Restaurationsplan for Århus Kommune vejledning om alkoholbevillinger 2
Indholdsfortegnelse
Afsnit 1 - INDLEDNING ...... 7
Afsnit 2 - MYNDIGHEDERNE ...... 8
Afsnit 3 - REGELGRUNDLAGET ...... 10
3.1. Næringsbrev ...... 10
3.2. Alkoholbevilling ...... 12
Afsnit 4 - FORHÅNDSTILSAGN OM ALKOHOLBEVILLING ...... 14
4.1. Indledning ...... 14
4.2. Ansøgningen ...... 14
4.3. Eventuelle særlige krav til ansøgninger om alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter
og udvidelse af bestående restauranter ...... 15
4.4. Definitioner på forskellige driftsformer ...... 15
Afsnit 5 - RETNINGSLINIER FOR LOKALISERING AF NYE ALKOHOLBEVILLINGER...... 17
5.1. City-området ...... 17
5.1.1. Geografisk opdeling af City-området ...... 18
5.1.1.1. Åboulevarden ...... 18
5.1.1.2. Torvene og strøget ...... 18
5.1.1.3. Latinerkvarteret ...... 19
5.1.1.4. Den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Rådhuspladsen, Klostergade,
Klostertorv, Vestergade fra Frue Kirkeplads til Vester Allé og Skolegade ...... 19
5.1.1.5. Den nye bydel mellem Banegårdsplads, Bruunsgade, Jægergårdsgade og Spanien ...... 19
5.1.1.6. City-områder med mange boliger ...... 20
5.1.1.7. Den del af “De bynære havnearealer” der er en del af City ...... 20
5.1.2. Generelle bestemmelser for hele City-området ...... 20
5.1.2.1. Kulturelle institutioner...... 20
5.1.2.2. Nye forretningscentre m.v...... 20 3
5.1.2.3. Foreninger og klubber ...... 20
5.2. Havnen ...... 21
5.3. Den del af midtbyen, som ligger mellem City og ringgaderne ...... 21
5.3.1. Boligområderne ...... 21
5.3.1.1. Jægergårdsgade ...... 22
5.3.2. Forretningscentre ...... 22
5.3.3. Kulturelle institutioner ...... 22
5.3.4. Undervisnings- og forskningsområderne ...... 22
5.3.5. Grønne områder ...... 22
5.3.6. Vejkryds mellem større færdselsårer ...... 22
5.3.7. Hovedindfaldsveje til Århus ...... 23
5.4. Områderne uden for Ringgaderne ...... 23
5.4.1. Beboelsesområder ...... 23
5.4.2. Vejkryds mellem større færdselsårer ...... 23
5.4.3. Hovedindfaldsveje til Århus ...... 23
5.4.4. Erhvervsområder m.v...... 23
5.4.5. Generelle bestemmelser for områderne uden for Ringgaden ...... 23
5.4.6. Særlige bestemmelser for foreninger, klubber, forsamlingshuse, sportshaller m.v...... 24
5.4.7. Særlige bestemmelser for kollegier...... 24
Afsnit 6 - ANSØGNING OM ALKOHOLBEVILLING ...... 25
6.1. Indledning ...... 25
6.2. Forhold bevillingsmyndigheden især skal lægge vægt på, restaurationslovens § 12 ...... 26
6.3. Bevillingsnævnets praksis vedr. anvendelse af restaurationslovens § 12 ...... 27
6.3.1. ”Vandelsforhold”...... 27
6.3.2. Forretningsmæssige kvalifikationer ...... 27
6.3.3. Økonomiske forhold ...... 27
6.3.4. Størrelse m.v...... 28
6.3.5. Beliggenhed ...... 28 4
6.3.6. For stærk lokal koncentration ...... 28
6.3.7. Konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale
og politimæssige forhold ...... 29
6.4. Begrænsninger og betingelser i alkoholbevillinger ...... 29
6.4.1. Begrænsninger ...... 29
6.4.1.1. Den tidsmæssige varighed af en bevilling ...... 29
6.4.1.2. Hvilke drikke der må serveres ...... 30
6.4.1.3. Hvem må der serveres for ...... 30
6.4.2. Betingelser ...... 30
6.4.2.1. Ændring af driftsform eller udvidelse ...... 30
6.4.2.2. Åbningstid ...... 30
6.4.2.3. Støj m.v...... 30
6.4.2.4. Økonomi ...... 31
6.4.2.5. Interessentskaber ...... 31
6.4.2.6. Anparts-, aktie-, kommandit- eller partnerselskaber ...... 31
6.5. Afslag ...... 31
6.6. Anke og domstolsprøvelse ...... 32
6.7. Udvidelse - ændring af driftsform - ændring i ledelsen ...... 32
6.8. Fornyelser ...... 33
6.9. Lejlighedstilladelse ...... 33
Afsnit 7 - ÅBNINGSTIDER ...... 34
7.1. Den normale åbningstid ...... 34
7.2. Udvidet åbningstid ...... 34
7.3. Restaurationer tæt på City ...... 34
7.4. Mulighed for udvidet åbningstid til kl. 03.00 for restauranter i City, på Havnen m.v...... 35
7.5. Udvidet åbningstid frem til kl. 05.00 for restaurationer i City, på Havnen m.v...... 35
7.5.1 Hvad kræves for at få udvidet åbningstid ...... 35
7.5.2. Begrænsninger og betingelser for udvidet åbningstid ...... 36
7.6. Nattilladelse til kl. 05.00 ...... 36 5
7.6.1. Hvad kræves for at få nattilladelse ...... 36
7.6.2. Begrænsninger og betingelser i en alkoholbevilling med åbningstid til kl. 05.00 ...... 37
7.7. Generelt om udvidet åbningstid ...... 38
7.8. Særlige bestemmelser om udvidet åbningstid ...... 38
7.8.1. Hoteller og kongrescentre ...... 38
7.8.2. Byfester og lignende ...... 38
7.8.3. Nytårsaften...... 38
7.8.4. Øvrige tilbagevendende arrangementer ...... 39
7.8.5. Øvrige særlige lejligheder ...... 39
7.8.6. Overskridelse af åbningstiden ...... 39
7.8.7. Adgangskontrollerende personale (dørmænd) ...... 39
7.9. Butikker med serveringsvirksomhed ...... 39
Afsnit 8 - UDSKÆNKNING AF ALKOHOL TIL UNGE ...... 41
8.1. Forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år ...... 41
8.1.1. Bevillingshaverens selvstændige ansvar ...... 41
8.2. Begrænsning og betingelser i en alkoholbevilling vedr. unge ...... 41
8.3. Politiets tilsyn m.m...... 42
8.4. Lejlighedstilladelser ...... 42
Afsnit 9 - ORDENSMÆSSIGE FORHOLD ...... 43
Afsnit 10 - STØJ ...... 44
10.1. Indledning ...... 44
10.2. Regler ...... 44
10.3. Klage over støj ...... 44
10.4. Bevillingsnævnets praksis ...... 44
10.4.1. Ved nyetablering af restaurant med alkoholbevilling ...... 45
10.4.2. Ved overtagelse af bestående restaurant eller fornyelse af alkoholbevil ling ...... 45
10.5. Manglende overholdelse af krav vedr. støj ...... 45 6
Afsnit 11 - UDESERVERING...... 46
11.1. Udeservering på offentligt gadeareal ...... 46
11.2. Udeservering på privat areal ...... 46
11.3. Generelt ...... 46
11.4. Mulighed for forlænget åbningstid ...... 47
Afsnit 12 - SANKTIONER ...... 49
12.1. Straf ...... 49
12.2. Frakendelse eller tilbagekaldelse af alkoholbevillingen ...... 49
12.3. Indskrænkning i åbningstiden ...... 49
12.4. Forbud mod musik og lignende ...... 49
12.5. Bortfald af alkoholbevilling ...... 50
Afsnit 13 - SPILLEAUTOMATER...... 51
13.1. Gevinstgivende spilleautomater må kun opstilles i restauranter med alkoholbevilling ...... 51
13.2. Ikke gevinstgivende spilleautomater kan uden tilladelse opstilles både i restaurationer
med og uden alkoholbevilling ...... 51
13.3. I restaurationer uden alkoholbevilling kan der ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater ...... 51
Afsnit 14 - REVISION ...... 52 7
Afsnit 1
INDLEDNING
Århus Kommune har siden 1995 haft en restaurationsplan, som revideres mindst en gang i hver byråds- periode.
Denne restaurationsplan er bygget op således, at den tager udgangspunkt i den borger, der ønsker at søge en alkoholbevilling, og som gerne vil have vejledning i, hvordan man bærer sig ad, hvilke myndighe- der der er involveret m.v.
Lokaliseringsbestemmelserne i restaurationsplanen har til formål: at varetage byplanmæssige hensyn ved at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanens bestem- melser for Århus Kommune og beliggenheden af nye restauranter med alkoholbevilling. • at varetage politimæssige hensyn bl.a. ved ikke at tillade en for stærk lokal koncentration og • at sikre mulighed for et varieret udbud af restauranter. 8
Afsnit 2
MYNDIGHEDERNE
Når en borger eller et selskab søger om alkoholbevilling til en restaurant, eller en restauratør i øvrigt øn- sker ændringer i sin restaurant, eksempelvis forlænget åbningstid, ændring af driften eller udeservering, er der en lang række myndigheder, som involveres:
Bevillingsnævnet, Borgmesterens Afdeling, Jura, Rådhuset, 8100 Århus C • Træffer afgørelser om alkoholbevillinger, bestyrergodkendelser og forlænget åbningstid. Magistraten, Rådhuset, 8100 Århus C • Ankeinstans for Bevillingsnævnet. Østjyllands Politi, Ridderstræde 1, 8000 Århus C • Sagsforbereder alle ansøgninger om alkoholbevilling, bestyrergodkendelser, forlænget åbningstid og udvidelse af restaurationer forud for ansøgningens fremsendelse til Bevillingsnævnet. • Udfører kontrollerende tilsyn med overholdelse af restaurationslovens bestemmelser. • Meddeler tilladelse til længere åbningstid end normalt ved særlige lejligheder, såsom større byfester. • Meddeler midlertidige alkoholbevillinger, når ansøgning om alkoholbevilling er indgivet, og det er overvejende sandsynligt, at ansøgningen vil blive imødekommet. Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8000 Århus C. • Behandler ansøgningerne i relation til støj- og lugtgener. • Fastsætter vilkår for udeserveringer. Fødevareregionen, Kontrolafd. Århus, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup • Godkender og registrerer fødevarevirksomheder med alkoholbevilling jf. bestemmelserne i hhv. § 23 og 24 i autorisationsbekendtgørelsen. Skat, Betalingscenteret, Ringkøbing • Behandler ansøgningerne i relation til gæld til det offentlige. Bygningsinspektoraterne • Behandler ansøgninger om ændret indretning og bygningsmæssige ændringer til en restaurant. Århus Brandvæsen, Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N • Kontrollerer om de brandsikkerhedsmæssige forskrifter overholdes. Trafik og Veje, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J.
• Behandler ansøgninger om leje af fortovsareal til brug for udeservering. 9
Bevillingsnævnet, som er nedsat af byrådet for perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013, består af følgende personer med angivelse i parentes af de politiske partier, der har udpeget de pågældende: Tatiana Sørensen (A) formand Vicepolitiinspektør Leif Kristensen (født medlem) Bjarke Refslund (F) Steinmannsgade Poul Erik Egelund (KD) Joan Ågot Pedersen (Ø) Michael Gram (V) Niels Christian Selchau-Mark (C)
Bevillingsnævnets sekretariatsfunktioner udføres af Borgmesterens Afdeling, Juridisk Service, Rådhuset, 8100 Århus C. Bevillingsnævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.
10
Afsnit 3
REGELGRUNDLAGET
Oplysning om hvorledes der søges om alkoholbevilling - den formelle sagsgang
Reglerne om alkoholbevilling m.v. findes i restaurationsloven, lovbekendtgørelse om restaurationsvirk- somhed og alkoholbevilling m.v. nr. 786 af 9. august 2005 med senere ændringer.
3.1. Næringsbrev I henhold til restaurationslovens §§ 13 og 14 er det et krav, at ansøgere til en alkoholbevilling har nærings- brev.
Næringsbrevet erhverves ved at registrere virksomheden via www.naeringsbasen.dk (hvis virksomheden har digital signatur) eller ved indsendelse af en blanket til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (blanketten findes på www.naeringsbasen.dk ).
Virksomheden må ikke påbegyndes før registreringen i næringsbasen.
Personer har ret til næringsbrev, når de: • ved en prøve har godtgjort at have fornødent kendskab til reglerne vedrørende skat og afgifter, fødeva- rer, arbejdsmiljøforhold, brandsikkerhed og restaurationsdrift eller • er uddannet, jf. gældende lovgivning.
Pr. 1. juni 2009 var følgende uddannelser godkendt: 1. Detailslagter med underliggende speciale i enten butik, delikatesse, fisk og vildt eller slagtning 2. Bager 3. Konditor 4. Chokolade- og konfektureassistent 5. Ferskvareassistent 6. Kok, smørrebrødsjomfru, cater m.v. (gastronomuddannelse) 7. Tjener 11
8. Salgsassistent 9. Butiksmedhjælperuddannelsen 10. Hotel- og fritidsassistent 11. Ernæringsassistent 12. Mejerist, mejeriteknolog eller mejeriingeniør 13. Receptionist 14. Økonoma 15. Cafeteria- og kantineassistent 16. Serviceøkonom med speciale i hotel og restaurationsledelse 17. Professionsbachelor i ernæring og sundhed 18. Kandidat i fødevarevidenskab 19. Levnedsmiddeltekniker 20. Brygmesteruddannelsen fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS 21. Diplombryggeruddannelsen fra Den Skandinaviske Bryggerhøjskole ApS 22. Godsvognmandsprøven
Andre uddannelser med undervisning i fødevarelovgivning, moms- og skattelovgivning samt arbejdsmil- jøloven kan eventuelt også undtage fra prøvekravet. Kontakt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for en vurde- ring heraf.
Bortfald og frakendelse Retten til et næringsbrev bortfalder hvis: • indehaveren dør • indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 4 stk. 2 om selskabers ret til næringsbrev • indehaveren ikke betaler den årlige betaling fastsat i henhold til § 6 stk. 2.
Retten til et næringsbrev kan nægtes og frakendes personer og selskaber ved: • dom for strafbare forhold
• gentagende overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller brandsikkerhed, eller overtrædelser under skærpende omstændigheder. 12
3.2. Alkoholbevilling Hvis man ønsker at servere stærke drikke (alle drikke med en alkoholprocent højere end 2,8 pct.), er det et krav, at man udover næringsbrev har en alkoholbevilling.
Både selskaber og personer kan få en alkoholbevilling. Personer skal dog være fyldt 25 år, eller hvis ansø- geren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og restaurationsfaget, 23 år.
En alkoholbevilling udstedes til en bestemt person eller et bestemt selskab og til et bestemt forretnings- sted på en angivet adresse. Sker der nogen ændring af adressen, forpagteren eller i ejerforholdet, skal der søges ny alkoholbevilling.
En alkoholbevilling gælder max. 8 år, men vil ofte være begrænset tidsmæssigt.
Blanketter til ansøgning om alkoholbevilling kan rekvireres via nettet på adressen www.politi.dk - klik på information og klik derefter på blanketter. Ansøgning om alkoholbevilling afleveres til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus, som kan give den fornødne vejledning om udfyldning af ansøgningsskemaet og vedlæggelse af dokumentation.
Bevillingskontoret undersøger herefter, om betingelserne for at imødekomme ansøgningen er opfyldte. Der indhentes dels oplysninger fra Skat for at undersøge, om ansøgeren skylder skat og moms, dels en udtalelse fra Natur og Miljø. I nogle tilfælde indhentes der endvidere udtalelse fra Bygningsinspektorater og Århus Brandvæsen. Ydermere underrettes Fødevareregion Nord.
Sagen fremsendes herefter til Bevillingsnævnets Sekretariat, der forbereder sagens behandling i Bevil- lingsnævnet og udarbejder dagsorden for Bevillingsnævnets møder. Disse møder er ikke offentlige. Der holdes møde i Bevillingsnævnet ca. hver anden måned. Der er normalt ikke mulighed for personligt frem- møde. 13
Bevillingsnævnet har med det primære formål at sikre en hurtig ekspedition af sagerne, bemyndiget for- manden/nævnets sekretariat til at træffe afgørelser i følgende sagskategorier: • anmodninger om fornyelse af bevillinger • ansøgninger om alkoholbevillinger til bestående forretninger • ansøgninger om godkendelse af bestyrer • ansøgninger om godkendelse af ændringer i bestyrelsessammensætningen • begrænsede bevillinger på standardvilkår til foreninger, kollegier, biografer og teatre o.lign.
Det er en forudsætning for bemyndigelsen, at der er enighed mellem formand/sekretariatet, politiet og Natur og Miljø, at ansøgningen godkendes, og at der ikke knyttes særlige vilkår til godkendelsen, som f.eks. tidsbegrænsninger, begrundet i ordensmæssige, økonomiske eller personlige forhold. Såfremt en ansøgning ikke kan imødekommes, skal sagen forelægges bevillingsnævnet. Den afgørelse, der træffes her, kan påklages til Århus Byråd.
Bevillingsnævnet forelægges på hvert møde en oversigt over de tilladelser og godkendelser, der er med- delt i henhold til bemyndigelsen. Oversigten udsendes inden mødet. 14
Afsnit 4
FORHÅNDSTILSAGN OM ALKOHOLBEVILLING
4.1. Indledning Hvis en borger ønsker at etablere en restaurant med alkoholbevilling på en adresse, hvorfra der ikke i for- vejen drives restaurant med alkoholbevilling, har borgeren mulighed for at ansøge Bevillingsnævnet om et forhåndstilsagn om alkoholbevilling til en restaurant på den pågældende adresse.
Denne praksis er indført for at undgå, at kommende ansøgere af alkoholbevilling forgæves foretager inve- steringer i køb eller ombygning af lokaler med henblik på restaurationsdrift.
Hvis et forhåndstilsagn om alkoholbevilling i City eller de tilgrænsende kommuneplanområder indebærer en fravigelse fra nedennævnte retningslinier for lokalisering af nye restauranter med alkoholbevilling, vil Århus Midtbys Beboerforening og brancheorganisationerne blive hørt forud for Bevillingsnævnets beslut- ning herom.
Et meddelt forhåndstilsagn er alene et tilsagn om, at der kan gives alkoholbevilling til en restaurant på den pågældende adresse. Bevillingsnævnet har ikke ved at give et forhåndstilsagn taget stilling til, om den pågældende ansøger opfylder betingelserne for at kunne få en alkoholbevilling. Et forhåndstilsagn vil som regel indeholde nogle betingelser i relation til støj.
Et forhåndstilsagn er begrænset til 6 måneder, forstået således at det bortfalder, hvis der ikke inden udlø- bet af 6 måneder er indgivet ansøgning om alkoholbevilling til stedet eller ansøgning om forlængelse af forhåndstilsagnet.
4.2. Ansøgningen Der er ingen formular til ansøgningen, idet den ikke vedrører ansøgerens personlige, faglige eller økono- miske forhold, men alene det spørgsmål om der ud fra byplanmæssige, støjmæssige og/eller politimæs- sige forhold kan etableres en restaurant med alkoholbevilling på den pågældende adresse.
Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysninger om gæstearealets størrelse, restaurantens indretning, restaurantens driftsform og den ønskede åbningstid. Der skal vedlægges en tegning over
restauranten, som viser placering af restaurationslokale, indretning heraf, placering af køkken, toiletter, 15
indgangsparti m.v. Tegningen behøver ikke at være målfast, når blot det oplyste kvadratmeterantal er korrekt. Der skal vedlægges foto af ejendommens facade og af lokalerne. Ejeren af ejendommen, hvortil forhåndstilsagn om alkoholbevilling søges, skal have tiltrådt ansøgningen.
4.3. Eventuelle særlige krav til ansøgninger om alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter og udvidelse af bestående restauranter Restaurationsplanen giver ikke nærmere retningslinier for de krav, der stilles til en restaurationsvirksom- heds størrelse, indretning og karakter. Oplysninger herom vil kunne fås ved henvendelse til Østjyllands Politi, Bevillingskontoret i Århus. Det kan dog oplyses, at der, bortset fra etablering i forbindelse med samdrift, normalt vil blive stillet krav om, at restaurationen har mindst 20 siddepladser. Fra Fødevareregion Nord vil der bl.a. blive stillet krav om indretning af gæstetoiletter. Fra Natur og Miljø vil der blive stillet krav i forhold til hygiejne og miljø (f.eks. vedr. støj og lugt).
4.4. Definitioner på forskellige driftsformer Da et forhåndstilsagn om alkoholbevilling til en restaurant på en bestemt adresse kan afhænge af restau- rantens driftsform, angives nedenfor nogle definitioner af forskellige driftsformer.
Spiserestaurant: Ved spiserestaurant forstås en restaurant, der tilbyder madservering, herunder middags- og/eller frokostservering. Der skal føres et varieret udbud af madretter, som tillaves på stedet. Det skal være muligt at bestille mad frem til en time før restaurantens lukketid. Restauranten skal i sin indretning afgørende bære præg af at være spiserestaurant. Der må normalt ikke være indrettet bar i serveringsloka- let.
Bar, bodega, værtshus, café: Der er tale om restauranter med eller uden madservering. Der er oftest ind- rettet bar i serveringslokalet.
Danserestaurant/diskotek: Herved forstås en restauration, hvor musik, dans og servering af drikkevarer er de bærende elementer i restaurationens koncept. Restaurationen har en størrelse, der understøtter kvaliteten af de bærende elementer. 16
Kulturelle institutioner: I denne sammenhæng forstås teatre, biografer, museer o.l. Det forudsættes, at udskænkning sker enten i en foyer eller i et lokale, hvortil der ikke er direkte adgang fra gaden.
Klubber/foreninger: Foreninger, sportsklubber og beboerforeningers møde-/samlingslokaler der drives af foreninger på almennyttigt grundlag, og hvis hovedformål ikke er at drive restaurationsvirksomhed. Ser- veringslokalet kan eventuelt være bortforpagtet. Adgang til og udskænkning vil normalt være begrænset til den personkreds, der i øvrigt benytter de pågældende faciliteter. Bevillingen vil typisk være begrænset til servering af øl i skatteklasse 1 og bordvine.
Butik med serveringsvirksomhed: En butik i hvilken der indrettes cafe/spiserestaurant. Normale krav om størrelse og indretning fraviges, der vil dog stadig være krav om hygiejne og toiletter samt krav til miljø- forhold (støj og lugt). 17
Afsnit 5
RETNINGSLINIER FOR LOKALISERING AF NYE ALKOHOLBEVILLINGER
Ved udarbejdelsen af lokaliseringsbestemmelserne i Restaurationsplanen er tilstræbt overensstemmelse med kommuneplanen for Århus Kommune.
Etablering af butik med serveringsvirksomhed omfattes ikke af disse bestemmelser, men kan være regu- leret af andre planlægningsmæssige forhold.
5.1. City-området City-området udgør det område, som ifølge kommuneplanen er benævnt City. Afgrænsningen af City fremgår af vedlagte kortbilag.
I City ønskes i overensstemmelse med de gældende kommuneplanbestemmelser et varieret tilbud af restauranter herunder spiserestauranter, danserestauranter, diskoteker, pubber, bodegaer, barer og caféer. Der skal dog også tages hensyn til, at der i City er mange boliger, som ønskes bevaret som boliger.
Som generelt udgangspunkt vil der kunne gives alkoholbevilling til spiserestauranter overalt i City, med- mindre der er miljømæssige hensyn såsom støjulemper eller lugtgener, der taler herimod.
Uanset om der i medfør af restaurationsplanen kan gives alkoholbevilling til nye restauranter i et område, kan der dog opstå en for stærk lokal koncentration, som kan befrygtes at medføre uforsvarlig restaurati- onsdrift eller ædruelighedsmæssige eller ordensmæssige problemer. Det kan derfor betyde, at der ikke kan gives yderligere alkoholbevillinger. Om der foreligger en for stærk lokal koncentration, er en politi- mæssig vurdering.
På næste side gennemgås nogle forskellige geografiske områder i City med oplysninger om muligheder- ne for placering af nye alkoholbevillinger. Områderne vil blive nævnt ved gadenavn.
Derefter følger nogle generelle bestemmelser for placering af nye alkoholbevillinger i City, som vil være gældende i hele City-området. På de strækninger der ikke positivt er nævnt nedenfor, kan der som ud- 18
gangspunkt gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter.
5.1.1. Geografisk opdeling af City-området 5.1.1.1. Åboulevarden Åboulevarden indeholder stort set alle de byplanmæssige elementer, som findes i City-området. Der er derfor forskellige bestemmelser for de forskellige strækninger af Åboulevarden.
På strækningen fra Havnen til Mindebrogade (hvor åen endnu ikke er åbnet) kan der som udgangspunkt meddeles alkoholbevillinger.
På strækningen fra Mindebrogade til Immervad kan der som udgangspunkt meddeles nye alkoholbevil- linger. Gadestrækningen er karakteriseret ved, at der er etableret mange restauranter med alkoholbevil- linger og mange udeserveringer. Især på nordsiden af åen, kan Åboulevarden i dag karakteriseres som restaurationsområde.
På strækningen fra Immervad til Grønnegade kan der normalt meddeles alkoholbevilling til spiserestau- ranter, men ikke til anden restaurationsdrift. Strækningen er karakteriseret ved, at der er boligområder med dagligvareforretninger, udvalgsvareforretninger og servicevirksomheder.
På strækningen fra Grønnegade til Møllegade kan der som udgangspunkt ikke gives nye alkoholbevil- linger. Strækningen er karakteriseret ved, at der på sydsiden af åen er store institutioner og boliger. På nordsiden af åen er der dels boligområde og parkanlæg.
På strækningen mellem Møllegade og Slusebroen (krydset Vester Allé, Åboulevarden og Thorvaldsens- gade) kan der gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter.
5.1.1.2. Torvene og strøget Området omfatter Rådhuspladsen, Park Allé, Banegårdspladsen, Ryesgade, Skt. Knuds Torv, Søndergade,
Østergade, Schandorffstræde, den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Åboulevarden, Telefontorvet, Clemens Torv, Skt. Clemensstræde Bispetorvet, Teatergaden, Kannikegade, Store Torv, 19
Maren Smeds Gyde, Lille Torv, Vestergade mellem Lille Torv og Frue Kirkeplads, Immervad og Guldsmed- gade mellem Lille Torv og Klostergade. For at fremme at især gågadearealerne ikke skal ligge øde hen efter butikslukketid, kan der normalt med- deles nye alkoholbevillinger.
5.1.1.3. Latinerkvarteret Med Latinerkvarteret menes i denne plan området bag følgende gader, som dog ikke selv medregnes til Latinerkvarteret: Store Torv, Lille Torv, Guldsmedgade, Nørregade, Nørreport, Kystvejen, Skolebakken, Skolegyde, Mejlgade mellem Skolegyde og Rosensgade, Rosensgade mellem Mejlgade og Bispegade og Bispegade, jf. vedlagte kortbilag.
Der kan som udgangspunkt gives alkoholbevilling til nye spiserestauranter. På grund af kvarterets beskaf- fenhed med smalle gader, tæt bebyggelse, ældre bebyggelse uden væsentlig støjisolering m.v. kan der normalt ikke meddeles nye alkoholbevillinger til anden restaurationsdrift. Udvidelse af bestående restauranter må ikke finde sted uden Bevillingsnævnets tilladelse. Der kan gives tilladelse til udvidelse af bestående spiserestauranter. I øvrigt kan der normalt kun gives tilladelse til udvi- delse af bestående restauranter for at kunne foretage en forbedring af de tekniske faciliteter, eksempelvis køkken, toilet, garderobe og indgangsparti. Det bemærkes, at etablering af udeserveringsarealer ikke er omfattet af begrebet ”udvidelse”.
5.1.1.4. Den del af Frederiksgade, som ligger mellem Østergade og Rådhuspladsen, Klostergade, Kloster- torv, Vestergade fra Frue Kirkeplads til Vester Allé og Skolegade Der kan som udgangspunkt meddeles alkoholbevilling til spiserestauranter. Der kan normalt ikke meddeles alkoholbevilling til anden restaurationsdrift, da der allerede er en for tæt koncentration af restauranter med alkoholbevilling.
5.1.1.5. Den nye bydel mellem Banegårdsplads, Bruunsgade, Jægergårdsgade og Spanien Der kan som udgangspunkt meddeles nye alkoholbevillinger til nyetablerede restauranter. Hvis facaden vender ud til Jægergårdsgade, kan der dog normalt kun gives alkoholbevilling til spiserestauranter. Denne restriktion skyldes, at Jægergårdsgade på strækningen mellem Bruunsgade og Strandvejen er karakterise- ret ved tæt boligbebyggelse på sydsiden af gaden. 20
5.1.1.6. City-områder med mange boliger Det drejer sig om følgende gader: Nørregade, Klosterport, Gl. Munkegade, Grønnegade, Vesterport, Ve- sterbro Torv, Møllegade, Blegdammen, Møllestien, Christiansgade, Mørksgade, Valdemarsgade, Søgade, Morten Børups Gade, Christen Købkes Gade, Sonnesgade, Eckersbergsgade, Orla Lehmanns Allé og Kriegersvej, som er karakteriseret ved tæt boligbebyggelse. Der kan som udgangspunkt gives bevilling til spiserestauranter. Der kan på grund af den tætte boligbe- byggelse normalt ikke gives bevilling til anden restaurationsdrift.
5.1.1.7. Den del af “De bynære havnearealer” der er en del af City Nye alkoholbevillinger vil som udgangspunkt kunne meddeles, såfremt det er i overensstemmelse med gældende arealplanlægning. Denne bestemmelse træder i kraft, når kommuneplan 2009 og efterfølgende lokalplan er vedtaget.
5.1.2. Generelle bestemmelser for hele City-området 5.1.2.1. Kulturelle institutioner I hele City kan der normalt gives alkoholbevilling til restaurationer tilknyttet kulturelle institutioner med åbningstid svarende til åbningstiden for den kulturelle institution. Eksempelvis teatre, biografer, museer, kulturhuse, kunstbygninger m.v. Det forudsættes enten at udskænkningen foregår i en foyer, eller, hvis udskænkningsstedet er et særligt indrettet lokale, at der ikke er direkte adgang hertil fra gaden.
5.1.2.2. Nye forretningscentre m.v. Der vil i forbindelse med opførelse af nye samt forretningscentre, kongreshuse, større forlystelsescentre og lignende kunne placeres alkoholbevillinger i sådanne byggerier i overensstemmelse med bygningens anvendelsesområde i øvrigt.
5.1.2.3. Foreninger og klubber I City-området kan der ikke forventes meddelt alkoholbevilling til lukkede foreninger og klubber i lokaler
beliggende i gadeniveau med facade ud til gaden. 21
5.2. Havnen Ved Nordhavn kan der i medfør af lokalplanen etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljø- påvirkninger af omgivelserne, herunder restaurationer, caféer og lignende.
For at fremme udviklingen ved “De bynære havnearealer” og sikre udviklingen i området kan der medde- les nye alkoholbevillinger ved Nordhavnen.
Ved Sydhavn og kraftværket afventer lokaliseringsbestemmelserne en sikkerhedsvurdering. Hvis denne vurdering falder positiv ud, kan der i området etableres virksomheder, der ikke giver anledning til miljø- påvirkninger af omgivelserne, herunder restaurationer, caféer og lignende. I så fald vil der også her kunne meddeles nye alkoholbevillinger for at fremme og sikre udviklingen i området.
5.3. Den del af midtbyen, som ligger mellem City og ringgaderne Området inddeles i:
• Boligområder med karrébebyggelse (eksempelvis på Frederiksbjerg, på Trøjborg og den vestlige del af midtbyen, især Ø-gadekvarteret)
• Forretningscentre (eksempelvis Trøjborg Centret) • Kulturelle institutioner (eksempelvis Den Gamle By) • Undervisnings- og forskningsområder (eksempelvis Universitetet, Forskerparken, Kommunehospita- let og Amtssygehuset)
• Grønne områder (eksempelvis Botanisk Have, Vennelystparken, Universitetsparken, Nordre Kirke- gård, Risskov og boldbanerne ved Vestergårdsgade)
• Vejkryds mellem større færdselsårer • Hovedindfaldsveje til Århus (Nørrebrogade, Viborgvej, Silkeborgvej, De Mezas Vej)
5.3.1. Boligområderne I de særlige butiksgader Frederiks Allé, M.P. Bruuns Gade, Skt. Pauls Kirkeplads og Tordenskjoldsgade kan der gives nye alkoholbevillinger til spiserestauranter. 22
I boligområderne i øvrigt kan der, af hensyn til at boligfunktionen prioriteres højest, kun gives alkoholbe- villing til nye spiserestauranter, hvis det må antages, at de ikke bliver genegivende for områdets funktion som boligområde. Alkoholbevilling til anden restaurationsdrift kan kun undtagelsesvis meddeles.
5.3.1.1. Jægergårdsgade I Jægergårdsgade (mellem Frederiks Allé og M.P. Bruunsgade) kan der meddeles alkoholbevillinger til spiserestauranter, men ikke til anden restaurationsdrift. I Jægergårdsgade mellem M.P. Bruunsgade og Strandvejen kan der på sydsiden ikke gives alkoholbevil- ling til nye restauranter på grund af den tætte boligkoncentration.
5.3.2. Forretningscentre Der kan meddeles alkoholbevilling i forretningscentre m.v., jf. bestemmelsen om forretningscentre i City.
5.3.3. Kulturelle institutioner Der kan meddeles alkoholbevilling i kulturelle institutioner, jf. bestemmelserne om kulturelle institutioner i City.
5.3.4. Undervisnings- og forskningsområderne I undervisnings- og forskningsområderne kan der meddeles nye alkoholbevillinger, hvis det må antages, at de ikke bliver genegivende for områdets funktion som undervisnings- og forskningsområde.
5.3.5. Grønne områder I de grønne områder i midtbyen uden for City kan der meddeles alkoholbevillinger, medmindre gældende arealplanlægning (lokalplan o.lign.) er til hinder herfor.
5.3.6. Vejkryds mellem større færdselsårer Ved vejkryds mellem større færdselsårer karakteriseret ved, at der er placeret erhvervsvirksomheder her-
under eventuelt detailforretninger, kan der gives alkoholbevilling til nye restauranter, hvis de miljømæs- sige forhold ikke taler imod. 23
5.3.7. Hovedindfaldsveje til Århus Der kan afhængigt af de miljømæssige forhold gives alkoholbevilling til spiserestauranter placeret langs hovedindfaldsveje til Århus.
5.4. Områderne uden for Ringgaderne Områderne uden for Ringgaderne omfatter såvel forstadsområderne, der er en forlængelse af byen, som afgrænsede by- og landsbysamfund i kommunen. Når områderne i restaurationsplanen er omtalt samlet skyldes det, at der sjældent opstår større problemer i forbindelse med restaurationsdrift i områderne.
5.4.1. Beboelsesområder I beboelseskvarterer uden for Ringgaden kan der gives alkoholbevilling til spiserestauranter, hvis det må antages, at det ikke bliver genegivende for områdets funktion som boligområde. Nye alkoholbevillinger til anden restaurationsdrift kan normalt kun placeres i kulturelle institutioner, forretningscentre og lignende.
5.4.2. Vejkryds mellem større færdselsårer Ved vejkryds mellem større færdselsårer, karakteriseret ved, at der er placeret erhvervsvirksomheder, her- under eventuelt detailforretninger, kan der gives alkoholbevilling til nye restauranter.
5.4.3. Hovedindfaldsveje til Århus Der kan afhængigt af de miljømæssige forhold gives alkoholbevilling til spiserestauranter placeret langs hovedindfaldsveje til Århus.
5.4.4. Erhvervsområder m.v. I disse områder kan der placeres nye alkoholbevillinger.
5.4.5. Generelle bestemmelser for områderne uden for Ringgaden Bestemmelserne for City-området vedrørende • kulturelle institutioner,
• nye forretningscentre m.v. og • grønne områder, finder tilsvarende anvendelse. 24
5.4.6. Særlige bestemmelser for foreninger, klubber, forsamlingshuse, sportshaller m.v. Uden for City vil der i princippet frit kunne meddeles nye alkoholbevillinger til virksomheder, der drives af eller etableres i foreninger, sportsklubber, forsamlingshuse, beboerhuse og lignende, der drives på almennyttigt grundlag.
I egentlige beboelsesområder foretages der dog en konkret vurdering af gener i forhold til omkringbo- ende.
Til restauranter i forbindelse med haller gives kun alkoholbevilling, hvis der er indrettet et særligt restau- rationslokale og kun bevilling til servering i restaurationslokalet.
Alkoholbevilling til foreninger, sportsklubber og cafeterier i sportshaller vil normalt blive begrænset til servering af øl og bordvine samt begrænset til servering for den personkreds, der enten som medlemmer eller gæster ved særlige arrangementer benytter de pågældende faciliteter.
5.4.7. Særlige bestemmelser for kollegier Kollegier kan opnå alkoholbevilling til en kollegiebar. Alkoholbevillingen vil normalt blive begrænset til servering for kollegiets beboere. 25
afsnit 6
ANSØGNING OM ALKOHOLBEVILLING
6.1. Indledning Alkoholbevilling kan gives til både personer og selskaber/foreninger.
Som nævnt i afsnit 3 skal ansøgning om alkoholbevilling indleveres til Østjyllands Politi, Bevillingskonto- ret i Århus. Kontoret kan give den fornødne vejledning om udfyldning af ansøgningsskemaet og vedlæg- gelse af dokumentation. Blanketter til ansøgning om alkoholbevilling kan rekvireres via nettet på adressen www.politi.dk - klik på information og klik derefter på blanketter. Bevillingsnævnet opfordrer alle restauratører til at deltage i projekt Byens Natteliv. Det er et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Århus kommune, uddannelsesinstitutionerne samt restauratører og ansatte på diskoteker og værtshuse. Det har til formål at sikre et fortsat trygt og velfungerende natteliv, ligesom mulige konflikter kan tackles i fæl- lesskab. Som et led i projektet er der blandt andet indført en frivillig certificeringsordning, som skal signalere og skabe synlighed om et fælles grundlag mellem restaurationsbranchen, Østjyllands Politi og Århus Kommune for håndtering af konflikter i Århus natteliv. Se mere på www.heltsikkert.nu Ligeledes vil Bevillingsnævnet opfordre til, at restauratørerne deltager i de fællesmøder politiet arrange- rer, hvor politiet og restauratørerne i fællesskab kan drøfte problemstillinger og løsninger.
I restaurationslovens § 13 og 14 er der fastsat en række minimumskrav for ansøgerne til alkoholbevillin- ger. I § 13 er de vigtigste krav til personer følgende: • ansøgeren skal have næringsbrev til det pågældende forretningssted • ansøgeren skal være fyldt 25 år eller, hvis ansøgeren har afsluttet en uddannelse inden for hotel- og
restaurationsfaget, 23 år • ansøgeren må ikke have anmeldt betalingsstandsning eller være under konkurs
• ansøgeren må ikke være umyndig eller under lav- eller samværgemål 26
• ansøgeren må ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover • ansøgeren må ikke være dømt for strafbare forhold, hvis dette begrunder nærliggende fare for mis- brug af bevillingen.
I § 14 er der tilsvarende krav til selskaber for at kunne få alkoholbevilling: • selskabet skal have næringsbrev til pågældende forretningssted • selskabet må ikke have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover • direktionens medlemmer og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skal opfylde kravene til personer for så vidt angår aldersgrænserne, myndighed, forfalden gæld til det offentligt og strafbare forhold.
For både personer og selskaber er der regler i § 16, som søger at forhindre, at bl.a. leverandører af stærke drikke kan få indflydelse på driften af restauranter med alkoholbevilling.
Selvom ovennævnte krav er opfyldt, er det ikke givet, at der kan opnås alkoholbevilling, idet restaurati- onslovens pålægger Bevillingsnævnet at iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordens- mæssige og dermed sammenhængende hensyn ved afgørelsen af, om alkoholbevilling kan gives.
6.2. Forhold bevillingsmyndigheden især skal lægge vægt på, restaurationslovens § 12 § 12 opremser hvilke forhold bevillingsmyndigheden særligt skal lægge vægt på ved vurderingen af en ansøgning om alkoholbevilling. Bestemmelsen lyder således:
Bevillingsmyndigheder skal ved afgørelse af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn. Der kan herved navnlig lægges vægt på, 1. om der af bevillingsansøgeren, medlemmer af direktionen eller bestyrelse eller andre, der kan øve bestem- mende indflydelse på virksomhedens drift, er udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virk- somheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, 2. bevillingsansøgerens forretningsmæssige kvalifikationer, herunder om det må antages, at ansøgeren vil være
egnet til at drive restaurationsvirksomhed på betryggende måde, 27
3. bevillingsansøgerens økonomiske forhold og finansieringsplan, driftsbudget samt likviditetsbudget for virk- somheden, herunder om det må anses for godtgjort, at virksomheden vil blive drevet for ansøgerens egen regning og risiko, 4. størrelse, indretning og karakter i øvrigt af serveringsstedet, 5. serveringsstedets beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder i egentlige boligkvar- terer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge, 6. om der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomheder kan frygtes uforsvarlig drift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, og 7. om der foreligger andre konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæs- sige forhold, der gør det betænkeligt, at alkoholbevilling gives.
Det understreges, at Bevillingsnævnet foretager et samlet konkret skøn, over alle oplysningerne i en an- søgning.
6.3. Bevillingsnævnets praksis vedr. anvendelse af restaurationslovens § 12 6.3.1. ”Vandelsforhold” Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomheden drives på en forsvarlig måde. Hvis ansøgeren inden for en kortere årrække er dømt for eksempelvis salg af narkotika eller hash, tyveri eller hæleri, eller af politiet er kendt for ikke at være ædruelig, vil ansøgningen sandsynligvis blive afslået. Afgørende er, om den udviste adfærd kan medføre, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.
6.3.2. Forretningsmæssige kvalifikationer Bevillingsnævnet kræver dokumentation for forretningsmæssige kvalifikationer, f.eks. i form af dokumen- tation for tidligere ansættelser. Endvidere stilles der krav om, at ansøgeren eller en eventuel bestyrer kan kommunikere med offentlige myndigheder og gæsterne, dvs. kan forstå dansk på skrift og i tale samt gøre sig selv forståelig på dansk.
6.3.3. Økonomiske forhold Der skal være tilstrækkelig kapital, herunder egenkapital, til at restaurationsvirksomheden kan drives på 28
betryggende måde. Bevillingsnævnet vil normalt kræve: • at finansieringen af købet eller forpagtningen af en restaurant skal levne tilstrækkelige midler til driften af restauranten den/de første måneder, herunder at der er midler til løn til ansat personale de første 3 måneder. • at midler til køb eller forpagtning af en restaurant skal dokumenteres gennem et lånedokument og udskrift af bankkonti, hvoraf det fremgår, at midlerne er indsat af udlåneren eller subsidiært af lånta- geren. • at det forelagte driftsbudget skal rumme plads til lønninger til ansat personale svarende til mindst 10 % af omsætningen, medmindre åbningstiden er så kort, at én person kan klare arbejdet.
6.3.4. Størrelse m.v. Restaurationen skal som udgangspunkt have en størrelse på minimum 30 m2 gæsteareal, mindst 20 sid- depladser, og en indretning og karakter, således at den tilfredsstiller de krav der stilles til en virksomhed, der serverer stærke drikke. Størrelseskravet og antallet af siddepladser kan normalt fraviges for butikker med serveringsvirksomhed. Spørgsmålet kan afklares gennem ansøgning om forhåndstilsagn til alkohol- bevilling til den pågældende restaurant, jf. afsnit 4. Der kan endvidere blive tale om krav fra bygningsmyndighederne, brandmyndighederne, Fødevareregion Nord (toiletforhold og køkken) samt fra Natur og Miljø (støjforhold, herunder fra udsugning).
6.3.5. Beliggenhed I afsnit 4 er der bestemmelser om lokalisering af nye restauranter med alkoholbevilling. Disse bestem- melser er retningslinier for hvor i kommunen, der kan gives nye alkoholbevillinger. Retningslinierne vil indgå i Bevillingsnævnets vurdering af ansøgninger om alkoholbevilling til nye restauranter. Afklaring af, om der kan gives en alkoholbevilling til en restaurant på en bestemt adresse, kan fås gennem ansøgning om forhåndstilsagn til en restaurant på adressen, se afsnit 4 om forhåndstilsagn.
6.3.6. For stærk lokal koncentration Bestemmelsen har til formål at hindre, at restauratører som følge af konkurrencen i et område med stærk
lokal koncentration af restauranter med alkoholbevilling fristes til såkaldt ”hård udskænkning” eller an- den uforsvarlig restaurationsdrift. 29
En ansøger kan få afklaret spørgsmålet ved at søge om forhåndstilsagn til alkoholbevilling på adressen. Se afsnit 4 om forhåndstilsagn. Bestemmelsen betyder, at selvom der i nærværende plan står nævnt, at der i visse områder kan gives nye alkoholbevillinger, kan koncentrationen blive så tæt, at nye bevillinger vil blive nægtet under henvisning til netop § 12, stk. 6 om at en ny bevilling vil medføre en for stærk lokal koncentration.
6.3.7. Konkrete ædruelighedsmæssige og dermed sammenhængende sociale og politimæssige forhold Hvis der f.eks. gennem politirapporter er dokumenteret konkrete problemer vedr. de ordens- og ædruelig- hedsmæssige forhold hos en bestående restaurant med alkoholbevilling kan ny bevilling, f.eks. i forbin- delse med ejerskifte, nægtes. Bestemmelsen kan også føre til, at der ikke kan gives alkoholbevilling til en ny restaurant i et nærmere afgrænset område i kommunen, hvor de nævnte problemer gør sig gældende. Spørgsmålet kan afklares gennem en ansøgning om forhåndstilsagn. Se afsnit 4.
6.4. Begrænsninger og betingelser i alkoholbevillinger I restaurationslovens § 10 er der hjemmel til, at Bevillingsnævnet kan begrænse og betinge en alkoholbe- villing. Bevillingsnævnet gør i vidt omfang brug af denne mulighed for at sikre, at de hensyn, der skal lægges vægt på bl.a. i medfør af restaurationslovens § 12, varetages. Begrænsninger og betingelser benyttes også i nogle tilfælde som et alternativ til at afslå en ansøgning om alkoholbevilling. Nedenstående eksempler på begrænsninger og betingelser er ikke udtømmende.
6.4.1. Begrænsninger Begrænsningerne kan eksempelvis omfatte:
6.4.1.1. Den tidsmæssige varighed af en bevilling Manglende forretningsmæssige kvalifikationer, som ikke medfører afslag, vil ofte medføre en tidsmæssig begrænsning på 1 år. 30
6.4.1.2. Hvilke drikke der må serveres Alkoholbevilling til cafeterier, haller og sportsklubber vil næsten altid være begrænsede til servering af øl og vin (omfatter ikke færdigblandede sodavand med alkohol).
6.4.1.3. Hvem må der serveres for Alkoholbevilling til visse foreninger og sportsklubber begrænser den kreds, der må serveres for. Eksem- pelvis: Begrænset til servering for klubbens medlemmer og gæster i forbindelse med arrangementer. Restauranter og selskabslokaler med diskotekslignende arrangementer med åbningstid til kl. 05.00 vil normalt få indsat en begrænsning om, at der heller ikke ved lukkede fester må serveres stærke drikke for personer under 18 år.
Hvis en begrænsning overtrædes kan der blive tale om bødestraf jf. § 37 i restaurationsloven.
6.4.2. Betingelser Betingelserne kan eksempelvis være:
6.4.2.1. Ændring af driftsform eller udvidelse I alle alkoholbevillinger, som gives i Århus Kommune er det anført, at restauranten ikke må ændre drifts- form eller udvides uden Bevillingsnævnets godkendelse.
6.4.2.2. Åbningstid Hvis der meddeles udvidet åbningstid til kl. 05.00 vil alkoholbevillingen oftest være betinget af: • at der i den udvidede åbningstid anvendes adgangskontrollerende personale godkendt af politiet senest fra kl. 23.00 til lukketid, og • at restauranten er lukket mellem kl. 06.00 og kl. 11.00, når den udvidede åbningstid til kl. 05.00 be- nyttes.
6.4.2.3. Støj m.v.
Betingelserne vedrørende støj anvendes især ved alkoholbevilling (forhåndstilsagn) til nye restauranter, men kan også komme på tale ved ejerskifte eller fornyelse af alkoholbevilling, hvis der har været kon- 31
stateret støjproblemer. Endvidere anvendes støjbetingelserne i forbindelse med tilladelse til forlænget åbningstid. Betingelserne vil typisk være: • at det ved støjsimulering/måling skal dokumenteres, at grænserne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” ikke overskrides. Grænserne er angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau målt inden- og udendørs i og ved omliggende beboelser eller virk- somheder, • at støjmålingerne udføres af et laboratorium, der er akkrediteret eller certificeret til ”miljømåling af ekstern støj”, og • at målerapporten fremsendes til Natur og Miljø senest 2 måneder efter ibrugtagning.
6.4.2.4. Økonomi Ved forfalden gæld til det offentlige på op til 50.000 kr. kan der, under hensyn til ansøgerens øvrige for- hold, blive stillet krav om: • at en forfalden gæld til det offentlige skal være betalt i løbet af en nærmere angivet tidsfrist, og • at der ikke må opstå ny forfalden gæld til det offentlige.
6.4.2.5. Interessentskaber En alkoholbevilling til et interessentskab vil altid indeholde følgende betingelse: • interessenterne skal forblive sammen i interessentskabet i bevillingens løbetid.
6.4.2.6. Anparts-, aktie-, kommandit- eller partnerselskaber En alkoholbevilling til et anparts- eller aktieselskab vil altid indeholde følgende betingelse: • der må ikke ske ændringer i ejerforholdet vedr. anparterne/eller aktiekapitalen eller ændringer i ledel- sen af selskabet uden Bevillingsnævnets godkendelse.
6.5. Afslag Hvis en ansøger ikke opfylder restaurationslovens krav for at kunne opnå alkoholbevilling, eller hvis Bevil- lingsnævnet vurderer, at en eller flere af bestemmelserne i restaurationslovens § 12 fører til, at der ikke skal meddeles bevilling, vil der blive givet et afslag. Afslaget vil blive fremsendt til ansøgeren i et brev, hvori der anføres 32
• hvilken begrundelse, der er for afslaget • at afslaget kan ankes til Århus Byråd • at ankefristen er 4 uger fra afslagets dato.
6.6. Anke og domstolsprøvelse Et afslag givet af Bevillingsnævnet kan indbringes for Århus Byråd inden 4 uger efter, at afslaget er givet. Det følger af restaurationslovens § 10, stk. 4. Fristen regnes fra den dag brevet, som indeholder afslaget, er sendt fra Bevillingsnævnet. Ikke blot afslag men også betingelser og begrænsninger i en bevilling kan ankes til Århus Byråd inden for ankefristen på 4 uger. Anke har ikke opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen skal efterleves, uanset om den ankes. Når Århus Byråd modtager ankeskrivelsen vil den blive forelagt politiet til udtalelse forud for behandlin- gen i Århus Byråd. En anke af en bevillingsnævnsafgørelse vil som hovedregel blive behandlet for ”luk- kede døre”.
Århus Byråds afgørelse af anken vil blive meddelt ansøgeren skriftligt. Hvis Århus Byråd tiltræder be- villingsnævnets afgørelse, vil det af brevet til ansøgeren fremgå, at der ikke kan ankes videre til anden administrativ myndighed. Hvis ansøgeren ønsker at gå videre med sagen, må han derfor anlægge sag mod kommunen ved de almindelige domstole. Retten til at få prøvet en administrativ afgørelse ved de almindelige domstole følger af grundlovens § 63.
6.7. Udvidelse - ændring af driftsform - ændring i ledelsen Hvis en bevillingshaver ønsker at udvide sin restaurant eller ændre dennes driftsform fra eksempelvis spiserestaurant til café eller fra café til danserestaurant, skal tilladelse hertil indhentes hos Bevillingsnæv- net. Dette fremgår ikke af restaurationsloven, men af en betingelse, som er indsat i alle alkoholbevillinger udstedt i Århus Kommune. Under afsnit 4 om forhåndstilsagn er de forskellige driftsformer defineret. 33
Hvis et anpartsselskab, aktieselskab eller andet selskab som bevillingshaver ønsker ændringer i sin ledelse og/eller ejerforhold, skal dette ligeledes forelægges Bevillingsnævnet. Dette fremgår, som følge af restaurationslovens § 13, stk. 3 af en betingelse, som er indsat i alle bevillinger udstedt i Århus Kommune til selskaber. Bevillingsnævnets godkendelse af en udvidelse af en restaurant træder ikke i stedet for bygningsmyndig- hedernes behandling af udvidelsen. Bevillingsnævnets godkendelse vedrører alene det spørgsmål, om der må udskænkes stærke drikke i de udvidede lokaler.
Ved behandlingen af ansøgninger om udvidelse, ændring af driftsform eller om ændringer i ledelse og ejerforhold, vil Bevillingsnævnet skulle iagttage de hensyn, der er anført i restaurationslovens § 12. Et eventuelt afslag fra Bevillingsnævnet kan som ovenfor anført indankes for Århus Byråd.
6.8. Fornyelser Det er bevillingshaverens ansvar at indsende ansøgning om fornyelse af bevillingen i god tid før dens udløb.
Bevillingsnævnets behandling af ansøgninger om fornyelse sker på samme måde som behandlingen af ansøgninger om alkoholbevilling i forbindelse med f.eks. ejerskifte. De krav, der stilles til bevillingsha- veren for så vidt angår de økonomiske forhold, kan dog være lidt lempeligere, hvis restaurationslovens øvrige krav er opfyldt.
De bemærkninger, der står i dette afsnit under pkt. 6.1 - 6.7. gælder også ved behandling af fornyelser.
6.9. Lejlighedstilladelse Politiet kan i henhold til restaurationslovens § 22 give alkoholbevilling til enkeltstående arrangementer (lejlighedstilladelser).
34
Afsnit 7
ÅBNINGSTIDER
7.1. Den normale åbningstid I medfør af restaurationslovens § 28, stk. 1 skal restauranter, hvortil der er offentlig adgang være lukket i tiden fra kl. 24.00 til kl. 05.00.
Alle restauranter i Århus Kommune, der ikke har udvidet åbningstid, kan således uden tilladelse holde åbent fra kl. 05.00 til kl. 24.00.
I Århus City og Havnen samt de blandede bolig- og forretningsgader Jægergårdsgade, Frederiks Allé, Odensegade, Bruunsgade, Sct. Pauls Kirkeplads og Tordenskjoldsgade, er den normale åbningstid for- længet til kl. 02.00. I Odensegade gælder det kun etablerede restaurationer.
Byrådet har kunnet træffe beslutning om forlængelse af den normale åbningstid i medfør af restaurati- onslovens § 28, stk. 1.
7.2. Udvidet åbningstid Bevillingsnævnet kan med politiets samtykke give en restaurant tilladelse til forlænget åbningstid, hvis det ikke er betænkeligt ud fra miljømæssige (særligt støjmæssige) forhold.
Ved afgørelsen af om der kan meddeles forlænget åbningstid, vil åbningstider for andre restauranter i nærheden indgå i vurderingen.
Bevillingsnævnet kan med politiets samtykke tillade, at visse restaurationer har åbent i den almindelige lukketid, såfremt det skønnes forsvarligt ud fra miljø- og samfundsmæssige samt ordens- og ædruelig- hedsmæssige hensyn sammenholdt med virksomhedens karakter og driftsform.
7.3. Restaurationer tæt på City I områderne geografisk placeret i umiddelbar forlængelse af Århus City vil der normalt være mulighed for forlænget åbningstid til kl. 01.00. 35
7.4. Mulighed for udvidet åbningstid til kl. 03.00 for restauranter i City, på Havnen m.v. I City og på Havnen samt de blandede bolig- og forretningsgader Jægergårdsgade, Frederiks Allé, Oden- segade, Bruunsgade, Sct. Pauls Kirkeplads og Tordenskjoldsgade, kan der gives tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 03.00. I Odensegade gælder det kun allerede etablerede restaurationer.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at der kan opnås forlænget åbningstid til kl. 03.00:
Beliggenhed • Restauranten skal være beliggende således, at gæsters kommen og gåen ikke vil genere omkringbo- ende. Der kan derfor ikke påregnes forlænget åbningstid til restauranter i boligområder.
Ordens- og ædruelighedsmæssige forhold • Restauranten skal drives forsvarligt, så der ikke opstår sociale, ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer.
7.5. Udvidet åbningstid frem til kl. 05.00 for restaurationer i City, på Havnen m.v. I City og på Havnen samt de blandede bolig- og forretningsgader Jægergårdsgade, Frederiks Allé, Oden- segade, Bruunsgade, Sct. Pauls Kirkeplads og Tordenskjoldsgade, kan bevillingsnævnet efter en konkret vurdering, og med politiets samtykke, give en restauration tilladelse til udvidet åbningstid til et tidspunkt efter kl. 02.00 og indtil kl. 05.00. I Odensegade gælder det kun allerede etablerede restaurationer.
7.5.1 Hvad kræves for at få udvidet åbningstid Følgende betingelser skal være opfyldte, for at der kan opnås udvidet åbningstid til et tidspunkt efter kl. 02.00 og indtil kl. 05.00:
Beliggenhed • Restaurationen skal være beliggende således, at den udvidede åbningstid, herunder gæsters kommen og gåen, ikke vil genere omkringboende. • Restaurationen skal kunne dokumentere, at den er i stand til at overholde miljølovgivningens støjbe- stemmelser. Dokumentationen skal udføres af certificeret person eller akkrediteret laboratorium, liste over disse kan ses på se miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndig-
hed/Stoej/regler_vejledninger/ 36
• Eventuelle udgifter til dokumentation, herunder nødvendige støjmålinger, påhviler restauratøren. • Natur og Miljø vurderer konkret hvilken dokumentation, der er nødvendig under hensyn til bl.a. re- staurations beliggenhed. Der vil normalt blive stillet krav om støjmåling, hvis restaurationen ligger i et boligområde.
Ordens- og ædruelighedsmæssige forhold • Restaurationen skal drives forsvarligt, så der ikke opstår sociale, ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer.
7.5.2. Begrænsninger og betingelser for udvidet åbningstid Bevillinger efter ordningen vil normalt blive betinget af, at personer under 18 år ikke må opholde sig i restaurationen i den udvidede åbningstid.
Herudover kan bevillinger med udvidet åbningstilladelse efter ordningen begrænses og betinges som øvrige bevillinger med udvidet åbningstilladelse til kl. 05.00.
Tilladelse til de konkrete restaurationer vil blive inddraget såfremt: • den udvidede åbningstid giver anledning til væsentlige forøgede støjgener, • den udvidede åbningstid giver anledning til berettigede klager over støj, eller • restauratøren ikke er i stand til at opretholde ro og orden eller administrere ovennævnte restriktioner.
7.6. Nattilladelse til kl. 05.00 7.6.1. Hvad kræves for at få nattilladelse Nattilladelse til kl. 05.00 meddeles som udgangspunkt kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Beliggenhed • Restauranten skal være beliggende således, at gæsters kommen og gåen ikke vil genere omkringbo- ende. Der kan derfor ikke påregnes forlænget åbningstid i boligområder. 37
Størrelse, drift og indretning • Restaurantens bærende elementer skal som udgangspunkt være musik, dans eller levende under- holdning i form af eksempelvis sang, oplæsning eller anden form for levende optræden. Restauratio- nen skal være af en størrelse, der understøtter kvaliteten af de bærende elementer.
Ordens- og ædruelighedsmæssige forhold • Restauranten skal drives forsvarligt, så der ikke opstår sociale, ædruelighedsmæssige eller ordens- mæssige problemer.
7.6.2. Begrænsninger og betingelser i en alkoholbevilling med åbningstid til kl. 05.00 Tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 05.00 indebærer normalt, at alkoholbevillingen får en række be- grænsninger og betingelser på grund af den forlængede åbningstid.
Alkoholbevillingen begrænses til: • at der ved lukkede fester ikke må serveres stærke drikke for personer under 18 år.
Alkoholbevillingen betinges af: • at der i den udvidede åbningstid anvendes adgangskontrollerende personale senest fra kl. 23.00 til lukketid. Alt adgangskontrollerende personale skal være autoriserede dørmænd eller personale fra autoriserede vagtvirksomheder • at der er tale om en større restauration • at restauranten er lukket mellem kl. 06.00 og kl. 11.00, når den udvidede åbningstid til kl. 05.00 be- nyttes.
I alkoholbevillingen til nogle restauranter med åbningstid til kl. 05.00 vil følgende bestemmelse kunne indgå som modifikation til forannævnte begrænsninger og betingelser: • Ved lukkede selskaber, der ikke er ungdomsselskaber eller har diskotekspræg, er der dog ikke krav om adgangskontrollerende personale. 38
7.7. Generelt om udvidet åbningstid Forlænget åbningstilladelse til den enkelte restaurant kan gives både generelt, kun fredag og lørdag eller til nogle nærmere angivne arrangementer.
En forlænget åbningstilladelse gælder kun i bevillingens løbetid. Tilladelsen kan meddeles for en kortere periode end bevillingens løbetid og kan også gives på prøve for en vis periode.
7.8. Særlige bestemmelser om udvidet åbningstid 7.8.1. Hoteller og kongrescentre Til hoteller og kongrescentre kan der meddeles forlænget åbningstid til kl. 05.00, uanset om ovennævnte betingelser er opfyldt, hvis hotellets/kongrescentrets bar og restaurant er beliggende således, at der ikke er direkte adgang fra gaden til udskænkningsstedet.
7.8.2. Byfester og lignende I medfør af restaurationslovens § 28, stk. 2 kan politiet ved særlige lejligheder såsom større byfester, lig- nende lokalprægede arrangementer samt nytårsnat tillade længere åbningstid. I Århus Festuge og jazzfestivalen har alle restauranter i Århus Midtby, dvs. inden for ringgaderne, tilla- delse til at holde åbent til kl. 05.00 uden at skulle ansøge herom.
Andre restauranter har efter individuel ansøgning til politiet mulighed for at få deres normale åbningstid forlænget i Århus Festuge og jazzfestivalen.
I Århus Festuge og jazzfestivalen har restauranter med udeservering på offentligt areal beliggende i År- hus Midtby tilladelse til forlænget åbningstid for udeserveringen til kl. 02.00, medmindre de fra Natur og Miljø har særlig tilladelse til længere åbningstid.
7.8.3. Nytårsaften Nytårsnat har alle restauranter tilladelse til at holde åbent til kl. 05.00 uden at skulle ansøge herom. 39
7.8.4. Øvrige tilbagevendende arrangementer I forbindelse med Århus Kulturnat har alle restauranter i Århus Midtby tilladelse til at holde åbent til kl. 03.00 uden at skulle ansøge herom.
7.8.5. Øvrige særlige lejligheder Hvis en restaurant i øvrigt ønsker at få forlænget sin åbningstid i forbindelse med et særligt lokalpræget enkeltstående arrangement, skal der indgives individuel ansøgning til politiet herom. Politiet vil i hvert tilfælde vurdere, om betingelserne for at meddele forlænget åbningstid til det særlige arrangement er opfyldte.
7.8.6. Overskridelse af åbningstiden Overskridelse af åbningstiden kan medføre bødestraf, jf. restaurationslovens § 37, stk. 1.
7.8.7. Adgangskontrollerende personale (dørmænd) Tilladelse til forlænget åbningstid indebærer, at alkoholbevillingen kan betinges af: • at der generelt anvendes adgangskontrollerende personale fra senest kl. 23.00 til lukketid • at der ved diskoteksdrift altid anvendes adgangskontrollerende personale fra åbningstidens begyn- delse til lukketid • at der ved særlige arrangementer altid anvendes adgangskontrollerende personale fra åbningstidens begyndelse til lukketid.
Alt adgangskontrollerende personale skal være enten autoriserede dørmænd eller personale fra autorise- rede vagtselskaber godkendt af politiet.
7.9. Butikker med serveringsvirksomhed Butikker med serveringsvirksomhed er underlagt restaurationslovens bestemmelser vedrørende lukketi- der, hvis dette ikke reguleres af andre planmæssige forhold. Normal åbningstid er derfor fra kl. 05.00 til kl. 24.00.
Butiksdelen er underlagt reglerne i lov om detailsalg fra butikker m.v. 40
Uanset butikkens åbningstid, skal servering ophøre senest et kvarter efter restaurationens lukketid. For at restaurationsdelen kan holdes åben i butikkens lukketid, skal restaurationen opfylde de normale krav til størrelse og indretning. (Minimum 30 m2 gæsteareal og mindst 20 siddepladser).
Når restaurationen ligger i et område, hvor der normalt ikke gives nye alkoholbevillinger, se afsnit 5, skal restaurantens åbningstid følge butikkens åbningstid. Butiksdelens normale åbningstider lægges til grund for alkoholbevillingen, og ændringer af de normale åbningstider kræver Bevillingsnævnets godkendelse. På dage med særlige arrangementer, hvor det er al- mindeligt udbredt, at butikker har længere åbningstid, skal butikken og den tilhørende restauration lukke på samme tidspunkt som de omkringliggende butikker. 41
Afsnit 8
UDSKÆNKNING AF ALKOHOL TIL UNGE
Restaurationsloven indeholder regler, der begrænser eller gør det muligt at begrænse udskænkning af alkohol til unge mennesker.
8.1. Forbud mod udskænkning af alkohol til unge under 18 år Ifølge restaurationslovens § 29 er det forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år, og bevillingshaver har pligt til at sørge for, at der er mulighed for at få serveret andre (alkoholfrie) drikke.
8.1.1. Bevillingshaverens selvstændige ansvar Den enkelte bevillingshaver har således efter restaurationsloven et selvstændigt ansvar for, at der ikke sker udskænkning af alkohol til unge under 18 år. Samtidig må bevillingshaveren medvirke til, at misbrug af alkohol blandt helt unge begrænses.
8.2. Begrænsning og betingelser i en alkoholbevilling vedr. unge Bevillingsnævnet har mulighed for at begrænse mindreårige og unges ophold i restauranter med alkohol- bevilling for at modvirke, at der opstår sociale, ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer.
En alkoholbevilling vil f.eks. kunne betinges af: • at unge under 18 år ikke opholder sig i restauranten i den udvidede åbningstid mellem kl. (24.00) 02.00 og kl. (02.00) 05.00, • at unge under 18 år ikke opholder sig i restauranten om fredagen og dagen før en helligdag i tidsrum- met fra kl. 12.00 til kl. 18.00 og • at virksomheden skal have en ansvarlig markedsføring overfor unge på skoler og uddannelsesinsti- tutioner som sikrer, at der ikke reklameres aggressivt i form af tilbud til dumpingpriser (double up, triple up, happyhour- tilbud, pubcrawl etc.). En alkoholbevilling til restauranter og selskabslokaler med diskotekslignende arrangementer med åb- ningstid til kl. 05.00 vil normalt få indsat en begrænsning om, at der heller ikke ved lukkede fester må serveres stærke drikke for personer under 18 år. 42
Alkoholbevilling til cafeterier i sportshaller og klubber (f.eks. sportsklubber), hvor unge færdes, vil nor- malt være begrænsede til udskænkning af øl og vin. Det bemærkes, at en bevilling begrænset til ud- skænkning af øl og vin ikke giver ret til udskænkning af færdigblandede sodavand med alkohol.
8.3. Politiets tilsyn m.m. For at understrege vigtigheden af at sikre et trygt ”gå-i-byen” miljø for de unge vil Bevillingsnævnet i sam- arbejde med politiet nøje overvåge overholdelsen af regler og betingelser, der begrænser adgangen til at udskænke alkohol for unge. Politiet vil ved passende tilsyn med restauranterne og møder med restauratørerne sikre sig, at disse lever op til deres forpligtelser.
8.4. Lejlighedstilladelser I erkendelse af at der også kan opstå problemer med udskænkning af alkohol til unge, når de færdes i festmiljøer, kan der af politiet fastsættes særlige vilkår i lejlighedstilladelser.
Ved halfester, ungdomsfester, klubfester samt lignende offentlige fester vil en lejlighedstilladelse være betinget af: • at unge under 18 år kun må være i lokalerne til kl. 02.00.
Ved større ”private fester” uden for private hjem, f.eks. skolefester, foreningsfester samt ”forsamlings- husfester” alene for indbudte, vil en lejlighedstilladelse være betinget af: • at unge under 18 år kun må være i lokalerne til kl. 02.00.
43
Afsnit 9
ORDENSMÆSSIGE FORHOLD
I medfør af restaurationslovens § 32, stk. 1 er det i restaurationer, hoteller og andre serveringssteder, hvortil der er offentlig adgang, forbudt at udvise støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende adfærd, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden eller medføre ulempe for andre tilstedeværende eller om- boende.
Såfremt nogen overtræder stk. 1, skal værten eller dennes stedfortræder påtale forholdet og om fornø- dent bortvise den pågældende eller tilkalde politiet, jf. restaurationslovens § 32, stk. 2.
Har slagsmål eller anden betydelig uorden fundet sted i en virksomhed omfattet af stk. 1, kan politiet beordre denne lukket for resten af dagen, jf. restaurationslovens § 32, stk. 3. 44
Afsnit 10
STØJ
10.1. Indledning Restauranter er i sagens natur ikke støjfri. Alt efter hvilken driftsform restauranten har, spiserestaurant, bar, bodega, café, danserestaurant eller diskotek, er der forskellige former for støj i gæstelokalet og de til- stødende lokaler. Af hensyn til de omkringboende er det nødvendigt, at der er en vis regulering af støjfor- holdene. Det kan være en regulering, der sikrer forskellige former for støjisolering. Det kan også være en regulering, der indebærer restriktioner for nyetablering af restauranter med alkoholbevilling i boligområ- der.
10.2. Regler Restauranter og udeserveringer er som alle andre virksomheder omfattet af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” og Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 ”Lavfrekvensstøj i eksternt miljø”. I disse vejledninger er der angivet nogle støjgrænser, som ikke må overskrides. Støjgræn- serne er angivet for forskellige tidsrum i løbet af døgnet og er lavere om natten end midt på dagen. Det skyldes, at støjgrænserne er fastsat under hensyn til, hvad naboer bør kunne tåle af støj.
10.3. Klage over støj Hvis man som nabo eller nærboende føler sig generet af støj fra en restaurant eller en udeservering, kan man for så vidt angår den støj, der kommer inde fra restauranten eller fra udeserveringsområdet, klage til Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8000 Århus C. De vil behandle klagen og i de fleste tilfælde foretage en støjmåling i eller ved klagerens bolig, idet det er den støj, som kan måles i eller ved klagerens bolig, som er afgørende for, om restauranten eller udeserveringen overskrider støjgrænserne.
Hvis man vil klage over støj fra gaden uden for en restaurant, f.eks. råben og skrigen fra gæster, skal klage indgives til Østjyllands Politi, Ridderstræde 1, 8000 Århus C.
10.4. Bevillingsnævnets praksis For at undgå at omkringboende udsættes for væsentlige støjgener fra restauranter, er det Bevillingsnæv- nets praksis: 45
10.4.1. Ved nyetablering af restaurant med alkoholbevilling Det er Bevillingsnævnets praksis at vurdere, om det overhovedet er realistisk at placere en restaurant med alkoholbevilling det ønskede sted i relation til restaurantens overholdelse af støjgrænserne. Der stil- les typisk krav om: • at det ved støjsimulering/måling skal dokumenteres, at grænserne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” ikke overskrides. Grænserne er angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau målt inden- og udendørs i og ved omliggende beboelser eller virk- somheder, • at støjmålingerne udføres af et laboratorium, der er akkrediteret eller certificeret til ”miljømåling af ekstern støj”, og • at målerapporten fremsendes til Natur og Miljø senest 2 måneder efter ibrugtagning.
10.4.2. Ved overtagelse af bestående restaurant eller fornyelse af alkoholbevilling Det er Bevillingsnævnets praksis at stille det samme krav til dokumentation for at støjgrænserne i Miljø- styrelsens vejledninger kan overholdes, hvis der forud for overtagelsen eller fornyelsen har været støjpro- blemer.
I det omfang der stilles krav om dokumentation i form af støjmåling, vil kravet indgå som en betingelse for meddelelse af eller fornyelse af alkoholbevillingen.
10.5. Manglende overholdelse af krav vedr. støj Hvis et krav om overholdelse af støjgrænser eller dokumentation for at kunne overholde støjgrænserne ikke opfyldes, vil konsekvensen være: • påbegyndelse af en miljøsag, der kan føre til meddelelse af påbud i medfør af miljølovgivningen • opfyldes påbuddet ikke sker der politianmeldelse med henblik på at rejse tiltale mod bevillingshave- ren • ved modtagelsen af politianmeldelsen kan politiet nedlægge musikforbud, jf. restaurationslovens § 26, stk. 3
• overtrædelse af musikforbudet kan medføre bødestraf, jf. restaurationslovens § 37, stk. 1, nr. 3. 46
Afsnit 11
UDESERVERING
Hvis en restauratør ønsker tilladelse til udeservering fra sin restaurant, skal der indgives særskilt ansøg- ning herom.
11.1. Udeservering på offentligt gadeareal Hvis udeserveringen ønskes etableret på offentligt gadeareal (fortov og/eller torveareal) skal der indgives ansøgning herom til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Trafik og Veje, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J, som fremsender ansøgningen til Fødevareregion (Nord) og Natur og Miljø. Fødevareregion (Nord) påser, at toiletforholdene er tilstrækkelige, og Natur og Miljø fastsætter vilkår herunder åbningstid for udeserveringen. Om et offentligt gadeareal overhovedet kan anvendes til udeservering afhænger bl.a. af de trafikale for- hold på stedet og af om det er i overensstemmelse med de af byrådet senest vedtagne retningslinier for råden over vejareal m.m. i Århus Kommune. Retningslinierne kan fås ved henvendelse til, Magistratsaf- delingen for Teknik og Miljø, Natur og Vej Service, Edwin Rahrs Vej 64, 8220 Brabrand.
11.2. Udeservering på privat areal Hvis udeserveringen ønskes etableret i en til restauranten knyttet privat gårdhave eller lignende skal ansøgning alene fremsendes til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Natur og Miljø, Valdemarsgade 18, 8100 Århus C. Natur og Miljø forelægger ansøgningen for Fødevareregion (Nord) og fastsætter vilkår herunder åbningstid for udeserveringen.
11.3. Generelt De i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” anførte støjgrænser er også gældende for udeserveringer. I områder med nærtliggende boliger vil udeservering normalt ikke kunne foregå efter kl. 22.00, uden at gældende støjgrænser overskrides. Lukketiden fastsættes derfor normalt til kl. 22.00. Natur og Miljø fastsætter inden etablering af en udeservering vilkår og betingelser for udeserveringen i relation til de støjmæssige forhold. Der vil typisk blive stillet krav om: • at der ikke forekommer musik i udeserveringsområdet, 47
• at oprydning sker således, at det ikke giver anledning til øget støj og er afsluttet senest 15 minutter efter lukketid, • at facader, døre og vinduer er lukkede, såfremt der forekommer musik eller anden støjende adfærd i restauranten og • at de fastsatte støjgrænser i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” ikke overskrides.
Det er restauratørens ansvar: • at personalet ikke optræder unødigt højlydt, • at publikum ikke udøver højlydt samtale (råb) og • at området tømmes uden unødig støj ved åbningstidens ophør.
11.4. Mulighed for forlænget åbningstid Restauranter i City og Havnen samt de blandede bolig- og forretningsgader Jægergårdsgade, Frederiks Allé, Odensegade, Bruunsgade, Sct. Pauls Kirkeplads og Tordenskjoldsgade, har - efter individuel ansøg- ning til Natur og Miljø - mulighed for at få forlænget åbningstiden for udeservering.
Århus Byråd har besluttet, at Natur og Miljø - efter individuel ansøgning - kan give forlænget åbningstid fra kl. 22.00 til kl. 02.00 natten efter fredage og lørdage samt natten op til skæve helligdage. Natur og Miljø kan endvidere give forlænget åbningstid fra kl. 22.00 til kl. 24.00 søndag til torsdag.
Endelig kan Natur og Miljø ved særlige begivenheder for byen give tilladelse til forlænget åbningstid til udeservering søndag - torsdag til kl. 02.00.
Den forlængede åbningstid kan meddeles, medmindre det forventes, at virksomhedens drift efter kl. 22.00 vil indebære, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ikke kan overholdes.
Ved vurderingen heraf vil der bl.a. blive lagt vægt på følgende:
• virksomhedens beliggenhed i forhold til eventuel omliggende boliger • om det forøgede aktivitetsniveau vil overstige den naturlige baggrundsstøj 48
• udeserveringens størrelse (antal siddepladser) og indretning • restaurantens størrelse og indretning • om støj inde fra restauranten kan udelukkes/dæmpes.
Tilladelse til forlænget åbningstid vil ikke blive givet i tilfælde hvor udeserveringen f.eks. er beliggende i et gårdmiljø, hvor der er beboelsesvinduer (soveværelse), der vender ud mod gården eller tilsvarende.
Den forlængede åbningstilladelse vil blive inddraget: • hvis det vurderes, at den forlængede åbningstid giver anledning til væsentligt forøgede støjgener • hvis den giver anledning til berettigede klager • hvis restauratøren ikke er i stand til at opretholde ro og orden eller administrere ovennævnte restrik- tioner.
Såfremt den tilladte åbningstid for udeservering overskrides, eller hvis der konstateres væsentlige gener herunder støjgener for de omkringboende dokumenteret gennem berettigede klager, kan: • åbningstiden begrænses f.eks. til kl. 18.00 • tilladelsen til udeservering bortfalde og/eller • påbud meddeles i medfør af Miljøbeskyttelsesloven. 49
Afsnit 12
SANKTIONER
12.1. Straf Overtrædelse af en række af restaurationslovens bestemmelser kan, jf. restaurationslovens § 37, stk. 1, straffes med bøde, ligesom tilsidesættelse af betingelser eller begrænsninger fastsat af Bevillingsnævnet, kan straffes med bøde. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen stige til frihedsstraf.
12.2. Frakendelse eller tilbagekaldelse af alkoholbevillingen En alkoholbevilling kan frakendes eller tilbagekaldes, jf. restaurationslovens § 19, hvis • bevillingshaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for alkoholbevillin- gen eller af bestemmelser i loven, eller • der er særlig grund til at antage, at bevillingshaveren ikke vil drive virksomheden på forsvarlig måde. Afgørelse i sager om frakendelse træffes af domstolene. Afgørelse i sager om tilbagekaldelse træffes af Bevillingsnævnet efter forslag fra politiet, og afgørelsen kan af bevillingshaveren kræves indbragt for domstolene. Bevillingsnævnets afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstols- prøvelse og om fristen herfor.
12.3. Indskrænkning i åbningstiden Hvis det findes påkrævet af hensyn til den offentlige orden eller af ædruelighedsmæssige hensyn, kan Bevillingsnævnet efter indstilling fra politiet beslutte, at en restaurant skal holdes lukket fra et tidligere tidspunkt end restaurantens gældende åbningstid, jf. restaurationslovens § 28, stk. 6. Ud fra de samme hensyn kan politiet med øjeblikkelig virkning begrænse en restaurants åbningstid i op til 30 dage, dog længst indtil Bevillingsnævnet har truffet afgørelse om åbningstiden, jf. restaurationslo- vens § 28, stk. 7.
12.4. Forbud mod musik og lignende Politiet kan forbyde offentlig dans, musik, spil og lignende i en restaurant, jf. restaurationslovens § 26, stk. 3. Et sådant forbud kan komme på tale, hvis støjen tager overhånd og påbud fra Natur og Miljø ikke efterkommes. 50
12.5. Bortfald af alkoholbevilling En alkoholbevilling kan i medfør af restaurationslovens § 18 bortfalde af forskellige grunde. Her fremhæ- ves følgende: • når bevillingshaveren dør, • når bevillingens gyldighedstid udløber, uden at fornyelse finder sted, • når bevillingshaveren ikke længere udnytter alkoholbevillingen, • hvis bevillingshaveren ikke længere har næringsbrev, • hvis bevillingshaveren er under konkurs, • når en af Bevillingsnævnet stillet betingelse for bevillingen ikke længere er opfyldt, • hvis bevillingshaveren er umyndig eller kommer under værgemål.
Ovennævnte opremsning er ikke fuldstændig, men omfatter en lang række af de mest væsentlige forhold, der kan føre til bortfald. 51
Afsnit 13
SPILLEAUTOMATER
13.1. Gevinstgivende spilleautomater må kun opstilles i restauranter med alkoholbevilling Tilladelse gives af Spillemyndigheden, Helgeshøj Allé 9, 2630 Tåstrup (OK), hvorfra ansøgningsskema kan rekvireres. Ansøgere med internet kan finde ansøgningsskema på www.spillemyndigheden.dk. Spillemyndigheden kan meddele tilladelse til opstilling af indtil 3 gevinstgivende spilleautomater i restau- ranter med alkoholbevilling. Der opkræves et gebyr pr. kalenderår pr. automat, der stilles krav om sikkerhedsstillelse for skyldige afgif- ter, og der foretages opkrævning af afgifter m.v.
13.2. Ikke gevinstgivende spilleautomater kan uden tilladelse opstilles både i restaurationer med og uden alkoholbevilling Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der for ikke gevinstgivende spilleautomater betales en afgift til kommunen. Ligeledes kan afgiftens størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen i henhold til reglerne i restaurationsloven. Der betales ikke afgift for indtil 2 ikke gevinstgivende spilleautomater. Oplysninger om afgiftens størrelse kan indhentes ved henvendelse til Skatteforvaltningen i Århus, Regn- skabsafdelingen, Søren Frichs Vej 36 G, 8230 Åbyhøj. (OK)
13.3. I restaurationer uden alkoholbevilling kan der ikke opstilles gevinstgivende spilleautomater
52
Afsnit 14
REVISION
Nærværende restaurationsplan skal revideres mindst en gang i hver byrådsperiode.
------Godkendt af Århus Byråd den 24. Juni 2009