Mellem Land Og by Landbohøjskolens Historie Fritzbøger, Bo

Total Page:16

File Type:pdf, Size:1020Kb

Mellem Land Og by Landbohøjskolens Historie Fritzbøger, Bo Mellem land og by Landbohøjskolens historie Fritzbøger, Bo Publication date: 2015 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Fritzbøger, B. (2015). Mellem land og by: Landbohøjskolens historie. Københavns Universitet, SCIENCE Kommunikation. http://www.e-pages.dk/ku/1150/1 Download date: 11. okt.. 2021 MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE Af Bo Fritzbøger MELLEM LAND OG BY LANDBOHØJSKOLENS HISTORIE PB INDHOLD Forfatter: Bo Fritzbøger, lektor, dr. phil., SAXO-instituttet, FORORD .............................................................................................5 Københavns Universitet. 1. INDLEDNING: 150 ÅR I SAMFUNDETS TJENESTE ....................7 Universitetet for Anvendt Biologi ..................................................7 Styregruppe for bogen: Niels Elers Koch, Birgit Nørrung, Fra højskole til universitet ..............................................................8 Flemming Frandsen og Joakim Groth. Akademisering ..............................................................................8 Produktion og layout: Kenneth Velling Johansen og Svend Landbohøjskolens universitetshistorie ...........................................9 Thaning, SCIENCE Kommunikation, Det Natur- og Bioviden- 2. MATRIKEL NR. 13: LANDBOHØJSKOLENS STED ....................11 skabelige Fakultet, Københavns Universitet. Jorden .........................................................................................11 Korrekturlæsning: Birgitte Nielsen. Gården ........................................................................................11 “Storartede, smukke og velindrettede bygninger“ ......................13 Hjælp til fremskaffelse af billede- og kildemateriale: Moderne bekvemmeligheder ......................................................15 Knud Høgsberg, bibliotekar, Københavns Universitets- Haverne og forsøgsmarken .........................................................16 bibliotek Frederiksberg. 3. “DE LANDBOVIRKSOMHEDEN VEDRØRENDE FAG”: ............... Bogen er støttet af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, ­LANDBOHØJSKOLENS BAGGRUND OG TILBLIVELSE ...........19 Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Fællesfonden, Landbrugslandet Danmark 1858 .................................................19 Hedeselskabet, Knud Højgaards Fond, Landbrugets Kultur- Højere undervisning i jordbrugsfagene .......................................20 fond og Vemmetofte Kloster samt medfinansieret af Det Offentlig debat .......................................................................... 22 Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Det Sundhedsvidenska- belige Fakultet og otte af fakulteternes institutter: Institut for Politisk beslutning og lovgivning .................................................24 Geovidenskab og Naturforvaltning, Institut for Fødevare- og 4. “ET NOGET BLANDET SELSKAB”: Ressourceøkonomi, Institut for Fødevarevidenskab, Institut LÆRERE OG ELEVER I DE FØRSTE ÅR .................................... 28 for Idræt og Ernæring, Institut for Plante- og Miljøviden- Indvielsen ....................................................................................28 skab, Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab, Bondekarle som elever? ...............................................................28 Institut på Produktionsdyr og Heste og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi. Kvindelige elever og fagdynastier ................................................31 Studiemiljø ..................................................................................32 Trykt juli 2015. Oplag 4.000 eksemplarer. Lærerne ......................................................................................35 ”Tjenende ånder” og kroppe ......................................................37 ©Københavns Universitet, SCIENCE Kommunikation og forfatteren 2015 5. “HVAD DER MÅ ANTAGES LÆRT”: UDDANNELSERNES INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE ISBN: 978-87-995905-2-0 I 1800-TALLET ...........................................................................41 Uddannelser og fag .....................................................................41 To nye uddannelser 1863 ............................................................43 Uddannelsesøkonomi ................................................................. 44 Undervisningens former og midler ..............................................45 Eksamen og karakterer .............................................................. 48 6. “DET ENESTE SIKRE GRUNDLAG”: 1800-ÅRENES FORSKNING, BEHANDLING OG FORSØGSVIRKSOMHED .....51 Moderne videnskab og rene linjer ...............................................51 Kalvekastning, ren syrevækker og en kænguru med tandpine ....53 Muld og mor, gødning og sædskifte .......................................... 56 Tallenes verden........................................................................... 58 7. “FOLKETS KRAV“: LANDBOHØJSKOLEN OG DENS OMVERDEN FØR 1930 ............................................................. 60 MELLEM LAND OG BY 2 INDHOLD “Med deltagelse og velvilje” ...................................................... 60 Rodskud ....................................................................................118 Ud i arbejdslivet ..........................................................................61 Organisation .............................................................................119 Uformelt undervisningssamarbejde ............................................ 63 14. AUTOTECHNICON: FORSKNING OG FORSKNINGS- Folkeoplysning ........................................................................... 64 ADMINISTRATION I EFTERKRIGSTIDENS VELFÆRDSSTAT .. 122 Forskningssamarbejde .................................................................65 Marshall-hjælp ..........................................................................122 Forsøgsvæsenet ......................................................................... 66 Udviklingen af en dansk forskningspolitik .................................123 8. GENERAL THOMSEN: LEDELSE OG Forskning af mange slags ..........................................................125 ORGANISATIONSSTRUKTUR INDTIL 1930’ERNE .................. 68 Jordbrug i atomalderen .............................................................125 Højskolens styrelse ..................................................................... 68 Kar, ribben og revolution ..........................................................129 På finansloven .............................................................................71 15. EN LOKAL DREYFUS?: UAKADEMISKE KONTROVERSER “Uden i mindste måde at støde an“............................................73 I 1950’ERNE .............................................................................131 9. PARIS 1900: UDBYGNING OG MODERNISERING Urent trav og et aparte disputatsforsvar ....................................131 OMKRING ÅRHUNDREDSKIFTET ............................................76 “Mordkommissionen”...............................................................133 Verden på udstilling ....................................................................76 Ombudsmanden .......................................................................135 Landbohøjskolen, hvor? ............................................................. 77 Halløj .........................................................................................136 Thomsens plan ............................................................................79 16. “RIS, FERLE OG MØGGREB”: UDDANNELSE, UNDERVISNING Udvidelser efter århundredskiftet ............................................... 80 OG STUDENTERLIV I 1950’ERNE OG 60’ERNE..................... 138 “Sparsomt tildelt forsyning med lærerkræfter“ ......................... 82 Velfærdsstatens uddannelsespolitik ..........................................138 10. BJERGFYRSAPOSTLE OG “NATUREN SOM EN Lærer og/eller forsker ................................................................140 OFFENTLIG PIGE”: JORDBRUGSFORSKNINGENS NYE Undervisningens form ...............................................................141 VILKÅR I FØRSTE HALVDEL AF DET 20. ÅRHUNDREDE ....... 82 Kritiske studenter ......................................................................143 Den rationelle ko, ”Danmarks folkeamme” ................................ 85 Skærpede adgangskrav ............................................................ 144 Naturfredning ............................................................................ 85 Studenterorganisering ...............................................................145 Figur 8, et træben og 100 marsvin ..............................................87 Uddannelsesmodernisering og eksamensangst .........................146 Tal, stærke elektrolytter og racesvækkelse ................................. 89 17. TO SLAGS BRUTALISME: PROFESSORVÆLDE OG 11. “FRISK HALM I TRÆSKOENE”: LANDBOHØJSKOLEN EKSPANSION I 1960ERNE ..................................................... 150 UNDER BESÆTTELSEN 1940-45 ............................................. 92 Ballade på røntgenklinikken ......................................................150 Tvetydighed ................................................................................92 Andre ”affærer” .......................................................................151 Modstand .................................................................................. 94 Særdomstolen ...........................................................................152
Recommended publications
  • Anetavle for Politikeren J.C. Christensen
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug. 1 Anetavle for politikeren J.C. Christensen (1856-1930) Udarbejdet og samlet af Svend Aage Nielsen Løgstør 2020 2 Indhold J.C. Christensen s. 03 Kortfattet anetavle med oplysning om bosteder s. 04 Mere omfattende anetavle s. 06 Slægtskabet til fhv. statsminister Knud Kristensen s. 34 Slægtskabet til skuespilleren Ulf Pilgaard s. 35 Slægtskabet til skuespilleren Anne-Grethe Bjarup Riis s. 36 Slægtskabet til advokaten Kristian Mogensen s. 37 Slægtskabet til salmedigteren Karl Laurids Aastrup s. 38 Slægtskabet til politikeren Kirsten Brosbøl s. 39 Efterskrift s. 40 3 J.C. Christensen Jens Christian Christensen, 21.11.1856-19.12.1930, dansk politiker. Christensen stammede fra en hedegård i Vestjylland, blev lærer og underviste fra 1877 forskellige steder, 1886- 1901 i Stadil. Provisorietiden vakte ham politisk; han blev sognerådsformand i 1888 og valgtes januar 1890 som tilhænger af C. Berg til Folketinget i Ringkøbingkredsen, som han beholdt til 1924. Christensen fandt sig hurtigt til rette på Rigsdagen.
    [Show full text]
  • Danimarca=Danmark=Denmark
    DANIMARCA DANIMARCA=DANMARK=DENMARK Kongeriget Danmark Regno di Danimarca Kobenhavn=Copenhagen 1.250.000---2.000.000 ab. (Dal 1020 al 1443, la capitale era Roskilde) Kmq. 43.074 (43.032)(43.069)(43.075)(43.076)(43.095) Compreso Kmq. 700 di acque interne. Rivendica (unitamente all’Islanda e all’Irlanda) alla GB lo scoglio di Rockall (per conto delle Isole Faroe). Alcune fattorie sul confine con la Germania sono exclave. Dispute per le acque territoriali con Polonia (Baltico intorno a Bornholm). Dispute per la acque territoriali con GB (presso le Isole Faroe). Dispute per la pesca con Cuba (Oceano Atlantico). Dispute per la pesca con Islanda/Irlanda/GB (presso le Isole Faroe). Movimento indipendentista a Christiania=Freetown Christiania. Movimento indipendentista nella Skania=Scania=Skaneland=Terra Scania (coinvolti anche territori svedesi). Movimento indipendentista tedesco nel Nord Schlewig. Movimento indipendentista nelle Isole Faroe. Movimento indipendentista nella Groenlandia. Movimento indipendentista a Bornholm. Ab. 5.050.000---5.500.000 Coefficiente natalità: 19,6% Coefficiente mortalità: 11,4% Danesi (96%) Tedeschi Svedesi Turchi Inglesi Norvegesi Faroesi Lingua Nazionale/Ufficiale: Danese=Danish Alfabetizzazione: 99% Ciechi: 10.000 Sordi: 320.000 (con 20 Istituzioni) Pagina 1 di 22 DANIMARCA Indice di diversità: 0.05 Chirmangichi=Kirmanjki Croati (5,000) Danese=Danish=Dansco=Dansk=Danese Centrale=Central Danish=Siellandese= Siaelland (5.000.000) Danese Gitano=Danese Zingaro=Gitano=Zingaro=Traveller Danish=Rodi= Rotvelo=Rotwelsch
    [Show full text]
  • Confidential: for Review Only
    BMJ Confidential: For Review Only Does the stress of politics kill? An observational study comparing premature mortality of elected leaders to runner-ups in national elections of 8 countries Journal: BMJ Manuscript ID BMJ.2015.029691 Article Type: Christmas BMJ Journal: BMJ Date Submitted by the Author: 02-Oct-2015 Complete List of Authors: Abola, Matthew; Case Western Reserve University School of Medicine, Olenski, Andrew; Harvard Medical School, Health Care Policy Jena, Anupam; Harvard Medical School, Health Care Policy Keywords: premature mortality, politics https://mc.manuscriptcentral.com/bmj Page 1 of 46 BMJ 1 2 3 Does the stress of politics kill? An observational study comparing accelerated 4 5 6 mortality of elected leaders to runners-up in national elections of 17 countries 7 8 Confidential: For Review Only 9 10 1 2 3 11 Andrew R. Olenski, B.A., Matthew V. Abola, B.A., , Anupam B. Jena, M.D, Ph.D. 12 13 14 15 1 Research assistant, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 16 Longwood Avenue, Boston, MA 02115. Email: [email protected] . 17 18 2 19 Medical student, Case Western Reserve University School of Medicine, 2109 Adelbert 20 Rd., Cleveland, OH 44106. Phone: 216-286-4923; Email: [email protected]. 21 22 3 Associate Professor, Department of Health Care Policy, Harvard Medical School, 180 23 24 Longwood Avenue, Boston, MA 02115; Tel: 617-432-8322; Department of Medicine, 25 Massachusetts General Hospital, Boston, MA; and National Bureau of Economic 26 Research, Cambridge, MA. Email: [email protected]. 27 28 29 30 31 Corresponding author from which reprints should be requested: 32 33 Anupam Jena, M.D., Ph.D.
    [Show full text]
  • Rollespil – Grundloven 1915
    GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK en 5. juni 1849 gik Danmark fra ene- blive ved med at være konge, blev han Dvælde til demokrati. nødt til at afgive noget af magten til sine Enevælde vil sige, at der er en konge, undersåtter. I 1848 udnævnte han derfor der regerer over landet. Når Danmarks en ny regering, og denne blev sat til at Frederik d. 7. gik med til at skrive un- udarbejde Danmarks grundlov, der blev der på Danmarks første grundlov, var underskrevet i juni det næste år. det ikke, fordi han syntes, det var dan- Grundloven fra 1849 gav folket nogle skernes tur til at bestemme over sig selv, nye rettigheder, som man aldrig før hav- men snarere fordi han blev presset til de haft. For eksempel var det ikke læn- det. Den franske revolution i slutningen gere muligt at fængsle folk, med mindre af 1700-tallet havde givet folk idéer om de faktisk havde begået en forbrydelse. medbestemmelse, og det var med al ty- Desuden skulle danskerne fra nu af have delighed blevet klart, at det var med li- ytringsfrihed, hvilket vil sige, at de måtte vet på spil, at de kongelige satte sig imod sige eller skrive lige, hvad de havde lyst de nye strømninger. til, også selvom det, de havde lyst til, var at kritisere kongen. Før denne lov blev indført, kunne man blive arresteret for Danskernes nye rettigheder majestætsfornærmelse, hvis man kom til Frederik d. 7. forstod, at hvis han ville at udtrykke sig for kritisk. TEKSTER · GRUNDLOVEN 1915 · s. 2 Folketinget og Landstinget Europa sloges, forsøgte danskerne at hol- Fra nu af var det ikke kun kongen, der de lav profil.
    [Show full text]
  • NOTAT Oversigt Over Tidligere Ministre
    NOTAT [Dato] [Sagsnr] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Dan- marks 1. grundlov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret un- der Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget mini- sterium under navnet Ministeriet for offentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisektoren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet æn- drede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 ændredes navnet til Transportmi- nisteriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsregle- mentet, og navnet blev ændret til Transport- og Bygningsministe- riet. I 2016 overtog ministeriet boligområdet, og navnet blev æn- dret til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportmi- nister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Boligministeriet. I 2021 rykkede boligområdet til Indenrigs- og Boligministeriet, så ministeriet igen blev Transportministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportmini- stre gennem tiderne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Benny Engel- 27. juni 2019 Mette Frede- brecht riksen Side 2/10 Ole Birk Ole- 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke sen 2016 Rasmussen Hans Chri- 28. juni 2015 28. november Lars Løkke stian Schmidt 2016 Rasmussen Magnus Heu- 3. februar 28. juni 2015 Helle Thor- nicke 2014 ning-Schmidt Pia Olsen 9. august 2013 3. februar Helle Thor- Dyhr 2014 ning-Schmidt Henrik Dam 3. oktober 9. august 2013 Helle Thor- Kristensen 2011 ning-Schmidt Hans Chri- 23.
    [Show full text]
  • Oversigt Over Tidligere Ministre Ved Demokratiets Indførsel I Danmark (I Forbindelse Med Danmarks 1. Grund- Lov Af 5. Juni 1849
    NOTAT Dato [dato] J. nr. [j.nr.] Oversigt over tidligere ministre Ved demokratiets indførsel i Danmark (i forbindelse med Danmarks 1. grund- lov af 5. juni 1849) var trafikpolitikken placeret under Indenrigsministeriet. I 1900 fik trafikpolitikken sit eget ministerium under navnet Ministeriet for of- fentlige Arbejder og dermed sin egen minister. I 1986 skiftede ministeriet navn til Trafikministeriet. I 2005 blev energisekto- ren lagt ind under Trafikministeriet, og ministeriet ændrede navn til Transport- og Energiministeriet. I forbindelse med Folketingsvalget november 2007 æn- dredes navnet til Transportministeriet, og energidelen blev udskilt. I 2015 overtog ministeriet bl.a. færdselsloven og bygningsreglementet, og nav- net blev ændret til Transport- og Bygningsministeriet. I 2016 overtog ministe- riet boligområdet, og navnet blev ændret til Transport-, Bygnings- og Boligmi- nisteriet. I 2019 overtog ministeriet bl.a. andelsboligerne og fik to ministre: en transportminister og en boligminister. Navnet blev ændret til Transport- og Bo- ligministeriet. Nedenfor er vist en oversigt over samtlige danske transportministre gennem ti- derne. Her kan du også se, i hvilken periode de sad, samt hvilken regering de tilhørte. Minister Fra Til Regering Ole Birk Olesen 28. november 27. juni 2019 Lars Løkke Ras- 2016 mussen Hans Christian 28. juni 2015 28. november Lars Løkke Ras- Schmidt 2016 mussen Magnus Heuni- 3. februar 2014 28. juni 2015 Helle Thorning- cke Schmidt Side 2/7 Pia Olsen Dyhr 9. august 2013 3. februar 2014 Helle Thorning- Schmidt Henrik Dam 3. oktober 2011 9. august 2013 Helle Thorning- Kristensen Schmidt Hans Christian 23. februar 2010 3. oktober 2011 Lars Løkke Ras- Schmidt mussen Lars Barfoed 5.
    [Show full text]
  • Folketingsvalget Den 11. April 1924
    DANMARKS STATISTIK STATISTISKE MEDDELELSER 4. REKKE 71. BIND 1. HEFTE COMMUNICATIONS STATISTIQUES 4me SÉRIE TOME 71 lère LIVRAISON FOLKETINGSVALGET DEN 11. APRIL 1924 ELECTIONS AU FOLKETING LE 11 AVRIL 1924 UDGIVET AF DET STATISTISKE DEPARTEMENT PUBLIÉ PAR LE DEPARTEMENT DE LA STATISTIQUE KOBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI 1924 '; Forord. I Fortsættelse of Departementets tidligere Redegorelser for Resul- taterne of Valgene til Rigsdagen (jfr. omstaaende Literaturfortegnelse) meddeles i nærvarende Haefte Resultatet of Folketingsvalget den 11. April 1924. Til Belysning of Valget er givet Oplysninger om Folketal, Vælgertal og Valgdeltagelse i Kredsene, om de opstillede Kandidater, deres Livs- stilling, Hjemsted og Partifarve, samt om det Stemmetal, de fik ved Valget. Oplysningerne er meddelte i samme Omfang og i samme Form, som blev anvendt til Belysning of de 3 tidligere Valg, der er afholdte efter Valgloven of 11. April 1920. Afsnit 1, der behandler Afstemningsresultaterne i Opstillings- kredsene og i de enkelte Valgkommuner indenfor disse, er blevet udvidet saaledes, at man for den enkelte Kommune kan se Stemmefordelingen paa de enkelte Partier, medens i tidligere Publikationer kun det samlede Antal of de i Kommnnerne afgivne Stemmer meddeltes. Ligesom tidligere er som et saerligt Afsnit Opgorelsen af Folke- tingsmandaternes og Tillaegsmandaternes Fordeling meddelt. Bereg- ningen of disse blev paa Indenrigsministeriets Foranledning foretaget of Departementet og offentliggjort i »Statistiske Efterretninger« Nr. 10 den 19. April 1924. Til Belysning of Vælgernes Benyttelse of den ved Loven aabnede Adgang til at stemme paa andre af et Partis Kandidater end den i Op- stillingskredsen opstillede har Departementet, ligesom det var Til- feeldet efter Valgene i 1920, efter Valgbogerne meddelt de udforlige Oplysninger, der i Tabelafdelingen fades trykte i 4.
    [Show full text]
  • Danske Regeringer Siden 1901 F= Flertalsregeringer, M = Mindretalsregeringer
    Danske regeringen siden 1901 Side 1 af 4 Danske regeringer siden 1901 F= flertalsregeringer, M = mindretalsregeringer År Regeringsleder Parti Begivenheder i Danmark 1901-05 J.H. Deuntzer - Venstre - F 1905 - Det Radikale Venstre dannes 1905-08 J.C. Christiansen Venstre - F 1908 J.C. Christiansen Venstre - F 1908-09 N. Neergaard Venstre - F 1909 Holstein-Ledreborg Venstre - M 1909-10 C.TH. Zahle Radikale -M 1910-13 Klaus Berntsen Venstre - M 1913-20 C.TH. Zahle Radikale -M Mellemkrigstiden 1920 Otto Liebe Forretningsministerium 1920 M.P.Friis Forretningsministerium 1920-22 N Neergaard Venstre - M 1922 - lov om aldersrente 1922-24 N Neergaard Venstre - M 1924-26 Th. Stauning Socialdemokratiet - M 1926-29 Th. Madsen Mygdal Venstre - M 1929-40 Th. Stauning Socialdem. + 1932 Valutacentralen oprettes Radikale - F 1933 Steinckes Socialreform - obl. sygekasser for alle (lægebeh. + sygepenge) Besættelsestiden 1940-42 Th. Stauning Samlingsregering - F 1940 9.apr - Danmark besættes 1942 V. Buhl (S) Samlingsregering - F Samarbejdspolitikken 1942-43 E. Scavenius Samlingsregering F 1943-45 Danmark uden rege- 29. aug 1943 -> 5.maj 1945 ring samarbejdspolitikken ophører 1945 V. Buhl (S) Samlingsregering - 1945 - 5.maj Danmarks befrielse de gamle partier og mod- standsbevægelsen Efterkrigsårene 1945-47 Knud Kristensen Venstre - M 1945 - Soc.Dem. program "Fremtidens Danmark" (demokratisk Socialisme og planøkonomi) 1947-50 Hans Hedtoft Socialdemokratiet - M 1948 OEEC medlemskab -> liberalisering af sam- handel, ophævelse af importrestriktioner 1949 NATO medlemskab 1950-53 Erik Eriksen Venstre 1952 Bellahøj højhusene opføres Konservative - M Højkonjunkturen 1953-55 Hans Hedtoft Socialdemokratiet -M 1955-57 H.C. Hansen Socialdemokratiet - M 1956 - Sygelønsordningen Udarbejdet af Otto Leholt Danske regeringen siden 1901 Side 2 af 4 1957-60 H.C.
    [Show full text]
  • Axel H. Pedersen
    AXEL H. PEDERSEN DET DANSKE ADVOKATSAMFUND 1919-1969 UDGIVET AF ADVOKATRÅDET PÅ JURISTFORBUNDETS FORLAG 1969 © Copyright 1969 by Axel H. Pedersen Sat med Linotype Baskerville og trykt hos Andelsbogtrykkeriet i Odense AXEL H. PEDERSEN BYGGERIETS RETLIGE OG ØKONOMISKE ORGANISATION 1946. 6. reviderede udg. 1965. Ialt 12.000 ekspl. Norsk udg. ved Olav Tendeland. Oslo. 1956. Finsk udg. ved Mauri Hakapää og Eero Routamo. Helsingfors. 1958. Svensk udg. ved Alvar Nelson. Århus-Uppsala. 1960. INDLEDNING TIL ADVOKATGERNINGEN I 1951. 2. omarbejdede udg. 1962. Ialt 4500 ekspl. ENTREPRISE. BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER 1952. Oplag 4500 (udsolgt). INDLEDNING TIL ADVOKATGERNINGEN II 1953. 2. udvidede og omarbejdede udg. 1963. Ialt 4000 ekspl. REFUSIONSOPGØRELSER VED EJENDOMSKØB 1954. 3. omarbejdede og reviderede udg. 1965. Ialt 5700 ekspl. LICITATION 1955. Oplag 5000 (udsolgt). EN RETTEN S TJE N ER . C. B. HENRIQUES 1956. 4. reviderede udg. 1967. Ialt 9000 ekspl. SAGFØRERSALÆRER En håndbog. 1958. Oplag 2500 (udsolgt). ENTREPRENØRTRANSPORTER 1959. Oplag 2500. STREJFLYS OVER ADVOKATSTANDENS UNDERSTØTTELSESVIRKSOMHED 1961. Oplag 3100 (udsolgt). BIRKETING I GL. KØBENHAVNS AMT 1521-1965 1968. l.-2.oplag 4000. DET DANSKE ADVOKATSAMFUND 1919-1969 1969. Oplag 5000. Den 1. oktober 1969 er det 50 år siden retsplejeloven trådte i kraft og Det dansk Advokatsamfund blev oprettet. Det er advokatrådet en glæde at kunne markere 50-årsdagen ved udsendelse af dette jubilæumsskrift. Udgifterne ved fremstillingen er afholdt af Kreditkassen for Hus­ ejerne i Kjøbenhavn, Københavns Kreditforening, Sagfører R. N. Ras­ mussens mindelegat ved højesteretssagfører O. Gangsted Rasmussen og Østifternes Kreditforening. Jubilæumsskriftet udsendes til alle advokater, alle advokatfuldmægtige og advokatenker, som har forbindelse med „Advokatsamfundets under­ støttelsesfond“, eller som har bolig i den selvejende institution „Sag­ førergården“ s ejendomme.
    [Show full text]
  • BHU SKRIFT30 0.Pdf
    VELKOMST.............................................................................................................................................. 3 Arkitekt Edmund Hansen, formand f. Byplanhistorisk Udvalg DET ÅBNE LAND I PLANLOVENE...................................................................................................6 Cand. jur. Johan Garde, adl. formand f. Overfredningsnævnet FRA STAUNING TIL ANKER.............................................................................................................18 Ti dl. direktør Viggo Nielsen, Fredningsstyrelsen DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS POLITIK 1917-1994...................................27 Direktør David Rehling, Danmarks Naturfredningsforening FRA ROUSSEAU TIL AL G O RE.........................................................................................................37 Jens Schjerup Hansen, forsker, SBI PLANLÆGLÆGNING I DET ÅBNE L A N D ...................................................................................49 Konsulent Gert Alsted, Skov- og Naturstyrelsen "HVAD NU"? DET ÅBNE LANDS FREM TID .................................................... 53 Forskningschef Nils Groes, AKF AFSLUTTENDE DEBAT...................................................................................................................... 57 DELTAGERLISTE............................................................................................................................. 61 ISSN 0900 3274 ISBN 87 87487 94 2 Det åbne land 9. seminar, juni 1994 Gammel Dok Dansk Byplanlaboratorium
    [Show full text]
  • Historie, Jyske Samlinger, Ny Række XII, 3-4, 1978
    Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug. HISTORIE Tage Kaarsted: Spillet om magten 1913 Jens Holmgaard: Baggrunden for komprisstigningen i Danmark i 1740 Hans Chr. Johansen: Danmarks folketal omkring år 1700 Tore Nyberg: Middelalderens politiske institutioner Anmeldelser og litteraturnyt JYSKE SAMLINGER • NY RÆKKE XII, 3-4 • 1978 HISTORIE Jyske Samlinger udsendes i reglen to gange om året. Abon­ nement tegnes ved indmeldelse i: Jysk Selskab for Historie, Vester Allé 12, 8000 Århus C. Selskabet udgiver også kvartalsskriftet Nyt fra historien samt selvstændige skrifter, som tilbydes medlemmerne til særpriser. Abonnementspris for de to tidsskrifter un­ der et: 86 kr. Manuskripter til HISTORIE og bøger til anmeldelse sendes til redaktøren overarkivar, dr. phil. Vagn Dybdahl, Erhvervsarkivet, Vester Allé 12, 8000 Århus C. HISTORIE UDGIVET AF JYSK SELSKAB FOR HISTORIE Jyske Samlinger, Ny række XII Redigeret af VAGN DYBDAHL under medvirken af TROELS FINK OG TAGE KAARSTED JYSK SELSKAB FOR HISTORIE 1977-78 INDHOLD Afhandlinger Birgit Bjerre Jensen: Jacob I’s Østersøpolitik 1603-25 .................................................. 1 Knud J.
    [Show full text]
  • Danmarks Monarkers Historie Del 2 År 1700 - 2016
    Danmarks monarkers historie Del 2 år 1700 - 2016 Frederik IV Af Guds nåde konge til Danmark, de venders og de gothers og Norge Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken Greve udi Oldenburg og Delmenhorst 1699-1730 Middelmådig enevoldskonge der var flittig, ansvarsfuld - og bigamist i to omgange. Den Store Nordiske Krig ødelagde Sverige som stormagt, men bragte ikke Skåne tilbage. 1 Kronprins Frederik blev født på Københavns Slot den 11. oktober 1671 som søn af kong Christian V og dronning Charlotte Amalie. Han fik ikke nogen speciel fremragende uddannelse, men blev taget med i statsrådet som 18-årig i 1689. I 1695 ægtede han Louise af Mecklenburg-Güstrow. De fik 4 børn: Christian der døde som spæd, Christian VI, Frederik Karl, Jørgen, Charlotte Amalie. Da Christian V døde i 1699, blev den 28-årige Frederik automatisk konge. Kong Frederik IV mistede ret hurtigt den ægteskabelige interesse for dronning Louise og begyndte at tage sig elskerinder. I 1703 lod han sig vie "til venstre hånd" og i al hemmelighed til en af dem, Elisabeth von Wieregg, men hun døde i barselsseng i 1705. I 1711 traf kong Frederik Anna Sophie Reventlow på et maskebal på Koldinghus og lod hende bortføre året efter. Hende ægtede han også til venstre hånd (dvs. borgerligt, uden hun blev dronning) samme år og i al offentlighed, selv om det jo var bigami som der i øvrigt var dødsstraf for ifølge Danske Lov. I 1721 døde dronning Louise, og dagen efter ægtede han Anna Sophie til højre hånd, dvs. hun blev dronning. Det skabte stærke spændinger mellem Frederik IV og Anna Sophie på den ene side og ikke mindst dronning Louises ældste søn, kronprins Christian, på den anden.
    [Show full text]