– Aarhus Gentænker Velfærden FRA

KOM MUNE FOR

FRA

– Aarhus gentænker velfærden FRA

FOR

MUNE KOM Xxxxxxxxx

KOMMUNE FORFRA 2 Xxxxxxxxx

KOMMUNE FORFRA – Aarhus gentænker velfærden

3 Kommune forfra – Aarhus gentænker velfærden

Mandag Morgen Innovation Aps Valkendorfsgade 13 1009 København K Tlf. 33 93 93 23

Mandag Morgen Anne Kjær Skovgaard, projektchef Liv Fisker, senioranalytiker Louise Blaabjerg Christoffersen, analytiker Morten Hyllegaard, direktør Rie Ljungmann, analytiker Rikke Gredsted Seidenfaden, projektkoordinator

Design Anne Sofie Bendtson, Mandag Morgen

Korrektur Martin Lund, Retskrivningspolitiet

Tryk Grafisk Service, ITK - Aarhus Kommune

ISBN 978-87-93038-35-6 Indhold

Velfærd er ikke en kommunal opgave 7 Aarhus på udebane 9 Sagen er livet 23 Grovkornet indpisker – portræt af en medarbejder 28 Vores by, vores vej 33 Professionel fantast – portræt af en iværksætter 38 Frikadeller og friske forventninger til familien 41 Juridisk omsorgsaktivist – portræt af en flytteven 48 Det kræver en landsby … 51 Erfaren plusperson – portræt af en skoleonkel 58 Fællestræning til medborgerskab 61 Vejviser til samfundsliv – portræt af en foreningsmentor 66 Xxxxxxxxx

... vi har bildt os selv ind, at vi fra kommunen alene vide, hvad aarhusianerne har brug for. Det er vi i gang med at holde op med. Nu skal vi som kommune træde et skridt tilbage og lade borgerne komme til.

KOMMUNE FORFRA 6 Forord

VELFÆRD ER IKKE EN KOMMUNAL OPGAVE

elfærd er vores opgave. Som mennesker. Vi har taget initiativ til det debatoplæg, du sid- Over for hinanden. der med i hånden, fordi kulturhovedstaden er en Når vi spiser til aften med naboerne fra anledning til at standse, tænke sig om og mærke Vopgangen. Når vi læser højt for de yngste om af- efter – også når det gælder velfærden. tenen. Når vi griller med vennerne i parken. Når Debatoplægget viser, hvilken retning vi er i vi laver lektier sammen i læsegruppen. Og når vi gang med at sætte i vores arbejde med velfærd spiller bold med holdkammeraterne eller drikker i Aarhus. Og det viser eksempler på, hvordan vi kaffe med bedstemor på plejehjemmet. prøver at blive bedre til at få øje på, hvordan vi Alligevel har vi gennem en lang årrække som kan invitere borgere, organisationer, foreninger kommune været med til at opdrage aarhusianerne og virksomheder til at tage del i velfærden. til at forvente kommunal service, som tager sty- Men ærlig talt: Vi er ikke i mål. ring og tager over. Det har vi gjort i bedste mening. For selv om vi sigter efter aarhusianernes gode Men den måde, vi har effektiviseret plejecen- liv, arbejder vi stadig efter systemets standarder. trene på, har gjort sønner og døtre overflødige. Vi prøver os frem, vi (gen)overvejer, og vi tager Virksomhedsledernes lokale engagement er pa- hele tiden ved lære. cificeret med jobcentrenes professionalisme. Og Med debatoplægget vil vi dele vores erfaringer vi har bildt os selv ind, at vi fra kommunen alene med at gentænke den måde, vi hjælper gode liv vide, hvad aarhusianerne har brug for. på vej. Og vi vil invitere til diskussion om nogle Det er vi i gang med at holde op med. af de dilemmaer, vi står i til daglig, ved at stille Nu skal vi som kommune træde et skridt til- en række debatspørgsmål. Vi håber, at vores erfa- bage og lade borgerne komme til. De skal være ringer med at løse opgaverne på en ny måde kan med. Og de skal ville sig selv og hinanden i et lo- være et indspark i den debat, som handler om kalt fællesskab. fremtidens velfærd, og om hvilken rolle vi alle For velfærd betyder bogstaveligt talt at fare vel sammen – også kommunen – spiller i den. i livet, eller ”gode liv” slet og ret. Og gode liv kan ikke leveres som kommunale standardydelser. God læselyst! Gode liv skaber vi sammen i vores indbyrdes relationer – og nogle af de vigtigste fællesskaber har Bünyamin Simsek (V) vi lokalt. Vi lever et sted, som danner ramme om rådmand for Børn og Unge vores liv. Vores ambition for Aarhus er, at den skal Jacob Bundsgaard (S) være en god by for alle. En by med plads til at ud- borgmester folde sig, hvor alle har mulighed for at tage ansvar Jette Skive (DF) for eget liv og udnytte egne evner. En by, hvor vi i rådmand for Sundhed og Omsorg fællesskab hjælper dem, der har brug for det. Kristian Würtz (S) For at nå derhen skal vi som kommune tage rådmand for Teknik og Miljø konsekvensen og finde nye veje, når det, vi gør, Rabih Azad-Ahmad (R) ikke skubber i den retning. Og heldigvis er re- rådmand for Kultur og Borgerservice fleksion, debat, læring og nye løsninger særligt Thomas Medom (SF) østjyske kendetegn ifølge 10.000 aarhusianere. rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Derfor er ”Rethink” – eller ”gentænk” på dansk – overskriften for Aarhus’ værtskab som Europæisk Morten Hyllegaard Kulturhovedstad 2017. direktør i Mandag Morgen Velfærd

7 Xxxxxxxxx

DEBATOPLÆGGET – SÅDAN FINDER DU RUNDT

”Kommune forfra” er et oplæg til debat om, hvordan Aarhus skal udvikle sig. Artiklen stil- hvordan fremtidens velfærd ser ud, og hvilken ler skarpt på de potentialer og udfordringer, rolle kommunen spiller i den. Udgangspunk- arbejdet indtil nu har vist. tet for oplægget er, at velfærd er vores opgave. Som mennesker. Over for hinanden. → ’Frikadeller og friske forventninger til familien’ handler om fællesskaber. Fundamentet for Debatoplægget stiller skarpt på, hvordan Aar- gode liv er familie, venner og bekendte. Artik- hus Kommune arbejder med velfærd under te- len handler om, hvordan kommunen arbejder maerne: Borgernes retning, samskabelse, fæl- med at understøtte borgernes fællesskaber. lesskaber, tidlig indsats og medborgerskab. Fælles for temaerne er, at de viser, at velfærden → ’Det kræver en landsby …‘ handler om tidlig er en fælles opgave, frem for en kommunal indsats. Meget af det, der kan blive svært se- opgave, og at det stiller nye krav til ledere og nere i livet, kan forebygges ved at sætte tidligt medarbejdere i kommunen, til borgere i byen ind og ved at gøre det sammen med familie og og til politikerne. netværk. Artiklen fokuserer på dilemmaer og gevinster ved, at kommunen sætter tidligt ind. På de følgende sider finder du artikler og por- trætter, strategiske overvejelser og konkrete → ’Fællestræning til medborgerskab’ handler eksempler på, hvordan Aarhus Kommune ar- om medborgerskab. Aarhusianerne skal være bejder med at gentænke velfærden. Nedenfor aktive medborgere, både når det gælder om kan du få et overblik, så du kan begynde der, at kunne begå sig, om at tage del i andres liv, hvor det er mest relevant for dig. og om at tage del i samfundslivet. Artiklen stiller skarpt på kommunens rolle i at (ud)danne ARTIKLER til medborgerskab. ’Aarhus på udebane’ beskriver de overordnede linjer i gentænkningen i Aarhus Kommune PORTRÆTTER og sætter ord på, hvad den kræver af både po- Portrætterne tegner billeder af nogle af de litikere, medarbejdere og borgere. De øvrige mennesker, som er med til at skabe velfærden artikler præsenterer forskellige perspektiver i Aarhus. Du kan møde medarbejderen, iværk- på gentænkningen: sætteren, flyttehjælperen, skoleonklen og for- eningsmentoren, som hver især fortæller om → ’Sagen er livet’ handler om borgernes ret- deres indsats for at hjælpe de gode liv på vej. ning. Aarhusianerne skal sætte retning i deres eget liv. Artiklen viser, hvordan kommunen øver DEBATSPØRGSMÅL sig i at lade borgernes ressourcer, det borgerne Arbejdet med at gentænke velfærden giver kan og vil, være pejlemærker i deres arbejde. anledning til en række debatspørgsmål. Den slags spørgsmål, som ikke er nemme at svare → ’Vores by, vores vej’ handler om samskab- på, men som netop derfor er vigtige at forhol- else. Flere borgere, organisationer og lokale de sig til, når vi diskuterer fremtidens velfærd. virksomheder skal tage del i at bestemme, Spørgsmålene finder du markeret med .

KOMMUNE FORFRA 8 Aarhus på udebane

AARHUS PÅ UDEBANE

Debatspørgsmål ✳ Hvis borgerne skal gøre mere, hvad skal kommunen så gøre mindre? ✳ Kan man som borger sige ’nej tak’ til at være med? Hvad med de borgere, som mener, at de har ydet deres del til fællesskabet over skatten? ✳ Kan man forvente, at medarbejderne løfter andre opgaver end dem, de er uddannet og ansat til? ✳ Hvem har i sidste ende ansvaret, når velfærden er en fælles opgave? ✳ Hvad betyder det for det repræsentative demokrati, hvis de folkevalgte træder et skridt tilbage for at give plads til direkte deltagelse?

år ældre aarhusianere får en have det godt, og det har vi tit og ofte, hånd til at pakke liv og min- når vi er i godt selskab og indgår i et der ned, inden de flytter fra fællesskab med andre. Derfor er virke- Nparcelhuset på 110 kvm til en etværel- ligheden den, at kommunen ikke ale- ses på 35 kvm på et plejehjem. ne kan ’levere’ velfærd – uanset hvor Når der er hjælp at hente, hvis hver- dygtige og engagerede vi er,” slår Jacob dagen bliver overvældende, regning- Bundsgaard fast. erne hober sig op, eller stablen med opvask er faretruende høj. En ny retning Når nye venner viser vej ud af en- Selv om ordvalget er forskelligt, er der somheden. bred politisk enighed om en ny retning I Aarhus finder borgerne støtte. for det fællesskab, Aarhus Kommune Støtte til de store skridt, når man udgør. Rabih Azad-Ahmad, rådmand flytter på plejehjem. Støtte til de små for Kultur og Borgerservice (R), siger: skridt, der får hverdagen til at hænge ”Der er en tendens til, at folk isolerer sammen. Og støtte til de rigtig svære sig på deres egen matrikel. Derfor skal skridt, når man skal sætte sig selv på vi som kommune til at være mere ak- spil for at få nye fællesskaber. Opga- tivistisk. Vi skal hjælpe borgerne til at ven med at skabe velfærd er vi altid komme hinanden mere ved.” flere om at løse, mener Jacob Bunds- Ikke desto mindre mener magi- gaard (S), der er borgmester i Aarhus stratsmedlem Jette Jensen (EL), at det i Kommune: sidste ende er kommunens forpligtelse ”Vi har gjort den fejl, at vi har tænkt at være det lokale fællesskab, der sørg- på velfærd som en standardydelse, er for at få alle med – især dem, der el- kommunerne skulle levere til borg- lers er alene. erne – som om vores samfund var en ”Min mor bor for eksempel i Nord- butik. Men velfærd handler også om at jylland, og ved siden af mit arbejde

9 Aarhus på udebane 300 borgere var samlet den 2. september i Stakladen 2014 for at debattere medborgerskab. Foto: Aarhus Kommune.

KOMMUNE FORFRA 10 Aarhus på udebane som lærer, mit politiske virke og dag- indstillingen bør være, at man som ligdagen i al almindelighed kan jeg – medborger finder det naturligt at gøre som så mange andre – ikke være der noget for andre. for hende til hverdag. Det stiller tårn- Selvfølgeligheden i at engagere sig høje krav til den måde, vi arbejder med gælder imidlertid primært i det nære, velfærd på i kommunerne, fordi vi i mener Marc Perera Christensen (K): realiteten skal være det fællesskab, der ”Jeg forventer, at alle borgere udvi- stiller op i stedet for borgernes egen fa- ser samfundssind. Man skal gøre en milie og netværk.” indsats for at forsørge sig selv og sine. Bünyamin Simsek (V), der er råd- Og man skal bidrage til fællesskabet mand for Børn og Unge, understreger, over kommuneskatten og give sin me- at velfærd kræver en fælles indsats: ning til kende, når der er valg. Der- ”Når jeg kommer ud til borgere, der udover skal kommunen ikke blande beklager sig over kommunen, siger jeg sig i, hvad borgerne gør i deres fritid til dem, at de skal huske på, at de også – slet ikke, når vi samtidig tillader os er kommunen. Jeg er kommunen, men at brandbeskatte dem.” det er de også. Det er den tankegang, vi skal sprede.” Ikke i mål Udviklingen i retning af velfærd En af de borgere, der alligevel har ta- som noget, vi skaber sammen, handler get invitationen til deltagelse til sig, er også om kroner og øre, forklarer Jacob Tina Lindbæk. Hun arbejder til daglig Bundsgaard. Den kommunale skatte- som service delivery manager i en virk- kiste er på skrump og har været det i somhed, og i fritiden er hun formand i flere år. Aarhus Kommunes Medborgerskabs- ”Der kommer ikke flere penge. Der- udvalg: for er opgaven at genopfinde velfærds- ”Vi borgere forventer at blive hørt samfundet på en måde, der har blik på nye måder. Jeg oplever et borger- for, at der er andet og mere end økono- krav om at blive taget med på råd i miske ressourcer, der rent faktisk løser stedet for at være pacificeret i hjørnet,” opgaven,” forklarer han. fortæller Tina Lindbæk. Jette Skive, som er rådmand for Hendes erfaring er, at når velfærden Sundhed og Omsorg (DF), mener, at er en fælles opgave, så stiller det nye den retning tegner et historisk skift: krav til kommunen: ”Fra at det offentlige havde mono- ”Jeg tror, at kommunens nuværende pol på velfærdsydelserne, og man som opbygning kan gøre det svært at hono- borger i kommunen kunne læne sig rere det krav. Jeg tror, at aahusianerne tilbage med korslagte arme og sige ’jeg har flyttet sig og ‘kræver’ at få lov til betaler min skat, så jeg kræver min at blande sig. Denne nye opgave skal ret’, skal vi opfordre de borgere, der kommunen geare sig til.” har ressourcerne til det, til aktivt at De organisatoriske udfordringer tage medansvar.” genkender Jette Jensen. Hun har tal- Hverken Jette Skive eller Thomas rige eksempler på borgere, hvis behov Medom, der er rådmand for Sociale for hjælp falder mellem to stole – både Forhold og Beskæftigelse (SF), mener, fra sit virke som politiker og fra dag- at det handler om, at alle skal være fri- ligdagen, hvor hun er lærer på Elle- villige 15 timer om ugen. vangskolen i Vejlby-Risskov: ”Det betyder ikke, at vi vil lægge ”Det lyder måske som noget internt opgaver fra os. Kommunens kerneop- fnidder, men i realiteten går det ud gave er stadig at bidrage til velfærd- over borgerne, at magistratsafdeling- en. Det her er ikke David Camerons erne kæmper mod hinanden om engelske model, hvor ’big society’ midler i stedet for med hinanden for skal tage over. Frivillige og familier bedre velfærd. Er det eksempelvis Fa- skal ikke overtage statens velfærds- miliekontoret eller kontoret for PPR opgaver. Det er ikke det, vi går efter,” og Specialpædagogik, der skal hjælpe understreger Thomas Medom. Men et barn, som har det svært? Det kan vi

11 Aarhus på udebane

HAR DU X-FAKTOR, HAR VI KOMMUNENS FEDESTE JOB

Aarhus Kommune søger 14 oplevelsesmedarbejdere I Aarhus Kommune har vi en klar ambition. Vores plejehjem skal emme af liv og boble af livsglæde. Ud med ensomhed og kedsomhed og ind med masser af små og store oplevelser i hverdagen.

Er du personen, der kan få det til at ske, så kom ud på gulvet og vis os, hvad du kan. Din baggrund er ikke så vigtig. Det, der tæller, er din personlighed og din evne til at sætte gang i aktiviteter og få skæve, skøre ideer, der giver genlyd på plejehjemmene – naturligvis i samarbejde med kolleger, beboernes familier og venner.

Læs mere om jobbet på aarhus.dk/oplevelsesmedarbejder Stillingsopslag fra april hvor 2015, Sundhed og Omsorg søger oplevelsesmedarbejdere. 14

slås om internt i årevis, mens børne- kræver, at kommunen bliver bedre til ”Vi borgere forventer at ne går rundt og har det rigtig skidt.” at lytte til borgerne. Det organisatoriske setup i Aar- blive hørt på nye måder. hus er én udfordring for velfærden i Indstilling trumfer faglighed Jeg oplever et borgerkrav Aarhus. En anden udfordring er den For dem, der er ansat i Aarhus Kommu- om at blive taget med på måde, ‘kommunen’ arbejder på, me- ne, handler den nye opgave altså om at ner Camilla Fabricius (S). Hun hø- hjælpe gode liv på vej, frem for at levere råd i stedet for at være rer tit fra borgere, som ikke får den standardydelser. Og så skal de kunne pacificeret i hjørnet.” hjælp, de har behov for. De får i stedet andet og mere end paragraffer og ser- noget, de ikke har brug for. vicestandarder. Det gælder, når familie Tina Lindbæk, borger og formand ”Jeg kender en borger, som blev og netværk skal blive ved med at være for Medborgerskabsudvalget opereret i ryggen. Han blev visite- de nærmeste og vigtigste relationer for ret til hjælp i hjemmet og fik diverse de ældre aarhusianere, der flytter på dimser til badeværelset. Det, han i plejehjem, når man skal samarbejde virkeligheden havde brug for, var med en frivillig forening, og når det lo- bare en taxa til og fra arbejde et par kale erhvervsliv skal med i kulturlivet. uger og hjælp til sin kæreste, sådan at Det er medarbejderne på mange hun kunne hjælpe ham i hverdagen. måder i fuld gang med at blive klar til. Men det stod ikke i visitatorens spør- Læs mere om at geare en organisation geskema, så det kunne han ikke få,” til at arbejde på nye måder i ’Stadsdi- siger Camilla Fabricius. Hun mener, rektøren på tomandshånd – samtale den nye retning for velfærden bl.a. med Niels Højberg’ på side 22. Men

KOMMUNE FORFRA 12 Aarhus på udebane

det betyder også, at Aarhus Kommune man lykkes med sit arbejde,” siger Men let er det ikke. For der er ingen leder efter nogle andre typer medar- Brian Kjærulff. tvivl om, at al den snak om aktive borg- bejdere, end kommunen gjorde for ti Derfor har Aarhus Kommune for- ere i mange medarbejderes ører lyder år siden, fortæller Erik Kaastrup-Han- søgt at sætte ord på, hvilke nye roller som en pæn måde at sige ”besparelser” sen, som er direktør i Sociale Forhold medarbejdere og ledere i fremtiden på – særligt fordi Aarhus Kommune og Beskæftigelse: skal indtage. Pejlemærket skal være i løbet af de seneste fem år har sagt ”Det er ikke længere nok at have sin den forskel, borgeren oplever, og ud- farvel til 1.606 medarbejdere. Det er fagfaglighed på plads – at kende alt til gangspunktet den enkelte borger. Så Trine Quists erfaring. korrekt sygepleje, grundig jobformid- nytter kassetænkning og rigide stan- ”Rigtig mange af dem, jeg taler med, ling eller effektiv medicinsk afrusning. darder ikke altid, og derfor skal med- er ved at kaste op over alt det med ak- Det at være god til mennesker – at arbejderne kunne justere indsatsen tive borgere. Ikke fordi de ønsker sig, kunne samarbejde, engagere og lytte løbende og arbejde sammen på tværs at borgerne skal blive hængende i sy- – bliver vigtigere og vigtigere, når vi af interne fagområder. Læs mere i ’Nye stemet hele deres liv, tværtimod, men skal være sammen om at skabe velfærd roller til ledere og medarbejdere’. fordi de mangler oversættelsen, som frem for at ’levere’ velfærd.” Trine Quist er socialrådgiver og er giver mening i deres daglige arbejde. Så vigtige er de menneskelige kom- på 4. år næstformand i FællesMED, Alt for længe har det mest været luftigt petencer, at Hosea Dutschke, der er som er det øverste samarbejdsudvalg direktionssprog, så jeg er rigtig glad direktør i Sundhed og Omsorg, vægter mellem ledere og medarbejdere i Aar- for, at vi har fået det konkretiseret med dem højere end klassisk faglighed: hus Kommune. Hun mener, at omstil- rollebeskrivelserne,” siger Trine Quist. ”Indstillingen til opgaven og borg- lingen betyder, at medarbejderne skal At devisen om, at borgeren er eks- eren kommer før den faglighed, vi holde op med at gå foran og løse opga- pert i eget liv, og at man skal selv, hvis kan læse om i et CV eller af et karak- ven for borgeren. De skal i stedet være man kan, giver mening i det daglige terblad. Når vi skal ansætte nye folk, bagtroppen, som hjælper, støtter og arbejde, er hun ikke et øjeblik i tvivl leder vi efter mennesker, der lyser af uddanner – men aldrig tager over. En om. Det giver livskvalitet. liv og bobler af glæde. De skal først tung faglighed, menneskekendskab og ”Vi har eksempelvis eksperimenteret og fremmest være motiverede og have gode kommunikationsevner er nøgle- med en tidlig indsats på skolerne i Tilst. lyst til at engagere sig i mødet med den ordene i Trine Quists bog. Hvis der er bekymring om et barn, ryk- ældre,” mener han. Se også jobopslaget ”Jeg tror, at vi med leder- og medar- ker socialrådgiverne ud på skolen og ’Har du X-faktor?’ på side 12. bejderrollerne har fat i den lange ende, mødes med lærere og forældre. Formå- fordi de hjælper medarbejderne til at let er at støtte forældrene i at hjælpe de- Fra fortrop til bagtrop se, hvordan de skal bruge deres faglig- res barn bedre. Selvfølgelig skal de selv, Balancegangen mellem det nye og hed til at bidrage i den her omstilling.” hvis de kan. Og hvis ikke de kan, så skal den klassiske faglighed kender Brian Kjærulff alt til. Han er centerchef for Center for Bostøtte, som støtter udsatte borgere i at bo i egen bolig, og NYE ROLLER TIL LEDERE OG han peger på, at omstillingen ikke sker MEDARBEJDERE fra den ene dag til den anden. Brian Kjærulff har gennem tiden erfaret, Aarhus skal være en god by for alle. Det kræver, at både medarbejdere og hvor angstprovokerende det kan være ledere arbejder på en ny måde, både internt i egen organisation og i mødet at overlade tøjlerne til borgerne. For med borgere og andre samarbejdspartnere. Derfor har Aarhus Kommune hvordan sikrer man gode løsninger i 2015 beskrevet en række karakteristika for hhv. leder- og medarbejder- fagligt set, når man ikke længere er rollen, og hvordan rollerne hænger sammen. Lederrollen handler f.eks. den, der træffer beslutningerne? om at kommunikere ærligt og tydeligt, at give plads til medarbejdernes ”Mange medarbejdere har en fag- idélyst og at fokusere på effekt frem for ydelser alene. Medarbejderrollen lighed, der som udgangspunkt giver handler om at lytte aktivt og søge dialogen med borgere og pårørende, at svaret på, hvad den rigtige løsning er. lære af sine fejl og at bruge både sin faglighed og personlige erfaringer i Nu skal borgerne selv sætte retning- det daglige arbejde. Fælles for leder- og medarbejderrollen er de tre ker- en. Det vender op og ned på, hvordan neværdier: Troværdighed, respekt og engagement. medarbejderne ser sig selv, og det kan nemt skabe usikkerhed om, hvornår

13 Xxxxxxxxx

Kan borgerne sige ’nej tak’? - - - Rabih Azad-Ahmad (R) Jette Skive (DF) Bünyamin Simsek (V) ”Ja, selvfølgelig det. de kan Kassen og i stedet tom er at brandbeskatte for yderlige borgerne ”Ja, det ’aktivt og kalder medborgerskab’. at gør det borgerne selv, til, kommunen opmuntrer re, et er godt eksempel. i Botanisk Have bedene af pasningen med frivillige om Samarbejdet vi betalermen – stadigtagerog borgerne over skat.” i det penge, samme sparer Kommunen ChristensenMarc Perera (K) det, af del en at vi være ønsker ikke der det. også naturligvis man er kan Der borgere, ”Ja, fra. siger De der bedste faktisk ret. gode borgere, har Det Men deres jeg er vil. oplevet ikke hvorefter os, til skaber oftest sig vi sammen resultater sker henvender der med folk, i dialog noget.” stil måske vil borgere Nogle tvinge”Man ikke kan at til deltage nogen ønsker. i noget, ikke de at fordelene på, så sikker lige er jeg men mere, sig engagere at skulle for over skeptiske sig le aktivt borgere at mange så samskabelse er åbenlyse, ved at vælge vil deltage. Vi bygge kan fylde vi ikke alene.” kan men etog det drive med indhold bibliotek, at det på, ikke dog Det ændrer sig. tvinge skal at til engagere eller kan borgere ”Vi vil, hverken man når det ekstra, opnå vil de hvis sig, det giver, at involverer forudsætning, borgerne en er Selvfølgelig støtte den tilbyde. kan at selvmedtil påvirke er kommunen som og vejledning, kan tilbage, sig læner borger som man Men hvis engagement. – uanset alle for loven gælder forvente at ikke få gevinst,man den at deltage ved er der aktivt fælles i den velfærd.” Thomas Medom (SF) det så Men vigøre skal attraktivt”Selvfølgelig at vælge stå man kan udenfor. at deltage i fæl tid enhver til man Det bank, hvor offentlige med. en at være lesskabet, ikke er ønsker at alle indbetalt. har i øvrigt kan man som Og man trække det købekan ud, nærhed og til ikke sig skattebilletten. over kærlighed Men selvfølgelig tvinge vi skal ikke ikke Det jeg tror nogen. noget til godt.” fører JA Xxxxxxxxx

Kan borgerne sige ’nej tak’? - - JacobBundsgaard (S) Jette (EL) Jensen Camilla Fabricius (S) Kristian Würtz (S) ”Der er ingen vej uden om, at borgerne skal engagere sig, hvis vi ønsker os mere velfærd. velfærd. mere os vi ønsker hvis sig, engagere at skal borgerne om, uden vej ”Der ingen er ansvar at forandringerne drive det vores er Til gengæld kan. man hvor der, bidrage skal Man såog for at give overfladesnak.borgerne detbliver bidrage, mulighed ikke Vi skal være klar alt jorden.” falder til ellers for at til tage inddragelsen, af konsekvensen selv tage så man må fat. fælles. jo er noget at Byen til ske, have vil man at hvis ”Det et er vilkår, Og at også folk, de til bidrage. at til sige skal et mandat har at folkevalgt som jeg Jeg mener, borgernes enga til så plads også give skal kommunen fordi begge veje, forpligtende det er det vej.” på og hjælpe gement ”Rettigheder og pligter hænger sammen, og jeg synes ikke, at pligt-delen fylder at pligt-delen og synes”Rettigheder jeg nok. Vi sammen, ikke, har hænger og pligter at til løftepligt Det i samfundet. deres altid eksempelvis: vil være vi kan, Forældre det ansvar, at de sådan dem, hjælpe skal at ’kommunen’ det være, kan Så ansvarat få barn skole. i deres løftekan stadig Men ansvaret er forældrenes.” det ansvar. at fællesskab. til tage forpligtede i det sammen lokale del Vi alle er ikke. man ”Nej, det kan at samle om hinanden eksempel at minde for som ting dagligdags til i forhold Det gælder skrald efter op at til løfte i forhold og det gælder sig, stor et Jeg større har respekt ansvar. stedet i som et betalt for frivillige Café at på være vælger Kaf job mennesker, unge de for udsatte og hjælper fegal med at fastholde borgere et job.” NEJ Aarhus på udebane

vi hjælpe dem til at kunne. Det kræver flere timer, fordi dialog tager tid, men det virker – og i sidste ende er det intet FAMILIEN KOMMER PÅ BANEN I TILST imod, hvad en anbringelse koster,” for- ’Familien hurtigt på banen’ handler om at sætte tidligt ind for at hjælpe tæller Trine Quist. Læs mere i ’Fami- børn, der har problemer i form af eksempelvis højt skolefravær, isolation, lien kommer på banen i Tilst’. overvægt eller dårlig hygiejne. I ’Familien hurtigt på banen’ arbejder skole, daginstitutioner og socialforvaltning sammen om at styrke familien, for at Borgerne SKAL flere børn kan blive i deres egen skole, selv om de har det svært, frem for ”Hvis borgerne deler vores ambition at komme i specialtilbud. om bedre velfærd og et bedre sam- Som en del af ’Familien hurtigt på banen’ afholder forældre, sagsbe- fund, er der ikke nogen vej uden om, handlere, pædagoger, psykologer og andre faggrupper en række net- at de skal engagere sig. Jeg er helt med værksmøder. Her taler de om det, der fungerer godt i familien og i bar- på, at det her kan virke provokerende. nets hverdag, for at styrke forældrenes handlekraft og tro på sig selv. Så er Men jeg må også sige, at man skal bi- det lettere at tale om problemerne bagefter. Konkret hjælper kommunen drage der, hvor man kan,” siger Jacob familien ved at have daglig kontakt til forældrene i en periode eller ved Bundsgaard. Læs mere om politiker- at betale fodboldkontingentet, mens familien sørger for, at sportstøjet er nes krav til borgerne i ’Kan borgerne klar, og i øvrigt støtter barnet i at bevare motivationen. Den bærende ide sige nej?’ på side 14. i ’Familien hurtigt på banen’ er, at det er forældrene, der først og frem- For det at være sammen om vel- mest definerer problemerne og de mulige løsninger, som kommunen kan færden kræver også af borgerne, at de hjælpe med. skal tage del. De skal gøre mere for sig ’Familien hurtigt på banen’ har været i gang siden 2012 og er udviklet i selv i deres eget liv, når de navigerer et samarbejde mellem daginstitutionerne i Tilst (Børn og Unge) og Fami- på borger.dk og bestiller nyt pas, el- liekontor Vest (Sociale Forhold og Beskæftigelse). ler de selv lukker sig ind på biblioteket uden for normal åbningstid. De skal være med på, at hvis man har været syg, så kommer hjælpen i form af gen- optræning, frem for at kommunen klarer f.eks. rengøringen. Men ikke har fortalt om sin opgave, siger ”hold Bagefter sender borgerne deres input nok med det, de skal også engagere da op, gider du virkelig det?”, oplever tilbage til kommunen. Over 700 borg- sig – f.eks. i skolebestyrelsen eller som hun samtidig, at mange er nysgerrige ere, virksomheder og foreninger har fodboldtræner. efter, hvad hun skal lave, og om hun nu siden februar 2014 arrangeret mere Jacob Bundsgaard forsikrer, at borg- skal til at være politiker. end 30 middagsselskaber med tilhø- ernes engagement bliver hørt: ”Det er ikke umiddelbart med de rende samtaler om de bedste rammer ”Som kommune skal vi til gengæld tanker, at jeg har sagt ja til at være for aarhusiansk medborgerskab. forpligte os på dialogen. Og vi skal med, men da jeg som en af 750 aarhu- Og eksemplerne på, at borgerne vise, at vi tager borgernes synspunkter sianere fik et brev ind ad døren, meldte gerne vil være aktive medborgere og alvorligt, eksempelvis som i Medborg- jeg mig med det samme og blev sam- gøre mere for sig selv og for andre, er erskabsudvalget.” men med syv andre aarhusianere valgt mange. Læs på side 23 om Rasmus Pe- Her er borgerne selv med til at ud- ud til Medborgerskabsudvalget blandt dersen, som med hjælp fra sin bostøt- vikle politik, selv om det ellers typisk 54 ansøgere. Jeg ser det som en mulig- te mestrer det at bo i eget hjem. Læs er en disciplin, der er forbeholdt poli- hed for at præge, hvordan Aarhus skal på side 33 om Ophelia Achton, der tikerne. Medborgerskabsudvalget har udvikle sig, uden at jeg skal melde mig sammen med de andre frivillige i Bo- bl.a. til opgave at formulere Aarhus’ under en partifane.” tanisk Haves Venner hver uge passer medborgerskabspolitik og består af Medborgerskabsudvalget har blandt og plejer rosen-, staude- og surbunds- lige dele politikere og borgere. Otte af andet opfordret borgerne til at invitere bedene i Botanisk Have. Læs på side hver. Læs mere om, hvordan Medborg- hinanden til middag og over maden 41 om Susanne Møberg, som gerne erskabsudvalget blev til, i ’Castet til diskutere, hvad de synes er vigtigt at giver en hånd med på plejehjemmet, deltagelse’ på side 20. få med i medborgerskabspolitikken. hvor hendes mor bor. Og læs på side Og selv om de fleste, Tina Lindbæk, Kommunen giver madkurven og 51 om, hvordan tosprogede forældre formand for Medborgerskabsudvalget, nogle forslag til, hvad de kan tale om. i vuggestuen Tumlehøjen arbejder

KOMMUNE FORFRA 16 Aarhus på udebane

”Vi er tilbøjelige til at sammen med pædagogen Lisbeth uanset om det handler om at bekæmpe Mellergaard om at styrke deres børns ensomhed eller om at indrette byens forfalde til ‘DJØF-sprog’, sprog, inden børnene skal i skole. rum – at borgerne kan noget, som som består af lange og kommunen ikke kan. luftige ord krydret med Fællesskaber fri fra kommunen ”Jeg kan godt sørge for, at der er en Nogle steder inviterer Aarhus Kom- amfiscene i parken, eller at huller i as- love og paragraffer. mune borgerne med derind, hvor det falten bliver lappet. Men alt det sjove, Det har borgerne ikke er rigtig svært. Under overskriften ’Fra der giver mening til det hele, det gode en chance for at forstå. ensomhed til fællesskab’ har byrådet skuespil på scenen eller den intense afsat 200.000 kr. til at fremme fælles- basketkamp, er borgerne nødt til at Hvis vi forventer, at skab blandt ensomme udsatte i Aar- skabe,” siger Kristian Würtz og under- borgerne skal gøre deres hus. Tesen er, at borgerne ofte er de streger, at han som politiker i sin optik samfundspligt og tage del bedste til at finde på løsninger, der kan har fuldt mandat til at bede borgerne gøre en forskel, når det handler om at engagere sig. i velfærden, er vi nødt være noget for hinanden. Det kræver dog et andet kommunalt til at tale et sprog, alle ”Det at have andre mennesker i sit sprog, når borgerne skal tage aktiv del kan forstå – også selv om liv, som man kan være sammen med, i velfærden, mener Camilla Fabricius: og som man kan læne sig op ad, er det ”Vi er tilbøjelige til at forfalde til man ikke har en master i vigtigste for, om vi har det godt. Så en- ‘DJØF-sprog’, som består af lange og offentlig ledelse.” kelt er det. Men der er mange blandt luftige ord krydret med love og pa- samfundets svageste, som hverken har ragraffer. Det har borgerne ikke en Camilla Fabricius (S), familie, venner eller netværk. Jeg tror chance for at forstå. Hvis vi forventer, magistratsmedlem på, at de bedste til at tilbyde dem et at borgerne skal gøre deres samfunds- fællesskab er deres medborgere.” pligt og tage del i velfærden, er vi nødt Sådan siger Thomas Medom, som til at tale et sprog, alle kan forstå – også er rådmand for Sociale Forhold og Be- selv om man ikke har en master i of- skæftigelse. Alle borgere kan søge op fentlig ledelse.” til 25.000 kr. til at fremme fællesskab blandt ensomme udsatte i Aarhus – et Hvad med demokratiet? beløb, der med vilje er sat i den lave Uanset sproget i invitationen vil nogle ende. Ambitionen er at vække medborgere være mere interesserede i at be- borgerskabet i det små, ikke kun at give stemme end andre. Det mener Kristian støtte til de etablerede foreninger. Og Würtz principielt ikke er noget pro- noget tyder på, at borgerne også gerne blem. Faktisk er det en forudsætning vil være med til at finde på. I august for at skabe bedre velfærd, at kommu- 2015 mødte 60 borgere op med deres nen dyrker de borgere, som kan og vil. ideer til at komme ensomheden til livs. ”Det er et vilkår, at de, der engagerer Men i Marc Perera Christensens sig mest, får mest at skulle have sagt. øjne er det en udbredt misforståelse, at Sådan er det, og det er fint med mig.” borgerne skal bestemme: Forpligtelsen er mest af alt at op- ”Det har de valgt byrådet til at gøre, muntre endnu flere borgere til at tage og vi står som politikere på mål for del, mener han. Jacob Bundsgaard er udviklingen i byen. Jeg er imod det, vi på linje: kalder ‘borgerbudgetter’. Det svarer til “Den vigtigste rolle for mig som at tage borgernes penge over skatten, borgmester er at få skubbet diskus- og så give en brøkdel af dem retur til sionerne så langt ud til borgerne som selvbestemmelse. Et rigtigt borger- muligt. De skal ud at leve lokalt. Det budget er et, hvor kommunen aldrig kræver samtidig noget andet af mig har haft borgernes penge i hænderne.” som politisk leder, fordi jeg skal accep- For Kristian Würtz, der er rådmand tere, at langt mere er til forhandling,” for Teknik og Miljø (S), er pointen – siger Jacob Bundsgaard.

17 Aarhus på udebane

Når borgerne er med, kan borgmesteren ikke være sikker på, at han både kan respektere resultaterne af deres diskussioner og stå fast på egne partipolitiske mærkesager fra en valgkamp. Det fik konsekvenser ved kommunalvalget i 2013. “Op til valgkampen ændrede vi vores program fra at skitsere mærkesager, som vi ville gennemføre i valgperio- den, til i stedet at fokusere på de værdier, vi ville arbejde for. Det var et meget bevidst skifte for at signalere, at jeg forpligter mig på dialogen, ikke på valgløfter om bestemte løsninger,” forklarer Jacob Bundsgaard. Derfor mener han heller ikke, at han som borgmester svigter sine vælgere ved at involvere alle, der vil – også selv om de engagerede har andre politiske ståsteder end han selv. ”Jeg er forpligtet til at lytte til fællesskabets ønsker, og det mener jeg principielt, at alle kommunalpolitikere er. Tager man dette alvorligt, handler fremtidens kommune- styre om at tage dialogen med alle involverede parter og inddrage dem i udviklingen frem for at diktere den selv,” forklarer han. Og lytte, det gør Rabih Azad-Ahmad, rådmand for Kul- tur og Borgerservice. Det er i langt højere grad borgernes hverdagsinput, der inspirerer ham til politikudvikling, end dagens avis. Det har vist sig helt konkret, da der skulle anlægges et nyt bibliotek i bydelen Højbjerg. Efter god dialog med borgerne var Rabih Azad-Ahmad nødt til at gå tilbage til byrå- det og sige, at den beslutning, der var truffet, måtte laves om. Den placering, man havde valgt til biblioteket, lå ud til en meget befærdet vej og gav blandt andet problemer med parkeringspladser og kunne derfor forhindre nogle borgere i at bruge biblioteket. ”Den slags eksempler bekræfter mig i, at vi skal være meget bedre til at tage diskussionerne tidligere i processen. Borgerne skal ikke diskutere det sidste komma i en beslutning, de reelt ikke kan nå at få indflydelse på. De skal være med fra starten.” For Jette Skive er en vigtig del af jobbet at komme ud af rådhuset og være med der, hvor de gode liv leves: ”Jeg er ikke en skrivebordsgeneral. Jeg lægger hverken planer eller strategier. Jeg bruger tid på at komme ud og lytte til dem, som skal tage konsekvensen af vores beslutninger inde på rådhuset.” Det handler om, at ansvaret i sidste ende er politikernes, minder Bünyamin Simsek om: ”Vi skal være bedre til at lade borgere og andre i Aarhus være med til at sætte retning. Det er en bunden opgave for os, og vi er på vej, men ikke i mål. Men det er vigtigt at huske på, at beslutningen og ansvaret i sidste ende er vores som valgte politikere. At borgerne skal tage større del i at skabe velfærd for sig selv og for hinanden, rimer ikke på ansvarsforflygtigelse.”

KOMMUNE FORFRA 18 Aarhus på udebane Borgernes ideer på tavlen ved Internet Week Denmark, den 4. juni Foto: 2015. Aarhus Kommune.

19 Xxxxxxxxx

CASTET TIL DELTAGELSE

« Adresseringsnavn» « Adresseringsadresse»

«Adresse_2»

«Postnummer» «Bynavn»

13. februar 2014

Aarhus Kommune søger borgere til nyt Medborgerskabsudvalg

Har du lyst til at engagere dig i kommunens udvikling? Så kan du søge BORGMESTERENS om at blive en del af Aarhus Kommunes nye Medborgerskabsudvalg. AFDELING Aarhus Kommune Aarhus Kommune har brug for borgere, som vil arbejde tæt sammen med politikere fra byrådet om at udvikle måden vi samarbejder på. Derfor modtager du og en række andre borgere i disse dage dette brev. Alle som modtager brevet er tilfældigt udvalgt via folkeregisteret. Struktur og Samarbejdskultur Rådhuset, Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C Brevet er en invitation til, at du og andre borgere kan søge om at deltage i det nye MedborgerskabsudvaIg. Telefon: 89 40 20 00 Der er brug for 16 borgere i alt. Otte borgere som bliver direkte medlemmer af udvalget og otte suppleanter. Foruden borgerne deltager også otte politikere fra byrådet. Direkte e-mail: [email protected] Hvad kræver det af mig Du behøver ingen særlig viden om kommunen for at være med i Medborger- Sagsbehandler: skabsudvalget. Din rolle i udvalget er at være borger. Men du skal have lyst Tine Holm Mathiasen

til at:  Deltage i Medborgerskabsudvalget i 1 1/2 år  Engagere dig og bidrage med dine idéer og synspunkter  Lytte og lade dig inspirere  Levere input til gavn for hele Aarhus  Gøre dit bedste for at Medborgerskabsudvalget bliver konstruktivt og sjovt at deltage i.

Hvis du kommer med i Medborgerskabsudvalget, forpligter du dig til at deltage aktivt i møder og arrangementer, som Medborgerskabsudvalget arrangerer. Som udgangspunkt mødes udvalget ca. otte gange om året. Møderne vil ligge uden for normal arbejdstid.

Hvad får jeg ud af det Du er med til at sætte dagsorden for byens udvikling. Du kommer til at samarbejde med politikere, borgere, eksperter og andre, som også interesserer sig for medborgerskab, frivillighed og nye samar- bejdsformer. Du får muligheden for at komme med input til byrådet om, hvordan vi sammen bidrager til en åben, stærk og moderne kommune.

KOMMUNE FORFRA 20 Xxxxxxxxx

Da Aarhus Kommune i 2014 besluttede, at der skulle Medborgerskabsudvalget er nedsat for en periode på to år, oprettes et Medborgerskabsudvalg, tog man alternative og udvalget holdt sit første møde i april 2014. metoder i brug for at invitere borgerne til at blive en del af udvalget. 750 borgere, der var udvalgt repræsentativt De otte borgere i Medborgerskabsudvalget er: Tina i forhold til køn, alder, uddannelse, etnicitet, social Lindbæk, Per Sortkær Christensen, Ole Hansen, baggrund og bopæl, modtog en invitation til at melde Hannelise Kristensen, Henrik Dolmer, Samir Corbic, sig til udvalget. 54 borgere svarede på invitationen, og Helle Marianne Junge og Ferhat Kilic. Aarhus Kommune valgte 30 borgere, som kom til samtale. De otte politikere i Medborgerskabsudvalget er: Jacob Heraf fik de otte borgere plads i udvalget, mens otte Bundsgaard (S), Maria Sloth (EL), Anne Nygaard (R), blev suppleanter. Ud over de otte borgere har også otte Thomas Medom (SF), Hans Skou (V), Knud Mathiesen politikere plads i udvalget. (DF), Lene Horsbøl (V) og Lars Boje Mathiesen (LA).

Sådan søger du om at komme i Medborgerskabsudvalget Du udfylder et elektronisk ansøgningsskema på www.medborgerskabiaarhus.dk

Din ansøgning bliver behandlet fortroligt.

Frist for at søge er onsdag den 5. marts 2014, kl. 9.00

Nu har jeg søgt og hvad så Aarhus Kommune bruger en ekstern samarbejdspartner til at hjælpe med at sammensætte Medborgerskabsudvalget. Formålet er at sikre så bred en sammensætning som mulig. Du vil få svar på din ansøgning senest 14. marts.

Pionerarbejde Medborgerskabsudvalget er et nyt og midlertidigt udvalg. Modsat kommunens andre udvalg består det både af borgere og politikere. Det er første gang Aarhus Kommune prøver at samarbejde med borgerne på denne måde. Så hverken form eller metode for udvalgets arbejde er fast- lagt på forhånd. Det skal udvalget selv beslutte.

Medborgerskabsudvalgets vigtigste opgave er at rådgive og inspirere byrå- det i spørgsmål, der handler om borgerinddragelse og samskabelse mellem borger og kommune.

Mere information om Medborgerskabsudvalget På www.medborgerskabiaarhus.dk kan du læse mere om: Baggrund, opgaver, tidsplaner, muligheder og meget mere, der handler om Medborgerskabsudvalget.

Du kan også kontakte sekretariatet for udvalget på: [email protected] Telefon 89 40 23 11

Venlig hilsen

Jacob Bundsgaard Borgmester

Xxxxxxxxx

STADSDIREKTØREN PÅ TOMANDSHÅND – SAMTALE MED NIELS HØJBERG

Aarhus Kommune skal gentænke mune i gang med en omfattende at mødes i nye konstellationer om velfærden, siger I. Hvad betyder det? kulturforandring.” tværgående problemer. ”Borgerne skal gøre mere for sig Jeg tror ikke på firkantede sty- selv og for hinanden – som familie, Hvordan ændrer man kulturen? ringsmekanismer, når opgaven er naboer, venner, kolleger og sam- ”Jeg tror på, at forandringen sker forandring blandt mennesker. Du fundsborgere. Og det er vores op- i praksis. Vi kan ikke tænke eller or- kan godt tvinge mennesker, men du gave som ledere og medarbejdere i ganisere os til den. Dansegulvet er kan ikke påtvinge indre forandring. Aarhus Kommune at skabe de bed- et godt billede: Vi har alle sammen Vi arbejder med dynamikker – den ste rammer for det. en tilbøjelighed til at sætte os langs slags dynamikker, som bringer nye I mange år har vi belønnet vores væggen sammen med dem, vi kend- par på dansegulvet, for nu at holde ledere og medarbejdere for at levere er. Forandring kræver, at vi sætter fast i det billede.” service. Derfor bærer vi som kom- os selv på spil. Vi skal ind på danse- mune en del af skylden for, at alt for gulvet med nye partnere, langt væk Hvad er status og næste skridt i gen- mange borgere betragter vores fæl- fra de fordomme, der tit hænger fast tænkningen af velfærden i Aarhus? lesskab som en butik. Vi har, i bedste i væggene, og som er dødelige, når ”Finanskrisen har tvunget os til at mening godt nok, pacificeret borger- vi vil forandre. afprøve nye måder at arbejde på, ne ved ikke at appellere til, at de selv Men det er da vanvittig svært. Et og resultaterne begynder at vise sig bidrager til velfærden. af de steder, hvor jeg synes, vi er lyk- nu, både i form af bedre velfærd og Nu skal vi i stedet dyrke det aktive kedes, er vores innovationsstrategi. i form af færre kroner og øre brugt. medborgerskab.” I starten afsatte vi puljemidler til in- Eksempelvis sparer vi en tredjedel af novation, som hver magistratsafde- budgettet på netværksanbringelse Hvilken udvikling har I været ling kunne søge. Resultatet var en frem for institutionsanbringelse. Og igennem? række projekter, som bekræftede forskningen viser, at det er meget ”1960’erne og 1970’erne var en den måde, vi har organiseret os på bedre for det enkelte barn. Det sam- periode med ufattelig vækst. Der i Aarhus Kommune. Derfor gik vi til- me gælder rehabiliteringsindsatsen var målet, at alle borgere fik del i vel- bage til byrådet, som i stedet define- og brugen af velfærdsteknologi, standen, og at professionelle kom- rede fem tværgående udfordringer, hvor udgifterne også er faldet med penserede, når borgerne ikke selv som vi skal samarbejde for at klare. en tredjedel pr. ældre, samtidig med kunne. I 1980’erne skulle vi spare, De hedder: fremmet ligeværd, øget at levetiden stiger. og vi lod professionerne bestemme, selvforsørgelse, forebyggelse og tid- Det er klart, at en omstilling af den hvilke dele af den offentlige service- lig indsats, byens udvikling og vækst kaliber, vi er i gang med nu, tager tid. pakke der skulle skæres fra. og øget livskvalitet for borgere med Og vi er ikke i mål. Men med pejle- I dag står vi igen med en stram handicap. Det rykker mere, kan jeg mærker såsom Aarhus-fortællingen økonomi, men nu tager vi en mere mærke.” om, at Aarhus skal være en god by grundlæggende diskussion om, for alle, de syv Aarhus-mål og de nye hvad velfærd er, og hvilken rolle vi Hvad er din rolle i at vende leder- og medarbejderroller er vi hver især spiller i den. Og selv om organisationen? godt på vej.” den diskussion stadig er i gang, er ”Jeg skal ’facilitere’. Jeg hverken Læs mere om om de nye leder- og der i min optik ikke nogen tvivl om, kan eller vil diktere den rette praksis medarbejderroller i ’Nye roller til at en af konklusionerne er, at borg- for alle ansatte i Aarhus Kommune. ledere og medarbejdere’ på side erne skal tage langt mere aktivt del I stedet bruger jeg det privilegium, 13 og om de syv Aarhus-mål i ’En ny i velfærden. Derfor er vi som kom- jeg har, nemlig at jeg kan få folk til opgave kræver nye mål’ på side 32.

KOMMUNE FORFRA 22 Sagen er livet

SAGEN ER LIVET

Debatspørgsmål ✳ Kan kommunen bestemme, at borgeren bestemmer? Og skal alle borgere selv bestemme? ✳ Er der grænser for, hvilke aktiviteter kommunen skal støtte, eller har borgeren altid ret? ✳ H vordan kan medarbejderne både vide og vise, at de lykkes med deres arbejde, hvis det er borgerne, der sætter målet? ✳ Hvor meget fleksibilitet kan man forvente fra medarbejdernes side? Kan man for eksempel forvente, at medarbejderne er indstillede på også at arbejde derhjemme eller i bussen hjem fra arbejde?

pvask i stabler, uåbnede rude- én gang om ugen i en time, hvor Nico- kuverter i skuffen og et gaben- lai Behrend Christensen kom på besøg de tomt køleskab. Sådan så det hjemme hos Rasmus Pedersen. I dag Otypisk ud hjemme hos Rasmus Peder- kan samtalerne fordeles efter, hvad sen for ti år siden. Han flyttede fra sted der giver mening i hverdagen. Det kan til sted og havde svært ved at få det til være en samtale over Skype, over et at fungere med egen lejlighed. Opryd- par sms’er eller ansigt til ansigt, når ning, rengøring, regninger og indkøb Nicolai Behrend Christensen kommer var nogle af de ting, der var svære at forbi. Og det kan være i kortere eller overskue for Rasmus Pedersen, der er længere tid. 35 år og har diagnosen maniodepressiv ”Det fungerer rigtig godt, at jeg med psykotiske tendenser. kan få fat i Nicolai, selv om vi begge Alligevel bor han nu på ottende år har travlt, men måske gerne vil have alene i en lejlighed i midtbyen med en snak inden en weekend. Så har vi hjælp fra Nicolai Behrend Christen- mulighed for at tale et kvarters tid over sen, som er hans bostøtteperson. Læs computeren efter arbejdstid,” fortæller mere om bostøtte i ’Hjælp til at bo’ på Rasmus Pedersen, der i dag arbejder side 25. som tjener i et skånejob. Sideløbende Nogle gange klarer de to bostøtten er han begyndt at holde foredrag om over computeren med kamera og mi- at få bostøtte på nye måder og er blevet krofon tændt. Rasmus Pedersen kan næstformand i en organisation, der ryge en cigaret hjemme i lejligheden, arbejder for, at psykisk sårbare kan mens Nicolai Behrend Christensen være en del af arbejdsmarkedet. kan sidde på kontoret, hjemme i sin Fleksibel bostøtte er et eksempel på have lidt uden for Aarhus eller et helt det, som Aarhus Kommune skal gøre tredje sted. endnu mere af i fremtiden. Thomas Sådan har det ikke altid været. Tid- Medom, rådmand for Sociale Forhold ligere foregik bostøtten som standard og Beskæftigelse (SF), forklarer:

23 Sagen er livet

”Tidligere lagde sagsbehandlerne en havde forestillet sig det i første omgang: ne et kram, eller hvordan ferieåret eller plan på borgerens vegne. Og vi gjorde ”Jeg har for eksempel siddet over for andre ting på arbejdspladsen fungerer. det i den bedste mening, fordi vi troede en borger, som ønskede sig at blive dyr- Jeg hjælper med at forklare spillereg- på, at vi med vores faglighed i rygsæk- læge, men som pga. sit handicap ikke lerne. Og hvis det bliver svært, bruger ken gjorde det rigtige for borgeren. I ville kunne lykkes med det. Og det er jeg min viden om deres motivation til dag ved vi, at den vigtigste forudsæt- selvfølgelig svært, når jeg på den ene at minde dem om, hvorfor det er vig- ning for, at borgeren kan komme vide- side skal tage afsæt i borgerens ønsker, tigt, at de bliver ved og ikke giver op. re, er, at han eller hun tager ansvar eller men på den anden side jo ikke vil have, Nogle har en drøm om at spare op til en i hvert fald medansvar. Derfor forsøger at vedkommende får en dårlig oplevelse scooter. Andre vil gerne arbejde, fordi vi at give magten tilbage til borgeren.” ved at prøve noget, der er helt ureali- vennerne gør det,” siger Pia Sejer Lind. Det handler ikke om at spare, når stisk. Min rolle er så at finde ud af, hvad borgerne skal tage mere ansvar, erklæ- det er ved dyrlægefaget, der motiverer, Krav til alle rer Thomas Medom: og se, om vi kan komme drømmen Men det er ikke altid nemt at holde fast ”Vi tror faktisk, at vi kan lykkes med nærmere på en anden måde. Det kunne i at stille krav til borgerne, når de sy- bedre velfærd ved at invitere ind til være som medhjælper på en gård, et nes, det er svært: og stille krav til, at borgerne tager en hundepensionat eller noget tredje.” ”Der kan være en borger, der græder større rolle. Vi tror på, at det har en stor og er usikker på sig selv. Jeg skal støtte værdi for alle mennesker selv at kunne hende i, at hun ikke skal give op. Det er bestemme. Sat på spidsen er vores vig- ”Tidligere gjorde vi meget virkelig en udfordring at finde balan- tigste opgave at hjælpe så mange som cen. På den ene side vil jeg gerne lade muligt til at kunne selv,” siger han. ud af at udpege den bedste dem vide, at jeg godt kan se, at det er vej for borgerne. Nu stiller en udfordring for dem, og på den an- Fra diagnoser til drømme vi flere spørgsmål. Vi den side skal jeg støtte dem i at komme Arbejdslivet, det at være en del af et videre og ikke give op,” siger Pia Sejer kollegialt fællesskab og opleve, at man skal finde ud af, hvad det Lind. Hun oplever, at den balance er har noget at bidrage med, er et centralt menneske, der sidder over afgørende for, om borgerne holder fast element i det gode liv. Derfor arbej- for os, gerne vil. Og så i at tro på sig selv. der Gitte Breinholt Bjerregaard, som På botilbuddet Windsor for borgere er afdelingsleder i Job & Trivsel, på at forsøger vi at gå ved siden med skizofreni og spiseforstyrrelser hjælpe borgere med udviklingshæm- af eller bagved borgeren og kender de alt til at skulle stille krav til ning, der traditionelt har svært ved at støtte vedkommende i den de mest sårbare borgere. Her er borg- komme ind på arbejdsmarkedet, til at erne som noget nyt med til at skrive i få et job. vej, de selv har udpeget. deres egne journaler. Hvor journalerne Når hendes medarbejdere leder efter Det er nyt for os.” tidligere udelukkende var medarbej- jobmuligheder, skal rettesnoren være dernes professionelle arbejdsredskab, borgernes drømme frem for deres Pia Sejer Lind, pædagog som handlede om borgerne, skal de nu diagnose, fortæller hun: i Job & Trivsel være et fælles udgangspunkt, som både ”Tidligere gjorde vi meget ud af at borgere og medarbejdere skal bruge. udpege den bedste vej for borgerne. Nu ”Det er vigtigt, fordi borgeren skal stiller vi flere spørgsmål. Vi skal finde se sort på hvidt, at hans syn på sagen ud af, hvad det menneske, der sidder Pia Sejer Linds arbejde med at er lige så meget værd som medarbejde- over for os, gerne vil. Og så forsøger vi hjælpe og støtte mennesker, der pga. rens. Det skal vise borgerne, at kom- at gå ved siden af eller bagved borge- et handicap måske aldrig før har haft munen ikke har det færdige svar for ren og støtte vedkommende i den vej, et arbejde, kræver, at hun er god til at dem,” siger Ole Svejstrup, som er ud- de selv har udpeget. Det er nyt for os.” lytte. Hun skal vide, hvad der motive- viklingskonsulent i Socialpsykiatri og Pia Sejer Lind er pædagog i Gitte rer, og hvorfor det er vigtigt for netop Udsatte Voksne. Breinholt Bjerregaards afdeling. Hun den borger. Den viden skal hun bruge, Planen er, at 7.000 borgere med han- er ”drømmetyder” til hverdag og skal hvis der opstår udfordringer på jobbet: dicap eller psykiske lidelser får adgang hjælpe med, at drømmene kan blive ”Når man aldrig har været på en ar- til at skrive i deres egen journal. Imens til virkelighed – også selv om ikke alle bejdsplads før, kan det være svært at it-systemet er ved at komme på plads, drømme kan realiseres, som borgerne finde ud af, om man må give kollegaer- øver medarbejderne og borgerne sig på

KOMMUNE FORFRA 24 Sagen er livet

bærbare pc’er, hvor de sammen skriver mer andre på banen end kommunens i journalerne. medarbejdere, når borgerne selv skal Det nye arbejde med journalerne HJÆLP TIL AT BO være med til at sætte retningen. Det kræver tilvænning for både medar- Aarhus Kommune tilbyder borg- ved Janni Filt, der er afdelingsleder bejderne og borgerne, fortæller Anne ere med sindslidelser bostøtte på jobcentret. Hun og kollegerne har Dorthe Therkildsen, der er plejer på for at hjælpe dem til at kunne bo iværksat en karrierementorordning botilbuddet Windsor: i eget hjem. Det kan være støtte primært målrettet ledige dimittender. ”Første gang jeg hørte, at borgerne til at vaske op og købe ind, eller Her stiller ledere fra offentlige organi- selv skulle skrive i deres journaler, det kan være rådgivning om at sationer og private virksomheder sig tænkte jeg ’hold da op, det bliver godt lægge husholdningsbudget eller til rådighed som frivillige karriere- nok en ny måde at arbejde på’, for det om en ny jobsituation. Det vig- mentorer for at dele deres erfaringer betyder for eksempel, at jeg skal bruge tigste er, at borgeren og bostøt- med nyuddannede akademikere, der et andet sprog. Ofte har jeg brugt fag- tepersonen ordner opgaverne har det første job til gode: sprog eller latin. Men når journalen er sammen – bostøttepersonen ”Det gør en stor forskel, at der kom- et fælles dokument, er jeg nødt til at klarer ikke sagerne for borgeren. mer nogen udefra og supplerer den beskrive situationen, så borgeren kan Ofte handler hjælpen om, at bo- indsats, vi allerede gør på jobcentret. forstå det.” Hun understreger, at den støttepersonen tager initiativ til Mentorerne kommer direkte fra den nye form giver god mening: at få ordnet de daglige gøremål. virkelighed, de jobsøgende gerne vil ”De ved bedre end jeg, hvordan de ud i, og det giver en anden troværdig- har oplevet en situation. Og deres input hed og motivation,” siger Janni Filt. er lige så vigtige – hvis ikke vigtigere – Hun understreger dog, at man ikke end mit. Det er jo deres liv, det handler kan sige, at mentorordningen i sig selv om,” siger Anne Dorthe Therkildsen. for samarbejdet mellem borgerne og resulterer i, at folk får job. ”Vi taler med borgerne og ikke om kommunens medarbejdere. ”Men det giver en bedre platform og dem. Den tilgang er det helt store skift. ”Vi indgår i relationer til borgerne, et godt supplement til den redskabs- Og jeg kan mærke, at borgerne vokser fordi vi ved, at en nær relation af en kasse, vi prøver at give de ledige,” for- med opgaven og bliver mere selvstæn- vis varighed ofte er vigtig, for at borg- tæller hun. dige,” siger hun. erne kan flytte sig et skridt ad gangen. En af dem, der som frivillig kar- Men det er ikke alle, der er vilde Det betyder ikke, at vi skal være deres rierementor smider noget i redskabs- med ideen om at skulle skrive i egen venner, der går med dem, hver gang de kassen, er Peter Dürr. Han er indeha- journal, fortæller Anne Dorthe Ther- for eksempel skal på apoteket – vi skal ver af møbelfirmaet Modern Living kildsen. Nogle borgere oplever, at det faktisk helst ikke være der altid. Men og har flere gange indtaget rollen som er et krav, de ikke kan leve op til: de skal møde et menneske frem for et karrierementor. Han vil gerne dele ud ”Jeg har oplevet, at nogle borgere, system, når de skal hjælpes på vej, så de af sin erfaring med at være selvstæn- der har været syge og dermed været i trygt kan øve sig og lidt efter lidt kan dig erhvervsdrivende, og ikke mindst systemet i mange år, har svært ved at selv,” siger Nicolai Behrend Christen- pege i retning af andre i sit netværk, forstå, hvorfor de skal til det. Det er sen om jobbet som bostøtteperson. der kunne være en inspiration for de helt nyt for dem, og de synes, at det Det fælles fodslag handler hele tiden nye jobsøgende. mest er min opgave. Det er heller ikke om at give borgerne mulighed for selv ”Jeg tror godt, man kan sidde lidt alle, der synes, de er gode nok til at at handle, forklarer rådmand Thomas fast i at være en del af et ’system’ som formulere sig og til at stave. Så tager Medom: det kommunale jobsøgningsapparat. vi en snak om formålet, og de fleste ”Hvis du går fra at være klient til at Der kan jeg tilføre noget ny energi vil gerne være med, når de bliver op- blive partner f.eks. i en samtale med en med mere konkret viden og sparring muntret lidt.” jobkonsulent, så går du fra at ‘få besked på, hvad der kan være deres næste på’, hvad der er bedst for dig, til selv at skridt,” siger Peter Dürr. Menneskefaktor være med til at sætte retning for ind- For Erik Kaastrup-Hansen, direktør Uanset om det handler om hjælp satsen. På den måde får borgerne større for Sociale Forhold og Beskæftigelse, til at kunne bo selv, at skrive i egen frihed og mere magt over eget liv. Så vi er hele humlen ved karrierementor- journal eller finde den rigtige plads giver magten tilbage til de borgere, vi ordningen, at kommunens medarbej- på arbejdsmarkedet, er gode relatio- hjælper i hverdagen,” siger han. dere ikke altid kan lykkes med opga- ner og fælles fodslag et vigtigt afsæt Nogle gange kræver det, at der kom- ven på egen hånd.

25 Sagen er livet

”Vi arbejder for en styrket relation mellem borgerne og de medarbejdere, VIRKSOMHEDERNES MAND de møder i hverdagen. Samtidig skal vi skabe plads til, at der kan komme I KOMMUNEN andre ind udefra og bidrage med no- Når udsatte borgere skal i job, er det vigtigt, at Aarhus Kommune har et get ekstra – for eksempel sådan som nært kendskab til de lokale virksomheder. Det handler om at vide, hvilken de frivillige karrierementorer gør,” arbejdskraft virksomhederne mangler, sådan at kommunen kan hjælpe med siger han. at opfylde virksomhedernes behov ud fra sit kendskab til ledige borgere. Ud over at dyrke de gode relatio- Før handlede virksomhedssamarbejdet om at finde virksomheder, som ner til borgerne arbejder kommunens ville ansætte en borger i løntilskud eller stille en praktikplads til rådighed. medarbejdere målrettet med at styrke Nu vil Aarhus Kommune gerne lære virksomhederne og deres behov bedre forholdet til byens virksomheder. at kende, og kommunen vil gerne give virksomhederne en bedre mulighed Dette er værdifuldt, når kommunens for at tage del i opgaven med at finde arbejde til ledige aarhusianere. Derfor medarbejdere skal finde det helt rig- lavede Aarhus Kommune i 2013 en ny strategi, som skal styrke samarbejdet tige match mellem en ledig og en ar- med de lokale virksomheder. Som led i strategien har Beskæftigelsesfor- bejdsplads. Læs mere i ’Virksomhed- valtningen fået 12 mio. kr. til at ansætte virksomhedskonsulenter, der kan ernes mand i kommunen’. dyrke det nære forhold til virksomhederne. Det virker, men loven står i vejen 19 af de nuværende 180 virksomhedskonsulenter er videreuddannede til key account managers, som er faste kontaktpersoner for virksomheder i Aar- Kommunens rettesnor om, at borgere, hus, der er særligt engagerede i at løfte et socialt ansvar, såkaldtekey account- der kan selv, skal selv – måske med virksomheder. Denne type partnerskab omhandler alt fra rekruttering af hjælp i en periode – kan være svær at udsatte borgere og opkvalificering af ansatte til fastholdelse af sygemeldte. sluge. Særligt for dem, der har haft et Jobcentret i Aarhus Kommune har årligt kontakt til cirka 5.000 virksom- længerevarende forhold til systemet, heder i Aarhus og omegn. erkender rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Thomas Medom: Læs flere perspektiver på, hvordan aarhusianske virksomheder arbejder ”Selvfølgelig er det svært, hvis man sammen med kommunen, i opslaget ’Virksomheder i velfærden’ på side 56. har været vant til at blive hjulpet ud af sengen hver dag i mange år, og så plud- selig selv skal være med til at bestemme, hvilken hverdag man nu vil have, og at man faktisk skal til at gøre mere de har haft mulighed for at fortælle over, at det på mange måder er lykke- selv. Men der er ingen vej udenom,” om sig selv og om, hvad de gerne vil. des at lade flere borgere træde ind i en siger han. Rasmus Pedersen, som stadig får mere aktiv rolle. Men der er et stykke Thomas Medom læner sig blandt hjælp af sin bostøtteperson, Nicolai vej igen og en del sten, der skal ryddes andet op ad undersøgelser blandt de Behrend Christensen, ser tilbage på af vejen: borgere, som er i kontakt med medar- de ti år med bostøtte og konstaterer, ”Vores vision om den aktive borger bejderne i Sociale Forhold og Beskæf- at kommunens måde at arbejde på har bliver voldsomt udfordret af, at lovgiv- tigelse. De viser, at borgerne i høj grad forandret sig: ningen på mange områder fastholder er tilfredse med selv at være med til at ”De er blevet bedre til at indrette bo- traditionelle myndigheds- og klient- bestemme, og faktisk efterlyser mange støtten, så jeg kan få den, når jeg har roller. Kommunen har stadig meget mere medbestemmelse. brug for det – ikke bare når det passer lidt handlerum, når vi vil tænke hjæl- I en brugertilfredshedsundersøgel- ind i kommunens skemaer. Det føles, pen forfra med fokus på den enkeltes se for Center for Myndighed i Social- som om min bostøtte og jeg er fælles behov. Vi vil gerne møde borgerne psykiatri og Udsatte Voksne fra 2014 om det her. Og helt ærligt var jeg ikke med én samlet indsats, men det er svarer 87 procent af borgerne, at de nået hertil uden hjælp. Så havde jeg svært, når loven kræver, at vi udarbej- har følt sig tilstrækkeligt inddraget i stadig flyttet rundt og levet et lusket der en plan for hvert enkelt område forløbet omkring deres sag. I en til- liv helt alene med gardinerne trukket – en jobplan, en uddannelsesplan, en svarende undersøgelse for Myndig- for,” siger han. handlingsplan for modtagere af bo- hedsafdelingen i Voksenhandicap fra Rådmand for Sociale Forhold og Be- støtte, en behandlingsplan osv.,” ærg- 2013 svarer 66 procent af borgerne, at skæftigelse Thomas Medom glæder sig rer Thomas Medom sig.

KOMMUNE FORFRA 26 Xxxxxxxxx

Kommunen gentænker …

service fællesskab borgerinddragelse kommuneinddragelse fortrop bagtrop lovlige bygninger liv mellem bygninger system menneske gøre for sammen med pårørende familie og venner ekspert sparringspartner bibliotek medborgercenter hjælp selvhjælp frivillig medborger afgørelse dialog faglighed attitude permanent midlertidig kunde partner svar spørgsmål standarder drømme taler om taler med Portræt

GROVKORNET INDPISKER – PORTRÆT AF EN MEDARBEJDER

teen Rehoff Larsen tror på, at langtidssygemelding til eneste udvej mennesker er skabt til at lyk- for den dengang 41-årige Pernille. kes. Nogle skal bare have et lidt For sig så hun en fremtid på førtids- BLÅ BOG Sstørre puf fremad end andre. pension, men det skulle vise sig at Steen Rehoff Larsen har ti år som Siden 2009 har han været pro- blive helt anderledes. blandt andet selvstændig og aktivitets- jektleder på en mikrolånsordning, ”Jeg kunne mærke med det samme, medarbejder for hjemløse og misbrugere hvor langtidsledige borgere i Aarhus da jeg mødte Steen, at han troede på bag sig. Han startede mikrolånsord- kan låne op til 50.000 kroner rente- mig. Han er ikke nogen sukkersød, ningen i Aarhus sammen med Socialt frit af kommunen til at starte egen tuttenuttet omsorgsperson, og det Udviklingscenter (SUS) i 2008 og holder virksomhed. Til gengæld forpligter var præcis det, jeg havde brug for,” med jævne mellemrum oplæg for andre borgerne sig til at samarbejde med siger hun og understreger, at selv kommuner, der er interesserede i at Steen i mindst seks måneder og indgå om Steens facon ofte har været noget bruge modellen. i alt fra erhvervscoaching til kurser kontant, har han aldrig gjort hende i moms- og skatteregler, markeds- ked af det. Hun ved, at det var hans I øvrigt er Steen – trods sine for sporten føring og salg. Han tror på, at man måde at vise, at han troede på hende. beskedne 178 cm i højden – seksdobbelt sagtens kan stille krav til dem, sam- I dag er Pernille selvstændig mas- dansk mester i basketball. fundet ellers har det med at betragte sør og lever blandt andet af at sælge som de svage: helsekostprodukter og arrangement- ”Det handler om at flytte sig. Jeg vil er fra sin virksomhed Popp n Plenty. gerne have, at der sker en udvikling Det er med hendes egne ord ikke no- med de her mennesker. At de får ny gen guldgrube, men hun er ikke læn- selvtillid, at de kommer videre i livet. gere en sag i det kommunale system, Også selv om deres projekt-ide viser og det er mere end nok. sig at være rigtig dårlig til at starte Steen er godt klar over, at det er let- med,” forklarer han. tere sagt end gjort at vende skuden efter en lang periode med arbejds- Fra nedtur til selvstændig løshed, sygdom og andre problemer, En af dem, der har stået over for Steen men det tager han ikke så tungt. med sin ide i hånden, er Pernille Han er ikke bange for at tale lige ud Popp. Stress, angst og sorgen over ta- af posen og tegne sine forventninger bet af sin mor havde i 2012 gjort en til borgere som Pernille tydeligt op.

KOMMUNE FORFRA 28 Portræt

”Jeg ved godt, at de borgere, jeg møder, kommer med en tungere bagage end de fleste. Min erfaring er, at det virker, når jeg siger: Skal jeg hjælpe dig med at komme videre – eller skal jeg hjælpe dig med at tude?”

Steen Rehoff Larsen

Allerede fra første dag får de besked for, at de også får ryddet op i privaten, ”Man kan ikke nøjes med at se på, på at forpligte sig og gøre en indsats styr på økonomien og lappet sammen om mennesker kan skaffe sig et arbej- – ellers vil han ikke have dem med på på gamle venskaber og familieforhold, de eller ej. Et menneske er summen holdet. der under tiden er forlist. Med et langt af alt det, der er i deres liv, så hvis Det betyder, at borgerne selv skal arbejdsliv som både bedemand, sælger de skal lykkes med en projekt-ide og tage styringen og lave aftaler med og aktivitetsmedarbejder for hjemløse med at komme videre i livet, så skal Steen, når de vil fremlægge en forret- og stofmisbrugere bag sig, har Steen der også ro på de indre linjer, uanset ningside eller bede om hjælp til finan- lært at favne vidt, og hans skuldre er hvad det så bærer med sig af drama siering. Mikrolånsordningen kræver, brede nok til det meste: og svære konfrontationer.” at deltagerne mander sig op og griber chancen – også når det er svært.

Tør øjnene MIKROLÅN ”Jeg ved godt, at de borgere, jeg mø- Lån 50.000 kroner rentefrit, og start din egen virksomhed. Det tilbud har der, kommer med en tungere bagage Aarhus Kommune siden 2010 givet kontanthjælpsmodtagere og førtidspen- end de fleste. Min erfaring er, at det sionister, der vil være selvstændige. virker, når jeg siger: Skal jeg hjælpe Pengene uddeles to gange om året til 10-12 aarhusianere, som ud over dig med at komme videre – eller pengene får personlig vejledning, professionel erhvervscoaching og finan- skal jeg hjælpe dig med at tude?” si- siel rådgivning. De bliver også undervist i skatte-, moms- og regnskabs- ger Steen og understreger, at den lidt tekniske regler. grove fremtoning faktisk er et udtryk I november 2014 fik 11 ledige et mikrolån, og to måneder efter var otte for en tro på, at alle mennesker kan af dem stadig selvforsørgende. noget – nogen skal bare lige have det Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) har lavet beregninger, at vide et par gange ekstra. der viser, at der er en økonomisk gevinst, hvis blot 6 pct. af deltagerne bli- For ham er det nærmest en motiva- ver selvforsørgende i en femårig periode. På baggrund af Aarhus’ gode er- tion, når borgerne stritter lidt imod. faringer har flere end 35 andre kommuner vist stor interesse for ordning- Han er stædig af natur og kan godt en, og Steen har sammen med Socialt Udviklingscenter (SUS) allerede lide at tage kampen. Helvede fryser til hjulpet fire kommuner på Sjælland til at etablere en mikrolånsordning is, før Steen pakker nogen ind i vat. med udgangspunkt i modellen fra Aarhus. Sideløbende med at borgerne udvikler på deres ide, skubber Steen på

29 Xxxxxxxxx

MEDBORGERSKAB – HVAD SNAKKER VI OM?

”Det er godt, rigtigt og vigtigt at tale om, hvordan vi hjælper hinanden med at få et stærkt velfærdssamfund. Det handler om fælles ansvar og om, at der bliver plads til alle i vores fællesskaber. Nogle gange har vi fortabt os i diskussionen om, hvem der er ansat til hvilken opgave, og hvornår det er rimeligt at invitere frivillige ind, og har glemt det store billede, nemlig hvordan vi lever sammen til hverdag.”

Jacob Bundsgaard (S), borgmester ”Jeg kan godt lide, at vi bor mange forskellige slags mennesker herude. Og jeg synes, at når man, som jeg, har overskuddet til at hjælpe andre, så skal man gøre det. Til daglig er det mest noget med en sludder over hækken, eller hvis der er nogen, der har brug for hjælp til at skrive en mail, eller med en elregning, der er for høj. Det er de små ting, der alligevel betyder meget.”

”For sådan en som mig, der Lene Akselsen, beboer i Storbylandsbyen har problemer med krop og sind, er det meget trygt at bo her. Folk holder øje med hinanden og opdager, hvis der er nogen, der har det skidt og for eksempel kunne bruge en hånd til at få købt ind. Det svarer til at have noget meget nær familie tæt på, som mange af os måske ikke har længere. Det er lidt ligesom at bo i et kolonihavefællesskab året rundt. Vi hjælpes ad og finder ud af tingene, selv om vi har levet meget forskellige liv alle sammen.” Nabo ”Storbylandsbyen” er et almennyttigt boligområde i Torben Theill, beboer i Storbylandsbyen Skejby nord for Aarhus, hvor halvdelen af beboerne henvises fra Aarhus Kommune og er tidligere hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Den anden halvdel er or- dinære lejere fra Østjysk Boligs venteliste. I 2014 åbnede 40 rækkehuse for de første beboere. Stedet er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Socialt Ud- viklingscenter (SUS) og boligforeningen Østjysk Bolig. Xxxxxxxxx

”Jeg føler mig som en del af helheden på Borgvold. Jeg er ikke på besøg. Derfor giver det også mening for mig at gå lidt til hånde, snakke med de andre Datter beboere og i det hele taget være en del af det På Borgvold Plejecenter gør personalet en dyd ud af at lade fællesskab, der er.” beboernes familier og venner være en del af dagligdagen. Susanne Møberg, datter til Ruth, De har en stående invitation til at spise med til aften. Men der bor på Borgvold Plejecenter der er også en forventning om, at de giver en hånd med, når der skal ryddes af. Læs mere i artiklen ’Frikadeller og friske forventninger til familien’ på side 41.

”For mig er det ikke så meget det med at være frivillig i sig selv, der betyder noget. Det, der er vigtigt, er at være en del af familien, involvere mig og føle mig velkommen hjemme hos dem. Jeg synes, det er spændende at lære hinanden at kende, når jeg spiser med til aftensmad eller tager en kop te Ven af familien med forældrene, når jeg afleverer ungerne efter træning.” Nogle børn og unge har brug for støtte, når de første gang prøver kræfter med foreningslivet i Danmark – det tager Jannie Abildtrup, frivillig foreningsmentor for frivillige foreningsmentorer sig af i Aarhus. De frivillige Nishtiman på 12 år og Kurdistan på 10 år foreningsmentorer følges med unge – primært i aldersgrup- pen 11-14 år – til karate, fodbold, gymnastik eller noget fjerde, og hjælper dem med at komme godt i gang. Læs mere i ’Vejviser til samfundsliv’ på side 66.

”Jeg kalder egentlig ikke mig selv for ’ fællesskabsagent’. Det er mest noget, kommunen taler om. Jeg er bare en frivillig, der går ind og prøver at hjælpe, hvor jeg kan. Og så får jeg selv noget indhold i hverdagen og får brudt lidt med den Lokal ildsjæl sædvanlige trummerum. Jeg synes, man er nødt til at være Fællesskabsagenterne er lokale frivillige, der gerne vil gøre noget for hinanden – og så lade være med at gå så meget op noget for andre mennesker, hvor de bor. Det kan være i, hvem der gør hvad, og hvad man kalder det.” fællesspisning for kvinder eller gåture i lokalområdet, hvor Preben Sørensen, frivillig til fællesspisning på man lærer hinanden bedre at kende, mens man går. Fæl- plejehjemmet Bjørnshøj og gåven i lesskabsagenterne er blevet til som et samarbejde mellem ”Rollatorklubben” Aarhus Kommune, Det Boligsociale Fællessekretariat og Sundhedscaféerne i Trigeparken, Herredsvang, Frydenlund og Vandtårnsområdet i det nordlige Aarhus. Xxxxxxxxx

EN NY OPGAVE KRÆVER NYE MÅL

De syv Aarhus-mål

1 // Der skal i Aarhus skabes 2.000 flere arbejdspladser årligt frem til 2030. 2 // BNP-vækst i Business Region Aarhus / Østjylland skal ligge over landsgennemsnittet. 3 // Aarhus skal være CO2-neutral i 2030. 4 // 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. 5 // Andelen af selvforsørgende borgere skal op på landsgennemsnittet. 6 // I Aarhus har vi en høj grad af medborgerskab. 7 // Aarhus er en god by for alle.

arhusianernes gode liv og fæl- kommet nærmere, hvad det kræver af fællesMED, velkommen. Som øverste lesskaber skal være pejlemær- os. Jeg tror, at vores arbejde med mål medarbejderrepræsentant i Aarhus ket hver dag for de ca. 20.000 og roller baner vejen for et rigtig godt Kommune ønsker hun sig mål, der Aledere og medarbejdere, der arbejder i samspil til gavn for aarhusianernes understøtter aarhusianernes gode liv Aarhus Kommune. De syv Aarhus-mål gode liv.” frem for systemets logikker. Det er sætter ord og tal på, hvornår kommu- endnu ikke tilfældet, fortæller hun: nen, i hvert fald foreløbigt, er i mål. Godt begyndt, men … ”Desværre er det tidsfrister og kor- Aarhus-målene er et af de første, Når det er sagt, vurderer Niels Højberg rekt rubrikafkrydsning, der styrer vigtige skridt i retning mod at sætte også, at Aarhus Kommune endnu ikke vores arbejde – det er det, vi oplever ord på meningsfulde pejlemærker og er i mål: at blive målt og vejet på. Og når der mod gentænkningen af velfærden, ”Vi har lagt trædestenene, men vi ikke er styr på det, giver det et rap mener Niels Højberg, der er stadsdi- er endnu ikke begyndt at løbe på dem. over nallerne fra chefen. Jeg vil hellere rektør. Sammen med de nye leder- og Det arbejde ligger foran os nu, hvor vi end gerne måles på, om vi lykkes med medarbejderroller (læs mere i ’Aarhus skal nedbryde de syv overordnede Aar- at anbringe færre og med at få flere i på udebane’ på side 9) udgør Aarhus- hus-mål til mål, som sosu-assistenten, job – og på om borgeren synes, vi har målene centrale trædesten: gartneren, bibliotekaren og dagplejele- hjulpet, for den sags skyld. Det var jo ”Det er et stort skridt fremad, at vi deren kan sigte efter i hverdagen.” det, der var motivationen for at blive har sat ord på, hvor vi skal hen, og le- Det arbejde hilser Trine Quist, der socialrådgiver – drømmen om at gøre dere og medarbejdere i fællesskab er er socialrådgiver og næstformand for en forskel for dem, som har det svært.”

KOMMUNE FORFRA 32 Vores by, vores vej

VORES BY, VORES VEJ

Debatspørgsmål ✳ Hvem bestemmer, hvad der skal samskabes? Og skal man samskabe alt? ✳ Hvordan giver kommunen plads til borgernes ideer, hvis medarbejderne i sidste ende er ansvarlige? ✳ Hvilke succesparametre skal lederne styre efter, når man inviterer frivillige ind i opgaveløsningen? ✳ H vad hvis én borgers ide møder modstand fra andre borgere? Hvem bestemmer, hvilken ide der er bedst? ✳ Hvor enige skal man være for at samskabe?

2011 besluttede Aarhus Byråd at skal arbejde på, siger Kristian Würtz nedlægge en række bede i Bota- (S), der er rådmand for Teknik og Miljø. nisk Have for at spare penge. Den ”Aarhus er i voldsom vækst, og vi er Ibeslutning var ikke populær blandt meget optagede af det, vi kalder ’by- haveentusiastiske aarhusianere, og strategisk ledelse’. Det handler om, utilfredsheden blev startskuddet til at vi stiller os i spidsen for, at udeliv, foreningen Botanisk Haves Venner, fremkommelighed, bygninger, miljø- som samlede 170 medlemmer om pas- hensyn m.v. er tænkt sammen, for vi ningen af bedene. Siden 2012 har de ved jo, at rundt om i verden betaler frivillige overtaget ansvaret for roser byer prisen for dårlig planlægning. I og stauder – i tæt samarbejde med Aarhus vil vi skabe en by for menne- kommunen, som fortsat vedligeholder sker. En by, som aarhusianerne føler resten af haven, bl.a. græs og stier. sig hjemme i og har lyst til at se på, ”Selv om vi startede som en protest- også om 100 år. Inden for de rammer bevægelse, står vi som borgere i dag skal mange flere aarhusianere være med en fornemmelse af at være med med til at forme byen – det er jo deres til at videreudvikle en have, som kan by,” fortæller han og fortsætter: give en masse spændende oplevelser ”Det kræver en stor forandring af tilbage til byen,” fortæller Ophelia os, der arbejder i kommunen. Vi skal Achton, som er formand for bestyrel- øve os på ikke at definere problemer på sen i Botanisk Haves Venner. Ud over forhånd, og vi skal ikke lægge os fast at vedligeholde haven arrangerer for- på en løsning, før vi møder dem, som eningen havevandringer, fortælleafte- skal bruge den: borgere, virksomheder ner og ekskursioner for skoleklasser i og foreninger. Den mentale omstilling Aarhus. er vi ikke i mål med, men viljen til at Samarbejdet mellem kommunen og gøre det er ved at forplante sig,” ople- Botanisk Haves Venner markerer et ver Kristian Würtz, som også fortæl- vendepunkt for den måde, kommunen ler, at hele forvaltningen som en del

33 Vores by, vores vej

af omstillingen til mere samarbejde ”Vi øver os i at vende ”Vi bruger jo tid på at mødes med flytter til nye, udadvendte bygninger i de frivillige og på at diskutere forskel- Gellerup i 2018. Læs mere i ’Kommu- vores indstilling til at lige løsninger. Vi støtter dem også nen flytter udad’. samarbejde på hovedet. økonomisk til en række aktiviteter For kommunen handler forandring- For egentlig er det jo som gødning, udskiftning af planter en om at tage konsekvensen af, at byen og vanding.” er fælles. Det kræver, at medarbejderne borgerne, der inddrager os Hanne Lund Steffensen og hendes opsøger borgerne, bakker op om deres i deres by, ikke omvendt. kolleger i Center for byens Anvendelse ideer og forsøger at rydde sten af vejen, Deres ønsker og ideer skal er blevet meget klogere på, hvordan for at ideerne kan blive til virkelighed. man kan skabe et godt samarbejde med Det er ikke nok, at nye bygninger lever være udgangspunktet, frivillige, siden de indledte samarbejdet op til love og regler. Medarbejderne og vores rolle er at være med Botanisk Haves Venner i 2012. skal hele tiden finde nye veje, til at ”I starten mente de fagligt ansvar- borgerne kan sætte deres præg på byen. medspiller i processen og lige, at de frivillige skulle holde samme Erik Jespersen, som er direktør i Teknik hjælpe, hvor vi kan.” standard som gartnerne. Men de frivil- og Miljø, forklarer: lige skulle netop ikke mødes med en ”Vores opgave er at forløse energien Joan Osvang Pedersen, chefkonsulent masse krav. Vi lærte at give mere slip i byen – den urbane kapital – og så i Center for Byens Anvendelse undervejs, fordi kravene virkede demo- duer det ikke, at den eneste måde, vi tiverende på de frivillige,” siger hun. taler til borgere og virksomheder på, I 2013 reviderede man den oprinde- er gennem afgørelser, som dikterer et ”Der er selvfølgelig sparet nogle lige brugeraftale mellem kommunen ja eller et nej. Vi skal række ud, invi- penge, fordi det ikke længere er gart- og Botanisk Haves Venner, så den ikke tere ind og hjælpe på vej, og særligt nere, der passer bedene,” siger Hanne længere indeholder krav til, hvordan skal vi øve os i ikke at stå i vejen for Lund Steffensen, der er projektleder i haven skal holdes, men i stedet fast- borgernes engagement og ideer.” Center for Byens Anvendelse. Men det sætter den overordnede ansvarsforde- har ikke været muligt at spare helt så ling i samarbejdet. Fra borgerinddragelse til meget som ventet: I dag har Botanisk Haves Venner kommuneinddragelse Samarbejdet med byens mange aktø- rer om udviklingen i Aarhus er en ny retning, rådmand Kristian Würtz har udstukket. I dagligdagen kræver det, KOMMUNEN FLYTTER UDAD at medarbejderne er gode til at holde sig i baggrunden for at give plads til I 2018 samles Teknik og Miljøs 700 medarbejdere i én ny, fælles admini- borgere, virksomheder m.fl., fortæller strationsbygning i Gellerup. Flytningen er en del af en ny helhedsplan for Joan Osvang Pedersen, chefkonsulent Gellerup, som Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er fælles om. i Center for Byens Anvendelse: Helhedsplanen skal give området et socialt og et økonomisk løft, bl.a. ved at ”Vi øver os i at vende vores indstil- rykke kommunale arbejdspladser derud. ling til at samarbejde på hovedet. For Ambitionen er, at det nye domicil skal spille en vigtig og dynamisk rolle i egentlig er det jo borgerne, der ind- området – og dermed i den udvikling, som skal åbne området. Derfor skal drager os i deres by, ikke omvendt. Teknik og Miljøs nye hovedkvarter have ’udadvendte funktioner’ – et miks Deres ønsker og ideer skal være ud- af erhverv, en blandet kantine-/caféfunktion, detailhandel og kultur. Alle i gangspunktet, og vores rolle er at være området skal kunne bruge mødelokalerne døgnet rundt til filmklubber og medspiller i processen og hjælpe, hvor lignende, og medarbejdernes kantine skal også være en café for områdets vi kan.” beboere. Tanken er, at bygningen skal summe af liv hele døgnet. Erfaringerne fra samarbejdet med Men kommuner må ikke drive erhverv, og derfor er planerne ikke ukon- haveentusiasterne i Botanisk Haves troversielle. Efter en tur i statsforvaltningen har Aarhus Kommune måttet Venner bekræfter også, at det kræ- erkende, at den bevæger sig i en gråzone lovgivningsmæssigt. Gråzone eller ver en anden indsats fra kommunens ej, så fortsætter byggeriet. side, når flere skal bestemme over byens udvikling.

KOMMUNE FORFRA 34 Vores by, vores vej

en direkte linje til den ansvarlige forvaltning og til Hanne Lund Steffensen, der er deres kontaktperson. Det viste BORGERNE TAGER SKRALDET … sig nemlig hurtigt, at de frivillige ople- I Mindeparken har Aarhus Kommune suppleret affaldscontainerne med et vede, at det tog meget lang tid at finde arsenal af kuglegrille, stole og plakater med invitationen ’Lån lidt hygge’. Lå- den rette medarbejder og komme neordningen er et forsøg på at dyrke borgernes fornemmelse for, at parken igennem med små forespørgsler om er fælles, og den fornemmelse skal medføre en større ansvarsfølelse for det en sending gødning eller nye havered- at rydde op i parken. skaber. I dag har hun helt overladt de Og erfaringerne viser, at borgerne gerne tager del i at holde byen ren. praktiske beslutninger til foreningen, Siden projektet startede i 2014, er de fælles havemøbler og griller blevet ved at foreningen får 20.000 kr. om brugt flittigt, og mængden af henkastet affald er reduceret. Antallet af timer, året til selv at købe ind for. kommunens ansatte har brugt på skraldeindsamling, er halveret. Det giver Når Hanne Lund Steffensen skal bedre tid til at ordne bede og passe parken. pege på det vigtigste, hun har lært om, hvordan man kan skabe gode samarbejder med frivillige, så handler det om at finde ud af, hvad der motiverer … OG GULERØDDERNE den enkelte. Marselisborg Hospitalspark har fået nyt liv, efter at Uffe Holm Søholm, som ”Frivillige er jo som alle mulige an- læser medicin på Aarhus Universitet, henvendte sig i kommunens ’grønne dre mennesker meget forskellige. Man træffetider’. Selv om han bor i lejlighed, ville han gerne have hænderne i bliver nødt til at have en løbende dia- mulden. Måske var en af byens parker en mulighed? log, hvor man lærer hinanden at kende Resultatet blev Marselisborg Havefællesskab, som i dag ligger i Hospi- og får opbygget en forståelse for hin- talsparken. Fællesskabet har 34 medlemmer, og interessen er stor med flere anden,” siger Hanne Lund Steffensen. end 40 på venteliste. Kommunen har lavet en brugsaftale med foreningen, Hun mødes derfor jævnligt med de som forpligter den til at holde årlige arrangementer for de øvrige gæster i frivillige og sparrer med dem om nye parken. ideer og forslag til projekter, der opstår i foreningen.

Kommunal vendeplads Opgaven med byen er at skabe en by, som summer af liv. Derfor kan med- Nu siger vi i stedet til bygherrerne, at medarbejderne midlertidige pop-op- arbejderne ikke længere nøjes med at det er fint, hvis de bare kommer med kontorer under overskriften ’grønne være lovens vogtere og blot vurdere, en god ide og et blankt stykke papir, træffetider’. Her kan borgerne møde om en bygning er lovlig eller ej. De og så tager vi den derfra,” siger Anne medarbejdere fra kommunen hver skal også have blik for, om bebyggelsen Schmidt Andersen, der er chef for tirsdag kl. 15-16 hos organisationen spiller med på det liv, som folk gerne Planafdelingen. Sager der samler. Der er tid til en vil leve imellem bygningerne. Det kan Hun fortæller, at en del bygherrer kop kaffe og en snak om en løs ide, kommunen ikke gøre alene. ved selvsyn skal erfare, hvad der er og man behøver ikke have en forud- Derfor har medarbejderne i Center meningen, før de bliver overbevist om, gående aftale. for Byudvikling og Mobilitet vendt ar- at den nye tilgang virker: ”Det kommunale system er indret- bejdsgangen på hovedet, når de mødes ”Ofte kommer de, der har været tet til at reagere, når skraldespandene med bygherrer, der ønsker at starte nye skeptiske i starten, tilbage og siger, at er fyldt, eller når der er rotter i gården. projekter op. Myndighedskasketten er de er glade for, at vi prøvede at udvikle Men hvor skal borgerne henvende sig, lagt på hylden til fordel for en mere sammen på den måde, og at deres ide når de får en ide til, hvordan vi kan åben dialog og en tro på, at de bedste faktisk også har udviklet sig til at blive bruge byen bedre og på nye måder? ideer ikke altid vokser på et kommu- endnu bedre,” siger Anne Schmidt Vi prøver at give plads til ideerne ved nalt kontor, men i samspil med andre. Andersen. at give borgerne én indgang til kom- ”Før havde vi en meget lang liste Ud over bygherrerne skal borg- munen,” fortæller Pernille Thormann over ting, der skulle være vinget af, før erne give deres besyv med, når den Villesen, projektleder i Center for By- vi overhovedet kunne holde et møde. gode by skal formes. Derfor afprøver ens Anvendelse, og uddyber:

35 Vores by, vores vej

”Før ville vi vurdere en ide og så meddele borgeren et ja eller nej i et brev. Nu handler det mere om dialo- DIREKTE NUMMER TIL KOMMUNEN gen, så vi kan udvikle ideen sammen. Skejby, en bydel i den nordlige udkant af Aarhus, er i vækst. Området hed- Vi kan hjælpe med at undersøge ideen der Business Park Aarhus og huser mere end 150 virksomheder med flere og så lade borgeren løbe med den, hvis end 20.000 medarbejdere, og det nye Universitetshospital i området skal rammerne er på plads,” siger hun. fra 2019 have 9.000 ansatte og en million ambulante patienter om året. Det Indtil videre har træffetiderne betyder daglige trafikpropper, og derfor etablerer Aarhus Kommune et blandt andet resulteret i en hunde- standsningssted i området for den letbane, der forventes færdig og klar til lufterhave i bymidten og havefælles- drift i 2017. Indtil da arbejder kommunen sammen med virksomhederne i skaber i Marselisborg Hospitalspark området om at løse de akutte trængselsproblemer. og på Bjørnholms Allé. Læs mere om, En vigtig del af samarbejdet er, at virksomhederne i Skejby har fået en hvordan aarhusianerne tager del i direkte linje til en medarbejder på kommunen, en key account manager. byen, i ’Borgerne tager skraldet … og Det er en konsekvens af, at samarbejdet med virksomhederne i Skejby tit gulerødderne’ på side 35. krævede, at flere dele af den kommunale forvaltning tog stilling og deltog i Bump på vejen dialogen, og det var kommunens organisering ikke gearet til. I dag mødes et key account manager-team én gang om ugen. Det består Det er altså modige medarbejdere, der af én medarbejder fra hvert af de tre centre, Center for Byens Anvendelse, skal skabe omstillingen, erkender Erik Center for Byudvikling og Mobilitet og Center for Miljø og Energi. Forud Jespersen, direktør i Teknik og Miljø: for hvert bestyrelsesmøde i Business Park Aarhus drøfter key account ma- ”Hvis vores medarbejdere reelt skal nager-teamet henvendelser fra bestyrelsen, som kræver kommunens stil- tage konsekvensen af, at gode liv i lingtagen. Det giver erhvervsnetværket i Skejby et bedre grundlag at træffe byen ikke skabes af kommunen, men beslutninger ud fra. snarere af byen selv med os som med- spillere, så skal medarbejderne tage chancer og løbe med ideer og initiati- ver, som de vurderer har et potentiale – også selv om de ikke altid kender alle ”Før ville vi vurdere en ide af, men vi er også nødt til at forholde svarene på forhånd. Det skal der være os til, om det rykker noget. Selvfølge- plads til, og det står jeg som direktør og så meddele borgeren lig skal man starte et sted, men det er på mål for, at der er,” siger han. et ja eller nej i et brev. vigtigt, at de mindre projekter ikke Det gælder især, når det sker, at der Nu handler det mere om kommer til at skygge for, at der sta- trods gode intentioner fra de kom- dig mangler en realistisk plan for at munale medarbejdere og aarhusia- dialogen, så vi kan udvikle løse de reelle problemer,” siger han og nernes velvilje opstår gnidninger i ideen sammen. Vi kan henviser til den nuværende trængsel samarbejdet. hjælpe med at undersøge i området. I Skejby har en god, løbende dia- Selv om ønsket om meget mere log mellem virksomheder og kom- ideen og så lade borgeren samarbejde mellem byens aktører og mune om trængselsproblemer godt løbe med den, hvis kommunens medarbejdere står højt nok resulteret i en delebilsordning, rammerne er på plads.” på dagsordenen, mener Mia Søiberg en pendlerportal og et cykelbibliotek, ikke, at den nye opgave handler om som låner cykler ud til virksomheder- Pernille Thormann Villesen, bare at sige ja. Den handler om god nes medarbejdere. Men selv om kom- projektleder i Center for Byens dialog og om at undlade at stikke no- munen forventer at mindske en del af Anvendelse gen blår i øjnene: trængselsproblemerne, når første eta- ”Vi er forpligtede på at være lydhøre. pe af den planlagte letbane bliver ind- Det er afgørende for tilliden mellem os viet i 2017, anerkender Mia Søiberg, dal, direktør i INCUBA Science og og virksomhederne, at jeg er garant for der chefkonsulent i Center for Miljø og formand for Business Park Skejby, der at tage deres ønsker med videre i orga- Energi, at de på nuværende tidspunkt samarbejder med kommunen, indi- nisationen, især til de højere niveauer. reelt langtfra er løst. mellem mere af i dialogen: Også selv om jeg ikke kan love dem no- Den erkendelse savner Arne Vester- ”Vi er helt med på at prøve nye ting get, og udsigterne til eksempelvis mere

KOMMUNE FORFRA 36 Vores by, vores vej

asfalt ikke er realistiske i forhold til Kulbro-projekt i portrættet af Martin godt, at det ofte er borgere med en vis fremskrivninger, lokalplan, budgetter Thim på side 38. flair for at slå igennem, der får mest eller hvad det måtte være,” mener hun. Aarhus Kommune eksperimenterer på indflydelse. Han fortæller blandt an- Læs mere om kommunens samarbejde flere måder med at give plads og være det om, hvordan en gruppe borgere med virksomhederne i Skejby i ’Direkte åben, fortæller Michelle Bak Lind- henvendte sig med ideer til, hvordan nummer til kommunen’ på side 36. strøm. Hun er ansat i Borgerservice og Hall Sti langs jernbanen kunne få Biblioteker og er projektleder på Open et løft, hvis der blev fjernet affald og Byen som eksperiment Data Aarhus, som skal gøre kommu- plantet grønt: Når retningen er samarbejde, skal kom- nens data om f.eks. antallet af biler på ”Vi løb så med ideen, men det vakte munen øve sig på at stille flere spørgs- vejene, parkeringsmønstre eller ny- vrede på et efterfølgende borgermøde, mål, end den giver svar. Det gælder om plantede træer tilgængelige for virke- fordi nogle andre borgere var frustre- at prøve sig frem, fordi man ikke altid lystne iværksættere og virksomheder, rede over ikke at vide, hvad der fore- kan tænke sig til løsningen inde på der ønsker at udvikle nye serviceydel- gik,” siger han og understreger, at det kontoret. Og det gælder om at trives i ser eller apps. Tal fra EU viser, at byer, så er kommunens opgave at få inviteret midlertidigheden i erkendelsen af, at en som deler data og arbejder strategisk de mere lavmælte borgere mere ind. universelt god løsning sjældent findes. med open data, vækster 11 pct. mere Det ved Stephen Willacy, som er inden for it-sektoren end byer, som stadsarkitekt i Aarhus Kommune, holder på deres data. ”Borgerne er eksperter i alt om. Han betragter eksperimenter Erfaringerne viser, at frigivelsen af som en vigtig metode til at finde ud data kræver, at kommunens it-med- deres lokalområde. Det af, hvordan byen skal indrettes. Ideen arbejdere tænker deres opgave på en er de hverdagserfaringer, med byrumseksperimenter startede ny måde: borgerne gør sig, som egentlig under Aarhus Festuge, hvor ”Sat på spidsen har mange af mine byen summer af liv og folk, og hvor kolleger brugt de sidste 25 år på at be- vores analyser inde på den festlige stemning indbyder til at skytte data om borgerne så godt som rådhuset ikke har blik for, bryde de gængse rammer. muligt ud fra et retssikkerhedsprincip. og som er helt afgørende De gode erfaringer fra festugen gav Nu kommer jeg så og beder dem om at anledning til også at eksperimentere offentliggøre samme data, der naturlig- for, at vi lykkes med at til hverdag. Senest i butiksgaden Fre- vis er renset for personfølsomme op- skabe et Aarhus for alle.” deriksgade, som har haft svært ved at lysninger. Det giver selvsagt en masse konkurrere med Strøget, og hvor bu- spørgsmål, som jeg forsøger at imøde- Kristian Würtz (S), rådmand tikkerne kæmper for at overleve. Med komme ved at være helt åben omkring midlertidig overdækning, plantekas- formålet og ikke mindst potentialer- ser, legeplads og alternativ regnvands- ne,” forklarer Michelle Bak Lindstrøm. ”Der ligger en stor opgave for os i håndtering lykkedes det at trække folk at få flere af borgerne til at blande sig. til, og omsætningen steg med 25 pct. De højtråbendes diktatur Det kommer ikke af sig selv, og det er ”Hvorfor bruge millioner på per- Når der i højere grad skal være plads heller ikke gjort med et opslag i lokal- manente byrum, før vi har testet dem til eksperimenter og virkelystne borg- avisen,” siger Kristian Würtz, uden at og ved, hvordan folk gerne vil bruge ere og virksomheder, vil det ofte være han påstår at vide, hvilke nye kommu- dem?” siger Stephen Willacy. dem, der råber højest, der bliver hørt nikationskanaler, der i fremtiden skal Det at løsningen ikke nødvendig- først. Det erkender stadsarkitekt Ste- erstatte opslaget i lokalavisen eller de vis er permanent, gør det ifølge Erik phen Willacy: klassiske høringsprocedurer. Til gen- Jespersen, som er direktør i Teknik ”Derfor er det vigtigt, at der er gæld ved han, at potentialerne i dia- og Miljø, lettere at give plads til ideer, kræfter i kommunen, der kan hjælpe logen er alt for store til, at kommunen der går ud over det sædvanlige. Det de borgere, der ikke har så meget er- kan risikere at gå glip af dem. sker på Godsbanearealerne og i Syd- faring, men faktisk har fået en rigtig ”Borgerne er eksperter i deres lokal- havnen, hvor kommunen har invite- god ide,” siger Stephen Willacy. Han område. Det er de hverdagserfaringer, ret borgere, foreninger, mindre op- tror på, at de højtråbende på sigt kan borgerne gør sig, som vores analyser startsvirksomheder og kreative sjæle inspirere de mere forsagte borgere til inde på rådhuset ikke har blik for, og til at tage hele områder og slidte byg- også at komme på banen. som er helt afgørende for, at vi lykkes ninger i brug. Læs om områdets store Også rådmand Kristian Würtz ved med at skabe et Aarhus for alle.”

37 Portræt

PROFESSIONEL FANTAST – PORTRÆT AF EN IVÆRKSÆTTER

orestil dig, at en gammel, forfal- sørger for, at festivalen Northside ser- den bro bliver til en grøn gang- verer øko-fadøl og sorterer så meget sti otte meter oppe i luften med skrald, at de som den første danske Fudsigt ud over byens tage. Under bro- festival får den internationale pris ’A en kan hjemløse fra værestedet rundt Green Festival Award’. om hjørnet få jord under neglene i en Det var formentlig summen af de plantekasse, forbipasserende kan slå erfaringer, et netværk, der er større sig ned på en café, og de modige kan end de flestes, og en nærmest fandeni- prøve at nå toppen på en klatrevæg på voldsk insisteren på, at det meste kan siden af broens piller. lade sig gøre, der i oktober 2014 var Sådan forestiller Martin Thim sig, med til at overbevise kommunens folk at den gamle kulbro i Sydhavnen i om at gå med i projektet om Kulbroen. Aarhus kommer til at se ud i 2017. ”Martin kommer med en meget Og med en velvillig kommune som professionel måde at arbejde på, der partner ser det ud til, at hans drøm er helt afgørende for, at vi tør tro på, bliver til virkelighed. at et så stort projekt kan få luft under vingerne og rent faktisk blive til no- Fremad for fanden get. Det har helt klart spillet en rolle i, Martin er stifter af og partner i kon- at det har været så god en proces hele sulentbureauet WorldPerfect og en vejen igennem. Når det så er sagt, så mand, der er vant til at få ting til at er jeg godt klar over, at det ikke er alle ske. Det gør han, når han sammen borgere, der kan sparke døren ind til med sine kolleger opfinder en løsning, kommunen og få et projekt til at leve hvor borgere i Aarhus med kommu- på den måde,” siger stadsarkitekt Ste- nens velsignelse kan bryde reglerne phen Willacy om opstarten på samar- om, at man ikke må tage andres stor- bejdet om Kulbroen. skrald, og etablerer en genbrugs- Så meget tiltro til Martin og projek- station på Godsbanen. Eller når han tet har Aarhus Kommune, at de i løbet

KOMMUNE FORFRA 38 Portræt Foto: Bjarke Bo Olsen / Scanpix.

39 Portræt

”Jeg tror på, at de, der får en ide og brænder for den, også skal have lov at være bannerførere for den. Det er fantastisk, hvis kommunen kan hjælpe med at lægge budget, finde rundt i reglerne på området eller støtte op med en del af økonomien, men ejerskabet og udviklingen skal ligge hos ildsjælene.”

Martin Thim

af sommeren 2015 føjer ham og hans hvor alle interesserede kunne byde ind nærmeste partner til lønningslisten. med ideer til broens fremtid. BLÅ BOG De vil hellere bruge ham som projekt- Ambitionen er at få alle, der vil, Martin Thim er selvgjort iværksætter leder på arbejdet med Kulbroen end en til at tænke med på byens projekter. med en lang række projekter bag sig, af kommunens egne. For Martin er det de mange forskel- herunder det kreative kontorfælles- lige input, der giver projektet energi skab Hotel Paraiso. I 2010 stiftede han Typisk kommunalt? og styrke. Og hvis de gode ideer skal sammen med tre partnere konsulentbu- En del af Kulbro-projektet er at in- blomstre, må de ikke blive bremset af reauet WorldPerfect. volvere mange forskellige borgere og kommunale arbejdsgange eller ruti- organisationer både i de første aktivi- ner, mener han. teter, der allerede er i gang, og i den ”Jeg tror på, at de, der får en ide og I øvrigt har Martin en diplomuddan- endelige forandring af broen. Lige brænder for den, også skal have lov at nelse i music management fra Det Jyske nu er frivillige fra Cyanidhaven, der være bannerførere for den. Det er fan- Musikkonservatorium og har været er gartnere i byen med ekspertise i tastisk, hvis kommunen kan hjælpe guitarist i metalbandet Exmortem. forgiftet jord, og Fundamentet, en or- med at lægge budget, finde rundt i reg- ganisation for socialt udsatte, med i lerne på området eller støtte op med en de første planer om at bruge området del af økonomien, men ejerskabet og under broen. udviklingen skal ligge hos ildsjælene,” For Aarhus-drengen Martin er det siger han og fortsætter: naturligt at løfte blikket og se efter fle- ”Der er en tendens til, at ’typisk re hænder og hoveder i lokalområdet. kommunalt’ er noget negativt. Tænk Derfor afholdt Foreningen Kulbroens hvis det i stedet kom til at betyde ’vi Venner med Martin som talsmand i lavede noget virkelig fedt – og kom- april 2015 den første åbne workshop, munen var med os og bakkede op’.”

KOMMUNE FORFRA 40 Frikadeller og friske forventninger til familien

FRIKADELLER OG FRISKE FORVENTNINGER TIL FAMILIEN

Debatspørgsmål ✳ Kan man stille krav til plejehjemsbeboeres venner og familie? Og hvad hvis en beboers familie ikke vil tage et medansvar? ✳ Kan man stille krav til beboerne selv? ✳ Er det kommunens ansvar, at den ældre har gode relationer til familie eller venner? Og skal kommunen skaffe nye venner til de ældre, der ikke har nogen? ✳ Skal alle borgere være en del af et fællesskab? Hvad med dem, som gerne vil passe sig selv? ✳ Hvornår lykkes medarbejderne med opgaven, når den handler om at understøtte borgernes fællesskaber?

alvesteg, frikadeller, tærte og til projekter, der skulle styrke fælles- suppe. Det er noget af det, der skaber og mindske ensomhed, greb står på menuen, når Susanne Tinne Bogø anledningen til at gøre KMøberg spiser aftensmad med sin mor drømmen om flere spisende gæster til på plejecentret Borgvold, hvor moren virkelighed: bor. Her kan familie og venner spise ”Vi var ret spændte på, hvordan med, når de har lyst, og det giver god det ville gå. Ville folk stå i kø, hvis de mening, synes Susanne Møberg. vidste, at de kunne få serveret et mål- ”Min mor skal både sove til middag tid mad her?” husker Tinne Bogø om og til træning, og indimellem skal hun usikkerheden i opstarten. have kaffe eller små måltider. At jeg Det har siden vist sig, at der ikke får mulighed for at spise med, gør det var noget at være bekymret for. Ikke nemmere for mig at passe besøg ind alene har initiativet reduceret Borg- i hendes hverdag. Jeg kommer forbi volds madspild, det har også betydet, oftere, og jeg bliver der også længere. at beboerne lettere kan holde tæt kon- Det synes min mor er dejligt,” fortæl- takt med familien i hverdagen. Det er ler Susanne Møberg. blevet nemmere at ses spontant, og det I fem år kæmpede Tinne Bogø, som er vigtigt, mener Jette Skive (DF), der er leder på Borgvold Plejecenter, for, er rådmand i Sundhed og Omsorg: at beboernes gæster kunne få lov at ”Målet er værdige og kærlige liv – spise med til aften uden at bestille i hele livet igennem. Vores vigtigste op- forvejen. Da der blev oprettet en pulje gave er at skabe hjem, der giver plads

41 Frikadeller og friske forventninger til familien

til det. Hjem, der inviterer familier, venner og lokalsamfund indenfor, og GOD TIL FAMILIER? som giver plads til samværet og hyg- gen. At bo på et plejehjem skal mær- Otte ud af ti medarbejdere mener, at de og deres team lykkes med at skabe kes, smages, duftes, høres og føles,” en tillidsfuld relation til borgerne og deres pårørende. siger hun. Seks ud af ti medarbejdere mener, at de og deres team inddrager de pårø- Derfor skal medarbejdere og ledere rende og familien i løsningen af kerneopgaven. på byens plejehjem øve sig på en ny op- Det viser en undersøgelse om social kapital blandt medarbejderne i gave, som ikke handler om at få støt- Sundhed og Omsorg. Undersøgelsen ser bl.a. på, hvordan de oplever deres testrømperne på i løbet af 30 sekunder, egen indsats for at understøtte beboernes fællesskaber ved at invitere fami- eller om at alle fodpaneler er skinnen- lier, venner og netværk ind. Undersøgelsen blev gennemført i december de. Ikke i første omgang i hvert fald. 2014, og 3.447 medarbejdere, svarende til 73 pct., besvarede spørgeskemaet. Den vigtigste opgave er at sørge for, at de ældre kan bevare forholdet til deres Kilde: Rambøll og Aarhus Kommune: Social Kapital 2014. venner og familie, selv om de nu bor et andet sted, forklarer Hosea Dutschke, direktør i Sundhed og Omsorg: ”De sidste mange år har vi sat alt ind på at blive professionelle med høj familie og venner til at føle sig hjemme ger i Mårslet syd for Aarhus, arbejder faglighed – forstået på den måde, at vi – og måske endda føle ansvar for at bi- Birgit Wienke Jørgensen, som er le- har leveret full-service-pasning af de drage til ordenen: der af stedet, og hendes medarbejdere ældre. Resultatet er blevet, at plejeper- ”Både personalet, beboerne og de målrettet med at udrydde ensomhed, sonalet har gjort sønner, døtre, fætre pårørende har skullet vænne sig til, at kedsomhed og hjælpeløshed blandt og gode venner overflødige. Det er for- alle gerne må være i køkkenet og tage beboerne. For bl.a. at styrke medarbej- kert, og det var aldrig meningen. Men et stykke kage i køleskabet, hvis de har dernes fokus på beboernes fællesska- det er sådan, det har virket.” lyst. Og at de ældre – også dem, der er ber udpegede Birgit Wienke Jørgensen Læs mere i ’God til familier?’ om demente og ikke selv husker at invitere en gruppe medarbejdere til ambassa- medarbejdernes erfaringer med at – skal føle, at de er værter og kan byde dører for den nye tilgang til arbejdet. hjælpe borgernes netværk på vej. deres familier på et stykke rugbrød og ”Jeg vidste, at vi ville kunne gennem- en kop kaffe eller sætte sig til bords føre en mentalitetsændring, hvis jeg fik Fagligheden spænder ben sammen ved aftensmaden,” fortæller solgt ideen til ildsjælene. De er sådan Opgaven med at dyrke og støtte be- Tinne Bogø. nogle, hvis entusiasme og tilgang smit- boernes netværk kræver noget nyt af At beboerne skal føle, de er hjemme, ter. Deres kolleger kan se, at den nye til- medarbejderne, er Tinne Bogøs erfa- betyder også nye arbejdsgange for gang virker og giver mere glæde i bebo- ring som leder på Borgvold Plejecenter. medarbejderne på plejecenter Søholm, ernes liv. Det skal være motivationen, Og medarbejderne øver sig dagligt i at der ligger i det vestlige Aarhus. Ar- der driver værket, frem for at det er en give plads til de ikke-professionelle re- bejdsplaner og minutsedler bliver lø- ledelsesbeslutning, de skal føre ud i li- lationer. Det er ikke uden udfordringer. bende udfordret, fortæller Anne Øster, vet,” forklarer Birgit Wienke Jørgensen. I køkkenerne på plejehjemmene er som er social- og sundhedsassistent og faglogikkerne eksempelvis dybt for- arbejder her. Slut med service ankrede, og det er også vigtigt, når ”I sit hjem skal man have lov at Arbejdet med at understøtte borger- man tager hygiejne-brillerne på. Men bestemme selv, og så må jeg prøve at nes fællesskaber med familie og vende selvsamme faglogikker kan give tænke anderledes, selv om køreplanen ner er ikke bare noget, man kan gøre, knas i køkkenet, når de pårørende i dikterer, at beboeren skal bade onsdag hvis man har tid til overs. Det er hele lige så høj grad som medarbejderne kl. 11 eller spise morgenmad kl. 7.30. grundpillen i arbejdet, mener Birgit har ret til at være der og til at lave kaffe Vi har blødt rutinerne op, eksempelvis Wienke Jørgensen. Derfor gjorde hun eller tage en mad. ved at have morgenbuffet hele formid- meget ud af, at det skulle være tydeligt Før var medarbejderne ansvarlige dagen, så beboerne kan spise, når de for alle medarbejdere helt fra start: for at overholde hygiejnestandarder har lyst, og badeplanerne har vi helt ”Jeg sagde, at jeg ville tage en sam- og sikre orden i køkkenet. Nu skal de droppet,” fortæller Anne Øster. tale med de medarbejdere, der ikke

også øve sig i at få beboerne og deres I Lokalcenter Kildevang, som lig- var enige i, at vi skulle i den retning. Foto: Mathias Bojesen / Polfoto.

KOMMUNE FORFRA 42 43 Frikadeller og friske forventninger til familien

For så er det ikke her, de skal arbejde. Alt personale skal brænde for det her,” FRA STØTTESTRØMPER TIL siger Birgit Wienke Jørgensen. Hosea Dutschke, der er direktør i SOMMERHUSTUR Sundhed og Omsorg, opfordrer til at Sundhed og Omsorg gik i 2015 i gang med at ansætte ni oplevelsesmedar- fejre de pårørende, som tager del i det bejdere, som skal arbejde på at omsætte borgernes ønsker til virkelighed. daglige liv på plejehjemmene. De skal skabe de rammer, der gør, at de ældre kan være mere aktive og får ”Vi skal huske at invitere de pårø- de bedste muligheder for at leve det liv, de har lyst til. rende ind, når det gælder vores bebo- Dette er konsekvensen af en tilgang, hvor den enkelte borgers ønske for sig ere på plejehjemmene. Vi skal byde selv er centralt og det vigtigste at lytte til for medarbejderne. Det er en bunden dem på kaffe, kage og champagne. Og opgave at give plads til, at beboerne kan bidrage i hverdagen. Det er dem selv, værdsætte dem med alt, hvad vi kan,” der er nøglen til det gode liv – uanset om det handler om at kunne gå op ad siger han. trapperne i datterens sommerhus eller om at komme i kirke om søndagen. Selv om der ikke blev uddelt fyre- Se jobopslaget efter oplevelsesmedarbejderne på side 12. sedler på Kildevang, og selv om alle som udgangspunkt godt kunne se meningen med at fokusere på borgernes fællesskaber, tager kulturændringen tid. Det fortæller Charlotte Sanner pejlemærke, når målet er at udrydde ”Jeg gør gerne noget. Dybro, der er social- og sundheds- ensomhed, kedsomhed og hjælpe- hjælper og en af de ildsjæle, som Birgit løshed. Derfor er Charlotte Sanner Faktisk ville jeg have det Wienke Jørgensen tog fat i for at hjæl- Dybro og kollegerne begyndt at kort- dårligt med, at jeg bare pe omstillingen på vej: lægge en beboers livshistorie sammen satte mig ned til bordet ”Det udfordrer os, når vi skal have med familien, når de flytter ind. Det blik for at invitere andre – både familie er vigtigt at kende beboerne godt, når og blev serviceret. Jeg og beboere – til at tage del, både fordi hun skal hjælpe gode liv og værdifulde synes også, at det er en det nogle gange tager længere tid at relationer på vej, er Charlotte Sanner anden kontakt, man får løse ’opgaven’, og fordi vi skal afvige Dybros erfaring. fra gamle vaner. Vi er opdraget i en Læs mere om behovet for at kende til personalet, når man servicekultur, som lærer os at gøre så beboernes drømme i ’Fra støttestrøm- hjælper til.” meget som muligt for borgerne, og så per til sommerhustur’. er det svært nogle gange at sidde på Susanne Møberg, borger og pårørende hænderne,” forklarer hun. Lyst til pligt til beboer på Borgvold Plejecenter Opgøret med gamle vaner på Kil- Relationer og fællesskab kan kom- devang betyder eksempelvis, at per- munens medarbejdere i sagens natur sonalet ikke længere holder møder for ikke skabe alene. Derfor mener Tinne at tale om en beboer, uden at vedkom- Bogø, leder på Borgvold Plejecenter, at mende selv er til stede, fortæller Birgit familie, venner og netværk har et an- Wienke Jørgensen. svar. Og hun gør opmærksom på an- ”I dag diskuterer vi det ikke mere. svaret, hver gang en ny beboer flytter Vi holder udelukkende møder sam- ind og hun viser familien rundt: men med borgerne og samler de per- ”Jeg tror, at vi har været for bange soner, som har aktier i sagen. Dengang for at forstyrre eller tage travle menne- jeg foreslog det, var verden da ved at skers tid, men faktisk vil rigtig mange gå under, men nu kan vi se, at det har gerne hjælpe til. Og nogle gange hand- frigivet tid, fordi vi ikke bruger to ti- ler deres engagement eller mangel på mer på et møde længere. Tiden bliver samme mest af alt om, at de er bange i stedet brugt sammen med borgeren for at træde medarbejderne og deres for at forstå deres drømme og behov,” faglighed over tæerne. Vi skal afskaffe siger hun. de falske hensyn,” erkender hun. For beboernes drømme er et vigtigt Vi må aldrig glemme vores pligt

KOMMUNE FORFRA 44 Frikadeller og friske forventninger til familien

over for hinanden og vores kære, insisterer Hosea Dutschke, direktør i CIVIL ULYDIGHED – MANGE Sundhed og Omsorg. Han kalder det ”pårørendepligten”, og den tager Su- DOKUMENTATIONER SMÅ sanne Møberg, hvis mor bor på Borg- En tabt vitaminpille på gulvet kan virke som en uskyldig sag. Men ifølge vold, gerne på sig. Men hun vil gerne Sundhedsloven er det en såkaldt utilsigtet hændelse. Loven siger, at per- have, at personalet fortæller hende, sonalet skal registrere utilsigtede hændelser til sundhedsvæsenets nationale hvad hun kan, skal og må gøre: rapporteringssystem (DPSD), hver gang de sker. Men Sus Freundt, der er risi- ”Det synes jeg, de er blevet bedre til. komanager i Sundhed og Omsorg, har fundet en anden løsning i mindre til- Og jeg gør gerne noget. Faktisk ville jeg fælde, der kunne høre hjemme i småtingsafdelingen – som f.eks. den tabte have det dårligt med, at jeg bare satte vitaminpille. mig ned til bordet og blev serviceret. Løsningen er, at medarbejderne i stedet registrerer disse med et kryds og Jeg synes også, at det er en anden kon- få andre oplysninger på et stykke papir, der løbende kan bruges til at lære og takt, man får til personalet, når man ændre på arbejdsgange, der viser sig at kunne være bedre. hjælper til,” siger Susanne Møberg. ”Da jeg fortalte om det til kolleger i Region Midt, sagde de, at jeg var I Kildevang er personale, beboere og anarkist. Men jeg synes ærligt talt ikke, at vi gør noget galt. Det er ikke, fordi familie et fællesskab, der spiser sam- vi ikke vil være med til at samle viden sammen, men vi tillader os at lave men og hjælper hinanden, er Birgit nogle overspringshandlinger i et meget stort bureaukrati – der, hvor vi kan Wienke Jørgensens erfaring. se, at det giver mening,” siger Sus Freundt. ”Det skal være lige meget, hvem der Den nye praksis har givet flere registreringer, men det er kun godt. Tid- lukker katten ud og ind eller skræller ligere kunne registreringerne tage over 97 dage at behandle. Nu hvor de kartofler. Det vigtigste er, at det bliver mindste registreringer ikke længere sendes ind til den nationale database, gjort,” siger Birgit Wienke Jørgensen, kan personalet hurtigere bruge tallene i hverdagen og sætte ind med det der samtidig understreger, at det ikke samme, hvis der viser sig et behov. Og tallene kan altid sendes til Dansk handler om, at familierne skal til at Patientsikkerhedsdatabase, hvis Patientombuddet efterspørger det. hjælpe beboere på toilettet og i bad. Og selv om det lyder som småting, er opgøret med registreringstyranniet Snarere handler det om, at ansvaret for af principiel karakter for direktør Hosea Dutschke: den daglige gang er blevet fælles. Æg- ”Sus’ indsats med de tabte piller er en lille kamp i en større, som handler tefæller og børn byder ind og dækker om, at vi alt for længe har accepteret systemets tyranni der, hvor det burde bord. Når der inviteres ind, så er det handle om mennesker – forskellige, som vi er, i præferencer, kulturer, res- også mere naturligt at hjælpe til. Ju- sourcer og så videre. Vi starter ét sted, med pillerne, og leder videre, måske leaften, hvor en medarbejder var syg, støder vi stadig på laminerede arbejdsinstrukser i nogens hjem. Systemet gik tre familiemedlemmer af sig selv i skal saneres i bund – livet er og skal være for mennesker.” gang med at sætte kartofler over. Birgit Wienke Jørgensen mener også, at det er hendes eget og medarbejdernes ansvar at afstemme forventninger med familierne. For hun oplever, at der hos nogle stadig er en fortæller Birgit Wienke Jørgensen. brugte en time mindre foran skærmen ide om, at plejecentrene er en service At nogle pårørende har brug for et og i stedet bagte boller sammen med fra kommunen til kunden. skub for at nå derhen, erkender Jette mor på plejehjemmet eller gik en tur ”Vi skal vende kulturen, og det er Skive (DF), rådmand i Sundhed og med vores gangbesværede nabo, der vores ansvar at drive den forandring Omsorg, og hun står på mål for, at ingen familie har,” opfordrer hun. ved klart at melde ud, at i Kildevang medarbejderne puffer lidt: er vi fælles om at tage ansvar for, at be- ”Ofte strander de gode intentioner i, Indrettet til hjemlighed boerne har det godt. I første omgang at vi føler, at vi ikke har tid, og at vi På plejeboligenheden Søholm, der åb- handlede det om at sige tydeligt, hvad ikke kan overskue, hvad det kræver. nede i 2013, er leder Helen Gøtzsche vi gerne ville have hjælp til. I dag er Men vi danskere bruger i gennem- Hermansen meget bevidst om, at de vi så nået dertil, hvor familierne også snit fire timer foran tv-skærmen om fysiske rammer skal understøtte be- selv byder ind og spørger ’Hvad kan dagen. Tænk bare, hvor meget mere boernes gode liv og deres netværk. Da jeg hjælpe med’ og ’Skal vi ikke …?’,” velfærd og samvær vi kunne få, hvis vi Søholm blev bygget, satte hun sig sam-

45 Xxxxxxxxx

ET PLEJEHJEM ER IKKE ET HOTEL Bent Nielsen på 78 år bor på Kildevang, og han vil gerne være med til at tage ansvar og forme hverdagen på Kildevang, både når det handler om at planlægge aftensmad, udflugter, og sågar hvem den nye fysioterapeut skal være. Læs Bents beretning om livet på Kildevang nedenfor.

Personalet på Kildevang har talt med Bent Nielsen om, hvordan han oplever hverdagen på plejecentret. Sammen har de skrevet brevet ovenfor, som Bent Nielsen har underskrevet. Han er indforstået med, at brevet bliver bragt her. Frikadeller og friske forventninger til familien

men med indretningsarkitekten, og der andre rutiner, som passer til menne- ”Selv nullermændene blev tænkt over alt fra tallerkner til gar- sker frem for systemer, i ’Civil ulydig- og bakterierne keder sig diner. Hvis det skal være naturligt for hed – mange dokumentationer små’ på de pårørende at tage del i dagligdagen side 45. ihjel, når vi indretter og beboerne skal føle sig trygge, er det vores plejehjem vigtigt, at Søholm føles som et hjem. Duften af et hjem ”Indretning og farver betyder rigtig Ambitionen om, at plejehjemmene som arbejdspladser. meget for, hvordan vi opfører os, så også skal føles som et hjem for bebo- Selvfølgelig skal vi være selvfølgelig betyder de ting også no- erne, er årsagen til, at Aarhus Kom- bevidste om brand, get for beboernes relationer til deres mune er ved at flytte madlavningen ud familie og venner. Hvis der eksem- af storkøkkenerne og tilbage til pleje- arbejdsmiljø, hygiejne pelvis ikke er nogen hyggekroge, man hjemmene. Pointen er, at et hjem ikke og så videre, men vi skal kan sidde i, er der jo ikke nogen, der bare består af fire vægge og et tag: ikke lade os tyrannisere har lyst til at være på fællesarealerne. ”Der skal også dufte rigtigt. Duften Og hvis der ikke er børnestole, er det af hjem er duften af mad, og derfor af nogle faglogikker, der ikke oplagt at tage oldebørnene med var det en forkert beslutning, at man kvæler al livsglæde og til spisning. På den måde betyder ind- samlede madproduktionen i storkøk- farverigdom.” retningen meget for, om Søholm føles kener,” siger Jette Skive (DF) med hen- som et hjem, der indbyder til samvær.” visning til, at byrådet i Aarhus i 2012 Thune Korsager, forvaltningschef Derfor er det også vigtigt for Helen besluttede at flytte madlavningen ud i Sundhed og Omsorg Gøtzsche Hermansen, at der ikke hæn- af plejehjemmene og ind i to store pro- ger laminerede instruktioner på væg- duktionskøkkener. Forventningen var, gene. Søholm er borgernes hjem, før det at kommunen kunne spare hhv. 6, 8 og er medarbejdernes arbejdsplads. Eller 10 mio. kr. i løbet af 2011, 2012 og 2013. rettere: Hendes medarbejderes arbejde I 2014 omgjorde byrådet beslutninger, at Søholm bliver beboernes hjem. en ud fra devisen, at mad skal laves, ”For en brandmand er en gang en hvor den skal spises. Målet var at op- flugtvej, hvor han skal kunne komme rette 175 lokale køkkener i byens 52 igennem med en beboer i armene. Han plejeboliger og -centre. ser forhindringer for redningsarbejdet Indtil sommeren 2015 har det kos- der, hvor jeg ser en hyggekrog,” fortæl- tet ni millioner kroner at ansætte 27 ler Helen Gøtzsche Hermansen. ernæringsassistenter og foreløbig fem Thune Korsager, der er forvaltnings- millioner kroner at bygge køkkenerne chef i Sundhed og Omsorg, mener, at om, så de er klar til igen at stege frika- der længe har været alt for snævre ram- deller og stuve hvidkål til beboerne på mer for, hvordan hjem skulle se ud for plejecentrene. de borgere, som bor på et plejecenter: For Jette Skive er frisklavet mad en ”Sjælen er sprittet af med alkogel, vigtig prioritering. Selv om det kan og brandmyndighederne har ryddet al lyde banalt, skal de mennesker, der bor hygge af vejen, så der er fri passage på på plejecentrene, altid komme først. alle gangarealer. Ville man måske have Det handler om værdighed hele livet en spritdispenser skruet op på væg- igennem. gen hjemme i sit eget hjem? Selv nul- ”Vi skal alle leve i lang tid, og livet lermændene og bakterierne keder sig skal være meningsfyldt, uanset hvilket ihjel, når vi indretter vores plejehjem menneske man er. Det er dét, jeg gerne som arbejdspladser. Selvfølgelig skal vil have. Vi skal ikke opbevare men- vi være bevidste om brand, arbejds- nesker. Derfor kalder jeg det også et miljø, hygiejne og så videre, men vi plejehjem i stedet for plejeboliger eller skal ikke lade os tyrannisere af nogle et plejecenter. Borgerne betaler husleje, faglogikker, der kvæler al livsglæde og og det er deres hjem,” siger Jette Skive, farverigdom,” siger han. Læs mere om der er rådmand i Sundhed og Omsorg.

47 Portræt

JURIDISK OMSORGSAKTIVIST – PORTRÆT AF EN FLYTTEVEN Foto: Jørgen True / Scanpix.

KOMMUNE FORFRA 48 Portræt

eg synes simpelthen ikke, at blik for detaljen, men det er ingen sag vi kan være bekendt, at der er for Annelise, der altid har været vant nogen mennesker, der bliver til at holde tungen lige i munden fra ”J overladt til sig selv.” sit virke som advokat. Reoler og vin- Indignationen er ikke til at tage fejl dueskarme bliver fotograferet, så nips- af. Annelise Vestergaard, pensioneret tingene kommer helt rigtig på plads, advokat med speciale i behandling af og nye gardiner og lamper bliver nøje dødsboer, er harm, trist og spræng- udvalgt, så de passer til resten. Mange fyldt med energi på én og samme gang. gange har borgeren ikke kræfter til at Alt for mange gange har hun i sit besøge det nye sted inden flytningen. arbejdsliv håndteret sager, hvor ældre Så finder Annelise en plantegning på mennesker har efterladt et hjem i kaos, sin iPad, hun kan vise dem. Man skal fordi de i virkeligheden burde have vide, hvor man skal hen, synes hun. været på plejehjem længe før, men in- Inden den ældre kan flytte, skal gen var der til at hjælpe dem med det Annelise hente nøgler, hjælpe med praktiske. Det er svært at ringe til no- lejekontrakten, bestille flyttemænd gen, der kan give en hånd med, hvis til de tunge løft og lave aftaler med man er dybt ensom og ikke har en fa- hjemmeplejen om, at borgeren ikke er milie, som Annelise siger. hjemme, når flytteholdet rykker ind, Derfor fik hun i 2012 den ide, at et samt en lang række andre praktiske korps af frivillige kunne hjælpe en- opgaver. Og det gør hun gerne. Men somme ældre med at flytte fra deres hun synes egentlig, at det burde ligge eget hjem til en pleje- eller ældrebolig. på kommunens bord. Det blev starten på initiativet Flyt- ”Rent ud sagt synes jeg, at de an- tevenner, der kører på fjerde år i tæt svarlige i kommunen smyger sig uden samarbejde mellem den lokale afdeling om at tage et ansvar her,” siger hun og af Ældre Sagen og Aarhus Kommune. tilføjer, at selv om hun går engageret til alle sine opgaver i Ældre Sagen nu, På barrikaderne for værdigheden er hun godt klar over, at det ikke kan Selv har Annelise den koordinerende blive ved for altid. Hun er trods alt 72. rolle og sørger for, at flytningen glider så smertefrit som muligt. Hun ved, at Et helt liv pakket på én dag det kan være en svær dag for et men- Flyttevennerne gør en stor forskel for neske, når man skal se et helt liv pak- de ældre, der bruger dem. Det ved af- ket ned i kasser og kun kan flytte en delingsleder på OK-Centret i Egå, Lil- brøkdel af det videre til noget nyt og lian Kjærholm, som i maj 2015 fik en fremmed. ny beboer, Aage på 76, der fik hjælp af ”Jeg tænker meget over, at det skal Annelise og Flyttevennerne. føles som et rigtigt hjem, når de flytter ”Jeg synes, det hele var meget pro- ind,” siger hun. fessionelt organiseret og udført. Det Det kræver planlægningssans og betød, at vores personale kunne kon-

49 Portræt

”Egentlig gør jeg bare det, jeg gerne vil have, at mine børn og børnebørn gør for mig, når det en dag bliver min tur til at skulle flytte videre.”

Annelise Vestergaard

centrere sig om, at Aage blev intro- kan gøre noget for nogle af de mest duceret til huset og de andre beboere, sårbare mennesker, vi har i vores sam- BLÅ BOG samtidig med at han kunne give sit fund. Jeg vil gerne være den, der mø- besyv med til, hvordan indretningen der dem og siger: ’Vi finder ud af det. Annelise Vestergaard er pensioneret skulle se ud,” siger hun og kalder Flyt- Det ordner sig, og du kommer igen- advokat og autoriseret bobestyrer med tevennernes indsats for ”fornem” og nem det her’,” ønsker hun. speciale i dødsbobehandling. Siden 2012 ”livsbekræftende”. Derfor tager hun sig god tid til har hun været næstformand for Ældre Hun er godt klar over, at de frivillige at lytte, spørge og lære den ældre at Sagen i Aarhus og er ophavskvinde til løser en opgave, hendes personale ikke kende, inden flyttefolkene står i dø- og koordinator i Flyttevenner. på samme måde kan løfte i en travl ren. Det handler om tillid, for når alt hverdag. Hvis det var dem, der skulle kommer til alt, skal Annelise på me- I øvrigt er frivillighed langtfra nyt pakke ud, ville det strække sig over get kort tid kunne gøre det, som børn for Annelise. Hun har tidligere været flere uger og ikke være samme gode og eller børnebørn typisk tager sig af, når engageret i Soroptimist International, trygge oplevelse for beboeren. de er der. Hun skal være ”den nærme- der er et verdensomspændende netværk ”Som det ser ud nu, er der ingen ste” for nogen, der ellers ingen har, i af kvinder i erhverv, der arbejder for andre gode løsninger end de frivillige. en kort, intens periode, hvor intet er, at fremme menneskerettigheder og Derfor er det en uvurderlig støtte, at de som det plejer. Det gør hun godt, tror kvinders status. er her og kan sørge for, at nye beboere hun, fordi hun tager udgangspunkt i som Aage her får en god start på deres sig selv: nye liv,” siger hun. ”Egentlig gør jeg bare det, jeg gerne For Annelise er det den lille forskel, vil have, at mine børn og børnebørn der driver værket: gør for mig, når det en dag bliver min ”Det betyder meget for mig, at jeg tur til at skulle flytte videre,” siger hun.

KOMMUNE FORFRA 50 Det kræver en landsby …

DET KRÆVER EN LANDSBY …

Debatspørgsmål ✳ Hvordan kan kommunen gribe tidligt ind for at forebygge problemer i en familie? Er det kommunens ansvar at ’lede’ efter potentielle problemer? ✳ Er det spild af energi og penge at tilbyde støtte til alle familier – også dem, der klarer sig fint? ✳ Kan medarbejderne kræve, at forældrene tager direkte medansvar for deres børns læring? Hvad hvis forældrene ikke magter det? ✳ Hvordan kan kommunen holdes ansvarlig for, at en indsats lykkes, når forældre og netværk spiller en afgørende rolle?

isbeth Mellergaard har en lille at andelen af børn, der måtte starte rød kuffert med sig, når hun be- deres skolegang i en modtagelsesklas- søger forældre til børn, der går se, blev reduceret med 75 pct. i den Li vuggestuen Tumlehøjen i Aarhus, gruppe af børn, som fik en sprogkuf- hvor hun er pædagog. I kufferten er fert med hjem. Derfor giver Aarhus der en bog og et stykke legetøj, som Kommune nu sprogkufferter til alle passer til bogen. Den er en gave til to- tosprogede familier. sprogede forældre, der kan bruge den Sprogkufferterne er et eksempel på, til at hjælpe deres børn på 3-4 år med hvordan kommunen sammen med at blive dygtigere til at tale dansk. forældrene intensiverer indsatsen over ”Forældrene vil meget gerne bruge for børnene i de tidlige år, fordi al den. Og vi kan se, at barnet bliver bed- forskning viser, at det er her, det rig- re sprogligt. Ikke bare til dansk, men tig batter, fortæller Bünyamin Simsek også til deres modersmål, fordi højt- (V), rådmand for Børn og Unge. læsning er med til at give et større ord- ”Lige nu bruger vi som samfund al- forråd,” fortæller Lisbeth Mellergaard lerflest penge på børnene, mens de er i om sin erfaring med kufferterne. folkeskolen. Men forskningen viser, at I 2009 satte forskere fra Aarhus vi har mulighed for at flytte dem aller- Universitet sig for at undersøge, om mest, når de er mellem nul og seks år. en indsats med sprogkufferter kunne Og vi ved, at de forskelle, vi ser tidligt forbedre sproget hos børn med dansk i barndommen, kun bliver forstærket i som andetsprog, inden de begyndte i de efterfølgende år,” siger han. skole. Forskerne lavede et forsøg med to grupper børn i alderen 3-4 år: En Når problemerne bliver voksne gruppe, der fik kufferten med hjem, og Som det er nu, er der en alt for stor en gruppe, der ikke fik. Resultatet var, gruppe børn, som klarer sig markant

51 Det kræver en landsby …

dårligere end klassekammeraterne i konsekvens af, at medarbejderne på for deres børn og hjælpe dem til at forhold til at læse, skrive og regne. Det Sødalskolen er meget bevidste om, gøre det bedst muligt. Det er en hjerte- er typisk også dem, som har svært ved hvor vigtig forældrenes opbakning er sag for Bünyamin Simsek, rådmand i at finde venner, og som senere pjækker for, at barnet får det bedre. Børn og Unge, at der bliver gjort plads fra skole. Det gælder omkring 15 pct. ”Vi tænker meget over, hvordan vi til forældrene. af alle børn og unge i Aarhus. Det tal kan hjælpe forældrene på den bedst ”Det er jo ikke vores børn. Men vi skal ned, siger Nils Petersen, direktør i mulige måde til at støtte deres børn. møder børnene og de unge i vuggestu- Børn og Unge. Min erfaring er, at alle forældre som er, daginstitutioner og skoler i mange ”Hvis vi bare gør mere af det sam- udgangspunkt vil det bedste for deres timer hver dag, hvor vi selvfølgelig har me, kommer vi ikke videre i forhold til barn, og det skal vi hjælpe dem med – ambitioner for og sammen med dem. de 15 pct. Derfor tager vi nu for alvor respektfuldt og så godt, vi kan,” siger Og her er det vigtigt, at vi finder fælles konsekvensen af, at vi ved, den tidlige Helle Mønster. fodslag med børnene og deres foræl- indsats virker. Og vi har et stort fokus dre, så forældrene kan fortsætte støt- på at få børnenes forældre og netværk ten, når skoledagen er slut.” med, fordi vi ved, at det har den største ”Børnenes sengetider At skole og forældre har brug for effekt,” forklarer Nils Petersen. er formelt set ikke mit hinanden, for at børnene lykkes i sko- På Sødalskolen har de taget konse- len og i livet i øvrigt, kan Jette Bjørn kvensen af, at det kan betale sig at gribe ansvar, men jeg har et Hansen sagtens genkende. Hun er ind, før problemerne bliver store. Helle ansvar for, at de lærer skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole. Mønster, som er skoleleder, ansatte som noget. Og forskningen I 2012 viste en undersøgelse, at i gen- en af de første i kommunen en social- nemsnit 33 pct. af skolens elever følte rådgiver på skolen, Benjamin Sibbesen. viser, at søvn er en sig så trætte, at de fire ud af ugens Typisk sidder socialrådgiverne centralt afgørende forudsætning fem dage havde problemer med at i Socialforvaltningen, og skolerne tager for det. Derfor skal vi følge med i undervisningen. Det fik først kontakt, når det for alvor brænder Jette Bjørn Hansen til at sætte søvn på på. På Sødalskolen kan Benjamin Sib- som skole turde blande dagsordenen både i skolebestyrelsen, besen gribe ind med det samme. os – også i det, der sker på forældremøder og ved skolestart ”Møder eleverne for sent, skal de derhjemme.” for de mindste: tale med Benjamin samme dag. Han ”Børnenes sengetider er formelt set giver også forældrene besked, og sam- Jette Bjørn Hansen, skoleleder, ikke mit ansvar, men jeg har et ansvar men laver de en plan for at komme fra- N.J. Fjordsgades Skole for, at de lærer noget. Og forskningen været til livs,” fortæller Helle Mønster. viser, at søvn er en afgørende forud- For Benjamin Sibbesen giver det sætning for det. Derfor skal vi som mening at reagere tidligere på lærernes Helle Mønsters indstilling til foræl- skole turde blande os – også i det, der bekymringer om børnene. drene viser et skift i den måde, kom- sker derhjemme,” mener Jette Bjørn ”Eksempelvis fravær kan være et munen opfatter forældrene på. Tidlige- Hansen, og hun fortæller glad, at an- tegn på, at barnet har problemer i eller re blev forældrene opfattet som kunder, delen af trætte børn på N.J. Fjordsga- uden for skolen. Derfor tager jeg hur- der modtog en ydelse, som kommunen des Skole i 2013 var faldet fra i gen- tigt fat, hvis elever gentagende gange havde defineret, nemlig uddannelse nemsnit 33 pct. til 24 pct. bliver væk. Det gør jeg ved at tale med eller pasning af deres børn. I dag er ”Børn, der sover for lidt, får ADHD- både barnet og forældrene,” siger Ben- forældrene partnere med pædagoger lignende symptomer som koncentra- jamin Sibbesen og tilføjer, at erfarin- og lærere om den fælles opgave, at bør- tionsbesvær og rastløshed. Når jeg gen er, at den tidlige indsats hurtigere nene skal have det godt. siger det, spærrer forældrene øjnene får eleverne tilbage i klasseværelset. Rasmus Møller, der er børn- og un- op. Det er jo ikke af ond vilje, at de la- gechef i Pædagogisk Afdeling, læner der børnene være for længe oppe. Tit Professionel indblanding i privaten sig op ad solid forskning, når han si- handler det om, at forældrene i en travl Det er også Benjamin Sibbesens op- ger: ”Vi ved, at forældrene er en afgø- hverdag nyder tiden med børnene om gave at samle forældre og evt. psyko- rende faktor for, i hvor høj grad barnet aftenen. Jeg oplever en vis lettelse hos log, lærere og andre aktører omkring lykkes i sit liv.” dem, når de får skolelederens ord for, barnet, hvis der er behov for at gøre Derfor skal medarbejderne i højere at børnene skal i seng tidligere,” siger noget særligt for en elev. Det er en grad støtte forældrenes gode ønsker Jette Bjørn Hansen. The Color Run i Aarhus, maj den Foto: 2015. 31. Aarhus Kommune.

KOMMUNE FORFRA 52 Xxxxxxxxx

53 Det kræver en landsby …

Kommunen er aldrig nok siden 2007 arbejdet med at styrke net- føle sig kaldet af ekstremerne, ved Men forældrene gør det ikke alene, er værket omkring de udsatte unge. at fokusere på alle elever på Aarhus’ Bünyamin Simsek, rådmand i Børn ”Vi har brug for familie, venner og skoler og ungdomsuddannelser. Ind- og Unge, overbevist om. I hans optik foreninger, hvis vi skal hjælpe isolere- til videre har 150 skoleklasser på 8. og spiller hele netværket omkring de små de eller marginaliserede unge tilbage 9. klassetrin haft besøg af teamet. poder en stor rolle. Resten af familien, til samfundsfællesskabet. Systemet ”Vi kan forebygge radikalisering vennerne, dem på vejen og i lokalmil- kan ikke ’skabe’ robuste unge men- bedre, hvis vi fokuserer benhårdt på, jøet, evt. religiøse netværk og alle de nesker alene. Det har vi brug for de at ingen unge føler sig distancerede andre fællesskaber, der omgiver aar- unges eget netværk til at støtte dem i,” fra deres omgivelser. Det er et typisk husianske børn og unge. Det kræver forklarer Natascha Mannemar Jensen, gennemgående træk, at de her unge hele landsbyer, eller lokalsamfund, at der er kontorchef i Socialforvaltnin- mennesker har været uden venner og sørge for, at de yngste har det godt og gen, og tilføjer: netværk. På tværs af alle de bekym- kommer godt af sted ind i voksenlivet. ”Og vi skal hjælpe den unge på vej ringshenvendelser, vi får, går det igen, Nogle steder er det de fuldvoksne, ind i nye fællesskaber, eksempelvis at de unge aldrig har kunnet finde deres der gerne vil give noget til det område, med støtte fra en mentor. Det er både plads i relevante fællesskaber. Det skal de bor i, som eksempelvis på Højvang- unge, som allerede er i ekstremistiske vi handle på, når nu vi ved, at det netop skolen, hvor seniorer hjælper til på miljøer, og unge, der er i fare for at bli- er et godt forhold til venner, familie og skolen. Læs mere om skoleonkel og ve radikaliserede. Heldigvis er vores klassekammerater, der virker forebyg- -tanteordningen i portrættet af Poul- erfaring, at det har en god effekt, når gende også i denne sammenhæng,” for- Erik Tindbæk på side 58. Andre steder vi sætter den unge sammen med en fra tæller Toke Agerschou, som er chef for tager det nære netværk affære. vores mentorkorps.” Fritids- og Ungdomsskoleområdet. Det gælder for eksempel omkring de Tal fra Østjyllands Politi viser, at unge mennesker, som ønsker at rejse antallet af unge, der tog til Syrien for Familieerfaringer frem for ud i verden og udkæmpe hellig krig, og at kæmpe, faldt fra 30 personer i 2013 professionelle indsigter som risikerer at få ar på sjælen, der gør til én person i 2014. Også for nybagte forældre giver det det vanskeligt at falde til, når de kom- For at undgå, at det kommer så pote, at kommunen hjælper fællesska- mer hjem til Danmark igen. Derfor vidt, at nogen unge rent faktisk rejser ber på vej. Med Familieiværksætterne har medarbejderne i det internationalt i krig, arbejder antiradikaliserings- arbejder kommunen med at give kom- anerkendte antiradikaliseringsteam teamet med at forebygge, at unge vil mende forældre mulighed for at vende glæder, forventninger og bekymringer med andre, der skal prøve forældrerol- len for første gang. Merethe Graarup er sundhedsplej- EN GOD START erske og projektleder for netværks- Familieiværksætterne er et tilbud til alle aarhusianske par, der venter de- dannelsen mellem de vordende fami- res første barn. Familieiværksætterne består af 12 møder over en periode lier. Hun fortæller, at hele pointen med på halvandet år med start to måneder før fødslen. På møderne deltager ni netværkene er, at forældrene møder forældrepar og en sundhedsplejerske, som i samarbejde med en række forandre i samme situation – også selv skellige undervisere holder oplæg for de vordende forældre. Det kan f.eks. om de på alle andre parametre måske være lokale banker, advokater, fysioterapeuter, psykologer eller pædagoger. er meget forskellige. ”Familier kan noget andet og mere Formålet med Familieiværksætterne er at støtte og styrke førstegangsfor- sammen, end vi som medarbejdere ældre i de udfordringer, de kan komme til at møde i deres nye livssituation kan tilbyde,” mener hun. Læs mere om som børnefamilie. Konceptet er udviklet af Center for Socialt Ansvar efter Familieiværksætterne i ’En god start’. svensk forbillede og anvendes i dag i 18 danske kommuner. Erfaringerne Rasmus Møller, der er børn- og un- fra Sverige viser, at tiltagene for førstegangsforældrene har en forebyggende gechef i Pædagogisk Afdeling, er op- effekt i form af f.eks. færre skilsmisser og færre socialt udsatte børn. mærksom på, at det gør en forskel, om Til og med 2017 tilbydes alle aarhusianske par, der venter deres første nybagte forældre møder hinanden i et barn, at deltage i et forskningsprojekt, der skal undersøge effekten af at have netværk, eller om de sidder som borge- været en del af Familieiværksætterne. re over for en kommunal medarbejder: ”Vi er nødt til at anerkende, at der er

KOMMUNE FORFRA 54 Det kræver en landsby …

”Vi har brug forskel på, hvad vi som kommune kan, i øjeblikket. Derfor forventer vi i de for familie, venner og hvad borgere kan gøre sammen. kommende år at investere 54 mio. kr. i Der er tilfælde, hvor det giver bedst tidlige indsatser i både dagtilbud, sko- og foreninger, hvis vi mening, at det er kommunen, der træ- ler og fritids- og ungdomsskoletilbud. skal hjælpe isolerede der til, og andre gange, hvor frivillig- Det betyder også omprioriteringer, hed er den bedste løsning. Begge dele eksempelvis flytter vi 2,5 mio. kr. fra eller marginaliserede skal vi som kommune støtte op om,” sprogindsatsen i folkeskolen til sprog- unge tilbage til mener han. indsatser i dagtilbuddene. Simpelthen samfundsfællesskabet. fordi vi skal gribe ind tidligere.” Det virker, men hvorfor? Sprogkufferten var også et forsøg, Systemet kan ikke Selv om medarbejdere, forældre og indtil den havde bevist, at den virkede. ’skabe’ robuste unge netværk i de fleste tilfælde gør fælles Nu skal kufferttilgangen, hvor foræl- mennesker alene. Det indsats, er der ikke nogen tvivl om, at drene er en del af en tidlig indsats, ud- nogle børn stadig ikke trives, erkender bredes, forklarer Rasmus Møller, børn- har vi brug for de unges Sine Louise Iversen, chef for Sundhed og ungechef i Pædagogisk Afdeling. eget netværk til at støtte og Trivsel. Derfor er test af de nye ind- ”Lige nu ser vi på, hvordan vi kan dem i.” satser og løbende evaluering vigtige inddrage forældrene endnu mere. For redskaber, når det handler om at løfte eksempel arbejder vi med en moto- Natascha Mannemar Jensen, de 15 pct., der har det svært: rikkuffert, som kan hjælpe børn med kontorchef, Socialforvaltningen ”Det eneste, vi ved, er, at mere af det vanskeligheder på den front.” samme ikke er nok. Det er prøvet, og det virker ikke. Derfor kan man vel Længere end til næste valg godt sige, at vi er i en testfase, hvor Men tidsperspektivet i mange af ind- vi prøver nye ting af. Og derfor er det satserne er stadig en udfordring for en vigtigt, at vi måler benhårdt på vores indsats, der skal bygge på viden om indsatser og stopper med det samme, effekt. Mange af tiltagene i børnenes hvis det ikke virker,” siger Sine Louise spæde år kan kommunens medarbej- Iversen. dere nemlig først reelt se resultatet af For eksempel er Familieiværksæt- mange år senere. Derfor kræver om- terne blevet målt på fra starten, fortæl- prioriteringerne politisk mod: ler Merethe Graarup, der er projektle- ”Fra politisk hold skal vi have is i der. Selv om setuppet er kendt fra flere maven, også ud over den periode, vi andre kommuner, insisterer Aarhus som politikere er valgt ind til. Men har Kommune som de første på systema- vi belæg for at tro, at det virker, skal vi tisk at måle effekten af det: turde satse og omprioritere i måden, ”Vi skal ikke gøre tingene ander- vi investerer på – også selv om det be- ledes bare for at gøre det. Frem mod tyder, at vi flytter penge fra én alders- 2018 skal vi have 140 forældrenetværk gruppe til en anden,” forklarer Bünya- igennem for at dokumentere, hvordan min Simsek, rådmand i Børn og Unge. de virker. Det handler ikke kun om at Og skulle prioriteringerne give an- spørge, om det rykker noget. For det ledning til diskussioner, så stiller Bün- ved vi, at det gør. Vi skal også spørge: yamin Simsek gerne op: For hvem især og hvorfor?” siger hun. ”Når vi ønsker mere dialog og bedre Netværksdannelsen blandt vor- samarbejde, så skal vi også være klar dende familier er et godt eksempel på, til debatten. Det er et vilkår i vores hvordan medarbejderne arbejder med demokrati. Til gengæld må alle parter at styrke den tidlige indsats, fortæller forpligte sig på, at det er børnene, der Nils Petersen, direktør i Børn og Unge: er i fokus. Faglighed, organisering el- ”Forskningen overbeviser mig om, ler særinteresser tæller ikke, hvis ikke at tidlig indsats er den rette vej at gå. det har beviselig effekt for børnenes Vi skal løfte de 15 pct., som vi taber trivsel,” slår han fast.

55 VIRKSOMHEDER I VELFÆRDEN

LEVERANDØR → MEDUDVIKLER

”Som virksomhed vil vi gerne sælge vores produkter, og for at sælge skal man kende behovene og de mennesker, der skal have gavn af dem. Det gør kommunen, og derfor vil vi gerne samarbejde. Vi har fået blik for, hvor vigtigt det er, at vores teknologi oversættes og løbende justeres til personale og borgere, så de kan bruge den ordentligt. Samtidig får kommunen bedre løsninger både hurtigere og billigere, end hvis den havde udviklingen i udbud.”

Max Jensen, grundlægger og CEO, Human Tech Aps

”Inden for velfærdsteknologi har vi hængt i bremsen. Vi har sendt for meget i udbud i stedet for selv at bidrage til udviklingen. I dag eksperimenterer vi med at kombinere offentlig viden og privat initiativ. For eksempel har vi etableret virksomheden Human Tech, hvor kommunen er medejer. Det gavner både os og den private medejer. Virksomheden udvikler sine produkter med blik for den virkelighed, de skal ud i, og vi er med til at udvikle produkter, der kan skabe værdi for borgerne – og som måske ellers ikke ville være blevet til. Det har resulteret i verdens første stemmestyrede lejlighed på plejecentret Vikærgården.”

Ivan Kjær Lauridsen, chef i Center for Frihedsteknologi, Aarhus Kommune

DAG-TIL-DAG-LØSNINGER → FORPLIGTENDE SAMARBEJDE

”I virkeligheden burde kommunen agere som enhver anden konsulentvirksomhed med mig som kunde: De skal holde mig løbende orienteret, spørge mig til råds og melde tilbage, når der er sket noget nyt. Det gør de nu med de nye, faste kontaktpersoner, og det betyder, at jeg har langt større mulighed for at spille ind og være med i at løse nogle opgaver, både for kommunen og virksomheden.”

Gitte Astrup Melgaard, HR-chef, Bauhaus

”På trods af, at vi også tidligere har arbejdet med faste kontaktpersoner, har vi ikke altid været gode nok til at opbygge de relationer, det kræver, hvis samarbejdet skal gå ud over blot at løse de behov, der kan opstå nu og her. I dag arbejder vi meget tættere sammen med flere virksomheder og kan lave mere langsigtede planer, hvor virksomheden og vi fungerer som en slags partnerskab. Man kan sige, at vi har sat nærheden og det gode samarbejde på formel.”

Ea Nielsen, udviklingschef i Udvikling & Politisk Betjening, Beskæftigelsesforvaltningen,Aarhus Kommune

KOMMUNE FORFRA 56 SPONSOR → PARTNER

”Jeg var med til at tage initiativ til erhvervsklyngerne i 2011, da jeg hørte om kulturhovedstad 2017-projektet. Det skulle ikke være ’kommunens projekt’, men alles projekt. Som virksomheder får vi jo også noget ud af, at borgerne i Aarhus har det godt, og at byen vækster, lige så vel som kommunen gør. Og jeg vil hundrede gange hellere være partner end sponsor. Godt nok tager det mere tid, men jeg får noget igen, som en pose penge ikke kan købe. Det handler om større netværk og potentiel kundekreds og om den kreative inspiration som kulturinstitutioner og kreative ildsjæle giver.”

Allan Aagaard, direktør i Danske Bank, Region Jylland Midt/Nord Erhverv

”Vi har brugt mange ressourcer på at gøre os attraktive for sponsorer. Nu er vi mere interesserede i de virksomheder, som vil være med til også at yde en indsats. Tidligere kontaktede vi dem for at rejse penge, nu er vi ude efter dem, som vil være med til at udvikle ideer og gøre noget. De erhvervsklynger, som blev etableret i forbindelse med Aarhus’ ansøgning om at blive kulturhovedstad i 2017, er et godt eksempel. Her meldte 80 af de største virksomheder sig på banen i forhold til idégenerering og planlægning – allerede inden juryen besluttede at give titlen til Aarhus. Partnerskabet med virksomhederne viste sig at få afgørende betydning for, at vi fik værtskabet, fordi hele byen – ikke bare kommunen – stod bag.”

Kirsten Jørgensen, direktør i Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune

BILSYN → SAMFUNDSSYN

”Vi fandt en ordning, hvor skolen tog sig af alt papirarbejdet, og den unge selv var med til at få lavet afta- lerne med os. Det var let for os at være med, fordi vi havde en rigtig god kontakt med skolen. Uden at gøre noget større nummer ud af det, så handler det om, at vi gerne vil være med til at gøre vores pligt i samfundet og gøre en forskel for nogle af de unge, så de kommer tættere på at vide, hvad de vil i fremtiden.”

Morten Lisberg, værkstedschef, VIA Biler

”Vi har et samarbejde med VIA Biler i Viby om ”Personligt mener jeg, at det eneste rigtige er, at fritidsjob og praktikpladser, med rigtig gode re- lokale virksomheder er med til at lære vores ele- sultater. Så længe rollefordelingen er klar, så de ver om forretning og karriere. Konkret arbejder bidrager med hands-on-erfaring, og vi har den jeg lige nu sammen med Rotary-foreningerne i pædagogiske hat på, fungerer samarbejdet godt. Aarhus på at etablere en mentorordning på Tovs- Vi arbejder også på at invitere erhvervsrepræsen- højskolen i Gellerup. De kan lære børnene en tanter ind i skolebestyrelsen. De kan bidrage med masse vigtige ting og for eksempel tale med dem mere langsigtede perspektiver og en viden om om at opstille realistiske mål for deres karriere- virksomhedsudvikling, som også kan styrke vores drømme.” beslutninger.” Bünyamin Simsek (V), rådmand for Børn og Stefan Møller Christiansen, skoleleder på Unge, Aarhus Kommune Tranbjergskolen i Aarhus Kommune og formand for skolelederne i Aarhus

57 Portræt

ERFAREN PLUSPERSON – PORTRÆT AF EN SKOLEONKEL

nærheden af Højvangskolen i ”Det er da tossedumt at spilde al Stavtrup i udkanten af Aarhus lig- den energi og de kompetencer, vi har,” ger et vandhul. Børnene har døbt siger han med henvisning til den ge- Idet Salamandersøen. Når det passer neration af friske seniorer, der netop med skemaet, tager Poul-Erik Tind- er trådt ud af arbejdsmarkedet. For bæk sammen med sin andenklasse Poul-Erik handler det om at udnytte, derned og sørger for, at ingen dratter at rigtig mange seniorer har lyst til et i vandet af bare iver for at fylde de små aktivt liv, der ikke kun handler om at fiskenet med haletudser. Så kan læ- passe børnebørn eller rejse sydpå. rerne koncentrere sig om at forklare, Løsningen blev en ordning, hvor hvad det er, poderne får hevet i land. såkaldte skoleonkler og -tanter tre Sidste år blev Poul-Erik 68 år og stop- timer om ugen er en ekstra voksen i pede på sit fuldtidsjob for at starte undervisningen hos de mindste elever eget konsulentfirma med pensionen på Højvangskolen. ved siden af. Det betyder, at der også ”For mig er det en gave, når jeg kan er blevet tid til at give den som skole- mærke, at børnene har brug for mig, onkel i 2.a på Højvangskolen en gang og det gør mig glad at se dem lykkes. om ugen. Det giver mening både for Jeg synes, man har pligt til at engagere ham, for lærerne og ikke mindst for sig i sit lokalmiljø og give noget tilba- ungerne, der siger, at han minder om ge,” er Poul-Eriks holdning. deres bedstefar, og skyder hans alder Det kan han mærke, at han gør, når til et sted mellem 45 og 98 år. der falder ro på et barn, der ellers har svært ved at sidde stille, og Poul-Erik Pligt at give tilbage sætter sig ved siden af i matematik- I et langt arbejdsliv har Poul-Erik timen. Eller når han sidder med om knoklet for at skabe muligheder på ar- bordet og hjælper børnene med at bejdsmarkedet for borgere med anden klare gruppeopgaverne i dansk – og etnisk baggrund, unge med sociale kan se, at koncentrationen indfinder problemer og ikke mindst seniorer. sig i klassen. Han havde længe grublet over, hvordan han bedst muligt kunne bruge Frivillige forventninger sine kræfter, når han selv fik mere tid Poul-Eriks nye ”kollega” hedder Su- efter fuldtidsjobbet. sanne Dreiager. Hun er kontaktlærer

KOMMUNE FORFRA 58 Portræt Foto: Aarhus Kommune. Foto:

59 Portræt

”For mig er det en gave, når jeg kan mærke, at børnene har brug for mig, og det gør mig glad at se dem lykkes. Jeg synes, man har pligt til at engagere sig i sit lokalmiljø og give noget tilbage.”

Poul-Erik Tindbæk

i 2.a og glæder sig over det ekstra sæt projekt på Poul-Eriks liste er udflug- hænder og Poul-Eriks rolige gemyt. ter til børnenes forældres arbejds- BLÅ BOG Hun og hendes kolleger er selvfølgelig pladser. Han synes, det er vigtigt, at meget opmærksomme på, at de frivil- børnene ser, hvad det betyder at gå Poul-Erik Tindbæk arbejder ved siden lige seniorer ikke må fylde for meget på arbejde – og så trækker det jo ikke af pensionen som selvstændig konsu- i undervisningen, for der er faglige ned, at et af børnene har en far, der er lent i sit eget firma, En3Karriere, der krav og standarder, der skal overhol- brandmand. vejleder virksomheder og seniorer om des. Men en ekstra voksen er mere end Samtidig er det vigtigt for Poul-Erik, at udnytte ”det grå guld”. Tidligere har velkommen i en skole, der på mange at han aldrig bliver en del af den dag- han været ansat i Aarhus Kommunes måder har hænderne fulde. lige drift, men kun fungerer som et beskæftigelsesafdeling. ”Selvfølgelig skal man lige forvent- ekstra plus. Det er en nødvendig for- ningsafstemme til at starte med, men udsætning for, at fagprofessionelle og I øvrigt har Poul-Erik vundet EU-Kom- det tog ikke lang tid for Poul-Erik og frivillige kræfter overhovedet kan sam- missionens pris for ‘Social Entrepre- jeg at finde takten. Jeg synes, at det er arbejde, mener han og lader det skinne neurship’ i 2012, der var det europæiske en stor inspiration at have ham med – igennem, at det også er det politisk år for Aktiv Aldring. Prisen fik han for også i planlægningen af undervisning- tænkende lokalrådsmedlem, der taler: udviklingen af en workshop-model om en,” siger hun. ”For mig er det sådan, at kommu- overgangen fra arbejdsliv til pension. Indtil videre har det nye samar- nen grundlæggende skal sørge for, at Derudover har han skrevet flere bøger bejde resulteret i, at børnene på Poul- velfærden er i orden. Hele den frivil- om den aktive senior. Eriks initiativ i anledningen af Pippi lige sektor er så et supplement, der Langstrømpes 70-års fødselsdag har kan bidrage med meget stor social skrevet breve til deres bedsteforældre værdi og ny energi, men aldrig må og spurgt, hvordan det var at være overtage hverdagen fra de professio- barn samtidig med Pippi. Det næste nelle,” synes han.

KOMMUNE FORFRA 60 Fællestræning til medborgerskab

FÆLLESTRÆNING TIL MEDBORGERSKAB

Debatspørgsmål ✳ Er medborgerskab et kommunalt ansvar? Og kan kommunen gå for aktivistisk til værks i forhold til at få alle til at deltage? ✳ Er det kommunens opgave at skaffe medlemmer til de frivillige foreninger? Og kan de frivillige foreninger egentlig uddanne til demokrati? ✳ Hvordan håndterer kommunen som arbejdsgiver, at kravene til medarbejderne i disse år er under forandring? Hvad med bibliotekaren, som i første omgang er ansat til og gerne vil formidle litteratur? ✳ Kan kommunen stille rammer til rådighed for borgernes ideer (f.eks. i form af bygninger eller områder) uden samtidig at være ansvarlig for, hvad rammerne bliver brugt til?

ver mandag tager Jannie som er konsulent i Sport og Fritid og Abildtrup med Nishtiman er projektleder på ordningen. Det er på 12 år og hendes lillebror, blandt andre hende, der kobler fami- HKurdistan, på 10 år til karate. Jannie lier sammen med foreningsmentorer. Abildtrup er frivillig foreningsmen- Læs mere i portrættet af Jannie Abild- tor, og hun har hjulpet børnene med trup på side 66. at begynde i en karateklub i Viby, hvor ”Vi tror på, at det kendskab, man familien bor. får til demokrati i lille skala i for- ”Når jeg er ude hos dem, tænker jeg eningslivet, gør det lettere at forstå de ikke så meget over det, men jeg hjæl- spilleregler, vi har organiseret os efter i per dem i virkeligheden med at lære samfundet. Det handler om at gøre sig vores samfund bedre at kende. Det vil konkrete erfaringer med den demo- de rigtig gerne. De spørger meget ind kratiske proces og de regler, vi lever til, hvordan danskerne bor og lever,” efter – også dem, som ikke er skrevet siger 21-årige Jannie Abildtrup, der er ned,” fortæller Heidi Lytje Oehlers. lærerstuderende, og konkluderer: Før i tiden handlede Heidi Lytje ”Jeg fungerer nok lidt som familiens Oehlers og hendes kollegers arbejde dør ind i det danske samfund.” om at stille rammer til rådighed: Vi- Målet med foreningsmentorerne er den på bibliotekerne, boldbaner til at gøre det let for alle at blive en del idræt og leg og om at støtte lokale af det fællesskab, foreningslivet byder kulturtilbud. Det skal de stadig. Men på. Det fortæller Heidi Lytje Oehlers, nu går kommunen mere aktivistisk til

61 Fællestræning til medborgerskab

værks for at opmuntre til og uddanne sted, hvor man har lyst til at gå ind ”Hvis man ikke borgerne i aktivt medborgerskab. For- og aldrig gå ud igen. Og et sted, hvor magter sin egen eningsmentorerne er et eksempel på, mennesker bliver bundet sammen og hvordan kommunen opsøger borgerne deler viden. Det kan være et lokalhi- tilværelse, magter man og puffer til dem, så de tager del i lo- storisk arkiv, strikkeklub, lektiecafe, sjældent at engagere kale fællesskaber og i samfundet i det eller hvad der nu er stemning for.” sig i andres – endsige hele taget, mener Rabih Azad-Ahmad På den måde skal medborgercen- (R), rådmand for Kultur og Borgerser- trene eller bibliotekerne afspejle de in- i samfundet. Derfor vice. For ham er det et spørgsmål om teresser, der er i lokalområdet. Og det er en grundlæggende noget så klassisk som folkeoplysning. gør de allerede, fortæller Rabih Azad- ”Det er vigtigt, at vi finder de borg- Ahmad, rådmanden, begejstret: forudsætning for det ere, der ikke selv opsøger os, og hjæl- ”Det er ikke det samme at gå på aktive medborgerskab, per dem med at blive klar til at tage del biblioteket i Gellerup og i Risskov. at borgerne kan klare i vores samfund. Hvis der er for stor Og heldigvis for det. Der skal forskel- forskel mellem dem, der er oplyst og lige ting til, alt efter hvem der bor i sig selv. Og i disse kan bruge deres rettigheder, og dem, området. Det handler om at give alle tider rimer en stor der ikke kan, giver det et demokratisk borgere lige muligheder for at deltage del af det på at være underskud,” forklarer han. Og han er i samfundet, og eftersom forskellige ikke bleg for at trække en lige linje fra folk bor forskellige steder, skal biblio- fortrolig med digital kommunens opgave til Grundtvigs tekerne heller ikke være ens,” siger han selvbetjening.” tanker om dannelse for folket og ikke og bakker op om, at centrene rækker kun de få. mere og mere aktivistisk ud efter nye Lene Hartig Danielsen, chef for Derfor er den store opgave at ud- borgergrupper, som de ikke ser så tit. Borgerservice danne borgerne til at involvere sig i I Risskov står hjemmedyrkede det lokale fællesskab. Det handler om grøntsager øverst på ønskesedlen, og alt fra at træne borgerne til at kunne her arbejder biblioteket målrettet med betjene sig selv på nettet, til at oplyse også at få de unge indenfor. I Gellerup borgerne, så de føler sig klædt på til at var medarbejderne aktive op til kom- stemme, når der er valg. munalvalget i 2013. Særligt gik de efter I den vision spiller især biblioteker- de hjemmegående kvinder, som ofte ne en afgørende rolle, mener rådmand ikke stemmer. I ugerne op til valget Rabih Azad-Ahmad. gik lokale frivillige fra Samvirket – et ”Bibliotekerne både danner og ud- netværk af frivillige og offentlige aktø- danner borgerne til at tage del i sam- rer – fra dør til dør i området og talte fundet. Her kan man både finde ny med beboerne om at stemme. Susanne viden, få hjælp med Nem-ID og møde Gilling, som er chef for Lokalbibliote- sine medborgere.” kerne Nord, fortæller: ”Ved valget i 2013 blev stemmetallet Kommunal aktivisme stabiliseret efter en periode, hvor det Dokk1, kommunens stort anlagte ny- var faldet. Vi kan ikke med sikkerhed byggeri på havnen, skal heller ikke sige, at det lige præcis er vores indsats, ”bare” være et bibliotek, men et med- der har fået folk til at stemme. Men jeg borgerskabscenter, forklarer Marie synes, at vi lykkedes med at invitere Østergård. Hun er leder af Borgerdia- og få lokalsamfundet og andre end de log i Dokk1 og har været projektleder sædvanlige borgere til at engagere sig i på byggeriet. hinanden og samfundet og i livet på og ”Dokk1 skal ikke kun være en cen- omkring biblioteket.” tral med bøger, der kan lånes med Med en mere opsøgende indsats kan hjem. Det skal allermest være et sted det lykkes at lokke nogle af dem, som for mennesker og for de ting, men- ellers ikke er flittige gæster i medborg- nesker har lyst til at gøre sammen. Et ercentrene, til at tage del. Det er også

KOMMUNE FORFRA 62 Fællestræning til medborgerskab

Annette Harlis Thorgårds erfaring. Hun er børn- og ungekonsulent og RETHINK 2017: AARHUS SOM EUROPÆISK kontaktperson for Dyrk dit Bibliotek- projektet på Risskov Bibliotek, hvor KULTURHOVEDSTAD man kan låne et jordlod på bibliote- I 2017 bliver Aarhus Europæisk Kulturhovedstad. Temaet er ’Rethink’, eller kets grund og dyrke grøntsager, lige- ’gentænk’ på dansk. På baggrund af input fra flere end 10.000 borgere er som man kan låne en bog og dyrke ny ambitionen, at Aarhus i 2017 skal være et laboratorium for nye løsninger viden. inden for en bred vifte af områder. Ideen om at ville låne jordstykker Aarhus fik blandt andet tildelt værtskabet, fordi ønsket om at være kul- ud startede egentlig som en gimmick, turhovedstad – med juryens ord – er bredt forankret i hele byen og ikke der udsprang af trenden om urban blot hos kommunen. Flere end 3.000 virksomheder, foreninger og kultur- farming, hjemmedyrkede grøntsager institutioner deltog i ansøgningsprocessen med ideer, som formede det og bæredygtighed. Men det viste sig overordnede tema. Frem mod 2017 fortsætter arbejdet med at planlægge hurtigt, at biblioteket havde fat i noget værtskabet i samarbejde med disse aktører samt med byens borgere, Region med den nye lånetype: Midtjylland og de 18 øvrige kommuner i regionen. ”Vi fik vildt meget opmærksomhed Formålet med EU’s kulturhovedstadsprogram er at styrke mangfoldighe- og mange likes på Facebook, og der den i europæisk kultur og dyrke følelsen af medborgerskab på tværs af EU. kom 25 mennesker til workshops i ha- Siden Europa-Kommissionen tog initiativ til programmet i 1985, har flere ven sidste år,” fortæller Annette Harlis end 40 europæiske byer haft værtskabet. Thorgård og fortsætter: ”Her et års tid efter den første workshop pibler små grønne forstadier til radiser, gulerød- der og krydderurter op fra de små haver på tre kvadratmeter, som borgerne sammen med borgerne. Borgerne skal hjælpe lige præcis den person bedst kan låne, og det er også blevet til flere hjælpes til at mestre det digitale sam- muligt. Vi har med mennesker at gøre, nye venskaber hen over bedene.” fund selv. og mennesker er ret forskellige og har ”Hvis man ikke magter sin egen forskellige forudsætninger, så her duer Hænderne i lommerne tilværelse, magter man sjældent at standardløsninger ikke,” siger Lene – du er på arbejde engagere sig i andres – endsige i sam- Hartig Danielsen. Haveinitiativet på Risskov Bibliotek fundet. Derfor er en grundlæggende Dette er udfordrende, både på gul- betød nye arbejdstider for medarbej- forudsætning for det aktive medborg- vet og på et strategisk plan, erkender derne. erskab, at borgerne kan klare sig selv. Kirsten Jørgensen, som er direktør i ”Vi blev jo nødt til at introducere Og i disse tider rimer en stor del af det Kultur og Borgerservice, for hun og borgerne for haven og lave work- på at være fortrolig med digital selvbe- hendes medarbejdere har i årevis øvet shops, når de havde fri. Men som tjening. Her er der en del borgere, der sig på at have styr på det hele: regel har vores medarbejdere også har brug for forskellige kærlige skub,” ”Nu skal vi i stedet være fødsels- fri, når borgerne har fri, hvilket gav mener Lene Hartig Danielsen. hjælpere og på en værdig og pædago- lidt knuder. Så det var nødvendigt at I 2015 skal 80 procent af al kom- gisk måde guide borgeren til selv at ændre arbejdstiderne,” forklarer An- munikation mellem borgerne og det gøre det. Det tager længere tid at tage nette Harlis Thorgård. offentlige foregå digitalt, eksempelvis dialogen, og vi øver os i at blive bedre Fleksible arbejdstider er én ting. ansøgning om boligstøtte, flytning og til at lytte i stedet for at give svar. Jeg Noget andet er, at den mere aktivi- ansøgning om vielse. Det skal borg- tror på, at dialogen giver ejerskab og stiske tilgang til at fremme det aktive erne som udgangspunkt selv lære at medansvar hos borgerne.” medborgerskab faktisk kræver nye klare. Det kræver investering i hjælp kompetencer. Det ved Lene Hartig Da- til selvhjælp – eller medbetjening. De, Din mor arbejder ikke her nielsen, der er chef for Borgerservice, der ikke kan selv, kan selvfølgelig sta- Rolf Hapel, som er forvaltningschef i en del om. Hun og hendes afdeling har dig hente hjælp i Borgerservice. Borgerservice og Biblioteker, var med, stået i spidsen for det paradigmeskifte, ”Medarbejderne i Borgerservice da man slog biblioteker og borgerser- det er, at medarbejdere ikke længere skal have blik for mennesker. De skal vice sammen, og det var i virkelighe- skal gøre det for borgerne ved ser- kunne spotte og lytte til, hvilken per- den lettere end forventet, husker han. viceskrankerne, men i stedet gøre det son de står over for, sådan at de kan Der viste sig hurtigt at være et overlap

63 Fællestræning til medborgerskab

mellem rollen som bibliotekar og den nye borgerservicerolle, hvor medarbejderen i begge tilfælde er vejleder BORGERE OG KOMMUNE PÅ LIGE FOD og arbejder på at finde den bedste vej Musik, litteratur, udstillinger, scenekunst og åbne værksteder er bare nogle videre i processen sammen med borg- af de ting, man kan opleve og bruge på Godsbanen i Aarhus, det nye kul- eren. Det gav ro, at medarbejderne turproduktionscenter, som stod færdig i 2012 efter flere års ombygning. Nu kunne finde inspiration i deres ’gamle’ er de 10.500 kvadratmeter fyldt med åbne film-, metal-, træ- og formnings- faglighed, fortæller han. værksteder, hvor kunstnere kan finde inspiration og sparre med kolleger. ”Medarbejderne skal tro på, at borg- Man kan leje lokaler til at lave projekter og holde møder. Eller man kan bare erne både kan og vil. Også selv om komme forbi og se, hvad der sker. borgerne måske foretrækker at blive Det har været en præmis, at kommunen skulle levere rammen i form af betjent som i gamle dage og det er let- bygningen, og så skulle borgerne byde ind med indholdet. tere for medarbejderen bare at gøre Den Selvejende Institution Godsbanen styres af et repræsentantskabsråd, det. Når borgeren kommer ind ad dø- der består af en række af de private brugere, organisationer m.v., der bruger Foto: Adam Mørk / schmidt hammer lassen architects. ren, skal vi tænke, at her har vi én, der området. Vedligehold, lokalebooking og forpagtning af restauranter håndte- kan bidrage med noget. Vi øver os i at res af Godsbanens Driftsorganisation, der hører under Kulturforvaltningen. se på, hvordan noget kan lade sig gøre, På den måde ligger ansvaret på flere hænder både i og uden for kommunen. i stedet for hvorfor det ikke kan lade sig gøre,” siger Rolf Hapel. Det var præcis, hvad Annette Harlis Thorgård og hendes kolleger på Ris- skov Bibliotek gjorde, da de besluttede at låne de små haver ud til borgerne. skydes store projekter i gang – eksem- le hedde. Valget faldt på Kloden, og for I dag er hun sikker på, at hun og kol- pelvis på Godsbanen, hvor borgerne rådmanden var det oplagt at lade bør- legerne undervejs er blevet bedre til at og kommunen på lige fod diskuterer, nene bestemme – det er trods alt dem, invitere borgerne med til at bestemme, hvad Aarhus’ kulturmekka skal inde- der er eksperter i legepladser. hvad biblioteket skal være for et sted: holde (læs mere i ’Borgere og kom- Når kommunen udspørger borg- ”For et år siden ville det nok ikke mune på lige fod’), eller på Dokk1, erne – store som små – er det også et have været naturligt for vores perso- hvor Marie Østergård, som er leder eksempel på, hvordan man kan træne nale at samle en løs ide som den med af Borgerdialog, har fået borgerne til medborgerskabet sammen. For der haverne op. Men nu ved vi, hvordan at tage stilling til, hvordan de ønsker ligger masser af lokaludvikling imel- vi gør ideer til virkelighed. Der er sig, at medborgercentret skal se ud. lem kommunalvalgene, og borgerne mere åbenhed. Vi har fundet ud af, at ”Vi skal ikke påstå, at vi ved ting, skal være med til at bestemme, mener hvis der er noget, vi vil prøve af, så som vi faktisk ikke ved noget om. Rabih Azad-Ahmad: skal vi bare diskutere det med borg- Borgerne har en viden i kraft af deres ”Vi skal lytte meget mere. Det står erne. Det skal vi ikke være bange for,” erfaringer som borgere. Den har kom- ikke til diskussion. Borgernes mening siger Annette Harlis Thorgård. Læs munen ikke nødvendigvis. Og vi kan om indretningen i medborgercentret, om, hvordan kommunen i forbindel- som kommune aldrig opføre os eller om kommunens åbningstider eller se med værtskabet som kulturhoved- tænke som brugere. Derfor er det vig- borger.dk’s manglende funktionalitet stad fremover sætter yderligere fokus tigt at invitere dem ind,” siger Marie skal tælle. Og så skal vi som politikere på at eksperimentere mere sammen Østergård. være vores ansvar bevidst og turde med borgerne, i ’Rethink 2017: Aar- Undervejs i projektet med at udvikle stole på vores evne til at sortere i al den hus som Europæisk Kulturhoved- Dokk1 har elever fra den nærliggende viden, borgerne stiller til rådighed for stad’ på side 63. Læssøesgade Skole haft indflydelse på, os, for ansvaret ligger stadig hos os i hvordan det nye rum i byen skulle se sidste ende. Men der er en vigtig til- At tage borgerne alvorligt ud. Sammen med rådmand for Kul- lægsopgave, for jeg og vi skal bruge – for alvor tur og Borgerservice, Rabih Azad- tid og energi på at forklare, hvorfor vi Ambitionen om at fremme medborg- Ahmad, var 7.-klasseseleverne blandt har valgt at gøre tingene på en bestemt erskab betyder også, at borgerne andet dommere i en konkurrence om, måde, eller hvis vi har valgt ikke at bliver taget med på råd, når der skal hvad den nye legeplads på Dokk1 skul- lytte,” siger han.

KOMMUNE FORFRA 64

Portræt

VEJVISER TIL SAMFUNDSLIV – PORTRÆT AF EN FORENINGSMENTOR Foto: Aarhus Kommune. Foto:

KOMMUNE FORFRA 66 Portræt

rivillig mentor, lektiehjælp, pro- bedre til at være en del af det danske til besvær. Nu spiser jeg med, næsten blemknuser, oversætter, ven. samfund. hver gang jeg er der,” siger hun og for- Kært barn har mange navne. For Selv er Jannie nærmest “afhængig” tæller om første gang, hun skulle prøve FJannie Abildtrup passer de alle sam- af at spille på hold og har lige taget at spise med. Familien spiser på kur- men, når hun træder ind i den trevæ- fodbold op som sin nyeste sportsud- disk. Det vil sige på gulvet uden borde relses lejlighed i Viby i Aarhus, hvor fordring. Hun glæder sig over, når og stole, og det var en udfordring for 12-årige Nishtiman bor sammen med Nishtiman og Kurdistan har været til Jannies stive, danske lemmer. Til stor sin lillebror, Kurdistan, på 10 år og de- træning alene og ringer til hende for at morskab for familien måtte hun op og res forældre. fortælle, hvad de har lært siden sidst. strække benene undervejs. Sådan får Siden februar 2015 har Jannie et par På den måde kan hun mærke, at hun børnene også lov at lære Jannie noget gange om ugen taget turen ud til fami- faktisk gør en forskel. nyt indimellem. lien for at følge Nishtiman og Kurdi- Både hun og familien er enige om, at stan til karate. Det gør hun, fordi hun Lærer begge veje det gør en forskel, at Jannie er frivillig er frivillig foreningsmentor – og mest For at økonomien kan hænge sammen og ikke ansat af kommunen: fordi hun godt kan lide det. hjemme hos Nishtiman og Kurdistan, ”Det er dejligt, at hun kommer, har Jannie hjulpet med at søge om et fordi hun har lyst til det,” siger Now- Giver fællesskabet videre såkaldt fritidspas, så børnene kommer roz Karimi, der er far til Nishtiman Foreningsmentorerne er en ordning, gratis til karate. Hun har også hjulpet og Kurdistan. hvor frivillige hjælper børn til at være med at finde udstyr og tøj, så de kan For Jannie selv betyder det også, at en del af det Foreningsdanmark, der være klar på banen, ligesom de andre forholdet er mere lige. Hun ved, at fa- for mange danskere udgør rygraden i børn. I det hele taget hører der mange milien ved, at hun kommer af egen fri dansk kultur. Jannie er vant til at være opgaver med til rollen som forenings- vilje og ikke, fordi hun skal: aktiv i en forening og har mange år som mentor, som Jannie ikke nødvendigvis ”Jeg synes, det er mere naturligt på ungdomstræner i den lokale svømme- havde forestillet sig. den her måde. De føler ikke, at det er klub hjemme i Grindsted bag sig. ”Jeg er blevet inviteret ind i deres noget, der er tvunget ned over hovedet ”Jeg synes, det betyder meget at hjem og er mere blevet en ven af fami- på dem. Det motiverer mig meget, og være en del af et fællesskab, som det lien end bare en, der går til sport med jeg kan se, at de tager hjælpen til sig og man får i en sportsklub. Det er vigtigt børnene,” siger hun og fortæller, at det er glade for det,” siger hun. at have noget at give sig til om efter- er kommet lidt efter lidt, som familien middagen og at snakke med om ovre i og hun har lært hinanden at kende. skolen,” siger hun og fortæller, at Nish- Nishtiman og Kurdistans forældre timan for nylig har holdt fremlæggelse kommer fra Iran og er begge på kon- i en engelsktime om, hvad hun laver i tanthjælp. Det danske sprog er svært, BLÅ BOG fritiden. Der var hun stolt over at kun- og der er mange breve fra kommunen, ne fortælle om sin karate. så Jannie forsøger så godt som muligt at Jannie Abildtrup er lærerstuderende og For den lærerstuderende er det net- oversætte. Som regel bliver hun hæng- har tidligere studeret erhvervsøkonomi op det, indsatsen som foreningsmen- ende og løser matematikopgaver med på Aarhus Universitet. tor handler om. Jannie vil gerne give Nishtiman eller læser højt for Kurdi- de gode oplevelser videre til børnene stan. Mange gange spiser hun også af- I øvrigt syntes hun, at det var virkelig og lære dem at tage del og begå sig i tensmad sammen med hele familien. mærkeligt at læse om sig selv i portræt- et foreningsfællesskab. Hun tror på, at ”I starten var det lidt grænseover- tet her. Hun bryder sig egentlig ikke om det i det store hele ruster dem endnu skridende, for jeg ville jo ikke være at være i centrum.

67 HVORDAN ER DEBATOPLÆGGET BLEVET TIL?

Debatoplægget, du sidder med i hånden, er skrevet af Mandag Morgen på opdrag af Aarhus Kommune. Research og interview til debatoplægget er gennemført i foråret og sommeren 2015, og såvel politikere, ledere og medarbejdere i Aarhus Kommune som borgere, foreninger og virksomheder i Aarhus har bidraget. Mandag Morgen bærer alene det redaktionelle ansvar.

Dem har vi talt med

Allan Aagaard, direktør i Region Jylland Bostøtte, Sociale Forhold og Beskæftigelse direktøren, Teknik og Miljø Midt/Nord Erhverv, Danske Bank Bünyamin Simsek (V), rådmand, Børn og Heidi Lytje Oehlers, konsulent, Sport og Anne Dorthe Therkildsen, plejer, Unge Fritid, Kultur og Borgerservice botilbuddet Windsor, Sociale Forhold og Camilla Fabricius (S), magistratsmedlem Helen Gøtzsche Hermansen, leder af Beskæftigelse Charlotte Sanner Jensen, social- og plejeboligenheden Søholm, Sundhed og Anne Marie Frederiksen, konsulent, sundhedshjælper, Kildevang Lokalcenter, Omsorg Staben for policy & udvikling, Sociale Sundhed og Omsorg Helle Horn, centerchef, Socialpsykiatri Forhold og Beskæftigelse Christian Juul Wendell, og Udsatte Voksne, Sociale Forhold og Anne Schmidt Andersen, chef for projektkoordinator, Institut for (X) Beskæftigelse Planafdelingen, Center for Byudvikling og Christina Fruergaard-Pedersen, motions- Helle Mønster, skoleleder, Sødalskolen, Mobilitet, Teknik og Miljø og sundhedskoordinator, Kultur og Børn og Unge Anne Øster, social- og sundhedsassistent, Borgerservice Hosea Dutschke, direktør, Sundhed og Søholm Lokalcenter, Sundhed og Omsorg Ea Nielsen, udviklingschef, Sociale Forhold Omsorg Annelise Vestergaard, borger og frivillig i og Beskæftigelse Ivan Kjær Lauridsen, chef, Center for Ældre Sagens Flyttevenner Erik Jespersen, direktør, Teknik og Miljø Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Annette Harlis Thorgård, børn- og Erik Kaastrup-Hansen, direktør, Sociale Jacob Bundsgaard (S), borgmester ungekonsulent, Risskov Bibliotek, Kultur Forhold og Beskæftigelse Jan Kirkegaard, pædagogisk chef og og Borgerservice Erik Møberg, direktør, Business chefpsykolog, Børn og Unge Arne Vesterdal, direktør, INCUBA Science Transformation, Rambøll Janni Filt, afdelingsleder, Jobcenter A/S og formand for Business Park Skejby Flemming Staub, konsulent, Aarhus, Sociale Forhold og Beskæftigelse Benjamin Sibbesen, socialrådgiver, ledelsessekretariatet, Børn og Unge Jannie Abildtrup, borger og frivillig Sødalskolen, Børn og Unge Gitte Astrup Melgaard, HR-chef, Bauhaus foreningsmentor Bent Nielsen, borger og beboer på Gitte Breinholt Bjerregaard, Jens Christian Ladekær Sandbjerg, Lokalcenter Kildevang afdelingsleder, Job og Trivsel, Sociale udviklingskonsulent, HR, Borgmesterens Bente Damsgaard Sejersen, projektleder, Forhold og Beskæftigelse Afdeling Center for Administration og Ejendomme, Hacer Özcelik, sundhedskonsulent, Jette Jensen (EL), magistratsmedlem Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Bente Lustrup, uddannelsesvejleder, Hanne Lund Steffensen, projektleder, Fjordsgades Skole, Børn og Unge Dagcenter for Demente, Sundhed og Omsorg Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø Jette Skive (DF), rådmand, Sundhed og Birgit Wienke Jørgensen, leder, Lokal- Hanne Madsen, ernæringsassistent, Omsorg center Kildevang, Sundhed og Omsorg Lokalcenter Søholm, Sundhed og Omsorg Joan Osvang Pedersen, chefkonsulent, Brian Kjærulff, centerchef, Center for Hanne Storvang, chefkonsulent og PA for Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø

KOMMUNE FORFRA 68 Joy Alrø Steen, specialkonsulent, Center Open Data Aarhus, Kultur og Borgerservice Simon Calmar Andersen, professor, for Miljø og Energi, Teknik og Miljø Monica Sæbø, borger og frivillig i Dyrk dit Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Keld Laursen, administrerende direktør, bibliotek Sine Louise Iversen, chef, Sundhed og Brabrand Boligforening Morten Lisberg, værkstedschef, VIA Biler A/S Trivsel, Pædagogisk Afdeling, Børn og Kirsten Jørgensen, direktør, Kultur og Natascha Mannemar Jensen, kontorchef, Unge Borgerservice Socialforvaltningen, Sociale Forhold og Steen Rehoff Larsen, Kirsten Tikær, leder, Sundhedsenheden Beskæftigelse udviklingskonsulent, Jobcenter Aarhus, Viby-Højbjerg, Sundhed og Omsorg Nicolai Behrend Christensen, Sociale Forhold og Beskæftigelse Kristina Munch, projektleder, Forenings- bostøtteperson, Center for Bostøtte, Sociale Stefan Møller Christiansen, skoleder, mentorerne Aarhus, Kultur og Borgerservice Forhold og Beskæftigelse Tranbjergskolen, Børn og Unge Kristian Würtz, rådmand, Teknik og Miljø Niels-Peter Mohr, kommuneplanchef, Stephen Willacy, stadsarkitekt, Teknik Kristine Schroll, leder, Vejlby Dagtilbud, Teknik og Miljø og Miljø Børn og Unge Niels Højberg, stadsdirektør Sune Kragelund, boformsleder, Lars Davidsen, chefkonsulent, Kultur- Nils Petersen, direktør, Børn og Unge Socialforvaltningen, Sociale Forhold og forvaltningen, Kultur og Borgerservice Nowroz Karimi, borger og far til Beskæftigelse Lars Kloppenborg, chef, Struktur og Nishtiman og Kurdistan Sus Freundt, risikomanager, Strategi & Samarbejdskultur, Borgmesterens Afdeling Ole Svejstrup, udviklingskonsulent, Udvikling, Sundhed og Omsorg Lene Akselsen, borger og beboer i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Sociale Susanne Dreiager, lærer på storbylandsbyen Forhold og Beskæftigelse Højvangskolen, Børn og Unge Lene Hartig Danielsen, chef, Ophelia Achton, borger og formand for Susanne Gilling, chef, Lokalbibliotekerne Borgerservice, Kultur og Borgerservice Botanisk Haves Venner Nord, Kultur og Borgerservice Lillian Kjærholm, afdelingsleder, OK- Ove Petersen, fritids- og ungdoms- Susanne Madsen, bostøtte, Center for centret Egå, Sundhed og Omsorg skoleleder, Aarhus Nord, Børn og Unge Bostøtte, Sociale Forhold og Beskæftigelse Lisbeth Holmbjerg Jensen, leder, Pia Sejer Lind, pædagog, Jobstien, Susanne Møberg, borger og pårørende Dagtilbud Ellekær, Børn og Unge Socialforvaltningen, Sociale Forhold og til Ruth Kirkegaard, beboer på Borgvold Lisbeth Mellergaard, pædagog, Beskæftigelse Plejecenter Tumlehøjen, Børn og Unge Pernille Bonne Nejsig, Sussie Østerby, sundhedskoordinator, Lise Uhre Pless, sekretariatschef, Byråds- kommunikationsmedarbejder, Strategi og Sundhed og Omsorg og Ledelsessekretariatet, Borgmesterens Udvikling, Sundhed og Omsorg Søren Kristian Hougaard Jensen, Afdeling Pernille Popp, borger og med i kontorchef, rådmandssekretariatet, Kultur Maj Morgenstjerne Bek, sekretariatschef, mikrolånsordningen og Borgerservice HR, Sundhed og Omsorg Pernille Thormann Villesen, projektleder, Thomas Medom (SF), rådmand, Sociale Malene Dyrmose, konsulent, DemokraCity Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø Forhold og Beskæftigelse Marc Perera Christensen (K), Peter Dürr, borger og frivillig Thune Korsager, forvaltningschef, magistratsmedlem karrierementor Strategi & Udvikling, Sundhed og Omsorg Marie Østergård, leder af Borgerdialog Poul-Erik Tindbæk, borger og frivillig Tina Lindbæk, borger og formand for i Dokk1 og projektleder, Kultur og skoleonkel på Højvangskolen Medborgerskabsudvalget Borgerservice Preben Bøgelund, leder, Center Tina Vinther, implementeringskonsulent Martin Thim, borger og partner i for Boområdet, Sociale Forhold og i Beskæftigelsesforvaltningen, Sociale WorldPerfect og projektleder på Kulbro- Beskæftigelse Forhold og Beskæftigelse projektet, Teknik og Miljø Preben Sørensen, borger og frivillig til Tine Holm Mathiasen, specialkonsulent Martin Robert Nielsen, fællesspisning og som gåven og projektleder, Medborgerskabsudvalget, kommunikationskonsulent, Kultur og Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand, Kultur Borgmesterens Afdeling Borgerservice og Borgerservice Tinne Bogø, leder, Borgvold Plejecenter, Max Jensen, grundlægger og CEO, Human Rasmus Møller, børn- og ungechef, Sundhed og Omsorg Tech Aps Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge Toke Agerschou, chef, Fritids- og Merethe Graarup, sundhedsplejerske og Rasmus Pedersen, borger og modtager af Ungdomsskoleområdet, Børn og Unge projektleder i Familieiværksætterne, Børn bostøtte Torben Theill, borger og beboer i og Unge Rita Nørgaard, frihedsteknologisk agent, storbylandsbyen Mia Brix Jensen, konsulent, Lokalcenter Søholm, Sundhed og Omsorg Trine Quist, fællestillidsrepræsentant, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Rolf Hapel, forvaltningschef, Borgerservice Socialrådgiverne og næstformand for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Biblioteker, Kultur og Borgerservice FællesMED-udvalget Mia Søiberg, chefkonsulent i Center for Ronnie Pedersen, borger og formand Uffe Holm Søholm, borger og stifter Miljø og Energi, Teknik og Miljø for Havefællesskabet i Marselisborg af Havefællesskabet i Marselisborg Michelle Bak Mikkelsen, projektleder på Hospitalspark Hospitalspark

69 Xxxxxxxxx

KOMMUNE FORFRA 70 Xxxxxxxxx

71 Xxxxxxxxx

KOMMUNE FORFRA 72