Årbog 2015 – 103

LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND

L ND OL U L F A N M

D A

S -

S S

T I

T H S I

Årbog 2015 – 103. årgang Indholdsfortegnelse

Ejnar Stig Askgaard Jytte Larsen & Jytte Nielsen og Johs. Nørregaard Frandsen “vor Moder Fru Stampe Feddersen H.C. Andersens “Psychen” på Amtmandinden og kvindevalgrets- Knuthenborg: Historien om et fund kampen på Lolland-Falster. . . . . 91 og dets betydning ...... 5 Erik Kristiansen Berit Stage Et cembalo af Moshack Fugleflugtslinjen...... 14 på Pederstrup...... 104

Niels Aage Jensen Dorte Tissot Hansen & Den store bro...... 27 Erik Elkjær Koch Mediehøsten 2014 Peter Heiberg Bibliografi over lokalhistoriske Den stridbare købmand fra Nakskov. . 42 udgivelser om Lolland-Falster-egnen i 2014 ...... 126 Jan Bodholdt De tyske flygtninge på Ole A. Munksgaard Lolland-Falster 1945-47...... 51 Årsberetning 2015...... 136

Lene Vinter Andersen Lolland-Falsters Den uskyldige præstedatter fra Gunslev Historiske Samfund...... 138 Om Helene Stranges forsøg på at opklare et mord fra 1755 . . . . 66 Vedtægter for Lolland-Falsters Historiske Samfund...... 139 Kasper Høhling Søsted & Anders Rasmussen Person- og stedregister...... 140 Fejøbægrene – en hyldest til detektorfolket! ...... 81 Redaktør: Heidi Pfeffer Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2015 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-15-5 H.C. Andersens “Psychen” på Knuthenborg: Historien om et fund og dets betydning

Af Ejnar Stig Askgaard og Johs. Nørregaard Frandsen

Over bælt og sunde papiret på en måde, så man af blæksporets En morgen i første halvdel af maj her i tykkelse og svingninger tydeligt ser om 2015 blev vi, Johs. Nørregaard Frandsen pennen hastede af sted, bevægede sig lang- fra H.C. Andersen Centret/Syddansk Uni- somt eller har holdt pause. Når Andersens versitet og Ejnar Stig Askgaard fra H.C. stålpen, som han skrev med, bevægede sig Andersens Hus/Odense Bys Museer, invi- langsomt, ja, så blev den afsatte streg tyk- teret til Knuthenborg af Christoffer Knuth. kere, end når den poetiske flugt tog fart hen Han havde i herregårdens gemmer fundet, over papirets overflade. hvad der viste sig at være intet ringere end Genkendelsen af den modne Andersens et ægte og uforfalsket håndskrift af H.C. særegne håndskrift var således ret hurtigt Andersen! Christoffer Knuths beskrivelse overstået. Man er ikke i tvivl, når ’va- fik os til at tilbagelægge turen fra Fyn over ren’ er ægte! Et andet karakteristika ved Storebælt, Sjælland, Farøbroerne og det et ægte manuskript af Andersen er hans grønne Lolland i spændt fremfart. Man pas- ’klippe-og-klistre-teknik’. Fem steder i det serer gerne bælt og sunde for at få den ople- 13 siders lange skrift har Andersen på sin velse at stå med et stykke litterært kulturarv sirlige måde klistret et stykke papir med i sine handskebeklædte hænder. At finde et rettelser henover den oprindelige tekst. Vi hidtil ukendt manuskript af Andersen er en befinder os jo hundrede år før elektriske begivenhed, der ikke indtræffer hver dag! slette-og-rette-funktioner blev installeret Faktisk regnede vi, der repræsenterer forsk- på skrivemaskiner, og endnu længere før ningen i H.C. Andersen, ikke med, at der computerteknologien satte ind. I øvrigt var endnu her i 2015 fandtes håndskrifter eller papir af god kvalitet dyrt på Andersens tid, manuskripter af H.C. Andersen i privateje. så det gjaldt om at spare på det. Det gjor- Men det gør der altså. Sikken overraskelse de Andersen blandt andet ved at genbruge og nyhed! Vi blev inviteret til at åbne pak- bagsider af kladder til breve eller lignende. ken, se det håndskrevne manuskript, foreta- Derfor er Andersens lapper spændende, ge et gennemsyn samt, selvfølgelig, at ve- dels fordi de bærer hans sidste øjebliks ret- rificere dets ægthed. Det var ikke svært at telser, dels fordi de kan rumme interessante verificere ægtheden. H.C. Andersens smukt noter på den bagside, der vender ind mod svungne skriftbillede er helt særligt. Bog- arket. Manuskriptet lå velbevaret i en smuk staver og ordforløb bevæger sig hen over mappe, som har beskyttet det på enestående

5 150 år gammelt, ægte og autentisk Ander- Ane Grum-Schwensen, der er forsker sen-stykke, men fordi det også kan udvi- ved H.C. Andersen centret, forsvarede i de vores forståelse af Andersens måde at 2014 en ph.d.-afhandling med titlen Fra arbejde med sine tekster, historier og tan- strøtanke til værk, hvor hun på original vis keforløb på. Der er nemlig spændende og analyserer og dokumenterer sider af H.C. ret afgørende forskelle på kladden og det Andersens arbejdsmetoder og dermed kre- endelige tryk, og nu kan vi lade dette ma- ative vej mod de færdige værker. Andersen nuskript, renskriften, indgå i forståelsen af gjorde, som andre samtidige romantiske digterens tekstarbejde. Derved kan vi så at digtere, noget ud af at pleje myten om det sige kikke Andersen over skulderen. Hvilke kunstneriske geni og om inspirationens rettelser, stramninger, tilskrivninger, priori- næsten guddommelige præg. Inspirationen teringer foretog han i udkastene til det, der meldte sig, slog ned i digteren, som var dens skulle blive den endelige “Psychen”? Det medium. Det var en almindelig romantisk er interessant, fordi den endelige, trykte og forestilling, at digtet kom til digteren, som kanoniserede tekst bliver dybere og mere så ganske vist måtte arbejde for at give kun- kompleks, når vi kender den poetiske og sten forløsning. Ane Grum-Schwensen vi- æstetiske vej, ad hvilken Andersen skabte ser imidlertid i sin afhandling med udvalgte sin kunst. “Psychen” er en af Andersens eksempler af Andersens store værk, at helt meget dybe, reflekterende og filosofiske så ’let’ var det ikke. I historier som “Det historier, hvis tankestof han har skullet ar- nye Aarhundredes Musa”, “Tante Tandpi- bejde hårdt med for at give det den endelige ne” og andre foreligger der mange versio- Det store øjeblik i maj 2015, da Christoffer Knuth fremviste sit enestående fund af H.C. Andersens kunstneriske form. ner og notater, som er skrevet igen, rettet manuskript til “Psychen”. Der herskede ingen tvivl om manuskriptets ægthed, og begejstringen var derfor stor. Forsamlet om manuskriptet ses Christoffer Knuth, Ulla Schaltz, direktør for Museum Lolland-Falster, professor og Johs. Nørregaard Frandsen, centerleder ved H.C. Andersen Centret/ SDU, og Ejnar Stig Askgaard, overinspektør ved Odense Bys Museer/ H.C. Andersens Hus. Foto: Jan Knudsen. vis gennem mere end 150 år, en blå skind- “Psychen” er altså ikke ukendt og indgår i mappe præget med Knuthenborgs adelige alle relevante udgaver af Andersens samle- krone samt titlen “Psyche” i guld. Vedkom- de eventyr og historier. Men fundet af dette mende, som har anbragt manuskriptet i den manuskript var alligevel en overraskelse. fint udstyrede mappe, har vidst, hvordan et Der ligger en kladde til “Psychen” i Det værdifuldt håndskrift bør gemmes for efter- Kongelige Biblioteks håndskriftssamling. tiden. Den version kender vi. Og så har vi naturligvis den trykte og standardiserede udgave På vej mod sin form af “Psychen”, som er optryk af den udgave, Det drejer sig om renskriften til fortællin- H.C. Andersen selv godkendte. gen “Psychen”, som H.C. Andersen fær- Det nyfundne manuskript er imidlertid et diggjorde og lod udgive første gang i no- hidtil ukendt ’missing link’ mellem kladde vember 1861 i Nye Eventyr og Historier. og trykt tekst. Der er som sagt tale om en Anden Række, Anden Samling. 1862. Her renskrift fra Andersens hånd, der indholds- udkom historien i øvrigt i samme hæfte og betydningsmæssigt ligger i mellem de Papirklip af H.C. Andersen: “Kvinder på sommerfuglens vinger”. Det var et yndet motiv i H.C. Andersens som “Iisjomfruen”, “Sneglen og Rosen- to kendte versioner. Manuskriptet er derfor klippekunst og er en billedliggørelse af “Psyche”, nemlig en kvinde og samtidig en sommerfugl. Kilde: hækken” og “Sommerfuglen”. Historien ikke bare værdifuldt, fordi det er et cirka H.C. Andersens Hus.

6 7 til, filet på igen og igen. Grum-Schwensen skæbne. Fortællerrollen er gået i stafet over de, i hvis billede hans kunst er opstået, af- do og Eros (det græske navn). Andersens er med udgangspunkt i studier af det kunst- til en anden, og kladden til eventyret fortæl- viser hun ham og maner ham med et Medu- kendskab hertil kan spores tilbage til 1830, neriske værks genetik, det vil sige værkets ler os i en overstreget passage til hvem, for sa-udtryk af “hiint forstenende Ansigt med hvor han i håbet om at erhverve sig Køben- tilblivelseshistorie, trængt dybt ind i dig- på den hvide væg skriver Morgenstjernen Slangehaarene” i jorden: “Bort! ned!” For- havns Universitets guldmedalje skrev en terens værksted. Her fløj spånerne, kunne “sin Skrift, den fortæller og Digteren kan tællingen om kunsten er således en skæb- prisopgave om ligheder og forskelligheder man sige, Andersen sled og slæbte sig frem læse og forstaae den, han kan fortælle den nefortælling om det evige og timelige, om mellem den danske mytologi og den græ- til den endelige version gennem kladder, igjen”. Digteren beskrives her, som ovenfor kunsten og kunstneren, om udødeligheden ske. Andersen var en fremragende kultur- frem til en renskrift, som han så i øvrigt ofte nævnt, som medium for den guddommelige og døden. kender. klistrede rettelser hen over i form af papir- inspiration. H.C. Andersen har således også Lad os nu se på den anden rolle, Venus “Han spiser Bagerkonen med, den nyde- lapper. Når trykarket forelå i korrektur fra fra første færd sat kunsten som tema for sin har. I den eneste fuldstændigt bevarede la- lige Fornarina!” sagde Angelo, een af de trykkeren, så fik den ofte endnu nogle ret- fortælling om “Psychen”. Den er fortalt af tinske roman – Apulejus’ Det gyldne æsel lystigste, unge Venner”, lyder det i “Psy- telser. Derfor er stadierne på vejen mod det en kunstner, handler om en kunstner og er i fra o. 150 – findes en kærlighedshistorie, ken”. “Fornarina” er italiensk og betyder endelige værk som kunstneriske erobringer sig selv et kunstværk om et kunstværk. som Venus er igangsætter af og vidne til. “bagerske”, men Angelos lystighed er ikke af en form og et indhold, der nok er besjæ- Men vi må træde et skridt tilbage for lige Det er eventyret om Amor og Psyche. I et tilfældigt indfald hos digteren Andersen. let af inspiration, men som måske først og at få på det rene, hvad “psyche” og “mor- misundelse over kongedatteren Psyches La Fornarina er nemlig tilnavnet til kunst- fremmest er resultater af hårdt arbejde fra genstjerne” egentlig er. “Morgenstjernen” skønhed sender Venus sin søn Amor til jor- neren Raphaels model, elskerinde og livs en i øvrigt genial kunstners hånd. eller “aftenstjernen” er i Norden og i norden med den opgave at lade Psyche forned- kærlighed. Hendes rigtige navn var Marg- Ane Grum-Schwensens arbejde har væ- disk tradition den folkelige betegnelse for re sig ved at blive forelsket i det ringeste herita Luti1. Hun var datter af en bager, og ret med til at tydeliggøre, at vi slet ikke ved planeten Venus, der har sit navn efter den menneske. Amor rammes imidlertid af sin meget mere ved man ikke om hende, an- nok om Andersens arbejdsmetoder og der- romerske gudinde for kærlighed og frugt- egen pil, forelskes og fører dernæst Psyke det end at hun var vidunderlig smuk i sjæl med om de kreative og kunstneriske valg barhed. Rosen og myrten var helliget gud- til sit slot, hvor hun opvartes overdådigt. og på legeme. Hendes navn er knyttet til eller processer, han udfolder. Det er jo ikke inden – rosen som symbol for kærlighed, Om natten opsøger Amor hendes seng og Raphaels som en kærlighedshistorie i svær- mindst i det lys, at fundet af “Psychen” på og myrten, fordi den blev betragtet som et favn. Deres kærlighed har dog en regel! vægterklassen. Raphael var nemlig allerede Knuthenborg er et vigtigt fund! Her har stærkt afrodisiakum (midler til at fremme Psyche må ikke se sin elskede. Animeret forlovet med kardinal Bibbienas niece, men forskningen fået foræret en renskrift, et elskovslyst) og dermed symbol for begær. af sine søstres intrigespil vækkes Psyches forlovelsen trak ud, fordi han elskede sin skridt på vejen mod en endelig tekst, af et At vente med at indtage elskovsmidlet vid- nysgerrighed imidlertid, og efter endnu en Fornarina og ikke ønskede at gifte sig med af Andersens dybe filosofiske historier. ner derfor om uskyld. Men Venus indtager elskovsnat tænder Psyche en olielampe, andre end hende. Men så døde den unge også en anden funktion i Andersens fortæl- for at hun kan danne sig et billede af sin Raphael. En smuk historie til illustration af “Psychen” ling, som vi vender tilbage til. Først må vi elskede og hans udseende. En oliedråbe fra Raphael og Margheritas kærlighed lyder, “I Dagningen, i den røde Luft, skinner en dog se på det andet begreb. “Psyche” er det lampen falder uheldigvis på Amors skul- at Raphael, da han fik opgaven at dekorere stor Stjerne, Morgenens klareste Stjerne; græske ord for “sjæl”. I græsk mytologi der. Han vågner derved, og i skuffelse over den store sal i Villa Farnesina, ikke kunne dens Straale zittrer mod den hvide Væg, forstod man psyche som et blegt billede af hendes brud på løftet forlader han Psyke og koncentrere sig om arbejdet, førend det til- som om den vilde der nedskrive, hvad den en levende person – undertiden bevinget, jorden for at vende tilbage til Venus, der lodes ham at leve sammen med sin elskede veed at fortælle, hvad den i Aartusinder en sommerfugl, men hvis psyche afspejlede vækkes i vrede. Psykes anger og kærlighed Fornarina. Historien er sikkert en myte, der saae her og der paa vor omdreiende Jord. den døde, tog den form af en slange. fører hende dog endelig til Venus, som hun har haft til formål at forstærke indtrykket af Hør een af dens Historier.” Når man læser Andersens “Psychen”, beder om tilgivelse. Det får Venus til at sæt- hans udsmykningsarbejde i Villa Farnesina. opdager man hurtigt, at morgenstjernen står te hende på en række umulige prøver – og Her har Raphael nemlig i store fresker gen- Således indleder H.C. Andersen sin fortæl- i et stadigt forhold til rosen, og at kunstne- det hele ender godt. Jupiter har på Amors givet hele Apulejus’ romerske eventyr om ling som “Psychen” og giver derefter ordet rens jordiske sjælekvaler står i forhold til bøn optaget Psyche på Olympen, og de to Amor og Psyche. til Morgenstjernen, der siger: “Nu nyligt … slangen. Rose- og slangesymbolikken skal elskende kan endelig forenes. Men det er Handlingen i Andersens “Psyken” er fulgte mine Straaler en ung Kunstner …”. ikke alene ses i forhold til græsk mytologi, en anden historie! henlagt til den evige stad Rom. Morgen- Forunderligt nok forlader morgenstjernen men bestemt også i forhold til det bibelske Andersen var et uhyre belæst menneske. stjernen har kastet sit lys henover byen næsten ubemærket sin fortællerrolle i løbet billedsprog. Da den unge kunstner, som er Han kendte udmærket godt de forskellige i uendelige tider, og selv om handlingen af få linjer for i stedet at indtræde i fortæl- hovedperson i fortællingen, erklærer sin historier om Venus, Psyche og Amor, der foregår i 1500-tallets kunstnerisk opblom- lingen i rollen som vidne til kunstnerens kærlighed til den unge, fornemme romerin- også figurerede under navne som Cupi- strende pavestat, bærer byen stadig præg

8 9 af den før-kristne oldtids ruiner og om- i stærke anfægtelser: “Intet derinde! Intet væltede marmorsøjler. Den unge romerske derude! forspildt dette Liv!” Først på sit kunstner, der er hovedpersonen, fremstiller yderste finder han trøst i sin tro, idet han det ene fremragende værk efter det andet i indser, at hans jordiske drøm og drømmen sit billedhuggerværksted, men dagen efter om at blive udødeliggjort som kunster var skabelsen slår han sit værk i stykker. Det forfængelighed i modsætning til den vis- lever ikke op til hans egne forestillinger se tro på Guds kærlighed og sjælens udø- om det sublime. Den fattige kunstner for- delighed: “’Psychen herinde aldrig døe! elsker sig imidlertid i en pige af fornem – Leve i Bevidsthed? – kan det Ufattelige byrd og høj klasse og skaber nu en statue skee? – Ja! ja! ufattelig er mit Jeg. Ufatte- af nymfen Psyche, som samtidig fremstiller lig Du, o Herre! hele din Verden ufattelig! eller afbilder den pige, han forelsker sig i. – et Underværk af Magt, Herlighed – Kjær- Kunstnerens prægtige statue er således ikke lighed!’”, lyder hans sidste ord. Mange år et rent åndsprodukt, men også et produkt af efter hans død graves statuen Psychen op hans jordiske begær, og heri ligger kimen ved et tilfælde. Den genfødes, træder op af til handlingsgangens tragiske forløb. graven så at sige, og bekræfter altså udø- Da den unge kunstner for første gang deligheden. Kunstneren selv fik ikke del i ser den smukke, rige romerinde, refereres udødeligheden. Hans navn er glemt, alt er der til freskerne i Villa Farnesina. I mod- vejret hen, som der står hos Andersen, men sætning til den trykte udgave er referencen kunsten selv er udødelig. I sin fortælling tydelig i Knuthenborg-manuskriptet: “… stiller Andersen på kunstnerisk vis spørgs- Raphaels fresko i Villa Farnesina i Rom, der viser Amor og Psyches brullupsbanket. Wikipedia. saaledes havde han ingen Qvinde seet, jo målet, om det er i Gud og troen, sjælen er, malet af Raphael, malet som Psycke, hvor og om det er hos Gud evigheden og udø- hun sees med Amor fremstillet i eet af deligheden opnås. Eller er i det i kunstens 1839 lader månen kikke ind til en fattig idet han i 1851 indtrådte i Franciskaneror- Roms Paladser. Ja, der var hun malet, her fastholdelse af det sublime og afspejling af kunstner og fortælle ham i sit lys og billede. denen som munk. I 1861 besøgte Andersen gik hun levende.” Når H.C. Andersen i den sjælen, den findes? H.C. Andersen slutter Eventyret “Psychen” hører til blandt Ander- Küchler flere gange, og vennens kunstner- trykte udgave af “Psychen” således har sin historie om kærlighed og sjæl med den- sens relativt sene historier, idet han skrev skæbne har uden tvivl inspireret Andersen fjernet omtalen af Amor, skyldes det givet- ne refleksion: “Hvad Jordisk er, veires hen, det som 56-årig og som sagt i 1861. Ander- i skildringen af kunstneren i “Psychen”. vis, at han har ønsket at holde det erotiske forglemmes, kun Stjernen i det Uendelige sen opholdt sig i dette forår i Rom2, og han Det første manuskript til fortællingen blev element tilbage på dette tidspunkt for kun veed det. Hvad Himmelsk er, straaler selv noterer i sin dagbog, at han om aftenen den til under Rom-opholdet, men helt tilfreds at påpege det rent æstetiske indtryk, den i Eftermælet, og naar Eftermælet slukkes – 5. maj var i teatret og her fik ideen til histo- med sin fortælling har H.C. Andersen ikke smukke skikkelse gør på kunstneren. Men da lever endnu Psychen.” Jo, alting vejrer rien om psychen. De næste par uger skrev været. Da han kom hjem til København og kunstnerens Psyche-statue er slående lig hen, farer hen, bliver til støv og forsvinder han på historien, som også nåede en fore- læste det op for sine bekendte, stod det ef- den attråede kvinde og er måske opstået af – selv den evige stad og morgenstjernen – løbig afrunding. Opholdet i Rom, som var terhånden klart for ham, at den måtte skri- kunstnerens erotiske drift mere end af den kun Guds himmelske lys og forankring be- det fjerde og sidste i digterens liv, satte sit ves om. åndelige. Den unge kunstner kan ikke skel- står, og sjælen eller psyken er pantet herpå. præg på fortællingen. Rom var Andersens I dagbogen under den 11. september 1861 ne længere. Han erklærer romerinden sin yndlingsby. Han besøgte den første gang noterede Andersen: “Omskrevet Psychen”. kærlighed og bliver afvist på det bestem- Historiens historie i 1833, da han som håbefuld ung kunstner Knuthenborg-manuskriptet er manuskriptet teste. Kunstneren opgiver i fortvivlelse og Fortællingen i “Psychen” er fascinerende, var på dannelsesrejse. Her så han bl.a. som i for netop denne omskrivning. På bagsiden frustration sit liv og sin kunst. Han lader både når det gælder det filosofisk-poetiske 1861 Villa Farnesina, Kapuciner-kirken og af en af de overklæbede lapper papir med sin Psyche af marmor nedsænke i et udtør- perspektiv, og når det gælder fortællingens klostret samt de øvrige lokaliteter, der be- rettelser, finder vi et udkast til et brev date- ret brøndhul og kaster graven til, hvorefter tekniske raffinementer. Det er Venus, mor- skrives i “Psychen”. Hovedpersonen i H.C. ret 13. september 1861. Historien er således han vender ryggen til den verdslige verden genens klare “stjerne”, der tillægges fortæl- Andersens fortælling deler i øvrigt skæbne færdiggjort fra Andersens hånd i midten af og går i kloster som kapucinermunk. Men lingen, i øvrigt på samme måde som H.C. med vennen, maleren Albert Küchler, der i september. Dateringen giver Andersen selv klosterlivet giver ham ikke fred. Han lever Andersen i sin Billedbog uden Billeder fra 1831 rejste til den evige stad og forblev der, på sin påklistrede lap. Den 25. november

10 11 dog ikke giver os sikker viden om “Psy- Referencer chen”. Måske var den tidlige død årsagen H. C. Andersens Dagbøger 1825-1875. Udgivet til, at Eggert på en måde tog erindringen af Det danske Sprog- og Litteraturselskab un- om manuskriptet, som Andersen må have der ledelse af Kåre Olsen og H. Topsøe-Jensen. foræret ham, med sig i graven. Christoffer I-XII, Kbh. 1971-76. Bind V, 1971. Knuths fund af manuskriptet, sirligt henlagt Bom, Anne Klara Bom, Bøggild, Jacob, Nørre- gaard Frandsen, Johs. (red.): H.C. Andersen i i den smukt udstyrede, beskyttende mappe, det moderne samfund, Odense: Syddansk Uni- er således en tankevækkende parallel til den versitetsforlag 2014. historie, eventyret fortæller om det glemte Bøggild, Jacob: Svævende stasis. Arabesk og al- kunstværk, “Psychen”, der efter mange år legori i H.C. Andersens eventyr og historier, opstod af sin grav. Alting farer hen, bortvej- København. Forlaget Spring 2012. res, men sjælen – psychen – består. de Mylius, Johan: Forvandlingens pris. H.C. An- dersen og hans eventyr. København, Høst og Søn 2005. Grum-Schwensen, Ane: Fra strøtanke til værk. En genetisk undersøgelse af de kreative processer i den sene del af H.C. Andersens forfatterskab. Ph.d.-afhandling forsvaret ved Det humanisti- ske Fakultet, SDU, december 2014. Nørregaard Frandsen, Johs. & Kryger, Lene (red.). Fra H.C. Andersens eventyrlige kuffert, Ejnar Stig Askgaard f. 1963 er mag. Odense, Fynske Medier 2013. art. i litteraturvidenskab ved Odense Vasari, Giorgio: Renaissancens ypperste Kunst- Bagsiden til et af de påklistrede retteark bestyrkede formodningen om, at manuskriptet var selvsamme, Universitet (SDU). Museumsinspektør nere. Levnedstegninger og Skildringer af som H.C. Andersen ifølge sin dagbog påbegyndte den 11. september 1861. Bagsiden viste sig nemlig at ved Odense Bys Museer/H.C. Andersen Masaccio, Donatello, Filippo Lippi, Domenico være et brevudkast fra den 13. september 1861. Foto: Jan Knudsen. fra 1997,og overinspektør siden 2005. Ghirlandaio, Botticelli, Verrocchio, Perugino, Redaktør af Anderseniana og forfatter Signorelli, Leonardi fra Vinci, Raffael, Mi- chelangelo og Tizian. Gyldendal. København, til flere publikationer og en lang række 1907. 1861 udkom det, som allerede omtalt, i Nye især dennes søn Eggert Christopher lens- artikler om H.C. Andersen. Eventyr og Historier af H.C. Andersen på greve Knuth, der blev født i 1838 og døde C.A. Reitzels Forlag, men altså med 1862 i 1874. Eggert Knuth, som regnes for ska- Johs. Nørregaard Frandsen, f. 1950 Noter som udgivelsesår. beren af det nuværende Knuthenborg, var er professor ved Institut for Kulturvi- 1. Meddelelserne om Raphael og Luti er hentet Historien om psychen er fascineren- en begavet herre, der var stærkt interesseret denskaber og centerleder ved H.C. An- fra den italienske maler og arkitekt Giorgio Vasaris levnedsbeskrivelse af Raphael, som de. Men det er ikke mindre fascinerende i kunst, kultur, litteratur og arkitektur. Han dersen Centret, Syddansk Universitet. findes i hans bog fra 1550, der har den danske at reflektere over, hvordan dette originale en overgang i diplomatiets tjeneste, så han Forskningsområder er H.C. Andersen, manuskript til et tankefuldt, sent værk af rejste i Europa. H.C. Andersen nævner ad- titel: Renaissancens ypperste Kunstnere. Lev- dansk litteratur i det 19. og 20. århund- nedstegninger og Skildringer af Masaccio, Do- H.C. Andersen er ankommet til Knuthen- skillige gange Eggert Knuth i sine dagbøger rede samt landbokultur. Han har skre- natello, Filippo Lippi, Domenico Ghirlandaio, borg. Vi ved, at H.C. Andersen, skønt han og omtaler ham som en kær ven. De mødtes vet artikler og er forfatter/medforfatter Botticelli, Verrocchio, Perugino, Signorelli, var en ivrig rejsende, og skønt han besøgte blandt andet i Paris i 1861 og siden samme til omkring 40 bøger, senest Fra H.C. Leonardi fra Vinci, Raffael, Michelangelo og herregårde og slotte, aldrig besøgte herre- år i København. Nøglen til den lille gåde Andersens eventyrlige kuffert, 2013 Tizian. Gyldendal. København, 1907. gården Knuthenborg. Så hvordan er skrif- om Knuthenborg-manuskriptet må således (red. m. Lene Kryger), Hans Christian 2. Hvad der hændte i Rom under H.C. Andersens tet havnet på Knuthenborg? Vi ved også, findes i venskabet mellem digteren H.C. Andersen in China, 2014 (red. m. T.G. ophold der i 1861, kan man læse i digterens at H.C. Andersen kendte flere medlem- Andersen og den begavede og interessere- Jeppesen og Sun Jian), og H.C. Ander- dagbøger, nemlig: H. C. Andersens Dagbøger mer af Knuth-familien, således både Fre- de Eggert, der døde alt for tidligt. Andersen sen i det moderne samfund, 2014 (red. 1825-1875. derik Marcus lensgreve Knuth, der ejede forærede flere gange manuskripter til sine m. A.K. Bom og J. Bøggild). Knuthenborg i årene fra 1818 til 1856, og venner. Det ved vi fra hans dagbøger, som

12 13 hafen i Holsten og sluttelig til Lübeck. Se- nere blev projektet ændret, så linjeføringen Fugleflugtslinjen udgik fra Køge, gik over Femern og endte i Heiligenhafen. Af Berit Stage Kröhnke ville have koncession på anlæg og drift af ruten og lovede fuld finansiering af projektet, så det ikke ville koste den danske stat noget. Kröhnkes bane var et svim- lende stort og visionært projekt i sin samtid og blev da også mødt med en del skepsis fra omgivelserne. Det sjællandske Jernbaneselskab forud- så, at Kröhnke ville blive en alvorlig konkurrent, og bekæmpede hans forslag med Fugleflugtslinjen er den populære betegnel- er med jævne mellemrum blevet fremsat næb og kløer. Udover problemerne med se for en direkte forbindelse for trafikken forslag om dette omfattende trafikprojekt. Det sjællandske Jernbaneselskab var pro- fra Stockholm over København og Ham- Der kan trækkes en næsten ret linje mellem jektets kritikere begyndt at undre sig over, burg til Paris. Linjen er den mest effektive byerne, og linjen passerer Femern Bælt på hvorfra Kröhnke ville skaffe penge til det transportvej gennem Skandinavien, og der Østersøens smalleste sted. Betegnelsen er omfattende projekt. siden 1963 ofte, særligt lokalt, blevet brugt En kommission, der skulle tage stilling om selve færgeruten mellem Rødby og Putt- til, om Kröhnke eller Det sjællandske Jern- garten. baneselskab skulle have koncession på en bane gennem Sydsjælland, var begejstret Kröhnkes projekt for Kröhnkes forslag. Kommissionen ind- I 1864, under våbenhvilen i krigen mellem stillede til Indenrigsministeriet, at Kröhnke G. V. A. Kröhnke. Foto: Hans Schröder, Berlin. Danmark på den ene side og de to stormag- burde gives koncession på banen mod at ter, Preussen og Østrig på den anden, frem- opfylde en række krav, i alt 41 punkter, bl.a. satte den holstenske ingeniør og landmåler indbetaling af en kaution på 20.000 pund ikke længere en indenrigsrute, men et inter- Gustav Heinrich Adolf Kröhnke den første sterling, som Kröhnke tidligere selv havde nationalt trafikprojekt. idé om en fugleflugtslinje, dvs. en effek- tilbudt. Kröhnke var dygtig til at argumentere tiv og direkte jernbaneforbindelse mellem D. 11. august 1865 blev der udstedt en overbevisende for sin bane, men realiteten Skandinavien og det europæiske kontinent. kongelig resolution, der bemyndigede In- bag ordene udeblev. D. 9. marts 1867 kun- Jernbaneforbindelsen skulle udgå fra denrigsministeriet til at give Kröhnke kon- ne aviserne fortælle, at Kröhnkes projekt nu en ny station i København, et sted mellem cession på projektet. Herefter ventede man var opgivet. I stedet for Kröhnkes ambitiø- Langebro og Kgs. Enghave. Fra Køben- bare på et initiativ fra Kröhnke for at kunne se projekt blev loven om en sydsjællandsk havn skulle banen føres til Køge, Næstved, igangsætte projektet. jernbane mellem Ringsted og Vordingborg videre til Vordingborg og over en bro til Kröhnke kæmpede for at skaffe den nød- vedtaget. Farø. Fra Farø skulle banen på en dæmning vendige kapital, og det lykkedes ham med Kröhnkes projekt var blevet til en pinlig føres til Bogø og herfra over en bro til Fal- nogen forsinkelse at skaffe en investor, den sag for hans støtter, og samtidens dom var ster, videre mod Nykøbing, på en bro over engelske finansmand D.W. Chapman. Efter hård. Han blev betragtet som en svindler, Guldborgsund til Syltholm nær Rødby på få måneder fik Chapman imidlertid betæn- der drev gæk med den danske regering og Lolland. Ved Syltholm skulle anlægges en keligheder og trak sig ud af projektet. Tiden rigsdag. havn, hvorfra der skulle være færgeforbin- gik, og projektet var til stadig debat. Med I dag har trafikudviklingen imidlertid Transportkorridoren Fugleflugtslinjen. delse til Femern. Fra Femern skulle en bro Danmarks tab af Slesvig og Holsten var vist os, at Kröhnke var ualmindeligt frem- Ill.: Fra Det store H. føre banen over Femernsund til Heiligen- Kröhnkes forslag om en direkte forbindelse synet, da han fremlagde planen om et ef-

14 15 Gedser frem for Rødby medlemmer bestod af fremtrædende er- Bilismens indtog I 1866 blev der oprettet en dampskibsrute hvervsfolk og trafikeksperter, der udar- Efter 1. Verdenskrig begyndte antallet af mellem Femern, Nysted og Nykøbing Fal- bejdede økonomiske beregninger og pro- biler at stige. Langsomt men sikkert blev ster. Indenrigsminister Fonnesbech havde i gnoser, udgav hæfter med argumenter for det tydeligt, at fremtidens trafikforbindel- sin tale ved Lollandsbanens åbning i Mari- trafikforbindelsen osv. Den tyske komité ser måtte planlægges for både jernbane- og bo talt om banen til Gedser, og i de kom- bestod fortrinsvis af personer fra Lübeck og biltrafik. Jernbanernes monopol som land- mende år var det en trafikforbindelse via Hamburg. Den tyske komités næstformand, transportmiddel blev brudt, og bilisterne Gedser, der var på dagsordenen. I 1886 blev Emil Possehl, der var købmand og senator begyndte så småt at efterspørge at få over- der oprettet en postdampskibsrute mellem fra Lübeck, var efter sigende manden, der ført deres biler ved færgeruter og broer som Gedser og Warnemünde, og der blev nu i gav transportkorridoren sit navn på et møde f.eks. Masnedsundbroen, der udelukkende højere grad satset på en trafikforbindelse til i 1913 med deltagelse af danske og tyske var konstrueret til jernbanetrafik. Allere- Berlin, frem for Hamburg. I første omgang politikere samt den tyske kejser. de på Kröhnkes tid stod det klart, at broer blev der indsat tre postdampskibe, men be- På mødet argumenterede Possehl for, at over Storstrømmen, Guldborgsund og Fe- hovet blev hurtigt større. Der blev allerede ruten over Femern Bælt var den mest di- mernsund var vigtige forudsætninger for en i 1887 suppleret med en tysk kreaturdam- rekte forbindelse mellem Skandinavien og direkte linje mellem Skandinavien og det per til gavn for et hastigt voksende mar- Vesteuropa. Med Possehls ord en rute, der europæiske kontinent. ked for danske kreaturer i Mecklenburg. “kan sammenlignes med en fugleflugtsli- I de følgende år kom flere skibe til. Efter nie og derfor er fuldstændig uovertruffen”. Storstrømsbroen oprettelsen af Gedser-Warnemünde-ruten Komitéerne fik efterhånden oparbejdet en I 1920´erne blev der politisk arbejdet seriøst mistede sejladsen over Femern Bælt totalt vis tilslutning til idéen om en Fugleflugts- med planerne om en Storstrømsbro, der var sin trafikale betydning, og politisk var der linje i erhvervslivet, men politisk var op- en vigtig del af en kommende Fugleflugtslin- ikke stemning for at arbejde for en Femern bakningen beskeden. je. Bilisterne måtte benytte den private bil- Emil Possehl. Ukendt fotograf. Bælt-rute. Kampen for en Femern-rute fektivt transportsystem mellem Danmark Selvom hidtidige initiativer ikke var lyk- og Tyskland. kedes, og det store nationale projekt for Efter den endelige kuldsejling af Kröhn- Fugleflugtslinjen nu lå stille, var der lokalt kes projekt tog etatsråd C. F. Tietgen atter fortsat liv i drømmen om en direkte trafik- tråden op. Projekt tiltalte Tietgen, som satte forbindelse fra Stockholm over København, sig for at gennemføre det, men i 1872 løb de Lolland, Femern og til Hamburg. Allerede storstilede planer atter ud i sandet. De tyske i 1899 blev der på Lolland oprettet et “agi- myndigheder stillede krav om opførelse af tationsudvalg”, der skulle arbejde for en store befæstningsanlæg ved Femernsund, og jernbaneforbindelse mellem København og projektets initiativtagere kunne ikke accep- Hamborg via Rødby-Femern. Få år senere, tere disse betingelser. Tietgens anstrengelser i 1903, fik man fjernet en vigtig hindring resulterede dog i anlæggelsen af jernbanen. for planerne om en Femern bælt-rute, da Da “Det Lolland-Falsterske Jernbane-Sel- der blev oprettet en dampfærgeforbindel- skab” åbnede sin bane med en indvielsesfest se over Femernsund. Hermed var Femern i Maribo d. 1. juli 1874, bemærkede inden- ikke længere trafikalt isoleret fra det tyske rigsminister Fonnesbech i sin tale, at Lol- fastland. landsbanen ikke blot var en lokal bane, men I 1910, blev en dansk og en tysk Fe- også ville få betydning for hele landet og må- mern-Rute-Komité dannet. De danske og Storstrømsbroen. ske kunne blive det første led i en forbindelse tyske komitéer arbejdede stædigt på at få Foto: Olav Sejerøe, mellem Danmark, Norden og udlandet. gennemført forbindelsen. Komitéernes Den Store Danske.

16 17 færgerute mellem Masnedsund og Gåbense. Storstrømsbroen mellem Masnedø og Guldborgbroen. I Tyskland steg bilismen og efterspørgslen Falster blev åbnet for trafik i 1937. Broen Foto: Vej- og Bromuseet. efter bilfærger på samme måde. Færgeruten kom til at bestå af ca. 60 m lange stålbjæl- over Femernsund, mellem Femern og det ty- kefag, og over sejlrenden blev placeret tre ske fastland, overførte stadigt flere biler, og stålbuer. I 30 år var Storstrømsbroen Euro- der måtte indsættes større færger. pas længste bro, og frem til Storebælts- Projekteringen og byggeriet af den nye forbindelsens Vestbro blev indviet, var Rødby Havn var blevet færdig i 1911, så der Storstrømsbroen Europas længste vej- og lå nu en ny havn ud til Østersøen, hvilket jernbanebro. Broen har et enkelt jernbane- var en vigtig forudsætning for den direkte spor, en vejbane på 5,6 m og en kombineret trafikforbindelse. I Danmark var der imid- gang- og cykelsti. lertid først og fremmest fokus på anlæggel- Mange år og megen trafik senere er bro- sen af en bro over Lillebælt. Først da Lille- en i dag nedslidt og kan hverken i størrelse bæltsbroen var vedtaget, kunne arbejdet for eller styrke leve op til den aktuelle og kom- en Storstrømsbro for alvor sættes i gang. mende trafiksituation. D. 16. december 1931 fremsatte trafik- Det har længe været kendt, at broen ville minister Friis-Skotte et lovforslag om “Til- komme til at udgøre en flaskehals i den kom- vejebringelse af en fælles Vej- og Jernbane- mende Femern-forbindelse, og broens ringe bro dels over Storstrømmen m.v., dels over tilstand blev for alvor offentligt kendt, da Oddesund”. Oddesundbroen i Limfjorden jernbaneforbindelsen måtte lukkes og efter- Den nye bro skal stå færdig senest i 2021, Broen, der er 170 meter lang, blev udfor- var føjet ind i lovforslaget for at tilgodese følgende begrænses, da der blev konstateret samtidig med åbningen af Femern Bælt-formet som en bro på fire piller med et buefag trafikken i Jylland og dermed sikre politisk revner i broen. Omfattende røntgenundersø- bindelsen. Broen skal forbinde Falster og ved hver side og et dobbelt klapfag i mid- flertal for lovforslaget. Yderligere blev det gelser afslørede 11 revner i broens anker- og Masnedø og bliver ca. 4 km lang. Vejdirek- ten. Nakskov Skibsværft og Thriges fabrik- bestemt, at brobyggeriet skulle rette op på svævefag, og en af dansk brobygnings stør- toratet skal bygge broen, der vil koste ca. ker leverede motorer og el-installationer. den skæve handelsbalance med Storbritan- ste kapaciteter, professor Niels Jørgen Gim- 4,2 mia. kr. og bliver bygget vest for den Nakskov Skibsværft støbte broens over- nien. Levering og montering af stålover- sing, slog fast, at broens dage var talte. nuværende bro. Den nye bro får elektrifice- bygning, mens det danske entreprenør- og bygningen blev derfor givet til et britisk D. 26. maj 2015 vedtog Folketinget en- ret jernbane i to spor, anlagt til hastigheder ingeniørfirma Saabye og Lerche leverede firma uden licitation. stemmigt loven om en ny Storstrømsbro. op til 200 km/t, en tosporet landevej til 80 broens underbygning. Broen blev bygget km/t samt en dobbeltrettet gang- og cykel- på kun et år og blev indviet i 1934. Guld- sti, en total bredde på 24 m. Det er allerede borgsundbroen blev vigtig for den lokale vedtaget i forligskredsen, at broen skal ud- biltrafik, men blev også en central bro for formes som en skråstagsbro med en pylon. trafikken på vej til og fra Tyskland, og tra- fikmængden over broen blev for alvor øget Når den nye bro er åbnet, vil den gamle i 1950´erne, da den nye Europavej E4 fra Storstrømsbro blive revet ned. Rødby til Helsingør blev en realitet. Fugleflugtslinjen og 2. Verdenskrig Guldborgbroen Efter Storstrømsbroen var blevet bygget, I 1933 blev brobyggeriet sat i gang ved syntes Fugleflugtslinjen igen indenfor ræk- Guldborgsund mellem Lolland og Falster. kevidde, og fra officiel tysk side var der Da Maribo Amtsråd i 1930 skulle tage stil- stor interesse for trafikprojektet. 20. maj ling til spørgsmålet om anskaffelse af en ny 1939 rapporterede Arbejderbladet fra et af færge over Guldborgsund mellem Lolland Rødby-Femern-Rute-Komitéens møder da- og Falster ved byen Guldborg, blev det be- gen før: sluttet at bygge en fast bro over Guldborg- “De tyske Vejmyndigheder er pludselig Den kommende Storstrømsbro. Visualisering: Vejdirektoratet. sund frem for at anskaffe en ny færge. begyndt at interessere sig for et gammelt

18 19 blev officielt sat i gang d. 14. september med at etablere de nødvendige vej- og jern- 1941. Det var ved denne lejlighed, at Gun- baneanlæg samt færgeforbindelsen mellem nar Larsen tog det senere så berømte spa- Rødby Havn og Femern. destik, hvor skaftet på spaden knækkede, 13. juni 1958 blev den nye aftale om og spadestikket kom efterfølgende til at Fugleflugtslinjen underskrevet af de - dan stå som et symbolsk varsel for den danske ske og vesttyske trafikministre. Det blev samarbejdspolitik. Ved krigens slutning anslået, at der på tysk side skulle foretages var jordarbejder og broer bygget færdigt, anlægsarbejder for 90 mio. D-mark, mens men arbejdet med motorvejen blev ikke de danske anlæg ville koste ca. 88 mio. kr. færdiggjort, og dele af motorvejsstræknin- De markant højere anlægsudgifter i Tysk- gen samt jernbaneanlæggene Rødby Havn land skyldtes hovedsageligt, at der skulle – Nykøbing F. og færgehavnen blev ikke bygges en bro over Femernsund. På den anlagt. danske side skulle anlæggene fra krigens tid bygges færdigt. Der skulle anlægges Efter krigen jernbanelinje fra Nykøbing til Guldborg- I den første tid efter 2. Verdenskrigs af- sund, en bro over Guldborgsund, en jern- slutning var færgeforbindelserne mellem banelinje fra Guldborgsund til Rødbyhavn Danmark og Tyskland suspenderet. Ged- og endelig en færgehavn og station i Rødby ser-Warnemünde-ruten var lukket. Der Havn. var ingen aktuelle planer om at færdiggø- På trods af at første spadestik til Fugle- re Fugleflugtslinjen, og al jernbanetrafik flugtslinjen var taget allerede i 1941, blev mellem Danmark og Tyskland måtte føres motorvejen mellem Sakskøbing og Rødby over Storebælt. Først fra 1. juni 1947 var Havn først anlagt i 1963. Fra Sakskøbing der igen regelmæssig drift på Gedser-War- til Majbølle blev der anlagt en 2-sporet mo- nemünde- overfarten, men fortrinsvis med tortrafikvej, da det endnu ikke var afklaret, Motorvejsbro syd for Maribo bygget under 2. Verdenskrig. Granitstenene i brobyggeriet er inspireret af gods. hvordan en kommende ny forbindelse over samtidige tyske motorvejsbroer. Foto: Lcl. I 1949 blev der i Geneve udarbejdet en Storstrømmen skulle føres. plan for et overordnet europæisk vejnet, hvori Europavej E4 mellem Stockholm og Femernsundbroen dansk Vejprojekt, der herhjemme er be- 1. september 1939 blev der i det følgende Lissabon indgik. Denne vej skulle gå over Det største af anlægsarbejderne på den ty- tragtet som meget praktisk, men som man års tid ikke talt meget om Fugleflugtslinjen. Rødby og Femern, men på dette tidspunkt ske side var broen over Femernsund mel- vist ikke nærer nogen særlig Forventning 8 måneder efter den tyske besættelse af Dan- var det ikke muligt at foretage det nødven- lem Femern og det tyske fastland. Det blev om skal blive Virkelighed, og som med de mark, i julen 1940, fik den danske regering dige etableringsarbejde. 31. januar 1951 overvejet, om der skulle bygges en lukket efterhaanden udmærkede Forbindelser fra imidlertid en henvendelse fra Tyskland. De lykkedes det at indgå en aftale om en ny dæmning, en dæmning med sluse og kla- Danmark til Udlandet vist ogsaa er saa tem- tyske myndigheder ville have en motorvej kombineret jernbane- og bilfærgerute mel- panlæg, en lavbro med hejseåbning til melig overflødigt – i hvert fald for andre fra Rødby Havn til København med en ny lem Gedser og Großenbrode. I talerne blev jernbanetrafikken, en højbro for både vej end Bilister. Det drejer sig om det saakaldte Storstrømsbro. I samarbejdspolitikkens ånd det understreget, at ruten kun var midler- og bane eller en tunnel. Løsningen blev en Rødby-Femern Projekt… Efterhaanden har gik den danske regering imødekommende tidig, og at det egentlige mål var en Rød- højbro, der blev konstrueret som en buebro man i Nazi-Tyskland bygget brede Auto- ind i projektet. Ifølge Ministeren for offent- by-Femern rute. over det 1350 meter brede og op til 9 me- stradaer fra de vigtige Centre inde i landet lige Arbejder, Gunnar Larsen, var det imid- ter dybe Femernsund, med dæmninger mod til saa at sige alle Grænser.” lertid lykkedes ham at få reduceret projektet Fugleflugtslinjen aftales både fastlandet og Femern. Henover broen til en motorvej fra Rødby til Storstrømsbro- I 1954 blev der igen taget fat på Fugle- blev lagt et jernbanespor og en 11 meter I artiklen ytres der undring over denne foren med en ny bro over Guldborgsund. flugtslinjen. Der blev nedsat en dansk-tysk bred tosporet vejbane. Med en længde på bindelse “der dog ligger saa naturligt lige Danmarks første motorvejsbyggeri, fra ekspertkomité, der skulle finde ud af, hvil- 963,4 meter er broen en af Tysklands stør- for”. Efter den tyske invasion af Polen Rødbyhavn via Maribo til Sakskøbing, ke omkostninger der ville være forbundet ste broer.

20 21 Første spadestik blev taget 4. januar på Fugleflugtslinjen. I 1930´erne, da Stor- 1960, og knap 3 år efter stod den karakte- strømsbroen blev planlagt, blev det anslået, ristiske, og nu fredede, bro færdig. D. 30. at broen ville blive passeret af ca. 70.00 bi- april 1963 blev broen indviet af den davæ- ler om året. Allerede inden 2. Verdenskrig rende vesttyske trafikminister, Hans-Chri- kørte der 7 gange så mange! Kapaciteten stoph Seebohm. Femernsundbroen var på Storstrømsbroen, Masnedsundbroen og allerede i Kröhnkes projekt en del af den klapbroen over Guldborgbroen var for lille, direkte trafikforbindelse mellem Skandina- og målet for det danske motorvejsnet var vien og det europæiske fastland, men hav- motorveje på hele strækningen fra Helsin- de også lokalt meget stor betydning, fordi gør til Rødby Havn. Femern nu blev landfast med hovedlandet Et stort projekt for motorvejsbroer og og Europa. tilsluttende motorvejsanlæg omkring Stor- strømmen blev vedtaget i Folketinget i Skråstagsbroen mellem Farø og Falster. Foto: Sandpiper. Farøbroerne 1976. I efteråret 1977 gik anlægsarbejdet så Efterhånden som trafikmængden på vejene småt i gang. Der blev bygget en dæmning tog til, blev Storstrømsbroen en flaskehals mellem Farø og Bogø, men herefter gik arbejdet i stå. Det store anlægsprojekt blev fede Guldborgsundtunnellens elementer en mødt af kritik, og oliekrisen og den øko- plads i Guiness Rekordbog som verdens nomiske krise gjorde ikke tiden gunstig for længste vejtunnelelementer. Selve Guld- store trafikprojekter. Først i maj 1980 blev borgsundtunnellen blev anlagt som motor- arbejdet på Farøbroerne påbegyndt. vejstunnel med to spor i hver retning, men Farøbroerne blev anlagt som to broer. En da Farøbroerne ved licitationen var blevet 1596 m lang bjælkebro mellem Sjælland 150 mio. dyrere end ventet, blev den 12 km og Farø, og en 1726 m lang skråstagsbro lange strækning fra Ønslev til Sakskøbing mellem Farø og Falster. I de 5 år anlægsar- anlagt som motortrafikvej og ikke, som op- bejdet stod på, var byggepladsen et yndet rindeligt tænkt, som motorvej. udflugtsmål for mange danskere, der øn- skede at se Danmarks hidtil største broan- Femern Bælt forbindelsen læg. Samtidig med indvielsen af Farøbro- Tilbage står Fugleflugtslinjens næste, store erne blev 29 km motorvej mellem Udby på etape: byggeriet af Femern Bælt-forbin- Sjælland og Ønslev på Falster indviet. delsen. Allerede under byggeriet af Sto- Guldborgsundtunnellen Farøbroerne var et stort trafikalt fremskridt på Fugleflugtslinjen, men også Guldborgs- und havde udviklet sig til en trafikal flaskehals. Oprindeligt blev det besluttet at bygge en højbro over Guldborgsund, men da Industriministeriet krævede en fri gen- nemsejlingshøjde på 30½ m., blev en tun- nelløsning valgt i stedet. Arbejdet startede i 1985 og varede i 3 år. Tunnelen består af to elementer, som blev støbt enkeltvis i en tørdok på Lollands- siden. Hvert element målte 230 meter og Femernsundbroen. Foto: Ingrid Sudhoff. vejede 36.000 tons, en størrelse, der skaf- Guldborgsundtunnellen. Foto: Vejdirektoratet.

22 23 Tunnelelementerne lægges ned i havbunden og dækkes til. Det øverste lag vil være på niveau med den Illustration af Femern-tunnelen. Visualisering: Femern A/S. omgivende havbund. Visualisering: Femern A/S. rebæltsforbindelsen blev der talt om “tre- og de danske jernbaneanlæg. I Tyskland blive anlagt som en 4-sporet motorvej og skal forbindelsen være brugerfinansieret, og trinsraketten”. Det blev af mange anset for er det en omfattende administrativ proces, en 2-sporet elektrificeret jernbane, en så- lånene til byggeriet forventes at være betalt sandsynligt, at både Øresundsforbindelsen der skal danne grundlag for den formelle kaldt 4+2-løsning. Tunnelelementerne vil tilbage i løbet af 32 år efter ibrugtagningen. og Femern Bælt-forbindelsen ville blive godkendelse af forbindelsen. Myndighe- blive produceret på et produktionsanlæg anlagt i løbet af få år efter Storebæltsfor- der, borgere og organisationer, der vil bli- nær Rødbyhavn. Hvert tunnelelement af bindelsen. Helt så hurtigt, som bl.a. tidlige- ve berørt af projektet, inddrages og høres vandtæt, armeret beton kommer til at veje Berit Stage er cand.mag. i europæisk re trafikminister Arne Melchior på det tids- forud for godkendelsen. En ansøgning om 73.000 tons og vil være 217 meter langt. etnologi og projektansat ved Østsjæl- punkt forventede, gik det ikke med Femern en myndighedsgodkendelse på ca. 10.000 Tunnelelementerne bliver lagt ned i en gra- lands Museum. Har tidligere arbejdet Bælt-forbindelsen. Først den 3. september sider og 200 tegninger blev indgivet af Fe- vet rende på havbunden og bliver herefter på Danmarks Vej- og Bromuseum, hvor 2008 underskrev de danske og tyske trans- mern A/S d. 18. oktober 2013. I disse år er fikseret med sand og grus og overdækket hun bl.a. har beskæftiget sig særligt portministre, Carina Christensen og Wolf- der fuld gang i planlægningen af byggeriet, med et lag sten. Det øverste lag sten ligger med Storebæltsforbindelsen, Femern gang Tiefensee, statstraktaten vedrørende og der er igangsat arbejder, som skal forbe- i niveau med den eksisterende havbund, så Bælt-forbindelsen og Fugleflugtslinjen. konstruktionen og driften af den ca. 19 km rede den lokale infrastruktur forud for byg- elementerne ikke kan blive beskadiget af Har foruden artikler om Fugleflugts- lange faste forbindelse over Femern Bælt. geriet af selve forbindelsen. f.eks. kollisioner. linjen og Danmarks store broer været Efterfølgende er aftalen blevet behandlet Femern Bælt-forbindelsen bliver an- Hele forbindelsen bliver ca. 19 km lang forfatter på bogen “Med folk og gods politisk i begge lande, senest har Folketin- lagt som en sænketunnel og vil blive ver- og skal åbne for trafik i 2021. Anlægssum- over Femern Bælt”, udgivet af Femern get d. 28. april 2015 vedtaget en anlægslov dens længste sænketunnel for tog og biler. men forventes at blive 46 mia. kr. Som de A/S, 2012. for den faste forbindelse over Femern Bælt Tunnellen bliver ca. 18 km lang og vil øvrige, nyere store brobyggerier i Danmark

24 25 Litteratur: Hansen, Marius: Træk af Fugleflugsliniens histo- Andersen, R.: Storstrømsbroen. Ingeniøren, 15. rie. Banken for Rødby og Omegn, 1973. september 1937, s. 143-155. Lundsfyd, V.E.: Rødby-Femern ruten. Og andre Den store bro Bell, Paul (red.): Fugleflugtslinjen gennem tider- nordiske trafikforbindelser over Østersøen… ne. Lamberth, 1988. Den Danske Femern-Rute Komité, 1952 Borring Olesen, Martin og Sudhoff, Ingrid (red.): Munch-Petersen, J.: Forslag til en havn ved Rød- Af Niels Aage Jensen Kulturlandskaber under lup. Hansestaden Lü- by. Særtryk af Ingeniøren, nr. 4, 1908. beck, 2007. Olesen, Mogens Nørgaard: Østersøruterne – og Bruun, Arne: Guldborgbroen. Ingeniøren, 15. ok- vejen gennem Danmark. Nautilus, 2003. tober 1934, s. 167. Storstrømsbroen. Artikel fra Danmarks Vej og Da Guldborg fik en bro. Artikel fra Danmarks Vej Bromuseum. og Bromuseum. Den Danske Femern-Rute-Komité: Fugleflugtsli- nien: Et naturligt krav. Børsen, 1954. Andre kilder: Den Danske Femern-Rute-Komité: Historiske www.femern.dk data vedrørende Rødby-Femern ruten. Den www.vejdirektoratet.dk Det var digteren Bernhard Severin Inge- en længere cykeltur, da krigen var forbi, og Danske Femern-Rute-Komité, 1932. www.trm.dk mann, der skrev om sin fødeø Falster: det igen blev muligt at skaffe dæk og slan- Fugleflugtslinien. Særtryk af Ingeniøren nr. 10, www.denstoredanske.dk ger til de nedslidte skærveknusere. Vi drog 15. maj 1963. Hansen, Carl Johan og Dam, Hans: Det store H – “Du var mig hele verden, du lille grønne ø afsted op ad hovedvej 2 gennem så særegne En motorvejshistorie i billeder. Vejdirektoratet, imellem de dybe sunde og brusende Øster- og eksotiske steder som Ønslev, Nr. Kir- 1994. sø”. keby, Nr. Alslev – og videre ud i den vide verden. Man fik trampet sig op til Gåbense Noget var der om det. Som barn var ens og endnu et stykke vej – og der var den så! verden begrænset til Falster (og en stump af Det gigantiske mirakel – selveste STOR- Lolland). Men der kom en dag. Far foreslog STRØMSBROEN!

Storstrømsbroen fotograferet i 2012. Foto: Ingrid Riis.

26 27 Nok havde man hørt om, at der skulle I næste omgang kom så den nye Lillebælts- Ved Gåbense var der være bygget en forbindelse deroppe over bro, Storebæltsbroen, Øresundsbroen m.fl. en færgehavn med fær- vandet, men endnu havde man dog ikke så Danmark er broernes land. gefart til Sjælland. Fra stærk en fantasi, at man kunne forestille sig 1872 blev det i stedet vidunderet. Nu lå den der for ens øjne i hele Over strømmen for Orehoved, der blev nyt overfartssted, og sin utrolige udstrækning og strålede sølvgrå Da Ingemann og andre falstringer skulle fra 1919 var landsbyen i solskinnet. Så kørte vi over den. En bjerg- forlade øen i de gode gamle dage, måtte udgangspunkt for en tagende oplevelse. Første gang man kørte de hjælpe sig med skibe. Den almindelige bilfærgerute til Vording- under de vældige stålbuer, var det virkelig, overfart skete fra Gåbense, hvor færge- borg. Foto ca. 1919- som om verden lukkede sig op, og man op- gården endnu minder om den tid. Fra den 1937. Lokalhistorisk dagede, at den var stor. “Hvor dog verden er lille havn satte man over til Vordingborg Arkiv for Nordfalster. stor!” sagde alle ungerne … “Tror I det er med smakken, et lille sejlførende fartøj. hele verden!” sagde moderen; “den stræk- Der fandtes dog også en rute mellem Mas- ker sig langt på den anden side haven, lige nedsund og Stubbekøbing, ligesom man ind i præstens mark; men der har jeg aldrig kunne krydse Grønsund med en robåd. Det været” – som Andersen skrev. Og nu var vi var som bekendt denne sidste “færgefart”, på vej ud i præstens mark. Siden har man der blev besørget af Marie Grubbe, da hen- rejst langt ud i verden, men ingen rejse er des mand kom i jern på Bremerholm. begyndt uden en tanke tilbage til den dag, da At Falster er en ø, og at man nødvendig- man første gang passerede Storstrømsbroen vis måtte anvende skib for at forlade øen, som lille dreng. Det var selveste porten ud kan aflæses i Nykøbings gadenavne. Her med at få heste og vogne over strømmen. at fremtiden kom med jernbanen. I Køben- til den vide verden, hvor alle eventyr bor. Og findes en Gåbensevej såvel som en Gedser- Ventetiden kunne være umådelig lang og havn blev der lavet kighuller i muren ind det blev det på en måde ved med at være. vej og en Stubbekøbingvej. Det er navne kedsommelig på begge sider af vandet, men til Tivoli, så folk kunne få fornøjelsen af at på de veje, der førte til færgestederne. Men alt dette var noget, Vorherre rådede over. stå derinde og se den larmende, røgudspy- Krisens broer der findes ikke nogen Orehovedvej – intet Man måtte tage det med tålmod og sagt- ende jernhest, når den kom og gik. Faktisk Når Danmark er i krise, bygger vi en bro. gadenavn, der peger mod broen. modighed. Ingen havde vel turdet drømme gik der næsten et årti, inden man havde ført Der er dokumentation for, at udtrykket om ligefrem at skabe en landevej hen over banen frem til Korsør, men så begyndte det rummer en del sandhed. I tredivernes kri- Færgegården i Gåbense havde en gæste- det strømstærke sted. Så kunne man lige så også at gå stærkt, og op gennem 60-erne og setid byggede vi broer som aldrig før, og da bog, hvor de rejsende kunne indføre deres godt drømme om at gå på regnbuen. 70-erne blev Danmark dækket af et net af den seneste krise satte ind, greb vi straks til navne og eventuelt komme med en eller Men der var vitterligt ubesindige men- jernbaner. Rigets infrastruktur eksplodere- det gamle prøvede middel: byg en stor bro anden kommentar til den service, færgeriet nesker, som drømte om at gå på regnbuen. de. – eller to eller tre. Det blev til: udviste. En ung mand havde skrevet nogle Der var dog et alvorligt aber dabei ved glade linjer på den første side, og da dig- Jernbanen indførelsen af det nye transportsystem. Kong Christian X’s bro 1930 teren Christian Winther senere kom forbi i Den, der ager med stude, kommer også Danmark er og var et ø-rige, og tog kan Langebro 1930 godt lune, tilføjede han: “Jeg er saa frisk, med, hed det sig. Efterhånden var det dog som bekendt ikke køre på vandet. Ved hver Limfjordsbroen 1933 jeg er saa glad / som Svenden paa det før- gået op for flere og flere, at et lands in- overfart pr. skib måtte varer og passagerer Guldborgsundbroen 1934 ste Blad”. Man skal nu ikke tro, at det altid frastruktur – hele transportvæsenet ikke i omlastes, indtil man fik bygget så store ski- Kronprins Frederiks bro 1935 var en fornøjelse at krydse Storstrømmen. længden kunne indstilles på færdsel med be, at togenes vogne kunne køre ombord og Lillebæltsbroen 1935 De rejsende kunne (også dengang) komme studevogn. Der måtte noget mere til. føres over. Det var en højst besværlig pro- Storstrømsbroen 1937 ud for masser af fortrædeligheder, hvad en- cedure, og i virkeligheden var det nok disse Masnedø-broen 1937 ten det nu var vejret, der teede sig dårligt Den første jernbane i kongeriget, som gik vanskeligheder, som fik drømmerne til at Knippelsbro 1937 med frost, storm eller styrtregn, eller det fra København til Roskilde, blev åbnet i fantasere om at bygge broer. I begyndelsen Oddesundbroen 1938 var vanskeligheder med personalet – litsen- den 27. juni 1847. Dette “prøveeksemplar” var det blot noget, man trak på skulderen Aggersundbroen 1939 brødrene, som de hed – og alt for besvær- blev i begyndelsen betragtet som en slags af, men efterhånden som jernbanetog blev Vilsundbroen 1939 lig bagage, for ikke at tale om problemerne forlystelse. Der var kun få folk, der forstod, mere dagligdags foreteelser, blev det også

28 29 Færgelejet i Gåbense første seriøse plan for en kommende bro I begyndelsen af det 20. århundrede kør- ca. 1900-1937. fra Masnedø til Falster! te der en del biler rundt på Europas gam- Lokalhistorisk Arkiv Da drømmen om den store bro først le veje, men det var nok verdens dyreste for Nordfalster. havde nået et punkt, hvor man begyndte at færdsel, for hver eneste af dem var gedigent anse det for muligt virkelig at bygge Euro- håndværk, og ikke to af dem var ens. I USA pas største bro, begyndte det at gå stærkt. overvejede Henry Ford på den tid, om det DSB skulle bruge en jernbanebro, og man dog ikke lod sig gøre at bygge en bil, som havde ansat ingeniøren Anker Engelund til almindelige mennesker kunne få råd til. at projektere sådan en bro. Engelund blev i Han allierede sig med Frederic Taylor, der 30’erne Danmarks højt beundrede brobyg- havde udviklet et arbejdssparende rationa- ger. Han var uddannet på Polyteknisk Læ- liseringssystem, og sammen fandt de på at reanstalt, som han senere blev rektor for, og bygge en fabrik, der var centreret omkring det var ham, der stod bag en række af de et samlebånd. Den 1. april 1913 blev det store brobyggerier: Christian X’s bro over første samlebånd sat i gang, og på én gang Alssund, Vilsundbroen, Oddesundbroen, øgedes fabrikationen umådeligt. Hvor det Guldborgsundbroen, Dronning Alexandri- før havde taget måneder at bygge en ford- nes Bro over Ulvsund og så mesterværket: vogn, kunne det nu lade sig gøre på 14 timer. Storstrømsbroen. Samtidig faldt prisen til et niveau, hvor næ- sten enhver kunne være med og anskaffe et mere indlysende, at noget måtte gøres. Var for de store tunnelboringer og brobygge- De danske Statsbaner havde intet ønske automobil – en “bil”. (Det var avisen Politi- der andre muligheder end at undersøge, om rier kloden rundt, og et resultat kunne fx om at jævne vejen for den begyndende ken, der fandt på ordet). I 1913 kunne Fords den vanvittige idé med kæmpebroer over være Golden Gate Bridge ved San Fran- konkurrent: bilismen. Derfor faldt det ikke arbejdere ved hjælp af samlebåndet bygge de danske indvande måske virkelig lod sig sisco, der stod færdig i 1937. En af tidens DSB ind at gøre en eventuel Storstrømsbro 12 – 13 biler om dagen, men blot nogle få gennemføre? store broer var også den australske Sidney anvendelig for de afskyelige biler, der ef- år senere kunne de sende 6.000 biler ud Harbour-bro, som er verdens bredeste. Den terhånden viste sig på landevejen i stadigt gennem porten hver dag! En ny verden be- Ideen blev bygget i 1932. En anden kæmpebro stigende antal. Og cykler var jo dog kun en gyndte at tegne sig i den nærmeste fremtid Det var ikke nogen egentlig dansk idé. er George Washington-broen i New York. slags legetøj, som man ikke behøvede at – også på Falster. En lille gruppe velhavere Ikke noget danskerne selv havde fundet på. Den er fra 1931. tage hensyn til. Altså projekterede Anker havde i 1901 stiftet Dansk Automobil Klub, Over store dele af verden var der i de år Engelund sin store bro som en ren jernba- som samtidig med det store spring frem i gang i planer om både tunnel- og brobyg- Mødet i Nykøbing nebro – det samme som man havde gjort antallet af biler fik ændret navnet til Kon- gerier i en helt anden skala. En af de største I Nykøbing havde man i mange år været med Lillebæltsbroen. I det sidste tilfælde gelig Dansk Automobil Klub – KDAK. internationale bogsucceser i begyndelsen stolte af Christian d. 9’s bro, som blev havde man dog til sidst gjort den indrøm- På Falster havde man da allerede slået sig af 1900-tallet var tyskeren Bernhard Kel- åbnet af selveste den russiske zar, Christi- melse at hænge en kørebane på siden af sammen i en forening, der hed Lolland-Fal- lermanns “Tunnelen”, der handler om en an d. 9’s svigersøn, Alexander 3. Det var den egentlige bro, så at de få automobiler sters Motorforening, og i 1928 inviterede ingeniør, som får den vilde ide at bygge en i 1867, og broen var dengang Danmarks kunne passere – og også de cyklister, som denne forening sin “storebror” KDAK til transatlantisk tunnel. Romanen var en suc- største, så man havde noget at leve op til vovede sig over Lillebælt. Sådan skulle et møde på Jernbanehotellet i Nykøbing. ces fra starten i 1915, men modsat de fle- på Falster. Da jernbanen til Gedser blev det dog ikke være over Storstrømmen! Her Der blev også sendt invitation til amtsrådet ste andre bøger blev den ved med at være anlagt i 1886, var det en betragtelig ud- planlagde Anker Engelund en enkeltsporet og byrådet, til landboforeningernes besty- en bestseller, og i slutningen af 30’erne videlse af transportforholdene mellem jernbanebro, som dog skulle bygges så so- relser, til handelsstandsforeningen og Ny- var der solgt mange millioner eksempla- Danmark og Tyskland, men samtidig blev lid, at den kunne holde til, at togene passe- købings industri- og håndværkerforening rer. Trods bogens fantasteri og dens noget irritationen over omlastningen ved Stor- rede den med den rasende fart af hele 70 samt til alle rigsdagsmænd, som var valgt ubehagelige antisemitisme fængede ideen, strømmen mere intens, og man begyndte kilometer i timen! Sådan var planen, men på Lolland-Falster. Og de kom! – Hele 300 og folk diskuterede i ramme alvor, om det at kaste lange blikke over vandet. Kunne så skete der noget uventet. En mand kom mennesker mødte op til dette skelsættende monstro lod sig gøre at bore en tunnel un- man dog bare …? Og allerede året efter i vejen – ikke med en slæde, men med en møde, hvis formål var at slå et slag for en der Atlanterhavet. Bogen tændte gnisten havde Statsbanerne fået udarbejdet den bil. Storstrømsforbindelse.

30 31 KDAKs generalsekretær hed E. J. Ipsen. lerne, der kom til at bestemme udviklingen. Han var kaptajn i hæren og derudover en Det skulle ikke blive sidste gang! ægte ildsjæl. Han indledte mødet med en hånende beskrivelse af de elendige tra- En historisk cigar fikforhold, der fandtes i hele Danmark og Spørgsmålet om en bro over Storstrømmen især ved forbindelsen mellem hovedstaden havde tidligere været oppe at vende i Rigs- og Gedser. Han kaldte det “en verdensru- dagen. I 1910 indtraf der et af de mærkvær- te” og viste, at det tog DSB 3 timer og 34 dige tilfælde, som undertiden afgør et lands minutter at køre denne strækning på bare skæbne. Et forslag om en jernbanebro over 182 kilometer – d.v.s. en gennemsnitsfart Storstrømmen havde været til behandling, af 55 km/t. Mente man virkelig, at Dan- og ved den endelige afstemning kom det til mark kunne være det bekendt på en ver- at stå 49 mod 49 – hvorfor forslaget faldt. densrute? Kort sagt: der skulle bygges en Men der havde faktisk været 99 rigsdags- Storstrømsbro, og det skulle ikke være en mænd til stede. Hvad var gået galt? Jo, det ussel jernbane, men en bro med plads til var såmænd den senere statsminister Niels tog, biler, cykler og gående! Forsamlingen Neergaard, som under forhandlingerne fik jublede. Da mødet nærmede sig sin afslut- trang til en cigar. Han gik ned i Rigsdags- ning, måtte mødelederen ligefrem spørge, haven (hvor nu Østre Landsret holder til), om der dog slet ikke var nogen i salen, som tændte sin cigar og spadserede lidt omkring var imod projektet? Ellers kunne man jo uden tilsyneladende at vide, at afstemnin- ikke få en debat ud af det. Ingen meldte gen var gået i gang. Dette “tilfælde” – den sig, og man enedes om at sende følgende berømte cigar – reddede Storstrømsbroen, skrivelse fra mødedeltagerne til trafik- for hvis bygningen dengang var blevet ved- Storstrømsbroen under konstruktion (paramangkasse) ca. 1933-1937. Lokalhistorisk arkiv for Nordfalster. minister i Staunings regering Johannes taget, havde det kun været en jernbanebro, Friis-Skotte: og det er tvivlsomt, om man havde fået en vejbro, før Farø-broerne mange år senere december 1931 kunne han forelægge et over, om sagen nu kunne betale sig i lyset af Til Ministeriet for offentlige Arbejder blev bygget. lovforslag om broforbindelsen. Men han den rædselsfulde økonomiske situation, der Ved et af Kongelig Dansk Automobil Klub tog misteltenen i ed – jyderne havde ikke havde drevet millioner ud i arbejdsløshed i og Lolland-Falsters Motorforening afholdt Forslag til en bro blev igen forelagt i rigs- nogen særlig interesse i en Storstrømsbro. den vestlige verden og gjort alle fattigere. Møde, hvori foruden lokale Landstings- og dagssamlingerne 1916 og 1917. Man må De skulle helst stemme for forslaget, så Derfor taler det til politikernes ros, at be- Folketingsmænd deltog Repræsentanter for huske, at Danmark jo dengang havde et derfor kædede Friis-Skotte det sammen slutningen virkelig blev taget, og arbejdet Maribo Amtsraad, Nykøbing Byraad, Han- tokammersystem. Ingen lov blev vedtaget, med en bro over Oddesund. Stemte jyderne sat i gang. delsstandsforeningen, Industri- og Haand- uden at den var blevet godkendt i begge for den, fik de Storstrømsbroen med – og værkerforeningen og Landboforeningerne ting, og ofte var det netop det, der stand- præcis sådan gik det. Forslaget blev vedta- Mange interesser paa Lolland-Falster, opfordres Ministeriet sede et forslag. Det skete også i 1917. Ved get, og endelig kunne Anker Engelund tage Utallige interesser stødte sammen, da den for offentlige Arbejder til snarest muligt at afstemningen var de to ting uenige, for Fol- fat på den store opgave. nye bro skulle bygges. Først og fremmest undersøge Betingelserne for at tilvejebrin- ketinget ønskede en højbro, mens Landstin- ønskede man naturligvis at skabe en hurtig ge en Broforbindelse mellem Sjælland og get var uenigt. Nogle ville nemlig have en Det bør nok siges, at i virkeligheden var jernbaneforbindelse til Gedser og videre Falster. tunnel. Sagen blev henlagt, men ikke glemt. politikerne skrupnervøse ved at give sig i med færge til det store udland. Det kunne kast med sådan et kæmpearbejde, som byg- de fleste enes om. Men statsminister Thor- Allerede dagen efter rejste en delegation Også i 1931 fandtes der snu politikere, som ningen af Storstrømsbroen ville være. Kun- vald Stauning havde også en række politi- til København for at søge om foretræde for nok vidste, hvordan man får sin sag ført til ne et lille land i en krisetid gabe over så stor ske hensyn at pleje. Man befandt sig midt i ministeren, der tog pænt imod dem og bad ende. Friis-Skotte var en af dem. Efter be- en mundfuld? Andre var ungdommeligt 30’ernes krise med meget stor arbejdsløs- dem om “at holde tanken varm”. Således søget fra Nykøbing-mødet gik han i gang begejstrede over storheden i dette foreta- hed. Broen skabte mange arbejdspladser, blev det for første gang i landets historie bi- med de indledende manøvrer, og den 16. gende. Men alle var naturligvis bekymrede og det var en afgørende grund for Social-

32 33 demokratiet til at støtte det store arbejde De tanker udmøntede sig i, at man gav Eng- Konstruktionen Man kommer nordfra i sin bil i dag. Turen – som man i øvrigt også havde gjort ved land prioriteten til at levere stålet, og den Af de forskellige forslag, der havde været skal gå over den gamle Storstrømsbro, og bygningen af Lillebæltsbroen. Men brofor- danske stat akkorderede med det engelske fremlagt med hensyn til broens konstruktion, man ænser vel knap nok Masnedsundbro- bindelsen fik også betydning for udenrigs- ingeniørfirma Dorman Long and Company, havde man til sidst bestemt sig for en høj- en, der forsvinder i et sug under hjulene. politikken. Der var hensyn at tage såvel til samtidig med at man lod det danske Chri- bro. Dorman Long and Company havde sat Det går videre i et mægtigt sving op i højde den store nazificerede nabo mod syd som til stiani og Nielsen stå for tilsynet med byg- som en forudsætning for deres medvirken, at med brofæstet og ud på den lange bro. Men Danmarks største handelspartner, England geriet og leveringen af dele af broen (ce- broen skulle fremstilles af stål, som de selv – vent lidt! – for Masnedø har sin egen dra- i vest. Broen var jo klart nok en væsentlig ment) under vejledning af Anker Engelund skulle levere. Der havde været tale om bjæl- matiske historie. I dag kan der se lidt øde del af den sydlige trafikforbindelse – nogen fra DSB. ker af armeret beton, men det blev afvist, og ud på øen, men engang var her et travlt havde allerede fablet om det, som få år se- Ud over leverancen af stål fik det engel- Engelund havde koncentreret sig om stål- trafikknudepunkt med egen jernbanestati- nere skulle udvikles til Fugleflugtslinjen. ske firma overdraget opgaven med at skaffe bjælkerne og de tre imponerende buer over on og færgehavn. Masnedsund er ikke blot Af flere grunde var Tyskland absolut in- det store lån, der skulle til – 41 millioner gennemfartsfagene. Et andet spørgsmål var, navnet på den dybe strøm, der løber mellem teresseret i at få bygget broen. Den skulle kroner. Det viste sig at blive en ganske nem hvor højt skulle der bygges? Det løste man Sjælland og Masnedø, det er også navnet indgå i det net af motorveje, som i disse år opgave. Broen må være blevet opfattet som ved at tjekke mastehøjden på de ca. 15.000 på den del af Vordingborg by, som ligger blev anlagt ud over Tyskland. Broen skul- et fint investeringsobjekt, for på mindre skibe, der årligt sejlede gennem Storstrøm- ud mod sundet. Her lå tidligere en temme- le være adgangsvejen til Skandinavien for end en time blev lånet overtegnet 15 gange! men. Det viste sig, at kun ganske få nåede en lig stor station, som var endestation for den tysk handel. Med England forholdt det sig Disse penge, der skulle stå som et rentefrit højde på 25 meter, så derfor blev det beslut- sydsjællandske jernbane. I 1884 blev der sådan, at Danmark havde eksporteret utro- lån til 1938, skulle selvsagt tilbagebetales, tet, at der skulle være 26 meter fra dagligt bygget en jernbanebro over strømmen og lige mængder af smør og bacon og havde og det skete ved, at regeringen lagde én øre vande til det underste af broen. en færgehavn på sydspidsen af Masnedø. oparbejdet et stort overskud på handelsba- i afgift på hver liter benzin. Anlægget var en udvidelse af Masnedsund lancen. Det var så stort, at England begynd- Den 21. juni 1933 gik en stor dampdre- Motorforeningerne havde virkelig noget at station. Fra færgehavnen gik dampfærgen te at tale om at lægge told på de danske va- vet gravko i gang på en mark ved Rosen- henvise til i deres krav om en vejbro. Bil- over til Orehoved havn på nordkysten af rer. Den situation kunne undgås, ved at man feldt gods. Den moderne maskine greb parken voksede i disse år så hurtigt, at man Falster. Hvor der også var en mindre jern- importerede større mængder af britiske va- en stor skovlfuld jord, løftede den op og må undre sig over, at det kunne ske i en banestation, som var blevet bygget i 1872 rer, og her faldt det så heldigt, at broen jo lod den falde ned i en tom tipvogn. De krisetid. Gang på gang måtte man forhøje sammen med en falstersk bane fra Oreho- skulle anvende kolossale mængder af rent tilstedeværende klappede. Byggeriet var beregningen af det antal biler, der kunne ved til Nykøbing F. Der fandtes samtidig en stål, som man kunne købe i Storbritannien. i gang! forventes at passere broen. I øvrigt blev bilfærge fra Masnedsund til Gåbense. broen projekteret med en vejbredde på 5,6 meter. Det ville ikke give plads til cykeltra- Fra Masnedsund station udgik jernbanelin- fikken, så derfor blev en særlig gang- og jen nordpå mod hovedstaden og en privat- cykelbane hængt uden på broen. Længden bane østpå mod Kalvehave. Et mylder af af den store bro – Europas længste – blev mennesker kunne fylde stationen på trav- 3.270 meter plus de store tilkørselsvolde le dage, mens Masnedø Kalv – ubeboet – og Masnedsundbroen på 182 meter. Stor- teede sig som en uvorn unge, der plaskede strømsbroen skulle hvile på 49 piller i selve uforsigtigt i strømmen, den stærke strøm, strømmen plus to inde på land. som gav færgens styrmand nok at koncentrere sig om, når han skulle have færgen ind Broen over Masnedsund i lejet, mens afdriften rasede mod øst eller Storstrømsprojektet omfattede ikke blot vest. Vil man opleve det i vor tid, kan man den vældige stålbro. I virkeligheden var der jo blot prøve den lille færge mellem Stub- Storstrømsbroen jo tale om to broer, for den gamle jernbane- bekøbing og Bogø. under bygning bro mellem Sjælland og Masnedø, der var Da Storstrømsbroen skulle bygges, var ca. 1935. Lokal en svingbro, var for svag til at kunne tåle det praktisk, at man havde den gamle Mas- historisk Arkiv den trafik, man forventede. Altså måtte der nedsundbro, for der skulle jo føres mate- for Nordfalster. også en ny Masnedsundbro til. rialer og folk ud til selve Storstrømsbro-

34 35 en, og ved hjælp af den gamle bro kunne Arbejdspladsen man altså begynde arbejdet på begge broer De mænd, som byggede broen, var stolte samtidig. Det gik også godt nok den før- af deres arbejde. Ved en sammenkomst en- ste tid, men den 12. december 1935 lå der gang i 1956 var en af de gamle brobørster en engelsk damper, Klara C, i havnen på til stede, og da talen faldt på arbejdet på Masnedø. Den skulle svinge ud og fortsæt- Storstrømsbroen, gik der en lysning over te syd på gennem den åbnede bro. Strøm- ansigtet på den aldrende arbejdsmand – jo, men gik med 3 knobs fart, og den engelske han havde været med til at bygge den store kaptajn forsøgte at svinge sit fartøj ud i bro! Og det glemte han aldrig. Det havde sundet ved hjælp af to ankre. Her gik det været de store år i hans lange arbejdstid. galt. Ankrene holdt ikke, skibet gik i drift Nitte for nitte havde han slået i, og det var, og tørnede ind i en bropille. Hele den ene som om hele det kæmpemæssige værk var ende af broen styrtede sammen – og det hans fortjeneste. Man undte ham det gerne. var afslutningen på den gamle forbindelse Der var dog mænd, som så anderledes til Masnedø. I dag kan man ikke andet end på broen som arbejdsplads. Arbejdsman- beundre de arbejdere, der byggede broen. den og forfatteren Mads Fuglsang skrev Et stort hold løsarbejdere gik straks i gang. sine erindringer, og andet bind hedder “Fra De knoklede nat og dag, og på bare ti dage Argentina til Storstrømsbroen”. Han skil- lykkedes det dem at skabe en brugbar for- drer de yderst barske arbejdsforhold. Den bindelse over den ufærdige nye bro. Arbej- store skare af arbejdsløse, der var søgt til det blev kun i ringe grad forsinket ved det Sydsjælland for at få arbejde på broen, blev Vue over den næsten færdige Storstrømsbro ca. 1935-1937. Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster. grimme uheld. aldrig ansat i nogen fast stilling. Hver morgen måtte de stille ved formandens skur. Han udtog dem, han skulle bruge, og resten tre mænd under det store arbejde. En faldt vandet. Både på Masnedø og Falster duk- kunne gå igen – således i alle de fire år, som ned, fordi hans træskostøvler gled på det kede der nye restauranter op for turister og det tog at færdiggøre værket. Fuglsang skri- glatte stål. En blev ramt af et løst stillads, tilrejsende. I Orehoved byggede Thorkild ver også, at hvis nogen dengang havde talt der styrtede ned, og en blev klemt ihjel Brasen en fornem funkis-restaurant, “Fal- om arbejdsklima, ville man have troet, at de under en stabel stålplader, der væltede. stria”, og på samme tid blev “Brohallen” mente, om det regnede eller var solskin. Det skete endda, at en mand faldt ned fra anlagt på Orehoved Langgade. Der blev broen, men slap fra det med livet i behold. også plads til et mindre bromuseum – alt Det, der endnu i dag kan få det til at løbe Det er forbløffende at tænke på, hvis man for turisterne. På Masnedø blev der anlagt koldt ned ad ryggen, når man ser billeder sammenligner med dødsfaldene under byg- et fornemt spisested – nærmest beregnet på fra byggeriet, er først og fremmest de helt ningen af Storebæltsbroen (11), hvor dog velhavere, men det var et fejltræk. Stedet skandaløse sikkerhedsforanstaltninger – el- alle sikkerhedsforanstaltninger blev over- blev senere ændret til værtshus for arbej- ler rettere: manglen på samme. Kun sand- holdt. De gamle må have lært at passe på derne på broen. Endvidere blev et ældre blæserne havde særlige dragter, ellers stil- sig selv. skib ankret op ved Masnedø og bemandet lede folk i deres gamle klæder og for det Arbejdet skred fremad. Christiani og med hurtige damer indkaldt fra Nyhavns meste i træsko. I den mundering klatrede de Nielsen støbte pillerne, mens de enkelte faste stok. rundt højt oppe på de mægtige buer uden brofag blev samlet hver for sig og løftet Broen fik en effekt, man vist egentlig sikkerhedssele. Mange steder var der lagt på plads af verdens største flydende kran, ikke havde regnet med fra begyndelsen: tilfældige løse brædder over gabende hul- “Stærkodder”, som var bygget til dette job Falster blev opdaget. Det kunne ses ved ler, og her vandrede arbejderne rundt uden og kunne løfte 500 tons ad gangen. Lidt ef- Marielyst, hvor flere og flere sommerhuse Verdens største flydekran, Stærkodder, transpor- rækværk eller anden form for afskærmning ter lidt kunne man se broen tage form i hele skød op i det hidtil ret øde område. Dette terer et brofag i ca. 1937. Lokalhistorisk Arkiv for – og i løse træsko i regnvejr! Ufatteligt, at sin langstrakte vælde. Turister strømmede byggeri forøgede selvsagt også antallet af Nordfalster. der ikke gik flere til. Faktisk omkom “kun” til – især da de tre buer spændtes ud over biler, der skulle over broen.

36 37 Med militærets øjne styrker var gået i gang for at forhindre, at Der var en side af broens betydning, som nogen skulle ødelægge broen. man ikke talte så meget om, men som al- I Gedser stævnede færgen ind med 800 ligevel var nok så væsentlig: broens mili- tyske soldater, som gav sig til at marchere tære betydning. Siden Absalons dage havde mod Nykøbing og videre nordpå for at kom- Masnedø og sundet bagved været samlings- me over til Sjælland. I en håndevending var plads for store flådestyrker. Dengang gjaldt broen blevet besat, og kort efter marchere- det kampen mod det vendiske folk, senere de regimenter sydfra over broen. Den dag handlede det om forsvaret af Sjælland. På blev Storstrømsbroen vitterligt det bindeled Masnedø var der i 1909 anlagt et stærkt mellem Tyskland og Danmark, som det var fort bestykket med svære kanoner, og den- blevet lovet ved indvielsen, men nok ikke ne stilling passede sammen med en mindre helt, som Christian d. 10. havde forestillet kanonstilling på Masnedø Kalv, en skanse sig. De næste fem år var der konstant tysk længere mod øst ved Borgsted på Møn, vagt ved Storstrømsbroen. Og tyske solda- endnu en kanonstilling ved Hårbølle på ter overtog Masnedø Fort. Møn foruden skanser ved Orehoved. Med andre ord: det snævre sted i Storstrømmen var i virkeligheden en stærk forsvarsstilling både mod angreb fra syd og mod angreb fra gennemsejlende skibe. Da nu broen blev bygget, måtte man også tage i betragtning, Indvielsen af Storstrømsbroen fandt sted d. 26. september 1937. Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster. at den kunne få militær betydning. Man var sluppet nådigt gennem første verdenskrig, men netop da broen blev til, trak det igen Broen indvies holdt sin lille tale. Han sagde blandt andet: op til krig i Europa. Den 26. september var Hans Majestæt Kong “Vi staar alle og anerkender det Arbejde, Christian 10.s fødselsdag. Hen på året 1937 som her er nedlagt.” Kongen nævnte ikke På det tidspunkt havde man fra dansk side blev man klar over, at arbejdet var skredet blot ingeniørerne, men alle som havde ar- opgivet Masnedø fort som egentlig for- så godt frem, at man ville blive færdig før bejdet på broen. Han glemte ikke at mindes svarsstilling og benyttede nu fortet som den fastsatte termin: 1. december. Det viste de mænd, der var døde under arbejdet. Han magasin for søværnets minebeholdning. De sig, at ved en særlig indsats kunne man af- mente, at broen ville blive et bindeled til store kassematter, hvor større mandskabs- slutte byggeriet og åbne broen for trafik net- omverdenen – en bemærkning, der vel også styrker tidligere havde været indkvarteret, op på majestætens fødselsdag. Der var yder- var møntet på de to udlændinge: handels- husede nu kun en fortinspektør og en lille ligere en grund til at benytte netop denne minister Oliver Stanley fra Storbritannien håndfuld mænd, der skulle vedligeholde lejlighed til at hylde majestæten: Christian og dr. Dorphmüller, trafikminister i Hitlers fortet. Således var forholdene også den 9. 10. havde også 25-års regeringsjubilæum. regering. Kongen så frem i tiden og glæde- april 1940. Fra tysk side havde man reg- Dagen kom – en strålende sensommerdag. de sig over, at efterslægten nok ville se med net med, at Masnedø ville være en stærk Tilkørselsramperne og selve broen var kan- anerkendelse på det store værk, nutiden modstander, og sætte alt ind på at hindre tet af en utrolig mængde flag. Honoratiores havde skabt. Så sluttede han – meget dansk landgang og overtagelse af Storstrømsbro- – dvs. kongen med familie, repræsentanter – med tre hurraer for Danmark. Livgardens en. Derfor foretog Hitlers styrker sig noget for Storbritannien og Tyskland og DSB’s orkester spillede, stemningen var høj. De ganske uventet den tirsdag morgen. Mens direktør kom brusende i et pyntet damptog udenlandske gæster holdt små taler, og det fortets tilsynsførende og hans 5–6 mænd Foto fra 1944 af en tysk vagt ved et skilt, der trukket af statsbanernes nyeste lokomotiv: samme gjorde Knutzen, DSB’s direktør, og tumlede ud af køjerne, kom en stor mæng- fortæller, at det er forbudt at standse eller stå stille E 972. En skare på mange tusind mennesker så kunne det første tog og de første biler de faldskærme dalende ned over Masnedø. på Storstrømsbroen. Vordingborg lokalhistoriske havde samlet sig, da kongen trådte frem og køre over den lange bro. Historiens første angreb med faldskærms- Arkiv.

38 39 har været år, hvor Storstrømmen formeligt sigtet for at have skubbet sin kone ud over deres små chipmunkmaskiner under Stor- vrimlede med gedder, mens der andre år af broens rækværk. Som forsvarer fik den sig- strømsbroen! Rene drengestreger. Af og uransagelige grunde næsten ingen gedder tede en dengang meget kendt kvindelig ad- til forekom der trafikulykker på broen. Det var. Også ålene kom og gik på mystisk vis. vokat, og hun gjorde sig den ulejlighed at kunne fx ske, når ungdommelige chauffører Når man taler om Storstrømsbroen, må man kontakte en erfaren brofisker, som hun førte stik imod alle regler forsøgte at overhale på trods krisetid og krigstid ikke glemme den som vidne i retten. Manden kunne oplyse, den ret smalle kørebane. Men også vejrfæ- mere fredelige syssel, som broen også gav at længden på fiskelinen netop var den helt nomener som storm eller tåge kunne forår- anledning til: Det eventyrlige geddefiskeri, rigtige. Man fangede flest gedder, hvis man sage ulykker. som kunne finde sted her fra broens cykel- holdt pirken eller blinket lige i vandover- Porten ud til den vide verden – det blev og gangbane. I gode år stod lystfiskerne fladen. Gedderne kunne lige frem springe broen ved med at være for os falstringer. Og skulder ved skulder ud over broen med de- efter sådan et agn. – Den sigtede blev fri- årene gik, og der gik slid både på os og på res fiskegrej i evig bevægelse. Det specielle kendt! broen. De siger, den slår revner. De siger, ved dette fiskeri var, at når den store gedde den skal rives ned. De siger, de vil bygge en havde bidt på, måtte fiskeren vandre langs Mindernes bro ny. Ja, gør så bare det. Vi kommer jo alle til broen ind til brofæstet, før han kunne gøre Storstrømsbroen var fra starten Danmarks enden engang. Men for os vil “Storstrøms- sig håb om at lande det sprællende bæst. stolthed. Man valfartede i de første år til broen” altid være synonym med den “rigti- Spændingen var uhyre, for dels skulle man Sydsjælland blot for at se fænomenet eller ge” gamle bro, som åbnede verden for os. passere alle kollegerne, dels kunne gedden vise det frem for fremmede. Ud over de hvert øjeblik baske sig fri af krogen. Men filmoptagelser, der blev taget ved indvi- lykkedes det, var det en sejr, man nok kun- elsen, drejede også filmmanden Carl Th. ne være stolt af. Mange eventyrlige lystfi- Dreyer en elegant 7-minutters film, som Niels Aage Jensen er uddannet cand. skerhistorier kunne brofiskeriet kaste af sig udelukkende kæler for flader og buer. Fil- pæd. i historie. Han er forfatter og re- Tysk flakskytte på Storstrømsbroen i 1944. op gennem årene. men har ingen stemme, men musikken er daktør af en meget lang række af lærebø- Vordingborg lokalhistoriske Arkiv. lavet af Svend S. Schultz (en nykøbing- ger om historiske emner og modtager af Et sørgeligt kapitel i broens historie er de dreng). bl.a. Gyldendals Lærebogspris. Han har selvmord, som fandt sted her. Flere af Dan- I 50’erne var der i øvrigt en gruppe fal- også skrevet skønlitteratur og har været Gedder! marks store broer er med tiden blevet for- sterske studerende, som havde givet hin- med i Forfatterforeningens ledelse. Der gik fem år, før tyske soldater traskede synet med værn, der skal hindre, at nogen anden håndslag på aldrig at passere Stor- den modsatte vej over broen og hjem. I de kan kaste sig ud fra broerne. Trist nok har strømsbroen uden på en eller anden måde år arbejdede man fra både tysk og dansk det været sådan, at jo højere bro, jo flere at anvende udtrykket: “et imponerende Kilder: side på at smidiggøre forbindelsen ved at selvmord. Også Storstrømsbroen har kræ- bygningsværk”. Mange venlige bilister, Ud over opslagsværker og personlige erindrin- anlægge den fugleflugtslinje, man i en del vet sin del af de ulykkeliges liv. Et ganske som tog “tomlere” op, har måttet høre på ger har følgende tekster været anvendt: år havde drømt om. Den skulle gå over ejendommeligt tilfælde fandt sted i begyn- den bemærkning. Ingeniør- og bygningsvæsenet nr. 18, 1937. Storstrømsbroen, føre ned over Guldborg- delsen af 70’erne. En geddefisker kom for- Egelund, Anker: DTUs historie, 2013. Jensen, Niels Aage: Den store bro. En kamp sundbroen og som motorvej gå ned til Rød- virret til politiet og meldte, at hans kone var Årene gik. Storstrømsbroen blev en selv- mod krisen, 1983. by. En ny færgerute skulle her føre de rej- styrtet ned fra broen, mens hun havde været følgelighed. Nu var den der jo, og man talte Fuglsang, Mads: Fra Argentina til Storstrøms- sende til Warnemünde i Tyskland, hvorefter på fiskeri sammen med ham selv. Hun var vel kun om den, de gange hvor der skete broen, 1976. ruten blev koblet til det tyske motorvejsnet. dræbt i styrtet. Hendes fiskegrej befandt noget ekstraordinært på eller ved broen. Lolland og Falster. Turistforeningens Aarbog Man fik begyndt, og vældige jordvolde lå sig stadigvæk på broen. Man fandt histori- Der blev talt om den, da British Airways 1936. ned over Lolland og ventede på den videre en mistænkelig og satte en undersøgelse i Lockheed-maskine styrtede i Storstrøm- Fogtdals Illustreret Tidende, nr. 10, 1996, udbygning, da krigen endte, og det hele gik gang. Her viste det sig blandt andet, at linen men i 1939. Da var broens kraner endnu Carl Th. Dreyers film findes på nettet. Her kan i stå i en lang årrække. Det centrale punkt på kvindens fiskehjul kun lige netop kunne ikke fjernet, og vraget af maskinen blev man også se klip fra broens indvielse og dengang som nu var: Storstrømsbroen. nå fra broen ned til vandoverfladen. Det så hævet – formodentligt af “Stærkodder”. El- kongens tale. I det lave vand ved Farø lidt øst for Stor- mistænkeligt ud. Havde hun virkelig været ler de gange hvor flyelever fra Avnø brød strømsbroen gyder brakvandsgedderne. Der på fiskeri? Det endte med, at manden blev reglerne og mod et direkte forbud tvang

40 41 faderen var skolelærer. Allerede i 1802 flyttede familien dog til Ønslev på Falster, Den stridbare købmand hvor faderen blev degn. Da Fogh var blevet konfirmeret i 1815, kom han i handels- fra Nakskov lære i Nakskov hos købmand Wulffeldt i Tilegade. Efter fem år kunne han forlade Af Peter Heiberg Nakskov med et pænt skudsmål om at have udvist troskab, flid og agtpågivenhed i læ- retiden. Herefter rejste Fogh til København, hvor han dog forgæves søgte ansættelse i forskellige handelshuse. For ikke at gå ar- bejdsløs tegnede han i sommeren 1821 en 10-årig kontrakt med Sjællandske Jæger- korps, hvor han blev underofficer, fourer, Trusler, injurier, vold, attentatforsøg, bedra- med den opgave at skaffe proviant og sørge geri, angiveri og mange, mange andre lidet for lønudbetaling til soldaterne. I 1829 an- flatterende handlinger stod købmand C. P. J. søgte han kongen om eftergivelse af to år af Fogh utallige gange anklaget for. De afsted- tjenestetiden, hvilket blev bevilget. Planen kom mange retssager, hvor han blev dømt, var at vende tilbage til Nakskov. Karikaturtegning fra Foghs erindringsbog af men enkelte gange også frikendt. De for- ærkefjende nr. 1, byfoged Hammerich. anledigede fejder med alenlange skriverier Købmand i Nakskov i aviser og mange pamfletter og bøger til Dette skete i sommeren 1829. Fogh lejede følge. Derfor er hans liv og færden i samti- butik i Søndergade af en købmand Lyngby, 31. oktober 18295. Den sidste og afgørende den usædvanlig godt beskrevet såvel på tryk og med hjælp fra ungdomsvennen og læ- forhindring var skaffet af vejen, men han som i dokumenter i de offentlige arkiver. rekammeraten købmand Winchell fik han havde skaffet sig fjender på halsen, som Kun ved et par lejligheder er der efter åbnet kredit hos adskillige handelshuse. Alt ikke siden forsømte nogen anledning til at hans død blevet trukket et par af de mere var nu klart til åbningen af butikken, men chikanere ham. spektakulære tildragelser frem fra hans livs- så kom meddelelsen fra byens magistrat Inden flytningen fra København var han bane. I Nakskov købstads historie1 fortæller om, at Fogh ikke kunne erhverve borger- blevet gift med en madam Siveke. De var Haugner om et svovlsyreattentat, han skulle skab som købmand, fordi han ikke havde dog hurtigt blevet separeret, fordi hendes have forøvet i Nakskov, og i et lille hæfte, arbejdet tre år som butikssvend. Byens køb- skørlevnet i Nakskov gav anledning til me- Sandheds-Faklen2, berettes om Foghs meri- mænd mente, at der med omkring et halvt gen snak og sladder6 og dermed skadede ter som udgiver og redaktør af et skandale- hundrede af slagsen, og et forholdsvist lille forretningen. Madam Siveke vendte tilbage blad i København. Før og efter disse to hæn- opland, var alt for mange købmænd i byen4. til København med sin søn, Herman Siveke delser er der adskillige andre begivenheder, De gjorde alt for at begrænse tilgangen. – om ham senere. Da separationstiden var som det er værd at tage et kig på, fordi de Det blev Foghs første konfrontation med de omme, giftede Fogh sig med Karen Marie giver et indtryk af den tids embedsmands- fremtidige kolleger og byens øvrighed, per- Jessen – en skipperenke fra byen. vælde og livsvilkårene for en borger, som sonificeret i borgmester E. P. Pontoppidan kom i konflikt med autoriteter og medbor- og byfoged Hammerich. Denne afgørelse Kludesamlerpasset – den første sag gere – uforskyldt som selvforskyldt. havde Fogh dog ikke i sinde at acceptere, I det daglige blev – eller følte – Fogh sig så han henvendte sig via sin tidligere chef konstant udsat for chikanerier. Når en vek- Foghs unge år i Sjællandske Jægerkorps til kongen. Efter sel på trods af aftale om betalingsudsættelse C.P.J. Fogh var i årene 1820-1826 underofficer I sin erindringer (De vigtigste Tildragelser 14 dage indløb der en kongelig resolution forsøgtes inddrevet, mens han var på marked ved Sjællandske Jægerkorps og bar denne uni- af mit Liv og Levnet …3) fortæller Fogh, til Fogh, at magistraten skulle meddele ham i Rødby for at skaffe pengene, næredes fore- form. Tøjhusmuseet. at han blev født i 1801 i Vesterborg, hvor borgerskab som købmand, hvilket skete d. stillingerne om konspiration bag hans ryg.

42 43 Byens borgmester Pontoppidan fik han i Han undgik med held at få egentlige Matrikelkort fra Vesterborg 1836 igen lagt sig ud med. Det skete i for- trykkefrihedssager7 på halsen ved aldrig (1804) med markering af går- bindelse med udstedelse af pas til hans klu- at angribe den enevældige konge og hans den Sønderborg og skolen, deindsamlere, som blev ham nægtet. Fogh kancelli. Han var altid i sine skriverier over hvor Fogh blev født 1801. sendte straks en klage af sted til Køben- for landets øverste autoriteter slesk, kry- havn med mange henvisninger til love og bende og allerunderdanigst. Det var “kun” reskripter. Her fik han dog ikke medhold. de lokale embedsmænds misforvaltning af Det nærede blot hans mistro til embedsvær- retfærdige love og deres magtfuldkommen- ket og skærpede yderligere hans interesse hed, han gik efter. Her en prøve på, hvorle- for jura. Det fik Fogh god brug for, da han des Fogh smigrer kongen i et forord til et af undervejs i forløbet havde slynget om sig sine skrifter: med injurier og anklaget borgmesteren for bl.a. smugleri (af en blå engelsk kappe). Konge, Du som har et Hjerte Sagen kørte, indtil der faldt dom i 1840 i Hvor kun Dyd og Retfærd boer! Landsoverretten, hvor Fogh kun blev dømt Du kan dulme megen Smerte for fornærmelige udtalelser og fik halveret Ved at høre disse Ord. – den tidligere tildelte bøde. De mange inju- Du kan standse Graad og Klage riesøgsmål, der blev rejst mod Fogh, var Ved at læse dette Skrift; alle private. Skaffe Folket bedre Dage,

Ved en skjøn og stor Bedrift. Det var en betændt sag, hvor dokumenter Fra Dit kongelige Øie i Hammerichs varetægt forsvandt. Hamme- Sløret bort Du drage kan, rich var ikke et af Guds bedste børn. Han Som der ofte Retten bøier, var ved tidligere lejligheder blevet tildelt I mit elskte Fødeland; irettesættelser og bøder for at have slået en Når Du blot vil prøve – veie! bonde, som ikke viste respekt nok, og for Hvad i denne Bog Du seer, at lade nogle læredrenge piske uden dom. Da vil komme i Dit Eie Man kan undre sig over, at der er opkaldt Mange danske Hjerter her.8 en vej (ganske vist en kort en) efter ham i Nakskov, når man ser på Hammerichs I 1839 rejste byfoged Hammerich en sag generalieblad. Ved denne proces skaffede om dokumentfalsk begået af Fogh over Fogh sig endnu en uven. Han følte sig i den for et tysk handelshus. I denne sag dømtes grad forfulgt af anklageren, prokurator E. P. Søndergade fotograferet af Ad. Lønborg i 1800-tallets sidste halvdel med et af de gamle købmandspakhu- han igen for sine skriverier, men ikke for Smidth, hvad der satte sig som et alvorligt se for enden af gaden. Nakskov lokalhistoriske Arkiv. den egentlige anklage om dokumentfalsk. nag hos ham.

44 45 Han var jo almindelig kendt som Foghs fjende nummer et. En flaske syre var i ly af mørket kastet ind gennem Smidths vindue, og kun tilfældigheder afværgede en alvorlig ulykke. Mistanken samlede sig straks om Fogh. Han blev arresteret, og Hamme- rich beskyldte ham for under arrestationen at have bidt ham og kaldt ham: Skurk og dansemester. Hammerich, der jo var en il- ter herre, sparede heller ikke på krudtet og havde kaldt Fogh for: En hund, kæltring, røver, bandit, stimand og løgner. Fogh blev efter arrestationen indsat i, hvad han kaldte Nakskovs tyve- og mordbrænderfængsel. Her måtte han tilbringe næsten to måneder under kummerlige forhold i en uopvarmet

Rådhuset (1841-76) med ret og arrest, hvor Fogh blev dømt og sad fængslet i en uopvarmet celle februar- marts 1843. Foto: Ad. Lønborg.

De 104 borgeres annonce, som redegjorde for Bonde i Vesterborg en langelænder fik kig på gården og kom Fogs gerninger og advarede folk mod at indlade Retssagerne var medvirkende til, at Foghs med at tilbud, han ikke kan sige nej til. sig med ham. Lolland-Falsters Stiftstidende no. økonomiske situation i 1839 blev meget 188, 16. juli 1846. kritisk. Da en af hans kreditorer ønskede at Tilbage i Nakskov få indfriet et stort indestående i købmands- Derfor vendte han i efteråret 1840 tilbage gården i Søndergade, så han sig nødsaget til til Nakskov, hvor han stadig havde en ejen- celle, hvor han blev syg. Han overkom dog at sælge den. dom. Han fik sit borgerskab som købmand under “strengeste bevogtning “at skrive an- I en lokal avis så han, at arvefæstegår- tilbage og startede på en frisk. Købmands- dragender til kongen og digte til konen og den Sønderborg i Vesterborg var averteret forretningen supplerede han med et bageri børnene, som han lod trykke10. til salg. Han fik solgt købmandsgården til og bryggeri. Men det gik ikke særlig godt. I de efterfølgende retsmøder kom Fogh en fornuftig pris og kunne overtage arve- For at supplere indtægterne begyndte han med en række spidsfindige forklaringer, fæstegården, som var i meget dårlig stand. at skrive og udgive egne digte og bl.a. en men retten tog ikke hans alibi for gode Stuehuset var faldefærdigt, og af de 40 tøn- bog om hestens røgt og pleje9. Hans store varer, og da der tilmed blev fundet syre- der land var kun 30 under plov. Resten var projekt var dog at få skrevet og udgivet sine pletter på hans tøj, faldt dommen: To års skov og eng. Han gik på med krum hals og erindringer, hvad han gik i gang med at ind- forbedringshus – og i tilgift 3 mark i bøde fik i løbet af kort tid renoveret stuehuset, samle subskribenter til. for endnu en gang at have skældt byfoged gravet grøfter og merglet jorden. Det blev Hammerich ud for at være bl.a. en gedigen et tiltrængt helle efter en lang tid med dår- Attentatet løgner! lig økonomi og belastende retssager. Fogh Den 28. februar 1843 om aftenen blev der Titelbladet på erindrings- og formularbogen fra Højesteret ændrede dog siden dom- valgte dog allerede efter et år at sælge, da forøvet et attentat mod prokurator Smidth. 1846. men til fem gange 6 dages vand og brød11.

46 47 daguerreotypien – forløberen for fotografi- Drager til København blev enden på Foghs tid som kommissio- et – ind i billedet. Fra 1847 indrykkede han I nogle år fortsatte han som forfatter, om- nær, redaktør og bladudgiver. annoncer15, hvor han fortalte, at han tog rejsende daguerreotypist, juridisk konsu- portrætter efter Daguerres opfindelse. Han lent og kommissionær med base i Nakskov. Endeligt i USA havde på dette tidspunkt rejst i Jylland og Fra 1853 var han at finde med fast adresse Fogh, der nu var 65 år, så ikke anden ud- hertugdømmerne og her vundet stort bifald i Pilestræde i København16. Stillingsbeteg- vej end at udvandre til USA18. Stedsønnen, for sin “Kunst”. I november 1847 tilbød nelsen var nu kun kommissionær, hvilket Herman Siveke, var udvandret for år tilba- han så sin kunst i Nakskov fra hjemmet i indebar, at han fortsat ernærede sig ved al- ge og havde derovre haft heldet med sig. Nygade. I en efterfølgende annonce i Lol- skens handeler, inkasso og vinkelskriveri. Fogh havde taget ham til sig, efter han var land-Falsters Stiftstidende no. 188, 24. no- Fra 1859 føjede han redaktør til indførs- blevet skilt fra moderen, og regnede nok vember 1847 fortæller han også: len i vejviseren. Fra efteråret 1859 udgav med, at Herman kunne og ville hjælpe ham han bladet Sandheds-Faklen17, hvor han i vej, når han kom derover. Det blev ikke “Efter min Hjemkomst fra min Reise i Jyl- brugte meget spalteplads med bidrag til tilfældet. Han fristede en kummerlig tilvæ- land og Hertugdømmerne overtager jeg smudskampagnen mod Grevinde Danner. relse og døde i 187519 som stenhugger på en som før mine Forretninger som Commis- To måneder efter bladets start kunne Fogh amerikansk landevej. sionair og Consulent i Nakskov og da jeg bryste sig af at have 4000 abonnenter, især i dette Fag også har udvidet mine Kund- takket være skriverierne om grevinden. Fra 1847 arbejdede Fogh som daguerreotypist skaber på min Reise, anbefaler jeg mig til Han havde i Sandheds-Faklen antydet, at og indrykkede annoncer som denne i de byer, Enhver, der ønsker min tjeneste som Com- Frederiksborgs brand egentlig var et at- Peter Heiberg (f. 1947). Uddannet bib- hvor han tilbød sin kunst. Lolland-Falsters Stifts- missionair eller Raadgiver (Consulent) i tentat mod Frederik 7. foranstaltet af gre- liotekar. Har ved siden af langt virke tidende no. 188, 24. november 1847. vigtige og mindre vigtige Affairer, og lover vinden og kammerherre Berling, for at de som biblioteks- og arkivchef (i Hel- prompte og reel Behandling i en enhver kunne tage magten. singe, København og Banedanmark) Henseende. Skriverierne blev medvirkende årsag til skrevet artikler, kroniker og bøger om Herefter kom der for alvor gang i Foghs Da jeg har en særdeles duelig og retsin- store optøjer i byen. Der demonstreredes lokalhistoriske og biografiske emner. skribentvirksomhed. Denne kulminerede dig juridisk Embedsmand i Kjøbenhavn, foran Christiansborg, og i forbindelse med foreløbigt med udgivelsen af erindrings- der i Ting, som jeg med Vished mulig selv demonstrationerne opstod rygtet, at Fogh bogen12. Men nu var det slut med Nak- ikke tør besvare, saa indhenter jeg i tvivl- var blevet arresteret. En folkemængde sam- Noter: skovitternes tålmodighed. 104 navngiv- somme tilfælde først denne Mands Me- ledes foran hans hus for at få syn for sagen. 1. C.C. Haugner: Nakskov Købstads Historie (2. udgave, 1945), bd. 2, s. 395-396 ne embedsmænd og borgere udsendte en ning og Raad førend jeg selv afgiver min Han var dog ikke blevet arresteret og kunne 2. Gert Hammerby: Sandheds-Faklen (Kbh., erklæring, hvori de redegjorde for Foghs bestemte mening. Meningen heraf er: at træde frem for mængden og lade sig hyl- 1949) meriter og advarede andre mod at indlade Enhver kan sikkert stole paa, at jeg altid de. Det var Foghs stjernestund. Uroen gik i 3. Erindringsbogens fuldstændige titel er: De sig med ham13. Da Fogh efterhånden hav- skal give enhver sikker og bestemt Besked, sig selv og Fogh fandt, at han hellere måtte vigtigste Tildragelser af mit Liv og Lev- de svært ved at få optaget indlæg i lokale hvorom man henvender sig til mig. Endelig lade grevinden i fred. net, siden jeg blev Borger og Kjøbmand aviser, forsøgte han sig med endnu en ud- bekjendtgøres, at de Documenter, som i min Nu satsede han i stedet på at opkøbe i Nakskov, som i Særdeleshed indeholder givelse, Cancellie-Vennen14, hvori han ikke Fraværelse ere afleverede til min Kone til fordringer på folk for derefter at true med de skændigste og skammeligste Forfølgel- holdt sig tilbage med at kalde sine erklære- mit Eftersyn, nu kan erholdes tilligemed det skandalisering i Sandheds-Faklen. Han var ser af Cancellisecretair og Byfoged Ham- de fjender dumme, enfoldige og lignende fornødne Svar derpaa. Jeg anbefaler mig i evig kappestrid eller rettere i krig med merich i Nakskov, der har behandlet mig af samme skuffe. saaledes til det ærede Publicum, idet jeg byens andre kommissionærer. Her var der saaledes, at en saadan Behandlingsmaade tillige maa bemærke, at jeg skriver Skjøder, specielt en kommissionær Nielsen, som tog ikke engang finder Sted i Barbariet; el- Daguerreotypist ler: saaledes kan Øvrigheden i Danmark Obligationer, Leiecontracter m.m. til billi- kampen op mod Fogh for at gøre en ende på behandle en dansk Borger (Kjøbenhavn, Den langvarige sag, med fravær forårsaget ge Priser. Foghs skandalevirksomhed. Det blev til en 1846). 485 sider. Bogens første del (s. af fængselsophold og retsmøder samt ikke reel fejde, hvor Fogh beskyldte Nielsen for 1-318) udgør Foghs erindringer. Anden del mindst medborgernes afstandtagen fra ham Nakskov, den 19. November 1847. tyveri. Det ville Nielsen ikke have sidden- (s. 319-485) er en juridisk formularbog til i annoncen, gjorde, at han måtte stoppe som C. Fogh de på sig, så han opsøgte Fogh og gav ham brug “nyttig for enhver at eie”, som Fogh købmand og finde et andet virke. Her kom Kjøbmand og Daguerreotypist en omgang prygl med en hasselkæp. Dette skriver

48 49 4. C.C. Haugner: Nakskov Købstads Historie 12. C.P.J. Fogh: De vigtigste Tildragelser af (2. udgave, 1944), bd. 1, s. 290 mit Liv … (1846) 5. Borgerskaber i Nakskov, 31. October 1829, 13. Trykt i bl.a. Lolland-Falsters Stiftstidende De tyske flygtninge på fol. 398 (Rigsarkivet) 1846, nr. 85. 6. Følgeblad til Sandhedsfaklen 1860 nr. 11, 14. Bladet Cancelli-Vennen var tænkt som et s. 87 ugeblad men udkom kun med et nummer Lolland-Falster 1945-47 7. Harald Jørgensen: Trykkefrihedsspørgs- i 1846. maalet i Danmark 1799-1848 (1944), s. 15. I bl.a. Lollands-Posten nr. 141, 23.11.1847 261 16. Veiviser eller Anviisning til Kjøbenhavns Af Jan Bodholdt 8. Allerunderdanigst forord til Cyprianus, 2 … Beboere for Aaret 1853. Udgivet af (1847) Thiesens enke, s. 177 9. Udgav bl.a. digtsamlingen: Sommerblom- 17. Sandheds-Faklen udkom 1859 – 1864 og ster af Poesiens Have … helliget det smuk- 1866 ke Køn (Mariebo, 1842) og Ei at blive be- 18. Gert Hammerby: Sandheds-Faklen (Kbh., draget af Hesteprangere … (Nykjøbing, 1949), s. 20 1842) 19. V. Richter: 100 Aars Danske dødsfald – Overblik overtage ansvaret for så mange flygtninge, 10. Tvende allerundanigste Andragender til 1791-1890, bd. 1, s. 320 (Fejlagtigt opført Da den sovjetiske armé under Anden Ver- og man havde langtfra en målrettet plan for Hans Majestæt Kong Christian den 8de med fornavnet: Carl, men korrekt som fhv. denskrig trængte frem mod vest, skubbede dem, for ønsket var, at flygtningene skulle (Kjøbenhavn, 1843) sidenhen genoptrykt i: redaktør af Sandhedsfaklen). Som døds- De vigtigste Tildragelser af mit Liv og Cy- dato er anført 23.5.1875 med reference til den enorme mængder af civile flygtninge sendes hjem med det samme, og ingen kun- prianus nr. 1 (1847), s. 21-31 skifteprotokollen. foran sig, som for hovedpartens vedkom- ne forestille sig andet, end at det ville ske. 11. Højesteret Slutningsbog 21, 1845-1848, p. mende søgte til Østersøhavnene for derfra Men det skete ikke. Selvom de danske 120-121, 13-11-1845, no. 355 at komme videre til Tyskland eller til andre myndigheder hævdede, at der ikke var tale destinationer. Det anslås, at ca. 2.000.000 om flygtninge, men om tvangsevakuere- flygtninge blev evakueret over Østersøen.1 de, ville englænderne ikke være med til at I alt kom der 238.010 flygtninge til Dan- overføre flygtningene til Tyskland. Allere- mark.2 De var primært fra Østpreussen og de få dage efter befrielsen blev hjemsendel- det østlige Tyskland, men umiddelbart før sen af flygtninge berørt i drøftelser mellem den 5. maj kom der også flygtninge fra an- udenrigsministeriet og en repræsentant fra dre dele af Tyskland. De tyske myndighe- de britiske myndigheder, men der kunne der placerede flygtningene, hvor de nu kun- ikke gives noget svar på, hvornår hjemsen- ne, og beslaglagde de bygninger, de fandt delsen kunne finde sted. Efter et møde den nødvendige, da der ikke havde været tid til 24. juli 1945 mellem arbejds- og socialmi- at lægge en overordnet strategi for, hvor og nister Hans Hedtoft og den britiske mili- hvordan flygtningene skulle indkvarteres. tærmission, stod det imidlertid klart, at der De danske myndigheder protesterede mod, ikke kunne gives nogen dato for, hvornår at Danmark skulle modtage flygtninge, og de tyske flygtninge kunne vende tilbage til “afslog at medvirke ved flygtningenes an- Tyskland. Begrundelsen var, at tvangsfor- bringelse og forplejning”.3 Den 8. februar flyttede personer i de vestlige besættelses- 1945 orienterede tyskerne det danske uden- zoner først skulle bringes væk, samt at de rigsministerium om, at “einige Tausende” sovjetiske myndigheder for tiden ikke ville flygtninge ville ankomme til Danmark4, og modtage flygtninge,5 men i lige så høj grad få dage efter anløb det første skib med ty- har årsagen nok været, at der ikke var øko- ske flygtninge København. nomi i de engelske og amerikanske zoner til Situationen i de første måneder efter befri- at modtage flygtninge. elsen var kaotisk. Det var en stor opgave for Herefter stod det klart, at flygtningene de danske myndigheder pludselig at skulle var et problem, som de danske myndigheder

50 51 De tyske flygtninge Bevogtning og isolering af flygtningene Ønsket om at isolere flygtningene kom blev bevogtet og I de første uger efter krigsafslutningen kun- konkret til udtryk i “fraterniseringsloven”. skulle ikke have kon- ne man nok se tyske flygtninge i gadebille- Med lovhjemmel i en gammel lov fra 1871 takt med danskerne. det,11 men en gennemlæsning af de lokale blev det under strafansvar forbudt at have Her føres de i samlet aviser efterlader også det indtryk, at der kontakt med de tyske flygtninge: “…al trop gennem Nakskov umiddelbart efter den ikke blev skelnet mellem tyske soldater og Samkvem og Forbindelse med internere- tyske overgivelse i flygtninge i de første måneder efter befri- de tyske Flygtninge samt sammenstimlen 14 maj 1945. Foto: elsen. foran Flygtningelejrene..” var forbudt, og Nakskov lokal- Det er dog klart, at der var et udpræget flygtningene fik kun tilladelse til at forlade historiske Arkiv. ønske om at holde tyskerne adskilt fra dan- lejrene – mod forevisning af udstedt pas- skerne. I den første tid efter befrielsen var sérseddel – hvis der var tale om sygdom, det modstandsfolk, der stod for bevogtnin- eller hvis en slægtning skulle begraves.15 gen af flygtningene, enten frivilligt eller i En flygtning kunne ligeledes få udgangstil- nogle tilfælde tvangsudskrevet. Problemet ladelse, hvis det var for at arbejde i tyske var imidlertid, at hovedparten af dem havde lazaretter eller kaserner. et civilt job, de skulle vende tilbage til, og De lejre, der tidligere havde været tyske herefter blev bevogtningsopgaverne over- forlægninger, var i forvejen afgrænset af taget af CB’erne, Civilbeskyttelsen – eller hegn, som. f. eks. Berritsgaard, Stubberup- CB12. Det var værnepligtige, som blev ud- gård og Hasselø-lejren. Efterfølgende blev skrevet til at være CB’er. alle lejre i princippet omkranset af pigtråds- måtte tage hånd om, og der blev i september En opgørelse fra midten af maj 1945 vi- Der var mange begrundelser for, at flygt- hegn, der skulle forhindre flygtningene i at 1945 nedsat en Flygtningeadministration, der ser, at der i alt var indkvarteret 7.869 flygtningene skulle være afsondret fra den om- komme ud – og danskerne i at komme ind. havde til opgave at sørge for flygtningenes ninge på Lolland og Falster.9 Sammenlignet kringliggende verden. Ligeledes blev der sat enslydende skilte op ophold i Danmark og forhandle med de alli- med indbyggertallet på de to øer udgjorde Fra politisk hold var man urolig for, om ved flygtningelejrene om forbuddet, så alle erede om hjemsendelsen. Leder af Flygtnin- flygtningetallet godt 6 %, hvilket var en det overordnede mål, nemlig hjemsendelse kunne være klar over, at man ikke burde geadministrationen blev socialdemokraten smule over landsgennemsnittet på lige knap af flygtningene, kunne realiseres, hvis de nærme sig de tyske flygtninge: “Ethvert Johs. Kjærbøl, der fik vidtgående beføjelser 6 %. Der blev indkvarteret 4.664 flygtninge fik lov til at blande sig med den danske be- Samkvem med tyske Flygtninge er forbudt. med direkte reference til indenrigsministeri- på Lolland, mens der var 3.205 på Falster. folkning. Måske kunne de blive integreret i Det er forbudt at stå stille eller færdes frem et og arbejds- og socialministeriet.6 Set i forhold til indbyggertallet var der så- det danske samfund og dermed umulige at og tilbage langs Flygtningelejrens Indheg- Hjemsendelsen af de tyske flygtninge ledes forholdsmæssigt flere flygtninge på hjemsende. Desuden ville man – blev det ning eller i dennes umiddelbare Nærhed.”16 skete løbende fra slutningen af 1945 til fe- Falster,10 men tallene ligger ikke langt fra påstået – undgå tiggeri og prostitution. Og bruar 1949, hvor de sidste ca. 2.200 flygt- landsgennemsnittet. Mange flygtninge blev endelig var tyskere besættere, og besættere Men det har været mere end svært at ad- ninge blev sendt til den franske besættel- indkvarteret i landlige omgivelser, f.eks. skulle indespærres. ministrere fraterniseringsloven. Der er i seszone7. På Lolland-Falster blev de sidste Berritsgård og Krenkerup, begge steder Med ønsket om en skarp adskillelse af den første tid efter befrielsen eksempler på lejre nedlagt i 1947. med 600 flygtninge, hvilket givet gav fær- flygtninge og danskere er det heller ikke klager over, at flygtningene færdes overalt, re gnidninger med lokalbefolkningen end i overraskende, at da provsten i Halsted, der selvom der er vagter, og en indberetning fra Organisering af flygtningene byerne. husede sine tyske svigerforældre og sin svi- Stubberupgaard påpeger, at bevogtnings- Ankomst og antal Flygtningene blev indkvarteret på i alt gerinde samt dennes tre børn, ansøgte om mandskabets størrelse “maa i Øjeblikket Langt de fleste flygtninge kom til Lol- 45 lokaliteter, der i størrelse varierede me- tilskud til at bære omkostningerne til mad, anses for utilstrækkeligt”.17 land-Falster med skib og blev landsat i hav- get – fra 17 flygtninge på Hotel Maribo til tøj og varme, fik han afslag. Luftværnsche- Der er indberetninger, der fortæller, at nene i Nakskov, Rødby, Gedser, Nykøbing 690 i Marielyst. Som indkvarteringssteder fen i Nakskov skriver således: “Det kan der ikke var posteret vagter ved lejrene i og Stubbekøbing, hvorefter de så blev for- var man åbenbart nødt til at bruge alt: kom- ikke lade sig gøre, at yde noget Tilskud til Horbelev og Maglebrænde, og at der ved delt i alle retninger, f.eks. med tog fra Stub- muneskoler, hoteller, forsamlingshuse, kir- Private, der har Flygtninge i Pension, hvor- flere lejre ikke var pigtrådsafspærring. I en bekøbing til Nysted, hvor der den 15. april kesale, feriekolonier og skibe – for blot at imod man til enhver Tid vil modtage de indberetning fra politivagten for flygtnin- 1945 ankom ca. 400 flygtninge.8 nævne nogle af stederne. omtalte Familier i en af Lejrene”.13 ge på Falster berettes om, at der kun hav-

52 53 de været inspektion i lejrene “een gang i at der er idømt bødestraf til civile, der har Foto af tysk flygtninge- Døgnet”, at vagthavende CB’er ikke kunne overtrådt fraterniseringsforbuddet. Mange skib i Nakskov havn i findes, fordi “han og andre Kommandører af overtrædelserne skete af medlidenhed 1945. Fotoet er i 1995, spillede Morskabsspil”. Indberetningen og bestod ofte i, at de dømte havde købt i forbindelse med en konkluderer, at sådanne forhold er ganske fødevarer til flygtningene. F.eks. berettes udstilling om besættel- 18 sen, blevet forsynet med uværdige. der om, at håndværkere havde købt brød ovenstående billedtekst. Der er ligeledes eksempler på, at kvin- til flygtninge, som var sultne. Brødet blev Foto: Nakskov lokalhi- delige flygtninge og CB’ere har hygget sig beslaglagt, og håndværkerne blev tiltalt for storiske Arkiv. sammen. Der er således et modsætningsfor- overtrædelse af fraterniseringsloven.19 hold mellem den officielle danske lovgivning og politik, og hvad der fandt sted ved Krav om hjemsendelse de enkelte flygtningelejre, men det skal nok Indenrigsministeriet ønskede at have et snarere ses som udtryk for de enkelte vagt- overblik over, hvilke bygninger der var be- kommandørers “slappe Holdning”, som det slaglagt at tyskerne, og som følge heraf tog udtrykkes i en indberetning, end en oppo- læger og repræsentanter for Frihedsrådet på sition til den officielle behandling af flygt- rundtur for at bese og vurdere, hvorledes ningene. Derfor blev der også slået hårdt pladsen var udnyttet. Det var deres indtryk, ned med hæftestraf til CB’erne, når frater- at der ikke var ruttet med pladsen og at lo- niseringen blev opdaget og indrapporteret. kalerne var stærkt udnyttede. Denne kon- Og i den lokale presse omtales det jævnligt, klusion gentages i en kommissionsrapport:

“intet Sted breder Tyskerne sig, Stuerne er tilhørende tekst, der hævder, at visse af de udnyttet til det yderste”.20 tyske flygtninge blev sendt hjem allerede Til trods for dette var der i befolkningen fra maj 1945. en markant utilfredshed med, at flygtnin- Det er næppe rigtigt. Det kan selvføl- gene beslaglagde “nogle af byens bedste geligt ikke udelukkes, at nogle flygtninge bygninger”, og det blev ligeledes påstået, havde succes med at liste sig ombord på at hele institutioner var beslaglagt, selvom skibene, der bragte de tyske soldater hjem der kun boede et mindre antal flygtninge; i den første tumultariske tid efter befri- det kunne ikke passe, at “Tyskerne skal elsen. Og der har da også været civilister have lov til at brede sig i alle Byens største ombord, således er det dokumenteret, at og bedste Bygninger”.21 Og i takt med at tyske piger blev viet til tyske soldater for de beslaglagte institutioner skulle bruges på denne måde at slippe for at komme i til deres oprindelige formål (f.eks. skoler), flygtningelejr.22 Men det har været ganske blev det folkelige krav om hjemsendelse af få flygtninge, der kom hjem på dette tids- flygtningene endnu kraftigere. punkt. Det var englændernes udtrykkelige Dette foto fra Nakskov kort efter befrielsen skulle angiveligt vise, at både flygtninge og soldater rejste hjem I denne sammenhæng er det værd at ønske, at flygtningene ikke skulle hjem nu, efter krigen, men der har kun været ganske få flygtninge ombord. Foto: Nakskov lokalhistoriske Arkiv. nævne, at der findes billedmateriale med og det ville ikke have været muligt at omgå

54 55 hjemsendes.23 Men det er næppe troligt, at skaffet plads til 3.800 flygtninge. I foråret fra flygtningene til vagterne kunne und- der var så mange giftelystne(!), og næppe 1947 blev lejren som den sidste i landsde- gås. Og der blev udsendt et reglement for muligt, da frihedskæmperne, der skulle len nedlagt. 24 Helt forladt blev lejren dog de tyske flygtninge med bestemmelser, der bevogte dem, var blevet underlagt Gene- ikke. Således blev der af Arbejds- og So- klart antyder, at flygtninge blev betragtet ralkommandoen, og dermed var at betragte cialministeriet i august 1947 meddelt afslag som fanger: “Flygtningene skal gaa til Ro som soldater, der skulle adlyde ordre. Når på ansøgning om køb af barakker fra lejren, senest Kl. 22. Ingen maa staa op inden Kl. der derfor tales om hjemsendelse af tyske den skulle anvendes som gennemgangslejr 6”, “Flygtningene maa ikke opholde sig i soldater og flygtninge, er det i højere grad for transporter af flygtninge til den russiske aabne Vinduer til Gaden”, “Det er forbudt et udtryk for, at det for den danske befolk- zone.25 Sideløbende med de mange omro- for Flygtningene at forlade Lejren.”28 ning var ligegyldigt, om der var tale om keringer blev hjemsendelsen af flygtninge- soldater eller flygtninge. En tysker var nu ne påbegyndt. I september 1945 kom der Flygtninges kost en gang en tysker. ordre om straks at sende flygtninge fra bl.a. I maj blev der udsendt et kostreglement Lolland-Falster til lejren i Haslev, så de i for de tyske flygtninge med en detaljeret Flygtningene samles i større lejre den nærmeste fremtid kunne transporteres oversigt over, hvilke fødemidler flygtnin- Flygtningene blev altså ikke sendt hjem til Tyskland. Det gjaldt dog kun flygtninge, gene skulle modtage om dagen/ugen. Den umiddelbart efter den tyske kapitulation. der stammede fra nærmere definerede om- blev udregnet til at indeholde 2000 kalo- Derimod blev de samlet i større lejre, fordi råder i den engelske zone.26 rier om dagen.29 Listen omfatter bl.a. kød, der kunne ske en mere rationel udnyttelse kødpålæg og ost, men da kalorieindholdet af flygtningelejrenes kapacitet, og i særde- Forholdene i flygtningelejrene heri varierer, alt efter hvilken slags kød el- leshed fordi man i større lejre bedre kunne Med den tyske kapitulation blev de tyske ler ost der er tale om, kan det daglige an- overvåge lejrene med mindre personale. flygtninge fjendtlige civilpersoner. - For tal kalorier lige så godt have været 1830 Flygtningene blev sendt fra den ene lejr valtningen af flygtningelejrene overgik til (min udregning på baggrund af kød- og til den anden. F.eks. blev flygtninge fra luftværnschefen, der også ansatte lejrle- ostetyper med et lavt kalorieindhold. Ek- Rødbyvejens og Løjtoftevejens skoler i deren.27 De tyske flygtninge skulle vælge sempelvis varierer kalorieindholdet i kate- De tyske flygtninge fik efter befrielsen ikke lov til Nakskov den 1. februar 1946 sendt til Fugl- en tillidsmand, der kunne forhandle med gorien kødpålæg fra 101-455 kcal pr. 100 at gå alene rundt. Her bliver de eskorteret af en sølejren på Mols med DFDS, og der findes lejrlederen, så enhver henvendelse direkte gram). Under alle omstændigheder var det bevæbnet vagt i Nakskov 1945. Foto: Nakskov lo- fortegnelser over 240 flygtninge fra Stub- kalhistoriske Arkiv. berupgård med angivelse af navn, fødsels- dato og registreringsnummer, da de den 7. juli 1946 skulle overføres til Tybjerglejren dette i stor udstrækning. Derfor blev flygt- nord for Næstved. At dømme efter navnene ningene også bevogtet for at sikre, at der er det flygtninge, der var i familie med hin- ikke skete noget, der gik imod den engelske anden, forblev samlet og ikke arbitrært for- politik. I avisomtalen af afsejlingen af de delt til forskellige lejre. Og andre igen blev tyske skibe blev det da også bemærket, at indkvarteret først på Olsens Hotel i Maribo, det kun var soldater og ikke flygtninge, der derefter på Maribo Borgerskole for til sidst var ombord, ligesom det berettedes, at der at blive flyttet til Hasselølejren. Man havde var 900 soldater og Blitz-Mädchen (generel nemlig besluttet at udbygge flygtningelej- betegnelse for kvinder, der tjente i den ty- ren på Hasselø ved Nykøbing (der tidligere ske værnemagt) ombord. Men rygterne var havde været tysk radarstation og derefter hårdnakkede, og der fortælles løbende om, lazaret for tyske flygtninge på Lolland-Fal- at flygtninge tog tilbage til Tyskland sam- ster). Alle tyske barakker fra Sydsjælland, men med soldaterne. Således skulle 80 ty- Møn, Lolland og Falster blev flyttet til Hasselølejren. Væg- ske kvindelige flygtninge have valgt at tage Hasselø, foruden at mange nye blev rejst, gerløse sogns lokal- med de tyske marinesoldater, da de skulle bl.a. efter køb i Sverige, hvorved der blev historiske Arkiv.

56 57 ikke meget at restituere sig på for flygtningenes pengeforbrug før den 5. maj havde Beskæftigelse gaard Jensen fra Vordingborg udpeget til gene, der for manges vedkommende var forårsaget i den danske befolkning (de Flygtningeinspektorerne rapporterede i fle- at “foretage Undersøgelse og Udrensning udhungrede efter flugten. Måske var det havde bl.a. købt flødeskumskager!). Dertil re tilfælde fra lejrene på Nordfalster om, af Bogsamlingerne” i bl.a. flygtningelejre- også i erkendelse heraf, at rationerne i ja- kommer, at store pengebeløb måske kunne at mange flygtninge i den arbejdsdygtige ne i Stubbekøbing.42 nuar 1946 blev sat op til 2500 kalorier om afsløre nazister, der forsøgte at gemme sig alder kunne sættes i arbejde, men at dette Et af tidens store spørgsmål var i øv- dagen.30 Nævnes skal det dog, at der var et blandt flygtningene. Samtidig var det ikke ikke er sket bortset fra f.eks. skomager- rigt, om flygtningene kunne tage arbejde tillæg på 280 kcal/dag (0,5 l sødmælk) til blot penge, men også rationeringsmærker, arbejde.37 Men deres anbefalinger synes uden for lejrene, men selvom der var bred børn under 15 samt til gravide og til syge der blev samlet ind, så aktionerne har også ikke at være blevet fulgt. I det første halve enighed om, at det ikke burde være tilladt, på lazaret. været rettet mod det sorte marked. år af 1946 er der en nogenlunde konstant har det ikke afholdt landmænd fra at bruge fordeling af flygtningenes beskæftigelse flygtninge til roelugning og høstarbejde. De Postbegrænsninger Tyfus og kulde i Stubberupgårdlejren: ca. 25 % af lejrens undskyldte sig med, at de ikke vidste, det Flygtninges muligheder for at kommunike- Med sig fra flugten bragte flygtningene en beboere gik i skole (børn i alderen 6-15 år), var forbudt, og at de kun havde givet flygt- re gennem post var næsten lige så begræn- række smitsomme sygdomme, især tyfus, og de syge eller uarbejdsdygtige udgjorde ningene mad og ingen penge.43 set som den fysiske kontakt med folk uden paratyfus, plettyfus og dysenteri, og da ca. 10 %. Derimod sker der en ændring i for lejren. De måtte kun udfærdige breve på danskerne kunne blive smittet, blev det ta- løbet af de 6 måneder, således at antallet Den offentlige holdning til flygtninge højst 25 ord om personlige familieforhold i get så alvorligt af de danske myndigheder, af ubeskæftigede falder fra 54 % til ca. 38 Der er ingen tvivl om, at der var vrede i lo- indenrigsbreve i Danmark, hvorimod breve at der blev igangsat et omfattende vacci- %, men dette fald skyldes, at man fra maj kalbefolkningen vendt mod de tyske flygt- til udlandet ikke kunne besørges. Begræns- nationsprogram af alle flygtninge, og der begyndte at oprette børnehave, og at børn i ninge (se også afsnittet Krav om hjemsen- ningen på 25 ord blev ophævet i begyndel- blev iværksat skærpet patrulje ved f.eks. alderen 0-6 år derved blev beskæftiget. De delse, p. 54). Denne holdning kom klart til sen af 1946. Lejrlederen kunne begrænse lejren i Stubbekøbing for at hindre smitten resterende ca. 10-15 % var i beskæftigelse udtryk i en række artikler i de lokale aviser, brevvekslingens hyppighed, og brevene i at brede sig. Der er rapporteret om flere i forskellige funktioner, kontor, rengøring, f.eks. med indsigelser over at flygtningene skulle afleveres åbne, så de kunne censure- dødsfald blandt flygtningene og i enkelt til- sygepleje og forplejning, men langt de fle- kunne bo hos deres danske familie, selvom res,31 og opfordringer i brevene til at sende fælde også blandt danskerne, men i nogle ste var beskæftiget ved såkaldt arbejdstje- de rettelig burde være i en flygtningelejr, pakker ville ikke slippe igennem censuren. tilfælde havde forholdsreglerne mod smit- neste, hvor antallet varierede fra dag til dag, men det går heldigvis ikke længere for I begyndelsen kunne flygtningene således tefaren også en overdreven karakter, som og det må derfor formodes at dække over “Regnskabets time nærmer sig”. I et andet heller ikke modtage pakker; denne bestem- da der blev indført forbud mod at bade i forefaldende arbejde38. Der er således tale eksempel bliver der udtrykt vrede over, at melse blev der lempet på i september 1946, Maribosøerne. Lægerne skulle koncentrere om, at et stort antal flygtninge i måneder/år der var uro omkring lejren på Marielyst, så pakker kunne modtages, hvis de ikke in- sig om epidemiske sygdomme, kønssyg- har måttet tilbringe dag efter dag ubeskæf- og disse og lignende kommentarer som deholdt fødevarer.32 domme samt lus og fnat.35 Derudover har tiget, og det er ikke overraskende, at en “Resterne af Herrefolket” og “Herrefol- flygtningenes sundhedstilstand ikke haft flygtning taler om de psykiske problemer kets udsultede Repræsentanter”44 viser den Fratagelse af værdier myndighedernes bevågenhed; underernæ- ved lejrlivet.39 hoverende og skadefro holdning, og det la- I en instruks til lejrlederen hedder det: ring og mave-tarmsygdomme blev der ikke De danske myndigheder bestemte al- tent hævngerrige kom til udtryk i følgende “Lejrlederen drager Omsorg for, at for- taget hånd om (se afsnit om de døde tyske lerede i sommeren 1945, at børn skulle vurdering fra Stiftstidende: “Det er egent- nøden Ransagning og Beslaglæggelse af flygtninge, p. 60). undervises mindst 6 timer om dagen, og ligt mærkeligt at tænke sig, hvor roligt og Penge og Effekter…foretages”.33 De tyske Flygtninges klager over mangel på fod- at det skulle ske “ved flygtninges egen disciplineret det danske Folk i Grunden er. flygtninge skulle altså aflevere deres- vær tøj, klæder og over kulden i barakkerne var hjælp”40, så der blev igangsat undervis- Man kan ikke tænke sig ret mange andre digenstande, dog mod behørig kvittering. I absolut berettigede. Inspektionsrapporterne ning, hvor fagene tysk og regning var de Steder, hvor Opgøret med Undertrykkerne henhold til denne instruks blev der således bekræfter dette, heri omtales for flere flygt- dominerende fag, men der blev også tid havde faaet en saa næsten idyllisk Karak- jævnligt foretaget razziaer i flygtningelejre- ningelejres vedkommende, at der i høj grad til historie, biologi, naturfag, musik og ter.”45 – opgøret med undertrykkerne bliver ne, f.eks. blev der i begyndelsen af juli 1945 mangler fodtøj, især til børn, ligesom tæp- engelsk, så skoledagen kunne strække sig nu sidestillet med et opgør med flygtnin- indsamlet 44.349,76 mark i Stubberupgård- per er en mangelvare.36 Kombinationen af langt ud over de 6 timer.41 Ud over det rent gene. lejren.34 Man kan undre sig over denne nid- sygdom og kulde har ikke været rar, især faglige var formålet med undervisningen Der var dog også indlæg, der viste med- kærhed, al den stund at flygtningene var ikke i den kolde vinter 1946-47, hvor flygt- at fjerne evt. nazistiske tanker hos bør- følelse med flygtningene. Efter en rundvis- bevogtede, men det kan måske ses som et ningene måtte blive i sengen for blot no- nene, og undervisningsmaterialet skulle ning i tre flygtningelejre kunne Nykøbing modtræk mod den irritation, som flygtnin- genlunde at holde varmen. godkendes. Således var adjunkt Kjærs- Socialdemokrat berette, at “Det er Smaa-

58 59 folk, der har haft lidt. Nu har de intet… I sammenligning med især Information, De ser lige elendige og nervøse ud. Deres Land og Folk og Ekstra Bladet var de loka- Tøj er flækket sammen af alt muligt… Der le aviser relativt afdæmpede. Som en reak- ligger Mænd og Kvinder med udbrændte tion på et indlæg i pressen fra 60 præster, Øjne, tomme og stive Ansigter. De længes der havde deres gang i flygtningelejrene, efter at komme hjem – “hjem”- de fleste har og som opfordrede til at vise medmenne- intet at komme hjem til.”46 skelighed over for flygtningene, brugte In- I datidens aviser var læserbreve en sjæl- formation et helt andet sprogbrug: “De har denhed sammenlignet med i dag, og det lært os ikke at spilde vor nedarvede huma- kan derfor være svært direkte at høre vox ne Indstilling og vor Barmhjertighed paa et populi, men i stedet skal følgende sikkert Folk, som ikke fortjener Barmhjertighed.”48 meget typiske historie genfortælles: Loko- motivføreren på et tog, der bragte flygtnin- De døde tyske flygtninge ge til Nysted, fik denne salut med på vejen, Rigtig mange tyske flygtninge døde, og da han ville hjælpe en flygtning op, der var i den periode, hvor der døde flest, gav det faldet: “Det skal vi huske dig for”47 pladsproblemer på kirkegårdene. Mange menighedsråd protesterede mod begravel- sen af tyskere, og hvor protesterne ikke hjalp, begravede man flygtningene i uind- viet jord. Anderledes var det dog på Nordre Kirkegård i Nykøbing F, hvor menigheds- rådet ikke mente, der ville opstå problemer med at begrave flere tyskere, selvom byens Den del af Nordre Kirkegård i Nykøbing F, der rummer tyske grave. Foto: Ingrid Riis. borgmesterkontor havde ment det modsatte og anbefalet, at tyskerne blev begravet i Væggerløse.49 Tyskerne gik i de sidste dage Som et resultat heraf blev flygtninge- gården er der en mindesten, der oplyser, at af besættelsen over til at kremere de døde gravene på Lolland-Falster og Sydsjælland der er tale om 353 flygtninge og 149 solda- flygtninge, selvom det var imod den katol- samlet på Nordre Kirkegård i Nykøbing F. ter, mens Volksbund Deutsche Kriegsgrä- ske tro, som mange af flygtningene havde. Her er der i dag 415 gravpladser, dels til berfürsorge oplyser, at der er 364 flygtninge De mange begravelser betød også mangel flygtninge, og dels til tyske soldater. Det og 140 soldater).52 på træ til kister, og for at imødegå dette pro- kan være vanskeligt nøjagtigt at opgøre, Det fremstår af omstående tabel (p. 62), blem gik man over til at begrave de afdøde hvor mange der er flygtninge, og hvor man- at der døde 107 børn i alderen 0-2 år i pe- i poser i stedet for. Det nævnes fra Sakskø- ge der er soldater, men for at finde antallet rioden april – august 1945, svarende til 39 bing, at man dog her begravede i kister, men af flygtninge kan man tage det samlede an- % af samtlige døde flygtninge. For børn når begravelsesceremonien var overstået, tal grave fratrukket de grave, hvor der pga. i alderen 0-10 var dødstallet 62 % af det blev kisterne løftet op, og liget blev anbragt anførte titler tydeligt er tale om folk i tysk samlede antal, svarende til 168. Det er en i poser, så kisterne kunne genanvendes.50 militærtjeneste samt døde mænd i den vå- tydelig understregning af, at småbørn var Fra dansk side ønskede man at sløjfe benføre alder. For at få fornuftige data til den gruppe, der klarede situationen lige før flygtningegravene efter 20 år, men i 1962 nedenstående statistikker er der også fra- og lige efter den tyske besættelse allerdår- Hasselølejren blev løbende udbygget, så den til blev der indgået en aftale med Tyskland, trukket tyske flygtninge, hvor hverken al- ligst. Fra oktober synes de danske myndig- sidst kunne rumme 3800 tyske flygtninge. Her ses et udsnit af det indre af lejren. Væggerløse der ønskede at bevare gravene, om, at de der eller dødsdag er angivet. Herefter ind- heder bedømt ud fra disse tal at have fået sogns lokalhistoriske Arkiv. Det er ikke længere døde skulle samles på så få kirkegårde går 274 begravede flygtninge i Nykøbing i situationen nogenlunde under kontrol. Der muligt at se spor af lejren; hvordan stedet ser ud som muligt for “at skabe bedre mulighed statistikken. (Tallene er fremkommet ved er desværre ikke grundlag for at sammen- i dag, kan ses på https://www.flickr.com/photos/ for tilsyn med og vedligeholdelse af deres gennemgang af samtlige gravsten og ad- ligne ovenstående tal med det samlede an- larskjensen/3379397028/in/photostream/ grave.”51 skiller sig fra de tyske opgivelser. På kirke- tal flygtninge på 7.869 (nævnt p. 52), fordi

60 61 flygtninge blev flyttet rundt i lejre i hele at de levede sammenstuvede i lejre med Danmark, og fordi de løbende blev sendt elendige fysiske forhold og med en kost, hjem. Antallet af døde stiger lidt i de høje- der lige kunne holde dem i live. Det kan re aldersgrupper, bl.a. fordi dødsfaldene er have været en medvirkende årsag til de ab- aldersbetingede, og fordi mænd her igen er normt høje dødstal i foråret 1945, især for inkluderet i statistikken. de meget unge børn. En mindst lige så stor Som vist i denne artikel var forholdene indvirkning havde dog lægernes holdning. for de tyske flygtninge ikke gode i måne- I de sidste måneder af krigen foregik der derne efter kapitulationen. Den bedredes forhandling mellem tyskerne, danske em- med tiden, men i 1945 er hovedindtrykket, bedsmænd og danske læger, blandt andet i

Der var rigtig mange tyske småbørn, der døde som flygtninge i Danmark. I perioden frem til august 1945 Begravede tyske flygtninge på Nordre Kirkegård, Nykøbing F.53 var knap 2/3 af de døde børn 10 år gamle eller yngre. Foto: Jan Bodholdt.

Dødsmåned 1 år 2 år 3 år 4 år

1945 <1 år

5-6 år 7-8 år 90- år et forsøg på at få danske fanger i koncentra- forhold, henslæbte ofte en dagligdag uden 9-10 år 11-20 år 11-20 21-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år 61-70 år 71-80 år 81-90 år tionslejrene ført hjem til Danmark, mod at indhold, og fik i begyndelsen af deres ophold Januar 1 danske læger behandlede de tyske flygtnin- ikke den lægebehandling, de skulle have. Februar 1 1 ge. Frihedsrådet var imod, at danske læger Sådan ser det i hvert fald ud i en 2015-optik, Marts 1 1 skulle hjælpe tyske flygtninge under nogen men det giver sjældent mening at bedømme April 20 15 9 4 5 2 1 3 2 2 8 1 omstændighed, da der “ikke kan ydes nogen fortiden ud fra nutidige normer. Måske kan frivillig Hjælp til tyske Flygtninge, hverken man forstå, men ikke retfærdiggøre, at de Maj 33 13 9 4 5 2 2 7 1 1 4 9 1 af danske Læger, danske Myndigheder og tyske flygtninge efter 5 års tysk besættelse Juni 6 7 6 1 1 5 2 1 1 2 1 4 Organisationer eller af det danske Folk.”54 med afsavn og tab fik en behandling, som vi Juli 6 2 1 2 2 1 1 1 1 1 1 2 De danske læger nægtede på linje hermed at i dag må tage afstand fra. August 2 3 2 2 1 2 deltage i en behandling af de tyske flygtnin- September 3 1 1 2 1 1 ge, undtagen hvor det (som tidligere omtalt, Oktober 4 se p. 58) drejede sig om smitsomme syg- Jan Bodholdt er uddannet cand. mag. i November 3 1 1 domme som tyfus og paratyfus, der kunne historie og engelsk. Har været ansat på December 3 1 2 udgøre en fare for danskerne. Hovedparten VUC Storstrøm i 35 år, bl.a. som leder af de døde var imidlertid børn, som især af afdelingen i Nykøbing F. Efterlønner Dødsmåned led af mave-tarminfektioner, dehydrering, siden januar 2014. underernæring og børnesygdommene mæs- 1946 linger og skarlagensfeber.55 Rigtig mange Januar 2 1 børn kunne være reddet, hvis de danske Litteratur: Februar 1 1 læger havde behandlet disse sygdomme og Aktstykker vedrørende de tyske flygtninge i Marts derved udvist et menneskeligt i stedet for et Danmark 1945-49. Udgivet af udenrigsministeriet. Nyt nordisk forlag, 1950. Forkortet: April 1 nationalistisk sindelag. Aktstykker. Maj 1 Boyhus, Else-Marie: Flygtning i 1945. Cen- Juni 1 Efterskrift traltrykkeriet Nyk. F., 1985. Juli 2 De tyske flygtninge blev ikke behandlet som Christiansen, Bo og Petersen, Erik: Flygtnin- August-dec 1 1 flygtninge, men som fanger. De var ikke ge fra fjendeland. Tyske flygtninge 1945. I ønsket her i landet. De levede indespærret historiske beretninger, nr 4, Uhrskov, 2010. Bemærk, at der er forskelle i inddelingen i aldersintervaller. under kummerlige materielle og mentale Udgivet af Sakskøbing lokalhistoriske arkiv.

62 63 Flygtninge i Danmark 1945-1949. Udgivet af 9. Flygtningeadministrationen, bilag 3 34. http://www.lokalekilder.dk/media/6343/ 43. se f.eks. Politiken 14.10.45, folketingsde- flygtningeadministrationen. Fremad, 1950. 10. Tallene er udregnet på baggrund af oven- gs-12_2_stubberupgaardlejren_beslaglag- batten 13.06.46, Lolland-Falsters Stiftsti- Forkortet: Flygtningeadministrationen. stående bilag te_tyske_penge_februar_1946.pdf samt dende 3.+4. 08.45 Havrehed, Henrik: De tyske flygtninge i Dan- 11. F.eks. Nykøbing Socialdemokrat 7. maj 1945 Nykøbing Socialdemokrat 29.06.45 44. Lolland-Falsters Stiftstidende 22.07.45, mark 1945-1949. Odense Universitetsforlag, 12. Nykøbing Socialdemokrat 4.06.45 og 35. Lolland-Falsters Stiftstidende, 19. 07.45, Nykøbing Socialdemokrat 25.07.45, Ny- 1987. 24.07.45 Nykøbing Socialdemokrat 4.06.45, In- købing Socialdemokrat 7. 05.45 Jensen, Bent: De fremmede i dansk avisde- 13. http://www.lokalekilder.dk/media/6144/af- struks afsnit 8d 45. Lolland-Falsters Stiftstidenden 04.07.45 bat. Fra 1870’erne til 1990’erne. Spektrum, slag-paa-provst-stiers-ansoegning-om-til- 36. Upubliceret dokument, Stubbekøbing lo- 46. Nykøbing Socialdemokrat 25.07.45 2000. skud-til-privat-indkvartering-af-flygtnin- kalhistoriske arkiv 47. Genfortalt af lokomotivførerens søn, Aage Lolland-Falsters Stiftstidende maj-august ge-1945.pdf 37. Ibidem Th. Mortensen, til artiklens forfatter 1945. 14. Folketidende 19.06.45 38. http://www.lokalekilder.dk/media/6344/ 48. Information 25. 06.45 Lund, Henrik: Flygtninge og indvandrere 15. http://www.lokalekilder.dk/media/5949/ gs- 12_2_stubberupgaardlejren_daglig_ar- 49. http://www.lokalekilder.dk/media/6009/ 1850-1980. Forlaget Palle Fogtdal, 2008. fka-12_3_1_passersedler.pdf bejdsinddeling_februar_juni_1946.pdf gs-14.pdf Lylloff, Kirsten: Barn eller Fjende. Uledsagede 16. http://www.immigrantmuseet.dk/index. 39. http://www.archive-dk-2013.com/ 50. Støvmiderne, p. 65 tyske flygtningebørn i Danmark 1945-1949. php?page=livet-som-interneret dk/b/2013-01-21_1204942_60/Befriel- 51. Havrehed, p. 218 Danmarks pædagogiske Universitetsforlag, 17. Upubliceret dokument, Stubbekøbing lo- sen-1945-Oplevelser-i-en-dansk-flygtnin- 52. http://www.volksbund.de/kriegsgraebers - 2004. kalhistoriske arkiv gelejr-1945-47/ taette/nykoebing.html Lylloff, Kirsten: Kan lægeløftet gradbøjes? 18. ibid 40. Reglement afsnit 20 53. Opgørelsen er lavet af artiklens forfatter på Dødsfald blandt og lægehjælp til de tyske 19. Lolland-Falsters Stiftstidende, 19.07.45, 41. Flygtninge fra fjendeland p. 80 baggrund af optegnelser fra kirkegården flygtninge i Danmark 1945. I Historisk Tids- 23.10.45, 18.07.45 42. Upubliceret dokument, Stubbekøbing lo- 54. Frit Danmark, 4.04.45 skrift 99:1. 20. Nykøbing Socialdemokrat 28. 05 1945 og kalhistoriske arkiv 55. Lylloff, p. 66 Nykøbing Socialdemokrat maj-august 1945. 4. 06. 1945 Upublicerede dokumenter, Stubbekøbing lo- 21. Lolland-Falsters Stiftstidende 2.07.45 kalhistoriske arkiv. 22. Flygtninge fra Fjendeland, p.58 www.lokalekilder.dk/tyskere-i-danmark/ Lo- 23. Nykøbing Socialdemokrat 16.05.45, kalekilder.dk, der er et samarbejde mellem 18.05.45, 17. 07.45 kommunearkiverne på Sydsjælland og Lol- 24. Lolland-Falsters Historiske Samfund, år- land-Falster, har oploaded mange kilder på bog 1993, 81. årgang, af Jens Erik Christi- dette site. ansen http://vimu.info/image.jsp?id=for_14_9_8_ 25. http://www.lokalekilder.dk/media/6005/ fo_fluechtlingsordnung_de_adv_tif- gs-12_3.pdf f&lang=de&u=general&flash=true Ordens- 26. http://www.lokalekilder.dk/media/5948/ reglement for tyske flygtninge, juli 1945. fka-12_5_1_flygtningetransport.pdf Forkortet: Reglement. 27. http://www.lokalekilder.dk/media/5934/ Enkeltstående kilder, herunder aviser, der kun fka-12_2_2_instruks_for_lejrleder.pdf In- er brugt en gang, omtales direkte i noterne. struks, men det var allerede omtalt i Nykø- bing Socialdemokrat den 14. maj 28. Reglement for tyske flygtninge, Arbejds- Noter: og Socialministeriet, juli 1945 1. Støvmiderne, p. 53 29. Flygtninge i Danmark 1945-1949, bilag 11 2. Flygtningeadministrationen, p. 304 30. Havrehed p. 290 3. Aktstykker, p. 13 31. Reglement afsnit 4 4. ibid, p. 23 32. http://www.lokalekilder.dk/media/5935/ 5. ibid, p.p. 23-24 fka-12_2_7_forbud_mod_pakker.pdf samt 6. Flygtningeadministrationen, bilag A og B http://www.lokalekilder.dk/media/6136/ 7. Flygtningeadministrationen, p. 19. Akt- sammendrag-af-bestemmelser-vedroere- stykker p. 334 de-tyske-flygtninges-faerden-1946.pdf 8. Upubliceret dokument, Nysted lokalhisto- 33. http://www.lokalekilder.dk/media/5934/ riske arkiv fka-12_2_2_instruks_for_lejrleder.pdf

64 65 han Clausen var drikfældig, og flere af egnens beboere mente, at disse rygter udløb Den uskyldige fra præstegården i Gunslev. Samtidig gik Karen Birgitte Mossin og fortalte, blandt præstedatter fra Gunslev andet til tjenestefolkene i præstegården, at hun ikke ville blive gift med Johan Clau- Om Helene Stranges forsøg på sen. Hun var blevet forelsket i den 23-årige student Dines Pontoppidan, der var søn af at opklare et mord fra 1755 præsten i nabosognet Torkilstrup, og følge- lig følte hun afsky ved Johan Clausen og Af Lene Vinther Andersen forlovelsen med ham. Den 30. april 1755, da der var gået godt et halvt år siden forlovelsens indgåelse, tog Jo- Efter halshugningen blev den morddømte Karen han Clausen på besøg i Gunslev Præstegård Birgitte Mossins hoved sat på en stage til skræk Folkemindesamleren og forfatteren Helene er hendes tanker også gået til præstesønnen for at få endeligt svar på, om brylluppet med og afsky. Ifølge Helene Strange berettede folk Strange (1874-1943) var et aktivt medlem Dines Pontoppidan, som hun var blevet for- Karen Birgitte Mossin ville blive til noget. efterfølgende, at lige efter afhugningen trillede af Lolland-Falsters historiske Samfund og elsket i, mens hun var forlovet med det se- Både hans forlovede og hendes forældre var Karen Birgitte Mossins hoved hen og bed sig fast en flittig bidragyder til foreningens årbog nere mordoffer, Johan Clausen. Måske har hjemme. Karen Birgitte Mossin serverede i hendes mors skørt, og det tolkede man som tegn på, at moren var den virkelige skyldige i mor- gennem flere årtier. I flere årbøger beskæf- hun gjort sig tanker om, hvilket eftermæle tre pandekager for ham. De var rullet sam- det. Træsnit af Sørens Hansøns henrettelse, trykt tigede hun sig med mordet på en præst hun ville få – hvordan venner og naboer tal- men med syltede ribs og sukker og – skulle 1720, efter Karen Brahes Flyveblade, Det Kon- i Gunslev Præstegård i 1755. Hun satte te om hende og forbrydelsen, og om hele det senere vise sig – rottegift. Straks efter gelige Bibliotek. spørgsmålstegn ved domfældelsen i den sagen hurtigt ville gå over i glemslen. Men at Johan Clausen havde spist pandekagerne, gamle mordsag og hævdede, at en uskyldig hun har næppe for alvor kunnet gøre sig blev han dårlig, så han tog hurtigt afsked og pige var blevet dømt, mens den virkelige begreb om, hvilket efterliv hendes historie bad sin kusk køre sig hjem. På vejen måtte ansvaret og insisterede på, at hun havde væ- morder slap fri. Det var folkets uskrevne ville få. På egnen gik der i flere århundreder han stoppe flere gange for at tømme maven. ret alene om det. Trods anklager om, at hen- dom, som i over hundrede år var blevet rygter om, at den virkelige morder var gået Derhjemme var Johan Clausens far kommet des mor skulle være meddelagtig i mordet fortalt videre på egnen, og Helene Stran- fri, og at man havde henrettet en uskyldig. på besøg, og sønnen klagede over, at han og faren have et medansvar, fordi han havde ge forsøgte – med forskellige midler – at Det førte blandt andet til en polemik i Lol- var blevet forgiftet af en kage, han havde været sløset med, hvordan han opbevarede få bragt denne version af historien frem i land-Falsters historiske Samfunds Aarbog fået i Gunslev Præstegård. Det fortalte han rottegift i hjemmet, blev begge forældre offentligheden. og gav inspiration til en historisk roman om også til blandt andre sin søster og provst frikendt. 26. februar faldt landsretsdom- Den 3. august i 1756 blev den kun 17 år Karen Birgitte Mossins skæbne. Ole Dorph fra nabosognet Ønslev. Provsten men, som frifandt forældrene, men dømte gamle præstedatter Karen Birgitte Mossin Mordofferet var den 34-årige Johan Clau- sendte bud efter Mossin familien, som kom Karen Birgitte Mossin til døden. Sagen gik halshugget på Ønslev Galgebakke på Fal- sen, der var opvokset som købmandssøn på på sygebesøg, hvor de tilsyneladende virke- til Højesteret, men heller ikke højesterets- ster, hvorefter hendes hoved blev sat på Ærø. Han fik præsteembede i Stadager på de ubevægede ved mødet med den stærkt dommerne fandt noget, der kunne tale for en stage til skræk og advarsel.1 Hun var blevet Nordfalster i 1754. Samme år ved “Michels smerteplagede Johan Clausen. Efter atten frifindelse af Karen Birgitte Mossin. Høje- dømt for mordet på sin forlovede, præsten Dagstider”, dvs. omkring Mikkelsdag den timers lidelser døde han den 1. maj 1755. steretsdommen blev afsagt 19. juli, og den Johan Clausen. Den unge pige havde erklæ- 29. september, blev han forlovet med den Provst Dorph tog initiativ til, at sagen blev 3. august 1756 blev Karen Birgitte Mossin ret sig skyldig. 16 år gamle Karen Birgitte Mossin, der var meldt til øvrigheden. Johan Clausens lig halshugget på Ønslev Galgebakke.2 Det er ikke til at vide, hvilke tanker datter af præsten i Gunslev. Forlovelsen blev obduceret den 4. maj, og der blev fun- der rumsterede i den unge Karen Birgitte var sket med hendes forældres samtykke. det rottegift i hans krop. Folkemindesamleren Helene Strange Mossins hoved i de sidste minutter og ti- Dog vægrede forældrene sig mod at fast- Karen Birgitte Mossin blev indsat i arrest- tog fat på den gamle mordsag mer, inden hun måtte gå sin bøddel i møde. sætte en dato for brylluppet, og efterhånden huset på Nykøbing slot, og senere blev også Mange år senere begyndte den lokale for- Måske har hun tænkt på, hvordan hendes begyndte der på egnen at gå rygter om, at hendes mor arresteret. Først nægtede Karen fatter og folkemindesamler Helene Strange forældre ville kunne fortsætte livet efter at brylluppet aldrig ville blive til noget. Der Birgitte sig skyldig i mordet, men efter et (1874-1943) at skrive om den gamle mord- have mistet deres eneste barn, og formentlig begyndte også at cirkulere rygter om, at Jo- par forhør tilstod hun. Hun påtog sig hele sag fra 1755. Helene Strange var selv født

66 67 og opvokset på Nordfalster, og hun var lidt dømt for mordet – måske er Helene Strange ne Stranges arbejde med giftmordet kan af en lokal personlighed, som havde skabt først stødt på historien, da hun mere syste- illustrere, hvordan forskellige versioner af sig et vist ry i samtiden ved at skrive hjem- matisk tog rundt på sin cykel på Lolland og historien kan sættes i spil mod hinanden på stavnsromaner samt tage rundt i landet og Falster for at optegne folkeminder. Under flere planer. For Helene Stranges fremlæg- holde foredrag om gammelt bondeliv. Hun alle omstændigheder er hendes interesse for ning af sagen i Lolland-Falsters historiske indsamlede blandt andet folkeminder til mordsagen blevet vakt af de mundtlige for- Samfunds Aarbog fik ikke lov at stå uimod- Dansk Folkemindesamling samt dialektord tællinger, der stadig blev fortalt på egnen. sagt. Ned gennem historien er der mange til Udvalg for Folkemaal, og helt fra barns- Denne artikel vil følge Helene Stranges eksempler på, at historieskrivere har været ben af havde hun været interesseret i den forskellige forsøg på at opklare mordsagen uenige om, hvilke versioner af historien der lokale folklore. Hendes mor døde, da Hele- fra 1755. Helene Strange publicerede for- skulle fortælles videre, og Helene Stranges ne var blot fem år gammel, og hun vok- skellige tekster om mordsagen i perioden historieskrivning kan også ses i lyset af en sede op hos mormoren, som sad enke på fra 1917-1925, hvor hun afprøvede forskel- uenighed om, hvad historieskrivningen bør en gård. På gården boede også morfarens lige genrer og påtog sig forskellige afsen- handle om, og hvilke kilder den bør bygge søster, og Helene Strange elskede at sidde derroller. Hun granskede skriftlige kilder, på. Historikerne ved Københavns Universi- og høre de gamle koner fortælle.3 Måske indsamlede og fremlagde folkeminder, og tet havde på dette tidspunkt forsøgt at pro- har hun allerede dengang hørt fortælle om endelig digtede hun en roman – alt sammen fessionalisere historiefaget ved at fokusere giftmordet og den stakkels Karen Birgitte med det gamle giftmord og Karen Birgitte på kildekritikken og havde emnemæssigt Mossin, som man mente blev uretmæssigt Mossins rolle som omdrejningspunkt. Hele- indskrænket fagets område. Det var især den politiske historie og kirkehistorien, der blev prioriteret. De historikere, der ønskede at beskæftige sig med kulturhistorien – og fx kaste lys over det private livs historie og Helene Stranges skolegang stoppede, da hun ikke kun prioritere det offentlige – befandt blev konfirmeret. Hun arbejdede som tjeneste- sig i en oppositionel position i forhold til pige, mens hun i sin fritid begyndte at optegne det etablerede historikermiljø.4 Det gav folkeminder og skrive. Det Kongelige Bibliotek, også plads til en understrøm af kulturhi- Billedsamlingen. storisk interesserede, der lige som Helene Strange ikke var videnskabeligt uddanne- de5, men hvis arbejde dog blev anerkendt slev. Visen handler om en 16-årig pige fra og støttet af nogle af de videnskabeligt ud- Gunslev, som var kæreste med en soldat. dannede historikere, fx ved museerne. Men hendes forældre var imod forbindelsen, og da pigen fortalte soldaten det, jog Helene Strange higede og søgte i han en kniv i brystet på hende, og hun døde skriftlige kilder efter fire dages lidelser. Her aner man, at Helene Strange bidrog med materiale til Helene Strange har fundet interesse i tragi- Lolland-Falsters historiske Samfunds Aar- ske kvindeskæbner fra historien – som også bog gennem flere årtier. Hun var ikke med hendes interesse for den unge Karen Birgit- til stiftelsen af samfundet i 1912, da hun på te Mossins skæbne er et eksempel på. dette tidspunkt opholdt sig i Amerika. Hun Helene Strange fortsatte med kontinuer- meldte sig imidlertid ind, efter hun kom til- ligt at bidrage til årbogen resten af sin le- bage til Falster, og hun optræder på listen vetid. Hendes bidrag spænder vidt, og hun over nye medlemmer i årbogen 1916. Hun udgav både forskellige folkelige fortællin- På marken vest for Bodehave skov lå Ønslev Rettersted. Der er i dag ingen synlige spor efter det gamle bidrog samme år med en “Gammel Vise”, ger og viser, som hun enten havde optegnet rettersted udover den mindesten, der blev sat i skovkanten i 1994. De henrettede blev ofte begravet på som hun havde optegnet efter Anna Pe- mundtlig efter folk på egnen eller fundet i retterstedet, og formentlig blev også Karen Birgitte Mossin begravet på området. dersen i Lommelev sydvest for Nørre Al- skriftlige kilder, men også slægtstavler over

68 69 falsterske bondeslægter, lister med nord- Det er imidlertid karakteristisk, at Hele- “Der oplyses senere – dog ganske uden no- falsterske dialektord, samt diverse artikler ne Strange engagerede sig og blev optaget gen som helst Hentydning til noget særlig med kulturhistorisk indhold, som fx en be- af stoffet, og hun gav udtryk for sin sympati bemærkelsesværdigt –, at Gaardens avl- skrivelse af den nordfalsterske egnsdragt. og afsky for de involverede parter i sagen. skarl, Jørgen Olsen, var vant til at komme I hendes nekrolog, som blev trykt i år- Det kan være digteren i hende, der hurtigt i Spisekammeret hos Jomfruen.”14 Det fik bogen i 1944, konstateres det imidlertid: samlede de historiske oplysninger til per- Helene Strange til at foreslå, at tanken om, “Bedst huskes måske hendes udførlige Ud- sonkarakterer. For eksempel skrev hun om at deres eneste barn skulle gifte sig under redning af den ulykkelige Præstedatter fra det senere mordoffer, Johan Clausen: “… sin stand, har været årsagen til, at forældre- Gunslev Jomfru Karen Birgitte Mossins ved at arbejde med hans Historie kan man ne hurtigst muligt ønskede hende bundet til tragiske Livsskæbne (Aarbøgerne 1917, ikke andet end faa Indtrykket af, at han i al pastor Clausen.15 1918 og 1920), et dygtigt Arbejde, som sin Fromhed og Hæderlighed dog i mange Under retssagen frikendte Karen Birgit- man læser fra Ende til anden med usvækket Retninger var et sølle Skrog og i hvert Fald te Mossin som nævnt alle, der blev hende Interesse.”6 et stakkels Pjat af et Mandfolk at være.”9 forelagt som mulige medskyldige i drabet. Giftmordet i Gunslev var altså et af de Og senere: “Her ser man tydelig Manden. “Hvis ikke dette er stort af en knap 17-aa- første emner, Helene Strange behandlede Pjattet, klynkende og dog brovtende.”10 rig Pige, saa maa der vist spørges om, hvad i årbogen, og hun vendte tilbage til sagen Derimod fattede Helene Strange sympati Storhed er. Ja selv om hun virkelig var den flere gange. Allerede i den første artikels for Karen Birgitte Mossin og forsvarede, skyldige Morderske, og de andre nok saa første afsnit sætter Helene Strange spørgs- at den unge pige spottede og lo ad sin for- uskyldige, saa kommer der nu alligevel ved målstegn ved, om Karen Birgitte Mossin lovede: “hvilken 16-17 Aars Pige har vel denne Lejlighed til at hvile et Skær af Høj- var skyldig: ikke le’t af et Mandfolk, særlig naar ved- hed over hende. Og var hun saa uskyldig ”Som et af de mørkeste og dunkleste kommende var noget giftesyg og tilmed – ja saa fortjente hun vel en Martyrglorie Punkter i Lolland-Falsters Præstehistorie en Klynkepotte af første Skuffe. At hun i om sit Hoved,”16 kommenterede Helene staar Drabssagen fra Gunslev Præstegaard, Længden blev ked af hans Klynkerier, kan i Strange, som intet gjorde for at skjule sin og om den unge ulykkelige Præstedatter Grunden ikke undre.”11 fascination af Karen Birgitte Mossin. virkelig har været en Morderske, bliver Helene Strange funderede over bevæg- Hun konstaterede dog – ligesom ankla- desværre aldrig opklaret. Endnu efter over grundene for, at Karen Birgitte Mossin fri- geren i retssagen – at Karen Birgitte Mossin I 1903 debuterede Helene Strange som skønlit- halvandet Hundrede Aars Forløb lever paa villigt indgik forlovelsen med, hvad Hele- løj under retssagen. Hun gjorde det dog terær forfatter under pseudonymet “En Bondepi- hendes Hjemegn dog Mindet om hendes ne Strange opfattede som en lidet attraktiv aldrig til egen fordel, pointerede Helene ge”. Hun var meget glad for ovenstående portræt Uskyldighed, og med en vis Ret kan det mand. Ud over at beskrive ham som et sølle Strange, men for at beskytte den egentlige og brugte det ofte i reklamer for sine bøger, artik- vel siges at være den uskrevne Histories skrog, betegnede hun ham som fattig “ind- morder. Helene Strange forsøgte også at ler og skuespil. Det Kongelige Bibliotek, Dansk Dom.”7 til armod”, og med sine 34 år var Johan sætte sig ind i, hvorfor Karen Birgitte på- Folkemindesamling. Med disse ord slog Helene Strange det Clausen dobbelt så gammel som sin 16-åri- tog sig skylden for noget, hun ikke havde tema an, som kom til at løbe som en rød tråd ge kommende forlovede. Helene Strange gjort. Hun mente, at udover at Karen Bir- gennem alle hendes tekster om drabssagen. gættede imidlertid på, at den modne mands gitte Mossin følte sig tæt knyttet til den rig- dø end leve skilt fra ham,” foreslog Helene Afklaringen af skyldspørgsmålet synes at frieri måtte have smigret den unge Karen tige morder og derfor forsøgte at beskytte Strange.17 have været hendes primære motivation for Birgittes forfængelighed, og at hun øn- vedkommende, havde hun også indset, at Helene Strange lod hele tiden mulig- at skrive om sagen. Med inspiration fra de skede at få sit eget hjem, som hun kunne genstanden for hendes kærlighed, præste- heden for, at Karen Birgitte Mossin blev mundtlige fortællinger, der florerede på forvalte som hun lystede.12 Karen Birgitte sønnen Dines Pontoppidan fra Torkilstrup, uskyldig dømt, stå som et åbent spørgs- hendes hjemegn om den morddømte præ- Mossins forældre var rige og kendt for at var tabt for hende for altid. Med den plet, mål. Hun måtte dog indrømme, at “Hvem stedatter, dykkede hun ned i historiske do- være gerrige13, så Johan Clausens fattigdom der var sat på hendes navn, ville hun aldrig der har været den Skyldige er vanskeligt kumenter for at efterspore historien og gav i må have været en torn i øjet på dem, og de kunne blive gift ind i den Pontoppidanske at sige og endnu vanskeligere at bevise”.18 artiklen en gennemgang af sagen.8 Hun tog må have haft et eller andet særegent motiv familie. “Alt er derfor blevet hende ligegyl- Med denne vage formulering forsøgte hun primært udgangspunkt i det skriftlige kilde- for at give tilladelse til datterens forlovelse, digt og værdiløst, og maaske selve Livet at lade skyldspørgsmålet fremstå uafklaret, materiale fra retssagen i sin gennemgang af mente Helene Strange. I kilderne fandt hun uden Dines Pontoppidan er forekommet men reelt set kunne hun ikke i det histori- mordsagens forløb. en tilsyneladende uskyldig bemærkning: hende saa tungt, at hun hellere har vildet ske kildemateriale fra blandt andet kommi-

70 71 sionsprotokollen og højesteretsprotokollen nemlig unaturligt, at en mor kunne gøre på egnen gennem generationer – som hun Skyldfrihed, fordi hun dør 5 Maaneder efter finde belæg for at sige, at Karen Birgitte det mod sin datter, for som regel vil mødre derefter forsøgte at sandsynliggøre og argu- Præsten, forstaar jeg ikke.”28 Mossin blev uskyldig dømt. Hun lod imid- derimod gå i døden for deres børn. Derfor mentere for. I sit modsvar tog Helene Strange også fat lertid ikke resultatet af granskningen af de spurgte hun: på deres begges tilgang til sagen og satte historiske kilder – og dermed det manglen- ”’Har Madame Mossin virkelig været Ka- Polemikken og “folkets stemme” fingeren på, at de i mangel af fældende bede bevis for justitsmord – stå knivskarpt ren Birgittes Moder?’ Lad mig straks sige, Det er ikke til at vide, hvordan læserne viser måtte gisne og formode om dette og som artiklens konklusion. I stedet sløre- at jeg ikke et eneste Sted har set en eneste af Lolland-Falsters historiske Samfunds hint: “Hr. Rasmussen [er] inde på samme de hun det ved forinden at vende tilbage Antydning om, at der herom skulle være no- Aarbog i al almindelighed modtog Helene ’vilde Veje’, som jeg selv har betraadt, idet til folkeminderne og gentage: “Af stedlig gen som helst Tvivl; hvad jeg skriver staar Stranges udlægning af mordsagen. Men i han ’formoder dette’ ligesom jeg ’gisner Overlevering vil jeg nævne, at der endnu helt og fuldt for egen Regning. […] [Det er] hvert fald én af læserne gik det så meget om hint’.”29 i Gunslev bliver sagt: ’Det var Madame kun Gisninger, som der ikke kan staas inde imod, at han selv skrev et indlæg om sa- Hun opfordrede læserne til selv at læse Mossin, der forgav Hr. Clausen, men Karen for. Kun det er sikkert, at Madame Mossins gen i årbogen. I 1919 publicerede overlærer sagsakterne igennem. Så ville de fleste stå Birgitte tog Skylden’.”19 Dermed kom kon- Opførsel overfor Karen Birgitte langt lettere Hans Rasmussen en artikel, som han ligele- tilbage med indtrykket af, at der var “so- klusionen på granskningen af de skriftlige kan blive forstaaet, hvis hun ikke har været des indledte med at henvise til den folkeli- mething rotten” ved madame Mossins fri- kilder ikke til at stå helt så entydigt og klart, hendes Moder, end dersom hun var det. Thi ge overlevering ved at skrive, at hvis sæt- findelse.30 Det var altså tilsyneladende ikke som hvis den havde stået alene. uden Skyld eller Del i Mordet har Madame ningen ’Folkets Stemme er Guds Stemme’ muligt for Helene Strange at udpege steder Året efter publicerede Helene Strange Mossin ikke været…”22 gjaldt, så var Karen Birgitte Mossins mor i kildeteksterne, der konkret pegede på, at endnu en artikel om præstemordet i den Det er endnu et eksempel på, at Helene ansvarlig for mordet på Johan Clausen i madame Mossin var skyldig, men det var lokalhistoriske årbog. Igen indledte hun Strange ikke behandlede stoffet med di- 1755.”25 Imidlertid henviste Hans Rasmus- med Stranges mere luftige udtryk blot “ind- med at konstatere, at i følge den offentlige stance, men involverede sig i det, ønskede sen til Højesteretsdommen og fastslog flere trykket”, man som læser fik.31 mening var Karen Birgitte Mossin ikke den at forstå karaktererne og deres motiver for gange i artiklen, at der ikke kunne bevises Polemikken mellem Hans Rasmussen og skyldige, men dækkede over den egentlig handling samt fattede sympati og antipa- andet eller mere end det, som i sin tid blev Helene Strange i 1919 afspejler blandt andet morder og påtog sig skylden, og “endnu le- ti for dem. Hun skrev, at datter og mor fik konstateret af retten, der pure frifandt ma- en uenighed om, hvilke kildetyper der burde ver Mindet om hendes Uskyldighed.”20 Ar- forskelligt eftermæle, og at man ikke kun- dame Mossin såvel som hendes mand, men tillægges autoritet. Når man læser Helene tiklen består ellers hovedsageligt af frem- ne undgå at få sympati for datteren og ikke vurderede, at Karen Birgitte alene både ud- Stranges tekster om mordsagen, kan man få læggelsen af kilder: et længere uddrag fra moren, når man arbejdede med deres histo- tænkte og begik mordgerningen. indtryk af, at hun tog udgangspunkt i “fol- kommisionsprotokollen, højesteretsdom- rier.23 Helene Strange stod i modsætning til På linje med Helene Strange holdt Hans kets stemme”, som Hans Rasmussen kaldte men, samt uddrag fra kirkebøger og andre de mere kildekritisk fokuserede historikere, Rasmussen sig ikke tilbage med at kom- det – med andre ord den almene holdning, skriftlige kilder i tilknytning til familien der anså det anerkendende subjekt som en me med antagelser, som snarere bygge- som egnens beboere mundtligt havde fortalt Mossin. potentiel fejlkilde. Gennem sin egen indle- de på fornemmelser og forudindtagede videre gennem generationer. Interessen for Hvem var morderen så, hvis det ikke var velse forsøgte hun at forstå og forklare for- holdninger end på rationel argumentation, folkets mundtlige fortællinger delte Helene Karen Birgitte Mossin? Ifølge den offent- tidige personers motiver og handlinger, og der ville holde i en retssag. Han skrev, at Strange med andre folkemindesamlere, der lige mening på egnen var Karen Birgittes denne tilgang var noget, som hun delte med Karen Birgitte Mossin sagtens selv kunne – lige som hun selv – tog rundt til de såkaldte mor, madame Sophie Christine Mossin, andre kulturhistorikere, selv om det ikke stå bag mordet for: “Hvad et underfundigt almindelige mennesker på landet for at ned- den skyldige. Endnu i samtiden talte folk var alle, der gik så langt som hun med sine Pigebarn i den farlige Tøsealder kan finde skrive, hvad de kunne huske af traditionelle på egnen om det, fortalte Helene Strange.21 til tider spekulative forslag.24 paa, er utroligt.”26 I slutningen af artiklen fortællinger, skikke, ritualer og trosforestil- Hun forsøgte at sandsynliggøre rygternes Spekulationen om moderskabet er karak- skrev han: “Jeg finder, at det kan regnes for linger. Optegnerne mente, at denne kultur postulat om, at madame Mossin lod sin dat- teristisk, idet den viser, at Helene Strange et formildende Træk for Madame Mossin, var blevet overleveret stort set uforandret fra ter bøde med livet for morens ugerning. Det tog sit udgangspunkt i rygterne og forsøgte at hun kun i fem Maaneder overlevede sin mund til mund gennem mange generationer, gjorde Helene Strange ved at foreslå en no- at sandsynliggøre dem. Hendes udgangs- Mand, hvorefter hun fandt sin sidste Hvile og den landlige befolkning blev agtet for at get spekulativ forklaring. For hun tænkte, punkt var ikke en fuldstændig åben tilgang ved hans Side i Koret i Gunslev Kirke”.27 være bærere af deres egns og deres lands at mange nok ville undre sig over, hvordan til kildematerialet, men man fornemmer, at Den sidste bemærkning faldt Hele- oprindelige kultur. Denne baggrund er værd en mor kunne handle sådan mod sin dat- hun gik til materialet med en forudindtaget ne Strange for brystet, og hun skrev i sit at have i baghovedet, når man ser, hvor stor ter, og det var også et spørgsmål, Helene opfattelse – nemlig den version af histo- modsvar på kritikken i samme årbog: “at sandhedsværdi Helene Strange tillagde den Strange havde stillet sig selv. Hun fandt det rien, som er blevet mundtligt overleveret Hr. Rasmussen kan se et Tegn paa hendes mundtlige overlevering.

72 73 I folkemunde roman. Hun havde tidligere skrevet roma- I 1924 udgav Helene Strange endnu en ner, der foregik i et fortidigt univers, men tekst om mordsagen. Denne gang optråd- de omhandlede fiktive personer og hæn- te hun i rollen som folkemindesamleren, delser.35 Med den historiske roman valgte der udgav sine optegnelser. Under titlen hun en fiktionsgenre, hvor hun kunne digte, Karen Birgitte Mossins Historie i Folke- hvad hun ville, og hvor hun kunne lade sine munde fremlagde hun, hvad en unavngiven sympatier og afsky for de i drabssagen in- “ældre Kone, barnefødt i Gunslev” havde volverede personer få frit løb – uden at be- fortalt om Karen Birgitte Mossin, hendes høve at besvære sig med at fremlægge kil- mor og mordofferet Johan Clausen. Ifølge demæssig dokumentation. Det interessante den gamle kone var det madame Mossin, er imidlertid, at hun ikke nøjedes med en der strøede rottegiften i pandekagerne, men bemærkning om, at romanen var inspireret hun pålagde Karen Birgitte at servere dem af virkelige hændelser og lod det blive ved for sin forlovede. Karen Birgitte havde ef- det, men ved hjælp af forord og noteapparat terfølgende sagt til en veninde, at hun ville fremhævede hun, at forfatteren havde styr gå i døden for sin mor. på de historiske detaljer og støttede sig til I den folkelige overlevering støder vi på grundig kilderesearch. anden type bevisførelse, end den som op- Bogen Jomfru Mossin. Historisk Roman træder i retten og formelt kan indgå som udkom på Det Schønbergske Forlag, fyld- gyldig bevisførelse: te 187 sider og blev indledt af et forord af ”Da Madame Mossin hørte, at hun blev forfatteren. Her henviste Helene Strange – beskyldt for at have forgivet Præsten, sagde vanen tro – til den folkelige overlevering.36 hun: ’Gid jeg maa blive ædt af Lopper og Dernæst nævnes bogens forbindelse til Lus, hvis jeg har nogen Skyld i Hr. Clau- virkelige hændelser samt personer, og kil- Helene Strange søgte ikke blot at dokumentere fortiden ved at indsamle folkeminder, men udlevede for- sens Død.’ Efter Overleveringen blev den- degrundlaget udpeges: “Ved Studier i Ar- tiden i sin hverdag. I 1930 byggede hun et hus på Nørre Alslev Nygade 17, som hun kaldte ’Prierhus’ og ne Lod hende til Del. Utøj aad hende op, kiverne og paa det kongelige Bibliotek har indrettede som et gammelt bondehjem. Efter hendes død fortsatte huset i nogle år som museum, men i dag og Folkene i Kappelgaarden havde ofte jeg fundet en Del vedrørende denne Sag. er huset privatbolig. Museum Lolland-Falster. set, hvordan hun sad i Vinduet og ’loskede [Opremser kilder.]”37 Forordets kommen- sig’.”34 tar om, at bogen bygger på virkelige begi- Denne form for bevisførelse ville ikke venheder og personer samt bemærkningen Mordsagens efterspil: Sophie Fache til at udlægge provsten som holde i retten, men man kan forestille sig, at om studier ved arkiverne og Det Kongelige en faderskabssag far til lille Ole. Madame Mossins motiv egnens beboere har moret sig med at fortæl- Bibliotek, trækker et skær af autenticitet Året efter udgav Helene Strange en arti- var hævn over provsten, fordi det var hans le historien videre. I dag kan man kun gætte ind i den ellers fiktive fortælling. Bagerst kel, der beskæftiger sig med, hvad hun skyld, at mordet på Johan Clausen blev op- på, hvordan historien kan have bidraget til i bogen findes et noteapparat.38 Noterne selv kaldte et “Efterspil” til mordsagen i klaret. På baggrund af skriftlige kilder, fx at bestyrke egnsbeboernes mistanke om, at henviser imidlertid ikke til historiske do- Gunslev. Familien Mossins stuepige So- Falsters Nørre Herreds Provstis Justits- madame Mossin var den virkelige morder. kumenter, der kan verificere de givne ud- phie Fache, der var slægtning til madame protokol, gav Helene Strange i artiklen en sagn, men er oplysninger, der udpeger, at Sophie Christine Mossin, beskyldte i 1756 gennemgang af sagen, som endte med, at Jomfru Mossin – en historisk roman her digtede Helene Strange ikke. Hvis man fejlagtigt Ole Dorph for at være far til hen- det kom frem, at provst Dorph ikke var far Efter 1924 skriver Helene Strange ikke fx læser romanens brødtekst om Karen Bir- des uægte barn, Ole. Ole Dorph var provst til Ole.32 mere om mordsagen og Mossin-familien i gittes tanker, da hun så Johan Clausen for i Falsters Nørre Herred samt sognepræst I 1923 fik Helene Strange nogle breve Lolland-Falsters historiske Samfunds Aar- første gang: “Var det hendes Prins, som sad i Ønslev og Eskilstrup. Helene Strange fra familien Mossin i årbogen. Det er en ren bog – men det betyder bestemt ikke, at hun derhenne, bred og tung og med et godt An- henviste til P. Rhodes Samlinger til Lol- kildefremlæggelse, og Helene Strange und- har skrevet det sidste ord om Karen Birgit- læg for Fedme!”, s. 27. Så er der en note- land-Falsters Historie, hvor han skrev, at lod at rejse sit sædvanlige spørgsmål om, te Mossin. Hun kastede sig i 1925 ud i en henvisning (note 7), som henviser til: “Hr. det var madame Mossin, som havde fået hvem morderen var.33 for hende ny genre, nemlig den historiske Clausen var meget fed”. I noten henvises

74 75 der dog ikke til, hvor denne viden stammer ’Jeg saa hende nys staa og fjase med Jør- altid at gemme hos sig selv, saa det gjorde historie var i overensstemmelse med eg- fra. Et andet sigende eksempel er note 9, gen Avlskarl,’ blev Madame Mossin ved, hun vel ogsaa med det finere Sukker, siden nens overlevering.48 Aviserne fandt hendes der oplyser “Hr. M.[ossin] skrev fint og ’og hos ham kan man finde hende til hver hun nu blot gav hende, hvad der kunde skildringer af de historiske begivenheder sirligt.” Jeg gætter på, at dette er Helene en Tid, saa ingen ved, hvad det kan føre til.’ passe for Hr. Clausens pandekager. Uden overbevisende. “Jo mere man fordyber sig Stranges egen subjektive vurdering, ef- Præsten lukkede Embedsprotokollen videre Betragtning strøede hun derefter et i Emnet, desto mere må man indrømme, ter hun har læst hans håndskrift, men det haardt i. par Theskefulde af det almindelige Sukker at Forfatterindens Rekonstruktion af Be- fremgår ikke.39 Det har ikke været mu- ’For enhver Pris maa det forhindres, at henover alt det øvrige og rullede saa Kager- givenheden er korrekt; i den Grad har hun ligt at finde nogen overvejelser fra - Hele Karen Birgitte kaster sig hen til en simpel ne fast og sirligt sammen. Som et Par store følt sig ind i Emnet,”49 skrev en anmelder ne Strange om, hvilket formål denne type Tjenestekarl.’”42 gulbrune Pølser laa de nu paa Fadet og ven- for eksempel. Flere af anmelderne forholdt noter tjener. Der er næsten ingen direkte Senere i romanens forløb kom det foræl- tede kun paa at blive spist af Hr. Clausen, sig også til skyldspørgsmålet og vurdere- henvisninger til konkrete skriftsteder i kil- drene for øre, at avlskarlen havde sagt nej der snart maatte komme.”44 de fx, at Johan Clausen “aldeles utvivlsom demateriale, og selv når det forekommer, til at ægte en ældre velstående gårdsmand- uden den unge Piges Viden, men paa hen- er henvisningerne ikke videre præcise, fx senke, og da Karen Birgittes lyst til at være Hvis vi går tilbage og kigger på Helene des Moders Anstiftelse” blev forgiftet, som note 64: “Disse Linier er et lille Uddrag sammen med avlskarlen samtidig ikke var Stranges optegnelse fra den gamle kone, anmelderen ’C.’ formulerede det i Ringsted af den store haandskrevne Prædiken, som blevet mindre, satte de sig for at forpurre som hun året før fik udgivet under titlen I Folketidende.50 findes paa det kgl. Bibliotek”.40 Det giver den upassende forbindelse ved at bakke op Folkemunde, så havde konen fortalt, at det Bogen fik også en omtale i Lolland-Fal- indtryk af, at det ikke var Helene Stranges om, at datteren skulle indgå forlovelse med var madame Mossin, der havde kommet sters historiske Samfunds Aarbog, hvor det hensigt at lede sine læsere videre til origi- Johan Clausen.43 rottegiften i pandekagerne. Så i romanen nalmaterialet, men at hun blot har ønsket at Episoden er et eksempel på, hvordan fulgte Helene Strange altså ikke denne give indtryk af, at hun selv har været i dem Helene Strange digtede videre på nogle af folkemindeoptegnelse. I det væsentlige og dermed udtalte sig med autoritet om de de ideer, hun flere år tidligere havde fået spørgsmål om skylden, lagde hun sig dog virkelige begivenheder. ved gennemlæsning af de skriftlige kilder. på linje med den folkelige overlevering. Og I romanen fremgår det, hvordan Helene Det er imidlertid ikke alle ideer, hun lod gå på bogens allersidste side, hvor noteappa- Strange digtede videre på nogle af sine for- videre i romanen. For eksempel er mistan- ratet afsluttes, gentog hun: “Karen Birgitte skellige spekulative forklaringer, som hun ken om, at Sophie Christine Mossin ikke Mossins Uskyldighed hævdes endnu paa måske ikke helt kunne finde belæg for i kil- skulle være Karen Birgittes biologiske mor hendes Hjemegn. Den uskrevne Histories derne. Som nævnt overvejede hun i artik- ikke med i romanen. Dom lyder den Dag i Dag: ’Det var Mode- len i Lolland-Falsters historiske Samfunds Med hensyn til spørgsmålet om, hvem ren, som gjorde det, men Datteren tog Skyl- Aarbog fra 1917, om forældrene gav deres Johan Clausens virkelige morder var, den’.”45 I 1925 sluttede hun altså sin sidste velsignelse til deres datters forlovelse med kunne Helene Strange i romanen digte tekst om giftmordet med en henvisning til pastor Clausen, fordi de var bange for, at sin egen version – og her valgte hun ikke “den uskrevne Histories Dom”, som i ord- hun ellers ville gifte sig under sin stand.41 overraskende en fortælling, der lå tæt på lyd minder om hendes allerførste tekst om Inspirationen til denne ide kom fra en til- den mundtlige overlevering. Så det blev samme emne i 1917.46 Det var som sagt en syneladende ubetydelig oplysning om, at madame Sophie Christine Mossin, der for- rød tråd gennem hele forfatterskabet, at hun avlskarlen var vant til komme i spisekam- gav Johan Clausen. I romanen lod hun sin ønskede at skrive den uskrevne dom og få meret hos jomfruen. Helene Strange digte- intetanende datter servere pandekager med den mundtligt overleverede version af hi- de følgende dialog mellem Karen Birgitte rottegift for sin forlovede: storien frem i lyset. Mossins forældre: ”Efter at Karen Birgitte havde belagt Ka- ”[Pastor Mossin sagde:]’Hr. Clausen er gerne med Syltetøj, tog hun den lille Pakke Modtagelsen af den historiske roman langtfra at være den Svigersøn, jeg havde Sukker, som Moderen havde givet hende ’Jomfru Mossin’ ønsket mig, men skulde det gaa, som du og dryssede det ud over Ribsene. Det var Jomfru Mossin fik overvejende god kritik, Forsiden af andenudgaven af Helene Stranges frygter, maatte Karen Birgitte dog Snese da noget mærkeligt sukker, syntes hun. og nogle mente endda, at det var Helene historiske roman Jomfru Mossin (udgivet første 47 Gange hellere blive Præstemadam i Sund- Men moderen havde jo ogsaa sagt, det var Stranges bedste bog. Mange anmeldere gang 1925), der i 1999 blev udgivet af Nordfalster by end slet og ret Bondekone – eller kanske en særlig fin Slags. Og alt, hvad der var af fremhævede, at Helene Strange byggede Avis, giver et billede af den mordanklagede Karen ringere end det.’ særegen Beskaffenhed, plejede Moderen jo sin fortælling på arkivstudier, og at hendes Birgitte Mossin i arresten på Nykøbing Slot.

76 77 Helene Strange yndede genoptrykt flere gange og også indtalt på blevet overleveret mundtligt blandt egnens at optræde i en 100 år lydbog. Jomfru Mossin kan i dag lånes via befolkning, og ved at gøre denne historie gammel folkedragt, når folkebibliotekerne, og når man slå den op skriftlig ønskede hun at få den frem og hun holdt foredrag om i deres databaser, får man denne omtale af anerkendt for en bredere offentlighed. Det falstersk bondeliv. I bogen: “Genfortælling af den ulyksalige hi- var altså en kamp om, hvad den officielle 1940 malede Anna Ma- ria Mehrn dette portræt storie om den unge falsterske præstedatter historieskrivning skal indeholde. af hende iført dragten. Karen Birgitte Mossin, som i august 1756 Folkedragten opbe- blev henrettet – sandsynligvis uskyldig – for vares i dag på Museet mordet på sin fæstemand, præsten Johan Lene Vinther Andersen er student fra 52 Falsters Minder. Anna Clausen.” (Min understregning). Nykøbing Katedralskole 1997, cand. Maria Mehrn: Portræt mag. i historie og dansk fra Køben- af forfatterinden Hele- Folkets mundtlige overlevering og havns Universitet 2005. Arkivar ved ne Strange. Fuglsang kampen om historien Dansk Folkemindesamling, Det Kon- Kunstmuseum. Foto: Vi finder nok aldrig ud af, hvem den rigtige Ole Akhøj. gelige Bibliotek, hvor hun arbejder morder var. Men Helene Stranges forfatter- med at udforske såkaldt almindelige skab om Mossin og giftmordet i Gunslev menneskers hverdagsliv og forestil- Præstegård fortjener opmærksomhed ud lingsverdener i de sidste 200 år. over mysteriet om skyldspørgsmålet. Hele- ne Stranges involvering i sagen illustrerer, hvordan forskellige versioner af historien Noter: sættes i spil mod hinanden. Hendes frem- 1. Artiklen er en let redigeret og udvidet ud- lægning af historien blev ikke ukritisk gave af artiklen “Hvem var morderen? modtaget og accepteret. Ned gennem histo- Helene Strange og ’den uskrevne histori- rien er der mange eksempler på, at histo- es dom’ om et giftmord i 1755”, Magasin rieskrivere strides om, hvilken version af fra Det Kongelige Bibliotek, 2014, nr. 4, s. historien der skal overleveres til eftertiden. 3-15. Jeg takker redaktionen af årbogen for Helene Stranges behandling af giftmordet i opfordringen til at genpublicere artiklen. Gunslev eksemplificerer flere af disse pro- 2. Ovenstående sammenfatning af forløbet bygger på kilder, som Helene Strange har blematikker. Både i form og indhold gik hun gengivet i Helene Strange: Mordsagen fra nye veje i forhold til den eksisterende histo- Gunslev Præstegaard. Jomfru Karen Bir- også blev hævdet, at Helene Strange var Bevægelse hernede, og den nøje følger den rieskrivning om giftmordet. Hun afprøvede gitte Mossins Historie, Lolland-Falsters loyal over for de faktiske begivenheder. I historiske Virkelighed (hvor denne forelig- flere skriftlige genrer og påtog sig selv flere historiske Samfunds Aarbog, 1917, s. 85- mange af årbøgerne har der under titlen “Fra ger), bør vi dog vist ogsaa have den Bog forskellige afsenderroller – som gransker 105; Helene Strange: Det falsterske Præ- Bogverdenen” optrådt en gennemgang af med her. De, der har fulgt vore Aarbøger, af historiske dokumenter, som folkeminde- stemord, Lolland-Falsters historiske Sam- nyudgivelser, der berørte Lolland-Falsters vil ved Frøken Helene Stranges egen histo- samler og som digter – for at få den ellers funds Aarbog, 1918, s. 143-179. historie. Her kunne man i årbogen for 1926 riske Fremstilling og hendes Fremlæggelse uskrevne historie frem. Det er en gammel 3. Carl Østen: Et Besøg hos en 66-aarig Fal- læse: “Vi slutter denne lille Oversigt med af Retsakterne m.v. være fortrolig med sel- sandhed, at det ofte er magthavernes frem- ster-Pige Forfatterinden Helene Strange, Henvisning til en Bog, der egentlig ligger ve den historiske Virkelighed, som Forf. nu stilling af historien, der overleveres til ef- Tidens Kvinder, 1941. J.S. Møllers min- ganske uden for vort Omraade, da vi jo ikke har givet digterisk Form.”51 tertiden. Men Helene Stranges skrifter om deord i Helene Strange: I Mødrenes Spor, 1945, s. 11. befatter os med Skønlitteratur. Det gælder Jomfru Mossin er blevet genoptrykt en giftmordet i Gunslev Præstegård udsprang 4. Palle Ove Christiansen: Kulturhistorie som Helene Stranges nylig udkomne historiske enkelt gang, i 1999, på vegne af Nordfal- af et ønske om at skrive den version af hi- opposition, 2000, s. 30ff. Fortælling “Jomfru Mossin”, der foreligger sters Avis, men ser ikke umiddelbart ud til storien, som blev overleveret i folkemunde 5. Helene Strange gik i skole indtil konfirma- i smukt Udstyr fra Schønbergs Forlag. Men at have haft så stor læsertilslutning som fx i over 150 år, og som hun kaldte for “den tionen og beskrives som “udpræget auto- da Romanen skildrer Tildragelser fra Fal- hendes slægtsromaner om Sværkeslæg- uskrevne Histories Dom”53. Helene Strange didakt” i Biografisk Leksikon, Gyldendal, ster, der gennem Tiderne har sat Sindene i ten og Priergårdsslægten, som er blevet troede på den version af historien, som var 1983, bd. 14, s. 146.

78 79 6. Svend Jørgensen: Helene Strange (1874- 35. Hendes romaner om Priergårdsslægten og 1943), Lolland-Falsters historiske Sam- Sværkeslægten er eksempler på dette. funds Aarbog, 1944, s. 268. 36. Helene Strange: Jomfru Mossin, 1925, s. 5. Fejøbægrene – en hyldest til 7. Helene Strange: Mordsagen fra Gunslev 37. Samme, s. 5. Præstegaard. Jomfru Karen Birgitte 38. Samme, s. 185-87. Mossins Historie, Lolland-Falsters histori- 39. Helene Strange vurderede allerede i sin før- detektorfolket! ske Samfunds Aarbog, 1917, s. 85. ste artikel om sagen, at Hr. Mossin førte sin 8. Samme. Se en angivelse Helene Stranges kirkebog upåklageligt og skrev en sirlig og kilder på s. 105. fin håndskrift. Helene Strange: Mordsagen Af Kasper Høhling Søsted & Anders Rasmussen 9. Samme, s. 87. fra Gunslev Præstegaard. Jomfru Karen 10. Samme, s. 93. Birgitte Mossins Historie, Lolland-Falsters 11. Samme, s. 91. historiske Samfunds Aarbog, 1917, s. 87. 12. Samme, s. 88-89. 40. Der må være tale om Isac Sidenius’ prædi- 13. Samme, s. 86. ken, som han holdt i 1756 for Karen Birgit- 14. Samme, s. 89. te Mossin. NKS 2070 d kvart, Det Konge- 15. Samme, s. 89. lige Bibliotek. “Under en fra Fejø Birk’s Extraret indan- store bæger, “Fejøbægret” i daglig tale – er 16. Samme, s. 98. 41. Helene Strange: Mordsagen fra Gunslev ket Justitssag,.. paadømtes afvigte Fredag, blandt de kendteste fund fra den periode, 17. Samme, s. 101. Præstegaard. Jomfru Karen Birgitte … tvende Gaardmænd for ulovlig Omgang der i Danmark og det øvrige Skandinavien 18. Samme, s. 105. Mossins Historie, Lolland-Falsters histori- 19. Samme, s. 105. ske Samfunds Aarbog, 1917, s. 89. med Danefæ.” (Overrettens retsprotokol kaldes for vikingetid og på det europæiske 20. Helene Strange: Det falsterske Præstemord, 42. Helene Strange: Jomfru Mossin, 1925, s. 1873) kontinent for middelalder. Lolland-Falsters historiske Samfunds Aar- 39. Som det fremgår af ovenstående citat fra bog, 1918, s. 142. 43. Samme, 1925, s. 56-57. I forbindelse med efterårspløjningen af en Overrettens (vore dages Landsret) retspro- 21. Samme, s. 178. 44. Samme, 1925, s. 114-15. mark fandt en gårdejer på Fejø i 1872 et tokol, fik gårdejeren dog ingen hæder for 22. Samme, s. 178. 45. Samme, 1925, s. 187. stort, dekoreret sølvbæger med fire mindre det spektakulære fund. I stedet for at an- 23. Samme, s. 179. 46. Helene Strange: Mordsagen fra Gunslev sølvbægre indeni. Fundet – og navnlig det melde fundet solgte han nemlig bægrene til 24. Palle Ove Christiansen: Kulturhistorie som Præstegaard. Jomfru Karen Birgitte opposition, 2000, s. 83ff. Mossins Historie, Lolland-Falsters histori- 25. Hans Rasmussen: Mordsagen fra Gunslev ske Samfunds Aarbog, 1917, s. 85. Præstegaard, Lolland-Falsters historiske 47. Fx Knud F. i Aalborg Stiftstidende, 3-11- Samfunds Aarbog, 1919, s. 118. 1925. 26. Samme, s. 118. 48. Nogle af anmelderne finder dog, at noterne 27. Samme, s. 123. kunne være undgået, fx Sorø Folketidende, 28. Helene Strange: [uden titel], Lolland-Fal- 26/9-1925. sters historiske Samfunds Aarbog, 1919, s. 49. Esbjerg-Posten, 3/10-1925. 125. 50. 26/9-1925. 29. Samme, s. 124. 51. A. Hk.: Fra Bogverdenen, Lolland-Falsters 30. Samme, s. 124. historiske Samfunds Aarbog, 1926, s. 141. 31. Samme, s. 124. 52. Søgning på “Jomfru Mossin” på https:// 32. Helene Strange: Provst Dorph og Sophie guldbib.dk og https://bibliotek.kk.dk. Fache. Ogsaa et Blad af den Mossinske 53. Helene Strange: Jomfru Mossin, 1925, s. Historie, Lolland-Falsters historiske Sam- 187 og Helene Strange: Mordsagen fra funds Aarbog, 1920, s. 105-13. Gunslev Præstegaard. Jomfru Karen Bir- 33. Helene Strange: Mossinske familiebreve, gitte Mossins Historie, Lolland-Falsters Lolland-Falsters historiske Samfunds Aar- historiske Samfunds Aarbog, 1917, s. 85. bog, 1923, s. 113-15. De fem sølvbægre fra 34. Helene Strange: Karen Birgitte Mossins Østerby, Fejø, Fuglse Historie i Folkemunde, Lolland-Falsters herred. Nationalmuseet, historiske Samfunds Aarbog, 1924, s. 131. Danmark.

80 81 en guldsmed fra Maribo. Dermed forbrød stigende grad har ændret den måde, hvorpå han sig mod en flere hundrede år gammel det arkæologiske materiale indsamles og lov: Danefæloven. Som straf for forseelsen bruges i udforskningen af fortidens menne- blev gårdejeren og en medskyldig idømt en sker og de samfund, som de levede i. Det bøde samt tab af den dusør på 55 Rigsdaler, ene er, at der aldrig nogen sinde tidligere som han ellers skulle have haft for fundet af er blevet gjort så mange metalfund fra for- sølvbægrene. Bægrene blev ved den loka- historisk og historisk tid som nu, og at man le birkedommers mellemkomst reddet fra til stadighed overraskes over spektakulære guldsmedens smeltedigel og indleveret til fund og indimellem også af helt nye fund- Nationalmuseet1. typer. Det andet er, at dette efterhånden me- 143 år efter fundet kom Fejøbægrene get store genstandsmateriale løbende bidra- igen i fokus. En weekend i 2015 havde ger med afgørende ny viden om fortidens en gruppe entusiastiske amatørarkæologer samfund. Det tredje er, at den store tilvækst udstyret med metaldetektorer sat hinanden i fund og viden næsten udelukkende kan stævne på Fejø for at foretage afsøgning af tilskrives de mange engagerede og dygtige De seks hele nye sølvbægre fra Fejø, som de så ud, kort tid efter de var fundet. Museum Lolland-Falster. nogle udvalgte lokaliteter. En af disse lo- detektorfolk, som bruger deres fritid til af- kaliteter var findestedet for Fejøbægrene, søgning af det danske landskab. Kombine- og inden weekenden var omme, havde de- ret med et meget godt samarbejde med de omkring på de danske kulturhistoriske mu- tes. På de fredede fortidsminder og inden tektorfolkenes indsats føjet seks hele nye lokale kulturhistoriske museer og National- seer, hvor der i dag findes tusindvis af me- for en afstand af 2 meter fra dem er brugen sølvbægre til det oprindelige fund samt en museet samt en understøttende lovgivning. talgenstande fra forhistorisk og historisk af metaldetektor dog ikke tilladt. Når der i række fragmenter fra yderligere et eller to tid. enkelte tilfælde afsøges med metaldetektor bægre. Danefæloven – Hvad er danefæ? Reglerne for, hvad der skal indleveres, på fredede arealer, sker det med forudgå- Udover at sætte en tyk streg under, at Lige siden etableringen af det danske mu- følger lovbestemmelserne om danefæ. ende dispensation fra Kulturstyrelsen og i Fejøbæger-fundet hører til i en kategori for seumsvæsen i 1800-tallet har privatperso- Danefæ er en gammelt dansk betegnelse tæt samarbejde med det lokale kulturhisto- sig selv, understreger de 8 nye sølvbægre ner bidraget med metalfund til museernes for herreløst gods. Begrebet optræder før- riske museum. I Norge er brugen af metal- fra Fejø også nogle meget vigtige forhold. samlinger. Resultatet af bidragene kan ses ste gang i Christian d. V’s Danske Lov fra detektor, ligesom i Danmark, allemandsret. Forhold, som i løbet af de sidste ca. 30 år, i i udstillingsmontrer og på magasiner rundt 1683, men allerede i Valdemar Sejrs Jyske Sammenlignet med det hjemlige materiale lov fra 1241 fremgår det, at herreløst gods bliver der dog i Norge kun registreret få tilhører kongen. I mere end 750 år har det detektorfund og detektorpladser på årlig således været lov i Danmark, at nedgravede basis. Dette skyldes ikke en mangel på old- skatte og andre fund af guld og sølv tilhører sager, men derimod mere vidtgående be- staten. I dag forvaltes Danefæloven af Na- stemmelser for, hvornår et givent areal el- tionalmuseet. Med udgangspunkt i bestem- ler fortidsminde kan opnå fredningsstatus. melsernes formål om at sikre, at vigtige Tilsvarende situationen i Danmark er det i fund fra Danmarks fortid bliver bevaret til Norge ikke tilladt at anvende metaldetek- kommende generationer, vurderer museet, tor på fredede arealer. I modsætning til den hvad der er danefæ, og fastsætter den skat- danske lovgivning tildeles fredningsstatus tefri godtgørelse, der udbetales til findere af til kulturminder dog i Norge, så snart der danefæ. fremkommer oldsagsmateriale. I praksis Danmark har som det eneste af de skan- betyder dette, at afsøgningen med metal- dinaviske lande en meget lempelig og åben detektor på et areal skal indstilles, allerede Kort over Fejø med tilgang for privatpersoner til at bruge af når det første fund er gjort. Oldsager fundet fundstedet fra 1872 og metaldetektor. Som udgangspunkt kræves med metaldetektor i Norge tilhører staten. 2015 markeret. Kort & blot en tilladelse fra grundejeren, førend I enkelte tilfælde udbetales der en dusør til Matrikelstyrelsen. afsøgningen af et givet areal kan igangsæt- finderen. I Sverige er det slet ikke tilladt for

82 83 privatpersoner at anvende metaldetektor. se af, hvilken rolle genstande af metal har Alle oldsager er statens ejendom, og der spillet for samfundene op igennem forhi- udbetales ikke dusør til finder. storisk og historisk tid. Til at begynde med fik det nye redskab en blandet modtagelse i Skabte fanden metaldetektoren? de arkæologiske fagkredse. Den har fanden Ser man på den arkæologiske forsknings- skabt (Fischer 1983) blev der blandt andet historie, er der hen over tid variation i de proklameret i tidsskriftet Skalk i 1983, illu- steder, hvor metalfundene er kommet for streret med en tegning af Fanden selv, der dagens lys, og forskelle i den måde, hvorpå med et tandfyldt grin er i færd med at afsø- man har fundet dem. ge en græsplæne med metaldetektor. Hvad Før 1980’erne blev langt de fleste metal- tegningen forsøgte at skildre, var næppe til fund gjort i grave eller tørvemoser. Dertil at misforstå: Fanden kærede sig ikke om de kommer en gruppe af tilfældigt oppløjede kulturhistoriske værdier eller den danske da- genstande og skattefund. At mange af disse nefælovgivning. Sammenkoblingen mellem tidlige metalfund er af guld skyldes, at er- dette diabolske væsen og metaldetektoren kendelsen af disse genstande alene var base- gjorde det tydeligt for læseren, at man hel- ret på, hvad man kunne se med det blotte øje. ler ikke skulle forvente den store respekt for Sølv, bronze og jern samt andre metaller, der kulturminder eller lands lov og ret fra dem, som følge af tidens tand mister sin oprinde- der, som artiklen skrev, udøvede “rovdrift” lige glans, var langt sværere at observere på med deres nye “skattesøgerinstrumenter”. mark og i mose. Gravfundne metalgenstan- I tiden herefter er forholdet mellem fag- de havde deres højdepunkt fra slutningen arkæologer og metaldetektoren heldigvis af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tal- forandret til det bedre – og hvedebrødsda- let frem til vedtagelsen af Fredningsloven i gene er langtfra forbi endnu! Selv om det 1937. Mange af gravfundene daterer sig til ikke altid er et ukompliceret forhold, så bronzealderen og er fundet i forbindelse med nyder den danske museumsverden generelt gravninger og sløjfninger af de gravhøje, der godt af de mange nye opdagelser, der gø- er så karakteristiske for perioden. res med dette “fandens instrument”. Metal- Sammenbruddet af verdenshandlen ved detektoren har hverken mere eller mindre udbruddet af 2. Verdenskrig udløste en ener- moral end den person, der bruger den, og gikrise, som for Danmarks vedkommende vi kan i Danmark gudskelov bryste os af, betød, at der kom gang i den hjemlige tørve- at langt størstedelen af detektorbrugerne er Det store sølvbæger fra Fejø. Nationalmuseet, Danmark. gravning og –produktion, og dermed også i kulturhistoriske interessenter, der velvilligt en ny kategori af metalfund. Nemlig dem, samarbejder med de lokale museer. som i forhistorisk tid er blevet ofret i dati- bliver fundet i forbindelse med arkæologi- er kortlægningen af disse fund, idet de på dens moser og søer. Tilvæksten i metalgen- En arkæologisk guldalder ske udgravninger og forundersøgelser. Selv denne måde giver et unikt indblik i landska- stande og andre fund fra tørvegravene var For Museum Lolland-Falsters vedkom- om disse detektorlokaliteter ofte er meget bets udnyttelse i de mange århundreder fra i 1940’erne så stor, at Nationalmuseet med mende har de lokale detektorføreres enga- sparsomme, hvad angår oplysninger om den bronzealderen og frem til middelalderen. mellemrum sendte medarbejdere rundt i gement udmøntet sig i et sandt overflødig- kontekst, som metalgenstandene indgik i, så Ved at registrere alle nye fund i en samlet landet for at registrere og hjemtage fundene. hedshorn af nye, spændende oldtidsfund. tjener de som et yderst værdifuldt bidrag til database bliver det nemlig muligt at skabe Introduktionen af metaldetektoren i be- Denne positive udvikling har for alvor taget det kulturhistoriske og antikvariske arbejde, et mere samlet overblik over placeringen af gyndelsen af 1980’erne satte gang i en ud- fart i løbet af det seneste årti, hvor antallet der til daglig udføres på museet. De mange bopladser, gravfelter og andre typer af forhi- vikling, som på sigt ikke bare har forandret af arkæologiske lokaliteter, som på årlig flotte og ofte også sjældne oldsager af metal storiske lokaliteter. Brugen af metaldetektor fundbilledet og fundmængden af metalgen- basis erkendes ved brug af metaldetektor, glæder selvfølgelig altid de hjerter, der ban- finder oftest sted på landbrugsarealer, hvor stande, men også arkæologernes opfattel- langt overstiger mængden af pladser, som ker for forhistorien. Endnu mere glædeligt arkæologer sjældent får mulighed for at fore-

84 85 tage udgravninger. Navnlig de mindre øer i exceptionelt fund, og betydningen af disse Fejø-fundet, samt et større sølvbæger, der dermed i samme gruppe af fund som de to farvandet omkring Lolland og Falster er kun bægre er blevet flittigt tolket sidenhen. Det formentlig har persisk oprindelse. føromtalte skatte fra Terslev og Fejø. Det i ganske få tilfælde genstand for arkæologi- daværende fund bestod af i alt fire mindre Et andet vikingetidsfund med sølvbægre største af bægrene fra Lejreskatten er pro- ske undersøgelser. I disse områder hjælper sølvbægre samt det såkaldte Fejø-bæger, der blev gjort ved Lejre på Sjælland for mere duceret i det anglo/irske område (De Bri- detektorfolkenes aktiviteter derfor i særlig i størrelse og udsmykning langt overstråler end 160 år siden. Lejreskatten indeholdt ud tiske Øer) og har oprindelig udgjort en del høj grad med til at belyse, hvordan fortiden de andre. Hvor de fire mindre bægre var af over glasperler, et vægtlod og en hvæsse- af et kirkeinventar. Fundet blev i første om- tog sig ud i netop disse dele af landet. nordisk oprindelse, måtte produktionsstedet sten også fem sølvbægre, og placerer sig gang tolket som en del af en metalarbejders Ja, man fristes til at sige, at de mange for det femte og største bæger findes uden fund, som fremkommer qua de meget ak- for Skandinavien. En vurdering af bægerets tive detektorfolk, er starten på en ny ar- dekorative elementer og udformning peger i kæologisk guldalder. Ikke blot for Lolland retning af et arbejde udført i det Karolingiske og Falster, men for hele landet. Brugen af Rige (det nuværende Frankrig og Tyskland), metaldetektor er blevet en populær fritids- formentlig fra slutningen af det 8. århundre- beskæftigelse, og enkelte er så heldige, at de i tiden under Karl den Store. Bægeret er de gør store fund allerede kort tid efter den en såkaldt pyxis, beregnet til at indeholde det første tur hen over marken. indviede nadverbrød, som blev anvendt i den kristne messe. De dekorative elementer er Nye bægre, nye tolkninger da også udpræget kristne, hvilket yderligere “Arkæologi er søgen efter fakta, ikke sand- understreger, at der er tale om en genstand, heden – hvis det er sandheden du er inte- som oprindeligt må have udgjort en del af et resseret i, så finder du Dr. Tyrees filosofi- kirkeinventar. hold for enden af gangen (…)”. Dette citat En forklaring på, hvorledes dette frank- er hentet fra filmens verden og er udtalt af iske kirkebæger var endt i mulden på Fejø ingen anden end Indianna Jones foran en var derfor nærliggende. Her måtte være større skare af håbefulde studerende. Ud- tale om plyndringsgods fra et af de utalli- sagnet rummer ironisk nok en sandhed om ge togter, som vikingerne udførte langs den arkæologien og de udfordringer, som arkæ- vesteuropæiske kystlinje. Sammen med de ologen ofte møder, når et fund skal tolkes. fem øvrige bægre blev denne stjålne pyxis Her kan man kun forholde sig til det kend- derefter formentlig anvendt som et simpelt te. Det ukendte, dvs. alt det, som endnu drikkebæger eller indgik som en del af he- ikke er fundet, er en variabel af uvis stør- denske ritualer. relse og betydning. Alt imens det ukendte Skattefund fra vikingetiden, der i lighed bliver afdækket som følge af udgravninger med fundet fra Fejø, indeholder nordiske og detektorfolkets ihærdige arbejde, findes sølvbægre fundet sammen med et bæger også en øget sandsynlighed for, at nye er- af udenlandsk oprindelse, kendes også fra kendelser bliver gjort, som ændrer eller helt andre steder i landet. Størst blandt disse umuliggør tidligere tolkninger. I arkæologi er sølvskatten fra Terslev på Sjælland, der er sandhed derfor et meget flygtigt begreb, samlet indeholder ikke mindre end 6,6 kg der er i konstant forandring som følge af sølv. Hovedparten af fundet består af ara- netop det arkæologiske arbejde. biske mønter, smykkeudstyr samt mindre Det nylige fund af seks sølvbægre på Fejø fragmenter af brudsølv, som blev anvendt er et prima eksempel på netop denne dynami- til handel eller som smeltebarer ved støb- ske vekselvirkning mellem det som er kendt, ningen af nye genstande. I tillæg til dette og det som er ukendt. De første Fejøbægre, indeholdt Terslev-fundet dog også fire som blev opdaget i 1872, var i sig selv et nordiske sølvbægre meget lig dem fra Terslevskatten. Nationalmuseet, Danmark.

86 87 Lejreskatten. Nationalmuseet, Danmark. Ribeskatten. Nationalmuseet, Danmark. forråd. Sidenhen har man dog spekuleret i, komplet fund. Dateringen for nedlæggelsen Blåtands kristning af riget. En sådan tolk- for matrikel mere vidende om vores fælles hvorvidt der har været tale om rituelle gen- af skatten er selvfølgelig vanskeligt at fast- ning ville også være interessant i forhold til kulturarv. Med opretholdelsen af det gode stande, som knyttede sig til det hedenske slå med sikkerhed. Den gængse tolkning er, betydningen af det karolingiske bæger, idet samarbejde mellem de lokale kulturhisto- stormandssæde i vikingetidens Lejre. at bægrene formentlig er gravet ned i løbet af der dermed ikke nødvendigvis har været riske museer og detektorbrugere vil denne Det sidste skattefund fra vikingetiden med første halvdel af det 10. århundrede, hvilket tale om et funktionsskifte i forbindelse med udvikling uden tvivl fortsætte langt ud i sølvbægre, som bør nævnes i denne sammen- også giver anledning til forestillingen om, anvendelsen i vikingetidens Danmark. fremtiden. Det sidste gode fund er ikke gjort hæng, er fra Ribe Nørremark i Sydjylland. at de kan have indgået som del af hedenske endnu. Der er stadig meget tilbage at finde! Fundet indeholdt et karolingisk sølvbæger drikkeritualer. De nye bægre rejser dog et Fortiden, nutiden og fremtiden og seks nordiske sølvbægre og er derfor i interessant spørgsmål angående bægrenes De nye bægre fra Fejø er nu på National- sin grundlæggende sammensætning meget funktion og dermed også deres tidsmæssi- museet, hvor de vil blive erklæret for at Kasper Høhling Søsted, cand.mag. i lig fundet fra Fejø. I lighed med det karo- ge placering inden for den danske vikinge- være danefæ. Den følgende konservering forhistorisk arkæologi. Har arbejdet lingiske bæger fra Fejø-fundet har det uden- tid. For hvis bægrenes samlede antal skulle vil forhåbentlig hjælpe til med at kaste på en række kulturhistoriske museer landske bæger i skatten fra Ribe Nørremark vise sig at være 13, så har vi at gøre med yderligere lys over fundet og vil sandsyn- og i Kulturstyrelsen. Siden 2009 på også oprindelig fundet anvendelse i kirkelige en genstandssammensætning, der kunne ligvis også gøre det muligt at fastslå med Museum Lolland-Falster som mu- handlinger, inden det kom til Danmark. repræsentere Jesu Kristi sidste måltid med sikkerhed det samlede antal af bægre, som seumsinspektør og afdelingsleder. Med det nylige fund af syv til otte sølv- de 12 disciple før korsfæstelsen – ophavet indgår i skatten. Sikkert er det dog allerede Anders Rasmussen er uddannet arkæ- bægre på Fejø bringes det samlede antal til den kirkelige liturgiske nadver, hvor det nu, at detektorfolkenes ihærdige afsøgning olog og museumsinspektør på Museum bægre fra denne lokalitet op på enten 12 karolingiske Fejø-bæger også oprindeligt af nye områder samt områder kendt for tid- Lolland-Falster. Til daglig arbejder eller 13. Selv om det selvfølgelig ikke kan indgik. Eftersom de mindre bægre alle er ligere fund, bibringer vigtig ny viden, som han med kulturhistorisk forvaltning udelukkes, at fremtidige afsøgninger på ste- nordiske kunne der derfor være tale om et i visse tilfælde gør det muligt at genover- samt indberetningen af nye detektor- det vil frembringe flere bægre, så må det for yngre fund end hidtil antaget, formentlig veje tidligere antagelser. Nutidens engage- fund til Nationalmuseet. indeværende formodes, at der er tale om et fra den sene del af vikingetiden efter Harald ment blandt detektorfolkene gør os matrikel

88 89 Bibliografi: vi med dem? Dokumentation og registrering Christensen, T. 2010. Lejreskatten. Danefæ: af bopladser med detektorfund fra jernalder skatte fra den danske muld. Redigeret af og middelalder. Rapport fra et bebyggel- “vor Moder Fru Stampe Michael Andersen & Poul Otto Nielsen. Kø- seshistorisk seminar på Hollufgård den 26. 1 benhavn. Gyldendal. S. 183-186. oktober 1998. Redigeret af Mogens Bo Hen- Johansen, K. F. 1913. Sølvskatten fra Terslev. riksen. Skrifter fra Odense Bys Museer vol. Feddersen” Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Hi- 5. S. 7-10. storie, 1912. København. S. 191-192. Wilson, D. M. 1961. The Fejø Cup. Acta Ar- Amtmandinden og kvindevalgretskampen Feveile, C. 2012. Metaldetektorproblematik- chaeologica, Vol. XXXI. Ed. C. J. Becker. ken – uens regler og deres konsekvenser. Et Ejnar Munksgaard, 1960. København. S. på Lolland-Falster fælles hav – Skagerak og Kattegat i vikinge- 147-173. tiden. Seminar på Nationalmuseet, Køben- Af Jytte Larsen & Jytte Nielsen havn, 19 – 20 september 2012. Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk. Nord- lige Verdener, Nationalmuseet. S. 120-135. Noter: Fischer, C. 1983. Den har fanden skabt. Skalk 1. Af de oprindelige seks bægre er kun de fem Kampen for kvinders valgret kom – lige- grundlov 5. juni 1915. Vores hovedkilder er 1983:1. S. 8-14. bevaret, idet et af de mindre sølvbægre an- som demokrati i det hele taget – til Dan- hendes erindringer, “Minder”, der udkom i Michaelsen, K. K. 2000. Detektorfund – hvad giveligt gik tabt, inden fundet blev solgt til mark fra foregangslandene USA, Frankrig 1929, og DK’s medlemsblad “Kvinden og skal vi med dem? Detektorfund – hvad skal guldsmeden i Maribo. og England. Herhjemme gik starten i 1871 Samfundet”, oprettet i 1885 med hendes med stiftelsen af en lokalafdeling af en in- kraftige støtte. ternational kvinderetsforening, der inden året var omme blev omdannet til Dansk Fra baronesse til amtmandinde Kvindesamfund (DK), en selvstændig na- Astrid Stampe Feddersens erindringer er tional organisation, hvis snart 150 år lan- tilegnet “Mindet om min elskede Mor”. ge indflydelse på dansk ligestillingspolitik Som mange andre i kvindesagens pioner- næppe kan overvurderes. I 1915, da den generationer blev hun allerede som barn danske kvindebevægelse med indførelsen oprørt over mødres retsløshed – og fædres af lige og almindelig valgret indkasserede magtmisbrug. Med hendes egne ord: sin hidtil største sejr, var DK vokset fra Grundlaget for mit arbejde for kvinde- et sekterisk hovedstadsfænomen med få sagen blev lagt i min barndom. Det var et hundrede medlemmer til en landsorgani- medfødt instinkt, som rørte sig i mig alle- sation med 131 kredse og blevet centrum i rede i 11-12-års alderen. Min far kunde f. et vidtforgrenet netværk af kvindesagsfor- eks. i heftighed sige et tyende op, som mor eninger med valgret som fælles mærkesag. nødig vilde af med, og i det hele taget gik Blandt de drivende kræfter i denne pro- både han og moder ud fra, at det var ham, ces finder man Astrid Stampe Feddersen, der rådede, fordi han var manden (…) Jeg, hvis lange karriere i DK begyndte ved som elskede og beundrede min moder over indmeldelsen i 1882 og kulminerede med alt, kunde aldeles ikke begribe, hvorfor hun formandsposten i årene 1913-18. Denne skulde adlyde min far, og jeg så tydeligt, at artikel har fokus på hendes indsats som den myndighed virkede uheldigt på ham.2 fødselshjælper for kvindesagen på Lol- Moderen Jonna Drewsen kom fra ho- land-Falster. Vi tager afsæt i hendes femi- vedstadens progressive storborgerskab, fa- nistiske vækkelse, teori- og strategiudvik- deren var lensbaron Henrik Stampe, arvta- ling og afrunder med hendes syn på Danske ger til Nysø ved Præstø. Astrid blev født i Kvinders Valgretstog, kvindebevægelsens 1852 som den mellemste af tre døtre og fik berømte bidrag til fejringen af den nye en standsmæssig uddannelse med privat-

90 91 lærerinder, dannelsesrejser til udlandet og 3. Hustruens formueretlige Ligestilling medgav hun, og fremhævede disse to år- lokalt filantropisk arbejde. Sammen med med Manden. sager til miseren: storesøsteren Rigmor Stampe (gift Bendix) 4. Hendes Del i Myndigheden over Børne- etablerede hun et lejebibliotek, og de arran- ne, og 1) At styrelsens medlemmer savner flere af gerede også foredrag for godsets ansatte og 5. Opnaaelse af fulde borgerlige Rettighe- de fornødne betingelser – såsom talega- egnens befolkning. Hendes kvindesaglige der for Kvinden, navnlig Indflydelse paa ver (de kvindelige) og tid til at arbejde interesse fik især næring under ophold hos Skole- og Fattigvæsenet.3 for sagen (de mandlige) moderens familie i København. Her traf hun 2) At arbejdet ikke er ordentligt fordelt, også sin tilkommende, juristen Gustav Fed- Kampagnen blev skudt i gang i foråret men i det hele er uden organisation. dersen, og da parret efter giftermålet slog 1884, og på foreningens fællesmøde i ef- sig ned på Frederiksberg i 1882, var vejen teråret kom der bl.a. forslag om at skrive Analysen sluttede med denne bredside: banet for fuld udfoldelse af deres fælles li- “Ligestilling i Ægteskabet” og “politisk Det, det gælder om, er ikke særlig at gestillingspolitiske engagement. Sammen Stemmeret og Valgbarhed” ind i formålspa- have udmærkede, elskværdige Mennesker meldte de sig under fanerne i DK, hvor hun ragraffen. 4 Især det sidste mødte modstand. i Styrelsen, men at have energiske Men- året efter blev valgt ind i ledelsen – samtidig Ikke at nogen i medlemskredsen var imod nesker med varm Interesse for Sagen, og med at hun på fem år fødte fire børn! Deres kvindevalgret, men flertallet fandt ikke- ti som har Evner, Tid og Vilje til at paatage kvindesaglige virke fortsatte i Vestjylland, den moden. For dem var alfa og omega at sig et Hverv og bringe det til en god Ud- da Gustav Feddersen i 1895 avancerede til holde foreningen fri af partipolitik, så den førelse. amtmand i Ringkøbing, og i 1903 gik turen kunne varetage alle kvinders interesser. Og Konkret foreslog hun som minimums- til Amtsgården i Nykøbing Falster. Det blev med krav om fulde politiske rettigheder var krav, at formanden skulle være “en Kvinde, til ni frugtbare år i DK’s tjeneste på Lolland- man hvirvlet midt ind i den parlamentariske som overalt kan optræde offentlig paa dens Astrid Stampe Feddersen (1852-1930) var en Falster, inden hun efter hans død i 1912 fløjkamp. Derfor endte det kun med- min Vegne, som ved Besked med alle dens An- af kvindebevægelsens tidlige pionerer. Hun var vendte tilbage til København. dre redaktionelle ændringer og – stik mod liggender, kan have Traadene i sin Haand, medlem af Dansk Kvindesamfunds styrelse fra hensigten – at DK mistede sit kvindesaglige gøre Rede for alt og svare paa alle Anker”. 1883 til 1886, fra 1903 til 1910 som næstformand Vækst og splittelse i DK monopol. Foråret 1886 så Kvindelig Frem- At hun skulle assisteres af en sekretær, der og som formand fra 1913 til 1918. Udover sit ar- Det DK, Astrid Stampe Feddersen tråd- skridtsforening dagens lys, som den første ikke behøvede at kunne tale offentligt, men bejde i hovedforeningen var hun også meget aktiv 5 ude i landet, hvor hun stod bag stiftelsen af en te ind i, var stadig en eksklusiv klub med af en lang række nye foreninger med valgret at det skulle være et krav også til kassereren. række lokale kredse. Heriblandt Dansk Kvinde- kun godt 100 medlemmer, altovervejende på programmet. Der lå egne dyrekøbte erfaringer bag samfunds Nykøbing Falster Kreds, hvor hun selv københavnere, tilmed præget af uenighed Astrid Stampe Feddersen forblev i DK, kravet om kompetenceudvikling og tals- var formand 1906-10. Billedreproduktion ved om den politiske linje, især i spørgsmålet men skruede i nogle år ned for blusset af kvindeordning. Kvinder havde et enormt Statens Avissamling, Statsbiblioteket Aarhus. om valgret. Hun meldte sig på det hold, der hensyn til den voksende børneflok. Inden vidensunderskud, og voldsomt lang vej op gav medlemsrekruttering højeste prioritet, hun trak sig fra bestyrelsen i 1887, samlede til talerstole. Kvindesagens mænd måtte og det var med hendes helhjertede støtte, hun sine erfaringer i et forslag til en kom- trække læsset med offentlige diskussioner Sådan beskrev hun med kritisk distance at bestyrelsen som led i en landsdækkende bineret organisationsplan og kommunikati- om ligestilling, og det var hovedsageligt og i tredje person sit eget virke som kasse- hvervekampagne vedtog et arbejdsprogram onsstrategi, som skulle befæste DK’s fører- dem, der stillede op til de efterhånden efter- rer i de første københavnerår, hvor Gustav i fem punkter, der både omfattede krav om stilling i den kamp for valgret, der var skudt spurgte foredragsrejser i provinsen. I erin- Feddersen tog sig af regnskabsførelsen, og ligeløn, uddannelse, arbejde, ægteskabelig i gang med oprettelsen af en konkurrerende dringerne fortalte Astrid Stampe Feddersen hendes store udfordring var forelæggelsen ligestilling, fælles forældremyndighed og – forening og fremlæggelse af det første for- om sin egen kamp med den indlejrede stig- af regnskaber på den årlige generalforsam- lidt forsigtigt formuleret – valgret: slag om kvindevalgret i Folketinget. matisering af ’offentlige kvinder’. ling og forespørgsler til det. I sit forslag tog Astrid Stampe Fedder- Med megen Overvindelse tvang hun sig I Ringkøbingårene nåede hun ikke stort 1. Kvindens Adgang til selvstændigt Er- sen udgangspunkt i dagbladet Politiken, de to sidste Gange til med bankende Hjærte længere. Op mod 50 år gammel måtte hun hverv og Ligestillelse i Løn med Man- der havde affejet DK med en bemærkning at bestige Talerstolen og oplæse Regnska- ved medlemsmøder i sin egen DK-kreds den. om, at “Kvindebevægelsen her i Danmark bet; men hun har aldrig turdet eller kunnet stadig driste sig til at oplæse manuskripter 2. Hendes Uddannelse til forskellige Er- kan såmænd ikke gøre nogen Kat fortræd, besvare Forespørgsler rettede til Kassere- siddende.7 Og selvom det gik bedre i Ny- hvervsgrene. endsige nogen Mand.” Desværre sandt nok, ren.6 købing og tilbage i København, blev hun

92 93 aldrig den store taler. Men skrive kunne DK’s fremdrift, afslog hun i Ringkøbingåre- 1909: Tårs, Errindlev, Grænge, Nørre hun. I åbningsnummeret af “Kvinden og ne at genindtræde i hovedbestyrelsen. Men Ørslev Samfundet” i 1885 finder man det første efter forflyttelsen til Nykøbing Falster i 1903 1911: Femø af hendes mange bidrag, nemlig en artikel takkede hun ja og blev straks valgt til næst- 1913: Toreby om hendes hjertesag, ligestilling i ægteska- formand. For at styrke ledelsen i en tid, hvor bet. Bladet imødekom et pressende behov organisationen voksede voldsomt, og opga- I praksis havde valgret haft topprioritet i for en kvindesaglig offentlighed. Det gav verne tårnede sig op, foranledigede hun op- DK’s arbejde fra 1886, da det første for- bogstavelig talt kvinder en stemme i disse rettelsen af et kontor og et forretningsudvalg, slag blev fremsat i Folketinget, men det formative år af kvindevalgretskampen. I hvis medlemmer skulle bo i eller så tæt på blev først skrevet ind i formålsparagraffen erindringerne har Astrid Stampe Feddersen København, at de kunne mødes jævnligt for i 1906. Denne taktisk bestemte tøven med ramt det opstemmede behov for at præge at behandle løbende sager og tage politiske at formalisere valgretskravet fremprovoke- den offentlige debat under 1880’ernes til- initiativer. I årene frem til 1913, hvor hun til- rede dannelse af en række foreninger med spidsede forfatningskamp på kornet: bage i København påtog sig formandsskabet, valgret som eneste punkt på dagsorden, allierede hun sig med en håndfuld kvinder deriblandt Landsforbundet for Kvinders Der var en Trang og Længsel i Kvinderne med den interesse for sagen og evner, tid og Valgret, oprettet i 1907, der på få år vok- efter at “tale frit ud fra Leveren”, og det vilje til at arbejde for den, som hun havde ef- sede sig så stor, at den udfordrede DK’s kaldte mange Penne frem, som ikke havde terlyst i 1887 og selv lagt for dagen. Tættest førerposition. Men ikke på Lolland-Falster, vovet sig frem i Dagspressen og heller ikke på var journalisten Helene Berg og forfatte- der forblev DK-land. Her lykkedes det kun vilde være blevet optagne i den.8 ren Gyrithe Lemche, redaktører af medlems- Landsforbundet at stable seks lokale valg- bladet henholdsvis 1905-08 og 1912-18, retsforeninger på benene: Satsningen på agitation og organisation samt translatør Thora Daugaard, bestyrer af bonnede ud i stigende medlemstal, og dan- det nyoprettede kontor. 1908: Nørre Alslev og Nørre Vedby nelse af en Århuskreds i 1886 blev første Det var således en stærkt styrket Astrid 1909: Nykøbing F, Nysted og Eskilstrup skridt på vejen mod den landsorganisation, Stampe Feddersen med adgang til alle gode 1912: Øster Ulslev der blev formaliseret i 1893. Da Feddersen kræfter i DK, der fra amtsgården i Nykø- to år senere tog fat i Ringkøbing med for- bing tog fat på organiseringen af kredse på Selvom de to organisationer havde samme nyet kraft, var antallet af DK-kredse dog Lolland Falster, og hendes indsats for at målsætning og faktisk også samarbejde- stadig encifret. I hjemmet på Frederiksberg sætte øerne på det kvindepolitiske landkort de, fx om at markere sejren med Danske Astrid Stampe Feddersen bidrog flittigt til Dansk havde de holdt månedlige saloner, hvor er rørende honoreret i Nykøbingkredsens Kvinders Valgretstog i 1915, konkurrere- Kvindesamfunds blad “Kvinden og Samfundet”, adgangsbilletten var kvindesaglig interes- beretning fra 1912: “Den 17. Decbr. saa de de benhårdt om lokalafdelinger. Mod- som begyndte at udkomme i 1885. Hun skrev bl.a. se. Nu kunne de i kraft af hendes netværk vi med Vemod vor “Moder”, Fru Stampe sætningerne bundede delvis i partipolitik, mange artikler om en af sine hjertesager, de gifte i den kvindesaglige elite og hans position Feddersen, forlade os for at tage fast Bo- idet Landsforbundet var udsprunget af det kvinders dårlige retsstilling. som topembedsmand allerede i 1895 opret- lig i København.”9 Det var da også lykke- nye udbryderparti Det radikale Venstre, te en DK-kreds med hende som formand, des hende at indfri et ambitiøst mål: “Jeg mens DK havde stærke bånd til moderpar- ham som første menige medlem og måned- havde nemlig sat mig for, at vi skulde have tiet Venstre – yderligere styrket i Jutta Boj- var nu 17 Medlemmer, og jeg havde lovet, lige medlemsmøder på højskolehjemmet. I Kredse i saa mange Byer og Landsbyer som sen-Møllers formandsperiode 1894-1910. at fru Bojsen Møller skulde komme og dan- 1902 var kredsen så velkonsolideret, at den muligt”.10 I perioden 1903-13 blev oprettet Også i Amtsgården var man til Venstre, ne Kredsen. Så en Dag ringer Forstanderen, kunne påtage sig værtskabet for DK’s års- hele 18 kredse: og Astrid Stampe Feddersen kom på stik- Herr Schmidt, mig op og siger, at nu maatte møde. I mellemtiden havde Astrid Stampe kerne, da redaktøren af den lokale radikale Fru Bojsen Møller snart komme, for Lands- Feddersen tillige medvirket ved oprettelse 1903: Vigsnæs avis tog initiativ til at danne en afdeling af forbundet var ude om at faa Kredsen. En af af kredse i Holstebro og Lemvig. 1905: Fejø Landsforbundet i Nørre Ørslev, hvor hun de radikale Redaktører havde ringet ham op 1906: Nykøbing F og Nakskov var ved at løbe en DK-kreds i gang: og sagt, at de vilde bede om at maatte laane Sydhavsøerne 1907: Sakskøbing, Stubbekøbing, Gedser, Højskolen til at danne en Kreds af Lands- Eftersom hun betragtede en stærk ledelses- Nysted, Rødby og Søllested Jeg havde arbejdet for at faa dannet en Kreds forbundet. Det kunde de ikke, for Dansk base i København som alfa og omega for 1908: Holeby, Frejlev i Nørre Ørslev omkring Højskolen (…) Der Kvindesamfund var lige ved at skulle danne

94 95 renten ikke havde held med at kapre nogen kultur præsenteres. Her vandt også kvinde- Gymnastiksalen var indrettet til Fore- af byens spidser, og at den specielt indbudte bevægelsen indpas. I 1888 blev det første drags-og Koncertsal. Her foregik første første kvindelige kommunalpolitiker, Lau- nordiske kvindesagsmøde afholdt under en Dag Aabningshøjtideligheden, ved hvilken ra Boisen, kun deltog i mødet for at fortælle nordisk industriudstilling i København. I Fr. Stampe-Feddersen talte, og her talte Dr. arrangørerne, at DK-kredsen arbejdede så 1895 løb en stor kvindeudstilling af stablen phil. H. L. Møller den anden Dag, som til- godt for valgretten, at “der ikke var spor sammesteds. Og Nykøbingkredsen skrev lige var Agitationsdag for hele Stiftet. Om grund til at danne en kreds af landsforbun- nu udstillinger ind i DK’s fundraisings-por- Eftermiddagen var der Opvisning af Gym- det”.12 tefølje. nastik, Folkedanse m. m., og om Aftenen Hele Byen, ja hele stiftet, sluttede op om Underholdning med Sang af Skoleelever og Nykøbingkredsen det ugelange arrangement, som Frkn. Olsen forskellige unge Damer, samt Oplæsning af Nykøbingkredsen, der i kraft af amtmand- og Ostenfelds Pigeskole i Skolegade lagde Forfatteren Olga Eggers, hvis Barndoms- inden blev det naturlige midtpunkt for det lokaler til. Det omfattede foruden selve ud- hjem var her i Nykøbing. kvindesaglige Lolland-Falster, blev grund- stillingen foredrag, oplæsning og koncerter, Til Udstillingen var der ogsaa knyttet et lagt i Amtsgården med Astrid Stampe Fed- restaurant, marked, tombola og forlystelser Udsalg (med Tombola) af en Mængde Ting, dersen som selvskreven formand og en – alt i alt en kæmpesucces. Stoltheden over som i Løbet af de forudgaaende tre Uger håndplukket bestyrelse. “Jeg var tro mod opbakning, gennemførelse og kontant ud- var forfærdigede af Byens Kvinder, der mit gamle Princip og fik baade Mænd og bytte lyser ud af den udførlige beretning i her viste en Lyst og Iver for at være med, Kvinder med, saavel i Styrelsen som blandt “Kvinden og Samfundet”: som var enestaaende. Gamle Damer paa 80 Medlemmerne”, berettede hun i erindrin- strikkede og hæklede, Børn kappedes med gerne.13 Ved den stiftende generalforsam- “Fr. Olsen og Ostenfeld havde stillet deres de Voksne. Aften efter Aften samledes man ling i januar 1906 var trækplasteret et fore- rummelige Skole til Afbenyttelse, og selve i Skolens Lokaler for at sy, og efter Systu- drag af Helene Berg og hendes samlever Klasseværelserne blev anvendt til Udstil- ernes Lukning kunde man se Direktricer og Laura Boisen var uddannet lærerinde. I 1909 Anna Brosbøll, der havde skabt sig et navn ingen, som omfattede de forskelligste Ar- Syersker med Symaskinen under Armen blev hun som den første kvinde valgt ind i Nykø- som oversætter, foredragsholder – og datter bejder, ligefra de fineste Broderier til Høns vandre hen til Skolen og der sætte et Arbej- bing Falster byråd på den kommunale vælgerliste af bestsellerforfatteren Carit Etlar. Siden og Ænder, hjemmelavet Lærred, Fiskenet, de i Gang med Kjole- og Blusesyning, som på forslag af Dansk Kvindesamfunds Nykøbing fulgte en stribe stjernebesatte arrangemen- Kjoler, Hatte, Havesager, Konfekt m. m. uden fagkyndig Ledelse ikke var blevet til Falster Kreds, som hun selv var aktivt medlem af. ter, der spændte fra foredrag om “Finlands m. Man saa her vævede Sager fra Nykø- noget. Materiale var der nok af. Thi til at I byrådet var hun medlem af Skoleudvalget, Le- nyeste Historie” af Testrup Højskoles navn- bing Væveskole, Malerarbejder fra Dan- begynde med havde man gennem trykte gatudvalget, Alderdomsunderstøttelsesudvalget, Bestyrelsen for Børnehjemmet og Tilsynet med kundige forstander Jens Nørregaard over marks eneste kvindelige Malermester, der Opraab henvendt sig til alle og enhver om Plejebørn. Laura Boisen genopstillede ikke ved Jutta Bojsen-Møllers folkelige fortælling er hjemmehørende i Byen, Broderier af en at sende Klude og Rester af alle Slags – og kommunalvalget i 1913, pga. sygdom. om “Kvindernes Historie” til det kongeli- 78aarig Dame osv. osv. der strømmede Gaver ind fra alle Sider, ge skuespillerpar Emil og Anna Poulsens Skolens Legeplads var indrettet til Fri- baade fra By og Land, ja ude fra Stiftets øv- oplæsning af “En Handske”, Bjørnstjerne lufts-Restaurant, hvor der serveredes Kaffe, rige Kredse. Ogsaa mange færdige Gaver Kreds, svarede han. Den radikale Redaktør Bjørnsons indlæg i sædelighedsfejden. Te, Chokolade og Smørrebrød. Et af Byens indløb til Udsalget, og det indbragte ikke spurgte da, om de nu vilde slutte sig til “de Hoteller havde velvilligst stillet Smaaborde lidt. Tillige var der Bortlodning af 5 større reaktionære”; men Højskoleforstanderen Højdepunktet i Astrid Stampe Feddersens og Stole til Raadighed, og her forefandtes Genstande, blandt hvilke Interessen samle- svarede, at Dansk Kvindesamfund var alt Nykøbingår var afholdelse af landsmødet endvidere Kagebod, Frugtbod, Vaffelbageri des om et stort pragtfuldt Sengetæppe i He- andet end reaktionært og arbejdede ivrigt i 1911. For at løfte værtskabet økonomisk og Fiskedam. Overalt var der festligt smyk- debosyning, som Byens Damer i Forening for Valgretten.11 arrangerede kredsen en kvindeudstilling ket med Guirlander og Flag, og om Aftenen havde syet i Løbet af et Par Maaneder. i DK’s årlige agitationsuge i 18.-25. sep- var hele Pladsen smukt oplyst med kulørte Da saa vidt muligt alt kvindeligt Arbejde DK løb af med sejren i Nørre Ørslev. Deri- tember 1910. Kvindeudstillinger var en Lamper og kinesiske Balloner, der var op- skulde udstilles, maatte Madlavning ogsaa mod lykkedes det til Astrid Stampe Fedder- udløber af den bølge af industriudstillinger, hængt i Træerne og Guirlanderne. Lysthu- med, og en stor Del Kvinder meldte sig til at sens store fortrydelse Landsforbundet at få der startede i London i 1851 og er fortsat set i den tilstødende Have afgav en fortrin- foranstalte en stor Fællesspisning paa Ud- en afdeling i selveste Nykøbing. Hun kunne med en række verdensudstillinger, hvor det lig Plads for et Hornorkester, hvis Musik stillingens største Dag, Agitationsdagen, da dog med tilfredshed notere sig, at konkur- nye inden for teknologi, design, kunst og lød langt ud over Festomraadet. der samledes Gæster fra alle Stiftets Kredse.

96 97 Paa en aaben Plads i Udstillingen umiddel- Færgegaard, der dannede rammen om et usvigelige Tro og Kærlighed, fremfor alt: bare Nærhed, blev der rejst et Dobbelttelt, friluftsmøde, hvor de mange fremmødte hendes kloge, vidtskuende Blik, der Gang og her spiste 150 Gæster. Kvinderne havde falstringer og lollikker hørte taler af Thi- paa Gang havde stillet hende paa Korsvejen Ære af deres Bord. Det var smukt pyntet stedformanden Ingeborg Tolderlund, før- som den tro og paalidelige Vogter, der viste med Blomster, og Maden var udmærket. nævnte Nørre Ørslev højskoleforstander Retningen, i hvilken der skulde gaas. Uad- Der serveredes 1 varm Ret, samt koldt Bord Schmidt og den retoriske mester Gyrithe skillelig var hendes Navn knyttet til Kvin- med Øl for den billige Pris af Kr. 1,25. Lemche om henholdsvis “Dronning Isa- dernes Sag, aldrig vilde Dansk Kvindesam- Festen forløb særdeles vel, og Besøget bella”, “Kvindesagen og Landboerne” og fund glemme, hvad det skyldte hende.15 var overmaade stort. Jernbanerne havde “Kvindernes Valgret”. Midsommervejret velvilligst givet Moderation, saa at D. K.’s var med arrangørerne, hvoriblandt man Selv døjede Astrid Stampe Feddersen også Medlemmer paa Agitationsdagen rejste til også fandt det lokale spejderkorps: med et skrøbeligt helbred, som bl.a. re- Nykøbing og hjem paa Enkeltbillet. Fest- sulterede i, at hun i 1909 lod sig afløse på stemning var der og Solglans over det hele. Og I den smukke Aften tog de mange “Sct. formandsposten, midlertidigt af Caroline Til Slut som et af de kønneste Minder fra Hans-Blus”, som blev tændt langs Kysten, Okkels, gift med overdyrlæge Lars Okkels, Udstillingensdagene dette: Om Søndagen, sig fortræffelig ud. De to største Blus var indtil førnævnte skolebestyrer Oline Olsen inden Indgangen aabnedes, og der endnu tændt af Færgegaardens gæstfrie Beboe- tog over 1910-17. var Ro og Stilhed overalt, saa man et helt re, der ogsaa havde sørget for et vellykket Tog af 40 gamle Mænd og Kvinder, støtten- Luftfyrværkeri. Kommunalvalg og de sig til hinanden, bevæge sig ind paa Ud- “Frivilligt Drengeforbund” førte, i Pro- folketingskandidater stillingsspladsen. Det var de gamle fra Al- cession og med klingende Spil, Deltagerne Efter systemskiftet i 1901, hvor princippet derdomshjemmet, som var blevet indbudt til og fra Mødestedet.14 om folketingsparlamentarisme blev knæ- til at se Udstillingen, og bagefter blev de sat, og Højre måtte overlade regeringsmag- budt Kaffe i det fri i den varme, straalende Lørdag aften blev der holdt endnu et vel- ten til Venstre, blev kvindevalgret indført Sol. De sagde Gang paa Gang, at det havde besøgt offentligt møde, hvor den senere drypvis ved været dejligt at se. medstifter af Retsforbundet C.N. Starckes Maalet for Udstillingen synes naaet. oplæg om “Arbejdsvilkaar i Nutidens Sam- • 1903 Lov om Menighedsråd Oline Olsen var uddannet lærerinde og bestyre- Kvinderne samlede sig om dette Foretagen- fund” førte til en livlig diskussion om bl.a. • 1905 Lov om Værgeråd og de sammen med Frederikke Hansen-Ostenfeld en de med en Beredvillighed og Interesse, der ligeløn. Søndagen bød på udflugt til Ham- Skolekommissioner pigeskole i Nykøbing Falster. Derudover var hun var langt større, end man kunde have tænkt borgskoven på Lolland med tale af Thit • 1907 Lov om Hjælpekasser formand for Dansk Kvindesamfunds Nykøbing sig. Rundt om fra modtog Kvinderne Be- Jensen om kvindernes historiske mission • 1908 Lov om kommunal Valgret Falster Kreds fra 1910-1917. viser paa en Imødekommenhed og Hjælp- og reprise på Gyrithe Lemches valgretstale, • 1915 Danmarks Riges Grundlov af somhed uden Lige. Baade Mænd og Kvin- før fællesmødet tilbage i Nykøbing sluttede 5. Juni 1915 der støttede dem paa alle Punkter i deres med festmiddag, flere taler, sange og socialt ne otte medlemmer med den navnkundige Bestræbelser for at gøre Festen saa smuk samvær. Eneste skår i glæden, da fællesmø- Ved kommunalvalget i 1909 kunne Nykø- Sophus Bresemann i spidsen. Bombesikker og vellykket som muligt. Den gav ogsaa et dedeltagerne mandag i stuvende fulde mor- bing høste frugterne af DK-kredsens frem- på at vinde mindst et ekstra mandet anså tilfredsstillende Resultat, og Kredsen kan gentog gav “deres Begejstring Luft i et af skudte position ved som den eneste kom- han denne demonstrative kvindepolitiske med Ro imødese sine kommende Udgifter, Hurraraab ledsaget af “Nykøbing leve!«”, mune på Lolland-Falster at få et kvindeligt profilering for at være en gratis omgang der navnlig i Aar vil blive store i Anledning var Astrid Stampe Feddersens fravær. Hen- byrådsmedlem, nemlig kommunelærerinde og anbragte sig selv på niendepladsen ef- af det forestaaende Fællesmøde”. des yngste søster døde morgenen før mø- Laura Boisen, der senere på året skulle vise ter Petra Johansen og sine syv mandlige dets begyndelse, og hendes trofaste væbner Landsforbundet vintervejen, valgt på en socialdemokratiske byrådskolleger. Da re- Trekvart år senere var den 140 medlemmer Gyrithe Lemche måtte holde den hyldestta- tværpolitisk borgerliste. Ganske vist blev sultatet imidlertid viste sig at blive status store kreds igen på stikkerne ved landsmø- le, som hun havde forberedt til festmidda- Petrea Johansen valgt i Nakskov, øernes quo, og han ikke opnåede valg, endte hele det, der fandt sted fredag 23.- søndag 25. gen i hendes fravær. Den formede sig som socialdemokratiske højborg, ovenikøbet dette stunt med, at spidskandidaten under juni. De delegerede fra hele landet kun- en varmtfølt skildring af hendes […] op- opstillet som partiets spidskandidat. I det påskud af sygdom trak sig til fordel for par- ne således fejre Sankt Hans ved Sundby ofrende Arbejde for Kvindesagen, hendes afgående byråd havde socialdemokrater- tiformanden!

98 99 Nykøbings position som foregangskom- herreekviperingsforretning og valgt på en Søndag den 13. juni mune blev bestyrket ved det følgende valg i borgerliste. 1915 fejredes den 1913 med hele tre kvindelige kommunalpo- Arven fra Astrid Stampe Feddersen blev nye grundlov med et litikere: Frederikke Ostenfeldt, der bestyre- også løftet ved fejringen af 1915-grund- stort friluftsmøde i rede pigeskolen sammen med DK-kreds- loven, hvor der den 13. juni i Nykøbing Kohaveskoven med ca. 1000 deltagere. formanden Oline Olsen, og købmand blev arrangeret et kvindetog efter model Efter mødet gik man Margrethe Andersen, valgt på borgerlisten, af Danske kvinders grundlovstog. Selvsagt i et samlet kvindetog hvor Laura Boisen af helbredshensyn ikke var “vor Moder” hovedtaler ved rutens ud- med Dansk Kvinde- genopstillede, og som første kvinde på den gangspunkt i Kohaveskoven, hvorfra de samfunds banner i socialdemokratiske liste Agnes Steiness, 1000 deltagere gik i procession ind gennem spidsen ind til Ny- der drev et vaske- og strygeri. Kvindere- byen, anført af en fanevagt i hvide kjoler købing Falster, hvor præsentationen nåede dermed op på 20 pct., med røde skråbånd og DK’s banner i front. aftenens festlighe- tårnhøjt over landsgennemsnittet på 1,6 pct. Derudover bidrog Nørre Ørslev og Maribo der fandt sted. Derudover stillede Maribokredsen med by- begge med såvel rejsning af mindesten som ens første kvindelige kommunalpolitiker, plantning af egetræer, Guldborgsund Kom- Zella Ziersen, indehaver af en nedarvet mune med hele to mindesten og et bøgetræ.

Endelig synes det også at være en udløber hovedkvarteret var henlagt til DK’s kontor, af amtmandindens indsats, at socialdemo- hvor Thora Daugaard holdt trådene i sine kraterne i Nykøbing, da det i 1916 trak op kyndige hænder. Og ideen var undfanget til folketingsvalg, præsenterede Helene af Gyrithe Lemche. Ellers rygende uenige Berg som en af de allerførste kvindelige med Elna Munch, som frem for nogen teg- folketingskandidater – et kandidatur, der nede Landsforbundet, var disse tre frontfi- dog blev opgivet under de gentagne udsæt- gurer enige om, at kvindetoget skulle være telser af valget frem til 1918. alt andet end et takketog. For kvinder skyldte ikke nogen noget. Tværtimod var det Det store kvindetogs eftermæle mændene, der stod i gæld, fordi de havde Som landsformand for DK fik Astrid Stampe misbrugt deres magt til at afvise kvinders Feddersen en nøglerolle i Danske Kvinders demokratisk legitime krav på politiske ret- Grundlovstog gennem København den 5. tigheder. Det kunne man læse sort på hvidt juni, der i samtiden tog prisen i det officielle i pressemeddelelsen om Danske Kvinders festprogram, og som her 100 år senere sta- Grundlovstog, der blev udsendt den 28. dig dominerer den historiske erindring. Sig: maj, udformet som et opråb “Til Dan- “1915-grunloven” og frem myldrer billedet marks Kvinder!”. Her opfordres kvinder til af festklædte kvinder under vejende faner at møde op for at vise, at de “paaskønner med fuld musik på sejrsmarch mod mag- og værdsætter den Borgerret, som Mænd tens bastioner, omsværmet af journalister af alle Partier er enedes om ikke længere og pressefotografer, hyldet med klapsalver, at udelukke os fra”. Men da var nyheden flag og blomster af tilskuere på tætpakkede allerede breaket og projektet af modstan- I forbindelse med Dansk Kvindesamfunds fællesmøde i Kolding d. 3.-5. juni 1912 blev der afholdt et offent- fortove, altaner og i åbne vinduer. derne stemplet som et takketog til konge og ligt møde på Skamlingsbanken. Talerne var Jutta Bojsen Møller, Gyrithe Lemche og Astrid Stampe Fedder- Formelt stod formanden for paraplyor- mandlige politikere. Styregruppen forsøgte sen. Sidstnævnte holdt et foredrag om de danske dronningers indflydelse på landets styre. I følge referaterne ganisationen Danske Kvinders nationalråd sig uden held med damage control i form af var der omkring 2000 tilhørere. Billedreproduktion ved Statens Avissamling, Statsbiblioteket Aarhus. i spidsen for arrangementskomiteen. Men dette PS i pressemeddelelsen:

100 101 Den 14. november Larsen, Jytte: Også andre hensyn: dansk li- 1915 plantede Dansk Jytte Nielsen er specialkonsulent og gestillingspolitik 1849-1915: bind 1. Århus: Kvindesamfunds forskningsbibliotekar på KVINFO. Aarhus Universitetsforlag, 2010. Nørre Ørslev Kreds Hun er uddannet cand.phil. i nordisk Larsen, Jytte: Også andre hensyn: dansk li- en eg til minde om filologi ved Københavns Universitet. gestillingspolitik 1915-1953: bind 2. Århus: grundloven. Gårdejer Hun har i de sidste 15 år stået bag Aarhus Universitetsforlag, 2015. Ole Rasmussen havde en lang række digitaliseringsprojek- Larsen Jytte: Lighed for loven. Ligestillings- foræret kredsen et ter på kvinfo.dk, som formidler dansk politisk følgelovgivning 1919-25, i: Før og stykke jord til formå- efter stemmeretten. Køn, demokrati og vel- kvindehistorie, og den danske kvin- let. Egen blev plantet færd. Red. Drude Dahlerup og Anette Bor- af kredsens ældste debevægelses tidsskrifter, arkivalier chorst, Frydenlund, oktober 2015. medlem, Hanne mm. I forbindelse med markeringen af Pfeffer, Heidi og Mogens Helmersen: By- Gaard. 100-året for 1915-grundloven er hun rådsvalget 1909 – da Petra blev kuppet ud redaktør og skribent på KVINFOs ju- af byrådet, på www.nakskovlokalarkiv.dk/ bilæumssite Stemmeret! 100 år. http:// lokalePetreaJohansen.html kvinfo.dk/2015 Andet materiale: Jytte Larsen er seniorkonsulent på KVINFOs site i forbindelse med 100 årsfejrin- KVINFO. Hun er uddannet cand.mag. gen http://kvinfo.dk/2015 fra Københavns Universitet. Hendes Kvinden og Samfundet 1885-1920 digitalt til- forskningsfelter er ligestilling, kvin- gængeligt på http://kvinfo.dk/tidsskrifter Da den Opfattelse, baade skriftlig og fald lagde hun afstand til styregruppens ret- debevægelse, biografi og historiogra- mundtlig, er bleven fremsat, at det paatænk- tighedsdiskurs i sine erindringer om kvinde- fi. Blandt de seneste publikationer er: Noter: te Kvindernes Valgretstog skal være et Tak- toget: Også andre hensyn. Dansk ligestil- 1. Kvinden og Samfundet 30.4.1911. ketog til Regering og Rigsdag, finder vi det lingshistorie 1849-1915 (Aarhus Uni- 2. Feddersen (1929), s. 73. rigtigt at henlede vore Læseres Opmærk- I 1915 skete endelig det store, at Grund- versitetsforlag, 2010) og: Også andre 3. Lemche (1939), s. 37. somhed paa, at der i ovenstaaende Opraab loven blev saaledes ændret, at Kvinder fik hensyn. Dansk ligestillingshistorie 4. Ibid., s. 45. til danske Kvinder, ikke et eneste Sted fin- Valgret paa samme Vilkaar som Mænd. 1915-53 (Aarhus Universitetsforlag, 5. Feddersen (1929), s. 86-88. des Ordet: Tak, men kun en Opfordring til Dansk Kvindesamfund ønskede at tak- 2015). Hun har bidraget til opbyg- 6. Ibid., s. 87. ningen af KVINFOs ligestillingshisto- 7. Ibid., s. 91 . Kvinderne om overfor Offentligheden sam- ke Rigsdagen, som havde vedtaget den 8. Ibid., s. 79. lede at tilkendegive, at de paaskønner og ændring, og Kongen, som havde under- riske website som hovedredaktør af Dansk Kvindebiografisk Leksikon og 9. Kvinden og Samfundet 28.2.1913. værdsætter den Borgerret, som ved den nye skrevet Grundloven. Men alle Kvindefor- 10. Feddersen (1929), s. 106 og diverse årgan- Grundlov tildeles dem.16 eningerne skulde jo være med i Takken; som hovedforfatter på webfortællingen ge af Kvinden og Samfundet. Danske kvinders Nationalraad stillede sig Kvindekilder. 11. Ibid., s. 109. Mærkaten takketog var og forblev klistret derfor i Spidsen for den takkende Kæde, 12. Ibid. s. 108-09. ind i den nationale grundfortælling om ind- og Henny Forchhammer gik i Spidsen for 13. Ibid., s. 105 førelse af lige og almindelig valgret ved alle os Kvindesagskvinder til Konge og 14. Kvinden og samfundet 30.6.1911. grundlovsændringen. Rigsdag.17 Litteraturliste: 15. Ibid. 15.7.1911. Konge, regering, og rigsdag så selvsagt Den næsten demonstrative repetition af Hansen, Anette Eklund og Nielsen, Jytte: 16. Kvinden og Samfundet 1915, Pressemedde- gerne slet skjulte bebrejdelser opblødt til det tidligere forkætrede “tak” kan imid- Kvinder på tværs af klasser. Samarbejde lelsen findes også gengivet i førende dag- mellem kvindeorganisationer i slutningen blade 28.5.1915. taknemmelighed. Og det gjaldt måske også lertid også hænge sammen med, at hun af 1800-tallet, i: Før og efter stemmeretten. 17. Stampe Feddersen (1929), s. 116. kvinder af den gamle skole, som Astrid Stam- i 1918 forlod DK i skuffelse over at have Køn, demokrati og velfærd. Red. Drude pe Feddersen med sin landadelige baggrund tabt en fløjkrig med tidligere medlemmer Dahlerup og Anette Borchorst, Frydenlund, og nationalistiske sindelag måske i højere af Landsforbundet om, hvordan organisa- oktober 2015. grad tilhørte, end man skulle tro ud fra hen- tionen skulle forholde sig til de politiske Feddersen, Astrid Stampe: Minder. Køben- des aktive år i kvindesagens tjeneste. I hvert partier. havn. Schjønberg, 1929.

102 103 ved om byggeren Moritz Georg Moshack nye undersøgelse konkluderer jeg, at Mo- og gå dybere med en undersøgelse af in- shacks cembalo deler mange flere kon- Et cembalo af Moshack strumentet og forsøge at karakterisere det i struktionsmæssige træk med instrumenter forhold til andre instrumenter fra samtiden fra Stockholm, navnlig byggeren Philipp på Pederstrup fra tilstødende regioner. Den hidtidige un- Jacob Specken (1680/90-1762), som stod dersøgelse af Moshack-cembaloet placerer i lære i Dresden. Instrumentet skal derfor det som et instrument, der sættes i forbin- placeres i den skandinaviske tradition, sna- Af Erik Kristiansen delse med Hamborg og de cembalobyg- rere end i den Nordtyske tradition, og det gere, der arbejdede der i anden halvdel af synes muligt, at Moshack kan have stået i det 18. årh., navnlig Johann Adolph Hass lære hos Specken eller en af hans arvtagere (før 1740-1775). På baggrund af denne i Stockholm.

På Reventlow-museet Pederstrup på Lol- rer dermed Moshack cembaloet i en skan- land i Thorvaldsensalen står der et musik- dinavisk instrumentbyggetradition snarere instrument – nærmere bestemt et cembalo end en nordtysk. signeret “Moritz Georg Moshack, Kopen- hagen 1770”. Det har ikke stået på Peder- Et cembalo er et klaviaturinstrument og strup særlig længe, faktisk kun siden 2012, regnes sædvanligvis for det moderne fly- men det har været i Museum Lolland-Fal- gels forgænger. At der kun kendes et enkelt sters varetægt siden 1950’erne, hvor det overleveret danskbygget instrument, gør blev fundet på loftet af Katedralskolen i cembaloet på Reventlow-museet så meget Nykøbing F. i forbindelse med en opryd- mere betydningsfuldt, men også så mening. Efter at være blevet bragt i spilbar get mere vanskeligt at placere i en dansk stand har det været udstillet på Falsters instrumentbyggetradition, da der ikke er Minder i Nykøbing F., hvor det dog ikke andre tilsvarende instrumenter at sammen- rigtig passede ind. Derfor blev det flyt- ligne med. Det skal lige bemærkes, at Mo- tet til Pederstrup, hvor det har fået nyt liv shack-cembaloet er et instrument på fuld som en del af herregårdsinteriøret og her- højde med de største europæiske byggeres, regårdskulturen fra tiden omkring 1800 og hvad angår design og håndværksmæssig som en ny del af Lollands historie. Dette kvalitet. Moshack må således selv have instrument er, udover at have en spændende stået i lære hos en mesterbygger – men og usædvanlig nyere historie, intet mindre hvem? end et af museets klenodier, da der er tale om det eneste danskbyggede cembalo fra Instrumentets fundhistorie og byggerens 1700-tallet. Artiklen er resultatet af grundi- personalhistorie er tidligere blevet beskre- ge undersøgelser og sammenlignende stu- vet af Jesper Bøje Christensen og Dorthe dier af bygningskonstruktionen med andre Falcon Møller2, men siden da har jeg fore- tilsvarende tyske og svenske instrumenter taget en ny og grundigere undersøgelse af fra samtiden. I modsætning til tidligere un- instrumentet, suppleret med røntgenbille- 1 dersøgelse peger denne undersøgelses re- der, ligesom der er fremkommet meget ny Cembalo af Moritz G. sultat på, at Moshack cembaloet er inspire- viden indenfor forskningen i tyske cem- Moshack 1770, Revent- ret af de svenske cembalobyggere (Philipp baloer. I denne artikel vil jeg opsummere low-museet, Pederstrup. Jacob Specken og Johan Broman) og place- instrumentets formodede historie, hvad vi Foto EK.

104 105 en hammer – som i klaveret – men “knip- et billigt instrument, men dets begrænsning Moritz Georg Moshacks cembalo ses” med en lille fjer, der sidder fast i et var, at det var meget svagt i klangen og Selvom der ikke er overleveret mere end et lille rektangulært stykke træ – springeren derfor kun egnede sig til solospil eller som enkelt cembalo og et antal clavichorder, er – som igen hviler på bagenden af klaviatu- øveinstrument, fx for organister og sangere. der alligevel tegn på, at der har været en be- rets tangenter. Når en tangent trykkes ned, Men det er ikke utænkeligt, at Pederstrup tragtelig interesse for og egentlig produkti- presses fjeren mod strengen, indtil den slip- og andre herregårde på Lolland havde et on af klaviaturinstrumenter i Danmark i det per forbi, hvorefter strengen svinger frit. cembalo i det 18. årh. Vi kender jo cemba- 18. årh. Vi kender til et antal byggere, fx har Når tangenten slippes, kan fjeren passere loet og det berømte nodefund fra Ålholm vi clavichorder signeret “Hartwich Muller tilbage forbi strengen, da den er placeret i slot4. Copenhagen 1769”, “Marcus Gabriel Son- en lille vippe. Når strengen svinger, over- Udover cembaloet og clavichordet fand- dermann Rendsburg Ao 1796”, “Moritz føres svingningerne til klangbunden, som tes en række varianter af disse to instru- Georg Moshach in Copenhagen Ao 1770” forstærker og former klangen, via en liste menter, ligesom der i det 18. og tidlige 19. og “Johan Jesper Jørgensen Odense 1777” på klangbunden, kaldet et steg. Frekvensen århundrede blev eksperimenteret meget samt “Otto Joachim Tieffenbrunn” fra af tonen bestemmes af en kombination af med forskellige anslagsmekanismer til kla- 1799 og 1801 (alle Musikmuseet, Køben- strengens længde, dens materiale, og hvor viaturinstrumenter. Desuden skal vi ikke havn). Samtidige kilder beretter også om hårdt den er spændt op (stemt). Denne cen- glemme orglet, da det 18. århundredes in- instrumentbygning i København, fx skriver trale mekanisme – springeren – har været strumentbyggere tilsyneladende byggede komponistamatøren, overkrigskommissær kendt siden sidst i det 15. årh. og har stort og reparerede alle slags klaviaturinstrumen- Søren Wedel i 1811 “For 60 til 80 Aar si- set ikke ændret sig frem til omkring 1800, ter og tit også fungerede som orgelbyggere. den ejede Kjøbenhavn adskillige Klaviatur- hvor de sidste cembaloinstrumenter blev I denne sammenhæng skal vi forestille os instrumentmagere, iblandt hvilke Müller og Klangbunden på Moshack-cembaloet, 1770. Foto bygget. Moritz Georg Moshack som orgelkonsu- Moshack udmærkede sig og selv overgik de EK. Cembaloet var det centrale klaviaturin- lent, clavichord- og cembalobygger i Kø- samtidige tyske og engelske, hvilket deres strument i forbindelse med solospil og som benhavn i anden halvdel af det 18. årh. trofast og kunstigbyggede Klavicembaler ledsagende eller koncerterende instrument I min undersøgelse indgår et sammenlig- i kammermusik og orkestermusik helt frem nende studie af konstruktionsprincipperne til omkring 1800, hvor musikkens smag anvendt i Moshack-cembaloet og en række gradvist havde ændret sig i klaverets favør sammenlignelige instrumenter. En lignende – dvs. i retning af den blødere klang og det tilgang er blevet anvendt i forbindelse med mere følsomme spil, som klaverets anslags- undersøgelse af “Bach-cembaloet”3. På følsomme mekanisme bedre understøttede grund af cembaloets relativt store strenge- end cembaloets knipsemekanisme. I samme træk var en stærk og økonomisk konstruk- periode er det dog vigtigt at understrege, tion af kassen nødvendig, men hvordan at det mest populære klaviaturinstrument stiverne inde i kassen konstrueredes, blev i Danmark (samt i resten af Skandinavien betragtet som en forretningshemmelighed og Nordtyskland) var clavichordet, som – godt skjult i den sammenlimede kasse (se er et meget enkelt hammerinstrument, der ill. 7). Dette betyder, at kassens indre kon- ligesom klaveret tillader forfinet brug af struktion (stivere mv.) og klangbundsberib- dynamik. At det har været et populært in- ning er givet videre fra mester til lærling og strument, vidner de mange overleverede kan derfor bruges til at identificere slægts- danskbyggede clavichorder om, mens vi jo skab mellem instrumenterne. altså kun har ét eneste overleveret cembalo. I Museum Lolland-Falsters samlinger fin- Moshacks Instrumentet des der da også et danskbygget clavichord, signatur på Et cembalo er et vingeformet klaviaturin- som er udstillet på Stiftsmuseet i Maribo. I klangbunden. strument, hvor strengene ikke anslås med modsætning til cembaloet var clavichordet Foto EK.

106 107 og Klaverer endnu bevise”5. At der kun er førelsen viser med al tydelighed, at man i neladende blev fast tilknyttet til at stemme I 1762 bor Moshack i Store Kongensga- et fåtal bevarede instrumenter, skyldes na- 1837 ikke helt ved, hvilket instrument der er og efterse Komediehusets instrumenter. de 246 med familie og tre svende. 5 år se- turligvis også, må man formode, at en del tale om, men at det i alle fald er både gam- Komediehuset var Københavns store tea- nere køber han en større gård i Skindergade er gået tabt. Nogle instrumenter er blevet melt, i stykker og ikke i brug. ter, som blev åbnet i 1748 med plads til ca. 25. Huset indeholdt i 1771 otte lejemål og reddet ved et tilfælde, fx det clavichord af Da instrumentet blev fundet i 1950’erne, 600 tilskuere, hvilket dog hurtigt viste sig hele 17 jernkakkelovne, hvilket viser, at J. Hass (1746) som i mange år blev anvendt var dets oprindelige lysegrønne farve dæk- at være for lidt, hvorfor huset blev ombyg- Moshack på det tidspunkt var en holden som køkkenbord (!). Siden da er det kom- ket med en brun farve. Dette tyder på, at det get i 1792 og senere helt udskiftet med det mand på linje med andre håndværksmestre met til Koldinghus museet6. har været overmalet for at ligne et flygel, nuværende Kongelige Teater på Kongens i København. Moshack døde i 1772, 42 år Moshack-cembaloet blev også reddet der i datiden som oftest var mørklakeret. Nytorv. Af regningerne fremgår det, at han gammel af “hidsig feber”. ved et tilfælde. Katedralskolen i Nykøbing Om denne overmaling har været givet for arbejdede for Scalabrini og Sarti. Paolo Nedenfor følger et uddrag af de arkiva- F. havde, siden staten i 1808 købte en køb- at “forlænge” instrumentets levetid, i over- Scalabrini kom til Danmark i 1747 med en lier, som Dorthe Falcon Møller12 bragte for mandsgård i Frisegade, holdt til der. I inven- ensstemmelse med tidens ændrede smag, operatrup, der spillede de moderne italien- dagen, og som viser forskellige sammen- tarielisten fra 1809 står anført “40. Nogle eller om det har været gjort, for at instru- ske operaer. Giuseppe Sarti var en italiensk hænge som Moshacks virksomhed har ind- musicalske Instrumenter, bestaaende af en mentet kunne benyttes som teaterrekvisit, operakomponist, som allerede i 1753 skub- gået i. Her forsøgt ordnet kronologisk: Violoncell, en Bratsche, og nogle Klarinet- kan vi kun gisne om. Men det er et faktum, bede Scalabrini af posten. Begge virkede i ter (befindtlige hos organist Hagenström)”7. at et cembalo i det 18. årh. var et kostbart mange år med utallige operaopsætninger, - Til teatersæsonen 1768-69 lejede Mo- Der er altså ikke noget, der tyder på, at Ka- instrument, hvilket utallige ombygninger syngespil og kantater. Sarti blev landsfor- shack et clavecin til Scalabrini, inkl. tedralskolen havde et klaviaturinstrument og ommalinger vidner om9. vist efter underslæb i 1775, mens Scalabrini stemning. på dette tidspunkt, men i regnskabsproto- komponerede operaer til dansk tekst helt til - Kvittering 1. sept. 1768 for 42 rd. og l kollen fra 1821 står ud for “Forandringer Tilsyneladende blev Moshack cembaloet 1781, hvor han mistede sin hustru og deref- mk. for 5 clavichorder, som operaen skul- ved Inventarie” som nr. 57, “Et Clavecin opbevaret blandt teaterrekvisitter, hvorfor ter vendte tilbage til Italien. le låne af teatret, formodentlig til indstu- Royal, foræret af Conferensraad Rothe”. det også kunne have været endt som stum I 1761 får Moshack privilegium som in- dering af sangerne. Konferensråden sad i Det kongelige Tea- rekvisit i et syngespil. At det i 1837 blev strumentbygger i København efter en læn- - Christian VII bestilte et “Contra F Clavi- ters bestyrelse, hvilket har fået Jesper Bøje dømt gammelt og ubrugbart passer fint med, gere ansøgningsperiode, hvor han ikke kun- er mit Fuss” og betalte det med 80 rd. d. Christensen og Dorthe Falcon-Møller8, til at cembaloet gik af mode omkring år 1800. ne fremskaffe de nødvendige beviser for sin 27. marts 1768. at spekulere i, om Moshack-cembaloet har At Katedralskolen har været ramme om an- kunnen, men på Sartis og nogle musikeres - Adresseavisen fra 1770: “Et proper Con- tilhørt teatret og via Rothe er kommet til det end musikundervisning, ved vi, da dat- anbefaling alligevel opnåede det. Han fik tra F. Claver paa Foed af Orgel-Bygger Sr. Nykøbing Katedralskole. Det kan dog des- teren af musiklæreren ved Katedralskolen, dermed ret til at “forfærdige og reparere Moshaks Arbeide til Kiøbs for 50 Rdlr.” værre ikke bevises. J. P. Braase, den 6. marts 1814 spillede en Orgel-Værker, Claveerer, Clavecimbaler, - Forskellige regninger for planker og Bemærkelsesværdigt er det også, at in- koncert på fortepiano. Om denne koncert, Harper og deslige spillende Instrumenter brædder leveret dec. 1771 og juli 1772. strumentet omtales som “Clavecin royal”. selvom den skulle være fremført på forte- ... udi Vore Riger Danmark og Norge”. - Specificeret regning fra isenkræmmer “Clavecin” er det franske ord for cembalo, piano, blev spillet på Moshack-cembaloet, Her skal bemærkes ordene “Claveerer” og Christian Paul Freehelst på dykkere, jern- som blev hyppigt anvendt i Skandinavien i ved vi ikke, men i givet fald har instrumen- “Clavecimbaler”. Gennem det 18. århund- tråd, messingstrenge, messinghængsler, det 18. årh. Som vi senere skal se, er “cla- tet allerede været i skolens eje i 1814. Hvis rede fandtes en række forskellige klaviatur- stålstrenge, 1 engelsk knibtang o.s.v. fra vecin royal” et specielt klaviaturinstrument, ikke, må der være tale om et lånt eller lejet instrumenter, og betegnelserne brugtes ofte maj til nov. 1772. men “royal” kan måske også forstås, som at fortepiano10. i flæng. Dog må man antage, at Moshack - Regning fra G.M. Wintmolle fra 1773 på der bare er tale om et stort cembalo. En se- omhyggeligt har valgt betegnelserne og 34 rd. for “et Bandfrie Claveer paa Con- nere inventariefortegnelse fra Katedralsko- Instrumentbyggeren Moshack med “Claveerer” sigter til clavichordet og sol-Fod malet og forgyldt, af Moshacks len illustrerer da også, at man var usikker Om mennesket Moritz Georg Moshack ved med “Clavecimbaler” sigter til instrumen- Arbende” til brug på teatret. på, hvad det egentlig var, man havde i gem- vi ikke ret meget, men der er dog nogle ter af cembalofamilien. På fransk anvendes - Annonce fra 1774 med “Et nyt contra F merne. En blyantskreven inventarietilfø- væsentlige pejlemærker, vi skal have med betegnelsen “clavecin” for cembalo, mens Claveer af Mussack”. jelse fra 1837 anfører nemlig “1 gl. Flügel her11. Han arbejdede for Komediehuset ordet “cembalo” er en forkortelse af det ita- - Regning fra den senere privilegerede or- eller Clavecin” og i en renskrift af dette står (Kbh.) i 1759-61, hvor han blandt andet le- lienske “clavicembalo”. “Clave” er latin for gelbygger Daniel Wroblewsky på en rest der “82. et gammelt Clavesin roÿal, (ubrug- verede et clavichord (”ein Gebunden Cla- nøgle eller tast og “cembalo” er fra græsk af 4rd. af en på i alt 18 rd. stor regning bart) i Kielderkammeret ved Porten”. Ind- vir Mit ein Creutz Fuss”), og hvor han tilsy- “kúmbalon” (beholder). fra juni 1775 for reparation af et clavecin.

108 109 - Annonce i Adresseavisen fra 1775 oply- Udplukkene viser, at Moshack har været en Moshack-cembaloet set ser: “Et proper Clavesin af Moshaks be- aktiv instrumentbygger, som var i kontakt fra bunden. Foto EK. ste Arbende fra C til F” er til salg. med tidens førende musikere, instrument- byggere, teatret og kongehuset. Han har alt- I forbindelse med skiftet af hans bo i så ikke været en middelmådig bygger, men 1776: formodentlig den førende cembalobygger i - Organist Foltmar skyldte 20 rd. på et cla- København og dermed i Danmark i det 18. vichord. årh. Man kan forestille sig, at Moshack-in- - Organist Gøring skyldte 8 rd. “paa et strumentet var bestilt af Sarti eller Scalabrini Pantalon bÿtte”. til 1770, hvor der var særlig stor musikalsk - Captain Nagler ligeledes 8 rd. for et cla- aktivitet ved hoffet, og hvor Sarti fik Det kgl. vichord. Teater i entreprise13. Der er i al fald ikke tvivl - Monsr. Berling 6 rd. på et ditto. om Moshacks agtelse som cembalobygger.

Instrumentets tilstand før restaurering Ryg og kind af fyrretræ. Svungen S-formet Hvis vi ser på instrumentet før restaurerin- buet side af egetræ, der dog – selvom den er gen og forsøger at notere os de væsentligste buet i enden – ender i en spids på 75 grader, karakteriska, får vi følgende. Oplysnin- hvor den er sat sammen med instrumen- gerne kommer fra restaureringen i 1983, tets ryg (svalehalesamling, den buede side rekonstruktionsarbejdet i 1989, røntgenbil- overlapper ryggen). lederne fra 2013 og fra mine egne undersø- gelser af instrumentet i 2013-15. Desværre Kassen var før restaureringen udvendigt er der ikke lavet en egentlig restaurerings- bemalet med en brun farve, der var af yng- rapport i forbindelse med restaurerings- re dato. Afdækning foretaget ved restaure- og rekonstruktionsarbejdet i 1983/1989. ringen viser, at instrumentet oprindelig var Derfor kan det være vanskeligt nøjagtigt hvidmalet med en svag lysegrøn lasur. Kas- at identificere instrumentets tilstand før re- sens dele er sinkede sammen med svaleha- staureringen, og vi kan ikke vide, om de få lesamling, hvilket tydeligt ses, hvor kinden forholdsvis overfladiske observationer, der og den buede side er sat sammen, ligesom trods alt blev dokumenteret i forbindelse stemmestokkens samling med kinden ses med restaureringen, er korrekte. Se ill. 4, på bemalingen (2 kvadratiske samlinger, der viser kassens konstruktion. 38 mm høje). Navnebrættets samling med kind og ryg ses også med to rektangulære Kasse og konstruktion tappe på hhv. kinden og ryggen. Indvendigt - Cembaloets kasse har en karakteristisk er den oprindelige røde farve (kinesisk rød, S-formet buet side. Længde 2,335 m, bred- dvs. varm rød farve) bevaret. Profilerne på de 0,97 m, højde 0,24 m, kind 0,645m. toppen af kassen, langs klangbunden og på - Tykkelse af ryg og kind: 20 mm, tykkelse lågets kant er alle guldstaferede. af buet side: 12-13 mm. Moshack-cembaloets indre konstruktion uden - Navnebræt 19 mm tykt + topprofil (22 Bund af fyrretræ (se ill. 5). Den har ikke klangbund og klaviatur. mm bred, 9 mm tyk) været afmonteret i forbindelse med restau- Tegning efter Thrane - Topprofiler skåret i siderne, men på nav- reringen, og undersøgelser viser, at den er 1983(?). Sammenlign nebrættet er topprofilen klistret på. Top- en integreret del af kassens konstruktion. med ill. 7 og ill. 8. pen af navnebrættet er flush med siderne. Indvendigt er der en konstruktion, der skal

110 111 holde kassen udstrakt for at modvirke, at keblomst, tulipan etc. Stykke af diskanten Møller (1978), lavet udsparinger i ribberne, c 0,47 mm jern den trækkes skæv af strengetrækket. I Mo- mangler. Stemmestokken er også fineret hvor de på undersiden krydser steget (disse c’ 0,40 mm jern shack-cembaloet består dette af et antal med klangbundstræ og ligeledes bemalet. ses også på Thranes tegning, ill. 4). At ber- c’’ ? massive skråtstillede elementer (stivere), Instrumentet er signeret “Moritz Georg ibningen krydser vinkelret på steget er ikke c’’’ ? der går fra bunden til midt på de elemen- Moshack Copenhagen Ao. 1770” med blæk så almindeligt for cembaloer – og kendes f’’’ 0,32 mm jern ter, som klangbunden er fastgjort til. Disse på klangbunden, vinkelret ud for ryggen (se mest fra Italien og det centrale Tyskland – stivere er U-formede, og deres fastgørings- ill. 3). Signaturen matcher Moshacks signa- da man ønsker, at klangbunden skal kunne Resterne kan sagtens være yngre end kon- punkter til den buede side er forstærke- tur på de overleverede clavichorder af sam- vibrere frit. Til gengæld er det ikke usæd- struktionsåret 1770, men næppe yngre de (formentlig er de sinkede delvist ind i me bygger14. vanligt for hammerflygler fra perioden. end fra instrumentets brugstid. Da instru- ryggen og i den buede side). Desuden er Pga. den tungere bestrengning, der kræves mentet ifølge Katedralskolens inventar fra klangrummet lukket fortil med et kraftigt Steg af bøg på klangbund og på stemme- på et hammerflygel end et cembalo, vil en 1837 var “ubrugbart”, er det sandsynligt, element (ofte kaldet “belly rail”), der til- stok: 17 mm høj. Bredde: 10 mm i diskan- kraftigere beribning, bl.a. gennem fastgø- at strengeresterne er fra en tid, hvor in- syneladende er yderligere forstærket på ten tiltagende til 13 mm i bassen. De har relse i siderne, også være en fordel. strumentet sidst var i brug, dvs. i starten af indersiden af klangrummet. Ofte er “belly parallelle sider, er afrundede foroven med 1800-tallet. rail” delt i en øvre og nedre del, der i nogen lille karnis, forholdsvis lave, og steget Strenge le tilfælde er sat sammen til én del, hvilket på klangbunden er kun let buet i bassen Omfang: 61 toner, hvilket efter stemme- Hvis man sætter kammertonen en halv formodentlig er tilfældet her. Den øver- (dvs. buer mindre end kassens bue). De af- naglernes placering betyder F’-f’’’. tone under den moderne kammertone, dvs. ste “belly rail” er fastgjort til kassen med tager ikke højde mod diskanten. Steget på Spor efter lutregister, dvs. liste med a’=415 Hz, får vi følgende strengetræk, ba- to rektangulære tappe fra klangbunden til stemmestokken er lige. Stifter af jern, som dæmper, der kan skydes til for at dæmpe seret på messing- og jernstrenge fra samti- 12,5 cm under toppen af kinden. 20 huller er dobbeltpindede i bassen. Strengene er overtonerne fra strengene. den16: på undersiden fastgør nedre “belly rail” til fastgjorte på en kraftig liste på klangbun- Registerskiftere mangler, og der er ikke bunden. Tilsvarende er 4 U-formede stivere den langs den buede side (bredde 20 mm, lavet udsparinger i navnebrættet, hvilke vi- F’ 8,0 kg (messing) fastgjort på samme måde med tappe med højde 15 mm hele vejen). Denne er profile- ser, at de må have været korte og anbragt C 9,0 kg (messing) ca. 4 cm mellemrum. Formålet har været ret og malet i samme farve som det indven- ovenpå stemmestokken. c 11,8 kg (jern) at lede strengetrækket fra den buede side dige i instrumentet. Listen findes også langs c’ 8,4 kg (jern) over i ryggen af kassen og ned i bunden ryggen i næsten samme dimension, og på 2 sæt strenge (2 x 8’) med følgende stren- c’’ ? af kassen gennem den kraftige “belly rail” stemmestokken i en mindre udgave. gelængder: c’’’ ? (ca. 30 mm tyk). I enden af instrumentet er De fleste stemmenagler er originale. Ca. F’ 188,5 cm 20,5 cm f’’’ 11,1 kg (jern) der også monteret en enkelt stiver mellem 5 mm i diameter, og placeret efter hel-/ (knipsepunkt for bageste register) klangbundens understøttende elementer (se halvtoner. C 170,0 cm 18,8 cm Basstrengene for F’, C og c’ giver en for- illustration fra restaureringen). Ved foren- c 118,0 cm 16,3 cm nuftig opstrengning sammenlignet med anden af instrumentet ses det også, at kassens Fra restaureringen af tømrermester Thrane c’ 68,6 cm 13,5 cm dre instrumenter fra den tid17, mens stren- sider er sinket sammen med bunden. Alt ty- i 1983 har vi tegningen (se ill. 4) af den in- c’’ 35,5 cm 10,6 cm gen for c er alt for kraftig, og strengen for der dermed på, at bunden er en integreret dre konstruktion, hvor vi kan se de 4 U-for- c’’’ 18,0 cm 8,1 cm f’’’ er en typisk klaveropstrengning. Vi kan del af konstruktionen og ikke beregnet på mede stivere, der går fra den buede side til f’’’ 13,8 cm 7,0 cm dermed konkludere, at instrumentet sand- at kunne tages af, som det ellers er tilfæl- ryggen – for den korteste til “belly rail”. synligvis har bevaret de originale strenge i det med de fleste cembaloer, der er bygget Desuden ses 7 klangbundsribber, der, som Ved restaureringen blev der fundet rester af bassen (hvor de sjældent springer), mens en i Nordeuropa. det også fremgår af fotoet fra restaurerin- strenge på naglerne. Det er desværre ikke klaverbygger har udskiftet mindst strengen gen, er sinket sammen med de elementer lykkedes at finde resterne på museet, men f’’’ med en klaverstreng. Instrumentet må Klangbund langs kassens indersider, som klangbun- de kan også være blevet kasseret efter op- da have været i brug et stykke op i 1800-tal- Klangbund af rødgran uden rosette, men den er limet fast på (se ill. 4). Det er et lidt målingen. Opmålingerne af resterne er iføl- let, hvor klaverbyggerne kommer på banen, dekoreret med malede blomster i tempe- usædvanligt arrangement, der bedst kendes ge Jesper Bøje Christensen15: da det næppe har været strenget op alene ra (se ill. 2). Disse er dekorative og ikke fra Centraltyskland, og som giver en meget for at kunne anvendes som skolekomedie- botanisk korrekte, men flere kan identifi- stiv klangbund. For at give nogen bevæ- F’ 0,70 mm messing rekvisit. ceres som rose, påskelilje, anemone, klok- gelse er der, ifølge Christensen og Falcon C 0,55 mm messing

112 113 Restaurering og rekonstruktion brugte både ben, skildpadde, bejdset træ og Da cembaloet blev fundet, var det således i intarsia i forskellige kombinationer til sine en noget ramponeret tilstand – det blev end- klaviaturer. Mekanikken, dvs. springerne da kaldet en torso og var i 1970erne udlånt og deres tilhørende styreskinner (kaldet til Musikhistorisk Museum i København. I registre), kunne også rekonstrueres med ri- 1983 blev det restaureret og vendte tilbage melighed, idet der ikke er de store forskelle til Falsters Minder, hvor en rekonstruktion mellem de forskellige tyske byggere fra den af de manglende dele blev overvejet med tid. Blomsterdekorationen på klangbunden henblik på at bringe det i spilbar stand. Det- kunne renses, og klangbunden kunne repa- te indebar en rekonstruktion af klaviaturet, reres, især i diskanten, hvor der manglede springerne, registreskinnerne, forreste del et stykke. Ved restaureringen af klangbun- af låget og hele stellet. Strengene mang- den blev den taget ud af instrumentet, og lede selvfølgelig også, men kunne også vi har således fotografier af instrumentets genskabes, da der var rester siddende på indre opbygning samt af klangbundens be- stemmeskruerne, som til gengæld næsten ribning (se illustrationer). alle var bevarede, ligesom stege og stifter var bevarede på klangbunden og stemme- En organologisk undersøgelse stokken. Til gengæld manglede broen og Jesper Bøje Christensens undersøgelse20 lågpinden. Det var således et instrument, har hovedsageligt handlet om at drive grun- hvor væsentlige dele manglede, men hvor dig personalhistorisk forskning på manden der alligevel var bevaret så meget, at det Moshack og kun i mindre omfang at un- ville være forsvarligt at lave en fornuftig dersøge selve instrumentet grundigt. Siden rekonstruktion og bringe instrumentet til publikationen af artiklen er forskningen i Moshack-cembaloet før restaureringen i 1983. Foto Museum Lolland-Falster. live igen. Rekonstruktionsarbejdet blev tysk cembalobygning blevet markant mere foretaget i 1989 af den tyske cembalobyg- nuanceret ved undersøgelse af flere tysk- ger Helmut Zorn (Karlsruhe) samt møbels- byggede instrumenter og identifikationen Klaviatur I kinden har tappen kunnet skydes fra, så- nedker Jørgen Christensen (Nykøbing F.), af flere tyske skoler indenfor cembalobyg- Klaviaturet og navnepladen mangler, men ledes at broen nemt kunne afmonteres, når kirkemaler Poul Andersen (Søsum) og kon- ning. Jeg vil her give et kort rids over tysk tastaturrammen er tilsyneladende original. mekanikken skulle justeres. servator Søren Andersen (Virket). På basis og skandinavisk cembalobygning i det 18. Registerskinnerne mangler, men nedre sty- Lågpinden og forreste stykke af låget af en undersøgelse foretaget af Jesper Bøje årh. med henblik på at identificere, hvor reskinne er original. Der er et hul i ryggen manglede, ligesom stellet også manglede. Christensen baseredes rekonstruktionen på Moshack fik sin inspiration fra. af instrumentet til udtagning af registrene, nordtysk cembalobyggetradition, især på uden at strengene skulle fjernes. Gabet er 5 Det er værd at bemærke, at der ikke er spor cembalobyggeren Johann Adolph Hass (før Tysk og skandinavisk cm bredt, svarende til styreskinnens to re- af ombygninger af instrumentet, som det el- 1740-1775). Der er ikke spor på bunden ef- cembalobygning i det 18. århundrede gistre. Registrene er vinkelrette på ryg og lers er tilfældet med mange cembaloinstru- ter et stel, ben eller fastgøringsbeslag, så vi Moshack-cembaloet ligner umiddelbart kind. menter, bortset fra overmalingen med brun har ingen viden om, hvorledes det oprinde- med sin kraftige kassekonstruktion og sin Klaviaturendeblokkene er originale, af farve. Der har således ikke været flyttet på lige stel så ud. Man valgte at rekonstrue- S-svungne buede side et instrument byg- bøg og belagt med 3 mm mahognifinér. strengestifter og stemmenagler, så selvom re stellet efter et noget ældre cembalostel, get i Tyskland, som påpeget af Jesper Bøje Broen (træstykke med filt, der ligger hen- tastaturet mangler, kan vi udelukke, at det bygget af Hieronymus Albrecht Hass 1732 Christensen21. De peger ligefrem på, at over mekanikken, og som beskytter denne) har været bygget om til et clavecin royal, (faderen til Johann Adolph)18. Tastaturets Moshacks arbejde minder meget om Ham- mangler, men fastgøringspunkterne i ryg- tangentflygel, hammerklaver eller lignen- udseende rekonstrueredes efter de to over- borg-bygger dynastiet Hass, mere præcist et gen og kinden viser broens proportioner, de. Dette kan vi se, da klaverer er dobbelt- leverede clavichorder af Moshack19 ud fra instrument bygget af Johann Adolph Hass i samt udsparinger i begge sider til tappe, strengede, men at der ikke er flyttet rundt en ide om, at Moshack byggede ens tastatu- 1764 (The Russel and Mirrey Collection of som forhindrer broen i at hoppe (springer- på stifterne for at forsyne det med dobbelte rer til sine clavichorder og cembali – hvil- Early Keyboard Instruments, Edinburgh – ne slår mod broen nedefra, når der spilles). strenge. ket dog bestemt er en antagelse – da fx Hass se ill. 12).

114 115 I det 18. årh. fandtes der i Tyskland og me gjaldt for Danmark, Norge og Sverige. Skandinavien en række klaviaturinstru- Empfindsamer Stil fokuserer på kommuni- menter, og betegnelser for dem anvend- kation af følelser og kan ses som en præro- tes nærmest i flæng. Opfattelsen af flyglet mantisk udvikling, hvor der anvendtes eks- som eneherskende klaviaturinstrument er pressive og dynamiske kontraster, skiftende en moderne opfattelse fra det 19. årh. I det tonearter og orkestrale effekter22. Clavi- 18. århundrede gik klaviaturinstrumenter i chordet understøttede denne stil særdeles Tyskland og Skandinavien under fællesnav- godt, da det med sin næsten ultra-sensitive ne som Clavier, Cembalo, Clavicembalo og spillestil muliggjorde et meget følsomt an- Flügel. Instrumenterne kunne anvende forslag. Dette var i stærk modsætning til cem- skellige mekanismer til at sætte strengene i baloet, der ikke er anslagsfølsomt, og hvor bevægelse, således fandtes der både knip- klangændringer alene foretages gennem fra- sede, strøgne og anslåede instrumenter, for- sering og anvendelse af registre, ofte fordelt uden at orglet også var almindeligt i kirken. på flere klaviaturer, som på orglet. At cla- Knipsede instrumenter omfatter cembalofa- vichordet alligevel hen mod 1800 blev for- miliens instrumenter, dvs. de instrumenter, trængt af klaveret skyldtes den meget svage som knipser strengen med et lille plektrum. klang. Det var således næsten kun egnet til Det største og vigtigste instrument i denne solospil, og som kammer- og orkesterin- familie er cembaloet, men mindre og lettere strument anvendtes derfor cembaloet, som håndterbare instrumenter til husbehov var havde en meget kraftigere klang. Selvom almindelige i form af virginalet og spinet- klavermekanikken egentlig blev opfundet tet. De anslåede instrumenter omfatter først af Cristofori tilbage i 1720, udbredtes kla- og fremmest clavichordet, der i Tyskland og veret og flygelet kun langsomt. Taffelklave- Skandinavien vandt særlig popularitet. Det- ret og hammerflyglet kom til i anden del af te var især tilfældet i Sverige, hvor der ud- det 18. årh. og vandt langsomt, men sikkert, vikledes en helt speciel byggetradition, som stor udbredelse for helt at fortrænge cem- producerede clavichorder langt op i det 19. balobygningen fra omkring 1790, hvor der årh., i modsætning til i Tyskland og Dan- kun kendes få nybyggede cembaloinstru- mark, hvor klaveret skubbede clavichordet menter. Af forskellige afarter af klaveret er ud. Et clavichord er et meget enkelt ham- det vigtigt at nævne Tangentenflügel som merinstrument, hvor der bag på hver enkelt er et flygel med en slags hamre af messing tast på klaviaturet sidder et stykke messing og Pantalon, som oprindelig var en stor og (”tangenten”), som anslår strengen, når ta- kompleks form for dulcimer, hvor strenge sten trykkes ned. I modsætning til klaveret spændt udover en kasse blev anslået med Indre konstruktion på udvalgte er tangenten i kontakt med strengen, mens hamre, som blev holdt i hænderne af musi- tyske cembaloer. Fra oven: Joh. denne klinger. På klaveret flyttes hammeren keren. Fra 1731 kendes der versioner med Chr. Fleischer, Hamborg 1710; væk fra strengen umiddelbart efter anslaget. klaviatur. De var ofte udstyret med træham- Joh. Adolph Hass, Hamborg Clavichord-anslaget er således meget mere re uden filt og uden mulighed for at dæmpe 1750; Harrass’ værksted, Brei- dæmpet, men til gengæld kan man lave vi- strengene. I visse tilfælde kaldtes sådanne tenbach efter 1700; Michael Mietke, Berlin ca.1700. Nederst brato ved at bevæge tasterne lidt, mens man instrumenter senere også for clavecin royal, fra Denis Diderots Encyclopé- spiller. Clavichordet stammer tilbage fra og her er vi tilbage i Nykøbing på Falster, die, Tavle 15, med en urealistisk middelalderen, men opnåede i Nordtysk- hvor Moshack-cembaloet i Katedralskolens konstruktion af et cembalo land en enorm popularitet med udbredelsen inventariefortegnelse fra 1821 første gang (efter Restle 1995, p.33). af en ny musikstil, kaldet empfindsamer blev beskrevet med indførelsen “Et Cla- Stil, i anden halvdel af det 18. årh. Det sam- vecin Royal, foræret af Conferensraad Ro-

116 117 the”. Vi ved, at Moshack-instrumentet ikke tion, ofte med kinesisk inspirerede elemen- har været et clavecin royal, og at optegnel- ter. Johann Christoph Fleischer (1676-1728) sen enten beskriver et helt andet instrument er kendt for 6 klaviaturinstrumenter, hvoraf (hvilket synes usandsynligt) eller vidner om de fem er clavichorder, og kun et enkelt er et den mængde af forskellige klaviaturinstru- cembalo fra 1710. Det har U-formede kon- menter og generelle forvirring om deres struktionselementer som Moshack-instru- navne, der har hersket i anden halvdel af det mentet, et manual og 2 registre (8+4) med 18. årh. og altså endnu i Nykøbing i 1821. klangbundsdekoration og italienskinspireret rosette. Hieronymus Albrect Hass (1689-ef- I det 18. århundrede har Tyskland flere væ- ter 1744) og hans søn Johann Adolph (før sentlige centre for musiklivet og ligeledes 1740-1775) er de mest berømte byggere fra Indre konstruktion af cembalo bygget af Gottfried Silbermann 1740 (efter Rase 1995, p.24). Sammenlign for byggeriet af musikinstrumenter. For cem- Hamborg24. Der findes i dag 8 cembaloer Moshack-cembaloets indre konstruktion, ill. 4. baloets vedkommende er det efter konstruk- samt et antal clavichorder fra deres hånd. tionsprincipper, dekoration og type muligt at Alle 8 instrumenter er forskellige, og flere af identificere følgende centre: Hamborg, Ber- dem hører til de største (over 2,7 m lange) og Der er altså både klare fællesnævnere med menterne fra 1774 og 1782 har profiler, som lin, Hannover og Braunschweig, Gross Brei- mest komplicerede cembaloer, der nogensin- tyske instrumenter generelt og klare punk- ikke er skåret i kassens sider, men pålimede. tenbach, Dresden og Freiberg23. Desuden har de er bygget. Således har 3 af Hass instru- ter, der tilsiger os, at Moshack i hvert fald Den interne konstruktion er baseret på tvær- vi også eksempler på Skandinavisk cemba- menterne 16 fods register (spiller en oktav ikke kun er inspireret af Hass. Den sidste gående stivere fra den buede side til ryggen. lobyggeri, som er beslægtet med tysk cem- under standard 8 fods registret), andre har 3 Hamborg-bygger der skal nævnes, er Chri- Klangbundens ribber går på tværs af steget. balobygning. For at identificere, hvor - Mo sæt 8 fods strenge osv. Det lader til, at Hass stian Zell (aktiv 1728-41), som efterlader En ny opmåling af 1774-instrumentet, af Ute shacks inspiration kommer fra, må vi kigge var en meget innovativ bygger, der trods sit sig 3 cembaloer, hvoraf det fra 172828 viser Singer (2014) viser, at dette instrument har nærmere på de relevante af disse centre for traditionelle design eksperimenterede med tydelig italiensk inspiration, både i kassens en beribning af klangbunden med 6 ribber, cembalobygning, og hvilke instrumenter de mange forskellige registre i samme instru- opbygning med knæ og integreret bund og som er fæstnet i klangbundens fastgørings- typisk byggede. Som kontrast til den tyske ment – måske var han inspireret af tysk or- i registermekanikken. Omvendt er det et liste på samme måde som på Moshack-in- og skandinaviske byggetradition står de gelbygning? Hass’ instrumenter anvender en typisk Hamborginstrument med finérdeko- strumentet. Steget på klangbunden har sam- franske, engelske, spanske, flamske, spanske mellemting mellem øvre og nedre stivere i ration omkring klaviaturerne og dekoration me dimensioner og omtrent samme tværsnit og italienske traditioner, som også udvikler sit kassedesign, og kassens dele er omhygge- med kineserier på kassen. som på Moshack, dvs. samme højde i bas og sig gennem det 17. og 18. årh. De regionale ligt sinket sammen, som det også er tilfældet diskant, men gradvis smallere fra bas mod traditioner kan aflæses i konstruktionsprin- med Moshack-instrumentet, men bunden er Dresden diskant29. Kassen er som på Moshacks in- cipper for kassens form og proportioner, kas- ikke en integreret del af kassen25. Jesper Bøje To klaviaturbyggere er centrale for det midt- strument bygget af blandede materialer, idet sens indre stivere, dekoration, klangbundens Christensen identificerede Moshack-cemba- tyske område med Dresden som centrum. ryggen er af 20 mm fyr, mens resten er af opbygning med ribber, steg, evt. rosette og loet som parallelt til et instrument af Johann Det drejer sig om Gottfried Silbermann og rødbøg30. Stellene på 1722 og 1739 er ældre dekoration, klaviaturet, bestrengning, meka- Adolph Hass (se ill. 12)26. Det er et relativt dynastiet Gräbner, der bestod af hele 9 byg- baroktyper, mens 1774 og 1782 (se ill. 11) nik, stellet og valg af materialer. stort instrument med 1 klaviatur, men med 3 gere og organister, som var aktive i det 18. har enkle stel med cabrioleben31. For at kunne placere Moshack-cembalo- registre (8+8+4). På visse områder ligner det årh. De har efterladt sig fire bemærkelses- I Dresden fandtes også byggeren Gott- et kigger vi kort på de to relevante tyske Moshack. Det har dobbeltbuet side, samme værdige instrumenter (1722/Villa Bertramka, fried Silbermann, som er kendt for at have cembalobyggetraditioner samt på den sven- omfang (F’-f’’’), klangbundsmaleri, ingen Prag, 1739 / Schloss Pilnitz, Dresden, 1774 / bygget hammerflygler allerede i 1730erne. ske byggetradition. rosette og stege med samme type profil27. Grassi Musikinstrumentenmuseum, Leipzig Disse instrumenter minder i deres kon- Omvendt adskiller det sig ved at have en helt og 1782 (se ill. 11)/Germanisches National- struktion, proportion og design meget om Hamborg anden intern konstruktion, en helt anderle- museum, Nürnberg). Selvom de spænder Moshack og har også den dobbeltsvungne Cembalobygning i Hamborg domineres af des beribning af klangbunden, en mere spids over en længere periode, har de vigtige fæl- buede side. Meget bemærkelsesværdigt byggedynastier som Fleischer, Hass og Zell. hale og en højere steg, som krummer mere i les træk. Der er tale om store instrumenter er et cembalo på Musikinstrumenten-Mu- De overordnede kendetegn er den dobbelt bassen. Strengudlægget baserer sig på lang med 2 manualer og tre registre. Kassen er af seum i Berlin, som er tilskrevet Gottfried svungne S-formede buede side på kassen, mensur (c’’ er +36 cm), mens Moshack er fyr med sider, som overlapper bunden, men Silbermann (c.1740). Det er et instrument profiler skåret i kassens top og malet dekora- lige under med sine 35,5 cm. uden den dobbeltsvungne buede side. Instru- med samme proportioner som Moshack,

118 119 dog ikke med dobbeltbuet side og uden de- udskæringer ovenover klaviaturet, som pas- Efter Speckens død blev hans for- mentet var beslægtet med instrumenter af koration, men det har en nærmest identisk ser til overtangenterne. Træk som tydeligt retning overtaget af Gottlieb Rosenau Hass-familien i Hamborg, især et af Johann indre konstruktion med U-formede stivere stammer fra Dresden, nærmere bestemt dy- (c.1720-c.1790), hvorfra der kendes et cem- Adolph Hass fra 1764 (The Russel and Mi- (se ill. 8). Der er lidt flere stivere end på nastiet Gräbner, hvis instrumenter er nævnt balo fra 1786 (Musikmuseet København). rrey Collection of Early Keyboard Instru- Silbermann-instrumentet, hvilket kan for- ovenfor. Vi ved også hvor inspirationen er Der er igen tale om stort instrument (længde ments, Edinburgh – se ill. 12), som syntes klares ved, at Silbermann-instrumentet har kommet fra. Johan Broman stod nemlig i 2,74 m) med to manualer (F’-f’’’), tre regi- at have fælles træk. 3 registre og dermed et større strengetræk. lære hos Philipp Jacob Specken (1680/90- stre og et stel med cabrioleben. Det er flere 1762), der var indvandret fra Dresden til steder omtalt som værende i stil med Ham- Mine undersøgelser af Moshack-instru- Sverige Stockholm omkring 1730. I Dresden stod borgbyggernes35, men igen er det tydeligt, mentet sammenholdt med røntgenbilleder Stockholm var i det 18. årh. et væsentligt Specken i lære hos byggeren Gottfried Sil- at det er sket, før man fik beskrevet Dres- peger derimod i retning af de svenske byg- centrum for instrumentbygning med man- bermann (som også er nævnt ovenfor). Fra den-instrumenterne, da det har samme træk gere fra Stockholm, nærmere bestemt Phi- ge aktive byggere. I starten var nybygning Speckens hånd har vi udover et antal cla- fra Gräbner, som ikke kendes fra Hamborg. lipp Jacob Specken (ill. 10), Johan Broman tilsyneladende baseret på at kopiere impor- vichorder formodentlig to cembaloer. Det Ud fra de overleverede instrumenter og (ill. 9) og Gottlieb Rosenau, der alle byg- terede instrumenter. Ud fra annoncer kan mest interessante og signerede er fra 1748 kendskabet til de fremtrædende cembalo- vi se, at der blev importeret cembaloer fra (NM 42.892, Scenkonstmuseet, Stockholm byggere i Sverige i det 18. årh. er det rime- Hamborg og England, dog med en tydelig – se ill. 10), længde 2,32 m, 1 manual (F’- ligt at konkludere, at svensk cembalobyg- overvægt til clavichordet32. Cembaloet hav- f’’’), 3 sæt strenge: 8+8+4. Dobbeltsvungen ning i høj grad hentede sit design indenfor de en blomstringstid, endda som soloinstru- buet side. Kassen er dekoreret med kinese- cembalobygning fra Dresden, navnlig fra de ment c.1740-1780, hvorefter interessen da- rier i hvidt udvendigt og i blåt indvendigt to mest berømte byggere Gottfried Silber- ler, som det ses i en annonce fra 20/9 1802 i låget. Omkring klaviaturet er instrumentet mann og Gräbner-dynastiet. Det skal også i Dagligt Allehanda: “En Clavecin med fineret og navnebrættet er lavere end kassen bemærkes, at der i Sverige findes et cemba- 2:ne Stämmor, nyligen reparerad, finnes og forsynet med en pålimet profil (i mod- lo af Michael Mietke (Hälsinglands muse- för et owanligt godt köp til salu ...; kunde sætning til kassesidernes udskårne profiler). um), som var en berømt bygger fra Berlin. man därföre få tilbyta sig et Claver, äfwen Det har en kraftig ryg og en tyndere buet Mietkes instrumenter deler en del træk med mot mellangift, wore så mycket bättre”33. side. Den indvendige opbygning består af Dresden-instrumenterne, men de er ofte de- Udover importen af instrumenter blev U-formede stivere med en bund, som er fal- korerede med farverige lakarbejder i kine- svenske byggere inspireret af Det svenske set sammen med kassen. Stegene på klang- sisk stil, hvilket står i stærk kontrast til de Akademi, som midt i det 18. årh. opmun- bunden er profilerede med en svag bue, men helt udekorerede eller enkelt bemalede in- trede til en videnskabelig tilgang til klavi- klangbunden er ikke bemalet. Med andre strumenter fra Dresden (Mietke instrumen- aturinstrumentbygning. Det resulterede i ord har Speckens instrument påfaldende tets indre konstruktion er vist på ill. 7). hvert fald i, at byggeren Johan Broman (c. mange ligheder med Moshack-instrumen- 1717-1772) i 1756 konstruerede et cembalo tet, både hvad angår proportionering, kon- Konklusion med en længde på hele 3,6 meter baseret struktionsprincipper og klangbund. Det Reventlow-museet i Pederstup på Lolland på en videnskabelig beregning af strenge- samme kan formodentlig siges om instru- er siden 2012, hvor Moshack-cembaloet længder mhp. at øge instrumentets stabilitet mentet af Broman, men dets indre kon- blev opstillet i Thorvaldsensalen, blevet en i stemning (Scenkonstmuseet, Stockholm). struktion kendes ikke. Specken var i øvrigt del af en fortælling om dansk cembalobyg- Det var ikke nogen succes, men det ledte ikke bare elev af Silbermann, men Speckens ning, som vi ellers ikke ved ret meget om. til den særlige svenske clavichord-bygge- cembalo fra 1748 er også konstrueret efter Denne undersøgelse af instrumentet og det tradition34. de samme principper som Silbermanns tre sammenlignende studie med beslægtede På Nordiska Museet i Stockholm findes overleverede hammerflygler fra 1746-49 konstruktionstraditioner peger på en revur- yderligere et instrument, der er tilskrevet samt cembaloet fra c.1740 (se ill. 8), hvilket dering af instrumentets byggetradition og ham (NM 149.592, se ill. 9). Det er også et er blevet vist af Andrea Rastelli (2002) gen- fortæller os også noget om, hvem Moshack stort instrument (længde 2,45 m) med dob- nem undersøgelser og rekonstruktioner, og kan have været udlært hos eller været i Cembalo af Johan Broman, Stockholm ca. 1750- beltsvungen buet side, dekoration med kine- som illustrationen med indre konstruktioner kontakt med. Christensen og Falcon Møller 70. Nordiska Museet NM 149.592, Stockholm. serier, lavt fineret navnebræt og savtakkede viser, har det samme specielle konstruktion. (1978) konkluderede, at Moshack-instru- Foto Sofi Sykfont.

120 121 gede i samme stil som Moshack og havde der. Hass-instrumenterne anvendte kun ud- tætte forbindelser til de kendte byggere fra skårne profiler. Specken anvender udskårne Dresden, Gottfried Silbermann (ill. 8) og profiler på kassen og en påklistret profil på Gräbner-dynastiet (ill. 11). Følgende fakta navnebrættet tilsvarende Moshack. understøtter teorien: – Moshack-cembaloets klangbund er kon- – kassens indre konstruktion på Moshack- strueret med syv ribber, der går vinkelret på cembaloet anvender fire U-formede stivere, steget og er falset ind i klangbundens bæren- hvilket er magen til Specken (Stockholm) de dele, hvilket ikke kendes fra Hamborg-in- samt Silbermann og Gräbner (Dresden), strumenter, men kendes fra Specken og både men ikke anvendt af Hass (såvidt vides) Silbermann og Gräbner fra Dresden. eller Zell. En anden bygger fra Hamborg (J.C. Fleischer 1710) anvender to U-forme- – Moshack-instrument hører med sine pro- de stivere, men det er en meget lettere kon- portioner og sin størrelse til blandt de store struktion og et mindre instrument. instrumenter (instrumenter med et klaviatur og 8 fods register som er længere end 2,3 – Siderne på Moshack overlapper delvist m), som svenske cembalobyggere og byg- bunden og er falset sammen med denne. gerne fra Dresden er kendt for. At nogle af Dette kendes ikke fra Hass-instrumenter- Hass’ instrumenter var meget store skyldtes ne, men Specken-instrumentet er bygget på ofte brugen af 16 fods registret, som hverken samme måde. byggere fra Stockholm eller Dresden brugte. Cembalo af Carl August Gräbner, Dresden 1782, Cembalo af Johann Adolph Hass, Hamborg 1764. MIR1079, Germanisches Nationalmuseum, Nürn Den finerede dekoration er ikke original. The – Moshack-cembaloet anvender både ud- – Moshack-instrumentet har en meget enkel berg. Russel and Mirrey Collection of Early Keyboard skårne og påklistrede profiler på kassens si- dekoration, hvilket ikke genfindes for cem- Instruments, Edinburgh.

baloer og clavichorder fra Hamborg, men Sammenligningen af væsentlige konstruk- hvilket passer fint på det svenske clavichord, tionsmæssige træk peger dermed på, at Mo- der kun sjældent var bemalet med kineserier shack har haft kontakt med de stockholmske eller lignende. Af de fire overleverede sven- cembalobyggere (Philipp Jacob Specken og ske cembaloer er to dekorerede med kine- Johan Broman), og at hans arbejde dermed serier (Specken, Broman), et meget enkelt mere er i den skandinaviske tradition end i dekoreret af Rosenau 1786 (men muligvis den hamborgske. Dansk cembalobygning i er det ikke den originale dekoration) og et det 18. årh., hvor Moshack må have været helt udekoreret (Broman 1756). Kineseride- en ledende skikkelse, skal da ses i forbin- korationer kendes både fra Hamborg og fra delse med svensk og midttysk cembalobyg- byggeren Michael Mietke fra Berlin, som er ning. Tidligere spekulationer i, at Moshack repræsenteret i Sverige med et instrument. kunne have været i lære hos Hass i Ham- borg, skal dermed i stedet udskiftes med – Moshack-cembaloet har en klangbund undersøgelser af, hvorvidt Moshack har Cembalo af uden rosette, men dekoreret med blomster, været i lære hos Specken i Stockholm eller Philipp Jacob Specken, Stock- hvilket også er tilfældet for Hass instru- muligvis hos de berømte byggere Gräbner holm 1748. menterne – men dette træk ses også hos og Silbermann i Dresden, hvor vi jo ved, at Scenkonstmuseet Michael Mietke fra Berlin. Instrumenterne Specken stod i lære hos Silbermann. NM 42.892, fra Dresden har ikke klangbundsdekorati- Moshack-cembaloet blev rekonstrueret Stockholm. on, men ofte rosette. til spilbar stand i 1989 med instrumenter af

122 123 Hieronymus Albrecht Hass som forbillede, Hubbard, Frank: Three Centuries of Harpsi- 7. Falcon Møller 1983. 22. Irving 2013, p.903. hvilket især ses på det smukke stel, som chord Making. Cambridge MA: Harvard 8. Christensen og Falcon Møller 1978. 23. Kottick 2003. er en kopi af stellet fra Hass 1724 i Oslo. University Press, 1965. 9. Kottick 2003. 24. Hubbard 1965. Med vores nye viden betyder det, at stellet Irving, John: Pre-romanticism in Music. Ency- 10. Falcon Møller 1983. 25. Hubbard 1965, Planche XXVIII. ikke har set sådan ud, da det med al sand- clopaedia of the Romantic Era, 1760-1850, 11. For flere detaljer se: Christensen og Falcon 26. The Russel and Mirrey Collection of Early 2 vols. C. J . Murrey (ed.). New York: Rout- synlighed har været inspireret af Specken Møller 1978. Keyboard Instruments, Edinburgh/Martin ledge, 2013. 12. Christensen og Falcon Møller 1978. 2012. eller Broman i Stockholm. De bevarede Kottick, Edward: A history of the harpsichord, 13. Christensen og Falcon Møller 1978. 27. Se Martin 2012. instrumenter og deres inspirationskilder Indiana University Press, 2003. 14. Musikmuseet, København og Norsk Folke- 28. Museum für Kunst und Gewerbe, Ham- anvender ofte lettere og mere tidssvarende Koudal, Jens Henrik: Nodefundet på Aalholm museum, Oslo. borg. (vi er jo i 1770) stel med 6 cabrioleben (se Slot. Cæcilia. 1992-1, p. 265-278, 1992. 15. Christensen og Falcon Møller 1978. 29. Henkel 1979. ill. 9 af Broman-instrumentet). Interessant Martin, Darryl: The Art of Making a Harpsi- 16. Rose og Law 2005. 30. Henkel 1979. nok, så er der også en skygge på bunden af chord. London: Robert Hale, 2012. 17. Rose og Law 2005. 31. Henkel 1979. Moshack-cembaloet nær halen, der falder Müller, Mette: Otto Joachim Tiefenbrunner, 18. Kunstindustrimuseet, Oslo. 32. Helenius Öberg 1978. sammen med det sted, hvor Broman-cem- dansk klaverbygger fra slutningen af det 18. 19. 1770 og 1768, hhv. Musikmuseet, Køben- 33. Helenius Öberg 1978. baloets stel når til. Måske er dette en skyg- århundrede. Danish Yearbook of Musico- havn og Norsk Folkemuseum, Oslo. 34. Helenius-Öberg 1978, 1986. ge af det oprindelige stel? logy, vol.4. p.133-136,1965. 20. Christensen og Falcon Møller 1978. 35. Kottick 2003. Bortset fra det, kan vi glæde os over, at Rastelle, Andrea: Alcune considerazioni sui 21. Christensen og Falcon Møller 1978. fortepiani di Gottfried Silbermann esistenti vi på Lolland har et vigtigt og spændende e la loro analogia costruttive con i cembali stykke dansk musikhistorie stående. Vi kan rimasti del suo allievo Philip Jacob Specken. glæde os over, at instrumentet med rekon- Instruments à claviers – expressivité et flexi- struktionsarbejdet er bragt i spilbar stand, bilité sonore. Thomas Steiner (ed.). Lausan- og gennem sin klang og sin konstruktion ne:Peter Lang. pp.43-54, 2002. fortæller om sin tid og om Moritz Georg Rase, Horst: Zwei Nachbauten (Rekonstrukti- Moshacks fantastiske arbejde, der viser onen) des “Bach-Cembalos”. Das Berliner skandinavisk cembalobyggetradition, da “Bach-Cembalo” – Ein Mythos und seine den var på sit højeste. Folgen, Restle, K. (ed.). Staatliches Institut für Musikforschung Preussischer Kulturbe- sitz, Berlin, pp. 17-28, 1995. Restle, Konstantin: Versuch einer historischen Einordnung des “Bach-Cembalos”. Das Berliner “Bach-Cembalo” – Ein Mythos und Litteratur:Erik Kristiansen har i en årrække ar- seine Folgen, Restle, K. (ed.). Staatliches In- Christensen,bejdet som Jesper cembalobygger Bøje & Falcon-Møller, og har stitut für Musikforschung Preussischer Kul- Dorthe: Det ældste bevarede danske cem- turbesitz, Berlin, pp. 29-40, 1995. balo.studeret Dansk instrumenterne Årbog for Musikforskning, i de fleste IX europæiske samlinger. Desuden er han Rose, Malcolm and Law: A Handbook of Hi- 1978. storical Stringing Practice for Keyboard In- Falconcand.mag. Møller, og Dorthe: har en Musiklivet ph.d. i perfor på Lol- - mance design fra Roskilde Universitet, struments. Publ. by Malcolm Rose & David land-Falster. Nykøbing F: Museet Falster Law 1995, third impr. 2005. Minder,hvor han 1983. var ansat 2006-2015. Hans Helenius-Öberg,forskningsområder Eva: inkludererCembalon i digitalSverige samtformidling frågan ompå detmuseer, svenske cembaloforsk klavikordets up- - Noter: pkomst.ning og STM, designforskning. 1979 (1). Senest har 1. Christensen og Falcon Møller 1978. Helenius-Öberg,han været medforfatter Eva: Svenskt på Klavikordbygen bog om - 2. Christensen og Falcon Møller 1978. gePiet 1720-1820. Hein (Gyldendal Stockholm: 2015). Almquist Han er& Wiknu - 3. Rastle 1995. sellansat Int., som 1986. digital museumsinspektør 4. Koudal 1992. Henkel, Hubert: Kielinstrumente. Leipzig: ved Museum Lolland-Falster. 5. Citeret fra Müller 1965. VEB Deutcher Verlag für Musik, 1979. 6. Müller 1965.

124 125 Arkiv Stubbekøbing, 62-69: ill. Mediehøsten 2014 DK5: 33.221 Brugsen før og nu / Erik Hansen. I: Års- Bibliografi over lokalhistoriske udgivelser om skrift / Lokalhistorisk Forening for Nord- falster, 72-78: ill. Lolland-Falster-egnen i 2014 DK5: 33.431

Af Dorte Tissot Hansen & Erik Elkjær Koch Grundejerforeningen Stubbegård: 40 år: Guldborgsund-bibliotekerne 11. marts 1974-2014 / Kurt O.S. Hansen (red.) & Mogens Hansen (red.); Jan Knud- sen (foto) ... [et al.]. Nakskov: Grundejer- foreningen Stubbegård, 50 sider: ill. DK5: 33.9563

Stubbekøbing Forligelseskommission / Ka- rin Suhr Rasmussen. I: Årsskrift / Lokalhi- storisk Arkiv Stubbekøbing, 53-56: ill. Bibliografien bygger på et udvalg af re- Saxkjøbing Avis 1914-2014 / Bent Jensen DK5: 34.7 gistreringer fra Dansk Lokalbibliografi: (red.), Lise Autzen (red.) & Erik Petersen Storstrøms Amt og Danbib suppleret af (red.). Sakskøbing: Foreningen Forsker- Sakskøbing Spejdernes 100 års jubilæum / indeksering af artikler fra bl.a. en række gruppen Støvmiderne, 70 sider: ill. Annette Brylle Hansen (red.), Anni Nielsen årspublikationer. Kommentarer om fejl og DK5: 05.16 Udskrift af Falkerslev Kirkebog 1775. I: (red.) & Erik Petersen (red.). Sakskøbing: mangler modtages med tak på: dth@guld- Årsskrift / Lokalhistorisk Arkiv Stubbekø- Sakskøbing Spejderne, 83 sider: ill. borgsund.dk eller [email protected] bing, 60-61: ill. DK5: 37.206 DK5: 26.3 Mediehøsten 2013: bibliografi over lo- Skoler i tidligere Rødby og Holeby kom- kalhistoriske udgivelser om Lolland-Fal- Majbølle og Vigsnæs kirker – 100 års selv- muner / Arne Pedersen & Anne Margrethe ster-egnen i 2013 / Dorte Tissot Hansen & eje / Tove Niclasen. Guldborg: Majbøl- Kondrup Rasmussen. I: Lokalhistorisk års- Erik Elkjær Koch. I: Årbog / Lolland-Fal- le-Vigsnæs Menighedsråd, 69 sider: ill. skrift / Sydlollands Lokalhistoriske Arkiv, sters Historiske Samfund, 96-105: ill. Med litteraturhenvisninger 4-12: ill. DK5: 01.764 Lolland-Falster DK5: 27.67 Guldborgsund DK5: 37.5 Holeby

Biblioteket i Nykøbing F: 100 år i ord og Årsberetning / Lolland-Falsters Stift. [Nykø- Christianssædes skolevæsen / Jesper Munk billeder / Dorte Tissot Hansen; Dorte Tissot bing F.]: Lolland-Falsters Stift, 27 sider: ill. Andersen. I: Årsskrift / Lokalhistorisk Ar- Hansen (red.) & Eva Susanne Larsen (red.). DK5: 27.67 Lolland-Falster kiv Stubbekøbing, 8-23: ill. Nykøbing F.: Guldborgsund Bibliotekerne, DK5: 37.9 48 sider: ill. Med litteraturhenvisninger De polske indvandrere / Kathe Torp Jensen. DK5: 02.4 Nykøbing Falster I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for Skolebilleder. I: Årsskrift / Lokalhistorisk Nordfalster, 27-37: ill. Arkiv Stubbekøbing, 70-85: ill. Folkebibliotek i Nykøbing F 1914-2014 / DK5: 32.61. Efterkommere af polske DK5: 37.9 Dorte Tissot Hansen & Eva S. Larsen. I: indvandrere fortæller om deres familier Årbog / Lolland-Falsters Historiske Sam- Skolegang i Hunseby under besættelsen / fund, 75-95: ill. Bank-Jensen: en begavet original / Finn Børge Pedersen. I: Jul på Lolland, 42-43: ill. DK5: 02.4 Nykøbing Falster Carl Sørensen. I: Årsskrift / Lokalhistorisk DK5: 37.9

126 127 (red.). [Kbh.]: Gyldendal, 455 sider: ill. Ludvigsgave – en arbejdsplads: billeder og Med litteraturhenvisninger beretninger fra tidligere ansatte og deres DK5: 46.1. Heri omhandlende Lol- familier: med samtidig opfølgning på te- land-Falster: Det falsterske krongods maer fra Friisenfeldt-bogen: endvidere et (329-348), Herregårdene på Lolland større kapitel om Skolerne på Danmarks (349-434) og Øvrige herregårde på Sydspids i anledning af “Skole for alle i Sjælland og Lolland-Falster (443-444) 200 år – jubilæum 1814-2014” / Gitte Ahr- enkiel; Gitte Ahrenkiel (red.); Bjarne Bøge- Engestofte: Monica Wichfelds paradis / H. lund-Andersen (medforf.) ... [et al.]. Kbh.: Grøndal Hansen; Mikael Nielsen (tegner). Books on Demand, 140 sider: ill. [Nykøbing F.]: Halvdan Grøndal Hansen, DK5: 46.4 Ludvigsgave 152 sider: ill. Med litteraturhenvisninger Husker du din skoletid? / Peter Foersom; DK5: 46.4 Engestofte Nakskov: visioner og fakta / Dan Lundrup; Katha Qvist (red.). [Nykøbing F.]: Kultur- Dan Lundrup (red.), Jørgen G. Sørensen mindeforeningen i Nykøbing F.: Museum Guldborgsund – små og store turistmål / H. (red.) & Palle Pedersen (red.); Morten Lolland-Falster, 68 sider: ill. Grøndal Hansen. [Nykøbing F.]: Halvdan Lundrup (foto). Nakskov: Det Gamle Tryk- DK5: 37.96 Grøndal Hansen, 144 sider: ill. Med links keri, 57 sider: ill. DK5: 46.4 Guldborgsund DK5: 46.4 Nakskov

De tre “Sø” – gårde på øen Lang / Christi- an Løye. I: Lokalhistorisk årsskrift / Syd- lollands Lokalhistoriske Arkiv, 25-29: ill. 1867-1930 / John Bertelsen & Birgit Kir- DK5: 46.4 Lang kebæk. Taastrup: SFAH, 253 sider: ill. Med litteraturhenvisninger og links DK5: 38.409. Om udviklingen af den forvaltningsmæssige praksis, som den udfoldede sig på en dansk arbejdsanstalt i årene 1867-1930, og om 26 indsatte, der blev udsendt til Amerika i samme periode

På juleindkøb i Nakskov 1910 / Anka Lyde- rick Andersen. I: Jul på Lolland, 16-19: ill. DK5: 39.55

Femø / Lars Guldager Dyhr; Stine Gul- dager Dyhr (foto). I: Økuller: 11 dejlige Nykøbing F. Kloster / Helle Ålsbøl. Nykø- danske øer. Aarhus: Turbine, 38-47: ill. bing F.: Nykøbing F. Kloster, 43 sider: ill. DK5: 46. Om 11 danske øer, der er por- Med litteraturhenvisninger trætteret ud fra deres unikke historier, mad, DK5: 46.4 Nykøbing F. Kloster natur og de mennesker, der bebor øerne. Uønsket i Danmark – bortsendt til Ame- Nørre Alslev Langgade / Poul Schjelde. rika: historien om anbragte, der udstyret Danmarks Herregårde: Sjælland, Møn og I: Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for med enkeltbillet blev sendt fra Anstalten Lolland-Falster / Niels Peter Stilling; Niels Nordfalster, 38-46: ill. ved Sakskøbing til Amerika i perioden Peter Stilling (foto); Marianne Moring DK5: 46.4 Nørre Alslev

128 129 Billedserie fra Sakskøbing, med tekst / Bent Stormfloden omskabte Maltrup Vænge til Dæmningen ved Keldervig holdt stand i storisk Forening for Nordfalster, 79-85: ill. Jensen. I: Historiske Beretninger nr. 8, 106- en sø / Keld Hansen. I: Historiske Beret- 137 år / Kjeld Hansen. I: Jul på Lolland, DK5: 63.513 115: ill. ninger nr. 8, 18-26: ill. 36-41: ill. DK5: 46.4 Sakskøbing DK5: 55.3 DK5: 63.13 Gravminderegistrering på Lolland-Falster – et kæmpe projekt / Ulla Schaltz. I: Kir- Næsehornets lange rejse / Charlotte Bille kegårdskultur, (2014/2015), 36-47: ill. Med Brahe Knuth. I: Jul på Lolland, 54-62: ill. litteraturhenvisninger DK5: 58.06 DK5: 63.513

Rasmus Sigvardts Maskinfabriks 50 års ju- Sælfangerne / Henning Kørvel. I: Jul på bilæum i 1954 / Rasmus Sigvardt. I: Års- Falster, 30-37: ill. skrift / Lokalhistorisk Forening for Nord- DK5: 63.94 falster, 47-66: ill. DK5: 62.2 På tur i Lolland & Falsters spisekammer / Nethe Plenge; Ingrid Riis Hovgaard (foto). Et 75 års minde: minefaren ved Sydlollands [Kbh.]: Lofa, 181 sider: ill. kyst efteråret 1939 / Hans Chr. Bentsen. I: DK5: 64.1. Opskrifter på gedigen hjem- Lokalhistorisk årsskrift / Sydlollands Lo- melavet mad med ingredienser fra Lol- kalhistoriske Arkiv, 36-42: ill. Med littera- land og Falster tilpasset efter årstiden turhenvisninger DK5: 62.63

Bogø-Stubbekøbing / Anders Riis. I: Dan- ske træfærger – som vi så dem. Mariager: Omtanke Kommunikation Rådgivning, 100-109: ill. DK5: 62.8 Folk & fortællinger fra det tabte land, Bind Brede færger Rødby-Puttgarden: et projekt, 2: Øerne / Kjeld Hansen; Kjeld Hansen der ikke blev udført / Palle Ømark. I: Jern- (foto). Klippinge: Bæredygtighed, 816 si- Tingsted sogn: bidrag til sognets historie: banen, (6), 52-55: ill. der: ill. Med litteraturhenvisninger Tingbanken, Sølvhøjavlingen, Hullebækvej, DK5: 62.8. Historien om fugleflugtsli- DK5: 63.13. Værk om de mennesker, Trættevejen, Stationsvej, Øverup Møllevej, nien mellem Rødby på Lolland og Put- som historisk set, på godt og ondt, har Lysbovej, Smalbyvej, Stubberupvej 47-73, tgarden på Fehmarn og planerne om at været med til at forme den danske natur, foreninger / Grethe Lollike & Ebbe Hansen; lancere en helt ny 23 meter bred færge- vi kender i dag. Heri omhandlende Lol- Flemming Jensen (foto) & Alex Steinbach type land-Falster: Guldborgsund Kommune (foto); Birgitte Nielsen (red.). Nykøbing F.: (551-629), Lolland Kommune (630-704) Tingsted og Systofte Sognes Lokalhistori- Kæmpefærger var sidste nybyggeri / Per ske Arkiv, 226 sider: ill. Klaaby. I: Jul på Lolland, 50-53: ill. Skovdyrkning på Fuglsang. I: Skoven, (10), DK5: 46.4 Tingsted DK5: 62.81 428-430: ill. Med litteraturhenvisninger og links Med jernbane gennem hverdag og arbej- Naturpleje på Fuglsang. I: Skoven, (10), Uddrag af Næsgaardelevs arbejdsdagbog DK5: 63.4 de: tidligere ansatte fortæller i anledning 432-433: ill. 1940. I: Årsskrift / Lokalhistorisk Arkiv af Lollandsbanens 140 års jubilæum / An- DK5: 50.26 Fuglsang (Guldborgsund Stubbekøbing, 57-59: ill. Der var engang en privat kirkegård i Vålse ders Madsen. Mariager: Skinne bøger, 116 Kommune) DK5: 63.07 / Kathe Torp Jensen. I: Årsskrift / Lokalhi- sider: ill.

130 131 DK5: 65.841. Baseret på samtaler med Urbane ressourcer: Slotsgadekvarteret, Odense Fjord og mange andre steder. Den store krig 1914-1918 / Finn Egelund. en række tidligere ansatte gives et ind- Nykøbing F. efter skoletid! / Eva Christen- Jagten efter fugle og sæler foregik fra I: Historiske Beretninger nr. 8, 74-105: ill. blik i livet ved Lollandsbanen, om ar- sen (red.); Sara Itkin (ill.). Områdeforny- stranden eller i små pramme. Der fortæl- DK5: 91.91 bejdsforholdene og den daglige drift elsen fortæller: 15 gode historier fra den les om våben og jagtmetoder og om 38 helhedsorienterede byfornyelse: eksempel- jægere, hvoraf flere havde jagt som bier- Kjeld Peter Johannes Andersen / Bjørn Forlis i Grønsund / Bent Madsen. I: Årsskrift / samling. Kbh.: Ministeriet for By, Bolig og hverv. Heri om Lolland-Falster: De næ- Koch Klausen. I: Historiske Beretninger nr. Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, 50-52: ill. Landdistrikter, 70-75: ill. sten glemte: Errindlev Havn, Sydlolland 8, 62-73: ill. DK5: 65.98 DK5: 71.963 1907-50 (213-223), Fotoalbum: Rågø, DK5: 91.93 Smålandsfarvandet 1947 (325-333), Nye Brødet med de sprøde skorper / Peter Hei- Osvald Helmuth og Bandholm / Jørgen tider: Stubbekøbing 1945-58 (339-345) Bøller, halve skibe og pirater fra Falster / berg. I: Jul på Lolland, 10-15: ill. Heiner. I: Jul på Lolland, 23-30: ill. Leif Plith Lauritsen. I: Årbog / Lolland-Fal- DK5: 66.81 DK5: 77.56 Under overfladen / Vibeke Knöchel Chri- sters Historiske Samfund, 56-65: ill. Med stensen. Maribo: Lolland-Falsters Histo- litteraturhenvisninger Roesukkeret grundlagde “stationsbyen” Bonus var en træningsdragt: da NFH ryk- riske Samfunds Årbog, 24 sider: ill. Med DK5: 96.1 Holeby / Bent Munck Hansen. I: Lokalhi- kede op i landets bedste rækker for første litteraturhenvisninger og links storisk årsskrift / Sydlollands Lokalhistori- gang / Finn Stilling. I: Jul på Falster, 69-72: DK5: 91.151. Særtryk af artikel i: Lol- Spanierne på Lolland / Peter Heiberg. I: ske Arkiv, 21-24: ill. ill. land-Falsters Historiske Samfunds År- Årbog / Lolland-Falsters Historiske Sam- DK5: 66.82 DK5: 79.75 bog 2014 fund, 46-55: ill. Med litteraturhenvisninger DK5: 96.3 Tietgens forsøg / Paul Bell & Morgen Nør- En romersk drukkenbolt på Falster / Peter gård Olesen. I: Jul på Lolland, 44-46: ill. Pentz. I: Sfinx, (4), 162-165: ill. Med litte- Befrielsen – glæder og eftertanke / Bo DK5: 69.6 raturhenvisninger Christiansen. I: Historiske Beretninger nr. DK5: 91.157 Falster. En bronzefigur, en 8, 41-61: ill. Historien om brandvæsen og brande i Rød- såkaldt silen, er fundet på Falster DK5: 96.71 by / Hans Chr. Bentsen. I: Lokalhistorisk årsskrift/ Sydlollands Lokalhistoriske Ar- Løggård: et palisadeanlæg fra den yngre Engelske flyvemaskiner nedkaster flyvebla- kiv, 30-35: ill. bondestenalder / Marie Brinch. I: Årbog / de over Lolland / Hans Chr. Bentsen. I: Lo- DK5: 69.899 Lolland-Falsters Historiske Samfund, 37- 45: ill. Med litteraturhenvisninger Kunsten på Højskolen Marielyst / Birte DK5: 91.157 Løggård Faaborg & Michael Mondrup. [Væggerlø- se]: Højskolen Marielyst, 112 sider: ill. Blandt rigmænd og bønder: 5000 år un- DK5: 70.86 der Nykøbing Falster omfartsvej / Marie Brinch; Marie Brinch (red.) & Andrew Ildsjæle får Gedser til at blomstre / Karen Crone-Langkjær (red.); Leif Plith Laurit- Broberg Mortensen ... [et al.] I: Ildsjæle i sen (tegner). Nykøbing F.: Museum Lol- områdefornyelsen. Kbh.: Ministeriet for land-Falster, 95 sider: ill. By, Bolig og Landdistrikter, 14-19: ill. DK5: 91.157 Nykøbing Falster DK5: 71.9. Om ildsjæle og frivillige kræfter i Gedsers lokalsamfund og deres Syltholm-lagunens arkæologiske overflø- arbejde med at skabe en dynamisk ud- Strandjagt: den danske kystfuglejagt 1800- dighedshorn og nyeste fra helleristnings- vikling i lokalsamfundet. Både i form af 1950 / Sven Thorsen. [Kbh.]: Gad, 391 si- forskningen / Peter Hoffmann. I: Fund & fysiske projekter og – i særlig grad – i der: ill. Med litteraturhenvisninger og links fortid, (4), 24-27: ill. Med litteraturhenvis- kraft af sociale fællesskaber, netværk og DK5: 79.9209. Om strandjagt i årene ninger venskaber på tværs af lokale skel 1800-1950 på Læsø, ved Vadehavet, DK5: 91.157 Syltholm

132 133 kalhistorisk årsskrift / Sydlollands Lokalhi- Maribo Amts Økonomiske Selskab hædrer list og forhenværende borgmester i Ny- storiske Arkiv, 43-46: ill. en kvinde fra Sundby F. / Erik Hansen. I: købing Falster, beretter om sin opvækst DK: 96.71 Årsskrift / Lokalhistorisk Forening for og om sine 17 år som borgmester, hvor Nordfalster, 67-71: ill. han har oplevet alt lige fra plat og svindel Nødlanding på Maløgrunden den 15. maj DK5: 99.4 Jørgensen, Karen til bombetrusler og politisk konspiration 1942 / Ib Walbum. I: Årbog / Lolland-Fal- sters Historiske Samfund, 67-74: ill. Med Biskop D. G. Monrads tid i Vester Ulslev / Fra Nakskov til de skrå brædder / Christian litteraturhenvisninger Steen Skovsgaard. I: Jul på Lolland, 20-22: ill. Steffensen. I: Jul på Lolland, 64-67: ill. DK5: 96.71 DK5: 99.4 Monrad, D. G. DK5: 99.4 Steffensen, Christian

Blå bog / K. E. Watz. I: Jul på Lolland, 48: ill. Kaj Munk og Lolland: mennesker Munk Min skolegang / Ingrid Thorsen. I: Årsskrift DK5: 99.4 Bischoff, Erik mødte / Søren Daubjerg. Aalborg: Aal- / Lokalhistorisk Arkiv Stubbekøbing, 43- borg Universitetsforlag, 272 sider, ill. Med 49: ill. Portræt af en Matador fra Nordfalster slægtstavler. Med bibliografi DK5: 99.4 Thorsen, Ingrid – ostekongen Esper Boel / Kathe Torp DK5: 99.4 Munk, Kaj. Om digterpræsten Jensen & Steffen Jørgensen. I: Årsskrift / Kaj Munks (1898-1944) barndom og op- Anna og Valek Krzanowski / Karen M. Lar- Lokalhistorisk Forening for Nordfalster, vækst hos plejeforældrene på Lolland, sen. I: Historiske Beretninger nr. 8, 5-17: ill. 13-26: ill. samt hvilken betydning dette har haft for DK5: 99.7 DK5: 99.4 Boel, Esper hans senere liv og forfatterskab. Hans Rasmussen og den private kirkegård Annus mirabilis eller det forunderlige år / “Far taler om andre ting i kirken”: om- / Steffen Jørgensen. I: Årsskrift / Lokalhi- Thorkild Buch. I: Jul på Falster, 10-17: ill. kring et mindedigt for Kaj Munk / Thomas storisk Forening for Nordfalster, 86-88: ill. DK5: 99.4 Buch, Thorkild. Erindringer W. Lassen. I: Årbog / Lolland-Falsters Hi- DK5: 99.94 Pedersen, Hans Peder. fra start i mellemskolen på Nykøbing DK5: 99.4 Freuchen, Peter. I tiden om- storiske Samfund, 27-36: ill. Med litteratur- Katedralskole i 1947 kring år 1900 var der ikke mange hvide henvisninger pletter tilbage på verdenskortet. Men DK5: 99.4 Munk, Kaj Erindringer fra den gamle skole i Bregnin- polaregnene var stadig ukendte, og det ge / Michael Corfitzen. I: Årsskrift / Lokal- var op til en hårdfør flok af forskere og Vedersø Lolland retur / Jon Høgh (red.) & historisk Arkiv Stubbekøbing, 24-42: ill. eventyrere at udforske disse områder. En Carl P. Behrens (red.). Ringkøbing: Bolle- DK5: 99.4 Corfitzen, Michael. Barndom af de mest berømte var den danske Pe- rup Boghandel, 102 sider: ill. og opvækst, samt lærergerning på Breg- ter Freuchen – eller Store Peter, som han DK5: 99.4 Munk, Kaj. Artikler, der be- ninge Skole fra 1881-1915 med god grund blev kaldt lyser digterpræsten Kaj Munks (1898- 1944) liv og forfatterskab, herunder ti- Barndom med mange børn at lege med / Leo Hansen – en glad dreng / Tove Nielsen. den under besættelsen Niels Chr. Devantier. I: Jul på Falster, 60- I: Jul på Lolland, 68-71: ill. 63: ill. DK5: 99.4 Hansen, Leo Flugten til Amerika / Erik Petersen. I: Hi- DK5: 99.4 Devantier, Niels Chr. Erin- storiske Beretninger nr. 8, 27-40: ill. dringer fra den gang Fugleflugtliniens Min tid som lærer / Marianne Hansen. I: DK5: 99.4 Olsen, Valdemar Axel byggeri satte præg på gadebilledet i Ny- Lokalhistorisk årsskrift / Sydlollands Lo- købing Falster kalhistoriske Arkiv, 13-20: ill. En eksborgmesters bekendelser / Poul-Hen- DK5: 99.4 Hansen, Marianne rik Pedersen; Jens Eichler Lorenzen (red.); Store Peter: Grønlandsfarer, polarforsker Winnifred Eriksen (foto) ... [et al.]. [Oden- og eventyrer / Kristina Shaw & Jon Eilen- Den gamle mand og hjulet / Georg se]: mellemgaard, 271 sider: ill. berg. Alt om historie, (10), 26-29: ill. Med Wiingaard. I: Jul på Lolland, 31-34: ill. DK5: 99.4 Pedersen, Poul-Henrik. litteraturhenvisninger og links DK5: 99.4 Hommel, Carl Poul-Henrik Pedersen (f. 1945), journa-

134 135 Årsberetning for 2015 Til årsmødet 2016

Af Ole A. Munksgaard

Samfundets årsmøde i 2015 afvikledes den Amerika i perioden 1867-1930. Foredraget I forbindelse med valgene til bestyrelsen 28. april på restaurant “Sukkertoppen” ved blev kombineret med et nyt tiltag: En præ- genvalgtes Heidi Pfeffer, Kim Hansen og den nedlagte Saxkjøbing Sukkerfabrik. sentation af årbogen for 2014. “Grundtvig Christian Frederiksen. Hans Chr. Bentsen på prærien” ved museumsinspektør Henrik genvalgtes som bestyrelsessuppleant, og Traditionen tro blev årsmødet indledt med Bredmose Simonsen, der fortalte om den Bent Munck Hansen og Steen Aarup gen- et foredrag; i år af Johannes Melchior Jen- danske udvandring til Amerika og dannel- valgtes som henholdsvis revisor og revisor- sen, der fortalte om Sønderskovhjemmet sen af grundtvigianske ”kolonier” i USA. suppleant. og sin opvækst og livet på hjemmet gen- Foredraget blev efterfulgt af et besøg på ud- nem 1900-tallets første halvdel. Foredraget stillingen af samme navn på Museum Lol- Afslutningsvis gjorde formanden opmærk- blev illustreret med en række interessante land-Falster. En koncert med Duo Suonan- som på, at Samfundet havde haft et godt fotos. te kombineret med et foredrag om biskop år, hvor Samfundets flagskib, årbogen, var Monrad og en rundvisning i bispegården blevet godt modtaget af medlemmerne og Parallelt med det obligatoriske kaffebord ved biskop Steen Skovsgaard. Det sidste pressen. Han rettede derfor en stor tak til afvikledes generalforsamlingen. På ge- arrangement gjaldt Krenkerup Gods, hvor redaktøren og de øvrige bestyrelsesmed- neralforsamlingen aflagde formanden sin godsejer Patrick Reventlow-Grinling for- lemmer for deres store og frivillige indsats beretning, og årsregnskabet for april 2014 talte om godsets aktiviteter inden for land- for Samfundet. til marts 2015 blev vedtaget. Det blev des- og skovbrug samt det tilhørende bryggeri, uden besluttet at bibeholde det årlige kon- hvor der blev vist rundt og budt på smags- tingent på 235 kr. inklusiv forsendelse af prøver. årbogen. Hvad angår årets økonomi, kan det oplyses, Gennem 2015 har Samfundet tilbudt og af- at den fortsat er yderst sund, og at medlems- holdt et antal arrangementer. Tilbuddet har tallet er ret stabilt. Bestyrelsen vil derfor se ikke blot været arrangementer, som Sam- på, hvordan en del af egenkapitalen i større fundet har været tilrettelægger og afvikler grad kan komme medlemmerne til gode via af, men har også været arrangementer af- arrangementer og lignende. viklet i samarbejde med andre foreninger. I 2015 har der været tilbudt 4 arrangemen- Samfundets hjemmeside er blevet moderni- ter. Det drejer sig om foredragene: ”Uøn- seret og anvendes i langt højere grad end sket i Danmark – bortsendt til Amerika” tidligere som medium for informationer til ved cand. pæd. pæd. John Bertelsen, der er medlemmerne. Desuden har webmasteren medforfatter til bogen af samme navn, der påbegyndt en løbende offentliggørelse af fortæller historien om de anbragte personer tidligere årbøgers artikler på hjemmesiden. på Tvangsarbejdsanstalten Saxenhøj, der – Facebook anvendes ligeledes flittigt som udstyret med en enkeltbillet – blev sendt til kommunikationsmiddel.

136 137 Bestyrelsen for Vedtægter for Lolland-Falsters Historiske Samfund Lolland-Falsters Historiske Samfund Oprettet 27. juni 1912 §1 §6 Lolland-Falsters Historiske Samfund har hjem- Generalforsamlingen indkaldes via meddelelse sted i Maribo i Lolland Kommune. på foreningens hjemmeside www.lfhs.dk eller Æresmedlem Suppleant: ved direkte indbydelse, hvilket sker mindst 14 Fhv. skoleinspektør Arne Heyn, Nykøbing F. Hans Christian Bentsen, Kløvervænget 3, § 2 dage før generalforsamlingens afholdelse. For- 4970 Rødby, tlf. 54 60 15 14. Foreningens formål er: slag, der ønskes behandlet på generalforsamlin- Formand: [email protected] At styrke den lokalhistoriske interesse og kend- gen, skal være formanden (bestyrelsen) i hænde Ole A. Munksgaard, Mågevej 8, Langø, skabet til Lolland-Falsters historie. senest 1 uge før generalforsamlingen. 4900 Nakskov, tlf. 54 94 81 43. Suppleant: At udgive en årbog med historiske emner fra Den årlige generalforsamling afholdes i april [email protected] Jan Bodholdt, Kystvej 5 Lolland-Falster eller relation dertil. måned. På denne aflægger bestyrelsen (forman- 4800 Nykøbing F., tlf. 20 12 64 69 At arrangere medlemsaktiviteter af almen histo- den) sin beretning om samfundets aktiviteter i Næstformand: [email protected] Palle Sørensen, Skolevej 1, Frejlev, risk interesse. det forløbne regnskabsår, der løber fra 1. april 4892 Kettinge, tlf. 54 87 36 40. Revisorer: til 31. marts, og kassereren fremlægger det re- §3 viderede regnskab. Endvidere afholdes valg af [email protected] Henning Bjørn, Degneallé 14, 4990 Sakskøbing. Medlemskab er åbent for enhver, der tilmelder bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsessuppleanter, Bent Munck Hansen, Sønderhøj 20, 4960 Holeby Sekretær: sig foreningen og betaler et årligt kontingent. revisorer og revisorsuppleanter. Inge Hedal, Tornskadevej 583, Revisorsuppleanter: Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen. På generalforsamlingen fremlægges en oriente- 4900 Nakskov, tlf. 62 21 44 16 Fritz Jensen, Sundvænget 3A, 4800 Nykøbing F. Medlemmerne modtager årbogen mod betaling ring om samfundets kommende aktiviteter, som [email protected] Steen Aarup, Sjælstoftevej 4, 4895 Errindlev af forsendelsesomkostningerne. udsendes til medlemmerne. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, Kasserer: §4 når bestyrelsen finder grund til dette. Kim Hansen, Vestensborg Allé 57, UDVALG Samfundets bestyrelse består af 7 medlemmer, Ligeledes skal ekstraordinær generalforsamling 4800 Nykøbing F., tlf. 20 14 85 33. Redaktionsudvalg: hvoraf 4 vælges i lige årstal og 3 i ulige årstal. Be- indkaldes, såfremt mindst 25 medlemmer skrift- [email protected] Heidi Pfeffer, Ole A. Munksgaard, styrelsesmedlemmerne vælges ved simpelt flertal ligt kræver dette. Indkaldelse skal ske som ved Inge Hedal, Kim Hansen og Jan Bodholdt. for 2 år ad gangen. Desuden vælges 2 bestyrelses- ordinær generalforsamling. Den ekstraordinære Regnskabet føres af: Arrangementsudvalg: suppleanter, hvoraf 1 afgår hvert år. Der vælges generalforsamling skal afholdes senest 1 måned, Bo Mejer Hansen/Museum Lolland-Falster ligeledes 2 revisorer samt 2 revisorsuppleanter, efter at kravet er rejst. Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Kim Hansen, Ole A. Munksgaard, Inge Hedal, Christian Frederiksen og Ina Antonsen. hvoraf halvdelen afgår skiftevis hvert år. Alle afgørelser på generalforsamlingen træffes [email protected] Bestyrelsen konstituerer sig efter hver generalfor- ved simpelt stemmeflertal. Vedtagelse af æn- samling med formand, næstformand, kasserer og dringer af lovene og om samfundets opløsning Redaktør: Tilsyn med mindesten: sekretær, og disse udgør samfundets forretnings- skal dog finde sted på 2 umiddelbart på hinan- Heidi Pfeffer, Peter Freuchensvej 21 E st. 1 Palle Sørensen og Kim Hansen. udvalg. Bestyrelsen vælger en redaktør af årbogen den følgende generalforsamlinger. Tidsrummet 4800 Nykøbing F., tlf. 23 67 69 49. Bestyrelsen for Museum Lolland-Falster: i eller uden for sin midte. Kassereren kan ligeledes mellem de 2 generalforsamlinger skal være [email protected] Ole A. Munksgaard. vælges i eller uden for bestyrelsens midte. mindst 14 dage. Bestyrelsesmedlem: Bestyrelsen nedsætter udvalg til at arbejde med Ved beslutning om samfundets opløsning skal Ina Antonsen, Nykøbingvej 65, Nørre Kirkeby, samfundets aktiviteter, således redaktionen af de midler, som samfundet måtte være i besid- 4863 Eskilstrup, tlf. 54 43 64 28. årbogen, arrangementer med mere. Bestyrelsen delse af, gives til almene, velgørende formål. [email protected] kan om nødvendigt vælge interesserede med- Det besluttes på generalforsamlingen hvilke for- Se Lolland-Falsters Historiske Samfunds lemmer til udvalgene. mål, der skal tilgodeses. Bestyrelsesmedlem: hjemmeside: www.lfhs.dk Christian Frederiksen, Pandebjergvej 115, § 5 Vedtaget på generalforsamlingen 12. april 2011 4800 Nykøbing F., tlf. 28 96 93 43 Vi er også på Foreningen tegnes af formand og et bestyrelses- og på den ekstraordinære generalforsamling 28. [email protected] medlem i forening. april 2011.

138 139 K Møller, H. L...... 97 Rosenau, Gottlieb. . . . 121 Person- og stedregister Kalvehave...... 35 Møn...... 39, 56 Roskilde ...... 29 Kjærbøl, Johs...... 52 Rothe, conferensraad. . . 108 Knuth, Christoffer. . . . . 5 N Rødby. . . 14, 19, 40, 43, 52 Knuth, Eggert Nakskov ...... 42ff. 52 Rødbyhavn ...... 18, 20 Christopher...... 12 Neergaard, Niels. . . . . 32 Knuth, Frederik Marcus. . 12 New york...... 30 S A Daugaard, Thora. . . . . 94 Gimsing, Niels Jørgen. . . 18 Knuthenborg...... 5ff. Nielsen, Jytte...... 91 Sakskøbing...... 20, 60 Alexander d. 3...... 30 Dorhpmüller, Gross Breitenbach. . . . 118 Korsør...... 29 Nordfalster ...... 68 San Fransisco ...... 30 Andersen, H. C...... 5ff. trafikminister...... 38 Grubbe, Marie...... 28 Kristiansen, Erik. . . . .104 Norge...... 83, 117 Sarti, Guiseppe. . . . 109ff. Andersen, Lene Vinther . . 66 Dorph, Ole...... 67, 74 Grum-Schwensen, Ane. . 7ff. Kröhnke, Gustav Nr. Alslev ...... 27 Saxenhøj...... 136 Andersen, Margrethe. . . 100 Dresden...... 118 Grønsund...... 28 Heinrich Adolf. . . . 14ff. Nr. Kirkeby...... 27 Scalabrini, Paolo. . . .109ff. Andersen, Poul. . . . . 115 Drewsen, Jonna...... 91 Guldborg...... 19 Küchler, Albert...... 11 Nr. Ørslev...... 96, 102 Schaltz, Ulla...... 6 Andersen, Søren. . . . .115 Dreyer, Carl Th...... 41 Guldborgsund. . . .14, 17ff. København . . 14, 20, 29, 32, Nykøbing F.. . 14, 21, 28, 60, Schultz, Svend S...... 41 Askgaard, Ejnar Stig. . . . 5 Gunslev...... 66ff...... 43, 49, 51, 92ff...... 92ff., 104ff. Seebohm, Hans-Christoph. .22 Atlanterhavet...... 30 E Gåbense...... 18, 27ff. Køge...... 14 Nysted...... 16, 52, 60 Sidney...... 30 Eggers, Olga...... 97 Gaard, Hanne ...... 102 Nysø ...... 91 Silbermann, Gottfried. . .119 B Engelund, Anker. . . .31, 34 L Næstved...... 14 Simonsen, Henrik Berg, Helene...... 94 England. . . . . 34, 91, 120 H Larsen, Jytte ...... 91 Nørregaard, Jens. . . . . 96 Bredmose...... 136 Berlin...... 16, 118 Europa...... 39 Hamborgskoven . . . . . 98 Lemche, Gyrithe. .94, 98, 101 Siveke, Herman. . . . 43, 49 Bertelsen, John. . . . . 136 Hamburg. . . . 14, 118, 120 Lemvig ...... 94 O Siveke, madam...... 43 Bjørnson, Bjørnstjerne . . .96 F Hammerich, byfoged. . .43ff. Lillebælt ...... 18 Oddesund ...... 18, 33 Sjælland...... 23, 35 Blåtand, Harald...... 88 Fache, Sophie...... 74 Hannover...... 118 Limfjorden ...... 18 Olsen, Jørgen...... 71 Skandinavien. . . . . 14, 34 Bodholdt, Jan ...... 51 Falster. . . . . 14, 18ff., 28, Haslev...... 56 Lissabon ...... 21 Olsen, Oline ...... 99ff. Skovsgaard, Steen. . . . 136 Bogø...... 14, 22, 35 ...... 43, 52, 66, 86 Hass, Hieronymus Lolland . . . . . 19, 27, 40, Orehoved...... 29 Slesvig...... 15 Boisen, Laura . . . . . 96ff. Farø...... 14, 22, 40 Albrect. . . .115, 118, 124 ...... 52, 86, 98, 104 Oslo...... 124 Smidth, prokurator . . . . 46 Bojsen-Møller, Jutta. . . .96 Feddersen, Hass, Johann Adolph Lolland-Falster. . . . 51, 92 Sondermann, Borgsted ...... 39 Astrid Stampe. . . . 91ff...... 105, 115, 118 London ...... 97 P Marcus Gabriel. . . . 107 Brasen, Thorkild. . . . . 37 Feddersen, Gustav. . . . .92 Hasselø-lejren. . . . .53, 56 Luti, Margherita ...... 9 Pederstrup...... 104ff. Specken, Jacob. . . . . 120 Braunschweig...... 118 Fejø...... 81ff. Heiberg, Peter...... 42 Lübeck...... 15 Polen...... 20 Specken, Philipp Jacob. 104ff. Bremerholm ...... 28 Femern ...... 14 Heiligenhafen...... 14 Lyngby, købmand. . . . .43 Pontoppidan, Dines. . . 66ff. Stadager...... 66 Bresemann, Sophus. . . . 99 Femern Bælt. . . . . 14, 24 Helsingør...... 19, 22 Pontoppodan, E. P. . . . 43ff. Stage, Berit...... 14 Broman, Johan. .104, 120, 123 Femernsund. . . . 14, 17, 21 Holstebro...... 94 M Possehl, Emil...... 16 Stampe, Henrik...... 91 Braase, J. P...... 108 Fleischer, Holsten ...... 15 Majbølle ...... 21 Poulsen, Anna...... 96 Stampe, Rigmor . . . . . 92 Johann Christoph. . . .118 Hårbølle...... 39 Maribo. . . . 16, 20, 56, 106 Poulsen, Emil ...... 96 Stanley, Oliver...... 38 C Fogh, C. P. J...... 42ff. Marielyst...... 37, 52 Preussen ...... 14 Stauning, Thorkild . . . . 33 Chapmann, D. W...... 15 Fonnesbech, I Masnedsund . . . .18, 28, 35 Præstø...... 91 Steiness, Agnes. . . . . 100 Christensen, Carina. . . . 24 indenrigsminister. . . . 16 Ingemann, Bernhard Masnedsundbroen. . . . .17 Puttgarten ...... 14 Stockholm...... 14, 21, Christensen, Ford, Henry...... 31 Severin...... 27 Masnedø. . . . . 18, 30, 35 ...... 105ff., 120 Jesper Bøje . . . . .104ff. Frandsen, Johs. Nørregaard. .5 Ipsen, E. J...... 32 Masnedø Kalv. . . . .35, 39 R Storebælt...... 21 Christensen, Jørgen. . . .115 Frankrig...... 86, 91 Mecklenburg...... 16 Raphael, kunstner. . . . 9ff. Storstrømmen. . . 17ff., 28ff. Christian d. 9...... 30 Frederiksberg . . . . . 92ff. J Melchior, Arne ...... 24 Rasmussen, Anders. . . . 81 Strange, Helene. . . . .66ff. Christian d. 10...... 38 Freiberg...... 118 Jensen, Johannes Moshack, Rasmussen, Hans . . . . .73 Stubbekøbing . .28, 35, 52, 58 Christiansborg...... 49 Friis-Skotte, Melchior ...... 136 Moritz Georg. . . . 104ff. Rasmussen, Ole. . . . . 102 Stubberupgård. . . 53, 56, 58 Clausen, Johan . . . . .66ff. trafikminister. . . . 18, 32 Jensen, Niels Aage . . . . 27 Mossin, Karen Birgitte. .66ff. Reventlow-Grinling, Sundby Færgegård . . . . 98 Fuglsang, Mads...... 36 Jensen, Thit...... 98 Mossin, Sophie Christine. .72 Patrick...... 136 Sverige . . . . .83, 117, 120 D Jessen, Karen Marie. . . .43 Muller, Hartwich. . . . .107 Ribe Nørremark . . . . . 88 Sydjylland...... 88 Danmark. . . . . 14, 20, 23, G Johansen, Petrea. . . . . 99 Munch, Elna...... 101 Ringkøbing...... 94 Sydsjælland. . . . 15, 56, 60 ...... 29, 83, 117 Gedser...... 16, 30ff. 52 Jylland...... 18, 48 Munksgaard, Ole A. . . . 136 Ringsted ...... 15 Syltholm...... 14 Danner, grevinde. . . . . 49 Geneve ...... 21 Jørgensen, Johan Jesper . .107 Møller, Dorthe Falcon. .104ff. Rom...... 9ff. Søsted, Kasper Høhling . . 81

140 141 T V Z Taylor, Frederic...... 31 Vesterborg...... 42, 46 Ziersen, Zella ...... 100 Thrane, tømrermester. . .112 Vestjylland...... 92 Zorn, Helmut...... 115 Tiefensee, Wolfgang. . . .24 Vordingborg . . . .14, 28, 35 Tieffenbrunn, Væggerløse...... 60 Ø Otto Joachim. . . . . 107 Ønslev. . . . .23, 27, 43, 67 Tietgen, C. F...... 16 W Ønslev Galgebakke. . . . 66 Tolderlund, Ingeborg. . . .98 Warnemünde. . . . . 16, 40 Østersøen. . . .14, 18, 27, 51 Torkilstrup...... 67 Wedel, Søren...... 107 Østpreussen Tyskland. . . . . 20, 24, 30, Winchell, købmand. . . . 43 Østrig...... 14 ...... 40, 51, 86, 117 Winther, Christian. . . . .28 Wulffeldt, købmand . . . .43 Å U Ålholm ...... 107 USA...... 49, 91

142