FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA 28 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2010 ISBN 978-92-823-3212-2 © De Europæiske Fællesskaber, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Denmark Forord ar Den europæiske Union med Lissabon-traktaten fået et solidt og lang- tidsholdbart fundament for sin videre udvikling i de europæiske folks tje- Hneste? Udfordringer skorter det ikke på. Vi nævner i flæng den finansielle og økonomiske krise, euroens stabilitet, klimaændringer, energiforsyning og -sikkerhed, en fælles udenrigstjeneste til varetagelse bl.a. af fredsbevarende operationer og udviklings- bistand, udvidelser, reform af Den fælles Landbrugspolitik og diskussion om de langsigtede budgetprioriteter, Lissabon-traktaten, som trådte i kraft 1. december 2009, giver rammerne og værk- tøjerne. Det er op til institutionerne og det politiske lederskab at levere varen. Og EU skal definere og finde sin rolle på den globale scene. Der er jo rent faktisk opnået en hel del, siden det egentlige samarbejde startede i slutningen af 1950'erne. Den institutionelle balance ser ud til at fungere - det er i hvert fald svært at forestille sig et alternativ, som kan skabe bedre resultater. Ideen om en uafhængig Kommission, et demokratisk valgt Parlament og et Ministerråd med ansvar over for de nationale parlamenter har vist sig at være langtidsholdbar. Når man kigger på udviklingen i samarbejdet siden Rom-traktatens ikrafttræden i 1958 kan man godt blive lidt overvældet og imponeret af resultaterne. De oprinde- lige seks medlemslande er blevet til 27 og bliver formentlig snart endnu flere. Det splittede, sønderbombede og forarmede Europa efter 2. verdenskrig og den kolde krig er blevet et demokratisk, fredeligt og socialt Europa med næsten en halv mil- liard indbyggere. Tidligere tiders arvefjender sidder nu ved samme bord og løser fælles problemer. Diktaturer og jerntæpper er faldet. Udover en ny Traktat bød 2009 på et Europa-Parlament med et nyt 5-årigt mandat og en ny Kommission med et sideløbende mandat. Vi fik en formand for Det euro- pæiske Råd og en "udenrigsminister". Alt dette skulle give muligheder for større sammenhængskraft og dynamik i samarbejdet - til gavn for borgerne og demo- kratiet. En afgørende forudsætning for at deltage i en meningsfuld debat om det fremti- dige EU-samarbejde er naturligvis en grundlæggende viden om og forståelse af det nuværende samarbejde og dets baggrund. Vi håber, at denne bog vil være en nyttig hjælp til at skaffe sig denne viden - og samtidig bevare overblikket. Bogen, som er den tredje opdatering, er skrevet af Ylva Nilsson, mangeårig korre- spondent for Svenska Dagbladet i Bruxelles og en af vores fremmeste EU-kyndige. Hun står for de holdninger og vurderinger, som der gives udtryk for i bogen. Europa-Huset står for udgivelsen. København, den 14. juli 2010 Henrik Gerner Hansen Jan Høst Schmidt Europa-Parlamentets Europa-Kommissionens Informationskontor Repræsentation i Danmark i Danmark EUROPA 27 - 3 Den udvidede Union 4 - EUROPA 27 Hvilke områder uden for Europa hører til EU? MEDLEMSSTATER Følgende EU-områder, der er be- liggende uden for EU, men der Land Hovedstad Befolkning KPI* som dele af EU-stater hører til EU: Ceuta og Mellila (spanske en- Belgien Bruxelles 10 478 600 28 900 klaver i Nordafrika), De Kanariske Bulgarien Sofia 7 739 900 10 400 Øer (Spanien), Madeira, Azorerne (Portugal), de franske oversøiske Tjekkiet Prag 10 235 800 20 100 departementer: Guadeloupe og Danmark København 5 419 400 30 100 Martinique (Vestindien), Fransk Tyskland Berlin 82 469 400 29 000 Guyana (Sydamerika) og Réunion Estland Tallinn 1 346 100 16 900 (Det Indiske Ocean). Grækenland Athen 11 104 100 23 600 Alle andre „oversøiske“ områder, Spanien Madrid 43 398 100 25 700 som har forbindelse til en af EU’s Frankrig Paris 62 702 400 27 100 medlemsstater, er kun associerede Irland Dublin 4 159 100 33 900 til EU: bl.a. Falklandsøerne, Saint Italien Rom 58 607 000 25 600 Helena, Fransk Polynesien, De Ne- Cypern Nicosia 757 800 24 000 derlandske Antiller, Saint Pierre og Miquelon. Letland Riga 2 300 500 14 400 Litauen Vilnius 3 414 300 15 500 Luxembourg Luxembourg 457 300 69 200 Hvilke områder inden for EU Ungarn Budapest 10 087 100 16 100 hører ikke til EU? Malta Valetta 403 500 19 100 Nederlandene Amsterdam 16 319 900 33 600 Følgende selvstændige, delvis selvstændige eller afhængige Østrig Wien 8 236 200 30 900 statsområder, som ligger inden for Polen Warszawa 38 165 400 14 100 EU’s geografiske grænser eller på Portugal Lissabon 10 549 400 19 000 den europæiske kontinentalsokkel Rumænien Bukarest 21 634 400 11 800 hører ikke til EU: Andorra, Kanalø- Slovenien Ljubljana 2 000 500 22 800 erne, Færøerne, Øen Man, Monaco, Slovakiet Bratislava 5 387 000 18 100 San Marino, Vatikanstaten og Gi- Finland Helsingfors 5 246 100 29 400 braltar. Sverige Stockholm 9 029 600 30 100 Storbritannien London 60 226 500 29 100 EU-27 491 875 400 25 100 Nye lande på vej? Følgende 4 lande banker på for at blive optaget i EU: Kroatien, Make- KANDIDATLANDE donien (FYROM), Island, og Tyrkiet. Kroatien Zagreb 4 443 300 15 700 Kroatien og Tyrkiet indledte for- Tyrkiet Ankara 72 520 000 11 400 handlinger i 2005. Makedonien (FYROM) Skopje 2 039 000 8 200 Den Tidligere Jugoslaviske Repu- (Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien) blik Makedonien og Island er de Iceland Reykjavik 319 000 30 300 sidste to lande, der er blevet god- De fire kandidatlande 79 321 300 kendt som kandidatlande.. ANSØGERLANDE Hvad kræves der for at blive Albanien Tirana 3 149 000 6 400 medlem? Bosnien/Herzegovina Sarajevo 3 843 000 7 900 Landene skal opfylde de betin- Kosovo Pristina 2 070 000 - gelser, som EU har opstillet, for at (Under FN Sikkerhedråds resolution 1244) et land kan blive medlem, de så- Montenegro Podgorica 624 000 10 700 kaldte Københavnskriterier (fun- Serbia Beograd 7 425 000 9 100 gerende mar kedsøkonomi, stabilt De fem ansøgerlande 17 041 000 demokrati med respekt for men- neskerettighederne og evne til at leve op til EU’s langsigtede mål og * Gennemsnitlig købekraft pr. indbygger i 2008 (euro) (Kilde: Eurostat). EU’s samlede regelværk). EUROPA 27 - 5 Indholdsfortegnelse Forord 3 Den udvidede Union 4 Den Europæiske Union - sådan startede det 7 Det indre marked - en succes, der tages for givet 12 Penge og arbejde - at skabe et sikkerts grundlag for velstand 17 Landbrug og fiskeri - forbrugernes valg skal bestemme 24 Bæredygtig udvikling - mere end blot et rent miljø 29 EU på verdensscenen - en magt der må regnes med 33 Indre sikkerhed - når mennesker rejser uden grænser 38 Borgerne - nye muligheder på det indre marked 44 Sådan fungerer EU - balance mellem de enkelte lande og Fællesskabet 47 Medlemmer af Europa-Parlamentet - de 13 danske medlemmer 55 Medlemmer af Europa-Parlamentet 56 EU’s budget - hvad det koster, og hvad det bruges til 57 EU’s budget 2010 - fordelingen af udgifter på undersektioner 59 EU 2010 og EUROPA 2020 - en plan for Europas fremtid 60 Sådan lovgiver EU 63 Europa-Huset i København 64 Europa-Parlamentet - Informationskontoret i Danmark 65 Europa-Kommissionen - Repræsentation i Danmark 66 Euroscola 67 EU på skemaet 67 Traktaterne 68 Hvad mener du - spørgsmål til diskussion i klassen 69 Alfabetisk indeks 70 Vigtige årstal i EU-samarbejdet 71 Ordliste 72 6 - EUROPA 27 Den Europæiske Union – sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet og bruges stadig i dag. 7 EUROPA 27 - a Anden Verdenskrig slut- Tyskland skulle samle deres res- ning. Andre europæiske lande tede i 1945, var den mest sourcer af de absolut vigtigste blev indbudt til at deltage. Ita- Dpresserende opgave at råstoffer, kul og stål, under en uaf- lien, Belgien, Holland og Luxem- skaffe mad og tag over hovedet til hængig (men fælles) myndighed. bourg sagde straks ja og var derfor alle de mange millioner hjemløse Begge lande skulle bruge kul og blandt de seks lande, der startede flygtninge. Europa skulle bygges stål til genopbygningen, men de Kul- og Stålfællesskabet. Danmark, op fra grunden. måtte ikke kunne udnytte det til at Sverige og Storbritannien takkede Men da der først var fundet en fremstille våben. derimod nej. slags løsning på de praktiske pro- Det var i 1950, og nye konflikter blemer, var det nu tid at overveje lå i luften ved den fransk-tyske og drøfte Europas fremtid. Der var grænse, da Frankrigs regering Samarbejdet udvides mange politikere, der talte om at valgte at acceptere Monnets plan. Kul- og Stålfællesskabet var blot forene Europa – som en garanti for, Det samme gjorde Tysklands for- begyndelsen for Monnet og andre at der ville blive sat en stopper for bundskansler, Konrad Adenauer, europæiske politikere. De havde krigene. hvis land med de mange ressour- større drømme. Den britiske krigshelt og premi- cer stadig var underlagt sejrherrer- Monnet havde mellem de to ver- erminister Winston Churchills tale nes administration. denskrige i det 20. århundrede ved Europakongressen i Haag i ”Dette er vores gennembrud,” arbejdet i Folkeforbundet, som var 1948 er et af de mest kendte bi- sagde Adenauer, som anså sam- det første forsøg på at skabe et in- drag i debatten om Europas For- arbejdet for at være første skridt i ternationalt forum, hvor konflikter enede Stater, men han var bare én retning af, at Tyskland blev accep- kunne løses gennem debat i ste- af mange, som havde det samme teret som et normalt land igen. det for krig. Dette forsøg mislykke- budskab. Franskmanden Jean Den franske udenrigsminister Ro- des, og Monnet var overbevist om, Monnets idé var mere radikal end bert Schuman forelagde planen at det skyldtes, at alle lande havde de fleste.