Årbog 2017 – 105
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND L ND OL U L F A N M D A S - F A E L K S S T I E R R O T H S I Årbog 2017 – 105. årgang Indholdsfortegnelse Jan Bodholdt Bjørn Westerbeek Dahl Forord . 5 Tegnet af Charles Mansa Illustrationerne til Maribo Amt Ole Arpe Munksgaard i 1 . udgave af Trap-Danmark . 98 Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i John Bertelsen og perioden ca . 1250 - 1660 Birgit Kirkebæk (2 . del 1350 - ca . 1450) . 7 “Gud alene Æren” og “Fra Deres i Herren forbundne” Tove Niclasen Sønderskovhjemmets tidlige år . 120 Gråbrødrene på Lolland-Faslter . 32 Dorte Tissot Hansen Carsten Helm & Henning Hallberg De higer og søger… . 46 Mediehøsten 2016 Bibliografi over lokalhistoriske Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen udgivelser om Lolland-Falster- Lolland-Falster, egnen i 2016 . 146 Vordingborg og korstogene – hvad kilderne beretter om regionens Person- og stedregister . 160 rolle i venderkrige og korstog i perioden ca . 1100-1260 . 55 Mads Linnet Perner Den første katastrofe Peter L . Panum og koleraen i Bandholm . 86 Redaktør: Jan Bodholdt Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2017 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-17-9 Forord Velkommen til Lolland-Falsters Historiske sted-Martyrologium, som var en fortegnel- med inddragelse af mange forskellige kil- stalt og et hjem, ligesom missionens rolle Samfunds årbog 2016, der også i år spæn- se over helgener i kalenderorden, så mun- detyper undersøger forfatteren de danske for Sønderskovhjemmet bliver behandlet . I der vidt både geografisk og tidsmæssigt. kene vidste, hvornår de enkelte helgener relationer til udlandet ca . 1100-1260 . tilknytning til denne artikel har vi oploadet skulle fejres . artiklen 45 års arbejde med mennesker fra Ole Munksgaard fortsætter sin trilogi om Da koleraen ramte Danmark i 1850 skete vores årbog 1992 på vores hjemmeside . “Handel og søfart på Lolland-Falster med At der er en tæt sammenhæng mellem fortid det i Bandholm og ikke i København som særligt henblik på Vestlolland” (første del og nutid ser vi et praktisk eksempel i Car- forventet . Det blev den unge læge, Peter Som det har været tradition i mange år, blev bragt i vores årbog 2016), hvor han sten Helms’ artikel om detektorarbejdet . Ludvig Panum, der af myndighederne blev bringer vi også i år en bibliografi over lo- denne gang fokuserer på årene 1350-1450 . Han er en af “marktramperne”, der higer sendt til Bandholm for at undertrykke syg- kalhistoriske udgivelser om Lolland-Fal- Forfatteren konstaterer, at Vestlollands og søger efter levn fra fortiden . Nogle gan- dommen . I artiklen “Den første katastrofe: ster, som dels giver et overblik over, hvad bønder og købmænd i denne periode kom ge giver det et sug i maven, når man finder Peter L . Panum og koleraen i Bandholm” der er skrevet om vores egn, og som også til at spille en mere fremtrædende rolle i eksotiske skatter som f .eks . arabiske sølv- gennemgår Mads Linnet Perner udbredel- kan være en kilde til videre fordybelse og varehandelen, samtidig med at den danske mønter eller et sjældent vikingesmykke . sen af sygdommen i Bandholm samt hvilke inspiration . kongemagt uden det store held forsøgte at Andre gange er det mindre eksotiske fund midler, Panum tog i brug for at hindre at lægge restriktioner på handelen . Handelen som et stykke jern eller en remouladetube, sygdommen skulle sprede sig yderligere . Rigtig god læselyst . var ikke blot rettet mod syd, men kom også men uanset hvad, så fortæller fundene altid Panums indsats skal ses i lyset af den store til at indbefatte større dele af Danmark . om folks færden og deres behov i fortiden . uenighed, der var i samtiden blandt læger Dette betød, at Nakskovs voksende betyd- Efter at have læst artiklen er man ikke i om årsagerne til smitten – om den opstod ning som handels- og søfartsby i begyndel- tvivl om, hvorfor det er blevet så populært gennem smitte fra menneske til menneske sen af 1400-tallet blev grundlagt . at lede med detektor . eller opstod spontant i dårlig luft fra f .eks . Jan Bodholdt råddent materiale . Vi har samtidigt op- Redaktør Selvom vi har reformationsår, går artiklen I artiklen “Lolland-Falster, Vordingborg og loadet artiklen Den første koleraepidemi “Gråbrødrene på Lolland-Falster” tilbage korstogene” går Johnny Grandjean Gøgsig i Danmark fra vores årbog 1958 på vores til tiden før reformationen, hvor der i Ny- Jakobsen tæt på relationerne mellem Lol- hjemmeside . sted og Nykøbing i middelalderen lå to land-Falster og venderne . Der var tale om franciskanerklostre . Tove Niclasen fortæl- vendiske bosættelser på Lolland og Falster I artiklen om Sønderskovhjemmet beskæf- ler i artiklen om munkenes liv og hverdag, og oven i købet en vis fælles dansk-vendisk tiger forfatterne, John Bertelsen og Birgit og gør rede for de besværligheder munkene kultur . Som grænseland mellem danskerne Kirkebæk, sig især med hjemmets perio- havde ved at leve op til kravet om ikke at og venderne blev Lolland-Falster fra om- de frem til 1960 og den kristne tilgang til måtte eje noget . Det førte til interne stridig- kring 1100 ikke bare udsat for flere ven- socialt arbejde . I vores lokalområde eksi- heder, som blev særligt tydelige i Nysted diske angreb, men øerne tjente også som sterede der to institutioner rettet mod den Kloster, hvor munkene i flere omgange gik udgangspunkt for danske angreb mod de samme gruppe mennesker, nemlig tvangs- korporligt til angreb på hinanden i forsøget vendiske kystområder, ligesom Vording- arbejdsanstalt i Sakskøbing og Sønder- på at indføre “den rette lære” i klostret . I borg blev centrum for de danske korstog . skovhjemmet i Toreby . Derfor bliver der artiklen fortælles også om det såkaldte Ny- Med udgangspunkt i vores lokalområde og også fokuseret på forskellen mellem en an- 4 5 Handel og søfart på Lolland-Falster med særligt henblik på Vestlolland i perioden ca. 1250 - 1660 (2. del 1350 - ca. 1450) Af Ole Arpe Munksgaard I denne artikel, der er en fortsættelse gående retning, men de vestlollandske af artiklen fra årbogen i 2016, tager handlendes aktionsradius udviklede sig forfatteren udgangspunkt i de struktu- i perioden til også at berøre større dele relle handelsmæssige ændringer, der af kongeriget, hvilket i sidste instans fandt sted fra midten af 1300-tallet, udgjorde fundamentet for Nakskovs hvor nederlandske købmænd i stigende stigende økonomiske betydning som omfang vandt indpas i Østersøregionen handels- og søfartsby fra omkring be- og efterhånden udviklede sig til en kon- gyndelsen af 1400-tallet. kurrent for de hanseatiske købmænd i og med, at Skånemarkedet over tid fik en aftagende betydning. Konsekven- I denne artikel, der er den anden i en ræk- serne af dette for Vestlolland belyses ke1, vil der indledningsvis blive fokuseret gennem en påpegning af en voksende på en forholdsvis lang række ændringer i bonde- og skudehandel mellem områ- Europa og Danmark af såvel demogra- det og den nordtyske Østersøregion, fisk som politisk, økonomisk, juridisk og hvor Vestlollands bønder og købmænd handelsmæssig karakter . Disse ændringer kom til at spille en væsentligere rolle får nemlig alle indflydelse på handelen end tidligere, idet der kan konstate- og søfarten på Vestlolland i perioden ca . res en voksende afhængighed af den- 1350-1450 . Når 1450 er valgt som det om- ne varehandel hos de nordtyske byer. trentlige slutår for denne artikel skyldes Parallelt med dette kan der iagttages det primært, at det meste af Europa fra om- en skærpet handelslovgivning fra den kring 1350 med skiftende styrke blev ramt danske kongemagts side, idet kampen af krise og faldende befolkningsgrundlag, mod landhandel, forprang og ulovlige og at denne krise generelt først synes at havne på bl.a. Vestlolland skærpedes; have vendt fra omkring 1450, selv om der dog uden større resultat. Den stigen- var forholdsvis langt igen, inden man nå- de vareudveksling kom ikke blot til at ede tilbage til tidligere tiders niveau for omfatte handelen over Østersøen i syd- økonomisk aktivitet . Lad os derfor se nær- mere på denne krise . 7 at den siden 1347 fra Middelhavsregio- En så omfangsrig dødelighed, der for- nen havde bredt sig hærgende op gennem stærkedes af de efterfølgende epidemier – Europa primært via handelens og søfartens dog af mindre karakter i 1300-tallets sidste ruter . Men allerede i 1350 kan man ifølge halvdel og i 1400-tallet første halvdel – fik Ribekapitlets anniversariebog (årtid) kon- derfor ret så markante og langvarige konse- statere en ret påfaldende stigning i antallet kvenser for hele Europa 5. Et karakteristisk af dødsfald, da antallet af døde voksede fra træk ved krisen er tilbagegangen i antallet normalt 1,2 pr . år til 17 pr . år .4 af bebyggelser og bosættelser, da jordejer- Gennem de seneste årtier er der frem- ne på grund af mangel på arbejdskraft hav- kommet flere forklaringer på, hvilken form de vanskeligt ved at holde gårdene i drift . for pest der var tale om, men den gængse Dette resulterede i ødelægning af gårde og peger i retning af, at bacillen spredtes fra landsbyer, henholdsvis som permanent el- rotter via lopper til mennesker gennem ler temporær eller helt eller delvis ødelæg- loppebid . Den almindeligste form for pest ning af de enkelte lokaliteter 6. Jordpriserne var byldepesten, der angreb lymfekirtlerne og landgilden, altså afgiften på jorden til i lysken og armhulerne med en dødelig- ejerne, faldt for jordejerne derfor parallelt hed på op til 50-70% . Den langt alvorlig- med, at lønningerne på landet steg som et ste form for pest var dog lungepesten, der resultat af den manglende arbejdskraft . Og overførtes mellem mennesker via hoste og kornpriserne dykkede, hvilket dog medfør- havde en dødelighed på 100% . Hvor hårdt ramt befolkningen i Danmark eller for den sags skyld Lolland-Falster har været, ved vi desværre ikke med nogen sikkerhed, men for områder i Europa, hvor kildematerialet er bevaret og dermed betydeligt bedre, ved vi, at gennemsnitsdødeligheden har ligget Pestens sprednings mønster 1347-52.