Årbog 2015 – 103
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
LOLLAND-FALSTERS HISTORISKE SAMFUND L ND OL U L F A N M D A S - F A E L K S S T I E R R O T H S I Årbog 2015 – 103. årgang Indholdsfortegnelse Ejnar Stig Askgaard Jytte Larsen & Jytte Nielsen og Johs. Nørregaard Frandsen “vor Moder Fru Stampe Feddersen H.C. Andersens “Psychen” på Amtmandinden og kvindevalgrets- Knuthenborg: Historien om et fund kampen på Lolland-Falster ......... 91 og dets betydning ................ 5 Erik Kristiansen Berit Stage Et cembalo af Moshack Fugleflugtslinjen ................. 14 på Pederstrup .................... 104 Niels Aage Jensen Dorte Tissot Hansen & Den store bro .................... 27 Erik Elkjær Koch Mediehøsten 2014 Peter Heiberg Bibliografi over lokalhistoriske Den stridbare købmand fra Nakskov .. 42 udgivelser om Lolland-Falster-egnen i 2014 ......................... 126 Jan Bodholdt De tyske flygtninge på Ole A. Munksgaard Lolland-Falster 1945-47 ........... 51 Årsberetning 2015 ................ 136 Lene Vinter Andersen Lolland-Falsters Den uskyldige præstedatter fra Gunslev Historiske Samfund ............... 138 Om Helene Stranges forsøg på at opklare et mord fra 1755 ...... 66 Vedtægter for Lolland-Falsters Historiske Samfund ............... 139 Kasper Høhling Søsted & Anders Rasmussen Person- og stedregister ............ 140 Fejøbægrene – en hyldest til detektorfolket! ................ 81 Redaktør: Heidi Pfeffer Tryk: OAB-Tryk ApS, Odense © 2015 Lolland-Falsters Historiske Samfund ISBN 978-87-91059-15-5 H.C. Andersens “Psychen” på Knuthenborg: Historien om et fund og dets betydning Af Ejnar Stig Askgaard og Johs. Nørregaard Frandsen Over bælt og sunde papiret på en måde, så man af blæksporets En morgen i første halvdel af maj her i tykkelse og svingninger tydeligt ser om 2015 blev vi, Johs. Nørregaard Frandsen pennen hastede af sted, bevægede sig lang- fra H.C. Andersen Centret/Syddansk Uni- somt eller har holdt pause. Når Andersens versitet og Ejnar Stig Askgaard fra H.C. stålpen, som han skrev med, bevægede sig Andersens Hus/Odense Bys Museer, invi- langsomt, ja, så blev den afsatte streg tyk- teret til Knuthenborg af Christoffer Knuth. kere, end når den poetiske flugt tog fart hen Han havde i herregårdens gemmer fundet, over papirets overflade. hvad der viste sig at være intet ringere end Genkendelsen af den modne Andersens et ægte og uforfalsket håndskrift af H.C. særegne håndskrift var således ret hurtigt Andersen! Christoffer Knuths beskrivelse overstået. Man er ikke i tvivl, når ’va- fik os til at tilbagelægge turen fra Fyn over ren’ er ægte! Et andet karakteristika ved Storebælt, Sjælland, Farøbroerne og det et ægte manuskript af Andersen er hans grønne Lolland i spændt fremfart. Man pas- ’klippe-og-klistre-teknik’. Fem steder i det serer gerne bælt og sunde for at få den ople- 13 siders lange skrift har Andersen på sin velse at stå med et stykke litterært kulturarv sirlige måde klistret et stykke papir med i sine handskebeklædte hænder. At finde et rettelser henover den oprindelige tekst. Vi hidtil ukendt manuskript af Andersen er en befinder os jo hundrede år før elektriske begivenhed, der ikke indtræffer hver dag! slette-og-rette-funktioner blev installeret Faktisk regnede vi, der repræsenterer forsk- på skrivemaskiner, og endnu længere før ningen i H.C. Andersen, ikke med, at der computerteknologien satte ind. I øvrigt var endnu her i 2015 fandtes håndskrifter eller papir af god kvalitet dyrt på Andersens tid, manuskripter af H.C. Andersen i privateje. så det gjaldt om at spare på det. Det gjor- Men det gør der altså. Sikken overraskelse de Andersen blandt andet ved at genbruge og nyhed! Vi blev inviteret til at åbne pak- bagsider af kladder til breve eller lignende. ken, se det håndskrevne manuskript, foreta- Derfor er Andersens lapper spændende, ge et gennemsyn samt, selvfølgelig, at ve- dels fordi de bærer hans sidste øjebliks ret- rificere dets ægthed. Det var ikke svært at telser, dels fordi de kan rumme interessante verificere ægtheden. H.C. Andersens smukt noter på den bagside, der vender ind mod svungne skriftbillede er helt særligt. Bog- arket. Manuskriptet lå velbevaret i en smuk staver og ordforløb bevæger sig hen over mappe, som har beskyttet det på enestående 5 150 år gammelt, ægte og autentisk Ander- Ane Grum-Schwensen, der er forsker sen-stykke, men fordi det også kan udvi- ved H.C. Andersen centret, forsvarede i de vores forståelse af Andersens måde at 2014 en ph.d.-afhandling med titlen Fra arbejde med sine tekster, historier og tan- strøtanke til værk, hvor hun på original vis keforløb på. Der er nemlig spændende og analyserer og dokumenterer sider af H.C. ret afgørende forskelle på kladden og det Andersens arbejdsmetoder og dermed kre- endelige tryk, og nu kan vi lade dette ma- ative vej mod de færdige værker. Andersen nuskript, renskriften, indgå i forståelsen af gjorde, som andre samtidige romantiske digterens tekstarbejde. Derved kan vi så at digtere, noget ud af at pleje myten om det sige kikke Andersen over skulderen. Hvilke kunstneriske geni og om inspirationens rettelser, stramninger, tilskrivninger, priori- næsten guddommelige præg. Inspirationen teringer foretog han i udkastene til det, der meldte sig, slog ned i digteren, som var dens skulle blive den endelige “Psychen”? Det medium. Det var en almindelig romantisk er interessant, fordi den endelige, trykte og forestilling, at digtet kom til digteren, som kanoniserede tekst bliver dybere og mere så ganske vist måtte arbejde for at give kun- kompleks, når vi kender den poetiske og sten forløsning. Ane Grum-Schwensen vi- æstetiske vej, ad hvilken Andersen skabte ser imidlertid i sin afhandling med udvalgte sin kunst. “Psychen” er en af Andersens eksempler af Andersens store værk, at helt meget dybe, reflekterende og filosofiske så ’let’ var det ikke. I historier som “Det historier, hvis tankestof han har skullet ar- nye Aarhundredes Musa”, “Tante Tandpi- bejde hårdt med for at give det den endelige ne” og andre foreligger der mange versio- Det store øjeblik i maj 2015, da Christoffer Knuth fremviste sit enestående fund af H.C. Andersens kunstneriske form. ner og notater, som er skrevet igen, rettet manuskript til “Psychen”. Der herskede ingen tvivl om manuskriptets ægthed, og begejstringen var derfor stor. Forsamlet om manuskriptet ses Christoffer Knuth, Ulla Schaltz, direktør for Museum Lolland-Falster, professor og Johs. Nørregaard Frandsen, centerleder ved H.C. Andersen Centret/ SDU, og Ejnar Stig Askgaard, overinspektør ved Odense Bys Museer/ H.C. Andersens Hus. Foto: Jan Knudsen. vis gennem mere end 150 år, en blå skind- “Psychen” er altså ikke ukendt og indgår i mappe præget med Knuthenborgs adelige alle relevante udgaver af Andersens samle- krone samt titlen “Psyche” i guld. Vedkom- de eventyr og historier. Men fundet af dette mende, som har anbragt manuskriptet i den manuskript var alligevel en overraskelse. fint udstyrede mappe, har vidst, hvordan et Der ligger en kladde til “Psychen” i Det værdifuldt håndskrift bør gemmes for efter- Kongelige Biblioteks håndskriftssamling. tiden. Den version kender vi. Og så har vi natur- ligvis den trykte og standardiserede udgave På vej mod sin form af “Psychen”, som er optryk af den udgave, Det drejer sig om renskriften til fortællin- H.C. Andersen selv godkendte. gen “Psychen”, som H.C. Andersen fær- Det nyfundne manuskript er imidlertid et diggjorde og lod udgive første gang i no- hidtil ukendt ’missing link’ mellem kladde vember 1861 i Nye Eventyr og Historier. og trykt tekst. Der er som sagt tale om en Anden Række, Anden Samling. 1862. Her renskrift fra Andersens hånd, der indholds- udkom historien i øvrigt i samme hæfte og betydningsmæssigt ligger i mellem de Papirklip af H.C. Andersen: “Kvinder på sommerfuglens vinger”. Det var et yndet motiv i H.C. Andersens som “Iisjomfruen”, “Sneglen og Rosen- to kendte versioner. Manuskriptet er derfor klippekunst og er en billedliggørelse af “Psyche”, nemlig en kvinde og samtidig en sommerfugl. Kilde: hækken” og “Sommerfuglen”. Historien ikke bare værdifuldt, fordi det er et cirka H.C. Andersens Hus. 6 7 til, filet på igen og igen. Grum-Schwensen skæbne. Fortællerrollen er gået i stafet over de, i hvis billede hans kunst er opstået, af- do og Eros (det græske navn). Andersens er med udgangspunkt i studier af det kunst- til en anden, og kladden til eventyret fortæl- viser hun ham og maner ham med et Medu- kendskab hertil kan spores tilbage til 1830, neriske værks genetik, det vil sige værkets ler os i en overstreget passage til hvem, for sa-udtryk af “hiint forstenende Ansigt med hvor han i håbet om at erhverve sig Køben- tilblivelseshistorie, trængt dybt ind i dig- på den hvide væg skriver Morgenstjernen Slangehaarene” i jorden: “Bort! ned!” For- havns Universitets guldmedalje skrev en terens værksted. Her fløj spånerne, kunne “sin Skrift, den fortæller og Digteren kan tællingen om kunsten er således en skæb- prisopgave om ligheder og forskelligheder man sige, Andersen sled og slæbte sig frem læse og forstaae den, han kan fortælle den nefortælling om det evige og timelige, om mellem den danske mytologi og den græ- til den endelige version gennem kladder, igjen”. Digteren beskrives her, som ovenfor kunsten og kunstneren, om udødeligheden ske. Andersen var en fremragende kultur- frem til en renskrift, som han så i øvrigt ofte nævnt, som medium for den guddommelige og døden. kender. klistrede rettelser hen over i form af papir- inspiration. H.C. Andersen har således også Lad os nu se på den anden rolle, Venus “Han spiser Bagerkonen med, den nyde- lapper. Når trykarket forelå i korrektur fra fra første færd sat kunsten som tema for sin har. I den eneste fuldstændigt bevarede la- lige Fornarina!” sagde Angelo, een af de trykkeren, så fik den ofte endnu nogle ret- fortælling om “Psychen”. Den er fortalt af tinske roman – Apulejus’ Det gyldne æsel lystigste, unge Venner”, lyder det i “Psy- telser. Derfor er stadierne på vejen mod det en kunstner, handler om en kunstner og er i fra o.