49. ÅRGANG • NR. 1 • FEBRUAR 2020 BALLERUP HISTORISKE FORENING 1 INDHOLD: »Møghuset« Svend Jørgen Jensen ................ side 3 49. årgang nr. 1, februar 2020 En ganske naturlig sag Udgivet af Henrik Mogensen ..................... side 4 Ballerup Historiske Forening Pederstrupvej 51–53 Fra mælkedreng til salgschef 2750 Ballerup Svend Jørgen Jensen ................ side 14 www.balleruphistoriskeforening.dk Minder fra Måløv og Jonstrup Redaktion: Charlotte Holm Hansen .......... side 20 Svend Jørgen Jensen Tjørnevænget 39, 2740 Skovlunde Byen i forandring tlf. 44 91 91 97 Banegårdspladsen [email protected] Mette Jensen ........................... side 26 Tegninger: Nyt fra foreningen © Kjeld Johansen Gurli Lytzen ........................... side 28 Tryk: Indkaldelse ABCtryk, Smørum, tlf. 44 97 10 80 til generalforsamling Gurli Lytzen ............................ side 29 ISSN 0105-6433 Referat af Museets åbningstider: Erindringstræf nr. 6 Søndag: 11.00-15.00 Hanne Nygaard ...................... side 30 Tirsdag-fredag: 10.00-15.00 Se vinteråbningstider på side 3. Glemmer du, så husker jeg Erindringstræf nr. 7 Museets telefon: Hanne Nygaard ........................ side 31 44 97 11 13 Nyt fra museet Forside: Mette Jensen ........................... side 33 Måløv Station. Foto: Svend Jørgen Jensen. På jagt med konger og falke Bagside: Janus Clausen ......................... side 38 Falkoner Frank Skaarup med nogle af de børn, der deltog i Ballerup Børne- kulturfestivals aktiviteter. Foto: Skole- tjenesten Pederstrup. 2 »Møghuset« 1894 overtog Jens Vilhelm Så langt som fra Lautrupgård hentedes Nielsen og hans søster Maren der med fire vogne gødning derfra, og i I Marie Nielsdatter Linde- regnvejrsperioder var der undertiden et gården i Ballerup efter deres far. slemt ælte på landevejen.« Gårdens jorder lå lige ved siden af Beboerne i Måløv blev også trætte stationen. I bogen »Da jeg er født af den ildelugtende virksomhed, som i Ballerup« (1977) skriver H. So- ophørte i 1927. I bogen »Måløv – en by phus Kroggaard Pedersen, der kom på landet« (1997) skriver Bente Dahl til Ballerup tre år senere, følgende Hansen, at købmand Jørgen Andersen om gårdejeren og hans nebengesjæft: herefter købte stedet og anvendte det til »Jens Nielsen havde dengang opsyn opbevaring af kunstgødning, som lige- og udlevering af latrin fra en bygning som latrinen kom med toget. ved stationen. Senere flyttede man til I dette nummer af Byhornet fortæller Måløv. Latrinen kom fra Københavns Henrik Mogensen om, hvordan man gårdtoiletter eller som de også hed – løste problemet med bortskaffelse og das eller lokum. Hver enkelt vogn i la- anvendelse af latrin i københavnsområ- trintoget var inddelt i tre runde tønder, det i perioden fra midten af 1800-tallet hver med en aftapningshane. Og de ef- til mellemkrigstiden. terlod sig en speciel duft, når de kørte Charlotte Holm Hansen har in- forbi stationen.« terviewet Jens Peter Smørum, der Områdets bønder købte latrinen og fortæller erindringer fra Måløv og Jon- brugte den som gødning på deres mark- strup. Mette Jensen skriver i anledning er. På et tidspunkt var beboerne i Bal- af en spotudstilling på museet og Bal- lerup imidlertid blevet så trætte af lerup Bibliotek om Banegårdspladsens denne ordning, at man flyttede virk- udvikling, og endelig refererer Byhor- somheden til Måløv. I ovenfor nævnte nets redaktør, hvad John Larsen fortalte bog skri-ver Alvin Schmieder om ved foreningens seneste erindringstræf »Møghuset« i Måløv: på Ryttergården. »Inden Måløv by lå der på ven- Svend Jørgen Jensen stre side en stor lagerbygning, som vi kaldte »Møghuset«. Dertil kom sær- lige jernbanevogne med tre tønder på Ballerup Museums hver. De indeholdt natrenovationen fra vinteråbningstider København, og den blev så opbevaret i I januar og februar har museet husets store bassiner, hvorfra det blev lukket på hverdage. tappet i bøndernes tøndevogne. Det Søndage åbent kl. 11-15. kunne ikke undgås, at lugten fra denne Museet åbner igen på hverdage forretning prægede omegnen, især på tirsdag den 3. marts. de tider, hvor afhentningen foregik. 3 En ganske naturlig sag HENRIK MOGENSEN atrenovation er i dag et uaktu- under Trappen, saa at Trappegangen elt ord. Vi er efterhånden bestandig er fyldt med stinkende Luf- N alle blevet velsignet med tarter, der herfra forplanter sig ind i træk og slip, og hvad der videre sker, Værelserne. I adskillige om- og ny- behøver vi ikke at tage os af, så længe byggede Steder har man for at spare kloakken fungerer. I tidligere tider Plads, anbragt Priveterne inde under var bortskaffelse og anvendelse af la- Side- og Baghuusleiligheder paa flere trin et større problem. I det følgende Etager … Erfaringen har viist, at den beskrives, hvorledes man klarede sig i varme, stinkende Luft efterhaanden københavnsområdet i tiden fra midten finder Vei op i de oven over beliggende af 1800-tallet til mellemkrigstiden. Vaaninger …« Den store koleraepidemi i Køben- De hygiejniske tilstande gav lige- havn i 1853 aktualiserede det nittende frem navn til et sygdomstilfælde: århundredes hygiejnedebat. Det gamle »Privetmephetisme«. I samme beret- system med opsamling i gårde og huse ning forklarer dr. Hornemann denne samt natlig bortkørsel et par gange om lidelse som et pludselig forgiftningstil- måneden til store åbne depoter har vel fælde stammende fra de skadelige ud- aldrig virket tilfredsstillende, men man dunstninger. kunne leve med det. Den københavnske latrin blev I midten af 1800-tallet var forholdene fjernet af byens natmænd. De kørte dog efterhånden blevet så katastrofale i produktet ud af byen i baljer og tønder den overbefolkede by bag voldene, at til de såkaldte latrinoplag uden for det er rimeligt at tale om Københavns byens porte. Tanken var, at her skulle hygiejniske sammenbrud. oplandets bønder hente deres gødning. De havde et udtalt behov for dette, »Privetmephetisme« hvis man skal tro deres eget udsagn. Stedet for de menneskelige udson- Da der blev tale om at lade gødningen dringer har gennem tiden haft et utal af forbrænde eller udpumpe i Øresund, navne. Den gang brugte man i de bedre gjorde landbrugerne således gældende, kredse en omskrivning: »Priveten«. Sa- »at det maatte betragtes som et NA- gens usminkede resultat har dog næppe TIONALTAB.« været til at komme uden om. Og en alvorlig sag var det bestemt. I dr. Emil Hornemanns beskrivelse i Det kan vi blandt andet se af en samlet Sundhedskommissionens Beretning fra henvendelse fra sognerådene i Køben- 1852 hedder det: »… på mange Steder havns Amt. I 1896 argumenterede de her i Byen ere Latrinerne anbragt lige således imod gødningsdestruktionen: 4 »Jomfru Stjernholm! Om forladelse at jeg afbryder Dem …; er De ikke snart fær- dig?« Tegning af Fritz Jürgensen. »Egnens Landmænd vilde derfor ske debat, der naturligvis handlede om lide et umaadeligt Tab, da Landbru- både kloakering og dag- og natrenova- get i saa Tilfælde ligesom de fjær- tion. Dr. Emil Hornemann, der er cite- nere Landsdele, maatte baseres paa ret ovenfor, var vel den person, der stort Kreaturhold, og al Produktion af arbejdede mest ihærdigt for at ændre Grøntsager, Halm og Hø til Køben- de uhyggelige tilstande. Han prøvede havn bortfalde.« at råbe myndighederne op, men det var Det viste sig dog, at landbruget ikke svært, fordi det var dyrt. Han fik dog var i stand til at aftage fækalierne i »god« hjælp af koleraepidemierne i samme hast, som de blev produceret. disse år. Det var ikke alene økonomien, der Privatlivets fred? forsinkede den hygiejniske reform. Dette var baggrunden for den hygiejni- Man kæmpede også imod borg- 5 ernes frygt for offentlig indblanding i for en væsentlig del af KGR’s økonomi privatlivets fred. I 1877 kunne stads- hvilede på salget af humangødning til læge P.A. Schleiner således skrive: »Vi de sjællandske bønder, og Lersøen var ere endnu langt fra at være kommet til det eneste oplag, der havde forbindelse den Erkjendelse. At der i det mindste til jernbanenettet. gives ét Omraade, hvor man maa se Rensestationen på Amager stod klar bort fra de strænge Fordringer om per- i 1901. Den var noget af en teknisk sonlig Frihed – nemlig Hygiejnens …« bedrift, men det er nok tænkeligt, at det Et af de mere pikante eksempler på københavnske borgerskab ikke har be- dette ses af et forbud fra 1901: Den tragtet den med samme interesse, som husfader, der havde fået installeret et man lagde for dagen over for andre af af de nye vandklosetter, måtte ikke tidens tekniske nyskabelser. længere skaffe sig udluftning fra her- Stationen modtog latrinen i tønder, ligheden ved at slå hul i muren ind til der blev tømt ned i en stor beholder pigekammeret. med omrøring. En del af fækalierne Den hygiejniske debat førte slut- blev ført til en højere liggende beholder telig til vedtagelsen af et storstilet og herfra tappet i bøndernes vogne, og kloakprojekt. Forslaget, der blev ved- en del blev efter pumpestationens åb- taget i 1897, kom til at koste 4,6 mil- ning i 1903 sendt direkte ud i Øresund. lioner kr. Men så fik man også en led- På loftet blev der indrettet et avanceret ning under havnen ved Langebro, en damprensningsanlæg til de tomme hovedpumpe-station på Amager og en tønder. større samordning af det københavn- Inden dette uhyre omfattende ap- ske kloaksystem. Som den sidste del parat kom til at fungere, havde man i af dette projekt kunne pumpestationen KGR meget store problemer. Oplagene på Kløvermarken på Amagersiden lige var fyldt til mere end bristepunktet, over for Holmen tages i brug i 1903. og der blev stadig produceret mere, end der blev afsat. I virkeligheden har Natrenovationen Renholdningsselskabets kamp imod Året efter kloakforslagets vedtagelse det stedse voksende latrinbjerg været fik det nyoprettede private selskab næsten desperat. Man brugte alle mu- Københavns Grundejeres Renhold- lige kneb og overhørte et utal af klager. ningsselskab (KGR) eneret på bort- Først da kloakpumpestationen på kørsel af byens natrenovation. I denne Kløvermarken var færdig, kom der forbindelse skulle der bygges et latrin- orden i sagerne. Man kunne nu sælge oplag og et anlæg til rensning af de løbende til bønderne og pumpe resten tomme tønder, og der skulle nedlægges væk.