Foredragsholder Fandt Vejen Til Et Stærkt Selvværd

SINDbladet Nr. 3 | Juni 2020 | SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

Foredragsholder fandt vejen til et stærkt selvværd

COVID-19: Sådan holder du kontakten digitalt

Medicinafhængighed | Ortoreksi | Børn som pårørende

Gratis personlig rådgivning og SIND-bisiddere: 7023 2750. Hverdage kl. 11-22, søndage kl. 17-22 LEDER Da de svageste pludselig skulle være de stærkeste

Corona-pandemien har vendt op og ned på mangt og meget i Danmark Foto: Niels Åge Skovbo

AF KNUD KRISTENSEN, LANDSFORMAND

en 11. marts 2020 blev der med ét slag I SINDs vision siger vi, at menneskets per- Indlagte på de psykiatriske afdelinger blev vendt op og ned på Danmark. Hele sonlige værdi altid skal vægtes højere end øko- (hvis de var i høj risiko for at blive smittet) Dvores måde at leve livet på blev foran- nomiske hensyn. udskrevet til hjemmebehandling, og ambu- dret markant for en tid – måske! Faktisk er der I det lys er der grund til at rose regering og lante behandlinger blev omlagt til at skulle flere og flere, der tvivler på, at livet i Danmark Folketing for at handle resolut. Tak for det! foregå telefonisk eller via videomøder. nogensinde igen bliver, som det var før den 11. Altsammen for at beskytte brugerne. marts 2020. Ingen roser uden torne Men ændringerne kom naturligvis med Den 11. marts om aftenen holdt statsmini- Når det er sagt, så er det også på sin plads at en pris. Prisen var – som nævnt – angst, usik- ster Mette Frederiksen pressemøde. Her lance- gøre opmærksom på, at vi i forbifarten kom til kerhed og øget ensomhed. rede hun det, der i realiteten blev en midler- at gennemføre en række tiltag på en måde, så tidig nedlukning af det danske samfund. det kom til at gå ud over de svageste borgere i For strenge fortolkninger af reglerne Pressemødet kom som en kulmination på vores samfund. For mig har det værste været, at man lokalt flere dages stigning i antallet af coronasmit- nogle steder har fortolket restriktionerne alt for tede i Danmark. strengt – uden at tænke sig om. Sikkert i god ‘ Man bad så at sige de mening, men ofte med svære konsekvenser. Stor ros til regeringen og Folketinget svageste om at være de Det var fx nødvendigt for ministeren at for- Mange har – især som tiden er gået – ment tælle botilbud, at de ikke kunne nægte bebo- dette og hint om håndteringen af krisen. stærkeste erne adgang til deres eget hjem efter udgang. Jeg skal ikke her gøre mig klog på, om man gjorde det helt rigtige, eller om der var ting, Sådan har Mette Frederiksen selv formuleret det. Hvad kan vi bringe med os? der kunne være gjort bedre og smartere. Man valgte at beskytte de svageste ved at Men der er formentlig også gode ting, vi kan Men jeg har stor lyst til at rose regering og indføre en række restriktioner, der desværre bringe med os. folketing for deres resolutte indsats. også førte til større usikkerhed, ensomhed og Jeg vil som eksempel nævne udskrivningen Når vi sammenligner os med lande, som vi angst – der igen førte til forværring af de sva- af svage borgere fra de psykiatriske afdelinger normalt sammenligner os med, så er vi i Dan- geste borgeres mentale helbred. til hjemmebehandling på botilbud. mark sluppet nådigt (i hvert tilfælde i skri- Man isolerede folk på deres botilbud eller i I SIND har vi i årevis spurgt, om det altid vende stund). deres eget hjem. er klogt at indlægge beboere fra socialpsyki- Jeg er ikke i tvivl om, at indsatsen har Man indførte besøgsforbud på hospitaler atriske botilbud, hvis de får brug for lægebe- reddet menneskeliv. – herunder på de psykiatriske afdelinger. Dag- handling. Hvorfor kan psykiatrien ikke komme Om de reddede menneskeliv har været tilbud og væresteder blev lukket. De kommu- til botilbuddet? prisen værd, vil jeg overlade til andre at nale bostøtter blev forment adgang til bor- Det kunne psykiatrien under krisen. Skal det bedømme. gernes hjem. ikke fortsætte på den anden side?

Følgende har også bidraget: SINDs ambassadører Materiale til bladet SINDs pressetalsmand Lise Torp Burmester, Redaktionen forbeholder sig ret Landsformand Knud Kristensen, Mia Kristina Hansen, til at forkorte/redigere i tilsendt 4030 6398/[email protected] Rasmus Damkjær, materiale. Man kan optræde Kristian Knudsen Ib og anonymt, men redaktionen skal Protektor Henriette Kirkegaard. kende din identitet. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor Indhold fra SINDbladet må gerne Vi gør opmærksom på, at vi for SIND. citeres med kildeangivelse, jf. op- modtager meget mere stof til SINDbladet havsretslovens bestemmelser om bladet, end vi kan få plads til. Du 49. årgang citatret. Bladet påtager sig intet Foto: Det Sociale Netværk modtager desværre derfor hel- ISSN 1603-7057 ansvar for indsendt materiale. Poul Nyrup Rasmussen ler ikke altid et svar. Ikke anvendt materiale returneres kun, hvis Udgiver Udgivelsesplan dette er aftalt på forhånd. SIND – Landsforeningen for SINDbladet udkommer i alle li- psykisk sundhed ge måneder (februar, april, juni, Abonnement Blekinge Boulevard 2, august, oktober og december). Kr. 280 årligt. Foto: Franne Voigt 2630 Taastrup Indleveringsfrist for alt stof og Tlf.: 3524 0750 annoncer er den 2. i måneden Medlemsskab af SIND [email protected] forud for udgivelsesmåneden. Person: kr. 200 årligt inkl. abon- SIND arbejder for sundhedsfrem- www.sind.dk nement på SINDbladet. me gennem trivsel, forebyggelse Pressefoto: Cirkus Benneweis Mandag-torsdag kl. 10-14 Annoncer Firmaer, institutioner m.v.: kr. 800 og recovery. Fredag kl. 10-13 Kontakt Henrik Harring Jørgensen. Diana Benneweis [email protected] Tryk Redaktør Helside: 16.000.- Kvartside: 3.900.- KLS Pure Print Henrik Harring Jørgensen SIND-medlemmer får 15 pct. rabat. Se annoncepolitik på Layout: SIND/bia Redaktion www.sind.dk/bladet. Knud Kristensen (ansvarshavende), Oplag Dorte Hangst, Jens Chr. Forsidefoto 10.000. Kristensen, Niels Chr. Jensen, Privat, Ditte Dahl Knudsen Niels Lund Vogensen og Bankforbindelse No. 001 Ingelise Svendsen. Foto: Morten Germund Danske Bank, konto: KLIMA-NEUTRAL [email protected] Mathilde Falch 9541-0005403944 TRYKSAG

2 SINDbladet | 3 | Juni 2020 SINDbladet |3Juni2020 10 Foto: colourbox.com www hvordan oghvornår gen SINDs aktiviteter ogdermed Danmark kan den8.maj,afleveres drøfter politikere tiltryk og myndigheder fortsat, åbnes. Derfor har vi ikke kommendeaktiviteter medidette harviikke blad.åbnes. Derfor G I DETTE NUMMER ⁄ ⁄ ⁄ ⁄

10 12 16 18 åbningstider. Alt andetharværet minimeret. Nårdette blad telefonrådgivning uændrede haft på 70232750 ogsekretariatet første ennem coronakrisens ugerharSINDslandsdækkende Huset Nykøbing Mors. Hun kan setilbage Mors. Hunkan Huset Nykøbing 25-års jubilæumsomdagliglederafSIND- Pedersen Betina I juni2020kan fejre sit medi25år hjertet harhaft Betina forhold tilsundhed. spiseforstyrrelsen –etsygeligt ortoreksi symptomer på Alt sammenerklassiske indtagelse afforarbejdede fødevarer. sigved frugtogskammer sukkerholdig Aflyser middagsaftaler, undgår –enoversetOrtoreksi spiseforstyrrelse tankerne påvej.tankerne med tegninger, hjælpeordene og somkan sygdom erfyldt ifamilien.Bogen psykisk mere dervokser dialogmedbørn, opmed SIND Pårørenderådgivning inspirere til ennyMed samtalebog for familiervil syg når morellerfarerpsykisk rådGode tildensvære snakmedbørn, tablet ellersmartphone. digitalt, sålængemanharencomputer, mulighedforrig at holdekontakten besøg afsinepårørende. erimidlertid Der afsnit harværetet psykiatrisk afskåret fra andet harbetydet, at mansompatient på igennem mangeuger, hvilket blandt mere fra ellermindre vores adskilte kære ostilat væreCoronakrisen hartvunget coronakrisendigitalt underogefter Fem godemåderat holdekontakten Jubilæum på Mors: Jubilæum påMors: Gradvis genåbningGradvis SINDs af aktiviteter 12

⁄ ⁄

20 22 Foto: colourbox.com www 16 dagsordenen. omsorg for denenkelte harværet højtpå sårbare, iNordjylland, hvor bl.a. mere husets tilbudtilmennesker, dererpsykisk af på 25årmedenløbendeudvikling og skaber voldsomme abstinenser.og skaber længere virker ud afmedicin,nårdenikke de brugertilat hjælpeandre medat trappe sig udafmedicinafhængighed. Enerfaring SIND, hardefleste rådgiverekæmpet selv dererendelaf Hos BenzoRådgivningen, rådgivere udfordringerne påegenkrop kenderHos BenzoRådgivningen mange hvad andre tænker. smil ogtilat hvile isigselvudenat skeletil, påskulderen medetstort sig selvetklap jurastuderende blevet godtilat rigtig give århusianske erden21-årige Derimod Ditte stræber at være efter godtil. rigtig dans, ogdeterikke væk, er klapsalverne brugte flere årpåriveat af. sigfri Idag enspiseforstyrrelse op,dukkede somhun at levere danspåabsoluttopniveau skyggeside. medpresset Sammen for helt speciel. rampelyset Men havde en ogungdom,hvorbarndom hunvar danser, SIND-foredragsholder Ditte DahlKnudsens helt tætpå.Oplevelser somdissegjorde på vegne afmillionerseere zoomede tv-kameraer,og kinesiske somiprimetime Klapsalver, derbølgede modstore scener, Fra stræben tilselvværd - og deres pårørende. sårbarhed tilbudforsigt over menneskermedpsykisk løbendelokale afdelinger ogandre aktiviteter samt vores ogover aktivitetskalender teret status. På hjemmesidenharviogsåkontaktinformation pålokal På På www.sind.dk Foto: SIND 18 ogpåSINDssideFacebook duseenopda kan

FASTE RUBRIKKER ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄ ⁄

04 02 Kolofon 02 Leder 25 26 30 29 Lokalnyt 28 Webshop 30 SIND-nettets 30 SIND-nettets 31 31 32 Foto: Balletskolen Holstebro 22 SIND imedierne børn medangst Foreningen for SIND Ungdom lokalformænd Regions- og formænd SINDs udvalgs koordinatorer SIND-aktiviteter Landsdækkende SINDs rådgivninger Meld digindiSIND Meld INDHOLD - - - 3 SIND I MEDIERNE

SIND i medierne: Øget interesse for SIND Redaktionen sammenfatter ved hver deadline, hvor, hvorfor og hvor ofte SIND omtales i medierne. På disse sider er nogle af eksemplerne, men slet ikke alle. Hovedtemaet i omtalen af SIND har været coronakrisen. Interessen i medierne har været høj for, hvordan krisen påvirker danskernes mentale sundhed. Både dem, der er indlagte eller følger behandling, og dem, der sidder hjemme – ofte overvældede over ensomhed og krisens perspektiver. Interessen kom ikke kun fra medierne. Også læserne selv har i høj grad søgt mod SIND. Hidtil har SIND ikke anvendt betalt markedsføring på Facebook. Alligevel steg rækkevidden af SINDs opslag med 70 pct. de første fire uger af april sammenlignet med marts måned. Det mest læste opslag publicerede SIND den 25. april. Opslaget handlede om, at et enigt Folketing afsatte 215 mio. kr. til at sikre, at mennesker, der er socialt udsatte eller har et handicap, kommer godt gennem krisen. Også SINDs hjemmeside har haft vækst i antallet af besøgende. Du kan læse mere om status for SINDs aktiviteter på www.sind.dk og på vores side på Facebook: www.facebook.com/landsforeningen/.

/hhj Foto: www.colourbox.com

Bornholms Tidende: SIND Ritzau: Tag kontakt til dem, der Bornholm holder kontakten trods kæmper med psykiske problemer corona (11. april) Coronakrisen påvirker særligt mennesker, der er psykisk sår- bare. Det er også oplevelsen hos SIND, hvor næsten alle henvendelser (14. april) Hos SIND Bornholm er alle aktiviteter aflyst, men de sørger drejer sig om corona. Et af de hyppigste emner er angsten for selv at blive for stadig at være til rådighed, eksempelvis via telefonen. smittet. “Såkaldte peers holder kontakt til personer, som har brug for tale “Den er så altomsluttende, at det kan udvikle sig til panik for overho- med nogen i og om den aktuelle situation. Det bevarer den menne- vedet at være til stede,” sagde landsformand Knud Kristensen til Ritzau. skelige kontakt og kan være med til at skabe tryghed,” fortalte lokal- Derfor er det vigtigt at række ud til dem, der er psykisk sårbare, hvis formand Bente Helms til Bornholms Tidende. man kan. /kki /kki Politiken: Dem med psykisk sygdom Information: Når du har psykisk på bosteder bliver overladt til sig selv sygdom og ikke må få besøg, (11. april) På et bosted for unge med psykiatriske diagnoser i Køben- rammes du ekstra hårdt havns Nordvestkvarter har det haft store konsekvenser, at kommunen har begrænset muligheden for, at personalet kan komme på besøg. Der stod (5. april) På grund af smittefaren kan beboerne på landets opvask i bunkevis i køkkenet, manglede sæbe, og beboerne manglede bosteder for mennesker med psykisk sygdom ikke få besøg under information om, hvordan man hindrer smitte. coronaepidemien. “Vi har hørt flere eksempler på, at kommunerne så gerne vil leve op “Det er en hæslig situation,” sagde landsformand Knud Kri- til regeringens krav, at de laver nogen vilde restriktioner for de udsatte,” stensen til Information. sagde SINDs landsformand Knud Kristensen til Politiken. “Det går ud over beboerne. De har brug for mere kontakt og “Og så er det vigtigt, at kommunerne ikke overfortolker kravene om opmærksomhed, end de plejer at få, men de får mindre,” sagde han. bekæmpelse af smitte. Vi har selvfølgelig stor forståelse for, at man er nødt SINDs rådgivning får mange henvendelser fra både borgere og til at passe på smitte, men der skal også være rimelighed,” tilføjede han. pårørende. /kki “Flere og flere af de henvendelser, vi får, handler om den her situation. Der er ingen tvivl om, at der er et højt bekymringsniveau derude. Det kan ikke undgå at gøre nogle mere syge, end de er i forvejen,” TV 2: Usundt at holde afstand i mere sagde Knud Kristensen til Information. Derfor opfordrer SIND og Knud Kristensen til, at kommunerne end et år tænker kreativt. Selvom de pårørende ikke må komme på besøg, kan de godt gå en tur med to meters afstand eller bruge de digitale (20. april) Risikoen er høj for, at danskerne skal holde social afstand i mere muligheder, fx videoopkald. Kommunikationen til de pårørende er end et år. Det scenarie vækker bekymring hos SIND og andre organisati- afgørende: oner. SIND-formand Knud Kristensen påpeger, at man må finde på nogle “Jeg efterlyser lidt mere kreativitet end bare at sætte en seddel op andre måder at være sammen på: på døren. Jeg er med på, at det er svært. Men mere information til de “For selvfølgelig er der ikke nogen, der kan leve med at være isolerede pårørende, om hvad de kan gøre i den her situation, vil også kunne i et helt år og have sit mentale helbred i bero.” afhjælpe det,” sagde Knud Kristensen. /hhj /kki

4 SINDbladet | 3 | Juni 2020 SIND I MEDIERNE

Ude og Hjemme: Vigtigt med Fagbladet FOA: Store udfordringer venter flere ressourcer på den anden side af coronakrisen

(22. april) Mia Kristina Hansen var i 2016 talsmand for perso- (20. april) 34 pct. færre indlæggelser og et fald på 60 pct. i antallet af henvisninger nalet på Center Lindegården, efter en kollega blev dræbt af fra de praktiserende læger. Udviklingen viser, at mennesker, der har brug for hjælp, en beboer, som var psykisk syg. Siden har Mia været invol- holder sig hjemme. SIND-formand Knud Kristensen understregede i Fagbladet FOA, veret i og initiativtager til mange aktiviteter for at gøre at der på den anden side af coronakrisen venter store udfordringer, som skal forbe- opmærksom på behovet for flere ressourcer og mere hjælp redes i tide: til mennesker, der er ramt af sygdom. Mia er bl.a. 2. næstfor- “Der vil komme rigtig mange patienter væltende ind på samme tid, som ellers mand i SIND. ville være spredt ud. Og de vil formentlig være meget mere syge, end hvis de var “Psykisk syge er ikke farlige. Men de får ofte ikke den behandlet tidligere, for jo længere tid en person går ubehandlet med en psykisk hjælp, de har brug for, og så bliver de nogle gange så pres- lidelse, jo sværere er det at hjælpe vedkommende,” sagde han. sede, at de langer ud, fordi de ikke kan andet,” sagde hun. /hhj /hhj Politiken: Risiko for en psykiatrisk Jyllands-Posten Aarhus: Fortsat høje epidemi belægningsprocenter i Midtjylland

(17. april) Et fald på 60 pct. i antallet af henvisninger fra praktise- (19. april) I midten af april havde Region Midtjylland ikke mærket samme rende læger til psykiatrien vækker bekymring. Sophie Hæstorp fald i søgningen til psykiatrien som de øvrige regioner. Tværtimod var Andersen, der er formand for Danske Regioners psykiatri- og social- belægningsprocenterne fortsat høje. Derimod faldt antallet af henvisninger udvalg, påpeger, at der er risiko for, at nogle bliver mere syge, fordi fra praktiserende læger. de går længere tid uden behandling. “Man kan godt forestille sig, at sengene er fyldt op med kendte SIND-formand Knud Kristensen deler bekymringen: “De sidder patienter, mens nye psykisk syge måske ikke har henvendt sig til deres og bliver mere og mere syge og psykotiske, indtil det på et tids- praktiserende læge og derfor ikke er henvist til videre behandling. Det er punkt bliver opdaget. Jeg tror, at vi får en psykiatrisk epidemi efter ikke godt,” sagde SIND-formand Knud Kristensen. coronaepidemien.” /hhj /hhj

Kristeligt Dagblad: Manglen Information: Coronakrisen skaber på besøg gør ondt et pusterum fra omverdenens (28. april) Manglen på besøg på bosteder fra de nærmeste forventninger pårørende er skadeligt for behandlingen, skrev Kristeligt Dag- blad efter interview med bl.a. SIND og foreningen Bedre Psy- (29. april) Coronakrisen har vendt op og ned på hverdagen. Derfor kan nogle kiatri. Begge foreninger har fået henvendelser med klager mennesker, der er psykisk sårbare, opleve det som en lettelse, at der ikke er over begrænsningerne af muligheder for besøg under coro- de samme forventninger til socialt samvær og til at deltage aktivt i en verden, nakrisen. I slutningen af april vedtog et enigt Folketing dog der bare iler afsted. Men der er også en bagside af medaljen, skrev dagbladet gradvist at lempe på begrænsningerne, hvilket SIND-formand Information. Knud Kristensen så som et skridt i den rigtige retning: SIND-formand Knud Kristensen påpegede i avisen, at nogle kan få noget godt “Men samtidig er der ingen tvivl om, at isolationen af psy- ud af krisen, hvis den betyder, at de føler sig mindre stigmatiserede, fordi andre kisk sårbare borgere stadig er et stort problem. Besøg på mennesker også lever mere isolerede liv lige nu. bosteder vil stadig være underlagt restriktioner, og hospitals- “Men der er bare et problem: Man bliver ikke rask fra eksempelvis en depres- psykiatrien tillader stadig ikke besøg,” sagde Knud Kristensen sion af at isolere sig. Tværtimod kan sygdommen forværres af, at man ikke og påpegede, at der er eksempler på, at patienter lader sig kommer ud,” sagde han og tilføjede: udskrive fra de psykiatriske afdelinger, fordi de ikke kan få “Under krisen får de måske ikke det kærlige skub, som de har brug for, og som besøg. de plejer at få for at komme ud ad døren.” /hhj /kki Støt SIND – Medlemsfordele • Som medlem af SIND modtager du seks • SIND arbejder på at gange om året SINDbladet, som er fyldt med forbedre forholdene for spændende artikler og information. mennesker, der er psykisk syge, for deres pårørende • Du kan være med til at præge din og for de professionelle i lokalafdelings foredrag og sociale aktiviteter. psykiatrien.

SINDbladet | 3 | Juni 2020 5 SIND – ARRANGEMENTER KAN BLIVE AFLYST GRUNDET INDSATSEN MOD CORONASMITTE. SE WWW.SIND.DK

Enigt Folketing støtter SIND og andre organisationer

“Tak til regeringen og folketingets partier COVID-19. 2,5 mio. kr. går til at styrke SINDs for at lytte til os.” Sådan sagde SIND-formand aktiviteter. Knud Kristensen efter, at alle partierne i Fol- På SINDs hjemmeside kan du læse mere ketinget den 25. april aftalte at give danskere, om, hvordan støtten omsættes til tilbud og der er sårbare eller udsatte, en håndsrækning. aktiviteter. Aftalen omfattede bl.a. de første skridt på vejen mod, at der kan åbnes for besøg på botilbud, for åbning af dagtilbud og for, at borgere i eget hjem igen kan få bostøtte i hjemmet. Derudover afsatte partierne i alt 215 mio. kr. til initiativer til at sikre, at socialt udsatte Foto: www.colourbox.com børn og voksne og mennesker med handicap kan komme bedst muligt igennem tiden med

Gradvis genåbning af SINDs 8 Venteliste til SIND aktiviteter Sommerhøjskole

8. maj blev dette 21.-27. juni er der sat kryds i kalen- SINDblad sendt deren til SIND Sommerhøjskole. videre til trykke- Da SINDbladet blev afleveret til riet. Her var det tryk, var det endnu ikke afklaret, om endnu for tid- Brenderup Højskole og andre høj- ligt at spå præ- skoler kan genåbne i slutningen af cist om, hvordan juni. Foto: SIND og hvor det i juni Hvis SIND Sommerhøjskole gen- bliver muligt at nemføres, kan du undersøge mulighederne for at komme på ven- møde SIND på Foto: Stoppestedet, Odense teliste til ledige pladser på www.sind.dk/sommerhoejskole. Nor- andre måder end malt er alle pladserne ved det populære ferietilbud optagede flere via skærm og telefon. På hjemmesiden og på vores side på Face- måneder før, højskolen begynder, men der kan være deltagere, book kan du se en aktuel status for den gradvise genåbning af SINDs som har lagt andre planer i forbindelse med usikkerheden omkring, aktiviteter. hvordan og hvornår Danmark genåbner. Se mere på hjemmesiden. Vi glæder os til igen at kunne invitere indenfor hos lokalafdelinger, SIND huse, rådgivninger og andre aktiviteter.

8 Sindets Dag om tilgængelighed og ressourcer

10. oktober markeres Sindets Dag over hele verden. Også i SIND. SINDs lokalafdelinger og aktiviteter står hvert år bag en lang række arrangementer og foredrag på dagen. Sindets Dag blev første gang afholdt i 1992. Temaet fastlægges af World Federation for Mental Health (WFMH), der er tilknyttet FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO. I 2020 bliver temaet “Mental sundhed for alle – flere ressourcer, bedre adgang”. På vores hjemmeside kan du læse mere om WFMHs valg af tema og se, hvordan vi i SIND vil arbejde med forberedelsen af arrangementet: Foto: SIND (Frederikshavn) www.sind.dk/10-10.

Ferielukning

SINDs sekretariat er ferielukket for telefoniske henvendelser uge 29-32. Sekretariatet kan kontaktes via mail på [email protected].

6 SINDbladet | 3 | Juni 2020 ARRANGEMENTER KAN BLIVE AFLYST GRUNDET INDSATSEN MOD CORONASMITTE. SE WWW.SIND.DK – SIND

Mange ansøgninger til Aflysning af store aktiviteter i juni Sindslidendes Fond rundet coronakrisen er både Folkemødet og Idrætsfestival for sindet desværre aflyst i år. Vi glæder os til at ses igen i IND administrerer Sindslidendes Fond, der en gang om året G2021. uddeler midler til personer med sindslidelse, til deres pårø- Srende eller til institutioner, der har brug for hjælp. Da ansøg- ningsfristen udløb 1. marts, viste antallet af henvendelser igen i år, at mange har brug for støtte. Antallet af ansøgninger var højere end sidste år. Puljen til uddeling er på 325.000 kr. Sammenlagt modtog SIND ansøgninger for flere end fem mio. kr. Modtagerne af legater har fået direkte besked. Ansøgnings- fristen for næste års uddeling er den 1. marts 2021. Se mere på hjemmesiden.

Foto: SIND Annonce Legat

f Fru Inge Nycander, f. Jespersens Legat uddeles en række legatportioner. A Legaterne kan søges af personer, der har været under behandling for psykiske lidelser på Frederiksberg Hospital eller på Bispebjerg Hospital. Ansøgning med kopi af sidste årsopgørelse fra SKAT sendes inden den 1. juli 2020 på e-mail til: Advokat Erik Waage Vesterbrogade 11 A, 1620 København V Foto: DAI e-mail: [email protected]

Støt SIND med MobilePay på 86 75 53

disse dage gør mange af SINDs medlemmer et kæmpe stykke online. Hvis du vil støtte SIND, kan du bruge mobilepay 86 75 33 eller arbejde for at holde humøret oppe hos mennesker med psykisk sår- anvende betalingskort via www.sind.dk. Ibarhed og deres pårørende. Bl.a. ved at foretage opmuntrende telefonopkald, hjælpe til med indkøb og oprette forskellige fællesskaber

Støt os økonomisk

Det økonomiske fundament for SIND er – foruden kontingenter fra medlemmerne, tips-/lotto- og puljemidler – arv, gaver og sponsorater. Betænk SIND Vælger du at give en eller flere pengegaver til SIND, fx via www.sind.dk, så kan du trække beløbet fra i skat. i dit testamente I 2020 kan du højest få fradrag for 16.600 kr. årligt. (16.300 kr. Ønsker du at betænke SIND i dit testamente, så se www.sind.dk/ i 2019). Ægtefæller kan hver især fratrække det nævnte beløb. testamente eller kontakt SINDs sekretariat.

Skaf en gave Kontakt sekretariatet SIND er godkendt efter ligningslovens § 8 A. Det betyder, at Hvis du påtænker at give os et gavebeløb, eller eventuelt at gaver til SIND er fradragsberettiget for giveren. betænke SIND i dit testamente, så kontakt sekretariatet for Der stilles en række krav for at opnå/bevare godkendelse yderligere informationer. efter ligningsloven. Bl.a. skal antallet af gavegivere overstige 100 i gennemsnit om året – og det samlede gavebeløb pr. gave SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed skal være på mindst 200 kr. Blekinge Boulevard 2 Vi opfordrer medlemmer, regions- og lokalafdelinger samt 2630 Taastrup andre med tilknytning til SIND til at gøre en særlig indsats for at Tlf.: 3524 0750 skaffe gavegivere, så vi kan bevare godkendelsen. [email protected]

SINDbladet | 3 | Juni 2020 7 FRIVILLIGT ARBEJDE Fremtidens frivillige forventer fleksible forpligtigelser

Forskere med fokus på danskernes frivillige arbejde følger i disse uge spændte udviklingen i viljen til at hjælpe andre. Cornakrisen har vist, at mange gerne vil engagere sig. Engagementet har i årtier været højt i Danmark. Det nye er, at flere og flere – især unge – forventer, at de også kan engagere sig i kortere perioder. Fx når der er plads i kalenderen, eller når en mærkesag er helt aktuel. Til efteråret drøfter SIND-frivillige fra hele Danmark ideer til, hvordan landsforeningen kan åbne nye døre for nye frivillige med nye ønsker

AF HENRIK HARRING JØRGENSEN

Grafik: Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Forskningen viser, at flere og flere frivillige, 46 pct., foretrækker at være engageret i en afgrænset aktivitet i en periode. Tendensen er mest typisk blandt unge. Gruppen af frivillige, der regelmæssigt er aktive det samme sted i længere tid, er på to år reduceret fra 51 pct. til 48 pct.

78 pct. af danskerne følger dagligt med på hvordan danskerne engagerer sig i foreninger lige kommer regelmæssigt hver uge – fx for at Facebook og andre sociale medier. Blandt for- som fx SIND. opbygge personlige relationer – eller at forskere, der følger danskernes frivillige arbejde, eningerne forventer medlemskontingent og har andelen med stor sandsynlighed været Forandringer i civilsamfundet deltagelse i medlemsdemokrati, så er udvik- endnu større, siden coronakrisen tog fart. Såvel cornakrisen som de foregående års forsk- lingen værd at drøfte,” påpeger hun. Netop nu er de sociale medier nemlig en god ning bekræfter billedet af, at flertallet af dan- dagsaktuel strømpil for, hvor mange der er skerne altid gerne har villet træde til, når der er Kontingent interesserede i at hjælpe andre. brug for hjælpende hænder. Center for Frivilligt Socialt Arbejde følger “Få uger efter, at statsminister Mette Frede- “Selvom viljen til at hjælpe i årtier har ligget løbende udviklingen med flere forskellige riksen lukkede Danmark ned, havde antallet uændret på et højt niveau, så sker der dog i målinger. Fx viser data, at tre ud af ti frivil- af nye Facebook-grupper, hvor man tilbyder disse år forandringer i civilsamfundet. Navnlig lige ikke er medlemmer der, hvor de er aktive. at hjælpe andre, rundet 250. Tallet bekræfter, blandt de unge. Engagementet er stærkt. Men Under halvdelen – 45 pct. – betaler kontingent. at mange gerne vil gøre en forskel, og at man det er også løsere. Samtidig falder det gen- Ifølge andre målinger er forventningen om hurtigt tilpasser sig nye måder at være aktiv nemsnitlige antal timer, man er aktiv. Mange fleksible rammer tydelig blandt de unge, men på,” siger Mette Hjære, koordinator for analyse ønsker at kunne engagere sig lejlighedsvist, der er også andre aldersgrupper, hvor mange og formidling ved Center for Frivilligt Socialt når der er plads i kalenderen, uden nødven- har travlt med andet end frivillige arbejde og Arbejde. Hun er uddannet cand. oecon og digvis at være medlemmer af den forening derfor efterspørger en løsere tilknytning. en af de forskere, der de seneste år har været eller organisation, de går ind i. Hvis det i for- med til at kortlægge og analysere, hvorfor og eningers frivillige arbejde er vigtigt, at frivil-

8 SINDbladet | 3 | Juni 2020 FRIVILLIGT ARBEJDE

‘ Siden 2004 har antallet af frivillige i Danmark stort set været uændret. Men antallet af timer, de gennemsnitligt bruger om måneden, er faldet med tre timer. I 2019 var gennemsnittet 14 timer.

Konference for SINDs frivillige

nder overskriften “Forandringer i psykiatrien og i civilsamfundet – Uhvor stiller det SIND?” kommer idé- udviklingen de kommende måneder på dagsorden i SIND, hvor flere hundrede frivillige er aktive i lokalafdelinger, SIND-være- steder, rådgivninger og andre aktiviteter. Den 7. og 8. november samles 125 SIND- frivillige i Horsens til en konference om emnet. Læs mere på www.sind.dk/frivilligkonference

Pressefoto: Center for Frivilligt Socialt Arbejde ”Mange ønsker at kunne engagere sig lejlighedsvist, når der er plads i kalenderen, uden nødvendigvis at være medlemmer af den forening eller organisation, de går ind i,” siger Mette Hjære, Center for Frivilligt Socialt Arbejde

Flere episodisk frivillige i en kort, afgrænset periode. Gennemsnitligt 43% 42% Udviklingen gælder ikke alle frivillige. Mange otte timer om måneden, hvilket er under halv- 40% 41% matcher traditionen i SIND med en regel- delen af den anden gruppe. 35% 36% mæssig og tæt tilknytning, hvor erfaringer, “Udfordringen er at have plads til begge relationer og ofte venskaber modnes lang- grupper,” siger Mette Hjære. sigtet. De såkaldt faste frivillige udgør stati- stisk set 48 pct. af de aktive i SIND og lignende Solidt engagement foreninger ifølge en undersøgelse fra 2019. I Mette Hjære understreger, at SIND og andre 2017 var andelen 51 pct. Gennemsnitligt ligger foreninger har et godt udgangspunkt, fordi engagementet på 18 timer om måneden. Fler- viljen til at gå ind i frivilligt arbejde er så stærk i tallet betaler kontingent, der hvor de er aktive, Danmark. Engagementet er solidt i alle alders- og mange er ældre end 65 år. grupper og alle dele af Danmark. Både i de Frivillige, som foretrækker en løsere tilknyt- store byer og i de mindre lokalsamfund. 16-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70+ ning, udgør 46 pct. Gruppen med såkaldt epi- I dag gør i omegnen af 40 pct. af dan- sodisk frivillige er på to år vokset med tre pro- skerne – knap to mio. – en indsats med frivilligt Sidste år var unge mellem 16 og 29 år den centpoint, og forventningen blandt forskerne arbejde. Den økonomiske værdi, hvis indsatsen aldersgruppe, hvor flest engagerede sig i er fortsat vækst. Denne gruppe har typisk helt skulle lønnes, svarer til næsten ni pct. af Dan- frivilligt arbejde, viser data fra Center for andre erfaringer og ønsker. Den typiske frivil- marks bruttonationalprodukt, BNP. Frivilligt Socialt Arbejde lige er i 20’erne eller yngre og engagerer sig

SINDbladet | 3 | Juni 2020 9 DIAGNOSE: ORTOREKSI Ortoreksi – en overset spiseforstyrrelse

Aflyser middagsaftaler, undgår sukkerholdig frugt og skammer sig ved indtagelse af forarbejdede fødevarer. Alt sammen er klassiske symptomer på spiseforstyrrelsen ortoreksi – et sygeligt forhold til sundhed

AF HENRIETTE KIRKEGAARD

Modelfoto: www.colourbox.com

Foto: www.colourbox.com

Mange, der er ramt af ortoreksi, undgår sammenkomster og fester, når der er mad på bordet

rtoreksi bliver betegnet Kort sagt: Et usundt forhold til sværere ved at afvige fra dem. to pct. af den danske befolk- som ‘den fjerde spisefor- sundhed. Hvis de bryder reglerne, oplever ning har symptomer på ortoreksi. Ostyrrelse’ næst efter ano- Birgitte Bøgh Normann Gade er mange dårlig samvittighed, stærkt Antallet er baseret på en stikprøve reksi, bulimi og tvangsoverspis- projektleder i ViOSS, Videnscenter ubehag og et behov for at kom- blandt 15-74-årige. Det svarer ning. Mennesker med symptomer om spiseforstyrrelser og selv- pensere ved fx at udelukke endnu til ca. 87.000 personer. Lidelsen, på ortoreksi er så besatte af at skade. Hun fortæller, at i begyn- flere fødevaregrupper og moti- som indtil videre ikke er en aner- spise og leve sundt, at det bliver delsen er målet for personer, der onere mere,” siger Birgitte Bøgh kendt diagnose, er mest udbredt sygeligt. De får et tvangspræget senere hen udvikler ortoreksi, blot Normann Gade. i aldersgruppen 15-34 år. Der- forhold til sundhed og laver lister et ønske om at leve sundere. Men udover er symptomer på ortor- over “forbudte” fødevarer og egne for en lille gruppe udvikler det sig Rammer to pct. af eksi lige udbredte blandt mænd kostregler, som afviger mere og gradvist til det usunde: “Reglerne befolkningen og kvinder. I takt med et gene- mere fra de gængse kostråd. for, hvad der er sundt nok, bliver En nylig undersøgelse om orto- relt øget fokus på sund kost i kam- strengere og strengere, og de får reksi fra ViOSS viser, at omkring pagner, på sociale medier og fra

10 SINDbladet | 3 | Juni 2020 DIAGNOSE: ORTOREKSI

FAKTA Tegn på ortoreksi

• Overdrevet fokus på sundhed med person- • Social isolation. Søg hjælp lige kostregler. • Risiko for udvikling af anoreksi og bulimi. Hvis du som berørt eller som pårørende har • Listen over “forbudte” fødevarer afviger fra • Underernæring, vitaminmangel og mistanke om ortoreksi, kan du kontakte din de gængse kostregler. infektioner. egen læge eller telefonrådgivninger som fx • Følelse af skam og trang til at straffe sig SIND eller Landsforeningen mod spisefor- selv, hvis reglerne bliver brudt. styrrelser og selvskades telefonlinje. Også Kil- • Undgår spisning med andre mennesker. dehøj Videns- og Rehabiliteringscenter kan • Søvnforstyrrelser og humørsvingninger. man kontakte anonymt. kosteksperter, stiger antallet af resulterer i fejlernæring og man- Sundhedsfokuserede med hjemmefra,” fortæller Rachel ortoretikere. Men mange er stadig gelsygdomme. De kan få vitamin- forældre smitter af Santini. ikke bekendte med lidelsen, da mangel, blive underernærede og Kildehøj Videns- og Rehabili- den langt hen ad vejen er usynlig opleve blodmangel.” teringscenter begyndte at få Behandling og forebyggelse for omverdenen. “Symptomerne henvendelser om ortoreksi for Det er som regel omgangs- kan være svære at opdage, fordi Kan udvikle sig til anoreksi omkring 15 år siden. Siden er hen- kredsen, som registrerer det unor- gevinsterne ved en sund livsstil Ortoreksi handler ikke, som ano- vendelserne eskaleret, særligt fra male forhold til mad. På trods af fylder meget i samfundet,” siger reksi, om et ønske om at tabe sig. teenagere og unge kvinder, for- billigelsen af den sunde livsstil Birgitte Bøgh Normann Gade og Men lidelsen kan bevæge sig i en tæller Rachel Santini. vil omgivelserne før eller siden fortæller, at de berørte ofte ser anorektisk retning, hvis fx kalorie- “Vi bliver i dag fuldstændig opdage, at vedkommendes kon- håndhævelsen af deres kostregler tælling bliver en del af vejen til en overdænget med budskaber om, trol med mad er begyndt at virke som en markør for selvdisciplin. “sund” krop. Den udvikling oplever hvordan vi kan ændre os selv og sygelig. “De er ofte stolte af kostreglerne, Rachel Santini med jævne mel- blive sundere, og hvad man må og Ortoretikere har ifølge Rachel og de afføder ofte komplimenter lemrum. Hun er centerleder ved ikke må. Samtidig har vores unge Santini brug for hjælp fra både fra omgangskredsen.” Kildehøj Videns- og Rehabilite- fået et skrøbeligere selvværd og er diætister og terapeuter. Med mere ringscenter, som har specialiseret meget afhængige af gruppefeed- oplysning til befolkningen om, Store konsekvenser sig i behandling af spiseforstyr- back. Derfor er de mere letpåvir- hvad sundhed reelt er, vil man socialt og fysisk relser. Omkring 30 pct. af henven- kelige over for trends og kure. kunne forebygge ortoreksi – eller Mennesker, der lider af ortoreksi, delserne til centret kommer fra “Vejen til ortoreksi kan også opdage lidelsen tidligere, mener er så besatte af at spise og leve folk med symptomer på ortoreksi. blive banet i hjemmet. “For nogle Birgitte Bøgh Normann Gade, pro- sundt, at det kan gå ud over det “De siger, at de føler, de har voksne betyder det meget at jektleder i ViOSS: “Oplysning om, sociale liv. “Der er rigtig mange, et problem med mad. Men de være fit. Og de glemmer helt at at et stort sundhedsfokus også som forsøger at undgå at spise tror ikke nødvendigvis, at de har være forældre, fordi de fx skal ud kan have en bagside, kan gøre det sammen med andre. Ved mid- en spiseforstyrrelse. Når man så at løbe, hver gang de har fri. Jeg nemmere at genkende risikoad- dagsselskaber kan det være, man udreder dem, kan de vise sig at havde en pige, som sagde, at den færd både for de berørte og for kommer efter maden eller har sin være voldsomt syge med fx en alt eneste måde, hun kunne være deres omgivelser, og sundheds- egen mad med. Nogle kan også for lav fedtprocent,” siger Rachel sammen med sin far på, var at professionelle vil med mere viden vælge helt at udeblive,” fortæller Santini. løbe sammen med ham. Jeg har kunne hjælpe til tidlig opsporing,” Birgitte Bøgh Normann Gade. Hun fortæller, at det under også oplevet en 10-årig pige, som siger hun. Hun tilføjer, at hvis ortoreksien samtalerne ofte kommer frem, at tog en pincet med i skole til at får lov til at løbe løbsk, så kan det de ikke kan sove, er depressive og tage det hvide ud af spegepølsen få alvorlige fysiske konsekvenser: næsten ikke kan holde tilværelsen – en fedtforskrækkelse, hun havde “Kosten kan blive så ensidig, at det ud længere.

Krumtappen i SINDs arbejde er vores mange hundrede frivillige

Der er mange muligheder for at fungere som Det er også vores frivillige, der – under frivillig i SIND. I landsforeningen, regions- professionel vejledning – står for arbejdet i vores og lokalafdelingerne er det valgte frivillige rådgivninger, i SIND-nettet, bisidderfunktion og i tillidsfolk, der varetager arbejdet i bestyrelser, BLIV vores net af foredragsholdere. arbejdsgrupper, udvalg med mere. Mange af disse FRIVILLIG frivillige deltager også i det politiske arbejde i offentlige råd og nævn. SIND deltager fx aktivt i arbejdet i DH, Danske Handicaporganisationer.

SINDbladet | 3 | Juni 2020 11 BØRN SOM PÅRØRENDE Gode råd til den svære snak med børn, når mor eller far er psykisk syg

Med en ny samtalebog for familier vil SIND Pårørenderådgivning inspirere til mere dialog med børn, der vokser op med psykisk sygdom i familien. Bogen er fyldt med tegninger, som kan hjælpe ordene og tankerne på vej

AF HENRIK HARRING JØRGENSEN

“Er det her en sygdom, min far kan dø af?” børn, der er pårørende. Det handler om at søge hvid fra bogens hjemmeside, så børn selv kan Sådan lød det allerførste spørgsmål fra et barn ud af ensomheden og opsøge dialog. farvelægge dem, mens der tales om at være i børnehaveklasse-alderen, da forældrene efter Mads er bl.a. fysioterapeut, flittig foredrags- pårørende. lang tids tilløb indledte den svære samtale om holder og nu også medforfatter til samtale- farens psykiske sygdom. Forældrene havde bogen. Han fik i 2004 selv diagnosen bipolar Diagnoser set i børnehøjde sammen med SIND Pårørenderådgivning for- lidelse og arbejder nu i psykiatrien med at ned- Alle ved, at et brækket ben kommer i gips, beredt sig grundigt på snakken. Det var meget bryde tabu. Mads har desuden holdt flere end indtil man kan gå igen uden at halte. En psy- vigtigt for forældrene at undgå, at drengen 300 foredrag om at leve med sygdommen. kisk sygdom er derimod usynlig og kan være blev opmærksom på farens periodiske selv- Ann-Dorthe har i årtier arbejdet med børn, meget svær at forstå, men forfatterne har mordstanker. Alligevel havde barnet trods for- der er pårørende. Både som pårørenderådgiver mange eksempler, som børn kan nikke gen- tielserne allerede fornemmet, hvad der var og som inspirator for politikere og professio- kendende til. galt. Da tavsheden endelig blev afløst af dialog, nelle. Hun er i dag selvstændig, men har tidli- Yderpunkterne i bipolar lidelse – depressi- kom spekulationer og spørgsmålstegn frem i gere arbejdet 22 år hos SIND Pårørenderådgiv- onen og manien – sammenlignes fx i bogen lyset. Familien fandt en måde at leve med de ning, navnlig med samtalegrupper for børn. med at ride på enten en skildpadde eller en skift mellem gode og dårlige dage, som var Mads og Ann-Dorthe har ved flere kurser drage. kommet ind i deres liv. suppleret hinanden med hver deres perspektiv Den komplicerede kemi i hjernen, som Situationen er et ud af rigtig mange eksem- på psykisk sygdom set indefra og udefra. De påvirker menneskers følelser og handlinger, pler på de særlige erfaringer med svære sam- har ofte inspireret andre til at bruge tegninger bliver til at forstå for de mindste, når aktivite- taler mellem børn og forældre om psykisk til at forklare svære ting og fortsætter parløbet terne i hjernebanerne med transmitterstoffer sygdom, som forfatterne bag den nye sam- i bogen. Illustrationerne kan printes i sort/ talebog for familier, “Mor | Far | Bipolar”, har. Eksemplet er ikke med i bogen, fordi den er skrevet, så børn følger godt med i selskab med voksne. Men som læser mærker man hurtigt, at forfatterne Ann-Dorthe Petersen og Mads Trier-Blom gennem årene særdeles ofte har siddet i øjenhøjde med børn og lyttet til deres tanker. Samtalebogen, der er fyldt med tegninger, som kan hjælpe ordene på vej, er udgivet af SIND Pårørenderådgivning med støtte fra Jascha Fonden. Bogen rummer fakta om psykisk sygdom, forklaringer af, hvordan voksne kan få det bedre, og beskrivelser af de følelser, som raske børn og forældre kan få. Bogen rundes af med 14 forslag til, hvordan børn kan fortælle lærere og venner om sygdom i familien. Erfaringen er, at netop den samtale føles som en stor udfor- dring for de yngste pårørende.

Omfattende erfaring Forfatterne Ann-Dorthe og Mads har begge prøvet at vokse op i en familie med psykisk sygdom. Siden har de som voksne brugt det meste af arbejdslivet på at hjælpe andre. “Deler du et problem med en ven, skal Illustration: Natalia Krasnianska du kun bære halvdelen bagefter. Problemer vokser i tavshed,” siger Mads Trier-Blom sam- Transmitterstoffernes vej gennem hjernen sammenlignes i bogen med menfattende om bogens hovedbudskab til bybusserne i morgentrafikken, hvor farten både kan være alt for lav og alt for høj

12 SINDbladet | 3 | Juni 2020 BØRN SOM PÅRØRENDE

Illustration: Peter Maltha

At have en depression kan føles som at sidde isoleret i en osteklokke, hvor man kan se verden udenfor, men ikke er med i den Illustration: Lotte Trier-Holm

Hvis ens forælder har en depression, kan det virke som om, alting går frygteligt langsomt, og næsten er umuligt at gennemføre

Illustration: Lotte Trier-Holm

Hvor depressionen kan føles som at ride på en skildpadde, så opleves manien som at ride på en magisk drage, hvor alt er muligt ⟶

SINDbladet | 3 | Juni 2020 13 BØRN SOM PÅRØRENDE

Ann-Dorthe Ellegaard Petersen og Mads Trier-Blom Mor | Far | Bipolar

Illustreret af Lotte Trier-Blom, Peter Maltha og Natalia Krasnianska.

Foto: Pia Dahl Foto: Søren Osgood 44 sider, 200 kr. Ann-Dorthe Petersen Mads Trier-Blom ISBN: 9788771270167 Udgivet af SIND Pårørenderådgivning med sammenlignes med bybussernes vej gennem hvad der er almindelig forældrevrede, og hvad støtte fra Jascha Fonden. Bogen kan købes myldretidstrafikken: der er sygdomsvrede. Det er vigtigt at slippe via www.sind.dk/mor-far-bipolar. “Nogle busser har bestemte ruter i hjernen. ansvaret og at tale med andre, påpeger de. Hvis nu passagererne i en af busserne over- Ikke mindst forældrene. tager styringen og kører med 250 km i timen Mads husker fra sin egen opvækst tydeligt, til Tivoli, selvom de egentlig skulle på arbejde, da han som barn for første gang blev spurgt, så giver det problemer. Det kan være noget om han var ked af farens sygdom. af det, der sker i manien. Det kan gå stærkt “Jeg svarede min far, at selvom han i peri- fra tanken i hjernen, til man handler på oder lå i sengen, så var han i andre perioder den. I depressionen kører busserne 10 km i – mindst halvdelen af tiden – meget nærvæ- timen eller er gået helt i stå. Nogle af vejene rende i mit liv. Det var mere, end mange af trænger måske til at blive repareret. Derfor mine venner oplevede hjemme hos dem. Den er der områder i hjernen, som ikke modtager samtale blev vigtig for os, fordi det bagefter beskeder og er lukkede,” forklarer forfatterne i blev nemmere at tale om, hvornår der var gode bogen. og dårlige dage,” siger Mads. Han håber, at bogen kan inspirere til en tilsvarende åbenhed Skyldfølelse i andre familier. Uanset mor eller fars diagnose er det typisk de Ann-Dorthe påpeger, at forventningsaf- samme spørgsmål, børn stiller sig selv: Har jeg stemningen også er vigtig for de voksne. gjort noget, som har udløst sygdommen? Har “Det hele bliver nemmere, hvis man kan jeg selv sygdommen? Er det forkert, hvis jeg tale om, hvad man i perioder kan og ikke kan. Forfatternes anbefalinger bliver vred eller ked af det? Nogle forældre har ekstra høje forventninger Det korte svar er naturligvis nej. Men for- til sig selv. Men ingen af os er perfekte.” • Til dig, der har sygdommen: Lær dig selv fatterne giver sig god tid til at guide børnene og din sygdom godt at kende. Gør ting ud af skyldfølelsen og de ensomme tanker om, som hjælper til dig til mere overskud og mindre stress. • Hav fokus på børnene og tal om, hvordan de har det. • Tal om bipolar affektiv lidelse i jeres familie og med andre omkring jer. • Husk at søge hjælp, hvis det er svært. Det gælder også den raske forælder. • Hjælp barnet til at have en fortrolig voksen uden for familien, så barnet har en, hvis der er perioder, som er svære.

Hvis det er muligt i forhold til corona afholdes en bogreception mandag

Illustration: Peter Maltha den 8. juni kl. 15 på Rigshospitalet. Se mere på Børn kan ofte fornemme at der er noget galt, men hvis ikke de voksne fortæller www. inkluderfler.nu hvordan det hænger sammen, så prøver de ofte selv at gætte på det

14 SINDbladet | 3 | Juni 2020 Annonce Foto: Morten Schønemann Foto: BLIV KLAR TIL DRØMMEUDDANNELSEN – TAG EN 3-ÅRIG HF MED EKSTRA STØTTE

FOR DIG MED EN DIAGNOSE ELLER PSYKISKE UDFORDRINGER

VUCLYNGBY.DK/HF3 UNDGÅ ENSOMHED Fem gode måder at holde kontakten digitalt under og efter coronakrisen

Coronakrisen har tvunget os til at være mere eller mindre adskilte fra vores kære igennem mange uger, hvilket blandt andet har betydet, at man som patient på et psykiatrisk afsnit har været afskåret fra besøg af sine pårørende. Der er imidlertid rig mulighed for at holde kontakten digitalt, så længe man har en computer, tablet eller smartphone

AF LISE TORP BURMESTER, FYSIOTERAPEUT, FAGJOURNALIST OG FRIVILLIGLEDER

et kan være ensomt, hvis man som når hun er indlagt, hvilket desværre ikke muligt at få besøg af sine pårørende, og i en psykisk sårbar er indlagt i disse coro- har været muligt under coronakrisen. Hun tid, hvor vi ikke kan mødes fysisk så ofte, som Dnatider og ikke har mulighed for at få benytter derfor ofte muligheden for at ringe til vi gerne vil, bliver det ekstra vigtigt at udnytte besøg af sine pårørende, eller hvis man sidder ham enten fra sin egen mobil eller fra afdelin- de muligheder, teknologien giver os. isoleret i sin lejlighed, fx fordi man samtidig gens patienttelefon. Selvom et video- eller telefonopkald ikke har en fysisk sygdom, som betyder, at man “Jeg savner min mand rigtig meget, så jeg fuldstændigt kan erstatte fysiske besøg, er det er i risikogruppen. Ikke desto mindre gør de ringer næsten hver dag for at fortælle ham, at et rigtig godt alternativ i perioder, hvor det digitale muligheder det let at holde kontakt jeg elsker ham,” siger hun. ikke er muligt at se hinanden ansigt til ansigt. med hinanden i en tid, hvor tæt samvær bør Corona eller ej er det som patient på et psy- begrænses. kiatrisk afsnit af forskellige årsager ikke altid Her får du fem gratis måder, som du kan kommunikere digitalt med dine nærmeste. Først skal du aktivere kamera på telefon, tablet eller computer. Du får den bedste lyd, hvis du tilslutter hovedtelefonerne fra din mobiltelefon. Så er du klar til at bruge et af de populære programmer.

Husk den gode gamle telefonsamtale Udover alle de nye digitale muligheder, så virker det gode gamle telefonopkald stadig Hyppige telefonopkald fint. En 52-årig kvinde indlagt på en intensiv eller videosamtaler er en god idé, psykiatrisk afdeling i København fortæller, at hvis man ikke kan mødes på andre måder Modelfoto: www.colourbox.com hun plejer at få hyppige besøg fra sin mand,

Sådan kommunikerer du via Google Hangouts

Google Hangouts er en videokonferencetjeneste, der som udgangspunkt er gratis at bruge, men via Google Apps for Work kan man få adgang til ekstra funktioner. Du kan downloade den fra det sted, hvor du normalt henter apps, og den synkroniseres automatisk på forskellige enheder, så hvis du starter en samtale på din computer, kan du fortsætte den på en anden enhed, fx mobil eller tablet.

• Opret en gratis Google-email, hvis du ikke allerede har en, og hent appen til din mobiltelefon eller klik via din computer ind på www.hangouts.google.com.

• Tryk på det lille “+”, vælg “nyt videoopkald” og indtast mailadresse eller telefonnummer på den person, du vil i kontakt med.

• Herefter ringer du op ved at trykke på ikonet med et gammeldags filmkamera.

16 SINDbladet | 3 | Juni 2020 UNDGÅ ENSOMHED

Sådan kommunikerer du via Facebook Messenger

Facebook Messenger er en app • Når du skal foretage opkald, gjort usynlig for andre. Det gør Herefter vælger du “Deakti- i tilknytning til Facebook, hvor går du ind i søgefeltet og du ved at logge på Facebook, gå vering og sletning”, og trykker man kan sende beskeder, billeder finder den person, du vil tale ind i “Indstillinger”, scrolle ned til “Deaktiver konto”. (Du skal IKKE og filer til hinanden, både via med. “Dine Facebook-oplysninger” og trykke “Slet konto permanent” – computer, smartphone og tablet. vælge “Ejerskab og kontrol over så forsvinder din profil) Messengers videoopkald er en • Oppe i højre hjørne ser du et konto”. funktion i app’en, hvor man kan ikon, der forestiller et gam- se den eller dem, man taler med. meldags filmkamera, og ved “Det er svært at være indlagt, at trykke på det, ringer du op fordi det betyder, at jeg er væk til modtageren. fra min datter. Men min familie er søde til at optage små videoer • Du kan også oprette en med hende, som de sender til gruppe med flere personer, mig via Messenger. Hun er 9 du vil tale med samtidig. måneder nu, og hendes udvikling Find personerne via søge- går så stærkt.” feltet og start en samtale, fx Sådan siger en 26-årig kvinde, ved at skrive “hej”. Derefter som har været indlagt på en kan du trykke på filmikonet intensiv psykiatrisk afdeling i oppe i højre hjørne og starte København i en længere periode. videosamtalen. Under hendes indlæggelse holdt Hvis du ikke ønsker at have den øvrige familie kontakten via en synlig Facebook-konto, kan videoopkald, og hun modtog fx du blot oprette en konto med de jævnligt små videoer af sin datter. mest nødvendige oplysninger, og så efterfølgende deaktivere kon- toen, således at profilen bliver

Sådan kommunikerer du via FaceTime

Med Apples indbyggede videoopkald FaceTime er det muligt at se hinanden, mens man taler. Forudsætningen er, at du og den, du ønsker at ringe til, har en iPhone, iPad eller en MacBook.

• Åbn app’en “kontakter” og find den person, du ønsker at ringe til.

• Vælg Facetime eller video i stedet for at ringe op som normalt.

Sådan kommunikerer du via Skype

Skype er en tjeneste, der ligesom de øvrige giver dig mulighed for at komme i kontakt med dine nærmeste.

• Klik ind på www.skype.com på din computer eller download Skype til din mobiltelefon eller tablet via App Store eller Google Play. Derefter opretter du en konto ved at vælge et brugernavn og en adgangskode.

• Nu kan du foretage videoopkald med dine kontakter, som du kan finde i søgefeltet ved at indtaste deres Skype-navn eller e-mail adresse. Når du har tilføjet dem til din konto, trykker du på telefon-ikonet for at ringe dem op.

Med videosamtaler, her via Skype, er det fx nemt at vise, hvordan det går derhjemme Foto: hhj

SINDbladet | 3 | Juni 2020 17 SINDS TILBUD OG AKTIVITETER

AKTIV

Jubilæum på Mors: I SIND Betina har haft hjertet med i 25 år

I juni 2020 kan Betina Pedersen fejre sit 25-års jubilæum som daglig leder af SIND-Huset Nykøbing Mors. Hun kan se tilbage på 25 år med en løbende udvikling af husets tilbud til mennesker, der er psykisk sårbare, i Nordjylland, hvor bl.a. mere omsorg for den enkelte har været højt på dagsordenen

AF RASMUS DAMKJÆR

Foto: SIND

Under nedlukningen i forbindelse med COVID-19 har der undtagelsesvis været meget stille i SIND Huset or Betina Pedersen er det på alle ugens 7 dage, og der er deres trivsel. Der har været nok at giver i sagens natur mere tid til og interessen, der driver hende. et væld af aktiviteter lige fra fæl- tage fat på i arbejdet som daglig omsorg for den enkelte. FHun fik første gang kend- lesspisning til bowling-ture, strik- leder af SIND-Huset Mors igennem “Der er simpelthen bedre skab til SIND i 1994 via et fami- kecafé – eller bare hyggeaftener i de seneste 25 år. muligheder for at være liemedlem, der var med i SINDs vores gårdhave. En af vores popu- “De mange forskellige aktivi- opmærksom på den enkeltes bestyrelse, og som dengang selv lære aktiviteter er desuden, at vi teter er ofte opstået ud af idéer fra behov. Vi prøver på ikke at snakke led af psykiske problemer. Derfor over en periode på 10 uger går en fx brugere. Så er det tit mig, der om sygdom, når vi har rund- fik hun øjnene op for SINDs tilbud distance, der svarer til et maraton,” har grebet bolden og ført dem ud bordssnakkene om løst og fast i og aktiviteter, og da der året efter siger hun. i livet. På den måde har vi lang- caféen – men det sker, at der er blev en stilling ledig som leder af Udover åbningstiderne er somt udvidet med flere og flere en, der har en dårlig dag og måske det nuværende SIND-Hus på Mors, de fysiske rammer også blevet aktiviteter,” siger hun. har brug for at snakke person- søgte hun den – og fik den. udvidet, siden Betina kom til Betina har løbende efterud- ligt, og så har vi mulighed for at “Dengang var det et helt andet i 1995. I dag er der dobbelt så dannet sig inden for psykiatrien i gå afsides. Vi er lige som en lille hus, der fungerede på en helt meget plads i huset. de år, hun har været daglig leder familie, hvor vi har omsorg for hinanden måde. Der var kun åbent af SIND-Huset Mors. anden: Man skal kunne komme 2-3 dage om ugen – hvor menne- Selvlært med et hjerte, der og læsse af, og jeg er desuden sker, der er psykisk sårbare, kunne brænder for psykiatrien Mere tid til den enkelte meget opmærksom på, hvis fx en komme og hjælpe med en pak- Betina er med hendes egne ord For 25 år siden var der kun en bruger ikke dukker op til fælles- keopgave for et firma. Pengene selvlært inden for psykiatrien. Hun enkelt person fra SIND til stede spisning. Så kontakter jeg ham for den opgave gik så til aktivi- er oprindelig uddannet inden til klubaftenerne. I dag er der eller hende for at sikre, at alt er ok,” teter som fx weekendture og som- for kontor og lager, men hendes ofte 3-4 personer, som brugerne siger Betina. merudflugter. I dag har vi åbent hjerte har altid brændt for men- af huset kan støtte sig til, og det Hendes omsorgsgen har især cirka 50 timer om ugen fordelt nesker, der er psykisk sårbare, og været vigtigt i tiden med corona-

18 SINDbladet | 3 | Juni 2020 SINDS TILBUD OG AKTIVITETER

Foto: SIND

Foto: SIND Foto: SIND

SIND-Huset er normalt åbent syv dage om ugen “I SIND-Huset fungerer vi som én stor familie,” siger Betina Pedersen krise, hvor hun har forsøgt at være munale system, hvor det handler ikke må være påvirkede af stoffer der ville være nogle aktiviteter, vi i kontakt med brugerne minimum meget om sygdom og registre- eller alkohol. måske ikke kunne gennemføre. 2-3 gange om ugen for at sikre, ring. Her forsøger vi at tale så lidt Jeg hører ofte de frivillige sige, at de kom bedst muligt igennem som muligt om sygdom – det er Kan bruge flere frivillige at de får meget taknemmelighed den svære tid, hvor SIND-huset ikke det, der skal fylde. Mange af Noget, der kendetegner samt- fra brugerne. De er taknemme- har været nødt til at holde lukket. husets brugere har desuden ikke lige 25 år med Betina Pedersen lige for, at de også har et sted at noget stort netværk, og det får ved roret, er de frivillige kræfter. komme i weekenderne, og at der Et uforpligtende frirum de automatisk ved at komme her I dag er det frivillige, der driver er så mange forskellige aktiviteter, Det, som et lokalt SIND-hus kan i i SIND-Huset. Vi fungerer som én SIND-Huset i weekenderne, hvor de kan deltage i. Så det er bestemt forhold til andre tilbud, er ifølge stor familie, hvor vi også fejrer huset holder åbent fra kl. 13-16, meget givende at være frivillig, så Betina at være et uforpligtende mærkedage som fødselsdage og lige som frivillige hjælper til ved hvis der sidder en frivillig derude, forum, hvor der ikke er krav om bryllupper – og det giver denne aktiviteter som fx gåture. I dag er som har lyst til at gøre en stor for- registrering, og hvor der ikke her følelse af sammenhold, hvor der tilknyttet 10 frivillige til SIND- skel, er han eller hun velkommen bliver spurgt ind til sygdoms- ingen skal føle sig alene,” siger Huset, men Betina kan sagtens til at kontakte mig,” siger hun. historie. Og det er et frirum for hun. bruge flere. Hvis du ønsker at være frivillig mange. Betina understreger, at SIND- “Hvis vi ikke havde de frivillige, hos SIND-Huset Mors, kan du kon- “Mange bruger SIND-Huset til husets eneste regel er, at brugerne ville vi ikke kunne holde åbent takte Betina på [email protected] at komme lidt væk fra det kom- i weekenderne og i ferierne, og Markering af jubilæet

SIND-Huset Nykøbing Mors planlægger at markere Betina Pedersens 25 år som daglig leder med et åbent hus-arrangement i første uge af juni 2020. I skrivende stund er det dog usikkert, om arrangementet kommer til at forløbe planmæssigt på grund af coronakrisen. Du kan orientere dig om seneste nyt via SIND-husets side på Facebook.

Foto: SIND

SINDbladet | 3 | Juni 2020 19 BENZORÅDGIVNINGEN Hos BenzoRådgivningen kender mange rådgivere udfordringerne på egen krop

Hos BenzoRådgivningen, der er en del af SIND, har de fleste rådgivere selv kæmpet sig ud af medicinafhængighed. En erfaring de bruger til at hjælpe andre med at trappe ud af medicin, når den ikke længere virker og skaber voldsomme abstinenser

AF KRISTIAN IB

Foto: Privat

Karine Lindgaard er på 15. år aktiv i BenzoRådgivningen. Hun deltager både i telefonrådgivning, samtalegrupper og digital dialog

“Jeg oplever tit, at folk ringer ind og er skep- problemer med medicinen grundet faldende “Det er medicin, der har en indvirkning på tiske. De spørger, hvordan jeg kan rådgive, effekt, tiltagende bivirkninger og stærk afhæn- hjernen, som er 300-1.000 gange stærkere end når jeg ikke er læge. Det kan jeg, fordi jeg selv gighed. Her kan rådgiverne træde til – ofte heroin. Den er altså ekstremt afhængigheds- har prøvet det, svarer jeg. Så er det som om, al med deres egne erfaringer. skabende,” påpeger hun. skepsis og mistro forsvinder,” fortæller Karine Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man Lindgaard, der er en af de ledende skikkelser Ild og vand kun benytter medicinen kortvarigt. Hvis man ved BenzoRådgivningen og aktiv på 15. år. Benzodiazepiner er en medicin, der sløver de er blevet afhængig, er det afgørende at få lavet Igennem tyve år har BenzoRådgivningen, kognitive evner, og derfor virker beroligende. en nedtrapningsplan. Noget som BenzoRåd- der er en del af SIND, arbejdet for at skabe Den bruges særligt til at dæmpe angst og svær givningen kan hjælpe med. Men nedtrap- opmærksomhed om den afhængighedsska- søvnløshed. Der kan komme en form for røg- ningen skal altid ske i samarbejde med borge- bende effekt af sove- og beroligende medicin, slør over livet. Et røgslør, der langsomt siver ind rens egen læge. der går under fællesbetegnelsen benzodiaze- over tilværelsen, uden man nødvendigvis når “En ukontrolleret nedtrapning eller popu- piner. Desuden arbejder de med nedtrapning at opfange det. lært sagt en ’kold tyrker’, hvor man stopper af antidepressiver, som ofte gives som støtte- “Når man får medicinen, er det meget ofte med medicinen fra den ene dag til den anden, medicin, når benzodiazepiner skal slippes. efter angstanfald, så garanterer jeg, at man kan udløse ekstreme abstinenser som fx svim- BenzoRådgivningen har både en lands- vil gå gennem ild og vand for ikke at få de melhed, svedeture og sanseforstyrrelser,” siger dækkende telefonrådgivning på 7026 2510, et her anfald igen. Så pillerne bliver hurtigt ens Karine Lindgaard. Det er konsekvenser, som forum på Facebook og samtalegrupper i flere bedste ven,” siger Karine Lindgaard. hun kender på egen krop. byer. De rådgiver de mennesker, der har fået

20 SINDbladet | 3 | Juni 2020 BENZORÅDGIVNINGEN

Modelfoto: www.colourbox.com

Dårlig søvn, svimmelhed, svedeture og sanseforstyrrelser kan være nogle af reaktionerne, når det er svært at slippe medicinen

En influenza fra helvedes forgård at det ikke gjaldt for hende. Det var alt eller Et lille lys i mørket “Jeg tror, den største styrke, vi har i rådgiv- intet. Fra den ene dag til den anden. “At komme ud af benzoer er verdens ensomste ningen, er, at vi ofte selv har været igennem et “Jeg kom ud af medicinen alt for hurtigt, ridt. Der er ingen omkring dig, som forstår, forløb. Vi rådgivere har en indsigt i, hvad det og jeg blev voldsomt syg. De næste to år lå jeg hvad du gennemgår. Det er jo noget medicin, vil sige at være afhængig af medicinen,” siger på en madras i stuen 23 timer i døgnet i en til- du har fået af din læge,” siger Karine Lindberg. Karine Lindgaard. stand, der bedst kan beskrives som en influ- Tålmodigheden fra ens nærmeste kan Da Karine Lindgaard var en ung mor med to enza fra helvedes forgård,” fortæller Karine ophøre langt før abstinenserne, og der kan små børn, udviklede hun alvorlig sygdom, der Lindgaard. komme et pres fra hjemmefronten eller medførte søvnproblemer og angst. Så hun fik Et af de små lysglimt i mørket var de sam- arbejdet. Hos BenzoRådgivningen slipper tål- ordineret benzodiazepiner ved lægen. Hun var taler, hun havde med BenzoRådgivningen. modigheden dog ikke op, for her er der ikke en af dem, der meget hurtigt blev afhængig, Så da hun i løbet af det tredje år begyndte noget klippekortsystem. Man kan få hjælp og begyndte at selvmedicinere og skulle have at vende tilbage til livet, tog hun derfor kon- rådgivning, lige så længe der er behov for det. mere og mere medicin. takt til BenzoRådgivningen og tilbød at være “Det vigtigste ved vores rådgivning er for- Selvom hun blev mere og mere syg, for- rådgiver. Det har hun været lige siden, og her ståelse og empati. Her bliver man troet på og bandt hun det ikke med medicinen. Først da bruger hun sine egne erfaringer til at hjælpe lyttet til, fordi vi kender de udfordringer, som hun googlede benzodiazepiner, forstod hun de mennesker, som er fanget i afhængigheden. man står med. Det, vi er bedst til, er at tænde pludselig, hvad det var, hun fejlede. det her lille bitte lys i mørket,” siger Karine Og selvom hun havde læst, at man skulle Lindgaard. trappe langsomt ud af medicinen, tænkte hun,

FAKTA FAKTA

Kontakt, støtte og hjælp Benzodiazepiner og bivirkninger

• Alle kan gratis henvende sig til BenzoRådgivningen for at få anonym rådgivning om bivirkninger, abstinenser og måder at Kan fremkalde angst trappe ned på. Langtidsbrug af benzodiazepiner kan i mange tilfælde føre til, at lettere uro kan udvikle sig til panikangst. • Ved telefonerne på 7026 2510 sidder BenzoRådgivningens frivillige klar mandag til torsdag kl. 18-20, samt onsdag kl. 9-11. Symptomer kan vende tilbage De oprindelige symptomer, man fik medicinen for, kan vende til- • BenzoRådgivningen har også lokale rådgivninger og støtte- bage i forstærket form, når man stopper med medicinen. grupper i flere byer. På hjemmesiden kan du se, hvordan aktiviteterne påvirkes af coronakrisen. Kan påvirke koncentration, indlæring og hukommelse Allerede efter en enkelt dosis påvirkes de kognitive funktioner, og • Derudover kan du finde råd og vejledning på Facebook. Her er påvirkningen kan være meget udtalt ved langtidsbrug. Også fx ind- Karine Lindgaard administrator på “Støttegruppe BenzoRåd- læringsevne, hukommelse, overblik, struktureringsevne, synsopfat- givningen”. Det er et lukket forum for dem, der lige nu slås med telse, koncentrationsevne m.m. kan blive påvirket. abstinenser eller senabstinenser. Gruppen har i tastende stund ca. 200 medlemmer. Medicinens virkning kan hurtigt aftage Symptomlindringen kan hurtigt blive mindre og mindre. Derfor Læs mere på www.Benzo.dk eller www.sind.dk/faa-hjaelp/ kan tiden til næste tablet være svær, og man kan fristes til at gå op benzoraadgivningen i medicin.

SINDbladet | 3 | Juni 2020 21 SIND-FOREDRAGSHOLDERE

Millioner fulgte med, da Ditte og de øvrige dansere optrådte på kinesisk tv Foto: Balletskolen Holstebro Foto: Balletskolen Holstebro Fra stræben til selvværd

Klapsalver, der bølgede mod store scener, og kinesiske tv-kameraer, som i primetime på vegne af millioner af seere zoomede helt tæt på. Oplevelser som disse gjorde SIND- foredragsholder Ditte Dahl Knudsens barndom og ungdom, hvor hun var danser, helt speciel. Men rampelyset havde en skyggeside. Sammen med presset for at levere dans på absolut topniveau dukkede en spiseforstyrrelse op, som hun brugte flere år på at rive sig fri af. I dag er klapsalverne væk, og det er ikke dans, Ditte stræber efter at være rigtig god til. Derimod er den 21-årige århusianske jurastuderende blevet rigtig god til at give sig selv et klap på skulderen med et stort smil og til at hvile i sig selv uden at skele til, hvad andre tænker

AF HENRIK HARRING JØRGENSEN

Kina tillader myndighederne absolut ikke en del af truppen fra Det Kongelige Teaters Bal- turnéerne og andre store forestillinger. Ditte – adgang til det sociale medie Instagram. Det letskole i Holstebro, som turnerede i Kina. Hun der til sidst supplerede de 16 ugentlige timers Ier forbudt. Alligevel har flere end 6.000 kine- var elev på skolen gennem 11 år. intense øvelser foran balletskolens spejle med sere fundet vej til Ditte Dahl Knudsens side, Turnéerne var kulminationen på en stålsat ti timers træning i fitnesscenteret – slap hver som i dag er privat. Responsen viser, at mange indsats fra Ditte og de andre i truppen. Alle gang gennem nåleøjet, når kursen var sat mod mennesker fulgte med, da Ditte tre gange var gjorde sig meget umage for at blive udvalgt til Kina.

22 SINDbladet | 3 | Juni 2020 SIND-FOREDRAGSHOLDERE

Foto: Privat Foto: Privat

I dag stortrives Ditte uden elitesport. Smilene var store, da Ditte blev student fire år efter, hun havde sluppet dans på eliteniveau Hun studerer jura og bor i Aarhus

Men på den tredje turné mærkede hun for nerne. Hun oplevede også mangel på forstå- og for flere andre dansere, mens de var i en alvor, at dansen ikke længere gjorde hende else, og at nogle tog afstand fra hende. sårbar alder. glad. Tværtimod. I et par år havde Ditte, der “Jeg håber, at jeg som foredragsholder “Jeg havde det svært psykisk, men måtte gå den gang gik i 10. klasse, holdt hemmeligt, kan være med til at forebygge, at kun fami- alene med det. Når man er i en gruppe, samlet at hun var blevet ramt af en spiseforstyrrelse. lien holder kontakten, hvis man bliver indlagt. om elitesport, handler det om kroppen. Hvor På turnéen kunne det ikke længere skjules, at Venner er også pårørende. Men ofte ved man mange piruetter kan man lave? Hvor højt kan hun var blevet psykisk syg. Ditte måtte vende ikke, hvad man skal gøre og hvordan. Mange man få benet op? Det handlede ikke om, hvor- hjem efter den første af turnéens tre uger og trækker sig. Hvis det var fysisk sygdom eller vidt man var glad. Jeg er sikker på, at atleter, blev efter noget tid indlagt. Hun tog kampen indlæggelse efter et trafikuheld, ville man ikke der trives psykisk, kan mere. Idrætten bør satse op mod anoreksi og senere angst, som det tog gøre det samme. Det er vigtigt at holde kon- meget mere på at skabe selvværd og mental flere år at rive sig fri af. I dag har hun det godt takten. Man skal ikke have berøringsangst,” styrke hos børn og unge,” anbefaler hun. og stortrives som jurastuderende i Aarhus. siger Ditte. Hendes tvillingesøster har tilbudt Ditte påpeger, at hun langt fra er den at tage med ud til foredrag og supplere fortæl- eneste, som er blevet syg efter favntaget med Venner er vigtige lingen om den hårde tid i familien og om det konkurrencepræget idræt på højt niveau. Hun Dittes drivkraft som SIND-foredragsholder er store savn af venner. efterlyser mere fokus på børn og unges sår- at gøre flere danskere klogere på, hvad psy- barhed og mentale trivsel, når de skal skabe kisk sygdom er. Forløbet var hårdt for hende Børn og elitesport topresultater. og for de mennesker, der var tættest på og Dittes anden mærkesag som foredragsholder som brugte mange kræfter på at støtte hende. er at lægge op til debat om, hvor grænsen går Skjulte unaturlig vægt Derimod indstillede de jævnaldrende venner, for, hvor meget børn og unge kan presses i for- Ifølge forskningen er der vidt forskellige som man som 16-årig har meget brug for, kon- bindelse med elitesport. årsager til, at en spiseforstyrrelse kan slå ned i takten, da hun blev indlagt, hvilket gjorde Hun oplevede, at det ensidige fokus på et menneske. Navnlig unge mellem 14 og 25 ondt. Ditte savnede ikke blot dialog med ven- præstationer og vægt var skadeligt for hende år, især piger, rammes. Man kan være gene- tisk disponeret for sygdommen, eller det kan fx ⟶

SINDbladet | 3 | Juni 2020 23 SIND-FOREDRAGSHOLDERE

Selvom dansen gennem mange år gav Vendepunktet glæde, oplevede Ditte også, at det krævede til- Ved indlæggelsen satte lægerne punktum for vænning, at man det ene øjeblik konkurrerede Dittes karriere som danser. Hun blev en del af i dansesalen og kort efter var venner, der sam- et nyt fællesskab med de andre 14 piger på arbejdede om at løse opgaver i matematik. afdelingen og fokuserede på at komme videre Konkurrencen tog til, og flere venner stop- i livet. Vejen var lang, men det lykkedes. Under- pede i takt med, at kravene blev sværere at vejs fandt hun andet end dans, der gjorde leve op til. Ditte var godt med, men oplevede hende glad. af og til også, at andre klarede sig bedre, når “For mig blev det godt at være sammen der blev dystet på teknik, styrke og udhol- med andre unge, der havde flere interesser denhed. Hun var ikke altid bedst. Omkring end at præstere på højt niveau. Da jeg kom på puberteten mærkede Ditte, at det var let at ungdomshøjskole inden gymnasiet åbnede tabe sig. Hun følte, hun var god til det, og blev der sig en verden med god plads til at tale om ved siden af dansen meget optaget af skabe helt almindelige udfordringer for unge. Jeg oplevelser af, at vægten var noget, hun med elskede det. Det hjalp mig til at finde ud af, succes kunne kontrollere og reducere. hvem jeg var uden dans,” smiler Ditte. “Jeg trådte hver dag ind i dansesalen og Da hun var halvvejs i gymnasiet – fire år blev mindet om, at jeg ikke var god nok – efter spiseforstyrrelsen dukkede op – havde jeg var god, men ikke god nok – og dette behandling og støtte fra familien for alvor gjort havde jeg ikke selv nogen kontrol over. Men en forskel. Ditte hentede energi i at fordybe mit indtag og forbrænding af kalorier havde sig i pensum. Hun skrev digte, gik til litteratur- jeg fuld kontrol over, og jeg var oven i købet cafe og opdagede – til sin store overraskelse – enormt god til at holde mig fra forbudte mad- at matematik var noget, hun kunne finde ud af. varer og presse mig selv til at træne trods Hun fik et diplom efter en matematikkonkur- udmattelse. Jeg følte mig svag, når jeg dan- rence på trods af, at hun altid havde følt, hun sede, men paradoksalt nok følte jeg mig stærk, var dårlig til faget. Gennemsnittet efter stu- Foto: Privat når jeg var så energiforladt, at jeg ikke kunne dentereksamen rakte til en plads på det efter- redde mit eget hår,” forklarer Ditte om følel- tragtede jurastudie i Aarhus, hvor Ditte under- Nogle dage inde i nedlukningen grundet serne, der kan fylde en, når man er ramt af en streger, at hun ikke jagter topkarakterer. COVID-19 kunne Ditte for alvor mærke, at spiseforstyrrelse. “Jeg går efter gode oplevelser, og det har hun også trives godt i eget selskab “Jeg følte, at hvis jeg ikke tabte mig, så jeg det rigtig godt med. Karakterne er først vig- være oplevelser og forventninger, der udløser betød det, at jeg ikke havde det godt. Jeg tige i slutningen af studiet.” symptomerne. kunne ikke selv se, at jeg havde tabt mig alt for På eliteniveau er høje forventninger og kon- meget,” siger Ditte. Selvværd kurrence uundgåeligt. Uanset om det er idræt Med opfindsomhed og løst tøj kunne hun I dag har Ditte det godt. Som alle andre dan- eller som i Dittes tilfælde dans, man er enga- længe holde skjult, at vægten var unaturlig og skere har hun også været tænksom under geret i. Ditte begyndte allerede i børnehave- usund. Heldigvis blev det opdaget i tide. Ditte coronakrisen, hvor Danmark lukkede ned, og klassen på balletskolen, hvor flere fra familien er en cm højere end gennemsnittet for danske risici blev en del af hverdagen. var eller havde været elever. Dittes tvillinge- kvinder ifølge Danmarks Statistik. Med ved ind- “Men midt i alt det alvorlige med corona søster blev også optaget. I 2. klasse blev Ditte læggelsen som 16-årig lå vægten meget langt er jeg også blevet positivt overrasket over at optaget på balletlinjen, men året efter – i slut- fra gennemsnittet. Hun vejede omtrent det mærke, at jeg trives rigtig godt i mit eget sel- ningen af 3. klasse – dumpede hun til eksamen samme som en pige omkring de 11 år. skab. Det er ikke længere vigtigt, hvad andre og måtte returnere til danse- og musiklinjen. “På afdelingen fik min mor at vide, at jeg synes, hvilket min selvtillid tidligere i livet Ditte oplever, at det var her, hun for første måske ikke havde overlevet, hvis jeg var blevet afhang af. Det er OK ikke at være den bedste. gang mærkede følelsen af ikke at være til- indlagt få uger senere,” fortæller Ditte. Men du skal altid være den bedste til at være strækkelig god. dig selv.” Find flere foredragsholdere på hjemmesiden

å www.sind.dk/foredrag kan du læse mere om de 26 SINDforedragsholdere, der stiller sig selv og deres livser- Pfaringer til rådighed. De er alle medlemmer af SIND og er erfarne foredragsholdere, der har livserfaringer som mennesker, der er psykisk sårbare, pårørende eller professionelle.

24 SINDbladet | 3 | Juni 2020 LANDSDÆKKENDE SIND-AKTIVITETER

www.sind.dk/ffbma

Matias tog kampen op mod angst

Også når man er atlet på eliteniveau, kan kampen mod angst være svær. Matias, der har delt sin personlige historie med Foreningen for børn med angst, kom videre, da han brød tavsheden, talte med familien og opsøgte behandling

AF MIA KRISTINA HANSEN

år et barn eller ung koste mig livet. Jeg ville ikke mere, Matias fortalte forældrene, begynder at isolere sig og jeg ville tage mig selv af dage. hvordan han havde haft det de Nmere og mere, går græ- Ingen unge, børn eller mennesker sidste mange år. Forældrene dende til skolen eller simpelthen generelt skal nå derud, jeg var, vidste, at Matias havde kæmpet nægter at gå derhen, er det ret hvor det hele eskalerer, og man med nogle specielle ting, men tydeligt, at der er noget galt. Men bare vil væk.” da han fortalte dem, at der der er også børn og unge, som Den 2. januar 2019 var Matias havde været dage, hvor han ikke ikke fortæller, at de har det dårligt, på vej ud på en rejse, som han kunne stå ud af sengen, blev de og som skjuler det for deres for- havde drømt om hele sit liv: Cykel- chokerede. ældre og omverden, blandt andet sporten havde altid været en Matias skrev, at han altid har fordi de føler sig flove og ikke selv del af hans liv, og de sidste tre år følt, at hans diagnoser var et forstår deres følelser. havde han kørt på det højeste kæmpe tabu, og han følte sig Sådan havde Matias K. Chri- niveau i Danmark. Et italiensk ynkelig og forkert. stiansen, en ung fyr på 21 år, det, udviklingshold ville have Matias da han var yngre. Han har oplevet på deres hold. Han skulle leve et Nyt mål angstanfald de sidste ti år. Til sidst liv i cykelsportens mekka hver dag Næste morgen vågnede Matias i så slem grad, at han overve- året ud, men det betød også, at med tanken om, at han bare ville jede at gøre en ende på det hele. der ikke ville være et eneste tids- væk. Men pludselig fik han et mål Matias havde igennem alle årene punkt, hvor han kunne være sig – et mål om at komme tilbage til skjult angsten for omverden og selv med sine skjulte sider. livet og bevise over for andre, at for sig selv. Udover angsten har selvom man har angst eller andre Matias også andre diagnoser. Angstanfald i lufthavnen diagnoser, så giver man ikke op på For et år siden modtog jeg et Da Matias ankom til lufthavnen livet. Man lærer derimod at hånd- brev fra Matias, hvor han fortalte den 2. januar, var han afklaret med tere det og tage kontrollen. sin historie. Matias’ ønske var, at at sige farvel til sin familie og alle Matias afsluttede sit brev med historien ville hjælpe andre børn dem, han holder af. Men pludselig, at skrive: og unge med angst. da han stod og skulle til at boarde “Jeg har nu erkendt det og gået på flyvet, brød han sammen og i behandling hos en psykolog. Jeg Foto: Privat Cykelsporten på det højeste fik et voldsomt angstanfald. Han har lært at håndtere mig selv og niveau i Danmark fik ringet til sin mor og sagde, at mine diagnoser. Jeg har taget kon- Matias Matias begyndte brevet sådan her: han ikke kunne mere. Hans far trollen over dem, og vil ikke lade “Det her, jeg skriver nu, er barskt, kom og hentede ham i lufthavnen. dem styre mit liv. Mit formål med sine diagnoser, og hvor vigtigt det men det er sådan, jeg har haft det, Først tænkte Matias “åh, nej”, men min besked til jer er, at jeg rigtig er at åbne op om det. Angsten og jeg vil gerne beskrive, hvordan hans far gav ham et kæmpe kram gerne vil hjælpe jer med at for- skal ikke tage kontrollen over livet det er. I januar måned 2019 var og uden en kommentar, kørte de klare unge, børn samt forældre, – man skal tage kontrollen over angsten og mine diagnoser ved at hjem. hvordan man lærer at leve med angsten. Det er mit budskab.”

SINDbladet | 3 | Juni 2020 25 SIND UNGDOM Nyt fra SIND Ungdom

Seks nye lokalafdelinger i løbet af de næste tre år. Sådan er målet hos SIND Ungdom, der altid gerne vil høre fra frivillige og foreninger, som har idéer til samarbejde

AF THEODOR GJERDING, LANDSFORMAND FOR SIND UNGDOM

Foto: SIND Ungdom

SIND Ungdoms frivillige er mellem 16 og 35 år

hvert SINDblad er vi i SIND Ungdom så hel- hele landet, hvor unge frivillige holder åbent tiøst mål om, at alle unge i hele Danmark skal dige, at vi kan få lov til at fortælle jer om, og laver hyggelige aktiviteter for og med unge, kunne blive en del af et SIND Ungdom-fælles- Ihvad vi går og laver. Vi dukker troligt op i der er psykisk sårbare. Det kan fx være fælles- skab i nærheden af dem. Og helst indenfor en jeres blad med nyheder, aktiviteter og hilsner, spisninger, brætspil, filmaftener eller fælles times afstand. men for nyligt blev jeg mindet om, at det ikke udflugter. Lige for tiden er SIND Ungdom Det er en drøm og en mission for os. Derfor nødvendigvis er alle læsere, der helt ved, hvem rykket online, så de lokale og nationale aktivi- er vi også utrolig taknemmelige for at have og hvad SIND Ungdom er. teter i stedet foregår digitalt. Typisk har klub- fået støtte fra Det Obelske Familiefond og Så I dag vil jeg gerne bruge lidt plads på fællesskaberne åbent en gang om ugen. Socialstyrelsen til at åbne hele seks nye lokalaf- ordentligt at introducere SIND Ungdom. delinger i løbet af de næste tre år. Det kommer SIND Ungdom er i hele landet vi helt sikkert til at fortælle mere om, når vi Vi er for unge. Alle unge Vi vokser og vokser og har i dag SIND Ungdom kommer i gang til efteråret. Vi er en ungdomsorganisation for unge i klubber i hele landet. Vi har 14 afdelinger i Fre- alderen 16-35 år. Det er dog den eneste derikshavn, Aarhus, Esbjerg, Guldborgsund, En selvstændig organisation begrænsning, for ellers er vi en forening for Helsingør, Vestegnen, København, Lyngby- – men med rødder i SIND alle. Og vi mener alle. Hos SIND Ungdom er alle Taarbæk, Middelfart, Svendborg, Silkeborg, Vores navn fornægter sig ikke, vi har ganske unge velkomne, uanset om man har en psy- Viborg, Nyborg og Kolding. Det er vi utrolig rigtigt solide rødder i SIND. Tilbage i 2010 blev kiatrisk diagnose eller ej. Det afgørende er, at stolte af. SIND Ungdom startet som en ungdomsakti- man har lyst til at mødes med andre unge i et De faste læsere af SINDbladet er vant til vitetet i SIND, hvor særlige ungdomsklubber fordomsfrit fællesskab, hvor man kan komme at høre om vores vokseværk. Så sent som i blev startet for at tilbyde fællesskaber til unge, præcis, som man er. december åbnede vi to nye afdelinger i Nyborg der er psykisk sårbare. Det tog så meget fart, Hjertet af SIND Ungdom er vores lokale og Kolding, ligesom Svendborg åbnede i at SIND Ungdom i 2016 blev en selvstændig klubfællesskaber. Vi har 14 klubfællesskaber i starten af 2019. Vi har i SIND Ungdom et ambi- ungdomsorganisation.

26 SINDbladet | 3 | Juni 2020 SIND UNGDOM

Foto: SIND Ungdom

SIND Ungdom har foreløbig 14 klubfællesskaber i hele landet Under nedlukningen i forbindelse med COVID-19 udviklede SIND Ungdom nye digitale aktiviteter. Fx videomøder, Netflix-partys og chat Og hvad betyder det så egentlig? Man kan tænke lidt på os som barnet, der er flyttet hjemmefra. Vi er uafhængige af SIND – vi har Kontakt os Bliv medlem vores eget sekretariat på Nørrebro i Køben- havn, vores egen økonomi, vores egne med- r I en SIND lokalafdeling, der gerne vil yder SIND Ungdom som noget for dig lemmer, og vi bestemmer altid selv, hvor vi skal sætte gang i et godt event eller andet eller en, du kender? Så tag endelig fat henad som organisation. Men vi er opvokset i Efor unge, så tag gerne fat i os lokalt. Li os på [email protected]. SIND, og det præger naturligvis vores værdier. Måske vi kan finde ud af noget sammen Du kan også melde dig ind på: Mennesker, der er psykisk sårbare, skal møde ude i landet. sindungdom.dk/medlem. tolerance i stedet for tabu og forståelse frem Find kontaktinformationer på vores For kun 75 kr. om året kan du – uanset for fordomme – unge som voksne. lokalafdelinger her: om du er ung eller ældre – støtte vores Derfor samarbejder vi naturligvis også så sindungdom.dk/lokale-klubber arbejde for, at ingen unge skal stå alene, når ofte med SIND som muligt. Blandt andet har På SIND Ungdoms sekretariat kan de rammes af psykisk sårbarhed. vi sammen deltaget i Psykiatritopmødet, Fol- Galina, Nanna, Stine, Sus og Magnus kemødet og til Sindets Dag, og hver gang er vi kontaktes på: [email protected], taknemmelige for SINDs støtte. Vi kunne dog 5376 7072. rigtig godt tænke os at samarbejde endnu mere med jer, særligt ude i lokalforeningerne. Velkommen til 300 nye støttemedlemmer i SIND

SIND og SIND Ungdom har indgået en aftale, hvor alle nuværende og fremtidige medlemmer hos SIND Ungdom også automatisk er gratis støttemedlemmer hos SIND

tøttemedlemmer betaler fortsat kontingent hos SIND Ungdom, Med aftalen rykker SIND og SIND Ungdom endnu tættere sammen. men fordi støttemedlemskabet hos SIND er gratis, er medlems- Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at skrive til SINDs med- Srettighederne begrænsede. Man modtager således SINDbladet lemssekretær, Anders Michaelsen, på [email protected]. og kan deltage i en lang række af SINDs tilbud, men man kan ikke /ami stemme eller stille op til valg ved generalforsamlinger i SIND. Hvis man ønsker det, skal man melde sig ind i SIND som ordinært medlem til 200 kr. om året.

SINDbladet | 3 | Juni 2020 27 WEBSHOP www.sind.dk/webshop

PJECER Regnponcho til engangsbrug 10,- Skizofreni* Lykønskningskort og specialkuvert, A7-format 10,- Samvær med mennesker med psykoseproblemer* Lykønskningskort, A6-format 10,- Værd at vide om depression* Taske med SIND-logo og plads til ringbind 25,- Medicinafhængighed – information og rådgivning om Sort T-shirt med SIND-logo. Str: S-7XL 100,- sove- og nervemedicin Plasticposer med SIND-logo (295 × 390 mm) Gratis Borderline* Rollup stander (ikke på lager, men kan leveres). Portræt af en pårørende* Ved levering kan tekst m.m. “skræddersys.” Bipolar lidelse hos voksne Kontakt SINDs sekretariat for pris Pins 7,- FOLDERE Rygpose, sort med rødt logo 22,- Vi har brug for din støtte. (Hvervefolder)* Nøglering m. møntholder 10,- Bliv frivillig i SIND-nettet* Hvid kuglepen 7,50 Få en frivillig besøgsven fra SIND-nettet* Visitkort om SINDs landsdækkende Bestil eller bliv foredragsholder* telefonrådgivning Gratis Tag en bisidder med* Bogmærker Gratis Arvefolder* Kaffekop med SIND logo 40,- Valgfolder (kun download)* Balloner, hvide 10 stk. 12,- SINDs ønsker til udviklingen af peer-støtte* SIND-blokke, A5, 20 sider. 5 stk. 50,- Børn og unge pårørende Antistressbold 15,- Psykiatrihåndbogen, 770 sider, 5. udgave* 100,- Sort A4-mappe med SIND logo 20,- SIND bolcher, 500 gr. 100,- ANDET Logoclips, pose med 20 stk. 25,-

SINDblade til uddeling ved arrangementer. Materialet er gratis, såfremt der ikke er angivet en pris. Materialet kan bestilles på Kontakt SINDs www.sind.dk/webshop sekretariat. Pjecer markeret med * kan også downloades fra www.sind.dk/brochurebibliotek SINDbladet Nr. 3 | Juni 2020 | SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed

Foredragsholder fandt vejen til et stærkt selvværd

COVID-19: Sådan holder du kontakten digitalt

Medicinafhængighed | Ortoreksi | Børn som pårørende

Gratis personlig rådgivning og SIND-bisiddere: 7023 2750. Hverdage kl. 11-22, søndage kl. 17-22

HAR DU BRUG FOR EN SIND-BISIDDER? SIND har uddannet en række frivillige bisiddere, som Støt SIND kan hjælpe. Kontakt SINDs landsdækkende telefonrådgivning på Mere end 50 pct. af danskerne er – direkte eller indirekte – berørt af psykisk syg- 7023 2750, hvis du har brug for en bisidder. dom. Desværre får langt fra alle den hjælp og støtte, som de har brug for – og Du kan læse mere på www.sind.dk/sind-bisiddere krav på. SIND arbejder på at forbedre forholdene for psykisk syge, pårørende og de professionelle i psykiatrien.

28 SINDbladet | 3 | Juni 2020 ARRANGEMENTER KAN BLIVE AFLYST GRUNDET INDSATSEN MOD CORONASMITTE. SE WWW.SIND.DK – LOKALNYT

Gradvis genåbning af SINDs aktiviteter

ennem coronakrisens første uger har SINDs landsdækkende På www.sind.dk og på SINDs side på Facebook kan du se en opda- telefonrådgivning på 70232750 og sekretariatet haft uændrede teret status. På hjemmesiden har vi også kontaktinformation på lokal- Gåbningstider. Alt andet har været minimeret. Når dette blad afdelinger og andre aktiviteter samt vores aktivitetskalender og over- afleveres til tryk den 8. maj, drøfter politikere og myndigheder fortsat, sigt over løbende lokale tilbud for mennesker med psykisk sårbarhed hvordan og hvornår Danmark og dermed SINDs aktiviteter kan gen- og deres pårørende. åbnes. Derfor har vi ikke kommende aktiviteter med i dette blad.

Nyt projekt: Digitale besøgsvenner under coronakrisen Mindeord Besøgsvensordningen SIND-nettet har med støtte fra TrygFondens Akutpulje opbygget onlinefællesskaber og telefonkæder til mennesker, der er forhindret i at få besøg af Lennart Karlin, Vanløse, sov stille ind den deres besøgsven. Nye deltagere og frivillige kan deltage i projektet, som foreløbig 20. april efter flere års sygdom. Som SIND- fortsætter til slutningen af juni frivillig bidrog han gennem mange år positivt til udviklingen af SINDbladet. AF HENRIK HARRING JØRGENSEN Lennart var tidligere scanneroperatør i mediebranchen og brugte gennem næsten årtier har besøgsvenner været en meget noget nyt og meget mere. Du kan se en opda- ti år indtil 2018 erfaringerne herfra til at vigtig del af SINDs aktiviteter i de kom- teret oversigt over emnerne på SINDs hjem- løfte kvaliteten af billederne i bladet til et Imuner, der har en samarbejdsaftale med meside. Uanset om du vil være frivillig eller professionelt niveau. Som medlem af SINDs landsforeningen. Men traditionen med borger, er du velkommen til at deltage. PR Udvalg bidrog han ikke blot med ideer. nærvær, øjenkontakt og regelmæssig dialog Lennart opsøgte fx dialog med psykiatrien stoppede desværre øjeblikkeligt, da corona- Bliv eller få en telefonven og socialpsykiatrien om SINDbladet, nedlukningen af Danmark umuliggjorde Telefonkæderne bygger bro mellem telefon- hvorfor det blev tilgængeligt i endnu flere fysiske besøg i en periode. Heldigvis fik SIND- venner og mennesker, der gerne vil bryde venteværelser og væresteder. nettet hurtigt mulighed for at tilbyde digi- ensomheden. Lennart vil blive savnet som et særligt tale muligheder for at bryde ensomheden. En SIND-nettet søger mennesker, der har lyst til menneske, der gjorde en særlig indsats. donation fra TrygFondens Akutpulje gjorde det at få et opkald, og mennesker, der har lyst til at Æret være hans minde. muligt at opbygge telefonkæder og onlinefæl- tage kontakt til andre. Det støtter et menneske /SINDs PR Udvalg/redaktionen lesskaber på kort tid. i at holde modet oppe – og I bliver begge et Efter opstart i hovedstadsområdet er de bekendtskab rigere. nye tilbud nu på vej ud i flere af de kommuner, Sammen med SIND-nettets lokale koordi- SIND-nettet dækker. Borgere og frivillige fra nator finder du ud af, hvor ofte du kan tale i Efterlysning: SIND andre kommuner kan også være med. telefon, og hvem du vil passe godt sammen De første erfaringer er positive. Selvom med. Du er meget velkommen til at kontakte søger bisiddere Danmark gradvist genåbner, fortsætter de digi- os og afklare, om det er noget for dig. tale tilbud som et supplement til at mødes per- ar du lyst til at være frivillig SIND- sonligt. Foreløbig indtil udgangen af juni. Kontakt os bisidder og støtte borgere, der skal Hvis du vil vide mere om aktiviteterne, så klik Htil et vanskeligt møde eller samtale? Onlinefællesskaber søger deltagere ind på www.sind.dk/faa-hjaelp eller kontakt Grundet mange henvendelser mangler Onlinefællesskaberne kører som videomøder en projektkoordinator Julie B, Andersen: 5360 SIND bisiddere i hele Danmark og især på med op til fem deltagere fra hele landet. Grup- 2200, [email protected]. Fyn samt i Nordjylland, Esbjerg, Sønder- perne sammensættes efter deltagernes inter jylland og Sydsjælland. Se mere på www. esser – fx madlavning, have eller foto. Delta- sind.dk eller skriv til landsforeningen@ gerne kan dele oplevelser og interesser, lære sind.dk.

Nyt projekt: Lokalafdelinger får et løft Med støtte fra Det Obelske Familiefond styrker SIND fra juli indsatsen i flere lokalafdelinger vis man har psykiske vanskeligheder, Det Obelske Familiefond har støttet pro- sker, der lever med psykiske vanskeligheder, kan et godt skridt på vejen til at få det jektet, som med tiden kommer til at omfatte og deres pårørende. Projektet omfatter også Hbedre være at deltage i fællesskaber 16 lokalafdelinger. Erfaringerne fra aktivite- tættere kontakt med samarbejdspartnere i som fx i SINDs lokalafdelinger. Denne sommer terne kan efterfølgende inspirere resten af lokalområdet. er arbejdet gået i gang med at udvikle helt SIND. Du kan læse mere om projektet, der fort- nye metoder til at engagere flere i de lokale Udover at udvikle nye metoder er målet, sætter indtil foråret 2023, i SINDbladet aktiviteter. Indsatsen omfatter rekruttering og at mindst 160 personer får mulighed for at august. fastholdelse af såvel frivillige som deltagere. deltage i nye aktiviteter målrettet menne- /hhj

SINDbladet | 3 | Juni 2020 29 SINDS REGIONS- OG LOKALFORMÆND (SINDS SEKRETARIAT KAN KONTAKTES PÅ [email protected] ELLER 3524 0750)

Karen Bente Rasmussen 2298 9325 [email protected]

SIND Halsnæs

HOVEDSTADEN Linda Hansen SJÆLLAND NORDJYLLAND MIDTJYLLAND REGIONSFORMAND: 2164 8868 REGIONSFORMAND: REGIONSFORMAND: REGIONSFORMAND: Kim Kjelgaard [email protected] Per Harvøe Jens Ibsen Leif Gjørtz Christensen den 7. maj 2020 Opdateret 5162 8573 4636 1339 2327 0034 2096 0339 [email protected] SIND Helsingør [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Ballerup-Furesø-Herlev Hanne Olsson-Dragø SIND Holbæk-Odsherred-Ka- SIND Brønderslev SIND Favrskov Randi Angelica Kristensen 2250 0332 lundborg [email protected] [email protected] 2672 3102 hanneolssondragoe@gmail. Birte Bonde Bendixen John Ravn Johnsen Søren Boelskifte [email protected] com 2033 2259 4025 6556 2178 2942 [email protected] [email protected] [email protected] SIND Bornholm SIND Hillerød-Allerød Bente Helms Hanne Gravgaard SIND Køge Bugt SIND Frederikshavn SIND Herning-Ikast-Brande 6122 3606 [email protected] Kontakt SINDs sekretariat [email protected] Klaus Mejner Nielsen [email protected] 2138 3880 [email protected] Carina Frydkjær Holm Siele- 2173 8519 mann [email protected] SIND Fredensborg-Hørsholm SIND København SIND Næstved 2814 6018 Kim Wentzel Oxenlund [email protected] Peer Skjold Hansen [email protected] SIND Horsens-Hedensted 4095 2320 Arnfinn Thorsteinsson 4159 1605 Henning Busch Højberg fredensborghoersholm@ 2835 4381 [email protected] SIND Hjørring 2748 3169 sind.dk arnfinnthorsteinsson@gmail. Erik Christoffersen [email protected] com SIND Ringsted-Sorø 2926 2053 SIND Frederiksberg Kontakt SINDs sekretariat [email protected] SIND Nord- og Syddjurs [email protected] SIND Rudersdal [email protected] Winnie Joan Åkesson Sven Heinemeier Rasmussen Merete Elleboe SIND Morsø [email protected] 2055 8526 3060 0530 SIND Roskilde-Lejre [email protected] [email protected] [email protected] Leni Grundtvig Nielsen Anne Kirstine Dissing SIND Odder 4241 0034 2327 3938 Leif Gjørtz Christensen SIND Frederikssund-Egedal SIND Rødovre [email protected] [email protected] 2096 0339 Thomas Ulrik Wester Jan Eriksson [email protected] 4731 4030 2971 5707 SIND Slagelse SIND Thy 2814 4031 [email protected] Heidi Gran Hansen Linda Hvass Gravesen SIND Randers [email protected] 2273 6303 4012 6681 Trine Juel SIND Vestegnen [email protected] [email protected] 8640 5489 SIND Gladsaxe-Gentofte- Helle Nees 2072 3966 Lyngby 5356 4104/3296 1019 SIND Storstrøm SIND Aalborg Træffetid efter kl. 16 Rikke Bøhling [email protected] Mogens Nielsen [email protected] [email protected] 2235 0515 [email protected] Jens Ibsen [email protected] 2327 0034 SIND Ringkøbing-Skjern [email protected] Betina Brink SIND Gribskov [email protected] [email protected] SINDS UDVALGSFORMÆND

FORMAND, FORMAND, FORMAND, FORMAND, BRUGERUDVALGET PR-UDVALG PÅRØRENDEUDVALG UDDANNELSES- OG Kristian Bennedsen Ingelise Svendsen Anne Margrethe Gad FRIVILLIGUDVALG 3171 6011 2299 8956 Jørgensen Kontakt [email protected] [email protected] 2121 7962 [email protected] [email protected]

SIND-NETTETS KOORDINATORER

ALBERTSLUND-BALLERUP- SKANDERBORG- FREDERIKSHAVN-LÆSØ SVENDBORG Vil du være frivillig besøgs- FREDERIKSBERG-LYNGBY- SILKEBORG Carina Frydkjær Holm Torben Haagerup Hansen ven eller have besøg af en? TAARBÆK Lisa Wendelin Lauridsen Sielemann 6473 2812 SIND-nettet findes i disse Julie Bock Andersen 5337 2032 2814 6018 [email protected] kommuner: 5360 2200 [email protected] [email protected] [email protected] AARHUS-SAMSØ AALBORG Sofie Andersen Pia Støvring Nielsen [email protected] 2533 8692 [email protected]

30 SINDbladet | 3 | Juni 2020 SINDS REGIONS- OG LOKALFORMÆND – SE OGSÅ WWW.SIND.DK/LOKAL

SIND Silkeborg SIND Viborg SIND Fredericia SIND Sønderborg LANDSDÆKKENDE [email protected] [email protected] [email protected] Jens Christian Jensen AKTIVITETER Susan Steen Orla Annexgård Bjørn Medom Nielsen Kristensen 8681 0434/ 2329 0434 2178 9864 [email protected] 2221 2449 FORENINGEN FOR BØRN [email protected] [email protected] 2684 4703 [email protected] MED ANGST [email protected] SIND Skanderborg SIND Aarhus-Samsø SIND Fyn SIND Tønder Mia Kristina Hansen [email protected] Palle Eli Jensen Bjarne Christensen [email protected] 3089 5804 Ellen Odgaard 4280 9412 2440 0411 Anne Hvidberg Jørgensen [email protected] 2876 7262 [email protected] [email protected] 2461 2009 www.boernmedangst.dk [email protected] [email protected] SIND Haderslev SKIZOFRENIFORENINGEN SIND Skive [email protected] SIND Vejle [email protected] [email protected] Per Vandsø Svendsen Flemming Leer Jakobsen Holger Steinrud Niels Odgaard 3134 5749 7582 5935 2739 7770 4054 8009 [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] www.skizofreniforeningen.dk

SYDDANMARK SIND Kolding SIND Aabenraa SIND Vestjylland REGIONSFORMAND: [email protected] Kontakt SINDs sekretariat SIND UNGDOM Jeanette Juul Quaade Anne Hvidberg Jørgensen Lisbeth Bennedsen [email protected] [email protected] 5051 7224 2461 2009 3162 4209 4275 7207 [email protected] [email protected] [email protected] Theodor Gjerding 3137 3275 SIND Billund SIND Syd-Vest [email protected] Preben Valdemar Hansen Niels Christian Petersen www.sindungdom.dk 7534 8398 3124 5401 [email protected] [email protected] BENZORÅDGIVNINGEN www.benzo.dk SINDS LANDSDÆKKENDE RÅDGIVNING OG BISIDDERE Rådgivningerne kan være lukkede eller have ændrede åbningstider grundet RING 7023 2750 indsatsen mod coronasmitte. Se www.sind.dk 60 timer om ugen kan du ringe gratis til SINDs landsdækkende telefonrådgivning, Åbningstiden er kl. 11-22 på hverdage og kl. 17-22 søn- og helligdage. der også kan formidle kontakt til bisiddere. En lang række byer har desuden lokale rådgivninger, du kan kontakte.

SINDS LOKALE RÅDGIVNINGER

Hovedstaden Midtjylland SIND Pårørenderådgivning – børn Pårørenderådgivning – SINDs Pårørende Psykologisk Rådgivning Frederiksberg,L.I. Åben Rådgivning Odder, tlf. 2127 7076, og unge pårørende, Børglumvej 5, 1., Aalborg, tlf. 9839 1384, tlf. 2884 1464 Brandes Alle 1, 1956 Frederiksberg C, tlf. sidste mandag i måneden kl. 18-20 8240 Risskov, [email protected], tlf. Rådgiver og bisidder Hanne Mag- 2366 5967, onsdag kl. 17-18 4268 1800 da Spleth Bazuin, [email protected], tlf. SIND Pårørenderådgivning Randers, Kir- 2884 1464 Krisetelefonen Ballerup-Herlev, tlf. 7020 ketorvet 2A, 8900 Randers C, randers@ BenzoRådgivningen Aarhus, Borgvold Kontaktperson Svend Pedersen, 5050, telefontid døgnet rundt, Åbnings- sindspaa.dk,tlf. 2047 4822, torsdag kl. 12, 8260 Viby J, tlf. 7026 2510, onsdag li- [email protected], tlf. 2960 7455 tid hverdage kl. 8-15.30 14-17 ge uger kl. 16-18 BenzoRådgivningen Aalborg, Gravens- Åben Anonym Rådgivning Hillerød, Mil- SIND Randers Rådgivning, Biografgade Nordjylland gade 15, 1., 9000 Aalborg, tlf. 7026 2510 nersvej 13B, 3400 Hillerød, raadhillerod@ 3, 8900 Randers C, tlf. 8640 5489, træffe- BenzoRådgivningen Frederikshavn, Kalk- sind.dk, tlf. 4826 7888, tirsdag kl. 16-18, tid mandag efter aftale værksvej 7, 9900 Frederikshavn, benzo@ torsdag kl. 15-18 sind.dk, tlf. 7026 2510,tlf. 3026 8836, tirs- Sjælland SIND Pårørenderådgivning Silkeborg, dag ulige uger kl. 16.30-18 SIND-rådgivning i Holbæk, Rådhusplad- Psykologisk Rådgivning – SIND Køben- Estrupsgade 4, 1., 8600 Silkeborg, tlf. sen 1, 4300 Holbæk, tlf. 5211 0901, tredje havn, Slotsgade 2, 2. tv., 2200 Køben- 6053 6741, tirsdag ulige uger kl. 14-17 Psykologisk Rådgivning SIND Hjørring, onsdag i måneden kl. 15-17 havn N, [email protected], tlf. 3536 Østergade 9, 9800 Hjørring, tlf. 2383 0904, tirsdag kl. 10-13, torsdag kl. 14-17 SIND Pårørenderådgivning Viborg, Told- 1184, torsdag kl. 16-18 boden 1, 8800 Viborg, tlf. 5031 9025, SIND Hjørrings tilknyttede præst, Syddanmark Psykologisk Pårørenderådgivning – SIND åbent mandag kl. 15-17, telefontid man- Østergade 9, 9800 Hjørring, ambc@ Stoppestedet, Jernbanegade 24B, 5000 København, Slotsgade 2, 2. tv., 2200 Kø- dag kl. 14-16 km.dk, tlf. 4037 0579 Odense C, info@stoppestedet, tlf. 6619 benhavn N, [email protected], 0326, mandag, onsdag torsdag og fre- tlf. 3536 0904, mandag kl. 16-19 SIND Pårørenderådgivning, Børglumvej dag kl. 11-22, tirsdag kl. 11-15, lørdag kl. 5, 1., 8240 Risskov, tlf. 7023 2750, man- 14-20, søndag og helligdage kl. 14-20 BenzoRådgivningen København, Linde dag og onsdag kl. 11-17, tirsdag kl. 11- Allé 33, 2720 Vanløse, tlf. 7026 2510, tlf. 16, torsdag og fredag kl. 11-14 BenzoRådgivningen Sønderborg, 5051 5004 Grundtvigs Alle 150, 6400 Sønderborg, tlf. 5058 5089

SINDbladet | 3 | Juni 2020 31 Afsender: SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup DANMARK POST DANMARK PP Magasinpost ID-nr. 42545

Meld dig ind i SIND

Vil du bakke op om SINDs arbejde til gavn for for oplysning om psykisk sundhed og fore- mennesker med psykisk sygdom og deres byggelse af psykiske sygdomme. Oveni får du pårørende? Med et medlemskab i SIND for fremover SINDbladet med posten hver anden blot 200 kr. om året støtter du bl.a. indsatsen måned. Støt SIND med et årligt kontingent på 200 kr. sådan:

• Hvis du ønsker at betale med kreditkort, Betalingskort behøver du bare klikke ind på www.sind.dk/medlem og følge anvisningerne på siden.

• Hvis du ønsker at betale med MobilePay, så MobilePay er det også muligt på www.sind.dk/medlem.

• Hvis du ønsker at betale via indbetalings- kort eller netbank, kan du enten bruge Netbank hjemmesiden eller blot udfylde og sende os nedenstående kupon. Portoen er betalt.

✂

Ja tak, jeg bestiller hermed Ja tak, jeg bestiller hermed SIND-medlemskab for 200 kr. i 2020. Ja tak. Jeg vil også gerne være medlem af Skizofreniforeningen som en gratis del af mit SIND-medlemskab. Ja tak. Jeg vil også gerne være medlem af Foreningen for børn med angst som en gratis del af mit SIND-medlemskab.

Navn* SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed Adresse* + + + 25828 + + + 0893 Sjælland USF B Postnummer* By* Evt. mail Telefon Fødselsår

*) – Skal udfyldes. Når SIND har modtaget din henvendelse, får du opkrævning for kontingent. Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup Blekinge 2, 2630 Boulevard

32 SINDbladet | 3 | Juni 2020