KOM MUNE FOR FRA – Aarhus gentænker velfærden FRA FOR MUNE KOM Xxxxxxxxx KOMMUNE FORFRA 2 Xxxxxxxxx KOMMUNE FORFRA – Aarhus gentænker velfærden 3 Kommune forfra – Aarhus gentænker velfærden Copyright © 2015 Mandag Morgen Innovation Aps Valkendorfsgade 13 1009 København K Tlf. 33 93 93 23 Mandag Morgen Anne Kjær Skovgaard, projektchef Liv Fisker, senioranalytiker Louise Blaabjerg Christoffersen, analytiker Morten Hyllegaard, direktør Rie Ljungmann, analytiker Rikke Gredsted Seidenfaden, projektkoordinator Design Anne Sofie Bendtson, Mandag Morgen Korrektur Martin Lund, Retskrivningspolitiet Tryk Grafisk Service, ITK - Aarhus Kommune ISBN 978-87-93038-35-6 Indhold Velfærd er ikke en kommunal opgave 7 Aarhus på udebane 9 Sagen er livet 23 Grovkornet indpisker – portræt af en medarbejder 28 Vores by, vores vej 33 Professionel fantast – portræt af en iværksætter 38 Frikadeller og friske forventninger til familien 41 Juridisk omsorgsaktivist – portræt af en flytteven 48 Det kræver en landsby … 51 Erfaren plusperson – portræt af en skoleonkel 58 Fællestræning til medborgerskab 61 Vejviser til samfundsliv – portræt af en foreningsmentor 66 Xxxxxxxxx ... vi har bildt os selv ind, at vi fra kommunen alene vide, hvad aarhusianerne har brug for. Det er vi i gang med at holde op med. Nu skal vi som kommune træde et skridt tilbage og lade borgerne komme til. KOMMUNE FORFRA 6 Forord VELFÆRD ER IKKE EN KOMMUNAL OPGAVE elfærd er vores opgave. Som mennesker. Vi har taget initiativ til det debatoplæg, du sid- Over for hinanden. der med i hånden, fordi kulturhovedstaden er en Når vi spiser til aften med naboerne fra anledning til at standse, tænke sig om og mærke Vopgangen. Når vi læser højt for de yngste om af- efter – også når det gælder velfærden. tenen. Når vi griller med vennerne i parken. Når Debatoplægget viser, hvilken retning vi er i vi laver lektier sammen i læsegruppen. Og når vi gang med at sætte i vores arbejde med velfærd spiller bold med holdkammeraterne eller drikker i Aarhus. Og det viser eksempler på, hvordan vi kaffe med bedstemor på plejehjemmet. prøver at blive bedre til at få øje på, hvordan vi Alligevel har vi gennem en lang årrække som kan invitere borgere, organisationer, foreninger kommune været med til at opdrage aarhusianerne og virksomheder til at tage del i velfærden. til at forvente kommunal service, som tager sty- Men ærlig talt: Vi er ikke i mål. ring og tager over. Det har vi gjort i bedste mening. For selv om vi sigter efter aarhusianernes gode Men den måde, vi har effektiviseret plejecen- liv, arbejder vi stadig efter systemets standarder. trene på, har gjort sønner og døtre overflødige. Vi prøver os frem, vi (gen)overvejer, og vi tager Virksomhedsledernes lokale engagement er pa- hele tiden ved lære. cificeret med jobcentrenes professionalisme. Og Med debatoplægget vil vi dele vores erfaringer vi har bildt os selv ind, at vi fra kommunen alene med at gentænke den måde, vi hjælper gode liv vide, hvad aarhusianerne har brug for. på vej. Og vi vil invitere til diskussion om nogle Det er vi i gang med at holde op med. af de dilemmaer, vi står i til daglig, ved at stille Nu skal vi som kommune træde et skridt til- en række debatspørgsmål. Vi håber, at vores erfa- bage og lade borgerne komme til. De skal være ringer med at løse opgaverne på en ny måde kan med. Og de skal ville sig selv og hinanden i et lo- være et indspark i den debat, som handler om kalt fællesskab. fremtidens velfærd, og om hvilken rolle vi alle For velfærd betyder bogstaveligt talt at fare vel sammen – også kommunen – spiller i den. i livet, eller ”gode liv” slet og ret. Og gode liv kan ikke leveres som kommunale standardydelser. God læselyst! Gode liv skaber vi sammen i vores indbyrdes re- lationer – og nogle af de vigtigste fællesskaber har Bünyamin Simsek (V) vi lokalt. Vi lever et sted, som danner ramme om rådmand for Børn og Unge vores liv. Vores ambition for Aarhus er, at den skal Jacob Bundsgaard (S) være en god by for alle. En by med plads til at ud- borgmester folde sig, hvor alle har mulighed for at tage ansvar Jette Skive (DF) for eget liv og udnytte egne evner. En by, hvor vi i rådmand for Sundhed og Omsorg fællesskab hjælper dem, der har brug for det. Kristian Würtz (S) For at nå derhen skal vi som kommune tage rådmand for Teknik og Miljø konsekvensen og finde nye veje, når det, vi gør, Rabih Azad-Ahmad (R) ikke skubber i den retning. Og heldigvis er re- rådmand for Kultur og Borgerservice fleksion, debat, læring og nye løsninger særligt Thomas Medom (SF) østjyske kendetegn ifølge 10.000 aarhusianere. rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse Derfor er ”Rethink” – eller ”gentænk” på dansk – overskriften for Aarhus’ værtskab som Europæisk Morten Hyllegaard Kulturhovedstad 2017. direktør i Mandag Morgen Velfærd 7 Xxxxxxxxx DEBATOPLÆGGET – SÅDAN FINDER DU RUNDT ”Kommune forfra” er et oplæg til debat om, hvordan Aarhus skal udvikle sig. Artiklen stil- hvordan fremtidens velfærd ser ud, og hvilken ler skarpt på de potentialer og udfordringer, rolle kommunen spiller i den. Udgangspunk- arbejdet indtil nu har vist. tet for oplægget er, at velfærd er vores opga- ve. Som mennesker. Over for hinanden. → ’Frikadeller og friske forventninger til famili- en’ handler om fællesskaber. Fundamentet for Debatoplægget stiller skarpt på, hvordan Aar- gode liv er familie, venner og bekendte. Artik- hus Kommune arbejder med velfærd under te- len handler om, hvordan kommunen arbejder maerne: Borgernes retning, samskabelse, fæl- med at understøtte borgernes fællesskaber. lesskaber, tidlig indsats og medborgerskab. Fælles for temaerne er, at de viser, at velfærden → ’Det kræver en landsby …‘ handler om tidlig er en fælles opgave, frem for en kommunal indsats. Meget af det, der kan blive svært se- opgave, og at det stiller nye krav til ledere og nere i livet, kan forebygges ved at sætte tidligt medarbejdere i kommunen, til borgere i byen ind og ved at gøre det sammen med familie og og til politikerne. netværk. Artiklen fokuserer på dilemmaer og gevinster ved, at kommunen sætter tidligt ind. På de følgende sider finder du artikler og por- trætter, strategiske overvejelser og konkrete → ’Fællestræning til medborgerskab’ handler eksempler på, hvordan Aarhus Kommune ar- om medborgerskab. Aarhusianerne skal være bejder med at gentænke velfærden. Nedenfor aktive medborgere, både når det gælder om kan du få et overblik, så du kan begynde der, at kunne begå sig, om at tage del i andres liv, hvor det er mest relevant for dig. og om at tage del i samfundslivet. Artiklen stil- ler skarpt på kommunens rolle i at (ud)danne ARTIKLER til medborgerskab. ’Aarhus på udebane’ beskriver de overordne- de linjer i gentænkningen i Aarhus Kommune PORTRÆTTER og sætter ord på, hvad den kræver af både po- Portrætterne tegner billeder af nogle af de litikere, medarbejdere og borgere. De øvrige mennesker, som er med til at skabe velfærden artikler præsenterer forskellige perspektiver i Aarhus. Du kan møde medarbejderen, iværk- på gentænkningen: sætteren, flyttehjælperen, skoleonklen og for- eningsmentoren, som hver især fortæller om → ’Sagen er livet’ handler om borgernes ret- deres indsats for at hjælpe de gode liv på vej. ning. Aarhusianerne skal sætte retning i deres eget liv. Artiklen viser, hvordan kommunen øver DEBATSPØRGSMÅL sig i at lade borgernes ressourcer, det borgerne Arbejdet med at gentænke velfærden giver kan og vil, være pejlemærker i deres arbejde. anledning til en række debatspørgsmål. Den slags spørgsmål, som ikke er nemme at svare → ’Vores by, vores vej’ handler om samskab- på, men som netop derfor er vigtige at forhol- else. Flere borgere, organisationer og lokale de sig til, når vi diskuterer fremtidens velfærd. virksomheder skal tage del i at bestemme, Spørgsmålene finder du markeret med . KOMMUNE FORFRA 8 Aarhus på udebane AARHUS PÅ UDEBANE Debatspørgsmål ✳ Hvis borgerne skal gøre mere, hvad skal kommunen så gøre mindre? ✳ Kan man som borger sige ’nej tak’ til at være med? Hvad med de borgere, som mener, at de har ydet deres del til fællesskabet over skatten? ✳ Kan man forvente, at medarbejderne løfter andre opgaver end dem, de er uddannet og ansat til? ✳ Hvem har i sidste ende ansvaret, når velfærden er en fælles opgave? ✳ Hvad betyder det for det repræsentative demokrati, hvis de folkevalgte træder et skridt tilbage for at give plads til direkte deltagelse? år ældre aarhusianere får en have det godt, og det har vi tit og ofte, hånd til at pakke liv og min- når vi er i godt selskab og indgår i et der ned, inden de flytter fra fællesskab med andre. Derfor er virke- Nparcelhuset på 110 kvm til en etværel- ligheden den, at kommunen ikke ale- ses på 35 kvm på et plejehjem. ne kan ’levere’ velfærd – uanset hvor Når der er hjælp at hente, hvis hver- dygtige og engagerede vi er,” slår Jacob dagen bliver overvældende, regning- Bundsgaard fast. erne hober sig op, eller stablen med opvask er faretruende høj. En ny retning Når nye venner viser vej ud af en- Selv om ordvalget er forskelligt, er der somheden. bred politisk enighed om en ny retning I Aarhus finder borgerne støtte. for det fællesskab, Aarhus Kommune Støtte til de store skridt, når man udgør. Rabih Azad-Ahmad, rådmand flytter på plejehjem. Støtte til de små for Kultur og Borgerservice (R), siger: skridt, der får hverdagen til at hænge ”Der er en tendens til, at folk isolerer sammen. Og støtte til de rigtig svære sig på deres egen matrikel. Derfor skal skridt, når man skal sætte sig selv på vi som kommune til at være mere ak- spil for at få nye fællesskaber. Opga- tivistisk. Vi skal hjælpe borgerne til at ven med at skabe velfærd er vi altid komme hinanden mere ved.” flere om at løse, mener Jacob Bunds- Ikke desto mindre mener magi- gaard (S), der er borgmester i Aarhus stratsmedlem Jette Jensen (EL), at det i Kommune: sidste ende er kommunens forpligtelse ”Vi har gjort den fejl, at vi har tænkt at være det lokale fællesskab, der sørg- på velfærd som en standardydelse, er for at få alle med – især dem, der el- kommunerne skulle levere til borg- lers er alene.