DOCSLIB.ORG

Folketingsvalget Den 11. April 1924

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Folketingsvalget Den 11. April 1924 DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 71. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 71 lère LIVRAISON FOLKETINGSVALGET DEN 11. APRIL 1924 ELECTIONS AU FOLKETING LE 11 AVRIL 1924 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE LA STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1924 '; Forord. I Fortsættelse of Departementets tidligere Redegorelser for Resul- taterne of Valgene til Rigsdagen (jfr. omstaaende Literaturfortegnelse) meddeles i nærvarende Haefte Resultatet of Folketingsvalget den 11. April 1924. Til Belysning of Valget er givet Oplysninger om Folketal, Vælgertal og Valgdeltagelse i Kredsene, om de opstillede Kandidater, deres Livs- stilling, Hjemsted og Partifarve, samt om det Stemmetal, de fik ved Valget. Oplysningerne er meddelte i samme Omfang og i samme Form, som blev anvendt til Belysning of de 3 tidligere Valg, der er afholdte efter Valgloven of 11. April 1920. Afsnit 1, der behandler Afstemningsresultaterne i Opstillings- kredsene og i de enkelte Valgkommuner indenfor disse, er blevet udvidet saaledes, at man for den enkelte Kommune kan se Stemmefordelingen paa de enkelte Partier, medens i tidligere Publikationer kun det samlede Antal of de i Kommnnerne afgivne Stemmer meddeltes. Ligesom tidligere er som et saerligt Afsnit Opgorelsen af Folke- tingsmandaternes og Tillaegsmandaternes Fordeling meddelt. Bereg- ningen of disse blev paa Indenrigsministeriets Foranledning foretaget of Departementet og offentliggjort i »Statistiske Efterretninger« Nr. 10 den 19. April 1924. Til Belysning of Vælgernes Benyttelse of den ved Loven aabnede Adgang til at stemme paa andre af et Partis Kandidater end den i Op- stillingskredsen opstillede har Departementet, ligesom det var Til- feeldet efter Valgene i 1920, efter Valgbogerne meddelt de udforlige Oplysninger, der i Tabelafdelingen fades trykte i 4. Afsnit. En sta- tistisk Undersogelse of disse Oplysninger er meddelt i de indledende Bemærkninger Side 20 ff. 1* Folketingsvalget paa Fa roerne, der skulde afholdes den 30. Maj, fandt, da kun een Kandidat havde stillet sig til Valg, ved Anmeldelses- fristens Udlob sin Afgerelse i Henh. til den færoske Valglovs § 37, idet Kandidaten den 9. Maj blev erklæret for valgt uden Afstemning. For at lette Oversigten er i Slutningen of Hæftet meddelt en alfa- betisk Navnefortegnelse over alle ved Valgene opstillede Folketings- kandidater samt deres Stedfortrmdere. Det statistiske Departement i Maj 1924. ADOLPH JENSEN. Einar Cohn. Indholdsfortegnelse. Tekstafdeling. Folketingsvalget den 11. April 1924. Side a. Kredse og Afstemningsafdelinger 7 b. Vælgerantallet 8 c. Valgdeltagelsen 10 d. Politiske Partier og Kandidater 14 e. Kandidatudvælgelsen 18 f. Vælgernes Benyttelse af den udvidede Stemmeret 20 g. Valget paa Færoerne d. 30. Maj 1924 26 Tabelafdeling. 1. Afsnit. Folketal, Vælgertal og afgivne Stemmer paa de enkelte Partier ved Valget 1924 i Kommuner, Opstillingskredse og Amtskredse 27 2. Afsnit. Opgorelse af Folketingsmandaternes Fordeling paa Amts- og Storkredse ved Valget den 11. April 1924 81 3. Afsnit. De opstillede Kandidater samt Kreds- og Amts-Valgbestyrel- sernes Udvælgelse af Folketingsmænd og disses Stedfortrædere 100 4. Afsnit. Kandidaternes Stemmetal i de enkelte Opstillingskredse 117 Bilag. Stedfortrndere indtraadte i Folketinget i Tiden fra d. 21. Sept. 1920 til d. 28. Marts 1924 140 Navneregister 141 Tidligere udgivne Publikationer vedrerende Rigsdagsvalg: Valgene til den grundlovgivende Rigsdag. Statist. Tabelværk, Ældste Række, 17. Hæfte. Folketingsvalgene 1849. Statist. Tabelv., Ny Række, 2. Bd. Folketingsvalgene 1852 og 1853. Statist. Tabelv., Ny Række, 9. Bd. Folketingsvalgene 1854, 1855, 1858 og 1861. Statist. Medd., 2. R., 1. Bd., H. IV. Folketingsvalgene 1869, 1872 og 1873. Statist. Medd., 2. R., 12. Bd., H. III. Folketingsvalgene 1876 og 1879. Statist. Medd., 3. R., 3. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1881 og 1884. Statist. Medd., 3. R., 8. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1887, 1890 og 1892. Statist. Medd., 3. R., 13. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1895 og 1898. Statist. Medd., 4. R., 3. Bd., H IV. Folketingsvalgene 1901. Statist. Medd., 4. R., 10. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1903. Statist. Medd., 4. R., 13. Bd., H. VI. Folketingsvalgene 1906. Statist. Medd., 4. R., 22. Bd., H. I. Folketingsvalgene 1909. Statist. Medd., 4. R., 31. Bd., H. VI. Folketingsvalgene 1910. Statist. Medd., 4. R., 35. Bd., H. II. Folketingsvalgene 1913. Statist. Medd., 4. R., 42. Bd., H. III. Folketingsvalgene 1915. Statist. Medd., 4. R., 48. Bd., H. I. Rigsdagsvalgene April -Maj 1918. Statist. Medd., 4. R., 57. Bd., H. I. Folketingsvalget den 26. April 1920. Stat. Medd., 4. R., 60. Bd., H. 3. Rigsdagsvalgene Juli- August 1920. Stat. Medd., 4. R., 61. Bd., H. I. Rigsdagsvalgene September- Oktober 1920. Stat. Medd., 4. R., 62. Bd., H. I. I Statistisk Aarbog, 1898-1917, fades derhos tabellariske Oversigter over Valgmandsvalgene til Landstinget 1898-1918. Folketingsvalget den 11. April 1924. I Henhold til det kgl. aabne Brev af 14. Marts 1924 afholdtes Folketingsvalget Fredagen den 11. April 1924. Efter Afstemningens endelige Opgerelse tilstillede Opstillings- kredsenes Valgbestyrelser Indenrigsministeriet en bekraftet Udskrift af, hvad der var tilfert Valgbogen om den stedfundne Afstemning (Valglovens § 21, 2. Stk.). Paa Grundlag af disse Indberetninger foretog Departementet, paa Foranledning af Indenrigsministeriet (jfr. §§ 42 og 43), Opgerelsen af, hvor mange Mandater der efter den stedfundne Afstemning tilkom hvert Parti i hver Amtskreds (Stor- kreds) (jfr. § 42) samt en Beregning af, hvorledes de 31 Tillagsman- dater skulde fordeles (§ 43 ff). En Redegerelse herfor blev offentlig- gjort i Statistiske Efterretninger 16. Aarg. Nr. 10 og er optrykt i narvarende Hafte som 2. Afsnit. Med Benyttelse af Valgbogsudskrifterne, deis fra Opstillings- kredsene og dels fra Amts- og Storkredsene, er narvarende Hafte udarbejdet. a. Kredse og Afstemningsafdelinger. Beige Valgloven af 11. April 1920 er Landet i valgteknisk Hen- seende delt i 3 Omraader, Hovedstaden, Herne og Jylland. Omraa- deme er atter delte i Stor- eller Amtskredse, ialt 23, idet Hovedstaden er delt i 3 Storkredse, Oernes Omraade i 9 Amtskredse og Jyllands i 11 Amtskredse. Stor- og Amtskredsene er igen delte i Opstillingskredse I 8 (117 ialt), svarende i Omfang til den ældre Valgordnings Enkeltmands- kredse. Sidestillet med Amtskredsene indgaar F eroernes Valgkreds i Systemet. I denne Inddeling har der ikke siden Valget i September 1920 fundet nogen Forandring Sted. Opstillingskredsene er delt i Valgkommuner, ialt 1395, og disse igen i Afstemningsafdelinger, ialt 2310. Antallet af Valgkommuner er ændret i de 4 Aar siden sidste Folketingsvalg, delt ved de i Perioden foretagne kommunale Adskillelser, deis og navnlig, fordi dansk Ad- ministration siden 1920 er bleven gennemfort i de 4 sonderjydske Amter. Det er ogsaa denne Omstændighed, der bevirker den store Nedgang i Afstemningsafdelinger (fra 2461 til 2310), idet Antallet af disse ved Valget i Sept. 1920 i de sonderjydske Amter var 408, men nu kun 194. Nedenstaaende Oversigt viser Antallet af Kredse, Valgkommuner og Afstemningsafdelinger i hvert af de 3 Omraader ved dette og det foregaaende Valg. Færoerne er ikke medtaget i Tabellen. Hoved- Oernes Jyllands I Hele staden Omraade Omraade Landet Sept. April Sept. April Sept. April Sept. April 1920 1924 1920 1924 1920 1924 1920 1924 Stor- og Arntskredse 3 3 9 9 11 11 23 23 Opstillingskredse 18 18 41 41 58 58 117 117 Valgkommuner 18 18 584 580 789 797 1391 1395 Afstemningsafdelinger . 25 25 816 840 1620 1445 2461 2310 b. Vælgerantallet. Det samlede Antal Vielgere, hvorved forstaas Summen of Hoved- listernes Vælgerantal og de paa Tillægslisten opferte Personer, som havde opnaaet Valgret paa Valgdagen, udgjorde (bortset fra Fær- oerne) den 11. April 1924: 1 637 564. - Ved Valget i September 1920 var Vælgerantallet 1 576 716, og Antallet of Vielgere er saaledes i de 31/2 Aar blevet foroget med ea. 61 000 eller ea. 3.9 pCt. Neden- 9 I staaende Oversigt viser Vmlgertallet i de tre Omraader ved de 2 sidste Valg og den procentvise Tilvmkst i dette. September- April -Valget Tilvmkst Valget 1920 1924 pCt Hovedstaden 352 784 376 667 6,s Oernes Omraade 542 447 556 550 2,s Jvllands - 681 485 704 347 3,4 Tilsammen . 1 576 716 1 637 564 3,9 Medens Stigningen i V elgerantallet paa Oerne og i Jylland er noget mindre, end man kunde have ventet, har Vmlgerantallets For - ogelse i Hovedstaden været ret betydelig, men Stigningen finder delvis sin Forklaring deri, at Kommunerne efter Indforelse of et Folke- register bedre end tidligere har vmret i Stand til at faa optaget alle Vælgere paa Valglisterne. Den procentvise Fordeling of Vmlgerne paa de 3 Omraader, Omraadernes Mandatantat (Kreds- og Tillmgsmandater tagne under eet) og det gennemsnitlige Antal Vælgere pr. Mandat er anfort i neden- staaende Oversigt. Antal Vælgere Vælgere Procent Mandater pr. 1924 Mandat Hovedstaden 376 667 23,o 24 15 695 Oernes Omraade 556 550 34,o 51 10 913 Jyllands - 704 347 43,o 73 9 649 Tilsammen... 1 637 564 100,o 148 11 065 Hovedstaden rummer saaledes nmr op mod en Fjerdedel af Væl- gerne, i Oernes Omraade findes noget over en Tredjedel og i Jyllands Omraade godt to Femtedele. Det gennemsnitlige Antal Vmlgere pr. Mandat er anfort i Oversigtens sidste Kolonne, som viser den ikke ubetydelige Forskel, der i saa Henseende er mellem de 3 Omraader, I 10 idet der med Hensyn til Representation til 100 Vælgere i Hoved- staden svarer ca. 70 paa Oerne og ca. 62 i Jylland. Vælgerantallet i de 117 Opstillingskredse er meget forskelligt og svinger mellem 8 432 (i Vonsildkredsen) og 29 400 (Kobenhavns 12. Kreds). Den mindste Kreds i Oernes Omraade er Sakskobing med 9 749 Vælgere, den storste Lyngby med 21 276 Vælgere. I Jyl- land er Vonsildkredsen med 8 432 Velgere den mindste og Vejlekredsen med 19 428 Vælgere den storste. Folgende Oversigt viser en Grup- pering af Opstillingskredsene efter Vælgertal inden for de 3 Omraader: ngskredse Opstill med Vælgertal Til- Under 20000 sammen 10000 10 -14000 15 -19000 og derover Hovedstaden 10 8 18 Oernes Omraade 2 33 4 2 41 Jyllands - 10 42 6 » 58 Tilsammen 12 75 20 10 117 Anslaas Danmarks Befolkning pr.
Load more

Recommended publications
  • 1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish Politician, Third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1
    1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish politician, third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1960-1961 and first Secretary-General of the Organization for Economic Cooperation and Development (OECD) 1961-1969, was born 9 October 1899 in Fløjstrup, close to Vejle, Denmark, and passed away 26 June 1989 in Birkerød, Denmark. He was the son of Niels Kristensen, farmer, and Anne Kirstine Thorkilsen, farmer. On 17 July 1931 he married Ellen Christine Nielsen, teacher. They had one daughter and one son. Source: OECD Paris Sound recordings: http://lccn.loc.gov/92788675 Kristensen was born the second of three children in a farming family in rural Jutland in Denmark and went to school in Veijle and Odense. While his family was quite well off in his early childhood, his parents were forced to sell the farm in 1907 and lost much money due to the inflation of the 1920s. His parents had close ties to the liberal-conservative party Venstre (literally: Left, in the sense of Liberal), the traditional Danish farmers’ party. Kristensen became a member of Venstre’s youth organization in 1918. For several years he worked as a bookkeeper, but, unlike his parents, he decided to continue his education at the age of 21, for which he first needed to successfully complete his secondary school exam. With the exam achieved in 1922, he went on to obtain a degree in Political Science and Economics at the University of Copenhagen in 1927. He then taught at a business school in Aarhus, but due to the continuation of childhood hearing problems he had to give up his desired occupation.
    [Show full text]
  • 65. Jg. 1/2018
    65. Jg. 1/2018 ZEITSCHRIFT FÜR DEUTSCH-DÄNISCHEN DIALOG • Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers • Dänische Identität gestern, heute und morgen • Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit • Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus • Der junge Aktivist Karl Otto Meyer Z E I T S C H R I F T F Ü R D E U T S C H-D Ä N I S C H E N D I A L O G HERAUSGEBER: ADS–GRENZFRIEDENSBUND e . V . Arbeitsgemeinschaft Deutsches Schleswig Redaktionsgeschäftsstelle: Barbara Quednau Anschrift: Marienkirchhof 6 · 24937 Flensburg Telefon (04 61) 86 93-25 · Telefax (04 61) 86 93-20 E-Mail: [email protected] www.ads-grenzfriedensbund.de www.facebook.com/Grenzfriedenshefte Geschäftszeit: Dienstag, 09.00-12.00 Uhr, Mittwoch, 09.00-13.00 Uhr Außerhalb der Geschäftszeit (04 61) 86 93-0 Mitgliedsbeitrag: 15 € für Einzelmitglieder, 30 € für Verbände, Schulen usw. Abonnement: 15 € zuzgl. Porto Bankverbindungen: HypoVereinsbank – BIC: HYVEDEMM300 IBAN: DE27 2003 0000 0080 0094 07 Nord-Ostsee-Sparkasse – BIC: NOLADE21NOS IBAN: DE74 2175 0000 0000 0829 88 G R E N Z F R I E D E N S H E F T E 1/2018 I N H A L T Seite Gerret Liebing Schlaber Vereinigung und Teilung. Zwischenruf eines Grenzgängers zu den bevorstehenden 100. Jahrestagen von 1920 .................................................................. 3 Knud-Erik Therkelsen Dänische Identität – gestern, heute und morgen ................................................................ 35 Andrea Graw-Teebken Grenzüberschreitende Kulturzusammenarbeit in der Region Sønderjylland-Schleswig .............................................. 43 Matthias Schartl Die Landschaft Angeln und der Nationalsozialismus. 1. Teil: Das Vordringen der NSDAP in den ländlichen Raum ...................................................................... 55 Mogens Rostgaard Nissen Karl Otto Meyer – ein junger Aktivist in Dänemark 1945 – 1949 ....................................
    [Show full text]
  • Nordic Narratives of the Second World War : National Historiographies Revisited
    Nordic Narratives of the Second World War : National Historiographies Revisited Stenius, Henrik; Österberg, Mirja; Östling, Johan 2011 Link to publication Citation for published version (APA): Stenius, H., Österberg, M., & Östling, J. (Eds.) (2011). Nordic Narratives of the Second World War : National Historiographies Revisited. Nordic Academic Press. Total number of authors: 3 General rights Unless other specific re-use rights are stated the following general rights apply: Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal Read more about Creative commons licenses: https://creativecommons.org/licenses/ Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. LUND UNIVERSITY PO Box 117 221 00 Lund +46 46-222 00 00 Download date: 01. Oct. 2021 nordic narratives of the second world war Nordic Narratives of the Second World War National Historiographies Revisited Henrik Stenius, Mirja Österberg & Johan Östling (eds.) nordic academic press Nordic Academic Press P.O. Box 1206 SE-221 05 Lund, Sweden [email protected] www.nordicacademicpress.com © Nordic Academic Press and the authors 2011 Typesetting: Frederic Täckström www.sbmolle.com Cover: Jacob Wiberg Cover image: Scene from the Danish movie Flammen & Citronen, 2008.
    [Show full text]
  • Universidade De São Paulo Faculdade De Filosofia, Letras E Ciências Humanas Departamento De Ciência Política Programa De Pós-Graduação Em Ciência Política
    UNIVERSIDADE DE SÃO PAULO FACULDADE DE FILOSOFIA, LETRAS E CIÊNCIAS HUMANAS DEPARTAMENTO DE CIÊNCIA POLÍTICA PROGRAMA DE PÓS-GRADUAÇÃO EM CIÊNCIA POLÍTICA THIAGO BABO Uma Alternativa Nórdica à Europa? Uma Análise da Política Externa e de Segurança da Dinamarca São Paulo 2015 UNIVERSIDADE DE SÃO PAULO FACULDADE DE FILOSOFIA, LETRAS E CIÊNCIAS HUMANAS DEPARTAMENTO DE CIÊNCIA POLÍTICA PROGRAMA DE PÓS-GRADUAÇÃO EM CIÊNCIA POLÍTICA Uma Alternativa Nórdica à Europa? Uma Análise da Política Externa e de Segurança da Dinamarca Thiago Babo Dissertação apresentada ao Programa de Pós- Graduação em Ciência Política da Faculdade de Filosofia, Letras e Ciências Humanas da Universidade de São Paulo, para obtenção do título de Mestre em Ciência Política. Orientador: Prof. Dr. Oliveiros da Silva Ferreira São Paulo 2015 BABO, Thiago Uma Alternativa Nórdica à Europa? Uma Análise da Política Externa e de Segurança da Dinamarca Dissertação apresentada ao Programa de Pós- Graduação em Ciência Política da Faculdade de Filosofia, Letras e Ciências Humanas da Universidade de São Paulo, para obtenção do título de Mestre em Ciência Política. Aprovado em: _________________ Banca Examinadora: Prof. Dr. ____________________________ Instituição: ______________________________ Julgamento: _______________________ Assinatura: _______________________________ Prof. Dr. ____________________________ Instituição: ______________________________ Julgamento: _______________________ Assinatura: _______________________________ Prof. Dr. ____________________________ Instituição:
    [Show full text]
  • Taxonomy of Minority Governments
    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
    [Show full text]
  • Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Center of Statistics and Applications Faculty of Sciences, University of Lisbon 19{21 September 2011 bendixcarstensen.com/APC/Lisbon-2009 (Compiled Tuesday 7th February, 2012 at 17:22) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] www.bendixcarstensen.com Contents 1 Program and introduction2 1.1 Program......................................2 1.2 Reading ......................................3 1.3 Introduction to exercises . .3 1.3.1 Datasets and how to access them. .3 1.3.2 R-functions ................................4 1.4 Concepts in survival and demography . .5 1.4.1 Probability ................................5 1.4.2 Statistics . .6 1.4.3 Competing risks . .7 1.4.4 Demography................................8 Bibliography ...................................... 10 2 Practical exercises 11 2.1 Regression, linear algebra and projection . 11 2.2 Reparametrization of models . 12 2.3 Danishprimeministers.............................. 13 2.4 Reading and tabulating data . 16 2.5 Ratesandsurvival ................................ 17 2.6 Age-period model . 19 2.7 Age-cohort model . 21 2.8 Age-drift model . 22 2.9 Age-period-cohort model . 23 2.10 Age-period-cohort model for trianglular data . 24 2.11 Using apc.fit etc................................. 27 2.12 Histological subtypes of testis cancer . 28 2.13 Lung cancer: the sex difference . 29 2.14 Prediction of breast cancer rates . 30 3 Solutions to exercises 32 3.1 Regression, linear algebra and projection . 32 3.2 Reparametrization of models . 35 3.3 Danishprimeministers.............................. 40 3.4 Reading and tabulating data . 47 3.5 Ratesandsurvival ................................ 55 3.6 Age-period model .
    [Show full text]
  • Halldór Laxness - Wikipedia
    People of Iceland on Iceland Postage Stamps Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness Halldór Laxness Halldór Kiljan Laxness (Icelandic: [ˈhaltour ˈcʰɪljan ˈlaxsnɛs] Halldór Laxness ( listen); born Halldór Guðjónsson; 23 April 1902 – 8 February 1998) was an Icelandic writer. He won the 1955 Nobel Prize in Literature; he is the only Icelandic Nobel laureate.[2] He wrote novels, poetry, newspaper articles, essays, plays, travelogues and short stories. Major influences included August Strindberg, Sigmund Freud, Knut Hamsun, Sinclair Lewis, Upton Sinclair, Bertolt Brecht and Ernest Hemingway.[3] Contents Early years 1920s 1930s 1940s 1950s Born Halldór Guðjónsson Later years 23 April 1902 Family and legacy Reykjavík, Iceland Bibliography Died 8 February 1998 Novels (aged 95) Stories Reykjavík, Iceland Plays Poetry Nationality Icelandic Travelogues and essays Notable Nobel Prize in Memoirs awards Literature Translations 1955 Other Spouses Ingibjörg Einarsdóttir References (m. 1930–1940) External links [1] Auður Sveinsdóttir (m. 1945–1998) Early years Laxness was born in 1902 in Reykjavík. His parents moved to the Laxnes farm in nearby Mosfellssveit parish when he was three. He started to read books and write stories at an early age. He attended the technical school in Reykjavík from 1915 to 1916 and had an article published in the newspaper Morgunblaðið in 1916.[4] By the time his first novel was published (Barn náttúrunnar, 1919), Laxness had already begun his travels on the European continent.[5] 1 of 9 2019/05/19, 11:59 Halldór Laxness - Wikipedia https://en.wikipedia.org/wiki/Halldór_Laxness 1920s In 1922, Laxness joined the Abbaye Saint-Maurice-et-Saint-Maur in Clervaux, Luxembourg where the monks followed the rules of Saint Benedict of Nursia.
    [Show full text]
  • Anetavle for Politikeren J.C. Christensen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren J.C. Christensen (1856-1930) Udarbejdet og samlet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold J.C. Christensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 04 Mere omfattende anetavle s. 06 Slægtskabet til fhv. statsminister Knud Kristensen s. 34 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 35 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 36 Slægtskabet til advokaten Kristian Mogensen s. 37 Slægtskabet til salmedigteren Karl Laurids Aastrup s. 38 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 39 Efterskrift s. 40 3 J.C. Christensen Jens Christian Christensen, 21.11.1856-19.12.1930, dansk politiker. Christensen stammede fra en hedegård i Vestjylland, blev lærer og underviste fra 1877 forskellige steder, 1886- 1901 i Stadil. Provisorietiden vakte ham politisk; han blev sognerådsformand i 1888 og valgtes januar 1890 som tilhænger af C. Berg til Folketinget i Ringkøbingkredsen, som han beholdt til 1924. Christensen fandt sig hurtigt til rette på Rigsdagen.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Besættelsestiden 1940-1945
    DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk Denne interaktive e-bog er en del af en serie på i alt 12 e-bøger, der omhandler Danmarks historie fra vikingetiden og frem til i dag. Bogen her handler om besættelsestiden fra 1940-1945. Ud over at læse om selve perioden kan du finde billeder, lydklip og historiske kilder og teste din viden i en quiz. Afslutningsvis finder du en liste med forslag til videre læsning om emnet. Alle 12 bøger i serien udgives af formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk, der hører under Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, og er udarbejdet på baggrund af materiale fra hjemmesiden. © 2014 Forfatteren og danmarkshistorien.dk, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Redaktion: Lene Elmegaard Bladt, knowMore. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. ISBN: 978-87-93269-03-3 1 DANMARKSHISTORIEN.DK – BESÆTTELSESTIDEN, 1940-1945 Indledning Besættelsestiden har i hele efterkrigstiden betydet egne præmisser og derfor lurer faren for den letkøbte meget for dansk identitetsdannelse, men aldrig på en dømmesyge. entydig måde. I de første år efter krigen betragtedes Den særlige betydning for dansk identitetsdannelse og besættelsestiden overvejende som en bred national politisk kultur, som besættelsestiden har haft, står i modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. kontrast til den ringe betydning, perioden fik på mere Herefter og indtil i dag har fokus både i den brede strukturelle forhold i Danmark. De fem år under tysk offentlighed og i historikerverdenen været på besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende konflikterne internt i det danske samfund i relation til strukturøkonomiske og institutionelle forhold i det modsætningen mellem samarbejde og modstand.
    [Show full text]
  • Working Paper
    ’Vilnakommandoet’ 1920-21 Danmarks første kontingent til en international fredsbevarende styrke Forfatter Michael Hesselholt Clemmesen Working Paper Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø www.fak.dk ’Vilnakommandoet’ 1920-21 Danmarks første kontingent til en international fredsbevarende styrke Forfatter Michael Hesselholt Clemmesen Institut for Militærhistorie Fakultet for Strategi og Militære Operationer Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 2100 København Ø København november 2007 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Tlf.: 3915 1515 Fax: 3929 6172 Ansvarshavende redaktør: Generalmajor Carsten Svensson Tryk: Forsvarets Trykkeri, Korsør Grafisk Design: Bysted Layout: Bent-Ole Kure ISBN: 9788791421358 Oplag: 300 Indhold Forord ............................................................................................................... 7 Aflysningen ....................................................................................................... 9 Fortællingens form og ambition ....................................................................... 11 Baggrunden .................................................................................................... 12 Første fase i den danske indsats for sejrherrerne: Landet som diskret de facto allieret med England mod Sovjetunionen fra november 1918 ............. 14 Vilnius i de bolsjevikisk/litauiske, polsk/sovjetiske og polsk/litauiske krige ........ 18 Den polsk-sovjetiske krigs anden fase, eskalerende polsk-litauiske
    [Show full text]
  • Mellem Land Og by Landbohøjskolens Historie Fritzbøger, Bo
    Mellem land og by Landbohøjskolens historie Fritzbøger, Bo Publication date: 2015 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2015). Mellem land og by: Landbohøjskolens historie. Københavns Universitet, SCIENCE Kommunikation. http://www.e-pages.dk/ku/1150/1 Download date: 11. okt.. 2021 MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE Af Bo Fritzbøger MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE PB INDHOLD Forfatter: Bo Fritzbøger, lektor, dr. phil., SAXO-instituttet, FORORD .............................................................................................5 Københavns Universitet. 1. INDLEDNING: 150 ÅR I SAMFUNDETS TJENESTE ....................7 Universitetet for Anvendt Biologi ..................................................7 Styregruppe for bogen: Niels Elers Koch, Birgit Nørrung, Fra højskole til universitet ..............................................................8 Flemming Frandsen og Joakim Groth. Akademisering ..............................................................................8 Produktion og layout: Kenneth Velling Johansen og Svend Landbohøjskolens universitetshistorie ...........................................9 Thaning, SCIENCE Kommunikation, Det Natur- og Bioviden- 2. MATRIKEL NR. 13: LANDBOHØJSKOLENS STED ....................11 skabelige Fakultet, Københavns Universitet. Jorden .........................................................................................11 Korrekturlæsning: Birgitte Nielsen. Gården ........................................................................................11
    [Show full text]