Danske Skibe I Tysk Malmfart^ Under 2. Verdenskrig

Ole Stig Johannesen: rVialmfarten - danske skibe i tysk malmfart^ under 2. verdenskrig

Forfatteren er lektor cand. mag. i fransk, tysk og lænderne nedkastede store mængder af russisk, men har også en maritim fortid. Han miner i håb om at spærre for gennemsej har desuden skrevet bøger om rederierne ØK, Ove lingen i Øresund og Bælterne. En tysk Skou, Dansk-Fransk ogA.P. Møller-Mærsk. Der minespærring blev lagt tværs over Skager er aldrig før foretaget en undersøgelse i Fragt rak fra Danmark til Norge, så at ingen bri nævnets arkiv2> med henblik på at finde frem til tiske krigsskibe kunne dukke op i de dan skibene i den pågældende malmfart. Såvel antal ske farvande - og de danske handelsfar- let af skibe som omfanget af den transporterede tøjer kunne heller ikke slippe ud. De gen mængde af jernmalm virker overraskende. sidige mineringer omfattede både hornmi nerne, der eksploderede ved kontakt med De generelle forhold for skibsfarten skibet samt de mere udspekulerede mag i de danske farvande netiske miner, der kunne indstilles, så at Med den tyske besættelse af Danmark i der skulle et vist antal oversejlinger til, før april 1940 blev handelsflåden som bekendt de udløstes. Der blev foretaget minestryg delt op i den del, der var i udenrigsfart og ninger, og al sejlads foregik i disse tvangs således uden for Tysklands rækkevidde og i ruter, der kun var nødtørftigt afmærkede. den del, der befandt sig i de hjemlige Havnefogeden udleverede sejladsanvisnin farvande og som følge heraf blev underlagt ger til skibets kaptajn umiddelbart før ski tyske krav. Det var ca. en tredjedel af skibs- bets afgang. Drivende hornminer, der tonnagen, der nu kom til at indgå i hjem observeredes fra skibet kunne uskadelig meflåden, som blev fællesbetegnelsen for gøres ved hjælp af geværskud. Til beskyttel disse skibe. Nogle få dage efter at besættel se mod de magnetiske miner udstyredes sen havde fundet sted, blev indenrigs skibs skibet med et strømførende kabel, der trafik atter tilladt - og senere i måneden modvirkede den ændring i det magnetiske blev det tilladt at besejle Østersøhavnene felt, der sædvanligvis fik minen til at eks uden særtilladelse, hvorimod den nordlige plodere. Endvidere foretog man senere en del af Kattegat stadig var forbudt område. afmagnetisering afskibet. En anden variant Først ultimo maj blev Sydnorge indlemmet var de akustiske miner. i det tilladte område. Fyr og lysbøjer slukkede lysene; disse kun Mineringen af farvandene begyndte og ne dog evt. atter tændes efter nærmere ikke kun fra dansk og tysk side, idet eng ordre. Endelig blev der i alle større havne

45 VEDBY. Stik imod hvad der tidligere er oplyst om The \EDBY. Contrary to the information that was pre- dette skib i artiklen om rederiet Motortramp i viously given in the article about the Motortramp Ship Årbogen 2005, sejlede dette skib såvel i 1943 og ping Company in the 2005 yearbook this ship sailed both 1944 og foretog i den tid i alt 17 rejser med malm. in 1943 and 1944, and in that period it undertook alto- I den pågældende artikel nævntes også en schal gether 17 journeys carrying iron-ore. The article con burgtageaktion mod skibet. Dette skal ændres til cerned also mentioned a Schalburg action against the en sabotageaktion, sandsynligvis foretaget af mod ship. This should be corrected to a sabotage action prob standsfolk, der ville forhindre, at skibet kom i fart ably carried out by members of the Danish resistance for Tyskland. Der var fejl i kildematerialet, og det movement, who wanted to prevent the ships being put beklages. into service for Germany. There was a mistake in the VEDBY blev indsat i malmfarten ultimo maj 1943 source material, which we apologize for. og lossede allerede sin første ladning malmerts The \TSDBY was put into the iron-ore traffic at the end (fra Luleå) i Hamburg d. 6. juni 1943. Allerede d. ofMay 1943 and took on its first cargo of iron-ore (from 13. juni var det tilbage i Luleå efter den næste lad Luleå) in Hamburg onfune 6th 1943. By June 13th it ning. Det blev til ni malmrejser i 1943 og otte was already back in Luleå for another load. Altogether it rundrejser i 1944. Den sidste rejse fra Luleå fandt made nine voyages with iron-ore in 1943 and eight sted med ankomst til Hamburg 20. sept. 1944. rounel trips in 1944. On its last voyage from Luleå it Dette var også den sidste ladning erts, som blev arrived in Hamburg on 20th September 1944, and this bragt til Tyskland på et dansk skib. På de 17 rejser luas also the last shipment of iron-ore to Germany on a var lossehavnen altid Hamburg og bortset fra to Danish ship. On all 17 trips the port of discharge was rejser til Oxelosund var lastehavnen Luleå. Kort Hamburg and apart from two trips to Oxelosund the tid efter blev skibet lagt op. loading port was Luleå. Shortly afterwards the ship was (Foto H&S; se også foto med krigsbemaling i laid up. (Photo: (DAIAI); see also the photo with wartime årbog 2005 side 38) painting in the 2005 yearbook p. 38.)

46 indsat tyske havnekaptajner. Alle afgange Danmark (England havde jo hidtil været og ankomster skulle godkendes. hovedleverandøren). Ledig dansk tonnage skulle indsættes i fart for Tyskland med kul Forhandlinger og tonnageaftalen med Tyskland til Rusland og ladninger som træ, fosfat og Allerede i efteråret 1939 var der nedsat et andet fra Rusland, Sverige, Finland og Fragtnævn. der ligesom under 1ste ver Randstaterne til Tyskland. Det fremgår af denskrig havde til opgave at varetage Dan et særligt punkt i aftalen, at det lykkedes at marks forsyninger og sikre den fornødne undgå malmtransporterne med netop den tonnage hertil. Dette fragtnævn havde begrundelse, at de danske skibe ikke var berammet et af sine møder til d. 9. april velegnede til dette formål.4' Det fremgik 1940 - dette møde blev selvsagt aflyst, og endvidere, at de tyske fragtrater skulle være først et par uger senere kunne Fragtnævnet gældende, dog med en ekstra godtgørelse træde sammen for at imødegå den nu til danske redere for bl.a. kriersforsikriner. totalt ændrede situation, som landet Samtlige rejser og rater skulle approberes befandt sig i: forhandlingerne skulle nu af Fragtnævnet, der herved nøje kunne føres med Tyskland. Det var til alt held påse, at raterne var rimelige og i overens Fragtnævnet og fra tysk side Fachgruppe stemmelse med det fragt- og omkostnings Reeder, der især forhandlede aftalen om niveau, der var gældende på rejsens tids dansk skibsfart på plads. Med andre ord så punkt. var disse forhandlinger præget af fagfolk Der skulle underrettes om, hvilken dansk på begge sider og kolleger, der kendte hin tonnage der var til rådighed for tysk sejl anden, og mindre af politikere og embeds ads, og i øvrigt skulle Fragtnævnet og mænd uden indsigt i shipping. Fragtnæv Fachgruppe Reeder holde sig i daglig kon net gav udtryk for, at man kun ville sejle takt med hinanden. Malmladningerne hav med ladninger, der ikke kunne anfægte de man altså undgået - så vidt så godt - vi Danmarks forhold til andre lande - dvs., skriver medio maj 1940. ingen militære transporter3' eller troppe transporter, da modtrækket fra de allierede Begyndelsen på malmfarten magter kunne blive en definitiv overtagelse Redernes holdning til malmfarten ændre af danske skibe i den frie verden og uden de sig dog forbavsende hurtigt, og i begyn senere tilbagelevering. delsen af juni sluttes de første fem skibe for Man var fra dansk side fast besluttet på - så transport af erts fra svenske havne til Tysk vidt det var muligt - at undgå transporter land.5' med jernmalm, og man ville især over for Mangelen på tysk tonnage bevirkede, at tyskerne anføre, at danske skibe ikke var der fra tysk side snart blev fremsat ønsker særligt velegnede til denne specielle fart. om at beskæftige en del af den danske ton Aftalen - skrevet på tysk - var færdigfor nage - problemer med de tyske kulsyndi handlet d. 15. maj 1940. Danske skibe skul kater havde medført langt færre kultrans le hovedsagelig fragte tyske kul og koks til porter til Danmark end planlagt, og der var

47 JULIUS MADSEN (D.D.K.), som var blevet leveret The JULIUS AIADSEN (D.D.K), which was delivered i 1942 fra Helsingør Skibsværft, fik en kort levetid. from the Elsinore Shipyard in 1942, had a short lifetime. Det befandt sig d. 5. juni 1944 på rejse i Østersøen On June 5th 1944 it ivas in the Baltic en route from fra Luleå til Holtenau med erts. (Holtenau ved Luleå to Holtenau with ore. (Holtenau, at the mouth of indsejlingen til Kielerkanalen var blot den fore the Kiel Canal, was just the provisional destination, løbige destination, hvor der ville blive givet nær where it would receive new orders about the final port of mere ordre om lossehavn). Sydvest for Møn ind discharge.) South-west ofthe istand ofMøn at 1.45 p.m. traf der kl.1345 en voldsom eksplosion, og skibet there was a violent explosion and the ship began to sink. begyndte at synke. Man prøvede forgæves at læn The crew tried in vain to bale out the ship but it contin se skibet, men det sank stadigt, og da vandet kl. ued sinking. When the water reached the deck at 7.00 1900 stod ind på dækket, gik besætningen i både p. m. the crew took to the boats, and shortly after this the ne, og kort efter sank agterskibet. Kl. 2200 bræk stem sank. At 10.00 p.m. the ship broke in two at the kede skibet over ved to-lugen, og forskibet sank. number 2 hatch and the forepart ofthe vessel sank. The Besætningen blev senere taget op af et andet skib. crew were picked up later by another ship. The explosion Eksplosionen skyldtes formodentlig en mine. was presumably caused by a mine. Oprejsen i ballast til de svenske lastehavne var The voyage in ballast up to the Swedish loading ports selvfølgelig ligeså farlig. Som eksempel kan næv was of course just as dangerous. Take the VIRGINIA nes VIRGINIA (DFDS), der d. 21. juli 1942 på rej (DFDS), for example, which experienced a violent explo se fra Emden til Luleå blev udsat for en voldsom sion in the vicinity ofthe ship on 21 st July 1942 while eksplosion i nærheden af skibet. Det blev stærkt sailing from Emden lo Luleå. The ship was baelly dam- beskadiget, men kunne selv sejle ind til Trelleborg ageel, but it could continue under its oivn steam to Trelle og kom senere til Helsingør for reparation. borg and later to Elsinore for repairs. Ligeledes blev ELLENSBORG (Dannebrog) udsat In the same way the ELLENSBORG (Dannebrog) met for en voldsom eksplosion d. 23. okt. 1943 på rej with a violent explosion on 23rd October 1943 en route se fra Odense til Luleå. Skibet blev sat ind på lægt from Odense to Luleå. The ship was put into shaltow vand og senere slæbt til Malmø for reparation. water and later towed to Malmø to be repaired. (Foto H&S) (Photo DMAI) KAREN (Progress). Sejladsen for hjemmeflåden KAREN (Progress). Sailing for the home fleet was no less var ikke mindre farlig end for udeflåden, dog hav dangerous than sailing in the fleet abroad, allhough de man som regel altid en kyststrækning inden for there was usually a stretch of coast nearby. On the other synsvidde. Til gengæld var opholdet i de tyske hav hånd the stop-over in German harbours was often a ne ofte et mareridt, og det blev mere og mere far nightmare, and il became more and more dangerous as ligt, eftersom luftangrebene tiltog. Her skal blot the air raids intensified. Here are just afeiv ofthe many nævns et par eksempler ud af mange: Skibet var examples: The ship had come to Hamburg from Oxelo ankommet fra Oxelosund med en ladning erts til sund with a shipment of ore and was now waitingfor a Hamburg og ventede nu på en returladning kul til return cargo of coal to Denmark. In the meantime it Danmark og blev i mellemtiden forhalet til forsta shifted berth to the suburb of Harburg. During a bomb den Harburg. Under et bombeangreb d. 6. aug. ing raid on 6th August 1944 it was hit in the forepart 1944 blev det ramt i forskibet og sank. Senere of the ship and sank. It ivas later raised and repaired. hævet og repareret. (Foto: H&S) (Photo: DAIAI) således dansk tonnage ledig - danske skibe tyske skibsfartsoverensskomst og eventuel begyndte derfor nu at gå fast ind i malm en beslaglæggelse af hele hjemmeflåden. farten. Der var et stigende pres fra den Set fra redernes side ville skibene jo blive danske regerings side over for rederne, og beskæftigede, og raterne var tilmed bedre det blev betonet, at de tyske anmodninger end andre fragtrater. I august indgik Fragt skulle opfattes som krav, der burde imøde nævnet en fast aftale om malmtransporter kommes. Man frygtede for, at en vægring ne.6' Betingelserne for sejladsen skulle ville medføre en opsigelse af den dansk- være som de tilsvarende svenske.

49 IVAN KONDRUP (D.D.K.) lå 16. dec. 1943 i Bre TVAN KONDRUP (D.D.K.) On 16th December 1943 men, da det under et luftangreb på havnen fik en it was lying in Bremen, and during an air raid on the bombe ned gennem skorstenen. Skibet blev svært harbour it received a bomb down the funnel. The ship beskadiget og forskibet sank. Fire af besætningen was severety damaged and the forepart sank. It was omkom. Senere hævet og repareret. later raised and repaired. (Foto H&S) (Photo: DMM)

50 Formanden for Fragtnævnet, direktør J. fod, og skibet kunne således ikke laste en A. Kørbing fra D.F.D.S., følte sig tilsynela fuld ladning på 10.200 tons på sommerfri dende mest forpligtet af regeringens bord, men max. 7800-8000 tons, hvad der ønsker - i hvert fald gik dette rederi forrest ikke var rentabelt, hvis ikke raterne bereg med sine skibe. D.F.D.S. var i øvrigt det nedes på skibets fulde dødvægtskapacitet rederi, der havde langt de fleste skibe i og til en fragtrate op 16,75 SKR pr ton. I hjemmeflåden, nemlig 50, og også det denne fart ville skibet bruge 200 tons olie rederi, der stillede med den største samle pr. måned, der skulle leveres til en rimelig de tonnage, hvad der jo også var en vis pris. Hertil kom, at det ikke var muligt at få logik i. Fire større skibe fra D.F.D.S., damp en tilstrækkelig sø- og krigsforsikring for så skibene ALABAMA, BRASILIEN, VIRGI stort og dyrt et skib. Fachgruppe Reeder NIA samt motorskibet LOUISIANA blev udtrykte forståelse for, at ØK's skibe ikke indsat i farten endvidere motorskibet var anvendelige, men pludselig insisterede BONITA fra rederiet Dania. Tyskerne love man på, at ASIA skulle klargøres, og d. 30. de at fremskaffe den fornødne olie til sept. 1940 blev det sluttet for tre konsekuti motorskibene. ve rejser fra Oxelosund til tyske Nord søhavne med første afsejling i sidste halvdel Spillet om ØK's ASTA af oktober. Dog blev fragtraten presset ned ØK havde ingen intentioner om at få sine til 15 SKR pr ton, men beregnet på skibets skibe ind i malmfarten - tværtimod. Man dødvægtskapacitet. Dieselolien skulle leve foretrak at lade skibene være oplagte og så res til en pris af 50 Reichsmark pr ton. at tage det økonomiske smæk, som uvirk Efter at skibet var klargjort kom der kon somheden medførte. Og Kompagniet stod traordre, man kunne alligevel ikke anven ret stærkt. Forhandlingerne skete gennem de skibet. På et møde i Hamburg rejste Fragtnævnet, der fremførte ØK's holdning Fragtnævnet spørgsmålet vedrørende over for Fachgruppe Reeder, sidstnævnte ASIA. Man fandt, at både Fragtnævnet og var som Fragtnævnet professionelle ship rederiet havde fået en dårlig behandling. pingfolk, der forstod synspunkterne fra Da kompagniet omsider havde erklæret sig ØK, der gik ud på at deres skibe var motor villig til at indsætte skibet i malmfarten og skibe, og det kneb jo stærkt med olie; ski havde haft store udgifter til klargøringen, bene var ikke byggede til Østersøfart og så afviste man nu skibet, og udgifterne var navnlig ikke egnede for sejlads med en så spildte. Fachgruppe Reeder beklagede for tung ladning som erts, idet skibene var løbet. Det viste sig, at det var ertsbefragter- konstruerede som udprægede stykgodsski ne, der havde ført Fachgruppe Reeder bag be og passagerskibe. Det eneste skib, der lyset, og det skulle ikke gentage sig. Man med en del bekostning muligvis kunne fastslog nu, at skibet ikke var egnet, "og komme på tale var ASIA, men der var et hermed var sagen forhåbentlig for stedse problem med skibets dybgang. Vanddyb ude af verden." Det var den nu ikke helt. I den i Luleå tillod kun en dybgang på 26 juni 1942 henvender Fragtnævnet7' sig igen

51 til ØK, da man "fra tysk side ønsker oplys MÆRSK, OLUF MÆRSK, ELISABETH ninger om skibene, og hvad der mangler MÆRSK, LICA MÆRSK samt JAKOB for at sætte dem i fart." I brevet nævnes MÆRSK med to rejser. Det ovenfor nævnte med navn alle skibene: INDIA, JAVA, KOR BONITA (Dania) foretog tre rejser. EA, ASIA, ANNAM, JUTLANDIA, LALAN Herudover med hver en rejse skibene DIA, FIONIA og MONGOLIA. Som det JULIANE (Vestjysk), KARLA, INGER, (beg måske er bekendt, undgik de dog alle at ge J. Lauritzen), THOR (K.K.K.K.), komme i fart. KAREN og SOPHIE (begge Progress).

Sejladser i 1940 Farten i 1941 og 1942 I mellemtiden var farten nu kommet i I året 1941 tager transporten for alvor fart. gang. Den første approbationsdato forelig Der fragtes i de sejlbare måneder det vil i ger d. 30. maj, altså kun 15 dage efter ton dette år sige april - november 660.712 tons nageaftalens underskrivelse og vedtagelsen udelukkende malmerts fra Sverige til de tre om ikke at anvende danske skibe i denne tyske hovedlossehavne fordelt på 183 rej fart! De tre store svenske lastehavne under ser. Afskibningshavnene er i overvejende hele krigen var Luleå, Gavle og Oxelosund, grad Luleå, i mindre grad Oxelosund og men især i begyndelsen optræder der også enkelte gange Gavle.9' enkelte andre havne, såsom Koping, Det følgende år, 1942, er der en enkelt Stockholm og Våsteras i Sverige, desuden rejse i januar, men så lukker isen for sejlad Leningrad (nu St. Petersborg), da der end sen i de næste tre måneder, til gengæld sej nu var gode relationer til Rusland. Ladnin les der fra april og december måned med. gerne herfra var kromerts til Stettin I alt afskibes der 591.267 tons malmerts for (JAKOB og LICA MÆRSK) såvel som et par delt på 159 rejser. ladninger fra Riga til Danzig med gløde skæl.8' Lossehavnene var frem for alt Ham 1943 burg, Bremen og Emden, og i enkelte Dette er året med den største eksport tilfælde Stettin og Danzig. Den transporte mængde. Der sejles i alle måneder undta rede mængde løftet på dansk køl udgjorde gen april, og på 256 rejser fragtes der for halvåret 1940 i alt 174,050 tons. 1.002.135 tons malmerts til de tre tyske Nordsøhavne. De fire nævnte D.F.D.S. skibe foretog til sammen 12 rejser med knap 95.000 tons, I juni 1943 foretager Fragtnævnet en desuden deltog fra samme rederi HALF opgørelse for årene 1941, 1942 og 1943 DAN, OLAF, KATHOLM med en rejse frem til 30. april. Det fremgår heraf hvilke (sidstnævnte med Delfzijl som lastehavn). rederier og med hvilket antal skibe, der var Fra rederiet Ove Skou skibene METTE og involveret i farten i denne periode på 2V4 LOTTE med hver en rejse. Ligeledes med år. Der opgøres for de særskilte år. Her hver en rejse Mærskskibene CORNLIA vises kun totalsummen:

52 PARIS (Pacific). Det nybyggede skib fra 1943 lå i PARIS (Pacific). This newly built ship from 1943 was Bremen, da det under et luftangreb d. 24. juni lying in Bremen during an air raid on 24thjune 1944 1944 blev stærkt beskadiget og slået læk. Det blev when it was severety damaged and sprang a leak. How dog hurtigt repareret. Men ud over de direkte ever, it was repaired quickly. trusler som miner, torpedobåde og luftangreb er As well as direct threats such as mines, torpedo boats and der i krigstid også indirekte farer, opstået i køl air raids there are also indirect dangers in wartime that vandet på krigsbegivenhederne. PARIS var således arise as a conseejuence of the events of war. The PARIS nær blevet indhentet af skæbnen en måned sene was thus almost overtaken by fate a monlh tater on 4th re, da det befandt sig i Århus d. 4. juli 1944. På July 1944, when it lay in Århus. Due to carelessness grund af skødesløshed ved losning af en ammuni while unloading an ammunition lighter the cargo con- tionslægter eksploderede ladningen på 100 tons taining 100 tons of high-explosive ammunition was højeksplosiv ammunition. Ved eksplosionen, hvor accidentally ignited. About 36 inhabitants of the city alt liv i det nærmeste område på havnen udslette died in the explosion, several hundred were injured, and des, omkom 36 af byens indbyggere, og flere hun all life in the immediate vicinity of the harbour was drede såredes. De tyske tab blev holdt hemmelige wiped out. The German losses were kept secret and are og kendes ikke præcist, men det formodes, at det not known exactly, but it is assumed that they were quite var særdeles stort. PARIS blev overdænget med big. The PARIS was showered with s heil fragments and sprængstykker og vragstumper og måtte forhales pieces of wreckage and had to move berth out on to the ud på reden for at undgå brandfare fra de roads to avoiel the danger offire spreadingfrom the ships omkringliggende brændende skibe. which lay nearby. (Foto H&S) (Photo DMM)

53 Rederi, antal skibe Tons malmerts Dannebrog 87.827 og tonnage i alt 8 skibe, ca. 21.000 tons

D.D.K. 61.426 Dania 52.475 3 skibe, ca. 9.400 tons 2 skibe, heraf 1 forlist, ca. 8.400 tons D.F.K. 64.641 Ove Skoit 29.589 4 skibe, ca. 11.800 tons 3 skibe, ca. 7.300 tons

Vendila 55.982 I løbet af 1943 begyndte tonnagemanglen 2 skibe, ca. 7.500 tons at gøre sig stærkt gældende, og Tyskland stillede nu krav om, at oplagte skibe og J. Lauritzen 10.939 nybygninger skulle sættes ind i malmfar 8 skibe, ca. 17.500 tons ten. På trods af de allieredes intense bom bninger af Tysklands industriområder, steg Jens Toft 50.627 produktionen i den tyske krigsindustri dra 2 skibe, heraf 1 forlist, ca. 6.200 tons stisk, og hertil behøvedes der stål, og det betød atter endnu flere ladninger erts. I en Progress 63.676 del tilfælde lykkedes det at modificere kra 11 skibe, heraf 2 forlist, ca. 23.000 tons vene derhen, at nybygninger blot skulle holdes klar til indsats, og i mange tilfælde Myren 59.189 blev dette undgået ved at trække forhand 5 skibe, heraf 3 forlist, ca. 12.700 tons lingerne i langdrag. (Kun 2 totalforlis, da et af skibene Rederiet Dansk-Fransk havde sit motor senere blev repareret.) skib NORMANDIET (bygget 1935) oplagt i Kolding Fjord, hvor det havde ligget siden Pacific 33.377 april 1940. Hårdt presset måtte rederiet 3 skibe, heraf 1 forlist, ca. 6.100 tons sætte det i fart, og efter en dokning i København afgik det d. 18. juli med kurs Torm 9.4 74 mod Luleå. På returrejsen til Emden kolli 6 skibe, heraf 1 forlist, ca. 14.500 tons derede skibet d. 1. august 1943 med et hol landsk fartøj i Fdelerkanalen, hvorefter det A.P.Møller 111.051 tungt lastede skib sank i løbet af 10 minut 9 skibe, heraf 2 forlist, ca. 26.500 tons ter. Man opgav bjærgningen, og det blev kondemneret. D.F.D.S. 551.526 Et andet rederi, Motortramp, havde lige ? skibe (tallet kan ikke læses), fået leveret sin nybygning VEDBY10' i maj ca. 51.000 tons måned. Det blev nu sat i fart og ankom alle-

54 rede 6. juni 1943 til Hamburg med sin veret i eller været tiltænkt denne fart, som første ladning fra Luleå. det da også vil fremgå senere).

1944. Slutningen på malmfarten ABSALON (Progress) I 1944 sejles der i januar, og en enkelt rejse AGNETE (Torm) foretages i februar. I marts og april bloke ALABAMA (DFDS) rer isen for afskibninger. Sent i maj genop ANNE (Torm) tages farten. Denne indstilles imidlertid i ASLAUG (Torm) september, hvor der kun foretages 3 rejser, ASTRID (Myren) (af ABSALON / HAFNIA / VEDBY) og BETTY MÆRSK (A.P. Møller) hermed ophører farten. Det var blevet far BIRTE (Myren) ligere at færdes i Østersøen, den russiske BONITA (Dania) flåde begyndte at blive mere aggressiv. For BRASILIEN (DFDS) øvrigt lukkede Sverige d. 27. september for CIMBRIA al fremmed skibstrafik fra Torneå til Fal- (D.F.K. = De forenede Kulimportører) sterbokanalen. Desuden var såvel Kielerka- CLARA (MYREN) nalen som lossehavnene udsat for hyppige CONCORDIA (D.F.K.) angreb. Luftangrebene på skibene tog til, CORNELIA MÆRSK (A. P. Møller) og man opgav besejlingen af de tyske Nord DANIA (D.F.K.) søhavne. Olie til motorskibene kunne i DELAWARE (DFDS) øvrigt ikke mere fremskaffes, og kullene EFFIE MÆRSK (A. P. Møller) var det ligeledes småt med. I alt blev det i ELIE (Dania) dette år til 104 rejser med totalt 414.738 ELISABETH MÆRSK (A.P. Møller) tons erts. ELLENSBORG (Dannebrog) Den samlede mængde jernmalm, der i FINLAND (A/S Dampskibet Finland) årene 1940-44 fragtedes på danske skibe, FREDERIKSBORG (Dannebrog) og som var medvirkende til at holde den GUDRUN (Torm) tyske krigsmaskine i gang, udgjorde knap 3 GUNHILD (Torm) millioner tons eller helt præcis 2.842.902 HAFNIA (D.F.K.) tons,11' fordelt på 734 rejser og 85 forskelli HALFDAN (DFDS) ge skibe. HANNE (O. Skou) HANS BROGE (Progress) Skibene HANS MÆRSK (A. P. Møller) (Det drejer sig her om det samlede antal HENRY TEGNER (Progress) skibe, der er fundet ved en gennemgang af HILMA LAU (J. Lauritzen) malmrejserne, og som har udført transport INGA (Myren) af malm. Listen gør ikke krav på fuldstæn INGER (J. Lauritzen) dighed. Det kan således ikke udelukkes, at EVAN KONDRUP enkelte andre skibe kan have været invol (D.D.K. = Det danske Kulkompagni)

55 IVAR (DFDS) STOCKHOLM (Pacific) JAKOB MÆRSK (A.P. Møller) SVANHILD (DFDS) JELVA LAU (J. Lauritzen) SVEND Pil (Vendila) JULIANE (Vestjysk) THOR (K.K.K.K.) JULIUS MADSEN (D.D.K.) TAARNHOLM (DFDS) KAI (Myren) UFFE (DFDS) KAREN (Progress) VEDBY (Motortramp) KAREN TOFT (Jutlandia) VIBEKE MÆRSK (A.P. Møller) KARLA (J. Lauritzen) VIBORG (Dannebrog) KATHOLM (DFDS) VIRGINIA (DFDS) KEJSERINDE DAGMAR (Progress) WILH. COLDING (Progress) KENTUCKY (DFDS) WM. TH. MALLING (D.D.K.) KJØBENHAVN (Pacific) ØRNEBORG (Dannebrog) LICA MÆRSK (A.P. Møller) LILLEBORG (Dannebrog) Rederierne Antal skibe LISE (Nautic) Baltic 1 LOTTE (O. Skou) Dania 1 LOUISIANA (DFDS) Dannebrog 8 MARGRETE (Progress) Dansk-Fransk 1 MARIANNE TOFT (Jutlandia) Dansk-Norsk 1 METTE (O. Skou) D/S Finland 1 NIELS R. FINSEN (Det Dansk-Norske D/S) D.D.K. 3 NAVTTAS (Navitas) DFDS 13 NORDBORG (Dannebrog) D.F.K. 5 NORMANDIET (Dansk-Fransk) Jutlandia 2 ODIN (K.K.K.K. = Københavns K.K.K.K. 2 Kul og Koks Kompagni) J. Lauritzen 4 OLAF (DFDS) Motortramp 1 OLUF MÆRSK (A.P. Møller) Myren 5 OSLO (Pacific) A. P. Møller 9 OTTO PETERSEN (Vendila) Nautic 1 PARIS (Pacific) Navitas 1 RIKKE (O. Skou) Pacific 4 RUNØ (Baltic /]. C. Th. Jensen) Progress 9 SCANDIA (D.F.K.) O.Skou 4 SIGRID (Progress) Torm 5 SILKEBORG (Dannebrog) Vendila 2 SKODSBORG (Dannebrog) Vestjysk 1 SOPHIE (Progress)

56 Divergensen mellem antallet af de enkelte Den 19. juni 1942 var det derfor på vej op rederiers skibe i de to opgørelser, hvor 3 gennem Østersøen, men sent om aftenen rederier i den første anføres med flere ski blev skibet torpederet af en russisk ubåd. be end i den sidste, skyldes simpelthen den Besætningen gik i bådene12' og blev opsam faktor, at der i den første opgørelse for let af et svensk fartøj og bragt ind til Visby. nogle rederiers vedkommende var tale om ORION blev få dage efter bjærget ind til chartret tonnage fra nogle af de rederier, Visby af den svenske marine og senere der nu medtages i den samlede fortegnel repareret, men det kom tilsyneladende se, hvad man ikke umiddelbart kan læse ud aldrig igen i berøring med malmfarten. af tallene. Dette er således årsagen til, at det heller ikke optræder i de samlede opgørelser, der Ud over de skibe, der her er nævnt, kan der kun medregner lastede skibe. tilføjes endnu et, nemlig ORION fra D/S Orion. Det var i de første par krigsår ofte i I militærhistorien er der ved beskrivelsen af fart mellem Danmark og Tyskland især besættelsen af Danmark og Norge fokuse med korn og kul desuden med brunkul fra ret meget på Norges strategiske betydning Horsens til andre danske havne og havde som udgangspunkt for en beherskelse af også en enkelt gang hentet salpeter i Nor Nordsøen og en trussel mod England. ge samt fragtet en ladning træ fra Hapa- Sjældnere ser man det forhold nævnt, at randa til Tyskland. Under ophold i Rotter Tyskland i høj grad ønskede at sikre sig dam i okt. 1941 blev der kastet seks bomber råstofferne fra Sverige til sig selv og at mod skibet, men de ramte alle ved siden af. afskære England fra den svenske malm.13' Nu var det i sommeren 1942 for første gang Det er undertiden blevet hævdet, at den blevet indsat i malmfarten, hvad der frem svenske malmeksport forlængede 2. ver går af korrespondancen med Fragtnævnet. denskrig med to år - desværre var den dan ske tonnage i så fald en stærkt medvirken I en skrivelse af 17. juni 1942 blev det de faktor - om end på ufrivillig vis for rede "approberet pr. 22.6.1942 for en fuld lad riernes vedkommende.14' ning malm Luleå - Hamburg / Bremen".

Kilder: Chr. Tortzen: Søfolk og skibe 1939-45, ITV, København 1981-85. Fragtnævnets arkiv i Rigsarkivet.

57 Noter

" Her behandles hovedsagelig malmtransporter vaag, Sarpsborg, Sauda, Lysaker og Oslo. Ladnin ne fra de svenske udskibningshavne, dog med gerne herfra var svovlkis, kobberkoncentrat, fer- enkelte henvisninger til Norge. Før besættelsen af romangan og glødeskæl. Disse varearter indgår Norge havde man i Tyskland overvejet proble alle i Fragtnævnets opgørelser over ertsfarten på merne med en transport fra Narvik: "..en tysk Tyskland i 1940. besættelse af Norge vil få til følge, at malmfarten 9) Våsteras, Stockholm, Halmstad og Vårtan optræ fra Narvik i det mindste foreløbig vil blive indstil der en enkelt gang som lastehavn. let, da en sikring af søtrafikken vil være meget van i«) por korrektioner til forkerte oplysninger om skelig på den 800 sømil lange strækning". Note fra dette skib i tidligere artikel i Årbogen 2005, se 23.2.1940 med påskriften Geheime Kommandosa- nærmere i fototeksten. che i Seekriegsleitungs arkiv, pk. 2, læg 22. Der ses n> Heri er medregnet de få ladninger svovlkis, glø i øvrigt heller ikke i Fragtnævnets arkiv nogen deskæl, kromerts etc, der medtages under året omtale af danske skibes fart på Narvik. 1940. 2) Fragtnævnets arkiv er ret omfattende; det udgør 12) En person blev hårdt kvæstet ved eksplosionen ca. 115 hyldemeter og er ikke altid lige gennem og omkom. skueligt. Der henvises én gang for alle til dette 13) Synspunkt fremsat af den tyske historiker Fritz samlede arkiv og ikke til de særskilte pakker og Petrick. Omtalt i kort referat af foredrag, refereret læg. af G.Wehner under titlen Schwedisches Eisenerz 3) I en pakke i arkivmaterialet med påskriften Kyst fiir die deutsche Kriegsfuhrung. In: Bulletin fur fart ses det dog, at nogle mindre danske skibe af Faschismus- und Weltkriegsforschung, nr. 12, Berlin og til var i time charter til Værnemagten. 1999. 4> Eine Beteiligung dånischer Tonnage an der 14) Af de nævnte rederier var et af dem kendt for sit Erzfahrt kommt in Ermangelung geeigneten tyskvenlige sindelag, nemlig K.K.K.K. Selve firma Schiffsraums nicht in Betracht. et var oprindelig blevet oprettet med hjælp af tysk Aftalen er trykt i „Den danske Handelsflaades Stil kapital fra Stinneskoncernen. Den tyske finansfyr ling fra 9. April 1940 til 31. December 1942", ste Hugo Stinnes var svigerfar til direktøren for Udenrigsministeriet, 1943, Bilag 324, samt hos K.K.K.K., Albert Jensen, der døde i 1941 under et Chr. Tortzen: Søfolk og skibe 1939-1945. ferieophold i Tyskland. Efter krigen blev der ind 5) Muligvis fandt også enkelte rejser fra Norge ledt politiundersøgelse af firmaet, der blev sat sted, således afsejlede JULIANE fra Vestjysk under administration. Selve rederiafdelingen var Dampskibsselskab A/S d. 14. juni fra Bergen med blevet oprettet i 1940. Undersøgelserne strandede jernmalm til Memel i Østpreussen. til dels, da det ikke lykkedes at gennemskue de 6) Chr. Tortzen bemærker tørt: "Rederne erfarede, komplicerede internationale finansieringsfor hvad det betød at færdes på forhandlingspolitik hold. Administrationen blev ophævet i 1947, og kens skråplan, og samtidig var de klar til at give firmaet blev givet fri til at fortsætte sin virksom forretningsmæssige interesser større spillerum på hed, dog mod indbetaling af 4 mio. til den danske bekostning af nationale interesser." (Søfolk og ski statskasse. (Bemærkningerne er refereret fra H. be I p. 129). C. Røder: Dansk skibsfarts renæssance II, 1962, p. 7) Brev af 16. juni 1942 fra Fragtnævnet til ØK. 169-170). 8) Og enkelte sejladser fra Norge: Arendal, Sags-

58 Summary

After the German occupation of Denmark in ore from the Swedish Baltic ports, transports April 1940 all ship's traffic in the home waters was which were so important to Germany. Itwas men paralysed. The ships of the Danish merchant fleet tioned as a separate point in the agreement that that had been captured while they were in the Denmark did not have suitable tonnage for this Baltic or surrounding countries as well as those in heavy traffic. All journeys and loads had to be Norwegiaii and German North Sea harbours were approved by the Cargo Board, which was in daily now subject to German demands and restrictions. contact with the corresponding German organisa However, ship's traffic was allowed again, but now tion Fachgruppe Reeder. Therefore it can come the seaways were under a blackout - the lights in as a surprise that just three weeks later the first the lighthouses and buoys were turned off - and agreements on the transport of iron-ore to the there were mines everywhere. As early as in 1939 German North Sea harbours were entered into. It Denmark had established the so-called Cargo was a case of German pressure as well as strong Board to take care ofthe country's supplies and to persuasion from the Danish government's side. obtain the necessary tonnage for this purpose. The ship owners, too, were extremely worried that This board now became a major factor in the ton the Germans might seize their ships if they nage agreement that Denmark and Germany refused to comply. The ØK shipping company entered into in the middle of May 1940. One of managed to avoid this traffic by arguing that the the main points in this agreement was that Danish company's motor-driven ships were unsuitable ships should be used to transport supplies, i.e. and too expensive to be put into service in this especially German coal, to Denmark. Idle ton traffic. The study shows that up until September nage could be put to work in German traffic, 1944, when the traffic stopped, something like 3 amongst other things transporting wood from the million tons of iron-ore had been carried on Dan Baltic countries to Germany. There was no ques ish ships. A search of the material in the archives tion of the Danish ships being used for military reveals 85 ships that were involved in this iron-ore transports, nor for the shipping of Swedish iron- traffic.

59 60