Fra Københavns Vestegn Otte Landsbyer
Total Page：16
File Type：pdf, Size：1020Kb
Fra Københavns vestegn otte landsbyer Landskabet vest for København er præ- Oprindelig var egnen dækket af skov, men get af landbrug, store moseområder og allerede i oldtiden blev skoven ryddet for mange små vandløb. På bakkedragene at skabe plads for det landbrug, der i de 56 ligger en række velbevarede landsbyer, følgende årtusinder kom til at sætte sit der i dag stadig er omkranset af marker præg på egnen. Det var den gode jord, eller af nyere bebyggelse. I fl ere af lands- fede enge ved de mange ådale, mosernes byerne kan der endnu opleves en næsten tørv og fra middelalderen også nærheden ”Morten Korchsk” stemning med kirken og til det københavnske marked, der udvikle- gadekæret, der er omgivet af gamle gårde de Vestegnen til hovedstadens spisekam- og huse. mer og leverandør af tørv. Landskab plads til skov, der kunne give brænde. Et resultat Da isen for 15.000 år siden trak sig tilbage efter- af manglen på træ blev, at udnyttelsen af moser- lod den Københavns vestegn som et svagt kupe- nes tørv fi k stigende betydning. I dette svagt ku- ret landskab, der var så fl adt, at åerne ikke kunne perede landskab, gennemskåret af ådale og mose- lede alt vandet bort. Mange dale og lavninger områder fi ndes i dag velbevarede landsbyer omgi- blev oversvømmet af vand, og der opstod et sy- vet af en frugtbar lerjord, som stadig danner stem af lavvandede søer. På bunden af søerne op- grundlag for en betydelig landbrugsproduktion. hobede der sig et dyndlag, der efterhånden som planterne fi k rodfæste udviklede sig til moser Landsbyer med et betydeligt tørvelag. Mellem Risby og Vestegnens landsbyer opstod under Vikingetiden Vridsløsemagle fi ndes vandskellet mellem Køge omkring år 1000. De blev placeret nær vådområ- Bugt og Roskilde Fjord. Her udspringer Store der, hvor engene kunne udnyttes til græsning og Vejleå, som løber mod syd til Køge Bugt. Fra mosernes tørv kunne supplere det kostbare træ Nybølle Å ved Porsemosen løber vandet mod vest som brændsel. Man kan få et indtryk af bebyg- til Roskilde Fjord. Tidligere har vådområderne gelsen i vikingetiden og den tidlige middelalder været meget større, men som en følge af tilgro- ved at besøge ”Vikingelandsbyen” ved Risby, ning og landbrugets dræning, er disse eng- og hvor der er rekonstrueret en lille landsby med moseområder reduceret til det, vi ser i dag. stuehus og grubehuse. Som en del af Kroppedal Museets aktiviteter er der her indrettet et histo- Bosætning risk arbejdende værksted for skoler. Fund af oldtidsredskaber fra jægerstenalderen for- Mange træk fra den senere udvikling i Vesteg- tæller, at der allerede for 8.000 år siden boede nens landsbyer kan i dag afl æses – ikke blot i mennesker på Vestegnen. De gik på jagt i de sto- landsbyernes gamle kirker, gårde og huse – men re skove eller fi skede i de søer, der endnu ikke var også i forløbet af veje, hegn og markskel. Ved op- groet til. Da jægerne blev agerbrugere, begyndte hævelsen af dyrkningsfællesskabet i slutningen af de at rydde skoven ned mod søerne for af få dyrk- 1700-tallet blev agerjorden fordelt mellem bøn- ningsjord og græsningsarealer. Skovrydningen derne. På Vestegnen blev de enkelte gårdes jorde fortsatte gennem hele bronzealderen og blev i samlet i såkaldte stjerneudstykninger. Landsbyen jernalderen så omfattende, at de sidste skovarea- lå midt i landsbymarken med levende hegn og ler efterhånden forsvandt. Det var især jordens veje strålende ud til alle sider og afgrænset af de store frugtbarhed, der var baggrunden for den in- lavtliggende græsningsenge og moser. tensive opdyrkning. Vestegnen var blevet omdan- net til et næsten træløst slettelandskab uden Tørvene I det skovløse landskab på Vestegnen har tørv al- tid spillet en stor rolle som brændsel. Svenske- krigene i 1600-tallet efterlod de sjællandske sko- ve i en miserabel stand, og efterspørgslen på brændsel i København var stor. I forbindelse med udstykningen blev også landsbyernes mosearealer 57 omhyggeligt opdelt i parceller og fordelt mellem gårdene. Fra landsbyerne blev der anlagt veje ned til tørvelodderne. Porsemosevej fra Vridsløsemag- Foto: Kroppedal Museum Kroppedal Foto: le, Hellevej og Øbakkevej fra Ledøje samt Tørve- Vestegnen 1942, tørvearbejde. vej ved Sengeløse er nutidige veje, der har deres oprindelse i tørvetransporten. hastigt voksende brokvarterer. Der blev gravet Det københavnske marked grus og opført en række store teglværker, bl.a. Ris- Mange af Vestegnens bønder fi k en betydelig eks- by Teglværk og Hakkemose Teglværk, som var et traindtægt ved at sælge tørv til den københavn- af landets største. ske befolkning. De kørte tørvene med hestevogn Under 1. og ikke mindst under den 2. verdens- ind til markedet på Kultorvet, hvor de måtte kon- krig eksploderede behovet for brændsel, især til kurrere med de nordsjællandske kulsvieres salg af industrien og de store elektricitetsværker. Tørve- det fi nere og dyrere trækul. gravningen, der hidtil foregik med håndkraft, Den oprindelige Gammel Roskildevej, der for- blev nu mekaniseret, og de mange gravemaskiner bandt Roskilde og København, har haft stor be- lavede fuldstændig om på store dele af landskabet tydning for Vestegnens udvikling. Med denne i Vestegnen. hovedfærdselsåre og Abbevad – den historisk vig- Fra 1930’erne blev der opført et stort antal gart- tige overgang over Store Vejleå – havde bønderne nerier. Amagerbønderne kunne ikke klare køben- en god forbindelse til hovedstaden. Det var ikke havnernes efterspørgsel, og det gav fl ere af Vest- kun tørv, som skulle transporteres. Bønderne egnens landsbyer en sidste opblomstring som Kø- kørte også store mængder landbrugsvarer og benhavns spisekammer. I løbet af 1950’erne fl yt- grøntsager ind til det københavnske marked. tedes gartneriproduktionen mod vest – en stor Fra midten af 1800-tallet kom Vestegnen til at del til Fyn. forsyne København med byggematerialer til de Porsemosen med Ledøje i baggrunden. Foto: Københavns Amt Foto: Udvalgte seværdigheder 1 Smørumovre. Mange af byens gårde ligger takte vejforløb omkring landsbyens langstrakte smukt placeret rundt om gadekæret og den lang- forte og gadekær. strakte forte, der er det græsareal midt i landsby- Byen ligger nordligt i sit ejerlav med fælles ad- en, hvor dyrene gik om natten. Smørumovre er gangsvej til engarealer og de mange langstrakte 58 en gammel landsby. Arkæologiske undersøgelser lodder i Sengeløse Mose. viser, at der under den nuværende bebyggelse lig- ger spor efter huskonstruktioner helt tilbage fra 5 Vridsløsemagle har ligget på samme sted i vikingetiden. 1.000 år. Landsbyen er placeret lavt i landskabet Den store middelalderkirke, og endnu et gade- omkring en stor forte med det gamle vejforløb. kær, lå isoleret uden for den gamle landsby. For- Den første del af landsbyens navn er sammensat klaringen kan være, at kirken var opført i til- af de gamle ord writh (vridning) og løsa (eng- knytning til en stormandsgård, lige som tilfældet drag) og beskriver byens beliggenhed ved en bugt- var i Ledøje. ning i en dal med gode græsgange. Magle er det gamle ord for stor og er tilført bynavnet for at 2 Ledøje er en af egnens store, velbevarede undgå forveksling med landsbyen Vridsløselille. landsbyer. Ledøje Kirke er bygget ca. 1225 som Indtil slutningen af 1700-tallet var det ikke al- gårdkirke for en stormandsgård. Kirken er ene- mindeligt, at bønderne ejede den jord, de dyrke- stående i Danmark, fordi den er opført i to etager de eller de bygninger, de boede i. De måtte fæste med en over- og en underkirke. En vindeltrappe (leje) dem af herremanden. Vridsløsemagle var forbandt de to etager. Underkirken blev brugt af ejet af herregården Katrineberg, Københavns landsbyens beboere, mens overkirken alene fun- Universitet, kongen, Vartov Hospital og familien gerede som herskabets privatkapel. Ledøje var i Bartholin. Bartholinfamilien havde tilknytning adelseje op gennem det meste af middelalderen. I til universitetet og var i 1600-tallene en af hoved- 1300-tallet blev et antal gårde skænket til Roskil- stadens fremtrædende slægter. Familien havde de Domkirke, og i de efterfølgende 200 år hørte landsted i Vridsløsemagle, som dermed var hjem- byens 22 gårde under kirken og adelige stormænd. sted for såvel fæstebønder som lærde universitets- Ledøjes bønder fi k selveje i 1767, da kongen oplø- professorer. ste det ”Københavnske Rytterdistrikt”. Få år her- efter ophørte det urentable dyrkningsfællesskab, 6 Observatoriet. Ole Rømer (1644-1710), som og der blev foretaget en udskiftning, hvor de en- var gift ind i Bartholinfamilien, var en verdens- kelte gårdes jorde blev samlet. kendt astronom og fysiker, der opdagede og mål- te lysets hastighed. Han opførte i 1704 et land- 3 Nybølle landsby hører til de mindre på Vest- observatorium i bakkerne øst for Vridsløsemagle. egnen. I landsbyen kan man endnu fi nde 5 op- Efter lang tids søgen har man i kanten af skoven rindelige gårde og nogle huse, samt et gadekær i fundet fundamentet af observatoriet. Herfra er den østlige del af landsbyen. De relativt store tof- der en fl ot udsigt mod nord over Porsemosen. På ter (jorden nærmest gårdene) omkring enkelte Kroppedal Museum kan man se en udstilling om gårde, er i dag med til at give byen et lidt usam- Ole Rømer og hans virke. menhængende præg. Ud over gårdene er byens missionshus fra 1880’erne bemærkelsesværdigt. 7 Risby fremtræder i dag relativt godt bevaret Nybølle ligger midt i sit ejerlav omgivet af natur- omkring byens forte og gadekær, ligesom vejfor- lige skel: Nybølle Å, Hove Å, Store Vejleå, Tys- løbet er intakt. Af gårdene fi ndes endnu tre inde i mose og Tysmose Å. byen. Forten er fra gammel tid fl ere steder bebyg- get med huse. Udskiftningstidens markstruktur 4 Sengeløse landsby er en af amtets store lands- ses kun i vejenes forløb, fordi den gamle landsby byer. Her kan man se byens oprindelige struktur i dag helt er omsluttet af Vestskoven. med kirke, mange gamle gårde og huse og det in- 8 Herstedvester er lukket inde af moderne be- sadelmageren, tømreren og slagteren ikke er der byggelse og et idrætsanlæg.