DOCSLIB.ORG

Mejlby Sogns Historie / Bind II

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. MEJLBY SOGNS HISTORIE II S. A. POULSEN PO VL JØRGENSEN GA A^D EJER LEKTOR AARHUS AARHUS AMTSTIDENDES BOGTRYKKERI 1 9 4 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kort over Mejlby Sogn i 1816. Forord ......................................................... VII Matr. Nr. 1 (Annexgaarden) ................. 1 Matr. Nr. 2 ................................................ 4 Matr. Nr. 3 ................................................ 6 Matr. Nr. 4 ................................................ 11 Matr. Nr. 5 (Stiftsgaarden) ................. 15 Matr. Nr. 6—7 .......................................... 19 Matr. Nr. 8 (Enggaard) ........................ 24 Matr. Nr. 9 (Vennelund) og 21 (Dyr- gaard ....................................................... 27 Matr. Nr. 10 ............................................. 40 Matr. Nr. 11 og 12 ................................. 42 Matr. Nr. 13 (Mejlgaard) ..................... 47 Matr. Nr. 14 og 20 (Tranekær 20a)...... 55 Matr. Nr. 15 ............................................. 59 Matr. Nr. 16 (Kokkehøjlund)................. 61 Matr. Nr. 17 ............................................. 64 Matr. Nr. 18 og 19 (Haugaard).............. 67 Nyere Ejendomme..................................... 72 Mejlby Hede................................................ 77 Anton Tjerrilds Enke, Telefoncentral, Nibæklodden .......................................... 82—83 Dyrlæge, Skrædder, Bager ..................... 84—87 Genforeningsmindet ................................. 87 Mejlby Sparekasse..................................... 90 Mejlby Brugsforening ............................. 92 Sognefogder .............................................. 94 Sogneraadet ............................................... 96 Mejlby Kirke ................................................. 107 Præster ............................................................ 121 Mejlby Skoler............................................ 126 Mejlby Sogns Bibliotek............................. 145 Lærer Jakobsens Afskedsord .................... 146 Smede i Mejlby ......................................... 148 Rutebiler .................................................... 151 Livet paa Landet i forrige Aarhundrede 152 Statistiske Tabeller ................................. 155 Ejere og Fæstere i Mejlby ...................... 158 Tilføjelser til 1. Del ................................. 161 Trykfejl i 1. Del......................................... 163 Tilføjelser til 2. Del (Røvedslægten i Mejlby) .................................................. 164 Røvedslægten i Mejlby ............................. 165 Beboerne i Mejlby ..................................... 166 Efterskrift ....... 174 Slægten Bonde i Bygballe................... 176 Slægterne Bonde og Hedegaard i Mejlby» Bag Slægten Grosen-Stær i Mejlby Sogn ...../i Bogen Udsigten fra Annexgaarden langs Kalø-Vejen Gamle Annexgaard. ANNEXGAARDEN EFTER 1800 Matr. Nr. 1 18H Under Udskiftningen nævntes som Fæster af denne Gaard Niels Andersen Winter, der efterfulgtes af Sønnen Anders Niel­ sen Winter. Efter at denne sidstes første Kone Kirsten Larsd. var død i 1788, giftede han sig, som Folketællingslisten fra 1801 viser, anden Gang med Maren Rasmusd. (født 1764). Den 10. Nov. 1813 afstod Anders Winter Gaarden til Fordel for sin Søn Niels Andersen Winter (døbt 14. Okt. 1781). Anders Winter døde d. 18. Dec. 1816. Hans Kone Maren Rasmusd. døde muligvis d. 5. Maj 1839 i en Alder af 75 Aar. Det ser ud til, at baade Folketællingslisten af 1834 og Kirkebogen har forkerte Angi­ velser. I Folkelisten staar under Annexgaarden angivet en Enke Maren Hansd., 66 Aar, som faar Aftægt. Hvem denne Enke er, kan ikke udfindes. Skal det være Maren Rasmusd., er baade Navn og Alder forkerte. Dernæst staar der i Kirkebogen, at d. 5. Maj 1839 døde Mette Christensd. 75 Aar, Enke efter Niels Andersen Winter. Dette kan umuligt være rigtigt; thi den ældre Niels Andersen Winter og hans Kone døde begge i Ok­ tober 1779, og den yngre Niels Andersen Winter og hans Kone nævnes begge ved Folketællingen i 1840. Derfor maa Navnet Niels Anders Winter i.Kirkebogen være en Fejlskrift for An­ ders Nielsen Winter, og Enkens Navn er følgelig ogsaa forkert og skal va>re Maren Rasmusd.; derimod passer den dødes Alder. Niels Andersen Winter den yngre, som var døbt d. 14. Okt. 1781, giftede sig med Maren Sørensd. (født 1782), en Datter af 1 Søren Nielsen Hougaard og Inger Poulsd. i Balle i Todbjerg Sogn, og hun var Søster til Poul Sørensen Hougaard, Søren Sørensen og Poul Sørensen Kiær. I dette Ægteskab fødtes 9 Børn, af hvilke i hvert Fald følgende levede: Søren født 24. Okt. 1810, Inger født 19. Marts 1815, Niels født 24. April 1818, Chri­ stian Erhard født 31. Dec. 1819 og Jens Hougaard født 1. Juni 1826. Desuden fødtes følgende Børn: Kirsten født 31. Juli 1808, Anne født 3. Okt. 1809, Mariane født 25. Febr. 1812 og Anders født 29. Juli 1816. Datteren Inger blev gift og fik i sit Ægte­ skab Datteren Kirsten Rasmusd.; hendes Mand døde dog tid­ ligt, og i 1840 havde hun taget Ophold i Annexgaarden. Bonnesens Villa og Annexgaarden nu. Niels Andersen Winter fæstede Annexgaarden paa følgende Betingelser: I Landgilde maatte han betale 2 Td. 4 Skp. Byg samt 2 Td. 6 Sk. Malt, 1 Brændsvin, 1 Lam, 1 Gaas og en Fjer­ ding Smør, hvilket alt blev leveret in natura. Kornet leveredes til Mortensdag, men Smørret i Løbet af Sommeren, dog fik han lidt Afkortning i ovenstaaende, saalænge hans Fader Anders Nielsen og hans Moder Maren Rasmusd. levede. Han maatte beholde Gaarden i Fæste i sin Livstid. Udover det nævnte skulde han betale kongelige Skatter og Kontributioner. Maren Sørensd. døde d. 31. Juli 1855 (Alder 73 Aar), og hendes Mand Niels Andersen Winter blev 79 Aar og døde d. 4. Dec. 1860. Han havde dengang i en Aarrække været Aftægts­ mand, idet han i 1844 fik Annexgaarden overdraget til sin Søn Søren Nielsen Winter. Denne giftede sig med Mette Margrete Jensd., hvis Fader var Boelsmand Jens Elgaard i Ballehøjhuset i Todbjerg Sogn, og de fik følgende Børn, som nævnes i Folke­ 2 tællingslisten af 1860: Maren født 1842, Mariane født d. 14. April 1844, Kirsten Marie født den 12. April 1847 (senere gift med Mads Kalstrup), Nielsine født 8. Aug. 1851, Jens Sørensen Elgaard født 7. Dec. 1853, Anton Marius født 8. Dec. 1855 og Jens Christian født 7. Maj 1858. Søren Winter døde d. 13. Juli 1874 og efterlod Annexgaarden til sin yngste Søn Jens Christian Winter, der købte Gaarden og fik Skøde paa den d. 18. Dec. 1883. Som vi har set, har Slægten Winter i flere Hundrede Aar været Fæstere i Annexgaarden, der var knyttet til Præsteembedet i Todbjerg, som ejede alle Tiender i Gaarden, til de blev afløst ved Lov i 1903 og 1919. Konstruktør Anker Tjerrilds Villa, Mejlby. Desuden skulde Annexbonden afgive Staldplads til Præstens Befordring og stille et Værelse til hans Raadighed, saa ofte han havde Brug derfor. Christian Winter var den første af Slægten, der sad som Ejer af Annexgaarden; men han blev ogsaa den sidste Beboer af denne. I Aaret 1900 solgte han Gaarden til Niels Arve Rasmussen og flyttede selv til Hadbjerg, hvor han købte en mindre Ejendom. Nu er Annexgaarden udstykket i følgende Lodder: Matr. Nr. la Lars Arve Rasmussen, født 1872, og Hustru Ane Helene, døbt Nielsen, født 1872. Deres Børn er Rasmus Arve, født 14. Novbr. 1910, Niels Arve, født 15. Marts 1902, Niels Aage Arve, født 27. Juni 1903, Magnus Arve, født 23. Septbr. 1904, Mine Arvine Arve, født 22. Jan. 1906, Ejnar Arve, født 11. Jan. 1914. Matr. Nr. Ib Anders Sørensen Laursen, født 26. November 3 1882, og Hustru Mette Marie Sørine, døbt Ring, født 1885. Børn: Hilda L., født 14. December 1915, Esther L„ født 28. Februar 1917, Johan L., født 9. Marts 1923. Nr. 1 c Anders Skov og Hustru Inger Skov. Matr. Nr. Id Gartner Arne Kaj Andersen, født 17. April 1903, og Hustru Ella, døbt Sørensen, født 2. August 1905. Søn: Erik A., født 15. Januar 1936. Matr. Nr. le Peter Christian Julius Madsen, født 1883 i Tinning, og Hustru Dorthea, døbt Sørensen, født 1891. Børn: Minna Kirstine M., født 2. Maj 1927, Kirsten Marie M., født 14. Oktober 1925. Anna Madsen. Nr. lf Smed Søren Nielsen, f. 1. December 1888, og Hustru Karen Nielsen, f. 19. Maj 1896. Børn: Egon Mogensen Nielsen, f. 21. Marts 1919, Minna N., f. 1. Februar 1926. Nr. 1 i + 1 g Søren Lund og Hustru Kjerstine Lund. Nr. 1 h Rasmus Larsen og Hustru Sine Larsen. Nr. 1 g Lærerinde Emma Andersen. Nr. 1 k Jens Ring. Nr. 1 m Søren Lund og Hustru Kjerstine Lund. Matr. Nr. In Frode Skriver Jensen, f. 10. Aug. 1906, og Hu­ stru Risa Petrine Thomasine Nielsen, f. 21. Juli 1903. Børn: Ane Marie S.-J., født 30. Juli 1927, Oda Gudrun S.-J., født 9. Marts 1929, Inger Elisa S.-J., født 20. September 1930, Emmy Agnete S.-J., født 20. November 1932. Da Udstykningsforeningen havde købt Kalstrup af Hagen­ sen, solgte den 161/» Tønde Land af den til Frode Skriver for en Pris af 9500
Recommended publications
  • Århus Distriktsforening Hvem Er Vi

    Århus Distriktsforening Hvem Er Vi

    Århus Distriktsforening Hvem er vi Århus Distriktsforening består af 53 menighedsråd i de fire provstier i Århus, hvor alle menighedsråd i Århus Dom Provsti, Århus Nordre Provsti, Århus Søndre Provsti og Århus Vestre Provsti er medlemmer. Distriktsforeningen varetager menighedsrådenes interesser og fremmer deres indbyrdes samarbejde og tilbyder ydelser efter lokale behov. I dette informationshæfte finder du navn, og kontaktmulighed for alle medlems sogne. Der er også en kort beskrivelse af arbejdsopgaver der kan iværksættes af Distriktsforeningen, samt orientering om den demokratiske struktur for Landsforeningen, Distriktsforeninger og Menighedsråd der udgør hele or- ganisationen. 99 % af Menighedsråd i Den Danske folkekirke er medlem af Landsforeningen og samtidig medlem af en Distriktsforening. Landsforeningen af Menighedsråd. Landsforeningen har deres administration i Sabro ved Århus og ledes af et sekretariat der yder hjælp og rådgivning til Menighedsråd og distriktsfore- ninger. Foreningens bestyrelse består af 20 valgte medlemmer, hvoraf 14 er læge medlemmer og 6 præster der alle er valgt af foreningens øverste myndighed. Den øverste myndighed er de valgte delegerede, der er valgt på en distrikts- forenings generalforsamling. Antallet af delegerede udgør 400 personer. Landsforeningen afholder årsmøde hvert år på Nyborg Strand i maj/juni måned. Årsmødet indeholder det årlige besluttende delegeretmøde. Landsforeningen udgiver et medlemsblad, der udkommer 10 gange årligt, og omdeles til menighedsrådsmedlemmer. Landsforeningen tilbyder gennem sin kursusvirksomhed aktuelle kurser der målrettet henvender sig menighedsrådsmedlemmer med specifikke op- gaver. Og den støtter Distriktsforeninger gennem uddannelse af bestyrelser. Valg af delegerede Alle delegerede til årsmødet på Nyborg Strand vælges på generalforsamlingen i Distriktsforeningen. Valget gælder for 1. år. Generalforsamlingen afholdes ifølge vedtægterne inden 1.
  • Fællesrådenes Adresser

    Fællesrådenes Adresser

    Fællesrådenes adresser Navn Modtager af post Adresse E-mail Kirkebakken 23 Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd Jørgen Friis Bak [email protected] 8330 Beder Langelinie 69 Borum-Lyngby Fællesråd Peter Poulsen Borum 8471 Sabro [email protected] Holger Lyngklip Hoffmannsvej 1 Brabrand-Årslev Fællesråd [email protected] Strøm 8220 Brabrand Møllevangs Allé 167A Christiansbjerg Fællesråd Mette K. Hagensen [email protected] 8200 Aarhus N Jeppe Spure Hans Broges Gade 5, 2. Frederiksbjerg og Langenæs Fællesråd [email protected] Nielsen 8000 Aarhus C Hastruptoften 17 Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum Bjarne S. Bendtsen [email protected] 8530 Hjortshøj Poul Møller Blegdammen 7, st. Fællesrådet for Mølleparken-Vesterbro [email protected] Andersen 8000 Aarhus C [email protected] Fællesrådet for Møllevangen-Fuglebakken- Svenning B. Stendalsvej 13, 1.th. Frydenlund-Charlottenhøj Madsen 8210 Aarhus V Fællesrådet for Aarhus Ø og de bynære Jan Schrøder Helga Pedersens Gade 17, [email protected] havnearealer Christiansen 7. 2, 8000 Aarhus C Gudrunsvej 76, 7. th. Gellerup Fællesråd Helle Hansen [email protected] 8220 Brabrand Jakob Gade Øster Kringelvej 30 B Gl. Egå Fællesråd [email protected] Thomadsen 8250 Egå Navn Modtager af post Adresse E-mail [email protected] Nyvangsvej 9 Harlev Fællesråd Arne Nielsen 8462 Harlev Herredsvej 10 Hasle Fællesråd Klaus Bendixen [email protected] 8210 Aarhus Jens Maibom Lyseng Allé 17 Holme-Højbjerg-Skåde Fællesråd [email protected]
  • M/S Museets for Søfart Årbog 2012

    M/S Museets for Søfart Årbog 2012

    SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Støt Slægtsforskernes Bibliotek - Bliv sponsor Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat Ophavsret Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig. Links Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk Museet for Søfart Maritime Museum of Denmark ÅRBOG 2012 UDGIVET AF M/S MUSEET FOR SØFARTS VENNER M/S MUSEET FOR SØFARTS ÅRBOG Register til årbøgerne 1942-61 findes i årbog 1961, 2012-udgaven er bind 71 i rækken af museets årbøger til 1962-66 i årbog 1966, © M/S Museet for Søfart til 1967-71 i årbog 1971, til 1972-76 i årbog 1976, Redaktion: Jørgen Selmer og Benjamin Asmussen til 1977-81 i årbog 1982, Oversættelser: Charlotte Lindhardt, forfatterne og til 1982-86 i årbog 1986, redaktionen til 1987-91 i årbog 1991, til 1992-96 i årbog 1997, ISBN 978-87-7015-006-4 til 1997-01 i årbog 2002, ISSN 0085-1418 til 2002-06 i årbog 2007, til 2007-11 i denne årbog. Grafisk formgivning: Peter Dyrvig Grafisk Design Bogen er sat med Myriad Pro og ITC Laurel Årbøgerne 1942-2008 er frit tilgængelige på Trykt hos Zeuner Grafisk museets hjemmeside.
  • Historical GIS and Folklore Collection in 19Th Century Denmark

    Historical GIS and Folklore Collection in 19Th Century Denmark

    Folklore Tracks: Historical GIS and Folklore Collection in 19th Century Denmark Ida Storm a,b,c,d UCLA [email protected] Holly Nicol c UCLA [email protected] Georgia Broughton c UCLA [email protected] Timothy R. Tangherlini a,b,c,e UCLA [email protected] a Conceived of the project b Developed methods and workflow c Extracted and cleaned data d Developed visualizations: maps, charts, graphs e Wrote text Keywords: historical GIS, folklore, history of folklore, ethnography, fieldwork Abstract The “golden age” of folklore collection in 19th century Scandinavia coincided with rapid changes in political, economic, and social organization as well as the rise of the Scandinavian countries broadly conceived of as “nations”. The large folklore collections created during this period were a result of broad field collecting efforts across the region. Tracing the routes of folklorists as they conducted fieldwork helps us discern the developing conceptions of the nation and its cultural boundaries, as well as identify the areas that were most associated, in the minds of collectors, publishers, and scholars, with the cultural locus of the nation. Unraveling the fieldwork methods of early folklore collectors is not a trivial undertaking, and requires a combination of archival research and modern computational methods to reverse engineer the processes by which their collections were created. In this paper, we show how techniques from GIS used in conjunction with time-tested archival research methods can reveal how a folklore collection came into being. Our target corpus is the folklore collections of the Danish school teacher, Evald Tang Kristensen (1843-1929) who, over the course of his fifty-year career, traveled nearly 70,000 kilometers, much of it on foot.
  • Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund

    Støjhandlingsplan 2018 0 Baggrund

    STØJHANDLINGSPLAN 2018 0 BAGGRUND I henhold til EU-direktivet 2002/49/EF vedrørende kan sammenlignes på tværs af kommuner. Det vurdering og håndtering af ekstern støj skal der i fremgår af støjbekendtgørelsen, hvilke elementer udvalgte danske kommuner udarbejdes støjhand- støjhandlingsplanen skal indeholde: lingsplaner der kortlægger ekstern støj og redegør for overvejelser og beslutninger om støjbekæm- • Beskrivelse af byområdet og støjkilderne og pelse. Direktivet er implementeret i Miljøstyrelsens evt. stilleområder ”Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og • De ansvarlige myndigheder og det retlige udarbejdelse af støjhandlingsplaner”. Støjbekendt- grundlag gørelsen, BEK nr. 1065). Støjbekendtgørelsen er senest revideret den 12. september 2017. • Grænseværdier Resume af støjkort (Støjkortlægning også lov- Formålet med kortlægningen og støjhandlings- • pligtig jf støjbekendtgørelsen) planen er samlet set – jf. Støjbekendtgørelsen: ”… at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller • Antal personer og boliger udsat for støj i givne begrænse skadelige virkninger, herunder gener, der støjintervaller samt en indkredsning af proble- skyldes eksponering for ekstern støj, samt opret- mer/situationer som skal forbedres og en prio- holde støjmiljøets kvalitet der hvor det er accepta- ritering heraf belt”. • Kommunens allerede indførte foranstaltninger Støjbekendtgørelsen fastsætter regler, der skal for reducering af vejstøj sikre at oplysninger om ekstern støj og dens virk- ninger stilles til rådighed for offentligheden. I Støj- •
  • Emerging Organizations: in Between Local Translation, Institutional Logics and Discourse

    Emerging Organizations: in Between Local Translation, Institutional Logics and Discourse

    A Service of Leibniz-Informationszentrum econstor Wirtschaft Leibniz Information Centre Make Your Publications Visible. zbw for Economics Boch Waldorff, Susanne Doctoral Thesis Emerging Organizations: In Between Local Translation, Institutional Logics and Discourse PhD Series, No. 10.2010 Provided in Cooperation with: Copenhagen Business School (CBS) Suggested Citation: Boch Waldorff, Susanne (2010) : Emerging Organizations: In Between Local Translation, Institutional Logics and Discourse, PhD Series, No. 10.2010, ISBN 9788759384213, Copenhagen Business School (CBS), Frederiksberg, http://hdl.handle.net/10398/8021 This Version is available at: http://hdl.handle.net/10419/208745 Standard-Nutzungsbedingungen: Terms of use: Die Dokumente auf EconStor dürfen zu eigenen wissenschaftlichen Documents in EconStor may be saved and copied for your Zwecken und zum Privatgebrauch gespeichert und kopiert werden. personal and scholarly purposes. Sie dürfen die Dokumente nicht für öffentliche oder kommerzielle You are not to copy documents for public or commercial Zwecke vervielfältigen, öffentlich ausstellen, öffentlich zugänglich purposes, to exhibit the documents publicly, to make them machen, vertreiben oder anderweitig nutzen. publicly available on the internet, or to distribute or otherwise use the documents in public. Sofern die Verfasser die Dokumente unter Open-Content-Lizenzen (insbesondere CC-Lizenzen) zur Verfügung gestellt haben sollten, If the documents have been made available under an Open gelten abweichend von diesen Nutzungsbedingungen
  • District Heating and a Danish Heat Atlas

    District Heating and a Danish Heat Atlas

    GEOGRAPHICAL REPRESENTATION OF HEAT DEMAND, EFFICIENCY AND SUPPLY LARS GRUNDAHL Project data • Started September 1st 2014 • Finish August 31 2017 • Supervisor: Bernd Möller • Co-supervisors: Henrik Lund and Steffen Nielsen Start-up period (first few months) • Writing 2-month studyplan • Doing courses (17 ECTS by end of December) • Focus on statistics and programming • Actual registered heat consumption data received Objectives • Investigate the difference in the expansion potential of district heating depending on the economic science approach • Identify inaccuracies in the current heat atlas based on a statistical analysis comparing the results with real-world data • Develop methods to identify patterns in the inaccuracies and correlations between the inaccuracies and for example demographic data. Develop methods that improve the accuracy of the heat atlas based on the patterns identified • Contribute to the development of the next generation of heat atlases Study 1 • Comparison of district heating expansion potentials based on private/business consumer economy or socio economy • Aim: Identifying the consequences for the expansion potential of district heating depending on the economical approach used. • Data: Current heat atlas • Methodology: • The expansion potential for each of the current district heating networks to nearby towns and villages is calculated. • The calculations include the costs of transmission, distribution and building installation, as well as, heat production costs. • The heating costs per year are compared with
  • Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19Th Century Denmark

    Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19Th Century Denmark

    Incentives, Technology and the Shift to Year-Round Dairying in Late 19th Century Denmark Ingrid Henriksen Institute of Economics University of Copenhagen and Kevin H. O’Rourke Department of Economics and IIIS Trinity College Dublin October 2004 This is a revised version of a paper presented at the 5th EHES Congress, Madrid, July 2003. We are grateful to our discussant, James Simpson, and to the other participants at the congress for their helpful comments. We also thank William Hynes, Jim McElroy, James Walker and Hampus Willfors for excellent research assistance, Gunnar Persson for generous logistical and intellectual support, Jan Tore Klovland for making his monthly price data available to us, Rob Sollis for technical advice, and the anonymous referees who helped improve the paper substantially. Henriksen acknowledges generous support from the Danish Social Science Research Council (grant number 890). The paper was written while O’Rourke was an IRCHSS Government of Ireland Senior Fellow, and he acknowledges generous support from the Irish Research Council for the Humanities and Social Sciences. The usual disclaimer applies. Section 1. Introduction The grain invasion of the late 19th century has attracted a lot of attention from economic historians and political scientists, who have emphasised the distributional consequences of this episode, and the political reactions which it provoked. There is also a substantial literature on Denmark’s agricultural transformation during this period, which came as a direct response to growing imports of cheap overseas grain. In particular, the success of the late 19th century Danish dairy industry has been noted by a diverse range of scholars and commentators, including Charles Kindleberger, Horace Plunkett, and H.
  • Development Strategy 2019-2030

    Development Strategy 2019-2030

    CENTRAL DENMARK REGION Follow us: fn17.rm.dk Development Strategy #dksdg #fn17midt 2019-2030 Cover photo taken in 2018 on the new motorway near Tvis and Holstebro in Western Jutland. The motorway opened shortly after. Central Denmark Region This brochure is climate friendly. It is Central Denmark Region Skottenborg 26 printed on FSC® certifi ed and Svanemærket S v 9 8800 Viborg a 1 sustainable paper. It is produced at a n 9 e 0 Regonal Council m 1 www.rm.dk æ 04 Svanemærket print offi ce. rk 5 et tryksag “Good partnerships are Central Denmark Region 4fundamental 5to regional 6 and global success” – an attractive and QUALITY GENDER CLEAN EDUCATION EQUALITY WATER & SANITATION Education is one of the most pow- More equality and a strengthening Shortage of water affects more sustainable region. erful and tested methods to obtain of female rights and possibilities than 40% of the global population. sustainable development. The goal are necessary to promote a sustai- This is alarming and is expected to is to ensure that all children will nable development. Elimination of increase with increasing global tem- complete a primary and secondary all types of discrimination against peratures caused by climate chan- education, free of charge, before women and girls is not only a fun- ges. Universal access to safe and For everybody. 2030. Moreover, gender-related and damental human right, but it also cheap drinking water for all before economic inequality will be abolis- has a multiplier effect across all 2030 demands i.e. that we protect hed to obtain universal access to other development areas.
  • Hårup Forsamlingshus

    Hårup Forsamlingshus

    SOGNEBL AD Todbjerg og Mejlby kirker Grøn Kirke nr. 3 · juni-juli-august 2019 KIRKELIGT ANSATTE MEJLBY KIRKE Husmor i sognegården Mejlbyvej 682, 8530 Hjortshøj Bodil Hansen, 2139 4939 [email protected] [email protected] Graver Søren Villesen; KIRKEKONTORET, 2288 8876 Lisbjergvej 15 A Gravermedhjælp: Ronni Terndrup 8200 Aarhus N 5181 1344 (OBS nyt nummer) TODBJERG KIRKE Åbningstid 9-13 og onsdag 9-18. Bøggildsvej 18, 8530 Hjortshøj E-mail: [email protected] [email protected] Kordegn Graver Lars Malte Jensen, Marianne Vasard Nielsen 8699 9401 [email protected] Træffes ikke mandag Gravermedhjælp: Kordegn Anders Dyhr Andersen Pernille C N Dahl Paludan [email protected] FÆLLES Sognepræst Vibeke Boye Liisberg Kordegn Træffes ikke mandag Conny Sørensen Bøggildsvej 16, Todbjerg [email protected] 8530 Hjortshøj 8699 9005 / Mobil 3066 6021 REGNSKABSKONTORET, – Send gerne en SMS. Lisbjergvej 15A [email protected] 8200 Aarhus N 5181 1344 Organist Kristian Giver, Alle hverdage, åbningstid 9-13 5091 3579 Jannie Helbo Abraham [email protected] [email protected] Kirkesanger Ellen Lunde, Susanne Bruun Jensen, 8617 5048 /2945 2339 Løn: [email protected] [email protected] Charlotte Sørensen, [email protected] Spirekor og babysalmesang Karina Brøgger Johansen Charlotte Baden, [email protected] [email protected] 2972 2003 HJEMMESIDE Todbjerg-Mejlby pastorat http://todbjerg-mejlby-pastorat.dk/ Eller: www.sogn.dk > Todbjerg eller Mejlby Ansvarshavende redaktør: Vibeke Boye Liisberg Redaktion: Arne Illeborg, Helle Sørensen, Marianne Vasard Nielsen, Vibeke Boye Liisberg. Forsidefoto: Arne Illeborg. Layout og tryk – WERKs Grafiske Hus a|s Næste nummer september-oktober-november 2019 udkommer ultimo august. Deadline til næste nummer er onsdag d.
  • Sognebladet@Gmail.Com Nyt Fra Menighedsrådet (MR)

    [email protected] Nyt Fra Menighedsrådet (MR)

    SOGNEBL AD Todbjerg og Mejlby kirker nr. 2 · marts-april-maj 2021 KIRKELIGT ANSATTE MEJLBY KIRKE Spirekor og babysalmesang Mejlbyvej 682, 8530 Hjortshøj Karina Brøgger Johansen [email protected] [email protected] 2972 2003 TODBJERG KIRKE Bøggildsvej 18, 8530 Hjortshøj Husmor i sognegården [email protected] Bodil Hansen, 2139 4939 [email protected] Graver Lars Malte Jensen 8699 9401 KIRKEKONTORET Træffes ikke mandag Lisbjergvej 15 A Gravermedhjælp: 8200 Aarhus N Anders Dyhr Andersen 5181 1344 Åbningstid 9-13 og onsdag tillige 15-17 E-mail: [email protected] FÆLLES [email protected] Sognepræst Vibeke Boye Liisberg Træffes ikke mandag Kordegn Bøggildsvej 16, Todbjerg Conny Sørensen 8530 Hjortshøj Michelle T. Drebis 8699 9005 / Mobil 3066 6021 – Send gerne en SMS. Pernille C. N. Dahl Paludan [email protected] REGNSKABSKONTORET Organist Kristian Giver Lisbjergvej 15A 5091 3579 8200 Aarhus N [email protected] 5181 1344 Alle hverdage, åbningstid 9-13 Kirkesanger Ellen Lunde Jannie Helbo Abraham 8617 5048 / 2945 2339 [email protected] Susanne Bruun Jensen Charlotte Sørensen Charlotte Baden HJEMMESIDE Todbjerg-Mejlby pastorat http://todbjerg-mejlby-pastorat.dk/ Eller: www.sogn.dk > Todbjerg eller Mejlby Ansvarshavende redaktør: Vibeke Boye Liisberg Redaktion: Arne Illeborg, Helle Sørensen, Inge Buss la Cour og Vibeke Boye Liisberg Forsidefoto ved Arne Illeborg Layout og tryk – WERKs Grafiske Hus a|s Næste nummer juni-juli-august udkommer ultimo maj 2021 Deadline til næste nummer er søndag den 25. april 2021. – artikler til: [email protected] Nyt fra menighedsrådet (MR) Nu går vi alle mod lysere tider. Vi savner alle den normale hver- Vi bevæger os væk fra vinteren og dag, både i forhold til hvem vi omgås kulden, mod forår og varme.
  • The Hospital As a Boundary Institution

    The Hospital As a Boundary Institution

    The hospital as a boundary institution Borum, Finn Document Version Final published version Publication date: 2003 License CC BY-NC-ND Citation for published version (APA): Borum, F. (2003). The hospital as a boundary institution. Link to publication in CBS Research Portal General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us ([email protected]) providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 30. Sep. 2021 Working Paper No. 2003.1 Finn Borum The Hospital as a boundary Institution INSTITUT FOR ORGANISATION OG ARBEJDSSOCIOLOGI Handelshøjskolen i København Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg Tlf: 38 15 28 15 Fax: 38 15 28 28 Paper for The 19th Egos Colloqium, Copenhagen 3-5 July 2003 at Copenhagen Business School Subtheme 24: INSTITUTIONAL CHANGE Convenors: Woody Powell, Nicole Biggart, Finn Borum Finn Borum: The Hospital as a boundary Institution1 Introduction The hospital is a central societal institution that has developed over a millennium as described in contemporary sources such as Den Store Danske Encyklopædi [the Danish national encyclopedia]: Hospitals (Cf. latin Hospitalis “hospitable” of hospes “guest, stranger, host”) originally a home for sick, homeless, weak and poor people. With the introduction of the Christian convent medicine around 800 the lodging function (hospitales pauperum) was separated from the care function (infirmarium).