Danske Skibe I Tysk Malmfart^ Under 2. Verdenskrig
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Ole Stig Johannesen: rVialmfarten - danske skibe i tysk malmfart^ under 2. verdenskrig Forfatteren er lektor cand. mag. i fransk, tysk og lænderne nedkastede store mængder af russisk, men har også en maritim fortid. Han miner i håb om at spærre for gennemsej har desuden skrevet bøger om rederierne ØK, Ove lingen i Øresund og Bælterne. En tysk Skou, Dansk-Fransk ogA.P. Møller-Mærsk. Der minespærring blev lagt tværs over Skager er aldrig før foretaget en undersøgelse i Fragt rak fra Danmark til Norge, så at ingen bri nævnets arkiv2> med henblik på at finde frem til tiske krigsskibe kunne dukke op i de dan skibene i den pågældende malmfart. Såvel antal ske farvande - og de danske handelsfar- let af skibe som omfanget af den transporterede tøjer kunne heller ikke slippe ud. De gen mængde af jernmalm virker overraskende. sidige mineringer omfattede både hornmi nerne, der eksploderede ved kontakt med De generelle forhold for skibsfarten skibet samt de mere udspekulerede mag i de danske farvande netiske miner, der kunne indstilles, så at Med den tyske besættelse af Danmark i der skulle et vist antal oversejlinger til, før april 1940 blev handelsflåden som bekendt de udløstes. Der blev foretaget minestryg delt op i den del, der var i udenrigsfart og ninger, og al sejlads foregik i disse tvangs således uden for Tysklands rækkevidde og i ruter, der kun var nødtørftigt afmærkede. den del, der befandt sig i de hjemlige Havnefogeden udleverede sejladsanvisnin farvande og som følge heraf blev underlagt ger til skibets kaptajn umiddelbart før ski tyske krav. Det var ca. en tredjedel af skibs- bets afgang. Drivende hornminer, der tonnagen, der nu kom til at indgå i hjem observeredes fra skibet kunne uskadelig meflåden, som blev fællesbetegnelsen for gøres ved hjælp af geværskud. Til beskyttel disse skibe. Nogle få dage efter at besættel se mod de magnetiske miner udstyredes sen havde fundet sted, blev indenrigs skibs skibet med et strømførende kabel, der trafik atter tilladt - og senere i måneden modvirkede den ændring i det magnetiske blev det tilladt at besejle Østersøhavnene felt, der sædvanligvis fik minen til at eks uden særtilladelse, hvorimod den nordlige plodere. Endvidere foretog man senere en del af Kattegat stadig var forbudt område. afmagnetisering afskibet. En anden variant Først ultimo maj blev Sydnorge indlemmet var de akustiske miner. i det tilladte område. Fyr og lysbøjer slukkede lysene; disse kun Mineringen af farvandene begyndte og ne dog evt. atter tændes efter nærmere ikke kun fra dansk og tysk side, idet eng ordre. Endelig blev der i alle større havne 45 VEDBY. Stik imod hvad der tidligere er oplyst om The \EDBY. Contrary to the information that was pre- dette skib i artiklen om rederiet Motortramp i viously given in the article about the Motortramp Ship Årbogen 2005, sejlede dette skib såvel i 1943 og ping Company in the 2005 yearbook this ship sailed both 1944 og foretog i den tid i alt 17 rejser med malm. in 1943 and 1944, and in that period it undertook alto- I den pågældende artikel nævntes også en schal gether 17 journeys carrying iron-ore. The article con burgtageaktion mod skibet. Dette skal ændres til cerned also mentioned a Schalburg action against the en sabotageaktion, sandsynligvis foretaget af mod ship. This should be corrected to a sabotage action prob standsfolk, der ville forhindre, at skibet kom i fart ably carried out by members of the Danish resistance for Tyskland. Der var fejl i kildematerialet, og det movement, who wanted to prevent the ships being put beklages. into service for Germany. There was a mistake in the VEDBY blev indsat i malmfarten ultimo maj 1943 source material, which we apologize for. og lossede allerede sin første ladning malmerts The \TSDBY was put into the iron-ore traffic at the end (fra Luleå) i Hamburg d. 6. juni 1943. Allerede d. ofMay 1943 and took on its first cargo of iron-ore (from 13. juni var det tilbage i Luleå efter den næste lad Luleå) in Hamburg onfune 6th 1943. By June 13th it ning. Det blev til ni malmrejser i 1943 og otte was already back in Luleå for another load. Altogether it rundrejser i 1944. Den sidste rejse fra Luleå fandt made nine voyages with iron-ore in 1943 and eight sted med ankomst til Hamburg 20. sept. 1944. rounel trips in 1944. On its last voyage from Luleå it Dette var også den sidste ladning erts, som blev arrived in Hamburg on 20th September 1944, and this bragt til Tyskland på et dansk skib. På de 17 rejser luas also the last shipment of iron-ore to Germany on a var lossehavnen altid Hamburg og bortset fra to Danish ship. On all 17 trips the port of discharge was rejser til Oxelosund var lastehavnen Luleå. Kort Hamburg and apart from two trips to Oxelosund the tid efter blev skibet lagt op. loading port was Luleå. Shortly afterwards the ship was (Foto H&S; se også foto med krigsbemaling i laid up. (Photo: (DAIAI); see also the photo with wartime årbog 2005 side 38) painting in the 2005 yearbook p. 38.) 46 indsat tyske havnekaptajner. Alle afgange Danmark (England havde jo hidtil været og ankomster skulle godkendes. hovedleverandøren). Ledig dansk tonnage skulle indsættes i fart for Tyskland med kul Forhandlinger og tonnageaftalen med Tyskland til Rusland og ladninger som træ, fosfat og Allerede i efteråret 1939 var der nedsat et andet fra Rusland, Sverige, Finland og Fragtnævn. der ligesom under 1ste ver Randstaterne til Tyskland. Det fremgår af denskrig havde til opgave at varetage Dan et særligt punkt i aftalen, at det lykkedes at marks forsyninger og sikre den fornødne undgå malmtransporterne med netop den tonnage hertil. Dette fragtnævn havde begrundelse, at de danske skibe ikke var berammet et af sine møder til d. 9. april velegnede til dette formål.4' Det fremgik 1940 - dette møde blev selvsagt aflyst, og endvidere, at de tyske fragtrater skulle være først et par uger senere kunne Fragtnævnet gældende, dog med en ekstra godtgørelse træde sammen for at imødegå den nu til danske redere for bl.a. kriersforsikriner. totalt ændrede situation, som landet Samtlige rejser og rater skulle approberes befandt sig i: forhandlingerne skulle nu af Fragtnævnet, der herved nøje kunne føres med Tyskland. Det var til alt held påse, at raterne var rimelige og i overens Fragtnævnet og fra tysk side Fachgruppe stemmelse med det fragt- og omkostnings Reeder, der især forhandlede aftalen om niveau, der var gældende på rejsens tids dansk skibsfart på plads. Med andre ord så punkt. var disse forhandlinger præget af fagfolk Der skulle underrettes om, hvilken dansk på begge sider og kolleger, der kendte hin tonnage der var til rådighed for tysk sejl anden, og mindre af politikere og embeds ads, og i øvrigt skulle Fragtnævnet og mænd uden indsigt i shipping. Fragtnæv Fachgruppe Reeder holde sig i daglig kon net gav udtryk for, at man kun ville sejle takt med hinanden. Malmladningerne hav med ladninger, der ikke kunne anfægte de man altså undgået - så vidt så godt - vi Danmarks forhold til andre lande - dvs., skriver medio maj 1940. ingen militære transporter3' eller troppe transporter, da modtrækket fra de allierede Begyndelsen på malmfarten magter kunne blive en definitiv overtagelse Redernes holdning til malmfarten ændre af danske skibe i den frie verden og uden de sig dog forbavsende hurtigt, og i begyn senere tilbagelevering. delsen af juni sluttes de første fem skibe for Man var fra dansk side fast besluttet på - så transport af erts fra svenske havne til Tysk vidt det var muligt - at undgå transporter land.5' med jernmalm, og man ville især over for Mangelen på tysk tonnage bevirkede, at tyskerne anføre, at danske skibe ikke var der fra tysk side snart blev fremsat ønsker særligt velegnede til denne specielle fart. om at beskæftige en del af den danske ton Aftalen - skrevet på tysk - var færdigfor nage - problemer med de tyske kulsyndi handlet d. 15. maj 1940. Danske skibe skul kater havde medført langt færre kultrans le hovedsagelig fragte tyske kul og koks til porter til Danmark end planlagt, og der var 47 JULIUS MADSEN (D.D.K.), som var blevet leveret The JULIUS AIADSEN (D.D.K), which was delivered i 1942 fra Helsingør Skibsværft, fik en kort levetid. from the Elsinore Shipyard in 1942, had a short lifetime. Det befandt sig d. 5. juni 1944 på rejse i Østersøen On June 5th 1944 it ivas in the Baltic en route from fra Luleå til Holtenau med erts. (Holtenau ved Luleå to Holtenau with ore. (Holtenau, at the mouth of indsejlingen til Kielerkanalen var blot den fore the Kiel Canal, was just the provisional destination, løbige destination, hvor der ville blive givet nær where it would receive new orders about the final port of mere ordre om lossehavn). Sydvest for Møn ind discharge.) South-west ofthe istand ofMøn at 1.45 p.m. traf der kl.1345 en voldsom eksplosion, og skibet there was a violent explosion and the ship began to sink. begyndte at synke. Man prøvede forgæves at læn The crew tried in vain to bale out the ship but it contin se skibet, men det sank stadigt, og da vandet kl. ued sinking. When the water reached the deck at 7.00 1900 stod ind på dækket, gik besætningen i både p. m. the crew took to the boats, and shortly after this the ne, og kort efter sank agterskibet. Kl. 2200 bræk stem sank. At 10.00 p.m. the ship broke in two at the kede skibet over ved to-lugen, og forskibet sank. number 2 hatch and the forepart ofthe vessel sank.