Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter .
23 maj 2018
PROJEKTTITEL Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter
PERIODE Marts til maj 2018
OPDRAGSGIVER Region Hovedstaden
UDARBEJDET AF Hovedstadens Letbane
KONSULENTBISTAND Atkins Danmark A/S og MOE | Tetraplan A/S
1. INTRODUKTION
Region Hovedstaden har igangsat en analyse af fremtidens kollektive transportknudepunkter for at kunne svare på nedenstående spørgsmål: INDHOLD • Hvordan forbedres den kollektive trafikbetje- 1. INTRODUKTION ning på tværs af trafikkorridorerne i Fingrene via udvalgte transportknudepunkter? KONKLUSION • Hvad er det potentielle ”marked” for kollektive rejser 2. via Fingrene og til/fra Ringbyen i dag og i fremtiden? • Kan forbedringer i udvalgte transportknudepunkter i 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE Fingrene øge andelen af multiskift rejser til og fra a. SERVICENIVEAUET Fingrene? • Hvilken betydning har transportknudepunkters b. BEFOLKING OG ARBEJDSPLADSER samspil med omgivende byrum for at kunne tiltræk- ke flere rejsende til den kollektive transport over c. PASSAGERPOTENTIALER længere afstande? d. REJSEMØNSTRE Formålet med analysen er, at afdække potentialet i at arbejde strategisk med forbedring af knudepunkter samt give ny viden 4. SAMMENFATNING og inspiration til politikere og fagfolk i stat, region og kommu- ner samt til trafikselskaber, developere og andre aktører.
Annex 1 Projektet ledes af Hovedstadens Letbane og er opdelt i tre dele: Oversigt over knudepunkternes bymæssige DEL 1 - Udvælge og kategorisere kollektive transportknude- funktioner: punkter i Ringbyen og Fingrene, som udgør væsentlige om- stigningssteder mellem individuel og kollektiv transport for STJERNEKNUDEPUNKT – HILLERØD pendling til og fra Ringbyen.1 STJERNEKNUDEPUNKT – HØJE TAASTRUP DEL 2 - Detaljeret beskrivelse af 8 knudepunkter samt udpegning af potentialer.2 DESTINATIONSKNUDEPUNKT – HELSINGØR DEL 3 - Dialogproces med kommuner og relevante aktører FORSTADSKNUDEPUNKT - BALLERUP omkring udvalgte knudepunkter.3
RINGBYKNUDEPUNKT – HERLEV I dette notat arbejdes der ud fra kategorier omkring kollektive transportknudepunkter med en afrapportering af Del 2 - RINGBYKNUDEPUNKT – ISHØJ Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter. Notatet kan derfor med fordel læses i forlængelse af NETVÆRKSKNUDEPUNKT - GLOSTRUP analysens Del 1.
NETVÆRKSKNUDEPUNKT - BUDDINGE Potentialerne er blevet analyseret med fokus på serviceniveauet for kollektiv trafikbetjening, befolkning og arbejdspladser omkring knudepunkterne, rejsemønstre samt potentialet for fremtidig passagervækst. Resultaterne fra Del 2 i analysen vil blive anvendt som grundlag for det videre arbejde i analysens Del 3, hvor formålet er at udvikle mobili- tetsfremmende initiativer sammen med kommuner og andre interessenter omkring udvalgte kollektive transportknude- punkter i hovedstadsområdet.
1 Hovedstadens Letbane & Urban Creators, april 2018. 2 Hovedstadens Letbane & Atkins/MOE, maj 2018. 3 Hovedstadens Letbane & Urban Creators, forventes afsluttet juli 2018.
3
2. KONKLUSION Resultaterne fra analysen har påvist anvendeligheden af, at differentiere kollektive transportknudepunkter i hovedstads- området ud fra deres trafikale funktioner, servicekvaliteter og geografiske oplande.
Med udgangspunkt i kategorierne udviklet i analysens Del 1 (Urban Creators, april 2018) har denne analyse påvist, hvilket potentiale otte store knudepunktsstationer i Fingerkorridorerne og Ringbykorridoren har i dag og i fremtiden for udveksling af passagerer mellem transportformer og det lokale opland af boliger og arbejdspladser.
Alle otte analyserede kollektive transportknudepunkter rummer særlige kvaliteter og potentialer, men særligt fire af dem skiller sig ud fra resten: Glostrup, Herlev, Buddinge og Hillerød. I de tre første knudepunkter findes et særdeles stort potentiale for flere rejsende, både fra det lokale opland og passagerer, som skifter mellem de kollektive transportformer. Hillerød skiller sig ud ved et højt serviceniveau mellem forskellige transportformer og opland for et meget stort geografisk område. Generelt giver analysen også en indikation om, hvorvidt mobilitetsfremmende initiativer for den kollektive transport på de forskellige knudepunkter skal have fokus på "tilbringer-transport" fra bolig til stationerne eller "last-mile transport" fra stationerne til f.eks. arbejdspladser.
I de følgende afsnit uddybes grundlaget for analysens resultater:
3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE a. SERVICENIVEAUET Rejsemuligheder
Med rejsemuligheder menes i analysen antallet af transportmuligheder i form af tog- og bustyper på de forskellige knudepunkter. Jo flere systemer, der mødes, jo højere kvalitet af knudepunktet oplever den enkelte rejsende. Antallet af linjer for de 8 i analysens del 1 udpegede knudepunkter for de forskellige tog- og bustyper er listet i tabel. 1
Blandt de 8 knudepunkter er det især Hillerød St., der skiller sig ud. I Hillerød er der således både to togsystemer og 3 bussystemer med et stort antal linjer, som mødes ved stationen.
Dernæst betjenes også Høje Taastrup og Helsingør af to togsystemer. Her er der bare markant færre buslinjer, som slutter til.
Ballerup og Glostrup er relativt lig hinanden i forhold til antal linjer. Glostrup med den forskel, at der også indgår en A-buslinje. Ishøj og Herlev står i denne sammenhæng noget svagere i forhold til hvilke typer rejsemuligheder, der tilbydes.
Type Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 6 6 4 4 2 2 4 E-bus 2 2 4 4 6 2 2 A-bus 2 2 Bybus 11 2 10 18 6 35 14 3 Re/IC- tog 2 10 S-tog 4 4 4 4 2 4 4 Lokalbane 2 8 I alt 23 16 24 22 18 53 32 13 Tabel 1 Antal linjer, som betjener de 8 knudepunkter fordelt på transportform i 2015 (Kilde: OTM 6.1)
4
Frekvens og ventetid
En anden vigtig kvalitet i knudepunktet er at have en høj frekvens på afgange af de forskellige transportformer. Primært i myldretiderne, hvor det er afgørende for pendlerne, at der er gnidningsløse skift med korte ventetider, men også i de øvrige tidsperioder, hvorved den kollektive trafik i disse tilfælde bliver et velfungerende alternativ til de øvrige turformål.
Antal afgang – morgen (1 time) Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 38 47 33 30 9 14 22 E-bus 12 12 6 14 18 8 12 A-bus 18 16 Bybus 25 5 39 28 17 31 34 4 Re/IC- tog 10 16 S-tog 18 18 16 24 12 16 24 Lokalbane 8 19 I alt 93 100 110 46 85 89 88 62 Tabel 2 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform i morgenspidstimen (kl. 7-8) på hverdage i 2015 (Kilde: OTM 6.1)
En analyse af frekvenser i de forskellige tog- og bussystemer i morgenmyldretiderne viser således, at det især er knudepunkterne Glostrup og Buddinge, som står stærkt betjent med mere end 100 afgange i en morgenspidstime. Derefter følger Ballerup og Hillerød med hhv. 93 og 89 afgange.
Helsingør har derimod med 46 afgange relativt få afgange. Ser man alene på togafgange er det Herlev og Ishøj, som har flest afgange.
Også i eftermiddagstimerne er det Glostrup og Buddinge, som over de tre eftermiddagstimer har flest afgange, dog med Ballerup og Hillerød på stort set samme niveau. Helsingør og Ishøj står knap så stærkt, med Helsingør som det knudepunkt der har færrest afgange i eftermiddagstimerne.
Antal afgang – eftermiddag (3 timer) Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 120 138 98 96 36 42 66 E-bus 36 36 26 43 40 26 36 A-bus 54 48 Bybus 75 11 108 88 48 112 108 17 Re/IC- tog 27 48 S-tog 54 51 36 72 36 36 72 Lokalbane 24 60 I alt 285 290 316 139 259 284 260 191 Tabel 3 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform i eftermiddagstimerne (kl. 15-18) på hverdage i 2015 (Kilde: OTM 6.1)
Taget over hele døgnet er det Glostrup, Hillerød, Ballerup og Buddinge, som har flest afgange.
5
I Hillerød er der mere end 500 togafgange eller -ankomster på et døgn, hvilket er markant højere end for de øvrige knudepunkter. Hillerød udmærker sig her ved at have et større opland, hvilket understreger knudepunktets rolle som Stjerneknudepunkt.
Helsingør St. har det laveste antal afgange over et hverdagsdøgn – omkring det halve af hvad der ses for Glostrup og Hillerød, hvilket understreger at Helsingør er et destinationsknudepunkt, med et mindre antal skift mellem transportformerne.
Ishøj St. ligger også lavt målt på frekvenser over døgnet, hvilket hænger sammen med, at det er det knudepunkt blandt de 8 udvalgte, som betjenes af færrest linjer.
Antal afgange i døgnet Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 521 597 428 396 132 163 337 E-bus 84 108 62 122 133 50 108 A-bus 257 270 Bybus 376 76 523 455 251 539 413 74 Re/IC- tog 143 277 S-tog 289 231 205 388 198 205 395 Lokalbane 122 304 I alt 1.270 1.269 1.488 720 1.157 1.306 1.108 914 Tabel 4 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform over et helt hverdagsdøgn i 2015 (Kilde: OTM 6.1)
6
b. BEFOLKNING OG ARBEJDSPLADSER
En gennemgang af oplandet omkring de 8 knudepunkter tegner et billedet af, i hvor høj grad knudepunktet også servicerer nærområdet med destinationspunkter. Et stort antal destinationer i form af arbejdspladser og boliger betyder, at der er et tilsvarende stort potentielt kundeunderlag for den kollektive transport.
På baggrund af data om befolkning og arbejdspladser i OTM er der udtrukket, hvor mange beboere og arbejdspladser der findes inden for stationsnærhedsområderne. Dette er afbildet i nedenstående figur 1, hvor der for de forskellige knudepunkter hhv. vises, hvor mange arbejdspladser og indbyggere, der er lokaliseret indenfor en afstand fra knudepunktet på 600m.
Opland - 600 m 6000
5000
4000
3000
2000
1000
0 Ballerup st Buddinge st Glostrup st Helsingør st. Herlev st Hillerød st. Høje Ishøj st Taastrup st
Arbejdspladser Indbyggere
Figur 1 Boliger og arbejdspladser i det stationsnære kerneområde på 600 m radius omkring knudepunkterne (2015)
Målt på arbejdspladser i stationsnærhedsområdet på 600 m har Glostrup klart de fleste, efterfulgt af Høje Taastrup og Buddinge. Ishøj har langt færrest arbejdspladser inden for dette omkreds.
Ballerup, Ishøj, Buddinge og Herlev udmærker sig derimod ved en høj befolkningstæthed omkring knudepunktet.
Når området udvides til 1.200 m, er billedet i grove træk det samme. Målt på tilgængelige arbejdspladser ligger Glostrup og Herlev højest, efterfulgt af Høje Taastrup og Buddinge. Ishøj ligger igen lavest.
Befolkningstætheden er til gengæld højest omkring stationerne Buddinge og Ishøj, men Glostrup, Ballerup og Herlev følger tæt efter. Lavest befolkningstæthed ses omkring Hillerød, Helsingør og Høje Taastrup.
7
Opland - 1.200 m 18000
16000
14000
12000
10000
8000
6000
4000
2000
0 Ballerup st Buddinge st Glostrup st Helsingør st. Herlev st Hillerød st. Høje Ishøj st Taastrup st
Arbejdspladser Indbyggere
Figur 2 Boliger og arbejdspladser inden for en radius på 1.200 m omkring knudepunkterne (2015)
Yderligere understreger forskellene i antallet af beboere og arbejdspladser i nærområdet til de forskellige knudepunkter deres kategorisering. Ses der på den geografiske fordeling af, hvor pendlere, der benytter et bestemt knudepunkt, starter eller slutter, tegner der sig et mønster, som understøtter den i del 1 valgte kategorisering.
Ses der eksempelvis på Hillerød, viser fordelingen af pendlerture i geografien, at der er et stort opland til stationen, dvs. mange ture starter/slutter uden for byen. I modsætning til dette, ses der for Ballerup som Forstadsknudepunkt eksempelvis en mindre andel af pendlerture som starter/slutter længere ude i geografien, mens en stor del af ture har oprindelse eller destination i lokalområdet.
8
c. PASSAGERPOTENTIALER
Fra OTM er der udtrukket skiftemønstre på de 8 knudepunkter i 2015 og 2035. Ved brug af denne metode tegnes et billede af passagerpotentialer frem mod 2035 for de enkelte knudepunkter, hvor betydningen af de kommende års infrastrukturprojekter og forventet befolkningsvækst er indregnet.
Fra modellerne er både antallet af lokale påstigere og antallet af skift mellem transportformerne i knudepunktet kortlagt. Figur 3 viser det samlet antal rejsende igennem et knudepunkt, dvs. både dem der er lokale påstigere såvel som dem, som skifter i knudepunktet. Figur 4 viser antal skift i knudepunkterne isoleret set.
Med fremskrivningen til 2035 ses, at der er sket en markant vækst i passagertallene på knudepunkterne, der ligger i Ringbyen. Det er især knudepunktet Glostrup, som vokser markant meden næsten tredobling af det beregnede passagertal. Buddinge og Herlev følger efter med en fordobling. Passagertallet for Ballerup er derimod stort set uændret, mens Høje Taastrup og Hillerød får et lavere passagertal. I Hillerøds tilfælde er det Favrholm St. i Hillerød Syd, som forudsiges at ville overtage en del af kundegrundlaget.
Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Ishøj Taastrup 2015 7.751 3.710 9.693 6.562 5.901 17.077 13.539 6.790 2035 7.836 7.081 25.429 8.377 13.441 16.054 10.920 7.996 Vækst 1% 91% 162% 28% 128% -6% -19% 18% (pct.) Figur 3 Samlet antal lokale påstigere samt antal skift i knudepunkterne 2015 og 2035
Ses der udelukkende på skift, sker der også en markant udvikling af knudepunkterne som formidler af skift mellem transportformerne fra 2015 til 2035 (figur 4).
Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Ishøj Taastrup 2015 1.862 1.880 5.112 1.652 1.411 8.159 7.211 1.261 2035 1.110 4.392 17.358 2.260 7.601 7.768 3.603 736 Vækst -40% 134% 240% 37% 439% -5% -50% -42% (pct.) Figur 4 Antal skift mellem kollektive transportmidler i knudepunkterne 2015 og 2035
En forklaring på en stor vækst i antal skift i knudepunkterne Herlev, Glostrup og Buddinge ligger således i etablering af letbanen i Ring 3, hvor der vil være skift til og fra letbanen. Udviklingen i Herlev er mest markant, idet antallet af skift mellem kollektive transportmidler 5-dobles fra 1.400 til 7.600 i døgnet. Her spiller den planlagte flytning af Herlev Station mod vest og dermed tættere på Letbanen i Ring 3, en afgørende rolle. Også Glostrup og Buddinge, hvor der er kobling til Letbanen i Ring 3, forventes at få 2-3½ gange så mange skift i 2035 som i dag.
Derimod halveres antallet af skift på Høje Taastrup St. og Ishøj St. For Høje Taastrup er det en konsekvens af, at der bliver regionaltogsstop på Glostrup med skift til både S-tog og Letbanen i Ring 3, samtidig med at færre regional- og fjerntog vil stoppe i Høje Taastrup, når den nye bane København-Ringsted åbner i 2019. En forklaring på de færre skift på Ishøj St. kan være, at det er forholdsvis mere attraktivt at skifte mellem S-tog og Letbane i Ring 3 på Vallensbæk St.
9
d. REJSEMØNSTRE En måde nærmere at kunne bestemme et knudepunkts kategori ud fra en trafikal betragtning er at se på, hvor og hvor mange rejsende, der benytter et givent knudepunkt, starter eller slutter deres ture. Der er i analysen set på pendlere (arbejds- og uddannelsesrelateret), fordi denne rejsekategori udgør en stor del af de kollektivt rejsende.
Oplandet til Hillerød St. (figur 5 nedenfor) dækker et stort geografisk område i Nordsjælland. Det er i særlig grad i områderne langs Lokalbanen, at der er en koncentration af rejsende, når der fokuseres på pendlingen. Hornbæk, Frederiksværk og Helsingør har mange ture, som går over Hillerød Station. Der ses også, at mange rejser starter eller slutter langs S-banen mod København. Det samme gælder i buskorridoren langs Rute 6 mod Slangerup, Ølstykke og Roskilde.
I 2035 er turmønsteret stort set uændret, om end med en mindre vækst i nærområderne i Hillerød by.
Rejsemønsteret understreger Hillerøds rolle som stjerneknudepunkt.
2015 2035
Figur 5 Pendlerture med kollektiv trafik med Hillerød St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM)
10
Oplandet til Høje Taastrup St. (figur 6 nedenfor) dækker et større geografisk område, primært langs vestbanen mellem København og Roskilde og videre mod Lejre og Hvalsø i nordvest og Viby og Borup mod sydvest. Derudover er der mange pendlere, der rejser til og fra Vestegnen og i områderne langs Køge Bugtbanen.
I 2035 er der en tendens til at oplandet til Høje Taastrup bliver mindre og at oplandet er koncentreret på områderne tættere på stationen.
2015 2035
Figur 6 Pendlerture med kollektiv trafik med Høje Taastrup St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM)
11
I dagens situation er oplandet til Helsingør St. (figur 7 nedenfor) koncentreret langs banelinjerne henholdsvis Lokaltog mod Hornbæk og Gilleleje, Lille Nord mod Hillerød og Kystbanen.
I 2035 vil mønstret for, hvor pendlere primært rejser til og fra, være stort set uændret. Derudover anes der kun en mindre vækst i områderne på Nordkysten mellem Helsingør og Hornbæk/Gilleleje.
Rejsemønsteret fremhæver Helsingørs rolle som destinationsknudepunkt, også fremover.
2015 2035
Figur 7 Pendlerture med kollektiv trafik med Helsingør St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM)
12
I dagens situation er oplandet til Ballerup St. (figur 8 nedenfor) i første omgang i de stationsnære områder syd og nord for banen. Der er en tydelig tyngde i Lautrupgård området, ligesom der er mange rejser langs Ring 4 mod Bagsværd og Værløse. Generelt er oplandet begrænset og følger S-togslinjen mod Frederikssund.
I 2035 er mønsteret for, hvilke steder pendlere, der benyttet knudepunktet Ballerup, rejser til og fra, stort set uændret.
Rejsemønstret understreger Ballerups rolle som forstadsknudepunkt.
2015 2035
Figur 8 Pendlerture med kollektiv trafik med Ballerup St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM)
13
Det fremgår tydeligt, at turene med pendlingsrelationer, som går via Herlev St. (figur 9 nedenfor), i høj grad er knyttet op på S-banen, særligt Frederikssundsfingeren, men også Køge Bugtfingeren.
2015 2035
Figur 9 Pendlerture med kollektiv trafik med Herlev St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM)
I 2035 har mange pendlere rejsemål i områderne omkring stationerne på Letbanen, hvilket viser at der er en betydelig udveksling mellem S-banen og Letbanen i Herlev. Der er en koncentration af rejsemål i området omkring selve stationen, hvor mange pendlere starter eller slutter rejsen.
14
Oplandet til Ishøj St. (figur 10 nedenfor) er begrænset til Vestegnen og til områderne langs Køge Bugtbanen. Det indikerer, at rejserne via knudepunktet på Ishøj St. er forholdsvis korte. Samtidig er det dog rejser, der starter eller slutter i buskorridoren mod Roskilde, som betjenes af S-busser.
I 2035 er billedet det samme, måske med en tendens til et lidt mindre geografisk spredt opland.
Rejsemønsteret bekræfter kategoriseringen af Ishøj St. som et Ringbyknudepunkt.
2015 2035
Figur 10 Pendlerture med kollektiv trafik med Ishøj St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM)
15
I dagens situation er oplandet til Glostrup St. (figur 11 nedenfor) knyttet til S-togslinjen mod Høje Taastrup og erhvervs- områderne nord for banen. Relationer mod stationsnære zoner på Køgebugt linjen ses også i turmønsteret.
I 2035 sker der en markant ændring i mønsteret, idet det vestlige opland mod Roskilde nu træder frem som rejsemål, ligesom der skabes flere relationer i letbanekorridoren – både mod nord og syd. Billedet er, at Glostrup som knudepunkt får en langt større betydning som skiftepunkt for de længere regionale rejser.
Denne udvikling understreger samtidig, at Glostrup kan stå til at udvikle sig fra et Netværks- til et Stjerneknudepunkt. 2015 2035
Figur 11 Pendlerture med kollektiv trafik med Glostrup St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM)
16
I dagens situation er oplandet til Buddinge St. (figur 12 nedenfor) i første omgang i områderne langs S-banen mod Farum, men der er også rejserelationer til områder langs S-banen mod Hillerød. Der er rejserelationer langs Ring 3 både mod syd og nord. Geografisk er oplandet til Buddinge St. begrænset og stationer agerer umiddelbart ikke som knudepunkt for længere rejser.
I 2035 er turmønsteret stort set uændret, men med en vækst i områder langs letbanen i Ring 3.
Buddinge kan set ud fra en betragtning af rejsemønsteret kategoriseres som et Netværksknudepunkt.
2015 2035
Figur 12 Pendlerture med kollektiv trafik med Buddinge St. som anvendt rejseknudepunkt i 2015 og 2035 (Kilde: OTM)
17
4. SAMMENFATNING TRAFIKALE KVALITETER OG UDVALG AF KNUDEPUNKTER
En sammenfatning af de trafikale kvaliteter af knudepunkterne fremgår af oversigten, hvor der er givet en vurdering, fra minus (-) til plus (++), af knudepunkternes kvalitet på de udvalgte områder:
Type (i 2015)* Forstad Netværk Netværk Destination Ringby Stjerne Stjerne Ringby Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Ishøj Knudepunkt Taastrup Potentiale for flere - ++ +++ + ++ 0 - - passagerer og skift Potentiale for flere rejsende ++ ++ ++ 0 + 0 0 + fra det lokale opland Serviceniveau – ++ + ++ + + +++ +++ + muligheder Serviceniveau – frekvenser og ++ ++ +++ + ++ ++ ++ + ventetid *Som beskrevet i analysens del 1, Hovedstadens Letbane & Urban Creators, april 2018.
Ses der på tværs af de trafikale kvaliteter og potentialer for de 8 knudepunkter, skiller især Glostrup og Buddinge sig ud i kategorien for Ringbyknudepunkter. Særligt de unikke muligheder omkring Glostrup St., hvor knudepunktet styrkes med både kobling til Regionaltog og Letbane, vil gøre den relevant at udvikle. Oplandet til Glostrup som knudepunkt for kollektive rejser i regionen øges betragteligt og stationen bliver vigtig også for de længere rejser. Begge knudepunkterne vurderes således sammenfattende stærkt positivt (+/++/+++) på alle ovenstående trafikale kriterier.
Uden for Ringbyen er Hillerød St. også et interessant tilfælde. Dette skyldes især det store regionale opland, de mange rejsemuligheder og det høje passagertal. Den forbedrede betjening, der vil følge af en forventet realisering af projektet med fuld gennemkørsel mellem de nordlige og de vestlige lokaltog på Hillerød St. underbygger dette valg. Også koblingen mellem Hillerød St og Favrholm vil være vigtig at have for øje i den videre udvikling af knudepunktet.
VURDERING AF DE TRAFIKALE KVALITETER OG KNUDEPUNKTERENES KATEGORISERING Overordnet set bekræfter den nærmere analyse af de trafikale kvaliteter inddelingen af de analyserede knudepunkter i de fem kategorier.
For Høje Taastrup St. er konklusionen dog, at knudepunktets funktion i fremtiden (2035) i højere grad vil få karakter af et Forstadsknudepunkt end et Netværksknudepunkt, som beskrevet i Del 1. Flere passagerer vil således have destinationen i lokalområdet omkring knudepunktet, hvor der forventes at foregå yderligere vækst i antallet arbejdspladser. Høje Taastrup mister som ovenfor beskrevet til 2035 hele 50 pct. af antallet skift foretaget i knudepunktet i forhold til den nuværende situation.
18
ANNEX 1
Uddybende beskrivelse af knudepunkterne baseret på trafikale og supplerende bymæssige karakteristika
For hvert af de 8 undersøgte knudepunkter gennemgås informationer om tilgængelighed i forhold til knudepunkternes fysiske placering og adgangsforhold samt stationens indretning.
Dernæst gennemgås knudepunkternes opland primært med de byfunktioner, som ligger stationsnært.
19
HILLERØD
TYPE: STJERNEKNUDEPUNKT BYMÆSSIG FUNKTION
Hillerød station – tilgængelighed
Hillerød station som et stjerneknudepunkt, har et stort opland. Her ankommer og distribueres mange passagerer på nettet. Dvs. der er mange, som omstiger mellem kollektive transportformer.
Fysisk placering
• Stationen ligger perifært i forhold til centerområdet • Stationen er tilgængelig primært fra den vestlige side, dvs. dér hvor stationsbygningen ligger. • Stationen mangler en tydelig orientering, som åbner op mod byen. • Tæt på uddannelsesinstitutioner som Campus og Gymnasium.
Kvaliteter
• Tæt på Hillerød centrum, hvor der er bredt udbud af byfunktioner • Tæt på Frederiksborg Slot som attraktion
Forbindelser • Dårlig forbindelse på tværs af banearealet: Midlertidig gangbro over banen kan i dag kun passeres af gående, derfor skal cyklister, personer med nedsat mobilitet og barnevogne finde en anden vej til at krydse banen.
20
• Vibekevej er en central forbindelse mellem stationen og bykernen. Denne forbindelse er i dag ikke optimalt for alle transportformer, da vejen ændrer form fra en blandet vej til en sti og kan dermed udgøre en barriere mellem byen og stationen.
Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: • Stationsbygning ligger på den venstre side af banen. • Bus terminalen ligger ved S-tog stationen, på den vestlige side af banen. • Stationen udgøres af få spredte bebyggelser, endvidere er der få parkeringsarealer. • Der mangler funktioner ved stationen, der hører hjemme til ”tæt på perron”
21
Hillerød station - Oplandet 1.
2. Kortene viser næroplandet i Hillerød med en afstand på op til 1,2 km fra stationen.
3. Kortet til højre viser endvidere kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner som Hillerød kommune har planlagt for forskellige områder i byen.
4.
5. Der kan således fremhæves følgende funktioner i nærområdet ved stationen:
• Centerområde – by • Attraktion - destination • Stort erhvervsområde - arbejdspladser • Uddannelse – Campus område • Grønne områder • Blandet bebyggelse
22
Serviceniveauet
6. Kortet viser buslinjer, rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlig transport.
På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper som er tilgængelig fra Høje Taastrup station.
23
7. HØJE TAASTRUP
TYPE: STJERNEKNUDEPUNKT
BYMÆSSIG FUNKTION
Høje Taastrup station – tilgængelighed
Høje Taastrup station har et stort opland. Brugeren benytter sig af muligheden for at skifte mellem de mange udbud af kollektive transportformer. Et stort antal rejsende benytter sig af parkér og rejs mulighederne ved stationen.
Fysisk placering • Satellit station til Taastrup St • Bebyggelserne er koncentreret rundt om stationen • Stationen betjener begge sider af banen • Tæt bebygget stationskerne • Mange funktioner
24
Kvaliteter • Stationsnærhed, mange funktioner tæt på stationen • Tilgængeligt med forskelligt transportformer • Destinationer – af erhvervs-, detail- og uddannelseskarakter
Forbindelser • Stort udbud af transportformer ved stationen • Parkér og rejs
Barrierer • Stationsområdet er et afgrænset område og ligger afskåret fra resten af byen
Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: • Stationsbygning er placeret over banen på en bro og betjener begge sider af banen. • Bus terminalen ligger ved S-tog stationen. • Der findes cykelparkering, og øvrige funktioner som passer til stationen.
25
Høje Taastrup station - Oplandet
Kortet viser næroplandet i Høje Taastrup med en afstand op til 1,2 km fra stationen.
Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner ved Høje Taastrup station.
Herunder kan nævnes:
• Store erhvervsområder • Destinationer som Teknologisk Institut, Ikea, City 2. • Uddannelse/ Institutioner • Stort rekreativt område • Blandet bebyggelse
26
Serviceniveauet
Kortet viser buslinjer, rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlig transport.
På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper som er tilgængelig fra Høje Taastrup station.
27
HELSINGØR
TYPE: DESTINATIONSKNUDEPUNK
Helsingør station - tilgængelighed
Helsingør station er et destinationsknudepunkt, hvor byen er destinationen, muligvis pga. af sine funktioner eller attraktioner. Her ses ikke ligeså mange skift mellem kollektive transportformer. En stor del af passagererne er gående, idet stationen ligger tæt på både bykernen og Helsingørs attraktioner.
Fysisk placering • Stationen er placeret langs kysten, tæt ved færgen til Sverige • Stationen ligger perifært i forhold til bymidten • Byen ligger tæt på stationen på den venstre side af banen. • Mange byfunktioner i nærheden. • Ikke så stort opland
28
Kvaliteter • Gågade og mange andre funktioner ligger stationsnære • Let tilgængeligt fra byen for gående og cyklister • Attraktioner som Kronborg Slot, Søfarts Museet, Kulturværftet ligger tæt ved stationen
Forbindelser • Forbindelse til færgen til Sverige • Forbindelse til lokaltog mod Gilleleje og mod Hillerød
Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: • Stationsbygning ligger på venstre side af banen, og er tilgængeligt fra byen. • Bus terminalen ligger ved S-tog stationen. • Mangler parkeringsmuligheder fra Jernbanevej da forpladsen til stationen er ikke så stor. • Der findes flere funktioner ved stationen. • Forbindelse til færgen direkte fra stationen.
29
Helsingør station - Oplandet
Kortet viser næroplandet i Helsingør med en afstand på op til 1,2 km fra stationen.
Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Helsingør kommune har planlagt for forskellige områder i byen.
Der kan bl.a. nævnes:
• Stort centerområde tæt på stationen (Helsingør by) • Attraktioner (Kronborg Slot etc.) • Havnen og Strand
30
Serviceniveauet
Kortet viser buslinjer, deres ruter i byen og frekvens af de mest anvendte offentlig transportformer.
På tabellen til højre, er der listet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelig fra Helsingør station.
31
BALLERUP
TYPE: FORSTADSKNUDEPUNKT
BYMÆSSIG FUNKTION
Ballerup station - tilgængelighed
Ballerup station er et forstadsknudepunkt med et mindre opland. Her distribueres således færre passagerer ud på nettet, hvorimod stationen i større grad betjener lokalsamfundet. En stor del benytter sig af cykling, da afstanden er passende.
Fysisk placering I forhold til stationens placering kan der nævnes følgende aspekter, som fremmer knudepunktets attraktivitet og tilgængelighed:
• Stationen er placeret bycentralt • Stationen er tilgængelig fra begge sider af banen. • Tæt bebygget stationskerne, gågade • Stationen er placeret i forbindelse til Ballerup shopping center – • Der er mange funktioner ved stationen
32
Kvaliteter • Stationsnærhed, mange funktioner tæt på stationen • God fremkommelighed, da stationen ligger centralt i byen • Destinationer (Uddannelse, institutioner i nærheden af stationen)
Forbindelser • Tilgængeligt med forskelligt transportformer • Gå forbindelse på tværs af banen – gågaden
Barrierer • Da stationen ligger central, kan banen fungere som barriere mellem den nordlige og sydlige del af byen
Stationens indretning Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: • Stationsbygning er placeret over banen betjener begge sider af banen. • Bus terminalen ligger ved S-tog stationen på den nordlige side af banen. • Der findes cykelparkering, og øvrige funktioner som passer til stationen. • Stationen ligger i forbindelse til Shopping Center, Biblioteket og gågaden.
33
Ballerup station - Oplandet
Kortet viser næroplandet i Ballerup med en afstand på op til 1,2 km fra stationen.
Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Ballerup kommune har planlagt for forskellige områder i byen.
Herunder kan nævnes:
• Centerområde (Ballerup center) • Destination (Ballerup Arena) • Et større rekreativt område • Et stort erhvervsområde (Lautrupparken) • Uddannelse (DTU Ballerup) • Blandet bebyggelse
34
Serviceniveauet
8. Kortet viser buslinjer, deres ruter i byen og frekvensen vedrørende de mest anvendte offentlig transportformer.
På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelig fra Helsingør station.
35
HERLEV
TYPE: RINGBYKNUDEPUNKT
BYMÆSSIG FUNKTION
Herlev station - tilgængelighed
Som et ringknudepunkt skal Herlev station i højere grad betjene det lokale byområde. Der skal være mulighed for at skifte fra én kollektiv transportform til en anden i nærheden af stationen. Denne form for knudepunkt, hvor stationen ligger centralt og i tæt befolket område, fremmer muligheden for cykling og gang.
Fysisk placering • Stationen er placeret I den sydlige del af kommunen • Stationen er tilgængelig fra Herlevhovedgade • Stationen er primært tilgængeligt fra den nordlige side af banen • Begrænset funktioner, men en del af centerområdet • Mange gående og cykler
Kvaliteter • Tæt på bykernen og by funktioner • Tæt på Disa, erhverv og detail • Destination – Herlev Hospital
36
Forbindelser Følgende positive aspekter i forhold til som passager nemt at komme til/fra og rundt på stationen kan nævnes: • Fremtidige forbindelse til Letbane Ring 3 • Gå-forbindelse på tværs af banen • Gå-forbindelse på tværs af de store veje, mange gangbroer • Tilgængeligt med forskelligt transportformer • Nemt tilgængeligt fra Køge Bugt Motorvejen og 21
Barrierer • Manglende forbindelse på tværs af banen • Banen fungerer som barriere for området syd for banen • Ring 3 udgør en barriere for fremkommeligheden til stationen
Stationens indretning
Stationens beliggenhed og indretning (se kort nedenfor) kan overordnende beskrives som følgende: • Bus terminalen ligger ved S-tog stationen på den nordlige side af banen. • Der findes cykelparkering på begge sider af banen • Få faciliteter på stationen
37
Herlev station - Oplandet
Kortet viser næroplandet i Ishøj med en afstand på op til 1,2 km fra stationen
Kortet viser samtidig kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Herlev kommune har planlagt for de forskellige områder i byen.
Herunder kan nævnes:
• Centerområde (Herlev bymidte) • Destination (Herlev Hospital) • Et stort erhvervsområde ved Marielundsvej • Store boligområder tæt ved stationen
38
Serviceniveauet
Kortet nedenfor viser buslinjer, deres rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlig transportformer.
På tabellen til højre er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelige fra Herlev station.
39
ISHØJ
TYPE: RINGBYKNUDEPUNKT
BYMÆSSIG FUNKTION
Ishøj station - tilgængelighed
Ishøj station er et Ringbyknudepunkt, der primært betjener det lokale byområde. Her er der mange boliger og arbejdspladser. Der ankommer og distribueres i mindre grad passagerer på hele nettet, men der skal være mulighed for at skifte fra én kollektiv transportform til en anden i nærheden af stationen. En stor del er brugerne er gående og cyklister.
Fakta om Ishøj station:
Fysisk placering • Stationen er placeret bycentralt • Stationen er tilgængelig fra begge sider af banen. • Stationen er placeret i forbindelse til Ishøj shopping center – • Der findes mange funktioner ved stationen
40
Kvaliteter • Stationsnærhed, mange funktioner tæt på stationen • Fremkommelighed, da stationen ligger centralt i byen • Destination (forskellige Erhverv)
Forbindelser • Fremtidige forbindelse til Letbane Ring 3 • Gå-forbindelse på tværs af banen • Gå-forbindelse på tværs af de store veje, mange gangbroer • Tilgængeligt med forskelligt transportformer • Nemt tilgængeligt fra Køge Bugt Motorvejen og 21
Barrierer Følgende punkter kan nævnes som udfordringer for stationens tilgængelighed: • Stationen er omkranset af store boliger områder • Vej 243 kan fungere som barriere til stationen • Da stationen ligger central, kan banen fungere som barriere mellem den nordlige og sydlige del af byen
Stationens indretning
Stationens placering og indretning kan overordnede beskrives som følgende: • Stationsbygning er placeret over banen betjener begge sider af banen. • Bus terminalen ligger ved S-tog stationen på den sydlige side af banen. • Der findes cykelparkering, bilparkering og øvrige funktioner, som passer til stationen. • Stationen ligger tæt på og er forbundet til et Shopping Center.
41
Ishøj station - Oplandet
Kortet viser næroplandet i Ishøj med en afstand på op til 1,2 km fra stationen.
Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Ishøj kommune har planlagt for forskellige områder i byen.
Herunder kan nævnes:
• Centerområde (Ishøj center) • Destination (Kunstmuseet Arken) • Et stort rekreativt område • Erhvervsområde (Ilva, Bauhaus) • Blandet bebyggelse • Store boligområder tæt ved stationen
Serviceniveauet Kortet nedenfor viser buslinjer, deres rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlig transportformer.
På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelig fra Ishøj station.
42
43
GLOSTRUP
TYPE: NETVÆRKSKNUDEPUNKT
Glostrup station - tilgængelighed
Glostrup station er et netværksknudepunkt, dvs. at stationen har en stor omstigning af passagerer mellem kollektive transporter. Stationen ligger i den tætte Ringby, hvor der er mange boliger og arbejdspladser. Der ankommer og distribueres i større grad passagerer ud på hele nettet inde ringbyen, samt mellem fingrene.
Fysisk placering • Stationen er placeret bycentralt • Stationen er placeret på nordsiden af banen • Stationen er placeret tæt på Glostrup shopping center – • Mange parkeringspladser,
Kvaliteter • Stationsnærhed, mange funktioner tæt på stationen • Fremkommelighed, da stationen ligger centralt i byen • Destination (forskellige erhverv)
44
Forbindelser • Fremtidige forbindelse til Letbane Ring 3 • Dårlig forbindelse på tværs af banen. • Tilgængeligt med forskelligt transportformer • Nemt tilgængeligt fra de store veje • Parkér og rejs
Barrierer • Da stationen ligger centralt, kan banen fungere som barriere mellem den nordlige og sydlige del af byen • Ring 3 kan fungere som barriere til stationen
Stationens indretning Stationens indretning kan ses på kortet nedenfor og der kan nævnes følgende overordnede karakteristika: • Bus terminalen ligger ved S-tog stationen på den nordlige side af banen. • Stationsbygning er placeret på den nordlige side af banen. • Der findes cykelparkering
45
Glostrup station - Oplandet
9. Kortet viser næroplandet i Ishøj med en afstand på op til 1,2 km fra stationen.
Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Glostrup kommune har planlagt for forskellige områder i byen.
Herunder kan nævnes:
• Centerområde (Glostrup center) • Destinationer (Rigshospitalet, Retten i Glostrup) • Rekreativt område • Store erhvervsområder • Store områder med blandet bebyggelse (bolig og erhverv)
46
Serviceniveauet
Kortet viser buslinjer, deres rute i byen og frekvens for de mest anvendte offentlige transportmidler.
På tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelig ved Glostrup station.
47
BUDDINGE
TYPE: NETVÆRKSKNUDEPUNKT
Buddinge station – tilgængelighed
Buddinge station er et netværksknudepunkt, dvs. at stationen har en stor omstigning af passagerer mellem kollektive transportformer. Stationen ligger i den tætte Ringby, hvor der er mange boliger og arbejdspladser. Der ankommer og distribueres i større grad passagerer ud på hele nettet inde ringbyen, samt mellem fingrene.
Fysisk placering • Stationen er placeret bycentralt • Perronen er løftet op, så stationen er tilgængelig fra begge sider af banen. • Få funktioner i nærheden af stationen • Få parkeringspladser.
Kvaliteter • Destination – erhverv, og arbejdspladser i oplandet
48
Forbindelser • Fremtidige forbindelse til Letbane Ring 3 • Manglende forbindelse på tværs af banen. • Tilgængeligt med forskelligt transportformer • Nemt tilgængeligt fra Buddingevej
Barrierer • Da stationen ligger central, kan banen udgøre en barriere for transporten mellem den nordlige og sydlige del af byen
Stationens indretning Følgende aspekter udgør på nuværende tidspunkt en udfordring for stationens attraktivitet: • Busterminalen ligger pt. lidt længere fra stationen, som er under ombygning • Der er kun få faciliteter ved stationen (se figur nedenfor)
49
Buddinge station - Oplandet
Kortet viser næroplandet i Ishøj med en afstand på op til 1,2 km fra stationen.
Kortet til højre viser kommunens lokalplan med de eksisterende og fremtidige funktioner, som Gladsaxe kommune har planlagt for forskellige områder i byen.
Herunder kan nævnes:
• Erhvervsområde (Gladsaxe Erhvervspark) • Uddannelse /Institutioner (Rådhuset, Bibliotek) • Blandet bebyggelse
Store områder af oplandet går endvidere til boliger (brun markering).
50
Serviceniveauet
Kortet nedenfor viser buslinjer, rute i byen og frekvens af de mest anvendte offentlig transportformer (bus- og S- tog). Der er forbindelser fra knudepunktet i de meste retninger på nær nordvest.
I tabellen til højre, er der oplistet alle offentlige transporttyper, som er tilgængelig fra Buddinge station.
51
Atkins Danmark A/S Arne Jacobsens Alle 17 DK-2300 Copenhagen S
Tel: +45 5251 9000 Fax: +45 5251 9001