Fremtidens Kollektive Transportknudepunkter I Hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer I Udvalgte Kollektive Transportknudepunkter

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Fremtidens Kollektive Transportknudepunkter I Hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer I Udvalgte Kollektive Transportknudepunkter Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter . 23 maj 2018 PROJEKTTITEL Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter PERIODE Marts til maj 2018 OPDRAGSGIVER Region Hovedstaden UDARBEJDET AF Hovedstadens Letbane KONSULENTBISTAND Atkins Danmark A/S og MOE | Tetraplan A/S 1. INTRODUKTION Region Hovedstaden har igangsat en analyse af fremtidens kollektive transportknudepunkter for at kunne svare på nedenstående spørgsmål: INDHOLD • Hvordan forbedres den kollektive trafikbetje- 1. INTRODUKTION ning på tværs af trafikkorridorerne i Fingrene via udvalgte transportknudepunkter? KONKLUSION • Hvad er det potentielle ”marked” for kollektive rejser 2. via Fingrene og til/fra Ringbyen i dag og i fremtiden? • Kan forbedringer i udvalgte transportknudepunkter i 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE Fingrene øge andelen af multiskift rejser til og fra a. SERVICENIVEAUET Fingrene? • Hvilken betydning har transportknudepunkters b. BEFOLKING OG ARBEJDSPLADSER samspil med omgivende byrum for at kunne tiltræk- ke flere rejsende til den kollektive transport over c. PASSAGERPOTENTIALER længere afstande? d. REJSEMØNSTRE Formålet med analysen er, at afdække potentialet i at arbejde strategisk med forbedring af knudepunkter samt give ny viden 4. SAMMENFATNING og inspiration til politikere og fagfolk i stat, region og kommu- ner samt til trafikselskaber, developere og andre aktører. Annex 1 Projektet ledes af Hovedstadens Letbane og er opdelt i tre dele: Oversigt over knudepunkternes bymæssige DEL 1 - Udvælge og kategorisere kollektive transportknude- funktioner: punkter i Ringbyen og Fingrene, som udgør væsentlige om- stigningssteder mellem individuel og kollektiv transport for STJERNEKNUDEPUNKT – HILLERØD pendling til og fra Ringbyen.1 STJERNEKNUDEPUNKT – HØJE TAASTRUP DEL 2 - Detaljeret beskrivelse af 8 knudepunkter samt udpegning af potentialer.2 DESTINATIONSKNUDEPUNKT – HELSINGØR DEL 3 - Dialogproces med kommuner og relevante aktører FORSTADSKNUDEPUNKT - BALLERUP omkring udvalgte knudepunkter.3 RINGBYKNUDEPUNKT – HERLEV I dette notat arbejdes der ud fra kategorier omkring kollektive transportknudepunkter med en afrapportering af Del 2 - RINGBYKNUDEPUNKT – ISHØJ Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter. Notatet kan derfor med fordel læses i forlængelse af NETVÆRKSKNUDEPUNKT - GLOSTRUP analysens Del 1. NETVÆRKSKNUDEPUNKT - BUDDINGE Potentialerne er blevet analyseret med fokus på serviceniveauet for kollektiv trafikbetjening, befolkning og arbejdspladser omkring knudepunkterne, rejsemønstre samt potentialet for fremtidig passagervækst. Resultaterne fra Del 2 i analysen vil blive anvendt som grundlag for det videre arbejde i analysens Del 3, hvor formålet er at udvikle mobili- tetsfremmende initiativer sammen med kommuner og andre interessenter omkring udvalgte kollektive transportknude- punkter i hovedstadsområdet. 1 Hovedstadens Letbane & Urban Creators, april 2018. 2 Hovedstadens Letbane & Atkins/MOE, maj 2018. 3 Hovedstadens Letbane & Urban Creators, forventes afsluttet juli 2018. 3 2. KONKLUSION Resultaterne fra analysen har påvist anvendeligheden af, at differentiere kollektive transportknudepunkter i hovedstads- området ud fra deres trafikale funktioner, servicekvaliteter og geografiske oplande. Med udgangspunkt i kategorierne udviklet i analysens Del 1 (Urban Creators, april 2018) har denne analyse påvist, hvilket potentiale otte store knudepunktsstationer i Fingerkorridorerne og Ringbykorridoren har i dag og i fremtiden for udveksling af passagerer mellem transportformer og det lokale opland af boliger og arbejdspladser. Alle otte analyserede kollektive transportknudepunkter rummer særlige kvaliteter og potentialer, men særligt fire af dem skiller sig ud fra resten: Glostrup, Herlev, Buddinge og Hillerød. I de tre første knudepunkter findes et særdeles stort potentiale for flere rejsende, både fra det lokale opland og passagerer, som skifter mellem de kollektive transportformer. Hillerød skiller sig ud ved et højt serviceniveau mellem forskellige transportformer og opland for et meget stort geografisk område. Generelt giver analysen også en indikation om, hvorvidt mobilitetsfremmende initiativer for den kollektive transport på de forskellige knudepunkter skal have fokus på "tilbringer-transport" fra bolig til stationerne eller "last-mile transport" fra stationerne til f.eks. arbejdspladser. I de følgende afsnit uddybes grundlaget for analysens resultater: 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE a. SERVICENIVEAUET Rejsemuligheder Med rejsemuligheder menes i analysen antallet af transportmuligheder i form af tog- og bustyper på de forskellige knudepunkter. Jo flere systemer, der mødes, jo højere kvalitet af knudepunktet oplever den enkelte rejsende. Antallet af linjer for de 8 i analysens del 1 udpegede knudepunkter for de forskellige tog- og bustyper er listet i tabel. 1 Blandt de 8 knudepunkter er det især Hillerød St., der skiller sig ud. I Hillerød er der således både to togsystemer og 3 bussystemer med et stort antal linjer, som mødes ved stationen. Dernæst betjenes også Høje Taastrup og Helsingør af to togsystemer. Her er der bare markant færre buslinjer, som slutter til. Ballerup og Glostrup er relativt lig hinanden i forhold til antal linjer. Glostrup med den forskel, at der også indgår en A-buslinje. Ishøj og Herlev står i denne sammenhæng noget svagere i forhold til hvilke typer rejsemuligheder, der tilbydes. Type Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 6 6 4 4 2 2 4 E-bus 2 2 4 4 6 2 2 A-bus 2 2 Bybus 11 2 10 18 6 35 14 3 Re/IC- tog 2 10 S-tog 4 4 4 4 2 4 4 Lokalbane 2 8 I alt 23 16 24 22 18 53 32 13 Tabel 1 Antal linjer, som betjener de 8 knudepunkter fordelt på transportform i 2015 (Kilde: OTM 6.1) 4 Frekvens og ventetid En anden vigtig kvalitet i knudepunktet er at have en høj frekvens på afgange af de forskellige transportformer. Primært i myldretiderne, hvor det er afgørende for pendlerne, at der er gnidningsløse skift med korte ventetider, men også i de øvrige tidsperioder, hvorved den kollektive trafik i disse tilfælde bliver et velfungerende alternativ til de øvrige turformål. Antal afgang – morgen (1 time) Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 38 47 33 30 9 14 22 E-bus 12 12 6 14 18 8 12 A-bus 18 16 Bybus 25 5 39 28 17 31 34 4 Re/IC- tog 10 16 S-tog 18 18 16 24 12 16 24 Lokalbane 8 19 I alt 93 100 110 46 85 89 88 62 Tabel 2 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform i morgenspidstimen (kl. 7-8) på hverdage i 2015 (Kilde: OTM 6.1) En analyse af frekvenser i de forskellige tog- og bussystemer i morgenmyldretiderne viser således, at det især er knudepunkterne Glostrup og Buddinge, som står stærkt betjent med mere end 100 afgange i en morgenspidstime. Derefter følger Ballerup og Hillerød med hhv. 93 og 89 afgange. Helsingør har derimod med 46 afgange relativt få afgange. Ser man alene på togafgange er det Herlev og Ishøj, som har flest afgange. Også i eftermiddagstimerne er det Glostrup og Buddinge, som over de tre eftermiddagstimer har flest afgange, dog med Ballerup og Hillerød på stort set samme niveau. Helsingør og Ishøj står knap så stærkt, med Helsingør som det knudepunkt der har færrest afgange i eftermiddagstimerne. Antal afgang – eftermiddag (3 timer) Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 120 138 98 96 36 42 66 E-bus 36 36 26 43 40 26 36 A-bus 54 48 Bybus 75 11 108 88 48 112 108 17 Re/IC- tog 27 48 S-tog 54 51 36 72 36 36 72 Lokalbane 24 60 I alt 285 290 316 139 259 284 260 191 Tabel 3 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform i eftermiddagstimerne (kl. 15-18) på hverdage i 2015 (Kilde: OTM 6.1) Taget over hele døgnet er det Glostrup, Hillerød, Ballerup og Buddinge, som har flest afgange. 5 I Hillerød er der mere end 500 togafgange eller -ankomster på et døgn, hvilket er markant højere end for de øvrige knudepunkter. Hillerød udmærker sig her ved at have et større opland, hvilket understreger knudepunktets rolle som Stjerneknudepunkt. Helsingør St. har det laveste antal afgange over et hverdagsdøgn – omkring det halve af hvad der ses for Glostrup og Hillerød, hvilket understreger at Helsingør er et destinationsknudepunkt, med et mindre antal skift mellem transportformerne. Ishøj St. ligger også lavt målt på frekvenser over døgnet, hvilket hænger sammen med, at det er det knudepunkt blandt de 8 udvalgte, som betjenes af færrest linjer. Antal afgange i døgnet Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 521 597 428 396 132 163 337 E-bus 84 108 62 122 133 50 108 A-bus 257 270 Bybus 376 76 523 455 251 539 413 74 Re/IC- tog 143 277 S-tog 289 231 205 388 198 205 395 Lokalbane 122 304 I alt 1.270 1.269 1.488 720 1.157 1.306 1.108 914 Tabel 4 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform over et helt hverdagsdøgn i 2015 (Kilde: OTM 6.1) 6 b. BEFOLKNING OG ARBEJDSPLADSER En gennemgang af oplandet omkring de 8 knudepunkter tegner et billedet af, i hvor høj grad knudepunktet også servicerer nærområdet med destinationspunkter. Et stort antal destinationer i form af arbejdspladser og boliger betyder, at der er et tilsvarende stort potentielt kundeunderlag for den kollektive transport. På baggrund af data om befolkning og arbejdspladser i OTM er der udtrukket, hvor mange beboere og arbejdspladser der findes inden for stationsnærhedsområderne. Dette er afbildet i nedenstående figur
Recommended publications
  • Oversigt Over Retskredsnumre
    Oversigt over retskredsnumre I forbindelse med retskredsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, ændredes retskredsenes numre. Retskredsnummeret er det samme som myndighedskoden på www.tinglysning.dk. De nye retskredsnumre er følgende: Retskreds nr. 1 – Retten i Hjørring Retskreds nr. 2 – Retten i Aalborg Retskreds nr. 3 – Retten i Randers Retskreds nr. 4 – Retten i Aarhus Retskreds nr. 5 – Retten i Viborg Retskreds nr. 6 – Retten i Holstebro Retskreds nr. 7 – Retten i Herning Retskreds nr. 8 – Retten i Horsens Retskreds nr. 9 – Retten i Kolding Retskreds nr. 10 – Retten i Esbjerg Retskreds nr. 11 – Retten i Sønderborg Retskreds nr. 12 – Retten i Odense Retskreds nr. 13 – Retten i Svendborg Retskreds nr. 14 – Retten i Nykøbing Falster Retskreds nr. 15 – Retten i Næstved Retskreds nr. 16 – Retten i Holbæk Retskreds nr. 17 – Retten i Roskilde Retskreds nr. 18 – Retten i Hillerød Retskreds nr. 19 – Retten i Helsingør Retskreds nr. 20 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 21 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 22 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 23 – Københavns Byret Retskreds nr. 24 – Retten på Bornholm Indtil 1. januar 2007 havde retskredsene følende numre: Retskreds nr. 1 – Københavns Byret Retskreds nr. 2 – Retten på Frederiksberg Retskreds nr. 3 – Retten i Gentofte Retskreds nr. 4 – Retten i Lyngby Retskreds nr. 5 – Retten i Gladsaxe Retskreds nr. 6 – Retten i Ballerup Retskreds nr. 7 – Retten i Hvidovre Retskreds nr. 8 – Retten i Rødovre Retskreds nr. 9 – Retten i Glostrup Retskreds nr. 10 – Retten i Brøndbyerne Retskreds nr. 11 – Retten i Taastrup Retskreds nr. 12 – Retten i Tårnby Retskreds nr. 13 – Retten i Helsingør Retskreds nr.
    [Show full text]
  • Ring 3 Letbane VVM
    Ring 3 Letbane VVM Hvidbog fra forudgående høring September 2014 Ring 3 Letbane VVM Udgivet af: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transportministeriet ISBN: 978-87-91511-92-9 Ring 3 Letbane VVM Indhold 1. Indledning ..........................................................................................5 2. Sammenfattende vurdering ............................................................... 6 3. Beskrivelse af det fremlagte projekt ................................................... 7 4. Høringssvar ....................................................................................... 9 4.1. Linjeføring og stationer ........................................................... 9 4.1.1. Forslag til alternative linjeføringer og stationer ........... 10 4.1.2. Vige- og vendemuligheder ............................................ 14 4.1.3. Øvrige alternativer, hurtigbusser (BRT) og stier .......... 14 4.2. Trafikale forhold ..................................................................... 15 4.3. Støj og vibrationer .................................................................. 16 4.4. Visuelle forhold ....................................................................... 17 4.5. Håndtering af regnvand .......................................................... 17 4.6. Øvrige gener og påvirkninger ................................................. 18 4.6.1. Magnetfelter .................................................................. 18 4.6.2. Risiko for sætningsskader ............................................
    [Show full text]
  • Nej Til S-Tog Til Roskilde. Hvorfor? Og Hvad Så?  Nej Til S-Tog Til Roskilde
    Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Nej til S-tog til Roskilde. Hvorfor? Og hvad så? Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Planlægningsdivisionen1 Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, Atkins Danmark2 1. Baggrund Projekt ”S-tog til Roskilde” blev igangsat foråret 2001 efter et trafikforlig indgået af den daværende regering med højrefløjen. I forliget var hovedvægten, dvs. de største investeringer, tiltænkt vejsek- toren, hvor udvidelser af motorveje stod som noget centralt. Som det nok er de fleste bekendt, blev projekt ”S-tog til Roskilde” standset dagen før tredjebehand- ling af anlægsloven. Når vi alligevel fremlægger et paper på Aalborg Trafikdage, er det for at frem- lægge resultatet af de undersøgelser, som blev gennemført, samt at opridse mulighederne for efter- følgende baneprojekter. Kapacitetsproblemet mellem København og Høje Taastrup består! Etableringen af tilslutningsspor i Høje Taastrup, som skulle muliggøre kørsel med 2-systemtog fra S- banen til fjernbanen mod Roskilde og vice versa, skulle endvidere teknisk indrettes, så tog med begge baners elektrotekniske systemer kunne skifte mellem disse i fart. Banedelen heraf var designet, men i flg. DSB kunne det ikke lade sig gøre at ombygge de nye S-tog til 2-systemteknologi, hvilket reelt før- te til aflysningen af S-tog til Roskilde. Dette berøres ikke for nærværende. Det har fra projektstarten været klart, at de regularitetsmæssige konsekvenser af en sammenbinding af S-banen og fjernbanen skulle undersøges nøje. Resultatet af disse analyser gengives i dette paper, idet de også har betydning for fremtidige løsninger af kapacitetsproblemet vest for København. 2. Status på trafikale analyser Projekt S-tog til Roskilde indeholdte 2 etaper: • Etape 1 med direkte S-tog Østerport-Roskilde • Etape 2 med - i tillæg til etape 1 – direkte S-tog Kastrup-Roskilde til erstatning for nuværende regionaltog i timetakt.
    [Show full text]
  • Fra Københavns Vestegn Otte Landsbyer
    Fra Københavns vestegn otte landsbyer Landskabet vest for København er præ- Oprindelig var egnen dækket af skov, men get af landbrug, store moseområder og allerede i oldtiden blev skoven ryddet for mange små vandløb. På bakkedragene at skabe plads for det landbrug, der i de 56 ligger en række velbevarede landsbyer, følgende årtusinder kom til at sætte sit der i dag stadig er omkranset af marker præg på egnen. Det var den gode jord, eller af nyere bebyggelse. I fl ere af lands- fede enge ved de mange ådale, mosernes byerne kan der endnu opleves en næsten tørv og fra middelalderen også nærheden ”Morten Korchsk” stemning med kirken og til det københavnske marked, der udvikle- gadekæret, der er omgivet af gamle gårde de Vestegnen til hovedstadens spisekam- og huse. mer og leverandør af tørv. Landskab plads til skov, der kunne give brænde. Et resultat Da isen for 15.000 år siden trak sig tilbage efter- af manglen på træ blev, at udnyttelsen af moser- lod den Københavns vestegn som et svagt kupe- nes tørv fi k stigende betydning. I dette svagt ku- ret landskab, der var så fl adt, at åerne ikke kunne perede landskab, gennemskåret af ådale og mose- lede alt vandet bort. Mange dale og lavninger områder fi ndes i dag velbevarede landsbyer omgi- blev oversvømmet af vand, og der opstod et sy- vet af en frugtbar lerjord, som stadig danner stem af lavvandede søer. På bunden af søerne op- grundlag for en betydelig landbrugsproduktion. hobede der sig et dyndlag, der efterhånden som planterne fi k rodfæste udviklede sig til moser Landsbyer med et betydeligt tørvelag.
    [Show full text]
  • Basisprojekt 3
    Penny (68922), Mahmood (68898), Basis Projekt 3 Nielsen (69229), Kornmod (68838), 06/01-2021 Issa (68879), Wrona (68850) Gruppenr: V2024809828 Basisprojekt 3 3. semester - E20 Eksamensgruppe nr. og HOLD: V2024809828 Projekttitel: Unge, bæredygtighed og offentligt transport i Storkøbenhavn Gruppens medlemmer: Axel Østergaard Penny 68922 Hamza Yalmaz Mahmood 68898 Matilde Kirkegaard Nielsen 69229 Mathias Jarlbæk Mathias mod 68838 Amir Mohamad Issa 68879 Martine Ulvedal Wrona 68850 Vejleder: Kim Sandholt Dato: 06/01-2021 Side 1 af 76 Penny (68922), Mahmood (68898), Basis Projekt 3 Nielsen (69229), Kornmod (68838), 06/01-2021 Issa (68879), Wrona (68850) Gruppenr: V2024809828 Abstract This project incorporates the dimensions “Subjectivity, Technology and Society”, “Design & Construction”, and “Scientific Theory”. The assignment is focused on the sustainable and environmentally friendly aspects of public transport systems. The report goes on to explore how green and sustainable public transport truly is, and how we can make people between the ages of 18 to 29 play a bigger part in slowing down the global CO₂ emissions by choosing public transportation. In this project we have conducted two interviews to gather knowledge on the danish youth, in terms of their use of public transportation. We have come to learn that the youth disregard the environmental benefits that public transport has to offer due to prioritizing convenience and simplicity. Therefore we designed an explainer video with the purpose of making public transport seem appealing for the youth, based on their opinions. Side 2 af 76 Penny (68922), Mahmood (68898), Basis Projekt 3 Nielsen (69229), Kornmod (68838), 06/01-2021 Issa (68879), Wrona (68850) Gruppenr: V2024809828 Indholdsfortegnelse Abstract 2 Indholdsfortegnelse 3 Indledning 5 Problemfelt 5 Problemformuleringen 6 Arbejdsspørgsmål 6 Offentlig transport i dagens Danmark 7 Afgrænsning 8 Semesterbindingen 9 Teori 9 Postfænomenologi og Fænomenologi 9 Kampagneteori 11 Målgruppe 11 Effekthierarki 13 Grundmodel vs.
    [Show full text]
  • Alternatives for Upgrading the Nykøbing Falster - Puttgarden Railway Line
    ALTERNATIVES FOR UPGRADING THE NYKØBING FALSTER - PUTTGARDEN RAILWAY LINE JOANNA PAULINA LAZEWSKA, S150897 Danmarks Tekniske Universitet MASTER THESIS AUGUST 2017 ALTERNATIVES FOR UPGRADING THE NYKØBING FALSTER - PUTTGARDEN RAILWAY LINE MAIN REPORT AUTHOR JOANNA PAULINA LAZEWSKA, S150897 MASTER THESIS 30 ETCS POINTS SUPERVISORS STEVEN HARROD, DTU MANAGEMENT ENGINEERING HENRIK SYLVAN, DTU MANAGEMENT ENGINEERING RUSSEL DA SILVA, ATKINS Alternatives for upgrading the Nykøbing F — Puttgarden railway line Joanna Paulina Lazewska, s150897, August 14th 2017 Preface This project constitutes the Master’s Thesis of Joanna Lazewska, s150897. The project is conducted at the Department of Management Engineering of the Technical University of Denmark in the spring semester 2017. The project accounts for 30 ECTS points. The official supervisors for the project have been Head of Center of DTU Management Engineering Henrik Sylvan, Senior Adviser at Atkins Russel da Silva, and Associate Professor at DTU Steven Harrod. I would like to extend my gratitude to Russel da Silva for providing skillful guidance through the completion of project. Furthermore, I would like to thank Henrik Silvan and Steven Harrod for, in addition to guidance, also providing the project with their broad knowledge about economic and operational aspects of railway. In addition, I would like to thank every one who has contributed with material, consultations and guidance in the completion of this project, especially Rail Net Denmark that provided materials and plans, as well as guidance at the technical aspects of the project. A special thank is given to Atkins, which has provided office facilities, computer software, and railway specialists’ help throughout the project. It would not be possible to realize project without their help.
    [Show full text]
  • Folkemængden 1925
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 76. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 76 Pre LIVRAISON - FOLKEM1NGDEN 5. NOVEMBER 1925 I KONGERIGET DANMARK EFTER DE VIGTIGSTE ADMINISTRATIVE INDDELINGER LA POPULATION DU ROYAUME DE DANEMARK LE 5 NOVEMBRE 1925 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE STATISTIQUE KfP1BENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1927 Sly tJ41:í á :a_ cTAT 311:( Fortegnelse over officielle statistiske Publikationer vedrorende Folkettellingerne i Danmark 1801 -1921. Liste des publications statistiques officielles concernant les recensements en Danemark 1801 --1921. Folketællingen 1801 Statistisk Tabelværk. Ældste Broke, 1. Hafte. - 1834 } - 1840 Statistisk Tabelværk. Æidste Række, 6. Hafte. 1845 Statistisk Tabelværk. Ældste Række, 10. Hafte. 1850 Statistisk Tabelværk. Ny Række, 1., 3. og 7. Bind. Statistisk Tabelværk. Ny Række, 12. Bd., 1.-2. Afd. 1855 / Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 3. Sml., II. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 1. Bd. 1860 / t Medd. fra det statistiske Bureau. (1. R.), 6. Sml., VI. Statistisk Tabelværk. 3. Række, 18. Bd. 1870 / Meddelelser. 2. 12. Bd., I. t Statistiske Række, Statistisk Tabelværk. 4. Rakke, Litra A, Nr. 3. 1880 / Statistiske Meddelelser. 3. Rakke, 4. Bd., IV. Statistisk Tabelværk. 4. Række, Litra A, Nr. 8 a og b. 1890 1 Statistiske Meddelelser, 3. Række, 12. Bd., I. Statistisk Tabelvmrk. 5. Rakke, Litra A, Nr. 3 og 4. 1901 Statistiske Meddelelser. 4. Række, 10. Bd., 3. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 21. Bd., 1. Hafte. 1906 / Statistiske Meddelelser. 4. Rakke, 28. Bd., 5. Hefte. Statistiske Meddelelser. 4. Række, 37. Bd., 1. Hafte. 1911 / Statistisk Tabelværk. 5. Rakke, Litra A, Nr.
    [Show full text]
  • Intercity Og Intercitylyn 06.01.2008-10.01.2009
    InterCity og InterCityLyn 06.01.2008-10.01.2009 Frederikshavn Thisted Aalborg Struer Viborg Herning Århus H Roskilde København Kolding Ringsted Kbh.s Lufthavn, Esbjerg Odense Kastrup Sønderborg Padborg Rejser med InterCity og InterCityLyn Indhold Plan Side Frederikshavn 6 Tegnforklaring 4 7 1 Sådan bruger du køreplanen 6 Thisted Aalborg Hvor lang tid skal du bruge til at skifte tog? 8 Vigtigste ændringer for køreplanen 10 Struer 2 Sporarbejder medfører ændringer 10 Viborg Århus 3 2 6 7 1 Trafikinformation 11 Herning Pladsreservation 12 Vejle København H Middelfart Odense 2 10 2 Rejsetidsgaranti 13 Esbjerg 3 3 6 1 1 4 4 4 Ystad Køb af billet 13 5 5 Kbh./ Kastrup Rønne 10 Røgfri tog 13 Sønderborg 7 1 København - Frederikshavn 14 5 Padborg 5 7 2 København - Århus - Struer 38 3 København - Herning - Struer - Thisted 48 Sådan bruges kortet 4 København - Esbjerg 56 Numrene på kortene viser, i hvilken køreplan du bedst 5 København - Sønderborg/Padborg 68 kan finde din rejse mellem to stationer. 6 Frederikshavn - Århus - Esbjerg 76 7 Frederikshavn - Sønderborg/Padborg 88 Hvis begge stationer ligger på en rød del af linjen, kan du finde alle rejser mellem de to stationer i den køreplan, 10 København - Ystad/Bornholm 100 der er vist ved linjen. Rejser og helligdage 108 Hvis den ene station ligger på den røde del og den Kalender 109 anden station ligger på den grå del af samme linje, viser køreplanen alle rejser til og fra den station, der ligger på den røde del af linjen. Opdateret den 17. jan 2008 Tryk Nørhaven Paperback A/S Udgivet af: DSB tager forbehold for trykfejl og ændringer i Hvis begge stationer ligger på den grå del af linjen, DSB Planlægning og Trafik køreplanerne.
    [Show full text]
  • Projektoversigt – Region Hovedstaden Indhold
    Projektoversigt – Region Hovedstaden Indhold Kollektiv transport ............................................................................................ 3 Anlæg af Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station ............................. 3 Anlæg af fjern- og regionaltogsperroner på Glostrup Station .............. 4 Udvidelse af Københavns Lufthavn Station ............................................ 5 Anlæg af vendespor ved Københavns Lufthavn Station ....................... 6 Anlæg af overhalingsspor til godstog ved Kalvebod .............................. 7 Flytning af Herlev Station .......................................................................... 8 Ombygning af Nordhavn Station .............................................................. 9 Anlæg af vendespor til S-tog ved Carlsberg Station ............................. 10 Metrodrift på S-banen ............................................................................... 11 Hastighedsopgraderinger på S-banen ..................................................... 12 Forenkling af Københavns Hovedbanegård ......................................... 13 Opgradering af Hillerød Station .............................................................. 14 Forskønnelse af Nørreport Station ......................................................... 15 VVM-undersøgelse og anlæg af metro til Lynetteholm og Nordøstamager .......................................................................................... 16 Analyse af metrodrift på Kystbanen ......................................................
    [Show full text]
  • Forslag Til Kommuneplan 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur
    Forslag til kommuneplan 2017 for Furesø Kommune kan ses på kommunens hjemmeside www.furesoe.dk/kommuneplan 2017. Forslag til kommuneplan 2017 Furesø Kommune, juni 2017 for Furesø Kommune Hovedstruktur Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk Fotos: Alf Blume, Bodil Hammer, Dorthe Bendtsen, Jørgen Overgaard, Niels Plum, Mikkel Arnfred, Kim Ton- ning, Preben Bitsch, Signe Fiig, Søren Svendsen, Tenna Hansen, Thomas Halvor Jensen, Coloubox, Ideas4you, Furesø Kommune, Furesø Løbeklub, Furesø Museum, Naturpark Mølleåen og Vestforbrænding. Tryk: Cool Gray A/S Kom og vær med – sæt dit aftryk på Furesø Kommune I år er det 10 år siden, de to kommuner Farum og Værløse blev sammenlagt til Furesø Kommune. Vi vil være en attraktiv, grøn bosætningskommune, og vi har netop rundet de 42.000 indbyggere. En landsdækkende undersøgelse har i foråret 2017 vist, at Furesø er den kommune i landet, flest borgere vil anbefale andre at flytte til. Vi har altså grund til at forvente, at vi bliver flere i de kom- mende år. Nye borgere giver mulighed for at udvikle kommunen og dens tilbud. Men i Furesø vil vi ikke have vækst for vækstens skyld – vi vil have bæredygtig vækst i dialog med borgere og virksomheder. Bæredygtig vækst handler om at bevare og beskytte de kultur- og naturværdier, vi har, samtidig med at vi udvikler med omtanke. I Furesø har vi nogle af hovedstadsområdets flotteste natur- områder. Dem skal vi bevare og beskytte, så også kommende generationer kan få glæde af dem. Samtidig skal vi give mulighed for at benytte dem, så flere får adgang til naturen, samtidig med, at landbrug og fødevareerhverv kan drives og trives.
    [Show full text]
  • The Influence of Political Structures and Local Community Engagement on Placemaking in Train Stations a Case Study of Glostrup M
    The influence of political structures and local community engagement on placemaking in train stations A case study of Glostrup Multifunctional Station Sustainable Cities Thesis Aalborg University of Copenhagen Mohammad Ghannam Study No. 2094407 Date: October 2th, 2019 Abstract Traditionally the development of a train station focuses on transportation manners for commuters. The challenge in modern train stations is the quality of the public space, which adds value to citizens through sustainable measures. It is crucial to strengthen participation for better development of train stations. There is a lack of involvement, and throughout the thesis, it is demonstrated that the argument is two- folded. The first one is local, about local development, inclusion, and achieving locally sustainable objectives. The other is about the system level. In order to handle the urbanization, new ways of governing are fundamental to achieve an optimal train station that comprehends all aspects of the transportation system. In a paradigm of transport where time-travel is at the center, there is not enough focus on the quality of the trip as a whole for people. The quality of the space is affected by the existing infrastructure that puts some limitations on the recreation of the place. Other challenging aspects of urban spaces, at the stations, are better transport modes, energy-efficiency, pollution reduction and policy framework. The focus on train stations is relevant for the development of sustainable cities since it offers quality of life, efficient connectivity, optimal and innovative use of public spaces and reduction of human footprint. The purpose of this thesis is to explore the influence of the political structure and the local community concerning strengthening placemaking in train stations.
    [Show full text]
  • Status for Anlægs- Og Byggeprojekter
    Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Det store atrium i politiets nyligt færdiggjorte uddannelsescenter i Vejle (Foto: Christensen Fotografi). 2. | Status for anlægs- og byggeprojekter Status for anlægs- og byggeprojekter 2. halvår 2020 Transportområdet| 3. Status for anlægs- og byggeprojekter, 2. halvår 2020 Udgivet af: Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Udarbejdet af: Transport- og Boligministeriet ISBN netudgave: 978-87-93292-61-1 4. | Status for anlægs- og byggeprojekter Indhold Transportområdet ............................................................................................................................................. 7 1. Indledning.................................................................................................................................................. 8 2. Jernbaner................................................................................................................................................... 9 Anlægsprojekter på baneområdet................................................................................................. 11 Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 12 Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ........................................................................................................ 13 Signalprogrammet..............................................................................................................................
    [Show full text]