Virksomhedsregnskab 2000
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 STATENS MUSEUM FOR KUNST LÆSEVEJLEDNING LÆSEVEJLEDNING Endelig er der knyttet en række bilag til virksom- Virksomhedsregnskabet for 2000 er udformet i over- hedsregnskabet. Bilagene uddyber museets anskaf- ensstemmelse med Vejledning i udarbejdelse af virk- felser af kunstværker, museets forskningsprojekter, somhedsregnskaber, Finansministeriet, januar 1998. museets og forskernes udgivelser samt museets del- tagelse i udstillinger uden for museet i regnskabs- Virksomhedsregnskabets opbygning året. Virksomhedsregnskabet består af otte kapitler: Kapitel 1 beskriver kort museets formål og primære Regnskabspraksis og opgørelsesmetode opgaver. I kapitel 2 giver museet sin generelle beret- Regnskabet er udformet som et udgiftsbaseret regn- ning om året 2000 såvel aktivitetsmæssigt som øko- skab, hvilket er det almindelige regnskabsprincip i nomisk og de forventninger, der er til de kommende staten. Alle udgifter er registreret på varernes og år. Kapitel 3 opstiller en skematisk oversigt over de tjenesteydelsernes leveringstidspunkt. resultatmål, som var fastlagt i museets resultatkon- trakt for 1998-2001. Opfyldelsen af målene bliver Driftsregnskab m.m. i kapitel 4 er udarbejdet i yderligere kommenteret i beretningen og kapitel 5. løbende priser, således at der er sammenhæng med I kapitel 4 afgives museets driftsregnskab, bevil- opgørelserne i statsregnskabet og med bevillingslo- lingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer – vene. De formålsopdelte driftsregnskaber samt de nærmere principper for opstilling og afgivelse af effektivitets- og produktivitetsmål i kapitel 5 er regnskab beskrives senere i denne læsevejledning. udarbejdet i faste 2000-priser. Driftsregnskabet viser sammenhæng mellem ind- tægter og udgifter registreret på finanslovens § Som andre statsvirksomheder er der i museets ud- 21.33.21 Statens Museum for Kunst. I kapitel 5 gifts- og indtægtsbevilling indlagt beløb til dækning uddybes museets resultater på de otte hovedformål, af afskrivninger. Statens Museum for Kunst afskriver som museets drift kan inddeles i. For hvert hoved- efter Kulturministeriets anvisning to pct. af ultimo- formål er opstillet et driftsregnskab, og der er bereg- saldoen for de langfristede aktiver.Afskrivningen net, hvor stor en procentvis andel af museets sker efter saldometoden. Afskrivningerne indgår omkostninger, der i et givet år er medgået til hvert alene i driftsregnskabet i kapitel 4. hovedformål. Kapitel 6 giver en oversigt over muse- ets organisation og en række oplysninger om per- Generelle bemærkninger sonaleforholdene på museet. Museets anlægsar- Det skal bemærkes, at formålsfordelingen er baseret bejder, der er registreret på finanslovens § 21.33.72 på kvalificerede skøn over tidsforbrug på de enkelte Statens Museum for Kunst, udbygning i Østre aktiviteter. Museet foretager ikke tidsregistrering. Anlæg, beskrives i skemaform i kapitel 7. Da kun et Skøn over tidsforbrug kan dog variere over tid, hvil- af anlægsprojekterne er afsluttet, fremlægges der ket kan give forskydninger mellem hovedformålene. kun endeligt regnskab for dette (mindre) projekt. I Hertil kommer revurdering af, hvilke aktiviteter der virksomhedsregnskabet for 2001 forventer museet knytter sig til bestemte formål, fx biblioteksdrift og at fremlægge endeligt regnskab for yderligere et vagtbemanding. Kommentarer herom er knyttet til (mindre) projekt. Regnskabet er påtegnet i kapitel 8. beskrivelsen af de enkelte hovedformål i kapitel 5. Museet i Sølvgade genåbnede den 6. november 1998 efter 23 måneders lukning. Dette giver selv- sagt anledning til databrud i samtlige tabeller, der dækker perioden fra 1997 og frem. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Museets formål og opgaver 3 2. Beretning 3 3. Oversigt over resultatmål 11 4. Driftsregnskab, bevillingsafregning og regnskabsmæssige forklaringer 17 5. Resultatanalyse 22 6. Personale og organisation 48 7. Anlæg 53 8. Påtegninger 57 Bilag 1 Oversigt over erhvervelser i 2000 59 Bilag 2 Begrundelser for erhvervelserne i 2000 66 Bilag 3 Oversigt over forskningsprojekter i 2000 80 Bilag 4 Liste over museets udgivelser i 2000 83 Bilag 5 Liste over artikler, bøger m.v. af museets forskere udgivet uden for museets regi i 2000 84 Bilag 6 Oversigt over museets deltagelse i udenlandske udstillinger i 2000 85 Bilag 7 Oversigt over museets deltagelse i indenlandske udstillinger uden for museet i 2000 90 2 MUSEETS FORMÅL OG OPGAVER & BERETNING 3 1. MUSEETS FORMÅL OG 2. BERETNING OPGAVER Med kedel- og varmemester Holger Rosenqvist stå- Statens Museum for Kunst er Danmarks nationalgal- ende brandvagt på taget i kaskader af nytårsfyrvær- leri og hovedmuseum for billedkunst. Museet drives keri kom Statens Museum for Kunst godt og sikkert i henhold til museumsloven, hvor § 8 specielt vedrø- ind i det nye århundrede. Det forvarslede edb- rer Statens Museum for Kunst. Museet beskæftiger sammenbrud opstod heller ikke, så museet kunne sig med at indsamle, registrere, bevare, forske i og på alle måder fortsætte arbejdet med at markere og formidle den danske og udenlandske billedkunst, styrke museets rolle som Danmarks nationalgalleri fortrinsvis fra den vestlige kulturkreds efter år 1300. og som hovedmuseum for dansk billedkunst. For den danske kunsts vedkommende skal Statens Museum for Kunst anlægge og opretholde repræ- Museet har året igennem dannet ramme om en stor sentative samlinger. Museets samlinger danner mængde aktiviteter og et højt ambitionsniveau. Ved grundlag for forskning og alment oplysende virk- arbejdet med samlingerne har vigtige erhvervelser, somhed. tusinder af registreringer, nyophængning og beva- ring været helt centrale. I forskningen er en række Museets samlinger består af 8.687 malerier og væsentlige publikationer og forskningsbaserede skulpturer i Den Kgl. Maleri- og Skulptursamling, udstillinger blevet produceret. Formidlingen har ca. 300.000 kunstværker på papir i Den Kgl. Kobber- fyldt meget i kraft af udstillinger, omvisninger, stiksamling samt 2.628 gipsafstøbninger af figurer audioguide, pressearbejde, markedsføring, publi- fra antikken, middelalderen og renæssancen i Den kumsundersøgelser, ind- og udlån m.m. På det Kgl. Afstøbningssamling. Ud over bygningen i administrative område har vi bl.a. arbejdet med Sølvgade råder museet over en del af Vestindisk indførelse af nyt journalsystem, arbejdspladsvurde- Pakhus i Toldbodgade, hvor samlingen af gipsaf- ring, ny personalepolitik, forberedelse af ny resultat- støbninger vises for publikum. kontrakt, udlicitering af café og forbedring af vagt- planlægningen. Opfølgningen af byggesagen tager Statens Museum for Kunst er en statsvirksomhed, fortsat megen tid med mangeludbedringer, vold- og i perioden 1998 – 2001 er museet omfattet af en giftssager, handicapelevator m.v. resultatkontrakt med Kulturministeriet, som fastlæg- ger målene for en række af museets aktiviteter for De mange aktiviteter og det høje ambitionsniveau perioden. har givet stigende arbejdspres på museets med- arbejdere. Bestræbelserne på at synlig- og levende- gøre museet, som har været i gang siden 1994, pågår til stadighed. MUSEETS OVERORDNEDE INDSATSOMRÅDER Statens Museum for Kunst har i sin resultatkontrakt defineret to overordnede indsatsområder. 4 BERETNING Styrkelse af arbejdet med samlingerne Der blev afholdt to forskningssymposier med del- Samlingerne har været omdrejningspunkt for al tagelse af danske og udenlandske forskere. En af arbejdet, der udføres i museets forskellige afdelin- museets ph.d. studerende fik sin ph.d. grad og ger. Det gælder indsamling, hvor der før enhver formidlede emnet for publikum i en udstilling. En erhvervelse tages stilling til, om eller hvordan det anden ph.d. studerende blev færdig, men fik først nye kunstværk vil supplere den eksisterende sam- sin ph.d. grad i starten af 2001, hvor emnet ligele- ling. Det gælder registreringen, fotograferingen og des skal formidles for publikum i en udstilling. Et nyt opdateringen af værkerne i katalogarbejdet. Det ph.d. projekt blev igangsat i samarbejde med en gælder egentlige restaurerings- og konserveringstil- udenlandsk forskningsinstitution. Arbejdet med tag men også det præventive bevaringsarbejde, her- ræsonnerede kataloger fortsatte og ét blev udgivet i under klima-, lys- og sikkerhedsforhold under opbe- trykt form. I 2001 udgives yderligere tre ræsonnere- varing i magasin eller udstillingssale og ikke mindst de kataloger i trykt form. Museets videnskabelige i forbindelse med transport og udlån ud af huset. årsskrift Journal 2000 med artikler af museets for- Det gælder forskningen, der altid tager udgangs- skere udkom i starten af 2001. Der blev udarbejdet punkt i samlingerne og ofte søger at perspektivere en forskningsberetning. Kulturministeriets Forsk- den danske kunst i forhold til den europæiske. Og ningsudvalg besøgte museet og præsenteredes for det gælder formidlingen af samlingerne. Samtlige arbejdet i forskningsafdelingerne. Der gennemføres udstillinger og de tilhørende publikationer har haft en evaluering af kontraktperiodens forskning i 2001. relevans for samlingerne. Løbende er der foretaget justeringer i ophængningen i forbindelse med Det er gennem de seneste år lykkedes museet at udstillinger eller udlån. En mængde nye tiltag er opnå flere eksterne midler til forskning, således at gjort i forbindelse med formidlingen af samlingerne. omfanget af afsluttede forskningsprojekter er steget Således har museet lanceret en audioguide, hvor en betydeligt. Desværre er der ikke tilsvarende mulig- række kunsthistoriske perioder samt omkring 100 heder for at opnå eksterne