DOCSLIB.ORG

Foredragsholder Fandt Vejen Til Et Stærkt Selvværd

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Foredragsholder Fandt Vejen Til Et Stærkt Selvværd SINDbladet Nr. 3 | Juni 2020 | SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed Foredragsholder fandt vejen til et stærkt selvværd COVID-19: Sådan holder du kontakten digitalt Medicinafhængighed | Ortoreksi | Børn som pårørende Gratis personlig rådgivning og SIND-bisiddere: 7023 2750. Hverdage kl. 11-22, søndage kl. 17-22 LEDER Da de svageste pludselig skulle være de stærkeste Corona-pandemien har vendt op og ned på mangt og meget i Danmark Foto: Niels Åge Skovbo AF KNUD KRISTENSEN, LANDSFORMAND en 11. marts 2020 blev der med ét slag I SINDs vision siger vi, at menneskets per- Indlagte på de psykiatriske afdelinger blev vendt op og ned på Danmark. Hele sonlige værdi altid skal vægtes højere end øko- (hvis de var i høj risiko for at blive smittet) Dvores måde at leve livet på blev foran- nomiske hensyn. udskrevet til hjemmebehandling, og ambu- dret markant for en tid – måske! Faktisk er der I det lys er der grund til at rose regering og lante behandlinger blev omlagt til at skulle flere og flere, der tvivler på, at livet i Danmark Folketing for at handle resolut. Tak for det! foregå telefonisk eller via videomøder. nogensinde igen bliver, som det var før den 11. Altsammen for at beskytte brugerne. marts 2020. Ingen roser uden torne Men ændringerne kom naturligvis med Den 11. marts om aftenen holdt statsmini- Når det er sagt, så er det også på sin plads at en pris. Prisen var – som nævnt – angst, usik- ster Mette Frederiksen pressemøde. Her lance- gøre opmærksom på, at vi i forbifarten kom til kerhed og øget ensomhed. rede hun det, der i realiteten blev en midler- at gennemføre en række tiltag på en måde, så tidig nedlukning af det danske samfund. det kom til at gå ud over de svageste borgere i For strenge fortolkninger af reglerne Pressemødet kom som en kulmination på vores samfund. For mig har det værste været, at man lokalt flere dages stigning i antallet af coronasmit- nogle steder har fortolket restriktionerne alt for tede i Danmark. strengt – uden at tænke sig om. Sikkert i god ‘ Man bad så at sige de mening, men ofte med svære konsekvenser. Stor ros til regeringen og Folketinget svageste om at være de Det var fx nødvendigt for ministeren at for- Mange har – især som tiden er gået – ment tælle botilbud, at de ikke kunne nægte bebo- dette og hint om håndteringen af krisen. stærkeste erne adgang til deres eget hjem efter udgang. Jeg skal ikke her gøre mig klog på, om man gjorde det helt rigtige, eller om der var ting, Sådan har Mette Frederiksen selv formuleret det. Hvad kan vi bringe med os? der kunne være gjort bedre og smartere. Man valgte at beskytte de svageste ved at Men der er formentlig også gode ting, vi kan Men jeg har stor lyst til at rose regering og indføre en række restriktioner, der desværre bringe med os. folketing for deres resolutte indsats. også førte til større usikkerhed, ensomhed og Jeg vil som eksempel nævne udskrivningen Når vi sammenligner os med lande, som vi angst – der igen førte til forværring af de sva- af svage borgere fra de psykiatriske afdelinger normalt sammenligner os med, så er vi i Dan- geste borgeres mentale helbred. til hjemmebehandling på botilbud. mark sluppet nådigt (i hvert tilfælde i skri- Man isolerede folk på deres botilbud eller i I SIND har vi i årevis spurgt, om det altid vende stund). deres eget hjem. er klogt at indlægge beboere fra socialpsyki- Jeg er ikke i tvivl om, at indsatsen har Man indførte besøgsforbud på hospitaler atriske botilbud, hvis de får brug for lægebe- reddet menneskeliv. – herunder på de psykiatriske afdelinger. Dag- handling. Hvorfor kan psykiatrien ikke komme Om de reddede menneskeliv har været tilbud og væresteder blev lukket. De kommu- til botilbuddet? prisen værd, vil jeg overlade til andre at nale bostøtter blev forment adgang til bor- Det kunne psykiatrien under krisen. Skal det bedømme. gernes hjem. ikke fortsætte på den anden side? Følgende har også bidraget: SINDs ambassadører Materiale til bladet SINDs pressetalsmand Lise Torp Burmester, Redaktionen forbeholder sig ret Landsformand Knud Kristensen, Mia Kristina Hansen, til at forkorte/redigere i tilsendt 4030 6398/[email protected] Rasmus Damkjær, materiale. Man kan optræde Kristian Knudsen Ib og anonymt, men redaktionen skal Protektor Henriette Kirkegaard. kende din identitet. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor Indhold fra SINDbladet må gerne Vi gør opmærksom på, at vi for SIND. citeres med kildeangivelse, jf. op- modtager meget mere stof til SINDbladet havsretslovens bestemmelser om bladet, end vi kan få plads til. Du 49. årgang citatret. Bladet påtager sig intet Foto: Det Sociale Netværk modtager desværre derfor hel- ISSN 1603-7057 ansvar for indsendt materiale. Poul Nyrup Rasmussen ler ikke altid et svar. Ikke anvendt materiale returneres kun, hvis Udgiver Udgivelsesplan dette er aftalt på forhånd. SIND – Landsforeningen for SINDbladet udkommer i alle li- psykisk sundhed ge måneder (februar, april, juni, Abonnement Blekinge Boulevard 2, august, oktober og december). Kr. 280 årligt. Foto: Franne Voigt 2630 Taastrup Indleveringsfrist for alt stof og Tlf.: 3524 0750 annoncer er den 2. i måneden Medlemsskab af SIND [email protected] forud for udgivelsesmåneden. Person: kr. 200 årligt inkl. abon- SIND arbejder for sundhedsfrem- www.sind.dk nement på SINDbladet. me gennem trivsel, forebyggelse Pressefoto: Cirkus Benneweis Mandag-torsdag kl. 10-14 Annoncer Firmaer, institutioner m.v.: kr. 800 og recovery. Fredag kl. 10-13 Kontakt Henrik Harring Jørgensen. Diana Benneweis [email protected] Tryk Redaktør Helside: 16.000.- Kvartside: 3.900.- KLS Pure Print Henrik Harring Jørgensen SIND-medlemmer får 15 pct. rabat. Se annoncepolitik på Layout: SIND/bia Redaktion www.sind.dk/bladet. Knud Kristensen (ansvarshavende), Oplag Dorte Hangst, Jens Chr. Forsidefoto 10.000. Kristensen, Niels Chr. Jensen, Privat, Ditte Dahl Knudsen Niels Lund Vogensen og Bankforbindelse No. 001 Ingelise Svendsen. Foto: Morten Germund Danske Bank, konto: KLIMA-NEUTRAL [email protected] Mathilde Falch 9541-0005403944 TRYKSAG 2 SINDbladet | 3 | Juni 2020 INDHOLD 10 12 16 18 22 Foto: www colourbox.com Foto: www colourbox.com Foto: SIND Foto: Balletskolen Holstebro ⁄ 10 Ortoreksi – en overset spiseforstyrrelse på 25 år med en løbende udvikling af ⁄ 02 Leder Aflyser middagsaftaler, undgår husets tilbud til mennesker, der er psykisk sukkerholdig frugt og skammer sig ved sårbare, i Nordjylland, hvor bl.a. mere ⁄ 02 Kolofon indtagelse af forarbejdede fødevarer. omsorg for den enkelte har været højt på Alt sammen er klassiske symptomer på dagsordenen. ⁄ 04 SIND i medierne spiseforstyrrelsen ortoreksi – et sygeligt forhold til sundhed. ⁄ 20 Hos BenzoRådgivningen kender mange ⁄ 25 Foreningen for rådgivere udfordringerne på egen krop børn med angst ⁄ 12 Gode råd til den svære snak med børn, Hos BenzoRådgivningen, der er en del af når mor eller far er psykisk syg SIND, har de fleste rådgivere selv kæmpet ⁄ 26 SIND Ungdom Med en ny samtalebog for familier vil sig ud af medicinafhængighed. En erfaring SIND Pårørenderådgivning inspirere til de bruger til at hjælpe andre med at trappe ⁄ 28 Webshop mere dialog med børn, der vokser op med ud af medicin, når den ikke længere virker I DETTE NUMMER psykisk sygdom i familien. Bogen er fyldt og skaber voldsomme abstinenser. RUBRIKKERFASTE ⁄ 29 Lokalnyt med tegninger, som kan hjælpe ordene og tankerne på vej. ⁄ 22 Fra stræben til selvværd ⁄ 30 Regions- og Klapsalver, der bølgede mod store scener, lokalformænd ⁄ 16 Fem gode måder at holde kontakten og kinesiske tv-kameraer, som i primetime digitalt under og efter coronakrisen på vegne af millioner af seere zoomede ⁄ 30 SINDs udvalgs- Coronakrisen har tvunget os til at være helt tæt på. Oplevelser som disse gjorde formænd mere eller mindre adskilte fra vores kære SIND-foredragsholder Ditte Dahl Knudsens igennem mange uger, hvilket blandt barndom og ungdom, hvor hun var danser, ⁄ 30 SIND-nettets andet har betydet, at man som patient på helt speciel. Men rampelyset havde en koordinatorer et psykiatrisk afsnit har været afskåret fra skyggeside. Sammen med presset for besøg af sine pårørende. Der er imidlertid at levere dans på absolut topniveau ⁄ 31 Landsdækkende rig mulighed for at holde kontakten dukkede en spiseforstyrrelse op, som hun SIND-aktiviteter digitalt, så længe man har en computer, brugte flere år på at rive sig fri af. I dag tablet eller smartphone. er klapsalverne væk, og det er ikke dans, ⁄ 31 SINDs rådgivninger Ditte stræber efter at være rigtig god til. ⁄ 18 Jubilæum på Mors: Derimod er den 21-årige århusianske ⁄ 32 Meld dig ind i SIND Betina har haft hjertet med i 25 år jurastuderende blevet rigtig god til at give I juni 2020 kan Betina Pedersen fejre sit sig selv et klap på skulderen med et stort 25-års jubilæum som daglig leder af SIND- smil og til at hvile i sig selv uden at skele til, Huset Nykøbing Mors. Hun kan se tilbage hvad andre tænker. Gradvis genåbning af SINDs aktiviteter ennem coronakrisens første uger har SINDs landsdækkende På www.sind.dk og på SINDs side på Facebook kan du se en opda- telefonrådgivning på 70232750 og sekretariatet haft uændrede teret status. På hjemmesiden har vi også kontaktinformation på lokal- Gåbningstider. Alt andet har været minimeret. Når dette blad afdelinger og andre aktiviteter samt vores aktivitetskalender og over- afleveres til tryk den 8. maj, drøfter politikere og myndigheder fortsat, sigt over løbende lokale tilbud for mennesker med psykisk sårbarhed hvordan og hvornår Danmark og dermed SINDs aktiviteter kan gen- og deres pårørende. åbnes. Derfor har vi ikke kommende aktiviteter med i dette blad. SINDbladet | 3 | Juni 2020 3 SIND I MEDIERNE SIND i medierne: Øget interesse for SIND Redaktionen sammenfatter ved hver deadline, hvor, hvorfor og hvor ofte SIND omtales i medierne. På disse sider er nogle af eksemplerne, men slet ikke alle. Hovedtemaet i omtalen af SIND har været coronakrisen.
Load more

Recommended publications
  • 1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish Politician, Third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1
    1 KRISTENSEN, Thorkil, Danish politician, third Secretary-General of the Organization for European Economic Cooperation (OEEC) 1960-1961 and first Secretary-General of the Organization for Economic Cooperation and Development (OECD) 1961-1969, was born 9 October 1899 in Fløjstrup, close to Vejle, Denmark, and passed away 26 June 1989 in Birkerød, Denmark. He was the son of Niels Kristensen, farmer, and Anne Kirstine Thorkilsen, farmer. On 17 July 1931 he married Ellen Christine Nielsen, teacher. They had one daughter and one son. Source: OECD Paris Sound recordings: http://lccn.loc.gov/92788675 Kristensen was born the second of three children in a farming family in rural Jutland in Denmark and went to school in Veijle and Odense. While his family was quite well off in his early childhood, his parents were forced to sell the farm in 1907 and lost much money due to the inflation of the 1920s. His parents had close ties to the liberal-conservative party Venstre (literally: Left, in the sense of Liberal), the traditional Danish farmers’ party. Kristensen became a member of Venstre’s youth organization in 1918. For several years he worked as a bookkeeper, but, unlike his parents, he decided to continue his education at the age of 21, for which he first needed to successfully complete his secondary school exam. With the exam achieved in 1922, he went on to obtain a degree in Political Science and Economics at the University of Copenhagen in 1927. He then taught at a business school in Aarhus, but due to the continuation of childhood hearing problems he had to give up his desired occupation.
    [Show full text]
  • Taxonomy of Minority Governments
    Indiana Journal of Constitutional Design Volume 3 Article 1 10-17-2018 Taxonomy of Minority Governments Lisa La Fornara [email protected] Follow this and additional works at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd Part of the Administrative Law Commons, American Politics Commons, Comparative and Foreign Law Commons, Comparative Politics Commons, Constitutional Law Commons, International Law Commons, Law and Politics Commons, Legislation Commons, Public Law and Legal Theory Commons, Rule of Law Commons, and the State and Local Government Law Commons Recommended Citation La Fornara, Lisa (2018) "Taxonomy of Minority Governments," Indiana Journal of Constitutional Design: Vol. 3 , Article 1. Available at: https://www.repository.law.indiana.edu/ijcd/vol3/iss1/1 This Article is brought to you for free and open access by Digital Repository @ Maurer Law. It has been accepted for inclusion in Indiana Journal of Constitutional Design by an authorized editor of Digital Repository @ Maurer Law. For more information, please contact [email protected]. Taxonomy of Minority Governments LISA LA FORNARA INTRODUCTION A minority government in its most basic form is a government in which the party holding the most parliamentary seats still has fewer than half the seats in parliament and therefore cannot pass legislation or advance policy without support from unaffiliated parties.1 Because seats in minority parliaments are more evenly distributed amongst multiple parties, opposition parties have greater opportunity to block legislation. A minority government must therefore negotiate with external parties and adjust its policies to garner the majority of votes required to advance its initiatives.2 This paper serves as a taxonomy of minority governments in recent history and proceeds in three parts.
    [Show full text]
  • Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort Models
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Center of Statistics and Applications Faculty of Sciences, University of Lisbon 19{21 September 2011 bendixcarstensen.com/APC/Lisbon-2009 (Compiled Tuesday 7th February, 2012 at 17:22) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] www.bendixcarstensen.com Contents 1 Program and introduction2 1.1 Program......................................2 1.2 Reading ......................................3 1.3 Introduction to exercises . .3 1.3.1 Datasets and how to access them. .3 1.3.2 R-functions ................................4 1.4 Concepts in survival and demography . .5 1.4.1 Probability ................................5 1.4.2 Statistics . .6 1.4.3 Competing risks . .7 1.4.4 Demography................................8 Bibliography ...................................... 10 2 Practical exercises 11 2.1 Regression, linear algebra and projection . 11 2.2 Reparametrization of models . 12 2.3 Danishprimeministers.............................. 13 2.4 Reading and tabulating data . 16 2.5 Ratesandsurvival ................................ 17 2.6 Age-period model . 19 2.7 Age-cohort model . 21 2.8 Age-drift model . 22 2.9 Age-period-cohort model . 23 2.10 Age-period-cohort model for trianglular data . 24 2.11 Using apc.fit etc................................. 27 2.12 Histological subtypes of testis cancer . 28 2.13 Lung cancer: the sex difference . 29 2.14 Prediction of breast cancer rates . 30 3 Solutions to exercises 32 3.1 Regression, linear algebra and projection . 32 3.2 Reparametrization of models . 35 3.3 Danishprimeministers.............................. 40 3.4 Reading and tabulating data . 47 3.5 Ratesandsurvival ................................ 55 3.6 Age-period model .
    [Show full text]
  • Anetavle for Politikeren J.C. Christensen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren J.C. Christensen (1856-1930) Udarbejdet og samlet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold J.C. Christensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 04 Mere omfattende anetavle s. 06 Slægtskabet til fhv. statsminister Knud Kristensen s. 34 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 35 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 36 Slægtskabet til advokaten Kristian Mogensen s. 37 Slægtskabet til salmedigteren Karl Laurids Aastrup s. 38 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 39 Efterskrift s. 40 3 J.C. Christensen Jens Christian Christensen, 21.11.1856-19.12.1930, dansk politiker. Christensen stammede fra en hedegård i Vestjylland, blev lærer og underviste fra 1877 forskellige steder, 1886- 1901 i Stadil. Provisorietiden vakte ham politisk; han blev sognerådsformand i 1888 og valgtes januar 1890 som tilhænger af C. Berg til Folketinget i Ringkøbingkredsen, som han beholdt til 1924. Christensen fandt sig hurtigt til rette på Rigsdagen.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Besættelsestiden 1940-1945
    DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk DANMARKSHISTORIEN.DK’S E-BØGER Besættelsestiden 1940-1945 Forfatter: Niels Wium Olesen og danmarkshistorien.dk Denne interaktive e-bog er en del af en serie på i alt 12 e-bøger, der omhandler Danmarks historie fra vikingetiden og frem til i dag. Bogen her handler om besættelsestiden fra 1940-1945. Ud over at læse om selve perioden kan du finde billeder, lydklip og historiske kilder og teste din viden i en quiz. Afslutningsvis finder du en liste med forslag til videre læsning om emnet. Alle 12 bøger i serien udgives af formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk, der hører under Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, og er udarbejdet på baggrund af materiale fra hjemmesiden. © 2014 Forfatteren og danmarkshistorien.dk, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet. Redaktion: Lene Elmegaard Bladt, knowMore. Udgivet med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond. ISBN: 978-87-93269-03-3 1 DANMARKSHISTORIEN.DK – BESÆTTELSESTIDEN, 1940-1945 Indledning Besættelsestiden har i hele efterkrigstiden betydet egne præmisser og derfor lurer faren for den letkøbte meget for dansk identitetsdannelse, men aldrig på en dømmesyge. entydig måde. I de første år efter krigen betragtedes Den særlige betydning for dansk identitetsdannelse og besættelsestiden overvejende som en bred national politisk kultur, som besættelsestiden har haft, står i modstandskamp mod den tyske besættelsesmagt. kontrast til den ringe betydning, perioden fik på mere Herefter og indtil i dag har fokus både i den brede strukturelle forhold i Danmark. De fem år under tysk offentlighed og i historikerverdenen været på besættelse ændrede ikke meget på de grundlæggende konflikterne internt i det danske samfund i relation til strukturøkonomiske og institutionelle forhold i det modsætningen mellem samarbejde og modstand.
    [Show full text]
  • Practicals9 1.1 Reading
    Statistical Analysis in the Lexis Diagram: Age-Period-Cohort models Max Planck Institut for Demographic Research, Rostock March 2009 www.biostat.ku.dk/~bxc/APC/MPIDR-2009 (Compiled Sunday 29th March, 2009 at 01:23) Bendix Carstensen Steno Diabetes Center, Gentofte, Denmark & Department of Biostatistics, University of Copenhagen [email protected] http://www.biostat.ku.dk/~bxc/ Eva Gelnarova Institute of Biostatistics and Analyses, Masaryk University, Brno Czech Republic [email protected] Contents 1 Introduction to computing and practicals9 1.1 Reading . .9 1.2 Introduction to exercises . .9 1.2.1 Datasets and how to access them. .9 1.2.2 R-functions . .9 1.2.3 Solutions . .9 1.3 Probability concepts in follow-up studies . 10 Bibliography 13 2 Practical exercises 15 2.1 Danish primeministers . 15 2.2 Reading and tabulating data . 18 2.3 Rates and survival . 20 2.4 Age-period model . 22 2.5 Age-cohort model . 24 2.6 Age-drift model . 25 2.7 Age-period-cohort model . 26 2.8 Age-period-cohort model for triangles . 27 2.9 Using apc.fit etc...................................... 31 2.10 Lung cancer: the sex difference . 33 2.11 Prediction of breast cancer rates . 34 3 Solutions to exercises 35 3.1 Danish primeministers . 35 3.2 Reading and tabulating data . 41 3.3 Rates and survival . 48 3.4 Age-period model . 53 3.5 Age-cohort model . 62 3.6 Age-drift model . 66 3.7 Age-period-cohort model . 70 3.8 Age-period-cohort model for triangles . 77 3.9 Using apc.fit etc.....................................
    [Show full text]
  • Resumé Af De Offentlige Forhandlinger Fra 1. April 2008
    OK 2008: Resumé af de offentlige forhandlinger fra 1. april 2008 FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 2. juli: Sygeplejerskerne på enkelte afdelinger vil have 600 kr i timen for overarbej- de, når ventelisterne efter strejken på landets sygehuse skal bringes ned på normalt niveau. Det viser en rundringning, som Ritzau har foretaget til Dansk Sygeplejeråds kredsformænd i de fem regioner. De skal snart forhandle med regioner og sygehusle- delser om, hvor meget sygeplejerskerne skal have ekstra for at hjælpe de tusindvis af aflyste patienter. Dermed er konflikten tilsyneladende ikke helt slut endnu. Den lange strejke har efterladt mere end 370.000 aflyste operationer og behandlinger, som det vil tage et år at få bugt med. Forudsat at sygeplejersker og læger kan arbejde ekstra. Det vil de gerne, men arbejdsgiverne skal til lommerne. - Det lykkedes os ikke ved det centrale forhandlingsbord at få indfriet de krav, vi havde til overenskomsten, og det har betydning for de krav, vi stiller nu, siger Jytte Wester, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland. Hun henviser til, at det under det meste af den to måneder lange konflikt var et ulti- mativt krav, at lønnen steg med 15 procent. Men sundhedspersonalet endte med at acceptere 13,3 procent. - Vores medlemmer løber ikke rundt med armene over hovedet. De har godt nok stemt ja, i erkendelse af at det var det bedst opnåelige med den situation, vi var i, siger Helle Dirksen fra Kreds Sjælland. Udmeldingerne ærgrer Danske Regioners formand, Bent Hansen. - Det er en mærkværdig politik, at de stadig har brug for at melde ud, at de er util- fredse.
    [Show full text]
  • Anetavle for Politikeren Knud Kristensen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren Knud Kristensen (1880-1962) Samlet og udarbejdet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold Knud Kristensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 05 Mere omfattende anetavle s. 09 Slægtskabet til fhv. statsminister J.C. Christensen s. 49 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 50 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 52 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 53 Slægtskabet til musikeren Lars Hannibal s. 54 Slægtskabet til coachen B.S. Christiansen s. 55 Slægtskabet til politikeren A.C. Normann s. 56 Slægtskabet til politikeren Christian Mejdahl s. 57 Slægtskabet til skuespilleren Pernille Højmark s. 58 Efterskrift s. 59 3 Knud Kristensen (1880-1962) Knud Kristensen var gårdejer i Ødsted ved Vejle 1907-20 og gårdejer i Biviumgaard i Humlebæk 1920-57. Han var statsminister i Venstreregeringen 1945-47. Under besættelsen var han indenrigsminister, og han sad i Folketinget for Venstre 1920-29 og 1932-49. Hans bondemanerer og jyske sindighed gav ham folkelig appel, ikke mindst i den urolige tid efter befrielsen.
    [Show full text]
  • Citizenship Under Pressure
    TEMI E TESTI TEMI E TESTI 203 CITIZENSHIP UNDER PRESSURE NATURALISATION POLICIES FROM THE LATE XIX CENTURY UNTIL THE AFTERMATH OF THE WORLD WAR I Edited by MARCELLA AGLIETTI ROMA 2021 EDIZIONI DI STORIA E LETTERATURA First published: May 2021 ISBN 978-88-9359-516-2 eISBN 978-88-9359-517-9 This volume is the result of two research projects funded by University of Pisa: Cittadini e cittadinanze nella costruzione dello Stato contemporaneo: esperienze a confronto and Le vie della cittadinanza in Europa. Storie, idee, istituzioni (1848-1948) All essays have been subjected to double-blind peer review The digital edition of this volume also provides an Italian version of the Introduction Creative Commons Attribution – NonCommercial – NoDerivatives 4.0 International EDIZIONI DI STORIA E LETTERATURA 00165 Roma - via delle Fornaci, 38 Tel. 06.39.67.03.07 - Fax 06.39.67.12.50 e-mail: [email protected] www.storiaeletteratura.it CONTENTS MARCELLA AGLIETTI An institutional narrative about nationality and naturalisation in a time of changing boundaries ............................................................ VII Cittadinanze e naturalizzazioni. Una narrazione storico-istituzionale in epoche di ridefinizione delle frontiere ................................................ XIX PART I BETWEEN NATIONHOOD AND CITIZENSHIP: STATE OF EXCEPTION AND ADMINISTRATIVE DISCRETION DANIELA LUIGIA CAGLIOTI – CRISTIANO LA LUMIA Tra stato d’eccezione, ritorno alla normalità e strategie di sopravvivenza. Naturalizzazione, denaturalizzazione e apolidia in Europa durante e dopo la Prima guerra mondiale ............................................... 3 ALESSANDRO BRECCIA Politiche e visioni della cittadinanza. Il personale consolare italiano al tramonto dell’Impero ottomano (1863-1923) ...................................... 21 MARIE BOSSAERT La politica italiana di cittadinanza e di protezione nell’Impero ottomano durante l’occupazione di Istanbul (1919-1920) ...........................................
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 22. September 1953
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 155. BIND 1. HEFTE FOLKETINGSVALGET DEN 22. SEPTEMBER 1953 ELECTIONS TO THE FOLKETING SEPTEMBER 22, 1953 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLISHED BY THE STATISTICAL DEPARTMENT KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1954 Tidligere udgivne publikationer vedrerende rigsdagsvalg. Valgene til den grundlovgiv. Rigsd. Stat. Tabelværk, Ældste rk. 17. h. Folketingsvalgene 1849. 32 22 Ny rk. 2. bd. 22 1852 og 1853. 9. 1854, 1855, 1858 og 1861. Stat. Medd., 2. rk. 1. bd. 4. h. ,, 1869, 1872 og 1873. ,, 2. rk. 12. bd. 3. h. 22 1876 og 1879. 25 3. rk. 3. bd. 2. h. ,, 1881 og 1884. ,, ,, 3. rk. 8. bd. 1. h. 22 1887, 1890 og 1892. 75 3. rk. 13. bd. 1. h. 22 1895 og 1898. 12 ., 4. rk. 3. bd. 4. h. 1901. ,, ,, 4. rk. 10. bd. 2. h. 1903. 4. rk. 13. bd. 6. h. 23 1906. 32 4. rk. 22. bd. 1. h. 52 1909. 52 22 4. rk. 31. bd. 6. h. 1910. 4. rk. 35. bd. 2. h. ,, 1913. ,, ,, 4. rk. 42. bd. 3. h. 1915. ,, ,, 4. rk. 48. bd. 1. h. Rigsdagsvalgene 1918. ,, 4. rk. 57. bd. 1. h. Folketingsvalget aprii 1920. 32 4. rk. 60. bd. 3. h. Rigsdagsvalgene juli-august 1920. 22 4. rk. 61. bd. 1. h. Folkeafstemningen 1920. Stat. Efterretn. 1920, nr. 23. Rigsdagsvalgene sept.-okt. 1920. Stat. Medd., 4. rk. 62. bd. 1. h. Folketingsvalget 1924. ,, ,, 4. rk. 71. bd. 1. b. Landstingsvalget 1924. ,, 4. rk. 71. bd. 3. h Folketingsvalget 1926. ,, 4. rk. 77. bd. 1. h Landstingsvalget 1928.
    [Show full text]
  • Oversigt Over Tidligere Ministre Ved Demokratiets Indførsel I Danmark (I Forbindelse Med Danmarks 1. Grund- Lov Af 5. Juni 1849
    NOTAT Dato [dato] J. nr. [j.nr.] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Danmarks 1. grund- lov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret under Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget ministerium under navnet Ministeriet for of- fentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisekto- ren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet ændrede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 æn- dredes navnet til Transportministeriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsreglementet, og nav- net blev ændret til Transport- og Bygningsministeriet. I 2016 overtog ministe- riet boligområdet, og navnet blev ændret til Transport-, Bygnings- og Boligmi- nisteriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportminister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Bo- ligministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportministre gennem ti- derne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Ole Birk Olesen 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke Ras- 2016 mussen Hans Christian 28. juni 2015 28. november Lars Løkke Ras- Schmidt 2016 mussen Magnus Heuni- 3. februar 2014 28. juni 2015 Helle Thorning- cke Schmidt Side 2/7 Pia Olsen Dyhr 9. august 2013 3. februar 2014 Helle Thorning- Schmidt Henrik Dam 3. oktober 2011 9. august 2013 Helle Thorning- Kristensen Schmidt Hans Christian 23. februar 2010 3. oktober 2011 Lars Løkke Ras- Schmidt mussen Lars Barfoed 5.
    [Show full text]