DOCSLIB.ORG

Axel H. Pedersen

Total Page：16

File Type：pdf, Size：1020Kb

Download full-text PDF Read full-text
Axel H. Pedersen AXEL H. PEDERSEN DET DANSKE ADVOKATSAMFUND 1919-1969 UDGIVET AF ADVOKATRÅDET PÅ JURISTFORBUNDETS FORLAG 1969 © Copyright 1969 by Axel H. Pedersen Sat med Linotype Baskerville og trykt hos Andelsbogtrykkeriet i Odense AXEL H. PEDERSEN BYGGERIETS RETLIGE OG ØKONOMISKE ORGANISATION 1946. 6. reviderede udg. 1965. Ialt 12.000 ekspl. Norsk udg. ved Olav Tendeland. Oslo. 1956. Finsk udg. ved Mauri Hakapää og Eero Routamo. Helsingfors. 1958. Svensk udg. ved Alvar Nelson. Århus-Uppsala. 1960. INDLEDNING TIL ADVOKATGERNINGEN I 1951. 2. omarbejdede udg. 1962. Ialt 4500 ekspl. ENTREPRISE. BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 1952. Oplag 4500 (udsolgt). INDLEDNING TIL ADVOKATGERNINGEN II 1953. 2. udvidede og omarbejdede udg. 1963. Ialt 4000 ekspl. REFUSIONSOPGØRELSER VED EJENDOMSKØB 1954. 3. omarbejdede og reviderede udg. 1965. Ialt 5700 ekspl. LICITATION 1955. Oplag 5000 (udsolgt). EN RETTEN S TJE N ER . C. B. HENRIQUES 1956. 4. reviderede udg. 1967. Ialt 9000 ekspl. SAGFØRERSALÆRER En håndbog. 1958. Oplag 2500 (udsolgt). ENTREPRENØRTRANSPORTER 1959. Oplag 2500. STREJFLYS OVER ADVOKATSTANDENS UNDERSTØTTELSESVIRKSOMHED 1961. Oplag 3100 (udsolgt). BIRKETING I GL. KØBENHAVNS AMT 1521-1965 1968. l.-2.oplag 4000. DET DANSKE ADVOKATSAMFUND 1919-1969 1969. Oplag 5000. Den 1. oktober 1969 er det 50 år siden retsplejeloven trådte i kraft og Det dansk Advokatsamfund blev oprettet. Det er advokatrådet en glæde at kunne markere 50-årsdagen ved udsendelse af dette jubilæumsskrift. Udgifterne ved fremstillingen er afholdt af Kreditkassen for Hus­ ejerne i Kjøbenhavn, Københavns Kreditforening, Sagfører R. N. Ras­ mussens mindelegat ved højesteretssagfører O. Gangsted Rasmussen og Østifternes Kreditforening. Jubilæumsskriftet udsendes til alle advokater, alle advokatfuldmægtige og advokatenker, som har forbindelse med „Advokatsamfundets under­ støttelsesfond“, eller som har bolig i den selvejende institution „Sag­ førergården“ s ejendomme. Endvidere til en kreds af institutioner, organi­ sationer og personer, som advokatsamfundet har tilknytning til. Et mindre antal eksemplarer kommer i boghandelen. Et eventuelt overskud vil til­ falde den selvejende institution „Sagførergården“. København, den 15. september 1969. Børge Kock. Fhv. justitsminister N. Busch-Jensen, amanuensis, cand. jur. Jørgen Mathiassen og advokat, gene­ ralsekretær Poul Østergaard har givet mig be­ tydningsfuld inspiration og værdifuld hjælp ved gennemarbejdelsen af manuskriptet. Højesteretssagfører Niels Andersen har som institutionens næstformand skrevet afsnittet om „Sagførergården“. København, den 15. september 1969. A x e l H. P e d e r s e n DET DANSKE ADVOKATSAMFUND 1919-1969 I. Prokuratorer, sagførere og advokater for borgernes domstol. 21-32 II. Fra 1/10 1919 udgør samtlige sagførere og advokater et samfund, Det danske Sagførersamfund, fra 1/7 1958 Det danske Advokatsamfund. 33-71 A. Efter europæiske forbilleder har advokatsamfundet selvstyre og selvdømme. 1. Princippet om advokatens uafhængighed. 33 2. Den anden proceskommissions betænkning af 1876 33 3. Det første forsøg på at gennemføre selvstyre og selvdømme ad lovgivningsvejen 1880. 36 4. Den danske Sagførerforening 1886: selvstyre og selvdømme 37 5. Det andet forsøg på at gennemføre selvstyre og selvdømme ved lovgivningsmagten. 39 6. Disciplinærmyndigheden i Den danske Sagførerforening ophæves 1895. 40 7. Rpl. 1916 gennemfører selvstyre og selvdømme. 43 B. Advokatsamfundets vedtægter. 44-60 G. Advokatsamfundets organisation. 61 1. Tvungent medlemsskab. 61 2. M edlemsbidrag. 63 3. Ordinære advokatmøder. 65 4. Advokatrådet. 66 5. Advokatnævnet. 68 6. Kredsmøder. 69 7. Kredsbestyrelser. 70 8. Fælleskredsbestyrelsesmøder. 71 III. Rådets kontrollerende, responderende og administrative opgaver. 72-92 1. Overfor lovgivningsmagten. 72 2. Overfor administrationen. 73 13 3. Overfor domstolene. 78 4. Kontrol med overholdelse af klientkontosystemets vedtægt og regulativ. 80 5. Anklagemyndighed i disciplinærsager. 81 6. Salærtakster. 85 7. Responsum om kutymer og salærer. 86 8. Responsum om, hvorvidt en advokat, der angribes offentligt eller privat, har handlet i strid med advokatpligterne. 87 9. Regnskab og budget. 88 10. Sagførerbladet - Advokatbladet. 89 11. Sekretærer og generalsekretærer. 90 IV. Medlemmer af sagførerrådet 1919 - 1958, af advokatrådet 1958 - 1969. 93-97 V. Kredsbestyrelsernes administrative opgaver og dømmende myndighed som voldgiftsret. 98-108 1. Administrative opgaver. 98 2. Dømmende myndighed som voldgiftsret i første instans i sager, som ikke er disciplinærsager. 99 a. Salærtvistigheder, når en klient begærer det. b. Tvistigheder mellem advokater angående deres advokatvirksomhed, når advokaterne begærer det. c. Tvistigheder mellem en advokat og en trediemand om advokatens udøvelse af hans advokatvirksomhed. 3. Formænd for kredsbestyrelserne 1920 - 1969. 104-108 VI. Justits indenfor egne rækker. 109-126 Advokatnævnet: 1. Nævnet som dømmende myndighed i l’ste og 2’den instans. 109 2. Disciplinærstraffe. 109 a. Suspension af retten til at udøve advokatvirksomhed. b. Bøde, dog ikke over 5000 kr. c. Forbud mod udførelse af enkelte sager eller forretninger. d. Irettesættelse. 14 3. Nævnspraksis 1933 - 1968. 117 4. Sagsbehandling og procedure. 117 5. Nævnets kendelser. 120 6. Diskussionen om sagsomkostninger. 123 7. Anke af disciplinærsager til landsretterne. 124 VII. Medlemmer af sagførernævnet 1933 - 1958, a f advokatnævnet 1958 - 1969. 127-130 VIII. En »skamplet« på retsplejeloven. Dommerfuldmægtigene kunne samtidig drive sagfører­ virksomhed indtil 1/4 1935. 131-143 IX. Kvindelige sagførere og advokater. 145-151 1. Lov af 6/4 1906 om kvindelige sagførere og sagfører­ fuldmægtige og beskikkelser efter rpl. 2. Kvindelige advokaters ligestilling. 150-151 X. Prøver og privilegier ved Højesteret. 153-162 1. Prøven for Højesteret 1744 - 1958. 153-156 2. Allocutionen i Højesteret 1744 - 1924. 156-158 3. Uniform: højesteretsadvokater 1688 - 1915, højesteretssagførere 1879— 158-161 4. I rangforordningen: højesteretsadvokater 1874 - 1915, højesteretssagførere 1909- 161-162 XI. Prøverne ved landsretterne. 163-166 XII. Titulatur og møderet 1/10 1919 - 1/10 1969. 167-179 1. Efter forordningen af 3/6 1796: Overretsprokuratorer og underretsprokuratorer. 167-168 2. Efter lov af 26/5 1868 fra 1/1 1869: Højesteretssagførere, overretssagførere og underretssagførere. 168-170 3. .Efter rpl. fra 1/10 1919: Højesteretssagførere, landsrets­ sagførere og sagførere ved underret. 170-173 15 4. Efter lov nr. 261 af 28/6 1920 og lov nr. 167 af 1/4 1921. Rechtsanswälte og referendarer i de sønderjydske landsdele får beskikkelse som landsretssagførere uden prøve. 173-175 5. Efter lov om ændring i rpl. nr. 209 af 29/7 1932: dommerfuldmægtige får beskikkelse som landsrets­ sagførere uden prøve. 175 6. Efter lov nr. 125 af 10/5 1958: advokater. Titelstriden og dens afslutning. 175-179 XIII. Kunsten at drive advokatpraksis består bl. a. i at holde klienternes penge i én lomme, sine egne i den anden. 181-187 Klientkontosystemet indførtes 1/1 1942. 181 1. Bogføring og klientkontosystemet. 181 2. Klientkontoens struktur. 182 3. Klientkontoudvalgets kontrol. 184 4. Klientbankkontomidlernes separatiststilling. 186 XIV. Regler for god advokatskik. 189-199 XV. Retsopgøret efter besættelsestidens ophør 5/5 1945. 201-207 1. Forsvarerhvervet. 201-204 2. Udrensning indenfor sagførernes egne rækker. 205-207 XVI. De hæderlige advokater hæfter fra 1956 for de uhæderlige gennem erstatnings fondet. 209-216 1. Forspil i 1871. 209 2. Erstatningsfondet blev vedtaget 20/5 1953 og trådte i virksomhed 1/10 1956. Formuen pr. 31/12 udgør kr. 5.039.760,-. Der er udbetalt kr. 2.110.338,- i erstat­ ninger. 210-212 3. Erstatningsudvalget. 213-214 4. Ors. Kierulf Petersens forslag i 1951. 214-216 XVII. Erhvervsudvalget oprettes 1963. 217-224 Krydsende cirkler. 16 XVIII. Internationalt samarbejde. 225-229 1. Nordisk samarbejde. 225-226 2. International Bar Association. 226-228 3. Union International Des Avocats. 228-229 XIX . Forberedelse, fortolkning og forbedring af lovgivningen. 231-244 1. Retsrådet 1919 - 1924. 231 2. Retsplejeudvalget 1919 - 1955. 231 3. Retsplejerådet 1961 - 232 4. Advokatrådets lovudvalg. 232-235 5. Sagførere og advokater i ministerielle udvalg og kommissioner. 235-244 X X . Advokater som dommere. 245-248 1. Rigsretten. 245 2. Den faste voldgiftsret - arbejdsretten. 246-248 3. Den særlige klageret. 248 XX I. Advokaterne og retsvidenskaben. 249-254 1. Doktorgraden. 249-253 2. Universiteternes prisopgaver. 253 3. Anders Sandøe Ørsteds prismedaljeiegat. 254 XXII. Advokater på Christiansborg 1919 - 1969. 255-260 1. Advokater som ministre 1.10. 1919 - 1969. 255-256 2. Advokater i landstinget 1.10. 1919 - 21.9. 1953. 256-257 3. Advokater i folketinget 1.10. 1919 - 1969. 257-260 X X III. Advokatstandens understøttelsesvirksomhed. 261-277 1. Prokuratorforeningen i København, stiftet 1832. 261-262 2. Advokatsamfundets understøttelsesfond, der i 1919 videreførte »Den danske Sagførerforenings understøttel­ sesfond«, stiftet 1886. 262-272 3. Den selvejende institution »Sagførergården». 270-277 Af højesteretssagfører Niels Andersen. 2 Det danske Advokatsamfund 17 X XIV . Advokaternes pensions problemer. 279-282 XXV. Morgendagens advokat. 283-286 PROKURATORER, SAGFØRERE OG ADVOKATER FOR BORGERNES DOMSTOL 1. Der findes et berømt engelsk maleri, der forestiller to parter, som strides om en ko. Den ene trækker i hornene, den anden i halen, men nedenunder sidder advokaten og malker koen! En tilsvarende karakteristik, men i en anden version gav hrs. dr. jur. Naphtali Cohn
Load more

Recommended publications
  • Domsregister
    Domsregister Afskedigelsesnævnets kendelse af 15. Arbejdsrettens dom AD 87.054 (A1987 februar 1989 248 132) 206 Afskedigelsesnævnets kendelse af 12. Arbejdsrettens dom AD 88.335 (A 1989 august 1997 347 76) 206 Afskedigelsesnævnets kendelse af 15. Arbejdsrettens dom AD 89.039 (A 1989 januar 1998 198, 308 122) 149, 206 Afskedigelsesnævnets kendelse af 15. juli Arbejdsrettens dom af 5. januar 1989 287 1999 356 Arbejdsrettens dom af 13. marts 1989 225 Afskedigelsesnævnets kendelse af 16. Arbejdsrettens dom af 22. marts 1990 218 januar 2001 345 Arbejdsrettens dom af 23. marts Afskedigelsesnævnets kendelse af 14. 1992 128, 205 november 2005 191 Arbejdsrettens dom af 10. november Afskedigelsesnævnets kendelse af 2. 1994 151 februar 2009 352 Arbejdsrettens dom af 25. januar Afskedigelsesnævnets kendelse af 19. maj 1996 149 2010 187 Arbejdsrettens dom af 23. marts 1999 304 Afskedigelsesnævnets kendelse af 11. juni Arbejdsrettens dom af 10. februar 2010 300 2011 212 Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af Arbejdsrettens retsformandsafgørelse af 17. september 2001 261 19. august 2003 – Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 3. sikkerhedsrepræsentant 311 december 2001 360 Arbejdsrettens retsformandsafgørelse af Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 19. april 2010 334 15. oktober 2004 192 Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 3. Faglig voldgiftskendelse – private område december 2004 192 – protokollat af 21. januar 2003 317 Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af 3. Faglig voldgiftskendelse af 21. januar marts 2005 128, 215 1975 290 Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af Faglig voldgiftskendelse af 9. september 21. marts 2006 276 1979 149 Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af Faglig voldgiftskendelse af 18. juni 10. oktober 2007 359 1980 207 Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af Faglig voldgiftskendelse af 12. februar 12. maj 2008 158 1981 244 Afskedigelsesnævnets tilkendegivelse af Faglig voldgiftskendelse af 14.
    [Show full text]
  • Embedsregnskab 2002
    Embedsregnskab 2020 for Vestre Landsret. - 2 – 1. Indledning. I denne indledning gives en kort oversigt over indholdet i Vestre Landsrets embedsregnskab for 2020. Afsnit 2 indeholder en kort beskrivelse af landsretten. I afsnit 3 redegøres for udviklingen i landsrettens sagsbeholdning og gennemløbstider samt for opfyldelsen af opstillede målsætninger om gennemløbstider. I afsnit 4 omtales udviklingen i antallet af medarbejdere i landsretten. I afsnit 5 omtales arbejdet med hensyn til kvaliteten i landsrettens sagsbehandling og afgørelser. I afsnit 6 omtales nogle af de administrative sager, som behandles i landsretten (høringssager, klagesager og sættedommerbeskikkelser). I afsnit 7 omtales landsrettens lokaleforhold. I afsnit 8 omtales landsrettens handlingsplan for 2020 og opfyldelsen af denne. Embedsregnskabet afsluttes med en samlet vurdering i afsnit 9 af udviklingen i 2020 og af for- ventningerne til de kommende år. Helle Bertung April 2021 - 3 – 2. Kort om Vestre Landsret. Vestre Landsret har sit sæde (hovedtingsted) i Viborg. Landsretten er appelinstans for de jyske byretter og Tinglysningsretten og behandler endvidere som 1. instans et mindre antal civile sager, der er henvist fra byretterne. Landsretten er efter retsplejeloven normeret med 36 dommere, som er organiseret i 14 afdelin- ger. Antallet af udnævnte landsdommere blev i 2009 og 2010 nedsat ved ændringer af retspleje- lovens § 5 under henvisning til erfaringerne med den ændrede fordeling af arbejdsopgaver mel- lem landsretterne og byretterne efter politi- og domstolsreformen i 2007. Nednormeringen havde tillige sammenhæng med et fald i sagstilgangen til og fra byretterne, som efterfølgende viste sig kun at være midlertidigt. I lyset af en stigende sagstilgang blev landsretten i 2013 og 2015 tilført midler til at kunne etablere to midlertidige afdelinger (15.
    [Show full text]
  • Anetavle for Politikeren J.C. Christensen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren J.C. Christensen (1856-1930) Udarbejdet og samlet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold J.C. Christensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 04 Mere omfattende anetavle s. 06 Slægtskabet til fhv. statsminister Knud Kristensen s. 34 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 35 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 36 Slægtskabet til advokaten Kristian Mogensen s. 37 Slægtskabet til salmedigteren Karl Laurids Aastrup s. 38 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 39 Efterskrift s. 40 3 J.C. Christensen Jens Christian Christensen, 21.11.1856-19.12.1930, dansk politiker. Christensen stammede fra en hedegård i Vestjylland, blev lærer og underviste fra 1877 forskellige steder, 1886- 1901 i Stadil. Provisorietiden vakte ham politisk; han blev sognerådsformand i 1888 og valgtes januar 1890 som tilhænger af C. Berg til Folketinget i Ringkøbingkredsen, som han beholdt til 1924. Christensen fandt sig hurtigt til rette på Rigsdagen.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Mellem Land Og by Landbohøjskolens Historie Fritzbøger, Bo
    Mellem land og by Landbohøjskolens historie Fritzbøger, Bo Publication date: 2015 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2015). Mellem land og by: Landbohøjskolens historie. Københavns Universitet, SCIENCE Kommunikation. http://www.e-pages.dk/ku/1150/1 Download date: 11. okt.. 2021 MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE Af Bo Fritzbøger MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE PB INDHOLD Forfatter: Bo Fritzbøger, lektor, dr. phil., SAXO-instituttet, FORORD .............................................................................................5 Københavns Universitet. 1. INDLEDNING: 150 ÅR I SAMFUNDETS TJENESTE ....................7 Universitetet for Anvendt Biologi ..................................................7 Styregruppe for bogen: Niels Elers Koch, Birgit Nørrung, Fra højskole til universitet ..............................................................8 Flemming Frandsen og Joakim Groth. Akademisering ..............................................................................8 Produktion og layout: Kenneth Velling Johansen og Svend Landbohøjskolens universitetshistorie ...........................................9 Thaning, SCIENCE Kommunikation, Det Natur- og Bioviden- 2. MATRIKEL NR. 13: LANDBOHØJSKOLENS STED ....................11 skabelige Fakultet, Københavns Universitet. Jorden .........................................................................................11 Korrekturlæsning: Birgitte Nielsen. Gården ........................................................................................11
    [Show full text]
  • Confidential: for Review Only
    BMJ Confidential: For Review Only Does the stress of politics kill? An observational study comparing premature mortality of elected leaders to runner-ups in national elections of 8 countries Journal: BMJ Manuscript ID BMJ.2015.029691 Article Type: Christmas BMJ Journal: BMJ Date Submitted by the Author: 02-Oct-2015 Complete List of Authors: Abola, Matthew; Case Western Reserve University School of Medicine, Olenski, Andrew; Harvard Medical School, Health Care Policy Jena, Anupam; Harvard Medical School, Health Care Policy Keywords: premature mortality, politics https://mc.manuscriptcentral.com/bmj Page 1 of 46 BMJ 1 2 3 Does the stress of politics kill? An observational study comparing accelerated 4 5 6 mortality of elected leaders to runners-up in national elections of 17 countries 7 8 Confidential: For Review Only 9 10 1 2 3 11 Andrew R. Olenski, B.A., Matthew V. Abola, B.A., , Anupam B. Jena, M.D, Ph.D. 12 13 14 15 1 Research assistant, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 16 Longwood Avenue, Boston, MA 02115. Email: [email protected] . 17 18 2 19 Medical student, Case Western Reserve University School of Medicine, 2109 Adelbert 20 Rd., Cleveland, OH 44106. Phone: 216-286-4923; Email: [email protected]. 21 22 3 Associate Professor, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 23 24 Longwood Avenue, Boston, MA 02115; Tel: 617-432-8322; Department of Medicine, 25 Massachusetts General Hospital, Boston, MA; and National Bureau of Economic 26 Research, Cambridge, MA. Email: [email protected]. 27 28 29 30 31 Corresponding author from which reprints should be requested: 32 33 Anupam Jena, M.D., Ph.D.
    [Show full text]
  • Rollespil – Grundloven 1915
    GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK en 5. juni 1849 gik Danmark fra ene- blive ved med at være konge, blev han Dvælde til demokrati. nødt til at afgive noget af magten til sine Enevælde vil sige, at der er en konge, undersåtter. I 1848 udnævnte han derfor der regerer over landet. Når Danmarks en ny regering, og denne blev sat til at Frederik d. 7. gik med til at skrive un- udarbejde Danmarks grundlov, der blev der på Danmarks første grundlov, var underskrevet i juni det næste år. det ikke, fordi han syntes, det var dan- Grundloven fra 1849 gav folket nogle skernes tur til at bestemme over sig selv, nye rettigheder, som man aldrig før hav- men snarere fordi han blev presset til de haft. For eksempel var det ikke læn- det. Den franske revolution i slutningen gere muligt at fængsle folk, med mindre af 1700-tallet havde givet folk idéer om de faktisk havde begået en forbrydelse. medbestemmelse, og det var med al ty- Desuden skulle danskerne fra nu af have delighed blevet klart, at det var med li- ytringsfrihed, hvilket vil sige, at de måtte vet på spil, at de kongelige satte sig imod sige eller skrive lige, hvad de havde lyst de nye strømninger. til, også selvom det, de havde lyst til, var at kritisere kongen. Før denne lov blev indført, kunne man blive arresteret for Danskernes nye rettigheder majestætsfornærmelse, hvis man kom til Frederik d. 7. forstod, at hvis han ville at udtrykke sig for kritisk. TEKSTER · GRUNDLOVEN 1915 · s. 2 Folketinget og Landstinget Europa sloges, forsøgte danskerne at hol- Fra nu af var det ikke kun kongen, der de lav profil.
    [Show full text]
  • NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre
    NOTAT [Dato] [Sagsnr] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Dan- marks 1. grundlov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret un- der Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget mini- sterium under navnet Ministeriet for offentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisektoren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet æn- drede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 ændredes navnet til Transportmi- nisteriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsregle- mentet, og navnet blev ændret til Transport- og Bygningsministe- riet. I 2016 overtog ministeriet boligområdet, og navnet blev æn- dret til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportmi- nister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Boligministeriet. I 2021 rykkede boligområdet til Indenrigs- og Boligministeriet, så ministeriet igen blev Transportministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportmini- stre gennem tiderne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Benny Engel- 27. juni 2019 Mette Frede- brecht riksen Side 2/10 Ole Birk Ole- 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke sen 2016 Rasmussen Hans Chri- 28. juni 2015 28. november Lars Løkke stian Schmidt 2016 Rasmussen Magnus Heu- 3. februar 28. juni 2015 Helle Thor- nicke 2014 ning-Schmidt Pia Olsen 9. august 2013 3. februar Helle Thor- Dyhr 2014 ning-Schmidt Henrik Dam 3. oktober 9. august 2013 Helle Thor- Kristensen 2011 ning-Schmidt Hans Chri- 23.
    [Show full text]
  • Oversigt Over Tidligere Ministre Ved Demokratiets Indførsel I Danmark (I Forbindelse Med Danmarks 1. Grund- Lov Af 5. Juni 1849
    NOTAT Dato [dato] J. nr. [j.nr.] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Danmarks 1. grund- lov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret under Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget ministerium under navnet Ministeriet for of- fentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisekto- ren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet ændrede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 æn- dredes navnet til Transportministeriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsreglementet, og nav- net blev ændret til Transport- og Bygningsministeriet. I 2016 overtog ministe- riet boligområdet, og navnet blev ændret til Transport-, Bygnings- og Boligmi- nisteriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportminister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Bo- ligministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportministre gennem ti- derne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Ole Birk Olesen 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke Ras- 2016 mussen Hans Christian 28. juni 2015 28. november Lars Løkke Ras- Schmidt 2016 mussen Magnus Heuni- 3. februar 2014 28. juni 2015 Helle Thorning- cke Schmidt Side 2/7 Pia Olsen Dyhr 9. august 2013 3. februar 2014 Helle Thorning- Schmidt Henrik Dam 3. oktober 2011 9. august 2013 Helle Thorning- Kristensen Schmidt Hans Christian 23. februar 2010 3. oktober 2011 Lars Løkke Ras- Schmidt mussen Lars Barfoed 5.
    [Show full text]
  • Det Offentlige Danmark 2019 © Digitaliseringsstyrelsen, 2019
    Det offentlige Danmark 2019 © Digitaliseringsstyrelsen, 2019 Udgiver: Finansministeriet Redaktion: Digitaliseringsstyrelsen Opsætning og layout: BGRAPHIC ISBN: 978-87-93073-26-5 ISSN: 2446-4589 Det offentlige Danmark 2019 Oversigt over indretningen af den offentlige sektor Om publikationen Den første statshåndbog i Danmark udkom på tysk i 1734. Oversigt over de enkelte regeringer siden 1848 Fra 1801 udkom en dansk udgave med vekslende udgivere. Frem til seneste grundlovsændring i 1953 er udelukkende Fra 1918 til 1926 blev den udgivet af Kabinetssekretariatet regeringscheferne nævnt. Fra 1953 er alle ministre nævnt og Indenrigsministeriet og derefter af Kabinetssekretaria- med partibetegnelser. tet og Statsministeriet. Udgivelsen Hof & Stat udkom sidste gang i 2013 i fuld version. Det er siden besluttet, at der etableres en oversigt over indretningen af den Person- og realregister offentlige sektor ved nærværende publikation, som udkom Der er ikke udarbejdet et person- og realregister til denne første gang i 2017. Det offentlige Danmark indeholder publikation. Ønsker man at fremfnde en bestemt person således en opgørelse over centrale institutioner i den eller institution, henvises der til søgefunktionen (Ctrl + f). offentlige sektor i Danmark, samt hvem der leder disse. Hofdelen af den tidligere Hof- og Statskalender varetages af Kabinetssekretariatet, som stiller informationer om Redaktionen Kongehuset til rådighed på Kongehusets hjemmeside. Indholdet til publikationen er indsamlet i første halvår 2019. Myndighederne er blevet bedt om
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 11. April 1924
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 71. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 71 lère LIVRAISON FOLKETINGSVALGET DEN 11. APRIL 1924 ELECTIONS AU FOLKETING LE 11 AVRIL 1924 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE LA STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1924 '; Forord. I Fortsættelse of Departementets tidligere Redegorelser for Resul- taterne of Valgene til Rigsdagen (jfr. omstaaende Literaturfortegnelse) meddeles i nærvarende Haefte Resultatet of Folketingsvalget den 11. April 1924. Til Belysning of Valget er givet Oplysninger om Folketal, Vælgertal og Valgdeltagelse i Kredsene, om de opstillede Kandidater, deres Livs- stilling, Hjemsted og Partifarve, samt om det Stemmetal, de fik ved Valget. Oplysningerne er meddelte i samme Omfang og i samme Form, som blev anvendt til Belysning of de 3 tidligere Valg, der er afholdte efter Valgloven of 11. April 1920. Afsnit 1, der behandler Afstemningsresultaterne i Opstillings- kredsene og i de enkelte Valgkommuner indenfor disse, er blevet udvidet saaledes, at man for den enkelte Kommune kan se Stemmefordelingen paa de enkelte Partier, medens i tidligere Publikationer kun det samlede Antal of de i Kommnnerne afgivne Stemmer meddeltes. Ligesom tidligere er som et saerligt Afsnit Opgorelsen af Folke- tingsmandaternes og Tillaegsmandaternes Fordeling meddelt. Bereg- ningen of disse blev paa Indenrigsministeriets Foranledning foretaget of Departementet og offentliggjort i »Statistiske Efterretninger« Nr. 10 den 19. April 1924. Til Belysning of Vælgernes Benyttelse of den ved Loven aabnede Adgang til at stemme paa andre af et Partis Kandidater end den i Op- stillingskredsen opstillede har Departementet, ligesom det var Til- feeldet efter Valgene i 1920, efter Valgbogerne meddelt de udforlige Oplysninger, der i Tabelafdelingen fades trykte i 4.
    [Show full text]
  • Danske Regeringer Siden 1901 F= Flertalsregeringer, M = Mindretalsregeringer
    Danske regeringen siden 1901 Side 1 af 4 Danske regeringer siden 1901 F= flertalsregeringer, M = mindretalsregeringer År Regeringsleder Parti Begivenheder i Danmark 1901-05 J.H. Deuntzer - Venstre - F 1905 - Det Radikale Venstre dannes 1905-08 J.C. Christiansen Venstre - F 1908 J.C. Christiansen Venstre - F 1908-09 N. Neergaard Venstre - F 1909 Holstein-Ledreborg Venstre - M 1909-10 C.TH. Zahle Radikale -M 1910-13 Klaus Berntsen Venstre - M 1913-20 C.TH. Zahle Radikale -M Mellemkrigstiden 1920 Otto Liebe Forretningsministerium 1920 M.P.Friis Forretningsministerium 1920-22 N Neergaard Venstre - M 1922 - lov om aldersrente 1922-24 N Neergaard Venstre - M 1924-26 Th. Stauning Socialdemokratiet - M 1926-29 Th. Madsen Mygdal Venstre - M 1929-40 Th. Stauning Socialdem. + 1932 Valutacentralen oprettes Radikale - F 1933 Steinckes Socialreform - obl. sygekasser for alle (lægebeh. + sygepenge) Besættelsestiden 1940-42 Th. Stauning Samlingsregering - F 1940 9.apr - Danmark besættes 1942 V. Buhl (S) Samlingsregering - F Samarbejdspolitikken 1942-43 E. Scavenius Samlingsregering F 1943-45 Danmark uden rege- 29. aug 1943 -> 5.maj 1945 ring samarbejdspolitikken ophører 1945 V. Buhl (S) Samlingsregering - 1945 - 5.maj Danmarks befrielse de gamle partier og mod- standsbevægelsen Efterkrigsårene 1945-47 Knud Kristensen Venstre - M 1945 - Soc.Dem. program "Fremtidens Danmark" (demokratisk Socialisme og planøkonomi) 1947-50 Hans Hedtoft Socialdemokratiet - M 1948 OEEC medlemskab -> liberalisering af sam- handel, ophævelse af importrestriktioner 1949 NATO medlemskab 1950-53 Erik Eriksen Venstre 1952 Bellahøj højhusene opføres Konservative - M Højkonjunkturen 1953-55 Hans Hedtoft Socialdemokratiet -M 1955-57 H.C. Hansen Socialdemokratiet - M 1956 - Sygelønsordningen Udarbejdet af Otto Leholt Danske regeringen siden 1901 Side 2 af 4 1957-60 H.C.
    [Show full text]