Virksomhedsregnskab 2000

VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000

STATENS MUSEUM FOR KUNST LÆSEVEJLEDNING

LÆSEVEJLEDNING Endelig er der knyttet en række bilag til virksom- Virksomhedsregnskabet for 2000 er udformet i over- hedsregnskabet. Bilagene uddyber museets anskaf- ensstemmelse med Vejledning i udarbejdelse af virk- felser af kunstværker, museets forskningsprojekter, somhedsregnskaber, Finansministeriet, januar 1998. museets og forskernes udgivelser samt museets deltagelse i udstillinger uden for museet i regnskabs- Virksomhedsregnskabets opbygning året. Virksomhedsregnskabet består af otte kapitler: Kapitel 1 beskriver kort museets formål og primære Regnskabspraksis og opgørelsesmetode opgaver. I kapitel 2 giver museet sin generelle beret- Regnskabet er udformet som et udgiftsbaseret regn- ning om året 2000 såvel aktivitetsmæssigt som øko- skab, hvilket er det almindelige regnskabsprincip i nomisk og de forventninger, der er til de kommende staten. Alle udgifter er registreret på varernes og år. Kapitel 3 opstiller en skematisk oversigt over de tjenesteydelsernes leveringstidspunkt. resultatmål, som var fastlagt i museets resultatkontrakt for 1998-2001. Opfyldelsen af målene bliver Driftsregnskab m.m. i kapitel 4 er udarbejdet i yderligere kommenteret i beretningen og kapitel 5. løbende priser, således at der er sammenhæng med I kapitel 4 afgives museets driftsregnskab, bevil- opgørelserne i statsregnskabet og med bevillingslo- lingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer – vene. De formålsopdelte driftsregnskaber samt de nærmere principper for opstilling og afgivelse af effektivitets- og produktivitetsmål i kapitel 5 er regnskab beskrives senere i denne læsevejledning. udarbejdet i faste 2000-priser. Driftsregnskabet viser sammenhæng mellem ind- tægter og udgifter registreret på finanslovens § Som andre statsvirksomheder er der i museets ud- 21.33.21 Statens Museum for Kunst. I kapitel 5 gifts- og indtægtsbevilling indlagt beløb til dækning uddybes museets resultater på de otte hovedformål, af afskrivninger. Statens Museum for Kunst afskriver som museets drift kan inddeles i. For hvert hoved- efter Kulturministeriets anvisning to pct. af ultimo- formål er opstillet et driftsregnskab, og der er bereg- saldoen for de langfristede aktiver.Afskrivningen net, hvor stor en procentvis andel af museets sker efter saldometoden. Afskrivningerne indgår omkostninger, der i et givet år er medgået til hvert alene i driftsregnskabet i kapitel 4. hovedformål. Kapitel 6 giver en oversigt over museets organisation og en række oplysninger om per- Generelle bemærkninger sonaleforholdene på museet. Museets anlægsar- Det skal bemærkes, at formålsfordelingen er baseret bejder, der er registreret på finanslovens § 21.33.72 på kvalificerede skøn over tidsforbrug på de enkelte Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre aktiviteter. Museet foretager ikke tidsregistrering. Anlæg, beskrives i skemaform i kapitel 7. Da kun et Skøn over tidsforbrug kan dog variere over tid, hvil- af anlægsprojekterne er afsluttet, fremlægges der ket kan give forskydninger mellem hovedformålene. kun endeligt regnskab for dette (mindre) projekt. I Hertil kommer revurdering af, hvilke aktiviteter der virksomhedsregnskabet for 2001 forventer museet knytter sig til bestemte formål, fx biblioteksdrift og at fremlægge endeligt regnskab for yderligere et vagtbemanding. Kommentarer herom er knyttet til (mindre) projekt. Regnskabet er påtegnet i kapitel 8. beskrivelsen af de enkelte hovedformål i kapitel 5.

Museet i Sølvgade genåbnede den 6. november 1998 efter 23 måneders lukning. Dette giver selv- sagt anledning til databrud i samtlige tabeller, der dækker perioden fra 1997 og frem. INDHOLDSFORTEGNELSE 1

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Museets formål og opgaver 3

2. Beretning 3

3. Oversigt over resultatmål 11

4. Driftsregnskab, bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer 17

5. Resultatanalyse 22

6. Personale og organisation 48

7. Anlæg 53

8. Påtegninger 57

Bilag 1 Oversigt over erhvervelser i 2000 59

Bilag 2 Begrundelser for erhvervelserne i 2000 66

Bilag 3 Oversigt over forskningsprojekter i 2000 80

Bilag 4 Liste over museets udgivelser i 2000 83

Bilag 5 Liste over artikler, bøger m.v. af museets forskere udgivet uden for museets regi i 2000 84

Bilag 6 Oversigt over museets deltagelse i udenlandske udstillinger i 2000 85

Bilag 7 Oversigt over museets deltagelse i indenlandske udstillinger uden for museet i 2000 90 2 MUSEETS FORMÅL OG OPGAVER & BERETNING 3

1. MUSEETS FORMÅL OG 2. BERETNING OPGAVER Med kedel- og varmemester Holger Rosenqvist stå- Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgal- ende brandvagt på taget i kaskader af nytårsfyrvær- leri og hovedmuseum for billedkunst. Museet drives keri kom Statens Museum for Kunst godt og sikkert i henhold til museumsloven, hvor § 8 specielt vedrø- ind i det nye århundrede. Det forvarslede edb- rer Statens Museum for Kunst. Museet beskæftiger sammenbrud opstod heller ikke, så museet kunne sig med at indsamle, registrere, bevare, forske i og på alle måder fortsætte arbejdet med at markere og formidle den danske og udenlandske billedkunst, styrke museets rolle som Danmarks nationalgalleri fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300. og som hovedmuseum for dansk billedkunst. For den danske kunsts vedkommende skal Statens Museum for Kunst anlægge og opretholde repræ- Museet har året igennem dannet ramme om en stor sentative samlinger. Museets samlinger danner mængde aktiviteter og et højt ambitionsniveau. Ved grundlag for forskning og alment oplysende virk- arbejdet med samlingerne har vigtige erhvervelser, somhed. tusinder af registreringer, nyophængning og bevaring været helt centrale. I forskningen er en række Museets samlinger består af 8.687 malerier og væsentlige publikationer og forskningsbaserede skulpturer i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling, udstillinger blevet produceret. Formidlingen har ca. 300.000 kunstværker på papir i Den Kgl. Kobber- fyldt meget i kraft af udstillinger, omvisninger, stiksamling samt 2.628 gipsafstøbninger af figurer audioguide, pressearbejde, markedsføring, publi- fra antikken, middelalderen og renæssancen i Den kumsundersøgelser, ind- og udlån m.m. På det Kgl. Afstøbningssamling. Ud over bygningen i administrative område har vi bl.a. arbejdet med Sølvgade råder museet over en del af Vestindisk indførelse af nyt journalsystem, arbejdspladsvurde- Pakhus i Toldbodgade, hvor samlingen af gipsaf- ring, ny personalepolitik, forberedelse af ny resultat- støbninger vises for publikum. kontrakt, udlicitering af café og forbedring af vagt- planlægningen. Opfølgningen af byggesagen tager Statens Museum for Kunst er en statsvirksomhed, fortsat megen tid med mangeludbedringer, vold- og i perioden 1998 – 2001 er museet omfattet af en giftssager, handicapelevator m.v. resultatkontrakt med Kulturministeriet, som fastlæg- ger målene for en række af museets aktiviteter for De mange aktiviteter og det høje ambitionsniveau perioden. har givet stigende arbejdspres på museets medarbejdere. Bestræbelserne på at synlig- og levende- gøre museet, som har været i gang siden 1994, pågår til stadighed.

MUSEETS OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER Statens Museum for Kunst har i sin resultatkontrakt defineret to overordnede indsatsområder. 4 BERETNING

Styrkelse af arbejdet med samlingerne Der blev afholdt to forskningssymposier med del- Samlingerne har været omdrejningspunkt for al tagelse af danske og udenlandske forskere. En af arbejdet, der udføres i museets forskellige afdelin- museets ph.d. studerende fik sin ph.d. grad og ger. Det gælder indsamling, hvor der før enhver formidlede emnet for publikum i en udstilling. En erhvervelse tages stilling til, om eller hvordan det anden ph.d. studerende blev færdig, men fik først nye kunstværk vil supplere den eksisterende sam- sin ph.d. grad i starten af 2001, hvor emnet ligele- ling. Det gælder registreringen, fotograferingen og des skal formidles for publikum i en udstilling. Et nyt opdateringen af værkerne i katalogarbejdet. Det ph.d. projekt blev igangsat i samarbejde med en gælder egentlige restaurerings- og konserveringstil- udenlandsk forskningsinstitution. Arbejdet med tag men også det præventive bevaringsarbejde, her- ræsonnerede kataloger fortsatte og ét blev udgivet i under klima-, lys- og sikkerhedsforhold under opbe- trykt form. I 2001 udgives yderligere tre ræsonnere- varing i magasin eller udstillingssale og ikke mindst de kataloger i trykt form. Museets videnskabelige i forbindelse med transport og udlån ud af huset. årsskrift Journal 2000 med artikler af museets for- Det gælder forskningen, der altid tager udgangs- skere udkom i starten af 2001. Der blev udarbejdet punkt i samlingerne og ofte søger at perspektivere en forskningsberetning. Kulturministeriets Forsk- den danske kunst i forhold til den europæiske. Og ningsudvalg besøgte museet og præsenteredes for det gælder formidlingen af samlingerne. Samtlige arbejdet i forskningsafdelingerne. Der gennemføres udstillinger og de tilhørende publikationer har haft en evaluering af kontraktperiodens forskning i 2001. relevans for samlingerne. Løbende er der foretaget justeringer i ophængningen i forbindelse med Det er gennem de seneste år lykkedes museet at udstillinger eller udlån. En mængde nye tiltag er opnå flere eksterne midler til forskning, således at gjort i forbindelse med formidlingen af samlingerne. omfanget af afsluttede forskningsprojekter er steget Således har museet lanceret en audioguide, hvor en betydeligt. Desværre er der ikke tilsvarende mulig- række kunsthistoriske perioder samt omkring 100 heder for at opnå eksterne midler til oversættelse værker fra museets egne samlinger er beskrevet. og publicering/trykning af forskningsresultaterne. Teksterne henvender sig til forskellige målgrupper, Problemet har været taget op med Kulturministe- bl.a. handicappede. Der er indført en ny type under- riets Forskningsudvalg og med museets rådgivende visningstilbud, hvilket blev muliggjort af et sponsor- forskningsudvalg. samarbejde med Synoptik. I museets markedsfø- ringstiltag er der ligeledes gjort særlig opmærksom MUSEETS HOVEDFORMÅL på samlingerne, bl.a. ved samarbejde med Go-card Arbejdet på Statens Museum for Kunst retter sig og ved brug af begrebet alle tiders kunst. mod de hovedformål, som museumsloven og resultatkontrakten er bygget op om. Styrkelse af museets rolle som center for kunsthistorisk forskning Indsamling Igen i 2000 markerede museet sig som landets stør- Museet fortsatte i 2000 den fastlagte indsamlings- ste institution for kunsthistorisk forskning. En række politik og erhvervede en række væsentlige værker flerårige forskningsprojekter blev afsluttet og for- af danske og udenlandske kunstnere, som komplet- midlet ud til publikum ved udstillinger og tilhørende terer de eksisterende samlinger af både ældre og publikationer, foredrag og omvisninger.Andre nyere kunst. Ofte udspringer erhvervelserne af forskningsprojekter blev igangsat og forventes museets forskningsområder. Inden for museets eget afsluttet i de kommende år. Flere forskningsprojek- regi koordineres erhvervelserne mellem Den Kgl. ter udføres i samarbejde med danske og udenland- Kobberstiksamling og Den Kgl. Maleri- og Skulptur- ske institutioner. samling. Kobberstiksamlingens bredere og dermed 5 6 BERETNING

dokumenterende indsamling udgør fundamentet for Maleri- og Skulptursamlingens indsamling. Indsam- lingen til Afstøbningssamlingen er af mindre målestok end til de to øvrige samlinger. Der argu- menteres for de enkelte erhvervelser i bilag 2. I nyophængningen af det 20. århundredes kunst vises for første gang mange af årets nyerhvervelser.

Bestræbelserne på at opfylde kravet om repræsen- tativitet, når det gælder dansk kunst og perspektivering til udenlandsk kunst, samtidig med kravet om altid at erhverve kunstværker af højeste kvalitet vanskeliggøres af de begrænsede midler, der årligt er til rådighed for at erhverve nye kunstværker på et marked, hvor prisen er konstant stigende. I årets løb har museet på flere auktioner i udlandet forsøgt med støtte fra eksterne tilskudsgivere at erhverve værker af udenlandske kunstnere til perspektivering af den danske kunst, men prisen er hver gang oversteget museets økonomiske formåen.

Registrering Året igennem er der arbejdet intenst på at opdatere oplysninger om museets samlinger elektronisk med henblik på at tilgængeliggøre samtlige malerier og skulpturer i museets nyudviklede tekst- og billeddatabase og på Internettet – som elektroniske bestandskataloger.Tilgængeliggørelsen blev gen- nemført i januar 2001. Det er planen at fortsætte arbejdet med at færdiggøre manuskripter til udgivelse af bestandskataloger i trykt form i de kommende år. Inddatering af oplysninger om kunst på papir har været forbundet med særlige tekniske vanskeligheder, men pågår til stadighed.

Kunst Indeks Danmarks tekst- og billeddatabase opdateres dagligt. Data i Kunst Indeks Danmark (KID) vil som hidtil løbende blive beriget med henblik på formidling til offentligheden via Internettet af museernes samlinger og den store viden, der knytter sig til samlingerne. Ca. 36.000 personer har opslået Kunst Indeks Danmarks hjemmeside, og optælling viser et vedholdende publikum. BERETNING 7

Bevaring og nye er sat i gang, se ovenfor (Museets overordne- Det altdominerende projekt i museets konserverings- de indsatsområder) samt resultatanalysen, afsnit 5.5. og restaureringsarbejde i 2000 har været konserveringen af Joakim Skovgaards kæmpestore maleri af Formidling "Kristus i de Dødes Rige", som i årets første halvdel Publikum blev gennemført som et særdeles vellykket publi- Den voldsomme publikumstilstrømning og nyheds- kumsrettet udstillingsprojekt, hvor publikum gennem interesse, som var ved at vælte museet i 1999, fandt en glasvæg kunne følge det fremadskridende arbej- et mere normalt leje i 2000. Museet oprettede for de og én gang om ugen kunne høre konservatorerne første gang en marketingafdeling, der som overord- fortælle herom, ligesom billeder herfra kunne følges net målsætning har at arbejde for at øge kendska- på museets hjemmeside. Projektet, som blev gen- bet til museet og dets mange tilbud, tiltrække flere nemført med støtte fra Beckett-fonden, fik en stor besøgende og give dem en god museumsoplevelse. publikums- og pressebevågenhed. Med genrejsning- I årets løb er der gennemført en række tiltag på en af det vældige Kristusbillede er målsætningen om området, herunder bl.a. publikumsserviceanalyser, at gennemføre mindst ét større konserveringsprojekt brugertilfredshedsanalyser og postnummeranalyser årligt blevet opfyldt. med henblik på en bedre markedsføringsindsats. Der er blevet samarbejdet med andre organisationer Et samarbejdsprojekt med Konservatorskolen og virksomheder, herunder også oprettet egentlige omkring bevaring af nutidskunst har været i gang sponsorater, i bestræbelserne på at øge synlighe- hele året og fortsætter ind i 2001, hvor det forven- den. tes afsluttet. Hele året blev der i tæt sponsorsamarbejde med Arbejdet med bevaring af kunst på papir har i årets IBM arbejdet på 3. generation af museets nye hjem- første del været stækket af alvorlig sygdom samt et meside, som bl.a. skal tilgængeliggøre museets dødsfald. Men efter ansættelse af en ny medarbej- kunstdatabase. Tekniske vanskeligheder forsinkede der er området under stabilisering. En bevaringsplan lanceringen, så den først fandt sted i januar 2001. for museets kunstværker på papir for de næste 10- 20 år er under udarbejdelse; der foreligger nu en Udstillingsvirksomhed plan for den præventive konservering inden for I 2000 gennemførtes 10 særudstillinger samt den området, hvor behovet er meget stort. store nyophængning af det 20. århundredes kunst, se afsnit 5.6. Herunder var det især de to store Bevaringsarbejdet i øvrigt har været koncentreret forskningsbaserede særudstillinger "Goyas realis- om dels værker til udstillinger og udlån dels nyer- me" i foråret og Kulturbro-udstillingen "Sjæle- hvervelser.Aktiviteten har især været høj i forbin- billeder – Symbolismen i dansk og europæisk maleri delse med nyophængningen af det 20. århundredes 1870-1910" i efteråret, som fik stor positiv bevå- kunst. genhed fra publikum, presse og kolleger i ind- og udland. De var begge resultatet af store flerårige Forskning forskningsprojekter og samarbejde med udenland- Museets forskning tager altid udgangspunkt i muse- ske kunstmuseer omkring betydelige lån. De blev ets egne samlinger og virksomhed. Forskningen fore- flot iscenesat af professionelle arkitekter, og publi- gik planmæssigt efter den i 1999 udarbejdede kumsformidlingen blev tænkt ind fra starten med forskningsplan 1999-2003, der indeholder en over- tilhørende formidlingsmateriale, omvisninger og sigt over alle større forskningsprojekter i denne diasshows. Også konserveringsudstillingen periode. Flere store projekter er afsluttet i årets løb "Skovgaard – Kristus i de Dødes Rige" vakte stor 8 BERETNING

interesse hos publikum og presse og synliggjorde Museet deltog i Golden Days festivalen med en sær- atter en gang museets konserveringsafdeling. ophængning af to holstenere, som i deres samtid til- hørte det danske kunstliv. Gurlitt og Blunck blev vist Det vestligste rum i den nye tilbygning dannede side om side med den danske guldalders øvrige ramme om to succesfulde præsentationer af samtids- kunstnere. kunsten, Peter Bonde og Jason Rhoades’ "The Snow- ball" fra Biennalen i Venedig samt Michael Kvium og Den i 1999 nyoprettede udstillingsafdeling, der Christian Lemmerz’ otte timer lange Kulturbro-projekt varetager styringen af økonomi samt planlægning "The Wake", som efter verdenspremieren på Statens og koordinering af udstillingsarbejdet, viste sin Museum for Kunst vises på en lang række kunstmu- bæredygtighed i forbindelse med gennemførelsen af seer verden over. Rummet stod sin prøve som præ- de mange udstillinger og nyophængninger af sam- sentationssted for installationskunsten, og takket lingerne, selvom arbejdspresset til tider var for højt. være et sponsorat fra Nykredit vil det være muligt i Som led i økonomistyringen af udstillingsvirksomhe- de kommende tre år at præsentere sådanne projekt- den måtte museet se i øjnene, at det ikke ville være rum med den unge kunst. Ligeledes var både presse økonomisk realistisk at gennemføre den til 2001 og publikum begejstrede, da museet 2. juledag kunne planlagte udstilling af amerikansk kunst, hvorfor det invitere til premiere på en total nyophængning af det blev besluttet at tage den af programmet. 20. århundredes kunst i den nye tilbygning, hvor kunstværkerne er ophængt efter tematiske kriterier Omvisninger på tværs af tid og nationalitet, og hvor den nye byg- Igen i 2000 var der stor efterspørgsel på omvisnin- nings rammer udnyttes bedre. Uden for huset blev ger, både i udstillingerne og i samlingerne. Et spon- den af museet producerede Gijsbrechts-udstilling fra sorat med Synoptik gjorde det muligt at tilbyde en 1999 vist på National Gallery i London, hvor den til- ny type undervisningstilbud, se afsnit 5.6.4. trak et meget stort publikum. Information og presse Årets to fokusudstillinger var med kunst på papir. Også i 2000 havde Statens Museum for Kunst den Hen over sommeren var der fokus på Kobberstik- sædvanlige store mediebevågenhed, både nationalt samlingens nyligt erhvervede hovedværk, en teg- og internationalt. Især fik de store særudstillinger ning af Jean-Baptiste Greuze, der er en skitse til og Joakim Skovgaard restaureringsprojektet særde- Greuzes store maleri "Den lamme". Udstillingen les positiv pressedækning både i de elektroniske og "Greuze. Hjertets dannelse" blev til i samarbejde trykte medier. I efteråret kom museet på tv-skær- med Eremitagemuseet i Rusland. I efteråret præsen- men i de danske hjem ved fire udsendelser om livet terede ph.d. Mikael Bøgh Rasmussen en udstilling bag murene i det store museum. Og ved årets slut- om museets fornemme bestand af ældre tyske tegning lykkedes det at få ros fra en enig presse om ninger "Tegnekunst i Tyskland omkring 1500", hvor nyophængningen af det 20. århundredes kunst i den 70 udvalgte mesterværker blev vist. nye tilbygning.

Børnenes Kunstmuseum fortsatte sin virksomhed i Året igennem har museets handicapforhold været 2000 i et tæt samarbejde med skolerne og med en genstand for presseomtale, ligesom nybygningens pæn udnyttelse af værkstedskapaciteten. Udstillin- akustikforhold og nybygningen i det hele taget sta- gen "Ind i billedet" viste, hvordan kunstnerne ska- dig har måttet stå for skud i dagspressen, ofte ber dybde i de flade lærreder. Udstillingen "Lys og nævnt i sammenhæng med Det Kgl. Biblioteks mørke" handlede om, hvordan man i kunstens ver- nybygning. Museets høje sikkerhedskrav til trans- den til alle tider har forsøgt at skabe lys. port ved udlån af kunstværker gav i sommer anled- 9 10 BERETNING

ning til en del avisskriverier på foranledning af for- i 2000. Et sådant fald i indtægter sammenholdt manden for Foreningen af Danske Kunstmuseer. med betydeligt større udgifter til at drive det nye store museum har betydet et stort pres på museets Boghandel og café økonomistyring med stærk tilpasning af museets Boghandelen, der er udliciteret til G.E.C. Gads aktiviteter til den økonomiske formåen. At museet Boglader A/S, har året igennem til stadighed udvik- kan håndtere sådanne voldsomme forskelle i det let sit sortiment og forsøger på alle måder at dække økonomiske råderum, skyldes en effektiv økonomi- publikums behov for en velassorteret kunstboglade. styring. Produktionen af postkort, plakater m.m. sker i samarbejde med museet. Caféen har foruden den dag- En fortsat meget stram økonomistyring vil i læng- lige museumscafé og personalekantine gennemført den betyde indskrænkninger i museets primære for- en række store arrangementer, hvor ofte flere hun- mål. Det var derfor med stor glæde, at Statens drede gæster er blevet bespist. Forpagterne ophører Museum for Kunst kunne konstatere, at finanslovs- ved årets udgang, og caféen er genudliciteret til nye forhandlingerne for 2001 medførte, at museet årligt forpagtere. tilføres yderligere 3,0 mio. kr.

VURDERING AF OPNÅEDE Museet valgte i 2000 at satse på væsentlige og RESULTATER forskningstunge udstillinger, som ikke har publi- Driftsregnskabet for 2000 viser et underskud på 8,0 kums bevågenhed i samme omfang som udstillinger mio. kr. Underskuddet skal ses i forhold til museets med mere kendte kunstnere. På den baggrund er samlede opsparing i 1999 på 14,3 mio. kr. Statens besøgstallet i 2000 tilfredsstillende. Museum for Kunst har således ved udgangen af 2000 en samlet opsparing på 6,3 mio. kr. På den Museet er fortsat meget hæmmet af, at der ikke er baggrund er årets resultat tilfredsstillende. fundet en løsning på de akustiske problemer i skulp- turgaden og sceneområdet. Disse forhold hæmmer I 2000 faldt indtægterne markant på grund af den museets muligheder for forskellige aktiviteter, som lavere publikumstilstrømning. Driftsindtægterne kunne skabe bedre rammer om et levende og faldt således fra 17,7 mio. kr. i 1999 til 10,5 mio. kr. moderne museum i klang med sin samtid. OVERSIGT OVER RESULTATMÅL 11

3. OVERSIGT OVER RESULTATMÅL Mål og resultater i henhold til museets resultatkontrakt for 1998 – 2001.

Resultat og Omtalt Mål målopfyldelsesprocent (i parentes) i afsnit

1. INDSAMLING Styrke samlingerne af udenlandsk kunst til perspekti- Købt danske såvel som udenlandske 5.2 vering af dansk kunst samtidig med, at der indsamles kunstværker jf. bilag 1 og 2. (100 pct.) vægtige danske værker, der er repræsentative for dansk billedkunst.

Arbejde på generelt at styrke museets muligheder for I 2000 opnåede museet støtte til 27 5.2 væsentlige nyerhvervelser. erhvervelser af i alt 233. (100 pct.)

Arbejde på at indgå aftaler med udenlandske museer Samarbejde er i gang. En nærmere 5.2 om gensidige deponeringer med henblik på at indgå afklaring mellem Statens Museum for en gensidig deponeringsaftale med mindst ét betyd- Kunst og Kulturministeriet om forsik- ningsfuldt europæisk museum. ringsforhold vedr. deponeringer afventer. (50 pct.)

2. REGISTRERING Fremskynde registreringen af museets kunstværker Den nyudviklede SMK-database (kunst- Beretning med henblik på at gøre tekstoplysninger tilgængelige databasen) blev taget i brug i 1999. og 5.3 i kunstdatabasen i følgende omfang: Registreringsarbejdet er forsinket, fordi Færdiggøre revisionen af registreringen af museets software til kunstdatabasen var forsin- samlinger af malerier, skulpturer og gipsafstøb- ket. ninger i den første del af kontraktperioden. Det SMK-databasen omfatter grundoplys- indebærer, at omfattende tekstoplysninger om ninger om ca. 9.700 værker. Inddatering 10.000 kunstværker gøres tilgængelige i kunst- af oplysninger fra værkernes stamkort er databasen. godt i gang. Nyregistrere mindst 1.000 tegninger årligt, som Registrering i SMK-databasen af gipsaf- gøres tilgængelige i kunstdatabasen. støbninger udestår. Påbegynde en registrering af museets samling af I 2000 er der nyregistreret ca. 350 teg- udenlandsk grafik efter Icon-class-systemet, såle- ninger og grafiske værker i SMK-databa- des at mindst 3.000 grafiske værker vil blive gjort sen. Icon-class-registrering ventes påbe- tilgængelige i kunstdatabasen. gyndt i 2001. Ved udgangen af 2000 var Påbegynde en systematisk registrering af dansk ca. 5.000 tegninger og grafiske værker grafik efter Icon-class-systemet med henblik på at registreret elektronisk. Resultatmålet for øge kendskabet til dansk grafik i udlandet. 1998-2001 ventes nået. (75 pct.) 12 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL

Resultat og Omtalt Mål målopfyldelsesprocent (i parentes) i afsnit

Påbegynde indlæggelsen af gengivelser af museets Påbegyndt i 1997. Der er indlagt 5.3 værker i kunstdatabasen, således at billeder af mindst gengivelser af ca. 7.500 værker i 10.000 kunstværker vil være tilgængelige i basen ved SMK-databasen. (75 pct.) kontraktperiodens udløb.

Befæste Kunst Indeks Danmarks stilling som Påbegyndt i 1997. KID’s tekst- og billed- 5.3 Danmarks førende tværgående kunstdatabase med database blev taget i brug i 1999. I international standard ved at arbejde for, at alle dan- 2000 er der kun tilføjet få værker samt ske kunstmuseer er repræsenterede med deres fulde billedgengivelser; dette vil ved on-line samlinger, og at de vigtigste kulturhistoriske museer import blive intensiveret i 2001. Data er er repræsenteret med hovedparten af deres samlinger beriget med emneklassificering, prove- af kunstværker samt at sikre, at værkoplysningerne i niens, litteraturhenvisninger, udstillings- Kunst Indeks Danmark (KID) er ledsaget af billedgen- historie m.m. (50 pct.) givelser i mere end 50 pct. af tilfældene.

Styrke grundlaget for kunsthistorisk forskning ved at I 2000 er der sikkerhedsfotograferet 5.4 påbegynde en indscanning af og lette adgangen til 30.416 arkivaliesider. (75 pct.) museets kunsthistoriske arkivmateriale, herunder museets unikke samlinger af udstillings- og auktionskataloger.

Udgive bestandskataloger for samtlige museets male- Arbejdet er i gang. Samlingen forventes 5.3. og rier og skulpturer. vist på Internettet i 2001. (0 pct.) 5.6.5

3. BEVARING Kortlægge bevaringstilstanden for museets uddepo- I 1999 gennemførtes en konserverings- Beretning nerede malerier og fastlægge en bevaringsstrategi på mæssig behovsundersøgelse af over og 5.4 grundlag heraf. 800 deponerede malerier på kongelige i VR99 slotte. Der er et ret stort konserveringsbehov. (75 pct.) 5.4

Gennemføre en analyse af bevaringstilstanden for Bevaringsplanen er under udarbejdelse 5.4 museets samlinger af kunst på papir og senest i 1998 og færdiggøres i 2001. Der foreligger en at lægge en plan for bevaringsindsatsen de næste ti plan for den præventive konservering, år. hvor behovet er meget stort. (75 pct.)

Gennemføre mindst ét større konserveringsprojekt Stort konserverings- og udstillingspro- 5.4 årligt i tilknytning til de faste samlinger eller i forbin- jekt gennemført i 2000. (100 pct.) delse med en udstilling. OVERSIGT OVER RESULTATMÅL 13

Resultat og Omtalt Mål målopfyldelsesprocent (i parentes) i afsnit

Gennemføre et forskningsprojekt, der fastsætter nor- Forskningsprojektet igangsat i 1999 for- 5.5 mer og arbejdsmetoder for registrering og konserve- ventes afsluttet i 2001. (75 pct.) ring af samtidskunsten.

Opprioritere sikkerhedsfotograferingen gennem fær- Arbejdet er igangsat og forventes fær- 5.4 diggørelse af fotograferingen af museets arkivalier. diggjort inden for kontraktperioden. Endvidere sikkerhedsfotograferes samtlige museets (75 pct.) malerier og skulpturer i kontraktperioden. Desuden påbegyndes en sikkerhedsfotografering af museets samlinger af kunst på papir, således at mindst 4.000 tegninger og 2.000 grafiske værker fotograferes i kontraktperioden.

4. FORSKNING Afslutte i gennemsnit tre forskningsprojekter årligt. Målet opfyldt i 2000. (100 pct.) 5.5

Gennemføre mindst ét større forskningsprojekt om Et projekt er i gang og forventes afslut- 5.5 formidling af kunst for børn. tet i 2001. (50 pct.)

Udgive et ræsonneret katalog om året. Et ræsonneret katalog udgivet elektro- 5.6.5 nisk i 1999 – trykt i 2000. Tre ræsonne- rede kataloger forventes udgivet i 2001. (25 pct.)

Afholde mindst to internationale forskningssymposier Der blev afholdt to internationale 5.5 med dansk og udenlandsk deltagelse i løbet af perio- forskningssymposier i 2000. (100 pct.) den.

Uddanne i gennemsnit en ph.d.’er årligt. I 2000 blev to af museets ph.d.’ere fær- 5.5 dige. (100 pct.)

Gøre resultaterne af museets kunsthistoriske forsk- Statens Museum for Kunst Journal 2000 5.6.5 ning mere internationalt synlige gennem udgivelse af udkom i starten af 2001. Alle et forskningsbaseret årsskrift på engelsk samt ved at forskningsbaserede udstillingskataloger udgive alle udstillingskataloger med et forsknings- er udkommet på engelsk. (100 pct.) mæssigt sigte på engelsk.

Indlede alle forskningsprojekter med en projekt- Forskningsplan 1999-2003 er sendt til 5.5 beskrivelse omfattende koncept, tidsplan samt det rådgivende forskningsudvalgs udta- beskrivelse af problemstilling, ressourceforbrug, lelse og til Kulturministeriet. (50 pct.) relevans og hvordan resultaterne skal formidles. 14 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL

Resultat og Omtalt Mål målopfyldelsesprocent (i parentes) i afsnit

Gennemføre en fornyet forskningsevaluering i slut- Forskningsevalueringen finder sted i 5.5 ningen af kontraktperioden for at følge op på kvalite- 2001. (0 pct.) ten af museets forskning.

Tilknytte mindst en medarbejder til en videregående En af museets overinspektører varetager uddannelsesinstitution i form af ekstern lektor, under- et eksternt lektorat om Moderne kultur visningsassistent eller andet. på Københavns Universitet på Institut for Litteraturvidenskabs overbygning. (100 pct.)

5. FORMIDLING Udvide åbningstiden til minimum 45 timer om ugen. Opfyldt med museets genåbning. 5.6.2 (100 pct.)

Gennemføre brugertilfredshedsmålinger i begyn- En repræsentativ brugerundersøgelse 5.7 i VR98 delsen og slutningen af perioden. Museet vil på bag- blev gennemført i 1998 op til museets grund af disse opstille mål og handlingsplaner for genåbning. Brugerundersøgelser gen- 5.6.7 øget brugertilfredshed. nemført i 2000. (75 pct.)

Gennemføre omnibusmålinger af kendskabet til Brugerundersøgelsen dækkede bruger- 5.7 i VR98 museet, dets samlinger og udstillinger i begyndelsen tilfredshed og kendskab til museet. En og slutningen af perioden. Museet vil på baggrund af mere målrettet markedsføring er igang- 5.6.7 disse målrette markedsføringsindsatsen. sat. (75 pct.)

Lette publikums adgang til omvisninger og arrange- Adgang til telefonbestilling er sikret ved 5.6.4 og menter ved at forbedre mulighederne for telefonbe- en kapacitetsudvidelse ved åbningen i 5.6.6 stilling og bestilling ved hjælp af internettet samt ved 1998. Bestilling via internet gennemfø- i VR 99 generelt at øge kendskabet til museet og dets udstil- res ikke. Markedsføring i trykte og elek- linger. troniske medier. (75 pct.) 5.6.7

Fastholde besøgstallet på mindst 250.000 besøgende Besøgstallet i 2000 var på ca. 250.000 5.6.1 årligt i gennemsnit i kontraktperioden. besøgende, jf. tabel 14. (100 pct.)

Udbygge udstillings- og forskningssamarbejdet med I 2000 samarbejdede museet med en 5.6.2 udenlandske museer, således at mindst én årlig udstil- lang række udenlandske museer om ling er et samarbejdsprojekt, der er forankret i et ind- og udlån af værker, herunder i for- videnskabeligt samarbejde mellem Statens Museum bindelse med "Goyas realisme" og for Kunst og et udenlandsk kunstmuseum. "Sjælebilleder". Greuze-udstillingen blev til i et videnskabeligt samarbejde med Eremitagemuseet i Sankt Peters- borg. (100 pct.) OVERSIGT OVER RESULTATMÅL 15

Resultat og Omtalt Mål målopfyldelsesprocent (i parentes) i afsnit

Gennemføre i gennemsnit otte årlige udstillinger i I 2000 blev der gennemført to bredt for- 5.6.2 kontraktperiodens sidste tre år. Udstillingerne fordeler midlende udstillinger ("Goyas realisme" sig således: og "Sjælebilleder"), to fokusudstillinger To store udstillinger med et bredt formidlingssigte. af kunst på papir ("Greuze" og "Tyske To udstillinger af museets samlinger af kunst på tegninger"), to udstillinger på Børnenes papir. Kunstmuseum ("Ind i billedet" og "Lys To udstillinger i Børnenes Kunstmuseum hovedsa- og mørke"), en konserveringsudstilling geligt baseret på museets egne samlinger. ("Skovgaard"), en særophængning (om To fokusudstillinger, der tematiserer eller belyser Gurlitt og Blunck), to projektrumsudstil- særlige forhold ved museets samlinger. linger ("The Snowball" og "The Wake") samt den store nyophængning af det 20. århundredes kunst. (100 pct.)

Gøre en særlig indsats for at øge tiltrækningen af Besøgstallet i 2000 var på ca. 30.000 5.6.3 børn og unge i forbindelse med ibrugtagelsen af børn under 16 år, jf. tabel 17. (100 pct.) Børnenes Kunstmuseum, således at i gennemsnit mindst 25.000 børn og unge i grupper årligt besøger museet.

Iværksætte initiativer, der øger handicappedes udbyt- Initiativer gennemført i 2000. (100 pct.) 5.6.1 te af et museumsbesøg.

Udvikle og indføre et nyt koncept for museets venne- Mmuseumsklubben blev oprettet i 5.6.8 forening. 1998. Ved udgangen af 2000 var der ca. 2.800 medlemmer. (100 pct.)

Arbejde for at udvide og forbedre Den Kgl. En udvidelse afventer museets overvej- 5.6.2 Afstøbningssamlings udstillingsfaciliteter. elser omkring Afstøbningssamlingens fremtid. (0 pct.)

Øge antallet af rekvirerede og offentlige omvisninger Det samlede antal omvisninger i 2000 5.6.4 fra i gennemsnit 850 til 1000 omvisninger pr. år. var 1.818. (100 pct.)

Udgive et katalog med et forskningsmæssigt sigte og I 2000 blev der udgivet et stort katalog 5.6.5 normalt også et katalog med et bredere formidlings- og en lille bog til "Goyas realisme". mæssigt sigte til hver af de to store årlige udstillinger. Et stort katalog blev udgivet til "Sjæle- billeder". (100 pct.)

Til museets øvrige udstillinger at udgive kataloger, Der blev udgivet en lille bog til "Greuze" 5.6.5 der er tilpasset udstillingens formål og indhold. og til "The Snowball". (100 pct.) 16 OVERSIGT OVER RESULTATMÅL

Resultat og Omtalt Mål målopfyldelsesprocent (i parentes) i afsnit

Udgive yderligere to bredt anlagte kunstbøger, der En bog med bredt formidlende indhold 5.6.5 i introducerer væsentlige dele af samlingerne. blev udgivet i 1998. Bogen om VR98 Skovgaardkonserveringen er en bredt formidlende kunstbog. (100 pct.) 5.6.5

6. ANDET Sikre den mest effektive drift af museets butik og Udlicitering gennemført i 1998. Caféen 5.6.9 restaurant gennem udlicitering af opgaverne. genudliciteret i 2000. (100 pct.)

Sikre en mere effektiv behandling af museets udlåns- Nye deponerings- og udlånsregler udfor- 5.3 og deponeringssager, herunder udvikle et system til met i 1998. Hjemmel til gebyropkræv- opkrævning af gebyrer til ibrugtagning den 1. januar ning er indarbejdet i finansloven for 1999 med sigte på at gøre området udgiftsneutralt 1999. Ordningen bliver imidlertid ikke for museet. udgiftsneutral for museet, fordi der ikke opkræves gebyrer ved udlån til danske kunstmuseer. Kulturministeriet er orien- teret om dette forhold. (100 pct.) DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 17

4. DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER

4.1 DRIFTSREGNSKAB Driftsregnskabet er opgjort i løbende priser, således at budgettallene svarer til bevillingerne på de pågældende års finanslove. Kolonnen "Internt budget" (IB) udtrykker museets interne forventninger til 2000 i starten af året. Driftsudgifterne er opgjort ekskl. refusionsberettiget købsmoms.

§ 21.33.21 Statens Museum for Kunst Driftsregnskab m.m. (løbende priser ekskl. moms i mio. kr.)

Regnskab Budget Internt Regnskab Afvigelse Budget 1999 2000 budget 2000 (IB-R) 2001

Indtægter 87,4 74,4 81,4 82,3 -0,9 79,1 Statstilskud (nettobevilling) 60,4 60,0 59,7 60,0 -0,3 64,7 Driftsindtægter 17,7 6,8 12,1 10,5 1,6 7,0 Modtagne tilskud 3,2 1,4 3,4 5,8 -2,4 1,4 Kapitalindtægter 6,1 6,2 6,2 6,0 0,2 6,0

Udgifter 88,3 74,4 95,7 90,3 5,4 79,1 Lønninger 36,7 37,2 39,7 40,1 -0,4 39,4 Øvrige udgifter 45,4 31,0 49,8 44,2 5,6 33,7 Afskrivninger 6,1 6,2 6,2 6,0 0,2 6,0

Årets resultat - drift -0,9 0,0 -14,3 -8,0 -6,3 0,0

Museets driftsindtægter omfatter i 2000 følgende hovedposter: entréindtægter, omvisninger, deponerings- og udlånsgebyrer, forpagtningsafgifter, arrangementer, salg til boghandel af kataloger, plakater, postkort m.v., Museumsklubben, værkstedsbesøg samt fotosalg. Hertil kommer modtagne tilskud til særlige projekter og køb, se afsnit 4.4.

Årets driftsresultat er – i lyset af museets opsparing – tilfredsstillende. Indtægts- og udgiftsniveau har været højere end forventet på finansloven, se afsnit 4.4. Som nævnt i museets virksomhedsregnskab for 1999 måtte man forvente et negativt driftsresultat, fordi de opsparede beløb bringes i anvendelse.

I oversigten over driftsregnskabet er budget 2000 og budget 2001 angivet som museets finanslovs- bevilling for året. I kapitel 5 er budgetterne for hvert hovedformål derimod belyst ved museets interne budget, der også indeholder opsparede beløb og reviderede indtægtsskøn. 18 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER

4.2 BEVILLINGSAFREGNING Bevillingsafregningen viser sammenhængen mellem museets bevillinger og regnskab i 2000.

Resultatopgørelse 2000 (i mio. kr.) Nettoudgifter Bevilling (B + TB) 60,0 Regnskab 68,0 Afvigelse mellem bevilling og regnskab -8,0 Ikke-fradragsberettiget købsmoms 0,0 Årets overskud -8,0

Opgørelse af akkumuleret resultat (i mio. kr.) Nettoudgifter Akkumuleret overskud ultimo 1999 14,3 Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) -8,0 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2000 6,3

Det akkumulerede overskud er overvejende øremærket til anvendelse på en række bevillings- eller tilskudsfinansierede projekter og på faste driftsområder i de kommende år. Anvendelsen fordeler sig som vist i det følgende. Ligesom i 1999 er museets resultat positivt.

Anvendelse af akkumuleret overskud (i mio. kr.)

Øremærkede driftsbevillinger: Kunstkøb 0,4 Forskningsvirksomhed 0,1 SMK-databasen (kunstdatabasen) 0,1 Web-udvikling 0,1 Sikkerhedsfotografering 0,0 Tyveri- og brandsikring 0,1 Sprøjtekabine 0,5 Vestindisk Pakhus 1,1 Til opfyldelse af projekter i Resultatkontrakten 1998 – 2001 0,1 Tilskud: Kunstkøb 0,1 Forskningsvirksomhed 0,2 Udstillingsvirksomhed 0,6 Undervisning og formidling 0,3 Handicapforanstaltninger 1,0 Det Virtuelle Kunstmuseum -0,5 Øvrige driftsudgifter: Udskudte aktiviteter og bevidst opsparing 2,2 Akkumuleret overskud i alt 6,3 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 19

4.3 UDVIKLINGEN I DET AKKUMULEREDE OVERSKUD Udviklingen i det akkumulerede overskud fremgår af tabel 1.

Driftsindtægterne i 2000 var betydeligt lavere end i 1999. På tilskudsområdet blev aktivitets- niveauet højere end forventet. Museet modtog i 2000 bl.a. tilskud til den store symbolisme- udstilling ("Sjælebilleder"), til en handicapelevator samt til kunstkøb, forskningsprojekter m.m.

Det akkumulerede overskud ekskl. øremærkede bevillinger faldt i 2000. Overskuddet vil bl.a. blive brugt til nedskrivning af den forventede billetindtægt, til en række særaktiviteter (primært forskning) samt til diverse driftsformål.

Tabel 1. Det akkumulerede overskud (løbende priser i mio. kr.) 1997 1998 1999 2000 Akkumuleret overskud 13,3 15,2 14,3 6,3 Overskud ekskl. øremærkede bevillinger 6,0 5,9 6,9 2,2

Til yderligere belysning af udviklingen i det akkumulerede overskud er afviklingen af de igang- værende projekter finansieret af særlige driftsbevillinger vist i tabel 2.

Tabel 2. Oversigt over projekter finansieret af særlige driftsbevillinger (i mio. kr.)

Beholdning Ny bevilling Forbrug Saldo Startår primo i 2000 i 2000 ultimo Projekt 2000 2000 Kunstdatabase og web-udvikling 1994 1,01) 0,0 0,8 0,2 Kulturnet Danmark 1997 0,1 0,0 0,1 0,02) Tyveri- og brandsikring 1995 1,5 0,0 1,4 0,1 Sprøjtekabine 1999 0,5 0,0 0,03) 0,5 Sikkerhedsfotografering Løbende 0,4 0,0 0,3 0,04)

1) I 1999 lod museet 500.000 kr. af sit eget budget indgå i projektet. 2) Projektet – KID on-line – blev afrapporteret april 2000. 3) Projektet har vist sig at være dyrere end først anslået, hvorfor det endnu ikke er igangsat. Se afsnit 5.9. 4) Der er et restbeløb på 27.000 kr.

Bevillingen til etablering af kunstdatabasen (SMK-databasen) er opbrugt med udgangen af 2000. Det resterende beløb består af museets egne midler. Der er fortsat behov for en række tilpasninger samt indkøring af systemet. Kulturnet Danmarkprojektet (KID on-line) er afsluttet. Projekterne føres videre i museets regi. Den oprindelige plan for tyveri- og brandsikringen er så godt som afsluttet. Ved overgangen til 2000 blev der installeret en nødgenerator. Restbeløbet skal bruges til udskiftning af døre i brandskel m.m. og indgår således i det videre arbejde med brandsikringen af museet. 20 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER

4.4 REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER I 2000 var museets indtægtsniveau højere end forudsat på finansloven. Afvigelsen i indtægts- niveauet skyldes dels diverse indtægter – bl.a. fra arrangementer og deponeringsgebyrer – dels modtagne tilskud. Statens Museum for Kunst ønsker at udvise forsigtighed ved fastsættelsen af indtægtsbevillingen og agter derfor ikke at ændre på indtægtsniveauet på finansloven.

Statstilskuddet dækker museets udgifter til løn, bygningsdrift og kunstindkøb. Alle museets øvrige driftsudgifter dækkes af museets egne indtægter, herunder tilskud. At museets driftsudgifter er større end det på finansloven budgetterede er et udtryk for forsigtighed fra museets side.

Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

Specifikation Kr. Kr. Uforbrugte indtægter fra tidligere år 165.886 Årets indtægter 654.041 Heraf: Statslige fond- og programmidler m.v. 654.041 EU og andre internationale tilskudsgivere 0 Øvrige tilskudsgivere 0 Årets udgifter (ekskl. moms) 629.562 At overføre til senere finansår 190.365

I 2000 var niveauet for tilskudsfinansieret forskning – ligesom i 1998 og 1999 – temmelig højt. Der er ydet tilskud til et ph.d. projekt samt til en række forskningsprojekter.

Underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

Specifikation Kr. Kr. Uforbrugte indtægter fra tidligere år 1.834.697 Årets indtægter 5.150.000 Heraf: Statslige fond- og programmidler m.v. 1.616.000 EU og andre internationale tilskudsgivere 0 Øvrige tilskudsgivere 3.534.000 Årets udgifter (ekskl. moms) 5.541.768 At overføre til senere finansår 1.442.929 DRIFTSREGNSKAB, BEVILLINGSAFREGNING OG REGNSKABSMÆSSIGE FORKLARINGER 21

For den tilskudsfinansierede forskningsaktivitet såvel som for andre tilskudsfinansierede aktiviteter gælder det, at niveauet for tilskudsfinansierede aktiviteter er vanskeligt at forudsige, og at udsving i forhold til finanslovsbevillingen vil forekomme. Anvendelse af tilskud til forskning, kunstkøb, udstillings- og konserveringsvirksomhed, handicapforanstaltninger m.m. er uddybet i kapitel 5.

I kapitel 5 er driftsregnskaber opstillet for hvert af museets hovedformål. I hvert driftsregnskab er blandt andet årets overskud opgjort. Det ses, at årets resultat fordelt på hovedformål svinger mellem at være positivt på nogle formål og negativt på andre. Til dette er to forhold at bemærke. For det første betragtes bevillingens fordeling på hovedformål som vejledende – museet kan frit omflytte midler mellem formålene, så længe hensynet til den gældende resultatkontrakt oprethol- des. For det andet kan eventuelt forbrug af opsparede midler resultere i afvigelser fra den fordeling, som fremgår af finansloven. Under hvert hovedformål beskrevet i kapitel 5 er årets resultat kommenteret.

På bevillingsafregningen for § 21.33.72 Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg, ud- viste museet en negativ indtægt på 7,4 mio. kr. i 1997. Denne manglende indtægt er delvist kompenseret gennem et a conto tilskud fra Egmont Fonden på 2,7 mio. kr. i 1998 og på 3,8 mio. kr. i 1999. Det resterende tilskud ventes modtaget i 2001, når det endelige byggeregnskab er gjort op. Bevillingsafregningen for § 21.33.72 findes i kapitel 7. 22 RESULTATANALYSE

5. RESULTATANALYSE Resultatanalysen beskriver for hvert hovedformål udgifter og indtægter, udvalgte aktivitetsoplys- ninger samt opnåede resultater i henhold til museets resultatkontrakt. Dog lægges hovedvægten på afrapportering i forhold til de dele af resultatkontrakten, som er forudsat afsluttet i 2000. I kapitel 3 er givet en oversigt over museets opfyldelse af mål i resultatkontrakten.

For hvert hovedformål er opstillet driftsregnskaber for de seneste fire år. Disse driftsregnskaber er suppleret med oplysninger om budgettet for henholdsvis 2000 og 2001 for de pågældende hoved- formål. Det budget, som er opstillet, er museets interne budget, som indeholder forbrug af opsparede midler såvel som reviderede indtægtsskøn. Hertil kommer, at alle priser i kap. 5 er opgjort i faste 2000-priser. Derfor afviger summen af de budgetterede udgifter og indtægter fra budget 2000 og budget 2001 i det samlede driftsregnskab i kapitel 4, hvor finanslovens bevillingstal bruges.

5.1 HOVEDFORMÅLSOVERSIGT

Overskud før Årets (1.000 kr. i 2000-priser) Indtægt Udgift statstilskud Statstilskud resultat Indsamling 846 8.656 -7.810 8.800 990 Registrering 0 3.065 -3.065 3.400 335 Bevaring 370 9.253 -8.883 9.800 917 Forskning 537 5.810 -5.273 4.600 -673 Formidling 13.262 30.816 -17.554 7.900 -9.654 Generel ledelse og administration 654 8.481 -7.827 8.900 1.073 Hjælpefunktioner 8 3.901 -3.893 3.300 -593 Bygningsmæssig drift og vedligeholdelse 625 14.337 -13.712 13.300 -412 I alt 16.302 84.318 -68.017 60.000 -8.017 Afskrivninger 6.016 Kapitalindtægter 6.016 Samlet driftsregnskab 22.318 90.335 -68.017 60.000 -8.017 Årets overskud -8.017

Oversigten uddybes i de følgende afsnit.

5.2 INDSAMLING Museet foretager løbende indsamling af dansk og udenlandsk kunst, som hovedsageligt skal supplere og komplettere de eksisterende samlinger. Museet tilstræber at styrke samlingen af udenlandsk kunst for at kunne perspektivere den danske kunst. Samtidig indsamles der væsentlige danske værker, som er repræsentative for dansk billedkunst. Indsamlingen af nye værker til udbygning af museets samlinger foregår fortrinsvist gennem køb. Museet modtager også værker i form af gaver og arv. I en række tilfælde modtager museet tilskud fra fonde m.v. til erhvervelser. Uanset om erhvervelser foregår ved køb, gave, arv eller tilskud, anlægges en museumsfaglig vurdering af vær- kerne, inden de indlemmes i samlingerne. I bilag 2 er der gjort rede for de kunstfaglige overvejelser, der ligger til grund for museets erhvervelser i 2000. RESULTATANALYSE 23

Tabel 3. Driftsregnskab vedrørende indsamling

(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget 1997 1998 1999 2000 2000 2001

Indtægter 11.141 14.088 9.620 9.050 9.646 8.878 Statstilskud 8.667 9.071 9.020 9.000 8.800 8.878 Driftsindtægter 091000 Tilskud fra fonde m.m. 2.475 5.009 599 50 846 0

Udgifter 10.691 13.048 8.602 8.364 8.656 8.250 Lønninger 1.505 1.721 1.532 1.624 1.678 1.753 Øvrige udgifter 9.186 11.327 7.070 6.740 6.977 6.497

Årets overskud 450 1.040 1.018 686 990 628 Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 21 17 10 9 10 10

Årets resultat er positivt og afspejler dels øremærkede opsparinger på i alt 409.000 kr. (355.000 kr. i driftsmidler, 54.000 kr. i tilskud) dels merforbrug på andre hovedformål.

Museet afsætter hvert år 6 mio. kr. af sit budget til kunstkøb og søger desuden at supplere dette beløb med tilskud. Den del af museets driftsmidler, som ikke anvendes til kunstkøb i et givet år, overføres øremærket til de følgende år, se oversigten i afsnit 4.2. 24 RESULTATANALYSE

Tabel 4. Indsamling

(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000 Antal værker i alt 1) 311.146 311.172 311.222 311.3152) Årets erhvervelser Maleri- og Skulptursamlingen 13 253) 49 924) Kobberstiksamlingen (værker på papir) 47 40 172 140 Afstøbningssamlingen (gipsafstøbninger) 5) 1111 Årets erhvervelser i alt 61 66 222 233 heraf køb 56 53 193 185 heraf donationer 5 13 29 48 Købssum (i 1.000 kr.) Maleri- og Skulptursamlingen 6.792 10.007 4.503 5.582 Kobberstiksamlingen (værker på papir) 1.979 1.182 2.469 1.307 Afstøbningssamlingen (gipsafstøbninger) 5) ---- Købssum i alt (i 1.000 kr.) 8.771 11.190 6.972 6.889 Gennemsnitlig købspris (i 1.000 kr.) pr. værk Maleri- og Skulptursamlingen 522 400 92 61 Kobberstiksamlingen (værker på papir) 42 30 14 9 Bruttoindsamlingsudgifter (i 1.000 kr.) pr. erhvervet værk 175 198 39 37 Bruttodriftsudgifter (i kr.) i forhold til antal værker i alt 1) 167 248 271 271

1) Antallet af værker i Den Kgl. Kobberstiksamling kendes ikke præcist. Et skøn på 300.000 fastholdes over årene. 2) Ved udgangen af 2000 var der 8.687 malerier og skulpturer samt 2.628 gipsafstøbninger. 3) Museet modtog tillige syv værker i deponering – to fra Statens Kunstfond og fem fra private ejere. 4) Museet modtog tillige et værk i deponering – fra privat ejer. 5) Køb af afstøbninger foregår over Den Kgl. Maleri- og Skulptursamlings budget. I langt de fleste tilfælde sker erhvervelserne dog gennem bytte af dubletter. Når afstøbninger købes, er prisen almindeligvis relativt lav.

Opgørelsen af det samlede antal værker i museets eje vanskeliggøres af, at det præcise antal vær- ker på papir ikke kendes. Det bedste skøn er ca. 300.000.

Antallet af erhvervede værker i 2000 er 233 fordelt på henholdsvis 74 malerier, to skulpturer, 14 installationer (hvoraf 11 indgår i én ruminstallation), 142 tegninger, tryk, akvareller/gouacher og fotos samt en gipsafstøbning. Værker på papir registreres i nogle tilfælde gruppevis. Erhvervelserne – og begrundelserne for disse – fremgår af bilag 1 og 2. Det skal bemærkes, at der er tale om en del erhvervelser af serier. I Maleri- og Skulptursamlingen dækkede erhvervelserne over værker af 16 kunstnere, i Kobberstiksamlingen dækkede erhvervelserne over værker af 46 kunstnere. RESULTATANALYSE 25

Den gennemsnitlige købspris og den samlede indsamlingsudgift pr. erhvervet værk afspejler såvel udgiftsniveauet som antallet af erhvervede værker. De forholdsvis lave enhedsomkostninger i 1999 og 2000 har sin begrundelse i erhvervelsen af mange serier.

Museets samlede bruttodriftsudgifter i forhold til museets samlede antal værker ligger på samme niveau i 1999 og 2000.

Niveauet for erhvervelser i 2000 vurderes som tilfredsstillende. Museets opsparing af driftsmidler til kunstkøb er udtryk for, at hensigten med mere målrettede indkøb slår igennem i tilrettelæggelsen af kunstkøbene. Det ville være vanskeligt at opretholde en tilfredsstillende fordeling mellem kvalitet og bredde i erhvervelserne uden tilskud til kunstkøb. Derfor er de modtagne tilskud til erhvervelser vigtige for museets gennemførelse af den samlede indsamlingsstrategi.

Resultatkontraktens mål med hensyn til indsamling vurderes at være opfyldt i 2000 både med hensyn til sammensætningen af erhvervelserne og med hensyn til at skaffe ekstern finansiering af disse. Den retning for udviklingen, som er aftalt i resultatkontrakten, forventes også fremover at kunne opfyldes.

Museet vil også i de kommende år afsætte 6 mio. kr. årligt til kunstkøb. Herudover vil museet arbejde for at erhverve værker som gave eller ved tilskud fra fonde m.v. Samarbejde med henblik på at indgå aftaler med udenlandske museer om gensidige deponeringer er i gang, men afventer en nær- mere afklaring mellem Statens Museum for Kunst og Kulturministeriet om forsikringsforhold vedrø- rende deponeringer.

5.3 REGISTRERING Registreringen består af en løbende inventarisering af museets erhvervelser. Inventariseringen omfatter registrering af kunstnerens navn, værktitel, erhvervelsesmåde og pris m.v. og finder sted i museets kunstfaglige afdelinger. Hertil kommer administration af museets samlinger, herunder ajourføring af placeringer, udlån og deponeringer, som varetages af museets udstillingsafdeling (registraturen).

Som en del af museets dokumentationssektion (bibliotek og arkiver) drives Kunst Indeks Danmark (KID), jf. museumslovens § 8 stk. 4. KID er en central tekst- og billeddatabase for danske museer, der rummer oplysninger om ca. 37.000 kunstværker på 56 danske kunst- og kulturhistoriske museer. Data er beriget med emneklassificering, proveniens, litteraturhenvisninger, udstillingshistorie m.m. Data er eksporteret til andre museumssystemer med henblik på reimportering efter redigering af data. Kulturnet Danmark projekterne KID on-line og Danske Museer on-line er afsluttet. Kultur- ministeriets projekt Det Virtuelle Kunstmuseum forløber planmæssigt og publiceres via internettet i 2001. Det forventes, at resultatkontraktens mål for KID kan nås inden kontraktperiodens udløb. Statens Museum for Kunst forhandler med Copy-Dan Billedkunst om mulighederne for at vise ophavsretligt beskyttede værker på internettet. 26 RESULTATANALYSE

Tabel 5. Driftsregnskab vedrørende registrering

(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget 1997 1998 1999 2000 2000 2001

Indtægter 5.551 3.586 3.486 3.520 3.400 3.122 Statstilskud 5.551 3.586 3.485 3.500 3.400 3.122 Driftsindtægter 001000 Tilskud fra fonde m.m. 0 0 0 20 0 0

Udgifter 5.335 2.464 2.596 3.279 3.065 3.015 Lønninger 2.703 1.662 2.211 2.433 2.468 2.493 Øvrige udgifter 2.632 802 385 846 597 522

Årets overskud 216 1.122 890 241 335 107 Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 1033444

Årets resultat er positivt og afspejler dels øremærkede opsparinger til formålet dels merforbrug på andre formål.

Museets kunstdatabase (SMK-databasen) er fortsat under indkøring. Resultatkontraktens målsæt- ninger for registrering ventes dog at kunne nås inden for kontraktperioden.

En række større registreringsopgaver, nemlig bestandskataloger over museets samling af malerier og skulpturer, har været udskudt på grund af forsinkelserne med SMK-databasen. Samlingen forventes vist på internettet i 2001 (se også afsnit 5.6.5). RESULTATANALYSE 27

Tabel 6. Registrering samt udlån

(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000 Antal værker i alt 1) 311.146 311.172 311.222 311.353 heraf registreret manuelt - - - 278.0002) heraf registreret elektronisk - - - 16.353 heraf ikke registreret - - - 17.0003)

Inventariseringer 4) 61 66 222 232

Bruttoregistreringsudgifter (i kr.) i forhold til antal værker i alt 1) 17 8 8 10

Lånesager 5) fra Danmark 19 25 33 32 fra udlandet 46 55 41 48

Tilsagn på lånesager i pct. fra Danmark 58 68 88 75 fra udlandet 35 36 44 63

Udlån i alt 4216) 1266) 229 351 til Danmark 91 64 115 185 til udlandet 330 62 114 166

Nydeponeringer i alt 20 3 119 135 hos centraladministrationen m.m. 20 2 118 86 hos danske museer m.v. 0 1 1 497)

1) Antallet af værker i Den Kgl. Kobberstiksamling kendes ikke præcist. Et skøn på 300.000 fastholdes over årene. 2) Antallet kendes ikke præcist. 3) Antallet dækker over et fund i en kuffert under udflytningen i 1996. Fundet er kun delvist registreret. 4) Erhvervelserne af værker på papir er siden 1995 midlertidigt inventariseret. Endelig inventarisering afventer egentlig ibrugtagning af SMK-databasen. 5) En lånesag kan omfatte et eller flere værker. 6) I 1996-1998 var yderligere 56 værker og 1997-1998 250 værker korttidsdeponeret på andre museer. 7) Heraf 35 historiske møbler på henholdsvis Christiansborg og Kunstindustrimuseet.

De samlede udgifter til registrering i forhold til det samlede antal værker har ligget på nogenlunde samme niveau igennem de seneste år (ca. 10 kr. pr. værk). I 1997 var der store registreringsudgifter forbundet med udflytning og korttidsdeponering af værkerne fra museet.

Igennem de senere år har antallet af udlån fra museet til udstillinger i ind- og udland ligget på et langt højere niveau end tidligere. I 1998 var udlånet stærkt begrænset, fordi værkerne var pakket ned på fjernmagasiner i årets første halvdel, og fordi museet ikke kunne påtage sig at administrere udlån samtidig med, at det store tilbageflytningsarbejde stod på i årets anden halvdel. 28 RESULTATANALYSE

Der er i 2000 indgået 80 låneanmodninger og heraf er 54 imødekommet. I alt 351 værker har været udlånt til ind- og udland. Det store antal udlån har i årets løb medført en del omhængninger i de faste samlinger. Museets deltagelse i henholdsvis udenlandske og indenlandske udstillinger uden for museet i 2000 fremgår – som noget nyt – af bilag 6 og 7.

Ønsket om deponeringer fra museet er fortsat stigende. I 2000 nydeponeredes 100 værker, heraf 14 på danske museer.Tolv af disse blev deponeret på Vendsyssel Kunstmuseum, der hermed fik opfyldt ønsket om et repræsentativt udvalg af dansk kunst mellem 1850 og 1945, en periode, som dette museums egen samling ikke dækker. Herudover deponeredes 35 historiske møbler på henholdsvis Christiansborg og Kunstindustrimuseet.

I 1998 reviderede museet sin udlånspolitik, og fra 1. januar 1999 indførte museet udlåns- og deponeringsgebyr ved udlån og nydeponeringer samt tilsynsafgift på alle deponeringer. Undtaget fra disse afgifter er udlån og deponeringer på landets øvrige kunstmuseer og de kongelige slotte.

Museet har med indførelsen af gebyrer på udlån og deponeringer mere eller mindre opfyldt resultatkontrakten på dette område. Nettodriftsindtægten på gebyrordningen – der konteres under formidling – var på ca. 600.000 kr. i 2000. Lønudgiften til behandling af lånesager – der konteres under registrering – var på ca. 550.000 kr. Hertil kommer bevaringsudgifter i forbindelse med udarbejdelse af tilstandsrapporter, kurerrejser m.m., håndværkerudgifter samt udgifter til arbejdet med omhæng- ninger i de faste samlinger. Den samlede lønudgift er formodentlig ikke under 850.000 kr. Målet om at gøre udlån og deponeringer udgiftsneutrale kan ikke opfyldes helt, fordi der ikke opkræves udlåns- og deponeringsgebyr ved udlån og deponeringer på landets øvrige kunstmuseer og de kongelige slotte som oprindeligt foreslået. Disse udlån udgjorde 48 pct. af alle udlån og nydeponeringer i 2000. Kulturministeriet, som har godkendt gebyrordningen, har godkendt dette forhold.

5.4 BEVARING Bevaringsarbejdet har både en præventiv og en behandlende del. Den præventive del søger at bevare kulturarven gennem et løbende tilsyn med værkerne, ved at sikre værkerne optimale klima- og lysforhold og ved at sikre dem mod tyveri og brand. Et vigtigt led i bevaringen er bevogtning, som udføres af museets vagter. Den behandlende del af bevaringsarbejdet søger at sikre bevaringen af kulturarven og at gøre kunstværkerne så præsentable som muligt gennem konservering. Dette arbejde udføres af konserveringsafdelingen, der tillige fører tilsyn med uddeponerede værker, foretager kurerrejser og tilrettelægger sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med udlån og indlån. RESULTATANALYSE 29

Tabel 7. Driftsregnskab vedrørende bevaring

(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget 1997 1998 1999 2000 2000 2001

Bevillingsfinansieret område: Indtægter 8.531 12.985 10.378 9.655 10.018 9.712 Statstilskud 8.262 12.657 9.840 9.600 9.800 9.561 Driftsindtægter 0 224 523 0 218 0 Tilskud fra fonde m.m. 269 104 15 55 0 151

Udgifter 5.683 9.881 10.116 9.581 9.117 12.460 Lønninger 4.026 4.622 5.543 5.908 6.040 10.818 Øvrige udgifter 1.656 5.259 4.573 3.673 3.077 1.643

Overskud for bevillingsfinansieret område 2.848 3.104 261 74 901 -2.748

Markedsstyret område: Indtægter 30 0 44 0 152 4 Driftsindtægter 30 0 44 0 152 4 Udgifter 28 38 47 0 135 0 Lønninger ----1250 Øvrige udgifter 28 38 47 0 11 0 Dækningsbidrag 1 -38 -3 0 16 4

Årets overskud 2.849 3.066 258 74 917 -2.744 Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 11 13 12 11 11 15

Årets resultat er positivt og afspejler dels øremærkede opsparinger til formålet dels merforbrug på andre formål. Det forventede underskud i 2001 skyldes omkontering af en del af vagtudgiften fra formidling til bevaring (se afsnit 5.6).

Arbejdet med gennemførelse af brandsikringsdelen af museets tyveri- og brandsikringsprojekt viste sig under projekteringen langt at overstige de midler, der var til rådighed, hvorfor midlerne i stedet for blev anvendt til sikring af museets sikringssystemer i form af en nødgenerator. Den resterende del af bevillingen skal bruges til brandsikring (udskiftning af døre i brandskel m.m.). Dette projekt er i gang og forventes færdiggjort i 2001 (se også afsnit 4.3). Museet har endvidere modtaget en merbevilling til en ekstra døgnvagt i museets vagtcentral i 2000 og 2001.

Den indtægtsdækkede konservering har i 2000 været af begrænset omfang. Statens Museum for Kunst har ud over de museale opgaver valgt primært at varetage større offentlige konserveringsopga- ver af særlig kompliceret art. Prisfastsættelsen på det indtægtsdækkede område sker i overensstem- melse med Budgetvejledningens punkt 21.23. Den indtægtsdækkede konservering gav et stort over- 30 RESULTATANALYSE

skud i 1995 med efterfølgende store underskud i 1996 og 1998. Statens Museum for Kunst har i 2000 taget initiativ til at sikre, at den indtægtsdækkede virksomhed på sigt balancerer eller giver overskud.

Tabel 8. Bevaring

(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000 Udgifter til bevaring (i 1.000 kr.) 5.711 9.919 10.163 9.253 heraf til forebyggende bevaring - - - 2.203 heraf til konservering - - - 2.372 heraf til sikring - - - 4.678

Malerier Færdigkonserverede værker 2 371) 702) 803) Tilstandsrapporter og mindre behandlinger 170 444) 4805) 2926)

Tegninger og grafik Færdigkonserverede værker 75 65 48 917) Ommonteringer - - 10 24 Tilstandsrapporter og mindre behandlinger 275 9 1428) 39

Bruttokonserveringsudgifter (i 1.000 kr.) pr. konserveret værk - - - 14

Bruttobevaringsudgifter (i kr.) i forhold til antal værker i alt 18 32 33 30

1) Heraf 30 værker fra Charlottenborgs portrætsamling, der blev konserveret som tilskudsfinansieret virksomhed. Tilskuddet til denne aktivitet blev modtaget i 1997. 2) Heraf 4 værker fra Ordrupgaardsamlingen og 34 fra Charlottenborgs portrætsamling, se også note 1). 3) Heraf 8 værker fra Den Hirschsprungske Samling, 2 værker fra Ordrupgaardsamlingen, 20 fra Charlottenborgs portrætsamling, se også note 1), samt 7 værker under indtægtsdækket virksomhed. 4) Heraf 22 rapporter på værker fra Ordrupgaardsamlingen og Den Hirschsprungske Samling. Udarbejdelse af rapporter for disse to institutioner er led i museets aktiviteter. 5) Heraf 30 rapporter på Ordrupgaardsamlingen i forbindelse med udlån og 260 rapporter på Den Hirschsprungske Samling specielt i forbindelse med de omfattende udlån som følge af dette museums lukning. Se også note 4). 6) Heraf 13 rapporter på Ordrupgaardsamlingen og 29 rapporter på Den Hirschsprungske Samling. Se også note 4). 7) Heraf 3 værker fra Den Hirschsprungske Samling. 8) Heraf 53 på indlån.

Antallet af færdigkonserverede malerier betragtes som tilfredsstillende. Konserveringen af værker på papir kunne ønskes på et højere niveau. Situationen er – efter en periode med alvorlig sygdom samt et dødsfald – under stabilisering (jf. beretningen). Set i forhold til samlingens størrelse er res- sourcerne til bevaring af kunst på papir imidlertid klart underdimensionerede.

I malerikonserveringen har arbejdet været af normalt omfang, dog med en meget markant undtagelse, nemlig konserveringen af Joakim Skovgaards kæmpestore maleri af "Kristus i de Dødes Rige". RESULTATANALYSE 31

Maleriet er det største i den ældre danske samling og havde været rullet sammen siden 1965. Skov- gaardkonserveringen blev gennemført af tre konservatorer, hvoraf de to var projektansatte. Museets publikum kunne gennem en glasvæg følge arbejdets gang i det provisoriske konserveringsværksted i en af særudstillingssalene. Arbejdet for de ældre dele af malerisamlingen er fortsat, med værker til udstillinger og udlån samt nyerhvervelser som de højeste prioriteter. I den moderne samling har aktiviteten været høj, blandt andet i forbindelse med nyophængningen i det nye hus i efterårets løb. Et sær- ligt projekt var behandlingen og udarbejdelsen af en præventiv konserveringsstrategi for et stort antal nyerhvervede værker af Albert Mertz. Dette projekt blev gennemført af en skotsk konservatorstuderen- de, som arbejdede i afdelingen i et år.

I grafikkonserveringen har der været arbejdet med Solimenas Samling og tyske tegninger. Endvidere muliggjorde en midlertidig ansættelse af en medarbejder en montering af en del af Kobberstiksam- lingens gamle italienske tegninger samt nymontering af en række nyerhvervelser i passepartouter. Bevaringsplanen for museets kunstværker på papir for de næste 10 år er under udarbejdelse. Der foreligger en plan for den præventive konservering på området, hvor behovet er meget stort.

Der er blevet udarbejdet tilstandsrapporter og udført mindre behandlinger ved en række udlånssager. Der er endvidere efterset malerier til deponering i centraladministrationen.

Konserveringsudgiften i forhold til antal konserverede værker lå på 14.000 kr. i gennemsnit i 2000. De samlede udgifter til bevaring i forhold til det samlede antal værker har ligget på nogenlunde samme niveau gennem de seneste år, nemlig omkring 30 kr. pr. værk.

I 1999 viste en konserveringsmæssig behovsundersøgelse af uddeponerede værker på kongelige slotte, at der er et ret stort konserveringsbehov. Der forventes en afklaring på dette bevaringsprojekt i 2001.

Der er blevet ført tilsyn med og konserveret en række værker for Den Hirschsprungske Samling og Ordrupgaardsamlingen. Der er desuden blevet ydet konserveringsfaglig assistance til begge disse institutioner i forbindelse med udlån og særudstillinger.

På grund af det store Skovgaard-projekt har det mangeårige konserveringsprojekt for Charlottenborgs portrætsamling endnu ikke kunnet afsluttes helt i indeværende år, men vil blive det i begyndelsen af 2001.

Tabel 9. Sikkerhedsfotografering 1997 1998 1999 2000 Antal fotograferede værker 1) Analoge optagelser 6.1952) 1.596 1.198 1.543 Digitale optagelser 0 101 359 0 Antal indscannede værker 1) 6.1952) 1.596 124 173 Antal arkivaliesider 305 20.000 9.000 30.416

1) Ved en fejl omfattede opgørelsen af sikkerhedsfotograferede værker i virksomhedsregnskabet for 1997 også værker fotograferet i 1998. Fejlen blev rettet i virksomhedsregnskabet for 1998. 2) Indscannede dias (ektachromer) blev ikke talt med i virksomhedsregnskabet for 1998. Fejlen blev rettet i virksomhedsregnskabet for 1999. 32 RESULTATANALYSE

Som led i museets sikringsarbejde foretages en systematisk sikkerhedsfotografering af kunstværker og arkivalier. Museet forventer i løbet af de kommende år at sikkerhedsfotografere samtlige malerier og skulpturer, de vigtigste tegninger og grafiske værker samt de væsentligste arkivalier.

I 2000 er der mikrofilmet 22.000 arkivaliekort fra museets bibliotek, indscannet 4.400 store kartotekskort om dansk malerkunst samt mikrofilmet 4.016 arkivaliesider, jf. tabel 9.

Inddatering af arkivaliekort fra museets bibliotek forventes afsluttet primo 2001. Sikkerhedsfoto- grafering af kartotekskort vedrørende malerkunst og skulpturer er afsluttet. Arkivalier vedrørende konserveringssager og samlingen af afstøbninger er færdigfotograferede. Udvalgte brevarkiver, kopi- bøger samt annoterede kataloger og historiske auktionskataloger forventes sikkerhedsfotograferet i 2001.

Museets malerier og skulpturer fotograferes løbende i forbindelse med erhvervelse eller publicering af værkerne, optagelserne er næsten ajour. Fotografering af museets samling af kunst på papir er påbe- gyndt. Især af konserveringsmæssige grunde forventes affotografering af "Gottorfer Codex" afsluttet i 2001.

5.5 FORSKNING Statens Museum for Kunst er i henhold til lov nr. 224 af 27. marts 1996 om forskning ved arkiver, biblioteker, museer m.v. en forskningsinstitution på billedkunstområdet.

Ud over de større på forhånd målrettede og definerede forskningsopgaver udfører museet mindre forskningsopgaver i forbindelse med artikler til tidsskrifter m.v. og som følge af henvendelser fra forskere og kunstinteresserede i Danmark og udlandet. Museet følger i definitionen af sin forskningsvirksomhed OECD’s definition af forskning, som den anvendes på Kulturministeriets område i henhold til Kulturministeriets Forskningsudvalgs bestemmelse.

Tabel 10. Driftsregnskab vedrørende forskning

(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget 1997 1998 1999 2000 2000 2001

Indtægter 4.956 4.605 4.194 4.735 5.137 6.573 Statstilskud 3.778 3.692 3.793 4.700 4.600 5.171 Driftsindtægter 022030 Tilskud fra fonde m.m. 1.178 911 400 35 534 1.402

Udgifter 4.822 3.851 4.726 6.711 5.810 4.614 Lønninger 3.340 2.774 2.851 3.124 2.899 2.029 Øvrige udgifter 1.482 1.077 1.875 3.587 2.912 2.584

Årets overskud 134 754 -532 -1.976 -673 1.959 Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 956875 RESULTATANALYSE 33

Resultatkontrakten forudsætter en styrkelse af museets forskningsindsats. Årets resultat viser et merforbrug, der afspejler en opprioritering af forskningsindsatsen i forhold til perioden med genindflytningen. Den forskningsevaluering, som museet skal foretage i slutningen af kontraktperioden, forventes at finde sted i 2001. Det forventede overskud i 2001 skyldes bl.a. omkontering af en del af biblioteksudgiften fra forskning til hjælpefunktioner (navnlig løn).

Tabel 11. Forskning 1997 1998 1999 2000 Afsluttede projekter 8 4 12 10 Igangværende projekter 1) 17 18 21 18

Antal forskningsårsværk 2) - 3) - 3) 8,2 6,3 Andel af videnskabelige medarbejdere omfattet af stillingsstrukturaftalen (i pct.) - 3) - 3) 76,5 78,9 Videnskabelige publikationer pr. forskningsårsværk 4) - 3) - 3) 1,2 0,9

1) Et forskningsprojekt, der gennemføres af en af museets inspektører i dennes fritid, er fejlagtigt blevet talt med i opgørelserne fra 1996-1998. Fejlen blev rettet i virksomhedsregnskabet for 1999. 2) Inkl. tilskudsfinansieret forskning samt ph.d. studerende. 3) Ej opgjort. 4) Som videnskabelige publikationer regnes videnskabelige kataloger, ræsonnerede kataloger, museets årskrift, bestandskataloger samt videnskabelige artikler, bøger m.v. udgivet uden for museets regi.

I 2000 havde museet 28 særlige igangværende forskningsprojekter.Af disse er 10 afsluttet i løbet af året og 18 er fortsat igangværende. Resultatkontrakten er opfyldt med hensyn til færdige forskningsprojekter. I bilag 3 er der en oversigt over de forskningsprojekter, som var igangværende i 2000. To af de igangværende projekter – Visscher-projektet og Spengler-projektet – er afsluttet til- skudsmæssigt; de afsluttes formelt med udgivelsen af artikler, evt. som netudgivelser. Publicering af forskningsresultater omtales i afsnit 5.6.5. Samlet set vurderes museets forskningsindsats som tilfredsstillende.

Når forskningsprojekter opregnes, betragtes såvel projekter af få måneders varighed som store fler- årige projekter som ét projekt i statistikken. Der er derfor ikke nødvendigvis nogen ligefrem sam- menhæng mellem antallet af projekter og museets samlede forskningsaktivitet. Museet havde i 2000 19 forskningsaktive personer, der forskede i et omfang svarende til ca. 6,3 årsværk. I 1999 var der 22 forskningsaktive personer, der forskede i et omfang svarende til ca. 8,2 årsværk – inkl. tilskudsfinansieret forskning og ph.d. studerende. Faldet i antal forskningsårsværk skyldes dels, at to af museets ph.d. studerende blev færdige medio 2000, én ny er startet (se nedenfor), og én har holdt orlov en stor del af året, dels et større tilskudsfinansieret projekt gennem hele 1999.

En videnskabelig publikation kan dække over enkeltstående videnskabelige artikler i udstillingskataloger eller bøger, hele videnskabelige bøger, der rummer mange års forskning, eller fx Journal, der indeholder minimum fem videnskabelige artikler, men kun tæller som én publikation. 34 RESULTATANALYSE

Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling har i 2000 afholdt og været arrangør af to forskningssymposier. I relation til museets udstilling "Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870- 1910" afholdtes 15. november 2000 et symposium om Symbolismens grænser. Med udgangspunkt i udstillingens bredtfavnende symbolismeopfattelse var symposiet et perspektivrigt forum for en dis- kussion af det frugtbare i at søge at præcisere det symbolistiske kunstværks egenart i forhold til begreber som realisme og naturalisme.

I samarbejde med Grundtvig-akademiet afholdt Statens Museum for Kunst 3.-4. november 2000 et symposium med titlen "Grundtvig og billedkunsten". Symposiet, der foregik dels på Statens Museum for Kunst dels i Vartov, relaterede sig til museets konservering af Joakim Skovgaards hovedværk "Kristus i de Dødes Rige" (1891-94) og havde som formål at undersøge det grundtvig- ske islæt i Joakim Skovgaards og samtidens billedkunst.

Forskningsaktiviteten på Statens Museum for Kunst er i de seneste år blevet mere konkret defineret og mere målrettet. I 1999 udarbejdede museet en forskningsplan for perioden 1999-2003. Der skal dog arbejdes videre med resultatkontraktens mål om systematiske projektplaner for samtlige forskningsprojekter.

Tabel 12. Ph.d. studerende ved Statens Museum for Kunst

1997 1998 1999 2000 Antal ph.d. studerende 4432 Antal afsluttede studier 0012

To af museets ph.d. studerende færdiggjorde deres ph.d. uddannelse i 2000. Ved udgangen af 2000 beskæftigede Statens Museum for Kunst to ph.d. studerende. Deres forskningsprojekter fremgår af bilag 3. Et projekt ventes færdiggjort i 2001, det andet i 2003. Det er hensigten, at alle ph.d. projekter afrundes med en udstilling eller et seminar.

5.6 FORMIDLING Museets formidling retter sig både mod den brede offentlighed og kunsthistoriske specialister. Formidlingen kommer bl.a. til udtryk gennem den permanente ophængning af samlingerne, særud- stillinger, bog- og katalogudgivelser m.v., omvisninger, diasshows, de nye audioguides, de nye udstillingsguides samt den nye hjemmeside. Formidlingen tager altid udgangspunkt i museets egne samlinger og er normalt tæt forbundet med den forskning, der foregår på museet. RESULTATANALYSE 35

Tabel 13. Driftsregnskab vedrørende formidling

(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget 1997 1998 1999 2000 2000 2001

Indtægter 5.732 13.789 27.197 23.283 21.162 22.205 Statstilskud 3.536 8.965 8.303 8.200 7.900 9.366 Driftsindtægter 1.418 3.282 17.254 12.100 10.063 9.553 Tilskud fra fonde m.m. 778 1.542 1.641 2.983 3.199 3.286

Udgifter 5.306 18.279 27.866 30.303 30.816 23.320 Lønninger 3.333 10.260 18.002 18.445 19.348 13.872 Øvrige udgifter 1.973 8.019 9.864 11.858 11.468 9.448

Årets overskud 426 -4.489 -669 -7.020 -9.654 -1.115 Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 10 24 33 34 37 28

Årets resultat viser et merforbrug, der dels afspejler den opprioritering af formidlingsarbejdet, der har fundet sted i forbindelse med genåbningen af museet, dels afspejler opsparing og øremærkede midler. Merforbruget i 2000 modsvares af mindreforbrug på andre hovedformål samt årets drifts- underskud. De store lønudgifter til formidling skyldes primært, at ca. 85 pct. af udgifterne til vagtpersonalet konteres under formidling. De resterende ca. 15 pct. af udgifterne til vagtpersonalet konteres under bevaring. Entréindtægterne har været væsentligt mindre end i 1999 (se tabel 14), hvilket bidrager til det meget store underskud ved formidling. I 2001 forventes et mindre underskud. Dette skyldes primært omkontering af en del af vagtudgiften fra formidling til bevaring. Fremover vil ca. 60 pct. af vagtudgiften konteres under bevaring (sikring) og ca. 40 pct. under formidling.

I resultatkontrakten har museet forpligtet sig til at iværksætte initiativer, der øger handicappedes udbytte af et museumsbesøg. Dette område blev opprioriteret i 1999 og 2000, og indsatsen fort- sætter i de kommende år. Museet vedtog således en ny handicappolitik i 1999. I 2000 etableredes en audioguide, som giver særlige muligheder for handicappede. Kritik fra handicaporganisationerne omkring toiletforhold og den interne lift førte til, at disse forhold blev udbedret i 2000. Museet har endvidere fået bevilget et stort beløb fra Kulturministeriets handicappulje til etablering af en stor handicapelevator og automatiske døråbnere (se afsnit 5.9).

5.6.1 Besøgstal 2000 var det første "normale" år efter den overvældende publikumsinteresse i 1999. Et besøgstal på lige knap 250.000 besøgende er tilfredsstillende. Ses der på den tidligere opgørelsesmetode (kliktallet, antal personer, der passerer hovedindgangen), var besøgstallet på ca. 275.000 besøgende. Der arbejdes målrettet med at øge kendskabet til museet og tiltrække flere besøgende.

Den gennemsnitlige entréindtægt på 21,08 kr. er tilfredsstillende i lyset af, at børn og unge har gratis adgang, samt at museet har onsdag som gratisdag. Den normale billetpris er på 40 kr. til de faste samlinger, 60 kr. til de store særudstillinger. 36 RESULTATANALYSE

Tabel 14. Besøgstal

(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000 Antal besøgende 1) 9.633 98.729 430.739 245.578 heraf Den Kgl. Afstøbningssamling 9.633 8.847 8.415 10.228 Entréindtægt (kr.) 84.3402) 1.706.040 11.509.6423) 5.176.066 Gennemsnitlig entré pr. besøgende (kr.) 8,76 17,28 26,723) 21,08

Antal besøgende på hjemmeside - - - 44.5484)

Formidlingsudgifter pr. besøgende (kr.) 551 185 65 125 Statstilskud pr. besøgende (kr.) 5.310 674 144 244

1) Fra 1998 opgøres besøgstallet registreret i billetsystemet. Tidligere år er tallet for antal personer, der gik gennem indgangen. Med den tidligere opgørelsesmetode er besøgstallet 101.701 i 1998, 457.843 i 1999 og 274.110 i 2000. Museet i Sølvgade genåbnede den 6. november 1998 efter 23 måneders lukning. 2) I entréindtægten er indregnet et beløb på 17.309 kr. fra Copenhagen Card ordningen, som stammer fra besøg i 1996, før museet i Sølvgade lukkede. 3) Beløbet i virksomhedsregnskabet for 1999 var ikke helt korrekt. Fejlen er nu rettet. 4) Antal unikke brugere. Der var 72.899 hits i alt.

De samlede formidlingsudgifter pr. besøgende varierer stærkt i perioden. Således også statstilskuddet pr. besøgende. Dette hænger naturligvis sammen med museets lukning og hele arbejdet op til genåbningen. Formidlingsudgiften pr. besøgende afspejler bl.a. den øgede vægt, museet lægger på formidling, den store vagtbemanding og besøgstallet. Hovedparten af formidlingsudgifterne er faste udgifter for museet.

Besøgstallet på Den Kgl. Afstøbningssamling var – selvom det steg – ikke tilfredsstillende i 2000. Museet er i færd med at overveje Afstøbningssamlingens fremtid. Museet har et ønske om at syn- liggøre Afstøbningssamlingen, herunder at flytte samlingen eller dele heraf til Sølvgade eller at udvide arealet i Vestindisk Pakhus.

5.6.2 Udstillinger I 2000 gennemførtes 11 meget forskelligartede udstillinger: to store særudstillinger, to børneudstil- linger, to fokusudstillinger af værker på papir, to projektrumsudstillinger, en konserveringsudstilling, en særophængning – og sidst, men ikke mindst, den store nyophængning af det 20. århundredes kunst (se også beretningen, kap. 2).

Gennemførelsen af disse mange projekter har involveret en stor del af museets medarbejdere, men herudover har museet haft mange eksterne samarbejdspartnere til specialopgaver i udstillingsop- bygningen, ikke mindst i forbindelse med de to store særudstillinger "Goyas realisme" og Kulturbro-udstillingen "Sjælebilleder". Ligesom i 1999 benyttede museet på de to store udstillinger – med meget vellykket resultat – professionelle udstillingsarkitekter. RESULTATANALYSE 37

Tabel 15. Antal særudstillinger åbnet samt andel udstillede værker

1997 1998 1999 2000 Store bredt formidlende udstillinger 0022 Om museets samling af kunst på papir 0 1 2 01) I Børnenes Kunstmuseum 2) -122 Fokusudstillinger 0 0 2 21) Andre udstillinger 0004 Særudstillinger i alt 0 2 8 10 Andel udstillede malerier og skulpturer i forhold til samlingens størrelse (i pct.) - 3) - 3) - 3) 23

1) I 2000 gennemførtes to fokusudstillinger af kunst på papir. 2) Børnenes Kunstmuseum blev oprettet ved genåbningen i 1998. 3) Ej opgjort.

Museets resultatkontrakt fordrer en udstillingsaktivitet på to store og seks mindre udstillinger årligt i kontraktens sidste tre år. Dette niveau blev mere end nået i 2000. I 2001 er der planlagt otte sær- udstillinger.

I 2000 blev "Greuze. Hjertets dannelse" til i et videnskabeligt samarbejde med Eremitagemuseet i Sankt Petersborg. Hertil kommer, at Statens Museum for Kunst samarbejder med en lang række museer om ind- og udlån af værker i forbindelse med særudstillinger (se bl.a. bilag 6 og 7). Samarbejdet med udenlandske museer forventes at fortsætte i de kommende år blandt andet med det formål at styrke kendskabet til dansk kunst og museets samlinger uden for landets grænser.

I resultatkontrakten forpligter museet sig til at arbejde for at udvide og forbedre Den Kgl. Afstøb- ningssamlings udstillingsfaciliteter. Resultaterne på dette område afhænger af overvejelserne omkring Afstøbningssamlingens fremtid (se afsnit 5.6.1).

Ved udgangen af året var der udstillet ca. 2.000 malerier og skulpturer, eller ca. 23 pct. af de i alt 8.687 værker i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling.

Tabel 16. Åbningstimer pr. uge 1997 1998 1999 2000 Antal ugentlige åbningstimer Museet i Sølvgade 0,0 45,0 45,0 45,0 Den Kgl. Afstøbningssamling 18,0 18,0 18,0 18,0 Studiesalen 0,0 0,0 25,0 25,0 Biblioteket 20,0 0,0 25,0 25,0

Åbningstimer pr. 1.000 besøgende Museet i Sølvgade 0 4 6 10 Den Kgl. Afstøbningssamling 97 106 111 92 38 RESULTATANALYSE

Som aftalt i museets resultatkontrakt blev åbningstiden på museet i Sølvgade udvidet fra 43,5 timer til 45 timer ugentligt efter genåbningen. Der er – i publikumshenseende – en markant bedre udnyttelse af åbningstiden på museet i Sølvgade i forhold til Den Kgl. Afstøbningssamling, der har til huse i Vestindisk Pakhus i Toldbodgade.

5.6.3 Besøgende børn og unge Udviklingen i besøgstallet for børn og unge fremgår af tabel 17.

Tabel 17. Børn og unge 1997 1998 1999 2000 Antal besøgende børn og unge 1) -2) 15.105 48.087 30.790 heraf med besøg i billedværkstedet 3) - - 1.530 622 Antal grupper af børn og unge 4) 29 490 1.615 1.533

1) Fra 1998 er alle besøgende talt via billetstatistikken, og antal besøgende børn og unge omfatter børn under 16 år. 2) Antallet af besøgende børn og unge til Den Kgl. Afstøbningssamling er ikke opgjort i 1997. 3) Antal individuelle besøg i billedværkstedet i weekender og ferier, ekskl. besøg i grupper og billedskole. 4) Opgøres som antal bestilte omvisninger for børn og unge, herunder i Børnenes Kunstmuseum, samt antal grupper af børn og unge uden omvisning.

Det skal bemærkes, at statistikken vedrørende børn og unge er omlagt i forbindelse med genåbnin- gen af museet og indførelsen af dels et nyt billetsystem dels et nyt bookingsystem. Resultatkon- trakten fordrer et gennemsnitligt besøgstal for børn og unge på 25.000 årligt. Museet vurderer årets resultatet som tilfredsstillende. Det samme gælder antallet af gruppebesøg med børn og unge.

Weekendarrangementer for familier med børn har desværre ikke trukket så mange besøgende, som ventet, hvorfor der i 2001 vil blive ændret på programmet. Der er gennemført to billedskoleforløb med stor succes (disse tæller kun som almindelige besøgende i statistikken).

5.6.4 Gruppebesøg og omvisninger Ud over gruppebesøg med børn og unge modtog museet 288 anmeldte gruppebesøg med voksne, som ikke modtog omvisning ydet af museet. Hertil kommer et stort antal omvisninger for voksne. RESULTATANALYSE 39

Tabel 18. Antal omvisninger 1997 1998 1999 2000 Omvisninger i alt 1) 64 1.007 3.138 1.818 Offentlige (annoncerede) omvisninger 30 94 343 325 heraf på tegnsprog 12 0 4 10 heraf familieomvisninger - 29 113 107 Bestilte omvisninger 34 913 2.795 1.212 heraf for børn og unge 18 228 906 714 Omvisninger med værkstedsbesøg 2) ---245 Synoptik-undervisningstilbud 3) ---36

1) Antal omviste besøgende opgøres ikke. 2) Bestilte omvisninger i Børnenes Kunstmuseum med efterfølgende besøg i billedværkstedet. 3) I samarbejde med Synoptik (for Synoptiks kunder) tilbydes forløb med seks faste undervisningstilbud.

Omvisninger er en vigtig del af museets formidlingsarbejde. Publikum efterspørger i stigende grad omvisninger som led i et museumsbesøg, og denne udvikling vurderer Statens Museum for Kunst som positiv. Gennem omvisninger kan man formidle viden om kunsten meget præcist til den enkelte modtager og give publikum mulighed for dialog om kunsten med omviseren. Resultatkontraktens mål på omvisningsområdet om at lette publikums adgang til omvisninger og at øge det gennemsnitlige antal omvisninger til 1.000 årligt er nået. I 2000 er der endvidere gennemført seks forløb med seks faste Synoptik-undervisningstilbud som led i en sponsoraftale.

5.6.5 Skriftlig og elektronisk formidling I tabel 19 er opgjort antallet af publikationer ved museets forskere og formidlere i årene 1997-2000 fordelt på ni kategorier. I bilag 4 findes en liste over udgivelserne i 2000 med titel, sidetal og udgivel- sessprog. Lister over tidligere års udgivelser findes i virksomhedsregnskaberne for disse år. Af bilag 5 fremgår – som noget nyt – artikler, bøger m.m. skrevet af museets forskere, men ikke publiceret i museets regi.

Et krav i resultatkontrakten er, at der til alle (sær)udstillinger udgives et katalog. Til hver af de to store særudstillinger blev der udgivet et forskningsbaseret katalog. Begge kataloger blev oversat til engelsk. Til den ene af de store særudstillinger, "Goyas realisme", til den ene fokusudstilling af kunst på papir, "Greuze", og til den ene projektrumsudstilling, "The Snowball", blev der udgivet en lille bog. I forlængelse af den anden fokusudstilling, "Tyske tegninger" – og som afslutning på et ph.d. projekt – vil der blive udgivet et ræsonneret katalog (i 2001). Den anden projektrumsudstilling, "The Wake", er elektronisk dokumenteret; projektet omfattede tillige en bog. I forlængelse af konserveringsudstillingen, "Skovgaard" – og op til den anden store særudstilling, "Sjælebilleder", hvori det konserverede billede indgik – udkom en lille kunstbog. Til særophængningen, "To holstenere", Gurlitt og Blunck, blev der udarbejdet et tekstark.

Til udstillingerne i Børnenes Kunstmuseum udgives ikke kataloger, men derimod bladet "indblik". Der laves endvidere et nummer af "indblik" til hver af de store udstillinger. Der udarbejdes familieguides i 40 RESULTATANALYSE

forbindelse med udstillingerne i Børnenes Kunstmuseum. I 2000 udkom tre numre af tidsskriftet "indtryk".

Især på voksenformidlingen er mange nye tiltag blevet udviklet: audioguide, udstillingsguide til de store særudstillinger, skilte og plancheproduktion på alle udstillinger, tekster til museets nye hjemmeside og tekstproduktion i forbindelse med nyophængningen.

Tabel 19. Publikationer ved museets forskere og formidlere

1997 1998 1999 2000 Kataloger til udstillinger på museet 0042 Små bøger til udstillinger på museet 0023 Ræsonnerede kataloger 0 0 11) 01) Årsskrift 1 1 12) 12) Bestandskataloger 0000 Kunstbøger 1101 Blade og tidsskrifter 1157 Udstillingsguides m.v. - - - 4 Udgivet af Statens Museum for Kunst i alt 3 3 13 18 Artikler, bøger m.v. uden for museets regi - 3) - 3) 14 134) Publikationer i alt 3 3 27 31 heraf populærvidenskabelige publikationer 5) 2 2 17 25

Note: En publikation, som udgives på flere sprog, tæller kun som én. 1) Et ræsonneret katalog blev udgivet elektronisk i 1999; den trykte version blev udgivet i 2000. 2) Udkom efter udgangen af året. 3) Ej opgjort. 4) Se bilag 5. 5) Som populærvidenskabelige publikationer regnes ikke-videnskabelige kataloger, små bøger til udstillinger på museet, kunstbøger, blade og tidsskrifter samt populærvidenskabelige artikler, bøger m.v. udgivet uden for museets regi.

Det engelsksprogede årsskrift, Statens Museum for Kunst Journal, der er et af museets resultatmål, udkom i starten af 2001.

Resultatkontraktens mål om at udgive bestandskataloger for samtlige museets malerier og skulpturer ventes stadig at kunne nås – i form af elektroniske bestandskataloger.Arbejdet er blevet forsinket på grund af SMK-databasen (kunstdatabasen), se afsnit 5.3. Bestandskataloger i trykt form ventes udgivet på et senere tidspunkt.

Det længe ventede ræsonnerede katalog om flamsk kunst blev udgivet elektronisk ved udgangen af 1999 og i trykt form i 2000. Yderligere tre ræsonnerede katalog ventes at udkomme i 2001.

5.6.6 Arrangementer og foredrag Museet afholder en lang række arrangementer, der alle har til hensigt at formidle museets samlinger eller dele heraf. I tabel 20 er givet en oversigt over disse arrangementer. Statens Museum for RESULTATANALYSE 41

Kunst ser det som et væsentligt led i sit formidlingsarbejde at åbne museet for mange typer arrangementer. Museet lægger dog vægt på, at arrangementerne altid har en relation til museets hoved- aktiviteter.

Tabel 20. Arrangementer og foredrag

1997 1998 1999 2000 Arrangementer Sponsorarrangementer 0 2 14 4 Filmpremierer 0021 Koncerter 2443 Lærerkurser 0 3 33 22 Andre rekvirerede arrangementer 8 22 721) 54

Foredrag Eksterne foredragsholdere på museet 0055 Foredrag ved museets medarbejdere Danske 42 25 58 37 Udenlandske 3135 Forelæsninger ved museets medarbejdere Danske 5 7 29 35 Udenlandske 8224

1) Heraf 29 Åben Dans forestillinger.

Interessen for at afholde arrangementer på Statens Museum for Kunst var meget stor i 2000 og forventes at ville fortsætte i 2001, hvor nye forpagtere overtager driften af caféen.

5.6.7 Markedsføring og brugerundersøgelser Statens Museum for Kunst gennemførte en repræsentativ brugerundersøgelse op til museets gen- åbning i 1998, se virksomhedsregnskabet for 1998. I lyset af denne er der igangsat en mere målret- tet markedsføring, herunder oprettelsen af en egentlig marketingafdeling. Markedsføringsarbejdet er bl.a. blevet udbygget med museets hjemmeside, tidsskriftet "indtryk", udstillings- og aktivitets- brochurer, en udbygget aktivitetsplan samt en målrettet plan for annoncering.

I 2000 gennemførte museet en publikumsserviceanalyse, brugertilfredshedsanalyser på to særud- stillinger samt postnummeranalyser. I forlængelse af publikumsserviceanalysen er der udarbejdet en række anbefalinger, som der arbejdes videre med internt i huset. Postnummeranalyserne viser bl.a., at ca. 20 pct. af vores gæster kommer fra Sverige. Resultaterne af postnummeranalyserne bruges både internt og eksternt. Hvis museet fx har mange udlændinge i visse perioder, er det vigtigt at kunne tilbyde dem information, som de kan forstå. Denne viden bidrager til evaluering og planlægning af museets markedsføringsindsats. 42 RESULTATANALYSE

Under hver af de større udstillinger ("Goyas realisme" og "Sjælebilleder") har museet spurgt knap 200 af gæsterne om udstillingen. Målgruppen for udstillingsanalysen er besøgende på Statens Museum for Kunst over 16 år. Resultaterne fra "Goyas realisme" viste, at gæsterne efterlyste mere information end teksten på de ophængte plancher. De besøgende var generelt tilfredse med udstillingen "Sjælebilleder". På en skala fra 1 til 5, hvor 5 svarer til "meget god", får udstillingen en gennemsnitlig vurdering af de besøgende på 4,18. De besøgende syntes, at det var en flot og gen- nemarbejdet udstilling med et interessant emne. For første gang brugte vi til kunstformidlingen en lille guide, der fortæller om symbolismen, temaerne og hvert værk. Guiden er meget populær – hovedparten (82 pct.) af respondenterne har brugt guiden meget, og de oplever guiden som en god service fra museet, hvor de får meget mere med hjem end ved udstillinger normalt. Informationerne fra brugertilfredshedsanalyserne, herunder kommentarer til guidens indhold og diasshowet, bruges i planlægningen af formidlingen på kommende udstillinger.

5.6.8 Museumsklubben Resultatkontrakten pålægger museet at udvikle og indføre et nyt koncept for museets venne- forening. Dette blev gennemført, da Museumsklubben blev oprettet og foreningen Kunstmuseets Venner nedlagt i 1998. Alle medlemmer af venneforeningen blev tilbudt medlemskab af den nye museumsklub. Ved udgangen af 2000 talte Museumsklubben ca. 2.800 medlemskaber.Antallet af arrangementer for medlemmerne steg fra seks i 1999 til 22 i 2000. Der blev udgivet to nyhedsbreve til klubbens medlemmer. Resultatmålet betragtes som opfyldt, og museet vurderer det opnåede resultat som tilfredsstillende.

5.6.9 Boghandel og café I 1998 blev driften af museets boghandel og af caféen udliciteret, som det er forudsat i resultatkontrakten, der hermed er opfyldt på dette punkt. Som en konsekvens af udliciteringen vedrører omsætningen i boghandlen ikke museets virksomhedsregnskab og indgår derfor ikke i dette. Alene tallene for museets forlagssalg indgår i resultatanalysen. Denne indtægt, såvel som den forpagt- ningsafgift, museet modtager fra boghandlen og caféen, indgår som indtægt under formidling. Indtægten fra forlagssalg kunne ønskes på et højere niveau. Caféen blev genudliciteret i 2000.

Tabel 21. Omsætning ved salg af bøger m.v. uden for museets regi

(faste 2000-priser i kr.) 1997 1998 1999 2000 Omsætning ved salg af bøger m.v. 1) 148.178 32.5082) 815.7402) 547.7533)

1) Fra 1998 foregår al salg af museets publikationer gennem en ekstern boghandler.Tidligere forestod museet selv salget i museumsbygningen. Som følge af den ændrede praksis forekommer der et databrud i 1998. Fra 1998 er priserne ekskl. moms. 2) På grund af en forsinket opgørelse for 4. kvartal 1998 er museets indtægt ved forlagssalg ikke med på regnskabet for 1998. Denne indtægt på 96.391 kr. indgår i regnskabet for 1999. 3) På grund af en forsinket opgørelse for 4. kvartal 2000 er hele museets indtægt ved forlagssalg ikke med på regnskabet for 2000. En merindtægt på ca. 28.000 kr. kommer til at indgå i regnskabet for 2001. RESULTATANALYSE 43

5.7 GENEREL LEDELSE OG ADMINISTRATION Udgifterne til generel ledelse og administration er lidt højere i 2000 end i 1999. Den relative andel af de samlede driftsudgifter er ligeledes steget til 10 pct. Set i forhold til andre virksomheder vurderes administrationsomkostningernes andel af de samlede omkostninger som værende passende.

Tabel 22. Driftsregnskab vedrørende generel ledelse og administration

(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget 1997 1998 1999 2000 2000 2001

Indtægter 6.225 9.583 9.941 9.150 9.554 8.976 Statstilskud 6.118 9.282 9.020 9.000 8.900 8.878 Driftsindtægter 0 196 288 0 54 0 Tilskud fra fonde m.m. 108 105 633 150 600 98

Udgifter 6.225 6.963 7.966 9.607 8.481 8.095 Lønninger 4.296 4.705 5.040 5.897 5.207 4.888 Øvrige udgifter 1.930 2.259 2.926 3.710 3.274 3.207

Årets overskud 0 2.619 1.975 -457 1.073 881 Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 12 9 9 11 10 10

Årets resultat er positivt og afspejler dels, at indtægten fra museets hovedsponsor (Falck) samt et andet generelt tilskud indtægtsføres her, dels opsparede midler. Hertil kommer, at museet har foretaget en omprioritering mellem hovedformålene, så mindreforbruget modsvares af merforbrug på andre hovedformål, herunder hjælpefunktioner.

5.8 HJÆLPEFUNKTIONER Tidligere omfattede hjælpefunktionerne også den bygningsmæssige drift og vedligeholdelse. Udgifterne til hjælpefunktioner omfatter – ud over løn – primært udgifter til inventar (0,6 mio.kr.), udgifter til edb (1,2 mio. kr.) og udgifter til IT-efteruddannelse (0,5 mio. kr.). 44 RESULTATANALYSE

Tabel 23. Driftsregnskab vedrørende hjælpefunktioner

(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget 1997 1998 1999 2000 2000 2001

Indtægter 4.307 5.492 3.691 2.640 3.308 3.337 Statstilskud 4.307 4.219 3.690 2.620 3.300 3.220 Driftsindtægter 0 58 1080 Tilskud fra fonde m.m. 0 1.215 0 20 0 117

Udgifter 5.455 9.162 4.322 3.742 3.901 5.034 Lønninger 3.624 1.666 1.240 1.146 1.223 2.685 Øvrige udgifter 1.831 7.496 3.083 2.596 2.678 2.349

Årets overskud -1.148 -3.669 -631 -1.102 -593 -1.698 Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 10 125456

Årets resultat viser et merforbrug, jf. afsnit 5.7. Det forventede underskud i 2001 skyldes bl.a. omkontering af en del af biblioteksudgiften fra forskning til hjælpefunktioner (navnlig løn).

5.9 BYGNINGSMÆSSIG DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE Tidligere omfattede den bygningsmæssige drift og vedligeholdelse også hjælpefunktioner.Til den byg- ningsmæssige drift hører bl.a. betjening af museets tekniske installationer, herunder ventilation; bygningsvedligeholdelse, herunder rengøring, vedligeholdelse af de tekniske installationer og mindre byggeprojekter – samt teknisk bistand i forbindelse med opbygning, sikring og belysning af udstillinger såvel som diverse arrangementer afholdt på museet i årets løb.

Tabel 24. Driftsregnskab vedrørende bygningsmæssig drift og vedligeholdelse

(1.000 kr. i faste 2000-priser) Budget Regnskab Budget 1997 1998 1999 2000 2000 2001

Indtægter 10.931 15.083 14.761 14.380 13.925 15.537 Statstilskud 10.931 15.083 14.760 14.280 13.300 14.927 Driftsindtægter 001000 Tilskud fra fonde m.m. 0 0 0 100 625 610

Udgifter 8.534 13.558 17.978 17.888 14.337 19.656 Lønninger 1.266 1.409 1.223 1.109 1.116 1.235 Øvrige udgifter 7.268 12.149 16.755 16.779 13.221 18.420

Årets overskud 2.397 1.524 -3.217 -3.508 -412 -4.119 Andel af samlede driftsudgifter (i pct.) 16 18 21 20 17 23 RESULTATANALYSE 45

Årets resultat viser et merforbrug til trods for øremærkede opsparinger til formålet. Det forventede underskud i 2001 skyldes dels udskudte byggeprojekter (handicapelevator og sprøjtekabine) dels det efterslæb på den bygningsmæssige drift, der allerede er oparbejdet siden – og delvis er forår- saget af – byggesagen. Byggeprojekterne vedrørende handicapelevator og sprøjtekabine er blevet udskudt på grund af, at de har vist sig at være dyrere end først anslået. Sprøjtekabinen gennemfø- res i 2001. Der er søgt om yderligere midler til handicapelevator hos Kulturministeriet. Merudgiften viste sig primært under licitationen, buddene var større end forventet.

Tabel 25. Bygningsmæssig drift

(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000 Bygningsmasse (huset i Sølvgade): Samlet bruttoetageareal (i m2) 22.400 37.700 37.700 37.700 heraf til publikumsarealer 6.350 13.040 13.040 13.040 heraf til administration, magasiner m.m. 10.650 16.460 16.460 16.460 heraf til øvrige formål (teknik m.v.) 5.400 8.200 8.200 8.200

Udgifter i kr.: Bygningsrelaterede kapitaludgifter 1.450.802 1.784.134 2.427.449 2.542.792 Bygningsrelaterede driftsudgifter 5.293.205 9.769.229 13.089.965 9.720.060 Bygningsrelaterede driftsudgifter pr. m2 236 259 347 258 Udgifter til bygningsvedligeholdelse 225.314 657.287 1.102.770 880.465 Udgifter til bygningsvedligeholdelse pr. m2 10 17 29 23 Antal m2 pr. årsværk til bygningsmæssig drift (i m2) 8.960 11.600 11.600 10.771 Bygningsrelaterede driftsudgifter m.m. for Vestindisk Pakhus 1.565.058 1.347.462 1.357.572 1.193.855

Udgifterne til den bygningsmæssige drift fremgår af tabel 25. Kun den nederste linie vedrører Vestindisk Pakhus, de øvrige oplysninger vedrører udelukkende huset i Sølvgade. De bygningsrelaterede kapitaludgifter omfatter skatter og afgifter samt lokaleleje. De bygningsrelaterede driftsudgifter omfatter hele bygningsdriften inkl. løn, men ekskl. de bygningsrelaterede kapitaludgifter og ekskl. udgiften til bygningsvedligeholdelse. Lønudgiften til drift af Vestindisk Pakhus indgår i denne udgift, da den ikke konteres særskilt. De bygningsrelaterede driftsudgifter pr. m2 i 2000 ligger under niveauet for 1996 (før ombygningen) og under niveauet i 1999.

Udgifterne til bygningsvedligeholdelse omfatter udgifter afledt af bygningssyn samt dele af udgifterne til arbejdsmaterialer (25 pct. heraf) og teknisk vedligeholdelse (50 pct. heraf), men ikke nogen lønudgift. Udgifterne til bygningsvedligeholdelse pr. m2 blev holdt på et lavt niveau op til og under byggesagen. Udgifterne til bygningsvedligeholdelse ligger – ligesom de bygningsrelaterede driftsudgifter – på et meget lavt niveau. Ekstrabevillingen fra Kulturministeriet i 2001 falder på et tørt sted. 46 RESULTATANALYSE

Der afsættes årligt 1,5 mio. kr. til driften af Vestindisk Pakhus. Beløbet benyttes ikke fuldt ud, da der bl.a. sættes penge af til en kommende facaderenovering. Ved udgangen af 2000 var den øremærke- de opsparing på 1,1 mio. kr., se afsnit 4.2. Statens Museum for Kunst benytter en del af huset til Den Kgl. Afstøbningssamling. Den almindelige drift heraf hører under museets samlede drift, hvor- imod den bygningsmæssige drift hører under Vestindisk Pakhus.

5.10 GRØNT REGNSKAB Oversigten over energiforbrug m.m. i tabel 26 omfatter museets bygning i Sølvgade. Varmeforbru- get udgjorde 61 kWh pr. m2 i 2000. Dette forbrug betragtes som yderst tilfredsstillende, men skyldes tildels vejrforholdene. Forbruget af el var i 2000 på 88 kWh pr. m2. Det forholdsvis høje forbrug hænger sammen med de krav, der stilles til et museums funktion, herunder primært klimastyring. Vandforbruget ligger på et lavere niveau end i 1999, hvilket er tilfredsstillende, selvom det formodentlig hænger sammen med det lavere besøgstal.

Tabel 26. Energiregnskab m.m.

(priser i faste 2000-priser) 1999 2000 Opvarmet areal (m2) 37.700 37.700 Varme (damp): forbrug (MWh) 3.846 2.296 forbrug pr. m2 (kWh) 102 61 Elforbrug: forbrug (MWh) 3.271 3.324 forbrug pr. m2 (kWh) 87 88 Vandforbrug: forbrug (m3) 5.040 4.206

Udgifter til energi (i kr.) pr. m2 173 140

Kopipapirforbrug (i 1.000 ark) 685 673

Udgiften til energi pr. m2 var i 2000 forholdsvis lav, hvilket må betragtes som tilfredsstillende, selvom det tildels skyldes vejrforholdene. Det har ikke været muligt at fremskaffe klimakorrigerede tal, men det kan bemærkes, at såvel kolde vintre som varme somre belaster energiudgiften på grund af kravene til klimastyring.

Museet vedtog i slutningen af 1999 en miljø- og energibevidst indkøbspolitik, og i 2000 kom en revideret (endelig) intern miljøhandlingsplan for 2000-2002. Handlingsplanen vedrører primært ret- ningslinier for motivation og information af medarbejdere, og der er udvalgt ni indsatsområder. Et af indsatsområderne vedrører papir. Kopipapirforbruget er forholdsvis højt, men dog faldende. 47 48 PERSONALE OG ORGANISATION

6. PERSONALE OG ORGANISATION Organisationsstrukturen har været uændret siden april 2000.

Figur 1. Organisations- og ledelsesstruktur pr. 31.12.2000

Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling Overinspektør Vibeke Petersen

Den Kongelige Kobberstiksamling Overinspektør Chris Fischer

Udstillingsafdelingen Udstillingschef Eva Friis

Direktion Konserveringsafdelingen Direktør Allis Helleland Chefkonservator Henrik Bjerre

Vicedirektør Undervisnings- og Formidlingsafdelingen Bjarne Bach Østergaard Formidlingschef Elisabeth Cederstrøm

Marketingafdelingen Informationschef Marketingchef Tine Wickers Christa Larsen Drifts- og Sikkerhedsafdelingen Driftschef Michael Kjærsgaard Hansen

Vagt- og Serviceafdelingen Vagt- og Servicechef John Arnoldus

Administrationsafdelingen Vicedirektør Bjarne Bach Østergaard

Fra 1999 til 2000 er årsværksforbruget steget med 11,8 årsværk. Stigningen skyldes dels nyansæt- telser i 1999, der først slår fuldt igennem i 2000, dels de mange aktiviteter og den store travlhed i 2000. Nyansættelserne i 1999 fandt sted i Vagt- og Serviceafdelingen, Udstillingsafdelingen, (den daværende) Publikums- og Formidlingsafdeling samt Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling. PERSONALE OG ORGANISATION 49

Tabel 27. Personaleforbrug fordelt på afdelinger

(antal årsværk) 1997 1998 1999 2000 2001 Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling 14,0 11,0 12,2 14,0 14,2 Den Kgl. Kobberstiksamling 11,0 10,2 8,3 8,5 7,7 Udstillingsafdelingen 1) - - 4,6 13,4 13,3 Konserveringsafdelingen 2) 11,9 13,9 10,6 10,6 8,4 Publikums- og Formidlingsafdelingen 3) 3,5 6,9 15,6 - - Marketingafdelingen 4) ---3,43,4 Undervisnings- og Formidlingsafdelingen 5) ---10,09,7 Drifts- og Sikkerhedsafdelingen 9,6 12,3 9,6 8,1 8,0 Vagt- og Serviceafdelingen 17,8 26,4 50,5 53,2 50,8 Administrationsafdelingen 11,0 13,2 14,5 16,6 15,3 Direktionen 2,1 3,1 3,4 3,4 3,4 Statens Museum for Kunst i alt 80,8 97,1 129,4 141,2 134,2

Note: Antallet af årsværk er opgjort som det samlede forbrug ved årets udgang 1) Ny afdeling pr. 1.8.1999 2) Indtil 1.8.1999: Konserverings- og registreringsafdeling 3) Indtil december 1997 dækker tallene over bemandingen i museets Informationsafdeling. Afdelingen blev nedlagt i starten af 2000; blev erstattet af Marketingafdelingen samt Undervisnings- og Formidlingsafdelingen 4) Ny afdeling pr. 15.2.2000 5) Ny afdeling pr. 1.4.2000

Museet har to forskere i tidsbegrænsede stillinger i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling. Dette er et led i styrkelsen af forskningen som forudsat i resultatkontrakten. Hertil kommer ekstra studenterar- bejdskraft til arbejdet med bestandskatalogerne. Variationen i Den Kgl. Kobberstiksamlings personaleforbrug hænger primært sammen med den tilskudsfinansierede forskning. 50 PERSONALE OG ORGANISATION

Tabel 28. Personaleforbrug fordelt på personalegrupper

(antal årsværk) 1997 1998 1999 2000 2001 Museumsvagter 16,0 24,4 46,4 47,8 45,4 Museumsinspektører 12,8 12,9 12,8 12,3 12,0 Administrativt personale 15,9 14,9 18,2 21,3 21,2 Håndværkere 9,2 11,3 11,1 13,3 12,0 Konservatorer og konserveringsteknikere 7,4 7,5 7,5 8,9 7,6 Undervisere - 0,7 2,5 2,1 1,9 Formidlere - 0,4 1,3 1,8 1,8 Chefer 7,0 8,0 9,5 11,2 11,0 Butikspersonale 1,1 ---- Bibliotekarer 3,0 4,2 3,2 3,9 3,8 Teknikere - 2,3 2,8 3,4 3,8 Ph.d. studerende 1) 2,0 1,8 0,2 0,0 0,0 Projektmedarbejdere - - - 2,9 1,7 Studentermedarbejdere 6,1 6,4 8,5 8,6 8,6 Omvisere 0,6 1,2 4,6 2,7 2,4 Lærlinge og praktikanter 0,3 1,0 1,0 1,0 1,0 Statens Museum for Kunst i alt 81,4 97,1 129,4 141,2 134,2

1) Museet beskæftiger tillige ph.d. studerende, der samfinansieres med Kulturministeriet og Forskerakademiet. Disse lønnes ikke af museet og tæller ikke med i statistikken fra og med 1999.

Personaleomsætningen blandt det fastansatte personale er på et tilfredsstillende niveau i 2000.

Tabel 29. Personaleomsætning 1) 1997 1998 1999 2000 Tiltrådte (antal personer) 9 24 23 13 Fratrådte (antal personer) 8 6 15 7 Antal beskæftigede (ultimo) 77 95 103 109 Personaleomsætning i procent 10 7 15 7

1) I opgørelsen er ikke medregnet studentermedarbejdere, lærlinge, omvisere og løstansatte museumsvagter. Personaleomsætningen beregnes som antal fratrådte i pct. af det gennemsnitlige antal ansatte i året.

2000 var præget af et ekstraordinært højt sygefravær. I 2000 havde museet 13 langtidssyge fordelt med en i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling, to i Udstillingsafdelingen, to i Konserverings- afdelingen og otte i Vagt- og Serviceafdelingen. Langtidssygdom defineres som en sammenhæng- ende periode med mere end 30 sygedage. Regnes disse perioder med langtidssygdom fra, er det gennemsnitlige sygefravær på 10 dage pr. årsværk. Herudover har 11 medarbejdere haft en særlig høj sygelighed. Særlig høj sygelighed defineres som sygefravær på 20 dage eller mere gennem året, hvor ingen sammenhængende periode er længere end 30 dage. Hvis disse 11 medarbejdere PERSONALE OG ORGANISATION 51

tages ud af beregningen, er det gennemsnitlige sygefravær for museets øvrige medarbejdere – ekskl. langtidssygemeldinger – på 8 dage pr. årsværk. Dette niveau er forholdsvis højt. Museet vil i 2001 tage initiativ til en bedre opfølgning på langtidssygdom og høj sygelighed. I forbindelse med museets arbejdspladsvurdering (APV) fokuseres i 2001 på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Tabel 30. Sygefraværsstatistik fordelt på afdelinger

(antal sygedage pr. årsværk) 1997 1998 1999 2000 Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling 6 12 7 7 Den Kgl. Kobberstiksamling 13 2 3 7 Udstillingsafdelingen 1) - - 28 26 Konserveringsafdelingen 2) 5174226 Publikums- og Formidlingsafdelingen 3) 285 - Marketingafdelingen 4) ---7 Undervisnings- og Formidlingsafdelingen 5) ---4 Drifts- og Sikkerhedsafdelingen 17 20 6 15 Vagt- og Serviceafdelingen 2 9 13 27 Administrationsafdelingen 6 18 7 4 Statens Museum for Kunst i alt 8 13 12 17

1) Ny afdeling pr. 1.8.1999 2) Indtil 1.8.1999: Konserverings- og registreringsafdeling 3) Indtil december 1997 dækker tallene over bemandingen i museets Informationsafdeling. Afdelingen blev nedlagt i starten af 2000; blev erstattet af Marketingafdelingen samt Undervisnings- og Formidlingsafdelingen 4) Ny afdeling pr. 15.2.2000 5) Ny afdeling pr. 1.4.2000

År 2000 var med sine mange aktiviteter et meget travlt år og gav derfor anledning til en del overarbejde. Dette har medført meget store udbetalinger til over- og merarbejde såvel som ikke afviklet afspadsering ved årets udgang.

Tabel 31. Over- og merarbejde

(priser i faste 2000-priser) 1997 1998 1999 2000 Udbetalt vederlag for overarbejde (kr.) 95.379 318.115 300.634 412.541 Udbetalt vederlag for merarbejde (kr.) 0 0 42.941 76.691 Optjente afspadseringstimer (ultimo) - - 2.140 1.263

Den planlagte revision af museets personalepolitik blev påbegyndt i 2000. Arbejdet med en revision af personalepolitikken afsluttes i starten af 2001. 52 ANLÆG 53

7. ANLÆG

§ 21.33.72 Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg Anlægsregnskab for 2000 (i mio. kr.)

Bygge- Forventes Total- Stats- Årets Forventet Hjemmel start afsluttet udgift udgift udgift restudgift

Udbygning af Statens Akt 158 22/4-1992 Museum for Kunst Akt 200 20/4-1994 og Akt 224 10/6-1998 1992 2003 239,2 239,2 1,6 2,41) Børnenes Kunstmuseum Akt 69 29/11-1995 1995 2001 8,0 0,6 0,0 0,3 Etablering af køleanlæg Akt 196 29/5-1991 1991 2000 7,5 7,5 0,0 0,0

Udgifter i alt 254,7 247,3 1,6 2,7

Udgifterne opgives i indeks 159 1) Beløbet er ekskl. voldgiftssager

Manglerne efter byggesagen er ikke alle afsluttet, og nye er konstateret i årets løb. Der er ikke afhjulpne mangler på bl.a. ventilationsanlæg og akustik. Der er indgået kompromis omkring mar- morgulvene, klimaet i vagtcentralen og de store branddøre i udstillingssalene.

Børnenes Kunstmuseum forventes afsluttet i 2001. Museet modtog 2,7 mio. kr. i 1998 og 3,8 mio. kr. i 1999 af de forventede 7,4 mio. kr. fra Egmont Fonden til Børnenes Kunstmuseum. De resterende 0,9 mio. kr. forventes modtaget, når regnskabet for dette byggeri er afsluttet (i 2001).

Etableringen af et køleanlæg, som blev ændret til installation af et CTS-anlæg i den gamle del af museet, og som har kørt sideløbende med byggesagen, blev færdiggjort i 1999 (se virksomhedsregnskabet for 1999). Etårseftersynet blev gennemført i 2000. Regnskabet er opgjort og fremlæg- ges nedenfor. 54 ANLÆG

Regnskab for etablering af køleanlæg (i 1.000 kr.)

1. etape: Entrepriseudgift 2.935 Bygherreinventar og udstyr 30 Byggeplads 40 Rådgivnings- og konsulenthonorar 1.300 Reproduktion 32 1. etape i alt 4.337

2. etape: Entrepriseudgift 2.709 Rådgivnings- og konsulenthonorar 488 2. etape i alt 3.197

Udgift i alt 7.534

Entreprisen er delt op i to. Køleanlægget i det gamle hus og byggesagens CTS-anlæg. Der har været etårseftersyn på begge entrepriser; de mangler, der var konstateret, er rettet. Omkring den samlede levering er der et udestående om en fejlprojektering af styringen på et enkelt ventilationsanlæg samt en garantiudskiftning af nogle fejlramte ventiltoppe.

Der er fortsat problemer omkring støj fra ventilationsanlæg, utilstrækkelig ventilation i administra- tionsdelen af den nye bygning, manglende mulighed for befugtning i en del af den nye bygning samt manglende indregulering af diverse ventilationsanlæg.

Der er endvidere problemer med ventilation i den gamle del af bygningen, hvorfor der blev udarbejdet en ventilationsrapport i 1999. Museet står over for en større renovering eller udskiftning af kli- maanlæggene i den gamle bygning. ANLÆG 55

Bevillingsafregning for § 21.33.72 Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre Anlæg

Resultatopgørelse 2000 (i mio. kr.) Udgifter Indtægter Bevilling (B + TB) 0,7 0,0 Regnskab 1,6 0,0 Afvigelse mellem bevilling og regnskab -0,9 0,0 Ikke-fradragsberettiget købsmoms 0,0 - Bevillingstekniske omflytninger 0,0 0,0 Årets overskud -0,9 0,0

Opgørelse af akkumuleret resultat (i mio. kr.) Udgifter Indtægter Akkumuleret overskud ultimo 1999 2,4 - Årets overskud -0,9 - Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo 2000 1,5 -

Byggesagen vedrørende udbygningen af Statens Museum for Kunst kan komme til at trække ud i lang tid bl.a. på grund af voldgiftssager. På lov om tillægsbevilling for finansåret 2000 blev der optaget en bevilling på 0,7 mio. kr. som følge af manglende pl-regulering under byggesagen.

Den forventede restudgift ekskl. voldgiftssager på § 21.33.72 er på 2,7 mio. kr. Dette beløb finan- sieres ved hjælp af det akkumulerede overskud på 1,5 mio. kr., det resterende beløb på 0,9 mio. kr. fra Egmont Fonden og et beløb på 0,3 mio. kr., der forventes optaget på lov om tillægsbevilling for finansåret 2001 som følge af manglende pl-regulering under byggesagen. Byggeregnskab for afsluttede byggearbejder vil blive afrapporteret i museets virksomhedsregnskab. 56 PÅTEGNINGER 57

8. PÅTEGNINGER

Virksomhedsregnskabet godkendt i foreliggende form:

Statens Museum for Kunst, dato:

Direktør Allis Helleland:

Vicedirektør Bjarne Bach Østergaard:

Kulturministeriet godkender herved Statens Museum for Kunsts virksomhedsregnskab for perioden 1/1 – 31/12 2000.

Godkendelsen omfatter det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen m.v. § 9, samt museets regnskabsmæssige forklaringer.

Den øvrige del af virksomhedsregnskabet giver efter ministeriets vurdering et dækkende og dokumenteret billede af museets virksomhed i 2000.

Kulturministeriet, dato:

Departementschef Karoline Prien Kjeldsen: 58

Nyerhvervelse: Thomas de Keyser, Mandsportræt, 1631. Olie på træ OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000 59

BILAG 1: KMS8111 –1 –2 OVERSIGT OVER Albert Mertz: Uden titel, u.å. ERHVERVELSER Værk i to dele: gouache på papir (reklamer) I 2000 opklæbet på spånplade, hver del måler 39 x 49 cm Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) MALERIER (SAMT COLLAGE OG ASSEMBLAGE) KMS8112 Albert Mertz: R/B cirkel, 1977 Maling på træ, diameter: 66,5 cm KMS8104 Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) Jean Dewasne: Les Femmes, ca peut servir, 1948 Olie på lærred, 65 x 91,9 cm KMS8113 Købt 9.2.2000 på Kunsthallens Auktioner Albert Mertz: Uden titel, 1979 Akryl og allak på pap, 50 x 79,6 cm KMS8105 Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) Albert Mertz: Den lille købmand, 1957 Assemblage, 30,2 x 44,3 cm KMS8114 Købt d. 25.2.2000 af privat sammen med Albert Mertz: R/B på træ, 1985 KMS8106-8145 Akryl og blyant på træ, 54,6 x 60,3 cm Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) KMS8106 Albert Mertz: General Epinal, 1965 KMS8115 Olie på lærred, 73 x 92,2 cm Albert Mertz: Svævende sort rum, 1988 Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) Alkyd på pap på træ, 70 x100 cm Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) KMS8107 Albert Mertz: Chambre a coucher, u.å. KMS8116-KMS8145 Alkyd, tape, spejl på papkasse, 81 x 64,7 cm Albert Mertz: Serie på i alt 30 Anamorphoser, Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) 1979-84 Bemalet pap, måler op til 150 x 24 og 90 x 100 cm KMS8108 Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) Albert Mertz: Miroir-Mort, u.å. Alkyd, spejl på papkasse, 73,5 x 56 cm KMS8147 Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) Erik Ortvad: Spildt Mælk, angiveligt 1936 Olie på lærred, 100,2 x 130,5 cm KMS8109 Købt 2.3.2000 på Kunsthallens Auktioner Albert Mertz: Rød spids, 1967 Olie på træ (masonit), 64,5 x 81 cm KMS8148 Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) Richard Mortensen: Palet, u.å. Olie på lærred, 65 x 81 cm KMS8110 Gave 7.2.2000 fra privat Albert Mertz: Sort hvid prik, 1968 Alkyd på papkasse, 190,5 x 64,7 cm Købt d. 25.2.2000 af privat (se KMS8105) 60 OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000

KMS8149 KMS8176 Richard Mortensen: Palet, 1986 C.A. Jensen: Portræt af H.C. Ørsted, ca.1832-33 Olie på lærred, 48,5 x 73 cm Olie på lærred, 67,8 x 51,0 cm Gave 7.2.2000 fra privat Modtaget 13.10. 2000 fra Kulturværdiudvalget

KMS8150 KMS8192 Richard Mortensen: Palet, 1977 Maja Lisa Engelhardt: Vej gennem landskab, 2000 Olie på avispapir på lærred, 46 x 55,3 cm Akryl på lærred, 92 x 132 cm Gave 7.2.2000 fra privat Gave december 2000 fra Ny Carlsbergfondet

KMS8151 KMS8193 Thomas de Keyser: Mandsportræt, 1631 Maja Lisa Engelhardt: Vej gennem landskab, 2000 Olie på træ, 50,7 x 41,4 cm Akryl på lærred, 92 x 132 cm Købt 9.5.2000 på auktion hos Christie’s, Amsterdam, Gave december 2000 fra Ny Carlsbergfondet med tilskud fra Statens Museumsnævn KMS8194 KMS8152 Maja Lisa Engelhardt: Vej gennem landskab, 2000 Fritz Petzholt, Italiensk bjerglandskab med tilgroede Akryl på lærred, 92 x 132 cm klipper, 1832/36 Gave december 2000 fra Ny Carlsbergfondet Olie på papir på lærred, 39 x 47,1 cm Købt 26.5.2000 på Crafoord Auktioner, København DEPOSITA

KMS8153-KMS8172 DEP305 Poul Gernes: i alt 20 Uden titel, 1968-69 Maja Lisa Engelhardt: Vej gennem landskab, 2000 Sølvmaling og alkyd på masonit, Akryl på lærred, 260 x 360 cm hvert maleri måler 122 x 122 cm Deponeret december 2000 af Galleri Weinberger Købt 30.5.2000 hos Galerie Mikael Andersen med tilskud fra Statens Museumsnævn SKULPTURER

KMS8173 KMS8103 Kehnet Nielsen: Apollon: Black/Red, 1999-2000 Robert Jacobsen: Tegning i jern, ca. 1950 Olie på lærred, 290 x 310 cm Bemalet jern, 40 x 27 x 26,8 cm Købt 2.6.2000 hos Galleri Susanne Ottesen Købt 9.2.2000 på Kunsthallens Auktioner sammen med KMS8174 KMS8146 KMS8174 Sven Dalsgaard: Prinsessen, 1958 Kehnet Nielsen: Apollon: White/Rose, 1999-2000 Bemalet jern, 140,8 x 19,5 x 16,8 cm Olie på lærred, 290 x 310 cm Købt 1.3.2000 på Kunsthallens Auktioner Købt 2.6.2000 hos Galleri Susanne Ottesen sammen med KMS8173 OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000 61

INSTALLATIONER FOTOGRAFIER

KMS8177-8187 KMS8175 Henrik Plenge Jakobsen: Spies, 1999 Mads Gamdrup: After the Fact, 1999 Installation, forskellige materialer, variable mål Separeret negativ, 124 x 274 cm Købt 21.9.2000 hos Galleri Nicolai Wallner Købt 5.7.2000 hos Galleri Nils Stærk

KMS8188 KMS8191 Ann Lislegaard: I-You-Later-There, 2000 Ann Lislegaard: Ontario, 1996 Installation (sprøjtelakeret træ, halogenlampe, lyd), Tre farvefotografier, 67 x 91 cm, 36,5 x 50 cm, variable mål 70 x 94,5 cm Købt 7.11.2000 hos Galleri Tommy Lund med støtte Købt 13.12.2000 af Galleri Tommy Lund fra 100-års jubilæumsgave fra danske virksomheder TEGNINGER, TRYK, KMS8189 AKVAREL/GOUACHE Lawrence Weiner: Brought to Hand……, 2000 SAMT FOTOS Væginstallation, variable mål Købt 8.12.2000 hos Galleri Susanne Ottesen med KKS2000-1 tilskud fra Statens Museumsnævn sammen med Josef Albers: Interaction of Color, 1963 KMS8190 og fire tegninger af Lawrence Weiner Originalgrafisk bog med farveserigrafier inventariseret i KKS som KKS2000-128/131 Købt 6.1.2000 af privat

KMS8190 KKS2000-2 Lawrence Weiner: In the Heat of the Day. Cecco Bravo: Drømmebillede, uden datering In the Heat of the Night, 2000 Rødt og sort kridt, 241 x 390 mm Væginstallation, variable mål Købt 17.1.2000 af Flavia Ormond Fine Arts, London Købt 8.12.2000 hos Galleri Susanne Ottesen sammen med KMS8189 og KKS2000-128/131 KKS2000-3 Peter Neuchs: Uden Titel, 1999 GIPSAFSTØBNINGER Radering, koldnål, fladbidning, syrelavering og sukkerakvatinte, 383 x 319 mm KAS2662 Modtaget 1.3.2000 som medlemsblad fra Statue. Torso af kvinde, der læner sig til pille, Afrodite Radeerforeningen Efter romersk marmorkopi efter græsk original fra ca. 435 f. Kr. KKS2000-4 Originalen i Det Arkæologiske Museum i Heraklion Domenico Tiepolo, efter Giambattista Tiepolo: på Kreta (inv. 325) Tre rygvendte knælende drenge, en papegøje og 98 cm inkl. montering tre vaser, uden datering Erhvervet i bytte fra Abgusssammlung Antiker Plastik, Radering, 202 x 293 mm Berlin Købt 3.2.2000 af Hill-Stone, New York 62 OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000

KKS2000-5 KKS2000-19/23 Vilhelm Bjerke Petersen: Uden titel, 1950 Benny Dröscher: fem tegninger Uden titel, 1998/99 Oliekridt, 470 x 620 mm Kridt og akryl, 418 x 297 mm Købt 11.2.2000 sammen med KKS2000-6 hos De fem tegninger er købt samlet 6.4.2000 hos Galleri Kunsthallen, København Specta, København

KKS2000-6 KKS2000-24 Auguste Herbin: Titel ubekendt, 1942 Claus Carstensen: tre tegninger Uden titel, 1993 Gouache, 300 x 400 mm Vandfarve på fortrykt papir, ca. 1018 x 820 mm Købt 11.2.2000 sammen med KKS2000-5 hos De tre tegninger er købt som en serie og er købt af Kunsthallen, København kunstneren sammen med KKS2000-25/28 og KKS2000-29 KKS2000-7 Palle From: Kai sover. KKS2000-25/28 Portræt af Kaj Vestergaard, 1959 Claus Carstensen: fire tegninger Uden titel, Sortkridt, 316 x 233 mm 1991/1992/1993 Gave fra privat 13.7.2000 Vandfarve, 781 x 1008 mm De fire tegninger er købt af kunstneren sammen med KKS2000-8/12 KKS2000-24 og KKS2000-29 Annika Ström: Is this a daily life?, 1999 Mixed media på papir, 368 x 233 mm KKS2000-29 Annika Ström: Same thing, 1999 Claus Carstensen: Mirror Man Mirror Me. Mixed media på papir, 369 x 233 mm Fremmedbestemte selvportrætter, 1997 Annika Ström: To me it’s only you who’s floating, Sort og hvidt kridt, 407 x 312 mm 1999 Otte tegninger købt af kunstneren sammen med Mixed media på papir, 296 x 209 mm KKS2000-24 og KKS2000-25/28 Annika Ström: As long as pain is perceived a feeling, 1999 KKS2000-30/40 Mixed media på papir, 296 x 209 mm Claus Egemose. To fotografier, 1997 og 1999, Annika Ström: My musical sense, 1999 18 x 24 cm Mixed media på papir, 253 x 177 mm Claus Egemose. Et fotografi, 1999, 13 x 18 cm Tegningerne købt samlet 17.4.2000 hos Casey M. Claus Egemose. To syninger på papir, uden datering, Kaplan, Inc., New York 232 x 178 og 412 x 154 mm Claus Egemose. En akvarel/syning, 1998, KKS2000-13/18 198 x 263 mm Malene Landgreen: seks malerier på papir Uden titel, Claus Egemose. En radering, 1996, 333 x 296 mm 1998 Claus Egemose. Fire monotypier, 1998 og 1999, Akryl på papir, varierende mål fra 350 x 500 mm 315 x 234 mm til 520 x 424 mm Alle 11 værker er købt samlet af kunstneren De seks værker er købt samlet 13.4.2000 hos 23.1.2000 Galleri Søren Houmann, København OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000 63

KKS2000-41/58 KKS2000-69 Herluf Jensenius: 18 tegninger, varierende datering, Giovanni Domenico Tiepolo, efter Giovanni Battista teknik og mål Tiepolo: St. Patrizio heler en lam, omkring 1747(?) 13 af tegningerne er gave fra privat, mens de Radering, 489 x 252 mm resterende fem tegninger er købt 7.4.2000 af samme Købt af privat 30.6.2000

KKS2000-59 KKS2000-70 Sven Brasch: Portræt af Herluf Jensenius, Edouard Vuillard: Et kig gennem et vindue, med uden datering interiør af et rum, uden datering Pen og sort blæk og hvid dækfarve, 256 x 198 mm Farvet kridt og blyant på brunt papir, 156 x 171 mm Gave fra privat april 2000 Købt af Colnaghi Drawings, London

KKS2000-60 KKS2000-71 Herluf Bidstrup: Titel ubekendt, uden datering Anonym: Satire over en auktion, uden datering Pen og sort blæk, 301 x 171 mm Pen og sort blæk, 168 x 227 mm Gave fra privat Gave fra privat

KKS2000-61 KKS2000-72/92 Max Ernst: fem plancher fra Histoire Naturelle, 1926 Christian Schmidt-Rasmussen: tre s/h fotografier Lystryk efter blyants-frottager, 517 x 355 mm og 18 tegninger, 1992-2000 Gave fra privat Varierende teknik og mål Købt samlet hos Galleri Nicolai Wallner, København KKS2000-62 Michel Seuphor: Titel ubekendt, uden datering KKS2000-93/94 Serigrafi, ca. 666 x 508 mm Frans Schwartz: En kvinde der dufter til en buket Gave fra privat blomster, uden datering Blyant, 244 x 359 mm KKS2000-63/65 Frans Schwartz: En sørgende knælende kvinde, Victor Vaserely: tre litografier, uden datering samt studier af hænder, uden datering Litografi, 659 x 505 mm Blyant, 246 x 210 mm Gave fra privat Tegningerne er købt samlet af Crispian Riley-Smith, London KKS2000-66 Otto C.: Portræt af R. Mortensen, 1966 Kridt, 482 x 318 mm Gave fra privat

KKS2000-67/68 John Krogh: to kunstnerbøger, Flat no.15 og White Chamber, 1999 Perforation Købt af kunstneren 9.6.2000 64 OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000

KKS2000-95/102 KKS2000-111 Frithioff Johansen: Uden titel, 1966 Anne Grete: Portræt af Richard Mortensen som Litografi, 459 x 591 mm kineser, 1940’erne Frithioff Johansen: Girl Interfering, 1969 Pen og sort blæk, 460 x 297 mm Litografi, 560 x 439 mm Gave fra privat Frithioff Johansen: Landskab, 1974 Serigrafi, 600 x 701 mm KKS2000-112 Frithioff Johansen: Skyer, 1974 Asger Jorn: Titel ubekendt, ca. 1944 Serigrafi, 700 x 598 mm Blyant og akvarel, 468 x 283 mm Frithioff Johansen: Markstruktur, 1974 Gave fra privat 8.11.2000 Serigrafi, 599 x 598 mm Frithioff Johansen: Mark, 1976 KKS2000-113 Akvatinte, 570 x 564 mm Axel Salto: Titel ubekendt, 1929 Frithioff Johansen: Stadier af en sky, der nærmer sig Træsnit, 466 x 375 mm solen og dig, 1983 Gave fra privat Serigrafi, 679 x 759 mm Frithioff Johansen: Smoke, 1988 KKS2000-114 Litografi, 759 x 567 mm Adriaen Lommelin, efter van Dyck: De otte grafiske værker er købt samlet 11.7.2000 hos Jesu tilfangetagelse, uden datering Galerie Anne Marie, København Kobberstik, 451 x 342 mm Gave fra privat KKS2000-103/107 Tal R.: Posen fuld og to Uden titel, 1999 KKS2000-115 Tre kuglepenstegninger, 280 x 210 og 295 x 210 mm Lorenz Frölich: Selvportræt, uden datering Tal R.: Plus imporsibel, 2000 Pen, sort blæk og lavering, 304 x 274 mm Collage, 700 x 870 mm Gave fra privat Tal R.: Forkert født, 1998 Collage, 1310 x 1330 mm KKS2000-116/121 De fem værker er købt samlet 16.8.2000 hos Galerie Wiliam Skotte Olsen: seks akvatinter Uden titel, Mikael Andersen uden datering Akvatinte, 330 x 373 mm KKS2000-108 Gave fra privat Ole Schwalbe: 18 gouacher Uden titel, uden datering Gouacher på karton, 338 x 258 mm KKS2000-122 Købt 1.9.2000 sammen med KKS2000-109/110 af Frances Legat, efter James Northcote: Kong Richard privat den tredje, 4. akt. Scene 3, 1790 Radering, 624 x 468 mm KKS2000-109/110 Købt 7.8.2000 sammen med KKS2000-123 og Paul Gadegaard: to gouacher Uden titel, ca. 1957/61 KKS2000-124 af privat Gouache, 259 x 128 og 283 x 129 mm Købt 1.9.2000 sammen med KKS2000-108 af privat OVERSIGT OVER ERHVERVELSER I 2000 65

KKS2000-123 KKS2000-132 Luigi Schiavonetti, efter Angelica Kauffman: Troilus og Niels Larsen Stevns: Kristus skriver i sandet, uden Cresida, 5. akt. Scene 2, 1795 datering Radering, 517 x 649 mm Akvarel, 320 x 430 mm Købt 7.8.2000 sammen med KKS2000-122 og Købt 27.11.2000 af privat KKS2000-124 af privat KKS2000-133 KKS2000-124 Arne Haugen Sørensen: en grafikmappe med 10 Robert Thew, efter Joseph Wright: Stormen, 4. akt. kobbertryk til Garcia Lorca: Sonetter om den mørke Scene 1, uden datering kærlighed, 2000 Radering, 503 x 637 mm Farveakvatinter Købt 7.8.2000 sammen med KKS2000-122 og Købt 6.10.2000 hos Brøndums forlag KKS2000-123 af privat KKS2000-134/139 KKS2000-125 Giovanni Battista Piranesi: Iscrizioni delle Camere Lorenzo Tiepolo, efter Giovanni Battista Tiepolo: sepolcrali de' Liberti e Servi, ec. della Famiglia di St. Tecla beder Gud uddrive pesten af byen Este, 1759 Augusto, 1756 eller 1785 Radering, 705 x 401 mm Seks raderinger, nummereret XXXII-XXXVII, fra serien Købt 1.11.2000 hos Hill-Stone, New York Le Antichità Romane, vol. III. XXXII: 378 x 480 mm; XXXIII: 375 x 470 mm; XXXIV: 375 x 485; XXXV: KKS2000-126 375 x 480 mm; XXXVI: 380 x 480 mm; XXXVII: Domenico Mondo: Den tronende Kristus med engle, 377 x 485 mm uden datering Gave fra privat 18.12.2000 Kridt, pen og brunt blæk, samt lavering ophøjet med hvidt på blåt papir, 155 x 218 mm KKS2000-140 Købt 31.10.2000 hos Crispian Riley-Smith, London William Anastasi: Dokument: Uden titel, 1967/99 Fotogravure. 470 x 390 mm KKS2000-127 William Anastasi: Tilfældigheder, 1999 Gitte Villesen: 35 pairs, 1998 Fotogravure. 390 x 280 mm Serie på 35 fotografier, hvert foto måler 440 x 600 mm William Anastasi: Tilfældigheder, 1999 Købt 21.11.2000 hos Nicolai Wallner, København Fotogravure. 390 x 280 mm De tre fotogravurer er købt samlet 10.12.2000 KKS2000-128/131 hos Stalke Galleri, København Lawrence Weiner: Tic Drawing, 1967 Blyant, pen og sort blæk. 264 x 204 mm Lawrence Weiner: Moved Pictures Logo, 1978 Sortkridt, pen, pensel og blåsort blæk, 215 x 279 mm Lawrence Weiner: Better Wear Out than Rust Out, 1986 Pen, sort blæk og vandfarve på trykt tekstside fra en bog, 210 x 130 mm Lawrence Weiner: Red Top. Yellow Skirt. Red Shoes, 1997 Blyant, pen, sort blæk, vandfarve og collage med tape, 296 x 419 mm Købt sammen med malerier af samme kunstner 66 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000

BILAG 2: på i alt 11 collager og malerier samt hans kom- BEGRUNDELSER FOR plette serie på i alt 30 udskårne og bemalede ERHVERVELSERNE I 2000 geometriske papfigurer, hans "anamorphoser". Ligeledes udgør erhvervelsen af Poul Gernes’ I henhold til museets resultatkontrakt for 1998-2001 serie af "prikbilleder" en væsentlig tilføjelse til er der opstillet følgende mål for indsamling: samlingen af eksperimenterende kunst fra 1960'erne og 1970'erne. 1. Styrke samlingerne af udenlandsk kunst til perspektivering af dansk kunst Til museets løbende indsamling af dansk samtids- Den amerikanske kunstner Lawrence Weiner er i 2000 kunst er der erhvervet malerier af Maja Lisa valgt som særligt indsatsområde, idet museet har Engelhardt og Kehnet Nielsen, en ruminstallation erhvervet to store væginstallationer Brought to af Henrik Plenge Jakobsen, en lyd- og lysinstalla- Hand.... og In the Heat of the Day. In the Heat of the tion og tre fotos af Ann Lislegaard, ligesom der er Night fra 2000, som begge er skabt til Statens erhvervet fotos af Mads Gamdrup og Gitte Museum for Kunsts nye bygning, og fire tegninger, Tic Villesen og tegninger af bl.a. Malene Landgreen, Drawing fra 1967, Moved Pictures Logo fra 1978, Benny Dröscher,Annika Ström, Claus Carstensen, Better Wear Out Than Rust Out fra 1986 og Red Top. Schmidt-Rasmussen og Tal R. Yellow Skirt. Red Shoes fra 1997. Med disse værker har museet udbygget den amerikanske del af sam- Af dansk kunst er der året igennem erhvervet lingen. Weiner har siden 1960'erne haft en kontinuer- enkeltværker, der er repræsentative for dansk lig dialog med danske kunstnere, bl.a. Albert Mertz. kunst, og som alle føjer noget væsentligt til de Denne betydning sammenholdt med Weiners brede eksisterende samlinger. Det drejer sig om værker internationale gennembrud i 1980'erne har været af Fritz Petzholdt, C.A. Jensen, Vilhelm Bjerke væsentlig for erhvervelserne, da de netop er med til Petersen, Robert Jacobsen, Sven Dalsgaard, Erik at perspektivere forholdet mellem dansk og uden- Ortvad, Ole Schwalbe og Poul Gadegaard. landsk kunst. 3. Arbejde på generelt at styrke museets Museet har fortsat indkøbt af udenlandske kunstnere, muligheder for væsentlige nyerhvervelser der kan perspektivere den store Richard Mortensen Årets erhvervelser hænger for en stor dels ved- gave, som museet modtog i 1995. Der er i årets løb kommende sammen med museets igangværende erhvervet værker af Jean Dewasne, Josef Albers og forskningsprojekter. Bl.a. gælder det erhver- Auguste Herbin. velserne af hollandsk guldalder og tegninger af napolitanske og centralitalienske kunstnere fra Desuden er der købt værker på papir af den ameri- 1500- og 1600-tallet. Det gælder ligeledes erhver- kanske kunstner William Anastasi, der er en del af velserne af dansk kunst fra 1950'erne, 1960'erne resultatet af et stort samarbejdsprojekt med et gra- og 1970'erne, ligesom også erhvervelserne af den fisk værksted i Danmark. danske og internationale samtidskunst er forankret i den stadige forskning og afsøgning af områ- 2. Indsamle vægtige danske værker, der er det. repræsentative for dansk billedkunst I fortsættelse af 1999 er der også i 2000 gjort en sær- Museet har også i 2000 afsat 6 mio. kr. til kunst- lig indsats for at styrke den danske eksperimenteren- indkøb. Der er året igennem arbejdet på at sup- de kunst fra 1960'erne og 1970'erne. Der er gjort en plere dette beløb med tilskud til yderligere omfattende erhvervelse af Albert Mertz' produktion væsentlige nyerhvervelser. I 2000 modtog museet BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000 67

Nyerhvervelse: Cecco Bravo, Drømmebillede, uden datering. Rødt og sort kridt

43 værker som gave fra private og tre værker som 4. Arbejde på at indgå aftaler med uden- gave fra fonde, et værk blev overdraget museet fra landske museer om gensidige deponerin- Kulturværdiudvalget og en gipsafstøbning blev mod- ger med henblik på at indgå en gensidig taget i byttehandel. Ligeledes modtog museet betyde- deponeringsaftale med mindst ét betyd- lig støtte fra Statens Museumsnævn til erhvervelse af ningsfuldt europæisk museum 27 værker. I årets løb har museet på flere auktioner i Der har i årets løb været arbejdet på at indgå en udlandet forsøgt med støtte fra eksterne tilskudsgive- aftale om deponering af værker fra et udenlandsk re at erhverve værker af udenlandske kunstnere til museum. Der er ikke truffet endelig aftale, idet en perspektivering af den danske kunst, men prisen har afklaring fra Kammeradvokaten og Kulturminis- hver gang oversteget museets økonomiske formåen, teriet omkring forsikringsforholdene afventer. og fondsmidlerne er ikke kommet i anvendelse. 68 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000

DE ENKELTE ERHVERVELSER KMS8176 I 2000 Da maleriet Portræt af H.C. Ørsted (1832-33) kom på auktion, var det indlysende for museet at forsøge at DEN KGL. MALERI- OG erhverve det. Maleriet er malet af C.A. Jensen (1792- SKULPTURSAMLING (KMS) 1870). Personskildringen er levende og karakterfuld med et fint nuanceret ansigtsudtryk. Og selvom det har officiel karakter, giver det et godt indtryk af H.C. KMS8151 Ørsted som menneske. Rent malerisk viser billedet Det har længe været et stort ønske for museet at få kunstneren fra hans bedste side. Ansigtet står klart mulighed for at erhverve maleriet Mandsportræt fra modelleret, og der er et rigt facetteret spil mellem de 1631 af Thomas de Keyser (1596/7-1667). Denne mange sorte nuancer i frakkens folder. Koloristisk er kunstner var én af de førende portrætmalere i Hol- der tale om et helstøbt billede. H.C. Ørsted blev por- land fra tiden før Rembrandt, og han er mest kendt trætteret adskillige gange, men blandt de mange por- for sine små helfigursportrætter. Mandsportrættet er trætter skiller C.A. Jensens portræt sig helt klart ud. en pendant til samme kunstners "Portræt af en yngre kvinde", den portrætteredes ægtefælle, som museet KMS8103 erhvervede i Holland i 1971. På grund af billedets Erhvervelsen af Robert Jacobsens skulptur Tegning i store kunstneriske kvaliteter og ikke mindst ud fra jern, ca. 1950, har styrket en central del af museets den betragtning, at det sammen med museets kvin- Robert Jacobsen samling. Med sin konceptuelle afkla- deportræt nu og i al fremtid vil udgøre den portræt- rethed og formelle stringens er værket et fint udtryk mæssige og kunstneriske helhed, som oprindelig har for, hvilke skulpturelle problemer, der optog Jacobsen været kunstnerens intention, er det en helt indlysen- i den vigtige fase omkring 1950. Som det er karakte- de og meget værdifuld forøgelse af museets samling ristisk for hans kunst fra denne tid, har skulpturen en af hollandsk malerkunst fra det 17. århundrede. stram og lineær karakter, hvorved den fremstår som en slags tredimensional tegning. Samtidig er den et KMS8152 eksempel på, hvordan Jacobsen i denne fase forskød Museet har også inden for den danske guldalder kernen i sine værker bort fra den fysiske substans og længe været interesseret i at udbygge samlingen med ud i tomrummet mellem formerne. Museet ejer allere- maleren Fritz Petzholdts (1805-1838) mest originale de to skulpturer af Robert Jacobsen fra omkring 1950, studier og har derfor, da lejlighed bød sig, erhvervet men begge er større og mere komplekse. Nyerhvervel- billedet Italiensk bjerglandskab med tilgroede klipper. sen er snarere at forstå som en skulpturmodel, der i Maleriet er nært beslægtet med en anden studie, kondenseret form afprøver et særligt aspekt af de "Italiensk bjergvej med tilgroede klipper" (1832/35), værker, der allerede befinder sig i samlingen. der endnu tilhører en efterkommer af den første ejer, og som næppe kommer til salg i overskuelig fremtid. KMS8104 Der kan meget vel være tale om to studier af det Værket Les femmes, ca peut servir fra 1948 er det før- samme klippeparti, men set fra hver sin vinkel. I sine ste maleri af Jean Dewasne, der er erhvervet til muse- olieskitser var Petzholdt ofte grænseoverskridende et. Det er et eksempel på et stykke international med uvante motiver og forbløffende motivafskæring. kunst, der har haft betydning for samtidens danske Petzholdt er den eneste af Eckersbergs elever, der kunstnere. Gennem sin tilknytning til Galerie Denise valgte landskabsmaleriet som fag. Han søgte derfor René i Paris fik Dewasne midt i 1940’erne kontakt til inspiration fra anden side, bl.a. i det samtidige tyske Richard Mortensen og Robert Jacobsen og derigen- maleri. nem til det danske kunstmiljø. Maleriet er karakteristisk for Dewasnes formsprog i årene 1947-48, hvor BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000 69

han befandt sig i en undersøgende fase på vej mod KMS8148-8150 det konkrete udtryk. Herved udgør værket en parallel Tre paletter af Richard Mortensen, dateret 1977, 1986 til en tilsvarende og præcis samtidig fase hos de dan- og én udateret, er skænket til museet af kunstnerens ske kunstnere omkring Linien II. Såvel hos Dewasne enke Charlotte Mortensen. Med paletterne prøvede som hos de danske kunstnere finder man i denne fase Mortensen sine farver af, dvs. de var et redskab, der en mere ekspressiv omgang med den abstrakte form, kan give et indblik i kunstnerens arbejdsproces. De end det bliver tilfældet efter 1948, hvor de alle tre paletter er tænkt som supplement til den store begynder arbejdet med det konkrete formsprog. gave fra Fondet Charlotte og Richard Mortensens Kunstsamling, der tilgik museet i 1996. KMS8146 Selvom Sven Dalsgaard er en af hovedskikkelserne på KMS8105-8145 den eksperimenterende danske kunstscene efter 2. Indtil denne omfattende erhvervelse fra Albert Mertz’ verdenskrig, har han hidtil været meget svagt repræ- produktion – på i alt 11 collager og malerier, der senteret i museets samlinger. Erhvervelsen af maleriet daterer sig fra slutningen af 1950’erne og frem til "I udkanten af byen. II" fra 1956 i 1999 var det første 1980’erne, samt hans komplette serie på i alt 30 skridt i retning af at styrke hans repræsentation, og udskårne og bemalede geometriske papfigurer, hans med købet af jernskulpturen Prinsessen fra 1958 i "anamorphoser" fra 1979-84 – var Mertz kun repræ- 2000 er der nu fulgt yderligere op på dette tiltag. senteret i samlingen med et ganske lille og bestemt Karakteristisk for Dalsgaards kunst i 1950’erne er et ikke fyldestgørende antal værker.Tilsammen viser figurativt men stærkt reduceret formsprog. De jern- disse nyerhvervede værker spændvidden i hans sam- skulpturer, han skabte i tiden, ser ud som de figurer, lede produktion. Der er således tredimensionale der befolker hans billeder: løjerlige skeletter renset for collager/objekter, eksempler på hans personlige kød og blod. Maleri og skulptur skal tilsammen vise, variant af popkunsten, maleri og bemalede pap- hvordan Dalsgaard i 1950’erne har arbejdet parallelt objekter. "Anamorphoserne" fungerer som en slags og endda overlappende med flere forskellige medier. formalfabet for Mertz og hans eksperimenter med et Med disse to værker er museets Dalsgaard samling minimalt udtryk begrænset til simple geometriske nu blevet betydeligt stærkere. former og de to farver rød og blå. Som sådan er netop denne serie uhyre central for hele Mertz’ værk. KMS8147 Erik Ortvads maleri Spildt mælk, som angiveligt er fra KMS8153-8172 1936, er et markant værk fra en væsentlig periode i Ligesom Albert Mertz spiller Poul Gernes også en dansk kunst, der indtil videre er relativt dårligt repræ- meget væsentlig rolle i 1960’erne og 1970’ernes dan- senteret i museets samlinger. Maleriet er et af Ortvads ske kunsthistorie. Gernes stillede tidligt spørgsmåls- tidligste arbejder i den psykofotografiske stil, som man tegn ved det konventionelle værkbegreb og dermed også finder hos Wilhelm Freddie i disse år. Ortvad, der også den traditionelle opfattelse af kunstneren og indtil midt i 1930’erne arbejdede i et abstrakt og ero- kunstnersubjektet. Udførelsen af den nyerhvervede tisk ladet formsprog introducerede i årene der fulgte serie af "prikbilleder", Uden Titel fra 1968-69, fore- også den psykofotografiske udtryksform. I en periode kommer mekanisk. Der er ikke synlige spor efter midt i 1930’erne arbejdede han så at sige simultant kunstnerens hånd. Maleriernes næsten industrielle med begge udtryksformer. Med erhvervelsen af male- karakter er yderligere understreget gennem brugen af riet Spildt mælk er det lykkedes at supplere det næs- den metalliske sølvmaling, som traditionelt anvendes i ten samtidige "Svanehalsen" med en markant pen- industrien og i hvert fald meget sjældent indgår i dant og samtidig og ikke mindst at styrke den kunstmalerens palet. Malerierne er derudover udført psykofotografiske side af museets surrealismesamling. på masonit og er uindrammede. Den "ikke-kunstneris- 70 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000

ke" udførsel og det uprætentiøse materialevalg er et KMS8192-8194 vigtigt led i Gernes’ bestræbelser på både at nedbryde I slutningen af 2000 erhvervede museet tre malerier, den traditionelle værk-aura og tilgængeliggøre og der har samme titel Vej gennem landskab fra 2000 og demokratisere kunsten. et deposita ligeledes med titlen Vej gennem landskab fra 2000 af Maja Lisa Engelhardt. Hun arbejder med KMS8189-8190 et lyrisk, farvemættet maleri, der tager udgangspunkt Med erhvervelsen af den amerikanske kunstner i naturen og naturoplevelsen. I den forstand kan hun Lawrence Weiners to store væginstallationer Brought ses som en viderefører af den stærke danske tradition to Hand…… og In the Heat of the Day. In the Heat of for landskabsmaleri, der i 1940’erne og 1950’erne the Night fra 2000 og fire tegninger, Tic Drawing fra repræsenteredes af malere som for eksempel Hartz, 1967, Moved Pictures Logo fra 1978, Better Wear Out Hoppe, Vontilius, Johannesen og Kielberg. Disse natu- Than Rust Out fra 1986 og Red Top. Yellow Skirt. Red ralister og især deres landskabsbilleder har historisk Shoes fra 1997 har museet fået opfyldt endnu ét af de haft en stor vægt i museets samling og det synes der- store mål, som ligger i museets erhvervelsesstrategi for væsentlig at følge op med værker af en nulevende 1998-2001: at få videre udbygget den amerikanske kunstner, der giver sit bud på en fortsættelse og for- del af museets samling. Siden 1960’erne har Weiner nyelse af denne stærke danske tradition. formået at skabe en kontinuerlig dialog med kunstnere i Danmark. Denne betydning sammenholdt med KMS8175 Weiners brede internationale gennembrud i 1980’erne Med erhvervelsen af dette fotografi af den unge dan- har været væsentlig for erhvervelsen, da den netop ske fotograf Mads Gamdrup har museet suppleret sin er med til at perspektivere forholdet mellem dansk erhvervelse i 1999 af fire fotografier fra serien After og udenlandsk kunst. Weiners materiale er sproget. the Fact med endnu et værk i serien. Gamdrups bille- Gennem uhyre stramme og ordknappe udsagn der er åbenlyst smukke, og leder umiddelbart tanker- tvinger Weiner os til rent mentalt at materialisere ne hen på det klassiske landskabsmaleri. Men når de enkelte udsagns massivitet af fysisk energi. Vi man ser nærmere på Gamdrups billeder får man for- omformer således disse til fysisk nærvær af objekter. nemmelsen af, at der enten lige er foregået noget, eller at en eller anden handling eller begivenhed KMS8173-8174 snart vil indtræffe. Næsten en "suspense" effekt, Kehnet Nielsen hører til den generation af malere, der i der beror på betragternes intuitive "meddigtning". 1980’erne genoptog maleriet som kunstnerisk medie. Fotografierne er fremkaldt på enorme fotopapirer Museets samling indeholdt i forvejen to malerier fra således, at negativet placerer sig på og spiller sam- begyndelsen af 1980’erne af Kehnet Nielsen, bl.a. det men med et omgivende rum. Her er det en væsentlig emblematiske værk "Kniven på hovedet", som lagde pointe, at der ikke er tale om et passepartout, der navn til den epokegørende udstilling på Tranegaarden i efterfølgende indrammer det "egentlige" motiv, 1982. Med sin Apollonserie fra 1999-2000, hvorfra men netop en hvid, fotografisk fremkaldt flade, som museets to nyerhvervede malerier stammer, kan hans er del af selve fotografiet. maleri således opfattes som en foreløbig kulmination på arbejdet op gennem 1990’erne. De to malerier KMS8177-8187 synes at afspejle en ny balance mellem på den ene I de seneste år har der været en generel interesse for side det stoflige udtryk med en lag-på-lag teknik, der 1960’erne og 1970’erne og for periodens eksperi- indarbejder et processuelt aspekt, og på den anden menterende projekt. Samtidskunsten har således på side abstraktionen, der brydes af tilføjede sproglige forskellig måde reflekteret over periodens æstetik, udsagn. De to nye værker i museets samling bidrager utopiske konstruktioner, politiske og sociale ideer. desuden til en nuancering af museets samling af Henrik Plenge Jakobsens installation Spies fra 1999 er 1980’er-generationen. BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000 71

bygget over Simon Spies. I installationen blandes DEN KGL. selvbiografiske referencer til både kunstnerens eget KOBBERSTIKSAMLING (KKS) liv og værk og til Simon Spies. Værket styrker museets samling af dansk kunst fra 1990’erne. Det er meget KKS2000-1 markant og vil sammen med de øvrige større installa- Værket er Josef Albers’ (1888-1976) farveteoretiske tioner og værkserier af yngre danske kunstnere, som hovedværk Interaction of Color i et eksemplar af ori- er erhvervet til samlingen igennem de seneste år, ginalpublikationen fra Yale University Press 1963. bidrage til at skabe et nuanceret billede af den kom- Værkets udgangspunkt er modernismens opbrydning plekse samtidige kunstscene – både hvad angår af perceptionens vaner. Dets basis er fænomenologi- medier, virkemidler og tematikker. en og gestaltpsykologien, de videnskabelige grund- discipliner, der spillede en rolle for to generationer af KMS8188 og KMS8191 konkrete malere. Blandt dem var også Richard Museet erhvervede i 1998 en videoinstallation af Ann Mortensen. Han lærte Albers at kende i Paris, og her Lislegaard og har nu suppleret med en lyd og lysin- har Albers foræret ham det erhvervede eksemplar af stallation I-You-Later-There fra 2000 og tre fotos fra Interaction of Color, der bærer Mortensens påskrift fotoserien Ontario fra 1996. Siden slutningen af om gaven. Mortensen har fået værket mellem 1963 1980'erne har hun arbejdet indgående med undersø- og 1965. Han har angiveligt benyttet det som inspira- gelser af vores oplevelse af helt basale – om end tion for sin egen undervisning som professor ved uhyre komplicerede – fænomener som rum, tid, iden- Kunstakademiet 1964-1980. Med den andel, som titet og krop. I installationen kobler Lislegaard et danske kunstnere har haft i udformningen af efter- næsten minimalistisk objekt med en meget sanselig krigstidens geometriske konkretion i Paris og på brug af lyd og lys. Objektet er en vægagtig konstruk- grund af den påviselige forbindelse mellem Albers og tion, der er udført i grålakerede gulvbrædder og som Mortensen, er det af betydning, at dette værk er til- måske egentlig er det gulv som lydsidens kvinde- gængeligt herhjemme. stemme refererer til i sin monolog. Lydintensiteten styrer en halogenlampe, der blinkende modsvarer lyd- KKS2000-2 niveauet. I fotoserien Ontario undersøger Lislegaard Cecco Bravo er en af de særeste og mest originale forholdet mellem ude og inde, mellem åbenhed og kunstnere i Firenze i 1600-tallet, og det er især hans klaustrofobisk begrænsning. tegninger, som påkalder sig opmærksomhed. Han var repræsenteret i Kobberstiksamlingen med 12 enkelt- figurstudier. Den nyerhvervede tegning er et meget væsentligt bidrag til samlingen, ikke alene fordi den er en kompositionsstudie, men også fordi den er et blad fra den berømte serie af Cecco Bravos Drømmebilleder og den eneste af serien, der stadig befandt sig i privateje. Der kendes syv af bladene fra serien, og fire af dem befinder sig på J.F.Willumsens Museum, resten befinder sig i engelske og amerikanske museer. Drømmen er endnu ikke tydet. Det vides ikke, om den er en fastholdelse af kunstnerens egen drøm eller en illustration til tidens mystiske eller reli- giøse horrorlitteratur. Den er præget af agorafobi kombineret med en mystisk religiøs, melankolsk og atmosfæremættet stemning. 72 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000

KKS2000-3 en kombination af overvejende geometriske diagram- Modtaget som medlemsblad fra Radeerforeningen. mer vil visualisere den seksuelle ligevægt mellem mandligt og kvindeligt, forstået som kosmisk princip. KKS2000-4 Man kunne kalde gouachen et Yantra, dvs. et billede Raderingen af Domenico Tiepolo er et væsentligt bestemt for meditation i et tantrisk elskovsrum. bidrag til den efterhånden rige samling af Tiepolo raderinger, eftersom bladet er meget skitsepræget og KKS2000-7 giver indtryk af at være en komposition, der er Portrættegningen af Palle From er et fint eksempel på sammensat af dele fra tegninger til forskellige maleri- denne grafikers tidlige arbejde og beriger således er af Domenicos fader Giovanni Battista. Forlæggene repræsentationen af ham i Kobberstiksamlingen. stammer sandsynligvis fra familiens ophold ved det Gave fra privat. fyrstbiskoppelige hof i Würtzburg, hvor de udførte den enorme loftsfresco i trappehuset. KKS2000-8/12 De fem erhvervede værker af Annika Ström er KKS2000-5 udsprunget af kunstnerens ophold i Spitzbergen. Ved erhvervelsen af en ubetitlet komposition fra 1950 Inspireret af stedet, af bjergene og rummet, har hun er den lille fine Bjerke Petersen repræsentation i klippet enkeltfigurer ud af sportsbilleder i magasiner Kobberstiksamlingen blevet suppleret med en udsøgt og aviser. Hver figur er klæbet op på et hvidt stykke tegning fra kunstnerens sene periode. Bjerke Petersen papir og befinder sig således frit svævende i et tomt nåede konkretionen i en videreførelse af Klees og ikke rum. Men fra figuren udgår der et forløb af linier, som mindst Kandinskys ideer, nedfældet i det teoretiske danner en slags aura omkring figurens krop – en værk "Punkt und Linie zu Fläche", om en reduktion aura bestående af, hvad man kunne kalde strømnin- af billedets komposition til et spil af kræfter, hvis prin- ger eller energier, der føres fra kroppen og tilbage cipper man kan uddrage gennem en iagttagelse af igen i et evigt kredsløb. Tegningerne får en indad- naturens fænomener. En opfattelse Bjerke Petersen vendt karakter, der virker som et stærkt modbillede også fandt realiseret i Jean Arps værk. Oliekridtteg- til sportsudøvelsens sædvanligvis målrettede kraft- ningen fra 1950 er et eksempel på en sådan konkret præstationer i en medieskabt virkelighed. Se også realitet, der artikuleres i modstillingen af organiske under KKS2000-19/23. og geometriske former. Billedet bliver transparent i viljen til på én gang æstetisk at blotlægge dets for- KKS2000-13/18 melle elementer i en visuel syntaks og i det menings- Malene Landgreens malerier og tegninger er nonfigu- bærende, modernistiske postulat om gennem denne rative, eller sagt på en anden måde: hendes figurer er syntaks at kunne synliggøre en virkeligere virkelig- abstrakte. De forestiller ikke noget umiddelbart genhed. kendeligt, men repræsenterer først og fremmest sig selv. Hendes tegninger fungerer dels som en slags KKS2000-6 forundersøgelser til malerier, dels som selvstændige Titlen på den nyerhvervede gouache af Auguste værker. Siden begyndelsen af 1990’erne har hun kon- Herbin fra 1942 er ikke kendt, men kompositionen sekvent arbejdet med forholdet mellem figur, flade bygger utvivlsomt på principper om et hermetisk far- og rum. Formdannende, udflydende figurer afsættes veform alfabet, der realiserer forestillingen om en på en monokrom flade og forbindes med linier, der forbindelse mellem bogstaver og farver og ligesom rumskabende bevæger sig hen over fladen. Farverne Kandinskys farveteori overlejres af en vision om kan enten være stærkt neonlysende eller intime, pas- universel orden. Det er også muligt at betragte telagtige, alt afhængig af "indholdets" udtryk, der på gouachen fra 1942 mod en tantrisk horisont, hvor trods af formens abstraktion altid skaber associatio- BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000 73

ner til en genkendelig verden og således spiller på miske tilstande. Disse flyers har han blæst op i foto- beskuerens mere eller mindre uformulerede erindrin- kopi i stor størrelse, og som en kommentar og ger, erfaringer, viden og forståelse. Se også under afstandtagen til budskabet har han med penslen KKS2000-19/23. skamferet de forefundne informationer i en formløs abstraktion, der samtidig udgør en fysisk og mental KKS2000-19/23 afgrænsning af motivet. Benny Dröscher arbejder med skulptur og objekter. Når han tegner, er det først og fremmest det proces- I serien af selvportrætter har Carstensen sluppet suelle forløb, der optager ham. Han ser tegningen abstraktionen. Til gengæld er det heller ikke ham som en umiddelbar, en konkret og hurtig handling, selv, der har udført billederne, men konceptet er hvor han forsøger at nulstille sig selv. Han tager den hans. En ukrainsk asylansøger har i bedste gadekunst første, den bedste farve og lader tilfældet råde. Der er stil og på bestilling af Carstensen tegnet portrætter- ingen bestemt historie, han vil fortælle i sine tegnin- ne efter fotografier, som Carstensen har udvalgt fra ger, som han beskriver som en slags udbrud på papir. sit private fotoalbum. Selvportrætterne må opfattes Denne ekspressive handling er imidlertid ikke et som en ironisk gestus udført af en anden, der er trådt udtryk for det følsomme kunstnerjeg, der spontant i kunstnerens sted. Anledningen var Carstensens 40 øser ud af sine indre fornemmelser for at delagtiggø- års fødselsdag, og portrætterne kan ses som et styk- re verden i dem. Hans tegninger er snarere en række ke konceptkunst, der er tænkt som en hyldest til formelle undersøgelser af farven og stregens vilkårlig- kunstneren selv. hed, hvor de endelige æstetiske overvejelser først bliver aktuelle i selve udvælgelsen af de tegninger, han Claus Carstensens fremskudte position som en af de ikke kasserer. betydeligste kunstnere inden for de sidste 20 års danske kunst afspejler sig for Kobberstiksamlingens Annika Ström, Malene Landgreen og Benny Dröscher vedkommende i en repræsentativ samling af hans har alle tre deltaget aktivt på den danske kunstscene værker fra 1980’erne, men først med dette køb har op gennem 1990’erne. Ingen af dem var repræsente- samlingen fået belyst væsentlige sider af hans kunst i ret på museet, og erhvervelsen af ovennævnte værker 1990’erne. har således bidraget til at styrke bredden i museets samling af yngre dansk kunst. KKS2000-30/40 Måske er Claus Egemose bedst kendt som maler, men KKS2000-24/29 han har i høj grad også arbejdet med kunst på papir I en af sine mange tekster skriver Claus Carstensen på en meget personlig og til tider helt utraditionel bl.a.: "Jeg har i mange år set verden sort/hvid, som måde. Det sidste gælder fx hans syninger, hvor nål og en besynderlig form for ideologisk grafik… som tråd har erstattet pen og blæk, og hvorfor egentlig negativ form". I de to første værkgrupper arbejder ikke lige så godt sådan? Inden for de seneste tre-fire han helt bogstaveligt med verden set som negativ år har Egemose også afprøvet nogle af papirkunstens form: den sorte tusch på det lyse papir. Det er billeder, mangeartede muligheder. Ikke kun for at komplettere der – som altid hos Carstensen – kredser om tabet af billedet af Egemoses alsidige arbejde med kunst på motiv i abstraktionens billeder, om overgange og for- papir, men også for at tilføre hans repræsentation i skelle mellem det synlige og usynlige, mellem Kobberstiksamlingen yderligere kunstnerisk styrke, abstraktion og figuration, billede og repræsentation. I skal der bl.a. peges på tre bearbejdede farvefoto- den anden værkgruppe har han samlet nogle flyers, grafier fra 1997 og 1999 af ulmende gulvtæpper og som han har fundet forskellige steder i Melbourne, og huse i brand. I Egemoses valg af dramatiske motiver som er tilbud til folk om healing og oplevelser af kos- som disse, synes der således at bestå en helt bevidst 74 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000

intellektuel forbindelse til hans selvpåtvungne aske- KKS2000-67/68 tiske farveskala, her stort set begrænset til rødt og Flere af John Kroghs installationer og billedobjekter gult, sort og hvidt. Trods motiver og materialers store kredser om hvidhed med denne tilstands implikatio- forskellighed, er der en klar koloristisk sammenhæng ner af fravær og afsavn, men også af bevidsthed og i alt, hvad Egemose foretager sig. agtpågivenhed dvs. nærvær. Således også de to kunstnerbøger Flat no. 15 og White Chamber. Den KKS2000-41/58 ene bog gennemgår i profiler af værelser og indbo en Af uforståelige grunde er den højt estimerede blad- lejlighed rum for rum, den anden består af en tekst, tegner og bogillustrator Herluf Jensenius (1888-1966) "der omhandler en persons afgivelse, af alle fysiske først i 2000 blevet repræsenteret i Kobberstiksam- ejendele." Alt er udført som perforation i bøgernes lingen. Af kunstnerens datter, Birte J. Andersen, købte hvide blade. Billede og tekst synker ind i papirets samlingen fem tegninger, nemlig to illustrationer til hvidhed eller træder frem som mørkere antydninger, Charles Dickens' The Pickwick Papers samt tre satiris- alt efter betragterens/læserens position i forhold til ke blade, "4 forfattere ser kritisk på Mogens lyset. Bøgerne blev udstillet sammen med en husmo- Lorentzen", Stauning som Ulyssis og PH skal halshug- del i installationen "A White Story II" i Dr. Bamber- ges (de to sidstnævnte med tekst på bagsiden). ger-Haus, Rendsburg 1999. John Krogh var endnu Af sælger modtog Kobberstiksamlingen i tilgift yder- ikke repræsenteret i Kobberstiksamlingen. De to ligere 13 tegninger af Jensenius samt en karikatur kunstnerbøger indgår som en naturlig udvidelse af af ham, tegnet af kollegaen Sven Brasch. samlingens bestand af kunstnerbøger fra perioden siden 1960’erne. De kan betragtes i en større sam- KKS2000-59 menhæng, der spænder fra Per Kirkebys ornament- Erhvervet sammen med KKS2000-41/58. Gave fra bøger, Hans Jørgen Nielsens "Hvidbog" eller Vagn privat. Steens "Hullebog" til William Louis Sørensens hvid- bogsprojekt fra 1970’erne. På horisonten ligger også KKS2000-60 Lawrence Weiners undersøgelser af sproget og Gave fra privat. bevidstheden.

KKS2000-61 KKS2000-69 Gave fra privat. Kompositionen bygger på en altertavle, som Giovanni Domenico Tiepolo malede til jesuiterkirken i Padova i KKS2000-62 1747, og som nu befinder sig på kunstmuseet i sam- Gave fra privat. me by. Det vides ikke nøjagtigt, hvornår raderingen blev udgivet, men det antages, at den er nogenlunde KKS2000-63/65 samtidig med maleriet. Gave fra privat. KKS2000-70 KKS2000-66 Tegningen af Edouard Vuillard – der er af høj kvalitet Gave fra privat. – er fra kunstnerens sene periode og i det intime for- mat, der er typisk for Vuillards tegninger. Kunstnerens KKS2000-60/66 er taget ud af Richard Mortensen ledemotiv, det private interieur med personer fordy- arkivet (Richard Mortensen gaven). bet i samtale eller i læsning, er her skitseret i en pragtfuld farvekomposition med gult som dominans og fremtræder næsten abstrakt. Skønt denne effekt nok er udtryk for en tendens mod abstraktion, der ses BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000 75

hos andre samtidige kunstnere, må den snarere læses KKS2000-95/102 som en artikulering af det dekorativt ornamentale Med erhvervelsen af otte grafiske værker af Frithioff element i Vuillards kunst og i den tradition, hvor skit- Johansen er et synligt hul i Kobberstiksamlingens sen er de åbne muligheders felt på grænsen mellem dokumentation af dansk grafik fra anden halvdel af billeddannelse og dennes opløsning. Et dispositiv for 1960’erne til slutningen af 1980’erne fyldt ud med blikkets frie vandringer. nogle gode og karakteristiske eksempler.

KKS2000-71 KKS2000-103/107 Et blad af anonym med satiriske portrætter af guldal- Når man ser bort fra Tal R’s seneste malerier, har hans derpersonligheder, som ikke findes omtalt i litteratu- hidtidige produktion været præget af en stil, der til- ren. Det er sandsynligvis et unikt prøvetryk, der hører syneladende dyrker det rodede, sjuskede og tilfældi- naturligt til i Kobberstiksamlingens samling af dansk ge. Hans værker er kaotiske billedfortællinger om det grafik fra begyndelsen af det 19. århundrede. Gave umiddelbare liv, det banale og dagligdags, som alle fra privat. kan genkende. Men midt i al rodet af kunstnerens iagttagelser og selvbiografiske fragmenter opdager KKS2000-72/92 man, at han arbejder uhyre disciplineret og cool med Det er både de små og de store fortællinger, som et "gammeldags" billedsprog, der undersøger farve tages under kærlig behandling i Christian Schmidt- og form, rum, balance og harmoni. Tal R var ikke Rasmussens fremstilling af virkeligheden. Og han skri- repræsenteret i museets samlinger. De værker, der til værket uden at lægge fingrene imellem, når Kobberstiksamlingen har valgt, er få (i forhold til han fortæller sin version af individets liv i den danske, hans store produktion af tegninger), men vi har lagt socialdemokratiske velfærdsstat. Han fremsætter sin vægt på, at de viser Tal R’s forskellige måder at arbej- kritik af den enkelte og samfundet i en billedform, der de på, således at man får et indtryk af hans pluralis- rendyrker det humoristiske, satiriske, vulgære, infanti- tiske metode og æstetik. le, pinlige og klichéprægede. Han får absurditeterne i vores adfærd til at træde tydeligt frem. Det fortællen- KKS2000-108 de "drive" i hans malerier og tegninger understreges Ole Schwalbe kan sammen med Paul Gadegaard og af, at det visuelle udtryk ledsages af til tider lange, Gunnar Aagaard Andersen kaldes asketerne i dansk verbale udsagn, som rummer en nøgle til forståelsen konkretisme. Schwalbes basis i Malevitch og af hans billeder. Schmidt-Rasmussen – der er en Mondrian, der er markant i hans arbejder fra de tidlige "født" tegner – har været på den danske kunstscene 1950’ere, mærkes også i suiten. De 18 plancheforlæg i de sidste ti år. er gennemført som en enkel variationsrække i sort og hvidt over vertikaler og cirkelskiver og er i deres kon- KKS2000-93/94 sekvente formellyst et udsøgt eksempel på den ideali- Mens Kobberstiksamlingens bestand af Frans tet, der præger Schwalbes kunst. Kunstneren var Schwartz’ grafik må betegnes som fuldt ud dækken- repræsenteret i Kobberstiksamlingen med kun et de, om end ikke komplet, forholder det sig anderledes enkelt værk, nemlig den grafiske mappe "Romerske for tegningernes vedkommende. De udgør en i enhver symfonier" fra 1968. Trods tidssammenfaldet er de to henseende beskeden samling. Skitserne viser en stå- værker vidt forskellige i et forhold, der kan karakterise- ende, siddende og knælende kvinde og indeholder res som simplicitet overfor kompleksitet. desuden forskellige detailstudier. De stammer fra A.W. Kirkebys samling i København og er oprindelig erhvervet direkte hos kunstneren. 76 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000

KKS2000-109/110 KKS2000-122/124 De to gouacher af Paul Gadegaard er udaterede men Tre nydelige engelske reproduktionsstik efter scener må – at dømme efter deres stil – være udført i slut- fra Shakespeares dramaer, der alle indgik i det ningen af 1950’erne, dvs. i begyndelsen af den perio- berømte Shakespeare Galleri på Pall Mall, London, de fra 1957 til 1961, da Gadegaard var dybt engage- publiceret af Jos. Boydel i 1790’erne. Kobberstik- ret i udsmykningen af den anden Anglifabrik i samlingens engelske raderinger er få. De tre rade- Herning. Gouacherne kunne meget vel være udkast ringer er hver især meget typiske for deres respektive til en udsmykning. Ikke mindst efter Charlotte radereres stil og teknik. Mortensens omfattende gave kalder den overvælden- de samling af Richard Mortensen på en nuanceret KKS2000-125 repræsentation af den konkrete kunsts danske og Raderingen er Lorenzo Tiepolos hovedværk. Den er udenlandske udøvere. anden tilstand af to. Papiret, den er udført på, er ube- skåret, hvilket er meget sjældent, og trykket er gan- KKS2000-111 ske overordentligt fint og kraftigt. Lorenzo var Gave fra privat. Er taget ud af Richard Mortensen Giovanni Battistas yngste søn, og Kobberstiksam- arkivet (Richard Mortensen gaven). lingen, som efterhånden har opbygget en meget fin samling raderinger af både faderen og storebroderen KKS2000-112 Domenico, havde ingen raderinger af Lorenzo. Gave fra privat. Giveren købte i 1944 denne spæn- Raderingen er Lorenzos mest ambitiøse værk, ikke dende akvarellerede tegning i Kunstakademiets alene i sin størrelse, men også i sin behandling af frokoststue for en 10-15 kroner af kunstneren selv, radererteknikken. Den er et sandt virtuosnummer i fordi han "så så udhungret ud". Det udaterede og gengivelsen af den specielle vaporøse atmosfære og usignerede arbejde hænger stilistisk nøje sammen dirrende lys som findes i Venezia, og virker sine ste- med de mange små, Miró-inspirerede akvareller der næsten ude af fokus hvilket er meget forskelligt ("Didaska"), som Jorn i løbet af sommeren 1944 fra faderens kystalklare raderinger. udførte i Tisvilde. Da der i Kobberstiksamlingen allerede findes en fornem samling af netop disse tidlige KKS2000-126 Jorn-akvareller, er gaven et værdifuldt supplement i Tegningen er et meget karakteristisk eksempel på kraft af sin mo-numentalitet og kunstneriske udform- Domenico Mondos rokokofase. Det er ikke ganske ning. klart hvad kompositionen forestiller, måske Kristus blandt engle i skyerne, men der er ingen tvivl om, at KKS2000-113 det er en studie til en loftsdekoration. Den er udført i Gave fra privat. den for Mondo karakteristiske teknik kridt, pen, brunt blæk og hvid dækfarve alt hurtigt og sikkert henkas- KKS2000-114 tet med en umådelig luftighed i udtrykket. Tegningen Gave fra privat. gør god fyldest i Kobberstiksamlingens fine samling af napolitanske tegninger, ikke alene fordi Mondo KKS2000-115 ikke var repræsenteret, men også fordi tegningen har Gave fra privat. en vældig malerisk karakter.

KKS2000-116/121 Gave fra privat. BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000 77

KKS2000-127 KKS2000-133 Billederne af en ældre kvindes ophængning af de 35 De ti tryk af Arne Haugen Sørensen er ikke illustra- par underbukser er taget oppe fra et vindue i en lej- tioner i gængs forstand, men bør snarere opfattes lighed med udsigt ud over indhegnede tørresnore, som en slags stemningsmæssigt akkompagnement. som er fast inventar i gården i de fleste ejendoms- Nogle af bladene vækker mindelser om Arne Haugen komplekser. Fra denne position højt hævet over Sørensens gamle og velkendte billedverden, men de sceneriet lader kunstneren beskueren følge handling- fleste af dem er præget af et for ham overrumplende en skridt for skridt. Undervejs kommer en ung kvinde nyt kunstnerisk sprog. Det bevæger sig fra store og med en vaskekurv ind i billedet og begynder at enkle, sort indskrevne (af Rouault inspirerede?) for- hænge sit tøj op. De indhegnede områder strukturerer mer over collageagtigt sammensatte "puslespil" af billederne i en stram komposition, der understreges af negative og positive figurer til æteriske billeder, der få koloristiske indslag. Det hele er set og optaget med mest af alt ligner akvareller. Mappeværket Sonetter en forunderlig æstetisk sensibilitet. Serien er meget om den mørke kærlighed synes at indvarsle en ny karakteristisk for Gitte Villesens måde at arbejde på. retning og indfrier fuldt ud de stillede forventninger. Også i sine videoer indkredser hun det almindelige Da Arne Haugen Sørensen er en kunstner, som for at undersøge helt ned i detaljen, hvordan menne- Kobberstiksamlingen med stor interesse har fulgt fra sker skaber strukturer i deres liv og hverdag. Gitte den spæde begyndelse i 1950’erne og i 1986-87 Villesen er en af de (kvindelige) kunstnere, der længe arrangerede en retrospektiv udstilling af, forekom det har stået på museets ønskeseddel. ganske naturligt at supplere den ikke store men udsøgte samling af hans arbejder med hans seneste KKS2000-128/131 udspil på det grafiske område. Købt sammen med malerier af Lawrence Weiner. Se oplysninger om købet under KMS køb (KMS8189- KKS2000-134/139 8190). Gave fra privat. Om disse blade af Piranesi med de mange dekorative, tildels fragmenterede navneplader KKS2000-132 fra gravkamrene med Augustus-familiens frigivne og Kobberstiksamlingen er meget rig på studiemateriale ikke frigivne slaver stammer fra 1. eller 2. udgave af af Niels Larsen Stevns, og i dette materiale findes flere serien, kan ikke afgøres med sikkerhed. Selvom den små penneskitser til samme komposition, som den komplette serie, der består af i alt syv blade, findes akvarel Kobberstiksamlingen her har erhvervet. Det på Det Kongelige Bibliotek, følte Kobberstiksamlin- drejer sig om en farvestudie til et maleri på lærred, gen sig alligevel stærkt fristet til at modtage gaven, som Larsen Stevns malede i 1908, og som nu befinder hvor det første blad mangler.Trykkenes høje tekniske sig i Ribe Kunstmuseum. Penneskitserne, som går kvalitet og deres helt usædvanlige karakter var forud for akvarellen, er voldsomt ekspressive. Jesus begrundelse nok. knæler i midten og bevægelsen breder sig centrifu- galt ud fra hans vældige sammenkrøbne skikkelse. I akvarellen er den eksplosive virkning noget svæk- ket. Kompositionen er blevet strammet op, og figurer- ne er monumentaliseret og står mærkeligt ensomme uden indbyrdes kontakt. Akvarellen er et centralt led i Larsen Stevns arbejde med dette motiv og er ofte blevet publiceret. 78 BEGRUNDELSER FOR ERHVERVELSERNE I 2000

KKS2000-140 DEN KGL. I 1998 påbegyndte William Anastasi et samarbejde AFSTØBNINGSSAMLING med Niels Borch Jensen. Det har resulteret i et stort (KAS) grafisk projekt, som først er blevet afsluttet i 2000, hvor Anastasi i en lang række billeder har taget sin KAS2662 produktion op til genovervejelse. Som supplement til Originalen til kvindetorsoen er med stor sikkerhed den tekstorienterede del af hans værk, der allerede er identificeret med en i antikke tekster (Plinius repræsenteret på museet, har Kobberstiksamlingen den Ældre NH 36,16; Pausanias I.19,2; Lukian, valgt tre fotogravurer, hvor Anastasi arbejder figura- "Imagines" 6) berømmet kultstatue Afrodite i tivt med begreber som kaos, orden, tilfældighed og haverne, som den græske billedhugger Alkamenes illusion – sidstnævnte fx i form af et billede af en udførte i marmor ca. 435 f. Kr. Den stod i en hellig- hånd, der holder billedet af en hånd, hvilket er et dom i Athen sydøst for Akropolis. Hun står med bene- typisk eksempel på 1960’ernes konceptuelle måde at ne overkors lænet til en pille under venstre armhule tænke på. Der er flere grunde til, at museet har og er iført en chiton og en kappe. Begge klædninger erhvervet de nævnte værker. Dels er Anastasi en smyger sig om kroppen og understreger hendes for- væsentlig figur i amerikansk konceptkunst, dels finder mer på en måde, der minder meget om Phidias’ Kobberstiksamlingen, at det er vigtigt at dokumente- skulpturer i Parthenons østgavl (KAS2118-2119). re co-produktioner af høj kvalitet mellem den danske Alkamenes var elev af Phidias. Statuen inspirerede og internationale kunstverden, og endelig føjer de tre en lang serie af kun let varierede Afrodite statuer, og fotogravurer sig smukt til rækken af fotogravurer fra den kendes i adskillige romerske kopier, hvoraf nyer- Niels Borch Jensens værksted, som for eksempel vær- hvervelsen er den bedste. Den romerske kopi, som er ker i denne teknik af Rosemarie Trockel og Günther afstøbt, er ikke blevet restaureret. Afstøbnings- Förg, der allerede findes i samlingen. samlingen har allerede en anden kopi (KAS2184), som findes i Louvre, og hvis underarme og hoved er restaureret; den stammer fra Borghesesamlingen i Rom. Den berømte statue er nu veldokumenteret i Afstøbningssamlingen både med henblik på den græske original, den romerske kopi og på dens efterantikke liv. 79

Nyerhvervelse: Statue. Torso af kvinde, der læner sig til pille, Afrodite Afstøbning efter romersk marmorkopi efter græsk original fra ca. 435 f. Kr. 80 OVERSIGT OVER FORSKNINGSPROJEKTER I 2000

BILAG 3: 6. Greuze. Hjertets dannelse OVERSIGT OVER Med udgangspunkt i Kobberstiksamlingens FORSKNINGSPROJEKTER nyligt erhvervede hovedværk, en tegning af I 2000 Jean-Baptiste Greuze (1725-1805), blev der for- sket i kunstens demokratiserende rolle i dati- AFSLUTTEDE PROJEKTER dens samfund. Resulterede i en udstilling i samarbejde med Eremitagemuseet samt en lille bog. 1. Dansk-franske kunstforbindelsers betydning for udviklingen af konkret 7. Painted Illusions: The Art of Cornelius kunst 1945-1960 Gijsbrechts Projektet er et ph.d. forskningsprojekt, der blev Kunstfagligt redaktionelt arbejde i forbindelse afsluttet med en ph.d. afhandling. I 2001 laves en med udgivelse af engelsk publikation til udstil- udstilling om Robert Jacobsen. lingen "Painted Illusions: The Art of Cornelius Gijsbrechts" på National Gallery i London 2000. 2. En undersøgelse af den tyske renæssance- tegnings æstetik og funktion set i forhold til 8. Fear of Loss and Longings for Arcadia samtidens tyske åndsliv og kunstteori Undersøgelse af Guldalderens sene efterliv såvel Projektet er et ph.d. forskningsprojekt, der blev kultur- som kunsthistorisk med henblik på arti- afsluttet med en ph.d. afhandling og resulterede i en kel i Statens Museum for Kunst Journal 2000. udstilling i 2000. Et ræsonneret katalog udkommer i 2001. 9. Adriaen van Ostade: "The Barn" Undersøgelse af den Adriaen van Ostade 3. Goyas realisme tegning, der udgør forlægget for kunstnerens Forskningsprojektet resulterede i en artikel i Statens højt besungne radering "Laden" fra ca. 1647. Museum for Kunst Journal 1997. Projektet dannede Publiceret i Statens Museum for Kunst Journal grundlag for en udstilling om emnet med tilhørende 2000. katalogudgivelser i 2000. 10. Dansk guldalder og det samtidige 4. Dansk og europæisk symbolisme 1870-1910 internationale maleri i Italien Undersøgelser vedrørende europæisk symbolisme – Som led i forberedelserne af en udstilling af med særligt fokus på relationerne mellem dansk og europæisk landskabsmaleri i Italien 1770-1840, finsk symbolisme. Projektet resulterede i en udstilling Un paese incantato/Paysages d’Italie, der skal med tilhørende katalog i 2000. vises i Paris og Mantova i 2001, er en række af de danske guldaldermaleres billeder fra Italien 5. The Snowball blevet studeret med henblik på bidrag til udstil- Gennemførelse af Snowball projektet (Peter Bonde og lingens katalog. Jason Roades). Projektet omfatter bl.a. skrivning af artikel til museets eget katalog. OVERSIGT OVER FORSKNINGSPROJEKTER I 2000 81

IGANGVÆRENDE PROJEKTER 16. Centralitalienske tegninger Ph.d. projekter Projektet indbefatter reflekteret dataindsamling og videnskabelig bearbejdelse af Kobberstik- 11. Det 17. århundredes hollandske malerkunsts samlingens bestand af centralitaliensk tegne- betydning for dansk kunst ca. 1800-1860 kunst, herunder florentinsk, sienesisk, umbrisk Projektet er et ph.d. forskningsprojekt og resulterer i og marchegiansk tegnekunst. Projektet blev en større udstilling i 2000 med tilhørende udgivelse yderligere styrket gennem forskerfrikøb i 1997 af udstillingskatalog og afsluttes med en ph.d. og vil resultere i udgivelse af et ræsonneret afhandling i 2001. katalog i foråret 2001.

12. Museet som et historisk fænomen og 17. Franske tegninger fra det 19. og et samtidsfænomen 20. århundrede Projektet er et ph.d. forskningsprojekt og resulterer Projektet indbefatter reflekteret dataindsamling dels i udgivelsen af en række artikler dels i et og videnskabelig bearbejdelse af Kobberstik- forskningsseminar. Projektet afsluttes med en ph.d. samlingens bestand af nyere fransk tegnekunst. afhandling i 2003. Projektet blev styrket gennem forskerfrikøb i 1997 og vil resultere i udgivelse af et ræsonne- Øvrige forskningsprojekter ret katalog i efteråret 2001.

13. Kunstmuseets rolle som kulturformidler 18. Realisering og etablering af arkivet Projektet har allerede resulteret i forelæsninger om vedrørende Richard Mortensen emnet og vil vise sig i museets fremtidige udstillings- Etablering af et dækkende arkiv til belysning af og formidlingsprincipper. maleren Richard Mortensen. Arkivet skal danne grundlag for fremtidig forskning i Richard 14. Kunstformidling for børn og unge Mortensen. Forskningen skal skabe teoretisk videnskabeligt grundlag for Børnenes Kunstmuseum og det videre 19. J.C. Spengler og hans tegningssamling arbejde med formidling af kunst til børn og unge. Studier om J.C. Spengler og af hans tegnings- I 1997 har forskningen resulteret i en strategi- og samling. Der vil blive færdiggjort en artikel til handlingsplan for Børnenes Kunstmuseum. Projektet publikation, eventuelt som netudgivelse. forventes afsluttet i 2001. 20. Kortlægning af Visscher-familiens 15. Rembrandts elever grafiske udgivervirksomhed 1612 – 1709 Projektet indbefatter reflekteret dataindsamling og Tilskudsfinansieret forskningsprojekt, som finder videnskabelig bearbejdelse af Kobberstiksamlingens sted i samarbejde med hollandske forskere. bestand af tegninger af Rembrandts elever og vil Projektet skal kortlægge Visscher-familiens resultere i udgivelse af et ræsonneret katalog. grafiske udgivelser over en næsten 100 år lang periode. Projektet tager sit udgangspunkt i 15-20.000 for nyligt genfundne værker fra disse udgivere i museets samlinger. Et aspekt af projektet er under udgivelse på nettet. 82 OVERSIGT OVER FORSKNINGSPROJEKTER I 2000

21. Normer og arbejdsmetoder for registrering 25. "Omstændigheder" af Kirsten Justesen og konservering af samtidskunst En undersøgelse af ca. 70 sort/hvide fotografier Projektet omfatter en kortlægning af konserverings- fra 1973 og deres iscenesættelse af kroppen behov og hermed forbundne problemstillinger i som repræsentation af femininitet og som museets moderne samling med henblik på udvikling objekt for kunstnerens blik med henblik på af en management-model for konserveringspraksis artikel i Statens Museum for Kunst Journal. for denne del af samlingen. Herunder udvikling af en analyse- og dataindsamlings-metode til brug for de 26. Hollandsk stillebenmaleri fra enkelte værker. Projektet er integreret i det fælles- det 17. århundrede europæiske www-baserede konserveringsprojekt Studier i hollandsk stillebenmaleri med henblik INCCA, og det er tanken, at den færdige model skal på artikel om nogle hollandske stilleben fra det kunne indgå i museets elektroniske arkivsystem. 17. århundrede, herunder et måltidsstykke fra Projektet er et afgangsprojekt fra Konservatorskolens omkredsen af Willem Claesz Heda. 2. del. 27. Samtidskunst i x-rummet 22. Den tidlige modernisme Forberedelse og tilrettelæggelse af projekter i Forskning inden for den tidlige modernisme. Dette vil x-rummet, hvor der sættes fokus på samtids- indebære, at museets værker af dansk og interna- kunsten med kunstprojekter af yngre danske og tional tidlig modernisme først og fremmest formidles internationale kunstnere. gennem 3-4 artikler, herunder i Statens Museum for Kunst Journal, der skal udgøre det forskningsmæssige 28. Lærredsreaktioner ved fugtpåvirkning grundlag for en stor udstilling i 2002 over dette Undersøgelse af muligheden for at forudsige emne. dimensionsændringer ved befugtning af maleri- lærreder. Der fokuseres særlig på lærreder fra 23. Lucas Cranach den ældre ca. 1850 til 1900, da malerier fra denne periode Forskning inden for det tyske område med henblik ofte udviser iøjnefaldende krympninger ved på museets værker af kunstneren Lucas Cranach den fugtpåvirkning. Forskningsprojektet sker i sam- ældre. Det vil indebære, at emnet først og fremmest arbejde med Konservatorskolen. En artikel formidles gennem 3-4 artikler, herunder i Statens ventes publiceret i ICOM-regi i 2002. Museum for Kunst Journal, der skal udgøre det forskningsmæssige grundlag for en udstilling i 2002 om Lucas Cranach.

24. Etuder i tusch. Richard Mortensens tuschpenseltegninger Forskning i Richard Mortensen som tegner, herunder problematisering og nuancering af opfattelsen af Mortensen som konkret maler, med henblik på en artikel i Statens Museum for Kunst Journal. LISTE OVER MUSEETS UDGIVESER I 2000 83

BILAG 4: Elisabeth Cederstrøm: "indblik" nr. 15, Ind i billedet. LISTE OVER MUSEETS Udstilling i Børnenes Kunstmuseum. Målgruppe: UDGIVELSER I 2000 børn i alderen 6-12 år (4 sider), dansk

Elisabeth Cederstrøm: "indblik" nr. 16, Sjælebilleder. Kataloger til udstillinger på museet Symbolismen i dansk og europæisk maleri 1870- Vibeke Vibolt Knudsen: "Goyas realisme" 1910. Målgruppe: elever i folkeskolens ældste klasser, (231 sider), dansk og engelsk gymnasiet, HF og VUC (4 sider), dansk

Peter Nørgaard Larsen: "Sjælebilleder. Symbolismen i Marita Bergien: "indblik" nr. 17, Lys og mørke. dansk og europæisk maleri 1870-1910" (336 sider), Udstilling i Børnenes Kunstmuseum. Målgruppe: dansk og engelsk børn i alderen 6-12 år (4 sider), dansk

Små bøger til udstillinger på museet "indtryk" nr. 2-4 (8 sider), dansk Vibeke Vibolt Knudsen: "Goyas realisme" (64 sider), dansk Andet formidlingsmateriale Elisabeth Cederstrøm: Guide til udstillingen Marianne Torp Øckenholt: "The Snowball – et "Sjælebilleder. Symbolismen i dansk og europæisk samarbejdsprojekt af Peter Bonde og Jason Rhoades" maleri 1870-1910". Målgruppe: bredt publikum (12 sider), dansk (56 sider), dansk og engelsk

Chris Fischer: "Greuze. Hjertets dannelse" Mikael Bøgh Rasmussen og Elisabeth Cederstrøm: (88 sider), dansk "Tegnekunst fra Tyskland omkring 1500". Målgruppe: bredt publikum (4 sider), dansk og engelsk Ræsonnerede kataloger Olaf Koester: "Flemish Paintings 1600-1800" Michael Hansen: Familieguide i forbindelse med (424 sider), engelsk (udkom elektronisk i 1999) udstillingen "Ind i billedet". Målgruppe: børn i alderen 6-12 år (12 sider), dansk Årsskrift Statens Museum for Kunst Journal 2000 Michael Hansen: Familieguide i forbindelse med (160 sider), engelsk (udkom i starten af 2001) udstillingen "Lys og Mørke". Målgruppe: børn i alderen 6-12 år (8 sider), dansk Bestandskataloger Ingen udgivelser

Kunstbøger Henrik Bjerre og Peter Nørgaard Larsen: "Skovgaardkonserveringen" (48 sider), dansk

Blade og tidsskrifter Anne Grethe Uldall: "indblik" nr. 14, Goyas realisme. Målgruppe: elever i folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, HF og VUC (4 sider), dansk 84 LISTE OVER ARTIKLER, BØGER M.V. AF MUSEETS FORSKERE UDGIVET UDEN FOR MUSEETS REGI I 2000

BILAG 5: DANSKE LISTE OVER ARTIKLER, BØGER M.V. AF MUSEETS FORSKERE Videnskabelige artikler i udstillingskataloger UDGIVET UDEN FOR MUSEETS Kasper Monrad: "København – Dresden tur/retur" i REGI I 2000 kataloget til udstillingen Under samme himmel. Land og by i dansk og tysk kunst 1800-1850. Thorvaldsens Museum, København, 2000, s. 36-62, samt ajourført UDENLANDSKE version af artiklen "Udsigt gennem tre buer. Dansk- tyske kunstnermøder i Danmark, Tyskland og Italien", Videnskabelige bøger s. 12-25. Olaf Koester: "Painted Illusions: The Art of Cornelius Gijsbrechts". National Gallery London. London 2000. Populærvidenskabelige artikler i 64 sider ill. udstillingskataloger Vibeke Vibolt Knudsen: "Penthesilea. Tegninger af Videnskabelige artikler i bøger Ursula Reuter Christiansen" i: Ursula Reuter Kasper Monrad: "Caspar David Friedrich und sein Christiansen. Værker fra 1968-2000. Kunsthallen Verhältnis zur dänischen Kunst" i: Bernd Henningsen Brandts Klædefabrik og Vejen Kunstmuseum, 2000. (red.) Kunst zwischen den Kulturen. Wahlverwandt- Teksten er et genoptryk fra Lommebog 46, schaft – Der Norden und Deutschland. Essays zu einer Kobberstiksamlingen 1990. europäischen Begegnungsgeschichte. Berlin Verlag, Berlin 2000, s. 27-40. Jan Garff: "Om Edvard Weie, Ebba Carstensen, Asger Jorn og Per Kirkeby" i kataloget til akvareludstilling- Populærvidenskabelige en Vid horisont. Nordisk konst från modernismen till tidsskriftsartikler m.v. vår egen tid, Nordiska Akvarellmuseet, Skärhamn, Kasper Monrad: "The Nordic contributions to roman- Sverige, 2000, s. 14-37 ill. ticism in the visual arts" i: European review. Inter- disciplinary Journal of the Academia Europaea, Vol. 8 Populærvidenskabelige bøger No. 2, maj 2000, s. 173–83. Jan Garff (red.): "Kaalunds kirker", Borgen, København, 2000, 112 sider ill. Egne bidrag: Kirkerum, s. 96-105 og Bio- og bibliografi, s.108-11.

Populærvidenskabelige artikler i bøger Henrik Bjerre: "Sing Ho! for the Life of the Courier" i: Conservare necesse est – Festschrift to Leif Einar Plather. Oslo 2000.

Populærvidenskabelige leksikonartikler Olaf Koester: fem artikler (bl.a. Rembrandt og Rubens) i Den Store Danske Encyklopædi, bind 16 og 17. København 2000. OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000 85

BILAG 6: KMS3662. Maleren Kristian Zahrtmann. OVERSIGT OVER MUSEETS 48,5 c 34,5 cm DELTAGELSE I UDENLANDSKE KMS3697. Stue i Strandgade med kunstnerens UDSTILLINGER I 2000 hustru. 63,5 x 60 cm KMS4207. Museumsdirektør Karl Madsen. 1. MICHAEL ANCHER, 39 x 28,5 cm Maler in Skagen 1849 –1927 KMS6793. J.F.Willumsen. Studie til Altonaer Museum in Hamburg, "Fem portrætter". 43 x 27,5 cm 1. september 1999 til 9. januar 2000 Dep. 120. Nøgen kvindelig model. 43 x 36 cm KMS1222. Michael Ancher: "Redningsbåden køres gennem klitterne". O/L, 171 x 221 cm 5. ADRIAEN DE VRIES KMS1483. Michael Ancher: J. Paul Getty Museum, Los Angeles, "Mandskabet reddet". O/L, 116 x 159 cm 12. oktober 1999 til 9. januar 2000 KMS4043. Michael Ancher: KMS5493. Adrian de Vries: Lazarus, 1615 "To piger på en mark". O/L, 43 x 62,5 cm KMS5492. Adrian de Vries: Kain dræber Abel, KMS4195. Michael Ancher: "Rytter-Sørens køer drives 1622 ved aften over heden". O/L, 35,5 x 62,5 cm 6. ADRIAEN DE VRIES 1556-1626; 2. THE XXTH CENTURY AUGSBURGS GLANZ, EUROPAS RUHM – A CENTURY OF ART IN GERMANY Städtische Kunstsammlungen, Augsburg, Nationalgalerie, Berlin, Altes Museum, Maximilianmuseum, 4. september 1999 til 9. januar 2000 10. marts til 12. juni 2000 KMS6204. Emil Nolde: Barn og stor fugl. O/L, KMS5493. Adrian de Vries: Lazarus, 1615 73,5 x 88,5 cm KMS5492. Adrian de Vries: Kain dræber Abel, 1622 3. CLASSICISM IN DUTCH SEVENTEENTH CENTURY PAINTING 7. EARLY OPEN AIR PAINTING IN DENMARK Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam, AND NORTH GERMANY 21. september 1999 til 9. januar 2000 National Gallery of Canada, Ottawa, Städelsches Kunstinstitut, Frankfurt, 15. oktober 1999 til 2. januar 2000 2. februar til 30. april 2000 Hamburger Kunsthalle, Sp. 561. Karel Dujardin: Allegory on the Vanity of 26. januar til 26. marts 2000 Human Life Wilhelm Bendz: KMS4081 (ikke Thorvaldsens KMS1876. Jacob van Loo: Diana and her Nymphs Museum); Dankvart Dreyer: KMS6780; C.W. Eckersberg: KMS608 (ikke Thorvaldsens 4. VILHELM HAMMERSHØI-udstilling Museum), KMS720, KMS1310, KMS1350, Göteborgs Konstmuseum KMS2060, KMS3241 (ikke Thorvaldsens fra 8. oktober 1999 til 23. januar 2000 Museum), KMS6433, KMS7694; Const. Hansen: Nationalmuseum, Stockholm KMS3236 (ikke Thorvaldsens Museum), fra 17. februar til 7. maj 2000 KMS3679; Købke: KMS844, KMS3156, Hammershøi: KMS6827, KMS7438, KMS7506; Lundbye: KMS2051. Petri Kirke. 133 x 118 cm KMS6471; Roed: KMS2063, KMS3798; Rørbye: KMS3352. Ida Hammershøi f. Ilsted, kunstnerens KMS7280, KMS7452; P.C. Skovgaard: KMS4950; hustru. 91 x 73,5 cm Sødring: KMS263, KMS7442 86 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000

8. LES FAUVES 14. DIEGO RIVERA. Art and Revolution Musée d'Art Moderne de la Ville de Paris, Museo de Arte Moderno, Mexico City, 15. oktober 1999 til 15. februar 2000 17. december 1999 til 19. marts 2000 R. 15. André Derain: Les Arbres Diego Rivera: KMS7384. Georges Braque: Le port de l'Estaque KMS6909. "Opstilling"(Still Life with Garlic Press) R. 76. Henri Matisse: Le Luxe, II KMS6908. "Den franske billedhugger Paul R. 78. Henri Matisse: Autoportrait Cornet" (Portrait of the French Sculptor, Paul Cornet) 9. FEMALE ARTISTS IN BELGIUM AND THE NETHERLANDS, 1500-1950 15. THE ELEVENTH HOUR Koninklijk Museum voor Schone Kunsten, Museum of Foreign Art, Helsinki, Antwerpen, 31. december 1999 til 31. maj 2000 17. oktober 1999 til 16 januar 2000 Sp. 341. Cornelis Cornelisz Van Haarlem: Allegori Municipal Musea Arnhem, 26 februar til på livets korthed. Olie på træ, 47 x 58,5 cm 4. juni 2000; forlænget til 12. juni 2000 Sp. 824. Toussaint Gelton: Den lærde og døden. KMS St. 16. Helena Roouers: "Tulipaner og andre Olie på træ, 30,5 x 24,5 cm blomster i en rømer", 55, 5 x 46 cm 16. THE YEAR 1900: ART AT THE CROSSROADS 10. JEAN-MARC NATTIER-udstillingen Royal Academy of Arts, London, Musée National du Château de Versailles, 15. januar til 3. april 2000 26. oktober 1999 til 30. januar 2000 The Solomon R. Guggenheim Museum, KMS3839. Jean-Marc Nattier: "Etude pour le visage de New York, 18. maj til 10. september 2000 Mme Louise Elisabeth de France, dite Mme Infante" KMS1658. P.S. Krøyer: Badende drenge en som- meraften ved Skagens Strand 11. DAS NEUE HELLAS – GRIECHEN UND BAYERN KMS3989. L.A. Ring: Skumring. Interiør med ZUR ZEIT LUDWIGS I. kunstnerens hustru Bayerisches Nationalmuseum, München, 9. november 1999 til 13. februar 2000 17. ZEICHNUNGEN & AQUARELLE. Td 645,1. Martinus Rørbye: "Grabungsarbeiten an JOHAN THOMAS LUNDBYE 1818-1848 den Propyläen" Ein Künstler des Dänischen Goldenen Zeitalters 12. DIE WIEDERGEBURT GRIECHISCHER GÖTTER Altonaer Museum, Hamburg, UND HELDEN – HOMER IN DER GOETHEZEIT 24. januar til 14. april 2000 Winckelmann-Museum, Stendal, Johan Thomas Lundbye: 19 tegninger og akvareller 6. november 1999 til 9. januar 2000 MS7256. C.W. Eckersberg: "Die Rückkehr des Odysseus". Olie på lærred, 60 x 72 cm

13. BJØRN NØRGAARD – 17 GOBELINS FÜR KÖNIGIN MARGRETHE II VON DÄNEMARK Museum Fridericianum Kassel , 17. december 1999 til 27. februar 2000 KMS8063. Bjørn Nørgaard: Overhældning, 1967 KMS8068. Bjørn Nørgaard: Tatlin-tårnet, 1973 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000 87

18. Painted Illusions: The Art of Cornelis 19. CHAIM SOUTINE-udstilling Gijsbrechts Jüdisches Museum, Wien, National Gallery, London, 8. marts til 4. juni 2000 2. februar til 1. maj 2000 R. 149. Chaim Soutine: "Sigøjnerdrengen" Sp. 811. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. Nature morte 20. ART IN ROME IN THE EIGHTEENTH Sp. 812. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. CENTURY Nature morte Philadelphia Museum of Art, St. 451 = 3075. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. 16. marts til 28. maj 2000 Stilleben. Trompe l'oeil. Åbenstående skab KMS586. N.A. Abildgaard: "Den sårede filoktet" St. 458 = 3076. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. Stilleben. Trompe l'oeil. Skab med kunstværker 21. MIKE KELLEY AND PAUL MCCARTHY St. 460. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. En jagttaske The Power Plant. Contemporary Art St. 461. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. Trompe Gallery, Toronto, L'oeil. Stilleben med trompet og himmelglobus 18. marts til 28. maj 2000 St. 537. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. KMS8000. Mike Kelley og Paul McCarthy: Trompe l'oeil med vanitas-stilleben "An Architecture Composed of the Paintings KMS5 & 995. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. of Richard Powers and Francis Picabia" Et staffeli med et frugtstykke KMS1901. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. 22. ROMA ANTICA E MODERNA NEL En brevvæg SEICENTO vista da un contemporaneo: KMS1902. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. Giovan Pietro Bellori Palazzo delle En brevvæg Esposizioni, Rom, KMS1908. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. 28. marts til 26. juni 2000 En violin og dokumenter ophængte på en væg Tu ital.mag. XV.41.Alessandro Algardi: KMS1989. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. Scena di trionfo. Rødkridt. 30 x 21,9 cm Trompe l'oeil. Bagsiden af et indrammet maleri KMS3012. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. 23. THE GLORY OF THE GOLDEN AGE En død vildand og jagtredskaber på en træplade Rijksmuseum, Amsterdam, KMS3030. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. 15. april til 17. september 2000 Fuglestudie på et fyrrebrædt Sp. 211. Ambrosius Bosschaert: KMS3059. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. "Bouquet of flowers in a vase" Stilleben. Trompe L'oeil. Breve på en bræddevæg KMS3060. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. 24. GERRIT DOU-udstilling Stilleben. Trompe L'oeil. Breve på en bræddevæg National Gallery of Art, Washington, KMS3062. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. 16. april til 6. august 2000 Pistoler og rød jagttaske ophængt på en træplade Dulwich Picture Gallery, London, KMS3065. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. 6. september til 19. november 2000 Stilleben. Trompe L'oeil. Udstyr til parforcejagt Sp. 451. Gerrit Dou "Besøg hos lægen" KMS3066. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. Stilleben. Trompe L'oeil. Ridepisk og brevtaske KMS3073. Gijsbrechts, Cornelius Norbertus. Musikinstrumenter ophængt på en væg 88 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000

25. MY HOME. NORDIC ARTISTS’ HOMES 29. ÅBNINGSUDSTILLING Halosenniemi Museum, Tuusula, Nordiska Akvarellmuseet, 5. maj til 3. september 2000 16. juni til 30. august 2000 KMS3827. Anna Ancher: "Interiør med ung pige, der Fire akvareller af Weie, fem akvareller af Ebba fletter sit hår". Olie på lærred, 69 x 56,5 cm Carstensen, seks akvareller af Asger Jorn og KMS1691. Michael Ancher: "Anna Ancher læsende" . fem akvareller af Per Kirkeby Olie på pap, 45,5 x 37,5 cm 30. eMOTION PICTURE 26. SPLIT IN HEAVEN. Elector Clemens August, Galleri F15, Oslo, Archbishop of Cologne, 15. august til 24. september 2000 and His Age Schloss Augustusburg, Brühl, KMS7968. Sam Taylor Wood: Travesty of a (Rheinisches Landesmuseum), Mockery 6. maj til 1. oktober 2000 KMS1181. Unknown artist: Christ in Emmaus 31. Modlån til Sigrid Jusélius Stiftelse, Sp. 330. Philip Ferdinand de Hamilton: Dead Game Helsinki, Sp. 331. Philip Ferdinand de Hamilton: Dead Game 6. september 2000 til 1. februar 2001 Sp. 752. Adriaen van Ostade: A Room in a Cottage i forbindelse med udstillingen Sp. 52. Jusepe di Ribera: St. Onufrius "Sjælebilleder" på Statens Museum for Kunst 27. KUNSTNERBRØDRENE KMS1942. L.A. Ring: Vinterdag med sne i Landskapsmaleren Otto Sinding, Baldersbrønde. Olie på lærred, 63 x 95,5 cm billedhuggeren Stephan Sinding og komponisten Christian Sinding 32. FLYGA ÖVER VATTEN af Peter Greenaway Blaafarveværket, Malmö Konsthall, 27. maj til 1. oktober 2000 16. september 2000 til 14. januar 2001 KMS5321. Stephan Sinding "Ung kvinde med sin KMS5331. H.E. Freund: Loke, farende frem i mands lig", bronzeskulptur vrede over ikke at være indbudt til Ægirs KMS1230. Otto Sinding: "En forårsdag i Lofoten" gæstebud. Bronze, 31 x 20 x 24,5 cm

28. GAUGUIN AND BRITTANY (GAUGUIN UND DIE 33. MÉDITERRANÉE, de Courbet à Matisse BRETAGEN – EIN NEUER AUFBRUCH) Grand Palais, Paris, Landesmuseum Joanneum, Graz, 19. september 2000 til 15. januar 2001 10. juni til 1. oktober 2000 R. 148. Albert Marquet "Coin de Terrasse à Paul Gauguin: 11 litografier fra "Serie Volpini": l'Estaque" Léda et le cygne, Projet d’assiette – Les drames de R. 83. Henri Matisse: "Intérieur au violon" la mer – Les laveuses – Pastorales Martinique – Bretonnes à la barrière – Les Cigales et la fourmi – 33. KLIMT – PAINTER OF WOMEN Baigneuses bretonnes – Les vieilles filles – Misères Österreichische Galerie, Belvedere, Wien, humaines – Joies de Bretagne – Les drames de la 20. september 2000 til 7. januar 2001 mer, Bretagne Gustav Klimt: KMS1972/51. Study of the portrait Adele Bloch-Bauer II, 561 x 367 mm KMS1972/52. Study of the portrait Adele Bloch-Bauer II, 561 x 367 mm OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I UDENLANDSKE UDSTILLINGER I 2000 89

34. GREEK GODS AND HEROES IN THE AGE OF 38. ROSEMARIE TROCKEL– Métamorphoses RUBENS AND REMBRANDT et Mutations National Gallery, Athens, Centre Georges Pompidou, 28. september 2000 til 8. januar 2001 11. oktober 2000 til 1. januar 2001 Dordrechts Museum, Holland, Drawing Center, New York, 3. februar til 6. maj 2001 februar til april 2001 Sp. 343. Abraham Bloemaert: "Venus og Adonis" De Pont Foundation for Contemporary Sp. 344. Abraham Janssens: "Herkules fordriver Art, Tilburg, Faunus fra Omfales leje" (udlånes ikke til Athen) ultimo april til ultimo august 2001 Rosemarie Trockel: Hoffnung, 1984 35. FASCINATION VENUS – IMAGES OF Tu 115 l: No. 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16 A GODDESS FROM CRANACH TO CABANEL Wallraf-Richazrtz-Museum, Köln, 39. LIGHT. ART, TECHNOLOGY, AND SOCIETY 14. oktober 2000 til 7. januar 2001 IN THE INDUSTRIAL AGE, 1750-1900 Alte Pinakothek, München, Van Gogh Museum, Amsterdam, 1. februar til 22. april 2001 20. oktober 2000 til 11. februar 2001 Til Köln: Carnegie Museum of Art, Pittsburg, KMSsp718. Lukas Cranach d. Æ.: Paris’ dom fra 7. april til 29. juli 2001 KMS54. Vilh. Bendz "Modelskolen på Til Köln og München: Kunstakademiet" Rubens Cantoor: "Venus Victrix" (III,65). Rødkridt, KMS1806. Anna & Michael Ancher: pen og brunt blæk, 39,5 x 18,2 cm "Dagens arbejde bedømmes"

Til München: 40. HOLZBECKER-UDSTILLING Rubens Cantoor: "Venus Victrix" (III,65) = kat. nr. Bibliothek Hamburg, 205. Sort og rødt kridt, brunt blæk, 25,7 x 15,4 cm 24. oktober til 22. december 2000 Hans Simon Holzbecker: 36. PICASSO: THE EMBRACE Gottorfer Codex – Tu 123, 14 Neue Nationalgalerie, Berlin, Gottorfer Codex – Tu 123, 18 3. oktober til 10. december 2000; Gottorfer Codex – Tu 123, 20 forlænget til 7. januar 2001 Gottorfer Codex – Tu 123, 24 R. 175. Picasso: "Nus enlacés", (1905). Gouache og Gottorfer Codex – Tu 123, 34 akvarel på papir, 26,3 x 21 cm Gottorfer Codex – Tu 123, 42

37. KUNSTNEREKTEPAR PÅ SKAGEN Hans Simon Holzbecker: "Vase mit dem gottor- Trondheim Kunstmuseum, fischen Wappen, gefüllt mit Blumenstrauss". 8. oktober 2000 til 1. januar 2001 Gouache auf Pergament, aufgeklebt auf Kupfer, Rogaland Kunstmuseum, Stavanger, 35,5 x 26,5 cm 14. januar til 25. marts 2001 KMS1483. Michael Ancher: Mandskabet reddet. Olie på lærred, 116 x 159 cm 90 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000

BILAG 7: 4. KUNSTVÆRK OG FORARGELSE I 100 ÅR OVERSIGT OVER MUSEETS Aarhus Kunstmuseum, DELTAGELSE I INDENLANDSKE 9. oktober 1999 til 9. januar 2000 UDSTILLINGER UDEN FOR Vilhelm Lundstrøm: MUSEET I 2000 KMS4882. "Det andet bud" KMS7495. "Kubistisk komposition"

1. JOMFRU MARIA 5. ILIADEN – BOG OG BILLED Museet på Koldinghus, 28. august 1999 Ny Carlsberg Glyptotek, til 9. januar 2000 14. oktober 1999 til 3. januar 2000 KAS225. Michelangelo Buonarotti: Maria med barnet. Nicolai Abildgaard: "Brüggemadonna". Statue, ca. 1504. H. 129 cm KMS3353. Thetis dypper sin spæde søn Achilleus KAS1985. Ukendt: Jomfru Maria med barnet. i floden Styx for at gøre ham usårlig "La Vierge dorée". Fransk, gotisk statue. 1259-69. KMS3354. Achilleus oplæres i våbenbrug af H. ca. 240 cm kentauren Kiron KAS2072. Viklaumesteren: Tronende Madonna, KMS3355. Achilleus mellem Lykomedes’ døtre ca. 1200. Statue. Bemalet, forgyldt træ. H. 68 cm KMS3356. Kong Priamos bønfalder Achilleus om KAS2415 Michelangelo Buonarotti: Madonna med Hectors lig barn og bog. "Madonna Pitti", ca. 1505. KMS3357. Achilleus’ død for Paris’ pileskud Relief, tondo. 91 x 83 cm KMS4518 François Boucher: Den hellige families hvile KMS5626. Ukendt: Homer. Marmorskulptur under flugten til Ægypten. Olie på lærred. 88 x 68 cm KAS803. Homers Apoteose (Archelaos-relief fra 2. ROBERT SMITHSON-udstilling Bovillae) Arken, 2. oktober 1999 til 16. januar 2000 Robert Smithson: KAS2444. Tabula Iliaca fra Musei Capitolini KMS8002. Untitled, 1965 KMS7980 a-h. Eight-Part Piece. Cayuga Salt Mine KKS: Project, 1969 D. Cunego: Scener fra Iliaden – efter forbillede af Gavin Hamilton Fra KKS: C.W. Eckersberg: Robert Smithson: Nine Drawings for Texas Overlfow, Td 575-1. Thetis bringer våben til Akilleus, 1970 der sørger ved Patroklos’ lig Spiral Hill Shooting Procedure, 1971 Td 583,4. Den nøgne Andromache lænket til en klippe ved stranden 3. ASMUS JACOB CARSTENS OG Tobias Sergel: JOSEPH ANTON KOCH Tu 128,27. Chiron underviser Akilleus i spydkast Thorvaldsens Museum, Tu 128,36. Hektors afsked med Andromache 5. oktober 1999 til 19. marts 2000 Tu 128,37. Odysseus afslører den forklædte KMS243.Asmus Jacob Carstens: "Bacchus og Amor" Akilleus KMS607. Asmus Jacob Carstens: "Fingal overvinder Tu 128,44. Stående kvindefigurer i antik dragt. Soras gud, Loda" NB! Også tegning verso KKS: 13 værker af Asmus Jacob Carstens Nicolai Abildgaard: Td 536,12. Græsk kampscene, en nøgen helt OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000 91

betragter sin faldne modstander 9. DOMMEDAGSVISIONER Td 536,37. Udkast til billede af Homer Rundetårns bibliotekssal, Td 540,23. Akilleus og Patroklos 4. december 1999 til 27. februar 2000 Td 541,12. . Thetis og Zeus. Prestel Verlags faksimile udgave 1970 af NB! Også tegning verso Albrecht Dürers "Apokalypsen" Peder Als: Td 524,12. Helena genfindes af Menelaos 10. DE GLADE GIVERE Louisiana, 6. EARLY OPEN AIR PAINTING IN DENMARK AND 10. december 1999 til 26. marts 2000 NORTH GERMANY KMS3772. Skovgaard, P.C. National Gallery of Canada, Ottawa, Blegeplads under store træer fra 15. oktober 1999 til 2. januar 2000 KMS3926. Ukendt. St. Michael med dragen Hamburger Kunsthalle KMS4776. Philipsen, Theodor. En allé‚ Kastrup fra 26. januar til 26. marts 2000 KMS4966. Bille, Ejler. Maske UNDER SAMME HIMMEL KMS4972. Jacobsen, Egill. Ophobning Thorvaldsens Museum KMS4994. Pedersen, Carl-Henning. fra 19. april til 18. juni 2000 Rosa fugle. Fantasi Wilhelm Bendz: KMS4081 (ikke Thorvaldsens Museum); KMS6207. Nolde, Emil. Legende Dankvart Dreyer: KMS6780; C.W. Eckersberg: KMS608 KMS6208. Nolde, Emil. Klematis og georginer (ikke Thorvaldsens Museum), KMS720, KMS1310, KMS6627. Léger, Fernand. Kvinde med vase KMS1350, KMS2060, KMS3241 (ikke Thorvaldsens KMS7472. Ernst, Max. To figurer uden køn. Museum), KMS6433, KMS7694; Const. Hansen: Eller kimærer KMS3236 (ikke Thorvaldsens Museum), KMS3679; R. 10. Braque, Georges. Melon, frugter og kop Købke: KMS844, KMS3156, KMS6827, KMS7438, R. 82. Matisse, Henri. Guldfiskene KMS7506; Lundbye: KMS6471; Roed: KMS2063, R.145. Modigliani, Amedeo. Alice KMS3798; Rørbye: KMS7280, KMS7452; P.C. R.150. Matisse, Henri. Stående kvinde Skovgaard: KMS4950; Sødring: KMS263, KMS7442 11. ERNST JOSEPHSON-udstilling 7. ANDERSEN-NÆRUMS BILLEDVERDEN Ordrupgaardsamlingen, Arbejdermuseet, 13. januar til 24. april 2000 9. november 1999 til 15. januar 2000 Ernst Josephson: KMS6280. Jørgen Andersen-Nærum: KMS3642 a. "Utsupet" (ikke udstillet) "Byggeplads ved sundet" KMS6246. "La joie de vivre"

8. DIEGO RIVERA Kunstforeningen, 26. november 1999 til 27. februar 2000 KMS6911. Adam Fischer: Den mexicanske maler Diego Maria Rivera 92 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000

12. FORMELLE FORGRENINGER 15. CORNER-UDSTILLINGEN Kulturhuset Toldkammeret, Helsingør, Charlottenborg, fra 14. januar til 4. marts 2000 22. januar til 13. februar 2000 Kulturhuset Portalen, Greve, Lars Ravn: fra 11. marts til 7. maj 2000 KKS 1989-214 og 1989-215. Prøvetryk til serien Richard Mortensen: "Smuglergods og Forræderi", i alt 43 blade KMS7740 Tantra-vision, med romansk palet KMS7742 Opus XIII, Kosmografi, Kultbillede for 16. TRE DANSKE KUNSTNERKOLONIER: Kundalini Shakti SKAGEN – FYN – BORNHOLM KMS7743 Opus XIV, Kosmografi, Filitosa. Tantravision Aarhus Kunstmuseum, med korsikansk palet 4. februar til 30. april 2000 KMS7816 Tantra-vision, med gallisk palet KMS4209. Peter Hansen: Badende drenge KMS7818 Hommage à Casimir Malevitch KMS4408. Karl Isakson: Landskab ved mindet, Niels Nedergård: Christiansø KMS7400 Uden titel KMS3463. Johannes Larsen: På andetræk KMS3965. Fritz Syberg: Dødsfaldet 13. URSULA REUTER CHRISTIANSEN KMS3874. Edvard Weie: Motiv fra Christiansø Kunsthallen Brandts Klædefabrik, Odense, KMS6391. Edvard Weie: Mindet. Christiansø 14. januar til 26. marts 2000 KMS7629. Edvard Weie: Postbåden kommer. Ursula Reuter Christiansen: Christiansø Td 854c1,1. Penthesilea, 1983 KMS1483. Michael Ancher: Mandskabet reddet, Td 854c1,2-6. Penthesilea, 1983-1986 1894 Td 854c1,7. Penthesilea, 1987 Td 855c,2 og 3. Den lille Rødhætte og ulven, 1982 17. DANMARKS DRONNINGER Td 855c,4. Penthesileas hævn, 1984 Koldinghus, 25. februar til 28. maj 2000 Sk 19,44g. Penthesilea og Achilleus KMS582. Julius Exner: "Thyra Danebod forsøger Sk 19,44h-44m. Hjernelandskab, 1989 at formilde Gorm den Gamle" KKS742,70-75. Lorenz Frølich: "Dronning Dagmar 14. URSULA REUTER CHRISTIANSEN ankommer til Danmark". Serie på 6 raderinger Vejen Kunstmuseum, KKS Td 736,26. Lorenz Frølich: "Dronning Agnes 8. april til 13. august 2000 og Erik Menved gæstes af Marsk Stig efter Ursula Reuter Christiansen: kongemordet" . Tegning’ KMS7511. "Astralengel og Vulcanus" KKS Tu 121,35. Crispin de Pas: "Dronning Philippa Td 854c1,1. Penthesilea, 1983 ved Københavns forsvar mod lybækkerne". Td 854c1,2-6. Penthesilea, 1983-1986 Tegning Td 854c1,7. Penthesilea, 1987 Td 855c,2 og 3. Den lille Rødhætte og ulven, 1982 18. FRA MARGRETHE I TIL MARGRETHE II. Td 855c,4. Penthesileas hævn, 1984 DANSKE DRONNINGE-PORTRÆTTER Sk 19,44g. Penthesilea og Achilleusr Frederiksborgmuseet, Sk 19,44h-44m. Hjernelandskab, 1989 7. april til 3. september 2000 KMS1138. Vigilius Erichsen: Enkedronning Juliane Marie KMS4071. C.G. Pilo: Portræt af Louise, Frederik V’s første dronning OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000 93

19. BILLEDHUGGEREN OG (1. udkast til komposition) TEGNEREN GOTTFRED EICKHOFF Td 593.7. "Linieskibet Dronning Maria på Storstrøms Kunstmuseum, Stablen" 13. maj til 25. juni 2000 Td 600.1. "Linearperspectiven anvendt paa Gottfred Eickhoff: Malerkunsten, Tavle VIII, fig. 1 – Natlig færden KMS5894. "Kunsthistorikeren Merete Bodelsen" under gadelygten" KMS7208. "Roepiger" J. Th. Lundbye: KMS7241. "Jørgen Sthyr" O1,37a. "Refsnæs" Martinus Rørbye: 20. ELSE ALFELT-udstilling 1974-27. "Skitsebog nr. 5". Studier af fanger i Gl. Holtegaard, forbedringshuset 16. juni til 27. august 2000 KunstCentret Silkeborg Bad, 22. FREDERIK SØDRING-udstillingen 7. oktober 2000 til 7. januar 2001 Den Hirschsprungske Samling, KMS7080. Else Alfelt: Komposition i gult, rødt og 26. august 2000 til 15. januar 2001 grønt, 1944 Frederik Sødring: KKS Td 832.1b. Else Alfelt: Augustnat. Dolomitterne, KMS345. Slottet Büresheim ved Eifelfloden 1951 KMS394. Udsigt over Oberwesel ved Rhinen KMS7217. Marialyst på Frederiksberg 21. ÅNDEN I NATUREN KMS7609. Ung kvinde siddende i et norsk Nationalmuseet , landskab 25. august 2000 til 21. januar 2001 KMS263. Parti af Marmorpladsen med ruinerne KMS167. Dahl, J.C.: Vinterlandskab. Ved Vordingborg, af den ufuldførte Frederikskirke 1829 KMS7442. Baggård på Charlottenborg KMS255. Eckersberg, C.W.: Et dansk orlogsskib KMS224. Ruinerne af Brahehus ved Jönköping "Dronning Marie" på 84 kanoner under sejl i Sundet, 1834 23. ERNST MEYER–udstilling KMS939. Hansen, Constantin: Ægirs gæstebud, 1857 Thorvaldsens Museum, KMS137. Juel, Jens: En sjællandsk bondegård under 26. august til 29. oktober 2000 et optrækkende uvejr, 1799 Ernst Meyer: KMS6731. Lundbye, J.Th.: Gåsetårnet i Vordingborg, KMS2097. En smøge i Rom 1842 KMS3604. Udsigt mod Mammellerne (Monti KMS206. Rørbye, Martinus: Arrestbygningen ved Ruffi) nær Olevano råd- og domhuset, 1831 KMS3842. Bjerglandskab ved Civitella KMS529. Skovgaard, P.C.: Parti af Delhoved Skov KKS: 34 tegninger ved Skarre Sø, 1847 KMS 7485. Sonne, Jørgen V.: Landlig scene 24. J.P.E. HARTMANN-udstilling Det Kongelige Bibliotek, C.W. Eckersberg: 2. september til 31. december 2000 Td 599.3. "Thorvaldsens ankomst og modtagelse paa Td 573,7. C.W. Eckersberg: Udsigt over Sankt Københavns Rhed den 17de September, 1838", Annæ Plads med Garnisons Kirke, 1806 (definitivt udkast til komposition) Td 599.3a. "Thorvaldsens ankomst og modtagelse paa Københavns Rhed, den 17de September, 1838", 94 OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000

25. MENNESKET – ET HALVT ÅRHUNDREDE SET Bemalede arkaiske gavlfigurer af Anne Marie GENNEM KROPPEN Carl-Nielsen Arken, KAS1380. Blåskæg 15. september 2000 til 14. januar 2001 KAS1381. Tyrehoved KMS7548. Georg Baselitz: Portræt af min kone KAS1382. Tyrehoved KMS7655. Gilbert & George: Bloody Life No. 1 KMS7688 a+b . Torben Ebbesen: Topografisk Akvarel af Marie Henriques (selv)portræt KAS1796. Den chiotiske kore, Akropolis Museum

26. MENNESKE, MASKE, MAJESTÆT 28. EJLER BILLE 90 ÅR – kongelige portrætter i voks Silkeborg Kunstmuseum, Rosenborg, 7. oktober til 3. december 2000 22. september til 31. december 2000; Gl. Holtegaard, forlænget til 28. februar 2001 15. december 2000 til 4. februar 2001; KMS 4253. Abraham Wuchters: Christian V forlænget til 25. februar 2001 KMS 4254. Abraham Wuchters: Charlotte Amalie, KMS4866. Figurer omkring rødt. Mønge Christian V’s dronning KMS4934. Dyriske former. Vejby Strand KMS4965. Fugl 27. KØBENHAVN-ATHEN T/R. FORBINDELSER KMS4969. Komposition MELLEM DANMARK OG GRÆKENLAND KMS4971. Figurer på brun bund I 1800-TALLET KMS7521. Mår Ny Carlsberg Glyptotek, 1. oktober 2000 til 31. januar 2001 KKS1975-676. Uden titel, ca. 1934.Tusch Martinus Rørbye: KKS1975-677. Uden titel, ca. 1933. Tusch KMS4299. Grækere arbejder i ruinerne ved Akropolis KKS1975-678. Elskværdigt Gespenst, 1934. Tusch Td 645,15. To tyrkere, der ryger vandpibe uden for KKS1975-679. Klovnepige ved spejlet, 1934. Café Nicolao Bucula i Athen Tusch/akvarel Td 640,14 f. Akropolis, set fra sydøst med ruinerne af KKS1975-680. Ved Stranden, 1934. Tusch Olympieion i forgrunden. Akvarel. Caféscene. KKS1979-270. Uden titel, 1942. Sort kridt Skitsebog 10 (udstilles ikke på Gl. Holtegaard) KKS1958-128. Uden titel, 1938. Akvarel Afstøbninger fra Parthenon: (udstilles ikke på Gl. Holtegaard) KAS2112. Ilissos KKS1979-268. Uden titel, 1938. Tusch/pen KAS2120. Selenes hest KKS1972-287. Uden titel, 1938. Tusch KAS770. Sydmetope IV KKS1979-269. Uden titel, 1938. Tusch/pen KAS774. Sydmetope XXVII KKS1972-288. Uden titel, 1941. Sort kridt (udstilles ikke på Gl. Holtegaard) Bemalede arkaiske korer, Marie Henriques KKS1970/9. Vækstagtige figurer, Cagnes, 1947. KAS1809 Farvekridt (udstilles ikke på Gl. Holtegaard) KAS1810 KKS1972-289. Uden titel, 1949. Pastelkridt KAS1811 (udstilles ikke på Gl. Holtegaard) KAS1813 KKS1972-290. Ornamental figur, 1949. Oliekridt (udstilles ikke på Gl. Holtegaard) OVERSIGT OVER MUSEETS DELTAGELSE I INDENLANDSKE UDSTILLINGER UDEN FOR MUSEET I 2000 95

KKS1972-291. Fugl, 1949. Oliekridt (udstilles ikke KMS1072. Hansen, Constantin: Vestatemplet med på Gl. Holtegaard) dets omgivelser KKS20012. Ornamentalt blad (udstilles ikke på KMS3236. Hansen, Constantin: Et selskab af danske Gl. Holtegaard) kunstnere i Rom KKS20013. Komposition med 3 figurer KMS4269. Hoppe, Erik: Sti i Frederiksberg Have. KKS1976-788. Komposition, Mønge, 1955. Kridt Gråvejr (udstilles ikke på Gl. Holtegaard) KMS6596. Hoppe, Erik: Septemberdag. KKS1971-100. Komposition, 1949 Søndermarken KMS1700. Købke, Christen: Parti af bugten ved 29. kf175.com kalkbrænderiet set fra Strandpromenaden mod Kunstforeningen, nord. Stille sommereftermiddag 13. oktober 2000 til 28. januar 2001 KMS1620. Marstrand, Wilhelm: Arkitekten Gottlieb KMS7594. Bendz, Wilhelm: Familien Raffenberg Bindesbøll KMS1823. Bloch, Carl: En forstyrret middagssøvn KMS3117. Philipsen, Theodor: Mellemmad. Hvile KMS1443. Eckersberg, C.W.: En fregat og nogle andre under efterårspløjningen skibe som krydser KMS3687. Philipsen, Theodor: Stående rødbroget ko KMS2093. Eckersberg, C.W.: Udsigt ved Tiberen i KMS4776. Philipsen, Theodor: En allé. Kastrup nærheden af den sammenstyrtede bro Ponte Rotto. KMS1490. Roed, Jørgen: Fængselsgården i Palazzo I baggrunden Aventin med kirkerne S. Sabina og Bargello i Florens S. Maria del Priorato KMS3411. Weie, Edvard: I præstens have. KMS3419. Giersing, Harald: Ung pige med sytøj Christiansø 96 Virksomhedsregnskab 2000

Foto: Nikolaj Meding (forsidemotiv): Ophængningsarbejde ved kunstner og museumsmedarbejdere på Henrik Plenge Jakobsens installation Spies, 1999; Dowic Fotografi (nyerhvervelser); Mette Marie Brondbjerg: Svend Wiig Hansen, Jorden græder (side 9), Peter Bonnén, Uden titel, 1993 (side 5) mf.; Søren Solkær: Hein Heinsen, Rød sinuskurve, 1967 (side 16) mf. © Hein Heinsen/Copy-Dan, Billedkunst 20010126.

Layout og rentegning: Lone Michelsen & fru nielsens tegnestue

Tryk: Kerteminde Tryk

Oplag: 1.000 stk. VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 STATENS MUSEUM FOR KUNST