Kommuneplan 2017

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Kommuneplan 2017 KOMMUNEPLAN 2017 SAMSØ KOMMUNE Kommuneplan 6 Redegørelse, hovedstruktur og retningslinjer 7 Miljø og klima 8 Lokal Agenda 21 9 Klimatilpasning 10 Risikokortlægning 13 Fra Danmarks vedvarende energi Ø til Fossilfri Ø 31 Fossiluafhængig 32 Fleksibel energiforsyning 33 Fremtidens transport 34 Effektivt varmeforbrug 35 Effektivt elforbrug 36 En bæredygtig ø inkluderer kultur og natur 37 Udbygge partnerskaber 38 Lokalisering af energianlæg 39 Det åbne land og naturen 41 Naturkvalitetsplanlægning 43 Potentiel natur og økologiske forbindelser 47 Landbruget 51 Overflødiggjorte landbrugsbygninger 53 Veje og stier i landskabet 54 Kystnærhedszonen 55 Beskyttelse af drikkevandet 57 Badevand 59 Skovrejsningsområder 61 Skovrejsning uønsket 63 Internationale naturbeskyttelsesområder 65 Mål for vandløb og natur 68 Naturgenopretning ved Besser made 69 Naturpleje på Nordøen og i Stavns Fjord 70 Status over byggeri 72 Energivenligt byggeri 73 Bevaring af landsbyernes særkende 74 Kulturværdier 75 Bidrag til Samsøs udvikling 76 Udpegede kulturværdier 77 Kulturværdi planlægning 80 Kulturværdier i lokalplaner 81 Erhverv 82 Landbruget 83 Turismen 84 Detailhandelsregler 85 Udviklingen af dagligvarebutikker 86 Kunsthåndværkere 87 Forarbejdning af lokale råvarer 88 Erhvervsudvikling 89 Store husdyrbrug 92 Ferie og fritid 94 Udvikling af Ballen for fastboende og turister 96 Sommerhusområder 97 Hotel, ferieby og anden overnatning 99 Campingpladser 102 Samsø Festival 104 Ferie og fritid i naturen 105 Skydebaner 106 Lystbådehavne 110 Trafik 112 Fossilfri Ø ­ på cykel 113 Trafikregulering i landsbyerne 115 Stier på Samsø 116 Vandreruter 117 Bustrafikken 118 Havne 119 Færgefart 120 Lystbådehavne 121 Flytrafik 122 Redningshelikoptere og sygetransport 123 Forsyning og tekniske anlæg 124 Vindmøller 125 Højspændingsledninger 126 Antennemaster 128 Affaldshåndtering 129 Varmeforsyning 130 Vandforsyning 131 Spildevandsforsyning 134 Destinationsudvikling 135 Rammer for lokalplanlægningen 137 Generelle rammer 138 Byvækst og byudvikling 139 Detailhandel 140 Tranebjerg 141 Handicaphensyn 142 Genopførelse efter brand 143 Fælles friarealer 144 Parkering 145 Parkeringsnormer 146 Landsbyer 147 Kulturværdier 148 Varmeforsyning 149 Energi 150 Ledningsanlæg 151 Trafik, veje og stier 152 Jordforurening 153 Landbrugsområder 154 Råstofområder 155 Skovrejsningsområder 156 Uønsket skov 157 Internationale beskyttelsesområder 158 Områder med særlig landskabelig værdi 159 Områder af særlig geologisk interesse 160 Vindmøller 161 Støjkrav 162 Nye veje og støj 163 Nye byområder og støj fra veje 164 Støj fra erhvervsområder 165 Støj fra vindmøller 166 Miljøklasser 167 Specifikke rammer for Samsø Kommune 168 1 Alstrup 171 2 Ballen 172 3 Ballen - Ballen Strandpark 173 4 Ballen - Boliger 174 5 Ballen - Boliger nord for Ballen 175 6 Ballen - Erhverv og boliger 176 7 Ballen - Energiakademiet 177 8 Ballen - Festivalpladsen 178 9 Ballen - Festpladsen 179 10 Ballen ­ Fjernvarmeværk 180 11 Ballen - Havn 181 12 Ballen ­ Lystbådehavn 182 13 Ballen ­ Rekreativt grønt område 183 14 Besser 184 15 Besser efterskole 185 16 Besser - Golfbane 186 17 Langemark - Katrinelyst/Golf hotel 187 18 Langemark ­ Sommerhusområde 188 19 Brundby 189 20 Brundby - Boliger 190 21 Brundby - Skoleparken 191 22 Brundby - Skydebane 192 23 Brundby - Sportspladsen 193 24 Brundby ­ Vindmøller 194 2 / 377 25 Harpesdal - Affaldscenter 195 26 Harpeshøj ­ jagtskydebane 196 27 Hårmark 197 28 Kolby 198 29 Kolby ­ Stensbjerggård 199 30 Kolby Kås ­ Boliger 200 31 Kolby Kås ­ Boliger og erhverv 201 32 Kolby Kås ­ Campingplads 202 33 Kolby Kås ­ Erhverv 203 34 Kolby Kås ­ Erhvervshavn 204 35 Kolby Kås ­ Lystbådehavn 205 36 Kolby Kås ­ tidligere erhvervsområde 206 37 Torup 207 38 Langør 208 39 Langemark 209 40 Mårup 210 41 Mårup Østerstrand ­ Sommerhusområde 211 42 Mårup Østerstrand ­ Sommerhusområde 212 43 Mårup Østerstrand ­ Rekreativt område 213 44 Mårup ­ Skydebane 214 45 Mårup ­ Stridestrømme 215 46 Mårup Havn 216 47 Mårup Havn ­ Havn 217 48 Nordby 218 49 Nordby - Boliger 219 50 Nordby - Landbrugserhverv 220 51 Mårup ­ Fjernvarmeværk 221 52 Onsbjerg - Boliger 222 53 Onsbjerg - Boliger og erhverv 223 54 Onsbjerg - Erhverv 224 55 Onsbjerg ­ Fjernvarmeværk 225 56 Onsbjerg - gl skole mv 226 57 Onsbjerg - Kirke 227 58 Møllevejen ­ Sommerhusområde 228 59 Onsbjerg - Sportsplads 229 60 Permelille 230 61 Permelille ­ Vindmøller 231 62 Pillemark 232 63 Stauns 233 64 Stauns - Flyveplads 234 65 Stauns - Flyveplads 235 66 Stauns ­ Kanhave sommerhusområde 236 67 Sælvig 237 68 Sælvig ­ Havn 238 69 Sælvig ­ Rekreativt grønt område 239 70 Sælvig ­ Sommerhusområde 240 71 Sælvig Huse ­ Sommerhusområde 241 72 Tanderup 242 73 Tanderup - Landbrugserhverv 243 74 Onsbjerg Præstegård 244 75 Tanderup ­ Vindmøller 245 76 Toftebjerg 246 79 Tranebjerg - Boliger 247 80 Tranebjerg - Boliger 248 81 Tranebjerg - Boliger og erhverv 249 82 Tranebjerg - Bycenter 250 83 Tranebjerg ­ Fjernvarmeværk 251 84 Tranebjerg - Gl. Brattingsborg 252 85 Tranebjerg ­ Industriområde 253 86 Tranebjerg - Kirke 254 87 Tranebjerg ­ Mindre industriområde 255 88 Tranebjerg ­ Rekreativt område 256 89 Tranebjerg ­ Skole og idrætshal 257 90 Tranebjerg - Sygehus offentlig administration 258 3 / 377 91 Tranebjerg ­ Ældrecenter, boliger og institutioner 259 92 Vesterløkken ­ Samsø outdoor 260 93 Vesterløkken ­ Sommerhusområde 261 94 Ørby 262 95 Østerby 263 99 Ballen - Boliger og Erhverv 264 100 Hotel Ilse Made 265 101 Mårup Østerstrand 266 102 Egernvej 267 103 Ballen Færgehavn 268 104 Vejforløb til færgehavn 269 106 Strandlyst Hotel & Restaurant 270 107 Landevejen 271 108 Nordre Møllevej 272 109 Søholm Opera 273 110 Vindmølleområde, Harpesdal 274 111 Vindmølleområde, Golfbanen 275 Bilag 276 Kortbilag 277 Kommuneplanrammer 278 Kirkeindsigtsområde 280 Muligt byvækstområde 281 Fremtidige masterplaceringer 282 Vindmøllerområder ­ udbygget 283 EF habitat områder 284 Kysttyper 285 Ramsarområde 286 Område med almindelige drikkevandsinteresser 287 Område med særlige drikkevandsinteresser 288 Områder med begrænsede drikkevandsinteresser 289 Vandforsyningsboringer 290 Boringsnært beskyttelsesområde 291 P-pladser i forbindelse med vandreture 292 Regionale cykelruter 293 Naturarealer per naturkvalitetsplanen 294 Skovrejsningsområder ­ vedtaget 296 Camping 297 Oplande til fosforfoelsomme overfladevandsområder 298 Fredede bygninger 299 Bevaringsværdige kulturmiljøer 300 Golfbaner 301 Skydebaner 302 Vandreture 303 Store husdyrbrug 304 Jordbrugsområder ­ skov 305 Lystfiskeri 306 Områder af særlig geologisk intetesse 307 Internationalt naturbeskyttelsesområder 308 Områder hvor skovtilplantning er uønsket 309 Områder af særlig landskabelig interesse 310 EF fugle beskyttelses områder 311 Rørlagte vandløb 312 Cykelstier - oversigt 313 Sommerhusområder 314 Naturområder 315 Beskyttet natur 316 A målsat § 3 natur 317 B målsat § 3 natur 318 Lavbundsområder 319 Potentiel natur 320 Potentielle økologiske forbindelser 321 Naturpleje afbrænding 322 Naturpleje rydning 323 Naturpleje fortidsminder 324 4 / 377 Naturpleje græsning aktuel 325 Naturpleje græsning afsluttet 326 Naturpleje hegning 327 Naturpleje slåning af stier 328 Naturpleje markinformation 329 Naturpleje potentielle nye indsatser 330 Kulturværdier 331 Nordby by 332 Stavns Fjord 333 Langør Havn 334 Skansen på Lilleøre 335 Skansen på Besser Rev 336 Rævebakkerne husmandsudstykning 337 Husmandslodder ved Onsbjerg 338 Ilse Made Kilde 339 Herregårdsmejeriet i Tranebjerg 340 Jættestuer ved Tranebjerg 341 Kolhøj Mølle (Brundby Mølle) 342 Købmandsgård i Ballen 343 Landsbyen Ørby 344 Brattingsborg 345 Sydlige Samsø 346 Vesborg Fyr 348 Kolby Mølle 349 Landsbyen Besser 350 Rævebakkerne 351 Miljøvurdering 352 Miljøvurdering af hovedstruktur 353 Miljøscreening af retningslinjer 354 Miljøscreening af rammer 355 Miljøscreening af ramme nr. 109­2140 356 Miljøscreening af ramme nr. 110­8111 363 Miljøscreening af ramme nr. 111­8111 371 5 / 377 Kommuneplan Samsø er inde i en meget positiv udvikling ­ markant forbedret infrastruktur for færgerne, billigere færgebilletter og rigtig mange udviklende projekter betyder, at interessen for Samsø er større end nogensinde. Samsinger og fritidssamsinger og andre fra Danmark og udlandet viser stor interesse for øen og vil gerne være med til at præge udviklingen af Samsø. I den forgangne planperiode er der sket mange ting, og store mål er blevet indfriet. Den 4. januar 2015 sejlede første færge fra kommunens nye færgehavn i Ballen til Kalundborg. I tilknytning hertil blev der etableret cykelsti mellem Ballen og Brundby samt Brundby og Tranebjerg. Samsø Rederi så dagens lys i oktober 2014, og færgen Prinsesse Isabella sejlede sin første tur på ruten til Jylland i marts 2015. På Sælvig Havn blev der hurtigt pladsmangel, og en større udvidelse af opmarcharealer samt langtidsparkering blev også færdiggjort i planperioden. Der kommer mange flere gæster til Samsø ­ og i den kommende planperiode skal vi gradvist skabe rammerne for de mange besøgende ­ det kan være p­pladser, toiletfaciliteter og rammer for udvikling af turisterhvervet. Tranebjerg blev beriget med udvidede idrætsfaciliteter, en kultursal (Sambiosen) samt Samsø Aktivitetspark. Ydermere blev restaureringen af Rosens Hus fuldført og indviet med bl.a. funktion af turistkontor. Projektet Fossilfri Ø og masterplanen med Samsø som modelsamfund for hele Danmark ­ og verden, skrider støt fremad. Med folkeligt engagement og ejerskab afprøver og demonstrerer Fossilfri Ø, at vi kan drive vores samfund, vores hjem og erhvervsliv uden brug af olie, kul eller gas. Der blev taget et stort og
Recommended publications
  • Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research
    Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder Publication date: 2016 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Samsø Kommune. Arkitektskolen Aarhus. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 06. Oct. 2021 SAMSØ KOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag.
    [Show full text]
  • Åben Skolebuskørsel Denne Inddeles I 3 Zoner, Som I Udgang- Spunktet
    Issehoved Nordby Bakker Kragemose Issehoved Issehoved Møllevejen Lystoftevej Langdalen Kørslen bliver: Lystoftevej Issehoved Møllevejen • Mere direkte kørsel. Ballebjergvejen Klitgårdsvej Møllevejen Langdalen Præstemarksvej Issehoved Sølyst Præstemarksvej Ballebjergvejen • Mindre biler der kører hurtigere. Vestballevej Nordby • Kortere ruter. Vestballevej Solbjergvejen Hverremosevejen Landevejen Østermarken • Ca. 20 min hurtigere om morgenen. Østermarken Nordre Møllevej Møgelskårvejen Nordby Kirkevej • Ca. 40 min om eftermiddagen. Søndre Møllevej Maarup Kirkevej Landevejen Møgelskårvejen1 Vesterled Mårup Heden Maarup Havnevej Maarup Bakkevej Sønderrende Havvejen Maarup Havn Mårup Skov Kyholm Flak Kyholm Nordby Hede Kyholm Løb Langørevej Havvejen Åben Havnehagen Skolebuskørsel Langørevej Langøre Lilleøre Grønhoved Havvejen Kanhave Denne inddeles i 3 Hesselholm Langøre Hønsepold Hundsholm zoner, som i udgang- Ægholm Kolderne Rensegab Fjordvejen Stauns Fjord Yderste Holm Albuen spunktet hver dækkes Sværm Vildtreservat Havvejen Mejlesholm af én bil. Stauns Stauns Flyvervej Østerfjord Staunsvej Karlskold Hjortholm Besser Rev Flyvervej Ørhage Brokold Havvejen Toftebjergvej Eskeholm Stenskov Hellemose Toftebjerg Alstrup Havvejen Alstrupvej Hellemosevej Bisgård Mark Agerup Sildeballe Filipsdal Alstrupvej Sildeballe Bisgård Mark Abildgårds Mose Lundgærde Plantagevej Østerbyvej Bisgaard Forte Besser Bøgebjergvej Sælvig Havvejen Sælvig Søholmvej Østerby Besser Kirkevej Besser Kirkevej Onsbjerg Mark Østerbyvej Sørende Onsbjerg Mark Torup Møllevej
    [Show full text]
  • Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
    Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
    [Show full text]
  • Samsø: Europe’S Renewable Energy Island the Hairdryer Is Blowing, the Freezer Is Humming and the Temperature Is Comfortable in a House on Samsø
    Samsø: Europe’s Renewable Energy Island The hairdryer is blowing, the freezer is humming and the temperature is comfortable in a house on Samsø. But forget about using coal or oil.. On this small Danish island, the electricity comes from wind turbines and the heat from a district heating system powered by a field of solar panels. 100% Electricity Independence When you live on Samsø, an island at the heart of Denmark, the electricity in the outlets does not come from fossil fuels or nuclear plants or other conventional sources. It comes from the wind. The island’s network of 11 wind turbines generates enough electricity to meet its entire electricity requirements. On wind-still days, when the turbines cannot generate enough electricity to power the island, energy flows from Denmark’s main energy grid to the island’s network. In turn, on windy days the island exports wind-generated energy to the national main system. The island has a positive annual net electricity balance, as it exports far more energy to the mainland than it receives. Samsø was named Denmark’s renewable energy island in 1997, based on the island’s ambitious goals to become energy independent by 2008. With its 11 onshore turbines, Samsø’s electricity sector has already reached its objectives. Turbines Instead of Hydrogen Cars While renewable energy technologies such as wind turbines have become increasingly reliable and accepted, the transport sector continues to lack robust sustainable solutions. Samsø’s residents are working towards a number of possible solutions, including powering motor vehicles with rapeseed oil and hydrogen fuel.
    [Show full text]
  • Kongeborg, Kirke Og Borgerkrig På Gl. Brattingsborg
    Kongeborg, kirke og borgerkrig på Gl. Brattingsborg – en forrygende start på et nyt forskningsprojekt på Samsø af nils engberg, vivian etting, lis nymark og hans skov I sommeren 2008 startede et stort forskningsprojekt om de middelalderlige borge på Samsø. Her ligger i alt fem voldsteder: Gl. Brattingsborg i Tranebjerg, Vesborg på sydkysten, Hjortholm i Stavns Fjord, Bisgård i Onsbjerg Sogn og endelig det lille Blafferholmen ved det nuværende Brattingsborg Gods (fig. 1). Alle voldsteder ligger på Brattingsborgs jorder, og projektet forløber i tæt samar- bejde med godsejer Anders Danneskiold Lassen. Ingen af voldstederne har været undersøgt arkæologisk, og der er kun ganske få skriftlige kilder, der kaster lys over deres historie. Det er baggrunden for forskningsprojektet, der har til formål at skabe et samlet overblik over borgene på Samsø og deres datering, bebyggelse, ejerforhold og indbyrdes relationer. Projektet strækker sig over fire år, hvor vi hver sommer foretager udgravninger i juni måned. Det foregår som et samarbejde mellem Nationalmuseet, Moesgård Museum, det lokale Økomuseum Samsø og Kulturarvsstyrelsen. Resultaterne bli- ver siden præsenteret i en større publikation, og der bliver også lavet en udstilling med fundene. I sommeren 2008 blev den første udgravning gennemført på Gl. Brattingsborg voldsted, og det gik over al forventning, men inden resultaterne præsenteres, skal der gives en kort introduktion til middelalderens Samsø. Det ser ud til, at Samsø lige fra den tidlige middelalder har tilhørt kronen. Det ved vi fra »Kong Valdemars Jordebog« fra 1231, der er Danmarks ældste bevarede matrikulering og grundlag for opkrævning af skatter. Med sin beliggenhed midt i riget udgjorde Samsø et oplagt mødested, og særlig i en tid hvor vandvejene var langt sikrere og hurtigere end de dårligt udbyggede veje over land.
    [Show full text]
  • Noter Til En Vandring I Nordby Af Pernille Helberg Stentoft Www
    Noter til en vandring i Nordby Af Pernille Helberg Stentoft www.kulturpaahjul.dk Noter til en vandring i Nordby dannede udgangspunkt for en byvandring i Nordby d. 10. september 2016 i forbindelse med projektet Kultur på hjul. Noterne er blevet til ud fra materiale fra Samsø Egnsarkiv, gamle fotografier, avisartikler, atikler om Nordby fra årbøger fra Slægts- og Lokalhistorisk Forening Samsø og samtaler med folk i Nordby. Mange tak til alle for hjælp og imødekommenhed. Tema for vandringen i Nordby Det overordnede tema for denne vandring i Nordby er Folk der rejser til Nordby, folk der rejser fra Norby, folk der kommer tilbage til Nordby. Man kunne vælge mange andre temaer. Man kunne koncentrere sig om bindingsværkshusene fra 1700-tallet og 1800-tallet. Man kunne tale om Nordby som bevaringsværdig middelalderby. Man kunne tale om Nordby som Danmarks muligvis største landsby med 60 gårde og 59 huse. Man kunne lave en gennemgang af de mange butikker, der engang lå i byen, og byens forandring de sidste 50 år. Man kunne dykke ned i særprægede stednavne, gadenavne og personnavne Osv. Apropos folk der kommer til Nordby, deres indtryk af byen, er følgende et uddrag fra en artikel af Viktor Jensen i Østjysk Hjemstavn årg. 23 1958. Artiklen har titlen Et lille trip til øen i Aarhusbugten: Nordby er vel nok den aller dejligste af alle småbyerne. Krogede snirklede gyder med skønne bindingsværkshuse og –gårde, så mange så man næsten bliver overmæt af dem. Navnlig ved gadekæret ligger den ene bygning efter den anden – og med blomstrende roser og stokroser foran. Det er idyl ved idyl.
    [Show full text]
  • Reinventing Europe Through Local Initiative
    Reinventing Europe through Local Initiative This was the theme of a conference organised by the European Association for Information on Local Development (AEIDL), on the occasion of its 25th anniversary. The conference took place in Brussels on the 19th and 20th February 2014. Reinventing Europe The first day, which was held in the European Parliament, drew more than 150 participants from 27 countries. The contributions and debates focused on the need to renew the European Project, taking into account the initiatives of citizens and territories, in order to meet current economic, through Local Initiative environmental and social challenges. These contributions and debates were brought to life by presentations of 25 different local A conference and 25 promising initiatives initiatives, drawn from 17 countries and covering a full geographic range from metropolitan centres to the most peripheral rural areas. to celebrate the 25th anniversary of AEIDL This publication highlights the main points from the contributions, debates, and the presentation of the 25 promising initiatives. ISBN 978-2-930818-01-6 9 782930 818016 2 | Reinventing Europe through Local Initiative Contents 25 years of local development 3 Rethinking the European project from the perspective of citizens and local communities 5 25 promising initiatives 16 A great success 68 ALL Europe Shall Live! 72 “Reinventing Europe through Local Initiative” – Act One 87 Contributors: Chris Brooks, Yves Champetier, Michael Dower, Marjorie Jouen, Márta Márczis, François Saint-Ouen AEIDL would like to thank the Members of the European Parliament, representatives of the initiatives, speakers, stakeholders and other participants who contributed to the success of the conference and the production of this publication.
    [Show full text]
  • Samsø Kalenderen Musik Og Fest Udstillinger Historie
    Samsø Kalenderen VISITSAMSØ / TURISTINFORMATION ANTON ROSENS PLADS 3, TRANEBJERG, 8305 SAMSØ 3. juli - 9. juli 2017 TLF. 8659 0005 / VISITSAMSOE.DK Sange på Vandtårnet Mårup Gruppens Musik og fest i Tranebjerg. sommerudstilling Historie Samsø Til 3. august Gentænk 2017. Historieuniverset BørneKulturfestival 2017 Hver torsdag kl. 16.00 undtaget tors- Man. 26. jun. til søn. 30. jul. kl. 15-18 - Skansebyggerne. dag i uge 29. Udstillere: Gurli Hansen, Anne Birgitte Tir. d. 4. juli - Tor. 6. juli 2017, Man. 3. jul. 2017 kl. 13.30 Sommertid indbyder til sommersan- Beyer, Elisabeth Hastrup Petersen, fra kl. 09.30 alle dage. Ons. 5. jul. 2017 kl. 13.30 ge. I perioden slut juni til begyndel- Freddy Andersen, Paula Vitanen, Musik. Dans. Stomp. Cirkus. Hulahop. For børn fra 8 år. Min. 2 børn, max. 10. sen af august bliver der fællessang Birthe Nørregaard Hansen, Grethe Teater. Spøgelseshistorier. Hiphop. Skansebyggerne er et forløb, som på Vandtårnet på Møllebakken i Henriksen og Kirsten Breinegaard. Litteratur. Ansigtsmaling. Drama. sætter fokus på Samsøs store betyd- Tranebjerg hver torsdag kl. 16. Der er Gæsteudstiller: Lise Bye Kjeldsen. Samba. Rockkoncert. Popcorn. For- ning under Englandskrigene, 1801- en pragtfuld udsigt fra Vandtårnet, Sted: Maarup galleriet, Svenskgyden tælling. Leg. Candyfloss. 1814. Deltagerne skal bl.a. opbygge som er blevet forsynet med en bænk 1, Samsø. Pris: fra 100 kr. Lilleøre Skanse samt affyre kanonen hele vejen rundt. Man kan også stå Sted: Brundby Rockhotel, Brundby mod det engelske krigsskib. eller sidde i græsset nedenfor vand- Udstilling hos PII Samsø. Hovedgade 63, Samsø. Pris: Kr. 60,- pr. barn. tårnet, hvis man foretrækker det.
    [Show full text]
  • Energy Transition: Missed Opportunities and Emerging Challenges for Landscape Planning and Designing
    Sustainability 2014, 6, 4386-4415; doi:10.3390/su6074386 OPEN ACCESS sustainability ISSN 2071-1050 www.mdpi.com/journal/sustainability Article Energy Transition: Missed Opportunities and Emerging Challenges for Landscape Planning and Designing Renée M. de Waal * and Sven Stremke Landscape Architecture Group, Wageningen University, P.O. Box 47, 6700 AA Wageningen, The Netherlands; E-Mail: [email protected] * Author to whom correspondence should be addressed; E-Mail: [email protected]; Tel.: +31-317-483-995. Received: 6 April 2014; in revised form: 6 July 2014 / Accepted: 7 July 2014 / Published: 16 July 2014 Abstract: Making the shift from fossil fuels to renewable energy seems inevitable. Because energy transition poses new challenges and opportunities to the discipline of landscape architecture, the questions addressed in this paper are: (1) what landscape architects can learn from successful energy transitions in Güssing, Jühnde and Samsø; and (2) to what extent landscape architecture (or other spatial disciplines) contributed to energy transition in the aforementioned cases. An exploratory, comparative case study was conducted to identify differences and similarities among the cases, to answer the research questions, and to formulate recommendations for further research and practice. The comparison indicated that the realized renewable energy systems are context-dependent and, therefore, specifically designed to meet the respective energy demand, making use of the available potentials for renewable energy generation and efficiency. Further success factors seemed to be the presence of (local) frontrunners and a certain degree of citizen participation. The relatively smooth implementation of renewable energy technologies in Jühnde and on Samsø may indicate the importance of careful and (partly) institutionalized consideration of landscape impact, siting and design.
    [Show full text]
  • GODE CYKELRUTER 3 Den Grønne Den Prikkede Den Gule 01 01 Issehoved
    GODE CYKELRUTER 3 Den grønne Den prikkede Den gule 01 01 Issehoved 02 Nordby Bakker Kragemose Issehoved Issehoved Møllevejen Lystoftevej 02 Langdalen Lystoftevej Issehoved Møllevejen Ballebjergvejen Klitgårdsvej Møllevejen Langdalen Præstemarksvej Issehoved Sølyst 03 Præstemarksvej Ballebjergvejen Vestballevej 04 01 i 02 Nordby 03 Vestballevej 03 Solbjergvejen Hverremosevejen Landevejen Østermarken Østermarken Nordre Møllevej Møgelskårvejen Nordby Kirkevej Søndre Møllevej 3 Maarup Kirkevej 04 Landevejen 05 04 Møgelskårvejen Vesterled Mårup 05 Heden Maarup Havnevej 3 Maarup Bakkevej Sønderrende Havvejen Maarup Havn i 06 Mårup Skov Kyholm Flak 3 Kyholm 05 Nordby Hede Kyholm Løb Langørevej Havvejen Havnehagen 06 07 Langørevej Langøre Lilleøre Grønhoved 07 Havvejen Kanhave Hesselholm i Langøre 09 Hønsepold Hundsholm 07 Ægholm Kolderne 06 Rensegab Fjordvejen Stauns Fjord Yderste Holm Albuen Sværm Vildtreservat 1 Havvejen 1 km Mejlesholm Stauns Stauns 07 Flyvervej 1 km Østerfjord 1 km Staunsvej Karlskold Hjortholm Besser Rev Flyvervej 1 km Ørhage Brokold Havvejen Toftebjergvej Eskeholm 09 1 08 1 km Stenskov Hellemose Toftebjerg Alstrup 1 km Havvejen 1 km Alstrupvej Hellemosevej 1 1 km Bisgård Mark Agerup Sildeballe Filipsdal Alstrupvej Sildeballe 10 Bisgård Mark 1 11 Abildgårds Mose Lundgærde 08 Plantagevej Østerbyvej Bisgaard Forte Besser Bøgebjergvej Den Havvejengrønne - ca. 27 km Sælvig Den grønneSælvig - ca. 27 Søholmvejkm Ruten er for jer, som gerne vil have en afslappetØsterby rundtur på sydøen langsBesser Kirkevej marker Ruten er for jer, som gerne vil have Har I lyst, kan I tage en rundtur i Besser Kirkevej og forbi vejboder, små gallerier og butikker. 09 Østerbyvej en afslappet rundturOnsbjerg Mark på sydøen langs Brattingsborg skov og cykle helt ned Sørende marker og forbi Onsbjergvejboder, MarkFra Tranebjerg små galleri cykles ad- Østerløkkeveji vandkanten.
    [Show full text]
  • Busrejse Fra Jylland Til Samsø Forslag Til 1-Dagstur Til Samsø (10.30-15.45)
    BUSTUR TIL SAMSØ OPLEV DEN SMUKKE OG SPÆNDENDE Ø I MIDTEN AF KATTEGAT DER KAN LAVES TURE AF 1-4 DAGES VARIGHED MERE INFO: TLF: 7022 8305 WWW.STOHF.DK SAMSØ TURIST- OG HANDELSSTANDS- FORENING BUSREJSE FRA JYLLAND TIL SAMSØ FORSLAG TIL 1-DAGSTUR TIL SAMSØ (10.30-15.45) Når færgen fra Jylland ankommer kl. 10.30, står dagens lokale guide på bussen. Formiddagen starter på sydøen - den største del af Samsøs areal. Her venter der os en spændende fortælling om mange af øens 22 små byer, der hver især har en helt unik historie at fortælle. Bl.a. landarbejderbyen Ørby og hovedbyen Tranebjerg med det smukke nyrestaurerede hus Anton Rosen Huset. Vi passerer de gamle middelalderkirker, øens eneste fyrtårn Vesborg og godset Brattingsborg. De små gamle husmandssteder kan fortælle om om tidligere tiders landbrug på Samsø - og samtidig en nutidig fortælling om, hvordan små lokale virksomheder efterhånden skyder op i de gamle bygninger. Vi gør holdt i en af dem - Samsø Gårdbutik. Svanegården er oprindelig en gammel firlænget Samsø-gård, men er i dag indrettet som en stor gårdbutik. Virksomheden har sine rødder i det midtjyske, hvor der fra eget væveri produce- res uldvarer. Ud over uldvarer og beklædning, præsenterer butikken også en række af lokale produkter - bl.a. snaps, som vi helt sikkert får en smagsprøve på. Turen går om eftermiddagen til nordøen. Her venter der os en helt usædvanlig naturople- velse. Både i området omkring Stavns Fjord med den hyggelige havneby Langøre og senere i det bakkede morænelandskab på Samsøs nordspids. Der bliver tid til et besøg i den idylliske by Nord- by, hvor der kan opleves gadekær, klokketårn og bindingsværkshuse.
    [Show full text]
  • Energy Transition: Missed Opportunities and Emerging Challenges for Landscape Planning and Designing
    Sustainability 2014, 6, 4386-4415; doi:10.3390/su6074386 OPEN ACCESS sustainability ISSN 2071-1050 www.mdpi.com/journal/sustainability Article Energy Transition: Missed Opportunities and Emerging Challenges for Landscape Planning and Designing Renée M. de Waal * and Sven Stremke Landscape Architecture Group, Wageningen University, P.O. Box 47, 6700 AA Wageningen, The Netherlands; E-Mail: [email protected] * Author to whom correspondence should be addressed; E-Mail: [email protected]; Tel.: +31-317-483-995. Received: 6 April 2014; in revised form: 6 July 2014 / Accepted: 7 July 2014 / Published: 16 July 2014 Abstract: Making the shift from fossil fuels to renewable energy seems inevitable. Because energy transition poses new challenges and opportunities to the discipline of landscape architecture, the questions addressed in this paper are: (1) what landscape architects can learn from successful energy transitions in Güssing, Jühnde and Samsø; and (2) to what extent landscape architecture (or other spatial disciplines) contributed to energy transition in the aforementioned cases. An exploratory, comparative case study was conducted to identify differences and similarities among the cases, to answer the research questions, and to formulate recommendations for further research and practice. The comparison indicated that the realized renewable energy systems are context-dependent and, therefore, specifically designed to meet the respective energy demand, making use of the available potentials for renewable energy generation and efficiency. Further success factors seemed to be the presence of (local) frontrunners and a certain degree of citizen participation. The relatively smooth implementation of renewable energy technologies in Jühnde and on Samsø may indicate the importance of careful and (partly) institutionalized consideration of landscape impact, siting and design.
    [Show full text]