Åben Skolebuskørsel Denne Inddeles I 3 Zoner, Som I Udgang- Spunktet

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Åben Skolebuskørsel Denne Inddeles I 3 Zoner, Som I Udgang- Spunktet

Issehoved Nordby Bakker Kragemose Issehoved Issehoved Møllevejen Lystoftevej Langdalen Kørslen bliver: Lystoftevej Issehoved Møllevejen • Mere direkte kørsel. Ballebjergvejen Klitgårdsvej Møllevejen Langdalen Præstemarksvej Issehoved Sølyst Præstemarksvej Ballebjergvejen • Mindre biler der kører hurtigere. Vestballevej Nordby • Kortere ruter. Vestballevej Solbjergvejen Hverremosevejen Landevejen Østermarken • Ca. 20 min hurtigere om morgenen. Østermarken Nordre Møllevej Møgelskårvejen Nordby Kirkevej • Ca. 40 min om eftermiddagen. Søndre Møllevej Maarup Kirkevej Landevejen Møgelskårvejen1 Vesterled Mårup Heden Maarup Havnevej Maarup Bakkevej Sønderrende Havvejen Maarup Havn Mårup Skov Kyholm Flak Kyholm Nordby Hede Kyholm Løb Langørevej Havvejen Åben Havnehagen Skolebuskørsel Langørevej Langøre Lilleøre Grønhoved Havvejen Kanhave Denne inddeles i 3 Hesselholm Langøre Hønsepold Hundsholm zoner, som i udgang- Ægholm Kolderne Rensegab Fjordvejen Stauns Fjord Yderste Holm Albuen spunktet hver dækkes Sværm Vildtreservat Havvejen Mejlesholm af én bil. Stauns Stauns Flyvervej Østerfjord Staunsvej Karlskold Hjortholm Besser Rev Flyvervej Ørhage Brokold Havvejen Toftebjergvej Eskeholm Stenskov Hellemose Toftebjerg Alstrup Havvejen Alstrupvej Hellemosevej Bisgård Mark Agerup Sildeballe Filipsdal Alstrupvej Sildeballe Bisgård Mark Abildgårds Mose Lundgærde Plantagevej Østerbyvej Bisgaard Forte Besser Bøgebjergvej Sælvig Havvejen Sælvig Søholmvej Østerby Besser Kirkevej Besser Kirkevej Onsbjerg Mark Østerbyvej Sørende Onsbjerg Mark Torup Møllevej Onsbjerg Vestermark Onsbjerg Vestermark Langemarksvej Vadstrup Møgelmose Hellemose Onsbjerg Skottensbjerg Torup Præstegårdsvej Langemark Tielsmose Torup Høneballevej Ringebjergvej Præstegårdsvej Kongevejen Tanderup Mark Tanderupvej Bøgevej Høneballevej Fladdam Egernvej Langemarksvej Bøgeshøjvej Tanderup Sannholm Holmevej Sannholm Torupdal Tingvej Holmevej Skægsholm Vesterløkken 2 Vesterholmvej Besservej Strandskoven Tranemosevej Petersborg Holmsborg Vesterløkken Selsinggaarde Tranebjerg Østerløkkevej Østerløkkevej Pillemarksvej Tranemose Tranemosevej Brundbyvej Vesterløkken Strandvejen Højvangsvej Højvangsvej Vesterløkken Pillemark Valmuevej Fogedmarksvej Brede Blok Bækvejen Vesterløkken Højvangsvej Vrangstrup Eskevej Højvangsvej Mejerivej Skolebakkevej Hårdmark Teglværksvej Ballen NørreskiftevejBallenvej Byvejen Brundby Slagterivej Vestermarksvej Haardmark Mark Gammelløkkevej Nørreskiftevej Permelille Permelille Haardmark Mark Permelille Vestermarksvej Vestermarksvej Trolleborgvej Dallebæk Ørbyvej Vestervang Nørreskiftevej Brattingsborgvej Høtoftevej Kaasenvejen Gammelløkkevej Kaasen Gammelløkkevej Kolby Kås Ørby Nørreskiftevej KaasenStrandbakkevej Kolby Nørreskiftevej Ramsherred Brattingsborgvej Landlystvej Vesborgvej Vestergade Brattingsborg 3 Gyden Ørnslund Vester Kanal Hjalmarsgaard Jettehøj Jettehøj Jettehøj Skovdam Vesborg Fyr Vesborg Fyr Lushage.

Copy Link

Recommended publications

Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research
Architecture, Design and Conservation Danish Portal for Artistic and Scientific Research Aarhus School of Architecture // Design School Kolding // Royal Danish Academy Screening af Kulturmiljøer Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder Publication date: 2016 Document Version: Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Kulturmiljøer i Danmarks Yderområder (2016). Screening af Kulturmiljøer: Samsø Kommune. Arkitektskolen Aarhus. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 06. Oct. 2021 SAMSØ KOMMUNE SEPTEMBER 2016 SCREENING AF KULTURMILJØER SAMSØ KOMMUNE SCREENING AF KULTURMILJØER ARKITEKTSKOLEN AARHUS S. 3 FORORD Arkitektskolen Aarhus sætter med projektet Umistelige Kulturmiljøer i Danmarks Yderom- råder fokus på kulturmiljøer og bebyggede hel- heder i Danmark. Med en screening, der skal udvælge særligt værdifulde kulturmiljøer, er formålet med projektet at pege på de værdier og udviklingspotentialer, som den byggede kulturarv rummer. Kulturmiljøer handler ikke blot om bevaring, men skal have værdi for mennesker i dag.
[Show full text]
Kommuneplan 2017
KOMMUNEPLAN 2017 SAMSØ KOMMUNE Kommuneplan 6 Redegørelse, hovedstruktur og retningslinjer 7 Miljø og klima 8 Lokal Agenda 21 9 Klimatilpasning 10 Risikokortlægning 13 Fra Danmarks vedvarende energi Ø til Fossilfri Ø 31 Fossiluafhængig 32 Fleksibel energiforsyning 33 Fremtidens transport 34 Effektivt varmeforbrug 35 Effektivt elforbrug 36 En bæredygtig ø inkluderer kultur og natur 37 Udbygge partnerskaber 38 Lokalisering af energianlæg 39 Det åbne land og naturen 41 Naturkvalitetsplanlægning 43 Potentiel natur og økologiske forbindelser 47 Landbruget 51 Overflødiggjorte landbrugsbygninger 53 Veje og stier i landskabet 54 Kystnærhedszonen 55 Beskyttelse af drikkevandet 57 Badevand 59 Skovrejsningsområder 61 Skovrejsning uønsket 63 Internationale naturbeskyttelsesområder 65 Mål for vandløb og natur 68 Naturgenopretning ved Besser made 69 Naturpleje på Nordøen og i Stavns Fjord 70 Status over byggeri 72 Energivenligt byggeri 73 Bevaring af landsbyernes særkende 74 Kulturværdier 75 Bidrag til Samsøs udvikling 76 Udpegede kulturværdier 77 Kulturværdi planlægning 80 Kulturværdier i lokalplaner 81 Erhverv 82 Landbruget 83 Turismen 84 Detailhandelsregler 85 Udviklingen af dagligvarebutikker 86 Kunsthåndværkere 87 Forarbejdning af lokale råvarer 88 Erhvervsudvikling 89 Store husdyrbrug 92 Ferie og fritid 94 Udvikling af Ballen for fastboende og turister 96 Sommerhusområder 97 Hotel, ferieby og anden overnatning 99 Campingpladser 102 Samsø Festival 104 Ferie og fritid i naturen 105 Skydebaner 106 Lystbådehavne 110 Trafik 112 Fossilfri Ø på cykel
[Show full text]
Kulturringen - Culture by Bike Is a Signposted Bicycle Route of 540 Km/335 Miles
Kulturringen - Culture by Bike is a signposted bicycle route of 540 km/335 miles. The route and the guidebook are the result of a cooperation between the municipalities of Odder, Skanderborg, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Hedensted and Aarhus. The book is supported by The Minestry of Culture and the municipalities behind Kulturring Østjylland. Read much more at www.kulturringen.dk Table of contents The world gets bigger on a bike … Map Key p. 4 - 5 About the Kulturringen - Culture by Bike p. 6 How to use the guidebook and symbols p. 7 ‘Nothing compares to the simple pleasure of a bike ride …’, the U.S. President John F. Kennedy once said. And he is so right. Route 1/North – Aarhus C - Skødstrup p. 8 Few things in this world give as much pleasure as a bike ride. Route 1/South – Aarhus C - Moesgaard p. 8 Summer and winter, spring and autumn. Every season has Route 2 Moesgaard - Odder p. 24 its own charm when you ride a bike; that is whether you ride Route 3 Odder - Gylling p. 32 a common bicycle - or as a recreational cyclist. A rest at the Route 4 Gylling - Torrild p. 40 roadside on a sunny summer’s day following mile after mile Route 5 Torrild - Alken p. 48 up and down the hills. Your eyes catch a glimpse of the first flowers in a village garden on a spring day. A rough autumn Route 6 Alken - Ry p. 56 wind giving you a sweeping speed, if it is a tailwind, of course. Route 7 Ry – Pøt Mølle p.
[Show full text]
Samsø: Europe’S Renewable Energy Island the Hairdryer Is Blowing, the Freezer Is Humming and the Temperature Is Comfortable in a House on Samsø
Samsø: Europe’s Renewable Energy Island The hairdryer is blowing, the freezer is humming and the temperature is comfortable in a house on Samsø. But forget about using coal or oil.. On this small Danish island, the electricity comes from wind turbines and the heat from a district heating system powered by a field of solar panels. 100% Electricity Independence When you live on Samsø, an island at the heart of Denmark, the electricity in the outlets does not come from fossil fuels or nuclear plants or other conventional sources. It comes from the wind. The island’s network of 11 wind turbines generates enough electricity to meet its entire electricity requirements. On wind-still days, when the turbines cannot generate enough electricity to power the island, energy flows from Denmark’s main energy grid to the island’s network. In turn, on windy days the island exports wind-generated energy to the national main system. The island has a positive annual net electricity balance, as it exports far more energy to the mainland than it receives. Samsø was named Denmark’s renewable energy island in 1997, based on the island’s ambitious goals to become energy independent by 2008. With its 11 onshore turbines, Samsø’s electricity sector has already reached its objectives. Turbines Instead of Hydrogen Cars While renewable energy technologies such as wind turbines have become increasingly reliable and accepted, the transport sector continues to lack robust sustainable solutions. Samsø’s residents are working towards a number of possible solutions, including powering motor vehicles with rapeseed oil and hydrogen fuel.
[Show full text]
Kongeborg, Kirke Og Borgerkrig På Gl. Brattingsborg
Kongeborg, kirke og borgerkrig på Gl. Brattingsborg – en forrygende start på et nyt forskningsprojekt på Samsø af nils engberg, vivian etting, lis nymark og hans skov I sommeren 2008 startede et stort forskningsprojekt om de middelalderlige borge på Samsø. Her ligger i alt fem voldsteder: Gl. Brattingsborg i Tranebjerg, Vesborg på sydkysten, Hjortholm i Stavns Fjord, Bisgård i Onsbjerg Sogn og endelig det lille Blafferholmen ved det nuværende Brattingsborg Gods (ﬁg. 1). Alle voldsteder ligger på Brattingsborgs jorder, og projektet forløber i tæt samar- bejde med godsejer Anders Danneskiold Lassen. Ingen af voldstederne har været undersøgt arkæologisk, og der er kun ganske få skriftlige kilder, der kaster lys over deres historie. Det er baggrunden for forskningsprojektet, der har til formål at skabe et samlet overblik over borgene på Samsø og deres datering, bebyggelse, ejerforhold og indbyrdes relationer. Projektet strækker sig over ﬁre år, hvor vi hver sommer foretager udgravninger i juni måned. Det foregår som et samarbejde mellem Nationalmuseet, Moesgård Museum, det lokale Økomuseum Samsø og Kulturarvsstyrelsen. Resultaterne bli- ver siden præsenteret i en større publikation, og der bliver også lavet en udstilling med fundene. I sommeren 2008 blev den første udgravning gennemført på Gl. Brattingsborg voldsted, og det gik over al forventning, men inden resultaterne præsenteres, skal der gives en kort introduktion til middelalderens Samsø. Det ser ud til, at Samsø lige fra den tidlige middelalder har tilhørt kronen. Det ved vi fra »Kong Valdemars Jordebog« fra 1231, der er Danmarks ældste bevarede matrikulering og grundlag for opkrævning af skatter. Med sin beliggenhed midt i riget udgjorde Samsø et oplagt mødested, og særlig i en tid hvor vandvejene var langt sikrere og hurtigere end de dårligt udbyggede veje over land.
[Show full text]
Reinventing Europe Through Local Initiative
Reinventing Europe through Local Initiative This was the theme of a conference organised by the European Association for Information on Local Development (AEIDL), on the occasion of its 25th anniversary. The conference took place in Brussels on the 19th and 20th February 2014. Reinventing Europe The first day, which was held in the European Parliament, drew more than 150 participants from 27 countries. The contributions and debates focused on the need to renew the European Project, taking into account the initiatives of citizens and territories, in order to meet current economic, through Local Initiative environmental and social challenges. These contributions and debates were brought to life by presentations of 25 different local A conference and 25 promising initiatives initiatives, drawn from 17 countries and covering a full geographic range from metropolitan centres to the most peripheral rural areas. to celebrate the 25th anniversary of AEIDL This publication highlights the main points from the contributions, debates, and the presentation of the 25 promising initiatives. ISBN 978-2-930818-01-6 9 782930 818016 2 | Reinventing Europe through Local Initiative Contents 25 years of local development 3 Rethinking the European project from the perspective of citizens and local communities 5 25 promising initiatives 16 A great success 68 ALL Europe Shall Live! 72 “Reinventing Europe through Local Initiative” – Act One 87 Contributors: Chris Brooks, Yves Champetier, Michael Dower, Marjorie Jouen, Márta Márczis, François Saint-Ouen AEIDL would like to thank the Members of the European Parliament, representatives of the initiatives, speakers, stakeholders and other participants who contributed to the success of the conference and the production of this publication.
[Show full text]
Energy Transition: Missed Opportunities and Emerging Challenges for Landscape Planning and Designing
Sustainability 2014, 6, 4386-4415; doi:10.3390/su6074386 OPEN ACCESS sustainability ISSN 2071-1050 www.mdpi.com/journal/sustainability Article Energy Transition: Missed Opportunities and Emerging Challenges for Landscape Planning and Designing Renée M. de Waal * and Sven Stremke Landscape Architecture Group, Wageningen University, P.O. Box 47, 6700 AA Wageningen, The Netherlands; E-Mail: [email protected] * Author to whom correspondence should be addressed; E-Mail: [email protected]; Tel.: +31-317-483-995. Received: 6 April 2014; in revised form: 6 July 2014 / Accepted: 7 July 2014 / Published: 16 July 2014 Abstract: Making the shift from fossil fuels to renewable energy seems inevitable. Because energy transition poses new challenges and opportunities to the discipline of landscape architecture, the questions addressed in this paper are: (1) what landscape architects can learn from successful energy transitions in Güssing, Jühnde and Samsø; and (2) to what extent landscape architecture (or other spatial disciplines) contributed to energy transition in the aforementioned cases. An exploratory, comparative case study was conducted to identify differences and similarities among the cases, to answer the research questions, and to formulate recommendations for further research and practice. The comparison indicated that the realized renewable energy systems are context-dependent and, therefore, specifically designed to meet the respective energy demand, making use of the available potentials for renewable energy generation and efficiency. Further success factors seemed to be the presence of (local) frontrunners and a certain degree of citizen participation. The relatively smooth implementation of renewable energy technologies in Jühnde and on Samsø may indicate the importance of careful and (partly) institutionalized consideration of landscape impact, siting and design.
[Show full text]
GODE CYKELRUTER 3 Den Grønne Den Prikkede Den Gule 01 01 Issehoved
GODE CYKELRUTER 3 Den grønne Den prikkede Den gule 01 01 Issehoved 02 Nordby Bakker Kragemose Issehoved Issehoved Møllevejen Lystoftevej 02 Langdalen Lystoftevej Issehoved Møllevejen Ballebjergvejen Klitgårdsvej Møllevejen Langdalen Præstemarksvej Issehoved Sølyst 03 Præstemarksvej Ballebjergvejen Vestballevej 04 01 i 02 Nordby 03 Vestballevej 03 Solbjergvejen Hverremosevejen Landevejen Østermarken Østermarken Nordre Møllevej Møgelskårvejen Nordby Kirkevej Søndre Møllevej 3 Maarup Kirkevej 04 Landevejen 05 04 Møgelskårvejen Vesterled Mårup 05 Heden Maarup Havnevej 3 Maarup Bakkevej Sønderrende Havvejen Maarup Havn i 06 Mårup Skov Kyholm Flak 3 Kyholm 05 Nordby Hede Kyholm Løb Langørevej Havvejen Havnehagen 06 07 Langørevej Langøre Lilleøre Grønhoved 07 Havvejen Kanhave Hesselholm i Langøre 09 Hønsepold Hundsholm 07 Ægholm Kolderne 06 Rensegab Fjordvejen Stauns Fjord Yderste Holm Albuen Sværm Vildtreservat 1 Havvejen 1 km Mejlesholm Stauns Stauns 07 Flyvervej 1 km Østerfjord 1 km Staunsvej Karlskold Hjortholm Besser Rev Flyvervej 1 km Ørhage Brokold Havvejen Toftebjergvej Eskeholm 09 1 08 1 km Stenskov Hellemose Toftebjerg Alstrup 1 km Havvejen 1 km Alstrupvej Hellemosevej 1 1 km Bisgård Mark Agerup Sildeballe Filipsdal Alstrupvej Sildeballe 10 Bisgård Mark 1 11 Abildgårds Mose Lundgærde 08 Plantagevej Østerbyvej Bisgaard Forte Besser Bøgebjergvej Den Havvejengrønne - ca. 27 km Sælvig Den grønneSælvig - ca. 27 Søholmvejkm Ruten er for jer, som gerne vil have en afslappetØsterby rundtur på sydøen langsBesser Kirkevej marker Ruten er for jer, som gerne vil have Har I lyst, kan I tage en rundtur i Besser Kirkevej og forbi vejboder, små gallerier og butikker. 09 Østerbyvej en afslappet rundturOnsbjerg Mark på sydøen langs Brattingsborg skov og cykle helt ned Sørende marker og forbi Onsbjergvejboder, MarkFra Tranebjerg små galleri cykles ad- Østerløkkeveji vandkanten.
[Show full text]
Busrejse Fra Jylland Til Samsø Forslag Til 1-Dagstur Til Samsø (10.30-15.45)
BUSTUR TIL SAMSØ OPLEV DEN SMUKKE OG SPÆNDENDE Ø I MIDTEN AF KATTEGAT DER KAN LAVES TURE AF 1-4 DAGES VARIGHED MERE INFO: TLF: 7022 8305 WWW.STOHF.DK SAMSØ TURIST- OG HANDELSSTANDS- FORENING BUSREJSE FRA JYLLAND TIL SAMSØ FORSLAG TIL 1-DAGSTUR TIL SAMSØ (10.30-15.45) Når færgen fra Jylland ankommer kl. 10.30, står dagens lokale guide på bussen. Formiddagen starter på sydøen - den største del af Samsøs areal. Her venter der os en spændende fortælling om mange af øens 22 små byer, der hver især har en helt unik historie at fortælle. Bl.a. landarbejderbyen Ørby og hovedbyen Tranebjerg med det smukke nyrestaurerede hus Anton Rosen Huset. Vi passerer de gamle middelalderkirker, øens eneste fyrtårn Vesborg og godset Brattingsborg. De små gamle husmandssteder kan fortælle om om tidligere tiders landbrug på Samsø - og samtidig en nutidig fortælling om, hvordan små lokale virksomheder efterhånden skyder op i de gamle bygninger. Vi gør holdt i en af dem - Samsø Gårdbutik. Svanegården er oprindelig en gammel firlænget Samsø-gård, men er i dag indrettet som en stor gårdbutik. Virksomheden har sine rødder i det midtjyske, hvor der fra eget væveri produce- res uldvarer. Ud over uldvarer og beklædning, præsenterer butikken også en række af lokale produkter - bl.a. snaps, som vi helt sikkert får en smagsprøve på. Turen går om eftermiddagen til nordøen. Her venter der os en helt usædvanlig naturople- velse. Både i området omkring Stavns Fjord med den hyggelige havneby Langøre og senere i det bakkede morænelandskab på Samsøs nordspids. Der bliver tid til et besøg i den idylliske by Nord- by, hvor der kan opleves gadekær, klokketårn og bindingsværkshuse.
[Show full text]
DOI/10.1016 J.Renene.2019.02.140
Aalborg Universitet Business and socioeconomic assessment of introducing heat pumps with heat storage in small-scale district heating systems Østergaard, Poul Alberg; Jantzen, Jan; Marczinkowski, Hannah Mareike; Kristensen, Michael Published in: Renewable Energy DOI (link to publication from Publisher): 10.1016/j.renene.2019.02.140 Publication date: 2019 Document Version Publisher's PDF, also known as Version of record Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Østergaard, P. A., Jantzen, J., Marczinkowski, H. M., & Kristensen, M. (2019). Business and socioeconomic assessment of introducing heat pumps with heat storage in small-scale district heating systems. Renewable Energy, 139, 904-914. https://doi.org/10.1016/j.renene.2019.02.140 General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work
[Show full text]
Samsø Kommune Kommuneplan 2009 – 2021
Samsø Kommune Kommuneplan 2009 – 2021 Samsø Kommune Kommuneplan 2009-2021 for Samsø Kommune er udarbejdet af ArealPlan i samarbejde med kommunens tekniske administration. Redaktionen er afsluttet den 6. december 2009. Planen har været i offentlig høring fra den 1. august 2009 til den 15. oktober 2009. Planen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2009. Til planen knytter sig en Miljøvurdering. Kontaktpersoner: Søren Stensgaard, Samsø Kommune tlf.: 30105546 Gry Mylov, ArealPlan tlf.: 20355460 Fotos: Bjarne Manstrup, Samsø Naturskole, Samsø Trafikken og ArealPlan. Samsø Kommune — Kommuneplan 2009 - 2021 Forord Kommunalreformen har givet Samsø Kommune en række nye plan- og myndighedsopgaver, som tidligere blev varetaget af Amtet. Mest iøjnefaldende er natur- og miljøområdet, hvor EU har lagt i støbeskeen til øgede krav for miljøtilstanden i vores vandløb, kystvande, grundvand og naturområder. Udvikling af økonomi, erhverv og befolkningstal er en udfordring for alle øer og landdistrikter i disse år, og for Samsø Kommune er det derfor vigtigt at udvise handlekraft, engagement og mål- bevidsthed. Øens status som selvstændig kommune skal fastholdes i samspil med nye og store kommuner. Samtidig skal Samsø finde sin plads i den nye Region Midtjylland, som er i en stærk udvikling. I denne planperiode skal der sikres beskæftigelsesmuligheder på øen og arbejdes hen mod positiv befolkningsudvikling. Der skal skabes og bevares attraktive natur- og kulturmiljøer til glæde for samsinger og vores gæster. Samsø skal som Vedvarende Energi Ø – VEØ – også i den kommende planperiode gå foran i arbejdet med, at afprøve og udvikle energiløsninger med et stort lokalt engagement og ejerskab. For en periode på 12 år fastlægger kommuneplanen de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling.
[Show full text]
Kulturhistorisk Redegørelse 2005
KULTURHISTORISK REDEGØRELSE 2005 ÅRHUSÅRHUS AMT AMT DECEMBER 2005 Kulturhistorisk redegørelse 2005 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé 1 8270 Højbjerg Tlf. 8944 6666 Udgivelsesår: 2005 Titel: Kulturhistorisk redegørelse 2005 Udarbejdet af: Kulturhistorie & Landskab v/ Poul Henning Jensen Næringen 66 8240 Risskov Tlf. 5057 3884 Mail: [email protected] ISBN: 87-7906-357-8 (digital udgave + PDF) Kan ses på Natur og Miljøs hjemmeside Sidetal: 75 Kort: © Kort- og matrikelstyrelsen © Kortet må alene anv. iﬂg. aftale med kortejer Indledning Kulturhistorisk redegørelse 2005 er en uddybende baggrundsrapport til afsnittet om bevaringsværdige kulturmiljøer i Regionplan 2005. Kulturhistorisk Redegørelse 2005 indeholder en oversigt over de udpegede kulturmiljøer. Desuden indeholder Kulturhistorisk Redegørelse 2005 en landskabelig og kulturhistorisk redegørelse, som sætter udpegningerne ind i en større kulturhistorisk sammenhæng. Intentionen med denne meget kortfattede og forenklede ”danmarkshistorie med eksempler fra Århus Amt” har været at synliggøre, på hvilken måde og i hvilken sammenhæng det enkelte kulturmiljø kan siges at være repræsentativt og egnskarakteristisk. Der er nødvendigvis arbejdet med den brede pensel i denne fremstilling, der da heller ikke foregiver at være andet end en oversigtlig ramme for forståelsen af den enkelte kulturmiljøudpegning. I Kulturhistorisk Redegørelse 2001 var fremstillingen bygget op omkring 13 temaer, mens fremstillingen i Kulturhistorisk Redegørelse 2005 er kronologisk med en opdeling af historien i perioder. Temaerne ”spøger” imidlertid også i Kulturhistorisk Redegørelse 2005, men det er ikke helt uproblematisk at sammenblande kronologi og temaer, som det er gjort her. Det kan således virke uforståeligt, at landsbytemaet er knyttet til middelalderen som historisk periode al den stund, at det meste af det, vi i dag kan se i landsbyen, sjældent rækker længere tilbage i historien end til udskiftningen i tiden omkring 1800.
[Show full text]