DOCSLIB.ORG

Anetavle for Politikeren Knud Kristensen

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Anetavle for Politikeren Knud Kristensen Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren Knud Kristensen (1880-1962) Samlet og udarbejdet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold Knud Kristensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 05 Mere omfattende anetavle s. 09 Slægtskabet til fhv. statsminister J.C. Christensen s. 49 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 50 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 52 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 53 Slægtskabet til musikeren Lars Hannibal s. 54 Slægtskabet til coachen B.S. Christiansen s. 55 Slægtskabet til politikeren A.C. Normann s. 56 Slægtskabet til politikeren Christian Mejdahl s. 57 Slægtskabet til skuespilleren Pernille Højmark s. 58 Efterskrift s. 59 3 Knud Kristensen (1880-1962) Knud Kristensen var gårdejer i Ødsted ved Vejle 1907-20 og gårdejer i Biviumgaard i Humlebæk 1920-57. Han var statsminister i Venstreregeringen 1945-47. Under besættelsen var han indenrigsminister, og han sad i Folketinget for Venstre 1920-29 og 1932-49. Hans bondemanerer og jyske sindighed gav ham folkelig appel, ikke mindst i den urolige tid efter befrielsen. Hans statsministertid var præget af diskussionerne om Sydslesvigs mulige indlemmelse i Danmark, hvor Knud Kristensen over for Folketingets flertal fastholdt, at muligheden skulle holdes åben. Efter sin afgang forlod han både Folketinget og Venstre og var i 1953 medstifter af højrefløjspartiet De Uafhængige. Baggrund og tiden under besættelsen Knud Kristensen var af gårdmandsslægt og født og opvokset i Vestjylland ved Ringkøbing Fjord. Han købte og drev en gård nær Vejle, men skiftede den ud med en ved Humlebæk i Nordsjælland, da han blev indvalgt i Folketinget for Venstre i 1920. Han spillede ingen fremtrædende rolle i dansk politik i mellemkrigstiden, selvom hans indflydelse i Venstre voksede med ancienniteten. Ved Danmarks besættelse i 1940 havde han dog nået en så fremtrædende position, at han i juli 1940 blev indenrigsminister i den første af besættelsestidens samlingsregeringer. Knud Kristensen og Venstre tog sig betalt for regeringsdeltagelsen, blandt andet ved at kræve en betragtelig reallønstilbagegang for arbejderne, hvilket Socialdemokratiet måtte godtage. Knud Kristensen forblev indenrigsminister frem til 1942 hvor han trådte tilbage, fordi han nægtede at sidde i et ministerium med Erik Scavenius som statsminister. Statsministertid og Sydslesvig-spørgsmålet Ligesom de fleste politikere, der deltog i samarbejds- og forhandlingspolitikken under besættelsen, havde Knud Kristensen været afvisende over for modstandsbevægelsen og til forskel fra eksempelvis Socialdemokratiet og De Konservative havde Venstre kun haft ringe kontakt med modstandsbevægelsen. Efter befrielsen erklærede Knud Kristensen dog, at han havde taget fejl af modstandsbevægelsen. Sammen med hans afvisning af at sidde i regering med Scavenius indgød dette respekt i brede kredse. Da Socialdemokratiet ved valget i 1945 gik tilbage med 18 mandater, mens Venstre gik 10 frem, blev resultatet en Venstre-regering med Knud Kristensen som statsminister. I en urolig tid ønskede mange en statsminister, der signalerede solid bondefornuft. Knud Kristensen var dog ikke et naturtalent som statsminister. Han kendte ikke mange mennesker uden for en snæver kreds, han var en svag leder af 4 ministermøderne, og han kunne finde på at rejse til udlandet uden at sige det til nogen. I Sydslesvig-spørgsmålet insisterede han på sin ret til at have en anden holdning som privatperson end som statsminister, hvilket skabte forvirring i udlandet og kritik fra oppositionen. Netop Sydslesvig-spørgsmålet kom til at dominere statsministertiden. Et flertal i Folketinget ønskede at fastholde 1920-grænsen. Dette var også regeringens officielle holdning, men i løbet af 1946 udviklede Knud Kristensen en stærk personlig interesse i Sydslesvig-spørgsmålet og gjorde sig på offentlige møder til talsmand for en grænserevision, selvom han over for Folketinget måtte bekræfte regeringens officielle politik. Knud Kristensen kunne høste stor popularitet i Sydslesvig-sagen, da et flertal af befolkningen var tilhængere af en indlemmelse af i det mindste dele af Sydslesvig, mens de konservative under Christmas-Møller var splittede i spørgsmålet. Venstre kunne således fremstå som det eneste af de store partier, der kæmpede for de danske syd for grænsen. Knud Kristensens ”private” holdning i Sydslesvig-sagen førte i sidste ende til regeringens fald i 1947, hvor De Radikale ikke længere kunne godtage dobbeltspillet. Venstre fik stor fremgang ved det følgende valg på grund af Knud Kristensens holdning, men måtte af samme årsag afgive regeringsmagten. Hans Hedtoft dannede efter valget en socialdemokratisk mindretalsregering og overtog til Knud Kristensens store harme hans egen udenrigsminister Gustav Rasmussen, som de facto havde modarbejdet sin statsminister i Sydslesvig-spørgsmålet. Efter afgangen Knud Kristensen trådte ud af Folketinget i 1949 i protest mod tingets valne holdning i Sydslesvig-spørgsmålet. Han trådte samme år tilbage som Venstres formand. I 1953 forlod han helt Venstre i protest mod den nye grundlovs afskaffelse af to- kammersystemet. Samme år var han medstifter af det højreorienterede parti De Uafhængige, der dog først opnåede repræsentation i Folketinget i 1960, efter at Knud Kristensen havde trukket sig tilbage fra politik. Med sin stærke jyske accent og sit bevidste spil på rollen som den ligefremme og uimponerede bonde sikrede Knud Kristensen sig en vis folkelig appel. Han blev tillige udødeliggjort gennem flere vestjyske one-liners, såsom "a sæjer walbekom" som var hans kommentar til Hedtoft, da denne overtog Gustav Rasmussen som udenrigsminister, samt "hvis det æ fakta, så benægter a fakta", som dog er af ældre dato, men ofte tilskrives ham. (https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/knud-kristensen-1880-1962/) 5 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder Anenr. Navn Født Død Bopæl 1 Knud Kristensen 26.10.1880 29.09.1962 Humlebæk Forældre 2 Ole Christensen 10.01.1846 17.07.1936 Hover 3 Kirstine Knudsen 25.01.1846 09.01.1936 Hover Bedsteforældre 4 Christen Olesen 1804 25.07.1882 Hover 5 Else A. Christensdatter 18.05.1819 12.09.1892 Hover 6 Knud Andersen 15.08.1819 13.11.1887 Hover 7 Christiane Christensdatter 19.07.1817 24.09.1900 Hover Oldeforældre 8 Ole Pedersen Kirkegaard 1767 05.05.1839 Hover 9 Dorthe Jensdatter 1781 07.02.1853 Hover 10 Christen C. Kjeldgaard 1764 22.11.1833 Hover 11 Kirsten Christensdatter 27.08.1786 04.05.1868 Hover 12 Anders Knudsen 06.06.1793 02.09.1864 Brejning, Hover 13 Kirsten Poulsdatter 1792 22.04.1872 Brejning, Hover 14 Christen C. Kjeldgaard 1764 22.11.1833 Hover 15 Kirsten Christensdatter 27.08.1786 04.05.1868 Hover Tipoldeforældre 16 Peder Olesen 1738 1789 Rindum 17 Ellitz Graversdatter 25.08.1743 22.10.1804 Rindum 18 Jens Andersen Videbæk 16.02.1734 20.12.1785 Grindsted 19 Kirsten Nielsdatter 1742 16.12.1785 Grindsted 20 Christen Christensen ca. 1730 16.12.1814 Hover 21 Anne Jensdatter 1732 1804 Hover 22 Christen Pedersen 13.11.1741 30.04.1793 Vorgod 23 Else Madsdatter 01.04.1760 1813 Vorgod 24 Knud Andersen Bæk 1746 14.07.1822 Brejning 25 Ane Cathrine Christensdatter 1759 1812 Brejning 26 Poul Jensen 1752 1799 Brejning 27 Anne K. Christensdatter ca. 1755 03.06.1826 Brejning 28 Christen Christensen ca. 1730 16.12.1814 Hover 29 Anne Jensdatter 1732 1804 Hover 30 Christen Pedersen 13.11.1741 30.04.1793 Vorgod 31 Else Madsdatter 01.04.1760 1813 Vorgod Tip-tip-oldeforældre 32 Oluf Pedersen 04.06.1706 1765 Rindum 33 Else Nielsdatter ca. 1700 1765 Rindum 34 Gravers Jensen 1706 22.05.1745 Stadil 35 Mette Nielsdatter (Kamp) 28.01.1718 29.04.1749 Stadil 36 Anders Madsen Videbæk 24.02.1680 11.12.1741 Vorgod 37 Dorethe Thomasdatter ca. 1690 før 1766 Vorgod 38 Niels Madsen Dal 1699 1784 Grindsted 39 Else Ebbesdatter 1703 1776 Grindsted 40 Christen Christensen ca. 1690 1756 Hover 41 NN Hansdatter ca. 1695 Hover 42 Jens Jensen 11.11.1694 1776 Torsted 43 Maren Jensdatter 1699 1768 Torsted 44 Peder Christensen ca. 1706 1750/1758 Vorgod 6 45 Kirsten Thomasdatter ca. 1710 09.02.1784 Vorgod 46 Mads Andersen 26.02.1719 12.09.1797 Vorgod 47 Ellen Michelsdatter 10.05.1731 1765 Vorgod 48 Anders Knudsen ca. 1704 1768 Brejning 49 Else Andersdatter 1777 Brejning 50 Christen Jespersen ca. 1718 1788 Ølstrup 51 Maren Christensdatter ca. 1718 1794 Ølstrup 52 Jens Poulsen ca. 1721 28.02.1763 Brejning 53 Maren Lauritsdatter ca. 1728 05.01.1822 Brejning 56 Christen Christensen ca. 1690 1756 Hover 57 NN Hansdatter ca. 1695 Hover 58 Jens Jensen 11.11.1694 1776 Torsted 59 Maren Jensdatter 1699 1768 Torsted 60 Peder Christensen ca. 1706 1750/1758 Vorgod 61 Kirsten Thomasdatter ca. 1710 09.02.1784 Vorgod 62 Mads Andersen 26.02.1719 12.09.1797 Vorgod 63 Ellen Michelsdatter 10.05.1731 1765 Vorgod Tip-3-oldeforældre 64 Peder Graversen 1666 14.12.1734 Stadil 65 Maren Olufsdatter 1678 30.01.1761 Stadil 66 Niels Nielsen Baadfører 05.03.1737 Ringkøbing 67 Else Hane Ringkøbing 68 Jens Christensen Fuglbjerg 1662 31.12.1734 Stadil 69 Ellitz Graversdatter 1683 10.02.1760 Stadil 70 Niels Andersen Kamp 1667 31.07.1739 Stadil 71 Kirsten Espersdatter 1675 19.12.1741 Stadil 72 Mads Andersen ca. 1647 1714 Vorgod 73 Ide Christensdatter juli 1655 18.10.1719 Vorgod 74 Thomas Pedersen ca. 1644 13.05.1728 Vorgod 75 Anne Jensdatter ca.
Load more

Recommended publications
  • 1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish Politician, Third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1
    1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish politician, third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1960-1961 and first Secretary-General of the Organization for Economic Cooperation and Development (OECD) 1961-1969, was born 9 October 1899 in Fløjstrup, close to Vejle, Denmark, and passed away 26 June 1989 in Birkerød, Denmark. He was the son of Niels Kristensen, farmer, and Anne Kirstine Thorkilsen, farmer. On 17 July 1931 he married Ellen Christine Nielsen, teacher. They had one daughter and one son. Source: OECD Paris Sound recordings: http://lccn.loc.gov/92788675 Kristensen was born the second of three children in a farming family in rural Jutland in Denmark and went to school in Veijle and Odense. While his family was quite well off in his early childhood, his parents were forced to sell the farm in 1907 and lost much money due to the inflation of the 1920s. His parents had close ties to the liberal-conservative party Venstre (literally: Left, in the sense of Liberal), the traditional Danish farmers’ party. Kristensen became a member of Venstre’s youth organization in 1918. For several years he worked as a bookkeeper, but, unlike his parents, he decided to continue his education at the age of 21, for which he first needed to successfully complete his secondary school exam. With the exam achieved in 1922, he went on to obtain a degree in Political Science and Economics at the University of Copenhagen in 1927. He then taught at a business school in Aarhus, but due to the continuation of childhood hearing problems he had to give up his desired occupation.
    [Show full text]
  • Taxonomy of Minority Governments
    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
    [Show full text]
  • Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Center of Statistics and Applications Faculty of Sciences, University of Lisbon 19{21 September 2011 bendixcarstensen.com/APC/Lisbon-2009 (Compiled Tuesday 7th February, 2012 at 17:22) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] www.bendixcarstensen.com Contents 1 Program and introduction2 1.1 Program......................................2 1.2 Reading ......................................3 1.3 Introduction to exercises . .3 1.3.1 Datasets and how to access them. .3 1.3.2 R-functions ................................4 1.4 Concepts in survival and demography . .5 1.4.1 Probability ................................5 1.4.2 Statistics . .6 1.4.3 Competing risks . .7 1.4.4 Demography................................8 Bibliography ...................................... 10 2 Practical exercises 11 2.1 Regression, linear algebra and projection . 11 2.2 Reparametrization of models . 12 2.3 Danishprimeministers.............................. 13 2.4 Reading and tabulating data . 16 2.5 Ratesandsurvival ................................ 17 2.6 Age-period model . 19 2.7 Age-cohort model . 21 2.8 Age-drift model . 22 2.9 Age-period-cohort model . 23 2.10 Age-period-cohort model for trianglular data . 24 2.11 Using apc.fit etc................................. 27 2.12 Histological subtypes of testis cancer . 28 2.13 Lung cancer: the sex difference . 29 2.14 Prediction of breast cancer rates . 30 3 Solutions to exercises 32 3.1 Regression, linear algebra and projection . 32 3.2 Reparametrization of models . 35 3.3 Danishprimeministers.............................. 40 3.4 Reading and tabulating data . 47 3.5 Ratesandsurvival ................................ 55 3.6 Age-period model .
    [Show full text]
  • Anetavle for Politikeren J.C. Christensen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren J.C. Christensen (1856-1930) Udarbejdet og samlet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold J.C. Christensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 04 Mere omfattende anetavle s. 06 Slægtskabet til fhv. statsminister Knud Kristensen s. 34 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 35 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 36 Slægtskabet til advokaten Kristian Mogensen s. 37 Slægtskabet til salmedigteren Karl Laurids Aastrup s. 38 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 39 Efterskrift s. 40 3 J.C. Christensen Jens Christian Christensen, 21.11.1856-19.12.1930, dansk politiker. Christensen stammede fra en hedegård i Vestjylland, blev lærer og underviste fra 1877 forskellige steder, 1886- 1901 i Stadil. Provisorietiden vakte ham politisk; han blev sognerådsformand i 1888 og valgtes januar 1890 som tilhænger af C. Berg til Folketinget i Ringkøbingkredsen, som han beholdt til 1924. Christensen fandt sig hurtigt til rette på Rigsdagen.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Besættelsestiden 1940-1945
    DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk Denne interaktive e-bog er en del af en serie på i alt 12 e-bøger, der omhandler Danmarks historie fra vikingetiden og frem til i dag. Bogen her handler om besættelsestiden fra 1940-1945. Ud over at læse om selve perioden kan du finde billeder, lydklip og historiske kilder og teste din viden i en quiz. Afslutningsvis finder du en liste med forslag til videre læsning om emnet. Alle 12 bøger i serien udgives af formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk, der hører under Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, og er udarbejdet på baggrund af materiale fra hjemmesiden. © 2014 Forfatteren og danmarkshistorien.dk, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Redaktion: Lene Elmegaard Bladt, knowMore. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. ISBN: 978-87-93269-03-3 1 DANMARKSHISTORIEN.DK – BESÆTTELSESTIDEN, 1940-1945 Indledning Besættelsestiden har i hele efterkrigstiden betydet egne præmisser og derfor lurer faren for den letkøbte meget for dansk identitetsdannelse, men aldrig på en dømmesyge. entydig måde. I de første år efter krigen betragtedes Den særlige betydning for dansk identitetsdannelse og besættelsestiden overvejende som en bred national politisk kultur, som besættelsestiden har haft, står i modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. kontrast til den ringe betydning, perioden fik på mere Herefter og indtil i dag har fokus både i den brede strukturelle forhold i Danmark. De fem år under tysk offentlighed og i historikerverdenen været på besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende konflikterne internt i det danske samfund i relation til strukturøkonomiske og institutionelle forhold i det modsætningen mellem samarbejde og modstand.
    [Show full text]
  • Practicals9 1.1 Reading
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Max Planck Institut for Demographic Research, Rostock March 2009 www.biostat.ku.dk/~bxc/APC/MPIDR-2009 (Compiled Sunday 29th March, 2009 at 01:23) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] http://www.biostat.ku.dk/~bxc/ Eva Gelnarova Institute of Biostatistics and Analyses, Masaryk University, Brno Czech Republic [email protected] Contents 1 Introduction to computing and practicals9 1.1 Reading . .9 1.2 Introduction to exercises . .9 1.2.1 Datasets and how to access them. .9 1.2.2 R-functions . .9 1.2.3 Solutions . .9 1.3 Probability concepts in follow-up studies . 10 Bibliography 13 2 Practical exercises 15 2.1 Danish primeministers . 15 2.2 Reading and tabulating data . 18 2.3 Rates and survival . 20 2.4 Age-period model . 22 2.5 Age-cohort model . 24 2.6 Age-drift model . 25 2.7 Age-period-cohort model . 26 2.8 Age-period-cohort model for triangles . 27 2.9 Using apc.fit etc...................................... 31 2.10 Lung cancer: the sex difference . 33 2.11 Prediction of breast cancer rates . 34 3 Solutions to exercises 35 3.1 Danish primeministers . 35 3.2 Reading and tabulating data . 41 3.3 Rates and survival . 48 3.4 Age-period model . 53 3.5 Age-cohort model . 62 3.6 Age-drift model . 66 3.7 Age-period-cohort model . 70 3.8 Age-period-cohort model for triangles . 77 3.9 Using apc.fit etc.....................................
    [Show full text]
  • Resumé Af De Offentlige Forhandlinger Fra 1. April 2008
    OK 2008: Resumé af de offentlige forhandlinger fra 1. april 2008 FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 2. juli: Sygeplejerskerne på enkelte afdelinger vil have 600 kr i timen for overarbej- de, når ventelisterne efter strejken på landets sygehuse skal bringes ned på normalt niveau. Det viser en rundringning, som Ritzau har foretaget til Dansk Sygeplejeråds kredsformænd i de fem regioner. De skal snart forhandle med regioner og sygehusle- delser om, hvor meget sygeplejerskerne skal have ekstra for at hjælpe de tusindvis af aflyste patienter. Dermed er konflikten tilsyneladende ikke helt slut endnu. Den lange strejke har efterladt mere end 370.000 aflyste operationer og behandlinger, som det vil tage et år at få bugt med. Forudsat at sygeplejersker og læger kan arbejde ekstra. Det vil de gerne, men arbejdsgiverne skal til lommerne. - Det lykkedes os ikke ved det centrale forhandlingsbord at få indfriet de krav, vi havde til overenskomsten, og det har betydning for de krav, vi stiller nu, siger Jytte Wester, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland. Hun henviser til, at det under det meste af den to måneder lange konflikt var et ulti- mativt krav, at lønnen steg med 15 procent. Men sundhedspersonalet endte med at acceptere 13,3 procent. - Vores medlemmer løber ikke rundt med armene over hovedet. De har godt nok stemt ja, i erkendelse af at det var det bedst opnåelige med den situation, vi var i, siger Helle Dirksen fra Kreds Sjælland. Udmeldingerne ærgrer Danske Regioners formand, Bent Hansen. - Det er en mærkværdig politik, at de stadig har brug for at melde ud, at de er util- fredse.
    [Show full text]
  • Citizenship Under Pressure
    TEMI E TESTI TEMI E TESTI 203 CITIZENSHIP UNDER PRESSURE NATURALISATION POLICIES FROM THE LATE XIX CENTURY UNTIL THE AFTERMATH OF THE WORLD WAR I Edited by MARCELLA AGLIETTI ROMA 2021 EDIZIONI DI STORIA E LETTERATURA First published: May 2021 ISBN 978-88-9359-516-2 eISBN 978-88-9359-517-9 This volume is the result of two research projects funded by University of Pisa: Cittadini e cittadinanze nella costruzione dello Stato contemporaneo: esperienze a confronto and Le vie della cittadinanza in Europa. Storie, idee, istituzioni (1848-1948) All essays have been subjected to double-blind peer review The digital edition of this volume also provides an Italian version of the Introduction Creative Commons Attribution – NonCommercial – NoDerivatives 4.0 International EDIZIONI DI STORIA E LETTERATURA 00165 Roma - via delle Fornaci, 38 Tel. 06.39.67.03.07 - Fax 06.39.67.12.50 e-mail: [email protected] www.storiaeletteratura.it CONTENTS MARCELLA AGLIETTI An institutional narrative about nationality and naturalisation in a time of changing boundaries ............................................................ VII Cittadinanze e naturalizzazioni. Una narrazione storico-istituzionale in epoche di ridefinizione delle frontiere ................................................ XIX PART I BETWEEN NATIONHOOD AND CITIZENSHIP: STATE OF EXCEPTION AND ADMINISTRATIVE DISCRETION DANIELA LUIGIA CAGLIOTI – CRISTIANO LA LUMIA Tra stato d’eccezione, ritorno alla normalità e strategie di sopravvivenza. Naturalizzazione, denaturalizzazione e apolidia in Europa durante e dopo la Prima guerra mondiale ............................................... 3 ALESSANDRO BRECCIA Politiche e visioni della cittadinanza. Il personale consolare italiano al tramonto dell’Impero ottomano (1863-1923) ...................................... 21 MARIE BOSSAERT La politica italiana di cittadinanza e di protezione nell’Impero ottomano durante l’occupazione di Istanbul (1919-1920) ...........................................
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1953
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 155. BIND 1. HEFTE FOLKETINGSVALGET DEN 22. SEPTEMBER 1953 ELECTIONS TO THE FOLKETING SEPTEMBER 22, 1953 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPARTMENT KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1954 Tidligere udgivne publikationer vedrerende rigsdagsvalg. Valgene til den grundlovgiv. Rigsd. Stat. Tabelværk, Ældste rk. 17. h. Folketingsvalgene 1849. 32 22 Ny rk. 2. bd. 22 1852 og 1853. 9. 1854, 1855, 1858 og 1861. Stat. Medd., 2. rk. 1. bd. 4. h. ,, 1869, 1872 og 1873. ,, 2. rk. 12. bd. 3. h. 22 1876 og 1879. 25 3. rk. 3. bd. 2. h. ,, 1881 og 1884. ,, ,, 3. rk. 8. bd. 1. h. 22 1887, 1890 og 1892. 75 3. rk. 13. bd. 1. h. 22 1895 og 1898. 12 ., 4. rk. 3. bd. 4. h. 1901. ,, ,, 4. rk. 10. bd. 2. h. 1903. 4. rk. 13. bd. 6. h. 23 1906. 32 4. rk. 22. bd. 1. h. 52 1909. 52 22 4. rk. 31. bd. 6. h. 1910. 4. rk. 35. bd. 2. h. ,, 1913. ,, ,, 4. rk. 42. bd. 3. h. 1915. ,, ,, 4. rk. 48. bd. 1. h. Rigsdagsvalgene 1918. ,, 4. rk. 57. bd. 1. h. Folketingsvalget aprii 1920. 32 4. rk. 60. bd. 3. h. Rigsdagsvalgene juli-august 1920. 22 4. rk. 61. bd. 1. h. Folkeafstemningen 1920. Stat. Efterretn. 1920, nr. 23. Rigsdagsvalgene sept.-okt. 1920. Stat. Medd., 4. rk. 62. bd. 1. h. Folketingsvalget 1924. ,, ,, 4. rk. 71. bd. 1. b. Landstingsvalget 1924. ,, 4. rk. 71. bd. 3. h Folketingsvalget 1926. ,, 4. rk. 77. bd. 1. h Landstingsvalget 1928.
    [Show full text]
  • Oversigt Over Tidligere Ministre Ved Demokratiets Indførsel I Danmark (I Forbindelse Med Danmarks 1. Grund- Lov Af 5. Juni 1849
    NOTAT Dato [dato] J. nr. [j.nr.] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Danmarks 1. grund- lov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret under Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget ministerium under navnet Ministeriet for of- fentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisekto- ren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet ændrede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 æn- dredes navnet til Transportministeriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsreglementet, og nav- net blev ændret til Transport- og Bygningsministeriet. I 2016 overtog ministe- riet boligområdet, og navnet blev ændret til Transport-, Bygnings- og Boligmi- nisteriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportminister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Bo- ligministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportministre gennem ti- derne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Ole Birk Olesen 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke Ras- 2016 mussen Hans Christian 28. juni 2015 28. november Lars Løkke Ras- Schmidt 2016 mussen Magnus Heuni- 3. februar 2014 28. juni 2015 Helle Thorning- cke Schmidt Side 2/7 Pia Olsen Dyhr 9. august 2013 3. februar 2014 Helle Thorning- Schmidt Henrik Dam 3. oktober 2011 9. august 2013 Helle Thorning- Kristensen Schmidt Hans Christian 23. februar 2010 3. oktober 2011 Lars Løkke Ras- Schmidt mussen Lars Barfoed 5.
    [Show full text]
  • Anders Fogh Rasmussen
    Anders Fogh Rasmussen Dinamarca, Secretario general de la OTAN; ex primer ministro de Dinamarca Duración del mandato: 01 de Agosto de 2009 - de de Nacimiento: Ginnerup, comuna de Norddjurs, Region Central Jutlandia, Dinamarca, 26 de Enero de 1953 Partido político: Venstre ResumenTres victorias electorales consecutivas, en 2001, 2005 y 2007, jalonaron los ocho años de mandato del primer ministro Anders Fogh Rasmussen, líder del Partido Liberal (Venstre), en Dinamarca. Tras poner fin a una larguísima primacía socialdemócrata, y apoyado en sus socios conservadores y de la derecha nacionalista, Rasmussen restringió fuertemente la inmigración, modernizó el Estado del bienestar, moderó la presión fiscal, impulsó la ampliación de la UE y se alineó incondicionalmente con Estados Unidos en la guerra de Irak, antes de hacer frente a la estruendosa crisis de las caricaturas de Mahoma, que concitó contra Dinamarca la furia del mundo árabe-musulmán. En abril de 2009, mientras la recesión económica se abatía sobre el país, fue elegido secretario general de la OTAN, alta oficina desde la que se ha propuesto imprimir un giro favorable a la guerra de Afganistán incrementando el esfuerzo militar, afianzar las recompuestas relaciones con Rusia y elaborar el nuevo Concepto Estratégico de la Alianza. http://www.cidob.org 1 of 13 Biografía 1. Carrera política en el partido liberal Venstre 2. La primera legislatura al frente del Gobierno danés: freno a la inmigración y apoyo a la invasión de Irak 3. La crisis de las caricaturas de Mahoma a caballo de una doble reelección 4. Secretario general de la OTAN en 2009 1. Carrera política en el partido liberal Venstre Hijo de un propietario rural de la Jutlandia central, en 1972 terminó el bachillerato en la Escuela Diocesana de Viborg con la especialidad en Idiomas y Estudios Sociales, y seis años después se licenció en Economía por la Universidad de Århus.
    [Show full text]