DOCSLIB.ORG

Anetavle for Politikeren J.C. Christensen

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text

Load more

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren J.C. Christensen (1856-1930) Udarbejdet og samlet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold J.C. Christensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 04 Mere omfattende anetavle s. 06 Slægtskabet til fhv. statsminister Knud Kristensen s. 34 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 35 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 36 Slægtskabet til advokaten Kristian Mogensen s. 37 Slægtskabet til salmedigteren Karl Laurids Aastrup s. 38 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 39 Efterskrift s. 40 3 J.C. Christensen Jens Christian Christensen, 21.11.1856-19.12.1930, dansk politiker. Christensen stammede fra en hedegård i Vestjylland, blev lærer og underviste fra 1877 forskellige steder, 1886- 1901 i Stadil. Provisorietiden vakte ham politisk; han blev sognerådsformand i 1888 og valgtes januar 1890 som tilhænger af C. Berg til Folketinget i Ringkøbingkredsen, som han beholdt til 1924. Christensen fandt sig hurtigt til rette på Rigsdagen. Da Berg døde i 1891, blev det ham, der videreførte hans kamp mod det moderate Venstres forhandlingspolitik. Da dette parti ved valget i 1895 tabte sit knappe flertal for 1894-forliget med Højre, sluttede de oppositionelle Venstregrupper sig sammen til Venstrereformpartiet med Christensen som den reelle leder og magtfulde formand for finansudvalget. Statskassen blev nu systematisk lænset og enhver reformlovgivning standset, indtil folketingsparlamentarismen var gennemført. Da dette skete ved Systemskiftet i 1901, blev Christensen den virkelige regeringschef i ministeriet Deuntzer, selvom han formelt var kirke- og undervisningsminister. På dette felt indledte han bl.a. en demokratisering af kirken og gennemførte den store skolereform af 1903. Hans største opgave var tilrettelæggelsen af den nødvendige forsvarsreform. Selve reformen blev forberedt 1902-08 af en kommission. Til forberedelsen hørte også udskillelsen i 1905 af de forsvarsuvillige dele af partiet og Christensens dristige forsøg på gennem hemmelige samtaler mellem L.C.F. Lütken og den tyske generalstabschef 1902-03 og 1906-07 først at orientere sig om tyskernes opfattelse af Danmark og dernæst at få dem overbevist om, at Danmark i tilfælde af krig mellem England og Tyskland i det mindste ville forholde sig neutralt. I 1905 blev han konseilspræsident og overtog samtidig begge de militære ministerier. Hans regering fortsatte Venstres reformværk, bl.a. nyordnedes den kommunale valgret og toldloven, indtil P.A. Albertis selvafsløring 8.9.1908 bragte ministeriet til fald. En rigsretsdom i 1910 frifandt Christensen, men dadlede ham for, at han havde vist Alberti for stor tillid. Han trådte herefter i baggrunden, men forblev en overmåde stærk politiker inden for Venstre. I 1909 var han i nogle måneder forsvarsminister for at gennemføre forsvarslovene. Da de forskellige Venstregrupper i 1910 samledes i partiet Venstre, blev han enstemmigt valgt til formand. Han ville dog ikke indtræde i ministeriet Klaus Berntsen, men fældede 1913 sit eget partis ministerium, fordi han fandt dets grundlovsforslag for vidtgående. 1916- 18 var han kontrolminister for Venstre i ministeriet C.Th. Zahle og 1920-22 kirkeminister i ministeriet Niels Neergaard. (Lorenz Rerup: J.C. Christensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 4. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56786) 4 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder (* angiver at slægtsforbindelsen er usikker) Anenr. Navn Født Død Bopæl 1 Jens Christian Christensen 21.11.1856 19.12.1930 Stadil, Hee Forældre 2 Mads Christian Christensen 28.10.1827 04.04.1904 Hoven 3 Karen Jensdatter 08.02.1833 30.07.1879 Hoven Bedsteforældre 4 Christen Pallesen 1779 18.03.1831 Hoven 5 Kirsten Marie Jensdatter 1785 16.09.1874 Hoven 6 Jens C. Christoffersen 1797 27.09.1852 Hoven 7 Ane Marie Hansdatter 05.04.1805 02.08.1877 Hoven Oldeforældre 8 Palle Nielsen 1740 21.01.1817 Hoven 9 Mette Christensdatter 1746 09.03.1825 Hoven 10 Jens Andersen Videbæk 16.02.1734 20.12.1785 Grindsted 11 Kirsten Nielsdatter 1742 16.12.1785 Grindsted 12 Hans Christoffer Pedersen 1762 21.06.1830 Hoven 13 Karen Christensdatter ca. 1761 01.11.1831 Hoven 14 Hans Madsen Sønderby 1771 03.01.1857 Hoven 15 Johanne Nielsdatter 1780 27.11.1866 Hoven Tipoldeforældre 16 Niels Pallesen ca. 1712 1787 Hoven 17 Karen (?) ca. 1706 1779 Hoven 18 Christen Christensen ca. 1708 1773 Hoven 19 Anne Jacobsdatter sep. 1719 1783 Hoven 20 Anders Madsen Videbæk 24.02.1680 11.12.1741 Vorgod 21 Dorethe Thomasdatter ca. 1690 før 1766 Vorgod 22 Niels Madsen Dal 1699 1784 Grindsted 23 Else Ebbesdatter 1703 1776 Grindsted 24 Peder Jensen 1726 1794 Hoven 25 Valborg E. Berntsdatter 1726 1790 Hoven 28 Mads Sørensen Sønderby 1737 03.03.1837 Borris 29 Mette Thomasdatter 1737 1773 Borris 30 Niels Nielsen Pilgaard ca. 1730 01.03.1822 Brejning 31 Ane Marie Pedersdatter ca. 1729 1785 Brejning Tip-tip-oldeforældre 38 Jacob Pedersen ca. 1687 feb. 1732 Hoven 39 Maren Jensdatter ca(?) 1685 (?) 1773 Hoven 40 Mads Andersen ca. 1647 1714 Vorgod 41 Ide Christensdatter juli 1655 18.10.1719 Vorgod 42 Thomas Pedersen ca. 1644 13.05.1728 Vorgod 43 Anne Jensdatter ca. 1652 1728 Vorgod 44 Mads Jensen Dal 1662 1733 Grindsted 45 Kirsten Bertelsdatter 1665 1704 Grindsted 46 Ebbe Pedersen ca. 1670 eft. 1750 Sdr. Omme 47 Margrete Larsdatter ca. 1667 1750 Sdr. Omme 48 Jens Christensen ca. 1697 1743 Hoven 50 Bernt Friderich Hansen 1701 1736 Grindsted 51 Anne Mortensdatter ca. 1702 1773 Grindsted 5 56 Søren Nielsen ca. 1703 30.03.1764 Hoven 57 Sidsel Madsdatter 1708 1743 Hoven 58 Thomas Christensen 1694 1774 Hoven 59 Anna Hansdatter ca. 1705 1792 Hoven 60 Niels Jensen Pilgaard ca. 1690 1763 Brejning 61 NN Madsdatter * Brejning Tip-3-oldeforældre 76 Peder Nielsen * d. Ældre ca. 1663 1734 Hoven 80 Anders Christensen ca. 1600 ca. 1670 Vorgod 88 Jens Olufsen ca. 1620 ca. 1683 Grindsted 89 Else Marie Madsdatter ca. 1635 eft. 1720 Grindsted 90 Bertel Jensen Krag eft. 1696 Slavs hrd. 92 Peder Ebbesen 1715 Lindknud 93 Anne Christensdatter 1706 Lindknud 94 Las Jensen ca. 1620 1708 Sdr. Omme 95 Mette Lasdatter ca. 1640 1707 Sdr. Omme 112 Niels Sørensen Møller ca. 1671 1764 Hoven 113 Karen Hoven 114 Mads Christensen ca. 1674 1739 Hoven 115 Anne Hansdatter ca. 1680 1735 Hoven 116 Christen Pedersen Barslund 1713 Hoven 122 Mads Hansen ca(?) 1660 ca(?) 1740 Brejning Tip-4-oldeforældre 160 Christen Andersen ca. 1570 Vorgod 178 Mads Jensen Slavs hrd. 185 Karen Madsdatter ca. 1615 1699 Lindknud 228 Christen Olufsen ca. 1647 1729 Hoven 229 Apelone Madsdatter 1713 Hoven Tip-5-oldeforældre 456 Oluf Frandsen 1704 Hoven 6 Mere omfattende anetavle Forældre 2. Mads Christian Christensen, født 28.10.1827 i Paabøl i Hoven sogn, døbt 29.10.1827 i hjemmet, død 04.04.1904 i Paabøl i Hoven sogn, begravet 11.04.1904 i Hoven. Gårdejer i Paabøl i Hoven 1855-73 efter svigermoderen. 1873 blev gården solgt til A/S Paabøl Plantage sammen med en sydligere liggende gård, hvis bygninger blev nedrevet. Mads Christians gård blev plantørgård, senere kendt som Paabøl Skovridergård. Mads Christian byggede en ny mindre gård blev øst for åen. (Personalhistorisk tidsskrift 1982 s. 191). Han blev gift med Karen Jensdatter, den 11.11.1855 i Hoven kirke. Børn: 1. i Jens Christian Christensen, også kendt som I.C. Christensen, født 21.11.1856 i Paabøl i Hoven sogn, død 19.12.1930 i Hee sogn. Han blev gift med Karen Kirstine Pedersen, den 21.11.1879 i Hoven. ii Christen Christensen, født 06.10.1858 i Paabøl i Hoven sogn, død 05.09.1867 i Paabøl i Hoven sogn. iii Kirsten Marie Christensen, født 12.12.1860 i Paabøl i Hoven sogn, død 22.12.1935 i København. iv Mads Peter Christensen, født 02.04.1863 i Paabøl i Hoven sogn, død 02.02.1922 i Paabøl i Hoven sogn. Husmand og landpost i Paabøl i Hoven. Han blev gift med (1) Andrea Jensen, den 21.11.1893 i Hoven kirke, født 22.06.1866 i Hug i Vedersø sogn, død 30.05.1904 i Sdr. Grene i Hoven sogn, begravet 07.06.1904 i Hoven. Plejedatter hos mosteren i Hoven. Han blev gift med (2) Ane Katrine Nielsen, den 07.07.1906 i Hoven, født 09.02.1876 i Hulmose i Hoven sogn, død 10.06.1951 i Skjern. v Ane Marie Elisabeth Christensen, født 15.11.1865 i Paabøl i Hoven sogn, død 05.04.1946 i Nørup. Hun blev gift med Niels Nielsen Schelde, den 16.10.1891 i Hoven, født 17.09.1863 i Nørup, død 17.01.1932 i Nørup. vi Christen Christensen, født 27.03.1868 i Paabøl i Hoven sogn, død 01.08.1904 i Hoven. Han blev gift med Katrine Jensen, den 12.11.1897 i Hoven, født 12.08.1870 i Græstrup, død 11.09.1955 i Hoven. vii Peter Marius Christensen, født 18.11.1870 i Paabøl i Hoven sogn, død 07.01.1946 i Hoven. viii Mads Kristian Kristensen, født 01.05.1873 i Paabøl i Hoven sogn, død 13.11.1873. ix Mads Kristian Kristensen, født 29.08.1874 i Paabøl i Hoven sogn, død 20.09.1957 i Skjern.
Recommended publications
  • 1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish Politician, Third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1

    1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish Politician, Third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1

    1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish politician, third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1960-1961 and first Secretary-General of the Organization for Economic Cooperation and Development (OECD) 1961-1969, was born 9 October 1899 in Fløjstrup, close to Vejle, Denmark, and passed away 26 June 1989 in Birkerød, Denmark. He was the son of Niels Kristensen, farmer, and Anne Kirstine Thorkilsen, farmer. On 17 July 1931 he married Ellen Christine Nielsen, teacher. They had one daughter and one son. Source: OECD Paris Sound recordings: http://lccn.loc.gov/92788675 Kristensen was born the second of three children in a farming family in rural Jutland in Denmark and went to school in Veijle and Odense. While his family was quite well off in his early childhood, his parents were forced to sell the farm in 1907 and lost much money due to the inflation of the 1920s. His parents had close ties to the liberal-conservative party Venstre (literally: Left, in the sense of Liberal), the traditional Danish farmers’ party. Kristensen became a member of Venstre’s youth organization in 1918. For several years he worked as a bookkeeper, but, unlike his parents, he decided to continue his education at the age of 21, for which he first needed to successfully complete his secondary school exam. With the exam achieved in 1922, he went on to obtain a degree in Political Science and Economics at the University of Copenhagen in 1927. He then taught at a business school in Aarhus, but due to the continuation of childhood hearing problems he had to give up his desired occupation.
  • Taxonomy of Minority Governments

    Taxonomy of Minority Governments

    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
  • Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models

    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models

    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Center of Statistics and Applications Faculty of Sciences, University of Lisbon 19{21 September 2011 bendixcarstensen.com/APC/Lisbon-2009 (Compiled Tuesday 7th February, 2012 at 17:22) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] www.bendixcarstensen.com Contents 1 Program and introduction2 1.1 Program......................................2 1.2 Reading ......................................3 1.3 Introduction to exercises . .3 1.3.1 Datasets and how to access them. .3 1.3.2 R-functions ................................4 1.4 Concepts in survival and demography . .5 1.4.1 Probability ................................5 1.4.2 Statistics . .6 1.4.3 Competing risks . .7 1.4.4 Demography................................8 Bibliography ...................................... 10 2 Practical exercises 11 2.1 Regression, linear algebra and projection . 11 2.2 Reparametrization of models . 12 2.3 Danishprimeministers.............................. 13 2.4 Reading and tabulating data . 16 2.5 Ratesandsurvival ................................ 17 2.6 Age-period model . 19 2.7 Age-cohort model . 21 2.8 Age-drift model . 22 2.9 Age-period-cohort model . 23 2.10 Age-period-cohort model for trianglular data . 24 2.11 Using apc.fit etc................................. 27 2.12 Histological subtypes of testis cancer . 28 2.13 Lung cancer: the sex difference . 29 2.14 Prediction of breast cancer rates . 30 3 Solutions to exercises 32 3.1 Regression, linear algebra and projection . 32 3.2 Reparametrization of models . 35 3.3 Danishprimeministers.............................. 40 3.4 Reading and tabulating data . 47 3.5 Ratesandsurvival ................................ 55 3.6 Age-period model .
  • Danimarca=Danmark=Denmark

    Danimarca=Danmark=Denmark

    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
  • Besættelsestiden 1940-1945

    Besættelsestiden 1940-1945

    DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk Denne interaktive e-bog er en del af en serie på i alt 12 e-bøger, der omhandler Danmarks historie fra vikingetiden og frem til i dag. Bogen her handler om besættelsestiden fra 1940-1945. Ud over at læse om selve perioden kan du finde billeder, lydklip og historiske kilder og teste din viden i en quiz. Afslutningsvis finder du en liste med forslag til videre læsning om emnet. Alle 12 bøger i serien udgives af formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk, der hører under Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, og er udarbejdet på baggrund af materiale fra hjemmesiden. © 2014 Forfatteren og danmarkshistorien.dk, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Redaktion: Lene Elmegaard Bladt, knowMore. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. ISBN: 978-87-93269-03-3 1 DANMARKSHISTORIEN.DK – BESÆTTELSESTIDEN, 1940-1945 Indledning Besættelsestiden har i hele efterkrigstiden betydet egne præmisser og derfor lurer faren for den letkøbte meget for dansk identitetsdannelse, men aldrig på en dømmesyge. entydig måde. I de første år efter krigen betragtedes Den særlige betydning for dansk identitetsdannelse og besættelsestiden overvejende som en bred national politisk kultur, som besættelsestiden har haft, står i modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. kontrast til den ringe betydning, perioden fik på mere Herefter og indtil i dag har fokus både i den brede strukturelle forhold i Danmark. De fem år under tysk offentlighed og i historikerverdenen været på besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende konflikterne internt i det danske samfund i relation til strukturøkonomiske og institutionelle forhold i det modsætningen mellem samarbejde og modstand.
  • Practicals9 1.1 Reading

    Practicals9 1.1 Reading

    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Max Planck Institut for Demographic Research, Rostock March 2009 www.biostat.ku.dk/~bxc/APC/MPIDR-2009 (Compiled Sunday 29th March, 2009 at 01:23) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] http://www.biostat.ku.dk/~bxc/ Eva Gelnarova Institute of Biostatistics and Analyses, Masaryk University, Brno Czech Republic [email protected] Contents 1 Introduction to computing and practicals9 1.1 Reading . .9 1.2 Introduction to exercises . .9 1.2.1 Datasets and how to access them. .9 1.2.2 R-functions . .9 1.2.3 Solutions . .9 1.3 Probability concepts in follow-up studies . 10 Bibliography 13 2 Practical exercises 15 2.1 Danish primeministers . 15 2.2 Reading and tabulating data . 18 2.3 Rates and survival . 20 2.4 Age-period model . 22 2.5 Age-cohort model . 24 2.6 Age-drift model . 25 2.7 Age-period-cohort model . 26 2.8 Age-period-cohort model for triangles . 27 2.9 Using apc.fit etc...................................... 31 2.10 Lung cancer: the sex difference . 33 2.11 Prediction of breast cancer rates . 34 3 Solutions to exercises 35 3.1 Danish primeministers . 35 3.2 Reading and tabulating data . 41 3.3 Rates and survival . 48 3.4 Age-period model . 53 3.5 Age-cohort model . 62 3.6 Age-drift model . 66 3.7 Age-period-cohort model . 70 3.8 Age-period-cohort model for triangles . 77 3.9 Using apc.fit etc.....................................
  • Mellem Land Og by Landbohøjskolens Historie Fritzbøger, Bo

    Mellem Land Og by Landbohøjskolens Historie Fritzbøger, Bo

    Mellem land og by Landbohøjskolens historie Fritzbøger, Bo Publication date: 2015 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2015). Mellem land og by: Landbohøjskolens historie. Københavns Universitet, SCIENCE Kommunikation. http://www.e-pages.dk/ku/1150/1 Download date: 11. okt.. 2021 MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE Af Bo Fritzbøger MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE PB INDHOLD Forfatter: Bo Fritzbøger, lektor, dr. phil., SAXO-instituttet, FORORD .............................................................................................5 Københavns Universitet. 1. INDLEDNING: 150 ÅR I SAMFUNDETS TJENESTE ....................7 Universitetet for Anvendt Biologi ..................................................7 Styregruppe for bogen: Niels Elers Koch, Birgit Nørrung, Fra højskole til universitet ..............................................................8 Flemming Frandsen og Joakim Groth. Akademisering ..............................................................................8 Produktion og layout: Kenneth Velling Johansen og Svend Landbohøjskolens universitetshistorie ...........................................9 Thaning, SCIENCE Kommunikation, Det Natur- og Bioviden- 2. MATRIKEL NR. 13: LANDBOHØJSKOLENS STED ....................11 skabelige Fakultet, Københavns Universitet. Jorden .........................................................................................11 Korrekturlæsning: Birgitte Nielsen. Gården ........................................................................................11
  • Resumé Af De Offentlige Forhandlinger Fra 1. April 2008

    Resumé Af De Offentlige Forhandlinger Fra 1. April 2008

    OK 2008: Resumé af de offentlige forhandlinger fra 1. april 2008 FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 2. juli: Sygeplejerskerne på enkelte afdelinger vil have 600 kr i timen for overarbej- de, når ventelisterne efter strejken på landets sygehuse skal bringes ned på normalt niveau. Det viser en rundringning, som Ritzau har foretaget til Dansk Sygeplejeråds kredsformænd i de fem regioner. De skal snart forhandle med regioner og sygehusle- delser om, hvor meget sygeplejerskerne skal have ekstra for at hjælpe de tusindvis af aflyste patienter. Dermed er konflikten tilsyneladende ikke helt slut endnu. Den lange strejke har efterladt mere end 370.000 aflyste operationer og behandlinger, som det vil tage et år at få bugt med. Forudsat at sygeplejersker og læger kan arbejde ekstra. Det vil de gerne, men arbejdsgiverne skal til lommerne. - Det lykkedes os ikke ved det centrale forhandlingsbord at få indfriet de krav, vi havde til overenskomsten, og det har betydning for de krav, vi stiller nu, siger Jytte Wester, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland. Hun henviser til, at det under det meste af den to måneder lange konflikt var et ulti- mativt krav, at lønnen steg med 15 procent. Men sundhedspersonalet endte med at acceptere 13,3 procent. - Vores medlemmer løber ikke rundt med armene over hovedet. De har godt nok stemt ja, i erkendelse af at det var det bedst opnåelige med den situation, vi var i, siger Helle Dirksen fra Kreds Sjælland. Udmeldingerne ærgrer Danske Regioners formand, Bent Hansen. - Det er en mærkværdig politik, at de stadig har brug for at melde ud, at de er util- fredse.
  • Confidential: for Review Only

    Confidential: for Review Only

    BMJ Confidential: For Review Only Does the stress of politics kill? An observational study comparing premature mortality of elected leaders to runner-ups in national elections of 8 countries Journal: BMJ Manuscript ID BMJ.2015.029691 Article Type: Christmas BMJ Journal: BMJ Date Submitted by the Author: 02-Oct-2015 Complete List of Authors: Abola, Matthew; Case Western Reserve University School of Medicine, Olenski, Andrew; Harvard Medical School, Health Care Policy Jena, Anupam; Harvard Medical School, Health Care Policy Keywords: premature mortality, politics https://mc.manuscriptcentral.com/bmj Page 1 of 46 BMJ 1 2 3 Does the stress of politics kill? An observational study comparing accelerated 4 5 6 mortality of elected leaders to runners-up in national elections of 17 countries 7 8 Confidential: For Review Only 9 10 1 2 3 11 Andrew R. Olenski, B.A., Matthew V. Abola, B.A., , Anupam B. Jena, M.D, Ph.D. 12 13 14 15 1 Research assistant, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 16 Longwood Avenue, Boston, MA 02115. Email: [email protected] . 17 18 2 19 Medical student, Case Western Reserve University School of Medicine, 2109 Adelbert 20 Rd., Cleveland, OH 44106. Phone: 216-286-4923; Email: [email protected]. 21 22 3 Associate Professor, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 23 24 Longwood Avenue, Boston, MA 02115; Tel: 617-432-8322; Department of Medicine, 25 Massachusetts General Hospital, Boston, MA; and National Bureau of Economic 26 Research, Cambridge, MA. Email: [email protected]. 27 28 29 30 31 Corresponding author from which reprints should be requested: 32 33 Anupam Jena, M.D., Ph.D.
  • Anetavle for Politikeren Knud Kristensen

    Anetavle for Politikeren Knud Kristensen

    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren Knud Kristensen (1880-1962) Samlet og udarbejdet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold Knud Kristensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 05 Mere omfattende anetavle s. 09 Slægtskabet til fhv. statsminister J.C. Christensen s. 49 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 50 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 52 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 53 Slægtskabet til musikeren Lars Hannibal s. 54 Slægtskabet til coachen B.S. Christiansen s. 55 Slægtskabet til politikeren A.C. Normann s. 56 Slægtskabet til politikeren Christian Mejdahl s. 57 Slægtskabet til skuespilleren Pernille Højmark s. 58 Efterskrift s. 59 3 Knud Kristensen (1880-1962) Knud Kristensen var gårdejer i Ødsted ved Vejle 1907-20 og gårdejer i Biviumgaard i Humlebæk 1920-57. Han var statsminister i Venstreregeringen 1945-47. Under besættelsen var han indenrigsminister, og han sad i Folketinget for Venstre 1920-29 og 1932-49. Hans bondemanerer og jyske sindighed gav ham folkelig appel, ikke mindst i den urolige tid efter befrielsen.
  • Rollespil – Grundloven 1915

    Rollespil – Grundloven 1915

    GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK en 5. juni 1849 gik Danmark fra ene- blive ved med at være konge, blev han Dvælde til demokrati. nødt til at afgive noget af magten til sine Enevælde vil sige, at der er en konge, undersåtter. I 1848 udnævnte han derfor der regerer over landet. Når Danmarks en ny regering, og denne blev sat til at Frederik d. 7. gik med til at skrive un- udarbejde Danmarks grundlov, der blev der på Danmarks første grundlov, var underskrevet i juni det næste år. det ikke, fordi han syntes, det var dan- Grundloven fra 1849 gav folket nogle skernes tur til at bestemme over sig selv, nye rettigheder, som man aldrig før hav- men snarere fordi han blev presset til de haft. For eksempel var det ikke læn- det. Den franske revolution i slutningen gere muligt at fængsle folk, med mindre af 1700-tallet havde givet folk idéer om de faktisk havde begået en forbrydelse. medbestemmelse, og det var med al ty- Desuden skulle danskerne fra nu af have delighed blevet klart, at det var med li- ytringsfrihed, hvilket vil sige, at de måtte vet på spil, at de kongelige satte sig imod sige eller skrive lige, hvad de havde lyst de nye strømninger. til, også selvom det, de havde lyst til, var at kritisere kongen. Før denne lov blev indført, kunne man blive arresteret for Danskernes nye rettigheder majestætsfornærmelse, hvis man kom til Frederik d. 7. forstod, at hvis han ville at udtrykke sig for kritisk. TEKSTER · GRUNDLOVEN 1915 · s. 2 Folketinget og Landstinget Europa sloges, forsøgte danskerne at hol- Fra nu af var det ikke kun kongen, der de lav profil.
  • NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre

    NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre

    NOTAT [Dato] [Sagsnr] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Dan- marks 1. grundlov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret un- der Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget mini- sterium under navnet Ministeriet for offentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisektoren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet æn- drede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 ændredes navnet til Transportmi- nisteriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsregle- mentet, og navnet blev ændret til Transport- og Bygningsministe- riet. I 2016 overtog ministeriet boligområdet, og navnet blev æn- dret til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportmi- nister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Boligministeriet. I 2021 rykkede boligområdet til Indenrigs- og Boligministeriet, så ministeriet igen blev Transportministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportmini- stre gennem tiderne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Benny Engel- 27. juni 2019 Mette Frede- brecht riksen Side 2/10 Ole Birk Ole- 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke sen 2016 Rasmussen Hans Chri- 28. juni 2015 28. november Lars Løkke stian Schmidt 2016 Rasmussen Magnus Heu- 3. februar 28. juni 2015 Helle Thor- nicke 2014 ning-Schmidt Pia Olsen 9. august 2013 3. februar Helle Thor- Dyhr 2014 ning-Schmidt Henrik Dam 3. oktober 9. august 2013 Helle Thor- Kristensen 2011 ning-Schmidt Hans Chri- 23.