BORNHOLMSKE SAMLINGER BORNHOLMSKE SAMLINGER III. RÆKKE - 20. BIND

UDGIVET AF BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND © BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND E-mail: bornholm@historisk-samfund.dk Internetadresse: www.historisk-samfund-bornholm.dk Eftertryk må kun finde sted med tilladelse og kildeangivelse.

Billederne på omslaget: Forsiden: Oliemaleri forestillende P. C. Hauberg malet af Bertel Hansen Svaneke 1924, Bornholms Museum Bagsiden: Håndkoloreret fotografi fra Kapelstræde (nu Kapelvej), ca. 1910 Ekkodalen. Farvelagt stik af P. Hauberg, ca. 1890 Rønne gamle Raadhus, opført 1729, nedbrudt 1889. Akvarel afK. Thorsen 1946 Kanonstilling på Christiansø. Akvarel af Anker E. Kofoed 1947

Udgivet 2006

ISBN 87-87042-32-0 · ISSN 0084-7976

Burgundia tryk, Rønne. FORORD

Det er med stor glæde, at jeg for første gang som redaktør udsender et bind af Bornholmske Samlinger. Det er ikke en hvilken som helst årbog, men det 20. og sidste bind i III. Række af Samlingerne. Det udkommer oven i købet i 2006 - i hundredeåret for stiftelsen af Bornholms historiske Sam­ fund.

Bestyrelsen har valgt at markere det runde år med nærværende temanum­ mer, som præsenterer en række markante bidragydere til Historiske Sam­ linger igennem det forløbne hundredår. Bogen indledes med en oversigt over Bornholms historiske Samfunds første hundrede år skrevet af Ann Vibeke Knudsen, Bornholms Museum. De følgende artikler er inddelt kro­ nologisk. Arkæolog Finn Ole Sonne Nielsen har beskrevet en af de bane­ brydende skikkelser i den tidlige interesse for øens kulturhistorie, Muse­ umsbestyrer J.A. Jørgensen. Kjeld Borch Vesth, Nationalmuseet, fortæller om P.C. Hauberg, som særlig har markeret sig med sit utrættelig arbejde for at bevare Hammershus, men også havde en bredere interesse for Born­ holms historie. Ebbe Gert Rasmussen giver en oversigt over lægen M.K. Zahrtmanns forfatterskab. Zahrtmann har blandt meget andet ligesom Ebbe Gert Rasmussen arbejdet indgående med forholdene omkring den born­ holmske opstand mod svenskerne i 1658. Karenmarie Exsteen fortæller om departementschefen K.H. Kofoed, der formåede at kombinere sit utræt• telige arbejde i den danske centraladministration med en aldrig svigtende interesse for Bornholms historie. Arkitekt Niels-Holger Larsen præsente• rer arkitekten Karl Thorsen og dennes virke for blandt andet at udbrede kendskabet til den spændende bornholmske bygningskultur. Lektor Th. Lind er især kendt for hovedværket om Svaneke Bys Historie, men Jens Sørensen viser, at hans virke som bornholmsk historiker omfattede meget mere. H.V. Jørgensen beretter om overlæreren A.E. Kofoed, som er særlig kendt for sin Christiansøs Historie, men også var en kulturpersonlighed i lokalsamfundet. Sprog- og kulturforskeren Aage Rohmann ydede en stor indsats for studierne af især bornholmske ord og stednavne, hans enke, Jonna Rohmann, har givet en grundig indføring i hans virke. Finn Bræstrup Karlsen fortæller om skoledirektør Poul Harild og hans indsats for kend­ skabet til særlig Nexøs historie. Ann Vibeke Knudsen fortæller om Bodil Tomehave og hendes alsidige forskning i bornholmsk kulturhistorie. Til sidst har H.V. Jørgensen skrevet om civilingeniør Jørn Klindt og hans vir­ ke både som forfatter i Bornholmske Samlinger og som mangeårig for­ mand for Bornholms historiske Samfund. Som i foregående bind afsluttes bindet med en oversigt over litteratur om Bornholm, der er udkommet 2005-06, formandsberetningen for Bornholms historiske Samfund og sammensætningen af bestyrelsen. I år udgår dog vores "lagerliste" over tidligere numre. Denne vil fremover være at finde på Bornholms historiske Samfunds hjemmeside. Denne har internetadres­ sen www.historisk-samfund-bornholm.dk og her finder læserne mange sup­ plerende temaer og oplysninger om det, som interesserer os alle: Born­ holms historie.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Ann Vibeke Knudsen for stor hjælp med redaktionsarbejdet, ligesom også Grethe Dellgren, Burgundia Tryk, har båret over med min manglende rutine. Eventuelle fejl står for . . mm regnmg.

Jeg ønsker læserne god fornøjelse med jubilæumsbogen.

Nexø d. 25.10.2006

Jakob Seerup Redaktør Indhold

Jakob Seerup Forord 5

Ann Vibeke Knudsen Bornholms Ejendommeligheder 8

Finn Ole Sanne Nielsen Museumsbestyrer J.A. Jørgensen 1840-1908 15

Kjeld Borch Vesth Museumsinspektør Peter Christian Hauberg 1844-1928 29

Ebbe Gert Rasmussen Læge M. K. Zahrtmann 1861-1940 4 7

Karenmarie Exsteen Departementschef K. H. Kofoed 1879-1951 57

Niels-Holger Larsen Arkitekt Karl Thorsen 1879-1949 71 Jens Sørensen Lektor Th. Lind 1885-1967 83 H. V Jørgensen Overlærer Anker Erland Kofoed 1893-1985 101 Jonna Rohmann Mag. art. Aage Rohmann 1895-1982 111

Finn Bræstrup Kar/sen Ledende skoleinspektør Poul Harild 1914-2003 125

Ann Vibeke Knudsen Cand. mag. Bodil Tomehave 1915-1993 135 H. V Jørgensen Civilingeniør Jørn Klindt 1921-2005 147

Nie~FoghtHansen Litteratur om Bornholm indgået i Bornholms Centralbibliotek 2005-2006 155

Ann Vibeke Knudsen Bornholms historiske Samfund 2005-2006, formandsberetning 161

Love - Bornholms historiske Samfund 165 Forfatternes navne og adresser 166 Bestyrelsens navne og adresser 167 Bornholms Ejendommeligheder Historisk Samfund og "pionæreme"

afAnn Vibeke Knudsen

Bornholms historiske Samfund kan i disse år fejre sit 100 års jubilæum. Foreningens spæ• de start lå allerede i 1905, men først året efter lykkedes det at samle så stor interesse for sagen, at man kunne udgive "Bornholmske Samlinger 1. Bind".

På initiativ af toldinspektør F. Jørgensen og adjunkt Holbeck dannedes "Bornholmsk Samfund" (se­ nere "Bornholms historiske Samfund'') på Toldkammeret i Rønne 29. maj 1905. Foto, Toldkamme­ ret i Rønne; Th. Yhr o. 1900.

or lidt over 100 år siden samledes Dagen og tidspunktet var 29. maj 1905 en håndfuld hæderkronede bornhol­ kl. 20. Mødedeltagerne var - for at nævne F mere. De havde fået en god ide. De dem i "rangorden" - amtmand Bille-Bra­ ville danne en forening, der skulle have til he, borgmester Olivarius, "begge rektorer" opgave at udgive et lokalt historisk tids­ far og søn, C.G. Koefoed og M.C. Koefo­ skrift. ed, overlærerne Øllgaard og Tryde, ad-

8 junkterne H. St. Holbeck og N. Juul Søren­ sen (som senere tog navneforandring til Saksø), læge Søren Kabell samt initiativ­ tageren, toldinspektør F. Jørgensen (som senere tog navneforandring til Theist). Mø­ det blev holdt i toldkammerets lokaler på havnen i Rønne. Toldinspektør Jørgensen berettede bl.a. om en historisk forening i Ribe Amt - og med den som inspiration dannede man "Bornholmsk Samfund", der havde til op­ gave at udgive 1 a 2 bind årligt af "Born­ holmske Samlinger". De skulle rumme ar­ tikler om "Øens Historie, Sprog, Flora, Handel og Skibsfart, Memoirer mm.". Man regnede med at kunne skaffe ca. 500 med­ lemmer, som hver skulle betale 2 kr. For det beløb kunne man trykke de historiske bind. Den "unge" rektor Marcus Conrad Koe­ foed valgtes til formand, toldinspektør Jør­ gensen blev næstformand. I bestyrelsen kom Olivarius, Sørensen og Holbeck. Det første nummer af samlingerne ud­ Toldinspektør F. Jørgensen på sit kontor på kom i 1906. Formanden fungerede som re­ Rønne Toldkammer i januar 1905. daktør, hvilket han fortsatte med til sin død i 1939, dog i de sidste år assisteret af lek­ tor Th. Lind. rede sig brændende for den bornholmske Adjunkt Holbeck skrev forordet, og ar­ historie, gerne skrev mindre afhandlinger tiklerne blev leveret af læge og lokalhisto­ og hidtil havde fået dem udgivet af lokale riker M.K. Zahrtmann, der skrev om det boghandlere, sikkert ikke uden besvær og ældste på dansk trykte skrift om Bornholm, store omkostninger. J.A., Jørgensen havde af førstelærer N. Hansen, Aaker, der skrev således siden 1886 udgivet seks historiske om Aaker Præstegaard i 200 Aar, læge arbejder, derimellem hans Bornholms Hi­ Søren Kabell, der skrev en meget stor ar­ storie 1-2. Efterfølgende publicerede han tikel om "Rønne Dilettantcomedies første sine artikler i Samlingerne. 75 Aar" og endelig var det lærer og mus­ Bindet afsluttedes med "Bornholmiana", eumformand J.A. Jørgensen, der skrev om ordsprog, talemåder, sange mm., samlet af "En bornholmsk Mordsag fra l 7de Aar­ rektor M.C. Koefoed og helt i pagt med den hundrede". Netop J.A. Jørgensen var et interesse for det bornholmske sprog, som godt eksempel på en person, der interesse- var oppe i tiden.

9 Gymnasiets lærere 1902. Flere af dem deltog i foreningens stiftende møde i 1905. De er - stående fra venstre - A. V Øllgaard, PC. Haslund, Grønbech, PA. Larsen, H. St. Holbeck, E.C. Tryde og MC. Koefoed (rektor 1903-1929). Siddende fra venstre: Andersen, l.T Aasted, CG Koefoed (rek­ tor 1884-1903) samt N.J Sørensen (senere Saksø).

Adjunkt Holbeck udtrykte meget godt i posthumt var ved at få udgivet værket sit forord, hvad præcis det var man ville "Bornholmsk Ordbog" af "Det kgl. danske med foreningen eller "Selskabet" i datidens Videnskabernes Selskab". Det udkom i sprogbrug. "Det var et Formaal at søge de 1908. enkelte Landsdeles Ejendommeligheder Det var dog angiveligt ikke altid lige let paa de forskellige Omraader mere alsidigt at sikre udgivelsen af Bornholmske Sam­ belyste, end det hidtil har kunnet ske". Sel­ linger, men rektor Koefoed var utrættelig skaber af tilsvarende karakter dannedes i i sit arbejde for at holde liv i det, hans bio­ de år overalt i Danmark. Når man læser grafer kaldte for hans "hjertebarn". Holbecks forord, får man et klart billede af, at det især er den bornholmske dialekt, man Rektor Koefoed er bekymret for og søger at fastholde, ved at trykke sagn, viser og talemåde. Emnet M.C. Koefoed var født i 1859 i Rønne. Han var særligt aktuelt netop på det tidspunkt, blev dog student fra Sorø skole i 1876 og idet J.C.S. Espersen, 1812-1859, der hav­ cand. philol. (svarende til en cand. mag.­ de haft sit virke på Rønne Lærde Skole, uddannelse) i 1885. Året efter blev han ad­ sine to sidste leveår endog som rektor, junkt i Århus og knap ti år senere, i 1894,

10 blev han ansat ved "Rønne lærde Skole", det som nu er Bornholms Gymnasium. Hans far var rektor på skolen til 1903, hvor sønnen overtog faderens embede. Rektor Koefoed blev en ihærdig for­ mand. Ikke nok med at han kæmpede for at fastholde foreningen, han bidrog også de første år, som allerede nævnt, med for­ skellige småartikler, digte på bornholmsk og gengivelser af breve fra kendte bornhol­ mere. M.C. Koefoed var i en årrække formand for "Dampskibsselskabet paa Bornholm af 1866", vel derfor udgav han i 1916 sam­ men med direktør Th. Lund selskabets 50 års jubilæumsskrift: "A/S Dampskibssel­ skabet paa Bornholm af 1866". Rektor Koefoed var også formand for Foreningen Bornholm, som han var med til at stifte, og han var medlem af Bornholms Muse­ umsforeningen i en del år. Amtmand, baron Bille-Brahe deltog i mødet, Da M.C. Koefoed døde i 1939 skrev Th. hvor Bornholmsk Samfund blev grundlagt. Lind en nekrolog i Bornholmske Samlin­ ger. Lind priste Koefoed for den ihærdig• hed, hvormed det var lykkedes ham at hol­ de liv i Samlingerne; medlemsskaren var ikke altid lige stor og kun ved at finde mid­ ler på anden vis, lykkedes det ham at få skriftet ud. Privat boede rektor junior i den prægti• ge villa ved Hovedvagten i Rønne, Søn­ dergade 16. Den blev bygget i 1894 af na­ boen, fru Petra Kathinka Rønne og hun fik en københavnerarkitekt, Franz Gudme, til at tegne huset. M. C. Koefoed var netop blevet ansat som adjunkt på Rønne lærde Skole og blevet gift med Petrea Rønnes datter, Magda Elisabeth Rønne. Villaen var en bryllupsgave. Svigermoderens far hav­ Borgmester Olivarius deltog i mødet i 1905 og de været den velhavende købmand, skibs­ blev valgt ind i bestyrelsen. Det var dengang reder og avlsbruger H.P. Rønne. Familien der var herrer til!

11 ejede den fornemme "Rønnes Gård", som stadig ligger mellem rektorboligen og Ho­ vedvagten. Koefoed døde i 1939, men en­ ken overlevede ham med mange år og døde først i 1979, næsten 100 år gammel. Hun var født i 1876.

Efter rektoren I 1939 bestod bestyrelsen, efter Koefoeds død, af bibliotekar E. Gotzsche, realskole­ forstander A. Jensen, fhv. avlsbruger Peter Thorsen og Th. Lind. Efter Koefoed over­ tog Th. Lind formandskabet i Bornholmsk Samfund (fra 1953 benævnt Bornholms hi­ storiske Samfund) og samtidig som ene mand redaktionen af Bornholmske Samlin­ ger. Med Lind fik både Historisk Samfund Læge Søren Kabel! deltog i mødet i 1905 og og Bornholms Museum, som Lind var ble­ skrev en stor artikel om Rønne Theater til Sam­ vet daglig leder af og formand for i 1930, lingernes bind 1. en flittig, ihærdig og vedvarende formand og leder. De to hverv har gjort det muligt for ham at mødes med andre fagfolk både på og udenfor Bornholm. De har også gi­ vet ham mulighed for at følge med i ar­ kæologiske og historiske undersøgelser. Desuden betød det, at alle fund og gaver til museet passerede hans skrivebord for nærmere undersøgelse og registrering. De årlige beretninger fra museet blev udfor­ met som små artikler og mindre afhand­ linger og blev trykt i "Bornholmske Sam­ linger" fra bd. 21i1932 til bd. 31 i 1947. Linds artikler i Samlingerne blev indled­ ningen til Bornholms Museums årsskrifts• række. Historisk Samfunds 50års jubilæum blev holdt på Nylars samlingshus i 1955. Her Rektor Koefoed fotograferet på en skolerejse var det formanden, stadig Th. Lind, der for Bornholm rundt i 1913. første gang berettede om foreningens hi-

12 MC. Koefoed og hustru Magda Elisabeth Koefoedsfornemme l?jem, den grundmurede villa ved si­ den affruens barndomshjem, Rønnes Gård ved Hovedvagten i Rønne.

storie. Ved samme lejlighed stiftedes en skal markeres på Bornholms Museum i no­ "ærespris" i anledning af 50 års jubilæet. vember 2006. Det vil dreje sig om lOOåret Den skulle gives til personer eller institu­ for udgivelsen af det første bind af "Sam­ tioner: 1. for historisk virksomhed ved­ lingerne", som er foreningens fornemste rørende Bornholm, 2. for bevarelse af opgave. Jubilæet vil blive markeret på be­ kendskabet til den bornholmske dialekt, 3. hørig vis med udgivelse af jubilæumspub• for bevarelse af det bornholmske landskab likationer og med en reception for forenin­ (herunder også skabelse af nye forhold, der gens medlemmer. understreger det bornholmske landskab). 4. Medlemstallet er i jubilæumsåret på for bevarelse af den bornholmske arkitek­ knap 700 medlemmer. Bestyrelsen består tur (herunder også skabelse af nye byg­ af Ann Vibeke Knudsen (formand), Robert ninger, der føjer sig ind i den gamle arki­ Hansen (næstformand og sekretær), Erik tektur eller i landskabet). Prisen blev stif­ Svendsen (kasserer), Jakob Seerup (redak­ tet på initiativ af foreningens daværende tør), Svend Aage Møller, H.V. Jørgensen, sekretær, civilingeniør J. Klindt-Jensen. Per Thule Hansen, Ebbe Gert Rasmussen og Anette Eriksen. En 100 år gammel forening 1OOårs jubilæet har det endnu bestående Bornholms historiske Samfund besluttet

13 En historisk udflugt til Bornholm. Forhenværende avlsbruger Peter Thorsen genkendes på billedet. I 1942, da Thorsen fj;ldte 70 år, hædrede Historisk Samfund, som dengang kaldtes "Bornholmsk Samfund" ham med et festskrift "Smaaajhandlinger om Bornholm til Peter Thorsen". Peter Thorsen ses forrest som no. to til højre for den runde sten. Peter Thorsen døde i 194 7.

Foreningens formænd: 1961-1962 Redaktionsudvalg: Aage Davidsen, Olaf Hansen og 1906-1939 Marcus Conrad Koefoed, Jørgen Klindt-Jensen Rønne, rektor 1962-1974 C.H. Kibsgaard 1939-1959 Th. Lind, Svaneke, lektor 1974-1983 Ebbe Gert Rasmussen 1959-1978 Jørgen Klindt-Jensen, Rønne, 1983-1996 Per Thule Hansen civilingeniør 1997-2005 Henning Søby Andersen, 1978-1992 Olaf Hansen, Nexø, (suppleret af Ann Vibeke bogholder Knudsen forskellige år) 1993-2001 Ebbe Gert Rasmussen, 2005- Jakob Seerup Rønne, lektor 2001- Ann Vibeke Knudsen, Rønne, museumsleder Der er indtil nu udkommet: 1. række, bd. 1-40, fra 1906-1966 (registerbindene 1965 og 1966) Foreningens redaktører: 2. række, bd. 1-20 fra 1964-1992 1906-1926 Marcus Conrad Koefoed (registerbindet 1992). 1926-1939 Marcus Conrad Koefoed og 3. række, bd. 1-20 fra 1987-2007 Th. Lind (registerbindet forventes 2007). 1939-1961 Th. Lind 4. række, bd. 1- fra 2006.

14 Museumsbestyrer J. A. Jørgensen 1840-1908

AfFinn Ole Sanne Nielsen FINN OLE SONNE NIELSEN

Fig. 1. Skolelærer JA.Jørgensen Bornholms Museums første leder. Jørgensen blev i 1884 beæret med Dannebrogsordnen for sin arkæologiske indsats. Udover udgravninger og indberetninger til Nationalmuseet var Jørgensen også opmærksom på betydningen af at formidle resultaterne til en større offentlighed. Ofte anonymt, er det blevet til talrige artikler om arkæologiske nyfund trykt i øens dagblade.

16 MUSEUMSBESTYRER J. A. JØRGENSEN 1840-1908

ohan Andreas Jørgensen (1840- Samme efterår fik han stillingen som lærer 1908) formand for Bornholms Mu­ ved Ibsker Nordre skole og kirkesanger Jseumsforening og bestyrer af Born- ved Ibs Kirke. Stillinger han varetog frem holms Museum 1893-1908. Med sit ko­ til foråret 1902, hvor han tog sin afsked for lossale engagement og sin store arbejds­ at hellige sig stillingen som museets leder. kraft lykkedes det J.A.Jørgensen at vække Jørgensens interesse for øens arkæologi en folkelig interesse for øens kulturhisto­ blev vækket gennem Emil Vedel (1824- rie, i første omgang arkæologien, men ef­ 1909), der 1866-1871 var Bornholms amt­ ter oprettelsen af museet i 1893 også for mand. Ligesom Jørgensen havde Vedel i historisk tid, fig.1. 1864 måttet afstå sit embede i Flensborg Jørgensen var født i Hanved ved Flens­ som Departementchef for Ministeriet for borg i Sønderjylland. Allerede som 20. årig Slesvig. Som amtmand indsendte Vedel tog han skolelærereksamen i Århus. Efter danefæ og arkæologiske fund til Oldnor­ først at have arbejdet som hjælpelærer blev disk Museum i København. Fra 1868, hvor han konstitueret som lærer i Stenbjerg, han havde behov for en "fritidsbeskæfti• Slesvig, men efter tabet af Slesvig-Holsten gelse", valgte han arkæologien og "drev i 1864 blev han afskediget af tyskerne. med kraft sit arkæologiske studium".

Fig. 2. Den gamle Jbsker Nordre Skole på matr.nr. 6 a afIbsker sogn, hvor JA.Jørgensen boede fra 1864-1902. Den ophørte som skole i 1906 og kaldes i dag Højvang. Gravpladsen Mandhøj, der lig­ ger tæt nodøst for skolen og som Jørgensen delvist udgravede 1870-71, er i dag fredet, men des­ værre ikke meget synlig i landskabet.

17 FINN OLE SONNE NIELSEN

Vedel havde først samarbejdet med Jør­ Nidkjærhed forsat Undersøgelserne" eller gensens jævnaldrende lærerkollega og "Undersøgelserne, der fornemmelig skyl­ landsmand - sønderjyden Lorentz Petersen des Lærer Jørgensen". Vedel og Jørgensen (1839 - 1904). Petersen var lærer ved Østre udgjorde et fast team, "Trofaste og meget Skole i Øs termarie 1862-187 5 og første­ virksomme medarbejder" skriver Vedel om lærer i Allinge 1876-1904. Samarbejdet Jørgensen i sine erindringer. I sommeren blev fortsat, men efter at Jørgensen i 1870- 1885 fik Jørgensen sammen med en af sine 71 havde gennemført meget omfattende og sønner, helt ekstraordinært og med Vedels omhyggelige arkæologiske undersøgelser hjælp, også tilladelse til at foretage sam­ på Mandhøj, der lå på hans egen skolelod, menlignelige studier ved at udgrave en fig. 2, blev Jørgensen Vedels nærmeste halv snes grave i Blekinge og østre Skåne. samarbejdspartner. Jørgensen fik af Old­ Bortset fra i avisartikler publicerede Jør­ nordisk Museum vederlag for udlæg til gensen aldrig selv de videnskabelige resul­ gravningen og indledte dermed et man­ tater, det overlod han helt til Vedel. På trods geårigt samarbejde med centralmuseet. af uenighed om Jørgensens engagement Samarbejdet havde dog nær fået en brat ved oprettelsen af Bornholms Museum i ende, da Vedel i august 1871 overtog amt­ 1893 bevarede de altid et nært venskab. mandsstillingen i Sorø. Sorø-området kun­ Resultaterne af de mange arkæologiske ne dog slet ikke måle sig arkæologisk med undersøgelser og indsamlinger samlede Bornholm, derfor rejste Vedel jævnligt til Vedel i to monografier: "Bornholms Old­ øen for at lede udgravninger. Fra 187 5 ind­ tidsminder og Oldsager" fra 1886 og "Ef­ til 1896 gennemførtes, efter Jørgensens terskrift til Bornholms Oldtidsminder og forarbejde, hver sommer udgravningskam­ Oldsager" fra 1897. Bøgerne indeholderen pagner på øen, en sidste undersøgelse blev total registrering af samtlige arkæologiske foretaget i 1901. Ikke sjældent blev under­ fund og fundoplysninger, der indtil 1896 søgelserne gennemført for Vedels egne mid­ kendtes fra Bornholm. Et imponerende ar­ ler, når Oldnordisk Museum/Nationalmu­ bejde, som det ikke siden er lykkedes at seets økonomiske muligheder var udtømte. gøre efter. Nationalmuseets opgaver på Bornholm .. blev reelt ledet af Vedel, og alle de mange Jørgensen som sogneberejser indberetninger 9m fund og undersøgelser, der blev udarbejdet, frem for alt af lærer Den første af Vedels bøger fra 1886 var i Jørgensen, blev først sendt til Vedel, som høj grad baseret på sognebeskrivelserne, derefter videresendte fund og beretninger der indeholdt en topografisk fortegnelse og til Nationalmuseet. Jørgensen undersøgte beskrivelse af samtlige oldtidsminder og alle oldtidsperioder fra den ældre stenal­ fund i hvert eneste af øens sogne, forfattet der på Hammeren til middelalderens fi­ af de to sønderjyske skolelærere. skeboder på Frennemark. Den første beskrivelse udarbejdede Lo­ Ofte blev Jørgensens indberetninger rentz Petersen i 1870 over Østermarie, men uændret publicerede med en kommentar det var først fra 1875, hvor Jørgensen blev som "Lærer Jørgensen har med utrættelig sat på opgaven, at der for alvor kom gang

18 MUSEUMSBESTYRER J. A. JØRGENSEN 1840-1908

i den meget omfattende berejsning og det Efter Muller og Nationalmuseet i 1892 efterfølgende fredningsarbejde. I 1873 havde opnået en fast årlig bevilling til ar­ havde J.J.A.Worsaae (1821-1885) Direc­ kæologiske udgravninger skrev Jørgensen teur for de antiqvariske Mindesmærkers i et brev dateret d.16. juni 1895 således Bevaring af Rigsdagen :faet en årlig bevil­ også: "Undertegnede tillader sig herved at ling til berejsninger og fredninger. Wor­ foreslaa, at Nationalmuseet giver mig Til­ saaes argumentation var, at "det maa være ladelse til at foretage en Reise paa Born­ Opgaven, i de forskjellige Egne at frede holm for at affatte en Fortegnelse over sa­ nogle af de vigtigste og mest eiendomme­ adanne Gravhøie, der tildels ere sløifede, lige (Oldtidsminder red.) for vore Efter­ men hvis Centralgrav endnu maa antages kommere, at ikke hele store Strækninger ubeskadiget. Jeg anser dette for at være pa­ af vort Fædreland snart skulde miste de atrængende nødvendigt, thi kun derved kan Kæmpehøie og Dysser, som i umindelige jeg forebygge, at en Del Grave i Høi bli­ Tider have givet Danmark sit eiendomme­ ve ødelagte uden at der gives Nationalmu­ lige præg." seet Leilighed til at foretage en Under­ Med de såkaldte Sognebeskrivelser blev søgelse. Efter endt Reise vil jeg saa ind­ der udarbejdet antikvariske kort og beskri­ sende en udførlig Redegørelse om hver en­ velser over samtlige mindesmærker og kelt beskadiget Høi. Saa kan Nationalmu­ fund fra oldtiden. Bortset fra Østermarie, seet overveie, om det vil lade den under­ Rø og Olsker/Allinge-Sandvig sogne, der søge. Samtidigt hermed kan jeg træffe Af­ blev berejst af lærer Petersen, var det Jør­ tale om eventuel Fredning af ubeskadige­ gensen der udarbejdede alle de øvrige sog­ de Høie og muligvis erhverve enkelte nebeskrivelser, herunder supplerende op­ Gravpladser til Nationalmuseet. Jeg vil be­ lysninger om Østermarie og Rø. På de høve et Par Ugers Tid til dette Arbeide." længste ture blev der bevilget en heste­ Sophus Muller svarer d. 20. juni "Deres vogn, men ellers gik Jørgensen i reglen. Forslag om at foretage Reise for at under­ Efter at sognebeskrivelserne var blevet søge, hvilke Gravhøie der maatte egne sig indleverede i 1884, arbejdede Jørgensen til Undersøgelse beklager jeg ikke at kun­ for på forbilledlig vis at supplere disse og ne gaa ind paa. Der haves tilstrækkelig markere fundstederne på de antikvariske mange Oplysninger om Mindesmærkerne kort, men planen vandt aldrig gehør hos paa Bornholm; saa en Supplering heraf bør centralmuseets ellers meget fremsynede ar­ der ikke anvendes videre Tid." kæolog Sophus Muller (1846-1934). Ve­ Jørgensen replicerer: "Jeg beklager i høi del indsamlede fundoplysningerne i Efter­ Grad Museets Svar, thi Følgen heraf bli­ skriftet fra 1897, men her savner vi i dag ver at Gravhøi efter Gravhøi lidt efter lidt den mere præcise topografiske placering af pløies og skufles bort uden at Museet faar fundstederne, som Jørgensen havde tilbudt, Leilighed til at foretage en Undersøgelse. og som nu ofte er mistet, fig. 3. Først naar Arbeidsfolkene, som sløife en Bedømt med eftertidens mål var Jør­ Høi, maaske efter flere Aars Forløb ende­ gensen derfor langt mere visionær og grun­ lig ved Sløifningen af den sidste Rest fin­ dig end Vedel og Sophus Muller. de Oldsager faar man det maaske at vide,

19 FINN OLE SONNE NIELSEN

Fig. 3. Kort over Svanekeområdet med angivelse af helleristninger med HR. J.A.Jørgensen var fra 1876 den drivende kraft bag opdagelsen af øens helleristninger. Han fandt mere end 100 skålsten og sikrede mange af stenene gennem fredninger. Flere af helleristningerne på kortet er først for nylig er blevet genfundet.

20 MUSEUMSRF.STYPl ' . ,\. J0RGENSEN 1840-1'/08

men saa er det for sent at faa undersøgt For­ Fredningsarbejdet holdene .... Ganske i Almindelighed være det mig tilladt at bemærke, at hvor mange Gennem sogneberejsningerne opnåede Jør­ og hvor tilstrækkelige de Oplysninger Na­ gensen et indgående kendskab til Born­ tionalmuseet har om Mindesmærkerne paa holm. Jørgensen medvirkede ved 70 fred­ Bornholm end i Natoinalmuseets Øine ma­ ninger. Den første i 1875, hvor Ibsker Sog­ ate være - saa trænge de alligevel utvivl­ neråd med Lærer J.A. Jørgensens samtyk­ somt til at suppleres i flere Henseende, ke freder en bautasten på Ibsker Søndre hvilket er indlysende ved sig selv. Jeg skal Skoles grund. I "Beretning om Fredlyste blot nævne et eneste Eksempel: Hellerist­ Mindesmærker Paa Bornholm" som han ninger ! ! ! De ere ikke nær alle opdagede fik udgivet i 1905 skriver han: "Fred­ der findes Hundreder endnu ! Ærbødigst ningsarbejdet fortsætter fremdeles, og det maa haabes, at alle Mindesmærker der I .juli 1895 J.A.Jørgensen " ' endnu ikke ere fredlyste, ville blive det.

,, Jter(_ ..,.,;:.a :/&11.en:.st'li"'Y/.jet'.f'<'-"- .[1..ue .Strci1f.iJ~yja.flt'<)vf1a"•lt:. u\}ta~-·/f.er Soyrc .J30T''lliol"1.·

Fig.~. ~elleri~tningsstenen ved Lille Strandbygård i Nylars registreret afJA.Jørgensen ved sogne­ bere1.sn~ngen z 1876. Tegnet af Nationalmuseets illustrator A.PMadsen i 1885. Som led i sogne­ bereJSnzngen ønskede man tegninger af de endnu tilbageværende fortidsminder. som måtte egne sig til fredning. Stenen blev fredet i 1891. '

21 FINN OLE SONNE NIELSEN

"'·''''" \ \

Fig.5. Vestermarie Kommunes Lynglodder kort dateret 28.6.1897. Efter overenskomst med Vester­ marie Sogneråd lykkedes det i 1897 JA.Jørgensen at arealfrede et område omkring Galgebakken og få gennelr!ført en punktfredning af tilsammen 90 røser, 8 skibssætninger og 3 stengærder eller krumme stenlægninger. Sidstnævnte markerer oldtidsagre, selvom Jørgensen ikke har været det be­ vidst er der tale om den første danske fredning af oldtidsagre.

Men for at dette kan naas, maa Ejerne af enskomst med Vestermarie Sogneråd at saadanne stille sig velvilligt til denne Sag, frede samtlige fortidsminder i Vestermarie huskende paa, at det for dem maa være en Lyng den nuværende Plantage, fig.5. Æressag at lade Forfædrenes til dels tu­ sindaarige ærværdige gamle Mindesmær• Oprettelsen af Bornholms Museum ker fredlyse for alle kommende Tider." De fleste fredninger var enkeltmonumenter Jørgensen var i 1893 den egentlige initia­ som bautasten, gravhøje og helleristninger, tivtager til oprettelsen af Bornholms Mus­ fig. 4. Forud for fredningerne fik Jørgensen eum. En gruppe havde allerede i 1885 for­ genrejst stenene. I 1889 gennemførte han søgt at overtale Jørgensen til at lede et lo­ en egentlig restaurering af langhøjen Sten­ kalt museum, men dengang ville han ikke ebjerg i Pedersker i forbindelse med fred­ medvirke, da han havde et tillidsfuldt sam­ ningen. I 1897 lykkedes det efter en over- arbejde med Oldnordisk Museum. Beslut-

22 MUSEUMSBESTYRER J. A. JØRGENSEN 1840-1908

ningen om at medvirke i 1893 var stadig­ blodt en levende Interesse for vor Oldtid væk problematisk på grund af hans stilling hos Øens Beboere, men der opstod lidt ef­ som Nationalmuseets lokale medarbejder. ter lidt Misfornøjelse og Utilfredshed med Sophus Muller omtalte i en skrivelse sam­ at alle fundne Sager sendtes bort fra Øen ... me år Jørgensen som Nationalmuseets tro­ Følgen blev at de dannede sig en Muse­ faste og dygtige hjælper, en af museets umsforening, som med Lærer Jørgensen mest betroede medarbejdere. Muller og Ve­ som Formand stiftede Museet, som i den del var direkte imod, at der oprettedes et korte Tid det har bestået, allerede har ud­ Bornholms Museum. De mente, at Natio­ viklet sig glimrende. Dette gode Resultat nalmuseet er og bør være det sted, hvor skyldes mange samvirkende Kræfter og er oldsager og historiske sager fra Bornholm et Vidnesbyrd om den levende Interesse væsentlig hører hjemme og forudså store Bornholmerne nære for denne Sag. Blandt problemer med hensyn til, hvem Jørgensen de mange der har hjulpet Lærer Jørgensen, skulle tjene. Men folketingsmedlem og må særlig fremhæves Gårdejer Hans An­ gårdejer Marcus Peter Blem (1848-1915) ker Strangegård i Klemensker, og det er fra Engegård i Nylars kom Jørgensen til igrunden ham, som gav det sidste Stød til undsætning og proklamerede, at Jørgensen at Lærer Jørgensen tog Sagen op ... Såvel kun tjente en herre "Arkæologien". Netop Kammerherre Vedel som Nationalmuseet takket være M.P. Blem, folketingsmedlem have været utilfredse med, at Bornholms fra 1881-1909 og medlem af finansudval­ Museum blev stiftet, men det hjælper ikke, get 1894-1906, blev det ordnet med Sop­ Øens Beboere ville have sin Sag igennem! hus Muller således, at Jørgensen kunne bli­ Nu håbes det, at Forholdet mellem Born­ ve både på Nationalmuseet og Bornholms holms Museum og Nationalmuseet skal Museum. Blem var fra begyndelsen ivrig udvikle sig fredeligt og venligt til Held for tilhænger af et Bornholms Museum og begge Parter. På Bornholm næres ikke med i bestyrelsen fra dets start indtil sin Uvilje imod Nationalmuseet, kun ønsker død. Det er også Blems fortjeneste, at mu­ man at beholde nogle Sager selv." seet klarede sig i de første økonomisk van­ Sophus Muller førte en meget centrali­ skelige år og fik sig "frigjort" fra Natio­ stisk og regelret museumspolitik bl.a. måt• nalmuseet, selvom Bornholms Museum li­ te Jørgensen ikke foretage arkæologiske gesom andre provinsmuseer naturligvis udgravninger uden først at spørge om til­ måtte arbejde under Nationalmuseets le­ ladelse hertil - hvilket førte til flere kon­ delse og tilsyn. troverser. De var som nævnt også uenige Om baggrunden for oprettelsen af Born­ om en lang række forhold, - så det var ikke holms Museum skriver Jørgensen selv: helt fremmed for Jørgensen at søge en "Kammerherre Vedel har i mange Aar større uafhængighed af Nationalmuseet og foretaget mange og store Udgravninger as­ Sophus Muller. sisteret af Lærer J.A.Jørgensen, men Ud­ byttet af disse Udgravninger er stedse sendt Tiden som museets leder til Nationalmuseet. Efterhånden vakte dis­ se Udgravninger og Undersøgelser ikke Som leder af Bornholm Museum lykkedes

23 FINN OLE SONNE NIELSEN

Fig. 6. Store Bjergegård i Vestermarie. Udgravningsfelt med røser og nummererede brandgrave, op­ målt med målebånd og vinkelspejl af skolelærer J.A.Jørgensen og gårdejer Hans Anker 1895-97. I 1894 havde de påbegyndt en mønsterudgravning afgravpladsen ved Lille Bjergegård, men da går• dejeren mente, at han var blevet syg på grund af udgravningerne, foretog Jørgensen og Anker i ste­ det en meget omhyggelig totaludgravning af den nærliggende Store Bjergegårds gravplads. Undersøgelserne skulle naturligvis give udstillingsgenstande, men blev også gennemført for at over­ bevise Nationalmuseet om, at Bornholms Museum magtede at foretage videnskabelige udgravnin­ ger.

24 MUSEUMSBESTYRER J. A. JØRGENSEN 1840-1908 det Jørgensen at trække på sine mange kon­ (1858-1923), Strangegård i Klemensker. takter fra sogneberejsningerne og de man­ Fra Hans Anker, der blev Jørgensens nær• ge arkæologiske undersøgelser. Med man­ meste medarbejder i museets første år, er ge arkæologisk interesserede gårdejere i der bevaret optegnelsesbøger (1893-1923) Museumsforeningen lykkedes det på kort med bl.a. kopier af deres indbyrdes korre­ tid at få oparbejdet en stor oldsagssamling. spondance. Kopibogen blev ført fra muse­ Jørgensen fik organiseret meddelere og ets oprettelse i 1893 til Hans Ankers død. talsmænd/agenter i hvert sogn, som - ofte Bøgerne indeholder en meget detaljeret i hård konkurrence med omrejsende kræm• skildring af baggrunden for museets op­ mere - opkøbte oldsager og andre antikvi­ rettelse og dets virke især i de første år, teter til museet. I 1896 havde Blem hjul­ fig.6. pet med at få en statsbevilling igennem, der I et brev til Hans Anker skriver Jørgen­ enten skulle bruges til udgravning eller ind­ sen d. 15.6.1895: "Bornholms Museum køb af oldsager. To af de mest aktive var kan i løbet af 10 år svinge sig op til en Be­ gårdejerne Jokum Brandt (1857-1936), tydning som ingen drømmer om. Materia­ Egesgård i Bodilsker og Hans Anker let ligger i Jorden hvad Oldtiden angår og

Fig. 7. JA. Jørgensen og hustru Anna Margrethe (1842-1922) boede fra 1902 i "Kapelstræde 14" (nu Kapelvej 14), i Rønne. De efterlod sig fire sønner og en datter. Den ældste søn var født i 1863 i Sønderjylland. De fire andre på Bornholm. Tre af sønnerne emigrerede til USA. Den yngste, Aage Christian Jørgensen, forlod Danmark i 1894, og gennem hans barnebarn Chris Jorgensen i Cali­ fornien er der endnu bevaret kontakt til familien på Bornholm. Med midler fra familien i Amerika oprettedes i 1985 en Fond til minde om JA.Jørgensen. I 2006 modtog museet flere af skolelærer Jørgensens dedikerede bøger og efterladte papirer.

25 FINN OLE SONNE NIELSEN

Fig.8. JA. Jørgensen og hustru Anna Margrethe Jørgensens gravsten findes bevaret tæt nord for den østlige indgang til Ibs kirke, i baggrunden tv. for den gl. Kirkeskole anes Mandhøj. Foto: MJ Ved Jørgensens død noterer bestyrelsesmedlem bygmester P.Kofod fra Akirkeby i et brev dateret 25.4. 1908 til Nationalmuseets direktør Sophus Miiller "den gamle Jørgensen er Død i Nat, for os er det uventet, men jeg troer dog at de fleste her føler det som et stort Tab ikke alene som Old­ gransker men særlig hans Danske sindelag havde gjort ham bekendt som en af vore bedste Mænd her paa vores lille Ø "

26 MUSEUMSBESTYRER J. A. JØRGENSEN 1840-1908 i Sten og Lerlagene hvad Geologien angår. finde en afløser, der kunne varetage mu­ Ingen anden Provins af Danmark kan sam­ seets arkæologiske afdeling. Men Anker menlignes med Bornholm i så Henseende. opnåede ikke Sophus MUllers tillid, og alle Indså Bornholmerne dette, og begreb hvil­ større arkæologiske undersøgelser på ken indirekte Nytte Museet kan skaffe, Bornholm blev fra 1904 varetaget af Nati­ hvilken Glans det vil kaste over vor Øe så onalmuseet. skattede de Sagen langt mere." I stedet for udgravninger koncentrerede I de første år kom Sophus Muller hver Jørgensen sig om en omfattende fore­ sommer og inspicerede museet, og til Hans dragsvirksomhed og historiske studier, der Ankers fortrydelse udtog Muller de bedste indledes i juni 1896 på det Kongelige Bib­ oldsager af videnskabelig interesse som liotek. Allerede i 1897 havde han manu­ danefæ. Dog fik Bornholms Museum også skriptet færdigt til den første samlende fordele af samarbejdet med Nationalmuse­ hornholmshistorie "Fra Oldtiden til 1660", et. Jørgensen fulgte med til Nationalmuse­ Bornholms Historie I, udgivet i år 1900. et og lærte at konservere jerngenstande. Li­ Bind II, der omfattende tiden "Fra 1660 til geledes fik Sophus Muller arrangeret, at 1900" blev udgivet i 1901. der blev fremstillet kopier til Bornholms En kæmpepræstation, som Jørgensen vi­ Museums udstilling af en lang række born­ dereførte i sine sidste leveår, hvor han holmske danefæ, der indgik i Nationalmu­ skrev flere artikler om historiske emner. seets samlinger. Flere af artiklerne blev trykt i de første tre Arbejdet med det ny museum var kræ• bind af Bornholmske Samlinger. vende, så fra 1895 lykkedes det Blem at Jørgensen havde fra begyndelsen anset skaffe midler til en hjælpelærer i Ibske~, de arkæologiske aktiviteter som Born­ der dele af året kunne vikariere for Jør­ holms Museums fundament og væsentlig• gensen. I 1898 bortforpagtede han sin sko­ ste aktiv, men efter bruddet med Anker lelods jord, og i foråret 1902 valgte Jør­ blev museets arbejdsområde koncentreret gensen at tage sin afsked som lærer og flyt­ om indsamlingen af historiske skrifter samt te til Rønne, fig. 7. etnografiske genstande, fig. 8, Indtil efteråret 1898 havde Jørgensen og Jørgensens virke er beskrevet i flere ar­ Hans Anker haft et meget fortroligt og nært tikler, mest detaljeret af Henrik Vensild i samarbejde, men det afbrødes bl.a. fordi Bornholms Museums 100 års jubilæums• Hans Anker kritiserer Jørgensen for at va­ skrift "Bornholms Museumsforening retage Nationalmuseets ønsker forud for 1893-1993. Træk af Foreningen og Born­ Bornholms Museums tarv - et problem Ve­ holms Museums historie". Jørgensens ar­ det og Sophus Muller netop havde anført bejde med helleristninger er beskrevet i i 1893, men med modsat fortegn. Den in­ "Helleristninger. Billeder fra Bornholms tense brevveksling ophørte, og Jørgensen bronzealder" udgivet af Bornholms Muse­ foretog efter bruddet kun ganske få og små um og Wormianum i 2005. Senest har udgravninger, senest i 1904 ved Ravne­ H.V.Jørgensen i Jul på Bornholm 2005 be­ bakken i Rutsker. Jørgensen havde selv op­ rettet om Jørgensens arbejde med at frede lært Hans Anker og havde i ham håbet at Malkværnskansen nord for Nexø.

27 FINN OLE SONNE NIELSEN

J.A. Jørgensens litterære virksomhed:

1886 Bornholm, illustreret Veileder 1897 Gamle optegnelser om Bornholm i svund­ ne tider 1900-01 Bornholms Historie I-II 1904 Den bornholmske Proprietærgård Skovs­ holms Historie fra 1572 til vore Dage 1905 Væbnere, Adel og Frimænd paa Born­ holms Museum 1905 Beretning om fredlyste Mindesmærker paa Bornholm 1906 En bornholmsk Mordsag fra det 17deAar­ hundrede, Bornh. Saml, bd. 1 1907 Vallensgaards Historie 1907 De gamle bornholmske Herreds- og Sog­ nesegl, Bornh. Saml, bd. 2 1907 To gamle bornholmske Skrifter, Bornh. Saml, bd. 2 1907 Series Pastorum eller Fortegnelse over Præsterne paa Bornholm siden Reforma­ tionen 1908 Lensmænd og Kommandanter paa Born­ holm, Bornh. Saml. bd. 3

28 Museumsinspektør Peter Christian Hauberg 1844-1928

AfKjeld Borch Vesth KJELD BORCH VESTH

Oliemaleri forestillende PC. Hauberg malet af Bertel Hansen, Svaneke, 1924. Bornholms Musum.

30 MUSEUMSINSPEKTØR PETER CHRISTIAN HAUBERG 1844-1928

å Bornholm er Peter Christian Hau­ de på Christianshavn til faren 56 år gam­ berg nok bedst kendt for sit utrætte• mel solgte apoteket i 1870 og købte ejen­ Plige arbejde med udgravningen og dommen Dronningens Tværgade 6, der i restaureringen af Hammershus. Han var dag har en ejendomsværdi på omk. 50 mio. imidlertid en mand med mange interesser Familien var absolut velhavende også ef­ og dertil meget vedholdende og arbejdsom. ter datidens forhold. Han gjorde sig gældende inden for så for­ Efter at være blevet student fra Borger­ skellige områder som malerkunst, restau­ dydskolen på Christianshavn og bestået fi­ rering, arkæologi, naturfredning, numis­ losofikum, så han kunne kalde sig cand. matik, handel og forlagsvirksomhed. Peter phil. begyndte Peter Hauberg omkring Hauberg var født i København (29. sep­ 1864 på Polyteknisk Læreanstalt, hvor han tember 1844), hans far var Jørgen Christi­ studerede maskinteknik. På St. Gadegård an Hauberg ( 1814- 1899) apoteker på Chri­ kaldte de ham spøgefuldt for "smeden". Ef­ stianshavn og senere etatsråd og moderen ter en tid slog hans kunstneriske interesser Margrethe SophieArboe (1814-1910). Han dog igennem og han forlod teknikken for havde fra barn en stor kærlighed til Born­ at forberede sig til malerkunsten. I 1869 holm. Moderen havde bornholmske aner blev han optaget på Kunstakademiet, hvor og moderens søster, Karen ElisabethArboe han bl.a. fik undervisning af P. C. Skov­ var gift med proprietær Adolph Schoubye gaard. Allerede 1871 forlod han imidlertid Stenderpå St. Gadegård i Vestermarie. Pe­ akademiet igen, mens han gik i Model­ ter Hauberg besøgte mosteren på St. Gad­ skolen, måske fordi hans hu hovedsagelig egård og forelskede sig ikke alene i landet stod til landskabsmaleriet, som han fortsat og gården, som han ofte besøgte når han dyrkede. I årene 1873-77 udstillede han 8 var på Bornholm, men også i sin kusine værker på Charlottenborg. Vi kender ham Michelle Christiane Stender (1852-1921 ), hovedsageligt for hans værker med born­ som han blev gift medd. 28. april 1874 i holmske klippepartier og Hammershus Rønne kirke. som motiv, men han har også malet ved Barndommen levede Peter Hauberg på Himmelbjerget og Kalø slotsruin. I 2000 Enhjørningens apotek på Christianshavn. var et af hans malerier, et klippeparti ved Apoteket, der var grundlagt i 1707, var et Rø på auktion hos auktionshuset Shannon's af Københavns ældste og mest lukrative. i USA, hvor det blev solgt for omk. 4000$. Ud over at betjene Christianshavn og hele Ud over det egentlige maleri tegnede han Amager fungerede det som skibsapotek en del landskaber, som blev udgivet som med leverancer af skibskister og supple­ xylografier. Vi kender flere af disse tryk ment af medicin til skibene, der besejlede fra hans tid på Akademiet, udgivet som en­ Københavns havn. Familien boede ved keltark. Flere af hans tryk blev også brugt apoteket og man havde en stor hushold­ som illustrationer i Illustreret Tidende. Fra ning. I 1845 da Peter Hauberg var 1 år var 187 5 kalder han sig landskabsmaler i der ud over forældrene og den ældre søster Kraks vejviser. Pauline en logerende, 4 apotekersvende og Mens Peter Hauberg studerer, og efter 4 tjenestefolk i huset. Familien blev boen- at han i 1874 er blevet gift, bor han tilsy-

31 KJELD BORCH VESTH

neladende hos familien frem til 1875-76, der var næsten komplet. Han samlede især hvor han flytter ind i Fredericiagade 84. på danske og islandske frimærker men der At hans tre ældste børn er født i Rønne, i ses også en del engelske. Det var dog mønt­ henholdsvis 1875, 76 og 78, som det frem­ samlingen, der bragte ham ind i muse­ går af folketællingen i 1885, må betyde, at umsverdenen, hvor hans hovedindsats kom Michelle Christiane er taget hjem til Born­ til at ligge. holm og har født mens hun blev passet hos Han samlede hovedsagelig på middelal­ moderen og at børnene er blevet døbt i derlige nordiske mønter. En interesse som Rønne kirke. I alt fik de syv børn, seks ifølge Georg Galster, der overtog ledelsen drenge og en pige. af Den kongelige Mønt- og Medalliesam­ I 1877 flytter familien til en mere her­ ling efter Peter Hauberg, blev vakt, da han skabelig bolig i Vendersgade 26 i det ny­ som lille skoledreng fik foræret en mønt opførte Søtorvskompleks samtidig med at fra Valdemar Sejr af en gammel grandon­ Hauberg etablerer sig som boghandler i kel. Som samler ønskede han at skelne kompagniskab med C.C.N.K. Evers. Bu­ mellem de forskellige præg og ordne dem tikken blev indrettet på Købmagergade i nr. kronologisk, som uddannet tegner var han 44 som en Bog- papir- og kunsthandel. Om i stand til at se forskellene og aftegne dem. Peter Hauberg opgiver landskabsmaleriet, Dette satte ham i stand til at udarbejde den fordi han ikke er slået tilstrækkeligt igen­ hidtil mest omfattende katalogisering af de nem ved udstillingerne på Charlottenborg, middelalderlige mønter som han udgav i eller han som familiefader har brug for et 1884 "Danmarks Myntvæsen og Mynter i mere borgerligt erhverv, og på denne måde Tidsrummet 1241 - 1377", hvor han bl.a. bedre kan hellige sig en anden af sine sto­ tillagde findestedet stor betydning i for­ re interesser som samler, er ikke klart. Pe­ bindelse med datering og udmøntnings­ ter Hauberg var samler med et bredt virke­ sted. I forbindelse med udarbejdelsen af sin felt. Han samlede bl.a. på antikvariske bø­ afhandling kom Hauberg en del på Den ger, havde f.eks. den første udgave af Hol­ kongelige Mønt- og Medalliesamling. Her bergs comedier, på kobberstik, frimærker var Etatsråd Carl Ludvig Muller direktør og især middelalderlige mønter. Ud over og hans søn Nationalmuseets senere di­ at sælge bøger og papir handlede man med rektør Sophus Muller arbejdede som assi­ kunsttryk, frimærker og mønter. Hauberg stent. Da Sophus Muller imidlertid ikke var sendte bl.a. udvalgsbøger med frimærker særligt interesseret i samlingen (han søgte ud til kunder, som så kunne vælge herfra senere at nedlægge den) foreslog han Pe­ og sende resten retur. ter Hauberg at søge stillingen. Det var en At Peter Hauberg virkelig var samler ønskestilling for Peter Hauberg, han søgte fremgår af en notesbog på Nationalmuse­ den, og fik den på grundlag af sin bane­ et, hvori han har noteret sin samling af dan­ brydende afhandling, selvom han ikke hav­ ske frimærker sorteret efter værdi og 280 de en formel uddannelse. Han solgte bog­ forskellige afstemplingssteder. Af bogen handelen, som han et par år forinden var fremgår at hans samling med stemplede fri­ blevet eneejer af og helligede sig herefter mærker fra de forskellige afstemplingsste- fuldstændigt museumsarbejdet. I 1887 blev

32 MUSEUMSINSPEKTØR PETER CHRISTIAN HAUBERG 1844-1928

Tryk. "Det nye Hammershus Fyr paa Bornholm". Signeret PHg 24 Septbr 71.

han inspektør ved afdelingen og, da afde­ ren, bortbyttet til andre samlinger eller li­ lingens direktør C. F. Herbst i 1898 afgik gefrem indsmeltet. I stedet indførte han op­ som 80 årig kunne han regne med Kul­ magasinering af de samlede fund, hvilket tusministeriets indstilling til direktør. Sop­ har betydet, at man i dag har en eneståen• hus Muller, der som museets direktør hav­ de studiesamling over danske og udenland­ de ønsket helt at nedlægge Møntsamlingen, ske mønter. gik imidlertid imod og det endte med at Pe­ Hvordan Peter Haubergs interesse for ter Hauberg "kun" blev administrerende in­ borge og voldsteder opstod, er der ingen spektør. Han fik dog sæde i Museumsrå• umiddelbar forklaring på. Men allerede i det sammen med direktørerne for 1. og 2. 1874 foretog han en opmåling af Gurre afdeling. Som leder af Møntsamlingen slotsruin i Nordsjælland. Galster fortæller ændrede Peter Hauberg den gamle ordning i sine erindringer, at Peter Hauberg havde med at man, når møntfund blev indsendt gået på Teknisk Skole for at lære land­ til Nationalmuseet, kun udtog de mønter, måling, så han kunne foretage disse op­ som man manglede i samlingen. De reste­ målinger, så han må have haft en klar ide rende mønter blev sendt tilbage til finde- om hvad det skulle bruges til. I de følgen-

33 KJELD BORCH VESTH

Xylografisk træsnitstryk "Den våta ugnen" vid Hammeren på Bornholm, sedd inifrån. Signature: PH = P Hauberg.

34 MUSEUMSINSPEKTØR PETER CHRISTIAN HAUBERG 1844-1928

de år måler han op på Bornholm: Lilleborg, Interessen for Bornholm og Hammers­ Ringborgen i Pedersker, Å-kirke, Gamle­ hus som den romantiske ruin må være vakt borg, Hammershus mfl. Det kan have i forbindelse med landskabsmaleriet og den været en form for forarbejde til den lille historiske dimension kan være kommet til bog han i 1879 udgav på eget forlag som i forbindelse med møntsamlingen. Der er "Bornholm i Billeder og Tekst". Den fore­ imidlertid ingen tvivl om at Hammershus ligger som en rejsefører, men var måske har gjort stort indtryk på ham og at han har tænkt som en egentlig topografisk beskri­ ønsket at vide mere om dette fantastiske velse af Bornholm. Han udførte selv alle il­ anlæg. På Bornholms Museum ligger en lustrationer og kort til bogen, som fik gode tyk håndskrevet bog med titlen: "Samlin­ anmeldelser. Den udkom siden i to revide­ ger vedrørende Hammershuus Slot til Op­ rede udgaver. For sin indsats med bogen fik lysning om dets Historie og tidligere Udse­ han et livsvarigt frikort til Dampskibssel­ ende - Uddrag af Regnskaberne i det gam­ skabet af 1866 for sig og sin familie. le Rentekammerarkiv - 1877 - Afskrevet i Ud over sin egen bog udgav Peter Hau­ Aarene 1876-77 - P. Hauberg". Først har han berg en række bøger med titler så forskel­ lavet udskrifter af arkivalierne siden skre­ lige som: Forslag til en forbedret skovdrift vet dem rent og fået dem indbundet til en 1879, Jordbunden og dens forhold til men­ bog. I alt et kæmpemæssigt arbejde. neskets sundhed. 1882, Akklimatisations­ Hammershus havde fungeret som borg begrebet i dets forhold til gul feber. 1882, og slot i ornk. 500 år da det i 1743 ende­ Om anvendelsen af anaesthetica under fød­ ligt blev besluttet, helt at opgive borgen og sel ved naturen.1883, Stamtavler over de der blev indgået forskellige kontrakter om bornholmske Familier Muller, Madvig og nedrivning. I 1743 og 44 blev der nedbrudt Sode. 1884, Familien Koefoed. 1886-1887, over 50.000 mursten, det svarer til omkring Hamlet. Prins af Danmark. 1887, Kunsten 200 m3 eller mere end 250 tons. Afhent­ at være gift og dog lykkelig. 1887 og Na­ ningen af byggematerialer fortsatte med poleon paa Sankt-Helena U.å, samt i hvert større eller mindre iver i de næste 70 år, fald et enkelt nr. af Illustreret Maaneds­ indtil Kommandanten P M Hoffmann en­ skrift for Naturkundskab og Naturbeskri­ deligt stoppede nedbrydningen i 1814. velse i 1899. Bøgerne om skovbrug kan Med romantikkens gennembrud og den forklares med at Peter Haubergs bror var voksende historiske interesse blev Ham­ forstuddannet og de bornholmske slægts• mershus fredet ved en kongelig forordning bøger passer fint med hans interesse for i 1822, "saaledes at i Fremtiden ingen Ned­ historie og hans venskab med Julius Bid­ brydelse, Forandring eller Gravninger fo­ strup, som også udarbejdede en Stamtavle retages, uden efter indhentet Samtykke fra over slægterne Hauberg og Arboe i 1911. Commisionen for Oldsagers Opbevaring". De øvrige titler kan vise hvor forskellige Samtidig med fredningen blev der meget Peter Hauberg interesser var eller måske fremsynet iværksat et tilsyn. Forpagteren være helt tilfældige. Det er heller ikke klart af slotsgrunden skulle holde opsyn med, at om forlagte blev solgt sammen med bog­ der ikke skete overgreb på ruinen. Til gen­ handelen i 1885. gæld blev han fritaget for militærtjeneste.

35 KJELD BORCH VESTH

Fredningen indebar ikke nogen form for de i Ødelæggelsesværket. Hvis man ikke vedligeholdelse, det var en fredning af den snart griber ind, vil, ". det hele om føie Tid romantiske ruin. Mange kunstnere, bl.a. saagodtsom kun være Stenhobe. Peter Hauberg, besøgte og malede da også ". Jeg tillader mig at lægge Vedkom­ Hammershus, der blev betragtet som et mende paa Hjertet, at lade foretage det Li­ nordisk modstykke til Sydeuropas antikke det, som er nødvendigt, og jeg skal anvi­ rum er. se, hvori dette Nødvendige efter min Me­ I forbindelse med at Slotslyngen i 1846 ning bestaaer. For at tilveiebringe Harmo­ blev solgt fra staten, blev tilsynet med rui­ ni bør Sirvæxterne ryddes og i stedet for nen og dens nærmeste omgivelser, ca. 30 plantes Skovtræer, som Birk, Bøg, Hassel td. land, overdraget til statsskovvæsenet. osv. men dette er det mindre Vigtige da Ti­ En bevilling på 700 Rdl. skulle sikre, at den maaske vil foretage denne forandring. arealet blev indhegnet og forskønnet. Det Det vigtige derimod er selve Ruinen. Ved betød dog kun, at der blev lavet stier, op­ stor Omhyggelighed børe denne efterses; sat borde og bænke og plantet prydbuske. hvor Murene true med at styrte ned, bør Også den tiltagende arkæologiske interes­ de støttes, og hvad Sten der skal bruges, se gjorde sig gældende. I 1847 blev en kæl• maa tages af de nedfaldne, der er nok. Det der udgravet på kongens bekostning, og allerede Nedstyrtede bør samles i Hobe, kronprins Frederik (VII), der interesserede og de Træer og Buske som voxe paa Mu­ sig meget for Danmarks fortid og selv fo­ rene, borttages, da de om kortere eller læn• restod flere store arkæologiske udgravnin­ gere Tid ville sprænge disse. Træer bør kun ger, beærede arbejdet med sit besøg. ryddes hvor de gør skade, da de paa man­ Efterhånden blev det dog tydeligt, at det ge Steder gjøre en smuk Virkning. Det hele ikke var tilstrækkeligt at frede, det var også arbejde kan vistnok gjøres for nogle Hun­ nødvendigt at vedligeholde, hvis ikke rui­ drede Daler, og Opsynet dermed bør over­ nen helt skulle forgå. Der blev på lokalt ini­ gives en Mand, som har Kjærlighed og In­ tiativ iværksat forskellige reparationer og teresse for Sagen. Hvis ikke Ministeriet el­ afstivninger af de faldefærdige mure. Det ler Amtet kan og vil gribe til, da vil jeg haa­ var først amtmand Vedel, siden skovrider be, at nogle virksomme og velsete Mænd Brtiel, der forestod arbejderne, som blev ville indbyde til ved frivillige Bidrag at udført i bedste mening, men uden restau­ faae den Sum tilveiebragt, som udfordres, reringsfaglig indsigt og delvist med for­ og Summen behøver som sagt ikke at være håndenværende materialer. betydelig." Snart blev det klart, at det ikke kunne Peter Haubergs store interesse for Ham­ fortsætte på denne måde. Bornholms Dag­ mershus taget i betragtning er den tanke blad bringer i juni 1874 et uddrag af en ar­ nærliggende, at han var den ansete kunst­ tikel, der opgives, at være indsendt til bla­ ner, der skrev til Dagbladet i 1874. det af en anset kunstner, hvor der bl.a. skri­ Dette er noget af det første der skrives ves: "". men ogsaa i Murene have Træer om vedligeholdelse af fortidsminder i Dan­ fæstet Rod disse sprænge ubarmhjertig mark. Artiklen gav umiddelbart anledning hine og hjælpe Storm, Regn, Snee og Kul- til en polemik i de bornholmske aviser bl.a.

36 MUSEUMSINSPEKTØR PETER CHRISTIAN HAUBERG 1844-1928

Hammers hus syd for broen. Dybdegravning i og udfor den vestlige brobue med det store vandkar. PH. 1899 med skovrider Brtiel, der forsvarede ind­ holde på dem. I september 187 4 konstate­ satsen med, at der havde været begrænse• rede han i sin indberetning til Direktionen de midler til rådighed, og at det ville være at: uoverkommeligt at fjerne træer og buske "I arkitektonisk Henseende er der ikke på murene. Debatten nåede også til Direk­ det Ringeste ved Hammershus Ruiner, øde­ tionen for de antikvariske mindesmærkers lagte og plukkede, som de forskjellige bevaring, der netop havde fået tidoblet sin Bygninger ere, uden at der er saa meget bevilling for at kunne foretage en under­ som en konstruktiv, endsige arkitektonisk, søgelse af samtlige mindesmærker i landet. Rest tilbage. Som historisk Mindesmærke Det var tanken at oldforskere og tegnere ville de til enhver Tid have en vis Værdi, skulle berejse landet for at konstatere, hvor­ saalænge der blot findes en Sten deraf, men dan de allerede fredede fortidsminder var malerisk Interesse have de i en Grad som bevarede, og hvilke nye der burde fredes. vel faa Ruiner her og andetsteds." Han Arkitekten Hans Holm blev sendt til fortsætter "skulle man befrygte, at der lidt Bornholm og bl.a. bedt om at fremkomme efter lidt styrtede noget ned, saa maatte alle med et skøn over Hammershus ruiners til­ Overflader af Muren beskyttes ved at liges stand, og hvad der burde anvendes for at ud f.eks. ved nogle Skifter, Cement med

37 KJELD BORCH VESTH

Fald, et let Tag eller lignende, men saa nævner selv at han fik ansvaret for Ham­ bortfaldt alt det maleriske og den histori­ mershus i 1885, de første notater der lig­ ske Værdi forøgedes ikke. ger på museet fra hans hånd er dog først Han konkluderer dog, at der må udføres fra 1886, hvor han "I Henhold til det mig nogle arbejder til understøtning af de for­ af Directionen overdragne Hverv, at tilsee vitrede mure. Han anslår, at 150 Rdl. årligt Restaurationsarbeideme ved Hammers­ vil slå til til vedligeholdelse af arealet, men huus Slotsruin, ... " indsender en tilstands­ at mindre end 300 Rdl. til sikring af selve vurdering, hvor han gennemgår det synli­ ruinerne ikke vil nytte. Om anskaffelse af ge murværk og som han afslutter med: materialer hertil siger han: "Da Rønne Ho­ "Men saavel en grundig Udbedring af de vedvagt er bestemt til at nedrives og Ste­ udstrakte Murværker, hvis Sammenstyrt­ nene til dennes Opførelse i sin Tid ere tag­ ning maa berøve ruinen dens nuværende ne fra Hammershus, turde det være den imponerende Udseende, som ogsaa de om­ nemmeste Maade at faa Materialet ved at fattende Udgavningsarbeider, der blive sejle dem tilbage til deres gamle Plads." nødvendige for at vinde paalideligt Kjend­ Direktionen bevilgede i 1876 de for­ skab til Slottets Bygningsplan, kræver Ud­ nødne midler til at udføre de sikringsar­ gifter, som langt overstige de til Ruinen be­ bejder, som arkitekt Holm foreslog om­ villigede aarlige Beløb." Det lykkedes Pe­ kring magasinbygningen og vestmuren, og ter Hauberg og Direktionen at skaffe en bad skovrider Brtiel forestå arbejdet. Det væsentlig forøget bevilling som mulig­ gjorde han frem til 1880, hvor han flytte­ gjorde de store undersøgelses- og restau­ de til et nyt embede. Herefter overtog borg­ reringsarbejder på Hammershus der fort­ mesteren i Allinge W. Marckmann tilsynet satte til Peter Haubergs død i 1928. med arbejdet på Hammershus. Han blev Han gravede, undersøgte og restaurere­ støttet af arkitekt Julius Bentley Løffler, de, det er i vid udstrækning hans fortjene­ som Direktionen i perioder sendte til Born­ ste, at Hammershus er overleveret til os i holm, dels for at kontrollere arbejdet, dels så god stand, som det er tilfældet. Peter for at foretage undersøgelser og opmålin• Haubergs teknik var at grave, til der fand­ ger. Mens Briiels arbejde alene kan opfat­ tes murrester, for derefter at frilægge dem, tes som nødvendige sikringsarbejder, be­ helst til jomfruelig grund. Det betyder, at gyndte Marckmanns mere og mere at ra ka­ der flere steder er gravet så dybt, at funda­ rakter af restaurering og i nogen grad ud­ menterne er blevet blotlagt og at vigtige gravning og rekonstruktion for publikums arkæologiske oplysninger, der kunne for­ skyld. Direktionen fandt efterhånden situa­ tælle om byggeperioder i de enkelte byg­ tionen uklar. Et sådant arbejde krævede ninger og om bygningernes indbyrdes re­ mere tilsyn og antikvarisk indsigt, end lationer, er gået tabt. Dette kan dog ikke Løffler kunne yde på sine lejlighedsvise bebrejdes Hauberg, sådan var den almin­ ophold på øen. Arbejdet blev derfor over­ deligt accepterede udgravningsteknik på draget til Peter Hauberg, der i 1885 var ble­ den tid. vet ansat som assistent i Den kongelige Haubergs grundlæggende restaurerings­ Mønt- og Medalliesamling. Peter Hauberg filosofi var, ved så små indgreb som mu-

38 MUSEUMSINSPEKTØR PETER CHRISTIAN HAUBERG 1844-1928

Fra Hammershus. ligt, at bevare ruinen i den stand den var revet ned og rekonstrueret i en teknik og overleveret. Løst murværk blev nedtaget med materialer, der i højere grad lignede og genopført som nøjagtige kopier af det det oprindelige. Billeder fra genopbygnin­ gamle. Hvor murkemen var blotlagt, blev gen af Magasinbygningens nordgavl viser der for at beskytte den opført en skalmur hvordan Haubergs grænse for rekonstruk­ med samme karakter som det omkringlig­ tion ændredes. På de første billeder ses, at gende murværk. Vindues- og døråbninger, der er rekonstrueret to vinduesåbninger i hvor murstenene var fjernet, blev genop­ gavlen, da der ikke findes noget belæg for ført enten efter spor i murværket eller ana­ disse vinduer, har Hauberg selv senere la­ logt til tilsvarende, der var bevaret. Hau­ det dem nedrive, så gavlen i dag fremtræ• berg anvendte dels de materialer, han kun­ der som en mere neutral støttepille. ne finde på ruinen, dels nye munkesten Mens der siden er sket en stor udvikling som han fik lavet i de rigtige størrelser og i middelalderarkæologien, var Hauberg en farver. For at få de nye sten til at se gam­ foregangsmand med sit restaureringsarbej­ le ud blev den synlige overflade behugget de. Det er mere i harmoni med den engel­ med pikhammer. Det, der efter Peter Hau­ ske og italienske restaureringsfilosofi, der bergs mening var udført forkert ved de tid­ er gængs i dag, end med den franske, som ligere restaureringsarbejder eller var blevet var fremherskende i Danmark på den tid, opmuret med sten af forkert størrelse eller og som i højere grad gik ind for genop­ farve, f.eks. Manteltåmets vestside, blev førelse og rekonstruktion.

39 KJELD BORCH VESTH

Farvelagt tryk afpublikation "P Hauberg. Ekkodalen". Købt i København.

Da kongelig Bygningsinspektør Maritn Peter Hauberg: "Selv om Kampestenene Borch foreslog, at man ikke alene genop­ ikke bliver anbragte paa deres oprindelige byggede Hammershus, men også indrette­ Plads, og Murstenene ikke overalt er de de borgen til nye formål, som festsal, kon­ gamle, er dette uden Betydning; thi efter gebolig og vandrehjem, tog Peter Hauberg de mange Ødelæggelser, der er overgaaet straks til genmæle. I sit svar skriver Peter Hammershus ved Belejringer, Indtagelser, Hauberg bl.a. om restaureringsfilosofien: Ildebrande og Vinterstorme og under dets "Bygningsinspektørens Forslag strider saa jevnlige Forfald paa Grund af Mangel paa stærkt som muligt imod de ved National­ ordentlig Vedligeholdelse, har der stadig i museets Restaureringsarbejder fulgte Prin­ Aarhundredemes Løb, medens det stod be­ cipper, som gaar ud paa at bevare det be­ boet som Fæstning, været foretaget Istand­ staaende og følge de Spor, der er efterlad­ sættelser af Murene; paa mangfoldige Ste­ te, uden vilkaarlig at føje noget nyt til af der sidder Granitstenene derfor ikke mere sin egen, fri Fantasi." Til Martin Borchs be­ paa deres oprindelig Plads. Overfor mærkninger om at ruinen mister sin værdi Spørgsmaalet om "det oprindelige" vil det på grund af restaureringen og "omskabes saaledes være ligegyldigt, om et Stykke til kun at være en Kopi - en Atrap" skriver Mur er istandsat 1615, 1715 eller 1915. De

40 MUSEUMSINSPEKTØR PETER CHRISTIAN HAUBERG 1844-1928

i ældre Tider foretagne Udbedringer har Peter Haubergs restaurering og sikring ikke forringet Murværkets Værdi som "det af ruinerne har sammen med den efterføl­ oprindelige", og Nutidens Istandsættelser gende kontinuerlige vedligeholdelse bety­ med det gamle Materiale vil heller ikke det at Hammershus er bedre bevaret med gøre det." ... "Der anvendes hertil de tid­ mere oprindelig overflade end de fleste an­ ligere brugte Kampesten, som er tilstede i dre ruiner i Nordeuropa. Efter hans død er rigelig Mængde, saaledes at det istandsat­ ruinen blevet vedligeholdt løbende, der er te nøje svarer til det bevarede Murværk. i princippet hverken blevet fjernet eller Murstensbeklædningen maa derimod for­ tilføjet noget. Kun er løse sten blevet lagt nyes med nye Mursten. Regeringen lod i fast og nedstyrtningstruede dele er blevet sin Tid de gamle borthugge, delvis for at understøttet. sælge dem, dels for at anvende dem til Ho­ Den øgede interesse for turisme, især fra vedvagten i Rønne. Der findes derfor ikke Tyskland medførte efterhånden et stort pres ret mange af dem ved Udgravningen paa på Hammershus' omgivelser dels fra de ek­ Slottet. Men de nye Mursten bliver gjort sisterende hoteller og gæstgiverier, dels fra nøjagtig af samme Størrelse og Udseende egentlige opkøb af ejendomme. Da tyske som de gamle og bringes saavidt muligt til interesser i 1907 planlagde en villaby "Neu at falde sammen med disse i Murværket. Berlin" på Hammersholms jorde ned mod Peter Hauberg viste stor kærlighed for ruinen rejste Peter Hauberg sammen med Hammershus som monument og afviste den nystiftede "Foreningen Bornholm" alle anslag mod ruinen. Han fjernede alle ( 1906) en folkesag om beskyttelse af Ham­ uheldige istandsættelser, han fik stenhug­ mershus' omgivelser. Sammen med Rektor gere til at fjerne graffiti som en gruppe po­ M C Koefoed, foreningens formand, og lyteknikere havde hugget ind i klipperne folketingsmedlem Marcus Peter Blem, der og han sikrede, at monumentet over 9. dec. også var ordfører for finansudvalget, ud­ 1658 blev rejst uden for borgen. Han hav­ arbejdede han en plan hvorefter staten og de næppe selv godkendt den mindeplade, foreningen med bidrag fra private skulle der efter hans død blev opsat på magasin­ tilbagekøbe Slotslyngen som staten havde bygningens mur. solgt i 1846, fredlyse Hammersholms Han gennemførte en rydning af den (Hammershus tidligere ladegård) jorde og voldsomme bevoksning på og omkring opkøbe og sælge den såkaldte Møllerske borgen med to formål, for det første for at ejendom, som lå helt ned til kysten, efter stoppe røddernes nedbrydning af murene at den var blevet båndlagt med frednings­ og for det andet for at vise borgen i sit na­ bestemmelser. Staten skulle selv stå for til­ turlige landskab, så det kunne blive tyde­ bagekøbet af Slotslyngen, mens udgiften ligt for enhver, hvorfor borgen var bygget til fredningen skulle deles ligeligt mellem netop på dette sted. Trærydning har aldrig staten og private. Fredningen krævede været populær. Bornholmerne godtog dog næsten 100.000 kr. et beløb der ifølge Dan­ rydningen, fordi hugsten ved salg afbræn• marks statistik i dag svarer til 5,5 mio. kr. de kunne indbringe lidt til brug for restau­ Halvdelen skulle samles ind blandt priva­ reringen. te. Først forsøgte man sig med tegningsli-

41 KJELD BORCH VESTH ster, som man sendte ud blandt medlem­ Hauberg havde færdiggjort sin "Hammers- merne, tilsyneladende uden resultat. Initi­ ~ hus Bygnings- og Befæstningshistorie", ativtagerne måtte selv i gang, de gik på be­ han henviser til et brev fra 5. dec. 1926, søg hos det københavnske borgerskab og hvor Peter Hauberg skrev til ham at han tegnede 74 bidragydere for i alt 50.300 kr., håbede at se den trykt. Det skete imidler­ som kunne indbetales i 3 rater. Heraf teg­ tid ikke og der foreligger ikke noget der nede Peter Hauberg personligt 34.500 kr. ligner et manuskript i Peter Haubergs ef­ Det mindste bidrag han accepterede var terladte papirer på Nationalmuseet. Zahrt­ 200 kr. (11.000 i 2005) det største han fik mann skriver i 193 7: "Det er et tab for Bor­ var 5.000 kr. (273.000). Redningsaktionen ringholm, og mig en dyb skuffelse, at det­ lykkedes og medførte sammen med statens te hans livsværk stedse hviler i hans Søn­ opkøb og nedrivning af Hotel Hammers­ ners Varetægt. ... At drage det frem for da­ hus, der lå 50 m fra slotsbroen, og et par gens lys i bogtryk vil være at sætte Peter mindre pensioner i 1960-erne, at Ham­ Hauberg det værdige og sande minde om mershus i dag kan opleves uforstyrret i sit hans livsgjerning på Hammershus, det han oprindelige landskab. selv ønskede sat." Det var hans agt, at skrive bogen om Peter Haubergs museale virkefelt var Hammershus, men han nåede det aldrig, stort. Ud over sin chefstilling i Møntsam­ dels kom der stadig nye oplysninger frem, lingen 1885-1920 var han ansat i Natio­ dels var materialet overvældende. Han be­ nalmuseets 2. afd. 1892-1920, i Folkemu­ gyndte allerede indsamlingen af materiale seet 1887-1898, og på Thorvaldsens muse­ hertil i 1876, hvor han begyndte at udskri­ um 1891-1915. Arbejdet var hovedsageligt ve oplysninger fra lensregnskaberne. Af delt mellem Møntsamlingen, som besatte hans breve og notater kan vi se, at han hovedparten af tiden, og 2. Afd. hvor der løbende arbejder på at skrive bogen. Han var afsat omkring 3 måneder årligt til va­ samlede et arkivmateriale så stort, at det retagelse af ruinerne på Bornholm og en var næsten uoverkommeligt at ordne det systematisk beskrivelse af Danmarks vold­ til et samlet værk. I hånden udskrev han steder. På Thorvaldsens museum havde oplysninger om de enkelte bygninger og han ansættelse 1 time om dagen fra 15-16. sorterede dem efter tid. Da han var færdig Selv om Peter Hauberg først mødte på mu­ med den historiske del af bogen, sendte han seet kl. 12 efter at have spist middag hjem­ den til M K Zahrtmann, som i et udateret me og gik igen kl. 16. var han uhyre ar­ brev svarer: "Kære Onkel. ... Jeg har med bejdsom, han tog i høj grad arbejde med levende Optagethed læst Deres Afhandling hjem. Selv nye større møntfund havde han . . . Jeg er jo som bekendt Bornholmer ... med hjemme til beskrivelse og aftegning . Og jeg vil nu gerne have det paa en lidt En ordning man næppe havde billiget i dag. anden Maade" hvorefter han fortsætter Peter Hauberg kæmpede for Møntsamlin­ med atten tætskrevne sider med kritik og gen, som museets direktør ønskede ned­ rettelser. Dette har næppe har gjort det lagt eller stærkt begrænset. I forbindelse nemmere for Peter Hauberg at fortsætte med et stort fund af vikingetidsmønter skriveriet. Zahrtmann mener dog, at Peter fandt Sophus Mtiller at de burde opbeva-

42 MUSEUMSINSPEKTØR PETER CHRISTIAN HAUBERG 1844-1928

Tryk efter tegning af Nexø nye Havn under Arbeide. Tegnet af P Hauberg. res samlet i 1. afd., mens Peter Hauberg øn­ lige hidtil kjendte danske Mønter fra Tids­ skede at mønterne skulle opbevares i rummet 1241-1377, udgav Peter Hauberg Møntsamlingen. Da man ikke kunne blive en sønderlemmende anmeldelse, hvor han, enige i Museumsrådet, blev sagen afgjort måske ikke helt retfærdigt, kaldte den et i Kultusministeriet, der afgjorde at alle plagiat af hans egen afhandling. mønter, der manglede i Møntsamlingen, Peter Hauberg var selv meget arbejds­ skulle afgives hertil, mens resten skulle til­ om, han krævede derfor også meget af sine falde 1. afd. Dette fandt Peter Hauberg var medarbejdere. Galster fortæller, at da han, en stor sejer, som ville danne præcedens mens han arbejdede som assistent på mønt­ for fremtidige sager. Georg Galster, der ef­ samlingen, fortalte om en afhandling han terfulgte Peter Hauberg som leder af sam­ var i gang med, roste Peter Hauberg ham lingen, måtte love Peter Hauberg, at selv for hvad han havde fundet ud af, men sag­ om han skulle blive republikaner aldrig vil­ de også, at udarbejdelse af afhandlinger le opgive navnet Den kongelige Mønt- og kunne han ikke foretage i kontortiden, der Medaljesamling. Peter Hauberg var også var viet til egentligt museumsarbejde. Selv ærekær i forhold til sit eget arbejde, da en havde han skrevet sine mønthistoriske anden stor møntsamler H V Mansfeld-Bul­ bøger hjemme. ner udgav et katalog: Afbildninger af samt- Arbejdet på 2. Afd. delte han mellem re-

43 KJELD BORCH VESTH

nen spiste de en god middag med en halv flaske rødvin til hver. Både på kontoret og under opmålingsarbejdet var Peter Hau­ berg iklædt grå jaket. Kun en enkelt gang tog han den af, og det kun fordi han under passagen af voldgraven omkring Lille Gur­ re voldsted i et smørtrug var blevet så våd, at den måtte hænges til tørre, arbejdet gik trods alt frem for værdigheden. Samtidig med udgravningen og restau­ reringen af Hammershus udgravede og re­ staurerede han Lilleborg i årene 1887 - 1923 og Salomons Kapel i 1923. Omtrent samtidig med at han blev ansat på museet erhvervede han ejendommen Colbjørnsesgade 13, (ejendomsværdi 2005: 78 mio.) hvor han også flyttede ind. Fotografi afHauberg på Hammers hus i BHM's Han var øjensynligt økonomisk uafhængig fotosamling. Fotograf A. Kjøller, Allinge, u.å. og havde næppe behov for at arbejde, men som La Cour skriver: "Han var blottet for staureringsarbejderne på Bornholm og op­ personlig Ærgerrighed. Han havde naaet målingen af voldsteder over hele landet. alt, hvad han ønskede sig, naar han kun Af datoerne på hans billeder fra Hammers­ som Museumsinspektør fik Lov til at ar­ hus kan man se, at han kom til øen i maj­ bejde selvstændigt og uforstyrret". Han be­ juni, hvor han i løbet af nogle uger satte holdt ejendommen selv om han i 1892 flyt­ årets udgravnings- og restaureringsarbej­ tede til Gammel Kongevej 97 i nærheden der i gang, hvorefter han kom igen omk. af forældrene og i 1897 til en ny villa på 1. sept. Hvor han blev i 4-6 uger for at af­ Sankt Knudsvej 24, hvor han boede til sin slutte årets arbejder. I den mellemliggen­ død. de periode rejste han rundt i landet og op­ I 1928 var Peter Hauberg på Bornholm målte og beskrev voldsteder amt for amt. for sidste gang. Han kom til hotel Ham­ Vilhelm la Co ur, der som student ( 1900- mershus d. 12. sep. "Træt og omtaaget af 06) hjalp ham med opmålingerne, beskri­ rejsen" skriver han i sin dagbog. Næste ver hvordan de startede fra hotellet kl. 8:30 morgen startede arbejdet med gennemgang og først kom hjem sent om aftenen. "Ud­ af mangler på bænke, trapper og gelænde• holdende, men ikke forceret arbejde, pligt­ re. Han måtte dog snart gå ned fordi han mæssig udnyttelse af alle dagens timer - var for træt. Der startede arbejde med det var den lære, jeg modtog", skriver han. træfældning i Mølledalen og restaurering Til gengæld var Peter Hauberg en ver­ af rummene i porttårnet. Hans 84 års fød­ densmand. I toget kørte de på 1. klasse, selsdag lørdag d. 29. september skriver boede på byens bedste hotel og om afte- han, "blev en arbejdsdag". Arbejdet i por-

44 MUSEUMSINSPEKTØR PETER CHRISTIAN HAUBERG 1844-1928

ten fortsattes og der kørtes mere cement Bibliografi op til folkene. Skovrideren kom til frokost. Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen og Mynter i Han blev fotograferet til erindring om da­ Tidsrummet 1241-1377. I: Aarbøger for Nordisk gen og distriktslæge Sigfred Borch og frue Oldkyndighed og Historie 1884 side 217-374, kom til chokolade om eftermiddagen,. Kjøbenhavn 1885. Amtsrådet sendte telegram med lykønsk­ Hauberg, P.: Samme på fransk. Copenhague 1886. ning og tak og han fik mange breve og te­ Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet legrammer i dagens anledning. Den 5.ok­ 1377-1481. I: Aarbøger for Nordisk Oldkyndig­ tober rejste han tilbage med tog og båd til hed og Historie 1886 side 135-189. København. "Efter en god rejse". - forkortet og omarbejdet af Fritze Lindahl under titlen: Danmarks mønter 1377-1448, NNÅ 1955 Den 10. november 1928 døde Peter Chri­ Hauberg, P.: Til Bedømmelse af H. V. Mansfeld­ stian Hauberg. Bullner's Afbildninger ... 1241-1377, Kjøbenhavn 1887. Kilder Hauberg, P.: Gullands Myntvæsen. I: Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1891, Kjøben­ Ved udarbejdelsen af denne artikel er der ud over havn 1891side1-72. Nationalmuseets arkiv i hovedsagen anvendt føl­ Hauberg, P.: Demi-Bracteates Danoises au type de gende kilder: Duerstede, Bruxelles 1891. Hauberg, P.: To Myntfund fraErik af Pommems Tid. Vilh. La Cour, To Livslinier, København 1954. I: Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Histo­ Georg Galster: Erindringer fra Universitetet og Na­ rie 1899 side 214-228. tionalmuseet, I: Den Kongelige Mønt- og Medal­ Hauberg, P.: De l'influence byzantine sur les mon­ jesamling 1781-1981. naies du Danemark au Xie siede. I: Congres in­ Numismatisk Forenings Medlemsblad: 1924 nr. 12: ternationale de numismatique, Paris 1900 side Peter Christian Hauberg 1844-1924, af Georg Gal­ 335-345. ster Hauberg, P.: Nordens ældste Møntsted. I: Aarbøger Bornholms Avis, 29. sep. 1924, En 80-års Fødsels­ for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1914. dag, af M C Koefoed. Hauberg, P.: Terslev-Fundet. Numismatisk Forenings Medlemsblad: 1928 nr. 10: [Hauberg]: Mortensen, Morten Eske: Peter Christi­ P Hauberg, Nekrolog, af Georg Galster an Haubergs numismatiske bibliografi, 1984. Bornholms Avis, ? November 1924, Museumsin­ Hauberg, P.: Demi-bracteates Danoises au type de spektør P Hauberg død, Nekrolog Duerstede. Avisartikler i anledning af Afsløring af Mindeplade Hauberg, P.: Gullands Myntvæsen. for P Hauberg på Hammershus d. 30 aug. 1937 i Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet Bornholms Avis, Bornholms Social-Demokrat og 1146-1241. Kjøbenhavn 1906. - Tavlerne til dis­ Bornholms Tidende d. 31. aug 1937. se to titler er genudgivet af hhv. J. Chr. Holm og M K Zahrtmann: Med Hauberg paa Hammershus, Jørgen Sømod, begge 1965, sidstnævnte med til­ I: Bornholms Social-Demokrat, Julenummeret læg over Grenåfundets mønter. 1937, Hauberg, P.: Myntforhold og Udmyntninger i Dan­ Arkitekten 1914-15. Her er Peter Hauberg og Mart­ mark indtil 1146: Danmarks Myntvæsen i Tids­ in Borchs diskussion om genopførelse af Ham­ rummet 1146-1241 IP. Hauberg, 1900-06. mershus, der ellers er trykt forskellige steder gen­ Hauberg, P.: Medailles romaines d'or et d'argent, d'a­ givet som føljeton. S.233-235, 244-246, 252-255; vant le milieu du Vle siede, trouvees dans les pays 351-352, 357-360, 365-368; 379-380, 386-388. scandinaves I Traduit par E. Beauvois, 1896.

45 KJELD BORCH VESTH

Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen og Mynter: i Hauberg, P.: Medailles romaines d'or et d'argent d'a­ Tidsrummet 1241-1377, 1885. vant le milieu du Vle siede, trouvees dans les pays Hauberg, P.: Bornholm i Billeder og Text, 1879. scandinaves; traduit par E. Beauvois, 1896. Hauberg, P.: Kgl. Bygningsinspektør M. Borchs Plan Hauberg, P.: Skandinaviens Fund af romersk Guld­ om Gjenopførelsen af Hammershus. og Sølvmynt før Aar 550, 1895. Hauberg, P.: Coup d'oeil sur l'histoire de la monna­ Hauberg, P.: Skandinaviens Fund af romersk Guld­ ie en Danemark, de 1241 a 1377, 188? og Sølvmynt før Aar 550. Særtryk af Aarbøger Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet for Nordisk Oldkyndighed og Historie, 1895. 1377-1481, 188? Hauberg, P.: Bornholm; Med Illustrationer af For­ Hauberg, P.: Atlas over Danmarks Mønter ca.870- fatteren, 1894. 1241. Hauberg, P.: Monnaies de l'ile de Gotland; trad. par Hauberg, P.: Kgl. Bygningsinspektør M. Borchs Plan E. Beauvois, 1892. om Gjenopførelsen af Hammershus. En Imøde­ Hauberg, P.: Demi-bracteates danoises de type de gaaelse. Udg. af Nationalforeningen "Bornholm", Duerstede: Extrait des memoires presentes au 1915. Congres international de numismatiques, 1891. Hauberg, P.: Kgl. Bygningsinspektør M. Borchs Plan Hauberg, P.: Gullands Myntvæsen, 1891. om Gjenopførelsen af Hammershus: En Imøde­ Hauberg, P.: Bornholm; Med Illustrationer af For­ gaaelse I Udgivet af Nationalforeningen, Born­ fatteren, 1887. holm, 1915. Hauberg, P.: Til Bedømmelse af H. V. Mansfeld­ Hauberg, P.: Hammershus, 1912. Bullner's Afbildninger af samtlige hidtil kjendte Hauberg, P.: Lilleborg, 1911. danske Mønter fra Tidsrummet 1241-1377, 1887. Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet Hauberg, P.: Coup d'oeil sur l'histoire de la monna­ 1146-1241, 1906. ie en Danemark de 1241 a 1377 I traduit par E. Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet Beauvois, 1886. 1146-1241: Avec un resume en fram;ais: Histoire Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen i Tidsrummet monetaire du Danemark de 1146 a 1241, 1906. 1377-1481, 1886. Hauberg, P.: De l'influence byzantine sur les mon­ Hauberg, P.: Danmarks Myntvæsen og Mynter i naies du Danemark au XIe siede, 1900. Tidsrummet 1241-13 77. Hauberg, P.: Myntforhold og Udmyntninger i Dan­ Hauberg, P.: Bornholm i Billeder og Text, 1879. mark indtil 1146, 1900. Hauberg, P.: Grundtegning af Hammershuus Slot I Hauberg, P.: Myntforhold og Udmyntninger i Dan­ [tegnet af] P. Hauberg, 1879. mark indtil 1146: Avec un resume en fran9ais: Hi­ stoire monetaire du Danemark jusqu'en 1146, 1900.

46 Læge M. K. Zahrtmann 1861-1940

Af Ebbe Gert Rasmussen EBBE GERT RASMUSSEN

Portrætfotografi i BHM's fotosamling. Fotograf Lønborg, København, oktober 1904.

48 LÆGE M. K. ZAHRTMANN 1861-1940

" ... den der gav den døde Fortid Liv, neret med en dyb kærlighed til fødeøen før­ hans Navn skal Fremtid fuld af Tak te ham i en tidlig alder til selvstændige ar­ bevare." kivstudier, hvorved han erhvervede et både (Christian Stub-Jørgensen 1931) bredt og dybt kendskab til øens historie. Med tiden fulgte slag i slag artikler i køben­ venstående citat blev skrevet til det havnske og lokale aviser, tidsskrifter og festskrift, som taknemmelige årbøger. 3 Da Bornholmske Samlinger be­ 0 bornholmere skænkede M.K. gyndte at udkomme (1906), blev artikler Zahrtmann i anledning af hans 70 årsdag i fra hans hånd næsten fast inventar. Dertil 1931. 1 En publikation med et væld af læse• kom senere bidrag til Johs. Knudsens ud­ værdige artikler om bornholmske forhold givelse først af Resens hornholmbeskri­ fra oldtiden til samtiden skrevet af ind­ velse i dansk oversættelse4 og siden af sigtsfulde forfattere, kvinder såvel som Rasmus Pedersen Ravns bornholmske mænd. Det var et smukt vidnesbyrd om den krønike. 5 Om hans utrættelige iver og umå• anerkendelse, datidens historieinteressere­ delige flid vidner den dag i dag de utryk­ de Bornholm nærede for fødselaren. te "Regensbøger" samt ikke publicerede ar­ Marius Kristian Zahrtmann blev født 26. bejder på Bornholms Lokalarkiv. 6 januar 1861 i Rønne, på hjørnet af Store­ I det lokalhistoriske arbejde var Zahrt­ gade og Snellemark.2 Forældrene var før­ mann især optaget af den bornholmske op­ deren, læge Carl Vilhelm Z. (1810-99), og stand mod det svenske styre 1658 og sin bornholmske Laura (Laurine) Pouline fødebys fortid. Jespersen (1822-1918), datter af sand­ Kort efter at den danske historiker J.A. flugtskommissær Peder Dam Jespersen, Fridericia indvarslede det kildekritiske hvis aner langt tilbage omfattede præsten gennembrud for det 17. århundredes ved­ Poul Ancher til Rutsker og Hasle. Ældre kommende herhjemme med sin "Adels­ brødre var historiemaleren Peder Henrik vældens sidste Dage" (1894),7 hvor han Christian (1843-1917) og havneingeniøren som den første benyttede Peder Olsens for­ Hans (1849-1930). Alle tre drenge skulle tegnelse over de mest virksomme deltage­ som voksne kaste glans over deres tids fø­ re i den bornholmske opstand mod sven­ deby og -ø, som de måtte forlade for at vi­ skestyret, offentliggjorde Zahrtmann det dereuddanne sig. M.K. Zahrtmann tog som første af sine skelsættende arbejder i Hi­ de ældre brødre studentereksamen fra Sorø storisk Tidsskrift:.8 På baggrund af en ana­ Akademi (1878) og blev læge ni år sene­ lyse af nogle fortrinsvis utrykte danske kil­ re. Som sådan fik han, der forblev ugift, der til oprøret formulerede han sit nye syn en smuk karriere. Skønt han var bosat ovre, på tildragelserne, der på afgørende punk­ følte han sig livet igennem som bornhol­ ter imødegik Fridericias fremstilling: At mer og rønnedreng. ikke Jens Kofoed, som hævdet siden Lud­ 9 Som læge bidrog Zahrtmann til diverse vig Holberg , men Poul Ancher var leder faglige tidsskrifter. Men det er først og af opstanden. En opfattelse, der byggede fremmest som historiker, Zahrtmann hu­ på Olsens fortegnelse kombineret med den skes. Hans stærke slægtsinteresser kombi- senere kongelige belønning af præsten.

49 EBBE GERT RASMUSSEN

Opsigtsvækkende var også hans betoning holms Befrier." I sin mere specielle kritik af de tilfangetagne svenskeres milde born­ karakteriserede han Zahrtmanns fremstil­ holmske fangenskab. Zahrtmanns hoved­ ling som tendentiøs, når denne konsekvent påstand fik mærkbare konsekvenser for betegnede Ancher som en hædersmand i hans holdning til de øvrige kilder, især Den modsætning til slagsbroderen og krigskar­ kofoedske Relation; på samme tid som han len Kofoed. Samtidig var Zahrtmanns for­ forkastede Jens Kofoeds forfatterskab til hold til Den kofoedske Relation modsi­ beretningen, byggede han ikke desto min­ gelsesfuld. dre til stadighed på den - af mangel på bed­ Diskussionen fortsatte uden at frem­ re(!). bringe nyt. Zahrtmann lod sig ikke påvir• Det kom markant til udtryk i en ny arti­ ke af andres kritik, selv hvor en sådan var kel fra hans hånd i Historisk Tidsskrift få berettiget. 11 Han afviste Groves indven­ år senere om det svenske styre af øen. 10 dinger, ligesom denne stod fast på sin kri­ Her inddrog Zahrtmann svensk kildemate­ tik. 14 Men polemikken er væsentlig som af­ riale, men gentog i alt væsentligt de tidli­ slutning på det kritiske gennembrud i den gere påstande og synspunkter, ligesom han bornholmske historieforskning. Der var nu så den svenske kommandant Johan Print­ først og fremmest indledt en afmytologi­ zenskold som en forstandig og dygtig sty­ sering af det overleverede billede af den rer. Overfor spørgsmålet om, hvad der fik bornholmske opstand, og det var sket på den bornholmske modstand til at bryde ud, grundlag af en metodisk udnyttelse af et stod han tøvende. Dels mente han, at det øget erkendelsesmateriale. Desuden var hang sammen med udbruddet af den an­ der skabt en plausibel sammenhæng mel­ den Karl Gustafkrig i august 1658, dels lem det svenske styre og det påfølgende hævdede han - inkonsekvent - at det var oprør. Endelig var der etableret et nyt bil­ Frederik III.s brev i november til bornhol­ lede af konspirationens struktur med cen­ merne, der frembragte opstanden. Zahrt­ trum i Hasle og forgreninger til Rønne samt mann gjorde endvidere opmærksom på, at til de to købstæders opland. Men det nye Printzenskolds død udlagdes forskelligt fra historiesyn omfattede ikke opstandens føl­ henholdsvis svensk og dansk side. ger, dvs. sammenhængen mellem begi­ Fremkomsten af de opsigtsvækkende venhederne på Bornholm og i København. påstande og nye synspunkter fremkaldte Løsrivelsen fra Sverige betragtedes fortsat modsigelse fra faghistorisk hold. 11 Samti­ som et isoleret bornholmsk fænomen. dig fremførte nemlig arkivar Gerhard. L. Det var med denne ballast, Zahrtmann Grove, der blandt sine aner talte Jens Ko­ få år senere blev bidragyder til Bornholm­ foed, sin opfattelse af problemkomplek­ ske Samlinger. I alt 27 artikler om vidt for­ set.12 Han afviste, at Zahrtmann havde skellige emner blev det til. I det følgende godtgjort, at Ancher var opstandens leder, skal gives en oversigt over hans indsats. og han betegnede hans fremgangsmåde Betegnende for hans metode var, at han som kritisabel. Endvidere fremførte han, forsynede sine artikler med kildehenvis­ at vægtigere vidnesbyrd talte for den tra­ ninger, så læseren kunne følge med i, hvor ditionelle opfattelse af Kofoed som "Bom- han havde sin viden fra. Ikke mærkeligt

50 LÆGE M. K. ZAHRTMANN 1861-1940

Erichsens Gård i Rønne. MK. Zahrtmanns søster og svoger, Elisabeth og Christian Erichsens "som­ merhus", hvor han gerne opholdt sig hver sommer.

indeholdt 1. bind (1906) en analyse af et medtaget et brev fra morfaderen, sand­ af de flyveskrifter, der både på dansk og flugtskommissær Jespersen. 18 tysk udkom på tryk i København under den I de næste år kastede han fortrinsvis blik­ bornholmske delegations ophold der ved ket bagud. Oldtid og middelalder blev ta­ årsskiftet 1658-59. 15 Tre år senere (1909) get op i 6. bind (1911 ), der beskrev de æld• bidrog han i bind 4 med tre artikler. Den ste kilder til den bornholmske historie og væsentligste handlede om begivenhederne kampen mellem kirke og kongemagt her­ under og efter Torstenssonkrigen (1643- ovre. 19 Rønne højere Realskole, hvor Zahrt­ 45), et af hans mest vellykkede bidrag. Her mann havde været elev før skolegangen i fremsattes det hovedsynspunkt, at øens ka­ Sorø, blev i 400-året for oprettelsen 1512 pitulation til en svensk flåde skyldtes et forbilledligt skildret i 7. bind (1912); den­ forræderi fra militsofficerernes side. 16 Med ne fremstilling er endnu det faste funda­ var også en omtale af czar Peter den Sto­ ment for det bornholmske gymnasiums hi­ res besøg på Bornholm 1716, hvor han storie frem til begyndelsen af forrige påpegede, at den russiske czar ikke steg i århundrede. 20 Derefter tog han i bd. 8 11 land i Rønne, men i Allinge • Endelig var (1913) tråden op fra bd. 6 med tiden efter

51 EBBE GERT RASMUSSEN

Første gang med skildringen af Peder Ol­ sen og hans uheldige optræden som lands­ dommer i bd. 9 (1915) i en af datidens evindelige - i vore øjne bizarre - retstræt• ter.22 Så blev det oplysningstiden og dens mange nybrud, der stod for skud i form af artikler om foregangsmændene på skovbe­ plantningsområdet. Først skovridder Hans Rømer og hans manddomsværk, genopret­ ningen af Almindingen, i bd. 10 (1916). 23 Derefter morfaderen, Peder Jespersen, med hans bekæmpelse af sandflugten nord for Rønne. 24 Begge artikler tegner fine bille­ der af de to mænd og deres indsats. I de følgende år fokuserede Zahrtmann atter på tidligere tider. I bind 12 ( 1918) var emnet den skånske indvandring til øen ef­ JØ~laÆ tiih; pr det: ter Karl Gustavkrigene (1658-60) og Den Skånske Krig (1675-79) med bl.a. skik­ ~k kelser som Oluf Svendsen Brock, Hans JM,tt)~ i Dominici og Hans Olufsen Madvig. 25 I det næste bind 13 (1920) gav Zahrtmann en fornøjelig skildring af fødebyen Rønne, dens gader og stræder, bygninger og men­ Et lille digt til Vilhelmine Erichsen, barnefødt nesker fra de ældste tider indtil ca. 1800. 26 i Erichsens Gård og digteren Holger Drach­ To artikler bidrog han med til bind 14 manns første hustru. Hun var søster til MK. (1922): dels en engageret behandling af ti­ Zahrtmanns svoger, der ejede barndomshjem­ met. den fra pesten 1654 over opstanden 1658 til århundredets udgang med Poul Ancher som bindeled, 27 dels - sammen med K.A. kristendommens indførelse i form af en Petersen - en spændende artikel om Nexøs fornøjelig og veldokumenteret gennem­ historie, en art parallel til rønnebidraget to gang af middelalderhistorien med ud­ år tidligere.28 gangspunkt i periodens kapeller, markeder, Herefter stod øens ældre samfundsind­ adelsgods og hospitaler, også et af hans retninger i centrum med de to artikler i bind væsentligste arbejder. 21 15 (1924). Den første var helliget opdyrk­ Under alt dette havde Zahrtmann imid­ ningen af øen med udmarksproblemet og lertid ikke glemt mændene fra 1658; de den senere udskiftning indtil begyndelsen dukkede med mellemrum op og dannede af det 19. århundrede, et gedigent pioner­ en overgang til den nyere tids historie. arbejde. 29 Den anden behandlede kort mid-

52 LÆGE M. K. ZAHRTMANN 1861-1940

delalderborgene Hammershus og Lille­ behandlede tre andre opstandsdeltagere. borg. 30 I bind 16 (1925) var tyngden lagt Mest omfangsrigt er stykket om Jens Ko­ på en grundig gennemgang af frimandsin­ foed,33 noget mindre dem om henholdsvis stitutionen: Den bornholmske væbnerstand Niels Gumløs 34 og Jens Lauridsen Risom. 35 blev taget op til behandling fra dens første Til bind 18 (1927) bidrog Zahrtmann med omtale i tidlig middelalder til dens under­ en større artikel om øens forsvarsanlæg i gang i enevældens første tid, afrundet med bredeste forstand indtil Christian IV s re­ en omtale af proprietærgårde og frivor­ organisering af forsvaret med bl.a. til­ nedgårde indtil ophøjelsen til lov af den flugtsborgene, Lilleborg, Hammershus og gamle bornholmske arvevedtægt 1773. 11 det liibske system afkystskanser. 36 Hele tre Hertil kom et mindre arbejde om øens artikler havde han atter med i bind 20 øverste retsinstans, landstinget, fra det 14. (1929), hvoraf de to første omhandlede til det 19. århundrede. 12 henholdsvis den lidet kendte deltager i Atter var turen kommet til det fængs• 1658-revolten Esber Jørgensen37 og hele lende 17. århundrede. Til bind 17 (1926) persongalleriet i Olsens navneliste samt en­ leverede Zahrtmann igen tre artikler, hvor delig andre, der spillede en større eller min­ han - i forlængelse af artiklerne om Peder dre rolle under de dramatiske begivenhe­ Olsen i bind 9 og Poul Ancher i bind 14 - der. 38 Den sidste var en spændende gen-

Et af de tidligst kendte fotografier afFrederiksø og Christians set fra Græsholmen, 1860-1870. Fra MK. Zahrtmanns "Bibliotheca Bornholmiana ".

53 EBBE GERT RASMUSSEN

nemgang af både myten og historien om end tidligere set. Han så at sige løftede for­ de ikke mindre dramatiske tildragelser ved tiden ud af det mørke, der indtil da havde Malkværnskansen under den svenske land­ ligget over den. På den anden side er det gang 1645, som han havde behandlet i bind også mærkbart, at artiklerne fra 1920 'erne 4. 39 Endelig bidrog han i bind 21 (1932) i stigende grad antog karakter af rutine­ nok engang med tre arbejder: Det første præg. Ofte er der blot tale om tilføjelser til gengav historiske træk af Almegaard i tidligere arbejder eller omskrevet genbrug. Knudsker,40 det andet skildrede øens her­ Det gælder ikke mindst hans bidrag til op­ redsfogedgårde,41 begge med særlig vægt standen i 1658. Til gengæld skærpedes for­ på ejerforholdene, og det tredje den dan­ muleringerne og synspunkterne, der var ske orlogsflådes togt til Bornholm 1683 for formet i de yngre år, til det næsten ske­ at udforske mulighederne for at realisere matiske. Christian V. s visioner om en tidssvarende Dette forhold var sikkert sammenhæn• fæstning og flådebase her. 42 Disse bidrag gende med, at han netop i denne periode blev hans sidste til Bornholmske Samlin­ først og fremmest lagde kræfterne i sine ger. store monografier. Først købstadshistorien Ingen forfatter har i den grad sat sit præg "Rønne By og Borgere" (1927),43 der blev på samlingernes 1. række som han. En til på byrådets opfordring. Nogle år sene­ præstation uden lige. Og der er heller in­ re "Borringholms Historie" (1934-35),44 gen tvivl om, at Zahrtmann i sit lokalhi­ der næppe var uden inspiration fra amt­ storiske virke gengav Bornholms historie mand Ove Koefoed i dennes hyldest til på et mere solidt og tidssvarende grundlag Zahrtmann i festskriftet. 45 Begge værker

Et af de tidligst kendte fotografier fra Frederiksø med fængslet og kanonbådsskurene, 1860-1870. Fra MK. Zahrtmanns "Bibliotheca Bornholmiana ".

54 LÆGE M. K. ZAHRTMANN 1861-1940

Prospekt af Sandvig med Bornholms nordligste skanser. Fra MK. Zahrtmanns "Bibliotheca Born­ holmiana ". bygger udpræget på de foregående artik­ ofte viger tilbage for at give sig lag med ler, men indeholder samtidig meget andet, hans fremstilling i monografierne. der ikke tidligere var kendt for læserne. De Zahrtmanns betydning for bornholmsk to værker står som kronen på et langt livs historieforskning og -skrivning kan ikke flittige lokalhistoriske indsats. Den dag i overvurderes. Han var - skønt lægmand - dag er de uvurderlige opslagsværker for en utrættelig samler af kildemateriale, en ethvert alvorligt arbejde med Rønnes og flittig forsker og en stor forfatter. Alle, der Bornholms fortid. Kun kan man beklage, siden hans tid har haft det privilegium at at deres skaber - her som i artiklerne - ikke beskæftige sig med vor øs fortid, har gan­ nærede den store interesse for den økono­ ske enkelt måttet forholde sig til hans ar­ miske og sociale udvikling, hvilket til dels bejde. Først med tiden - der skulle gå en var tidsbestemt. generation - begyndte en spæd kritik af Som stilist var Zahrtmann helt sin egen. denne autoritet. Senere tiders historikere Ved hans død (i 1940) blev hans sprog ram­ med andre erfaringer og indfaldsvinkler mende karakteriseret "som fast og logisk samt flere kilder til deres rådighed har vel opbygget; han elsker gamle Gloser og For­ kunnet korrigere hans resultater og syns­ mer, boltrer sig i arkaiserende Udtryk og punkter, men ikke vælte den bygning, han Vendinger, naar Emnet lokker til det. "46 rejste. Hans historieforståelse er langt hen Denne tilbøjelighed blev med tiden stadig ad vejen stadig vor. Han var en foregangs­ mere udtalt og bærer derfor sin del af an­ mand og en ener, som ikke hvert slægtled svaret for, at vor tids bornholmere desværre kan mønstre.

55 EBBE GERT RASMUSSEN

Noter

I Ove Koefoed m.fl.: Hilsen fra Bornholm til M. K. 18 II. Et Brev fra Sandflugtskommissær Peder Jespersen. Zahrtmann paa hans 70 Aarsdag. Rønne 1931. Heref­ Smst., s. 180ff. ter betegnet festskrift. 19 Fra Hedenold til Kristendom. Blade af Bornholms Hi­ 2 For det følgende se: Chr. Stub-Jørgensen: Til M.K. storie. Bornh. Sml. 1911. Bd. 6, s. 97ff. Zahrtmanns Minde. Rønne 1940, samme i Sv. Cederg­ 20 Rønne Latinskole 1512-1912. Bornh. Sml. 1912. Bd. reen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon. 1984 bind 7, s. 53ff. 16, s. 131, H. Sonne Kofoed og N.C. Stangegård: Klip­ 21 Billeder fra Bornholms Historie i Tilknytning til Mid­ peøens Mænd fødte og førte - En Samling bornholm­ delalderens Kapeller. Bornh. Sml. 1913. Bd. 8, s. 128ff. ske Biografier. Rønne 1948, siderne 16lf. Se også Ro­ 22 Hundemordet i Bolsker - Landsdommer Peder Olsen. bert Egevang: Det gamle Rønne udg. af Nationalmu­ Bornh. Sml. 1915. Bd. 9, s. 117ff. seet. København 1974, s. 37. 23 Hans Rømer og Almindingen. Bornholmske Tidsbille­ 3 Se især E. Gøtzsche: Bibliografi over Overlæge M.K. der. Bornh. Sml. 1916. Bd. 10, s. 48ff. Zahrtmanns Arbejder vedrørende Bornholm i festskrift 24 Sandflugten på Bornholm og Peder Jespersen. Bornh. s. 119ff. Sml. 1917. Bd. li, s. 26ff. 4 Peder Hansen Resens ATLAS DANICUS III B Born­ 25 Den skaanske Indvandring paa Bornholm omkring holm i dansk Oversættelse ved Johannes Knudsen. Kbh. 1680 og Skovridder Hans Olufsen Madvig paa Kob­ 1925. begaard. Bornh. Sml. 1918. Bd. 12, s. llff. 5 Rasmus Pedersen Ravns BORRINGHOLMS KRØNI• 26 Det gamle Rønne. Bornh. Sml. 1920. Bd. 13, s. !ff. KE ved Johannes Knudsen. Rønne 1926. 27 Præsten Povl Ancher. Bornholm 1654-1697. Bornh. 6 Bornholms Indbyggertal omkring Aar 1650 m.fl .. Sml. 1922. Bd. 14, s. I ff. 7 J.A. Fridericia: Adelsvældens sidste Dage - Danmarks 28 Nexø Byes Historie. Smst. s. ?Off. Historie fra Christian IV' s Død til Enevældens Ind­ 29 Opdyrkningen af Bornholm igjennem Tiderne. Bornh. førelse (1648-1660). Kjbh. 1894. Sml. 1924. Bd. 15, s. !ff. 8 Historisk Tidsskrift (herefter fork. HT) 1894-95 6. Rk. 30 Hammerhuses Tilblivelse - Lilleborgs Undergang. V. Bd.: Til Belysning af Bornholmernes Opstand mod Smst. s. 161ff. de Svenske 1658 - De danske Kilder, s. 223ff. 31 Bornholms Frimænd. En Stump dansk Adelshistorie. 9 I Dannemarkes Riges Historie. 1735. 3, s. 348ff. Bornh. Sml. 1925. Bd. 16, s. 120ff. 10 HT 1897-99 7. Rk. I. Bd: Svenskerne på Bornholm 32 Bornholms Landsting. Smst. s. !60ff. 1658, s. 129ff. 33 Landkapitajn Jens Pedersen Kofoed. Bornh. Sml. 1926. 11 For en mere indgående gennemgang afZahrtmanns ar­ Bd. 17, s. I ff. tikler i HT og den påfølgende diskussion mellem ham 34 Landkapitajn Niels Gumløs. Smst. s. 33ff. og Gerhard L. Grove se Ebbe Gert Rasmussen: Born­ 35 Ridefoged Jens Lavridsen Risom. Smst. s. 42ff. holm og arveriget - en oversigt. Rønne Statsskole 1985, 36 Bornholms Forsvarsværker inden Militsens Oprettelse s. 24ff. 1613. Bornh. Sml. 1927. Bd. 18, s. lff. 12 Gerhard L. Grove: Var Poul Ancker Leder af den born­ 37 Herredskapitajn Esber Jørgensen. Bornh. Sml. 1929. holmske Opstand i 1658, og kan man nægte Jens Ko­ Bd. 20, s. !ff. efoed Adkomsten til at kaldes Bornholms Befrier? I 38 Mænd fra 1658. Smst., s. 12ff. HT 1897-99. 7. Rk. I. Bd., s. 461ff. 39 Malkværnen i Sagn og Historie. Smst. s. 32ff. 13 En tilsvarende afVisning afkritikken ses i 1929 i pole­ 40 Optegnelser om Almegaard i Knudsker Sogn. Bornh. mikken med K.E.S. Kofoed i Bornh. Tidende og Bornh. Sml. 1932. Bd. 21, s. 23ff. Avis om samme problemstilling 41 Borringholms gamle Herredsfogedgaarde. Smst. s. 37ff. 14 Zahrtmanns "Annotationer" og Groves "Duplik" i HT 42 Admiraltogtet til Borringholm 1683. Smst. s. 43ff. 7. Rk. I. Bd. henh. s. 613ff og 630f. 43 M.K. Zahrtmann: Rønne By og Borgere udg. af Røn­ 15 Det ældste paa Dansk trykte Skrift om Bornholm - RE­ ne Byraad. Rønne 1927. LATION Om Borenholm den 22. Deceb, Anno 1658. 44 Samme: Borringholms Historie - Borringholmerens Hi­ Bornh. Sml. 1906. Bd. I, s. !ff. storierbog. Rønne 1934-35. 1-2. 16 Bornholms Tilskikkelser i Christian 4.s sidste Sven­ 45 I festskrift s. 11. skekrig (1643-45). Bornh. Sml. 1909 Bd. 4, s. !Olff. 46 A. Jensen: M.K. Zahrtmann in memoriam. Bornh. Sml. 17 I. Czar Peter den Store på Bornholm. Smst., s. l 75ff. 1940. Bd. 27 før teksten.

56 Departementschef K. H. Kofoed 1879-1951

AfKarenmarie Exsteen KARENMARIE EXSTEEN

58 DEPARTEMENTSCHEF K. H. KOFOED 1879-1951

Bornholmeren der voksede op i små kår, esse for at botanisere, og han lærte at be­ og som kom til at beklæde nogle aflandets stemme planter efter Linnes systematiske højeste embeder metode. Det åndelige overskud blev også brugt ogle mennesker er født med evner på politik. Faderen var Venstremand, og ud over det sædvanlige. Et sådant Kristian fulgte ivrigt med. Ved folketings­ N menneske var K. H. Kofoed. For­ valget i 1887 skrev han alle resultaterne uden rige evner havde han energi, omgi­ fra de forskellige valgkredse op og stude­ velser der støttede ham og evne til at gri­ rede dem så grundigt at han hurtigt kunne be chancen når den var der. de fleste udenad. Da han samtidig nok havde heldet til at Som 10-årig hjalp han sin far med bog­ være "på det rigtige sted på det rigtige tids­ føring og regnskab for det stedlige krea­ punkt", nåede han længere end nogen hav­ turforsikringsselskab. Han arbejdede i det de forestillet sig om en husmandsdreng fra hele taget meget sammen med sin far som Bornholm. han altid havde et tæt forhold til.

Barndom Uddannelse Kristian Hansen Kofoed var født i Øster• Der blev naturligvis stillet forventninger marie 1879. Han var stærkt knyttet til sin til en dreng med de evner, så da han i en familie, og på trods af at hans karriere kom alder af 16 år ønskede at komme på semi­ til at udspille sig på Slotsholmen, følte han nariet, og læreren støttede ham, fik han lov sig nok altid som bornholmer. af sin far. Han var ellers svær at undvære Hjemmet var tilknyttet Luthers Missi­ i familiens landbrug hvor han havde gjort onsforening, og fromheden prægede Kri­ et godt stykke arbejde. Der var også det stians barndom. økonomiske spørgsmål; men da læreren lo­ Faderen var avlsbruger; der var ikke vede at hjælpe ham frem til optagelses­ mange penge til rådighed, men det gjaldt prøven på seminariet, fik han lov at prøve. nok for de fleste husmandsfamilier på den De næste 2 år blev, foruden på landbru­ tid. get derhjemme, brugt på at forøge de spar­ Familien blev ikke skånet for sorger. Der somme skolekundskaber og på at hjælpe fødtes i alt 8 børn. 2 små piger var døde læreren i den stedlige skole. før Kristian blev født; den ældste søn, Som 18-årig blev han så optaget på det Hans, født i 1864, emigrerede til Amerika nystartede seminarium i Nexø; han kunne som 20-årig. Broderen Jørgen døde som bo hos familie i udkanten af byen. 17-årig ved en ulykke i 1886. Han blev kørt til den høje bakke uden Skolen var en landsbyskole med 2 klas­ for Nexø af sin far, hvis afskedsord han al­ ser - som 9Yz-årig var Kristian nr. 1 i øver­ drig glemte: "Farvel min dreng. Gud vel­ ste klasse og lærte derefter ikke meget nyt, signe dig, hvor din vej end kommer til at selv om læreren prøvede at give ham ek­ gå. Og husk så på: Sørg for, at man får re­ stra opgaver. Måske derfor fik han inter- spekt for dig. Om de bliver vrede på dig

59 KARENMARIE EXSTEEN

eller de roser dig - det er ikke det vigtig­ holm og familien, og der var naturligvis ste. Men respekt for dig, det skal de have. også økonomiske overvejelser. Men søster Farvel og lev vel. Du har været en god Elisabeth støttede ham stadig; hun boede dreng i dit hjem." på H.C. Ørstedsvej sammen med Marie, Starten på seminariet åbnede for en helt en kusine der havde hjulpet ham med et ny verden. lån til studierne, og der kunne han foreløbig En af kammeraterne, Bendt Brandt fra bo. Bodilsker, fik betydning for den nybagte Heldigvis fik han hurtigt arbejde på en seminarist. Bendt Brandt var ateist og do­ skole, så han kunne overskue sin økono­ cerede darwinisme for sine kammerater. mi. Kristian stod stadig på sin barndoms pie­ Kofoed havde bestemt sig for at han vil­ tistiske grundlag og opponerede mod atei­ le være cand. mag. Men det var ikke helt sten. Efter et års vedholdende fejde måtte nemt at vælge faget; de første forelæsnin• han dog give sig - og opgav sin barnetro. ger han fulgte, i dansk og matematik, var Han var ikke særlig imponeret af semi­ efter hans mening ret tørre, og de kræve• nariet, som nok ikke har været den store de forkundskaber han ikke havde. faglige udfordring. Men i år 1900 fik han En dag gik han gennem Gothersgade og en pæn eksamen der gav adgang til et em­ så en samling studenter gå ind i Botanisk bede i Folkeskolen. I sine erindringer skri­ Have. Han fulgte dem og overværede en ver han: "Så sluttede da disse 3 for mig så inspirerende forelæsning af professor Eu­ betydningsfulde år i den lille venlige by gen Warming. Det førte til at han valgte med de ejendommelige sandstensgærder. naturhistorie som fag - han havde jo også Jeg havde fået at mærke, at der var noget, allerede som barn interesseret sig for at be­ der hed videnskabens tempel, men jeg var stemme planter. kun kommet ind i vestibulen( ... ) Jeg for­ Han havde nu 6 gode år ved Københavns lod seminariet med et brændende ønske om Universitet. I starten boede han hos søste­ at kunne få adgang til templets indre, at bli­ ren, men senere fik han plads på Regensen, ve arbejder i dens værksteder." hvor han deltog aktivt i studenterlivet. Moderen, der var blevet alene efter fa­ Som medlem af Studentersamfundet var derens død i 1898, ønskede naturligvis at han med i den kreds der brød ud af Ven­ sønnen fik et lærerembede på Bornholm; stre for at danne Det Radikale Venstre. men søsteren Elisabeth, der nu boede i Kø­ Han blev både "klokker" på Regensen og benhavn, mente at Kristians evner måtte medlem af bestyrelsen i Studentersamfun­ føre til en akademisk uddannelse. det. Det stemte med hans egne ønsker, og det Her traf han mange mennesker han se­ endte med at han kom på Rønne Latin­ nere fik kontakt med, f.eks. på embeds­ skole, hvor han efter et par års hårdt ar­ mandsplan. bejde fik en pæn matematisk studenterek­ Han mødte også nogle af datidens kend­ samen. te mennesker, bl. a. Holger Drachmann Nu var vejen banet for den akademiske som holdt af at blive til den lyse morgen uddannelse. Det var svært at forlade Bom- efter studentersamfundets arrangementer.

60 DEPARTEMENTSCHEF K. H. KOFOED 1879-1951

En gang blev Kofoed pålagt at tage imod fremhævet hvad Kofoed havde betydet for Georg Brandes, men han syntes nu at den­ Det Radikale Venstre inden for Studenter­ ne reagerede temmelig gnavent. Da Kofo­ samfundet. ed næste år holdt en pæn tale for ham, re­ Denne notits blev læst af de mennesker agerede koryfæet noget mere venligt. der prøvede at oprette en radikal partifor­ Foruden skolearbejdet tog han også ud ening på Bornholm, og som gerne ville re­ og holdt lysbilledforedrag om geologi, så præsenteres i Folketinget; de henvendte sig han klarede sig økonomisk. til ham og bad ham gå ind i arbejdet, hvad Han må have haft en stor arbejdsevne, han også gjorde. for på trods af arbejde og mange interes­ Det førte snart til opfordringen om at stil­ ser i studieårene lykkedes det ham på 6 år, le op som kandidat, og den sad Kofoed ikke den normerede tid, at tage en god eksa­ overhørig; med vanlig energi kastede han men, en 1. karakter ikke langt fra udmær• sig ind i arbejdet med at holde møder og kelse. oprette lokalforeninger. Han stillede også op til Folketinget i Åkirkeby-kredsen ved valget i 1910. Dengang var De Radikale Tilbage til Bornholm og Socialdemokraterne i valgforbund, så Efter at have undervist et år i København begge partier støttede K. H. Kofoed i Åkir­ blev han opfordret af Rektor Koefoed til keby-kredsen, mens De Radikale i Rønne­ at søge en stilling som "midlertidig Time­ kredsen støttede socialdemokraten C. N. lærer" i Rønne. Hauge, der på det tidspunkt havde siddet Det energiske unge menneske havde et år i Folketinget. tænkt sig at fortsætte med at undervise, Valget foregik på den måde at alle væl• men ville også arbejde på en doktordispu­ gerne i kredsen samledes på valgstedet. I tats. Imidlertid fristede det at komme til­ Åkirkeby var på torvet opstillet en stortri­ bage til fødeøen og familien, og han be­ bune med plads til valgbestyrelsen, kandi­ sluttede sig til at søge stillingen - og hav­ daterne og deres stillere. Herfra talte både de planer om at skrive en disputats om kandidaterne og nogle af deres stillere, der Bornholms geologi. var lejlighed til at replicere og til at stille I august 1909 startede han så som lærer spørgsmål inden selve afstemningen be­ på den skole han havde forladt 7 år før. gyndte; hver kommune havde sit afstem­ Nogle aflærerne kendte han jo, men der ningssted i byen. var også kommet nye. En af de nye var Resultatet i 1910 blev at Venstremanden hans senere hustru, Sigrid Andersen, dat­ Ingvard Jensen fik 1135 stemmer og Ko­ ter af en af lærerne. foed 1001. Det var trods alt et pænt resul­ Nu var det jo meningen at adjunkten tat, som nok havde været bedre for de ra­ skulle i gang med sin doktordisputats. Men dikale hvis ikke Indre Mission havde ført da han var flyttet til Bornholm, syntes man en kraftig argumentation imod den radika­ på Bornholms Tidende at det var en god le kandidat. ide at viderebringe en notits fra Politiken I Rønne var også Hauge faldet, og de to om den nye adjunkt. I denne blev det bl.a. kandidater blev nu enige om at føre en

61 KARENMARIE EXSTEEN

kraftig agitation de næste tre år for at vin­ det område. Ret tilfældigt blev han med­ de det næste valg. lem af Folketingets lønningsudvalg som i 20. maj 1913 var der valg, og denne gang 1914 behandlede et forslag om lønnings­ lykkedes det den unge adjunkt at komme forholdene ved statens biblioteker; under i Folketinget for Det Radikale Venstre sam­ den meget indgående udvalgsbehandling tidig med at Hauge genvandt sit mandat i lykkedes det Kofoed at få afgørende ind­ Rønne-kredsen. flydelse på den endelige udformning af Kofoed var i 1912 blevet gift med kol­ lovforslaget og at blive udvalgets ordfører legaen Sigrid Andersen, og 6. maj 1913 fik for sagen. Det gav ham lyst til at arbejde de en datter, deres eneste barn. videre med området og sætte sig ind i prin­ Selv om hustruen var glad på hans veg­ cipperne for dansk lønningslovgivning. ne over resultatet ved valget 1913, var hun Han opdagede at der ingen principper ikke ubetinget begejstret; det ville natur­ var! Det gav ham den tanke at der her var ligvis gå ud over familielivet. en opgave for ham; men i første omgang I 1913 blev han også valgt ind i Born­ holdt han disse tanker for sig selv. Han be­ holms Amtsråd, hvor han sad til 1920. gyndte et selvstudium af statens lønnings­ regler og pensionsbestemmelser for at kun­ ne hamle op med de ældre rigsdagsmænd I Folketinget der i mange år havde siddet i lønningsud­ Det var spændende at tilslutte sig den ra­ valget. Det viste sig ikke at være svært; han dikale folketingsgruppe. I Kofoeds erin­ fandt udvalgets behandling af opgaverne dringer kan man læse hans opfattelse af meget primitiv. nogle af de kendte personligheder i Rigs­ I samlingen 1914-15 skulle en regulering dagsgruppen; navnlig Ove Rode beundre­ af bestyrerstillingerne i told- og trafiketa­ de han, både for hans evner til at finde terne finde sted, hvad der efter reglerne løsninger og for hans skarpe argumentati­ skulle ske hvert 5. år. På grund af ændrin• on og blændende retorik. Også f.eks. P. ger i lokale forhold skulle nogle stillinger Munch og Edvard Brandes satte han højt, opgraderes, andre sættes ned. den sidste havde sine meningers mod, og Behandlingen i udvalget var ret upro­ der var hos ham ikke noget af "det klyn­ fessionel: Man anlagde personlige betragt­ kende og selvglade der ofte kunne være ninger, som at den og den postmester var over broderen Georg". sådan en pæn mand, så han burde rykkes I folketinget beskæftigede det unge fol­ op. ketingsmedlem sig meget med lokale sa­ Kofoed blev formand for underudvalget ger. Det lykkedes ham f.eks. at få etable­ vedrørende toldvæsenet og søgte at finde ret trådløs telegraf til Christiansø, og han en sammenhæng i de gældende regler. Der fik gennemført en betragtelig statsstøtte til var dog ingen retningslinier for den fore­ bornholmske fiskerihavne efter en ødelæg• liggende sag, og han fik den ide at løn­ gende orkan nytårsaften 1913. ningsudvalget, i stedet for at udtale sig om Men den indsats, der blev afgørende for de enkelte embeder og deres placering, hans fremtidige karriere, blev lagt på et an- skulle opstille synspunkter for et passende

62 DEPARTEMENTSCHEF K. H. KOFOED 1879-1951

Gruppefotografi af Rønne Statsskoles lærere, 1916-17. K.H Kofoed øverste række til venstre.

avancement inden for de forskellige grup­ senere karriere. I mange år blev systemet per og fastsætte antallet af avancements­ omtalt som "den kofoedske kegle". stillinger. Det kunne beskrives som en keg­ I 1917 blev der nedsat en lønningskom­ le, hvor de få højtlønnede stillinger var pla­ mission, bestående af politikere og em­ ceret øverst oppe, mens der blev flere stil­ bedsmænd. Der skulle deltage 10 rigsdags­ linger jo længere man kom ned i lønklas­ medlemmer, deraf 2 radikale. Kofoed reg­ serne. Administrationen skulle selv be­ nede naturligvis med at folketingsgruppen stemme, hvilke stillinger der skulle place­ foreslog ham, men Zahle gik ind for en an­ res i de enkelte lønningsklasser. den, som blev valgt til det mens han selv Planen havde succes. De tre andre un­ var på Bornholm. Det blev han ved tilba­ derudvalg nedlagde deres arbejde og over­ gekomsten til København så fortørnet over drog Kofoed arbejdet med at udforme en at han meddelte at han ikke fremover vil­ redegørelse efter keglesystemets syns­ le deltage i partimøderne og ville tage til punkter. Planen blev godt modtaget både i Bornholm for at trække sig fra politik. Finansministeriet og i administrationen, og Dagen efter fik han i Rønne telegram fra det blev en succes der lagde grunden til den folketingsgruppens formand, der fortalte at

63 KARENMARIE EXSTEEN

landstingsgruppen havde valgt ham til løn­ Som naturhistoriker interesserede han ningskommissionen. sig også for dyr og gik ind i arbejdet med Kofoed fik stor' indflydelse på kommis­ dyreværnslovgivningen. Ad den vej blev sionens arbejde. Han var den der satte sig han også medlem af bestyrelsen for dyre­ grundigt ind i emnet, havde overblik over nes beskyttelse. det og ideer til en fremtidig struktur. Hans Han lagde gennem alle folketingsårene kongstanke var at alle statens lønninger et stort arbejde i at pleje sin retskreds; det skulle samles under en lov, og han fik af­ blev ikke nemmere med årene. Under 1. gørende indflydelse på lovforslaget. Verdenskrig yndede navnlig Venstre-folk I juli 1919 var kommissionen færdig at kritisere den radikale regerings politik, med det store lovkompleks som udgjorde bl.a. med hensyn til maksimalpriser. Her den nye tjenestemandslov. Da det blev fo­ var det forholdsvis nemt at få bønderne til relagt i Folketinget, omtalte alle partiernes at mene at de burde have opnået større ind­ ordførere Kofoeds arbejde i kommissionen tægter, og det krævede megen argumenta­ i meget rosende vendinger og erklærede at tion fra radikal side at forklare regeringens han var lovforslagets egentlige fader. politik. Kofoed mærkede også at det blev Som påskønnelse af sit arbejde fik han sværere at holde sammen på tropperne; i af folketingsgruppen sukkerskål og suk­ det hele taget var Det radikale Venstre på kerdåse af sølv, indgraveret: "Fra Rigsda­ tilbagegang efter at have haft regerings­ gens Radikale Venstre" og "Med tak for magten i stormfulde år. Tjenestemandsloven af 12/9 1919". - Zah­ Valget i 1915 var "fredsvalg" i forbindel­ le har nok erkendt at det var forkert at for­ se med den nye grundlov, men i 1918 måt• bigå den unge bornholmer i første omgang. te alle sejl sættes til. Venstre opstillede i Det var altså lønnings- og tjeneste­ Åkirkeby-kredsen den kendte landstings­ mandslovgivningen der var Kofoeds ube­ mand Maegaard, og der var til det sidste tinget vigtigste arbejdsområder. Men han spænding om udfaldet. Det endte med 24 77 var også aktiv inden for andre områder, stemmer til Maegaard og 2822 til K. H. Ko­ specielt med tilknytning til Bornholm. Al­ foed, som derved blev i stand til at fortsæt• lerede fra 1913 gik han ind i arbejdet med te sit arbejde i lønningskommissionen. naturfredning, da han var opmærksom på Da Lønningskommissionen havde af­ at amtmanden havde sat sig i spidsen for sluttet lovgivningen, forestod arbejdet med at opkøbe tyske besiddelser på Nordborn­ at føre principperne ud i livet. Det ville Ko­ holm. Kofoed rejste ved et partimøde foed naturligvis gerne, med sin indsigt i tin­ spørgsmålet om hvad staten kunne gøre for gene, være med til at præge. Han forudså at beskytte den danske jord, specielt den imidlertid vanskeligheder med at blive naturskønne del af landet, dels mod frem­ genvalgt, og han foreslog - og fik gennem­ mede, dels mod dem der ud fra private in­ ført - et permanent lønningsråd. teresser ville vandalisere en kyststrækning. Dette blev nedsat i oktober 1919 og be­ Den lov der blev vedtaget i samlingen stod afbåde politikere og embedsmænd fra 1915/16 havde det bornholmske folke­ administrationen. Kofoed blev udpeget til tingsmedlem altså sin del af æren for. formand.

64 DEPARTEMENTSCHEF K. H. KOFOED 1879-1951

Ved valget i 1920 var en ny valglov trådt rådet permanent med departementschefløn. i kraft. Denne lov umuliggjorde alliancer Nu kunne økonomien bære; hustruen Sig­ mellem partierne, og dermed syntes det rid sagde sit job op, og familien flyttede til klart at de radikale, som havde !aet deres København. mandat ved samarbejdet med socialdemo­ Det var ikke nemt at forlade fødeøen. kraterne, ikke havde mulighed for at blive Navnlig Sigrid havde haft sit liv og sine valgt på Bornholm. Den radikale partile­ venner der, men Kristian følte sig også sta­ delse havde fået respekt for Kofoeds ar­ dig meget knyttet til øen og familien. Nu bejde; finansministeren Edvard Brandes kom dog karrieren i første række, og det havde stillet ham i udsigt at han skulle være var store udfordringer han stod overfor. departementschef i Finansministeriet, men Den tætte kontakt til Bornholm bevare­ det måtte stilles i bero til efter et valg. Man de de livet igennem, både ved flittigt at foreslog nu Kofoed at stille op i Gentofte­ komme til møder på øen og ved at holde kredsen, og det gjorde han efter forhand­ mange ferier der. ling med sine stillere på Bornholm og fa­ milien. Embedsmand i København Det blev dog et dårligt valg for de radi­ kale. Heller ikke Kofoed blev valgt, og han Selv om Kofoed i sit tidligere arbejde hav­ måtte forberede sig på igen at blive ad- de udviklet sig til en dreven forhandler og . junkt i Rønne. Han ville meget gerne fort­ havde løst telefonkonflikten på glimrende sætte det arbejde han havde præget så me­ måde, var det at skulle være forligsmand get, men honorarerne for de råd og kom­ et svært og uprøvet område. En del min­ missioner han var formand for var ikke til­ dre konfliktspørgsmål i 1920 lykkedes det strækkeligt indkomstgrundlag. Han og ham at klare tilfredsstillende; i 1921 kom hustruen, som stadig var adjunkt i Rønne, så den store udfordring. Krigens højkon­ overvejede at søge forflyttelse til Køben­ junktur var slut, og man måtte forudse løn­ havn, men ingen af dem var særlig forhip­ nedgange; det var selvfølgelig ikke det pede på den løsning. bedste udgangspunkt for forhandlingerne. I 1920 var det lykkedes ham, som for­ Efter lange forhandlinger fremsatte Ko­ mand for Lønningsrådet, at bilægge en foed et mæglingsforslag, som arbejdsgi­ konflikt indenfor telefonvæsenet; det hav­ verforeningerne og nogle af fagforeninger­ de været vanskelige forhandlinger han hav­ ne gik ind for. Desværre gik det største for­ de klaret, og det førte til at han nu blev fo­ bund, arbejdsmændene, imod forslaget. De reslået som Statens Forligsmand. Han sag­ var ledet af Lyngsie - som Kofoed i sine de ja til posten, selv om det med sine 6000,­ erindringer beskriver som "en stor charmør kr. i honorar ikke var nok til at sikre livs­ og et forbandet bæst". Der har været gnid­ grundlaget. ninger mellem de to mænd, og Lyngsie var Imidlertid var der bred politisk respekt åbenbart så meget i opposition at næstfor• om hans arbejde, og Venstreregeringen, manden for forligsinstitutionen overtog ar­ ved stats- og finansminister Neergaard, bejdet med arbejdsmændene, mens Kofo­ gjorde embedet som formand for lønnings- ed fortsatte med de andre forbund.

65 KARENMARIE EXSTEEN

Konflikten blev løst, men der var bred betragtet som det skønneste, særlig på enighed om at forligsinstitutionen skulle grund af de pragtfulde håndvævede tape­ ændres, og i 1922 blev der indsat et for­ ter og Krocks loftsmaleri fra begyndelsen ligsmandsråd på tre mænd. Kofoed havde af det 18. århundrede. ikke ønsket at fortsætte; han fik fortjenst­ Den første tid blev heller ikke helt nem, medaljen i guld for sin indsats. og han måtte arbejde meget med at sætte Lavkonjunkturen gjorde at der skulle sig ind i området. Men dette arbejde bar spares overalt, og regeringen nedsatte spa­ frugt, og der kom til at stå respekt om hans rekommissioner for mange områder. Ko­ indsats, selv om han måske var mere fryg­ foed blev formand for nogle af disse, tet end elsket.· Han har levet op til fade­ blandt andet den store sparekommission, rens ord ved afskeden i Nexø. og præsterede som sædvanlig et solidt og Finansministeriets indflydelse voksede i gedigent arbejde. den periode Kofoed var departementschef, I 1924 dannedes Staunings første mini­ både på grund aflovgivningen og ved hans sterium. Her var Bramsnæs finansminister, personlige indflydelse. Lidt efter lidt fik og han havde planer om store ændringer i han overført sager fra de to andre departe­ arbejdet. Hidtil havde det været sådan at menter i ministeriet, og fra 1. april 1942 hver minister kunne stille krav til bevil­ var alt samlet i et departement med ham lingsmyndigheden uden at spørge finans­ som chef. Det var nok indenrigsminister ministeren, og det var en uholdbar situati­ Bertel Dahlgaard der betegnede ham som on. Bramsnæs fik vedtaget at finansmini­ "den mest indflydelsesrige embedsmand i steren skulle føre kontrol med alle statens dansk administration siden Griffenfeldt". bevillinger, og nu skulle de gennemgriben­ Han var medlem af - ofte formand for - de ændringer føres ud i livet. Finansmini­ rigtig mange kommissioner og nævn. Her steriets departementschef Worm døde skal kun nævnes formandsstillingen·· i pludselig, og til at afløse ham i arbejdet Østifternes Aandssvageanstalt, som betød med at gennemføre de nye arbejdsformer meget for ham. udså Bramsnæs sig K. H. Kofoed. I finansministeriet var man opmærksom Det var jo en stilling allerede Edvard på kommunen Rødbys vanskeligheder. U n­ Brandes havde stillet ham i udsigt, og han der 1. verdenskrig havde driftige spekulan­ accepterede straks, selv om hans uddannel­ ter bygget skibsværfter i Rødby, der var ud­ se ikke pegede i den retning. gangspunkt for fugleflugtslinien. Der hav­ Han tiltrådte stillingen vel vidende at der de været god gang i foretagendet, mange på forhånd var stor modstand mod ham i mennesker var flyttet til byen, og mange ministeriet. Det skyldtes naturligvis at mi­ huse var blevet bygget. nisteriets egne folk følte sig forbigået, og Efter krigen faldt det hele sammen, folk så oven i købet af en mand uden juridisk flyttede fra byen i stort tal og mange huse uddannelse. stod tomme. Kofoed vidste at der var stor Med blandede følelser tog han den 24. mangel på pladser i Åndssvageforsorgen, juni 1924 plads i sit nye kontor, det rum i og da han satte situationen i Rødby i for­ "Den Røde Bygning" som han altid havde bindelse med det, lykkedes ham ved et

66 DEPARTEMENTSCHEF K. H. KOFOED 1879-1951 langt og sejt arbejde at bruge nogle af de Det endte med at man indvilligede i at dan­ forladte bygninger i Rødby og udvikle ne ny regering, dog skulle det være uden komplekset Rødbygård. Befolkningen i Bondepartiet eller Fritz Clausens nazist­ Rødbyhavn var meget glade for initiativet parti. og kaldte deres hovedgade K. H. Kofo­ Tyskerne accepterede ikke at Buhl skul­ edsvej. le fortsætte som statsminister, og den nye På trods af sit embede og alle bijobbe­ tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, ne påtog Kofoed sig i midten af 30'erne at Werner Best, gik ud fra at den hidtidige skrive om Bornholms politiske historie fra udenrigsminister Scavenius ville danne re­ 1848. Han gjorde det fordi han fandt op­ gering. gaven interessant, og fordi kyndige folk Det modsatte Scavenius sig, og andre havde lovet at hjælpe ham. Han blev op­ navne kom i spil, bl.a. K. H. Kofoed - som taget af arbejdet, og man kan se det gen­ sagde kraftigt fra og heller ikke kunne ac­ nemarbejdede resultat i Bornholmske sam­ cepteres af tyskerne. linger fra 1935 - 1940, 1400 sider! Men Det endte jo alligevel med en Scaveni­ med besættelsen fik han andet at tænke på, us-regering, og Kofoed måtte meget mod så arbejdet stoppede her. sin vilje påtage sig finansministerposten. Under sin ufrivillige ledighed fra august I "K. H. Kofoeds Erindringer " findes '43 tog han dog tråden op, og I "Bornhol­ dagbogsnotater fra den periode, som kom mernes Land" fra 1944 fik han i en over­ til at vare til 29. august 1943; det er blandt sigtsartikel ført udviklingen op til 1943. andet interessant at læse om hvilke over­ vejelser, ministeriet gjorde sig med hen­ syn til hvor langt man ville gå i samar­ Minister bejdspolitikken. Der er også portrætter af K. H. Kofoed kunne i 1942 se frem til de de enkelte ministre; de er tegnet med både sidste 7 år af sin embedsperiode som pri­ skarphed og lune, Kofoed har evne til ram­ mas i den centrale administrations anlig­ mende at beskrive såvel gode som dårlige gender. At det ikke kom til at gå sådan, sider hos folk. skyldtes forhold der udløstes af den såkald• Han var som nr. 2 i regeringen tæt på te telegramkrise i september 1942. begivenhedernes centrum og var blandt an­ Hitler havde sendt et hjerteligt lykønsk­ det fungerende statsminister i nogle be­ ningstelegram til Christian X i anledning vægede dage i starten af august '43. af hans fødselsdag - og var blevet meget Begivenhederne omkring 29. august fornærmet over det kølige svartelegram. endte jo med at regeringen demissionere­ Krisen i den anledning førte til at tysker­ de. Der blev indført departementschefsty­ ne forlangte en ny regering i Danmark. re, men Kofoed kunne som stadig titulær Som vanligt diskuterede samarbejdspar­ minister ikke deltage i dette og måtte gå tierne hvor langt man skulle gå. I starten ind i en uvirksom periode som ikke pas­ var de fleste naturligvis stemt for at afvi­ sede hans temperament, selv om han dog se kravet, selv om det blandt andet kunne stadig havde sine opgaver i f.eks. lønnings­ føre til Nazi-regering og jødeforfølgelser. kommissionen.

67 KARENMARIE EXSTEEN

Han fik også som tidligere nævnt skre­ befaling at have siddet i regeringen Sca­ vet en opfølgning til Bornholms politiske vemus. historie. Arbejdet med sine erindringer Han deltog stadig aktivt i arbejdet i råd startede han også her. og nævn lige til han blev ramt af den syg­ Efter besættelsen kunne han igen sætte dom der efter :fa måneder endte med dø­ sig på sin plads i Finansministeriet. Han den i maj 1951. måtte dog nu dele arbejdet med departe­ K. H. Kofoed var en magtfuld mand; en mentschef Dige som havde været vikar un­ administrativ begavelse og et menneske der Kofoeds ministertid. Det var nok sag­ hvis evner og betydelig arbejdsindsats før­ ligt velbegrundet, men ikke nemt for den te ham langt. magtfulde mand der havde stået for alle Men han glemte aldrig at han var born­ statens finanser. holmer. Han følte sig meget knyttet til øen, Han havde stadig mange jern i ilden; i hvor familien holdt de fleste af deres feri­ 1945 blev han formand for Bornholmsko­ er. miteen, der forestod landsindsamlingen til Han var altid parat til at komme over og fordel for bombeofrene i Rønne og Nexø. holde møder med bornholmerne når de bad Hvor meget hans arbejde her blev påskøn• ham om det. Sit sidste møde holdt han, net kan ses af et telegram, sendt fra amt­ præget af sygdom, på Bornholm 2. april mand Stemann i anledning af overrækkel• 1951. Han satte meget ind på at komme til sen af de svenske træhuse den 24. novem­ netop det møde, da det gjaldt bornholm­ ber 1945. ske interesser. Som departementschef måtte han afgive På Bornholm ønskede man at sætte ham indstillinger om dekorering af embeds­ et minde ved at opkalde en gade efter ham. mænd, men tro mod sine radikale princip­ Det blev den gade i Nexø hvor han havde per modtog han i starten ikke selv dekora­ boet i sin seminarietid. tioner. Hans kolleger fik ham dog overbe­ Foruden Bornholms politiske historie vist om at han nu var embedsmand og måt• skrev han digte på bornholmsk og udgav i te følge disse vilkår; i 1939 modtog han 1932 "Nogle Sange i bornholmsk Hjem­ kommandørkorset af 1. grad, senere Sølv­ stavnsmaal". korset og Storkorset. Kærligheden til fødeøen fremgår af en strofe i et af hans digte, som passende kan stå som afslutning på hans livshistorie. De sidste år Kofoed nåede 25 år som departementschef Men vor æn ja fæste Bo, før han som 70-årig gik af i 1949. naar i væsten Soln saj sæfite, Otiet blev dog ikke en uvirksom perio­ va de Øen, vor Vaggan sto, de. Arbejdet med erindringerne blev gjort ja min sista Tanka sjæfita. færdigt; det var startet som 7 breve til dat­ teren, men han arbejdede med tanken om at :fa dem udgivet. Tidspunktet var dog end­ nu ikke til det; i de år var det ikke en an-

68 DEPARTEMENTSCHEF K. H. KOFOED 1879-1951

Telegram, sendt fra amtmand Stemann i anledning af overrækkelsen af de svenske træhuse den 24. november 1945.

69 KARENMARIE EXSTEEN

/'tv.: r...... ,_,,-0"" :.:~:: • . " ', _.,...,_,

Også Nexø byråd hædrede K.H. Kofoed med dette album for hans indsats for genopbyggelsen efter krigen.

70 Arkitekt Karl Thorsen 1879-1949

Af Niels-Holger Larsen NIELS-HOLGER LARSEN

Karl Simeon Laurentious Thorsen. Bornholms Museum

72 ARKITEKT KARL THORSEN 1879-1949

rl Simeon Laurentius Thorsen, ødt 1879 i Klemensker var en ~U d!!ifo.agatu"n,2 Scrv!i~"!l endt person i første halvdel af Øffti-Jru·s$ø.!P\g$tm!!tolm15~ 1900tallet. Han døde i 1948, 69 år gammel. :;'!;;;;;:, Gl)_l'!fW~J:f§ll!'::§!l2Pt;ru';_Gt:;N!'l1::t! WQ!'.1'J!i, Folk, der arbejder med Bornholms byg­ ..,...,-..,...... _~-·>.-""11 ....,."...,.,_,""... N'f><>J­ .... ::::~::~::--=~"":~"Z:-.r. ". __ oe"", .... 1""..--"""'*"""...... -"'-· __ ~ .._" ningskultur, slægtshistorie og historie i det ...... ,,_ ...... , .... ,,____._..j_..,._ -----.... -·~-·-.,...,..._"_,.,.,,,,, .....,,,, ..,.. ·-s•-w•,.._,.,,..,.,.,N,.,,..,~-­ ______hele taget, støder ofte på tegninger, be­ '~~,.,,,.".,,., __ ~---·"'"' ---"-""'l.•111"?"0..,-.._,..,,..,_._,. ----~--...._...... "--., lU::!.lllilRt.&lH.*<'<' ....C>!'JC>DU._.,._\lll!T· __ -- skrivelser, artikler og bøger af arkitekt K. "111;«"!...,..ey-...---~"- ..... ,,.,-....-"·""----""""~ -""~---...... ~----i.;-­ - ."_ ...... !S$11,fli:l'I-~~ NIJ"...... ~"""-·--· Thorsen. Han var ikke faguddannet arki­ t'·"'·a.~-•.,..o:--. ... _.._. -•-l-· ---,"-~---NJ.,.,_ --J""INV~,,..t'l .... 1,,..,_,,.",," tekt, men snarere en begavet snedker, som & .... M ...\TltØO..-"°"""i<>~- ______,.,...... __W""'"""~~~ ->,; ~-- ...... >? .... ---M---.--- var god til at tegne og skrive, og med sin -...... ··--·- """""' .... _"' ... ·--·_..,. ~-=====~~~-;~~;;!; """'~---~~~-­_ store interesse for historie, arkitektur og ~--"_ ... __ byggeskik kvalificerede han sig til at vir­ ke som arkitekt. Det er dog ikke som ar­ kitekt at han markerede sig, men som lo­ kalhistoriker og det man i dag vil kalde "bygningsarkæolog", dybt engageret og meget produktiv, hvilket hans "sag" på Bornholms Museum tydeligt illustrerer. At Slægstavle for Melstedgård, 1930. En af de han også var respekteret ses af, at han i fle­ mange bestillingsarbejder, som Thorsen ud­ re tilfælde samarbejdede med og blev en­ færdigede i smuk håndskrift i rødt og sort. De gageret af Nationalmuseet og Bornholms hænger mange steder på gårde rundt på Born­ holm. Bornholms Museum Museum. Han indsamlede i 1934 ca. 2000 dokumenter - arkivalier - til offentlige ar­ kiver, og han leverede en meget stor mæng• de oplysninger til stednavneudvalget. Pri­ ristguide med kort fra 1938 blev genop­ vate personer "bestilte" ham til at udarbej­ trykt helt frem til 1968. Thorsens "hoved­ de slægtsbeskrivelser og ejendomsbeskri­ værk" er Rønne Søfarts Historie, udgivet velser ligesom virksomheder fik udarbej­ 1939. Hans sidste større arbejde "Born­ det jubilæumsskrifter. holms Historie, Landbruget og dets Bio­ K. Thorsen er nok mest kendt for sine grafier" - populært kaldet "Sladrebogen" - "slægtstavler", som han udarbejdede især var det arbejde, hvor han opsamlede al sin til mange landmænd, der endnu kan have viden og sine tegninger. Bogen udkom dem hængende fint i glas og ramme. Han 1950, to år efter hans død. udarbejdede også en stor mængde ejen­ I forbindelse med en jubilæumsudstil• domsbeskrivelser, håndskrevne i foliofor­ ling i 1979 for K. Thorsen på Bornholms mat. I en lang periode fra 1920 og frem til Museum, 100-året for hans fødsel, blev der sin død skrev Thorsen tillige en række ar­ indsamlet en del materiale, og K. Thorsens tikler i de bornholmske aviser, om historie datter Ebba Thorsen gav i den forbindelse og bygninger - især de store købmands­ en mere privat karakteristik af faderen og gårde i Rønne havde hans interesse. En tu- familien. Det fremgår heraf, at det ikke al-

73 NIELS-HOLGER LARSEN

.;". . ~Gn.ntl" Jfo~~esø!er)~mk~e, i~ie .oS ~~fi·

.'

'I.

Ejendomsbeskrive/se for en gård i Rønne, matr. 992 a. i Ruden, nu Provstegade. Thorsen lavede mange sådanne ejendomsbeskrivelser som bestillingsarbejder, især i Rønne. Der findes også flere beskrivelser af denne type for firmaer og selskaber. Bornholms Museum

74 ARKITEKT KARL THORSEN 1879-1949

DAMMiN MED OMEGN

En af siderne i samme ejendomsbeskrive/se. Også smukt håndskrevet og tegnet kopi af gamle ma­ trikelkort med farvelægning. Der kunne være oplysninger fra kilder, som nu er forsvundet, og der var ofte refereret mundtlige oplysninger. Bornholms Museum

75 NIELS-HOLGER LARSEN

tid har været nemt for familien at "overle­ mationsalderen, blev de taget ud af skolen ve", og det har sikkert ofte været vanske­ for at arbejde og blive udlært i faderens ligt med en familiefader, der som "ildsjæl" værksted - der var meget at lave, bl. med ikke altid fik et rimeligt honorar for sine udbygning af Hasle havn. De to brødre arbejder. Også et brev i 1948 fra enken gi­ "løsrev" sig dog efter nogle år, og rejste til ver et interessant billede af, at det nærmest København, hvor de blev tilknyttet Frel­ var et "familieforetagende" at udarbejde hi­ sens Hærs skole. storiske beskrivelser. Karl var god til at tegne og han fik ar­ Flere fagfolk, der har beskæftiget sig med bejde på tegnestuer. Snart efter tog han otte bygningshistorie og slægtshistorie, har ofte måneder til London, for at studere arki­ erfaret, at K. Thorsens arbejder ikke altid tektur, og hjemkommen derfra fik han ar­ er helt pålidelige. Men man skal nok se det bejde på Holeby maskinfabrik på Lolland. på den måde, at Thorsen ikke havde de mu­ 23 år gammel traf han her sin tilkommen­ ligheder som vi har i dag, for at skaffe ar­ de kone, Marie Kirstine Jensen. Karls fa­ kivalier og oplysninger og der måtte som­ der havde stadig sin virksomhed i Hasle, me tider et "kvalificeret gæt" til at fuldføre hvor der fortsat var en del at lave, og fa­ en beskrivelse eller historie. Til gengæld deren bad sønnen Karl om at gå i kom­ skal man ikke se bort fra, at Thorsen hav­ pagniskab med sig - så han rejste i 1902 de adgang til kilder og en samtid, som nu hjem til Hasle, men blev dog gift 1904 i er forsvundet. Bruger man K. Thorsens ar­ Maribo kirke med sin Marie. bejder med en vis kritisk sans, er han ofte "Mathias Thorsen & Søn" byggede i de til stor hjælp, og kan lede en på rette vej. kommende år meget i Hasle, Klemensker Bortset fra de trykte bøger og artikler, så er og Rønne. I Hasle var det Herolds Hotel, Thorsens ejendomsbeskrivelser nok de mest Teknisk skole, flere privathuse og tre går• værdifulde af hans arbejder for en eftertid. de i omegnen. I Klemensker var det vestre Jeg har selv i mange år haft stor glæde forskole og Klemens kro og i øvrigt Sana­ af Thorsens arbejder i forbindelse med toriet i Blykobbe (nu Blykobbe eftersko­ bygningsundersøgelser og Bornholms hi­ le), samt Østre skole i Rønne - gymnastik­ storie. salen med tårn, som er nedrevet for en del år siden. 1910 kom der imidlertid nedgang i byg­ Karl Simeon Laurentius Thorsen geriet og Karl med konen Marie og to børn, Karl var den ældste af otte søskende, fa­ Ebba og Viggo flyttede til Rønne, hvor det deren, Mathias var snedker i Hasle, mode­ også gik noget trægt. ren Eline var tjenestepige på Brogård i Kle­ Så startede nu en karriere for Karl Thor­ mensker. Som nystiftet familie flyttede de sen som forsikringsagent, et arbejde han til Rønne, hvor faderen arbejdede hos Bid­ havde fået i kraft af sin viden om bygnin­ strups Byggeforretning, men et års tid ef­ ger. Det var stormskadeforsikringsselska­ ter flyttede de tilbage til Hasle, hvor de stif­ bet "Ly" i Aarhus, som få dage efter Karls tede en byggeforretning. Da de to ældste ansættelse fik forrygende travlt, idet en or­ brødre, Karl og Niels, havde nået konfir- kanagtig storm fik folk til at forsikre sig.

76 ARKITEKT KARL THORSEN 1879-1949

Tegning af bornholmske gavlknægte, som Thorsen har set. Enkelte qfgavlknægte findes i øvrigt på Bornholms museum, måske formidlet af Thorsen. Bornholms Museum.

Thorsen fik samtidig arkitektarbejde og de han i 20 år, og det var i den periode tegnede forretningsejendomme i Rønne, Thorsen kom meget rundt på gårdene - på Hotellet Vesterhus samt flere villaer i Røn­ cykel. Datteren Ebba fortæller, at hans in­ ne og i stationsbyerne. 1914, da Første Ver­ teresse for historie og bygningskultur især denskrig brød ud, var der tre projekter på blev vakt ved at læse "Thurahs Bornholms­ tegnebordet, men de blev aflyst af byg­ beskrivelse"! Thorsen brugte flittigt øjne, herrerne som følge af usikkerhed med kri­ blyant, tommestok og notesbogen, når han gen. kom rundt på øen. Det blev svære tider for familien, der Da Rønne kirke blev ombygget i 1916 kom lidt håndværksarbejde ved banen til fik Thorsen noget arbejde med at opmåle Almindingen i 1914, men en tidligere ar­ kirken samtidig med forsikringsarbejdet, bejdsskade afkortede den ansættelse. og det gik tilsyneladende godt. Han kom igen ind i forsikringsbranchen, På en tur til Spidlegård i Åker bad eje­ denne gang med ulykkesforsikringer i "Ar­ ren i 1918 Thorsen om at skrive noget om bejdernes Ulykkesforsikring". Her virke- gården og tegne den. Under dette arbejde

77 NIELS-HOLGER LARSEN

Et ark af Thorsens op­ 1. J5pr.olefl'aærJ. målinger af Z. 'V-.Jmo'lle. :l Spidlegård ~k«in. 4 .sVOj"1 .:Byynznysrf.'sier, med kapellet, 5" j(_esfttr a.f Jmul

Et ark af Thor­ s ens opmålin• ger af Spidle­ gårdskapellet, GRUNDPLAN Bornholms Museum

78 ARKITEKT KARL THORSEN 1879-1949

fandt Thorsen og spidlegårdsbonden en gen" kaldes den af eftertiden - titlen er ruin, som viste sig at være det senere så "Bornholms Historie, Landbruget og dets kendte Spidlegårdskapel eller Set. Jørgens Biografier". Det indledende afsnit om Kapel og Hospital. Nationalmuseet blev Bornholms Historie er forfattet af Karl hidkaldt og Thorsen udførte et større opmå• Thorsen. Bogen udkom først i 1950, to år lingsarbejde i forbindelse med en udgrav­ efter hans død. ning af ruinen. Thorsen havde i de sidste 14 år været Fra 1915 til 1920 besøgte Thorsen de til­ svækket af hjertelidelser, og han faldt om bageværende stubmøller og bøndergårde, på gaden og døde i Aakirkeby 22. marts blandt andet for at undersøge forekomsten 1948. af fodtømmer i stuelængerne. Det resulte­ Den 17. maj 1948 skrev hans enke føl­ rede i artikler i Bornholmske Samlinger, i gende brev: 1922 om "Bornholmske Byggeskikke i æl• dre Tider", og i 1932 om "De bornholm­ Hr. Malermester P Kofoed, Staalegade! ske Stubmøller". Fra 1920 begyndte Thorsen at skrive ar­ Da De forleden Dag sammen med hr. Se­ tikler i aviserne, først i Bornholms Tiden­ jer paa Museets Vegne var paa min Bo­ de. På den måde gjorde Thorsen sig be­ pæl, uden at træffe mig hjemme, vil jeg til­ mærket som lokalhistoriker. Han samarbej­ lade mig at meddele Dem følgende: Min nu dede med M.K. Zarthmann og med muse­ afdøde Mand, Arkitekt K. Thors ens Op­ umsinspektør, arkitekt H. Zangenberg ved tegnelser og indsamlede Oplysninger kan Frilandsmuseet i Lyngby, 1925 og 1928. ikke foreløbig overlades eller gennemses af Søfartsmuseet bad ham om at finde skibs­ Museet. Min Mand begyndte sit Arbejde billeder, han indsamlede stednavne til sted­ med Bornholms Historie og Slægtsforsk• navneudvalget, og i 1934 fik han en stor ningforover 40 Aar siden, ogjeg har hjul­ opgave med at finde gamle dokumenter til pet ham, idet vi var gift i 45 Aar; og skønt Det kgl. Danske Videnskabernes efter­ jeg som bekendt ikke er Bornholmer, ken­ forskningsarbejde - 2000 dokumenter blev der jeg nu Bornholms Historie og Slægter det til. ganske godt, ja langt bedre end min egen I 1938 udarbejdede han en turistguide Hjemegnshistorie, som jo i øvrigt har stor med kort til hotelejer Lyngby, Dams hotel Tilknytning til Bornholms Historie. og kioskejer Olsen. 1939 udkom et af hans De sidste 14 Aar var min Mand ret svag større arbejder, Rønne Søfarts Historie. med mange Sygdomsperioder, hvorfor vor Han skrev flere jubilæumsskrifter for virk­ Søn var ham til Hjælp. Vores Søn er nu hen­ somheder og institutioner og ind imellem imod 40 Aar og har beskæftiget sig med en stor mængde slægts- og bygningshisto­ Tegning og Maling i flere Aar, og det var rier. Han tegnede også postkort til kiosk­ min Mands Ønske, at hans Søn skulde in­ ejer Sonne. teressere sig for de samme Interesser som Efter anden verdenskrig blev et større sin Fader. værk med luftfotografier og biografier for Da min Mand pludselig døde, var der landbrugsbygninger iværksat. "Sladrebo- nogle halvfærdige bestilte Arbejder, som vi

79 NIELS-HOLGER LARSEN

Placeringen af det gamle rådhus i Røn- . ~ ne, nedbrudt ~·. <:->1., 1889. Thorsen ~\ rekonstruere- de rådhuset ud fra arkiva- ,,_de, 011 lier og beskri- "'1'"td/:1°"~, ve/ser. ,,..,.~ Bornholms Museum.

' \\ ~ \ ~ \,\ ~ ~~-.

------,Sen~re 1"'J~r<)4'1t!n~6r -·-·-·-...B

1 1 I I: 1 I 1 III .t.o :JØ ""' f:i'(I ~Ø .,///eft,( ./1a=le s ioR. '1: .liao. #;dU.f~t~°:7t~s(uen me.V OW-We/stW om/rVtt h/818

nu har gjort færdige og afleveret, nemlig de Ting, vi mener, egner sig til Henlæggelse Bornholmerkort til Bornholms Tidende, 3 i et Museum. Gaardhistorier til forskellige, samt et Bil­ Desuden er Arkitekt K. Thorsen jo re­ lede afen gammel Ejendom,: endnu ligger præsenteret paa Museet med Tegninger, her nogle Henvendelser om Slægtsforhold Malerier og andet til flere i København og andre Steder; men Med venlig Hilsen det vil jo tage meget længere Tid at be­ Deres ærbødige svare; men De maa forstaa, vi arbejder Marie Thorsen. selv med vort Stof - Jeg har for øvrigt al­ tid arbejdet med i Arkiverne i København Thorsen har altså ikke været helt alene om og andre Steder, og derfor ønsker vi ogsaa arbejdet. at opfYlde min Mands Ønske selv at ar­ Familien Thorsen må have haft et rig­ bejde med hans indsamlede Optegnelser. holdigt kildemateriale af notater - man fo­ Museet kan antagelig ad aare faa tilstillet tokopierede ikke dengang, og originaldo-

80 ARKITEKT KARL THORSEN 1879-1949

En afflere akvareller, som blev anvendt til postkort, 1946. Bornholms Museum. kumenter har de sikkert haft i deres vare­ erhvervede af Thorsen selv, dels kopier af tægt samt en masse skitser og tegninger. materiale, som findes på Nationalmuseet, Og der må have været et ganske godt bib­ og så har museet gennem tiden indsamlet liotek. og fået forærende arbejder af Thorsen. Vi har ikke særlig god viden om hvad Nu afdøde bankbestyrer Emil Kofoed, der er sket med materialet, men en del fin­ der boede i Lyngby, men i mange år var des dog på Bornholms Museum. Er det "sommerbornholmer" og samler af bom­ kasseret af de efterladte, solgt - eller fin­ holmeriana har været en ihærdig indsam­ des der endnu noget et sted? Vi ved det ikke ler af Thorsens ejendomsbeskrivelser. En­ med sikkerhed. I 1979 fik museet den om­ kelte foreligger i original, men Emil Ko­ talte levnedsbeskrivelse af Thorsens ugif­ foed udførte gennem mange år et stort pris­ te datter Ebba, og senere arvede museet alt værdigt arbejde ved at låne og afskrive indbo og hus efter datteren. Men her duk­ beskrivelser, som han i kopi gav til både kede ikke væsentlige oplysninger op om K. lokalarkivet og til Bornholms Museum. Thorsen og hans efterladte materiale. Emil Kofoeds testamenterede i sin tid sin Bornholms Museum og Bornholms lo­ samling af bornholmeriana til Bornholms kalhistoriske Arkiv har en stor mængde ar­ Centralbibliotek, og den udgør grundstam­ bejder af K. Thorsen. Det er dels tegnin­ men i det man der kalder "Lokalsamlin­ ger og beskrivelser, som museet i sin tid gen".

81 NIELS-HOLGER LARSEN

Trods kritik har mange haft gavn af Thor­ Vi skal være lykkelige for K. Thorsens sens arbejder, og i enkelte tilfælde har man mangeårige indsats. De kan være de ene­ måttet stille sin lid til Thorsens afskrifter ste kilder vi har, og hans indlevelse i og af brandtaksationer fra en protokol, som se­ beskrivelse af den tid han bearbejdede gi­ nere er forsvundet. ver os sommetider gode muligheder for at Thorsen var ikke "skolet". Hans eneste dykke nærmere ned i stoffet. Man kan ikke egentlige uddannelse var tilsyneladende andet end få respekt for hans engagement, den skoleundervisning han fik på Teknisk flid og dygtighed. Skole i sin læretid som snedker. Det er der­ Thorsen signerede sine arbejder med: K. for imponerende at han nåede så vidt. Hans S. L. Thorsen, K. Thorsen og Karl Thor­ tekster er ikke akademiske, men heller ikke sen. ubehjælpsomme, de er letforståelige og gode. Han havde sin egen tegnemåde, gan­ ske vist præget af samtidens stil i streg­ Bibliografi føring og skrift. Og han havde en øvet hånd til kopiering af dokumenter, skrifttyper og 1922 Om Bornholmske Byggeskikke i ældre signaturer. Man skal huske at det den gang Tider, 23 sider i Bornholmske Samlinger, ikke var så nemt at få direkte kopier i ar­ 14. bind kiver eller hvor han nu fandt sine oplys­ 1923 Bornholmerurets historie 1754-1923, 48 mnger. sider 1932 De bornholmske Stubmøller, 15 sider, Når man har læst mange af hans slægts• Bornholmske Samlinger, 22. bind tavler og beskrivelser kan man godt gen­ 1933 Bornholms Sanatorium gennem 25 Aar. nemskue, at han havde en evne til at "fyl­ 23 sider de ud", hvor det kneb med stof. Han må 1937 Rønne Missionshotel 1912-1937 og hi­ også have haft en god hukommelse, for storiske Minder om den fredede Gaard man kan se at han kæder tingene, histori­ 1585-1912. 50 sider 1939 Fajancefabrikken Søholms Historie. 23 erne, sammen og ofte fortæller lidt mere sider end det opgaven egentlig handler om. 1939 Rønne Sø/arts Historie. 204 sider Det man ofte savner ved Thorsens ar­ 1941 Bornholms Andels-Svineslagteri gennem bejder, er det akademiske "noteapparat", halvtreds Aar, 48 sider altså nøje henvisning til kilderne. Det fin­ 1943 Bornholms Amtssygehus i Rønne 1892- 1942, 28 sider des af og til inde i teksterne, men ikke med 1950 Bornholms Historie, 130 sider, i Born­ en præcis henvisning. Han har også brugt holms Historie. Landbruget og dets bio­ flittigt af andres stof og tolkninger, f.eks. grafier. Udgivet af Ernst G. Olsen M.K. Zarthmanns arbejder, og flere andres historiske optegnelser. Meget er også hen­ På Bornholms Museum og på Bornholms Lo­ tet i Bornholmske Samlinger. kalhistoriske Arkiv kan man finde hen ved 100 af hans slægtshistorier og ejendomsbeskrivel­ Når man arbejder med historisk stof er ser. Bornholms Museum har en del original­ der sjældent en klar entydig løsning, der tegninger og ca. 100 små tuschtegninger, post­ bliver gerne plads til eller behov for en vis kort, samt 20 akvareller, som Sonne, Rådhus• tolkning - og således er det stadig. kiosken, lod udfærdige til postkort.

82 Lektor Th. Lind 1885-1967 Om en stilfærdig og stor indsats for Bornholm

Af Jens Sørensen JENS SØRENSEN

Th. Lind. Atelierfoto, 1929. Fotograf Karl Kofoed, Rønne.

84 LEKTOR TH. LIND 1885-1967

et var nok ikke alle læsere, der fik Rønne Statsskole. Og familien Lind flyt­ øje på en beskeden notits i Born­ tede ind i villaen, Store Torvegade 88. D holms Tidende "Fredag Aften 23. Juni 1922 ", der kort konstaterede: "Ad­ Læreren og eleverne junkt ved Svendborg Statsskole, Lind, er ansat som Adjunkt ved Statsskolen i Røn­ Th. Lind kom til at virke 25 år på gymna­ ne fra 1. August". Tre linjer på side 5, der siet i Rønne med fuldt skema i dansk og 5 skulle vise sig at indvarsle noget meget po­ historie • To karakterdannende fag der gav sitivt for gymnasiet i Rønne - og i mindst ham lejlighed til at præge sine elever med lige så høj grad for det bornholmske sam­ sit humanistiske livssyn og optimistiske tro fund som helhed. på en fredelig fremtid. Et livssyn han del­ te med mange positivt tænkende menne­ sker efter forskrækkelsen med den frygte­ Personlige data lige europæiske storkrig 1914-18. Theodor Christian Lind blev født 3. marts I den forbindelse er det nok ikke tilfæl• 1885 i Svaneke som søn af fiskehandler digt, at han igennem alle årene benyttede Hans Oluf Theodor Lind og Jørgine Marie Peter Munchs "Lærebog i Verdenshistorie 1 6 Lind (født Sonne) • Han var således 37 år, for Gymnasier" , som grundlag for sin un­ da han vendte hjem til fødeøen Bornholm dervisning. Et lærebogs-system, der fra med en solid uddannelse og ni års pæda• 1920 udkom med undervisningsinspektør, gogisk erfaring i bagagen. Student fra Røn­ lektor Th. A. Muller 7 som medforfatter. ne Statsskole med "106 Points, 1. Karak­ Lind har nok været på linje med de to lære• ter og Udmærkelse" på eksamensbeviset bogsforfatteres historiesyn og har som dis­ 2 1904 • Derefter cand.mag i historie, med se lagt vægt på kulturhistorien og den po­ dansk og tysk som bifag. (Københavns litiske udvikling i Europa med udblik til Universitet). den øvrige verden. For Lind og hans ge­ I studietiden, der varede ca. 11 år, boe­ neration af historikere har P. Munch for­ de Th. Lind i begyndelsen i Saxogade på mentlig været meget inspirerende - ikke 3 Vesterbro og siden på Regensen • men fra alene som underviser og forfatter - men til­ 1913 - allerede før afsluttende eksamen - lige som aktiv politiker og betydende skik­ blev han lærer ved Bogø private Realsko­ kelse i Danmarks nyere historie. Han var le og Artiumkursus og fortsatte i den stil­ pacifist og som ivrig tilhænger af Folke­ ling til 1920. I 1915 indgik han ægteskab nes Forbund fuldstændig overbevist om, at med Louise Johanne Kathrine (født Mos­ jordens lande og folk i fremtiden - efter af­ sin). slutningen af Første Verdenskrig - ville af­ 1921 - 22 fortsatte karrieren med ansæt• gøre uoverensstemmelser ved forhaPriling telse som adjunkt ved Svendborg Gymna­ eller international mægling - og ikke gri­ sium. Herfra gik det hjemad til Bornholm, be til noget så primitivt som krig. hvor der fra skoleåret 1922-23, efter lek­ Den politiske udvikling - især i Tysk­ tor Andreas Vilhelm Øllgaards pensione­ land fra 1933 - og krigsudbruddet i 1939 ring4, var en ledig stilling som adjunkt ved gjorde optimismen på menneskehedens

85 JENS SØRENSEN

viste han selvfølgelig at forholde sig til. Men der kunne opstå en sprække i for­ svarsværket, når samtalen kom ind på hans syv år som lærer ved kostskolen på Bogø, da får man som læser et glimt af den var­ me og sympati Lind omfattede sine elever 10 med • Og i en avisartikel op til Linds 60- års fødselsdag får man refereret en morsom situation, der virker oplevet af referenten og siger meget om Linds tone og den hyg­ gelige stemning i klasseværelset: "Naar en Elev afslører katastrofal Uvidenhed om de Puniske Krige eller Oehlenschliigers Tra­ gedier, lyder det mildt overbærende og blidt ironisk fra Lektor Lind: "Ja-ja!, nu maa du hellere sætte dig ned og hvile paa dine Laurbær, og saa maa du selv afgøre, om du sidder blødt". 1111 Allerede i Bogø-tiden begyndte Lind at indsende citater til redaktionen af "Ordbog over det danske Sprog". Det fortsatte han med gennem resten af sit liv, og det blev ved udgivelsen af27. og sidste bind i 1955 Th. Lind 17 år. Marts 1902. fremhævet, at det i årenes løb var blevet til ikke mindre end 50.000. Efter at ord­ vegne til skamme. Og P. Munch, der var bogen var udkommet, fortsatte Lind ufor­ Danmarks udenrigsminister i perioden trødent dette arbejde med henblik på kom­ 12 1929-40, er efterfølgende blevet betragtet mende supplementsbind • Et materiale som stærkt medansvarlig for, at Danmark som også blev anvendt, da Politikens For­ ikke var rustet til forsvar mod det tyske an­ lag udsendte sin "Nudansk Ordbog" 1953. greb 09.04.1940. Til Indbydelsesskrift til Rønne Statssko­ Lind blev i 1932 udnævnt til lektor 8 og le 1929 udarbejdede Lind en kortfattet per­ var, efter alt hvad der er overleveret, me­ sonalhistorisk oversigt: "Lærerne ved

get respekteret som kollega og vellidt af Statsskolen i Rønne 1818 - 1929" 13. eleverne. Efter Linds død 09.08. 1967 kom det samme år meget direkte til udtryk i "Jul Den gode borger paa Bornholm", hvor "To gamle elever", uden at sætte navn under, skrev om deres Der gik kun få år før Lind og det omgi­ 9 "gamle" lærer • vende bornholmske samfund - uden for Flere gange blev Lind af journalister gymnasiet - fandt hinanden. Begyndelsen spurgt om sit forhold til eleverne. Det af- blev gjort, da rektor M.C. Koefoed, som

86 LEKTOR TH. LIND 1885-1967 redigerede "Bornholmske Samlinger", i med: "Træk af Bornholms Historie efter 1926 bad Lind om hjælp til dette arbejde, 1660". Hans foredrag varede en time, og og hans første bidrag "De senere Aars Lit­ manuskriptet blev til en artikel på 19 si­ teratur om Bornholm" blev trykt i bd. 18, der. En imponerende præstation således at 1927. koncentrere et så bredt emne og alligevel I 1928 var Bornholm - med amtmand gøre fremstillingen fuldt dækkende. Ove Koefoed i spidsen - vært for Det 6. Det førte til, at man på Bornholm for al­ danske hjemstavns-stævne i dagene 1. - 5. vor fik øje på Linds store arbejdskraft, ind­ august, og Lind indtrådte på opfordring i sigt og evne til at formidle sin viden til hi­ ledelsen som sekretær. Stævnet blev en stor storisk interesserede bornholmere. succes med en række foredrag, holdt af Lind fik i de følgende år stor indflydel­ kyndige folk på Bornholms Folkehøjskole se på mange forhold i det bornholmske i Almindingen, om mange sider af det in­ samfund - vel at mærke uden at deltage i teressante emne "Bornholm og bornhol­ lokalpolitik; men udelukkende gennem mere". Elleve af foredragene blev i bear­ flittigt arbejde på fremtrædende poster i bejdet skikkelse optaget i "Bornholmske indflydelsesrige institutioner og forenin­ Samlinger" bd. 19, 1928. ger. Amtmand Ove Koefoed skrev på grund­ I 1929 døde Bornholms Museums for­ lag af sit foredrag "Oversigt over Born­ mand, arkitekt og professor Mathias Bid­ holms Historie til 1660" - fulgt op af Lind strup, og Lind lod sig vælge til den ledige

Th. Linds barndomsf?jem med røgeriskorsten, Hullebakke 2, Svaneke. Foto ca. 1900.

87 JENS SØRENSEN

Th. Lind med nærmeste familie. Stedet er barndomshjemmets haveside, Hullebakke 2, Svaneke. Per­ sonerne i forhold til Th. Lind -fra venstre: Far, Hans Oluf Theodor Lind (f. 1854), ældste bror, Ole Peter Lind (f. 1878), mor, Jørgine Marie Lind (f. Sanne 1856), svigerinde Laura Lind? (gift med Ole Peter Lind), bror, Hans Jørgen Sanne Lind (f. J880), bror, Georg Valdemar Lind (f. 1883), yngste bror, Sofas Andreas Lind (f. 1887), Th. Lind (f. 03.03.1885). (Personerne er tydeligvisfestklædte, og fotografiet kan være taget på forældrenes sølvbryllupsdag 21.09.1902?) Oplysningerne er meddelt af Th. Linds yngste datter Karen Mossin Holst-Jensen (f. Lind 1921).

88 LEKTOR TH. LIND 1885-1967

plads i bestyrelsen og blev næstformand. I 1933 opfordrede boghandler Edm. An­ Året efter (1930) måtte han overtage for­ dersen, Colbergs Boghandel, Rønne, Th. mandsposten, da Bidstrups efterfølger, Lind til at redigere et lokalt julehæfte un­ overlærer Eggert Christopher Tryde 14, af­ der titlen "Jul paa Bornholm", hvilket han gik ved døden. sagde ja til, men på visse betingelser. Over­ Med Lind fik Bornholms Museum en bibliotekar Emil Gotzsche skulle være langtidsholdbar formand og leder - de to medredaktør og hæftet skulle fremstå som funktioner forenedes den gang i en person et virkeligt lokalhistorisk skrift uden tradi­ 17 - og tilmed en mand med en uddannelse tionelle julehistorier • og interesser, der passede særdeles godt til Lind blev meget glad for arbejdet med det krævende og ansvarsfulde arbejde. For­ "Jul paa Bornholm" og fortsatte med at re­ bløffende er det at tænke på, at denne stil­ digere hæftet til 1962, (i alt 30 årg.). Fra ling dengang kunne klares som fritidsbe­ årg. 1947 uden medredaktør - da Gotzsche 18 skæftigelse. Det siger noget om, hvor me­ døde i 1946 • Gennem de tredive år leve­ get museets virke er udvidet siden da. Men rede Lind 29 artikler og blandt disse "Det for Lind har det været en position, der med­ bornholmske Fadervor", som Jul på Born­ førte kontakt med andre museumsfolk både holm's redaktør (1988-94) Hansaage på og udenfor Bornholm, og hvorfra han Bøggild fandt så betydningsfuld, at den har kunnet følge med i sin fødeøs arkæo• blev gentaget i årg. 1994 19 . Helt eneståen• logiske og historiske udforskning. Endvi­ de! dere har han haft det privilegium, at alle I 1934 udkom på Colbergs Boghandels fund og gaver til museet passerede hans Forlag "En bornholmsk Haandværkers hænder for registrering - og i mange tilfæl• Erindringer" af Glarmester Johan Hansen, de beskrivelse. Det blev til små afhandlin­ Svaneke. ger om arkæologiske fund og andre til mu­ Manuskriptet var blevet indleveret til seet indkomne genstande, der blev trykt i Bornholms Museum af forfatterens to søn­ "Bornholmske Samlinger" fra bd. 21. 1932 ner20·og Lind sørgede for, at den velskrev­ til bd. 31, 194 7 og genoptrykt i "Born­ ne beretning om livet på Bornholm i første holms Museum Beretning om Aaret ... " 15 halvdel af 1800-tallet, der også omfatter Til hjælp på museet havde Lind gennem robbefangst i Ishavet, blev tilrettelagt til årene, som kustoder, ægteparret Olga og udgivelse 21 . (snedkeruddannede) H.P. Holm, og selv­ Det fint indbundne originalmanuskript følgelig den øvrige bestyrelse. Særligt med opbevares omhyggeligt på Bornholms Mu­ kassereren, apoteker Knud Th. Jørgensen seum, og det fremgår umiddelbart ved et havde Lind et nært samarbejde og sam­ gennemsyn, at Lind har gjort et stort ar­ 16 menfaldende interesser • bejde med at gøre skriftet klar til trykning. Gennem årene lagde Lind på opfordring Det blev til vidtgående redaktionelle æn• og af egen drift pen til bidrag i form af min­ dringer, som kan erkendes ved en sam­ dre afhandlinger. Tidligst "Helleristninger menligning, og Lind begrunder i et forord paa Storeløkkebakken i Olsker" i "Hilsen nødvendigheden af indgrebet, der især om­ til M.K. Zahrtmann" 1931. fatter stoffets fordeling og sammenhæng.

89 JENS SØRENSEN

Glad ung mand ser fremtiden i møde. Cand.mag. Th. Lind i Bogø private Kostskoles have ca. I 9 I 5.

I 1936 ønskede det københavnske for­ re veksler på Linds arbejdskraft. Således lag H. Hirschsprung at udgive en serie un­ må foreningsarbejde have slugt en stor del der titlen "Min Hjemstavn", og til bind "Nr. af hans tid, og man kan ikke undgå en for­ 1 Bornholm" accepterede Lind at skrive nemmelse af, at han har haft meget svært 22 seks af ti artikler , heriblandt "Bornholms ved at sige nej til opgaver, der blot i no­ Historie" s. 65-72. Kortfattet - men ikke et gen grad interesserede ham. U

90 LEKTOR TH. LIND 1885-1967

med "Rids af Bornholms Historie", der blev bragt i "Nr. 8, 1940". Hele hæftet var viet en beskrivelse af Bornholm med i alt fem artikler - og Oluf Høst' s maleri "Af­ ten" i farvegengivelse på forsiden. Mental oprustning af befolkningen i en presset tid. I 1942 bidrog Lind med "En bornholmsk Bondes Optegnelsesbog fra Slutningen af det 18. Aarhundrede" til "Smaaathandlin­ ger om Bornholm til Peter Thorsen pa hans 24 70 aars Fødselsdag den 8. Juli 1942" • To jubilæumsskrifter blev også skrevet: "Bornholms Amtsraad 1842 - 1942. 151 Biografier med en Indledning" En titel der godt kan forlede til at vente et noget tørt leksikalt stof, men Lind fik sat kød på nav­ nene og gjort de mange levnedsbeskrivel­ ser temmelig underholdende. Den smukt tilrettelagte bog udkom i 1943 - og sam­ me år yderligere: Th. Linds hustru, Louise Johanne Kathrine "Rønne Børneasyl i 100 Aar" - et lille Lind (f. Mossin 1885) i Bogø Kostskoles have skrift på 32 sider, der smukt ærede stifter­ med ægteparrets ældste datter, Ellen (f. 1919) ne og de mange Rønne-borgere, som gen­ i barnevognen. nem årene havde bakket institutionen usel­ visk op. I asylets besøgsprotokol bemær• sætter: Bestyrelsesmedlem i Rønne Fore­ kede Lind et interessant notat: "19. Dee br. dragsforening, Bornholms Biblioteksfore­ 1843. Med Fornøielse saae jeg Deres nyt­ 25 ning, Foreningen Nordens Rønneafdeling, tige Indretning. J.J. Dampe" • Bornholmsafdelingen af Danmarks Natur­ Til det store samleværk "Bornholmernes fredningsforening og i 1944 var han med Land - Øen i øst", der udkom i 1944, skrev til at oprette Byforeningen Svanekes Ven­ Lind et af sine betydeligste arbejder "Born­ ner og blev medlem af dens første besty­ holms Historie". En redelig gennemgang, relse. der, langt bredere end de tidligere anførte Man har svært ved at forstå, at der også korte artikler, giver et på studier og kilder blev tid til at skrive, når undervisningen funderet, realistisk syn på Bornholms for­ på gymnasiet også skulle passes. Men det hold til moderlandet Danmark og de andre blev der, og Lind fik i krigsårene skrevet magter, der havde indflydelse på bornhol­ både meget og godt. mernes skæbne - i første række ærkebispe• Til det meget nationale værk "Dan­ stolen i Lund, Hansestæderne og Sverige. mark", der udkom som smukt trykte hæf• Med dette hovedværk i forfatterskabet ter hver fjortende dag 1940-45, bidrog Lind indskrev Lind sig i rækken af bornholm-

91 JENS SØRENSEN

Lærerkollegiet ved Rønne Statsskole 1929 H. E. Orønbech. Agn. Dam. A. Iacobæus. P. H. Bertelsen. Aagot Lange. 0. Barenholdt. Th. Lind. Viggo Nielsen. Arne Rohde. L. Glistrup. F. Jespersen. Magna Kielberg. Gerda Ege. I. Noack Sørensen. I. Stchelkunoff. Arne Larsen. P.A. Larsen. Ell

ske historikere, der har skrevet Bornholms en meget smuk udgivelse - som boghand­ 28 nyere historie fri af myter og hjemstavns­ ler William Dam havde fået ideen til • romantik: (J.A. Jørgensen, M.K. Zahrt­ mann, Th. Lind). Samlet set peger disse Sygdom og flytning forfatteres indsats frem mod vore dages Ebbe Gert Rasmussens 26 på kildestudier Fra midten af fyrrerne levede lektor Lind grundede historieskrivning. Man må i den med et svækket helbred og i 1946 måtte forbindelse erindre sig Linds stilfærdige, han lade sig operere. Det havde han lidt vise ord -: " ... det er jo et daarligt Bevis vanskeligt ved at komme helt over. Kræf• at bestyrke noget usikkert med noget an­ terne vendte ikke i fuldt omfang tilbage, 21 det usikkert" , når fantasier om tempel­ og han besluttede at søge afsked fra Stats­ riddere, sakral geometri, hellig gral og ned­ skolen. Den blev bevilget fra sommerferi­ gravede skatte i vore dage bringes til torvs. en 194 7 - og i sin tale til årets studenter Den slags historieskrivning bør vel reser­ ved translokationen rettede rektor Ejler Di­ veres underholdningsgenren. nesen en tak til lektor Lind for hans ind­ I 1946 skrev Lind tekst til "Bornholms sats for skolen og sluttede: "Lektor Lind Rundkirker" med tegninger af Oluf Høst - har været paa denne Skole i 25 Aar, og hans

92 LEKTOR TH. LIND 1885-1967

betydning for Skolen har været stor. Han har præget en Generation af unge Born­ holmere. Jeg takker Dem Lektor Lind, paa Kollegers, Elevers og mine Vegne, for hvad De har givet Skolen af Kundskab og 1129 Aand • Med afslutningen af sit undervisnings­ arbejde har Lind nok forestillet sig, at der ville blive tid og ro til at klare alle de an­ dre opgaver, der interesserede ham. Men han måtte erkende, at han ikke længere magtede at gøre det på en måde, der kun­ ne tilfredsstille hans egne krav. I årene derefter begyndte afviklingen af tillidshvervene. I december 1949 forlod han formandskabet i museumsforeningen og dermed ledelsen af Bornholms Muse­ um, og fra 1950 overtog hans tidligere kol­ lega på Statsskolen lektor Aage I. David­ sen 30 ansvaret, og ved museumsforenin­ gens generalforsamling 18.11.1950 inde­ holdt hans formandsberetning stærkt aner­ kendende ord om lektor Linds indsats for Læreren, lektor Lind. Rønne Statsskole Bornholms Museum gennem de foregåen• ca. 1945. 31 de tyve år • Ligeledes i 1949 udtrådte Lind af Rønne Menighedsråd og Bornholms Vestre Provstiudvalg. På afstand Men disse lettelser i arbejdsbyrden var ikke tilstrækkelige, og han følte det nød­ Efter flytningen til Tomebakken 61, Kgs. vendigt at forlade Bornholm. Det skete i Lyngby blev Lind ved juletid 1950 ud­ 32 januar 1950. Baggrunden for den afgørel­ nævnt til Ridder af Dannebrog • se fremgår tydeligt af afskeds samtaler, som I 1954 varetog Lind i samarbejde med Lind 14.01.1950 havde med datidens tre Aage Rohmann tilrettelæggelsen afU. Sal­ lokale dagblade. Under rubrikoverskriften: chows "Militærbeskrivelse over øen Born­ "Flygter fra Bornholm for at faa Fred og holm" der blev udgivet af Bornholms hi­ Ro ... " udtalte han til Bornholms Avis: storiske Samfund. "Lægen har sagt mig, at jeg maa indrette I ca. ti år havde Lind arbejdet med "Sva­ mig paa at have det saadan, at jeg ikke har neke Bys Historie" - et hovedværk i for­ noget at skulle ... " fatterskabet, som det nu blev muligt at gøre færdigt til byens 400-års jubilæum 01. 07. 1955. Det krævede en ekstra indsats, da

93 JENS SØRENSEN

Svanekes arkiv gik tabt i juni 1610 i for­ forekommer uberettiget. Lind skrev gen­ bindelse med, at borgmester Peter Brandts nem hele sit forfatterskab et korrekt, smukt gård brændte. Dermed måtte byens tidlige og billedskabende dansk uden påtaget ma­ historie baseres på grundige undersøgelser ner. i Landsarkivet på Jagtvejen og i Rigsarki­ Som nytårshilsen 1956 udgav Born­ vet, som Lind efter flytningen havde fået holms Tidende, under titlen "Folket brød lettere adgang til. Det blev til endnu en sit fremmedåg", bornholmernes gavebrev fremstilling af Bornholms historie i over­ til kong Frederik den Tredje (29) pecem­ sigtsform, da det naturligvis ikke er muligt ber Anno 1658. Det historiske dokument at skildre Svanekes historie separat. Fore­ blev gengivet i faksimile og Lind skrev for­ ningen Svanekes Venner sørgede for at ord og en tydning. værket kom til at fremtræde velillustreret Dermed sluttede Linds forfatterskab og Colbergs Eftf. Bogtrykkeri, Rønne, stod bortset fra nogle få bidrag til de to årsskrif• for smagfuld tilrettelægning og god typo­ ter, som han fortsat redigerede - Bornholm­ grafi. Det smukke omslag skyldes billed­ ske Samlinger til 1961 og Jul paa Born­ kunstneren William Fredericia. holm til 1962. Disse to skriftrækker og for­ Det må have været et stort øjeblik for mandskabet i Bornholms historiske Sam­ Lind at se bogen færdig. fund til 1959 vedligeholdt i passende grad Torsdag den 30. juni udgav Dagbladet forbindelsen til Bornholms kulturliv og Bornholmeren et tillæg "Svaneke 1555 - dertil kom, at somrene gennem 1950erne 1955" med et uddrag af Linds bog: "Da blev tilbragt i familiens hus i Svaneke. Svaneke blev købstad". Man må betragte "Svaneke Bys Histo­ Det skal tilføjes, at Byforeningen Svane­ rie" som Linds hovedværk, og på næsten kes Venner i 1986 udsendte en ny udgave samme niveau bør nævnes "Bornholms Hi­ af "Svaneke Bys Historie", der i flere hen­ storie" i "Bornholmernes Land" fra 1944 - seender fremtrådte som gennemgribende og specielt Linds tilrettelæggelse og gen­ ændret. Redaktøren Robert Egevang hav­ nemgribende redigering af Johan Hansens de fået den gode ide at udskifte de fleste "En bornholmsk Haandværkers Erindrin­ af førsteudgavens illustrationer med 80 af ger" fra 1934, der er en meget vigtig bog Valdemar Myhres berømmede folkloristi­ i den bornholmske litteratur med dens ske og topografiske fotos fra omkring år velskrevne og detaljerede skildring af li­ 1900. Endvidere blev historien ført frem vet på Bornholm i begyndelsen af l 800åre• til samtiden med otte nye kapitler skrevet ne. af syv forskellige kyndige folk - forenin­ Den form for litterær formidling, som gens formand læge Flemming Larsen skrev Lind pålagde sig som udgiver af den sto­ 33 to • Ganske velbegrundede ændringer! re bog, værdsættes i almindelighed ikke Mere problematisk er det, at man har fjer­ som fortjent. net originaludgavens første kapitel "Forhi­ Desværre fik Lind aldrig skrevet om sit storien", og bemærkningen i forordet, "Re­ eget liv. Måske er både beskedenhed og alt visionen af Th. Linds bog har hovedsage­ for meget arbejde kommet i vejen? Nær• ligt bestået af en sproglig korrektion ... ", mest kommer man nok Linds opfattelse af

94 LEKTOR TH. LIND 1885-1967

~~~~~-...... r:c7~~? -/[,~ . ~. ,('_, ~

95 JENS SØRENSEN sin egen person og indsats i samtaler med - 1938) købte det i 1884. Efter hans død bornholmske journalister, som han havde overførtes ejerskabet ved skiftet til hans i forbindelse med især flytningen fra Born­ datter Louise Johanne Kathrine Lind, f. holm i 1950 og 70,-årsdagen i 1955. Bragt Mossin (1885-1974) og ved hendes død gik som interviews i de bornholmske dagbla­ det videre til ægteparret Linds ældste dat­ de 34. ter og Birgittes mor, Karen Mossin Holst­ I artiklen "Barndomsminder fra Svane­ Jensen (f.1921). ke" i Jul paa Bornholm" 1955 skriver Lind Lektor Linds sidste år blev præget af 36 om sin oplevelse af kirke og skole; men sygdom , og han afgik ved døden uden at komme ind på livet med forældre 09.08.1967 efter et langt arbejdsomt liv og fire brødre i barndomshjemmet, Hulle­ præget af en stor og uselvisk indsats for bakke 2. sin fødeø. Begge bornholmske aviser min­ 37 Heldigvis er mange minder om Th. Lind dedes Linds store indsats for Bornholm • bevaret hos efterslægten. Hans datterdat­ I "Bornholmske Samlinger" skrev re­ 35 38 ter Birgitte Holst-Jensen kan fortælle me­ daktøren, lektor C.H. Kibsgaard , om sin get levende om tre generationers fælles forgænger som historielærer på Rønne sommerophold i Svaneke gennem 1950- Statsskole. "Jul paa Bornholm" bragte to 39 erne. Blandt meget andet om en udflugt til nekrologer og to mindedigte • Hammershus med hendes morfar, hvor lek­ "Årsskrift for Rønne Statsskole. Skole­ tor Linds levende forklaringer samlede en året 1967-1968" indeholdt også smukke skare turister om det lille familieselskab. mindeord med følgende karakteristik af en Rammen om disse ferier var huset på stor personlighed: Havnebakken i Svaneke, som jeg fik mu­ "I lærerkollegiet havde Th. Lind en stærk lighed for at besøge i begyndelsen af maj og ubestridt position. På sin venlige og dog 2006. Man kommer ind ad en grønmalet bestemte måde formåede han at udglatte de port til venstre for facaden - og videre til små uoverensstemmelser, som kan opstå højre gennem en lige så grøn låge - til en og som betyder så lidt; men hvis hans ret­ grøn have, som på flere måder er i tæt kon­ færdighedssans blev krænket, kunne han takt med huset. Der er let adgang for men­ vise stærk og ægte harme, og da viste han, nesker og en praktisk lem til kartoffelkæl• at han også mestrede andre tonearter in­ 40 deren. denfor sproget" • Indenfor i stuerne er der en stemning af Selvom kun få nulevende bornholmere gammel kultur. Og i glas og ramme ses har personlige erindringer om lektor Th. William Fredericias originaltegning til om­ Lind, har han dog fået et stærkt eftermæ• slaget, der pryder førsteudgaven af "Svane­ le her på øen i kraft af det, han fik skrevet ke Bys Historie"- og man lægger mærke og tog initiativ til. til, at svanernes kroner og ring er gule - den Hans hustru - der sikkert bør tillægges farve blev åbenbart sparet væk ved tryk­ en god del af æren for, at lektor Lind kun­ nmgen. ne nå alt det beskrevne og meget mere - 41 Huset har været i familiens eje siden døde i marts 1974 • købmand Mathias Christian Mossin (1851

96 LEKTOR TH. LIND 1885-1967

Kilder og noter 17 Christian Stub-Jørgensen: "Minder om Th. Lind". JpB. 1967. (Forkortelser: "Anm." - Anmeldelse. "Bh." - Dag­ 18 Lind skrev mindeord i Bh.Tid. 20.11. 1946 og JpB. bladet Bornholmeren. "Bhs. Avis." - Bornholms Avis 1946. og Amtstidende. "Bh.Soc. - Bornholms Social=De­ 19 Se: Bibliografi. mokrat. "Bh.Tid." - Bornholms Tidende. "BS." - 20 Malermester Carl Hansen, København og lærer Edv. Bornholmske Samlinger. "JpB" - Jul på Bornholm.). Hansen, Svaneke. Fra Th. Linds forord. Rønne, Decbr. 1934. 1 "Min bedstefar på fædrene side ... hed Ole Lind; han 21 Se: Bibliografi. var født på Bornholm, men var soldat på Christiansø 22 Se: Bibliografi. og vendte først tilbage til Svaneke, da fæstningen blev 23 Se: JpB. 1939 og BS. 1942. nedlagt i 1855. Han var gæstgiver ... Min moders fa­ 24 Se: Bibliografi. der, Jørgen Sonne, var gaardejer i Lersby, Østermarie, 25 Jacob Jacobsen Dampe (1790-1867). Arresteret 16.11. og sandemand i sognet, saa De kan forstaa, siger lek­ 1820 for udbredelse af tanker om en fri forfatning i tor Lind med det for ham egne lidt skæve smil, at min Danmark. Fange i Kastellet, København til juni 1826 bornholmske afstamning er god nok". Bh.Tid. 28.02. og i fængslet på Frederiksø til maj 1841. Boede i Røn­ 1955. ne med forbud mod at forlade Bornholm, til forvisnin­ 2 Indbydelsesskrift til de offentlige Eksamener i Rønne ger blev hævet i frihedsåret 1848. 1904. 26 Ebbe Gert Rasmussen (f. 1939). Cand.mag. (historie 3 Fra bevarede postkort adresseret til: "Herr. Stud.mag. og kristendomskundskab). Dr.phil. 1985. Adjunkt/lek­ Lind".i Bornholms lokalhistoriske Arkiv. tor ved Rønne Statsskole/Bornholms Amtsgymnasium 4 Andreas Vilhelm Øllgaard (1852-1928). Adjunkt/lektor 1967-2002. Medl. af hest. Bornholms Museum 1971- (historie) ved Statsskolen i Rønne 1900-22. Indbydel­ 95 og afbest. f. Bornholms historiske Samfund 1975, sesskrift til de offentlige Eksamener i Juni 1929. frnd. f. bestyrelsen 1994-2002. Redaktør af BS 1974- 5 Indbydelsesskrifter til de offentlige Eksamener i Juni 82. Se Klippeøens Kvinder og Mænd 2005. 1922 - Rønne Statsskole. Skoleaaret 1945-46. 27 Bornholmernes Land. Øen i Øst. I. Bind. Side 122, I. 6 "Lærebog i Verdenshistorie for Gymnasier, højere Pi­ spalte nederst. geskoler, Seminarier og Højskoler". 28 Se: Bibliografi. 7 Theodor Alfred Muller (1865-1950), historiker, lektor, 29 Bh.Tid. 23.06. 1947. dr.phil. "Dansk Biografisk Haandleksikon". Andet 30 Aage I. Davidsen (1899-1977). Cand.mag. (historie og Bind. 1923 og Kraks Blå Bog 1949. religion). Lektor ved Rønne Statsskole 1933-65. Leder 8 Bh.Tid. 22.12. 1932. af Bornholms Museum 1950-72. Rønne Statsskole. 9 JpB. 1967. Årsskrift 1977. 10 Bh. Avis, Bh.Soc., Bh.Tid. 14.01. 1950, Bh.Tid. 28.02. 31 Bh.Tid. 22.11. 1950. 1955 og Bh. Avis 01.03. 1955. 32 Bh.Tid. 23.12. 1950. li Bh.Tid. 26.02. 1945. 33 Se: Bibliografi. 12 Bh.Tid. 21.01. 1955. 34 Se note 10. 13 Bygger på oplysninger i rektor C.G. Koefoeds: "Alfa­ 35 Arkitekt, København (f. 1947). betisk Fortegnelse over de danske lærde Statsskolers 36 Bh.Tid. 05.05. 1962. Lærerpersonale". 1818. (Kortfattede personlige data 37 Bh.Tid. 12.08. 1967 og Bh. 14.08. 1967. med karriereforløb, eksaminer, ansættelser m.v.). 38 "Lektor Th. Lind (Redaktør af Bornholmske Samlin­ 14 Eggert Christopher Tryde (1847-1930). Overlærer. ger 1939-1961)". BS II. række - 4. bind 1969. C.H. Medlem af Bornholms Museums bestyrelse, formand Kibsgaard (f. 1923). Cand.mag. (historie og geografi). 1929-30. Medarbejder ved Bhs. Avis 1881-90. Ansat ved Rønne Statsskole 1953-96, adjunkt 1968, 15 "Først i 1972-73 blev denne ide taget op igen, for se­ lektor 1975. Redaktør afBS 1964-1975 (II. rk. Bd. 1 - nere 1980, at blive til en selvstændig museumsårbog". 8). Kibsgaard afløste ikke direkte lektor Lind og kom Henrik Vensild (Leder af Bornholms Museum 1972- ikke til at kende ham personligt. I årene 1947-53 læste 96): Træk af Foreningens og Bornholms Museums hi­ Carsten Levinsen faget historie ved Rønne Statsskole. stories. 57. Bornholms Museumsforening 1893-1993. Klippeøens Kvinder og Mænd 2005 og samtale med Om Henrik Vensild se: Klippeøens Kvinder og Mænd Kibsgaard 24.05. 2006. 2005. 39 Christian Stub-Jørgensen: In memoriam (digt) og Min­ 16 Bh.Tid. 28.02. 1955 og Henrik Vensild: "Bornholms der om Th. Lind. "To gamle elever": Læreren Th. Lind. Museumsforening 1893-1993. Træk af Foreningens og Asger Dam: Til Th. Lind (digt). JpB. 1967. Bornholms Museums historie". 1993. Christian Stub-Jørgensen ( 1897-1988). F ørstebibliote-

97 JENS SØRENSEN

kar, Århus. Digter og forfatter. Redaktør af JpB 1963- Helleristningerne paa Stor.løkkebakken i Olsker. Bi­ 67. Asger Dam (1922-61). Digter og forfatter. drag til: Hilsen fra Bornholm til M.K. Zahrtmann 40 Usigneret. paa hans 70 Aarsdag 26. Januar 1931. 5 s. +pl. 41 Bh.Tid. 04.03. 1974. (34-38). I alt 121 s. 1931. Fra Bornholms Museum (1. En Helleristningssten. 2. En genfunden Stump af en Runesten. 3. Hel­ lig-Tre-Kongers-Stjernen. 4. En Bavn. 5. To gam­ le Dokumenter). BS. Bd. 21. 13 s. (151-163). Lektor Th. Linds foifatterskab 1932 .. 0ptr. sammen med: Bornholms Museum.· (Anvendte forkortelser: "Bh." for Dagbladet Born­ Beretning om Aaret 1932-33 (af Th. Lind). 16 s. holmeren. "Bh. Avis" Bornholms Avis og Amtsti­ 1933. dende. "Bh.Tid." Bornholms Tidende. "BS." Born­ Bindebreve. JpB. 1933. 4 s. (19-22). holmske Samlinger. "JpB." Jul paa Bornholm). (Hansen, Johan): En bornholmsk Haandværkers Erindringer. Optegnelser om Livet paa Bornholm De senere Aars Litteratur om Bornholm. En orien­ for hundrede Aar siden af Glarmester Johansen. terende Oversigt. BS. Bd. 18. 19 s. (144-162). Udgivne ved Th. Lind. 256 s. Colbergs Boghan­ 1927. dels Forlag, Edm. Andersen. Rønne. 1934. Træk af Bornholms Historie efter 1660. Foredrag. Fra Bornholms Museum (1. De bornholmske Fund BS. Bd. 19. 20 s. (201-220). 1928. fra ældste Stenalder. 2. To Vaadeildspotter. 3. En Særtryk s.år. 20 s. Bedemandsformular. 4. Hans Rømers portræt. 5. Lærerne ved Statsskolen i Rønne 1818-1929. 32 s. Hellig-Tre-Kongers-Stjernen). BS. Bd. 22. 8 s. Indbydelsesskrift til de offentlige Eksamener i (121-128). 1934. Optr. sammen med: Bornholms Juni 1929. 60 s. Museum. Beretning om Aaret 1933-34 (af Th. Særtryk s.år. 29 s. Lind). 12 s. 1934. Fra Bornholms Museum (L En-·Grønstensøkse. 2. Guldfundet fra Nyker. 3. To gamle Altertavler. 4. En Prisliste paa Bornholmerure). BS. Bd. 23. 8 s. (219-226). 1935. (Optr. sammen med: Bornholms Museum. Beretning om Aaret 1934-35 (af Th. Lind). 14 s. 1935. Serien "Min Hjemstavn" Nr. 1. Bornholm. Under Redaktion af H.V. Clausen og Hilmar Ødum. Af 10 artikler skrev Th. Lind følgende 6: Bornholms Oldtid (34-42). Middelalderlige Borge (42-49). Kirkebygninger (49-60). Verdslige Bygninger (60- 64). Bornholms Historie (65-73). Bornholms Ind­ BORNHOLMS MUSEUM sats i danskAandsliv (84-86). I alt 88 s. H. Hirsch­ sprungs Forlag. 1936. Fra Bornholms Museum (1. Votiv - eller Depotfund. 2. Altertavlen fra St. Anna Kapel i Gudhjem. En * middelalderlig Altertavle. Indberetning om Istand­ sættelse. 3. En Aakerpræst). BS. Bd. 24. 14 s. (240-253). 1936. Optr. sammen med: Bornholms Museum. Beretning om Aaret 1935-36 (af Th. BERETNING Lind). 16 s. 1936. OM AAfHI f933..:....34 Fra Bornholms Museum (1. En berømt Urne. 2. Et Ostekar. 3. En Jernaldergrav). BS. Bd. 25. 8 s. (353-360). 1937. Optr. sammen med: Bornholms Museum. Beretning om Aaret 1936-37 (af Th. Lind). 16 s. 1937.

98 LEKTOR TH. LIND 1885-1967

Smaaafhandlinger om Bornholm til Peter Thor­ sen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 8. Juli 1942. Redaktion: E. Gotzsche og Th. Lind. 18 s. (85- 102). I alt 159 s. Udgivet ved Bornholmsk Sam­ fund. 1942. Særtryk s.år. 16 s. 1942. Fotograf Myhre. JpB. 1942. 5. s. (37-41). Jul paa Bornholm gennem 10 Aar (i samarbejde med E. Gotzsche). JpB. 1942. 2 s. (42-43). Brødrene Lange. JpB. 1942. 1 s. (44). Rønne Børneasyl i 100 Aar. 32 s. 1943. (Optr. se: 1968). Bornholms Amtsraad 1842-1942. 151 Biografier med en Indledning. (Arkitekt K. Thorsen hjalp med indsamling af stoffet). 104 s. Bornholms Amtsraad. 1943. Lidt nyt om Hammershus. JpB. 1943. 6 s. (5-10). Bornholms sidste Skibsmaler (Michael Hansen, Nexø). JpB. 1943. 2 s. (42-43). BORNHOLMS AMTSWD 1842-1942 Gamle Billeder. JpB. 1943. 1 s. (44). Dansk Jul gennem Tiderne. Anm. af Arkivar Hans Ellekildes Værk "Vor danske Jul gennem Tider­ ne" (GE.C. Gads Forlag). Bh.Avis 23.12. 1943. Bornholm Historie. Bidrag til: Bornholmernes Land. Øen i Øst 1-11. Red. Hans Hjorth. 44 s. (Bd.I. Rektor M.C. Koefoed (mindeord). 3 s. incl. portr. s.121-164) I alt 320 s. (bd. II: 379 s.). Bornholms Foran paginering (ikke med i optr.). Tidendes Forlag. 1944. Fra Bornholms Museum (l. En Jernalderurne. 2. Ud­ "Alba"s Forlis. JpB. 1944. 3 s. (42-43). gravninger på Vallensgaard 1937. 3. Gudhjem Albret Wolfsen. JpB. 1945. 2 s. (16-17). gamle Prædikestol). BS. Bd. 26. 10 s. (357-368). Bornholms Rundkirker. Tekst til Oluf Høsts tegnin- 1938. Optr. sammen med: Bornholms Museum. ger. Stort tvr-format. 28 upagn. s. William Dams Beretning om Aaret 1937-38 (af Th. Lind).20 s. Boghandel. 1946. Nyt opl. 1964. 1938. Overbibliotekar E. Gotzsche. Et par Mindeord. En ny bornholmsk Hjemstavnsskildring. (Anmel­ Bh.Tid. 20.11. 1946. delse af Otto J. Lund: Slidare). Bh.Tid. 20.10. Fra Hammershus. JpB. 1946. 1 s. (32). 1939. Overbibliotekar E. Gortzsche. Et par Mindeord. Foreningen Bornholm. JpB. 1939. 5 s. (30-34). JpB. 1946. 1 s. (44). Rids af Bornholms Historie. Tidsskriftet Danmark Foreningen Bornholms Ejendom i Rø. 13 s. (117- Nr. 8. 1940. 6 s. (270-275). 129). (Ikke med i optr.). Fra Bornholms Museum (l. Opfiskede Genstande. Særtryk s.år. 13 s. 2. Bornholms ældste Flintredskab). BS. Bd. 27. 7 Bornholms Museum 1939-47. BS. Bd. 31. 16s. (141- s. (286-297). 1940. Trykt sammen med: Born­ 156). 1947. holms Museum. Beretning om Aaret 1938-39 (af Særudgave: Bornholms Museum. Beretning om Th. Lind). 15 s. 1939. Aarene 1939-47 (af Th. Lind). 16 s. 1947. J.P. Kuhref 2614. 1886, d. 2015. 1941. JpB. 1941. Det bornholmske Fadervor. JpB. 1947. 2 s. (44-45( 1 s. (36). Genoptrykt: JpB. 1994. Foreningen Bornholm i 35 Aar. BS. Bd. 28. 7 s. Professor dr.med. Carl Sonne (1882-1948). JpB. (159-165). 1942. 1948. 1 s. (43). Særtryk s.år. 7 s. En bornholmsk sømands bedrift (havnefoged H.P. En bornholmsk Bondes Optegnelsesbog. Bidrag til: Nielsen, Rønne). JpB. 1949. 3 s. (37-39).

99 JENS SØRENSEN

Østbornholms Mindesmærker. JpB. 1954. 6 s. (18- 23). Viceskoledirektør Hans Johansen ( 1877-1954 ). JpB. 1954. 1 s. (40). En gammel bornholmsk mindesang. JpB. 1954. 3 s. (41-43). Svaneke Bys Historie. Omslag af maleren William Fredericia. Ill. 208 s. Udgivet af Foreningen Sva­ nekes Venner. 1955. Da Svaneke blev købstad. Uddrag af ovenstående. Tillæg til Dagbladet Bornholmeren (16 s. i tablo­ id-format). 30.06. 1955. 4 s. (2-5). Bornholms historiske Samfund (sammen med J. Klindt-Jensen). BS. Bd. 34. 4 s. (159-162). 1955. Barndomsminder fra Svaneke. JpB. 1955. 6 s. (22- 27). Folket brød sit fremmedåg. (Bornholmernes gave­ brev til kong Frederik den Tredje, KiObenhafn dend (29) December 1658. Forord og tydning ved lektor Th. Lind, Virum. 15 s. (heraf faksimile­ gengivelser 3 s.). Udsendt som nytårshilsen 1956 af Bornholms Tidende. Lidt nyt om Bornholms mindesmærker. JpB. 1958. 2 s. (40-41). Optegnelser af sognepræst Jørgen Kofoed. BS. Bd. 37. 6 s. (71-76). 1960. Særtryk s.år. 6 s. Forfatteren Otto J. Lund (1884-1948). JpB. 1949. 1 En bornholmersang af Lucianus Kofod. JpB. 1962. s. (43). 1 s. (17). Et 200-årigt bryllupsdigt. JpB. 1950. 2 s. (42-43). De første 100 år. (Let bearbejdet gengivelse af Th. Departementschef K.H. Kofoed (1879-1951). JpB. Linds tekst i "Rønne Børneasyl i 100 Aar" 1943 1951. 2 s. (30-31). ved Viggo Sonne). (Johanne Thaarslund: De sid­ Mindesmærkerne i Almindingen. JpB. 1951. 6 s. (31- ste 25 år). Rønne Børneasyl 125 år. 28 s. 1968. 36). Svaneke Bys Historie. Ny (stærkt ændret) udgave Mindesmærkerne i Rønne, Knudsker og Hasle. JpB. ved Robert Egevang. Ill. med bl.a. 80 fotos af fo­ 1952. 7 s. (35-41). tograf Valdemar Myhre. Tilføjet otte artikler: Jo­ Zigeunerne på Bornholm 1895. JpB. 1952. 2 s. (41- hannes Anker: Byudvikling. H.C. Hasager Boss: 42). Svaneke Sygehus. Aage Due Larsen: Svaneke M.K. Zahrtmannsfyndsprog. 4 s. (115-118). To un­ håndværker- og industriforening. Søren Lind­ dentagskontrakter. 8 s. (135-142). Bornholms sid­ gaard: Svaneke Skole efter 1955. Harald Lind: ste Stubmøller. 10 s. (143-152). Bornholms hi­ "Traditionens vogter". Flemming Larsen: Byfor­ storiske Samfund (med love). 3 s. (155-157). BS. eningen Svanekes Venner. Flemming Larsen: Be­ Bd. 33. 1953. varingsarbejdet i Svaneke. Emil Andersen: Sva­ Særtryk s.år. 27 s. neke i Nyere Tid. Stort format. 270 s. Byforenin­ Mindesmærkerne på Nordhornholm. JpB. 1953. 2 s. gen Svanekes Venner. 1986. (40-41). Det bornholmske Fadervor. JpB. 1994. 2 s. (40-41). Salchow, U.: Militærbeskrivelse over Øen Born­ Genoptryk fra JpB. 1947. holm. Udgivet for Bornholms historiske Samfund af Aage Rohmann (og) Th. Lind. Stort format. PS. Periodens bornholmske dagblade er ikke under­ 151 s. 1954. søgt systematisk.

100 Overlærer Anker Erland Kofoed 1893-1985

Af H V Jørgensen H.V. JØRGENSEN

Overlærer Anker Erland Kofoed. Fotograf Johannes Hammer. Ca. 1935.

102 OVERLÆRERANKER ERLAND KOFOED 1893-1985

fterfølgende artikel er skrevet af en og blev lærer ved Neksøs private realsko­ person, som i tiden 1. april 1941 til le, der fandtes i de samme bygninger som E31. marts 1944 var elev i Svaneke seminariet ved Rønnevej i vestkanten af kommunale Borger- og Realskole og hav­ Neksø. Ifølge et notat skrevet af AE. Ko­ de Anker Erland Kofoed som lærer. Un­ foed selv blev han som ganske ung og ny­ dertegnede betragtede ham som en frem­ uddannet lærer opfordret til at overtage den ragende lærerog et højtbegavet og venligt krævende regneundervisning ved semina­ menneske og bevarede kontakten med ham riet efter en højtestimeret regnelærer, der lige til hans død i 1985. Hvad enten un­ af en eller anden grund måtte forlade po­ dertegnedes tjeneste foregik i København sten. Anker Kofoed modtog det hæderful• og på Frederiksberg Slot, på Kronborg og de tilbud og besatte posten. Anker Kofoed i Helsingør, i Mellemøsten, på forskellige forlod imidlertid Bornholm og var lærer kurser i England, på forskellige NATO­ ved Fjerritslev Realskole samt ved Rønde kurser i Europa eller under mere end fire Artium Kursus for så i 1920 at vende til­ års tjeneste i Norge, så afgik der altid var­ bage til sin fødeby, Svaneke, hvis skole­ me hilsener til overlærer AE. Kofoed ved væsen var i god udvikling. Man byggede passende lejligheder. i 1923-24 den nye skole i sydkanten af byen. Den nye skole blev kaldt Svaneke kommunale Borger- og Realskole, og den Opvækst og uddannelse fik ret til at indføre kursus til præliminær• Anker Erland Kofoed var født i Svaneke eksamen. den 16. august 1893 som søn af mølleejer Lærer AE. Kofoed underviste udeluk­ på Svanemøllen H.A Kofoed, hvis far kende i skolens ældste klasser og havde også havde ejet Svanemøllen, så Anker fagene regning, aritmetik og algebra, geo­ Kofoed var virkelig ud af møllerslægt. Til metri og fysik, hvortil kom fransk som et Svanemøllen hørte også et bageri, hvis frivilligt fag for de to ældste klasser. Sko­ brødvogn kørte rund i Svanekes krogede lens undervisningsmateriel i fysiklokalet gader. Forældrene var velhavende, og om- var meget sparsomt, men lærer Kofoeds . gangskredsenhørte til byens såkaldt "bed­ store evne til at tegne med kridt på tavlen re" familier. Faderen spillede med i Sva­ og forklare og beskrive, eksempelvis i nekes lokalhistorisk berømte amatørteater­ elektricitetslære, var formidabel og rådede forestillinger, så Anker Kofoeds interesse bod på de sparsomme undervisningsmid­ for dilettantkomedien er blevet vakt alle­ ler. I reglen brugte han ikke en passer til rede i hjemmet. Aktørerne hørte i reglen at tegne en cirkel eller et hjul i en maski­ til blandt byens "spidser". ne med. Sådant tegnede han fremragende Sin læreruddannelse fik AE. Kofoed i i frihånd! Neksø, hvor der i årene 1896-1917 fand­ tes et privat seminarium, hvor en række al­ Teltture og "Fjældstauan" deles udmærkede lærere ved de bornholm­ ske folkeskoler havde fået deres uddan­ Allerede fra sin ungdom var Anker E. Ko­ nelse. AE. Kofoed blev dimitteret i 1914 foed interesseret i at tage ud i den bom-

103 H.V. JØRGENSEN

holmske natur for at ligge i telt fra lørdag fotograferede meget under rejserne, og ef­ eftermiddag efter skoletid til ud på sønda­ ter hjemkomsten udarbejdede han lysbil­ gen. Mere adstadige svanekeboere så lidt ledforedrag, som han afholdt fortrinsvis i skævt til den ide at tage ud og ligge på den Svaneke. Han påtog sig også selv at være hårde jord. Det gjorde jo ellers kun solda­ rejseleder, og foredrag og lysbilleder kun­ ter, og det var han ikke. Hans teltudstyr ne derfor komme til at indeholde mor­ betegnedes som godt og dyrt. Med sig på somme situationer omkring de deltagende teltturene havde han skitseblokken og far­ personer, som ofte var kendte svanekebor­ veladen, så der kunne skabes skønne bil­ gere. Kofoed og de fleste tilskuere more­ leder, når motivet og inspirationen var der. de sig fortræffeligt, men de personer, der Hans naturglæde bragte ham også i kon­ havde gjort sig utilbens, syntes mindre godt takt med Foreningen Bornholm, hvor han om forestillingen. Sådan fortæller tidlige­ tilmed i en årrække var i bestyrelsen. Han re borgmester i Svaneke og Kofoeds gam­ kæmpede bl.a. for at redde Hammerknu­ le elev og gode ven, Emil Andersen. den fra de "sår", som stenbrydningen gav. Det bør tilføjes, at i en fremskreden al­ Om vinteren tilbragte AE. Kofoed man­ der begyndte Anker Kofoed at interessere ge weekender paa Danmarks første van­ sig for den forblæste, sandede ø i Katte- . drerhjem, nemlig rektor Hans Hartvig-Møl­ gat, Anholt, hvor han ferierede, og hvor lers private hus, "Fjældstauan" i Paradis­ han har udført en række dejlige pastelteg­ bakkerne. Om aftnerne kunne vi høre An­ ninger af det særprægede landskab. Lige­ ker Kofoed fortælle om hans forskning i ledes fra sine rejser eksempelvis i Harzen gamle dokumenter samt om hans interes­ lavede han skønne penne- og pastelteg­ sante oplevelser under hans mange rejser. nmger. I dagene - eller snarere nætterne - efter Overlærer Kofoed førte dagbog og la­ 29. april 1944, hvor en amerikansk fly­ vede statistiske notater om sin færden. Iføl­ vende fæstning var nødlandet ved Skytte­ ge hans gamle elev, ingeniør Arne Johnsen, gård i lbsker, og de ti besætningsmedlem• nåede han op på hele 570 foredrag. Blandt mer havde søgt skjul i Paradisbakkerne, emnerne kan nævnes, at mange foredrag søgte vi unge fra "Fjældstauan" at forsyne gennem årene beskrev hans ganske særli• de nødstedte flyvere med madpakker. Vi ge forskerobjekt, nemlig Fæstningen Chri­ fandt dem ikke. stiansø og dens historie i detaljer, men også hans kære fødeby, Svaneke, og dens lo­ kalhistorie, indbyggerne gennem tiderne Rejser og foredrag og folkeliv blev endevendt i detaljer. De Som lærer nærede A.E. Kofoed stor lyst til til tider lidt særprægede mennesketyper, at meddele sig til andre mennesker om, der gennem tiderne havde færdedes i Sva­ hvad han så, oplevede og erfarede. I neke, blev beskrevet til stor morskab for 1920'erne og 30'erne rejste han en del i tilhørerne. Det var især efter generalfor­ Tyskland, det noget underudviklede Polen samlingerne i Byforeningen "Svanekes og vist nok også i Frankrig samt i Lapland, Venner", at Anker Kofoed var programsat som kom til at interessere ham meget. Han til disse causerier, og det påstås, at den høje

104 OVERLÆRERANKER ERLAND KOFOED 1893-1985

Akvarel afAnker E. Kofoed. Svaneke. 1920. Privateje.

mødeprocent skyldtes, at medlemmerne "Bornholm og Christiansø". Her har jeg ville høre den ældre, veltalende svaneke­ skrevet i min dagbog, at den ældre herre bo causere på livet løs. Svanekes Båndar• "ligefrem sprudlede af vitalitet". kiv, personificeret ved chefsergent Aage "Bornholmsk skibsbygning samt den Due Larsen har heldigvis optaget - og der­ bornholmske ege". Han havde særlig bag­ ved bevaret - en række af disse causerier. grund for at udarbejde dette foredrag, idet Denne artikels forfatter var i årene 1971- familiemedlemmer på hans mødrene side 83 forstander for Folkeligt Oplysnings For­ var skibsbyggere på Østlandet. Jeg har se­ bunds kursusvirksomhed her på Bornholm nere udlånt dette manus til marinehistori­ og var den, der indførte begrebet foredrags­ keren, maskinmester Bent Sonne Jacobsen rækker. Da jeg kendte min gamle lærers i Neksø, der lod det renskrive og overlod store evner som foredragsholder samt hans kopier til Bornholms Museum og Nexø store huskeevne og nøjagtighed, når han Museum. dykkede ned i et emne, bad jeg ham i et "Menneskeskæbner på Christansø". antal år om at holde et foredrag om et emne "Fotograf Valdemar Myhres billeder fra inden for emnekredsen "Bornholm i fortid begyndelsen af 1900-tallet". Valdemar My­ og nutid". Her kan nævnes følgende fore­ hre var onkel til Anker Kofoed, som vok­ drag og causerier: sede op i det tidsrum, hvor billederne blev

105 H.V. JØRGENSEN

En af Christiansøs kanonstillinger med udsigt til Frederiksø. Akvarel A.E. Kofoed. 1947. Privateje.

taget, og kendte personer, gadepartier, byg­ verede han dem i sammenhæng plus den ninger samt brugsgenstande på billederne. hertil hørende personalhistorie. "Bornholmske skikke og overtro". Her Det må nok indrømmes, at visse af fo­ havde Anker Kofoed dels brugt mange kil­ redragsemnerne var en lille smule rovdrift der, men hans rige huskeevne satte også på den aldrende lærers arbejdslyst og ar­ kulør på foredraget. bejdsevne, men jeg følte, at hans i forve­ "De bornholmske møller og deres beva­ jen rige kendskab til lokalhistorien og fol­ ring". Foruden de mølletyper, vi normalt kelivet samt resultaterne af hans yderlige­ tænker på, kom han ind på de særlige, re forskning burde udnyttes og nedfældes, bornholmske horisontalmøller, hvortil han medens tid endnu var. havde lavet nogle meget instruktive farve­ dias, som viste disse møllers virkemåde. Amatørteater og sceneteknik "Læger i Svaneke gennem tiderne". Fra min skoletid i Svaneke huskede jeg nogle Allerede som barn i hjemmet på Svane­ af min lærers "'lægehistorier", og nu ser- møllen må Anker Kofoed have set og hørt

106 OVERLÆRERANKER ERLAND KOFOED 1893-1985

om Svanekes dilettantkomedier, idet fade­ ren spillede med i disse. Det findes der bil­ leder af. Selvom Anker Kofoed ikke just var begavet som sanger, havde han dog stor sans og følelse for sang og musik, eksem­ pelvis for operetter. Han spillede selv med i komedier i sine unge dage. Det er beskre­ vet af borgmester Emil Andersen, som også var en gammel elev. Kofoed udviklede sig til en habil og højt estimeret instruktør, sce­ nograf og scenetekniker, der instruerede på og ledede kurser over det ganske land. Hans pædagogiske evner og hans evner til ved tegninger og skitser at fremstille for­ skellige fysiske og mekaniske finesser før­ te til, at han satte sig hen og skrev og teg­ nede en fremragende instruktionsbog om sceneteknik, som blev udgivet af Dansk Teaterforlag i 1967. Den blev modtaget med kyshånd af teaterentusiaster i hele lan­ Anker E. Kofoed med farvepaletten. det. Det var med glæde og stolthed i stem­ Foto Bornholms Museum. men, at han fortalte om denne instrukti­ onsbog til sine venner. Den er udkommet i flere oplag. vet udnævnt til æresmedlem i hele seks for­ Det lykkedes for undertegnede som for­ eninger. Her nævnede han med et lunt lil­ stander for Folkeligt Oplysnings Forbund le smil, at han også var æresmedlem i Sva­ sammen med Dansk Amatørteater Samvir­ neke Boldklub, "skønt han aldrig havde ke (DATS) at få et week-end-kursus i gang sparket til en bold", som han sagde. Det bør på Østre Skole i Rønne, hvor der undervi­ oplyses, at han i stedet mesterligt havde stes og øvedes i teatersminkning. Her duk­ instrueret et antal komedier og små ope­ kede heldigvis A.E. Kofoed op og blev retter for klubben. Denne artikels forfatter varmt modtaget af instruktørerne fra DATS, ledsagede i 1978 formanden for Born­ der kendte ham. De rent fysisk faldt hver­ holms historiske Samfund, bogholder Olaf andre om halsen af gensynsglæde og fæl• Hansen, Neksø, da vi på overlærer A.E. les entusiasme, da den gamle landskendte Kofoeds 85-års fødselsdag udnævnte ham instruktør og forfatter gjorde sin entre! til æresmedlem i denne forening. Ved over­ lærerens 90-års fødselsdag, der afholdtes i den aldeles fyldte sal på Hotel Østersøen, Æresmedlem i seks foreninger udnævnte jeg ham til æresmedlem i Fore­ Overlærer Kofoed kunne godt kokettere en ningen Bornholm. I min tale nævnede jeg, lille smule med, at han i tidens løb var ble- at han havde været bestyrelsesmedlem,

107 H.V. JØRGENSEN

medens rektor M.C. Koefoed var formand. fund i to bind. Værket, der kun udgør en Rektor Koefoeds markante ledelse af be­ brøkdel af hans enorme og velordnede styrelsesmøderne vakte så stærke minder samling af notater fra talrige arkivstudier i hos overlærer Kofoed, at han simpelthen såvel ind- som udland, blev rosende an­ begyndte højt at fortælle gamle minder for meldt såvel af de to bornholmske aviser forsamlingen. Efter høfligt at have forholdt som i hovedstadspressen. Talrige tidsskrif­ mig tavs i et par minusser satte jeg mig ter omtalte også værket rosende. De to stille ned, medens Kofoed fortalte videre! bind, der ikke indeholder illustrationer i Her bør det også nævnes, at overlærer Ko­ farver, blev hurtigt udsolgt, og man be­ foed i 1975 modtog Bornholms historiske gyndte at savne et nyt oplag eller en ny ud­ Samfunds såkaldte "Bornholmerpris". gave. I 1984, nærmere betegnet den 19. juni, ønskede man at markere 300-års dagen for Christiansøs Historie og jubilæum påbegyndelsen af fæstningsbyggeriet på Anker Erland Kofoeds historiske hoved­ Ertholmene. Christiansøs Museum stod værk var og er så ganske givet udarbej­ som udgiver med forvalter og fyrmester delsen af Christiansøs Historie, som i 1961 Erik Priis Rasmussen som drivkraft og ini­ blev udgivet af Bornholms historiske Sam- tiativtager. Han var en stor beundrer afAn­ ker Erland Kofoed, som han i sin tale ved 90-års fødselsdagen kaldte for "Mesteren". Anden nyillustrerede og ajourførte udgave rummer skønne farvebilleder og glædede den gamle forfatter meget. På selve jubilæumsdagen glædede Hen­ des Majestæt Dronning Margrethe, ledsa­ get af Prins Henrik, Ertholmenes befolk­ ning ved at komme til stede og kaste glans over festlighederne. Den 90-årige Anker Erland Kofoed kunne ikke følge begiven­ hederne til fods, så forvalter Priis Rasmus­ sen havde i bedste Holberg-stil fået frem­ stillet en bærestol eller portechaise, hvori den ældre hædersgæst tog plads og blev båret rundt af fire stærke orlogsgaster. Fra denne portechaise vinkede A.E. Kofoed høfligt, underdanigt og belevent til Hen­ des Majestæt Dronningen, og ligeledes fra denne stol konverserede den gamle fransk­ lærer på fransk Hans Kongelige Højhed Christiansøs Historie. Bind I og li. Udgivet af Prins Henrik. Det berettes også, at under Bornholms historiske Samfund i 1961. et traktement i Kommandantens Have un-

108 OVERLÆRER ANKER ERLAND KOFOED 1893-1985 derholdt den 90-årige herre den tidligere minister Eva Gredal. Den gamle Christi­ ansø-entusiast havde en stor, indholdsrig og uforglemmelig dag.

Mesterens sammenklappelige talerpult Sine sidste måneder tilbragte overlærer A.E. Kofoed på Aarsdale Plejehjem. En vintersøndag i 1985 ringede forstanderin­ den på plejehjemmet, Nina Grunwald, selv tidligere elev af Anker Kofoed, til mig og meddelte, at overlærer Kofoed, der nu var sengeliggende, gerne ville tale med mig. Det var slet og ret snestorm den søndag ef­ termiddag, så jeg spurgte forsigtigt, om vi kunne vente med denne samtale en dag el­ ler to, men jeg forstod, at jeg måtte helle­ re komme nu. Jeg tog skovl, træktov og sække med i bilen og nåede også Aarsdale. Min gamle Christians øs Historie. Udgivet af Christians øs Museum i 1984, som beskrevet i teksten. ca. 92-årige lærer ville give mig nøglerne til sit hus i Svaneke, så jeg kunne gå ind og hente noget, som jeg skulle arve efter æske med låg og lukkemekanisme. I æsken ham. Af juridiske og andre årsager ønske­ lå en lille svamp, som overlæreren havde de jeg ikke at gå alene og uden vidner ind kunnet fugte sine fingre på, når han under i hans bolig, men forsigtigt fik jeg ham til et foredrag skulle vende blad i manus! at godtage, at jeg om nogle dage ville tage Overlærer Kofoed vidste, at jeg - hans kontakt med hans hjemmesygeplejerske, gamle elev fra 1941-44 - også havde holdt borgmester Emil Andersens hustru, der hundreder af foredrag eller causerier i såvel havde nøglen til huset. Så kunne hun påse, ind- som udland på bornholmsk, dansk, at jeg kun hentede det, som han ville over­ norsk, svensk, engelsk, tysk og en enkelt give til mig. gang på fransk. Han ville glæde mig ved Og hvad var det så? Det var en pæn lil­ sin talerpult. Og det gjorde han. le skolemappe aflæder. I den lå en af over­ læreren selv tegnet og konstrueret, sam­ Svaneke sagde farvel menklappelig lille talerstol - eller snarere et podie - med indbygget lyskilde, som in­ Da A.E. Kofoeds båre skulle føres fra Aars­ geniør Arne Johnsen skriver i sine minde­ dale Plejehjem til Rønne, lagde rustvog­ ord om A.E. Kofoed. Endvidere var der en nen vejen ind gennem Svaneke og gjorde snurrig lille ting, nemlig en lille, flad blik- holdt ved hans bolig på Byfogedbakken.

109 H.V. JØRGENSEN

Christiansø. Akvarel afAnker E. Kofoed. Privateje.

Kisten blev båret ind i hans stue, og en lil­ I "Klippeøen" for maj 1985 har ingeniør le flok af familie, venner og bekendte sam­ ArneJohnsensom gammel elev tolket nog­ ledes om den. Der blev udtalt mindeord af le smukke og meget varme mindeord om læge Flemming Larsen, formand for "Sva­ den gamle overlærer. Det fremgår tydeligt, nekes Venner", der skulle arve AE. Kofo­ at Arne Johnsen havde et detaljeret kend­ ed. Ole Vigel sagde tak på Svaneke Ak­ skab til A.E. Kofoeds liv og virke, og han ..• tørernes vegne. H.V Jørgensen tolkede har formuleret det meget følsomt og smukt. gamle elevers store tak, og familiemed­ I "Jul på Bornholm" 1985 tolker Svan­ lemmet, pens. amtsskatteinspektør Bent ekes tidligere borgmester, Emil Andersen, Kofoed sagde farvel på familiens vegne. sine minder om Anker Kofoed lige fra sko­ Efter mindesamværet i hjemmet ledsage­ letiden omkring 1930 og til 1985. de deltagerne rustvogning, indtil man pas­ Byforeningen Svanekes Venners for­ serede A.E. Kofoeds fødested, Svanemøl­ mand, læge Flemming Larsen, udtrykte len, og bygrænsen. Her sagdes et stille far­ varme mindeord om Anker Erland Kofo­ vel til en af Svanekes store personligheder ed ved byforeningens sommermøde i 1985. i nyere tid.

110 Mag. art. Aage Rohmann 1895-1982

AfJonna Rohmann JONNA ROHMANN

Aage Rohmann ved modtagelsen af Bornholmerprisen 1967.

112 MAG. ART. AAGE ROHMANN 1895-1982

Slægt og barndom Dialektoptegnelse age Rohmann blev født på slægts• Inden sin universitetseksamen var stud. gården Bjerregården i Povlsker mag. Aage Rohmann, udsendt af Udvalg 1 A sogn 1. marts 1895 som søn af for Folkemaal , i gang med at optegne dia­ gårdejer Janus Rohmann og Anine, f. Jen­ lekter: i Dragør og Skovshoved - "Øre• sen. Hans tip-tip-tip-tipoldemors bror på sundsmålene" står jo skånsk og born­ mødrene side var Jens Koefoed, "Born­ holmsk nær - og i Svallerup sogn (Vest­ holms befrier" (fra svenskerne). sjælland). Senere (ca. 1930) optegnede han Da Aage var to år, flyttede familien til på Nordlolland, også for Udvalg for Folke­ den nærliggende, større Tjørnebygård og i maal. Jævnsides med dialekterne optegne­ 1908 til det af Janus Rohmann opførte Ak­ de han stednavne i Skovshoved og på selhus ved Sdr. Landevej i Povlsker; da gik Nordlolland. Aage i realskolen i Nexø. Som den eneste af seks søskende tog Aage studentereksamen. Han blev student Ordbog over det danske Sprog fra Rønne Statsskole (som Amtsgymnasi­ Endnu studerende blev Aage Rohmann i et dengang hed) med en meget stor ud­ 1919 medarbejder ved Ordbog over det mærkelse: 16 ug'er af 21 karakterer. danske Sprog, hvor han var ansat helt til ordbogen sluttede i 1954. Han instruerede Kreative talenter. Studium allerede i 1925 daværende stud. mag., se­ Aage havde både tegnetalent og talent for nere ordbogsredaktør og professor Paul Di­ at skære i træ. Det var især ansigter, vel­ derichsen; I 1924 blev stud.mag. Aage lignende eller karikerede, han var god til Rohmann redaktør; han redigerede inden at tegne, også mange nisser og trolde. Han for de bind, der udkom fra 1925 til 1936, skar heste, køer, hunde så fine, at man kun­ foruden at han i de samme år, men især der­ ne genkende racen; og til sine små brødre efter læste meningskorrektur på meget sto­ en hel zoologisk have af bittesmå dyr, kun re dele af ordbogen, instruerede og kon­ 3-4 cm. lange, med alle enkeltheder. trollerede adskillige "supplerende", sågar Tegningerne figurerer bl.a. rundt om­ en hollandsk forsker, og i hele perioden - kring i hans kollegiehefter fra studietiden. også efter redaktionsårene - indtil 1954 var For han valgte at studere videre og tog medlem af Ordbogsrådet, ordbogens "øver­ 1925 magisterkonferens i nordisk filologi ste myndighed", som ellers kun redaktører fra Københavns Universitet (der var jo og administrator var medlemmer af; han dengang kun et universitet i landet). Hans deltog i alle rådets møder. specialeopgave handlede om et middelal­ Allerede i 1924 fremhæver Lis Jacobsen, derligt runehåndskrift "Mariaklagen", der ordbogens administrator 2 Aage Rohmanns var blevet anset for svensk, men som han "ualmindelige Evner for Ordbogsredakti­ bestemte som skånsk fra ca. 1325, altså on", men beklager hans manglende evne dansk. Dette udgav han senere, 1929, sam­ til at færdiggøre arbejdet "inden for en ri­ men med prof. Johs. Brøndum-Nielsen. melig Tid". 1932 skriver Juul-Jensen, ord-

113 JONNA ROHMANN

disse år var stærkt optaget af arbejdet med en bornholmsk ordbog og andre projekter, som vi senere skal se. Efter at sidste bind af Ordbog over det danske Sprog var udkommet, fortsætter han med at skrive ordbogssedler til Sup­ plementet (som nylig er afsluttet): han no­ terer i 1961: "afsendt 1050 sedler".

Bornholmer hele livet Fra studietiden og til sin død boede Aage Rohmann i København (på Frederiksberg). Men i sit hjerte og sine interesser var og blev han bornholmer. Han brugte gerne bornholmske ord og sætningskonstruktioner i tale og i breve; han skriver f.eks. "høstevejr"; om biavl: "lyngtræk bliver der ikke noget"; "kaj ar [al­ liker] har jeg ingen set"; og når vi fik os en "syp", lød det med et lunt glimt i øjet: Foran Det kgl. Bibliotek 1935. "skål, tjæ.linj!" I 1930'erne skrev han på bornholmsk i Elna SchOnes "Garnmalt å bogens ledende redaktør til ham, at man Nyt". "sætter stor pris på" hans "forstandige og I 1927 kom hans afsnit om bornholmsk kyndige bemærkninger i meningskorrektur i Brøndum-Nielsens "Dialekter og Dia­ og" hans "bidrag til drøftelserne i ordbogs­ lektforskning". 1928 holdt han et foredrag rådet." ved hjemstavnsstævnet på Bornholm, hvor Han finder endda i ordbogen et opslags­ han hævdede, at bornholmsk er et folkemål, ord, som slet ikke eksisterer, men beror på en dialekt, den "bornholmerne anvender, en hårdnakket trykfejl i de citerede kilder! når de snakker med hinanden", idet sprog (Artiklen "Loblomster", Danske Studier betegner ikke blot det mundtlige medde­ 1935). lelsesmiddel, men også prædikesprog, lit­ At Aage Rohmann måtte ophøre med at terært sprog, skriftsprog, hvor bornhol­ redigere, skyldtes, at han ikke kunne over­ merne - som andre landsmænd - (næsten 3 holde afleveringsfristerne i det forcerede altid) benytter rigssproget • Han indsatte tempo, som var planlagt for ordbogens ud­ dialekten i dens sproghistoriske sammen­ givelse. Han var grundig og meget selv­ hæng og fastslog, at bornholmsk er nær• kritisk: alt skulle være i orden, når han gav mest beslægtet med sydøstskånsk, som hi­ det redigerede afsnit fra sig; men det har storisk set er en dansk dialekt, og efter at sikkert også hængt sammen med, at han i have fortalt detaljeret om det bornholmske

114 MAG. ART. AAGE ROHMANN 1895-1982 lydsystem m.m., slutter han med et fyr­ lysninger om håndværk, landbrug, skikke værkeri af morsomme, karakteriserende og overtro. betegnelser for kvinder på bornholmsk. P.K. Stibolt måtte ophøre med "det for­ Og der kom artikler og afhandlinger om cerede arbejde" i 1929 pga. sygdom. Men dialekten i "Danske Folkemaal", dels om Teinnæs og Aage Rohmann gjorde et stort enkeltord, dels om "brugen af bestemt ken­ arbejde med indsamling (dels sommerens deord ved bornholmske gårdnavne" optegnelser hos ældre folk på Bornholm, (1930), om "navneordenes bestemte form dels skriftlige meddelelser fra mange born­ ved flertal på -er i bornholmsk" (1935), holmere) og bearbejdelse af materialet. "Pronomenet hin i bornholmsk" (1941 ). Teinnæs og Aage Rohmann mødtes hver Også udgivelser af ældre manuskripter om lørdag til drøftelser og tilrettelæggelse af dialekten blev det til: "En gammel born­ ordbogen. Men i november 1933 døde holmsk dialektoptegnelse" [fra 1830'erne] Teinnæs pludseligt. Og Aage Rohmann sad (1936) og J.C. Urne: "Fortægnelse paa alene tilbage med det meget store arbejde; Bordingholmske Ord og Talemaader" [fra han havde ganske vist i nogle år to assi­ 1745] (1957). Og ikke uvæsentligt: hans stenter cand.mag. H.P. Bendtsen (bornhol­ status i forordet til Kuhres "Sansåger.. " mer) og cand.mag. Ellen Raae (sjællæn• (1938) over, hvad der da er fremkommet der, men dialektkyndig), som tog sig af no­ på ægte bornholmsk; han fremhæver her get af seddelskrivningen fra væsentligt bl.a. de særegne sætningskonstruktioner. trykte værker; inen i øvrigt hang arbejdet, herunder hele redaktionen, på Aage Roh­ Ny bornholmsk ordbog mann, og Udvalg for Folkemaal, i hvis virksomhed ordbogen var indgået i 1930, Væsentligst er det dog, at han i 1924 ind­ pressede på. Aage Rohmann fortsatte i en trådte i samarbejdet med to andre born­ årrække og nåede at færdigredigere fra A holmere, cand. mag. P.K. Stibolt og cand. til ordet fletning. Men herefter gik ordbo­ mag. Th. Teinnæs, om en helt ny born­ gen i stå. En ordbog på måske 4-5 store holmsk ordbog. Denne skulle afløse Esper­ bind var for stor en opgave for en enkelt sens ordbog, som udkom i 1908; den var mand. H.A. Koefoed fortsatte senere re­ Espersens værk - han døde 1859 - supple­ daktionen, hvor Aage Rohmann slap, men ret af lærer Viggo Holm; den fokuserer - opgav - uvist hvorfor - allerede i Ga-. efter tidens skik - mest på det særborn• A - Ga- foreligger i redaktionssedler, kla­ holmske, det hvori bornholmsk adskiller re til trykning. Desuden findes Rohmanns sig fra rigssproget. Den nye ordbog skulle uredigerede seddelmateriale omfattende omfatte hele dialektens ordforråd. Om ord­ hele alfabetet; endvidere ca. 1800 kollegie­ bogsartiklernes form og indhold udarbej­ heftesider fra Teinnæs' hånd og et "Udkast dede Aage Rohmann en plan - han havde til en Bornholmsk Fraseologi samt til lidt jo erfaring fra Ordbog over det danske Supplement til Espersens og Holms Ordli­ Sprog. Ordbogen skulle give eksempler på ster" (1953), skrevet af Stibolt. 4 Alt dette ordenes brug, også beskrivelse af syntak­ på Afdeling for Dialektforskning under sen, samt indeholde kulturhistoriske op- Nordisk Forskningsinstitut, Det humani-

115 JONNA ROHMANN

bogen, så man kan få en god bornholmsk ordbog, i kvalitet svarende til de to store igangværende videnskabelige dialektord­ bøger, som dækker det øvrige land: "Jysk Ordbog" og "Ømålsordbogen", der begge har været under udarbejdelse i en del årti• er.

Bornholms Stednavne En anden stor opgave var Aage Rohmann i gang med: Stednavne på Bornholm. I 1926-27 havde han optegnet fem sogne og i 1930 et sogn. Men fra 1944 til 1951 var han engageret i værket "Bornholms Sted­ navne", som udkom 1950-51. Han opteg­ nede hele Øster og Sønder herred og dis­ ses købstæder i 1944-45 og supplerede 1946-51; desuden viste det sig nødvendigt, at han kontroloptegnede H.A. Koefoeds optegnelser i hele Vester og Nørre herred Lange Skanse ved Nexø 1936. i 1947-49, for, som Aage Rohmann sagde: "H.A. Koefoeds optegnelser bærer præg af stiske Fakultet, Københavns Universitet. hans Rønnemål og af skånsk" (hans mor Teinnæs' og Stibolts er overført til EDB, var skåning); han var "usikker i visse træk seddelsamlingerne ikke. Materialet er fra i bornholmsk". H.A. Koefoed var en my­ en tid, hvor dialekten endnu var velbeva­ reflittig mand; men med stednavnene gik ret. Om Bornholmsk Ordbog, se i øvrigt det altså ikke så godt. Poul Andersen i Danske Folkemaal. XII. Med omtalen i forordet til "Bornholms 46-47. Stednavne", side VI-VII udtrykkes klarest, Det var ulykkeligt, at denne Bornholm­ hvad Aage Rohmanns indsats på dette om­ ske Ordbog ikke blev fuldført. Aage Roh­ råde har været: "Aage Rohmann er for Ti­ mann var selv meget nedslået over det. den ubetinget den bedste Kender af det "Selv nok så gode optegnelser vil aldrig bornholmske Sprog, og det har været af al­ i fuldt mål kunne udnyttes af andre end op­ lerstørste Betydning at have ham som tegneren selv", skriver Aage Rohmann i sin Medarbejder. Under Arbejdet er han nekrolog over Teinnæs. Alligevel må man ustandselig blevet raadspurgt om alle van­ håbe, at der i fremtiden findes filologisk skelige Spørgsmaal, ikke alene filologiske, kyndige, ordbogserfarne bornholmere, men ogsaa topografiske, historiske, geolo­ som på grundlag også af det uredigerede giske og naturhistoriske, og altid har han seddelmateriale vil kunne færdiggøre ord- beredvilligt stillet sin Viden til Dispositi-

116 MAG. ART. AAGE ROHMANN 1895-1982

on og, hvor denne ikke slog til, søgt Ud­ veje for at faa Sagen oplyst, enten ved Be­ nyttelse af litterære Kilder eller ved at ud­ spørge andre Bornholmere. Hans Interes­ se for Værket har strakt sig vidt . . . Han har stillet Bøger og Manuskripter - særlig maa nævnes det i Folkemaalsudvalget 5 beroende Manuskript til de første Bogsta­ ver af hans nye bornholmske Ordbog - til Raadighed for Værket, og hos Venner og Bekendte laant andre vigtige Manuskrip­ ter og Kort, som man næppe ellers havde kunnet faa Adgang til. - Rohmanns Gen­ nemgang af Manuskript og Korrektur har fjernet mange Fejl, som Medarbejderne ikke selv har opdaget, og tilført Værket me­ get betydelige positive Værdier i Form af Nytolkninger, hvad der vil kunne ses af Hyppigheden af hans Signatur "R", men det skal indrømmes, at mange af hans gode Forslag efter hans eget Ønske staar usig­ nerede." På Frennemark 1936. Afhandlinger af Aage Rohmann om stednavne findes i "Jul paa Bornholm" Allerede i 1944 [måske før?] var han i 1934 og (posthumt) 2001 samt i "Bogen gang. Værket udkom 1959-61. Aage Roh­ om Bornholm" (1957); desuden den tidli­ mann har gennemgået hele manuskriptet, gere nævnte om brugen af bestemt kende­ og Lange nævner ham både i sin disputats ord ved gårdnavne i "Garnmalt å Nyt" 1966 og i en afhandling 1976: Aage Roh­ 1930. I "Bornholms Stednavne" bruges manns "kulturhistoriske kundskaber har li­ som opslagsord -gård til anvendelse på gesom hans filologiske indsigt haft stor be­ kort m.m., men [-go.rinj] som udtaleform tydning for ODP." [dvs. plantenavneord­ ved nogle af gårdnavnene! bogen]. Til lektor Arne Larsens "Bornholms Flo­ Plantenavne ra" (1956) var de bornholmske plantenav­ ne - som i mange tilfælde afviger fra rigs­ Også med plantenavne var Aage Rohmann målets - samlet af Aage Rohmann. beskæftiget. Han var filologisk medarbej­ Og den norske botaniker Rolf Nordha­ der ved trebindsværket "Ordbog over Dan­ gen ydede han bistand; dennes bog "Mik­ marks Plantenavne", udgivet af Det dan­ kelsbær, Mikkelsfisk og Mikkel Rev" med ske Sprog- og Litteraturselskab ved Johan undertitlen "Sjødemonen og djevelen" Lange. Arbejdet strakte sig over mange år. (1950) har følgende trykte tilegnelse: "Til

117 JONNA ROHMANN

magister Aage Rohmann som etterlyste Som filolog interesserede han sig for Mikkel på Bornholm og fant ham." 6 øens runestene. Han tegnede dem og ty­ Om plantenavne, herunder trænavne, dede naturligvis deres runer. skrev Aage Rohmann selv i to festskrifter 1942 og 1956. Folkeminder Det var dog sagnstene, Aage Rohmann del­ Geologi. Arkæologi. Runestene agtiggjorde andre i sin viden om: "Hil­ Man er vel ikke bornholmer uden at være sestenene" Hellig Hågen og Helligkvinde; lidt optaget af sin øs spændende geologi. Troldsten i Døvre, der "vendte sig" når den Stolt viste Aage Rohmann mig en hel væg "lugtede nybagt brød". Han kendte ikke af skifer ved Læså. Hjemmevant sprang mindre end otte stene, kastet af trolde el­ han omkring på de store granitblokke ved ler vætter, oftest mod kirker og jo altid havet ud for Korrehøj lidt nord for Nexø. uden at ramme! Og da vi i en park på Frederiksberg kom Varsler og sære fortællinger skrev han til en sti brolagt med hans hjemegns sten, ned jævnsides med sine stednavneopteg­ udbrød han glad: "Se det der, det er Nexø nelser. sandsten!" Overnaturlige væsner har han skrevet Arkæologi havde han også blik for: om: trolde, underjordiske, både hjælpsom• guldgubber nævnes i hans efterladte papi­ me og drilske eller ondskabsfulde (Bona­ rer. Og i en skærvebunke fik han øje på en vedde i Bornholmske Samlinger), nisser grønstensøkse. Men det var hans bror Otto, (gårdboen, skibsnissen, julenissen) - nis­ som var kendt som den dygtige selvlærte sens historie søgte han til bunds i - Læså• arkæolog. bobben, smørbaren, et sært væsen, der øde-

Hellig Hågen og Kyllingeklippen, tegnet af Aage Rohmann.

118 MAG. ART. AAGE ROHMANN 1895-1982

lagde det for folk, når de kærnede smør, men viste sig at komme fra en gammel kone. Og naturligvis om pesten på Bornholm, som kun to mennesker overlever, og de fin­ der hinanden ved fra hver sin side af høj­ lyngen at ringe med kirkeklokkerne i Ibs og Bodils kirker. Om hverdagslivets overtro handler f.eks. artiklen i Garnmalt å Nyt (1931) om gæs• linger. Han optegnede viser ("yzzeli, yzzeli roa"), remser og lege ("grava, grava gujl­ abble", "stawa, stawa stenagård") og- uden for Bornholm - julelegen "Hvortil duer Langhalm?" (Folkeminder 1967). Og gamle festskikke ved jul, pinse og Skt. Hans (bål, kilde) vidste han om. lørn Piø oplyser ved artiklen "Sagn og Tro paa Bornholm", (Folkeminder 1969), Døvredal 1936. at "Aage Rohmann ... har indsendt en me­ get betydelig del af de bornholmske op­ ger om møller, to om horisontalmøller tegnelser, der findes i Dansk Folkeminde­ ("Dæwladajnsa") og en om gavlmøller. samling." Forstudierne til "Gavlmøller" medfører ar­ tiklen i Danske Studier 1942: "Et Par Mol­ Materiel kultur bohistorier i middelalderlig Billedgengi­ velse", hvori et af de ældste billeder af en Men også i den materielle kulturhistorie stubmølle forekommer. havde Aage Rohmann indsigt. Han, som Fiskeri og søfart var endnu et af hans in­ var af landmandsslægt og opvokset på lan­ teresseområder. Herom vidner afhandlin­ det, var fortrolig med landbrugsforhold. gen "Den bornholmske Ege" i Festskrift til Men hvordan var det i ældre tider? Som overlæge Zahrtmann. I radioen holdt han næsten 70-årig udgav han, efter flere års 1935 et foredrag "Fiskerens og Sømandens forarbejde, J.C. Urnes "Ager-Dyrkningens Sprog" med forudsætning i kontakt med Behandling paa Bornholm" om forholde­ fiskere i Skovshoved (optegnelserne i ne i det 18. århundrede, med fyldige, kyn­ l 920'erne) og på Bornholm og i Teinnæs' dige noter og et sagsregister + plancher af og hans arbejde med den bornholmske ord­ plovtyper, le, bikube; plov og le, men også bog; Teinnæs, som døde et årstid før, var væven interesserede ham gennem alle åre• specialist i emnet. ne. Og nogle håndværk på Bornholm kun­ Fra 1930'erne stammer de tre afhandlin- ne han give andre forskere besked om.

119 JONNA ROHMANN

Rådspurgt blev han endog om rensning af Han deltog i adskillige nordiske kon­ edderfugledun - måske måtte han melde gresser for filologer, stednavneforskere og pas her og nøjes med at glæde sig over at folkelivs- og folkemindeforskere i årenes se på edderfuglene i Snogebæks lille havn? løb. Til sine studier og undersøgelser benyt­ Topografi. Historie tede han i alle årene fra 1920'eme til 1971 mange institutioners samlinger, først og At Aage Rohmann var stedkendt på store fremmest Det kongelige Bibliotek, hvor jo dele af Bornholm, også m.h.t. ældre for­ også arbejdet med Ordbog over det dan­ hold, kom jo stednavneværket til gode. ske Sprog foregik; men han kom tillige me­ Topografiske udgivelser fra hans hånd er get på Rigsarkivet, hvor han har taget af­ Urnes Bornholmsbeskrivelse fra 1745 og skrifter af adskillige dokumenter, som i "Byfogdernes Beretning om Rønne og mange tilfælde Emil Kofoed skrev på ma­ Svaneke Købstæder i 1760'erne". skine for ham; og på Universitetsbibliote­ 7 Sammen med lektor Th. Lind udgav han ket, i Stednavneudvalget , i Udvalg for 1954 Salchows "Militærbeskrivelse over Folkemaal, på Botanisk Institut, i Folke­ Øen Bornholm" for Bornholms historiske mindesamlingen og på Nationalmuseet. Samfund. Også Bornholms Museum og Bornholms Selvejergårdene havde han utrolig god Arkiv benyttede han. rede på: deres navne, beliggenhed og om­ givelser og deres - også tidligere - ejere, Anden beskæftigelse samt den særlige arveret, der gjaldt for dem. I 1960'erne og begyndelsen af ?O'erne tog Af personalhistorisk stof kan nævnes de han afskrifter fra 1700-tals manuskripter to artikler i Jul på Bornholm i 1950'erne, (Thott, NkS og Fr. Rostgaard) og 1800-tals foruden adskillige notater i de efterladte aviser i Det kgl. Bibliotek, nogle ved­ papirer. Ligeledes er der personalhistorie i rørende bornholmske forhold, men også af artiklen om Matthias Moth - som en und­ andet, som interesserede ham. Han havde tagelse en ikke-bornholmer. vist tænkt sig at få nogle af dem trykt, men det skete - så vidt vides - kun med "Hvor­ Bornholmerkredsen til duer Langhalm?" (1967). Kongresser m.v. Hjælp til andre forskere Om mange af de bornholmske emner holdt Bornholmerprisen Aage Rohmann foredrag i "Bornholmer­ kredsen", en kreds af bornholmere bosat i Man har måske fået indtryk af en travl og ved København, heriblandt lektor Lind mand, men fortravlet var Aage Rohmann og bankbestyrer Emil Kofoed. Det skete ud aldrig. I omfang er hans egen produktion fra et blyantsnedkradset manuskript eller ikke særlig stor. Men han har hjulpet utro­ bare nogle punkter til støtte for hukom­ lig mange andre videnskabsmænd med de­ melsen - han "kunne" jo sit stof. res arbejder ud fra sin omfattende viden

120 MAG. ART. AAGE ROHMANN 1895-1982

og sin næsten detektiviske evne til at op­ Jeg har kendt Aage Rohmann i 40 år. Bio­ spore, hvad han ikke selv vidste - han hel­ grafien bygger på trykt og utrykt materia­ mede ikke, før han havde fundet det efter­ le, på samtaler med Aage Rohmann og - i spurgte. Sin takketale ved modtagelsen af de senere år - deltagelse i hans arbejde. Bornholmerprisen i 1967 sluttede han med Desuden har jeg haft gode samtaler med at sige: "Hvis jeg kan være til hjælp for Aage Rohmanns nevø, Bent Rohmann, nogen med oplysninger, er det mig altid en som har boet i Nexø hele sit liv, og med fornøjelse." 8 mag. art. Asgerd Gudiksen, Afdeling for Talrige forskere fra hele Norden, dog Dialektforskning ved Københavns Univer­ flest danske og svenske, takker ham i for­ sitet. Jeg takker dem begge for værdifulde ord og dedikationer i værker om de for­ oplysninger. skelligste emner, fra tækning til sømands­ skrøner, fra slang til ringvolde. Holger Rasmussen (Nationalmuseet) skriver såle• des i et brev 1972: "Af gammel erfaring ved jeg, at man aldrig går forgæves med et spørgsmål om oplysning hos Dem". Og Kaj Bom dedicerer sin bog "Mere om Noter til biografi Slang" (1950) til "Min utrættelige medar­ 1 Den nuværende "Afdeling for Dialektforskning" ved bejder mag. Rohmann med varm tak for Københavns Universitet dine utallige storartede meddelelser". End­ 2 i et brev til Aage Rohmann og litteraturprofessor Billeskov Jansen hu­ 3 [min tilføjelse:] ligesom de slår over i rigsdansk, bort- set fra sætningsmelodien, når de taler med "førde". skede i en FOF-forelæsning ca. 1990 Aage 4 Stibolt døde 1960. Rohmanns fund af et par hidtil ukendte 5 Dvs. den nuværende "Afdeling for Dialektforskning" strofer af Ambrosius Stub; Aage Rohmann 6 Der findes ret mange breve fra Nordhagen om Aage Rohmanns oplysninger om "Mikkel-tradisjoner" på var ellers ikke særligt skønlitterært orien­ Bornholm. teret. 7 nu "Afdeling for Navneforskning" ved Københavns Universitet. 8 citeret efter Bornholms Tidende. Data Aage Rohmann var gift 1° med Inger, f. Blinkenberg og efter hendes død 2° med Noter til bibliografi Jonna, f. Dahl. I [ ] om dato ved de to sidstnævnte blade, fordi jeg ikke Efter flere års sygdom døde han 23. au­ har aviserne. gust 1982. 2 I Bornholms Tidende fra 1925 til 1932 findes en ræk• ke artikler om Bornholmsk Ordbog, væsentlig inter- v1ews. På en kuvert sendt fra Aakirkeby 1932, 3 Undertitlen på Garnmalt å Nyt ikke gentaget i de føl­ uden angivelse af afsender, kaldes adres­ gende anførsler i bibliografien. saten "Sprog- og Kulturforskeren mag. art. 4 Dette er ikke den samme afhandling som i Danske Fol­ kemaal. VI. Aage Rohmann". Dette dækker stort set 5 Årstallene angiver udgivelsesårene. Medarbejderskabet hele hans virke. strakte sig over mange år.

121 JONNA ROHMANN

Bibliografi

Ved rækkefølgen inden for det enkelte år er der taget hensyn til dato/hefte-nr. i henholdsvis festskrift/tidsskrift; i øvrigt er rækkefølgen inden for det enkelte år skønnet. Ikke anført er n?gle enkelte af de små bidrag fra Danske Folkemaals Spørgeside 1929, 1930, 1931.

1925-1936 Afsnit i Ordbog over det danske Sprog. 7.-16. bind. 1925 Aage Rohmann, P.K. Stibolt, Theodor Teinnæs: Et bornholmsk Ordbogsarbejde. - Bornholms Avis 21112 1925. Bornholms Tidende [21/12 1925]. Bornholms Socialdemokrat [21/12 1925].' 1926 Prøver på en påbegyndt Bornholmsk Ordbog ved Aage Rohmann, P.K. Stibolt og Th. Teinnæs: anseelse - arribigga. - Bornholms Avis 15/1 1926. az - awlsmark. - Bornholms Tidende 15/1 1926. be - bestemmelse. - Bornholms Socialdemokrat 15/1 1926.2 1927 Bornholmsk. - i Johs. Brøndum-Nielsen: Dialekter og Dialektforskning: Hovedtræk af danske Dialektejendommeligheder. I. I 08-112. 1928 Sten-Jeger. - Danske Folkemaal. II. 61-63. [også i] Bornholms Tidende 8/11 1928. Det bornholmske Sprog. - Beretning om det 6. danske Hjemstavnsstævne paa Bornholm 1.-5. August 1928. (Rønne). 153-166. [også] Bornholmske Samlinger. XIX. 153-166. Buskål. - Danske Folkemaal. II. 107-108. Krangle, Kringel og Krangel m.fl. - Danske Folkemaal. II. 111-112. 1929 Karmærke. - Danske Folkemaal. III. 79-84. Knebel, Kvaddel og Kvadrik. - Danske Folkemaal. III. 111-112. Pøs, Pjøs, Pus, Pjus. - Danske Folkemaal. III. 113-119. Mariaklagen. Efter et runeskrevet Haandskrift-Fragment i Stockholms kgl. Bibliotek, udgivet af Johs. Brøndum-Nielsen og Aage Rohmann. 56 sider. med faksimile. 1930 Sagnstene paa Bornholm. - Bornholms Avis 28/2 1930. Karmærke. En Tilføjelse. - Danske Folkemaal. IV. 9-12. Lidt om brugen af bestemt kendeord ved bornholmske gårdnavne. - Gammalt å Nyt. Et lided borrinjholmst Arshefte.3 II. 58-60. 1931 Den bornholmske Ege. Af Th. Teinnæs og Aage Rohmann. - Hilsen fra Bornholm til MK. Zahrtmann paa hans 70 Aarsdag. 96-118. Overtro om at sikre sig Held med Gæslinger. - Gammalt å Nyt. III. 21-29. Fiskegrunde ved Amage ca. 1760. - Gammalt å Nyt. III. 48-54. 1932 Horisontalmøller. En gammel bornholmsk Mølletype og dens Slægtninge. - Danske Folkemaal. VI. 33-48. ill. 1933 En Sansiiga frå så lænje sin, a der va trojlgøbba te. Optegnet af Aage Rohmann. - Gammalt å Nyt. V. 12-27. Lektor Th. Teinnæs. 1874-1933. - Danske Folkemaal. VIL 65-68. Rettelse [til nekrolog over Teinnæs]. - Danske Folkemaal. VII. 139. 1934 Gavlmøller. - Danske Folkemaal. VIII. 50-60. 4 Bornholmske Horisontalmøller. - Bornholmske Samlinger. 1. række. XXII. 57-74. Bonnavedde. - Bornholmske Samlinger. 1. række. XXII. 105-113. Historien om Soen, der åd Gæslingerne eller Ællingerne. - Gammalt å Nyt. VI. 27-31. To små Historier. Opskrevna å Aage Rohmann. - Gammalt å Nyt. VI. 65-66. Baggeraft. - Danske Folkemaal. VIII. 74-75. Det bornholmske fadervor. - Studier tilegnede Verner Dahlerup paa Femoghalvjjerdsaarsdagen den 31. Oktober 1934. 205-217. [også] Danske Folkemaal. VIII. Tillægsbind. 205-217. Om de bornholmske Stednavne. - Jul paa Bornholm. 36-39.

122 MAG. ART. AAGE ROHMANN 1895-1982

1935 (Aage Rohmanns kritik af) H.P.Sonne: De bornholmske Udsagnsords Tillægsform i Fortid. (Forfatterens referat og tilslutning). - Danske Folkemaal. IX. 49. En bemærkning om navneordenes bestemte form ved flertal på -er i bornholmsk. - Danske Folkemaal. IX. 50-51. Loblomster. - Danske Studier. 86-89. Lidt om stenbruddet ved Nexø i det 18. århundrede. - Garnmalt å Nyt. VII. 56-64. Dænj swårta bågen. Optegnet af Th. Teinnæs og A. Rohmann. - Garnmalt å Nyt. VII. 69-70. 1936 En gammel bornholmsk dialektoptegnelse [Af Laurits Smith, sognepræst i Hasle og Rutsker, 1830-36]. - Danske Folkemaal. X. 1-24. Elna SchOne: Gamlemoer å Snenj. Me Tajrinj å Aage Rohmann. [tegningen forestiller pyzinj dvs. katten]. - Garnmalt å Nyt. VIII. 7. Oggelspajl. - Garnmalt å Nyt. VIII. 46-54. Majaragjijlle å Høstagjijlle. - Garnmalt å Nyt. VIII. 64-66. 1938 Forord til Borrinjholmska Sansager, samlede af J.P. Kuhre. - Danmarks Folkeminder. Nr. 45. 5-10. 1940 Byfogdernes Beretning om Rønne og Svaneke Købstæder i 1760erne, ved Magister Aage Rohmann. Særtryk af Kronik i Bornholms Tidende. (Rønne. Bornholms Tidendes Bogtrykkeri. 1940). 29 sider. ill. 1941 Pronomenet hin i bornholmsk. - Danske Folkemaal. XIII. 23-29. 1942 Et Par Molbohistorier i middelalderlig Billedgengivelse. - Danske Studier. 33-37. ill. Kapperdæk. - Danske Folkemaal. XIII. 138-140. Om de bornholmske Plantenavne. - Smaaajhandlinger om Bornholm til Peter Thorsen paa hans 70 Aars Fødselsdag den 8. Juli 1942. 115-122. 1948 Forord [om Chr. Weiss]. - Chr. Weiss: Folkesagn og Folketro paa Bornholm. II.I. [maskinskrevet]. 1950-1951' Medarbejder ved Bornholms Stednavne. I-II. 1953 To Bryllupsdigte. - Jul paa Bornholm. 37-39. ill. 1954 U Salchow: Militærbeskrive/se over Øen Bornholm, udgivet for Bornholms historiske Samfund af Aage Rohmann [og] Th. Lind. 151 sider. 1956 Trænavnenes form og brug i borinholmsk. - Festskrift til Peter Skautrup. 265-271. Kaptajn Hans Peter Kofoed og etatsrådinde Marie Kofoed. - Jul paa Bornholm. 12-14. ill. 1957 Amtmand Urnes Bornholmsbeskrivelse 1745. - Bornholmske Samlinger. I. række. XXXV. 51-109. portræt. [indhold:] Aage Rohmanns indledning. 51-64. Bornholms Øe og Amt. 65-99. Fortægnelse paa Bordingholmske Ord og Talemaader. 94-109. Stednavne. - Bogen om Bornholm. 140-156. 1959 Matthias Moth. - Søllerødbogen, udgivet af historisk-topografisk Selskab for Søllerød Kommune. 218-232. ill. 1959-1961' Filologisk medarbejder ved Ordbog over Danmarks Plantenavne. I-III, udgivet afDet danske Sprog­ og Litteraturselskab ved Johan Lange. 1964 J C. Urne: Ager-Dyrkningens Behandling paa Bornholm, udgivet af Aage Rohmann. 107 sider + plancher. - Udvalg for Folkemaals Publikationer, Serie B. Nr. 6. 1965 Garnstajn. Et bornholmsk ord for ungnød. - Danske Folkemaal. XIX. Tillægshæfte I. 230-238. 1967 Hvortil duer Langhalm? En gammel juleleg. - Folkeminder. 13. hefte. 199-208. 1969 Sagn og Tro på Bornholm. Samlet af Aage Rohmann. Med Iørn Piøs forord om A.R.'s optegnelser i Dansk Folkemindesamling og om hans optegnelsesmåde. - Folkeminder. 14. hefte. 42-51. ill. 2001 Sogne- og kirkenavne på Bornholm. [posthumt efter foredragsmanuskript fra ca. 1954].­ Jul på Bornholm. 61, ill.

123 JONNA ROHMANN

Aage Rohmann ved Egeby Møllen. Ca. 1936.

124 Ledende skoleinspektør Poul Harild 1914-2003 Nexøs hukommelse

AfFinn Bræstrup Kar/sen FINN BRÆSTRUP KARLSEN

Poul Harild på besøg i en børnehaveklasse 1978.

126 LEDENDE SKOLEINSPEKTØR POUL HARILD 1914-2003

et var den tidligere redaktør af Jul Lokalsamfundet på Bornholm, Jens Sørensen, som D i forbindelse med en mindeartikel Allerede fra starten markerede Poul Harild for Poul Harild i 2003 nævnte, at nu hav­ sig i lokalsamfundet. Han var således med de Bornholm mistet en del af sin hukom­ og bød velkommen, da tidligere realskole­ melse. forstander Alfred Jensens digtsamling Og det er rigtigt, at Poul Harild var en "Digte af A.J." blev udgivet i 1948 - året del af Bornholms hukommelse. Han var efter Alfred Jensens død. Ved begivenhe­ nemlig først og fremmest Nexøs hukom­ den, som fandt sted på Teknisk Skole i melse. Nexø har gennem det sidste århun• Nexø, som også fungerede som realskole, drede været i den heldige situation at have motiverede Poul Harild udgivelsen af den­ haft rigtig mange dygtige lokalhistorikere, ne beskedne bog, som senere er blevet en som har taget vare på Nexøs historie m.m., klassiker i bornholmsk litteratur. men jeg fornærmer vist ikke nogen ved at Poul Harild var medstifter af Bornholms sige, at i det sidste kvarte århundrede var Tunghøreforening. Han blev hurtigt for­ det især Poul Harild, som beskrev Nexøs mand for foreningen Nordens Nexø-afde­ lokalhistorie, bygninger, lokaliteter, perso­ ling, og han placerede sig også som en ene­ ner m.m. stående kender af Martin Andersen Nexøs historie og forfatterskab. Poul Harild tog sin barndomsby "til sig" Livsforløb og beskæftigede sig med at beskrive dens Poul Harild var selv født i Nexø i 1914. historie, personer, lokaliteter og bygninger Han var søn af fisker Christian Harild og i op mod et halvt hundrede år. I de første hustru, Anine Harild. I 1929 tog han real­ år som skoleinspektør var det naturligvis eksamen fra Nexø realskole og i 1935 tog begrænset, hvor meget tid han kunne afse han lærereksamen fra Vordingborg Semi­ til de lokalhistoriske studier, og derfor er narium. Fra 1936-47 var han lærer på Østre det da også især efter, at han blev pensio­ Skole i Rønne. neret i 1983, at hans store produktion af I 1947 fik han embede som viceskole­ lokalhistorisk stof tog fart. inspektør i Nexø, og i 1950 kom udnævnel• Men ud fra hans arkiver på Bornholms sen til skoleinspektør ved Nexø kommuna­ Museum kan man se, at han allerede fra le Mellem- og Realskole, som det hed den­ starten var en systematisk indsamler af lo­ gang. Ved ændringen af kommunegrænser• kalhistorisk stof fra Nexø. ne i 1970 blev Poul Harild udnævnt til le­ dende skoleinspektør (skoledirektør) for Martin Andersen Nexø det samlede skolevæsen i den nye Nexø Kommune, og denne stilling havde han Allerede tidligt fattede Poul Harild kærlig• indtil han fratrådte og gik på pension i hed til Martin Andersen Nexøs liv og for­ 1983, 69 år gammel. Poul Harild døde i fatterskab. Det gjaldt i øvrigt også Ander­ februar 2003. sen Nexøs ven, Jacob Hansen. Martin An­ dersen Nexø var egentlig ikke særlig agtet

127 FINN BRÆSTRUP KARLSEN i sin hjemby Nexø. I 1946 havde byen 600 Utallige er de Nexø-forskere og journa­ års Købstadsjubilæum, og intet havde væ• lister, som gennem årene har siddet i Poul ret mere naturligt, end at man havde ud­ Harilds stue og trukket på hans store kend­ nævnt denne person, som havde gjort by­ skab til forfatteren og hans lokalkendskab ens navn kendt i den halve verden, til æres• til byen i øvrigt. Han var naturligt nok med borger. Men nej, det kunne man ikke bli­ i stiftelsen af Martin Andersen Nexøs Min­ ve enige om, rent politisk. Martin Ander­ destuer i 1989, som Karl Ejner Ipsen tog sen Nexø var jo kommunist og havde da initiativ til, og han blev næstformand og heller ikke altid talt pænt om sine bysbørn mangeårigt medlem af bestyrelsen for An­ fra Nexø og deres begrænsede horisont! dersen Nexøs Hus, som det hedder i dag. I en periode, hvor andre gjorde meget for I 1989 skrev han sammen med Lasse at glemme eller fortrænge Andersen Nexø, Kofoed hæftet "I Pelles Fodspor". Hæftet gjorde Poul Harild alt for at udbygge min­ udkom på Bornholms Tidendes Forlag i det om den store forfatter. I 1969 var Poul forbindelse med Bille Augusts Oscar-be­ Harild således placeret centralt i fejringen lønnede film "Pelle Erobreren". af Andersen Nexøs 100 års dag, hvor der Adskillige gange var Poul Harild invite­ blev opstillet en buste af forfatteren ved ret til at holde forelæsninger på tyske sko­ Ferskesø. Poul Harild udgav på forlaget Si­ ler og universiteter om Martin Andersen rius en lille bog med titlen "Martin An­ Nexøs person og forfatterskab. Poul Ha­ dersen Nexøs barndomsby". Bogen inde­ rild var nemlig tysklærer, så sproget var holder en række tekster og billeder med ikke noget problem! Han har også udgivet huse, steder og mennesker i Nexø på den ganske mange erindringer og artikler her­ tid, da Martin Andersen Nexø voksede op hjemme om Andersen Nexø. i byen. Da jeg gik på Jonstrup Seminarium i Forudsætninger og arbejdsform midten af 60'erne, fik vi en dag besøg af Paratviden en vesttysk litteraturdoktor, som havde speciale i Martin Andersen Nexø. Han for­ Poul Harild havde generelt en utrolig pa­ talte os blandt andet, at han lige havde be­ ratviden og en enestående hukommelse. søgt byen Nexø på Bornholm, som Martin Det blev klart demonstreret for øens be­ Andersen havde taget navn efter. Stor hav­ folkning, da Bornholms Radio for en del de hans forbavselse været, da det næsten år siden lavede en udsendelse for børn, som ikke var lykkedes ham at finde mennesker, hed "Telefon til Bornholm". Udsendelsen som kendte forfatteren. Det var, som om var meget aflyttet af børn i alle aldre. To han slet ikke havde tilknytning til Nexø, hold elever fra forskellige skoler konkur­ sagde lektoren. Men så var der et behjer­ rerede mod hinanden. De fik stillet nogle tet menneske, som havde henvist ham til spørgsmål, som havde med Bornholm at skoleinspektøren på Nexø Skole, Poul Ha­ gøre, og de måtte så hente hjælp via tele­ rild, og så kan det nok være, at han havde fonen. fået grundig besked om Nexø i Nexø. Men Eleverne fandt hurtigt ud af, hvor det var først her! sikrest at hente svar på næsten hvad som

128 LEDENDE SKOLEINSPEKTØR POUL HARILD 1914-2003

Poul Harild har den 19. februar 1987 holdt foredrag i Seniorklubben i Nexø om Østbornholmske Dampskibsselskab. På billedet ses til venstre for Poul Harild Moritz Lykkegaard, til højre ses Val­ demar Hansen.

helst og især på spørgsmål, som havde med nigheden som barn, men blev ikke selv Bornholm at gøre. Det var hos Poul Harild medlem af menigheden, som han dog hele i Nexø, og hos ham havnede spørgsmåle• sit liv havde et positivt forhold til. ne ofte. Jeg kan ikke mindes, at han no­ Ved menighedens jubilæum i 1995 skul­ gensinde kom til kort, uanset om spørgs­ le jeg skrive et lille jubilæumsalbum, og målene drejede sig om pæleorm eller om Poul Harild skulle skrive en artikel om ju­ Frederik den Syvendes besøg på Bom- bilæet til Bornholms Tidende og til Jul på - holm. Poul Harild havde altid et præcist Bornholm. Så vi tog på billedjagt sammen svar. Han var på det tidspunkt omkring de i kirkens arkiv, som er ganske fyldigt med 80. mange kasser med billeder - men ikke sær• lig systematisk. Der var således ikke ret mange tekster til billederne. Hukommelse I den sidste halvdel af de hundrede år, Jeg oplevede selv Poul Harilds store hu­ som kirken fejrede, kunne jeg sagtens føl­ kommelse, da vi i 1995 begge skulle fin­ ge med. Jeg kendte de fleste personer og de billedstof til artikler om Ebenezerkir­ begivenheder, som billederne gengav. Men ken, Metodistkirken i Nexø, som tidligere Poul Harild havde et sikkert overblik over lå i Smallegade. Poul Harilds forældre var samtlige 100 år. For næsten hvert eneste medlemmer af metodistmenigheden, hvor billede kunne han fortælle, hvem det fore­ de var meget aktive. Poul Harild kom i me- stillede, og ved hvilken begivenhed det var

129 FINN BRÆSTRUP KARLSEN

Side fra Poul Harilds arkiv (14 kasser), som findes på Born­ -r~ ~ J)m,(,~ æ.u.,.,~ holms Museum. {tOri;.u..y 'Al tJ~ ll*'--.v) .t,; ~ r~ ( ;n-' a.i ~ J.-r,,... , ~4(~ ~"1'-1. ~ ,,., ?1#1- . /911~ t>/ ~M-uo q>/~f,,,,... ,,._... lf'ffl...,...... , M,,."; &-1.h-<, ~-.,...I~ k~ " ~;~ " i?i5 " rk. Af 2:u.. ll.tUw...v • /'13 tr. /- -- Lørdag 18(,' 20. November. Cand. Theol. I. C. Jacob· sen, er beskikket som ~ Kapellan for Set. Bodils S:.,.~4,.- ; IJ-u,k. ,#'~ og Nexø Menighed. ?~~tf/PI,, /J'+'J-/il'7 ffa.t ~ -/4- lir1-/SJ7 IJ.- ~~ /IS7·/$61. kdw, .?&... ~ I !67- I! 7J' t/MI /;;,~ ti~ Øl,....., /S7~·-1u;1 Jh.,,._ fr,,,,.,,,,.. fa.:-- Id.., ,;t?H 19t/d - /~/il PRAST /411 Sognepræsten for Bodilsker Alm. l'ku,4.,,,., ..?"- /'?JS- l~,t; og Nexø agter at flytte til Nexø og overlade Bodilsker til en ny præst Menighedsrå• det i NexøharfåetSchørrings hus i Bregade på hånden for 5~~; -1/.4- 29. 000 kr. Byrådet har vedta­ get at yde garanti for købe- ~ ~Uy ;o-1.~ ~-....,, /41- J,/~ /'?7.J·J977 h..4- Jt/,{M /97K·/?81/ 19i'I- :z;:.,,...., .r41-l""t .-..l- taget. Var der enkelte fotos, hvis indhold samlede stof ind, systematiserede det og han ikke helt var klar over, lagde han dem gemte det. Et besøg på Bornholms Muse­ væk med en bemærkning om, at "de var um, som har fået overdraget hans arkiv, vil ikke her fra Bornholm". Sådan! tydeligt demonstrere det. Arkivet er f.eks. Jeg havde senere lejlighed til at tjekke delt op i artikler om Nexø by, virksomhe­ nogle af de billeder, han lagde væk. De var der i Nexø By, Nexø Havn, skolerne i ikke fra Bornholm. Nexø, gravminder på Nexø Kirkegård, Nexø før og nu osv. Arkivdelen om perso­ ner alene rummer arikler m.m. om 101 per­ Systematik soner fra Nexø. Poul Harild var meget systematisk, meget Mange af kilderne er naturligvis avisud­ grundig og særdeles omhyggelig. Han klip fra de bornholmske aviser gennem åre-

130 LEDENDE SKOLEINSPEKTØR POUL HARILD 1914-2003

ne. Og især avisernes klip fra de gamle år• gange blev omhyggeligt sat ind i arkivet på rette plads, hvis det drejede sig om Ne­ xøforhold eller -personer. Men også andre lokalhistorikeres oplysninger, artikler og optegnelser var Harild meget omhyggelig med at gemme. Se f.eks. illustrationen af en typisk side fra Poul Harilds arkiv, som omhandler Pakhusforeningen og præster• ne i Bodilsker og Nexø.

Dialog med omgivelserne Som nævnt var Poul Harild medstifter af Bornholms Tunghøreforening, og i de før­ ste år i Nexø var han som tale- og høre­ lærer ude hos mange ældre medborgere. Disse samtaler har sikkert givet ham man­ ge værdifulde oplysninger om Nexøs lo­ kalhistorie. Som bysbarn i Nexø havde han naturlig­ vis et førstehåndskendskab til byens bor­ gere og begivenheder. Især efter, at han blev pensioneret, tog han som regel hver En typisk situation: Poul Harild viser rundt og dag en formiddagstur "ned i byen". Her fortæller i Nexø (Kildebakkestræde). 1996. sludrede han med mange mennesker om dagen og vejen og om emner, som havde fælles interesse. været på jagt efter - uden at kunne finde Som det også fremgår af arkivet, skrev noget svar. Det skete jo også, at Martin An­ mange mennesker til ham om spørgsmål, dersen Nexø digtede og selv opfandt sine artikler og billeder, som vedrørte det lo­ personer! kalhistoriske stof. De fik altid prompte et svar på deres evt. spørgsmål eller oplys­ Publikationer ninger. Jeg havde selv jævnlig spørgsmål om Martin Andersen Nexø, som jeg stille­ I årenes løb blev det til et stort antal artik­ de ham eller sendte til ham pr. brev, og jeg ler og publikationer fra Poul Harild om lo­ fik altid grundige og fyldestgørende svar. kalhistoriske emner. Ofte var det en virk­ Det var flere gange om evt. "modeller" til somhed eller institution i Nexø, som hav­ personer i forfatterens bøger. Undertiden de jubilæum, og som så søgte hjælp til ud­ kunne Harild direkte give mig et svar; an­ givelse af et jubilæumsskrift hos Poul Ha­ dre gange sagde han, at det havde han også rild. Som eksempler kan nævnes: "Jubi-

131 FINN BRÆSTRUP KARLSEN

læumsskrift" ved Nexø Roklubs 50-års ju­ gården i Købmagergade, Apoteket i Nørre­ bilæum, "Nexø Havn", "Typer i Nexø" om gade, Vangegemmerehuset, Havnen med Gornitzkas Trykkeri gennem 100 år samt svingbroen, Nexø Brugsforening, Bog­ "Vandværkerne i Nexø Kommune". handlerne i Nexø, Nexø og sandstenen, I midten af l 980erne bragte ugeavisen Købmand Oliva Lau, Nexø Folkebibliotek, "Østbornholm" en serie artikler, som Poul Langelinie, Jernstøber Christian Strand, Harild havde skrevet med fællestitlen "Ne­ Fjældstauan - vort første vandrerhjem, Nexø xø før og nu". Ud fra gamle billeder fra og granitten ... og mange, mange flere. første halvdel af 1900-tallet sammenlignet I øvrigt er der ikke ret mange lokalite­ med nutidige billeder, beskrev han en lang ter eller bygninger i Nexøområdet, som række lokaliteter og bygninger og gav her­ Poul Harild ikke har beskrevet i sine ar­ igennem et billede af byens udvikling gen­ tikler. Artiklerne blev først og fremmest nem århundredet. De blev vældigt popu­ bragt i ugebladet "Østbornholm", medens lære, og jeg har ladet mig fortælle, at man det endnu eksisterede som selvstændigt på Nørremøllecentret (ældrecenter) fik 50 ugeblad, og i Bornholms Tidende, især i eksemplarer af "Østbornholm", og at dis­ weekend-tillægget. se altid blev revet væk. Det første man I Bornholms kulturhistoriske guldgrube læste var artiklerne om "Nexø før og nu". "Jul på Bornholm" kom også en række Senere blev de fleste af disse artikler Nexøhistoriske artikler af Poul Harild: samlet i to bind, som udkom i 1984 og 1985 på Gornitzkas Trykkeris forlag, som 1981: Kildebakkestræde - huse og også udgav ugeavisen "Østbornholm". mennesker Poul Harild havde naturligvis skrevet for­ 1984: Store dage i Nexø ordet, som han slutter med et godt råd - en (Om Nexø-udstillingen i 1885) pædagogisk pegefinger - til de lokalhisto­ 1991: Gammel nøjsomhed - til unges gavn risk interesserede: "Skriv årstal og andre (Om Johannes Birch) oplysninger bag på billeder, der fortjener 1992: Stenbrud og tørdok (I anledning af at gemmes. - Den menneskelige hukom­ 100-året for etableringen af en tør­ melse er ikke altid så præcis, som man kun­ dok i Nexø) ne ønske." 1994: Systemet duede ikke - men forfat­ For mig er disse to publikationer med terskabet holder (Om Martin An­ billed-sammenligninger og tekster hoved­ dersen Nexø) værker i Nexøs Lokalhistorie. 1995: Nexø Metodistkirke - en hundredeårsdag 1996: Nexø Seminarium Artikler - en hundredeårsdag I Bornholms Tidendes tillæg havde Poul 1997: Torvet i Nexø Harild i perioden 1989 - 92 en række ar­ 1998: Balka - badestrand og bondeland tikler med fællestitlen "Slentreture i Nexø". 2000: Snogebæk. Fiskerleje og turistby Her fortælles om lokaliteter i eller uden for 2001: Arbejdsgården i Nexø Nexø, bl.a. Stenbrudsgården, Amtmands- 2002: Købmandsgårde i Nexø

132 LEDENDE SKOLEINSPEKTØR POUL HARILD 1914-2003

I 1996 blev der holdt et Martin Andersen Nexø seminar i Svaneke. Her var Poul Harild den kyndi­ ge guide på en tur til en række af de lokaliteter på Bornholm, som har haft betydning for Nexø og hans forfatterskab. Her i stenbruddet ved Helledsgård. Til Højre for Poul Harild på billedet står dr.phil. Henrik Yde, hvis doktordisputats handler om "Det grundtvigske i Martin Andersen Nexøs liv".

Det lokale skolestof havde naturligt nok Bornholms Historiske Samfund i 1971, og en særlig plads i Poul Harilds lokalhisto­ det var tanken, at den skulle følges op af riske univers. Jeg tror ikke, der er noget en 2. del. Mig bekendt er den aldrig ud­ skolevæsen, som er så grundigt beskrevet kommet, men der ligger altså en grundig herpå Bornholm somNexøs. Dajeg i 1987 artikel om skolevæsenets historie fra Ha­ blev amtskonsulent for folkeskolen, skrev rilds hånd. jeg ud til de bornholmske skoler og spurg­ te, om man havde historisk stof liggende Indsamling af lokalt stof om skolerne. Det var især skolestof efter - et nyere eksempel 2. Verdenskrig, jeg var ude efter. Fra sko­ lerne i Nexø fik jeg at vide, at det kunne I 1989 fik Nexø fjernvarme. Fra begyn­ jeg da bare spørge Poul Harild om! Han delsen har Poul Harild naturligvis gemt do­ havde i talrige artikler beskrevet skole­ kumentarisk stof om etableringen. I arki­ væsenet i Nexø og Nexø Seminarium - og vet kan man finde alt, fra de allerførste ar­ det vidste jeg egentlig godt. tikler og registreringer. Der findes nyheds­ Men fra Poul Harild fikjeg også en stør­ breve fra Fjernvarmeforsyningen, oriente­ re, samlet artikel om skolevæsenet, som ringsbreve og presseklip, individuelle med­ han havde lavet i sin tid til anden del af delelser til husejerne, start af en forbruger­ bogen "Byen, landet og havet - Nexø og forening i tilknytning til fjernvarmeforsy­ omegns Historie". Bind 1 blev udgivet af ningen. Ja, selv de rent personlige måler-

133 FINN BRÆSTRUP KARLSEN

Poul Harild til genindvielse af haven ved Andersen Nexøs Hus, sommer 2001. Poul Harild til ven­ stre. I midten af billedet den daværende udvalgsformand Egon Sørensen, Bornholms Amt og til høj­ re kontorchef Flemming Hansen, også Bornholms Amt.

aflæsninger og opkrævninger for familien "mangeårige og vidtfavnende engagement Harild er omhyggeligt gemt. i Nexø Bys lokalhistorie". Prisen blev over­ Derfor vil Nexø Fjernvarmes historie rakt ved en festlighed på Nexø Rådhus og kunne gengives omhyggeligt og præcist. bestod af 5000 kr. samt et klip af Sabber. Det blev den så ikke i denne omgang og i Poul Harild fik også Bornholmerprisen hvert fald ikke af Poul Harild. Men engang fra Bornholms Historiske Samfund. Han vil det også være interessant fra et lokal­ var æresmedlem af foreningen Martin An­ historisk synspunkt at fortælle om Nexø dersen Nexøs Mindestuer og fik Martin Fjernvarme, og så er begyndelsen doku­ Andersen Nexø Fondens Hæderspris. Han menteret. Den findes i Poul Harilds arkiv var ligeledes æresmedlem i Nexø og Om­ på Bornholms Museum. egns Museumsforening. "Du er selv historie". Dette slogan kend­ te Poul Harild til fulde og levede efter det. Æresbevisninger Han placerede ikke bare sig selv i sin by Poul Harild fik en lang række æresbevis• og sin samtid. Han forstod også værdien ninger for sit lokalhistoriske arbejde. af formidlingen af det nære samfund og Den 7. december 1996 fik Poul Harild i den nære historie til os. Til glæde for kom­ anledning afNexøs 650 års jubilæum over­ mende slægter. rakt Nexø Kommunes jubilæumspris for sit

134 Cand. mag. Bodil Tornehave 1915-1993 - Hun såede, vi høstede!

AfAnn Vibeke Knudsen ANN VIBEKE KNUDSEN

136 CAND. MAG. BODIL TORNEHAVE 1915-1993

eg kendte Bodil Tomehave - længe før men især fik jeg en masse at vide af hen­ resten af familien blev en så væsent• de. Jlig del af mit liv. Hun var min mands, Sådan gik små ti år. Så mødte jeg min Niels-Holger Larsens, moster. "Moster Bo­ kommende mand og fandt ret hurtigt ud af dil" som vi alle kaldte hende, både familie familiesammenhængen. Faktisk besøgte og ansatte på Bornholms Museum. Et hun mig igen få dage efter vi var blevet kærligt navn til et respekteret menneske. "forlovet", og på hende kunne jeg forstå, Og et meget specielt menneske. at min nye kæreste mente det meget al­ Hun begyndte at komme i min marskan­ vorligt! Hun betragtede mig fra den dag diserbutik på Nørrebro sidst i 1960eme. med ganske andre øjne, vurderede mig på Hun var samler - og havde nogle bestem­ en ny og anderledes familiær måde! te dage, hvor hun "tog" min gade og kvar­ "Moster Bodil" og hendes mand, mate­ teret deromkring. Hun samlede selv på an­ matikprofessor Hans Tomehave boede i tikke håndarbejdsredskaber, men ledte Virum, og i årene inden vi flyttede til Born­ samtidig efter bornholmsk keramik for sin holm, var vi ofte gæster i deres lille meget bror, Jens Erik Eimose. Hun kom altid sidst hyggelige rækkehus. De kunne godt lide på eftermiddagen. Efter at der var blevet god mad, Bodil kokkererede og serverede; lukket på Landsarkivet, hvor hun havde ar­ onkel Hans stod, sådan som det jo plejer bejdet det meste af dagen med at granske at være, for drikkevarerne; det var især de bornholmske arkivalier. italienske vine, han holdt af. Det var ikke I begyndelsen morede jeg mig i min ung­ supermarkedets chianti, men særlige ud­ dommelighed over den lille buttede dame valgte vine fra den italienske vinhandler i i grå, lidt krøllet cottoncoat, fodformede Købmagergade, og fra distrikter i Italien de sko og tyndt, næsten hvidt hår. Hun ligne­ kendte så godt fra deres mange rejser. de en som måske bare ville sælge noget - Vi snakkede "Bornholm" hos dem. Det eller spørge om vej, fordi hun havde for­ vil sige, det gjorde Bodil, Hans ville hel­ vildet sig til København og ikke kunne fin­ lere koncentrere sig om Italien eller hans de den adresse hun søgte. Men øjnene sag­ anden store hobby, botanikken. Og de de noget andet, og når hun åbnede mun­ snakkede gerne meget og i munden på den faldt det billede helt til jorden. Hun hinanden, men vi var jo to og måtte så for­ var ualmindelig velbegavet, vidende og dele opmærksomheden. fuld af de historier, hun arbejdede med. Jeg fornemmede, at "Moster Bodil" be­ Hun havde ikke besøgt butikken mange tragtede mig lidt som den datter eller må• gange, før vi faldt i snak med hinanden om ske svigerdatter, hun aldrig selv fik. Min dette og hint. Det forekom mig, at hendes mands fætter var gået matematikkens veje viden var uudtømmelig. Bornholm vidste som sin far; han har arvet begge sine for­ jeg ikke ret meget om - dengang - men ler­ ældres evner og har viet sit liv til universi­ tøj interesserede mig og håndarbejde og tetet. tekstiler har altid haft min store interesse. Bodil lærte fra sig, og jeg slugte alt, hvad Jeg fandt ting og sager rundt omkring, som hun fortalte. Hendes viden om Bornholm hun var interesseret i, hun købte lidt af mig, var imponerende og overvældende.

137 ANN VIBEKE KNUDSEN

Efter at vi i 1982 var flyttet til Bornholm Guldmedaljen førte hende videre til en besøgte "Tomehaverne" os flere gange om ansættelse ved Niels Bohr Institutet, men året, altid med et eller andet fagligt formål da hun blev gift i 1942 og et par år efter for øje. For nu kom der ekstra skub i born­ fik en søn, valgte hun at koncentrere sig holmerforskningen. om familien. I krigsårene var begge ægte• "Moster Bodil" døde i 1993, 78 år gam­ fæller engageret i modstandsbevægelsen mel. Hun var syg til sidst, blev mindre og sammen med kollegerne på universitetet, mindre, mere og mere krumbøjet og hen­ bl.a. kredsene omkring Mogens Fog og des hår tyndere og tyndere. Men viddet be­ Morten Lange. varede hun til det sidste. I 1947 rejse hun med sin mand og deres treårige søn til Canada, hvor hun arbejde­ de som videnskabelig assistent ved McGill Universitetet University i Montreal. Opholdet her blev Bodil Marie Eimose Erichsen var født i en af den lille families helt store oplevel­ Kolding i 1915 af bornholmske forældre, ser, og de fik mulighed for at rejse rundt og det var hendes bornholmske baggrund, både i Canada og USA. der kom til at fylde så meget i hendes til­ Familien vendte tilbage til Danmark i værelse. Hendes ældre søster var flyttet til 1949, men da udviklingen inden for fysik­ Bornholm i 1930eme og havde fået fami­ ken havde gået stærkt i de forløbne år, valg­ lie på øen; hendes yngre bror havde slået te hun udelukkende at tage sig af sin fa­ sig ned i Køge, men også han var fanget milie. Hendes mand fik ansættelse som af den bornholmske baggrund. Han havde professor ved Københavns Universitet, og kastet sig over det bornholmske lertøj, var hun kunne koncentrere sig om sine mange storsamler og ihærdig indsamler af viden interesser uden at skulle tænke på økono­ om de bornholmske pottemagere, terracot­ mien. ta- og fajancefabrikanter - eller kerami­ kerne som de senere kaldte sig. Videnskabelig tekstilforskning I 1933 tog Bodil Tomehave en matema­ tisk studentereksamen i Kolding, og sam­ Det var ikke kun Bodil Tomehaves hoved, me år fortsatte hun på Københavns Univer­ der var skruet godt sammen. Det var hæn• sitet. Allerede i 1939 blev hun cand. mag. derne også. Uhyre fingernem var hun, og i fysik, matematik, kemi og astronomi, med det brugte hun til at udforske tekstiltek­ teoretisk fysik som hovedfag. Hun fik an­ nikkemes gåder. Hun kastede sig over al­ sættelse som timelærer ved N. Zahles Sko­ lehånde håndarbejdsteknikker, jo mere le og Seminarium i København. Samtidig komplicerede og vanskelige des bedre! Fra færdiggjorde hun i 1940 en afhandling om flamskvævninger, frihåndskniplinger og kosmiskjordstråling "On the Theory of the andre kniplinger, macrame, gimpning, fi­ Effects of the Photon Component in Coin­ lering, orkis, sprang, etc. Alt skulle under­ cidence Experiments on Cosmic Rays". søges og læres, og hun stoppede ikke, før Afhandlingen indbragte hende i 1941 Kø­ hun kunne teknikken til perfektion. Den benhavns Universitets guldmedalje. praktiske del af håndarbejdet lod sig be-

138 CAND. MAG BODIL TORNEHAVE 1915-1993 kvemt forene med pasning af hjemmet og den eneste søn. Den videnskabelige baggrund fornægte• de sig selvfølgelig ikke, og efterfølgende var det tekstilernes og tekstilredskabernes kulturhistorie, hun kastede sig over. I l 950eme fik hun et inspirerende samar­ bejde med Ebba Busch, som var tilknyttet Nationalmuseet. Ebba Busch var især op­ taget af tønderkniplingens teknik og kul­ turhistorie, som hun publicerede artikler om i 1960-70eme. Allerede i 1959 kom Bodil Tomehaves første artikel i tidsskriftet Budstikken om "Danske almuekniplinger", frihåndsknip• lede, dvs. uden brug af prikkebreve, et em­ ne hun skulle komme til at beskæftige sig med resten af livet. Både med en suveræn beherskelse af teknikken, og - især - med en intens interesse for kulturhistorien bag almuekniplingerne. Bemærkelsesværdigt var især hendes studier i systematik. Det Bodil Tornehave var også en dygtig knipler­ var givet den fysisk-matematiske bag­ ske. Disse prøver på frihåndskniplinger er grund, der kom hende til nytte og gav hen­ fremstillet uden brug afprikkebreve. de baggrunden for den analytiske metode, hvormed hun bearbejdede sit materiale. gen af ordene knytte, strikke, binde og læn• Blot to år senere, i 1961, publicerede hun ke. Det var håndarbejdets kulturhistorie på et nyt studie, "Leonora Christinas "Knip­ videnskabeligt plan og i en analytisk bear­ pelstocke": lidt om knytning og knipling". bejdning, og hun bevægede sig som en fisk Nu bevægede hun sig ind i renæssancens i vandet, når hun trak på et næsten ende­ kvindeverden, overklassens sfære, hvor løst materiale, som i tid og sted bevægede hun i kongedatterens "Jammersminde" sig fra middelalderen til i dag og fra Fær• fandt stof om det finere håndarbejde i Eu­ øerne og Finland over England til Italien. ropa. Hun publicerede sine undersøgelser Hendes sidste bidrag til denne form for og især beskrivelsen af de samtidige red­ tekstilforskning var en artikel til "Sønder­ skaber i en artikel, der dels giver et indblik jyske Årbøger" i 1966, hvor Ebba Busch i en fjern kvindeverden, dels beskæftiger og Bodil Tomehave udgav hver deres stu­ sig med håndarbejdets udvikling. Arbejdet dier af en sønderjysk kniplerskes arbejde; bragte hende nærmest uundgåeligt over i Bodils arbejde hang naturligvis sammen et studie af "Knyttede beklædningsgen• med hendes egen matematiske fortid, idet stande" (1964), hvor hun undersøgte bru- hun analyserede "Regnskabsmetoden i

139 ANN VIBEKE KNUDSEN

Berthe Marie Alexandersens ugebog". Hun betød, at Bodil Tomehave de kommende diskuterede kniplerskens regnskabsmeto­ år publicerede en række artikler om born­ de, "vred" hendes arbejdssystematik ud af holmske emner i Bornholms historiske de tørre talrækker, og som den troværdige Samfunds "Bornholmske Samlinger". Før­ og grundige forsker Bodil Tomehave var, ste artikel kom i 1976. Et vægtigt studie i undlod hun ikke at påvise de småfejl, kni­ tidlig industrihistorie og dermed udnyttel­ plerskens regnskab også indeholdt - sam­ se af kaolinen i nærheden af Rønne og den tidig med at hun diskuterede, hvorfor de fabrik, som en englænder ved navn "Da­ var opstået! venport", etablerede i Rønne. "Fajancefa­ brikken i Storegade" hed artiklen. Året ef­ ter, i 1977, havde hun to bidrag med i Den bornholmske keramik "Rønne købstad i 650 år", et om "Kerami­ Bodil Tomehaves yngre bror, Jens Erik Ei­ kere - lertøj, fajance, terracotta og stentøj" mose, var samler, man kan vel sige "af guds og et om et beslægtet emne, "Teglproduk­ nåde"! Han var uddannet elektriker, og da tionen på Bornholm". han en del år arbejdede i Vendsyssel, be­ De mange studier på Landsarkivet og gyndte han en systematisk indsamling af rigsarkivet ledte efterhånden frem til almuesager. Efterhånden kom andre em­ mængder af materiale, først og fremmest ner til. Men det blev en gave fra moderen, om de "Bornholmske pottemagere". Det en bornholmsk buddingform, der inspire­ var en stor og gennemarbejdet artikel, som rede ham til at samle på bornholmsk kera­ udkom i samlingerne i 1978. (Artiklen blev mik; det var et emne, der optog ham næsten genudgivet af Bornholms Museum som en som en mani, og søsteren fulgte ham på særpublikation i 2001 ). den måde, at hun begyndte at studere de Det arkivalske materiale var overvæl• arkivalier på Landsarkivet, som rummede dende, og der var også rigeligt at øse af til oplysninger om bornholmske pottemagere, det sidste af hendes studier om keramik­ fajancefabrikanter, osv. Hendes grundig­ ken, "De bornholmske fajance- og terra­ hed og evne til at opsnuse relevant mate­ cottafabrikker" fra 1980. Hun gjorde selv riale var legendarisk, og studierne i det i et forord opmærksom på, at hun var "ar­ bornholmske materiale vil altid stå uanta­ kivrotten", medens broderen indsamlede stet. Selv blev hun dog også fanget af" sam­ såvel keramikken som de oplysninger, det lerdillen", hun blev optaget af fajancefa­ endnu var muligt at skaffe sig ved samta­ brikant Johan Spietz' arbejder, især de bør­ ler med ældre keramikere. Jens Erik Ei­ nestel, han må have produceret i ganske moses store samling af bornholmsk kera­ stort antal i årene lige efter 1800. Det var mik havde han skænket Bornholm Muse­ også en familiearv, et stel moderen havde um i 1978, og Bodil Tomehaves Spietz­ givet hende, der var inspirationen. samling fandt også vej til museet. Midt i 1970eme fik hun god kontakt til Bornholms Museum drog stor fordel af Bornholms Museums daværende leder, de to søskendes imponerende indsats. Som Henrik Vensild, som hurtigt forstod at et resultat af udgivelsen af artiklen om ke­ værdsætte hendes studier og indsats. Det ramikfabrikkerne, fik Niels-Holger Larsen

140 CAND. MAG. BODIL TORNEHAVE 1915-1993

Tornehaves store ar­ bejde om de born­ holmske fajance- og terracottafabrikker udkom i 1980. I 1981 viste vi en stor kera­ mikudstillingpå Born­ holms Museum med fokus på stemplinger­ ne og de folk, der hav­ de fremstillet kera­ mikken. Foto CA. Andersen.

og undertegnede i 1981 til opgave at sam­ se, var urmagerne. Og her må vi vel i dag menstille en udstilling om fabrikkerne - og konstatere, at her lå hendes ubetinget stør­ fokusere på stemplingerne. Det blev noget ste indsats. Uendelig mange timer har hun af en udfordring, det var første gang mu­ tilbragt på arkiverne med at udrede, dels seets keramiksamling for alvor blev ende­ urmageriets komplicerede historie, som vendt, men med samarbejdet med Bodil også var en tidlig form for egnsudvikling lykkedes det at finde den røde tråd i den med bevidst satsning på et kvalitetsurma­ store samling og få den sorteret på rette vis. geri, dels på de flere hundrede urmageres På en måde kan man sige, at arbejdet blev personlige biografier, et vigtigt materiale indledningen på museets satsning på den også for dagens slægtsforskere. bornholmske keramik, med en jubilæums• Studierne resulterede i første omgang i udstilling om Søholm i 1985 og om Micha­ 1979 i en artikel i Bornholmske Samlinger: el Andersen i 1990. Og i sidste ende indret­ "Da bornholmeruret blev til", om det man ningen afHjorths Fabrik i 1995 som Born­ ellers troede var en myte om bornholmer­ holms keramikmuseum. Men det sidste op­ urets start, en stranding mellem Hasle og levede Bodil Tomehave desværre ikke. Rønne, men som det nu var lykkedes hen­ de at bekræfte arkivalsk, samt om et af ur­ magernes formentlig allerførste ure, et Pe­ Bornholmerurene ter Arboe ur fra 1745, som Bodil havde Under arbejdet med keramikken kunne Bo­ opdaget hos en studiekammerat, og som si­ dil Tomehave ikke undgå at "falde" over den kom i Bornholms Museums eje. arkivalier om andre bornholmske hånd• Materialet om bornholmerurene var værk. Det, der især fangede hendes interes- stort, og det resulterede i 1983 i en særud-

141 ANN VIBEKE KNUDSEN gave i Historisk Samfunds regi, men spon­ ge ursamling. Et af Bodil Tomehaves sto­ soreret af Kreditforeningen Danmark, hen­ re "urfund" var et tårnurværk fra 1821 i des første bog om urene: "Bornholmske ur­ Nexø kirke, som den gang stod på kirke­ magere". Selve manusdelen havde forfat­ loftet. Det blev "umoderne" da kirken i teren naturligvis helt og holdent selv styr 1910 fik sit nye tårn. Nexø kirke uddepo­ på; også illustrationerne som var fundet nerede siden tårnuret til museet, hvor det frem gennem en rig korrespondance med nu er blandt ursamlingens klenodier. mange bornholmerurejere. Men her måtte En dag i 1987 blev undertegnede kon­ Bornholms Museum dog være behjælpe• taktet af Nyt Nordisk Forlag. Her havde lig. Kreditforeningen Danmark ofrede en man fået den gode ide, at man ville udgi­ professionel fotograf, Stig Benzon, på sa­ ve en bog om bornholmerurene. "Den fin­ gen, og undertegnede kørte rundt med ham des allerede", var svaret. Det lod forlaget til de adresser, Bodil Tomehave havde an­ sig ikke bremse af; den eksisterende bog vist. Urene blev fotograferet, resultatet ses var næppe kendt ud over Bornholms græn• i bogen, som blev en stor lokal succes. På ser, og det man ønskede var en stor, flot museet fulgte vi - naturligvis - op med en bog om urene. særudstilling om urene også i 1983, og Det blev en herlig opgave for Bodil Tor­ Henrik Vensild fik skaffet midler til at sup­ nehave. Første bogudgave var endda ved plere museets allerede den gang betydeli- at være udsolgt; nu kunne en helt ny gen-

I 1983 udkom "Bornholmerurene". Boghandler Mogens Dam inviterede til sigr.ering i sin forretning; Bodil Tornehave fik travlt, der var stor interesse for bogen. Foto Bornholmeren.

142 CAND. MAG. BODIL TORNEHAVE 1915-1993

I anledning af udgivelsen af "Bornholmerurene" blev museets samling af ure flyttet fra loftsetagen ned i nogle særudstillingslokaler i stueetagen. Udstillingen drejede sig også om en af Bornholms sidste urmagere, Ejvind Gaalaas-Hansen, 1903-1988, som Bodil her er fotograferet sammen med på museet. Foto Carsten Buch, Bornholmeren. nemrevideret bog få det fornemme indhold var hendes hjertebarn. Gennem årene hav­ og udstyr, som emnet og forfatterens ar­ de hun indsamlet bornholmsk arkivalsk bejde fortjente. "Bornholmeruret" udkom materiale også om det emne, og efterhån• i 1988 med helt nye fotografier, optaget af den var der så meget stof, at det blev til en hendes nevø Niels-Holger Larsen. Med udgivelse i 1985, som hun kaldte for den nye udgave af urmagerbogen som ud­ "Bornholmske kvinders husflid". Den kom gangspunkt etablerede museet i 1997 sin samtidig med åbningen af stuehuset på fornemme udstilling om bornholmerurene Melstedgård og en stor del af inspiratio­ - en udstilling som Bodil desværre heller nen til indretningen i tekstil henseende aldrig nåede at se. skyldtes Bodil Tomehaves studier, viden og interesse. Hun var med både på di­ skussionsplan og rent praktisk og hendes De bornholmske tekstiler indflydelse var betydelig. I "husfliden" be­ Om end urene vel nok blev Bodil Tome­ skæftigede hun sig med de dygtige born­ haves hovedværk var det tekstilerne, der holmske kvinders mange gøremål på går-

143 ANN VIBEKE KNUDSEN dene, men i en lille artikel i "fra Bornholms 1988". Som så mange gange før blev ar­ Museum 1984-1985", "Pastor Monrads tiklen koblet sammen med en gennemgang Bornholms-beskrivelse", havde hun med af museets samling. En affotografering af en hidtil ukendt optegnelse fokus på kvin­ museets sølv ledsagede teksten og samar­ dernes klædedragt. bejdet resulterede i en lille permanent ud­ En af hendes store indsatser i tekstilstu­ stilling om "Bornholmske guldsmede" på dierne var historien om to unikke, brode­ museet. Arbejdet med kirkesølvet blev rede 1700tals tæpper, som havde tilhørt fa­ først afsluttet i 2003, hvor undertegnede milien Jespersen, en gammel bornholmsk samlede de to forskeres arbejder med Per proprietærfamilie, blandt hvis efterkom­ Dettlaffs fotografering i en publicering af mere var maleren Kristian Zahrtmann. "Vasa Sacra, de hellige kar, bornholmer­ Broderierne var oprindelig syet som stole­ nes arvesølv" i Bornholmske Samlinger betræk, men formentlig aldrig taget i brug. 2003. De var senere blevet syet sammen til tæp• per og benyttet af Kr. Zahrtmann som for­ Bornholmiana læg i flere malerier, bl.a. til hans Leonora Christine portrætter. Bodil Tomehaves stu­ Allerede i 1981 modtog Bodil Tomehave dier i tæpperne og deres historie ligger i et "Bornholmerprisen" af "Bornholms histo­ endnu delvis ufærdigt manus og venter på riske Samfund" for en enestående indsats en publikation. Men de restaurerede og med studiet af den bornholmske kulturhi­ konserverede tæpper og deres unikke for­ storie. Men da var hun endnu blot i en ind­ læg kan ses i museets faste udstilling. ledende fase af sin indsats! Med de man­ ge arkivstudier var der indsamlet et rigt materiale om mange emner, som Bodil i Guldsmede og kirkesølv årene efter udgivelsen af den første kera­ Den danske sølvhistoriker, Sven Fritz, var mikartikel kunne øse af. I anledning af i sin gennemgang af dansk kirkesølv nået toldvæsenets 350 års jubilæum i 1982 ud­ til Bornholm i 1979. Han havde frem til gav hun som en lokal publikation "Fra sise midten af 1980eme kontakt til kirkerne, fik til moms. Træk af det bornholmske told­ gennemgået deres beholdninger af kirke­ væsens historie", et studie, som ligeledes sølv, beskrevet dem i kladdeform, fik fo­ blev fulgt op af en udstilling. Her var sam­ tograferet sølvet takket være lærer Per arbejdet med frivillige medarbejdere på Dettlaff - og det var nu aftalen, at Bodil museet, tidligere toldere, af største betyd­ Tomehave skulle supplere med arkivalsk mng. materiale. Af forskellige grunde løb sam­ Andre emner, som Bodil nåede at be­ arbejdet ud i vandet. De to gemytter kun­ handle, var historien om avisen "Bornhol­ ne ikke finde fælles fodslag, men også syg­ meren"s ejendom i Storegade i Rønne, et dom kom i vejen. Fritz fik aldrig gjort sit særtryk i forbindelse med avisens 75 års arbejde færdigt, men Bodil Tomehave sam­ jubilæum i 1977 og "Lybækkerlængen" i lede sine studier i sølvet til en meget grun­ "fra Bornholms Museum", 1982, en af dig artikel i "fra Bornholms Museum 1987- Bornholms ældste bygninger, som natur-

144 CAND. MAG. BODIL TORNEHAVE 1915-1993

ligt havde fanget hendes interesse. Hendes borgerskabsregistre for Rønne 1701-1766 og Neksø 1741-1817, som også er god­ bidder for slægtsforskere, er i en maskin­ skrevet version fra 1983 tilgængelig på ar­ kiverne i København og Rønne, hvorimod hendes meget grundige undersøgelse af egne bornholmske rødder blot findes som seddelarkiv i familiens eje. I museets ar­ kiv ligger utallige breve, notater, uddrag og kopier af arkivalier og andet, indsamlet af Bodil; hun gik i gang med hvad som helst, teglværker, glasværket i Hasle, kobbersme­ de, historikeren K. Thorsen, som hun ofte stødte på i sit arbejde, Erichsens Gårds hi­ storie, ja, der var ikke den ting, stor eller lille, der ikke fangede hendes interesse. Bad vi om hjælp, var hun altid parat. Hun sørgede også for at meget af hendes eget bornholmske arvegods indgik i museets Bodil Tornehaves hovedværk om bornholmer­ samlinger, keramik bl.a., familiens gamle urene udkom i 1988 på Nyt Nordisk Forlag. I arvesølv og som et kuriosum en legetøjs­ 1989 var der i den anledning bud efter hende model af hjuldamperen "Hekla" fra 1896, på en urudstilling i Ringsted. fremstillet til faderen på hans barndoms­ Foto Henrik Vensild. gård "Vibegård" i Knudsker af en daglejer - og naturligvis fra Bodils side forsynet "Anne Cathrine Buddes mønsterbog" i med gode oplysninger. 1988 på samme forlag. Anne Cathrine Et lille studie om "Den bornholmske fa­ Budde var en dansk adelsdame og Bodil milie Rosman", en indflydelsesrig køb­ Tomehave gengav hendes håndtegnede mandsfamilie, i Bornholmske Samlinger mønstre fra 1644 sammen med et studie i 1992, blev den sidste artikel, Bodil Tome­ disse mønstres anvendelse ud fra bevaret have selv var med til at udgive. materiale. Tekstilkunstneren og tegneren Jana Novak havde været medarbejder på De sidste arbejder om tekstilerne de to første bøger fra Notabene; en tredje Interessen især for kniplingernes kulturhi­ publikation med titlen "Fuglefletskniplin­ storie var vokset på landsbasis i l 980eme. ger", blev til i et samarbejde mellem Bo­ Det indebar for Bodil Tomehave et inspi­ dil Tomehave og Jana Novak. Bodil var rerende samarbejde med tekstilinteressere­ nu tilbage i sit udgangspunkt, frihåndskni• de i det meste af Nordeuropa og afsted­ plingeme, i denne publikation med Jana kom udgivelsen af "Danske frihåndskni• Novaks mønstre i fugleflets-trendfletning plinger" på forlaget Notabene i 1987 og fra Hedeboegnen og Bodils tekst.

145 ANN VIBEKE KNUDSEN

Tekstilinteressen i 1980eme var ikke be­ - Regnskabsmetoden i Berthe Marie Alexandersens grænset til Danmark; mange havde lagt ugebog, Sønderjyske årbøger, 1966, s.80-85, ill. - Fajancefabrikken i Storegade. Bornholmske Sam­ mærke til Bodil Tomehaves arbejder og i linger, 1976, s. 9-83, ill. 1990 skrev hun om "De estlandssvenske - Teglproduktionen på Bornholm og Keramikere, kniplinger" i "Svenska landsmål och lertøj, fajance, terracotta og stentøj, Rønne køb­ svenskt folkliv". Det var ikke alene et stu-. stad 650 år, 1977, s. 107-124, 212-225, ill. die i et interessant tekstilområde, men også - Fra købmandsgård til bladhus. En historisk rede­ gørelse over den nuværende bladbygning, som et spændende signal om nye tider i Euro­ rummer Bornholmerens ekspedition, redaktion pa, med "Murens Fald" i 1989 og dermed og trykkeri. Bornholmeren, tillæg i anledning af bl.a. fokus på kulturen i det baltiske om­ 7 5 års jubilæum 2. april 1977. råde. - Bornholmske pottemagere, Bornholmske Sam­ linger, 1978, s 59-197, ill. - Da bornholmeruret blev til. Bornholmske Sam­ Efterskrift linger, 1979, s. 65-80, ill. - De bornholmske fajance- og terracottafabrikker, Bror og søster, Jens Erik Eimose og Bodil Bornholmske Samlinger, 1980, s. 43-132, ill. Tomehave døde med kun tre måneders - Fra sise til moms: træk af det bornholmske told­ væsens historie, tegning af Margit Stenbæk 1981, mellemrum i 1993. Bodil havde endnu me­ 40 s., ill. Udgivet som nytårs-publikation i an­ get at bidrage med, mange undersøgelser ledning af toldvæsenets 350 års jubilæum den 12. og studier, som ikke var fuldendt. Born­ januar 1982. holms Museum fik lov til at overtage alle - Lybækkerlængen, Fra Bornholms Museum, 1982, s. 39-46, ill. hendes efterladte optegnelser. Et hjerte­ - Bornholmske urmagere, 1983. 17 5 s., ill. Forlag: barn, en meget stor samling af tekstilred­ Bornholms historiske Samfund. skaber fra det meste af Europa, ønskede - Bornholmske kvinders husflid, Bornholmske hun at afhænde til et museum, men det lyk­ Samlinger, 1985, s. 49-112, ill. - Pastor Monrads Bornholms-beskrivelse. Fra kedes ikke. Bornholms Museum lånte sam­ Bornholms Museum, 1984/85, s. 177-180, ill. lingen af hendes efterkommere i 1997 og - Danske.frihåndskniplinger, 1987. 120 s., ill. For­ viste den i det, som blev en mindeudstil­ lag: Notabene. ling for Bodil Tomehave. Men arven efter - Anne Cathrine Buddes mønsterbog, 1988. 106 s., hende er betydelig, og der vil ganske sik­ ill. Forlag: Notabene - Bornholmeruret, 1988, 175 s., ill. Forlag: Nyt kert med årene udkomme mere posthumt Nordisk Forlag. "fra hendes hånd". - Guldsmede på Bornholm, Fra Bornholms Muse­ um, 198711988, s. 73-104, ill. - Fuglejletskniplinger, Bodil Tomehave og Jana Bibliografi - Bodil Tornehave Novak, 1989. 1 mappe, ill. Forlag: Notabene. - De estlandssvenske kniplinger, Særtryk af: Svens­ - Danske almuekniplinger. Budstikken, 1959, s. ka landsmål och svensk! folkliv, 1990, s. 8-44, 121-142, ill. ill. - Leonora Christinas "Knippelstocke": lidt om - Den bornholmske familie Rosman, Bornholmske knytning og knipling, Budstikken 1961, s. 105- Samlinger, 1992, s. 163-168, ill. 24, ill. - Gammelt bornholmsk lertøj, tekst: Bodil Tome­ - Knyttede beklædningsgenstande. Brugen af or­ have, redaktion: Ann Vibeke Knudsen, billedtek­ dene knytte, strikke, binde og lænke, Budstikken, ster: Lars Serena, fotos: Lars Serena, 2001. 128 1964, s. 99-133, ill. s., ill. Forlag: Bornholms Museum

146 Civilingeniør Jørn Klindt 1921-2005

Af H V Jørgensen H.V. JØRGENSEN

Civilingeniør Jørn Klindt (tidligere Klindt-Jensen).

148 CIVILINGENIØR JØRN KLINDT 1921-2005

ørn Klindt var født og opvokset i Nek­ Næstformand og sekretær i sø som søn af den legendariske for­ Bornholms historiske Samfund Jstander for Neksø kommunale Borger­ og Realskole, Alfred Jensen, der var højt Første sted, hvor vi læser om Jørn Klindts respekteret for sin leder- og lærergerning. engagement i de to foreninger, er i et mø­ Hans engagement i historie, naturhistorie dereferat fra en generalforsamling i "Born­ og folkeliv især vedrørende Neksø med holmsk Samfund" den 2. september 1950 omegn vurderes meget højt. Skønt for­ på Bornholms Museum. stander Alfred Jensen var født i Jylland, og Formanden, lektor Th. Lind (1885- begge hans forældre var ikke-bornholme­ 1967), der på grund af svigtende helbred re, formåede han at tilegne sig et så ind­ havde måttet bede om førtidspension fra gående kendskab til det bornholmske Rønne Statsskole i 1947, var tilsyneladen­ sprogs såvel grammatik som syntaks, at de kommet så godt til kræfter, at han nu han kunne skrive fremragende digte på et søgte at puste nyt liv i foreningen ved at gedigent bornholmsk. Mange af de stren­ indkalde til ovennævnte generalforsam­ ge, faderen spillede på, var gået i arv til ling, hvor han gav en oversigt over fore­ sønnerne Jørn og Ole. ningens hidtidige virksomhed. Jørn Klindt (oprindeligt Klindt-Jensen) Der blev valgt en bestyrelse på syv med­ tog realeksamen i Neksø og derefter stu­ lemmer, og ved den efterfølgende konsti­ dentereksamen fra Rønne Statsskole, hvor­ tuering blev lektor Th. Lind formand ci­ efter han læste til civilingeniør i Køben­ vilingeniør Jørn Klindt næstformand o~ se­ havn. Efter at have fuldført studiet "ovre" kretær og statsskovfoged V. Seier kasse­ vendte han tilbage til Bornholm og skabte rer. Ved denne generalforsamling vedtog sig sit eget rådgivende ingeniørfirma, som man, at foreningens fremtidige navn skul­ gennem årene fik gode kontakter til et an­ le være "Bornholms historiske Samfund". tal af de bornholmske såvel by- som land­ Ved overtagelsen af denne vigtige post i kommuner eller sognekommuner, der var bestyrelsen var Jørn Klindt endnu ikke ved at fatte nyt mod efter Anden Verdens­ fyldt 30 år og havde kræfter og visioner til krig. også at tage sig af dette foreningsarbejde. Her erhvervede Jørn Klindt sig en ø-om­ Her skal nævnes et par eksempler. fattende indsigt, der kom ham til gode især Forud for selve generalforsamlingen den som formand for Foreningen Bornholm i 21. august 1954 på Rønne Vandrerhjem årene 1961 til 1972. At han i sit firma hav­ gennemførte Jørn Klindt en fremvisning og de moderne kontormateriel, kom såvel gennemgang af Kastelstårnet ude på Gal­ Bornholms historiske Samfund som Fore­ løkken. Kommandanten på Bornholm, ningen Bornholm til gode i de mange år, oberst C.P. Thomsen, havde været meget hvor han beklædte formandsposterne i de imødekommende og lod det for civilbe­ to bornholmske foreninger. folkningen ellers lukkede tårn med depot­ rum åbne for foreningens medlemmer. Det må her erindres, at Jørn Klindt et par år tidligere havde skrevet og udgivet den in-

149 H.V. JØRGENSEN

teressante beretning om "Barokken i Røn­ sætte som redaktør af Bornholmske Sam­ ne Fæstning". linger. Han meddelte endvidere, at besty­ Ved generalforsamlingen den 20. august relsen havde udpeget civilingeniør Jørn 1955 i Nylars Samlingshus, hvor forman­ Klindt som ny formand, hvilket blev god­ den, lektor Th. Lind, gav et rids af "Born­ kendt af generalforsamlingen. holms Samfunds" opstart den 29. maj 1905 I sin forrnandstid, efter lektor Lind, fra ved et møde i Toldkammeret i Rønne, kom august 1959, viede Jørn Klindt tid og kræf• Jørn Klindt under selve mødet med et epo­ ter på at leve op til formålsparagraffens kegørende forslag om, at Bornholms hi­ påbud om at "foreningen udsender et års• storiske Samfund i anledning af forenin­ skrift med afhandlinger om bornholmske gens 50-års jubilæum skulle stifte en æres• forhold, eller undtagelsesvis selvstændige pris med betegnelsen "Bornholms histori­ værker om Bornholm". Han havde den ske Samfunds Ærespris". Ifølge forslaget glæde, at det lykkedes redaktøren at få ud­ skulle prisen tildeles for: historisk virk­ sendt et årsskrift inden for tidsrammen så somhed vedrørende Bornholm, bevarelse godt som hvert år. Hertil kom så et ikke af det bornholmske landskab og bevarelse helt lille antal selvstændige værker, hvor­ af den bornholmske arkitektur, herunder af kan nævnes: skabelse af nye bygninger, der føjer sig ind Overlærer A.E. Kofoeds tobindsværk i den gamle arkitektur eller i landskabet. om Fæstningen Christiansø, lektor Jørgen Forslaget blev vel modtaget og også ved­ Barfods digre værk om frihedsbevægelsen taget, men med den tilføjelse, at der også på Bornholm under Anden Verdenskrig, burde indstiftes en ærespris for bevarelse måske bedre kendt under betegnelsen "Et af kendskabet til den bornholmske dialekt. Centrum i Periferien", fhv. bankbestyrer At Jørn Klindt havde overset dette med dia­ Emil Kofoeds to nyttige og meget pertent­ lekten, kan virke lidt overraskende, idet lige registerbind over I. Række af Born­ hans far havde udgivet flere højt estimere­ holmske Samlinger, amtmand Urnes værk de digtsamlinger med velformede born­ om agerdyrkningen på Bornholm, lektor holmske digte, men sønnen, Jørn, havde Arne Larsens Bornholms Flora og pastor ikke lært at tale bornholmsk og var vel på Prahls "Agerdyrkningens Catekismus". Rønne Statsskole blevet revet med af den Her kan passende tilføjes, at Jørn Klindt, bølge, der talte "fint" for at blive betragtet ligesom sin far, interesserede sig meget for som kulturelle. Neksø bys og nærmeste omegns historie. Han arbejdede i flere år på at få skrevet denne historie, hvoraf første bind blev ud­ Formand for Bornholms historiske sendt af Bornholms historiske Samfund i Samfund 1970. Historien blev aldrig færdigskrevet. Ved generalforsamlingen den 22. august Måske manglede han tid, idet han i årene 1959 på Hotel Siemsens Gård meddelte 1961-72 var formand for både Bornholms lektor Th. Lind, at han ønskede at trække historiske Samfund og for Foreningen sig tilbage fra formandsposten, men han Bornholm. Begge foreninger krævede stor ville gerne forblive i bestyrelsen og for- opmærksomhed, og visse iagttagelser ty-

150 CIVILINGENIØR JØRN KLINDT 1921-2005

der på, at hans kræfter begyndte at aftage at Klindt ved generalforsamlingen i august i første halvdel af 1970'erne. 1971 holdt foredrag om "Befæstningen af En af Jørn Klindts nære venner fra Nek­ Rønne 1688/89", hvorefter han og H.V. sø mente at vide, at der fra faghistorisk side Jørgensen viste Kastelstårnet frem. havde lydt lidt nedsættende bemærkninger I Jørn Klindts formandstid blev også om hans Neksø-historie, og så mistede han "sommerekskursionerne" institutionerede. tilsyneladende lysten og energien til at ar­ Ved flere generalforsamlinger havde H. V. bejde videre med den sag. Jørgensen bedt om ordet og foreslået, at I den første halve snes år af sin for­ foreningen skulle arrangere foredrag, mu­ mandstid påtog Jørn Klindt sig spontant en seumsbesøg og ekskursioner. Da han i række opgaver, der krævede indsigt og for­ 1971 blev valgt ind i bestyrelsen, forelag­ beredelse. Han ledede således en ekskur­ de han den ide for formanden, at forenin­ sion til Hasle Kirke, hvor han berettede om gen skulle forsøge at arrangere ekskursio­ den gamle, interessante fløjaltertavle og ner for de "udvandrede" bornholmere, der andet kirkeinventar, ligesom han et senere var hjemme på sommerferie. Klindt fandt år ledede en ekskursion til Ruts Kirke og ideen god og gav H. V. Jørgensen meget frie fortalte om denne samt om det ejendom­ tøjler. Lørdag d. 29. juli 1972 kunne H.V. melige orgel, der var bygget af postbud Ja­ Jørgensen på P-pladsen ved Gamleborg i nus Lind fra Hasle. Det kan også nævnes, Paradisbakkerne byde velkommen til et

151 H.V. JØRGENSEN

halvt hundrede deltagere i foreningens før­ Generalforsamlingen den 27. august ste sommerekskursion. Under amatørarkæ• 1977 i jagtstuen ved skovfogedboligen ologen Otto Rohn:ianns kyndige ledelse be­ Koldekildehus i Almindingen blev den sid­ sås først Gamleborg og derefter besøgtes ste under Jørn Klindts ledelse og formand­ Hjortebakkerne i Bodilsker. skab. Det var kun de allernærmeste, der På generalforsamlingen d. 8. september kom under vejr med, at han simpelthen 1973 på Christianshøj kunne Klindt med havde glemt at lave dagsorden og årsbe• glæde meddele, at daværende adjunkt Ebbe retning. Da man nogle måneder senere ved Gert Rasmussens gedigne værk "Kilder til et bestyrelsesmøde i 1978 skulle konstitu­ begivenhederne på Bornholm under Sve­ ere bestyrelsen, og Jørn Klindt nævnede riges besiddelse af øen 1658" var udkom­ muligheden for en fornyelse, blev boghol­ met som bind 6 i II. Række. 173 sider. I der Olaf Hansen foreslået og valgt. H.V. sit forord skriver Ebbe Gert Rasmussen, at Jørgensen fortsatte som næstformand og dette værk er den formelle afslutning på sekretær. Skønt Jørn Klindt blev genvalgt hans studier over emnet, hvorom Born­ til bestyrelsen flere gange, så man ham holmske Samlinger i II. Række, bind 3 i ikke til foreningens forskellige og ret hyp­ 1967 bragte hans analyse af begivenhe­ pige arrangementer, såsom foredragsaftner derne på Bornholm. 192 sider. Disse to og sommerekskursioner. værker tæller højt i faghistorisk regi, men som Jørn Klindt udtrykte det - "ville det Bornholmerprisen nok være lidt tungt for de fleste". Fra sam­ me forfatters hånd fulgte mere om samme Til generalforsamlingen den 9. september 1989 på Vandrerhjemmet i Rønne blev Jørn emne i 1982. Fra midten af 1970'erne markerede Jørn Klindt direkte inviteret af den daværende Klindt sig mindre i bestyrelsesarbejdet og formand, Olaf Hansen. Under næstsidste punkt på dagsordenen bad Olaf Hansen overlod meget - eksempelvis planlægnin• selv om ordet og udtalte: gen, koordineringen og gennemførelsen af sommerekskursionerne - til næstforman• "Kære Jørn, den og sekretæren, major H.V. Jørgensen. Du kom i bestyrelsen den 2. september Det skal fremhæves, at bogholder Olaf 1950 og sad i denne til sidste års general­ Hansen, der kendte Jørn Klindt fra dren­ forsamling den 3. september 1988. Altså i geårene i Neksø, og redaktørerne, lektor 38 år+ en dag! I denne periode var du for­ C.H. Kibsgaard efterfulgt af lektor Ebbe mand for foreningen i 19 år, nemlig fra Gert Rasmussen, arbejdede effektivt og 1959 til 1978. Og i din tid i bestyrelsen og loyalt med foreningens opgaver. som formand, er der sket mange ting. Jeg Ved de årlige konstitueringer begyndte kan i flæng nævne: At der blev indført et Jørn Klindt at ymte noget om, at der måske årligt kontingent, og at årbogen Born­ snart burde findes nye kræfter frem, men holmske Samlinger levede op til sit navn videre kom det ikke, skønt man kunne og blev en årbog. Vi fik en årlig sommer­ mærke, at hans kræfter og engagement var ekskursion og i vinterhalvåret bliver af­ svindende. holdt foredrag. Ved foreningens 50-års ju-

152 CIVILINGENIØR JØRN KLINDT 1921-2005

Den flotte vikingeskakbrik, der stadig tildeles modtagere af Bornholmerprisen.

bilæum i 1955 blev oprettet Bornholmer­ Her må det huskes, at det var Jørn Klindt, prisen. Du har tilmed været redaktør for der på generalforsamlingen den 20. august Samlingerne i nogle år, ligesom du var en 1955 i Nylars spontant foreslog, at Born­ stor støtte for lektor Lind i dennes sidste holms historiske Samfund i anledning af tid som redaktør. Og til Samlingerne har du 50-års jubilæet skulle indstifte en ærespris også givet enkelt bidrag, det første kom i med betegnelsen "Bornholms historiske 1955. Og så har du jo også skrevet mange Samfunds Ærespris". andre ting. Jeg kan blot nævne: "Barokken Efter 34 års forløb modtog han den selv. i Rønne Fæstning", "På sporet af de første Selve "Bornholmerprisen", som den nu Kofod' er" og "Disse Danske". Der har kaldes, er en keramikfigur, der viser en vi­ været bidrag i "Jul på Bornholm" o.m.a. king til hest. Originalen er en vikingetidig Bornholms historiske Samfund vil i dag skakbrik fundet ved udgravninger ved Ler­ sige dig tak for de mange år, som du på wick på Shetlandsøerne. forskellig vis har arbejdet i og for forenin­ Keramikfiguren er fremstillet af Erik gen. Hjorth og skænket af Hjorths Keramik i Og på foreningens vegne giver jeg dig Krystalgade i Rønne. denne symbolske figur, som er Bornhol­ merprisen."

153

Litteratur om Bornholm Indgået i Bornholms Centralbibliotek 2005-2006

Af Niels Foght Hansen

Redaktionen afsluttet 1. oktober 2006 NIELS FOGHT HANSEN

Værker af blandet indhold 08.06 Bornholms Museum. Bornholms Kunstmuseum: 08.05 •• 2004-2005 I udgivet af Bornholms Museumsfore­ Bornholm 2005 i billeder I udgivet af Bornholms ning. 2006. 128 sider, ill. Indhold: Lars Serena: Kent Tidendes Forlag. 2005 (40. årgang) 64 sider, ill. Jensen in memoriam. Ann Vibeke Knudsen: Nyt fra Bornholms Museum 2004-2005. Finn Ole Sonne Ni­ 08.05 elsen: Bornholms Museums antikvariske arbejde Bornholmske Samlinger I udgivet af Bornholms 2004-2005. Mogens Lau: Herbert von Garvens bre­ Historiske Samfund. 3. række. Bind 19. 148 sider, ve til Eli Rasmussen. Jacob Bilsted: Bag om muse­ ill. Indhold: Timan Kofoed: Tiden som selvstændig umsudstillingen "Konsulen fra Sydney". Niels Bach: landmand. Anders Teglgaard Kjær: De Gamles Hjem Laks og rejer, et par strejflys på historien om det i Rønne - en undersøgelse af den politiske baggrund bornholmske fjernfiskeri. Mogens Jensen: Erfarin­ for opførelsen. Jakob Seerup: På togt med Hvide Øm ger med helleristningerne. til Christiansø. Frank Nielsen: Syv år for Vang Brugsforening - eller hvordan Holger Colberg blev hotelejer. Niels Foght Hansen: Litteratur om Born­ Samfundsforhold holm indgået i Bornholms Centralbibliotek 2004- 2005. Ann Vibeke Knudsen: Bornholms Historiske 30 Samfund 2004-2005, formandsberetning. Working paper\ Centre for Regional and Tourism Research\The White Sea extension No. 25 : possi­ ble tourism connections between the Bothnian Are 08.05 Region and Russian Karelia I by Per Åke Nilsson Jul på Bornholm : Kulturhistorisk Årsskrift: 2005 Center for Regional- og Turismeforskning, 2005. 46 I redigeret af Jens Sørensen I udgivet af Bornholms sider, ill Tidendes Forlag. 2005( 73. årgang). 76 sider, ill. Ind­ hold: Lars Kærulf Møller: En nymodens raffineret farvekomponist på Bornholm. Jane Løvschall Dol­ 30 mer: Bornholm og Christiansø foreviget i moderne Working paper\ Centre for Regional and Tourism optik. Olaf Rudes og Karl Isaksons motivverden på Research\Destination Danmark på nettet Nr. 26: on­ øerne. Jørgen Butzbach: Naturhistorikeren der tænk• line booking af danske feriehuse, hoteller og andre te stort. Lektor Poul Nørgaard til minde. Jens E. overnatningstjenester 2004-2005 I af Carl Henrik Christiansen: "Hellere levende kujon end død helt". Marcussen. Center for Regional- og Turismeforsk­ Da bornholmere hjalp en af værnemagtens soldater. ning, 2005. 61 sider, ill. Egon Sørensen: "Frimærkeklubben". En beretning fra besættelsestiden. Mogens Lau: Sculptura anady­ 08.3319 omene. Billedkunstneren Aage Schad i Gudhjem og Bornholm i kultur- og oplevelsesøkonomien udenlands. Peter Tiemroth: "Danmark for Folket" Kultur & Kommunikation, 2006. 58 sider, ill. En rap­ blev skrevet i Salene. Arbejderdigteren Oskar Han­ port om Bornholms muligheder for at skabe vækst sen på Bornholm. H.V. Jørgensen: Mindesmærket på med udgangspunkt i kultur- og oplevelsesøkonomi Malkværnsskansen.Henrik Vensild: Et par gamle "vægterhatte" på Bornholms Museum. Mogens 08.3319 Dam: William Dam i Rønne. Bornholms ældste bog­ Bornholms kreative potentiale : udvikling af handel. Terje Nordberg: Afhanerpelse og halvstude­ bosætning og nyetablering på Bornholm. Kultur & rede røvere - blade fra Østerlars Friskoles historie­ Kommunikation, 2006. 38 sider, ill. Projektforslag bog. Folk vi huske I Jens Sørensen. Et udvalg af udarbejdet af Kultur og Kommunikation for Born­ bornholmsk litteratur 2004/2005 I Jens Sørensen. holms Kommune

156 LITTERATUR OM BORNHOLM

08.3319 TV Bornholms kulturinstitutioner og attraktio­ ner : i kultur- & Oplevelsesøkonomien. 08.37846 København : Kultur & Kommunikation, 2006. 30 TV2/Bornholm : Public Service redegørelse 2005 sider, ill. ; Redaktør: Jan Jørgensen Projektforslag udarbejdet af Kultur og Kommuni­ TV2/Bornholm, 2006. 15 sider, ill. kation for Bornholms Kommune Skoler 08.3319 Bornholmske designsmede : Et vækst- og in­ 08.37414 novationsprojekt for den Bornhomske Smede- og Bornholms Højskole: Årsskrift 2005 I redigeret Maskinbranche af Karsten Thorborg. Tidendes tryk. 72 sider, ill. Kultur & Kommunikation, 2006. 30 sider, ill. Pro­ jektforslag udarbejdet af Kultur og Kommunikation 08.37.5 for Bornholms Kommune Bornholms Gymnasium : Årsskrift 2006 I redi­ geret af Hans Fæster. Hakon Holm ApS. 80 sider, 08.3319 ill. Feldthus Andersen, Lene Bornholm i oplevelsesøkonomien - hvad er 08.375 fakta? Davidskolens årsskrift 2006. 19 sider, ill. Center for Regional- og Turismeforskning, 2006. 37 sider, ill. Forsikring

08.3319 08.381 Innovative møder : udvikling af erhvervsturis­ Bøggild, Hansaage men på Bornholm Bornholms Brand: 150 år. Jubilæum 1855-2005 København : Kultur & Kommunikation, 2006. 22 Bornholms Brand, 2005. 172 sider, ill. sider, ill. Projektforslag udarbejdet af Kultur og Kommunikation for Bornholms Kommune Topografi og turisme

08.362 08.4 Christoffersen, Henrik Bornholm : Aktuelle informationen, historische Kommunesammenlægning - Professionali­ und kulturwissenschaftliche Essays. Erlangen : filos, sering af politik og administration : 2006. 269 sider, ill. en undersøgelse i Bornholms Regionskommune I af Henrik Christoffersen, Kurt Klaudi Klausen, Svend 08.4 Lundtorp. AKF, 2005. 122 sider. Leben auf Bornholm : Gesprache mit einheimi­ schen und zugezogenen Erlangen : filos, 2006. 92 36.2 Bornholm sider, ill. Jon Madsen, Leiter der Zentalbibliothek in Ganderup Nielsen, Lisbeth Rønne. Kristian Goertz, Deutscher Honorarkunsul Medarbejderinddragelsen og kommunikati­ af Bornholm. Bente und Ole Madsen, Inhaber der onsstrategien i kommunesammenlægning Pension Langebjerg i Sandvig. Birgitte und Hans :dokumentation og analyse af erfaringerne fra Born­ Krahmer, Hotbesitzer, Dbersetzer, Stadt- und In­ holm I Lisbeth Ganderup Nielsen ; redaktør: Sten selfiihrer. Sebastian Frost, Goldschmied in Listed. Svensson ; illustrationer: Frantz Dupuis Fokus, Hans-Joachim Frost und Ingrid Eisenhauer, Wirts­ 2005. 215 sider, ill. leute von Hummerhytten in Listed

157 NIELS FOGHT HANSEN

08.408 Kommuneplanlægning Tempelridderne på Bornholm : Udvikling af oplevelsesturisme på Bornholm 08.7195 Kultur & Kommunikation, 2006. 22 sider, ill. Forslag til Regionkommuneplan 2005 : 1: Re­ Projektforslag udarbejdet af Kultur og Kommuni­ gional udvikling 2: Offentlig service 3: Regional fy­ kation for Bornholms Kommune sisk plan Bornholms Regionkommune, 2005. 148 sider+ 7 46.4 Bornholm kort, ill. Turen går til Bornholm I af Søren Lauridsen og Kaj Halberg ; kort: Ulla Britze ; fotos: Søren Lau­ 08. 7195 ridsen og Kaj Halberg Forslag til Regionkommuneplan 2005 : 4: By­ 4. udgave. Politiken, 2006. 132 sider, ill. beskrivelse og byudvikling Bornholms Regionkommune, 2005. 160 sider, ill.

Naturen 08.7195 Forslag til Regionkommuneplan 2005 : 5: 08.5026 Rammer for lokalplanlægning Natur på Bornholm I redigeret af Morten Top­ Bornholms Regionkommune, 2005. 37 sider, ill. Jensen. NaturBornholms Forlag 2006. (4. årgang). 64 sider, ill. 08.7195 Kalby Vindmølleprojekt : VVM-redegørelse, 50.264 Bornholm 2005. 38 sider, ill. Hansen, Finn NaturBornholm I tekst: Finn Hansen ; illustrati­ 08.7195 oner: Jane Hamilton. Natur Bonholm, 2006. 64 si­ Lokalplan 004 : Muleby der, ill. Bornholms Regionskommune, 2006. 12 sider, ill. Guide til NaturBornholm og nærliggende lokalite­ ter, Klintebakken, Læsåen og Risebækken 08.7195 Tidligere: 1. udgave. 2001 Lokalplan 010 : Biogasanlæg ved Tvillingegård Bornholms Regionskommune, 2005. 9 sider+ 2 bi­ Mad lag, ill.

08.6417 08.7195 Høst, Ulla Lokalplan 020 : for boligområde ved Pingels Alle Skaldyr & skidtfisk. og Stengade, Rønne Bornholms Tidendes forlag, 2005. 72 sider, ill. Bornholms Regionskommune, 2006. 10 sider, ill.

Arkitektur 08.7195 Regionplantillæg nr. 7 for de bornholmske hav­ 08.718 ne Laske, Friedrich Bornholms Regionskommune, 2005.53 sider, ill. Die rundkirchen auf Bornholm. Erlang : filos, 2006. 109 sider, ill. 08.7195 Faksimile der Orginalausgabe von 1902 Sandemandsgård Vindmølleprojekt : VVM­ redegørelse, 2005. 38 sider, ill.

158 LITTERATUR OM BORNHOLM

Kunst derby: Forår på Christiansø : fra "Danmarkskortet" 1964. Hans Reusch: De halve abers paradis : Chri­ 72 Anderberg, Astrid stiansø i digt og musik Astrid Anderberg : keramik gennem 50 år I indledende tekst ... :Peter Tiemroth ; svensk over­ sættelse: Hedda Kainz. Bornholms Kunstmuseum : Kunsthåndværk Galleri Kaffeslottet, 2005. 104 sider, ill. 09.7623 Præsentation af den svenske keramiker Astrid An­ Henriksen, Leif derberg's (f. 1927) værker, som siden 1972 har haft BOFA-keramik: 1953 - 1963. Rønne, 2005. 23 bopæl på Bornholm sider, ill.

72 Nyborg, Anders 76.23 Nyborg, Anders. Galleri Svaneke, 2005. 63 L. Hjorth - keramik gennem 150 år I Hans­ sider, ill. aage Bøggild. Bornholm Museum, 2006. 224 sider, Præsentation af kunstneren Anders Nyborg (f. 1934) ill. og hans værker Om Lauritz Hjorths keramikfabrik på Bornholm med en gennemgang af fabrikkens historie, kerami­ 73.6 ske produktion og portrætter af de tre generationer. Med vinden drager frø : mens rødder stikker Indhold: Ann Vibeke Knudsen: Lauritz Hjorth : dybt I billedhugger Jun-Ichi Inoue I fotograf Janne værksted i 1859, keramikfabrik i Krystalgade siden Klerk I tekst: Jane Løvschall Dolmer. Bornholms 1862 : pynte- og brugsting : græske inspirationer : Kunstmuseum, 2005. 71 sider, ill. Værker af billed­ Thorvaldsen sat ned i format : Nordens fortid. Lars huggeren Jun-Ichi Inoue (f. 1948) og fotografen Jan­ Serena: Stiltrængsel og sort jugend : omkring Hans ne Klerk (f. 1953) fra deres fælles udstilling. Hjorth, stentøjet for dets egen skyld. Storprodukti­ on af det gråbrune stentøj uden glasur : omkring Tho­ 74.6 ra Hjorth. Tilbage til værkstedet : omkring Marie Sommerskær : Christiansø og kunstnerne. Lyng­ Hjorth og Ulla Hjorth. Om mærkninger og kerami­ by : Sophienholm. Kerteminde : Johannes Larsen kere. Henrik Vensild: Apotekskrukkerne - et specia­ Museet, 2006. 175 sider, ill. le. Hansaage Bøggild: Gennem krig og flugt til kera­ Topografisk, essayistisk, lyrisk, malerisk og kuns­ mikken : Gertrud Kudielka. Marie Hjorth: Fabrik­ thistorisk beskrivelse af Christiansø. ken midt i 1900-tallet, produktionen og kunsthånd• Indhold: Lars Abrahamsen: Øen. Hannes Stephen­ værket: omkring Peter Hjorth og Erik Hjorth. Hjort­ sen: Østersøens beskytterinde : Christiansøs histo­ hs Fabrik - bygninger og museum I af Ann Vibeke rie. Lulu Salto Stephensen: Nordens Capri : Christi­ Knudsen, Niels-Holger Larsen og Henrik Vensild ansøs haver og flora. Peter Lyngs: På klippegrund : Christiansøs dyreliv. Henrik Vensild: Fra søsiden : fra topografisk gengivelse til kunstnerisk motiv, ca. Historie 1750-1900. Tage Voss: Øens univers: Fra "Status på skæret" 1954. Hansaage Bøggild: Har ar mycket 91.157 Bornholm vackert: kunstnere på Christiansø 1900-1940. Axel Fortidsminder på Bornholm Salto: Malerøen. Erland Porsmose: Civita Christi­ 3. reviderede oplag i.e. ny udgave I tekst ... : Finn ansø : en kunstnerkoloni i Østersøen. Per Daugbjerg: Ole Nielsen og Gerda Kofod. Bornholms Regions­ Matildas beskytter : marinemaleren Oscar Hullgren. kommune, Natur & Miljø, 2006. 112 sider, ill Jens Henrik Sandberg: Farveglæde : Isakson og Høst Tidligere: 2. reviderede oplag. Kbh. : Miljøministe­ på Christiansø. Mogens Lau: Tryde - og alle de an­ riet, Skov- og Naturstyrelsen: Rønne : Bornholms dre : kunstnere på Christiansø efter 1940. Knud Søn- Amt, Teknisk Forvaltning, 1994. 96 sider

159 NIELS FOGHT HANSEN

91.69 død i 1966 og som siden er blevet indrettet til mu­ Haagensen, Erling seum Tempelherrernes skat : et studie. 2. udgave. Bo­ gan, 2006. 216 sider, ill. 2. udgave 08.99 Nielsen, Einer Emil Indhold: Arven ; Tempelherrerne ; Bernard af Cla­ Nielsen, Einer Emil irvaux; Eskil; Den Baltiske Mission; Tempelher­ Shanghai-sømændene 1940-1945: Danmarks rernes skat ; Konklusion ; Den geometriske nøgle ; glemte søfolk Gralen blev båret af tre borde Emilios, 2005. 218 sider, ill.

96.71 08.998 Hornemann, Jacob Bloch-Kelsen, Jytte Bornholm mellem Øst og Vest: En udenrigs­ Stamtavle over Slægten Espersen og Lind : politisk dokumentation op til og under de sovjetiske Supplement, 2005. befrielsestroppers ophold på Bornholm 1945-1946 5 blade + 1 tavle og under den kolde krig I udgivet med indledning og noter af Jacob Hornemann. Bornholms Tidendes Romaner og digte Forlag, 2006. 874 sider Brandt, Steffen 25 vandringer i Høsts fodspor I Jo Dam Kær• Personalhistorie gaard: foto I & Steffen Brandt: tekster; forord: Jens 99.4 Filholm, Bjarni Åkesson Henrik Sandberg Filholm, Bjarni Åkesson Oluf Høst Museet, 2005. 44 sider, ill. Tresserglimt fra Solskinsøen. Nautilus, 2006. 25 lyriske prosastykker hvor Steffen Brandt gengi­ 80 sider, ill. ver sine indtryk fra ture rundt i Gudhjem ad samme spor som maleren Oluf Høst. Illustreret med Jo Dam 99.4 Høst, Oluf Kjærgaards meget personlige fotografier af omgi­ Med venlig hilsen - kunstnere skriver breve velserne I udgivet af Jens Henrik Sandberg ; fotografi Ole Tage Hartmann. Oluf Høst Museet, 2006. 63 sider, Harild, Kirsten Sonne ill. Kampen om øen. Gyldendal, 2005. 185 sider. Gengivelser af en række illustrerede breve skrevet Frederik er kommet til Bornholm, hvor Emmy og af maleren Oluf Høst (1884-1966) i sine sidste år til hendes mor bor midlertidigt. Her er den onde un­ familien og andre kunstnere bl.a. Sven Havsteen­ derjordiske Fanken på spil igen og de to børn, der Mikkelsen er udset af en gammel spådom til at redde øen, ud­ fordres nu af såvel gode som onde kræfter. 99.4 Høst, Oluf 3. del af Den hemmelige by. Norresan - Oluf Høsts hus og have i Gud­ hjem I tekst: Jens Henrik Sandberg I fotografier af Mailand, Hanne Janne Klerk. Oluf Høst Museet, 2006. 119 sider, ill. Dun til søsters dyne I Tegninger og tekst af Han­ Fotografier fra Oluf Høst hus og have kaldet "Nor­ ne Mailand. resån" i Gudhjem som han boede i fra 1929 til sin Bornholms Tidende, 2005. 29 sider, ill.

160 Bornholms historiske Samfund 2005-2006 GENERALFORSAMLING lørdag 26. august 2006 kl. 14 på Hammershus AfAnn Vibeke Knudsen

Formandsberetning Formanden, aflagde sin beretning. Siden vi mødtes her til sidste generalfor­ Under bemærkninger til beretningen var samling, har vi mistet et mangeårigt og me­ der tre punkter: get kært medlem af vores bestyrelse. Tid­ 1. Uddybende orientering om de perso­ ligere overbibliotekar H.C. Larsen døde 6. ner, der biograferes i den kommende jubi­ november 2005. Han blev 78 år. Han kom læumsbog. ind i BHS' bestyrelse ved generalforsam­ 2. Der blev udtrykt tilfredshed med at lingen 2. september 1978 - og deltog i be­ sommerekskursionerne er flyttet og nu er styrelsens arbejde indtil 4. september 1999. forsommeraftenekskursioner. Altså i 21 år. 3. Svend Aage Møller orienterede om ar­ Han var foreningens kontakt først og bejdet med foreningens hjemmeside, her­ fremmest til Lokalhistorisk Arkiv, som han under om hvad hjemmesiden rummer. var initiativtageren til. Men derudover Beretningen blev herefter taget til efter­ selvfølgelig til det bibliotek, han var chef retning. for - og til Folkeuniversitetet, med hvis På redaktørens vegne fortalte formanden mellemkomst mange af vore foredragsar­ om det bind, I modtog sidste vinter. rangementer blev og fortsat bliver finansi­ Denne beretning blev også taget til ef­ eret. Vi er mange, der nød samværet med terretning. H.C. Larsen, hans store vid, dejlige stille Kassereren forelagde regnskabet, der ud­ humor og meget behagelige væsen. Sam­ viste et driftsoverskud på kr. 28.656. Han arbejdet med ham om samlingerne i Lo­ oplyste, at henlæggelsen til Stibolts fra­ kalhistorisk Arkiv var upåklageligt. Han er seologi i 2005 er ændret til et jubilæums• savnet; vi er ham dybt taknemmelige for fond. Han oplyste endvidere, at medlems­ hans interesse for den bornholmske histo­ tallet var 702, hvilket var en nedgang på rie og ikke mindst for hans meget, meget 18 incl. de biblioteker, der er faldet væk. store arbejde med det lokalhistoriske ar­ Regnskabet blev herefter taget til efter­ kiv. retning. Jeg vil bede forsamlingen rejse sig op Uændret kontingent blev foreslået, 175 og mindes H.C. Larsen ved en kort stilhed. kr. Til bestyrelsen genvalgtes Ann Vibeke Lørdag 27. august 2005 afholdt vi den årli• Knudsen, H.V. Jørgensen, Per Thule Han­ ge generalforsamling på Bornholms Høj­ sen, Niels Aakjær og der var nyvalg af Ja­ skole. 28 deltagere - incl. bestyrelsesmed­ kob Seerup, som herefter præsenterede sig lemmer - var mødt frem og som dirigent selv og redegjorde for sit liv og levned, her­ fungerede Poul Erik Munk. under om sit arbejde som museumsin-

161 ANN VIBEKE KNUDSEN

spektør på Orlogs/Tøjhusmuseet samt rie i al sin mangfoldighed. Her har læg og forskning i en 1700tals dansk søofficers lærd mulighed for at få publiceret stort og dagbog. småt om emner, som alle har Bornholms Der var også genvalg af Mogens Lau - historie som fælles omdrejningspunkt. men nyvalg af Erling Juul-Pedersen - som Vi har ofte på møderne diskuteret, hvor­ revisorer samt af Jørn Uffe Hansen som ledes vi kan udbrede kendskabet til og sti­ revisorsuppleant. mulere interessen for den bornholmske hi­ Bestyrelsen havde besluttet, at der ikke storie. blev uddelt Bornholmerpris for 2005. Tiderne har ændret sig. Da foreningen Efter at den obligatoriske kaffe var druk­ startede for nu 100 år siden, var den sam­ ket, besøgte deltagerne Valborg Andersen men med Bornholms Museum alene om på Frostegårds Skæreri, hvor de med hen­ formidlingen af øens historie. Dengang var de som guide fik lov at nyde den meget fine de lokale kulturudbud af endda særdeles have. begrænset omfang. Nu bombarderes man Bestyrelsen konstituerede sig efterføl­ med allehånde former også for historisk gende på sit første bestyrelsesmøde 31. ok­ underholdning, det være sig på tv, i radio tober som følger: eller i imponerende og spraglede publika­ tioner. For ikke at glemme det allervigtig­ Formand: Ann Vibeke Knudsen ste, den fuldstændige endeløse formidling Næstformand og sekretær: Robert Hansen på internettet. Over for det udbud fremstår Kasserer: Erik Svendsen vores forening efterhånden som et relikt fra Redaktør: Jakob Seerup længst svundne dage. En forening for folk, Forretningsudvalg: Formand, næstfor• der er kommet op i årene. En forening des­ mand, kasserer, redaktør samt Lillian værre også med et jævnt faldende med­ Hjorth Westh. lemstal. Det er ikke enestående for denne fore­ Bestyrelsen har i alt afholdt fire bestyrel­ ning, sådan er tendensen helt generelt på sesmøder i den forløbne periode. (31.10. landsplan. 05, 16.03.06, 9.05.06 og 7.08.05). Til ori­ Men det skal man selvfølgelig ikke lade entering kanjeg fortælle foreningens med­ sig blokere af, man må tage kampen op og lemmer, at bestyrelsesmøderne foregår på finde ud af, hvordan man fornyer sig, hvor­ skift i bestyrelsesmedlemmernes hjem, og dan man overlever en periode med svig­ at udgifter til møderne tilsvarende afhol­ tende historisk interesse - i hvert fald i for­ des af de enkelte bestyrelsesmedlemmer eningens regi. privat. Jeg må tilstå, at jeg ikke her kan kom­ me med de vise ord; bestyrelsen har ikke Formål en genial løsning på det problem. Men der Foreningens fornemste opgave er at sikre går ikke et bestyrelsesmøde, hvor vi ikke den fortsatte udgivelse af årbogen, "Sam­ diskuterer, hvorledes vi kan skabe nyt liv lingerne", som repræsenterer den samlede i de gamle klude. Nye tiltag, kalder vi og fortsatte krønike om Bornholms histo- punktet.

162 BORNHOLMS HISTORISKE SAMFUND 2005-2006

Et af de nye indlysende tiltag er natur­ Hjemmesiden ligvis at få unge folk ind i bestyrelsen, og Vi har selvfølgelig vores hjemmeside, som det er vi nu godt på vej til. tidligere omtalt og som allerede nu er un­ Men det kommende år skal vi bruge til der vældig udbygning, takket være vores at diskutere foreningens fremtid. bestyrelsesmedlem Svend Aage Møller. Et af de væsentlige tiltag er en samkøring af Foredrag og rejser samtlige registre over samlingernes efter­ I efteråret 2006 bliver det store arrange­ hånden tre rækker. De er ikke helt på plads ment fejringen af vores 1OOårs jubilæum. endnu, men der arbejdes vældigt med sa­ Det vender jeg tilbage til. gen. Man vil med tiden kunne gå ind på Vinter/forår 2007 har vi planlagt at ar­ vores hjemmeside og slå snart sagt hvad rangere foredrag, dels om Øens berømte som helst op, af det der er skrevet om i runesten, dels foredrag af to af Bornholms samlingerne. Men ligeså vigtigt er det, at Museums unge, nyansatte historikere, om søgemaskinerne får fat på registrene såle• deres specialer, "Landssvigerne", en ny des at folk på den måde vil kunne finde måde at fokusere på Anden Verdenskrig på vej til vores mange publikationer med uen­ - og om De vestindiske Øer - som også delige mange værdifulde bidrag om Born­ mange bornholmere havde tilknytning til! holms historie. Allerede nu er der altså lidt Måske er der andre unge historikere, som hjælp at hente! vi også kan få på bane? Hjemmesiden kan selvfølgelig udnyttes I den forgangne sæson har der ikke været på utallige andre måder, men alt arbejde er foredrag. Derimod var der arrangeret en også frivilligt her, og hvis nogen er inter­ meget vellykket rejse til det nordøstlige Po­ esseret er det blot om at melde sig! len i september 2005. Billeder fra turen kan ses på vores hjemmeside. Rejsen var ar­ Sommerekskursion rangeret i et samarbejde mellem Forenin­ Igen i år inviterede vi på en lille sommer­ gen Norden, Bornholms Museumsforening ekskursion, denne gang til Melstedgård, el­ og vores forening. Når turen blev en så stor ler nærmere til et telt uden for Melstedgård, succes skyldtes det ikke mindst, at Niels hvor restaureringen af den gamle Tejn Chresten Andersen fra Regionskommu­ Stubmølle foregik og stadig foregår. nens EUsekretariat ydede en stor indsats Som forhåbentlig de fleste bekendt, ejes ved tilrettelægningen af turen. Vi er ham møllen af Foreningen Bornholm. Forenin­ stor tak skyldig! gen foreslog for en del år siden, at møllen Vi ville principielt gerne fortsat arran­ blev flyttet til Melstedgård, da placeringen gere rejser med historisk mål og indhold, i Tejn med årene ikke var særlig hensigts­ men der er ikke pt. bestyrelsesmedlemmer, mæssig. Men sådan en flytning og ikke der mener at kunne påtage sig opgaven. mindst restaurering og genopstilling koster Hvis der blandt de tilstedeværende er no­ mange penge. Rigtig mange penge! Efter­ gen, der har lyst til at være rejsearrangører, hånden er det lykkedes at skrabe de knap er jeg sikker på at vi er mange, der gerne 2 Yz mio kr. sammen det koster, og nu ser deltager! det ud til at møllen snart står igen.

163 ANN VIBEKE KNUDSEN

8. juni 2006 var et halvt hundrede men­ En tak til alle nesker mødt op for at høre arkitekt Niels­ Traditionen tro vil jeg godt her til sidst tak­ Holger Larsen fortælle om flytningen af ke bestyrelsens medlemmer for arbejdet i møllen. De fire håndværkere, der arbejder det forgangne år. Jeg vil også godt takke med møllen var også mødt frem og fortal­ foreningens medlemmer især for økono­ te ligeledes om deres arbejde. Bagefter misk støtte til vores arbejde; uden jeres tro­ kunne man gå en aftentur ind på Melsted­ faste støtte ville det ikke være muligt at gård, hvor der naturligvis også var kaffe udgive Samlingerne hvert år, således som på kanden! Det var tre foreninger der stod det stort set er lykkedes for foreningen fra for arrangementet, Foreningen Bornholm, 1906 til i dag. Bornholms Museumsforening og så os. Vi Vi kan godt bruge flere medlemmer, så håber at finde et tilsvarende relevant mål hvis hvert medlem påtog sig at tegne mi­ til næste år. Og vi vil i god tid sørge for, nimum et nyt medlem - ja så ville fremti­ at der bliver lagt oplysninger om dette og den se lys ud! andre arrangementer på vores hjemmeside. Også en tak til pressen, for en positiv in­ teresse og en bevågenhed, der er med til at 100-års-jubilæum 2006 gøre Historisk Samfund lidt mere synlig i I 2006 vil vi markere foreningens 1OOårs den bornholmske bevidsthed. Vi er ikke jubilæum. Vi vil indbyde til reception og mindst taknemmelige for den interesse, der vil sørge for en festlig eftermiddag med ta­ udvises for vores årbog. ler, underholdning, uddeling af ærespriser! Og meget mere. Og vi håber meget, at for­ Herefter overlader jeg beretningen til fore­ eningens medlemmer vil møde talstærkt ningens - forhåbendig - velvillige behand­ op. ling.

164 Love for Bornholms historiske Samfund

§ 1. Foreningens navn er »Bornholms hi­ § 6. Bestyrelsen konstituerer sig med en for­ storiske Samfund«. mand og en næstformand, der også er sekretær. Bestyrelsen vælger desuden § 2. Foreningen har til formål at vække og kasserer og redaktør, der ikke behøver bevare interessen for Bornholm og dens være medlemmer af bestyrelsen. - Be­ fortid. Foreningen udsender et årsskrift styrelsen vælger et forretningsudvalg på »Bornholmske Samlinger« med afhand­ 5 medlemmer, hvori kasserer og redak­ linger om bornholmske forhold, eller tør skal være medlemmer. undtagelsesvis selvstændige værker om Bornholm. § 7. Det årlige kontingent fastsættes af ge­ neralforsamlingen. Kontingentet op­ § 3. Enhver interesseret kan blive medlem kræves i maj måned ved girokort. ved henvendelse til et af bestyrelsens medlemmer. § 8. Modtageren af Bornholms historiske Samfunds ærespris »Bornholmerpri­ § 4. Foreningen afholder generalforsamling sen« skal være indstillet af en enstem­ hvert år i august eller september måned mig bestyrelse. efter bekendtgørelse i øens dagblad en uge i forvejen. § 9. I tilfælde af foreningens opløsning Generalforsamlingen er foreningens overgår evt. aktiver til Bornholms Mu­ øverste myndighed, og dens beslutnin­ seum. ger træffes ved almindelig stemmefler­ tal.

§ 5. Generalforsamlingen vælger en besty­ relse på 9 medlemmer for 2 år, således at der hvert år afgår skiftevis 4 og 5 medlemmer, første år ved lodtrækning. I denne bestyrelse skal hvert af øens her­ Foreningens love er sidst trykt i Bornholmske reder være repræsenteret med mindst et Samlinger, III. række, bd. 19 i 2005. medlem. - Samtidig vælges 2 revisorer På foreningens generalforsamling d. 1. sep­ samt I revisorsuppleant. tember 200 I blev kontingentet sat til kr. 175,00.

165 Forfatternes navne og adresser

H.V. Jørgensen Jens Sørensen Kanegårds vej 10 Haslevej 16 3700 Rønne 3700 Rønne

Finn Bræstrup Karlsen Jonna Rohmann Vimmelskaftet 14 H.C. Ørstedsvej 38 3700 Rønne 1879 Frederiksberg C

Ann Vibeke Knudsen Niels-Holger Larsen Vimmelskaffet 2 Vimmelskaftet 2 3700 Rønne 3700 Rønne

Kjeld Borch Vesth Ebbe Gert Rasmussen Gammel Mønt 37 Østerled 43 1117 København K 3700 Rønne

Finn Ole Sonne Nielsen Niels Foght Lynggårdsvej 21, Olsker Provstegade 10 3770 Allinge 3700 Rønne

Karenmarie Exsteen Skippergænge 2 3730 Nexø

166 Bornholms historiske Samfunds bestyrelse

Ann Vibeke Knudsen (formand) Per Thule Hansen Vimmelskaffet 2 Søborgstræde 8 3700 Rønne 3700 Rønne

Robert Hansen (næstformand og sekretær) Ebbe Gert Rasmussen Godthåbsvej 4 Østerled 43 3751 Østermarie 3700 Rønne

Erik Svendsen (kasserer) H.V. Jørgensen St. Torvegade 1 Kanegårdsvej 10 3700 Rønne 3700 Rønne

Jakob Seerup (redaktør) Niels Aakjær Nørregade 58 Pilevangen 23 3730 Nexø 3700 Rønne

Svend Aage Møller (webmaster) Anette Eriksen Smedegårdsvej 61 Ll. Torv 3, 3. tv. 3700 Rønne 3700 Rønne

Indmelding i Bornholms historiske Samfund kan ske ved henvendelse til et af bestyrelses­ medlemmerne. Se nærmere på www.historisk-samfund-bornholm.dk.

167