Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter . 23 maj 2018 PROJEKTTITEL Fremtidens kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet Del 2 – Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter PERIODE Marts til maj 2018 OPDRAGSGIVER Region Hovedstaden UDARBEJDET AF Hovedstadens Letbane KONSULENTBISTAND Atkins Danmark A/S og MOE | Tetraplan A/S 1. INTRODUKTION Region Hovedstaden har igangsat en analyse af fremtidens kollektive transportknudepunkter for at kunne svare på nedenstående spørgsmål: INDHOLD • Hvordan forbedres den kollektive trafikbetje- 1. INTRODUKTION ning på tværs af trafikkorridorerne i Fingrene via udvalgte transportknudepunkter? KONKLUSION • Hvad er det potentielle ”marked” for kollektive rejser 2. via Fingrene og til/fra Ringbyen i dag og i fremtiden? • Kan forbedringer i udvalgte transportknudepunkter i 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE Fingrene øge andelen af multiskift rejser til og fra a. SERVICENIVEAUET Fingrene? • Hvilken betydning har transportknudepunkters b. BEFOLKING OG ARBEJDSPLADSER samspil med omgivende byrum for at kunne tiltræk- ke flere rejsende til den kollektive transport over c. PASSAGERPOTENTIALER længere afstande? d. REJSEMØNSTRE Formålet med analysen er, at afdække potentialet i at arbejde strategisk med forbedring af knudepunkter samt give ny viden 4. SAMMENFATNING og inspiration til politikere og fagfolk i stat, region og kommu- ner samt til trafikselskaber, developere og andre aktører. Annex 1 Projektet ledes af Hovedstadens Letbane og er opdelt i tre dele: Oversigt over knudepunkternes bymæssige DEL 1 - Udvælge og kategorisere kollektive transportknude- funktioner: punkter i Ringbyen og Fingrene, som udgør væsentlige om- stigningssteder mellem individuel og kollektiv transport for STJERNEKNUDEPUNKT – HILLERØD pendling til og fra Ringbyen.1 STJERNEKNUDEPUNKT – HØJE TAASTRUP DEL 2 - Detaljeret beskrivelse af 8 knudepunkter samt udpegning af potentialer.2 DESTINATIONSKNUDEPUNKT – HELSINGØR DEL 3 - Dialogproces med kommuner og relevante aktører FORSTADSKNUDEPUNKT - BALLERUP omkring udvalgte knudepunkter.3 RINGBYKNUDEPUNKT – HERLEV I dette notat arbejdes der ud fra kategorier omkring kollektive transportknudepunkter med en afrapportering af Del 2 - RINGBYKNUDEPUNKT – ISHØJ Potentialer i udvalgte kollektive transportknudepunkter. Notatet kan derfor med fordel læses i forlængelse af NETVÆRKSKNUDEPUNKT - GLOSTRUP analysens Del 1. NETVÆRKSKNUDEPUNKT - BUDDINGE Potentialerne er blevet analyseret med fokus på serviceniveauet for kollektiv trafikbetjening, befolkning og arbejdspladser omkring knudepunkterne, rejsemønstre samt potentialet for fremtidig passagervækst. Resultaterne fra Del 2 i analysen vil blive anvendt som grundlag for det videre arbejde i analysens Del 3, hvor formålet er at udvikle mobili- tetsfremmende initiativer sammen med kommuner og andre interessenter omkring udvalgte kollektive transportknude- punkter i hovedstadsområdet. 1 Hovedstadens Letbane & Urban Creators, april 2018. 2 Hovedstadens Letbane & Atkins/MOE, maj 2018. 3 Hovedstadens Letbane & Urban Creators, forventes afsluttet juli 2018. 3 2. KONKLUSION Resultaterne fra analysen har påvist anvendeligheden af, at differentiere kollektive transportknudepunkter i hovedstads- området ud fra deres trafikale funktioner, servicekvaliteter og geografiske oplande. Med udgangspunkt i kategorierne udviklet i analysens Del 1 (Urban Creators, april 2018) har denne analyse påvist, hvilket potentiale otte store knudepunktsstationer i Fingerkorridorerne og Ringbykorridoren har i dag og i fremtiden for udveksling af passagerer mellem transportformer og det lokale opland af boliger og arbejdspladser. Alle otte analyserede kollektive transportknudepunkter rummer særlige kvaliteter og potentialer, men særligt fire af dem skiller sig ud fra resten: Glostrup, Herlev, Buddinge og Hillerød. I de tre første knudepunkter findes et særdeles stort potentiale for flere rejsende, både fra det lokale opland og passagerer, som skifter mellem de kollektive transportformer. Hillerød skiller sig ud ved et højt serviceniveau mellem forskellige transportformer og opland for et meget stort geografisk område. Generelt giver analysen også en indikation om, hvorvidt mobilitetsfremmende initiativer for den kollektive transport på de forskellige knudepunkter skal have fokus på "tilbringer-transport" fra bolig til stationerne eller "last-mile transport" fra stationerne til f.eks. arbejdspladser. I de følgende afsnit uddybes grundlaget for analysens resultater: 3. KNUDEPUNKTERNES POTENTIALE a. SERVICENIVEAUET Rejsemuligheder Med rejsemuligheder menes i analysen antallet af transportmuligheder i form af tog- og bustyper på de forskellige knudepunkter. Jo flere systemer, der mødes, jo højere kvalitet af knudepunktet oplever den enkelte rejsende. Antallet af linjer for de 8 i analysens del 1 udpegede knudepunkter for de forskellige tog- og bustyper er listet i tabel. 1 Blandt de 8 knudepunkter er det især Hillerød St., der skiller sig ud. I Hillerød er der således både to togsystemer og 3 bussystemer med et stort antal linjer, som mødes ved stationen. Dernæst betjenes også Høje Taastrup og Helsingør af to togsystemer. Her er der bare markant færre buslinjer, som slutter til. Ballerup og Glostrup er relativt lig hinanden i forhold til antal linjer. Glostrup med den forskel, at der også indgår en A-buslinje. Ishøj og Herlev står i denne sammenhæng noget svagere i forhold til hvilke typer rejsemuligheder, der tilbydes. Type Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 6 6 4 4 2 2 4 E-bus 2 2 4 4 6 2 2 A-bus 2 2 Bybus 11 2 10 18 6 35 14 3 Re/IC- tog 2 10 S-tog 4 4 4 4 2 4 4 Lokalbane 2 8 I alt 23 16 24 22 18 53 32 13 Tabel 1 Antal linjer, som betjener de 8 knudepunkter fordelt på transportform i 2015 (Kilde: OTM 6.1) 4 Frekvens og ventetid En anden vigtig kvalitet i knudepunktet er at have en høj frekvens på afgange af de forskellige transportformer. Primært i myldretiderne, hvor det er afgørende for pendlerne, at der er gnidningsløse skift med korte ventetider, men også i de øvrige tidsperioder, hvorved den kollektive trafik i disse tilfælde bliver et velfungerende alternativ til de øvrige turformål. Antal afgang – morgen (1 time) Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 38 47 33 30 9 14 22 E-bus 12 12 6 14 18 8 12 A-bus 18 16 Bybus 25 5 39 28 17 31 34 4 Re/IC- tog 10 16 S-tog 18 18 16 24 12 16 24 Lokalbane 8 19 I alt 93 100 110 46 85 89 88 62 Tabel 2 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform i morgenspidstimen (kl. 7-8) på hverdage i 2015 (Kilde: OTM 6.1) En analyse af frekvenser i de forskellige tog- og bussystemer i morgenmyldretiderne viser således, at det især er knudepunkterne Glostrup og Buddinge, som står stærkt betjent med mere end 100 afgange i en morgenspidstime. Derefter følger Ballerup og Hillerød med hhv. 93 og 89 afgange. Helsingør har derimod med 46 afgange relativt få afgange. Ser man alene på togafgange er det Herlev og Ishøj, som har flest afgange. Også i eftermiddagstimerne er det Glostrup og Buddinge, som over de tre eftermiddagstimer har flest afgange, dog med Ballerup og Hillerød på stort set samme niveau. Helsingør og Ishøj står knap så stærkt, med Helsingør som det knudepunkt der har færrest afgange i eftermiddagstimerne. Antal afgang – eftermiddag (3 timer) Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 120 138 98 96 36 42 66 E-bus 36 36 26 43 40 26 36 A-bus 54 48 Bybus 75 11 108 88 48 112 108 17 Re/IC- tog 27 48 S-tog 54 51 36 72 36 36 72 Lokalbane 24 60 I alt 285 290 316 139 259 284 260 191 Tabel 3 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform i eftermiddagstimerne (kl. 15-18) på hverdage i 2015 (Kilde: OTM 6.1) Taget over hele døgnet er det Glostrup, Hillerød, Ballerup og Buddinge, som har flest afgange. 5 I Hillerød er der mere end 500 togafgange eller -ankomster på et døgn, hvilket er markant højere end for de øvrige knudepunkter. Hillerød udmærker sig her ved at have et større opland, hvilket understreger knudepunktets rolle som Stjerneknudepunkt. Helsingør St. har det laveste antal afgange over et hverdagsdøgn – omkring det halve af hvad der ses for Glostrup og Hillerød, hvilket understreger at Helsingør er et destinationsknudepunkt, med et mindre antal skift mellem transportformerne. Ishøj St. ligger også lavt målt på frekvenser over døgnet, hvilket hænger sammen med, at det er det knudepunkt blandt de 8 udvalgte, som betjenes af færrest linjer. Antal afgange i døgnet Ballerup Buddinge Glostrup Helsingør Herlev Hillerød Høje Taastrup Ishøj S-bus 521 597 428 396 132 163 337 E-bus 84 108 62 122 133 50 108 A-bus 257 270 Bybus 376 76 523 455 251 539 413 74 Re/IC- tog 143 277 S-tog 289 231 205 388 198 205 395 Lokalbane 122 304 I alt 1.270 1.269 1.488 720 1.157 1.306 1.108 914 Tabel 4 Antal afgange på knudepunktet fordelt på transportform over et helt hverdagsdøgn i 2015 (Kilde: OTM 6.1) 6 b. BEFOLKNING OG ARBEJDSPLADSER En gennemgang af oplandet omkring de 8 knudepunkter tegner et billedet af, i hvor høj grad knudepunktet også servicerer nærområdet med destinationspunkter. Et stort antal destinationer i form af arbejdspladser og boliger betyder, at der er et tilsvarende stort potentielt kundeunderlag for den kollektive transport. På baggrund af data om befolkning og arbejdspladser i OTM er der udtrukket, hvor mange beboere og arbejdspladser der findes inden for stationsnærhedsområderne. Dette er afbildet i nedenstående figur