Forenet I Mangfoldighed

FORENET I MANGFOLDIGHED

EUROPA 28

AF YLVA NILSSON

EUROPA-PARLAMENTET Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2010

ISBN 978-92-823-3212-2

Printed in Denmark Forord

ar Den europæiske Union med Lissabon-traktaten fået et solidt og lang- tidsholdbart fundament for sin videre udvikling i de europæiske folks tje- Hneste? Udfordringer skorter det ikke på. Vi nævner i flæng den finansielle og økonomiske krise, euroens stabilitet, klimaændringer, energiforsyning og -sikkerhed, en fælles udenrigstjeneste til varetagelse bl.a. af fredsbevarende operationer og udviklings- bistand, udvidelser, reform af Den fælles Landbrugspolitik og diskussion om de langsigtede budgetprioriteter, Lissabon-traktaten, som trådte i kraft 1. december 2009, giver rammerne og værk- tøjerne. Det er op til institutionerne og det politiske lederskab at levere varen. Og EU skal definere og finde sin rolle på den globale scene. Der er jo rent faktisk opnået en hel del, siden det egentlige samarbejde startede i slutningen af 1950'erne. Den institutionelle balance ser ud til at fungere - det er i hvert fald svært at forestille sig et alternativ, som kan skabe bedre resultater. Ideen om en uafhængig Kommission, et demokratisk valgt Parlament og et Ministerråd med ansvar over for de nationale parlamenter har vist sig at være langtidsholdbar. Når man kigger på udviklingen i samarbejdet siden Rom-traktatens ikrafttræden i 1958 kan man godt blive lidt overvældet og imponeret af resultaterne. De oprinde- lige seks medlemslande er blevet til 27 og bliver formentlig snart endnu flere. Det splittede, sønderbombede og forarmede Europa efter 2. verdenskrig og den kolde krig er blevet et demokratisk, fredeligt og socialt Europa med næsten en halv mil- liard indbyggere. Tidligere tiders arvefjender sidder nu ved samme bord og løser fælles problemer. Diktaturer og jerntæpper er faldet. Udover en ny Traktat bød 2009 på et Europa-Parlament med et nyt 5-årigt mandat og en ny Kommission med et sideløbende mandat. Vi fik en formand for Det euro- pæiske Råd og en "udenrigsminister". Alt dette skulle give muligheder for større sammenhængskraft og dynamik i samarbejdet - til gavn for borgerne og demokratiet. En afgørende forudsætning for at deltage i en meningsfuld debat om det fremti- dige EU-samarbejde er naturligvis en grundlæggende viden om og forståelse af det nuværende samarbejde og dets baggrund. Vi håber, at denne bog vil være en nyttig hjælp til at skaffe sig denne viden - og samtidig bevare overblikket. Bogen, som er den tredje opdatering, er skrevet af Ylva Nilsson, mangeårig korre- spondent for Svenska Dagbladet i Bruxelles og en af vores fremmeste EU-kyndige. Hun står for de holdninger og vurderinger, som der gives udtryk for i bogen. Europa-Huset står for udgivelsen.

København, den 14. juli 2010

Henrik Gerner Hansen Jan Høst Schmidt

Europa-Parlamentets Europa-Kommissionens Informationskontor Repræsentation i Danmark i Danmark

EUROPA 27 - 3 Den udvidede Union

4 - EUROPA 27 Hvilke områder uden for Europa hører til EU? MEDLEMSSTATER Følgende EU-områder, der er be- liggende uden for EU, men der Land Hovedstad Befolkning KPI* som dele af EU-stater hører til EU: Ceuta og Mellila (spanske en- Belgien Bruxelles 10 478 600 28 900 klaver i Nordafrika), De Kanariske Bulgarien Sofia 7 739 900 10 400 Øer (Spanien), Madeira, Azorerne (Portugal), de franske oversøiske Tjekkiet Prag 10 235 800 20 100 departementer: Guadeloupe og Danmark København 5 419 400 30 100 Martinique (Vestindien), Fransk Tyskland Berlin 82 469 400 29 000 Guyana (Sydamerika) og Réunion Estland Tallinn 1 346 100 16 900 (Det Indiske Ocean). Grækenland Athen 11 104 100 23 600 Alle andre „oversøiske“ områder, Spanien Madrid 43 398 100 25 700 som har forbindelse til en af EU’s Frankrig Paris 62 702 400 27 100 medlemsstater, er kun associerede Irland Dublin 4 159 100 33 900 til EU: bl.a. Falklandsøerne, Saint Italien Rom 58 607 000 25 600 Helena, Fransk Polynesien, De Ne- Cypern Nicosia 757 800 24 000 derlandske Antiller, Saint Pierre og Miquelon. Letland Riga 2 300 500 14 400 Litauen Vilnius 3 414 300 15 500 Luxembourg Luxembourg 457 300 69 200 Hvilke områder inden for EU Ungarn Budapest 10 087 100 16 100 hører ikke til EU? Malta Valetta 403 500 19 100 Nederlandene Amsterdam 16 319 900 33 600 Følgende selvstændige, delvis selvstændige eller afhængige Østrig Wien 8 236 200 30 900 statsområder, som ligger inden for Polen Warszawa 38 165 400 14 100 EU’s geografiske grænser eller på Portugal Lissabon 10 549 400 19 000 den europæiske kontinentalsokkel Rumænien Bukarest 21 634 400 11 800 hører ikke til EU: Andorra, Kanalø- Slovenien Ljubljana 2 000 500 22 800 erne, Færøerne, Øen Man, Monaco, Slovakiet Bratislava 5 387 000 18 100 San Marino, Vatikanstaten og Gi- Finland Helsingfors 5 246 100 29 400 braltar. Sverige Stockholm 9 029 600 30 100 Storbritannien London 60 226 500 29 100 EU-27 491 875 400 25 100 Nye lande på vej? Følgende 4 lande banker på for at blive optaget i EU: Kroatien, Make- KANDIDATLANDE donien (FYROM), Island, og Tyrkiet. Kroatien Zagreb 4 443 300 15 700 Kroatien og Tyrkiet indledte for- Tyrkiet Ankara 72 520 000 11 400 handlinger i 2005. Makedonien (FYROM) Skopje 2 039 000 8 200 Den Tidligere Jugoslaviske Repu- (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) blik Makedonien og Island er de Iceland Reykjavik 319 000 30 300 sidste to lande, der er blevet god- De fire kandidatlande 79 321 300 kendt som kandidatlande.. ANSØGERLANDE Hvad kræves der for at blive Albanien Tirana 3 149 000 6 400 medlem? Bosnien/Herzegovina Sarajevo 3 843 000 7 900 Landene skal opfylde de betin- Kosovo Pristina 2 070 000 - gelser, som EU har opstillet, for at (Under FN Sikkerhedråds resolution 1244) et land kan blive medlem, de så- Montenegro Podgorica 624 000 10 700 kaldte Københavnskriterier (fun- Serbia Beograd 7 425 000 9 100 gerende markedsøkonomi, stabilt De fem ansøgerlande 17 041 000 demokrati med respekt for menneskerettighederne og evne til at leve op til EU’s langsigtede mål og * Gennemsnitlig købekraft pr. indbygger i 2008 (euro) (Kilde: Eurostat). EU’s samlede regelværk).

EUROPA 27 - 5 Indholdsfortegnelse

Forord 3 Den udvidede Union 4 Den Europæiske Union - sådan startede det 7 Det indre marked - en succes, der tages for givet 12 Penge og arbejde - at skabe et sikkerts grundlag for velstand 17 Landbrug og fiskeri - forbrugernes valg skal bestemme 24 Bæredygtig udvikling - mere end blot et rent miljø 29 EU på verdensscenen - en magt der må regnes med 33 Indre sikkerhed - når mennesker rejser uden grænser 38 Borgerne - nye muligheder på det indre marked 44 Sådan fungerer EU - balance mellem de enkelte lande og Fællesskabet 47 Medlemmer af Europa-Parlamentet - de 13 danske medlemmer 55 Medlemmer af Europa-Parlamentet 56 EU’s budget - hvad det koster, og hvad det bruges til 57 EU’s budget 2010 - fordelingen af udgifter på undersektioner 59 EU 2010 og EUROPA 2020 - en plan for Europas fremtid 60 Sådan lovgiver EU 63 Europa-Huset i København 64 Europa-Parlamentet - Informationskontoret i Danmark 65 Europa-Kommissionen - Repræsentation i Danmark 66 Euroscola 67 EU på skemaet 67 Traktaterne 68 Hvad mener du - spørgsmål til diskussion i klassen 69 Alfabetisk indeks 70 Vigtige årstal i EU-samarbejdet 71 Ordliste 72

6 - EUROPA 27 Den Europæiske Union – sådan startede det

EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet og bruges stadig i dag.

EUROPA 27 - 7 a Anden Verdenskrig slut- Tyskland skulle samle deres res- ning. Andre europæiske lande tede i 1945, var den mest sourcer af de absolut vigtigste blev indbudt til at deltage. Ita- Dpresserende opgave at råstoffer, kul og stål, under en uaf- lien, Belgien, Holland og Luxem- skaffe mad og tag over hovedet til hængig (men fælles) myndighed. bourg sagde straks ja og var derfor alle de mange millioner hjemløse Begge lande skulle bruge kul og blandt de seks lande, der startede flygtninge. Europa skulle bygges stål til genopbygningen, men de Kul- og Stålfællesskabet. Danmark, op fra grunden. måtte ikke kunne udnytte det til at Sverige og Storbritannien takkede Men da der først var fundet en fremstille våben. derimod nej. slags løsning på de praktiske pro- Det var i 1950, og nye konflikter blemer, var det nu tid at overveje lå i luften ved den fransk-tyske og drøfte Europas fremtid. Der var grænse, da Frankrigs regering Samarbejdet udvides mange politikere, der talte om at valgte at acceptere Monnets plan. Kul- og Stålfællesskabet var blot forene Europa – som en garanti for, Det samme gjorde Tysklands for- begyndelsen for Monnet og andre at der ville blive sat en stopper for bundskansler, Konrad Adenauer, europæiske politikere. De havde krigene. hvis land med de mange ressour- større drømme. Den britiske krigshelt og premi- cer stadig var underlagt sejrherrer- Monnet havde mellem de to ver- erminister Winston Churchills tale nes administration. denskrige i det 20. århundrede ved Europakongressen i Haag i ”Dette er vores gennembrud,” arbejdet i Folkeforbundet, som var 1948 er et af de mest kendte bi- sagde Adenauer, som anså sam- det første forsøg på at skabe et in- drag i debatten om Europas For- arbejdet for at være første skridt i ternationalt forum, hvor konflikter enede Stater, men han var bare én retning af, at Tyskland blev accep- kunne løses gennem debat i ste- af mange, som havde det samme teret som et normalt land igen. det for krig. Dette forsøg mislykke- budskab. Franskmanden Jean Den franske udenrigsminister Ro- des, og Monnet var overbevist om, Monnets idé var mere radikal end bert Schuman forelagde planen at det skyldtes, at alle lande havde de fleste. Monnet foreslog, at de for omverdenen den 9. maj 1950, vetoret. Ingen ville give sig, og in- gamle ærkefjender Frankrig og blot fem år efter krigens afslut- gen ville gå på kompromis, men

Arkitekterne bag det, der skulle blive til EU, Jean Monnet og Robert Schuman.

8 - EUROPA 27 brugte deres mulighed for at stoppe ubehagelige beslutninger. Kul- og Stålfællesskabet skulle derfor ikke bygge på idéen om, at alle har vetoret, men på fælles interesser, et praktisk og konkret samarbejde, hvor landene kunne opbygge gensidig tillid. Kul- og Stålfællesskabet, hvis ”Høje Myndighed” fik hjemsted i Luxem- bourg, fungerede præcis, som det var tænkt. Nogle år senere fandt generalsekretær Jean Monnet tiden moden til at gå videre og foreslog landene at udvide samarbejdet langt ud over kul og stål. Også denne gang fik han støtte til sin idé. I 1957 undertegnede de seks lande Rom-traktaten, som skabte EØF, et europæisk, økono- Det første møde i Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab misk fællesskab. og Schweiz i 1961 et frihandelsom- Det store spring råde, EFTA. Her var der ingen fælles Men det var det fælles marked, der Overstatslighed myndighed, domstol eller politik, skulle blive det store spring fremad EØF byggede på samme overstats- men blot et forum, hvor emner i det europæiske samarbejde. lighed, som Monnet anså for at som told og handelsproblemer Efter flere årtier med lavkonjunktu- være nødvendig for at få uafhæn- kunne drøftes. rer og dårlige tider blev medlems- gige stater til at samarbejde: En Men det var stadig et faktum, at de staternes stats- og regeringschefer fritstående myndighed varetager vigtigste markeder for EFTA-lande- i midten af 1980’erne enige om, at forvaltningen (Kommissionen), ne lå i netop de lande, der var med det var på høje tid at gennemføre men kompetencen til at træffe af- i EØF. Derfor valgte Storbritannien, planerne om et fælles marked. Er- gørelser ligger hos medlemssta- Danmark, Norge og Sverige allige- hvervslivet skulle blomstre, og der terne (Rådet). vel at søge om medlemskab af EØF skulle skabes nye arbejdspladser. En parlamentarisk forsamling af frygt for at miste handel. Det gik For at landene skulle kunne føle sig (Europa-Parlamentet) fik kontrol- imidlertid ikke så nemt. Frankrigs trygge ved at fjerne grænsekon- muligheder og kunne fremføre præsident Charles de Gaulle var trollerne, måtte de først forsøge at sine synspunkter. imod britisk medlemskab og var blive enige om fælles regler, som En domstol (EF-Domstolen) blev skyld i, at det trak ud i flere år. Først skulle garantere en høj og sikker oprettet for at kunne afgøre tvister efter hans død i 1970 blev døren standard for alle varer og tjeneste- mellem landene og sikre, at alle åbnet. På det tidspunkt var det kun ydelser. følger de afgørelser, der træffes, på Storbritannien, Danmark og Irland, Forhandlingerne blev lange og ensartet vis. der blev optaget som medlemmer hårde, for alle lande mente, at net- I Rom-traktaten findes endnu flere af EØF i 1973. Norge havde også op deres nationale produktregler velkendte elementer fra dagens forhandlet en tiltrædelsesaftale på ville garantere det bedste resultat. EU som den fælles landbrugspoli- plads, men den blev afvist ved en Det, som til slut gjorde det muligt tik, toldunionen, konkurrencepoli- folkeafstemning. at nå til enighed, var en nyhed i tikken og det fælles marked. I 1980’erne fik samarbejdet, som lovgivningen om det indre mar- Andre lande i Europa blev presset nu var blevet omdøbt til EF, flere ked – EF-landene opgav for første af Rom-traktaten. De mistænkte nye medlemmer. Det var Europas gang vetoretten for nu at træffe landene på det europæiske fast- tidligere diktaturer, som havde afgørelser med kvalificeret flertal. land for at ville oprette et eksklu- lagt deres mørke historie bag sig Det forhold, at man nu kunne blive sivt kartel, som skulle udelukke og ansøgt om medlemskab af EF nedstemt, øgede viljen til kompro- andre lande fra vigtig handel. som bevis på deres demokratiske mis mærkbart. Derfor dannede Storbritannien, vilje. Grækenland blev medlem i Den 1. januar 1993, præcis som Danmark, Norge, Portugal, Sverige 1981, Spanien og Portugal i 1986. planlagt, var de fleste regler på

EUROPA 27 - 9 demokrati. De ville være med. For alle lande på EU-siden var dette ikke selvfølgeligt. I nogle år havde 12 medlemsstater kæmpet for at få gennemført vigtige reformer, og nu var EU på vej til at få tre nye medlemsstater. At integrere 10 nye – fattige og ustabile – lande virkede ikke tillokkende. Men efter nogle års tvivl og diskus- sioner stod det klart, at man ikke kunne lade denne historiske chance for at forene Europa gå tabt. EU bidrog med finansiering, ekspertise og strenge instrukser om, hvordan landenes demokratier, stats- apparater og markedsøkonomier skulle bygges op. I maj 2004 blev Robert Schuman og Jean Monnet. 10 nye lande medlem af EU, og i januar 2007 kom to mere til. plads, og grænsebommene kunne Norges befolkning sagde igen nej EU havde nu 27 medlemsstater. hæves. ved en folkeafstemning og valgte i Det indre marked forandrede EF stedet EØS-aftalen, som er en slags på flere måder. Som man havde samarbejdsaftale, ifølge hvilken Europæisk folkestyre håbet, havde det en klar økono- Norge, Island og Liechtenstein har Midt under de store politiske om- misk effekt – handel og erhvervsliv tiltrådt det indre marked, men ikke væltninger i 1990’erne dukkede en fik et løft, og dette øgede væksten kan være med i beslutningerne. ny faktor op. og skabte millioner af nye arbejds- EU’s beslutninger havde gennem pladser. Udbuddet af varer blev Europa genforenes det indre marked fået en stadig større, og mange forbrugerpriser Den nye følelse af fællesskab kom større betydning for borgernes faldt. meget passende, da storpolitik- hverdag – og nu ville folket også Men projektet havde også en poli- ken ændrede forudsætningerne i have indflydelse. De politiske le- tisk effekt. Efter flere års hårde for- Europa. Sovjetregimet faldt sam- dere kunne ikke tage fejl af bud- handlinger havde medlemsstater- men i slutningen af 1980’erne og skabet, da det danske folk i 1992 ne lært hinanden meget bedre at blev endeligt opløst i 1991. En su- ved en folkeafstemning stemte nej kende og havde fundet en ny tillid permagt og potentiel fjende var til Maastricht-traktaten. – en ny følelse af fællesskab, som nu væk. EU var vokset i samarbejdsområder kom til at betyde meget, da verden Sovjetunionens støtter i Østeuropa og i antal lande, havde gennem- inden længe forandrede sig. gik samme vej. I 1989 blev Berlin- ført reformer og udviklet sig, men En tredje virkning blev, at omver- muren revet ned af demonstran- det var sket på udenrigsminister- denen begyndte at interessere sig ter, og resten af jerntæppet mel- og regeringschefsniveau, uden at for EF. Det blev magtpåliggende lem Øst- og Vesteuropa blev flået vælgerne eller de nationale parla- for de store handelsmagter, USA, i stykker. De lande, der havde væ- menter var blevet involveret. Japan og Rusland, ikke at blive ret en del af den kommunistiske Kravet om større indsigt og mere udelukket fra det, der var blevet blok, gik en ny og usikker fremtid demokrati kom også fra Europa- verdens største og rigeste marked i møde. Parlamentet, en politisk kraft, der – med 380 mio. ganske velstående EF-landenes svar på den politiske var gået fra at være meget ubety- forbrugere. Deres erhvervsliv etab- uro var at styrke deres fællesskab delig til at blive mere og mere ind- lerede sig i Europa. og forvandle sig – i hvert fald i flydelsesrig. De nærmeste naboer besluttede navnet – til en politisk union. Det Da EØF blev oprettet i 1957, blev sig for, at de ville være med trods skete gennem en ny EU-traktat – der også oprettet en parlamenta- alt. I 1991 ansøgte Østrig, Sverige, Maastricht-traktaten. risk forsamling, men den havde Finland og Norge om medlem- De østeuropæiske lande opfat- stort set ingen indflydelse. Fra 1979 skab. De tre førstnævnte kom med tede EU som adgangskort til en fik medlemsstaternes borgere mu- i 1995. verden af stabilitet, velstand og lighed for at vælge deres repræ-

10 - EUROPA 27 sentanter til Europa-Parlamentet. vælgerne ude i medlemsstaterne. Borgerne skulle med en million Med 410 medlemmer, direkte valgt Det gjorde meningsmålinger og underskrifter kunne kræve nye af folket og beskæftiget på heltid store, vrede demonstrationer ved EU-love. Kommissionen blev un- med europapolitik, blev Europa- EU’s topmøder klart for politiker- derlagt en forpligtelse til at holde Parlamentet en ny magtfaktor, og ne. Da det i 2002 endnu en gang samråd med aktører i samfundet, snart øgedes presset på regerin- var tid at ændre spillereglerne for inden den formulerer lovforslag. gerne for at øge de folkevalgtes EU, valgte regeringerne derfor en Men befolkningen lod sig ikke indflydelse på EU-politikken. ny fremgangsmåde. overbevise. I foråret 2005 sagde Det store gennembrud kom i 1987, Godt 100 europæiske parlaments- Holland og Frankrig nej til EU-for- da der blev indført flertalsafgørel- medlemmer fik i samråd med fatningen ved folkeafstemninger, ser på det indre marked. Europa- interessegrupper fra alle dele af og den måtte derfor lægges på is. Parlamentet fik medbestemmelse samfundet til opgave at udarbejde I vinteren 2007 blev regeringerne i forbindelse med disse afgørelser. et udkast til en ny EU-traktat. ”For- enige om en noget ændret erstat- Appetitten voksede, og når EU- fatningstraktaten”, som de udvik- ning – Lissabon-traktaten, men landene genforhandlede EU’s lede, blev godkendt af stats- og den blev nedstemt i en irsk folkeaf- traktater i 1990’erne, sikrede Par- regeringscheferne med nogle små stemning i sommeren 2008. lamentet sig hver gang, at med- ændringer. For at få irerne til at sige ja kræve- bestemmelsen blev udbygget til Forfatningstraktaten øgede antal- de det en tillægsprotokol, som lo- stadig flere politiske områder. let af flertalsafgørelser og gav Par- ver irerne, at deres lovgivning om I dag er Europa-Parlamentet lige- lamentet mere medbestemmelse. bl.a. neutralitet, familieliv (abort) stillet med Rådet som lovgiver – Den indeholdt også flere nyheder og skatter bliver fredet. I decem- det er stort set kun skatte-, uden- på området demokrati og kontrol. ber 2009 trådte Lissabon-traktaten rigs-, sikkerheds- og forsvarspoli- De nationale parlamenter fik for endelig i kraft. Om den kløft, der tik, der ligger udenfor. første gang en rolle i EU-arbejdet. tydeligvis har været mellem EU Europa-Parlamentets indflydelse Rådets lovgivningsarbejde skulle og befolkningerne, dermed er for- synes dog at betyde meget lidt for herefter gennemføres offentligt. svundet, må fremtiden dog vise.

Daværende statsminister Jens Otto Krag ved tiltrædelsen den 1. januar 1973.

EUROPA 27 - 11 Det indre marked – en succes, der tages for givet

Det indre marked er kernen i EU-samarbejdet – en økonomisk fremgang, som har sat sine tydelige spor i alt fra valuta til mere politiske områder som udenrigspolitik og miljø. Men den er baseret på noget så enkelt som at fjerne grænsebommene mellem landene.

12 - EUROPA 27 et indre marked medfører, darder på 300 områder. Starten var for tjenesteydelser indebærer til at varer, tjenester, kapi- træg, og det var svært for landene forskel fra et varemarked ofte, at Dtal og personer skal kun- at blive enige, men da man havde arbejdskraften følger med fra ud- ne bevæge sig frit uden at blive indført en nyhed specielt til det landet for at udføre arbejdet. standset af nationale grænser. Det indre marked – afgørelser blev Løsningen blev, at det i princip- kaldes de fire friheder. her truffet med kvalificeret flertal i pet er værtslandets vilkår for løn, Idéen er, at erhvervslivet skal kun- stedet for med enstemmighed – så overarbejde osv., der gælder, også ne sælge sine varer og tjenester kunne EU faktisk med en vis højti- for gæstearbejdere. For Danmarks i hele EU uden told, uden ekstra delighed løfte grænsebommene vedkommende findes der en na- kontrol eller krav om nye godken- mellem EU-landene den 1. januar tional aftale mellem arbejdsgivere delser, men det skal overholde 1993. og fagforeninger om, at tilrejsende visse minimumsregler, som skal Ti år senere havde det indre mar- udenlandske virksomheder får be- beskytte forbrugerne, samfundet ked skabt 2,5 mio. nye arbejds- sked om, hvilken overenskomst, og miljøet. pladser og en øget velstand på der gælder i den branche, de vil I forbindelse med varer kan der 900 mia. euro – ca. 6.000 euro for arbejde i, således at de danske be- f.eks. findes regler for, hvor meget hver europæisk familie. tingelser bliver fulgt. kakao, der skal være i en vare, der Selv om grænsekontrollerne var Sociale ydelser og såkaldte forsy- må sælges som chokolade, hvilke væk, var der stadig mange hin- ningspligtydelser (f.eks. post, el ingredienser, der skal anføres på dringer for den frie bevægelighed og vand) sidestilles i EU-bestem- pakningen, så allergikere ikke kø- i praksis. Der arbejdes stadig på at melserne ikke med andre tjeneste- ber noget, de ikke kan tåle, eller fjerne disse hindringer. ydelser. Sociale ydelser, der ikke er hvor store mængder udstødnings- Den frie bevægelighed for perso- økonomiske, reguleres nationalt. gas en bil må udlede. ner krævede flere års ekstra for- Alle borgere skal have adgang til For dem, der udbyder tjenester, er handlinger og en lang række nye forsyningspligtydelser, uanset om der f.eks. krav om, at en læge skal afgørelser om kontrol ved de ydre det er lønsomt for virksomheder- have den rette uddannelse, eller at grænser, politi- og indvandrings- ne eller ej, så her har de nationale forsikringsselskaber altid skal have samarbejde, inden den kunne myndigheder mulighed for at op- tilstrækkelig kapital til at kunne gennemføres. (Se afsnittet om stille særlige vilkår for virksomhe- udbetale erstatning, hvis der skulle grænser) derne. ske en større ulykke. Længe havde tjenesteudbydere Kommissionen vurderer, at et EU har ikke reguleret alle områder. kun i teorien et fælles marked, ef- åbent marked for tjenesteydelser I visse tilfælde har man nøjedes tersom der stadig var nationale kan skabe 63 mia. euro i øget vel- med ”gensidig anerkendelse”. Det krav, hvis virksomheder medbrag- stand. betyder, at hvis en vare er blevet te eget personale, eller hvis man testet og godkendt i hjemlandet, ønskede at arbejde som f.eks. ar- skal andre EU-lande acceptere, at kitekt, advokat eller elektriker i et Finansmarkederne varen også sælges i deres land. andet land. Siden 2000 har EU arbejdet på at For så vidt angår f.eks. banker og fjerne grænsehindringerne for forsikringsselskaber stoler man på finansmarkederne i Europa. Det kontrollen i hjemlandet, altså på, Tjenesteydelsesdirektivet skal være let for virksomhederne at det nationale finanstilsyn over- Først fra januar 2010 findes der at rejse kapital, hvor vilkårene er våger, at alle virksomheder, der er nu et tjenesteydelsesdirektiv, som bedst, for sparerne at placere de- registreret i landet, udfører deres skal gøre det nemt at sælge tje- res penge på de gunstigste bank- aktiviteter i overensstemmelse nesteydelser over hele EU. Visse konti eller i værdipapirer osv. med reglerne. tjenesteudbydere skal stadig be- For at kunderne ikke bliver snydt, vise deres kompetencer, før de kan og finansmarkederne ikke går arbejde i et andet land, men alle amok, findes der bl.a. krav om god Trægt i begyndelsen lande har indført ét kontaktpunkt, information, beskyttelse af små- Planen om at skabe et indre mar- hvor en virksomhed kan få hjælp sparernes indskud på bankkonti og ked var allerede med i Rom-trakta- til alle formaliteter, så den kan ar- regler, der skal sikre, at bankens/ ten, der blev undertegnet i 1957. bejde frit. børsmæglerens hjemland overvå- Men det var først i 1987, at de 12 En stopklods i debatten om frie ger de finansielle institutioner. EU-lande enedes om at gøre den tjenesteydelser var fagforeninger- Det er også blevet lettere at spare til virkelighed. Først skulle de nå til nes bekymring for konkurrencen op i banker, købe aktier og obliga- enighed om fælles sikkerhedsstan- fra lavtlønslande. Et fælles marked tioner og at forsikre sig i andre EU-

EUROPA 27 - 13 lande. Indtil videre er det dog først sluttede i 2009 at indføre en bety- Ofte er konkurrencen fra andre og fremmest de finansielle aktører, deligt strengere kontrol og et tæt- lande minimal og markederne næ- der udnytter dette – ikke de almin- tere samarbejde mellem landenes sten slet ikke europæiske, men sta- delige forbrugere. nationale finanstilsyn. dig nationale. Resultatet er unød- En virkning er, at Europas kapital- Kommissionen vurderer, at mere vendigt høje priser og ringere tje- markeder er blevet større og til ti- åben adgang til risikovillig kapi- nester, end kunderne ellers kunne der omsætter flere penge end det tal for virksomheder kan skabe en få. amerikanske marked, ikke mindst øget velstand på 94 mia. euro. Sådan er det ikke mindst på ener- siden den stærke euro har fået gimarkederne, men her handler amerikansk, asiatisk og arabisk ka- det om meget mere end bare la- pital til i større grad at interessere Det europæiske vere priser. sig for det europæiske marked. energimarked EU-landene importerer halvdelen Den globale finanskrise i efteråret I de seneste år er Kommissionen af deres energi, og hvis vi fortsæt- 2008 satte dog i hvert fald midler- begyndt at undersøge, om den ter i samme takt, vil dette være ste- tidigt en stopper for den udvik- mere frie konkurrence virkelig er get til to tredjedele om 20 år. ling. Krisen afslørede desuden, at slået igennem på de tungere mar- I vinteren 2008 blev der skruet EU’s principper for overvågning af keder for tjenester, f.eks. i forbin- ned for energiforsyningerne til 17 finansmarkederne ikke står distan- delse med banker, energi og tele- EU-lande, da den store eksportør cen. kommunikation. Konklusionen er, Rusland havnede i en konflikt med Kapitalen bevæger sig så let og at landenes gamle monopoler el- transitlandet Ukraine. hurtigt over verdens grænser, at ler store virksomheder ofte sidder Importen gør EU sårbar, både rent de nationale finansmyndigheder på en stor del af markederne, og at praktisk og sikkerhedspolitisk. Ca. ikke opfattede, hvor store risici der nye aktører har svært ved at vinde 91% af EU-landenes energiforbrug blev taget. EU’s finansministre be- frem. kommer fra fossile brændstof-

Store virksomheder må ikke udnytte deres styrke til at gøre det besværligt for mindre konkurrenter. (Foto: ABB).

14 - EUROPA 27 fer. Dette må ikke fortsætte, hvis EU skal opfylde sit mål om at be- kæmpe klimaforandringerne gennem en reduktion i udledningen af drivhusgasser. Men den nye klimavenlige energi, som begynder at vinde indpas med vind- eller solenergi, har svært ved at nå kunderne af den simple grund, at det er vanskeligt at få plads i forsyningsledningerne. EU’s store energivirksomheder do- minerer de nationale markeder og har ikke haft nogen grund til at mo- dernisere deres net og ledninger eller koble sig sammen med andre lande. Danske vindmøller har måt- tet lukke ned på meget blæsende dage, når det danske behov var opfyldt, fordi der ikke var plads i ledningerne til naboerne i Tysk- land, som holder sig varme med kulkraft. Det opsplittede europæiske energimarked betyder, at energires- sourcer går til spilde. EU forsøger at bryde den slags do- minans ved at tvinge de store virksomheder til at give mindre konkurrenter plads. Den vigtigste reform er nok den såkaldte ”unbund- ling”, hvor store energikoncerner har forbud mod at have både net (ledningerne) og levering af tjene- Det indre marked drejer sig i høj grad om forbrugerne - det skal give flere og bedre varer og ster (forsyning med el og gas eller tjenester til lavere priser. telefoni) i samme virksomhed. Reformen vil øge velstanden i EU’s konkurrenceregler hører til de Fire europæiske glasproducenter Europa med 50 mia. euro, hvis den strengeste i verden. Det er Kom- fik i 2009 de hidtil største EU-bø- gennemføres som planlagt, vurde- missionen, der fører tilsyn med, at der på 1,3 mia. euro i alt for at have rer Kommissionen. Energiimpor- de store virksomheder følger reg- drevet et kartel, hvor de delte mar- ten bør kunne mindskes med 60 lerne. Mindre virksomheder over- kederne mellem sig. mia. euro inden 2020. våges af de enkelte landes natio- Store virksomheder må heller ikke nale konkurrencestyrelser. udnytte deres styrke til at gøre livet Konkurrenter må ikke samarbejde besværligt for mindre konkurren- Konkurrencepolitik – hverken ved at aftale priser eller ter ved at nægte leverancer. Den Hvis det fælles marked skal op- dele markeder mellem sig. multinationale koncern Unilever fylde den ønskede målsætning om I 2001 fik flyselskaberne SAS og måtte f.eks. ophøre med at kræve lavere priser samt flere og bedre det danske Maersk Air store bø- af lokale butikker med kun én fry- varer og tjenester, skal konkurren- der for at have delt markederne. ser, at de udelukkende solgte Uni- cen mellem virksomhederne ske De havde aftalt ikke at konkurrere levers is. på lige vilkår, så kunderne reelt har med hinanden om passagerne på Til tider stopper Kommissionen mulighed for at træffe det bedste ruterne København-Stockholm og aktiviteter, der kan skabe en alt valg. Derfor er konkurrencepoli- Billund-Frankfurt. Det gjorde det for dominerende virksomhed. I tikken en grundpille på det indre muligt for dem at opkræve højere 2000 fik lastvognsproducenterne marked. billetpriser. Scania og Volvo forbud mod at slå

EUROPA 27 - 15 der tilbyder lån via mobiltelefoner eller urimeligt dyre telefonforbin- delser. EU tilbyder også hjælp til forbrugere, der har haft dårlige erfaringer med at handle i et andet land. Der findes nu europæiske netværk med kontaktpunkter i hvert land, som kan hjælpe forbrugerne til deres ret over for en virksomhed i andre lande, informere om love, oversætte og eventuelt hjælpe i en retslig tvist. Kommissionen styrer et europæ- isk varslingssystem om farlige produkter. Myndigheder og virksomheder i de enkelte EU-lande, som må trække et farligt produkt EU er blevet enige om fælles roamingpriser ved mobiltelelfoni. tilbage fra markedet, rapporterer dette til Bruxelles, som lader ad- sig sammen, da de skandinaviske Forbrugerpolitik varslen gå videre til andre lande. vognmænd så ville være i lommer- I sidste ende er det forbrugerne, En liste over de produkter, der er ne på én eneste leverandør. der skal nyde godt af, at EU-lande- trukket tilbage, offentliggøres på Amerikanske Microsoft blev i 2008 ne har et fælles marked. I dag kan internettet. af Kommissionen tvunget til at vise vi se, at EU’s borgere uden tvivl har I de senere år har mange advarsler verden, hvordan deres operativsy- draget nytte af, at det europæiske drejet sig om kinesisk legetøj, som stem fungerer. Microsoft har en så marked er blevet åbnet for kon- kunne skade børnene. Kommis- stor markedsandel for software, at kurrence, uden at der er slækket sionen forhandlede direkte med det dårligt kan betale sig for andre på sikkerheden. Prisen på telefon- Kinas regering og fik Kina til at op- at udvikle nye programmer, hvis de samtaler er faldet drastisk i hele rette et internt kontrolsystem. ikke er kompatible med Microsoft- Europa. Lavprisflyselskaber er et I 2009 var der en advarsel om en systemet. Microsoft havde udnyt- nyt fænomen, der har ændret folks klapvogn, som havde klippet flere tet sin dominerende stilling til at rejsevaner. Det er blevet billigere børns fingerspidser af. Virksomhe- mindske konkurrencen. at købe personbiler. den trak vognen tilbage i USA, men En virksomhed, der overtræder Kommissionen overvåger det in- fortsatte med at sælge den med en EU’s forbud mod karteller, kan få dre marked med især det formål advarsel i Europa. Kommissionen bøder på op til 30 % af den årlige at sikre, at forbrugerne får noget sørgede for, at virksomheden også indtjening. Hvor store bøderne ud af det. I sommeren 2007 tvang stoppede salget af barnevognen i bliver, afhænger af hvor alvorlig EU alle mobiltelefonselskaber til at Europa. overtrædelsen anses for at være, sænke priserne på udlandssamta- og hvor længe den har stået på. ler – de var urimeligt høje, mente I de senere år har mange advarsler drejet sig Den første straf er ofte lidt mildere, lovgiverne. Kommissionen har un- om kinesisk legetøj. men hvis reglerne overtrædes gen- dersøgt energibranchen, banker tagne gange, kan virksomheder få og teleselskaber og har konsta- bøder på op til 50 %. teret, at det er vanskeligt for kun- Virksomheder kan også få nedsat derne at sammenligne vilkår og for bøderne, hvis de hjælper Kommis- besværligt at skifte selskab. Nye sionen med at fremskaffe beviser. regler skal råde bod på det. Kom- De største bøder, der hidtil er givet missionen har sammen med EU’s til én virksomhed, var til den ame- medlemsstaters forbrugermyndig- rikanske chipproducent Intel, som heder grebet ind over for hjemme- i maj 2009 fik bøder på over 1 mia. sider, som sælger flybilletter, for at euro for at have hindret konkur- sætte en stopper for snyd med pri- rencen med forbudte krav til un- ser og vilkår. På samme måde sam- derleverandører og kunder. arbejder man mod virksomheder,

16 - EUROPA 27 Penge og arbejde – at skabe et sikkert grundlag for velstand

Euroen blev et naturligt næste trin for de politikere, der havde skabt det indre marked, en fælles valuta til fælles handel. Men den fælles valuta har også medført, at den økonomiske politik i EU- landene samordnes i højere grad – også for lande uden for euroen som Danmark.

EUROPA 27 - 17 deres sedler og mønter. Tyske D- mark, franske franc og italienske lire blev til euro og cent. Nogle EU-lande valgte ikke at deltage. Danmark tog forbehold i 1992. Sverige og Storbritannien har i øjeblikket heller ingen planer om at overgå til euro. Af de nyere medlemsstater er det ikke alle, der kan opfylde kravene endnu, og de kan derfor ikke være med. Slovenien blev dog euroland i januar 2007, et år senere kom Malta og Cypern med, og året efter Slovakiet. Dermed bruges valutaen nu i 16 europæiske lande og af 329 mio. borgere. Euroen har sin egen centralbank, som fastsætter renten og varetager pengepolitikken. Den Euro- pæiske Centralbank ECB har sit ho- vedsæde i Frankfurt i Tyskland. Eurolandenes finansministre mø- des hver måned, lige før EU’s ordi- nære finansministermøder, for at drøfte eurorelaterede spørgsmål under ledelse af en permanent formand (som i nogle år har væ- ret Jean-Claude Juncker, Luxem- bourgs premierminister).

Stabilitetspagten Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Selv om den økonomiske politik stadig vedtages på nationalt plan U-landene drøfter nu alt skridt. Det krævede grundige for- og ikke af EU, har alle EU-lande lige fra beskæftigelsessi- beredelser, og optagelseskravene valgt at indgå i EU’s ”stabilitets- og Etuationen til, hvor store løn- var strenge. Det var ikke mindst et vækstpagt”. Den indebærer et løfte stigningerne er blevet, hvilken ud- krav fra Tyskland, som opgav sin om, at landene f.eks. ikke må føre dannelsespolitik der bedst skaber trygge D-mark for det europæiske en skattepolitik, som giver store vækst, og hvordan man skal klare eventyr. underskud på budgettet, eller en den nye og hårdere konkurrence Et euroland skal bl.a. have balance strukturpolitik (arbejdsmarked, fra Kina og Indien, også selvom på det offentlige budget (højst 3 % pensionssystemer osv.), som ska- det i sidste instans er de enkelte af BNP i underskud), kontrol over ber inflation. medlemslande som bestemmer statens gæld (højst 60 % af BNP), Alle lande afgiver hvert år natio- på disse områder. en inflation under 2 % og endelig nale rapporter om den økonomi- I begyndelsen af 1990’erne var EU’s en valutakurs, der har været rela- ske situation, og Kommissionen fællesmarked på vej til at blive vir- tivt stabil i en længere periode. overvåger, at udviklingen ikke går kelighed. For mange europæiske Landene gjorde sig store anstren- i forkert retning. politikere var det logiske næste gelser for at opfylde kravene. Den For eurolandene er denne over- trin også at have en fælles valuta. 1. januar 1999 låste 11 EU-lande vågning særligt vigtig. For at fast- At skabe en økonomisk og mo- deres valutakurser fast over for holde euroens værdi må ingen lan- netær union (ØMU) blev dog op- hinanden. Tre år senere, den 1. ja- de sjuske med økonomien, efter at fattet som et stort og risikofuldt nuar 2002, udskiftede 12 EU-lande de er blevet medlem.

18 - EUROPA 27 Denne økonomiske overvågning Euroens første 10 år at bekymre europæiske eksportø- i pagten gælder også EU-lande, At forene 12 økonomier omkring rer, hvis varer blev dyrere i resten af der står uden for euroen. Rappor- en ny valuta var et stort projekt. Ef- verden, når de solgte i euro. terne fra disse lande kaldes ”kon- ter en lavkonjunktur i de første år I efteråret 2008 vendte hele bil- vergensrapporter” og indeholder af 2000-tallet havde 21 ud af EU’s ledet, på grund af finanskrisen. de samme oplysninger. Landene 27 lande i 2007 balance i budget- Amerikanske huslån, som viste sig modtager ligesom eurolandene tet, arbejdsløsheden var på sit la- at være umulige at indløse, skabte anbefalinger eller advarsler, når veste i flere årtier, og inflationen store huller i de amerikanske ban- økonomien ikke forvaltes ordent- var ubetydelig. kers og finansielle aktørers aktiver. ligt. Euroens kurs steg i takt med den Eftersom kapitalmarkederne er Danmark fik f.eks. ros for sit øko- forbedrede økonomi i Europa. Om- internationale, blev krisen hurtigt nomiske program for årene 2008- verdenen begyndte i stadig højere global. 2015. grad at anvende euroen som reser- De europæiske banker havde også EU-kommissionen støtter også vevaluta. Omkring 35 % af reserve- sat penge i de dårlige lån. Frygten den danske regerings beslutning valutaen i verden er nu i euro. for at miste penge betød, at ingen om at mildne den økonomiske I 2007 var det europæiske kapi- turde at låne nogen ud. krise med skattelettelser, selvom talmarked for første gang nogen Mange virksomheder kunne ikke man på denne måde gik fra et sinde lige så stort eller større (alt længere rejse kapital og blev tvun- budgetoverskud på 3,4 procent efter hvordan man måler) end det get til at lukke og fyre medarbej- i 2008, til et underskud på 2,9 amerikanske målt på omsætning dere. procent i 2009 (vurderet til et un- på verdens børser. Der blev altså Da det stod klart, at krisen havde derskud på 5,3 procent i 2010). gjort flere forretninger i Europa spredt sig til den øvrige økonomi Kommissionen efterlyser dog kon- end i USA. og snart ville skabe stor arbejds- krete foranstaltninger til, hvordan I midten af 2008 var euroen siden løshed, valgte EU at lempe sine Danmark derefter igen skal få ba- starten blevet styrket med om- principper om budgetdisciplin lance på statsfinanserne, især hvis kring 35% i forhold til dollaren. og forbud mod statsstøtte til er- opsvinget lader vente på sig. Den stærke euro begyndte til sidst hvervslivet.

Den finansielle krise har skabt store problemer i EU, især i Grækenland.

EUROPA 27 - 19 kenland, klar til at gribe ind ved en akut krise. Men de lån og bankgarantier som Grækenland dermed kan få af de andre eurolande skal ikke betales af skatteborgerne i disse lande - de skal gives til markedsrente. Grækenland måtte samtidig gen- nemføre store nedskæringer i de offentlige finanser og blev sat under streng overvågning. Der skulle indgives månedlige rapporter til Kommissionen. De falske rapporter, som Græ- kenland tidligere sendte til Bru- xelles, blev anmeldt til EU-Dom- stolen, som skal vurdere, om landet skal idømmes en bøde. Fuld beskæftigelse er en af EU's vigtigste prioriteter. Det var ikke uselvisk solidaritet, der fik Tyskland, Frankrig og de an- Der blev givet tilladelse til midler- faldt i løbet af vintermånederne dre lande til at gribe ind. tidig statsstøtte (knyttet til en red- med 8 % over for dollaren. Det handlede først og frem- ningsplan for de ramte virksomhe- Men den værste krise var endnu mest om at redde euro- der). EU-landene greb i fællesskab ikke overstået. Ved årsskiftet be- ens troværdighed og værdi. ind for at redde større banker, og gyndte spekulanter at rette aggres- Krisen startede samtidig en ny po- flere lande tilbød lån til deres bil- sive angreb mod de lande i Europa, litisk diskussion om, hvorvidt EU industrier. hvis økonomi stod svagt. Det før- har brug for en hårdere styring af I stedet for at undgå underskud ste land i skudlinjen var Græken- eurolandenes økonomier. EU’s nye på budgettet tog mange EU-lande land med en gæld på omkring 125 præsident, Herman van Rompuy, penge ud af statskassen eller op- % af landets BNP (et euroland må i fik i marts 2010 til opgave at un- tog lån for at forsøge at sætte skub princippet højst have en gæld på dersøge spørgsmålet. i den stillestående økonomi, f.eks. 60 %) og et budgetunderskud, der ved at sænke skatterne. var mere end fire gange så stort Den globale finanskrise i 2008 og som tilladt. Arbejdsmarkedet 2009 satte alle centralbanker i ver- Den kendsgerning, at Grækenland EU-landene har et samarbejde om den på en svær prøve. ECB holdt havde snydt EU med forfalskede tal beskæftigelsespolitik, der minder godt fast i roret under den værste i nogle år, bidrog ikke til at øge til- om den økonomiske samordning. storm og var en af de få centralban- liden til den græske stat. Græken- EU vedtager i fællesskab treårige ker, der blev rost i finansverdenen, lands økonomi udgør mindre end retningslinjer. Medlemsstaterne fordi det var lykkedes den at styrke 3% af alle Euro-landenes samlede indgiver årlige nationale rapporter, tiltroen til euroen. Den stabile øko- økonomi, men der opstod samti- der kontrolleres af Kommissionen. nomi i de fleste EU-lande, da krisen dig uro omkring andre eurozone Her gives dog ingen advarsler, og startede, mindskede problemet. økonomier med store underskud, der gives ingen bøder til lande, der Hen mod udgangen af 2009 kunne som Portugal, Irland og Spanien. varetager deres politik dårligt – be- der anes lys for enden af tunnellen. Finansmarkedernes angreb på de skæftigelse er et område, hvor der De fleste EU-økonomier oplevede svageste medlemmer af euroom- træffes afgørelser nationalt, også igen vækst, selv om den var svag. rådet rejste spørgsmålet om en selv om EU-landene samarbejder For statskasserne så billedet imid- grundlæggende svaghed i euroom det. lertid helt anderledes ud. Hoved- systemet, nemlig: Når 16 uafhæn- Derimod er arbejdsmiljøregler og parten af EU’s 27 lande havde 21 i gige lande deler valuta men et land ansættelsesvilkår bindende poli- januar 2010 alt for store underskud forsømmer sin økonomi, skal alle tik i EU. Det indgår som en del af og var havnet på Kommissionens de andre lande så være med til at det indre marked, at vilkårene skal overvågningsliste. bære den deraf følgende byrde? være ens for virksomhederne. For Som et resultat deraf begyndte Svaret kom omgående. Eurolan- at sikre, at ingen virksomheder kan euroen at falde i værdi, og den dene stillede sig samlet bag Græ- ”dumpe markedet” gennem dår-

20 - EUROPA 27 lige ansættelsesvilkår eller dårlig arbejdsmiljø, regulerer EU alt fra arbejdstid og ret til hvile til arbej- derbeskyttelse og forældreorlov. I Europa blev der skabt millioner af nye arbejdspladser i de gode tider i starten af 2000-tallet. I efteråret 2007 var arbejdsløsheden faldet konstant gennem flere år og lå for første gang i meget lang tid i gennemsnit på under 7 %. Men så satte den økonomiske krise ind. I starten af 2010 stod omkring 9,5% af alle europæerne uden arbejde. Nedgangen ramte også Danmark, som indtil da havde haft en ar- bejdsløshed, der var så lav (under 3 %), at det havde skabt bekym- Bedre uddannelse skal føre til flere arbejdspladser. ring om mangel på arbejdskraft. I slutningen af 2009 var den steget EU bidrager også til netværk og i ”Bologna-processen”, hvor 40 til over 7%. samarbejde mellem forskere og europæiske lande er blevet enige universiteter i Europa. om at indføre samme uddannel- Forskning er et område, hvor Euro- sesniveauer, således at universi- Forskning og uddannelse pa internationalt set er bagud. tetsgrader kan anerkendes i hele EU er en meget lille aktør, når det Medlemsstaterne bruger i gen- Europa. gælder forskning. Omkring 5 % af nemsnit 1,85 % af deres BNP på I de senere år har EU bl.a. brugt re- den europæiske forskning finansie- forskning og udvikling, mens USA gionalstøtten til projekter til styr- res af EU, mens hovedparten altså bruger 2,5 % og Japan 3 %. kelse af de europæiske arbejdsta- sker på nationalt plan – i medlems- På uddannelsesområdet træffes geres kompetencer. Uddannelses- staternes eller erhvervslivets regi. beslutningerne også nationalt. EU niveauet i Europa er lavere end hos De 5 % svarer til ca. 50 mia. euro for bidrager dog til udvekslingspro- mange af konkurrenterne. årene 2007-2013, og de går til alt grammer for forskere, lærere og fra rumforskning og klimateknik til universitetsstuderende. EU-lande- bedre fødevarer. ne har også spillet en central rolle Vækst i EU 2020 Forskning og udvikling er en vigtig del af EU's indsats for at øge væksten og skabe flere I år 2010 skulle EU ikke kun være arbejdspladser. den mest konkurrencedygtige region i verden, men også den, som skulle kunne levere bæredygtig vækst med bevaret socialt velfærd og flere og bedre jobs. Det var det mål, stats- og regeringscheferne blev enige om 10 år tidligere i den så kaldte Lissabon-strategi. Det lykkedes ikke helt, som man havde ønsket, selv om der f. eks. skabtes millioner jobs. Og selv om Europa på mange måder har en bedre velfærd end andre ver- densdele, er der næsten 80 mio. europæere, der lever tæt på eller under fattigdomsgrænsen, som måske har svært ved at tro det. På bare 20 måneder i 2008 og 2009,

EUROPA 27 - 21 under finanskrisen, mistede 7 mio. europæere deres arbejde. Den værste krise, Europa har gen- nemlevet siden 1930’erne, er selv- følgelig en del af forklaringen på, hvorfor målet ikke blev nået. Men mange lande har heller ikke gen- nemført de reformer, der var en del af strategien – det var jo frivilligt. Det var på denne baggrund, at stats- og regeringscheferne i marts 2010 vedtog en ny vækststrategi for de kommende 10 år, denne gang under navnet ”Europa 2020”. Tanken er at anlægge et bredere perspektiv med hensyn til, hvordan Europa kan blive konkurrencedyg- tigt i en verden i hurtig forandring, hvor Kina, Indien og andre økono- mier bliver mere og mere dominerende på verdensmarkedet, hvor verden skal reducere CO2-udled- I 2020-strategien skal EU bruge mindst 3% af BNP til forskning. ningen, hvilket kræver, at vi om- stiller samfundet samtidigt med, EU mindsker sin udledning af driv- drage til at de fælles mål kan nås. at Europas befolkning ældes, og husgasser med mindst 20 %, at Det vil altså stadig være frivilligt for der bliver færre unge til at forsørge højne det generelle uddannelses- landene at gennemføre reformer, de ældre. niveau samt at mindske fattigdom. men resultaterne skal vurderes i EU-landene sætter i Europa 2020- Kommissionen skal udarbejde fællesskab ved det årlige topmøde strategien fokus på fem konkrete relevante handlingsplaner, f.eks. i marts måned. mål: en kulstofstrategi, en energi- At øge beskæftigelsen til 75 % af handlingsplan og en EU-innova- den arbejdsduelige del af befolk- tionsplan. Medlemslandene skal Regionalstøtte til vækst ningen, at EU-landene skal bruge fastsætte nationale mål i et natio- Målet er, at væksten skal ske i hele mindst 3 % af BNP på forskning, at nalt reformprogram, som kan bi- Europa, men visse regioner halter bagud. Derfor går ca. en tredjedel EU har givet støtte til træningscentre og workshops for sikkerhed inden for fiskeriindustrien, af EU’s budget tilbage til medlems- her i Hirtshals. staterne i form af regionalstøtte. Rige EU-lande bidrager dermed til udviklingen i fattigere medlemsstater. EU’s regionalstøtte kan opvise nogle succeser, for eksempel Irland og Portugal, mens andre regioner, som f.eks. Syditalien og Østtysk- land, har fået stor EU-støtte, uden at udviklingen alligevel er kommet op i fart. Fra 2007 går størstedelen af EU’s regionalstøtte til de nye medlemsstater, da de er fattigere end det øvrige EU. Næsten 82 % af i alt 347 mia. euro går til disse lande. Frem til 2013 skal pengene først og fremmest bruges til projekter, der skaber vækst.

22 - EUROPA 27 Alternative energiformer er en af de ting som kan skabe yderligere vækst i EU.

Det kan være at øge uddannelses- heder og iværksættere, at udbrede Storkøbenhavn deltager f.eks. i niveauet, udbygge veje og havne, ny teknologi og endelig at udvikle samarbejde med Sverige og Norge indføre it i små virksomheder eller de menneskelige ressourcer. i Kattegat-Skagerrak-programmet, at finde alternativ beskæftigelse, Et vigtigt princip for regionalstøt- Syddanmark i et samarbejde med når landbrug eller fiskeri nedlæg- ten er, at EU-projekter skal inde- tilgrænsende nordtyske regioner ges. bære samarbejde og samfinansie- og Fyn med den nordtyske K.E.R.N.- ring mellem staten, kommunerne, region. det lokale erhvervsliv, de lokale De danske regioners organisationer og det lokale for- konkurrenceevne eningsliv. Østersøsamarbejdet Resten af pengene – eller godt I Danmark er de fem regioner cen- Siden 2009 har EU haft en konkret 17 % af regionalstøtten – skal gå trale for fordelingen af midlerne. I strategi for styrkelse af samarbej- til regional konkurrenceevne og regionerne sammensættes der råd det mellem ni østersølande – Dan- vækst i det øvrige EU. af repræsentanter for kommuner, mark, Finland, Sverige, Tyskland, For Danmarks vedkommende erhvervslivet, universiteter og ar- Polen, Baltikum og Rusland. Der er der tale om 510 mio. euro for bejdsmarkedets parter, som forde- satses først og fremmest på miljø- årene 2007-2013, som der kan an- ler støtten til danske projekter. et i og omkring Østersøen, adgang søges om fra EU’s kasse. Desuden En mindre del af EU’s regional- til energi, bedre transportveje og skal den danske stat bidrage med støtte (2,4 %) er afsat til projekter, mere sikker søfart. samme beløb. der styrker ”europæisk territorialt Der ydes i princippet ingen ekstra Den danske regering har formule- samarbejde”, altså regioner, der støtte til østersøprojekterne, men ret et program for, hvordan pen- samarbejder på tværs af græn- der kan søges om finansiering fra gene skal bruges, og den har sat serne, og europæiske netværk for de eksisterende midler, f.eks. regi- fokus på fire områder: At satse på samarbejde. onalstøtten. F.eks. er der afsat 100 innovation og udbredelse af vi- Danske aktører kan her i alt hente mio. euro fra miljøforskningspro- den, at øge antallet af nye virksom- 103 mio. euro. grammet til østersøprojekter.

EUROPA 27 - 23 Landbrug og fiskeri – forbrugernes valg skal bestemme

For EU har landbrug og fiskeri længe handlet om at redde to udsatte erhverv, og den politiske styring har været hård. I dag handler udfordringerne ligeså meget om bedre og sundere fødevarer og et godt miljø. Derfor prøver EU nu i stedet at lade markederne styre.

24 - EUROPA 27 U’s landbrugspolitik blev er ”interventionsmekanismen” – skovbrug, gastronomi og naturtu- opbygget i 1950’erne for at en forpligtelse over for landmæn- risme. opfylde, hvad der var krigs- dene til at købe deres varer, når E Fortsatte reformer generationernes vigtigste mål – at markedsprisen blev for lav. Den er sikre tilstrækkeligt med mad til be- ved at blive afviklet, og gælder nu Landbrugsreformen blev i ef- folkningen. kun for bl.a. oksekød og korn. teråret 2008 fulgt op af en revi- Det lykkedes så godt for landbru- Et andet eksempel (som er blevet sion (et ”helbredstjek”), hvor EU’s get, at EU nogle årtier senere hav- udsat for hård kritik fra ulandene) landbrugsministre tog endnu et de fået store overskud af korn, kød er EU’s eksportstøtte, som udbe- skridt i retning af et markedssty- og vin. Systemet blev dyrt for skat- tales, når verdensmarkedsprisen ret landbrug. I 2010 indleder man teyderne og tilskyndede ufrivilligt ligger under den europæiske pris. drøftelser om fortsatte reformer, til et intensivt landbrug, der ofte var skadeligt for miljøet. Først i 2005 blev der gennemført en reform af landbrugspolitikken, som rev den ud af den gamle struktur. I dag betaler EU ikke længere land- mændene pr. kalv, der avles, gris, der slagtes, eller ton korn, der dyr- kes. I stedet gives landbrugsstøtten direkte til gården (den såkaldte enkeltbetalingsordning) og styres ikke af, hvad landmanden avler og dyrker. Kravene for at få landbrugsstøtte er, at aktiviteterne på gårdene skal være dyrevenlige, miljøvenlige, skabe åbne landskaber og give Der vil igen blive taget hul på diskussionen om, hvad landbruget skal koste, når EU begynder sikre og sunde fødevarer (såkaldt sine forhandlinger om et nyt syvårsbudget for 2014-2020. krydsoverensstemmelse). Når EU-støtten er den samme uan- Eksportstøtten er blevet kraftigt som sandsynligvis vil gå videre ad set aktivitet, vælger landmanden reduceret og skal i princippet være samme vej. med rette at producere det, som helt afskaffet i 2013. I fremtiden skal EU i princippet markerne er mest egnede til, eller For mælk har EU tidligere lagt en ikke styre pengene hen mod en det, forbrugerne ønsker at købe. dæmper på konkurrencen ved at bestemt landbrugsproduktion, At fortsætte med at producere, begrænse den tilladte produktion medmindre sektoren har store når markederne er mættet, bliver med kvoter. Mælkekvoterne forhø- økonomiske problemer. meningsløst, når det ikke længere jes nu gradvis og skal være væk i EU’s landbrugsministre greb f.eks. giver støtte. 2015. ekstraordinært ind i 2009, da meje- Overgangen til et mere markedstil- Reformerne af landbrugspolitik- risektoren havnede i en akut krise. passet landbrug har været gradvis, ken har betydet, at nogle af de I 2007-2008 var problemet ikke og de sidste undtagelser forsvin- penge, der tidligere gik til produk- overflod og lave priser, men deri- der først i 2012. Det gælder f.eks. tion, i stedet bliver lagt over til ud- mod mangel – denne gang på produkter, som Danmark har valgt vikling af landdistrikterne, især for korn. Derfor droppede man kravet fortsat at betale støtte til i nogle at støtte andre erhverv end bare til alle landmænd om at braklæg- år, nemlig ungtyre, moderfår, pro landbrug. ge 10 % af deres jord. Dette krav teinafgrøder, tørfoder og kartoffel- Nu bruges 20 % af EU’s landbrugs- var oprindelig blevet indført for at stivelse. støtte til udvikling af landdistrik- bremse overproduktionen. terne. Midlerne kan bruges til at moder- Flere nyheder nisere landbruget, til miljøbeskyt- Store udgifter Et eksempel på, hvordan EU tidli- telse eller til støtte af alternative Formålet med reformen var ikke gere har grebet ind på markedet, erhverv i landdistrikter som f.eks. at gøre landbrugspolitikken billi-

EUROPA 27 - 25 duktion af handyr og moderfår. Støtten pr. hektar i 2012 bliver ca. 2.240 kroner.

Sikker forvaltning af fødevarer I 1990’erne udbrød kogalskaben i Storbritannien. Det var bare én af flere fødevareskandaler i Europa i de efterfølgende år, som skræmte forbrugerne og fik politikerne til at se nærmere på landbruget og håndteringen af fødevarer. Udbrud af kogalskab, fugleinfluen- za, listeria, mund- og klovsyge eller Nogle lande satser på prøvedyrkning af genetisk modificerede afgrøder, f.eks. Sverige, bluetongue viser med al ønskelig Tyskland og Storbritannien. tydelighed, hvor hurtigt alle dele af Europa kan blive påvirket, når gere for EU. Det har den heller ikke I forbindelse med den seneste re- der opstår problemer ét sted. gjort, hvis man måler i kroner, men form blev der gjort et forsøg på I januar 2006 blev der indført en hel landbruget er ikke længere EU’s at ændre denne skævhed ved at pakke af nye og strenge EU-regler største udgiftsområde. indføre tilbagebetalingskrav for de for, hvor sikker håndteringen af fø- I 2010 går ca. 42 % af EU’s budget, gårde, der får den største støtte, devarer skulle være fra jord til bord. eller 59,5 mia. euro, til området. men dette har dog ikke gjort den Flere sygdomsudbrud har herefter Men hvis man ser bort fra landdi- helt store forskel. lettere kunnet begrænses til områ- strikterne, fiskeri og miljø, går kun det omkring den gård, hvor de er 31 % til selve landbruget. opstået. Der vil igen blive taget hul på dis- Dansk landbrug kussionen om, hvad landbruget Dansk landbrug får ca. 7,6 mia. skal koste, når EU begynder sine kroner i støtte om året. forhandlinger om et nyt syvårs- Deraf går 78 % til betalinger til en- Sund mad budget for 2014-2020. kelte gårde, 19 % er tillægsstøtte 2000-tallet medførte flere udfor- Et aspekt af landbrugsstøtten vil da til mælke-, oksekøds- og sukker- dringer på fødevareområdet. Det blive taget op igen, nemlig at 80 % producenter, mens 3 % går til pro- anses nu for almen viden, at kræft, af landbrugsstøtten går til ca. 20 % af gårdene. Med andre ord er det Dansk landbrug får ca. 7,6 mia. kroner i støtte om året. de rigtigt store gårde, der får den største del af ydelserne. Dette er blevet meget klart for enhver, efter at EU indførte et krav om, at alle medlemsstater skal offentliggøre, hvor meget EU-støtte de enkelte modtagere får. Yderligere skal man tage stilling til, om Østeuropas bønder, efter overgangsordninger med reduceret støtte, fremover skal modtage støtte på samme niveau, som bøn- derne i vest. Hvis EU’s landbrugs- budget ikke skal øges væsentligt, vil ensartet støtte i hele EU betyde mindre hektarstøtte til de ’gamle’ EU-landes landmænd.

26 - EUROPA 27 diabetes og hjerte-kar-sygdom- me kan skyldes forkert ernæring. Overvægt bliver et stadig mere akut problem i Europa. Diskussionen er ophedet, ikke mindst om, hvordan man undgår fedt og sukker, men også hvad der må sælges som ”sund mad”. Et tidens tegn er den lov, som Dan- mark som eneste land indførte i 2003, og som sætter grænser for mængden af industrielle trans- fedtsyrer i fødevarer. Dette er ganske vist en handelshindring på det indre marked og derfor ikke tilladt, men Danmark har fået støtte i Europa-Parlamentet og af andre EU-lande, så Kommissionen har Landbruget forventes også at bidrage positivt til klimaarbejdet, f.eks. ved at dyrke hidtil ikke grebet ind. energiafgrøder eller biomasse, der kan omdannes til energi. EU’s fødevaremyndighed, EFSA, foretager en komplet gennem- WTO siger noget andet. Barroso II- Fiskeripolitik for at redde gang af alle tilsætninger i mad. Kommissionen forventes i somme- fiskene Flere tilsætninger har godkendel- ren 2010 at foreslå en ændring af Også for fiskerierhvervet har de ser, der er flere årtier gamle, og der EU-lovgivningen, så det bliver lan- seneste år medført store ændrin- er masser af ny forskning på områ- denes egen beslutning, om de vil ger. Præcis som i landbruget har det, der kan ændre vores syn på, tillade dyrkning af GMO-afgrøder effektive arbejdsmetoder ført til hvad der bør tillades. på deres landområde. overdreven udnyttelse af ressour- Et eksempel er en britisk forsk- cerne. 88 % af fiskearterne fiskes i ningsrapport fra foråret 2007, der så store mængder, at de ikke kan hævdede, at børn bliver mere Klimaet nå at formere sig. Denne trussel ukoncentrerede og rastløse af de EU’s nye fokus på at bekæmpe har sammen med miljøproblemer farvestoffer, der findes i meget af klimaændringerne påvirker i aller- og klimaændringer ændret synet det slik, der sælges. Denne rapport højeste grad landbruget. Sektoren på erhvervet. har ført til nye EU-begrænsninger har i det seneste årti reduceret sin EU har en fælles fiskeripolitik, der på tilsætningsstoffer i mad. udledning af drivhusgasser med ligesom landbrugspolitikken er GMO, genetisk modificerede af- en femtedel, men politikerne vil helt og holdent europæisk styret. grøder, er et andet spørgsmål in- have flere reduktioner. For fiskeriet medfører dette, at den for fødevaresektoren, hvor Landbruget forventes også at bi- man forvalter alle europæiske fi- EU-landene ikke har kunnet enes. drage positivt til klimaarbejdet, skefarvande i fællesskab. Hvordan Nogle lande satser på prøvedyrk- f.eks. ved at dyrke energiafgrøder fiskerettighederne skal fordeles, ning af genetisk modificerede af- eller biomasse, der kan omdannes og hvilke redskaber der må anven- grøder, f.eks. Sverige, Tyskland og til energi. des, træffer EU afgørelse om. Storbritannien. Andre nægter at Det hårdere klima, der venter Kommissionen indgår desuden in- lukke afgrøderne ind, f.eks. Frank- verden og Europa med storme, ternationale aftaler om fiskeriret- rig, Østrig og Ungarn. oversvømmelser og tørke, vil ikke tigheder på EU-landenes vegne. Som et kompromis indførte EU i mindst ramme netop landbruget. Målet for politikken er at bevare 1990’erne et krav om mærkning af Allerede nu er dyrkningssæsoner- fiskebestanden, beskytte havmil- alle varer, hvori der indgår genmo- ne for visse afgrøder blevet rykket, jøet, sikre en økonomisk bæredyg- dificerede ingredienser. Dette skal og i flere EU-lande har landmæn- tig fiskerflåde og give forbrugerne give forbrugerne mulighed for at dene haft problemer med vand- adgang til fisk af god kvalitet. træffe deres eget valg. mangel. EU’s støtte til økonomisk udsatte Men nogle lande fortsætter med Kommissionen regner med at give fiskere viste sig snart at kollidere at stoppe de genetisk modifice- landbruget økonomisk støtte til at med målet om at bevare fiske- rede afgrøder, selv om EU-reglerne forberede sig på og klare de nye bestandene. Støtten har hjulpet og Verdenshandelsorganisationen udfordringer. fiskerflåden med at blive stadig

EUROPA 27 - 27 i den europæiske fiskerflåde og sort fiskeri. Det er også nødvendigt at løse et særligt problem i fiskeriet, nemlig det såkaldte ”high-grading”, hvilket betyder, at fiskerfartøjer får de ”forkerte” fiskearter med op, når de fisker deres tilladte kvoter. Disse fisk smides over bord igen, men på det tidspunkt er de døde. Dette sker i så store mængder, at det også bidrager til opfiskningen.

Havpolitik EU enedes i 2007 om en fælles ”havpolitik”. Den dækker alt fra fi- På Samsø har man over flere år forsøgt at gøre hele øen CO2-neutral. skeri til miljøbeskyttelse, turisme og søfart. mere effektiv til at fange fisk, og EU-landene har derefter skærpet For søfarten har man f.eks. forsøgt opfiskningen er blevet værre. kontrollerne og samarbejder i en helt at fjerne de nationale græn- I 2003 indførte EU flerårsplaner i fælles fiskerikontrolstyrke for at ser, så fartøjer, der sejler internt i stedet for at foretage en årlig for- komme det sorte fiskeri til livs. EU, slipper for toldkontrol. Først og deling af fiskekvoter for dermed at I forbindelse med en revision i fremmest skaber dette et helt nyt få et bedre overblik. 2008 dumpede Kommissionen samarbejde mellem landenes sø- Fiskekvoterne er baseret på vi- selv fiskeripolitikken i Europa: fartsmyndigheder. denskabelige anbefalinger, der - EU’s fiskeripolitik har ikke funge- Kommissionen håber, at landene dels kommer fra Det Internatio- ret, fastslås det i rapporten. vil skabe ”maritime klynger” i de nale Havundersøgelsesråd (ICES), I 2010 vil Kommissionen fremsætte europæiske regioner, hvor fiskeri dels fra Kommissionens egen eks- et forslag til en ny fælles fiskeripo- og søfart er særlig vigtige for øko- pertkomité. Men fiskeriministrene litik, som efter forhandlinger skal nomien. har med tanke for erhvervet flere træde i kraft i januar 2013. I den Europa kan f.eks. satse på at bygge gange valgt at tillade mere end forbindelse vil man også forsøge højteknologiske skibe, at flytte en det, forskerne betragter som for- at tage hånd om klimaændringer- del af godstransporten fra vejene svarligt. ne samt den akutte trussel mod over på de indre vandveje og at I de senere år har EU været tvunget mange fiskearter, overkapaciteten udbygge turismen til søs. til at iværksætte genoprettelses- planer for de særligt truede arter, I 2020-strategien vil Kommissionen tage hånd om truslen mod visse fiskearter. f.eks. for ål, tunfisk, sild, tobis og sildehaj. For mange fiskere har det kraftigt reducerede fiskeri betydet, at når det bliver sommer, er fiskesæso- nen allerede slut for hele året – kvoterne er brugt op. I foråret 2007 blev det afsløret, at sort fiskeri er et stort problem i Østersøen. Kommissionens inspektører havde gennemført stikprøvekontroller og var nået frem til, at 48,7 % af de fisk, som polske både fanger, var overfisket. For de svenske fiskere lå overfiskningen på 21,4 % og for de danske på 12,7 %.

28 - EUROPA 27 Bæredygtig udvikling – mere end blot rent miljø

EU’s miljøpolitik er en af Unionens succeshistorier. Men nu venter en ny kraftanstrengelse – nemlig at omstille stort set alle dele af samfundet for at bremse klimaændringerne.

EUROPA 27 - 29 elv om miljøafgørelser, lige- ling, altså at vi ikke tømmer jorden sine egne, strengere miljøregler. som EU’s øvrige afgørelser, for ressourcer for dem, der skal Hvis der er EU-regler på et område, Sbliver et kompromis mellem arve den efter os. Der er en vigtig gælder disse. forskellige ønsker, så kan EU tage juridisk pointe i at gøre miljøet til Hvis et land kan dokumentere, æren for at have givet miljøarbej- et overordnet mål. Det betyder, at at der er særlige årsager, kan der det i Europa et løft. miljøet kan bruges som begrun- dog gøres undtagelser. Danmark Dels fordi flere medlemslande, delse for foranstaltninger, der el- og Tyskland må f.eks. stoppe varer ikke mindst de nordiske, kører en lers strider mod f.eks. den frie be- med miljøgiften PCP, da klimaet i ambitiøs linje i miljøspørgsmål vægelighed for varer. Nordeuropa medfører, at PCP ned- og dermed hæver niveauet i hele brydes langsommere. Europa. Det Europæiske Miljøagentur i Kø- Og dels fordi EU’s tiltrædelseskrav Miljøet skal med benhavn er ansvarlig for at følge til de nye medlemsstater fra øst EU forsøger f.eks. at opnå det ved, miljøudviklingen og forskningen var, at de skulle sætte ind over for at alle EU-forslag, der kan få en for at kunne advare, når det er nød- en omfattende miljøforurening. indvirkning på miljøet, skal ledsa- vendigt, eller hjælpe medlemssta- Det forbedrede kvaliteten af luft, ges af en beskrivelse af miljøkon- terne med deres kontrol, når der er vand og jord i Europa betydeligt. sekvenserne, således at miljøet behov for det. Det Indre Marked har vist sig også bliver inddraget allerede, når afgø- at have miljøkonsekvenser for lan- relserne træffes. dene i den øvrige verden, langt fra EU’s miljøregler lægger mere og Jord, luft, vand og affald Europa. mere af ansvaret over på forurene- Luften og vandet og endda også EU er med sine næsten 500 mio. ren. Princippet om at ”forureneren jorden kan rammes af miljøpro- indbyggere et så stort og købe- betaler” er blevet indført for f.eks. blemer, der let bliver grænseover- dygtigt marked, at internationale rederier, der forårsager oliespild. skridende. Forurenet luft bidrager virksomheder tilpasser sig EU’s En virksomhed eller myndighed, f.eks. til at øge forekomsten af ast- miljøregler for at få lov at sælge i der skal gennemføre større pro- ma og andre luftvejslidelser. Europa. For mange virksomheder jekter, skal også først udarbejde EU har meget længe haft kvali- er det helt enkelt mere lønsomt at en beskrivelse af miljøkonsekven- tetsregler og krav til beskyttelse af omlægge hele deres produktion serne. disse miljøer, og myndighederne i til EU’s miljøstandard, hvilket giver Et EU-land, som ikke gennemfører EU-landene er forpligtet til at tage miljørigtige varer i landene også miljøbeskyttelsesreglerne i tide, prøver og overvåge, at de følges. uden for EU. kan få dagbøder for hver dag, hvor For nogle år siden blev reglerne I Lissabontraktaten slås det fast, lovgivningen er forsinket. for affaldshåndtering skærpet. at et af EU’s overordnede mål er at Men et EU-land kan i princippet Hovedreglen er, at affaldet i første garantere en bæredygtig udvik- heller ikke gå foran og vedtage omgang skal genvindes og genan- vendes, i anden omgang forbræn- Farligt affald skal altid håndteres af specialister, og eksport af farligt affald til fattige lande des og i sidste ende lagres. er forbudt. Her ses affaldet hobe sig op i Antarktis. Farligt affald skal altid håndteres af specialister, og eksport af farligt affald til fattige lande er forbudt.

Kemikalier I 2007 blev der gennemført en stor miljøreform med REACH-direktivet. Nye regler skal fjerne tusind- vis af kemikalier, der er giftige for mennesker eller miljø, men som ofte anvendes af dårlig vane, selv om der er mindre giftige alternati- ver. Omkring 100.000 stoffer er i dag registreret på EU-markedet. For over 80 % af disse mangler industrien viden for at kunne bedømme risi-

30 - EUROPA 27 EU skal i løbet af 2010 drøfte forslag til en ny, skærpet europæisk strategi for biologisk mangfoldighed – dels for år 2020 og dels for år 2050.

Klimaarbejdet 2007 blev året, hvor verden for alvor fik øjnene op for risiciene ved klimaændringerne. I marts det år satte EU’s stats- og regeringschefer et mål for, hvordan EU-landene kan bidrage til at mindske klima- ændringerne. Målene er at:

 mindske udledningen af kul- Reglerne for affaldshåndtering er blevet skærpet. dioxid med 20 % inden 2020 (i forhold til 1990), koen ved disse stoffers virkninger EU havde som mål at få bremset  mindske energiforbruget med på helbred og miljø. REACH på- den vedvarende forværring af tin- 20 % inden 2020, lægger industrien at skaffe denne genes tilstand inden 2010, men  øge anvendelsen af vedvaren- viden og dokumentere og gøre det skal der arbejdes videre med. de energikilder til 20 % af ener- rede for de anvendte kemikaliers For at gøre det begribeligt, hvor giforbruget i 2020, egenskaber i en offentlig databa- alvorligt problemet er, har EU fået  øge anvendelsen af biobrænd- se. Er der mindre skadelige stoffer, økonomer til at regne på, hvor sel i motorkøretøjer til 10 % i skal disse anvendes i stedet. stor prisen for vores samfund er 2020. EU’s Kemikalieagentur ECHA er – i kroner og øre – for at den bio- placeret i Helsingfors. logiske mangfoldighed er blevet EU har desuden lovet at reducere reduceret så drastisk. Det handler udledningerne endnu mere, med om mange milliarder i tab for f.eks. 30 %, hvis der indgås en global Biologisk mangfoldighed landbruget og turismen, men også klimaaftale, hvor andre lande også Verden mister plante- og dyrearter i omkostninger til naturkatastrofer lover at mindske deres udlednin- i et foruroligende tempo. Arbej- osv. ger. det med at redde planter og dyr i EU sker først og fremmest inden Det Europæiske Miljøagentur i København er ansvarlig for at følge miljøudviklingen og for rammerne af Natura 2000. EU forskningen for at kunne advare, når det er nødvendigt. har udpeget beskyttelsesværdige områder i Europa, hvor medlemsstaterne er forpligtet til at beskytte det dyre- eller planteliv, der findes der. I Danmark er der 261 habitatområ- der, 113 fuglebeskyttelsesområder og 27 såkaldte ”Ramsar-områder” (eller vådområder, som er vigtige for fugle). Dette dækker ca. 8,3 % af de danske landområder og 17,7 % af ha- vet. Klimaændringerne forvær- rer hurtigt tingenes tilstand ved at ændre levevilkårene for dyr og planter, men er ikke den eneste medvirkende faktor.

EUROPA 27 - 31 Handel med emissioner Selv om de internationale klima- forhandlinger ikke er afsluttet, har EU iværksat sit eget arbejde for at reducere udledninger. En stor del af dette skal komme fra sværindu- strien. Siden 2005 har EU haft et system med handel med udledninger. Det fungerer på den måde, at der er fastsat et loft for industriens samlede udledning. Derefter er kvoterne for emissioner blevet fordelt mellem de europæiske indu- strivirksomheder. Kvoterne var høje i begyndelsen og gav ikke nogen mærkbar forskel. Men fra 2008 blev kvoterne mindre. De virksomheder, som ikke reducerede deres emissioner, kunne da købe kvoter fra virksomheder, Landbruget skal skære kraftigt ned på forbruget af pesticider. der ikke havde opbrugt deres. Fra 2013 er det slut med gratis som endnu er en uprøvet og dyr afhængigt af landets økonomi og kvoter til de fleste virksomheder. teknologi, men som mange håber udgangspunkt. Danmark skal f.eks. Da er det kun energiselskaber og vil gøre det muligt at fortsætte reducere CO2-udledningerne med brancher, der betragtes som sær- med at fyre med kul. 20 % mellem 2005 og 2020, Sveri- ligt sårbare over for global konkur- Den europæiske ordning for han- ge skal nå op på 17 %, og Tyskland rence, der kan nyde godt af dem. del med emissioner har vakt inte- 14 %, mens flere østeuropæiske De penge, der kommer ind fra de resse rundt omkring i verden. USA lande får lov til at øge deres udled- solgte kvoter, går til EU-landene og Japan er blandt de lande, der ninger. selv. overvejer at indføre ordningen. Danmark skal også øge andelen af En del af indtægterne skal dog Fra 2012 skal der også kvoter på vedvarende energi til 30 % fra de øremærkes til udvikling af vedva- luftfartsselskabernes udledninger. knap 20 % i dag. Sverige skal nå 49 rende energi. Der skal f.eks. ydes EU overvejer at gøre det samme %, mens Storbritannien og Polen stor støtte til CCS (kulstoflagring), for søfarten også. Transportsek- skal klare 15 % (fra et meget lavt torens udledning er øget kraftigt udgangsniveau). REACH-direktivet skal være med til, at der de seneste årtier, mens industrien, EU står for ca. 12 % af verdens sam- bliver færre kemikalier i vores natur. landbruget og husholdningerne lede CO2-udledning, hvilket er om- har mindsket deres. kring halvt så meget, som USA og Kina. EU kan ikke bremse klimaæn- dringerne alene. Derfor fortsætter Flere CO2-foranstaltninger de internationale forhandlinger, Andre måder, som EU vil forsøge at bl.a. under ledelse af EU’s klima- komme de skadelige udledninger kommissær Connie Hedegaard. til livs på, er at tvinge bilindustrien Også ulandene skal inddrages i til at reducere sine kuldioxidemis- klimaarbejdet. EU har foreslået, at sioner, mærke elapparater, så for- der oprettes en fond, hvor indu- brugerne vælger de mest energi- strilandene bidrager med penge venlige, kræve energideklaration og teknik for at hjælpe de fattige på alle ejendomme og ikke mindst lande til dels at klare de katastro- støtte udviklingen af vedvarende fer, som klimaændringerne alle- energikilder. Desuden er de enkel- rede har medført i flere regioner, te EU-lande underlagt udlednings- og dels at give dem adgang til den krav, som de skal opfylde i deres bedste miljøteknik i deres voksen- hjemlande. Kravene er forskellige, de industri.

32 - EUROPA 27 EU på verdensscenen – en magt der må regnes med

EU er de seneste år blevet en magt, der må regnes med. Alligevel kan man ikke sige, at EU-landene har et fælles syn på udenrigspolitiske spørgsmål. Det er snarere handel, miljø og bistand – det indre marked – der har gjort Unionen så indflydelsesrig i verden.

EUROPA 27 - 33 U er nu verdens største lande adgang til det indre mar- handelsblok med næsten ked, undtagen for fisk, land- 500 mio. forbrugere. De 27 brug og energi. E  lande står tilsammen for næsten Med naboerne i syd, omkring 20 % af al handel i verden. Middelhavet, har man indgået Netop fordi EU-markedet er så MEDA, en samarbejdsaftale om stort, bliver EU’s påvirkning af om- handel, kultur, uddannelse osv. verdenen også stor.  Med naboerne i øst og sydøst Når verdenshandelsreglerne for- er der naboskabsaftaler, som handles i WTO, kan man ikke kom- også indeholder handel, bi- me uden om EU. Gennem sin stør- stand, ekspertise osv. relse har EU også stærke kort på hånden, når man vil indgå direkte Med Rusland har EU en særlig han- handelsaftaler med regioner eller dels- og samarbejdsaftale, som lande i verden. parterne dog ikke har kunnet op- Det spiller en rolle, hvilke regler EU datere i flere år, da Rusland og en- vedtager på sit indre marked, igen kelte EU-lande har haft konflikter på grund af størrelsen. om forskellige handelsspørgsmål. Få virksomheder i verden vil gå EU har en samarbejdsaftale og af- Britiske Catherine Ashton tiltrådte glip af et marked med 500 mio. for- holder regelmæssige topmøder i december 2009 som EU’s første brugere, og de foretrækker derfor med Asean (10 sydøstasiatiske lan- ”udenrigsminister”. at tilpasse sig til det, som EU vedta- de), med Mercosur (fem latiname- ger om kemikalier, udledning eller rikanske lande), med Kina, Japan mødet, når de øvrige afrikanske tilladte tilsætninger – EU’s miljø- og Indien og har toldaftaler med ledere kræver det – eller skal EU og forbrugerpolitik bliver ekspor- bl.a. Golfstaterne. følge sin egen beslutning om rej- teret. EU’s største handelspartner er USA seforbud for Mugabe i Europa? EU er begyndt at udnytte sin ind- (220 mio. indbyggere), og tilsam- Skal EU have forbindelser med det flydelse til at udbrede, hvad man men står disse to parter for 40 % af folkevalgte Hamas i det palæsti- gerne kalder europæiske holdnin- al verdenshandel. nensiske Gaza – eller afvise det, da ger. Pudsigt nok mangler EU en han- Hamas er stemplet som en terror- Unionen presser f.eks. på, når det delsaftale med netop USA. Deri- organisation? gælder kampen mod klimaæn- mod oprettede man i foråret 2007 Svarene afhænger af, hvilket EU- dringer internationalt. EU var den et ”transatlantisk råd” for at have land man spørger. part, der pressede hårdest på for at en instans, hvor man på minister- reformere FN og for at gennemfø- plan kan drøfte handelshindringer re ”millennium-udviklingsmålene”, og fælles standarder, der kan lette Udenrigspolitiske en international indsats mod fat- handelen. beslutninger tigdom og for alles adgang til rent Rent formelt ligger beføjelsen til at vand. træffe afgørelser i EU’s medlems- I mange af de aftaler, EU indgår Fælles udenrigspolitik stater. Er landene imidlertid nået med andre lande, indgår der en Trods sin klare position på ver- frem til en fælles holdning eller af- politisk dialog, hvor EU har forbe- densscenen har EU ironisk nok haft gørelse i et spørgsmål, har alle på- holdt sig ret til at diskutere men- svært ved at finde frem til en fælles taget sig ikke at modarbejde det. neskerettigheder og demokrati udenrigspolitik. Medlemsstaterne I Lissabontraktaten præciseres det, med modparten. har forskellige forudsætninger, at landene skal udvise loyalitet og forskellige historiske forbindelser solidaritet over for hinanden, lige- med forskellige parter i verden og som de skal rådføre sig med hin- Handel når derfor ikke altid frem til samme anden, før de gør noget på egen EU har handels- og samarbejdsaf- konklusion. hånd. taler med stort set alle lande eller Skal EU kritisere Rusland hårdt for Den nye traktat indeholder også regioner i verden. manglende demokrati – eller kon- en klausul om, at medlemsstaterne centrere sig om at opnå gode han- skal være solidariske over for hin-  Med de nærmeste naboer, Nor- delsforbindelser med landet? anden, hvis nogen af dem rammes ge og Island, har man indgået Må Zimbabwes diktator, Robert af f.eks. en naturkatastrofe eller et EØS-aftalen, som giver disse Mugabe, deltage i EU-Afrika-top- terrorangreb.

34 - EUROPA 27 Større udenrigspolitiske afgørel- ser træffes med enstemmighed, også selv om de ofte kan træffes med kvalificeret flertal. Forslag kan fremsættes af EU’s ”udenrigsminister”, den højtstående repræsen- tant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, med støtte fra Kommissionen. En medlemsstat kan også stille forslag. Britiske Catherine Ashton tiltrådte i december 2009 som EU’s første ”udenrigsminister” og fik den nye diplomatiske tjeneste under sig.

Syn på sikkerheden Selv om hvert enkelt udenrigs- spørgsmål ofte fører til hede debatter, deler EU-landene trods alt en fælles grundindstilling til om- EU’s militære styrke skal kunne gennemføre fredsbevarende opgaver i ustabile regioner. verdenen. Denne genfindes i EU’s sikkerhedsdoktrin. andre internationale forsamlinger. kyst for at stoppe piratskibe fra at Heri defineres, hvilke store sikker- Også militære konflikter skal i før- forhindre handelsskibe i at sejle til hedspolitiske trusler, Europa kan ste række gennemføres sammen og fra Europa. I 2009 befandt EU’s komme til at stå over for. Øverst med andre parter i verdenssam- militære styrker sig i Congo, Gui- på listen står ikke en invasion fra fundet. nea-Bissau og Afghanistan. en fremmed magt. Truslen kom- EU udsender også civile grupper mer i stedet fra terrorisme, mas- til håndtering af kriser. Siden 2003 seødelæggelsesvåben, stater, der Militær kapacitet er der gennemført 17 operationer. bryder sammen (f.eks. Somalia og Siden Anden Verdenskrig har for- Politi fra EU-lande har hjulpet med Afghanistan), regionale konflikter svarsalliancen NATO for mange at opbygge politistyrker i Afgha- (Balkan, Congo) og organiseret kri- lande i Europa været garant for, at nistan, Irak, Kosovo, Congo og til minalitet. de ikke bliver angrebet af en frem- de palæstinensiske territorier. Der Vores samfunds store afhængig- med magt. er sendt jurister til Georgien og hed af computere gør os sårbare. I de seneste år har EU opbygget Irak, for at de kan være med til at Europas voksende afhængighed af en egen militær kapacitet, men af opbygge et retsvæsen. EU-toldere energiimport, ikke mindst fra Mel- andre årsager end NATO. EU’s mi- arbejder ved grænsen mellem lemøsten og Rusland, er bekym- litære styrke skal ikke forsvare EU- Moldova og Ukraine for at stoppe rende. Klimaændringer med na- landene – det skal landenes egne smugleriet. turkatastrofer og måske konflikter forsvar klare. EU’s militære styrke om adgangen til vand kan skabe skal i stedet kunne gennemføre sikkerhedspolitiske problemer. fredsbevarende opgaver i ustabile Soldater klar til udrykning Truslerne skal ifølge EU-doktrinen regioner. EU har indsatsstyrker, der er klar til i første række imødegås med fore- Første gang EU udsendte en sådan at rykke hurtigt ud til kriseområder byggende arbejde – med diplo- styrke, var i marts 2003, hvor 400 med meget kort varsel. Ledelsen mati, dialog, løfter om handel og mand overtog de fredsbevarende varetages fra Bruxelles, hvor der måske med trusler om at indstille opgaver i Den Tidligere Jugoslavi- er oprettet en civil-militær celle, et handelen. EU bør også arbejde på ske Republik Makedonien fra NA- operationscenter. at styrke sit energimarked, bremse TO-styrkerne. Den første styrke til hurtig indsats klimaændringerne og forhindre, at Siden da er EU’s militære styrke var ”Nordic Battle Group” som i nogle grupper bliver så politisk ra- rykket ud syv gange mere. Den 2008 stod under svensk militær dikale, at de udgør en trussel. seneste operation blev indledt i ledelse med 2300 svenske soldater I anden række skal EU handle mul- december 2008, da flere EU-lande og 700 finske, norske og lettiske. tilateralt, altså gennem FN eller sendte marinefartøjer til Somalias I første halvår 2010 ledes en ind-

EUROPA 27 - 35 det heller ikke deltager i gennem- førelsen af dem. Danmark kan deltage i fredsbevarende aktioner i Afghanistan eller Irak for at støtte USA eller FN, og dette er i så fald en national afgø- relse. Danmark kan derimod ikke deltage i EU’s fredsbevarende operationer på Balkan, ud for Somalias kyst eller i Tchad, selv om disse sker efter anmodning fra FN. Danmark er repræsenteret i Rådets militærstab og i militærkomitéen, hvor medlemsstaternes øverst- Flere EU-lande sender marinefartøjer til Somalias kyst for at stoppe piratskibe. kommanderende mødes, men den danske repræsentant kan ikke satsstyrke af Polen, i andet halvår Det er frivilligt for medlemslande- stemme. af Storbritannien. ne at deltage i EU’s indsatser, både Men ingen indsatsstyrke er endnu når det gælder militær, politi og ci- blevet kaldt ud, og det bliver dis- vile styrker. Bistand kuteret, om det giver mening at Det er også op til hver enkelt med- EU’s tredje element i forbindelser- finansiere beredskabet. lemsstat, hvor meget man vil bi- ne til omverdenen er bistanden. Europa kan stille med soldater, men drage med. EU og medlemsstaterne er tilsam- er ikke særligt veludrustet, når det men verdens største bistandsyder gælder større militære operationer, og donerer mere end 60 % af al f.eks. hvad angår transportmidler. Danske forbehold verdens bistand. EU har flere gange måttet låne Danmark tog efter en folkeafstem- Størstedelen af den europæiske udrustning fra NATO for at kunne ning i 1992 flere forbehold over for bistand er dog fortsat national. varetage sine opgaver. Nu findes EU-traktaten. Kun 17-18 % fordeles via EU’s der en fælles europæisk forsvars- På det udenrigs- og sikkerheds- kasse. Men EU-landene har vedta- instans (EDA), som skal samordne politiske område betyder dette, at get også at begynde at samordne indkøb og forskning i militærud- Danmark ikke deltager i vedtagel- den nationale bistand. Risikoen rustning for at gøre det billigere sen af afgørelser, der har forsvars- er ellers, at nogle fattige lande får og mere effektivt. mæssige konsekvenser, og at lan- bistand fra flere sider, men andre intet får. Siden 1975 har den største gruppe af bistandsmodtagere været AVS-landene. EU-landene havde forpligtet sig til i 2010 at nå op på et bistands- beløb, der mindst svarer til 0,56 % af deres bruttonationalindkomst, eller en bistand på 69 mia. euro. EU nåede dog ikke målet – før den økonomiske krise lå EU-landenes gennemsnit på lige under 0,5 %. På trods af det har de nu fastsat et nyt og mere ambitiøst mål: 0,70 % i år 2015.

Fattigdomsbekæmpelse EU-bistanden går i første række til de såkaldte AVS-lande (lande i Afri- ka, Vestindien og Stillehavet). Der er tale om 78 af verdens fattigste lande, ofte tidligere kolonier under europæiske lande.

36 - EUROPA 27 Den nuværende bistandsaftale men ikke til andre. De nye ”euro- verden kommer fra EU og dens (der er døbt Cotonouaftalen efter pæiske partnerskabsaftaler” giver medlemsstater. Benins hovedstad) løber fra 2000 varer fra AVS-landene (indled- til 2020 og omfatter 23 mia. euro i ningsvis med undtagelse af ris og årene 2008-2013. sukker) adgang til EU’s markeder. Klimabistand Målet med bistanden er at bekæm- Til gengæld må disse lande dog ef- Klimaændringerne rammer al- pe fattigdom, hvilket EU mener ter en række år give EU-varer fuld lerede de fattigste lande i verden kan gøres ved at få de økonomiske adgang til deres markeder. med oversvømmelser, storme og hjul i gang i modtagerlandene. Nogle internationale hjælpeorga- tørke. De har brug for hjælp til at Aftalen skræddersyes til hvert en- nisationer kritiserede EU for disse håndtere konsekvenserne af kli- kelt modtagerland, men omfatter aftaler, og flere AVS-lande var maændringerne, men også til at altid en politisk dialog med krav stærkt tvivlende. Men i slutningen tilpasse volde, veje og marker til om respekt for demokratiet, rets- af november 2007 underskrev ni fremtidens ekstreme vejrforhold. staten og menneskerettighederne. afrikanske lande, og flere er fulgt Endelig har mange ulande brug for Hvis disse krav ikke opfyldes, kan efter. adgang til klimavenlig teknik, hvis aftalen suspenderes eller annulle- de ikke skal blive lige så afhængige res af EU. af fossile brændstoffer, som de rige Med nogle af modtagerlandene Nødhjælp lande er. indgår EU aftaler om samarbejde Kommissionen har en særlig afde- EU vurderer, at disse foranstaltnin- på områder, der volder europæ- ling for humanitær nødhjælp kal- ger kræver ca. 100 mia. euro frem erne bekymringer. Sydamerika og det ECHO (European Commission til år 2020, og har tilbudt at yde EU har for eksempel et snævert Humanitarian Office). ECHO’s per- mellem 10 og 30 %, afhængigt af samarbejde om bekæmpelse af sonale uddeler ikke selv tæpper og hvordan den globale klimaaftale narkotikaproblemer. mad til jordskælvsofre eller andre kommer til at se ud. EU har også En WTO-dom tvang EU til senest nødlidende, men benytter sig af de lovet omkring 7,2 mia. euro i di- i 2008 at genforhandle sine han- internationale hjælpeorganisatio- rekte klimabistand mellem 2010 delsaftaler med AVS-landene. I ner, der arbejder i katastrofeområ- og 2012. henhold til verdenshandelsreg- derne, f.eks. Red Barnet, Røde Kors Der har eksisteret en europæisk lerne må EU ikke tilbyde store han- og Læger uden Grænser. Mere end klimafond på i alt 60 mio. euro si- delslettelser til nogle fattige lande, halvdelen af al katastrofehjælp i den 2008.

Klimakommissær Connie Hedegaard ses her ved klimaforhandlingerne i København i december 2009.

EUROPA 27 - 37 Indre sikkerhed – når mennesker rejser uden grænser

Under 2 % af europæerne udnytter muligheden for at flytte til andre EU-lande. Alligevel var det netop den fjerde frie bevægelighed – den for personer, der var sværest at få gennemført, da EU skulle åbne sit indre marked.

38 - EUROPA 27 U’s territorium skal være Alle lande med landegrænser mod Desuden påtager Europol sig at frit, men sikkert. Målet er et ikke-EU-land eller havne og luft- samordne politiaktioner, når man Eat gøre det besværligt for havne med international trafik har skal slå til mod grupper, der ope- kriminelle, terrorister og illegale nu ansvaret for, at de ikke slipper rerer i flere lande samtidig. Flere indvandrere at rejse rund i Europa, uønskede personer ind i EU. narkobander, menneskesmuglere, men samtidig at gøre det let for Til hjælp har grænsevagterne en nogle pædofiliringe og mindst én alle andre. database med alle efterlysninger seriemorder er blevet stoppet på For at erstatte grænsekontrollerne, af personer og genstande som denne måde. som er den traditionelle metode til stjålne biler eller pas. Også politiet Medlemsstaternes nationale poli- at beskytte landet mod uønskede i andre EU-lande kan gå ind i denne tikorps har samtidig indledt et nyt personer, er der udviklet en lang database og søge oplysninger, når samarbejde med nabolandenes række forskellige former for retsligt de f.eks. skal kontrollere en person, politi på en ny måde. I Norden har samarbejde mellem EU-landene. der er stoppet inde i landet. f.eks. dansk og svensk politi sikret, Frem til 2014 vil EU gennemgå at patruljevognene kan kommuni- hele den sikkerhedsstruktur, der er kere med hinanden. blevet opbygget, for at supplere, Politisamarbejde Dansk politi kan forfølge en mis- forstærke og eventuelt udvide den Den næste hjørnesten i sikker- tænkt, der forsøger at flygte til gennem det såkaldte Stockholms- hedsstrukturen er Europol, som er Sverige over Øresundsbroen, og program. kernen i EU’s politisamarbejde. Det omvendt. har siden 1995 haft hovedkvarter i I forbindelse med større interna- Haag. tionale arrangementer som VM i Schengen og grænserne Europol er frem for alt et koordi- fodbold eller et EU-topmøde hol- En grundsten i strukturen går under nationscenter. Der er danskere, der politiet kontakt med hinanden navnet Schengen. Den begyndte tyskere, tjekker og andre nationa- for at kunne finde og overvåge som en aftale (undertegnet i byen liteter mellem de politifolk, der for kendte ballademagere. Schengen) mellem en håndfuld de flestes vedkommende er udlånt Flere nye aftaler har gjort det mu- EU-lande, som utålmodigt konsta- fra hjemlandets politistyrker og er ligt for politiet i et land at søge el- terede, at den frie bevægelighed stationeret her for at varetage kon- ler få udleveret oplysninger fra et kun var blevet virkelighed for varer takten mellem hjemlandene og andet lands strafferegister. Det kan og kapital, men ikke for personer. andre landes politistyrker. f.eks. handle om at se, om en mis- Da aftalen trådte i kraft i foråret Europol har dels til opgave at ind- tænkt person er tidligere straffet, 1995, var ni EU-lande med. Deres samle information om grov krimi- eller om fingeraftryk eller DNA fra aftale handlede om, at kontrollen nalitet, at analysere og udbrede et gerningssted matcher. ved de ydre grænser skulle for- oplysningerne om de kriminelles For at lette det europæiske politis stærkes, så den blev grundigere metoder, smuglerveje og arbejds- samarbejde uddannes mange le- for dem, der ville ind i Schengen- måder. dende politifolk ved et europæisk området. Aftalen omfattede et nyt samarbejde mellem politi, græn- Europols hovedkvarter i Holland. sepoliti og toldere samt om, hvilke nationaliteter, der skulle vise visum ved grænsen. Flere EU-lande kom efterhånden med, og i 1999 blev Schengen gjort til en del af EU-samarbejdet. De nordiske lande tilsluttede sig i 2001, også Norge og Island, hvilket reddede den nordiske pasunion, som Norden længe havde haft. I begyndelsen af 2008 kom største- delen af Østeuropa med i Schen- genområdet, og i slutningen af året Schweiz. Storbritannien og Irland har derimod besluttet at bevare personkontrollen ved græn- serne.

EUROPA 27 - 39 ingen må slippe lettere fra en forbrydelse, fordi den begås i ét land i stedet for i et andet. En EU-borger, der idømmes fæng- selsstraf for en forbrydelse i et andet EU-land, skal i princippet sendes til hjemlandet for at afsone sin straf dér. For ofre findes der nu en europæ- isk fond, hvor de har mulighed for at få erstatning for kriminalitet, de er blevet udsat for i udlandet. Bor- gerne kan også få retshjælp, hvis de bliver part i en retssag i et andet EU-land.

Kampen mod terrorisme Efter terrorangrebet den 11. september 2001, er sikkerheden skærpet i lufthavnene. Inden den 11. september 2001 og angrebet på World Trade Center i politiakademi, Cepol, i Bramshill i blevet enige om, at domme, der New York havde kun syv EU-lande Storbritannien. afsiges i ét EU-land, skal anerken- love mod terrorisme. Nu har EU i des og gennemføres af andre EU- fællesskab defineret lovovertræ- lande, uden nye retssager. På den delsen terrorisme og fastsat straf- Retligt samarbejde måde kan en domstol f.eks. inde- ferammer. Den næste grundpille i sikkerheds- fryse indeståendet på en bank- To gange siden er europæiske stor- strukturen blev lovgivningen. EU- konto i et andet EU-land, hvis det byer blevet udsat for terrorattenta- landene har forskellige måder at bevises, at en kriminel har gemt ter, der krævede mange uskyldige efterforske forbrydelser og forskel- indtægter fra en forbrydelse dér. dødsofre, nemlig Madrid i marts lige regler for, hvilke beviser der En anklagemyndighed kan også 2005 og London i juli 2006. kræves. Dette har af og til gjort det udstede en arrestordrer på en mis- Den skærpede trussel om terro- vanskeligt at få dømt de kriminel- tænkt person i et andet EU-land, risme har fået EU-landenes sikker- le, der ikke holder sig inden for et og politiet der er da forpligtet til hedspoliti til at indlede et tættere lands grænser. at anholde personen. Tanken er, at samarbejde, og de har nu nære I 2002 oprettedes Eurojust med anklagere, der lånes ud fra hver Angrebene på USA udløste også en choktilstand i Europa. medlemsstat. Eurojust findes nu i Haag, tæt på Europol, og bidrager til at sikre, at politiarbejdet og bevisførelsen udføres på en sådan måde, at mistænkte ikke bliver fri- kendt på grund af procedurefejl, når efterforskningen krydser de nationale grænser. Eurojust kan iværksætte midlerti- dige internationale efterforsknin- ger, når det er nødvendigt. EU-landenes justitsministre har også bidraget til målet om at gøre EU til et ensartet, frit og sikkert område overalt. De er blevet enige om fælles definitioner på en lang række grove forbrydelser og den samme strafferamme for disse forbrydelser. EU-landene er desuden

40 - EUROPA 27 kontakter, hvilket i nogle tilfælde har gjort det muligt at stoppe planer om nye angreb i Europa.

Mistænktes rettigheder Terrortruslen indebar, at retsvæse- net iværksatte en større indsats for at overvåge mennesker i Europa, deres bevægelser, internetforbrug og telefonsamtaler. Samtidig har det sat gang i ophedede politiske debatter om, hvorvidt menneskerettighederne krænkes i jagten på terrorister. EU gennemførte hurtigt efter den 11. september en FN-resolution om terrorisme, der udpeger be- I lufthavnen kigges efter væsker, som ikke må medtages i fly. stemte terrorister og terrorgrupper, der skal anholdes, og hvis aktiver udvist stor skepsis over for forslag De enkelte EU-lande beslutter selv, kan indefryses. EU-Domstolen har om at indføre et nyt fælles elektro- hvor mange indvandrere landet imidlertid i flere domme påpeget, nisk grænseovervågningssystem skal tage imod. Men alle EU-lande at det er i strid med EU-traktaten (Eurosur), kropsscanning i lufthav- har det til fælles, at de har under- ikke at give de mistænkte oplys- ne og en aftale med USA om at ud- tegnet FN’s Gènevekonvention, ninger om og derfor mulighed for levere oplysninger om pengeover- der siger, at man ikke må nægte en at forsvare sig mod mistankerne. førsler i Europa til det amerikanske politisk forfulgt person asyl. Man har derfor været nødt til at sikkerhedspoliti. EU har derfor udviklet et fælles skrive forordningen om. asylsystem. Det første, man ene- Flere EU-lande gav den amerikan- des om, var, at det EU-land, som en ske efterretningstjeneste CIA til- Indvandringspolitik flygtning først ankommer til, er det ladelse til at pågribe og fængsle EU-landene har ca. 20 mio. legale land, der skal afgøre, om personen mistænkte terrorister på deres ter- indvandrere og mener at vide, at har grund til at få asyl. Hvis svaret ritorium uden at sikre sig, at perso- der derudover er flere millioner il- er nej, er det ikke muligt at søge nerne blev tiltalt for en forbrydelse legale indvandrere. igen i et andet EU-land. eller fik mulighed for at forsvare Mange søger til Europa for at und- EU har oprettet en fælles databa- sig. Europa-Parlamentet blev dybt gå politisk forfølgelse i hjemlan- se, hvor man samler fingeraftryk oprørt over dette, fordi det anså det, andre helt enkelt for at finde fra asylansøgere for at forhindre denne fremgangsmåde for at være arbejde og for at kunne overleve. dette. lige så slem som det amerikanske fængsel Guantanamo, hvor mis- Illegale indvandrere strømmer ind over Europas grænser. tænkte mænd sad i flere år uden at blive tiltalt eller komme for en dommer. EU’s nye regler om, at teleselskaber skal gemme samtaleoplysninger i flere år for at kunne udlevere dem til politiet, er også blevet kritiseret kraftigt af borgerrettighedsgrup- per. Når Stockholmsprogrammet gen- nemføres, er det meningen, at balancen mellem overvågning og menneskerettigheder i EU-landene skal overvejes og drøftes igen. Europa-Parlamentet har allerede

EUROPA 27 - 41 Indvandring af arbejdskraft De, der er indvandret legalt til et EU-land, får efter nogle år stort set samme rettigheder som andre EU- borgere. Efter fem års ophold kan de også søge videre til andre EU- lande. Men flere EU-lande har problemer med integration af indvandrerne i samfundet. Hidtil er EU’s indsats på området gået ud på at bevilge penge fra Socialfonden til projekter, der skal integrere indvandrerne bedre, f.eks. gennem sprogunder- visning eller jobsøgningshjælp. Der findes en type indvandrere, som Europa gerne vil have, men ikke altid får. USA har længe været Mange illegale indvandrere prøver at krydse havene fra Afrika til Europa i små både, hvor et mere attraktivt sted end Europa det ofte går galt. for verdens bedste forskere og andre særligt uddannede personer. Der findes også EU-regler for, hvil- frem til store smuglerbander eller For at gøre Europa mere interes- ke årsager der skal give flygtninge de indgangsveje til Europa, som sant for denne gruppe indføres i ret til asyl, og hvordan flygtninge- de finder. sommeren 2011 et ”blåt kort” (sva- ne skal modtages (bl.a. ret til bolig, Siden 2007 har Frontex også gen- rende til det amerikanske ”green sundhedspleje og skolegang samt nemført operationer i Middelhavet card”), der gør indvandring relativt retten til at anke et nej til asyl). for at forsøge at stoppe bådflygt- nemt, straks giver personen rettig- For lande som f.eks. Malta og Græ- ninge fra Afrika til Grækenland, heder, der ligner landets statsbor- kenland har de senere års store Italien, Malta og Spanien. Frontex geres rettigheder, samt mulighed indvandring over Middelhavet låner da skibe, fly og personale fra for at flytte inden for Europa. været noget af et chok. EU har forde EU-lande, der vil deltage, dels Det blå kort gælder ikke i Danmark, søgt at hjælpe med modtagelsen for at kunne afpatruljere kysterne Storbritannien og Irland. af flygtninge via en særlig fond og og dels for at tage sig af de flygt- gennem Frontex (se næste afsnit). ninge, de finder. Mange drukner, Nu har man besluttet et oprette inden de når i land. Danmark og retsligt et europæisk ”asylbureau”, som EU forsøger samtidig at indgå afta- samarbejde skal ligge på øen Malta og har til ler med nabolandene for at mind- Danmark har siden 1993 haft for- opgave at samordne og hjælpe ske flygtningestrømmen, f.eks. behold på fire af EU’s politiske modtagerlande med at modtage med Tyrkiet og Libyen. områder, bl.a. netop det retslige flygtninge. I troen om, at det kan reducere an- område. Ifølge dette forbehold Bureauet kan måske også klar- tallet af illegale flygtninge, hvis der deltager Danmark ikke, når EU- lægge, hvorfor muligheden for at er en chance for at komme lovligt afgørelser bliver overstatslige få asyl stadig er så forskellig i EU- til Europa, har Kommissionen op- Længe var størstedelen af det rets- landene på trods af, at reglerne er rettet en arbejdsformidling i Mali, lige samarbejde og politisamar- ens. som skal formidle legale sæsonjob bejdet mellemstatsligt. Danmark til afrikanere. Spanien og Frankrig har derfor kunnet være med i har af samme grund aftaler med Schengen og grænsekontrolsam- Fælles indsats i forhold til nogle afrikanske lande om at til- arbejdet samt arbejdet i Europol bådflygtninge lade en mindre indvandring af ar- og Eurojust. Frontex er EU’s fælles organ for bejdskraft. I dag vedtages de nye bestemmel- grænsekontrol. Fra sit hoved- Kommissionen planlægger et lov- ser om Schengen (grænsekontrol kvarter i Warszawa har Frontex til forslag om sæsonarbejde for at og visumpolitik) dog overstatsligt. opgave f.eks. at indsamle og ana- gøre det nemmere for folk at ar- For at Danmark fortsat skal kunne lysere oplysninger om menneske- bejde f.eks. i frugtsæsonen i Euro- være med, har man forhandlet sig smugling for lettere at kunne finde pa uden at slå sig ned permanent. frem til en særordning. Den inde-

42 - EUROPA 27 bærer, at Danmark ikke deltager i i Danmark. (Se også afsnittet om Alle nye beslutninger, der træf- vedtagelsen af EU’s beslutninger Domstolen.) Heller ikke civilretlige fes (programmet omtaler ca. 170 om grænsekontroller, men at det beslutninger om samarbejde på spørgsmål), og alle ændringer af danske Folketing kan vælge at tværs af grænserne i skilsmissesa- eksisterende beslutninger bliver træffe samme beslutninger, som ger og ved behandling af dødsbo- overstatslige og udelukker derfor EU allerede har truffet. er kan Danmark være med i. dansk deltagelse. Så længe Folketinget gør det, kan Lissabon-traktaten, som trådte i Danmarks regering har dog for- Danmark stadig være med i græn- kraft i december 2009, har ændret handlet sig frem til særbestem- sesamarbejdet. meget. Stort set alle aspekter af melser i Lissabon-traktaten, en ”til- For asyl og indvandring var EU’s EU’s retslige samarbejde og po- valgsordning”. Hvis Danmark væl- beslutninger mellemstatslige frem litisamarbejde vil fremover være ger at benytte sig af ordningen, til 2005. De beslutninger, der blev overstatslige. Europa-Parlamentet bliver den som følger: truffet før da, finder derfor også får for første gang fuld medbe- Hver gang et nyt lovforslag bliver anvendelse i Danmark, men det stemmelse. fremsat, har Danmark tre måneder gælder ikke de (overstatslige) be- EU’s topmøde vedtog i december til at meddele, om landet ønsker at slutninger, der er truffet efter 2005, 2009 ”Stockholms-programmet”, deltage i netop denne beslutning. med mindre Danmark anmoder hvor det forpligtede sig til mel- I så fald kan Danmark deltage i om og får en parallelaftale, hvilket lem 2010 og 2014 at gennemgå, beslutningsprocessen, men må så sjældent sker. Integrationspolitik- vurdere, supplere og styrke den også acceptere den endelige be- ken for lovlige indvandrere, det blå struktur, der er opbygget i løbet af slutning. kort for forskere og EU’s familie- de seneste 15 år, hvor Schengen, Det kræver dog et ja i en dansk sammenføringsdirektiv for indvan- Europol, Eurojust og Frontex ud- folkeafstemning, for at den nye til- drere fra 3. lande gælder f.eks. ikke gør hjørnestenene. valgsordning kan træde i kraft.

Et nyt asylcenter er blevet bygget på Malta til modtagelse af 400 flygtninge. Opførelsen af byggeriet er sket med støtte fra EU's regionalfonde.

EUROPA 27 - 43 Borgerne – nye muligheder på det indre marked

Det indre marked synes måske mest at handle om storpolitik og om erhvervslivet, men det medfører også flere nye og meget konkrete rettigheder for EU’s borgere.

44 - EUROPA 27 o og arbejde i hele EU. Si- Socialt sikkerhedsnet delse med flytning til udlandet på: den 1993 har EU-borgerne Har man bosat sig i et andet EU- http://europa.eu/eu-life/healthca- Bhaft ret til at bo, arbejde og land, har man ret til samme sociale re/index_da.htm studere i et valgfrit EU-land. ydelser og samme sygesikring som Arbejdsløse kan tage til et andet landets egne borgere. Visse ydelser EU-land for at søge arbejde, og kan har man dog først ret til, når man Studier i udlandet i op til tre måneder få dagpengene har arbejdet et vist antal år i landet, Studerende kan vælge at læse i et udbetalt i det nye land. f.eks. folkepension. Har en dansker hvilket som helst EU-land. De skal For visse erhverv, f.eks. inden for optjent ret til folkepension i Dan- dog kunne dokumentere, at de er sundhedsområdet, kan det kræ- mark, har vedkommende ret til at optaget på et universitet og at de ves, at uddannelsen bliver aner- få den udbetalt, også selv om han kan forsørge sig selv, f.eks. med et kendt i det nye land. EU foretager flytter til udlandet, f.eks. Spanien. stipendium. sammenligninger af uddannelser EU-borgere har også mulighed for Den eksamen, man får, vil siden i forskellige lande, således at en at få medicinsk behandling i ud- blive anerkendt i hele Europa. eventuel kommende arbejdsgiver landet betalt. Akut medicinsk be- Gennem Bologna-processen er kan se, hvad den arbejdssøgende handling er gratis i alle EU-lande 45 europæiske lande (deriblandt kan. for EU-borgere, der bliver syge un- samtlige EU-lande) blevet enige Selvstændigt erhvervsdrivende har der en rejse og har brug for læge- om at indføre samme niveauer ret til at bosætte sig og drive deres behandling straks. Nu findes der et inden for højere uddannelse (ba- virksomhed i alle andre EU-lande. europæisk sygesikringskort, man chelor, master og PhD), således at Ældre, der modtager pension og kan tage med på rejsen og frem- færdiguddannede kan få deres ek- er sygeforsikrede, kan også flytte vise på sygehuset. samensbeviser anerkendt overalt. til et andet EU-land. Desuden er det i visse tilfælde mu- EU giver støtte til studerende eller De ”gamle” EU-lande har mulighed ligt for en patient at gennemføre andre, der ønsker at tilbringe en for i maksimalt syv år at begrænse en planlagt behandling i udlandet del af deres studietid i udlandet. tilflytning af borgere fra de ny- og få omkostningerne dækket af EU finansierer udvekslingspro- este EU-lande (det vil sige frem til sygesikringen i hjemlandet. Kra- grammer for skoleelever, stude- 2014). Danmark havde begræns- vet er bl.a., at patienten skal have rende, praktikanter, voksne stude- ninger frem til maj 2009, men de stillet en diagnose, at det ikke kan rende, forskere og lærere. I 2011 er nu fjernet. lade sig gøre at få behandling in- vil tre millioner europæiske unge For at gøre det nemmere har Kom- den for rimelig tid i hjemlandet, f.eks. have studeret i et andet land missionen samlet oplysninger om og at det drejer sig om behand- via Erasmus-programmet. formaliteter, kontaktoplysninger ling, som den nationale sygesik- Læs mere om studier i udlandet til myndigheder og skabt en euro- ring normalt dækker. Danmark har på: http://europa.eu/eu-life/study- pæisk arbejdsformidling på in- indgået aftaler med flere svenske ing/index_da.htm ternettet: Læs mere om arbejde i og tyske sygehuse om, at de tager udlandet på: http://europa.eu/eu- imod danske patienter. Læs mere life/work-business/index_da.htm om de sociale spørgsmål i forbin- Retten til at drive virksomhed EU har gjort det lettere at studere i andre lande. EU-borgere har ret til at starte virksomheder i andre EU-lande på samme vilkår som landenes egne statsborgere. En dansk virksomhed har også ret til at sælge sine tjenester eller til at påtage sig en tidsbegrænset opgave i andre EU- lande, som f.eks. at udføre bygge- projekter eller påtage sig arkitekt- opgaver. For servicevirksomheder findes der kvikskranker i hvert enkelt EU-land, som kan hjælpe med alle formaliteter. Se listen over nationale kontaktpunkter på: http://ec.europa. eu/internal_market/eu-go/

EUROPA 27 - 45 Entreprise Europe Network kan have svar inden 15 arbejdsdage. Er hjælpe i mange slags erhvervs- svaret negativt, skal EU-instituti- spørgsmål, og findes flere steder i onen kunne give en forklaring på Danmark: http://www.enterprise- hemmelighedsstemplingen. europe-network.ec.europa.eu/ Se mere på: www.ec.europa.eu/ about/branches/dk comm/secretariat_general/sgc/ Hvis en virksomhed får problemer acc_doc/index_en.htm med et andet lands myndigheder, f.eks. med at importere, ekspor- tere, få tilladelse eller andet, der Retten til at blive hørt vedrører det indre marked, kan EU-borgere kan fremsætte krav til den bruge ”Solvit”, et kontor, som politikerne ved at fremsende en hjælper virksomheder eller privat- skriftlig redegørelse – et andra- personer til at få hurtig hjælp ved gende – til Europa-Parlamentet, at tage kontakt til og drøfte med hvis medlemmer kan vælge at føre de berørte. I Danmark hører Solvit sagen for borgeren. Sagen skal under Erhvervs- og Boligstyrelsen. berøre personerne direkte og ved- Se mere på: www.ebst.dk/solvit røre et område, der er omfattet af Grækeren P. Nikiforos Diamandouros blev genvalgt som Den Europæiske EU’s aktiviteter. Ombudsmand. Alle får svar, men jo flere under- Retshjælp skrifter, der er, og jo mere princi- EU-borgere, der strides med no- pielt spørgsmålet er, jo større er gen i et andet EU-land – f.eks. om nestemænd i EU’s institutioner, kan chancen for, at politikerne tager tvister om børnebidrag og under- klage til EU’s Ombudsmand. spørgsmålet op. Se mere på: http:// holdsbidrag, kan få information på Ombudsmanden har siden star- www.europarl.europa.eu/parlia- dansk om, hvilke regler der gælder ten i 1995 modtaget 20.000 klager ment/public/staticDisplay.o?langu i det andet land, og hvordan man fra borgerne og tager også selv age=DA&pageRank=2&id=49 opnår sin ret. Se mere på: http:// spørgsmål op, som f.eks. kravet Borgerinitiativet er en mulighed for ec.europa.eu/civiljustice/index_ om, at EU-institutionerne bliver at få indflydelse på, hvilken ny EU- da.htm mere åbne. Se mere på: www.om- lovgivning som skal foreslås. Hvis Borgernes Vejviserservice er en EU budsman.europa.eu mindst én million indbyggere i EU- rådgivningstjeneste for borgerne. lande anmoder Kommissionen om Spørgsmålene besvares af jurister det, skal institutionen overveje at som har indgået en kontrakt med Klager over danske stille forslag til nye EU-regler. Europa-Kommissionen, og som myndigheder Det skal dog handle om noget, kan give personlige råd til EU-bor- Mener en EU-borger, at de dan- som EU har ret til at lovgive om, og gere om deres rettigheder ifølge ske myndigheder ikke følger EU’s det må ikke stride mod EU’s vær- EU-reglerne: http://ec.europa.eu/ regler, kan vedkommende klage dier (f.eks. at afskaffe nogle men- citizensrights/front_end/index_ skriftligt til Kommissionen. Sagen neskerettigheder). da.htm behøver ikke at dreje sig om klage- Endelig er det muligt at få sine Forbrugere, der har købt en fejl- ren selv. Kommissionen behandler synspunkter hørt, når det drejer sig behæftet vare i et andet EU-land, sagen og holder klageren under- om nye EU-initiativer, via Kommis- eller som måske er utilfredse med rettet om udviklingen. sionens åbne samråd. Disse offent- bank- eller forsikringsforretninger, Privatpersoner kan også henven- liggøres regelmæssigt på internet- der er gennemført i et andet EU- de sig til ”Solvit” for at få hjælp (se tet. Se mere på: http://ec.europa. land, kan få hjælp gennem den mere ovenfor under ”Retten til at eu/yourvoice/index_da.htm europæiske forbrugerorganisati- drive virksomhed”). on. Den danske kontakt varetages af Forbruger Europa. Se mere på: Retten til hjælp fra www.forbrugereuropa.dk Retten til indsigt ambassaderne Siden 1993 har borgerne haft en EU-borgere på rejse i udlandet har Klager over EU- ret til at læse EU-institutionernes ret til hjælp fra andre EU-landes tjenestemænd offentlige dokumenter. En borger ambassader, hvis deres eget land EU-borgere, der mener, at de ikke har ret til aktindsigt i alle de doku- hverken har ambassade eller kon- er blevet korrekt behandlet af tje- menter, han eller hun vil se, og skal sulat på stedet.

46 - EUROPA 27 Sådan fungerer EU – balance mellem de enkelte lande og Fællesskabet

Seks gange i 25 år har medlemsstaterne forhandlet sig frem til en ny traktat for at finde frem til præcis den rigtige blanding af fællesskab og selvstændighed i det europæiske samarbejde. Resultatet – EU – ligner ikke noget andet, hverken nogen anden stat eller organisation.

EUROPA 27 - 47 U er organiseret på en måde, der skal afveje forskellige interesser. E Kommissionen er en fælles, uafhængig institution, der fore- lægger forslag til beslutninger. Kommissionen står for den fæl- les interesse.  EU-landenes regeringer samles og træffer afgørelser i Rådet. I Rådet varetages de nationale interesser.  Europa-Parlamentet er medlov- giver – i samarbejde med Rå- det – i forbindelse med en lang række afgørelser og afgiver udtalelse i andre. Parlamentet er Europa-Kommissionens formand Jose-Manuel Barroso. direkte folkevalgt og varetager borgernes interesser. Den nyudnævnte kommissionsfor- Europa-Parlamentet skal nu god-  EU-Domstolen fortolker love og mand indsamler derefter forslag til kende den samlede Kommission. regler i forbindelse med tvister. kommissærer fra alle medlemssta- Parlamentets udvalg udspørger Domstolen garanterer retssik- ter og fordeler ansvarsområderne alle kandidater i timevis for at fin- kerheden, og at alle følger sam- mellem dem. Hvis et land har forde ud af, om de er egnede. me regler. håbninger om et bestemt ansvars- Det er sket, at Parlamentet har sagt Omkring disse grundpiller i samar- område, måske landbrug eller nej. Parlamentsmedlemmerne bejdet findes der en række instan- klima, gælder det om at foreslå en ville f.eks. ikke godkende formand ser og kontorer, som medvirker person, der har stor erfaring på det Barrosos forslag til Kommissionen ved udarbejdelsen af regler, og pågældende område. i efteråret 2004, fordi en af kandi- som overvåger eller gennemfører foranstaltninger. Men de tre første Formanden og kommissærerne for Den Europæiske Union (februar 2010). på listen er hovedinstanserne, når der skal træffes afgørelser i Den Europæiske Union.

KOMMISSIONEN Der er 27 kommissærer i Kommis- sionen, én fra hver medlemsstat, og de sidder i fem år ad gangen. De vælges efter forslag fra deres hjemlande, selv om de derefter ikke må få instruktioner fra eller tage særlige hensyn til hjemlandet, men skal handle i overensstemmelse med det fælles bedste. Siden den Kommission, som led- tes af Jacques Delors i 1980’erne, har stort alle kommissærer en national, partipolitisk baggrund og mange har været ministre. Først vælges Kommissionens formand. Flertallet af stats- og regeringscheferne skal først godkende en person, men derefter skal Euro- pa-Parlamentet også sige ja.

48 - EUROPA 27 daterne, italieneren Rocco Buttig- er i sig selv en vigtig kilde til indfly- Det er også Kommissionen, der lione, havde udtalt sig nedsætten- delse, da forslagene ofte er grund- anmoder om oplysninger og afde om homoseksuelle og kvinder. lag for de politiske drøftelser, der lægger beretning om, hvordan Presset fra Parlamentet fik Barroso følger. medlemsstaterne har fulgt op på til at ændre sit forslag og bede Ita- Der er to undtagelser. Den første forskellige foranstaltninger, som lien om et nyt navn. drejer sig om udenrigs- og sikker- f.eks. de økonomiske retningslin- I januar 2010 var det en bulgarsk hedspolitik, hvor hver enkelt med- jer, beskæftigelsespolitiske foran- kandidat, som parlamentsmed- lemsstat eller EU’s højtstående staltninger og miljøafgørelser. lemmerne ikke var helt sikre på, og udenrigs- og sikkerhedspolitiske Hvis der er tvivl om, hvorvidt en som derfor selv valgte at trække repræsentant også kan fremsætte medlemsstat gennemfører EU- sig tilbage. forslag. reglerne korrekt, skriver Kommis- Portugiseren José Manuel Bar- Den anden undtagelse er inden for sionen først til landet om sagen. roso blev i efteråret 2009 valgt til politisamarbejdet og det retslige Er svaret ikke acceptabelt for Kom- formand for Kommissionen for en samarbejde samt det administra- missionen, følger en skriftlig ad- ny femårs periode frem til 2014. tive samarbejde, der er knyttet til varsel. Dansk kommissær med ansvar for disse. På disse områder kan lov- Sker der ingen bedring, ender sa- klimapolitikken er Connie Hedega- forslag også komme fra mindst en gen for EU-Domstolen, der har ard. fjerdedel af medlemsstaterne. kompetence til at dømme med- Under hver kommissær er Kom- Kommissionens formand er medlemsstater, der overtræder reg- missionen inddelt i generaldirek- lem af Det Europæiske Råd og ud- lerne. torater med ansvar for hvert deres øver derigennem stor indflydelse politiske område. I alt arbejder ca. på EU’s samlede politiske dagsor- 24.000 personer for Kommissio- den. RÅDET nen, heraf mange tusind tolke og EU-landene sender deres ministre oversættere. til Rådet i Bruxelles (eller til Luxem- De ansatte er naturligvis af alle Kontrol bourg i april, juni og oktober), når EU’s nationaliteter, og især på de Det er ligeledes Kommissionens der skal drøftes eller træffes afgø- høje poster bestræber man sig på, opgave at kontrollere, at medlems- relser om spørgsmål på deres om- at alle lande skal være repræsente- staterne og virksomheder overhol- råde. ret. der reglerne. Det er derfor til Kom- Udenrigsministrene og landbrugs- missionen, man anmelder et land, ministrene er dem, der samles som ikke har gennemført reglerne oftest, mindst en gang om måne- Initiativretten på det indre marked korrekt, el- den. Kommissionen har altid haft ene- ler virksomheder, der overtræder Rådet er EU’s beslutningstagende ret på at forelægge lovforslag. Det konkurrencereglerne. instans, en opgave som den i de fleste spørgsmål dog deler med Europa-Parlamentet. Siden 2010 har EU’s topmøder haft en permanent formand eller ”præsident”. Det er den tidligere belgiske premierminister Herman van Rompuy. EU-landene skiftes til at være formand for Rådet, seks måneder ad gangen. Det gælder dog ikke for udenrigsministrene, hvis formand i stedet er EU’s højtstående repræ- sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den britiske Catherine Ashton, som også er næstformand i Kommissionen). Det gælder heller ikke eurolandenes finansministre (der altid mødes uformelt inden hver ordinær samling i ØKOFIN-Rådet), som også har en mere fast formand, i øjeblikket Luxembourgs finans- og premierminister Jean-Claude Juncker. Nogle gange indbyder formandslandet til et uformelt møde, ofte

EUROPA 27 - 49 Til topmødet, formelt kaldet Det Europæiske Råd, samles landenes stats- og regeringschefer mindst fire gange om året. i sit hjemland. Forskellen mellem de om, at afstemninger afholdes i Det Europæiske Råd (også kaldet formel og uformel i denne forbin- overensstemmelse med det gamle EU’s topmøde), der afstikker den delse er, at der ikke træffes beslut- system. politiske retning for EU-samarbej- ninger ved uformelle møder, hvor Men Rådet stemmer ikke særlig det.Det Europæiske Råd består af man blot drøfter et spørgsmål ofte. Det er meget mere alminde- stats- og regeringscheferne. mere åbent. ligt, at landene forhandler sig frem Siden 2010 har EU’s topmøder haft Forhandlingerne mellem EU-lan- til et kompromis, som de fleste en permanent formand eller ”præ- dene foregår dog løbende, også kan acceptere. Disse kompromiser sident”. Det er den tidligere belgi- mellem møderne. Hver medlems- medfører, at EU’s love ofte indehol- ske premierminister Herman van stat har en fast repræsentation i der undtagelser af forskellig art el- Rompuy, som blev valgt for 2½ år Bruxelles med repræsentanter for ler en længere tilpasningsperiode med mulighed for genvalg for en de nationale ministerier. De mø- for visse lande. ny periode på 2½ år. Hans opgave des hver uge i et udvalg, der kaldes Rådet har tidligere diskuteret og er at forberede og lede disse top- Coreper, og forhandler om alle for- lovgivet bag lukkede døre. Lovgiv- møder, der efterhånden er blevet slag, så disse er nogenlunde klar til ningsdrøftelserne og afstemnin- vigtigere og vigtigere for EU’s po- afgørelse, når ministrene samles. gerne i Rådet er nu offentlige og litik. kan følges på internettet. Det Europæiske Råd samles mindst fire gange om året. I de senere år Afstemninger har forskellige kriser betydet, at Når Rådet træffer afgørelse om nye DET EUROPÆISKE RÅD regeringscheferne mødes oftere. love, sker det nu oftest med kvalifi- Rådet varetager altså det daglige Formanden, ”Præsident” Van Rom- ceret flertal. lovgivningsarbejde, men det er puy foreslår, at man skal begynde Hvert medlemsland har et antal stemmer, afhængigt af befolknin- Under topmøderne er der livlig aktivitet i pressesalen. gens størrelse. Danmark har f.eks. syv stemmer i Rådet, Sverige 10, Ungarn 12 og Tyskland 29. Fra november 2014 indføres et nyt afstemningssystem. For at få et kvalificeret flertal skal 55 % af medlemsstaterne (15 ud af 27 lande) stemme for et forslag, og disse skal tilsammen også repræsentere 65 % af befolkningen. For at blokere et kvalificeret flertal skal mindst fire medlemsstater stemme imod. I en overgangsperiode (frem til marts 2017) kan et EU-land anmo-

50 - EUROPA 27 at mødes helt op til én gang om Medlemmerne vælges for fem vælgerne i hjemlandet. Næste valg måneden. år ad gangen i hjemlandene på til Europa-Parlamentet afholdes i Topmødet er den instans som sæt- grundlag af hvert enkelt lands juni 2014. ter EU’s politiske dagsorden og, eget valgsystem. Efter valget for- hvor de tungeste spørgsmål afgø- deler de sig i partigrupper. res, som f.eks. EU’s syvårsbudget, Fordelen ved at indgå i en parti- Lovgiver EU’s traktat, ny formand for Kom- gruppe er, at man får mere taletid Europa-Parlamentets hovedop- missionen osv. Her behandles også og visse ekstra gruppetilskud. gave er at lovgive sammen med de konflikter, der ikke har kunnet For at få tilladelse til at danne en Ministerrådet. løses på ministerplan. gruppe skal der være mindst 25 Med Lissabontraktaten blev Parla- Forårstopmødet i marts er afsat medlemmer fra en fjerdedel af lan- mentets medbestemmelse udvi- til behandling af de økonomiske dene, og de skal have et fælles po- det til at omfatte 40 nye områder, spørgsmål. Retningslinjerne for litisk grundlag. f.eks. landbrug, energisikkerhed, EU’s økonomiske politik fastlæg- Den største gruppe i Parlamentet retsligt samarbejde, lovlig indvan- ges og justeres her, ligesom for be- i 2009-2014 er de konservative i dring og folkesundhed. Hoved- skæftigelsespolitikken. PPE-DE-Gruppen, som starter med reglen i EU’s traktat er nu, at nye Fremover vil EU’s klimaarbejde 265 medlemmer. Socialisterne er love kræver enighed mellem de sandsynligvis også blive drøftet næststørst med 184, De Liberale to lovgivere – Europa-Parlamentet samtidig. (ALDE) tredjestørst med 84 pladser, og Rådet. Hvis de ikke kan blive og derefter komme De Grønne. enige, går sagen til forlig. Det er Blandt de mindre grupper findes en procedure, hvor parterne har EUROPA-PARLAMENTET en ny konservativ og EU-kritisk nogle måneder til at forhandle sig Folkets repræsentanter i EU sam- gruppe kaldet ECR, det europæi- frem til et kompromis, hvis forsla- les i Europa-Parlamentet. Det Par- ske venstre og endelig gruppen get ikke skal bortfalde. lament, der blev valgt i juni 2009, EFD, som vil forsvare nationalsta- To tunge spørgsmål, hvor Parla- havde 736 medlemmer, fordelt på ten. (Se side 56). mentet stadig savner direkte ind- de 27 medlemsstater efter befolk- Grupperne fordeler deres medlem- flydelse, er skatter og udenrigspo- ningens størrelse i de enkelte lan- mer i 20 fagudvalg, der beskæf- litikken. Parlamentsmedlemmerne de. Danmark har f.eks. 13 pladser. tiger sig med hver deres særlige er dog gode til at påvirke EU’s Lissabontraktaten, som trådte i spørgsmål som miljø, landbrug el- politik på andre uformelle måder, kraft i slutningen af 2009, forhøjer ler det indre marked. når de ikke kan bruge de direkte antallet til 751 medlemmer. Der- Parlamentet samles ca. hver fjerde beføjelser. Måske bliver Europa- for vil 18 nye medlemmer tiltræde uge i Strasbourg i plenarforsam- Parlamentets nye udvidede veto- (hvilket i en overgangsperiode lingen, hvor de store debatter og ret over internationale aftaler en kommer til at betyde, at der er tre afstemninger gennemføres. I de ny måde, hvorpå det kan skaffe sig flere medlemmer, end der foreskri- mellemliggende perioder arbej- en vis indflydelse på udenrigsom- ves i traktaten). der de i Bruxelles eller mødes med rådet.

Det Parlament, der blev valgt i juni 2009, havde 736 medlemmer.

EUROPA 27 - 51 At sætte fokus på et spørgsmål er en måde at skabe påvirkning, når man mangler formel indflydelse. Medlemmerne kan f.eks. ned- sætte et midlertidigt udvalg for at udrede et spørgsmål. Det gjorde Parlamentet, da det blev kendt, at CIA havde kidnappet og tortureret terrormistænkte personer på euro- pæisk område. Betænkningen fra udvalget var meget kritisk over for de EU-regeringer, der havde tilladt, at dette skete. I juni 2007 nedsatte Parlamentet et særligt udvalg om klimaændringerne, som lavede flere betænkninger om den globale Bruxelles har mindst 10.000 registrerede lobbyister,. opvarmning, energi m.m. Europa-Parlamentets medlemmer dvs. at godkende, at budgettet er samme. Disse tre plejer at høre kan også selv tage initiativer og gennemført korrekt. hinanden mange gange i løbet af opfordre Kommissionen til at ud- Det er flere gange sket, at Parla- arbejdsprocessen for at have en arbejde nye lovforslag. mentet har nægtet dette. Størst klar idé om, hvad der kan gennem- virkning fik det, da det i 1998 viste føres. sig, at Kommissionen i flere år hav- Det vil selvfølgelig være sløseri Udnævnelser de anvendt bevillinger til noget med dyrebar tid at forelægge En anden af Parlamentets beføjel- andet end det, der var aftalt. For lovforslag, der ikke har en rime- ser er at udtale sig om personer, eksempel var det blevet normalt lig chance for at blive vedtaget. der foreslås til høje poster i EU. at beskæftige eksterne konsulen- Kommissionen arbejder derfor tæt Som nævnt ovenfor skal Kommis- ter, hvis personalebudgettet ikke sammen med EU-landenes mini- sionens formand ligesom Kommis- blev anset for tilstrækkeligt. Nogle sterier og myndigheder samt med sionen som helhed godkendes af chefer havde endog benyttet den Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet. rodede bogføring til at ansætte Formandslandet i Rådet har også Den Europæiske Ombudsmand slægtninge. Efter disse afsløringer tæt kontakt med medlemmerne vælges af parlamentsmedlem- tvang Europa-Parlamentet hele af Europa-Parlamentet, eftersom merne. ”Santer-Kommissionen” til at gå af. begge parter er nødt til at vide, Chefen for Den Europæiske Cen- hvordan drøftelserne går i den an- tralbank og medlemmerne af den lovgivende forsamling. ECB’s bestyrelse skal godkendes Andre EU-institutioner og Arbejdsmarkedets parter har stor af Parlamentet. Det skal medlem- nationale aktører indflydelse i forbindelse med ar- merne af Den Europæiske Revisi- EU har to instanser, der bidrager i bejdsmarkedslovgivning. Kom- onsret også. Der sidder også par- lovgivningsarbejdet: Regionsud- missionen holder altid samråd lamentsmedlemmer i det udvalg, valget med repræsentanter for med parterne for så vidt muligt at der skal vurdere, om kandidater til medlemsstaternes regioner eller få vedtaget europæiske kollektiv- EU-Domstolen er egnede. kommuner, og Det Økonomiske aftaler. Hvis det viser sig at være og Sociale Udvalg, et udvalg med umuligt, vælger Kommissionen at repræsentanter for blandt andet fremsætte lovforslag. Budgetkontrol arbejdsmarkedets parter, brancher Men der er flere, der gerne vil hø- Parlamentet har en tredje opgave og forbrugerorganisationer. res. Bruxelles har mindst 10.000 – medlemmerne kontrollerer EU- EU’s Revisionsret kontrollerer regn- registrerede lobbyister, dvs. repræ- institutionernes varetagelse af fi- skaberne. sentanter for store virksomheder, nanserne. Det gør man via Budget- brancheforeninger, miljøorgani- kontroludvalget. Revisionsretten sationer og borgerrettighedsbe- forelægger en årlig beretning om, Lobbyisme og vægelser, fagforbund, kirker eller hvordan bevillingerne er anvendt. deltagerdemokrati diplomater fra andre lande. Det er Parlamentets opgave at give Der vedtages kun nye EU-regler, Europa-Parlamentet kræver, at lob- Kommissionen såkaldt decharge, hvis de tre tunge aktører vil det byister skal registrere sig selv og

52 - EUROPA 27 hver enkelt medlemsstat, og de as- sisteres af otte generaladvokater. Alle 27 dommere deltager ikke i alle sager. Det er mere almindeligt, at Domstolen træder sammen i grupper på 11 eller færre. Domstolen modtager først skrift- lige indlæg fra parterne. Siden indkaldes parterne til en mundtlig forhandling. Derefter gennemgår en af Domstolens generaladvokater de relevante bestemmelser og tidligere afgørelser og fremsætter et forslag til, hvordan Domstolens afgørelser bør falde ud. Derefter Der er offentlig adgang til Europa-Parlamentets bygninger. træffer Domstolen sin afgørelse. Hele processen kan tage flere år. deres arbejdsgivere for at komme trykke deres synspunkter. Visse Det, der sinker Domstolen, er dels, ind i dets bygninger. Kommissio- samråd er rettet mod aktørerne at der bliver indbragt så mange sa- nen har et frivilligt register og en på området, f.eks. virksomheder, ger, og dels at alle dokumenterne adfærdskodeks, hvor lobbyister brancheforeninger og organisatio- skal oversættes til alle EU’s 23 offi- kan opgive, hvem de arbejder for. ner. cielle sprog. Lissabontraktaten opfordrer di- Visse sager behandles i stedet af rekte Kommissionen til at høre de Retten. Det gælder først og frem- Folketinget aktører og parter, der bliver berørt, mest sager, der drejer sig om, at Med Lissabontraktaten får de na- inden forslag fremlægges. en EU-institution har begået fejl tionale parlamenter deres egen Den giver også borgerne mulig- og eventuelt er erstatningspligtig, plads i EU-systemet. Lovforslag skal hed for at foreslå ny EU-lovgivning. f.eks. i konkurrencesager eller tvi- sendes til de nationale parlamen- Hvis mindst én million borgere fra ster om varemærker. Rettens afgø- ter samtidig med, at de sendes til et stort antal medlemsstater skrift- relser kan appelleres til Domstolen. Rådet og Europa-Parlamentet. De ligt anmoder om et lovforslag, skal Der findes også en tredje domstol, nationale parlamenter kan sende Kommissionen undersøge, om den Personaleretten, der tager sig af deres synspunkter til Kommissio- kan fremsætte det. alle personaletvister. Personaleret- nen. tens afgørelser kan appelleres til De får desuden en nødbremse at Retten. trække i. Hvis mindst en tredjedel EU-DOMSTOLEN Med Lissabontraktaten får almin- af dem mener, at et lovforslag stri- En sidste instans, der skal sikre, at delige borgere større mulighed der mod nærhedsprincippet (en Unionen kan finde sin balance, er for at gå direkte til EU-Domstolen lov skal besluttes der, hvor den bli- en domstol, der garanterer retssik- med klager over regler, der berører ver mest effektiv – lokalt, regionalt, kerheden. dem direkte. nationalt eller på europæisk plan), EU-Domstolen i Luxembourg har Hidtil har det kun været Kommis- skal Kommissionen se på forslaget til opgave at afgøre alle tvister, sionen, medlemsstaterne, Rådet igen. der kan opstå om, hvordan EU’s og Parlamentet, der i nærmere Det samme gælder, hvis loven er bestemmelser og afgørelser skal angivne tilfælde har kunnet ind- uforholdsmæssigt vidtrækkende i tolkes. bringe en sag for EU-Domstolen. forhold til sit formål – altså for ind- Udgangspunktet er naturligvis, Lissabontraktaten udvider denne gribende (proportionalitetsprin- at fælles regler skal gennemføres mulighed, således at medlemssta- cippet). ensartet i alle medlemsstater. Intet ter kan klage over, at EU-afgørelser land må vedtage nationale love, ikke respekterer nærhedsprincip- der strider mod EU-afgørelser. pet. Også EU’s Regionsudvalg kan Borgerne EU-Domstolens fortolkning er sid- fremover henvende sig til Domsto- Kommissionen gennemfører ofte ste ord i en tvist, det er ens for alle. len. åbne samråd, når den planlægger Der er tre retter i EU-Domstolen. For en borger, der ønsker at klage, ny lovgivning. Alle kan gå ind på Den første kaldes helt enkelt Dom- er det ligesom før nemmest at gå Kommissionens websted og ud- stolen. Her sidder dommere fra til den lokale byret. Byretten (eller

EUROPA 27 - 53 den næste instans) kan da sende til ” fri bevægelighed”, dvs. at få be- fandtes i stedet en lettisk overens- sagen til EU-Domstolen for at få en handling i et andet EU-land. komst). ”præjudiciel afgørelse”. Her forkla- Afgørende retsprincipper for Dom- Domstolen mente dog, at det var rer EU-Domstolen, hvordan regler- stolen er desuden navnlig ikke- umuligt for udenlandske arbejds- ne skal fortolkes, og hvilke hensyn forskelsbehandling (der må ikke givere at forstå, hvilket lønniveau der skal tages. Derefter går sagen gøres forskel på grund af nationa- der gælder i Sverige (overens- tilbage til den nationale domstol, litet) og proportionalitet (en for- komsten indgås først, og lønnen som træffer afgørelse. anstaltning skal tilpasses formålet forhandles senere), hvorfor det og må ikke have mere omfattende er umuligt at regne ud, om det er konsekvenser end nødvendigt). lønsomt for dem at tage opgaver Traktaterne bestemmer i Sverige. Når Domstolen skal afgøre en tvist Dermed havde Sverige skabt en om, hvordan EU-bestemmelser Danmark og EU-Domstolen hindring for den frie bevægelig- skal tolkes, tager den i første om- I 2006 indbragte den danske rege- hed, og fagforeningen tabte sa- gang udgangspunkt i EU’s trakta- ring Kommissionen for Domsto- gen. ter, da det er her, principperne for len, fordi Kommissionen ville god- I Danmark har arbejdsmarkedets EU-samarbejdet findes. Noget nyt kende det kemiske stof deca-BDE, parter efter dommen aftalt, hvor- i Lissabontraktaten er, at Domsto- et kemikalie, der forhindrer, at der dan man udarbejder passende len også skal tage højde for EU’s går ild i elektronisk udstyr. overenskomster for udenlandske charter om grundlæggende rettig- Den danske regering hævdede, arbejdsgivere, så det stadig er heder. at der findes mindre farlige alter- muligt at have overenskomster i Det, der vejer tungest, er de så- nativer, hvorfor der ikke bør gøres Danmark og for fagforeninger at kaldte fire friheder: fri bevægelig- nogen undtagelser for deca-BDE. kæmpe mod lave lønninger. hed for arbejdstagere, varer, tjene- I juni 2008 gav Domstolen Dan- Metock-dommen, der blev afsagt steydelser og kapital. mark ret. I december 2007 kom i juli 2008, vakte opmærksomhed Da EU-landene har sat den frie Laval-dommen, som egentlig var i Danmark. bevægelighed som et overordnet en svensk sag, men som var meget Med denne afgørelse fik en EU- mål, kan man kun acceptere hin- interessant for arbejdsmarkedets borger, der var flyttet til Irland, ret dringer i tilfælde, hvor eventuelle parter i Danmark. Den svenske fag- til at tage sin afrikanske ægtefælle undtagelser fremgår af traktater- forening havde stoppet et lettisk med, selv om han ikke havde op- ne. byggefirmas arbejde, fordi virk- holdstilladelse i EU. Det var f.eks. derfor, Domstolen somheden ikke ville skrive under Danmark har taget forbehold for afgjorde, at også patienter har ret på en svensk overenskomst (der EU’s indvandringsregler (se afsnittet om grænser), så EU’s familie- I 2006 indbragte den danske regering Kommissionen for Domstolen. sammenføringsdirektiv gælder ikke i Danmark. Men Domstolen henviste til EU’s direktiv om borgernes frie bevægelighed, og det gælder for alle EU-lande, også Danmark. Dommen betød først og fremmest, at danske borgeres muligheder for at hente en partner til Danmark ikke kan begrænses af f.eks. 24-års- reglen. Fagforbundet HK mener, at EU’s regler giver handicappede mere omfattende rettigheder på arbejdsmarkedet end den danske lovgivning om forskelsbehandling. Derfor har HK stævnet arbejdsgivere, der har fyret handicappede efter sygdom. Sagen gik i august 2009 til Domstolen i Luxembourg, og man afventer nu udfaldet.

54 - EUROPA 27 Medlemmer af Europa-Parlamentet - de 13 danske medlemmer

PPE-Gruppen S&D-Gruppen S&D-Gruppen S&D-Gruppen S&D-Gruppen Bendt Bendtsen Dan Jørgensen Christel Schaldemose Britta Thomsen Ole Christensen Konservative Folkeparti Socialdemokraterne Socialdemokraterne Socialdemokraterne Socialdemokraterne

ALDE-Gruppen ALDE-Gruppen ALDE-Gruppen Verts/ALE-Gruppen Verts/ALE-Gruppen Jens Rohde Morten Løkkegaard Anne E. Jensen Margrete Auken Emilie Turunen Venstre Venstre Venstre Socialistisk Folkeparti Socialistisk Folkeparti

GUE/NGL-Gruppen EFD-Gruppen EFD-Gruppen Søren Bo Søndergaard Morten Messerschmidt Anna Rosbach Folkebev. mod EU Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti

EUROPA 27 - 55 Medlemmer af Europa-Parlamentet*

PPE S&D ALDE Verts/ALE ECR GUE/NGL EFD NI I alt BE 5 5 5 4 1 2 22 BG 6 4 5 2 17 CZ 2 7 9 4 22 DK 1 4 3 2 1 2 13 DE 42 23 12 14 8 99 EE 1 1 3 1 6 IE 4 3 4 1 12 GR 8 8 1 3 2 22 ES 23 21 2 2 1 1 50 FR 29 14 6 14 5 1 3 72 IT 35 21 7 9 72 CY 2 2 2 6 LV 3 1 1 1 1 1 8 LT 4 3 2 1 2 12 LU 3 1 1 1 6 HU 14 4 1 3 22 MT 2 3 5 NL 5 3 6 3 1 2 1 4 25 AT 6 4 2 5 17 PL 28 7 15 50 PT 10 7 5 22 RO 14 11 5 3 33 SE 3 2 2 7 SK 6 5 1 1 13 FI 4 2 4 2 1 13 SE 5 5 4 3 1 18 UK 13 11 5 25 1 12 5 72 I alt 265 184 84 55 54 35 31 28 736

PPE Gruppen for Det Europæiske Folkeparti GUE/NGL Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ (Kristelige Demokrater) Nordisk Grønne Venstre S&D Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater EFD Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati i Europa-Parlamentet NI Løsgængere ALDE Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa Verts/ALE Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance *Situationen pr. 12. maj 2010 ECR Gruppen De Europæiske Konservative og Reformister

56 - EUROPA 27 EU’s budget – hvad det koster, og hvad det bruges til

EU’s budget er stort i kroner og øre (ca. 141 mia. euro i 2010 eller 285 euro pr. EU-borger), men alligevel forholdsvis lille; det må højst blive på 1 % af samtlige EU-landes samlede bruttonationalprodukt. Til sammenligning kan det nævnes, at den danske offentlige sektors budget udgør ca. 50 procent af Danmarks BNP.

EUROPA 27 - 57 U’s indtægter og udgifter fastsættes for syv år ad gan- FINANSIERINGEN AF EU's BUDGET gen i det, der i EU-jargon 76% Indtægter baseret på bruttonationalindkomsten E 11% Momsbaserede indtægter kaldes de finansielle overslag. Budgetterne for årene 2007-2013 12% Told, landbrugsafgifter og sukkerafgifter bliver på godt 862 mia. euro. 1% Andet Pengene deles op i fem større ud- giftsposter. Hertil kommer en mindre sum, som skal gå til de nyeste medlemsstater, Bulgarien og Ru- mænien. 76 % 11 %  Bæredygtig udvikling (EU’s re- gionalstøtte, forskning, uddan- 12 % nelse og transport) – ca. 45 % af midlerne, heraf ca. 35 % til 1 % regionalstøtte.  Forvaltning af naturressourcer (landbrug og udvikling af landdistrikter, fiskeri og miljø) – ca. 42 %, heraf ca. 31 % til landbruget. Budgetafgørelser Landbruget var længe den stør-  Europa som global partner (bi- EU’s flerårige budget forhandles ste udgiftspost. I 1988 gik 62 % til stand, aftaler med lande uden på plads af EU’s stats- og rege- landbrugsstøtten. I 2010 går 31 % for EU og støtte til kandidatlan- ringschefer efter forslag fra Kom- til landbruget. de) – ca. 5,75 %. missionen. Afgørelserne træffes I stedet er det nu indsatsen for at  Unionsborgerskab (retlige an- enstemmigt – alle skal være enige, styrke regionernes konkurrence- liggender, asyl og indvandrings- og de skal godkendes af Europa- evne og skabe arbejdspladser, der politik, kultur og forbrugerpoli- Parlamentet. står for den største andel af bud- tik) – 1,2 %. Desuden vedtages der hvert efter- gettet – 45 %.  Administration og lønninger – år et årligt og mere detaljeret bud- I forbindelse med de kommende ca. 5,6 %. get. Det vedtages med kvalificeret års forhandlinger om EU’s budget flertal i Rådet, og godkendes af for årene 2014-2020 har Kommis- Parlamentet, efter forslag fra Kom- sionen opfordret alle til nøje at Det er medlemsstaterne, der fi- missionen. overveje, hvad man vil med EU’s nansierer EU’s budget, og de rige Efter Lissabontraktatens ikraft- budget. Budgettet bør bedre af- lande betaler mest. Størstedelen træden vil Parlamentet i 2010 for spejle de udfordringer, Europa står af EU’s indtægter (76 %) kommer første gang være med til at træffe over for. fra en afgift, der er baseret på, hvor beslutninger om EU’s landbrugs- EU-landene er f.eks. i forhold til høj landets bruttonationalind- støtte. USA og Asien ikke så gode til at komst er. EU må ifølge traktaterne ikke have investere i forskning og udvikling Desuden betaler hver medlems- et budgetunderskud, udgifterne eller i højere uddannelse. Vores stat en momsafgift, udregnet efter må altså ikke overstige indkom- samfund skal omstille sig til en landets momsgrundlag (11 % af sterne. mere klimavenlig livsstil og til en EU’s indtægter). tid, hvor vores gamle skal forsør- De told- og landbrugsafgifter, ges af meget få mennesker i den medlemsstaterne opkræver i for- Et mere moderne budget erhvervsaktive alder. bindelse med handelen med om- I EU bliver hver budgetforhand- Det skal dog også overvejes, hvilke verdenen, går også videre til EU’s ling, ligesom alle andre steder, en foranstaltninger der skal finan- kasse (ca. 12 % af indtægterne). kamp om, hvor meget de enkelte sieres over EU-budgettet – hvilke Den sidste procent kommer fra den skal betale, og hvor meget de kan giver en merværdi ved at blive skat, som EU-ansatte betaler, samt få tilbage i ydelser. Resultatet bli- gennemført på europæisk plan, og bøder fra virksomheder, der har ver ikke altid den mest rationelle hvilke giver det mere mening at overtrådt konkurrencereglerne. fordeling af udgifter og indtægter. gennemføre nationalt?

58 - EUROPA 27 EU’s budget 2010 - fordelingen af udgifter på undersektioner

Bæredygtig udvikling: Borgerskab, frihed, Naturressourcer: Videnbaseret økonomi, sikkerhed og retfærdighed Modernisering af landbrug konkurrence, samarbejde Produktion og lige muligheder af højkvalitets fødevarer

Andre udgifter En global spiller: Naturressourcer: inkl. administration Internationalt samarbejde Udvikling af landdistrikter og solidaritet

Udgiftsområder Beløb % Bæredygtig udvikling 64.300.000.000 45 Andre udgifter inkl. administration 7.900.000.000 6 En global partner - internationalt samarbejde og solidaritet 8.100.000.000 6 Naturressourcer: Udvikling af landdistrikter 14.400.000.000 11 Naturressourcer: Modernisering af landbrug 45.000.000.000 31 Borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed 1.700.000.000 1 FORPLIGTELSER I ALT 141.000.000.000 100

EUROPA 27 - 59 EU 2010 og EUROPA 2020 – en plan for Europas fremtid

I 2010 kunne EU smøge skjorteærmerne op og tage fat på fremtidens arbejde på grundlag af en ny traktat, en ny Kommission, et nyt Parlament, en præsident for første gang og en udenrigsminister. Men de udfordringer, som Europa står over, føles velkendte: At få økonomien sikkert ud af krisen og tage hånd om klimaændringerne. 60 - EUROPA 27 et tog 10 år for EU at få træde i kraft. At opbygge et poli- hed, er Kommissionen en stærkere samling på tingene i Lissa- tisk samarbejde over de nationale forhandler end de enkelte euro- Dbontraktaten, en ordning, grænser har hele tiden været hårdt pæiske lande alene. som medlemsstaterne havde øn- arbejde for de europæiske lande. EU’s største udfordringer er derfor sket sig siden den dystre morgen i Hen ad vejen har mange folkeaf- de globale spørgsmål, som vi skal december 2000, da stats- og rege- stemninger vist, at det ikke kun er kunne håndtere for at beskytte ringscheferne kom ud fra en lang regeringerne, der tvivler, men at Europas sikkerhed og velfærd også nats forhandlinger i Nice med et også borgerne har været i tvivl. i fremtiden. foreløbigt forslag, som de selv ikke Klimaændringerne og den globale havde ret meget godt at sige om. økonomiske krise, der koster man- Meget tyder på, at vi fremover vil En global verden ge arbejdspladser, er de største se en strammere styring af EU- Men parallelt med, at EU er vokset, udfordringer, men også det, at vo- samarbejdet fra stats- og rege- har den teknologiske udvikling res fiskearter er ved at uddø, og at ringschefernes side. De vil mødes og omfattende handel givet os en Europa i farlig grad er afhængig af oftere end før og være bedre ko- verden, hvor landegrænserne er omverdenens energiforsyninger. ordineret med deres nye formand, blevet udvisket. ”præsident” Herman van Rompuy. Vi ser de samme tv-programmer i I udenrigspolitikken vil EU helt sik- alle lande, som sendes fra en satel- At lægge planer for kert også blive mere tydelig gen- lit, der kan svæve hvor som helst fremtiden nem sin ”udenrigsminister”, Cathe- over os. Vi køber film og musik på I 2020-planen forsøger EU at op- rine Ashton, som bliver bakket op internettet fra butikker, som vi ikke summere, hvad der skal gøres for af sin egen europæiske diplomati- aner hvor ligger. Vi rejser, i million- at klare de forandringer, vi står ske tjeneste. vis, hver dag, over hele jordkloden. over for. I det daglige politiske arbejde med Hvis der sker en katastrofe et sted, For at kunne håndtere klimaæn- at udarbejde regler og normer er har vi ofte landsmænd blandt of- dringerne skal hele samfundet der stadig flere mennesker, der skal rene. omstilles og tilpasses. være med, samtidig med at flere EU har vist sig at være et nyttigt Vi kan reducere vores energiafhæn- flertalsafgørelser gør det nødven- instrument i denne globale ver- gighed, mindske drivhusgasudled- digt at kunne gå på kompromis. den. Når ubetalte boliglån i USA ningerne og forhåbentlig skabe Europa-Parlamentets godt 750 bliver en snebold, der ruller videre nye arbejdspladser i Europa ved at medlemmer får mere at skulle og bliver et sneskred, en global udvikle de ikke-fossile energikilder have sagt. finanskrise, er det logisk, at EU’s som sol, vand og vind. Virksomhe- De nationale parlamenter som Fol- formand kalder til krisemøde med derne skal kunne konkurrere med ketinget får for første gang en of- verdens største industrilande. de hurtigt voksende økonomier i ficiel rolle, når de skal gennemgå Når europæere i 17 lande fryser, Asien og snart også Afrika. EU-initiativer. Interesseorganisati- fordi der er blevet lukket for den Vi er nødt til at uddanne flere, for- oner og andre aktører i samfundet russiske gas til transitlandet Ukra- ske mere og klare overgangen til får ret til høring, inden lovforslag ine, er det rimeligt, at EU’s ledelse færre arbejdstagere, efterhånden udarbejdes. tager diskussionen med Moskva. som befolkningen ældes. Lissabon-traktaten har gået grue- Når legetøj fra Kina udgør en risiko 2020-planen er en 10-årig vækst- ligt meget igennem, før den kunne for europæiske borgeres sikker- strategi, der sætter fokus på de

Europa-Parlamentets medlemmer får mere at skulle have sagt.

EUROPA 27 - 61 deres samfund har etableret fungerende retsstater, forvaltninger og markeder. Af kandidatlandene er det Kroatiens tur næste gang, og Den Tidligere Jugoslaviske Re- publik Makedonien er ikke langt efter. Albanien, Bosnien, Kosovo, Mon- tenegro og Serbien har også EU- aftaler, der baner vejen for at blive kandidatlande. I juli 2009 ansøgte Island om medlemskab og EU’s reaktion er positiv. Disse er alle små lande med små befolkninger og vil formodentlig Flere EU-lande er nervøse for et fremtidigt tyrkisk medlemskab, selv om det sandsynligvis blive optaget af EU uden besvær. ligger mange år ude i fremtiden. Tyrkiet volder flere problemer. Et kandidatland, der har fået et bin- store linjer. Men EU’s interne po- lands handlinger kan ramme an- dende løfte om EU-medlemskab, litik skal også moderniseres, hvis dre lande så hårdt? og som gør sit bedste for at til- opgaverne skal løses. Der skal passe sig EU-kravene. Det er et fat- (igen) gennemføres en reform af tigt land med en stor befolkning, landbrugspolitikken samt af fiske- Udvidelsen og flere EU-lande er nervøse for ripolitikken. Regionalstøtten bør En anden klassisk debat i EU- et fremtidigt tyrkisk medlemskab, revideres. EU’s budget skal mo- sammenhæng har været, om det selv om det sandsynligvis ligger derniseres, og forhåbentlig ender bedste for EU-samarbejdet er at mange år ude i fremtiden. forhandlingerne med, at pengene gå dybere ind i flere områder el- Ud over Tyrkiet er der flere håbe- ledes over mod de områder, som ler at brede sig ud til flere lande. fulde nabolande, som ønsker at EU bør prioritere. Gang på gang har EU valgt at gøre blive medlem af EU: Ukraine, Be- Den løbende europæiske debat begge dele. Det har siden vist sig larus, Moldova m.fl. Svaret fra EU om, hvor vores nationers uafhæn- at være overraskende nemt at til- er indtil videre, at disse lande ikke gighed slutter, og hvor EU’s kom- passe sig til en virkelighed med 27 skal regne med andet end aftaler petence begynder, er ikke slut, før medlemmer i stedet for 12. om nært samarbejde. Men dette vi præcist ved, hvordan Lissabon- Spørgsmålet om dybde eller bred- vil sandsynligvis ikke afskrække traktaten fungerer. Da EU’s med- de vil blive stillet igen, for flere lan- dem fra at stille spørgsmålet igen. lemsstater for 10 år siden vedtog de vil gerne være med i EU. EU vil med tiden igen skulle tage en vækststrategi, valgte man den Landene i Balkan har allerede fået stilling til, hvor Den Europæiske ”åbne koordinationsmetode”, altså et løfte om medlemskab, så snart Unions grænser skal gå. frivillighed i stedet for bindende beslutninger. I juli 2009 ansøgte Island om medlemskab og EU’s reaktion er positiv. Medlemsstaterne tog dog ikke denne vækststrategi særlig alvorligt. Her 10 år senere er det svært at se, at strategien gav tilstrække- lige resultater. Så spørgsmålet er, hvor bindende 2020-planen skal være, hvis den skal lykkes. Finansmarkedernes angreb på Grækenland og dermed på hele euroområdet (inklusive Danmark, hvis krone er bundet til euroen) giver anledning til en ny debat: Hvor meget frivillighed skal der være i den økonomiske politik, når ét

62 - EUROPA 27 Sådan lovgiver EU EU kan enten lovgive med  forordninger, som finder direkte anvendelse i alle EU-lande, eller  direktiver, som først finder anvendelse, når de er blevet indarbejdet i landenes nationale lovgivning.

Den mest almindelige me- Hvis parterne stadig ikke starte forfra med et andet tode, siden Lissabontrak- kan blive enige, skal et forslag. taten trådte i kraft, er ”den forligsudvalg indkaldes Den almindelige lovgiv- almindelige lovgivnings- inden seks uger. Her er ningsprocedure bruges procedure”. Den indebæ- både Rådet og Parlamen- f.eks. i forbindelse med rer, at Europa-Parlamen- tet repræsenteret med det indre marked, miljø, tet og Rådet i fællesskab lige mange medlemmer. arbejdsret, ligebehand- træffer beslutning om de Forligsudvalget har da ling, transport, regional- forslag, Kommissionens seks uger til at finde et politik, landbrug, bistand, fremsætter. kompromis. Ellers er lov- beskæftigelse, folkesund- Hvis Rådet ikke godken- forslaget faldet. hed, forbrugerbeskyttel- der den version af lovfor- Hvis udvalget når frem se, forskning samt asyl- og slaget, som Parlamentet til et kompromis, skal det indvandringspolitik (med har vedtaget, skal Rådet godkendes inden seks visse undtagelser). fremsætte et alternativt uger, både af et kvalifice- Derimod findes der sær- forslag over for Parlamen- ret flertal i Rådet og af et lige procedurer for f.eks. tet, som da har tre måne- simpelt flertal i Parlamen- udenrigs- og sikkerheds- der til at svare. Rådet har tet. Ellers er lovforslaget politik, retsligt samarbej- derefter tre måneder til at faldet, og Kommissionen de, politisamarbejde og reagere på svaret. kan da vælge, om den vil indirekte skatter.

EUROPA 27 - 63 uset rummer kontorer til omtrent 30 medarbejdere, et konferencelokale og EU InfoPoint. Europa-Huset har ligget i HGothersgade siden 2006. Europa-Huset danner rammen om en række informationsaktiviteter såsom seminarer, debatmøder, udstillinger, skolebesøg og kulturelle arrangementer, alt med EU som omdrejningspunkt og henvendt både til almindeligt interesserede borgere og særlige målgrupper. Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark agerer bindeled mellem Kommissionens hovedsæde i Bruxelles og Danmark: Det drejer sig om at kommunikere med danskerne om, hvad der foregår i Bruxelles og om at berette om danske forhold til Bruxelles. Europa-Parlamentets Informationskontor informerer den danske offentlighed om arbejdet i Europa-Parlamentet og om dets beslutninger samt bistår de 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet i deres repræsentative rolle. EU InfoPoint er et fælles service- og informationscenter, der tilbyder personlig hjælp og vejledning til at finde viden om den Europæiske Union.

Internetadresser i Danmark http.//www.europa-huset.dk http://www.europarl.dk http://ec.europa.eu/danmark/index_da.htm Europa-Huset i København Europa-Kommissionens Repræsentation og Europa-Parlamentets Informationskontor i Danmark er samlet under ét tag i Europa-Huset på Gothersgade 115 i København. 64 - EUROPA 27 Europa-Parlamentet - Informationskontoret i Danmark

uropa-Parlamentet har infor sationer, etc. og Europa-Parla- kan man få svar fra Europa Direkte Emationskontorer i alle med- mentet på frikaldsnummer 00 800 6 7 8 9 lemslandes hovedstæder og re-  hjælpe borgere med at kontak- 10 11 eller via hjemmesiden http:// gionale kontorer i de største med- te danske og udenlandske med- europa.eu/europedirect. lemslande. lemmer af Europa-Parlamentet Hvis det drejer sig om problemer  korrigere fejlagtige eller vildle- i EU’s indre marked, kan man kon- Kontorernes opgaver er blandt an- dende oplysninger takte SOLVIT, 35 46 60 00 eller sol- det, at:  oplyse Parlamentets ledelse om [email protected] udviklingen i Danmark. Folketingets EU-oplysning giver  informere offentligheden om svar på spørgsmål om danske reg- Europa-Parlamentet, dets rolle ler og love og kan kontaktes på 33 og arbejde Andre spørgsmål 37 33 37 eller hjemmesiden www.  stimulere debatten om EU og Når det drejer sig om forhold, som eu-oplysningen.dk. opmuntre til deltagelse i val- Europa-Parlamentet ikke har no- Endelig kan Europa-Kommissio- gene til Europa-Parlamentet gen umiddelbar indflydelse på, nens publikation “Din guide til EU  orientere borgere og medier såsom: - hvor henvender man sig” anbe- om beslutninger truffet af Euro- fales. Publikationen kan findes på pa-Parlamentet  ret til at søge efter arbejde i et hjemmesiden www.europa-kom-  assistere mediernes dækning af andet EU-land missionen.dk Europa-Parlamentets samlinger  rejseregler i Strasbourg og Bruxelles samt  studiemuligheder parlamentets øvrige aktiviteter  sygesikring  skabe forbindelser mellem de  pensioner danske myndigheder, organi-  skatteregler

BLIV PRAKTIKANT I EUROPA-PARLAMENTET Gennem et praktikophold kan man få en række værdifulde erfaringer og et godt indblik i, hvad Europa- Parlamentet er, og hvad det beskæftiger sig med. Europa-Parlamentet tilbyder forskellige former for praktikophold for unge, der gerne vil prøve at arbejde i en EU-institution i en kortere periode. Praktikopholdene kan være lønnede eller ulønnede, og der er følgende typer: almen retning, journalistisk retning og praktikophold for oversættere og konferencetolke. Europa-Parlamentet ser gerne, at personer med handi- cap søger praktikplads og har i 2007 indført et særligt pilotprogram for handicappede. De fleste praktikanter arbejder i Bruxelles, andre i Lu- xembourg, nogle få i Strasbourg eller på et Informa- tionskontor i et af medlemslandene. Flere oplysninger om praktikophold og online an- søgningsformular findes på www.europarl.europa. eu under Parlamentet - Praktikantophold.

EUROPA 27 - 65 Europa-Kommissionen - Repræsentation i Danmark

epræsentationen er Europa- politikker - såvel de højaktuelle kommer fra den danske politiske RKommissionens officielle re- emner som de mere generelle verden, det civile samfund og in- præsentant I Danmark. politikker. teressenter, eller den almindelige  Vi tilbyder en række gratis ny- borger for at medvirke til at danske 1. Vi informerer om og forklarer hedstjenester, hvor du auto- forhold er taget i betragtning når Kommissionens politik til befolk- matisk for tilsendt e-mails med EU tager nye initiativer. ning, myndigheder, medier og pressemeddelelser fra Bruxelles, særlige målgrupper i Danmark. statistiske nyheder, "EU i dagens 3. De 27 EU-kommissærer er Kom- Vort mål er at bidrage til at øge vi- aviser", kalender med dagsorde- missionens fremmeste beslut- den og diskussion om EU. ner for møder mv. ningstagere og ansigter udadtil.  Du behøver ikke tage til Køben- Repræsentationen organiserer  Vores presseafdeling kan give havn for at besøge EU! Vi arbej- besøg for Kommissærerne i Dan- direkte interviews og kommen- der tæt sammen med vores in- mark, ikke mindst for den danske tarer til medierne, eller formidle formationsnetværk ude i landet, kommissær. kontakter til de relevante tals- fra Rønne til Aalborg (se hele mænd i Bruxelles. listen på vores websted).  Vi afholder et par gange per må- ned forskellige informationsar- 2. Vi fungerer også som kontakt- rangementer med EU som om- flade mellem det danske samfund drejningspunkt henvendt både og Europa-Kommissionen i Brys- til almindeligt interesserede sel. Det betyder at vi lytter til og borgere og særlige målgrupper. videreformidler synspunkter og  Vores websted tilbyder nyheder idéer om EU's politikker og lov- og baggrundsviden om EU's givningsinitiativer, hvad enten de

BLIV PRAKTIKANT I EUROPA-KOMMISSIONEN Europa-Kommissionen tilbyder hvert halve år praktikophold til bachelorer, kandidatstuderende og færdiguddannede kandidater, der i fem måneder gerne vil prøve at deltage i arbejdet i en EU- institution. Praktikantopholdet foregår enten i et af Kommissionens Generaldirektorater i Bruxelles eller Luxembourg eller i en af de 27 repræsentationer i medlemslandene bl.a. i København. Hvis du har en solid sproglig baggrund, er der også mulighed for at blive praktikant i Generaldirektoratet for Oversættelse. Praktikopholdet med start 1. marts 2011 har ansøgnings frist 1. september 2010 eller med start 1. oktober 2011 har ansøgningsfrist 15. februar 2011. Du vil få et stipendium på 1.047€ pr. måned. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger fås på www.ec.europa.eu/stages

66 - EUROPA 27 Euroscola - et program for skoleelever

UROSCOLA er et program for Eskoleelever i alderen 16 - 18 år, som vil lære noget om Europa- Parlamentet. Ca. 18 gange om året rejser mindst en skoleklasse fra hvert EU-medlemsland til Stras- bourg for i en dag at arbejde som EU-parlamentariker både i plenum og i udvalgsmøder. Arbejdssprogene er engelsk og fransk, og alle debatindlæg skal foregå på et andet sprog end ele- vens modersmål. Maks. deltagelse : 24 elever og 2 lærere.

Europa-Parlamentet yder et mindre tilskud, som dækker en del af rejsen til de skoleklasser, der bliver En lærer - eller en anden voksen - Yderligere information om EURO- udvalgt til at deltage. Hvis flere pr. 10 elever får også rejsetilskud. SCOLA fås på Europa-Parlamentets klasser ønsker at rejse til den sam- Flere voksne kan rejse med, men informationskontor i Danmark: me EUROSCOLA-dag, så vælger det bliver for egen regning. Hver Tlf. 3314 3377 man den klasse, som kan påvise, at klasse kan også invitere en jour- e-mail: epkobenhavn@europarl. rejsen har tilknytning til undervis- nalist med på turen. Europa-Parla- europa.eu ningen. mentet betaler journalistens rejse. hjemmeside: www.europarl.dk EU på skemaet EU-forhold er på mange skoler og gymnasier kun sparsomt inddraget i undervisningen. Med "EU på skemaet" inspireres skoleledere og lærere til at bruge de spændende og vigtige undervisningsemner, der ligger i EU-stoffet. KL. 08.00-08.45 MANDAG "EU på skemaet"-initiativet satser på 09.00-09.50 Tysk TIRSDAG Dansk Matematik ONSDAG 10.00-10.50 Formning TORSDAG at øge skolernes kendskab til EU og Dansk Gymnastik 11.00-12.00 Samfund EU FREDAG at synliggøre de ressourcer, der er til Matematik EU Matematik 12.45-13.45 Dansk EU Biologi Dansk Samfund rådighed for skoler, skoleledere, lærere 14.00-14.50 EU EU og elever. Initiativet indebærer blandt 15.00-15.45 Matematik Historie 15.45-16.00 Gymnastik Geografi andet at folkeskoleledere, rektorer og samfundsfagslærere på de gymnasiale uddannelser inviteres til et halvdags introduktionsseminar, efterfulgt af en to-dages studietur til Bruxelles med besøg i institutionerne og oplæg fra politikere og eksperter. Læs mere på http://www.emu.dk/gsk/internationalt/eu/

EUROPA 27 - 67 Traktaterne

Romtraktaten – 1958: Oprettede Giver Parlamentet ret til at blive Etablerer Eurojust, et samarbejde EØF (De Europæiske Økonomiske hørt om en ny kommissionsfor- mellem de nationale politi- og an- Fællesskaber). mand og til at afsætte hele Kom- klagemyndigheder. Indeholder bestemmelser om den missionen med et mistillidsvotum. Gør det muligt, for de lande, der fælles landbrugspolitik, en told- ønsker det, at udbygge samarbej- union, den frie bevægelighed for Amsterdamtraktaten – 1999: Ga- det (fleksibel integration). varer, tjenesteydelser, kapital og ranterer de grundlæggende men- Indfører flertalsafgørelser på 30 arbejdstagere samt konkurrence- neskerettigheder og giver mu- nye områder (hvoraf de vigtigste politikken. lighed for at straffe EU-lande, der er beslutninger om ny kommissi- krænker dem. onsformand og strukturfondene). Fællesakten – 1987: EF beslutter Indfører stabilitetspagten i ØMU. Udvider den fælles beslutnings- at gennemføre et fælles marked Giver EU mulighed for at gennem- procedure med syv nye politikom- senest i 1993. EF opgiver vetoret- føre militære fredsbevarende op- råder. ten og overgår til kvalificeret fler- gaver. Indfører flertalsafgørelser for vi- tal for beslutninger om det indre Indfører en udenrigspolitisk re- sum-, asyl- og indvandringspolitik marked. præsentant. fra 2005. ”Samarbejdsproceduren”, som gav Afskaffer grænsekontrollen for Parlamentet ret til at ændre i lov- personer inden for EU. forslag, blev indført. Der blev skabt Åbner for en fælles asyl- og ind- Lissabontraktaten – 2009: Indfø- mulighed for samarbejde inden for vandringspolitik. rer en permanent formand for EU’s forskning, uddannelse og miljø. Etablerer et samarbejde om be- topmøder. skæftigelsespolitik. Indfører en ”udenrigsminister” og Maastrichttraktaten – 1993: Op- Indfører målet ”bæredygtig uden europæisk diplomatisk tjene- retter ØMU med en tidsplan for, vikling” og miljøhensyn i alle EU’s ste. hvornår euroen skal indføres. Op- politikker. Gør chartret om grundlæggende retter Samhørighedsfonden, som Indfører retten til aktindsigt i EU- rettigheder juridisk bindende. støtter de fire fattigste lande, så de dokumenter. Giver de nationale parlamenter en kan opfylde ØMU-kravene. Indfører fleksibelt samarbejde stemme i EU-lovgivningen. En fælles udenrigs- og sikkerheds- (nogle lande har ret til at gå foran Giver borgerne mulighed for at politik bliver udarbejdet med tan- på forskellige områder, dog ikke foreslå ny EU-lovgivning gennem ke på et senere forsvarsfællesskab. forsvar eller sikkerhed). ”borgerinitiativet”. Indfører unionsborgerskab som Indfører subsidiaritetsprincippet. Gør Parlamentets medbestemmel- supplement til nationalt statsbor- Indfører flertalsafgørelser på flere se i lovgivningen til hovedreglen. gerskab. områder, hvor det vigtigste er visse Indfører flertalsafgørelser for rets- Indfører retsligt samarbejde og udenrigspolitiske aktioner. ligt samarbejde og politisamar- politisamarbejde. Udvider den fælles beslutnings- bejde og giver Parlamentet med- Åbner for et samarbejde om fol- procedure til 38 politikområder. bestemmelse på området. kesundhed, forbrugerbeskyttelse, Giver Parlamentet ret til at god- Ændrer kravet for kvalificeret fler- kultur, bistand??? og arbejdsmar- kende eller afvise en ny kommis- tal fra godt 70 % af stemmerne til kedspolitik. sionsformand. dobbelt flertal (55 % af landene, Indfører flertalsafgørelser for flere og disse skal også repræsentere 65 områder end det indre marked. Nicetraktaten – 2003: Ændrer % af befolkningen). Indfører ”den fælles beslutnings- landenes stemmevægt og antal Giver Parlamentet indflydelse på procedure” for 15 politikområder, pladser i Parlamentet, så det pas- landbrugspolitikken. hvor Parlamentet bliver medlovgi- ser til et EU med 25 eller flere med- Gør det muligt for et land at for- ver. lemsstater. lade EU.

68 - EUROPA 27 Hvad mener du - spørgsmål til diskussion i klassen

Hvad er Europa-Parlamentets tre Hvordan sikrer man et europæisk vigtigste arbejdsopgaver? deltagerdemokrati?

Skal Danmark med i Euro‘en? Skal EU have en fælles asylpolitik?

Skal EU kunne sætte militær ind, som Hvad mener du om EU‘s fredsskabende eller landbrugspolitik? fredsbevarende styrker?

Er det i orden at forbyde Hvilken rolle skal Danmark spille gen-modificerede fødevarer? i det militære samarbejde?

Hvad bør EU gøre, når olie og Hvad er efter din mening vigtigst i naturgas slipper op? EU, miljø eller økonomisk vækst?

Hvad er Europa 2020-strategien? Kan man undgå konflikter?

Hvad nu, hvis et medlemsland Hvor stort skal EU være om 10 år? ønsker at forlade EU?

Skal Tyrkiet være medlem? Hvad skal vækst- og stabilitetspagten gøre godt for?

Kan EU holde sammen, hvis flere lande går egne veje på vigtige Hvad laver den europæiske områder? Ombudsmand?

EUROPA 27 - 69 Alfabetisk indeks

Adenauer, Konrad 9 Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Konkurrencepolitik 15 Albanien 3, 62 Det 8, 9 Konvergensrapport 19 Amsterdamtraktaten 69 Europæiske Miljøagentur, Det 30, Kroatien 5, 62 Ansøgerlande 5 31 Kvalificeret flertal 9, 13, 35, 50, 58 Arbejdskraft 42 Europæiske Økonomiske Arbejdsløshed 19, 21 Fællesskab, Det (EØF) 9, 10, 69 Landbrugspolitik 25, 27, 62 Arbejdsmarkedets parter 23, 53, Europæiske Ombudsmand, Landbrugsreform 25 55 Den 46, 52 Laval-dommen 54 Arbejdstagere 21, 54 Europæiske Råd, Det 49, 50 Lobbyisme 52 Ashton, Catherine 34, 49, 61 EU 2020 21, 22 Lovgivning 51, 63 Asien 58, 61 Europa-Parlamentet 46, 48, 51, 53 Asylpolitik 41, 43 Europol 39, 40, 42, 43 Maastrichttraktaten 10, 69 AVS-stater 36, 37, 72 Makedonien, Den Tidligere Fælles udenrigs- og Jugoslaviske Republik 5, 35, 62 Balkan 3, 5, 62 sikkerhedspolitik (FUSP) 49 Maersk Air 15 Barroso, José Manuel 48, 49 Fællesakten 69 Medbestemmelse 46, 51, 53 Belarus 62 Finansielle overslag 58 Medlemmer (af EP) 55, 56 Berlinmuren 10 Finansielle marked 13, 14, 19 Mellemstatslighed 42, 43 Beskæftigelsespolitik 20, 22 Fiskeripolitik 27, 28 Menneskerettigheder 5, 34, 37, Beslutningsproces 48, 50 Flertalsafgørelse 69 41, 46 Bistand 36, 37 Folkeafstemning 9, 10, 11 Metock-dommen 54 BNP 18, 21 Forbehold, danske 36, 42, 54 Microsoft 16 Bolognaprocessen 21, 45 Forbrugerpolitik 16, 34 Militærkomitéen 36 Bosnien 62 Formand 48, 49, 50, 51, 52, 61 Miljø 23, 25, 32 Bøder 15, 16, 20, 30 Forordning 63 Moldova 35, 62 Budget 52, 57, 59 Forskning 21, 22, 23, 27 Monnet, Jean 8, 9 Fri bevægelighed 54 Montenegro 5, 62 Charter om grundlæggende Frontex 42, 43 Mund- og klovsyge 26 rettigheder 54 Fødevarepolitik 25, 26, 27 Churchill, Winston 8 NATO 35, 36 Coreper 50 Generaladvokat 53 Nice-traktaten 69 Cotonouaftalen 37 Gensidig anerkendelse 13 Norge 9, 10, 23, 34, 39 Grænsekontroller 9, 13, 39, 43 Nødhjælp 37 Direktiv 13, 30, 33, 54, 63 Domstolen 9, 48, 52, 53 Hedegaard, Connie 32, 37, 49 Ombudsmand 46, 52 Højtstående repræsentant 35, 49 Overstatslighed 9 ECB, se Europæiske Centralbank ECHO 37 Indre marked, det 9, 11, 13, 15, 16 Partigrupper 51 EF-traktaten 69 Invandringspolitik 41 Personaleretten 53 EFTA 9 Initiativret 49 Politisamarbejde 39, 42, 43 Energimarked 14, 15, 35 Intel 16 Præjudiciel forelæggelse 54 Enstemmighed 13, 35 Integration 42, 43 EØS 10, 34 Island 10,34, 39, 62 Rådet (se Europæiske Råd, Erasmus 45 Det) 50, 52, 63 EU-Domstolen Kina 16, 18, 22, 32, 34, 61 Regionalpolitik 63 48, 49, 52, 53, 54 Klager 46, 53 Regionsudvalget 52 Euratom 65, 72 Klimaændringer 15, 27, 28, 52, 61 Retten 52, 53 Euro 18, 20 Klimabistand 37 Rettigheder 27, 34, 37, 41, 42, 46, Eurojust 40, 42, 43 Kommissionen 48, 49 54

70 - EUROPA 27 Romtraktaten 69 Rompuy van, Herman 20, 49, 50, 61 Vigtige årstal i EU-samarbejdet Rusland 10, 14, 33, 34, 35 1950 Schuman-planen forelægges i Paris. SAS 15 1952 Traktaten om Kul- og Stålfællesskabet træder i Schengenaftalen 39, 42, 43 kraft. Schuman, Robert 8, 10 1958 Romtraktaten og Euratom-traktaten træder i Schweiz 9, 39, 67 kraft. Serbien 62 1966 Luxembourgkompromiset om enstemmige Sikkerhedsdoktrin 35 afgørelser vedtages. Stockholmsprogrammet 41 1967 Kul- og Stålfællesskabet, EØF og Euratom slås Tjenestemarked 13, 15, 45, 46 sammen til De Europæiske Fællesskaber, EF. Topmøde 39, 49, 50 1968 Toldunionen er gennemført. Tyrkiet 5, 42, 62 1973 Storbritannien, Danmark og Irland optages i EF. Valutakurssystemet EMS oprettes. Uddannelse 21, 45, 68, 70 1979 Det første direkte valg til Europa-Parlamentet Udenrigsminister 10, 34, 35, 61 afholdes. Udenrigspolitik 34, 51, 61 1981 Grækenland bliver medlem af EF. Udvidelse 5, 62 Ukraine 14, 35, 61, 62 1986 Spanien og Portugal bliver medlem af EF. USA 10, 16, 19, 32, 34, 40, 41, 42 1987 Den Europæiske Fælles Akt træder i kraft. 1993 Maastrichttraktaten træder i kraft. Valg 51 1993 Det indre marked ophæver landegrænserne. Valuta 18, 20 1994 EØS-aftalen træder i kraft. Verdenshandelsorganisationen 1995 Finland, Sverige og Østrig bliver medlem af EU. (WTO) 27, 34, 56 1999 Amsterdamtraktaten træder i kraft. Volvo 15 Vækststrategi 22, 61, 62 2002 Euroen indføres i 12 europæiske lande. 2002 Traktaten om Kul- og Stålfællesskabet udløber. Åbne koordinationsmetode, 2003 Nicetraktaten træder i kraft. den 63 2003 EU udsender sin første civile og sin første militære udrykningsstyrke. ØMU 18, 69 2004 EU får 10 nye medlemmer: Cypern, Estland, Økonomiske og Sociale Udvalg, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Det 52, 72 Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. 2004 Regeringscheferne vedtager ”EU-forfatningen”, men den træder ikke i kraft. 2005 Tyrkiet og Kroatien indleder forhandlinger om EU-medlemskab. 2007 Bulgarien og Rumænien bliver medlem af EU. Slovenien går over til euroen. 2008 Cypern og Malta bliver eurolande. 2009 Slovakiet bliver det 16. euroland. 2009 Lissabontraktaten træder i kraft, og EU’s topmøde får en permanent formand. 2010 EU får en ”udenrigsminister” (højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik).

EUROPA 27 - 71 Ordliste

Acquis communautaire: EU’s markedet og den offentlige sektor arbejder om at støtte valutakur- samlede regelværk i et land i løbet af et år. serne. Afledt ret: Retsakter, som EU’s or- Coreper: Comité des Représen- ETUC: Den Europæiske Faglige ganer udfærdiger i overensstem- tants Permanents. Medlemssta- Samarbejdsorganisation. melse med traktaterne, den pri- ternes EU-ambassadører, som har EU: Den Europæiske Union. Nav- mære ret. hjemsted i Bruxelles, og hvis op- net på Det Europæiske Fælles- Afstemning: I Parlamentet stem- gave er at forberede møderne i skab, efter det blev ændret til en mer man oftest ved håndsopræk- Rådet. politisk og økonomisk union med ning. Elektronisk afstemning og af- Decharge: Europa-Parlamentet Maastricht-traktaten i 1993. stemning ved navneopråb anven- kontrollerer, hvordan EU’s myndig- Euratom: Det Europæiske Atom- des også på formandens eller en heder har forvaltet deres regnska- energifællesskab. Oprettet i 1957. gruppe medlemmers anmodning. ber, og meddeler eller undlader at Koordinerer forskning i atomener- Når der stemmes ved navneopråb meddele godkendelse, decharge. gi. registreres det, hvad hvert enkelt Den åbne koordinationsme- Eurogruppen: Forum for finans- medlem har stemt, ellers ikke. tode: Samarbejdsform, hvor man ministrene for de tolv lande, som Amsterdam-traktaten: Den revi- undgår bindende lovgivning og i i 2002 gik over til euroen. Grup- sion af Traktaten om Den Europæi- stedet formulerer frivillige mål og pen drøfter koordineringen af den ske Union, som EU’s stats- og re- sammenligner resultater og gode økonomiske politik. geringschefer vedtog den 17. juni erfaringer. Europarådet: Mellemstatslig 1997, og som trådte i kraft den 1. Det Europæiske Råd: stats- og samarbejdsorganisation, der blev maj 1999. regeringscheferne samt Kommis- grundlagt i 1949. Dets to organer, Ansøgerland: land, som har an- sionens formand. Fastlægger de Den Europæiske Menneskerettig- søgt om EU-medlemskab, men generelle retningslinjer for EU. hedskommission og Den Europæi- som endnu ikke er godkendt som Direktiv: En retsakt, som er rettet ske Menneskerettighedsdomstol, kandidat til medlemskab. til medlemsstaterne, og som på forvalter den europæiske menne- AVS-landene: 79 fattige lande i passende vis skal gennemføres i skerettighedskonvention. Europa- den tredje verden, hvoraf mange national lovgivning. rådet har ca. 50 medlemslande. tidligere kolonier under de store ECB: Den Europæiske Centralbank, Europol: Europæisk politisamar- EU-lande. Med disse lande har EU som håndterer pengepolitikken bejde. indgået en flerårig bistandsaftale, for samtlige eurolande. EØF: Det Europæiske Økonomiske kaldet Cotonou-aftalen. AVS står ECHO: Kommissionens afdeling Fællesskab. Oprettet ved Rom- for Afrika, Vestindien og Stillehavs- for nødhjælp. traktaten i 1957. landene. EF: De Europæiske Fællesskaber. EØS: Det Europæiske Økonomi- Betænkning: En skriftlig udtalelse Har siden 1968 dækket Kul- og ske Samarbejdsområde. En aftale, fra et parlamentsudvalg. Stålfællesskabet, EØS og Euratom. der trådte i kraft i 1994, med EFTA- Den indeholder en begrundelse og EF-Domstolen: De Europæiske landene om, at disse kunne indgå i et forslag til retsakt eller et beslut- Fællesskabers Domstol i Luxem- EU’s indre marked. Omfatter EU på ningsforslag. I Europa-Parlamentet bourg den ene side og Norge, Island og udarbejder et udpeget medlem, EIB: Den Europæiske Investerings- Liechtenstein på den anden. en ordfører, betænkningen, og bank kan give fordelagtige lån, EØSU: Det Europæiske Økonomi- denne skal samle flertal for sit for- som er forenelige med EU’s mål. ske og Sociale Udvalg. Udvalg, der slag i et udvalg. EKSF: Det Europæiske Kul- og Stål- afgiver udtalelse forud for visse BNI: Bruttonationalindkomst. BNP fællesskab. Etableret i 1951, forlø- EU-afgørelser. plus indtægter fra kapital og ar- ber for EU. Ophørte i juli 2002. Finansielle overslag: EU’s budge- bejde fra udlandet (de såkaldte EPA – Europæiske partnerskabs- trammer, gælder normalt for syv år faktorindkomster) minus faktorud- aftaler: Aftaler, som EU indgår ad gangen. gifter til udlandet. med bistandslande om handel og Forligsudvalget: 27 medlemmer BNP: Bruttonationalprodukt. Den samarbejde. fra Europa-Parlamentet og 27 fra samlede værdi af de varer og tje- ERM: EU’s valutakursmekanisme, Rådet, som har til opgave at søge nesteydelser, som produceres til hvormed nationalbankerne sam- kompromis på de punkter, hvor

72 - EUROPA 27 parterne stadig er uenige efter Komitologi: Komiteer er med- Momsgrundlag: Værdien af det andenbehandlingen af en retsakt lemsstaternes mulighed for at samlede forbrug af varer og tjene- i den fælles beslutningsprocedure. overvåge, hvordan Kommissionen steydelser i landet, som momsen Forordning: Retsakt, der er rettet gennemfører afgørelser. beregnes af. til medlemsstater, borgere, myn- Der findes flere hundrede sådanne Monnet-metoden: Se fælles- digheder og virksomheder. Den tjenestemandskomitéer, hvoraf skabsmetoden. træder i kraft, så snart den er ved- nogle er rådgivende og andre be- Multilateral overvågning: EU’s taget, og er derefter bindende i sluttende. metode til at følge den økonomi- alle enkeltheder. Konvergenskriterier: Fem økono- ske udvikling i samtlige lande, hvil- FUSP: Den fælles udenrigs- og sik- miske krav for at få ret til at indføre ket omfatter årlige rapporter, kritik kerhedspolitik. euroen som valuta. og henstillinger, som forelægges Fælles beslutningstagning: Be- Konvergensprogram: Årlig rap- af Kommissionen og godkendes af slutningsprocedure, der omfatter portering til EU for ikke-eurolande finansministrene. visse områder, og som inddrager om prisstabilitet, de offentlige fi- Mødeperiode: Europa-Parlamen- Europa-Parlamentet fuldt ud i lov- nanser, valutakursbevægelser og tet samles 12 uger om året i Stras- givningen. renteniveauer. bourg, fra mandag kl. 17 til torsdag Fællesakten: Revision af Rom- Kyoto-aftalen: FN-konvention fra aften, og seks uger om året i Bru- traktaten, som trådte i kraft i juli 1998 om at mindske udledningen xelles, fra onsdag kl. 15 til torsdag 1987, bl.a. med nye regler om af- af de seks drivhusgasser, der frem- kl. 13. gørelser i Rådet med kvalificeret mer klimaændringerne; løber til Maastricht-traktaten: Traktat, i flertal i stedet for med enstemmig- 2012. medfør af hvilken Den Europæiske hed samt med den såkaldte miljø- Kul- og Stålfællesskabet: Fra Union blev oprettet og tidligere garanti. 1952. Forgængeren for EØF/EF/EU. traktater ændret. Fællesskabsmetoden: Samarbej- EKSF-traktaten udløb på halvtreds- Den blev vedtaget på topmø- de, der bygger på bindende retlige årsdagen den 23. juli 2002. det i Maastricht i december 1991 regler og fælles uafhængige insti- Københavnskriterierne: De vil- og trådt i kraft den 1. november tutioner, se overstatsligt samar- kår, der blev fastsat for nye med- 1993. bejde. lemmer i København i 1993 om, at Naboskabsaftale: EU’s betegnelse Grønbog: Dokument fra Kommis- de blandt andet skal være stabile for samarbejds- og bistandsaftaler sionen, der fungerer som diskus- demokratiske retsstater med fun- med lande, der geografisk set lig- sionsgrundlag, når retsakter skal gerende markedsøkonomi. ger tæt på EU. udarbejdes. Organisationer og of- Lissabon-processen: Plan, der NATO: North Atlantic Treaty Orga- fentligheden opfordres til at del- blev vedtaget i Lissabon i 2000 om, nisation eller Den Nordatlantiske tage i diskussionen og give udtryk at EU på ti år skal gøres til verdens Forsvarsalliance. Alle EU-lande er for deres mening. mest dynamiske og konkurrence- ikke medlem, det er derimod USA, Henstillinger, udtalelser: Ikke- dygtige økonomi, uden at den so- Canada og Tyrkiet. bindende tekster. ciale velfærd går tabt. Ngo: samlingsbegreb for ikke- Hvidbog: Politisk handlingsplan Lissabon-traktaten: Den trak- statslige organisationer (non- på et bestemt område. Indehol- tat, EU’s stats- og regeringschefer governmental organisations). De der oftest forslag til nye retsakter; forhandlede sig frem til i oktober høres ofte i EU-spørgsmål. forud for hvidbogen er der af og til 2007. Skal efter planen træde i Nice-traktaten: den revision af udarbejdet en grønbog (se oven- kraft i januar 2009. traktaten om Den Europæiske for). Luxembourg-kompromiset: Union, som stats- og regerings- Højtstående repræsentant: Har Uformel aftale mellem EU’s stats- cheferne blev enige om i Nice den ansvaret for den fælles udenrigs- chefer fra 1966 om, at et land har 17. december 2000; trådte i kraft i og sikkerhedspolitik og er Rådets ret til at blokere for en afgørelse februar 2003. generalsekretær. Denne post har under henvisning til vitale natio- Nærhedsprincippet: Det princip, spanieren Javier Solana haft siden nale interesser. at beslutninger skal tages på det 1999. Mellemstatsligt samarbejde: Be- plan – lokalt, regionalt eller natio- Integration: Sammensmeltning slutningskompetencen forbliver nalt – hvor de bliver mest effektive, af medlemsstaternes økonomi og hos nationalstaten, og der kræves og helst tæt på borgerne. Kaldes lovgivning. enstemmighed i forbindelse med også subsidiaritetsprincippet. Kandidatland: Land, der er god- fælles beslutninger. De fælles or- Ordfører: Medlem af Parlamentet, kendt til at forhandle om medlem- ganer har kun administrative op- der har til opgave at udarbejde skab af EU. gaver. en betænkning om et forslag til

EUROPA 27 - 73 retsakt, som kan samle flertal i det Rådet: EU’s Råd af ministre fra WEU-samarbejdet er integreret i kompetente udvalg. medlemsstaterne. Har lovgivnings- EU-samarbejdet. Overstatsligt samarbejde: Na- kompetence. WTO: World Trade Organisation – tionalstaterne overdrager beslut- Samhørighedsfonden: En af EU’s Verdenshandelsorganisationen, ningskompetence til et fælles or- regionalpolitiske fonde. hvis aftaler om frihandel og han- gan, i EU-Rådet og Europa-Parla- Samråd: Led i en lovgivningspro- delsvilkår er understegnet af de mentet. cedure, hvor Europa-Parlamentet fleste lande i verden. WTO funge- Parlamentarisk forsamling: Fol- afgiver udtalelse, men hvor Rådet rer som “dommer” i tvister mellem kevalgt forsamling med ret til at ikke er forpligtet til at følge denne. handelspartnere. lovgive. Schengen-aftalen: Aftale mellem Økofin: Rådet af økonomi- og fi- Plenarforsamlingen: Parlamentet flere EU-stater om at fjerne græn- nansministre. samlet i sin helhed. sekontrollerne for personer. Blev Økonomiske retningslinjer: År- Primær EU-lovgivning: Retsakter integreret i EU med Amsterdam- lige retningslinjer om den makro- vedtaget af medlemslandene i fæl- traktaten. økonomiske politik med landerap- lesskab, f.eks. traktaterne. Session: Se mødeperiode. porter. Prüm-traktaten: Traktat indgået Stabilitets- og vækstpagten: ØMU: Den Økonomiske og Mo- mellem syv EU-lande om snævert Pagt mellem eurolandene om, at netære Union. Økonomisk og mo- politisamarbejde, hvor politiet disse fører deres nationale bud- netær union med fælles valuta og f.eks. har adgang til hinandens da- getpolitik således, at den stemmer centralbank. tabaser og kan gribe ind på den overens med de fælles mål, samt anden side af en grænse. Dele af sikrer, at der er tilstrækkelige mar- Prüm-traktaten skal omfattes af ginaler til at klare pludselige chok i EU-samarbejdet. økonomien. Rapport, rapportør: Efter de fran- Strukturfondene: EU’s regional- ske betegnelser for ”betænkning” politiske fonde. og for den politiker, som er ”ord- Subsidiaritetsprincippet: Prin- fører” for en betænkning i Europa- cippet om, at beslutninger skal Parlamentet. tages på det plan, hvor de bliver Ratifikation: Et nationalt parla- mest effektive – lokalt, regionalt ments godkendelse af en interna- eller nationalt. tional aftale, landets regering har Toldunion: Gruppe af lande, som indgået. afskaffer de indbyrdes toldafgifter Eventuelt i forbindelse med en fol- og importkvoter og indgår fælles keafstemning. aftaler med tredjelande. Regionsudvalget: Rådgivende Traktat: Bestemmelser, der udgør udvalg med medlemmer fra regio- en international aftale mellem sta- nale og kommunale organer; fun- ter. gerer som høringsudvalg i forbin- Trojka: Gruppe bestående af delse med EU-afgørelser. udenrigsministeren fra formands- Retspraksis: Domme, som fast- landet, udenrigsministeren fra det lægger de principper, der skal kommende formandsland samt gælde. EU’s udenrigspolitiske repræsen- De tidligere afgørelser på et om- tant. råde, der fungerer som vejledning Unice: Sammenslutningen af In- for Domstolen, når den træffer nye dustri- og Arbejdsgiverorganisa- afgørelser. tioner i EF. Retten i Første Instans: Første in- Vetoret: En medlemsstats ret til at stans ved EF-Domstolen. blokere for en afgørelse, hvor der Rom-traktaten: EØF, EF og EU’s kræves enstemmighed. Det mod- grundtraktat, som blev under- satte er flertalsafgørelser. tegnet af Frankrig, Vesttyskland, WEU: (Den Vesteuropæiske Union) Italien og Benelux-landene i Rom Den vesteuropæiske forsvarsalli- den 25. marts 1957. Gælder i ube- ance, der omfatter de fleste euro- grænset tid og indeholder ikke en pæiske NATO-lande undtagen opsigelsesklausul. Danmark

74 - EUROPA 27 Tryk: Europa-Parlamentet ISBN: 978-92-823-3212-2 EU’s institutioner Forlag: Europa-Parlamentet EUROPA-PARLAMENTET RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Informationskontoret i Danmark Plâteau du Kirchberg 175, rue de la Loi BP 1601 B - 1048 Bruxelles Redaktører: Henrik Gerner Hansen L - 2929 Luxembourg Fungerende informationschef Tlf.: 00 32 2 281 6111 Tlf.: 00 352 43001 (omstilling) Fax.: 00 32 2 281 6999 Jens Jensen 00 352 4300 (+lokal tlf. nr.) Web: www.consilium.europa.eu Pressechef Fax.: 00 352 43002 492/9493/9494 DET EUROPÆISKE RÅD Martin Åström Rue Wiertz 175, rue de la Loi Informationschef BP 1047 B - 1048 Bruxelles Europa-Kommissionen B - 1047 Bruxelles Repræsentation i Danmark Tlf.: 00 32 2 281 6111 Tlf.: 00 32 2 28 42111 (omstilling) Fax.: 00 32 2 281 6999 Layout: Eigil Vendel Nielsen 0032 2 28 (+lokal tlf. nr.) Web: www.european-council.europa.eu Fax.: 00 32 2 28 49075/49076/49077 Fotos: Europa-Kommissionen DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Europa-Parlamentet Allée du Printemps 12, rue Alcide de Gasperi Bernard Rouffignac BP 1024 L - 1615 Luxembourg F - 67070 Strasbourg Cedex Forsidetegning: Jens Hage, Eigil Vendel Nielsen Tlf.: 00 352 43981 Tlf.: 00 33 3 88 1 74001 (omstilling) Fax.: 00 352 4398 46430 00 33 3 88 1 (+lokal tlf. nr.) Web: www.eca.europa.eu Europa 27 - forenet i mangfoldighed Fax.: 00 33 3 88 256501 EU’s ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Manuskript afsluttet april 2010 EUROPA-PARLAMENTETS INFORMATIONSKONTOR 99, rue Belliard Gothersgade 115 B - 1040 Bruxelles Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesska- DK - 1123 København K bers Officielle Publikationer Tlf.: 0032 2 546 9011 Tlf.: 33 14 33 77 Fax.: 0032 2 513 4893 2010 - 76 s. - 21,0 x 29,7 cm Fax.: 33 15 08 05 Web: www.eesc.europa.eu E-mail: [email protected] Web: www.europarl.dk REGIONSUDVALGET www.europarl.europa.eu 99-101, rue Belliard B - 1040 Bruxelles EUROPA-KOMMISSIONEN Generalsekretariatet Tlf.: 0032 2 282 2211 200, rue de la Loi Fax.: 00 32 2 282 2325 B - 1049 Bruxelles Web: www.cor.europa.eu

Tlf.: 00 32 2 298 1001 EU-DOMSTOLEN Fax.: 00 32 2 298 1098 Boulevard Konrad Adenauer Web: www.ec.europa.eu Kirchberg L - 2925 Luxembourg EUROPA-KOMMISSIONEN Repræsentation i Danmark Tlf.: 00 3524303 1 Gothersgade 115 Fax.: 00 352 4303 2600 DK-1123 København K Web: www.curia.europa.eu

Tlf.: 33 14 41 40 DEN EUROPÆISKE INVESTERINGSBANK Fax.: 33 11 12 03 100, Boulevard Konrad Adenauer E-mail: [email protected] L - 2950 Luxembourg Web: www.europa-kommissionen.dk Tlf.: 00 352 43791 EU-OMBUDSMAND Fax.: 00 352 43 793199 P. Nikiforos Diamandouros Web: www.eib.europa.eu Office 3/41 - SDM 1, avenue du Président Robert Schuman DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK BP 403 Eurotower F - 67001 Strasbourg Cedex Kaiserstrasse 29 D - 60311 Frankfurt/Main Tlf.: 00 33 3 88 1 72313 Fax.: 00 33 3 88 1 79062 Tlf.: 00 49 69 13 440 E-mail [email protected] Fax.: 00 49 69 13 44 60 00 Web: www.ombudsman.europa.eu Web: www.ecb.eu BP-30-10-354-DA-C GOTHERSGADE 115 - 1123 KØBENHAVN K - TLF. 33 41 40 40 33 41 TLF. K - KØBENHAVN - 1123 115 GOTHERSGADE