Fig. 1. Udsnit af Resens prospekt af Århus. Efter kobberstik i Det kongelige Bibliotek. — Section of copper engraving ca. 1670, western part of Århus, the district around the Church of Our Lady, seen from the north (cf. p. 50, fig. 5). The former Dominican monastery, which has been a hospital and a Home for the Aged since ca. 1540, can be seen adjoining the church. At the top of the picture is Århus River and no. 36 in the plan shows one of the city's main thoroughfares, Vestergade. VOR FRUE KIRKE TIDLIGERE S. NICOLAI KIRKE n generel omtale af de ældre gejstlige og bymæssige forhold i Århus findes p. 51 ff. I Hellig Niels' E levnedsbeskrivelse berettes1, at bisp Svend (1156—1191) ikke ønskede den hellige mand begravet i det trækapel, som Niels selv havde udset sig, men derimod i S. Nicolai kirke, som dengang var stiftets domkirke. Herudover omtales S. Nicolai kirke eller kloster i få middelalderlige kilder, blandt andet 1203 (p. 52), 12922, 14853 og 15044. Den 12. november 1541 bestemte kongen, at »sortebrødreklostret i Århus med hvad huse, »planner« (flade områder), bygning og abildgård, som findes norden og vesten S. Nicolai kirke og desligeste det vandløb, som der kommer igennem muren fra S. Karine gård, med alt andet af klostrets gårde og haverum i sin længde og bredde, som det nu er forefundet, herefter til evig tid skal blive et almindeligt hospital for syge og fattige«5. Da dette hospital den dag i dag har til huse i middelalderlige klosterbygninger ved den 1004 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE nuværende Vor Frue kirke, kan der ikke herske tvivl om, at denne kirke er identisk med de middelalderlige kilders S. Nicolai. Endelig kan man henvise til de argumenter, som findes i selve bygningen: kalkmaleri af S. Nicolaus i skibet (fig. 2), hvælvslutsten i koret (p. 1060), samt altertavlens S. Nicolaus-fremstilling. De levn af murværk samt den treskibede, hvælvede krypt, som er fundet i og ved Vor Frue kirke, støtter legendens meddelelse om, at S. Nicolai kirke på Niels' tid var domkirke6. På tysk område var søfartshelgenen S. Nicolaus meget dyrket, allerede inden hans relikvier 1087 overførtes til Bari fra Anatolien7. Da Peder Vognsen havde påbegyndt opførelsen af Århus' nuværende domkirke, overdrog han ved testamente af 11. november 1203 S. Nicolai kirke til det af ham stiftede kapitel, som skulle indkorporere kirken i et af kannikepræbenderne (p. 52). Sognerettigheder overførtes antagelig til den nye domkirke8, mens selve bygningen senere overlodes dominikanerordenen. Det første danske dominikanerkloster blev grundlagt i Lund 1223 af broder Salomon, som var født i Århus9. Klostret i Århus oprettedes muligvis 1239, samtidig med klostre i stiftsbyerne Viborg, Odense og Slesvig10, men omtales første gang 1246 i anledning af udsendelsen af munke fra Århus til Reval11. Året inden optrådte provincialprioren Absalon som mægler i en strid mellem Århusbispen og kapitlet12. Bisp Tyge af Århus havde et nært forhold både til kongehus og dominikanerorden13 og spillede en fremtrædende rolle under 1200-tallets kirkekamp, hvor han ikke overholdt interdiktet (1266—75). Byens dominikanere påberåbte sig derfor et paveligt priviliegium om, at ordenen i et stift, hvor interdikt ikke respekteredes, kunne udføre alle kirkelige handlinger. At dominikanerne brød interdiktet blev påtalt 1266, og den pavelige udsending, kardinal Guido, bandlyste 1267 både bisp Tyge og dominikanernes provincial-prior Åge14. Trods dette afholdtes ordenens provincialkonvent 1272 i Århus15. De spændte kirkepolitiske forhold og den fordel, dominikanerne kunne drage heraf, kan have bidraget til et økonomisk opsving for klostret i Århus. Dette er antagelig en medvirkende årsag til at opførelsen af den nye teglkirke kunne gennemføres netop i denne periode (jfr. p. 1059). De sparsomme skriftlige kilder til dominikanernes kirke kan suppleres med oplysninger blandt andet fra de bevarede kalkmalerier. Vigtigst her er indskriften i skibets vesthvælv, som oplyser, at ridder Stig Andersen Hvide til Bjørnholm sammen med sin hustru Tove skænkede hvælvene (omkring midten af 1300-tallet) (fig. 2). Man kan videre formode, at navnene i de fragmentarisk bevarede skjoldefriser i koret også antegner klostrets donatorer, malet ligesom i en »sjælebog« (bog, hvori man optegnede perso- ner, som skulle mindes i bestemte messer, f.eks. på deres dødsdag16). Mellem navnene fra 1300-tallet optræder junker Valdemar, Stig Andersen Hvide med familie og Erik Nielsen Rosenkrantz. På skibets østhvælv fortæller en indskrift, at prædikebroder og prior Thomas Jensen 1490 lod arbejde udføre 17. I senmiddelalderen har klostret tilsyneladende været velhavende, herpå tyder blandt andet tilføjelsen af sideskib (p. 1060) og tårn (p. 1066), altertavlen, samt korets og sakristiets udmalinger med nu forsvundne kalkmalerier. Med brev af 11. december 1529 kundgjorde Frederik I, at hvis det skulle ske, at sortebrødrene i Århus forlod deres kloster, overlod han dette med tilliggende og bygning, huse, kirke, have, abildgård og teglgård til Ove Bille og følgende bisper til Århus at nyde som fri ejendom til Århuskirkens sæde til evig tid18. Overtagelsen er antagelig sket umiddelbart efter; i alt fald fik Ove Bille allerede 7. januar det følgende år kvittering på 100 lod sølv, som klostret skulle aflevere til kongen19. Bygningerne overlodes øjensynligt byens helligåndsstiftelse, for da kongen 1540 overdrog Helligåndsgården til superintendent Mads Lang, var gården øde, og Lang skulle svare jordskyld og rente til hospitalet i Århus20 (jfr. p. 56). Ved det ovennævnte brev af 12. november 1541 meddel- HISTORISK INDLEDNING 1005 Poul Pedersen 1957 Fig. 2. Vor Frue kirke. Skibets vesthvælv, vestkappen. Den aldrig overhvidtede indskrift om Stig Andersens (†l369) og hans hustru Toves stiftelse af hvælvene er i syd flankeret af den knælende stifter, i nord af hans våbenskjold med hjelmtegn (Hvide). Tekstlinierne er malet under en fremstilling af den tronende Nicolaus, kirkens værnehelgen. Fotograferet inden rensningen (p. 1109). — The church of Our Lady. West bay of the nave, the west severy. The inscription about the foundation of the vaults by Stig Andersen (†1369) and his wife Tove has never been white-washed. To the south the kneeling founder, to the north his coat of arms with crest ( The Hvide family). The inscription is painted under a picture of the enthroned Nicolaus, patron saint of the church. Photographed before the cleaning. tes, at Christian III nu har bestemt, at klostrets bygninger »herefter til evig Tid skal blive til et almindeligt Hospital« for Århusområdet21. Efter at hospitalet således var blivende installeret i de forladte klosterbygninger, gennemførtes nogle økonomiske og personelle dispositioner, hvis nærmere omstændigheder unddrager sig vort kendskab22. Imidlertid kan disse foranstaltninger være årsag til, eller måske blot en medvirkende faktor bag det bemærkelsesværdige forhold, at den bygning, som hidtil — ifølge de gennemgåede kilder har været benævnt prædikebrødrenes, sortebrødrenes eller S. Nicolai kirke, antog navnet Vor Frue kirke23; tilsyneladende første gang nævnt i kongeligt brev 6. december 155824. Altre. I den nuværende kirke er bevaret det murede, middelalderlige alterbord i koret. Herpå står den sengotiske højaltertavle, hvis mange helgenfremstillinger mere synes at være en samling af kirkens værnehelgener end udtryk for hovedaltrets egen helgenindvielse. I krypten fandtes formentlig et eller flere oprindelige altre i øst (p. 1022), og ved udgravningen fremkom omtrent midt i rummet spor af et sekundært alter (p. 1038). † Altre. At dømme efter kirkens navn må der have eksisteret et alter for S. Nicolaus25. Eksistensen af et Mariaalter i dominikanerkirken sandsynliggøres af, at købsvendelauget i Århus, som var et Jomfru Maria-gilde, 1418 havde givet midler, mod at provincialprioren Raimundus lovede gildesbrødrene del i ordenens gode gerninger26. Endvidere tyder konventets og priorens segl (fig. 3) på, at kirken rummede et alter for Jomfru Maria 1006 ÅRHUS BY: VOR FRUE KIRKE (jfr. nedenfor). Et alter for den hellige Domenicus fandtes formentlig også i dominikanernes kirke (jfr. også altertavlens Domenicus-figur). I brev af 28. oktober 1485 erklærer prior Thomas Jensen, at Peder Michelsen i Skjoldelev har givet sølvpant til klostret for 300 mark. Herfor modtager han og hans hustru Cecilie, deres børn og forældre blandt andet tre evige messer for deres sjæle, »een om mandagen for alle kristnes sjæle, een om tirsdagen for S. Anne, een om fredagen for Jesu Christi Vundes«27. Formentlig har disse messer været afholdt ved altre viet til: Alle Sjæle28, S. Anna (jfr. også altertavlens fløjmaleri af Anna selvtredie) og Kristi Vunder. Muligvis har dette sidste alter stået i sakristiet (jfr. kalkmalerier). I søndre sideskib findes et kalkmaleri af altertavlekarakter. Det forestiller de to domikanerhelgener, Petrus Martyr og Thomas af Aquino(?). Også her kan man sammenligne med altertavlens udskårne fløjfigurer af disse helgener. Møntfund. Ved kryptens frilæggelse og ved andre lejligheder i forbindelse med kirkens restaurering 1955—61 fremdroges adskillige mønter, nogle i samlede fund, andre spredt, og atter andre som resultat af gulvlags harpning29. To seglaftryk (fig. 3) fra dominikanerklostret i Århus er bevaret på brev af 28. oktober 143830. Begge stempler er efter bogstavtyper31 og ikonografi32 godt og vel 100 år ældre end anvendelsen 1438. Seglene har peripatetiske minuskel-indskrifter: »S(igillvm) con-ventvs fr(atrv)m predicator[vm in] Arvs« (»prædikebrødrenes konventssegl i Århus«) og »S(igillvm prioris