Artikel Findes I Pdf-Format. Tryk Her for at Læse/Downloade

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Artikel Findes I Pdf-Format. Tryk Her for at Læse/Downloade nr.16_side_9-10.qxd 25-04-02 18:55 Side 9 Mandagmorgen Politik Nyrup: Man skal kunne det hele Interview. Den forhenværende statsminister erkender, at kommunikationen halter - I et interview med Ugebrevet på baggrund af ratingen af hans politiske lederskab fortæller han om sin ledelsesstil, sine suc- ceser og sine fiaskoer - Og så afslører han sine vigtigste inspirationskilder Poul Nyrup Rasmussen synes, at det er en glimrende går nok på, hvad vi vil være bekendt over for vælgerne. idé at rate et politisk lederskab. “Vurderingen bliver Hvor enkelt skal det gøres?” bredere, mere kvalificeret og mere nuanceret. Man får sat spotlight på en række lederegenskaber, som det er Man har i mange år sagt om dig, at du ikke er meget nødvendigt at dyrke og nødvendigt at få belyst i et mo- for at delegere. Er det rigtigt, eller er det bare et bille- derne demokrati. Men det er vigtigt at vide, at det er de, som du ikke kan slippe af med? meget tidsafhængigt, at man f.eks. måler det lige efter “Det er et billede, der har hængt ved. Der blev faktisk et valg, man har tabt,” siger den socialdemokratiske uddelegeret meget, mens jeg var regeringschef. Bille- leder i et interview med Ugebrevet. Og han griner højt det af, at jeg sad i Statsministeriet og styrede det hele, og hjerteligt ved tanken om, hvordan han var blevet har i mange år været forkert. Men hvis der er til- ratet, hvis målingen havde fundet sted i oktober, da spidsede situationer, griber jeg ind. Det er vigtigt, at terrordagsordenen var på sit højeste og han fra alle uddelegeringen er suppleret af meget klare retningsli- sider fik ros for sin håndtering af krisen. nier, så alle folk ved, hvilket ansvar de har. Jeg vil gerne delegere, men jeg må ikke blive blind - eller uvi- Du får høje karakterer på viden og evnen til at tilegne dende. Man skal huske, at en statsminister bliver nødt dig viden. Men når det gælder om at omsætte denne til at have en betydelig fond af viden - ellers risikerer viden til visioner om en bedre fremtid for dit parti, kni- han at begå fejl. I det internationale skal man virkelig ber det. Er det et billede, du kan genkende? vide, hvad man snakker om. Hvis man skal gribe øje- “Det hænger nok lidt sammen med det gennemgåen- blikket, hvad man tit skal kunne gøre i internationale de, at det er kommunikationen, der ikke er, som den sammenhænge, hvor man er tæt på en europæisk kol- bør være. Det er en af konklusionerne efter valgneder- lega, nytter det ikke noget, at man bladrer i 10 bunker laget. Vi har ikke formået at kommunikere vore bud- papirer. Man skal kunne det hele.” skaber tilstrækkeligt tydeligt, og det går igen i bedøm- melserne.” Trods efterlønsdiskussionen opfattes du faktisk som et ganske ærligt og redeligt menneske. I ratingen fik Du laver mange lange sætninger, og så har lytteren du mere end 8 - ikke så langt fra Foghs karakter. nogle gange glemt, hvor du kom fra. Føler du lidt, at “Ja, det var også noget, der overraskede mig positivt. kommunikation er din akilleshæl? Men jeg skal højere op. Jeg hører til på en højere hylde. “Det ved jeg nu ikke, men mange fæstede sig ved det i Jeg føler mig ekstremt forpligtet af det, jeg tror på. begyndelsen, og Elisabeth Arnold skrev til min fød- Men tag ikke fejl. Kritikken for håndteringen af efter- selsdag, at “ordene snor sig”. Omvendt har jeg for stor lønnen mærker jeg stadigvæk i mit indre. Men igen: respekt for vælgerne til at spise dem af med en sound- Lederskab har også noget at gøre med, at man er i bite. Spørgsmålet er, om man skal begrænse budska- stand til i en given situation at træffe beslutninger, berne. Det skal man nok - men min indre diskussion som man godt ved vil ramme en selv, men som kan Nr. 16 | 29. april 2002 | 9 nr.16_side_9-10.qxd 25-04-02 18:55 Side 10 Mandagmorgen være nødvendige af hensyn til helheden. Det kunne I helst ikke gå på akkord med, hvem jeg virkelig er. Som godt spørge mere eksplicit til i ratingen.” statsminister har jeg skullet være mere lukket, end jeg er. I periodens begyndelse snakkede man meget om Giver ratingen dig anledning til at arbejde med at for- “jakkesættet”. Jeg var for lukket, og det var jeg måske bedre dit politiske lederskab på udvalgte områder? også. Men det har jeg kæmpet meget med. Statsmini- “Ja. Når det gælder organiseringen af arbejdet herin- sterrollen var et hylster, som jeg fortolkede sådan, at de, traf jeg beslutning om en bedre kommunikation der blev lagt nogle bånd på mig, og det blev der jo mellem græsrødderne og os inde på Christiansborg. også. Når man er statsminister, er det meget, meget Ratingen bekræfter rigtigheden i den disposition. vigtigt, at man ikke får ridser.” Desuden skal vi have mange af de unge kræfter ind i udviklingsarbejdet. Jeg kan også se, at jeg skal fokuse- Hvordan påvirker det dit lederskab, at du ikke længere re noget mere på visionen, og det bekræfter mig også er statsminister, men “kun” partiformand? i, at det arbejde, vi har sat i gang, er rigtigt.” “På den måde, at der er meget større personlig mulig- hed for at bestemme dagens sammensætning. I stats- Forskel på England og Danmark ministerjobbet er der mange pligter, man ikke kan gå Hvad har du af inspirationskilder i bred forstand til dit uden om, selv om det ikke altid passer én. Det er lederskab? enormt oplivende at kunne være i så tæt kontakt med “Det mest inspirerende er møder med folk fra kultu- så mange mennesker, som jeg er nu. Og der er færre rens verden - litteraturfolk, filmfolk, teaterfolk. Det er bånd på mig som leder. Færre hensyn, der skal tages. tit folk, der brænder igennem. Det har inspireret mig Men omvendt er der også helt nye opgaver, der kom- meget til at fastholde f.eks. bestemte politiske projek- mer, og som vi arbejder intenst med nu.” ter. Noget helt andet er samtaler med ældre politisk engagerede socialdemokrater. Historisk føler jeg mig Hvad har været de største succeser og nederlag i dit po- mest i slægtskab med Jens Otto Krag. Derudover har litiske lederskab? jeg lært meget af møderne i Det Europæiske Råd, hvor “Det har været, at vi nu har den laveste ledighed i 25 år, du hele tiden skal sætte dit aftryk - hele tiden bruge alt, at vi gennemførte arbejdsmarkedsreformen, og at hvad du har, for at nå et resultat. Samtidig aflæser du, vores parti efter 25 års splittelse nu er samlet om EU- hvordan de andre reagerer, ofte i meget anspændte po- politikken. Vi fik et af de baltiske lande med i den litiske situationer. Det er meget inspirerende.” første udvidelse af EU - det er i al beskedenhed en af mine personlige succeser. En anden er, at det lykkedes Tony Blair har ændret meget siden 1997. Er hans stil at åbne for, at også de baltiske lande kan komme med og metoder noget, som du går ind for? Eller går det for i NATO. Og så synes jeg, at Amsterdam-traktaten med vidt nogle gange? beskæftigelseskapitlet og den hjemlige indsats over “Jeg synes faktisk, at Tony Blair har en flot stil. Jeg for de sindslidende skal nævnes. På den negative side hører ikke til dem, der mener, at han er et overfladisk skal nævnes euro-afstemningen og det seneste folke- menneske, der alene bygger sin politik op på tingsvalg, hvor vi overvurderede vores egen evne til at “spindoktori”. Jeg har jo været rimelig tæt på. Han er komme igennem med budskaber i medierne. Samtidig et ærligt menneske, der er dybt engageret i sit job. Men undervurderede vi vores modstander. Den kommuni- spindoktormetoderne og de andre arbejdsmetoder - kationsmæssige side af efterlønssagen er et andet ek- det kan vi ikke bruge herhjemme.” sempel, ligesom jeg også kunne have grebet Rushdie- sagen på et tidligere tidspunkt. Den havde ikke fået lov Det er lige smart nok? at passere i dag. Men det bekræfter igen, at der er “Ja. Det passer ikke ind i vores måde at arbejde på, grænser for, hvor meget man kan delegere. I sidste bl.a. fordi det britiske system er mere konfrontatorisk, ende lander det altid på statsministerens bord. I øvrigt hvilket nok skyldes, at det er et topartisystem. Det pas- har det været livgivende at blive gruppeformand igen ser ikke til dansk mentalitet.” og genoptage samarbejdet med en masse folk. Så ly- sten til at komme igen er ikke blevet mindre. Den bli- Hvad har du skullet kæmpe med på det personlige ver faktisk større for hver dag, der går,” siger Nyrup. plan? Hvad har været de største hurdler? “Jeg er dybest set et meget puritansk menneske. Jeg vil Frans Rønnov | [email protected] 10 | Nr. 16 | 29. april 2002.
Recommended publications
  • Forenet I Mangfoldighed
    FORENET I MANGFOLDIGHED EUROPA 28 AF YLVA NILSSON EUROPA-PARLAMENTET Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2010 ISBN 978-92-823-3212-2 © De Europæiske Fællesskaber, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Denmark Forord ar Den europæiske Union med Lissabon-traktaten fået et solidt og lang- tidsholdbart fundament for sin videre udvikling i de europæiske folks tje- Hneste? Udfordringer skorter det ikke på. Vi nævner i flæng den finansielle og økonomiske krise, euroens stabilitet, klimaændringer, energiforsyning og -sikkerhed, en fælles udenrigstjeneste til varetagelse bl.a. af fredsbevarende operationer og udviklings- bistand, udvidelser, reform af Den fælles Landbrugspolitik og diskussion om de langsigtede budgetprioriteter, Lissabon-traktaten, som trådte i kraft 1. december 2009, giver rammerne og værk- tøjerne. Det er op til institutionerne og det politiske lederskab at levere varen. Og EU skal definere og finde sin rolle på den globale scene. Der er jo rent faktisk opnået en hel del, siden det egentlige samarbejde startede i slutningen af 1950'erne. Den institutionelle balance ser ud til at fungere - det er i hvert fald svært at forestille sig et alternativ, som kan skabe bedre resultater. Ideen om en uafhængig Kommission, et demokratisk valgt Parlament og et Ministerråd med ansvar over for de nationale parlamenter har vist sig at være langtidsholdbar. Når man kigger på udviklingen i samarbejdet siden Rom-traktatens ikrafttræden i 1958 kan man godt blive lidt overvældet og imponeret af resultaterne. De oprinde- lige seks medlemslande er blevet til 27 og bliver formentlig snart endnu flere. Det splittede, sønderbombede og forarmede Europa efter 2. verdenskrig og den kolde krig er blevet et demokratisk, fredeligt og socialt Europa med næsten en halv mil- liard indbyggere.
    [Show full text]
  • Danish Cold War Historiography
    SURVEY ARTICLE Danish Cold War Historiography ✣ Rasmus Mariager This article reviews the scholarly debate that has developed since the 1970s on Denmark and the Cold War. Over the past three decades, Danish Cold War historiography has reached a volume and standard that merits international attention. Until the 1970s, almost no archive-based research had been con- ducted on Denmark and the Cold War. Beginning in the late 1970s, however, historians and political scientists began to assess Danish Cold War history. By the time an encyclopedia on Denmark and the Cold War was published in 2011, it included some 400 entries written by 70 researchers, the majority of them established scholars.1 The expanding body of literature has shown that Danish Cold War pol- icy possessed characteristics that were generally applicable, particularly with regard to alliance policy. As a small frontline state that shared naval borders with East Germany and Poland, Denmark found itself in a difficult situation in relation to the North Atlantic Treaty Organization (NATO) as well as the Soviet Union. With regard to NATO, Danish policymakers balanced policies of integration and screening. The Danish government had to assure the Soviet Union of Denmark’s and NATO’s peaceful intentions even as Denmark and NATO concurrently rearmed. The balancing act was not easily managed. A review of Danish Cold War historiography also has relevance for con- temporary developments within Danish politics and research. Over the past quarter century, Danish Cold War history has been remarkably politicized.2 The end of the Cold War has seen the successive publication of reports and white books on Danish Cold War history commissioned by the Dan- ish government.
    [Show full text]
  • University of Copenhagen
    En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953 Hansen, Kasper Møller; Ringsmose, Jens Publication date: 2006 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Hansen, K. M., & Ringsmose, J. (2006). En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953. Institut for Statskundskab. Download date: 29. sep.. 2021 En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 1953 Kasper Møller Hansen og Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Arbejdspapir 2006/10 0 Institut for Statskundskab Københavns Universitet Øster Farimagsgade 5 Postboks 2099 1014 København K ISSN 0906-1444 ISBN 87-7393-556-5 1 En historisk analyse af partilederskift i Danmark efter 19531 ”Opsigelsen bunder primært i den manglende sandsynlighed for opfyldelse af sæsonens målsætning” (23-12-2004 - Pressemeddelelse fra FC Nordsjælland A/S). ”Det er mig, der har haft lederskabet. Jeg har gjort det så godt jeg kunne, men resultatet er langt fra godt nok, og det påtager jeg mig ansvaret for” (Mogens Lykketoft, 8-2-2005) Kasper M. Hansen og Jens Ringsmose Institut for Statskundskab hhv. Københavns Universitet & Syddansk Universitet E-mail: [email protected] & [email protected] Resumé I de seneste 50 år har de fire gamle partier i dansk politik skiftet leder 26 gange. 16 af disse lederskift har været motiveret af manglende målopfyldelse i forhold til fire strategiske partimål – stemmemaksimering, regeringsdeltagelse, intern sammenhold og policy- indflydelse. Nederlag i relation til elektorale arena er den dominerende årsag til partilederskift. Det er imidlertid undtagelsen frem for reglen at et lederskifte resulterer i forbedret målopfyldelse inden for det første år efter skiftet. De resterende 10 lederskift har været foranlediget af dårligt helbred, dødsfald eller frivillig afgang og fandt – i helt overvejende omfang – sted i årene 1953-1973.
    [Show full text]
  • The Political Elites' Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden
    The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden Written by Mia Lund Bekke Denise Helt Persson Development & International Relations Dissertation Supervisor: Wolfgang Zank Aalborg University, 2015 Page 1 of 99 Preface The dissertation finishes our master degree in Development and International Relations with the headline “The Political Elites’ Discourse of Right-Wing Populist Parties in Denmark and Sweden”. The dissertation has been carried out as a comparative study of Denmark and Sweden, focusing on the mainstream parties' acceptance of right-wing populist parties in each country. It is examined by a discourse analysis based on Laclau and Mouffe's discourse theory supplemented by Fairclough's concept ‘order of discourse’. We would like to take this opportunity to thank our supervisor Wolfgang Zank for his educational inputs and dedication. Page 2 of 99 Table of Content Abstract ............................................................................................................................................... 5 Introduction ........................................................................................................................................ 6 Problem Area ...................................................................................................................................... 7 Problem statement and modification .......................................................................................................... 7 Methodology ......................................................................................................................................
    [Show full text]
  • Taxonomy of Minority Governments
    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
    [Show full text]
  • The Dilemmas of Nordic Welfare Policies
    © N.F. Christiansen/ARAB 2002 p. 1 (9) Nationalist Challenges – the Dilemmas of Nordic Welfare Policies By Niels Finn Christiansen University of Copenhagen Centre for the Study of Working Class Culture “The Social Democratic governments created a collective understanding telling that ‘there are no problems’ and that ‘we are best in the world.’ Thereby they prevented the Centre-Left in drawing up a big comprehensive project which could fill the common people with enthusiasm.” (The vice-president of the Danish Trade Union Federation, LO, Tine Aurvig-Huggenberger in a comment about the present state of the Danish Social Democratic Party. Politiken September 7 2002) Throughout the twentieth century nationalism in its many variants has constituted a major challenge to the progress and consolidation of the socialist labour movements. Scores of books and articles by politicians, political theorists as well as academics have been written about the intricate relationships between socialism and nationalism, but the theme is remarkably absent in the general studies of the history of socialism. The problematic covers a wide range of historical situations from the traumatic break down of the Second International in 1914 under the stress of the great war until the last decade where we have witnessed the emergence in Western Europe of new populist/nationalist movements and political parties which harvest most of their electoral support from the Socialist/Social Democratic labour movements. In this essay I intend to trace the historical roots of contemporary
    [Show full text]
  • Practicals9 1.1 Reading
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Max Planck Institut for Demographic Research, Rostock March 2009 www.biostat.ku.dk/~bxc/APC/MPIDR-2009 (Compiled Sunday 29th March, 2009 at 01:23) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] http://www.biostat.ku.dk/~bxc/ Eva Gelnarova Institute of Biostatistics and Analyses, Masaryk University, Brno Czech Republic [email protected] Contents 1 Introduction to computing and practicals9 1.1 Reading . .9 1.2 Introduction to exercises . .9 1.2.1 Datasets and how to access them. .9 1.2.2 R-functions . .9 1.2.3 Solutions . .9 1.3 Probability concepts in follow-up studies . 10 Bibliography 13 2 Practical exercises 15 2.1 Danish primeministers . 15 2.2 Reading and tabulating data . 18 2.3 Rates and survival . 20 2.4 Age-period model . 22 2.5 Age-cohort model . 24 2.6 Age-drift model . 25 2.7 Age-period-cohort model . 26 2.8 Age-period-cohort model for triangles . 27 2.9 Using apc.fit etc...................................... 31 2.10 Lung cancer: the sex difference . 33 2.11 Prediction of breast cancer rates . 34 3 Solutions to exercises 35 3.1 Danish primeministers . 35 3.2 Reading and tabulating data . 41 3.3 Rates and survival . 48 3.4 Age-period model . 53 3.5 Age-cohort model . 62 3.6 Age-drift model . 66 3.7 Age-period-cohort model . 70 3.8 Age-period-cohort model for triangles . 77 3.9 Using apc.fit etc.....................................
    [Show full text]
  • Ÿþm Icrosoft W
    Chapter 6 Chapter 6 Trends and Conclusions This study has focused on significant shifts in Denmark's official support to Southern Africa during the era of colonialism and apartheid. These shifts reveal what players were around and what factors ultimately proved decisive for the development of Danish policy. A number of conclusions can be drawn from the study. First, it shows that the Danish approach can be divided into two main periods; the first concentrating on financial support to victims of apartheid (1960- 78) and the second on financial and political sanctions (1978-1992). Second, different actors developed and formed Danish policies in these periods, namely politicians, state officials, NGOs and other representatives of Danish civil society. And they played different roles in the two mentioned periods. Third, the official Danish support and its political impact was of a flexible nature. The technical/administrative substance of the support on the one hand, and the political profile on the other, were not always linked, and their development was to a large extent formed by domestic issues. Main periods 1960-78 official Danish policy towards southern Africa was to develop and provide financial support to the struggle against racism and imperialism in Southern Africa. This policy was inspired by public attention and the involvement of NGOs, trade unions, youth organisations, political parties in their capacity as grass roots structures and of committees established to express solidarity and lobby official policies. The impetus in the first half of the 1960s was the brutality of the South African regime, as shown in the Sharpeville massacre, the banning of ANC and PAC and the trials against the political leaders of these organisations.
    [Show full text]
  • Tracing the Treaties of the EU (March 2012)
    A Union of law: from Paris to Lisbon — Tracing the treaties of the EU (March 2012) Caption: This brochure, produced by the General Secretariat of the Council and published in March 2012, looks back at the history of European integration through the treaties, from the Treaty of Paris to the Treaty of Lisbon. Source: General Secretariat of the Council. A Union of law: from Paris to Lisbon – Tracing the treaties of the European Union. Publications Offi ce of the European Union. Luxembourg: March 2012. 55 p. http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/librairie/PDF/QC3111407ENC.pdf. Copyright: (c) European Union, 1995-2013 URL: http://www.cvce.eu/obj/a_union_of_law_from_paris_to_lisbon_tracing_the_treaties_of_the_eu_march_2012-en- 45502554-e5ee-4b34-9043-d52811d422ed.html Publication date: 18/12/2013 1 / 61 18/12/2013 CONSILIUM EN A Union of law: from Paris to Lisbon Tracing the treaties of the European Union GENERAL SECRETARIAT COUNCIL THE OF 1951–2011: 60 YEARS A UNION OF LAW THE EUROPEAN UNION 2010011 9 December 2011 THE TREATIES OF Treaty of Accession of Croatia,ratification in progress 1 December 2009 Lisbon Treaty, 1 January 2007 THE EUROPEAN UNION Treaty of Accession of Bulgaria and Romania, Treaty establishing a Constitution29 for October Europe, 2004 signed on did not come into force Lisbon: 13 December 2007 CHRON BOJOTUJUVUJPO $PVODJMCFDPNFT Treaty of Accession of the Czech Republic, Estonia, Cyprus, Latvia, t ЅF&VSPQFBO 1 May 2004 CFUXFFOUIF&VSPQFBO Lithuania, Hungary, Malta, Poland, Slovenia and Slovakia, t - BXNBLJOH QBSJUZ
    [Show full text]
  • Confidential: for Review Only
    BMJ Confidential: For Review Only Does the stress of politics kill? An observational study comparing premature mortality of elected leaders to runner-ups in national elections of 8 countries Journal: BMJ Manuscript ID BMJ.2015.029691 Article Type: Christmas BMJ Journal: BMJ Date Submitted by the Author: 02-Oct-2015 Complete List of Authors: Abola, Matthew; Case Western Reserve University School of Medicine, Olenski, Andrew; Harvard Medical School, Health Care Policy Jena, Anupam; Harvard Medical School, Health Care Policy Keywords: premature mortality, politics https://mc.manuscriptcentral.com/bmj Page 1 of 46 BMJ 1 2 3 Does the stress of politics kill? An observational study comparing accelerated 4 5 6 mortality of elected leaders to runners-up in national elections of 17 countries 7 8 Confidential: For Review Only 9 10 1 2 3 11 Andrew R. Olenski, B.A., Matthew V. Abola, B.A., , Anupam B. Jena, M.D, Ph.D. 12 13 14 15 1 Research assistant, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 16 Longwood Avenue, Boston, MA 02115. Email: [email protected] . 17 18 2 19 Medical student, Case Western Reserve University School of Medicine, 2109 Adelbert 20 Rd., Cleveland, OH 44106. Phone: 216-286-4923; Email: [email protected]. 21 22 3 Associate Professor, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 23 24 Longwood Avenue, Boston, MA 02115; Tel: 617-432-8322; Department of Medicine, 25 Massachusetts General Hospital, Boston, MA; and National Bureau of Economic 26 Research, Cambridge, MA. Email: [email protected]. 27 28 29 30 31 Corresponding author from which reprints should be requested: 32 33 Anupam Jena, M.D., Ph.D.
    [Show full text]
  • Wilfried Loth Building Europe
    Wilfried Loth Building Europe Wilfried Loth Building Europe A History of European Unification Translated by Robert F. Hogg An electronic version of this book is freely available, thanks to the support of libra- ries working with Knowledge Unlatched. KU is a collaborative initiative designed to make high quality books Open Access. More information about the initiative can be found at www.knowledgeunlatched.org This work is licensed under the Creative Commons Attribution-NonCommercial-NoDerivs 4.0 License. For details go to http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/4.0/. ISBN 978-3-11-042777-6 e-ISBN (PDF) 978-3-11-042481-2 e-ISBN (EPUB) 978-3-11-042488-1 Library of Congress Cataloging-in-Publication Data A CIP catalog record for this book has been applied for at the Library of Congress. Bibliographic information published by the Deutsche Nationalbibliothek The Deutsche Nationalbibliothek lists this publication in the Deutsche Nationalbibliografie; detailed bibliographic data are available in the Internet at http://dnb.dnb.de. © 2015 Walter de Gruyter GmbH, Berlin/Boston Cover image rights: ©UE/Christian Lambiotte Typesetting: Michael Peschke, Berlin Printing: CPI books GmbH, Leck ♾ Printed on acid free paper Printed in Germany www.degruyter.com Table of Contents Abbreviations vii Prologue: Churchill’s Congress 1 Four Driving Forces 1 The Struggle for the Congress 8 Negotiations and Decisions 13 A Milestone 18 1 Foundation Years, 1948–1957 20 The Struggle over the Council of Europe 20 The Emergence of the Coal and Steel Community
    [Show full text]
  • NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre
    NOTAT [Dato] [Sagsnr] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Dan- marks 1. grundlov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret un- der Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget mini- sterium under navnet Ministeriet for offentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisektoren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet æn- drede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 ændredes navnet til Transportmi- nisteriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsregle- mentet, og navnet blev ændret til Transport- og Bygningsministe- riet. I 2016 overtog ministeriet boligområdet, og navnet blev æn- dret til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportmi- nister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Boligministeriet. I 2021 rykkede boligområdet til Indenrigs- og Boligministeriet, så ministeriet igen blev Transportministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportmini- stre gennem tiderne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Benny Engel- 27. juni 2019 Mette Frede- brecht riksen Side 2/10 Ole Birk Ole- 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke sen 2016 Rasmussen Hans Chri- 28. juni 2015 28. november Lars Løkke stian Schmidt 2016 Rasmussen Magnus Heu- 3. februar 28. juni 2015 Helle Thor- nicke 2014 ning-Schmidt Pia Olsen 9. august 2013 3. februar Helle Thor- Dyhr 2014 ning-Schmidt Henrik Dam 3. oktober 9. august 2013 Helle Thor- Kristensen 2011 ning-Schmidt Hans Chri- 23.
    [Show full text]