Aarhus 2019 De Fa Ttiges Ret Leonora Lottrup Rasmussen Forhandlinger
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Leonora Lottrup Rasmussen Ph.d.-afhandling, Leonora Lottrup Rasmussen 2019 Aarhus Universitet De fattiges ret Tryk: AUTRYK ret De fattiges Aarhus Universitet Tlf.: 87168287 Aarhus 2019 Forhandlinger af socialt medborgerskab som status og praksis i stat og kommune, 1849-1892 Titel: De fattiges ret – forhandlinger af socialt medborgerskab som status og praksis i stat og kommune, 1849 – 1892. Title: The rights of the poor – negotiations of social citizenship as status and practice in state and municipality, 1849 – 1892. Forfatter: Leonora Lottrup Rasmussen, Institut for Kultur og Samfund – Historie, Aarhus Universitet. Ph.d.-programmet for Historie, Arkæologi og Klassiske studier. Hovedvejleder: Nina Javette Koefoed, Institut for Kultur og Samfund – Historie, Aarhus Universitet. Medvejledere: Søren Bitsch Christensen, Stadsarkivar ved Aarhus Stadsarkiv og Klaus Petersen, professor ved Syddansk Universitet. Indleveret: August, 2019. Anslag: 693.926 tegn svarende til 289 normalsider. Forside: Spanien nr. 27-29., Aarhus, 1895. Hammerschmidt Foto, Aarhus Stadsarkiv. De fattiges ret Forhandlinger af socialt medborgerskab som status og praksis i stat og kommune, 1849 – 1892. Ph.d. -afhandling, Aarhus Universitet 2019 ISBN: 978-87-7507-470-9 DOI: 10.7146/aul.366 Tak Først og fremmest tak til min hovedvejleder Nina Koefoed for vejledning, opbakning og faglig sparring fra start til slut. Det har været en stor fornøjelse at have en vejleder, der gavmildt deler ud af sin store faglige viden og samtidigt er i besiddelse af en god sans for projektstyring. Særlig tak for at have troet på projektet og på mine evner til at udføre det. Det har været en stor støtte i en lærerig, spændende og til tider udfordrende proces. Tak til mine to medvejledere Søren Bitsch Christensen og Klaus Petersen. Tak til Søren, der har fulgt projektet fra sin spæde start, og været god til at give by- og lokalhistoriske inputs. Tak til Klaus for utrolig konstruktiv feed- back på tekstudkast og for at inkludere mig i det nationale og internationale forskningsmiljø omkring velfærdsstatsstudier; både gennem fællesvejledningerne på Syddansk Universitet og på NordWel Summer Schools. En stor tak til Pirjo Markkola for den varme velkomst og imøde- kommenhed, jeg oplevede under mit miljøskifte ved Tampere Universitet. Og tak for interessante faglige diskussioner om arbejdet med erfaringer i en velfærdshistorisk kontekst ved forskningscentret Hex. Også en tak til Liv Egholm for konstruktive kommentarer ved mit præforvar og for at diskutere og fremhæve andre relevante perspektiver ved min materialesamling. Tak til mine ph.d.-kollegaer ved Aarhus Universitet for gode samtaler under kl.10 – kaffepausen og ved frokostbordet. En særlig tak til Niels Nyegaard for at have læst udkast af afhandlingen og til mine to kontormakkere Anette Larner og Maria Pedersen, der ikke kun har været hyggeligt selskab, men som også begge har været trænede håndskriftlæsere og villige til at hjælpe mig med at tyde krøllede bogstaver. Tak til min ’on-and-off’ kollega og gamle studie- kammerat Helle Nissen Gregersen for fagligt samarbejde, og for at have læst og kommenteret på udkast til artikler og afhandlingskapitler. Også en tak til min ’studiegruppe’ på Syddansk Universitet; Anne Hagen Berg, Cecilie Bjerre, Jacob Knage Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen, der, under vores fællesvejledninger, har givet mig en masse gode kommentarer og feedback på tekstudkast undervejs i processen. Sidst, men ikke mindst en stor tak til Mattias for støtte, opmuntring og grafisk assistance. Tak til min familie for at deres varme, omsorg og interesse - og en helt særlig tak til min mor Ditte for at have læst korrektur på afhandlingen. Indledning 1 DEL I. Fattigforsorg og medborgerskab 5 Kapitel 1: Forskningsoversigt 6 Periodiseringen af velfærdsstaten 6 Drivkræfterne bag velfærdsstaten 11 Grundloven og det sociale område 17 Forholdet mellem privat og offentlig hjælp 21 Kapitel 2: Afhandlingens teoretiske og metodiske afsæt 25 Medborgerskabsstudier 25 Medborgerskab som status og praksis 28 Medborgerskab i stat og kommune 34 Kapitel 3: Analysestrategi, struktur og kildemateriale 37 Tidslig og rumlig afgrænsning 37 Afhandlingens fire analysedele 39 Kildemateriale og indsamlingsstrategi 42 Kildematerialets udsagnskraft 44 DEL II. Henvendelser til Aarhus byråd 50 Kapitel 4: Kontekst, kildemateriale og tilgang 50 Byråd, fattigudvalg og fattighjælp 51 Kildemateriale 53 Medborgerskab og livhistorier 54 Kapitel 5:Eftergivelse 56 Da eftergivelse kom på den politiske dagsorden 56 Henvendelser om eftergivelse 61 Martinus Vissing 62 Carl Gjedsted 67 Georg Christian Godt 73 Eftergivelse mellem stat og kommune 78 Eftergivelse mellem skøn og ret 83 Kapitel 6: Hjælp til børn med fysisk eller psykisk handicap 85 Lovgrundlaget 86 Forhandlinger på Rigsdagen 88 Smed Richters henvendelse 94 Kommunen undersøger sagen 96 En kommunal balancegang 98 Handicapforsorgens facetter 100 Handicapforsorg før 1891 106 Kapitel 7: Hjælp til kommunens egne 108 1 I kommunens tjeneste 108 Mand eller kvinde, enke eller gift 111 Offentlig hjælp til værdigt trængende 115 Det kommunale forsørgelsesfællesskab 119 Kapitel 8: Opsamling 121 DEL III. Fattighaver 123 Kapitel 9: Kontekst, kildemateriale og tilgang 123 Fattighaver i Danmark 124 Kildemateriale 126 Medborgerskab og havearbejde 127 Kapitel 10: Ansøgninger og ansøgningskriterier 128 Fattighaverne i Aarhus 128 Ansøgningskriterier 130 Ansøgninger om fattighaver 132 Bekendte og pålidelige mænd 140 Kapitel 11: Havearbejdet 144 Regler og regulativer 144 Dyrkning og eftersyn 146 Et rekreativt område 149 Et tilhørsforhold til byen 151 Når en forsørger ikke længere forsørger 153 Myndighed, værdighed og ansvarliggørelse 155 Kapitel 12: Opsamling 158 DEL IV. Legater og legatboliger 159 Kapitel 13: Kontekst, kildemateriale og tilgang 160 Legater og legatboliger i Aarhus 160 Kildemateriale 163 Opposition eller samarbejde 164 Kapitel 14: Mellem hensigt og praksis 167 Fattigudvalgets legater 167 Legatudvalgets legater 170 Legatboliger 176 Kapitel 15: Legatboligernes status 180 Fundatsernes gennemgås 181 For og imod 183 Omsorg for ældre 186 Kapitel 16: De civile medborgerskabsdyder 191 Den fuldgyldige civile medborger 191 Institutionsforsørgelse og alderdomsunderstøttelse 194 2 Kapitel 17: Opsamling 196 DEL V. Ekstraordinær hjælp 198 Kapitel 18: Kontekst, kildemateriale og tilgang 199 Særlove samt private og offentlige tiltag 199 Kildemateriale 203 Organisatorisk og administrativt samarbejde 204 Kapitel 19: Uddeling af fødevarer og kul til de nødlidende 205 En komité stables på benene 205 Givere, modtagere og ikke-modtagere 208 En offentlig organisering af private midler 212 Kapitel 20: De trængendes nød 213 Anmodning om hjælp og forhandling om dens udformning 213 En symbiotisk organisering 218 ’Vore mindre velstillede medborgere’ 221 Kapitel 21: Efterspil i kommune og stat 226 Organiseringen af byens fattigforsorg 226 En menneskeret eller et tillidshverv 230 Ekstraordinær hjælp i stat og kommune 235 Kapitel 22: Opsamling 237 Konklusion 239 Brud og kontinuitet 240 Kommune og fattighjælpsmodtager 242 Myndiggørelse og socialpolitiske fornyelser 244 Samarbejde og symbiose 245 Medborgerskab, agency og erfaringer 247 Perspektiver til videre forskning 248 Afrunding 249 Bilag 1. Fattigudvalgets legater 252 Bilag 2. Legatudvalgets legater 256 Bilag 3. Fattigudvalgets legatboliger 262 Oversigt over forkortelser 264 Litteraturliste 265 Utrykte kilder 265 Aarhus Stadsarkiv 265 Rigsarkivet 266 Trykte kilder 266 3 Avisartikler 266 Internetmateriale 267 Lovgivning 267 Rigsdagstidende 268 Aarhus Byråds Journalsager 269 Aarhus Vejviser 269 Andet 270 Sekundærlitteratur 270 Abstracts 279 Dansk resumé 279 English Summery 281 4 Indledning I 1849 tildelte Danmarks første frie forfatning ikke kun politisk medborgerskab til en stor del af den mandlige befolkning. Grundloven indebar også et løfte om at sikre danskernes sociale medborgerskab, ved at fastslå at de, der ikke var i stand til at forsørge sig selv, havde ret til offentlig hjælp. Modtog man fattighjælp, mistede man dog retten til at stemme og var dermed udelukket fra at deltage i det nyetablerede demokrati.1 Gennem en række tiltag, gennemført i den første halvdel af 1800-tallet, blev modtagere af fattighjælp desuden frataget centrale civile rettigheder, herunder retten til frit at indgå ægteskab og til at bestemme over ens personlige ejendele.2 Som en juridisk status blev det sociale medborgerskab i 1849 altså defineret i negation til det fuldgyldige civile og politiske medborgerskab. Sideløbende med denne retslige deklassering, begyndte landets kommuner, der havde ansvaret for at forvalte den offentlige fattigforsorg, i stigende grad at gøre brug af institutionsforsørgelse på fattiggårde og arbejdsanstalter. I disse institutioner var forsørgelsen af fattighjælps- modtagerne uløseligt forbundet med isolation, tvang og kontrol.3 Først med de sociale reformer i 1890’erne tegnede der sig et lovgivnings- mæssigt opbrud på det socialpolitiske område. Revisionen af fattigloven i 1891, indførelsen alderdomsunderstøttelses- og sygekasseloven i henholdsvis 1891 og 1892, gjorde det muligt at modtage offentlig hjælp i alderdommen, til begravelse, læge og jordemoder samt til fysisk og psykisk handicappede uden tab af andre rettigheder.4 Reformerne signalerede hermed en afvikling af det sociale medborgerskab som en negation til det fuldgyldige medborgerskab. Denne demokratiske inklusionsproces blev udbygget med socialreformen i 1933, men først endegyldigt cementeret i 1961, hvor de sidste rettighedsfortabende