arbejder 3 . Forskningsinsitut . Gråbrødreklosters forhold til stridigheder- snarere op til de lokale lensmænd at sørge som gymnasielærer. Hendes interesse 4 . Jakobsen . ne . Kun kan man konstatere, at klostret for at få rømmet klostrene . for kirke- og lokalhistorie har udmøn- 5 .Navnet korsgang henviser til de korspro- gik over til observansen 6 . oktober 1503 . Allerede i 1531 var det slut med munke- tet sig i medvirken ved udgivelsen af cessioner, som fandt sted i gangen om- Hermed var det gået så stærkt tilbage for nes tilstedeværelse i Nykøbing Gråbrødre- Klosterruten–Lolland-Falster og for- kring klostergården . konventualerne, at de kun havde 8 klostre kloster . Det fremgår ikke af kilderne, om skellige mindre skrifter om bl.a. re- 6 Testamente,. kap . 24, Hodzelsmans & tilbage ud af i alt 27 i hele Danmark . De de forlod klostret frivilligt, fordi de kunne formationen på Lolland-Falster samt Powell . Majbølle og Vigsnæs. 7 . Museum Meermanno, Haag . stod stærkere i Sverige og Norge, og da der se, hvilken vej vinden blæste, eller om de 8 .Reglen af 1223, kap . 4, 1, Hodzelsmans & samtidig opstod en national strid i provin- blev tvunget ud, men sikkert er det, at klo- Powell, 1999 . sen Dacia med de danske brødre på den ene stret var tomt i 1532, hvor byens borgere fik 9 . Forskellige grader af ledere i ordenen . side og de svenske og norske på den anden, overdraget Klosterkirken til sognekirke og 10 . Reglen af 1223, kap . 6,1, Hodzelsmans & blev striden afsluttet med, at kongen, Chri- klostrets vestfløj til rådhus. Disse bygning- Litteratur: Powell . stian II, erklærede alle danske klostre for er står endnu, mens nord- og østfløj, som Gad, T . (1966) . Martyrologier i Det Kongelige 11 . Mäkinen . reformerede i overensstemmelse med ob- borgerne ikke fik rådighed over, blev revet Bibliotek og martyrologiet fra Nysted . Fund 12 . Reglen af 1221 . Hodzelsmans & Powell . servansen, mens de svenske klostre kom til ned . og Forskning i det Kongelige Biblioteks 13 . ibid . at tilhøre konventualerne . Som landets sidste gråbrødrekloster blev samlinger . 14 . Vedtægterne fra Narbonne . Lindbæk . Nysted gråbrødreklosters tidligere Nysted Kloster opløst af lensmanden på Nordisk Forskningsinsitut: Danmarks Sted- 15 . Hver provins blev ledet af en provinsmi- nævnte salg af grunde i Radsted og i Ny- Ålholm, og i 1551 blev der giver ordre til, navne . Hentet fra http://danmarksstednavne. nister, som havde en provincialvikar som navneforskning.ku.dk/ (20 . juli 2017) . (For- næstkommanderende og stedfortræder . sted by skal utvivlsomt ses i forbindelse at klostrets bygninger skulle rives ned . De kortet Forskningsinstituttet) . 16 . Lindbæk, 1914, s . 56 . med indførelsen af observansen i klostret . sidste rester af bygningskomplekset blev Hall-Andersen, M .: De danske Franciskanere i 17 . Lindbæk, 1914, s . 58 . Nu skulle brødrene overholde Frans’ klo- fjernet fra området omkring år 1800, hvor Middelalderen (9 . september 2000) . Hentet sterregel med dens radikale påbud om total den daværende ejer efter sigende fjernede fra Nyt fra Assisi-kredsen: http://www.assi- fattigdom og ejendomsløshed, og de måt- over tusind læs kampesten, som blev brugt si.dk/Nyt/blad29.htm . (Forkortet Hall-An- te derfor skille sig af med deres jordiske til stengærder omkring hans marker . dersen) .

44 45 disse impulskøb synes at gentage sig, og mønt, et smykke eller andet spændende op . måske det her spiller ind, at det for nogle Det er netop der, den billige detektor kom- De higer og søger… handler om hurtigst muligt at gå ud og gøre mer til kort, da den har meget ringe mulig- det store skattefund frem for at prioritere heder for at diskriminere, altså frasortere Af Carsten Helm det overordnede historiebevarende aspekt . skidtet . De billige detektorer er ofte svære at bru- ge, da de kan være larmende og upræcise, Kampen mellem godt og skidt hvilket gør, at mange hurtigt får slukket Metaldetektoren registrerer metalgenstande gnisten . Men hvorfor give mange tusinde i jorden ved hjælp af et magnetisk felt . Den kroner for en metaldetektor? kan endnu ikke fortælle os præcist, hvad Hvis tanken bare er at grave lidt for sjov den har fundet . Om der skal graves, afgøres på stranden eller græsplænen, så kan en bil- ud fra en kombination af detektorens lyde, lig detektor nok gå an, men under alle om- som afgives i forskellige tonelejer, samt ud stændigheder vil man opleve at lede forgæ- fra et tal som afsættes på en skærm, som gang overskrifterne i avisen omtaler sensa- ves eller grave utallige jerngenstande op, regel mellem 0 og 99 . Disse to indikatorer I artiklen fortæller Carsten Helm om tionelle fund og giver lovning til finderen og kun ved en tilfældighed vil der dukke en afgør, om det fundne er værd at grave efter . glæden og udfordringerne ved at lære om en klækkelig danefægodtgørelse, så danmarkshistorien bedre at kende gen- melder der sig et nyt kuld detektorfolk med nem detektorfund. Han fortæller også nyindkøbt grej klar til ’skattejagt’ . om både de sjove fund og de fund, der De nybegyndere, der klarer sig gennem giver “15 minutters berømmelse”. de første forhindringer, vil snart opleve, at der er interne kampe om marker og land- mænds gunst . Et betændt sår, som af og til bryder frem, er: Hvem havde eller har lov Detektorarbejdet i felten til at gå på marken? Lysten til at deles om Det er efterhånden blevet almindeligt at se markerne er desværre et sjældent fænomen disse ’marktrampere’, der ivrigt svinger de- og giver allerede nu anledning til voldsom res metaldetektorer ude på markerne . Selv uenighed ude på selve marken eller på di- har jeg gået med metaldetektor siden 1992, verse internet-fora . De garvede detektor- hvor jeg var 14 år, men det er først de sidste folk kender mange uskrevne regler, mens 4 år, det har udviklet sig til en hobby, som de skrevne regler er få og omhandler pri- passes flere gange ugentligt. mært søgetilladelse samt regler i forhold Hobbyen, som det for de flestes ved- til fredede arealer. Desværre forefindes der kommende stadig betegnes som, er i stærk ingen regler om, hvor mange marker du kan vækst, og der er da også flere gode argu- gøre krav på, eller hvor længe en søgetilla- menter for at dyrke netop metaldetektor-ar- delse gælder . kæologi . Friluftsliv, natur, motion og histo- rieforståelse er nogle af de facetter, hobby- Det rigtige grej en kan byde på . Der er dog en overordnet Metaldetektorhobbyen er virkelig en hob- rød tråd, som de fleste metaldetektorfolk by, hvor kvaliteten af grejet har noget at følger, nemlig vigtigheden af at sikre histo- skulle have sagt . Mange nybegyndere har riske fund, inden de forgår . gjort sig den bitre erfaring at købe super- At hobbyen er i eksplosiv vækst, skyldes markedets 300 kroners metaldetektor, hvor primært medierne, der gerne skriver histo- salgsteksten lovede det samme som på me- rier om guld- og sølvskatte, og for hver taldetektoren til 12 .000 kr . Historier om Skrammel fra én mark ved 10 timers detektorsøgning. Foto: Carsten Helm.

46 47 Det er sjældent, man ikke graver – det kun- Den dyre detektor er dog ingen garanti selv ved at sige, at en god mønt sjældent i dirhems, hvilket da også var årsagen til, ne jo være det 3 . guldhorn . for kvalitetsfund, og lommerne ender altid kommer alene, og ofte dukker der faktisk at vikingerne bragte dem hjem tusind sømil Den danske muld rummer enorme med at rumme meget skrammel, også jern, flere mønter op eller andre genstande fra via russiske floder. Teksten på mønterne er mængder jern . Anslået vil jeg tro, at der i som den dyre detektor ellers skulle kunne samme tidsperiode . Jeg har selv fundet som regel citater fra koranen, og det er helt hvert fald ligger mindst ét stykke jern pr . sortere fra – alt dette tages naturligvis med uopdagede bosættelser eller handelsplad- bevidst, at der ikke er afbildet mennesker m2, og når så de gode fund ligger iblandet ud af marken, så man ikke skal grave det op ser, alene ved først at gøre et enkelt mønt- på mønterne, da det strider imod islam, alt dette jern, kræver det en god detektor, flere gange fremover. fund, som man for øvrigt nemt kunne være modsat mønter fra den vestlige verden, som mestrer diskriminationen og kan vælge Det kræver øvelse at forstå tal og lyde, gået forbi og dermed have noteret den mark hvor noget af det vigtigste var, at konger jernet fra, men samtidig give et godt signal men ét fund, man sjældent tager fejl af, er som uinteressant . eller herskere blev afbildet . på den mønt, som ligger lige op ad jernet . mønter . Lyden ved en mønt er i det høje Metaldetektoren kæmper konstant en kamp toneleje, og tallet på skærmen er stabilt . En mønt var en mønt Knapper og fingerbøl mellem godt og skidt . Detektorfolk kan godt lide at opmuntre sig Med metaldetektoren i hånden erfarer man Lommerne fyldes hurtigt med fund, der hurtigt, at der i Danmark har været et af- ikke er så spændende, men lige meget slappet forhold til, hvilke mønter der har hvad, så fortæller selv et stykke jern eller været i omløb . remouladetuben fra 1970’erne en historie Nordtyske mønter er almindelige, især om fortidens folks færden og deres behov . fra middelalderen, men også engelske møn- Mere specielt er det dog at finde landman- ter og mønter fra østlandene og Rusland dens velsmurte sølvpapirsmadpakke, som forekommer . Mønterne har været eftertrag- åbenbart ikke har behaget ham, for jeg kun- tede pga . sølvværdien, og hvor møntme- ne stadig genkende de uspecificerede hånd- strene i Danmark i perioder har været nødt madders indhold . til at blande sølvet med billigere metaller, Blandt de mere almindelige fund er bl .a . bronze – så er de udenlandske mønter knapper og fingerbøl, og uden at kunne ofte med højt sølvindhold . frembringe et større videnskabeligt belæg Norske og svenske mønter var gangbare herfor, så er jeg dog ret sikker på, at finger- i Danmark helt frem til 1930’erne . En-, to- bøllet og den tabte knap, som vel i nogle og femører fra den tid findes ofte fra vores tilfælde har kunnet bringe plovmanden i nordlige nabolande . forlegenhed, har en vis sammenhæng – Mønterne kan være påvirket af vind, vejr knappen er hurtigt blevet syet i, da det for og jordforhold, eller de kan bære præg af at kvinderne var en selvfølge at have deres sy- være brændt, som det fx ses på de alminde- tøj med i marken . lige borgerkrigsmønter fra 1200-1300-tal- Knapper og fingerbøl hører til blandt de let og mønter fra perioden omkring sven- almindelige fund, og de er en god ledetråd, skernes hærgen i 1657-1660 . Man skal da de kan fortælle noget om, hvem der har overveje, hvorvidt man vil begynde at rense færdedes netop dér, ligesom tidsperioden mønter, da det kan forringe en mønts værdi også afsløres ud fra form, materiale og evt . væsentligt, dog må man aldrig rense eller mønster på fingerbøl og knapper. sælge mønter, der er ældre end 1537, da de Knapper, som vi kender dem, har ikke er danefæ og skal indleveres til museet . ændret sig meget de sidste 1000 år . I bron- En mønttype, der er helt speciel at finde, zealder og jernalder kaldes knapper dog for er de arabiske mønter fra vikingetiden . De fibler, hvor funktionen var at holde sammen kaldes dirhems og er tydeligt præget med på kappen . Fibler er ofte meget kunstnerisk arabisk tekst, og man kan ud fra få tegn fin- udført . De mest almindelige mønt­ de frem til den konge, kalifat eller fyrste, En mark uden knapper er et tegn på ringe fund. Foto:Carsten Helm. som de er præget under . Lødigheden er høj menneskelig aktivitet .

48 49 at have dem med ud at søge med metalde- den evige lange vandring på pløjemarken, tektor og se dem fordybe sig i en funden hvor man kan gå kilometer uden at finde historisk genstand . noget . I de 15 år, jeg har undervist som lærer, Mine sønner og jeg har allerede mange har jeg haft mange elever med ud i felten fund på samvittigheden, men vi har også for at søge med detektor . Det har været en søgt flere dage ugentligt i over 3 år. Nogle berigende alternativ måde at opleve Dan- af vores bedste fund vil jeg her fortælle om: markshistorien på . Detektorhobbyen kræver udholdenhed De små skatte og koncentration, hvilket ikke falder alle Remouladetuben fra 1970’erne, landman- børn naturligt . Derfor er det vigtigt, at der dens madpakke eller Regard kondomæsken differentieres ved at tilpasse metaldetek- hører til blandt de små skatte og er sjove torens søgeprograms sværhedsgrad, lige- fund . En sådan lille ’skat’ fandt jeg også da som valg af søgested også bør overvejes . ’Skrå nr . 1 .’-æsken blev gravet op fra 40 cm En tivoliplads eller park med nyere møn- dybde, hvilket er usædvanligt dybt, da langt ter kan være mere overskuelig for en elev, størstedelen af alle fund findes i de øverste der er udfordret på koncentrationen, end 5-10 cm jordlag .

Fingerbøl og knapper i kronologisk orden. Foto:Carsten Helm.

Særlige forhold på Lolland drænrørets tid var vådt og sumpet på de Når mine øjne har spejdet ud over landska- lave flader rundt om. Stednavne og studier ber andre steder i Danmark, har jeg som de- af kort er også vigtige ledetråde . tektormand ofte tænkt, at vi på Lolland har Lolland går i detektorverdenen for at en fordel af, at landskabet er fladt. På det være et sted, hvor der bliver gjort mange ’flae’ Lolland er der langt mellem højdedra- spændende fund . Måske spiller de ovenfor gene, og på den måde er landskabet meget nævnte forhold ind, men de mange fund let at afkode, da selv den mindste højning skyldes også nogle meget rutinerede og lader sig spotte med det blotte øje . ihærdige detektorfolk . Bosættelser er næsten altid lagt på top- pen af bakken eller i læ af bakken . Der var Ikke kun for nørder flere fordele ved denne placering, vandet I en tid, hvor børn og unge synes at være kunne løbe væk fra det høje, og skoene ved at grave sig ned i et sort hul, socialt af- Mine sønner, Lukas og Lauritz, kunne forblive tørre . Bakkedraget kunne stumpede og omklamrende en tablet eller som ofte er med i felten. også yde en form for sikkerhed, da der før en smartphone, så kan det være forløsende Foto: Carsten Helm.

50 51 gerne som tomme bronzeskaller, hvor land- En guldfingerring dukkede også op, som brugsmaskiner eller vind og vejr har fået de sammen med 3 af fiblerne stammer fra yng- fine emaljedupper til at springe af. re romersk jernalder (500 f .kr .-0) . Resten Emaljefibler er hjembragt eller handlet af fundene er fra sidste del af vikingetiden fra hånd til hånd fra Sydskandinavien, og (793-1066) . bærer som regel kristne symboler . Emaljen Mønterne er alle på nær én præget af er lavet ved at udfylde de enkelte felter med Nuh ibn Nasis i år 950 . En enkelt mønt et glasgranulat, hvorefter det varmes op til er præget i Bagdad under kaliffen Harun glassets smeltepunkt (ca . 800 °C) . Sådanne al-Rashid i år 808 . Harun er for øvrigt en af smykker har krævet et indgående kendskab hovedpersonerne i eventyret ’Tusind og en til materialerne, og processen har været Nat’ – som sagt eksotisk! tidskrævende . Det formodes, at kun ganske få specialiserede håndværkere har kunnet Guldskatten udføre emaljesmykker 1. Mine berømmelige 15 minutter fik jeg, da Emaljefibler forekommer især omkring jeg i Magletving i sommeren 2016 fandt én år 900 til år 1000, og det antages, at det guldbrakteat, ét guldvedhæng, tre afhug- kristne symbol har været det hotteste, man gede guldstykker samt diverse sølvbrud- kunne pryde sin klædedragt med i overgan- stykker . Fundet skete en morgen, hvor jeg gen fra vikingetid til middelalder . Smykket havde en times tid, inden jeg skulle møde vidner måske også om et opgør med den på arbejde, så jeg kunne lige nå en kort tur nordiske mytologis drager, slanger og gu- med detektoren . Solen var ved at bryde der . gennem disen, og kragerne skreg deres ve- modige skrig om kap med lydene fra detek- Sølvskatten Der er noget oprivende og eksotisk over at finde genstande, som har været undervejs fra fremmede egne af verden . Da mine drenge og jeg fandt den første arabiske dirhemmønt i januar 2016 nær Vindeby på Nordlolland, gav det et sug i maven, da vi havde viden om, at især denne type møn- Skrå nr. 1. – Emaljefibel – Dirhem præget i Bagdad under kaliffen Harun al-Rashid i år 808 – Valkyriefibel. ter sjældent ligger alene . Og ganske rigtigt, Foto: Carsten Helm. mønterne lå lige omkring os i et aflangt bæl- te i pløjesporets retning . Efter at jorden nu er blevet vendt flere gange, har fundstedet givet: 7 hele arabiske dirhemmønter og 45 Æsken var i sig selv et sjovt fund, men dervisningen på mit job – lokalhistorie på afbræk i halve og kvarte stykker . Ligeledes rigtig morsomt blev det, da jeg åbnede et lidt højere plan . 12 fibler, blandt andet en sjælden Valkyrie æsken og fandt en hel skrå, som endda fibel, som forestiller Odin, måske på hans havde bevaret noget af duften af skrå . Skrå Korsemaljefibelen hest Sleipner, der bliver holdt af en kvin- nr . 1 . viste sig at være produceret på N . B . Min søn, Lukas, fik sine 15 minutters be- delig valkyrie . På siden af hesten hænger Clemmensens tobaksfabrik i Nakskov i rømmelse, da han som 10-årig fandt et sjæl- et skæbneklæde, som ifølge de islandske perioden 1830-1939 . Bagsiden afslørede, dent vikingesmykke ved Karleby, en så- sagaer er vævede mennesketarme . Skæbne- at denne æske var årgang 1898 . Siden har kaldt angelsaksisk korsemaljefibel. Denne klædet brugte valkyrierne til at udvælge de Guldbrakteat med hestehviskeren Odin – fundet æsken været god at have med i historieun- type fibel er i sig selv sjælden, og de findes krigere, der skulle falde under et slag . ved Magletving. Foto: Carsten Helm.

52 53 toren – og der lå Odin pludselig og stirrede lig et vulkanudbrud, i år 536 formørkede mig i øjnene, og tiden stod stille . Historiens himlen på den nordlige halvkugle, og guld- vingesus fik en ny betydning for mig – det skatte er blevet givet i ofring til jorden i håb Lolland-Falster, var som at få rakt en hånd 1500 år gennem om at undgå Ragnarok . Årringsanalyser fra historien . Jeg kom lidt for sent på arbejde denne periode afslører, at træer voksede Vordingborg og korstogene den dag! dårligt netop i de år, men problemet blev Historikere og arkæologer er ikke meget løst med ofringerne, for støvet lagde sig, og – hvad kilderne beretter om regionens rolle i 2 i tvivl om, at en naturkatastrofe, formodent- solen vendte tilbage . venderkrige og korstog i perioden ca. 1100-1260 Noter: 1. http://www.fortidsfund.dk/andrefund.html Af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen (18. 6. 2017) 2. Brinch, Marie. En guldamulet fra Lol- land. SKALK nr. 1 2017. (s. 32).

Da Erik Ejegod var konge af Danmark, Lolland-Falster udgjorde i starten af dvs . engang i årene 1095-1103, sejlede middelalderen et grænseland imellem stormanden Auden en dag ud fra Sjælland Danmark og ‘Venden’, dvs. landom- for at komme til Falster . Vi ved ikke, hvor- råderne langs Østersøens sydkyst. fra på Sjælland han satte ud, eller hvor på Fra slutningen af vikingetiden fore- Falster han planlagde at lande, men hvis gik en livlig handel henover Øster- han tog den korteste overfart, har det på søen, og en del vendere slog sig ned denne tid snarest været fra Skåningehoved på især Lolland, Falster og Møn. Da (ved Kalvehave) forbi Farø til Farnæs, eller de dansk-vendiske relationer fra om- fra Næs i bunden af Avnø Fjord (ved Vor- kring 1100 blev mere krigeriske, holdt dingborg) med kurs mod Gåbense . Uanset Sydhavsøerne hårdt for med hensyn hvor han lagde fra land, så nåede han imid- til vendiske plyndringstogter, ligesom lertid aldrig over til Falster . Ifølge Saxo regionen også blev udgangspunkt for Grammaticus, fra hvem vort kendskab til de stadig mere organiserede danske episoden stammer, blev Auden nemlig på angreb på de vendiske kyster. Fra om- vejen overfaldet af vendiske sørøvere, “og kring 1160 og et århundrede frem blev da han foretrak død for fangenskab, slog Vordingborg centrum for dansk kors- de ham ihjel .”1 Nu var den slags hændel- togsvirksomhed mod først Rügen og ser langt fra usædvanlige, eftersom vikin- Pommern, siden mod Finland, Estland Carsten Helm (f. 1977) er opvokset i ger havde bedrevet sørøveri både uden- og og Novgorod. Nærværende artikel indenfor Skandinavien siden slutningen af Nakskov. Boede i Vordingborg, imens præsenterer de dansk-vendiske rela- han læste til lærer på Statsseminariet jernalderen, og især i Østersøområdet flo- tioner på godt og ondt i perioden ca. rerede denne praksis også et godt stykke fra 1998 til 2002. Har været lærer på 1100-1260 med udgangspunkt i de be- forskellige folkeskoler på Lolland og ind i middelalderen . De slaviske folkeslag varede skriftlige kilder suppleret med i landene langs Østersøens sydkyst, som arbejder nu i specialklasserne Fjor- arkæologi, stednavne, ejerlav og sog- drækken i Nakskov. Forfatter til bøger- Saxo og eftertidens danske historikere un- nekirker, med fokus på Lolland-Falster der ét kalder ‘venderne’, havde også lært ne ’Nakskov Fjord – før og nu’ 1995 og og Vordingborg. ’Den Forunderlige Fjord’ 1999. sig kunsten, og både danske og vendiske sørøvere plagede op gennem 1000- og

54 55 1100-tallet Østersøens vande og kyster år 1100 udgjorde ikke desto mindre den al- Fredelige dansk-vendiske relationer Arkæologien med talrige overfald i naboområderne . Men lerede eksisterende militære tradition, som ‘Venderne’ er en overvejende dansk og nord- En fredelig side af den tidlige middelal- hvis Saxo har ret, så fik lige præcis dette de danske Østersøkorstog et halvt århund- tysk samlebetegnelse på de slaviske folke- ders dansk-vendiske relationer kan især overfald ganske betydelige konsekvenser rede senere udsprang direkte af . Og man slag, der levede langs Østersøens sydkyst; konstateres ud fra arkæologien og stednav- for det næste halvandet århundredes dan- kan altså hævde, at begyndelsen på alt det- til disse hørte bl .a . abodritter (fra det østlige neforskningen . En række forskellige typer ske relationer henover Østersøen . Sagen te var mordet på Auden et sted i farvandet Holstein og Mecklenburg), rugiere (fra Rü- arkæologiske fund viser, at en betydelig var således den, at Audens broder, Skjalm mellem Sjælland og Falster . gen) og pommeranere (fra Pommern) 3. Især handel i denne periode er foregået henover Hvide, var en af de førende stormænd på Et problem med vor historiske viden abodritterne havde tilbage fra vikingetiden Østersøen, ikke mindst imellem de vendi- Sjælland, og på landstinget i Ringsted fik om optakten til de danske korstog henover haft nære forbindelser til deres naboer mod ske kystområder og de sydøstlige dele af han opildnet tilstrækkeligt mange af sine Østersøen er, at den primære skriftlige nord . Efter et indledningsvis fjendskab al- Danmark . Her er der således fra slutningen sjællandske landsmænd til at lade en flåde kilde til de tidlige dansk-vendiske sam- lieredes danere og abodrittere ved flere lej- af vikingetiden og frem til og med 1100-tal- stævne ud på et hævntogt imod byen Wo- menstød er krønikeskriveren Saxo Gram- ligheder i 800- og 900-tallet imod først fran- let fundet adskillige knivskedebeslag og lin – sagaernes Jomsborg – nær nutidens maticus, der fra et sted på Sjælland i åre- kerne og siden sachserne, og fra midten af smykker, der menes at være af vendisk Swinoujscie . Om Audens banemænd lige ne omkring år 1200 skrev sit værk Gesta 900-tallet knyttedes de to fyrstehuse sammen oprindelse, formentlig fra Mecklenburg, kom her fra, var der vel ingen, der vidste, Danorum om Danmarks historie frem til med ægteskabet imellem Harald Blåtand og mens møllesten synes indført via Venden men Wolin var ifølge Saxo kendt som en hans egen tid . Problemet er ikke så meget, Tove Mistivisdatter . Det vendiske fyrstehus, fra Kiev 5 . Det tungeste vidnesbyrd om veritabel sørøverrede, i øvrigt ikke mindst at Saxo i dette tilfælde refererer begivenhe- Nakoniderne, fulgte i slutningen af 900-tal- vendisk indflydelse ses dog i keramikken, med mange landflygtige danskere, der med der, der var sket, 100 år før han skrev dem let sin danske svigerfamilie ind i kristendom- hvor den slavisk prægede Østersøkeramik stor iver drev samme tvivlsomme hånd- ned, men mere at vi kan se, at han i høj grad men, og fyrsterne søgte herefter i samarbejde stort set bliver enerådende i hele det øst- værk “som de andre julinere og hærgede skildrer de beskrevne hændelser i et lys, så med danere og sachsere at kristne venderne, danske område i 1000- og 1100-tallet, dels og ødelagde på det grummeste Danmark det især gavner Valdemarernes kongelinie hvilket imidlertid udløste flere opstande og i importeret form, men nok især i en lokalt med deres sørøverier .” Wolin kunne der- og ikke mindst Hvideslægten . Og i dette tilfælde af fyrstelig landflygtighed. Således produceret dansk-slavisk blandingsform 6. I for anses som et passende mål for Skjalms litterære projekt indgår venderne tydeligvis måtte fyrst Godskalk i 1028-35 søge asyl Svendborg har man sågar fundet en træfigur hævntørst . “Danmarks ungdom angreb da som nogle gudsforladte, barbariske, enfol- hos Knud den Store, indtil han med dansk forestillende den vendiske gud Svantevit, Julin [=Wolin] og belejrede den, så juli- dige og kujonagtige slyngler, der hærger de hjælp kunne genvinde magten fra rivalen dateret til 1100-tallet 7. Er der mon tale om nerne til sidst måtte udlevere alle de sørø- danske farvande og kyster med tilbageven- Ratibor . Godskalk giftede sig med en datter en souvenir hjembragt af en dansk korsfa- vere, der fandtes inden for byens mure, og dende grusomhed, indtil Hviderne og de af Svend Estridsen, der i 1053 sammen med rer fra et af angrebene på Rügen – eller var derhos udrede en sum penge .” Danskerne danske konger heltemodigt formår at over- hertug Bernhard af Sachsen hjalp Godskalk det en religiøs kultfigur skjult i et vendisk lod da de udleverede sørøvere henrette på vinde dem i Guds og fædrelandets navn . mod en oprørsk slaverstamme . I 1066 miste- hjem i den sydfynske havnestad? mest makaber vis, idet de bundet til pæle Adskillige generationer af danske histori- de fyrst Godskalk livet under endnu et oprør, Ved Fribrødre Å på Falster er der fundet fik maverne sprættet op og deres tarme kere har i eftertiden stillet kritiske spørgs- angiveligt pga . sine hårdhændede forsøg på dele fra skibe bygget efter slavisk skibs- trukket ud, hvilket ifølge Saxo nok var “et mål til Saxos kildeværdi på snart sagt alle at indføre kristendommen . Sønnen Henrik bygningstradition, hvor bordplankerne sørgeligt skue, men det havde en overmå- områder af hans Danmarkshistorie, og i de Godskalksen flygtede til Danmark, hvorfra f .eks . er samlet med trænagler i stedet for de nyttig virkning for danskerne, thi ikke sidste 20 år har turen også været kommet til han med en dansk flåde fra 1090 forsøgte at jernnagler, som da ellers var udbredt i Nor- blot fik misdæderne deres straf, men andre hans skildring af venderne . genvinde magten med gentagne angreb på de den . Ud fra dendrokronologisk datering af advaredes imod at gøre sig fortjente til lig- I årene omkring år 2000 fik korstogs- vendiske kyster . I 1093 lykkedes det ham at skibstømmer fundet på stedet synes dette nende pinsler…” . Angiveligt lod kong Erik forskningen ny vind i sejlene i Danmark, fælde rivalen Kruto, og som centrum for et sandsynligvis vendiske værft at have været derpå yderligere et par angreb kue vender- og samtidig opstod flere tværfaglige forsk- nyt kristent abodritterrige valgte han (Alt-) aktivt i årtierne før 1100 . Desuden er der i folkets vildskab så eftertrykkeligt, “at det ningsprojekter med udgivelser til følge om- Lübeck, hvor der blev opført en kirke . De området fundet et af de ovennævnte kniv- aldrig siden hjemsøgte ham med sine sørø- kring de dansk-vendiske relationer i høj- abodrittiske fyrsters interne missionsvirk- skedebeslag og andre ejendele af vendisk vertog .” Hverken Skjalm Hvides eller Erik middelalderen 2. Nærværende artikel kan somhed synes dog fortsat ikke slået igen- type 8. At ånavnet Fribrødre så efter alt at Ejegods hævntogter mod venderne kan på ses som en opsummering af hovedresulta- nem, og en efterfølgende tysk missions- og dømme har en vendisk oprindelse i form af nogen måde betegnes som ‘korstog’, men terne fra disse, ajourført med senere under- kolonisationsoffensiv i området drev mange det slaviske marknavn pribrodje (‘ved va- disse større dansk-organiserede kampag- søgelser og fokus indstillet på Lolland-Fal- abodrittiske vendere på flugt – bl.a. ad søve- destedet’), gør kun den dansk-vendiske for- ner imod de vendiske kyster fra omkring ster og Vordingborg . jen til Danmark 4. bindelse på stedet endnu mere sandsynlig 9.

56 57 en oprindelig ‘Jernledsskov’ .12 Det er meget arbejdere vel ligeså godt, om ikke mere op- omdiskuteret og uafklaret, om – det aktuelt lagt, kunne føres andre steder hen i landet . også i en anden sammenhæng omdiskute- Et sidste muligt vendisk-relateret sted- rede – Kramnitse (1682 Krammesze Eng) navn, der her skal nævnes, er Sønder hører til de ‘ægte’ eller ‘uægte’ itse-navne 13. Grimmelstrup på Falster . I modsætning til Foruden de nævnte bebyggelsesnavne kan øens anden og mere nordligt beliggende der for et sted mellem 20 og 50 naturnav- Grimmelstrup, hvor forleddet er det dan- ne (på markjorder, bakker, kæmpesten og ske mandsnavn Grimulf, så er der for den bække) på Lolland, Falster og Møn også sydlige udgave begrundet mistanke om, at være tale om oprindeligt vendiske navne, forleddet er det vendiske navn Gnemer, et men da disse som oftest først er overleveret navn, der både optræder hyppigt (som en fra slutningen af 1600-tallet, kan det være eller flere personer) blandt jordejerne på meget svært at afgøre den sproglige oprin- Falsterlisten fra midten af 1200-tallet (og delse 14. Det synes imidlertid at stå rimeligt formentlig endda netop for denne landsby), sikkert, at det på Falster og Møn meget ud- og tillige på en eller to vendiske personer bredte naturnavneled gorke kommer af det med danske forbindelser omtalt hos Saxo .17 slaviske ord gorka, der betyder ‘bakke, lille Faktisk er Gnemer ikke et egentligt vendisk bjerg’ – hvilket jo så også indirekte forkla- navn, men snarere en dansk tilpasset kort- rer, hvorfor naturnavnet ikke forekommer form af det pommerske navn Gnĕvomer, på det flade Lolland.15 der muligvis kan have været vel udfordren- Til diskussionen om ‘vendiske stednav- de for de danske tunger at udtale 18. ne’ i Danmark hører også en gruppe be- Vendiske og slaviske personavne er på byggelsesnavne, der rent sprogligt nok er ingen måde ukendte i dansk middelalders pæredanske, men som ud fra deres forled navnemateriale, men der er intet, der tyder alligevel antyder et vendisk tilhørsforhold . på, at de skulle have været mere udbredte Kort over kendte middelalderlige bebyggelser i Danmark med den vendiske endelsestype itse eller med Det drejer sig om de såkaldte ‘Vindebyer’, på Lolland, Falster og Møn end i resten forleddet vinde-. Kort af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen. der i praksis omfatter en række navnefor- af kongeriget,19 omend mange af dem i de mer som Vindeby, Vinderup, Vinderød, Vin- skriftlige kilder kan fremstå i fordanskede debod m.fl. Fælles for disse er, at forleddet former, der dårligt lader sig udskille fra de Stednavne og øvrige sprogforhold tilhørte den pågældende persons slægt eller her med stor sandsynlighed kan tolkes som egentligt danske, hvilket f .eks . gælder et Fribrødre Å er langt fra det eneste vendiske folk . Navnet Binnitse skulle således bety- ‘vendere’ (gammeldansk winda), så f .eks . navn som Kietil (evt . af Kotil) 20. Til gen- islæt, der har afsat sig i det danske navnestof de, at gården eller landsbyen tilhørte Byn’s Vindeby betyder ‘vendernes by’ . Interes- gæld kan der med sikkerhed findes et dia- fra middelalderen . En lille gruppe af både slægt eller mænd 10. Til denne vendiske sant er det her at notere sig, at vinde-bebyg- lektalt træk eller to på øerne, der synes at stednavne og personnavne vidner således stednavnegruppe hører tillige bebyggelser- gelsesnavnene primært optræder på Øerne have slavisk oprindelse . Det drejer sig om om en helt ikke-ubetydelig vendisk tilste- ne Tillitse, Kuditse, Billitse og Kobelitse på og som regel tæt ud mod kysten, hvortil verbet ‘kampe’, der kendes helt op i nyere deværelse i denne periode i Sydøstdanmark Lolland (sidstnævnte nedlagt i 1700-tallet), venderne relativt let har kunnet ankomme tid på især det østlige Lolland og Sydfalster, generelt og på Lolland-Falster i særdeles- Korselitse på Falster og formentlig også ad søvejen . Det er blevet anført, at selv hvis hvor det har været anvendt i betydningen hed – vel at mærke en fredelig tilstedevæ- Rejse (af Regidse) på Møn 11. På grund af den sproglige tolkning af vinde-navnene er ‘at bade’ . Ordet kendes ellers ikke fra nor- relse i form af en tilsyneladende permanent tilstedeværelsen af disse ‘ægte’ itse-bebyg- korrekt, så behøver dette ikke at indikere diske sprog i denne betydning, men er der- tilflytning. Bedst kendt i den forbindelse er gelsesnavne på Sydhavsøerne ser det imid- en frivillig vendisk bosættelse i Danmark, imod velkendt i slavisk, f .eks . i pommersk bebyggelsesnavne med endelsestypen itse, lertid også ud til, at mange oprindeligt dan- idet der også kunne være tale om bebyggel- kąpati, der i sin dansk-vendiske form altså der kan beskrives som en dansk udvikling ske stednavne (f .eks . med endelserne løse, ser befolket med vendiske fanger;16 denne har udviklet sig til kampe . For god ordens af den slaviske endelsestype ici, der i sted- led, sø, næs og hus) med tiden har udvik- forklaring harmonerer dog dårligt med den skyld skal det bemærkes, at ordet er kendt navne typisk har et personnavn som forled let ‘slaviserede efterligningsformer’, som udbredte geografiske koncentration til de på Lolland-Falster inden de mange polske og samlet menes at betyde, at bebyggelsen f .eks . Jerlitse Skov på Falster, der snarest er sydøstdanske kyster, idet vendiske tvangs- roearbejdere kom til øerne i slutningen af

58 59 1800-tallet 21. Dertil kunne man fristes til Falstring kunne tale vendisk og derfor med gentagne angreb på de vendiske ky- den danske grænsejarl Knud Lavard at blive at foreslå, at substantivet ‘gorke’ ud fra sin fungerede som tolk, da danskerne i 1184 ster . Meget tyder på, at det ikke mindst var indsat af den tyske konge som hertug over ovenfor omtalte almindelige udbredelse i sendte bud til fyrst Jaromar af Rügen om disse dansk-vendiske togter i de indbyrdes abodritterne . At abodritterne ikke kun ansås naturnavne på 1600-tallets Falster og Møn et forestående angreb på hertug Bugislav af vendiske magtkampe, der i årene omkring for en potentiel trussel imod sønderjyder- da har været et lokalt dialektord for ‘bak- Pommern;26 at Niels netop kom fra Falster 1100 fik Henrik Godskalksens vendiske ne fremgår af, at Knud Lavard kort før han ke’ med tydelig vendisk oprindelse, hvor er jo her ikke uinteressant . Ved kong Val- rivaler til at sende hævntogter imod Dan- blev myrdet i 1131 ifølge Saxo forsvarede det ikke mindst kendes fra Mecklenburg og demars første angreb på Rügen i 1159 ind- mark 30. Også inden da havde vendiske sø- sig over for kong Niels med bl .a . det argu- Rügen 22. gik i den danske flåde en vendisk stormand farende vel fra tid til anden, akkurat som ment, at i hans tid som slesvig-holstensk Alt i alt synes det ud fra arkæologien og ved navn Gnemer Falstring (‘Falstricus’), vikingerne, kombineret fredelig handel hertug havde rigets kyster i højere grad stednavneforskningen rimeligt sikkert at der stod i spidsen for sit eget ledingsskib med opportunistiske plyndringstogter, men end ellers været beskyttet imod sørøvere: konkludere, at der i den tidlige middelalder og udnyttede sit lokale kendskab til fordel netop fra omkring 1100 synes plyndringer- “I kan, landsmænd, dyrke eders kyster, så har været ganske nære og også fredelige for danskerne;27 også han kom jævnfør sit ne at have taget over og være blevet mere meget som I vil; vil I selv sikre kystboerne forbindelser henover den vestligste del af tilnavn tilsyneladende fra Falster (måske en organiserede 31. med overlast af bølgerne, skal jeg nok sikre Østersøen imellem danerne og venderne . forfader til en af Falsterlistens jordejende Det er også på dette tidspunkt i Saxos jer imod sørøverne .”34 Både i form af politiske alliancer og handel, Gnemer’e?). Endnu en Gnemer bosidden- fortælling, at de vendiske sørøvere begyn- Da der efter mordet på Knud Lavard i men efter alt at dømme også udmøntet i et de på Falster eller Sjælland, dog formentlig der at dukke op: 1131 begyndte en serie af indbyrdes tron- eller andet omfang af vendisk bosættelse i næppe den samme, omtales senere i krø- kampe i Danmark, der mere eller mindre især det sydøstlige Danmark, og dette ikke niken, formentlig omkring 1170, hvor han På den tid [: omkring år 1100] plagede konstant varede frem til 1157, lå kongeriget mindst på Lolland, Falster og Møn . Vi kan imidlertid fungerede som spion og agent venderne i højeste grad Danmark med i den mellemliggende periode forholdsvis ikke ud fra de dansk-vendiske stednavne for venderne, idet han med et festmåltid og deres sørøvertog . Deres overmod var åbent hen for vendiske sørøvere – hvilket sige noget sikkert om, hvornår en sådan bo- drikkegilde for besætningen på et falstersk nemlig længe blevet næret ved den elen- disse synes at have udnyttet flittigt. Saxos sættelse fandt sted, men umiddelbart peger vagtskib forhindrede dem i at holde øje dighed, landet havde været hjemsøgt næste omtale af vendiske angreb på Dan- de onomastiske spor i samme retning som med fjendens manøvrer – og samtidig lyk- med, og Oluf [: kong Oluf Hunger] hav- mark stammer fra tiden omkring 1150, hvor de arkæologiske og skriftlige kilder: dvs . kedes Gnemer at advare sine landsmænd de snarere ægget dem ved sin ørkesløs- “Det stod nu i alle måder ilde til i Danmark, perioden 900-1200 23. Som et afsluttende om et truende dansk baghold ved Møn 28. hed end drevet dem tilbage ved at tage thi inden for rigets grænser rasede borger- kuriosum i denne redegørelse for den fre- Ifølge Saxo kunne herboende vendere altså sig noget for imod dem 32. krigen, og uden for dem gjorde sørøverne delige dansk-vendiske sameksistens i peri- benyttes til ‘femtekolonne-virksomhed’ for al mulig fortræd .”35 Da kong Svend Grathe oden kan nævnes en betragtning fremsat af fjendtligsindede vendiske styrker . At vendertogter allerede skulle have været – der som Valdemar den Stores rival ellers sprogforskeren Peter Skautrup, der i 1944 Med til historien om de dansk-vendiske et problem i kong Oluf Hungers tid, dvs . ikke får mange positive ord med på vejen af nok bevægede sig vel langt ud over sit eget fjendtligheder i den tidlige middelalder hø- 1086-1095, fremstår egentlig lidt som en Saxo – i disse år for en stakket stund havde lingvistiske fagområde med denne kon- rer, at danskerne ret beset kan siges at have senere tilføjelse hos Saxo, idet han i det jaget sin primære rival, Knud, ud af riget, statering: “ . .at venderne dog i nogen grad angrebet venderne førend det modsatte var forudgående afsnit, hvori denne umåde- kunne han endelig forsøge at gøre noget blandede blod med syddanskerne, turde tilfældet – om end dette skete under vendisk ligt negativt skildrede konge behandles, ved vendertruslen: fremgå af den fremherskende mørkere hår- ledelse . Da den kristne, men til Danmark i sin ellers ganske lange liste over alle de farve og ansigtslød på Låland-Falster . Det fordrevne fyrst Godskalk omkring 1040 fortrædeligheder, som Gud i Olufs tid lod Da Svend nu mente, at han var tryg for er godtgjort, at blondinerne her er i mindre- genvandt magten over abodritterne fra sin regne ned over Danmark for at straffe rigets fare fra Knuds side, tog han sig over at tal, brunetterne i flertal.”24 rival Ratibor, skete det med dansk militær- uretmæssige konge, ikke med ét ord næv- værge riget mod fjender udadtil . På ad- hjælp, hvilket var grunden til, at Ratibors ner vendere eller sørøvere 33. Men herefter skillige steder ved kysten, der af naturen Venderne i Danmark ifølge Saxo sønner som hævn invaderede Sønderjyl- præger venderne ifølge Saxo i den grad var vel befæstede, opførte han skanser Selvom Saxo ingen steder direkte beskriver land i 1043, inden de på tilbagevejen blev Danmark på den mest negative vis . I først til beskyttelse for bønderne . Ved Store- denne fredelige side af tidens dansk-ven- slået af kong Magnus den Gode i et blodigt omgang synes det især at være gået ud over bælt byggede han to fæstninger, den ene diske forbindelser, så skinner de alligevel slag ved Lyrskov Hede 29. Også Godskalks Sønderjylland, hvor oprørske abodritterhæ- på Fyn og den anden på Sjælland, for at indirekte igennem hist og her i hans Gesta søn Henrik måtte se sig fordrevet til Dan- re hærgede både til lands og til vands i pro- de kunne skræmme sørøverne og tjene Danorum .25 F .eks . beretter han, at en til- mark, inden han med en dansk flåde fra test mod fyrst Henriks forsøg på at kristne landsens folk til tilhold, men venderne syneladende dansk mand ved navn Niels 1090 til 1093 forsøgte at genvinde magten dem . Da Henrik døde i 1127, lykkedes det skal have ødelagt dem begge to . Han

60 61 holdt slag med dem på Fyn, hvor dan- hvis tapperhed er større end deres land, næsten var ødelagt, men at han ikke med Øvrige kilder til vendiske angreb på skerne kæmpede med stor tapperhed og bødede ved kækhed på landets lidenhed, egne kræfter magtede at forsvare det Danmark i 1100-tallet fældede så mange af dem, at de fleste af thi de ville ikke vide af at betale fjen- imod sørøverne, mente han, at det klo- I det ovenstående afsnit har jeg ladet Saxo hans krigsfolk fik huden slidt af hænder- den skat, men holdt ham borte med det geste, han kunne gøre, var for penge at få lov til ganske uimodsagt at beskrive de ne, så fingrene sad i det blodige kød, så- gode eller med magt . Lolland, som dog købe sig hjælp imod venderne af hertug dansk-vendiske relationer i første halvdel dan havde sværdfæsterne gnavet dem 36. er større end Falster, skaffede sig deri- Heinrich, som på den tid var overmå- af 1100-tallet . Den slags ukritisk ‘mikro- mod fred ved at betale for den . Resten af de mægtig . Han lovede ham tretusinde fonholderi’ indlader seriøse historikere sig På Sjælland bredte sig endda angiveligt en øerne lå øde hen . Man stolede hverken mark sølv som løn for hans hjælp, og ellers nødigt på, og ikke mindst med den praksis med at oprette ‘private vagtværn’ på våben eller byer, men spærrede bug- skaffede pengene ved en offentlig ind- udskældte Saxo som kilde kan det da også imod venderne: ter og vige med lange pæle og bomme, samling . Da Heinrich, hvis venskab ikke synes helt håbløst . Men netop oplistningen for at sørøverne ikke skulle kunne lægge var så nyttigt som let til fals, havde fået af Saxos gentagne, lakoniske meldinger om I de samme dage blev der som følge af derind .38 pengene, viste han sig imidlertid kun plyndring efter plyndring på de danske ky- de stadige anfald, sørøverne gjorde, på lidet ordholdende med hensyn til, hvad ster gennem et halvt århundrede kan være Vedemans anstiftelse i Roskilde oprettet Et vendisk sørøverangreb ind i landet er han havde lovet, hvad enten det nu var den rette ramme til at lægge fragmenter- et fribytterlav […]. De tog til forskelli- nærmere beskrevet af Saxo med en episo- fordi han ikke ville eller ikke kunne . ne fra andre kildegrupper frem med hen- ge tider og på forskellige steder toogfir- de, der ud fra dens placering i krøniken må Således opnåede kongen ikke fred, men blik på at pejle sig ind på periodens reelle sindstyve sørøverskibe, men deres flåde være foregået kort efter Valdemars tronbe- føjede, mens han søgte at sørge for lan- dansk-vendiske fjendtligheder . Og selvom talte aldrig mere end toogtyve skibe . Når stigelse i 1157 . Dagen før palmesøndag, dets tarv, blot vanære til den elendighed, Saxo utvivlsomt havde en meget klar det skortede dem på penge, lod de bor- formentlig i 1158, var en betydelig vendisk det var stedt i . Herover harmedes landets dagsorden med sin fortælling, hvor visse gerne udrede dem, og disse fik så til gen- hær, angiveligt med ryttere og fodfolk fra almue endnu stærkere på ham, idet de elementer overdrives voldsomt og andre gæld halvdelen af byttet . Dette fribytter- intet mindre end fireogtyve skibe, gået i holdt for, at det var en skam at søge fred ignoreres helt, så finder hans beretning om lav begyndte som sagt i Roskilde, men land på Sydvestsjælland . Da Saxos helt, ved at købe sig den i stedet for at skaffe vendernes hærgen faktisk støtte i adskillige bredte sig fra byen blandt bønderne og den da netop indviede biskop Absalon af sig den med våbenmagt, og at hele lan- andre kilder . blev støttet af næsten hele Sjælland, thi Roskilde, hørte om dette, drog han straks det var blevet holdt for nar ved den fejl, fra en lille og ringe begyndelse voksede ud med atten af sine bevæbnede huskarle, kongen havde begået 41. Øvrige skriftlige kilder det sig snart stort, og dets iver svække- og de mødte fjenden ved landsbyen Boes- Først til de øvrige skriftlige kilder . I 1168- des ikke i nogen måde, førend det atter lunde, hvor Absalon uden at miste en eneste Til sidst sank kong Svend endda så lavt, 69 udstedte pave Alexander III en bulle, havde skaffet landet fred 37. af sine mænd fældede næsten samtlige de at han for at vende sin krigslykke internt i hvori han anerkendte indlemmelsen af det vendiske fodfolk og jog rytterne på flugt Danmark allierede sig ikke blot med hertug da netop erobrede Rügen, der fremover i Til trods for Vedemans fribytterlav og kong tilbage til deres skibe 39. Nogle få år forin- Heinrich, men også med dennes undergivne kirkelig henseende skulle høre under bi- Svends kystfæstninger var Danmark om- den var en endnu større vendisk flåde ifølge vendere imod sine egne landsmænd: skop Absalon og Roskilde stift . Af bullen kring midten af 1100-tallet alligevel, ifølge Saxo endda gået til åbent angreb på Roskil- fremgår det, at kong Valdemar og biskop Saxo, ved at være ganske mærket af de ved- de med en landsat hær, ligeledes bestående Svend lod sig imidlertid ikke nøje med Absalon i deres ansøgning om dette havde holdende vendiske plyndringstogter: af både ryttere og fodfolk, der imidlertid én gang at have bedt sachserne om beskrevet den vendiske plage for pavesto- blev aldeles udraderet af danskerne under hjælp, men begav sig atter til Heinrich len, herunder berettet, hvorledes vender- På den tid stod, som følge af, at sørøve- ledelse af ridderen Radulf 40. og fik udvirket, at venderne, der stod un- ne på Rügen forud for erobringen “gjorde riet havde taget så stærkt overhånd, alle Saxos syndebuk, Svend Grathe, meldes der hans herredømme, skulle føre ham det omliggende område skatskyldigt til sig landsbyer i den østlige del af Jylland i den sidste del af sin regeringstid, dvs . i over til Danmark. På deres flåde sejlede og uafladeligt påførte samme kongerige [: forladte, fra Vendsyssel og helt ned til midten af 1150’erne, helt at have givet op han til Fyn, hvor landets folk tog glade- Danmark] og alle omkringboende store tab Ejderen, og markerne lå udyrkede hen . over for venderne og i stedet søgt at stop- lig imod ham; han gav sig til Odense for og hyppige trængsler .”43 Nu kunne dette Den østlige og sydlige del af Sjælland lå pe plyndringstogterne gennem en alliance dér med sine få folk at forsvare sig imod selvfølgelig være propaganda i stil med det, også gold og øde hen, thi bønder var der med hertug Heinrich af Sachsen: sine utallige fjender . Der blev lovet, at som Valdemars og Absalons krønikeskriver ingen af, og sørøverne holdt til dér, som venderne skulle holde fred med dem, der Saxo tredive år efter nedfældede i deres om de var hjemme . På Fyn var der også Da kongen nu skønnede, at det gik ned sluttede sig til ham, og ikke påføre dem hyldestskrift, men billedet om kyststræk- kun få indbyggere tilbage . Falstringerne, ad bakke med riget, og at det allerede nogen skatter .42 ningernes udsatte beliggenhed bekræftes i

62 63 en umiddelbart uafhængig dansk kilde fra til de danske egne og føre bytte og fanger aktivitet i denne periode, især på Fal- gamle bebyggelsesnavne, men også med omkring 1207, Exordium Carae Insulae derfra . I midten af 1120’erne førte storman- ster og Refshaleborg ved Maribo 51. en mangel på arkæologiske fund, samt med (‘Øm Klosters Krønike’), ifølge hvilken den Witschachus fra Szczecin en røverflåde nogle særegne sogne- og ejerlavsstrukturer . biskop Svend af Århus (1166-1191) testa- på seks skibe mod Danmark, men de faldt i Stednavne og ejerlavsstrukturer Sidstnævnte forhold viser sig ved, at mens menterede Øm Kloster noget jord på Djurs- baghold og alle venderne blev dræbt på nær Billedet, der tegnes hos Saxo af et næsten landsbyerne almindeligvis typisk ligger land, men at dette var værdiløst, fordi det lå stormanden selv, der blev sat i fængsel – vel- øde og ubeboet landskab på de danske øer omtrent i midten af deres tilhørende ejer- nær ved havet og derfor var udsat for hed- sagtens i håb om løsepenge . Venderne hjem- grundet vendernes hærgen, er nok noget lav, så skifter billedet markant så snart man ningenes overfald 44. bragte normalt mange fanger fra Danmark, overdrevet, men en række ikke-skriftlige kommer ud til kysten, hvor landsbyerne Nok så interessant er det, at vi fra den men da missionsbispen Otto i 1127 lykkedes kilder støtter faktisk indtrykket af, at man typisk ligger så langt inde i deres ejerlav anden side af Østersøen har bevaret to sam- at omvende venderfyrsten Mizlaus til kri- siden vikingetiden havde opgivet kystlan- som muligt (illustrationer side 65 og 66) . tidige krøniker, der lidt før Saxo beretter stendommen, måtte fyrsten også indvilge i det . Mange danske stednavnetyper kan ind- Dette gælder ikke kun for Lolland, Falster om begivenhederne set fra et vendisk syns- at løslade sine mange kristne fanger – heri- deles i hovedgrupper efter deres alder, og og Møn, men også for de øvrige danske punkt . Den ene af disse var Helmold af Bos- blandt adskillige danskere, som ellers givet- i den sammenhæng kan det konstateres, at øer, for den skånske sydkyst og den jyske sau, der i tiden omkring 1170 forklarede, at: vis afventede udbetaling af løsepenge 47. de mest udbredte jernalderlige stednavne- østkyst . Den tilsyneladende bebyggelses- typer (som inge, lev, løse og sted) generelt mæssige aversion imod en beliggenhed ud Danmark består for størsteparten af Arkæologi glimrer ved deres fravær langs vore kyster, mod vandet kan ikke forklares med natur- spredte øer omgivet af hav . De lader Også Saxos oplysninger om, at danskerne så der ved indgangen til vikingetiden typisk geografiske forhold, idet kystlandet langs sig vanskeligt beskytte mod sørøver- som et mere stationært forsvar sikrede fjorde kan iagttages et bebyggelsestomt bælte i en de indre danske farvande gennemgående overfald, fordi der er mange odder, som og havneindsejlinger med pælespærringer, afstand af 1-3 km fra kystlinien . Tomheden er ganske velegnet til både bebyggelse og egner sig fortræffeligt som skjul for sla- lader sig bekræfte fra arkæologisk side . Ad- er ikke kun visualiseret med manglende agerbrug helt ud til omkring 50-100 m fra verne . Ubemærket kan de sejle ud derfra skillige sådanne pælespærringer er fundet i og angribe dem uventet med plyndring, især de syddanske fjordløb, hvor de generelt og til den slags hurtige angreb er slaver- kan dateres til vikingetiden og op til om- ne særdeles stærke . I de senere år er den kring 1170; på mere lokal basis gælder det slags røvervirksomhed blevet så udbredt, også Hominde ved Rødby og Vordingborg at de [: venderne] helt har opgivet deres Fjord 48. Arkæologerne kan endvidere påvise sædvanlige landbrug og i stedet sætter usædvanligt mange og store skattefund fra deres lid til væbnet sejlads, idet de satser 1000-tallet på Falster, hvilket indikerer, at al deres håb og formue på deres skibe 45. øen da har været præget af uroligheder .49 To Fordeling af kystzone på tilflugtsborge for bønderne på Langeland, Øerne med to hovedtyper af bebyggelse, klassificeret Ifølge præsten Helmold var venderne blevet Borrebjerg og , er tydeligvis ble- ud fra selve bebyggelsens presset til den slags tvivlsomme gerninger vet angrebet og besejret med fatale følger placering inden for ejerla- af sachserne, der havde nødsaget dem til “at for lokalbefolkningen i første halvdel og vet. På de sydvendte kyster, vende landjorden ryggen, gå til søs og bo midten af 1100-tallet . En mængde vendiske langs Øresund og Store- og bygge på bølgerne . Kan vi gøre for, at pilespidser og knivskedebeslag fundet ved bælt lå middelalderens vi, når man fordriver os fra vort fædreland, anlæggene vidner med stor sandsynlighed kystlandsbyer konsekvent nødes til at forstyrre freden på havet og tage om angribernes herkomst . Over ligene ved så tilbagetrukket i deres vor rejsekost hos danerne eller de købmænd, Guldborg har arkæologerne fundet rester af ejerlav som muligt; kun i som sejler på havet?”46 Helt så nødtvungent en ‘nidhest’ i form af huden fra en flået hest, de mest beskyttede indre et billede tegnes ikke hos en anden samtidig hvor kraniet og underbensknoglerne stadig farvande nær købstæderne – omkring Svendborg, Nak- krønikør, Ebo, der i 1150’erne forfattede en sad i; formentlig en sidste hedensk hån, som skov, Næstved, Vordingborg levnedsskildring for den tyske missionsbi- de vendiske sejrherrer har sat over deres og Nykøbing Falster – var 50 skop Otto von Bamberg, som i en periode faldne, kristne modstandere . Tilsvarende dette ikke tilfældet. Ja- residerede i Szczecin . Her kunne Ebo be- potentielle tilflugtsborge centralt beliggen- kobsen & Dam 2009, 29, rette, at borgerne i Szczecin plejede at sejle de på Lolland og Falster tyder også på en fig. 11.

64 65 dannet meget store sogne, hvor kirkerne opført i 1100-tallet, dvs . samtidig med at både kunne ligge centralt og langt fra ky- sognestrukturen og tiendebetalingen blev sten (som på Lollands nordkyst) . At denne indført . Langt fra alle kirkerne var dog fra sognestruktur ikke længere var hensigts- begyndelsen opført i sten . Faktisk er det mæssig i senmiddelalderen antydes af, at muligt, at man de fleste steder først havde man da især på Nordlolland måtte anlægge en trækirke, som man så lod udskifte med en række kapeller længere ude mod kysten, en stenkirke, efterhånden som der var råd så at de familier, der i mellemtiden var flyt- og sognepolitisk velvilje til det . Ud fra val- tet herud, ikke havde helt så mange kilo- get af stenmateriale og byggestil kan man meter til kirken . Selvom sognegrænserne omtrentligt datere middelalderens stenkir- på f .eks . Falster synes at have ændret sig ker (herunder deres om- og tilbygninger) en del op gennem middelalderen,53 så æn- til forskellige delperioder, men hvor f .eks . drer dette ikke på de gamle kirkers fysiske de fleste sjællandske kirkers ældste dele ud beliggenhed langt fra kysten . fra dette kan dateres til 1100-tallet (‘højro- Mens dette billede går igen også på de mansk stil’), så synes det store byggeboom øvrige danske øer, så adskiller Lolland-Fal- af stenkirker på Sydhavsøerne først at være ster sig ved et tilsyneladende noget senere indtrådt i 1200-tallet (‘senromansk stil’); i kirkebyggeri . Generelt blev langt hoved- de mest udsatte kystegne endda først i pe- parten af vore middelalderkirker på Øerne rioden 1250-1350 (‘unggotisk stil’) . Den Eksempler på indlandsorienterede ejerlavsbebyggelser langs kysten på Sydhavsøerne. Den mørkegrå farve viser ejerlav med højmiddelalderlig landsbybebyggelse, den blå prik markerer beliggenheden af selve landsbybebyggelsen inden for ejerlavet. Især langs sydkysten af Lolland og Møn, samt på østky- sten af Falster, anlagdes bebyggelsen systematisk i den inderste del af ejerlavsområdet. Kort af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen. vandkanten . Forklaringen synes at være, at krigslykken efterhånden var vendt, således man på Sydhavsøerne som i resten af det at vendiske sørøvere ikke længere udgjorde centrale middelalder-Danmark fra starten en stående trussel imod de danske kyster .52 af vikingetiden har valgt at lægge bebyg- gelserne i en vis sikkerhedsafstand fra ky- Sognestrukturer og kirkebyggeri sten, hvor forbipasserende vikinger og se- At bondebefolkningen i den tidlige mid- nere vendere ellers kunne finde på at gøre delalder skyede det yderste kystland viser et uvenligt stop . Og i stedet for at opdyrke sig ikke kun på landsby- og ejerlavsniveau, jorderne ud mod vandet har bønderne tilsy- men også på sogneniveau . Sognestrukturen neladende valgt at efterlade et skærmende blev indført på Lolland-Falster i 1100-tal- bælte af kystskov, så de fremmede heller let akkurat som i resten af Danmark, og i ikke let kunne se bebyggelserne længere langt de fleste tilfælde blev sognegrænser- inde i landet . Det er således stednavnemæs- ne lagt således, at kirken lå så centralt som sigt bemærkelsesværdigt, at de yderste par muligt i sognet . Men igen ændrer billedet kilometer langs Øernes kyster næsten ude- sig ude langs kysten, hvor landsognekir- Arealanvendelse på Lolland, Falster, Møn og det sydligste Sjælland omkring 1770 ifølge ‘Videnskabernes lukkende er bebygget med torp-landsbyer kerne enten generelt ligger så langt inde i Selskabs Kort’. På netop denne tid var Danmark nok mere skovfattigt end nogensinde før eller siden, og andre yngre navnetyper, der meget vel landet som sognegrænsen tillader (f .eks . men faktisk anes ikke mindst i denne region flere steder resterne af et muligt gammelt kystskovsbælte. Det kan harmonere med en rydning af kyst- langs Lollands sydkyst og Falsters østkyst indsatte foto viser kystskoven ved Korselitse på Falster, som den ser ud i dag. Jakobsen 2013, 126. Foto: skoven netop efter omkring år 1200, hvor på illustration side 68) eller også har man Sascha Helsengren Hansen.

66 67 nemmeste måde at vurdere aldersforskel- dyrkelsen af Magnus’ helgenfader i de af Kort over kirker og sogne på len er ved at se på byggematerialet i koret venderne mest truede områder: “Säkert skul- middelalderens Falster med og skibet af kirken: hvis disse er opført i le Olavs namn beskydda Falsters nordspets farveindikation af alderen på granit og/eller kridtstenskvadre, er de fra och sydspets i kampen mot venderna, som den ældste stenkirke. Kort af 1100-tallet, hvorimod teglsten først blev ju angrep just Lolland och Falster og som Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen. almindelig brugt i 1200-tallet og fremefter . Magnus den gode just besegrat 1043 .”54 Det- Af andre potentielle vidnesbyrd om ven- te er vel muligt, men det må også tages med diske relationer ved regionens kirker kan i betragtning, at Olavskulten forblev popu- nævnes kirkernes patrocinier, altså den vær- lær i Danmark langt ind i senmiddelalderen . nehelgen, som alle kirker var indviet til . Her Morten Pedersen har dog i forlængelse af har Tore Nyberg bidt mærke i, at to af de be- Nybergs tanker påpeget, at de to Olavskirker liggenhedsmæssigt mere udsatte sognekirker på Falster har ligget i forbindelse med mi- på Falster (ved Vålse og Væggerløse) begge litære forsvarsanlæg (Egenseborg ved Vålse er indviet til Skt . Olav . Og da denne norske og Svinehave Voldsted ved Væggerløse) . De helgenkonge var fader til Magnus den Gode, sene stenkirkebyggerier i Gedesby, Skelby der som den første danske konge satte effek- og Kippinge (alle med unggotiske kirker jf . tivt ind imod vendertruslen ved at besejre illustration side 69) kunne ifølge Pedersen dem ved Lyrskov Hede i 1043, så var det iføl- desuden indikere, at disse perifere kystsogne ge Nyberg kun naturligt, om dette fremmede er senere udskilninger af to oprindelige stor-

sogne omkring henholdsvis netop Væggerlø- nu havde Saxo jo også et mål med at male se Kirke i syd og Vålse Kirke i nord 55. Altså billedet så sort som muligt, inden hans helte yderligere indikationer på, at disse kystom- for alvor kunne komme på banen: råder først blev bebygget og befolket på lige fod med resten af Sydhavsøerne, efter at ven- Da Valdemar nu havde fået alt dette i dernes angreb var stilnet af . orden, satte han sig straks for at indvie sin styrelse ved tapre krigsbedrifter og Kong Valdemars planlagte angreb på at hævne al den overlast, der var blevet Falster – venderkrigenes vendepunkt tilføjet riget ved, at det i så mange år var Endnu ved Valdemar den Stores tronbe- blevet hærget af sørøvere, så at næsten Kort over kirker og sogne på Lolland-Falster ved udgangen af middelalderen. Kort af Johnny Grandjean stigelse i 1157 og Absalons bispeindvielse en tredjedel lå øde og udyrket hen, og Gøgsig Jakobsen. året efter så det således såre slemt ud, men han stævnede til den ende med hele flå-

68 69 den til Masnedø for at holde slag med ligt, at de, snarere af frygt end af vel- kede de begge Gud, for at Han ved denne venderne påførte Danmark krig . Han venderne 56. vilje, lod dem vide, når danskerne ville gavnlige påmindelse havde hindret dem måtte lægge sin vens problemer til side fejde på dem, men det gjorde de kun i at udføre deres fordærvelige forehaven- for at tage hånd om sine egne . Han sam- De danske stormænd vægrede sig imid- for ved tjenstagtighed at skaffe sig den de, angrede og beskæmmedes over den lede en flåde og stævnede til Rügen, og lertid ved et storstilet angreb på venderne, fred, som de ikke var stærke nok til at vildfarelse, de havde været i, og glædede for at kunne føre krigen så meget krafti- der, hvis det slog fejl, kunne få fatale følger værge med magt 58. sig over, Herrens nådige tugtelse hav- gere, lod han, hvad ingen havde gjort før, for riget . Da Falster kort efter atter måtte de gjort deres ugudelige forsæt til intet . heste føre om bord på de danske skibe, kalde alle mand af huse “for at forsvare sig Saxo er i sin beskrivelse af falstringer- Efter således at være kommet på bedre fire på hvert, hvilken skik siden flittigt imod en umådelig stor vendisk flåde”57, så nes gode vendiske relationer i dette afsnit tanker opgav de at hjemsøge landets folk er blevet fulgt . Flåden bestod af elleve var falstringerne ifølge Saxo derfor ikke usædvanligt forstående, og det er med stor og besluttede i stedet derfor at fejde på hundrede skibe . Danskerne lagde til land videre imponerede over kongemagtens beklagelse, at han må berette, at kong Val- rigets fjender 61. ved Rügen, hvor de fandt byen Arkona evne til at forsvare dem . Kong Valdemars demar desværre lod sit sind formørke af stærkt befæstet . For at afskære den fra mundskænk opholdt sig ifølge krøniken mundskænkens ord: “Dåret af denne mands De danske korstog mod Venden undsætning fra naboerne afgravede de tilfældigvis på Falster under angrebet . Han giftige tale besluttede kongen med våben- tager form den jordstrimmel, der ligger imellem måtte (efter at have taget flugten til en af magt fuldstændig at ødelægge, hvad der Nu er det i al denne sørgelige danske ynk- Arkonas enemærker og det øvrige Rü- øens tilflugtsborge – muligvis voldanlæg- var tilbage af Falster, og til at iværksætte værdighed måske værd at erindre om, at gen, og opførte en temmelig høj vold på get ved Virket – under den efterfølgende dette mente han, at sjællændernes hjælp krigshandlingerne ingenlunde kun gik ud tværs over den. […] Da Arkonaboerne belejring) tåle nogle bitre ord fra en fal- var tilstrækkelig 59.” Saxo er tydeligvis over danskerne. Danske flådestyrker hav- nu ikke var stærke nok til at holde fjen- stersk bonde, der “for at bebrejde kongens virkelig ikke glad for denne sin yndlings- de således ved flere lejligheder op gennem den stangen og ingen udvej så til at få rådgivere deres sendrægtighed havde sagt, konges beslutning vedrørende Falster, som 1000-tallet, som ovenfor nævnt, hjulpet de undsætning, bøjede de sig for nødven- at de tidligere konger plejede at bære spo- selv Absalon indrømmes en uheldig rolle i . kristne abodrittiske fyrster af Godskalk-li- digheden og overgav sig til danskerne på rer på hælene, men den, de nu havde, har Det giver et bestyrket indtryk af, at planer nien med at undertvinge deres oprørske, den betingelse, at de skulle beholde livet dem nok på tæerne .” Falstringerne red også om en kongelig-bispelig straffeaktion imod hedenske undersåtter . Skjalm Hvide hav- imod at antage kristendommen . Men det denne gang stormen af, men ifølge Saxo Falster vitterligt har været på tale – og for- de, som indledningsvis berettet, formået gudebillede, de tilbad, skulle de have lov var netop dette angreb tæt på at få fatale mentlig også af just de årsager, som Saxo at samle en dansk flåde imod Wolin i tiden at beholde 62. konsekvenser for øboerne . Mundskænken undskyldende lister op 60. Saxos kilde til omkring år 1100, med særdeles blodige føl- drog nemlig sporenstregs hjem til kong dette kan meget vel have været en brøde- ger for byens indbyggere, hvilket angiveligt Denne indrømmelse imod de nykristnede Valdemar og berettede, hvordan Falsters betynget, aldrende Absalon selv . Heldigvis blev fulgt op af flere danske plyndringstog- hedninge, at de kunne beholde deres af- bønder spottede ham som værende fej, greb forsynet ind, så denne truende ulykke ter mod Venden på initiativ af kong Erik gudsbillede i Arkona af guden Svantevit hvortil mundskænken føjede en række løg- blev undgået: Ejegod . Grænsejarlen Knud Lavard synes (der i øvrigt synes at bygge på en tidlig mis- ne om falstringerne for yderligere at vække bestemt ikke at have opført sig som helgen sionshelgen Skt . Vitus) skulle dog vise sig kongens vrede: Dette usalige forehavende, hvortil ond- i sin indsats imod abodritterne i Holstein at være en fejl af kong Erik Emune: sindede forestillinger havde ægget kon- og Mecklenburg i 1120’erne . Og under en Han skyldte dem nemlig for det ugude- gen, blev til alt held forebygget af tilfæl- sjældent rolig fase, set med interne danske Da de beholdt den, kunne byfolkene ikke ligste forræderi og sagde, at de havde det ved en uovervindelig hindring . Da øjne, i borgerkrigsårtierne efter 1131, kun- bekvemme sig til helt at aflægge deres for skik at røbe venderne alle de fore- kongen nemlig ville give sig på vej med ne kong Erik Emune ifølge Saxo i 1135-36 gamle afgudsdyrkelse. […] Der blev tagender, der sattes i værk imod dem; en stor stridsmagt, fik han pludselig feber føre en flåde bestående af hele 1.100 le- også indsat en præst i Arkona, som skul- det venskab, de undertiden plejede med i Ringsted og sendte bud til Absalon, at dingsskibe mod Rügen, hvilket ikke alene le vejlede dem til et nyt og bedre levned, fjenderne for at skaffe sig fred, tydede han skulle sende folkene hjem og skyn- førte til en tiltrængt dansk sejr, men sågar og undervise dem i den nye tros grund- han som en forbrydelse, og den tjen- de sig hen til ham . Således blev denne også til de rugianske venderes omvendelse begreber . Men så snart Erik var draget stagtighed, de viste dem, mere af frygt belejlige sygdom midlet imod kongens til kristendommen – i hvert fald for en tid: bort, jog de præsten på porten og kri- end af venskab, tilskrev han troløshed . ulyksalige forehavende, og denne fra stendommen med ham . Uden at ænse de De plejede nemlig gerne at holde de Himmelen sendte sot friede Valdemar Skønt det var Eriks agt at hjælpe ham [: gidsler, som de havde måttet stille, gav fanger i forvaring, som venderne over- fra synd og et uskyldigt folk fra ødelæg- Harald Gille af Norge], kunne han ikke Arkonaboerne sig således til igen, akku- gav til dem, og det hændte også jævn- gelse. […]. Da han var blevet rask, tak- komme til at udføre dette sit forsæt, da rat som før, at dyrke deres afgudsbillede,

70 71 og viste på den måde hvor oprigtigt de gjorde krigen imod venderne og preusserne vundet deres flåde. De drog da tilbage ved Masnedø, Grønsund og Møn, inden den havde ment det, da de antog kristendom- til et korstog på linie med korstoget i Det og tog de skibe, som de fandt i behold, stak ud i Østersøen, er det vel mest nærlig- men 63. Hellige Land, med samme pavelige privi- og drev rygboerne, som ikke turde gøre gende, at også de første togter mod Meck- legier og aflad osv. til korsfarerne.66 Den- modstand, ud af havnen . De hævnede så- lenburg og Rügen har taget afsæt fra et sted Selvom den kristne omvendelse af vender- ne væsentlige opgradering af venderkrigen ledes det nederlag, som deres stalbrødre omkring Sydhavsøerne 71. Ifølge Saxo lod ne på Rügen i 1135-36 tilsyneladende ikke blev også bemærket i Danmark, hvor Saxo havde lidt, ved at jage fjenden på flugt, også vikingekongen Svend Tveskæg sin flå- umiddelbart havde den store effekt, så skul- et halvt århundrede senere kunne notere: skønt det næsten ikke var muligt at bane de samle i farvandet mellem Møn og Falster, le begivenheden (i hvert fald som den ud- sig vej over havet for lig 68. dvs . Grønsund, inden et angreb på Wolin 72. lagdes fra dansk side) få ganske betydelige I de samme dage lod paven, som så at Og i hvert fald efter Valdemar den Stores konsekvenser for det videre krigsforløb 64. barbarernes rasende grusomhed næsten Hvad Saxo her forsøger at beskrive som en tronbestigelse i 1157, hvor Danmarks kors- Med rygboernes hævdede kristning var havde gjort det helt af med religionen, glorværdig dansk sejr, var snarere et stort togsperiode for alvor tager sin begyndelse, sagen nemlig ikke længere blot et militær- udgå breve over hele Europa og bød kri- og ydmygende nederlag for middelalderens bliver just farvandet omkring Masnedø og politisk anliggende imellem danskerne og stendommens bekendere at bekæmpe første danske Østersøkorstog . Efter at dan- Grønsund igennem det følgende århundre- venderne, nu var det også et teologisk an- alle dens fjender; det blev pålagt hver skerne var dræbt, tilfangetaget eller drevet de næsten konstant hjemsted for den danske liggende for hele den vestromerske kirke . enkelt kristent land at angribe de hed- på flugt, endte sachserne derimod faktisk korsfarerflåde – der nu fik sit absolutte cen- Hedninge måtte man som udgangspunkt ninge, der boede nærmest ved det . For med at overvinde venderne i denne del af trum i Vordingborg . ikke tvinge ind i kristendommen (selvom nu ikke over deres hjemlige stridigheder Mecklenburg, hvor de blev tvunget til at man selvfølgelig med god ret kunne slå dem at forsømme deres kristenpligt tog dan- antage kristendommen og sågar til at løs- Korstogsbasen Vordingborg ihjel, hvis de generede de kristne), men hvis skerne korset og adlød pavens bud. […] lade deres danske fanger 69. Saxo lader dog Borgen Vordingborg anlagdes af kong Val- først en hedning personligt eller som del af De [: Svend og Knud] lod den uenighed, andetsteds skinne igennem, at den danske demar den Store umiddelbart efter hans et folk var blevet døbt, var der ingen vej ud der var opstået af, at de begge bejlede til militærindsats på de vendiske kyster ikke magtovertagelse i 1157 . Arkæologerne har af Kirken igen . Frafald fra kristendommen kronen, fare og sluttede forbund for sam- var imponerende – hvilket imidlertid så her fundet rester af en vikingetidig stor- var forbudt og gentaget frafald var kætteri; men at foretage et krigstog og drage med alene tilskrives kong Svend: mandsgård, der synes at have eksisteret helt frafaldne kristne kunne derfor føres tilbage forenede stridskræfter til Venden, mens frem til midten af 1100-tallet, hvor den så til folden med alle midler, og kættere skulle tyskerne, efter aftale, gjorde indfald fra For at kue dem fejdede Svend gentagne brutalt forsvinder fra landkortet; storman- helst bare slås ihjel . en anden kant 67. gange på hele Venden, men uden syn- den har muligvis været en af Svend Grathes Det var ikke kun danskerne, der døjede derligt held, thi han var ilter og hidsig støtter, der så har fået modstandernes kær- med de hedenske og frafaldne vendere . Fra andre kilder, bl .a . Helmold af Bosau, nok til at angribe, men havde ikke udhol- lighed at føle efter magtskiftet . Valdemars Også de sachsiske og polske fyrster førte ved vi, at et fælles tysk-dansk korstog imod denhed nok i kampen . Når han var nødt borg bestod af en ca . 550 m2 stor borgplads jævnligt krig mod vendere, preussere, li- venderne faktisk blev iværksat i 1147 . Den til at trække sig tilbage, plejede han at omkranset af en 8-10 m bred jordvold, der tauere og andre slaviske folkeslag langs sachsiske hær belejrede Demmin og indlod have sådant hastværk med at nå ned til formodentlig har været beklædt med en Østersøens sydlige opland . Da den berømte sig desuden sammen med danskerne på en strandbredden, at tilbagetoget mest lig- træpalisade på toppen . Uden om volden cisterciensiske teolog Bernard af Clairvaux belejring af Dobin: nede en flugt. Hvordan det gik med hans skærmedes anlægget af en mere end 20 i 1146-47 blev sendt af paven til Tyskland folk, brød han sig ikke om, når han blot m bred og op til 7 m dyb, men formentlig for at promovere et nyt korstog til Det Hel- Nu blev byen Dobin, der var såre beryg- selv kunne være den første mand til at tør voldgrav . Noget tårn har borgen næppe lige Land, fremførte mange af de sachsiske tet for sit sørøveri, belejret af begge de komme om bord . Denne kongens fejhed haft . I fjordløbet var opsat en pælespærring fyrster det synspunkt, at de jo havde så forenede hære, idet alle danskerne gik gjorde venderne så dristige, at de gentag- med en smal indsejlingsrende . Den nye mange hedninge ved deres egne grænser, fra borde med undtagelse af nogle gan- ne gange nedhuggede hans folk, når de borg synes fra begyndelsen at skulle indgå at man lige så godt kunne drage på kors- ske få, der blev tilbage for at passe på var ved at gå tilbage 70. i en flådebase vendt mod venderne. Det be- tog imod dem . Dét kunne Bernard godt se skibene. Da rygboerne fik at vide, hvor tyder ikke, at denne tidlige borg skulle huse fornuften i, så han foreslog efterfølgende få de var, besluttede de til at begynde Saxo og de øvrige kilder nævner intet om, alle de tilrejsende soldater, inden de drog på paven, at korstoget blev udvidet til også med at yde de belejrede bistand ved at hvorfra de danske flådeangreb imod Venden togt . Snarere har den ganske lille borg væ- at gælde kampen mod de kristnes fjender gøre det af med den fjendtlige flåde. […] udgik i kongerne Erik Emunes og Svend ret hjemsted for en kongelig garnison, der ved Østersøen 65. I 1147 udsendte pave Eu- Imidlertid fik danskerne, som belejrede Grathes tid, men når flåden efterfølgende i overvågede en stor mønstringsplads neden gen III således en bulle, der helt og holdent byen, nys om, at sørøverne havde over- kong Valdemars tid almindeligvis samledes for borghøjen, hvor mandskaber fra nær og

72 73 fjern slog deres telte op, efterhånden som sørge for at bringe de vildfarne får tilbage Venden . Sydhavsøerne synes endda af kon- vakle . Især jyderne, der muligvis havde lig- de kom frem; denne teltlejr har vel snarest til flokken. Den største og absolut vigtigste gen anvendt som en slags grænselen netop get ved Vordingborg en rum tid for at afven- været henlagt til Oringehalvøen eller på sejr for kong Valdemar under dette lange for vasaller med relation til venderne . En te en bedring i kongens helbred, brokkede markerne øst for borgen 73. krigsforløb i korsets tegn fandt sted i 1168, af disse var Knud Prislavsen, en søstersøn sig højlydt, idet de også anførte, at de ikke I forbindelse med borgen og korsfarer- hvor rygboernes hovedby Arkona blev ero- til kong Valdemar selv, hvis bedstefader, længere havde forplejninger nok til et togt . basens anlæggelse opstod tillige et lille bret, og hvor gudestatuen af Svantevit den- Niklot, havde været fyrste af abodritterne . Knud og Absalon måtte til sidst sejle over bysamfund ved Vordingborg . I første om- ne gang blev revet ned og ødelagt .77 Rygbo- Om ham berettes, at efter et angreb på Szc- til Vordingborg og underrette kongen om, at gang synes byens få huse at have ligget erne synes herefter reelt at have underlagt zecin førte kong Valdemar flåden tilbage til togtet måtte opgives, og da den gamle kon- oppe på selve borgtomten, hvor også kir- sig kristendommen og dansk overhøjhed . Rügen, hvor det blev besluttet at lade Knud ge så sine skibe begynde at sejle hjem med ken Skt . Andreas opførtes i perioden 1170- Øen blev kirkeligt en del af Roskilde Stift, Prislavsen tage kommando over en del af uforrettet sag, græmmedes han langt ind i 1200, samt nede omkring havnen; det var en ordning der fortsatte middelalderen ud, skibene for at beskytte de nykristnede ryg- sindet og døde den følgende nat på borgen .81 først da Valdemar Atterdag udbyggede og fyrsterne af Rügen blev i de kommende boere fra deres hedenske landsmænd . Dette borgen betragteligt i midten af 1300-tallet, generationer nogle af Valdemarernes mest nægtede Knud imidlertid, angiveligt med Tiden under kongerne Knud VI og at bybebyggelsen gradvis flyttede ned fra trofaste vasaller . Det betød dog langt fra den begrundelse, at kongen dertil havde gi- Valdemar II slotsterrænet 74. Det er uklart, hvornår man enden på de danske korstog, der herefter vet ham et ganske utilstrækkeligt len: Sønnen Knud VI fortsatte ufortrødent fade- kan begynde at tale om en egentlig by ved drejede østpå i retning mod Pommern og rens aktive korstogspolitik i Østersøen – og borgen . Vordingborg optræder ikke i ‘Køb- efterhånden også længere ind i Østersøen Kongen overdrog Prislavs søn Knud an- det ganske succesfuldt . I 1184 besejrede stadslisten’ i Kong Valdemars Jordebog mod Finland og Estland . førselen over denne del af flåden, men kong Knud en stor forenet vendisk flåde fra omkring 1240 . I selve hovedstykket af Farvandet omkring Sydhavsøerne har han var fræk nok til at afslå dette hverv; (angiveligt bestående af 500 skibe) under jordebogen, fra 1231, anføres imidlertid i denne tid vedvarende set mængder af han havde ikke andet land at råde for i ledelse af fyrst Bugislav af Pommern ud for nogle købstadslignende afgifter på jorder, danske ledingsskibe, enten på vej til møn- Danmark end det ubetydelige Lolland, Stralsund, og året efter blev byen Kamień der kan stedfæstes til umiddelbart omkring stringerne oppe omkring Masnedø og Vor- sagde han, og det var ikke så meget Pomorski erobret, hvorefter både den abod- borgen, hvorfor det normalt antages, at et dingborg eller på vej tilbage fra togterne i værd, at han for dets forsvars skyld ville rittiske og den pommerske fyrste måtte un- bylignende samfund da må have eksisteret . Venden . De lokale stormænd og deres vå- udsætte sig for utvivlsom fare 79. dergive sig den danske konge; det var i den En byfoged omtales dog første gang i 1390, benføre mænd har indgået i togterne på lige forbindelse, at Knud VI – og alle danske borgmestre i 1415 75. Byens primære opga- fod med dem fra andre af rigets landsdele, Første gang Vordingborg omtales hos Saxo konger siden ham – føjede “de Venders” til ve har i den første periode formentlig været om end kongen fortsat synes at have næret er i forbindelse med hjemkomsten fra et af sin kongetitel 82. Da fyrst Bugislav døde i at servicere kongeborgen og de mange be- nogen mistro til deres fuldstændige loyali- disse mange togter, dateret til 1167, hvor 1187, måtte hans enke Anastasia tage turen søgende korsfarere . tet . Da kong Valdemars første store angreb kongen indkaldte alle rigets stormænd til til Vordingborg med deres to mindreårige I Valdemar den Stores 25-årige rege- mod venderne skulle søsættes i slutningen Vordingborg pga . rygter om et komplot sønner, Bugislav II and Kasimir II, hvor ringstid fra 1157 til 1182 udgik der på hans af 1150’erne, blev ledingen indkaldt fra imod ham arrangeret af vasallen Buris drengene aflagde lensed til kong Knud. kommando omkring tyve danske korstogs- hele riget, men der skulle kun sendes møn- Henriksen;80 senest på dette tidspunkt må Den ældste bevarede samtidige omtale af flåder mod forskellige mål i Østersøen; det stringsordrer ud til falstringerne og lollik- borgen altså have udgjort et passende pre- Vordingborg er fra et udateret brev fra åre- præcise antal er usikkert, men det har under kerne i sidste øjeblik, “for at de ikke, når de stigiøst sted for Valdemar til at understre- ne umiddelbart derefter, hvor enkefyrstinde alle omstændigheder været et næsten årligt vidste besked om sagen længe i forvejen, ge sin magt . Den anden og sidste omtale af Anastasia igen måtte stille for kong Knud tilbagevendende fænomen .76 Ofte synes det hemmeligt skulle sætte venderne i kund- Vordingborg hos Saxo er i forbindelse med i Vordingborg, denne gang sammen med lidt tilfældigt, præcis hvor årets korstog gik skab derom” 78. Også vendiske tilflyttere kong Valdemars død i 1182 . Kongen havde fyrst Jaromar af Rügen, idet kongen skul- hen, men epicenteret for danskernes op- på Lolland-Falster og deres efterkommere da hidkaldt flåden til Grønsund med henblik le afgøre en strid imellem de to om nogle mærksomhed var igennem de første ti år har indgået på dansk side i korstogene, som på endnu et togt mod de pommerske ven- omstridte grænseområder i Venden 83. Efter vedvarende Rügen; øen som Erik Emune f .eks . den allerede omtalte Gnemer Fal- dere ved Swinoujscie, men da den aldren- undertvingelsen af venderne kunne Knud i sin tid havde kristnet, men hvor rygboer- string, ligesom sydhavsdanskere med nære de drot følte sig sløj, måtte han modvilligt VI vende sin korstogsopmærksomhed imod ne siden atter var faldet hen i hedenskabet . relationer til venderne, som Niels Falstring . overdrage ledelsen af togtet til sønnen Knud de indre dele af Østersøen, hvor han i 1191 Set med pavens og bispernes øjne var det Begge grupper kunne med deres kendskab og biskop Absalon, imens han selv tog over vides at have ført en flåde mod Finland og derfor ikke blot kong Valdemars ret, men til vendisk sprog, praksis og geografi bidra- til Vordingborg. Lederskiftet fik imidlertid i 1196-97 mod Estland 84. Da Knud i en al- også hans pligt, som Eriks efterfølger at ge til danskernes stigende militære succes i flere af stormændene i ledingsflåden til at der af blot 39 år pludselig døde i efteråret

74 75 1202, overgik tronen til broderen Valdemar på plyndringstogt i Blekinge, og i det føl- ud til at være tabt til den tysk-livlandske serne langs Østersøkysten var nu tabte, og II, med tilnavnet ‘Sejr’ . gende årti deltog danske tropper jævnligt i Sværdbrødreorden, men her blev situationen selvom især Erik VI Menved ihærdigt prø- I denne tid undergik borganlægget på Vor- korstogsbestræbelserne rundt om Livland trods alt genoprettet pga . pavelig indgriben, vede at vinde det tabte tilbage, så viste det dingborg en kraftig ‘modernisering’ . Selve (nutidens Letland og Estland) 88. hvilket resulterede i et stort internationalt sig både at være bekosteligt og resultatløst borgpladsen blev forhøjet med op til to me- Valdemar II’s mest berømte korstogssejr forlig indgået den 7 . juli 1238 – i Stensby – og eftersom befolkningen i de pågælden- ter ved hjælp af tilført ler, og i stedet for en kom i 1219, da han som respons på biskop- på sydspidsen af Sjælland 90. Her, ca . 7 km de områder nu alle var at regne for kristne, palisadebeklædt jordvold blev hele anlæg- pen af Rigas bøn om hjælp mod hedningene øst for Vordingborg, havde kongen en be- så kunne det dårligt heller længere rubrice- get nu omkranset af en teglbygget ringmur . i Livland selv anførte en dansk-tysk-vendisk fæstet gård, hvor der til lejligheden alene i res under betegnelsen ‘korstog’ . Både Erik Langs borgens sydkant opførtes desuden korsfarerflåde til Estland, angiveligt med den danske delegation foruden kongen selv IV og hans brødre, Abel og Christoffer, der et næsten 30 m langt stenhus . Traditionelt intet mindre end 1 500. skibe . Den vendiske optrådte tre prinser, ti gejstlige prælater og alle tre nåede at regere som konger af Dan- har arkæologerne antaget, at udbygningen del af hæren blev ledet af Valdemars trofa- to grever, foruden alle disses undergivne mark, var dog involveret i korstogene i den er sket i begyndelsen af Valdemar II’s rege- ste vasal, fyrst Vistislav af Rügen, der var en vagter og tjenere . Modparten i forliget var østlige del af Østersøen, hvor turen nu var ringstid, men nye undersøgelser kunne indi- søn af ovennævnte Jaromar . Flåden gik i land Tyske Orden, anført af ordenens livlandske kommet til russerne fra Novgorod . De var kere, at det allerede er indledt under Knud ved Lyndanisse på nordkysten af Estland, landmeister Hermann Balk, der formentlig ganske vist ikke hedninge, men som orto- VI i 1189 og fortsat op gennem 1190’erne .85 hvor danskerne gik i gang med at anlægge ikke har haft et meget mindre imponeren- dokse kristne var de at regne for ‘skismati- Uanset hvem af brødrene, der forestod en fæstning, der på estisk fik navnet Tallinn, de følge af ordensriddere og gejstlige med kere’, hvilket var endnu værre, ikke mindst nybyggeriet på Vordingborg, så blev det i ‘danskernes borg’ . En gruppe estiske høv- sig til Danmark . Og endelig, næsten som da man risikerede, at de nåede at omven- Valdemar II’s tid, at borgen på den sjæl- dinge ankom og foregav at ville indgå fred den fornemste af dem alle, var forligets op- de de tilbageværende hedenske folkeslag landske sydspids cementerede sin status med korsfarerne, hvilket dog tilsyneladende havsmand til stede, den pavelige kardinal- i Livland og Finland, førend den katolske som et af rigets vigtigste kongesæder; vel kun var for at vinde tid, for tre dage efter – legat Vilhelm af Modena . Mange forskere kirkes bannerførere gjorde det . nok Valdemars foretrukne . Herfra udstedte den 15 . juni (‘Valdemarsdag’) – angreb en har siden undret sig over, hvorfor hele dette Faktisk var der allerede i tiden omkring kong Valdemar II breve og tog imod rigets estisk hær pludseligt og uventet korsfarerne . storpolitiske rendezvous skulle finde sted på Valdemar II’s død dansk deltagelse i en stor- stormænd ved talrige dokumenterede lej- En senere dansk tradition beretter, hvordan kongsgården i Stensby, der ellers aldrig før stilet international korstogskampagne rettet ligheder fra 1209 og helt frem til sin død i Dannebrog ved denne lejlighed faldt ned fra eller siden har gjort noget væsen af sig, og imod de skismatiske russere i Novgorod . 1241 .86 Det var tillige i forbindelse med en Himmelen og vendte et truende dansk ne- ikke hellere på kongens normale residens I 1240 havde pave Gregor IX pålagt de rigsforsamling på Vordingborg, at kongen derlag til en gudgiven sejr, men en samtidig i Vordingborg . En forklaring kan være, at skandinaviske biskopper at prædike imod den 10 . marts 1241 udstedte og underskrev kilde har en knapt så romantisk skildring af den lille kongsgård måske blev opfattet som “de vantro, som angriber de kristne i Est- Jyske Lov . Det har således ikke mindst væ- forløbet . Ved esternes ankomst gik de danske mere neutral og lige grund for parterne at land”, med hvem han mente russerne, og da ret fra Vordingborg, at kong Valdemar II og tyske tropper helt i panik og var tæt på mødes på – ligesom Valdemar måske ikke Novgorodfyrsten samtidig måtte døje med fortsatte sin faders og broders erobringspo- det totale nederlag, da fyrst Vistislavs ven- har været meget for at slippe de kampstærke mongolernes hærgen i sit hjemlige bagland, litik i Østersøen, og det blev i Valdemars diske hær, der havde slået lejr lidt længere tyske ordensriddere ind i sin hjemlige ynd- så tiden ud til at være velegnet til at sikre tid, at den danske kongemagt skulle nå sit væk, dukkede op midt i det hele og vendte lingsborg . Under alle omstændigheder for- sig det kristne overherredømme i regionen . største omfang siden Knud den Stores sen- slagets gang til fordel for korsfarerne .89 En af løb forhandlingerne godt, og Stensbyforli- Svenske, norske og tyske hære fik i vinte- vikingetidige Nordsøimperium . I 1210 stil- de mest storslåede danske militærtriumfer i get sikrede fornyet dansk herredømme over ren 1240-41 dansk selskab under ledelse af lede den danske konge sig i spidsen for et historien blev således tilsyneladende først og Tallinn og det nordlige Estland i mere end hertug Abel af Slesvig, men da der i foråret paveligt støttet korstog mod preusserne, der fremmest vundet ved vendisk hjælp! et århundrede fremefter . Kong Valdemar II 1241 kom melding om den gamle konges endte med, at den pommerske hertug Misti Både Valdemar II’s og Danmarks stor- ‘Sejr’ selv døde tre år efter, den 28 . marts død, rejste Abel hjem, og det danske islæt aflagde troskabsed til Valdemar II; den dan- hedstid i Østersøen fik snart efter en brat 1241, og akkurat som sin fader udåndede i den internationale styrke synes herefter at ske kongemagt kontrollerede dermed for en ende, der begyndte med kongens tilfange- han på Vordingborg . have været de danske vasaller bosat i Est- kort stund hele Østersøens sydkyst 87. Val- tagelse i 1223-25 og et efterfølgende dansk land . Dermed undgik hovedparten af dan- demar II fortsatte også broderens kampag- nederlag til en koalition af tyske fyrster i Korstogene under Erik, Abel og skerne et efterfølgende knusende nederlag ner ind i den nordøstlige del af Østersøen, slaget ved Bornhøved i 1227, hvorefter det Christoffer for den katolske hær til russerne på isen på idet han i 1206 sendte en dansk korstogs- danske herredømme over alle de vendiske Allerede inden Valdemar II’s død i 1241 Peipussøen i april 1242 91. flåde mod Øsel (Saaremaa) ved Estland, besiddelser på Østersøkysten gik tabt . Sam- kan man hævde, at Danmarks korstogshi- Kong Erik IV Plovpenning synes straks efter at øselboerne angiveligt havde været tidig så også herredømmet over Estland storie på sin vis var bragt til ende . Besiddel- fra starten af sin regeringstid at have haft

76 77 ambitioner om at genoptage sin faders, Val- altså året efter at brødrene fik deres hus i demar II’s, korstogspolitik i Østersøområ- Vordingborg, holdt Dominikanerordenens det, og ikke mindst med støtte af sin ven- nordiske afdeling sit årlige provincialka- diske vasal, fyrst Jaromar II, der var søn af pitel i Lund, i hvilken forbindelse broder ovennævnte Vistislav . De første planer om Alvard blev sendt til huset i Vordingborg: et nyt dansk korstog til Estland anes allerede “Ad domum Castrensem fratrem Alardum i 1242, og i det tidlige forår 1245 ser det ud conversum” 94. Stednavneformen Castren- til, at kampagnen var tæt på at blive skudt i sem kan oversættes med ‘Borgen’, hvilket gang, men så fik Erik pludselig andet at tæn- i dominikansk sammenhæng ikke kan dreje ke på, da en strid med broderen Abel udvik- sig om andet end Vordingborg . Conversus lede sig til decideret borgerkrig årtiet ud 92. betyder, at han var lægbroder, hvilket vil Da begge de to stridslystne kongebrødre var sige, at han ikke var præsteuddannet, men døde i 1252, kunne deres lillebroder, Chri- derimod en af ordenens mere praktisk an- stoffer, der hidtil havde siddet som hertug af lagte folk, hvilket der da utvivlsomt også Lolland-Falster, indtage den danske trone . har været god brug for ved det nyerhver- Også han ser faktisk ud til at have haft pla- vede hus i Vordingborg . Præcis hvor præ- ner om at genoptage korstogene på Østersø- dikebrødrenes kloster i Vordingborg lå, vi- en, og det er med ham, at det sidste afsnit af des ikke . Der er aldrig fundet arkæologiske regionens korstogshistorie skal skrives . spor efter det; i hvert fald ikke nogen, der er blevet identificeret med klosteret. Heller Dominikanerklosteret i Vordingborg ikke nogen af de få skriftlige omtaler be- I det Herrens år 1253 gav nogen et hus i retter umiddelbart noget om beliggenhe- Vordingborg til Dominikanerordenen 93 . den – og så måske alligevel . Når omtalen Denne ‘nogen’ kan næsten kun have været i provincialkapitelakten af 1254 henfører kongen, hvilket i 1253 ville sige Christof- konventet til ‘Borgen’, og ikke til bynavnet Kort over Dominikanerordenens klostre i middelalderens Danmark. Klosteret i Vordingborg kendes kun fer I . Modtagerne var ‘prædikebrødre’, fra- ‘Vordingborg’, kunne det måske indikere, fra tre omtaler i 1253, 1254 og 1261, hvorpå brødrene formentlig flyttede til Næstved. Kort af Johnny tres predicatores, hvilket var betegnelsen at brødrenes hus lå på selve borgområdet . Grandjean Gøgsig Jakobsen. på medlemmerne af den af middelalde- En tilsvarende beliggenhed gjaldt for et an- rens mange klosterordener, der i eftertiden det, samtidigt dominikanerkloster i Tallinn, er bedre kendt som ‘dominikanere’ eller der indgik i ordenens nordiske provins, der ændringer kunne altså i teorien være sket i ter blot omkring ti år? Mit forslag er, at den ‘sortebrødre’ . Ordenen var blevet oprettet oprindeligt lå tæt på slottet og domkirken forbindelse med en ombygning til brug for korte dominikanske visit hang nøje sammen i 1216 som værn imod tidens mange kæt- på det befæstede bjerg Toompea, inden det en dominikansk klosterkirke, idet prædike- med Vordingborgs rolle som den førende terbevægelser, men Kirken fandt også snart formentlig i 1260’erne flyttede ned til selve brødrenes konstitutioner ikke tillod kirke- danske korstogsbase . Lige præcis promove- andre anvendelsesmuligheder for prædike- byen nedenfor bjerget . I så fald er det mest tårne og apsider, og til gengæld fordrede ringen af korstog var, som allerede nævnt, brødrene, som f .eks . viste sig uhyre vel- sandsynligt, at prædikebrødrenes kirkelige store kor med plads til alle brødrene . Imid- et område, som Dominikanerordenen havde egnede til at promovere korstog . Overalt i aktiviteter i Vordingborg har været hen- lertid fik det dominikanske klosterprojekt specialiseret sig i; både hvad angår kors- Europa koncentrerede den første bølge af lagt til borgkirken, der i hvert fald senere i Vordingborg en kort levetid . Efter 1261 togsprædiken, frikøb af korstogsløfter, skrif- dominikanske klosterstiftelser sig om dom- var indviet til Skt . Andreas . Arkæologerne omtales det aldrig igen . Sandsynligvis er temål og mission blandt hedningene . I 1230 kirkebyer og andre gejstlige centre, og i har dateret fundamentet af den romanske konventet omkring denne tid blevet flyttet fik ordenen paveligt monopol på at- prædi midten af 1200-tallet havde ordenen klostre kirkebygning til slutningen af 1100-tallet, til Næstved i stedet, hvor et dominikaner- ke Tyske Ordens korstog imod hedningene i alle de danske stiftsbyer – på nær Børg- hvor det endda ser ud til, at et oprindeligt kloster synes oprettet omkring 1266 96. langs Østersøen, hvilket også de nordiske lum, som heller ikke var en by . Vordingborg tårn på kapellet er blevet fjernet i midten Men hvorfor kom prædikebrødrene over- prædikebrødre gentagne gange fik besked udgjorde på ingen måde noget gejstligt cen- af 1200-tallet, samtidig med at korets op- hovedet til Vordingborg, som hverken var på at gøre i de følgende 30 år . Selvom der trum, men alligevel tog prædikebrødrene rindelige apside er blevet fjernet til fordel nogen stad eller noget gejstligt centrum, og ikke findes nogen tilsvarende belæg for, at også imod et hus her . I sensommeren 1254, for en retvinklet korforlængelse 95. Disse hvorfor forsvandt brødrene igen derfra ef- nordiske prædikebrødre tillige har prædiket

78 79 de samtidige korstog, ledet af den danske og betydeligt af . Aktiviteterne blussede lidt op var herefter på det nærmeste gået i stå, uden svenske kongemagt imod hedningene i Est- igen i midten af 1250’erne, hvor Christoffer nogen umiddelbar udsigt til en fornyelse af land og Finland, eller de skismatiske russere I i 1256 lod udskibe en dansk flåde som del kampagnerne . Og uden korsfarere havde de i Novgorod, så er det svært at forestille sig, af endnu et fælles dansk-svensk-finsk kors- få byhuse omkring borgen i Vordingborg at de nordiske konger ikke har gjort brug af tog imod russerne i Novgorod, som imidler- ikke meget økonomisk potentiale for en tig- den tilstedeværende dominikanske eksperti- tid kun udløste endnu et nederlag, der tilsy- gerorden . Da nye muligheder samtidig syn- se hertil . Både for kong Christoffer I og for neladende dæmpede den danske entusiasme tes at åbne sig i den nærliggende handelsstad Dominikanerordenen selv kan den konge- en del . I 1257 udstedte pave Alexander IV Næstved, er det derfor oplagt at forestille sig lige danske korsfarerbase på den baggrund en bulle til støtte for det især svenske kors- en rask beslutning hos Dominikanerordenen have forekommet et oplagt sted for prædike- tog imod russerne, hvilket i 1259 blev bak- om at flytte deres sydsjællandske base dertil brødrene at slå sig ned . Således synes adskil- ket op af en pavelig dispensation til et ægte- i stedet . lige dominikanerklostre syd for Østersøen at skab mellem Christoffers niece Sofie og den være anlagt i forbindelse med korstogene, svenske konge Valdemar Birgersson, selv- Afrunding ligesom de første omtaler af prædikebrødre i om de var for nært beslægtede, hvilket pa- Med sin sydlige beliggenhed ud mod Øster- Visby på Gotland i 1230’erne netop handler ven imødekom “for at forbedre de to rigers søen har især Lolland og Falster siden vi- om, at de skal hverve tropper og penge for mulighed for at yde modstand mod de hed- kingetiden udgjort en slags maritimt græn- den gode sag 97. ninge, der uafladeligt angriber Sverige.”98 seland imellem Danmark og vore vendiske Hvis involveringen i korstogene vitterligt Selvom paven således gjorde hvad han kun- naboer mod syd . Det har betydet, at handel Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen har været ordenens primære bevæggrund til ne for at fremme en fortsat dansk-svensk og andre kontakter imellem de to kulturer (f. 1968) er ph.d. og lektor ved Kø- at oprette et kloster i Vordingborg, kan brød- korstogsalliance i Østersøen, så sendte kong synes mere udtalt her end andre steder i benhavns Universitet. Hans primære rene imidlertid snart have indset, at det var Erik V Glipping ingen dansk militær støtte landet . I perioden 900-1200 kan der endda forskningsområder er stednavne og en fejl . Efter Valdemar II’s død i 1241 var til den næste store træfning imod russerne konstateres en vis grad af vendisk bosættel- middelalderhistorie, sidstnævnte især 99 korstogstrafikken i Vordingborg havn stilnet i 1268-69 . De danske korstog i Østersøen se på øerne, der synes at have udviklet en med fokus på Kirkens historie i middel- slags dansk-vendisk blandingskultur . Be- alderens Nordeuropa. Siden 2008 har liggenheden i grænsezonen medførte også, han haft bopæl i Sakskøbing. at Sydhavsøerne lå ekstraordinært udsat for vendiske plyndringstogter op gennem især 1100-tallet, hvilket kan aflæses i tidens Litteratur og kilder skriftlige kilder såvel som i andre historiske Bagge, Gunnar: Vordingborg - Historien om spor . Omvendt betød beliggenheden også, byens grundlæggelse og befæstning, Vor- at regionen blev det naturlige afsæt for dingborg 1998 . (Forkortet Bagge 1998) . modsatrettede danske angreb på vendernes Bysted, Ane L .: ‘Teologien bag venderkorsto- På Kirkes syd- hjemlande, hvor Vordingborg fra midten gene’, i Venderne og Danmark – Et tværfag- mur er i en vindueslys- af 1100-tallet blev en decideret hovedbase ligt seminar, red . C .S . Jensen & al ., Odense ning indridset et billede for en intensiv dansk korstogspolitik ud i 2000, 13-20 . (Forkortet Bysted 2000) . af et skib, der meget vel Østersøen . Man kan sige, at historien om Danmarks Kirker: Præstø Amt, udg . C .A . Jen- kunne forestille et af regionens rolle i venderforbindelser og sen & V . Hermansen, København 1933-35 . 1100-tallets danske le- korstog viser, hvordan forholdet mellem (Forkortet DK:PA) . dingsskibe, som må have centralitet og udkantssamfund altid har af- Danmarks Stednavne: Maribo Amts Stednav- ne (‘Danmarks Stednavne’ 11), udg . Anders været et hyppigt syn ved hængt af øjnene, der ser . Når det handler Falsters kyster i højmid- Bjerrum & Christian Lisse, København delalderen. For enden af om Danmarks relationer, på godt og ondt, 1954 . (Forkortet DS 11) . forstavnen knejser tilsy- til andre folkeslag i Østersøen, har Sydhavs- Diplomatarium Danicum/Danmarks Riges neladende et hestehoved. øerne og Vordingborg vedvarende spillet en Breve, udg . Det Dansk Sprog- og Litteratur- Foto: Nationalmuseet. yderst central rolle . Ikke mindst i den første selskab, København 1938 ff. (Forkortet DD/ Etting 2000, 28-29. halvdel af middelalderen . DRB) .

80 81 Diplomatarium Ordinis Predicatorum de Da- Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig: ‘Om de Nielsen, Henning: ‘Keramik - og andre slavi- Smidt, C .M .: ‘Vor Frue Kirke: Kirken’, i Vor- cia, udg . J .G .G . Jakobsen, CDSD 2005 ff .; dominikanske klosterstiftelser i Vordingborg ske indflydelser i det sydlige Vestsjælland i dingborg Købstads Historie, red . P .A . Kle- www.jggj.dk/DOPD.htm (31 .07 .2017)og Næstved . i 1200-tallet’, i Historisk Sam- vikingetid og tidlig middelalder’, i Venner in, Vordingborg 1923, 186-196 . (Forkortet (Forkortet DOPD) . fund for Præstø Amt - Årbog 2015, 47-58 . og Fjender - Dansk-vendiske forbindelser i Smidt 1923) . Ebonis vita Ottonis, i Monumenta Bambergen- (Forkortet Jakobsen 2015b) . vikingetid og tidlig middelalder, red . A .-E . Venderne og Danmark, red . Carsten Selch Jen- sia (‘Bibliotheca rerum Germanicorum’ V), Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig & Peder Jensen, Næstved 2002, 81-86 . (Forkortet sen, Kurt Villads Jensen & John Lind, Oden- udg . Ph . Jaffé, Berlin 1869 . (Forkortet Ebo- Dam: ‘Nordvestsjællands kystbebyggelse Nielsen 2002) . se 2000 . nis vita Ottonis) . fra vikingetid til ca . 1700’, i Kystkultur - Fra Nyberg, Tore: ‘Olavskulten i Danmark under Venner og Fjender - Dansk-vendiske forbin- Etting, Vivian: ‘Venderne på Falster’, i Ven- Nordvestsjælland 2009, 11-45 . (Forkortet medeltiden’, i Helgonet i Nidaros, Jyväskylä delser i vikingetid og tidlig middelalder, red . derne og Danmark – Et tværfagligt seminar, Jakobsen & Dam 2009) . 1997, 53-83 . (Forkortet Nyberg 1997) . Anna-Elisabeth Jensen, Næstved 2002 . red . C .S . Jensen & al ., Odense 2000, 21-30 . Jensen, Carsten Selch: ‘Fjender eller venner? Pedersen, Morten: ‘Det tidlige kirkebyggeri og Wille-Jørgensen, Dorthe: ‘Vordingborgs fødsel (Forkortet Etting 2000) . - Dansk-vendiske alliancer i 1200-tallets sognedannelsen på Falster’, i Venderne og - Vendere, venner eller fjender?’, i Venner Grinder-Hansen, Poul: ‘Historie, arkæologi første halvdel’, i Venderne og Danmark – Et Danmark – Et tværfagligt seminar, red . C .S . og Fjender - Dansk-vendiske forbindelser i og vendere - hvad kilderne ikke siger om tværfagligt seminar, red . C .S . Jensen & al ., Jensen & al ., Odense 2000, 45-57 . (Forkortet vikingetid og tidlig middelalder, red . A .-E . Svantevits tempel i Arkona og om ven- Odense 2000, 85-92 . (Forkortet Selch Jen- Pedersen 2000) . Jensen, Næstved 2002, 67-69 . (Forkortet derne i Danmark’, i Venner og Fjender - sen 2000) . Pommersches Urkundenbuch, udg . R . Prü- Wille-Jørgensen 2002) . Dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og Jensen, Kurt Villads: ‘Saxos grænser . Dehu- mers & al ,. Stettin 1868-1907 . (Forkortet Wille-Jørgensen, Dorthe: Kongens borg - 123 tidlig middelalder, red . A .-E . Jensen, Næst- maniseringen af venderne’, i Venderne og PoUB) . års arkæologi på Vordingborg, Vordingborg ved 2002, 5-16 . (Forkortet Grinder-Hansen Danmark – Et tværfagligt seminar, red . C .S . Poulsen, Karen Løkkegaard: ‘Slawische Ele- 2014 . (Forkortet Wille-Jørgensen 2014) . 2002) . Jensen & al ., Odense 2000, 6-12 . (Forkortet mente in den archäologischen Quellen Lol- Zwischen Reric und Bornhöved - Die Bezie- Helmold von Bosau: Slawenchronik, udg . H . Villads Jensen 2000) . lands und Falsters’, i Zwischen Reric und hungen zwischen den Dänen und ihren sla- Stoob, Darmstadt 1963 . (Forkortet Helmold Jensen, Kurt Villads: Politikens bog om kors- Bornhöved, red . O . Harck & C . Lübke, wischen Nachbarn vom 9. bis ins 13. Jahr- von Bosau) . togene, København 2005 . (Forkortet Villads Stuttgart 2001, 79-106 . (Forkortet Poulsen hundert, red . O . Harck & C . Lübke, Stuttgart Holmberg, Bente: ‘Snekke-navne - og andre Jensen 2005) . 2001) . 2001 . stednavne fra vikingetid og tidlig middelal- Jensen, Lars Sass; interview på http://videnskab. Rasmussen, Kaare Lund & Dietrich Meier: der i Storstrøms amt’, i Venner og Fjender - dk/kultur-samfund/nye-fund-omskriver-hi- ‘Om proveniensen af Østersøkeramikken Noter: Dansk-vendiske forbindelser i vikingetid og storien-om-danmarks-stoerste-kongeborg - fra Næs, Ravnse og Plügge’, i Venner og 1 . Saxo 12 .4 .1 . tidlig middelalder, red . A .-E . Jensen, Næst- (31 .07 .2017) . (Forkortet Sass Jensen 2016) . Fjender - Dansk-vendiske forbindelser i vi- 2 .Her tænkes først og fremmest på udgivel- ved 2002, 33-37 . (Forkortet Holmberg 2002) Jørgensen, Bent: ‘Slawische Sprachreste in kingetid og tidlig middelalder, red . A .-E . serne Venderne og Danmark (2000); Zwis- Housted, Friederike W .: Stednavne af slavisk Dänemark’, i Zwischen Reric und Born- Jensen, Næstved 2002, 90-92 . (Forkortet chen Reric und Bornhöved (2001); Venner oprindelse på Lolland, Falster og Møn höved, red . O . Harck & C . Lübke, Stuttgart Rasmussen & Meier 2002) . og Fjender (2002); og Danske korstog (‘Navnestudier’ 34), København 1994 . (For- 2001, 107-115 . (Forkortet Jørgensen 2001) . Saxo Grammaticus: Gesta Danorum . Flere ud- - krig og mission i Østersøen (Lind & al . kortet Housted 1994) . Jørgensen, Bent: Danske stednavne, 3 . udga- givelser og oversættelser . Oversættelserne 2004) . Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig: ‘Kyst- ve, København 2008 . (Forkortet Jørgensen her er primært baseret på Fr . Winkel Horn, 3. I samtidens latinske kilder findes fællesbe- skov i vikingetidens og middelalderens 2008) . Saxo Grammaticus: Danmarks Krønike, Kø- grebet ikke, der benævnes de enten slavi Danmark - onomastiske og andre histo- Klein, P .A .: Vordingborg Købstads Historie, benhavn 1898; med afsnitsnummerering ef- eller sclavi, ‘slavere’, alternativt blot pa- risk-geografiske spor efter et sagnomspundet Vordingborg 1923 . (Forkortet Klein 1923) . ter Peter Zeeberg, Saxos Danmarkshistorie, gani, ‘hedninge’ . Til gengæld kendte Rom kystskovsbælte’, i Nøvn í strandamentanini Lind, John H ., Carsten Selch Jensen, Kurt København 2000 . (Forkortet Saxo) . godt til f .eks . enkelte vendiske stamme- - Navne i kystkulturen (‘NORNA-rapporter’ Villads Jensen & Ane L . Bysted: Danske Scriptores minores historiae Danicae medii grupper som rugii og rugiani, ‘folk fra 89), red . T . Jakobsen & al ., Uppsala 2013, korstog - krig og mission i Østersøen, Kø- aevii, udg . M .Cl . Gertz, København 1917- Rügen’ . 112-130 . (Forkortet Jakobsen 2013) . benhavn 2004 . (Forkortet Lind & al . 2004) . 22 . (Forkortet SM) . 4 . Nielsen 2000, 81-82 . Jakobsen, Johnny Grandjean Gøgsig: ‘Rekon- Lisse, Christian: ‘Venderne på Falster’, i Lo- Skaarup, Jørgen: ‘Venderne i det sydfynske 5 . Poulsen 2001, 84-85; Nielsen 2002 . struktion af middelalderens sognegrænser kalhistorisk Arkiv for Nørre Alslev Kommu- øhav’, i Venner og Fjender - Dansk-vendiske 6 Poulsen. 2001, 85-86; Grinder-Hansen - Overvejelser baseret på casestudies fra ne - Årsskrift 1985, 97-102 . (Forkortet Lisse forbindelser i vikingetid og tidlig middelal- 2002, 11; Rasmussen & Meier 2002 . Nordvestsjælland og Falster’, i Navne og 1985) . der, red . A .-E . Jensen, Næstved 2002, 87-89 . 7 . Villads Jensen 2005, 93 . skel - Skellet mellem navne (‘NORNA-rap- Nielsen, Henning: ‘Sydvestsjælland og ven- (Forkortet Skaarup 2002) . 8 .Etting 2000, 24-25; Poulsen 2001, 101; porter’ 91:2), red . B . Eggert & R .S . Olesen, derne’, i Venderne og Danmark – Et tværfag- Skautrup, Peter: Det danske Sprogs Historie Grinder-Hansen 2002, 11 . Uppsala 2015, 97-122 . (Forkortet Jakobsen ligt seminar, red . C .S . Jensen & al ., Odense 1, København 1944 . (Forkortet Skautrup 9 . Holmberg 2002, 36 . 2015a) . 2000, 73-84 . (Forkortet Nielsen 2000) . 1944) . 10 .Housted 1994, 33-34; Jørgensen 2008, 34 .

82 83 11 . Et marknavn Ulitse Toft ved Tillitse kun- 39 .Saxo 14 .21 .4 . Boeslunde var i jernalder og 73 . Wille-Jørgensen 2002, 68; Wille-Jørgen- 83. DD/DRB 1 III nr. 202. I DD/DRB er bre- ne tillige indikere eksistensen af en ellers vikingetid et regionalt center for handel og sen 2014, 200 . vet dateret til ca . 1194 . ukendt bebyggelse Ulitse (Housted 1994, produktion af smykker og andre luksus- 74 .Klein 1923, 6 . Det er også først fra denne 84 . Villads Jensen 2005, 110 . 27), men da marken støder op til Tillitse varer; venderne kendte dermed rimeligvis tid, at Vordingborgs nuværende kirke, ind- 85 . Wille-Jørgensen 2014, 204 og 209; Sass Tofter og kun er omtalt i en kopi af en jor- stedet i handelssammenhæng (Nielsen viet til Vor Frue, opførtes nede i ‘lavbyen’ Jensen 2016 . debog fra 1571, er der snarest tale om en 2000, 74) . (Smidt 1923, 194-195) . 86. DD/DRB 1 IV nr. 260; 1 V nr. 8, 51, 164, afskrivningsfejl, hvor /Ti/ er blevet læst 40 . Saxo 14 .15 .1-4 . 75 . Klein 1923, 10-11 . 200; 1 VI nr . 79, 106, 107, 113, 120, 121, som /U/ (Jørgensen 2001, 107-108). 41 . Saxo 14 .15 .6 . 76 . Villads Jensen 2005, 92 . 167; 1 VII nr . 24, 42 og 71 . 12 . Housted 1994, 47 . 42 . Saxo 14 .17 .8 . 77 .Lind & al . 2004, 72-82; Villads Jensen 87 . Wille-Jørgensen 2014, 203 . 13 . DS 11, 51; Housted 1994, 35-37; Jørgen- 43. DD/DRB 1. rk II nr. 189. 2005, 93-94 . Det har været diskuteret 88 . Villads Jensen 2005, 141-142 . sen 2008, 164-165 . Alle de ældre omtaler 44 . SM II, 180 . blandt forskerne, om begivenheden fandt 89 . Selch Jensen 2000, 85-87 . gælder udelukkende naturlokaliteter og 45 . Helmold von Bosau, kap . 109 . sted i 1168, 1169 eller 1170, men det først- 90. DD/DRB 1 VII nr. 9. det er først i moderne tid, at Kramnitse 46 . Helmold von Bosau . Skaarup 2000, 70 . nævnte årstal synes mest troligt (Lind & 91 . Villads Jensen 2005, 195-196 . (igen?) er blevet et bebyggelsesnavn. 47 . Ebonis vita Ottonis III, 2 og 12 . Grin- al . 2004, 77) . 92 . Bagge 1998, 33-34; Selch Jensen 2000, 14 . Housted 1994 . der-Hansen 2002, 13 . 78 . Saxo 14 .23 .2 . 89-90 . 15 . Housted 1994, 45 et passim . 48 .Poulsen 2001, 102-103; Wille-Jørgensen 79 . Saxo 14 .43 .5 . 93 . DOPD 1253 . 16 . Jørgensen 2001, 113 . 2014, 200 . Ved Hominde er en vikingeti- 80 . Saxo 14 .34 .4-5 . 94. DOPD 1254 8/9. 17 . Lisse 1985, 100-101 . dig pælespærring blevet kraftigt udbygget 81 .Saxo 15 .6 .3-9 . Wille-Jørgensen 2002, 68- 95 . DK:PA, 197-201 . 18 . Housted 1994, 52 . omkring 1140 . 69 . 96 . Jakobsen 2015b, 48-51 . 19 . Housted 1994, 73-76; Jørgensen 2001, 49 . Etting 2000, 22-24 . 82 .Skaarup 2000, 71; Wille-Jørgensen 2002, 97 . Jakobsen 2015b, 55-57 . 111 . 50 . Skaarup 2002 . 67-68; Lind & al . 2004, 89-91; Wille-Jør- 98 . Lind & al . 2004, 300-301 . 20 . Lisse 1985, 101 . 51 . Poulsen 2001, 97-101 . gensen 2014, 202 . 99 . Villads Jensen 2005, 197 . 21 . Housted 1994, 107 . 52 . Jakobsen & Dam 2009; Jakobsen 2013 . 22 . Lisse 1985, 102; Housted 1994, 45 . 53 . Jakobsen 2015a . 23 . DS 11, xxiii-xxiv; Lisse 1985, 99; Housted 54 . Nyberg 1997, 53-82 (citat 64) . 1994, 88-89; Jørgensen 2001, 115; Holm- 55 . Pedersen 2000, 50 og 54 . berg 2002, 36-37 . 56 . Saxo 14 .20 .1 . 24 . Skautrup 1944, 87 . 57 . Saxo 14 .22 .1 . 25 . Grinder-Hansen 2002, 12-13 . 58 . Saxo 14 .22 .2 . 26 . Saxo 16 .4 .9 . 59 . Saxo 14 .22 .3 . 27 . Saxo 14 .23 .20-21 . Han er i øvrigt højst 60 .Etting 2000, 22; Grinder-Hansen 2002, 13 . sandsynligt identisk med den Gvenmarr 61 . Saxo 14 .22 .4-6 . Ketilsson, der ifølge Knytlingesagaen var 62 . Saxo 14 .1 .6 . styrmand på kong Valdemars skib på just 63 . Saxo 14 .1 .6 . dette togt (Lisse 1985, 100) . 64 . Villads Jensen 2000, 10 . 28 . Saxo 14 .44 .9 . 65 . Bysted 2000, 16-17 . 29 . Slaget omtales også, i øvrigt som den før- 66 . PoUB I nr . 32 . Bysted 2000, 17 . ste egentlige vendiske træfning på dansk 67 . Saxo 14 .3 .5-6 . jord, kort hos Saxo (10 .22 .2-3) . 68 . Saxo 14 .3 .6-8 . 30 . Nielsen 2000, 82 . 69 .Lind & al . 2004, 61; Villads Jensen 2005, 31 . Skaarup 2000, 70; Grinder-Hansen 2002, 68-69 . 12 . 70 . Saxo 14 .5 .1 . 32 . Saxo 12 .4 .1 . 71 .F .eks . Saxo 14 .20 .1 (Masnedø), 14 .25 .7 33 . Saxo 12 .1 .1-12 .2 .3 . (Masnedø), 14 .44 .7 (Møn), 14 .45 .1 (Mas- 34 . Saxo 13 .5 .10 . nedø) og 15 .6 .1 (Grønsund) . Også Falster 35 . Saxo 14 .5 .1 . (15 .1 .2), Lolland (14 .45 .1) og Falsterbo i 36 . Saxo 14 .6 .1 . Skåne (14 .23 .3-4) nævnes i sjældnere til- 37 . Saxo 14 .6 .2 . fælde som udgangspunkt . 38 . Saxo 14 .15 .1 . 72 . Saxo 10 .9 .3 .

84 85 I 1850 var den vestlige lægestand skarpt teriale . I starten af 1800-tallet var næsten opdelt, når det kom til de epidemiske syg- alle vesteuropæiske læger kontagionister, Den første katastrofe domme . Kategorien talte udover kolera men den miasmatiske bølge tog fart i de også tyfus, gul feber og pest 3. På den ene følgende årtier, især efter de første store Peter L. Panum og koleraen i Bandholm side stod kontagionisterne, som mente, at koleraepidemier i Europa i 1831 . sygdommene smitter fra menneske til men- Omkring 1850 var størstedelen af læ- Af Mads Linnet Perner neske . På den anden side stod en oprørsk gerne miasmatikere . Det gjaldt også for gruppe læger – miasmatikere eller blot ‘an- Danmark, hvor man i 1852 – året før den ti-kontagionister’ – som mente, at epidemi- store koleraepidemi i 1853 – ophævede den ske sygdomme opstår spontant i dårlig luft, omfattende epidemiforordning fra 1782, der uddunster fra uhumsk mødding, fugtige som påbød karantæne for skibe, der kom vægge, menneskelig og andet råddent ma- sejlende fra sygdomsramte områder .4 Heni-

ikke i København, som det ellers var blevet Af uforklarlige grunde undgik Danmark forudsagt . I stedet ramte koleraen Band- koleraen, da den begyndte at skylle hen holm, en lille lollandsk havneby, som der- over Europa. Da epidemien ramte lan- med blev centrum for et mindre drama i det i 1850, havde mange forudsagt, at dansk medicinhistorie . den ville ramme København, men i ste- Justitsministeriet udpegede hurtigt Pe- det ramte den den lille havneby Band- ter L . Panum til at rejse til Bandholm og holm. Denne artikel beretter om ud- stoppe epidemien . Panum og epidemien bruddet af koleraen i Bandholm og om i Bandholm er ikke et nyt emne i dansk Peter Ludvig Panum, en ung epidemio- medicinhistorie . Episoden er tidligere log, der af myndighederne blev sendt til gengivet i flere værker, herunder også i området for at kvæle sygdommen. Først nærværende tidsskrift, hvor forfatteren H . gives der en redegørelse for udbruddet, Kjærgaard kunne bemærke, at koleraens og derefter vurderes de forholdsregler, tidlige forsvinden fra Bandholm skyldtes som Panum tog i brug for at forhindre “en enkelt mands enestående, målbevidste sygdommen i at sprede sig yderligere. indsats” 1. Panum besad ifølge Kjærgaard et Til sidst diskuteres, hvorledes Panums videnskabeligt klarsyn i særklasse og hav- indsats blev modtaget af lægestanden i de med sin rationelle pragmatik forhindret Danmark. Hele hændelsesforløbet ses en større lokal katastrofe . Dette billede af i lyset af samtidige tendenser i lægevi- den unge og geniale, men af datidens læger denskaben i Europa, hvor der med hen- negligerede Panum er mere eller mindre syn til kolera var ved at ske et skifte fra at finde i hele den tidligere litteratur om kontagionisme til anti-kontagionisme. emnet 2. I denne artikel vil jeg i stedet se Panum og koleraen i Bandholm i lyset af den kontroversielle internationale diskus- I 1800-tallet var Europa hjemsøgt af kole- sion om koleraens smitte . Debatten rasede Koleraen blev italesat som et spøgelse, der nåede at hjemsøge raens spøgelse, en frygtelig sygdom, som fra 1817, da de første engelske læger ob- Europa i flere omgange i løbet jævnligt rejste tværs over landegrænser- serverede sygdommen fra Indien, og indtil af 1800-tallet. Her er spøgelset ne og udbrød i epidemier i storbyerne . Til flere år efter den tyske læge Robert Koch afbilledet i meget bogstavelig de fleste lægers overraskelse fik Danmark opdagede årsagen til kolera, bakterien Vi- forstand på en fransk avisforside. først besøg af sygdommen i 1850, og da brio cholerae, i 1883 . Bibliothèque nationale de France.

86 87 Før vi stiller skarpt på koleraens hærgen de Törst og lille neppe fölelig Puls .”9 Dren- i Bandholm og de indgreb, som Panum gen blev set til af den lokale praktiserende iværksatte for at bremse epidemien, giver læge Claussen, som af mistanke for kole- det mening at dedikere et par sætninger til ra straks tog kontakt til distriktslæge Wil- koleraens biologiske kendetegn 8. Kolera er hjelm . Wilhjelm kunne tilslutte sig Claus- en akut diarrésygdom, som skyldes bakteri- sens mistanke, men de var enige om, at et en Vibrio cholerae . Når bakterierne er kom- enkelt mistænkeligt tilfælde ikke var grund met ind i kroppen gennem munden, forme- nok til at alarmere hele landet . Alfred Lund rer de sig i tarmen . Her ødelægger de cel- overlevede sin sygdom, og der gik 4 dage, levæggene, hvilket får tarmen til at udskille før koleraen viste sig igen . store mængder væsker i den hvide, risvand- Med de næste tilfælde ramte sygdom- sagtige diarré, som karakteriserer koleraen . men dog for alvor . Først ramtes Johanne På denne vis kan kolerasyge miste op mod Jørgensdatter, Lund-familiens tjenestepige, 1 liter væske i timen – det er dehydrering, d . 15 . august og døde dagen efter . Om mor- som gør koleraen livsfarlig . På nutidens genen d . 17 . august blev handelsfuldmæg- kolerahospitaler måler man patienternes tig Lunds kone syg og døde samme aften . væsketab og sørger for, at de indtager sam- Lund var da selv blevet så syg, at han, da me mængde væske igen, i en blanding af han blev vækket kl . 21 til beskeden om ko- vand, sukker og salt . Denne relativt simp- nens nært forestående død, “følte sig saa le, men uhyre effektive behandling kendte syg og apathisk, at han ikke vilde staae op, man ikke til i 1800-tallet, og dødstallet var omendskjöndt Familieforholdet havde væ- derfor højt: omkring 60% af de syge . ret meget kjærligt”, som Panum skriver 10. Den voldsomme diarré fra kolera dehydrerer kroppen med synlig effekt på den syge: den spinkle og væ- Kolera betragtes i dag som skoleeksem- Lund døde selv om aftenen dagen efter – sketømte krop gør, at huden lægger sig i folder og farves blå. Her er en ung kvinde afbilledet før og efter plet på fækal-oral sygdomssmitte; det vil på få dage havde koleraen næsten udryddet sygdommens symptomer. Wellcome Library, London. sige, at bakterien lever og formerer sig i en hel husstand . Symptomerne for alle tre de syges afføring . For at sygdommen kan ofre var tydelige, de samme som hos dren- smitte skal bakterierne ind igennem mun- gen Alfred, nemlig kraftig risvandsdiarré, mod slutningen af århundredet, med bakte- sker, havde de ingen nøjagtig forklaring på, den . Traditionelt regner man forurenet drik- opkast og blåfarvning af huden (cyanose) . riologiens gennembrud, kom smitteteorien, hvordan det foregik . De kunne heller ikke kevand for at være sygdommens primære Distriktslæge Wilhjelm, som var ankom- omend i en anden form, igen i højsædet hos forklare tilsyneladende isolerede kolera- smittevej, men i de senere år har forsknin- met til Lund-familiens hus natten til d . 18 . de europæiske læger .5 tilfælde, som opstod uden spor af smittens gen vist, at også smitte fra fødevarer og di- august og havde fulgt mandens sygdom, Det meget hurtige og markante skift mod oprindelse . I dag ved vi, at der i koleraud- rekte smitte mellem mennesker er muligt . havde tilkaldt stiftsfysikus Köbke, der an- miasmeteori har frustreret historikere op til brud findes et stort antal raske smittebære- kom fra Nykøbing samme aften . De var i dag . Set med fremskridtstroens briller stod re, som ikke viser symptomer, men stadig Koleraen kommer til Bandholm ikke i tvivl: Bandholm var ramt af kolera, miasmatikerne for et tilbageskridt, væk fra kan overføre bakterien, og det er formentlig Det første mistænkelige tilfælde i Band- og Sundhedskollegiet i København blev troen på smitte mellem mennesker, samme forklaringen på de isolerede tilfælde . Men holm viste sig d . 1 . august 1850 . Koleraen alarmeret . Nyheden jog en skræk gennem tro som lægevidenskaben senere bekræfte- i 1800-tallet lød den bedste forklaring, at var kendt for at ramme de fattigste kvarte- Danmark, og især i København, hvor man de med bakteriens opdagelse . Det er dog en sygdommen var opstået lokalt i den fæle, rer i Europas store byer, men i Bandholm med stort held havde undsluppet den første grov forsimpling at fremstille udviklingen forurenede luft . Miasmernes storhedstid var det – til at starte med – en anden hi- europæiske pandemi i 1831 . sådan; i en bredere kontekst var det mias- som forklaringsmodel skyldtes ikke fagligt storie . Den syge var Alfred, 6½ år gammel Lokalt i Bandholm snakkede man i kro- meteorien, som var et nybrud i 1800-tallets blinde, som nogle historikere har fremstillet og søn af handelsfuldmægtig Lund . Symp- gene om koleraens opståen . Et rygte gik medicinske tænkning, mens kontagionis- det, men snarere en rationel slutning ud fra tomerne var voldsomme: “heftig Diarrhöe på, at koleraen skyldtes forgiftning fra en men af datidens læger blev betragtet som en de mønstre, man kunne observere i samti- og Brækning, med Krampe i Læggemusk- rødgrød kogt i fortinnede kar, mens syg- forældet idé fra pestens tid 6. Selvom konta- den, og ikke mindst en vilje til at gøre op lerne, Collaps, blaalig Farvning af Hænder, dommen ifølge et andet rygte kom fra gionisterne troede på smitte mellem menne- med den gamle smitteteori fra pestens tid 7. Födder og Læber, Marmorkulde, brænden- overspisning af anderagout 11. Panum kan

88 89 Panums kort over kolera- sine lægekolleger eller andre i byen senere, Panums kamp mod koleraen epidemien. Husene er for Panum kom først til Lolland, da epide- For at forstå Panums handlen i Bandholm nummereret kronologisk efter mien var i fuldt flor. Efter at Bandholm blev er det væsentligt, at vi sætter os ind i hans tidspunktet for sygdommens erklæret koleraramt, søgte Justitsministeri- egen forståelse af kolera . Kolera var et af optræden. et en læge til at bistå med sygehjælp lokalt de mest følsomme emner i 1800-tallets me- samt forhindre sygdommen i at sprede sig . dicinske debat . Det var Panum formentlig Valget faldt på den unge Panum, som på ganske klar over; det er i hvert fald i meget trods af sin alder allerede havde en væsent- forsigtige vendinger, at han giver udtryk lig erfaring med epidemiske sygdomme 12. for sit syn på sagen i sin afhandling: “Da Efter at have svaret på et lignende kald fire jeg blev kaldet til [Bandholm] kunde jeg, år før, da han netop var udsprunget som ved de modstridende Anskuelser om denne medicinsk kandidat, blev han sendt til Fær- Sygdoms Smitsomhed, ikke haabe at löse øerne for at studere og begrænse en omfat- den mig stillede Opgave paa en Maade tende mæslingeepidemi . Ved hjemkomsten, der tilfredsstillede Alle . Jeg havde altsaa i en alder af blot 27 år, skrev han en lang af- at handle saaledes, som det efter min egen handling, som vakte stor opmærksomhed i Overbeviisning var rigtigst .”15 Heldigvis, udlandet 13. Derfor var Panum et oplagt valg skriver han, stod han hverken på den ene til opgaven i Bandholm . eller anden side . Diskussionen var ført på Panum ankom til byen d . 30 . august . I en “temmelig ulogisk Maade”, da miasma- mellemtiden var situationen forværret væ- tikerne kun arbejdede for at modbevise den sentligt . Først var den gal på Latona, et en- eksklusive kontagionisme, mens kontagi- gelsk skib som lå ved havnen i Bandholm . onister omvendt forsøgte at bevise denne Styrmanden fik koleralignende symptomer på et svagt grundlag . Begge parter havde og blev flyttet til Lund-familiens bolig, som glemt at overveje en meget nærliggende nu stod tom . Styrmanden kom sig, men på forklaring, nemlig at kolera, som tyfus, samme tid længere oppe i byen var en dreng både kunne udbrede sig kontagionistisk og blevet syg . Drengen, søn af former Hansen, miasmatisk . Panum opstiller sit syn på ko- lå syg i flere dage, før han døde, og lægen leraen i tre punkter: Claussen blev først kaldt til hjemmet mor- genen efter, da begge forældre viste symp- 1 At kolera jævnligt opstår under forhold, tomer . Det skulle blive fatalt for husstan- hvor smitte mellem individer kan ude- den, at lægen ikke blev tilkaldt tidligere . I lukkes . stedet for at flytte drengen ud af huset (som 2 At der på trods af dette, er tungt bevis for, måske var, hvad forældrene frygtede) var at kolera kan smitte mellem individer . de nu udsat for kolerasmitten under dren- 3 For at koleraen kan smitte mellem indi- dog forsikre os om, at hverken rødgrød udefra, som de første ville mene, kunne gens flere dage lange sygdomsforløb. Mens vider, skal den først gennemgå en trans- eller anderagout stod bag tragedien hos den nemlig stoppes med karantæne . Hvis fader Hansen overlevede, måtte moderen formation, som sker under ukendte “at- Lund-familien, en oplysning han havde fra sygdommen derimod opstod lokalt, som lade livet til sygdommen, og inden Panum mosphæriske” forhold . flere af familiens nærmeste venner. Der er var opfattelsen hos miasmatikere, var ka- nåede til Bandholm var fire andre beboere i i øvrigt en interessant bemærkning hos Pa- rantæner ikke blot dyre, men også uden huset blevet syge . Ved hans ankomst havde Panum falder i en kategori, som den en- num i denne sammenhæng, nemlig at han nogen effekt . koleraen ramt 22 mennesker, blandt disse gelske historiker Margaret Pelling kalder ikke så nogen tegn på, at epidemien skulle Hvad jeg hidtil har berettet om de første var 13 døde, fordelt i fire af husene i den “contingent contagionists”, med andre ord være kommet udefra . Dette var et centralt dage af epidemien i Bandholm, stammer fra lille by på knap 600 indbyggere 14. Situatio- en kontagionist med forbehold, som ikke spørgsmål i striden mellem kontagionister Panums egen artikel om forløbet . Han må nen var allerede kritisk; nu skulle den unge befinder sig helhjertet i én af de to lejre.16 og miasmatikere; hvis sygdommen kom have indsamlet de tidligste oplysninger fra læge forhindre katastrofen . Med sit sidste punkt fremgår det i øvrigt

90 91 implicit, at Panum ikke mente, at kolera- 1. Alle kolerasyge blev flyttet fra deres Arealtegning af Bandholm- en importeredes, men derimod at den først hjem til hospitalet . Hjemmet blev heref- huse fra Panums egen hånd. og fremmest opstod lokalt . Den opfattelse ter tømt for raske og blev renset grundigt Den illustrerer problemet ved delte han med de fleste øvrige danske læ- med klor . afspærring af enkelte huse; ger på tidspunktet, og dermed kan man for- 2 . Af de raske familier, som midlertidigt flere familier boede sammen og delte endda køkken, og det mode, at han også delte deres skepsis mod måtte forlade deres hjem, blev de voks- ville være umuligt at afspærre karantænen for tilrejsende handelsskibe . På ne ansat som hjælpere på lazarettet, enkelte familier uden at ramme lokalt plan troede Panum bestemt på karan- mens børnene blev anbragt i et dertil resten af beboerne. Tegningen tænens nytte, og han følte sig også forplig- indrettet asyl . findes i den håndskrevne tet til at indrette en karantæne, så længe der rapport, som Panum afleverede “i theoretisk Henseende kunde være nogen Af frygt for lokal modstand blev der vedta- til Sundhedskollegiet efter som helst grundet Formodning om, at den get en undtagelse til reglen, nemlig at den hjemkomsten. var istand til at udbrede sig ved et Conta- syge, hvis personen eller familien ønskede gium .”17 Det var ikke mindst hans erfaring det, skulle behandles i sit eget hjem . Des- med mæslingerne på Færøerne, hvor der uden tillod man også de raske at blive i hu- var en tydelig forskel på sygdommen i af- set, hvis de absolut ønskede det, og i så fald spærrede og ikke-afspærrede områder, som måtte de først forlade huset efter fem dages styrkede hans overbevisning . karantæne efter den syges helbredelse el- Imidlertid var karantænen fra søsiden ler død . Til formålet skulle der ansættes to straks trådt i kraft, da Bandholm blev erklæ- politibetjente til at opretholde denne orden . ret koleraramt . Det løste dog kun halvdelen Overraskende nok blev undtagelsen aldrig af problemet; Bandholm var på ingen måde taget i brug, og alle syge indvilligede i at selvforsynende og var afhængig af varer fra lade sig indlægge på lazarettet 19. Maribo, og Panum måtte hurtigt erkende, at det ville være umuligt med en karantæne på 3 .Den lokale læge Claussen skulle hver landsiden . Det var heller ikke muligt at af- dag patruljere ethvert hus i byen for at spærre de enkelte kolerabefængte familier, finde og indlægge ny sygdomstilfælde. for en gård kunne huse op til otte familier, 4 .Ingen af dem, der gjorde tjeneste på la- og en afspærring ville yderligere udsætte de zarettet, ej heller Panum, måtte nærme mange raske mennesker for sygdommen 18. sig huse, som ikke havde været udsat Desuden havde Panum dårlig erfaring med for smitte . Samme regel gjaldt for øvri- disciplinen hos karantænevogtere der, så ge raske personer, der var blevet flyttet snart vejret bød på regn eller kulde, kunne fra deres hjem, men som ikke tjente på finde på at forsømme deres opgave og søge lazarettet . Overtrædelse af denne regel ly inde i de sygdomsbefængte huse . Da af- kunne straffes med bøde eller fem dages spærring af såvel hele byen som af enkelte streng isolation (det er uklart, om Pa- huse var umuligt, ville Panum i stedet op- num mener dette som en almen karan- Panums tosidede forståelse af kolera kom bage til . For Panum var det påfaldende, at rette et midlertidigt koleralazaret, hvor de tæne eller en slags fængselsstraf) . til udtryk gennem foranstaltningerne i den de første, der ramtes af kolera, var den vel- syge kunne flyttes hen. Det lykkedes ham at 5. Kontakt med kolerasyge kunne i flere forstand, at dele af dem forebyggede syg- havende Lund-familie, der levede i et stort få sogneforstanderskabets godkendelse, og sammenhænge tillades, men altid efter- dom fra et miasmatisk standpunkt, mens og luftigt hus ved havnen . Han kunne ikke projektet blev igangsat . Lazarettet kom til fulgt af fem dages karantæne . andre appellerede til kontagionismen . Mi- finde noget bevis for, at familien havde væ- at ligge i Lund-familiens tomme hus, hvor 6 . Endelig blev alt materiale, der kunne asmatikerne havde svært ved at sluge hans ret i kontakt med kolerasmitte, og konklu- nogle patienter allerede var blevet anbragt forbindes med smitten fra en kolerasyg, karantæner, men roste ham senere for at derede, at sygdommen måtte være opstået før Panums ankomst . Proceduren var som enten begravet, brændt eller renset om- fjerne de raske mennesker fra deres syg- lokalt under nogle særlige hygiejniske for- følger: hyggeligt med klor 20. domsbefængte hjem . Det vil jeg vende til- hold, som han i første omgang havde over-

92 93 num var blevet udnævnt til Ridder af Dan- rantæne eller isolation med et ord . Lægerne nebrog som tak for sin indsats i Bandholm . i landdistrikterne skulle i stedet sørge for at I perioden umiddelbart efter epidemien bekæmpe dårlig hygiejne, især grave, grøf- blev Panum altså fejret af det ’officielle ter og stillestående vand, som kunne afgive Danmark’, og hans foranstaltninger syntes farlige uddunstninger, hvori kolera spontant i den grad at være godkendt af Sundheds- kunne opstå 30. Således lagde Sundhedskol- kollegiet . Men blandt lægerne i København legiet den linje, der skulle herske frem til så man anderledes på tingene . I Bibliothek og under den store danske koleraepidemi i for Læger bragte man en debatanmeldelse 1853, hvor tusinder af mennesker over hele af Panums afhandling og tre andre, blandt landet døde af kolera . dem Emil Hornemanns seneste værk . Emil Hornemann var en af landets førende mias- Afslutning matikere og en skarp kritiker af regeringens Historien om koleraen i Bandholm er sundhedspolitik, som han mente nedpriori- spændende, fordi den giver os indblik i et terede folkesundheden til fordel for kapita- afgørende øjeblik i Danmarks medicinhi- lismen . Hornemann var desuden erklæret storie . På få år foretog den samlede danske modstander af nogen form for kontagionis- lægestand en skarp u-vending på spørgs- me . Anmeldelsen, som fokuserede på ko- målet om koleraens opståen og overførsel . leraforebyggelse, var fyldt med ros til Hor- Sundhedskollegiet fulgte trop og afskaffe- nemanns bog, som foreslog en afskaffelse de karantænelovgivningen, to år efter den Epidemiens forløb i akkumulerede tal. Det er et tydeligt mønster, at kurven flader ud omkring tidspunktet af alle former for karantæne . Panum får dog var blevet brugt i Bandholm . U-vendingen for Panums ankomst. også ros, for sin grundighed og detaljerig- var ikke et lokalt fænomen, men en inter- dom samt for dele af sin undersøgelse, hvor national bølge, som blev forstærket efter han underbygger Hornemanns pointer . Pa- lægernes forgæves kamp mod de første set . Det måtte desuden være et forhold, som Derfor kunne han passende sammenfatte, at num får imidlertid hug for sine mere konta- europæiske koleraepidemier i 1830’erne . familien Lund delte med de øvrige, væsent- det særlige hygiejniske forhold, som havde gionistiske indgreb; redaktionen på bladet Udbruddet i Bandholm var det første i Dan- ligt fattigere, familier, så kost eller sociale gjort visse huse særligt udsatte, kunne kal- kunne ikke “fornægte en Tvivl om disse mark, og den danske lægestand havde der- faktorer var næppe relevante 21. Han fandt des ’gunstige Betingelser for Udvikling af sidste Foranstaltningers væsentlige Indfly- for ikke mødt sygdommen før, men i hele mudder- og affaldspøle og svinestier nær Skimmelplanter .’24 delse paa Epidemiens Standsning .” Især perioden blev de alligevel formet af erfa- alle husene og erkendte, at det nok kunne reglen om fem dages karantæne til perso- ringerne gjort i England, Frankrig, Rusland være en vigtig faktor, men “hvis man kun Efterspillet ner, der havde været nær en kolerasyg, som og USA. Midt i det store billede finder vi vilde tage Hensyn til sammes Qvantitet, da Fra København kunne lægestanden følge Panum havde iværksat ud fra sin erfaring Peter L . Panum, der ikke havde beskæftiget vilde utallige Huse i Landet have et stort epidemiens forløb i Ugeskrift for Læger, med mæslinger, faldt ikke i god jord hos sig med kolera før, og som derfor arbejdede Fortrin fremfor de omtalte Steder og langt hvor Sundhedskollegiet hver uge skrev et anmelderne 28. Panums forsigtighed i den med en hypotese om, at sygdommen både bedre egne sig til at udvikle et Miasma .”22 indlæg om de epidemiske forhold . D . 31 . kontroversielle debat bar ingen frugt – “Vi var kontagionistisk og miasmatisk . Tidli- Til gengæld fandt han et mønster, da han august kunne lægerne læse, at koleraen have […] ikke nogen rigtig Tro til Choleras gere har historikere påpeget Panums klar- rettede opmærksomheden mod fugt . Samt- havde vist sig på Lolland, at karantænefor- Kontagiositet”, skrev anmelderne29 – den syn og derefter ærgret sig over den noget lige angrebne huse havde alvorlige fugt- anstaltningerne var på plads, samt at den rendyrkede miasmeteori var ved at vinde lunkne modtagelse af hans arbejde blandt problemer, sjaskede lergulve og skimmel- unge Panum var sendt til Bandholm for at indpas i København . Kort tid senere ud- fagfællerne . Havde de og sundhedsmyn- svamp langt op ad væggene . Selv hos den stoppe epidemien 25. D . 14 . september kun- kom Sundhedskollegiet med et cirkulære, dighederne intet lært? Han var jo på sporet! fine Lund-familie var luften så forurenet af ne de læse, at epidemien langsomt var ved der skulle oplyse landets læger om kolera Og man må ganske vist erkende, at Panum skimmelsvamp, at Panum dårligt nok kun- at dø, takket være Panums lazaret,26 og d . og de bedste redskaber i forebyggelsen og illustrerer en imponerende systematik i sin ne opholde sig i rummet .23 Han bemærkede 12 . oktober, at karantænen mod Lolland nu bekæmpelsen af den . Kollegiet, der seks afhandling om Bandholm-epidemien . Men desuden, at de familier, som havde træ- og var ophævet 27. Det var også her det blev måneder tidligere havde rost Panums for- det fremgår tydeligt af hans søgen efter et stengulv i stedet for ler, gik fri for kolera . annnonceret d . 7 . december, at Peter L . Pa- anstaltninger, nævnte nu ikke hverken ka- mønster i observationerne, hvad der også

94 95 var baggrunden for hele kolera-kontro- Litteratur Sundhedskollegiet: Cholera . in: Ugeskrift for 8 . Den følgende redegørelse bygger på Har- versen, at 1800-tallets læger så desperat Ackerknecht, Erwin H: Anticontagionism Læger (2. række, bd. 13, nr. 11). s. 224. ris et al ., 2012 . manglede redskaberne til at finde rundt between 1821 and 1867 . in: Bulletin of the (Kbh . 1850) . (Forkortet Sundhedskollegiet, 9 . Panum, 1850 . s . 5 . i sygdommens ætiologi . Miasmeteorien History of Medicine (vol. 22). s. 562-593. 14 . september) . 10 . Panum, 1850 . s . 7 . var ikke et videnskabeligt nybrud, der var (1948) . (Forkortet Ackerknecht, 1948) . Sundhedskollegiet in: Ugeskrift for Læger 11 . Panum, 1850 . s . 8 . Bibliothek for Læger (redaktionen): Litteratur . (2. række, bd. 13, nr. 15-16). s. 248. (Kbh . 12 . Gjedde, 1971 . s . 54 . igangsat af et nyt instrument eller en meto- in: Bibliothek for Læger (3. række, bd. 9). s. 1850) . (Forkortet Sundhedskollegiet, 12 . ok- 13 . Se især Little, 1931 . de . Det var en trend, som vandt tilslutning 175-194. (1851) . (Forkorter Bibl . for Læger, tober) . 14 . Panum, 1850 . s . 18 . efter lang tids forgæves forsøg på at spo- 1851) . Sundhedskollegiet: Sundhedscollegiets 15 . Panum, 1850 . s . 34 . re kilden til kolera . Først da Robert Koch Bonderup, Gerda: Cholera-Morbro’er og Dan­ Rundskrivelse til Physici angaaende Chole- 16 . Pelling, 1978 . s . 295-310 . opdagede bakterien Vibrio cholerae, som mark. Billeder til det 19. århundredes sam- ra . in: Ugeskrift for Læger (2. række, bd. 14, 17 . Panum, 1850 . s . 36 . Panums egen kursiv . fremkalder sygdommen, kunne historien funds- og kulturhistorie. (Aarhus, 1994) . nr. 14). s. 222-224. (Kbh . 1851) . (Forkortet 18 . Panum, 1850 . s . 38-40 . få sin foreløbige afslutning . I dag hærger (Forkortet Bonderup, 1994) . Sundhedskollegiet, 12 . april 1851) . 19 . Panum, 1850 . s . 45-6 . koleraen endemisk i udviklingslande som Bondeurp, Gerda: Det Medicinske Politi. 20 .For hele reglementet i detaljer se Panum, Bangladesh og Yemen, og det anslås, at Sundhedspolitikken i Danmark 1750-1860. Noter: 1850 . s . 41-53 . millioner af mennesker lider af kolera år- (Aarhus, 2006) . (Forkortet Bonderup, 1 . Kjærgaard, 1958 . s . 18 . 21 . Panum, 1850 . s . 58-9 . ligt . Vi kan bruge historien til perspektiv og 2006) 2 . Se f . eks . Gjedde, 1971 og Larsen, 2014 . 22 . Panum, 1850 . s . 61 . Panums egen kursiv . Gjedde, Albert: Peter Ludvig Panums viden- til at forstå, hvordan koleraen opfører sig 3 . Ackerknecht, 1948 . s . 569 . 23 . Panum, 1850 . s . 62 . skabelige indsats. (Kbh . 1971) . (Forkortet 4 . Se Bonderup, 1994 om koleraen i 1853 og 24 . Panum, 1850 . s . 65 . i immunologisk naive befolkninger, der al- Gjedde, 1971) . Bonderup, 2006 om karantænelovgivnin- 25 . Sundhedskollegiet, 31 . august 1850 . drig har mødt sygdommen før . Gotfredsen, Edvard: Medicinens Historie. gen . 26 . Sundhedskollegiet, 14 . september 1850 . (Kbh . 1973) . (Forkortet Gotfredsen, 1973) . 5 . Se afsnittet om bakteriologi i Gotfredsen, 27 . Sundhedskollegiet, 12 . oktober 1850 . Harris et al .: Cholera . in: The Lancet (vol. 379, 1973 . s . 443-464 . 28 . Bibl . for Læger, 1851 . s . 185-6 . nr. 9835). s. 2466-2476 . (2012) . (Forkoret 6 . Ackerknecht, 1948 . s . 564 . 29 . Bibl . for Læger . s . 187 . Harris et al ., 2012) . 7 . Det er hovedpointen i Ackerknecht, 1948 . 30 . Sundhedskollegiet, 12 . april 1851 . Kjærgaard, H .: Den første koleraepidemi i Danmark . in: Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog. s. 18-25. (1958) . (Forkor- tet Kjærgaard, 1958) . Larsen, Klaus: Smitstof. Kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark . (Kbh . 2014) . (For- kortet Larsen, 2014) . Little, J . L .: Peter Ludwig Panum 1820-1885: A Pioneer in the Epidemiology of Measles . in: Canadian Public Health Journal (vol. 22, nr. 10). s. 509-516. (1931) . (Forkortet Little, 1931) . Panum, Peter L .: Om Cholera-Epidemien i Bandholm 1850 . Særtryk af Hospitals-Med- delelser (3. bind). s. 1-85 . (Kbh . 1850) . (For- kortet Panum, 1850) . Pelling, Margaret: Cholera, Fever and English Medicine. (Oxford, 1978) . (Forkortet Pel- Mads Linnet Perner er stud.mag. i ling, 1978) . historie og forskningsassistent ved Sundhedskollegiet: Offentlige Foranstaltnin- Copenhagen Center for Disaster Re- ger i Anledning af den asiatiske Cholera . in: search på Institut for Folkesundhedsvi- Ugeskrift for Læger (2. række, bd. 13, nr. denskab, Københavns Universitet. 10). s. 152. (Kbh . 1850) . (Forkortet Sund- hedskollegiet, 31 . august) .

96 97 den afholdte og dygtige J . P . Trap skulle beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, hvis have overtaget posten, men i stedet havde første hæfte kom i december 1861 og det Tegnet af Charles Mansa grevinde Danner intrigeret til fordel for en sidste i skæbneåret 1864 . De to dele blev anden kandidat . Trap søgte derfor nye veje opfattet som en samlet enhed – Slesvig var Illustrationerne til Maribo Amt og valgte at udbygge “Momenterne” til en jo også formelt en del af kongeriget – men i 1. udgave af Trap-Danmark egentlig “statistisk-topografisk Skildring” efter 1864 mistede Trap interessen for at af- af kongeriget . Og han forberedte sig godt . I slutte sin beskrivelse med et planlagt fælles løbet af foråret 1855 sendte han 1 .500-1 .600 personregister for hele værket . Af Bjørn Westerbeek Dahl spørgeskemaer ud i landet, han orienterede “Statistisk-Topographisk Beskrivelse” sig i den lokale litteratur og engagerede kunne kun fås i subskription for en så be- bl .a . historikeren Johannes Køningsfeldt og skeden pris som 80 sk . pr . hæfte, og under- fuldmægtig Karl Albert Bregendahl i Sta- vejs udvidede Trap værket med en parallel tistisk Bureau som medarbejdere . Desuden række hæfter med litograferede plancher, havde han en række hjælpere og gæstefor- som man kunne abonnere på, og som bog- I den danske topografis historie står J. P. fattere, der – i øvrigt anonymt – skrev om binderen til sin tid så kunne indføje på pas- Købstadskortene til J. P. Traps “Sta- Traps Danmark, eller Trap-Danmark, som helt specifikke forhold. De største byrder sende steder i teksten 3. tistisk-Topographisk Beskrivelse af værket jo oftest kaldes, som det utvivlsomt påtog han sig dog selv, og det er impone- Teksten til Lolland-Falster Stift udkom Kongeriget Danmark” blev delvis fi- væsentligste bidrag, og det har siden 1 . udga- rende, at han i løbet af så kort tid som fem i 7 . hæfte i midten af juli 1858.4 Der fin- nansieret af Staten, og derfor kan man ven, der kom mellem 1856 og 1860, da også år kunne få udgivet den omfattende beskri- des ikke egentlige anmeldelser af hæftet, følge arbejdet med opmålingen af de oplevet adskillige nye udgaver . En 6 . udgave velse på trods af, at han allerede i 1856 al- men redaktionen af Lolland-Falsters Stift- mange byer ganske tæt. Maribo Amt blev påbegyndt i 2016 og forventes afsluttet ligevel var udnævnt til kabinetssekretær og stidende bragte i august måned en lille blev opmålt af den unge Charles Man- med bind 34 i 2020 . De tidligere udgaver har derfor måtte opholde sig i kongens nærhed serie med titlen “Historiske Notitser om sa i løbet af 1859, hvorefter kortene dog stadigvæk meget at byde på . ofte langt borte fra de store biblioteker og Kjøbstæderne paa Lolland og Falster” ved blev litograferet og udgivet i hæfteform Den myreflittige J. P. Trap forestod selv arkiver i København . ordret at gengive Trapværkets beskrivelser beregnet til indbinding sammen med 1 . udgaven, og også 2 . udgaven fra 1872- Værket udkom i hæfter med det første af købstædernes historie og beskrivelse af Traps tekst. Trap supplerede købstads- 79 var i høj grad hans værk, selvom han udgivet i midten af februar 1856, og her- deres kirker m .v . 5 Om det er sket efter afta- kortene med en gengivelse af en række naturligvis havde en række medhjælpere . efter gik det slag i slag med regelmæssige le med Trap, vides ikke, men datidens op- ældre kort og tegninger, herunder flere Begge udgaver bærer den sigende titel “Sta- mellemrum frem til og med sidste hæfte i havsretslovgivning var ikke så streng som fra Peder Hansen Resens “Atlas Da- tistisk-topographisk Beskrivelse af Konge- december 1860 .1 Hans søn, den senere nati- vore dages . nicus”, men han supplerede også sin riget Danmark”, der antyder værkets oprin- onaløkonom Cordt Trap, fortæller, at fade- “Statistisk-topographisk Beskrivelse af tekst med brug af en række nytegnede delse i et afsnit af Hof- og Statskalenderen . ren i anledning af færdiggørelsen af værket Kongeriget Danmark” var med sine 2 .829 prospekter af herregårde og kirker, Denne håndbog havde Trap som ung skænkede sin hustru det første eksemplar til sider, hvortil kan lægges 717 sider for bin- bl. a. lånt fra Antikvarisk-Topografisk kancellist i Kabinetssekretariatet fået privi- jul, ledsaget af et lille digt af Peter Faber: det om Slesvig, et pionerarbejde . Trap var Samling på det nuværende National- legium på at udgive i 1841, og fra og med Lad En og Anden have Ret, / Lad det kun selv bevidst om, at hans værk var en afløser museum. Det havde været på tale, at 1846 havde Trap heri indføjet et indledende Daarskab hedde, / at sværme for en enkelt for Erik Pontoppidans knapt 100 år gamle kortene kunne bruges som matrikel- afsnit med den beskedne titel “Nogle Mo- Plet / som Fuglen om sin Rede, / Jeg tilstaar “Danske Atlas”, der var udkommet 1764- kort, men dertil viste de sig mindre menter af den danske Statistik”, der inde- frit og ligefrem: / Jeg takker Gud, / jeg har 1781 . “Danske Atlas” var for sin tid et ud- egnet, og man begyndte efter 1863 en holdt adskillige praktiske oplysninger om et Hjem / Jeg holder mig til Danmark”.2 Det mærket værk, der dog led under skiftende systematisk opmåling af købstæderne den danske stats statistiske og topografiske lille lidt naive digt beskriver ganske godt redaktionsprincipper i løbet af udgivelses- for at forsyne dem med matrikelkort, forhold . Traps udgangspunkt i en mild fædrelands- årene . Erik Pontoppidan døde i 1764 efter og da Trap udgav en ny udgave af sin Tanken om at udvide “Momenterne” til kærlighed, der er behagelig fri for national- affattelsen af 3 . bind, og andre overtog re- topografi, forsynede han den også med et større værk fremkom, efter at Trap i 1854 liberal chauvinisme . daktionen . nytegnede kort. var blevet forbigået i forbindelse med ud- Efter “Statistisk-Topographisk Beskri- “Danske Atlas” var udstyret med kobber- nævnelsen af en ny kabinetssekretær for velse af Kongeriget Danmark” kastede stukne grundrids af samtlige købstæder og Frederik den 7 . Det havde været ventet, at den energiske Trap sig over en tilsvarende med prospekter af landets “Mærkværdighe-

98 99 der”, men selvom Pontoppidan og de senere de danske byer i “deres nuværende saavel I de følgende måneder svarede købstæ- to grundtegninger af købstaden, angiveligt kompilatorer af værket havde fået statsstøt- som ældre Udseende” . Samarbejdet gik så derne så via amtmændene: De fleste erklæ- optaget i henholdsvis 1806 og 1838 . De var te til at lade disse stikke i kobber og trykke, vidt, at Trap ligefrem indtrådte som partner rede, at de ikke havde nogen tegninger af altså ikke helt aktuelle, men man fremførte i kunne det ikke skjules, at forlæggene og i firmaet. deres købstæder . Kun syv indsendte kort, ledsageskrivelsen, at man desuden havde et udførelsen ikke levede op til selv datidens Umiddelbart voldte det vanskeligheder, og de var ikke alle “berigtiget til datum” og nyere kort over byen, optaget af landmåler mere beskedne standard . Mange af kortene at der ikke fandtes grundrids af købstæder- svingede også i kvalitet . Kurtzhals, som dog ikke var autoriseret af er gengivelser efter Peder Hansen Resens ne i deres daværende udseende, som man Men i almindelighed var svarene ganske Matrikelkontoret, så derfor ville man ikke stik fra “Atlas Danicus” fra 1670’erne, der kunne anvende som forlæg . Men Trap hav- negative: De tekniske forbedringer, der i sende det med . Byfogeden havde således i forvejen også var noget primitive . Og pro- de en forestilling om, at der rundt omkring løbet af de følgende årtier fremmede loka- opfattet ministeriets krav om “til dato be- spekterne i “Danske Atlas” var heller ikke i byernes arkiver lå kortmateriale, som han le kortlægninger i forbindelse med anlæg rigtigede Grundrids” ganske bogstaveligt 8. i bedste kvalitet . Det var der derfor en god kunne bruge som forlæg . Han skrev derfor af gas- og vandledninger, var ikke nået så Den 23 . august svarede byfogeden i grund til her 100 år senere at råde bod på . den 2 . maj 1856 til Indenrigsministeriet for langt, og selv om man havde haft aktuel- Sakskøbing: Han konstaterede, at der ikke at få det skrive ud til samtlige købstadsma- le og pålidelige kort, ville de næppe heller fandtes nogen grundtegning af byen, og at Grundridsene gistrater for at indsamle aktuelle kort, som have været sammenlignelige eller brugbare han ikke havde set nogen anden end den, I første omgang udarbejdede J . P . Trap sin han kunne låne til afkopiering “i en meget i forhold til en udgivelse af den karakter, der fandtes i Pontoppidans Danske Atlas 9. topografi som ren tekst uden grundrids eller kort Periode” . For at fremme sagen erklæ- Trap ville give sin topografi, hvor man måt- Hans kollega i Nysted svarede samme andre illustrationer . Men efter at 1 . hæfte var rede han sig villig til at sælge magistraterne te forvente et vist enhedspræg . dag . Han kendte heller ingen aktuel plan af udkommet, fik han henvendelser fra flere, et mindre antal eksemplarer af de kort, der Svarene fra Maribo Amts købstæder af- byen, men vidste dog, at en afdød kaptajn der opfordrede ham til at udstyre værket med kom ud af ulejligheden, til en “stærkt ned- veg ikke fra normen, men man kan se, at og landmåler Bjerring i 1816 havde tegnet “passende Grundrids” af købstæderne . Øn- sat Pris” .6 cirkulæret gav anledning til overvejelser et grundrids af byen . Ønskede man at få op- sket var udtrykt af så forskellige mænd som Indenrigsministeriet imødekom kabi- rundt omkring . taget et nyt kort over byen, udbad han sig den nationalliberale politiker H . N . Clausen, netssekretærens ønske, og den 13 . juni 1856 Stiftamtet havde sendt cirkulæret videre nærmere retningslinjer .10 amtmanden over Randers Amt Matthias H . udsendte man derfor et cirkulære til samt- til købstæderne den 18 . juni, og allerede to Maribo svarede den 28 . august, og hel- Rosenørn og geheimearkivar C . F . Wegener . lige amtmænd om at få købstæderne til at dage senere blev det besvaret af byfogeden ler ikke her havde man ældre grundrids af I statskalenderen havde der ikke været indsende aktuelle kort til ministeriet . Man i Stubbekøbing . Han kendte ingen ældre byen, ej heller nyere, og hvis man skulle nogen illustrationer, og det stillede nogle undlod at nævne den egentlige årsag til ef- grundplaner af byen, og af aktuelle kendte optage en grundtegning af købstaden ville særlige krav til Trap, da han var blevet op- terlysningen af aktuelle kort, men fremhæ- han kun et grundrids fra 1840, der godt nok det kræve en “duelig Mand” og medføre mærksom på ønsket . Det lå heller ikke lige vede i stedet ministeriets vanskeligheder var attesteret af en stiftslandinspektør, men “en temmelig betydelig Bekostning, som for, idet datidens teknik ikke tillod andet ved at behandle sager om købstæderne, når som ikke var ajourført . Det kunne derfor Communen neppe kunde indlade sig paa at end trykning af simple træsnit i tilknytning man ikke havde kendskab til de lokale for- kun med stor vanskelighed berigtiges “til afholde” 11. til selve teksten, og alle andre illustrationer hold, og hævdede, at man ofte selv havde Dato”, og det krævede, at man gennemså Kun Nakskov kunne svare positivt på skulle trykkes separat og indsættes som følt savnet af nøjagtige grundtegninger af matriklen og diverse adkomstdokumenter cirkulæret . Her blev sagen behandlet på et plancher . De kunne i så fald være trykt med de danske byer . Sådanne grundplaner ville hos diverse grundejere . En nytegnet grund- kommunalbestyrelsesmøde den 30 . juni, den gamle kobberstikteknik som grundlag, være af væsentlig interesse for købstæderne plan ville efter hans mening koste “et Par hvor man vedtog at lade landinspektør men introduktionen af litografiet som repro- selv og tillige for “Kjøbstædernes Beboere hundrede Daler”, og han spurgte ligefrem, Kurtzhals “foranstalte en Grundtegning” af duktionsteknik omkring 1820 havde gjort i Almindelighed”, tilføjede man . om Indenrigsministeriet ville refundere byen for 90 rdl . Kurtzhals havde allerede billeder både lettere og billigere at udføre . Ministeriet havde, fortsatte cirkulæret, denne udgift . Byfogeden nægtede ikke, at i 1854 påbegyndt en meget detaljeret op- Trap tog udfordringen op, og han så til- nu modtaget et tilbud om at få sådanne kort en sådan grundplan ville være af interesse måling af byens grunde, der tilsyneladende lige muligheder for at udvide billedsiden til en “meget moderat Priis”, og man bad for byen og dens indbyggere, men for tiden først blev færdig i løbet af 1858, og det kort, med andre illustrationer, der kunne supple- amtmændene om at sende “til Datum” be- var der ikke midler i kæmnerkassen til et som han nu skulle tegne, må have været et re teksten . Som den praktiske mand han var, rigtigede grundtegninger over købstæderne sådant formål, og i de kommende år ville oversigtskort, tegnet på grundlag af de op- kontaktede han ejeren af “Emil Bærentzens i amtet, suppleret af de ældre grundtegnin- kassen desuden blive belastet ved flere stør- målinger, han allerede havde foretaget 12. lithographiske Etablissement”, grosserer ger, der måtte have historisk interesse . Til re udgifter, sluttede han sit brev . Det blev indsendt til Stiftsamtet og Inden- Emil Winning, for at indlede et samarbej- slut lovede man at tilbagesende de indsend- Rødby havde heller ikke aktuelle kort, rigsministeriet 23 . august 1856 . Hverken de om udgivelsen af grundtegninger over te dokumenter efter afbenyttelsen7 . men byfogeden fremsendte den 7 . juli hele gentagelsen eller Kurtzhals’ originalkort,

100 101 der blev færdigt i 1858, kendes mere . Af Han afviste enhver mulighed for at bruge han ønskede at få i støtte . Det var et ikke kommunalbestyrelsens beslutning fremgår de indsendte kort og brugte netop denne ringe beløb, og til sammenligning kan det det dog, at det foruden gader og veje også konklusion som argument for, hvor vigtigt nævnes, at hans egen årsindtægt som kabi- indeholder signaturer for bygningerne på det ville være at få udarbejdet ensartede, netssekretær i 1862/63 lå på 5.200 rdl.16 hver enkelt grund, så det må have været aktuelle grundrids over købstæderne . Ikke Meget tyder på, at Traps henvendelse var stort i omfang og detaljeret i indhold . Det uventet henviste han til sig selv som den, en ren formalitet: Han havde i de foregå- er nævnt af C . C . Haugner i en perifer for- der kunne gennemføre en sådan opgave, og ende uger forhandlet med ministeriet, og bindelse, men åbenbart siden gået tabt 13. det ville være ham “kjært” at arbejde på “et bevillingen kom naturligvis med på finans- Svaret for Nykøbing kendes uheldigvis saa vigtigt og nyttigt Foretagende” . lovsforslaget for Kongeriget for 1858/59 ikke . I midten af juli 1857 gentog Trap sit med den første halvdel af de 4 .000 rdl 17. Da alle svar var kommet ind, henvendte tilbud i mere detaljeret form i et brev til I ministeriets forklaring henviste man til Indenrigsministeriet sig til Trap for at høre, Indenrigsministeriet . Han havde i de mel- de langt bedre muligheder for at behandle om han kunne komme videre på det grund- lemliggende halvanden måned fået under- lokale sager og det indbyrdes sammenlig- lag . Det skete den 23 . januar 1857, men af søgt de praktiske muligheder for arbejdet nelige grundlag, man fik, når man korre- en eller anden grund trak det ud med Traps – og for at få statsstøtte til opgaven: Det sponderede med de lokale myndigheder, svar . På dette tidspunkt var de købstæder, ville blive nødvendigt at sende landmålere hvis man havde nøjagtige grundrids over der havde indsendt kort, allerede begyndt ud til alle købstæder i landet, og det vil- købstæderne, altså en gentagelse af begrun- at rykke for at få deres kort tilbage . Således le blive så bekosteligt, at en subskription delserne fra cirkulæret fra 13 . juni 1856 . bad Nakskov i begyndelsen af april 1857 ikke kunne finansiere foretagendet. Brevet Kabinetssekretærens rolle i sagen var heller om at få Kurtzhals’ kort retur snarest mu- fortæller også, hvorledes Trap forestillede ikke nævnt her . ligt . Man havde længe savnet det i byen, og sig arbejdet udført: I alle købstæder skul- Under fremlæggelsen og 1 . behandlin- man bad derfor Indenrigsministeriet om at le hovedgaderne opmåles med kæder, der gen af lovforslaget nævntes intet om korte- kopiere det og så sende originalen tilbage .14 gav en nøjagtig grundstruktur, hvorimod ne, der naturligvis var en detalje i den sam- Ministeriet skyndte sig at returnere kortet sidegaderne kunne nøjes med en simpel af- lede lov, men under anden behandlingen af Charles Mansa var søn af kartografen J.H. og rykkede så samtidigt Trap . skridtning . Landmåleren skulle optage kor- finanslovsforslaget i Folketinget den 17. Mansa og arbejdede som landmåler for J.P. Trap Det kan undre en eftertid, at man i In- tet i måleforholdet 1:4 .000, der tillod ham november 1857 bemærkede matematikeren i forbindelse med dennes købstadsopmålinger denrigsministeriet ikke kendte til General- at markere alle offentlige bygninger og Ludvig Oppermann, at man med de 2 .000 i årene 1858-60. Her ses han fotograferet af vejkommissionens fine opmålinger af de markante private bygninger på kortet . Trap rdl . ikke kunne forvente at få nøjagtige “Hansen, Schou & Weller” omkring 1870. danske købstæder fra 1790’erne, eller de forestillede sig, at kortene derefter kunne kort . Han ønskede at få Indenrigsministeri- Billedsamlingen, Det Kongelige Bibliotek. konsumtionslinjekort (en form for told- bruges som forlæg til påtænkte matrikel- et til at sætte faste grænser for kortenes nøj- kort), der i 1820’erne blev kopieret på kort over købstæderne og tilbød derfor at agtighed . Han var dog som udgangspunkt grundlag af disse kort, og som tilmed var forære Matrikelarkivet i København ori- ganske enig med Indenrigsministeriet i øn- mel ændring, så bevillingen officielt blev delvis ajourført . Her havde i hvert fald ginalkortene, når han havde benyttet dem . sket om at få tilvejebragt kortene, og han givet til “Tilvejebringelsen af nøiagtige grundlaget for en ny opmåling været til Selve grundridsene af købstaden skulle stillede heller ikke noget ændringsforslag Grundplaner” i stedet for den oprindelige stede, men begge kortserier hørte til under formindskes til måleforholdet 1:8 .000, hvis til bevillingen18 . Det må han have fortrudt, formulering, der blot lød på “Udgivelsen det gamle Rentekammers ressort, og de har byen havde under 2 .400 indbyggere, men for da forslaget den 26 . november var til af Grundplaner”19 . Landstinget forhandlede vel været ukendte for Indenrigsministeriets bibeholde sine dimensioner, hvis det dre- tredje behandling opfordrede han ganske finanslovsforslaget i de følgende måneder, embedsmænd, der jo havde deres afsæt i jede sig om en større by . Købstadsjorderne overraskende – og usædvanligt ved netop men her beskæftigede man sig ikke speci- Danske Kancelli . Helt op til nyere tid har skulle optages i 1:20 .000 og formindskes til en sidste behandling af et lovforslag – In- fikt med kortene, og ved tingets vedtagelse disse kortserier været så godt som ukendte, 1:40 .000, hvorefter kortene skulle litogra- denrigsministeriet til at undlade at bruge af finansloven for 1858/59 havde Trap fået fordi de endnu lå i den statslige vejadmi- feres, trykkes og udgives . bevillingen, som ifølge forretningsorde- sit ønske om statsstøtte opfyldt 20. nistrations interne arkiv (Vejdirektoratet) 15. Arbejdet skulle udføres af landmålere, nen på dette tidspunkt af forhandlingerne Den officielle meddelelse om bevillin- Trap svarede først på Indenrigsmini- som Trap selv ville ansætte, men som han ikke kunne trækkes tilbage . Sammen med gen fik Trap i et brev fra ministeriet den 2. steriets spørgsmål om brugbarheden af de tilbød Indenrigsministeriet at godkende, og den tidligere krigsminister A . F . Tscher- maj 1858, og i sin takkeskrivelse nævnte foreliggende kort i et brev den 1 . juni 1857: deres løn skulle svare til de 4 .000 rdl ., som ning fik Oppermann dog indføjet en- for han de to landmålere, han havde kontakt

102 103 med, og som han gerne ville bruge til op- blevet pålagt at godkende vandafledningen den eller de mænd, der forestod opmålings- burger og var allerede bestilt af Kommu- gaven: Den ene var den 42-årige kaptajn af planlagte byggerier, og det var såre van- arbejdet”, men her tænkte man vel først og nalbestyrelsen ved et møde i august 1857 .30 ved 13 . Infanteribataljon i København Axel skeligt, når man ikke havde nivellementer fremmest på det grundrids af byen, der nu Man kan kun forestille sig, at Trap har Theodor Techt, der havde en noget større at henholde sig til21. Man fik derfor den skulle optages . Hvad angår nivellementet, været lettet, da Indenrigsministeriet med- erfaring . Han havde foretaget en opmåling tanke, at Indenrigsministeriet skulle lade fandt man det ikke nødvendigt, da “Byens delte det pauvre resultat af forespørgslen, og et nivellement i Fredericia i 1852-53 og opmåling af købstæderne ledsage af en Marker paa den ene Side mod Guldborgs- for et nivellement havde kompliceret den havde siden arbejdet i Vejkorpset, og bl .a . nivellering . Indenrigsministeriet spurgte und, paa den anden Side begrændset af den igangværende opmåling uden at forøge der været med til projekteringen af lande- Trap, der ikke var begejstret for forslaget22 . dybtgaaende Vestenborg Eng og Aae har et værdien af kortene i den form, Trap ønske- vejen mellem Ringsted og Rønnede . Den Det kom på et tidspunkt, hvor de første kort særdeles godt naturlig Fald”, som det blev de at bruge dem i sin topografi. anden var den blot 21-årige sekondløjtnant allerede var tegnet, og skulle der nivelleres, udtrykt i datidens kancellisprog 25. Charles Mansa, der var søn af den kendte måtte man derfor begynde forfra . Desuden Stubbekøbing afviste allerede den 20 . Nøjagtighed? kartograf og litograf Jacob Henrik Mansa . nævnte han, at landmålerne var udvalgt i juli tilbuddet, da “Stubbekiøbing ligger paa Rigsdagsmedlemmernes forsigtighed mar- Det skulle sådan set være anbefaling nok, forhold til deres evner til opmåling, og at en Høide med godt Fald til begge Sider, kerede sig igen, da Finansudvalget under men uheldigvis var den unge Mansa endnu de ikke var kendt med nivellementsopgaver vil et Nivellement af sammes Grunde være behandlingen af finansloven for 1859/60 øn- ikke færdig som landinspektør, og han kun- i den skala, der ville blive tale om . Det var mindre nødvendigt” 26. skede at vide, hvorledes ministeriet sikrede ne ikke begynde på købstadsopmålingerne åbenbart vigtigt for ham ikke at stille sig Dagen efter behandlede Nysted Bor- sig “Kortenes Nøiagtighed”31 . Indenrigsmi- før i løbet af sommeren 1858 . Han blev helt afvisende, og han foreslog afværgende, gerrepræsentation sagen, og erklærede, nisteriets svar viser, at man ikke havde sat imidlertid den, der forestod opmålingerne at ministeriet forespurgte købstæderne, om at “jordene er saa heldigt beliggende med faste normer for Traps opmålinger: Kortene i Maribo Amt . de var interesseret i at få deres bygrunde ni- Vandfald over alt til den omgivende Strand, var ikke tænkt at have “minutiøs Nøiagtig- For at berolige ministeriet tilbød Trap velleret – og ikke mindst – om de ville be- at man ikke ville bruge Midler fra Kæmner- hed”, men var arbejdsresultatet af landmå- desuden at lade en af sine landmålere fore- tale de ekstra omkostninger, som dette ville kassen” til formålet og lod et par dage efter lere, der var godkendt af ministeriet, og det tage en prøveopmåling af en købstad med medføre, for til dette havde han jo ikke fået byfogeden besvare henvendelsen 27. mente man åbenbart var tilstrækkeligt . tilhørende jorder, og når den blev afleveret, statsstøtte . I Sakskøbing erklærede Kommunalbe- Svaret tilfredsstillede dog ikke folke- ville han fremsende en plan for udførelsen Også på dette punkt fulgte Indenrigsmi- styrelsen den 10 . august venligt, at man tingsmanden fra Holbæk Amts 5 . Kreds, af det fremtidige arbejde . I den omfattende nisteriet kabinetssekretæren, og det udsted- med “Redebaandhed” ville assistere de Reinhold Jensen, der af profession selv var sag i Indenrigsministeriets arkiv er der dog te den 19 . juni 1858 et cirkulære til amt- mænd, hvem det var overdraget at optage landmåler, og han foreslog, at bevillingen intet, der tyder på, at Trap har haft behov mændene om at forhøre sig i købstæderne kortet over byen, men “at der er sørget for ligefrem blev nægtet . Det blev imødegået for at forelægge ministeriet et prøvekort om deres ønsker og behov for nivellemen- Vandafledning fra byens Jorder, og et Ni- af Ludvig Oppermann, der året før havde eller forevise en nærmere angiven plan for ter23 . I de følgende måneder indkom så sva- vellement er ufornøden” 28. været forbeholden over for netop nøjagtig- købstadsopmålingen, og ministeriet har vel rene herpå, og de var entydigt negative . Af Bedre gik det heller ikke i Maribo, der heden . Han roste nu de udkomne kort og stolet på, at kabinetssekretæren og landmå- de 68 købstæder i kongeriget var kun Vej- svarede den 15 . august, at man “med hen- ønskede at opretholde bevillingen . Inden- lerne var opgaven voksne . le, Kolding og Frederikshavn interesseret . syn til de locale Forhold ved denne Kiøb- rigsminister I . J . Unsgaard var ikke over- Mansa og Techt opmålte de fleste Rudkøbing og Århus spurgte forsigtigt til stad, som ikke medføre Vanskelighed ved raskende enig i dette synspunkt og sup- købstæder, men også officererne Willerup, prisen, mens resten afviste nytten af at bru- at bestemme Vandløbenes bedst mulige plerede Oppermann ved at nævne, at han Hoffmann, Lumholtz og Jantzen blev brugt ge penge på et nivellement af deres by . Retning, finder man det ikke fornødent, at havde henvendt sig til “en Mand”, der hav- i arbejdet, der tog sin begyndelse allerede i Maribo Amt videresendte først Inden- der for Kommunens Regning foretages Ni- de kendskab til sådanne arbejder, og denne juni måned 1858, da Trap lod Techt og Wil- rigsministeriets cirkulære godt 14 dage ef- vellement” 29. havde opstillet normer for nøjagtigheden lerup opmåle købstæderne i henholdsvis ter modtagelsen, og derefter indløb svarene I Nakskov takkede Kommunalbestyrel- under hensyntagen til arbejdets karakter32 . Randers og Bornholm Amter . i en lind strøm: sen ved at “paaskjønne Etatsraad Traps Den “Mand”, Unsgaard refererede til, Rødby svarede hurtigt . Her behandlede velvillige tilbud”, men erklærede, at man – synes at have været ingen anden end Lud- Nivellementer? Borgerrepræsentationen sagen allerede den foruden optagelsen af Kurtzhals’s kort over vig Oppermann! Det fremgår af de fyldige Arbejdet var således i gang, da Sundheds- 14 . juli med en kortfattet afvisning frem- byen – havde bekostet et “Nivellement af sagsakter i Indenrigsministeriets arkiv, at kollegiet blev opmærksom på, hvad der sendt af byfogeden nogle dage senere 24. alle Gaderne i anledning af en paatænkt han allerede den 9 . november 1858 havde foregik i Indenrigsministeriets regi . Her Nykøbing svarede tilsyneladende velvil- Forandring af dens Vandforsyning” . Nivel- talt med Trap om købstadskortene, og at de var man ved byggeloven af 12 . januar 1858 ligt den 19 . juli, idet man tilbød at hjælpe lementet var udført af vejinspektør Ham- i fællesskab havde nedfældet nogle krav .

104 105 Disse ses dog ikke approberet af Indenrigs- saavel om de Motiver, der havde bestemt ers Vedkommende at see Tegninger aftryk- Det må siges at være en flot programer- ministeriet, men selv nævner Trap i foror- mig til dette Foretagende, som om den Plan, te . Jeg agter derfor at vedføie ca . 20 Copier klæring: Ikke blot præsenterede Trap ny- det til sin topografi, der er dateret 11. sep- der ved Udgivelsen vil være at følge . af de resenske Byprospecter . tegnede kort over købstæderne og deres tember 1860, at købstadsopmålingen blev Det er snart 200 Aar siden, at Præsident i Saavel til nærmere at betegne Kjøbstæ- jorder, som han havde fået støtte til, men udført under tilsyn af kaptajn J .A .F . von Kjøbenhavn Dr . Peter Resen, i Erkjendelse dernes Beliggenhed, samt deres Grændser han ville også udgive et udvalg af Resens Hoffmann efter en “approberet instrux” . af Kjøbstædernes Vigtighed for Landets Ud- i jurisdictionel og communal Henseende, gamle grundrids fra “Atlas Danicus” og Man tror ham gerne, men i sagsakterne i vikling og af den Betydning, der i historisk som for at see de med Hensyn til Byernes prospekter af bygninger, der havde antikva- Rigsarkivet findes ingen spor af dennes Henseende maa tillægges disse, bestemte Histories vigtige Marknavne og andre loca- risk og bygningshistorisk interesse, og disse arbejde, af instruksen eller af ministeriets sig, med den Beskrivelse over Danmark, le Benævnelser constaterende, udgives ved ville han tillige ledsage af en ræsonnerende godkendelse af den . som han havde foresat sig at udgive, at lade Siden deraf Kort over Jordene til Kjøbstæ- fremstilling af Danmarks bygningskultur, følge perspectiviske Grundtegninger af By- derne, i alt 66 Planer . men det lykkede også den flittige Trap at Subskriptionen erne . Det er bekjendt, at den Resenske Be- Allerede Resen fremstiller visse stør- gennemføre sin udgivelse med næsten mi- Ved bevillingen af den sidste halvdel af de skrivelse eller Atlas aldrig udkom i Trykken re Bygninger, navnlig Slotte, i særskilte litær præcision . 4 .000 rdl . havde opmålingerne været i gang og at af de Kobberplader, som Forfatteren Tegninger og giver derhos i sine Kjøbstad- i et halvt års tid . De første købstæder var havde ladet stikke til sine Byprospecter, kun sprospecter et, vist noget meget utydeligt, Opmålingen blevet opmålt i foråret og sommeren 1858, enkelte fuldstændige Exemplarer, der vare Begreb om en heel Deel andre . Danske Trap satte allerede i løbet af sommeren og herefter gik det støt og stabilt fremad uddeelte til Venner og Velyndere, endnu ere Atlas har et stort Antal Bygningstegninger 1858 opmålingsarbejdet i gang i Randers – og lidt hurtigt forekommer det – indtil tilovers og gjemmes som en Skat i Biblio- fra Midten af forrige Aarhundrede . Det er Amt, og Mansa fik sin “debut” med en op- foråret 1860, da de sidste købstæder blev thekerne, medens selve Pladerne fordærve- deels som en historisk Fortsættelse af, deels måling af Odense allerede august samme kortlagt . des i Kjøbenhavns Ildebrand 1728 . som et Supplement til disse ældre Tegnin- år . Siden opmålte han Bogense, Svendborg, Subskribenterne på “Statistisk-Topo- Det var henimod 100 Aar efter at Resen ger, vel ogsaa i Gjentagelse af samme i en Fåborg og Rudkøbing, inden han i decem- graphisk Beskrivelse” fik i slutningen af havde ladet sine Kobberstik udføre, at Pro- i kunstnerisk Henseende, som man haaber, ber 1859 kom til Nysted, der blev den unge december 1858 mulighed for at abonnere canzler ved Kjøbenhavns Universitet Dr . forbedret Form, at der blandt de skildrende premierløjtnants første opmåling i Maribo på grundridsene og de øvrige plancher til Erich Pontoppidan og efter dennes Død Bilag til “statistik-topographisk Beskrivel- Amt, hvor han udførte de fleste af sine kort topografien. Det skete i en direkte henven- Præsident i Fredericia Etatsraad Hans de se af Kongeriget Danmark” vil blive opta- til Trapværket . delse fra Trap, der præsenterede illustratio- Hofman med “Danske Atlas”, som af dem get Prospecter og Grundrids samt indvendi- Formelt var han trådt uden for nummer nerne på følgende vis:33 blev udgivet, lode følge “Stædernes Pro- ge og udvendige Detailler m .m . af henimod i 5 . Jægerkorps fra den 5 . august 1859 til “I Forerindring til det 7de Hefte af sta- specter, Grundridser og andre mærkværdi- 200 Bygninger fra For og Nutid, og skal det 12 . april 1861, men det skyldtes mere hen- tistisk-topographisk Beskrivelse af Konge- ge Kobberstykker” . være en Bestræbelse at frembringe Billeder synet til en igangværende landinspektørud- riget Danmark [Hæftet med Lolland-Fal- Det skulle nu være Formaalet ved Udgi- fra Bygningskunstens forskjellige Perioder dannelse, som han angiveligt afsluttede den sters Stift, Ålborg Amt og Viborg og Skive velsen af nye Grundtegninger at tilveiebrin- i Danmark, ligesom der haves Forventning 2 . juni 1860, altså midt i opmålingerne for Købstæder, der udkom i juli 1858] har jeg ge en Fremstilling af de danske Kjøbstæ- om i dette Skrifts Supplement at kunne Trap 34. meddeelt, at det vilde være min Bestræbel- ders Størrelse og locale Forhold atter et optage en Udsigt over Bygningskunstens Desværre har han ikke efterladt sig bre- se at see dette Skrifts Betydning, som Bi- Aarhundrede efter at Danske Atlas kom Historie i dette Land under Henviisning til ve eller dagbøger som sin kollega Wil- drag til at give et Billede af Landet paa den for Lyset, altsaa i det tredje Aarhundrede, i de fremlagte Bilage . Det er min Hensigt at lerup, der blev sendt til Bornholm for at Tid da det udkom, forøget derved, at det hvilke saadanne Fremstillinger haves . Det gjøre disse Skildringer tilgjængelige for kortlægge købstæderne dér, og heller ikke ledsagedes af Grundtegninger af samtlige er i Henhold dertil at jeg i de ommeldte samtlige Subscribenter paa Beskrivelsen af andre kilder oplyser nærmere om opmålin- Kjøbstæder samt af Afbildninger af de vig- Bilag optager Grundtegninger af samtlige Danmark og sætter jeg derfor Prisen meget gen . Ved arbejdets afslutning skulle byfo- tigste Bygninger m m. . Idet jeg nu forelæg- Kjøbstæder i Kongeriget eller ialt 68 Planer . lavt nemlig 3 Mk . pr . Hefte . Samtlige Skil- geden i de enkelte byer udstede en attest på ger det første Hefte af disse Skildringer, hvis Da de resenske perspectiviske Tegnin- dringer, der, som foranført, ville overstige i nøjagtigheden, men netop for Lolland-Fal- Tilveiebringelse vilde have oversteget mine ger ved flere Kjøbstæder give mærkelige Antal 300, vil udkomme i 20 Hefter eller et ster mangler disse på nær en enkelt . Den Kræfter, saafremt Regjering og Rigsdagen Detailler med Hensyn til Kjøbstædernes for hvert Amt og eet for København . 2det er fra Sakskøbing, og gengives her i fuld ikke til Opmaaling af Byerne med stor Li- daværende Befæstning, Bygninger og nær- Hefte vil blive omdeelt i Begyndelsen af tekst: “Saxkjøbing 27 . Marts 1860 . Det beralitet havde bevilget et anseeligt Beløb, meste Omgivelser, har jeg troet, at det vilde næste Aar og de øvrige Hefter ville følge mig fra Deres Velbaarenhed [dvs . Charles skal jeg tillade mig nærmere at yttre mig tilbyde til særegen Interesse, for disse By- med Mellemrum af omtrent en Maaned .” Mansa] tilstillede Kort over Saxkiøbing

106 107 Mansas tegning af Maribo købstad er udateret, men da kortet over købstadsjorderne er fra 1859, må Mansas tegning af Rødby er dateret 1860, men selve opmålingen er sandsynligvis blevet foretaget året før, købstadskortet være fra samme år. Originalkortet her viser, at der blev foretaget en del smårettelser, før da Mansa opholdt sig i det nærliggende Maribo. Kortet blev uden større ændringer brugt som forlæg for kortet blev litograferet. De er diskret overstreget med røde krydser. Geodatastyrelsen. den litograferede udgave. Geodatastyrelsen. og det over denne Byes Jorder, leverede Kortene tet detalje for detalje, men man kan se, at derne blev sat som bikort øverst til venstre, jeg strax til Murermester Reinau, en med Da kortene blev udgivet, skete det præcist der forud for litograferingen er foregået en og der blev også plads til en afbildning af Stedforholdene her nøie bekjendt Mand, som Trap havde beskrevet det i sin ansøg- mindre bearbejdning af kortene, hvad enten Domkirken efter et forlæg af Jacob Korne- og fra ham har jeg nu modtaget begge Kort ning fra juli 1857 . Købstæder med et be- det er opmåleren selv, der har stået for det- rup fra 1859 og en gengivelse af klosteret tilbage med den Erklæring, at han Intet ved folkningstal under 2 .400 personer skulle te, eller det er sket efter hans aflevering af fra Peder Hansen Resens “Atlas Danicus” . denne har fundet at bemærke eller udsætte, formindskes til 1:8 .000, men større byer kortene til Trap . Det færdige kort over Sakskøbing fyldte og dertil henholder jeg mig, idet jeg tilba- skulle gengives i 1:4 .000 . Det betød for Mansas to kort over Maribo er således blot en bogside, og også her blev der plads gesender bemeldte kort, og ledsager sam- Lolland-Falster, at kun Nakskov og Nykø- ganske betegnende for denne proces . Hans til købstadjorderne i et hjørne . Litografe- me med min venligste Hilsen. [Sign.] P. S bing blev vist i det originale måleforhold fra købstadskort indeholder et indeks, der går ringen følger smukt Mansas originalkort, Ravnkilde ”. 35 originalkortet. Det har øget aflæselighed af fra a-o, men undervejs er “i: Tøifabrik” ved bortset fra at man har udeladt henvisningen Ravnkildes attest var ganske typisk, og disse kort, der er tydelig og klar i modsæt- Sibirien blevet nedlagt og gledet ud, hvilket til “f . Gøyes Hospital”, som Mansa godt de bevarede attester viser, at byfogederne ning til de mindre købstæder . Købstadsjor- er vist med røde kryds henover indførslen, nok havde i sit indeks, men som han havde som venteligt ikke havde mange kommen- derne er gengivet i det oprindeligt planlagte og hans “f: Fattigskole” er rettet til “Almue- glemt at angive med bogstavplacering på tarer til de foreviste grundrids . Attesternes mål på 1:40 .000, og det svækker dem i høj skole” . Originalkortets bogstaver fra “k” til sit kort . værdi ligger i deres dateringer, og når de grad . Til at beskrive en matrikulær situation “o” er overført som egentlige stednavne på Rødbykortet opfanger i sin litograferede mangler i Maribo Amt, betyder det uheldig- må de siges at være uanvendelige . det trykte kort . udgave delingen af den gamle skole i en vis, at man ikke kan følge etaperne i opmå- Som man kunne forvente, følger det Maribokortet blev litograferet i stort for- almueskole og en realskole og har også en lingen nærmere . trykte kort i al væsentlighed originalkor- mat, der tillod, at kortet over købstadsjor- angivelse af enkesædet for skolelærerenker

108 109 i Vestergade . Byens udbredelse passede til over i et indeks for at øge overskuelighe- en normal Trap-side, og da kortet over køb- den . På kortet over købstadsjorderne er det stadsjorderne var meget stort, ofrede Trap vestlige forløb af en ældre vej langs kysten en foldet planche hertil . Købstadsjorderne udeladt i den trykte udgave . er gengivet efter originalkortet uden større Planen over Nykøbing viser samme ønske rettelser . om at afbalancere indeks og oplysninger på Kortet over Stubbekøbing og denne bys selve kortet, og af tegningens 22 indeks- jorder kunne som ved Sakskøbing holdes punkter er de 9 flyttet over på selve kortet. på en Trap-side, og det udviser heller ikke Der er ikke konstateret større variationer større forskelle mellem original og kopi . mellem kort og forlæg, men også her har Dog har Mansa her skrevet alle stednavne- redigeringen fået plads til købstadsjorderne ne ind på selve kortet, hvor man i den lito- og et prospekt af Nykøbing Kirke . Nykø- graferede udgave har trukket otte af disse bing købstadsjorder er blevet genstand for

Charles Mansas kort over Nysted 1859. Det er i modsætning til det trykte kort vestvendt med nord til højre, og dets index omfatter en angivelse af Tømmerpladsen ved havnen og Nordre Mølle, der på det endelig kort er flyttet over på selve kortet. Bemærk omnummereringen af ordlyden i Slotssøen, hvor Mansa oprindeligt har anført “Slotssøen / udtörret / tildeels”, som blev rettet til det mere mundrette “Slotssøen / tildeels / udtörret”. På det trykte kort blev der også plads til en afbildning af Nysted Kirke. Geodatastyrelsen.

flere rettelser. Stednavnet Kringelborgmark er henvist til et selvstændigt kortblad . Dette er blevet erstattet af Vesterskov og Vesten- følger i al væsentlighed originalen . skov Sø erstattet af Vestenskov Enge . Over- Trap-kortene følger således stort set for- raskende er markeringen af “Den nu tildels læggene, og kun få steder var der grund bebyggede Slotsplads” fjernet, ligesom et til at foretage rettelser i forhold til origi- firfløjet gårdanlæg i den modsatte ende af nalkortene . Derimod medførte redaktions- bygrænsen . arbejdet de fleste steder, at der skabtes en Nysted følger normen: Tegningens indeks større balance mellem oplysninger i indeks justeres, så enkelte oplysninger overføres og på selve kortet . Hvor Trap kunne spare til selve kortet . Her er det gået ud over “g . plads ved at medtage kortet over købstaden Nykøbingkortet følger i sit udstyr normen for signaturer: Sort betegner offentlige bygninger og rødt Nordre Mølle” og “h . Tømmerplads” . Et par på samme kortblad, blev det placeret på et private bebyggelse. Samtiden holdt sig – som det kan ses – til diskrete farver. Bemærkelsesværdig er den småkorrigeringer ses også . Der er lige blevet ledigt hjørne, og var der yderligere plads, nøjagtige angivelse af bygningskonturerne langs gaderne – og manglen på markering af matrikelskel. plads til en lille gengivelse af Nysted Kirke i kunne et prospekt af kirken indføjes, så Geodatastyrelse. øverste højre hjørne, mens købstadsjorderne man undgik plads- og papirspild .

110 111 Litograferingen foregik på Emil Bærent- og Nykøbing i fuld udfoldelse og mere til, 1848 . Kun få af hans arbejder er kendt, og motiver fra de mange middelalderkirker . zens lithographiske Etablissement, der som idet Resenstikket af Nakskov var en nøje blot en afbildning af “Fængselsbygninger- Her kunne han trække på Jacob Kornerups tidligere nævnt var ejet af Trap og grosse- gengivelse af Hendrik Ruses aldrig realise- ne på Vridsløselille Mark” er litograferet mange tegninger og skitser fra dennes rejse rer Winning . Etablissementet lå på 1 . salen rede projekt til byens befæstning fra 1664 . efter et forlæg af ham selv . på Lolland-Falster i august 1859, hvis ori- på en adresse, der svarer til den nuværende Til Nykøbing føjede Trap to selvstændi- Jacob Kornerup har tegnet forlægget for ginaltegninger dengang – som nu – fandtes ejendom Købmagergade 7 i København, ge plancher med gengivelse af Nykøbing gengivelsen af Hardenberg, og det er signe- i Oldnordisk Museums (nu Nationalmu- men huset er for længst forsvundet36 . Her efter Resens “Atlas Danicus” og slottet ef- ret af litografen “H . Jensen” . Under hvilke seets) Antikvarisk-topografiske Arkiv. I samledes tidens betydeligste litografer, ter 2 . bind af Laurids de Thuras “Den dan- omstændigheder Kornerup har tegnet sit Weilbachs Kunstnerleksikon omtaler Laura bl a. . J . H . Mansa og F. C . Christiani, der ske Vitruvius” fra 1749 . forlæg, vides ikke, men han opholdt sig i Bjerrum Jacob Kornerup som “medarbej- begge udførte kort til Traps topografi. august 1859 på Lolland, hvor han flittigt der” ved 1. udgave af Traps topografi. Det Mansa litograferede ikke overraskende Herregårdene aftegnede kirker og kirkeinventar, og her- er for så vidt korrekt, idet der dog ikke er grundridset af Hillerød (Frederiksborg), Foruden grundridsene indeholder “Stati- regårde har vel næppe været uden interesse belæg for at opfatte betegnelsen som et hvor han selv boede, og F . Christiani kor- stisk-topographisk Beskrivelse af Konge- for ham . formaliseret ansættelsesforhold, og Trap tene over Helsingør, Helsingørs købstads- riget Danmark” en række illustrationer af , der med al respekt ikke hører nævner da også selv i sit forord til “Stati- grunde, Thisted og Viborg . De øvrige kort antikvarisk art, og det var på denne tid her- til Lollands mest fremtrædende herregårde, stisk-Topographisk Beskrivelse”, at tegnin- er usignerede og kan være litograferet af regårde og kirkebygninger . er gengivet efter et forlæg af Johan Jochum gerne blev udlånt fra arkivet til ham 39. hvem som helst . Topografiens afsnit om Maribo Amt in- Reinau . Gården er vist efter den ombyg- Kornerup har tegnet forlæggene for Kortene udkom amtsvis, og det 15 . hæf- deholder plancher af tre herregårde: Peder- ning, som arkitekt L. A. Winstrup i 1856/57 Trap-billedet af “Jomfrukoret i Maribo Kir- te med illustrationerne fra Lolland-Falsters strup, Lungholm og Hardenberg (Krenke­ havde givet det gamle herresæde . Reinau ke” og “Det Indre af Stubbekjøbing Kirke” . Stift udkom i begyndelsen af november rup) . Udvalget kan undre, men de to første var født i Sakskøbing i 1836 og var 15 år “Tirsted Kirke” er repræsenteret med en 1860 .37 Som antydet i Traps subskriptions- repræsenterer herregårde, der netop var gammel gået i lære som dekorationsmaler tegning af kirken set fra sydøst og i tilslut- indbydelse i slutningen af 1859 omfattede blevet færdigbygget, og Trap har vel her- og fik i 1856 den lille – og to år senere den ning hertil findes en afbildning af den østre illustrationerne tillige kort efter Resens by- med villet præsentere “det nyeste nye” in- store – sølvmedalje i dekorationsmaleri ved tårnmur ind til kirken og et snit af kirken . prospekter fra 1670’ernes Atlas Danicus og denfor herregårdsarkitekturen . Kunstakademiet . Han bevægede sig dog Forlægget for de to sidste gengivelser fin- ca . 200 andre illustrationer af interesse for Afbildningen af viser går- snart uden for sit egentlige fag, da han be- des i Kornerups notesbøger, der desuden den antikvarisk-topografiske historie. For den i al sin gotiske vælde, efter at den gyndte at tegne modeller, og han fik også indeholder adskillige arkitektoniske detal- Lolland-Falster drejer det sig om afbildnin- netop var blevet ombygget ved Ferdinand her både den lille og den store sølvmedalje jer . Det fremgår heraf, at Kornerup har væ- gerne af tre herregårde og detaljer af et par Meldahl i årene 1859/60. Forlægget kan i 1858 og 1859. Han har efterladt sig flere ret i Tirsted i august 1859 . Også hans andre kirker . identificeres som Meldahls præsentations- portrætter og prospekter . tegninger fra Lolland-Falster kan henfø- tegning fra ombygningen, og gengivelsen Reinau var født i Sakskøbing som søn res til dette tidspunkt, og de øvrige forlæg Afbildninger efter Resens kom med i sidste øjeblik, da Traps tekst, af murermester Johan Jacob Reinau, som for illustrationerne til Trap-værket er vel “Atlas Danicus” der som omtalt udkom før illustrationerne, byfogeden i sin tid havde forelagt Charles fra samme rejse . Trap har velsagtens fået Af subskriptionsindbydelsens “ca . 20” blot omtaler Chr . Reventlows hovedbyg- Mansas grundrids af byen til godkendelse, kendskab til Kornerups tegninger, da denne gengivelser fra Resens “Atlas Danicus” ning fra 1827 38. og hvis den unge kunstner ikke selv har var kommet tilbage til København, og han fandt kun tre fra Lolland-Falster frem til Litografiet er signeret af Egmont Th. tegnet herregården fra et besøg, kan det har vel så fået lov til at låne dem, han fandt “Statistisk-topographisk Beskrivelse”, og Ruschke, der har leveret flere prospekter tænkes, at faderen har givet ham en tegning bedst egnet til topografien, med henblik på det oven i købet kun i udsnit for Maribos til Trap-værket . Således har han udført et af Winstrups smukke nygotiske herregård, afkopiering . og Nysteds vedkommende, idet Trap alene prospekt af Roskilde Domkirke efter en som så har fungeret som forlæg . Måske har gengav henholdsvis klosterkomplekset og tegning af Jacob Kornerup og en afbildning han endog selv været murermester på byg- Afslutningen Ålholm Slot efter Resen . Det er ikke alt for af Christiansø efter et maleri af C . F . Søren- geriet? Som slutsten på sine tekster udgav Trap i omhyggelige kopier, og særligt Ålholm er sen . Af herregårde har han foruden Peder- 1860 en dansk arkitekturhistorie som et blevet slemt forskønnet i forhold til forlæg- strup litograferet Dronninglund i Vendsys- Kirker mv. separat hæfte af sit værk . Titlen var “Om get, og den ene længe på dets ladegård for- sel efter en gengivelse af A . Ney . Med tidens store interesse for den ældre Bygningsformen i Danmark med specielt højet i forhold til de øvrige længer . Til gen- Ruschke (1815-1879) var født i Hamborg nationale arkitektur kan det ikke undre, Hensyn til de i de skildrede Bilage til Stati- gæld vises Resens prospekter af Nakskov og indvandrede til Danmark lige omkring at Trap i sin topografi gengiver en række stisk-topographisk Beskrivelse af Kongeri-

112 113 debatterne – ikke var så nøjagtig, at kor- både register og kort udarbejde 40. Han hav- tene kunne bruges hertil uden betydelige de åbenbart ikke fået gjort noget ved sagen revisioner, da matrikelkort jo skulle – og endnu et år senere, og da man så erfarede, skal – være det juridiske fundament for en at Charles Mansa ville komme til byen for ejendomsret . Da Rigsdagen i 1863 vedtog at foretage sin opmåling for Trap, indgik en lov om grundbeskatning af kommuner- man en kontrakt med ham om at gennemfø- ne, måtte man derfor den besværlige vej at re kortlægningen for 100 rdl ., og da Mansa opmåle byerne én gang til . i juni så kom til byen, udpegede Borger- repræsentationen byfogeden og tre af sine Mansas særlige arbejde medlemmer til at hjælpe ham hermed 41. i Stubbekøbing Det trak dog ud med færdiggørelsen af I Stubbekøbing medførte Charles Man- dette kort, der først forelå færdigt i slut- sas besøg i byen et mere vidtløftigt opmå- ningen af oktober 1860, altså 1½ år sene- lings- og kortlægningsarbejde end andre re, hvorefter byfogeden lod kortet ligge steder . Her havde bystyret i marts 1858 fået på rådhuset til gennemsyn i tre måneder . påbud af Justitsministeriet til at anlægge et Samtidigt bekendtgjordes, at de enkelte nyt skøde- og panteregister med tegning grundejere mod betaling kunne entrere med af “et nøjagtigt kort over byens jorder”, Mansa om at få udarbejdet kort over deres og byfogeden fik bemyndigelse til at lade jorder 42.

Det trykte kort over Stubbekøbing fra J.P. Traps topografi er dateret til 1860, selvom vi ved, at Mansa allerede i 1859 påbegyndte sin opmåling af byen. Også her blev der plads til købstadsjorderne som et lille bikort, hvis detaljer er gengivet så småt, at det nærmest var ubrugeligt, hvis man – som Indenrigsministeriet oprindeligt mente – skulle kunne bruge dem som matrikelkort. Skannet fra J.P. Traps “Statistisk-Topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark” get Danmark afbildede Bygninger”, og her at arkivere sagen . Trap sendte pligtskyldig refereres direkte til hoveddelens tekster, sine originalkort tilbage til ministeriet, da billeder, plancher og prospekter . Det lille han var færdig med dem i midten af sep- afsnit, der også udkom som et selvstændigt tember 1861, da kun en omredigering af hæfte, skulle sammenfatte Traps egne iagt- kortet over Odense stod tilbage . Her hav- tagelser med andres “Meddelelser” til en de Charles Mansa begået en grov fejl, og kortfattet kronologisk fremstilling af arki- man skulle derfor udarbejde et nyt kort . tekturens udvikling i Danmark . Heri henvi- Trap sendte således 67 kort, fordelt på 14 ses der hyppigt til topografiens tekst og bil- ruller, som ministeriet den 12 . oktober så leder, hvad enten disse nu var trykt direkte videregav til Matrikelarkivet . Her var det i teksten eller var gengivet på selvstændige jo meningen, at kortene skulle bruges i for- plancher eller kortbilag . Hæftet, der blot er bindelse med udarbejdelsen af egentlige på 42 sider, har karakter af en noget sum- matrikelkort over købstæderne . Men netop marisk opremsning af de vigtigste danske til et sådan brug var Trap-kortene ikke eg- bygningsværker fra ældre tid, og omtalen af net . Deres måleforhold var for lille til, at de forskellige monumenter giver intet nyt . de kunne bruges til at aftegne skelgrænser Prospekt af Tirsted Kirke, set fra sydøst, tegnet i 1859 af Jacob Kornerup, som da var på en antikvarisk- De sidste grundrids udkom i februar m .v ., og så må det også indrømmes, at op- topografisk rejse gennem Maribo Amt. Denne og hans øvrige tegninger og notater kom til Antikvarisk- 1861, men da var Indenrigsministeriet ved målingsmetoden – som antydet i rigsdags- Topografisk Arkiv, hvorfra Trap lånte dem til afkopiering. Antikvarisk-Topografisk Arkiv, Nationalmuseet.

114 115 Da fristen udløb, var der anledning til alle signaturer er udeladt . Også Nykøbing hisk Beskrivelse af Danmark” og sælges Litteratur og kilder: nogle smårettelser på kortet, mens kun få Slot og gengivelsen efter Resen af byen i ofte separat på auktioner og hos antikvar- Balslev, Svend og Hans Ejner Jensen: Land- havde reflekteret på tilbuddet om at få udar- 1670’erne blev genbrugt . boghandlere. Også Trap fik noget ud af sine måling og landmålere . 1975 (Forkortet Bal- bejdet specialkort. Til gengæld fik Mansa i At Trap således ikke slap sin interesse topografiske interesser: I sine erindringer, slev og Jensen, 1975) . november tilbud fra Stubbekøbing Borger- for Danmarks topografi ses desuden af, der særligt beskriver det lidt usædvanli- Bjerrum, Laura: Jacob Kornerup, i: Weilbach, Dansk kunstnerleksikon. 4. bind . 1995 (For- repræsentation om at udføre arealberegnin- at han i 1873 skrev udkast til teksterne til ge hofliv omkring Frederik 7. og grevinde kortet Bjerrum 1995) . ger over byens grunde til jordebogen for 32 plancheværket “Danske Billeder fra Land Danner, nævner kabinetssekretæren stolt, at 43 Dahl, Bjørn Westerbeek: Kortets historie i Vej- sk . pr . matrikelnummer . og Sø” . Det var udgivet af Em . Bærentzens han fik et ikke ubetydeligt pekuniært udbyt- le Amt. 1993 (Forkortet Dahl, 1993) . Det er det sidste, man hører til Mansa litografiske Institut og viste, hvad man nu te af førsteudgaven af sin topografi på ca. Dumreicher Carl: Traps “Danmark” og Trap i forbindelse med opmålingerne af Lol- kunne præstere i farvelitografi. Traps eget 10-12 .000 rdl 46. Det under man ham gerne, selv, i: Berlingske Aftenavis 13.5.1957 . (For- land-Falster – og opmålinger i det hele ta- smukt indbundne eksemplar findes på Det for samtidigt fik den historisk-topografiske kortet Dumreicher, 1957) get . Året efter, i 1862, blev han gift med Kongelige Bibliotek – oven i købet med litteratur en række interessante grundrids, Fortegnelse over den Staden Kjøbenhavns Ind- Karen Sonnesen i Sejerslev Kirke på Mors, håndskrevne tilføjelser af Trap selv44 . Her fra før industrialiseringen af købstæderne vaanere for Tidsrummet fra 1ste April 1862 hvor hans hustru var arving til herregården vedstår han forfatterskabet til de ledsagen- ændrede byernes udseende . til 31te Marts 1863 paalignede Indkomstskat Sø, som parret overtog i 1881 . Han ernære- de billedtekster og nævner, at han desuden (Forkortet Fortegnelse, 1862/63). de sig derefter som landmand og opnåede havde bestilt mange af forlæggene hos for- Haugner, C C .: Nakskov Købstads historie, 1. bind, 1934 (Forkortet Haugner, 1934) . et vist ry ved en dræning af gårdens jorder . skellige kunstnere . En del af malerierne Kongelige Reskripter og Resolutioner, Regle- Han døde i 1911 . havde han selv hængende på sine vægge, menter, Instruxer og Fundatser samt Mini- heriblandt det malede forlæg for farvelito- sterial-Skrivelser, samlede og udgivne af T . Traps senere topografiske værker grafiet “Fra Maribo Sø” af Th. Brendstrup. Algreen-Ussing (Forkortet Reskripter) Kortene gjorde god fyldest i “Statistisk-to- Det andet billedet var litograferet efter et Det Kongelige Sundhedskollegiums Aarsberet- pographisk Beskrivelse af Kongeriget Dan- maleri af H . Friis og viste et landskab “Ved ning for 1858 . 1859 (Forkortet Sundhedskol- mark”, men de blev ikke benyttet, da Trap Guldborg Sund” . Ingen af forlæggene ken- legiet, 1858) . i 1872-79 udsendte en ny udgave af sin to- des mere . Litografien i Danmark. Litografiske Virksom- pografi, og udgivelsen blev derfor udstyret Ved “Fra Maribo Sø” har Trap fundet heder i Danmark . Udgivet af Dansk Lito- med helt nytegnede kort, opmålt af landin- anledning til at notere lidt af en dagbog: grafisk Principalforening. 1922 (Forkortet spektør V . F . A . Berggreen, der i hvert fald “23 .7 .1872 til , 24 .7 . med Ba- Litografien, 1922). delvis benyttede de kort, der var resultatet ron Beck Friis til Maribo, saa denne Udsigt Love og Anordninger, samt andre offentlige Kundgjørelser Danmarks Lovgivning ved- af den officielle matrikulering efter 1863. fra om Morgenen, senere paa kommende for Aaret 1857 og 1858, sam- I 1870’erne havde reproduktionsteknik- Haraldsborg og i Nykjøbing til Landmands lede og udgivne af T . Algreen-Ussing . V . ken udviklet sig på langt, at man forholdsvis møde . Jeg har været 3 Gange paa Smaaøer- Deel . Kjøbenhavn 1859 (Forkortet Love og let og billigt kunne indsætte xylograferede ne 1836, 1874 ved den lollandske Jern Ba- Anordninger, 1858) . illustrationer på tekstsiderne og udgaven nes Aabning og 1877 for at see Dæmnin- Monrad Møller, Anders: Konsumtionskort . Tol- indeholder derfor langt flere illustrationer – gerne” 45. Selvom han med besøget i 1872 dere som topografer, i: Zise 1988 . Årg . 11, nr . og det endda som plancher i farvelitografi– faktisk besøgte Lolland-Falster fire gange, Bjørn Westerbeek Dahl (f. 1952) bi­ 3, s . 108-130 (Forkortet Monrad Møller, 1988) . end den lidt anæmiske 1 . udgave . røber den store topograf indirekte, at han bliotekar, museumsinspektør. Formand Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Fol- Flere af motiverne fra 1 . udgave optræ- selv ikke var vidtberejst, og at hans mange kethinget, 9 . Session-10 . Session, 1857-1858 for Selskabet for Københavns Historie, (Forkortet RT, FT, 1857 og RT, FT 1858) . der således i nye versioner . Det gælder topografiske værker var skrevet på grund- beskæftiger sig særligt med forhold Kornerups gengivelser af Tirsted Kirke set lag af andres indberetninger . Rigsdagstidende. Forhandlinger paa Landsthin- i 16- og 1700-tallet, herunder ikke get, 9 . Session 1857 (Forkortet RT, LT, 1857) . fra sydøst, detaljerne af kirkens murstens- Bevillingen på 4 .000 rdl . til grundplaner- mindst datidens fæstningsanlæg. Har Trap, J . P .: Om Bygningsformerne i Danmark arkitektur og hans tegning og grundplan ne gav først og fremmest Trap muligheder tidligere skrevet til årbogen i 2010 og med specifikt Hensyn til de skildrede Bilage til af Stubbekøbing Kirke . Som selvstændige for at udstyre sin forbilledlige topografi med 2011. Seneste udgivelse: “Til Rigets Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeri- planchesider genfindes 1. udgavens gen- kort og tegninger, som det ellers ville have forsvar og Byens gavn. Københavns get Danmark afbildede Bygninger. [1860]. givelser af Pederstrup og Lungholm, men været umuligt at få fremskaffet . De forøger byplanlægning 1600-1728. 1-3”, 2017. Trap, J . P .: Fra fire kongers tid . Bind 2 . Frede- også disse i nylitograferede udgaver, hvor i høj grad værdien af “Statistisk-topograp- rik VII . 1966 (Forkortet Trap 1966) .

116 117 Veiviser eller Anviisning til Kjøbenhavns, Noter: 33 . Mediastream, Berlingske Tidende, 39 . Bjerrum 1995, s . 371 . Christianshavns, Forstædernes og Frede- 1 . Hæfterne kan dateres efter annoncering og 29 .12 .1858, s . 2 . 40 . Stubbekøbing 1856-1878, 22 .3 .1858 . riksbergs Beboere for Aaret 1855-62; Vej- omtaler i datidens aviser . 34 .Således ifølge Mansa, 1894 . Han optræ- 41 Stubbekøbing. 1856-1878, 8 .4 .1859, viser for Kjøbenhavn og Frederiksberg for 2 . Dumreicher, 1957 der imidlertid ikke i fortegnelserne over 4 .6 .1859 . 1863-1867; Veiviser for Kjøbenhavn og 3. Tilsyneladende findes der ingen original- landinspektører i Svend Balslev og Hans 42 Stubbekøbing. 1856-1878, 29 .10 .1860; Omegn for 1867-1875 (Forkortet Vejvisere hæfter af hverken tekst eller grundrids be- Ejner Jensen: Landmåling og landmålere, Mediastream, Lolland Falsters Stiftstiden- 1855-1875) varet . 1975, eller i listen over landinspektører i de 15 .og 20 .10 .1860 . 4 . Mediastream, Aalborg Stiftstidende Hof- og Statskalenderne frem til og med 43 Stubbekøbing . 1856-1878, 2 .4 .1861 og Utrykte kilder: 12 .7 .1857 . 1893 . Først derefter er han taget med . 19 .11 .1861 . Hans kort er forgæves blevet Stadsarkiv . 5 . Mediastream, Lolland-Falsters Stiftstiden- 35 . IM, 1861 Attest dateret 27 .3 .1860 . – Atte- efterlyst i diverse samlinger . de 1 .8 . (Nakskov og Maribo), 8 .8 . (Saks- sterne har uden held været søgt i byfoge- 44 . NKS 2643-2 . Stubbekøbing Borgerrepræsentations For- købing, Rødby og Nysted) og 15 .8 .1858 dernes kopibøger . 45 . I denne sammenhæng bør det nævnes, at handlingsprotokol 1856-1878 (Stubbekø- (Nykøbing og Stubbekøbing) . 36. Vejvisere, 1862-1875; Litografien, 1922, J .P . Trap, der var født i Randers, ikke sy- bing, 1856-1878) . 6 .IM (Indenrigsministeriet) 1861 . I det føl- s . 19 . nes at have været i slægt med købmands- gende henvises generelt hertil, når der ikke 37 . Mediastream, Aarhuus Stifts Tidende, slægten “Trap” i Sakskøbing, og af hans Det Kongelige Bibliotek: anføres anden kilde . 1 .11 .1860 . notater i NKS 2643 om sin baggrund er Håndskriftafdelingen . Ny Kongelig Samling 7 . Reskripter 1856, s . 17 . 38 . John Erichsen, , takkes for denne end ikke nævnt . 2643-2 .(Forkortet NKS) 8 . Rødby N-3, 7 .7 .1856 . denne oplysning . 46 . Trap 1966, s . 277 . 9 . Sakskøbing N-7, 23 .8 .1856 . Ordenskapitlet: 10 . Nysted N-3, 23 .8 .1856 . Mansa, Charles: [Levnedsberetning], 1894. 11 . Maribo N-8, 28 .8 .1856 . (Forkortet Mansa, 1894) 12 Nakskov. F1: 20 .11 .1854, 30 .6 .1856, 6 .4 .1857 (vedr . afsendelsen 23 .8 .1856) . Rigsarkivet: 13 . Haugner, 1934, s . 321 . Landbrugsministeriet [tidligere Indenrigsmini- 14 . Nakskov F1: 6 .4 .1859 . steriet]. 2. Kontor. Journalsag 1861, nr. 1326 15 . Generalvejkommissionens kort ligger on- (IM 1861) . line, se Købstadskort, jf . omtale i Dahl Maribo Byfoged: Kopibog (N-8) . 1855-1857 1993, s . 26-27; Monrad Møller, 1988 . (Maribo N-8) . 16. Fortegnelse 1862/63, s. 182. Nakskov Raadstue: Borgerrepræsentationens 17 . Love og Anordninger 1858, s . 455 . Forhandlingsprotokol 1850-1862 (F1) (Nak- 18 . RT, FT, 1857, spalte 1915-1918 . skov F1) 19 . RT, FT, 1857, spalte 2414-2431 . Nykøbing Raadstue . Raadstueprotokol (B-5) 20 . RT, LT, 1857, spalte 1695 . (Nykøbing B-5) 21 .Love og Anordninger, 1858, s . 515, jf . Nysted Byfoged: Kopibog (N-3), 1836-1882 Sundhedskollegiet 1858, s. [320]-321. (Nysted N-3) . 22 . Som note 2, og Indenrigsministeriet . 2 . Rødby Byfoged: Kopibog (N-3), 1853-1857 Kontor . Journal 1858, nr . 597 . (Rødby N-3) . 23 . Reskripter … for Aaret 1858 . 1864, s . 179- Rødby Raadstue: Rødby Borgerrepræsentation 180 . og Kommunalbestyrelses forhandlingspro- 24 . Rødby F-1, 14 .7 .1858 . tokol 1838-1860 (F-1) (Rødby F-1) 25 . Nykøbing B 5, 19 .7 .1858 . Sakskøbing Byfoged: Kopibog (N-7) . 1854- 26 . IM, 1861, brevdatering 20 .7 .1858 . 1858 (Sakskøbing N-7) . 27 . IM, 1861, brevdatering 23 .7 .1858 . 28 . IM, 1861, brevdatering 10 .8 .1858 . Websider: 29 . IM, 1861, brevdatering 25 .8 .1858 . www.statsbiblioteket/mediastream/aviser.dk 30 . Nakskov F1, 10 .8 .1857 . (Forkortet Mediastream) . Set 15 . juni 2017 31 . RT, FT 1858 . Anhang B, sp . 163-166 . www.sa.dk/danmarkshistorien/koebstadskort 32 . RT, FT 1858, spalte . 2271, 2273-2282, (Forkortet Købstadskort) . Set 15 . juni 2017 2285-2286 og 2289-2291 .

118 119 len i Toreby købte Neergaard og stillede til Efter de første år flyttedes perspektivet rådighed for KFUK’s og KFUM’s arbejde . for Sønderskovhjemmets virke lidt: “Da fru “Gud alene Æren” Samme sted blev der oprettet en slags vin- Neergaard stiftede Sønderskovhjemmet, terhøjskole med debataftener for sognets var det en klar intention at støtte menne- og “Fra Deres i Herren mænd . Et tilsvarende initiativ for de lokale sker, som var kommet på kant med livet, til kvinder satte Neergaard sig også i spidsen at komme tilbage til et godt liv . Hun havde for . Det var de såkaldte “Konemøder” . Ho- fortrinsvis landstrygere og mennesker som forbundne” vedbygningen på Flintingegård6 stillede var løsladt fra fængslerne i sine tanker . Der hun om sommeren til disposition for stor- gik dog ikke mange år, så måtte fru Neer- Sønderskovhjemmets tidlige år byens gamle koner, der på den måde fik et gaard erkende, at landstrygere ikke længe- par ugers ophold på landet 7. re fyldte ret meget i det danske samfund . Af John Bertelsen og Birgit Kirkebæk Bodil Neergaard fortæller om Sønder- Det betød dog ikke, at der ikke længere skovhjemmet 5 år efter, hun havde startet var brug for Sønderskovhjemmet, men det det: “Vi har, saavidt vi har kunnet det, åbnet var bare nogle andre mennesker, som faldt vores Døre for alle, der kom og bankede på igennem vores samfund og havde behov Hjem for hjemløse hos os, og prøvet på at skabe et Hjem for for et kortere eller længere ophold, hvor de Denne artikel har fokus på Bodil Som midlertidigt hjem for hjemløse mænd dem . Ikke en Institution eller en Anstalt, de kunne blive støttet personligt og socialt” 9. Neergaards oprettelse og drift af Søn- med særlige sociale problemer har Søn- fleste af dem har desværre været på Institu- Videre hedder det om samme emne: “I de derskovhjemmet og på den kristne til- derskovhjemmet (i begyndelsen kaldet tioner og Anstalter nok i forvejen – men et senere år er der sket den ændring, at stadig gang til det sociale arbejde. Forfatter- Fuglsang Optagelseshjem) ved Toreby på Hjem, hvor der er Frihed under ansvar og flere beboere kommer med dobbeltdiagno- ne er optaget af Sønderskovhjemmets Lolland eksisteret i 100 år . Det var gods- med den Orden og Disciplin, der bør råde i ser, hvilket vil sige, at der både er en mis- første periode – fra starten i 1917-18 ejeren ved Fuglsang, Bodil Neergaard1, der et virkeligt Hjem” 8. brugsproblematik og en psykiatrisk diagno- og frem til omkring 1960. Kun spo- oprettede det for egne midler . I 1923 blev radisk ser de på hele historiens kro- hjemmet en selvejende institution . nologi. Der bliver foretaget nedslag i Fra en beskeden start i 1917-18 med få forhold til enkeltskæbner – og trukket pladser til mænd uden fast tilholdssted eller tråde til i dag. Modspillet mellem to in- arbejde er hjemmet vokset til nu omkring stitutioner i samme lokalområde bliver 50 pladser . Bodil Neergaards initiativ og inddraget: Den store lokale tvangsar- engagement beskrives på denne måde: “alt bejdsanstalt i Sakskøbing og Sønder- blev drevet i kristelig ånd og altid over- skovhjemmet i Toreby. Hvor den først- våget med den mest levende interesse af nævnte betegnes som en anstalt, blev hende selv”2 . Neergaard hentede inspira- den sidstnævnte betegnet som et hjem. tion og støtte hos pastor Johannes Munck Men det var stort set samme gruppe af på Møltrup Optagelseshjem ved Herning3 . subsistensløse mænd, de to indsatser Mødet med Munck var betydende for rettedes imod, og der var arbejdspligt Neergaards arbejde med hjemmet . Hendes begge steder. Spørgsmålet er derfor, bekendtskab med den finske baronesse Ma- hvad forskellen i de to tilgange til tilda Wrede4 gav inspiration . Wredes gård opgaven er. Hvordan beskriver de le- i Finland, “Toivola”, var hjemsted for ar- dende Sønderskovhjemmet som noget bejdsløse, nyligt løsladte fanger . andet end en anstalt? Og hvilken rolle Udover Sønderskovhjemmet tog Neer- spiller missionen for livet på Sønder- gaard også initiativ til sommerlejre for stor- skovhjemmet og for, hvordan de leden- byens drenge i et nedlagt kornmagasin5, og de forstår deres kald? en bygning under Priorskov blev stillet til rådighed for arbejdsløse mænd . Ryttersko- Sønderskovhjemmet. Fra maleri udlånt af Johannes Melchior Jensen.

120 121 til sig . Det muliggjorde, at en overvågende deltagelse i stedets liv båret af kristne idea- person kunne observere alle fanger, uden at ler og arbejdsmoral . Begge institutioner er de var i stand til at vide, om de blev over- fortsat betydningsfulde i dagens sociale og våget eller ej 16. I maj 1866 åbnede Maribo socialpsykiatriske arbejde: Saxenhøj med Amts “Arbeids-, Tvangsarbeids- og Daare- et større forsorgshjem og socialpsykiatriske anstalt” som et solidt eksempel på et panop- opgaver . Sønderskovhjemmet fortsat som tikon byggeri . et hjem for mænd, der ikke har et . Bag Anstalten stod en del af amtets man- ge kommuner. Formålene var flere: menne- Filantropi, Indre mission og om at sker med sindslidelser kunne nu behandles finde et kald i livet i lokalområdet . Nogle med varige lidelser Når man læser Bodil Neergaards erindrings- blev ofte i Anstalten livet igennem, andre skrift fra 1941, kommer man umiddelbart kunne efter bedring hjemgives . Hertil kom til at tænke på Jane Austens berømte bog en målrettet indsats mod vagabondering, fra 1811 “Fornuft og følelse” – ikke så me- tiggeri, lediggang og drikfældighed . Denne get på grund af den litterære kvalitet, men adfærd kunne straffes med tvangsarbejde i mere på grund af det miljø, der beskrives, Anstalten 17. Specielt den sidstnævnte grup- og den elitens selvforståelse, der præger pe – de drikfældige – lå ofte sognekommu- beskrivelsen 20. Bodil Neergaard opvokse- nerne til last, og anbringelse i den lokale de i et miljø, der var præget af de frem- fattiggård var ikke garanti for en arbejds- trædende kulturpersonligheder, der kom i indsats fra deres side . Anstalten var således hjemmet . Forældrene var komponist W . E . Anstalten ved Sakskøbing under opførelsen i 1865. Foto fra Saxenhøjsamlingerne. både hjælp til mennesker med sindslidel- Z . Hartmann (1836-1898) og Bolette Pug- ser og på samme tid en mere systematisk gaard (1844-1929) . Hendes farfar var kom- måde at skaffe sig af med de overflødige og ponisten J . P . E . Hartmann, hendes morfar se . Det kan hænge sammen med ændringer nu blev kommunerne gradvist involverede “uværdige” på – de der efter tidens opfattel- storgrosserer Rudolf Puggaard og hendes i vores samfund, ligesom årsagen nok skal i og forpligtiget til tilsvarende indsatser . I se ikke kunne eller ville arbejde .18 Anstalten lillebror kunstmaleren 21. findes i, at der er langt færre psykiatriske “Beskrivelse Over 76 Fattighuse i Lollands ved Sakskøbing, det nuværende Saxenhøj, Bodil Neergaard beskriver et beskyttet liv i sengepladser . Hele tiden har Sønderskov- Stift”13 fra 1863 bliver det tydeligt, at den blev etableret 50 år inden Sønderskovhjem- en familie, der havde sans for mennesker i hjemmet været opmærksom på at forandre offentlige forsorg små 15 år efter Grund- met . Da lovgivningen vedrørende tvangs- mere beskedne kår og alligevel lukkede sig sig og tilpasse sig der, hvor mennesker har lovens vedtagelse var yderst sparsom . De arbejde ændredes i 1930, fik det selvsagt om sine egne cirkler . Det er en beskrivel- størst nød og størst behov, samtidig med at fleste af de mange ganske små fattighuse indflydelse på Anstaltens indsats. Anstalten se af en ung kvinde, der bliver gift med en vi holder fast i de værdier og den kultur, havde ingen brønd, husene var ikke grund- var og er en langt større institution med 30 år ældre mand, som hun synes at have som har været bærende for hjemmet siden murede, de fleste var uden lokum osv. flere opgaver end Sønderskovhjemmet. kunnet dele sine kulturelle interesser med . dets start i maj 1918” 10. Bodil Neergaards indsats fra Godset Anstalten løste sin opgave vedrørende sub- Det var godsejer Rolf Viggo Neergaard I Maribo Amt er godserne mange, og Fuglsang mange år senere – ønsket om at sistensløse, arbejdsløse og ofte alkoholise- (1837–1915), der ejede godserne Priorskov de ligger tæt . Fuglsangs besiddelser ud- skabe et hjem for særligt udsatte mænd rede mænd gennem straf . Det skete både og Fuglsang på Lolland . Parret slog sig ned gjorde omkring halvdelen af Toreby sogn . – fandt et halvt hundrede år tidligere en mere administrativt og ved dom 19. I årene på Fuglsang, der både blev arnested for Bo- En opgørelse fra 1912 underbygger det 11. ganske anden løsning i form af en lokal mellem Anstaltens åbning i 1866 og frem dil Neergaards filantropiske virksomhed og Godset var således meget dominerende i anstalt . Det skete ikke langt fra Fuglsang, til 1930 har vi ikke fundet forsøg på æn- hjemsted for udøvende kunstnere, der i kor- lokalsamfundet . Særligt før Grundloven af på Baroniet Guldborgland ved Sakskøbing . dringer af denne praksis eller ændringer i tere eller længere tid slog sig ned på Fugl- 1849 var der af godserne etableret mindre Det var på en rejse i udlandet, at godsejer synet på mændene . De blev opfattet som sang – således eksempelvis . hospitaler eller fattighuse, flere skoleinitia- Otto Ditlev Rosenørn Lehn blev inspireret moralsk anløbne og dovne . Anderledes Musiklivet blomstrede på Fuglsang 22. tiver og de såkaldte “friboliger”12 . En social til anstaltsbyggeriet på godsets jord ved var synet på de “samme” mænd på Søn- Bodil Neergaard beskriver, at hendes indsats, der særlig var beregnet for godser- Lillemark 14. Rosenørn Lehn tog Jeremy derskovhjemmet . Her var der mere udtalt mand var optaget af ydre mission, og at hun nes “egne”, fortsatte også efter 1849, men Benthams15 design af fængselsbygninger et tilbud om et opholdssted, et hjem mod også selv blev det gennem bekendtskabet

122 123 med missionæren Einar Prip, som hun op- sit arbejde her den finske kvinde Mathilda levede som en hjælp og støtte, da hendes Wrede og hendes arbejde blandt fanger i mand døde i 1915 . Hun besøgte ham i 1934 Finland at kende . Mathilda Wrede besøg- i Syrien . te Fuglsang flere gange. Bodil Neergaards Man får gennem læsningen indtryk af en beskrivelse af hende lægger op til hendes kvinde, der specielt efter mandens død gen- egen opvæksts fortælling om at have ædel nem sin tro søger et kald . “Jeg prøvede at byrd: “En høj Dame med et Udtryk som kaste mig ud i noget nyt Arbejde for at faa talte om Herskerevne, med dejlige, lysende Indhold i mit Liv, og Trangen til at “gøre graa Øjne, med Adel og medfødt fornem- noget for nogen” laa dybt i mit Sind . Det er hed i hele sin Optræden .” Mathilda Wredes aldrig svært at finde et eller andet Omraade, opfattelse var, at der blev “taget lidt for hvor en Indsats kan gøres, og saa fik jeg da varsomt paa Mændene” på Fuglsang, men gjort Begyndelsen” (s . 71) . “Begyndelsen” varsomheden var det, der kom til at kende- var indretningen af en gammel lade til ferie- tegne det arbejde, Bodil Neergaard ønske- koloni for drenge . Senere blev der oprettet de at udføre . Hun ville jo netop fare mere endnu en bygning til brug for KFUM’s ung- varsomt frem mod de mænd, som andre domsarbejde – også dette tænkt som brug undsagde på grund af deres misbrug eller for sommerlejrformål . Hun skriver: “Lejren tidligere fængselsophold . Hun ville etable- ved Priorskov har ogsaa været benyttet af re noget andet end et anstaltssystem . min Ven Falk Hansen og hans Venner, de ar- bejdsløse” (s . 73) . Fuglsangs-Lejren havde Bodil Neergaards forbindelse til tillige været benyttet af “smaa Børn fra Me- Indre Mission nighedsbørnehaver i København” (s . 74) . Det var Indre Missions opgave “at vække Udateret. Beboerværelse. Foto fra Sønderskovhjemmets arkiv. “I 1919 fik jeg Gang paa Gang Tilskyn- de aandelig Forsømte, de Ligegyldige og de delse til at gøre noget for dem, der intet Vantro inden for Kristenheden til Tro og føre Hjem har, de, som vandrer paa Landeveje, dem tilbage til Kirkens Naademidler” 23. In- mandsforening i 1853 i Ordrup ved Ring- til det almindelige folkekirkelige sognear- de, som kommer ud af Fængsler og som dre Missions tætte sammenhæng med Me- sted af smed Jens Larsen . Der opstod bejde . Over tid oprettedes udover søndags- ingen tør tage i deres Brød, før de er prø- nighedspleje beskrives i Salmonsens Lek- uenighed i foreningen, og i 1861 blev en skoler KFUM (1878) og KFUK (1892), Ma- vede”, skriver hun (s .75) . Einar Prip sat- sikon . Forskellen mellem Indre Mission og ny forening dannet med Vilhelm Beck i riaforbundet (1905), et Redningshjem for te hende derfor i forbindelse med pastor Menighedspleje er, at hvor Menighedsple- bestyrelsen . I 1881 blev han foreningens kvinder (1910) og Kirkens Korshær (1912) . Johannes Munck, der var forstander på jen skal lindre timelig nød, skal Indre Mis- formand . Denne forening havde som ho- Der opstod en kamp mellem de to for- Møltrup Optagelseshjem . Einar Prip mente, sion lede mennesker frem til at møde Gud . vedfokus “det ene fornødne” – nemlig at skellige kirkelige foreninger, som gjorde, at Bodil Neergaard hellere end at interes- Når dette er sket, så træder Indre Mission kalde mennesker til omvendelse . Der blev at Kirkelig Forening for Indre Mission i sere sig for hjemløse mænd skulle oprette tilbage . Indre Mission arbejder med andre oprettet missionshuse, sælgere gik rundt København i en periode blev sat i parentes . et hjem for “unge Piger, der var kommet ord på at gøre sig selv overflødig. Mange og solgte opbyggelige skrifter, prædikanter I Encyklopædien beskrives det, at Kirkelig paa gale veje, men dertil følte jeg mig ikke steder er der ifølge Salmonsens Leksikon rejste rundt, og der blev oprettet højskoler, Forening for Indre Mission i Danmark un- kaldet”, skriver Neergaard (s .76) . Hun tog sket en sammenblanding af Menighedspleje seminarier og gymnasier i dette regi . der pastor Vilhelm Becks ledelse udkonkur- mod et tilbud om at besøge Møltrup, og hun og Indre Mission . Både Menighedsplejen Kirkelig Forening for Indre Mission i rerede den Københavnske forening, der var var der en uge . Da hun kom hjem derfra, og Indre Mission har haft særlige opgaver i København blev stiftet 15 . februar 1865 på mere folkekirkelig, og som “modsat ´land- var hun overbevist om, at hun havde fun- forhold til fattige, syge og fanger . pastor J .C .R . Frimodts initiativ . Under hans missionen´ gjorde brug af kristeligt-huma- det sit kald, og hun startede midlertidigt i et I Danmark fandtes der i 1922 to store ledelse blev Magdalenehjemmet indviet i nitære institutioner og karitative24 organisa- gammelt skovfogedsted . foreninger for Indre Mission: 1877 . Senere i 1882 indviedes missionshu- tioner” . “Landforeningens” problem med I ombygget stand blev stedet indviet Kirkelig Forening for Indre Mission i set Bethesda under pastor Steins ledelse . det folkekirkelige var dens mange “vantro” den 14 . maj 1918 som et optagelseshjem Danmark blev stiftet 13 . september 1861 . Denne forening virkede kun i København og medlemmer . Fra år 1900 blev Kirkelig For- for mænd . Bodil Neergaard lærte gennem Forud for dette var der oprettet en læg- er over tid blevet knyttet tættere og tættere ening for Indre Mission i Danmark en klar

124 125 Indre Mission i Danmark at drive et hjem hjemmet, den ene som leder, den anden det i det foregaaende og det følgende hed- for personer, der er hjemløse, eller ikke kan som den, der stod for husførelsen . der “jeg” er det Hjemmet, der taler” (s . 35) . tilpasse sig tidens behov […]”.26 J . Leth skriver, at han skal forblive på Først på s . 63 omtales fru Neergaard som Der er ingen tvivl om, at Bodil Neergaard hjemmet, som han har været på de sidste moder til “mig” “Hjemmet” . Pastor Munck har haft et varmt forhold til pastor Fibiger i to år, og han takker for det, han har modta- fra Møltrup beskrives som faderen (s, 67 og København. Han havde på flere måder væ- get på hjemmet, men især takker han Thora s . 131) . “Mine Søskende” beskrives som ret hende en hjælp, da hun i 1923 måtte lade Justesen. “[…] hun står for mig som Per- kolonihaver, sommerlejre, sommerbolig sin virksomhed overgå fra at være en filan- sonificering af selve Hjemmet, idet hun i for ældre, Søndagsskole, “Mine børn” er tropisk foranstaltning for egen regning til at særlig Grad ejer de Egenskaber, som Ordet de mandlige beboere på Hjemmet (s . 95 og blive en selvejende virksomhed . I et brev til “Hjem” udtrykker” 29. s .109) . pastor Fibiger af 5 . april 1923 skriver hun Thora Justesen skriver, at hun forlod Det ser ud til, at Thora Justesen opfattede indledningsvis: hjemmet, da ledelsen blev overtaget af Hr . sig selv og Sanne Jørgensen som en slags Melchior fra “Mændenes Hjem” i Køben- jordemødre, der hjalp “barnet” til verden og “Kjære Pastor Fibiger! havn . Hun skriver også, at det har været bistod det i dets første usikre skridt ud i ver- De kan tro, jeg blev glad ved at erfare, at meget svært for hende: “Det er saa svært den . Først på s . 63 nævnes som omtalt “mo- Foto ca. 1920. Thora Justesen og en af mændene. De havde tænkt saa kærligt på mig, baade og uforstaaeligt, at jeg ikke maa dele Kam- deren” fru Neergaard . Var der en skævhed Foto fra Sønderskovhjemmets arkiv. på den ene og den anden Maade . Det, at jeg pene paa Hjemmet mere […]” skriver hun, i opfattelsen af, hvem der skulle have æren saa mærkværdigt har bevaret Frimodighe- og som læser sidder man tilbage med en un- for barnets vækst mellem Thora Justesen den under alle Vanskeligheder, tilskriver dren 30. Hvorfor skulle hun skiftes ud? og Bodil Neergaard? Bliver fru Neergaard magtfaktor med vital betydning for brede jeg Guds Naade og Ledelse . Og at mine Af Dansk Kvindebiografisk Leksikon mere beskrevet som en baggrundsfigur? sociale lags religiøse, moralske, sociale kjære, trofaste Venners Forbøn har gjort fremgår det, at Thora Justesen “trak sig på Dette må ses i forhold til, at “faderen” pa- og økonomiske rejsning i tilknytning til meget til at lette Byrden af mine Skuldre, grund af uoverensstemmelser med BN” (Bo- stor Munck og alle de øvrige præster, der en velstillet mellemklasse, præget af guds- derom tvivler jeg ikke” 27. dil Neergaard) 31. Vi ved ikke, hvad denne havde hjulpet til med råd og vejledning, i frygt, nøjsomhed og dynamik” 25. uoverensstemmelse handlede om . Thora Ju- dagbogen omtales mere end Bodil Neer- At det ikke gik helt stille af, da dette skifte stesen havde som daglig leder ydet det egent- gaard gør . Det er: Pastor Munck, pastor Tilbage til Sønderskovhjemmet skete, fremgår både af årsberetningen for lige arbejde, mens Bodil Neergaard havde Prip, pastor Clausen, pastor Ludvigsen, pa- Det ser ud, som om Bodil de Neergaard 1923, af en dagbog, som den tidligere leder ført en mere tilbagetrukken position . At det stor Salvén, pastor Fibiger og pastor Fjord både placerede sig i forhold til den mere af tilbuddet på Sønderskovhjemmet Thora var sådan, er det indtryk, man får, når man Christensen . Også fængselsbesøgende fra bløde linje, som den Københavnske For- Justesen har skrevet og af Johannes Mel- læser Thora Justesens efterladte dagbog 32. Frelsens Hær Esaja Gudnitz og lærer Hen- ening for Indre Mission repræsenterede og chior Jensens tilbageblik 28. Dagbogen er skrevet ind i en udgivelse riksen nævnes samt andre venner af huset . samtidig fik tilknytning til Kirkelig- For beregnet på forfattere af slægtshistorie . Ud- En anden forklaring kan være, at Sønder- ening for Indre Mission i Danmark . Thora Justesen og Bodil Neergaard giveren er Gerhard Heilmann på N . Junck- skovhjemmet, der som omtalt 1 . april 1923 Af forstanderens beskrivelse ved 75 års I “Vort Blad” fra foråret 1923 er der to ar- ers Forlag, København 1919, men den er overgik til at være en selvejende institution jubilæet fremgår det, at der var et samarbej- tikler, som beskriver den ændring, der ske- trykt i Chr . Justesens Bogtrykkeri, Køben- under Kirkelig Forening for Indre Mission, de med pastor Fibiger ved Eliaskirken i Kø- te, da Sønderskovhjemmet overgik fra at havn . Vi forestiller os, at Thora Justesen har har fulgt praksis på institutioner for Indre benhavn, og at det var en sekretær fra Mæn- være en filantropisk virksomhed til at blive fået denne skabelon til en slægtshistorie for- Mission og har ønsket en mandlig leder, denes Hjem i Eskildsgade, Melchior Jensen, en selvejende institution tilknyttet Kirkelig æret af noget familie . Dagbogen er skrevet, hvor institutionen var beregnet til mænd? der blev bestyrer af Sønderskovhjemmet i Forening for Indre Mission i Danmark . Det som om det er et barn – et mig – der skri- I det tidligere omtalte brev til pastor Fibi- 1923, samme år som hjemmet blev en selv- ene indlæg er skrevet af J . Leth, det andet af ver . Det “mig”, der skrives om i bogen, er ger berører Bodil Neergaard sagen uden ejende institution . Men der var også en tæt Thora Justesen, der med ændringen forlod Hjemmet angivet i tredje person . Der står, at dog at nævne noget om lederens køn .33 Hun forbindelse til forstander, pastor Munck fra hjemmet og sin hidtidige stilling der . Tho- “min” tilværelse begyndte den 1 . november skriver blandt andet: “At de skrev det gode Møltrup Optagelseshjem ved Herning . Og i ra Justesen og hendes kollega, frk . Sanne 1917 i det gamle skovfogedhus, at der var Brev til Frk . Justesen er jeg meget glad for vedtægtens § 2 fra 1923 står der: “Det er Jørgensen, kom oprindelig fra stillinger på to, der hjalp “mig” til verden, at de to var og det har sikkert gjort hende godt . Hun hjemmets formål på folkekirkeligt grundlag Sømandshjemmet i Nykøbing Falster, men Sanne Jørgensen og Thora Justesen (s . 21 kan trænge til megen Kærlighed og netop og i tilknytning til Kirkelig Forening for tiltrådte i 1917 stillingerne på Sønderskov- og 23), og det står også fremhævet, at “Naar fra Den Side at vise hende den er ikke blot

126 127 kristeligt, men ogsaa klogt” . “Den Side” Et hjem er noget andet end en Anstalt Opholdsstuen. må være Indre Mission i København, men I årbogen fra Lolland-Falsters historiske Foto 1920. Foto fra hvorfor “klogt”? Samfund 1992 er der et interview med Anna Årsberetning “Fuglsang I årsberetning for 2007 fortæller Mel- og Johannes Andersen, der tiltrådte som for- Optagelseshjem”. chior Jensen, at han i 1922 af pastor Fibiger standerpar i 1960 . Johannes Andersen bliver på fru Neergaards vegne blev anmodet om i interviewet spurgt, om Sønderskovhjem- at besøge Sønderskovhjemmet med hen- met “vil noget, som andre ikke formår?” Og blik på at blive forstander der . Det gjorde svaret er: “Med hensyn til hjemmets for- han, og han havde en lang samtale med mål er forandringen fra dengang ikke stor . fru Neergaard . Bagefter besøgte han selve Man ville hjælpe de mænd, der var blevet Hjemmet med de to ledende damer, og da hjemløse eller havde et alkoholmisbrug el- han fortalte dem, at han var udset til at bli- ler anden ulykke”. “Hvad gør I altså i dag”? ve ny bestyrer af stedet, fik han en anden bliver der spurgt, og svaret er: “Vi vil gerne besked: “Jeg fik meget tydeligt at vide, at herfra være med til at løse nogle af de pro- “Justesen ledede Hjemmet – og vi søger – blemer, der er i vort samfund, både for unge en Gartner” 34. Han opfattede Thora Juste- og ældre – og ud fra et kristent livssyn give sen som meget afvisende og arrogant 35. Så mennesker et indhold i tilværelsen . Det er rejste Melchior hjem igen, og efter en kort vores opgave at tilføre det hårde og kolde betænkningstid skrev han til Bodil Neer- samfund nogle af de menneskelige livsvær- gaard og frasagde sig tilbuddet . I 1923 blev dier og noget af den varme, der vist er ble- dersen citeres for, at opgaven var at støtte ligere liv og levede et nyt og bedre liv med han igen tilbudt stillingen som forstander vet hjemløs i det materialistiske ræs” 38. mændenes livsmål og livslyst: “Et livsmål kone og børn . Det er billedet af forstander for den nu selvejende institution, og han Johannes Andersen understreger, som og en livslyst . Lykkes det kan vi glæde os . Melchior som “praktisk psykolog” med sin accepterede at indgå i stillingen, da Thora Bodil Neergaard oprindelig gjorde det, at Mislykkes det – nå ja – vi bliver aldrig træt- hustru som madmor ved siden . Hun står for Justesen var fratrådt . Sønderskovhjemmet skulle være et hjem te af at prøve igen .” Der er et tydeligt skel regnskabet, han for den praktiske psyko- I Bodil Neergaards erindring, som den – et helle for de mennesker, der i kortere mellem “dem” og “os” i alle artiklerne – og logi, som der skrives . Men det er også et citeres i jubilæumsskriftet fra 1993, skriver eller længere tid trængte til hjælp og støt- det er for en stor del de samme historier, der billede af et hjem, der økonomisk set er af- hun: “Efter ca . 4 Aar viste det sig, efter- te . Dette hjem adskilte sig efter hans me- fortælles . Mantraet i Folketidende 11 . maj hængig af gaver fra private . Der er gentag- som de Optagnes Tal steg, at der maatte en ning fra andre institutioner ved, at bebo- 1968 er, at “De faldt, hvor vi andre stod” . ne bønner om hjælp, og der er beskrivelser mandlig Leder til med mere fast Haand, og erne havde hver sit værelse, og ved at de Mændene var faldne og forfaldne til bl .a . af, hvordan Gud hjælper med nødvendige vi fik saa, gennem Pastor Fibiger ved Elias- var der frivilligt . Det var netop frivillighed druk, men forstanderen og hans stab “stod” . bidrag, når det gælder . Et uunderskrevet kirken i København, Sekretæren fra Mæn- fra beboernes side og varme og omsorg fra Når man i arkivet fra Sønderskovhjem- og udateret brev i samlingen – formentlig denes Hjem i Eskildsgade, Melchior Jensen, personalets side, der i forhold til det enkel- met læser artikler fra en udklipsmappe, får skrevet af Melchior – lyder således: og Hustru til at bestyre Hjemmet” .36 Måske te “familiemedlem” skulle udmøntes både man et indtryk af, hvilke fortællinger der er opfattede Bodil Neergaard ikke Thora Ju- materielt og åndeligt . gennemgående 40. Det er fortællingen om, at “Gud hjælper altid” stesens hånd som fast nok, måske havde I en scrapbog fra 1968 er blandede ud- Sønderskovhjemmet er et hjem, ikke en an- “Trods Gælden og Udgifterne er vi allige- klientellet ændret sig, hvilket den tidligere klip indklæbet 39. Der er her nogle temaer, stalt, og at der på hjemmet optages personer vel altid kommet igennem det . Men mange omtalte erindring citeret i jubilæumsskriftet der går igen i avisernes fremstilling af ar- både fra landevejen og fængslet . Det er for- Gange har det rigtignok set meget sort ud . 1993 tyder på . Her citeres Bodil Neergaard bejdet på Sønderskovhjemmet . Det drejer tællingen om, at der en del skuffelser, men Jeg kan f . Eks . fortælle, at en Dag havde vi for, at klientellet havde skiftet karakter, og sig ifølge artiklerne om at vække mænde- at glæderne opvejer de skuffelser, der er . ikke en Skilling i Huset . Jeg stod og skulde at landevejens sønner ikke længere eksiste- nes “livsmål og livslyst”, og der bliver sat Det er fortællingen om de stadige udbyg- rejse ud til Møder og havde ikke Penge til rede . Endelig var stedet ifølge Melchiors et skel op mellem det sunde liv på landet ninger af “hjemmet” – tilkøb, forbedringer, Toget . Og der skulde desuden bruges Penge erindring nedslidt og præget af forsømmel- og det dårlige liv “på stenbroen” . Eksem- pladsudvidelser etc . Det er små opbyggeli- til Lønninger, Brugsforeningen o .s .fr . samt se, hvilket han som mand måske bedre kun- pelvis er overskriften i Lolland-Falsters ge fortællinger om dem, “der nåede det” og Fiskemanden . Men Gud hører en Bøn og ne rette op på, hvad angik både landbrug og Folkeblad 10 . juni 1967: “De snublede deres taknemmelighed . Det vil sige mænd, svarer . Lige inden jeg skulde gaa til Nykø- bygningers vedligehold 37. på storbyens stenbro […]”. Johannes An- der “fandt Jesus”, lagde afstand til deres tid- bing kom der en Mand ind paa Kontoret og

128 129 Foto fra Jubilæumsnum- Neergaard i sin indledning de fem første til. – De fleste af dem har desværre været mer 1918-2008. Udateret. mænd, der boede på optagelseshjemmet, på anstalter og institutioner nok i forvejen . Foto fra Sønderskovhjem- som “venner” . Hun skriver, at de allerede – De trænger til et hjem, hvor der er frihed mets arkiv. i 1917 i det gamle Skovfogedsted havde under ansvar . Et sted, hvor de kan føle sig “aabnet et lille Hjem for vore Venner” 43. trygge og blive forstået og hjulpne ud af Noget mere nøgternt udtrykker forstander den nød og ulykke de ved egen eller andres Melchior Jensen sig i årsberetningen 1933 . skyld er bragt ind i”, præciseres det i årsbe- Han skriver, at der havde været en lille retningen for 1950 47. nedgang i det antal dage, mændene havde opholdt sig på hjemmet, og han havde føl- På en krævende post gende forklaring: “Naar denne Nedgang er Sanne Jørgensen og Thora Justesen stod i fremkommet, er det sikkert, fordi Sociallo- de første år for den daglige ledelse af det ven traadte i Kraft den 1 . Oktober . Efter- endnu beskedne Sønderskovhjem . De kom spørgslen om Optagelse paa Hjemmet blev som omtalt fra Sømanshjemmet i Nykøbing mindre, enkelte rejste, fordi de mente, at nu F .48 Justesen og Jørgensen blev i 1923 afløst var Danmark blevet et Slaraffenland, hvor af forstanderparret Ingeborg og H . Mel- man blot behøvede at henvende sig på So- chior Jensen, der varetog ledelsen i mange cialkontoret, og der ville man straks faa alt, år – fra 1 . april 1923 til 1 .marts 1960 . Ved hvad man kunne ønske sig” . Og Melchior deres tiltrædelse blev Sønderskovhjemmet lagde 50 Kr . paa Bordet . Det blev 25 Kr . var skrevet i de tidligere årsberetninger, gen- sluttede denne passage med at skrive, at de en selvejende institution under Kirkelig til Husholdningen – til 30 Mand i 14 Dage . taget . I et citeret avisreferat blev det hjem- på Sønderskovhjemmet prøvede at prakti- Forening for Indre Mission . Kontinuitet har Og 25 Kr . til Rejsen . Der blev ikke Kaffe lige understreget i forhold til indretningen sere det, der stod i biblen: “Dersom nogen præget ledelsen af Sønderskovhjemmet . paa Storebæltsfærgen! Som jeg begyndte af “Det nybyggede Hjem” 1923 41. “I Vinkel ikke vil arbejde, saa skal han heller ikke Melchior Jensen blev således efterfulgt af med at sige: hele mit Liv har været et stort med dette Hus [den gamle skovfogedbolig, have Føden” . Den enkelte skulle mindes Anna og Johannes Andersen, der varetog Eventyr . Fra jeg var 12 Aar gammel var B.K.] ligger saa det nybyggede Hjem, lyst, om, at “Menneskesønnen er kommen for at ledelsen frem til 199349 . De efterfølgen- det som Gud tog mig i Kraven og kaldte venligt og indbydende, helt igennem holdt søge og frelse det, der er fortabt” .44 Fortabte de ansættelser var for en kortere årrække . ad mig, ogsaa da jeg blev konfirmeret og i lyse Farver, og skønt det er beregnet til at var blandt andre de, der ikke ville arbejde Undtaget forstander Flemming Jantzen, der lidt senere . Saa kom der en Tid, hvor jeg kunne huse 17 Mennesker foruden kvinde- og bede om hjælp . Melchior understrege- var på posten i femten år til 2015, hvor Tor- ligesom glemte Gud – men han havde ikke lige og mandlige Bestyrere, er alt Kaser- de i årsberetningen, at de gerne ville hjæl- ben Granfeldt tiltrådte . glemt mig, og han har styret det saadan for nepræg lykkeligt undgaaet . Man har mest pe dem, der reelt ønskede at blive hjulpet, I Årsberetningen for 2007,50 der samti- mig, at mit Liv og mit Arbejde, det særlige Indtryk af et velordnet Sommerpensionat – og at de ikke spurgte om skyld: “For øvrigt dig markerede Sønderskovhjemmets 90 Arbejde, jeg har haft nu i 36 Aar, er blevet Klaver og hyggelige Møbler i Dagligstuen spørger vi ikke, om hvis Skylden er, men års fødselsdag,51 findes et referat fra 1952, en Velsignelse for mig! og forskelligfarvet Udstyr i hvert enkelt væ- ser vi, at Manden er i Nød, og han beder hvor forstander H . Melchior Jensen på et N .B . Naturligvis ogsaa for mange andre . relse . Det er Meningen, at hver enkelt, der om Hjælp, prøver vi at række ham Broder- aftenmøde på Sønderskovhjemmet beret- Gud alene Æren” . optages, skal have sit eget Værelse, saaledes haanden og vise ham hen til ham, der alene tede om de mange vanskeligheder – ikke at han ogsaa derigennem faar Indtrykket af, formaar at give et Menneske Oprejsning for mindst af økonomisk art – der havde været I årsberetningerne kan man følge, hvordan at det er et Hjem, hvor den enkeltes Frihed Tid og Evighed” 45. og fortsat var i forhold til hjemmets drift . I ordet “hjem” bliver en gennemgående me- respekteres, han er kommet ind i […]”. “Vi vil ogsaa saa gerne, at det Sted maa store træk var økonomien baseret på ind- tafor for det arbejde, der udføres . Hjemmet Sønderskovhjemmet skulle være et hjem være et Hjem, ikke en Anstalt eller en In- samling og gaver, og forstanderne brugte bliver en forudsætning for, at mennesker for mennesker, ikke for anbragte . Derfor stitution, men et virkeligt Hjem, hvor de generelt megen tid på den opgave . Mel- igen kan finde fodfæste i tilværelsen og ikke spillede frivilligheden også en rolle, selv finder den Tillid og Forstaaelse, de trænger chior Jensen berettede på mødet i 1952 om mindst finde (tilbage) til Gud. Det trygge om beboerne i forhold til husordenen for- saa uendelig haardt til, og som det store hjemmets meget primitive vilkår i de før- hjem bliver en forudsætning for at blive pligtede sig til ikke at forlade Hjemmet de Flertal har maattet savne”, står der i årsbe- ste mange år . Referatet rummer også nogle frelst . I årsberetningen fra 1943, der er et ju- første fire måneder uden tilladelse.42 retningen for 1946 .46 “Det er ikke anstalt el- bemærkninger, der viser Melchiors store bilæumsskrift, blev meget af det, der allerede I årsberetningen fra 1928 omtaler Bodil ler institution de her boende mænd trænger engagement:

130 131 “Melchior Jensen begyndte sin Beretning Børn – havde sat Foden indenfor Døren, fortæller, at det var en langvarig kamp meget formelt paa sin Plads ved Borden- følte vi, at her hørte vi hjemme.53 for forældrene at skaffe midler til hjem- den . Men efterhaanden som Erindringer- mets drift . Hans Melchior var konstant på ne og Oplevelserne greb ham, kunde han Om den første mand, som H . Melchior tog farten og holdt oplæg om hjemmet i hele ikke sidde stille paa sin Stol eller staa op imod på hjemmet, skrev han i “En enkelt landet . Han sluttede ofte sine oplæg med at ved den – men maatte ud at vandre den Beretning “:54 bede tilhørerne “gribe dybt i jakkeforet ef- sædvanlige Rute: langs Bordets østre ter pungen”, så de kunne give et bidrag til Side, forbi Stueorglet, forbi Døren til “Den første Mand, vi tog imod, hentede vi hjemmet . Sætningen “Der blev ikke Kaffe Dagligstuen og hen til Radiatoren i Stuens ved Toget i Nykøbing F . Min Medhjælper paa Storebæltsfærgen!” var som tidligere nordøstligste Ende – og saa tilbage igen . og jeg spadse-rede derind for at tage imod . omtalt Melchiors udtryk, når han krydsede Stadig fortællende, stadig berettende, nu Han var en pæn Mand, vel soigneret og slet bæltet56 . Det var hans måde at fortælle det og da med Sidespring tilbage eller frem i ikke præget af alt det, han havde været ude faktum, at han ikke havde råd til kaffe på Aarene, sprængfyldt som han var af disse i . Vi spadserede sammen ud ad Landeve- færgen . Bodil Neergaard var i mange hen- Oplevelser, af denne idelige Kæmpen for jen […]10 Km til Sønderskovhjemmet, og seender tæt på forstanderparret og udtrykte at danne og bevare Sønderskovhjemmet . naaede Maalet lidt ud på de smaa Timer stor taknemmelighed overfor det arbejde, Alle forstod, at denne Kæmpen, denne be- […] Senere fik vi skaffet Plads til ham på familien lagde i at drive hjemmet og i at standige Overvindelse af Vanskeligheder, et Optagelseshjem ved Fredensborg[…] skaffe midler til driften . Ved mange private var intet mindre end Melchior Jensens Han fik plads paa bagsædet af Motorcyklen lejligheder deltog Bodil Neergaard i famili- egen Livsopgave – den han havde sat alt og vi kørte gennem Sjælland […] Kl.12 nat ens liv . I de første mange år var der slet ikke ind paa” 52. var jeg Hjemme igen og kunne sove roligt, tvivl om, at forstanderparret skulle bo på Bodil Neergaard på hovedtrappen sammen med indtil jeg igen om Morgenen skulle møde hjemmet og være til rådighed hele døgnet . Hans og Ingeborg Melchior Jensen. Drengen i Bodil Neegaard nævner et sted, at det var kl .6 for at varetage min gerning blandt vore I den periode, Johannes Melchior varetog baggrunden er Johannes. Foto (1939) venligst vigtigt at få en mand til at lede hjemmet . Mænd […] Saa vidt jeg kan forstaa, fik han stillingen, flyttede han fra sit hus i Nykø- udlånt af Johannes Melchior. Det betød som omtalt afsked med Sanne ogsaa fast Grund under Fødderne og fandt bing til hjemmets forstanderbolig . Jørgensen og Thora Justesen, der fra starten Fred med Gud og døde i Troen på en Frel- Samtalen med mændene, fortæller Jo- havde ledet hjemmet . I Melciors version ser .” hannes Melchior, var særlig betydningsfuld arbejde blev der udbetalt en “Arbejdsdu- var der angiveligt en lidt anden grund: for faderen . Foregik den på forstanderkon- sør […]der bliver godtskrevet den enkeltes Ved ankomsten havde familien Melchior to toret, sørgede H . Melchior altid for, at der Konto . For det indestaaende Beløb kan der “Pastor Fibiger, Eliaskirken i København, sønner med . Der skulle efterhånden komme ikke var “et skrivebord” mellem ham og faas udleveret Tobak, Skraa m .m . for indtil henvendte sig til Mændenes Hjem i Eskild- flere drenge til søskendeflokken. den mand, han talte med . Der var ingen 3 Kr . pr . Uge Sygekassekontingent, Medi- gade og spurgte Sekretær Hans Olsen, om “klienter” på hjemmet – alene “mænd” . cin og lignende fratrækkes Arbejdsducøren han kendte en Mand, der kunde lede Søn- “Der blev ikke Kaffe paa Der fandtes selvsagt et reglement og hus- eller det Depositum, der eventuelt er stil- derskovhjemmet . Senere ringede Fibiger Storebæltsfærgen!” regler 57, men der var især tre forhold, der let . Kontante Beløb udbetales ikke inden mig op og bad mig om at komme . Jeg rejste Ingeborg og Hans Melchior Jensen fik seks var helt afgørende for, om et menneske, der ved vedkommendes lovlige Afrejse fra saa ned til Hjemmet og talte med Fru Ne- sønner . Johannes Melchior (f .1929) var den søgte om optagelse på hjemmet, kunne få Hjemmet” 59. Det betød, at mændene ikke ergaard baade om Hjemmet og Gerningen . fjerde i rækken . Johannes Melchior vokse- ophold her . Man måtte ikke forlade hjem- disponerede fuldt over egne midler, mens Hjemmet blev paa det tidspunkt drevet af de op på Sønderskovhjemmet . I en kortere met uden tilladelse, man skulle passe det de havde ophold på hjemmet . Så vidt vi har to Damer Frøknerne Justesen og Jørgensen . periode i sin ungdom fungerede han som anviste arbejde, og man måtte ikke drikke kunnet finde ud af, blev Reglement og Hus- Det var i forsommeren 1922 […] I 1923 assistent ved hjemmet . Fra september 1996 spiritus under opholdet . Enkle regler, men orden fra 1923 videreført i en årrække . Vi kom der Bud efter mig igen . Om jeg ikke til april 1997 fungerede Johannes sammen de har givet været udfordrende og vanske- har ikke kunnet se, hvornår der fandt revi- vilde overtage Ledelsen af Hjemmet, som med sin hustru Karen som forstanderpar . lige at efterleve for en del af mændene . I sion sted . herefter skulde selvstændiggøres . Jeg tog Han har ligeledes varetaget bestyrelsesar- “Husordenen”58 anføres endvidere, at breve Hverdagens morgen- og aftenandagt60 min Bestemmelse, og den 3 . April 1923 bejde . og pakker “modtages og afsendes gennem blev suppleret med tilbud til mændene om tiltraadte jeg min ny Stilling – og lige saa Vi har talt med Johannes Melchior55 om hjemmets kontor” . Kl . 22 blev lyset sluk- ugentlig kirkegang søndag . Det var ikke et snart vi – min Kone og jeg og vore to smaa Sønderskovhjemmet . Johannes Melchior ket, og der skulle være ro . For det anviste krav, men et tilbud, som nogle tog imod .

132 133 Det var heller ikke pålagt Melchiors sønner til Aaret 1939 . Og nu skulde vi ha’ rigtig To grundfortællinger er gennemgående henvist af Psykopatanstalterne ved Her- at deltage i kirkegangen, men det gjorde de, Varme indlagt, faa et Badeværelse indret- i årsberetninger og øvrige tekster fra Søn- stedvester, 2 henvist fra sogneråd, 2 henvist fortæller Johannes . tet o .s .v . Men saa kom Krigen, og der blev derskovhjemmet . Den ene fortælling går fra familie, 1 henvist af Kirkens Korshær, 1 Tilbage til Hans Melchiors beretning om Dyrtid og Materialemangel . Det var ogsaa på dem, der selv efter mange forsøg måtte henvist af Grønlands Styrelse, 1 henvist fra hjemmet . Vi er fortsat ved et aftenmøde på galt med Vandet . En Brønd paa den anden opgives, eller som selv forlod stedet uden Hospitalshjælpen i København, 2 henvist hjemmet i 1952 . Melchior beretter: Side Stalden havde vi faaet, men det var at have fundet Jesus . Den anden fortælling fra Dansk Værneselskab, 1 henvist fra Ar- ikke nok. Saa fik vi boret en Brønd nede angår de frelste – de “der nåede det”: bejdshuset i Sdr . Omme . “Af disse Mænd “Men der var sandelig ogsaa nok at bruge i Haven, og den blev god, den kan faktisk I årsberetningen fra 1948 skriver for- rejste 17 i Plads, 10 til deres Hjem, 6 rejste pengene til . Den gamle Længe var uden ikke tømmes, saa meget Vand er der . Det stander Melchior om en mand, der kom til for selv at søge Arbejde, 1 blev anbragt i Tag, 74 Ruder manglede, et Tag var spaan­ kneb ogsaa med Vand til Stalden, idet Røre- Sønderskovhjemmet efter at have afsonet Familiepleje, 2 blev afhentet af Politiet, lagt men ikke bedre, end at der maatte bru- ne derinde blev ødelagt af Ammoniakken .62 fire år for indbrud og vold. Han blev venligt 3 forlod Hjemmet uden at meddele det . 1 ges Paraply, naar det regnede o .s .v ., Som- modtaget, fik anvist et værelse og en seng. blev indlagt paa Sygehuset i Nykøbing F ., 1 meren gik, og vi havde stadigvæk kun de 7 Ovenstående illustrerer en del af behovet . Senere, da han kom til hægterne, ville han rejste til Tyskland, 1 blev anbragt på Syge- Mand – men saa kom Efteraaret, og vi fik Hertil kom selvsagt det at skaffe mad, tøj af sted igen, men manden besluttede sig al- hjemmet i Vordingborg, 1 blev indlagt paa pludselig 22 Mand, og der var kun Plads til og lignende i det daglige . Johannes Mel- ligevel til at blive julen over . “Jeg kan ikke Rigshospitalet og 1 blev paa Grund af daar- 17 i Huset her . Resten blev saa stoppet ind chior omtalte, at faderen konstant var på med al den Kristelighed”, citeres manden lig Opførsel bortvist fra Hjemmet” 66. i Gartnerhuset […] Dér laa 7-8 Mand i ét farten for at skaffe midler til hjemmet . In- for, men han kunne heller ikke holde sig fra I beretning for året 1992 er der en tilsva- Rum paa “Madrasser” . Senge nok havde geborg Mechior stod således ofte ene med den, skriver Melchior . “Han var blevet et rende opgørelse . Det år blev 157 mænd ind- vi heller ikke […] Fru Neergaard, der var det praktiske ansvar for de daglige fornø- søgende Menneske og klamrede sig til Or- skrevet: 99 havde selv henvendt sig, 6 kom meget konservativ, vilde ikke ha’ nogen denheder . Johannes Melchior omtaler barn- det. “Søger, saa skal I finde […]” Kort Tid fra Kirkens Korshær, 2 fra Kofoeds Skole, Forandring, men saa holdt hun Ferie i Kø- dommen på Sønderskovhjemmet med stor efter fandt han det største, et Menneske kan 3 fra Mariatjenesten, 1 fra Mændenes Hjem benhavn, og jeg skrev frimodigt til hende, varme . Trods forældrenes særdeles kræven- finde. Han var blevet et omvendt Menne- i København, 1 fra Roskildehjemmet, 2 fra at vi havde pillet Skillerummene ned . Fru de arbejde var de samtidig opmærksomme ske” 64. Manden fik arbejde, blev gift, men Blå Kors, 7 fra Kriminalforsorgen, 2 fra Neergaard blev først helt forskrækket, men og kærlige forældre . døde tidligt på grund af det slid på kroppen, Hospitaler, 4 fra Sundholm, 8 fra Forsorgs- senere blev hun glad ved Forandringer […] som hans tidligere udsvævende liv havde hjemmet Saxenhøj, 1 fra Forsorgshjemmet Angaaende den aarlige Bazar vil jeg lige De bortviste og de frelste bevirket . Kanalgården, 6 fra andre forsorgshjem, 5 tilføje, at naar Valdemarsdagen faldt paa en I årsberetning fra 1925 er der en artikel af I den følgende årsberetning fra 1949 er fra socialforvaltningen i Nykøbing Falster, Søndag – som den gør i Aar 1952 – holdt vi pastor Fibiger . Den handler om alle de op- der en tilsvarende historie . Den mand, der 7 fra socialforvaltningen i København, 1 fra hele to Dages Fest […] Men tilbage til Ar- slidte mænd, han som præst måtte begrave i her fortælles om, blev syg kort tid efter sin politiet, 1 fra læge, 3 fra private 67. bejdet paa Hjemmet . Vi er nu naaet til Aaret deres “bedste alder” . “Sagen er jo, at der gaar ankomst til Sønderskovhjemmet . Melchior At der kom 8 fra Saxenhøj viser, at der 1927, og vi havde stadigvæk intet Vaske- saa meget Slid af Mændene . De lever stærkt, skriver, at de ofte sad ved hans seng og har været et vist samarbejde de to instanser hus, ikke nogen Rullestue og kun de gam- mens de er unge, øder for megen Kraft paa talte med ham “om det største og vigtigste imellem på det tidspunkt . Johannes Ander- meldags W .C .’er med Hjærte i Døren” 61. al Slags Daarlighed […] siden kommer de på Jord: Jesus Kristus, der kom ikke for at sen skrev, at der i 1992 også havde været saa ind i Arbejdets Kværn og males rundt i dømme, men for at frelse […] Vor Ven så udskrevet 157 personer til følgende: 54 rej- Det var ikke kun i hjemmets første år, at de et stadig mere forceret Jag […]”. Pastor Fi- en åben dør ind til Guds rige og gik ind af ste uden at opgive adresse, 33 rejste uden fysiske forhold var meget enkle og mangel- bigers egentlige ærinde var at gøre opmærk- den” 65. at meddele det, 19 var udeblevet, 16 hav- fulde . Melchior fortsætter med en beskri- som på, at den enkelte måtte besinde sig Men hvor kom mændene fra – og hvad de fået værelse eller lejlighed, 16 var ble- velse fra slutningen af 1930’erne . På det på, at døden kunne komme når som helst: blev der af dem sidenhen? vet optaget på andre institutioner, 6 havde tidspunkt havde han været leder af hjemmet “Tænk paa det, min Læser, og prøv saa dig fået arbejde, 4 var taget til deres hjem, 3 til i mere end 15 år: selv, om du er rejsefærdig til, naar den Herre Hvor kom de fra – og hvor blev de af? amtshospital, 2 til familie, 2 til højskole og Jesus vil . At det dog ikke skulde blive din I Årsberetning 1944 er der en opgørelse, 2 blev bortvist . “Der havde hidtil ikke været Varme paa ulykkelige Lod at blive kaldt uforberedt bort der viser, at der det år foruden de mænd, “Man vil deraf kunne se”, skriver Jo- Værelserne. Et Central-Komfur blev stillet ved en tidlig Død, saa Gud skulde sige til der var der ved begyndelsen af året, blev hannes Andersen, “at de fleste tager af sted op, og det kunde i hvert Fald lune os om dig: “Din Daare! I denne Nat kræves din optaget 47 mænd: 26 anmodede selv om igen uden at have en plan for sin tilværel- end ikke varme […] Vi er nu naaet frem Sjæl af dig!” Lukas 12 .20 ”. 63 optagelse, 5 blev henvist af politiet, 6 blev se, man “flygter” fra sted til sted, og denne

134 135 rastløshed præger mange” .68 Men han frem- Thoreby Sogneraad (garant for betalingen) . ge73, fordi han beredte denne Institution og mig aabent paa Hjemmet” . Han takker og hævede samtidig, hvilken stor hjælp stedet Død på Anstalten, den 9 .april 1966 “ 71. dens Forstander, især den sidste, saa mange skriver, at han søger plads som kommis, men havde af de “fastboende” i det daglige ar- Vestergaard var en af de mænd, der ikke Ærgrelser, at Samværet med ham på Hjem- hvis han ikke får plads, vil han være meget bejde . Mange forlod stedet, men nogle blev klarede sig videre fra Sønderskovhjemmet met led derunder, idet han var trodsig, ond, taknemmelig for et ophold på hjemmet 75. i årevis . Det ser ud til, at det kun var et me- og ud i livet . Hans deroute betød anbrin- doven og løgnagtig . Forstanderen, som jeg Vestergaards ophold på hjemmet kom til at get lille fåtal, der bortvises, når man ser de gelse på Anstalten Saxenhøj i 37 år . Der er kender, henvendte sig da til herværende vare to år . Meget tyder på, at han udviklede opgørelser i årsberetningerne, der specielt bevaret breve fra Vestergaards mange år i Anstalt, og bad, om vi vilde hjælpe ham ud en sindslidelse i den periode . Forstanderen fra Johannes Andersens tid blev et gennem- Anstalten . Det var et liv med mange van- af disse Vanskeligheder” […] “Det er vor skriver herom til Skyum-Hørdums Sogne-­ gående indslag . Ifølge hjemmets leveregler skeligheder . Eksempelvis er et brev fra Tro, at denne Mand med sit lette og flygtige raad, at han måtte konstatere, at man ikke kunne bortvisning ske, hvis man ikke over- 1930 til inspektøren måske et typisk udtryk Temperament og sine slette Vaner ikke kan kunne have Vestergaard på hjemmet længere: holdt husets regler for god opførsel . for hans besværligheder: begaa sig udenfor i Verden dertil er baade På baggrund af de tal, der angives i for- hans Karakter og Villie for ødelagte eller “Han har nu været her i 2 Aar og naar han skellige årsberetninger, er det forståeligt, “Paa Foranledning af Herr . Plejer Hans dog stærkt forkvaklede . Man ved der hos har faaet Tilladelse til blive her saa længe er at sætningen, om at de ledende på Sønder- Hansen om at tilskrive Dem angaaende mit ikke, hvor man har ham, han er lumsk, og det fordi hans Moder meget indtrængende skovhjemmet ikke opgiver, men at de prø- Uheld i Gaarden for 10 Dage siden, skal jeg uberegnelig, og han kan utvivlsomt foreta- har bedt os om at beholde ham og fordi jeg ver igen og igen, bliver så gennemgående meddele Dem, at det begyndte med at Carl ge sig Handlinger, der udspringer af Hævn stadig har tænkt at han skulde kunde blive en fortælling om Sønderskovhjemmet . Un- Petersen, […] slog mig med knyttet haand mod formentlige Modstandere” saadan saa han igen skulde kunde sendes ud der alle omstændigheder er der ingen tvivl 4 Gange i Ansigtet, […] idet han sagde at og klare sig selv . om, at mange mennesker i en vanskelig jeg ikke skulle bagtale ham . Det havde jeg Brevvekslingen mellem H . Melchior og Det er jeg imidlertid blevet klar over situation har fundet en øjeblikkelig hjælp heller ikke gjort […] Da det jo var mig det mange af hjemmets mænd var for manges at han aldrig vil kunde komme til da hans på Sønderskovhjemmet i form af en varm gik ud over, da jeg er daarlig disponeret til vedkommende beretninger om det at klare mentale Tilstand er af en saadan Beskaf- seng, mad, tøj og venlig omsorg . at Forsvare har jeg bestemt mig til at det sig ude i livet – især på grund af afholden- fenhed at hverken han eller Samfundet ikke skal ske oftere . Mit Arbejde har jeg til hed og “tilflugt hos Gud” samt opmuntrin- vil være tjent med at han kommer ud paa Fra Hjemmet til Anstalten enhver Tid gjort til største Tilfredshed og ger og støtte fra forstanderen . Men ikke i egen Haand . Da hele hans Færd og Maade Christian Marcellus Vestergaards papirer skal fremtidig gøre det saalænge jeg er her Vestergaards tilfælde . Inspektørens moral- at være paa har udviklet sig saadan at han findes i Sønderskovhjemmets arkiv og i idet jeg saa haaber paa fortsat Velvilje fra ske vurderinger af Vestergaard falder meget kun er til Skam og Skade for de andre her arkivet på Saxenhøj 69. Arkivet over hjem- de ledendes Side her paa Pleianstalten og ved siden af den omgangstone og ordveks- boende Mænd og for Hjemmets gode Aand mets mænd består overvejende af breve . haaber saa, at denne sag dermed sluttes, linger, vi ellers har fundet i brevene . og Tone i det hele taget og da der absolut Vi har især set på brevene fra H . Melchiors Ærbødigst Få år tidligere så det anderledes ud for ikke er noget at stille op med ham, skal jeg embedsperiode fra 1923 til 1960 . Der er Chr . M . Vestergaard”72 Vestergaard . I et brev til H . Melchior med tillade mig at spørge, hvad De mener der bemærkelsesværdigt mange breve mel- anmodning om optagelse på hjemmet står bør gøres for ham . Efter min Mening vil lem forstanderen og mændene . Anstalten I et brev fra 1931 henvendte inspektøren sig der: “Til forstander Melchior Jensen fra han, hvis han ikke bliver sendt et eller andet Saxenhøjs arkiv fra samme periode består til Vestergaards hjemsogn for at sikre den Chr . Vestergaard” . Det var en anmodning Sted hen hvor han er under streng Kontrol overvejende af journaler – ikke af breve . fortsatte betaling for opholdet . Der lades om at få plads på Hjemmet, da han ikke enten før eller senere begaa en eller anden Efter få år på hjemmet Sønderskov blev ikke tvivl tilbage om inspektørens moralske havde fået en plads til 1 . maj, og da alle ar- Ulykke, hvorfor De snarest bedes meddele Vestergaard sendt derfra og til Anstalten . dom over Vestergaard . Der står bl .a .: bejdshjem i København var besat . “Jeg er mig, hvad De tænker Dem at gøre med ham Det fremgår af Vestergaards papirer ved absolut ædruelig, er troende ung Mand og da han absolut, snarest mulig, maa skifte indskrivningen på Anstalten,70 at han “var “Omkring Indlæggelsen her den 13 . No- har besøgt Guds Tjeneste i Kirker og Mø- Opholdssted” 76. udlært colonial commis […] har modtaget vember 1929 af Christian Vestergaard bad der i Vinter, er rask, og er villig til forefal- Breve af Vestergaard skrevet under tiden fattighjælp, har vagabonderet og betlet […] Sogneraads-formanden om en Udtalelse dende Arbejde og forlanger ingen Godtgjø- på Sønderskovhjemmet tyder på, at hans Er straffet for det sidste samt for pengeaf- angaaende samme Person, naar der var for- relse i Penge” 74. tilstand var skiftende . Håndskriften skifte- presning […] forstander Melchior Jensen løbet en passende Tid . Samme dag skrev Vestergaard i et brev til de fra meget smuk og regelmæssig til me- udtaler at han ikke kan klare sig selv “uden- Som De erindrer, blev han overført til Bodil Neergaard: “Til fru De Neergaard fra get uregelmæssig og “hoppende” . Han var for”[…]”Indkom i Anstaltens Pleieafdeling herværende Anstalts Pleieafdeling fra Op- Chr . M . Vestergaard” . Han takker for brev, antageligt psykisk syg . Her i et brev til den 13.november 1929 […] med hjælp fra tagelseshjemmet Sønderskov pr . Flintin- “hvoraf jeg ser at Pladsen til enhver Tid staar lokale politimester:

136 137 (Brevet er en ansøgning om at købe revol- plads på Hjemmet . I brevet omtaler han for- Ocke Christian Andersen, f . 11 .novem- på uddannelsen: “[…] dette Ophold vil faa ver og ammunition) […] “saafremt der skal standeren som “Lovkristen” og Geill som ber 1900 i Tønder, var en af mændene på en stor Betydning for mig ude i Livet og Tilladelse eller Kort til for at købe begge “Naadeskristen” 80. Til læge frk . Bindslev, Hjemmet og en meget flittig brevskriver. videre om det er muligt at vende tilbage sa- Dele […] Jeg agter mig en Rejse til Tysk- Statshospitalet i Viborg, anmoder Vester- Stambogen84 indeholder en række breve . afremt han ikke straks faar en Stilling”87 . land for at faa fast Stilling der . Jeg er ikke gaard lægen om at bede for sig . Han skriver En del skrevet af Ocke Christian Andersen Tre måneder senere takker Ocke Andersen særlig kraftig Bygget og kan derfor have også: “De ved at jeg er Sovjets hemmelige til forstanderen . Ocke Andersens breve er på ny H . Melchior . Denne havde kautione- brug for Nødværge” . I brevet er en afskrift Gesant i Danmark”, og at han “behersker velskrevne og ganske udførlige . Han var ret for lån til hans skoleophold . Han sendte af en anbefaling fra 1913, da han arbejdede alle Grene af Videnskab og er bekendt for en flittig brevskriver, hvilket forstanderen også en særlig hilsen til Bodil Neergaard 88. som “Expedient” 77. mit farlige Mod hvilket har høstet talrige også var. Der findes 33 breve fra Ocke An- Han nævnede ligeledes betydningen af Exsempler” 81. Til Stiftsamtmanden klager dersen til H . Mechior og hans hustru . De al- egne “Forpligtelser overfor Gud […] skæn- Vestergaard har uden tvivl haft det svært Vestergaard – nu over forholdene på Hjem- lerfleste er svarbreve. Det indicerer, at også ke det en Tanke at skulle staa til Regnskab på hjemmet . Men han ville gerne være der . met – og han kalder mændene på hjemmet forstanderen var en særdeles flittig brevs- for sine Handlinger […] og […]vi kan ikke Han henvendte sig til sognepræst A . Fibiger “bolsjevikaktige i al deres Optræden, dum- kriver . Tonen er meget venlig og nærmest undvære en Frelser[…]” med en bøn om, at Fibiger som bestyrelses- me og storpralende voldsmænd .”82 familiær i alle brevene . Det sidste brev er Den tætte kontakt mellem forstanderpar medlem kunne udvirke hos forstanderen, Fra Vestergaards mange år på Anstalten fra 1933. Langt de fleste er skrevet mellem og Ocke Andersen fortsætter . I november at Vestergaard fik lov at blive på Hjemmet. Saxenhøj findes der kun få breve. Han skri- 1927 og 1930 . På dette tidspunkt var Ocke 1927 skriver han bl .a .: “Takker igen for brev Han begrundede ønsket med den sorg, det ver et til Bodil Neergaard, “Til “Enkefru B . Andersen 33 år . Hans videre skæbne kender og pakke med bl .a . sokker” . Han henviser i ville forvolde familien, hvis han igen blev de Neergaard . Formandinde for: “Sønder- vi ikke . Stambogen indeholder også nogle brevet til en plads, han måske kunne få . Det straffet: “Det har været min Moder, Broder skovhjemmet” Fuglsang pr . Flintinge” fra breve fra Ocke Andersens far til forstande- kunne være i en (indremissionsk) forening og øvrige ansete Familie en stor Sorg at Chr . M . Vestergaard. Han mindes i brevet ren/bestyrelsen.85 (han omtaler pladsen som forening) . Ocke læse om i Bladene hver Gang jeg har væ- første gang, han skrev om optagelse på Ocke Andersen ankom til Sønderskov- får angiveligt plads hos en missionsk (hans ret straffet .” Vestergaard ville, skriver han, Hjemmet, og han skriver, at han opholdt sig hjemmet 7 . august 1926 . Den 2 .august 1927 udtryk) familie . Det kniber med økonomi- uden ophold på Hjemmet “være henvist til der i to år og to måneder, og at han nu hav- rejste han til Haslev Kontrolskole for at ud- en . Lønnen udbetales først efter ½ år i plad- Tiggeri” 78. de været på “Plejeanstalten v. Saxkøbing” danne sig til kontrolassistent . H . Melchior sen, skriver Ocke Andersen bl .a 89. Vestergaard fortsætter meget ihærdigt i to år . Han bad om at få sendt en “Pakke skriver om Andersen, at “han var et meget Flere af Ocke Andersens breve afsluttes sine forsøg på at få tilladelse til at blive med lidt Frugt eller Kage . Min Moder er flinkt menneske at have her. Han skal nok med et NB ! . F .eks . dette: “Hvorledes gaar på hjemmet, her en henvendelse til poli- Enke og har været i flere Aar, og er derfor blive et troende menneske” . det med Missioneringen? Er den samme tiet, hvori han beder om hjælp til at måtte henvist til at leve af Aldersrenten 55 Kr . pr . Forinden havde Nyborg Straffeanstalt Aand over den som i Fjor? Jeg vilde inder- blive på Hjemmet i mindst fem år . Argu- Maaned i København” 83. henvendt sig til forstanderen om Ocke An- lig haabe at Gud maatte aabne Hjerterne, mentet er, at heller ikke politiet kan være dersens mulige ophold på Hjemmet . I brevet saa hans Ord fik Lov til at passere, Gud til interesseret i, at han kommer ud og begår Fra Hjemmet og ud i verden som anmodes om optagelse på Sønderskovhjem- ære og Mennesker til Gavn” 90 nye lovovertrædelser . Og politiet betrygges arbejdsfør met af Ocke Andersen (sign . J . Henriksen) . I et senere brev udtrykker Andersen sig ved, at “Hjemmet er under stadig kristelig Mændene på Sønderskovhjemmet måtte i Brevet rummer endvidere oplysninger om, således om samme: “Imidlertid er jeg glad Paavirkning ogsaa af fremmede Talere” . de første mange år forpligtige sig til at le- at Ocke Andersen som bankassistent havde for at være kommen over de første Vanske- Samtidig argumenterer Vestergaard imod at vere arbejde i hjemmets tjeneste i mindst tilegnet sig 220 kr . ved en lejlighed og ved ligheder og Gud vil sikkert ogsaa fremdeles slippe en af Lenins tilhængere ud: “Skulde et halvt år . Sandsynligvis var det mere af en anden et mindre beløb . Dette var grun- føre mig, saa jeg kan vinde mine Medmen- De mulig have Indtryk af at jeg er én af Le- hensyn til hjemmets ofte anstrengte øko- den til anbringelsen i Nyborg . Brevet om- neskers Agtelse”91 nins Tilhængere er dette maaske ikke gan- nomi end af præventive årsager . Ofte gik taler straffens længde . Det var første gang, I juli 1928 blev Ocke Andersen inviteret ske forkert . Enhver Politisag for mig bliver det anderledes . Mange mænd forlod stedet at Ocke Andersen blev straffet . Der omtales til at holde ferie på Sønderskovhjemmet . apelleret til højere Instans” 79. i utide . Alligevel strakte Sønderskovhjem- en anden fra samme straffeanstalt, der lige- I slutningen af samme måned aflagde han Det ser ud til, at Vestergård stadig får det met sig langt og var (personificeret ved for- ledes skulle have været overført til Sønder- Hjemmet besøg – cyklede hjem på 8 timer dårligere. Der findes også henvendelser til standeren) gennem år i ret tæt kontakt med skovhjemmet, men som fortrød 86. skriver han 92. formanden for retslægerådet, hvori Vester- mange af mændene, ligesom disse vendte Med hensyn til “det flinke og troende Året efter blev det til et ferieophold på gaard dels klager over gartner Hoffmeyer, tilbage til hjemmet ved festlige lejligheder menneske” fik forstanderen ret. Ocke An- Lolland . Han var meget taknemmelig . “Det dels beder han om støtte til at få en varig på ferieophold og lignende . dersen skrev taknemmeligt om sit ophold er mit andet Hjem” skriver Ocke Andersen

138 139 […]” til trods for at jeg dog selv er født og her til Fordel for Sudan Missionen . Blandt løse en samfundsopgave . I anden række opdraget i et baade stort og godt Hjem . Men andet var der ogsaa Aftensgudstjeneste, skulle den løse en opgave overfor den en- jeg har Gang på gang maattet erfare, at det det var festligt. Jeg har i de Dage mødt fle- kelte indsatte med henblik på at få ham eller ikke er det Ydre, det kommer an paa men re Bekendte og talt med Dem . Bl .a pastor hende genindsat i samfundet . Det skulle ske Aanden og Forstaaelsen mellem Forældre Bøgh, København, Missionær Ludvigsen, gennem kontrol, disciplin og genopdragelse . og Børn […]”.93 Sakskøbing, og Hustru Frk . Hanigmann Sønderskovhjemmet blev oprettet for at tage Den meget tætte kontakt mellem forstan- som jeg besøgte en Aften paa Højskolen . hånd om det menneske, der var faret vild i li- derparret og Ocke Andersen varede ved . Jeg blev trakteret med Flødeskumskager! vet . Det var mennesker, som ikke havde no- Også mere familiære oplysninger udveks- Saa har jeg flere Gange været inviteret hos get hjem, og som oplevede sig stemplet som les i brevene . Her et brev fra 1927: Mølgaard Jensen, de er altid meget flinke. afvigende . Her var det frelse, tilgivelse og Birgit Kirkebæk (f. 1938) er lærerud- Forleden Aften spillede jeg paa Orgel til tillid, der var kodeordene . “Vi er sædemænd dannet fra Emdrupborg Statssemina- 96 “Allerførst vil jeg sige hjertelig Tak for Bre- Aftenandagten, de havde nemlig Besøg . og ikke høstfolk”, som det blev udtrykt . rium 1960. Cand.pæd. 1982, Lic.pæd. vet med Indhold . Desværre kan jeg forelø- Jeg glæder mig til Kursuset her snart er Indsatsen var rettet mod den enkelte, ikke 1985, Dr. pæd. 1993. Har været ansat big ikke andet end takke paa Papiret, men forbi, for jeg imødeser med Spænding Exa- mod samfundet . Tillid frem for disciplin som lærer og skoleinspektør på spe- denne Tak kommer til Gengæld fra Hjertet . mensdagen . Men nogen Fare for at dumpe var ledemotivet, som vi ser det i fortællin- cialskoler i perioden 1960-1982. Fra Man kan jo nu engang ikke være helt uden er der ikke, da jeg lige fra Begyndelsen af gen om Ocke Andersen . På Saxenhøj hen- 1982- 2000 ansat som lektor på Dan- Penge . Min Samvittighed var helt betynget, har været længst fremme . Idet jeg haaber, tede politiet de mænd tilbage, der stak af – marks Lærerhøjskole/DPU. Har skre- fordi jeg ikke kunde skrive til de Menne- snart at kunne mødes paa Lolland igen, for- også fordi en del var indsat med en dom . På vet en række bøger om specialpædago- sker som jeg er kommet til at holde af paa bliver jeg med Hilsen til deres Hustru og Sønderskovhjemmet kom politiet ikke efter gik og handicaphistorie. Lolland og saa har jeg jo ikke haft saa faa Børn samt alle Bekendte paa Hjemmet . De- dem, der valgte at forlade stedet, og de bort- smaa Udgifter til Bøger og Skrivemateria- res taknemmelige og hengivne gåede blev som regel ønsket velkommen til- le . Selv om mine Forældre tilsyneladende Chr . Andersen”94 bage, når de dukkede op igen . Enkelte måtte ikke endnu tør betro mig lidt Lommepenge, opgives, men det var kun et fåtal, der som saa har jeg dog den faste Formening, at De At Ocke Andersen blev “et flinkt og troen- Vestergaard blev overført til en anden insti- Forstander, i den Retning stoler paa mig, el- de menneske” – også i forstanderens optik tution med et mere kontrollerende regime . lers vilde jeg ogsaa blive meget ked af det . – er der ingen tvivl om . Han blev en repræ- Alligevel er det tydeligt, at der også på Søn- Jeg bebrejder mine Forældre aldeles ikke sentant for det, man gerne ville opnå med derskovhjemmet var en grænse for accepte- noget, da de jo før har faaet tydelige Bevi- sin indsats, ligesom han blev et eksempel ret adfærd . Som selvejende institution uden ser paa min Letsindighed, men jeg tror at på, at kærlighed og tillid var det, der skulle offentlige tilskud kunne man der tillade sig John Bertelsen (f. 1945) er pædagog- mine Forældre ikke tilfulde Forstaar hvil- til for at skabe forandring . at bortvise dem, der ikke passede ind . Den uddannet i 1971. Cand.pæd.pæd. 1986 ken Betydning det har at være troende . Som mulighed havde Anstalten Saxenhøj ikke . fra Danmarks Lærerhøjskole. Har troende Menneske har man dog Forpligti- At hjælpe – men på hvad? Det gennemgående ved Sønderskov- bl.a. været ansat som seminarielærer i gelser overfor Gud og man maa jo ogsaa “ Og kendte du den hårde kamp, hjemmets virksomhed er måske, at man gik psykologi og specialpædagogik 1983- skænke det en Tanke, engang at skulde staa din Næste tit må kæmpe, ud fra, at en varm seng, god mad, eget pænt 1990, lektor i pædagogik ved Semina- til Regnskab for sine Handlinger . Som van- Så tog du ikke hårdt på vej indrettet værelse ville vise den enkelte, at riet for Formgivning 1990-2001 og fra tro Menneske gør man sig ikke store Tanker med ham – men for med lempe” han var et menneske . Gode forhold ville 2002 til 2012 specialpædagogisk kon- over for dette . For hvis man gjorde det, vil- fremme lysten – dels til at bidrage med no- sulent ved Videnscenter for Specialpæ- de man snart komme til Erkendelse af, at vi Sådan lyder et vers i en sang, der er afskre- get til det fællesskab, der blev bygget op – dagogik, ViSP. Har desuden skrevet en 95 ikke kan undvære en Frelser . Man kan blive vet i Johannes Melchiors erindringer . Vo- dels til at høre Guds ord og ændre adfærd . langrække værker om uddannelse, læ- angst og bange ved Tanken om, at ens Syn- res generelle indtryk er, at Sønderskovhjem- Den tilgang sætter spørgsmålstegn ved ring og pædagogik. der ikke var tilgivne . Hvorledes skulde man met i høj grad forsøgte at “fare med lempe” . det, der også i dag diskuteres i forhold til møde sin Frelser naar den Dag kommer . Anstalten Saxenhøj blev oprettet for at mennesker på offentlige ydelser: Er det Birgit Kirkebæk og John Bertelsen har Det maatte blive rædselsfuldt . Meget nyt løse et socialt problem, der ikke kunne lø- økonomisk tvang eller menneskelig tillid og sammen skrevet “Uønsket i Danmark – kan jeg ellers ikke berette her fra Haslev . ses tilfredsstillende på de forskellige lokale forståelse, der skaber forandring for den en- bortsendt til Amerika”. Vi havde i forrige Uge forskellige Møder fattiggårde . Anstalten skulle i første række kelte, der befinder sig i en udsat situation?97

140 141 Litteratur: Neergaard, Bodil: Et træk fra Lysets Kamp 4 .Mathilda Wrede (1864 – 1928) I 1886 op- 19 . Uønsket i Danmark . Andersen, Johannes: Sønderskovhjemmet 75 imod Mørket. Håndskrevet udateret beret- rettede Wrede “Toivola”, en gård for ar- 20 . Spredte træk . år. 14.maj 1918-14.maj 1993. Nykøbing F . ning . Sønderskovhjemmets Arkiv . bejdsløse nyligt løsladte fanger . 21 . Lokalhistorisk Forening, Toreby Sogn . Sønderskovhjemmet, (1993) (Forkortet Søn- Rådet for Socialt Udsatte: Udsat for evidens 5 .Kornmagasinet ved færgegården i . Orientering nr . 37, forår 2013 s . 2 . derskovhjemmet) . – en antologi om evidensbølgens indtog på Se Tage Jensen og Henrik Pedersen Mata- 22. Oplysninger fra Dansk Kvindebiografisk Austen, Jane: Fornuft og følelse. Forlaget Her- området for socialt udsatte (2016) . (Forkor- dorer, s .87 . Leksikon . nov (1974) i samarbejde med Nyt Dansk Lit- tet Rådet for socialt udsatte) . 6 .Flintingegård var en af godsets større går- 23 . Salmonsens, s . 331 . teraturselskab . Salmonsens Leksikon, Bind XII. s . 331 . (Kø- de . Den er nu revet ned . 24 . Karitative organisationer står for det barm- Bertelsen, John og Kirkebæk, Birgit: Uønsket benhavn, 1922) . (Forkortet Salmonsens) . 7. For Bodil de Neergaards sociale og filan- hjertige og næstekærlige . i Danmark – bortsendt til Amerika.(SFAH, Sørensen, Otto og Petersen, Henrik (red .): Ori- tropiske arbejde tildeltes hun 1947 fortjen- 25 . Den store Danske Encyklopædi 1997, bd . 2014) (Forkortet Uønsket i Danmark) . entering nr.37. Lokalhistorisk Forening & stmedaljen i guld . 9, s . 354 . Danmarks Nationalleksikon . Brems, Lea og Lyhne Vagn: Panoptikon – Arkiv Toreby Sogn, (2013) . 8 . Bodil de Neergaard i “Matadorer” , s .87 . 26 . Sønderskovhjemmet, s . 10 . magtens øjne. (Forlaget klim, 2011) (For- 9 . Sønderskovhjemmets historie . www .soen- 27 .Brev fra Bodil Neergaard til pastor Fibiger kortet Magtens øjne) . Årsberetninger: derskovhjemmet .dk af 5 . april 1923 . Brandt, Palle R: Mennesker omkring et gods. www.flintinge.dk, www.soenderskovhjemmet. 10 . Ibid . 28 . Et tilbage . Nykøbing F . Kulturmindeforeningen og dk og Sønderskovhjemmets arkiv . Fra nr .1 11 . Skovareal 1363 tdr .l . Fuglsang, Priorskov 29 . J . Leth: Sønderskovhjemmet . Vort Blad, Musset , 1988 . 1920, herefter beretninger årligt fra 1925 . samt Flintingeården har 110 tdr . l Ager foråret 1923, s . 2 . Braüner, Johanne: Mathida Wrede. Faglig Enkelte årgange har vi ikke haft adgang til . 118 tdr . Eng, hertil Fæstegården i 30 . Thora Justesen: Et aabent Brev . Vort Blad, Læsning Nr . 196 . Tidsskrift for Skole og Andre dokumenter fra samme kilder . Om hjem- med 193 tdr . l Ager . Fuglsang har et Are- foråret 23, s . 4 . Hjem . (Aug . Olsens Boghandel, 1948 .) . met 1982, Reglement og Vedtægter 1923, Vort al på 500 tdr .l ager, 100 tdr .Eng og 30 tdr . 31. Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Op- Essel, Frank Th .: Guds sendebud til fangerne. Blad 1923 . Udklipsmappe m . avisomtale . Have, 33 Heste 140 Malkekøer og 60 stk . slag Bodil Neergaard grundlægger af Søn- En beretning om Mathilda Wredes liv og Sønderskovhjemmets Protokol 1923. Ibid . 2 Opdræt . Fra C .C . Haugner (1912): Gamle derskovhjemmet . værk. ( O . Lohses Forlag Eftf, 1948) . breve til pastor Fibiger fra Bodil Neergaard . Lollandske gårde . I “Orientering”, Lokal- 32 . Sønderskovhjemmet . Gyldenkærne, Else Gade – Nielsen, Inge Lan- Thora Justesen: En beretning i dagbogsform . historisk Forening & Arkiv Toreby Sogn, 33 . Brev af 5 . april 1923 fra Bodil Neergaard geskov og Rasmussen, Karin Suhr (red .): Udateret . Sønderskovhjemmets Arkiv . nr .37 s . 2 til pastor Fibiger . Matadorer. (LASA Lokalhistoriske Arkiver Toreby Lokalhistoriske Forening og – Arkiv . 12 F . .eks . ved gods: Karen 34 .Årsberetning for 2007 . Træk af Sønder- i Sydøstdanmark, 2014) (Forkortet Mata- Knuths friboliger, oprettet 1879 . skovhjemmets historie . Jubilæumsnum- dorer) . Stamnumre: 13 . Haderup . mer 1918-2008, s . 4-9 . Haderup (red .): Beskrivelse Over 76 Fattighus Stamnr . 111: Ocke Christian Andersen . Søn- 14 Her. opførtes Maribo Amts Arbeids-, 35 . Et tilbageblik, s . 8 . i Lolland-Falsters Stift. (Det Kgl . Sundheds derskovhjemmets arkiv . Tvangsarbeids- og Daareanstalt fra 1864- 36 . Sønderskovhjemmet . Collegium, 1863) . (Forkortet Haderup) . Stamnr . 5363: Christian Marcellus Wester- 66 . Åbnede 1 .maj 1866 . 37 . Et tilbageblik . Hare, Kirsten: Mathilda Wrede . In: Poul Mül- gaard . Saxenhøjsamlingerne . 15 .Jeremy Bentham (1748 -1832) . Se også 38 . 45 års arbejde, s . 9-10 . ler m.fl.: Foregangsmænd bd.2. (Gyldendal, Magtens øjne . 39 Sønderskovhjemmets. arkiv . Scrapbog 1967) . Noter: 16 . Panoptikon er en type fængselsbygninger 1968 . Jensen, Henry: 45 års arbejde med mennesker, 1 Ellen . Bodil Neergaard, 10 .2 .1867- designet af Jeremy Bentham i slutningen 40 . Sønderskovhjemmets Arkiv . Mappe be- Johannes Andersen . In: Årbog Lolland-Fal- 18 .5 .1959, godsejer . Født i København, af 1700-tallet . Det muliggør, at en overvå- tegnet Udklip . M .M . I denne mappe er sters Historiske Samfund, 1992 . (Forkortet død på Fuglsang, begravet i Toreby . Ne- gende person kan observere (græsk -op- indklæbet avisartikler mest fra den lokale 45 års arbejde) . ergaard blev som 18-årig gift, og hendes tikos) alle (græsk pan-) fanger uden at de presse, men også ved særlige lejligheder Jubilæumsskrift 1918-2008. Ved forstander mand ejede Fuglsang og Priorskov godser er i stand til at vide om de bliver overvåget fra større aviser . Desuden er der få andre Flemming Jantzen . Sønderskovhjemmet . på Lolland . Ægteskabet var barnløst, og eller ej, derfor skabende en “følelse af en artikler (Indre Missions Tidende 1939, (Forkortet Jubilæumsskrift) . efter mandens død 1915 overtog hun selv usynlig alvidende”. 1952, Vort Folk julen 1941) . Artiklerne Melchior Jensen, Johannes (red .): Et tilbage- driften af godserne . 17 .Kopi af Korrespondance, Bd . 1-10 . Heri er ikke sat i tidsmæssig orden . Samlingen blik. Fhv. forstander H. Melchior Jensen 2 .3 . udgave af Dansk Biografisk Leksikon indberetninger vedr . tvangsarbejde (ind- starter med 25 . års jubilæet i 1943, men og hustru fortæller om Sønderskovhjemmet (1979-84) . komne og løsladte) Saxenhøjsamlinger- der findes også midt i samlingen enkelte 1923-1960. (Nykøbing F, 2013) . (Forkortet 3 .Møltrup Optagelseshjem er i lighed med ne . udklip fra 1918 . Der er en del fra Mel- Et tilbageblik) . Sønderskovhjemmet fortsat i brug, jf . Kri- 18 . De markante bygninger et fortsat i brug . chiors 80 års dag i 1956 . Neergaard, Bodil: Spredte træk af mit liv. steligt Dagblads artikel om Møltrup Opta- Anstalten – nu Saxenhøj – bruges som for- 41 .Sønderskovhjemmet . Årsberetning 1943 . (G .E .C . Gads Forlag, 1941) (Forkortet gelseshjem 22 . december 2016, forsiden af sorgshjem af den kommunale socialpsyki- Referat indsat fra Lolland-Falsters Stifts- Spredte træk) . del 2 . atri og handicapforvaltning . tidende den 15 . maj 1918 .

142 143 42 . Sønderskovhjemmets Husorden 1923, § 2 . 65 . H . Melchior Jensen: Han nåede det . Års- 80 . Brev af 10-3-1929 . Fra Chr . M . Vester- 88 .9 .september 1927: (Haslev) til forstande- 43 .Sønderskovhjemmet . Årsberetning 1928, beretning 1949, s . 3 – 4 . Bemærk at Mel- gaard til Dr . med Geill, Formand for Rets- ren . Sønderskovhjemmets arkiv . s . 3 . chior nu bruger bolleå . lægeraadet . 89 .18 .november 1927: (Birkelund) Til for- 44 .Sønderskovhjemmet . Årsberetning 1933 66 . Årsberetning 1944, s . 5 . 81 . Brev af 11-8-1929 . Fra Chr . Vestergaard til standeren og dennes hustru, Birkelund s . 4 . 67 . Sønderskovhjemmet, s . 15 . læge frk Bindslev, Statshospitalet i Viborg . refererer til Ocke Andersens adr . i Haslev 45 .Sønderskovhjemmet . Årsberetning 1933, 68 . Ibid, s . 18 . 82 .Brev af 19-10-1929 . Fra Chr . M . Vester- under skoleopholdet . Han er da 27 år gam- s . 8 . 69 . Nogle steder er navnet opgivet til Vester- gaard til Stiftamtmand Oksholm, Nykø- mel . 46 .Sønderskovhjemmet . Årsberetning 1946, gaard, andre steder til Westergaard . Vi har bing F . 90 . 18 .januar 1928: (Herringløse) Til forstan- s . 5 . valgt at bruge Vestergaard, som den gen- 83 .Brev af 14-12-1930 . Til “Enkefru B . de deren og hans hustru . Sønderskovhjem- 47 .Sønderskovhjemmet . Årsberetning 1950, nemgående betegnelse . Neergaard . Formandinde for: “Sønder- mets arkiv . s . 3 . 70 .Stamnummer 5363 Christian Marcellus skovhjemmet” Fuglsang pr . Flintinge” . 91 .3 .maj 1928: (Herringsløse) Til forstande- 48 .Sømandshjemmet i Nykøbing F . var en Vestergaard, f .17 .april 1892 i Skyum-Hør- 84 . Stambog nr . 111: Ocke Christian Ander- ren . Sønderskovhjemmets arkiv . del af den Indenlandske Sømandsmission dum . Saxenhøjsamlingerne . sen, f . 11 .november 1900 i Tønder . Søn- 92 . 28 .juli (uden årstal,men angiveligt 1928): På hjørnet af Færgestræde og Vestergade 71 . T . Gerner Nielsen (inspektør ved Anstal- derskovhjemmets arkiv . (Herringløse) Sønderskovhjemmets arkiv . lå L .P . Hansens Beværtning, der blev til ten) til Skifteretten om Kristian Marcellus 85 . Faderen binder sig til at donere 5 kr . om 93 . 18 .januar 1929: (Herringløse) Til forstan- Sømandshjemmet . Man skulle denne vej, Vestergaards død denne dato . Da Christian året til Sønderskovhjemmet som tak for deren . Sønderskovhjemmets arkiv . hvis man skulle færges til Lolland . Vestergaard er anbragt Anstaltens plejeaf- indsatsen i forhold til sønnen . 94 .Brev til forstanderen . Haslev, den 18 .sep- 49 Forstanderpar . mellem 1993 og 2016: deling fra november 1929 til hans død i 86 . 12 .juli 1926: (Nyborg) Fra Nyborg Straf- temner 1927 . Sønderskovhjemmets arkiv . Mona og Bent Rosendal Jensen 1993- april 1966 har han oplevet inspektørdyna- feanstalt til forstander Melcior Jensen . 95 . Et tilbageblik, s . 37 . 1996 . Johannes og Karen Melchior Jensen stiet fra Rasmus Nielsen, dennes søn Poul Sønderskovhjemmets arkiv . 96 . ibid, s . 6 . 1996-1997, Jørgen Jørgensen og Agnete Gerner Nielsen og dennes Thor Gerne 87 .29 .juli 1927: Brev til forstanderen fra 97 . Jf . her Rådet for Socialt udsatte . Jørgensen 1997-1999, Flemming Jantzen Nielsen . Ocke Christian Andersen . Sønderskov- 2000 – 2015 . I 2015 tiltrådte den nuvæ- 72 .22 juni. 1930: Chr . Vestergaards brev til hjemmets arkiv . rende leder Torben Granfeldt . inspektøren for Anstalten . Saxenhøjarki- 50 . Jubilæumsskrift, s .4-9 . vet . 51 . Allerede i 1917 startede hjemmet, men 73 .Inspektøren benytter det tidlige navn Op- først efter en nybygning året efter 1918 tagelseshjemmet Sønderskov . Forstander markerer man den egentlige start . Melchior Jensen skriver “Sønderskov- 52 . Jubilæumsskrift, s .4 . hjemmet” . . Brev af 6 .januar 1931 fra 53 . Ibid .s .5 . Anstaltens inspektør til Sognerådet i Sky- 54 . Et tilbageblik, s .26 . um-Hørdum . 55 . Johannes Melchior Jensen, f .1929 . Lærer- 74 .Brev af 21-3-1927 fra Vestergaard til Mel- uddannet . Cand .pæd . i kristendom . Præst chior . Sønderskovhjemmets arkiv . i Toreby kirke fra til 1978 til pensionerin- 75 .Brev af 21-3-1927 fra Vestergaard til Bo- gen i 1995 . dil Neergaard . Sønderskovhjemmets arkiv . 56 .Jf . tidlige . H . Melchiors beretning om 76 .Brev af 14-10-1929 . Fra forstander Mel- hjemmet . chior Jensen til formanden for Sky- 57 . Et tilbageblik, s .53-55 . um-Hørdums Sogneraad . Sønderskov- 58 . Ibid, s .53-55 . hjemmets arkiv . 59 .Ibid s .55 . Husordenen er angiveligt fra 77 . Brev af 17-3-1928 . Fra Chr . M . Vester- 1923 . gaard til Politimester Jørgensen, Poli- 60 . Om andagten står der i Husordenen, at del- tikontoret Nykøbing F . Sønderskovhjem- tagelse “er frivillig, men ønskelig” . mets arkiv . 61 . Ibid .s .5 . 78 . Brev af 29-1-1928 . Fra Chr . M . Vester- 62 . Ibid .s .6-7 . gaard til sognepræst A . Fibiger . Sønder- 63 . Pastor A . Fibiger: Opslidt . Årsberetning skovhjemmets arkiv . 1925, s . 3-4 . 79 . Brev af 10-3-1929 . Fra Chr . M . Vester- 64 . H . Melchior Jensen: Saadan kan det ogsaa gaard til Statsbetjent Rasmussen . Sønder- gaa . Årsberetning 1948, s . 3 . skovhjemmets arkiv .

144 145 Bobleriet: nye muligheder for dannelse / Michael Højlund Larsen. Nykøbing F., Mediehøsten 2015 Højlund, 64 sider: ill . Bibliografi over lokalhistoriske udgivelser om DK5: 37 .26 Ungdomsskole med mere end de tradi- Lolland-Falster-egnen i 2016 tionelle fag / Bent Vedsø. I: Jul på Lol- land-Falster, side 102-104: ill . Af Dorte Tissot Hansen & Henning Hallberg DK5: 37 .365

Sankt Birgitta Skole 1916-2016: jubilæ- umsskrift 100 år / Palle Nevad Frandsen … [et al.]. Maribo, Sankt Birgitta Skole, 27 Bibliografien bygger på et udvalg af re- ster-egnen i 2015 / Dorte Tissot Hansen & sider: ill . gistreringer fra Dansk Lokalbibliografi: Erik Elkjær Koch. I: Årbog / Lolland-Fal- DK5: 37 .5 Maribo Storstrøms Amt og Danbib suppleret af sters Historiske Samfund, side 156-165: ill . indeksering af artikler fra bl .a . en række DK5: 01 .764 Lolland-Falster Fra anstalten til Saxenhøj: træk fra livet årspublikationer . på en institution fra 1865 til 1992 / Palle i 25 år / Red. Peter Brandt . 3 . udgave . Sakskøbing, Saxenhøj, Mediehøsten 2015: bibliografi over lo- Vemming og Thit Birk Petersen . Nykøbing 176 sider: ill . kalhistoriske udgivelser om Lolland-Fal- F ., Middelaldercentret, 93 sider: ill . DK5: 38 .406 DK5: 06 .6 Bursø Alderdomshjem og mig: de gamles og Minder fra tiden ved sættekassen: En gam- Falsters forbindelser og forbandelser / Pe- en gymnasieelev, soldat og studerendes hjem mel medarbejder fortæller / Niels Mørup. I: ter Rewers . I: Euroman . – Nr . 273, side 54- 1959-1967 / Bent Christensen. I: Lokalhi- Årsskrift / Lokalhistorisk Arkiv Stubbekø- 65: ill . storisk årsskrift [Sydlolland], side 28-38: ill. bing, side 83-85: ill . DK5: 33 .194 DK5: 39 .43 DK5: 07 .9 Barnemordet i Lillebrænde 1794: sagsak- Bønnet Slot / Anna-Elisabeth Jensen . I: Nordfalsters Avis historie / Claus Olsen. terne vedrørende en retssag, der førte til Årsskrift / Lokalhistorisk Arkiv Stubbekø- I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for halshugningen af Rasmus Jørgensen Hug- bing, side 5-13: ill . Nordfalster, side 21-29: ill . ge for mordet på sønnen Ole 3/4 år gam- DK5: 46 .4 Bønnet Slot DK5: 07 .96 mel – Rasmus Jørgensen Hugge blev hals- hugget 8 september 1796 på retterstedet i Jeg kan huske Guldborgsund: 102 hverdag- Kvinder fik stemmeret i 1915 / Kathe Torp. Ønslev på Falster / Lonni Iris Lorentzen ; serindringer fra livet i Guldborgsund Kom- I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for Bent Andersen . Nørre Alslev, Lokalhisto- mune / Red. Mette Lima, Culthus Falster, Nordfalster, side 14-20: ill . risk Forening for Nordfalster, 129 sider: ill . 97 sider: ill . DK5: 32 .5 DK5: 34 .31 DK5: 46 .4 Guldborgsund

Marja fra Galizien: historien om Marja Den kolde krig på spidsen: historien om : en landsby i billeder / Erik Berth. Zdarowska og den polske arbejdsindvan- Marinestation Gedser / Thomas Tram Pe- I: Jul på Lolland-Falster, side 30-33: ill . dring til Danmark 1892-1929 / Lene Tøn- dersen og Helle Ålsbøl. I: Årbog / Lol- DK5: 46 .4 Kettinge der Buur . I: Personalhistorisk tidsskrift, land-Falsters Historiske Samfund, side 28- side 34-54: ill . 52: ill . DK5: 32 .61 DK5: 35 .54

146 147 Nykøbing Slot og Nordfalster / Erik Han- 100 år med det lokale apotek – fra 100 års sen. I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening jubilæumsavis . I: Årsskrift / Lokalhistorisk for Nordfalster, side 83-88: ill . Forening for Nordfalster, side 79-82: ill . DK5: 46 .4 Nykøbing Slot DK5: 61 .555

DK5: 46 .4 Sakskøbing Min tid som apoteker på Nørre Alslev Apo- Det kunne man læse dengang -1916, 1941, tek / Ole Mensberg. I: Årsskrift / Lokalhisto- 1966 / Hans Chr. Bentsen. I: Lokalhistorisk risk Forening for Nordfalster, side 75-78: ill . Årsskrift [Sydlolland], side 42-53: ill. DK5: 61 .555 DK5: 46 .4 Rødby Fra Mexico til Niels Klim / Henning Bech Et kongebesøg i 1843. I: Årsskrift / Lokal- Johansen . Nakskov: Det Gamle Trykkeri, historisk Arkiv Stubbekøbing, side 29-34: 79 sider: ill . ill . DK5: 62 .8 DK5: 46 .4 Stubbekøbing Da værfterne lukkede: transformationen af Købmændene Ole Christoffer Boas (1822- den danske værftsindustri 1975-2015 / Tho- 1954) / Finn Carl Sørensen. I: Årsskrift / mas Roslyng Olesen . Odense, Syddansk Åh...nej! bare ikke Gedser / Lars Hansen. Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, side Universitetsforlag, 2016 . – 375 sider, ill . Nibe, Boghvede, 98 sider: ill . På omslaget: 35-53: ill . DK5: 62 .81 Gedser fra 1880 til 1920, Gedserfærgerne DK5: 46 .4 Stubbekøbing fra 1886-1970 Rødby Fjord blev vendt på hovedet over tre DK5: 46 .4 Gedser Billedbogen for Sakskøbing og omegn / sogn: bidrag til sognets historie / generationer / Kjeld Hansen. I: Jul på Lol- Lise Autzen (red.)… [et al.]. Sakskøbing, Grethe Lollike og Ebbe Hansen . Nykøbing land-Falster, side 119-125: ill . Nakskov – 750 års succes: 1266-2016 køb- Foreningen Forskergruppen Støvmiderne, F ., Tingsted og Systofte Sognes Lokalhi- DK5: 63 .13 stadsjubilæum / Torsten Elsvor. Nykøbing 112 sider: ill . storiske Arkiv . Bind 2: Tåderup, Bruntofte, F ., Folketidende Gruppen, 63 sider: ill . Stubberup, Møllevej / illustrator: Symmetri og lange kig i præstegårdshaven / DK5: 46 .4 Nakskov Flemming Jensen, 315 sider: ill . Dorthe Kvist . I: Haven, nr . 4, side 14-23: ill . DK5: 46 .4 Tingsted DK5: 63 .51 Bag om “Czarens Hus” Falster Minders gamle bygård i Nykøbing / Hanne Christen- Vejleby – en ensom kirke og en flyttet lands- Stærk dame stod bag den første sy- og sen. I: Årbog / Lolland-Falsters Historiske by: kongen og handlens magt i middelalderen tilskærerskole / Erik Berth. I: Jul på Lol- Samfund, side 74-104: ill . / Lars Ewald Jensen. I: Årbog / Lolland-Fal- land-Falster, side 60-63: ill . DK5: 46 .4 Nykøbing Falster sters Historiske Samfund, side 105-114: ill . DK5: 64 .607 DK5: 46 .4 Vejleby Handel og søfart på Lolland-Falster med Holdepunkter i Nykøbing / Preben Dabel- særligt henblik på Vestlolland i perioden steen. I: Jul på Lolland-Falster, side 17-24: ill . ca. 1250-1660: første del / Ole A . Munks- DK5: 46 .4 Nykøbing Falster Øster Ulslev : sogn og folk i 200 år / Jørn gaard. I: Årbog / Lolland-Falsters Histori- Ringsing .Øster Ulslev, Eget Forlag, 268 ske Samfund, side 53-73: ill . En kongelig visit: Christian VIII og dron- sider: ill . DK5: 65 .09 ning Caroline Amalies besøg på Lol- DK5: 46 .4 Øster Ulslev land-Falster 1843 / Jesper Munk Andersen. Varetur på landet / Hanne og John Grytner. I: Årbog / Lolland-Falsters Historiske Sam- Fasanopdræt i rovfugleland / Johannes Bo- I: Lokalhistorien – årsskrift for Ravnsborg fund, side 5-27: ill . jesen . I: Jæger, nr . 5, side 72-75: ill . Lokalhistoriske Forening, side 22-26: ill . DK5: 46 .4 Lolland Falster DK5: 58 .883 DK5: 65 .5

148 149 Cideren bobler på Fejø / Annemarie Bisgaard. En domkirke set med en kirketjeners øjne / I: Gartner tidende, nr . 16, side 40-41: ill . Niels Chr . Devantier . I: Jul på Lolland-Fal- DK5: 66 .83 ster, side 48-52: ill . DK5: 71 .864 Maribo Krøyers kugler fløj langt over Lolland / Erik Berth . I: Jul på Lolland-Falster, side Tre Nakskov-historier: nyt om gammelt fra 44-47: ill . Sankt Nikolai Kirke / Thomas W. Lassen. DK5: 66 .9 I: Årbog / Lolland-Falsters Historiske Sam- fund, side 115-131: ill . Flårup Smedje / Benny Gravesen. I: Lokal- DK5: 71 .864 Nakskov historisk Årsskrift [Sydlolland], side 4-6: ill . DK5: 68 .2 Maribo Domkirke: kloster-, by- og domkir- ke gennem 600 år / Henrik B. Frederickson Kunst på kant: Nakskov 2016 / Kit Kjærbye (red) . Odense, Syddansk Universitetsfor- (red.) ... [et al.]. Nakskov, Nakskov Rotary lag, 149 sider: ill . Klub, 59 sider: ill . DK5: 71 .864 Maribo DK5: 70 .96 Spor af reformationen på Lolland-Falster / Margrethe Tøttrup (red); Tove Niclasen (red); John Jensen (ill) .; Nils Roland (ill .);

Brandstrup Købmandshandel / Søren Daugbjerg . I: Lokalhistorisk årsskrift . [Sydlolland], side 7-19: ill. At passe på sin by: om byen Kulturmin- DK5: 65 .57 deforening, der nu i 50 år er gået i spid- sen for at passe på kulturminderne – først For 75 år siden. Fugleflugtslinien – første og fremmest bygningsbevaringen / Arne spadestik / Hans Chr. Bentsen. I: Lokalhi- Skafte Jensen; redaktør: Anna-Elisabeth storisk Årsskrift [Sydlolland], side 39-41: ill. Jensen; illustrator: Ann-Lise Hass . . [et DK5: 65 .8 al.]. Nykøbing F: Kulturmindeforeningen i Nykøbing F ., Museum Lolland-Falster, 52 Lolland og Falster – på mærkerne / Bjarne sider: ill . Lund Hansen . Torrig, Bjarne Lund Hansen, DK5: 71 .64 Nykøbing Falster 101 sider: ill . DK5: 65 .89 Kirke: et hus, hvor Guds ords til- tale og historiens vingesus bliver en ufor- Dansteds forlis / Chr. Løye. I: Lokalhisto- glemmelig oplevelse / Peter Moesgaard. risk Årsskrift [Sydlolland], side 23-27: ill. Maribo, Hunseby Menighedsråd, 23 sider: DK5: 65 .98 ill . DK5: 71 .864 Hunseby Farvehandler historier / Erik Berth, Jakob Mikkelsen, Ove Nielsen . I: Jul på Lolland Kettinge Kirke / Keld Nielsen. I: Jul på Lol- Falster, side 4-11: ill . land Falster, side 92-93: ill . DK5: 66 .64 DK5: 71 .864 Kettinge

150 151 Rødby Håndboldklub fejrer 25 års jubilæ- Nakskov, verden og ØK : H.N. Andersen – um / Trine Jensen. I: Lokalhistorisk Års- fra skibstømrer til etatsråd / Henning Bech skrift [Sydlolland], side 20-22: ill . Johansen . Nakskov, Nakskov Skibs- og Sø- DK5: 79 .75 fartsmuseum, 32 sider: ill . DK5: 99 .4 Andersen, H . N . Vandskisport i Guldborg / Ernst Eriksen I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for Jeg er nede fra Falster hvor roerne gror Nordfalster, side 53-58: ill . / Thorkild Buch. I: Jul på Lolland-Falster, DK5: 79 .813 side 12-16: ill . DK5: 99 .4 Buch, Thorkild Kaffebukken / Henning Kørvel. I: Jul på Lolland-Falster, side 17-24: ill . Sophus Claussen, stormfloden, forfat- DK5: 79 .92 ningsstriden og Lolland-Falsters Folke- tidende / Thorvald Berthelsen. I: Årbog / Forseglet stenalderlandskab / Søren A. Sø- Lolland-Falsters Historiske Samfund, side rensen . I: Skalk, nr . 1, side 18-26: ill . 132-155: ill . DK5: 91 .157 Syltholm DK5: 99 .4 Claussen, Sophus

Bersærkergang / Peter Vang Petersen, An- Arkitekt Valdemar Dan (1871-1935) / Ras- ders Rasmussen . I: Skalk, nr . 6, side 18-22: mus Nordby . Riga, Rasmus Nordby, 185 ill . sider: ill . Ole Vandrup (ill .) . Nykøbing F ., Stiftsrådet DK5: 91 .157 Vejleby DK5: 99 .4 Dan, Valdemar for Lolland-Falsters Stift, 47 sider: ill . DK5: 71 .864 Nykøbing Falster Min barndom på Lolland: 68 barndom- Travbanen – der ikke vil dø: Nykøbing F. serindringer / Alfred Gynther Christensen Travbane i 50 år / Halvdan Grøndal Han- (red) . Nakskov, LollandBibliotekerne, 417 sen . Nykøbing Falster, 90 sider: ill . sider (1 . udg .), 423 sider (2 . udg .): ill . DK5: 79 .65 DK5: 99 .1

Travbanen der ikke ville dø / H. Grøndal Erindringer fra et langt og besværligt liv / Hansen . I: Jul på Lolland-Falster, side 64- Knud Ambus. I: Årsskrift / Lokalhistorisk 69: ill . Arkiv Stubbekøbing, side 54-82: ill . DK5: 79 .65 DK5: 99 .4 Ambus, Knud

Mit fodboldliv / Niels Ebbe Lollike. S.l., I begyndelsen var sandet / Allan Vendeld- Eget ; Kbh ., i kommission hos Undersko- orf . Frederiksværk, Hyldebæk Bureau, 174 ven, 100 sider: ill . Omslagstitel: Mit fod- sider: ill . boldliv – Boldklub DK5: 99 .4 Classen, J . F . DK5: 79 .71 Lun luft & fedt ler: erindringer om barn- Drømmen om den svævende redning ude dom og ungdom på Lolland / Jørgen Pyndt. ved målstolpen / Jørgen Pyndt. I: Jul på Aalborg, Højer, 172 sider: ill . Lolland-Falster, side 54-58: ill . DK5: 99 .4 Pyndt, Jørgen DK5: 79 .71

152 153 Barndom og ungdom på Nordlangeland og Erindringer fra en sømands liv del 3: Skibs- Vestlolland, redaktør ved Grundtvig Høj- dreng på thurinere i Nord- og Østersøen skoles avis . 1899-1900 / Rasmus Marius Rosenhøj. I: Jul på Lolland-Falster, side 81-91: ill . Ludvig Holberg hos Marie Grubbe på Fal- DK5: 99 .4 Rosenhøj, Rasmus Marius ster / Max Hansen. I: Jul på Lolland-Fal- ster, side 97-101: ill . Erindringer fra Maglebrænde / Mogens DK5: 99 .4 Holberg, Ludvig Vilien. I: Årsskrift / Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, side 16-25: ill . Folk i Sortekammeret som Aage Jensen hu- DK5: 99 .4 Vilien, Mogens sker dem . I: Årsskrift / Lokalhistorisk For- Henning Hallberg og Dorte Tissot ening for Nordfalster, side 67-74: ill . Knud Vægter fortæller til Poul Schjelde. Hansen er bibliotekarer ved Guld- DK5: 99 .4 Jensen Aage I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for borgsund-bibliotekerne med ansvar for Nordfalster, side 30-52: ill . lokalbibliografien og lokalsamlingen. Himmelmesterens store sørejse / John Gryt- DK5: 99 .4 Vægter, Knud ner . I: Lokalhistorien – årsskrift for Ravns- borg Lokalhistoriske Forening, side 14-21: ill . Anetavle for Margrethe Lise født Jensen DK5: Larsen, Hans August 1917-2011 : en nordfalstersk anetavle med Gundslev sogn som det centrale sogn / Kurt De lyse timer / Per Nedergaard Hansen. Skovlund . Nykøbing F ., 272 sider: ill . S .l ., Eget forlag, 141 sider . DK5: 99 .9 Jensen DK5: 99 .4 Nedergaard Hansen, Per Kongens by: en historisk kriminalroman / Erindringer fra Valnæs i 50’erne og Søren Marquardt Frederiksen . Kbh ., Mor- Ane Magrethe Hansdatter, jordemoder på 60’erne / Gorm Nicolaisen. I: Årsskrift / feus, 295 sider . Askø og Femø / Ellen Rasmussen. I: Lokal- Lokalhistorisk Forening for Nordfalster, DK5: Skønlitteratur historien – årsskrift for Ravnsborg Lokalhi- side 63-66: ill . storiske Forening, side 8-13: ill . DK5: 99 .4 Nicolaisen, Gorm DK5: 99 .4 Hansdatter, Ane Magrethe Arkitekten Ejnar Ørnsholt: liv og værk / H. P. (Hans Peter Hansen) fortæller / Erik Peter Heiberg; Flemming Skude . Nakskov, Hansen. I: Årsskrift / Lokalhistorisk For- Nakskov Lokalhistoriske Arkiv, Nakskov ening for Nordfalster, side 59-62: ill . Kunstforening, Nakskov Bygningsbeva- DK5: 99 .4 Hansen, Hans Peter ringsforening, 143 sider: ill . DK5: 99 .4 Ørnsholt, Ejnar At være indlagt på “Epidemien” som 4-årig / Margot Hansen. I: Årsskrift / Lokalhisto- En bankmand som telegrafist/ Børge Peder- risk Arkiv Stubbekøbing, side 26-28: ill . sen . I: Jul på Lolland-Falster, side 78-80: ill . DK5: 99 .4 Hansen, Margot DK5: 99 .4 Pedersen, Børge

Gårdejer Markus Hansens erindringer del Barndommens grusvej: en af dem fra Lol- 2: Karl på Vestlolland og redaktør i Lyngby land / Harry Rasmussen. I: Jul på Lol- / Markus Hansen; John A. Rosenhøj. I: Jul land-Falster, side 71-76: ill . på Lolland-Falster, side 105-115: ill . DK5: 99 .4 Rasmussen, Harry DK5: 99 .4 Hansen, Markus

154 155 Farø...... 55 Gøye, Eskil...... 41 Horborch, Johannes. . . . 15 Person- og stedregister Fehmarn ...... 16, 19 Gøye, Mogens...... 41 Horbroch, Bertram ...... 17 Fibiger. . . . . 126ff, 132, 134, Gåbense...... 55 Hornemann, Emil...... 96 138, 142ff Gåsetorvet i Nakskov. . . . 19f, Horsens...... 21, 44 Finland ...... 9, 33, 55, 74f, 28, 30 Hummersbüttel, Hartvig. . . 15f 77, 80, 120, 124 Hummersbüttel, Johan . . . . 15 Flandern ...... 13, 25 H Hunger, Oluf...... 61 A Bernardone, Pietro di . . . . . 32 Danmark...... 3ff, 7ff, 12ff, Flensborg. . 20, 27, 30, 41, 44 Hallberg, Henning. . .. 146, 155 Hvide, Skjalm...... 56, 71 Abel...... 77f Bernhard af Sachsen. . . . . 57 17f, 23ff, 27f, 33, 38, 44, 49, Flensborg Kloster...... 41 Hamburg...... 16f, 19f, 25 Absalon...... 62f, 69f, 75 Bertelsen, John. . . . 5, 120, 141 55ff, 66ff, 71, 75, 77, 81ff, Flintinge ...... 138, 145 Hamburger ...... 105 I Ahlefeld, Benedikt van. . . . 19 Billitse...... 58 86, 96, 98f, 106f, 112ff, Flintingegård...... 121, 143 Hans, konge...... 44 Irland...... 43 Ahlefeld, Hans ...... 38 Binnitse...... 58 117, 124ff, 131, 141ff Frankrig...... 13, 33, 42, 95 Hansen, Dorte Tissot . 146, 155 Italien ...... 42f Aiskilsen, Lauritz...... 12 Birgersson, Vademar. . . . . 80 Danner, grevinde...... 117 Fredensborg...... 132 Hansen, Falk...... 124 Albertsen, Niels. . . . . 15 Bjerring...... 101 Demmin...... 72 Fredericia ...... 104, 106 Hansen, former...... 91 J Alboe...... 24 Bjerrum, Laura...... 113 Det Hellige Land...... 72 Frederik...... 7, 117 Hansen, Hans ...... 136 Jakobsen, Johnny Grandjean Albrecht, konge...... 38 Blekinge ...... 76 Dobin ...... 72 Frederiksborg ...... 111 Hansen, Sascha Gøgsig. . . . . 4, 55, 58, 66, Albuen...... 23f, 27, 31 Blåtand, Harald...... 57 Dornsen...... 21, 30 Frederikshavn...... 104 Helsengren...... 67 69, 79, 81 Alexander III...... 63 Bodholdt, Jan ...... 5 Fribrødre Å...... 57f Haraldsborg...... 116 Jantzen...... 104 Alexander IV...... 80 Boeslunde...... 62, 84 E Friis, Beck...... 116 Hartmann, J .P . E ...... 123 Jaromar af Rügen . . . . . 60, 75 Alperne...... 13, 42 Bogense...... 107 Ebo ...... 64 Friis, H ...... 116 Hartmann, Oluf...... 123 Jaromar II...... 78 al-Rashid, Harun...... 52 f Bollike, Johannes ...... 21 Egenseborg...... 68 Frille, Eggert...... 12 Hartmann, W .E .Z ...... 123 Jensen, H . Melchior. 126, 128, Alvard...... 78 Bornholm ...... 104, 107 Eggherdes, Hans...... 24 Frimodt, J .C .R ...... 125 Haslev...... 139f, 145 131ff, 142, 144 Anastasia...... 75 Bornhøved...... 76, 82f Elben...... 13 Fuglsang...... 120, 122ff, Haugner, C .C . . . . 117f, 143 Jensen, Ingeborg Andersen, Anna...... 128 Borrebjerg...... 64 Eliaskirken . . . . 126, 128, 132 129, 138, 142f, 145 Havnegade...... 23 Melchior ...... 131, 133 Andersen, Johannes Bosau, Helmold. . . . . 72 Enehøje...... 16 Fuglsang Optagelseshjem . 120 Hegher, Peter...... 20 Jensen, Johannes ...... 128f, 131, 135f, 142 Bourgneuf ...... 13 Engestofte...... 116 Fyn ...... 44, 61ff, Heilmann, Gerhard. . . . . 127 Melchior ...... 126, 132ff Andersen, Brandsen, Laurits ...... 43 England...... 13, 95 Færøerne...... 91f Heinrich af Sachsen . . . . 62f Jensen, Reinhold...... 105 Ocke Christian. . . . . 139ff, Bregendahl, Karl Albert. . . . 99 Erik af Pommern. . . 12, 14, 16, Fåborg...... 107 Helligåndshuset...... 10f Jeopsons, Hemming . . . . . 21 Anklam...... 20, 25 Brendstrup, Th ...... 116 19ff, 24f, 27, 30, 33, 34, Helm, Carsten. . . . 4, 46ff, 50ff, Jerlitse Skov...... 58 Arkona...... 71, 74, 82 Brugliano...... 42 Erik Ejegod...... 55f, 71 G Helm, Lauritz ...... 51 Johannes Døberen...... 39 Arninge...... 12 Brügge...... 13 Erik Emune...... 71, 73f Gedesby...... 68 Helm, Lukas...... 51 f Justesen, Thora. . . 126ff, 131f, Assisi, by,...... 32, 45 Bugislaw II...... 60, 75 Erik IV Plovpenning. . . . . 77 Gedser...... 16, 21 Helmold. . . . . 64, 72, 82 142f Assisi, Frans af. . . . . 32, 38ff Erik V Glipping...... 80 Gille, Hans ...... 71 Helsingør. . . .. 15, 21, 25, 112 Jylland...... 10, 21, 24, 62 Atterdag, Valdemar. . . . 16, 74 C Erik VI Menved ...... 77 Gnemer ...... 59f, 74 Hempsone, Jeppe ...... 21 Jørgensdatter, Johanne . . . . 89 Auden...... 55 f Christian I. . . . . 21, 23f, 43 Erlandsen, Jakob...... 33 Gnĕvomer ...... 59 Henneke ...... 15 Jørgensen, Sanne. . .. 126f, 131f Austen, Jane ...... 123 Christian II ...... 44 Errindlev...... 33 Godskalk...... 57, 60 Henriksen, Buris...... 75 Avnø Fjord ...... 55 Christiani, F ...... 112 Eskildsgade...... 126, 128 Godskalksen, Henrik. . .. 57, 61 Henriksen, Henneke. . . . . 15 K Christoffer...... 77f, 80 Estland. . . . . 55, 74ff, 80 Gotland...... 14, 80 Hermann Balk, Hermann . . . 77 Kabel, Lyder...... 19, 38 B Christoffer af Bayern, Estridsen, Svend...... 57 Grammaticus, Saxo. . . 55 f, 59, Herning...... 120, 126 Kalundborg...... 12 Bagdad ...... 52f ...... 21f, 26, 28 Eugen III...... 72 61ff, 69ff, 82f Heydebu, Gerlak...... 15 Kalvehave...... 55 Baltikum...... 13 Clairvaux, Bernard af. . . . . 72 Europa...... 7ff, 32, 34, Grathe, Svend. . . . 61ff, 72ff Hillerød...... 111 Kamień Pomorski...... 75 Bamberg, Otto von...... 64 Clausen, H .N ...... 100 40, 72, 86f, 89 Gregor IX...... 77 Hoffmann, Karleby...... 52 Bandholm . . 3, 5, 86, 89ff, 94ff Claussen, læge. . . . 89, 91ff Grimmelstrup ...... 59 J .A .F . von ...... 104,106 Kasimir II...... 75 Bangladesh...... 96 Clemmensen, N .B ...... 52 F Grimulf...... 59 Holbæk Amt...... 105 Kelstrup...... 33 Beck, Vilhelm...... 125 Faber, Peter...... 99 Grønsund...... 73, 75, 85 Holdenstede, Ludolf. . . . . 17 Ketzeler, Heine...... 17 Belgien ...... 40 D Falster. . . . . 4, 13, 45, 55ff, Gudnitz, Esaja...... 127 Holeby...... 33 Kiel. . . . . 14, 18, 26f, 29f, 44 Bentham, Jeremy. . 122, 143 Dacia...... 33f, 43f, 82 64ff, 73, 80ff, 99 Guldborg...... 64 Hollændergade ...... 21 Kielerfjorden...... 19, 21 Bentsen, Nis ...... 41 Dahl, Bjørn Westerbeek Falsterbo...... 17, 84 Guldborg Sund...... 116 Hollænderporten...... 21 Kietil...... 59 Bergen...... 13 ...... 98, 117 Falstring, Niels...... 60, 74 Guldborgland ...... 122 Holstein...... 57, 71 Kiev...... 57 Berggreen, V .F .A ...... 116 Danielsen, Henrik...... 11 Farnæs...... 55 Guldborgsund. . . . . 105, 118 Hominde...... 18, 64, 84 Kippinge...... 68

156 157 Kirkebæk, Birgit. . . 5, 120, 141 64ff, 81f, 84, 90, 94, 99, 113, Mortensen, Henrik ...... 19 Næstved ...... 65, 79, 81f Rejse...... 58 Skive...... 106 Kjærgaard, H...... 86, 96 1120, 123, 139f, 142, 144 Munk, Johannes . . . . 120, 124 Nørre Alslev...... 41, 82 Relseke...... 15 Skotland ...... 43 Klipping, Erik...... 33 Lolland-Falster. . . 3ff, 7, 9, 11, Munkestien...... 36 Nørre Herred...... 12 Remsnider, Peter...... 20 Skåne. . . . 7, 11ff, 16ff, 25, 85 Klosterkirken. . . . . 34f, 44 16, 18, 26, 32ff, 45, 55f, Munksgaard, Rendsburg...... 19, 25 Skånemarkederne. . . 16, 18, 25 Knubbeløkke...... 12 58f, 66ff, 74, 99, 112f, 116 Ole Arpe . . . . . 7, 25, 28, 30 O Resen, Peder Hansen. . 98, 100, Skåningehoved...... 55 Knud den Store...... 57, 76 Lollands Albue. 22, 24f, 27, 31 Møltrup. . . 120, 124, 126f, 142 Odense. . 12, 16, 26ff, 30, 33, 106f, 109, 112, 116 Slesvig...... 19, 24, 77, 99 Knud VI ...... 75f London ...... 13, 88 Møn. . 55, 58ff, 65ff, 73, 82, 84 38, 43, 63, 81ff, 107, 114 Reventlow, Chr ...... 112 Smede, Marquade...... 24 Kobelitse...... 58 Lumholtz...... 104 Odin ...... 53f Rhinen...... 13 Smålandene...... 24 Koch, Robert...... 96 Lund, Alfred...... 89 N Olufsen, Peder...... 15 Ribe...... 9, 12, 33 Sonnesen, Karen...... 116 Kolding...... 104 Lund, by ...... 8, 11f, 78 Nakskov . . . . 7, 10ff, 14ff, 27ff, Oppermann, Ludvig . 103, 105 Ringsted . . . . 56, 70, 104, 125 Sophie, dronning...... 35 Kornerup, Jacob . . . . 109, 112f, Lungholm...... 116 52, 54, 65, 101f, 105, Ordrup...... 125 Robert Koch, Robert. . . . 86, 96 St . Marienkirche...... 20 115ff Luther, Martin...... 38, 41 108, 112, 117f, Orebygaard...... 116 Rosenørn, Matthias H. . . . 100 Stensby...... 77 Korselitse ...... 58, 67 Lübeck. . . . . 14ff, 24ff, 57 Nakskov Fjord. . . . . 16, 54 Oringehalvøen...... 74 Roskilde ...... 12, 62f, 74, Storebælt...... 61, 65 Kramnitse...... 59, 84 Lyndanisse...... 76 Nasis, Nuh ibn...... 53 112, 135 Stralsund. . . 14ff, 18, 20, 25, 75 Krenkerup...... 41, 112 Lüneburg...... 20, 25 Nederlandene ...... 13 P Rostock. . . . 16, 18, 20, 27, 30 Stubbekøbing. 9, 18, 101, 105, Kringelborgmark...... 111 Lyrskov Hede...... 60, 68 Neergaard, Bodil . 120ff, 126ff, Panum, Peter Ludvig Rudkøbing...... 104, 107 110, 114ff, 118f Krogsbølle...... 12 Laaland...... 24 131ff, 134, 137ff, 142ff ...... 86, 89, 90ff Ruschke, Egmont Th .. . . . 112 Svantevit. . . . . 57, 71, 74, 82 Krowel, Johannes...... 15 Låland-Falster...... 60 Neergaard, Rolf Viggo . . . . 123 Paris ...... 42 Ruse, Hendrik...... 112 Svend Tveskæg...... 73 Krummedige, Erik. . . . 21 Laale, Mads...... 15 Ney, A ...... 112 Pedersen, Lars...... 19 Rusland...... 9, 49, 95 Svend, biskob af Aarhus. . . . 64 Kruto...... 57 Niclasen, Tove. . 4, 32, 45, 151 Pedersen, Mads...... 19 Rutensten, Johannes. . . . . 15 Svendborg . 21, 43, 57, 65, 107 Kuditse ...... 58 M Niclauesson, Peter...... 21 Pedersen, Morten ...... 68 Rutensten, Markvard. . . . . 15 Sverige . . . 18, 33, 38f, 44, 80 Kule, Kersten ...... 16 Magdalenehjemmet. . . . . 125 Nielsen, Carl...... 123 Pederssen, Jesse ...... 21 Ryd Kloster...... 33 Svinehave Voldsted...... 68 Kurtzhals...... 101f, 105 Magleskov...... 12 Nielsen, Peder...... 12 Pederstrup...... 116 Rügen . . . . 55, 57, 60, 63, 71ff Swinoujscie...... 56, 75 Kærstrup...... 33 Magletving ...... 53 Niklot ...... 75 Peipussøen ...... 77 Rødby. . . . 11, 18, 64, 101, 104, Sydfalster ...... 59 København . . . . 12, 44f, 81ff, Magnus den Gode. . . . . 60, 68 Norden...... 34, 57 Pelling, Margaret. . . 91, 96 109, 118 Sydhavsøerne . . . . 24, 55, 58, 86, 89, 94ff, 99, 102, 104, Malmø. . . . 12, 16f, 27, 30, 44 Nordeuropa. . . . . 8, 11, 13, 17, Perner, Mads Linnet . 5, 86, 96 Rødby Fjord ...... 18 66f, 69, 73ff, 81 107, 112f, 117, 124ff, 132, Mansa, Charles. . . . . 98, 103f, 38, 81 Peter Skautrup, Peter. . . . 60 Rødsand ...... 16 Sydskandinavien...... 53 134f, 137f, 140, 142 107ff, 112ff, 118f Nordfrankrig...... 13 Plaute, Hans ...... 20 Rønnede ...... 104 Sydtyskland...... 42 Köbke, stiftsfysikus ...... 89 Mansa, Jacob Henrik. . . . 104 Nordlolland...... 53, 67 Podebusk, Valdemar. . . . . 38 Sydvestsjælland ...... 62, 82 Købmagergade ...... 112 Margrethe. . . . 16,18,20, 27, Nordsverige...... 9 Pommern...... 55, 57, 74 S Sydøstdanmark. . . . . 58, 142 Køge...... 11, 44 30, 38 Nordtyskland. . . . 15, 18, 24f Pontoppidan, Erik. . . . 99ff, 106 Sakskøbing. . . 5, 81, 101, 105, Syrien ...... 124 Køningsfeldt, Johannes. . . . 99 Maribo. . . . 11f, 27, 31, 65, 92, Norge. . . . 9, 33, 38f, 44, 71 Poulsen, Bjørn...... 19, 28ff 107, 109f, 113, 118ff, Szczecin ...... 64, 75 101, 108f, 113, 116, 118, Novgorod . . . . . 15, 55, 77, 80 Priorskov. . . .. 120, 123f, 142f 122f, 140 Sønder Grimmelstrup. . . . . 59 L Maribo Amt. . . . 3, 26, 30, 81, Nyberg, Tore...... 68, 83f Pripp, Einer...... 124, 127 Salzwedel ...... 20, 25 Sønderjylland ...... 60f Lalande, Iøns de...... 16 98, 101, 104, 105, 107f, Nykøbing . . . . . 4, 32, 34ff, 41, Prislavsen, Knud...... 75 Saxenhøj. . . . . 123, 135f, 138, Sønderskovhjemmet. . . . 3, 5, Lale, Peter...... 40 112, 115, 122f, 143 44f, 89, 102, 104, 108, 110, Præstø...... 11 140f, 143 120ff, 126, 128ff, 134ff Lalland, Brand...... 16 Maribo Sø...... 116 112, 116, 118, 126, 129, Præstø Amt...... 81f Schlutup ...... 23f, 26, 31 Sørensen, C .F ...... 112 Langeland...... 64 Masnedø...... 70, 73f, 84 131ff, 135, 142, 144f Puggaard, Bolette...... 123 Schwansen...... 25 Larsen, Jens...... 125 Mecklenburg. . . 13, 19f, 57, 60, Nykøbing . . . F . 18, 41, 45, 65, Sdr . Omme ...... 135 T Lavard, Knud ...... 61, 71 71, 73 112, 126, 131f, 135, 142ff R Sehested, Skakke. . . . . 19 Tallinn...... 76ff Lehn, Otto Ditlev Meldahl, Ferdinand. . . . . 112 Nykøbing Radsted...... 42, 44 Sigismund...... 19 Techt, Axel Theodor. . . . . 104 Rosenørn...... 122 Mellemsverige...... 9 Gråbrødrekloster. . . 34f, 44 Radulf...... 62 Sjundesen, Anders...... 38 Tegeler, Jens...... 17 Leth, J ...... 126f, 143 Mertensson, Mathies. . . . . 21 Nykøbing Klosterkirke Randers. . . . . 12, 29, 44, 118 Sjælland . . . . 44, 55f, 60ff, 67, Thisted...... 111 Letland ...... 76 Michael fra Lier . . . . . 40, 43 Nysted. . . . . 4, 12, 32ff, 43ff, Randers Amt. . . . 100, 104, 107 77, 132 Thura, Laurids de...... 112 Lillemark...... 122 Middelhavsregionen...... 9 101, 105, 107, 111f, 118, Ratibor...... 57, 60 Skagen...... 16 Tidemansen, Timme. . . . 15, 29 Limfjorden ...... 12 Misti ...... 76 Nysted Franciskaner- Ravnkilde P .S ...... 108 Skandinavien...... 55 Tillitse...... 58, 84 Livland Mistivisdatter, Tove. . . . 57 kloster...... 33, 38 Ravnsborg...... 15, 19 Skanør...... 17 Toompea...... 78 (Letland og Estland). . . 76f Mizlaus...... 64 Nysted Højskole...... 36f Refshaleborg...... 65 Skelby...... 68 Toreby...... 120ff, 142ff Lolland . . . . 4, 11, 13, 16, 18, Moller, Henrik...... 24 Nysted Kloster . . . . . 38, 43f Reinau, Johan Skemminge...... 17 Trap, Cordt...... 99 20ff, 30, 40, 50, 54, 58ff, 62, Montluçon...... 40, 43 Næs...... 55 Jochum ...... 108, 113 Skerne...... 41 Trap, J .P ...... 98ff

158 159 Trinci, Paolo de...... 42 Vilhelm af Modena...... 77 Y Tscherning, A .F ...... 103 Vindebod...... 59 Yemen...... 96 Tyskland...... 72, 135, 138 Vindeby...... 53, 59 Vinderup...... 59 Ø U Vinderød...... 59 Øerne...... 59, 65, 67 Unsgaard, I .J ...... 105 Virket...... 65, 70 Øm Kloster...... 64 USA...... 95 Visby...... 80 Øresund...... 13, 21, 65 Vistislav af Rügen. . . .. 76, 78 Øresundsregionen. . . . . 12, 25 V Vordingborg . 4f, 11, 54ff, 64f, Øsel (Saaremaa)...... 76 Valdemar den Store 73ff, 135 Østersøen. . 7, 13, 16, 25, 56, ...... 61, 69f, 73f Vordingborg Fjord...... 64 60, 64, 72, 74ff, 80ff, Valdemar II...... 75ff, 80 Væggerløse...... 68f Østersøkysten...... 76f Vedeman...... 62 Vålse...... 68f Østersøområdet...... 55, 78 Vejle ...... 104, 117 Østersøregionen ...... 7, 13 Vendsyssel...... 62, 112 W Østeuropa ...... 13 Vestenborg Eng...... 105 Wegener, C .F ...... 100 Vestenskov Enge...... 111 Weibull, Curt. . . . . 18, 27, 30 Å Vestenskov Sø...... 111 Wernicksen, Erik...... 41 Ålborg...... 12, 21, Vestergaard, Chr . M . Wilhjelm, distriktslæge. . . . 89 Ålborg Amt...... 106 ...... 136ff, 141, 144 Willerup ...... 104, 107 Ålholm . . . . . 16, 21f, 33, 41, Vesterskov...... 111 Winning, Emil...... 100 44, 112 Vesteuropa. . . . 13, 17, 26, 28f Winstrup, L .A ...... 113 Aarhus. . . . 12, 25f, 28ff, 64, Vestlolland. . 3f, 7, 13ff, 18f, Wismar...... 18, 20 96, 104 21, 26 Witschachus ...... 64 Åsle...... 38 Vestre Skarholm...... 18 Wolin (Jomsborg). . . 56, 71, 73 Viborg. . . . . 12, 44, 106, 112, Wrede, Matilda...... 120 138, 145

160