Blade Af Aarhus Bys Historie
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS- Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug. BLADE AF AARHUS BYS HISTORIE AE J. HOFFMEYER (UDGIVET MED UNDERSTØ ITTEI.SE AF CARLSBERGFONDET OG AAHHUS BYRAAD) A N D E T B I N D KØBENHAVN H. HA GE RU P S FORLAG 1911 INDHOLDSFORTEGNELSE TIL II. BIND Udviklingen af Byens Forhold indtil Midten af 18. Aarh. side. Borgmestre og Raadmænd............................................................................ 1 Byfogden.......................................................................................................... 22 Byskriveren...................................................................................................... 34 Kæmneren, Rodemestrene og Takserborgerne....................................... 35 Overformynderne............................................................................................ 39 Skarpretteren.................................................................................................. 40 Natmanden...................................................................................................... 41 Vagten, Væbningen. Vægterne.................................................................... 45 Forskellige Bestillinger.................................................................................. 48 Fattigvæsenet.................................................................................................. 51 Skolevæsenet.................................................................................................... 53 Brandvæsenet.................................................................................................. 58 Gadebelysning.................................................................................................. 60 Brolægningsvæsen.......................................................................................... 61 Sundhedsvæsen .............................................................................................. 63 Byens Grunde og Bygninger........................................................................ 63 Ris Skov.......................................................................................................... 81 Befordringsvæsen............................................................................................ 85 Byens Indtægter.............................................................................................. 90 Kommunale Udgifter...................................................................................... 97 Indkvarteringen.............................................................................................. 102 Statsskatter...................................................................................................... 110 Havnen og Handelen.................................................................................... 125 Markederne...................................................................................................... 155 Haandværk og Industri................................................................................ 160 Aarhus i første Halvdel af 18. Aarh........................................................... 167 Rettelser og Tilføjelser.................................................................................. 184 Fag- og Stedregister...................................................................................... 189 Udviklingen af Byens indre Forhold indtil Midten af 18. Aarhundrede. Borgmestre og Raadmænd. Af de i dette Værks første Bind fremsatte Undersøgelser mener jeg, at det fremgaar med største Rimelighed, at Aar hus By fra først af har været et Fiskerleje med et Torv, hvor der til visse Tider af Aaret holdtes Marked ligesom ved andre Fiskerlejer. Markedspladsen laa ved Aaens Munding, »ved Stranden«, paa den Plads, der senere kaldtes »Mindet N. for Aaen«, og som strakte sig ud over en Del af nuværende Skolegade. Mindet S. for Aaen er derimod en opfyldt Plads, der først senere er kommen til, hvilket kan ses deraf, at Mindéporten i ældre Tid laa paa nuv. Mindegade, saa at Dyn- karken lige til 18. Aarh. laa udenfor Byen.1) Torvet ved Stranden og Fiskerlejet er udentvivl den ældste Del af Aar hus, og »ved Stranden« laa jo ogsaa en af de første Kirker. I meget tidlig Tid har der saa dannet sig paa den højere Del af Terrænet en befæstet By med tre Forstæder, tilsammen 4 Sogne. Denne Firdeling svarer ganske til det, som vi ved om ad skillige andre danske Byer i tidligere Tid. Ogsaa Herrederne vare delte i Fjerdinger, som havde Betydning ved Valget af l) Endnu 1761 hedder det i en Dom: »Den liden Forbygning Dynkercken kaldet, hvis Bygninger i alt er uden for Byen, men dog under Byens Jurisdiktion og under lige Rettigheder og Hævd med Byen er og har været inkorporeret. Blade af Aarhus Bys Historie. 2. Del. 1 2 visse kommunale Tillidsmænd og Deltagere i Retsplejen.1) Fjer dingerne i Byerne faldt ofte sammen med Sognene og har maaske ogsaa været Oprindelsen til »Roderne«, hvoraf der gerne var 4. Naar Aarhus saa langt tilbage, som vi kender Forholdet, kun har haft 3 Roder, er Grunden maaske den, at Nikolaj Sogn ophævedes i 13. Aarh., da Kirken gik over til at blive Klosterkirke. Dets Omraade lagdes dels ind under Vor Frue Kirkes Sogn paa Brobjærg, dels under Olai Kirkes Sogn. Ved Reformationstiden gjorde Biskop Ove Bilde Klo sterkirken igen til Sognekirke, under hvilken saa Brobjærg henlagdes (I, 455). Muligvis er dette Grunden til, at den for rige Nikolajkirke nu antog Navnet »Vor Frue Kirke«. Der er ogsaa Spor af, at Sognepræsterne ved denne Kirke i 16. —17. Aarh. har henhørt under Ning Herreds Provsti. Hr. Bering Liisberg har i en Fremstilling af Aarhus Bys ældste Historie (i Aarbøger for Historisk Samfund for Aar hus Stift) ment, at man af den Omstændighed, at Frue Kirke i sin Grund maaske gemmer Rester af Erik Ejegods gamle Nikolajkirke, kan slutte, at det ældste Aarhus har ligget om kring Frue Kirke mod Vest i Modsætning til det senere, det middelalderlige Aarhus, der er vokset op om Clemenskirken mod Øst. Fraset den Omstændighed, at Erik Ejegods Kirke jo ingenlunde er Byens ældste Kirke, og fraset de mange Oplysninger vi har om Torvet ved Stranden og om den æld gamle Befæstning af den østlige By, er denne Hypotese ganske uforenelig med Terrænforholdene, som kun tillod en yderst ringe Bebyggelse om Nikolajkirken, hvad Hr. B. L. forresten ogsaa selv indrømmer, naar han siger, at Nikolaj kirken laa paa en Holm, der ved »en Tange« stod i Forbin delse med den øvrige By.2 Hr. B. L. har forset sig altfor *) Jydske Lov II, I, 51. Jvnfr. Mackeprang, Dansk Købstad styrel se, S. 34, 2) Hele denne Tangeteori beror iøvrigt paa en Misforstaaelse. Ved »Tangen«, et Udtryk, som først træffes i Slutningen af 17. Aarh., forstod man oprindelig ingenlunde en Gade, men den eller de Byg ninger, der skød sig frem mellem to Gader, der stødte sammen under en spids Vinkel. Jeg har allerede i første Del af dette Værk paavist, at der i Aarhus var mere end een »Tange« af denne Slags. I Klostertiden kaldtes baade Klostergade, Tangegaden og Frue Kirke- 3 meget paa, at »Biskoppen og Kapitlet« en Tid lang havde deres Sæde ved den nyopførte Nikolajkirke. Noget Kapitel havde Biskoppen nu ikke dengang, det indrettedes som be kendt først, da Clemenskirken skulde opføres, men i ethvert Tilfælde er det ganske urimeligt at tillægge ham og hans Gejstlighed en Kirkegaard paa adskillige Tønder Land, gaaende helt hen under Vestergade No. 3 og 5, helt nede ved Lilletorv. Ja, Hr. B. L. er endogsaa saa dristig at for mene, at Vestergade først i 15.—16. Aarh. er ført hen over denne Kirkegaard. Hvorpaa støttes da denne Formodning? Paa, at der efter Sigende skal være fundet nogle Skeletter paa No. 3 og No. 5’s Grund! Hvis der paa ethvert Sted, hvor der findes et enkelt Menneskeskelet, skal antages at have været Kirkegaard, vil der ikke blive megen Plads til de Levende. Jeg tror ikke, at Hypotesen er levedygtig, og den er da heller ikke støttet af nogetsomhelst historisk Vid nesbyrd. Den Omstændighed, al Erik Ejegod byggede den Iredje Kirke i Aarhus af Sten Vest for Byen, og at Gejst ligheden, da den vendte tilbage fra Lisbjærg, foreløbig slog sig ned her, kan næppe gælde for noget saadant. Begiven hederne ved Hellig Niels Begravelse, saaledes som de for tælles i Legenden, vidne da ogsaa om, at den østlige Del af Staden dengang var stærk nok til at sætte sin Vilje igennem lige over for Biskoppen, der synes at have begunstiget Vestbyen. Aarhus har som »Strandkøbing« og Fiskerleje altid været Kongens eller rettere Kronens By og opregnes ogsaa i Kong Valdemars Jordebog blandt »Konunglev«. Som Følge deraf har den haft som Repræsentant for Kongen en »O m- h u d s m a n d (Exactor, Advocatus regius)«, men om Græn serne for hans Myndighed ved vi intet, lige saa lidt som om den ældste Form for Borgernes Selvstyre. Ligeledes er vi ganske uvidende om, naar Aarhus er bleven Købstad,