De samiske sprog

Deres situation og sprogpolitiske vilkår

Marc Daniel Skibsted Volhardt

Norræn tjáskipti og málstefna Háskóli Íslands

RESUMÉ

enne opgave beskæftiger sig med de ni samiske sprog. Sprogene tales i det område i det nordligste Europa, vi med et samisk ord i dag D kalder Sápmi, et område som omfatter de nordligste dele af Norge, Sverige, Finland samt Kolahalvøen i Rusland. I opgaven vil jeg behandle de ni sprog, der tales i dag, ved at anskue dem dels fra en sprogtypologisk, dels fra en sprogpolitisk vinkel samt deres brug i skole- og mediesammenhæng. Det er meningen at opgaven skal være oplysende og virke som en oversigt over de samiske sprog, men også fungere som den samiske anskuelsesvinkel i nordisk sprogpolitik med hensyn til samisk skriftsprog, for netop brugen af skriftsprog og sprogpolitisk beskyttelse viser sig at være en af de vigtigste faktorer der afgør, om sprogene holdes i live og ved godt helbred i det moderne samfund. Jeg gennemgår hvert af de samiske sprog med hensyn til geografisk placering, antal talere og sprogenes faktiske anvendelse på to af samfundets vigtige domæner, nemlig skolen og medierne. Herefter går jeg ind og kigger nærmere på hvilke sproglige bestemmelser og love der findes til at beskytte sprogene i de fire lande, Sápmi omfatter, der afgør de forskellige sprogs skæbne.

Side 2 af 39

ÁGRIP Á ÍSLENSKU

etta ritgerðarverkefni fjallar um samísku tungumálin níu. Tungumálin eru töluð á því landsvæði Evrópu sem er á samísku Þ kallað Sápmi, svæði sem spannar nyrstu hluti Noregs, Svíþjóðar og Finnlands auk Kolaskaga í Rússlandi. Í ritgerðinni fjalla ég um málin níu sem eru töluð í dag með því að sjá þau annars vegar frá málgerðafræðilegu og hins vegar málpólitísku sjónarhorni auk notkunar þeirra í skólum og fjölmiðlum. Ætlast er til að ritgerðin sé fræðandi og gefi lesandanum yfirlit um samísku málin, en muni einnig vera samískt sjónarhorn í norrænni málpólitík með tilliti til samísks ritmáls. Það kemur einmitt í ljós að notkun ritmáls og málpólitískrar verndar eru mikilvægustu atriðin sem ráða hvort tungumálunum sé haldið lifandi og við góða heilsu. Ég fer yfir samísku tungumálin hvert fyrir sig í stuttu máli með tilliti til fjölda talenda, hvar þau eru töluð og síðan hvernig málin eru notuð á tveimur mikilvægum sviðum samfélagsins, í skólum og í fjölmiðlum. Að lokum fjalla ég um málpólitík og þau mállög sem vernda málin og ráða örlög þeirra í löndunum fjórum sem eru partur af Sápmi.

Side 3 af 39

1. INDLEDNING ...... 5

1.1. Opgavens formål ...... 6 1.2. Begrebsafklaring ...... 6 1.3. Kilder og metoder ...... 7

2. DE SAMISKE SPROGS UDBREDELSE OG DERES TYPOLOGISKE SÆRTRÆK .. 7

2.1. En oversigt over de samiske sprogs udbredelse ...... 7 2.2. Typologiske særtræk ved de samiske sprog ...... 10

3. BRUGEN AF SAMISK I SKOLER OG MEDIER ...... 14

3.1. Sydsamisk – Åarjelsaemien gïele ...... 15 3.2. Umesamisk – Ubmejensámien giella ...... 16 3.3. Pitesamisk – Bidumsámegiella ...... 16 3.4. Lulesamisk – Julevsámegiella ...... 17 3.5. Nordsamisk – Davvisámegiella ...... 19 3.6. Inarisamisk – Ánâraškielâ ...... 20 3.7. Skoltsamisk – Nuõrttsää′mǩiõll ...... 21 3.8. Kildinsamisk – Кӣлт сāмь кӣлл ...... 23 er a i k – ь с мь кӣлл ...... 25 3.10. Et skematisk sammendrag over samiske sprogs domæner ...... 25

4. SPROGPOLITISKE VILKÅR ...... 26

4.1. Samisk Sprognævn – Sámi giellalávdegoddi ...... 26 4.2. Lovgivning om samisk ...... 27 4.2.1. Samisk i Norge ...... 27 4.2.2. Samisk i Sverige ...... 29 4.2.3. Samisk i Finland...... 32 4.2.4. Samisk i Rusland ...... 33

5. SAMMENFATNING OG KONKLUSION ...... 34 KILDEHENVISNINGER ...... 36 BILAG TEKSTPRØVER PÅ DE FORSKELLIGE SAMISKE SPROG ...... 38

Side 4 af 39

De samiske sprog tales på Nordkalotten på randen af det nordligste Europa, af samerne kaldt Sápmi. Området strækker sig fra det mellemste Skandinavien, op gennem Finnmark, svensk og finsk Lapland og videre til Kolahalvøen i Rusland. Her har der boet samer længe før andre folkeslag indvandrede til området. Samerne er i dag det eneste urfolk i den Europæiske Union. Sápmi er det navn jeg herfra vil bruge om dette samiske landområde, som er vist i forhold til resten af Europa på Figur 1. I dag udgør samerne de største befolkningsgrupper i den nordligste finske kommune Utsjoki (nordsamisk Ohcejohka; inarisamisk Uccjuuhâ; skoltsamisk Uccjokk) og i de fire norske finnmarkskommuner Karasjok (nordsamisk Kárášjohka), Kautokeino (nordsamisk Guovdageaidnu), Tana (nordsamisk Deatnu) og Nesseby (nordsamisk Unjárga) (Vuolab-Lohi 2010).

Figur 1: Europa. Sápmi markeret med rødt. Kilde: wikipedia.com

I denne opgave vil jeg beskrive de samiske sprog, til dels i et lingvistisk typologisk perspektiv, sprogenes brug samt sprogpolitiske bestemmelser for sprogene. I de første afsnit vil jeg give en oversigt over de samiske sprog i forskellige henseender. I afsnit 2 giver jeg en oversigt over antal talere, geografisk placering af sprogene og typologiske kendetegn for dem. I afsnit 3 undersøger jeg hvordan de samiske sprog står i dagens samfund mht. om de har skriftsprog, om der undervises i dem og om der findes undervisningsmaterialer på dem. I afsnit 4 vender jeg mig mod de sprogpolitiske vilkår. Har sprogene officiel status i områderne de tales i? Til en hvor stor grad og på hvilke punkter? Det er alle spørgsmål som jeg søger svar på, og det leder mig frem til følgende, overordnede problemstilling:

Hvad kendetegner de samiske sprog og deres situation og sprogpolitiske vilkår?

Side 5 af 39

I bilagene bag i opgaven har jeg præsenteret tekstprøver på de nu samiske sprog. På den måde kan læseren danne sig et visuelt indtryk af sprogene og ortografiske udtryk.

1.1. Opgavens formål Denne opgave har til formål dels at give en samlet beskrivelse af de samiske sprog, der i dag tales i Sápmi. Det er min fornemmelse, at de færreste, inklusive jeg selv, før jeg påbegyndte arbejdet med og kildeindsamlingen til denne opgave, har en særlig megen kendskab til de samiske sprog, hvis de ikke lever i et samfund, hvor de samiske sprog er hverdagsemne. Derfor er det mit ønske, at opgaven skal være kortfattet og præcis introduktion til de samiske sprog, deres brug i samfundet og hvordan de står lovgivningsmæssigt, og dermed øge kendskabet til dem. Denne opgave er også afslutningen på et kursus i nordisk sprogpolitik, og i opgaven inddrages derfor naturligvis en sprogpolitisk indgangsvinkel til de samiske sprog, både på nordisk plan, med Deklaration om nordisk språkpolitik (Nordisk Ministerråd 2007) som centralt sprogpolitisk dokument, og på nationalt plan med de enkelte landes sprogbestemmelser og -love, eller mangel på samme, som det er tilfældet for de kolasamiske sprog på Kolahalvøen i Rusland. Samtidig er opgaven en del af mit eget studium i sprogvidenskab, og derfor inddrager jeg også en sprogtypologisk vinkel. Der findes mig bekendt ingen oversigtlig opgave over alle de samiske sprog beskrevne hver for sig både statistisk, domænemæssigt, og hvor også sprogpolitiske vilkår er draget med1. Som følge af ovenstående omfattende problemstilling overskrider opgaven omfangsgrænsen.

1.2. Begrebsafklaring Det er på alle måder ukorrekt at tale om samisk som et enkelt sprog, for det er det helt enkelt ikke. Noget af det, der traditionelt adskiller sprog fra dialekter, er indbyrdes forståelighed, og for de samiske sprog gælder det, at en som taler sydsamisk fra Snåsa (Snåase) i det mellemste Norge forstår ikke en som taler nordsamisk fra Karasjok (Kárášjohka) i Finnmark helt i nord. Samisk er lovfæstet minoritetssprog i Norge, Sverige og Finland. I dagligsprog taler vi altså ofte om samisk som om der er tale om ét sprog, men betegnelsen „samisk“ dækker her i opgaven over alle ni samiske sprog. Når stednavne anvendes i opgaven, optræder først det navn, som bruges på opgavens sprog dansk, dvs. først og fremmest norske, svenske og finske stednavne. I parentes herefter søger jeg så vidt muligt at gengive stednavnets navne på alle sprog i det pågældende område. Er det en selvfølge hvilket sprog der angives i parentesen, udelades navnet på sproget, dvs. at et norsk/ nordsamisk område som Kautokeino vil komme til at fremstå som Kautokeino (Guovdageaidnu). Fremgår dette ikke tydeligt, angives sproget i parentesen, f.eks. et finsk/inarisamisk/ skoltsamisk/nordsamisk stednavn som Inari, der vil komme til at optræde som Inari (inarisamisk Aanaar; skoltsamisk Aanar; nordsamisk Anár). I de tilfælde hvor russiske stednavne optræder, angives først en original kyrillisk2 form af navnet, herefter samisk i parentes, det vil sige f.eks. Lovozero (Ловозеро; kildinsamisk Луяввьр (Lujavv’r)). Hvis det samiske navn anvender kyrillisk

1 Efter kursets afslutning har Solstad et al. (2012) udgivet rapporten Samisk språkundersøkelse, som ud fra en række kvantitative undersøgelser og kasusstudier kortlægger den samiske sprogsituation. I indledningen står, at „[r]apporten danner et godt empirisk grunnlag for videre arbeid for å styrke de samiske språkene i Norge“, hvorfor disse to rapporter til dels følges ad i deres indgangsvinkel og formål. Kan hentes gratis ned fra nettet på adressen http://www.nrk.no/contentfile/file/1.8198510!Samisk%2Bspr%C3%A5kunders%C3%B8kelse%2B2012.pdf. 2 Kyrillisk er navnet på det alfabet som bl.a. det russiske sprog bruger. Derfor er forskellige udgaver af det kyrilliske alfabet også det alfabet som mange af Ruslands mindretalssprog anvender i deres ortografier, f.eks. kildinsamisk, hvorimod de samiske sprog i Finland, Sverige og Norge bruger latinske alfabeter, som er det fremtrædende alfabet her.

Side 6 af 39 ortografi, sættes transskriptionen i parentes efter navnet som herover, som ved det kildinsamiske navn Луяввьр. Findes der flere forskellige navne på samme sprog adskilles disse med skråstreg, som f.eks. i Jokkmokk (lulesamisk Jåhkåmåhkke/Dálvvadis). En person som taler samisk betegner jeg som samisktalende, og personer med samiske gener, uafhængigt af sprogkundskaber refererer jeg til som samer (ental: same, af samisk sámi). Betegnelserne lappisk og lappe har før i tiden været som alternativer til ord beslægtede med samisk. De bruges ikke længere, og anses for politisk ukorrekt og nedværdigende. Ifølge hjemmesiden http://boreale.konto.itv.se/samieng.htm henviser ordet lappisk til ordet lap, altså en stump stof, og hentyder til, at samer skulle have lappet tøj på. Betegnelsen er endvidere problematisk, idet en lappe normalt også betegner en hvilken som helst beboer i Lapland som ikke nødvendigvis er indfødt same. Betegnelsen Lapland bruges dog stadig om landområderne. Hvor udtale er angivet med lydskrift opgave, anvender jeg det internationale fonetiske lydskriftalfabet IPA i en grov, letlæst udgave.

1.3. Kilder og metoder I forløbet med nærværende opgave har jeg anvendt tidsskriftsartikler, sprogpolitiske dokumenter, elektroniske nyhedstekster fra samiske og skandinaviske nyhedsmedier samt interviewmetoden. De sprogpolitiske dokumenter findes for det meste på officielle hjemmesider hos kommuner, skoler og de pågældende landes regeringer. Der findes et væld af nyhedsstof på nettet, både på de samiske sprog og på de nationale sprog i de pågældende lande. Især brugte jeg det norske NRK Sápmi. Jeg fandt relevant materiale dels ved at skimme de enkelte nyhedsmediers hjemmesider, dels ved at anvende søgemaskiner, hvorved jeg kunne anvende specifikke søgeord. Jeg ringede også til Samisk Sprognævn i Kautokeino (nordsamisk Guovdageaidnu) og talte med Laila Palojärvi, administrerende direktør. Jeg lavede et telefonisk interview, hvor jeg spurgte til sprogsituationen generelt, sprogpolitik og sprognævnets rolle som institution. Det var en udfordring at indsamle oplysninger på denne måde, men bestemt brugbart. I de typologiske afsnit går jeg ud fra en lingvistisk typologisk tradition, hvori sprogs slægtskaber, ligheder og forskelle beskrives og tydeliggøres ved systematisk opstilling af beslægtede ord med samme etymologi, kognater, til sammenligning. I en sådan beskrivelse er det endvidere centralt at fremhæve det eller de omtalte sprogs særtræk i forhold til andre sprog: hvilke træk er særegne, og hvilke er mere almindelige tværsprogligt set?

I dette afsnit gennemgås de samiske sprog set med både geografiske og lingvistiske briller. I 2.1. kigger jeg på fakta om hvor sprogene tales, og hvor mange der taler dem. I 2.2. gør jeg rede for typologiske kendetegn ved de samiske sprog, grupperer dem i undergrupper og sætter dem yderligere kortfattet i kontrast til sprogenes typologiske naboer i Europa og Sibirien.

2.1. En oversigt over de samiske sprogs udbredelse De samiske sprog tales i alt af omkring 60.000 i Sápmi, heraf 35.000-40.000 i Norge, 15.000-20.000 i Sverige, 6.000 i Finland og omkring 2.000 mennesker på Kolahalvøen i Rusland. Fra

Side 7 af 39 sydvest til nordvest inddeles de samiske sprog i disse 10 sprog som vist på Figur 2 herunder3. Jeg gennemgår sprogene med kortets nummerering.

Figur 2: Samiske sprog. Kilde: http://www.galdu.org/govat/doc/sam_samegiella.pdf

1: Sydsamisk – Åarjelsaemien gïele Sydsamisk, det sydligste samiske sprog, tales af omkring 2.000 mennesker i Mellemskandinavien på både norsk og svensk territorium. Sydsamiske kerneområder er bl.a. Snåsa (Snåase) i Nord- Trøndelag, så sydligt som omkring Røros (Plassje) i Norge, og i det sydlige Jämtland og Västerbotten, Härjedalen og Idre (Eajra) i Sverige.

2: Umesamisk – Ubmejensámien giella Omkring 10 ældre mennesker taler umesamisk langs Umeälven i Västerbotten i de svenske kommuner Arvidsjaur og Arjeplog.

3: Pitesamisk – Bidumsámegiella Der er omkring 50 personer i Sverige som taler pitesamisk som modersmål, hvoraf 30 er aktive talere, ifølge Nils Henrik Bengtsson4. Bodø i Norge er tidligere også pitesamisk område. I Sverige bor de samisktalende pitesamer i området nord for der, hvor der tales umesamisk, i området omkring Arvidsjaur og Arjeplog (Arjepluovve). I Sverige kendes sproget også under benævnelsen arjeplogsamiska.

4: Lulesamisk – Julevsámegiella

3 Kilde: http://www.galdu.org/govat/doc/nor_spraaket.pdf. 4 http://no.wikipedia.org/wiki/Pitesamisk. Nils Henrik Bengtsson er leder af et pitesamisk ordbogsprojekt og udtalte sig om antallet af pitesamisktalere i marts 2010.

Side 8 af 39

Lulesamisk anskydes at have omkring 2.000 lulesamisktalende i dag, fordelt på ca. 1.500 i Sverige langs Luleälven, især omkring Jokkmokk (Jåhkåmåhkke), og 500 i Nordland i Norge, især i Tys jord (Divtasvuodna), Hamarøy (Hábmer) og Sørfold (Oarjje).

5: Nordsamisk – Davvisámegiella Nordsamisk er det mest udbredte samiske sprog og det med fleste talere. Det tales af omkring 18.000 personer i både Norge (10.000 i talere), Sverige (6.000 nord for Gällivare (Jiellevárri)) og Finland (2.000 talere, især i Finlands nordligste kommune Utsjoki (Ohcejohka)). De nordsamiske kerneområder er Karasjok (Kárášjohka) og Kautokeino (Guovdageaidnu) i Finnmark, Norge, og også Tana (Deatnu) har et betydeligt antal nordsamiske talere.

6: Inarisamisk – Ánâraškielâ Inarisamisk tales af skønsmæssigt 300-500 mennesker omkring søen Inari, heraf navnet, nordligste Finland, og tales ikke i andre lande end Finland. Størstedelen af talerne tilhører den ældre generation. Landsbyer omkring Inarisøen, hvor inarisamisk især er udbredt er følgende5: Njellim (Nellim), Avveel (Ivalo), Menišjävri (Menesjärvi), Riemâšjuuhâ (Repojoki), Mosshâš (Tirro), Aanaar markkân (Inari), Kaamâš (Kaamanen), Ákšujävri (Aksujärvi), Čovčjävri (Syysjärvi), Ijjävri (Iijärvi), Čevetjävri (Sevettijärvi) og Päärtih (Partakko).

7: Skoltsamisk – Nuõrttsää′mǩiõll Skoltsamisk tales af omkring 400 personer i Finland, hvor størstedelen bor omkring landsbyen Sevettijärvi (Če′vetjäu′rr; inarisamisk Čevetjävri) ved Inarisøen. Det tales også af 20-30 personer i omkring søen Notozero (Нотозеро; Njuõ′ttjäu′rr) på den vestlige Kolahalvø i Rusland. Dialekten som tales her er opkaldt efter denne sø.

8: Akkalasamisk Akkalasamisk har været et uddødt sprog siden 29. december 2003, hvor den sidste taler af sproget, Marja Sergina, døde. Akkalasamisk taltes i de indre dele af Kolahalvøen i landsbyerne A′kkel og Ču′kksuâl, som område nummer 8 viser på Figur 2 herover.

9: Kildinsamisk – Кӣлт сāмь кӣлл Kildinsamisk tales af omkring 600, hvoraf størstedelen bor i kommunen Lovozero (Ловозеро; Луяввьр (Lujavv’r)) på Kolahalvøen i Rusland, men ifølge Rießler (2011) tales sproget kun aktivt af omtrent 100 modersmålstalere. Kildinsamisk har fire hoveddialekter: kīllt, koarrdegk, arsjogk6 som tales af mindre end 10 personer og den største dialekt lujavv’r som nævnt før.

10: Tersamisk – ь с мь кӣлл/Saa′mekiill Tersamisk tales på nordøstkysten af K å talere. I 2010 var der 2 talere tilbage, ifølge den russiske avis Pravda (Правда)7.

Kemisamisk

5 Her angives de inarisamiske stednavne med de finske i parentes. 6 Modersmålstaleren til dialekten, samepolitikeren og sprogforskeren Nina Afanasjeva (Нина Афанасьева) fortæller i denne artikel, http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.6321838, rørende og rørt om sit arbejde med at skrive en ordbog til dialekten, som hun håber, bliver færdig før hun dør. 7 http://www.barentsobserver.com/sami-languages-disappears.4749497-116321.html.

Side 9 af 39

Før i tiden taltes også et elvte samisk sprog, kemisamisk, i det sydlige finske Lapland, dvs. syd for område 5 og 7 på Figur 2 herover. Det uddøde omkring år 1900, og er kun ringe dokumenteret.

2.2. Typologiske særtræk ved de samiske sprog De samiske sprog tilhører den finsk-ugriske sprogfamilie, som igen hører under den uraliske sprog-æt. De fleste andre sprog i Europa tilhører den indoeuropæiske sprogæt, men finsk, estisk og ungarsk hører sammen med samisk med til den uraliske. Endvidere tales nogle mindre finsk- ugriske sprog i Karelen og omkring byen Sankt Petersborg som karelsk, vepsisk, votisk, lydisk og ingrisk. I det nordlige Rusland tales også samojediske sprog som er erne slægtninge til de samiske. På Figur 3 herunder ses hvorledes de samiske sprog placeres i det større overblik i den finsk-ugriske sprogfamilie, og vi ser hvor stor typologisk afstand der er til sprogenes naboer. På figuren anvendes det engelske Lapp, men bruges som jeg har gjort rede for i afsnit 1.2. ikke længere. Nyere typologiske inddelinger placerer dog samisk længere væk fra de andre finno- ugriske sprog, og betvivler eksistensen af et fælles finno-samisk ursprog, og holder i stedet på at de mange fælles træk i f.eks. finsk og samisk skyldes at træk er blevet lånt på tværs af sprogene snarere end et egentligt nært slægtskab.

Figur 3: Den uraliske sprogæt. Kilde: http://www.policy.hu/filtchenko/khanty_language.htm.

De samiske sprog udgør et såkaldt dialektkontinuum, hvilket vil sige at der findes to „ekstremer“, dvs. de to samiske sprog, som ligger længst fra hinanden, sydsamisk og tersamisk, og imellem disse ekstremer ændres sprogene kun gradvist, og i glidende overgang, således at samer, der bor forholdsvis tæt på hinanden godt forstår hinanden, mens den indbyrdes forståelse forringes des længere væk man kommer. Et lignende dialektkontinuum som udsprang fra østnordisk, som brugt

Side 10 af 39 i Torp (2004: 35), findes med de skandinaviske sprog dansk, svensk og norsk. Sprogligt er dansk og skånsk nært beslægtede (selvom der mig bekendt kan optræde store forståelsesvanskeligheder mellem en dansker og en skåning, trods, lad os sige, dialekternes sproglige nærhed), og svenske og norske dialekter omkring den svensk/norske grænse minder meget om hinanden. Enkelte sprogskel mellem de samiske sprog er dog skarpere, trods geografisk nærhed mellem to sprog, det gælder f.eks. overgangen fra nord- til skoltsamisk. En skolt- og en nordsame kan ikke tale deres sprog med hinanden og forstå hinanden. De samiske sprog har ligesom de skandinaviske et fælles ophav engang tilbage i sproghistorien, og det giver derved mening også at tale om de samiske sprog som sprog snarere end som dialekter, se også Helander (2005: 120). I tabel8 1 og 2 hernedenfor vises til sammenligning talordene fra 1 til 10, først på et udvalg af finsk-ugriske sprog, derunder på nogle af de samiske sprog.

Tabel 1: Talord fra 1 til 10 på udvalgte samiske sprog

syd. ume. pite. lule. nord. inari. skolt. kildin. ter. akta akte ákkta akta okta ohtâ õhtt ак göökte guökte guäktte guokta guokte kyehti kue′htt кӯh кык golme gulbme gålbmå gålmmå golbma kulmâ koumm кōллм колм njielje nilje nällje niellja njeallje nelji nellj нēлльй ни лье vïjhte vijhte vihta vihtta vihtta vittâ viit выд выд govht guvhte guhta guhtta guhtta kuttâ kutt куд куд tjïhjtje tjijtje gietjav gietjav čieža čiččâm ciccâm кыджемь кыджем gaektsie gaktse gákktse gáktsa ovcci käävci kääu′c кā ц ка ц uktsie åktse åkktse aktse gávcci oovce åå′c а ц а ц luhkie lúhke lågev lågev logi love lååi лоагкь логке

Tabel 2: Talord fra 1 til 10 på udvalgte finsk-ugriske sprog

9 vogulisk, lat. finsk meänkieli karelsk estisk ungarsk vogulisk transskripion yksi yks yksi üks egy аква akva kaksi kaks kakši kaks kettő ки ыг kitïg kolme kolm kolme kolm három урум hurum neljä neljä nelljä neli négy нила nila viisi viis viizi viis öt а at kuusi kuusi kuuǯi kuus hat о hot seitsemän seitemän seiččemen seitse hét са sat kahdeksan kaheksan kahekšan kaheksa nyolc нёллов njollov yhdeksän yheksän yhekšän üheksa kilenc он ллов ontellov kymmenen kymmenen kymmenen kümme tíz лов lov

Kilder for de to ovenstående tabeller: http://alnakka.net/w/index.php?title=Samiske_ord http://www2.hu-berlin.de/psdp/SV/data.html

8 Bogstaver som kan kræve forklaring er følgende: ä [æ]; ń [nʲ]; ľ [lʲ]; š [ʃ]; ž [ʒ], i samisk [dʒ]; č [tʃ]; c [ts]; apostrof, ’, angiver palatalisering, dvs. „j-farvning“ (er her brugt som transskription af det kyrilliske „bløde tegn“, ь, som netop angiver palatalisering af foregående konsonant); accent aigu, ˊ, angiver lang vokal, alenestående i skoltsamisk suprasegmental palatalisering; ő [øː]; ungarsk [ɟ]; ï [ɨ]; â i skoltsamisk [ɐ], i inarisamisk [ɑ/ʌ]; õ [ɘ] 9 Vogulisk kendes også som mansi, og bruges f.eks. på ovenstående kort over de uraliske sprog, hvor det fremgår, at sproget er forholdsvis nært beslægtet med ungarsk. Se overensstemmelsen i talordene i forhold til resten af tabellen.

Side 11 af 39 http://saami.uni-freiburg.de/archive.html http://www.search.com/reference/List_of_numbers_in_various_languages

De finsk-ugriske sprog kendetegnes normalt af kasussystemer som udtrykker det, forholdsord gør i de fleste indoeuropæiske sprog (foruden de traditionelle grammatiske kasus, som f.eks. nominativ genitiv). På dansk bruger vi forholdsordet i, hvis vi vil udtrykke placering indenfor et begrænset område, f.eks. i den grønne skov. På finsk anvendes til at udtrykke samme betydning kasussen inessiv, endelsen -ssA10, og samme sætning udtrykkes vihreässä metsässä (vihreä betyder ‘grøn’, metsä betyder ‘skov’). Et andet karakteristisk kendetegn ved sprogene i denne gruppe er, at de ikke skelner mellem grammatisk køn, hvorimod indoeuropæiske sprog ofte har to og tre køn, som f.eks. islandsk, tysk, spansk, græsk osv. Endvidere er det værd at nævne, at de samiske sprog, på nær inarisamisk (Pétur Helgason, 2002: 103), som en del af deres lydbillede har præaspiration. Dette er en typologisk sjældenhed, men er et karakteristisk træk i nordiske sprog som islandsk og færøsk, f.eks. før dobbeltkonsonanterne i de islandske ord hnappur ‘knap’, réttur ‘ret’, þakka ‘takke’ og færøsk knappur ‘knap’, rættur ‘ret’, takka ‘takke’. Et yderligere kendetegn ved finsk-ugriske sprog er tilstedeværelsen af stadieveksling, også kaldet konsonantgraduering. Med henhold til stadieveksling i undergrupperne, så findes stadieveksling ikke i sydsamisk. Umesamisk, som grupperes sammen med sydsamisk i den sydsamiske undergruppe, har godt nok stadieveksling, men kun i en begrænset form, da fænomenet udelukkende optræder efter lange vokaler eller tvelyde. Både samtlige central- og østsamiske sprog har stadieveksling (jf. f.eks. Matthew Gordon). Kort sagt er konsonantveksling en slags konsonantmutation, hvor en stammekonsonant kan optræde i flere forskellige stadier som afhænger af bl.a. morfofonologiske forhold. I mange finsk-ugriske sprog findes to forskellige stadier, men i et sprog som nordsamisk findes der stadievekslinger som omfatter tre stadier. Nedenstående tabel viser et lille udsnit af nogle af de trestadiekonsonantstadier, der optræder i nordsamisk.

Tabel 3a: Eksempler på kvantitativ stadieveksling i nordsamisk

stadie III stadie II stadie I Lyd overlang lang kort đ'đ đđ đ /ð/ oađ'đi oađđit oađán 'en sovende' 'at sove' 'jeg sover' hr'r hrr hr r / skuhr'ri skuhrrat skuhrai 'en snorker' 'at snorke' 'han/hun snorkede' m'm mm m /m/ cum'má cummát namat 'kys (ental)' 'kys (flertal)' 'navne' s's ss s /s/ guos'si guossit viesut 'gæst' 'gæster' 'huse'

Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Consonant_gradation

10 -ssA. Det store A betegner en variabel som kan stå for enten a eller ä. Vokalen bestemmes ved vokalharmoni.

Side 12 af 39

Stadierne kan betegnes som et „stærkeste“, derefter et lidt svagere stadie, og til sidst det svageste, når vi ser på varigheden af pågældende lyd. Apostroffen i det overlange stadie viser kun at stadiet er overlangt, men angives ikke i normal ortografi, dvs. at man skriver f.eks. oađđi og oađđit, skuhrri og skuhrrat osv. Det fremgår af Tabel 3a, at det overlange stadie optræder i en åben stavelse til forskel fra det lange stadie i midterste kolonne. Stadierne kaldes ofte stadie I, II og III, fra svagere mod stærkere. Imidlertid fremgår det oftest ikke ortografisk helt så enkelt som i Tabel 3 hvilket stadie af to eller flere, der er stærkere end det andet, da et kvantitativt stærkere stadie, sagtens kan gengives med færre bogstaver end dets svagere modpart. I stedet er det på det fonetiske plan, at det længere aspekt må findes. Det kan illustreres af dette nordsamiske eksempel geađgi ‘sten (nom.)’ ~ geađggi ‘sten (akk.)’, hvori det svage stadie som ortografisk gengives med tre tegn, -đgg-, og det stærke med kun to, -đg-. Fonetisk set, og logisk tilfredsstillende, er det imidlertid det stærke stadie, der er længst, idet der indskydes en schwa-vokal i det stærke stadie, -đg- [ðᵊɡ], men ikke i det svage, -đgg- [ðɡ]. Derved fås stærkt stadie, geađgi [ɡe æðᵊɡi] ‘sten (nom.)’, og svagt stadie geađggi [ɡe æðɡi] ‘sten (akk.)’. Samme eksempel med girji [ɡirᵊji] ‘bog (nom.)’ over for girjji [ɡirji] ‘bog (akk.)’. Skriften bygger altså i høj grad på ortografiske konventioner snarere end fonetisk nærhed11. Hvor stadievekslingseksemplerne herover alle bygger på kvantitativ stadigveksling, består andre stadievekslinger i kvalitative forskelle, hvor forskelle typisk består i aspiration og ustemthed i stærkt stadie over for mangel på aspiration og stemthed i de svage stadier. I visse sammenhænge består tilsyneladende kvalitative vekslinger i virkeligheden i kvantitative vekslinger, hvis man ser på vekslenen fonetisk, f.eks. den gruppe af vekslinger i nordsamisk som ortografisk består af lukkelyd+nasal med samme artikulationssted, f.eks. -bm- ~ -pm-, -dn- ~ -tn-, -dnj- ~ -tnj- og -gŋ- ~ -kŋ-. Her består forskellen i virkeligheden i, om nasalen udtales på kun én eller på begge sider af et glottalt lukke, som udgør det for lukkelyden, altså hhv. [mʔm ~ ʔm], [nʔn ~ nʔ], [ɲʔɲ ~ ɲʔ] og [ŋʔŋ ~ ŋʔ], og det er altså her stadierne med ortografisk stemt lukkelyd som udgør de stærke stadier. Eksempler er biebmu ~ biepmu ‘mad (nom. ~ gen.)’, bárdni ~ bártni ‘søn/dreng (nom. ~ gen.)’, boadnji ~ boatnji ‘ægtemand (nom. ~ gen.)’ og goargŋut ~ goarkŋun ‘klatre (inf. ~ 1p.præs.)’. Andre stadievekslinger igen består af en blanding af kvantitative og kvalitative vekslinger som er beskrevet herover. For interesserede kan en mere uddybende gennemgang af nordsamisk stadieveksling findes på adressen http://kursa.oahpa.no/jietna/dassemolsun/ og om skoltsamisk i Feist (2010). Stadieveksling er også et at de vigtige træk, der adskiller de samiske sprog i disse undergrupper som i f.eks. Svonni (2004). Sydsamisk har helt mistet oprindelig stadieveksling, og umesamisk bibeholder stadieveksling kun i bestemte lydlige omgivelser, hvilket tyder på, at disse sprog meget tidligt i sproghistorien er blevet adskilt fra de øvrige samiske sprog længere nordover.

 Østsamisk omfatter de østligste samiske sprog inari-, skolt-, kildin- og tersamisk.  Centralsamisk omfatter pitesamisk, lulesamisk og nordsamisk. Nordsamisk har tre hoveddialekter i det forholdsvis store område, sproget tales i, nemlig søsamisk der tales ved de norske kyster, finnmarkssamisk som tales i det indre Finnmark, f.eks. Kautokeino (Guovdageaidnu) og Karasjok (Kárášjohka), og endelig tornesamisk som tales nord for Gällivare (Jiellevárri Vahčir) i svensk Lapland.  Til sydsamisk hører umesamisk og sydsamisk.

11 I virkeligheden er det endnu mere komplekst end som så, idet vokaler og tvelyde kan forkortes inden stærkt stadie og lukkelyden ofte er længere i det svage stadie, altså geađgi ~ geađggi [k ə.kiː ~ ke k.kiː] i fin IPA; ligeså girji ~ girjji [kirə.jiː ~ kirjː.jiː]. Oplev disse fintfølende skelnener ved at indtaste samiske ord i Giellateknos IPA-generator for nordsamisk på adressen http://giellatekno.uit.no/cgi/d-sme.nno.html, hvor man krydser af i „Transkriber“.

Side 13 af 39

De samiske sprog har i øvrigt færre kasus end f.eks. estisk og finsk, som har hhv. 14 og 15 kasus. Kasussene er på mange måder fælles, men ændrer sig også gennem dialektkontinuet. Lokativ findes eksempelvis fra nordsamisk og hele vejen over til tersamisk, men findes ikke i sydligere i det samiske kontinuum. I nordsamisk, inarisamisk og akkalasamisk dannes genitiv og akkusativ på samme måde, og kan siges at udgøre én morfologisk form. I de andre sprog er de to kasus forskellige. Tabel 4 herunder viser hvilke kasus som forekommer i de forskellige samiske sprog. Jeg har inkluderet akkalasamisk for sammenlignings skyld, selvom det ellers ikke indgår som en del af rapportens stof.

Tabel 4: Kasus i de samiske sprog12

sprog syd pite. lule. nord. inari. skolt. kildin. ter. akkala. kasus nominativ ● ● ● ● ● ● ● ● ● genitiv ● ● ● ● ● ● ● ● ● akkusativ ● ● ● ● ● ● lokativ ● ● ● ● ● ● inessiv ● ● ● illativ ● ● ● ● ● ● ● ● ● elativ ● ● ● essiv ● ● ● ● ● ● ● ● komitativ ● ● ● ● ● ● ● ● ● abessiv ● ● ● ● ● ● partitiv ● ● ● ●

Oplysninger om ter-, kildin- og skoltsamisk givet af lingvisten Michael Rießler13

I dette afsnit vil jeg for hvert af de samiske sprog, der tales i dag, først gennemgå deres situation i samfundet. Jeg vil gøre rede for om de har et skriftsprog, noget af det vigtigste for at der kan skabes undervisningsgrundlag i et sprog. Jeg gengiver de enkelte sprogs alfabeter samt kommenterer sprogenes lydsystemer og udtaleregler. Tre sprog, ume-, pite- og tersamisk har intet standardiseret skriftsprog. Nordsamisk står som det stærkeste samiske sprog, efterfulgt af hhv. lulesamisk og sydsamisk. Værst står det til for de kolasamiske sprog, dvs. de to samiske sprog som tales på den russiske Kolahalvø, hvor det østligste samiske sprog, tersamisk, som nævnt kun har 2 modersmålstalere tilbage. Jeg vil undersøge, i stor grad ved hjælp af samiske medier på internettet, hvordan samisk står i dagens samfund, om der undervises i sprogene, om der findes, og i så fald hvilke. Jeg giver også enkelte eksempler på brug af samisk inden for musikbranchen. Desuden diskuterer jeg lovgivning om officielle stednavne og skiltning på sprog, især i forbindelse med lulesamisk og skiltestriden i Bodø/Bådåddjo i Norge. Til sidst vil jeg i 3.10. slutte med en skematisk oversigt, som opsummerer, hvilke domæner sprogene bliver brugt i.

12 Der forelå ikke oplysninger om umesamisk ved opgavens afslutning. 13 Personlig e-postkorrespondance med Michael Rießler, november 2011.

Side 14 af 39

3.1. Sydsamisk – Åarjelsaemien gïele Sydsamisk har et standardiseret skriftsprog, baseret på norsk svensk ortografi. Det samiske Sprognævn, Sámi giellalávdegoddi, godkendte i 1976 nedenstående alfabet for sydsamisk, og i 1978 blev alfabetet sammen med en sydsamisk standardsprogform vedtaget af Det norske Kirke- og undervisningsdepartementet og Skolöverstyrelsen. Skriftsystemet er udviklet af Knut Bergsland og Ella Holm Bull.

Aa Bb Dd Ee Ff Gg Hh Ii Ïï Jj Kk Ll Mm Nn Oo Pp Rr Ss Tt Uu Vv Yy Ææ Øø Åå

I Sverige anvendes i stil med svensk ortografi bogstaverne Ää og Öö for henholdsvis Ææ og Øø, som anvendes i Norge. Bogstavernes udtale følger groft sagt deres modstykker i norsk og svensk, dvs. at bogstaverne o og u udtales henholdsvis. [u ʉ], i modsætning til f.eks. nordsamisk, hvor o og u udtales henholdsvis. [o u]. De yderligere sproglyde i sydsamisk angives med følgende bogstavkombinationer: aa, ae, ea, ee, ie, ïe, ng, nj, oe, sj, tj, ts, ua, ue, yø (yö), øø (öö), åa, åe og åå. Bogstavet Ïï står for en tilbagetrukket i-lyd, [ɨ ~ ɪ], men skelnes ikke altid i skriften, og der skrives ofte bare Ii for begge i-varianter. På Norges Rikskringkastings (NRK) hjemmeside, findes afdelingen NRK Sápmi, som dækker det samiske område i Norge. Her er det muligt at læse nyheder så samisk og lytte til nyheder indspillet på nord-, syd- og lulesamisk samt samiske nyheder på norsk. På NRK’s tekst-tv er siderne 496-49814 reserveret til nyheder på sydsamisk. På hjemmesiden Sámi giellatekno15, Samisk Sprogteknologi, ejet fra Universitetet i Tromsø, findes der ordbøger16 mellem sydsamisk og svensk, finsk og norsk (bokmål). Desuden har Sametinget i Sverige udgivet en sydsamisk-svensk- sydsamisk ordbog, og der findes en sydsamisk bogbus, som kører rundt i det sydsamiske område med sydsamisk litteratur til udlån. På adressen http://oahpa.uit.no/aarjel/, kan man øve sig i sydsamisk ordforråd og morfologi. I Norge findes der sydsamiske børnehaver, hvor der kun tales sydsamisk til børnene, og ifølge den norske regerings hjemmeside17, regjeringen.no, var der i 2009 i alt 31 børn i sydsamiske børnehaver, og 15 i 2009. Der undervises til en vis grad i sydsamisk i folkeskolen (norsk grunnskole), og i skoleåret 2008-2009 18 var der ifølge norsk Statistisk sentralbyrå 19 folkeskoleelever som havde sydsamisk som førstesprog og 68 som havde det som andetsprog, og i skoleåret 2009-2010 havde 20 sydsamisk som førstesprog og 58 som andetsprog. Undervisningen sker i de to sameskoler, som findes i Norge, hvoraf den ene ligger i Hatt elldal (Aarborte) i Nordland og den anden ligger i Snåsa (Snåase) i Nord-Trøndelag. I de norske videregående skoler var der i skoleåret 2009-2010 4 som havde sydsamisk som førstesprog og 9 som havde det som andetsprog. I Sverige eksisterer såkaldte Sameskolor, og i skoleåret 2007-8 var 150 elever indskrevet på en sådan skole med undervisning i deres modersmål, enten syd-, lule- eller nordsamisk19. På Figur 4 herunder ses det tosprogede skilt på kommunebygningen i norske Snåsa (Snåase), den by, hvor sydsamisk står stærkest i dag, og hvor også det sydsamiske kirkelige tidsskrift Daerpies Dierie har hovedsæde. Det udgives med artikler på sydsamisk, norsk eller svensk. Lokalavisen Snåsningen

14 http://nrk.no/tekst-tv/496/. 15 http://giellatekno.uit.no/ (her kan man v lge brugergr nsefladesprogene sydsamisk, engelsk, norsk og russisk) 16 http://victorio.uit.no/webdict/index.html. 17 http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad

Side 15 af 39 som også holder til i Snåsa begyndte 29. juli 2009 med at udgive mindst én side, hvor lokalstof blev oversat til lulesamisk20.

Figur 4: Kommunebygningen i Snåsa/Snåase, Norge. Kilde: Google Earth

3.2. Umesamisk – Ubmejensámien giella Umesamisk har intet standardiseret skriftsprog, på trods af, at det var det første samiske sprog som blev nedskrevet i større grad: En umesamisk oversættelse af det Nye Testamente blev udgivet i 1755, og hele Bibelen blev udgivet på umesamisk i 1811. Inden for stednavneforskning i det umesamiske område anvendes dog en fastsat ortografi. Umesamisk har kun omkring 10 talere tilbage, og derfor er dets domæne først og fremmest i hjemmet og i private situationer, hos dem, der stadig taler sproget. Sprogkonsulenten Henrik Barruk fra Sametinget, Sámediggi, modtog i 2008 en prisen Gollegiella for hans arbejde med at revitalisere og fremme det umesamiske sprog 21 . Der bliver ikke undervist i umesamisk i folkeskolen, men førnævnte Henrik Barruk har holdt flere kurser i sproget.

3.3. Pitesamisk – Bidumsámegiella Der findes intet standardiseret skriftsprog for pitesamisk, hvilket dog ikke betyder, at pitesamisk ikke kan nedskrives. Peter Steggo, indehaveren af den pitesamiske blog Muv árbbe ‘mit liv’, arbbe.blogspot.com, har udformet et skriftsprog nogenlunde baseret på lulesamisks, dog på flere punkter tilpasset pitesamisk. Det pitesamiske center Duoddará Ráffe med hjemmeside

20 http://www.snasningen.no/snasa/Srsamisk.html. 21 http://www.samisiida.org/govat/doc/gollegiella_barruk_tal_ubmisa.pdf. Hans takketale på umesamisk kan i øvrigt ses og læses her: http://www.samefolket.se/index.php?option=com_content&view=article&id=144:henrik-barruks- tacktal&catid=19:oeversaettningar&Itemid=38.

Side 16 af 39 pitesamisk.no. Centret fungerer som et kulturcenter og har bl.a. udstillinger med traditionelt pitesamisk håndværk, og det arbejder på en revitalisering af pitesamisk sprog og kultur.

3.4. Lulesamisk – Julevsámegiella Lulesamisk har et standardiseret skriftsprog som blev godkendt og vedtaget i 1983. Som ved sydsamisk er dette skriftsprog også baseret på svensk norsk ortografi. Alfabetet er følgende:

Aa Áá Bb Dd Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn Ńń Oo Pp Rr Ss Tt Uu Vv Åå Ää

Det følger et langt stykke hen ad vejen udtalereglerne for svensk og norsk udtale. Til yderligere konsonantlyde og tvelyde anvendes disse bogstavkombinationer: sj, tj, ts, nj, dj, ie, uo og oa. Udkommer en lulesamisk tekst i Norge anvendes Ææ i stedet for Ää, ifølge norsk retskrivning. Bogstavet Ńń står for en velær nasal [ŋ], og er det traditionelle tegn for denne lyd, men mange har brugt tegnet Ññ, men nu bruger de fleste Ŋŋ i stil med nordsamisk, heriblandt den nyeste udgave af det lulesamiske Nye Testamente samt alle officielle lulesamiske udgivelser fra den svenske regering, og det må konkluderes, at Ŋŋ er det som bruges næsten overalt i dag. Lulesamisk har et eget sprogcenter, Árran – Julevsáme guovdasj, der én gang årligt udgiver det videnskabelige tidsskrift Bårjås med artikler på lulesamisk og norsk. Lokalavisen Nord-Salten bringer også artikler på lulesamisk. Nyheder på lulesamisk er tilgængelige på NRK’s tekst-tv, og man kan lytte til nyheder på sydsamisk på samme hjemmeside. Ifølge statistik fra det norske Sameting22 var der i både 2009 og 2010 i alt 27 børn som gik i en børnehave, hvor der kun blev talt lulesamisk til dem. Børnehaven Árran mannagárdde drives af og ligger ved lulesamisk center Árran. Der undervises i sproget i flere folkeskoler, både i Norge og Sverige. I Sverige en andel af de ca. 150 elever i sameskolerne (sammen med nord- og sydsamisk), i Norge havde 27 folkeskoleelever lulesamisk som førstesprog i skoleåret 2008-2009 og 36 som andetsprog, og i skoleåret 2009-2010 var der 26 med sproget som førstessprog og 23 med det som andetsprog. En vigtig skole i denne sammenhæng er Drag skole (Ajluovta skåvllå) hvor norsk og lulesamisk er ligestillede sprog. Skole tilbyder og ernundervisning i lulesamisk til elever i området. Se også billedet i Figur 5 herunder. I de norske videregående skoler var der i skoleåret 2009-2010 i alt 23 med lulesamisk som førstesprog, 9 med det som andetsprog. Der er flere muligheder for at lære lulesamisk på internettet, bl.a. hjemmesidem Sámásta fra Sveriges Utbildningsradio, UR, som tilbyder et kursus i lulesamisk, http://www.ur.se/samasta/. Man vil motivere den samiske ungdom til at bruge sproget på deres domæner, og man har bl.a. haft gang i at oversætte brugergrænsefladen på YouTube til lulesamisk, da det er dér mange unge bruger deres tid. I september 2010 lanceredes også verdens første lulesamiske internet-kanal, NuorajTV, http://nuorajtv.no/, hvor man kan se indslag på lulesamisk i høj opløsning. Lulesamisk har oplevet en stigende popularitet de sidste år, og flere kommuner i Norge er begyndt at ligestille lulesamisk med norsk, først og fremmest i Tys ord kommune (Divtasvuona suohkan) i Nordland fylke, hvor kommuneledere udtaler til NRK, at de vil lære lulesamisk23. Der er også gang i flere projekter, der skal resultere i flere og bedre undervisningsmaterialer i lulesamisk, f.eks. i Tys ord kommune i Norge.

22 http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske-sprak.html?id=633131. 23 http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/nordland/1.7032124.

Side 17 af 39

Figur 5: Paul Gælok er ansat som projektleder ved Drag skole (Ajluovta skåvllå) på pilotprojektet som skal udvikle lulesamiske undervisningsmaterialer, Skapalen (2009)24

Også Bodø i Norge fik i 2004 et lulesamisk navn, Bådåddjo, som blev konstrueret fra det norske navn Bodø; i modsætning til mange andre stednavne, hvor det er det norske navn, der er konstrueret ud fra det oprindeligt samiske, eksempelvis Kautokeino < Guovdageaidnu; Tana < Deatnu; Karasjok < Kárášjohka, er navnet Bådåddjo dannet ud fra et oprindeligt norsk navn. Byen har nu fået et tosproget skilt ved byens mest trafikerede indfaldsvej. Det er dog ikke gået smertefrit fra sig, og mange indbyggere i Bodø har haft stærke følelser imod det samiske bynavn, fordi de ikke mener, byen er samisk. Og yderligere har der fra pitesamisk side været protester, idet de mente det var uretfærdigt, at bynavnet var lulesamisk, når der også findes pitesamisk historie i området. Figur 6 viser hvordan et byskilt kan sætte stærke følelser i gang, både fra norsk og samisk side.

Figur 6: Norske hhv. samiske protester på skiltet ved indkørslen til Bodø/Bådåddjo. Kilde: Google Billeder, foto: Tom Melby

24 Kilde: http://www.nord-salten.no/no/nyheter/skole/na-blir-det-lulesamiske-laremidler.2248.

Side 18 af 39

3.5. Nordsamisk – Davvisámegiella Nordsamisk er det samiske sprog som står stærkest i samfundet i dag, og det anslås at omtrent 90 procent af befolkningen taler nordsamisk i Karasjok (Kárášjohka) og Kautokeino (Guovdageaidnu) kommuner. Figur 7 viser nordsamisks høje status af førstesprog i Karasjok (Kárášjohka), ved at det er det sprog som står øverst på skiltet. Det er det sprog, hvorpå der sendes daglige samiske nyheder, Ođđasat, i norsk, svensk og finsk ernsyn, hhv. NRK (Norges Rikskringkasting), SVT (Sveriges Television) og YLE (finsk Yleisradio; svensk Rundradion). I mange nordsamiske byer, er samerne langt i overtal. Der udkommer en nordsamisk avis, Ávvir, fem gange om ugen, fra tirsdag til lørdag. Der findes også forskellige børne- og ungdomsprogrammer på nordsamisk. Hvert år siden 1990 afholdes i Kautokeino (Guovdageaidnu) en samisk musikkonkurrence, Sámi Grand Prix, hvor samtlige sange synges på et samisk sprog, og hvor vinderen vinder en plads i den årlige konkurrence Liet Lávlut/Liet Ynternasjonaal for europæiske mindretalssprog. Der er flere musikere som bruger det samiske sprog i musikken, bl.a. sangerinden Mari Boine. Den nyeste udgave af nordsamisk ortografi blev vedtaget i Arjeplog (pitesamisk Arjepluovve; nordsamisk Arjepluovvi) d. 20.-22. juni 1978 på en samisk konference, hvor Samisk Sprognævn og Samerådet (nordsamisk Sámiráđđi) havde foretaget ændringer af den gamle ortografi. Alfabetet tager sig således ud, og kendetegnes af bogstavet Ŧŧ for lyden [θ], som kun findes i nordsamisk25.

Aa Áá Bb Cc Čč Dd Đđ Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn Ŋŋ Oo Pp Rr Ss Šš Tt Ŧŧ Uu Vv Zz Žž

Yderligere skrives fire tvelyde som ea, ie, uo, oa. Der findes særlige bogstaver, Čč [ʧ], Đđ [ð], Ŋŋ [ŋ], Šš [ʃ], Ŧŧ [θ], Žž [ʤ], og to bogstaver udtales anderledes end de fleste talere af nordiske sprog umiddelbart ville forvente, c [ts], z [dz]. Under den ortografiske overflade ligger imidlertid et lidt anderledes lydbillede, som skriften ikke umiddelbart giver til kende; der findes et forholdsvis komplekst regelsæt om vokallængde, indskudsvokaler, som farves af deres omgivelser, glottale lukker samt præaspiration, hvilke i øvrigt findes ud over en større del af de samiske sprog. Om disse fonologiske og morfofonologiske processer kunne skrives hele bøger, og vil, trods deres spændende natur, ikke blive yderligere omtalt her. I Norge var der ifølge det norske Sameting 26 773 børn som gik i en udelukkende nordsamisksproget børnehave i 2010. Tre år tidligere, i 2007, var der ifølge samme kilde i alt 1000 børn som gik i nordsamisksproget børnehave. I skoleåret 2008-2009 have i alt 2339 folkeskoleelever nordsamisk som første- eller andetsprog, heraf 997 som førstesprog. I 2010 var tallet i alt 2158, hvoraf 964 elever havde det som førstesprog. I de norske videregående skoler var der i skoleåret 2009-2010 i alt 190 studerende med nordsamisk som hovedsprog, og der var 142 med det som andetsprog. Der findes forholdsvis meget undervisningsmateriale på nordsamisk. Der er også en del muligheder for at lære nordsamisk på nettet, bl.a. med programmet Oahpa, http://oahpa.uit.no/oahpa/. Vil man øve ordforråd ligger der på Danmarks undervisningsportal EMU grundige ordlister til forskellige dele af samfundet på mange sprog, heriblandt nord-, syd- og lulesamisk, http://lexin-billedtema.emu.dk/billedtema/. Man arbejder på at udvide de domæner, især inden for naturvidenskab, nordsamisk kan anvendes i. Dette gøres bl.a. ved at udarbejde lister over fagtermer, inden for forskellige fag, både for nord-, lule- og sydsamisk27. I de sidste 30 år har man arbejdet med at oversætte undervisningsmateriale fra norsk, svensk og finsk til nordsamisk

25 Bogstavet, Ŧŧ, anvendes ifølge også i alfabetet for sproget havasupai, som tales af 530 mennesker i en indfødt folkegruppe i Arizona, USA, http://en.wikipedia.org/wiki/T_with_stroke, samt i sproget saanich i atlantisk Canada. 26 http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske-sprak.html?id=633131. 27 http://www.giella.org/artikkel.aspx?AId=2370&back=1&MId1=1248. Her foreligger fagordslister, de fleste på nordsamisk, men også på syd- og lulesamisk.

Side 19 af 39

(Vuolab-Lohi 2010), og til det skal der bruges nye ord til moderne objekter og fænomener. I dag taler findes der bl.a. nydannede nordsamiske ord for klima (dálkkádat), bredbånd (govdaoalli) og svineinfluenza (spiidnegolgodávda), og da der hele tiden kommer nye ord ind i nordsamisk, er et stadigt behov for opdaterede ordlister fra Samisk Sprognævn, Sámi giellalávdegoddi.

Figur 7: Nordsamisk som hovedsprog i Karasjok/Kárášjohka. Kilde: Google Earth.

3.6. Inarisamisk – Ánâraškielâ Inarisamisk har også et eget alfabet og en standardiseret ortografi, som blev officielt vedtaget på Samernes 16. Konference, der blev afholdt i Murmansk, 1996. Ortografien er udarbejdet i starten af 1900-tallet af feltpræsten Lauri Itkonen (1865-1925). Alfabetet er følgende:

Aa Ââ Bb Cc Čč Dd Đđ Ee Ff Gg Hh Ii Jj Kk Ll Mm Nn Ŋŋ Oo Pp Rr Ss Šš Tt Uu Vv Yy Zz Žž Ää Áá

Herudover findes følgende kombinationer for yderligere sproglyde som ikke repræsenteres af selvstændige bogstaver, de palataliserede dj [ɟ], lj [ʎ] og nj [ɲ], og de ustemte hj [ ] , hl [l] , hm [m ], hn [n ] og hr [r ]. Følgende tvelyde findes: iä, ie, ua, uo og ye. Udtalen følger i grove træk finske og nordsamiske regler, â udtales [ɑ ~ ʌ]. Det inarisamiske sprog er efter newzealandsk model blevet revitaliseret, dvs. at man igen er begyndt at få nye, yngre talere af sproget, ved hjælp af såkaldte language nests, som de kaldtes i New Zealand, hvor metoden blev brugt til at hjælpe børn med at lære de indfødte newzealænderes sprog maori (hvorpå metoden kaldes kōhanga reo). Disse sprogreder28 går ud på, at man lader børn gå i en børnehave, hvor der udelukkende bliver talt inarisamisk til dem. Projektet Kielâpiervâl

28 Et eksempel på en sådan findes i en film på Helsingfors Universitets hjemmeside: http://video.helsinki.fi/Media-arkisto/inarin_saamelaiset.html.

Side 20 af 39

‘sprogrede’ begyndte i 1997, og blev ledt af den inarisamiske sprogassociation, Anarâškielâ servi Co., og hvilket har resulteret positivt og antallet af modersmålstalende inarisamer er steget. Siden 2005 har inarisamisk i nogle skoler været undervisningssproget i de første fire folkeskoleår. På gymnasiet i Ivalo29 kan elever vælge at tage kurser i inarisamisk, på samme måde som de kan vælge bl.a. skoltsamisk, russisk osv.

Figur 8: Grundskolen i Inari/Aanaar. Kilde: Google Earth

Der findes en inarisamisk ugentlig nyhedsudgivelse, Kierâš, hvor alle artikler er skrevet på inarisamisk30. Hjemmesiden SIIDA – ANARŠ giver en grundig indføring i inarisamisk sprog og kultur på både inarisamisk, finsk og engelsk: http://www.samimuseum.fi/anaras/index.html. Finsk YLE Sápmi udsender programmer på både inarisamisk, f.eks. Anarâš Vuärkkä 31 , og også på skoltsamisk og nordsamisk. I de seneste år er inarisamisk begyndt at dukke op i musikken, og i 2007 udgav rapperen Amoc (Mikkâl Antti Morottaja) et rapalbum udelukkende på inarisamisk.

3.7. Skoltsamisk – Nuõrttsää′mǩiõll Skoltsamisk har en standardiseret ortografi. For skoltsamisk i Finland er den baseret på det latinske alfabet, og den nuværende ortografi blev officielt taget i brug i 1973. Alfabetet er lavet på baggrund af, at hvert fonem skal have et eget bogstav, hvilket med det skoltsamiske sprogs temmelig store foneminventar følgelig giver mange bogstaver.

Aa Ââ Bb Cc Čč Ʒʒ Ǯǯ Dd Đđ Ee Ff Gg Ǧǧ Ǥǥ Hh Ii Jj Kk Ǩǩ Ll Mm Nn Ŋŋ Oo Õõ Pp Rr Ss Šš Tt Uu Vv Zz Žž Åå Ää

I tillæg skrives lj og nj for de to palatale lyde, hhv. [ʎ] og [ɲ], og tvelydene skrives således: ea, eâ, iâ, ie, iõ, uâ, uä, uå, ue og uõ. Specielle skoltsamiske tegn udtales således: Ʒʒ [dz], Ǯǯ [dʒ], Ǧǧ [ɟ ], Ǥǥ [ɣ], Ǩǩ [c ], Õõ [ɘ]. I skoltsamisk eksisterer også såkaldt suprasegmental palatalisering, hvilket betyder at palatalisering (j-farvning) påføres en hel stavelse ad gangen snarere end en enkelt lyd.

29 http://peda.net/img/portal/2374733/Inarinsaame_b2_ja_b3_ops.pdf?cs=1317374039. 30 http://anaraskielaservi.net/kieras/. 31 http://yle.fi/sapmi/sami_radio/programmat/2011/03/anaras_vuarkka_2431491.html.

Side 21 af 39

Dette angives i skriften ofte med en fritstående accent aigu, ˊ, efter den suprasegmentalt palataliserede stavelses vokal. Eksempelvis skelnes ordene väärr ‘rejse’ og vää′rr ‘ eld’ ved dette træk. Forskellige andre kilder foretrækker imidlertid tegnet ′, som typografisk kaldes et primtegn, blandt andre Feist (2010); primtegnet står mere lodret og er placeret lavere i teksten, og argumenteres som bedre, da aiguaccenten for ordet til at fremstå som opdelt. Se endvidere eksempel på løbende skoltsamisk tekst sidst i nærværende rapport, hvor primtegnet anvendes. For de 20-30 personer, som taler den skoltsamiske Njuõ′ttjäu′rr-dialekt ved Lovozero-søen i Rusland, har den tyske lingvist Michael Rießler udarbejdet et kyrillisk alfabet i forbindelse med et dokumentationsprojekt for de samiske sprog i Rusland32. Alfabetet bruges dog kun til lingvistisk transskribering, da skoltsamisk ikke skrives på den russiske side af grænsen. Eksempler på ord er vue′ǯǯpuäʒʒ ~ вуэдджпуæддз ‘rensdyr til slagtning’ og vuõiǥâs ~ вуәйғâс ‘nuværende’. Finsk YLE Sápmi udsender nyheder og aktualitetsprogrammer på skoltsamisk 33 , f.eks. nyhedsprogrammet Oddas. På det finske sprognævns hjemmeside er det muligt at lytte til skoltsamisk mens man følger med i teksten, http://scripta.kotus.fi/www/verkkojulkaisut/julk14/. Mellem 1978 og 1986 blev der fire gange årligt udgivet et tidsskrift på skoltsamisk kaldet Sää′mođđâz34. I 1993 arrangeredes sprogprojekter for at oplære den yngste generation i skoltsamisk. De startede op igen i 1997 i form af børnehaver, hvor der kun blev talt skoltsamisk med børnene, men måtte pga. manglende midler ophøre i 2001, men havde imidlertid skabt en lille ny generation af tosprogede skoltsamisk- finsksprogede børn. I 2010 (Ruppel 2010: 60) var man igen begyndt at tilbyde at børn kunne komme i skoltsamisk sprogrede, på samme måde som med inarisamisk. Af økonomiske årsager måtte disse vigtige projekter ikke dog desværre ophøre. I Norge arbejder man på Østsamisk museum i Neiden (Njauddâm) ved den finsk-norske grænse arbejder man i øjeblikket på et projekt, som har til hensigt at styrke skoltsamisk sprog, kultur og identitet35. Sproget tales ikke længere aktivt i Neiden (skoltsamisk Njauddâm; inarisamisk Njiävđám; nordsamisk Njávdám) (nær byen Kirkenes), og der findes hverken børnehave- eller grundskoletilbud for oplæring i skoltsamisk i Norge, ligesom der heller ikke findes andre former kurser i sproget på den norske side af grænsen. I grundskolerne i Sevettijärvi (Če′vetjäu′rr) og Menesjärvi (inarisamisk Menišjävri) i Inari kommune undervises der i skoltsamisk som modersmål og også som valgfag, og ved sommereksamenerne i 2005 kunne man for første gang gå op til eksamen i skoltsamisk som fremmedsprog i gymnasiet. Der undervises omkring 500 elever i et et af ▲ Figur 9: Et skilt ved den norsk/finsk/ de samiske sprog i Finland (dvs. skolt-, nord- eller russiske grænse skilter bl.a. på skoltsamisk. inarisamisk); for ca. 150 af disse foregår selve Kilde: flickr.com

32 Se projektet fra DOBES, Dokumentation Bedrohter Sprachen, http://www.mpi.nl/DOBES/projects/sami/data. 33 http://yle.fi/sapmi/sami_radio/programmat/2010/06/radioprogrammat_1750474.html (på de forskellige faner på siden v lger man „nuortsaamas“ der er den skoltsamiske afdeling) 34 På følgende link kan man hente et eksemplar af bladet fra efteråret 1983: http://www.saaminuett.fi/kolttasaamelaiset/koltansaamen-kielestae/saamoddaz.html. 35 http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske-sprak.html?id=633131.

Side 22 af 39 undervisningen på samisk. Mange unge har udtalt som Sanila-Aikio (2009: 128) udtrykker det i sin artikel „Ij tõt stooi, mij leä′p ju′n mõõntam šurrmõs vue′zz sää′mǩiõlâst da kulttuurist“ (Det er ikke det værd, vi har allerede mistet det meste af skoltsamisk sprog og kultur). Det kunne tyde på, at der er hårdt brug for at få de yngre generationer til at ændre holdning. Det skoltsamiske skriftsprog er dog som sagt fonetisk detaljerigt, og har et stort antal specielle bogstaver som ikke umiddelbart kan skrives med alle skrifttyper. Derfor har mange skoltsamiske tekster været uoverskuelige at læse, og at der alt for ofte forekommet forkerte tegn i de skoltsamiske tekster, hvilket har virket forvirrende for dem, der lærte sig sproget. Herudover har det skoltsamiske skriftsprog komplicerede retskrivnings-regler, og derfor er der meget få som behersker det i dag. Da skriftsproget kun er omtrent 30 år gammelt er det kun den yngste generation som har lært sig reglerne ordentligt i skolen (Ruppel 2010). Timothy Feist (2010) har efter sine feltrejser til skoltsamisk Lapland udgivet sin ph.d.-afhandling om skoltesamisk som frit kan hentes ned fra nettet fra adressen: https://www.escholar.manchester.ac.uk/uk-ac-man-scw:123128. Feist (2010) behandler skoltsamisk grammatik nedefra og op, hvorigennem han bl.a. gennemgår skoltsamisks fonologiske og morfologiske mangesidighed. Som med naboen inarisamisk er der også i de sidste år blevet produceret musik på skoltsamisk, og rocksangerinden Tiina Sanila (samme Tiina som Sanila-Aikio med artiklen (2009) herover) har udgivet to album på skoltsamisk.

3.8. Kildinsamisk – Кӣлт сāмь кӣлл Kildinsamisk har et standardiseret skriftsprog, hvis nyeste udgave blev officielt vedtaget i 1982, men først taget rigtigt i brug i 1987. Det er baseret på det kyrilliske alfabet, som er det alfabet der også bruges i russisk, da kildinsamisk tales på russisk territorium i centrale områder af Kolahalvøen. Alfabetet har en del tegn, som russisk ikke har, da alfabetet skal kunne gengive det rige konsonantsystem der findes i kildinsamisk.

Аа Ӓӓ Бб Вв Гг Дд Ее Жж Зз ’ Ии Йй Ҋҋ Кк Лл Ӆӆ Мм Нн Ңң Ӈӈ Оо Пп Рр Ҏҏ Сс Тт Уу Фф Хх Цц Чч Шш Ъъ Ыы Ьь Ҍҍ Ээ Ӭӭ Юю Яя

En del af disse kyrilliske bogstaver anvendes ikke i det russiske alfabet. Nogle af disse er de bogstaver, som betegner de ustemte sonoranter, nemlig Ҏҏ, Ӆӆ, Ӊӊ, Ҋҋ for hhv. [ ]. Bogstaverne Ъъ, Ьь, Ҍҍ, Ӓӓ, og Ӭӭ markerer palatalisering i forskellige omgivelser og to forskellige grader, og der findes regler for deres brug som er beslægtede med reglerne i russisk, men som jeg ikke vil komme nærmere ind på her, i stedet henviser til jeg Wikipedias svenske side om kildinsamisk36. Alle vokaler kan forsynes med en streg: ӣ ō ӯ , hvilket angiver, at de udtales langt. Før 1987 brugtes også to andre bogstaver, nemlig bogstavet Һh for i dags apostrof, ’, som betegner præaspiration [ʰ], og Јј som brugtes for Ҋҋ [ ] . I byen Lovozero (Ловозеро; kildinsamisk Луяввьр (Lujavv’r)), hvor kildinsamisk står stærkest, afholdes en samisk Figur 10: Lovozeros våbenskjold på kildinsamisk

36 http://sv.wikipedia.org/wiki/Kildinsamiska. Dette er en oversættelse af den tilsvarende tyske artikel, som er mere informativ end Samisk Sprognævns egen hjemmeside. I øvrigt vil jeg henvise til Omniglots hjemmeside om de samiske sprog, som er grundigt oplysende http://www.omniglot.com/writing/saami.htm, for en yderligere gennemgang af alle de samiske skriftsprogs udtaler.

Side 23 af 39 sommerfestival, i 2011 for 26. gang. På Samisk sprogteknologis (Giellatekno) hjemmeside er der gratis adgang til små ordbøger mellem kildinsamisk og tersamisk, og kildinsamisk og russisk. Siden 2004 har foreningen for samer på Kolahalvøen, OOSMO (Official Organisation of Saami in Murmansk Oblast), med hovedsæde i Murmansk (Мурманск; kildinsamisk Мурман ланнѣ) arrangerer sprogkurser i kildinsamisk i de landsbyer på Kolahalvøen, hvor der bor samer. OOSMO støttes økonomisk udefra, bl.a. af Sametinget. Landbyerne er førnævnte Lovozero, samt landsbyerne Revda (Ревда), Montjegorsk (Мончегорск), Jona (Ёна), Tuulomankentä og Murmaši (Мурмаши). Projektet med navnet Сāмь кӣлл (Saamj kill), kildinsamisk for ‘samisk’, har udover undervisning som mål at producere flere undervisningsmaterialer på kildinsamisk37, og projektet har ført til øget interesse for samisk i området. Journalisterne Siv Eli Vuolab og Sergiy Gavrilov skriver i en artikel NRK-artikel38, at stadigt flere unge lærer sproget.

Figur 11: Indtryk fra byen Montjegorsk (Мончего ск). Pga. nikkel- og kobberindustri er byen stærkt forurenet. Navnet Montjegorsk kommer af det Landsbyens navn kommer af det akkalasamiske ord monce ‘smuk’. Kilde: wikipedia.com, bruger: Kallerna

Fra 2002 til 2005 blev der udsendt kildinsamiske radionyheder til hele Kolahalvøen. Projektetet blev bl.a. finansieret af EU39, men blev altså nødt til at lukke ned tre år senere igen, da de oprindelige beløb havde været til opstarten af projektet, og ikke til den almindelige daglige drift. Derved mistedes vigtige radioudsendelser på kildinsamisk. Igen i 2008 blev der i tre måneder forsøgt at udsende kildinsamiske radionyheder, efter radiostationen Куэльнег Сāмь Радио, Kola Sámi Radio, havde vundet en konkurrence, og derved kunne finansiere driften 40. I 2009 var radiostationen i så stor pengenød, at den ikke havde udbetalt fuld løn til medarbejderne i flere måneder, og den var truet af at blive lukket af offentlige myndigheder41. På en af Lovozeros grundskoler undervises i og på kildinsamisk, hvor der går omkring 60 elever42.

37 http://www.giella.org/Artikkel.aspx?AId=2375&back=1&MId1=1080&MId2=&MId3=&. 38 http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7713649. 39 http://www.saamicouncil.net/?newsid=2025&deptid=1315&languageid=5&news=1. http://www.barents.no/spectacular-opening-of-kola-sami-radio.292698-41594.html. http://www.barentsobserver.com/kola-sami-radio-can-be-closed.4548612-16149.html. 40 http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.6271746. 41 http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.6442741. 42 http://www.regjeringen.no/nb/dep/kd/dok/nouer/2000/nou-2000-3/6/8/3.html?id=357009.

Side 24 af 39

3.9. Tersamisk – ь с мь кӣлл Det tersamiske sprog har intet standardiseret skriftsprog, men der findes alligevel et alfabet, baseret på det kildinsamiske (tilføjet bogstavet ӹ), som er blevet anvendt til at skrive sproget med. Man har også skrevet tersamisk med en latinsk alfabet før i tiden. Der eksisterer nogle optagelser på tersamisk og på Samisk sprogteknologis hjemmeside findes små ordbøger mellem kildinsamisk og tersamisk, og kildinsamisk og engelsk, begge veje. Herudover findes kun meget sparsomt materiale om og på tersamisk og der findes ingen grammatisk beskrivelse af sproget. Der er ingen undervisningsmaterialer, og med kun to ældre talere tilbage, er det tvivlsomt at der bliver produceret meget mere på sproget, inden det uddør.

3.10. Et skematisk sammendrag over samiske sprogs domæner Herunder har jeg samlet et skematisk sammendrag af nogle vigtige punkter i forbindelse med sammenligningen mellem de samiske sprog, både sprogligt og domænemæssigt.

Tabel 5: Skematisk sammendrag over de samiske sprogs domæner

SPROG syd. ume. pite. lule. nord. inari. skolt. kildin. ter. DOMÆNE lovmæssig beskyttelse ● ● ● ● ● officielt standardiseret skriftsprog ● ● ● ● ● ● børnehaver ● ● ● ● ● folkeskoleundervisning ● ● ● ● ● på gymnasieniveau ● ● ● ● ● radio ● ● ● ● ● (●) fjernsyn ● internetfjernsyn ● ● 43 aviser/tidsskrifter ◓ ◓ ● ● kommuneforvaltning ● ● ● ● ● undervisningsmateriale ● ● ● ● ● ●

Parentesen om „radio“ ved kildinsamisk betyder, at sproget har haft, men på nuværende tidspunkt ikke har nogen radiosendinger. En halv prik, ◓, betyder, at avisen/tidsskriftet ikke er helt, men delvist på det pågældende sprog. Afslutningsvis citerer jeg tidligere leder af Samisk sprogstyre Rolf Olsen (2005: 143-44): „Tendensen i dag er at det samiske folket mer og mer tar i bruk nordsamisk som sitt fellesspråk. Grunnen er at nordsamisk, som har forholdsvis stor utbredelse både i Norge, Finland og Sverige, også har stor gjennomslagskraft som det samiske språket som høres mest i radio og TV. Dessuten er det nordsamisk de fleste samene snakker i alle tre nevnte land.“

43 Den inarisamiske avis Kierâš er på inarisamisk, men udkommer udelukkende på internettet.

Side 25 af 39

I dette afsnit vil jeg koncentrere mig om den sprogpolitiske side af samisk, dvs. lovgivningen for de samiske sprog. Centralt i denne sammenhæng er den nordiske sprogdeklaration Deklaration om nordisk sprogpolitik (Nordisk Ministerråd 2007). Den fastslår, at borgere i Norden som taler et minoritetssprog, ha et ti „[a]t beva e og udvik e de es mode små og de es atio a e mi o itetssp og.“ Sverige og Finland har deciderede sproglove (Kulturdepartementet 2009; Finlex 2003). I den svenske lov angives på samme måde (Kulturdepartementet 2009), at „[d]et allmänna har ett särskilt ansvar ör att skydda och främja de nationella minoritetsspråken.“, og af den finske sproglov (Finlex 2003) fremgår det, at der gælder særlige bestemmelser for brugen af samisk i de samisksprogede områder. Herunder vil jeg først præsentere Samisk Sprognævn, og herefter vil jeg gøre rede for den samiske sprogpolitik i de fire enkelte lande for sig, herunder hvilke kommuner, samisk er officielt i.

4.1. Samisk Sprognævn – Sámi giellalávdegoddi Samisk Sprognævn, Sámi giellalávdegoddi, har hjemme i Kautokeino (nordsamisk Guodvageaidnu; finsk/kvænsk Koutokeino). Jeg ringede til administrerende direktør for nævnet siden 2003, Laila Palojärvi, og spurgte til sprognævnets opgaver. Palojärvi kommer oprindeligt fra Enontekiö (nordsamisk Eanodat) i Finland, og hun har qua sit job på denne centrale samiske institution arbejdet for at styrke samisks position i samfundet. Institutionen får økonomisk styrke fra de tre nationale sameting i Norge, Sverige og Finland. Hun oplyser, at hun bestemt mener at sprogets position er blevet bedre, efter at disse tre sproglove (Finlex 2003; Kulturdepartementet 2009, 2009b; Det kongelige arbeids- og inkluderingsdepartement, 2008) er trådt i kraft. Hun informerede mig om, at jeg kunne finde mest stof på sprognævnets hjemmeside giella.org, men oplyste mig også om, at de er i gang med en større omorganisering af sprognævnet, noget som skulle munde ud i et samisk „resursecenter“, som hun udtrykte det, og skulle være klar i 2012. En af sprognævnets vigtigste opgaver er ifølge Palojärvi sprognormering og udarbejdelse af ordbøger og ordlister til forskellige fagområder, hvor fagordskonsulenter i nævntes termgrupper godkender nye ord i samisk. Andre hovedopgaver for nævnet er at bevare og udvikle de samiske sprog og stadig forbedre sprogenes situation i samfundet, bl.a. ved at holde kontakt med andre samiske institutioner som de forskellige sametings sprogorganer og uddannelsesinstitutioner, både inden og uden for det samiske område. I f.eks. nordsamisk er der fire dialekter, som kan variere ret meget fra egn til egn; det er sprognævnets opgave at fastsætte bl.a. retskrivningsregler for det nordsamiske sprog, så det bruges ens over hele det forholdsvis store nordsamiske område. Traditionelt har finnmarksdialekterne i nordsamisk været grundlaget for den fælles nordsamiske retskrivning. Der eksisterer i dag dog nogle valgfriheder i nordsamisk retskrivning, således at forskellige dialektbrugere kan stave tættere på deres pågældende dialekt. Samisk sprognævns 24 medlemmer vælges og sidder for fire år ad gangen. Der vælges et medlem og en stedfortræder til at repræsentere bestemte sprog i de fire lande, der indgår i Sápmi. Siden 7. april 2010 har følgende medlemmer siddet i sprognævnet:

Side 26 af 39

Tabel 6: Medlemmer af Samisk sprognævn pr. 7. april 2010

LAND SPROG STILLING NAVN Norge Nordsamisk Medlem Rolf Olsen Stedfortræder Tor Magne Berg

Lulesamisk Medlem Heidi Andersen Stedfortræder Adele Nystø Rahka

Sydsamisk Medlem Lena Kappfjell Stedfortræder Albert Jåma

Sverige Nordsamisk Medlem Per Stefan Labba Stedfortræder Inger Helen Fankki

Lulesamisk Medlem Per Anders Vannar Stedfortræder Sara Aira Fjellstrøm

Sydsamisk Medlem Laila Mattson Magga Stedfortræder Sigrid Stångberg

Finland Nordsamisk Medlem Vesa Guttorm Stedfortræder Petra Magga

Inarisamisk Medlem Petteri Morottaja Stedfortræder Ilmari Mattus

Skoltsamisk Medlem Erkki Lumisalmi Stedfortræder Jouni Mosnikoff

Rusland Kildinsamisk Medlem Nina Afanasjeva (Нина Афанасьева) Stedfortræder Nadesha Zolutuhina (Надеша Золо у ина)

Medlem Nina Mironova (Нина Миронова)

Stedfortræder A.F. Zaharov (А. Ф. За аров)

Skoltsamisk Medlem Zoja Nosova (Зоя Нозова) Stedfortræder Irina Tychuk (Ирина Тычук)

Kilde: giella.org

4.2. Lovgivning om samisk De samiske sprog har forskellig officiel status i de områder, de tales i. I fællesnordiske Deklaration om nordisk sprogpolitik fra Nordisk Ministerråd (2007: 11) er den overordnede holdning, at Nordens minoritetssprog skal bevares og udvikles. Her beskrives samisk som et sprog der „er samfundsbærende, men som ikke kan anvendes i alle områder i samfundet“. І de næste fire afsnit vil jeg gennemgå de sprogpolitiske forhold i de fire lande, som indgår i Sápmi.

4.2.1. Samisk i Norge Af den norske samelov (Det kongelige arbeids- og inkluderingsdepartement 2008) fremgår det, at „samisk og norsk er likeverdige språk … innenfor forvaltningsområdet for samisk språk.“ Det betyder, at samisk er officielt sprog i forvaltningsområdet, men ikke nationalt. I Norge er et samisk sprog officielt, dvs. sidestillet med norsk i følgende kommuner. Se kortet i Figur 12 herunder.

Side 27 af 39

KOMMUNE Norsk navn Samisk navn Sprog Evenes Evenášši Nordsamisk Karasjok Kárášjohka Nordsamisk Kautokeino Guovdageaidnu Nordsamisk Kåfjord Gáivuotna Nordsamisk Lavangen Loabát Nordsamisk Nesseby Unjárga Nordsamisk Porsanger Porsáŋgu Nordsamisk Skånland Skánit Nordsamisk Snåsa Snåase Sydsamisk Tana Deatnu Nordsamisk Tjeldsund Dielddanuorri Nordsamisk Tysfjord Divtasvuodna Lulesamisk

Tabel 7: Norske kommuner, hvor et samisk sprog har officiel status

Til de ovenstående kommuner kommer Røyrvik (sydsamisk Raavrevijhke), som den 24. juni 201044 enstemmigt afgjorde at søge om at blive en kommune med sydsamisk som officielt sprog, sidestillet med norsk, og således komme med i det samiske forvaltningsområde. Ifølge journalisten Kjell Arne Guttorm i en NRK-artikel45, står budgettet i vejen for dette, selvom kommunen havde regnet med at træde ind i forvaltningsområdet pr. 1. januar 2012. Der kæmpes dog videre i Røyrvik. Figur 12 viser netop Røyrvik med gult, foruden de andre kommuner samt samiske sprogcentre i Norge. I 2007 blev det indført, at alle norske elever i syvende klasse skulle lære at genkende udseendet af, og lære at udtale de 11 specielle samiske bogstaver i det nordsamiske alfabet, det vil sige á, č, đ, ŋ, š, ŧ, ž, dvs. henholdsvis [aː ʧ ð ŋ ʃ θ ʤ], samt de bogstaver der er fælles med norsk, men udtales forskelligt: c, z, o, u, henholdsvis [ʦ ʣ o u], hvor bogstavet o i norsk normalt udtales [u] som i Oslo, og bogstavet u som midtungevokalen [ʉ]. Den norske regerings hjemmeside har nordsamisk som sproglig valgmulighed sammen med bokmål, nynorsk og engelsk, hvilket kun på få, udvalgte sider tilbydes på den svenske og finske søsterside. Den norske regerings hjemmeside har også i mindre grad lule- og sydsamisk som valgmuligheder, og man kommer til hovedsiden ved at indtaste en af disse fire adresser i adressefeltet: regjeringen.no (bokmål), regjeringa.no (nynorsk), ráđđehus.no (nordsamisk) og government.no (engelsk). Dette sender et stærkt signal om ligestillingen af samisk med norsk, og stemmer godt overens med at vi i Norden opfatter alle sprog som lige som beskrevet i Deklaration om nordisk språkpolitik (Nordisk Ministerråd 2007: 11).

44 http://nb-no.facebook.com/pages/R%C3%B8yrvik-kommune-En-ny-forvaltningskommune-for-Samiske- spr%C3%A5k/127706570590160. 45 http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7857041.

Side 28 af 39

Figur 12: Det samiske forvaltningsområde i Norge. Kilde: Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet (2010: 12)

4.2.2. Samisk i Sverige I Sverige har følgende 18 kommuner et samisk sprog med officiel status, sidestillet med svensk. På Figur 13 herunder er de nuværende svenske kommuner som er med i det samiske forvaltnings område markeret, med forbehold for nye ændringer. Det nuværende antal kommuner blev fastsat pr. 1. januar 2010, hvor en ny sproglov om minoritetssprog trådte i kraft (Arbetsmarknadsdepartementet, 2009b). Herefter er endnu en kommune indtrådt i det samiske forvaltningsområde, d. 1. maj 2010.

Side 29 af 39

KOMMUNE Svensk navn Samisk navn Árjepluovve (lulesamisk/nordsamisk) Arjeplog Árjjepluovve (umesamisk) Arjepluovve (pitesamisk) Arvidsjaur Árviesjávvrie (lulesamisk/umesamisk) Berg Bïerjen (sydsamisk) Jiellevárre/Váhtjer (lulesamisk) Gällivare Jiellevárri/Váhčir (nordsamisk) Härjedalen Herjedaelien (sydsamisk) Jokkmokk Jåhkåmåhkke/Dálvvadis (lulesamisk) Kiruna Giron (nordsamisk) Krokom Krokom (sydsamisk) Liksjoe (sydsamisk) Lycksele Likssjuo (umesamisk) Liksjuo (lulesamisk) Máláge (lulesamisk) Malå Maalege (sydsamisk) Suarsa (sydsamisk) Sorsele Suarssá (umesamisk) Suorssá (lulesamisk) Luspie (sydsamisk) Storuman Lusspie (lulesamisk/umesamisk) Strömsund Straejmie (sydsamisk) Upmi/Ubmi (nordsamisk) Umeå Ubmeje (umesamisk) Upmeje (sydsamisk) Vilhelmina Vualtjere (sydsamisk/lulesamisk) Åre Ååre (sydsamisk) Älvdalen Älvdaelie (sydsamisk) Östersund Staare (sydsamisk)

Tabel 8: Svenske kommuner, hvor et samisk sprog har officiel status

Af den svenske Lag om nationella minoriteter och minoritetsspråk (Arbetsmarknadsdepartementet, 2009b) fremgår det ikke specifikt hvilke(t) samisk(e) sprog, der er officielt/-le for kommunerne, men loven angiver udelukkende at de ovenstående kommuner indlemmes i det samiske forvaltningsområde, hvor „samiska“ er ligestillet med svensk. I den svenske sproglov, som blev indført d. 1. juli 2009, står desuden om samisk – såvel som Sveriges andre officielle minoritetssprog: meänkieli, finsk, jiddish og romani chib – at samisktalende har ret til at anvende samisk i kontakt ved myndigheder og domstole, at „[d]et allmänna har ett särskilt ansvar ör att skydda och främja de nationella minoritetsspråken.“ Myndighederne arbejder fortløbende med at opsætte skilte med samiske stednavne, både med navne som har eksisteret før, men der bliver også arbejdet med at konstruere samiske navne til de svenske. I Sverige findes såkaldte Sameskolor i Karesuando (nordsamisk Gárasavvon), Kiruna (nordsamisk Giron), Gällivare (nordsamisk Jiellevárri Váhčir; lulesamisk Jiellevárre/Váhtjer), Jokkmokk (lulesamisk Jåhkåmåhkke/Dálvvadis) og i Tärnaby (sydsamisk Dearna). I Statistiska Centralbyrån (2008: 45) står der at „[s]ameskolan ä örsta sex läsåren i grundskolan. Utöver de vanliga ämnena ska sameskolan ge en utbildningsom tillvaratar

Side 30 af 39 och utvecklar såväl det samiska språket som kulturarvet. Undervisningen sker på samiska (nord-, lule- eller sydsamiska) örekomma i samtliga årskurser.“ I rapporten fra Statistiska Centralbyrån (2008: 45) fremgår det sprogpolitisk også, at de samiske sprog er officielle svenske minoritetssprog, hvilket indebærer, at alle samiske elever har ret til undervisning i modersmålet, også selvom samisk ikke er hovedsproget i hjemmet. Yderligere oplysninger forefindes på Sameskolstyrelsens hjemmeside46, som interessant nok kun findes på svensk og engelsk. I sameskolerne undervises på svensk og et af tre samiske sprog, nemlig nord-, lule- eller sydsamisk. Fra 7.-9. klasse skifter eleverne skole, men kan vælge stadig at have integreret samiskundervisning. I skoleåret 2007/2008 var der i alt 150 elever ved de forskellige sameskoler.

Figur 13: Det samiske forvaltningsområde i Sverige (samt områder med meänkieli og finsk). Den nyeste kommune Krokom mangler på kortet, men ligger i området omgivet af 12, 13 og 14. Kilde: minoritet.se

46 http://www.sameskolstyrelsen.se.

Side 31 af 39

4.2.3. Samisk i Finland Fra 1991 har man ifølge den finske samiske sproglov fra 199147, ret til at kommunikere med og få svar fra myndighederne på samisk i nedenstående kommuner, som er Finlands fire nordligste. Sprogloven skal derfor sikre, at finsk og de pågældende samiske sprog opnår ligestilling i kommunerne, som er med i forvaltningsområdet. Af den fornyede finske sproglov fra 1999, fremgår det, at samisk er et officielt mindretalssprog, og at „samerne har ret til at udvikle deres sprog og kultur.“

KOMMUNE Finsk navn Samisk navn Sprog Aanaar (inarisamisk) Inarisamisk Inari Anár (nordsamisk) Nordsamisk Aanar (skoltsamisk) Skoltsamisk Enontekiö Eanodat (nordsamisk) Nordsamisk Ohcejohka (nordsamisk) Utsjoki Uccjuuhâ (inarisamisk) Nordsamisk Uccjokk (skoltsamisk) Sodankylä Soađegilli (nordsamisk) Nordsamisk (den nordlige del) Suáđigil (inarisamisk)

Tabel 9: Finske kommuner, hvor et eller flere samiske sprog har officiel status

Ifølge det finske Sameting (nordsamisk Sámediggi; inarisamisk Sämitigge; skoltsamisk Sää′mte′ǧǧ) 48 , havde 1770 personer nordsamisk som modersmål i 2007, omkring 300 havde inarisamisk, og omkring 360 talte skoltsamisk som modersmål. På Figur 14 her til venstre er det samiske sprogforvaltningsområde markeret med blåt, og vi ser hvordan det omfatter Finlands nordligste landområder. Vi se den nordlige halvdel af Sodankylä (Soađegilli Suáđigil) kommune; på det finske sametings hjemmeside defineres området mere præcist som „det laplandske rensdyrhyrdeområde i Sodankylä kommune.“

Figur 14 – Det samiske forvaltningsområde i Finland markeret med blåt. Kilde: wikipedia.com

47 Se Handlingsplan for samiske språk (2007: 11) 48 http://www.samediggi.fi/.

Side 32 af 39

4.2.4. Samisk i Rusland I en enkelt kommune i Rusland, nemlig Lovozero, har et samisk sprog officiel status, sidestillet med russisk. Det drejer sig om kildinsamisk:

KOMMUNE Russisk navn Samisk navn Sprog Ловозеро (Lovozero) Луяввьр (Lujavv’r) Kildinsamisk

Tabel 10: Den russiske kommune, hvor kildinsamisk har officiel status

Bortset fra i Lovozero kommune, findes der ingen russiske love, som beskytter de samiske sprog på Kolahalvøen, og da sprogområdet ligger i Rusland, er sprogene ikke dækkede af deklarationen om nordisk sprogpolitik (Nordisk Ministerråd, 2007). Det fremgår ikke hvad det kildinsamiske sprogs officielle status i Lovozero indebærer, og kildinsamisk er ikke nævnt i nogen form for sproglov. Derfor foregår det meste arbejde med russiske samiske sprog med udefrakommende hjælp, sprogvidenskabelige undersøgelser. I de senere år har der med denne støtte, som nævnt i 3.8., været arrangeret sprogkurser i kildinsamisk, og man har oplevet en stigende interesse blandt unge i at lære sproget, se afsnit 3.8.

Figur 15 – Sommer i Луяввь (Lujavv’r) og landsbyens placering i Sápmi. Kilder: Google Billeder (t.v.) og wikipedia.com (herover).

Der findes intet Sameting i Rusland, men man har diskuteret mulighederne for at etablere et. I december 2010 blev grundlaget for et russisk sameting lagt, og ni repræsentanter blev valgt i Murmansk (Мурманск; kildinsamisk Мурман ланнѣ) til et eventuelt fremtidigt sameting49. I en samisk NRK Sápmi-artikel50, tvivler nogle rensdyrhyrder på, at et eget sameting i Rusland vil gøre noget andet end at forbedre vilkårene for politikerne, men hyrderne er åbne for ideen, hvis de vil hjælpe „almindelige mennesker“, siger en af dem, Vladimir Antonov (Владимир Антонов), som til daglig forsørger sig selv ved at fange fisk i søerne på Kolahalvøens indre. En anden hyrde ønsker, at et sameting ville kunne give dem lov til at fiske i fred, for sådan som det så ud på artiklens udgivelsestidspunkt, marts 2011, får de bøder for at fiske.

49 http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7422494. 50 http://www.nrk.no/kanal/nrk_sapmi/1.7565691

Side 33 af 39

I denne opgave startede jeg med at gøre rede for, at landområdet Sápmi er det område på Nordkalotten i det nordligste Skandinavien og på Kolahalvøen, hvor der har boet samer længe før andre folkeslag indvandrede til området, og at samerne er det eneste urfolk inden for den Europæiske Unions grænser. Herefter skitserede jeg de forskellige samiske sprog med henhold til antal talere og geografisk placering i Sápmi. I afsnit 2 gennemgik jeg de typologiske træk for de samiske sprog, og også mere generelt for finsk-ugriske sprog, som en den sprogfamilie, de samiske sprog tilhører under den uraliske sprog-æt. I den forbindelse gav jeg eksempler, hvor jeg sammenlignende ordforråd i udvalgte sprog, og jeg sluttede af med en oversigt over antal kasus i de forskellige samiske sprog i skemaform. I afsnit 3 gennemgik de jeg de samiske sprogs situation ud fra hvordan de bliver anvendt i dagens samfund. For hvert af sprogene gav jeg, hvis sproget havde det, dets alfabet, dvs. dets standardiserede skriftsprog, som er et vigtigt aspekt i sprogoverlevelse. Jeg gennemgik situationen for hvert af de samiske sprog og henviste undervejs til en række hjemmesideadresser der belyser sprogenes situation, f.eks. artikler på NRK Sápmi, undervisningsmaterialer og -tilbud på internettet, gratis ordbøger, sprogteknologiske midler mv. Afsnit 4 handlede om den sprogpolitiske situation for de samiske sprog. I Norge, Sverige og Finland findes sproglove, som beskytter de samiske sprog, som i de tre lande er nationale minoritetssprog. I mange år har det stået slemt til med både lule- og sydsamisk, da de ikke var dækket af de samme sproglove som nordsamisk, men i løbet af de seneste år er stadig flere kommuner blevet en del af landenes samiske sprogforvaltningsområder, som ved lovgivning sikrer sine borgere at kunne kommunikere med myndighederne på deres samiske modersmål. Sprogforvaltningsområderne i Norge og Sverige, hvor lule- og sydsamisk tales, omfattede kun nordsamiske områder, men jord (Divtasvuodna) og Snåsa (Snåase) kommuner, som er henholdsvis lule- og sydsamisk områder, er forholdene for de sprog blevet bedre. Fra samisk side er man nu begyndt med projekter som øger antallet af domæner, sprogene kan anvendes i, bl.a. ved at lave tilbud for unge i forbindelse med computer og internet. Overordnet set står nordsamisk som det stærkeste samiske sprog i dag. Det er på nordsamisk, der sendes daglige nyhedsudsendelser på nationalt ernsyn over hele Finland, Sverige og Norge, og det er nordsamisk, der har flest talere. Sproget står i dag stærkest i kraft af, at der bliver undervist så grundigt i det, og at medietilbuddene er så mange, hvilket får sproget til at nå ud til brugerne og også andre i og uden for Sápmi. Det fremgår også af Tabel 5 i 3.10., at nordsamisk findes på samtlige 11 domæner, jeg i opgaven har undersøgt. Efter nordsamisk bliver det stærkeste sprog i dag lulesamisk, og herefter sydsamisk, som ifølge Tabel 5 i 3.10. og en anelse færre børn som lærer sproget, kommer på en tredjeplads. Begge disse var indtil for få år siden langt mere truede sprog end de er i dag, men med indlemmelsen i det samiske sprogforvaltningsområde i Norge er de begyndt at vinde domæner igen, bl.a. med lulesamisk internet ernsyn og tilbud om lulesamisk sprogbørnehave, som vi har set det med skolt- og inarisamisk. Værst står det til med de kolasamiske sprog, dvs. de samiske sprog, som tales på Kolahalvøen i Rusland. Her er ingen sproglove til at beskytte dem med, og det ser helt enkelt ikke godt ud for det tersamiske sprog, som kun har 2 talere tilbage. Kildinsamisk er det andet kolasamiske sprog, som inden for de seneste år, kun takket være økonomisk støtte udefra, har oplevet en stigende interesse, hvorfor unge kolasamer lærer kildinsamisk på sprogkurser arrangeret i samisktalende landsbyer Kolahalvøen, og begynder ikke bare at kunne forstå deres bedsteforældre tale kildinsamisk, med også snakke med dem på deres gamle sprog. Der er altså en soleklar sammenhæng mellem om sprogenes status i samfundet og de to vigtigste aspekter ifølge denne opgaves undersøgelse: lovmæssig beskyttelse og et standardiseret skriftsprog. Uden et standardiseret skriftsprog er det umuligt systematisk at udarbejde

Side 34 af 39 undervisningsmaterialer på og i et sprog. Udover lovgivning og standardiserede skriftsprog er det naturligvis vigtigt, at der undervises både i og på de samiske sprog, og at der findes miljøer, hvor børn kan lære deres minoritetssprog i naturlige omgivelser; her tænker jeg især på sprogbørnehaverne, sprogrederne, som findes for inari-, skolt- og nu også lulesamisk, hvor der udelukkende tales ét samisk sprog. Foruden disse sprogreder findes også andre etsprogede børnehaver og skoler i det nordsamiske område, som dog ikke behøver at være ligeså påpasselige med kun at tale nordsamisk. Samerne er som sagt langt i overtal i en del af det nordsamiske sprogområdes kommuner, og nordsamisk hermed det almindelige dagligsprog. Herefter kommer udbuddet af medier på de samiske sprog som et vigtigt led i at få samisk til at nå ud, især til ungdommen. På dette område står nordsamisk meget stærkt, og med det lulesamiske internet ernsyn specielt med unge som målgruppe, sker der noget på lulesamisk område. Til sidst skal det nævnes, at antallet af talere selvfølgelig har sit at sige; det er spørgsmålet, hvor meget det ville betyde nu at begynde at samle penge ind til at lave undervisningsmaterialer på tersamisk, hvor der kun er 2 talere. Jeg vil for det norske tilfælde endnu engang minde om Solstad et al.s (2012) nyudgivne rapport, som et godt redskab til yderligere oplysninger om samisks status i Norge. Som et led i forskning er det værd at overveje, hvor man kunne følge op på denne opgave. I disse år, hvor nye kommuner bliver medlemmer af det samiske forvaltningsområde, får flere og flere muligheden for at lære samisk, og nye generationer af samer bliver født og vil have mulighed for at komme til at gå i samisk børnehave. Her kunne man i de næste år foretage undersøgelser af den faktiske sprogbrug i de samiske samfund og belyse om og hvordan forholdene stadig forbedres. Man kunne også foretage længdesnitsundersøgelser af en gruppe børn, hvor man fulgte dem gennem deres opvækst og eventuelt her sammenligne en gruppe samiske børn, dels i en etsproget samisk børnehave, dels i en børnehave, hvor der ikke var stillet særlige krav til sproget. På den måde kunne man se på børnenes sproglige udvikling gennem deres opvækst i de to grupper. Det kunne undersøges hvor meget sprogrederne hjælper på sprogudviklingen, om børnene også taler samisk uden for institutionen, om unge samisktalende fortsætter med at udvikle deres samiskkundskaber, for bare at nævne nogle af mulighederne for problemstillinger i fremtidig forskning på området.

Side 35 af 39

Arbetsmarknadsdepartementet. 2009. Språklag. Stockholm.

Arbetsmarknadsdepartementet. 2009b. Lag om nationella minoriteter och minoritetsspråk. Stockholm.

Det kongelige arbeids- og inkluderingsdepartement. 2008. Samepolitikken. Oslo.

Feist, Timothy. 2010. A Grammar of Skolt Saami (ph.d.-afhandling). Manchester: School of Languages, Linguistics and Cultures, University of Manchester. (Kan hentes på hjemmesiden https://www.escholar.manchester.ac.uk/uk-ac-man-scw:123128)

Finlex. 2003. Språklag 6.6.2003/423. http://www.finlex.fi/sv/laki/ajantasa/2003/20030423. (Hentet d. 8.12.2011)

Fornyings-, administrasjons- og kirkedepartementet. 2010. Handlingsplan for samiske språk – status 2010 og videre innsats 2011. Oslo.

Giellatekno – Sami Language Technology. 2007-2010. Universitetet i Tromsø. http://www.ssb.no. (Hentet d. 25.11.2011)

Gordon, Matthew. u.å. Balto-Fennic-Sámi Consonant Gradation as Fortition. Los Angeles, UCLA: Uudgivet.

Helander, Nils Øivind. 2005. De samiske språkene. I: Auður Hauksdóttir, Jørn Lund, Erik Skyum- Nielsen (red.) Ordenes slotte. Om sprog og litteratur i Norden., s. 118-129. Reykjavík: Stofnun Vigdísar Finnbogadóttur í erlendum tungumálum, Háskóli Íslands.

Kulturdepartementet. 2009. Språklag. Stockholm.

Nordisk Ministerråd. 2007. Deklaration om nordisk språkpolitik. København.

NRK Sápmi. http://nrk.no/sapmi/. (Hentet d. 29.11.2011)

Olsen, Rolf. 2005. Situasjonen for samisk språk i dag. Språk i norden 2005. 143-146.

Omniglot – the online encyclopedia of writing systems & languages. Sámi languages. http://www.omniglot.com. (Hentet d. 25.11.2011)

Pétur Helgason51. 2002. Preaspiration in the Nordic Languages: Synchronic and Diachronic and Diachronic Aspects (ph.d.-afhandl ör lingvistik, Stockholms

universitet.

Regjeringen. Fakta om samiske språk. http://www.regjeringen.no/nb/dep/fad/tema/samepolitikk/samiske_sprak/fakta-om-samiske- sprak.html?id=633131. (Hentet d. 7.12.2011)

Rie ler, Michael. 2011. Kildin Saami – draft of November 15, 2011.

Ruppel, Klaas. 2010. Kan skoltsamiskan revitaliseras? Sprog i Norden 2010. 57-64. København: Nordisk Sprogkoordination.

Sámi giellalávdegoddi. (Samisk sprognævn). http://www.giella.org. (Hentet den 29.11.2011)

51 Jeg lister efter islandsk sædvane islandske navne efter fornavn.

Side 36 af 39

Sanila-Aikio, Tiina. 2009. Jeä′l ouddõõđ! (Älä antaudu!). I Jii′jjjes saa′nivui′m – Ǩee′rjtõõzz minoritetǩiõli âânnmest. He′lssen (Helsinki): Dommjânnmlaž ǩiõli tu′tǩǩeemkõõskõs (Kotimaisten kielten tutkimuskeskus).

SIIDA. ANARŠ – Inarinsaamelaiset – The Inari Sámis. http://www.samimuseum.fi/anaras. (Hentet den 28.11.2011)

Skapalen, Kitty. 2009. Nå blir det lulesamiske læremidler. i Lokalavisen Nordsalten. http://www.nord-salten.no/no/nyheter/skole/na-blir-det-lulesamiske-laremidler.2248

Smidt, Carsten. 2005. Nordisk samekonvensjon. Utkast fra finsk-norsk-svensk-samisk ekspertgruppe. Oslo: Uudgivet.

Solstad, Karl Jan; Áila Márge Varsi Balto; Vigdis Nygaard; Eva Josefsen & Marit Solstad. 2012. Samisk språkundersøkelse. Bodø: Nordlands Forskning/Nordlánda dutkam. Hentet d. 5.6.2013 på http://www.nrk.no/contentfile/file/1.8198510!Samisk%2Bspr%C3%A5kunders%C3%B8kelse%2 B2012.pdf

Statistisk Sentralbyrå. http://www.ssb.no. (Hentet d. 20.11.2011)

Statistiska Centralbyrån. http://www.scb.se. (Hentet d. 20.11.2011)

Statistiska Centralbyrån. 2008. På tal om utbildning. Utbildning och forskning. Stockholm.

Svonni, Mikael. 2004. Samiske språk. Nordens språk med røtter og føtter (norsk udgave). 79-111. København: Nordisk ministerråd.

Torp, Arne. 2004. Nordiske språk i fortid og nåtid. Nordens språk med røtter og føtter (norsk udgave). 79-111. København: Nordisk ministerråd.

Vuolah-Lohi, Kaarina. 2010. Utfordringer i nordsamisk språkrøkt. Sprog i Norden 2010. 51-56. København: Nordisk Sprogkoordination.

YLE Sápmi. Hentet d. 29.11.2011 på http://yle.fi/sapmi/.

Side 37 af 39

For syns skyld har jeg herunder samlet tekstprøver på de forskellige samiske sprog. Det er ofte interessant at se sproget i ortografisk sammenhæng, så man også kan danne sig synsmæssigt indtryk af det.

Sydsamisk – Åarjelsaemien gïele Saemiedigkie sæjhta åajvaladtjide eevtjedh ööpehtimmiem sjïehtesjidh, nemhtie guktie dah guhth sïjhtieh jillebe ööpehtæmman lohkedh, dam maehtieh darjodh, mïerhkeldh vïerhtiejgujmie jïh seamma guhkie lohkemeboelhkesne. Dah åårnegh eah leah stinkes orreme. http://www.risten.no/bakgrunn/hist/info_sorsamisk_sma.pdf I Norge anvendes også ø for ö i nogle kilder, men i både Norge og Sverige skrives æ.

Umesamisk – Ubmejensámien giella Die galggá daina báddie-bieŋjijne viegadit bijrra ieluon, nav júhtie biegŋja galggá vuöjdniet gúktie almatjh gelggh dahkat. Lierruo-biegŋja daggár bälij vánatallá ieluon bijrra ja ij akttak bijgŋuolissa luöjtieh. De daggár bälij tjuavrrá suv báddáje válldiet jah slåvvat. http://sv.wikipedia.org/wiki/Umesamiska Umesamisk har intet officielt skriftsprog. I denne tekst der handler om rener fra svensk Wikipedia anvendes et skriftsprog inspireret af naboen sydsamisk, men med bogstavet ŋ som bruges i det nordsamiske skriftsprog.

Pitesamisk – Bidumsámegiella Sån lieradij mánájt färtta iehkedin gu gilggin åđđájit iehkedisråhkålvasav låhkåt ja aj såmes sálbmaversav låhkåt. Ajve låssåt si lij gätj mánno, de virttij muorra sviŋŋgájdallat. De le sån danne vuojgŋastim gitta dåbbmobäjvváj. De sa sån áj ådtjotj bálkav nåjdesvuodas ja bahásvuodas åvdåst. http://arbbe.blogspot.com/2008/01/per-erik-renstrm.html Pitesamisk har intet officielt standardskriftsprog. Her anvendes et konstrueret af Per Erik Renström, som ejer denne pitesamiske blog, hvorfra udsnittet er venligst lånt.

Lulesamisk – Julevsámegiella Ådåårro galggin ednamijn ja slihturij barggat ja dajna vuogijn ettjin galga sámij äládusájda bahán. Máná härrás galggin gástaduvvat valla lidjin juo sámenamáv oadtjum riegádime mańńela. Äjgáda namáv válljijin soames rávke milta, gen buorre vuogijt njuoragij sihtin. http://www.jokkmokksmarknad.se/ Teksten er lånt fra hjemmesiden for det årlige samemarked i Jokkmokk (Jåhkåmåhkke); her anvendes det traditionelle ń fo ve æ asa , [ŋ]. Lulesamer i Norge anvender bogstavet æ for ä i trit med norsk retskrivning.

Side 38 af 39

Nordsamisk – Davvisámegiella Oažžu ruđa čielggadit eamiálbmogiid iešmearridanrievtti geavatlaš vákkuhusaid Ruoŧas orro buot sámeorganisašuvnnat čállime dušše ruoŧagillii. Guokte jagi das maŋŋil lei vuosttas riikkabeivviid válga maŋŋil dan mearrádusa. Stáhta doarjá sámi áviissaid ja áigečállagiid. http://home.online.no/~sveilund/sami/inetsun1.htm Læg mærke til brugen af bogstavet ŧ, gennemstreget t, som er enestående for det nordsamiske skriftsprog for [θ].

Inarisamisk – Ánâraškielâ Aalmugvuoigâdvuođâlávt láá algâaalmugijn sierânâs vuoigâdvuođah. Sämmilijn lii ihečuođij äägi kieldum jiešmeridemvuoigâdvuotâ sehe vuoigâdvuotâ enâmân já čáácán. Tiervâpuáttim sämitige päikkisijdoid. Maaŋgah sämmiliih iä valagin pyevti kevttiđ olmoošvuoigâdvuođâidis. http://www.samediggi.fi/index.php?lang=anaras Tekststykket er lånt fra det finske Sametings hjemmeside.

Skoltsamisk – Nuõrttsää′mǩiõll Vuä′ppõõzzid vuäǯǯ raajjâmvuåppmõõžžâst. Ođđsumuš tu′mmstõkloǥstõõǥǥ. Kuu′ǩǩ ääi′j se′st jiâ tu′st leäm leämmaž jee′rab hää′sǩesvuõd ǥu mooččâs jeä′ǩǩesvei′ǧǧ. Njeä′šščaa′ʒʒi ǩiõtt′tõõllmõš pååđjälstemvuu′dest. Åå′n leä′p nåkam vue′jj ooudâst, ko′st saa′mi ǩiõll, kulttur da jie′llemvue′ǩǩ liâ lä′ppje′mmen. http://www.samediggi.fi/index.php?lang=nuortta Tekststykket er lånt fra det finske Sametings hjemmeside. Det skoltsamiske skriftsprog er overvældende, og bygger på ideen om at hvert fonem skal repræsenteres af et bogstav, og omvendt, og da skoltsamisk typologiske set både har mange konsonant- og vokalfonemer, da bliver skriftsproget noget af en mundfuld.

Kildinsamisk – Кӣлт сāмь кӣлл Рӯшш кӣл кырьенҍ т т ь к л тҍ ы л к hче д лект гу й . ы у дт нҍ, рренҍ. нн т дт кь, гк ьк . т у д л ьке, ку ь у дт ррн . A ннҍ рр лышш e рр ку ль. нн нн чу л e г. дт л т. унн н т . http://incubator.wikimedia.org/wiki/Wp/sjd/%D0%A1%D0%B0%CC%84%D0%BC%D1%8C_%D0%BA%D3%A3%D 0%BB Teksten stammer fra kildinsamisk Wikipedia. Dette skriftsprog er markant anderledes, da det bygger på det kyrilliske alfabet. Der er dog en del tilføjede bogstaver, som ikke bruges i russisk: ҍ, һ, ҏ, ӆ, ӊ, ј/ҋ for hhv. [ʲ ʰ ].

Tersamisk – Тарьй са мь кӣлл д e нны н, н нa ҋҋтл дӹй, e лл гы дты н. т ш ҍтты лг , лльке ш нҍды , e лл гы дты н. лльке ш нҍды , кa лл е . Вышш ндӹй, туттӭ ӣ, нӣйдӹй т льт е тт лкк т. http://www.marysrosaries.com/Ter_Saami_prayers.html Tersamisk har intet officielt skriftsprog, men når det skrives, gøres det normalt med en ortografi baseret på dets nabosprog kildinsamisk. Man har før i tiden også nedskrevet tersamisk med et latinsk alfabet, f.eks. dette tekststykke.

Side 39 af 39