DOCSLIB.ORG

NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre NOTAT [Dato] [Sagsnr] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Dan- marks 1. grundlov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret un- der Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget mini- sterium under navnet Ministeriet for offentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisektoren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet æn- drede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 ændredes navnet til Transportmi- nisteriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsregle- mentet, og navnet blev ændret til Transport- og Bygningsministe- riet. I 2016 overtog ministeriet boligområdet, og navnet blev æn- dret til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportmi- nister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Boligministeriet. I 2021 rykkede boligområdet til Indenrigs- og Boligministeriet, så ministeriet igen blev Transportministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportmini- stre gennem tiderne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Benny Engel- 27. juni 2019 Mette Frede- brecht riksen Side 2/10 Ole Birk Ole- 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke sen 2016 Rasmussen Hans Chri- 28. juni 2015 28. november Lars Løkke stian Schmidt 2016 Rasmussen Magnus Heu- 3. februar 28. juni 2015 Helle Thor- nicke 2014 ning-Schmidt Pia Olsen 9. august 2013 3. februar Helle Thor- Dyhr 2014 ning-Schmidt Henrik Dam 3. oktober 9. august 2013 Helle Thor- Kristensen 2011 ning-Schmidt Hans Chri- 23. februar 3. oktober Lars Løkke stian Schmidt 2010 2011 Rasmussen Lars Barfoed 5. april 2009 23. februar Lars Løkke 2010 Rasmussen Lars Barfoed 10. september 5. april 2009 Anders Fogh 2008 Rasmussen Carina Chri- 23. november 10. september Anders Fogh stensen 2007 2008 Rasmussen Jakob Axel 12. september 23. november Anders Fogh Nielsen 2007 2007 Rasmussen Side 3/10 Flemming 27. november 12. september Anders Fogh Hansen 2001 2007 Rasmussen Jacob Buksti 23. februar 27. november Poul Nyrup 2000 2001 Rasmussen Sonja Mikkel- 23. marts 1998 23. februar Poul Nyrup sen 2000 Rasmussen Bjørn Westh 30. december 23. marts 1998 Poul Nyrup 1996 Rasmussen Jan Trøjborg 21. september 30. december Poul Nyrup 1994 1996 Rasmussen Jan Trøjborg 28. januar 21. september Poul Nyrup 1994 1994 Rasmussen Helge Mor- 25. januar 28. januar Poul Nyrup tensen 1993 1994 Rasmussen Kaj Ikast 18. december 25. januar Poul Schlüter 1990 1993 Knud Øster- 10. januar 18. december Poul Schlüter gaard 1989 1990 Side 4/10 H.P. Clausen 3. juni 1988 10. januar Poul Schlüter 1989 Frode Nør 14. august 3. juni 1988 Poul Schlüter Christensen 1986 Arne Mel- 10. september 14. august Poul Schlüter chior 1982 1986 J. K. Hansen 30. december 10. september Anker Jørgen- 1981 1982 sen Knud Heine- 15. oktober 30. december Anker Jørgen- sen 1981 1981 sen Jens Ris- 26. oktober 15. oktober Anker Jørgen- gaard Knud- 1979 1981 sen sen Ivar Hansen 30. august 26. oktober Anker Jørgen- 1978 1979 sen Kjeld Olesen 26. februar 30. august Anker Jørgen- 1977 1978 sen Niels Matthi- 13. februar 26. februar Anker Jørgen- asen 1975 1977 sen Side 5/10 Kresten 19. december 13. februar Poul Hartling Damgård 1973 1975 Jens Kamp- 27. september 19. december Anker Jørgen- mann 1973 1973 sen Jens Kamp- 2. oktober 27. september Anker Jørgen- mann 1972 1973 sen Jens Kamp- 11. oktober 2. oktober Jens Otto Krag mann 1971 1972 Ove Guldberg 2. februar 11. oktober Hilmar Bauns- 1968 1971 gaard Svend Horn 28. november 2. februar Jens Otto Krag 1966 1968 Kai Lindberg 26. september 28. november Jens Otto Krag 1964 1966 Kai Lindberg 3. september 26. september Jens Otto Krag 1962 1964 Kai Lindberg 21. februar 3. september Viggo Kamp- 1960 1962 mann Side 6/10 Kai Lindberg 1. september 21. februar H.C. Hansen 1955 1960 Carl Petersen 30. september 1. september Hans Hedtoft 1953 1955 Jørgen Jør- 25. april 1952 30. september Erik Eriksen gensen 1953 Victor Larsen 30. oktober 25. april 1952 Erik Eriksen 1950 Frede Nielsen 17. september 30. oktober Hans Hedtoft 1950 1950 Carl Petersen 13. november 17. september Hans Hedtoft 1947 1950 Niels Elgaard 7. november 13. november Knud Kristen- 1945 1947 sen Alfred Jensen 5. maj 1945 7. november Vilh. Buhl (TRM) 1945 Carl Petersen 5. maj 1945 7. november Vilh. Buhl (MOA) 1945 Side 7/10 Departe- 29. august 5. maj 1945 Ingen regering mentschef- 1943 i Danmark styre Niels Elgaard 9. november 29. august Erik Scavenius (TRM) 1942 1943 Gunnar Lar- 9. november 29. august Erik Scavenius sen (MOA) 1942 1943 Gunnar Lar- 5. maj 1942 9. november Vilh. Buhl sen 1942 Gunnar Lar- 8. juli 1940 5. maj 1942 Th. Stauning sen Axel Søren- 10. april 1940 8. juli 1940 Th. Stauning sen Axel Søren- 15. september 10. april 1940 Th. Stauning sen 1939 Niels Peter 4. november 15. september Th. Stauning Fisker 1935 1939 Johannes 30. april 1929 4. november Th. Stauning Friis Skotte 1935 Side 8/10 Johannes 14. december 30. april 1929 Th. Madsen Stensballe 1926 Mygdal Johannes 23. april 1924 14. december Th. Stauning Friis Skotte 1926 M.N. Slebsa- 9. oktober 23. april 1924 N.T. Neergaard ger 1922 M.N. Slebsa- 5. maj 1920 9. oktober N.T. Neergaard ger 1922 K. Riis Han- 5. april 1920 5. maj 1920 M.P. Friis sen Niels Chri- 29. marts 1920 5. april 1920 Otto Liebe stensen Mon- berg Jens Has- 21. juni 1913 29. marts 1920 C. Th. Zahle sing-Jørgen- sen Thomas Lar- 5. juli 1910 21. juni 1913 Klaus Berntsen sen Side 9/10 Wilhelm Wei- 2. februar 1910 5. juli 1910 C. Th. Zahle mann Jens Jørgen 28. oktober 2. februar 1910 C. Th. Zahle Jensen On- 1909 sted Thomas Lar- 16. august 28. oktober J.L. Holstein sen 1909 1909 Jens Jensen- 12. oktober 16. august N.T. Neergaard Sønderup 1908 1909 Jens Jensen- 24. juli 1908 12. oktober I.C. Christen- Sønderup 1908 sen Svend Høgs- 14. januar 24. juli 1908 I.C. Christen- bro 1905 sen Christopher 15. februar 14. januar J.H. Deuntzer Hage 1902 1905 Viggo Hørup 24. juli 1901 15. februar J.H. Deuntzer 1902 Christian 24. april 1900 24. juli 1901 H. Sehested Juul-Rysen- steen Side 10/10.
Load more

Recommended publications
  • Historisk Samling Fra Besættelsestiden
    Historisk Samling fra Besættelsestiden Arkivregistrant Denne registrant er en vejviser til arkivet på Historisk Samling fra Besættelsestiden. Arkivet indeholder et bredt materiale fra og om modstandsbevægelsen – fra illegale blade over Frihedsrådets proklamationer til beretninger fra modstandsfolk landet over. Desuden omfatter arkivet fx britisk propagandamateriale, rapporter og skrivelser fra danske myndigheder, materiale fra de politiske partier, tysk og dansk-nazistisk propaganda, kopier af sager fra retsopgøret samt forsknings- og personarkiver. Dele af materialet er kun groft registreret, og den store samling af illegalt materiale venter stadig på en gennembearbejdning og er kun nævnt i hovedtræk i denne arkivregistrant. En stor del af arkivalierne er indsamlet af tidligere modstandsmand og seminarierektor Palle Schmidt. Men indsamlingen er fortsat efter hans død i 1991, og HSB modtager hvert år – og med glæde – fra hele landet nyt materiale fra og om besættelsestiden. Således vil registranten løbende blive opdateret. Opbygning Arkivregistranten er bygget op om hovedgrupperne 01-60 med tilhørende undergrupper. Opdelingen i hovedgrupper er kronologisk/tematisk, suppleret af forsknings- og personarkiverne (Grupperne 50 og 60). Gruppeinddelingen kan ses umiddelbart nedenfor denne indledning. Med visse ændringer og tilføjelser følger opbygningen registranten for dokumentsamlingen på Frihedsmuseet i København – helt fra HSB’s grundlæggelse under Palle Schmidt har denne registrant udgjort et vigtigt ordningsinstrument på HSB. Søgning Det er en god ide at begynde med at gennemse gruppeinddelingen nedenfor. På den måde kan man orientere sig om arkivets opbygning. Derefter kan man gå direkte til de hoved- og undergrupper i selve arkivregistranten, man interesserer sig for. Vær opmærksom på, at der er overlap i mellem en del arkivgrupper.
    [Show full text]
  • Forenet I Mangfoldighed
    FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA 28 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2010 ISBN 978-92-823-3212-2 © De Europæiske Fællesskaber, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Denmark Forord ar Den europæiske Union med Lissabon-traktaten fået et solidt og lang- tidsholdbart fundament for sin videre udvikling i de europæiske folks tje- Hneste? Udfordringer skorter det ikke på. Vi nævner i flæng den finansielle og økonomiske krise, euroens stabilitet, klimaændringer, energiforsyning og -sikkerhed, en fælles udenrigstjeneste til varetagelse bl.a. af fredsbevarende operationer og udviklings- bistand, udvidelser, reform af Den fælles Landbrugspolitik og diskussion om de langsigtede budgetprioriteter, Lissabon-traktaten, som trådte i kraft 1. december 2009, giver rammerne og værk- tøjerne. Det er op til institutionerne og det politiske lederskab at levere varen. Og EU skal definere og finde sin rolle på den globale scene. Der er jo rent faktisk opnået en hel del, siden det egentlige samarbejde startede i slutningen af 1950'erne. Den institutionelle balance ser ud til at fungere - det er i hvert fald svært at forestille sig et alternativ, som kan skabe bedre resultater. Ideen om en uafhængig Kommission, et demokratisk valgt Parlament og et Ministerråd med ansvar over for de nationale parlamenter har vist sig at være langtidsholdbar. Når man kigger på udviklingen i samarbejdet siden Rom-traktatens ikrafttræden i 1958 kan man godt blive lidt overvældet og imponeret af resultaterne. De oprinde- lige seks medlemslande er blevet til 27 og bliver formentlig snart endnu flere. Det splittede, sønderbombede og forarmede Europa efter 2. verdenskrig og den kolde krig er blevet et demokratisk, fredeligt og socialt Europa med næsten en halv mil- liard indbyggere.
    [Show full text]
  • Danish Cold War Historiography
    SURVEY ARTICLE Danish Cold War Historiography ✣ Rasmus Mariager This article reviews the scholarly debate that has developed since the 1970s on Denmark and the Cold War. Over the past three decades, Danish Cold War historiography has reached a volume and standard that merits international attention. Until the 1970s, almost no archive-based research had been con- ducted on Denmark and the Cold War. Beginning in the late 1970s, however, historians and political scientists began to assess Danish Cold War history. By the time an encyclopedia on Denmark and the Cold War was published in 2011, it included some 400 entries written by 70 researchers, the majority of them established scholars.1 The expanding body of literature has shown that Danish Cold War pol- icy possessed characteristics that were generally applicable, particularly with regard to alliance policy. As a small frontline state that shared naval borders with East Germany and Poland, Denmark found itself in a difficult situation in relation to the North Atlantic Treaty Organization (NATO) as well as the Soviet Union. With regard to NATO, Danish policymakers balanced policies of integration and screening. The Danish government had to assure the Soviet Union of Denmark’s and NATO’s peaceful intentions even as Denmark and NATO concurrently rearmed. The balancing act was not easily managed. A review of Danish Cold War historiography also has relevance for con- temporary developments within Danish politics and research. Over the past quarter century, Danish Cold War history has been remarkably politicized.2 The end of the Cold War has seen the successive publication of reports and white books on Danish Cold War history commissioned by the Dan- ish government.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen
    En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953 Hansen, Kasper Møller; Ringsmose, Jens Publication date: 2006 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen, K. M., & Ringsmose, J. (2006). En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953. Institut for Statskundskab. Download date: 29. sep.. 2021 En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953 Kasper Møller Hansen og Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2006/10 0 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 1014 København K ISSN 0906-1444 ISBN 87-7393-556-5 1 En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 19531 ”Opsigelsen bunder primært i den manglende sandsynlighed for opfyldelse af sæsonens målsætning” (23-12-2004 - Pressemeddelelse fra FC Nordsjælland A/S). ”Det er mig, der har haft lederskabet. Jeg har gjort det så godt jeg kunne, men resultatet er langt fra godt nok, og det påtager jeg mig ansvaret for” (Mogens Lykketoft, 8-2-2005) Kasper M. Hansen og Jens Ringsmose Institut for Statskundskab hhv. Københavns Universitet & Syddansk Universitet E-mail: [email protected] & [email protected] Resumé I de seneste 50 år har de fire gamle partier i dansk politik skiftet leder 26 gange. 16 af disse lederskift har været motiveret af manglende målopfyldelse i forhold til fire strategiske partimål – stemmemaksimering, regeringsdeltagelse, intern sammenhold og policy- indflydelse. Nederlag i relation til elektorale arena er den dominerende årsag til partilederskift. Det er imidlertid undtagelsen frem for reglen at et lederskifte resulterer i forbedret målopfyldelse inden for det første år efter skiftet. De resterende 10 lederskift har været foranlediget af dårligt helbred, dødsfald eller frivillig afgang og fandt – i helt overvejende omfang – sted i årene 1953-1973.
    [Show full text]
  • Det Offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018
    Det offentlige Danmark 2018 © Digitaliseringsstyrelsen, 2018 Udgiver: Finansministeriet Redaktion: Digitaliseringsstyrelsen Opsætning og layout: Rosendahls a/s ISBN 978-87-93073-23-4 ISSN 2446-4589 Det offentlige Danmark 2018 Oversigt over indretningen af den offentlige sektor Om publikationen Den første statshåndbog i Danmark udkom på tysk i Oversigt over de enkelte regeringer siden 1848 1734. Fra 1801 udkom en dansk udgave med vekslende Frem til seneste grundlovsændring i 1953 er udelukkende udgivere. Fra 1918 til 1926 blev den udgivet af Kabinets- regeringscheferne nævnt. Fra 1953 er alle ministre nævnt sekretariatet og Indenrigsministeriet og derefter af Kabi- med partibetegnelser. netssekretariatet og Statsministeriet. Udgivelsen Hof & Stat udkom sidste gang i 2013 i fuld version. Det er siden besluttet, at der etableres en oversigt over indretningen Person- og realregister af den offentlige sektor ved nærværende publikation, Der er ikke udarbejdet et person- og realregister til som udkom første gang i 2017. Det offentlige Danmark denne publikation. Ønsker man at fremfnde en bestem indeholder således en opgørelse over centrale instituti- person eller institution, henvises der til søgefunktionen oner i den offentlige sektor i Danmark, samt hvem der (Ctrl + f). leder disse. Hofdelen af den tidligere Hof- og Statskalen- der varetages af Kabinetssekretariatet, som stiller infor- mationer om Kongehuset til rådighed på Kongehusets Redaktionen hjemmeside. Indholdet til publikationen er indsamlet i første halvår 2018. Myndighederne er blevet
    [Show full text]
  • The Political Elites' Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden
    The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden Written by Mia Lund Bekke Denise Helt Persson Development & International Relations Dissertation Supervisor: Wolfgang Zank Aalborg University, 2015 Page 1 of 99 Preface The dissertation finishes our master degree in Development and International Relations with the headline “The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden”. The dissertation has been carried out as a comparative study of Denmark and Sweden, focusing on the mainstream parties' acceptance of right-wing populist parties in each country. It is examined by a discourse analysis based on Laclau and Mouffe's discourse theory supplemented by Fairclough's concept ‘order of discourse’. We would like to take this opportunity to thank our supervisor Wolfgang Zank for his educational inputs and dedication. Page 2 of 99 Table of Content Abstract ............................................................................................................................................... 5 Introduction ........................................................................................................................................ 6 Problem Area ...................................................................................................................................... 7 Problem statement and modification .......................................................................................................... 7 Methodology ......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • 0000 290347 SF Internasjonal Politikk 0904.Indb
    4 • 09 Innhold 581 Leder 585 Norden, Europa eller USA? De udenrigspolitiske overvejelser i forbindelse med købet af de danske F-16-fl y Jens Ringsmose og Laust Schouenborg 611 Hvorfor lykkes vi ikke bedre i Afghanistan? En analyse av anvendelsen av luftmakt i Afghanistan anno 2009 Dag Henriksen 645 Forskningsinstitusjon med gode forbindelser: NUPI og norsk politikk Øystein Haga Skånland Fokus: NUPI 50 år 679 Et liv i krig, fred og utvikling: NUPIs første femti år, 1959–2009 Anders C. Sjaastad 745 NUPI som forskningsinstitusjon: Institusjonell identitet og faglige bidrag Arild Underdal Hilsninger fra søsterinstitutter 755 Er NUPI der det hender? Oss femtiåringer imellom Kristian Berg Harpviken 759 Hilsen til NUPI ved 50-års jubileet Peter Johan Schei 762 NUPI er på plass! Anne Lene Dale Sandsten 00000000 229034790347 SSFF IInternasjonalnternasjonal ppolitikkolitikk 00904.indb904.indb 557777 119.10.099.10.09 110.320.32 765 Hilsning fra DIIS Nanna Hvidt 766 En ung forskers møde med NUPI Erik Beukel 769 Den nordiska balansen: ett utdrag ur den utrikespolitiska debatten Raimo Väyrynen Anmeldelser: NUPI 50 år 778 Peace-Keeping. Experience and evaluation – the Oslo papers Sverre Lodgaard 780 «The Nordic Balance. Past and Present», Cooperation and Confl ict 1(2): 30–63 og «Nordisk balanse før og nå», Internasjonal Politikk 25(5): 491–541 Halvard Leira 784 Norsk sikkerhetspolitikk i strategisk perspektiv John Kristen Skogan 787 Det politiske Europa – Europeisk integrasjon: Teori, idé og praksis Pernille Rieker og Ulf Sverdrup 790 Politikk og sikkerhet i Norskehavsområdet. Om de enkelte land og våre felles problemer Morten Skumsrud Andersen 792 The Arab-Israeli Confl ict – Psychological Obstacles to Peace Anne Marie Aanerud 794 Hjelp til selvhjelp.
    [Show full text]
  • Theory in Nazi Occupied Denmark Katherine Greenwood [email protected]
    Seton Hall University eRepository @ Seton Hall Seton Hall University Dissertations and Theses Seton Hall University Dissertations and Theses (ETDs) Spring 5-2016 “Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The Go‘ od Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark Katherine Greenwood [email protected] Follow this and additional works at: https://scholarship.shu.edu/dissertations Part of the European History Commons Recommended Citation Greenwood, Katherine, "“Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The Good‘ Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark" (2016). Seton Hall University Dissertations and Theses (ETDs). 2192. https://scholarship.shu.edu/dissertations/2192 “Not With an Iron Fist, But With a Velvet Glove”: The ‘Good Germans’ Theory in Nazi Occupied Denmark By Katherine Greenwood Submitted in partial fulfillment of the requirements for the degree: Master of Arts Department of History Seton Hall University May 2016 © 2016 Katherine Greenwood Table of Contents Abstract ........................................................................................................................................................... 1 Chapter I: “On principle we will do our utmost to make the operation appear as a peaceful occupation.” ................................................................................................................................. 3 Chapter II: “The canary bird of a murderer.” .............................................................................. 11 Chapter III: “I gather a situation
    [Show full text]
  • Taxonomy of Minority Governments
    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
    [Show full text]
  • What Did You Learn in School Today? How Ideas Mattered for Policy Changes in Danish and Swedish Schools 1990-2011
    What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Line Renate Gustafsson PhD Dissertation What did you learn in school today? How ideas mattered for policy changes in Danish and Swedish schools 1990-2011 Politica © Forlaget Politica and the author 2012 ISBN: 978-87-7335-162-8 Cover: Svend Siune Print: Juridisk Instituts Trykkeri, Aarhus Universitet Layout: Annette B. Andersen Submitted 13 January 2012 The public defense takes place 25 May 2012 Published May 2012 Forlaget Politica c/o Department of Political Science and Government Aarhus University Bartholins Allé 7 DK-8000 Aarhus C Denmark Table of content Translations and abbreviations .......................................................................................................................... 15 Acknowledgements ..................................................................................................................................................... 19 Chapter 1: Introduction .............................................................................................................................................. 23 1.1 Empirical puzzle .......................................................................................................................... 23 1.2 The research question: How did ideas change? .................................................... 24 1.3 The argument in brief .............................................................................................................
    [Show full text]
  • A Rhetorical Criticism of the Danish Government's Justification of Cooperation, March – August 1943
    THE LEGITIMATION OF COOPERATION: A RHETORICAL CRITICISM OF THE DANISH GOVERNMENT'S JUSTIFICATION OF COOPERATION, MARCH – AUGUST 1943 BY FLEMMING SCHNEIDER RHODE A Thesis Submitted to the Graduate Faculty of WAKE FOREST UNIVERSITY GRADUATE SCHOOL OF ARTS AND SCIENCES in Partial Fulfillment of the Requirements for the Degree of MASTER OF ARTS Communication August 2011 Winston-Salem, North Carolina Approved By: Allan Louden, Ph.D., Advisor John Llewellyn, Ph.D., Chair Thomas Mullen, Ph.D. ACKNOWLEDGMENTS I would like to take this opportunity to thank the people who have made this project possible. First and foremost I am indebted to the seasoned academic veterans on my committee who all helped to keep me grounded and focused without ever stifling my own interest or aims. To my adviser Dr. Allan Louden I would like to give special thanks. Dr. Louden is above all a great human, and it his humanity that has made him a sought-after person for advice and direction. Witnessing Dr. Louden take considerable time and effort to settle an insignificant junior varsity policy debate my sophomore year made me understand why he is held in such high regard. Beneath the humble exterior lies a razor sharp mind and a kind soul who makes all feel welcome and appreciated. For my project, the patience and insightful questions afforded helped me keep going and ask myself the essential questions I had never thought of. Long after much else is forgotten, I will remember Dr. Louden and his canine companion convincing me that there is a place for someone like me at Wake Forest and the academic community.
    [Show full text]
  • Om Læring Og Indsigt Fra Krig (Særnummer Af Fra Krig Og Fred)
    Om læring og indsigt fra krig (Særnummer af Fra Krig og Fred) Dansk Militærhistorisk Kommission og Forsvarsakademiet Bind I Artikel: Dansk neutralitetshævdelse 1914-18: Om at lære tilpasning og at tage konsekvensen Forfatter: Michael H. Clemmesen© Søgeord: Beatty; Bjerregaard; Danmark; E.13; England; Første Verdenskrig; Haagkonvention; Holtzendorff; Kofoed-Hansen; Igotz Mendi; Middelfart; Munch; Neutralitetskrænkelser; Scavenius; Tyskland; Wolf Michael H. Clemmesen Dansk neutralitetshævdelse 1914-18: Om at lære tilpasning og at tage konsekvensen “Det faktum, at en neutral magt endog ved magt tilbageviser krænkelser af dens neutralitet, kan ikke betragtes som en fjendtlig handling.”1 “En neutral magts udøvelse af de rettigheder, der er tillagt den i nærværende konvention, kan aldrig anses som en lidet venskabelig handling af den ene eller anden krigsførende, som har antaget de pågældende artikler.”2 Før krigsudbruddet så hærens og dele af flådens ledelse som under denne fælles øvelse fra 1912 det som sandsynligt, at tyskerne tidligt ville krænke dansk neutralitet ved gå i land tæt ved København. Formålet ville være at tvinge regeringen til at vælge Tysklands side i krigen. (Rigsarkivet) 212 Michael H. Clemmesen 174256-Læring og indsigt fra krig - Bind I.indd 212 07/02/2018 12.58 Da spændingen mellem stormagterne endte i krig i begyndelsen af august 1914, blev specielt de militære ledere ikke overrasket. Det havde været tæt på at gå galt fire gange i løbet af de foregående ti år. Men krigens karakter blev også uventet for danskerne. Den langvarige nedslid- ningskamp uden hverken afgørelse eller kompromisfred gjorde, at håndhævelsen af Danmarks neutralitet fik en helt anderledes karakter end de to værns plan- læggere havde forventet.
    [Show full text]