49. ÅRGANG • NR. 1 • FEBRUAR 2020

BALLERUP HISTORISKE FORENING 1 INDHOLD:

»Møghuset« Svend Jørgen Jensen ...... side 3 49. årgang nr. 1, februar 2020 En ganske naturlig sag Udgivet af Henrik Mogensen ...... side 4 Ballerup Historiske Forening Pederstrupvej 51–53 Fra mælkedreng til salgschef 2750 Ballerup Svend Jørgen Jensen ...... side 14 www.balleruphistoriskeforening.dk Minder fra Måløv og Redaktion: Charlotte Holm Hansen ...... side 20 Svend Jørgen Jensen Tjørnevænget 39, 2740 Skovlunde Byen i forandring tlf. 44 91 91 97 Banegårdspladsen [email protected] Mette Jensen ...... side 26

Tegninger: Nyt fra foreningen © Kjeld Johansen Gurli Lytzen ...... side 28

Tryk: Indkaldelse ABCtryk, Smørum, tlf. 44 97 10 80 til generalforsamling Gurli Lytzen...... side 29 ISSN 0105-6433 Referat af Museets åbningstider: Erindringstræf nr. 6 Søndag: 11.00-15.00 Hanne Nygaard ...... side 30 Tirsdag-fredag: 10.00-15.00 Se vinteråbningstider på side 3. Glemmer du, så husker jeg Erindringstræf nr. 7 Museets telefon: Hanne Nygaard ...... side 31 44 97 11 13 Nyt fra museet Forside: Mette Jensen ...... side 33 Måløv Station. Foto: Svend Jørgen Jensen. På jagt med konger og falke Bagside: Janus Clausen ...... side 38 Falkoner Frank Skaarup med nogle af de børn, der deltog i Ballerup Børne- kulturfestivals aktiviteter. Foto: Skole- tjenesten Pederstrup.

2 »Møghuset«

1894 overtog Jens Vilhelm Så langt som fra Lautrupgård hentedes Nielsen og hans søster Maren der med fire vogne gødning derfra, og i I Marie Nielsdatter Linde- regnvejrsperioder var der undertiden et gården i Ballerup efter deres far. slemt ælte på landevejen.« Gårdens jorder lå lige ved siden af Beboerne i Måløv blev også trætte stationen. I bogen »Da jeg er født af den ildelugtende virksomhed, som i Ballerup« (1977) skriver . So- ophørte i 1927. I bogen »Måløv – en by phus Kroggaard Pedersen, der kom på landet« (1997) skriver Bente Dahl til Ballerup tre år senere, følgende Hansen, at købmand Jørgen Andersen om gårdejeren og hans nebengesjæft: herefter købte stedet og anvendte det til »Jens Nielsen havde dengang opsyn opbevaring af kunstgødning, som lige- og udlevering af latrin fra en bygning som latrinen kom med toget. ved stationen. Senere flyttede man til I dette nummer af Byhornet fortæller Måløv. Latrinen kom fra Københavns Henrik Mogensen om, hvordan man gårdtoiletter eller som de også hed – løste problemet med bortskaffelse og das eller lokum. Hver enkelt vogn i la- anvendelse af latrin i københavnsområ- trintoget var inddelt i tre runde tønder, det i perioden fra midten af 1800-tallet hver med en aftapningshane. Og de ef- til mellemkrigstiden. terlod sig en speciel duft, når de kørte Charlotte Holm Hansen har in- forbi stationen.« terviewet Jens Peter Smørum, der Områdets bønder købte latrinen og fortæller erindringer fra Måløv og Jon- brugte den som gødning på deres mark- strup. Mette Jensen skriver i anledning er. På et tidspunkt var beboerne i Bal- af en spotudstilling på museet og Bal- lerup imidlertid blevet så trætte af lerup Bibliotek om Banegårdspladsens denne ordning, at man flyttede virk- udvikling, og endelig refererer Byhor- somheden til Måløv. I ovenfor nævnte nets redaktør, hvad John Larsen fortalte bog skri-ver Alvin Schmieder om ved foreningens seneste erindringstræf »Møghuset« i Måløv: på Ryttergården. »Inden Måløv by lå der på ven- Svend Jørgen Jensen stre side en stor lagerbygning, som vi kaldte »Møghuset«. Dertil kom sær- lige jernbanevogne med tre tønder på Ballerup Museums hver. De indeholdt natrenovationen fra vinteråbningstider København, og den blev så opbevaret i I januar og februar har museet husets store bassiner, hvorfra det blev lukket på hverdage. tappet i bøndernes tøndevogne. Det Søndage åbent kl. 11-15. kunne ikke undgås, at lugten fra denne Museet åbner igen på hverdage forretning prægede omegnen, især på tirsdag den 3. marts. de tider, hvor afhentningen foregik.

3 En ganske naturlig sag HENRIK MOGENSEN

atrenovation er i dag et uaktu- under Trappen, saa at Trappegangen elt ord. Vi er efterhånden bestandig er fyldt med stinkende Luf- N alle blevet velsignet med tarter, der herfra forplanter sig ind i træk og slip, og hvad der videre sker, Værelserne. I adskillige om- og ny- behøver vi ikke at tage os af, så længe byggede Steder har man for at spare kloakken fungerer. I tidligere tider Plads, anbragt Priveterne inde under var bortskaffelse og anvendelse af- la Side- og Baghuusleiligheder paa flere trin et større problem. I det følgende Etager … Erfaringen har viist, at den beskrives, hvorledes man klarede sig i varme, stinkende Luft efterhaanden københavnsområdet i tiden fra midten finder Vei op i de oven over beliggende af 1800-tallet til mellemkrigstiden. Vaaninger …« Den store koleraepidemi i Køben- De hygiejniske tilstande gav lige- havn i 1853 aktualiserede det nittende frem navn til et sygdomstilfælde: århundredes hygiejnedebat. Det gamle »Privetmephetisme«. I samme beret- system med opsamling i gårde og huse ning forklarer dr. Hornemann denne samt natlig bortkørsel et par gange om lidelse som et pludselig forgiftningstil- måneden til store åbne depoter har vel fælde stammende fra de skadelige ud- aldrig virket tilfredsstillende, men man dunstninger. kunne leve med det. Den københavnske latrin blev I midten af 1800-tallet var forholdene fjernet af byens natmænd. De kørte dog efterhånden blevet så katastrofale i produktet ud af byen i baljer og tønder den overbefolkede by bag voldene, at til de såkaldte latrinoplag uden for det er rimeligt at tale om Københavns byens porte. Tanken var, at her skulle hygiejniske sammenbrud. oplandets bønder hente deres gødning. De havde et udtalt behov for dette, »Privetmephetisme« hvis man skal tro deres eget udsagn. Stedet for de menneskelige udson- Da der blev tale om at lade gødningen dringer har gennem tiden haft et utal af forbrænde eller udpumpe i Øresund, navne. Den gang brugte man i de bedre gjorde landbrugerne således gældende, kredse en omskrivning: »Priveten«. Sa- »at det maatte betragtes som et NA- gens usminkede resultat har dog næppe TIONALTAB.« været til at komme uden om. Og en alvorlig sag var det bestemt. I dr. Emil Hornemanns beskrivelse i Det kan vi blandt andet se af en samlet Sundhedskommissionens Beretning fra henvendelse fra sognerådene i Køben- 1852 hedder det: »… på mange Steder havns Amt. I 1896 argumenterede de her i Byen ere Latrinerne anbragt lige således imod gødningsdestruktionen:

4 »Jomfru Stjernholm! Om forladelse at jeg afbryder Dem …; er De ikke snart fær- dig?« Tegning af Fritz Jürgensen.

»Egnens Landmænd vilde derfor ske debat, der naturligvis handlede om lide et umaadeligt Tab, da Landbru- både kloakering og dag- og natrenova- get i saa Tilfælde ligesom de fjær- tion. Dr. Emil Hornemann, der er cite- nere Landsdele, maatte baseres paa ret ovenfor, var vel den person, der stort Kreaturhold, og al Produktion af arbejdede mest ihærdigt for at ændre Grøntsager, Halm og Hø til Køben- de uhyggelige tilstande. Han prøvede havn bortfalde.« at råbe myndighederne op, men det var Det viste sig dog, at landbruget ikke svært, fordi det var dyrt. Han fik dog var i stand til at aftage fækalierne i »god« hjælp af koleraepidemierne i samme hast, som de blev produceret. disse år. Det var ikke alene økonomien, der Privatlivets fred? forsinkede den hygiejniske reform. Dette var baggrunden for den hygiejni- Man kæmpede også imod borg-

5 ernes frygt for offentlig indblanding i for en væsentlig del af KGR’s økonomi privatlivets fred. I 1877 kunne stads- hvilede på salget af humangødning til læge P.A. Schleiner således skrive: »Vi de sjællandske bønder, og Lersøen var ere endnu langt fra at være kommet til det eneste oplag, der havde forbindelse den Erkjendelse. At der i det mindste til jernbanenettet. gives ét Omraade, hvor man maa se Rensestationen på Amager stod klar bort fra de strænge Fordringer om per- i 1901. Den var noget af en teknisk sonlig Frihed – nemlig Hygiejnens …« bedrift, men det er nok tænkeligt, at det Et af de mere pikante eksempler på københavnske borgerskab ikke har be- dette ses af et forbud fra 1901: Den tragtet den med samme interesse, som husfader, der havde fået installeret et man lagde for dagen over for andre af af de nye vandklosetter, måtte ikke tidens tekniske nyskabelser. længere skaffe sig udluftning fra- her Stationen modtog latrinen i tønder, ligheden ved at slå hul i muren ind til der blev tømt ned i en stor beholder pigekammeret. med omrøring. En del af fækalierne Den hygiejniske debat førte slut- blev ført til en højere liggende beholder telig til vedtagelsen af et storstilet og herfra tappet i bøndernes vogne, og kloakprojekt. Forslaget, der blev ved- en del blev efter pumpestationens åb- taget i 1897, kom til at koste 4,6 mil- ning i 1903 sendt direkte ud i Øresund. lioner kr. Men så fik man også en led- På loftet blev der indrettet et avanceret ning under havnen ved Langebro, en damprensningsanlæg til de tomme hovedpumpe-station på Amager og en tønder. større samordning af det københavn- Inden dette uhyre omfattende ap- ske kloaksystem. Som den sidste del parat kom til at fungere, havde man i af dette projekt kunne pumpestationen KGR meget store problemer. Oplagene på Kløvermarken på Amagersiden lige var fyldt til mere end bristepunktet, over for Holmen tages i brug i 1903. og der blev stadig produceret mere, end der blev afsat. I virkeligheden har Natrenovationen Renholdningsselskabets kamp imod Året efter kloakforslagets vedtagelse det stedse voksende latrinbjerg været fik det nyoprettede private selskab næsten desperat. Man brugte alle mu- Københavns Grundejeres Renhold- lige kneb og overhørte et utal af klager. ningsselskab (KGR) eneret på bort- Først da kloakpumpestationen på kørsel af byens natrenovation. I denne Kløvermarken var færdig, kom der forbindelse skulle der bygges et latrin- orden i sagerne. Man kunne nu sælge oplag og et anlæg til rensning af de løbende til bønderne og pumpe resten tomme tønder, og der skulle nedlægges væk. en rørledning til den kommende kom- Det var dog først med Amagerba- munale pumpestation. nens åbning i 1907, at dette system Endelig skulle latrinoplaget i Ler- fandt sin endelige løsning. Nu kunne søen på det ydre Nørrebro nedlægges alle produkterne føres til KGR’s station inden 1903. Der kom dog til at gå en på Amager og derfra fordeles via vogn del år, før man kunne opgive Lersøen, eller bane til landmændene, og over-

6 Specialvogn til latrintransport med jernbanen. I folkemunde blev toget respektløst kaldt »Kongetoget«. (Modelbanenyt 1953).

skuddet kunne helt problemfrit pumpes kan spildes under Transporten eller ilde bort. Det blev herved endelig muligt at Lugt kan spores fra Gjødningen …« lukke alle andre oplag end det amager- Distriktslægens begrænsninger har kanske. givetvis været for kraftige. På disse vilkår kunne man ikke løse det køben- Latrin til omegnen havnske problem. Det var nødvendigt Som det er blevet antydet oven for, med en oplagsplads, hvorfra der kunne søgte man at løse en del af problemet sælges løbende, og hvortil der kunne ved at sende latrin med banen. I 1895 leveres løbende. Den afvisende hold- ønskede man således at oprette en ning i Stenløse kan meget vel skyldes aflæsningsstation for latrin ved - Sten dårlige erfaringer i Ballerup. løse Holdeplads, og der blev derfor Man kunne således under overskrif- indhentet en udtalelse fra den stedlige ten »Latrinaflæsning ved Ballerup« distriktslæge. læse følgende i vestegnens lokalblad Han havde intet at indvende »… »Landet« den 26. februar 1896: »La- forsaavidt Forholdene er dette, at trinaflæsningen gaar nu saa livligt, at Gjødningen læsses umiddelbart fra Renovationsselskabet næppe havde Renovationscompagniets Vogne over ventet et saa godt Resultat. Efter hvad i Landmandens Vogne – og Pladsen der er os meddelt, bliver der i denne Tid ved Holdepladsen altsaa egentlig ikke expederet 50-60 Køretøjer dagligt. benyttes til Oplagsplads for Gjødning Paa Grund af den megen Kørsel – samt forsaavidt de benyttede Vogne med Latrin er der en Del Utilfredshed ere tætte og dækket med tætsluttende blandt de beboere i Ballerup, der ikke Laag, saa hverken noget af Gjødningen driver Landbrug, idet man mener, at

7 Latrinkørselen skulde skade Ballerup ved Ballerup nedlægges fra den 1. By. April 1901 at regne.« For at imødekomme Beboerne har man derfor hørt op med at udlevere Protester Latrin om Eftermiddagen, ligesom I KGR’s regnskab for 1900 kan vi man har under Overvejelse, om der finde en anlægsudgift på 40.000 kr. for er andre Maader, paa hvilke man kan »Etablissementet i Maaløv«. Her havde imødekomme rimelige Ønsker fra Be- man endnu ikke fået fine fornemmelser boernes Side.« i 1898. Det kom ført senere, da konces- De gode indbyggere i Ballerup by sionen var ved at udløbe i 1924. var åbenbart i 1896 blevet så meget Det var Maaløv Elektricitets- og stationsbyborgere, at de hellere ville Grundejerforening, der sendte følgen- have landbruget lidt på afstand. Dette de anmodning til sognerådet: »Igen- blev bogstavelig talt muligt tre år se- nem de Aar Foreningen har bestaaet, er nere, da KGR ville udvide butikken. der fra Foreningens Medlemmer stadig Den 22. december besluttede Ballerup- fremkommet Anmodning til Besty- Maaløv sogneråd således »… at give relsen om at arbejde for, at Tilladelsen, Tilladelse til Anlæget af et Latrinoplag Kjøbenhavns Grundejeres Renhold- i Maaløv Sogn i 25 Aar fra 1. April ningsselskab har til at holde Lager og 1899 at regne paa den Betingelse, at Udleveringsstation her i Byens umid- Udleveringsanstalten i Ballerup Sogn delbare Nærhed, af Sundhedshensyn og tidssvarende Grunde maatte blive forbudt.« Der blev afholdt sognerådsmøde et par uger efter, og med gårdejer Mogensen i spidsen blev man enige om at sætte en stopper for salget af humangødning i Måløv. I Ballerup- Maaløv Avis refereres det således: »Mogensen, Maaløv anbefalede at nægte Fornyelse af Koncessionen, da den ilde Lugt var en stor Ulempe for Maaløvs Beboere. Sognerådet vedtog at nægte Fornyelsen, og Maaløv vil saaledes fra 1. April d.Aa. blive fri for dette Pesthul.« Annoncer i ugeavisen »Landet« 1895. Ved en overenskomst med sognerå- De to nederste annoncer viser, hvor det blev det dog besluttet, at Renhold- broget erhvervsstrukturen i stations- ningsselskabet skulle have et år til at byen var: Stationsforstander Bender afvikle oplaget i. modtog bestilling på latringødning, mens overretssagfører Tüchsen solgte Sådan var det øl! De skriftlige beretninger kan sup-

8 På markerne kunne man anvende ajlesluffer til udkøring af latrinen. Tegneren skriver: »Da Ajlesluffen skulde bruges til latrin, blev den gjordt større, og mo- derniseret med hjul. Og »Luksusmodellen« fik påmonteret en» stænkekasse« bag- på, så man ved at løfte et skod kunde lukke en passende mængde ud. Nu var det lettere at strø, dog stadig kun med vinden.«

pleres med mundtlige. I redigeret form for det var jo ikke så lille en ekstraud- bringes her erindringer fra to ballerup- gift osse for sådan et selskab derinde. pere. Med jernbanetoget blev »det dejlige« »Ved et jernbanemøde på Ballerup kørt lige ned til den store bygning – det Kro, der blev holdt, fordi taksterne var jo så stor en beholder, at de sejlede skulle sættes op, deltog en direktør inde derinde med pramme og årer. fra selve København. Han var altså di- De havde vist kun fået – hedder det rektør for Københavns Renovationssel- »koncentration« – på de 25 år. Og så skab – ja, hvordan udtrykker man det? snart de 25 år var gået, så sagde de også – Der kom sådan med visse mellemrum stop i Måløv. – Så var det jo sommeti- latringødning ned til Måløv en gang der, at det skete, at selve selskabet kørte om ugen eller to. De havde jo deres ud for at være sikker på, hvor meget de eget jernbanetog. Derfor var det lige ku’ få afsat. Man kunne tegne sig og noget for direktøren, at de havde fået bestille for så og så mange leverancer, sammenkaldt til dette her protestmøde, og så fik man noget rabat.

9 Til min egen gård har jeg hentet en en vogn, så var det en stram lugt. Men vinter eller to, og jeg har også været hvis man selv havde med det at gøre, med til at køre ind til Hvidovre og så ku’ man ikke lugte mer’ end els’. hente det. Men der sku’ vi være straks Det blev hentet i ajletønder. Der var – tidlig om morgenen, og det var lige sådanne en nedkørsel. Så holdt man frisk … det var bedre, blev der sagt, for lige ud for, og så blev der vippet en det kom lige »frisk fra fad« derinde fra vippe ned, og så – ét nu – så var tønden byen. fuld. Der var nogle enkelte gårde imellem, Der var stor forskel på tønderne, og der ikke brugte det, men en stor part de blev målt dernede, hvis ham, der brugte det jo. De ku’ hente hele året, var opsynsmand dernede, ikke kendte men der var visse tider på sæsonen, der tønderne. Ellers: »Jamen, den tønde, havde folk ikke brug for og hente så den kender jeg. Der kan være så og så meget. – Renovationsselskabet havde meget.« Han kendte jo mange af dem, jo plads til meget derinde i denne be- der var vant til og komme der.« holder. Når man kom derind og så der- ind, så var der jo en lille sø. Møg-Martin på arbejde Man skulle tro, at der var en for- En anden mundtlig beretning fortæller færdelig stank i den renovationsbe- følgende om opsynsmanden: »Møg- holder – det skulle man tro – men det Martin arbejdede på »chokoladefabrik- var dog ikke så forfærdeligt. Jeg undgik ken« i Måløv. Der havde han en mindre det jo ikke siden hen. Jeg måtte jo også jolle, som han roede rundt for at holde være med og hente, og efterhånden, så »sagerne« blandet godt sammen. Nu lugtede man ikke mere ved det end når var han jo bondekarl og ikke sømand, man hentede almindelig gødning fra så en skønne dag sker det, som må ske. stald. Men hvis man mødte sådanne Martin falder udenbords og når kun

Specielle jernbanevogne til transport af latrin ankommer til Tømmerup på Ama- ger. Billedet kunne lige så godt have været fra Ballerup eller Måløv. Foto fra omkring 1900 gengivet efter bogen »Livet langs banen« (1980).

10 Tegneren Kjeld Johansen har forsøgt at forestille sig, hvordan latrindepotet i Måløv så ud en sommerdag i begyndelsen af 1920’erne. med nød og næppe op af baljen igen. men med andre benyttede arkivalier i Der blev sendt bud efter lægen, som Ballerup Stadsarkiv. Desuden er der imidlertid sad midt i et parti kort ude brugt båndoptagede interviews samt i Stenløse. Da lægen endelig ankom, tegninger af Fritz Jürgensen og Kjeld konstaterede han, at Møg-Martin var Johansen. Endvidere henvises der til mere død end levende, og at der nød- Hans Peter Hilden: Skrald, Storby og vendigvis måtte foretages en ambulant Miljø – en beretning om Københavns udpumpning. kamp mod affaldet gennem 200 år. Den ulykkelige kom sig helt, men da Udgivet af Renholdningsselskabet af doktoren kom tilbage til sit afbrudte 1898, 1973. parti, måtte de øvrige kortspillere kon- statere, at han ikke længere var helt Henrik Mogensens artikel har tidligere stueren. Kortspillet ville man dog ikke været bragt i Siden Saxo, 2. årgang nr. afbryde af den grund.« 2, 1985. Med forfatterens tilladelse gengives den her i Byhornet i en lettere Kilder: redigeret udgave. Dr. Hornemanns beretning er udgivet i 1852. De to aviser »Landet« og »Bal- På kortet på det følgende opslag ses la- lerup-Maaløv Avis« befinder sig sam- trindepotets placering i Måløv.

11 Kort over Måløv By 1909. Latrindepotet ligger nordøst for Måløv Station. Gengivet efter bogen »Da jeg er født i Ballerup« (1977).

12 Kort over Måløv By 1909. Latrindepotet ligger nordøst for Måløv Station. Gengivet efter bogen »Da jeg er født i Ballerup« (1977).

13 Fra mælkedreng til salgschef John Larsen fortæller SVEND JØRGEN JENSEN

å Ballerup Historisk Fore- I huset på Stationsvej var der foruden nings seneste erindringstræf, forretningen en stue, et soveværelse og P der fandt sted i loen på Ryt- et køkken. Bag huset var der en tilbyg- tergården onsdag den 6. november ning med et stort lokale, hvor hans far 2019, fortalte John Larsen om sine varmebehandlede mælken, og der var forældres ismejeri og om sit arbejdsliv desuden en stald, hvor der kunne stå to som murermester i Ballerup. heste. Efter hestestalden var der en lille John Larsen blev født i 1936. Hans have, der gik op Reehs tømmerplads. forældre var Asta og Laurits Larsen. Tømmerpladsen lå der, hvor den store Faderen arbejdede på Ballerup Me- parkeringsplads bag Meny er i dag. jeri, men i 1928 blev han selvstændig, John Larsens far havde en heste- idet han etablerede Ballerup Mælke- vogn, som han kørte mælkeruten med. forsyning med adressen Stationsvej 26. Når han kom frem, ringede han med en Mælken fik han fra Rønhøjgård, der klokke, og så kom fruerne ud for at få var den største gård i Ågerup. fyldt deres blå mælkespande. Om vin-

Laurits Larsen på sin mælkevogn foran Ballerup Mælkeforsyning på Statiosnvej i 1928. Forretningen har endnu ikke fået butiksskilt.

14 Laurits Larsen og hans kone foran forretningen sammen med nogle ekspeditricer. Den ene af drengene er deres søn John Larsen. teren kørte han rundt til kunderne med i Hareskov Villaby med første Klasses en kane. Mælk og Fløde direkte fra dyrlægekon- I 1939 købte Laurits Larsen en trollerede Besætninger.« Han modtog grund på Østervej. På grunden fik han i bestillinger ved vognen, og mælken 1941 opført et hus, der kostede 18.000 blev leveret fra mejeriet på flasker, så kr. Her bor John Larsen selv i dag. Det den garanteret var ren og hygiejnisk var den sidste grund, der var udstykket behandlet. Det borgede desuden for på vejen, og da en af familiens venner hørte, at de havde købt grunden, sagde han: »Jeg kan ikke forstå, at I har købt grund deroppe. Det er jo helt uden for byen.« Fra grunden kunne man se helt ned til Lystoftegård i Skovlunde. Da gården brændte, cyklede John og hans kammerater ned over markerne for at se på branden. Laurits Larsen udvidede sin mælkerute. Af en annonce i en lokal avis fra den tid fremgår det, at han Om vinteren kørte Laurits Larsen »anbefaler sig til de ærede Forbrugere mælken ud til kunderne med kane.

15 kvaliteten, at Ballerup Mælkeforsy- John var mælkedreng til han var 15- ning var leverandør til Ballerup-Måløv 16 år, og han kom derfor tit for sent i kommunes alderdomshjem. På et tids- skole. Det var ikke særlig rart. Klokken punkt holdt Laurits Larsen op med selv otte blev skoleporten lukket, og så var at behandle mælken og hentede den i der morgensang. Når sangen var fær- stedet for på Ballerup Mejeri. dig, blev porten lukket op igen, og dem, I 1935 anskaffede Laurits Larsen sig der stod udenfor, fordi de var kommet en bil, som han kunne køre mælkeruten for sent, blev »klappet« på kinderne. med, men allerede i 1940 solgte han John gik på realskolen i de tre første den på grund af krigen og begyndte at klasser, men da kommunen i 1945 over- køre med heste igen. tog skolen, blev hans klasse flyttet over på Ballerup Kommuneskole, der sam- Skolen tidig fik navnet Parkskolen, mens real- Da John blev 6 år, begyndte han at gå i skolen skiftede navn til Lindeskolen. skole på Ballerup Realskole, der var en John gik to år på Parkskolen, men blev privat skole. Der var så få elever i klas- flyttet tilbage til Lindeskolen, da han sen, at lærerinden underviste to klasse- skulle begynde i første mellem. Herfra trin i samme lokale samtidig. I skolen tog han også realeksamen. På Johns havde børnene ikke kladdehæfter, men skolebillede har alle drengene jakke skrev på en lille tavle med en griffel. og slips på. Læreren hedder Furbo. Det Realskolen holdt hvert år skoleafslut- gjorde indtryk på John, da en 25 års ning på Ballerup Kro. jubilar, der holdt tale ved skoleafslut-

John Larsens realklasse. Til højre lærer Furbo.

16 august 1952. I september måned døde hans far 50 år gammel. Han faldt om på Linde Allé, da han var på vej fra huset på Østervej ned til stalden. Ved fade- rens død stod moderen alene med en mælkevogn og en mælkerute, og John fik af sin mester lov til at møde på ar- bejde op ad formiddagen, så han kunne hjælpe sin mor med at køre mælk ud Laurits Larsens mælkevogn. fra kl. 5 om morgenen. På mælkeruten om morgenen fik de ikke penge af folk, og moderen havde ningen, sluttede sin tale med disse ord: et stort arbejde med at skrive regninger »Skolen skylder man mange ting, men ud. Dem kørte John rundt med lørdag sine forældre skylder man alt.« og søndag. Det kunne give problemer, hvis folk glemte at afbestille fløden. Fritiden Så kom den til at stå på regningen, Der var ikke meget, man kunne selvom folk ikke havde fået den, og så foretage sig i Ballerup i fritiden. Man brokkede de sig. kunne enten være spejder eller gå til af- Ved juletid meddelte Johns mester, tengymnastik. John Larsen var FDF’er. at han ikke havde mere arbejde til sine Han var medlem af Jonstrup FDF- lærlinge. De kunne komme igen til kreds. Møderne blev holdt i missions- foråret. For at klare sig meldte John sig huset på Håbets Allé. hos kommunen, så han kunne få sne- Han gik også til dans på Ballerup tegn og komme ud og rydde sne. Den Kro. Senere gik han til dans hos Ben- første dag mødte han op med en kul- dixen i logen. Engang så John borg- skovl, men han blev sendt hjem igen mester Burchardt, da dansetimen var med besked om, at han skulle med- slut. Han ventede sammen med sin bringe en større skovl. Det gjorde han kone på at komme ind og danse. John dagen efter, og så blev han sendt ud på fortæller, at Burchardt var god til at danse. Afdansningsballet blev holdt i Odd Fellow Palæet i København. Der kunne man få smørrebrød. Det var John ikke vant til i Ballerup.

I murerlære Som 16-årig kom John i lære hos murermester Carl Sørensen fra Ledøje. Den første dag sad han og rensede mursten hele dagen, og han var græde- færdig, da han tog hjem om aftenen. Laurits Larsens hestevogn foran huset Han begynd-te sin lærlingetid den 1. på Østervej.

17 Jonstrupvej og Skovvej for at rydde havde haft forretning i Ballerup. Hun sne. Det var virkelig hårdt arbejde. På blev deltidsansat i Winthers bagerfor- et tidspunkt fik han også job på en af retning. Røde Vejrmølles brødvogne. John læste videre til bygningskon- Da John blev 18 år, lærte han at køre struktør. Han blev soldat og kom hjem på motorcykel hos Ove Hansen, der i september måned 1960. Han købte en var kørelærer og desuden havde en grund på Studekrogen i Jonstrup, og lillebilforretning. Han boede på første hans mor lånte ham penge til udbetalin- sal i Baunegård. Undervisningen, der gen, der var på 5000 kr. foregik på Parkvej, startede nytårs- Han fik arbejde hos nogle -murer dag, og allerede i februar havde John mestre, mens han byggede et hus på taget sit kørekort. Han købte sin egen grunden, og da det var færdigt, og han motorcykel. Så var han fri for at sidde havde betalt moderen lånet tilbage, var på ladet af murermesterens lastvogn og der penge tilbage, så han kunne købe fryse, når de skulle ud til en arbejds- en folkevogn. I 1961 startede han sin plads. egen murermesterforretning. Kommu- I 1962 åbnede Johns mor forretning nen skulle have bygget skoler, boliger på Baltorpstriben. Det var en lejlighed, og børnehaver, og John fik nok at lave. der skulle bygges om til forretning. Han udvidede blandt andet det første Det hjalp John moderen med. I 1968 bibliotek i Skovlunde. sluttede moderen efter, at hun i 40 år Da han i 1969 havde bygget et hus,

Astrid Larsens forretning på Baltorpstriben.

18 Borgmester K.H. Burchardt tager det første spadestik til plejehjemmet Lindehaven i Ballerup.

fik han en diskusprolaps og kunne ikke met ville så komme til at koste 22 mio. længere arbejde som murer. Han blev kr., men kommunen var begejstret for ansat som salgskonsulent med firmabil ideen, og tilbød Larsen og Petersen en- hos H+H, hvor han solgte gasbeton i treprisen. syv år. Derefter blev han headhuntet Entreprenørfirmaet blev opkøbt af til en stilling som salgs- og marke- et svensk firma, og John blev sagt op. tingschef for entreprenørfirmaet Larsen Han fik arbejde i sit gamle firma H+H og Petersen, der blandt andet byggede og kom til at arbejde i Sverige. Her Lyngby Storcenter og højhuset Bispe- solgte han danske byggeprodukter og vangen i Ballerup. leverede materialer til 300-400 boliger. Da Ballerup Kommune skulle have Da den danske kurs blev sat op, blev bygget plejehjemmet Lindehaven, bød han imidlertid sagt op igen. Han var firmaet sammen med syv andre- fir kun 58 år, men da han var i fagforening maer på totalentreprisen. Plejehjemmet og senere kunne gå på efterløn, har han måtte kun koste 18 mio. kr., men arki- ikke arbejdet siden. tekten foreslog, at man skulle etablere et varmtvandsbassin i forbindelse med Tak til John Larsen for foredrag og in- opførelsen. Opførelsen af plejehjem- spirerende samtaler.

19 Minder fra Måløv og Jonstrup CHARLOTTE HOLM HANSEN

or nylig interviewede jeg res tag den 9. april 1940, da tyskerne tidligere Måløvborger Jens angreb flyene på flyvepladsen. Angre- F Peter Smørum i hans hjem i bet varede omkring en time og efterlod Hørsholm. 11 udbrændte og 17 beskadigede fly Jens Peter kom til verden i 1942, og og to døde piloter. Det var voldsomt at broren Knud kom i 1944. De boede være tilskuer til og ikke helt ufarligt at deres første år i Jonstrup, hvor foræl- sidde deroppe. drene Hans Christian og Ellen havde Tyskerne opførte sig ellers pænt købmandsbutik med bager og postind- i den tid, de boede i området, og gik levering. ikke efter at genere lokalbefolkningen. Huset lå over for indkørslen til Jon- Der var mange mangler under krigen, struplejren, på toppen af en bakke om- blandt andet på tøj og linned, og man givet af marker og med god udsigt over måtte være meget kreativ med beklæd- Værløses flyveplads. Faktisk så god en ning. Jens Peter havde f.eks. en flyver- udsigt, at faren sad overskrævs på de- dragt, der var lavet af faldskærmsstof.

Købmandsforretningen i Jonstrup.

20 Udsigt til Jonstrup Seminarium.

Jens Smørum hus i Smørumnedre og gik med land- Efter krigen blev der på vejen mod post hver dag 35 km! Værløse lavet en flygtningelejr, hvor Også Jens Peters farfar gik i en år- flygtningene levede under strenge række Smørumruten rundt med post, forhold. De sidste flygtninge rejste og ligeledes Jens Peter gik i sin studie- hjem i 1948, og det var Jens Peters tid post i ferier og på lørdage og kom farfar, Jens Smørum, der havde ansva- til at kende de fleste huse i området. ret for hjemsendelsen af dem. Han var Der var tre områder at dække; Måløv, nemlig Danmarks indenrigsminister på Knardrup og Storemosen/Smørum. det tidspunkt. Jens Peters farfar var født Sørensen, Flyvepladsen var en god legeplads men da han i 1929 blev valgt ind i for brødrene Jens Peter og Knud efter folketinget, var der fire andre medlem- krigen, og senere skulle deres far også mer med samme efternavn. Derfor tog interessere sig meget for fly og svæve- han efternavnet Smørum (fordi han flyvning. Han blev uddannet pilot og kom fra herfra), så der ikke opstod for ansat i Flyvevåbenet. meget forvirring på Christiansborg. I Jens Peters mor var kontoruddannet, 1947 blev han indenrigsminister og i og faren var uddannet kommis i Brug- 1953 landbrugsminister. sen i Ledøje. Farfarens familie kom fra Farfaren boede i mange år i huset Smørumnedre og levede i udpræget »Gurre« på Måløv Hovedgade 109 med små kår. Oldefaren Hans Sørensen bo- sin kone Anna. Navnet er for længst ede med sin kone Bodil Kirstine i et malet over af Jens Peter, som senere

21 Jens Peter Smørums tipoldeforældre i Smørum.

blev ejer af huset, men der var engang, meter langt aspargesbed. Haven var hvor de fleste huse havde navne. I hu- meget større, end den er i dag, og fra set ved siden af boede moster Anna og Jens Peter var omkring de 12 år, hjalp til den anden side et lærerpar med de- han sin farfar med at passe have, grave, res to børn, samt en oberst, der var et luge, beskære og sprøjte frugttræer. meget ivrigt medlem af skolenævn og menighedsråd. Mormor og morfar Jens Peter har mange gode minder Jens Peter var heldig, at heller ikke hans fra bedsteforældrenes have, som både bedsteforældre på morens side boede havde urtehave, frugtplantage og et 35 så langt væk. De fleste familiemedlem- mer var bosat i Måløv eller Smørum. Morfaren Niels Peter Rasmussen kom fra Toftekær i Smørumnedre og var ud- dannet slagter. Han solgte til at starte med sine varer fra sin vogn, i starten hestevogn og senere bil i Smørum og Ledøje. Efter at have boet på gården Lærken- borg (nuværende Novo Nordisk om- råde) flyttede han og konen Karen Marie Louise til Måløv Hovedgade Villa »Gurre« på Måløv Hovedgade. 100, hvor de havde deres slagterbutik

22 Ellen, Jens Peters mor, blev et meget kendt ansigt i Måløv. Efter at have ar- bejdet flere år i sine forældres slagter- forretning, åbnede hun Sparekassen SDS i Måløv med sin onkel, som var gårdejer og sognefoged i Smørum. Jens Peters tante Ayoe (gift med Carl Rasmussen) var også meget kendt i Slagterbutikken på Måløv Hovedgade, gadebilledet, da hun passede el-forret- i dag Lindebjerg Racing. ningen, så længe de havde den.

Bryllup i præcis 40 år. Deres grund gik ud mod Jens Peter gik på Lindeskolen i Bal- den senere naturpark, og deres have var lerup og senere Parkskolen. Studen- fyldt med syrentræer. Her kunne børne- terhuen fik han på Metropolitanskolen ne Aage, Ellen og Carl (med mellem- i 1960, og året efter mødte han Hanne, navnet Rudiengaard) rigtig boltre sig. som han stadig er sammen med i dag. Carl startede firmaet CR El & Teknik i Efter de havde været sammen i seks en tilbygning til Måløv Hovedgade 98 år, gjorde farfaren Jens Peter opmærk- – huset ved siden af farens slagterbu- som på, at Hanne ikke burde »holdes tik. Året var 1943, og firmaet eksisterer for nar« mere; de burde gifte sig. Da stadig den dag i dag. der ikke var så mange penge at gøre Jens Peter husker sin morfar som en godt med, hjalp farfaren både med sjov og festlig mand, som altid var i bryllup og lejlighed til parret. Desværre godt humør. Han var meget ivrig kon- nåede Jens Peters morfar ikke at opleve servativ, men havde også meget til selve bryllupsdagen, idet han døde fire overs for de svage i samfundet, dem dage forinden. Det var ikke helt let at som havde det dårligt. Han havde f.eks. stå ved alteret i samme kirke, hvor der en »svaghed« for de farende svende, tirsdagen forinden havde været fami- der gik på vejene og tjente en skilling liebegravelse. som skærsliber her og der. Når der kom Jens Peter havde studeret medicin i en skærsliber forbi, fik de altid en mad- tre år, men det var militæret som trak pakke og noget varmt tøj med sig vi- mere i ham. Først stod den på værne- dere. Mormoren husker Jens Peter som pligt, på Livgardens kaserne i Gothers- børnenes midtpunkt og godheden selv. gade og Sjællands livregiment i Sla- Jens Peter spillede meget fodbold, gelse som infanterist. Senere kom Jens både i Måløv og Ballerup, men senere Peter på sergentskole i Sønderborg, tog cyklingen over. Kay Werner, Evan løjtnantskole på Kronborg og Hærens Klamer og 6-dagesløb i Forum var det Officerskole på Frederiksberg Slot. helt store i 1950’erne, og Jens Peter kørte landevejene tynde i en del år (op Familien til 90 km hver dag) og nåede at være en I mellemtiden var Jens Peters lille af de bedste unge cykelryttere. familie blevet udvidet med to børn,

23 indtil pensionen i 2009 bød på mange spændende stillinger i den private sek- tor. Han var ansat i koncernledelsen hos Rockwool, hos KTAS i Nørregade som personaledirektør, hos Sophus Berend- sen, hos rekrutteringsfirmaet Lisberg Search & Selection og sidst men ikke mindst var Jens Peter sikkerhedschef hos Haldor Topsøe. CR El & Teknik. Livshistorien Jens Peter og Hanne bor nu i Hørsholm Christina (f. 1967) og Jens Christian og har seks børnebørn. På et tidspunkt (f. 1972). Efter at have boet nogle år spurgte det ældste barnebarn Josephine: på Baltorpvej, flyttede familien først »Morfar, du fortæller så mange sjove til Høvelte og derefter ind i farfarens ting, hvorfor skriver du det ikke i en hus på Måløv Hovedgade. Her havde bog?« Jens Peter brugte herefter meget bedsteforældrene boet i mange år, men lang tid på at få skrevet sin livshistorie farfaren var blevet alene og var ikke ned, og bogen er tilegnet børnebørnene så mobil længere, da hans ene ben var Josephine, Frederikke, Victoria, Marc, blevet amputeret på grund af dårligt Mie og Lykke. blodomløb. Jens Peter og Hanne købte Datoen 13. januar 2012 glemmer huset, men med farfaren på aftægt. Så- Jens Peter aldrig. Han var på vej hjem dan boede de nogle år, men efter at far- fra et møde i København, satte sig ind faren døde i 1976, flyttede Jens Peter i et tog og faldt om med hjertestop på med sin familie til Kokkedal. Vesterport Station. Til alt held var der Ved farfarens død stod familien i en en ung soldat, som med det samme gik lidt speciel situation. Farfaren skrev al- i gang med førstehjælp, og det var helt tid mange julekort til nær og fjern, og klart med til at redde Jens Peters liv. han havde 350 julebreve liggende på I cirka en måned lå Jens Peter på sit skrivebord, da han døde den 18. de- Rigshospitalet, men da han var kom- cember. Skulle brevene sendes ud, selv met sig, begyndte han at lede efter om farfaren var død? Familien beslut- den unge mand – uden held. Heldigvis tede at sende dem afsted og brevene havde DR Aftenshowet mere held med blev modtaget lidt forskelligt. Ikke alle at finde soldaten, og Jens Peter mødte synes, det var det rigtige at gøre, at ham for første gang på TV. Det var et sende en død mands breve afsted. Men meget rørende møde, og lige siden da Jens Peter fortrød ikke. har der været tæt kontakt mellem Jens Peter og Christian, der reddede hans Civile jobs liv. I 1983 søgte Jens Peter et civilt job og fik det. Han blev koncern- og person- Tak til Jens Peter for historierne og lån alechef i sparekassen SDS. Hans CV af fotoalbums.

24 Åbningstider Man-fredag 10.00–17.30 Lør-søndag efter aftale

25 Byen i forandring Banegårdspladsen

METTE JENSEN

nder temaet »Byen i foran- på Banegårdspladsen 1 indviet. Det dring« sætter museet fokus de nye bibliotek sprængte de økonomiske U bydele, hvor der sker æn- rammer for projektet. Selve byggeriet dringer i dag. blev meget dyrere end budgetteret. Banegårdspladsen er et centralt sted Derudover skulle der ansættes flere i byen, hvor mange mennesker har de- medarbejdere på det nye bibliotek end res daglige gang f.eks. til og fra arbej- først antaget. de. Området har siden togets ankomst til byen i 1879 også været centrum for Byens nye centrum vigtige funktioner i byen f.eks. åbnede I mange år var der kun et spor på S- Ballerups første apotek i 1908 i en stor togsstrækningen mellem Ballerup og hvid bygning, der lå over for stationen. Herlev. Udbygningen af linjen foregik i to etaper. I 1964 blev strækningen mel- Posthuset lem Ballerup og Skovlunde udvidet til Ved togets ankomst til byen, blev det to spor, og i 1970 kom der to spor mel- stationsforstanderens opgave at bestyre lem Skovlunde og Herlev. postekspeditionen, der fik til huse i Udbygningen af S-togslinjen og den den nye stationsbygning. I 1918 kunne generelle forstadsudvikling førte til postvæsenet flytte ind et nybygget post- store ændringer omkring Ballerup Sta- hus ved siden af stationsbygningen. tion. I 1973 blev Ballerup Centret syd I takt med forstadsudviklingen gen- for stationen indviet. I forbindelse med nem 1960’erne og 70’erne var behovet S-togets videreførelse til for et nyt posthus blevet presserende, i 1989, blev stationscentret opført, og og den 12. september 1977 kunne man den gamle stationsbygning fra 1879 endelig indvie Ballerups nye posthus blev revet ned. på Banegårdspladsen. Bus til tiden Biblioteket Forstadens udvikling med flere nye Ballerup Bibliotek havde fra 1940’erne bolig- og erhvervsområder samt S-to- til starten af 1980’erne til huse for- gets udbygning førte til et øget behov skellige steder i byen. I 1980 stillede for busser. De mange pendlere og nye Kulturudvalget forslag om, at der blev beboere havde brug for busser, der pas- bygget et hovedbibliotek ved Cen- sede med togenes ankomst- og afgangs- trumgaden tæt ved stationen, og i de- tider samt busser, der kørte direkte til cember 1982 blev Hovedbiblioteket de nye bolig- og erhvervsområder.

26 Banegårdspladsen marts 2017. I baggunden til venstre stationen og Ballerup Cen- tret, til højre det tidligere posthus. Foto: Svend Jørgen Jensen.

Jørgen Andersen begyndte som konkrete projekter. I 2017 købte Bal- selvstændig vognmand i byen i 1967, lerup Kommune posthuset og den til- her fik han lov til at etablere en busrute hørende grund af Postnord. I foråret mellem Ballerup Station og højhusbe- 2019 blev den ny renoverede bustermi- byggelsen Hedeparken i Ballerup syd. nal på Banegårdspladsen taget i brug. Der kom efterhånden flere busruter Med hensyn til resten af pladsen, så og andre private busselskaber til. Be- bliver der nu arbejdet på at opføre en hovet for at koordinere den offentlige bygning med café, butikker og boliger trafik blev øget. I 1974 blev Hovedst- foran Ballerup Bibliotek ud mod Linde adens Trafikselskab (HT) oprettet. HT Allé. Herefter følger færdiggørelsen af fik som opgave at samordne bus- og den nye plads med belægning, træer og banedriften i hele hovedstadsområdet. en vandkunst. Busserne fik holdeplads i bustermina- len foran stationen. Kilder Svend Jørgen Jensen: Ballerups »nye« Kickstart forstaden postkontor. Artikel i Byhornet, 44. år- Arbejdet med omdannelsen af Bane- gang nr. 3, november 2015. gårdspladen tog for alvor fart i juni Ballerup og Skovlunde. Fra Landsby til 2016. Banegårdsprojektet er støttet af Stationsby og Forstad. Ballerup Stads- Realdania som led i Realdanias kam- arkiv, 2019. pagne Kickstart Forstaden Version Fra stenøkse til computer. Ballerup 2.0, der sætter fokus på bæredygtig Museums udstillingskatalog, 2004. udvikling af forstæderne gennem www.ballerup.dk

27 Nyt fra FORENINGEN

Tak for endnu et år, hvor mange besø- kapitulerede og 2. Verdenskrig slut- gende viste museets samling stor in- tede. Derfor har bestyrelsen bedt By- teresse ved at besøge udstillingerne og hornets redaktør Svend Jørgen Jensen nyde de velholdte haver og områder, om – i forbindelse med generalforsam- hvor de frivillige sørger for nye tiltag lingen i marts – at fortælle om huset og vedligehold. Tak til alle, der med- i Kildebuen i Skovlunde, hvor lægen virker til, at vores kulturarv fortsat er og modstandsmanden Mogens Fog og interessant at besøge. dramatikeren Kjeld Abell skjulte sig Da vi på grund af renovering af Ryt- for tyskerne i sommeren 1944. tergården måtte aflyse Erindringstræf- Musisk Samråd og Ballerup sogn fet i maj 2019, frygtede vi, at man opfordrer desuden medlemmerne af ville »glemme« at komme i november Ballerup Historiske Forening og andre samme år – men det blev til en for- foreninger til at medvirke i en Alsang- rygende eftermiddag, hvor vi måtte aften den 4. maj på Kirketorvet i Bal- finde flere kopper og stole frem til det lerup. Tidspunktet vil fremgå af annon- flotte fremmøde. Vi takker også for den cering i Ballerup Bladet. dejlige, gode stemning, I medbringer! Vel mødt til generalforsamlingen den Nu ser vi frem til de kommende to træf 10. marts 2020. I finder dagsordenen på i 2020 – og glæder os til, at det bliver modstående side. maj og november igen. Venlig hilsen På grund af travlhed på museet om- Gurli Lytzen kring renovering af Lindbjerggård har det ikke været muligt at få projektet med at udstille nogle af de til museet og foreningen skænkede billeder. Men vi vil forhøre os hos Mette Jensen, om det vil blive muligt i 2020! Det kræver jo også, at der er tid til at finde histori- erne bag billederne frem – og kreere en smuk ophængning. Det vil I høre nær- mere om. I 2020 vil mange her i landet fejre de 75 år, som nu er gået, siden tyskerne

28 Ballerup Historiske Forening indkalder til GENERALFORSAMLING tirsdag den 10. marts 2020 kl. 19.00 i Baghuset, Sct. Jacobsvej 1, Ballerup

Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning ved formanden. 3. Regnskab for 2019. 4. Kontingent. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent: 300 kr. 5. Indkomne forslag. Bestyrelsen vil komme med et forslag om foreningens fremtidige virke. 6. Valg. På valg er: a. Valg af kasserer Jørgen Bragge, villig til genvalg. . 3 bestyrelsesmedlemmer: Lisbet Haubro Christensen, Hanne Nygaard og Peter Hesselholt – alle er villige til genvalg. . Suppleanter til bestyrelsen: Hanne Lind og Niels Larsen, villige til genvalg. d. 1 revisor: Birthe Kramhøft, villig til genvalg. e. 1 revisorsuppleant: Mogens Klestrup, villig til genvalg. 7. Nyt fra Ballerup Museum v/ Mette Jensen. 8. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet under pkt. 5, skal være formanden i hænde senest den 2. marts 2020.

Efter generalforsamlingen vil Svend Jørgen Jensen fortælle om huset i Kil- debuen i Skovlunde, hvor lægen og modstandsmanden Mogens Fog og dra- matikeren Kjeld Abell skjulte sig for tyskerne i sommeren 1944.

Der serveres kaffe/te og brød samt øl og vand.

Med venlig hilsen Gurli Lytzen

29 Referat af Erindringstræf nr. 6

Efter vores aflysning i maj 2019, er Jensens sammendrag af John Larsens Loen blevet istandsat, og vi kunne igen indlæg kan læses på side 14-19 her i afholde det 6. erindringstræf den 6. no- bladet. vember 2019. Efter pausen, hvor snakken gik liv- Også denne gang havde vi bedt om ligt, gik vi en virtuel tur igennem Hold- hjælp til at stille borde og stole frem, an Vej/Stationsvej for at se og snakke og også denne gang blev dette fulgt af om de butikker, som har ligget der. flere medlemmer. Formanden for Bal- Svend Jørgen Jensen havde sammen lerup Historiske Forening Gurli Lytzen museets registrator Svend Erik Jensen bød velkommen og sagde tak til alle de, fundet billeder frem fra det gamle Bal- som havde hjulpet med borde og stole lerup begyndende ved Ballerup Station, og med at dække borde. Denne gang det gamle apotek og hele vejen op til var der mødt 100 deltagere op, og der kroen. John Larsen og Hanne Nygaard var fuldt hus. fortalte om billederne, og der opstod en Herefter fik Hanne Nygaard ordet. god dialog med de fremmødte. Bille- Hun bød også velkommen og gav ud- derne var fra mange forskellige årstal, tryk for, at det var dejligt at se så mange og vi fik kommentarer og forklaringer, fremmødte både de, der havde været samt sat navne på nogle personer. her tidligere, og de nye. Siden sidste Vi vil gerne arbejde videre med at få træf havde der været kontakt fra flere flere billeder på den nævnte strækning, nye personer, som havde givet udtryk og Hanne Nygaard opfordrede del- for at komme med til vores træf. Flere tagerne til at se, om de kan finde gamle af de tilstedeværende kom langvejs fra billeder, som vi kan låne og scanne bl.a. fra Thurø, Sydfyn, Syd- og Nord- eller få tilsendt en kopi af. Tiden gik sjælland. Nogle havde lavet aftaler med fantastisk hurtigt, og det var svært at gamle klassekammerater fra Ballerup. overholde den aftalte stoptid. Desværre har vi også mistet nogle af Hanne Nygaard takkede for den store de trofaste deltagere siden sidst: Bodil deltagelse og opfordrede de fremmødte Christiansen, enke efter Børge Chri- til at melde sig ind Ballerup Historiske stiansen, Frode Christophersen og Leif Forening, da vi rigtig gerne vil have Jepsen. Ære være deres minde. nogle flere medlemmer. Til dagens program havde vi fået en Se mere på foreningens hjemmeside gammel ballerupper John Larsen til at http://balleruphistoriskeforening.dk. komme og fortælle om sit eget og hans Referent Hanne Nygaard mor Asta Larsens liv. Svend Jørgen

30 Glemmer du, så husker jeg

Erindringstræf nr. 7 onsdag den 14. maj 2020 kl. 15–17 i Loen på Ryttergården

I Ballerup Historiske Forenings bestyrelse er vi rigtig glade for, at interes- sen for fortiden i Ballerup er blevet så stor, og at tilslutningen til vores træf bliver større og større. Vi har reserveret Loen og vil gerne invitere til træf nr. 7. Programmet er ikke helt fastlagt endnu. Vi har nogle kontakter, som vi lige skal have på plads. Denne gang vil der være to oplæg, så der kan blive mulighed for fri snak på tværs. Igen er oplæggene med lokalt indhold, men vi vil gerne opfordre til, at andre melder sig til at fortælle om deres liv i Ballerup Kom- mune. Hvis nogle har lyst til at give os andre et bidrag om deres liv, bedes I kontakte Hanne Nygaard enten ved mail: [email protected] eller ved at ringe til tlf. 20 31 06 30. Hvis I har gode ideer til, hvordan vi kan lave vores træf anderledes, er I velkommen til at komme med forslag. Da succesen har været så stor de sidste gange, har vi nu nået et deltager- antal, som er absolut maximalt. Vi kan være 100 personer i Loen, og vi vil meget gerne blive i Pederstrup til disse arrangementer. Derfor bliver man nu nødt til at tilmelde sig for at deltage. Hvis vi når de 100 tilmeldinger, vil der blive givet besked om, at man kommer på venteliste. Derfor vil det også være vigtigt, at man melder afbud, hvis man bliver forhindret i at deltage. Tilmeldingen starter den 15. april 2020. Man kan tilmelde sig ved at skrive til Hanne Nygaard, [email protected] eller ringe til 20310630. Navn og antal bedes oplyst. Ballerup Historiske Forening håber, at vi får fyld Loen op, selv om man skal tilmelde sig. Vi har dog en ting, vi gerne have hjælp til. Ulempen ved Loen er, at dette lokale er et festlokale, hvor der skal stilles borde og stole frem og tilbage, hvilket er noget af et tungt arbejde. Hvis der skulle være nogle stærke mænd eller kvinder, der vil komme en times tid før og hjælpe os med dette arbejde, vil vi være meget taknemmelige. Der serveres gratis kaffe og the og hjemmebag.

På gensyn Ballerup Historiske Forenings bestyrelse

Erindringstræf nr. 8 afholdes den 4. november 2020. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

31 Bydammen 8 • 2750 Ballerup

”Vi skaber resultater ved at gøre jura forståeligt”

Hallgren Advokater er et moderne generalist advokatkontor med et ungt team af højtkvalificerede medarbejdere. Gennem nytænkning og en innovativ tilgang til sagsbehandlingen rådgiver vi såvel erhvervsvirksomheder som private indenfor en lang række juridiske fagområder.

Nærhed, åbenhed og tydelige resultater er elementer, som kendetegner samarbejdet med vores klienter.

Tag Hallgren Advokater med på råd. Det kan være første skridt til at komme sikkert og trygt i mål.

Få svar på dine spørgsmål eller book et uforpligtende møde Vi giver gerne en kop kaffe

Ring til os på telefonnummer 4497 1414 Skriv til os på [email protected]

32 NYT FRA MUSEET

Fra midten af november sidste år og 1. marts. Se også vinterens og forårets vinteren igennem sætter vi fokus på øvrige arrangementer på www.balle- Banegårdspladsen i Ballerup og på tre rupmuseum.dk under »Det sker«. af kommunens fire stationer. 3.g’ere fra H.C. Ørstedgymnasiet er i Ministationer gang med at lave virtuel formidling af Op mod jul kunne man opleve juleto- museet i forbindelse med et teknikpro- get køre i det store snelandskab i ud- jekt. stillingen om Ballerups historie. Tove Genåbningen af Lindbjerggård træk- Palm, der er erfaren miniaturebygger, ker desværre ud, da der er problemer havde til formålet fremstillet Ballerup, med fugt i bygningen. Til gengæld Måløv og Skovlunde stationer i mini- glæder vi os til at åbne udstillingen format, som de så ud i begyndelsen af »Med penslen i hånden« søndag den 1900-tallet.

Miniaturebygger Tove Palm havde til museets juleudstillling fremstillet modeller af Ballerup, Måløv og Skovlunde stationer. Foto Mette Jensen.

33 Anlæggelsen af Banegårdspladsen, 1977.

Søndag den 26. januar var der mu- kunne man følge med i en adventska- lighed for at komme med til foredrag lender på Facebook om Banegårds- på museet om de tre stationer. Tove pladsen, hvilket mange gjorde. Palm fortalte om fremstillingen af de Udstillingsspottet om Banegårds- små stationsbygninger og om minia- pladsen kan ses på Ballerup Bibliotek turebyggerier, og lokalhistoriker Svend i februar måned, og torsdag den 6. Jørgen Jensen og museumsinspektør februar kl. 14.00-16.00 afholder vi et Mette Jensen fortalte om stationerne erindringsarrangement på biblioteket i fra damptog til S-tog. Undervejs blev forlængelse af udstillingsspottet. Her der vist historiske fotografier og film- tager museets medarbejdere dig med klip. gennem en tidsrejse i Banegårdsplad- sens historie. Vi har været i museets Banegårdspladsen billedarkiv og har været afsted med Under temaet »Byen i forandring« et kamera under armen, så der er mu- sætter museet fokus de bydele, hvor lighed for at se billeder fra området der sker ændringer i dag. I et lille ud- fra år 1900 til i dag. Banegårdspladsen stillingsspot satte vi i månederne op til er et centralt sted i byen, hvor mange jul i 2019 fokus på Banegårdspladsen mennesker har deres daglige gang i Ballerup, der næsten er færdig efter f.eks. til og fra arbejde. flere års renovering. På de fire søndage Området har siden togets ankomst

34 til byen i 1879 også været centrum for ved hjælp af briller eller hjelm med ind- vigtige funktioner i byen f.eks. åbnede bygget computerskærm samt handsker Ballerups første apotek i 1908 i en stor tilsluttet en computer oplever at kunne hvid bygning, der lå over for stationen. bevæge sig i en tredimensional, inter- Vi kommer omkring stationen, post- aktiv verden, mens augmented reality huset, biblioteket, apoteket, centret og er en teknologi, som kombinerer data naturligvis busserne og tog gennem fra den fysiske verden med virtuelle tiden. Efterfølgende er der erindrings- data for eksempel ved brug af grafik og snak om området over en kop kaffe og lyd. et stykke kage. Arrangementet er gra- To lærere fra gymnasiet kontaktede tis, men husk tilmelding via Ballerup museet med henblik på, at bruge mu- Bibliotekerne. seet som praktisk case for projektet. Eleverne har udvalgt steder og histo- Virtual Reality på museet rier inde og udendørs på museet og i Et hold 3.g’ere fra H.C. Ørstedgym- landsbyen, der skal levendegøres og nasiet på Telegrafvej har fra november formidles via virtual reality. Vi glæder 2019 været i gang med et projekt, hvor os til at se produkterne. de skulle arbejde med virtual reality og augmented reality. Istandsættelse af bondens stuer Virtual reality er en computerskabt Interiørudstillingen på Lindbjerggård gengivelse af virkeligheden, hvor man har været lukket siden oktober, da flere

3.g’ere fra H.C. Ørstedgymnasiet på rundvisning i Pederstrup, hvor de bliver præsenteret for de gode historier. Foto: Mette Jensen.

35 Mia fra Bevaring Sjælland restaurerer væg- og loftsdekorationerne i soveværelset på Lindbjerggård. Foto: Mette Jensen.

af stuerne skal sættes i stand og udstil- fortæller gennem malerier og genstande lingen skal nyopsættes. om storfyrstinde Olgas liv og kunstne- I forbindelse med nedpakning af riske virke som malerinde. Olga malede møbler og genstande opdagede vi fugt gennem hele livet. og skimmel på møbler, genstande og på På trods af, at hun gennemlevede enkelte vægge. Center for Ejendomme voldsomme begivenheder under 1. er ved at klarlægge problemerne. Fugt- Verdenskrig og Den Russiske Revolu- problemerne gør, at istandsættelsen og tion, var hendes yndlingsmotiver smuk- nyopsætningen er udskudt, og vi ved ke blomster og landskaber. Hun malede derfor ikke, hvornår gården åbner for på alt fra traditionelle lærreder til por- publikum igen. I slutningen af sep- celæn. tember istandsatte en konservator fra Udstillingen kommer blandt andet Bevaring Sjælland vægdekorationerne omkring Olgas ikoner og religiøse ma- i soveværelset. lerier, tiden i Ballerup og hendes sidste år i Canada. De udstillede genstande Med penslen i hånden stammer fra museets egen samling, Søndag den 1. marts kl. 13-15 klip- men genstandene befinder sig normalt per vi den røde snor til udstillingen på magasin. »Med penslen i hånden«. Udstillingen, Udstillingen vises og ses i forlæn- der kan ses frem til den 6. september, gelse af udstillingen »Vejen til Balle-

36 rup«. Den er af hensyn til udenlandske gæster oversat engelsk.

Husker du vor skoletid? Jonstrupsamlingens Venner udgav i 2019 bogen »Husker du vor skoletid?« Bogen handler om, hvordan det var at gå i øvelsesskolen på Jonstrup Semina- rium i de mere end 150 år, hvor skolen eksisterede. I bogen indgår erindringer fra gamle elever på skolen. Forfatterne er Signe Museets registrator Svend Erik Jensen, Holm-Larsen og Jette Kirstein, der der fyldte 80 år den 3. januar. begge er tilknyttet Jonstrupsamlingen. Jette Kirstein, der er uddannet cand. mag. i historie og pædagogik, er også registrator på museet i mere end 16 år. frivillig på Ballerup Museum. Han har stået for at digitalisere samlin- Bogen kan købes i museumsbutikken gen og har det seneste år arbejdet ihær- på Pederstrupgård for 60 kr. digt på at få det nye registreringssy- stem SARA implementeret på museet. Runde dage Museet ønsker Svend Erik et stort til- Svend Erik Jensen fyldte 80 år den 3. lykke med fødselsdagen. januar. Svend Erik har været frivillig Mette Jensen

Mindeord

Jane Bjørnskov Patel, der stoppede i et seniorjob som administrativ medar- bejder på museet for ca. to år siden på grund af sygdom, døde den 24. de- cember. Jane nåede at være ansat på museet i lidt over et år, og i den tid var hun med sit udadvendte sind og glade personlighed meget vellidt blandt både lønnede og frivillige medarbejdere. Jane havde gennem sit arbejdsliv været receptionist i forskellige virksomheder. Hendes professionelle tilgang til at yde service og være imødekommende nød vi godt af på museet. Jane var god til at byde museumsgæsterne indenfor og til at skabe en god stemning omkring sig. Efter, at Jane holdt op, har hun løbende besøgt os på museet. Det var altid hyggeligt, når Jane kiggede forbi. Vi kommer til at savne Jane og hendes positive indstilling til livet. Jane blev 62 år. Bisættelsen fandt sted den 3. januar i Skovvejskirken i Ballerup. Mette Jensen

37 På jagt med konger og falke

Ballerup Børnekulturfestival havde i 2019 »Skoven og jagten« som tema. Skoletjenesten Pederstrup satte fokus på jagten og Ballerup i renæssancen, den- gang kongerne gik på jagt i .

En lang kæde af børn trasker igennem Vi er sammen med en 1. klasse fra et buskads i Jonstrup Vang. Foran dem Måløvhøj Skole afd. Østerhøj. Sam- hopper et par klassekammerater med men med deres lærer er de cyklet i et skind på ryggen, og lidt længere skoven for at møde en formidler fra fremme står en lille gruppe elever med Skoletjenesten Pederstrup til en snak flotte hatte – den har også et sværd. om, hvordan skoven så ud for 4–500 Langsomt får kæden med elever dre- år siden. Om hvordan bønderne i Bal- vet dyrene hen til dem med de flotte lerup havde oldensvin og skulle hjælpe hatte, og så springer kongen frem med kongen, når han opholdt sig på Aage sit sværd og slår dem ihjel. »Hurra for Pedersens gård. Og så skal de selvføl- majestæten,« råber børnene og klapper, gelige lege, at de er på jagt, sådan som mens kongen strækker sine arme mod Frederik den 2. gjorde det: Eleverne er himlen og nikker tilfreds. bønder, vildt og konge.

38 »Må jeg være konge nu?« råber et blev der skabt god opmærksomhed par elever, inden de alle igen finder de- omkring det kongelige jagthus. res pladser i lysningen igen. I alt deltog ca. 2.000 elever i skole- tjenestens læringsforløb, mens Balle- Ballerup Børnekulturfestival rup Museum havde ca. 4.000 besø- Forløbet i skoven var et blandt flere gende til deres festivalaktiviteter. Med tilbud til folkeskoler og dagtilbud i ca. 11.000 deltagere var Pederstrup forbindelse med årets børnekulturfe- således ramme for mere end halvdelen stival. Årets tema var »Skoven og jag- af alle deltagere ved årets børnekultur- ten«, og hos Skoletjenesten Pederstrup festival. havde vi valgt at sætte fokus på jagten og det jagthus, som Frederik den 2. og Flere forskellige jagter Christian den 4. havde i renæssancens Når kongen gik på jagt i Ballerup, så Ballerup. var bønderne altså med som klappere i Vi ville gerne præsentere en historie, en klapjagt. Bønderne drev vildtet træt, som ikke er almindelig kendt blandt mens kongen afventede muligheden borgerne, og som også har lidt royalt for at give dyret nådestødet med sin stjernestøv med i bagagen. Ballerup hirschfänger. Det handlede om at ud- Museum formidlede samtidig fortællin- stråle magt: En konge skulle være stærk gen igennem et flot høstmarked, en ud- og have et krigergen, så han kunne lede stilling og foredrag, og på den måde landet i udfordrende tider. Lidt kari-

39 keret kan vi sammenligne det med, at Anders Rathkjen fra Grantoftegård at Kronprins Frederik i dag er uddannet nedlægge to rådyr, som efterfølgende fra frømandskorpset, løber maratonløb blev brækket. og har været en del af Siriuspatruljen. De mindste børn i kommunens bør- Mens nogle elever legede i skoven, nehuse var på jagt med en ung pige, i at de gik på renæssancejagt, så var skikkelse af naturvejleder Lisa Torn- det anderledes alvorligt i den anden berg, som krybskytter i kongens skov. ende af kommunen. På Grantoftegårds Historien om pigen og familien, der marker ved tørvesletten bag Pederstrup havde brug for at jage for at overleve, gik elever fra 4.-5. klasse på en rigtig introducerede eleverne til, hvordan en jagt med naturvejleder Camilla Lind- buejagt foregår, til dyrenes liv og ikke berg og jæger og lærer Nikolaj Hjorth. mindst vigtigheden af, at vi som men- Eleverne lå i skjul sammen med Ca- nesker forstår dyrene og deres liv i na- milla bagerst på marken, mens Niko- turen. laj længere frem lå i camouflage med Endelig arrangerede vi i samarbej- jagthunden. Herfra blev der skudt duer, de Kulturnetværkerne i distrikterne som efterfølgende blev parteret med Baltorp, Skovlunde og Måløv i alt ni en gennemgang af fuglens anatomi og falkoneropvisninger. Her fortalte og indre. Duens brystkød blev stegt og ud- viste falkoner Frank Skaarup, hvor- delt som smagsprøver. En enkelt gang dan mennesket i årtusinder har trænet lykkedes det Nikolaj sammen med rovfugle til jagt. Børnene kom helt tæt

40 de to lannerfalke, der fløj lavt hen over og deltog i slagtningen af en høne. børnenes hoveder og brugte de voksne Tre gange deltog 8. klasses elever som skjul, når den skulle fange lokke- fra Hedegårdsskolen og Skovvejens maden, Frank svingede med. Opvis- Skole med elever fra Hotel- og Restau- ningerne fandt sted i Pederstrup, Har- rantskolen. Her var mellem 80 og 100 restrup Ådal og Måløv Naturpark. mennesker i udekøkkenet på samme tid: En logistisk udfordring, som vejret Kongens jagtgilde til trods gav både lærere og elever fra Selve kongens besøg i Ballerup, må i både folkeskole og erhvervsskole er- renæssancen have sat byen på den an- faring med at lave renæssancemad un- den ende. At bønderne skulle være kon- der åben himmel. gens klappere har været én ting, men at Forløbet var lavet i samarbejde med kongens følge også skulle have husly, Grantoftegård og støtte af Undervis- mad og drikke har formentlig været en ningsministeriets »Pulje til maddan- større opgave. nelse i folkeskolen«. I et rollespil i Pederstrup deltog ele- ver fra 5.-8. klasse i et rollespil, hvor de Tekst: Janus Clausen skulle tilberede kongens jagtgilde. Et Fotos: Skoletjenesten Pederstrup sandt renæssancemåltid med opskrifter fra Danmarks første trykte kogebog (1616). Eleverne mødte Frederik den 2. og samarbejdede med hans køgeme- ster, dvs. hans kok, mens de høstede grøntsager på Grantoftegårds marker

41 Folekær 21 · 2765 Smørum · Telefon 4497 1080 Email: [email protected]

42 BALLERUP HISTORISKE FORENING MEDLEMSKORT

2020

Ballerupbestyrelse Historiske Forenings

Formand Sekretær Gurli Lytzen Hanne Nygaard Viggo Barfoeds Alle 23 Erantishaven 58 2750 Ballerup 2765 Smørum 44 65 08 61 / 21 46 42 02 44 97 50 28 / 20 31 06 30 [email protected] [email protected]

Næstformand Jette Garder Lisbet Haubro Christensen Kildebuen 3 Knastebakken 65 2740 Skovlunde 2750 Ballerup 23 40 45 01 40 59 14 44 [email protected] [email protected] Peter Hesselholt Kasserer Lerbjergvej 6 Jørgen Bragge 2750 Ballerup Pilehøjvej 47 21 42 82 81 2750 Ballerup [email protected] 44 65 24 25 / 40 55 24 25 [email protected] Svend Jørgen Jensen Tjørnevænget 39 2740 Skovlunde 44 91 91 97 / 20 21 07 33 [email protected]

43 BALLERUP HISTORISKE FORENING Pederstrupvej 51–53, 2750 Ballerup

44