DOCSLIB.ORG

Byhornet 2020-1.Pdf

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Byhornet 2020-1.Pdf 49. ÅRGANG • NR. 1 • FEBRUAR 2020 BALLERUP HISTORISKE FORENING 1 INDHOLD: »Møghuset« Svend Jørgen Jensen ................ side 3 49. årgang nr. 1, februar 2020 En ganske naturlig sag Udgivet af Henrik Mogensen ..................... side 4 Ballerup Historiske Forening Pederstrupvej 51–53 Fra mælkedreng til salgschef 2750 Ballerup Svend Jørgen Jensen ................ side 14 www.balleruphistoriskeforening.dk Minder fra Måløv og Jonstrup Redaktion: Charlotte Holm Hansen .......... side 20 Svend Jørgen Jensen Tjørnevænget 39, 2740 Skovlunde Byen i forandring tlf. 44 91 91 97 Banegårdspladsen [email protected] Mette Jensen ........................... side 26 Tegninger: Nyt fra foreningen © Kjeld Johansen Gurli Lytzen ........................... side 28 Tryk: Indkaldelse ABCtryk, Smørum, tlf. 44 97 10 80 til generalforsamling Gurli Lytzen ............................ side 29 ISSN 0105-6433 Referat af Museets åbningstider: Erindringstræf nr. 6 Søndag: 11.00-15.00 Hanne Nygaard ...................... side 30 Tirsdag-fredag: 10.00-15.00 Se vinteråbningstider på side 3. Glemmer du, så husker jeg Erindringstræf nr. 7 Museets telefon: Hanne Nygaard ........................ side 31 44 97 11 13 Nyt fra museet Forside: Mette Jensen ........................... side 33 Måløv Station. Foto: Svend Jørgen Jensen. På jagt med konger og falke Bagside: Janus Clausen ......................... side 38 Falkoner Frank Skaarup med nogle af de børn, der deltog i Ballerup Børne- kulturfestivals aktiviteter. Foto: Skole- tjenesten Pederstrup. 2 »Møghuset« 1894 overtog Jens Vilhelm Så langt som fra Lautrupgård hentedes Nielsen og hans søster Maren der med fire vogne gødning derfra, og i I Marie Nielsdatter Linde- regnvejrsperioder var der undertiden et gården i Ballerup efter deres far. slemt ælte på landevejen.« Gårdens jorder lå lige ved siden af Beboerne i Måløv blev også trætte stationen. I bogen »Da jeg er født af den ildelugtende virksomhed, som i Ballerup« (1977) skriver H. So- ophørte i 1927. I bogen »Måløv – en by phus Kroggaard Pedersen, der kom på landet« (1997) skriver Bente Dahl til Ballerup tre år senere, følgende Hansen, at købmand Jørgen Andersen om gårdejeren og hans nebengesjæft: herefter købte stedet og anvendte det til »Jens Nielsen havde dengang opsyn opbevaring af kunstgødning, som lige- og udlevering af latrin fra en bygning som latrinen kom med toget. ved stationen. Senere flyttede man til I dette nummer af Byhornet fortæller Måløv. Latrinen kom fra Københavns Henrik Mogensen om, hvordan man gårdtoiletter eller som de også hed – løste problemet med bortskaffelse og das eller lokum. Hver enkelt vogn i la- anvendelse af latrin i københavnsområ- trintoget var inddelt i tre runde tønder, det i perioden fra midten af 1800-tallet hver med en aftapningshane. Og de ef- til mellemkrigstiden. terlod sig en speciel duft, når de kørte Charlotte Holm Hansen har in- forbi stationen.« terviewet Jens Peter Smørum, der Områdets bønder købte latrinen og fortæller erindringer fra Måløv og Jon- brugte den som gødning på deres mark- strup. Mette Jensen skriver i anledning er. På et tidspunkt var beboerne i Bal- af en spotudstilling på museet og Bal- lerup imidlertid blevet så trætte af lerup Bibliotek om Banegårdspladsens denne ordning, at man flyttede virk- udvikling, og endelig refererer Byhor- somheden til Måløv. I ovenfor nævnte nets redaktør, hvad John Larsen fortalte bog skri-ver Alvin Schmieder om ved foreningens seneste erindringstræf »Møghuset« i Måløv: på Ryttergården. »Inden Måløv by lå der på ven- Svend Jørgen Jensen stre side en stor lagerbygning, som vi kaldte »Møghuset«. Dertil kom sær- lige jernbanevogne med tre tønder på Ballerup Museums hver. De indeholdt natrenovationen fra vinteråbningstider København, og den blev så opbevaret i I januar og februar har museet husets store bassiner, hvorfra det blev lukket på hverdage. tappet i bøndernes tøndevogne. Det Søndage åbent kl. 11-15. kunne ikke undgås, at lugten fra denne Museet åbner igen på hverdage forretning prægede omegnen, især på tirsdag den 3. marts. de tider, hvor afhentningen foregik. 3 En ganske naturlig sag HENRIK MOGENSEN atrenovation er i dag et uaktu- under Trappen, saa at Trappegangen elt ord. Vi er efterhånden bestandig er fyldt med stinkende Luf- N alle blevet velsignet med tarter, der herfra forplanter sig ind i træk og slip, og hvad der videre sker, Værelserne. I adskillige om- og ny- behøver vi ikke at tage os af, så længe byggede Steder har man for at spare kloakken fungerer. I tidligere tider Plads, anbragt Priveterne inde under var bortskaffelse og anvendelse af la- Side- og Baghuusleiligheder paa flere trin et større problem. I det følgende Etager … Erfaringen har viist, at den beskrives, hvorledes man klarede sig i varme, stinkende Luft efterhaanden københavnsområdet i tiden fra midten finder Vei op i de oven over beliggende af 1800-tallet til mellemkrigstiden. Vaaninger …« Den store koleraepidemi i Køben- De hygiejniske tilstande gav lige- havn i 1853 aktualiserede det nittende frem navn til et sygdomstilfælde: århundredes hygiejnedebat. Det gamle »Privetmephetisme«. I samme beret- system med opsamling i gårde og huse ning forklarer dr. Hornemann denne samt natlig bortkørsel et par gange om lidelse som et pludselig forgiftningstil- måneden til store åbne depoter har vel fælde stammende fra de skadelige ud- aldrig virket tilfredsstillende, men man dunstninger. kunne leve med det. Den københavnske latrin blev I midten af 1800-tallet var forholdene fjernet af byens natmænd. De kørte dog efterhånden blevet så katastrofale i produktet ud af byen i baljer og tønder den overbefolkede by bag voldene, at til de såkaldte latrinoplag uden for det er rimeligt at tale om Københavns byens porte. Tanken var, at her skulle hygiejniske sammenbrud. oplandets bønder hente deres gødning. De havde et udtalt behov for dette, »Privetmephetisme« hvis man skal tro deres eget udsagn. Stedet for de menneskelige udson- Da der blev tale om at lade gødningen dringer har gennem tiden haft et utal af forbrænde eller udpumpe i Øresund, navne. Den gang brugte man i de bedre gjorde landbrugerne således gældende, kredse en omskrivning: »Priveten«. Sa- »at det maatte betragtes som et NA- gens usminkede resultat har dog næppe TIONALTAB.« været til at komme uden om. Og en alvorlig sag var det bestemt. I dr. Emil Hornemanns beskrivelse i Det kan vi blandt andet se af en samlet Sundhedskommissionens Beretning fra henvendelse fra sognerådene i Køben- 1852 hedder det: »… på mange Steder havns Amt. I 1896 argumenterede de her i Byen ere Latrinerne anbragt lige således imod gødningsdestruktionen: 4 »Jomfru Stjernholm! Om forladelse at jeg afbryder Dem …; er De ikke snart fær- dig?« Tegning af Fritz Jürgensen. »Egnens Landmænd vilde derfor ske debat, der naturligvis handlede om lide et umaadeligt Tab, da Landbru- både kloakering og dag- og natrenova- get i saa Tilfælde ligesom de fjær- tion. Dr. Emil Hornemann, der er cite- nere Landsdele, maatte baseres paa ret ovenfor, var vel den person, der stort Kreaturhold, og al Produktion af arbejdede mest ihærdigt for at ændre Grøntsager, Halm og Hø til Køben- de uhyggelige tilstande. Han prøvede havn bortfalde.« at råbe myndighederne op, men det var Det viste sig dog, at landbruget ikke svært, fordi det var dyrt. Han fik dog var i stand til at aftage fækalierne i »god« hjælp af koleraepidemierne i samme hast, som de blev produceret. disse år. Det var ikke alene økonomien, der Privatlivets fred? forsinkede den hygiejniske reform. Dette var baggrunden for den hygiejni- Man kæmpede også imod borg- 5 ernes frygt for offentlig indblanding i for en væsentlig del af KGR’s økonomi privatlivets fred. I 1877 kunne stads- hvilede på salget af humangødning til læge P.A. Schleiner således skrive: »Vi de sjællandske bønder, og Lersøen var ere endnu langt fra at være kommet til det eneste oplag, der havde forbindelse den Erkjendelse. At der i det mindste til jernbanenettet. gives ét Omraade, hvor man maa se Rensestationen på Amager stod klar bort fra de strænge Fordringer om per- i 1901. Den var noget af en teknisk sonlig Frihed – nemlig Hygiejnens …« bedrift, men det er nok tænkeligt, at det Et af de mere pikante eksempler på københavnske borgerskab ikke har be- dette ses af et forbud fra 1901: Den tragtet den med samme interesse, som husfader, der havde fået installeret et man lagde for dagen over for andre af af de nye vandklosetter, måtte ikke tidens tekniske nyskabelser. længere skaffe sig udluftning fra her- Stationen modtog latrinen i tønder, ligheden ved at slå hul i muren ind til der blev tømt ned i en stor beholder pigekammeret. med omrøring. En del af fækalierne Den hygiejniske debat førte slut- blev ført til en højere liggende beholder telig til vedtagelsen af et storstilet og herfra tappet i bøndernes vogne, og kloakprojekt. Forslaget, der blev ved- en del blev efter pumpestationens åb- taget i 1897, kom til at koste 4,6 mil- ning i 1903 sendt direkte ud i Øresund. lioner kr. Men så fik man også en led- På loftet blev der indrettet et avanceret ning under havnen ved Langebro, en damprensningsanlæg til de tomme hovedpumpe-station på Amager og en tønder. større samordning af det københavn- Inden dette uhyre omfattende ap- ske kloaksystem. Som den sidste del parat kom til at fungere, havde man i af dette projekt kunne pumpestationen KGR meget store problemer. Oplagene på Kløvermarken på Amagersiden lige var fyldt til mere end bristepunktet, over for Holmen tages i brug i 1903. og der blev stadig produceret mere, end der blev afsat. I virkeligheden har Natrenovationen Renholdningsselskabets kamp imod Året efter kloakforslagets vedtagelse det stedse voksende latrinbjerg været fik det nyoprettede private selskab næsten desperat. Man brugte alle mu- Københavns Grundejeres Renhold- lige kneb og overhørte et utal af klager. ningsselskab (KGR) eneret på bort- Først da kloakpumpestationen på kørsel af byens natrenovation. I denne Kløvermarken var færdig, kom der forbindelse skulle der bygges et latrin- orden i sagerne. Man kunne nu sælge oplag og et anlæg til rensning af de løbende til bønderne og pumpe resten tomme tønder, og der skulle nedlægges væk.
Load more

Recommended publications
  • Fra Københavns Vestegn Otte Landsbyer
    Fra Københavns vestegn otte landsbyer Landskabet vest for København er præ- Oprindelig var egnen dækket af skov, men get af landbrug, store moseområder og allerede i oldtiden blev skoven ryddet for mange små vandløb. På bakkedragene at skabe plads for det landbrug, der i de 56 ligger en række velbevarede landsbyer, følgende årtusinder kom til at sætte sit der i dag stadig er omkranset af marker præg på egnen. Det var den gode jord, eller af nyere bebyggelse. I fl ere af lands- fede enge ved de mange ådale, mosernes byerne kan der endnu opleves en næsten tørv og fra middelalderen også nærheden ”Morten Korchsk” stemning med kirken og til det københavnske marked, der udvikle- gadekæret, der er omgivet af gamle gårde de Vestegnen til hovedstadens spisekam- og huse. mer og leverandør af tørv. Landskab plads til skov, der kunne give brænde. Et resultat Da isen for 15.000 år siden trak sig tilbage efter- af manglen på træ blev, at udnyttelsen af moser- lod den Københavns vestegn som et svagt kupe- nes tørv fi k stigende betydning. I dette svagt ku- ret landskab, der var så fl adt, at åerne ikke kunne perede landskab, gennemskåret af ådale og mose- lede alt vandet bort. Mange dale og lavninger områder fi ndes i dag velbevarede landsbyer omgi- blev oversvømmet af vand, og der opstod et sy- vet af en frugtbar lerjord, som stadig danner stem af lavvandede søer. På bunden af søerne op- grundlag for en betydelig landbrugsproduktion. hobede der sig et dyndlag, der efterhånden som planterne fi k rodfæste udviklede sig til moser Landsbyer med et betydeligt tørvelag.
    [Show full text]
  • Forslag Til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur
    Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune kan ses på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk/kommuneplan 2017. Forslag til kommuneplan 2017 Furesø Kommune, juni 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Fotos: Alf Blume, Bodil Hammer, Dorthe Bendtsen, Jørgen Overgaard, Niels Plum, Mikkel Arnfred, Kim Ton- ning, Preben Bitsch, Signe Fiig, Søren Svendsen, Tenna Hansen, Thomas Halvor Jensen, Coloubox, Ideas4you, Furesø Kommune, Furesø Løbeklub, Furesø Museum, Naturpark Mølleåen og Vestforbrænding. Tryk: Cool Gray A/S Kom og vær med – sæt dit aftryk på Furesø Kommune I år er det 10 år siden, de to kommuner Farum og Værløse blev sammenlagt til Furesø Kommune. Vi vil være en attraktiv, grøn bosætningskommune, og vi har netop rundet de 42.000 indbyggere. En landsdækkende undersøgelse har i foråret 2017 vist, at Furesø er den kommune i landet, flest borgere vil anbefale andre at flytte til. Vi har altså grund til at forvente, at vi bliver flere i de kom- mende år. Nye borgere giver mulighed for at udvikle kommunen og dens tilbud. Men i Furesø vil vi ikke have vækst for vækstens skyld – vi vil have bæredygtig vækst i dialog med borgere og virksomheder. Bæredygtig vækst handler om at bevare og beskytte de kultur- og naturværdier, vi har, samtidig med at vi udvikler med omtanke. I Furesø har vi nogle af hovedstadsområdets flotteste natur- områder. Dem skal vi bevare og beskytte, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Samtidig skal vi give mulighed for at benytte dem, så flere får adgang til naturen, samtidig med, at landbrug og fødevareerhverv kan drives og trives.
    [Show full text]
  • Årsskrift 2015 Ledøje-Smørum Historisk Forening Og Arkiv
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. ISSN 0905 8834 Årsskrift 2015 Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv Tegninger af Kjeld Johansen og Nya Sebulonsen Årsskrift 2015 Ledøje-Smørum Historisk Forening og Arkiv 1 Foreningens bestyrelse Indhold Formand Anni Agerskov 4465 4720 Forord ........................................................................ 3 Næstformand Ens dåbskander i Ledøje Kirke og sekretær Inga Nielsen 2218 3696 og på De Dansk Vestindiske Øer .............................. 4 Kasserer Niels Henrik Rank 2027 4070 Ledøje Mark – fra nøjsomhed til bynær oase ........... 6 Hans Bindslev 5377 5455 Hans Jacobsen, Porsebakken, fortæller ..................... 9 Finn Sølvbjerg Hansen 4465 9927 Margrethelund - et minisamfund ............................ 12 Line Ludvigsen 4465 3547 Min tilknytning til Ledøje-Smørum ....................... 22 Bent Thygesen 4497 5054 Fritz Herrmann på Hede Enge ................................ 27 Suppleant Finn Larsen 4465 2887 Mine barndomsminder i Ledøje under besættelsen 32 Hannah Rank 2465 6727 Ny i Danmark. Fra Odessa til Smørum................... 37 Revisorer Ebbe Engmark 4465 2829 Ny kunst til Smørum Kirkegård.............................. 45 Svend Waltenburg 4466 0251 Nye genstande fra 2014 ............................................47 Suppleant Birgit Kragh Larsen 4465 9291 Med Historisk Forening i Istanbul 2015 ................
    [Show full text]
  • Analyse Af Potentialet for Flere Letbaner I Hovedstadregionen Rapport 6
    Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 09, 2021 Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadregionen Rapport 6 Nielsen, Otto Anker; Ingvardson, Jesper Bláfoss; Andersen, Jonas Lohmann Elkjær Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit Citation (APA): Nielsen, O. A., Ingvardson, J. B., & Andersen, J. L. E. (2013). Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadregionen: Rapport 6. DTU Transport. http://www.transport.dtu.dk General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Analyse af potentialet for ere letbaner i Hovedstadsregionen Otto Anker Nielsen Jesper Bláfoss Ingvardson Jonas Lohmann Elkjær Andersen Marts 2013 Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen Otto Anker Nielsen Jesper Bláfoss Ingvardson Jonas Lohmann Elkjær Andersen Marts 2013 Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen Rapport 6 Marts 2013 Af Otto Anker Nielsen, Jesper Bláfoss Ingvardson og Jonas Lohmann Elkjær Andersen Copyright: Hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med kildeangivelse Forsidefoto: DTU Transport Udgivet af: DTU Transport Bygningstorvet 116B 2800 Kgs.
    [Show full text]
  • Udlejningspjece for Irishaven
    Egedal Boligselskab ved IRISHAVEN – ALMENE FAMILIEBOLIGER Smørum – Irishaven nr. 276-278 december 2012 Bygherre Totalentreprise Egedal Boligselskab GVL Entreprise A/S c/o KAB Oldevej 6 Vester Voldgade 17 Posboks 200 1552 København V. 3520 Farum www.kab-bolig.dk Boksleverandør Byggeforretningsfører BM Byggeindustri KAB Lupinvej 18 Vester Voldgade 17 9500 Hobro 1552 København V. www.kab-bolig.dk Arkitekt og Landskabsarkitekt Tegnestuen Vandkunsten a/s Bygherrerådgiver Krudtløbsvej 1 DOMINIA A/S Qvintus 92 Studiestræde 50 1433 København K. 1554 København V. www.dominia.dk Ingeniør Sloth Møller UDLEJNING KAB, udlejningsområdet Vester Voldgade 17 Gl. Køgelandevej 22 1552 København V 2500 Valby telefon: 33 63 10 00 [email protected] www.kab-bolig.dk Energikonsulent Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S ÅBNINGSTIDER Gammel Køge Landevej 22 mandag-onsdag 10.00-14.30 torsdag 10.00-18.00 2500 Valby fredag 10.00-12.00 (kun for personlig henvendelse) AlmenBolig+ Kontaktinformation Irishaven, s. 2 1 Forside 2 Kontaktinformation 3 Indholdsfortegnelse 4 AlmenBolig+ koncept - KAB 5 Område og lokalitet 6 Bebyggelsen 7 Principsnit, boligeksempel 8 Facader 9 Situationsplan, friarealer og vejanlæg 10 Typeoversigt og adresser 11 Boligtypeoversigt 12 Boligtype D1 13 Boligtype D2 14 Boligtype C 15 Materialer og konstruktion 16 Indvendige materialer, installtion og øvrige faciliteter 17 Boligareal, BBR - Blok 1 og 2 Der tages forbehold for fejl og ændringer. AlmenBolig+ Indholdsfortegnelse Irishaven, s. 3 AlmenBolig+ er god plads, høj kvalitet, rimelig leje Hvorledes opnås de lave huslejer? AlmenBolig+ er en helt ny type lejebolig med lavere husleje Primært opnås lave huslejer ved at bygge enkle boliger i stort end traditionelt nybyggeri.
    [Show full text]
  • Analyse Af Genindsættelse Af Tog I DSB S-Tog” Engelsk Titel: ”Analysis of Reinsertion of Trains at DSB S-Tog”
    % & 5 / "5 6 37 * % & / 4 , " # & - * ( & ' " , 6 -5 & 5 , # & / ) "7 / 4 6 / * 7 & 3 4 * 5 & 5 9LUNVRPKHGVSURMHNW &KULVWLDQ0LNNHOVHQ-HQVHQ $QGHUV%MHUJ3HGHUVHQ $QDO\VHDI JHQLQGV WWHOVH DIWRJL'6%6WRJ 9HMOHGHUH 3DZHO:LQWHU ',.8 -HQV&ODXVHQ '6%6WRJ $IOHYHUHWGHQRNWREHU Indhold Indhold Indhold 0.1. Indledning .................................... 2 0.2. Resum´e ..................................... 3 0.3. English abstract ................................ 3 1. DSB S-tog 4 1.1. Om virksomheden ............................... 4 1.2. Analysesektionen ................................ 5 1.2.1. Operationsanalytikeren ........................ 6 1.2.2. Konsulenten ............................... 7 1.2.3. Lederen ................................. 8 1.2.4. Samarbejdspartneren .......................... 8 1.3. Profilering .................................... 9 1.4. Personlige refleksioner ............................. 9 1.4.1. Anders .................................. 9 1.4.2. Christian ................................ 11 2. Søjlegenerering 13 2.1. Søjlegenerering generelt ............................ 13 2.2. Dantzig-Wolfe dekomposition ......................... 14 2.3. Søjlegenereringsalgoritmen ........................... 15 2.4. Eksempel p˚asøjlegenerering .......................... 17 3. Problem og modeller 21 3.1. S-togsnettet generelt .............................. 21 3.2. Krav og forstyrrelser .............................. 22 3.3. To mulige modeller ............................... 24 3.4. Model 1 ..................................... 26 3.5. Model
    [Show full text]
  • Meeting Agenda
    Power Curve Working Group Agenda 22nd Meeting, Friday 9th June 2017 Siemens, Ballerup, Denmark Welcome/Registration: 9.00am-9.30am: Tea/Coffee will be available. Morning Presentation Session: 09.30 -13.00 09.30 - 10.00 Introduction o 09.30 - 09.40 Welcome, Ioannis Antoniou, Siemens o 09.40 - 09.50: Meeting Overview, Taylor Geer (DNV GL) o 09.50 - 10.10: PCWG Organisation Update: Taylor Geer (DNV GL) o 10.10 - 10.30: PCWG Activities/Roadmap Update: presentation of 2017 PCWG roadmap, Peter Stuart (RES). 10.30 - 11.15: PCWG-Share-2 (Intelligence Sharing Initiative) Results, Peter Stuart (RES) & Jason Fields (NREL) 11.15 - 11.30: Coffee Break 11.30 – 12.00: PCWG-Share-3/4 etc: o PCWG Beta Testing Sub Group Presentation, Paul Housley SSE o Discussion . Proposed methods for PCWG-Share-3 . Process Improvements (how to make process easier) . Dataset rejection criteria . How to maximise participation. 12.00 - 12.30: IEC 61400-15 Update o 11.00 - 11.15: IEC 61400-15 Update Presentation, Jason Fields (NREL) o 11.15 - 11.45: IEC 61400-15 Discussion/Feedback o 11.45 - 12.00: PCWG & IEC 61400-15 Interaction 12.30 - 13.00: IEC 61400-12 Update, Peter Stuart (RES) on behalf of Alan Derrick (RES) Lunch: 13:00 – 14:00 Afternoon Presentation Session: 14.00-15:00 14.00-14:15 Lasse Svenningsen, EMD: “Proposal of a new power data format – motivation and draft” 14.15-14:20 Q&A/Discussion 14.20-14:35 Harald Hohlen, ROMO Wind, Performance Transparency Project (PTP) 14.35-14:40 Q&A/Discussion 14.40-15:00 Taylor Geer, DNV GL, “OEM specific power curve losses – a practical case”.
    [Show full text]
  • Master Thesis Analysis of a Central S-Train Network Extension in The
    January 2020 Master Thesis Analysis of a central S-train network extension in the Greater Copenhagen Area s134810 Frederik Wrona Holgersen Technical University of Denmark DTU Management Engineering MSc.Eng. Transport and Logistics January 17th, 2020 Master Thesis 2020 2 Master Thesis 2020 Analysis of a central S-train network extension in the Greater Copenhagen Area Master Thesis s134810 Frederik Wrona Holgersen DTU Management Engineering M.Sc.Eng. Transport and Logistics Technical University of Denmark Supervisors: Stefan Eriksen Mabit – DTU Henrik Sylvan – DTU External supervisors: Bernd Schittenhelm – Banedanmark Anders Bislev - Banedanmark 3 Master Thesis 2020 Preface This report is the final product of a 30 ECTS credits Master Thesis and carried out on the study line Transport and Logistics at the Department of Management Engineering, Technical University of Denmark (DTU). The project began August 1st, 2019, with hand-in at January 17th, 2020, and has to be finished with an oral defence January 28th, 2020. The report is divided into several chapters, where the first chapter consists of the introduction to the report. The second chapter introduces the current state of the S-train network and the remaining public transport network in the Greater Copenhagen Area. The third chapter evaluates the need for a new S-train tunnel and this analysis is written on the basis of an evaluation of the capacity consumption, delays and population development. Chapter 4, 5 and 6 describe the theory and methodology behind timetabling of S-trains in RailSys and public transport models. Chapter 7 introduces the socio-economic analysis which is conducted for the two scenarios in the project.
    [Show full text]
  • Contract Documents For
    Contract documents for A17 - Invitation to tender for regular bus services in Movia Trafikselskabet Movia Contracts February 2018 A17 – Invitation to tender for regular bus services page 6 Table of contents 1. General Conditions of Contract ...................................................................................... 10 1.1 Questions ...................................................................................................................... 11 1.2 Prequalification .............................................................................................................. 11 1.2.1 Request for prequalification .................................................................................... 11 1.2.1.1 Completion of eESPD ....................................................................................... 12 1.2.2 Grounds for exclusion ............................................................................................. 13 1.2.3 Suitability ................................................................................................................. 13 1.2.4 Selection.................................................................................................................. 13 1.2.5 Documentation for suitability and fulfilment of selection criteria ............................. 13 1.3 Submission of tenders ................................................................................................... 14 1.3.1 Tenderers ...............................................................................................................
    [Show full text]
  • På Cykeltur Ballerup – Ledøje – Veksø
    Foto: Københavns Amt 16 På cykeltur Ballerup – Ledøje – Veksø Landsbyer, gravhøje og moseområder er hovedingredienser i denne tur fra Ballerup Station til Veksø Station. Ruten går gennem Pederstrup, Ledøje og Smørumovre - tre af Vestegnens smukke og velholdte landsbyer, der stadig kan fortælle historier om livet på landet i gamle dage. Gravhøjene og fund i områdets moser giver deres bidrag til den danske oltidshistorie specielt bronzealderen. Og landbrugslandet med marker og enge kan, som et af de få steder i Københavns Amt, opleves på denne egn. A Pederstrups stråtækte gårde og huse er idyllisk placeret E Fra broen over Værebro Å kan man nyde udsigten over det ved gadekæret. I landsbyen kan man besøge Ballerup Egns- vidtstrakte eng- og moseområde i Veksø Mose. Fra istiden og museum, der rummer en kulturhistorisk samling og en old- frem til midten af 1700-tallet lå der en 4 km lang sø i ådalen. sagssamling. Overfor ligger det økologiske landbrug Grantof- Mosen er siden blevet drænet og vandet ledt til Roskilde tegård, som er et af landets største. Gården leverer blandt an- Fjord. Tørvegrave fra 2. verdenskrig er jævnet ud og blevet til det råvarer til det nærliggende traktørsted "Store Peters Hus". græsgange for kreaturer. Ved tørvegravningen blev der fundet Både museet og Grantoftegård er ejet af Ballerup Kommune. to flotte hjelme med lange buede horn. De er fra bronzealde- ren og formentlig anbragt som en offergave. Hjelmene er ud- B Råmosens søer, rørsumpe, enge og krat står i skarp kon- stillet på Nationalmuseet. trast til de omgivende høje bolig- og erhvervsbygninger. Grå- gås, rørhøne, nattergal og rørspurv hører til blandt ynglefugle- F Bronzealderens storbønder har sat sig meget synlige spor i ne.
    [Show full text]
  • Banen 1934-2009
    Register S-banen 1934-2009 Register til bogen „S-banen 1934-2009“ ABB Signal A/S, skiltefabr.: 292 Udarbejdet af Thomas Kappel Adolphsvej: 77 Udgivet af banebøger 2009 Adtranz Danmark, koncern: 342 AEG, billetmaskiner: 270f, 272 Tal i normalskrift henviser til tekststed. AEG, koncern: 19 Tal i kursiv henviser til en illustration. Ahlstom, koncern: 342 Albertslund: 110, 132 Bemærkninger til de topografiske angivelser: Albertslundgården: 132, 224 Albertslund station: 10, 127, 133f, 135, 152, 287, 324, 333 Stedangivelserne henviser til konkrete steder, hvor noget er Albertslund Syd, bydel: 135 sket eller findes. Albertslundvej: 133, 135 På grund af pladsproblemer henvises der ikke i større om- Alexanderplatz, Bahnhof, i Berlin: 7 fang til banestrækninger: for eksempel Holte-Hillerød og lign. Alfred Nobel, EuroCity tog: 205 Der henvises ikke til København, undtagen lokaliteter som Allerød Omformerstation: 158 København H og lign. Allerød station: 150f, 157f, 157, 158 Almex, billetmaskine: 271, 273 Alle S-banens standsningssteder betegnes konsekvent „sta- Amager: 227 tion“ i lighed med DSBs nuværende praksis, på trods af de Amagerbro: 227 forskellige betegnelser S-bane-bogen igennem. Amagermotorvejen: 173 Amalienborg: 152 Thomas Kappel, maj 2009 Ambt, Charles, generaldirektør: 19 Andresen, Ole, generaldirektør: 29, 203, 209 Annavej: 114 Registeret er opsat således at det kan printes på A4-papir, men Ansaldo STS, koncern: 229 ved at klippe/skære langs den grå streg for neden, tilpasses høj- Ansgar Allé: 239, 246 den til bogens format. Appel,
    [Show full text]
  • Fra Københavns Nordvestegn De Store Skove
    Ture i Københavns omegn Kulturhistorie • Natur • Landskab 4 Indholdsfortegnelse Tag ud og oplev Københavns omegn 7 Københavns omegn 8 Sådan er guiden bygget op 9 Fra Øresunds kyst 10 Udvalgte seværdigheder 12 Vandretur Høje Sandbjerg – Rygård Overdrev 14 Vandretur Vedbæks landsteder 16 Vandretur Vaserne – Frederikslund Skov ved Holte 18 Cykeltur Vedbæk – Grisestien – Bøllemosen 20 Cykeltur Skodsborg – Holte 22 Fra Københavns nordegn 24 Udvalgte seværdigheder 26 Vandretur Ved Frederiksdal Slot 28 Vandretur Gentofte Sø – Brobæk Mose 30 Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Klampenborg 32 Cykeltur Lyngby Åmose – Frederiksdal 34 Cykeltur Rundt om Bagsværd Sø og Lyngby Sø 36 Cykeltur Langs Mølleåen fra Sorgenfri til Skodsborg 38 Cykeltur Københavns Befæstning, Lyngby-Husum 40 Fra Københavns nordvestegn 42 Udvalgte seværdigheder 44 Vandretur Fugle ved Præstesø i Værløse 46 Vandretur Frederiksdal Skov 48 Vandretur Kirke Værløse – Ryget – Farum Sø 50 Cykeltur Værløse – Søndersø – Sækken – Farum 52 Cykeltur Skovbrynet – Ballerup 54 5 Fra Københavns vestegn 56 Udvalgte seværdigheder 58 Vandretur Ved Edelgave Gods 60 Vandretur Herstedøster og Herstedvester 62 Vandretur Risby – Porsemosen – Vestskoven 64 Vandretur Ledøje Landsby 66 Cykeltur Ballerup – Store Vejleå – Albertslund 68 Cykeltur Ballerup – Ledøje – Veksø 70 Cykeltur Vestegnens gravhøje 72 Fra Amager og Saltholm 74 Udvalgte seværdigheder 76 Vandretur Rundt om Kongelunden 78 Vandretur Dragør – Store Magleby 80 Cykeltur Sydamager 82 Cykeltur Avedøre – Vestamager 84 Cykeltur Amager Strandpark – Dragør 86 Museer og lokalarkiver 88 Register over stednavne og seværdigheder 90 Udarbejdet af: Københavns Amt Teknisk Forvaltning Stationsparken 27 2600 Glostrup Forsidefoto: Københavns Amt. Gadekæret i Sengeløse. Foto: John Jedbo, Ole Malling, Bo Hansen, Cappelen, Tøjhusmuseet og Københavns Amt Kort: © Kort og Matrikelstyrelsen Tryk: Paritas Grafi k ISBN: 87-7951-022-1 Oktober 2005 6 7 Tag ud og oplev Københavns omegn Der er meget at opleve i Københavns Amt.
    [Show full text]