Seværdigheder langs Skjern Å

Udarbejdet for Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner af mag. art. Erik Møller-Jensen (tekst) Ole Jørgensen (foto og redigering) Seværdigheder langs Skjern Å Udgivet af Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner 2012

Med økonomisk støtte fra Friluftsrådet

Titel: Seværdigheder langs Skjern Å

Tekst: mag. art. Erik Møller-Jensen Redigering: Ole Jørgensen Redaktør: Erik Skibsted

Illustrationer og fotos: Hvor intet andet er anført: Ole Jørgensen. Tjæreovnene, Hesselvig: Erik Einar Holst (s. 6), August Jerndorff (7). Skarrildhus: Lokalhistorisk Arkiv (2), M.A. Caprani (6). Sdr. Felding: Ringkøbing Amt (7). Troldhede: Bertel Jensen (11). Hoven: Hoven Sogns Landsbymuseum og Lokalarkiv (6, 8). Naturcenter Skjern Å: Ringkøbing- Skjern Museum (10). Dejbjerg og Bundsbæk Mølle: Lokalhistorisk Arkiv Herning (20), Wilhelm Gertner (20).

Alle kort: © Kort og Matrikelstyrelsen

Gengivelse til ikke kommercielle formål tilladt med angivelse af kilde.

Udgivelsesår: 2012

Sider: 228

Oplag: 100

ISBN: 978-87-88926-05-7

Forside: Dejbjerg Jernalder, Skjern Å ved Skarrild, Skjern Å-deltaet, laksebænk ved Skarrildhus. Seværdigheder langs Skjern Å

Indhold

Forord

1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen

Arnborg by, Arnborg Anlæg, Arnborg Kirke, Christian Dalgas, Kaj Munk, Skjern Å Nørrekanal, Hesselvig Enggård, Arnborg Hedegård – Mosaisk Troessamfund, Hjemstavnshuset, Kirkestien

2 Tjæreovnene, Hesselvig

Tjæreovnene, Skovrejsningen, Kulsviere, Milebrænding, Stakladen, Teaterprojekt, E.M. Dalgas, Det danske Hedeselskab

3 Skarrild

Skarrild by, Skarrild Kirke, Kirkely, Det gamle kommunekontor, Akvædukten, Højkilde – Helligkilde, Skarrild Møllesø, Skarrild Købmandsgård, Kanofart og lystfi skeri

4 Skarrildhus

Skarrildhus, Tekstilindustri, Nis Clason, Lausens lystejendom, Frederik Lausen, Sajyka, Skarrildhus, Landbrug og natur, Bæredygtig kursusvirksomhed, Spor i landskabet, Karstoft , Laksen, Skovsnogen

5 Sdr. Felding

Sdr. Felding by, Sdr. Felding Kirke, Dagmar Bio, Halmhuset, Vandingsengene ved Drongstrup, Tarp og Minds, Sdr. Felding-engen, De fi re hjertekamre, Svanholm Sø, Brunkul

6 Nr. Vium og Troldhede

Nr. Vium, Troldhede, Nr. Vium Kirke, Bjørslev Plantage, Føvdal Mose, Brunkulslejer Nr. Vium og Troldhede, Kulsøen, Ørkenarboretet, Von Å

7 Hoven

Hoven by, Hoven Kirke, Kvindehøjskole, Landsbymuseum og Lokalarkiv, Mindesten og kendte Hoven- borgere, Kristian Kristensen, I.C. Christensen, Skovrider Mads Holt, Tirsbjerg Plantage, Festpladsen, Frederik Weis, Egekrat, Omme Å, Hoven Vandmølle, Vester Grene – Dyrvig Hede Seværdigheder langs Skjern Å

8 Borris

Borris by, Borris Kirke, Borris Landbrugsskole, Færdsel over Skjern Å, Borris Krog, Spangen ved Ahlergård, Borris Hede: geologi, landskab, vegetationsudvikling, natur og kulturhistorie, den militære historie, fortidsminder og kulturhistoriske spor, Naturen på Borris Hede, Flora, Fauna, Johannes Eugenius Bülow Warming, Jagt og vildtpleje, Offentlighedens adgang

9 Naturcenter Skjern Å

Naturcenter Skjern Å, Danmarks Center for Vildlaks (DCV), Naturoplevelser, Lundenæs Voldsted, Lakse- fi skeri ved Skjern Å: laksegård, laksekvoter, Danmarks største laks, Skjern Å-laksen

10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Dejbjerg by, Debjerg Kirke, Bundsbæk Naturpark, Bundsbæk Mølle, Dejbjerg Jernalder, Dejbjergvognen, Jernalderlandsbyen, Religion og dødekult, Infrastruktur, Naturparken, Flora, Fauna, Rakkerne, Niels Kvembjerg og Mette Mus, Rakkerhuset i Bjørnemosen, Dejbjerg Hede, Rakker-fortællere, Fangekolonien i Bukkehus, Troldebanken, Dejbjerglund, Dalgasstenen

11 Skjern

Skjern Kirke, Skjern bys historie, Skjern Station, Broer over Skjern Å, Kong Hans, Grevens Fejde, Kong Hans’ Bro, Prædikestolen, Petersminde – Skjern Brogård, Kløverstierne, Vandrerute, Skjern Å Running Challenge, Drivvejen, Skjern Bådehavn, Skjern Å Museet, Udkigskassen, Skjern Vindmølle, Skjern Reperbane, Kunstværker

12 Lønborg

Lønborg by, Lønborg Kirke, Lønborg Banke, Lønborggård, Spøgelser og ulykkelige hændelser, Kongs- gården, Lov og ret, Infrastruktur, Drivvejen, Lønborg Hede

13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Landskab og geologi, Naturcenter Skjern Enge, Trækfærgerne, Kalvholm Ø, Naturoplevelser, Vandreruter, Planter og dyr, Fugle, Vandplanter, Fisk, Naturpleje i Skjern Enge, Naturbeskyttelse, Pumpestation Nord, Provstgaards Hus, Deltaet, Ringkøbing Fjord

14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Natursyn, Artsbeskrivelser: fi sk, fugle, insekter, pattedyr og planter, Artsliste Forord

Skjern Å slynger sig som en livsnerve gennem det vestjyske landskab. Lige siden oldtiden har åen ligget som en livgivende oase for mennesker, dyr og planter i det sandede og til tider menneskefjendske Vestjylland. Åen blev hjemsted for en rig og varieret fl ora og fauna, og langs dens bredder fandt mennesker, dyr og planter føde og næring. Når åen fra tid til anden gik over sine bredder, afl ejrede den store mængder næringsstoffer, som siden Bondestenalderen har dannet grundlag for en, set med vestjyske øjne, forholdsvis stor landbrugsproduk- tion. Åen var førhen et vigtigt trafi kalt knudepunkt, hvor mennesker, varer og ydelser blev fl yttet langs åen eller på tværs af den via utallige vadesteder, broer og trækfærger.

I slutningen af 1960’erne blev åen udrettet i forbindelse med Danmarks største afvandingsprojekt, hvor 4.000 ha moser og enge blev omdannet til landbrugsjord. Projektet havde imidlertid en række negative miljømæssige konsekvenser for åen, dens omgivelser og Ringkøbing Fjord.

Folketinget besluttede derfor i 1998, at åen skulle føres tilbage til sit oprindelige leje. Målet var at genskabe et naturområde af international kvalitet, forbedre levevilkår for dyr og planter, sikre en høj vandkvalitet i åen og i Ringkøbing Fjord og forbedre mulighederne for friluftsliv og turisme. På grund af disse kvaliteter blev det, med udgangspunkt i Loven om Nationalparker fra 2007, bestemt at udvælge Skjern Å området som kom- mende nationalpark. I den forbindelse blev der i de følgende år realiseret en lang række events, formidlings- arrangementer, anlægs- og udviklingsprojekter med støtte fra forskellige eksterne interessenter.

I 2012 blev planerne om Nationalpark Skjern Å sat i bero af forligspartierne bag projektet. I de to kommuner, Ringkøbing-Skjern og Herning, var man dog fast besluttet på at gennemføre nogle af de projekter, som alle- rede var søsat. Et af dem var en Guidehåndbog, som kan fungere som et opslagsværk til lokale guider, over- natningssteder, turister og kommunernes borgere. I håndbogen er der med ord og billeder beskrevet nogle af de mest interessante historier og seværdigheder, som Skjern Å og dens opland byder på.

Vi vil på vegne af byrådene gerne sige tak til alle, som har muliggjort, at Guidehåndbogen kunne realise- res: Friluftsrådet, som har ydet økonomisk støtte fra Tips- og Lottomidler, medarbejdere fra de involverede kommuner, museer, Naturstyrelsen, Forsvaret og ikke mindst de mange borgere, interesseorganisationer og lokalsamfund, som ved et stort lokalt engagement og en kæmpe frivillig indsats har været med til at realisere dette værk – til glæde og gavn for turister, kommunernes borgere og øvrige interesserede.

Borgmester Iver Enevoldsen Borgmester Lars Krarup 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen 2 Tjæreovnene, Hesselvig 3 Skarrild 4 Skarrildhus 5 Sdr. Felding 6 Nr. Vium og Troldhede 7 Hoven 8 Borris 9 Naturcenter Skjern Å 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle 11 Skjern 12 Lønborg 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste Seværdigheder langs Skjern Å

1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen Arnborg og Skjern Å Forvirringen

© Kort og Matrikelstyrelsen

Arnborg havde i sin tid forestået en stor del af tilplantning­en af Birkebæk Plantage nord for Arnborg. Arnborg (1330-48 Arnburgh) er en lille by i Vestjyl- land med 648 indbyggere (2011). Den er beliggende I årene 1951/52 planerede man de arealer, der var i Arnborg Sogn ved Midtjyske Motorvej, otte kilo­ udlagt til boldbaner. Desværre kunne banerne kun meter vest for Fasterholt, 12 kilometer nord­vest for brug­­es i en kort periode om sommeren. Resten af året Brande og 14 kilometer syd for Herning. var de simpelthen for fugtige til boldspil, på grund af den høje vandstand i Rind Å. Planerne om boldbaner Skjern Å og Rind Å forenes sydvest for Arnborg – ved i parken blev derfor ret Arnborg Hedegaard eller det, der i daglig tale kaldes hurtigt skrinlagt. for Skjern Å Forvirringen. Dette begreb hænger sam- men med, at der her på stedet ud over de to åer også I de første år efter an- er gravet kanaler, som har været brugt til engvanding læggelsen blev der af- siden 1870’erne. holdt grund­lovsfester i parken. I anlægget blev Arnborg Anlæg opført et frilufts­teater ved fri­vil­lig arbejds­ I 1948 købte Arnborg Sognekommune et område på kraft. Her optrådte lo­ ca. 7 ha af Peder Møller Kristensen, med henblik på at kale ama­­tør­skue­­­spil­ bruge det til anlæggelse af en park, samt fodbold- og le­re. En enkelt gang håndboldbaner. Der blev i 1950 opsat en mindesten for skovriderparret Christian og Emilie Dalgas, der Dalgas mindestenen havde store betydning for egnens udvikling. Dalgas i Arnborg Anlæg Side 2 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen

Søen i Arnborg Anlæg efter oprensningen. Til venstre ses en ny udsigtsplatform. forsøgte man at arrange­re en større ”Åkandefest”, nord­lige del af sletten står et lille ”madpakkehus”, og men den druknede delvist­ i regn. i slettens vestlige del, ned til Rind Å, er der anlagt en handicapvenlig fiskeplads. I parken ligger to små søer, som er opstået ved at Rind Å omkring 1875 gennembrød en smal tange, hvilket Parken hører under Her­ning Kommunes afdeling ændrede åens løb og lod søerne til­bage. Resterne af for Natur og Grønne Områder, der har foretaget en det gamle å-forløb ses end­nu tydeligt i parken. Det del udtynding i bevoksningen, så den nu fremtræder areal, som blev afskåret i 1875, var ejet af V. Hoff. med fortrinsvis løvtræ. Der findes dog også en del Han forærede området til kommunen, på betingelse store, gamle nåletræer i skoven, fortrinsvis Skovfyr, af, at han ikke selv fik nogen udgifter herved. Rødgran og Sitkagran. Den ene sø er blevet oprenset, Efter kommunesammenlæg­ ­­ningen i 1970 blev der så der er opstået en lille ø i midten. Af og til holder etableret legeplads i den østlige del af parken. På nogle svaner til her. Ved søen og langs Rind Å har græssletten nord for søerne er der en bålplads, som Herning Kommune opsat borde og bænke samt etab­ bruges af byens borgere til sankthansfester. I den le­­ret handicapvenlige fiske- og udsigtsplatforme.

Arnborg Anlæg er en lille spændende naturperle, som bliver flittigt brugt, blandt andet af dagplejemødre og bør­ne­haver. De anlagte stier i parken betyder, at be­søg­­en­de har let adgang til at nyde den enestående­

Fiskeri I perioden 16. april-15. oktober er det tilladt at fiske ved en nærmere angivet strækning af Rind Å ved Arnborg Anlæg. Fiskeri er gratis, men kræver det obligatoriske fiskekort. Se bilag i dette kapitel for nærmere regler mv. Side 3 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen

Vest for parken, helt op mod landevejen, har borger- foreningen anlagt en kanorasteplads ned til Rind Å. Ved rastepladsen ligger også en lille bjælkehytte samt en grillplads.­

Christian Dalgas (1862-1939) Christian Dalgas var søn af den kendte hedesags- forkæmper E.M. Dalgas, og derfor nærmest født til et liv indenfor forstområdet. Christian blev stu- dent i 1880 og tog forsteksamen i 1885. Samme år blev han ansat som skovrider under Hedeselskab­ et i Birkebæk Plantage syd for Herning. Resterne af den gamle æltekule I 1903 blev han formand for Hedeselskabets natur. Fra friplejehjemmet Høj­bo er der adgang til an- budget-udvalg, og i 1910 dets kommitterede. To lægget via en gangbro over Rind Å. I parken springer år senere, i 1912, blev han udnævnt til formand flere kildevæld fra de stejle skrænter.­ Vandet løber for selskabet, en stilling han beklædte indtil han gennem små grøfter, som kan passeres af alle, også blev pensioneret i 1933. Fra 1928 var han tilsyns- gangbesværede. førende for staten i for­bindelse med oprettelsen af fredskovsplantager i Jylland. Som person var Centralt i parken stod tidligere en flagstang på et Christian innovativ, med lyst til at eksperimente­ sted, hvor der oprindelig var en æltekule. Det er et re. Et af eks­pe­ri­menterne gik ud på at frem­stille cirkulært, stenlagt område, hvor man æltede ler til tjære af plantag­er­nes udtyndings­træ. I alt blev der brænding af teglsten. Æltningen­ foregik som regel an­lagt 22 tjære­ov­ne i planta­gerne omkring Birke- ved, at heste eller stude trak bagenden af en vogn bæk. rundt om en kraftig­ pæl midt i kulen. Efter æltningen formede man, ved håndkraft, teglstene i dertil indret- En gruppe af borgere og forstmænd i Arnborg- tede trækasser. Resterne­ af den stenlagte brolægning området foretog i 1950 en indsamling, så man i kan endnu ses i parken, tæt ved Dalgas mindestenen.­ det nye anlæg ved Rind Å kunne rejse en minde­ ­ sten over Christian og hans kone Emilie, med ind- Brændingen af teglsten foregik i en interimistisk op- skriften ”Christian og Emilie Dalgas. Birkebæk bygget ovn, hvor man anbragte brændbart materiale Skovridergaard 1885-1933. Intet uden arbejde”. omkring de ubrændte teglsten. Brændingen i sådanne ovne var tit noget mangelfuld og resulterede som Arnborg Kirke regel i, at teglstenene var halvbrændte. I brinker i parken finder man derfor også rester af halvbrændte Den lille smukke romanske kirke er opført af granit­ teglsten. kvadre omkring år 1200 e.Kr. Kirken er en af Vestjyl- lands såkaldte ”kul­ lede” kirker, hvilket vil sige at den ikke har nog­et tårn. Kirk- en og kir­ke­gården er meget smukt be- liggende med ud- sigt over Bred ådal (Rind Å) tæt ved sammenløbet­ med Skjern Å. Arnborg Kirke og broen over Rind Å, 1908. Foto: Lokal­historisk Arkiv Herning. Side 4 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen Den glatkummede døbe- font er li­ge­le­des udført i romansk stil og skal for- mentlig også dateres til omkring år 1200. I nord­ væggen af koret ses et af de op­rindelige, små rund­ bue­vin­duer. Yderligere to rundbuevinduer findes i nordvæggen­ af skibet.

Indvendig har kirk­­en flade bjælkelofter og en rund korbue, som mu­lig­vis er noget om­bygget. Korbuen har pro­­fi­lerede kragsten, som i den syd­lige del har ranke­or­na­menter. Arnborg Kirke Våbenhuset, som er no­ get ombygget, er lavet af munkesten og oprindelig menes at være lavet af Jæger i Viborg. I 1942 blev fra 1500-tallet. Vestgavlen er ligeledes ombygget og den oprinde­lige altertavle istandsat og genophængt i sat med små mursten indridset med året 1820. Ind- kirk­en. Altertavlen fra 1862 er nu placeret et andet gangsdøren er en gammel jernbeslået­ egetræsdør. sted i kirken.

Den smukke renæssance-altertavle er lavet af Ing­ Kalken er fra sidste halvdel af 1600-tallet, mens alter- vor Snedker og dateres til 1608. Storfeltet flankeres stagerne er af sengotisk form. Prædikestolen fra 1653 af to søjler og et par vinger med yppige frugtbundt­­ er med riflede hjørnepilastre og portalfelter.­ Stole­ er og ikke mindre yppige dydefigurer, Styrken og staderne stammer fra Christian 4.’s tid (konge 1588- Retfærdig­heden. Sidstnævnte demonstrerer sine yn­ 1648). Kirkeklokken er lavet i 1710, mens orglet­ er d­er, mens hun med sværdet nedtynger vægtskålen. I fra 1958. storfeltet ses korsfæstelsen med skriftsteder. Ved indgangen til kirkegården er rejst en mindesten I midten af 1800-tallet blev altertavlen erstattet af over den sidste danske veteran fra 1864 – Ove Hen- en ny tavle, som viser Maria ved korsets fod. Den ning Jakobsen, Dbm., født 1841 i Arnborg, død 1941 i Herning.

Kirkegården er delt på midten af en dyb kløft, dan- net ved et voldsomt skred midt i 1800-tallet, hvor det fortælles, at en stor del af kirke­ ­gården, inklusiv kist­er, blev revet med den stærke strøm i Rind Å.

Kaj Munk Søndag 24. august 1941 var Pastor Kaj Munk invi- teret til Arnborg, hvor han for at støtte indsamling­ en til restaurering af altertavlen skulle holde tale på festpladsen­ ved præstegården. Med ca. 1.500 tilhø­ rere kunne man notere en indtægt på godt 2.000 kr. Munks patriotiske “Arnborg-tale” blev fyldigt refere­ ret i de lokale aviser. Herning Avis’ forside lød: “Vi er danske, og ingen i Verden kan gøre os til noget Altertavlen i Arnborg Kirke

Side 5 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen

Tillisch.­ Henvendel­ sen mundede ud i en støtte-ansøgning­ på 10.000 rigsdaler. Ud over at være inden­ rigs­minister var Til­­ lisch samtidig direktør for fonden Det Clas- senske Fi­dei­commis, som skænkede de 10.000 rigsdaler til formålet.

Nu var der altså penge til rådighed, men hvem skulle anven­ de dem? Et eng­elsk kon­sor­tium var inter­ es­seret i at udføre Der er opstillet borde og bænke, så man kan nyde udsigten over Skjern Å Forvirringen. en­­tre­prisen, men det var indenrigsminister andet.” Resultatet blev tysk forbud mod Kaj Munks Tillisch ikke indforstået med. Pengene var en gave fore­­­drags- og skribentvirksomhed, og for avisens og skulle ikke anvendes i forbindelse med et kom- ved­kommende en kraftig opstramning af censuren. mercielt foretagende.

I Gestapos arkiv fandt man efter befrielsen et udklip I 1867 rettede beboere fra Arnborg, Skarrild og Bor- af artiklen sammen med påskriften: “Den mand skal ris sogne henvendelse til Hedeselskabet om sagen. blive én af de første, vi til sin tid skal have ram på.” Hedeselskabet udarbejdede et projekt, som Dalgas Kaj Munk holdt også prædiken ved festgudstjenesten, skulle stå i spidsen for. Ikke alle lodsejere var med på da den gamle altertavle blev genindviet, 12. juli 1942. ideen, og der blev derfor samme år afholdt en land­ væsens­kommissionsforretning. I den forbindelse blev Arnborg Kirke der indgået aftaler mellem interessenterne og de ska­ Gl. Skarrildvej 23 de­­lid­ende. Arnborg Åben i dagtimerne. Det fremgår af protokollen, at ”Vi, undertegnede grund­ejere i ovennævnte 3 sogne, erklærer herved, Skjern Å Nørrekanal at vi på vor egen bekostning vil udføre og i fremtid­ en vedligeholde den af Hedeselskabet projekterede Kanalen kaldes i daglig tale for Skjern Å Nørrekanal, vandings­kanal, der optages fra Skjern Å til Ahler­ men har i tidens løb haft flere navne. Oprindelig ved- gårde, og at vi i fremtiden vil danne et vandingsinteres­ tog kanalens bestyrelse at kalde den for Classens sentskab, således at udgifterne én gang for alle og i Kanal efter den fond, som var en afgørende støtte for fremtiden fordeles imellem interessenterne i forhold hele projektet. Derud­over er den blevet kaldt Store til den vandmængde, som aftages fra kanalen.” Skjernåkanal og Nordre Skjernåkanal, men på egnen blev den i lang tid slet og ret kaldt for Dalgaskanalen. I protokollen er herefter anført 45 navne; én lods­ ejer fra Borris, 31 fra Sdr. Felding og 13 fra Skarrild Baggrund sogne. Interessenterne valgte en bestyrelse, der op- Første møde vedrørende Skjern Å Nørrekanal blev af- fordrede Hedeselskabet til at lede projekteringen og holdt i 1864. Mødet endte dog uden resultat. Året efter den senere udførelse. Samtidig blev det erklæret, at blev et forslag om en engvandingskanal ved Skjern de var villige til at afgive fornøden daglejerassistance Å forelagt for in­denrigsminister Fre­derik Ferdi­nand og befordring til Hedeselskabets ingeniører.

Side 6 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen

Skjern Å Forvirringen

© Kort og Matrikelstyrelsen

Der blev udarbejdet et overslag over udgifterne til Å Nørre­kanal er vandspejlet ved ka­nalens vestlige anlæggelse m.m., som lød på i alt 25.000 rigsdaler. ende omkring 12 m over vandspejlet i selve Skjern Hedeselskabet lovede gratis projektering og ledelse Å nedenfor. af arbejdet, men derudover tog mange af lodsejerne også selv del i anlægsarbejdet. Oprindelig berørte kanalan­ ­læg­­get om­kring 80 lods­ ejere, og 1.100 ha eng kunne overrisles. Etablering­ Fakta om Skjern Å Nørrekanal en af kanalen­ blev bekostet af interessen­ ­t­­er­ne selv, I 1871-72 blev Skjern Å Nørrekanal anlagt af Hede- med et tilskud på ca. 5% af anlægsudgift­er­ne fra Det selskabet. Med sine 21 km er kanalen Danmarks Classenske Fideikommis. Driften og ved­ligeholdel­ største engvandingskanal. sen blev varetaget af ”Ka­nal­selskabet”, mens en skyt­ mester overvågede vandtilførslen,­­ som re­gu­­leres ved Kanalen løber fra Rind Ås udløb i Skjern Å vest for Arnborg og til Ahlergårde lige øst for Borris. Kanalen er 11 m bred og 1 m dyb ved Arnborg, men indsnævres løbende, så den har en bredde på 0,65 m og en dybde på 0,45 m ved Ahlergårde. Den maksimale vandføring i kanalen er 3-4 m3/sekund.

På strækningen mellem Arnborg Hede­ gård og Skarrild har kanalen et ringe fald på 0,14‰. Frem til Sdr. Felding har kanalen et større fald på 0,2-0,25‰. Det lavere fald i kanalen end åen betyder, at man opnår en ret stor forskel på vandspejl­ et i henholdsvis åen og kanalen. I Skjern Skjern Å Nørrekanal

Side 7 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen

Omløbsstryg Omløbsstryget er anlagt af Ringkøbing Amt i 1990 for at sikre fiskepassagen for blandt andet laks forbi stemmeværket og videre op i Skjern Å og Rind Å. Fra p-pladsen ved landevejen er der anlagt en sti fra stemmeværket, langs stryget og videre op til indløbet til Skjern Å Nørrekanal.

Sandfeld-Hes­sel­­vig Kanal En anden ka­nal er Sandfeld-Hessel­ ­­vig Kanal, der indtil for nylig blev benyttet som vandforsyning til Stemmeværket ved sammenløbet af Rind og Skjern Å. dambrug. Sandfeld-Hesselvig Ka­nal blev anlagt i indløbet til Skjern Å Nørrekanal ved Arnborg He­ 1870 og forsynes ligesom Skjern Å Nørrekanal med degård. Der løber kun vand i kanalen fra 1. maj og vand fra Skjern Å. Den er ca. 10 km lang og løber indtil december. Dette gøres af hensyn til risikoen for fra Holtum i øst til Skarrild i vest. Oprindelig kunne frostsprængning af ka­na­­lens dæmninger. kanalen vande ca. 100 ha. I dag er kun ganske få kanaler bevaret. En af disse Dalgas’ historie er Skjern Å Nørrekanal, hvis vand dog fortrins­ vis anvendes til vanding med moderne mark­ Se afsnittet om Tjæreovnene ved Hesselvig. vandingsmaskiner. I dagens Danmark er det også kun et fåtal af de gamle engvandingsanlæg, som stadig er Hesselvig Enggård – uddannelse i funktion. Et af dem er det fredede anlæg ved Tarp af engvandings­ mestre­ øst for Sdr. Felding. Derudover er der et fredet anlæg ved Drongstrup, ligeledes nær Sdr. Felding, og ved Hesselvig Enggård Minds mellem Skar­rild og Sdr. Felding. Anlægget Hesselvig Enggård (1688 Heselwiig) bestod oprinde­ ved Drongstrup er ikke længere i brug, men det fine lig af to gårde. Den blev i 1869 købt af Enrico Dalgas system af render er bevaret. for 10.000 rigsdaler, efter sigende fordi ejeren stillede­ sig i vejen for etablering­en af Sandfeld-Hesselvig Stemmeværket Kanalen. Gården var på næsten 440 ha. Heraf var Vandet til kanalen hentes ved at et stemmeværk ved omkring 88 ha eng, 63 ha ager og resten hede. Sand­ Rind Å, lige før sammenløbet med Skjern Å, hæver feld-Hesselvig Kanal blev en økonomisk fiasko, og vandspejlet, så vandet presses op i kanalen. Oven for Dalgas havde også svært ved at få økonomien til at stemmeværket er der gravet en kanal fra Skjern Å til hænge sammen for Hesselvig Enggård. Rind Å. Det er vandet fra denne kanal, som leverer den største andel af vandet til Skjern Å Nørrekanal I 1877 stillede generalkonsul Pontoppidan i Hamborg (ca. 2,5 m3/sek), mens den resterende del kommer fra imidlertid 20.000 kr. til rådighed for Hedeselskabet, Rind Å. hvis man købte Hesselvig Enggård og oprettede en engvandingsskole på stedet. Hedeselskabet­ overtog hermed den store ejendom, og i to år fra 1877-79 drev man en engvandingsskole med plads til 12 elever på gården. Samtidig satte man store forsøg i gang med forskellige engvandingsmetoder. Den gamle elevfløj opført til engvandingseleverne er stadig bevaret. Ved gården ligger et nedlagt dambrug, der førhen blev for- synet med vand fra kanalerne.

I mange år gennemførte Hedeselskabet gødningsfor- søg på van­d­ingsengene. De første kunstgødnings­­ ­ typer som guano, kainit og Thomasslagger blev her Sandfeld-Hesselvig Kanal

Side 8 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen afprøvet i praksis, og resul­tat­ er­ne blev publiceret i Hedesel­ skabets Tidsskrift. De store he­ de­­­strækning­er ved Hesselvig Eng­­­gård blev senere tilplantet og ud­gør i dag en væsentlig del af Hes­selvig Plantage. Engvandingsmestre I 1842 sendte Det kongelige Dan- ske Landhushold­ningsselskab nogle få unge mænd til Tyskland, for at de kunne lære engvand- ingsteknik. En af disse unge mænd var den senere så kendte engvandingsmester Christian Fed­­dersen, som virkede energisk for engvandingssagen ved Karup Her lå Arnborg Hedegård Å. Han begyndte på eget initiativ at undervise andre i engvandingsteknik,­ og selveste På grund af 2. Verdenskrig måtte ideen med Arn- E.M. Dalgas stod i lære hos Feddersen, mens Dalgas borg Hedegård opgives, og en del af arealerne blev i årene 1856-59 havde tilsynet med hoved­ ­vejen mel- tilplantet. I 1972 ville Frederik 9. kunne have fejret­ lem Viborg og Holstebro. Feddersen var senere med- 25 års regeringsjubilæum, og Det Mosaiske Troes­ stifter af Hedeselskabet, og han blev indvalgt i Hede­ samfund planlagde oprettelsen af et sklerosehjem, selskabets første repræsentantskab. Hedeselskab­et med værdien af Arnborg Hedegård som startkapital. be­nyttede flittigt Feddersens erfaring ved de mange eng­vandingsprojekter, som selskabet kom til at stå i Kongen døde imidlertid inden jubilæet. Planerne spidsen for i slutningen af 1800-tallet. blev derfor skrinlagt, og Arnborg Hedegård blev i 1973 overtaget af Hedeselskabet. Tilplantningen blev Arnborg Hedegård – herefter fuldført, men 30 ha af arealerne mellem åen Mosaisk Troessamfund og vandingskanalerne blev fredet og friholdt for be- plantning. Fredningen skyldtes hensynet til de 100 Ved Neder Green (*1320 Greue, Grene), lige øst år gamle naturværdier omkring vandingskanalerne. for stemmeværket ved Rind Å anes tomten og de Kanalerne benyttes ikke længere til deres oprinde­lige gamle forblæste løvtræer (asketræer) omkring haven formål, men vidner om fordums initiativ, handlekraft (kålgården) til den nu helt forsvundne Arnborg Hede­ og samarbejde omkring løsningen af store opgaver gård. Før 1937 var gården en fattig og kun delvist under beskedne økonomiske forhold. opdyrket hedegård på 86 ha. Herefter blev ejendom- men købt af Det Mosaiske Troessamfund i Køben- havn, som stiftede ”Opdyrkningsselskabet Arnborg Hede­gård”. Selskabet blev stiftet som en pris til kong Christian 10. i forbindelse med kongens 25 års regeringsjubilæum.

Formålet med selskabet var blandt andet at beskæf­ tige unge mennesker fra byerne på gården og lære dem praktisk landbrug. Eleverne blev indkvarteret på naboejendommen Hesselvig Enggård,­ der tilhørte Hedeselskabet. En af eleverne på Arnborg Hedegård blev senere en kendt professor og skovøkonom i Norge og medvirkede til oprettelsen af en norsk skov­ Kanosejlads ved Skjern Å Forvirringen. skole i Afrika.

Side 9 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen

senere byudvikling ved landevejen øst for kirken gjorde, at forretning­ en efter ca. 10 år flyttede til det nuværende Arnborg. Den østlige ende af huset var oprindelig ind­ rettet som købmandsforretning, mens den vestlige ende var bolig for købmanden og hans familie.

Hjemstavnshuset sikres og istandsættes På grund af planer om nedrivning af den gamle købmandsforretning, som i en årrække havde været brugt til beboelse, købte en gruppe af otte lokale borgere fra Arnborg Købmandsbutikken i Hjemstavnshuset huset i 1991. I 1997 dannedes for­ e­ning­en “Hjemstavns­hus Arnborg”, som havde til På bakken, hvor Arnborg Hedegård lå, er placeret en formål er at indrette bygningen som et ”levende” hus, informationstavle, som fortæller om stedet og viser et der kunne danne ramme om aktiviteter rettet mod kort over det det fredede område. turist­er, lokalbefolkningen,­ interessegrupper m.fl. Hjemstavnshuset – gammel Hjemstavnshuset er istandsat af foreningens medlem- mer i perioden 1997-2003. Med hjælp fra en række købmandsbutik og bolig sponsorer og frivillig arbejdskraft har man ført huset Hjemstavnshuset er opført af købmand Kristian Kjær tilbage til dets oprindelige udseende. Restau­reringen (”Kræ” Kjær) i 1890. Det fungerede i en kort årrække skred langsomt men sikkert fremad, således­ at huset fra opførelsen og frem til begyndelsen af 1900-tallet i dag fremstår med en ruminddeling, der er tilnærmet som købmandsforretning. Kristian Kjær nåede dog dets oprindelige formål. Hjemstavns­huset blev åbnet aldrig selv at sætte sine ben i forretningen, da han for offentligheden­ i foråret 2003. døde inden den stod færdig. Med en placering tæt ved Arnborg Kirke og broen over Rind Å lå købmands- Naturcenter og udstilling om Dalgas – forretningen centralt placeret i datidens Arnborg. Den alhedens opdyrker Hjemstavnshuset rummer et “naturcenter” til formid­ Generel information ling af informationer om egnens seværdigheder og ”Hjemstavnshus Arnborg” er en forening af frivil- karakteristiske natur med de store hedeplantager lige, der har til formål at vedligeholde og forvalte og engarealer, de gamle kanalsystemer­ og fiske­rige Hjemstavnshuset. Derudover­ arrangerer forening­ vandløb. En udstil­ling fortæller om Hedeselskabet og en ekskursioner, hvor man kan opleve områdets seværdigheder og gøre studier af flora og fauna i naturen.

Det anslås, at op mod 1.500 personer besøger Hjemstavnshuset hvert år. Et af de store tilløbs­ stykker er den årlige jule­ ­­stue.

Hjemstavnshusets succes skyldes­ i høj grad med- lemmernes engagerede arbejde. Foreningen mod- tager årligt et mindre beløb fra Herning Kommune til dækning­ af el og varme, men ville aldrig kunne eksistere uden de lokale ildsjæles ihærdige indsats. En del af naturcentrets udstilling

Side 10 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen En­rico Dalgas og deres betydning for ud­vik­ling­en af hedeegnene­ i Midt- og Vestjylland. Det var netop her i områd­ et, man forsøgsvis star­tede med hede­­ ­­ opdyrk­ning, oprettelse­ af plantager og etablering af kanal­ ­­systemer og eng­ vand­ingsanlæg.

I tilknytning til naturcentret fin­d­es des- uden et lokale, som bruges til udstil­ linger med relation til egnens erhvervs- og kul­turliv gennem tider­ ­ne. Resten af stueetagen er indrettet­ som lokal­ ­ museum.

Den delvist genskabte køb­mandsbutik rummer en række effekter fra lokal­ Det gamle køkken i Hjemstavnshuset om­råd­et, bl.a. fra besættelses­ tiden.­ I lokalerne bag butikken ligger et køkken i 1800-tals Kirkestien stil. Det anvendes­ i forbindelse med særlige arrange- På gamle kort fra 1842 fremgår det, at der har været menter. Et lille lokale ved siden af er ud­styret med et kørespor langs åen ud til kirken i Gl. Arnborg. Det inventar fra Arnborg gamle skole. har formodentlig været den vej, befolkningen fra den sydøstlige del af sognet har fulgt, når de skulle i kirke Opholds- og mødelokale eller videre vestpå langs Skjern Å. Det er i dette køre- På første sal er der plads til ca. 25 personer. Opholds- spor, der i dag er etableret sti. og mødelokalet kan benyttes af besøgende og lokale grupper i forbindelse med møder, rundvisninger m.m. Den gamle kirkesti er blevet gendannet i samarbej­ Her findes også et lille stude­rekammer med lokal­­ de mellem den lokale lodsejer, Hjemstavnshus Arn- hi­sto­ris­ke bøger og effekt­er, som interesserede efter borg og Her­ning Kommune. Stien går fra Arnborg aftale kan få adgang til. Lo­kal­arkivet hjælper især Anlæg til Hjemstavnshuset/Arnborg Kirke og følger slægts­for­skere, som søger in­­for­mationer­­­­ om forfædre­­ sydsiden af Rind Ådalen, hvorfra man i fred og ro fra det lo­­kale område. I til­ knytning til mødelokalet er der ind­rettet et lille tekøk­ ­ ken, som må benyttes i for­ bind­else med arrangement- er.

Rasteplads Neden for Hjemstavnshus­et er der etableret­­­ en lil­le raste- ­og shel­­­­ter­­plads ned mod Rind Å, hvor der forefindes shelter, bål­­­­plads, borde og bænke til fri afbenyttelse. Der er end­vid­ere opstillet en grill samt borde og bænke på plænen bag selve Hjem­ stavns­hus­et. Rastepladsen ved Rind Å

Side 11 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen

kan nyde udsigt­en over et naturskønt Hjemstavnshus Arnborg område. Frem og Naturcenter - Museum - Lokalarkiv tilbage et turen ca. Gl. Skarrildvej 28, Arnborg 4,7 km lang. www.arnborg.dk

Stien er en naturlig Opholds- og mødelokalet på første sal kan be­ forlængelse af et nyttes efter nærmere aftale. Der arrangeres guide­ stisystem, som går de ture til seværdigheder i lokalområdet efter fra Rind til Arn- nærmere aftale. Se information om arrangement- borg. På turen an- er, udstillinger­ mv. på www.arnborg.dk (under befales det at lægge fanebladet kultur). mærke til de flotte, hesteskoformede Ved ønske om særlige arrangementer, kontakt: slyngning­er på Anker Lund • tlf. 9714 9440 • [email protected] Rind Å, der løber Jens Holt • tlf. 9714 9858 • jens.holt@fiberpost. gennem ådalen. Udsigt fra Kirke­sti­en mellem dk Arnborg og Arnborg Kirke. Yderligere information: Cykelruter VisitHerning tlf. 9627 2222 Den nationale cykelrute 4 (Søndervig-Køben- havn) passerer igennem Skjern Å-området, helt fra Åbningstider (2012): Arnborg til Pumpestation Nord vest for Skjern. Fra Naturcentret: 1. maj-15. september Arnborg by går turen forbi kirken og Hjemstavns­ Alle dage fra kl. 13.00-17.00 huset til Skjern Å Forvirringen og via Hesselvig Plantage med Tjæreovnene til Skarrild by. Museet: 1. maj-15. september Den regionale cykel­ ­rute 32 Lørdag, søndag og helligdage fra kl. 13.00-17.00 (Brande-Harboøre – ca. 120 km) følger syd­siden af Skjern Å fra Lokalarkivet for Arnborg Sogn: hele året hver Brande, og passerer Sandfeld- onsdag fra kl. 14.00-16.00. Hesselvig Kanal på vej mod Arn- Tlf. 9714 9366 • [email protected] borg Kirke. Ru­ten fortsætter nord­ på via Birkebæk og Høgildgård Plan­tager. Man kan i øvrigt finde Campingpladser og primitive lejrpladser inspiration til cykelture hos Cyk­ Campingklubben Arnborg listforbundet (www.dcf.dk) og på Skjernvej 57, Arnborg forbundets­ nye ruteplanlægger http://cyclistic.dk 7400 Herning

Kilder Kontakt til pladsmand: tlf. 4270 1671 Hjemstavnshus Arnborg (folder) Priser pr. døgn (2012): Mosgaard, Arne: Arnborg Kirke, 2008. Voksne: 40 kr. – Børn 3-12 år: 20 kr. Poulsen, Søren Toftgaard: 5 oplevelsesrige ture i Shelterpladser det midtjydske landskab, 1991. På rastepladsen ved Arnborg Kirke og Hjemstavns­ Sulkjær, Johan C.: Arnborg Sogn i Hammerum huset, Gl. Skarrildvej/Sdr. Greenvej. Læs nærmere Herred, 1939. om brug af pladsen på www.arnborg.dk. Trap Danmark, 5. udgave. Ny shelterplads er desuden planlagt ved Skjern Å www.denstoredanske.dk Forvirringen.

Side 12 1 Arnborg og Skjern Å Forvirringen sketegn. fi [email protected] - www.herning.dk skeri. Bekendtgørelse fi skes med agn eller fi ske på strækningen langs vand- fi skearter. fi skeriregler for Skjern Å ) samt lo- fi Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Torvet, 7400 Herning, 96 28 28. er du velkommen til at ( bekendtgørelse om særlige Fisk under mindstemålet samt laks genudsættes hurtigst muligt, skeri ved Arnborg (Rind Å) Skjern Å-systemet fi Ifølge loven skal alle personer mellem 18 og 65 år have et sketegn.dk. være uden modhager. uden modhager. duftstoffer på enkelt krogstørrelse 12 eller mindre kroge. skeri. Det vil sige, at du ikke skal købe dagkort, men kun have det obligatoriske sketegn. Regler for fredningstider og mindstemål Her henvises til Ministreret for fødevarer – landbrug og om mindstemål og fredningstider. www. fvm.dk Særfredninger Fisketegnet kan købes på postkontorer, turistbureauer, campingpladser eller www. fi Mindstemål: genudsætning bidrager til at sikre bestanden af løbet i pilens retning. Herning Kommune ejer denne strækning, hvor der er fri fi fi Fisketegn: 16. april - 15. Oktober kale aftaler for området. 1. Laks er fredet. 2. Forbud mod brug af rogn og rejer. 3. Der må kun bruges én krog på linen (enkelt, dobbelt eller trekrog), som skal 4. Fiskeri med naturligt agn eller duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge 5. Dog må der anvendes andre krogetyper, når Gratis

Side 13 Seværdigheder langs Skjern Å

2 Tjæreovnene, Hesselvig 2 Tjæreovnene, Hesselvig Tjæreovnene, Hesselvig

© Kort og Matrikelstyrelsen

Tjæreovnene, Hesselvig Der er mulighed for at nyde den medbragte mad og kaffe på bænkene under stakladens tag eller slå Gemt i en lysning i Hesselvig Plantage ligger en stak­ et smut forbi de gamle engvandingskanaler, der lig­ lade og to gamle tjæreovne og vidner om en svunden ger lige bag ved Tjæreovnene. Umiddelbart over for tids industri og ressourceanvendelse. Det var her, man p-plads­en kan man se resterne af Skovløberboligen, tilbage i 1910 og frem til 2. Verdenskrig forkullede opført omkring år 1900. Der er kun en enkelt længe tyndingstræet fra plantagerne og udvandt trætjære til tilbage, som nu bruges som samlingssted af lokale blandt andet imprægnering af fiskegarn og hegnspæle jægere, f.eks. i forbindelse med de attraktive kron­ samt vedligeholdelse af træværk på bygninger. vildt-jagter.

Istandsættelsen og genopbygningen af det lille indu­ Nord og vest for Tjæreovnene ligger rester af Sand­ strianlæg­ i Hesselvig Plantage er sket ud fra ønsket feld-Hesselvig Engvandningskanal, som blev etable­­ om at kunne vise produktionen af trækul og trætjære ret i begyndelsen af 1870’erne. Engvandingsanlægget og samtidig formidle et stykke kulturhistorie fra en er ikke længere i brug, men spor efter anlægget kan vigtig periode i plantagedriften i første halvdel af det sta­digvæk tydeligt erkendes i området omkring Tjæ­ 20. århundrede. Ovnene er konstrueret efter russisk re­o­vnene. Yderligere information om engvanding kan forbillede og formentlig de eneste, der findes i Dan­ findes i afsnittet omArnborg og Skjern Å Forvirring­ mark. en.

Side 2 2 Tjæreovnene, Hesselvig Historie Myremalm er en fæl­l­esbetegnelse for jern­ holdige forbindelser­ i jorden, som fortrins­vis Skovrejsningen findes i Vestjyllands moser og våd­områder, De jyske heder var i århundreder meget fat­ men den påtræffes­ dog også andre­­ steder tige på skov. Den tidligste tilplantning af i landet. Den rødbrune, jernholdige­­ malm skov på de vidtstrakte hedearealer begyndte i bes­tår fortrinsvis af rødbrunt ferrihydrit 1788 med statsplantager, men først med stift­ (5Fe2O3•9H2O), gulbrunt goethit (α-FeOOH) elsen af Det Danske Hedeselskab i 1866 tog og oran­ge lepidocrocit (γ-FeOOH). tilplantningen af skove for alvor fart. Myremalmen opstår ved en udvaskning af På trods af træernes beskedne vækstvilkår i jernforbindelser i undergrunden. I områder, hedeegnene stod man dog hurtigt over for en Klædedragt hvor grundvandet står højt og det jernholdige nødvendig udtynding af de etablerede plan­ for kulsvierne i vand møder luftens ilt, udfældes disse jern­ tager. Et udgiftskrævende arbejde, hvis ikke København. forbindelser som myremalm. man havde indført teknikker, der gjorde det muligt at udnytte de relativt tynde træstammer­ og I Jernalderen blev trækullene ikke, som det senere grene med et positivt økonomisk resultat. blev almindeligt, brændt i miler, men i huller i jorden, som blev dækket med jord og græstørv. Her kom trækulsbrænding (kulsvid­ ­ning) i de jyske Brænding i miler hedeplantager ind i billedet. Studerer man ældre kort over plantageområderne syd for Herning, udarbejdet Behovet for trækul steg gradvist med tiden, hvilket af Geodætisk Institut, vil man enkelte steder se beteg­ resulterede i rovdrift og ulovlig skov­hugst i skovene. nelsen kulmile, der vidner om, at denne aktivitet har Behov for og produktion af trækul faldt dog gradvist fundet sted i tilknytning til plantagedriften. i løbet af 1800-tallet, efterhånden som man begyndte at importere stenkul fra England. De første kulsviere Blandt historikere er der uenighed om, hvornår man I hederne fortsatte milebrændingen helt op til 1910, her i Danmark begyndte at svide trækul. Nogle me­ hvor man producerede milekul af de udtyndede Bjerg­ ner, at man begyndte at fremstille trækul i Jernalderen fyr (Pinus montana) fra plantagerne. Man gravede en for at kunne udvinde jern af myremalm, mens andre korsformet grøft med lodrette vægge under milen og mener, at man helt tilbage fra Bronzealderen har kendt skabte derved godt undertræk. Herefter blev træet til at svide trækul. Et almindeligt bål kan nemlig ikke stablet i en kube, som blev dækket på siderne med give den jævne varme på omkring 1.000 grader, der lyng­tørv. Tørvene blev lagt med undersiden udad og skal til for at smelte bronzen, hvorimod trækullenes klappet til. Først når milen var tændt, og ilden havde gløder kan opnå denne temperatur. bredt sig, blev toppen dækket til.

Kulmiler ved Høgildgård Plantage. Foto: Hedeselskabet. Side 3 2 Tjæreovnene, Hesselvig

Tjærebrænding i en hedeplantage. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Herning.

Det var vigtigt, at milen hele tiden var fuldstændigt Tjæreovnene ved Birkebæk overlevede imidlertid kun tildækket af jord og tørv, så træet forkullede og ikke seks forsøgsbrændinger, inden de begyndte at styrte brændte til aske. Denne proces kunne tage 2-3 dage sammen, hvorefter en forbedret udgave blev genop­ og krævede, at milen blev overvåget i døgndrift. Når ført kort tid efter. Da disse forsøg faldt heldigere­ ud, træet var ”brændt ud”, tømte man milen, og trækulle­ begyndte man i år 1900 at bygge små tjæreovne­ flere ne kunne derefter transporteres videre til forbrugeren. steder i plantagekomplekset. I 1903 nævnes 15 ovne i Teknikken med milebrænding kom fra vore nabolan­ brug, og i de efterfølgende år kom mere end 20 tjære­ de, Sverige og Tyskland, hvorfra fagfolk fra tid til an­ ovne i gang i de midt- og vestjyske plantager. den blev hentet hertil for at give deres viden videre til danske kulsviere. Udvindingen af tjæren forbedrede økonomien i denne tidlige industrivirksomhed betydeligt. Kullene blev Kulsviere blev ofte omtalt som et særligt folke­ anvendt til industriformål, opvarmning, madlavning færd, men undersøgelser viser, at de før­ste ”rigtige” og til indblanding i svine- og hønsefoder. Det sidste kulsviere formentlig var helt almindelige­ danske mentes at have haft god effekt overfor visse sygdom­ bønder, husmænd og skovarbejdere, der som bi­ me. erhverv sved trækul for at supplere deres ringe ind­ komst. Tjæren fra ovnene markedsførte Hedeselskabet un­ der navnet Montana Bruntjære, og det blev solgt til Brænding i ovn fiskere, der skulle bruge tjære til deres fiskegarn, til Selv om milebrændingen forbedrede plantagernes jernbanerne, der brugte tjære til imprægnering af økonomi, begyndte man dog snart at interessere sig jernbanesveller, og til imprægnering af bygnings­ for en effektiv udvinding af trætjæren. beklædning. En del ovne udnyttede derudover også træsyren, som blev afsat til garverierne til garvning De første tjæreovne i Danmark blev bygget i Birke­ af skind. bæk Plantage nordvest for Arnborg i 1889. Den tek­ nis­ke knowhow til trækuls- og tjærefremstilling Nye tider hen­tede man i udlandet. Ovntypen. som kan ses i Der findes ingen komplet opgørelse over det samlede res­taureret stand ved Hesselvig, er således lavet efter omfang af kul- og tjærebrænding i Danmark. I russisk forbillede. 1920’erne faldt salget af trækul, og man eksperi­ Side 4 2 Tjæreovnene, Hesselvig

Trækulsdrevet lastbil. Generatoren ses anbragt lige bag sædet. Lastbilen er fremstillet i Odense. Generatoren er fremskaffet fra Frankrig gennem Hedeselskabet i 1929. Foto: Hedeselskabet. menterede derfor med nye anvendelsesområder. I nuværende behov, men da den tidligere udnyttelse af 1929 blev der således fremstillet en danskbygget, plantagerne fandt sted, blev en stor del af landets for­ generatordrevet­ lastbil, som anvendte trækul. Bilen brug af trækul dækket ved indenlandsk produktion. funge­re­de tilfredsstillende, men beskatningsforholde­ ne gjorde alligevel generatordriften uøkonomisk i Teknik og udnyttelsesgrad forhold til benzin. Udnyttelsen af udtyndingstræet i de lukkede tjære­ Under 2. Verdenskrig – og dermed den tyske besæt­ ovne var langt bedre end ved milebrænding. Af én telse af Danmark – blev der mangel på mange nød­ favn træ blev der produceret ca. 7,5 tønder trækul og ven­­dige varer, heriblandt brændstof. Man fandt der­ 25-30 kg bruntjære, hvilket sammenlignet med andre for på at montere såkaldte generatorovne på bilerne. tjæreproduktioner var et godt resultat. Som brændstof anvendte motoren de gasser, der blev fremkaldt ved en utilstrækkelig forbrænding af Produktionen forløb således, at ovnkammeret fyldtes bøgetræ eller trækul. med opstablet træ. Åbningen i gavlen blev herefter til­ lukket – formodentlig med en jernplade limet til med Der var stor risiko forbundet med generatordrift, bl.a. ler. Derefter blev der fyret kraftigt gennem de to ind­ røgforgiftning og eksplosionsfare, og de dyrebare fyringsåbninger på hver side af det indre ovnkammer. motorer fik forkortet deres levetid ved anvendelsen Efter 3-4 dages fyring var træet omdannet til trækul. af generatorgas. Denne anvendelse af bøgebrænde og trækul ophørte da også straks ved verdenskrigens Ovnene er opført som murede, hvælvede konstruk­ slutning. tioner med lodrette gavle, skråt aftrappede sider og tøndehvælvet overdækning. Ovnens gulv er udformet De nu restaurerede ovne var i drift helt frem til årene med ret kraftigt fald mod to afløbsriste. Herfra løb efter 2. Verdenskrig. Herefter samlede Hedeselskab­ trætjæren gennem glaserede lerrør ud til opsamling i et brændingen af trækul og trætjære på en fabrik i en muret tjæregrube bag ovnen. Ved tjærebrændingen Brande, som var i drift til omkring 1970. Kullene fremkom desuden en del træsyre og trægas i mindre blev i nyere tid solgt som grillkul. mængder.

Brugen af træ- og grillkul er øget markant siden Når ovnen havde kølet af i 3-4 dage, blev trækullene 1970’erne. Forestillede man sig, at man genoptog taget ud, og ovnen var klar til næste brænding. Med de trækulsproduktionen i de midt- og vestjyske plan­ to ovne har man kunnet holde produktionen kontinu­ tager, ville den formentlig aldrig kunne dække det er­ligt i gang, idet opvarmnings- og afkølingsperioden­ Side 5 2 Tjæreovnene, Hesselvig

Stakladen, med de to tjæreovne i baggrunden. har skiftet mellem de to ovne. På stedet arbejdes der re­lade. Hele projektet var resultatet af et samarbej­ på at få levendegjort anlægget med demonstrations­ de mellem det daværende Ringkøbing Amt, Aaskov produktion af trætjære. Kommunes jobcenter, Herning Museum og Hedesel­ skabet. Stakladen – beskæftigelsesprojekt Teaterprojektet ”Besættelse” ved Tjære­ovnene Til Tjæreovnene hører også den nu genskabte stak­ lade, eller tørrelade, og et selvstændigt motorhus Området ved Tjæreovnene har to gange dannet ramme med en petroleumsmotor. Motoren drev en stationær om friluftsspil, senest i august 2010, da foreningen rundsav til afkortning af træ og grene, så det passede Kulturskabet opførte teaterstykket ”Besættelse”. ind i tjæreov­ ­ne­ne. Tørreladen, hvor træet lå til tørring inden det blev anvendt til tjærefremstilling, er en re­ Stykket tog udgangspunkt i faktiske lokale begiven­ konstruktion af den oprindelig tørrelade. heder i en tid, hvor frygt og forræderi gik hånd i hånd med kærlighed og hjælpsomhed. Dorte Kolding stod Laden er opført som et beskæftigelsesprojekt for for manuskript til stykket, som blev instrueret af Kir­ langtidsledige. Til rekonstruktionen han man anvendt sten Aastrup. På rollelisten var personer fra mange de originale mål og samme materialer og håndværks­ for­skellige steder i kommunen. Kulturskabet modtog mæssige principper, som indgik i den oprindelige tør­ efterfølgende­ Herning Kommunes Kulturpris i 2010.

Tjæreovnenes opbygning

5

1 1

3 2 2 4 4 6

7 1. Muret ovnkammer 4. Indfyringsåbninger 7. Afløbsrør til trætjære 2. Fyringskanal 5. Røgaftræk gennem skorsten 3. Åbning til opfyldning/tømning af ovnkammer 6. Afløbsriste til opfangning af trætjære Restaureringsarkitekt: Erik Einar Holm

Side 6 2 Tjæreovnene, Hesselvig Nyttige oplysninger Under taget i den genopførte staklade findes borde og bænke til ca. 50 personer. Her kan medbragt kaf­fe eller frokost nydes i tørvejr. Åben ild er for­ budt. Der findes toilet ved p-pladsen. En kano­ rasteplads er planlagt ved Skjern Å, få hundrede meter fra Tjæreovnene. Herning Kommune, Teknik og Miljø Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 E-mail: [email protected] www.herning.dk

Cykelruter Den nationale cykelrute 4 (Søndervig-Køben­ havn) passerer igennem Skjern Å-området, helt fra Arnborg til Pumpestation Nord vest for Skjern. Fra Arnborg by går turen forbi kirken og Hjemstavns­ huset til Skjern Å Forvirringen og via Hesselvig Plantage med Tjæreovnene til Skarrild by.

Man kan i øvrigt finde inspiration til cykelture hos Cyklistforbundet (www.dcf.dk) og på forbundets­ nye ruteplanlægger http://cyclistic.dk

Dalgas’ historie Enrico Mylius Dalgas E.M. Dalgas (1828-1894) var medstifter af Det dan­ ske Hedeselskab i 1866 og selskabets første direktør I 1855 blev han gift med Marie Købke, datter af 1866-1894. oberst­løjtnant N.C. Købke. De fik tre sønner. Chris­ Familieforhold tian Dalgas blev selv direktør i Hedeselskabet, mens Frederik Dalgas blev direktør for Den kongelige Enrico Mylius Dalgas er efterkommer fra en af de Porcelainsfabrik.­ Den tredje søn, Ernesto Dalgas, franske Hugenot-familier, der flygtede fra fædreland­ skrev de me­­get roste, filosofiske værker "Lidelsens et i 1685. Tipoldefaderen Antoine Dalgas udvand­re­ Vej" og "Dom­medags Bog". de til Schweiz, og først med bedstefaderen Jean Marc Dalgas (1756-1811) kom Dalgas-familien til Dan­ Uddannelse og ansættelse ved Vejvæsenet mark. Jean Marc var uddannet præst og virke­ ­de som sådan ved Den Reformerte Kirke i Fredericia. Han E.M. Dalgas valgte officersvejen og endte sin mili­ var gift med en borgmesterdatter fra Eberfeld i Tysk­ tæ­re karriere med grad af oberstløjtnant. Han deltog i land. E.M. Dalgas blev født i Napoli 16. juli 1828. krigene 1848-50 og 1864. Efter at have gjort tjeneste Faderen, J.A. Dalgas, var købmand og dansk konsul ved artilleriet blev han overført til Ingeniørkorpset. På i Napoli, mens moderen. J.T. de Stibolt, var ud af en daværende tidspunkt lå Statens Vejvæsen under Inge­ dansk off­i­cersslægt. Efter faderens død i 1835 flyttede niør­korpset, som netop i de år havde store opgav­er Enrico med moderen til Danmark. med at planlægge og bygge de hovedveje, der kom til

Side 7 2 Tjæreovnene, Hesselvig at gennemkrydse Jylland. I 1854 blev Dalgas tilknyt­ oprettelse af forsøgs– og mønsterlandbrug, og at yde tet korpsets vejtjeneste i Viborg, hvor han fik sin første gratis vejledning til hedebønderne om plantning, eng­ opgave: anlæggelsen af landevejen fra Randers over vanding, vandstandsregulering, opdyrkning,­ merg­ Viborg til Ringkøbing. Det var gennem dette arbejde, ling og mosekultur. han fik et nøjere kendskab til de jyske vejr- og jord­ bundsforhold. Senere, da Vejvæsenet overgik til civil­ Dalgas – en ivrig skribent administrationen, blev han i 1859 ansat som assistent Sporene af Dalgas’ flittige indsats findes fortrinsvis i hos Overvejinspektøren i Århus. En stilling som han hedeegnene. Omkring 200 dage om året var han utræt­ senere selv overtog i 1885. teligt beskæftiget med hedesagen, men derudover var han også en flittig forfatter, med et forfatterskab på Ansættelsen i hæren og Vejvæsenet blev Dalgas’ over 1.000 sider fordelt på bøger, pjecer og artikler. egent­­lige levevej og muliggjorde, at han kunne udfø­re Nedenfor er et lille udpluk af de mange publikationer sit arbejde for Hedeselskabet gratis. Derudover havde­ fra hans hånd. ansættelsen meget stor betydning for hans personlige­ udvikling. Ledelsen af store vejprojekter lærte ham at Oversigt over hederne i Jylland, 1866 administrere og at arbejde sparsommeligt. Geografiske billeder I og II, 1867-68 Vejledning til træplantning, 1871 Ved de omfattende jordbundsundersøgelser og gen­ Den dybe reolpløjning, 1872 nemskæringer, som vejbygningen medførte, fik han stor indsigt i Vestjyllands terrænformer og vandløbs­ En hederejse i Hannover, 1873 forhold. Blandt andet kunne han konstatere, at hede­ Anvisning til anlæg af småplantninger, 1875 og 1883 områderne havde meget varierede jordbundsforhold, Hedemoser og Kærjorder, 1876 og at der tidligere havde været dyrkede marker, hvor Om engvandring, 1877 der nu var lynghede. Denne indsigt gav ham ideen til Om plantning i Jylland, 1877 det, der senere skulle blive Det danske Hedeselskab. Hederne og deres Kultivering, 1878

Gennem sit ægteskab med Marie Købke kom han i Derudover skrev han artikler om mosekulturer, kartof­ forbindelse med den kendte Bruunske landmands­ feldyrkning, gødningsanalyser, skovhistorie, snylte­­ slægt og justitssekretær Mor­ svampe, imprægnering af tøm­ ville, med hvem han disku­ ­terede mer, arbejdskolonier­ for straf­fede mulighederne for en opdyrkning mennesker, renovations­væsen af de jyske heder. mm.

Gennem to afhandlinger i Ber­ Det danske lingske Tidende talte han i 1865 Hedeselskab for, at ”hedesagen” burde løses. Dette vakte dog ikke særlig op­ Hedeselskabets grundlæggelse mærksomhed. Han besluttede Det danske Hedeselskab blev derfor, sammen med bl.a. ju­ stiftet på et møde på ”Hotel stits­sekretær Morville, gods­ejer Royal” i . 28. marts 1866. Bruun (Asmildkloster),­ Etatsråd­ Til bestyrelsen­ blev F. Mourier Westenholtz (Ma­trup), fabrikant Petersen valgt som formand og Drewsen og hof­jægermester E.M. Dalgas som admini­stre­ Mourier-Petersen, at rette direkte rende direktør. Begge forblev i henvendelse til be­folkningen. En stil­lingerne til deres død. Derud­ plan for oprettel­ ­sen af Det dan­ over valgte man et 42 mand stort ske Hedeselskab blev udarbej­ repræsentantskab med Gottlieb det, og på et møde i Aarhus 28. Bruun som formand. marts 1866 blev selskabet stiftet.

Mindestenen for Hendrik Pontoppidan i Alle stillinger var u­lønnede, med Hedeselskabets hovedformål var: Sdr. Anlæg, Herning: “En ven af flid og undtagelse af en se­kre­tær, som anlæggelse og drift af plantag­ ­er, nøjsomhed”. op­pebar en årsløn på 600 kr. Side 8 2 Tjæreovnene, Hesselvig

Sluseanlæg ved Sandfeld-Hesselvig Kanalen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Herning. Medlemskab af selskabet var åbent for alle mod et beplantning, engvanding og opdyrkning. Pontoppidan årskontingent på 2 rigsdaler. I 1866 havde selskab­ samlede i 1974 to gårde ved Høgild under ét og lod et knap 800 medlemmer. Det var i 1928 vokset til Hedeselskabet fortsætte sine plantningsforsøg herfra. 11.200. I dag koster­ et medlemskab af Hedeselskabet­ 200 kr. pr. år. Som medlem har man mulighed for at Engvanding var fra starten en vigtig sag for selskabet­ stille op til og stemme ved valget til Hedeselskabets og formentlig den, som havde den største bevåg­ ­­enhed repræsentantskab. fra hedebøndernes side. Formålet med engvand­ ­ing var at overføre gødningskraft fra eng til ager jævnfør de Hedeselskabet opnåede at få et årligt statstilskud, gamle mundheld at ”engen føder ageren” og ”eng er der med tiden voksede til anselige summer. I 1985 agers moder”. Et stort engvandingsprojekt ved Karup­ skiftede Hedeselskabet status til en erhvervsdrivende Å i 1867 var banebrydende i Jylland. Folk valfarte­de fond. Statsstøtten blev samtidig nedtrappet og faldt til stedet, og mange søgte efterfølgende hjælp til at helt bort i 1993. etablere lignende anlæg.

De første år (1866-1900) For at Hedeselskab­et selv kunne indhøste erfaring­ Hedeselskabet mødte i begyndelsen en del modvil­ er og finde fas­te regler for engvanding og afvanding, lighed fra befolkningen i hedeegnene. Bønderne var købte Dal­gas i 1869 Hes­selvig Enggård ved Arn­ meget skeptiske og troede ikke, det nyttede noget. borg. Gården indrettedes i 1877 som forsøgsstation Da kongen blev protektor for selskabet, steg dets an­ og mønsterbrug, hvor forskellige metoder kunne gen­ seelse, så folk fik øjnene op for værdien og betydning­ nemprøves. en af arbejdet. Et andet af mange problemer med opdyrkningen af Hedesagen fik stor støtte fra lensbaronerne Reedtz- hedeegnene lå i etableringen af plantager. De magre Thott og Rosenørn-Lehn, de kø­benhavnske grosserere jorde og vestenvinden tog simpelthen livet af selv de D.B. Adler og H. Pet­er­sen, og især generalkonsul H. mest nøjsomme træarter. Problemet blev overvundet, Pontoppidan fra Hamborg. De ofrede store summer da man begyndte at plante Bjergfyr (Pinus montana) på anlæggelse af plantager og kostbare forsøg med i plantagerne.

Side 9 2 Tjæreovnene, Hesselvig

Mergelgravning ved Arnborg, 1935. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Herning. En væsentlig betingelse for at opdyrkningen af de mose­kultivering, tørveproduktion, mergling, etable­ magre hedejorde kunne lønne sig, var tilførsel af ring af diger, afvanding og plantning. kalk i form af mergel. Mergelen forefindes i under­ grunden rundt om i det vestjyske landskab, men er Tørveproduktionen blev især aktuel med behovet for ikke altid let at lokalisere. Hedeselskabet uddannede indenlandske energikilder under den første verdens­ derfor mergelsøgere, som blev stillet til rådighed for krig. Derudover oprettede Hedeselskabet Det Flyven­ de bønder, som ønskede at søge efter mergel på deres de Korps, der etablerede omfattende plantninger af jorde. læ­hegn. Tilsvarende aktiviteter fandt sted på plantage­ om­rådet. I nogle egne var der langt til nærmeste mergelleje,­ og transport var en bekostelig affære. Hedeselskab­ Under 2. Verdenskrig kom Hedeselskabet til at spille et modtog statsmidler, så de fattigste egne kunne få en vigtig rolle som direktorat på tørveområdet, hvor mergel til en rimelig pris, bl.a. gennem etablering af sel­skabet administrerede statens anlægs- og drifts­ mergel-jernbaner. lån til tørveproduktion. Selskabet udførte desuden kon­trol af tørvenes brændselsværdi med henblik på Hedeselskabets succes ses bedst af, at man i selskab­ prissætning af tørvene. I Hedeselskabets Laboratori­ ets første 25 år havde bygget ca. 400 km kanaler, som um, der blev etableret i 1910, blev analyser af tørv og overrislede ca. 6.500 ha. Der blev anlagt 736 plan­ brunkul en betydelig aktivitet. tager med et samlet areal på over 14.000 ha, og der blev anlagt ca. 1.000 mergelgrave. På plantningssiden opstod der stor debat om træarts­ Verdenskrige og krisetider (1900-1950) valget på hederne, og debatten førte til udviklingen af nye forstlige forsøgsaktiviteter, der bragte ny viden til En væsentlig forandring i Hedeselskabets status kom dansk skov- og plantagedrift. i 1921, da staten fik sæde i bestyrelsen som led i et be­ tydeligt statsligt engagement i selskabets jordforbed­ Hedeselskabet siden 1950 ringsaktiviteter. I årene efter 2. Verdenskrig fik de beskæf­ti­gel­ses­­ Med afsæt i 1930’ernes økonomiske krise udviklede mæssige ­hensyn mindre betydning for Hedeselskab­ Hedeselskabets aktiviteter sig i retning af samfunds­ ets arbejde. I denne periode indgik selskabet i tæt nyttige og beskæftigelsesfremmende arbejder. Gen­ sam­arbejde med landbruget om at gennemføre omfat­ nem statslige tilskud blev arbejdsløse hvervet til tende landvindings- og dræningsprojekter. Side 10 2 Tjæreovnene, Hesselvig Et af de vigtigste var Skjern Å-projektet, som Hede­ selskab­et gennemførte i perioden 1962-1971. Projekt­ et bestod i en omfattede regulering af åen og afvand­ ing af tilstødende engarealer. Projektet blev en vigtig katalysator for den danske miljødebat­ og diskussion­ en om befolkningens forventninger til det danske landskab. Debatten kom også til at stå som et sym­ bol på Danmarks udvikling fra landbrugssamfund­ til industri­samfund. En naturlig følge af debatten var æn­dringer i lovgivningen, der fra 1966 standsede de store landvindingsprojekter – eksempelvis afvand­ ing af søer – men fortsat gav tilskud til dræning af vandlid­ende jorder. skabet har siden begyndelsen af 1990’erne arbejdet på frie konkurrence­ ­vilkår. Efterkrigsårene blev brugt til at afbøde skaderne i de plantager, der havde været udsat for kraftig hugst un­ Sideløbende med udviklingen af aktiviteterne i der besættelsen. Samtidig opstod ny interesse for at Danmark har Hedeselskabet arbejdet målrettet med etablere plantninger. For at fremme ønsket om en me­ internationalisering­ af forretningsområderne – og re rationel skovdrift, blev Hedeselskabets Plantage­­ sel­­­skabet opnåede omkring år 2000 en kraftig vækst regulering etableret (i dag Hedeselskabets Arealplan­ på de interna­tio­nale markeder, primært i England, lægning). Formålet var bl.a. at kortlægge ved-massen Skandinavien og Østeuropa. i skovene. Sammen med PenSam gruppen ejer Hedeselskabet I Hedeselskabets Laboratorium førte intensiveringen Skov­selskabet Skov-Sam Holding ApS, der tilsam­ af landbruget til et skifte fra tørve- og brunkulsanaly­ men er blandt Danmarks største private skovejere s­er til jordbundsanalyser for landbruget. Som led i med 7.248 ha skov. Hedeselskabet ejede pr. 31. ud­viklingen af forretningsområderne blev Hedesel­­ december­ 2011 direkte eller indirekte 24.306 ha skab­ets Laboratorium i 1999 fusioneret med MILJØ- skov- og naturejendomme i Danmark og udlandet, KEMI, Dansk Miljøcenter A/S. I foråret 2001 fusione­ heraf ejede man 6.535 ha direkte. De udenlandske re­de MILJØ-KEMI med Eurofins Scientific, og i den besiddelser ud­gjorde 2.766 ha. forbindelse­ afhændede Hedeselskabet sin ejerandel i MILJØ-KEMI. Hedeselskabets egne skove i Danmark­ er PEFC- skov­­certificeret. Ved certificeringen­ forpligter He­ Derudover gik Hedeselskabet i gang med de første de­­­­­selskabet sig til at drive skovene efter­ de krite­ projekter vedrørende naturbeskyttelse og landskabs­­ rier og retningslinier, der gælder for bæredygtig pleje. Selskabet etablerede således sine første spilde­ skovdrift, ud fra økonomiske, økologiske og sociale­ vands­ledninger i 1947-1948, og i de kommende år forhold. Skovene rummer en omfattende og værdi­­ beg­yndte Hedeselskabet at etablere renseanlæg. fuld biodiver­sitet, og de udgør en væsentlig del af De første naturplejeprojekter omhandlede slørende landets natur og rekreative områder. plantninger i nedlagte brunkulslejer, idet man videre­­førte erfaringerne­ fra de første naturforbed­ Kilder rende plantninger­ i 1921. Poulsen, Søren Toftgaard: 5 oplevelsesrige ture i I 1970’erne begyndte en afvikling af de offentlige det midtjydske landskab, 1991. tilskud­ til Hedeselskabet. Sideløbende hermed www.hededanmark.dk udvik­le­de selskabet sine aktiviteter, indførte ny tek­ www.herning.dk no­logi og begyndte at vende blikket mod opgaver i udland­et, specielt den tredje verden. Gennem en www.kulturskabet.dk år­række havde Hedeselskabet modtaget faste årlige www.kulsvier.dk ­statstilskud til 150 tjenestemandsstillinger. Dette http://da.wikipedia.org/wiki/Enrico_Mylius_ tilskud faldt bort i 1982, hvorefter afviklingen­ af Dalgas statsstøtten for alvor begyndte at tage fart. Hedesel­ Side 11 Seværdigheder langs Skjern Å

3 Skarrild 3 Skarrild Skarrild

© Kort og Matrikelstyrelsen

Skarrild by toren er de mennesker, der bor i byen. Vingerne drejer kun rundt, hvis menneskene etablerer fremdriften, og Skarrild er en landsby i Vestjylland med 310 indbyg- de mennesker har Skarrild. gere (2012), beliggende ved Skjern Å i Skarrild Sogn. Navnet Skarrild har gennem tiderne ændret sig fra Skarrild Kirke Skareld (ca. 1325), Skarill (1425), Skarylt (1553) Scharildth Bye (1683) og i 1844 Skarrild Bye. Forled- Midt imellem Skjern Å Nørrekanal og Skjern Å ligger det er antagelig en afledning af navneordet skar = Skarrild Kirke. Det er en beskeden bygning uden tårn, “skår”, altså en nedskæring i terrænet. Efterleddet opført i romansk byggestil i perioden 1150-1200 – en -ild menes at være en afledning af suffikset ald, som såkaldt ”kullet” kirke. Kor og skib er opført af kvader­ er vanskeligt at afgrænse med sikkerhed. sten på en skråkant-sokkel, mens taget er blytækket. Dendrodateringer af træ fra kirkens tag viste, at taget Skarrild lå i den gamle Aaskov Kommune. Kommun- har været renoveret engang midt i 1400-tallet. I 2011 ens navn henviste ikke til et stednavn i området, men gennemgik kirken endnu en omfattende renovation, var en konstruktion opfundet ved sammenlægningen hvor blytag og tagkonstruktion blev udskiftet. af Skarrild, As­sing og Sdr. Felding i forbindelse med kommunalreformen­ i 1970. Efter kommunalreformen Den retkantede norddør (mandsdør) er bevaret i brug, i 2006, hvor Aaskov blev lagt sammen med Herning mens syddøren (kvindedøren) er afblændet. I koret er Kommune, er navnet genopstået i forbindelse med en der beva­ret to af de oprindelige, rundbuede vinduer. nyplantet skov ved Skarrildhus. I skibet ses yderligere to oprindelige vinduer. På en kvader vest for døren ses et svagt indristet ornament. Skarrilds slogan er ”Skarrild – Livets Propel – Ved Åen”. Propellen henviser dels til flyvergraven på Indvendig er der flade bjælkelofter og en rund korbue. Skarrild kirkegård, men symboliserer også, at under Våbenhuset ud for nord­døren er bygget af kvadre og propellen gemmer der sig en motor, og kraften i mo- mursten og har ind­vendig fladrundbuet hvælv. I gavl­ Side 2 3 Skarrild

en er der over døren en bred, fladrundbuet blænding. I kirken blev den kendte digterpræst Kaj Munk viet til Våbenhusets alder er usikker. Der er spor af, at der Elise Marie Jørgensen (Lise) i 1929. Deres søn, Arne vest for skibet har stået et tårn, der på et tidspunkt er Munk, er ligeledes viet i Skarrild kirke. fjernet. Skibets vestgavl er meget sammenflikket og overhvidtet. På korets gavl er der en lidt særpræget Skarrild Kirke klokkestabel fra 1637, hvor kirkeklokken fra omkring Kirkepladsen 1A , Skarrild år 1200 var ophængt. På grund af svækkelser i mur- 6933 Kibæk værket er klokken nu flyttet til en fritstående klokke- Åben i dagtimerne. stabel. Læs mere om kirken i folderen, som sælges i våben- huset. Døbefonten er som kirken udført i romansk stil. Prædikestolen er fra omkring 1650 og udført i en enkel, sen renæssance-stil. På præ­di­ke­ stolen er afbildninger af de fire evangelister:­ Matthæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen. Stoleværket er ligeledes i renæssancestil og da­teres til 1624.

På kirkegården er der et et gravmonument for syv engelske flyvere, som styrtede ned nær Skarrild i 1944. På monumentet er anbragt en flypropel, som symboliserer resterne af den nedstyrtede flyvemaskine. Der afholdes årligt en mindehøjtidelighed­ ved gravene, med deltagelse­ af bl.a. repræsentanter fra det britiske Royal Air Force. Monumentet ved flyvergravene på Skarrild Kirkegård.

Side 3 3 Skarrild Kirkely

”Kirkely” blev omkring 1865 bygget af pastor Chris- tiansen, som manglede en bolig til sin svigermor. Det lille stråtækte hus ligger et stenkast fra kirken,­ og ejes den dag i dag af Skarrild Kirke. Indtil 1995 blev hus­ et brugt til beboelse, men efterfølgende­ er der blev- et indrettet et lille museum for Skarrild og Karstoft (1612 Korszthofft) sogne. Museet har til opgave at fremme interessen for sognenes historie og opbevare­ genstande og arkivalier fra egnen.

I det lille hus er indrettet en mindestue over de syv Mindestuen i Kirkely allie­ ­­rede flyvere, som i deres Lancaster bombemaski­ ne styrtede ned ved Sønder Grene 27. august 1944 Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv og siden blev begravet på Skarrild Kirkegård. Da en Kirkely tvillingebror til et af flyets besætningsmedlemmer var Hovedgaden 40, Skarrild død i Australien, var hans sidste ønske, at hans urne 6933 Kibæk måtte blive begravet ved siden af tvillingbroderen i Skarrild. En søn af den afdøde rejste fra Australien Åbningstider: med urnen, som så blev sat ned ved graven. Søndag kl. 14.00-16.00 eller efter aftale. Lukket fra 20/12-31/1. Museet indeholder et dataregister med ca. 13.000 [email protected] navne på folk fra Skarrild og omegn. Registrering­ er­­ne, som er foretaget af afdøde Verner Nørgaard Arkivleder Niels Chr. Nørager Sørensen Andersen (1930-2006), anvendes i forbindelse med Tlf. 9719 6364 slægtsforskning.

Kirkely i Skarrild

Side 4 3 Skarrild

Det gamle Kommunekontor i Skarrild, som nu er hjemsted for både Skarrild Turist og Lokalhistorisk Arkiv.

billeder. Derudover indeholder arkivet kopier af Skarrild Turist Skarrild skoleprotokol 1859-98 og Skarrild-Arnborg Hovedgaden 40, Skarrild Sognefor­standerskabs forhandlingsprotokol 1842- 6933 Kibæk 1867. Tlf. 9719 6205/3070 6005 (Jens Bundgaard) [email protected] Lokalarkivet har kopier af Lærer O. Sørensens erind­ ring­er om beboerne i Skarrild og Nr. Karstoft, og Åbningstider: “Gamle Skarrild Slægter” lavet af Agnes Laustsen. 1. oktober-31. marts: lørdag og søndag kl. 10-16 Den indeholder oplysninger, som hun har samlet fra 1. april-30. september: alle dage kl. 9-18. kir­kebøger og folketællinger. Ydermere har arkivet E. Lun­dahl Michelsens erindringer (født i Herning 1904, Det gamle Kommunekontor men opvokset hos bedsteforældrene Eskild og Kristi­ Frivillige fra Skarrild driver Skarrild Turist,­ hvor be­ ne Mikkelsen på Lundahl i Skarrild). søg­ende kan forsyne sig med turistbrochurer og finde en lang række forslag til vandre- og cykelruter i om- På arkivet kan man låne dvd’er med optagelser af for- rådet. skellig lo­kal­historisk interesse. Arkivets store samling af gamle og nye billeder kan ses på arkivets gæste-pc I bygningen ved kirken findes også egnens lokalarkiv. efter aftale. Har man rødder i Skarrild eller Karstoft, kan man være heldig at finde oplysninger om sin slægt, og man kan Akvædukten få hjælp til at komme videre med slægtsforsk­ ­ningen. Flere steder krydser den 21 km lange Skjern Å Nør- Lokalarkivets samling indeholder gamle skøder og rekanal mindre vandløb til Skjern Å. Disse vandløb matrikelkort. Desuden er der her indsamlet forskel- ledes under kanalen i rørledninger, eller kanalen ledes lige sagn og beretninger, som går langt tilbage i tiden, hen over dem på en akvædukt, som ved Lustrup Bæk og det er også muligt at tage et blik på de gamle (1587 Ludstrup) i den østlige udkant af Skarrild. Side 5 3 Skarrild

Akvædukten i Skarrild Tidligere blev enkelte lodsejere syd for Skjern Å for- sin syge hest, en skabet helmis, i kilden. Hesten blev synet med vand fra kanalen. Vandet blev da ledt over rask, men kilden mistede sin kraft. De første beskriv- Skjern Å i trærender. elser af kilden blev lavet af H.P. Hansen i 1924, som af den daværende ejer har fået oplyst, at kilden blev Akvædukten eller ”Kassen” ligger der, hvor Lustrup udgrøftet i år 1900. Bæk løber ned gennem en smal slugt til Skjern Å. Førhen blev vandet fra kanalen ledt over slugten på en Da de nuværende ejere overtog stedet i 1994, var opkastet jorddæmning, hvori der var isat en trækasse. kilden i stort forfald. Derfor blev den i foråret 1995 Jorddæmningen blev anlagt for at afkorte kanalens oprenset og beklædt med kampesten i såvel ud- samlede længde og dermed få en bedre udnyttelse springet som i afløbet. Kildens afløb ender i en skrå­ af dens fald. Den tidligere jorddæmning blev skyllet ning, hvorfra den risler naturligt ned og ender i en bort ved et voldsomt uvejr i 1949, hvorefter der blev kunst­ig fiskesø, der står i forbindelse med Skjern Å. opført den betonakvædukt, som nu findes på stedet. Om sommeren er akvædukten et yndet badested for byens børn. Højkilde – Helligkilde

Vest for gården Højkilde findes en helligkilde, som har lagt navn til gården. Fra gammel tid har kilden haft ry som lægdomskilde, og har i den katolske tid, måske på grund af den nære beliggenhed til kirken, været under dennes beskyttelse.

Ifølge overleveringen skulle kilden have mistet sin hel­bredende kraft, da en mand fra Ronnum vaskede Helligkildens “udspring”

Side 6 3 Skarrild Selve udspringet har form som en lille sø, hvorfra vandet­ rinder i en lille jævn strøm. Der er ikke, som i mange andre kilder, et decideret­ udspring, men da kilden blev restau­ reret, kunne man fra bunden se vandet­ komme op 3-4 for- skellige steder.

Der er en varie­ ret natur omkring Høj­­kilde, der som navn­et siger ligger Skarrild Møllesø højt. Kildens ældste hi­storie har sikkert og­­så forbindelse med tidligere tid- stand: Den må ikke forveksles med rabarber, da dens ers be­­byg­gelse, da der i Skarrild Sogn er gjort mange saft er giftig. Søen har om sommeren som regel besøg fund af old­sager og fortidsminder. af et svanepar med unger.

Der er offentlig adgang gennem Højkildes have fra Skarrild Købmandsgård parkeringspladsen ved lystfiskersøen. I den gamle købmandsgård fra 1910 er der indrettet Skarrild Møllesø et lille købmandsmuseum, som blev indviet på Natio­ nalparkdagen i maj 2009. På museet er der en samling Møllesøen finder man ved at følge stien for enden af kaffemøller og andet inventar fra købmandsbutikker, Skovvænget. Søen og dens omgivelser benyttes i dag såsom diske, emballager af enhver art, vægte, gamle udelukkende til rekreative formål. Den sjældne plante købmandsbøger og skilte. Udstillingen omhandler Kær­­mysse vokser ved søens bred. Nyd planten på af- tidsrummet 1930-1980.

Skarrild Købmandsgård

Side 7 3 Skarrild

Købmænd 1922- 2008

Købmand Kjær fra 1922-1925 Frederik Mikkelsen fra 1925-1967 Niels Henrik Mikkelsen fra 1967-2003 Per Odd Dalen Pedersen fra 2008

Skarrild Købmandsgård Hovedgaden 26, Skarrild 6933 Kibæk

Åbningstid: hver søndag kl. 14-17 og efter aftale, tlf. 9719 6115/6024 9034. For kanofarere og andre er der overnatningsmulighed på kanopladsen ved broen i Skarrild. Man kan over- Kanofart og lystfiskeri natte i eget telt eller i en af de to sheltere, som findes der. Desuden er der et overdækket grillsted med borde Langs Skjern Å er der gode muligheder for lystfiskeri og bænke. og andre naturaktiviteter. Fiskekort kan købes hos købmanden og på Højkilde. Der kan sejles på Skjern Å fra Hastrup Rasteplads og helt til åens udløb. Kanoudlejning

Åaskov Kanofart v/Jan Balle Nielsen Hovedgaden 17, Skarrild 6933 Kibæk

Mobil 2258 9104 E-mail: [email protected] www.aaskov-kanofart.dk

Skjern Å Kanofart Vester Møllevej 7 7323 Give

Tlf. 7573 6001 E-mail: [email protected] www.sk-kano.dk

Praktiske oplysninger om kanosejlads på Skjern Å (se mere på www.aaskov-kanofart.dk)

Sejladsregler • Kun kanoer, kajakker og robåde med registre­ ­ rings­­nummer må sejle på åen og i søerne. • Der må kun sejles i perioden 16. juni til 30. sep- tember. Der må kun sejles dagligt fra kl. 08.00 til kl.18.00. Skjern Å Nørrekanal ved Silstrup fiskesø

Side 8 3 Skarrild

Rastepladsen i Skarrild, ved broen over Skjern Å.

Fiskeri Højkilde Bed and Breakfast • Fiskeri må ikke ske fra kanoerne. Hovedgaden 48, Skarrild • Hvis man vil fiske, kræver den danske lovgiv­ 6933 Kibæk ning, at man køber et fiskekort af staten. Tlf. 9719 6364 E-mail: [email protected] • Der må kun fiskes der, hvor kortet gælder. www.hojkildebedandbreakfast.dk Proviant Skarrild Hytteby • Rastepladsen i Skarrild by ligger 500 m fra en Laksestien 13, Skarrild lille købmand, som har åben mandag-fredag til Jens Bundgård, tlf. 9719 6205/3070 6005 kl. 19 og lørdag-søndag til kl. 17. E-mail: [email protected] • Sdr. Felding Campingplads ligger i Sdr. Felding www.skarrildturist.dk by, hvor der er mulighed for proviantering. Primitiv overnatning • Borris Rasteplads ligger ca. 1 km fra Borris by, hvor der også kan handles. Kano- og teltplads ved vejbroen over Skjern Å i Skarrild. Faciliteter: Shelter, borde og bænke, toi- Åben ild let og overdækket bålplads. Pladsen hører til Aa­ • Der må kun tændes åben ild på rastepladsernes skov Kanofart og er fortrinsvis for kanosejlere, bålpladser. men vandrere­ og cyklister må også bruge pladsen • Husk altid at slukke bålet, når det forlades. gratis. Lystfiskeri Overnatningsmuligheder I og omkring Skarrild findes tre fiskesøer, hvor man Sinatur Hotel Skarrildhus mod betaling kan få lov til at fiske ørreder. Sdr. Ommevej 4, Skarrild Højkilde Fiskesø og Højkilde B&B 6933 Kibæk v/Dagny og Chris Nørager Tlf: 9719 6233 Hovedgaden 48, Skarrild www.skarrildhus.dk 6933 Kibæk Hveddegård (bondegårdsferie) Tlf. 9719 6364 Hvedde Mosevej 2, 6933 Kibæk E-mail: [email protected] www.hveddegaard.dk www.hojkildebedandbreakfast.dk Side 9 3 Skarrild Syv dobbeltværelser udlejes til Bed and Breakfast. Ved overnatning er der gratis fiskeri i Skjern Å og to Cykelruter timers fiskeri i fiskesøen. Den nationale cykelrute 4 (Søn­dervig-Kø­ benhavn) passerer­ igennem Skjern Å-området, Priser i øvrigt: helt fra Arnborg til vest for Skjern. Fra Hesselvig 0-2 timer: 50 kr, 3 timer: 60 kr., 4 timer: 70 kr., 5 Plantage med Tjære­ timer: 80 kr., 6 timer: 90 kr., 7 timer: 100 kr., 8 ti­mer: ovnene går ru­ten til Skar- 120 kr., 9-10 timer: 130 kr., 10-12 timer: 140 kr. Børn rild og mod syd ad Sdr. under 10 år: 0-2 timer: 40 kr. per stang. Ommevej til Karstoft Å.

Lystfiskeforeningen af 1926 Efter Skarrildhus svinger Fiskekort til fiskeforeningen kan købes ved Spar, man vestpå ad Skov­ Hovedgaden 47, Skarrild. bjergvej mod Sdr. Feld- ing. Kort over området, med markering af fiskeret på: www.skarrild.dk/dokumenter/kort_06.pdf Man kan i øvrigt finde in- spiration til cykelture hos Silstrup Put & Take Cyklistforbundet (www. Skjernvej 19, Skarrild, 6933 Kibæk dcf.dk) og på forbund­ets Tlf. 9719 6767/4040 9787 nye ruteplanlægger http:// cyclistic.dk Beliggende i et dejligt naturområde på Skjernvej vest for Skarrild. Der er opsat borde og bænke. Søerne er Kilder åb­ne fra kl. 7.00 til solnedgang. Degn, Erik: Ombygning af Skarrild kirkes tag­ Priser: konstruktion år 2011. 2 timers fiskeri 50 kr. Mosgaard, Arne: Flyvergraven på Skarrild 3 timers fiskeri 75 kr. kirkegård 1944-2004. 4 timers fiskeri 100 kr. Skarrild Kirke (folder) Over fire timers fiskeri: 20 kr. pr. påbegyndt time over fire timer. Skarrild-Karstoft Museum og Lokalarkiv (folder 2011) Tilbud på fiskeri til skoler, institutioner, gader, fore- Trap Danmark, 5. udgave. ninger osv. gives gerne af ejeren Christian Jørgensen www.skarrild.dk på tlf. 9719 6767 eller mobil 4040 9787.

Silstrup fiskesø

Side 10 Seværdigheder langs Skjern Å

4 Skarrildhus 4 Skarrildhus Skarrildhus

Skarrildhus Tekstilindustri

Fra 1840’erne blev stedet kaldt for Clasonsborg. Uldspinderi Det var her, Herning-egnens første klædefabrik lå. I 1840 købte den holstenske grosserer Nis Clason Nu fungerer­ det som konferencehotel under navnet gården Skave, som lå ca. 4 km syd for Skarrild ved Skarrildhus, bl.a. kendt for sin blomstrende Rhodo- den vandrige Karstoft Å. På ejendommen anlagde dendron-have og fan­tastiske mad. Hotellet ligger lige han en fabrik, Clasonsborg, som var opkaldt efter ham ned til Karstoft Å, hvor den oprindelige Skjern Å-laks selv. Fabrikken bestod blandt andet af et uldspinde­ blev genfundet. Laksestammen danner grundlag for ri, et farveri og et valkeri, hvis maskiner blev drevet genudsættelsen af laks i Skjern Å. Denne opdagelse af vandkraft fra åen. Clasonsborg var det første uld­ er nu markeret ved etablering af Land Art-værket spinde­ri i Hammerum Herred. “Laksen” af Jørn Rønnau, en 25 m lang skulptur byg­ get i sten. Clasons tanke var, at de hjem­me­strik­kende bønder, hosebind­erne, kunne I Døvling Meld­gaard få deres uld spundet Skov syd for Skar- el­ler farvet på hans rildhus ligger “Na­ fabrik, så de derved tur­rum Skov­­sno­g­­en”, fik mere tid til selve hvor en kæmpe bille, strik­ning­en. Derud­ en sov­en­­de snog og over var Clason in­ mas­ser af andre ku­ teresseret i at opkøbe riøse kunst­værker strikkevarerne af de lægger op til leg og lo­kale hose­bindere. fordybelse i naturen.­ Cla­sons initiativ be­

Side 2 4 Skarrildhus

tød nok en kvalitetsforbedring og en rationalisering­ af blev solgt eller ophugget, og nogle få af dem fandt produktion­en af uldvarer, men bønd­erne var imidler- anvend­else i et lønspinderi i Herning. tid ikke videre interesseret i at betale for spindingen­ og farvningen af ulden. Uldjyden giver ikke unødige Kreditforeningen måtte overtage de sørgelige rester penge ud! Nis Clasons fa­brik blev derfor delvist en af Clasonsborg, som siden blev solgt til en kreditor, fiasko. Carl Urban, for kun 21.000 kr. Alt var i forfald, og

Klædefabrik Nis Clason I 1846 fik Clason derfor kongelig bevilling til at om- Nis Clason blev født 26. april danne fabrikken til en klædefabrik. På grund af kri- 1806 i Tyskland og døde i Bonn gen 1848-50 bortfor­pagtede han den dog i 1849 og 30. marts 1881. Som 21-årig tog ophold i Bonn. På dette tidspunkt beskæftigede grundlagde han firmaet N. Cla- fa­brikken omkring 140 arbejdere. son & Co. i Altona, som drev handel med tyske, franske og Efter Clasons død blev virksomheden i 1883 solgt til engelske manu­fakturvarer. I Hermann Locht, der kom fra Randbøldal. Han drev 1834 blev han gift med Margrethe Henriette, en Clasonsborg en årrække, men efterhånden faldt ar­ søster til Frederich Vles. bejds­styrken til ca. 30 mand. I 1893 måtte kreditfore- ningen træde til og overtage virksomheden. En ny Nis Clason slog sig derefter på handel med ameri- ejer, papirfabrikant Janus Smith fra Nymølle Papfa­ ­ kansk bomuld. Han oprettede en indkøbsorganisa- brik ved Ringkøbing, rykkede ind og indrettede pap- tion for rå bomuld i New Orleans, New York etc. og papirfabrik i en del af bygningerne. I 1916 flyttede og et salgsbureau i Manchester i England. Handel­ man dog videre til Bruunshåb ved Viborg. en med bomuld gjorde Nis Clason til en velhaven­ de mand, og på et tidspunkt havde han et af de En søn af Locht havde fortsat spinderi og væveri, største handelshuse i sydstaterne. men i 1913 blev også de helt nedlagt. Maskinerne

Side 3 4 Skarrildhus stedet blev ribbet for alt brugbart. Selv den smukke plantage blev hugget ned og omsat i penge.

Lausens lystejendom­

I 1918 blev direktøren for Aarhus Oliefabrik,­ Frede­ rik Lausen, inviteret på en tur ud på heden og lagde vejen forbi Clasonsborg. Der kom han i snak med en sagfører, som repræsenterede ejerne af den gamle fabrik og plantagen. Lausen var så betag­ ­et af stedet, at han omgående slog til og købte Clasonsborg, for 50.000 kr. kontant. De ret så betydelige fabriksanlæg blev nedrevet,­ på nær et lille stykke mur og en port­ Omløbsstryget foran Skarrildhus hvælving, som stadig kan ses i parken. og baller. Indtil 1986 lå der en restaurant i pavillo- Herefter opførte man en ny, slotslignende hovedbyg- nen, som siges at have spillet en ikke uvæsentlig rolle ning med 30 værelser, tegnet af arkitekt A. Høegh- i mange lokale forlovelser. Døren ind til pavillonen Hansen, i de skønne omgivelser ned til Karstoft Å. I stammer fra den gamle klædefabrik fra 1843, hvor forbindelse med lystejendommen blev der anlagt en den i sin tid fungerede som fabriks­ ­port. smuk 12 tdr. land stor park i det skovklædte og ku- Turbinehuset – brudesuite perede terræn. Samtidig opførtes en ny avlsgård, og de tilhørende hedearealer blev opdyrket eller tilplantet. Den lille bygning ved stemmeværket midt i parken er oprindelig bygget som turbinehus. Frederik Lausens Oprindelig hørte der 72 tdr. land til Clasonsborg, men store ønske var, at han sammen med sin hustru kunne under Frederik Lausen blev disse arealer udvidet til blive begravet i parken ved Clasonsborg.­ Tilbygning­ godt 600 ha land. Hede og udpint agerjord­ blev gjort en var planlagt anvendt som ka­pel, men Kirkemini­ frugtbar, og mergelbaner snoede sig hid og did over steriet vil­le ikke give tilladelse til sådan et formål. I Clasonsborgs jor­de. dag fungerer huset bl.a. som brudesuite.­

I sommeren 1927 forplan­ ­tede en skorstensbrand sig Avlsgården til stråtaget på hovedbygning­en, som nedbrændte Øst for Clasonsborg opførte Lausen i 1934 flere store fuldstæn­digt. Hovedbygning­en blev hurtigt genop- avlsbygninger. I samme forbindelse opkøbte han en ført, denne gang med fast tag. besætning på omkring 200 kreaturer og en mængde grise, som blev anbragt i de nye avlsbygninger. Da Pavillonen Clasonsborg blev solgt til Danmarks Lærerforening, Øst for Sdr. Ommevej opførte man i 1934 en pavil- blev avlsgården udskilt fra herregården og drevet lon, som blev flittigt brugt til familiefester, udflugter vid­ere af først Lausens søn, Knud Lausen, og senere

Fabriksporten fra den oprindelige klædefabrik Turbinehuset Side 4 4 Skarrildhus

Skarrildhus fra luften, 1970. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Herning/Hugo E. Madsen. barnebarnet Knud Düring Lausen. Avlgården og dens direkte ind i køkkenet på Skarrildhus, gennem et jorde blev overtaget af Lærerforeningen i to omgange rørsystem. Ved kilden har man opmuret en væg, hvor i 1988 og 1994. vand­et stadig springer ud gennem et løvehoved, Lau- sens ynd­lingsdyr. De smukke, gamle avlsbygninger ud til Sdr. Omme­ vej måtte fjernes i 1992, og i stedet blev opført en Parken trelænget ejendom i samme stilart som hovedbygning­ Havearkitekten Emil Bøttiger har æren for den en på Skarrildhus. Den fungerer nu som direktørbolig.­ smukke park, som blev anlagt umiddelbart efter Lau- Kunst sens nye lystejendom. Bøttiger­ havde bl.a. arbejdet med slots­parken ved Sanssouci i Potsdam og siden Foran Turbinehuset er opstillet et kunstværk af Jør- virket som stadsgartner i Aarhus. Han forstod at ud- gen Pedersen, med titlen ”Skjult Kærlighed”. Ved nytte det kupe­ selve stemmeværket findes desuden en skulptur af en rede terræn og hej­re. Hjorten, som står ved vej­ åløbet til at skabe en ind til Skarrildhus,­ er lavet af en lille oase, som en ungarsk kunstner. Den blev især bør opleves i erhvervet af den daværen­ ­de for- foråret, når Rho­ mand for Danmarks Lærerfore­ ­ dodendron-buske­ ning, Stinus Nielsen, da han ne blomstrer. var på vej hjem fra en kon­gres i Budapest tilbage i 1960’erne. I 1943 fik Frede­ Skulpturen blev købt på et rik Lausen rejst en stats­ejet museum for nogle få minde­sten i park- dollars og fragtet hjem på taget en, til at marke­re af Stinus Nielsens bil. hans og hustru­ens indsats på Cla- Kilden sonsborg. Mindestenen, som Frederik Indtil 1959 leverede kilden Inskriptionen lyder Lausen i 1943 fik rejst i parken nord for hovedbygningen vand bl.a.: ved Skarrildhus.

Side 5 4 Skarrildhus

Frederik Lausen Aarhus Oliefabrik. Den stil­ling bestred han indtil 1926. Han var foregangsmand bag oprettelsen af Frederik Lausen blev født Aarhus Universitet, som fik sit første fakultet i 1928. i Odense 25. august 1866 og døde i Her­ning 18. fe­ Efter købet af Clasonsborg i 1918 kastede Lausen sig bruar 1959. Han blev udlært ivrigt over opdyrkningen af heden. Især kartoffel­ hos korn­firmaet Stokkebye avlen havde hans bevågenhed, hvor han var primus & Hvalsøe og tog afgangs­ motor bag oprettelsen af SAJYKA (Samvirkende eksamen fra Grüners Han­ Jydske Kartoffelsektioners Salgscentral). dels­­aka­demi. Lausen gjorde sig bemærket under krigen ved at I årene 1883-1891 arbejdede huse folk, der var gået under jorden, og var desuden­ han for henholdsvis et frøfirma i Hamborg og hos initiativtager til anlæggelsen af mindegraven for de F. Lenders & co. i London. I 1892 blev han som syv engelske flyvere, som styrtede ned ved Skarrild bare 26-årig ansat som admini­strerende direktør for natten til 27. august 1944.

“Denne sten rejstes 20.10 1943 til minde for slægt­en om og til i flere omgange, så det i dag er et topmo­der­ om 50 aars ægteskab – 25 aars fælles kulturarbejde ne konferen­cecenter. Ud over kurser bruges Skarrild- paa Clasonsborg og 100 aar efter Clasons oprettelse hus også til koncerter og andre arrangementer. af Clasonsborg fa­brik.” Da lærerforeningen ikke måtte eje landbrugsejendom- SAJYKA me, ændredes­ Skar­rildhus’ status til en skovejen­­ ­dom. I 1988 overtog Lærer­forening­en 212 ha plantage,­ eng Ud over tilplantning og opdyrkning­ var Lausen også og hede, og i 1994 fulgte yderligere­ 120 ha agerjord.­ ophavsmand til oprettelsen af en kartoffelcentral. Ind­ til da havde bønderne solgt deres høst til opkøbere, Efter krav fra Skov- og Na­tur­styrelsen blev der i janu­ ofte til dårlige priser, men gennem kartoffelcen­tralen ar 1998 plantet skov på flere af de hidtidige mark­ SAJYKA (Samvirkende Jydske Kartoffelsektioners arealer.­­­ Borgerne kunne kø­be og plante træer, og i dag Salgscentral) kun­ne bønderne nu op­nå langt bedre findes der i lokalarkivet en fortegnelse over, hvem priser. SAJYKA blev dannet i 1937, med hjemsted i træerne ”tilhører”. Skoven, der har taget navn efter Herning, og blev med tiden landets største kartoffel­ den gamle Aaskov Kommune, hed­der “Aaskov­en”. eksportør.

Skarrildhus

Efter Lausens død i 1959 var Clasonsborg tæt på at blive nedrevet. Bygningerne var faktisk solgt, men i 12. time trådte Danmarks Lærer­ forening til og overtog den ned­rivnings­truede hovedbyg­ ning. Sted­et blev indrettet til kur­suscenter og indviet 17. maj 1963.

Af hensyn til godset, der sta­ dig bar navnet Clasonsborg, blev sted­et omdøbt til Skar- rildhus. Siden er der byg­get Vestfacaden af Skarrildhus

Side 6 4 Skarrildhus

Fra skoven vest for Skarrildhus

Sinatur Hotel Skarrildhus Sumpmejse, Bogfinke, Grønirisk, Gærdesmutte, Fug­ Sdr. Ommevej 4, Skarrild lekonge, Gransanger, Løv­sanger, Havesanger, Skov­ 6933 Kibæk due, Skovskade, Stor Flagspætte og enkelte Bjerg- vipstjerter. På de åbne strækninger kan man møde Tlf: 9719 6233 Gulspurv, Hvid Vipstjært, Sanglærke, Landsvale, E-mail: [email protected] Vibe og Skovpiber. Der ses jævnligt overflyvende www.skarrildhus.dk Fiske­hejrer og Musvåger.

Landbrug og natur Bæredygtig kursusvirksom­ hed­ Landbruget omkring Skarrildhus PEFC-certificeret skov ved Skarrildhus Skarrildhus/Clasonsborgs skove og heder er omgiv­ Skoven omkring Skarrildhus blev PEFC-certificeret et af intensivt drevne marker, som hører til landbrug 1. februar 2009. Certificeringen af skovdrift betyder, med specialiserede produktioner med kvæg eller at den sunde skov bliver bevaret, at der tages hensyn svin. Typiske afgrøder på markerne er Byg, Hvede, til dyre- og plantelivet, at jord og vand beskyttes mod Kartofler og græsser til afgræs­ ­­ning og ensilage. Byg forurening, og at skoven bliver gjort til et rekreativt bruges til dyre­foder og ølfremstilling, Hve­de brug­es om­råde for børn og voksne. til dyrefoder og hvedemel.­ Kartofler­ bruges til bl.a. chips, kar­tof­­fel­mel og kartoffelstivelse.­ I en PEFC-certificeret skov tages der hensyn til de Kvægbrugene omkring Skarrildhus har i sommer­ sociale forhold (herunder hensyn til fortidsminder og halvåret kreaturer på græs på eng- og overdrevs­ kulturhistoriske spor, muligheder­ for fri­luftsliv og dia­ arealer. På markerne kan man se eller finde spor efter log med lokalbefolkning­en), de øko­lo­giske forhold de Rådyr og Krondyr, som også holder til i området. (bl.a. sikring af naturvær­ ­­­dier­ne, an­vendelse af gamle driftsformer og na­­turlig for­yng­else af skovene) samt Fuglelivet de økonomis­ke forhold (f.eks. træarter med en sta- I skoven kan man høre og se mange forskellige fug­ bil produktion, brugen af kvalitets-træ­­­ og et varieret le: Solsort, Sangdrossel, Dompap, Musvit, Blåmejse, udbud af produkter). Den PEFC-certificerede skov

Side 7 4 Skarrildhus ved Skarrildhus drives i det daglige af Green Key-kriterierne op­deles i ob­li­ga­ HedeDanmark, som er en underafde- toriske og fri­villige pointkriteri­ ­er. De ling af Hedeselskabet. obligatoriske krav dæk­­ker om­råder som miljøledelse,­ persona­le­­­ind­dragelse, gæs­ Skarrildhus – et CO2 neutralt teinformation, vand, vask/rengøring, Sinatur-konferencehotel af­fald, ener­gi, fødeva­rer, in­deklima, Sinatur består af seks hoteller rundt ryg­ning, udendørsarealer og ”grønne” om i Danmark, alle tæt på skov, strand, ak­tiviteter. Læs mere om ordningen­ på vand og naturens inspiration. Hotel- hjem­mesiden www.green-key.dk. kæden bygger­ på fire kerneværdier: nærvær, natur, klima og gastronomi. I samarbejde­ Spor i landskabet med Rambøll er der udarbejdet en klimaplan for Si- natur, som i 2009 viste, at bygningerne­ på Skarrild­hus ”Spor i landskabet” er et projekt, der åbner marke­ rede spor i hele landet (www.spor.dk). Projektet er drives Co2 neutralt. et samarbejde­ mellem Amtrådsfor­eningen, Dansk Maden baseres fortrinsvis på økologiske råvarer, der Skovforening, Friluftsrådet, Landbrugs­rådet, Land­ indkøbes lokalt og regionalt. Man spa­rer på el og distrikternes Fællesråd og Na­turstyrelsen. Projektet vand og gennemfører en meget detaljeret affaldssor- er støttet med tilskud fra tips- og lottomidlerne. tering. En vind­mølle producerer energi svaren­ ­de til 700 parcelhuses årlige forbrug, mens et flisfyr bruges I området ved Skarrildhus findes to ru­ter i landskabet, til opvarmning af alle byg­ninger. Flisen kommer fra der begge er markeret med gule pæle. Det ene spor, egen skov. ”Sporet ved Skarrildhus”, tager de besøgende forbi syv beskrevne interessepunkter i landskabet, mens I september 2009 blev Skarrildhus hæd­ret med Her­ det andet spor, ”Sporet ved Clasonsborg Nord”, pas- ning Kommunes miljøpris for en aktiv klima- og serer seks punkter. ener­gi-indsats. De efterfølgende tekster stammer fra Spor i Den Grønne Nøgle/Green Key – Land­skabet folderne, hvor informationerne Turismens­ internationale miljømærke ikke er af helt ny dato. Skarrildhus har miljømærket Den Grøn­ne Nøg­le Sporet ved Skarrildhus eller The Green Key. Det er en international miljø­ ­ mærkningsordning,­ som stiller en række konkrete 1 Skoven ved Skarrildhus miljø­­ ­krav til de virksom­hed­er, som Skarrildhus/Clasonsborgs samlede øn­s­k­er at bruge mil­jømærket i deres jord­­­­­­besiddelse er på 486 ha er en bland­ markedsføring. Green Key-ordningen ing af enge, hedearealer, plantager og er p.t. udbredt til 16 lande. nyplantet skov. Den meget varie­re­­de Green Key er turismens miljømærke.­ bevoksning giver et rigt fugle-­ og dy­ Det betyder, at hoteller, kroer, ferie- og reliv. Kombinationen af tæt og spredt kursuscentre, vandrer­hjem, camping­ be­plantning, hedeland og våd­områder pladser, fe­­riehuse, restauranter og giver fine levevilkår for flora og fauna. idrætsanlæg­ har mulighed­ for at opnå Og samtidig giver kombinationen gode Green Key-mærket. muligheder for oplevelser i den smukke natur. Kriterier Man skal lev­e op til en række miljø- Skarrildhus/Clasonsborgs jorde drives standarder, for at komme i betragtning som en skovejendom,­ der skal gi­ve ud- til mærket. Kriterierne skal sikre, at de bytte på både kort og lang sigt. Fis­ke­ri­ belønnede virksomheder gør en eks­tra et i åen er lejet ud. Uden disse leje­ind­ indsats på miljøområdet til fordel for tægter ville den daglige drift give stort gæsterne, de ansatte, økono­ ­mien og un­derskud. Det skal understreges, at ikke mindst for miljøet og klimaet.­ den tilplantning, der finder sted i dag,

Side 8 4 Skarrildhus

af hø til gårdenes kreaturer, får og heste. Ved åen er der vådområder, som har stor betydning for fugle, padder og sommerfugle. Og uden afgræs­ning vil engene på få år vokse til med fyr, gyvel og tjørn samt andre træer og buske. Afgræsning er derfor i dag i høj grad også natur- pleje. skal klares ud fra den daglige drift. Og de træer, der plantes i dag, vil først være tjen­lige til brug om to-tre 6 Skjern Å gene­rationer. Her fra kanten af dalen er det meget tydeligt, at åen 2 Tilplantning er aldeles uregu­le­ret. Den slynger sig i den brede ådal med bugtninger, som hele tiden er under forand­ring. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 startede­ en folke- Åens vand gnaver sand af skrænten i ydersiden af bevægelse for opdyrkning af den jyske hede med ini­­ slynget, for så ved næste slyng at aflejre­ materialet tia­tiv­tageren Dalgas’ motto: ”Hvad udad tab­t­es skal på indersid­­ ­en. Årtiers erosion og genopbygning kan indad vin­d­es”. Nøgleordene var: engvanding, merg­ tydeligt ses i engen. Der er afsnørede åslyngninger, ling, læbælter, dræning, plantager.­­ I begyndel­ ­sen blev og der er øer, som dannes og forsvinder. Skjern Å er der plantet nåletræer, med bjergfyr som første genera- Danmarks mest vandrige vandløb. Den udspringer i tion. De seneste årtier har dog vist, at også løvtræer Tinnet Krat ved Tørring, få hundrede meter vest for klarer sig ganske godt i den sure og magre hedejord. Guden­åens udspring i samme krat. Skjern Å har ud- Det giver en mere varieret plantage, hvor træerne løb i Ringkøbing Fjord. løbende skiftes ud gennem skovning. 3 Bistader 7 Myremalm Bistaderne ved sporet er opstablingsstader. Der pro- I brinken ved Skjern Å er der slagger fra middelald­ duceres en kraftigt smagende honning af engens og er­­ens udvinding af jern. Igennem mange hundrede år skovens blomster og pollen. har indbyggerne i Vest­jylland udvundet jern af den faste myremalm, som ligger i faste bænke i et spade­ 4 Hedelandet stiks dybde. My­remalm er dannet ef­ter istiden ved Sporet følger kanten af et lille lyngklædt hedeom- for­­vitring af moræneaflejringernes jernholdige mine­ råde. Grunden under heden opstod som ra­­ler. Myremalm blev brugt som byg­ sandede smeltevandsflader­ under sid- ningsmateriale i mange kirker og huse. I ste istid. Engang var hederne bevokset malmen er der 35-45 vægtprocent jern. med skov. Men rydning til produktion af bl.a. trækul og efterfølgende hård af- Sporet ved Clasonsborg græsning betød, at hedelyng og revling nord kunne etablere sig i den næringsfattige jord. Hedelyngen bliver kun ca. 25 år 1 Hedelandet gammel, så hvis den ikke bliver klippet Sporet følger kanten af det lyngklædte eller afbrændt, vil den blive kvalt af rev- hedeom­råde. Grunden under he­den op- ling og bølget bunke. stod som sande­de smeltevandsflader­ und­er sidste istid. En­gang var hederne 5 Afgræsning bevokset med skov, men rydning til Engene er opstået ved lang tids hø­ produktion af bl.a. trækul og efterfølg­ slæt og afgræsning. Ådalens enge var ende hård afgræsning betød, at hede- tidligere af afgørende betydning for lyng og revling kunne etab­lere sig i den landbruget. Åvandet overskyllede de næringsfattige jord. Hedelyng­en bliver lavtliggende arealer­ og gav næring til kun ca. 25 år gam­mel, og hvis den ikke frodige græsgange og vinterfoder i form Side 9 4 Skarrildhus

og der er øer, som dannes og forsvinder. Skjern Å er Danmarks mest vandrige vandløb. Den udspringer­ i Tinnet Krat ved Tørring, få hundrede meter vest for Gudenåens udspring i samme krat. Skjern Å har ud- løb i Ringkøbing Fjord. Lige neden for skrænten er der nogle betonrester fra en militær skydebane, der blev anlagt i mellemkrigsårene.­ Signalmastens funda- ment står her endnu. Turen langs åen kræver passage af stejle­ skrænter. Gangbesværede kan i stedet følge skovvej­en (den stip­lede linie på kortet).

4 Afgræsning Skjern Å nær Skarrild Engene er opstået ved lang tids høslæt­ og afgræsning. bliver klippet eller afbrændt, vil den blive kvalt af Ådalens enge var tidligere af afgørende betydning revling og bølget bunke. Græsarealet ved siden af for landbruget. Åvandet overskyllede de lavtliggende­ benytter LandboUngdom til traktortræk. Den 40 me- arealer­ og gav næring til frodige græsgange og vinter- ter høje Bonus-vindmølle på he­d­en er rejst af Dan- foder i form af hø til gårdenes kreaturer, får og heste. marks Lærerforening­ i 1995. Ved åen er der vådområder, som har stor betydning 2 Fårefolde for fugle, padder og sommerfugle. Og uden afgræs­ ning vil engene på få år vokse til med fyr, gyvel og På heden nær skrænten til Skjern Å er der spor af to tjørn samt andre træer og buske. Afgræsning er derfor historiske fårefolde, som skulle værne fåreflokke om i dag i høj grad også naturpleje. natten. Di­g­­­er­­­ne omkring de to folde blev lavet af lyng og hedejord. 5 Tilplantning 3 Skjern Å Efter tabet af Sønderjylland i 1864 startede en folke- Her fra kanten af dalen er det meget tyde­ ­ligt, at åen bevægelse for opdyrkning af den jyske hede med ini­ er aldeles ureguleret. Den slynger sig i den brede dal tia­­tivtageren Dalgas’ motto: ”Hvad udad tabtes skal med bugt­­ning­er, som hele tiden er under­ for­andring. ind­ad vindes”. Nøgleordene var: engvanding, merg­ Åens vand gnaver sand af skrænten i ydersiden af ling, læbælter, dræning, plantager. I begyndelsen blev slynget for så ved næste slyng at aflejre materialet der plantet nåletræer med bjergfyr som første genera- på indersiden. Årtiers erosion og genopbygning kan tion. De seneste årtier har dog vist, at også løvtræer tydeligt ses i engen. Der er afsnørede å­­slyngninger, klarer sig ganske godt i den sure og magre hedejord.

En af fårefoldene, som stadig kan anes i landskabet.

Side 10 4 Skarrildhus Karstoft Å Karstoft Å og dens nærmeste omgivelser blev fredet i 1991 for at bevare de landskabelige og naturviden- skabelige værdier, men først og fremmest for at sikre åen som levested for Skjern Å-laksen.

Før i tiden (1865-1965) var der opgang af laks i store dele af Skjern Å-systemet, og gydning foregik i alle de tilløbende åer. Nu findes der kun laks i Skjern Å nedstrøms Hesselvig, og gydning synes kun at fore- komme på den fredede strækning af Karstoft Å.

I 1993 etablerede Ringkøbing Amt et såkaldt stryg i parken ved Skarrildhus for at skabe fiskepassage for- bi det gamle vandkraftværk og opstemningen hertil, som indtil da hindrede laksens opgang i åen. Skjern Å-laksen er unik På det europæiske kontinent er laksen i Skjern Å, sammen med 2-3 andre vestjyske laksebestande, de eneste stammer af vildlaks, der har overlevet fra is- tiden til i dag. Blandt disse er Skjern Å-laksen unik pga. sin størrelse: Den kan veje over 20 kg.

For år tilbage var Skjern Ås oprindelige laksestamme ved at uddø på grund af dårlig vandkvalitet, udretning af vandløb, spærringer og ødelæggelse af gydeplads­ er. At den oprindelige laksestamme har overlevet i Skjern Å, skyldes især lokale lystfiskeres indsats med udsætning af lakseyngel. Genopretningsprojektet har Det giver en mere varieret plantage, hvor træerne løb­ skabt bedre gydemuligheder for Skjern Å-laksen og en­de skiftes ud gennem skovning. vil dermed bidrage til at bevare denne enestående, vildtlevende laksestamme. De forbedrede forhold 6 Skoven på Clasonsborg har også gavnet den truede fisk Havlampretten, som Skarrildhus/Clasonsborgs samlede jordbesiddelse på nu er i fremgang. Det samme gælder fiskearter som: 486 ha er en blanding af enge, hedearealer, plantager Bækørred, Helt, Stalling, Ål og Aborre. og nyplantet skov. Den meget varierede bevoksning Land Art – Laksen er åens vartegn giver et rigt fugle- og dureliv. Kombinationen af tæt og spredt beplantning, hedeland og vådområder giv- Laksen er i forvejen om noget vartegnet for Skjern Å, er fine levevilkår for flora og fauna. Samtidig giver og der bliver i dag passet godt på den levende laks, kombinationen gode muligheder for oplevelser i den smukke natur.

Skarrildhus/Clasonsborgs jorde drives som en skov­ ejendom,­­ der skal give udbytte på både kort og lang sigt. Fiskeriet i åen er lejet ud. Uden disse lejeindtægter ville den daglige drift give stort underskud. Det skal understreges, at den tilplantning, der finder sted i dag, skal klares ud fra den daglige drift. Og de træer, der plantes i dag, vil først være tjenlige til brug om to-tre generationer.

Side 11 4 Skarrildhus

Jørn Rønnaus 25 m lange lakseskulptur blev officielt indviet 5. juni 2012. der er stamfar til den europæiske laks, som har været det er højest. Dermed fylder laksen en del mere i land- tæt på at uddø. skabet end de levende laks, der svømmer i Skjern Å- systemet lige ved siden af den åbred, hvor skulpturen­ Den aarhusianske kunstner Jørn Rønnau har ladet sig er placeret. fascinere af laksens historie og skabt sit kunstværk som en hyldest til den unikke laksestamme. I septem- Den gigantiske stenlaks er formet af lokale bygge- ber 2010 blev lakseskulpturens placering for første materialer – sten fra de marker, der ligger omkring gang markeret på kanten af en eng ved Karstoft Å åbrinken tæt ved Hotel Skarrildhus, Der indgår også – stort set der, hvor forskere genfandt den næsten ud- sten, som lokale borgere har bidraget med fra egne døde laksestamme for et par årtier siden. Det var en haver og marker, og endelig en stor mængde sten, der stor gruppe lokale borgere, der markerede omridset af stammer fra renoveringen af kirkegårdsdiget omkring skulpturen i forbindelse med oplevelsesdagen Mad, Skarrild Kirke. Kunst & Liv, som skulle sætte fokus på oplevelser og muligheder omkring Skjern Å. Land Art I december 2011 blev et 300 kilo tungt granitøje Land Art er betegnelsen for en billedkunstretning, sænk­et på plads ved Skjern Å, og dermed var Røn- der opstod i USA i slutningen af 1960’erne og be- naus enorme stenlaks fuldendt. Værket er 25 meter finder sig et sted mellem skulptur og landskabs­ langt, 5 meter på det bredeste sted og 1,7 meter, hvor arkitektur. I Danmark er der ikke andre, der arbej­ der med en langsigtet strategi for at integrere Land Art i naturen, men Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner håber på sigt at kunne skabe en fast tradition omkring sammensmeltninger af natur og Land Artens kunstneriske bidrag. Laksen er et af fire Land Art-værker, der er op- ført i området omkring Skjern Å systemet. De øv­rige er ”Hidden Islands” af Alfio Bonanno ved Bundsbæk Mølle, ”Prædikestolen” af Bjørn Kro- mann Andersen ved Kong Hans’ Bro og “De fire hjertekamre” af Marianne Jørgensen ved Sdr. Feld- ing. Laksens øje – 300 kg tungt.

Side 12 4 Skarrildhus

Naturrum Skovsnogen udfolder sig i den privatejede Døvling Meldgaard Skov og ligger i et landskab, der er formet af smeltevand i istiden. Skov­ en består af en nordlig og en sydlig del, på begge sider af Døvlingvej. Den sydlige del skråner ned mod en ådal med vandhuller, å og mose. Den nordlige del af skov­en udgøres af den meget særegne Døvling Bakkeø. Den­ ne del af skoven er den mest kuperede.­ Der kommer løbende nye kunstværker til i skoven, og her nævnes kun et lille udvalg: Skovsnogen Sejrsskammel Historie På toppen af en bakkekam troner en tonstung beton- sejrsskammel, der er udbygget med en 4., 5. og 6. I 2009 efterlyste Friluftsrådet, Arbejdsmarkedets Fe­ plads. Her kan man kæmpe om førstepladsen eller riefond og Lokale- og Anlægsfonden projekter,­ der blot nyde udsigten fra det øverste trin. kunne skabe rum for anderledes oplevelser i naturen. Naturrum Skovsnogen blev udvalgt til at være et af John Kørners Fabrik tre eksempel-projekter. Det er udviklet­ af arbejdsfæl- I en række af billedkunstneren John Kørners malerier lesskabet SKOVSNOGEN i samarbejde med Her­ kan man se fabrikker optræde i alle mulige udgaver. ning Kommune. Nu har han lavet en ”rigtig” fabrik, som også kan Naturrum Skovsnogen bruges som shelter til overnatning i skoven. Det inde­ holder også en åben brændeovn, hvor man kan lave Skovsnogen er et kreativt arbejdsfællesskab, som mad. skab­er projekter i det offentlige rum. Teamet bag Skov­snogen arbejder indenfor områderne design, ly­ Skovsnogen rik, folkekunst, kunst, by- og landskabsplanlægning. I mødet med en skovsnog, der er 35 m lang, er der Skov­snogen har beskæftiget sig med at lave projekter­ vendt op og ned på na­turens orden. Naturen vokser i skove og det åbne land, som stiller spørgsmåls­tegn de besøgende over hovedet. Man skal helt frem til ved traditionelle forestillinger om det offentlige rum kanten af mergelgraven for at kunne overskue den. og ønsker at skabe plads for nye måder at tænke og handle på. Naturrum Skovsnogen udfolder­ sig som en række natur- og oplevel­sesrum, der bindes sam­men af et markeret sti- forløb. På vej gennem Skovsnogen­ er der aktiviteter, som kan spænde fra fysisk udfoldelse til eftertanke­ og fordybelse.­ Ideen er at vise nye veje til at ople­ ve­ natur- og kulturværdier i en skov. Man bliver udfordret­ på sine fo­re­stillinger om na­­turen, og skoven til­fø­jes nye fortællende elementer, som skal ud- forskes. Målet er at åbne­ for nye skov­ oplevelser og appellere til både børn og voksnes fantasi. Sejrsskamlen Side 13 4 Skarrildhus

Snogen er nogle steder 2,5 m høj og giver dermed plads til, at alle kan udfor- ske den.

Skulpturkirkegård På vejen gennem området kan man finde anderledes fi­ gurer og skulptur- er. Her er f.eks en kæmpe hallo­ween- maske, der oprind- eligt stod foran kunst­museet Heart i forbindelse med Den store bille Kulturfestivalen Mørket. I den sydlige del af skoven finder man også en 3,5 m Stranden høj bille, som er svejset sammen af 1089 trekanter. Selv om Naturrum Skovsnogen befinder sig 50 km fra Vesterhavet, bliver man ikke snydt for en opholds- mulighed ved vandet. Ned til Døvling Bæk er der an- lagt en lille sandstand.

Den store bille

Naturrum Skovsnogen Døvlingvej 6933 Kibæk www.skovsnogen.dk Tlf. 4848 8041/mobil 3025 8658. E-mail: [email protected]

Cykelruter Kilder Den nationale cykelrute 4 (Søndervig-Køben- Bendixen, Mogens: Et dobbelt livsværk. Hardsys- havn) passerer igennem Skjern Å-området, helt fra selfolk III, 1973. Arnborg til vest for Skjern. Fra Skarrild går ruten Hansen, H.P.: Nis Clason og Clasonsborg 1840- mod syd ad Sdr. Ommevej til Karstoft Å. Efter 1940, 1940. Skarrildhus svinger man vestpå ad Skov­bjergvej Henneke, Jørgen: Guld og grønne skove – Køben- mod Sdr. Felding. havnerplantagerne i Jylland, 2011. Man kan i øvrigt finde inspiration til cykelture hos Trap Danmark, 5. udgave. Cyklistforbundet (www.dcf.dk) og på forbund­ets nye ruteplanlægger http://cyclistic.dk www.skovsnogen.dk

Side 14 Seværdigheder langs Skjern Å

5 Sdr. Felding 5 Sdr. Felding Sdr. Felding

Skjern Å set fra broen i Sdr. Felding. Sdr. Felding by har andre forhistoriske kulturer også slå­et sig ned i området. Fra arkæologiske undersøg­el­ser på Sdr. Sønder Felding (1325 Fillingh) er en by med 1.540 Felding-engen, syd for Præstehaven, er der foruden indbyggere (2011), beliggende i Sønder Felding Stenalderen også gjort fund fra Førromersk Jernalder sogn. Byen er en sammenvoksning af Nederby (1512 (100-0 f.Kr.) og Vikingetid (793-1066 e.Kr.). Neyrby) og Fruerby (1553 Fruergaard Marck) og ud- Truslen fra Skjern Å viklede sig som stationsby på den nu nedlagte Trold- hedebane (Kolding-Grindsted-Troldhede, 1917-68) I 1990’erne blev dele af Sdr. Felding gentagne ved landevejen mellem Herning og Esbjerg, rute gange oversvømmet af vand fra Skjern Å. Over­ 12. Byen funge­rede sammen med Kibæk som fælles svømmelserne var så omfattende, at mange haver og kommunecenter ind­til 2007 og er nu udnævnt til cen- huskældre stod under vand. I 2001 blev der derfor an- terby i Herning Kommune. Der er gode busforbindel- lagt en aflastningskanal igennem det fredede område ser til Herning, Grindsted og Skjern, og byen rummer ved Sdr. Felding-engen (se nedenfor). gode faciliteter, indkøbsmuligheder og et rigt idræts- og foreningsliv. Det var imidlertid ikke første gang, åen truede borger- ne i Sdr. Felding. I perioden 1603-1671 var kirken Felding kommer af det oldnordiske felba, som bety- flere gange truet af store vandmængder fra Skjern Å. der ”udmark” eller “skov og ødemark”, mens endel­ ­ Et år blev et stort stykke af kirkegården revet bort sen -ing betyder “indbyggere­ fra”. De ældste skrift- af smeltevandet, så ligkister og skeletter flød ned ad lige kilder om Sdr. Felding stammer fra første halvdel åens hvirvlende vande. af 1300-tallet. Sdr. Feldings historie går dog meget længere tilbage. Allerede for 9.500 år siden bosatte I 1671 fik kirken en ny kirkeværge, Knud Olufsen, stenalderjægere fra den såkald­te ”Mag­le­mosekultur” som ønskede at tæmme åen. Med hjælp fra folk i na- sig fra tid til anden ved Sdr. Felding. Efterfølgende bosognet, As­sing, gravede Sdr. Felding-borgerne en Side 2 5 Sdr. Felding

© Kort og Matrikelstyrelsen

Side 3 5 Sdr. Felding kanal på 4-500 meter, som ændrede åens leje.

Det gamle, udtørrede åløb kan endnu ses øst for kirken og viser, hvor tæt kirken var på sin undergang. Betalingen for Assing-borgernes hjælp fremgår af kirk­ens regnskabsprotokol, hvor der står: “En tønde øl til Assing og Felding sognefolk, som udskar åen for kirken”.

Sdr. Felding Kirke Sdr. Felding Kirke dateres til 2. halvdel af 1100-tallet. Kirkens kor og skib er ligesom døbefonten holdt i romansk stil. Den romanske døbefont har en glat, halvkugleformet kumme og tovstav til den runde fod.

De oprindelige døre i skibets vægge er blændet af. Norddøren (mandsdøren) er afblændet­ med hvidkalket­ fyldning, mens syddøren (kvindedøren) er af- blændet med mursten. Over syddøren­ sidder en glat har nye skriftsteder fra 1959. På bagsiden af tavlen tympa­non, mens norddøren har en glat overligger. ses et billede af Kristus, der helbreder en blind mand Den nuværende indgang­ til kirken ligger i tårnet fra (1887). 1909, som vender mod vest. Kirkeklokken er uden in- skriptioner og stammer fra slutningen­ af 1400-tallet. På alteret står små, balusterformede alter­ ­stager i ba­ rok­stil. Degne­stolen er sengotisk, med gavle af gen- I skibet er to rundbuevinduer. Yderlige, men tilmurede, nembrudt bil­led­skærerarbejde. Præ­di­kestolen fra rundbuevinduer finder man mod nord og øst i koret. 1558 er ligeledes sengotisk med foldeværksfelter.­ Kirken har bjælkeloft, og væggene er delvist dækket med granitkvadre.­ Sdr. Felding Kirke 6 Alterbordet har paneler fra 1500-tallet. Altertavlen, 7280 Sønder Felding en lutheransk fløjtavle fra tidlig renæssance, er op- sat af Mogens Juel i 1575. I midterfeltet er et naivt Kirken er åben i dagtimerne. nadvermaleri fra midten af 1700-tallet, mens fløjene

På det grønne område foran kirken i Sdr. Felding blev 1. april 2009 afsløret en skulptur af Jørgen Pedersen med titlen ”En træmand” (se forsidefoto). Værket var betalt af Anna og Richard R. Nielsens Fond. Richard R. Nielsen var grundlægger af Jutlandia og senere Ra- tionel Vinduer. Ved broen over Skjern Å er opstillet en træskulptur af “Åmanden”, mens der på det nyrenoverede Laksetorvet lige oven for broen findes en skulptur af en springende laks.

Side 4 5 Sdr. Felding

Dagmar Bio Biografsalen Dagmar Bio Halmhuset I 2010 genåbnede Dagmar Bio i Bredgade 36 i Sdr. Omkring år 2000 afholdt Aaskov Kommune en række Felding, efter at have været lukket i 24 år. Biografen borgermøder omkring emnet ”Det gode liv i Aaskov åbnede første gang dørene for publikum 12. novem- Kommune”. Der blev nedsat en række lokale grupper, ber 1954 og kørte indtil 1986. Den første film, som som skulle arbejde med egne forslag til initiativer. Et blev vist i biografen, var ”Adam og Eva” med Son- af dem var anlæggelse af stier i den gamle Præste­ ja Jensen, Louis Miehe-Renard og Poul Reichardt i skov. Et andet initiativ bestod i at bygge et halmhus hovedrollerne. ved Præsteskoven. Biografen blev bygget af murermester Emil Kristian­ ­ Kommunen gav tilladelse til, at huset kunne byg­ges, sen og drevet som et familieforetagende med Emil hvor den gamle præstegård havde ligget, og kom- som ejer og sønnen Ejvind Kristiansen som operatør, munen stillede grunden til rådighed, forudsat at der mens resten af familien gik til hånde med rengøring, blev dannet en forening,­ som skulle stå for projekt­ billetsalg osv. I 1967 overtog sønnen biografen og et, og på betingelse af at institutioner vederlagsfrit omdøbte den fra SF Bio (Sdr. Felding Bio) til Dag- kunne bruge huset.­ Med bidrag fra forskellige fonde mar Bio, formentlig opkaldt efter hans kone Dagmar. brugte et hold højskoleelever to uger på projektet, Samme år udvidedes antallet af siddepladser til 156 under ledelse af Steen Møller. Eleverne nåede ikke fordelt på 16 rækker. at færdiggøre Halmhuset, men det blev efterfølgende­ fuldført af lokale frivillige. Med udbredelsen af videomaskiner i mange danske hjem kom biografens eksistens under pres, og den I Halmhuset, der er på ca. 60 km2, er der installeret blev tvunget til at lukke i 1986. I dag drives biografen brænde­ovn, borde og bænke. Der er ind­lagt rindende som en selvstændig forening med ca. 200 husstandsmedlemmer.

I den genåbnede biograf vises der stadig film, men repertoiret er nu udvidet med koncerter og andre kulturelle arrange- menter. På ”plakaten” har bl.a. været Rasmus Nøhr, Allan Olsen og Keld & Hilda Heick. Biografen har i dag plads til 130 gæster.

Dagmar Bio Bredgade 36 7280 Sdr. Felding

Tlf: 2117 9610 E-mail: [email protected] Halmhuset ved Sdr. Felding

Side 5 5 Sdr. Felding

Minds (1526 Myndz). Anlægget ved Drongstrup blev efter ønske fra den tidligere ejer, ”Birkebæk”, fredet i 1979. I 1997 opmålte Ringkøbing Amt anlægget, som ved hjælp af ca. 1.500 m kanaler og render kunne over­risle et areal på ca. 1,5 ha. Anlægget bliver ikke længere­ brugt til be­vanding, men området er åbent for besøg­ende til fods efter forudgående henvendelse på Drong­strupgård.

Ringkøbing­ Amts fredningsafdeling indgik for år til­ ba­ge en aftale med gårdejer Jacob Strøm Andersen, Tarp­vej 9, om at bevare et lille stykke engvandings­ Bålhuset med shelterpladser an­læg intakt ved Tarp. Ejeren holdt indtil for nylig over­rislingsanlægget i gang sommeren igennem, vand i huset, og et køleskab sørger for, at den med- så­­dan som det har været praktiseret siden 1872. Et bragte mad kan holde sig afkølet. Ved Halmhuset er engstyk­ke på 2-3 tdr. land beliggende lige ud til der opført et bål­hus med to shelters, som brug­ ­es flit- landevejen­ blev vandet regel­mæssigt, ind­til høslættet tigt af byens skole, SFO og børnehave. fandt sted omkring 1. juli. Efter nogle dages vanding skul­le engen tørre og græsset have varme i en uge el- Halmhuset kan bruges af alle kommunens­­­­ institu- ler to. Derefter blev der vandet igen nogle dage osv. tioner, mod at de betaler de faktiske omkostning­ ­­­er til Efter høslæt blev engen benyttet til afgræsning med vedligehold, lys og vand. Institutionerne i Sdr. Felding krea­turer, hvorefter de små render stod meget ty­de­ betaler et årligt kontingent til for­­­­e­ningen. De har selv lige ud over engen. Efter ejerens død er anlægget dog nøgle til hus­et og kan bruge det, når de vil. Hus­­et og efterhånden groet meget til. omgivelserne­ passes og ved­ligeholdes på frivillig ba- sis af Foreningen­­ Præsteskovens medlem­ ­mer. Halm- Anlægget ved Minds er stadig vandførende, men huset kan, mod betaling af driftsud­gifterne, lejes til er også svært at erkende i landskabet. Fra Skar- forskellige­ sammen­komster, som f.eks. børnefødsels- dage, men må ikke bruges til store fester. Kontakt­ op­lysninger for Foreningen Præsteskoven findes på www.sdrfelding.dk. Præsteskoven Præsteskoven ligger ved Halmhuset og har navn efter den gamle Sdr. Felding Præstegård, som lå her i ca. 175 år, indtil den blev revet ned i 1970. Den gamle præstegårdshave udgør nu en del af Præsteskoven, og enkelte steder kan man endnu se nogle af den gamle haves stauder. Den anden del af Præsteskoven gror vildt og har aldrig været under kultur. Væltede og ud­ gå­ede træer får lov til at ligge, hvor de er faldet, og danner grundlag for et rigt dyreliv med mange fugle og insekter. Vandingsengene ved Drong­ strup, Tarp og Minds

Mellem Skarrild og Sdr. Felding lå førhen utallige eng­vand­ingssystemer, som havde forbindelse­ til Skjern Å Nørrekanal. I dag er der kun rester efter tre af disse engvandingssy­stemer, ved henholdsvis Drong­strup (1498 Drongstrop), Tarp (1512 Torp) og Anlægget ved Minds – i baggrunden anes Skjern Å.

Side 6 5 Sdr. Felding rild–Sdr. Felding landevej­en nord for Skjernådalen­­­ har men et godt overblik over den for hedeegnen lidt særprægede bevoksning,­ der er opstået langs kanaldigerne. Den lette adgang til vand hele sommer- en igennem har givet mulighed for en frodig plantevækst.

Kanalen bliver hver vinter maski­ nelt oprenset for bundgrøde. Hvor vejen og kanalen løber tæt på hin­ anden, kan man flere steder se de gamle skodder til sidekanalerne, der oprindelig førte vand­et ud til over- rislingsanlæggene. Skodderne var normalt­ på 1, ½ eller ¼ fod. De gamle engvandingssy­ af­lastnings­kanalen i 2001 betød, at dele af anlægget stem­er er yderst sårbare, fordi en enkelt pløjning­ kan blev ødelagt, men man kan dog stadig se rester af det være nok til at slette alle spor af anlæggene. omfattende anlæg på engen.

Sdr. Felding-engen I forbindelse med etableringen af aflastningskanal- en blev der foretaget arkæologiske undersøgelser i Ved Sdr. Felding-engen lå et velbevaret,­ fredet eng­ et ca. 8.000 m2 stort område på Sdr. Felding-engen. vand­ings­anlæg indtil vinteren 2000-2001, hvor der Undersøgelserne afslørede arkæologiske levn, som blev etableret en aflastningskanal, som skulle forhind­ tidsmæssigt spænder fra Maglemosekulturen og helt re, at Skjern Å oversvømmede­ de lavere liggende dele frem til Middelalderen. af Sdr. Felding. Anlægget kunne i sin tid bevande­ ca. 4,4 ha og blev forsynet med vand fra en bikanal med Maglemose- og Kongemosebopladser forbindelse til Skjern Å Nørrekanal. En opmåling af (7.500-5.200 f.Kr.) anlægget viste, at dets grøfter og render havde en sam- Fundene fra Maglemose- og Kongemose-kulturerne let længde på ikke mindre end 3.500 m. Byudvikling­ dateres til perioden 7.500-5.200 f.Kr. Befolkningen i en i Sdr. Felding medførte dog, at bikanalen blev af­ denne periode bestod af jægere og samlere, som ud- brudt og anlæg­get taget ud af brug. Etableringen af nyttede åen og det omgivende land til fiskeri og jagt. Stenalderbefolkningen har ik­ ke været fastboende, men har formentlig lagt vejen forbi Sdr. Felding med jævne mellem- rum i deres jagt på føde. Denne jagt afspejles i de arkæologiske fund, som be­står af flækker, mikrolitter, skra­b­ere, stikler og økser. Førromersk Jernalder (100 f.Kr.-0) Der er ikke fundet boplads­ spor fra den Førromerske Jern­ alder, men gravfund på Sdr. Felding-engen viser, at der formentlig har ligget en sam- tidig jernalderlandsby­ i områ- Skjern Å slynger sig gennem den vestlige udkant af Sdr. Felding. det. Fundene stammer fra en

Side 7 5 Sdr. Felding

På østsiden af Skjern Å, over for bopladserne, lå rester­ne af to smedjer. De var anlagt i to grubehuse, hvoraf det ene målte 4,5 x 3,5 m. I smedjerne blev der foruden en mængde trækul fundet rester efter en esse og en ambolt. Derudover indeholdt smedjerne­ adskillige rester efter smedevirksomhed, såsom sme­ de­­­skæl, afklippede bronzestykker, smeltedråber og flere stykker brændt ler, som formentlig stammer fra smel­tedigler, støbeforme og lignende. Smedjerne er ene­stående i dansk arkæologi og var de første af deres art, som blev fundet i Danmark.

Sværd og spydspids fra Sdr. Felding-engen. Fundene Middelalder (o. 1100 e.Kr.) er udstillet på Herning Museum. I området er fundet et hus fra den tidlige del af Mid- perio­de, hvor ligbrænding var enerådende, og de to delalderen. Huset har haft lige vægge og en enkelt gravfund på eng­en består da også naturligt nok af række tagbærende stolper ned gennem midten. Huset urner med brændte knogler. I den ene grav var kun lå oprindelig helt ned til Skjern Å, men med tiden har bunden af urnen med brændte knogler be­va­ret. Den ålejet flyttet sig, så det nu ligger et stykke væk fra åen. an­den grav var bedre bevaret og indeholdt forskellige­ Nord for Sdr. Felding-engen er der fundet flere huse jerngenstande, ud over de brændte knogler.­ Efter kon­ fra samme periode. servering af jerngenstandene viste de sig at være vå­ benudstyr, som blandt andet bestod af spyd og sværd. Land Art – De fire hjertekamre

Yngre Jernalder og Vikingetid (500-1100 e.Kr.) De fire hjertekamre er et Land Art-værk af Marianne Jørgensen og ligger mellem åen og Præsteskoven. Fundene fra Yngre Jernalder og Vikingetid består af Hjerterne er hver især to meter brede og en meter både huse og smedjer. Fra den sene del af Jernalderen dybe. Hjerterne er formet af chaussésten, der ligger eller begyndelsen af Vikingetiden er der fremkommet som fordybninger i landskabet og forbindes af en sti. mindst seks huse. Det største af husene er ca. 9 m Tanken med hjerterne er, at de skal bruges. Det kan langt, men de resterende er noget mindre. Husene har være som opholdssted, som ”hule” eller som en slags let krummede vægge, som har holdt tagkonstruktion­ bord og bænke med et varmende bålsted i midten. en. I forbindelse med flere af husene er der bevaret Man må gerne lege på hjerterne, sidde i dem eller rester af hegnsforløb, som viser at bebyggelsen har måske bare betragte deres form i landskabet, forklarer haft en ganske lang levetid. kunsteren.

De fire hjertekamre ved Sdr. Felding

Side 8 5 Sdr. Felding

Marianne Jørgensen Marianne Jørgensen er uddannet billed- kunstner fra det Jyske Kunstakademi i 1985. Hun har siden arbej­­ det med installationer, skulptur, video og grafik og udstillet ad- skillige steder i ind- og udland. Gennem de sidste 20 år har hun skabt kunstværker med afsæt i jord, plant- er og landskab. Hun er meget optaget af rela­ tioner mellem men- nesker og af, hvordan vi be­væ­g­er os rundt i verden. Svanholm Sø Svanholm Sø Der er særligt tre emner, der er typiske for Marianne Jørgensens kunstneriske arbej­de. Det ene er hjem- Svanholm Sø ligger i et 20,4 ha stort naturskønt om- met og den intimitet og nærhed, der kendetegner­ be- råde. Selve søen er på 7 ha og ligger ca. 2 km syd grebet. Det behandler hun ofte gennem broderi eller for Sdr. Felding. På den 1,7 km lange sti rundt om strik. Det andet emne er markhaven, en stor mark i søen passerer man egekrat og fyrreskov. Området er tilknytning­ til hendes hjem, hvor hun be­arbejder jord­ et yndet fiskested, men husk vandtæt fodtøj i fugtige en, dyrker den eller eksperimenterer med forskellige perioder. Søen er nogle steder op til 5 m dyb, og på materialer i sammenhæng med landskabet. Det tredje de dybe steder er vandet iskoldt. Derfor er det ikke emne er mere politisk, hvor Marianne Jørgensen lader tilladt at bade i søen. aktuelle problemstillinger være omdrejningspunkt for sine projekter. I forbindelse med projektet ”Udeliv ved Svanholm Sø” er der bygget shelters, toilet, grill/bålplads­ Land Art er, fiske­rampe, skovlegeplads og lavet afmærkede naturstier ved søen. Projektet er udført som et samar- Land Art er betegnelsen for en billedkunstretning, bejde mellem LAG, Friluftsrådet, lokale foreninger der opstod i USA i slutningen af 1960’erne og be- i Sdr. Felding området, privatpersoner og Herning finder sig et sted mellem skulptur og landskabs­ Kommune. Som noget særligt har ca. 40 børn fra Sdr. arkitektur. I Danmark er der ikke andre, der arbej­ Felding Skole i mere end et år været entreprenører på der med en langsigtet strategi for at integrere Land de forskellige udfordrende og sjove legeinstallationer. Art i naturen, men Ringkøbing-Skjern og Herning Derudover har børnene hjulpet med formidlings- og Kommuner håber på sigt at kunne skabe en fast informationsskilte til de mange kommende besøg­en­ tradition omkring sammensmeltninger af natur og de ved Svanholm Sø. Land Artens kunstneriske bidrag. Historie “De fire hjertekamre” er et af fire Land Art-værker, Gravningen af brunkul i Svanholm-lejet startede efter der er opført i området omkring Skjern Å system­ udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939. Brunkullene,­ et. De øvrige er ”Hidden Islands” af Alfio Bon- som blev hentet op fra lejet, lå sine steder helt ned anno ved Bundsbæk Mølle, ”Prædikestolen” af til 14 meters dybde. Brydningen af brunkul fortsat­ Bjørn Kromann Andersen ved Kong Hans’ Bro og te helt frem til starten af 1960’erne, hvor import af ”Laksen” af Jørn Rønnau ved Skarrildhus. uden­landsk kul og koks udkonkurrerede den danske

Side 9 5 Sdr. Felding tørve- og brunkulsproduktion. Lejet var ejet af H. P. Krupsdahl, Sdr. Felding (1888-1965), som var en både flittig og nøjsom mand. Han begyndte med at hakke sten til vejmaterialer. Senere blev han grus- entreprenør og brunkulsfabrikant med brunkulslejer i Sandet, Kibæk og Svanholm. ”Tiden læger alle sår” Svanholm Sø er et godt eksempel på, hvordan et goldt brunkulsleje udvikler sig til et dejligt naturområde over en periode på 50 år. De engang så øde sandtipper­ er nu beklædt med lyng. Flere og flere fugle­ slår sig ned i området, og floraen er i konstant udvikling og fremgang. Flora og fauna I søen blomstrer den Gule Åkande, og langs søens bredder ser man Dunhammer og Brudlys. På de våde arealer finder man Spagnum, Kæruld, forskellige Star-arter og sågar den kødædende Soldug. På de sandede hedearealer Klokkelyng, Hedelyng, Revling og Enebær. Skoven omkring søen består af Egetræer, Birk, Rødel, Pil og nåletræer. Dyrelivet i området består af Rådyr, Ræv og Harer, men desværre også løsslupne Mink. Fug­lelivet omkring søen omfatter Dykand, Lappedykker, Isfugl, Rørhøns og Hejre. I skoven er der mejser, forskellige sangfugle og den Skovlegepladsen ved Svanholm Sø lille Fuglekonge, Danmarks mindste fugl. Brunkul Historie Brunkul består af døde planterester, som i iltfrie miljøer er blevet delvist omdannet til kul. Brunkul findes fortrinsvis i tertiære aflejringer, hvoraf de æld- ste er op til 60 mio. år gamle. De danske brunkul er Fiskeri dog noget yngre og er aflejret for 15-20 mio. år siden. I perioden 1. maj-30. marts er det tilladt at fiske Kullene er aflejret i lag af vekslende tykkelse (5 cm til ved Svanholm Sø på den strækning, Herning 8 m), som er adskilt af tertiære sand- og leraflejringer. Kommune ejer. Fiskeri er gratis, men kræver det obligatoriske fiskekort. Man må kun fiske langs I Kvartærtiden blev brunkuls-lagene dækket af tykke søbredden, dvs. ikke i waders, med net, ruser, morænedannelser, mens andre blev mere eller mindre­ redskaber, levende agn eller fra isen. Ved søen er blotlagt. Brunkul har højere brændværdi end træ og der en handicapvenlig fiskerampe, som bliver flit- tørv, men ofte kun den halve brændværdi i forhold tigt brugt. I søen er der: Aborrer, Gedder, Regn­ til stenkul. En væsentlig ulempe ved brunkul er, at de bueørred, Skaller, Søørred og Ål. Rovfisk skal har et stort indhold af urenheder, samt højt vand- og gen­udsættes af hensyn til balancen i søen, specielt aske-indhold. Derfor forurener afbrænding af brunkul store gedder. langt mere end stenkul og antages, på grund af det høje svovlindhold, at have medført betydelig skov­ Der er ligeledes gratis fiskeri i selve Sdr. Felding, død i Centraleuropa. langs sydbredden af åen. Se bilag med kort over strækningen i slutningen af dette afsnit. Fiskeri er Allerede i anden halvdel af 1800-tallet viste boringer, her tilladt i perioden 16. april-15. oktober. at der i Midtjylland findes lag af brunkul, i dybder

Side 10 5 Sdr. Felding

Svanholm Brunkulsleje, 1944. Foto: Sdr. Felding Lokalhistoriske Arkiv. indtil 30 m. Flere steder med lagtykkelser på op til et maskinelt. Brunkulslagene lå ofte under grundvands­ par meter. spejlet, hvilket betød, at der konstant skulle pumpes vand væk under gravningerne. Formentlig på grund af manglende teknik og infra­ struktur kom brydningen af de midt- og vestjyske Den tidlige brunkulsproduktion krævede enorme res- brunkulsforekomster først i gang omkring 1. Verdens­ sourcer i form af menneskelig­ arbejdskraft, ligesom krig, og fortsatte så med varierende styrke indtil det transporten til stationerne i Sdr. Felding og Troldhede sidste leje ved Fasterholt blev lukket i april 1970. i stor udstrækning blev besørget af hestekøretøjer. I Gravningen er sket i ca. 160 forskellige områder, med perioden efter 2. Verdens­krig dannede gravkøer, et samlet areal på ca. 3.000 ha. Heraf udgjorde de 15 transportører og store lastbiler en “sammenhæn- største lejer alene 2.000 ha, med Søby som det klart gende” kæde fra kullejerne til de kraftværker, hvor største med ca. 900 ha. brunkullene fortrinsvis blev anvendt.

Gravningen af brunkul er sket under meget forskellige Danmarks farligste arbejdsplads former – først med skovl og trillebør af brunkulsfore- Brunkulslejerne var uden sammenligning Dan- komster tæt på jordoverfladen, og senere med store marks farligste arbejdsplads. Ikke mindre end 101 specialmaskiner som kunne bryde ned til en dybde af mennesker døde som følge af ulykker i lejerne. 20 m. Dertil skal lægges de utallige mennesker, som blev Selv om man havde den teknologisk knowhow, fort- kvæstet og invalideret for livet. Jordskred var en satte den manuelle brydning af kul helt op til begynd­ ­ hyppig årsag til dødsulykker, men manglende sik- elsen af 1950’erne. Faktisk blev maskinel brydning af kerhed i forbindelse med gravemaskiner, transpor- kul forbudt ved lov i 1944, formentlig fordi man fra tere og lignende tog også mange liv. I mindelunden­ statens side ønskede kul af den højeste kvalitet. Man ved Søby-lejet er der rejst mindesten over de 57 mente, dette bedst kunne opnåes ved manuel bryd­ arbejdere, som mistede livet i dette leje alene. ning. Fjernelse af overjorden måtte dog godt foregå Side 11 5 Sdr. Felding

Indtil 2. Verdenskrig foregik gravningen mest i små domme. De større brunkulslejer er i et vist (mindre) lejer, hvor brunkullene lå tæt på overfladen. Her blev omfang ejet af institutioner og firmaer, eksempelvis der ikke stillet krav om reetablering af graveom­ ­ en borgerforening (Sdr. Resen-lejet), Carlsbergfondet råderne. Under og efter 2. Verdenskrig, hvor gravning­ (del af Nr. Vium-lejet) og tidligere brunkulsbrugere en efterhånden omfattede store arealer og resulterede (elværker) og entreprenører (Søby-lejerne). i store ændringer af landskabet, blev der i forbindelse med tilladelse til gravning stillet krav om reetablering Geologiske, biologiske og kulturhistoriske værdier af arealerne til landsbrugsjord eller om tilplantning. Brunkulslejerne er interessante ud fra et geologisk, biologisk og kulturhistorisk perspektiv. Geologisk Efter 2. Verdenskrig faldt produktionen af brunkul. set giver lejerne mulighed for at se interessante pro- Den blev dog senere genoptaget i fuldt omfang, som filer af sen-tertiære formationer, om end et rigtigt en følge af Suez-krigen i 1956 og de usikre forhold brunkulslag formentlig kun er umiddelbart synligt ét omkring energiforsyningen. I de følgende ti år blev enkelt sted. større områder gennemgravet både på Borris Øster- land, ved Høgsvig–Lindvig og ved Svanholm. Denne Det biologiske perspektiv omhandler de plantesam- periode afveg fra 1940’erne ved, at arbejdet var meka­ fund af laver, mosser og halvgræsser, som indfind- niseret i alle led. er sig spontant i de utilplantede dele af lejerne, og hvis art og sammensætning varierer efter jordbunds- Umiddelbart efter at gravningen, og dermed bort- forholdene. pumpningen af vand, standsede, steg vandstanden i lejerne, og der opstod over 700 større og mindre søer, De kulturhistoriske aspekter knytter sig til det økono­ som dækker i alt ca. 470 ha. Mange af søerne er dybe misk-sociale liv omkring brunkulsbrydningen, især og/eller sure, med begrænset plante- og dyreliv. Efter- under 2. Verdenskrig. Interessen for dette emne er sta- behandlingen af lejerne til landbrugsjord er gennem- dig meget høj i Midtjylland, ikke mindst på grund af ført i meget begrænset omfang, mens tilplantning af de minder og myter, som knytter sig til det klondyke- tidligere lejer er blevet foretrukket. miljø, der opstod i den nordlige ende af det, vi i dag kal­d­er Søby-området. Brun­kulstiden minder os om Oversigt over de aktuelle naturtyper i brun­ en spændende periode og et arbejde, som selv efter kulslejerne (Fra rapporten “Skov- og Natursty­ ­rel­ datid­ens forhold var usædvanligt hårdt og beskidt. sens interessevaretagelse i brunkulslejerne”, 2000) Nåleskov 1.500 ha 50% I økonomisk henseende har brydningen af brunkul i Søer 470 ha 16% det midt- og vestjyske område haft en markant betyd­ ning. Midtjylland, vest for den jyske højderyg, har af Overdrev 420 ha 14% både geologiske og historiske grunde været et relativt Løvskov 300 ha 10% fattigt område helt op til tiden omkring 2. Verdens­ Nøgne arealer 200 ha 6% krig. Brydning af brunkul var en indbringende for- Reetableret 120 ha 4% retning, der for mange betød flere penge mellem hænderne, end de havde været vant til. Areal af lejerne ved Skjern Å Nr. Vium 151 ha Høgsvig 107 ha Borris 62 ha Troldhede 57 ha Ejerforhold Af de 3.000 ha brunkulslejer ejes ca. 550 ha af staten. Det drejer sig om større eller mindre dele af lejerne i Søby, Haunstrup, Nr. Vium og Troldhede. Resten af brunkulslejerne er i privat eje.

De mange små og spredt liggende brunkulslejer lig- ger mest på og er dele af egentlige landbrugsejen- Svanholm Sø – et yndet udflugtsmål Side 12 5 Sdr. Felding

Shelterpladsen ved Svanholm Sø Overnatningsmuligheder Lægaard Ferie Vardevej 154 Sdr. Felding Camping og Hytteby 7280 Sdr. Felding Søndergade 7 Tlf. 9719 8328 Sdr. Felding Sdr. Felding Bed & Breakfast Henvendelse til Q8, Vardevej 51, Sdr. Felding Nørreallé 9 Tlf. 9719 8189 7280 Sdr. Felding E-mail: [email protected] Tlf. 9719 8459 Solhøj Efter aftale med Herning Kommune kan kanosejlere­ Mosegårdsvej 5 slå telt op ved campingpladsen. Der er også hytter 7280 Sdr. Felding ved campingpladsen. Man skal regne med at betale Tlf. 9719 9520 et mindre gebyr for overnatning. Primitiv overnatning Bed & Breakfast Shelter- og teltplads ved Svanholm Sø. Booking af Holmgårds Bed & Breakfast shelters via www.herning.dk. Faciliteter: grill-/bål- Skjernvej 136 pladser, handicaptoilet, fiske­rampe, skov­legeplads, 7280 Sdr. Felding diverse afmærkede naturstier på mellem 1 og ca. 2 Tlf. 2089 1890 km.

Cykelruter Kilder Olesen, Martin W.: 9000 års bebyggelse ved Sdr. Feld- Den nationale cykelrute 4 (Søndervig- ing. Midtjyske fortællinger 2005. København) passerer igennem Skjern Å-om- rådet, helt fra Arnborg til vest for Skjern. Fra Poulsen, Søren Toftgaard: 5 oplevelsesrige ture i det Skarrildhus går ruten ad Skov­bjergvej helt midtjydske landskab, 1991. til Vardevej ved Sdr. Felding. Hovedvejen krydses, og turen fortsætter mod vest ad Bjer- Trap Danmark, 5. udgave. gevej og Høgsvigvej (senere Lindvigvej) med Skov- og Naturstyrelsens interessevaretagelse i kurs mod Borris. brunkulslejerne. Intern rapport, september 2000.

Man kan i øvrigt finde inspiration til cykelture http://da.wikipedia.org hos Cyklistforbundet (www.dcf.dk) og på for- bundets nye ruteplanlægger http://cyclistic.dk­ www.sdrfelding.dk

Side 13 5 Sdr. Felding skestang fi sketegn. fi [email protected] - www.herning.dk skestang langs søbred- skeri. Bekendtgørelse fi fi ske med én Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Torvet, 7400 Herning, 96 28 28. fi skearter. fi er du velkommen til at skes på privat areal som er angivet med skiltning. skes med ruser net eller andre redskaber, kun 1 fi Fisk under mindstemålet genudsættes hurtigst muligt, genudsæt- skeri. Det vil sige, at du ikke skal købe dagkort, men kun have det skeri på kommunale arealer i Svanholm Sø sketegn. fi fi Ifølge loven skal alle personer mellem 18 og 65 år have et sk, specielt store gedde skal i videst muligt omfang genudsættes af fi sketegn.dk. 1. maj - 30. marts Fisketegnet kan købes på postkontorer, turistbureauer, campingpladser eller www. fi Mindstemål: ning bidrager til at sikre bestanden af Regler for fredningstider og mindstemål Her henvises til Ministreret for fødevarer – landbrug og om mindstemål og fredningstider. www. fvm.dk Særfredninger og lokale aftaler • Rov • hensyn til balancen i søen. Der må ikke • pr, person. Der må ikke fi den på strækningen i pilens retning. Herning Kommune er lodejer ved denne sø, hvor der er fri fi obligatoriske Fisketegn: Gratis

Side 14 5 Sdr. Felding sketegn. fi [email protected] - www.herning.dk skeri. Bekendtgørelse fi skes med agn eller fi ske på strækningen langs vand- fi skearter. fi skeriregler for Skjern Å ) samt lo- fi Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Torvet, 7400 Herning, 96 28 28. er du velkommen til at ( bekendtgørelse om særlige Fisk under mindstemålet samt laks genudsættes hurtigst muligt, skeri ved Sdr. Felding - Skjern Å-systemet fi Ifølge loven skal alle personer mellem 18 og 65 år have et sketegn.dk. være uden modhager. uden modhager. duftstoffer på enkelt krogstørrelse 12 eller mindre kroge. skeri. Det vil sige, at du ikke skal købe dagkort, men kun have det obligatoriske sketegn. Regler for fredningstider og mindstemål Her henvises til Ministreret for fødevarer – landbrug og om mindstemål og fredningstider. ( www. fvm.dk ). Særfredninger Fisketegnet kan købes på postkontorer, turistbureauer, campingpladser eller www. fi Mindstemål: genudsætning bidrager til at sikre bestanden af løbet i pilens retning. Herning Kommune ejer denne strækning, hvor der er fri fi fi Fisketegn: 16. april ­ 15. Oktober kale aftaler for området. 1. Laks er fredet. 2. Forbud mod brug af rogn og rejer. 3. Der må kun bruges én krog på linen (enkelt, dobbelt eller trekrog), som skal 4. Fiskeri med naturligt agn eller duftstoffer er kun tilladt på cirkelkroge 5. Dog må der anvendes andre krogetyper, når Gratis

Side 15 5 Sdr. Felding [email protected] - www.herning.dk Herning Kommune, Natur og Grønne Områder, Torvet, 7400 Herning, 96 28 Velkommen til Svanholm Sø

privatejet. Der er opsat skilte med pile, der viser, hvor du må fiske. Der må kun fiskes med stang, og der ikke fiskes i april måned på grund af, at gedden er fredet. Mindstemål og fredningstider skal overholdes. Større gedder skal i videst muligt omfang Svanholm Sø - historie Svanholm Sø er en gammel brunkulssø. Grav - ningen af brunkul startede i 1939. Brunkullene blev hentet op fra lejet helt ned til 14 meters dybde. Gravning efter brunkul var ikke helt Projekt ”Udeliv ved Svanholm Sø”. De nye faciliteter er anlagt i forbindelse med projektet ”Udeliv ved Svanholm Sø”, som er et samarbejde mellem LAG, Friluftsrådet, lokale foreninger i Sdr. Felding området, Fri fiskeri i søen Der må fiskes langs bredden af søen, med undtagelse af den nordlige ende som er genudsættes af hensyn til balance i søen. Der er mulighed for at fange gedder, aborre, ørreder, skaller samt ål. Projektet er finansieret med støtte fra: ufarligt. Der blev gravet brunkul på stedet frem til starten af 1960’erne. Her begyndte importen af udenlandsk kul og koks, der som brændsel afløste de danske brunkul og tørv. De bakker, der ligger rundt om søen, er materiale fra Svanholmlejet. Søen har tidligere fungeret som put and take sø, og derfor er der endnu en lille bestand af ørreder. Sdr. Felding Skole, private personer samt Herning Kommune. Projektet omfatter shelters, toilet, grill/bålpladser, fiskerampe, skovlege- plads samt afmærkede naturstier. Projektet blev færdig marts 2012.

Side 16 Seværdigheder langs Skjern Å

6 Nr. Vium og Troldhede 6 Nr. Vium og Troldhede Nr. Vium og Troldhede

Vorgod Å ved Nr. Vium Nr. Vium del af sognet fi ndes det højeste punkt, Rishøj, som lig- ger 76 moh. Der er ingen naturlige søer i Nr. Vium og Nr. Vium (Wiim 1330-48) er en landsby med ca. Trold hede sogne. Efter brunkuls- og tørvegrav ning, 225 indbyggere (2011), fordelt på omkring 125 hus- især under de to verdenskrige, er der dog opstået fl ere stande. Byens alder fortaber sig i historiens mørke. kunstige søer i de gamle grave. Kirken (o. 1200) og de mange arkæologiske fund i Nr. Vium sogn viser, at mennesker har holdt til i om- Troldhede rådet de sidste ca. 11.000 år. De ældste arkæologiske fund stammer fra Jægerstenalderen, nærmere beteg- Troldhede (1881) har ca. 670 indbyggere (2011) og net Maglemosekultur. er en meget ung by, som først opstod efter etablering- en af jernbanen mellem Herning og Skjern i 1881. En anden indikation på, at Nr. Vium har en historie, Før anlæggelsen af banen var området stort set ube- som strækker sig langt tilbage i tiden, er stednavnet. boet. Den nærmeste gård, Damgård, lå ca. 750 m Vium er sammensat af ”Vi”, som betyder helligt sted mod nordøst, men ellers var området præget af øde eller helligdom, og ”um” som betyder hjem eller be- hedestrækning er og vådområder. byggelse. En mulig tolkning af navnet er ”gudernes hjem” eller ”helligdom”. Navne med um-endelse er Troldheden, som har lagt navn til byen, lå ca. 1.500 ofte af fællesgermansk oprindelse og dateres til Jern- m øst for det, som skulle blive til stationsbyen Trold- alderen (400 f.Kr. eller tidligere). hede. Udover jernbanen var brydningen af brunkul, navnligt under 1. og 2. Verdens krig, den væsentligste Sognet gennemskæres af fl ere åer og bække. Den årsag til, at Troldhede med tiden udviklede sig til et største å i sognet er Vorgod Å, som løber fra nord mod landsbysamfund. sammenløbet med Skjern Å i syd. I den østlige og sydlige del af sognet fi nder man Von Å, som danner Det første stationsanlæg ved Troldhede var meget be- grænse mod Troldhede og Assing sogne. I den østlige skedent og bestod af en stationsbygning, et varehus, Side 2 6 Nr. Vium og Troldhede

© Kort og Matrikelstyrelsen en perron og et sidespor. Efterfølgende anlagde man i I dag står de tilbageværende stationsbygninger tomme 1897 et privat sidespor, som Hedeselskab et brugte til og er meget forfaldne. I de senere år har man arbejdet afl æsning af mergel. med to løsningsmodeller for den gamle station. Den ene går ud på, helt at nedrive bygningerne, mens man I 1917, under 1. Verdenskrig, oplevede Troldhede en i den anden arbej der på at renovere stationen og bruge kraftig opblomstring, dels som følge af brunkulsgrav- den i kulturelt øjemed, til glæde for byens borgere. ning og dels som følge af etableringen af privatba nen Hvad løsningen bliver, er uafklaret på nuværende Troldhede-Kolding-Vejen. I de følgende år var der en tidspunkt (2012). omfattende trafi k med brunkul fra statens lej er mellem Troldhede og Nr. Vium. Produktionen af brun kul blev dog udkonkurreret af import af uden land ske stenkul kort efter krigens ophør, og i 1924 nedlagde man det sidespor, som var anlagt ud til lejerne. Som følge af brændstof- manglen under 2. Ver dens krig oplevede Trold- hede dog en ny storhedstid.

Selv om der med tiden voksede en lille by op omkring stationen, blev stationsanlægget ef - terhånden reduceret til samme beskedne om- fang, som det havde ved anlæggelsen af jern- banen i 1881. Første skridt i den retning var nedlæggelsen af privatbanen til Kolding i 1968, og i 1973 blev Troldhede nedgraderet fra station til trinbræt. Troldhede Station anno 2012

Side 3 6 Nr. Vium og Troldhede

kirken af daværende sognepræst P. Eller i 1916.

Altertavle Altertavlen er en trefl øjet tavle med korinthiske søjler. Den bærer nav netrækket J. Poulsen og date- res til 1697. I 1926 planlagde man at udskifte tavlen og inddrog i den forbindelse Nationalmuseet. På bag grund af museets undersøgelser be stemte man sig for at restaurere den oprindelige bemaling fra 1697, som i midterfeltet viser den første nad ver. Over billedet er et citat fra 1. Kor. 11, 26: “Saa ofte som i æde af dette Brød, og dricke denne Nr. Vium Kirke Kalck, da skulde i forkynde HERRENS død”. Nr. Vium Kirke er en såkaldt ”kullet” kirke, dvs. en kirke uden tårn. Byggestilen er romansk, hvilket da- Under billedet fortsættes med de efterfølgende skrift- terer den til slutningen af 1100-tallet. Kor og skib er steder (1. Kor 11, 27-29): ”Hvert menniske prøve opført af granitkvadre på en sokkel med skråkant. sig selff og æde saa af dette brød, og dricke af denne Kirken er ombygget, men nogle af de oprindelige, kalck. Thi hvo som æder og dricker uværdeligen, han rundbuede vinduer er stadig bevaret. æder og dricke sig (til Domen?), der med hand icke gjør forskiel om HERRENS Legeme”. Lidt utraditionelt er den oprindelige ”mandsdør” i skibets sydvæg afblændet, hvorimod norddøren I sidefelterne ses Moses til venstre med lovens tavler, (kvindedøren) er bevaret, men dog stærkt ombyg get mens man til højre ser Kristus med en jordklode i sin (1941). Våbenhuset er opført af granitkvadre og mun- hånd. Under afbildningen af Moses ses første del af et kesten. Byggestilen er gotisk, så huset kan dateres til skriftsted fra Joh. 1, 17: ”Loven er given ved Mosen”. slut ningen af Middelalderen. Skrift sted et forsættes under afbild ningen af Krist us til høj re: ”Nåden og Sandheden er blefven ved Jesum Efter Reformationen i Kristum”. Øverst på al teret ses en ”sol” med guds - 1536 overgik ejerskabet af navnet: ”JHVH” skrev et kirken til Kronen. I 1710 på hebræisk. (muligvis 1711) blev kirk- en solgt til Christen Søren- Døbefont sen, Bramminggård, og Døbefonten er af granit forblev i privat eje indtil med arkademotiver og me nighedsrådet overtog bånd slyngninger og stam- den i 1912. mer li ge som kirken for- mentlig fra slutningen af Alter 1100-tallet. Dåbsfadet af Alteret består af en granit- tin er skænket af davæ ren- kvader, som er dækket af et de kirkeminister J. Sønde- renæssancepanel fra slut- rup og hustru i 1955. På ningen af 1500-tallet. På væggen over døbefonten alteret står to messinglyse- hænger et ældre dåbsfad af stager fra 1600-tallet og i messing. Fadet er uden in- midten en syvarmet lyse- skriptioner, men menes at stage, som blev skænket til Altertavlen i Nr. Vium Kirke være lavet i 1847.

Side 4 6 Nr. Vium og Troldhede

Prædikestol I 1904 blev det bestemt at bygge en Prædikestolen er udført i barokstil og ny kirke i Troldhede, hvilket betød at dateres til 1632. Den er forsynet med Nr. Viums sognegrænse skulle fl yttes hjørnehermer (dyderne), som danner længere mod vest. Det blev derfor ramme om billedløse arkadefelter. Lyd- foreslået at fl ytte Nr. Vium Kirke over himlen blev udskiftet i 1937 og er en på vestsiden af Vorgod Å, så den kom til kopi af en ældre himmel. at ligge mere centralt i det nye sogn. En ansøgning om statstilskud til fl ytning af Stolene i koret kirken blev dog afslået, og i de følgende I koret fi ndes to gamle stole, som ind- år forfaldt den yderligere. til 1898 stod i skibet som henholdsvis præs te- og degnestol. Stolen i sydsiden I 1910 var kirken så forfalden, at den har muligvis oprindeligt været præste- måtte lukkes, og de næste halvandet år stol. Den har en fyldning, som bærer Spor af restaureringen blev gudstjenesterne afholdt i skole- årstallet 1585 sammen med initialerne i 1986. bygningen. Ejeren af kirk en, Hotelejer HGJ, som formentlig henviser til Hr. Grønlund i Skjern, blev ved retten dømt Gregers Jensen, der var præst i kirken indtil 1602. I til at istandsætte kirken, og i maj 1911 begyndte ar- stolen er en lille træskål, der formentlig blev brugt til bejdet. Hvornår den nyistand satte kirke blev indviet, den del af offeret, som tilfaldt degnen. vides ikke nøjagtigt, men i november 1912 synes forholdene omkring kirken normaliseret. Kalkmalerier Under 2. Verdenskrig var kirken tæt på at blive lagt i I forbindelse med restaureringen af kirken i 1986-87 ruiner. Natten mellem 4. og 5. maj 1942 udkæmpede stødte man på fragmenter af ældre kalkdekorationer. tyske og engelske fl yvemaskiner et luftslag over Nr. Ved den tilmurede mandsdør var et genindvielseskors, Vium. I kampens hede udløste de engelske bombe- og i korets østgavl rester efter en baldakin. Maleri- maskiner deres bombelast. To sprængbomber og erne var dog i så dårlig forfatning, at en restaurering fl ere brandbomber traf kirkegården og beskadige de ikke var mulig. kirkens nordmur og våbenhus. En af brandbomber ne antændte derudover kirkeloftet. At kirken ik ke blev Kirkeklokken fuldstændig ødelagt skyldes formentlig, at graverpar- Indtil 1931 hang kirkeklokken ved kirkens østgavl, ret T. og Chr. Lauridsen observerede bombningen og men blev derefter fl yttet til en klokkestabel i den straks slog alarm. vestlige del af kirkegården. Kirkeklokken bærer en latinsk inskription: ”Anno Domini 1329 Paulus me Efter den dramatiske episode gennemgik kirken en fecit”, hvilket betyder ”I det Herrens år 1329 lavede større restaurering, hvor blandt andet kirkens blytag Poul mig”. blev fornyet. Manglen på bly gjorde dog, at taget ikke fi k den reglementerede tykkelse. Derfor Forfald, 2. Verdenskrig og blev blytaget atter fornyet i forbindelse restaurering med en hovedrestaurering af kirken i 1986-87. Op gennem 1800-tallet er der gen- tagne gange be mærk ninger, i de gamle Bjørslev Plantage synsprotokoller, om at kirken var i me- get dårlig stand. I 1820’erne påpegede Bjørslev ligger lige midt imellem Her- man, at loftet over alteret var åbent, og ning og Skjern, umiddelbart nord for at der mang lede ruder i nogle af vin- Troldhede. Fra Troldhede kører man duerne. Manglerne blev påpeget over nord ud ad Nr. Viumvej. Kort efter par- for kirkens ejere, som indimellem var kerings pladsen ved Kulsøen drejer man meget tilbageholdende med at udbedre til højre ad Bjørslevvej og fortsætter ca. dem. I nogle tilfælde måtte man faktisk 3 km. På vejen her passerer man de seks true med indberetning til Kancelliet, før nye, 150 m høje vindmøller, som blev de blev udbedret. Nogle af de seks nye vind- taget i brug i sommeren 2012. møller ved Troldhede. Side 5 6 Nr. Vium og Troldhede

Udsigt over Ulvedalen. Bjørslev Plantage ligger i den østlige del af Nr. Vium en mulighed for en lille ekstra indkomst ved at sælge sogn og er den største plantage i sognet. Før tilplant- tilhugne sten til mange af de broer, som blev anlagt i ningen af Bjørslev Plantage begyndte i 1893, blev Vestjylland i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen området kaldt Bjørslevknuden. Plantagen har et areal af 1900-tallet. på knap 500 ha, hvoraf hovedparten er nåleskov (317 ha). Omkring 15 ha er løvskov, mens den resterende Chr. Dalgas beskrev i 1897 området som et smukt del udgøres af heder og vådområder. område med mange kæmpehøje, hvorfra man har en stor slået udsigt. Kammerherre og hofjæger mester Landskabet ved Bjørslev er meget kuperet og gen- Hans R. Juel (1859-1923), Hverringe, der i be gynd el- nemskæres af dybe smeltevandsslugter. Det kuperede sen af 1890’erne købte området ved Bjørslev, udbrød landskab er, ligesom resten Skov bjerg Bakkeø, skabt under et besøg på stedet: ” Det forekommer mig kun under den forrige istid, Saale istiden, som sluttede for at være synd at tilplante disse prægtige lyngbakker.” ca. 130.000 år siden. Området har formentlig aldrig været opdyrket, hvorfor der mange steder ligger store kampesten spredt rundt om i terrænet.

Enkelte sten er blevet gravet fri, og nogle af dem har spor efter tilhugning. Andre steder vidner huller i jorden om, at sten igennem tiden er blevet fjernet. De bortkørte sten er i fl ere tilfælde blevet fjernet af landmænd, som så En af de mange gravhøje i Bjørslev Plantage. Side 6 6 Nr. Vium og Troldhede

Naturpleje Vandrerute Der er afmærket en ca. 2,5 km lang vandrerute i Uden pleje ville hedearealerne og vådområderne i plantagen, med start ved p-pladsen på Bjørslevvej. Bjørslev Plantage med tiden springe i skov. For at Folder med kort kan hentes fra Ring kø bing-Skjern und gå dette, lader man arealerne afgræsse med kvæg, Komnunes hjem meside, www.rksk.dk hvilket holder opvæksten af buske og træer nede. Dette bliver dels gjort for at bevare den natur, som Ruten går bl.a. gennem slugten Ulvedalen, og knytter sig til heden og vådområderne, men også for følger man grusvejen på den lille af stikker, der er at besøgende fortsat kan nyde områdets fl otte land- angivet på kortet, kommer man til en lille sø, der er skabsformer. opstået i for bindelse med grav ning efter brunkul. Engarealerne langs Von Å har formentlig været brugt • Du er velkommen i naturen. som græsningsarealer for bøndernes husdyr lige siden • Naturen må gerne betrædes, men træd varsomt. oldtiden. I 1920’erne sendte bønderne syd for Von Å • Der vil være et skilt ved p-pladsen, som viser deres kvier på sommergræs i mosen. Før kvierne kom når skoven er lukket pga. jagt. på græs blev de vejet, så man kunne se, hvor meget • Hunde må ikke medtages fra maj til septem- vægt de havde taget på, når de blev hentet ind igen ber, hvor køerne har kalve. Undgå at gå ind i om efteråret. Vægtforøgelsen blev brugt som grund- køernes indhegning. lag for, hvor meget man skulle betale ejeren af plan- tagen for brugen af arealet. Ikke desto mind re tilplante de han store dele af om- rådet med Bjergfyr, Rød- og Ædelgran. Administra- I nyere tid har man også brugt malkekvæg i forbind- tivt blev Bjørslev Plantage lagt ind under Birkebæk else med naturplejen, men det er man gået væk fra, Skovdi strikt, som var anlagt af Hedeselskabet. da køernes yvere blev angrebet af fl uer, myg og an- dre insekter. I stedet er man gået over til at afgræsse I dag ejes plantagen af Skov-Sam, som er et anpartssel- områderne med Limousine-kvæg, som er langt mere skab be stående af pensionskasser (Pen-Sam) og Hede- modstandsdygtige, men til gengæld også noget mere selskabet. Området forvaltes af HedeDanmark A/S, aggresive. som er en underafdeling af Hedeselskabet. Bjørslev Plantage er fortsat præget af nåleskov, men er efter- Tørvegravning hånden ved at blive udskiftet med løvskov. Under 1. Verdenskrig var Brændselsnævnet (omtrent der samme som vore dages Energiministerium) på Føvdal Mose udkig efter alle former for brændsel i Kongeriget. I Føvdal Mose, som ligger centralt i Bjørslev Planta ge, Bjørslev blev der startet en forsøgs-tørvegravning''. bliver på de ældste matrikelkort kaldt Fokdal Mose. Gravningen udviklede sig til en hel industri, der først Hedeselskabet havde i 1917 fået tilladelse til at starte sluttede i 1960'erne. Nogle steder er der en mose industriel forsøgstation i mosen bort gravet op til 7 meter dynd. Gravene og ville der for gerne for pagte områd et af kan være bundløse – så prøv ikke at gå ejeren Hans R. Juel. Anmo dningen blev derned. afslået, men i stedet tilbød Juel, at Hede- selskabet kunne købe hele Bjørslev Plan- Dania dyrehave tage for 100.000 kr. Dania dyrehave vest for Bjørslev Plan- Samme år blev der oprettet et aktiesel- tage har taget navn efter briketfabrikken skab, A/S Bjørslev Plantage, som overtog Dania, som førhen lå i området. I den ca. mosen. Hedeselskabet var medaktionær. 60 ha store dyrehave er der udsat Mu- Selskabet gravede tørv i mosen frem til fl oner, som hører til de ældste fåreracer, 1921, hvorefter produktionen blev ind- man kender til. I modsætning til alminde- stillet. Via et tipvognsspor blev tørvene lige får har Mufl oner hår i stedet for uld. fragtet til Statsbanens spor mellem Kibæk En fuldvoksen Mufl on vejer 30-40 kg og og Troldhede. Selv om der blev gravet har et utroligt skarpt syn, hvilket adskiller mange tørv i mosen, især under 1. Ver- dem fra f.eks. rådyr, der ser ret dårligt. denskrig, blev projektet aldrig den øko- Det skarpe syn gør, at de ofte er et van- nomiske succes, som man havde håbet på. skeligt, men yndet mål for jægere. Side 7 6 Nr. Vium og Troldhede

Der er stadig spor efter brunkulsgravningen ved Nr. Vium.

Dyrehaven er, på grund af krybskytteri, normalt fortrinsvis efter de brunkuls forekomster, som lå tæt lukket for gæster, men det er muligt at lave aftale om på jordoverfl aden. Gravningen i disse lejer krævede besøg med ejeren Bertel Jensen, tlf. 9719 4137 eller store ressourcer i form af menneskelig arbejdskraft, 2027 7990. da arbejdet foregik med skovl og trillebør. Senere, da man begyndte at udnytte de dybere liggende forekom- Brunkulslejerne ved Nr. Vium ster, foregik gravningen ofte med store specialmaski- og Troldhede ner. I de dybe lejer foregik gravningen under grund- vandsspejlet og forudsatte derfor, at der konstant blev Allerede i 1868 beskrev E.M. Dalgas tilstedeværelsen pumpet vand væk under gravningerne. af brunkul i nærheden af Nr. Vium. Fundet blev gjort i en åbrink ved Vorgod Å. De første forsøgsboringer Transporten fra lejerne til stationerne i Sdr. Feld- efter brunkul blev foretaget i samme område i 1893. De ing og Troldhede blev i begyndelsen besørget af tyske borefolk, som stod for undersøgelserne, fandt et hestekøretøjer og senere også lastvogne. På station- 2,5 m tykt brunkulslag 8-14 m nede og yderligere et erne blev kullene omlæsset på jernbanevogne, som lag med en tykkelse på 1 m nogle meter længere nede. derefter fragtede dem ud til aftagerne. Senere anlagde Efterfølgende boringer ved Skærbækgård og Fiskbæk Statsbanerne sidespor ud til fl ere lejer, hvorfra små i begyndelsen af 1900-tallet afslørede ligeledes fore- lokomotiver med tipvogne kørte kullene ind til sta- komster af brunkul. Undersøgelser af kullenes brænd- tionen. værdi viste dog, at en industriel udnyttelse næppe var rentabel i forhold til import af billige tyske og britiske Efter 2. Verdenskrig faldt produktionen af brunkul, stenkul. men den blev øget igen i slutningen 1950’erne, i forbindelse med Suez-krigen i 1956 og den deraf følg- Da Danmark blev afskåret fra import af de uden- ende usikkerhed i energiforsyningen. Denne periode landske energikilder under 1. Verdenskrig, be gyndte afveg fra 1940’erne ved, at arbejdet var mekaniseret i man derfor igen at kigge efter and re energikilder, alle led, hvor gravkøer, transportører og store lastbiler som kunne dække det nationale behov. En af disse dannede en “sammenhængende” kæde fra kullejerne var de vestjyske brunkul. Til at begynde med gik man til kraftværkerne, som var hovedaftagere af kullene. Side 8 6 Nr. Vium og Troldhede

Udvindingen af brunkul fortsatte med varierende Brunkul styrke helt indtil 1970. Der blev udvundet kul i ca. 160 forskellige lejer, som tilsammen havde et areal på Brunkul består af døde planterester, som i ilt- ca. 3.000 ha. Heraf udgjorde de 15 største lejer alene frie miljøer er blevet delvist omdannet til kul. 2.000 ha. Søby-lejet var klart det største, med et areal Brunkul fi ndes fortrinsvis i tertiære afl ejringer, på ca. 900 ha. hvoraf de ældste er op til 60 mio. år gamle. De danske brunkul er dog noget yngre og er afl ejret Kulsøen for 15-20 mio. år siden. Kullene er afl ejret i lag af vekslende tykkelse (5 cm til 8 m), som er adskilt “Statens gamle leje” af tertiære sand- og lerafl ejringer. I Kvartærtiden Kulsøen nord for Troldhede er resterne af et gammelt blev brunkulslagene dækket af tykke morænedan- statsligt brunkulsleje på 61 ha. Lejet var et "reserve- nelser, mens andre blev mere eller mindre blotlagt. leje," som kun blev brugt, når de privatejede lejer Brunkul har højere brændværdi end træ og tørv, ikke kunne følge med efterspørgslen på brunkul. Le- men ofte kun den halve brændværdi i forhold til j et blev anlagt i 1917 og fungerede frem til begynd- stenkul. En væsentlig ulempe ved brunkul er at de el sen af 1920’erne, hvorefter det blev lukket ned. I har et stort indhold af urenheder, samt højt vand- for bind else med brændselsmanglen under 2. Verdens- og aske-indhold. Derfor forurener brunkul langt krig genåbnede man lejet, som derefter blev kendt un- mere end stenkul og antages, på grund af det høje der betegnelsen ”Statens gamle leje”. Når lejet kørte, svovl-indhold, at have medført betydelig skovdød beskæftigede det 75-100 mand, som ofte kom lang- i Centraleuropa. vejs fra. Mange af dem bosatte sig midlertidigt i om- egnen, ofte under meget primitive forhold. På grund til Troldhede af de mange tilrejsende arbejdere havde Troldhede i Sta tion med brunkulsperioden et ofte meget pulserende liv. Lejet hes tevogn eller var i drift fra 1941 til 1948, og alene i perioden 1941- last bil, hvor de 46 hentede man omkring 345.000 ton brunkul op af blev læsset på det. jernbanevogne. Sen ere anlagde Som reserveleje var man interesseret i, at det hurtigt Statsbanerne et kunne startes op, når behovet meldte sig. Derfor blev sidespor ud til store mængder overjord og sand fjernet, så der kun lejet, hvor små lokomotiver med tip vogne kørte kul- var 0,5-1 m jord ned til kullagene. I alt regner man lene ind til stationen. Inden kullene kunne bringes ud med, at ca. 2 mio. m3 overjord blev fjernet og kørt til forbrugerne, skulle de vejes, så man kunne afregne væk. Herefter var man klar til at opgrave kullene med med ejeren af lejet. Afregningen foregik pr. ton kul, håndkraft og dampgravemaskiner, når situationen og betalingen lå i perioden omkring 2. Verdens krig på krævede det. I begyndelsen blev brunkullene kørt ind 1 kr. pr. ton.

Kulsøen ved Troldhede

Side 9 6 Nr. Vium og Troldhede

Tipvogne læsses med kul ved Nr. Vium. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Herning. Efter lukningen af lejet i 1948 begyndte et stort ar- stenkul. Brunkullene fra Nr. Vium blev kvalitetsmæs- bejde med at reetab lere området. Et tiltag i denne for- sigt anset for nogle af de bedste danske kul. Grunden bind else var op rettelsen af Ør ken arboretet (se neden- til dette prædikat var, at de bestod af en høj andel for). I 1983 fi k området status som vildtreservat. Det af ”store” kul, der var meget efterspurgte til fyring blev dog ophævet igen i 2004. I dag ejes hovedparten i komfurer og kakkelovne – de såkaldte hushold- af det gamle leje af Naturstyrelsen, mens et mindre ningskul. are al i sydenden af lejet er i privat eje. Efter udbrudet af 2. Verdenskrig lavede staten i Brunkulslejerne ved Nr. Vium marts 1940 kontrakt med private entreprenørfi rmaer om udvinding af kul i lejet. Henover vinteren var to De første brunkulsgravninger i Torvig-lejet blev på- damp gravemaskiner, en span dekæde-gravemaskine begyndt under 1. Verdenskrig og fortsatte indtil 1922, og ikke mindre end syv damplokomotiver travlt be- hvorefter det blev lukket ned på grund af manglende skæftiget med at fjerne overjord, og i sommeren 1941 efterspørgsel, som følge af import af udenlandske var kullene klar til op tagning. I mellemtiden var der anlagt et sidespor fra Troldhede Station forbi ”Statens Danmarks farligste arbejdsplads gamle leje” og vid ere til lejet i Nr. Vium. I alt blev der Brunkulslejerne var uden sammenligning Dan- udvundet 216.070 ton kul i lejet, inden det blev lukket marks farligste arbejdsplads. Ikke mindre end 101 ned i 1943. Samme år åbnede Ingeniørfi rmaet W.T.K. mennesker døde som følge af ulykker i lejerne. et leje ved Nr. Vium, hvorfra der i perioder blev ud- Dertil skal lægges de utallige mennesker, som vundet 400 ton om dagen. blev kvæstet og invalideret for livet. Jordskred De sidste store lejer ved Nr. Vium blev åbnet i 1947 var en hyppig årsag til dødsulykker, men mang- af ingeniør K. Kolman og fungerede i 2-3 år, inden lende sikkerhed i forbindelse med gravemaski- afsætningsvanskeligheder betød, at lejet blev lukket. ner, transportere og lignende tog også mange liv. I mindelunden ved Søby-lejet er der rejst mindesten I 1951 skete der, på grund af faldende import af udenland- over de 57 arbejdere, som mistede livet i dette leje ske stenkul, en kort opblomstring af kulproduktionen ved Nr. Vium. Det varede dog kun et par år, hvorefter Side 10 6 Nr. Vium og Troldhede afsætningsmulighed erne faldt igen, og det ene le- je efter det andet blev lukket.

Det sidste leje ved Nr. Vium var drevet af Ernst Kristensen A/S og blev lukket i 1955. Tilsammen dækkede brunkulslejerne ved Nr. Vium et areal på ca. 150 ha, med et anslået udbytte på omkring 150 mio. ton kul. Brydning- en af brunkullene gav i perioder arbejde til fl ere hundrede mand. Det far- lige arbejde betød, at 12 mennesker miste de livet i lejerne og mere end 100 Tidligere brunkulsleje ved Nr. Vium arbejdere kom til skade i arbejds ulykker. udvindings områderne, enten til landbrugsjord eller med til plantning af arealerne. Re etablering til land- Tilplantning af de gamle lejer brugsjord blev kun gennemført i meget begrænset omfang. I stedet foretrak man ofte at tilplante mange Før 2. Verdenskrig foregik udvindingen af kul for- af de tid ligere lejer. trins vis i små lejer, hvor brunkullene lå tæt på over- fl aden. Gravningen i disse lejer betød som regel kun I de nedlukkede brunkuls lej er opstod der over 700 mindre ændringer og ødelæggelser af det oprindelige stør re og mindre søer med et samlet areal på ca. 470 landskab. ha i de gamle lejer. Søerne er i mange tilfæld e ret dybe og ydermere også sure, hvilket betyder at plante- og De store lejer, som blev oprettet under og efter 2. Ver- dyre liv et i dem er begrænset. denskrig, resulterede derimod i meget store forand- ringer og ødelæggelser af landskabet. Af samme De gamle brunkulslejer er interessante i geologisk grund stillede man derfor krav om restaurering af og biologisk forstand, fordi det visse steder er muligt Løn og hjemmelavede pengesedler betød, at man i Torvig brunkulsleje Arbejderne i brunkulslejerne havde en begyndte at udstede sine egne “pen- grundløn, som var på samme niveau ge sedler”, som kunne bruges som som almindelige ufaglærte arbej- skille mønt. dere. Derudover arbejdede de på ak- kord og fi k ekstrabetaling efter, hvor Pengesedlerne var lavet af små pap- meget kul de kunne grave. Akkord en stykker, som havde en værdi af 50 og de lange arbejdsdage betød dog, at øre. Papstykkerne var nummeret og lønnen langt oversteg en almindelig forsynet med fi rmanavn, samt under- arbej derløn. skrift af lejets leder, Jensen Pedersen. De kunne ikke bare bruges i lejet, Efter 1. Verdenskrig var der ikke kun men blev også anset som gyldigt be- mangel på brændsel, men også på en ta lingsmiddel rundt om på egnen. lang række andre importvarer som Blandt andet kunne man betale med f.eks. de metaller, som man brugte til sed lerne i billetlugen på Troldhede fremstilling af mønter. Møntmanglen Sta tion.

Side 11 6 Nr. Vium og Troldhede at erkende sen-tertiære profi ler, og busk- og træarter. I dag ejer Natursty- fordi de giver indblik i, hvordan mos- relsen og Carlsbergfondet hver ca. 50 ser, laver og halvgræsser spon tant ha af de tidligere brunkulslejer. indfi nder sig på utilplantede arealer. Derudover har le j er ne mange land- Ørkenarboretet skabelige, kulturhistoriske og frilufts- værdier, blandt andet som yndede ud- I ”Statens gamle leje” ved Trold hede fl ugtsmål. iværksatte Dr. C. Syrach Larsen fra arboretet i Hørsholm et stort til plant- De første forsøg med tilplanting af et ningsprojekt, som skulle undersøge tidligere brunkulsleje blev foretaget i forskellige udenlandske planters evne det gamle Risdal-leje, efter brydning- til at klare sig i de barske forhold i en stoppede i starten af 1920’erne. De det tidligere brunkulsleje. Ud over næste forsøg med tilplantning af blev planternes overlevelsesevne var målet iværksat af H. Thaysen i 1938. For også at undersøge deres værdi som at få det bedste resultat mente Thay- føde kilde for vildtbestande, bier og sen, at arealerne skulle tilplantes med andre bestøvende insekter. Sitka- og Rødgran, hvorimellem man plantede kvælstofproducerende plant- Det praktiske arbejde med tilplant- er som Blå Lupin, Gyvel, Kælling- nings projektet blev ledet af Syrach tand og Seradelia. Thaysens arbej de Larsens assistent, forstkandidat G. var helt enestående, så i dag fi nder Schlätzer (1924-2005), som i en år- man stadig plantager med gran-, løv- og frugttræer i række gennemrejste uvejsomme egne i hele verden, de lejer, som han tilplantede. for at fi nde egnede arter til projektet. I alt indgik henved 400 for skellige og eksotiske plantearter i for- Alt i alt fremtræder områderne idylliske og smukke søget. Man ge af dem kunne dog ik ke klare til værel- med fl ere store søer, uden de farlige og stejle skrænt- sen i ufrugtbare sandtipper. På trods af dette er der er, som ofte kendetegner de tidligere brunkulslejer. stadig rige mulig heder i Ørkenarboretet for at opleve Thaysens arbejde var banebrydende og skulle sene- en mængde træ- og buskarter, der normalt ikke fi ndes re sætte rammerne for den lov, som i 1958 pålagde i det danske landskab. brunkuls pro du centerne at reetablere de tidligere brunkulslejer. For sin indsats med tilplantning blev Kigger man godt efter, kan man i det tidligere brun- Thaysen gjort til Ridder af Dannebrog i 1963. kulsleje fi nde arter som Masurbirk (Betula pendula), Sortgran (Picea mariana), forskellige arter af Rhodo- Nr. Vium-lejerne dendron som Azalea (Rhododendron subgenus Pent- anthera) og Mose post (Rhododendron Allerede i 1945 overdrog staten et tomentosum), Amerikanske Blåbær- areal på 30 ha til Jagtfonden. Året ef- buske som f.eks. Højbusk Blåbær ter påbegndte Hedeselskabet en til- (Vaccinium corymbosum), Tulipan- plantning af området, for at begrænse træer (Liriodendron tulipifera), Skarn- føgningen af sand og kulstøv, som var tydegran (Tsuga heterophylla) og til stor gene for naboerne. På grund af Kinesisk Bjergthe (Gaulteria procum- fornyet efterspørgsel af brunkul blev bens). Derud over er der også sjældne arbejdet indstillet, men genoptaget danske arter som Femradet Ulvefod igen i 1950. Manglende bevillinger (Lycopodium annotidum) i lejet. betød dog, at arbejdet ikke blev gjort færdigt. På kortet (fra Naturstyrelsens folder om Kulsøen og Ørekenarboretet) er I årene 1958-1961 erhvervede Carls- der markeret en række punkter, som bergfondet ca. 50 ha af lejerne ved Nr. viser nogle af de steder, hvor man kan Vium, som de efterfølgende 4-5 år blev se et udvalg af de mange specielle træ- tilplantet med en mængde forskellige og buskarter, der fi ndes i området. Tulipantræer

Side 12 6 Nr. Vium og Troldhede

Carl Syrach-Larsen (1898-1979) var forstmand og arboretforstander. Han var foregangsmand og inspirator for bevaring og praktisk udnyttelse af træernes genetiske egenskaber og ydede især en pionergerning i forbindelse med forædling af skov- træer. Medstifter af Dansk Dendrologisk Fore- ning, Skovhistorisk Selskab (formand 1953-1964) og Fonden for Træer og Miljø og initiativtager til oprettelsen af Jagt- og Skovbrugsmuseet.

D: Lidt væk fra stien i nordlig retning kan man se en lille holm af Alminde lig Tulipantræ (Liriodendron tulipifera). Den er naturligt hjemmehørende i USA. Disse er hentet i Michigan.

E: Her ses forskellige arter af Rhododendron.

F: Hold øje med skovbunden. Ved det te punkt ses en forekomst af Femradet Ulvefod (Lycopodium an- notidum) en naturligt hjemmehørende, men relativt sjælden karsporeplante.

G: Her ses Mosepost (Rhododendron tomentosum), en lille buskart i Rhodo dendron-slægten. Syd herfor fi ndes yderlig ere to arter af Rhododendron.

Botaniske interessepunkter H: Her ses endnu en af de nord ame rikan ske blåbær- arter. Kommer man i det tidlige forår, er det interes- A: Ved dette punkt står man i kanten af en bevoksning sant at iagttage, at de forskellige arter af Ame rikansk bestående af Papirbirk (Betula papyrifera). Papirbirk- Blåbær har forskellige udsprings tidspunkter. Dette er en er beslægtet med vore hjemmehørende birkearter, et ud tryk for tilpasning til forskelligt kli ma. men stammer fra USA. I: Her ses, midt mellem store blåbærbuske, en fore- B: Langs med stien fi ndes her et forsøg med forskel- komst af Småbladet Rhododendron. Denne blomstrer lige arter af nåletræer. Man kan blandt andet fi nde tid l igt på foråret (medio april). Tsuga (Tsuga heterophylla), på dansk også kaldet Skarntydegran, og man kan fi nde Sortgran (Picea J: Her ses en lille fore komst af Kinesisk Bjergthe. mariana), der ligeledes stammer fra Nordamerika. Det er muligt at få guidede ture i området, efter nær- mere aftale med Bertel Jensen på tlf. 9719 4137. Er C: Her ser man en bestand af Højbusk Blåbær (Vac- cinium corymbosum) fra Montreal, Canada.

Sikkerhed i de gamle brunkulslejer I gamle brunkulslejer som Kulsøen er det vigtigt at udvise forsigtighed under færdsel. I områder, hvor jorden er omgravet, kan der ske udskridninger. Især tæt på vand bør der udvises forsigtighed. Den sydlige og østlige bred har aldrig været omgravet, og her kan man færdes uden risiko. De øvrige bred- der bør man ikke færdes på. Al færdsel sker på eget ansvar.

Side 13 6 Nr. Vium og Troldhede

Den grønne sø man i besiddelse af et gyldigt fi sketegn, kan man fi ske fra de blot lagte jordlag skaber lav pH-værdi og giver gratis i søen i perioden 1. marts til 31. august. søen sit specielle grønne udseende. På grund af den lave pH-værdi lever der ingen fi sk i søen. Kulsøen og ”Den grønne sø” I Ørkenarboretet ligger to søer, Kulsøen og ”Den Området omkring Kulsøen og Ørkenarboretet er lige- grønne sø”. Kulsøen adskiller sig fra de fl este af de ledes en vigtig fuglelokalitet, hvor man kan opleve søer, som er opstået i de gamle brunkulslejer, ved at Grønspætte (Picus viridis), Fuglekonge (Regulus være næsten pH-neutral. Årsagen til dette er, at man regulus) og se Krikænder (Anas crecca) i hurtig fl ugt efter lejets lukning i 1940’erne ledte Von Å ind igen- over søen. Derudover lever der en lang række in- nem søen. Tilløbet fra Von Å betyder, at mange fi sk sekter ved søen, som f.eks. Dukatsommerfugl (Lycae- og smådyr kan klare sig i søen. Se nedenfor for mere na virgaureae), Kålsommerfugl (Pieris napi), Mo- information om Von Å. saik guldsmede (Aeshna cyanea og Aeshna grandis), Stor Kejserguld smed (Anax imperator), Pragtnym- Den grønne sø er karakteristisk for de søer, der opstår fer (Calop teryx splendens og Calopteryx virgo), i gamle brunkulslejer. Svovl- og metalforbindelser Grøn Smaragdlibel (Cordulia aenea) og Vandnymfer (Enallagma cyathigerum og Pyrrhosoma nymphula). Blandt de krybdyr, som lever i Ørkenarboretet, kan næv n es Snog (Natrix natrix) og af pattedyr Brud (Mustela nivalis). Publikumsfaciliteter Efter nedlæggelsen af vildtreservatet er brunkulslejet ved Kulsøen blevet bynær skov for Troldhede by. I lejet har man anlagt stier, opholdsarealer, madpakke- hus, grillplads og opsat informationstavler, så publi- kum kan nyde det naturskønne område.

Omkring Kulsøen og Ørkenarboretet fi ndes et varie- Madpakkehuset ved Kulsøen ret stiforløb. Stierne er alle markeret med røde pæle Side 14 6 Nr. Vium og Troldhede eller markeringer på træerne. En af stierne går rundt n e betød, at der blev skabt bedre fysiske vandløbs- om Kulsøen, som opstod efter at bortpumpningen forhold med mange fi ne gydestræk ning er. af grundvandet ophørte, da lejet blev lukket. Ruten rundt om søen er ca. 2,5 km lang. I 2012 påbegyndte Herning og Ringkøbing-Skjern Kommuner et naturgenopretningsprojekt af Von Å, Von Å som forventes afsluttet sidst på året. Projektet, som Von Å har en længde på ca. 10 km fra den dannes er blevet støttet med 2,1 mio. kr. af Den Euro pæ iske – i sammenløbet mellem Harreskov Bæk og bække Fiskerifond og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug fra vådområderne i Favs Mose, Momeng og Følpyt og Fiskeri, går ud på at give Von Å sine gamle slyng- – og til udløbet i Vorgod Å. I årtusinder fl ød åen frit, ninger tilbage. men i 1870’erne blev den, ligesom utallige andre åer I alt bliver en strækning på 8,5 km mellem Kibæk i Vestjylland, reguleret i forbindelse med anlæg gelse Rensningsanlæg og Toudal Fiskeri genslynget. For- af engvandingskanaler. målet med projektet er at begrænse næringsstofud- ledning og skabe optimale be tingelser for fi sk og plan- I 1900-tallet blev åen yderligere reguleret i forbin- t er i Von Å. Vandstanden i åen hæves med 80-90 cm, delse med etablering af dambrug ved Toudal og hvilket betyder, at der bliv er skabt våd områder langs brunkulslejet ved Trold hede. Efter nedlæggelsen af åen, som ad naturlig vej vil redu cere udledningen af brunkulslejet i slutningen af 1940’erne blev Von Å kvælstof. I alt regner man med, at genslyngning en vil ført igennem lejet, hvorved Kulsøen blev skabt. kunne reducere kvælstofudledning en i Ringkøbing Fjord med 12 ton kvælstof om året. Omlægninger af Von Å Omlægningen af Von Å ind igennem Kulsøen havde Kilder nogle uheldige konsekvenser. Mødet mellem åen og Milthers, K. 1941: Systematisk Eftersøgning det stillestående vand i søen resulterede i kraftige af Brunkul. Geografi sk Tidsskrift, Bind 44. sediment-afl ejringer ved indløbet til søen. Derudover Nr. Viumbogen: rids af sognets historie. 1999. blev der påvist en stor dødelighed af ungfi sk af ørred- er (smolt), som trak fra vandløbet og ud mod havet. Trap Danmark 5. udgave Den høje dødelighed skyldtes, at fi skene enten blev www.mobmus.dk forsinket og/eller, at en stor del blev ædt af gedder og www.denstoredanske.dk fugle. www.sti.dk/Brunkul/index.htm I efteråret 2001 gennemførte det gamle Ring købing Amt derfor en omlæg- ning af Von Å ved Kul- søen. Formålet med om- lægningen var at skabe en ny vandfordeling mellem åen og søen. Omfor delingen af vand - et skulle sikre en fort- sat høj vandkva li tet i Kulsøen, begrænse af- lejring af sediment og ok kerfor bindelser på sø- bunden og højne overle- v el sesprocenten af den ørredsmolt, som trak ned gennem Von Å. I forbind- else med omlægningen af åen etablerede man fl ere nye åslyngninger før og efter søen. Slyngninger- Von Å passerer dambruget ved Toudal. Side 15 Seværdigheder langs Skjern Å

7 Hoven 7 Hoven Hoven

Haven bag museet i Hoven.

Hoven by bl.a. kvindehøjskole og pogeskole (en privat forskole for børn mellem 6 og 9 år). Dette område vurderes til Hoven (1297 Hoglen, 1330-48 Hofne) er en landsby i at have særlig høj kulturhistorisk og kulturmiljømæs- Vestjylland med ca. 260 indbyggere (2011), der ligger sig værdi. 19 kilometer nordvest for Grindsted og 21 kilometer­ sydøst for Skjern. Byens navn stammer fra Middel­ Hoven Kirke alderen og betyder "Gudehov" – altså et helligsted.­ Stednavneforskeren Peter Gammeltoft mener, at sted­ Den lille kirke ligger smukt, hvor åen krydser lande- navnet Hoven kan føres tilbage til Jernalderen. At vejen. Den består af romansk kor og skib fra omkring Hoven utvivlsomt har rødder langt tilbage, vidner de år 1200. Våbenhuset er noget yngre end kor og skib. mange gravhøje i området om. De skal formentlig da- Tårnet fra 1961 har afløst en tagrytter fra 1874, der teres til Sten- og Bronzealder. atter havde en lille forgænger. En tagrytter er et lille tårn med spir, som har været placeret på kirkens tag. Forfatteren Salomon Frifelt kaldte Hoven for “en oase i hedens ørken”. I ældre tid var Hoven et trafikalt Skibet er bygget af granitkvadre med skråkantsokkel. knudepunkt, der forbandt byerne Vejle, Tarm/Skjern, Den øvre del af koret er bygget af rå kampesten, Ringkøbing og Kolding. De gamle vejforløb kan sta- mens den nederste del, hjørnerne og området om- dig følges i bybilledet. kring vinduerne ligeledes er bygget af granitkvadre. Den neder­ste del af koret har skråkantsokkel ligesom Byens naturlige samlingspunkt ligger omkring kirk­ ­ skibet. Den sydlige dør (mandsdøren) er i brug, mens en, præstegården, vandmøllen og skolemiljøet med den nordlige dør (kvindedøren) er tilmuret. Over

Side 2 7 Hoven

© Kort og Matrikelstyrelsen

Side 3 7 Hoven

Altertavle Altertavlen nævnes første gang i 1766, hvor pastor Bang i en indbe­ret­ning skriver, at: ”Alter­ et er meget smukt malet, men me­get katolsk”. En inskription un­der tavlens midterfelt lyder: ”Jeg farer op til min Fader og ed- ers Fader, og til min Gud og eders Gud. Joh. 20, 17. “

Midterfeltet, som har forgyldt bag- grund, er forsynet med en udskåret Kristus-figur omgivet af fire engle på vej mod himmelen, hvor Gud Fader med skæg og krone venter ham. Neden for Kristus ser man de Hoven Kirke 12 apostle. nord­døren ses den smalle overligger fra døren ind- muret. Af oprindelige vinduer ses et i nordmuren og Det øverste venstre sidefelt viser Marias bebudelse, et i østgavlen af koret. Den oprindelige korbue med mens det nederste venstre sidefelt viser Simeons vel- profile­rede kragbånd er bevaret, men noget afrettet. signelse af Kristus-barnet i templet. Det mærkelige Loftet i skibet er lavet af bjælker. Kirken gennem- ved det nederste felt er den cisterciensermunk, som er gik en restaurering i 1874, hvor murene blev forhøjet, til stede ved velsignelsen, da de første munkeordner nye vinduer indsat, nyt tagværk blev rejst og to fag først blev grundlagt ca. 500 år senere. bygget til i den vestlige ende. I det øverste højre felt ser man Josefs og Marias for- Døbefont lovelse, mens man i det nederste højre felt ser Marias Den romanske døbefont af granit er formentlig sam- møde med Elisabeth. I den katolske kirke har Maria tidig med kirkens kor og skib, dvs. fra omkring år en helt særlig status, så når Maria­ optræder på alle fire 1200. Tidligere var døbefonten dækket af et trælåg, si­­detavler, und­ ­er­støtter det past­or Bangs iagttagelse­ som hang i en jernkæde. Gruben i døbefonten er om, at al­ter­tav­­­­l­en er af katolsk­ op­rind­else. Altertavlen i dag dækket af et dåbsfad i messing. Fadet blev i 1905 skænket til kirken af højskoleforstander K. Kristensen og bærer inskriptionen:

”Døb, genfød dem, Herre from dybt i Livets Kilde – Lader da små Børn kom- me til mig. Matt 19, 14 – Aldrig de til Død og Dom sig fra dig forvilde – Minde om min kære afdøde hustru Karen Marie Kristensen, f. Jensen. Houen den 11/3 1865-1905 K. Kristensen.”

Altersølv Alterkalken er fra omkring år 1600. Den er udstyret med en knop og udsmykket med et acantusblad. De svære renæs- sance-alterstager er samtidige med alter­ ­­ kalken.

Side 4 7 Hoven er blevet restaureret i 1876 og igen i det andet, at han skulle yde en pas- 1905. sende erstatning til kirkerne.

Prædikestol Hoven og Sdr. Omme var et fælles Prædikestolen er fra omkring år pastorat indtil 1908. Hvornår det 1600, men kraftigt ændret. Den blev fælles pastorat opstod er uvist, men restaureret i 1876 og fremtræder nu det er formentlig senest ved Refor­ med fem blåmalede felter. På det ma­tionen i 1536. Den første fælles midterste felt er der anbragt et relief præst, som man kender navnet med Kristus på korset. Over felterne på, er hr. Jacob, som boede i Sdr. står der skrev­et: ”Salige er de, som Omme. Efter 1908 blev Ho­ven et hører”, og nedenunder: ”Guds ord selvstændigt pastorat, med Ilderhede beva­rer det”. I de tomme felt­er har som annekskirke. I den forbindelse der muligvis også siddet relieffer. I blev der bygget en ny præstebolig hvert fald har Herning Museum nog­le plumpe og nai­ umiddelbart vest for Hoven Kirke. ve relieffer, som angiveligt skulle stamme fra Hoven Kirke. Reliefferne forestiller Isaks ofring, kobber­ Den første præst, som flyttede ind i den nye præste- slangen i ørkenen, bebudelsen, korsfæstelsen, op­ bolig, var A.P.F. Blinkenbjerg. Om Blinkenbjerg stand­­elsen og Kristus som gartner. fortælles det, at den dag han ankom til Hoven, var vej­ret meget varmt. Præsten var ankommet med tog Kirkeklokke til Ølgod og var fortsat videre til Hoven på ”apost­ Den gamle kirkeklokke antages at stamme fra Nord­ lenes heste” (gående). Da dagen var varm og vejen italien og dateres til den sidste halvdel af 1200-tallet. tør, var det en tørstig og ret beskidt præst, som ankom Hvor­dan og hvornår klokken er havnet i Hoven, ved til Hoven. man dog ikke. Klokken er blandt de ældste klokker i landet, som endnu bruges. Den nye kirkeklokke fra Han gik ind ved den første gård og bad om noget at 1985 er støbt af A. Paccard fra Annecy i Frankrig. drikke. På grund af præstens noget miserable for- Klokken er skænket af H. og G. Hansen og bærer ind- fatning troede folk på gården, at den fremmede var skriften: ”Klokken slår, tiden går, troen på ordet sin en vagabond. Gæstfriheden var stor på denne tid prøve står; er det faldet i hjertemuld, overstår det vel i Vestjylland, så noget at drikke og et stykke mad vinterkuld, bærer sin evighedsfrugt”. kunne vandringsmanden godt få. Da husbonden var oppe i alderen og havde ondt i ryggen, bad han Orgel den fremmede tage lidt brænde med ind i køkkenet. Hoven Kirke fik sit første orgel i 1902. Den første Præsten blev bænket ved køkkenbordet, og konen ret­ organist var K. Kristensens datter Karen Alvilda. I te­de an med en bid brød. 1961 blev der installeret et nyt orgelpulpitur og orgel. Org­let var dog ikke så godt som forventet, så i 1987 Snakken gik under spisningen, og på et tidspunkt fik kirken igen et nyt orgel, bygget af P. Brun og søn. sagde husbonden: ”Jeg kan da ikke forstå, sådan en ung mand ikke søger arbejde i stedet for at gå på lande- Fortællinger om Hoven Kirke vejen”. Præsten havde svært ved at holde masken og Den første præst, som nævnes i forbindelse med Hov- svarede med et lunt glimt i øjet, at han lige havde søgt en, er Provst Niels fra Mors. Han levede­ i 1200-tallet, og fået embedet som præst for Hoven og Ilderhede mens Danmark endnu hørte under den katolske kirke. kirker. Så kan det nok være, der skete noget. Døren Om provsten boede i Hoven er usikkert, da han ejede til storstuen blev slået op, og der blev straks fyret op flere kirker rundt om i landet. under kaffekedlen. Hoven Kirke På et tidspunkt i slutningen af 1200-tallet henvendte Nørre Grenevej 1 han sig til paven i Rom. Pave Bonifacius svarede 6880 Tarm tilbage i 1297 og fortalte provsten i entydige vend- inger, at han for det første ikke havde fået lov til at Tlf. 7534 3052 købe kirkerne og nyde indkomsterne af dem og for Kirken er åben for alle i dagtimerne.

Side 5 7 Hoven

Fra venstre Højskolebygningen fra 1878, derefter en tilbygning til højskolen fra 1893 og yderst pogeskolen, som er bygget i 1904. På billedet til højre Kirkeskole-bygningen fra 1880.

Hoven Kvindehøjskole Vinterlærerinder De kvinder, som blev uddannet i Hoven, blev kaldt Hoven Kvindehøjskole var ikke en almindelig vinterlærerinder, fordi de som regel kun blev ansat højskole. I virkeligheden var det et privat lærerinde­ ­ for én vinter ad gangen. De skulle undervise de små seminarium, som havde til formål at uddanne kvinder elever, mens degnene underviste de større. I sommer- til at undervise de mindste elever i datidens almue­ halvåret, perioden fra maj til november, gik de store skoler i Vestjylland om vinteren. Højst usædvanligt elever kun i skole én gang om ugen, så i den periode i en tid, hvor uddannelse fortrinsvis var rettet mod kunne degnen selv klare undervisningen. mænd, og kvindens plads var foran ”kødgryderne”. Uddannelsen varede et år, fra november til november. I mange egne af Vestjylland blev der drevet skole Skolen var formentlig den eneste af sin art i landet og på denne måde helt frem til 1950’erne, hvor de nye fungerede fra 1891 til 1926. centralskoler gjorde det muligt at undervise elever­ ne hele året rundt. I Hoven foregik denne form for Det nøjagtige antal lærer­inder, som blev uddannet på undervisning i den gamle ”Kirkeskole”, som er fra Kvindehøjskolen, er uvist, men antager man, at der i 1880, helt frem til 1957. I den gamle skolebygning, gennemsnit blev uddannet 25 pr. år i de 35 år, skolen som ligger over for kirken, er der i dag indrettet en eksisterede, når man op på ca. 875 lærerinder. skolestue anno 1957.

”Den vestjyske skoleforordning” Den skoleform, som førhen blev prak- tiseret i de tyndt befolkede vestjyske egne, går under betegnelsen ”den vest­­­jyske skoleforordning” eller hjæl­ pe­­skoler, omgangsskoler eller bi­sko­ ler. Biskolernes oprindelse kan føres tilbage til Skoleloven af 1814. Skoler­ ne hav­de hverdagsundervisning i vin­ ter­­halvåret og undervisning en halv til en hel dag om ugen i sommer­halvåret.

Til undervisning i biskolerne antog man ofte begavede unge drenge. In­ d­en drengene begyndte at undervise, gennemgik de en prøve hos den lokale provst, for at vise om de besad de nød- Elever fra Kvindehøjskolen ved Mølledammen, o. 1911. vendige kundskaber. De skulle:

Side 6 7 Hoven

1) Læse tydeligt og på en måde, som kan fastholde elevernes opmærksomhed. 2) Med egne ord kunne redegøre for Luthers Katekismus og Lærebogen i Religionen. 3) Kende de fire regnearter og reguladetri. Skrive pænt og tydeligt på grammatisk godt dansk. Synge de almindeligste­ salmer rigtigt og med en ren tone.

Hoven Sogn Landsby- museum og Lokalarkiv

Museet har til huse i Kirkeskolen og Hoven Kvinde­højskoles bygninger fra 1880, som Skolestue anno 1957 ligger centralt i byen over for Hoven Kirke. Kirkeskolen funge­rede som skole indtil 1957. På det med alskens kemikalier, elektriske armaturer og en lille torv foran skolebygningerne er rejst en mindesten stensamling. Centralt i museet ligger den gamle spi­ over højsko­lens grundlægger, Kristian Kristensen. se­sal, med adgang til ”lærerværelset”, degnestuen. I de tilstødende rum finder man køkken og bryggers. Museet fungerer i dag både som lokalhistorisk arkiv, landsbymuseum og ”medborgerhus”. Lokalarkivets Museets første sal er indrettet med udstillinger om formål er at modtage/indsamle og registre materiale, Hjemmeværnet, gammelt værktøj, husgeråd, sko­­ såsom fotos, avisudklip, begivenheder, persondata, le­­­bøger og sågar en udstilling med historisk dame­ bygninger, landskaber og alt vedrørende Hoven Sogn. un­dertøj. I et tilstødende værelse til dameunder­ tøjs­­udstillingen har man forsøgt at genskabe de Museet indeholder et bredt spektrum af effekter, som læ­­­rerstuderendes pigekamre. har tilknytning til området. Her finder man en meget fin skolestue, som den må have set ud i 1957. Her er alt I den østlige ende af bygningen lå skolens stald med fra originale pulte og oplysningstavler til blækhuse, plads til to heste, to køer med ungkvæg og et par grise. skrive­tavler, grifler og skoletasker.se Mu­ ­et rummer I stalden kan man stadig se den oprindelige indde­ også en im­ponerende samling af gamle skolebøger. ling af båseskillerum, samt en bred vifte af forskelligt I et tilstødende rum til skolestuen er ”fysiklokalet” håndværktøj.

Bag ved mu­seet ligger den hyg­ ge­­lige museums­have. Ha­vens træ­­er blev oprin­ ­delig plantet af højskolefor­stan­d­er Kris­t­ ensen og udgør i dag en dej­­lig plet ned til Hoven Å/Simmel- bæk. På pladshen er afholdes bl.a. sankt­hans­­fester for byens borgere.

Museet og arkivet bliver drevet af frivillig arbejdskraft og mod- tager kun et beskedent offentligt tilskud­ på 3.000 kr. om året. Derud­over bidrager kommu­ nen med det ydre­ vedligehold af museumsbygninger og mu­ Nogle af lokalarkivets frivillige i gang med at registrere samlingerne. se­ums­have. Side 7 7 Hoven

gerningen hos Kristensen. I 1877 steg antallet af unge elever til syv, og Kristensen antog en hjælpelærer. Året efter oprettedes Hoven Højskole.

Oprindeligt var Kristensens hensigt nok at oprette en almindelig højskole, men mange af højskoleeleverne­ blev efterfølgende vinterlærere, og enkelte tog også­ provste­eksamen. Der var ingen eksamen ved skole­ ­ årets afslutning. Elevtallet vekslede mellem 20 og 30, som alle kom fra omegnen, dvs. Esbjerg-,­ Varde- og Ølgod-egnen.

I slutningen af 1880’erne begyndte der også at melde Et lille udvalg af museets imponerende samling af sig piger til højskolen. Pigerne blev uddannet til at gamle skolebøger. under­vise de mindste klas­ser og til under­vis­ning i hånd­ger­ning for de ældste klas­ser. I no­vember 1891 Hoven Sogns Landsbymuseum og Lokalarkiv overgik høj­skolen til ude­lukkende at undervise kvind­ Bredgade 8, Hoven er. Tilslutningen­ blev hurtigt så stor, at skolen måtte 6880 Tarm udvides. Året efter blev der tilføjet en ny bygning, med lærerværelse, gymnastiksal og en mønster­ ­klas­se, Formand: Herluf Pedersen, tlf. 7534 3189. hvor lærer­eleverne kunne få praktisk erfa­ ­ring. Åbningstider på Lokalarkivet: Ved siden af skolegerningen enga­ ­gerede Kristensen Anden mandag og sidste mandag i hver måned sig i plantnings-sagen.­ En af hans første gerninger, fra kl. 14-15, eller efter aftale med bestyrelsen. efter at være kommet til Hoven, var at plante 75 træer i sin have. I de følgende år stod han bag en lille plante­ Mindesten og kendte skole ved Tirsbjerg og tilplantning af en plantage på Hoven-borgere syv tdr. land vest for Hoven Mølle. I 1872 fik han arran­geret Hedeselskabets opkøb af de to Påbølgårde, Kristian Kristensen (1841-1918) som senere skulle blive til Påbøl Plantage. Kristian Kristensen blev født i et lille hus i Sdr. Omme Kristensen blev udnævnt til dannebrogsmand (Dbm.) sogn (o. 1330 Oom) i 1841. Han mistede sin far som og blev ved sin aftrædelse som folkeskolelærer i 1906 lille, så moderen var enlig forsørger. Hans første skole­ belønnet med Fortjenst­medaljen i sølv (F.M.) af kon­ tid var meget ensformig. Man begyndte dagen med seils­­­præsident I.C. Christensen.­ salmevers, derefter religion i 1½ time, mens resten af formiddagen gik med læsning i Hjorts ”Børneven”.­ Han kom ud at tjene som seks-årig og vogtede gæs til han var ni, derefter vogtede han 200 får til han var 14 år. Efter konfirmationen tog han arbejde­ på Fyn, men vendte året efter tilbage til Sdr. Omme.

Et efterfølgende ophold på Chr. Kolds højskole i Dalby på Hinds­holm skulle få stor betydning for Kristen­sens skolesyn. Efter høj­s­koleopholdet blev han huslærer hos en købmand, hvor han også startede en friskole ud fra den Kold­ske tankegang. I efteråret 1861 tog han på seminariet i Jelling,­ hvor han blev meget inspireret­ af forstanderen H.J.M. Svendsen. Han fik en god første karakter og derefter en stilling som lærer i Hoven i 1865. I de følgende år kom der hver vinter flere unge, som søgte vejledning i lærer­ Kristian Kristensen foran Kirkeskolen, o. 1910.

Side 8 7 Hoven

Efter Kristian Kristensens død i 1874-75 tog han på højskoleophold 1918 fortsatte hans svigersøn, N.J. i København. Han blev tilkendt en Østergård, med at drive Kvinde­høj­ halv fri­plads på højskolen. I perio­ skolen helt frem dens nedlæggelse­ den 1875-1877 tog han lærereksa­ i 1926. I 1919 rejste gamle elever men på Gedved Seminarium. Sit og venner en mindesten­ for K. Kris- første job fik han i Vinding sogn ved tensen. Den er place­ret på den lille Holstebro, hvor han undervis­ ­te ved plads foran de gamle skolebygning­ biskolerne i Koldkær og Agerfeld er. Indskriften på stenen lyder: hver anden dag.

”Forstander K. Kris­­ten­­sen Dbm. I 1879 blev I.C. gift med Karen Kir­ F.M. Lærer i Hoven fra 1865-1918. stine Pedersen fra Hoven, som han Gud er Kærlighed”. havde kendt siden barndomsårene. De havde gået i skole sammen og var På fodstykket står: “Barn blandt blevet konfirmeret samtidig. Han fik Børn. Ung blandt unge. Mand arbejde som lærer i Uhe ikke langt blandt Mænd”. På soklens bagside fra Hoven, men lønnen var så lille, står der: ”Rejst af Elever og Venner at der om søndagen ofte kun var råd 1919”. til fattigmandsretten ”melgrød”, en grød kogt på rugmel. I.C. underviste Plantagerne i Uhe i tre år og fik i den periode to børn sammen med Karen. Herefter I området ved Tirsbjerg og Påbøl Mindestenen for K. Kristensen fik han en bedre betalt stilling på Plantager (syd for Hoven ad Påbøl­ ­ Vrønding skole ved Horsens, hvor vej) er der opsat mindestene for flere fremtrædende han også startede en lille højskole. Som forbillede har personer­ og nationale begivenheder. han sikkert haft sin gamle lærer, K. Kristensen. Han Ved Skovridergården (3 km syd for Hoven) findes en blev i Vrønding i ca. fem år, hvorefter han fik job som mindesten for den kendte Venstre-politiker og kon­ lærer og kirkesanger i Stadil ved Ringkøbing. seils­præsident I.C. Christensen, hvis fødehjem en- gang lå her. Ved gården står også en sten over skov­ Kort tid efter at han kom til Stadil, blev han valgt ind i rider Mads Holt, som ledede beplantningen­ af den sognerådet og var sognerådsformand 1888-91. I 1890 s­tore Påbøl Plantage.

I.C. Christensen (1856-1930) Den kendte politiker, minister og konseilspræsident Jens Christian Christensen (kaldet I.C.), blev født 21. november 1856 på en hedegård ved Påbøl (1522 Po- bill, 1534 Pobel) syd for Hoven. Han var den ældste af ni søskende, syv drenge og to piger. Da han var otte år gammel, kom han ud at tjene som hyrdedreng. Som 11-årig kom han op til sin farbror, som var lærer på Helgenæs. Dels for at gå i skole, men også for at pas- se får. Efter konfirmationen hjemme i Hoven arbejde­ ­ Teksten på stenen lyder: de han på den fædrene gård, i sommermånederne­ var J.C. Christensen og hustru Karen Kirstine han post­af­løser og der­­udover ar­bej­­dede han lidt for Han stod som folkets talsmand købmand­en i Hoven. paa tinge og i kongens­ raad 1890-1924 I efteråret 1872, knap 16 år gammel,­ blev han hjælpe­ Hun var sin husbonds trofaste hjælp lærer i Kirkeskolen i Hoven, som blev ledet af K. gennem modgang og sejr Kristensen. Næste forår fik I.C. med karakteren Rejst af Hoven sognefolk ved hans barndomshjem­ ”meget vel skikket” sin provsteeksamen­ i Skjern 1933 og måtte nu undervise som biskolelærer. I vinteren Side 9 7 Hoven blev han valgt ind i Folketinget for I 1924 trak I.C. sig tilbage fra det partiet Venstre. I 1891 døde Christen politiske liv og nød sit otium i Hee, Berg, en af Venstres store ledere, og hvor han døde i 1930. I.C. Chris- I.C. overtog hans stilling og blev tensens hus, bygget i 1907, fun­ der­udover formand for finansud­ gerer som museum og lokalarkiv i valg­et. Selv om Venstre havde flertal Hee. Huset er blevet nyistandsat og i Folketinget, var det Højre – eller rummer bl.a. en stor samling af I.C. Kon­servative, som de hedder i dag, Christensens personlige ting. – der med kongen i ryggen sad på www.jcchristensen.dk regeringsmagten. Med systemskiftet i 1901 udpege­ ­de kongen dog en Venstre-regering, Skovrider Mads Holt (1840– 1913) hvor I.C. blev Kultus­ ­minister. I 1904 havde I.C. og Mads Holt blev døbt Mads Chr. Jensen, men tog navn Karen sølvbryllup, som blev holdt i gymnastiksalen efter sit fødested Holt i Rind sogn syd for Herning. på Hoven Kvindehøjskole. Året efter blev Venstre- Han blev ansat som plantør ved Hedeselskabet i Skar- regeringen sprængt, og I.C. blev derefter udnævnt til rild Krat i 1869. konseils­præsident og krigs- og marineminist­ ­er. Efter Hedeselskabets køb af de to Påbølgårde i 1874 I 1908 blev han dog nødt til at fra­træde sit ministeri- blev Mads Holt året efter ansat som plantør i Påbøl. um efter Al­berti-skandalen. Han kom for en rigsrets­ Hans tjenestebolig blev indrettet i den ene af de to sag, men blev efterfølgen­de frikendt og allerede året gårde, som senere fik navnet ”Skovridergaard”. efter blev han udnævnt til forsvars­minister. I perio­ den 1911-13 var han formand for Folketinget, og fra Han etablerede en stor planteskole i Påbøl og fik 1916-18 var han igen minister. I 1920 blev han tilbudt deri­gennem en enorm praktisk erfaring med tilplant­ ­ posten som statsminister, men afslog og blev efter ning af hedearealer. Han opdagede blandt andet, at eget ønske udnævnt til kirkeminister. Dette ministe- beplantning af Rødgran bedst lykkedes, hvis man rium varetog han i to år. plantede­ Bjergfyr imellem granerne. Denne opdag­ ­el­ se var formentlig en af grundene til, at han fik titel­ af skov­rider i 1882, på trods af at han ikke havde nogen akademisk uddannelse. I 1876 blev han tildelt erind­ ringsmedaljen. I 1891 blev han udnævnt til danne­ brogsmand (Dbm), og i 1910 blev han hædret med Fortjenstmedaljen i sølv (F.M.).

Mads Holt døde i 1913 og ligger begravet med sin hustru på Hoven kirkegård. Efter hans død rejste man i 1921 en mindesten over ham ved skovridergården.

På stenen står der:

SKOVRIDER M HOLT Dbm. F.M. 1840-1913

I Krigen og i Freden han kæmped lige tro Som Plantningsmand på Heden Hans Navn skal hos os bo Rejst af Venner 1921. Mindestenen for Mads Holt

Side 10 7 Hoven Tirsbjerg Plantage

Tirsbjerg Plantage er med sine 23,4 ha en af de mind- ste plantager i området. Plantagen blev i 1904 købt af den københavnske papirhandler Adolf Levison, som omdøbte den til Heimdal Plantage. Levison øn- skede, at plantagen skulle være til gavn og glæde for egnens befolkning, der allerede dengang benyttede området til festplads, folkemøder og lignende. I 1914 skænkede Levison plantagen­­ til staten.

I tidens ånd rejste Levison to mindesten i plantagen, Danmarksstenen og mindestenen over Kong Chris- tian IX. Det var i tiden ind­en genforeningen med Sønderjylland, hvor hedeopdyrkningen havde stor opbak­ning, og det nationale spillede en stor rolle.

Til venstre for skiltet på p-pladsen går en skovvej hen til Danmarksstenen, som er rejst til minde om genforeningen i 1920. Længere inde i skoven, ved Kongehøjen, er der rejst en mindesten for Christian IX.

Lige vest for p-pladsen, på top­pen af Tirsbjerg Knap, står en mindesten for professor dr.phil. F. Kort over Tirsbjerg Plantage Weis, opstillet i 1934 på iniatiativ af en kreds af et nationalt møde­sted for dansk­heden før genforening­ Danmarksstenen med lokale personer. Via sine en med Søn­der­jylland i 1920. Ved Ski­belund Krat teksten: “Jeg tror der er un­dersøgelser af hede­ findes en min­delund med mindesten­ over personer, skønnest i Danmark”. jord­erne bidrog Weis som har gjort en særlig indsats for det nationale, det kraftigt til opdyrkningen folkelige eller det religiøse­ i Danmark. af he­den. Fra Tirsbjerg Knap er der udsigt mod Levison var heldig i sit valg af plantage. Tirsbjerg nord over ejendommen Plantage ligger på det nordøstlige hjørne af Ølgod Heimdals marker, og Bakkeø, som er en rest af det landskab, som blev det var netop her, Weis’ dannet under den forrige istid. Hvis man står på Tirs­ teorier­ før­s­te gang blev bjerg Knap, kan man tydeligt fornemme overgangen omsat til praksis. fra bakkeøen og til den smeltevands­slette, som blev skabt, da isen fra sidste istid smeltede og strømmede Inden Levison skænkede mod vest fra isranden, som befandt sig længere østpå. Tirsbjerg Plantage til den danske stat, indplante­de Jordens beskaffenhed er, i kraft af at det er en bakkeø, han løvtræer og anlagde væsentlig bedre end den omkringliggende hedeslette. veje og stier for publi- Det let skrånende terræn og den lidt bedre jordbund Kong Christian IX (1818- kum. Det var Le­vi­sons giver nogle vækstforhold, som man ikke umiddelbart 1906): “Sit fædreland tanke at skabe et si­de­ skulle forvente i hedeegnene. De ”bedre” jordbunds­ skyld­er man alt”. stykke til Skibelund Krat, forhold og indplantning gør, at området i dag fremstår Side 11 7 Hoven

kend­te og mindre kendte dan- skere. Den mest prominente taler var formentlig I.C. Christensen. Folkefesterne blev afholdt i mere end 100 år, men døde langsomt ud efter 2. Verdenskrig.

Frederik Weis (1871-1933) Botaniker, mikrobiolog og pro­ fes­sor ved Landbohøjskolen fra 1905. Han er især kendt for jord­ bundsbio­logiske og jordbunds­ ke­miske under­søgelser, hvor han har ydet en betydelig indsats. Han påviste bl.a., at nitraten i hedejord­ er bindes i kolloider i allaget efter Mindesten for Frederik Weis på toppen af Tirsbjerg Knap. Teksten lyder: nedsivning, og at man kan øge “Professor dr.phil. Frederik Weis. Født 1871. Død 1933. jord­ens bonitet ved at bryde al- Frugtbar muld af øde hede.” laget op. Hedeopdyrkningsforsøg efter Weis’ anvisninger var meget som en varieret og spændende plantage, hvor man vellykkede. Ud over sine videnskabelige afhandling­ kan finde stort set alle almindeligt­ forekommende er har Weis udgivet talrige populære skrifter. Det mest skov­­træarter, som for eksempel Eg, Rødeg, Bøg, kendte er fremstillingen af den almindelige biologi, Lærk, Sitkagran, Rødgran og Almindelig Ædelgran. “Livet og dets Love” (1911). Vækstbetingelser­ ­ne betyder, at det er muligt, også på Egekrat i Hoven sogn lang sigt, at fastholde det meget varierede skovbille­ ­ de, med en blanding af løv- og nåletræer, ved hjælp af I Hoven sogn ligger fem egekrat med et samlet areal selv­foryngelse. på ca. 8,3 ha. Egekrattene er områdets sidste rester af den oprindelige løvskov, som i forhistorisk tid Festpladsen dækkede store dele af landet. De fem egekrat ligger I den sydlige del af Tirsbjerg Plantage ligger et åbent ved Kratbanke (1,3 ha), Barslund (1,5 ha), Hulmose område, der tidligere blev brugt som fest­ plads. Det var oprinde­ ligt en mergelgrav, kendt under navnet ”æ brændvinskam- mer”, som var gravet ind i en østvendt skrå­ ning, en placering­ der gav fest­pladsen god læ for vest­envinden. De første­­ folkefester på pladsen blev afholdt i 1876, på initiativ af den legendariske lærer og højskoleforstander K. Kristen­sen. Fester­ ne blev tidens store tilløbs­ ­stykker med op til omkring 1.300 del­tagere og taler af Den tidligere festplads ses stadig tydeligt i Tirsbjerg Plantage. Side 12 7 Hoven

(3 ha), Dyrvig (2 ha) og Ør- bæk (0,5 ha). Som rester af den oprindelige skov har egekrattene stor historisk værdi, fordi de fortæller om menneskenes udnyttelse af skoven i historisk tid. Ege­ krattene blev første gang nærmere beskrevet af E.M. Dalgas i 1884.

Omme Å

Den ca. 72 kilometer lange Omme Å er Skjern Ås største tilløb. Dens udspring ligger lidt vest for Jelling i Vej­le Kommune, og den løber ud i Skjern Å ved Lundenæs lidt Omme Å ved Sønderskovvej øst for Skjern i Ringkøbing- Skjern Kommune. om sommeren og streng frost om vinteren bevir­ ­ke, at der ikke var vand nok til at drive møllehjul­et. Møllen Fra udspringet vest for Jelling løber den mod nord- malede for folk i Hoven, Ådum og Ølgod sogne. vest, forbi Gadbjerg, Farre, Ringive, Filskov og Sdr. Omme, hvor den modtager vand fra Hallund Bæk fra I 1728 førte ejeren af Hoven Vandmølle proces mod nord, og især på det sidste stykke får en del mindre ejeren af Lille Mølle ved Bindesbøl i Ådum. Bag- tilløb fra syd. Ved Hoven vest for Sdr. Omme løber grunden var, at man havde lavet dæmning og kanal Omme Å sammen med Hoven Å. Fra Hoven drejer ved Lille Mølle, som derved fik bedre muligheder for Omme Å mere mod nord, op mod det militære øvel­ at male. Mølleren på Hoven Mølle mente, at det ville ses­­område, Borris Skydeterræn. På strækningen over tage kunder fra Hoven, hvilket retten gav ham med- Borris Hede er åen slynget og ureguleret. Vest for hold i. I 1806 blev der opført et nyt stuehus og nye heden kommer det sidste større tilløb fra syd, Gundes- længer ved møllen. I en årrække blev der drevet såvel bøl Å, før den løber ud i Skjern Å, cirka 3 km øst for kro som købmandshandel ved Hoven Mølle. landevejen­ mellem Skjern og Tarm. Omme Å er sejlbar for kanoer fra Ringive til Borris Skyde- terræn nord for Hoven. Hoven Vandmølle Øst for kirken, ved den gamle landevej mellem Ringkøbing og Kol­ding, ligger Hoven Vandmølle. Møllen nævntes første gang i 1610, hvor den hørte ind und­er godset Nør- lund som landgildemølle. Vand­forholdene ved møllen var så gode, at den normalt kunne male både sommer og vinter. Dog kunne stærk tørke Møllesøen ved Hoven Mølle

Side 13 7 Hoven

Omkring 1840 blev købmandshandelen dog flyt- an­lagde flyverskjul til flyvepladsens faciliteter, så- tet til Kirkegård i Hoven. Kroen eksisterede kun fra som brændstoftanke og maskingeværstillinger, men 1833 til 1874 og blev muligvis drevet uden bevilling. hvor langt, man kom med planerne, er usikkert. Fra Det mente den lokale præst V. Birkedal i hvert fald. landevejen, som går gennem Sønder Grene Plantage, Præstens utilfredshed skyldtes måske, at mølleren J. kan man endnu ane rester af jordvolde og skyttehul­ Andersen i 1845 havde været med til at bygge skolen ler, men hovedparten af anlæggene forsvandt, da man over for Hoven Kirke – et projekt som præsten­ var planerede området i forbindelse med opdyrknings­ modstander af. Andersen søgte derfor bevilling, og fik planerne i 1950’erne. den, men i 1874 blev bevillingen solgt til Krogården i Hoven. Oprindelig var der planlagt en udstykning af 19 par- celler i Dyrvig Hede, med et areal på 13 til 18 ha af- Vester Grene – Dyrvig Hede hængig af jordens bonitet. Af de 19 udstykkede par- celler var det dog kun 16 parceller, som blev udloddet En af de sidste hedeudstykninger i Danmark til salg. I foråret 1954 blev der trukket lod blandt an- Vester Grene på Dyrvig Hede er det (næst)sid- søgerne til de 16 parceller, men da der ikke var an- ste hede­areal, som blev udstykket i Danmark. Før søgere nok, måtte man igennem to ansøgningsrunder. udstykning­en henlå Dyrvig Hede som et uopdyrket hedeareal iblandet områder med indlandsklitter. Ud- Nord for udstykningen af de 16 parceller var der få år stykningen af Dyrvig Hede markerede et vendepunkt forinden udstykket tre parceller. Fra disse tre parceller i det natursyn, som havde præget land­et siden anden blev der efterfølgende udstykket yderligere to parcel- halvdel af 1800-tallet. ler, så der i alt boede 21 familier på den tidligere hede. I dag dyrkes det meste af jorden af to landmænd, som Dengang skulle de førhen så øde hedearealer op- med moderne maskiner kan overkomme det samme dyrkes, mens man efter 2. Verdens­krig gik ind for at areal som 21 familier i 1950’erne. be­va­re de sidste rester af de jyske heder. Ændringen i synet på naturen var allerede­ begyndt med fredningen­ De tre sidste parceller, som aldrig blev udloddet, udgør af Borris Hede i 1903, men slog først helt igennem i dag Dyrvig Hede. På luftfoto kan man endnu se fir- i 1950’erne, med Dyrvig Hede som én af de sidste kantede aftegninger i vegetationen på Dyrvig Hede. udstykning­er. Aftegningerne stammer fra den udstykning, som blev planlagt men aldrig udført. På heden kan man endnu I 1941 opkøbte Hedeselskabet et område på knap se nedgravede markeringssten. Stenene har indskrift­ 300 ha ca. 2,5 km nordvest for Hoven, hvoraf Dyrvig en DDH og et nummer. DDH er en forkort­else for Hede udgjorde hovedparten af det købte areal. Det Det Danske Hedeselskab, mens nummeret­ henviser hen­lå uudnyttet i en årrække, men under 2. Verdens­ til, hvilken kulisse området hører til. Et par af disse krig arbejdede tyskerne med planer om at oprette en sten kan stadig ses fra vejsiden,­ når man kommer ad in­terimistisk flyveplads på Dyrvig Hede. Tyskerne Dyrvigvej.

Kilder Degn, Hans Jørgen og Lisbeth Emsholm: Egekrat i Ringkjøbing Amt, 1983. Lauridsen, Per Lunde: Landsbyernes kulturmiljø som resurse, Skjern-Egvad Museum 2006. Thomsen, Niels Aage: Hoven Kvindehøjskole 1891-1926: De vestjyske tjenestepigers univer- sitet, 2010. Thomsen, Niels Aage: Vester Grene. Hede- opdyrk­ning i 1950’erne, 2004 På luftfotoet ses endnu antydninger af et udstykket Trap Danmark 5. udgave areal på Dyrvig Hede, som dog aldrig blev opdyrket. Foto: Cowi. www.denstoredanske.dk

Side 14 8 Borris

Dalagerlund Grønborggård Ahler Skovgård Kjelstrup Bæk Ny Vestergård Ahler Gårde Plantage Tørvedal Vestergård Poulsgård Nørre Mosegård Tørvedal Flodgård Busk

Overbygård Vester Kjærgård Ahler Vestergård Ahler Gårde Vinbæk Lillehøj Åmund Eng Storehøj Birkelyst Debelmose Borris Skobæk Smedegård Ta rp Bj er g Hjortbjerg Lykkehus Kirsdal Ta rp Hjortbjerg Eng Ar Bakkegård nbor ® Gåsvig Kirkehus Borris Krog Lundeng i Ta rp gå r d Vestereng Ahlergård gv To ft g år d Skolevænget e ! ! j Gammelmark ³ Ahler Østergård Sandkrog ® Borriskrog Bro Ågård Borris Landbrugsskole i ® Vendelbogård Borris Kirke i Borris Kirke! Lundsgård Hedebogård Vesterby Vestereng Overby Ager Borriskrog Birkeby Drongstrup Lunevig" Bakker Vinbæk Nørrevang 1 Vinbæk Birkeby Lindviggård Hedeager Birkegård

Egeskovgård Store Spilhøj Madeeng Præstevig! edal Q" T" Lavlund Lille Spilhøj Shelterplads Bolkvig Gårdsvig Sønderby Sandet Shelterplads! Havsøgård Sønderbygård Lunevig Vagtbanke Odderskær Ånumvej ! Q" Ò" Solhjem Aldershvile Ulvbanke Stenmose HavsøBorrislejren Gårdsviggård Langkær Dal " Soldal bæk Møllegård Vendelbovej 1 "\ Vagthøj Florriggård To rs vi g Sø To rs vi g " i® Søndergård Moesgård i® Fandens Eng Sønderby Eng A Drongstrupgård Døde Åsted Østereng Udkigstårn Høgsviggård Sønder Felding Kirke Sølyst Nederby k Bro Præstkærvejle Florig Sø Kærgård "\ ® Skjern Å i Lille Høgsviggård Høgsvig Keldmose Felding Bro Tøvelsvig Linddal Eng Borris-Faster Kommuneplantage Skjern Å Kærbæk Votkær Fælled ® " Langmose Kodbølgård i Q Ny Lindvig Fruerby Komose ^_ Gjaldbækgård Klodhøje Ilderholm Kodbøl T" !l Felding Mølle

Gjaldbæk Mølholm lvej Elkær Fruergård Kodbø Mølgård Hedevang Rævegrav Bakker Kildebakker Nørremose Ilderholm Sønder Felding Grønkær Krogshale Eng

Kildesø Votkær Ulsand

Søndermose Søbjerge

Kagebakker Skovlyst Grønhøje Sortekær Egebjerg Vesterbjerge Sønderskov Vestergård Muldsande Østerbjergegård Klokkerhøj

Sønderskovgård Ålykke Kærbæk

Sønderskov Bro Klokkehøjgård Midtgård Sønderskov Borris Sønderland Røverstuer Storemose ! Røverstuer Østerbjerge Stovstrup

Gårdmosedam Svanholm

Bankesgård Lindemose

Højvang Østergård Kovflod Hvollig Høj Kovflod Banker Østerbjerge Bæ

Store Blæsbjerg Abildgård

Gundesbøl Å Odderskær Bæk Omme Å Blæsbjerg Mose Ilderhøjgård Lille Blæsbjerg

Langdam Ilderhøj Lillemose Rabæk Rabækgård Udkigget! Foldager Bakke Egegård Rabækgård Plantage Lillemose Banke Hulmose Hvollig Kanal

Fillingsand Sejrup Plantage Foldsand Øjedam

Tranedamsmose Søvang Store Engmose Lyngholm Hundmose Banke Lille Engmose Lindegård ® \ Skidenkær Blåbjerg ej i" v ! Gravel Lilleeng Sejrup Tørvemosebanke ! Storeng

Rabæk Milesten Vejl Blåbjerg Plantage Blinkbjerg Præstbro Sortekro eve "\ i® ® "\ j Komose i Bakkely Kalvemose Gundesbøl Å To hø je Præstbro Tor s Rødmose Ulvhøj

Lundsby Kær Omme Å bækve Præstbrogård Birkelund Solva Højlund Banke Nygårds Høj j Lundsvang Tanholm Bundsgård Fuglemose Vadgård Ulbløde

Højlund Vistelhøj Vestermose To rs bæ k Lysholt Engholm Rødmosegård Langpølse Gravhøje Mosevang Keldsbjerg Gundesbøl Plantage ® "\ Rødebro i Dyrvig Kær To rs bæ k Bjølbølgård Hjemmeværnsgården! "\ Hulmose Plantage ® Keldbæk Mose Lovlund Banke Kærfold i ® Knaplund P Lundsby Ringmose i Bundsgård Bro Driften Keldbæk Høj undsbygård Snappenborg Bindesbøl ® Midtgård Gundesbøl i Bjølbøl Bjergvang Hulmosegård Lysholt Plantage Lillemølle Bjølbøl Bjerg Rosendahl Vestergård Bindesbølgård Gundesbøl Hede Granly © Kort og Matrikelstyrelsen Hulmose Bjergvanggård Højmose

DiHd Seværdigheder langs Skjern Å

8 Borris 8 Borris Borris

Borris Kirke

Borris by bymidten i Borris”. Projektet blev indviet 27. august 2011 og modtog 500.000 kr. fra henholdsvis Region Borris (1330-48 Burigs) er en stationsby i Vestjylland Midtjylland, LAG Ringkøbing-Skjern og Ringkø- med 803 indbyggere (2011), beliggende ved Skjern bing-Skjern Kommune. Des uden havde lokale borg - Å. Det nuværende Borris bestod førhen af to adskilte ere indsamlet 170.000 kr. til projektet. bebyggelser, som var vokset op omkring henholdsvis kirken og stationen. Det ældste Borris lå ved kirken, På et hjørne midt i Borris ligger Karl Einars Plads. som stammer fra ca. 1200 e.Kr. I 1881, da jernbanen Pladsen er opkaldt efter én af den kendte entertainer fra Herning til Skjern blev åbnet, opstod der en ny be- Finn Nørbygårds fi gurer fra tv. På pladsen står en byggelse her. I dag er de to områder vokset sammen skulptur af Sylvia Ostersen (og hendes stenhugger- til én by. lærer), som hedder Laksetrappen. Inspirationen til skulpturen er en nedlagt laksetrappe ved Kodbøl I 2011 var stationspladsen i Borris en del af pro jekt - (1487 Koode bool). et “Fremtidens Landsby: Revitalisering af stations- Borris Kirke Denne store landsbykirke ligger i den sydlige udkant af Borris by, tæt på engene ned til Skjern Å, som de ler sognet i to dele, Borris Nørreland og Borris Sønderland, der består af henholdvis frugtbar jord i nord og udstrakte hedearealer i syd. Kirken er viet til Skt. Nicolaus og skal formentlig dateres til slutning- en af 1100-tallet. Kor og skib er opført i romansk stil af granitkvadre på skrå kantsokkel. De rundbuede portal er med skråkantede kragsten stammer også fra 1100-tallet. Borris Station Side 2 8 Borris

I nordmuren er der fem vinduesåbninger, ligeledes i romansk stil, men med noget udvidede lysninger. På kirkens loft ses endnu – 800 år efter dens opførelse – betydelige rester af den romanske tagstol. Norddøren (kvindedøren) har været afblændet, men er efter en restaurering af kirken blevet genåbnet. Ved den sydlige dør (mandsdøren) er der opført et våbenhus i munkesten, som dateres til Middelalderen.

Tårnet er ligesom våbenhuset opført i sengotisk stil. Spiret på tårnet er af den tørninglenske type med fi re spidsgavle, en type som er almindelig i egnen om- kring Ribe. I tårnet hænger en klokke i tidlig gotisk stil uden indskrifter. Kirken har gennemgået fl ere res- tau reringer. Den første stammer fra tiden omkring 1632. Siden er kirken igen blevet restaureret i 1921 og sen est i 1954.

Den romanske døbefont, der tidsmæssigt sættes til tiden omkring år 1200, er kubisk og har rillet kumme. Den udskårne fon te himmel over døbefonten er fra 1623. Alterbordet er muret af granitkvadre og munkesten med to helgengrave i pladen. På alteret står barokke alterstager uden indskrifter. Den rigt

Sylvia Oster sens skulptur i Borris

udskårne altertavle fra o. 1625, med vinger og top- stykke, har et tredelt storstykke med korintiske pryd- bælte søjler. Storstykket viser nadveren i midterfeltet og dydeskikkelser i sidefelterne, medens det øvre stokværk viser korsfæstelsen og opstandelsen.

På skibets nordvæg hænger et stort, unggotisk kor- bue krucifi ks med delvist bevaret kors træ. Krucifi ks- ets gamle buede bære planke med udskårne drageho- v ed er hænger nu på orgelpulpitur et. I kirken er også ophængt en sen mid del a lderlig Ma ria-fi gur med barn - et. På væggen i skibet hænger des uden min detavler for de faldne i 1864 og 1945.

Prædikestolen fra 1603-04 har korintis ke hjørnesøjler med akantus-prydbælter og reliefskårne profeter og reformatorer (Luther og Melanchton) i ar ka defelt er- ne, samt evangelister og gammel-testamentlige sce - n er i pos ta mentfelterne. På prædike stolen sid der et par skårne fi gurer, en engel fra mid delalderen og på bagklædningen et sengotisk dragehoved. Præ dike - stolen har en rigt udskåret barok-himmel fra midten Altertavlen i Borris Kirke af 1600-tallet. Side 3 8 Borris Borris Landbrugsskole I 1906 bevilligede staten 60.000 kr. til en landbrugsskole i Jylland, som skulle lægge særlig vægt på husmandsbruget og landbrugets bierhverv. Der var kræft- er i gang, for at skolen skulle placeres i Her ning, men en gruppe Ringkøbing- bønder gik sammen og skaffede den nødvendige startkapital, så skolen kom til at ligge i Borris.

Skolen åbnede i 1907 og havde det første år 13 elever. Den første forstand- er var Søren Holm, men allerede to år efter åbningen blev stillingen overtaget Pulpituret i Borris Kirke af Jens Nielsen. Han blev det store navn i Borris og frem avlede blandt an- Mange af kirkestolene er forholdsvis gamle. På stole- det rug. Han blev afl øst af sin svigersøn, Hans Kris- gavlene mod syd er årstallet 1641 indskåret. Mod vest tensen Rosager, som overtog skolen i 1917. Grund- ses et velbevaret pulpitur med tralværk, panelfelter holdningen hos de første forstandere var, at eleverne og årstallet 1637 indskåret. I panelfelterne er malet skulle have en grundig indlæring i landbrug og hus- de 12 apostle, med Salvator (Frelseren) i midten. holdning, med særlig fokus på forholdene i de mind- Det første orgel i kirken blev installeret i 1910. Dette re landbrug. Derudover skulle elevernes person lige orgel blev ændret i 1954 og udskiftet med et nyt orgel udvikling fremmes gennem fag som historie, litte- med ti stemmer i 1978. ratur, samfundskundskab, geografi og vejledning i mo dersmålet. På kirkegården ligger en lav gravhøj i den sydlige del, som jf. traditionen er kastet over pestdøde i 1603. Skolen tilbød henholdsvis fem måneders landbrugs- Ved kirkegårdens sydøstlige hjørne kan endnu ses en kurser og tre eller fem måneders husholdningskurser. del af det gamle åløb ganske tæt på kirken. Med tiden opgav man hus holdningskurserne, men fastholdt dog det store fokus på kulturelle fag. I Borris Kirke 1960’erne faldt elevtallet, hvilket bevirkede at histo- Kirkevej 14B, Borris rieundervisningen blev taget af skemaet. Det faldende 6900 Skjern elev tal i 1960’erne ramte skolen hårdt, men heldigvis blev den udnævnt til den ene af de to skoler, som www.borriskirke.dk skulle huse landbrugets grundskoler. Åben i dagtimerne. Da skolen blev oprettet i 1907, var halvdelen af dens jord hedearealer, men med tiden voksede den til et veludviklet landbrug på godt 70 ha, foruden 70 køer og 70 søer. Denne udvikling betød, at de nye grund- skoleelever havde gode muligheder for at få prøvet deres praktiske færdigheder af, hvilket også afspej- le de sig i elevtallet. Kurserne var fuldt besat i denne periode.

I midt-fi rserne åbnede skolen for optag af agronom - studerende. Efterfølg ende begyndte man også at lave udvekslingsprojekter med landbrugsskoler i østblok- landene. I 1990’erne faldt elevtallet igen, og land- brugsorganisa tion erne opfordrede landbrugsskoler ne Gravhøjen på kirkegården til at fusionere. Borris Landbrugsskole fusionerede Side 4 8 Borris Færdsel over Skjern Å Langt op i historisk tid var al landfærdsel besværlig- gjort af passagen af vådområder og åer. Særligt de store vestjyske åer kunne være svære, og i visse til- fælde livsfarlige, at passere. Især i vintermånederne og efter kraftige regnskyl har passage af åerne været farlig, og har i fl ere tilfælde kostet menneskeliv. Det vel nok farligste sted at passere Skjern Å var ved Skjern-Tarm deltaet.

Den tidligere Landbrugssskole ved Borris, nu I gamle dage var der to måder at passere åen på, ent- hjemsted for Erhvervsskolen Vestjylland. en med båd eller over et vadested. Senere løste man pro blemet ved at opføre broer over Skjern Å, som med de to misionske landbrugsskoler i Hamme rum f.eks. Kongevejsbroen ved Skjern. Broerne blev i og Kongensgård. I 2002 valgte bestyrelsen for de mange tilfælde opført af militære hensyn. fusio nerede institutioner at nedlægge sko len i Borris, men en kreds af landmænd omkring Borris ønskede Broen dannede grundlag for en række privilegier som at fortsætte skolen. De etablerede derfor en forening, f.eks. bropenge, ”brokorn” og senere også opkræv- som skulle købe skolen med henblik på at tilbyde ning af toldafgifter. Fra gammel tid tilhørte broprivile- landbrugsuddannelser til unge østeuropæiske land- giet ved Skjern Å Bro – med tilhørende gæstgiveri mænd. Den nye skole kom til at hedde “Borris Land- – herregården Lundenæs. Det nyttede ikke at tage brugs- og Naturskole”. en omvej og sø ge gratis passage ved et vade sted el- ler en spang, for fl ere steder langs Skjern Å, mellem Skolen blev i 2009 mistænkt for at lave sjuskede udmundingen og Borris, var der opført toldhuse. Her elevplaner og kræve for meget i betaling for de stude- stod der opkrævere eller underforvaltere klar til at op- rende, der alle stammede fra Ru mænien. Mens under- kræve ”passagepenge”. søgelserne af skolen var i gang, stoppede undervis- ningsministeriets embedsmænd udbe talingerne til Borris Krog skolen. Ministeriet var især under pres fra 3F, da Færgen over Skjern Å ved Borris Krog (1498 Krogh) skolen udelukkende havde østeuropæiske elever. nævnes første gang i 1638. Færgestedet ligger på den Efterfølgende undersøgelser fri kendte dog skolen. gamle hovedvej mellem Skjern og Koldinghus, så det Frikend elsen kom dog for sent til at redde skolen, har utvivl somt været i brug længere tilbage i tiden. som siden er gået konkurs. Foruden færgen nævnes fær gemand og færgehus. Færgen blev i 1859/1861 afl øst af en bro, som stod I dag (2012) har Erhvervsskolen Vestjylland til huse samme sted som den nuværende bro. Overfartsstedet i den tidligere landbrugsskole. Erhvervsskolen hen- var efter Skjern Bro det vigtigste over den nedre del vender sig primært til unge med særlige behov. af åen. Skolen tilbyder en hel heds orien teret uddannelse til unge mennesker, der ikke har mulighed for at tage en ordinær uddannelse. Uddannelsen tager udgangs- punkt i et praktisk orienteret undervis nings miljø, med høj inddragelse af lokale virksomheder og andre samarbejds partnere.

Erhvervsskolen Vestjylland Vestergade 42, Borris 6900 Skjern Tlf.: 8993 4050 www.evborris.dk Email: [email protected] Det gamle vadested ved Borris Krog

Side 5 8 Borris

Spangen ved Ahlergård

Spangen ved Ahlergård (1688 Allergaard) I 1937 blev den be ska diget af isskruninger og måtte En spang er en primitiv gangbro over et vandløb. repareres. I foråret 1973 blev den helt fornyet, og res- Tidligere var spange et bekvemt alternativ til en mere taureret igen i 2004 for at sikre den fortsatte brug af besværlig overfart med pram. Spange blev opført i spangen som overfartsmulighed og for at vise en af tilknytning til skole- eller kirkestierne, der var de of- de måder, hvorpå man i ældre tid krydsede landets fi cielle transportveje for den daglige færdsel. vandrigeste å, Skjern Å. Spangen benyttes mest af lystfi sk ere, men er desuden et godt besøgsmål for at Ved det gamle overfartssted ved Ahler gård ligger få ind tryk af landskabet omkring åen. den eneste spang, der stadig er i funktion. Tidligere var her et vadested, og i en periode var en fl adbund et pram i brug for overfarten. Spangen blev opført første Overnatningsmuligheder gang i 1912 for at lette skole gangen for egnens børn. Shelterplads ved Erhversskolen Vestjylland (tidl. Borris Landbrugsskole), Vestergade 42, Borris. Adgang ved henvendelse til skolen. Faciliteter: Tre shelters, borde, bænke og bålplads. Beliggende syd for skolen ved sø og stisystemet ”Spor i land- skabet”. Gratis for enkeltpersoner. Grupper bedes bestille plads og betaler et mindre beløb for over- natning. Tlf. 8993 4050. Shelters, multitoilet og bålplads ved Borris Krog. Ved Skjern Å, sydøst for Borris by ad grusvej mod syd fra Borriskrogvej. Shelterplads med kanorast, multitoilet og bålplads. Ingen vand. Højst to over- natninger. Kontakt: Naturstyrelsen, Blåvandshuk, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl. [email protected], tlf. 7654 1020.

Ahlergård Hoteller, ferielejligheder mv.: se www.borris.dk

Side 6 8 Borris

de åløb betyder, at en tur langs åens forløb gennem Bor- ris Hede vil være ca. 21 km lang, mens den i fugle- fl ugts linie kun er ca. 7 km.

To mindre dale (Keldbækdalen og Torsbækdalen) støder til ådalen i den syd østlige del af terrænet. På begge sider af åen fi nder man rester af et omfatten de eng- vand ings-kanal s y- stem. Målskydnings-kulisser i skydeterrænet på Borris Hede Borris Hede udgør en del af den store Omme Flade, Borris Hede – geologi, landskab, vegeta- også kaldet Grindsted Hedeslette, der under den sid- tionsudvikling, natur og kultur historie ste istid blev dannet ved afl ejringer fra smeltevand- et fra den store bræ, der dækkede den østlige del af Borris Hede er et naturområde af både national og land et. Jordbunden veksler mellem mager sandjord international betydning. Indenfor det 47 km2 store og direkte ufrugtbart kvartssand (med al-lag). skyde terræn ligger det største samlede hedeareal i Danmark, på 25 km2. Heden gennemskæres af et 21 En række indsande (indlandsklitter) af rent sand hæver km langt ureguleret og uforstyrret forløb af Omme sig stedvist som mindre bakkedrag op til 5 m over ter- Å. Borris Hede er udpeget som fuglebeskyttelses- og rænfl aden, og terrænets højeste punkt er Vistelhøj (i habitatområde i henhold til EU-lovgivningen, samt den sydøstlige del, 27 m.o.h.). Den fl ade hedeslette udpeget til Natura 2000-område. (nord og syd for Omme Ådal) er svagt skrånende fra sydøst mod nordvest. Den sydøstlige del ligger ca. 20 Den følgende beskrivelse af Borris Hede tager m.o.h., mens den nordvestlige del ligger ca. 12 m.o.h. udgangspunkt i Miljø- og Energiministeriets, Skov-og Naturstyrelsens og Hærens Operative I tidens løb har der dannet sig et al-lag under heden, Kommandos “Borris Skydeterræn Drifts- og som forhindrer vand i at trænge ned i undergrunden. pleje plan 1998-2012”. Heden er derfor rig på større og mindre lavninger, stedvis med åbent vand og tørvelag helt op til 1,5 me- Geologi og landskab ters tykkelse. I fl ere af disse lavninger har man førhen gravet tørv. Borris Hede er et typisk hedeslettelandskab, der gen- nemskæres af fl ere ådale. Den største af dem, Omme Vegetationsudvikling og kulturhistorie Ådal, løber gennem den sydvestlige del af heden, mens en mind re, Kærbækdalen, løber langs hede - Borris Hede op til 1803 arealets nordøstgrænse. Mod nordvest støder heden På Videnskabernes Selskabs kortblad fra 1803 er den op til Skjern Ådalen. overvejende del af Borris Hede angivet som lyng- hede. Undtagelser er selve Omme Ådal, et mindre Omme Ådal ligger ca. 3 m lavere end det omgivende område mellem Rabæk Skole og ådalen (landsbyen terræn. Åen fremtræder i dag helt ureguleret og slyng- Rabek), samt et om råde omkring Gravl skole (Gravel er sig gennem ådalen i store meanderbuer. Det slynge- og Heldgård), der er angivet som dyr k et land. Derud-

Side 7 8 Borris

Herefter kunne arealet dyrkes i fi re til fem år, hvorefter det fi k lov til at ligge brak i seks til otte år. Var jorden særligt ringe, kunne braklægningsperioden i nogle tilfælde vare helt op til 30 år. I denne periode blev de gamle agre afgræsset af kreaturer.

Den form for dyrkningskultur, som blev praktiseret i ådalene, betød at landskabet blev ”plej et”, så ådalsengene, små marker og store hedestrækninger gennem århundreder var i stabil balance uden tilgroning og uden ”foræld- Ørbækvej mod nord else” af lyngheden. I heden skar man desuden tørv til brændsel over er Sortekær og et stort område omkring Store og tækning. Hedens dyre- og plante liv fi k med den Engmo se angivet som mose-områder. ekstensive udnyttelse dermed lov til at leve i ro.

Rabek er angivet som en landsby uden kirke. Ved De store hedefl ader gav ikke blot ly for dyr og planter. Gra vel lå tre gårde, mens der lå en en k elt gård ved De blev også et fristed for omstrejfende “rakkere”, henholds vis St. Hvollig og Nygård. Bortset fra lands- ”kjæltringer” eller ”skøjere “, som de blev kaldt, helt byen og de fem gårde var resten af Borris Hede ube- frem til be gyndelsen af 1900-tallet. I denne del af Jyl- boet ”ørken”. land holdt de særligt til i usle, klinede hytter ved Rind sydvest for Herning og Dejbjerg nord for Skjern. Her- Gårdene ved Omme Ådal var såkaldte ådalslandbrug, fra fl akkede de om som glarmestre, tiggere, tyve og hvor landbruget, ifølge “Kulturlandskabet i Bor- til tider ransmænd. Det var derfor ikke uden grund, ris og Sdr. Felding”, har været praktiseret således: at postrytteren mellem Ringkøbing og Varde havde “Ådalslandbruget havde gennem århundreder været skarpladt pistol i sadeltasken. ba seret på husdyrhold, hvor græsvæksten ¬ fortrins- vis fra engen, men tillige fra ageren og heden ¬ le ve - Borris har fra gammel tid spillet en væsentlig rolle i rede foderet til dyrene. Engen gav især hø til vinter- den vestjyske infrastruktur. Gennem byen gik to af de fodring af kvæget. Fårene klarede sig overvejende vigtigste vestjyske vejforløb. Vejene fra Ringkøbing med græsning i hedeområderne, især i de lavninger, til Vejle og fra Vi borg til det vestjyske ud skib nings- de såkaldte grønner, hvor fugtigheden favoriserede sted ved Hjerting krydse de hinanden ved passa gen græsvæksten. I hele sommerperioden måtte de dele over Skjern Å ved Borris Bro. Vejen fra Ringkøbing hedens ressourcer med ungkvæget.” til Vejle hedder Ørbækvej på strækningen over Borris

I strenge vintre kunne der blive mangel på vinter- foder til dyrene. I sådanne vintre var det derfor ofte nødvendigt, at et af ungkvægets fem daglige givter (måltider) blev erstattet med lyngfoder. Ellers levede ungkvæget normalt udelukkende af halm om vinter- en.

På grund af jordens lave næringsindhold i hedeegnene var man med jævne mellemrum nødt til at inddrage nye landbrugsjorde i driften. Når et nyt areal skulle under plov, startede man med at oppløje grønsværen. Milesten på Borris Hede Side 8 8 Borris

Hede. Langs vej en ses nogle af de gamle, primiti ve ”Ole Rømer mi le sten”. Mile- stenene er opsat i period en 1691-97 og op kaldt efter den kendte danske astro- nom, ingeniør og politi- direktør, som var ansvarlig for opmålingen af det dan- ske vej net sidst i 1600-tallet.

I alt er der bevaret fem mi le - sten, som dog næppe står på deres oprindelige pladser. Ørbækvej går over Ræve- grav Bakker og Røverstuer. “Røverstuer” henviser ikke til, at røvere holdt til net op Omme Å i den nordvestlige ende af Borris Hede her, men er et folkenavn, der er knyttet til mange hulninger i hede eg nene. Hulning- gødningsproduktion. Den øge de gødningsproduktion er ne fremkom ved at lyng- og mor laget havde været be tød, at større arealer end tid lig ere kunne opdyrkes. brændt af, så vind og vejr kunne blæse det løse sand Et andet sted, hvor forand ringerne kunne ses, var ved væk fra hedebakkerne. Derimod var Sortekro lidt de store moseområder ved Store Engmose og omkring læng ere nede ad vejen en berygtet smug kro. Foldager, som man forsøgte at dræne og opdyrke i Perioden op til 1903 perioden op til 1903. Derud over var der anlagt mind- Der er næppe sket væsent lige forandringer i tilstanden re plantager hist og her i slutningen af 1800-tallet. af Borris Hede fra 1803, indtil staten erhvervede det Yderligere opkøb i 1953 første område i 1902 og overgav det til Forsvaret året efter. I “Plante vækst en på Bor ris Hede”, en ar tik el Da staten erhvervede sig de resterende dele af det nu- fra Botanisk Tidsskrift i 1906, beskrives heden som værende skydeterræn i 1953, var landskabet meget en ensformig fl ade med nogle få indlandsklitter og forandret i området udenfor Borris Sønderland, sam- mange vådområder. Videre nævnes det, at heden ”tre menlignet med forholdene i 1903. Hedeopdyrkningen gange i mands minde har været hjemsøgt af brande”, havde for alvor taget fat i den mellemliggende perio- nemlig i 1869, 1889 og 1893. de, og af de knap 3.000 ha, som skydeterrænet blev udvidet med, var der kun ca. 550 ha hede. Ca. 15 ha Brandene havde sat sig tydelige spor på de tørre dele var plantage, og resten var hovedsageligt agerland og af heden. Større brande var med andre ord jævnligt enge samt enkelte mindre moseområder. Store dele forekommende og med til at forny lyngheden, Derud- af agerlandet var blevet forsynet med tætte læhegns- over anføres det, at ”De fl este eller måske alle ind- rækker, og hele området var blevet udsat for en gen- sande på Borris Hede skyldes hedebrande”. Der er nemgribende dræning og grøftning. givetvis tale om voldsomme brande ved sommertid, Det oprindelige skydeterræn fra 1903 var også blev- hvor lyngskjolden blev brændt ned. Når lyngskjolden et forsøgt drænet af tyskerne under 2. Verdenskrig. blev ødelagt på større fl ader og sandet blottet, var der Det lykkedes godt nok ikke besættelsesmagten at stor risiko for sandfl ugt. dræne heden i et for dem tilstrækkeligt omfang, men ikke desto mindre havde dræningen gjort et indhug i Et område, som dog så væsentligt anderledes ud i hedens lavninger med søer og vådområder. 1903 end i 1803, var arealerne omkring Omme Å. Her havde Hedeselskabet i slutningen af 1870’erne anlagt På trods af ændringerne i landskabet fra 1903-53 var omfattende kunstvandingsanlæg på begge sider af Borris Hede dog fortsat et usædvanligt og værdifuldt ådalen. Den øgede høproduktion i ådalen gjorde det naturområde. Selv om der var sket mange forandring- muligt at have større husdyrhold, hvilket betød øget er i områderne omkring det oprindelige skydeterræn,

Side 9 8 Borris

er. En fuld beskyttelse kræver dog yderligere plantage -plant- ninger.

Tilgroning af de arealer, som ikke plejes regelmæssigt, er et stigende problem. Ifølge et no- tat fra Vildtbiologisk Station, 1978, udgjorde krat-arealer 4 ha i 1953 og 220 ha allerede i 1967. I 1995 var arealet mindst dobbelt så stort. Problemet vil sikkert vokse med årene, med mindre der sættes kraftigt reguleren de ind. Også i selve ådalen og i enkelte andre våd- Brandbælte i udkanten af Borris Skydeterræn områder er der begyndt en var det område, som blev lagt til i 1953, væsentlig tilgroning med pilekrat, der gradvist vil dække disse mindre kultiveret end gennemsnittet for egnen. Blandt vådområder. andet lå Gundesbøl Hede med sine 240 ha næsten Fredning af Borris Sønderland i 1902 uberørt. Man havde forsøgt at dræne og opdyrke dele af Store Engmose, især området omkring Sortekro, I sidste halvdel af det 19. århundrede var store dele men projektet var ikke vellykket. Derudover var det af Jyllands oprindelige hedestrækninger næsten for- nyerhvervede stykke af Omme Å næsten ureguleret. svundet. Overalt, hvor det var muligt at fravriste lyng- en en stump dyrkelig jord, så man smågårde, huse og Nye tider plantager skyde op. Frygten for at de sidste rester 1953 står som et vendepunkt i vegetationsudvikling- skulle forsvinde, førte til at der opstod et ønske om at en på Borris Hede, hvor den erhvervede agerjord har bevare et større stykke hedejord, som ville være stort ligget udyrket lige siden. Resultatet er, at lyngen igen nok til at yde sikkerhed for hedens dyre- og plante liv, er begyndt at brede sig ind over de tidligere agerjorde. og som kunne ligge som et minde om de førhen så Undtaget er dog jorde, hvor særligt fl ittige landmænd vidtstrakte hedefl ader. gennem dybdepløjning m.v. havde bearbejdet jorden Direktøren for Københavns Universitets Botaniske intensivt. Af de omfattende grøftesystemer er kun Have, professor Eugen Warming, havde i 1899 ind- hovedgrøfterne blevet vedligeholdt, og da kun på stillet, at man søgte at bevare en større hedestræk- strækninger hvor passage ad vejene gjorde det nød- ning, og Landbrugsministeriet tog straks tanken op. vendigt. Den manglende vedligeholdelse har betydet, I 1901 kunne professoren fremlægge et salgstilbud at områd ets vådområder gradvist er blevet genskabt, fra ejerne af Borris Sønderland, gældende til 1. maj næsten i deres oprindelige omfang. 1902. I en senere skrivelse henviste han til arealets Borris Hede gennemskæres af en række brandbælter. anvendelighed til fægtningsskydninger. Sammen med en effektiv brandovervågning sørger de for, at småbrande ikke udvikler sig til ukontrollerede Omkring nytår 1902 lykkedes det efter forhandlinger hedebrande. Sammen med den stedvise, mekaniske mellem Landbrugsministeriet og Krigsministeriet at hedepleje, som militæret foretager, er brandene med få købet vedtaget på fi nansloven for 1902/03. Den til at forynge lyngen på en hensigtsmæssig måde, samlede pris for godt 1.700 ha af Borris Hede lød der har paralleller til hedeudnyttelsen i det histo riske på 10.000 kr. Hertil skulle lægges Krigsministeri- ådalslandbrug. Den mekaniske hedepleje er dog næp- ets ud gifter til erhvervelse af lejr plads og opførelse pe omfattende nok til helt at stabilisere foryngelse af af barakker m.m. Sammen med professor Warming lyngen. tilkommer æren for erhvervelsen af arealet i høj grad skydeskolens tidligere chef, oberst Prytz. Langs områdets grænser er anlagt plantager. De er blandt andet med til at ”beskytte” området mod jord- Tanken var oprindeligt, at sky deterrænet skulle være fygning fra de omkringliggende, kunstgødede mark- noget større end det endelige opkøb. Ønsket var, at Side 10 8 Borris skydeterrænet skulle have gået helt ned til Hvollig, men dette måtte opgives, fordi ager jordene i dette område var for dyre. Det en- delige opkøb blev derfor på 3.240 tdr. land mellem Skjern Å og Omme Å, eller hvad der svarede til det meste af Borris Sønder- land. Området, der har et areal på næsten 18 km2 og en omkreds på godt 20 km, blev efter følg ende be nævnt “Statens Hede”.

I henhold til skødet blev Land- brugsministeriet ejer af Statens Hede, mens Krigsministeriet (nu Forsvars ministeriet) og Køben- havns Universitet i forening i 1903 Borris Hede byder på mange forskellige naturoplevelser. fi k overdraget brugsretten. Denne fælles brugs ret betød, at universitetet fi k ret til med- Selv om Borris Hede ikke er fredet i ordets egentlige bestemmelse om arealets benyttelse, men derudover forstand, er områdets naturværdier dog beskyttet af også pligt til at medfi nan siere afl ønningen af opsyns- et bredt spekter af lovgivninger. Det drejer sig blandt manden. Desuden blev det bestemt, at universitetet andet om Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven, skulle have brugsretten til området, hvis de militære Vandløbsloven og Skovloven. Derudover er Borris myndigheder på et eller andet tidspunkt ønskede at Hede udpeget som fuglebeskyttelses- og habitat-om- opgive brugen af området. råde i henhold til EU-lovgivningen, samt udpeget til Natura 2000-område. Natura 2000 er betegnelsen for Københavns Universitet ansatte en opsynsmand, et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områ d- der for et beskedent honorar varetog universitet- er ne skal bevare og beskytte naturtyper, vilde dyre- ets interes ser med henblik på opsynet. I 1960‘erne og plantearter, som er sjældne, truede eller karakte- var universitetets opsynsmand skovfoged Johannes ris t is ke for EU-landene. Frydenlund Petersen. Universitetet havde jagtretten på Borris Sønderland, hvilket blev respekteret fra Fredningen af Statens Hede i 1903 Forsvar ets side indtil 1960. Universitetet tillod enkel- 3. oktober 1903 udsendte Bølling-Nørre Herreders te rævejagter, men ellers var jagt forbudt i den del af Kontor en ”Bekendtgørelse om Fredning af det af heden, hvor universitetet havde medbrugsret (Borris Staten tilhørende Hedeareal ved Borris Sønderland“. Sønderland inden for det gamle dige). Denne, vist nok Danmarks første fredningsdeklara- tion, havde fra begyndelsen pålagt Forsvaret en række Efter udvidelsen af Borris Hede i 1953 overdrog restriktioner for udnyttelsen af Borris Hede. Landbrugsmini ste riet hele arealet til Forsvarsmini ste- riet i 1961. Overdragelsen fremgår af en legitimations- Bekendtgørelsens ordlyd var følgende: ”Det bekendt- erklæring af 18. juli 1961 fra Landbrugsmini steriet, gøres herved, at det Staten tilhørende Hedeareal af samt af tingbogsattesten i 1998 for matr. 2d Borris Borris Sønderland vil være at frede, og advares der- Sønderland, Sdr. Borris. Universitetets medbrugs- for al le uvedkommende om ikke at forøve nogen som ret fremgår ikke af tingbogsattesten. Universitetets helst Ufred paa bemeldte Areal. brugs ret til Borris Sønderland blev holdt i hævd op til 1960‘erne, men synes at være gået i glemmebogen i Det er navnlig forbudt uvedkommende at færdes 1970‘erne. Endnu i 1974 var man enige om, at univer- i Heden paa en saadan Maade, at der derved kan sitet havde brugsret til området (”Forsvarets arealer opstaa Fare for dens Ødelæggelse f.eks. ved Hede- – en beretning fra For svars ministeriets naturfred- brand, og indskærpes det sær lig Ejere eller Brug ere ningsudvalg“, udgivet af Forsvars ministeriet i 1974), af tilgrænsende Hede -eller Mosearealer nøje at iagt- men det er u klart, hvad der ligger i den. tage Brandpolitilovens herhenhørende Bestemmelser Side 11 8 Borris betræffende Afbrænding af Lyng, Hede- eller Mose tørv m.v. Det er ligeledes efter Vedkommende Ministeriums Forlangende forbudt alle og enhver, der ikke kan godtgøre særlig Adkomst, at udøve Jagt, at slaa Lyng i Heden til Tækning, Bagning, Strøelse, Foder og lignende, at skære Lyngtørv i Heden, at grave Tørv i mosen paa ”Søb- jergene“, at plukke Bær og at lade Krea- turer græsse paa Arealet, ligesom det selvfølgelig er forbudt at opdyrke dette. Arealet er afgrænset ved Pæle, der er ned rammede i Skellinierne. Opsyns- mand i Lejren ved Borris Johan Chr. Borrislejren med Skjern Å i baggrunden. www.skjernpostkort.dk Jensen fører til syn med hele Arealet, overensstem- Den militære historie mende med den ham gennem 3die Ingeniørdirektion meddelte Instruks. 19. august 1903 rykkede den første hærenhed ind i Overtrædelse af Fredningsbestemmelserne vil med- den nyoprettede Borrislejr. I et tilkøbt areal nord for føre Strafansvar. Borris Hede op mod Skjern Å anlagde man en telt- Bølling - Nørre Herreders Kontor, den 3die Oktober lejr. Lejrdetachementet fi k til huse i det samme om- 1903. råde i bygninger, som dels var hentet fra den gamle Funder-lejr ved Silkeborg og dels nyopførte bygning- V.R. Krag.“ er. Bygningerne fra Funder-lejren er dermed de æld- Som det fremgår, omfatter fredningen kun færdsel i ste bygninger i Borrislejren og stammer fra 1882. I området. Eller mere præcist et forbud mod uvedkom- den teltbaserede lejr havde de jysk-fynske infanteri- mendes færdsel, der kan afstedkomme hedebrand, en hed er til huse hvert år i august-september. Enhed- samt et forbud mod at uvedkommende udfører jagt, erne opholdt sig i lejren i 4-6 dage til ”fægtningsskyd- lyngslåning, skæring af lyngtørv, kreaturgræsning, ning”. Teltene blev rejst af et detachement i løbet af bærplukning og opdyrkning. Fredningsdeklaration- juli-august hvert år. en er ikke tinglyst på ejendommen, hvorfor der ef ter- følgende har hersket en del uklarhed om, hvorvidt der Lejrens vandforsyning kom fra et par brønde med var tale om en egentlig fredning. På baggrund af en håndpumper. Håndpumperne blev på et tidspunkt af- forespørg sel om bærplukning i området ko n klud e re- løst af vindmotorer og senere motorpumper. Først i de generalauditør E. Schæffer i 1937, at Bor ris He de i 1923 blev vandtårnet bygget. Mandskabet spiste i fri realiteten ikke var fredet i ordets egentli ge betydning. luft ved ”Åkøkkenet“ (hvor nu cafe te riet ligger), og maden tilberedtes under et bølgebliktag ved hjælp af feltkost-inventaret. Ved feltkøkkenet var der et antal badebroer ud i Skjern Å, hvor mandskabet kunne bade (naturligvis under kommando). Når alle skydninger var gennemført i september, sløjfedes teltlejren mv. og heden var derefter øde fra oktober til juli året efter. I de følgende år udbyggedes lejren gradvist. Først med spiselokaler, og fra midten af trediverne tillige med indkvarteringsbygninger for de sky den - de en heder, en udvikling der fortsatte Badedag for soldaterne i Borrislejren. Kortet er poststemplet 1907. under Anden Verdens krig, hvor lejren www.skjernpostkort.dk var overtaget af besættelsesmagten. Side 12 8 Borris

Tyskerne var rykket ind i lejren 20. april 1940 med et kompagni fra Luftwaffe. Tank- en var at bygge en fl yveplads på heden, men den blev opgivet allerede i juni, da man opdagede at jorden var for blød til dette formål. Jordarbejder fra dette forsøg kan endnu ses i landskabet øst for den nor- dlige ende af Hvolligvej, og enkelte steder står også afvandingsgrøfter tilbage. Den påtænkte fl yveplads blev i stedet etableret ved Karup. I krig ens slutning blev Borris- lejren hjemsted for 435 tyske fl ygtninge, som dog efter en kort periode blev overført til Oksbøl-lejren. KFUM Soldaterhjem Genopbygningen af Forsvaret efter 1945, bl.a. med mere moderne våben – herunder I 1954 påbegyndte man arbejdet med ringvejen. I langtrækkende skyts og bæltekøretøjer – medførte begyndelsen foregik arbejdet ved håndkraft, men sen- et behov for en mere intensiv udnyttelse af terrænet ere blev opgaven overtaget af Nordjyske Bygnings- og for udvidelser. I 1952/53 opkøbte Forsvaret der- distrikt. Først i juli 1962 blev den 30 km lange vej for yderligere knap 30 km2. Det opkøbte område lig- færdig. ger fortrinsvis syd og øst for det oprindelige areal. Området omfattede hele Gundesbøl Hede og en 7 km I 1985 blev en omfattende renovering og udbygning lang strækning af Omme Å. Med opkøbet kom det af lejrens faciliteter påbegyndt. Dette arbejde blev af- samlede areal af Borris Hede op på i alt 47,2 km2. sluttet i april 1990. I dag byder lejren på tidssvarende og gode spiseforhold. Lejrens kapacitet ligger i dag I det tilkøbte område lå der ca. 50 landejendomme, på ca. en bataljon. Terrænets udnyttelsesgrad har gen- samt en skole ved Gravl og en ved Hvolligvej. Kon- nem årene været stadigt stigende, så der i gennemsnit centrationen af ejendomme var størst omkring Omme er skydninger ca. 280 dage om året. Å langs Hældgaardsvej og Gravlvej. I de følgende år blev en lang række af disse ejendomme ødelagt K.F.U.M. Soldaterhjem i forbindelse med beskydning og øvelser. Resultatet I soldaterhjemmet har de besøgende soldater mulig- var, at der i 1965 kun var følgende bygninger tilbage hed for at slappe af og blive forkælet. Forstanderpar- i nogenlunde intakt tilstand: Hjemmeværnsgården ret sørger også for, to gange dagligt at komme rundt ved Hulmose, et transformatortårn ved Hulmose samt til alle skydende enheder med kantinevognen (“KUF- Rahbek skole ved krydset Hvolligvej-Ringvej. Sko- vognen”). Soldaterhjemmet har i 2012 gennemgået en len var dog så medtaget, at den blev revet ned i 1970. omfattende renovering og er blevet udvidet med 70 m², med ny tv-stue og langt bedre køkkenfacili- teter. Hjemmeværnsgården Hjemmeværnsgården ligger i den tidligere landbrugs ejendom Hvolmosegård. Gården nævnes første gang i 1790 som fæstegård til Lun- denæs. Den nuværende gård menes at stamme fra 1845. Hvolmosegård ligger i det område af Borris Hede, som staten opkøbte i 1953. Efter en omfattende renovering af gården fl yttede den lokale afdeling af Hjemmeværnet ind i 1955. I 2004 blev gården overtaget af Hoven Jagt- forening, hvorefter effekter fra ”Hjemmeværns- Hjemmeværnsgården epoken” blev udstillet på Hoven Museum. Side 13 8 Borris Fortidsminder og kulturhistoriske spor Gravhøje På Borris Hede fi ndes i alt 14 gravhøje. De er for- mentlig enkeltgravshøje og dateres til slutning- en af Bondestenalderen, 2800 til 2400 f.Kr. Syv af gravhøjene ligger tæt sammen på et hedeareal nord for Hjemme værns gården.

Herudover fi n des der grav højene Vagt høj, Vistelhøj, Nygårdshøj, Keldbækhøj, en høj i vestspidsen af ter- rænet samt to syd for Hjemmeværnsgården ved Peder Pedersens Plantage. Desuden har der inden for sel ve er anlagt rundt om et stort fællesareal, hvor egnens Borrislejrens område ifølge Nationalmuseets opteg- bønder førhen græssede deres får og kreaturer. I hen- nelser ligget fi re høje, som alle er blevet sløjfet i halv- hold til lovgivningen må der ikke foretages ændringer tredserne i forbindelse med udbygning af lejren. i tilstanden af sten- og jorddiger, som er registreret på den senest reviderede udgave af KMS’s kortværk Ole Rømer milesten langs Ørbækvej Danmark (1:25.000) forud for 1. juli 1992. Den verdenskendte fysiker og astronom Ole Rømer (1644-1710) fi k bl.a. til opgave at opmåle landets Engvandingskanaler langs Omme Å betydeligste veje, hvilket blev gjort i årene 1691 til På begge sider af Omme Å blev der i midten af 1697. I det tidligere Ringkøbing Amt fi ndes stadig 1800-tallet anlagt eng vandingskanaler. Diger og en hel del af Ole Rømers milesten, bl.a. den intakte kana ler er velbevarede. Engvandingsanlæggene er stræk ning med fem sten hen over Borris Sønderland fredede og skal derfor holdes synlige og må ikke på den gamle vej mellem Skjern og Ørbæk. beskad i g es. Særligt ved ”Udkigget” øst for Hvollig Bro er anlægget seværdigt. En 5-milesten ses i nord enden af Ørbækvej, og mod syd henholdsvis en ¼-milesten, en ½-milesten, en Naturen på Borris Hede ¾-milesten og endelig en 6-milesten ved Rødebro. Borris Skydeterræn er udpeget som det danske EF- Milestenene på Borris Hede er placeret på hver deres fug le be skyt tel s esområde nr. 37 i hen hold til EF- lille høj eller tue, men stenene falder nu helt sammen fugle beskyttelsesdirektivet af 2. april 1979. Begrund- med det omgivende lyngterræn. Afstandene er udmålt elsen for udpegningen er, at området er yngleplads for fra Ringkøbing. fug le arterne Tinksmed, Rørhøg, Blå Kærhøg, Hjejle, Rødrygget Tornskade og Mosehornugle, som alle er Det store jorddige rundt om Borris Sønderland op taget på direktivets Liste I. Denne liste opregner Rundt om den centrale del af Borris Sønderland fi ndes de fuglearter, som man anser for så fåtallige indenfor der et jorddige, som stadig er stort set intakt. Diget EF-medlemslandene, at de kræver en særligt beskyt- ten de indsats. Borris Hede har således ikke blot national betydning som fugle- lokalitet, men også international.

Borris Hede er endvidere af Skov- og Naturstyrelsen udpeget som det danske EF-habitatområde nr. 60, i henhold til EU‘s habitatdirektiv. Udpegningen er foretaget på grundlag af tilstedeværelsen

En af de mange gravhøje i den sydlige del af skydeterrænet. Side 14 8 Borris

mer fortrins vis fra anlæggelse af plantager i 1950’erne og 1960’erne. Flora Den vigtigste naturtype på Bor- ris Hede, i botanisk forstand, er hedemoserne med tilhørende små vandhuller og andre små- biotoper. De næstvigtigste ve- ge tations typer er de tidligere dyr kede arealer med mange over drevs arter samt engene, som ligeledes har en meget rig fl ora med mange biotopstypiske arter. Fint overblik over ådalen fra Udkigget I hedemoserne fi ndes én rødlisteart, to rødliste-kandi- af truede dyrearter som Odder, Grøn Kølleguld smed, dater og én gulliste-art, mens moseområderne, i sær- Bæklampret og Laks. Derudover er Borris Hede et deleshed et skrællet område omkring Kvindly, har særligt godt eksempel på forekomst af fi re på eu- man ge sjældne og halvsjældne hedearter. Borris- ropæisk plan truede naturtyper: ”Klithede med Callu- områd et er meget stort og kun sporadisk undersøgt. na og Genista“, ”Nordatlantisk våde heder med Erica Om rådet rummer derfor formentlig fl ere sjældne tetralix“, ”Europæiske tørre heder“ samt ”Juniperus plan ter end dem, som er beskrevet nedenfor. communis vegetation på heder“. Overdrevsfl ora Vegetationsudviklingen siden 1803 På de tidligere dyrkede marker i Borris Hede fi nder Vegetationsudviklingen på Borris Hede illustre res man en artsrig overdrevsfl ora, som er domineret af bedst af nedenstående tabel. De ældste data i tabel- græsser og urter. Det artsrige stadium er relativt kort- len stammer fra en skønsmæssig opmåling af areal- varigt, 20-50 år. Herefter opstår mere artsfattig græs- anvend elsen på Vi d enskab ernes Selskabs kort fra vegetation på overdrevene. 1803. Oplysningerne fra 1954 og 1967 kommer fra et notat fra Vildtbiologisk Station, mens tallene fra Til de meget sjældne planter hører Nikkende Tidsel, 1983 og 1997 er baseret på Skov- og Naturstyrelsens som blev fundet i området i 1990. De sjældne arter opmålinger. omfatter Kattefod, Almindelige Månerude, Slange- tunge og Plettet Gøgeurt, mens lokalt sjældne arter I 1803 udgjorde hederne næsten 91% af området, omfatter Bakkenellike og Guldblomme. mens andre landskabstyper udgjorde ca. 9%. I 1997 udgjorde hederne ca. 52%, mens plantagerne ud- Af interessante eller biotopstypiske arter fi nder man gjorde 11% og andre landskabs typer ca. 37%. Almindelig Mælkeurt, Pimpinelle, Engelsk-græs, Gederams, Almindelig Røllike, Blåklokke, Alminde- Registrering af arealtyper er foretaget i november 1996 lig Kongepen, Gul Snerre, Lyngsnerre, Tidlig Dværg- i forbindelse med korttegningen. Det samlede areal er bunke, Kornet Stenbræk, Fløjlsgræs, Prikbladet Pe- opgjort til 4.743 ha, heraf er ca. 4.216 ha (89%) åbne rikon, Kantet Perikon, Håret Høgeurt, Smalbladet arealer og ca. 524 ha (11%) skov. Skovareal erne stam- Hø geurt, Blåmunke, Mangeblomstret Frytle, Mark-

1803 1954 1967 1983 1997 (ha) (ha) (ha) (ha) (ha) Hedeområder (inkl. hededmoser m.v.) 4.300 2.350 2.400 2.670 2.457 Plantage 0 15 570 700 520 Andre landskabstyper 420 2.220 1.750 1.350 1.766 Side 15 8 Borris

Arealtyper Areal i ha Rød- og gullister Hede 2.456,5 Rødlisten er en oversigt over plante- og dyreart- Sø 27,9 er, der er forsvundet, i fare for at forsvinde (akut Vandløb 18,5 truede og sårbare) eller sjældne. De internationale Mose 846,8 rødlister for truede dyr- og plantearter er udarbej- Eng 260,4 det af naturbeskyttelsesorganisationen IUCN. Den første danske rødliste (fugle) udkom i 1974 og er Overdrev 222,5 siden efterfulgt af andre dyregrupper, planter og Slette 12,3 svampe m.fl . Listerne revideres hvert 5. år. Brandlinie 196,2 Gullister er lister over arter som er truet på ver- Bæltekøretøjsspor 6,1 densplan og hvor Danmark har det nationale beva- Vej 47,5 rings- og beskyttelsesansvar. Kaserne/Lejr/Garage 5,9 Krat 95,5 Bunke er i frø, men tit og ofte er der lyngdække i Stillingsområde 1,5 bunden. Kun sjældent fi nder man partier, hvor græs- Ager 1,9 set helt har udkonkurreret lyngen. Efter afbrænd- Bane 1,6 ing indfi nder græsset sig ofte først, hvorefter lyng- Lukket øvelsesbane 2,3 en kommer stærkt igen og dominerer. På den tørre Skydebane 11,1 hede ses desuden typisk større partier med Revling Anden anvendelse 2,2 og Kryb ende Pil. Sammen med revlingen fi nder man store mængder af Tyttebær og Tranebær, som har stor Totalt 4.216,7 betydning for områdets rige fugleliv. Fryt le, Almindelig Hvene, Vellugtende Gulaks, Fåre svingel, Rødknæ, Flipkrave, Sandskæg, Bitter Af andre vækster på den tørre hede kan nævnes Blå- Bakkestjerne, Harekløver, Almindelig Kællingetand, top, Sand-Star, Krybende Pil, Klokkelyng, Hede- Læge-Øjentrøst, Sølv-Potentil, Liden Skjaller, Sted- Melbærris, Mosebølle og Engelsk Visse. I områd et moderblomst, Blåhat, Muse-Vikke, Græsbladet Flad- har man fundet 14 lavarter. Fremhæves kan Etage- stjerne, Draphavre, Gul Kløver, Blæresmelde, Fler- Bæ gerlav og Grågul Bægerlav. Endvidere kan næv- årig Knavel, Almindelig Torskemund, Smalbladet nes arterne: Mild Rensdyrlav, Takket Bægerlav, Timian. Af lavarter er fundet Cladonia Furcata og Lak rød Bægerlav, Cladonia merochlorophaea, Spids Peltigera sp. Bægerlav, Grubet Tjørnelav og Tue-Tjørnelav, Is- landsk Mos, Hede-Rensdyrlav, Cladonia anomaea, På vildtagre er bl.a. fundet den lokalt sjældne planteart Hjor tetak-Bægerlav (underarten pulvinata), Bleggrøn Forskelligfarvet Forglemmigej, samt den interessante Bæ gerlav, Slank Bægerlav, Indsvunden Bægerlav, Gyldenlak-Hjørneklap. Pigget Bægerlav, Almindelig Kvistlav, Forskellig- På de tørre overdrevsarealer, som vurderes til aldrig farvet Skivelav og Tørv-Skivelav. at have været dyrket, fi nder man sjældne arter som: Opret Kobjælde og Farvevisse, overdrevsindikato- ren Hjertegræs (Omme Ådal), samt biotopstypiske planter som Nikkende Kobjælde, Almindelig Ene og Almindelig Gyldenris.

Hedens fl ora Den tørre hede fi nder man fortrinsvis i den centrale del af området, mens man fi nder fugtigere hede i rand- områderne. Den tørre hede er domineret af Hedelyng og græsarten Bølget Bunke. De danner bevoks ning sammen med Lyng i bunden og Bølget Bunke, der stikker op over lyngen med spredte strå. På afstand ser det ofte ud som et græstæppe, specielt når Bølget Liden Soldug Side 16 8 Borris

Den fugtige hede er domineret af Blå- top og Klokkelyng. Blåtoppens karak- teristiske blå grønne farve mar ke rer en skarp over gang til de fugtigere arealer. Af in ter essante eller biotopsty piske plantearter for den fugtige hede kan nævnes Plettet Gøgeurt, Tue kæruld og Ben bræk. Blandt hede- og overdrevs- indikatorerne på den tørre hede fi nder man Håret Visse samt Guldblomme.

Floraen i moser, søer og åer Hedemoser og -søer på Borris Hede rummer fl ere lo kalt sjældne eller sjældne arter, samt en enkelt rødliste art. Sidstnævnte er den insektædende vand- Udsigt over hedearealet plante Kortsporet Blærerod. Blandt de sjældne arter fi nder man Rank Vinterkar- ved søen på sydsiden af Sønder Ringvej øst for Øst- se, Vibefedt, Stivtoppet Rørhvene, Mangestænglet bro. Egekrattene består fortrinsvis af gamle, krogede Sumpstrå, Hvid Næbfrø, Brun Næbfrø, Liden Soldug, Stilkeg og Vintereg, som ikke har været drevet forst- Liden Ulvefod (tørveskrællet fl ade øst for Kvindly), ligt længe, om nogen sinde. Der er ikke foretaget ind- An gelik, Krybende Læbeløs, Gul Iris, Nikkende Star plantninger i skoven, som henligger i urørt tilstand og Trindstænglet Star, Rosmarinlyng, Butfi nnet Man- med enkelte døde og væltede træer og en del dødt geløv, Klokkeensian, Hår-Tusindblad og mos-arten ved i skovbunden. Desværre ses næsten ingen selv- Campylopus brevipilus. foryngelse under træerne, måske på grund af et højt vildttryk. Flora i skov, plantage og krat I krattene fi nder man desuden indslag af Al mindelig De botanisk mest interessante skovbevoksninger på Røn, Engrifl et Hvidtjørn, Vild Æble, Bæv reasp, Borris Hede er det gamle velbevarede egekrat langs Rødel, Gråpil, Tørst, Kvalkved og Ene. Af særlig in- skrænterne ved Torsbækkens udløb i Omme Å og teresse er forekomsten af enkelte, gamle in d i vider af Små bladet Lind, måske en oprinde- lig fo re komst. Skov bundsfloraen i egekrattet består bl.a. af en meget fl ot bestand af Lil- jekonval. Desuden ses Hvid Ane mo- ne, Majblomst, Storkonval, Kapri- folie, Al min de lig Ko hve de, En gel- sød, Håret Fryt le, Tyttebær, Skov- stjerne, Blåtop, Ør nebregne, Bøl - g et Bunke og Stor Fladstjerne. Vest Egekrattet ved Omme Å

Side 17 8 Borris for egekrattet langs Omme Å fi nder man en del store, muligvis burde på en. Det drejer sig om Campylopus gamle træer af Bævreasp, og desuden en del små brevipilus og Oligotricum hercynicum. Stilkege-bevoksning er, f.eks. ved Gravl og Komose Plantager. Skovbevoksede arealer 11% af det samlede areal er skovbevokset, i alt 524,6 Skovene langs ring vejen er overvej ende nåleplantag- ha. I tabellen nedenfor er vist det skovbevoksede are- er uden særlige fl ora-interesser. På de nedlagte land- als fordeling på træarter. Af det samlede skovareal brugs areal er langs Omme Å fi nder man fl ere gamle er 96,7% nåletræ (især rødgran og sitkagran) og blot løv krat, løvbevoksninger og levende hegn, med en 3,3% løvtræ (især eg). varieret skov- og kratfl ora, herunder en del ikke-hjem- Det skovbevoksede areals fordeling på træarter 1996 me hørende træ- og buskarter fra de tidligere ha ver. Løvtræer Areal i ha Af skovfl ora i øvrigt er fundet Ær, Ask, Dun-Birk, Bøg 0,3 Vorte-Birk, Bjergfyr, Aks-Bærmispel, Bøg, Grå-El, Rød-El, Skov-Elm, Selje-Røn, Contorta-Fyr, Rød- Eg 12,4 gran, Sitkagran, Skov-Hanekro, Havtorn, Almindelig Birk 0,5 Hvid tjørn, Engrifl et Hvidtjørn, Hvid Kornel, Lærk, Poppel o.l. 1,4 Skarp fi nnet Mangeløv, Mirabel, Grå-Poppel, Bidende Diverse løvtræ (el,elm,kirsebær) 2,2 Ranunkel, Lund-Rapgræs, Ribs, Almindelig Snebær, Løvtræer i alt 16,8 Solbær, Burresnerre, Tørst, Hundeviol og Ædelgran. Nåletræer Flora på specielle substrater Rødgran 164,1 Der er registreret forskellige sjældne plantearter på Sitkagran 117,7 specielle substrater på Borris Skydeterræn. Den på Hvidgran 27,0 landsplan sjældne plante Krybende Søpryd er fun- Omorikagran 7,1 det i grusgrave med fugtig bund. Det er blot det an- Nobilisgran 17,0 det fund i Danmark – arten er udskilt fra Almindelig Søpryd for nylig (Svensk Botanisk Tidsskrift 84: s. Ædelgran 0,6 253-258). Den på landsplan sjældne mos Oligotricum Grandis 0,4 Hercynicum er fundet i en oprenset dræningsgrøft Bjergfyr 9,3 i Nørremo se. Den sjældne Liden Ulvefod er bl.a. Skovfyr 68,7 fund et ved et afsnøret åløb ved Vestbroen, på mindre Lærk 7,8 arealer i fugtige grusgrave og lignende i det tidligere Contortafyr 76,3 beboede område nær ådalen samt på en tørveskræl- Concolor 7,0 let fl ade øst for Kvindly. Den sjældne Almindelig Ulvefod er fund et på en vej skrå ning umiddelbart syd Nåletræer i alt 503,0 for Vestbroen. Af interessante eller biotopstypiske I alt skovbevokset 519,8 arter er fundet Hovedfrytle ved et afsnøret åløb ved Vest broen, Liden Muse urt i et brandbælte samt Brun Fauna Næbfrø og Liden Soldug i det tørveskrællede felt øst for Kvindly. Militærets overtagelse af området og navnlig ud- videlsen i 1953 har blandt andet ved plantning af Sjældne planter på Borris Hede læhegn medført betydelige landskabsændringer. Om- Rødlistearter: Kortsporet Blærerod. kring år 1900 levede der ingen rådyr i denne egn af landet, men ændringerne i landskabet har betydet, at Rødliste-kandidater: Krybende Søpryd. de nu trives på skydeterrænet. Gulliste-arter: Opret Kobjælde, Kattefod, Alminde- lig Månerude, Stivtoppet Rørhvene, Almindelig Sø- Pattedyr pryd, Vibefedt, Engblomme, Eng-Troldurt, Guld- blom me og Hårtusindblad. Udvidelsen af det militære område i 1953 har især givet rådyrbestanden bedre levevilkår. I 1953 skøn- Derudover fi nder man en del mosser. Der fi ndes ingen ne des bestanden af Rådyr at ligge på 15-20 dyr. Et tal rødlister for mosser, men to arter er så sjældne, at de der i 1976 var steget til omkring 1.600 dyr. Efter 1976 Side 18 8 Borris

og sommermånderne ses en del, men de forsvinder i løbet af efteråret. Der ses Egern spredt i plantagerne og i Borrislejren. I maj 1994 blev der desuden set Vandfl agermus fouragere om aftenen over Skjern Å ved Bor ris lejren.

Fugle Borris Hede regnes for Dan- marks vigtigste hedefugle- lokalitet. Heden er en så kaldt H1-ynglelokalitet, hvilket vil sige en ”ekstraordinær god hede fugle-lokalitet“. End vi d e- re er Borris Hede klassi fi ce ret Der er livlig aktivitet i Skydeterrænet på Borris Hede. som en ”R2-lo ka lit et“, dvs. en har man blandt andet gennem beskydning begrænset rastefugle-lo kalitet af betydning, base ret på re gel- bestandens størrelse til omkring 600 dyr. mæssig forekomst af rastende Havørn og Sang svane.

I årenes løb har Kronhjorte gradvist gjort deres indtog Borris Hede er udpeget som det danske EF-fugle- på Borris Hede. Kronhjortebestanden menes at være beskyttelses område nr. 37 i henhold til EF-fug le- en udløber af den store bestand i Oksbøl-området. I beskyttelsesdirektivet af 2. april 1979. Udpegning en 1988 anslog man, at der var 10 kronhjorte i områd- skyldes, at området er yng le plads for fuglearter ne et ved Borris. Bestanden er efterfølgende vokset, så Tinksmed, Rørhøg og Mosehornugle, som alle er op- man nu anslår, at der er en fast bestand på ca. 80-90 taget på direktivets Liste I. Fug le beskyttelsesdirektiv- dyr. Desuden skønnes der at være andre ca. 100, som ets Liste I opregner de fug le arter, som man anser for strejfer til terrænet. Kronhjortene har bl.a. en søle- så fåtallige indenfor EF-med lemslandene, at de kræv- plads i Gravl Plantage. er en særlig beskyttende ind sats.

Terrænet huser en pæn bestand af Ræve. Der blev Borris Hede har således ikke blot national, men også blandt andet fundet en del rævegrave midt på den international betydning som fuglelokalitet. Dette er åbne hedefl ade ved den biologiske feltregistrering i baseret såvel på forekomsten af ynglepar af rødlis- 1994 og 1995. Der er i øvrigt anlagt ca. 45 kunstige te arter af kategori ”akut truet, sjælden eller sår bar“, rævegrave. Der er også en stor bestand af Grævling, på forekomsten af ”meget store bestande af særligt med boer mange steder på terrænet. hensynskrævende rødlistearter“ samt til fo re komst en af ”store bestande af ynglende Krikand og Stor Regn- 24. maj 1995 blev tilstede værelsen af oddere første spove“, dvs. over fem par af begge arter. gang konstateret ved Omme Å. Odderen var el- lers regnet som uddød i hele Skjern Å-systemet. Fuglelivet på heden Efterfølgen de har man konstaterede spor af odder Karakterfuglen på de store hedefl ader er Sanglærken, langs hele stræk ningen af Omme Å inden for det mili- som forekommer overalt. Det vurderes, at bestanden tære skyde terræn. udgør over 200-300 ynglepar. Engpiber er en anden af områdets karakterfugle. Det antages, at bestanden Hermeliner er blevet set ved Borrislejren, og der er på 180-200, hvilket formentlig er den største ind- er fundet fl ere ihjelkørte dyr på vejene. Husmår landsbestand i Danmark. Tornirisk er også knyttet til forekom mer, og Skovmår er set. Derudover er der i de åbne arealer, hvor den forekommer spredt. fl ere tilfælde set undslupne Mink ved lejren. Tårnfalk yngler med ca. seks par. Den er knyttet til Af andre pattedyrarter fi ndes der en lille bestand af den åbne hedefl ade, hvor den søger efter mus. Den Harer. Bestanden svinger fra år til år. I løbet af forårs- yngler i ophængte kasser ved Gravlvej og Østerige- Side 19 8 Borris vej, på transformatortårnet, kulissebygninger eller i gamle kragereder og lignende. Bestanden er generelt gået tilbage. I 1969 var den på 15 par, i 1971 10 par, i 1978 10 par og i 1983 2-4 par, og i 1994 altså seks par.

Agerhønen, som ellers er en ret almindelig fugl, fore- kommer kun sparsomt på Borris Hede. I 1994 blev der konstateret 4-5 par på hedefl aden, men ingen med kyllinger.

I 1994 blev en af Danmarks sjældneste ynglefugle, Hjejlen, genfundet på Borris Hede, hvorfra den havde været forsvundet siden 1954. Man antager, at der på landsplan er 5-10 ynglende par, hvoraf 2-3 par har hjemsted på Borris Hede. Hjejlen lever på hede med Hjejlen, tegnet af Edvard Lysgaard, Skjern Å Museet. kort vegetation, gerne i områder hvor der har været brand året tidligere. Stor Tornskade er en af landets sjældneste ynglefug- le, med en totalbestand på 25-30 par. Den er knyttet På en afbrændt hedefl ade vest for Hvolligvej, ud for til store hedefl ader med spredte nåletræer. Stor Torn- det gule bindingsværkshus, sås i dagene 22., 23. og skade blev af Skov- og Naturstyrelsen i 1994 fun- 24. maj 1995 fi re rastende Pomeransfugle. Det er en det med 7-8 par på Borris Hede, som er den absolut sjælden trækfugl på vej mod ynglepladserne i nord, vigtigste lokalitet for arten i Danmark. og den er ikke tidligere truffet på Borris Hede. Den sjældne Hedelærke er blevet set i området, men Den Store Regnspove indgår i bomærket for Borris- det er uvist, om det var en ynglefugl. Hvid Vipstjert lejr en. Den er en typisk hedefugl, knyttet til de store forekommer med spredte par på heden, og yngler ofte hedefl ader. Det vurderes, at 14-18 par yngler på i kulissebygninger. Heden danner rasteplads for en heden. De fl este ynglepar er knyttet til fugtige hede- række fuglearter i træktiden. Om foråret ser man ofte partier, men der forekommer også ynglepar på helt Stenpikkere i området. I 1995 sås i alt ca. 65 Sten- tør hede. Regnspoven søger ofte sin føde på dyrkede pikkere jævnt fordelt over hele hedefl aden. Om vin- marker lige uden for skydeterrænet. Tidligere var be- teren er de store hedefl ader rasteplads for bl.a. Fjeld- standen væsentlig højere, med helt op til 40 ynglende våge og Blå Kærhøg. par. Fuglelivet i vådområd er ne De mindre hedesøer og -moser på hedefl aden er yngle sted for en del typiske hedemosefugle, herunder fl ere sjældne. Omme Ådal er et mere næringsrigt våd område, hvor der fi ndes en række andre arter af ynglende og rastende sump- og vandfugle.

I området fi ndes Lille Lappe- dykker og den sjældne yngle fugl Sorthalset Lappedykker. Der er set enkelte tilfl yvende Skarver, som uden det store held har gjort yngleforsøg i nogle udgåede træer ved Store Hvollig Sø. Fiskehej- Skjern Å nær Borris Side 20 8 Borris ren yngler ikke på terræn et, men raster i Omme Ådal hele året rundt, med op til 100 om vin ter en og ca. 50 om som- meren.

Den sjældne Rørdrum blev hørt pauke i den vestlige del af Omme Ådal. I ådalen yngler 3-5 par Knopsvaner, mens Sangsvaner om vinteren ses i im- ponerende antal på 100-200 fug le. Om vinteren ses også småfl okke af rast- ende Stor og Lille Skallesluger samt Hvinænder i Omme Å. Af og til ses Grågæs i ådalen. Gråanden er den tal- rigeste af ande fuglene, mens bestanden af Gravand og Krikand ligger på 8-10 ynglende par. Af de sjældnere forekom- Regnspover med unge på Borris Hede. Edvard Lysgaard. mende ænder ser man med mellemrum holder to par rødlistede Mosehornugler til. Ligeledes Atlingand og Taffel and. langs Omme Å anslår man, at der yngler tre par af den fåtallige Gule Vipstjert. Et enkelt par ynglende Enkelte Rørhøgepar yngler i ådalen. Rør høgen er Isfugle fi nder man ved Torsbækken. meget sjælden og optaget på Liste I i EF-fuglebeskyt- telsesdirektiv. I samme område er den meget sjældne I fugtige eng- og moseområder ses Bynkefugl, Siv- Blå Kærhøg ligeledes set yngle. Om sommeren ses sanger, Rørsanger, samt Rørspurv. I ådalen ved Ud- Fiskeørnen, og om vinteren raster Havørnen i områd- kigget kan der høres 2-3 syngende Nattergale. et. Landsvaler bliver ofte set fange insekter over ter- Grønbenet Rørhøne blev fundet med blot et enkelt par rænets vådområder. Enkelte Digesvaler ses, men der i 1994 i ådalen, mens Blishøne er mere udbredt i våd- fi ndes ingen kolonier i området. Derudover raster områderne. Bestanden blev anslået til ca. 12 par. fl okke af udfl øjne Stære i ådalen.

Af og til får Borris Hede besøg af Traner. I 1998 Fuglelivet i skov- og krat opholdt tre traner sig i området i ca. 14 dage i juli Den mest almindelige rovfugl i Borris Hede er Mus- må ned. vågen. I 1994 og 1995 blev det anslået, at der var 10- 12 par, som benyttede de åbne fl ader på heden som Af vadefugle blev der foruden Stor Regnspove fødesøgningsområde i jagten på mus. Antallet af Spur- og Hjejle registreret et formodet ynglepar af Lille vehøg og Duehøg ligger på henholdsvis 5-8 og 2-3 Præstekrave. Dobbeltbekkasin er den talrigeste vade- ynglende par. Som mulig ynglefugl er Hvepsevågen fugl, med en anslået ynglebestand på 18-20 par. An- ligeledes registreret i området. Derudover anslås det, tallet af ynglende Viber ligger på 10-12 par, mens at der fi ndes 10-20 par Skovhornugler. Bestandens bestanden af Rødben ligger på 1-2 ynglende par. størrelse afhænger af, om det er museår eller ej. Hede moserne på Borris Hede udgør en særligt vigtig ynglelokalitet for den rødlistede vadefugl Tinksmed. I 1970’erne dukkede den sjældne Vendehals op som Af rastende vadefugle ses Odinshane, Svaleklirer og ynglefugl på Borris Hede. Fremkomsten skete i Hvidklirer. forbindelse med opsætning af 200 redekasser. På et tidspunkt var der helt op til 12 ynglende par, men I området ligger en koloni med ca. 150 par Hætte- bestanden er siden faldet til gennemsnitligt fem yng - måger. Blandt disse yngler to par Stormmåger. Derud- lende par. over ses der 20-30 Sølvmåger, som dog ikke yngler i området. Tidligere fandtes der 8-10 ynglende Grønspætter på Gøg er almindeligt udbredt overalt på terrænet i hede- Borris Hede. I en årrække var den forsvundet, men nu moser og i fugtige krat. I mosepartier langs Omme Å fi ndes der en lille bestand på 3-4 par.

Side 21 8 Borris

ro ra, Citronsommerfugl, Sørgekåbe, Dagpå fug leøje, Ad miral, Tidselsommerfugl, Nældens Takvinge, Storplettet Perlemorssommerfugl, Brunlig Perlemors- sommerfugl, Sandrandøje, Græsrandøje, Engrandøje, Okkergul Randøje, Blåhale, Grøn Busksommer- fugl, Lille Ildfugl, Dukatsom-merfugl, Violetrandet Ildfugl, Dværgblåfugl, Skovblåfugl, Engblåfugl, Al- mindelig Blåfugl, Isblåfugl og Foranderlig Blåfugl.

Borris Hede er tidligere kendt som en vigtig lokalitet for den sjældne art Hedepletvinge, en dagsommerfugl som er truet både på nationalt plan og på europæisk plan. Hedepletvingen fi ndes måske endnu på Borris En anden meget sjælden fugl er Hærfuglen. I 1970 Hede. blev et ynglende par set i området, hvilket var den første registrering af ynglende par i det 20. århund- Af andre insekter på Borris Hede kan nævnes en rede. Yderligere registrering af ynglende Hærfugle række andre vandnymfe- og guldsmedearter, bl.a. den blev gjort i midten af 1990’erne. Andre sjældne fugle ret sjældne Grøn Kølleguldsmed. på Borris Hede er Spætmejsen og Træløberen. Johannes Eugenius Bülow Warming Fasan, Ringdue, Skovpiber, Løvsanger, Gransanger, (1841-1924) Tornsanger, Munk, Havesanger, Solsort, Gærde- smutte, Jernspurv, Musvit, Blåmejse, Sortmejse, Stær, Eugen Warming var en dansk botaniker og en hoved- Gråkrage, Skovskade, Husskade, Gulspurv, Bogfi nke fi gur i grundlæggelsen af den natur videnskabelige og Gråsisken hører til de almindelige ynglefuglearter disciplin økologi. Han opholdt sig i 1863-66 i Bra- i krat og skov. silien og færdiggjorde efter hjemkomsten sin doktor- disputats i 1877. Warming blev indvalgt i Viden- I enkelte år fi nder man desuden Stor Flagspætte, Rød- skabernes Selskab i 1878, og blev i 1885 professor i stjert, Rødhals, Grå Fluesnapper, Broget Fluesnap- bo tanik ved Københavns Universitet og direktør for per, Allike og Skovspurv i området. Af andre spredt Bo tanisk Have. Han sad i bestyrelsen for Carlsberg- forekommende fugle kan nævnes Sangdrossel, Mis- fondet (1889-1921) og Danmarks Geologiske Under- teldrossel, Gærdesanger, Gulbug, Fuglekonge, Grå søgelser (1895-1917). I 1913 blev han valgt til præsi- Fluesnapper, Topmejse, Sumpmejse, Rødrygget dent for “Association Internationale des Botanistes” Tornskade, Stillits, Grønsisken, Grønirisk, Kærnebid- (1913) og æresmedlem i ”The Royal Society of Lon- er, Dompap og Lille Korsnæb. don”. Warming blev med tiden stærkt engageret i den gry- Padder og krybdyr en de naturfredningsbevægelse. Han Følgende arter af padder og krybdyr havde indset, at bekæmpelsen af er fundet på Borris Skydeterræn: sandfl ugt og opdyrkningen af heden Lil le Vandsalamander, Skrubtudse, – tiltag som han billigede – også Butsnudet Frø, Spidssnudet Frø, medførte en dramatisk tilbagegang Mark fi rben, Almindeligt Firben, for naturens råderum. Han var sær- Stål orm, Snog og Hugorm. ligt optaget af at fi nde et stort stykke hede, der kunne opkøbes af staten Dagsommerfugle og andre og bevares for eftertiden. insekter På Borris Skydeterræn er der regi- Han påvirkede regeringen til at give streret følgende arter: Spættet Bred- tilsagn om opkøb, og han drog rundt pande, Stregbredpande, Skråstreg- i Jylland sammen med Hede sel- bredpande, Stor Bredpande, Stor skabets skovrider og senere direktør, Kål sommerfugl, Lil le Kålsommer- Christian Dal gas, for at fi nde et eg- fugl, Grønåret Kålsommerfugl, Au- net område. Valget endte med at fal- Side 22 8 Borris de på Borris Hede, som staten købte i 1903, dog på betingelse af at hæren kunne anvende området til øvelser. Warming var den første formand for Na tur fredningsrådet. Jagt og vildtpleje

På skydeterrænet fi ndes et stort antal af de jagt- bare dyrearter i Dan- mark: Kronvildt, Råvildt, Harer, Ræve, Fasaner, Agerhøns, Ænder og Duer. Det erklærede mål for området er, at der skal være sådanne forhold for vildtet, at der sker en udvandring til naboarealer som Vartning af terrænet kompensation for de gener, de mili tære aktiviteter påfører naboerne. Derud over skal det være muligt at I juli holdes om muligt en skydefri periode på tre uger invitere på attraktive jagter indenfor terrænets græn- med henblik på vartning af terrænet, herunder bort- ser. sprængning af forsagere samt oprydning og rensning af terræn for diverse affald fra skydeøvelser m.v. De erklærede mål opnås dels gennem arealpleje og dels ved anlæggelse af fodermarker og opsættelse Offentlighedens adgang af sliksten. Egentlig fodring sker kun af fasaner ved Borris Skydeterræn bliver normalt åbnet for offent- hjælp af et mindre antal foderautomater. På sigt vurde- ligheden, når der ikke skydes. Da der skal foregå en res arealplejen, slåning af lyng og gammelt græs samt ret omfattende kontrol af området, før det åbnes, kan nyplantning af hegn m.v. at have den største værdi. det af praktiske årsager kun lade sig gøre at åbne ter- Der er etableret ca. 60 vildtagre, fortrinsvis omkring rænet, når der er skydefrit i mindst to dage i træk. ådalen, samt uden for ringvejen. Vildtagrene er først og fremmest etableret af hensyn til kronvildtet. Information om de tidspunkter, terrænet er åbent, fremgår af lokale aviser og ugeaviser. Information Jagten udøves som en del af lejr ens/Forsvarets om skydefrie dage fi ndes også på: www.borris.dk/ kontakt virk som hed. Der gennemføres pr. år ca.: turismenatur/borris-lejren

1 andejagt i henholdsvis septem ber, oktober, Derudover kan man forhøre sig om åbne perioder og november og december udstedelse af fi skekort på tlf. 9681 6288. Frednings- 4 nabojagter med haglbøsse tiden for fi skeri er fra 15. september til 15. april, begge dage inkl. 1 repræsentationsjagt for CH/HOK‘s gæster, ligeledes med haglbøsse Borrislejren afholder guidede ture for foreninger og 2-3 jagter med riffel i november og december institutioner. Det anbefales, at bestille i god tid.

Forårspürsch på råbukke Alle, der ønsker adgang til terrænet, skal henvende De årlige jagter inddrager 450-500 jægere. Med få sig i vagten, hvor terræntilladelser udstedes for én undtagelser betyder dette milde jagttryk, at hver loka- dag ad gangen. Af hensyn til dyre- og fuglelivet ud- litet afdrives normalt én og højst to gange årligt. Der stedes der kun terræntilladelser fra kl. 8 om morgenen jages ikke inden for det gamle dige, og der drives ikke og ind til solnedgang. Terræntilladelsen giver adgang fuglejagt på Borris Skydeterræn før 16. september. til at køre, cykle eller gå på veje med vejskilte. Disse Side 23 8 Borris

veje er marke- • Jagtvåben må ikke medbringes i terræn et. ret med en lilla • Fiskegrej må kun medføres, hvis man har løst farve på ter- fi skekort i vagten. ræntilladelsens • Der er åbnet for adgang til fods langs Skjern Å, kort. På grund men der må ikke medføres jagtvåben og fi ske- af risikoen for grej. at støde på for- saget ammu ni- • Fra parkeringsplads en ved Borriskrogvej er der tion, er det for- adgang til et ud sigtstårn, hvorfra store dele af budt at be væge Borris Hede og Skjern Enge kan overskues. Fra sig uden for de udsigtstårnet er der stiforbindelse ned til stien an givne veje. langs Skjern Å. Parkeringspladsen og udsigts- tårnet kan ligesom stien langs åen benyttes, Der er dog et selvom der er skydning i terrænet, og kræver enkelt områ- ikke hen vend else i vagten. de, hvor det er tilladt at gå Det er forbund et med livsfare, og derfor na- uden for veje- turligvis strengt forbudt, at berøre endsige opsam- ne, og det er på le forsaget ammunition eller ammunitionslignende bredderne af Omme Å på den strækning, hvortil der genstande. sælges fi skekort. Det kan imidlertid ikke anbefales at gå langs åen, medmindre man fi sker. I tørre perioder er brandfaren i ter- Terræntilladelsen skal på forlangende forevises til rænet ekstremt lejr ens terrænkontrol. høj. Der skal altid udvi s es den største Hastighedsbegrænsningerne på vejen skal over- for sigtighed i for- holdes. På Ringvejen er begrænsningerne afskiltet, bind else med ryg- og på alle indre veje i terrænet er den højest tilladte ning, og i perio den hastighed 40 km/t. fra 1. marts til 1. oktober er det kun Der skal overalt udvises det størst mulige hensyn tilladt at ry ge i til naturen. Hvis der observeres brand eller påkøres lukkede kø re tøjer. vildt, skal dette uopholdeligt meldes til vagten, som så foretager det videre fornødne. Anden brug af åben ild, båltænd- • Affald må ikke henkastes eller nedgraves. ing eller lig nende • Opstillede toiletter må benyttes. er forbudt hele • Hunde skal altid føres i snor. året.

Kilder Plante vækst en på Bor ris Hede, Bo tanisk Tidsskrift Kjær, Jakob: Danske landbrugsskoler gennem 100 1906. år. Danske Landbrugsskoler, 2003. Skjern Å – redigeret af Ivan Nielsen og Hans-Hen- Borris Skydeterræn – Drifts- og plejeplan 1998- rik Schierup. Aarhus Universitetsforlag, 2007 2012. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Na- Trap Danmark, 5. udgave turstyrelsen og Hærens Operative Kommando Vort Sogns Historie i 100 Aar. Historisk Forlag, 1998. 1950-1952. Forsvarets areal er – en beretning fra Forsvars mini- www.borris.dk steriets naturfred ningsudvalg, 1974. www.denstoredanske.dk Kulturlandskabet i Borris og Sdr. Felding. Geo- grafi sk Tidsskrift, bind 78-79, 1979. www.skjernpostkort.dk

Side 24 Seværdigheder langs Skjern Å

9 Naturcenter Skjern Å 9 Naturcenter Skjern Å Naturcenter Skjern Å

Naturcenter Skjern Å – udstillingsbygningen er i midten af billedet.

I området mellem Boris og Skjern ligger Naturcenter afvandingsområde, udretningen af åen i slutningen Skjern Å og Danmarks Center for Vildlaks (DCV), af 1960’erne og genslyngningen omkring år 2000. som arbejder med opdræt og udsætning af vildlaks. Derudover fortæller udstillingen om åens særlige Der er mulighed for vandreture langs åen og ved Al­ flora og fauna, herunder Isfugl, Lampret, Finnestribet bæk Mose, og der gemmer sig en meget spændende Ferskvandsulk, Grøn Kølleguldsmed og ikke mindst hi­sto­rie lidt længere mod vest ved Lundenæs Vold­ Skjern Å-laksen. Historien om laksen omfatter blandt sted. andet dens gydepladser, stryg og vinhandler Dinesens fangst af Danmarks største laks.

Naturcenter Skjern Å Naturcenter Skjern Å Naturcenter Skjern Å består af henholdsvis et udstil­ Ånumvej 161 lings- og et opholdslokale. Ved naturcentret findes 6900 Skjern også en grillhytte/opholdsplads med overdækkede borde og bænke. • ”Livet i åen” naturudstilling. Daglig åbningstid kl. 11-17 (i sommertiden kl. 9-18). I naturcentrets udstilling ”Livet i åen” (2007) kan • Opholdslokale kan lejes af grupper på udflugt man lære om Skjern Ås historie, dens livscyklus, dens i Skjern Enge. • Grillhytte og opholdsareal med borde og bænke • Toilet Kontakt Naturstyrelsen, Blåvandshuk på tlf. 7254 3000 eller [email protected] for reservation af lokale.

Skjern Å slynger sig gennem udstillingen.

Side 2 9 Naturcenter Skjern Å

stammers unikke gener for eftertiden, og via undersøgelser og anvendt forskning bidrager man med ny viden indenfor fiske- og fiskeri­biologi.

Centeret består af højteknolo­ giske anlæg, der benytter re­ cirkuleringsprincippet. Det be­ tyder, at vandet, hvori laksene opdrættes, bliver renset og brugt igen og igen. Modtagelsen af laks og klækning af æg fra de Danmarks Center for Vildlaks tre vandløb foregår i karantæne­ anlæg opført med rådgivning fra Fødevare­styrelsen. Danmarks Center for Vildlaks (DCV) Det betyder, at sygdomme fra vandløbene ikke kan smitte laksene i opdrætsanlægget. Danmarks Center for Vildlaks (DCV) ligger et par hund­rede meter fra Natur­center Skjern Å. Centret er op­ført med tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen, Ring­ købing Amt, Augus­tinus Fonden og Skjern Kom­ mune. Centret er meget passende placeret tæt ved den genslyngede del af Skjern Å. Centerets opgave er at indfange moderlaks fra Skjern Å, Varde Å og Ribe Å, afstryge dem og opdrætte afkommet til de har en størrelse, så de kan klare sig i vandløbene. Målet med DCV er at opbygge bestande af laksefisk, der via naturlig gydning kan opretholde bæredygtige populationsstørrelser. Foruden opdræt af lakseyngel omfatter DCV’s opgaver også etablering af bedre En del af opdrætsanlægget levevilkår­ for den vilde laks. Dette gøres blandt and­et ved genslyngning af åløb og forbedring af passage­ I centeret er der en formidlingsafdeling, hvor skole­ forhold, samt etablering af sandfang, fiskeskjul og klasser, foreninger o.a. kan få et indblik i laksens ver­ gydebanker. den. DCV er ikke åbent for besøgende uden aftale, men mod betaling kan der arrangeres rundvisninger Derudover arbejder centret med oprettelsen af en og foredrag om lakseprojektet i Skjern Å. levende­ genbank, som skal sikre de danske lak­se­ Under rundvisningen på opdrætsanlægget får de be­ søgende et indblik i driften af et recirkuleret anlæg, herunder biofiltrering, fodring, håndtering mm. Des­ uden informeres der om arbejdet med at ophjælpe de danske laksebestande. DCV-Skjern Danmarks Center for Vildlaks Ånumvej 163 6900 Skjern

Tlf.: 9735 4928 E-mail: [email protected] Kim Iversen fra DCV demonstrerer elfiskeri. www.vildlaks.dk

Side 3 9 Naturcenter Skjern Å Naturoplevelser Miljøministeriet/Na­ tur­styrelsens folder om Skjern Enge (Vand­ reture nr. 119) beskriv­ er området fra Borris i Øst til Ringkøbing Fjord i vest. Omkring Naturcenter Skjern Å er der to turforslag (se oversigts­kortet s. 6):

Trampesti ved Na­ turcenter Skjern Å Rute 6 (orange, 4 km) Ved vejen syd for Na­ turcenter Skjern Å begynder en ca. 4 km lang trampesti, som Fandens Eng går gennem heden DCV-Fonden over Fandens Eng til Skjern Å. Turen går langs åen Danmarks Center for Vildlaks (DCV) har afdelinger og fortsætter op gennem Albæk Mose. I mosen vok­ i Randers og ved Skjern og er en erhvervsdrivende ser to kødædende planter – den gule Blærerod og den fond. Den har til formål at arbejde­ for bevarelse og rødlige Soldug, som begge blomstrer i juni/juli. ophjælp­ning af hjemmehørende stammer af laksefisk. Lundenæs Voldsted Dette mål opnås hoved­sageligt gennem vandløbs­ Rute 5 (lilla, 4 km) rådgivning, opdræt og udsætning af fisk. Omkring en km vest for Naturcen­ter Skjern Å drejer DCV blev etableret 1. januar 2000 som et resultat af man mod syd ad en lille grusvej og fortsætter ca. 500 en fusion mellem FOS-Laks, Laksehallen og Skjern m. Ved p-pladsen begynder vandreruten, som går Å Lakseopdræt. Fusionen­ havde først og fremmest forbi voldstedet ved Lundenæs. Den første del af dig­ til formål at sikre og styrke de oprindeli­ ­ge vestjyske et er bygget i forbindelse med naturgenopretnings­ lakse­stammer via produktion og udsætning af lak­se­­ungfisk på bag­grund af vil­de moder­fisk fra de respek­ti­ve vandløb. Lakse­ bestandene i Skjern Å, Varde Å, Ribe Å samt Storåen­ er således blevet styrket væsentligt gennem udsætninger foretaget af DCV.

DCV arbejder sideløbende med Skjern Å-projektet for at gen­ skabe en lakse­bestand i Gudenå- systemet gennem store årlige ud­sætninger af lakseungfisk. Vand­kraftværket ved Tange Sø sæt­ter dog stadig en effektiv stop­per for etablering af en selv­ re­­producerende­ laksebestand i vand­­systemet. Hængebroen ved Lundenæs Side 4 9 Naturcenter Skjern Å

projektet, mens det øst-vest gå­ en­de dige markerer den nord­lige side af Skjern Å inden genslyng­ ningen. Lundenæs Voldsted er resterne af et slot, der lå her indtil midten af 1600-tallet. Den lange sø er en rest af den forrige Skjern Å. I dag er den et vigtigt levested for padder og tudser. Ef­ter at ha­ ve passeret voldstedet,­ kan man i et tilgroet leje se resterne af Fiskeplatformen ved Albæk Bro Lundenæs Laksegård.­ Turen kan i tørre perioder fortsættes sydpå over engen til Lun­ iagttage Rådyr, Dobbeltbekkasin og mange forskel­ denæs Bro, der fører over Skjern Å. Hængebroen er lige småfugle. I mosen kan man også finde den kød­ byg­get efter samme model som Kong Hans’ Bro ved ædende Soldug. Skjern og opført i 2003. Fra broen er der et fint kig til Omme Ås indløb i Skjern Å. Snapseture I tilfælde af regn og høj vandstand kan det være I Albæk Mose bliver der med jævne mellemrum umuligt at færdes på visse af stierne og gennem- arrangeret urtesnapse-ture. På turene bliver der føre de foreslåede vandreture. fortalt om planternes historie, hvor mange har været anvendt siden oldtiden. Man kan opleve Albæk Bro/Kodbølvej og selv indsamle nogle af de mange blomster og urter, der kan bruges til kryd­dersnaps. Turene er Lidt vest for Naturcenter Skjern Å drejer man mod arrangeret af Ringkøbing-Skjern Museum i sam­ syd ad Kodbølvej. På den sydlige side af åen ligger en arbejde med Na­turstyrelsen. Det koster normalt p-plads, hvor der opstillet borde og bænke i forbind­ 50 kr. for voksne at deltage på turene, men det er else med en kanorasteplads og handicapvenlig fiske­ gratis for børn under 18. Husk evt. et syltetøjs­ platform. glas, en smagsløs vodka eller snaps og en kurv. Kodbøl Ringkøbing-Skjern Museum Ved Kodbøl på sydsiden af Skjern Å findes en p-plads Tlf. 9736 2343 med borde og bænke samt en informationstavle, Mail: [email protected] som fortæller om den tidligere laksetrappe­ på sted­et www.levendehistorie.dk (“Kodbøl Styrtet”), om Skjern Å-laksen og nye gydepladser.­

Albæk Mose Albæk Mose mellem Borris og Albæk blev fredet kort efter af­ slutningen af de store afvand­ ingsprojekter i Skjern Ådalen. Området består dels af mose med gamle tørvegrave og dels af tør hede. På den tørre hede ligger flere bopladser fra Jæger- og Bondestenalderen.­

På sommeraftener er der ved Albæk Mose chance for at Albæk Mose Side 5

9 Naturcenter Skjern Å

2 km 2

n

Å

1

Borris Borrislejre Skjern Skjern Eng Eng eng Våd Våde områder Sø Å Hede Adgang ikke tilladt

Signaturforklaring

1ha 0 Florig Sø

Gjaldbæk Enge

ønderskovvej S Floriggård Tøvelsvig

Å e

Albæk Mose m m O G undesbøl Å

Kodbøl

Ånumvej

Sønderskovvej

k

æ

B

p

u

r t

Votkær Fælled s Danmarks Center for Vildlaks

l

Eng e

j K Fandens Stovstrup Naturcenter Skjern Å

Å Albæk Fælled e m

m

Å O

n

r

e

j

k Stovstrup Engvej Albæk Møllegård S

. Omme

Sdr Bro Lundenæs Lundenæs Voldsted Laksegård Råddensig

Lundenæs

Å Skjern Skjern Enge Damsø Tarm Pumpestation Ø Nørremarken

A 11

Skjern

l

a

n

a

Skjern Både- havn

k

l

e

l

l Varde

a

r 119). nr. folder om Skjern Enge (Vandreture Kort fra Miljøministeriet/Naturstyrelsens

Sø a

Kong P e Skænken

Hans Bro estermarksvej Side 6 9 Naturcenter Skjern Å

Cykelruter Den nationale cykelrute 4 (Søn­dervig-København) pas­ serer igennem­­ Skjern Å-områ­ det, helt fra Arnborg til vest for Skjern. Fra Borris-lejren går ruten over Skjern Å ved Sønder­ skovvej. Der­fra svinger man vestover via mark­veje og stier gennem Albæk Mose til Ånumvej, hvor man pas­ Stien fra Ånumvej mod øst til Albæk Mose og med serer Naturcenter Skjern Å og Dansk Center for videre forbindelse til Sønderskovvej ved Borris. Vildlaks. Efter Albæk Bro kan det anbefales, at man i stedet for at følge landevejen­ kører ned til Om voldstedet lå nord eller syd for åen, da det blev Lundenæs Voldsted. Stien på diget fort­sætter mod anlagt i tidernes morgen, er usikkert, da åens leje har vest helt til Skjernvej mellem Skjern og Tarm. skiftet en del, men det er ikke utænke­ligt, at vold­ stedet op­rin­deligt lå nord for åen. Man kan i øvrigt finde inspiration til cykelture hos Cyklistforbundet (www.dcf.dk) og på forbundets Øst for voldstedet ligger ”forborgen” (ca. 51 x 48 m), nye ruteplanlægger http://cyclistic.dk som hæver sig ca. 2,5 m over det omgivende land­ skab. Forborgen er adskilt fra voldstedet af en ca. 10 Lundenæs Voldsted m bred lavning. Cyklende og gående, som færdes Lundenæs Voldsted måler ca. 50 x 24 m og hæver sig oven på dæmningen til kanalen fra det udrettede åløb, fire meter op over de omgivende enge. Der er gravet passerer ganske tæt forbi voldstedet (knap 100 m). en del i voldanlægget og i flere omgange kørt sten væk fra det. Der er ikke foretaget arkæologiske grav­ Nord for voldstedet, inde på fastland, ligger den gamle­ ninger på stedet, så man har meget lidt konkret viden avls- eller ladegård, hvoraf enkelte bygninger stadig­ om den borg, som engang lå her. Før udretningen af er bevaret. Området ved Lundenæs rummer mange Skjern Å i slutningen af 1960’erne lå voldstedet syd spor af det herregårdslandskab, der har omgivet­ slot­ for Skjern Å, men i forbindelse med udretningen og tet. Mellem Lundenæs og Skjern Kirke, knap 100 m senere genslyngningen i 2003 er voldstedet kommet vest for Adelvej nr. 1 (ved den gamle vej fra Skjern til at ligge nord for åen. til Viborg), ligger en gravhøj fra Bondestenalderen.­

Voldstedet ved Lundenæs set fra dæmningen, der fortsætter langs det tidligere åforløb helt til Skjern.

Side 7 9 Naturcenter Skjern Å

skilte Hardsyssel og Vardsyssel. Derud­ over havde man fra Lundenæs også adgang til havet, så herfra kunne kong­en kontrollere både vandvejen og landvejen.­

Lundenæs er for­ mentlig meget æl­dre, men de ældste skrift­ lige kilder stammer fra 1406, hvor Erik af Pommern holdt retterting på sted­ et. Borgen var i en perio­de pantsat til bisp Eskild og dom­ Lundenæs Slot omkring år 1600 – efter Resens Atlas. kapitlet i Ribe, men i 1407 indløste Dron­ I historisk tid blev der afholdt retterting ved Lunde­ ning Margrethe I pantet. I 1416 var Jep Terkelsen næs, og højen fungerede dengang som galgehøj. Ved foged på Lundenæs, og i den efterfølgende periode Albæk, lidt øst for Lundenæs, lå gårdens vandmølle, er der oplysninger om skiftende lensmænd på Lun­ kaldet “Slotsmøllen” eller bare “Albæk Mølle”. Møl­ denæs. Lenet var ofte pantsat til lensmændene, men len er nævnt første gang i 1599, men blev nedlagt i i 1599 indløste kongen lenet og gav det til Frederik 1893. Ladegården­ er privat område. Rosenkrantz. I 1534 blev Lundenæs nedbrændt under bonde­­­­oprøret Historie i Grevens Fej­de. Næste gang, sted­et nævnes, er i 1604, I Middelalderen lå Lundenæs på et strategisk vigtigt hvor bygningerne beskrives som meget forfaldne. I sted, nemlig ved passagen over Skjern Å, som ad­ 1621 nedbrændte borgen endnu en gang, og kongen

Frederik Rosenkrantz (1571-1602) og idømt inde­spærring på livstid. Rigborgs familie ville Rigborg Brockenhuus (1579-1641) også have Rosenkrantz idømt en livstidsdom, men han slap og blev i stedet sendt i krig mod ”Tyrken” i Kort efter overtagelsen af Lundenæs flygtede Rosen­ Ungarn. Her døde han dog et par år senere. krantz til Hamborg på grund af sin affære med Rig­ borg Brockenhuus. Rigborg var udset til at være en Indtil faderens død i 1604 sad Rigborg indespærret af dronning Anne Cathrines hofdamer og blev i 1597 sammen med en tjenestepige på et værelse på Ege­ foreskrevet til oplæring hos enkedronning Sophie. skov. I 1608 blev dommen mildnet, så hun fik lov at komme ud, men hun måtte ikke gå længere væk end Det følgende år blev hun optaget blandt dronning­ens til sin sognekirke. hofdamer, men faldt så i 1599 i unåde på ­grund af sin affære med Ro­senkrantz. Hun forlod hoffet og tog Efter moderens død i 1625 arvede hun gods i Odense ophold hos sin moster, og han flygtede til Hamborg. og Nybølle. Hun tog ophold i Ny­bølle og fik i 1627 Kongen fik ham hentet hjem, og i efteråret 1599 blev lov til at sælge gods, så hun kun­ne frikøbe sin uægte der afsagt dom over dem begge. søn Holger fra krigsfangenskab. Holger blev med tiden anerkendt som en ægte Ro­senkrantz. Rigborg Rosenkrantz blev fradømt sin ære og skulle derud­ døde i 1641 og var ved sin død en æret og agtet over have amputeret to fingre, mens Rigborg blev adelsfrue.

Side 8 9 Naturcenter Skjern Å

Omme Å støder til Skjern Å ved Lundenæs – her set fra hængebroen. gav derefter tilladelse til, at en ny borg blev opført til voldelige sammenstød, som f.eks. i 1730, hvor ved avlsgården. Den nye borg blev hærget flere gange skriver­en på Lundenæs skød smeden i Tarm i benet, i forbindelse med krigene i 1600-tallet, men dog ikke fordi han mente, at smeden fiskede ulovligt i åen. mere end den kunne genopbygges. Kongen frasolgte i 1661 Lundenæs til Peter von Uffeln for at afvikle Stridighederne mellem herremænd og bønder endte nogle store gældsposter. i retten, som i 1691 gav bønderne medhold i, at de havde ret til at fiske ud for eget fæstegods. Herre­ Laksefiskeri ved Skjern Å mændene ville dog ikke acceptere dommen, så ejeren af Lundenæs bankede pæle med skarpe leer i åen for Den ældste omtale af fiskeriet i Skjern Å stammer fra at ødelægge ”tyvfiskernes” garn. Striden sluttede først 1107, hvor kong Niels skænkede en del af fiske­retten i 1888, hvor lodsejernes fiskeret blev lovfæstet. Igen, ved Lønborg til St. Knuds Kirke i Odense. Lakse­ kunne man sige – for den ret havde­ de jo allerede fået fiskeriet bliver ikke specifikt nævnt, men i lyset af ved Jyske Lov i 1214. lak­sens betydning i senere tider, er det antagelig det, der henvises til. Første gang, laksefiskeriet nævnes, er Laksegård ved Lundenæs i 1231, hvor det indgår i afgifterne fra Lønborg Gods. Regnskabsbøgerne viser, at laksen havde så stor vær­ Første gang, man hører om en laksegård ved Lun­ di, at 10 laks sidestilles med ”et skib med mandskab i denæs, er i 1347, men anlægget kan meget vel være tilfælde af krig”. Betydningen af fiskeriet ses også i, ældre. Fra gammel tid var det kongen, som havde at lodsejernes ret til at fiske i Skjern Å blev lovfæstet ret­tighederne til laksefiskeriet mellem Lundenæs og i Jyske Lov fra 1241. Ringkøbing Fjord, men i 1505 fik bisp Iver Munk lov til at opsætte en laksegård ved Lundenæs. Retten til laksefiskeriet var så vigtig, at den resulte­ rede i en århundredelang strid mellem herremænd og I 1600-tallet nævnes endda to laksegårde ved Lun­ bønder langs Skjern Å. Striden om laksene begyndte, denæs. Den ene laksegård har antagelig været place­­ da kongen solgte Lundenæs Slot og Lønborggård i ret i Skjern Å ved Lundenæs, mens den anden – og 1661 og 1664. I skøderne glemte man nemlig, at ryt­ muligvis noget mindre – kan have ligget i Omme Å tergodsbønderne tidligere (1537) havde fået fiske­ lidt syd for Lunde­næs. I det gamle åleje lidt vest for retten. Striden betød, at det i enkelte tilfælde kom voldstedet ved Lundenæs er der stadig rester efter Side 9 9 Naturcenter Skjern Å en gammel laksegård. Dette anlæg dateres til 1700-tallet og bestod af ned­rammede egepæle, som bar et git­ terværk tværs over åen. Ved anlægget var der lavet indelukker til de laks, som blev fanget. Oven på anlægget var der anlagt en bro til passage af Skjern Å. I månederne fra april til no­ vember var laksegården i drift på alle hverdage, mens laksene frit kunne passere i weekenderne.

Laksefangsten varierede fra år til år, men lå i ældre tider på ca. 40 stk. om året. I 1905-07 blev der ifølge regn­ skabsbogen fanget 20 laks om året. Driften blev dog indstillet i 1913, sandsynligvis på grund af nedgang­ Rester af laksegården ved Lundenæs i fiskeriet. Det var dog stadig lakse­ gården, som havde de formelle rettigheder til at fange Laksetrappen ved Albæk (Albeck 1487)/Kodbøl laks ved Lundenæs. I 1931 købte lystfiskerforeninger­ I årene 1962-69 blev 4.000 hektar eng og rørsump i og lods­ejere m.fl. laksegården og nedlagde den. Skjern Ådalens nederste del afvandet. I forbindelse med afvandingen blev åens længde gjort betydeligt Laksekvoter ved Skjern Å kortere, hvilket naturligvis øgede dens fald. For ikke Før at beskytte den unikke Skjern Å-laksestamme har at ændre væsentligt på åens materialeføring, og sam­ man indført kvoter for, hvor mange laks der må fang­ tidig gøre den passabel for gydende fisk, i sær­de­les­­ es om året. I alt må der fanges 400 laks, som fordeler hed laks, var det nødvendigt at lave et kunstigt styrt ­­ sig med 180 stk. med en længde på over 75 cm og 220 ­– eller laksetrappe – ved Al­bæk/Kodbøl. stk. med en længde under 75 cm. Der må maksimalt hjemtages én laks pr. fisker pr. sæson, så længe kvo­ På trods heraf gik laksefiskeriet kraftigt tilbage, da ten ikke er fisket op. Når kvoten er opfisket, skal al mange gyde­pladser forsvandt i forbindelse­ med de laks genudsættes. Fangstrapport – både for hjemtag­ ­ mange af­vandingsprojekter­ langs Skjern Å. For at op­ en og genudsat laks – skal indsendes­ sen­est fire dage hjælpe laksebestanden er der derfor­ i perioder udsat efter fangst. lakseyngel. Den unikke­ Skjern Å-laksestamme har formodentlig­ levet i åsystemet i ca. 10.000 år og har Der er åbent for laksefiskeri mellem­ 16. april og 15. altid været en vigtig ressource for beboerne langs åen. oktober, begge dage inkl. Danmarks største laks Danmarks største laks er fanget i Skjern Å ved Ahler­ gårde. Den målte 136 cm og vejede 26,5 kg. Laksen blev fanget af tobaks- og vinhand­ler D.C. Dinesen 15. april 1954. Dinesen beskrev fangsten således: ”Jeg brugte en spinder fremstillet af fyrbøder Hansen, Trold­hede, og line 0,40 – nærmest let ørredgrej. Pludselig så jeg en kølvandsstribe på 6 m og fulgte in­teresseret fiskens jagt efter spinderen. Den bed, og jeg var klar over, at det var en stor fisk. I et glimt, så jeg fisken, og jeg må indrømme, at det fik mig til at ryste slemt i både knæ og arme, og jeg frygtede, at det spinkle grej skulle briste. Efter 25 minutters fight lyk­ ke­des det med hjælp fra smedemester Colding, Trold­ “Laksestop” – fiskere advares om, at kvoten er opbrugt. hede, at få fisken på land.” Side 10 9 Naturcenter Skjern Å

Skjern Å-laksen hævdende til at leve i stimer. I pe­ rio­den april-juni begynder smol­ På det europæiske kontinent te­ne ned­vandringen mod havet. er laksen i Skjern Å, sammen Ved overgangen mellem fersk- med 2-3 andre vestjyske lakse­ og saltvand samler de sig i stimer. bestande, de eneste stammer Her venter de på det rigtige øje­ af vildlaks. De danske lakse­ blik inden de, for at beskytte sig stammer er formentlig indvand­ mod fjender, i samlet flok svøm­ ret til det danske område kort mer ud på havet. Størstedelen af efter ophøret af den sidste istid. de vesteuropæiske laks søger op i Norske­havet mellem Færøerne Historisk set er laksen knyttet og Norge, hvor de lever af for­ til ni vandsystemer: Skjern Å, skellige krebsdyr og fisk, som Gudenå, Storå, Varde Å, Sneum sild, brisling, torsk og tobis. Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Af de oprinde­lige lakse­ Laksen er en typisk koldtvands­ stammer er der i dag kun bevaret fisk, der foretrækker temp­eraturer bestande i Skjern Å, Varde Å, på 10-20 grader, med en optimal Storå og Ribe Å. væksttemperatur­ på ca. 16 grad­ er. Laksen er en såkaldt ”hom­ Af de danske laksestammer er er”, hvilket betyder at den, efter Skjern Å-laksen unik pga. sin 1½-4 år i havet vender tilbage for stør­relse: Den kan veje over 20 D.C. Dinesen med rekordlaksen, som at gyde i de vandsystemer, hvor kg. Den ældste laks, man har han fangede 15. april 1954. den er udklækket. Homingen registreret, var 14 år gammel, be­tyder, at laksene i de forskel­ men som regel bliver laks ikke mere end seks år. lige vandløb, som for eksempel Skjern Å, er relativt genetisk isolerede laksestammer. For år tilbage var Skjern Ås oprindelige lakse­stamme ved at uddø på grund af dårlig vandkvalitet, udretning Opvandring­en og gydningen i oprindelige udklæk­ af vandløb, spærring­er og ødelæggelse af gydeplads­ ningssteder er en udmattende proces. Dels gennem­ er. At den oprindelige­ laksestamme­ har overlevet i går laksen nogle fysiske forandringer, hvor hunnen Skjern Å, skyldes især lokale lystfiskeres indsats med bliver gråbrun til sort, mens hannen antager rødlige udsæt­ning af lakseyng­el. Genopretnings­projektet af farve­­nuancer og udvikler en karakteristisk kæbekrog. Skjern Å har skabt bedre­ gydemuligheder for laks­ ­en Derud­over holder laksen op med at indtage føde, og vil dermed bidrage til at be­vare denne enestående, hvilket resulterer i at den taber ca. 50% af sin vægt vildtlevende­ laksestamme. og har et energitab på 70%. På grund af udmattelse er det kun omkring 10% af de hjemvendte laks, som En hunlaks rummer ca. 2.000 gule eller orangerøde overlever turen tilbage til havet efter gydningen. æg pr. kg. kropsvægt. I alt går der ca. 835 graddage (temp. x dage) fra æggene befrugtes, indtil de forlader Kilder gydebanken i april og begyndelsen af maj. Fritzbøger, B.: Vandets veje. Nordisk Forlag, 2000. De næste 2-3 år lever laksen i vandløbet, indtil den Rasmussen, Johannes Bach: Skjern Å. Skov- og når en længde på 10-20 cm og smoltifikationen Naturstyrelsen, 2005. starter. I forbindelse med overgangen til smolt gen­ Svalebøg, Nils Mogensen: Laksefiskeri i Skjern Å nemgår laksen en række fysiologiske, morfologiske før og nu. Svalebøgen, 2010. og adfærdsmæssige forandringer. Fra at have levet Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhi­ det første par år ved bunden af vandløbet, søger den storiske Museum, Københavns Universitet, DTU højere op i vandsøjlen, hvilket sker samtidig med at Aqua, 2012. den skifter camouflagefarverne ud med en sølvblank www.denstoredanske.dk farve. Derudover bliver den i stand til at osmore­ www.levendehistorie.dk gulere (regulere kroppens saltbalance) i saltvand. www.vildlaks.dk Adfærdsmæssigt går laksen fra at være territorial­

Side 11 Seværdigheder langs Skjern Å

10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Dejbjerg Kirke Dejbjerg by skråkantsokkel. Byggestilen er romansk og daterer kirken til 2. halvdel af 1100-tallet. Skibet er forlænget Dejbjerg (Døthbyergh 1330-48) er en landsby i Ring- i senmiddelalderen med materialer fra en nedbrudt købing-Skjern Kommune med ca. 500 indbyggere. kirke ved Finderup. Kirkens tårn og våbenhus er op- Den østlige del af Dejbjerg sogn ligger i et kuperet ført i sengotisk stil (1400-1530). De nederste dele af landskab med markante bakker. Det højeste punkt i tårn og våbenhus er lavet af granitkvadre,­ mens de sognet er Bavnsbjerge, som ligger 58 m over havet. øvre dele er i munkesten. Det særlige­ ved våbenhuset Den vestlige del af sognet ligger lavt i landskabet og er dets gavl, hvor man blander to stilarter (romansk blev først opdyrket i forbindelse med afvandingspro- og gotisk), som normalt ligger tidsmæssigt langt fra jekter i 1940’erne. hinanden. I kirkens sydvæg er den oprindelige dør Dejbjerg Kirke (mandsdøren) stadig i funktion, mens døren i nord- væggen (kvinde­døren) er afblændet. I korets sydmur Dejbjerg Kirke ligger på en ses spor efter en tilmuret høj bakke, som falder kraf­ præstedør. tigt mod vest og syd. Fra den relativt flade vestlige Kirken har bjælkeloft i kor og sydlige del af Dejbjerg og skib. I koret er korbuen sogn står kirken markant i med indridsede ranke- og landskabet, med Dejbjerg­ lindormeslyng bevaret. by, Dejbjerglund og Dej­­ Over korbuen ses et lille bjerg Plantage i baggrund­ sengotisk krucifiks. en. Kirken har romansk døbe- font med to par dobbelt- De ældste dele af Dej­ løver. På kummen ses to bjerg Kirke, kor og skib, englehoveder. I hjørnerne er opført i granitkvadre på af fontens fod ses ligeledes Side 2 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

© Kort og Matrikelstyrelsen

Side 3 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle hoveder, mens siderne er I et af “vinduerne” på tårnets udsmykket med dyrefigurer. nordside hænger den gamle I kummen ligger et dåbsfad klokke fra 1694. skænket af Christian Sigfred Enholm og Sophia Dorthe Klokken har inskriptionen: Bruun i 1743. Altertavlen er opdelt i et stor- “TIL GVDS ÆRE OG DEJ­ og topstykke. Storstykket er BJERG KIRKES BRUG HA­ tredelt med korintiske pryd­ VER ACHTBAR OC WEL­ bæltesøjler. I midterfeltet FORNEHMME MANDS ses et maleri, som forestiller RVDOLPH BOLDEWIN den sidste nadver. Alter- KIRCKENS PATRON OC bordets panel fra o. 1600 er HANS KIERE HVSTRVE udsmykket med kvinde­li­ CHRISTINA FVNCK LAD­ ge hermer og arkadefelter. ED MIG OMSTØBE 1694 Al­terstagerne­ stammer fra JEG SOM OPRETTETER ER 1500-tallet og er muligvis DØDSENS VISSE BRODER skænket af Peder Skram og MIN LIVD GAAR KLING­ Ellen Krag. ER DOG BEBLANT MED SØRGENODER LIVD TIL DV DØDE LIG VEL HER Den rigt udskårne prædikestol med himmel stammer MIN LEVDEND KLANG SAA SKAL DV LEFVENDIS fra begyndelsen af 1600-tallet. På stolens arkadefelter DER HØRE HIMMELSANG. P.N.SOGINSHMS. ses evangelium-relieffer, som er flankeret af mandlige BENEDICTUS TRANBERGIUS PASTOR DEJ­ og kvindelige hermer. På himlen ses udskårne relief- BJERGENSIS.” fer af ”dyderne”. På en tilføjet vinge til prædikestolen ses et primitivt relief af en konge og en præst. I 1974 opsatte man en ny kirkeklokke indvendigt i tår­n­et, som bærer inskriptionen: I kirken står en præstestol i sengotisk stil fra første “Jeg støbtes til Dej­bjerg Kirke i året 1874 af Al­ halvdel af 1500-tallet og en degnestol fra 1602. I degne­ fred Paccard, AnnecyleVieux, Frankrig. Kristus er stolen har forskellige degne eller kordrenge igennem opstand­en.” tiden indridset deres initialer. Blandt indridsningerne­ ses også et lille møllespil, der måske er tænkt som et I 1959 blev kirken restaureret. I den forbindelse blev tidsfordriv under særligt lange prædikener. orglet udskiftet og opstillet på pulpituret i skibets vestside ud mod tårnet. Øverst i skibet er der opsat herskabsstole med låger for Anders Skram og Mette Fasti. Stolene er udsmykket Kirkegården er omgivet af gamle kampestensdiger med årstal, våbenskjold og et valgsprog: “SI DEVS med indgange mod øst, vest og nord. I den østlige og PRO NOBIS QVIS CONTRA NOS 1614” (Er Gud for nordlige indgang ses “færiste”. Før der kom låger i os, hvem er da imod os?). digerne, forhindrede ristene fritgående dyr i at gå ind

Fra kirkegården ved Dejbjerg Kirke Rakkerstolene i Dejbjerg Kirke Side 4 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle på kirkegården. Ved opførelsen af ved kirken. Der er opsat en stor kirkegårdsdiget har man, udover mindesten ved gravene. kampesten, også anvendt slag- ger, som stammer fra udvinding Bundsbæk Naturpark af jern i Jernalderen. I forbindelse med anlæggelsen af nye grave på Bundsbæk Naturpark er en afde- kirkegården har man gjort fund, ling af Ringkøbing-Skjern Mu- som viser, at kirken er opført oven seum. I Naturparken finder man på en landsby fra Vikin­getiden. Den Gamle Vandmølle, Dejbjerg Jernalderlandsby, Rakkerhuset og Til højre for den østlige ind- Bundsbæk Møllegård, som i dag gang ses en stor græsplæne med fungerer som administrationsbyg­ forhøjninger og huller, hvor man ninger for Ringkøbing-Skjern førhen begravede rakkerne. Når Museum. Naturparken er kendt rakkergravene ligger for sig selv, for at bruge levendegørelser i skyldes det, at ingen ”anstæn- sin formid­ling af områdets natur, dige” mennesker ville begraves kultur og forhistorie. En vigtig ved siden af de ”urene” rakkere. del af denne levendegørelse og I dag er området fredet, og der er Gravstedet og mindestenen for de for­midling va­re­­tages af forskel­ opsat en sten på plænen, hvor der otte allierede flyvere l­i­ge frivillige grupper som f.eks. står: ”Rakkergrave”. Inde i kirk- Smedelauget, Hø­sletlauget og en, i tårnrummet, ses endnu et minde om rakkerne, Skjern-Egvad Skolebigård de primiti­ve ”rakkerstole”, dvs. kirkebænke, som Dej­bjerg-rakkerne skulle benytte i forbindelse med I den fantastiske natur omkring Bundsbæk kan man kirkegang. gå en tur igennem Bjørnemosen, hvor det i de tidlige sommermåneder myldrer med vilde orkideer, eller Flyvergrave man kan beundre Land Art-værkerne ”Hidden Is- På kirkegården ligger otte mand begravet, som natten lands” af Alfio Bonanno. I Dej­bjerg Plantage græsser til 30. august 1944 var på vej hjem fra et bombetogt vildhestene i Lundemosen og mod nord ligger Dej­ over Tyskland. Deres Lancaster LM479 blev angrebet bjerg Hede, hvor man fra de mange gravhøje har en af en tysk natjager og styrtede ned ved gården Dej­ fantastisk udsigt over Dejbjerg-området.­ bjerg Kjærgård. Tyskerne begravede først den allie­ rede besætning på nedstyrtningsstedet, men lokale­ Bundsbæk Mølle folk med sognepræst Hans Pedersen i spidsen sørgede Møllestuen i Bundsbæk Mølle var i gamle dage for, at de otte mand fik en værdig, kristen begravelse opholdssted for møllens gæster, mens de fik deres korn

Ringkjøbing-Skjern Museums administrationsbygninger ved Bundsbæk Naturpark

Side 5 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Lyseslukkeren Normalt leverede møllen kun strøm i dagtimerne og de tidlige aftentimer, mens strømmen var af- brudt i nattetimerne. Skulle man have fest, risike­ rede man derfor, at lyset blev slukket, når festen var godt i gang. Man kunne også være så fornuftig, at invitere mølleren med til festen. Så kunne fest­ en uhindret fortsætte til ud på de små timer, uden strøm­afbrydelser. kom til at passere gennem den nye møllegård. I 1882 frasolgte ejeren, Niels Iversen, vandmøllen sammen Bundsbæk Mølle med 8 tdr. land jord. På de resterende 25 tdr. land op- malet. I hovedbygningen er der indrettet kaffestuer, førte han en ny ejendom. hvor man kan drikke kaffe og smage møllens hjem- mebagte brød. Bag møllestuen er der i dag indrettet I 1915 bortskyllede en vandflod en stor del af mølle- et gammelt køkken, hvorfra man kan fortsætte ind i dammens dæmning, hvorefter møllen mistede de landbageriet, hvor der er opstillet en funktionsdygtig fleste af sine kunder. Mølleren Andreas Jensen repare­ kopi af en gammel bageovn, som anvendes til bag­ rede dæmningen og havde under 1. Verdenskrig en ning af brød til møllens gæster. Møllens strøm pro- rimelig indtjening ved at knuse ben og sælge benmel­ duceres at en turbine, som kører på det overskydende et til omegnes hedebønder. Efter krigen kunne man vand fra mølledammen. Ved møllen ligger derudover igen importere kunstgødning, og behovet for benmel et lille entrehus og en smedje. forsvandt. Mølleren installerede derfor en dynamo, så han kunne levere strøm til møllens naboer. Denne Historie ordning fungerede helt frem til 1948. I perioden fra Bundsbæk Mølle er opført omkring 1640 af Hen- 1948 til 1975 blev møllen ombygget flere gange, men rik Lange, som var herremand på Dejbjerglund. Op forfaldt dog mere og mere. igennem 1700-tallet blev møllen brugt af bønder fra Dejbjerg, Lem, Hanning og Stauning sogne. I 1804 Møllen blev overtaget af Skjern Museum i 1975, og anlagde mølleren på Bundsbæk en stenbro over møl- i 1977 blev hovedbygningen fredet. Da museet over- lebækken. tog bygningerne, var stuehuset og vandmøllen meget forfaldne og behøvede en restaurering. Arbejdet med Bundsbæk Mølle nedbrændte i 1841, men blev op- restaureringen begyndte i foråret 1976 og blev for bygget igen af Ane Kirstine, enke til den tidligere en stor dels vedkommende udført af en gruppe unge møller, Laust Nielsen, som var død af hundegalskab arbejds­ledige. kort tid forinden. Den nye mølle, med tilhørende avls­ bygninger, stod klar i 1843. Avlsbygningerne blev Den første bygning, man tog fat på, var stuehuset, nedrevet omkring år 1900 og erstattet af en mindre­ hvor nordfløjen fra 1910 blev erstattet af en mere stald, i forlængelse af hovedbygningens bryggers. oprindelig korsbygning med bryggers og bageovn.

Stenbroen over møllebækken blev flyttet i 1869, således at Præstevejen mellem Dejbjerg og Hanning

Hundegalskab I gamle dage var hundegalskab en frygtet sygdom, som man ikke kendte nogen kur imod. Sygdom- men resulterede i en langsom og smertefuld død. Om Laust Nielsen fortælles det, at en tilkaldt rak- ker fik medlidenhed med ham og åreladede ham, så han forblødte og døde, inden sygdommen nåede det sidste og mest smertefulde stadie. De “genopførte” avlsbygninger ved Bundsbæk Mølle

Side 6 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Derefter fortsatte man med at reetablere de avlsbyg- ninger, som blev revet ned imellem 1890 og 1900. De nye avlsbygninger stammer fra en gård, der tidsmæs- sigt svarer til de tidligere bygninger. I vinteren 1978 var vandmøllen klar til at male mel igen. Først i 1993 var restaurering af stue- og møllehus færdig, så de i store træk står, som de gjorde omkring år 1900. Man har dog også tilkoblet en dynamo, ligesom der var i perioden efter 1. Verdenskrig. I tilknytning til vand- møllen lå der oprindelig en lille smedje, og derfor op- førte man i 1991 en kopi af en lille landsbysmedje.

Bundsbæk Mølle mu­­­se­ums­bygning­ens tag har man installeret solcel- Bundsbækvej 27 ler, som forsyner museet med strøm, mens museets 6900 Skjern varme­forsyning kommer fra et stort flis-fyringsanlæg, Tlf. 9736 2343 der er placeret ved Bundsbæk­­ Møllegård. www.levendehistorie.dk Udstillingsbygningerne Åbningstider på Bundsbæk Mølle (2012): Museets udstillingsbygninger er inspireret af jernal­ April-maj: søndage+ helligdage kl. 13-16 d­er­ens byggeskik, hvor man havde en hovedbyg­ Juni-juli-august: søndag- torsdag kl. 11-17 ning med beboelse og stald, samt et eller flere udhuse (aktiviteter i juli/august) inden­for en indhegning. Dog er dimensionerne af September-oktober: søndage kl. 13-16 mu­seumsbygningerne dobbelt så store som fortidens (bemærk udvidede åbningstider og aktiviteter i jern­­­al­der­bebyggelser. efterårsferien, uge 42) I stil med fortidens bygninger er museumsbygning­ Jul på Bundsbæk Mølle: er­ne opført med to rækker tagbærende egestolper. Uge 47-48-49: lørdag-søndag kl. 12-17 Væggene er lerklinede, med indridsede motiver og (Voksne 60 kr. Børn 6-17 år 25 kr.) malet i smukke farver – en udsmykningsform man i flere tilfælde har dokumenteret i forbindelse med ar­ Entré (2012): kæo­­logiske udgravninger af jernalderbebyggelser. Voksne forår 35 kr. Sommer/efterår 40 kr. Fælles­ Mo­tiverne på væggene er inspireret af ornamenterede billet med Dejbjerg Jernalder 70 kr (kun åben i juli­ ler­kar fra Dejbjerg-området. og august). Børn under 18 år gratis entré i følge med voksen. Jernalder-udstillingen Udstillingen i Dejbjerg Jernalder fortæller om livet og Dejbjerg Jernalder ikke mindst døden i Jernalderen. Derudover fortæller Et museum mellem fortid og fremtid I 1995 indviede Ringkøbing-Skjern Museum afde­ ­ ling­en Dejbjerg Jernalder, som ligger lige syd for Møl­legården. Museet er bygget op over en perma- nent udstilling om Jernalderen i hovedbygningen, og levende­ ­gørelser i den rekonstruerede jernalderlands- by. I forbindelse med museet er der museumsbutik og foredragssal med formidling via storskærm.

Dejbjerg Jernalder forener fortid og fremtid. Ar­ki­ tek­to­nisk er man inspireret af fortiden, men i ener­ gi­­­forsyningen har man i høj grad fokuseret på bæ­ Indridsningerne på væggene er inspireret af mønstre re­­­­dygtighed og fremtidssikring. På sydsiden af på lerkar fundet i Dejbjerg-området. Side 7 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Rhinen ved man, at gudinden Nerthus blev transporteret­ rundt på en vogn. Det er ikke utæn- keligt, at vognene fra Dej­bjerg har indgået i lig­nende ceremonier.­

Fundstedet for Dejbjergvognene ligger ca. 750 Indgangen til Dejbjerg Jernalder m SV for Dejbjerg Kirke. Ved stedet er der op- sat en mindesten – på initiativ af lokomotivfører udstillingen om jernfremstilling og oldtidens infra­ Scheel-Poulsen. Der er adgang til stenen via en sti, struktur. Centralt i udstillingen er en rekonstruktion der starter tæt ved jernbaneoverskæringen på Ter­ af en 2.000 år gammel pragtvogn. ningvej.

Dejbjergvognen På forsiden af stenen er årstallene for fundene I Præstegårdsmosen vest for Dejbjerg fandt man i (1881 og 1883) indristet sammen et vognmotiv, 1881 og 1883 resterne af to vogne, som dateres til med en triskele ovenover. slutningen af Førromersk Jernalder, dvs. perioden op til Kristi fødsel. Vognene er produceret af keltiske På bagsiden lyder teksten: “50 favne Nord-Nord- håndværkere nede i Centraleuropa og efterfølgende Ost for denne Sten fandtes Dejbjergvognene”. bragt til Danmark, hvor de endte deres dage i mosen ved Dejbjerg. De to vogne var af samme type, men ikke helt identiske.

Vognene var meget usædvanlige, med bl.a. en prang­ ende bronzeudsmykning, ligesom der er brugt meget jern i konstruktionen. Herved adskiller vognene sig fra Jernalderens almindelige vogne, der udelukkende var bygget af træ. Hovedparten af jerndelene var lavet af bjergmalm, hvilket klart viser, at vognene er im- porteret til Dejbjerg. Vognene har næppe været brugt til hverdagskørsel, men har formentlig været til cerem­ ­o­niel brug. Fra Taci­ tus’ beskrivelser af de germanske samfund nord for

Rekonstruktion af Dejbjergvognen Stenen ved fundstedet for Dejbjergvognene Side 8 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle Jernalderlandsbyen Husene er opført på grundlag af museets udgravning­ er i bl.a. Dejbjerg-området. Byggematerialerne er de oprindelige – egetræ og andre slags løvtræ, samt ler og tagrør. Alt er forarbejdet, så det fremtræder så au­ ten­tisk som muligt.

Sydgården Sydgården er en kopi af en jernaldergård, som man forestiller sig, de så ud for omkring 2.000 år siden, dvs. omkring Kristi fødesel. I denne periode bestod gårdene almindeligvis af en hovedbygning med be- boelse i den ene ende og stald i den anden. Til gårdene ens korn­sorter (Hvede, Byg og Rug). Samtidig var der var der ofte knyttet 1-2 udhuse, som var placeret dyrehold, hvor man tilstræbte at anvende racer, der så sammen med hovedbygningen indenfor et indhegnet vidt muligt lignede jernalderbondens dyr: Kvæg, Får, område på ca. 500 m². Fra denne periode finder man Geder, Gæs og Høns. enkeltliggende gårde, men også landsbysamfund med helt op til 27 gårdsanlæg. Religion og dødekult

Nordgården Offerlunden Nordgården er en kopi af en lidt yngre I skoven syd for jernalderlandsbyen har jernalderbebyggelse end sydgården. I de man anlagt en offerlund. I Jernalderen er yngre jernalderbebyg­gelser er gårdene der mange eksempler på, at ofringer ind­ større og har som regel langt flere ud- gik som en del af det religiøse liv. Det huse end bebyggelserne fra omkring kan enten være i form af store våbenofre, Kristi fødsel. Derudover er arealet af det gudestatuer, vogne og vogndele eller helt ind­heg­nede område langt større i denne dagligdags artifakter som lerkar med periode, hvilket alt sammen indikerer, at mad og korn, ko-knogler og kotøjr m.m. gården har en mere imposant arkitektur I et vandhul i offerlunden ved Dejbjerg end den noget yngre sydgård. Jernalder kan man se eksempler på den helt almindelige og profane form for of- Som en ekstra detalje indgår der rester I sommertiden kan man ringer, som jernaldermennesket fra tid til af originale tagstolper i rekonstruktionen opleve en “jernalder­ anden foretog. af gården. Stolperne er årringsdateret til familie” i landsbyen. 375-400 e.Kr. Gravpladsen Ved jernalderlandsbyen er man ved at opføre en re- Jernalderlandbrug konstruktion af en jernalder-gravplads. Fra midten Omkring jernalderlandsbyen har der været anlagt af Bronzealderen til tiden omkring Kristi fødsel var marker, hvor man tidligere dyrkede flere af jernalder­ brandgravsskik enerådende i Danmark. Der er dog stor variation i brandgravsskikken. I nogle tilfælde blev de brændte knogler anbragt i en urne. I andre tilfælde blev knoglerne placeret i en fordybning i jord­en, en såkaldt brandplet. Helt simple brand- grave, hvor knog­lerne blot blev samlet i en dynge på jord­­overfladen, forekommer også. I den ældste del af Jernalderen har man i visse tilfælde opført an- læg i forbindelse med graven. På Bornholm har man mange eksempler på, at der er opført stenrøser over den døde, mens man i Vestjylland har flere eksempler på store tue-gravpladser, hvor den døde er begravet under en lille høj med tilhørende ringgrøft. Side 9 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

I perioden omkring Kristi fødsel ændrede gravskikken skov­landskab. I skoven gror Eg, Bøg, Ask, El, Elm, sig. Ud over brandgravene ser man nu også mange Birk, Hassel, Røn og Tjørn. Træarter, som man – gen- jordfæstegrave. I Vestjylland har man fundet et stort nem pollenanalyser og makrofossiler – med sikker- antal såkaldte lerkargrave, hvor den døde blev grav- hed ved, groede i Vestjylland i Jernalderen. lagt med et bredt udvalg af periodens keramik, såsom fade, fod­bæg­re, skåle og lerkar i forskellige størrelser. Dejbjerg Jernalder Bundsbækvej 4a, Dejbjerg Rekonstruktionen af gravpladsen ved Dejbjerg om- 6900 Skjern fatter også en kopi af et dødehus, som er udgravet ved Skindbjerg ca. 500 m fra Præstegårdsmosen. Tlf. 9736 2343 Dødehuset­ målte 4 x 7 m og var placeret over en jord­ www.levendehistorie.dk fæstegrav, som målte 3,2 x 0,8 m. Med sig i graven Åbningstider i Dejbjerg Jernalder (2012) havde den døde fået sortglittede lerkar, drikkekopper, Juli-august: søndag-torsdag kl. 11-17 et enægget sværd og en lansespids. (levendegørelse/aktiviteter)

Jernalderskoven Entré Vest for Dejbjerg Jernalder finder man “Jernalder- Voksne 40 kr. Fællesbillet med Bundsbæk Mølle skoven”, som er en rekonstruktion af et forhistorisk 70 kr. Børn under 18 år gratis

Kort: Ringkøbing-Skjern Museum

Side 10 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Højrækken ved Hanning Infrastruktur Af samme grund kaldte bønderne i Hanning førhen nutidens Herning for Øster Herning. For at illustrere fortidens infrastruktur har man ved Dejbjerg Jernalder anlagt en vej gennem vådområdet Drivvejen over til gravpladsen. Fra gravpladsen forsætter vejen Drivvejen er en del af et gammelt vejsystem, som videre ned til jernudvindingspladsen som en såkaldt gennem århundreder har været benyttet af stude- hulvej, dvs. en vej som på grund af lang tids brug drivere, jydepottesælgere, kræmmere, tatere og an- langsomt er blevet neddybet i landskabet. dre rejsende. Fra Dejbjerg Hede går Drivvejen mod syd ned mod Bundsbæk Mølle, hvorfra den fortsætter De ældste eksempler på transport med køretøjer stam- mod vest gennem Dejbjerg Plantage. Øst for Dejbjerg mer fra Yngre Stenalder. Ved Kideris syd for Her­ning Kirke drejer vejen mod syd gennem Dejbjerglund har man fundet vognhjul, som dateres til Enkelt­ Plantage, som rummer masser af fortidsminder. På gravskulturen (2.800-2.400 f.Kr.). I Vestjylland er der turen passerer man en af Vestjyllands største stude- utallige spor efter gamle vejforløb, hvoraf de ældste folde. Drivvejen følger nogle af de mange hjulspor formentlig har rødder helt tilbage til Bronzealderen. og hulveje, der fortæller Indikationer på sådanne vejforløb finder man ved om den gren af de gamle Hanning, øst for Dejbjerg Jernalder. drivveje, der gik fra Ring- købing forbi Dejbjerg med Over åer og vandløb har man anlagt vadesteder, hvor kurs mod Skjern Bro. Læs oldtidens køretøjer har kunnet passere. Fra Jernald­ mere om Drivvej­en i kapitel er­en kender man flere stenlagte vadesteder, blandt 11 (Skjern). andet ved Skjern Vadested og ved Risby på Sydsjæl- land. Ned mod vadestederne er der i tidens løb dannet Naturparken hulveje, som viser de gamle vejforløb. Stier i naturparken Højrækken ved Hanning I Bundsbæk Naturpark er der anlagt en række handi­ Langs hovedvej A11 ved Hanning (Herningh 1330- cap­venlige stier og en del knap så farbare trampe­ 1348) er rester af en højrække fra Bronzealderen. stier (se kortet på side 10). Den handicapvenlige sti Højrækken følger formentlig et gammelt vejforløb, går fra Bundsbæk Mølle gennem Bjørnemosen op som har rødder langt tilbage i oldtiden. Højene ved til Rakkerhuset. De første punkter på ruten er Møl­ Hanning indgår som en del af en 25 km lang højrække. lerens Eng og Orkidé-området, som summer af liv om sommeren. Herefter passerer man Porse-området, Hanning blev i “Pontoppidans Danske Atlas” (1763- hvorfra en trampesti kort efter drejer mod højre op 1781) oprindeligt kaldt Herning. I ældre dokumenter forbi Udsigtspunktet, Niels Kvembjergs Tørvegrav kaldes Hanning for Vester Herning i modsætning til og Hugormestedet. Fortsætter man lige ud ved Porse- ”Hedens hovedstad”, Herning i Hammerum Herred. området ender man snart efter ved Rakkerhuset. Side 11 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

over 1000 eksemplarer) er den mest al­min­delige i Bjørnemosen.

Alle danske orkidéer er fredet, hvilket betyder, at de ikke må pluk­kes, sam- les ind eller ødelægges. Den Plettede Gøgeurt bliver fra 15 til 50 cm høj og har fra fire til ti oprette til udstående, for­holdsvis smalle blade. Oversiden af blade­ne har for det meste pletter (deraf navnet), men planter uden pletter er ikke ualmindelige.­ Blom- sternes farve spænder fra næsten hvid over rosa til pur­­pur, og de har sløjfemønstre og prikker. Arten blomstrer fra juni til midten af juli og gror på lysåbne steder med fugtig Svellestien ved Orkidé-området jordbund og lavt næringsindhold.

Fra Rakkerhuset forsætter stien mod syd, hvor man I Bundsbæk Naturpark finder man en lang række spi­ passerer tørvegravningsprojektet, Pony-engen og selige planter. Man kan f.eks. koge suppe af Brænde­ heden med vildheste ved Kalhøj. Ved Pony-engen nælden eller Stor Nælde (Urtica dioica), som den går en trampesti mod øst forbi Skolebigården, indtil også betegnes, eller man kan bage bålbrød med man kommer til Land Art-værket ”Hidden Islands”. Skval­derkål (Aegopodium podagraria). Af Hyldens Fortsætter man ligeud ved Pony-engen passerer man (Sam­bucus nigra) blomster og bær kan man lave saft, Husmandsstedet, Shelterpladsen og Insekthotellet. mens Rynket Rose (Rosa rugosa), Solbær (Ribes Ruten fortsætter sydøst ned til Bundsbækvej, hvor nig­rum) og Brom­bær (Rubus plicatus) er velegnede den drejer til venstre forbi Bundsbæk Møllegård til marmelade. Ligeså er Blåbær (Vaccinium­ myrtil­ og Dejbjerg Jernalderlandsby, inden den slutter ved lus), Tyttebær (Vaccinium vitisidaea) og Revlingbær Bundsbæk Mølle. (Empe­trum nigrum), som gror på hederne. Revling og Brombær kan også an­vendes til kryddersnapse. Det Bjørnemosen samme kan Mose-Porse (Myrica gale), Blodrod (Po­ Bjørnemosen nord for Bundsbæk Mølle blev fredet i tentilla erecta), Almindelig Røllike (Achillea millefo­ 1980. Igennem mosen anlagde man i begyndelsen af lium), Rønnebær (Sorbus aucuparia), Ege-knopper 1980’erne en svellesti, som senest er blevet fornyet (Que­rcus), Hedelyng (Callu­na vulgaris), Prikbladet i 2007. På stien rundt i mosen kan man på tæt hold Peri­kon (Hypericum perforatum), Skovmærke (Gali­ opleve det rige plante- og dyreliv. Vegetationen i om- um odoratum) og umodne Valnødder. rådet er usædvanligt varieret og for- I moserne gror den kødædende Rund- trinsvis præget af vækster, som fore- bladet Soldug (Drosera rotundifo­ trækker høj grundvandsstand på sur og lia), og i skovbunden finder man om næringsfattig bund. foråret Vorterod (Ranunculus ficaria). Flora I gamle dage troede man, at Vorterod kunne helbrede vorter og hæmorroider. I sommermånederne kan man blandt I moser og engområder i Naturparken andet se de fem orkidé-arter, som gror finder man Bukkeblad (Menyanthes i Bundsbæk Naturpark. De fem arter er tri­­foliata), Børste-Siv (Juncus squarro­ Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza macu­ sus), Dynd-Padderok (Equisetum flu­ lata), Maj Gøgeurt (Dactylorhiza maja­ via­­tile), Kær-Tidsel (Cirsium palus­ lis), Ægbladet Fliglæbe (Neottia ova­ tre), Engblomme (Trollius europaeus), ta), Koralrod (Corallorhiza trifida) og Engkarse (Carda­mine pratensis ssp. Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza in­ pra­tensis), Eng-Kabbeleje (Caltha pa­ carnata), hvoraf Plettet Gøgeurt (med lus­­tris ssp. palustris), Kragefod (Poten­ Side 12 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle tilla­ palustris), Krans-Mynte (Mentha x verticillata), me­licus sylvestris), Admiral (Vanessa atalanta), Liden Siv (Juncus bulbosus), Eng-Nellikerod (Geum Tidselsommerfugl­­ (Vanessa cardui) og natsommer- rivale), Almindelig Mjødurt (Filipendula ulmaria), fuglen Seksplettet Køllesværmer (Zygaena filipendu­ Tue-Kæruld (Eriophorum vaginatum), Smalbladet lae). En anden talrig orden af insekter er guldsmedene, Kæruld (Eriophorum angustifolium), Leverurt (Par­ som omfatter Brun Mosaikguldsmed (Aeshna gran­ nas­­sia palustris), Almindelig Star (Carex nigra var. dis), Almindelig Kobbervandnymfe (Lestes sponsa), nigra), Top-Star (Carex paniculata), Toradet Star Nordisk Kærguldsmed (Leucorrhinia rubicunda) og (Carex disticha), Tvebo Baldrian (Valeriana dioica), Rød Vandnymfe (Pyrrhosoma nymphula). Træv­le­krone (Lychnis floscuculi) og Tagrør (Phrag­ mi­tes australis). På den lysåbne tørre jordbund gror Blandt de mange spændende insekter finder man også Al­mindelig Gyldenris (Solidago virgaurea) og Al­ Ulveedderkoppen (Arctosa cinerea), som bærer sine min­delig Torskemund (Linaria vulgaris). Hederne er unger på bagkroppen, indtil de kan klare sig selv. Om ud­over Hedelyng, Revling og Tyttebær hjemsted for sommeren ser man ofte Skumcikaden (Philaenus Blåtop­ (Molinia caerulea), Klokkelyng (Erica tetra­ spumarius), hvis nymfer (unger) danner store ”spyt­ lix) og Klokke-Ensian (Gentiana pneumonanthe). På klatter” på pilens blade og grene. Skummet beskytter over­drevene vokser Mark-Frytle (Luzula campestris­ ), nymferne mod fjender og udtørring og kaldes også mens Skovstjerne (Trientalis europaea), som navnet ”gøgespyt” (snydespyt). Af andre insekter i Natur- an­tyder, gror i skovene. I de lyse skove, heder og parken er Ellebladbiller (Agelastica alni), Bier (Apis moser gror Tormentil (Potentilla erecta), mens Smal­ mellifera), Hvepse (Vespa vulgaris), Korsedderkop bladet Mangeløv (Dryopteris carthusiana) findes (Araneus diadematus) og Bøgeloppe (Rhynchaenus på mange forskellige jordbunde, ligesom mange af fagi). Området huser også den sjældne svampeart oven­nævnte arter også kan findes udenfor de nævnte Gul Nøkketunge (Mitrula paludosa), som lever i dødt jordbundstyper. plan­temateriale under pilekrattene, samt mossen Fly- dende Stjerneløv (Riccia fluitans), som lever delvist Træerne i Naturparken omfatter udover de ovenfor nedsænket i parkens vandhuller. nævnte Eg (Quercus), Valnød (Juglans regia), Røn Pony-engen, gamle husdyrracer og vildhestene (Sorbus) og Rød-El (Alnus glutinosa), Pil (Salix), Sitka-Gran (Picea sitchensis) og Rød-Gran (Picea Pony-engen afgræsses af Shetlandsponyer, som er abies). verdens mindste ponyrace. Ponyerne bruges dels til naturpleje og dels til trækture med børn. I gamle Fauna dage blev Shetlandsponyerne brugt som arbejds­ I parken er der også et rigt dyreliv. Blandt pattedyrene heste i tørvemoserne, trækheste i landbruget og foran finder man Ræv (Vulpes vulpes), Rådyr (Capreolus mælkevognene på Shetlandsøerne. På grund af deres capreolus), Odder (Lutra lutra), Mus (Mus) og Egern lave højde blev de i stor stil også brugt i de britiske (Sciuridae). Af fugle i parken kan nævnes Land­sva­­ miner som trækheste. ler (Hirundo rustica), Fuglekonge (Regulus regulus), I Naturparken arbejder man også på at bevare de Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes) og Musvågen gamle danske husdyrracer. På de grønne arealer (Buteo buteo), mens man af reptiler finder Hugorme græsser Rød Dansk Malkerace, Jysk Kvæg, Sort- (Vipera berus) og Skovfirben (Zootoca vivipara). broget Dansk Malkerace, Korthornskvæg, Landfår, Landgeder og Jyske Heste. På heden ved Kalhøj ser Insekterne er uden tvivl den talrigeste dyreklasse i man vilde Exmoor-heste, som er en særlig race, der parken og omfatter blandt andet Danmarks national­ sommerfugl, Nældens Takvinge (Aglais urticae), men derudover også mange andre sommerfugle som f.eks. Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni), Engrandøje (Aphantopus hyperantus), Moseperle­ morssommerfugl (Boloria aquilonaris), Brunlig Perle­morssommerfugl (Boloria selene), Storplettet Perlemorssommerfugl­ (Issoria lathonia), Violetrand­ et Ildfugl (Lycaena hippothoe), Græsrandøje (Manio­ la jurtina), Bølleblåfugl (Plebeius optilete), Isblåfugl (Polyommatus amandus), Skråstregbredpande (Thy­ Side 13 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Skolebigården gennem tusinde år har tilpasset sig det frie og barske ropæiske udvikling af Land Art. Bonannos kunst­ liv på hederne i Sydengland. værker er lavet af naturens materialer og skabt på en måde, som udfordrer fantasien og levendegør naturen. Skolebigården Land Art Skjern-Egvad Skolebigård startede i 2004 og har som- meren igennem aktiviteter hver anden tirsdag, hvor Land Art er betegnelsen for en billedkunstretning, interesserede kan lære om biavl og følge arbejdet med der opstod i USA i slutningen af 1960’erne og be- bierne. Af de erfarne biavlere kan man blandt lære finder sig et sted mellem skulptur og landskabs­ om, hvordan bierne passes og honningproduktionen arkitektur. I Danmark er der ikke andre, der arbej­ foregår. En bifamilie kan producere op til 50 kg hon- der med en langsigtet strategi for at integrere Land ning om året, men har derudover også en vigtig rolle Art i naturen, men Ringkøbing-Skjern og Herning som blomsterbestøvere. Kommuner håber på sigt at kunne skabe en fast tradition omkring sammensmeltninger af natur og Hidden Islands Land Artens kunstneriske bidrag. Land Art-værket ”Hidden Islands” er skabt af den ”Hidden Islands” af Alfio Bonanno er et af fire italienske kunstner Alfio Bonanno og består af fire Land Art-værker, der er opført i området omkring installationer: ”Whistling Bird Island”, ”One Stone Skjern Å systemet. De øvrige er “Laksen” af Jørn Island”, ”Milk and Honey Island” og ”Last Island”. Rønnau ved Skarrildhus, ”Prædikestolen” af Bjørn Bonanno er født på øen Sicilien i 1947 og er en pio­ Kromann Andersen ved Kong Hans’ Bro og “De ner indenfor miljøkunst og repræsentant for den eu- fire hjertekamre” af Marianne Jørgensen ved Sdr. Felding.

Shelterplads I Naturparken findes en shelterplads med tre shel- ters, der hver har plads til seks personer. På plads­ en er der muld­toilet og bålplads, og der er også mulighed for at benytte en teltplads i naturparken. Shelterne kan ikke bookes, men museet vil gerne orienteres (Tlf. 9736 2343). I september 2012 blev et nyt aktitivetshus indvidiet ved shelterpladsen. Huset skal bruges ved naturvejledning og øvrige arrangementer i området. Milk and Honey Island Side 14 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle Rakkerne

Ordet ”rakker” kommer af middel­ nedertysk og betyder ”fjerne affald, udføre snavset arbejde”. Første gang, man læser om rakkerne, er i Christian II’s rigslove fra 1522, og i 1700-tal- let anvendes betegnelsen rakker som et skældsord. I 1600-tallet lavede rakkeren alt det ”urene” arbejde, som ingen ærlige mennesker ville udføre. Han fungerede som bødlens med- hjælper, tømte lokummer, flåede døde dyr, kastrerede husdyr samt begravede selv­mordere og forbrydere. På grund En rakkerfamilie på den jyske hede (Jastrau) af deres urene arbejde var rakkerne udstødt af det det forbudt, at se ned på rakkerne på grund af deres omgiven­de samfund. På gårde og kroer måtte de kun angiveligt “urene” og “uærlige” arbejde. For det an­ drikke af specielle ”rakkerglas” (ofte et glas på en det blev bønderne pålagt, selv at flå og bortskaffe de­ træfod), og i kirkerne sad de på særlige ”rakkerstole”. res døde dyr. Det sidste skulle komme til at ramme I Dej­bjerg Kirke står der den dag i dag nogle rakker- rak­kerne hårdt på deres levebrød, da færre og færre bænke i tårn­rummet bagerst i kirken, uden forbind- nu efterspurgte deres ydelser. I 1820’erne be­gyndte else med de andre stolestader. bøndernes årlige ydelse til Dejbjerg-rakkerne at mindskes, og i 1831 holdt man helt op med at betale. Rakkerne fremstilles ofte som en omstrejfende, økonomisk trængt samfundsgruppe, som var nødt til Rakkerne blev derfor nødt til at søge nye muligheder at tigge og stjæle for at få livet til at hænge sammen for at opretholde livet. At få arbejde som daglejer på – en beskrivelse som uden tvivl er sand, hvis man bøndergårdene var næsten umuligt, fordi de, på trods betragter rakkerlivet op gennem 1800-tallet. Kigger af lovgivning om det modsatte, stadig blev betragtet man længere tilbage, er billedet noget mere nuan­ som urene og uærlige af det omgivende samfund. Helt ceret. Fra begyndelsen af 1700-tallet er der meget få op i anden halvdel af 1800-tallet var rakkerne ugleset optegnelser fra Dejbjerg om rakkere, der modtager og blev aldrig indbudt til fester, ”da Ingen vil danse fattighjælp. I de få tilfælde, hvor det forekom, blev med eller Ingen sidde ved Siden af dem i Gildelaget”. fattighjælpen næsten udelukkende tildelt gamle, fat- tige enker. At der er så få optegnelser om fattighjælp, Derudover holdt myndighederne et våg­ent øje med skyldes at rakkerarbejdet ofte var ret vellønnet. Fak- dem og iværksatte fra tid til anden regulære­ klapjagt­ tisk kunne rakkeren, selv om han havde det usleste er på denne udsatte samfundsgruppe. Tilbage var der af alle erhverv, i mange tilfælde tjene mere end f.eks. ofte kun et forhutlet liv på landevejen, og hermed var degnen. vores traditionelle­ billede af 1800-tallets fattige, om- strej­fende, tiggende, stjælende rakker, skabt. Man Dejbjerg-rakkerne var sik­ret en årlig minimums-ind­ anslår, at der var 500-600 rakkere i 1835, men ved tægt fra bønderne i de tre sogne – Stauning, Dej­bjerg over­gangen til 1900-tallet var de næsten forsvundet og Skjern – på anslået 700 l korn, 162 stk. brød og som samfundsgruppe. kød, 324 lys og 81 pægl brændevin. Betalingen fik de blandt andet for at foretage kastrationer af grise, Den første rakker i Dejbjerg lam og kalve, samt aflive løse hunde og katte. Derud­ over fik rakkerne en ekstra betaling på 12 skilling­ for Den første rakker i Dejbjerg er formentlig Niels hvert større dyr, de bortskaffede og flåede. 12 skilling­ Clemmensen, som slog sig ned i området omkring svarede omtrent til en almindelig­ arbejders dagsløn. 1690. Niels var stukket af fra militærtjeneste og slap for straf ved at påtage sig rakkerarbejde.­ I slutningen af 1600-tallet og op gennem 1700-tallet blev der indført en række love, der havde til hensigt Rakkerens status som udstødt af det omgivende af komme rakkerhvervet til livs. For det første blev samfund illustreres af et sagn fra Dejbjerg. Sagnets

Side 15 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

betale, for at komme rak­ker­ ne til livs. På tomten efter Rakkerhus­ et er opsat en mindesten med teksten: “Her lå Kvem­ bjerg­hus indtil 1837”. Sten­ en ligger sammen med den tresidede skelsten, hvor man har indhugget navnet på det sogn, som hver side vend­er ud mod: Dejbjerg, Stauning­ og Skjern.

Niels Kvembjerg og Mette Mus ­– de sidste rakkere i Dejbjerg Niels Kvembjerg blev født Skelstenen ved Kvembjergvej – nederst mindestenen for Kvembjerghus. i 1844 og var søn af Jens hovedperson, Jørgen Lodde (Lodal), var ligesom Kvembjerg (Jens Nielsen) og Stine Kvembjerg Niels Clemmensen stukket af fra krigstjeneste – en (Christine Andersdatter). Niels havde rødder tilbage for­brydelse, der normalt var dødsstraf for. Da han til de første rakkere i Kvembjerghus. Han blev gift und­er sin flugt var ved at blive indhentet af en gruppe med Mette Mus (Mette Marie Sophie Johansen) i forfølgere, så han en rakker, som var ved at flå en 1870. Hun var datter af Johannes Mus (Johannes selvdød hest. Han tog en kniv fra rakkeren og be­ Pedersen) og Else Cathrine Kvembjerg (Else Cath- gyndte at hjælpe til med at flå dyret. Da forfølgerne rine Andersdatter). Mette blev født i Viborg Tugthus så dette, lod de ham være og vendte straks om. I en i 1851, hvor begge hendes forældre sad og afsonede. anden version af sagnet spurgte Jørgen rakkeren, om Niels og Mette betegnes som de sidste rakkere i Dan- han kunne hjælpe ham ud af hans knibe med mili­tær­ mark. tjenesten. I tiden op til år 1900 boede Niels og Mette forskel- ”Kan du ikke hytte (beskytte) mig for Herremand­ lige steder i Dej­bjerg, men omkring århundredeskiftet en?” spurgte Jørgen, hvortil rakkeren svarede ”jo” og flyttede de ind i Rakkerhuset i Bjørnemosen. I 1905 kaste­de det afflåede skind over ham. ”Nu er du hyt­ flyttede Mettes mor, Else Katrine Mus, ind i huset, tet”, sagde rakkeren. Ved at påtage sig rakkerarbej­ efter at hendes mand, Johannes Mus, var faret vild og de, havde Jørgen nemlig gjort sig selv uren. Derfor druknet i Bjørnemosen. turde ingen hæderlige folk røre ham, og han var ikke længere egnet til mili­tærtjeneste. Jør- Om Johannes’ død fortælles det, at gen er den første rakker, man med Niels og Else fandt ham i et mosehul. no­gen­lunde sikkerhed ved, beboede Johannes havde altid en klukflaske i Kvem­bjerghus i tresogne-skellet. inderlommen. Efter at have trukket ham op, trængte Else til en dram, så At Rakkerhuset kom til at ligge her hun tog en ordentlig slurk af flasken skulle efter sigende skyld­ ­­es, at den og udbrød: ”Skal vi mindes Johan­ som slog sig ned, hvor tre sogne mø­ nes” – en vending som i lang tid efter des, ikke kunne forfølges eller erklæ­ ­ blev benyttet som skålhilsen, når folk res fredløs. I 1837 opkøbte­ Dejbjerg i det vestjyske mødtes over en dram. og Skjern kommuner Rak­kerhuset i Else Cathrine boede i huset til sin død Kvembjerg og nedrev bygningen. I i 1915, 92 år gammel. datiden anså man købsprisen­ for lige lovlig høj, men det var åbenbart en I Bjørnemosen levede parret blandt pris, man var mere end villig til at Mette Mus (af Achton Friis) andet af, hvad de kunne dyrke i kål-

Side 16 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Niels og Mette fik mange børn, hvor­ af ni overlevede. Nogle af børnene kom ud at tjene på de omkringlig­ gen­de bøndergårde, mens andre, da de nåede voksenalderen, blev sendt til Amerika på sognets regning. Om et af børnene, Sofus, fortælles det, at han var en dygtig, men luddoven vejmand. Han cyklede altid omkring med en skovl på bagagebæreren. En dag ville smeden lave lidt sjov med ham, så han svejsede skovlen fast til cyklen for at se, hvor lang tid der gik, inden det blev opdaget. Uheldigvis for Sofus gik der adskillige dage, in- den han opdagede det, hvilket uden Niels og Mette er begravet ved Dejbjerg Kirke tvivl var til megen morskab på egnen. haven (køkkenhaven). Som supplement til kålhaven Historien om Niels og Mette illustrerer meget godt holdt de et par geder, og Niels drev lidt jagt og fiskeri. den ændring i samfundets holdning til rakkerne, som Deres beskedne indtægter kom fra Niels’ arbejde som indtraf i tiden op til og efter år 1900. Til eksempel daglejer rundt om på gårdene og på Bundsbæk Mølle. holdt deres naboer en større fest for dem i forbindelse Om sommeren bestod arbejdet blandt andet af hø­slå­ med fejringen af deres guldbryllup i 1920. Dette ville ning og tørvegravning i Bjørnemosen. Om vinteren have været utænkeligt blot en generation før. Niels og kunne der let blive smalhals, og så måtte de ty til fat- Mette blev kaldt “Jyllands sidste rakkere” og boede i tighjælp og tiggeri. huset i Bjørnemosen indtil 1932, hvorefter de flyttede på plejehjem inde i Skjern. I de beretninger, man har om Niels og Mette, tegnes Rakkerhuset i Bjørnemosen der oftest et positivt billede af parret. Forholdet til naboerne beskrives som godt, selv om Mette en gang Det rekonstruerede Rakkerhus i udkanten af Bjør­ imellem kunne finde på at snuppe en høne, et par æg ne­­mosen er opført på fundamentet fra et gammelt eller nogle kartofler – en svaghed man dog så igen- en­længet­ hus. Rekonstruktionen er lavet ud fra en nem fingre med. Naboerne var klar over, at Niels og histo­risk undersøgelse af huset, dets beboere og dets Mette sad i trange kår. Når man bagte, lavede man ofte indretning, samt en arkæologisk undersøgelse af hus- en ekstra portion boller til parret, og de kunne altid tomten. hente den daglige mælk på nabogårdene. Når Niels og Mette gik ture rundt om på egnen, kunne man altid Man ved ikke præcist, hvornår det oprindelige Rakker- kende dem på lang afstand: Niels i nypudse­d­e træsko hus i Bjørnemosen er opført, men det er sandsynligvis og med en lang pibe i munden,­ og Mette med gang i sket i begyndelsen af 1800-tallet. Første gang, man strikketøjet. hører om beboere i Bjørnemosen, er i 1820’erne, hvor huset var beboet af Jens Andersen Prang. Om famili­ ­ Niels kunne have et heftigt temperament og en no- en har boet i Rakkerhuset eller et andet sted i mosen, get spøjs form for humor. Det fortælles, at han i sin er behæftet med nogen usikkerhed, da det ikke er af- tid som forkarl på Dejbjerglund så sig sur på en dov- sat på sognekortet fra 1838. Huset nedbrændte i 1830, en hyrdedreng.­ En dag, hvor drengen burde passe men blev efterfølgende repareret. Huset var i privat kvæget, fandt Niels ham i dyb søvn ude på marken. eje, men Fattigkommissionen må have haft indfly- Da Niels så, at køerne vandrede frit omkring uden op- delse, på, hvem der skulle bo i det, for i 1857 flyttede syn, blev han så sur, at han gik hen og sked en lort i den første rakker ind i huset – Anders Frandsen. drengens hånd. Derefter kildede han drengen i næsen med et græsstrå. Det kræver vist ikke den store fantasi Det nu stærkt forfaldne hus blev revet ned i 1861 og at forestille sig, hvad der skete, da drengen instinktivt erstattet med et nyt fælleshus med plads til to hus- jog hånden op til ansigtet. stande, rakkerne Anders Qvemberg­ og Niels Jen­sen Side 17 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Ved Rakkerhuset har gårdejer Frederik Henning fra Hanning, som ejede jord­en i Bjørnemosen, op- sat en mindesten med tek- sten: ”Her boede Mette Mus og Niels Kvembjerg indtil 1932”.

Fra Rakkerhuset kan man følge en afmærket sti ind i plantagen, hvor man kan se adskillige tomter af primitive rakkerkuler. Rak­kerhuset er normalt aflåst, men man kan låne en nøgle til huset på Bundsbæk Mølle. Adgang til Rak­­kerhuset Rakkerhuset i Bjørnemosen er gratis. Kjær med familier. Qvemberg flyttede fra stedet om- Abrahams Kjeld (Kilde) kring 1870, og det tomme lejemål blev overtaget af Frands Andersen med familie. Kort tid efter at være Øst for Kvembjerghus springer en kilde, som kaldes flyttet ind, forlod Frands sin kone, og lejligheden blev Abrahams Kjeld. Der går flere sagn om denne kilde. overtaget af Hans Andersen, som formentlig var en Et af dem fortæller, at den har fået navn efter en Abra- bror til Frands. De sidste beboere i huset var Niels ham Musen, som dræbte og plyndrede en bissekræm- Kvembjerg og Mette Mus. mer og smed liget i kilden. Rakkerhuset i Bjørnemosen var blot en af flere rakker- Ifølge sagnet skulle Abraham efterfølgende være blev­ huler i området. En af de andre blev ironisk kaldt­ et begravet af sine sønner på Dejbjerg Hede. Denne ”Bjørnemose Mejeri”. Navnet havde det fået, fordi påstand sætter H.P. Hansen dog stort spørgsmåls­tegn det eneste, som stak op af jorden, var et skorstensrør. ved, da Abraham Musen højst sandsynligt døde af al- I plantagen bag Rakkerhuset kan man stadig se spor derdom i 1807 i Brøndum sogn, 83 år gammel. efter adskillige rakkerhuler. I et andet sagn hedder det, at en kvinde ved navn En afmærket sti går forbi nogle af disse huler, hvor­ ”Lång” (Lange) Margret skulle have puttet ligene af af der i dag stort set syv børn i kilden. Børnene skulle være blevet dræbt, kun er lave volde og fordi hun troede, at hun ville blive usynlig, hvis hun diger (kålgårdsdiger) spiste deres hjerter. tilbage. Ved en enkelt er der dog bevaret Dejbjerg Hede både kålgårdsdige og en brønd. I området Et par km nord for Bundsbæk Mølle ligger resterne af omkring den gamle Dejbjerg Hede. I 1800-tallet var størstedelen af områ- landevej gennem det mellem Dejbjerg og Bundsbæk Mølle øde hede- Dej­bjerg lå tidligere områder. Et areal på mere end 10 km². mange af den slags små rakkerhuse, el- Meget af heden for­svandt i forbindelse med op­rettelsen ler kommunehuse. I af Dejbjerg Plantage­ i be­gyndelsen af 1900-tallet, så dag er hovedparten der i dag kun er ca. 120 ha af den oprindelige­ hede af husene enten fjer- tilbage. For at beskytte de sidste hedeområder­ ved net eller stærkt om­­ Dejbjerg,­ fredede man dele af områ­det i 1952 og Mindestenen ved Rakkerhuset bygget. 1972. Side 18 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Fra toppen af gravhøjene har man en fantastisk udsigt over Dejbjerg Hede.

Vegetationen på Dejbjerg Hede er klassisk for hede- An Mari var døbt Ane Marie Nielsen Grønning og områder og består af Hedelyng, Tyttebær og Revling. kom til verden i Dejbjerg i 1836. Hun beskrives som I 2011 udsatte man 20 Exmoor-ponyer på heden med lille af vækst, med blondt hår, blå øjne og rød ansigts- henblik på naturpleje. På heden er der mere end 25 farve. fredede gravhøje, hvoraf hovedparten ligger i den vestlige del af heden. Parret mødte hinanden i 1858 og strejfede derefter omkring i det vestjyske de næste 24 år, hvor de levede Fra Lemvej lige øst for Hellig Kors Kloster går en af det, de kunne tigge, stjæle, snyde og bedrage sig til. markvej mod syd til en p-plads. Her ligger en anse­­ Kasper og An Mari fik utallige domme ”på vand og elig gravhøj, som måler ca. 18 m i diameter og har en brød” og strøg ud og ind af diverse tugthuse. højde på næsten 3,5 m. Fra gravhøjen er der mod syd en fantastisk udsigt over Dejbjerg Hede. Kigger man I sommeren 1882 befandt parret sig i Dejbjerg, mod vest, er der udsigt ud til Ringkøbing Fjord, og hvor de overnattede hos Chr. Bjødstrup og Ingeborg i godt vejr helt ud til Vesterhavet – mere end 20 km Mæster i Bjørnemosehus. Næste dag bevægede de sig væk. Fra toppen af højen har man efter sigende før i nordpå gennem Dejbjerg Hede. An Mari var ret beru- tid­en kunnet se mere end 20 kirketårne. set og havde blandt andet en trepægleflaske (0,75 l) brændevin med i sin kurv. Undervejs lagde de sig til Kasper Hoddes Høj at sove ved en lille gravhøj på Dejbjerg Hede. På et I den vestligste del af Dejbjerg Hede, ca. 750 m øst tidspunkt vågnede An Mari. Led og ked af Kaspers for Dejbjerg Hedegård, ligger gravhøjen ”Kasper gentagne mishandlinger af hende, bestemte hun sig Hoddes Høj”. Historien om Kasper og hans samlever- for at slå ham ihjel. Hun tog en stor sten og lagde ske An Maris liv er så trist og ulykkelig, som kun et den i en pose og slog Kasper, så hårdt hun kunne, to kæltringeliv­ kan være. gange i venstre tinding og én gang i pand­en. Herefter dækkede hun ham nødtørf­t­igt med tørv fra en nær- Kaspers borgerlige efternavn var Nielsen, men liggende tørvestak. han blev kaldt Hodde, fordi han kom fra landsbyen Hodde, lidt nord for Varde. Han beskrives som høj An Mari blev anholdt en lille uge efter, og blev i marts af vækst, med blondt hår, blå øjne, sort overskæg og 1883 idømt livsvarigt fængsel. Hun blev benådet efter mørk ansigtsfarve. 14 års tugthus og døde fire år efter, i 1901.

Side 19 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Dejbjergs største ligfølge ham og hans følgesvende, Niels Peter Høgh-Hagen og Jørgen Efter man fandt liget af Kasper Hodde oppe på heden, Brøndlund, livet. I 1903 udgav han blev han bragt ind til fattiggården. Lægerne, som bogen ”Den Jydske Hede før og skulle undersøge liget, fik det bragt ud vest for fat- nu”, som hand­ler om livsvilkårene tiggården. Efter undersøgelsen blev Kasper lagt i en i de midt- og vestjyske hede­egne. kiste med en møgfjæld over. Her blev han liggende! På hans rejser i det vestjyske Det var sidst i juni, varmen var voldsom, og der rejste­ mødte han rakkerne og tildelte sig snart en frygtelig stank fra kisten. Først efter seks dem et særligt afsnit (Rakkerliv uger greb stiftlægen ind og forlangte, at Kasper blev og Kæltiringelatin) i bogen. Han begravet med det samme. Det var lettere sagt end ønskede at optegne deres særlige sprog, som blev gjort, for ingen ville røre ved kisten. Til sidst hyre­ ­kaldt ”Kjæltrin­ge­latin” af den almindelige jyde. Ved de man nogle kæltringer til at transportere kisten til hjælp af lidt ”bestikkelsespenge” lykkedes det ham kirkegården. Om den tur siges det, at der var det stør­ at få en af rakkerkvinderne til at fortælle om sproget. ste ligfølge, man nogensinde havde set i Dejbjerg – af Han oversatte omkring 60 ord, som f.eks. Grumsling fluer vel at mærke! der betyder barn, og Mjavert der betyder kat. Hans interes­se for de udstødte samfundsgrupper kom også Rakker-fortællere til udtryk i et to-akters skuespil med titlen ”Taterne”. Rakkerne er gennem tiden blevet beskrevet af flere forfattere, blandt andet i poetiske værker af Carit Et- Hans Peter Hansen (1879-1961) lar og St.St. Blicher, men også i folkeminde- og al­ Uddannet konservator og man- muebeskrivelser af H.P. Hansen og L. Mylius-Erich- geårig leder af Herning Museum sen, som fortæller om rakkernes liv og levned. (1915-1961). H.P. Hansen blev til- delt Dannebrogsordenen i 1942. I Carit Etlar (1816-1900) 1958 blev han udnævnt som æres- Carit Etlar, døbt Johan Carl Chris- borger i Herning og fik opkaldt en tian Brosbøll. Dansk dramatiker og vej efter sig. Året efter blev han forfatter og især kendt for romaner- tildelt Ridderordenen af 1. grad ne “Gøngehøvdingen” og “Dron­ og udnævnt til æresdoktor ved Århus Universitet. ningens Vagtmester”. I sin samtid Med sin vindende personlighed og omfattende ind- blev Etlar kritiseret for, blot at være samlingsvirksomhed gjorde han Herning Museum til en underholdningsforfatter, men centrum for midtjysk folkelivsforskning. Hans store flere af hans romaner indeholder forfatterskab om Midtjylland, almueliv, folkeminder, uden tvivl en stor portion politisk og social kritik. I heden og dens beboere, herunder også rakkerne, var romanerne ligger sympatien ofte hos underklassen, en væsentlig årsag til, at han blev tildelt æresdoktora- mens overklassens arrogance udstilles. Hans værker tet. er på­virk­et af bl.a. Goldschmidt, Dumas og Hugo, og Steen Steensen Blicher (1782-1848) ikke mindst Blichers hjemstavnsfortællinger. Flere af hans værker, såsom ”Madsa­lune” og ”Abraham Præst og forfatter, som blandt an- Mu­sen og hans Sønner” er in­spireret af mødet med det er kendt for novellen ”Præsten rakkerne ved Dejbjerg. Carit Etlars­ pseudomym er i ”, som er optaget i Kul- et anagram sammensat af hans eget fornavn og for- turkanonen. Af andre populære navnet på hans første forlovede, Ter­tia Fabricius. For noveller kan nævnes “Brudstykker Etlar var det desuden en ekstra tilfredsstillelse, at af en Landsbydegns Dagbog” og navnet minde­de om den hilsen, taterne ude på heden “Hosekræmmeren”. Blicher fik al­ brugte, når de mødte ham: “Carl Emtaris”, hvilket drig den store litterære anerkend­ be­tyder ”Carl Eventyrfortælleren”. el­­se i fagkredse, men var til gengæld meget afholdt i den brede befolkning. I særdeleshed da han fra 1928 Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) og frem begyndte at skrive på jysk dialekt. En klas- Dansk forfatter og polarforsker. Mylius-Erichsen er siker fra denne periode er ”E Bindstouw”, der med især kendt som leder af den skæbnesvangre Dan- sin humor og tragik tegnede et, for dansk litteratur, mark-ekspedition i 1906-1908, som kom til at koste enestående billede af den jyske almue. Blicher var for- Side 20 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle taler for afskaffelse af dødsstraffen og en behandling af fængselsfanger, som kunne forbedre dem som mennesker og ikke blot straffe dem. Allerede i 1820 begyndte han at tale natmandsfolkets (rakkernes) sag. I 1829 udgav han novellen ”Kjeltringliv”, som handler om rakkerne (kæltringerne) på Ørre Hede. På Blicheregnens Museum i Thorning og på Blichermuseet på Her­ ningsholm findes udstillinger om Blicher og hans liv.

Fangekolonien i Bukkehus Fangekolonien i begyndelsen af 1900-tallet (Ringk.-Skjern Museum) I 1894 opkøbte Hedeselskabet den gamle hedegård fangerne mergel og lagde tørv til beskyttelse omkring “Letagergård” (Letager 1484) i Dejbjerg, med det de nyplantede nåletræer. I dårligt vejr blev fangerne formål at tilplante en plantage på gårdens 700 tdr. sat i gang med rengøring, kurvefletning og presning land. Arbejdet i plantagen blev for en stor del udført af af lyng. Den pressede lyng blev brugt til isolering af fanger fra Horsens Tugthus. Man anså straffearbejde­­ ishuse. med tilplantning af øde hedearealer som ideelt for fang­erne, da arbejdet foregik på steder, som var ret I fangekolonien ved Bukkehus boede der 18-20 fanger isolerede fra omverdenen. Derudover mente man, at og tre betjente ad gangen, i perioder af tre måneders ar­bejdet var en “sund og samfundsnyttig beskæftig­ varighed. Man arbejdede seks dage om ugen fra kl. 6 el­se”. Kun ved flid og god opførsel kunne fangerne og sluttede kl. 19, kun afbrudt af spisepauser. Store gøre sig fortjent til at komme i straffearbejde. Ude- dele af Dejbjerg Plantage blev tilplantet i tre kampag- lukket fra straffearbejdet var “skørhoveder”, ”vaga- ner fra 1903-05. Senere, i 1915 og da dele af planta- bonder” og ”voldsomme personer”, samt fanger der gen nedbrændte i 1930’erne, blev lejren igen brugt gentagne gange var blevet idømt fængselsstraf. som fangekoloni til straffefanger.

De første fanger ankom til Dejbjerg i sommeren I dag er der ikke meget tilbage af fangekolonien, som 1903. Straks efter ankomsten blev de sat til at bygge er svært tilgængelig. De gamle diger og grøfter, som en høj vold omkring fangekolonien, som blev kaldt omkransede lejren, er groet til. Det gælder også den Bukkehus. Fangernes arbejde bestod hovedsagligt mindesten, som er opsat ved fangekolonien.­ Indskrift­ i rendegravning til planterne, mens Hedeselskab­ en på den lyder: ets folk stod for tilplantningen. Derudover gravede ”FANGERNE GROV HEDEN TIL SKOV. 1903-15”.

Straffefanger fra Horsens Tugthus planter Gedhus Plantage år 1900. Foto: Hedeselskabet.

Side 21 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Kontrastfyldt landskab ved Troldebanken. I baggrunden ses Dejbjerg Golfklub.

Første gang, man sendte fanger fra Horsens på jorden sandsynligvis blevet så udpint, at man har for- straffearbejde, var ved Gedhus i 1899. Chr. Dalgas ladt den, hvorefter området er sprunget i lyng. besøgte fængselspræsten i Horsens Tugthus, pastor Broe, og havde en samtale med fængselsinspektør Det, man ser i dag, er nogle ganske lave og brede Bache om at få fangerne ud på heden ved Gedhus. vold­e mellem de tidligere marker. På skråningerne Den lokale befolkning var forbeholden ved at have har adskillelserne mellem markerne med tiden an- røvere og mordere som naboer. Nogle af fangerne taget karakter af terrassekanter. De lave volde, eller stak da også af, men blev snart pågrebet og sendt skel, er smalle, udyrkede striber, hvor man har lagt tilbage til Horsens. Alt i alt gik ideen med fanger på de sten, der blev opsamlet på markerne. På Trolde- heden godt, og brugen af fanger i andre plantager som banken ligger også en gravhøj fra oldtiden. Højen er Dejbjerg hviler på erfaringerne fra Gedhus. ikke ret stor og beskrives allerede i 1800-tallet som helt ødelagt. Troldebanken I midten af 1980’erne afbrændte man heden på Trol­ Troldebanken ligger i et ca. 5 ha stort lyngklædt, ku- de­banken. Afbrændingen skete som led i et foryng­ peret terræn ved østsiden af Dejbjerg Plantage. ca. el­sesprojekt af heden. Efter afbrændingen finder 500 m sydøst for den gamle fangekoloni. På Trolde- man nu en kraftig lyngvegetation med tyttebær m.m. banken er der flere spor efter fortidens mennesker i Fra Troldebakken har man god udsigt over Dejbjerg form af marksystemer fra Jernalderen, gamle hjulspor Golfklub. Den grønne og veltrimmede golfbane står og en gravhøj. i skærende kontrast til de lyngklædte marksystem­

De godt 2.000 år gamle jernaldermarker på Trolde- banken blev fredet i 1935. Man formoder, at de gamle marksystemer er en lille rest af et større system af marker, som har bredt sig nordpå gennem Dejbjerg Hede. På markerne har jernalderbønderne, efter ryd­ ning af den oprindelige skov, fortrinsvis dyrket hvede og byg.

Pløjningen er foregået med ard, som er en plovtype, der blot ridser i jorden, men ikke er i stand til at vende mulden. Efter at have dyrket marken i en årrække, er

Side 22 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

Studefolden ved Dejbjerglund er stadig et imponerende anlæg. er og illustrerer på slående vis områdets mere end Dalgasstenen 2.000-årige kulturhistorie.­ Dalgasstenen blev i 1897 rejst på en kunstig høj mel- Dejbjerglund lem Dejbjerg og den nuværende landevej mellem Skjern og Ringkøbing. Stenen er rejst som en min­de­ Umiddelbart øst for Dejbjerg Kirke ligger den gamle støtte over Enrico Dalgas, som i 1866 var medstifter herregård Dejbjerglund. Herregården, som var ejet af Det danske Hedeselskab. Formålet med oprettelsen af Skram-slægten, kan føres tilbage til 1500-tal- af Hedeselskabet var frugtbargørelse af de førhen så let. I 1638 blev herregården erstattet af en firefløjet golde hedeområder. For Dalgas var plantningssagen borggård, omgivet af grave og volde. Resterne af den vigtigste af Hedeselskabets aktiviteter, og han var voldanlæggene­ kan stadig erkendes i landskabet. Den af den overbevisning, at alle heder burde omdannes nuværende hovedbygning er fra 1850 og fungerer i til skov. dag som præstebolig. Der er ikke offentlig adgang til stedet. I 1894 købte Hedeselskabet de 400 ha hede øst for Dejbjerg. Området udgør i dag den sydlige del af Studefolden ved Dejbjerglund Dejbjerg Plantage. Tilplantningen af heden blev for Øst for Dejbjerg ligger en stor, velbevaret studefold, en stor del foretaget af fanger fra Horsens Tugthus, som måler ca. 40 m i diameter. Den er opbygget af som havde en fangekoloni ved Bukkehus lige vest tørv og har oprindelig haft en højde på over en me- for Bundsbæk Mølle. Tilplantningen af heden be­ ter. Folden skal uden tvivl ses i sammenhæng med gyndte i 1903 og foregik i flere kampagner frem til den givtige studedrift til de nordtyske kvægmarkeder, 1930’erne. Mindestøtten blev således rejst, før heden men har sikkert også været brugt af hovedgården Dej­ blev tilplantet, men i sikker overbevisning om at op- bjerglunds hyrder. Der foreligger ingen præcis date­ gaven ville blive klaret. Ideen til mindestøtten kom ring på folden, men da den er indtegnet på de ældste fra proprietær Hans Okholm, Bøllinglide, og pengene matrikelkort, må den være mere end 200 år gammel. til den blev samlet ind i de omliggende sogne. Brugen af folden ophørte i anden halvdel af 1800-tal- Indskriften på støtten lyder: let, da jernbanen overtog transporten af stude. ”E. DALGAS. GOLD­E HEDES SLØVENDE VÆSEN Vest for studefolden ligger fire fredede gravhøje. Alle SEIERRIG HAN OVER­VANDT LIV HAN TÆNDTE højene har nedgravninger i midten efter ældre plynd­ KÆMPE­RØSTEN VEJ TIL FOLKETS HJÆRTER ringer. FANDT 1897”.

Side 23 10 Dejbjerg og Bundsbæk Mølle

den dog en vis berettigelse som værtshus og hvilest- ed for handelsfolk og fragtmænd. Vejen gennem det løse sand, over toppen af bakken, var ofte noget af en prøvelse for heste og mandskab, som passerede om- rådet med fragtvogne eller sommerens­ hølæs. Der- for fungerede Sorte Kro ofte som stedet,­ hvor man samlede kræfter, inden turen fortsatte.

Sorte Kro var et berygtet tilholdssted for smuglere, krybskytter og omegnens mere eller mindre lovløse rakkere. Når studedrivere og prangere drog hjem fra markederne sydpå, fulgtes de gerne ad det sidste stykke om mod Sorte Kro. Så var det lettere at for­ svare sig mod overfald og slagsmål.

Forfatteren Carit Etlar skulle efter sigende have fået inspiration til bogen ”Madsalune” under et ophold på Sorte Kro. Personen Madsalune er sandsynligvis in- spireret af et af Dejbjergs fattiglemmer, Mads Lund. I bogen bliver Madsalune beskrevet som værende af rakkerslægt, samt storforbryder. Der er dog intet, der taler for, at denne karakteristik passer på virke- lighedens Mads. Inspirationen til kromanden i bogen menes at være kromanden på Sorte Kro, Kræn Eng- sig. Mindestenen for E.M. Dalgas Efter en brand i 1859 blev Sorte Kro flyttet over til Plantagen har været hærget af to store brande. Den den nye landevej, som var blevet anlagt omkring første brand i 1932 ødelagde 75 ha i plantagens 1850. I 1875 blev kroen nedlagt og bevillingen blev sydlige del. I 1947 blev et tilsvarende stort areal øde- solgt til Skjern Kro. lagt i området omkring Dalgasstenen. Kilder Mindelunden Clausen, K.: Rakkerhuset i Bjørnemosen, FRAM Tæt ved den gamle Kongevej, syd for Dalgasstenen, 1994. etablerede Etatsråd Alfred Sørensen i begyndelsen af Clausen, K.: Høje og hjulspor i tusindvis – færdsel 1900-tallet en mindelund. Kongevejen kaldes i andre i det vestjyske landskab. FRAM 2004 sammenhænge også for Drivvejen, Studevej eller Den Hansen, H.P.: Natmændsfolk og Kjæltringe, 1920. gamle Landevej. I mindelunden finder man, foruden Jensen, H.P.: Dejbjerg, 1966. en kunstigt anlagt sø, også en række mindesten, bl.a. Jensen, Sabine: Bundsbæk Naturpark. Ringkø- for forfatterne Carit Etlar og St.St. Blicher. En kun­ bing-Skjern Museum, 2011. st­ig høj med pryddysse angiver, hvor missionshuset “Tabor” engang lå. Lauridsen, P.L.: Rakkerne & Samfundet – synet på professionsbestemt uærlige, 2005. Sorte Kro Trap, J.P.: Statistisk-topografisk beskrivelse af Indtil 1859 lå Sorte Kro ved den gamle landevej Kongeriget Danmark. 6. del 1872-1879. mellem Ringkøbing og Skjern. Den gamle landevej Trap Danmark, bind 9, 5. udgave indgår i dag som en del af Drivvejen og stisystemet www.coast-alive.eu North Sea Trail. www.denstoredanske.dk www.levendehistorie.dk Kroen kan nok bedst betegnes som en smugkro, da www.mobmus.dk den ikke havde kongeligt privilegium. På grund af www.skjernguiden.dk sin beliggenhed, på toppen af Dejbjerg Bakke, havde Side 24 Seværdigheder langs Skjern Å

11 Skjern 11 Skjern Skjern Skjern by norddøren ses en romansk gravsten som overligger, Skjern (o. 1330 Skyerne) er en stationsby med 7.764 syddøren har rundmuret indbyggere (2012). Skjern er Danmarks yngste køb- spejl. stad med rettigheder fra 1958. Byen er opkaldt efter Skjern Å, der løber lige syd for byen. Navnet er afledt På flere af de gamle granit­ af adjektivet skær, der betyder “ren”. kvadre har stenhuggeren lavet udsmykninger med Siden oldtiden har området ved Skjern været et af forskellige figurer. På kirk- Vestjyllands vigtigste trafikale knudepunkter – en sta- ens sydside finder man til tus som blev udbygget med anlæggelse af jernbanen i eksempel et menneske- slutningen af 1800-tallet. I Skjern Å Museet fortælles hoved med spidst hageskæg, om Ådalens natur, mens Skjern Vindmølle og Reper- runde øjne og dyreagtige, banen rummer andre muligheder for at kigge tilbage vand­retliggende ører på tind­ing­erne. Kvadren blev i byens historie. flyttet hertil fra korets østside i forbindelse med restaureringen­ i 1915. På kirkens nordre korsarms Skjern Kirke østside ses en udhugget fod, en fisk og en økse. Den romanske landsbykirke fra 1200-tallet blev i Som følge af stationsbyens kraftige vækst blev kirken Mid­delalderen forsynet med et tårn i sengotisk stil. i 1915 udvidet med en tresidet tilbygning mod nord, Kirken bestod oprindeligt af det romanske kor og skib, øst og syd. På en almindelig søndag måtte 250 men- bygget af granitkvadre på en skråkantsokkel. Begge nesker stå op, selv om kirken havde siddepladser de oprindelige døre ses endnu, men er tilmuret. Over til 300. Udvidelsen gav yderligere 400 siddeplads­

Side 2 11 Skjern

© Kort og Matrikelstyrelsen

Side 3 11 Skjern er. Arkitekten bag udvidelsen var Johs. romansk granitdøbefont og et stort sen- Magdahl Nielsen. gotisk korbuekrucifiks. Panelet omkring alterbordet­ er fra ca. 1575, altertavlen i Ved ombygningen i 1915 fandt man i ski- renæssancestil fra omkring 1610-20, dog bets nordmur en indmuret skat i en lille med et nyere midterparti, og prædikestol­ bøgetræskiste: syv guld-finger­ringe, fire en er fra 1627. hængesmykker (heraf de to af guld), samt nogle medaljer og saksiske mønter fra I koret finder man en stolegavl med 1539, 1547 og 1520 (Christian I’s tid) og Ribe­bispen Iver Munks våben (tre roser en dansk 2 mark fra 1604 samt én, hvor hængende foran en bispestav), samt tre årstallet ikke kunne læses. Tingene har udskårne renæssancegavle med årstal- sandsynligvis været gemt i forbindelse let 1633. På herskabsstolene (med gavle med Svenskekrigene i 1657-60 og har til- fra 1642) ses Christian IV’s navnetræk hørt sognepræst Ivar Gregersen fra Hem- og forkortelser for kongens valgsprog met og hans hustru. Ivar Gregersen var “RFP”, Regnum Firmat Pietas (Fromhed præst i Skjern i perioden­ 1633-71. Bøgetræskisten og Styrker Riget). Det indre af Skjern Kirke blev renove­ smykkerne opbevares i dag på Nationalmuseet. ret i slutningen af 2011. I 1961-62 gennemgik kirken en ny, større restaurering, Til kirkens udsmykning hører endvidere en minde­ som blev foretaget af arkitekt Søren Jensen. Kirken tavle for 107 personer, der døde af pest i 1603, og et fik nyt gulv af Ølandsfliser, træværket blev renset, ny pulpitur med apostelmalerier fra henholdsvis 1630 og belysning blev ophængt og fjernvarme installeret. På 1942. Korets vinduer har glasmalerier af Aksel Hou. I trods af disse mange ombygninger har kirken bevaret tårnet er der foruden to klokker fra 1800- og 1900-tal- meget af sit gamle inventar. I 1984 blev kirkens tag let et klokkespil fra 1999. Orglet med 27 stemmer er fornyet. De to tagdækkere lod deres initialer (KB og bygget i 1989 af Marcussen & Søn. JB) støbe i en af blypladerne. I en anden af pladerne lavede de et djævlehoved. Døbefont Foruden et rundbuet vindue i nordvæggen er en stor Under kanten af kummen på den romanske døbefont del af kirkens gamle inventar bevaret, heriblandt en løber en profilstav og nederst en række runde bæger- blade lige over foden. Fodstenen er tilhugget af en an- den kampesten og er cirkelrund øverst, med ringstav foroven. Nederst er den firkantet, og over hjørnerne er der skarpe knopper, som forbinder den kvadratiske standflade med den runde bæreflade.

Dåbskanden er skænket af sognets beboere, mens dåbsfadet er skænket af ”Skjern Sogns Kvinder” til minde om befrielsen i 1945. Begge dele er af sølv og tegnet af arkitekt S. Fritz.

Altertavle Den store og rigt udskårne altertavle fra omkring 1610-20 har tredelt storstykke og todelt topstykke. I midterfeltet er indsat et nyere maleri, “Christus Con­ solator” (Den trøstende Kristus). Det er en kopi af C. Blochs maleri til Hørup Kirke i Skåne, lavet af Emil Lund (1855-1928). Midterfeltet flankeres af fire kvin­ de­­­figurer, såkaldte “hermer”.

Over midterfeltet ses tre mindre figurer, som sym- boliserer Håbet (ankeret og fuglen), Retfærdigheden

Side 4 11 Skjern

(skålvægten og sværdet) og Troen (korset og bogen). Allerøverst ses Pelikanen og Fugl Føniks. Begge er symboler på Kristi død og opstandelse.

Sidefelterne var oprindeligt udført med guld på blå bund, med et bæger i det ene og et kors i det andet felt. I topfelterne var der før 1915 billeder, der fore­ ­stillede Kristus, der hudflettedes, og Kristi korsfæst­el­se. Beg­ ge malerier stammer fra slutningen af 1700-tallet, men blev erstattet med de nuværende in­skrip­tioner i 1915. dagssymbol), den anden en palmegren (et sejrstegn).­ Alterbord På nedhængene under lydhimlens forkanter er der en Det murede alterbord har forsidepanel fra ca. 1575 ørn, en løve, en hund og en abe. På lydhimmelen står (C.A. Jensen). På alterbordet står to alterstager fra der et skriftsted fra Esajas kap. 58. “Raab høyt, spar 1600-tallet. ikke; Opløfft din Røst som en basune og kundgiør mit folck deris offuertredelse og iacobs huss deris Synder. Krucifiks Esai 58”. Krucifikset er et 1,5 m højt sengotisk- kor Det smukke opgangspanel er med sine oprin- buekrucifiks. Det er skåret i egetræ ogda- delige farver og malede ornamenter et af de teres til slutningen af 1400-tallet. fineste værker af sin art i Danmark. Øverst

står der: “Kende dig Selff” på græsk, latin og Prædikestol dansk. Nederst står der: “Hjelp Mig, Guds Prædikestolen fra 1627 er enestående og Søn”. elegant­ ud­skåret, med korintiske prydbælte­ søjler og relief-skårne arkadefelter. Arkade­ Glasmalerier felterne viser episoder af Kristi­ liv, fra Ma­ Glasmalerierne i koret er udført af Axel Hou riæ bebudelse til Kristi opstandelse. Over i 1917 og forestiller Jesu fødsel, Jesu dåb, felterne står: “O! at du vilde merke mine korsfæstelsen og opstandelsen. Under hvert bud! saa skulde din Fred bliifue ligesom en af de fire glasmalerier ses symboler for fire Vandflod, og din Retviished ligesom Havsens evangelister. Bølger. Esai 48”. På prædikestolen er der en tekst, som lyder: Orgel “ANNO 1627 LOD ERICK PEDERSON Skjern Kirke har gennem tiderne haft tre I GANER DENE PREDICKSTOL OPSETE PAA orgler,­ fra henholdsvis 1883, 1940 og 1989. Det nu- KIERK­ENS BEKAASTNING”. værende har 27 stemmer og er bygget af Marcussen og Søn. Org­lets placering var fra 1915 til 1940 over Over lydhimlen står der i hvert hjørne en lille buttet syddøren, hvorefter det blev flyttet til pulpituret over barneskikkelse – den ene holder en basun (et domme­ ­ vestdøren. Det nye er placeret ved den nordlige kors­ arm.

Skjern bys historie

Skjern bestod i ældre tider af en samling gårde, som lå på brinkerne af Skjern Å, tæt ved Skjern Bro. I den første tid, før 1890, bestod byen kun af tre huse, som i folkemunde blev kaldt “Troen”, “Håbet” og “Kærlighed­en”. Ved broen lå Skjern Brogård, der i Middelalder­ ­en fungerede som landevejskro og op­ kræv­nings­sted for bropenge fra de rejsende over Side 5 11 Skjern

Skjern Å. Over broen gik Danmarks vestligste hoved- vej, som førhen blev kaldt Kongevejen, Drivvejen el- ler Studevejen. Kongevej i Skjern By er en rest af det oprindelige vejforløb.

Kongevejen delte sig i to lidt nord for Kirkeåen. Den ene vej forsatte mod Ringkøbing, mens den anden, ”Studevejen”, forsatte nordover mod Thy. Mellem Kongevejen og Skjern Bro gik en vej i østlig retning mod Borriskrog, hvor den krydsede åen, for derfra at fortsætte videre mod Horsens og Kolding.

Den gamle landevej, som mest af alt havde karakter Skjern Station af hjulspor, blev i 1850 erstattet af en rigtig kørevej. Vardevej går i dag. Foran kirken, i krydset Vardevej/ Skjern var dengang et trafikalt knudepunkt, hvor veje Ånumvej, står en gammel­ vej­visersten, der anviser fra Ribe, Ringkøbing, Holstebro og Kolding mødtes. veje­ne mod henholdsvis Varde og Kolding. Skjerns trafikale status blev øget med åbningen af den vestjyske længdebane i 1875 og efterfølgende med På gamle kort fra 1842-1899 kaldes området ved togforbindelser til Her­ Skjern Bro for “Øster Skjerne”, mens området ved ning i 1881 og Videbæk kirken kaldes “Skjerne Kirke”. Nord for kirken lå i 1920. enkelte spredte gårde, som f.eks. Nørre Kavsgaard, der lå vest for banen, knap 200 meter syd for den da­ Etableringen af jernba­ værende stationsbygning. Den gamle stationsbygning ner­ne delte byen i to: en lå lige op mod banen, bag ejendommen Bredgade 67. forretningsby øst for ba­ nen med forretningsfolk, Skjern Station hånd­værksmestre og em­­bedsmænd, og et be­ Den “nye” station er en af Skjerns ældste bygninger. bo­elses­kvarter vest for Den er bygget i 1881, da tværbanen Herning-Skjern banen med arbejdere fra åbnede. I forbindelse med byggeriet af banegården jernbane og postvæsen, blev der også bygget boliger til lokomotivførerne. af­­tægtsfolk og fattige. Banen og den nye stations placering fik stor betyd­ Den gamle vejvisersten Kvarteret mod vest blev ning for Skjern bys udvikling. Skjern Station har ved Vardevej/Ånnumvej kaldt “Amager”, med en siden 1875 haft togforbindelse til Struer og Esbjerg, hen­­tyd­ning til forholdet og siden 1881 til Aarhus via Herning. I perioden mel­lem København og Amager. 1920-1981 var der også forbindelse til Videbæk, fra 1955 dog kun godstrafik. Står man ved Skjern Bådehavn og kig- ger mod nord, har man på sin venstre Vandtårnet er opført i forbindelse med side “Petersminde”. Lidt nord her- den første jernbanestation og er tegnet for, til højre for grusvejen, lå Skjern af arkitekt N.P.C. Holsøe, som var in- Brogård. Den gamle vej over enge­ volveret i opførelsen af størstedelen af ne og åen passerede dengang øst om de jysk-fynske stationsbygninger i sid- Skjern Brogård. Nord for Skjern ste halvdel af 1800-tallet. Vandtårnet Brogård lå det gamle tinghus, og lidt var i 1980 i fare for nedrivning, men vest herfor igen lå “Pjaltenborg”. Her på foranled­ning af Skjern-Egvad Mu- boede herredsfuldmægtig Kiær og seum blev det reddet og er nu et af 11 skriver Sabro i 1860’erne. fredede vandtårne i Danmark.

Efter at have passeret forbi Skjern Tårnet er opført i røde mursten, med Kirke fortsætter vejen mod nord, op tanken øverst kamoufleret af grønligt mod Kirkeåen og over Kirkebro, hvor Det fredede vandtårn ved træværk og prydet med en vindfløj af Skjern Station. Side 6 11 Skjern

El, gas og vand I 1902 åbnedes et privat elektricitetsværk, og i 1913 fik Skjern både gas- og vandværk. De private værker er senere overtaget af kommunen. Man har efterfølg­ ende nedrevet el- og gasværkets oprindelige byg- ninger, der lå i den centrale del af Skjern, i området Møllegade-Jernbanegade–Finderupsvej. Broer over Skjern Å Lige siden oldtiden har Danmarks vestligste nord- sydgående hovedvej krydset Skjern Å mellem Tarm Skjern-Videbæk banen ved Astrupvej nær Sædding og Skjern. Spor efter de gamle vejforløb kan er­ kendes i rester af hulveje, som i mange tilfælde følger et tog. Det er rundt og i tre etager. På tårnet er en højrækker fra oldtiden. Et af de gamle vejforløb er vandstandsmåler, som det også er tilfældet på Nyborg eksempelvis påvist gennem Tarm Kær syd for Skjern Vandtårn fra 1899. Å.

I en af de gamle stationsbygninger­ ligger i dag Skjern De ældste overfartssteder over Skjern Å kan ligeledes Å Museet, hvor udstillingen ”Alle tiders Å” fortæller dateres helt tilbage til oldtiden. Ved Skjern lå et vade­ historien om Skjern Ås natur og kulturhistorien siden sted, som har været i brug siden Jernalderen. I Skjern Sten­ald­eren. Vade­sted er der gjort flere arkæologiske fund fra old- tid og historisk­ tid. Fra Yngre Jernalder (600 e.Kr) Noget rigtigt posthus havde man ikke i Skjern. er der fund­et en usædvanlig bronzearmring. Ringen Brevsamlingsstedet på Skjern Brogård var underlagt havde otte vinding­er og var 1,3 m lang, da den blev posthuset i Tarm, men blev i 1875 flyttet til den nye ud­rullet. Fundene fra historisk tid omfatter hestesko, station i Skjern. Først fra 1882 fik brevsamlingsstedet dol­ke, lansespidser, mønter, smykker, slibesten, sko, status som et selvstændigt postkontor. tøn­de­staver, fiskeredskaber, dyreknogler og meget andet. I samme område er der desuden fundet en En stor del af Skjern-Videbæk banens skinner er sta- stammebåd fra Middelalderen. dig bevaret. På den ca. 11 km lange strækning mellem Herborg og Øster Marup kan man køre på skinne- Den ældst kendte bro over Skjern Å dateres til cykel. Læs nærmere om mulighederne på hjemme­ 1105 e.Kr. Broen, som lå ved den nuværende Kong siden for Foreningen Videbæk-Skjern Veteran- og Hans’ Bro, blev i år 2000 fundet i forbindelse med Modeljernbane: www.vsvmj.dk genopretnings­projektet af Skjern Å. De arkæologis­

De vigtigste overgangssteder over Skjern Ådalen fra Ringkøbing Fjord til Borris.

Side 7 11 Skjern

død en januardag i 1513. Under en rej­se fra Ribe til Ålborg passerede kongen Skjern Å. Om rejsen skrev historikeren­ Hans Svanning i 1561: “En dag på rejsen var der højflod af Vesterhaff over et vadested der, som Skjærn Å løber ud i stranden, kald­et Tarm Kjær. Engene og alle lave steder var fyldt med vand, så landevejen var skjult. Kongen be­fol stedkendte mænd at føre sig ad den af vandet skjulte vej Han kom også lykkelig over vejen og kom ind over Kjæ­r­et, hvor han fulgte den mand, som gik for­an. Da trådte hesten i et hul, så kong­en styrtede af sadlen, og før nogen kunne komme ham til hjælp, kom han gan­ Egestolperne markerer forløbet af middelalderbroen. ske og helt under vandet og var i stor livsfare,­ men ke undersøgelser af broen afslørede, at der var tale blev dog taget op og båret ind i Tolder­ ­ens hus ved om et impo­nerende byggeri. Broen var anlagt på to broen. Der blev gjort ild på, og hans klæder trukne rækker af egestolper med en højde på 8-9 m, som af ham. Da han her sad ved ilden for at få varmen, var nedrammet i åbund­en til en dybde af 5 m. For- fik han en stærk feberrystelse. Men intet kunne holde løbet af den gamle middel­al­­derbro er markeret med ham fra at drage videre. Hans sygdom formerede sig egestolper på begge sider af den genoprettede Skjern mere og mere, indtil Gud kaldte hannem d. 20. febru­ Å. Broen måtte repareres flere gange, som følge af ary 1513...” slitage. Vedligeholdelsen af broen fortsatte frem til 1350’erne, hvorefter den blev opgivet, efter ca. 250 Det hul, som man mener at kongens hest faldt i, er års brug. Oplysninger om broen og dens beliggenhed angivet på gamle kort. Tæt på stedet opstillede Skjern gik efterfølgende i glemmebog­en, indtil arkæologer­ ­ Bevaringsforening en mindesten i 2004. ne genfandt den. Grevens Fejde (1534-1536) I de skriftlige kilder nævnes en bro over Skjern Å første gang i 1338, hvor magister Esger Mø, som var En anden dramatisk begivenhed udspillede sig ved kantor ved domkapitlet i Ribe, testamenterede en be- Skjern Å Bro i 1534, da Johan Rantzau på kong­ens siddelse i Alrum “til vedligeholdelse af en spang over vegne førte krig gennem Vestjylland mod oprørske Skjern Å”. bønder.

Broen var et meget vigtigt overgangssted og lå ikke Grevens Fejde var en borgerkrig, hvor stridens kerne langt fra Lundenæs Slot, og derfor bør det ikke und­ var, hvem som skulle være konge i Danmark. Valget re, når man i Middelalderen nævner Lun- denæs som et sted, hvor der udspillede sig flere krigshandlinger. Her slog Niels Ebbesen holstenerne 2. maj 1340. Det fortælles i “Jyske Krønike” fra omkring 1360, og nævnes i tilknytning til drabet på “den kullede greve” i Randers, natten mellem 1. og 2. april 1340. Det beskrives således: “Samme år den 2. maj dræbte samme Niels Ebbesen ved Skjernå mange tyskere, som var i færd med at byg­ge en borg der til de danskes fordærv”.

Kong Hans’ Hul (1482-1513) En historie, som uløseligt knytter sig til broen, er fortællingen om Kong Hans’ Mindestenen, som markerer Kongs Hans’ Hul.

Side 8 11 Skjern

Kong Hans (1455-1513) Hans var konge af Danmark fra 1481 til 1513, af Norge fra 1483 til 1513 og af Sverige fra 1497 til 1501. Han var søn af Christian I og Dorothea af Brandenburg.­ Han blev valgt som tronfølger til den danske trone i 1456 og til den norske og svenske trone i 1458. I 1478 blev han gift med Christine af Sachsen (1461-1521). Parret fik seks Kong Hans’ Bro børn sammen. stod mellem to kandidater, den afsatte kong Chris- Kong Hans’ regeringsperiode var præget af oprør tian II eller hertug Christian af Gottorp, senere kendt i Norge, Sverige og i hertugdømmerne, samt krig som kong Christian III. På Christian II’s side stod de med Hansestaden Lübeck. I 1497 underkastede jyske bønder under ledelse af Skipper Klement, mens svenskerne sig den danske krone og Hans blev kro- Christian III havde hærføreren Johan Rantzau på sin net til konge på Mora Ting. side. Skipper Klements tropper indtog først Ålborg og Ditmarskens indlemmelse i hertugdømmet Hol- drog derefter ned gennem Jylland, mens de afbrændte sten i 1474 udløste en række protester fra ditmar- den ene herregård efter den anden. skernes side. Protesterne kulminerede i et oprør i 1500. I det efterfølgende slag ved Hemmingstedt I efteråret 1534 nåede de Skjern Å, hvor de ned- led kong Hans’ tropper et totalt nederlag, og kon- brændte Lundenæs Slot. På samme tid trængte Johan gen selv reddede kun med nød og næppe livet. Rantzau op gennem Jylland sydfra for at gå imod de jyske bønder. Om begivenheden skrev Rantzau: Året efter gjorde svenskerne oprør og indsatte Sten Sture som rigsforstander. Situationen i Sverige “Som i uden tvivl vil vide, drog jeg fra Kolding til kom først helt under kontrol i 1512, hvor sven- Varde, hvor omtrent 400 bønder havde samlet sig. Da skerne igen anerkendte Hans som konge. I 1506 de nu fornam, at jeg var kommet, tog de benene på gjorde nordmændene oprør, men opstanden blev nakken, og slap med nød og næppe fra os. Siden drog slået ned og Hans’ søn Kristian blev indsat som jeg med knægtene og de to andre fænniker, som min vicekonge. Hansestaden Lübeck erklærede Dan- nådig herre lod mig få, til en bro, der hedder Skjernå, mark krig i 1510, men blev dog hurtigt slået af den men lå dog over en nat undervejs. Ved samme bro danske orlogsflåde. havde mange bønder samlet sig og kastet broen af; Kong Hans døde i vinteren 1513. Efter et fald fra ville jeg omgå dem, måtte jeg 4 eller 5 mil (40-50km) sin hest i Skjern Å blev kongen hurtigt dårlig og af vejen, og landsknægtene skulle i denne vintertid døde snart efter i Ålborg. Hans blev begravet i på 3-4 steder have vadet i vand til bæltet. Desårsag Graabrødre Klosterkirke i Odense og blev efter- gik jeg med krigsfolkene løs på broen, hvor mange fulgt på tronen af sønnen Christian II. bønder havde samlet sig. Der begyndte vi straks at Kongevejsbroen veksle skud, og med vort håndskyts trængte vi dem så hårdt, at de veg fra broen. Da tog vi os for at bygge Man har højst sandsynligt opført en ny bro som afløs- broen igen. Som de nu så det, flyede de for os, og er for den gamle bro fra 1105. Hvor denne bro kan vi drog videre næste dag til den lille stad Ringkjø­ have ligget, og hvordan den var konstrueret, ved man bing...” dog ikke. Det er først i 1500-tallet, at man igen hører om en bro over Skjern Å. Kort tid efter stod Rantzau i Ålborg, hvor han ende­ gyldigt slog oprøret ned. Skipper Klement og andre I 1632 gav kongen tilladelse til at bygge en ny bro, ledere af bondehæren blev dømt til døden og henret- som formentlig var afløser for 1500-tals broen. Den tet i 1536. De oprørske bønder blev dømt til at betale nye bro blev ­kaldt ”Kongevejsbroen” og var ligesom store bøder og tvunget til at blive fæstebønder under broen fra 1105 et imponerende bygningsværk. Alle­ kongen. rede tre år efter ramte en voldsom stormflod Skjern-

Side 9 11 Skjern

Jernbanebroen syd for Skjern. I baggrunden anes lidt af Kong Hans’ Bro. området, hvorved Kongevejsbroen og to mindre bro- blandt andet studedriften – også stor økonomisk be- er i nærhed­ ­en blev svært skadede. Broen, som hørte tydning for Vestjylland. På grund af den store regio­ til datid­ens største trækonstruktioner, var intet mindre na­­le betydning blev den, ligesom de private broer, fi­ end 90 m lang og fungerede frem til 1850. I forbin- nan­­sieret gennem opkrævning af bropenge. I starten delse med broen anlagde man desuden en ca. én km var broen forpagtet til lensmanden på Lundenæs, men lang køre­dæmning over Skjern Ådalen. senere finder man flere privatpersoner blandt for­pagt­ er­ne. Indtægten fra broen var nogle år på 100 rigsda­ Jyske Lov fra 1241 bestemte, at indbyggere fra et ler, men der kunne – som det ses ovenfor – også være sogn, og nogle gange hele herreder, skulle sørge for store udgifter forbundet med dens vedligeholdelse. egnede broer i de mest ufarbare områder. Videre blev det bestemt, at de, som var pålagt at bygge broerne, På grund af brotolden var mange naturligvis fristet også havde pligt til at vedligeholde dem. I 1558 be- til snyde sig udenom betalingen, ved at krydse åen stemte Christian III, at Kronens embedsmænd skulle ved et af dens mange vadesteder og spange. For at holde øje med, at de kollektivt anlagte broer blev or- be­­grænse denne illegale trafik, var der opført flere dentligt vedligeholdt. Derudover blev der mulighed told­­huse mellem Borris og Skjern Å-udmundingen, for, at enkeltpersoner kunne forpagte de større vej- hvor opkrævere eller underforvaltere stod klar til at broer af Kronen. op­­kræve ”passagepenge”. Ved åens nordlige bred lå tidligere Skjern Brogård. Af brogården er der nu kun Som modydelse for at vedligeholde broerne fik for­ nogle store træer tilbage, som markerer stedet. pagt­erne mulighed for at opkræve en årlig afgift (“brokorn”) af omegnens bønder. Derudover fandtes På brogården holdt bromanden til. Det var ham, der der også en række mindre broer, som var anlagt og på vegne af det kongelige slot Lundenæs, nogle km vedligeholdt af privatpersoner. Ved de private broer længere oppe ad åen, opkrævede afgift af de rejsende, havde ejerne ret til at opkræve bropenge fra de rej­ og hvad de havde med sig af dyr og vogne. Opkræv- sende. ningen af bropenge for passage af Skjern Å sluttede i 1849, hvor det offentlige overtog forpligtelserne til Broen over Skjern Å var vigtig i militær henseende vedligeholdelse af broen. (se ovenfor), men derudover havde den – på grund af Kong Hans’ Bro Tarifferne for at krydse Kongevejsbroen i 1600-tallet: Kong Hans’ Bro er opført ganske få meter fra det sted, hvor arkæologerne fandt stolperne fra middelal­ En vogn: 1 skilling d­­er­broen i Skjern. Navnet refererer til Kong Hans’ Fire stk. kvæg eller uheldige tur over Tarm Kær i vinteren 1513. Kongen fire får med lam: 1 skilling var med sit følge på vej fra Ribe til Ålborg, men i de vandfyldte enge ved Tarm Kær faldt han af hesten og Seks svin: 1 skilling blev forkommen reddet i land. Efter et kort ophold på En hest: 1 hvid (møntenhed) bro­gården rejste han videre. Han døde dog kort tid

Side 10 11 Skjern ef­ter, formodentlig af en lungebetændelse, han havde pådraget sig som følge af ”svømmeturen” i Skjern Å.

I dag står der en mindesten på den sydlige bred, tæt ved hængebroen,­ som markerer begivenheden. Her gik førhen den gamle vej mod Tarm, og ifølge gamle kort lå det såkaldte­ Kong Hans’ Hul ca. 500 m syd for den nyopsatte mindesten.

Kong Hans’ Bro, som er opført i 2003, er Danmarks længste træhængebro. Pylonerne (de lodrette stolper) er fremstillet af stammerne fra gamle “flådeege”. Disse egetræer blev plantet i 1807, kort efter tabet af den danske flåde til englænderne. Planen var, at de 200 år senere skulle være anvendt til master til danske krigsskibe. Den teknologiske udvikling overhalede dog projektet, og sejlskibe er ikke længere aktuelle. Broens spændvidde er 55 m, mens pylonerne er 8 m høje. Ankerblokkene for enderne af stålkablerne er gravet 12 meter ned i jorden. Rækværk og brodæk er udført i gran- og lærketræ, mens resten er af egetræ. Kong Hans’ Bro er en af to hængebroer i Skjern Ådalen. Den anden bro, ”Lundenæs Bro”, ligger ved Prædikestolen med højt til loftet Lundenæs Voldsted mellem Skjern og Borris. Tæt Skjern og Herning Kommuner i samarbejde med ved broen findes en plancheudstilling, som fortæller Re­gion Midtjylland, EUs Regionalfond og Statens om overgange over Skjern Å i fortid og nutid. Der er Kunst­råds billedudvalg. anlagt grillpladser med borde og bænke. Alle facili- teter ved Kong Hans’ Bro er til fri afbenyttelse Kunstneren tillader – ja ønsker – at publikum går op på prædikestolen og benytter den til enten at råbe, Prædikestolen nyde udsigten og naturen, eller bruger den til at opnå På plænen ved Kong Hans’ Bro er opstillet et Land indsigt og refleksion. Materialet er Cortenstål. Art-værk, ”Prædikestol med højt til loftet”. Den er lavet af kunsteren Bjørn Kromann Andersen og blev Land Art ind­viet i september 2010 på oplevelsesdagen “Mad Kunst & Liv”. Prædikestolen og de øvrige Land Art- Land Art er betegnelsen for en billedkunstretning, kunstværker blev opført i forbindelse med projektet der opstod i USA i slutningen af 1960’erne og “Op­levelsesøkonomi i Nationalparken – fra teori til befinder sig et sted mellem skulptur og landsk- prak­sis”. Projektet blev finansieret af Ringkøbing- absarkitektur. I Danmark er der ikke andre, der arbej­der med en langsigtet strategi for at integrere Land Art i naturen, men Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner håber på sigt at kunne skabe en fast tradition omkring sammensmeltninger af natur og Land Artens kunstneriske bidrag.

Prædikestolen er et af fire Land Art-værker, der er opført i området omkring Skjern Å systemet. De øvrige er ”Hidden Islands” af Alfio Bonanno ved Bundsbæk Mølle, “De fire hjertekamre” af Mari- anne Jørgensen ved Sdr. Felding og “Laksen” af Jørn Rønnau ved Skarrildhus. Prædikestolen med udsigt mod Kong Hans’ Bro

Side 11 11 Skjern

sti skal kombinere oplevel­ ­ ser og frisk luft med motion.­ Det er sket i sam­­arbejde med Frilufts­rådet, Danmarks Idræts-Forbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund.­ Nordea-Fonden og Tips- og Lottomidler­ ­ne til Frilufts­ liv har fi­nan­sie­ret hele sti- koncep­t­et.

Omkring Skjern-Tarm findes fire ruter, på mellem 2,5 Dommergården km og 12 km, som fø­rer forbi forskellige se­værdig­ hed­er, na­tur­­områder og idræts­faciliteter. Den længste Petersminde – Skjern Brogård af ruterne går over Kong Hans’ Bro og forbinder de to Skjern Brogård blev i 1795 opført af bro- og kro- byer. Se mere på www.kløversti.dk manden Chr. Peter Petersen. I 1804 solgte han Skjern Brogård og byggede i stedet en ny gård, som han gav Via Endomondo mobil-applilkationen kan man finde navnet “Petersminde”. Chr. Peter Petersen døde i information om de anbefalede ruter og læse om de 1821, hvorefter staten købte “Petersminde”. seværdigheder, man passerer undervejs.

Efter sammenlægningen af Bølling og Nørre Horne Vandrerute herreder i 1829 blev gården brugt som herredsfoged- Miljøministeriet/Naturstyrelsens folder om Skjern bolig. Petersminde – eller “Dommergården”, som den Enge (Vandreture nr. 119) beskriver området fra Bor- også kaldes i daglig tale – er i dag fredet og står som ris i øst til Ringkøbing Fjord i vest. Ved Skjern er et smukt minde over det ældste Skjern. der et turforslag med start ved infosøjlen ved Skjern Både­havn/Kong Hans’ Bro (se oversigtskortet på I 1840’erne blev der anlagt en ny landevej et par næste side). hundrede meter øst for Skjern Brogård. Samtidig med anlæggelsen af vejen blev der også opført et nyt Rute 4 (4 km) broanlæg. I Skjern Brogård var der stadig gæstgiveri Turen starter ved infosøjlen, der fortæller om, hvordan og postekspedition, men på grund af vejflytningen, man kom over åen i gamle dage. Hængebroen er op- mistede stedet sin væsentligste tiltrækningskraft. I kaldt efter Kong Hans, som fik sit banesår, da han 1884 flyttede retslokalet i Petersminde ind i en nyop- skulle passere ådalen i 1513. Fra fugletårnet er der ført bygning i Skjern stationsby. en fin udsigt over Hestholmsøerne, som er nogle af de vigtigste rasteområder for fuglene. I Jernalderen lå Stuehuset til Skjern Brogård blev nedrevet i 1906, og Skjern Ås delta her. Deltaets søer, der med tiden blev et nyt stuehus blev opført på stedet. Stuehus og de fyldt op med materialer fra åen, groede til og blev tilhørende­ avlsbygninger blev nedbrændt i forbindelse­ til enge. Med afvandingen i 1960’erne blev engene med en brandøvelse­ i 1975. I dag er Dommergården omdannet til agerjord. På grund af jordbearbejdning indrettet som hovedsæde for Ørskov og dræning sank jordoverfladen nogle Gruppen, som driver kursusvirksomhed. steder mere end 1 m og forsumpede. Nu I 1996 opførte man i til­knyt­ning til Dom- er søerne gendannet for en tid, men vil mergården en ny ejendom, ”Skovpavil­ med tiden igen fyldes op, gro til og blive lonen”, som har faciliteter­ til afholdelse af til enge. kurser og møder med op til 150 deltagere. Skjern Å Running Challenge Kløverstierne Hvert år siden 2006 er motionsløbet Skjern Som en af de første kommuner i landet Å Running Challenge blev­et afholdt på har Ringkøbing-Skjern etableret et 22 km den sidste lørdag i april. 2012-udgaven langt sti­system, som under navnet Klø­ver­ af løbet havde ca. 1.700 del­tag­ere, som

Side 12

11 Skjern Skjern Skjern Enge Damsø Tarm Pumpestation Ø Nørremarken

A 11

Skjern

l

a

n

a

Skjern Både- havn

k

l

e

l

l Varde

a

r

Sø a

Kong P

e

Skænken g i

Hans Bro l Vestermarksvej d

y

Å

n S r S k e j

arm Bybæk

T

Å

e

k

r

i

K

Å

r

e n

a Øster Hestholm

G

. Nebel Nr

Pumpestation SØ

Stauning Skjern

Hestholm

Å

n

r

e

j k

Lønborg Enge S Kirke Lønborg Øster Enge Lønborg

Fahlbækvej

Amholm

b

Vesterenge ø

l

d e Præstholm v

o H

Å n b r lø e j d

Sk y s

Å

n

r

e

j

Træk- k færge Kalvholm S Stavnsholm Pumpestation N

Stauning gård

vej Langkjær Lønborg- Gl. Botoftevej Trækfærge Poldene

esterbyvej V Provstgaards Hus Naturcenter Skjern Enge Skjern Å hovedløb Fjord Ringkøbing

Side 13 11 Skjern kunne vælge mellem fire forskellige ruter. Den kort- North Sea Trail este distance er på 8,4 km, mens den længste distance er maratonløbet på 42,195 km. North Sea Trail er udviklet af NAVE Nortrail-pro- jektet og delvist finansieret af EUs Interreg IIIb Løbet starter i Tarm og slutter i Skjern og tager del­ Nordsøprogram. Målet med projektet er at udvikle tagerne ud på en naturskøn­ rute i Skjern Ådalen.­ Et af et stisystem rundt om Nordsø-regionen, hvor man løbets høj­­depunkter er når de man­ge deltagere passe­ kan nyde gåture i regionens særegne landskaber rer den smalle Kong Hans’ Bro syd for Skjern. og opdage, hvad der kendetegner og adskiller om- råderne fra hinanden og ikke mindst opdage det, Drivvejen – en del af the North Sea Trail som forbinder de enkelte områder i en fælles Nord­ søkultur. Projektet involverer 26 regioner i Norge, Drivvejen er en del af et større Sverige, Danmark, Tyskland, Holland og Storbri- internationalt netværk af stier, tannien. med en samlet længde på ca. 6.000 km. Netværk­et, som går Drivvej gik fra Holstebro under navnet ”the North Sea i nord til Husum i syd, og Trail”, følger Nordsøkysten og den slyngede sig på kryds består af historiske veje, gamle og tværs af den nuværende handelsruter og nyanlagte sti- Hovedvej 11. Enkelte sted- forløb. Drivvejen er primært en vandrerute, men det er vidner rester af gamle er muligt at cykle flere steder. Ruten er afmærket hulveje stadig om fortidens med blå skilte og består af både mindre trampestier, handels­ruter. grusveje, asfalterede veje med brede rabatter og by­ områder med fortove. Mellem 1400 og 1850 var okser en af de største eks­ Detaljeret kort over ruterne kan ses i bogen ”Drivvej­ portvarer. Studene blev en – ad studedrivernes spor i det vestlige Jylland”. drevet ned til udskibnings­ Bogen kan købes på Museet Ribes Vikinger i Ribe. sted­er eller markeder i Tlf. 7616 3960 eller mail: [email protected]. Sønderjylland og Tysk- www.ribesvikinger.dk. land. I begyndelsen foregik stu­de­driften om efteråret, Den del af stisystemet, som går under navnet Drivvej­ men efterhånden lod man en, har formentlig været brugt af vejfarende siden ok­serne overvintre i stald­ oldtiden. Gennem århundreder har studedrivere, e­­ne og vandre om foråret. Okserne gik ca. 40 km om jydepottesælgere, kræmmere, tatere og andre rej­ dag­en, og de var afmagrede efter den lange vandring. sende vandret ad Drivvejen. Vejen gik gennem det Når de var solgt, blev de ikke slagtet med det samme, vestjyske hedelandskab og ned til marsken, ned mod men fedet op fra de næringsrige marskenge.­ De store markederne i Ribe og Tyskland. Den oprindelige stude­drifter forsvandt i midten af 1800-tallet med jernbanens komme. Derefter blev studene transporte­ ret i togenes kreaturvogne.

Okserne var ikke den eneste handelsvare. Der blev også drevet heste, svin, gæs og får, og der blev handlet med uld, jydepotter og kniplinger. Handelsmændene bragte ofte udenlandske varer med tilbage, fx sølv, som blev forarbejdet af købstædernes sølvsmede.

En vigtig handelsvare i Middelalderen (1100-1300 e.Kr) var import af tufsten (en vulkansk stenart fra Rhin-området). I det syd- og sønderjyske område fin­ d­­es over 50 kirker bygget helt eller delvist af tufsten. Studedrivere fra Illustreret Tidende anno 1859. Det blev sejlet til Danmark via Vadehavet og fragtet

Side 14 11 Skjern

Udsigten fra Dejbjerg Hede mod syd. op i de større åer med fladbundede skibe. Kirkerne gamle drivveje, der gik fra Ringkøbing forbi Dejbjerg vidner derfor stadig om fortidens handelsforbindel- med kurs mod Skjern Bro. ser. Ruten gennem Skjern by går ad den lange, lige ho­ Fra Dejbjerg Hede til Lønborg Hede ved­gade og fører forbi den smukke, gamle gård Fra Dejbjerg Hede går Drivvejen mod syd ned mod “Peters­minde” (Dommergården) og Kong Hans’ Bro. Bundsbæk Mølle. Den usædvanligt smukke og ca. Herfra går ruten knap 4 km mod vest oven på diget, 120 ha store Dejbjerg Hede er fredet. Heden ligger der afgrænser de genskabte enge omkring Skjern Å. højt i terrænet, og herfra har man en fantastisk udsigt Fra diget bevæger man sig mod syd over de natur- over det omkringliggende landskab. I særdeleshed skønne Skjern Enge, hvorefter man kommer til Løn- hvis man står på toppen af en af de mere end 25 frede­ borg Kirke, som ligger højt i landskabet på Lønborg de gravhøje i den nordvestlige del af heden. Banke. Herfra har man uden tvivl den bedste udsigt over Skjern Enge og det genskabte delta. Fra Bundsbæk Mølle går Drivvejen mod vest gen- nem Dejbjerg Plantage. Øst for Dejbjerg Kirke drejer Fra Lønborg Banke går turen ad småveje over den stien mod syd gennem Dejbjerglund Plantage, som fredede Lønborg Hede og fortsætter mod syd, hvor ligeledes rummer masser af fortidsminder. På turen det velbevarede system af hulveje ved Brosbøl vidner gennem skoven passerer man en af Vestjyllands om, at de gamle veje fra Skjern Bro og fra Lønborg største studefolde. Ruten følger nogle af de mange vadested mødtes her. hjul­spor og hulveje, der fortæller om den gren af de Skjern Bådehavn Skjern Bådehavn er opstået i resterne af Skjern Ås hovedløb, som indtil 1850 lå meget tæt på Skjern. Den tilbageværende del af slyngen blev brugt som havn. Herfra kunne man sejle op og ned ad åen. Tidligere tog mange unge mennesker om sommeren ned til både­havnen for at bade og sejle på åen og dens tilløb. I dag benyttes den mest af folk, der sejler i kano eller kajak på åen.

I området omkring Skjern Bådehavn kan man få in- Skjern Bådehavn formation om de mange broer og veje, som siden hi­ Side 15 11 Skjern

genopretningen af dele af ådalens vådområder i 2003. Udstillingen kan bruges som udgangs­ punkt for mange aktiviteter i tilknytning til naturprojekter og Skjern Ådalen. Udstillingen henvender sig såvel til lokalbefolkningen som besøgende. Åen flytter menneskene Ved Skjern Å mødes behovet for at komme over Danmarks vandrigeste å med naturkræfternes magt. Allerede i oldtiden har man alligevel formået at krydse åen. Først da en bro blev op- ført i Middelalderen, kunne man for første gang køre over åen. Nu som dengang gik hovedvejen Skjern Å Museet fra nord til syd langs Jyllands vestkyst mellem Skjern og Tarm. Her er konger kommet på gen- storisk tid har ligget her. Der hvor middelaldervejen, nemrejse, hære er stødt sammen og stude er drevet til middelalderbroen og Kongevejsbroen lå, er der op- markederne sydpå. Fortidens færdsel skete ikke uden stillet informationstavler. risiko, i modsætning til i dag, hvor vi krydser Skjern Å på sikre veje og broer. På godt 150 år er Skjern Ås hovedløb ændret fire ”Den naturlige å” gange. Den første gang var det naturen, som flyttede åen, men de sidste tre gange er den blevet flyttet ved Under et tøbrud i 1845 væltede noget af Kongevejs­ menneskelig hjælp. broen. Åens hovedløb blev flyttet længere sydpå, omtrent hvor den ligger i dag. Gennemgravningen Skjern Å Museet blev kaldt ”Brændevinskammerstrømmen”.­ Den sto­ re slynge op mod Skjern blev afskåret og mere el- Skjern Å Museet er indrettet i de gamle lokomo- ler mindre fyldt op. Til opfyldningen blev brugt store tivfører-boliger. Museets udstilling, ”Alle tiders Å”, mængder sten fra det gamle Lundenæs Voldsted, der fortæller ”historien om Skjern Ås berømte liv”, gen­ stadig ligger oppe i ådalen. Der blev anlagt en ny vej nem plancher, modeller, fugleudstilling og filmop­ ­ over Tarm Kær med tre nye broer. Skjern Bådehavn tagelser. Det er blandt andet historien om ådalens tre ligger nu tilbage som den sidste rest af Skjern Ås liv, brødrene på Provstgaard (Danmarks sidste pels­ hoved­løb her. jægere), fiskeudstyr gennem tiderne, men også om ”Den lige å” områdets fantastiske natur. Den første periode i åens tre liv strækker sig fra oldtiden frem til afvanding­ I 1962-1968 blev Danmarks største afvandingspro- en i 1960’erne. I næste periode var åen udrettet, og jekt gennemført, afvandingen af Skjernådalen fra ådalen afvandet og opdyrket. Vi befinder os nu i den Bor­ris til Ringkøbing Fjord. Åen blev rettet ud og tredje periode, som begyndte med genslyngningen og lagt i diger. Tarm Kær blev drænet og opdyrket. Den

Model af Skjern Ådalen ca. 1870 Ådalen omkring 1990. Side 16 11 Skjern gamle landevejsbro over Skjern Å mellem Tarm og Skjern fra 1850 var ikke længere lang nok. Der blev bygget en ny betonbro samme sted, blot længere og bredere. I de afvandede enge blev der anlagt mark­ veje og bygget broer over åen, så landmændene nemt kunne komme ud til deres marker. ”Den slyngede å” I 1987-2002 gennemførtes Skjern Å Naturprojektet, Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt. Åen slyngedes på ny, og det udrettede åløb blev fyldt op med jord. Dræningen ophørte, og der opstod igen enge og våde områder. Under landevejen bibeholdt åen sit løb. Skjern Ås syddige, markvejene og landvindings- broerne forsvandt. I 2003 opførtes en spang over ind- Udkigskassen ved Ganer Å sejlingen til Skjern Bådehavn, og hængebroen Kong Hans’ Bro blev bygget for at øge mulighederne for den vestlige udkant af Skjern. Udkigskassen giver naturoplevelser og friluftsliv. de besøgende mulighed for at studere det liv, der ud- spiller sig under vandoverfladen i et typisk vestjysk Skjern Å Museet vandløb. Man kan blandt andet se nogle af de fisk, Bredgade 73-77 som lever i åen: Hundestejle, Grundling, Ørred, Laks, 6900 Skjern Helt, Gedde og Skalle. Tlf. 9736 2343 www.levendehistorie.dk Det bedste tidspunkt at benytte udkigskassen er i Åbningstider: sommermånederne, når åens vand er klarest og solen April-oktober: tirsdag-fredag. kl. 12-16 samt står højest på himlen. efter aftale. Entre: Voksne 30 kr. Skjern Vindmølle Hunde er velkomne Da tværbanen åbnede i 1881, købte møller Peder Chr. Pedersen i Albæk et stort stykke jord over for den nye Udkigskassen ved Ganer Å jernbanestation. Året efter flyttede han sin vindmølle I vinteren 2010/2011 anlagde Ringkobing-Skjern fra Albæk ind til Jernbanegade i Skjern (heraf navnet Kommune en såkaldt ”udkigskasse” ved Ganer Å i “Mølletorvet”). Møllen er opført som en hollandsk mølle og blev i 1917 flyttet til Langagervej. Under 1. Ver- denskrig producerede møllen elektricitet til byen, men blev efter krigen igen anvendt som kornmølle.

Møllen, som er en afdeling af Ringkøbing-Skjern Museum, er blevet restaureret og gjort funktionsdyg­tig i 1990-91 og fremtræder nu som en af land­ ets bedst bevarede møller. I det gamle kornmagasin er der ind­ rettet udstillingslokaler, hvor lokale kunstnere viser de­res værker frem. Skjern Vindmølle Side 17 11 Skjern

Museet arbejder fremadrettet på, at der igen skal skyde våben for modstandsbevægelsen. I reberbanens males korn i møllen. bagvæg ses flere skudhuller, men kaliberens størrelse er tvivlsom. I 60’erne blev reberbanen brugt til langt Skjern Vindmølle fredeligere formål. Den fik tilført et lysthus, hvor Marupvej 25 A familien Sahl tog på søndagsudflugt. Her tilbragte de 6900 Skjern dagen med at slå reb af selvbindergarn. Tlf. 9736 2343 www.levendehistorie.dk Skjern Reberbane i dag Efter at have ligget stille i en periode, bliver der Åbningstider igen slået reb på reberbanen. De fremstillede reb er Skjern Vindmølle har åbent efter aftale. Kontakt blandt andet blevet brugt på Fregatten Jylland, til reb museet for yderligere information eller aftale om til kirkeklokker, til rigningen af traditionelle danske skoletjeneste. Adgang til vindmøllen kan arran­ joller og til hestevogne. geres ved henvendelse på Skjern Å Museet. Åbningstider i Reberbanen: Skjern Reberbane April-oktober: tirsdag-fredag kl. 12-16 eller efter Skjern Reberbane er en af landets få bevarede, origi- aftale. nale reberbaner. På reberbanen slår man tov på samme måde, som man har gjort det i flere hundrede år. Adresse: Reperbanen 1, Skjern. Nøglen udleveres på Skjern Å Museet mod deposi- Den første rebslager i Skjern hed Jens Jensen, men tum: blev kaldt Sahl efter sin hjemby. Han kom til byen i 1896 og så store muligheder på grund af den nyan- Skjern Å Museet lagte jernbane, ålefiskeriet, søfarten og landbruget. Bredgade 73-77 Da vinteren var omme, købte han derfor et stykke 6900 Skjern jord af snedkermester Johansen, og her lod han op- føre en åben reberbane på den grund, som senere fik Yderligere information og aftale om skoletjeneste: adressen Reberbanen 1. Tlf. 9736 2343 Huset blev først opført få år senere, formentlig lige www.levendehistorie.dk efter århundredeskiftet. Reberbanen er 3,2 m bred og E-mail: [email protected] 94 m lang, men det var kun de 82 m, som blev an­ vendt til rebslageri. Den sidste halve snes meter blev Salg af tovværk: brugt til lager og hegleplads. Arbejdet som rebslager Mikkel Hollmann betød, at man ofte gik 8-12 km dagligt – baglæns vel Tlf. 7528 0597 at mærke. På reberbanen kunne der fremstilles reb [email protected] med en længde på 55 m, hvilket svarer til ”en halv kvejl”. Tov­værket blev solgt efter vægt og ikke efter tykkelse.

På grund af varemangel under 2. Verdenskrig fik re­ber­banen en op- blomstring. Derudover blev den og­så brugt som våbendepot for mod- standsfolk. Det fortælles endvidere, at banen har været brugt til at ind­

Side 18 11 Skjern Kunstværker su­perellipsen, men ideen vandt ikke­ genklang den- gang. I forbindelse med byfornyelsesprojekter og nye vej­ anlæg er der i Skjern blevet opstillet en række nye Nogle år senere, da man lavede rundkørslen Arn- kunst­værker, som er attraktioner i sig selv. borgvej/Ringvejen, blev ideen taget op igen. Hein gav tilladelse til, at man brugte hans Superæg som Skjernpigen skulptur i rundkørslen. Skulpturen er udført i sølv- På Banktorvet overfor station­en finder man den bronzeret glasfiber og er over fire meter høj. Den kos­ nok mest fotograferede pige i byen: “Skjernpigen” te­­de ca. 400.000 kr. og blev opstillet i rundkørslen 3. af Hanne Varming. Skulpturen december 1999. er resultatet­ af en konkurrence i forbindelse med Skjern Banks 75 Kysset års jubilæum. Den blev afsløret i Kysset er lige­le­­­des 1998, efter en større byfornyelse i en skulptur af Piet centrum af byen. Skulpturen har Hein. Den er place­ også titlen “Nicole med stolen”, ret i rund­kørslen inspireret af den salsadanser,­ som Hol­ste­brovej/Ring­­ kunsteren brugte som model. Ny købingvej/Ringvej­ Carlsbergfondets direktør, Hans en. Skulpturen kos­te­de 500.000 kr. og blev opstillet Edvard Nørregaard-Nielsen, ud- 16. december 2005. talte ved afsløringen,­ at figuren skal symbolisere “en Piet Hein (1905 – 1996) person, der er indstillet på at få noget ud af livet, et liv i frodighed.” Dansk digter, forfatter, opfinder og matematiker, som skrev under pseudonymerne Kumbel, Kumbel Kum- Superægget bell og Notorius Jubelco. Han voksede op i en vel­ “Superægget er en geometrisk nyskabelse i dette år­ uddannet familie, og mange af tidens kunstnere og hundrede og fremtræder som en smuk, harmonisk og videnskabsmænd kom i hans barndomshjem, blandt tidløs skulptur, der signalerer Skjern som en dyna­ andre Niels Bohr. misk og fremskridtsvenlig by. En sådan skulptur vil placere Skjern på kunstens dan­ Som forfatter er Hein især kendt for sine verdens- markskort.” berømte gruk. Han skrev 7.000-9.000 gruk, hvoraf mange er oversat til mere end 20 forskellige sprog. Sådan skrev fabrikant Th. Skjøde Af opfindelser er han især berømt perægget,for Su­ Knudsen i 1994, da han i forbind­ superellipsens tredimensionelle udgave. Heins til­ else med Bevaringsforeningens knyt­ning til Skjern skyldes især samarbejdet­ med Th. konkurrence til udsmykning af Skjøde Knudsen. Gennem ”The Super Egg World rund­kørslen Bredgade/Sønder- Center” i Skjern blev hans Superæg solgt til over 30 gade i Skjern første gang foreslog lande.

Kilder: Clausen, K.: Skjern. Gadebilleder før og nu. Skjern Poulsen, Søren Toftgaard (redaktør): Guide til op­ 1983. Udgivet ved Skjerns 25 års købstadsjubilæum. lev­el­ser i Ringkøbing Amt. FRAM særnummer Egeberg, T.: Høje og hjulspor i tusindvis. FRAM, 1992/93. 2004. Af Skjern Haandværker- og Industriforenings 100 Fritzbøger, B.: Vandets veje. Nordisk Forlag 2000. aarige Historie 1884-1984. Jørgensen, M.S. & T. Egeberg: På tværs af Skjern Skjern Å. Historien om Danmarks vandrigeste å. Ådalen. Nationalmuseets Arbejdsmark, 2000. Udgivet af Lions Club Skjern, 1968. Kaae, A.: Lundenæs Len. Hardsyssels årbog 1959 Trap Danmark, bind IX, 5. udgave Lauridsen, F.H.: Stationsbyen Skjern i handelska­ www.coast-alive.eu lendere og erhvervsarkiver.­ Erhvervshistorisk Årbog 1980. Universitetsforlaget i Aarhus. www.skjernguiden.dk

Side 19 Seværdigheder langs Skjern Å

12 Lønborg 12 Lønborg

Lønborg Kirke Lønborg Lønborg by Lønborg Kirke

Lønborg (Løneburg o. 1140) er en lille landsby i Kirken er formentlig viet til Sct. Knud (Knud den Vest­jylland med 245 indbyggere (2011), beliggende Hellige 1043-1086). Dens ældste dele, kor og skib i i Lønborg Sogn, 5 km stik vest for Tarm. Der er 8 km romansk stil, er bygget af granitkvadre på skråkant- til Skjern via Skjernårvej og Lønborgvej. sokkel og stammer fra slutningen af 1100-tallet. Den oprindelige syddør (mandsdøren) er bevaret, mens Fra Lønborg Kirke er der en fantastisk udsigt ud over norddøren (kvindedøren) er afblændet. Der er flere Skjern Ådalen og Ringkøbing Fjord. I klart vejr kan tilbygninger til kirken i gotisk stil: sakristi på korets man se ud til klitterne ved Vesterhavet. Vest for kirk- nordside, tårn og våbenhus. Der er et afblændet ro- en, helt ned mod deltaet, ligger Lønborggård (Løn- mansk vindue i korets østmur og to afblændede, ro- borriggaard 1505), hvor de katolske bisper holdt til i manske vinduer med spærstikdannede overliggere i Middelalderen. skibets nordmur.

Mod nord ligger Skovbjerg Bakkeø, som med sine I 1400-tallet hørte Lønborg Kirke ind under bispesæ- bløde bakker rejser sig over det flade delta. Hvis man det i Ribe og var dermed lagt ind under Lønborg bis- vender blikket ind i landet, kan man se til Skjern og pegård, det nuværende Lønborggård. I denne periode Tarm, og i det fjerne kan man ane Borris med det store blev der anskaffet en del kirkeinventar, og derudover hedeområde. opført sakristi, tårn og våbenhus i gotisk stil. Efter Reformationen overgik ejerskabet af kirken til Kro- Nogle kilometer syd for Lønborg ligger Galgebjerg, nen, men i 1673 blev den tilskødet rentemester Hen- som hæver sig 29 m.o.h. Sydvest for ”bjerget” ligger rik Müller og var derefter i privat eje op til nyere tid. den naturskønne Lønborg Hede og mod sydøst Bros- bøl Hede (Brosbøl 1578), hvor gamle hjulspor vidner Kirken gennemgik en omfattende restaurering i 1992, om fortidens infrastruktur. hvor murværket blev istandsat, det gamle blytag lagt Side 2 12 Lønborg om, bænkene blev forbedret og der blev installeret nyt varmeanlæg. Derudover blev det gamle orgel fra 1950 udskiftet med et nyt med 8 stemmer, fra P. Bruhn og Søn.

Kor og skib Korets og skibets hvælvede lofter er op- ført før 1487, hvorimod hvælvingen i tårn­ et antages at være yngre. Hvælvingerne i sakristi og skib er dekoreret med kalk- malerier, som tidsmæssigt inddeles i tre grupper. Det ældste maleri er lavet kort efter opførelsen af hvælvingerne. En la­ tinsk inskription i hvælvingen over kor- buen lyder: ”… fjerdedagen efter Marie besøgelses- hvilende på jordkloden. Hans højre hånd er hævet til dag 1487…”. På ribberne i hvælvingerne ses grå og velsignelse, og om hovedet lyser en strålekrans. På røde sparresnit. Ved hvælvingens ventilationshuller hver side af kransen svæver en lilje og et sværd. Bag ses primitive masker, en træsko med bjælde, bomærke ham ses en skyhimmel, der deler det jordiske fra det og forskellige Maria-symboler. himmelske, men en skare af frelste i 1500-tals dragter står omkring ham. Kvinderne står på højre side af Je- I sakristiet finder man kirkens næstældste gruppe af sus, mens mændene er til venstre for ham. På hver kalkmalerier. Malerierne er udført af ”Liljemesteren” side af Jesus står en engel og blæser i et horn. I den og består af røde liljer over buerne, samt en roset om- ene side af maleriet vandrer de opstandne fra gravene kring hvælvingens top. ind i himlen i lange rækker. I den anden side huserer djævelen og hans dæmoner, hvoraf en er i færd med at Kalkmalerierne i Lønborg Kirke er lavet over en forføre en pige (heks?) med en smørkærne. perio­de på ca. 70 år, hvilket er ret specielt. De yngste kalkmalerier, fra o. 1550-75, ses i hvælvkappen i skib­ Dommedagsscenen er formentlig lavet på forlæg af ets første fag. Malerierne viser en klassisk domme­ en tysk billedbibel fra 1520’erne. I den østlige hvælv­ dags­scene, ofringen af Isak og Jesu Dåb. kappe ses mod nord ofringen af Isak og mod syd Jesu dåb. I offerscenen ser man Abraham i færd med at På motivet i den nordlige del af hvælvkappen ser ofre sin eneste søn Isak (1. Mos. 22, 1-19). Fra en man Jesus siddende på en regnbue, med fødderne skyhimmel griber en engel fat i Abrahams sværd og forhind­rer of- ringen. Til højre for Isak brænder of­­­­ ferilden alle­­­ rede.

I dåbsscenen ser man Jo­ hannes Dø­ ber­en i færd med at døbe Je­sus i Jor- d a n - f l o d e n (Matt. 3. 1-17, Luk. 3. 20-22, Kalkmalerierne med Ofringen af Isak til venstre og Jesu dåb til højre.

Side 3 12 Lønborg

Mark. 1. 4-11, Joh. 1. 32-34). Bag Jesus står en en- Under billedet står på Latin:­ “Moriendo mortem gel, og over dem alle svæver Gud på en skyhimmel. destruxit et resurgendo vitam reparavit iesus.” Frit Resten af hvælvkappen rundt om de tre illustrationer oversat: “Jesus besejrede vores død ved at dø, og er udfyldt med smukke og farverige­ rankeslyng. gen­skabte vores liv ved at opstå”.

“Liljemesteren” Mellem topfeltet og midterfeltet er en inskription, der Liljemesteren er et pseudonym for en sydjysk kalk­ lyder: ”Til denne taffle haffuer S. Thomas Andersøn maler, eller måske snarere en værkstedstradition. aff Lønborig giffuet 50 s. daler i 1653”. Malerens navn er ukendt, men stilen blev praktise­ ret i det sydlige Jylland i begyndelsen af 1500-tal- Alterbordet er af granit og dækket af fyrrepanel med let. Kalkmalerierne er holdt i rødt og sort, domine­ foldeværk, karvsnitrossetter og rudeværk i fyldning­ ret af treblade og franske liljer. Malerierne er lavet erne. Bordet dateres til slutningen af 1500-tallet. På umiddelbart efter opførelsen af hvælvingerne. Tre bordet står en alterkalk fra 1716 med givernes navne af værkstedets mange udsmykninger er dateret: og våbenskjold: Selius Müller og Malene Bartho- Højst Kirke 1501, Horne Kirke (nord for Varde) lin. Kalken er udført af M. Thommesen Løwenhertz, 1517 og Nørre Løgum Kirke 1518. Horsens. Disken og de to små gotiske alterstager, på tre dyrepoter, er fra samme tid som kalken. På bord­ Døbefont et står desuden en syvarmet stage, som er skænket af Den groft tilhuggede romanske døbefont har tovstav sognets unge i 1934. over bægerblade. Dåbsfadet og kanden er fra 1964 og skænket af J. Andersen. I sakristiet står det tidligere Øvrigt udstyr dåbsfad fra omkring år 1600. Fadet er af kobber, med Prædikestolen stammer fra anden halvdel af 1500-tal- hvirvelroset i bunden, mens den tilhørende dåbskande let. De fem midterdelte storfelter er dekoreret med af tin er fra slutningen af 1800-tallet. fyldigt akantus-bladværk. På lydhimlen er årstallet 1605 malet sammen med våbenskjold for Munk- Alter og alterbord Lange, Gersdorff og Gyldenstierne. Våbnene henvi­ Altertavlen er et senrenæssance-arbejde fra midten ser til Else Munk og Kristoffer Gersdorff, lensmanden af 1600-tallet. I tavlens storfelt ses et nadverbillede, på Lønborggård. hvorunder­ der står: ”Mag haffuer hiertelige forlenget at æde dette Paaskelam met eder forind ieg lider. I korets nordvæg hænger et sengotisk korbuekruci- (Luk. 22, 15).” Billedet er sig­neret af Willem Stensøn fiks. Under krucifikset ses to evangeliesymboler. På Maler 1688. I det højre side- nord­­væggen i skibets første felt er et billede af ”Judas­ fag er der et epitafium over kysset”. sog­­­nepræst Johan Knusen Schytte og hustru (1688). Under billedet står der: ”Ju- Bil­­­ledet af parret er indsat i das holt sig til Jesum at kysse en storslået rokokoramme ham, da sagde Jesus Judas og har fire udskårne figurer,­ forråder du Menniskens Søn som fore­stiller de fire evan­ med en Kys. (Luk. 22, 48).” ge­­­­lister.

I det venstre sidefelt ses et På tårnets nordlige væg hæn­ billede af bønnen i ”Gethse- g­­­er et billede af Jesus i Emaus mane have”. Under billedet (1892), som førhen var pla­ står der: ”Jesus falt på knæ, ce­­ret i alterets storfelt. I tårn­ bad og sagde Fader vill du et er der opsat et klokkespil da tag denne kalk fra mig. med 11 klokker, som spiller Dog skee ikke min men din dagligt kl. 8.10, 12.00, 15.00 Villie. (Luk. 22, 42).” og 17.10. Spillets klokke er støbt af Claus Asmussen i I topfeltet ses et billede af 1702 og bærer inskriptionen korsfæstelsen på Golgata. ”Løn­bor­regaard”. Side 4 12 Lønborg i®

i® Kong Hans Hul Opgrøden Hvarre Kong Hans Bro Øster Hestholm Skjjern Å Langbro

Sønderbro

Blindå Skjjern Å Kærnsø Nyå Skænken Sø Øster Hestholm Skænken Sø Sydlige Parallelkanal

Hestholm Sø Tarm Kær Tarm Holme Svenninggrøft

Tarm Holme

Vesterenge Fuglsand Tanholm Vester Hestholm Vester Hestholm Piben ³ Hareholm Vesterenge Tarm Kær

®

i Hareholm

Skjjern Å

®

SØøsntedrernsgtreøm i

Bøel Enge Kalvholm

®

Kalvholm i Amholm Østerenge Amholm Bøel Enge Fortgrøft

Ballegård j

Poldene Bøel Bæk

Poldene e Lønhøjgård v Fortgrøft Tarm Bæk

å Lønborg Enge

n

r Præstholm Enggård j Præstholm e e j Vesterbygård v k Lønborg Banke Nørregård Engholmgård

e StavsholmStavsholm S t f !Q" Vestergård Vestermarken o i® Nørre Bøel t i® o Toftgård Klinkerne B ! ® Sandgård i . Lønborg Kirke l Gammelbytoft G ® Sortehøj ! i Lønborg Lønborggård Kongsgård Kyvling Bro Sønderby Tormose ® Bøel Banke iLønborggård Nedergård ® Laustensgård Kyvling i

Skideneng Solgården Store Rørkær Vestergård Vesterbygård Kragesgård Søndervang Vesterby Hustedgård Krages Styg Bæk Klyngegård Lavstrup Hustedgård Højgård Birkelund Kyvling Bro Nållund S Nonnehøj t Bjerggård Vostrup e n Skovly b Styg Bro Sandbrinkerne j Blåkilde e Bjerget r Lønborggård Plantage g Dræhøj Lyngholm Styg Gårde v

e

j Vostrup Østerby Hedegård

Fjerbækgård

Drækær Grøft

Fjerbæk Bro

Annebjerg

Styg Bæk Lønborg Plantage Fjerbæk

Drækær

Meinertsminde

j

j e

Højgård v e j v e

e Galgebjerg d m v V r r ! ari s a g a Galgebjerg bø l V y T Stenbjerg ve t j

S Gredsbølgård

Tarm Møllebæk

i® Varisbøl Lønborg Hede Sønderkær Varisbøl Mark Sønderhedegård

Sømose Lille Gredsbøl

Fuglkær

Bredkær

Præstehøj Lønborg Hede

Tamkær

Brandbjerg Brosbøl Bro ® Hulveje ved Brosbøl! Gravengård Rogknude i

Fællesmose Nordenå Ålbæk Eng Brosbølgård

Gundesbøl Plantage Brosbøl Plantage

Ø s te Hedegård Gundesbølgård r h ed Gundesbøl e v i® Hemmet Vandmølle ej j lve Lille Fusgård Fusgård bø Markskel Høj os Gunde Br sbølvej Skidenkær

Løkkegrøft Østergård Blæsbjerg i® Mølholt Pallesminde Plantage

Østergård Bæk Hegndal Hemmet Bæk Østerhede

Østergård

Godthåb Pallesminde

Galgebjerg Tinghøje

Bjerregård j j e e Østergård v v k d æ il b r r æ te N Amhøj Galgebjerg s Møllegård Ø Kirkegård i® © Kort og MatrikelstyrelsenSøndervang

Hermansgårde Østerbæk Højbo Side 5 i® 12 Lønborg

Lønborg Banke set fra Skjernåvej.

Præstestolen er samlet af dele fra et gotisk stoleværk. Kombinationen af gode landbrugsjorde, vidtstrakte Degnestolen er lavet af eg, og er på vangerne engområder, gode fiske­pladser og rige jagtmulig­ udsmykket med en sækkepibe-blæsende gris og en heder har betydet, at området­ har været attraktivt for liggende løve over en kvindefigur. menneskelig beboelse lige siden oldtiden. Fra de rige fiskepladser havde kongen og kirken gode indtægter i Lønborg Kirke form af Laks, ”Ørreder, Helt og alle Slags Fisk”. Bakkevej 5A, Lønborg 6880 Tarm Ved Lønborggård lå der førhen en laksegård, som blev Kirken er åben i dagtimerne nedlagt engang i 1800-tallet. Værdien af fiskeriet blev i perioden 1720-29 anslået til 200 rigsdaler om året. Lønborg Banke Derudover fik kongen og kirken skatter og tiende i form af honning og det såkaldte Lønborrigersalt. Lønborg Banke ligger på den nordlige del af Ølgod- Varde Bakkeø og har relativt gode landbrugsjorde, i I Middelalderen havde Lønborg stor strategisk betyd­ kontrast til den “golde” Grindsted Hedeslette, som ning, fordi der var direkte forbindelse til Vesterhavet ligger nord og øst for banken. Bakkeøerne er de æld- fra banken. Senere, da Skjern Å-deltaet rykkede ste landskaber i Danmark og stammer tilbage fra den længere mod vest og passagen ud gennem Ringkø- forrige istid, Saale-istiden. I modsætning hertil er bing Fjord sandede til, mistede stedet dog sin strate­ resten af det danske landskab formet af giske betydning som udskibningssted. ismasserne under den seneste istid. Lønborggård Der var både økonomiske og strate­ Lønborggård hørte i den katolske tid giske grunde til, at kongen og kirken (før 1536) under bispesædet i Ribe og var interesseret i området omkring gik under navnet Lønborg Bispegård. Lønborg. Nord for bakkeøen løber I slutningen af 1400-tallet forlenede Skjern Å og vest for ligger Ringkøbing bispe­sædet først gården til Anders Fjord, med gode mulig­heder for fiskeri, F­riis, derefter Erik Steen i 1502, så til fangst og jagt. I ådalen har sediment-­ Eiler Bryske i 1511 og senere til Chris­ aflejringer gennem årtusinder skabt t­en Fasti til Vennergård i 1533. Mens gode engarealer med rige græsnings- Fasti sad på Lønborggård, blev den muligheder, både for de vilde dyr og plyndret og nedbrændt af Skipper Kle- for menneskenes husdyr. ments styrker.

Side 6 12 Lønborg

Efter Reformationen blev ejendommen overtaget af kongen, som i 1540 genopbyggede Lønborggård. Herefter blev gården forlenet til skiftende ejere, ind­ til Heinrich Müller fik den i pant i 1651. Müller var rentemester under både Christian IV og Frederik III, hvilket var medvirkende til, at han med tiden blev en af landets rigeste mænd.

Under Müller havde Lønborggård sin storhedstid, med jordbesiddelser på ca. 2.500 ha. I 1664 overlod han gården til sin søn Henrik. Om Henrik siges det, at han gjorde en tjenestepige gravid (se nedenfor). I 1717 overtog sønnen Selius Müller gården, men da En del af feriecenterets bygninger hans søn ingen efterkommere fik, blev den i 1750 over­taget af Christen Hansen. Den gamle hovedbygning fra 1839 fremstår i dag med hvidpudset grundmur og teglbelagt tag. Gavlkvisten I 1792 giftede Niels Jermiin sig med Christence bærer årstallet 1839 og har i spidsen en urskive og Hansen og overtog samtidig Lønborggård. Deres dat- klokke. På begge sider af hovedbygningen er to vin- ter giftede sig med Christian F.O. Benzon, som over- kelfløje, der danner ramme om en ”cour d’honneur” tog ejendommen i 1811. Benzon rev bygningerne ned (gårdsplads). Ud mod avlsbygningerne er pladsen af- og opførte i 1839 den nuværende hovedbygning. I grænset af en lav mur med indkørsel. I de gamle avls­ 1841 blev gården overtaget af A.G. Tranberg. Søn- bygninger blev der indrettet feriecenter med swim- nen H.J. Tranberg læste til ingeniør i Berlin, hvor han mingpool, aktivitetshaller, fælleskøkken, restaurant, forelskede sig i en tandlægedatter (se nedenfor). festsal, konferencerum og kunstudstilling.

Avlsbygningen på Lønborggaard brændte tre gange i Spøgelser og ulykkelige hændelser Tranberg-slægtens tid. Første gang i 1889, næste gang i 1912 og sidste gang i 1932. Alle tre brande skyldtes Som på alle gamle herregårde og godser huserer der selvantænding af dårligt bjerget hø. Lønborggård var na­turligvis også spøgelser på Lønborggård, bl.a. en i slægten Tranbergs eje indtil 1939, og havde derefter ung pige og en gammel karl. Bag hver spøgelses­ skiftende ejere indtil Skov- og Naturstyrelsen overtog historie gemmer der sig en tragisk fortælling. Derud­ den i 1994 i forbindelse med naturgenopretningspro- over foregår der også andre mærkelige ting på gården, jektet ved Skjern Å. Skov- og Naturstyrelsen solgte blandt andet ser man med mellemrum et ildhjul, som efterfølgende gården, som i 2004 blev renoveret. farer gennem haven.

Den gamle hovedbygning på Lønborggård.

Side 7 12 Lønborg

Den unge tjenestepige i Millveide i Sachsen. Under studieopholdet spiste På Lønborggård tjente der i 1600-tallet en ung pige, han hver dag på restauranten ”Reichhalle”, hvor han som havde et forhold til godsejerens søn, Henrik mødte den unge tandlægedatter Emmy Gritzmann, Müller. Til at begynde med var forholdet hemmeligt, som serverede i restauranten. Det udviklede sig til et men da pigen efter et stykke tid gik hen og blev gra­ kærlighedsforhold, dog uden at der blev indgået no- vid, kunne det naturligvis ikke længere holdes skjult gen forlovelse. for offentligheden. Da godsejeren fandt ud af forhold- et, fik han pigen og barnet muret inde i et lille pumpe- I september 1902 tog Jørgen på ferie hjemme på Løn- hus ved siden af gården. borggård. Inden afrejsen aftalte han med Emmy, at hun skal komme til Berlin og møde ham, når han kom I en anden variation af sagnet hedder det, at hun fødte tilbage fra ferien. Efter at være ankommet til Dan- flere børn i dølgsmål. Pigen blev afsløret ved, at gart- mark, modtog Jørgen et brev fra Emmy, som fortalte neren fandt et barneskelet, da han var ved at fælde at hun følte sig ensom, og at hun var på vej til Dan- et æbletræ i haven. Yderligere et skelet blev fundet mark. Kort efter ankom hun til Tarm station, hvor Jør- i pumpehuset. I samme periode forsvandt der flere gen tog imod hende. De indlogerede sig på et hotel. spædbørn fra deres vugger. Nogle af spædbørnene Her fortalte Jørgen hende, at hun skulle tage tilbage blev aldrig fundet igen, mens andre til Tyskland. Samtidig gjorde han det blev fundet døde i åen. klart for hende, at der aldrig kunne blive tale om et ægteskab mellem Den unge tjenestepige kan man se dem. om natten, hvor hun går rundt med en Næste dag tog Jørgen tilbage til Løn- barnekiste under armen. Hun holder borg, og fortalte sin bror Ernst om blandt andet til ude i parken, men kan hele affæren. Morgenen efter ville indimellem også ses i hovedbygning­ han på jagt og gik derfor ned gennem ens stuer eller på præstegården, hvor haven ved Lønborggård, for at kom- hun sidder helt nøgen med et barn i me ned til plantagen. Ved indgangen armene. til haven fandt han Emmy liggende død op ad et træ. Ved siden af hende Den gamle karl lå en pistol, som stadig indeholdt fire En gang for længe siden blev en ung skarpe skud. Den tilkaldte­ distrikts­ mand ansat som karl på Lønborggård. læge Henriksen fra Tarm konstate­ Årene gik og gik, så karlen til sidst rede ret hurtigt, at hun havde skudt Mindesten for den tyske pige, havde været 50 år på gården. Som tak Emmy Gritzmann. sig selv i hovedet. Ernst kontak­te­de for tro tjeneste forærede gods­ejeren hendes forældre og sørgede for, at hun karlen en flot stok, udsmykket med familiens våben- blev begravet på Lønborg Kirkegård. Graven lå før- skjold i sølv. Til sidst blev karlen så gammel, at han hen i det nordvestlige hjørne af kirkegården. Den er skulle på plejehjem. Det havde han ikke meget lyst efterfølgende blevet sløjfet, og i stedet har man opsat til. Hellere dø end komme på plejehjem, så han gik ud en mindesten for pigen i parken ved Lønborggård, og hængte sig i stalden. Kongsgården Indimellem kan man stadig se ham i staldene. En gang, Kongsgården har formentlig ligget vest for Lønborg da der var håndværkere på gården, så én af dem den Kirke. De første optegnelser af kronens besiddelser gamle mand med stokken i hånden. De henvendte­ sig ved Lønborg finder man i Kong Valdemars Jordebog derefter til deres mester og sagde, at de ikke længere fra 1231. Heri nævnes blandt andet rettighederne til ville arbejde på gården. De havde en følelse af, at no- laksefiskeri i Skjern Å. Kronen har uden tvivl haft be- gen luskede rundt i staldene, og de brød sig ikke om siddelser ved Lønborg helt tilbage i 1100-tallet, hvor den trykkede stemning, som stedet havde. Kong Niels (1104-1134) tildelte Sct. Knuds Brødrene i Odense en sjettedel af fiskeriet ved Lønborg. Den tyske pige I begyndelsen af 1900-tallet studerede godsejerens Fra breve af Erik Klipping i 1278 ved vi, at han søn, Hans Chr. Jørgen Tranberg, på ingeniørskolen opholdt sig på Kongsgården i en periode. Ribebispen

Side 8 12 Lønborg

A. Friis overtog Kongsgården for 300 mark i 1477, birker oprettet. Efter Reformationen blev de gejstlige men i 1534 blev Lønborg plyndret i forbindelse med birker lagt ind under kronen. På de kongelige birker bondeopstandene under ledelse af Skipper Klement. blev der holdt ting hver tirsdag. Kongsgården blev endnu en gang raseret under Sven- skekrigene i 1658, hvorefter dens jorde blev lagt ind Lønborggård Birk under Lønborggård. Kongsgården blev aldrig opbyg­ Lønborg Birk var knyttet til Kongsgården, mens get igen, men i præsteindberetningerne fra 1683 er Vostrup (Wostrup 1610) Birk hørte under Lønborg Kongsgårdens placering indtegnet på kort under be­ bispegård. Efter nedlæggelsen af Kongsgården blev teg­nelsen ”Borigvold”. de to birker i 1606 slået sammen til Lønborggård Birk. I slutningen af 1700-tallet blev mange af de Borgvold er formentlig en befæstning, der sammen adelige birker nedlagt, bl.a. Lønborggård i 1796. De med Kongsgården og kirken har dannet en samlet en- tilbageværende birketing blev endegyldigt nedlagt i hed. I forbindelse med et nyt vejanlæg (Skjernåvej) forbindelse med grundloven af 1849, hvor enhver for- i 1960’erne blev dele af Borgvold gennemskåret. rang i lovgivningen knyttet til adel, titel og rang blev De resterende dele af Borgvold ligger i dag under afskaffet. et tæt buskads mellem vejen og Lønborg Kirke. Ved arkæologiske udgravninger vest for Lønborg Kirke er Hekse der gjort fund fra Vikingetid og Middelalder. Mange informationer om området er dog gået tabt, som følge På kalkmaleriet med dommedagsscenen i Lønborg af grusgravning vest for kirken. Kirke ser man, som tidligere nævnt, en pige i færd med at kærne smør sammen med en djævel. Andre Ved Borgvold lå den befæstede gård, Kongensgård, tolker dog pigen som en heks. Netop området mellem en efterfølger af den oprindelige kongsgård. På luft- Skjern Å og Varde var i 1600-tallet berygtet for de foto kan man erkende en kvadratisk aftegning (50 x mange hekseafbrændinger, hvor mere end 30 hekse 50 m) vest for Lønborg Kirke, som muligvis er rester endte på bålet. Man kender til en del hekseprocesser efter den gamle kongsgård. Der er dog endnu ikke i den katolske periode, men det var først i 1600-tal- foretaget arkæologiske udgravninger på stedet, som kan afklare denne problemstilling.

Sydvest for Lønborg Kirke (350 m) ligger i dag gården “Kongsgård” (Kongsgårde 1610). Ud over navnet har gården dog ikke noget med den gamle kongsgård at gøre. Lov og ret Betegnelsen ”birk” er formentlig af hollandsk oprind­ else og betyder jurisdiktion eller retskreds. Ordet kendes også fra tysk: ”bereich”. I dansk terminologi var et birk en retskreds, som var udskilt fra de almin- delige retskredse, herrederne. Den dømmende magt på birketinget lå hos birkefogeden, som var udpeget og aflønnet af den lokale godsejer, hvilket naturligvis betød, at fogeden nok ikke altid var helt uvildig i sine domsafsigelser. Dommene ved birketinget kunne dog ankes til Landstinget og Højesteret.

De ældste birker opstod allerede i begyndelsen af Middelalderen og var knyttet til købstæderne, men efterfølgende blev der også oprettet birker i forbind- else med kongens besiddelser på landet. I 1200-tallet begyndte den katolske kirke at oprette birker på dens Kalkmaleriet med dommedagsscenen. Nederst i besiddelser, og i 1400-tallet blev de første adelige billedet ser man pigen/heksen og djævlen. Side 9 12 Lønborg let, det rigtig tog fart. De personer, som blev dømt som hekse, kom ofte fra sam- fundets laveste grupper, men i Vestjyl- land er der også eksempler på præster, der måtte en tur på bålet.

Ved Stenbjergvej, omkring 3 km syd for Lønborg Kirke, ligger Galgebjerg. Sted­et ligner i dag en hvilk­ ­­en som helst anden mark, men i gamle dage var det her, man hængte forbrydere og brændte hekse. Der er dog også et eksempel på en heks, der blev brændt på Vostrup Hede i 1683. Retterstedet, ved Galge­ bjerg, lå bekvemt langt væk fra gårdene i Lønborg by. De nærmeste naboer var samfundets urene og udstødte, rakkerne. Hulvejen lige øst for Lønborg Kirke. Førhen gik vejen mellem Skjern og Ribe tæt forbi Galgebjerg. Så kunne de forbipasserende, til rækken ved Hanning øst for Dejbjerg (se afsnittet om alles skræk og rædsel, se stedet, hvor de dømte blev Dejbjerg og Bundsbæk Mølle) og et par markante hængt eller brændt. bronzealderhøje på bakken øst for Lønborg Kirke. Højene følger sandsynligvis vejforløb med rød­der Helligkilde helt tilbage i Bondestenalderen og Bronzealderen.­ Ca. 3 km sydøst for Lønborg Kirke ligger også flere Øst for Lønborg Kirke har der ifølge præsteindberet- gravhøje, som markerer begyndelsen på en lang for- ningerne ligget en helligkilde, Sct. Knuds Kilde, som mation af gravhøje, der fortsætter ned mod hulvejene var meget besøgt i Middelalderen. Kilden har navn ved Bros­bøl (se nedenfor). efter Knud den Hellige, som i 1086 blev dræbt i Alba­ ni Kirke i Odense. Lønborg-området har uden tvivl spillet en vigtig rolle i både den historiske og forhistoriske infrastruktur. I Oldtid Middelalderen så området omkring Ringkøbing Fjord På området vest for kirken er der fundet meget rige og Skjern Å-deltaet meget anderledes ud, end det gør gravpladser fra Jernalderen; desuden viser forskellige i dag. Dengang var fjorden langt mere saltholdig, for- løsfund, at stedet har været bebygget gennem hele di den var åben ud til Vesterhavet, og Skjern Å-deltaet Jernalderen, Vikingetiden og Middelalderen frem til var ikke så tilsandet som i dag. Det betyder, at man nutiden. Fund fra stedet er udstillet på Ringkøbing- formentlig har kunnet sejle helt ind til Lønborg. Skjern Museums afdelinger. I historisk tid lå der et vigtigt vejkryds ved Lønborg Infrastruktur Kirke, hvor N-S og Ø-V gående veje mødtes. En broforbindelse over Skjern Å ved Lønborg kendes De ældste beviser for transport med køretøjer stam- først fra nyere tid. I stedet anlagde man førhen vade­ mer fra Yngre Stenalder. Ved Kideris syd for Herning steder i åer og vandløb, hvor køretøjer kunne passere. fandt man i 1940 to vognhjul i forbindelse med tørve- Fra Jern­alderen kender man flere sådanne stenlagte gravning. Hjulene dateres til Enkeltgravskulturen (ca. vadesteder, blandt andet ved Skjern Vadested og ved 2.800 f.Kr.) og er de ældst kendte vogndele nord for Risby på Sydsjælland. Alperne. Ned mod vadestederne er der i tidens løb dannet I Vestjylland er der utallige spor efter gamle vejfor- hulveje, som viser de gamle vejforløb. Lige øst for løb, hvoraf de ældste formentlig har rødder helt til­ Lønborg Kirke kan man se sporene efter en meget bage til Bronzealderen. Arkæologer har blandt andet markant og godt 2 m dyb hulvej, som fører ned mod fundet rester af et gammelt vejforløb i Skjern Enge, Skjern Enge. Hulvejen har retning ned mod et gam- ca. 500 m nord for Lønborg. Andre indikationer på melt overfartssted over Skjern Å, hvor der tidligere sådanne­ vejforløb finder man i forbindelse med høj­ var vadested og muligvis også færgedrift. Side 10 12 Lønborg

Drivvejen Når sporene ved Brosbøl er så talrige, skyldes det for- mentlig, at her var en smal korridor, hvor landfærdslen­ Nu til dags er Drivvejen en betegnelse for et stort havde lettest ved at passere. Mod vest spærrede den stisystem (ca. 6.000 km lang), som følger kysterne våde Lønborg Hede for kørsel i større udstrækning,­ og de gamle handelsruter omkring hele Nordsøen og mod øst var der ligeledes for mange landskabe­ (se mere om det internationale samarbejde på www. lige forhindringer. Meget betegnende går afløseren coast-alive.eu). Oprindeligt var den vestjyske drivvej for den gamle vejføring, nutidens A11, derfor også et gammelt vejsystem,­ som gennem århundreder blev gennem samme nåleøje i landskabet. benyttet af studedrivere, jydepottesælgere, kræm- mere, tatere og andre rejsende. Navnet ”Drivvejen” På luftfoto kan man følge hjulsporene i retning mod hentyder til den indbringende handel og drift med Tarm, Varde og Lønborg. Sporene følger nogle gamle kvæg, som stude­driverne havde med de nordtyske ruter parallelt med rækker af gravhøje fra Bondesten­ markeder. alderen og Bronzealderen, hvilket indikerer,­ at de har rødder langt tilbage i tiden. Den moderne Drivvej følger de mange gamle hjul- spor og hulveje, som nogle steder endnu kan er­kendes Ved Brosbøl ligger der en gravhøj ved et gammelt i landskabet, blandt andet ved Lønborg. Stisystemet vadested over Tarm Møllebæk. Langt de fleste spor krydser Skjern Enge lige nord for Lønborg, hvorefter går øst om gravhøjen og markerer formentlig hoved­ det fortsætter mod syd over Galgebjerg og videre ruten mellem Tarm og Varde. Der er også spor, som ned mod Brosbøl. Herfra fortsætter ruten mod syd i går vest om højen og har retning mod Lønborg. Højen retning af den tyske grænse og de engang så vigtige skal muligvis tolkes som en slags ”vejviser-høj”. nordtyske­ og hollandske markedsbyer. Lønborg Hede Hulvejene ved Brosbøl Ved Brosbøl, syd for Tarm, ligger en imponerende Lønborg Hede på Ølgod-Varde Bakkeø, omkring samling på ikke mindre end 10 hulveje i et lyng­ 10 km sydvest for Skjern, dækker et areal på ca. vokset hedeområde. Sporene stammer fra den gam- 350 ha og er domineret af sandede moræne- og le vestjyske hovedvej, også kaldet Studevejen eller smeltevandsaflejringer.­ Heden er karakteriseret som Drivvejen. Den kaldes også nogle steder Den vest­ et Natura 2000-område og indgår i et netværk af be- jyske Hærvej, som et modsvar til den kendte Hærvej, skyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare som følger den midtjyske højderyg. og beskyt­te naturtyper og vilde dyre- og plantearter,

Lønborg Hede

Side 11 12 Lønborg som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU- Naturpleje landene. Blandt de mange arter finder man flere, som For at bevare den oprindelige hedevegetation er der er opført på den danske rødliste. Fuglefaunaen er ikke iværksat et naturplejeprojekt på Lønborg Hede. Ple­ så artsrig, som den har været. Tidligere har arter som j­en består af afbrænding, hedehøstning, rydning af Tinksmed, Hedehøg og Mosehornugle været blandt nåletræer og pil, genskabelse af vådområder, hegn- områdets faste ynglefugle. Den rødlistede Trane er ing og græsning. Hvert år afbrændes mindre dele af dog en af de arter, det stadig er muligt at opleve på heden, hvorved der skabes en mosaikformet afbrænd- Lønborg Hede. ing, som sikrer en kontinuerlig foryngelse af heden. I den vådeste del af heden finder man flere små søer, I de arealer, som ikke er egnede til afbrænding, over- som på grund af det næringsfattige vand er levested køres der med ”hedehøster”. Lignende metoder brug- for flere sjældne planter, og derfor har høj naturmæs- es også på afbrændte arealer, hvor der forekommer sig kvalitet. Heden rummer flere forskellige vegeta- genvækst af Blåtop. Det høstede materiale køres bort, tionstyper. I de fugtigste områder, tæt ved det ure­ for at få mængden af næringsstoffer reduceret. gu­lerede vandløb Styg Bæk, er området flere steder Alle arealer med pil og nåletræer ryddes, flises og bevokset med tæt Pilekrat. fjernes ligesom det hedehøstede materiale. Kun i de Udenfor områderne med Pilekrat breder den vådeste vådeste områder, hvor rydning er umulig, og i den del del af hedemosen sig. Den er domineret af Porse og af heden, som kaldes ”Ibs Have”, får træerne lov til græsarten Blåtop, og er sine steder iblandet Kær­uld. at blive stående. For at genskabe vådområder fjernes Den knap så våde jordbund er domineret af Klok­ humuslaget over mindre arealer ned til sandbunden. kelyng, som på grund af den relativt store nedbørs­ Derved skabes der næringsfattige søer og vandhul­ mængde i det vestjyske også breder sig ind på de ler med værdifulde biotoper. Gamle grøfter sløjfes, højere beliggende arealer, hvor den forekommer så vidt det er muligt, uden at det påvirker nærved spredt mellem Hedelyngen og Revlingen. Førhen var liggende landbrugsarealer. I fremtiden er målet, at områderne med Klokkelyng langt mere dominerende, dele af heden indhegnes, for derefter at blive helårs­ men er i de seneste årtier afløst af områder med tør afgræsset af heste og kreaturer. hede, Pilekrat og Blåtop-dominerede samfund. De højest beliggende dele af terrænet er domineret af Kilder Revling, Tyttebær og Hedelyng. Egeberg, T. & M. S. Jørgensen: Fra Lønborg og Skjern til Brosbøl? Tidsskrift fra Dansk Vejhisto­ I den vestlige del af heden gror hedevegetationen på risk Selskab, nr. 2, 2001, s. 12. lave klitformationer. Mellem klitterne ligger flere våd­områder med åbent vandspejl, som er opstået Jørgensen, M.S. & T. Egeberg: På tværs af Skjern som følge af tørvegravning. Mange steder i området Ådalen. Nationalmuseets Arbejdsmark 2000. ser man endnu de gamle hjulspor, der stammer fra Jørgensen, M.S.: Oldtidens veje i Danmark. Braut dengang, man hentede tørv i moserne på heden. Syd 1. Nordiske Vejhistoriske Studier, 1996, s. 37-62. for Styg Bæk ligger en bevoksning, som kaldes ”Ibs Kristensen, H.K.: Nørre Horne Herred, 1975. Have”. Her boede omkring år 1900 en daglejer med sin familie. Nogle nøddebuske og ahorntræer om- Trap Danmark, 5. udgave. kring den gamle hustomt markerer endnu stedet. www.mobmus.dk www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_ historie/Danmarks_geografi/Jylland/Lønborg_ Hede www.naturstyrelsen.dk/Lokalt/Blaavandshuk/ Nyheder_fra_blaavandshuk/BLH_lonborgHede. htm www.nordenskirker.dk/Tidligere/Loenborg_kirke/ Loenborg_kirke.htm http://ribewiki.dk www.tarmpastorat.dk/index.php?id=35

Side 12 Seværdigheder langs Skjern Å

13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Udsigten mod nordvest fra tårnet i Lønborg Kirke.

Skjern Enge, Deltaet og Ringkøbing Fjord byder på Skjern Enge. Store dele af terrænet består derfor af enestående naturoplevelser, som kan nydes til fods, på smeltevandssand og smeltevandsgrus, der blev aflej­ cykel, til hest og i kano. Hængebroer og trækfærger ret i takt med at smeltevandsstrømmen aftog. Herved hjælper én over åen, året rundt kan fuglelivet studeres opstod de flade hedesletter, der er den karakteristiske fra de mange fugletårne, og i sæsonen kan lystfiskere landskabstype omkring Skjern Enge. håbe på at fange en laks eller havørred. I det åbne delta-landskab blev der efterfølgende Ved Skjern Enge er der indrettet mange faciliteter, aflejret nye materialer, de såkaldte postglaciale af- som kan bruges af alle, lige fra de mindste børn til lejringer. Aflejringerne har et højt indhold af orga­ ældre, gangbesværede og handicappede: blandt andet nisk materiale, idet store dele af den nuværende ådal fug­leskjulet ved vejen mellem Lønborg og Skjern, udviklede sig mod våde marsk- og moselignende fis­ke­platforme, naturudstillinger, hængebroer, toilet- plantesamfund, der overgroede vandfladerne og har ter og grillpladser. I Naturcenter Skjern Enge er der dannet grundlag for tørvedannelse. Visse steder i den en spændende udstilling om områdets fugle­ ­­liv. østlige del af området har tunger af flyvesand siden Fra Pumpestation Nord har man en fantastisk udsigt lagt sig ind over terrænet og dannet små hedeklitter. ud over Skjern Enge, og i det nærliggende Provst- De vestlige områder af Skjern Enge ligger meget lavt, gaards Hus kan man se, hvordan Danmarks sidste med koter nær havniveau. Det gælder især området pelsjægere boede for omkring 100 år siden. Det dy- omkring Hestholm Sø. namiske landskab ved Skjern Ås udmunding er i kon- stant forandring, hvor de besøgende kan opleve van- det og vindens kræfter på nært hold. Landskab og geologi Landskabet ved Skjern Enge blev i modsætning til Østdanmark ikke dækket med kilometertyk is under den sidste istid. Da istiden ophørte for ca. 12.000 år siden, skyllede smeltevand ind over det nuværende

Side 2 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Naturcenter Skjern Enge Lønborg Banke, hvorfra der er en flot udsigt over hele yng­lefugle, trækfugle og overvintrende fugle, fug­ Skjern Å-deltaet, hører geologisk til Varde Bakkeø, le­nes forsvarsmeka­nis­mer, udnyttelse af fug­le, sagn der blev dannet under næstsidste istid for omkring og overtro som forbindes med fugle­ ­ne, og man kan 150.000 år siden. af­prøve sin reaktionsevne for at konstatere, om man reage­rer lige så hurtigt som en hejre. Derudover får Naturcenter Skjern Enge man in­forma­tioner om jagt, engenes historie, planter og an­dre dyr, som lever i området. Naturcenter Skjern Enge er indrettet i et af de oprinde­ lige tre husmandssteder, som lå i Skjern Å-deltaet. I Naturcenter Skjern Enge naturcentret er der en udstilling, ”Fuglene i Engene”, Gl. Botoftevej 4, Vostrup som fortæller om det enestående dyreliv i området. 6880 Tarm Centret har toiletfaciliteter, og udenfor er der opstillet en grill samt borde og bænke, hvor man kan nyde sin • “Fugle i Engene” naturudstilling madpakke. I bygningen ved siden af udstillingen er • Daglig åb­ningstid kl. 11-17 der et multirum, som kan bruges til f.eks. undervis­ • Opholdslokale (kan lejes af grupper på ning eller foredrag. Rummet kan lejes af grupper på udflugt i Skjern Enge) udflugt i engene. Oven over opholdslokalet er der • Toilet ind­rettet en lejlighed, der brug­es af biologer, som er • Borde og bænke på feltarbejde i Skjern Enge. Kontakt: Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholtvej­ 1, 6480 Oksbøl. Tlf. 7254 3000. ”Fuglene i Engene” er E-mail: [email protected]. en multimedie-udstill- ing, som fortæller om www.naturstyrelsen.dk/Lokalt/Blaavandshuk. fug­lenes spændende levevis.­ Her kan man høre og lære de fugle at kende, som man kan fin­de i nærheden af na­ tur­centret.

Udstil­lingen fortæller blandt andet om registre­ ring og ringmærk­ning af fug­le, hvordan man bedst får fuglene at se, Fra udstillingen “Fuglene i Engene”.

Side 3 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Trækfærgerne ”Blishønen” og ”Rørhønen” Kalvholm Ø Fra Pumpestation Nord går der en trækfærge, Kalvholm er den største ø i Skjern Å-deltaet. Øen er ”Blishønen”, over til Kalvholm Ø. Trækfærgen bliv- opstået der, hvor den genskabte Skjern Å deler sig i er trukket over det nordlige løb af Skjern Å af pas- to løb. Det anbefales, at man holder sig udenfor de sagerne selv, ved hjælp af to manuelle spil på hver afhegnede arealer, når man bevæger sig rundt på øen. sin side af åen. Turen over til Kalvholm koster int­ et andet end lidt blod, sved og tårer, da man jo selv Naturoplevelser skal trække sig over åen. Ved det sydlige åløb findes en tilsvarende færge, ”Rørhønen”, som forbinder det Miljøministeriet/Naturstyrelsens folder om Skjern sydlige fastland med Kalvholm. Enge (Vandreture nr. 119) beskriver området fra Bor- ris i øst til Ringkø- Kreaturfærgen ”Kodriveren” bing Fjord i vest. Ved Skjern Enge er der tre Som forbindelse mellem fastlandet og Kalvholm Ø turforslag (se over­ findes også en kreaturfærge, ”Kodriveren”, som brug- sigts­kortet side 5). es til at fragte dyr frem og tilbage. Kreaturerne græs­ ser på Kalvholm fra maj/juni til september/oktober. Rute 1 (rød, 8 km) Færgen går parallelt med trækfærgen ”Rørhønen” Første del af turen over det sydlige løb af Skjern Å. går langs den brede Skjern Å fra Amholm p-plads til Pumpesta- tion Nord. Gå en tur op på taget og se den flotte udsigt. I infohu- set er der information om Skjern Å-deltaets natur og kulturhisto- rie.

Turen fortsætter ad Skjern Ås tidligere Side 4

13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord Skjern Skjern Enge Damsø Tarm Pumpestation Ø Nørremarken

A 11

Skjern

l

a

n

a

Skjern Både- havn

k

l

e

l

l Varde

a

r

Sø a

Kong P

e

Skænken g i

Hans Bro l Vestermarksvej d

y

Å

n S r S k e j

arm Bybæk

T

Å

e

k

r

i

K

Å

r

e n

a Øster Hestholm

G

. Nebel Nr

Pumpestation SØ

Stauning Skjern

Hestholm

Å

n

r

e

j k

Lønborg Enge S Kirke Lønborg Øster Enge Lønborg

Fahlbækvej

Amholm

b

Vesterenge ø

l

d e Præstholm v

o H

Å n b r lø e j d

Sk y s

Å

n

r

e

j

Træk- k færge Kalvholm S Stavnsholm Pumpestation N

Stauning gård

vej Langkjær Lønborg- Gl. Botoftevej Trækfærge Poldene

esterbyvej V Provstgaards Hus Naturcenter Skjern Enge Skjern Å hovedløb Fjord Ringkøbing Kort fra Miljøministeriet/Naturstyrelsens folder om Skjern Enge (Vandreture nr. 119). 119). nr. folder om Skjern Enge (Vandreture Kort fra Miljøministeriet/Naturstyrelsens

Side 5 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Græssende køer i Skjern Enge. norddige. Herfra og fra fugletårnet er der en fin udsigt købte staten i forbindelse med Skjern Å Naturprojekt­ til det rige fugleliv i Vesterenge. et. De 200 ha indgår i naturområd­ ­et. Herregården er i dag privatejet og omdan­ ­net til feriecenter. Fuglelivet Rute 2 (brun, 6 km) Gåturen til Skjern Ås munding­ på søfladerne kan ses fra fugleskjulet. er me­g­et flot og ender på kanten af Ringkøbing Fjord. I tilfælde af regn og høj vandstand kan det være Fra udsigts­ ­­tårnet ser man ud over Danmarks største umuligt at færdes på visse af stierne og gennemføre delta og fjorden.­­ Herfra ses ofte mange fugle. de foreslåede vandreture. Rute 3 (gul, 6 km) Søerne og engom­ ­rå­derne langs åen Planter og dyr er vigtige yng­le- og ras­teplads­ ­er for fuglene. I åen og langs brinkerne­ blomstrer mange for­skellige blomster Området består hovedsageligt af store sammenhæn- fra forår til efterår. I au­gust dækkes åen flere steder af gende, ferske engarealer, der afgræsses i sommer- Pilblad. Hvor åen deler sig, har vandet­ travlt med at halvåret, dog med en variation af naturtyper. Området flytte om på sand og grus og danne sandbanker, krum­ rummer overdrev, rørskove og mindre moseområder odder og halvøer. Tæt ved ruten lig­ger Naturcenter med småsøer og pilekrat og i øvrigt åbne vandflader, Skjern Enge med udstillingen ”Fugle i Engene”. Den heriblandt ikke mindst den genslyngede Skjern Å. tidligere herregård Lønborggård og dens 320 ha jord Nogle af de mere specifikke natur- værdier, som området rummer, er bl.a. Grøn Kølleguldsmed, den truede Vand­ranke, Skjern Å-laksen og Od­ deren, der alle er en del af grund- laget for Natura 2000-udpegningen. Naturstyrelsen er derfor forpligtet til at sikre, at der ikke sker tiltag, der vurderes at true eller forringe leve­ vilkårene for disse arter.

Den sjældne plante Vandranke findes indenfor Skjern Enge i Sydlige Paral­ lelkanal. I Danmark fin­d­es planten kun i Vestjylland, men alligevel er der tale om en ret stor del af verdens­ Skjern Å set fra stien mellem Amholm og Pumpestation Nord. Side 6 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord bestanden. Der er derfor­ særligt fokus på beskyttelse af planten, så den ikke for­svinder fra lokaliteten. Grødeskæring kan være nødvendig med mellem- rum, der hvor vandrank­ en­ forekommer, for at sikre at denne ikke overskygges. Vand­­ranke må ikke plukkes, samles ind eller ødelægges.

Genetableringen af den snoede Skjern Å og udlæg­ ning af gydebanker har sikret, at åen igen er egnet som biotop for fisk som Laks, Helt og Havørred. Lakse­ Fiskehejre i luften over Skjern Enge. bestanden i Skjern Å vurderes ikke længere som akut truet, men regnes stadig for sårbar. I samarbejde med disse er syv på listen over truede eller sårbare arter: Danmarks Center for Vildlaks (DCV), Danmarks Sort­halset Lappedykker (R), Rørdrum (R), Skestork Fis­ke­riundersøgelser og lystfiskeforeningerne­ m.fl. (Ex), Spidsand (E), Atlingand (E), Plettet Rørvagtel ønsk­er Naturstyrelsen at sikre en stabil bestand af den (V) og Lille Præstekrave (R). sårbare Skjern Å-laks. I samarbejde med de lokale Kategorier ifølge rødlisten over truede planter og dyr i lystfiskerforeninger­ foretages årligt en evaluering af Danmark fra 1997: “Ex” for forsvundet, “E” for akut fiskeriet ved Skjern Å indenfor Skjern Enge i relation truet, “V” for sårbar og “R” for sjælden. til Skjern Å-laksen. Etablering af yderligere gyde- banker samt tilførsel af nyt materiale til eksisterende Året rundt ses imponerende mængder af bl.a. Knop- gydebanker er tiltag, der efter konkret vurdering (i svane, Blishøne, Fiskehejre, Grågås og mange arter af samarbejde med vandløbs­myndigheden) kan iværk- ænder. De mest synlige vadefugle i området er Vibe, sættes for at nå målet om en stabil bestand. Klyde og Strandskade. Skestorken har desuden fund­ et egnede ynglesteder ved Skjern Å. Det rige dyreliv Odderen er aktiv i aften- og nattetimerne, og for ikke i Skjern Enge giver føde til rovfugle som Rørhøg og at forstyrre dens færden er kano- og kajaksejlads be- Havørn, der ses året rundt i engene. grænset således, at det kun må finde sted i de større hovedløb i dagtimerne. Lystfiskeri er underlagt en Forår og efterår kan man opleve vadefugletrækket, lignende begrænsning. Der er under de større vejbro- hvor de mest talrige arter er Vibe, Hjejle og Alminde­ er lavet passager til Odderen, for at begrænse antallet lig Ryle. Om foråret raster hundreder af Brushaner i af trafikdræbte dyr. Man har observeret Odderen både engene på vej fra Afrika til ynglepladserne i Skandi- i de større åløb og ved mindre grøfter og kanaler i navien og Rusland. Brushanerne vender tilbage i juli området. og raster i engene, inden de igen returnerer til Afrika. Fra slutningen af august til oktober er engene over- Fugle natningsområde for trækkende Rørhøge. Fiskeørnen Genopretningen af Skjern Å har haft stor betydning trækker forbi i august og september, og i vintermåned- for fuglelivet i Skjern Enge, hvor der i alt er regi­ erne er der chance for at se Havørn og Vandrefalk. streret mere end 200 fuglearter. Før genopretningen Andre rovfugle er Blå Kærhøg, Musvåge, Fjeldvåge, ynglede syv fuglearter i området, men efter genop­ Tårn­falk, Dværgfalk og Rød Glente. retningen­ er dette øget til mere end 30 arter. Blandt Store flokke af Pibesvaner, Sangsvaner, Kortnæbbet Gås, Grågås og Bramgås ankommer nordfra til Skjern Enge om efteråret og har deres vinterkvarter her. Tusindtallige flokke af Krikand, Pibeand, Gråand, Spidsand, Skeand og Knarand raster og fouragerer vinteren igennem i de fladvandede søområder.

Engsnarren er den eneste danske fugl, som også er truet på verdensplan. Den er ikke registreret som yng­lefugl ved Skjern Enge siden afvandingen i 1968, men området har efter naturgenopretningen igen fået Vibe på jagt ved Vesterenge. potentiale som yngleområde. Side 7 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Sommerstemning på engen.

Der har gennem en lang årrække været fortaget fod­ nymfe, Grøn Kølleguldsmed, Brun Mosaikguldsmed ring af gæs ved Fuglsand for at reducere markskader – også kaldet Fandens Ridehest – og Hedelibel. på omgivende landbrugsarealer. Fodringen er om­ kost­ningstung, og selve fodringspladsen skæmmer Fisk om­­rådet. Af Danmarks 38 arter af ferskvandsfisk lever de 25 Vandplanter arter i Skjern Å-systemet. Skjern Å-laksen, som har Få åer har så mange specielle og smukke vandplanter gjort åen berømt, var tæt på at uddø på grund af dår- som Skjern Å. Pilblad, som har fået sit navn på grund lige livsbetingelser i åen. At den stadig findes, skyldes af dets pileformede blade, dækker mange steder åen udsætning af lakseyngel fra indfangne Skjern Å-laks. i juli og august måned. Den sjældne Flodklaseskærm Det karakteristiske ved laksen er, at den kan blive vokser kun i Skjern Å. Den ligner Vild Kørvel, hvor over 130 cm lang, og den har en meget farvestrålende stænglerne er sunket sammen. Hist og her står den gydedragt. Restaureringen af åen og anlæg af nye høje Brudelys med sine sarte lyserøde blomster. Den gydepladser har fået den naturlige laksebestand til at lille truede Vandranke vokser bl.a i Sydlige Parallel- stige. Målet er på sigt at gøre udsætning overflødig. kanal. Den blomstrer i juli og august. Naturpleje i Skjern Enge Flotte guldsmede flyver lavt hen over planterne langs Formålet med naturplejen i Skjern Enge er at genska­be brinker og søområder. Der ses flere arter af Vand- og øge ynglepladser for en bred variation af andefug­le og vadefugle. Genetablering af ynglebestande af fug­ learter som Engryle (en sydlig underart af Alminde­ lige Ryle), Stor Kobbersneppe og Brushøne­ i Skjern Enge er et langsigtet succeskriterium for plejeindsats­ en, ligesom der skal tages hensyn til de truede arter, herunder Engsnarre, Odder og Vand­ranke.

Rørdrummen lever udelukkende i rørskove, men de fleste andre vandfugle ville forsvinde fra Skjern Enge, hvis engene fik lov til at gro til. Det skyldes, at de skal have områder med lav plantevækst til at søge føde på og som ynglesteder. For at engene ikke gror til i rørskov og senere invaderes af Pil, skal de af- Får ved Fuglsand, nær Skjern Å-deltaet. græsses eller drives med høslæt. For at sikre et varie­ Side 8 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

beltbekkasin trives godt ved tue- vegetation på våd bund.

Kreaturerne bliver sat ud på engene i maj/juni, når de fleste vade­fugle er færdige med at ruge. Så undgår man, at alt for mange reder og æg bliver trådt itu. Hen på efteråret (september/ ok­tober), når det begynder at bli­ ve for koldt og vådt til at krea­ tu­rer­ne trives, bliver de hentet Svanefamilie ved Skjernårvej mellem Lønborg og Skjern. hjem igen. ret landskab, som tilgodeser flest mulige dyrearter, får Naturbeskyttelse rørskov­en dog mange steder lov til at gro uforstyrret. Skjern Ådalen og den østlige del af Skjern Enge er en Husdyr som naturplejere del af Natura 2000-område nr. 68, mens den vestlige del af Skjern Enge sammen med Ringkøbing Fjord Naturplejen i Skjern Å-området bygger hovedsageligt hører til område nr. 69. Na­tu­ra 2000 er et netværk af på ekstensive driftsmetoder som græsning, kombine­ områder i EU med særligt værdifuld natur og kaldes ret med slåning og høslet samt rørskær, og målet er at også for “internationale beskyttelsesområder”. Natu­ store dele af engene fremtræder med kort vegetation ra 2000 er en samlebetegnelse for habitatområder, i det tidlige forår ved ynglefuglenes ankomst. I alt er fug­lebeskyttelsesområder og Ramsar-områder.­ ca. 1.200 ha af Skjern Enge afgræsset, hvilket sva­ rer til knap halvdelen af det totale areal. I gennemsnit Den østlige del af Skjern Enge, samt Skjern Ådalen, græsser ca. 1.000 kreaturer og et fåtal af heste og får er endvidere af Skov-og Naturstyrelsen udpeget som i området. Der er i 2011 også udsat vilde heste (Ex- det danske EF-habitatområde nr. 61, i henhold til moor ponyer) i den vestligste del af deltaet. Hvor får, EF‘s habitatdirektiv. Den vestlige del af Skjern Enge heste og landbrugsmaskiner kommer til kort på våde hører sammen med Ringkøbing Fjord ind under habi­ og fugtige jorde, er kreaturer effektive græsklippere tat­område nr. 62. på våd bund. De holder også søbredderne fri for høje planter, så ænder og vadefugle bedre kan finde føde i Udpegningen af habitatområde nr. 61 er foretaget vandkanten. Nogle steder kan kreaturerne gå langt ud på grundlag af tilstedeværelsen af truede dyrearter i vandet og græsse planterne. Det skaber brede ”blå som: Odder (Lutra lutra), Damflagermus (Myotis bånd” langs søerne. dasycneme), Grøn Kølleguldsmed (Ophiogomphus Derudover træder kreaturerne små huller i engen, cecilia), Havlampret (Petromyzon marinus), Flod- hvor der samler sig vandpytter. I vandpytterne lever lampret (Lampetra fluviatilis) og Bæklampret (Lam- der mange insekter, som giver føde til fuglenes ung­ petra planeri), Vandranke (Luronium natans) og Laks er, og mellem hullerne opstår tuer, hvor fuglene kan (Salmo salar). I udpegningsgrundlaget indgår også gemme deres reder. landskabselementer som f.eks. næringsfattige søer, vå­de enge, overdrev og græsheder.­ For habitatområde For at tilgodese en rig og mangfoldig flora og fauna i nr. 62 er udpegningen foretaget­ på grundlag af tilste­ Skjern Enge er det samtidig målet, at plejen foretages de­værelsen af flere af de ovennævnte dyrearter, men på en sådan måde, at ådalen fremstår med et varieret derudover også Majsild (Alosa alosa) og Stavsild vegetationstæppe af kort, mellemlang og høj græs- (Alosa fallax). De landskabelige elementer i område og urtevækst. På de kortgræssede enge tilstræbes en nr. 62 omfatter blandt andet flodmund­ ­ingen, klitland- vegetationshøjde på ca. 6-7 cm på større, sammen- skaber, kystlaguner og strandsøer. hængende arealer, men med spredte tuer af højt græs. Vegetationens højde har betydning for, hvilke yng­ Den vestlige del af Skjern Enge og Ringkøbing Fjord le­fugle der trives på engene. Eksempler på dette er er udpeget som det danske EF-fuglebeskyttelsesom- arter som Stor Kobbersneppe og Engryle, der begge råde nr. 43 i henhold til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet­ foretrækker kortgræssede arealer, mens f.eks. Dob- af 2. april 1979. Begrundelsen for udpegningen er, at Side 9 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

indenfor grænserne af fuglebeskyttel­ ses­områder.

Skjern Enge modtog i 2003 Europa Nostra-prisen – en pris til bevarelse af den europæiske kulturarv. Naturprojek- tet blev støttet af Life Nature og Life Environment. Pumpestation Nord I perioden 1962 til 1968 blev Danmarks største af­vandingsprojekt gennemført i Skjern Ådalen. Før afvandingsprojek- tet blev iværksat, var landbrugene i ådalen baseret på store dyrehold, som Pumpestation Nord omdannede engenes høproduktion til området er yngleplads for sjældne og sårbare fugle­ ­ staldgødning, der efterfølg­ende blev brugt til at gød- arter som: Rørdrum (Botaurus stellaris), Skestork ske agerjorden – en landbrugsform med rødder langt (Platalea leucorodia), Rørhøg (Circus aeruginosus), tilbage i oldtiden. Med introduktionen af det mekani­ Klyde (Recurvirostra avosetta), Almindelig Ryle se­rede landbrug og kunstgødning, i anden halvdel af (Ca­lidris alpina), Brushane (Philomachus pugnax), 1900-tallet, var tiden dog løbet fra den staldgødnings- Mo­sehorn­ugle (Asio flammeus), Fjordterne (Sterna baserede dyrkningsform. Derudover var dyrknings- hirundo), Havterne (Sterna paradisaea), Splitterne formen præget af store usikkerheder.­ Nogle år var (Sterna sandvicensis), Sorthalset Lappedykker (Podi- høproduktionen høj og kunne rigeligt dække bondens ceps ni­gri­collis), Spidsand (Anas acuta), Atlingand behov, men andre år blev enge­ne oversvømmet og (Anas querquedula), Plettet Rørvagtel (Porzana por- produktionen ødelagt. zana) og Lille Præstekrave (Charadrius dubius). Målet med afvandingsprojektet var derfor at elimi- Ringkøbing Fjord og Skjern Enge er rasteplads for nere disse usikkerheder og samtidig øge landbrugs­ en lang række trækfugle, som slår sig ned i området i produktionen ved at omdanne 4.000 ha enge og våd­ kortere eller længere tid, inden de flyver videre mod områder til landbrugsjord. I korthed gik projektet ud eksempelvis yngle- eller overvintringsområder. Til de på at dræne engene, bortlede vandet og inddige åen, mere almindelige trækfugle, hvoraf nogle arter fore- så engene ikke længere blev oversvømmet. Det bort­ kommer i tusindtallige store flokke, hører: Pibesvane ledte vand blev opsamlet i store åbne kanaler, hvorfra (Cygnus columbianus), Sangsvane (Cygnus cygnus), fem pumpestationer pumpede vandet over i den ind- Knopsvane (Cygnus olor), Bramgås (Branta leucop- digede Skjern Å. På den måde kunne man regulere sis), Kortnæbbet Gås (Anser brachyrhynchus), Grå­ grundvandsstanden på markerne og skabe de bedst gås (Anser anser), Mørkbuget Knortegås (Branta mulige betingelser for korndyrkning. bernic­la bernicla), Gravand (Tadorna tadorna), Pibe- and (Anas penelope), Krikand (Anas crecca), Spids­ and (Anas acuta), Skeand (Anas clypeata), Hvinand (Bucephala clangula), Lille kobbersneppe (Limosa lappo­nica), Stor skallesluger (Mergus merganser) og Blishøne (Fulica atra). Blandt de mere sjældne træk- fugle finder man Havørn (Haliaeetus albicilla), Blå Kær­høg (Circus cyaneus) og Vandrefalk (Falco pere­ grinus).

Den vestlige del af Skjern Enge er desuden et Ram- sar-område (R2). Ramsar-områder er udpeget på grundlag af Ramsar-konventionen om beskyttelse af vigtige vådområder. Ramsar-områderne ligger alle Udsigten fra toppen af Pumpestation Nord. Side 10 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Afvandingsprojektet var ger ved Tanholm, nord for umiddelbart en succes for de gen­skabte vådområder. landmændene, som i de følg­ På taget af pumpestationen­ en­de år havde store korn­ er der lavet et formidlings­ udbytter på de tidligere enge. sted med informationstavler­ Bagsiden af medaljen var og kikkert. Herfra kan man dog, at okkerforureningen betrag­te den smukke natur­ i Skjern Å blev øget, og at i den genoprettede Skjern plante-, dyre- og fuglelivet i Ådal og Ådeltaet. Umiddel- ådalen og Ringkøbing Fjord bart vest for pumpesta­ ­tionen tog skade. Ydermere var den står en minde­ ­­sten, som blev landbrugsmæssige gevinst ret rejst af lods­ejerne til minde kortvarig. Afvandingen og om initia­tiv­tagerne til Dan­ opdyrkningen betød nemlig, marks største af­vandings­pro­ at de tørverige jorde “brændte jekt. sammen”. Flere steder faldt jordoverfladen med over en Provstgaards Hus meter, hvilket betød, at det Provstgaards Hus er opført var nødvendigt at lave et nyt omkring 1916 af brødrene afvandingsprojekt, hvis man Niels Provstgaard og Søren ville opretholde den samme Kresten Jensen. Huset lig- landbrugsproduktion som i ger 100 m fra Pumpestation de tidlige 1970’ere. Nord på Tanholm, der i be­ Mindestenen ved Pumpestation Nord gynd­elsen af 1900-tallet var På baggrund heraf besluttede Folketinget i 1987, at en lille holm eller ø i Skjern Å-deltaet. Navn­et Tan- undersøge muligheden for en genopretning af Skjern holm hen­viser til de mange terner, som dengang holdt Å. Undersøgelsen mundede ud i, at Folketinget i til og ynglede på øen. 1998, med Svend Auken som miljøminister, beslut­ ­ tede at gennemføre Danmarks største natur­genop­ Brødrene boede ind­til midt i 1930’erne på Tanholm, retningsprojekt i Skjern Ådalen. hvor de ernærede sig af de rige muligheder for jagt og fiskeri, som Skjern Å-deltaet bød på. De var kendt for Projektet gik i gang i 1999, og da det var afsluttet i at være foregangsmænd indenfor nye fangstmeto­ ­der. 2002, havde man omdannet 2.200 ha landbrugsjord De var eksempelvis de første, som brugte ålegarn i til enge og vådområder. I alt blev der gravet ca. 43 “Dybet” og var også de første i deltaet, som an­skaffede km nye åløb, som så vidt muligt fulgte de oprindel- sig motorbåd.­ Deres fremsynethed illustreres­ også af, ige ålejer fra før udretningen i 1960’erne. De gamle at de var de første i området, som fik telefon.­ Med inddigede og re­gulerede lejer blev fyldt op med jord, og mange af digerne­ blev fjer- net. Enkelte strækninger af den udrettede å fra 1960’erne er dog bevaret af formid­ lingshensyn, f.eks. ved den nordligste bro på vejen mellem Skjern og Lønborg. Fra Pumpestation Nord er der mulighed for at gå på diget helt ud til Skjern Ås udmund- ing i Ringkøbing Fjord (ca. 2 km).

Omkring 1.800 ha af de 4.000 ha, som blev afvandet i 1960’erne, er stadig un- der plov. For at lede vandet bort fra disse arealer,­­ har man bevaret tre af de oprinde­ lige fem pumpestationer. Den største af disse er Pum­pe­­station Nord, som lig- Provstgaards Hus Side 11 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

telefonforbindelsen­ til fastlandet kunne de sikre sig en sikker af­ sætning af fangsten og lave aftaler med kø­ bere i ind- og udland.

Til at begynde med be- stod huset på Tanholm blot af en simpel byg­ ning, men med tiden fik brødrene råd til at udvide den med en lille tilbygning (den “fine“ Provstgaards Hus – udsigten mod vest. stue). Begge bygning­ er er stadig bevaret, be­gyndelsen af 1900-tallet. Fuglene er omhyggeligt og fremstår­ stort set registreret og udgør et vigtigt videnskabeligt data­ uændre­de både inde sæt om datidens fugleliv. Disse data kan bruges til og ude. I køkkenet sammenligning med nutidens fuglebestand i områd­ Et af udstillingsskabene på indrettede­ de en ryge­ et. I dag befinder deres ornito­logiske samling sig på Skjern Å Museet i Skjern. ovn, som blev brugt til Skjern Å Museet i Skjern, hvor den bliver opbevaret­ i ryg­ning af fangst­en. tre smukt forarbejdede­ udstillingsskabe,­ som er frem- stillet af Niels Provstgaard. Udover at være ivrige jægere var brødrene også or- nitologer og opbyggede med tiden en imponerende I dag ejes Provstgaards Hus og de omgivende 3,5 samling af udstoppede fugle.­ Samlingen omfatter ha af Ringkøbing-Skjern Museum og bruges til mange af de arter, som le­ve­de i Skjern Å-deltaet i na­­turskoleformål, herunder lejrskoleophold. Kontakt: tlf. nr. 9736 2343. “Jeg husker da Niels Provstgaard, Stauning byg­ gede Huset derude på Skernengene, og hans Bror Deltaet Søren Kr. Jensen blev gift og boede også derude, de drev Fiskeriet sammen i mange År, særlig i Skern Skjern Å-deltaet, Danmarks eneste floddelta, er un- Å, og derude blev Søren Krestens Børn født, og der evig forandring. På sin vej gennem Skjern Ådalen een af dem i en sådan Vandperiode, der kunne ikke medtager åen store mængder sand og mudder, som køres dertil nogen steder fra, så højt stod Vandet, aflejres, hvor strømmen aftager ved udløbet i Ring- men Provstgaard der var Snedker, og lavede selv købing Fjord. Beregninger viser, at åen dagligt flytter sine Både, havde også én med Motor i, og sejlede 40 ton materialer, hvilket svarer til, at en stor lastbil oven over Pigtrådshegnet til Lønborg Kirkebakke i hver morgen kører ud og læsser en vognladning sand Stormvejr efter Jordemoderen.” af i deltaet. “Niels Provsgaard var den første på Østsiden af Fjorden der fik Motorbåd, også den første der fik Ålegarn til Dybet, vi andre Krogfiskere var misun­ delig på ham, når han kom sejlende forbi vores Huse, og talte om, sådan Køretøj får vi nok aldrig Råd til .... Han sagde engang til mig, huha, dersom man bare var født 50 År før, men det behøvedes nu ikke, han fik til Rigelighed hans part, sammen med Broderen Søren Kr. Jensen, de fyldte fra én Dags Løft af Garnene, en Jernbanevogn på Lønborg St. med Helt.”

J.Chr. Jensen, Teglbrænder. Deltaet ved Skjern Ås udløb i Ringkøbing Fjord.

Side 12 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Udviklingen af deltaet fra år 1800 til i dag. (Fra “Skjern Å”, Miljøministeriet og Skov- og Naturstyrelsen, 2003)

De vedvarende materialeaflejringer har betydet, at ligere for fiskerne langs fjorden at få deres både ud på deltaet langsomt er rykket længere og længere mod havet. Man beslut­tede derfor at anlægge en kanal ved vest. I Jernalderen (500 f.Kr.-800 e.Kr.) lå deltaet ud Nymindegab, som stod færdig i 1891. Efterfølgende for Skjern og Tarm, mens det i Vikingetiden og be­ blev kanalen ved Nymindegab erstattet af en kanal gyndelsen af Middelalderen (800-1200 e.Kr.) var ryk­ ved Hvide Sande, som blev åbnet i 1910. ket ud mod Lønborg Kirke. Siden Middelalderen er deltaet rykket endnu længere mod vest – en proces En stor stormflod i 1911 gennembrød klitterne ved der fint illustreres af ændringerne i perioden 1871 til Nymindegab og skabte en 230 m bred åbning­ ind til 2002. Den vestgående tendens betyder, at den centra­ fjorden. Den nye åbning gjorde, at man ophørte med le del af Skjern Å-deltaet ligger indenfor naturområ­ at bruge kanalen ved Hvide Sande. Først i 1931 fik d­et Skjern Enge. man, men anlæggelsen af slusen ved Hvide Sande, skabt den permanente løsning for passagen mellem Ringkøbing Fjord fjorden og Vesterhavet, som vi kender i dag. Helt op til 1700-tallet var Ringkøbing Fjord en åben hav­bugt med direkte forbindelse til Vesterhavet. De fysiske mekanismer, som skabte deltaet, var med tiden også skyld i, at åbningen mod Vester­havet lang- somt sandede til. Der, hvor strømmen fra Skjern Ås vand blev udlignet med mødet med Vesterhavet, aflej­ re­des der konstant materiale i form af sand og slam. Aflejringerne kombineret med erosion og sandtrans- port langs Vestkysten betød, at der langsomt blev opbyg­get tanger nord og syd for Holmsland Klit.

I slutningen af 1800-tallet var tan­g­­erne blevet så Info fra Miljøministeriet/Naturstyrelsens sto­re, at åbning­ folder om Skjern Enge (Vandreture nr. 119) en til Vesterhavet var re­duceret til en smal rende i Adgang den syd­lige del af • Al motoriseret kørsel er forbudt. fjord­­en. Da udløb­ • Adgang med motoriserede handicapcykler er et sandede mere tilladt på de anlagte stier. og mere til, blev • I visse områder er adgang til fods ikke tilladt i det stadigt vanske­ perioder eller hele året. Se skiltning.

Udkigstårnet ved • Adgang på cykel er tilladt på de anlagte stier. Skjern Ås udløb i • Adgang til hest er kun tilladt ad de afmærkede Ringkøbing Fjord. ridespor.

Side 13 13 Skjern Enge og Ringkøbing Fjord

Shelter Fakta om Skjern Enge Ved Pumpestation Nord er der anlagt en shelterplads • I 1960’erne blev 4.000 ha enge og sump i den med to store shelters, grillplads og muldtoilet. Der ned­re del af Skjern Ådalen omdannet til ager- er ikke vand på pladsen, så husk noget at drikke, jord. Skjern Å blev rettet ud og lagt mellem dig­ hvis du har planer om overnatning. Pladsen ejes og er fra Borris til Ringkøbing Fjord. Det var Dan- drives af Naturstyrelsen og er gratis at bruge, men marks største afvandingsprojekt. kan ikke reserveres. • I perioden 1999 til 2003 blev 2.200 ha af de 4.000 ha omdannet til nye søer og våde enge. Sejlads Skjern Å fik sine slyngninger igen. Indtil nu er • Medstrøms sejlads uden motor i Skjern Ås det Danmarks største naturgenopretningspro- hoved­løb og sydlige løb indtil kvægfærgen ved jekt. Poldene er tilladt fra 16. juni til 28./29. februar • Skjern Enge var det vigtigste naturområde i den fra kl. 7 til solnedgang, dog ikke længere end til foreslåede Nationalpark Skjern Å. kl. 20. • Skjern Enge er udpeget som Natura 2000- • Modstrøms sejlads uden motor er tilladt fra område. Ring­købing Fjord til Skjern Bådehavn og i åens syd­lige løb fra kvægfærgen i samme periode • Skjern Enge er udpeget som EF-habitatområde, som nævnt ovenfor. da det er levested for Skjern Å-laksen, Hav- og Flodlampret, Odder, Grønne Kølle­guldsmed og • Fra Ringkøbing Fjord til Pumpestation Nord er Vandranke. sejlads med motor (max 5 knob) tilladt hele året. • Sejlads i øvrigt er ikke tilladt. • Den vestligste del af Skjern Enge er sammen med Ringkøbing Fjord udpeget som Ramsar- og • Landgang er ikke tilladt i Hestholm-området og EF-fuglebeskyttelsesområde. på øerne i deltaet. • Staten ejer 1.950 ha af arealerne i Skjern Enge, mens 250 ha er i privat eller anden offentlig eje. Fiskeri • Engene slås med maskiner og græsses af krea- • Lystfiskeri i de statslige åløb er tilladt på visse turer. strækninger med gyldigt nationalt og lokalt fiskekort fra 1. april til 15. september, fra 1½ • Naturlige vandstande og åløbenes frie dynamik time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. ”former” landskabet. Ved køb af lokalt fiskekort udleveres et -over sigtskort. Teltning og brug af åben ild • Lystfiskeri er tilladt med gyldigt nationalt fiske- • Overnatning i telt er tilladt på de afmærkede kort fra Sydlige Parallelkanals nordlige bred, i pladser. Her findes shelters, bålplads og toilet- Ganer Å nedstrøms Amholm Bro og i statens mulighed, men ikke vand. søer langs naturområdets norddige. • Bål og grill er kun tilladt på bål- og grill­­pladser. • Fiskeri i naturområdet i øvrigt er ikke tilladt. • Fiskeri fra broer, kano, båd og lignende er ikke tilladt. Kilder Rasmussen, Johannes Bach: Skjern Å. Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2005. Hunde www.naturkustoden.dk/index.php/steder/6- • Hunde skal altid være i snor. pumpestation-nord.html • I ”Hundeengen” er hunde uden snor velkomne. www.naturstyrelsen.dk • Hunde må ikke medtages i hegninger, båd og www.skjernguiden.dk kano. www.visitdenmark.com • Hunde er ikke tilladt i åer, søer mv. www.visitvest.dk

Side 14 Seværdigheder langs Skjern Å

14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste Natursyn Historien om Skjern Å kan inddeles i tre hovedafsnit: den uregulerede å, den lige å og den genslyngede å. Hvert hovedafsnit markerer skift i det natursyn, man har haft på Skjern Å. Den uregulerede å Lige siden oldtiden har mennesker slået sig ned ved Skjern Å for at udnytte åen og dens ressourcer. I Jæ­ gerstenalderen var det de rige muligheder for jagt og fiskeri, som tiltrak menneskene. Efter indførelsen af landbruget fortsatte man med at fiske i og jage ved åen, men derudover udnyttede man også de saftige enge langs åen til græsning for kvæget. Gødningen, Cykelturister på vej til at krydse Skjern Å med som kvæget producerede, blev brugt til at gødske trækfærgen. bøn­dernes marker. Under et tøbrud i 1845 væltede noget af Kongevejs­ Laksefiskeriet havde i historisk tid stor økonomisk broen. Åens hovedløb blev flyttet længere sydpå, betydning – så stor, at der fra tid til anden opstod omtrent hvor den ligger i dag. Gennemgravningen strid­ig­heder mellem bønder og herremænd, da begge blev kaldt ”Brændevinskammerstrømmen”.­ Den sto­ parter mente, at de ejede retten til fiskeri i åen. re slynge op mod Skjern blev afskåret og mere el­ ler mindre fyldt op. Til opfyldningen blev brugt store Ved Skjern Å mødes behovet for at komme over Dan­ mængder sten fra det gamle Lundenæs Voldsted, der marks vandrigeste å med naturkræfternes magt. Alle- stadig ligger oppe i ådalen. Der blev anlagt en ny vej rede i oldtiden har man alligevel formået at krydse over Tarm Kær med tre nye broer. Skjern Bådehavn åen. Først da en bro blev opført i Middelalderen, kun- ligger nu tilbage som den sidste rest af Skjern Ås ho- ne man for første gang køre over åen. Nu som den­ ved­løb her. gang gik hovedvejen fra nord til syd langs Jyllands ”Den lige å” vestkyst mellem Skjern og Tarm. Her er konger kom­ met på gennemrejse, hære er stødt sammen og stude I 1962-1968 blev Danmarks største afvandingspro­ er drevet til markederne sydpå. Fortidens færdsel ske- jekt gennemført, afvandingen af Skjernådalen fra te ikke uden risiko – i modsætning til i dag, hvor vi Bor­ris til Ringkøbing Fjord. Åen blev rettet ud og krydser Skjern Å på sikre veje og broer. lagt i diger. Tarm Kær blev drænet og opdyrket. Den gamle landevejsbro over Skjern Å mellem Tarm og Skjern fra 1850 var ikke længere lang nok. Der blev bygget en ny betonbro samme sted, blot længere og bredere. I de afvandede enge blev der anlagt mark­ veje og bygget broer over åen, så landmændene nemt kunne komme ud til deres marker.

Målet med afvandingsprojektet var derfor at elimi­ nere disse usikkerheder, og samtidig øge landbrugs- produktionen ved at omdanne 4.000 ha enge og våd- områder til landbrugsjord. I korthed gik projektet ud på at dræne engene, bortlede vandet og inddige åen, så engene ikke længere blev oversvømmet. Det ­bortledte vand blev opsamlet i store åbne kanaler, hvorfra fem pumpestationer pumpede vandet over i den inddigede Skjern Å. På den måde kunne man re- De udrettede Skjern Å-kanalers udløb i gulere grundvandsstanden på markerne og skabe de Ringkøbing Fjord. Foto: Naturstyrelsen. bedst mulige betingelser for korndyrkning.

Side 2 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Afvandingsprojektet var u­mid­­delbart en succes for land­mændene, som i de følg­ ende år havde store korn­ udbytter på de tidligere enge. Bagsiden af medaljen var dog, at okkerforureningen i Skjern Å blev øget, og at plante-, dyre- og fuglelivet i ådalen og Ringkøbing Fjord tog skade. Ydermere var den landbrugs­ mæssige gevinst ret kortva­ rig. Afvandingen­ og op­ dyrkningen­­ betød, at den tør­­verige jord kom i forbind­ Den udrettede Skjern Å til højre og det delvist gennemførte genslyngnings-­ else med luftens ilt, hvilket projekt til venstre. Foto: Naturstyrelsen. bevirkede, at den “brændte sammen”. Flere steder faldt jordoverfladen med over Omkring 1.800 ha af de 4.000 ha, som blev afvandet en meter, hvilket betød, at det var nødvendigt at lave i 1960’erne, er stadig under plov. For at lede vandet et nyt afvandingsprojekt, hvis man ville opretholde bort fra disse arealer har man bevaret tre af de op- den samme landbrugsproduktion som i de tidlige rindelige fem pumpestationer. Den største af disse er 1970’ere. Pumpestation Nord, som ligger ved Tanholm nord for de genskabte vådområder. På taget af pumpestationen ”Den genslyngede å” er der lavet et formidlingssted med informationstavler I 1987-2002 gennemførtes Skjern Å Naturprojektet, og kikkerter, hvorfra man kan betragte den smukke Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt. Åen natur i den genoprettede Skjern Ådal og Ådeltaet. slyngedes på ny, og det udrettede åløb blev fyldt op med jord. I 2003 opførtes en spang over indsejlingen Allerede kort efter at genopretningsprojektet var til Skjern Bådehavn og hængebroen Kong Hans’ Bro blevet afsluttet begyndte man se de første positive blev bygget for at øge mulighederne for naturoplev­ resultater i form af et rigere dyreliv i de genskabte elser og friluftsliv. Skjern Enge.

Svaner over Skjern Enge. Side 3 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste Artsbeskrivelser af udvalgte arter i Skjern Ådalen, Deltaet og Ringkøbing Fjord

råde med mudret sandbund, svag grødevækst og et Fisk højt indhold af organisk materiale. Bæklampretten indtager kun føde i larvestadiet, som almindeligvis Bæklampret (Lampetra planeri) tager 2,5 til 8 år – i enkelte tilfælde helt op til 20 år. Engelsk: European Brook Lamprey Larven graver sig ned i bunden, hvor den lever af at Tysk: Bachneunauge filtrere dødt organisk materiale, kiselalger og andre alger fra vandet. Bæklampretten, som er omfattet af EU’s habitat­ direktiv og Bern-konventionen, er afhængig af en god vandløbskvalitet. Elritse (Phoxinus phoxinus) Engelsk: Minnow Tysk: Elritze

Bæklampret. Foto: Bo Skelmose.

Lampretter hører til gruppen af Rundmunde, som er de mest primitive, nulevende hvirveldyr. De adskiller sig fra andre fiskearter ved at have en uparret næseåb- ning, mangle kæber og parrede finner, og ved at ske- lettet består af brusk. Blev førhen kaldt for ”Niøje” eller ”Negenøje”, hvilket refererer til, at den har ni ”åbninger” på hver side af kroppen: En næseåbning, Elritse. Foto: www.oerred.dk. et øje og syv gælleåbninger. Henvisningen til de ni åbninger finder man også i dens tyske navn, “Bach- Elritsen navn kommer formentlig af ”elletræ”, fordi neunauge”, som kan oversættes til “bækniøje”. den gerne opholder sig mellem træets rødder. Den ca. 10 cm store karpefisk findes i det meste af Europa Gruppen af lampretter omfatter tre typer: Havlamp­ samt i Nordasien. I Danmark træffes den i klarvande­ ret, Flodlampret og Bæklampret. Havlampretten er de bække, hvorfor den er ret sjælden og derfor op­ en selvstændig art, mens Flod- og Bæklampretterne træder på den danske rødliste. muligvis tilhører samme art, men har to forskellige udviklingsforløb, afhængig af om de lever i floder Elritsen bliver kønsmoden når den er 1-2 år. I gydetid- eller mindre vandløb. Bæklampretten lever i mod­ en bliver hannen rød på bug og finner, og der dannes sætning til Hav- og Flodlampretten hele sit liv i fersk- legevorter på hovedet. Hunnen gyder – alt efter stør­ vand. Bæklampretten er relativt almindelig i Jylland, relse – 100-500 æg. De klæbrige æg fæstner sig i men er ret sjælden på øerne. klum-p­er eller enkeltvis til grus og sten.

Den voksne Bæklampret bliver 12-18 cm lang og I vandløbene lever de yngste elritser hovedsageligt af har en langstrakt og åleagtig krop. Den runde mund døgnfluenymfer og dansemyggelarver, mens de ældre bruger lampretten til at suge sig fast på sten eller en indtager mere blandet føde af små insekter, krebsdyr mage. Om foråret søger de voksne eksemplarer op i og trådalger. de øvre dele af vandløbet, hvor de gyder på steder med hastigt strømmende vand, og hvor bunden består Elritsen har en særdeles veludviklet lugtesans, som af sand og grus. Derefter dør de. den bruger til at finde føde, skelne artsfæller fra andre fisk, holde sammen på stimen og advare mod fjender. Når æggene er klækket, svømmer larverne (“hørål”) Bliver en elriste såret, eller dør, udskiller den et med strømmen ned ad vandløbet, indtil de når et om­ skrækstof, som advarer de andre artsfæller mod farer. Side 4 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Elritsen er efter sigende meget velsmagende, men alt Føden består af alger, orme, krebsdyr, insektlarver og for lille til at have betydning som konsumfisk. I Sibi­ -nymfer, samt æg og yngel af andre fisk. rien er den tidligere blevet fisket i store mængder som hundefoder. I ørreddambrugenes barndom blev elrit­ Flodlampret (Lampetra fluviatilis) sen ofte brugt som foder for ørrederne, som kastede Engelsk: European River Lamprey sig grådigt over dem. I Danmark har den haft størst Tysk: Flussneunauge betydning som agnfisk efter ørreder og aborrer.

Finnestribet Ferskvandsulk (Cottus poe-cilopus) Engelsk: Alpine Bullhead Tysk: Sibirische Groppe Flodlampret. Foto: Wilhelm von Wright. Lampretter hører til gruppen af Rundmunde, som er de mest primitive nulevende hvirveldyr. De adskiller sig fra andre fiskearter ved at have en uparret næseåb- ning, mangle kæber og parrede finner, og ved at skelet­ tet består af brusk. Blev førhen kaldt for ”Niøje” eller ”Negenøje”, hvilket refererer til, at den har ni ”åbnin­ ger” på hver side af kroppen: En næseåbning, et øje og syv gælleåbninger. Henvisningen til de ni åbninger finder man også i dens tyske navn, “Fluss-neunauge”, som kan oversættes til “flodniøje”.

Finnestribet Ferskvandsulk. Foto: Henrik Baktoft. Gruppen af lampretter omfatter tre typer: Havlamp­ ret, Flodlampret og Bæklampret. Havlampretten er Den Finnestribede Ferskvandsulk levede tidligere kun en selvstændig art, mens Flod- og Bæklampretten i Skjern Å, men siden 1990’erne er den også obser­ muligvis tilhører samme art, men har to forskellige veret flere steder ved Gudenåen. Det er en forholds­ udviklingsforløb alt afhængig om de lever i floder vis sårbar art, som er forsvundet fra mange vandløb eller mindre vandløb. Flodlampretten er anadrom, på grund af forurening. Derfor, og på grund af dens hvilket betyder at den gyder i ferskvand, men vokser snævre udbredelsesområde, er den opført på den dan­ sig stor i brak- eller saltvand. Den er en forholdsvis ske rødliste over sjældne fiskearter. sjælden fisk i Danmark og kendes i ferskvand for- trinsvis i Jylland, syd for Limfjorden. Den er en udpræget bundfisk, som lever på steder med koldt, iltrigt vand med stenet eller sandet bund. Den voksne Flodlampret kan blive op til 50 cm lang Det bliver op til 15 cm lang og har et fladt hoved, og veje godt 200 gr. Den har en langstrakt og åleagtig der er bredere end kroppen. Den har en forholdsvis krop. Den runde mund bruger den til at suge sig fast stor mund med kraftige læber. Tænderne er små, på andre fisk, som den rasper kødet af. men talrige. Huden er brunlig uden egentlige skæl. På bugfinnerne har den 5-15 rækker af brun-orange Om foråret og sommer/efterår søger de voksne ek­ tværstriber. semplarer op i vandløbene, hvor de gyder i op til en meter lange gruber. En voksen hun kan indeholde op Den bliver normalt kønsmoden i 2-4 års alderen, til 50.000 æg, som kan befrugtes af flere hanner. men i Von Å, hvor væksten er meget hurtig, bliver en mind­re del af hannerne kønsmodne allerede efter ét Når æggene er klækket, svømmer larverne (“hørål”) år. Hunnen lægger sine æg (100-700 stk.) i en klæbrig med strømmen ned ad vandløbet, indtil de når et om­ klump i en fordybning på bunden, som hannen har råde med mudret sandbund, svag grødevækst og et lavet. Efter befrugtningen svømmer hunnen væk og højt indhold af organisk materiale. Larverne er filtra­ lader hannen vogte over æggene, indtil de klækker. torer, som lever af dødt organisk materiale og alger.

Side 5 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Larverne lever i ferskvand i 2½-3½ år, hvorefter Danmark og kendes i ferskvand fortrinsvis i Jylland. de trækker ud mod havet, hvor de som regel lever i Den voksne Havlampret bliver normalt 60-80 cm. yderligere 2 år, inden de gydemodne flodlampretter lang og kan veje op til 1 kg. Enkelte individer kan trækker op i vandløb og floder. De ældste eksem­ endda blive mere end 1 m lange. Den har en lang­ plarer kan blive op til 9 år gamle. strakt og åleagtig krop. Den runde mund bruger den til at suge sig fast på andre fisk, hvor den rasper hul i Flodlampretten er på EF-habitatdirektivets Bilag II huden og lever af værtsdyrets kropsvæsker. og optræder også på den danske rødliste. I perioden april-juni søger de voksne eksemplarer op Havlampret (Petromyzon marinus) i vandløbene, hvor de gyder i gruber med en diameter Engelsk: Sea Lamprey på ca. 1 m, omgivet af en vold på op til 60 cm. Det er Tysk: Meerneunaugen som regel hannen, der laver reden eller gydegruben, undertiden med hjælp fra hunnen. En voksen hun lægger 60.000-300.000 æg, hvorefter hun dør. Han­ nen lever 1-3 dage efter gydningen, inden den også dør. Man antager, at op mod 90% af æggene går til, inden de klækkes efter 1-2 uger.

Efter klækningen lever­ de 2 mm små laver (“hørål”) yderligere 1-2 uger i reden. Herefter forlader de nu 6-10 mm store laver reden og lader sig føre med strømmen til områder, hvor bunden er dækket med sand, silt eller mudder med et højt organisk indhold. Havlampretter. Foto: Bo Skelmose. Her graver de sig ned og lever de næste 2-5 år i u- formede gange i bunden, hvorefter de vandrer ud mod Lampretter hører til gruppen af Rundmunde, som er havet. Havlampretterne bliver som regel kønsmodne de mest primitive nulevende hvirveldyr. De adskiller efter at have opholdt sig i havet i 2-3 år og har nor­ sig fra andre fiskearter ved at have en uparret næseåb­ malt en levetid på 8-10 år. ning, mangle kæber og parrede finner, og ved at skel­ ettet består af brusk. Blev førhen kaldt for ”Niøje” Laks (Salmo salar) eller ”Negenøje”, hvilket refererer til, at den har Engelsk: Salmon ni ”åbninger” på hver side af kroppen: En næseåb­ Tysk: Lachs ning, et øje og syv gælleåbninger. Henvisningen til de ni åbninger finder man også i dens tyske navn, Laksen er formentlig indvandret til det danske om­ “Meerneunauge”, som kan oversættes til “havniøje”. råde kort efter ophøret af den seneste istid. Historisk set er laksen knyttet til ni vandsystemer: Skjern Å, Gruppen af lampretter om­ fatter tre typer: Havlamp­ret, Flodlampret og Bæklam­ pret. Havlampretten er en selvstændig art, mens Flod- og Bæklampretten muligvis tilhører samme art, men har to forskellige udviklingsfor­ løb alt afhængig om de lever i floder eller mindre vandløb.

Havlampretten er anadrom, hvilket betyder at den gy­ der i ferskvand, men vokser sig stor i saltvand. Den er en forholdsvis sjælden fisk i Laks på 120 cm fanget på stang i Skjern Å

Side 6 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Gudenå, Storå, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Af de oprindelige lakse­stammer er der i dag kun bevaret oprinde­ lige bestande i Skjern Å, Varde Å, Storå og Ribe Å.

I Danmark gyder laksen i perioden november-januar. Laks stil­ler store krav til vandkvaliteten, så inden gydningen udvælger hunnen et Laks i gydedragt taget ved elfiskeri. egnet gydeområde med tilpas grus­et bund, god strømhastighed og en iltmætning i fødevalget med forskellige hvirvelløse dyr som tang- nærheden af 100%. Selve legen foregår ved, at hun­ lopper og vandbænkebider, snegle, vår- og døgnflue­ nen laver en fordybning i bunden ved at slå med ha­ larver og en lang række to-vinger som dansemyg og len. I de 15-50 cm dybe huller gyder hun sine æg, kvægmyg, men også luftbåren føde. Den unge laks er samtidig med at hannen befrugter dem. Herefter fort­ meget territorial og vil forsøge at jage alle artsfæller sætter hun lidt opstrøms og laver en ny fordybning,­ væk fra sit opholdssted. hvilket bevirker at æggene i den første fordybning,­ dækkes med grus. Denne proces gentages indtil gyd­ De næste 2-3 år lever laksen i vandløbet, indtil den ningen er overstået og hele gydepladsen fremtræder når en længde på 10-20 cm og smoltifikationen start­ som en til tider flere meter lang forhøjning i bunden er. I forbindelse med overgangen til smolt gennem­ af vandløbet. går laksen en række fysiologiske, morfologiske og adfærdsmæssige forandringer. Fra at have levet de En hunlaks rummer ca. 2.000 gule eller orangerøde første par år ved bunden i vandløbet søger den højere æg pr. kg. kropsvægt. De nylagte æg har en diameter op i vandet, hvilket sker samtidig med at den skifter på 5-7 mm. Efter ca. 250 graddage (dage x tempera- camouflagefarverne ud med en sølvblank farve. Der­ tur) får fostrene øjne, og efter 520 graddage klækkes udover bliver den i stand til at osmoregulere (regule- re kroppens saltbalance) i saltvand. Adfærdsmæssigt går laksen fra at være territorialhævdende til at le- ve i stimer. I perioden april-juni begynder smoltene nedvandringen mod havet. Ved overgangen mellem fersk- og saltvand samler de sig i stimer. Her venter de på det rigtige øjeblik. inden de – for at beskytte sig mod fjender – i samlet flok svømmer ud i havet.

Størstedelen af de vesteuropæiske laks søger op i Norskehavet mellem Færøerne og Norge, hvor de le­ Unglaks i camouflagefarver. ver af forskellige krebsdyr og fisk, som sild, brisling, torsk og tobis. I havet opfører laksen sig ikke som en æggene. Den optimale væksttemperatur for de ny- egentlig stimefisk, men forekommer dog i større kon­ klækkede larver ligger på 4-8 grader. På bugen har centrationer, hvor deres byttedyr lever. Laksen er en larven en blommesæk, som den lever af de næste ca. typisk koldtvandsfisk, der foretrækker temperaturer 300 graddage, hvorefter den forlader gydebanken. I på 10-20 grader, med en optimal vækst-temperatur på alt går der ca. 835 graddage fra æggene befrugtes, ca. 16 grader. Den er en såkaldt ”ho­mer”, hvilket be­ ind­til ynglen forlader gydebanken i april og begynd­ tyder at den, efter 1½-4 år i havet vender tilbage for at elsen af maj. gyde i de vandsystemer, hvor den er udklækket. Ho­ mingen betyder, at laksene i de forskellige vandløb, Efter at have forladt gydepladsen finder lakseynglen som for eksempel Skjern Å, er relativt genetisk iso­ et passende sted i vandløbet, hvor der er skjul og gode lerede laksestammer. Opvandringen og gydningen muligheder for at finde føde i form af små krebsdyr og i oprindelige udklækningssteder er en udmattende dansemyggelarver. Efterhånden som den vokser, øges proces. Side 7 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Dels gennemgår hannerne nogle fysiske forandringer, i større vandløb og floder for at gyde. Hovedtrækket hvor hunnen bliver gråbrun til sort, mens hannen an­ ligger i maj, hvilket har givet fisken dens navn. Når tager rødlige farvenuancer og udvikler en karakteris­ ­ fiskene når et passende sted i vandløbet – med god tisk kæbekrog. Derudover holder laksen op med at vandkvalitet, varierede strømforhold, få bundplant­ indtage føde, hvilket resulterer i at den taber ca. 50% er og spredt trævækst langs breden – gyder hunnen af sin vægt og har et energitab på 70%. 100.000-400.000 æg, hvorefter den som hovedregel dør. Der er dog enkelte eksempler på Majsild, som På grund af udmattelse er det kun omkring 10% af de har gennemført op til tre gydninger. hjemvendte laks, som overlever turen tilbage til havet efter gydningen. Når de overlevende laks er tilbage Stavsild (Alosa fallax) i ”kamp­vægt”, vil de forsøge at tage en 2. gydetur, Engelsk: Twait Shad hvor kun en promille af dem overlever. Kun i meget Tysk: Finte eller Elben sjældne tilfælde overlever laksene en 3. gydning. Den ældste laks, man har registreret, var 14 år gammel, men som regel bliver laks ikke mere end 6 år.

Majsild (Alosa alosa) Engelsk: Allis Shad Tysk: Maifisch eller Alse

Majsilden er sølvblank og bliver normalt 30-50 cm Stavsild. Tegning: J.O. Christensen, Naturstyrelsen. lang, men eksemplarer op til 80 cm kendes. Den kan veje op til 3 kg og kendes på, at den har en kort ryg­ Stavsild er en sølvblank sildefisk, der bliver op til 60 finne, mangler sidelinie og har op til seks mørke plet­ cm lang og kan veje op til 2 kg. Fisken adskiller sig ter bag gællerne. De lever normalt i 3-6 år, men kan i fra Majsild ved at have 6-10 mørke pletter i en række sjældne tilfælde blive op til 9 år gamle. bag gællerne. Derudover har den færre gællegitter­ stave (40-60) end Majsilden (90-120). Den lever for­ Fisken lever i stimer i kystnære farvande, men fanges trinsvis af dyreplankton. kun yderst sjældent langs de danske kyster og fjorde. Fra de senere år er den kun registreret som bifangst i I havet lever Stavsilden i stimer i kystnære farvande, Ringkøbing Fjord. Den lever hovedsageligt af plank­ men fanges også jævnligt i fjordene. Siden 1970 er ton, og i mindre grad formentlig af fiskeyngel. Før­ arten registreret i Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Nis­ hen var den en vigtig spisefisk og blev fanget i stort sum Fjord, Limfjorden og Randers Fjord. De største antal i de tyske floder, men overfiskning, forurening forekomster af Stavsild findes i Vadehavet og de og øde­læggelse af egnede gydepladser har reduceret vestjyske fjorde i forårs- og sommermånederne, samt bestanden. På grund af den kraftige nedgang i be­ ved Bornholm. Forekomster i ferskvand ses kun re­ standen af Majsild er den en del af EU’s Life-projekt gel­mæssigt i Ribe Å. og optaget på den danske rødliste over akut truede dyrearter. Stavsilden er anadrom, hvilket betyder at den lever i saltvand, men yngler i ferskvand. I perioden fra maj Majsilden er anadrom, hvilket betyder at den lever i til juli trækker den op i større vandløb og floder for saltvand, men yngler i ferskvand. I perioden fra slut­ at gyde. Når fiskene når et passende sted i vandløbet ningen af april til begyndelsen af juni trækker den op – med god vandkvalitet, varierede strømforhold, få bundplanter og spredt trævækst langs breden – gy­ der hunnen 80.000-200.000 æg, hvorefter den som hoved­regel dør.

På grund af den kraftige nedgang i bestanden af Stav­ sild er den opført i EFs habitatdirektiv Bilag V, som indeholder arter af fællesskabsbetydning for EU, og derudover er den også optaget på den danske rødliste Majsild. Tegning: J.O. Christensen, Naturstyrelsen. over truede dyrearter. Side 8 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste Fugle Atlingand (Anas querquedula) Engelsk: Garganey Tysk: Knäkente

Blå Kærhøg. Foto: Lubomir Hlasek.

er en anelse mørkere. Vingerne har derudover sorte vingespidser. Undersiden af hunnen er gulbrun, med mørke længdestriber på både krop og vinger. Derud- over har den en lys halskrave. Begge køn har en ty- Atlingand. Foto: Jan Skriver. delig kridhvid overgump. Ungfugle ligner hunnen, men har en mere gulbrun underside og et kraftigt Atlinganden er en af vore mindste ænder, kun lidt strib­et bryst. større end krikanden. Navnet “atling” er jysk for ef­ ternøler­ og hentyder til, at man tidligere mente, at den Den flyver oftest lavt over landskabet med vingerne kom fra det sidste æg i gråandens kuld. Hannen ken- højt løftet, og er i modsætning til musvågen i konstant d­­es på sit rødbrune hoved med en markant hvid øjen­ bevægelse. Føden består af mindre pattedyr, men den brynstribe. Hunnen mangler krikandens grønne spejl. tager også småfugle, padder, krybdyr, fisk og insekter.

Atlinganden yngler i et bredt bælte i den tempere­ Den Blå Kærhøg yngler i Europa, det nordlige Rus­ re­de zone fra Vesteuropa over Rusland og Asien til land og Nordamerika. I Europa finder man flest yn­ Stillehavet i øst. Hovedparten af bestanden yngler i glende par i Nordskandinavien samt Frankrig, Span­ det centrale Rusland. Den er fåtallig i Vesteuropa, og ien og de Britiske Øer. Den er en meget sjælden forekommer ikke i det nordligste og sydligste Euro- ynglefugl i Danmark og ses næsten udelukkende som pa. I Danmark forekommer arten spredt, men den er trækfugl eller overvintrende fugl. meget fåtallig på Fyn og i det østlige og centrale Jyl­ land. Den optræder både på strandenge og indlands i Havørn lavvandede, næringsrige søer og moser, gerne omgiv- (Haliaeetus albicilla) et af sumpede enge. På de fleste danske lokaliteter Engelsk: White-tailed Eagle yngler kun et eller to par, men i Tøndermarsken, Vej- Tysk: Seeadler lerne og på Tipperne optræder den i lidt større kon­ centrationer.

Atlinganden er den danske and, der trækker længst bort om vinteren. Vinterkvarteret for de europæiske fugle ligger ved de vestafrikanske floddeltaer syd for Sahara. I træktiden besøges Danmark af nordligere fugle, men eftersom vi ligger tæt på nordgrænsen, op­ træder de også her kun i begrænset antal. Havørn. Foto: Colourbox. Blå Kærhøg (Circus cyaneus) Engelsk: Hen Harrier Havørnen er Nordeuropas største rovfugl og kan blive Tysk: Kornweihe mere end en meter lang og have et vingefang på op til 2,5 m. Forkroppen og hovedet er i lyse gule eller Blå Kærhøg er en standfugl med en længde på 45- gråbrune farver, mens undersiden er ensartet mørk. 55 cm og et vingefang på 100-115 cm. Undersiden af Halen er hvid, med eller uden sorte aftegninger, mens hannen er gråhvid, mens overside, hovedet og vinger vingerne har hvide dækfjer. Næbet, som er stort og

Side 9 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste har form som en ”boltsaks”, er gult ligesom øjnene. hønsefugle bliver oftest fanget i en form for udmat­ Øjnene kan dog ved skråt lysindfald virke mørke. telsesleg. Legen går ud på, at ørnen angriber til ek­ sempel en Blishøne igen og igen. Hønen dykker ved Havørne har et utroligt godt syn, der er mange gange hvert angreb, men bliver til sidst så træt, at ørnen kan bedre end menneskers. Dels er antallet af lysfølsom­ fange den på vandoverfladen. Udover at være en fan­ me tapceller i øjet 3-5 gange højere hos ørnen. Tap­ tastisk flyver er Havørnen også en habil svømmer og cellerne er placeret i grupper, hvilket forstørrer ørne­ ­ kan, når det er nødvendigt, svømme i land med fisk nes syn med 30-50%. Derudover kan de opfatte 160 og byttedyr, som vejer lige så meget som den selv. sanseindtryk pr./sek. i modsætning til menneskers 20 pr./sek. Farvesansen er også meget mere veludviklet. Havørnen bliver kønsmoden når den er 4-7 år gam­ Et menneske med normalt syn danner billeder i tre mel og får derefter ét kuld om året. I perioden fra sidst farver (rød, grøn og blå), men ørnene danner billeder i februar til begyndelsen af april lægger hunnen 1-3 med yderligere to farve-skalaer (ultraviolet og in­ æg, som udruges på 34-42 dage. Der går så yderligere frarød). Med sit enestående syn kan en Havørn med 78-80, inden hannerne er flyvefærdige, mens det lethed spotte en fisk i vandoverfladen fra flere hund­ tager 92-95 dage, før hunnerne bliver flyvefærdige. rede meters højde. Efter at ungerne har forladt reden, er de afhængige af forældrene i yderligere tre måneder, inden de kan Havnørnen er en forholdsvis sjælden fugl og var i klare sig selv. begyndelsen af 1900-tallet helt udryddet i Danmark. Siden 1990’erne, hvor de første havørne genindvan­ Havørnen bygger en meget stor, høj og bred rede med drede, er bestanden støt stigende. I 2007 var der 16 en tydelig krans af indflettede, kraftige grene. Reden territoriehævdende par, hvoraf 11 par fik unger på placeres i en stor grenkløft i løvtræer eller langs stam­ vingerne. De største bestande af Havørne finder man men i et fyrretræ eller grantræ. Reden er opdelt i to langs Norges kyster, som huser ca. 2.000 par eller ca. afdelinger. I den ene del opholder æg/unger og ru­ 30% af den samlede bestand. De danske ynglende gen­­de fugl sig, mens den ene ende bruges som spise­ Havørne er standfugle og kan om vinteren ses ved plads, hvor knogler og madrester samles. Ungerne kyster og større søer, hvor de raster og søger føde. læ­rer hurtigt at sortere affaldet og lægger pænt knog­ ler og andet til side, når de har spist. Hos Havørnene er hunnen generelt 1/3 større end hannen, hvilket betyder at deres flugt i luften er for­ Reden ligger oftest i nærheden af gode jagtområder, skellig fra hinanden. Hunnen spreder sine svingfjer dvs. kystnært, ved fjorde, større søer eller brede åløb. meget kraftigt, så vingekanten bliver næsten rektan­ Der er en tendens til. at kystlokaliteterne bliver taget gulær, hvorfor den underfundigt bliver kaldt en ”fly­ først, mens lokaliteter ved indlandssøer og store åløb vende dør”. Hunnen har større ”termik-cirkler” end bliver overladt til de sidst tilkomne par. hannen, men stiger til gengæld kraftigere pr. omgang. I flugten har hunnen dybere og tungere vingeslag end Hjejle (Pluvialis apricaria) hannen, så det næsten virker som om, hun taber højde Engelsk: Golden Plover mellem hvert vingeslag. Hannen er mere adræt og Tysk: Goldregenpfeifer atletisk i luften end hunnen, hvorfor det også oftest er den, som er i stand til fange andre fugle i flugten. På Hjejlen er en vadefugl, der som voksen er 26-29 cm grund af de hurtigere vingeslag svæver den kortere tid lang og vejer 150-220 gr. Vingefanget er 67-76 cm. mellem hvert slag, hvilket får den til at synes næsten Den har en meget karakteristisk yngledragt med sort ”måge-agtig” i sin flugt. Når Havørnen bevæger sig underside og sort ansigt. De sorte områder sættes i på jorden, kan den virke klodset og gumpetung, men kon­trast af en omkransende bræmme af hvide fjer. man skal ikke lade sig snyde, for den kan faktisk løbe Over­siden af fjerdragten er i spraglede gulbrune far­ ca. 15 km/t. v­er.

Havørnen lever fortrinsvis af fisk (ca. 60%) og i mind­­ Den lever i et smalt bælte fra det østlige Grønland re grad fugle, pattedyr og ådsler. Fiskene fanger den over Nordeuropa til det nordvestlige Sibirien. Den ved at ”muse” (stå stille i luften) eller flyve langsomt var førhen en almindelig ynglefugl på de jyske heder hen over vandoverfladen, for derefter at lave et hur­ og indgår som et romantisk levn stadig i Hernings tigt dyk ned og tage fisken i vandoverfladen. Vand- og byvåben. I dag (2009) anses den dog for at være for­ Side 10 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

gruppe af ofte meget farvestrålende fugle. Oversiden af fuglen er lysende turkisblå, vingerne grønblå og undersiden orangerød. Derudover har den en hvid halsstribe. Den har ret kort hale og et kraftigt, næsten uforholdsmæssigt langt, næb. Dens danske navn stammer fra tysk “Eisvogel”, som betyder “jernfugl” og hen­viser til fuglens metalglinsende fjerdragt.

Isfuglen er udbredt over store dele af Europa, det sydlige Asien og enkelte områder i det allernordligste Afrika. I Danmark er isfuglen en ret fåtallig fugl, som forekommer spredt over det meste af landet, men for­ Hjejle. Foto: Jens V. Vendelbo. trinsvis i det centrale og østlige Jylland. Man anslår, at den danske bestand af isfugle udgør 300-400 par. svundet som ynglefugl i Danmark. Dens vigtigste yng­le­lokaliteter var indtil da Hansted-reservatet i Thy Isfuglen holder til ved søer og vandløb omkranset af og Borris Hede. Normalt ynglede fuglen på træløse, krat eller skov. Den bygger sin rede i sand-brinker og åbne og tørre hedearealer med kort og sparsom lyng. skrænter. Reden ligger for enden af en ca. 1 m lang Selv om den ikke yngler i Danmark længere, er den tunnel og er i modsætning til andre fugle ikke lavet af dog en meget almindelig trækfugl. Alene i Tønder­ traditionelt redemateriale, men af fiskeben. marsken er der talt op til 58.000 trækkende hjejler som raster inden turen går videre til overvintrings­ Isfuglen lever primært af småfisk, vandinsekter og stederne ved de syd- og vesteuropæiske kyster, samt forskellige krebsdyr. Når den jager, sidder den ofte Middelhavs­området. I milde vintre ser man også nog­ på en vandret gren, der rækker ud over vandet. Herfra le tusind hjejler,­ som overvintrer i Danmark. Den kan dykker den med stor præcision ned og kan tage fisk typisk ses rastende på marker i flokke på 100-500 med en længde på op til 10 cm. fugle.­ Lille Præstekrave (Charadrius dubius) Hjejlen lever af insekter, orme, snegle og bær. Den Engelsk: Little Ringed Plover fouragerer både om dagen, og ved fuldmåne også om Tysk: Flussregenpfeifer natten.

Isfugl (Alcedo atthis) Engelsk: Kingfisher Tysk: Eisvogel

Isfuglen er en standfugl på størrelse med en sanglærke og har en længde på 17-19 cm, mens vingefanget er på 24-26 cm. Den tilhører skrigefuglene, som er en

Lille Præstekrave. Foto: Poul Reib.

Præstekraven er en lille vadefugl, som i størrelse er lidt mindre end en stær. Den har et kort, mørkt næb, gul øjenring og lysebrune ben. Navnet Præstekrave kommer af dens hvide halskrave og markante sorte an-sigtstegninger.

Lille Præstekrave lever hovedsagelig af insekter, ed­ derkopper og andre mindre hvirvelløse dyr som sneg- le og krebsdyr. De søger føden i jordens overflade el­ Isfugl. Foto: Colourbox. ler på lavt vand. Side 11 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Dens udbredelsesområde strækker sig over store dele ved f.eks. Skjern Å og langs Ribe Østerå. Arten er af Europa og Asien, på nær de Britiske Øer og det optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets liste I og nord­lige Skandivavien. I Danmark forekommer den er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyt­ Lille Præstekrave kun i mindre antal, færrest i Vest- telsesområde nr. 43, Ringkøbing Fjord. Derudover er jylland. Dens naturlige opholdssted er flod- og sø­ den opført på den danske rødliste som “næsten truet”. bredder, men en stor del af den europæiske bestand yngler og-så i menneskeskabte biotoper som grus- og Den lever fortrinsvis af forskellige smådyr og plante- lergrave. dele og foretrækker især meget små fødeemner. Dens foretrukne levesteder er sumpede vådområder, ferske Om vinteren trækker den europæiske bestand af Lille enge og ådale med lavt vandspejl og rigelig vegeta­ Præstekrave sydpå til områder syd for Sahara el­ tion. Da dens levesteder ikke må være tilgroet med ler Østafrika. En mindre del overvintrer dog også i rørsump, er kreaturafgræsning eller anden naturpleje Middelhavslandene eller i Mellemøsten. Før trækket vigtig for at fastholde artens ynglelokaliteter. sydpå begynder, optræder de enkeltvis eller i mindre flokke ved søbredder og langs vore kyster. Den be­ Om vinteren trækker Plettet Rørvagtel til den tropiske stand, som besøger Danmark i træktiden, kommer del af Afrika. formentlig primært fra skandinaviske egne. Skestork (Platalea leucorodia) Plettet Rørvagtel (Porzana porzana) Engelsk: Spoonbill Engelsk: Spotted Crake Tysk:Löffler Tysk: Tüpfelsumpfhuhn

Plettet Rørvagtel. Foto Carsten Janus Andersen. Plettet Rørvagtel hører til vandhønsene. Dens fjer­ Skestork. Foto: Creando. dragt er brunlig med tydelige, hvide pletter og en lys undergump, mens næbbet er orange. Dens skjulte lev­ Skestorken er en trækfugl, som om vinteren holder til evis gør, at fuglen kun sjældent ses, men især i forårets i Vestafrika. De danske ynglefugle ankommer i marts/ og sommerens nattetimer kan hannens parringssang april og trækker sydpå igen i slutningen af august. høres som et karakteristisk gentaget ”huitt”, nærmest Den er på størrelse med fiskehejren – med en længde med karakter af et piskesmæld. på 80-90 cm og et vingefang på 115-130 cm. Den har hvid fjerdragt med gullig halsring og i yngletiden Plettet Rørvagtel er en sjælden ynglefugl i Danmark ligeledes gul nakketop. Ben og næb er mørke, men og ses fortrinsvis i Vejlerne og ved Ringkøbing Fjord, næbspidsen på det lange brede næb er gul. der huser 40-60% af den samlede danske bestand, der i 2003 udgjorde omkring 175 ynglende par. De stør- Skestorken var indtil for få år siden en meget sjælden ste bestande af Plettet Rørvagtel holder til i Rusland gæst i Danmark. I 1900-tallet er der kun få rapporter og Sibirien, men arten yngler også spredt over det om ynglende skestorke, men fra 1996 og fremad er meste af Europa. I de senere år er der sket en markant bestanden vokset, så der nu er mere end 15 ynglende stigning i antallet af ynglelokaliteter, hvilket for en par. Den lever fortrinsvis i Vejlerne, Skjern Enge og dels vedkommende skyldes genskabte naturområder Limfjorden.

Side 12 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

beskyttelse mod ægrøvere. Parringskaldet er et kort, Den danske bestand af Skestorke er verdens nord­ noget rullende ”rieæh” i en opadstigende buebevæg- ligste. Det foretrukne levested er flade øer med tæt else. Territoriekaldet er en stigende og faldende tril- vegetation af tagrør. Skestorken kræver yngleøer, le­stemme, der minder om Lille Lappedykkers, men er som er fri for mink, ræve og menneskelige forstyrrel- mere varieret. ser og slår sig gerne ned i selskab med Sølvmåger, hvilket formentlig giver en beskyttelse mod rovdyr. Den Sorthalsede Lappedykker er udbredt på flere kontinenter, men er talrigest ved kalkrige søer i Cana­ Skestorken lever næsten udelukkende af krebsdyr, da, samt på de russiske og asiatiske stepper. I Dan­ muslinger, småfisk og vandinsekter fra lavvandede mark findes størstedelen af bestanden i det midtjyske fersk- og brakvandsområder. Fuglene fouragerer in­ søhøjland, men den yngler også spredt langs den jyske denfor et stort område og flyver gerne 30-40 km mel­ vestkyst og flere steder på Sjælland. Den foretræk­ lem ynglepladsen og de bedste fødeområder. ker at slå sig ned ved næringsfattige søer med mange bundplanter. Derudover er den hurtig til at indtage­ Sorthalset Lappedykker nydannede søer, hvor der er få fisk og derfor store fo- (Podiceps nigricollis) re­­komster af vandinsekter og andre smådyr. Engelsk: Black-necked Grebe Spidsand (Anas acuta) Tysk: Schwarzhalstaucher Engelsk: Pintail Tysk: Spießente

Spidsand. Foto: Finn Jensen.

Sorthalset Lappedykker. Foto: Marek Szczepanek. Spidsanden lever af vandplanter og smådyr. Det er Den fuldvoksne Sorthalsede Lappedykker er 28-34 cm en relativt stor svømmeand med en længde på 52-75 lang og har et vingefang på 56-50 cm. I sommerdragt er cm og et vingefang på 80-95 cm. Den kendes bl.a. på den sort på ryg, hals og hoved. I vinterdragt ligner den dens lange hals, det runde hoved og det relativt lange Nordisk Lappedykker, men panden virker højere, og og smalle, grå næb. Hannen har en lang spids hale, den mørke hætte strækker sig et stykke ned under øjet. som har givet navn til arten. Halsen er hvid, med en Den har markante gule ørefjer og røde øjne. Har i alle smal stribe, som trækker op i det brune hoved. Hun­ dragter et spinkelt og let opadbøjet sort næb, ”opstop­ nen er ret ensartet lysebrun og har kortere halespids pernæse”, stejl pande og høj isse og svømmer ofte end hannen, men er dog længere end på hunnerne af med langstrakt hals og den hvide bagende pustet op. de fleste andre ande-arter. Den Sorthalsede Lappedykker søger det meste af sin føde i vandoverfladen og dykker derfor ikke så meget Den er udbredt over store dele af den nordlige halv- som andre arter af lappedykkere. kugle, på nær Grønland og det østlige Canada. Der- udover findes der mindre bestande i den nordlige del Den er den mest sociale af vore lappedykkere og ja­ af Afrika. I Europa er udbredelsen mest nordøstlig, ger gerne sammen med andre artsfæller. Den yngler i men spredte forekomster findes også i Central- og småkolonier, som tit er anlagt inde i hættemågekolo­ Vesteuropa. I Danmark er den vigtigste ynglelokalitet nier, så mågerne med deres advarselsskrig kan yde Tipperne og Værneengene med omkring 20 par. I alt

Side 13 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste er der omkring 150 ynglende par i Danmark. Dan­ grundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 37, Bor­ mark er en vigtig rasteplads for Spidsanden, og man ris Hede. anslår at ca. 6.000 individer slår sig ned her i perioden september-november og marts-april, hvilket udgør op Vendehals (Jynx torquilla) mod 13% af den samlede nordeuropæiske bestand. Engelsk: Eurasian Wryneck Størstedelen af den europæiske bestand af spids­ænder Tysk: Wendehals overvintrer syd for Sahara i Niger- og Senegal-del­ Vendehalsen tilhører spættefamilien og har en lang­ taet, samt omkring Tchadsøen. En mindre del over­ strakt 16-18 cm lang krop. Ryggen af fjerdragten har vintrer på de Britiske Øer og i Frankrig. I Danmark en tydelig mørkbrun stribe, mens resten af ryggen er må Spidsanden jages i perioden 1/9 til 31/12 og der gråbrun med hvide marmoreringer. Bugen er lysere skydes omkring 300 stk. om året. end ryggen, og struben er gulbrun. Den har kortere og mindre kraftigt næb end andre spætter og derudover Tinksmed (Tringa glareola) mangler den støttehalen, hvilket betyder at den er en Engelsk: Wood Sandpiper dårligere klatrer end spætterne. Tysk: Bruchwasserläufer Dens danske navn kommer af, at den kan dreje hals og hoved ekstraordinært, hvis den bliver skræmt. I så- danne situationer udstøder den en hvæsende lyd og stikker sin lange tunge med hornagtig spids ud, hvil- ket får den til at minde så meget om en slange, at det kan skræmme mindre rovdyr væk.

Vendehalsen var førhen en udbredt ynglefugl i Dan­ mark, men i de senere årtier er bestanden gået meget tilbage. Man regner med, at der er 30-50 ynglende par på landsplan. I Skandinavien lever Vendehalsen fortrinsvis i løv- og blandingsskov i nærheden af åbne arealer. I Danmark foretrækker den at yngle på Tinksmed. Foto: Susanne Jepsen. hedearealer, som f.eks. Borris Hede, hvor man også finder den største danske population af Vendehalse. Tinksmeden er en vadefugl med en længde på 18-21 cm og et vingefang på 35-39 cm. Oversiden af fjer­ De yngler første gang, når de er et år gamle og danner dragten er om sommeren fortrinsvis gråbrun med ret kun par for en enkelt sæson. De er hulrugere, men kan grove sorte og hvide pletter, mens undersiden er hvid. ikke selv udhugge et redehul, hvorfor de er afhæng­ige Om vinteren er fjerdragten mere grålig. På hoved, af naturlige huller eller andre spætters forladte rede­ hals og bryst har den mørke striber, mens benene er lyse olivengrønne til gullige. Om vinteren er hals og bryst næsten uden striber.

Tinksmeden yngler på klitheder og heder med naturlig hydrologi. Tinksmeden lever af diverse smådyr, først og fremmest insekter. De foretrækker at lægge reden mindst 2-300 meter fra nærmeste træbevoksning. Re­ den ligger på jorden i en fordybning i en lille tue. Den lægger omkring 4 æg, som udruges på 22-23 dage af begge mager. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 30 dage i reden.

Tinksmeden er en trækfugl, som fortrinsvis overvint­ rer i Afrika syd for Sahara og i mindre grad Middel­ havsområdet. Det eneste sted, den yngler i Danmark, er på Borris Hede, hvorfor den indgår i udpegnings­ Vendehals. Foto: Jens V. Vendelbo. Side 14 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste huller, ligesom de også gerne benytter redekasser. Nor­malt lægger Vendehalsen 7-10 æg i slutningen af maj/begyndelsen af juni. Udrugningen tager 12-14 dage og varetages af begge mager. Ungerne er flyve­ færdige efter 18-22 dage, men er afhængige af for­ ældrene i yderligere 7-14 dage.

Vendehalsen lever hovedsageligt af myrer og deres pupper. I ynglesæsonen kan ungerne indtage op til 10.000 pupper om dagen. Derudover bruger den sin lange, klæbrige tunge til at fange insekter i gange i træer, samt under bark og sten. Nogle gange kan man også se den sidde på lavthængende grene over søer og Grøn Kølleguldsmed. Foto: Keld Vinther. åer og fange vandinsekter med tungen. Hannerne er meget territoriale og ret aggressive over I modsætning til de fleste andre spætter er vende­ for andre hanner, som entrer dens territorium. halsen en trækfugl. Vinterkvarteret ligger i Afrika i et bånd, der strækker sig fra Senegal i vest til Etiopien Parringen foregår i bevoksningen ved vandløbet. Der- i øst. Den trækker som regel om natten, men især i efter flyver hunnen langsomt ud over åen, hvor hun forårstrækket kan man se de rastende fugle på træk­ af og til dypper bagkroppen i overfladen af vandet stederne i dagtimerne. og lader æggene falde ned i vandet. Æggene klækkes efter 4-6 uger. Larverne ligger derefter det meste af tiden nedgravet i bunden af vandløbene i en stenet Insekter og sandet bund, hvor der kun er lidt undervandsvege- tation, og hvor der er hurtigt strømmende vand. Ind Grøn Kølleguldsmed imellem kommer larverne op fra bunden og skjuler (Ophiogomphus cecilia) sig da mellem sten og rødder fra udhængende brink­ er. Larvernes fødegrundlag udgøres af små snegle og Engelsk: Green Gomphid forskellige arter af vandinsekter. Tysk: Grüne Keiljungfer Grøn kølleguldsmed er den største flodguldsmed i Larverne ædes af fisk, padder og fugle, men også af Danmark. Den er 53-60 mm lang og har et vingefang rovinsekter. På deres første flyvetur falder mange af på 67-75 mm. Den kendes på den næsten ensfarvede, de voksne guldsmede i vandet og drukner eller bliver lysegrønne forkrop, mens bagkroppen er sort med gu- ædt. le ryglinier, som hos hannen er udvidet bagtil med form som en kølle. Udviklingen fra larve til voksen varer 3-4 år. For­ vandlingen til voksen foregår fra slutningen af juni, Grøn Kølleguldsmed findes i de store jyske vandløb hvorefter den voksne guldsmed kan ses frem til okto­ Gudenå, Karup Å, Storå og i særdeleshed Skjern Å. ber. Chancen for at se den er størst i juli i varmt sol­ Den findes i dag stort set i hele Skjern Ås hovedløb skinsvejr, men den kan være svær at opdage, når den og i Omme Å. Tidligere var udbredelsen begrænset til lavt og hurtigt flyver forbi ude over åen. Generelt er den nedre del af hoved­løbet i Skjern Å. Igennem de den sky og svær at komme tæt på. seneste ca. 10 år er Grøn Kølleguldsmed blevet mere almindelig i Skjern Å systemet. Grøn Kølleguldsmed er fredet i Danmark og er derfor medtaget på den danske rødliste over sjældne arter. I Den voksne guldsmed foretrækker åbne steder, hvor resten af Europa er arten ligeledes sjælden og derfor solen kan skinne ned, men træffes også af og til i medtaget i EF’s habitatdirektiv. skov­lysninger længere væk fra ynglepladsen. Den foretrækker større vandløb og findes i størst antal i Grøn Kølleguldsmed er følsom over for udledning­ de nedre dele af å-systemerne. De voksne guldsmede er af organisk materiale, okker og dårlige fysiske jager i luften og tager flyvende insekter som fluer, forhold i vandløbene. Det er derfor fortsat vigtigt at hvepse, døgnfluer, sommerfugle og andre guldsmede. sikre rent vand og gode fysiske forhold i vandløbene.

Side 15 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

gende periode ligger hannens sæd derfor i hunnens Pattedyr livmoder og er klar til at befrugte ægget, når det rette tidspunkt indfinder sig. I slutningen af juni finder hun­ Damflagermus (Myotis dasycneme) nerne sammen i små kolonier for at føde deres unger. Engelsk: Pond Bat I denne periode lever hannerne alene eller i smågrup­ Tysk: Teichfledermaus per med andre hanner.

Damflagermusen har flere naturlige fjender som blandt andet Skovmår, Husmår og visse uglearter. Den er sjælden og truet i hele Vesteuropa, hvorfor den er optaget på EFs habitatdirektiv og på den danske rødliste. Odder (Lutra Lutra) Engelsk: Otter Tysk: Fischotter

Damflagermus i vinterhi. Foto: Jens Kirkeby. Damflagermusen findes primært i midt- og østjylland, men findes også visse steder på Bornholm, Sydsjæl­ land og Falster, hvor der sandsynligvis er tale om ”tilflyvere” fra Sverige eller Baltikum. Flagermusen måler ca. 11 cm fra snude til hale og vejer op til 28 Odder. Foto: Colourbox. gram. Vingespandet ligger på omkring 30 cm. Den har gråbrun pels på oversiden og gråhvid på under­ Odderen er at af Danmarks største rovpattedyr. Som siden. Flyvehud og ører er gråbrune, mens snuden er fuldvoksen måler den fra snudespids til halespids rødlig. 100-130 cm og vejer for hannernes vedkommende normalt 6-13 kg, mens de lidt lettere hunner vejer 5-8 Om sommeren lever Damflagermusen af insekter som kg. stankelben, myg og natsværmere. I sommerperioden bor den i hulrum ved huse eller i hule træer. Vinteren Odderen er tilpasset livet i vandet og har derfor svøm­ tilbringer den i vinterhi i kalkgruber og klippespalter, mehud mellem tæerne, og pelsens gråbrune under­ hvor den ofte hænger i små grupper. Vinterhiet varer uld er både isolerende og vandskyende. Både næse som regel fra oktober til april. Under vinterhiet våg­ og ører kan lukkes, når den dykker. Overpelsen er ner Damflagermusen kortvarigt med nogle ugers mel­ mørkebrun på ryggen og lidt lysere på bugen. På lemrum, men forlader dog sjældent vinterhiet under­ halsen og hoved­et kan pelsen være hvidgrå. Hovedet denne opvågning. er fladt med lange knurhår, og den kraftige hals går næsten i ét med kroppen. Halen, som udgør næsten en Når flagermus jager orienterer de sig ved hjælp af ek­ tredjedel af længden, er let affladet. ko-lokalisering. Det foregår ved, at de udsender nogle­ ultralyds-skrig. Lyden bliver kastet tilbage, når den Fødegrundlaget består især af fisk som aborre, ål, rammer et byttedyr, en gren eller en bygning. Når det karpe og ålekvabber. Odderen foretrækker fisk med tilbagekastede ekko rammer flagermusens ører, kan en størrelse på 10-15 cm, men for ålenes vedkom­ den danne sig et lydbillede af omgivelserne og derved mende dog lidt længere. Derudover indgår frøer, små bl.a. afgøre, hvor byttet befinder sig. pattedyr, fugle, æg og krebsdyr i dens føde.

Damflagermusene parrer sig om vinteren, men hun­ Man finder Odderen ved stillestående og/eller rinden- nen får først ægløsning om foråret. I den mellemlig- de vand, både i salt- og ferskvand. Den foretrækker at Side 16 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste leve ved uforstyrrede vandløb, søer, moser og fjord- områder, med gode skjulmuligheder i form af vegeta­ tion.

Den er nataktiv og opholder sig om dagen i en hule i brinken, som er skjult under trærødder eller buske. Både hanner og hunner er territoriehævdende, men hannens territorium, som kan strække sig over mere end 10 km, er ofte større end hunnens. Inden for et ter­ ritorium kan Odderen have mange huler, som hver for sig benyttes i forskellige perioder af året. Indgangene til hulen kan både ligge over og under vandspejlet. Rundbladet Soldug som vokser på randen og oversiden af bladene og Hanner og hunner lever adskilt, på nær i parrings­ kan minde om dugdråber, der glitrer i sollys. Soldug sæsonen, hvor de færdes sammen. Hunnen kan føde er noget så eksotisk som en kødædende plante. En unger året rundt, men de fleste bliver født om som­ del af den næring, planten skal bruge, stammer fra meren og efteråret. Et normalt kuld består af 2-3 ung­ små insekter, som den indfanger med bladenes klæ­ er, som fødes efter en drægtighedsperiode på ca. 60 brige kirtelhår. Når et dyr hænger fast i kirtelhårene, dage. Ungerne kan først klare sig selv, når de er om­ starter dets bevægelser en pirringsreaktion, som dels kring et år gamle. be­virk­er, at planten øger slimproduktionen, og dels får kirtelhårene til at krumme ind mod bladets midte. Indtil slutningen af 1950’erne var Odderen ud­ Sammenlukningen af bladet og den øgede slim­ bredt over det meste af landet, men undersøgelser i produktion kvæler til sidst byttedyret. Herefter be­ 1980’erne viste, at den var i kraftig tilbagegang. For gynder kirtelhårene at udskille fordøjelsesenzymer, at beskytte Odderen og dens levesteder er den optaget der nedbryder­ dyrets organiske stoffer, som derefter på EFs Habitatdirektiv og på den danske rødliste. optages i planten.

Liden Soldug findes i tørvemoser, men kan også på- Planter træffes i fugtige hede- og klitlavninger. Den Rund- bladede Soldug er mere kræsen med sine levesteder Soldug (fam. Droseraceae) og vokser udelukkende i sure og nærringsfattige tør- Engelsk: Sundew ve­moser. Den Langbladede Soldug er knap så kræsen Tysk: Sonnentau med sine levesteder og kan derfor findes på mere Soldug-familien omfatter på verdensplan ca. 150 art­ næringsrig humusbund. er, hvoraf de tre Liden Soldug (Drosera intermedia), Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) og Langb­ Vandranke (Luronium natans) ladet Soldug (Drosera anglica) lever i Danmark. Engelsk: Floating Water-plantain Tysk: Froschkraut eller Schwimmendes Froschkraut Liden Soldug er kendetegnet ved at have en bladroset af små, langstilkede, omvendt ægformede til aflangt dråbeformede blade. Bladene er til forskel fra Rundb­ ladet Soldugs ret oprette. Blomsterskaftet bliver op til 10 cm høj og rager kun lidt længere op end bladene. Den Rundbladede Soldug er kendetegnet ved at have en bladroset af langstilkede, cirkelrunde blade. Lang­ bladet Soldug kendes på, at den har rosetter af oprette, langstilkede, lancetformede blade med en længde på 3-4 cm. Bladene har en bred, afrundet spids og bliver gradvist smallere ind mod stilken. Soldug-arterne har fået deres navn efter de lang­ stilkede, røde kirtelhår med sekretdråber i enderne, Vandranke. Foto: Naturstyrelsen.

Side 17 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Vandranke er en vandplante med små, hvide blomster Fjord og Nissum Fjord. Vandranken vokser i vandløb med en gul plet i midten. Den blomstrer ikke hvert og kanaler med langsomt flydende eller stillestående år, men når den gør, ligger blomstringstiden fra juni vand. Derudover findes den også i visse søer, som til august. Formeringen sker både vegetativt og ved f.eks. enkelte af de vestjyske klitsøer. Vandkvaliteten frøsætning. Den kan blive op til en meter lang og har er afgørende for, at Vandranken kan trives. Vandet blade, som er opdelt i undervands- og flydeblade. skal være rent og næringsfattigt, og bunden skal bestå af dynd eller sand. Derudover må der ikke være for Vandranken er fredet, hvilket betyder at den ikke må megen vegetation­ i form af rørsumpe, træer og buske plukkes, graves op, samles ind eller på anden måde langs vandløbet, som kan skygge for og udkonkurrere ødelægges. Den er meget sjælden og gror kun på 8-10 Vand­ranken. forskellige lokaliteter i Danmark. Alle dens levested­ er ligger i Vestjylland, hvor den kan findes i Sydlige På grund af sin sjældenhed er Vandranken omfattet af Pa­rallelkanal,­ syd for Skjern Å ved Bolkvig (vest for EFs habitatdirektiv, samt optaget på den danske rød- Sdr. Felding) samt enkelte steder ved Ringkøbing og gullister over sjældne dyr og planter. Artsliste for udvalgte plante- og dyrearter i Skjern Ådalen, Deltaet og Ringkøbing Fjord

Dansk Engelsk Tysk Fisk Fish Fische Bæklampret (Lampetra planeri) Brook Lambray Bachneunauge Elritse (Phoxinus phoxinus) Minnow Elritze Finnestribet Ferskvandsulk Alpine Bullhead Sibirische Groppe (Cottus poecilopus) Flodlampret (Lampetra fluviatilis) European River Lamprey Flussneunauge Havlampret Sea Lamprey Meerneunaugen (Petromyzon marinus) Laks (Salmo salar) Salmon Lachs Majsild (Alosa alosa) Allis Shad Maifisch eller Alse Stavsild (Alosa fallax) Twait Shad Finte eller Elben Fugle Birds Vögel Alm. Ryle (Calidris alpina) Dunlin Alpenstrandläufer Atlingand (Anas querquedula) Garganey Knäkente Blishøne (Fulica atra) Eurasian Coot Blässhuhn Bramgås (Branta leucopsis) Barnacle Goose Weißwangengans Brushane (Philomachus pugnax) Ruff Kampfläufer Dobbeltbekkasin Common Snipe Bekassine (Gallinago gallinago­ ) Fiskeørn (Pandion haliaetus) Osprey Fischadler Fjordterne (Sterna hirundo) Common Tern Fluss-Seeschwalbe Fuglekonge (Regulus regulus) Goldcrest Wintergoldhähnchen Gravand (Tadorna tadorna) Common Shelduck Brandgans Grønbenet Rørhøne Common Moorhen Teichhuhn (Gallinula chloropus) Grønspætte (Picus viridis) European Green Woodpecker Grünspecht Grågås (Anser anser) Greylag Goose Graugans

Side 18 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste Dansk Engelsk Tysk Havterne Arctic Tern Küstenseeschwalbe (Sterna paradisaea) Havørn (Haliaeetus albicilla) White-tailed Eagle Seeadler Hjejle (Pluvialis apricaria) European Golden Plover Goldregenpfeifer Hvidklirer (Tringa nebularia) Common Greenshank Grünschenkel Hvinand (Bucephala clangula) Common Goldeneye Schellente Isfugl (Alcedo atthis) Kingfisher Eisvogel Hærfugl (Upupa epops) Hoopoe Wiedehopf Klyde (Recurvirostra avosetta) Pied Avocet Säbelschnäbler Knopsvane (Cygnus olor) Mute Swan Höckerschwan Kortnæbbet gås Pink-footed Goose Kurzschnabelgans eller Kleine (Anser brachyrhynchus) Rietgans Krikand (Anas crecca) Eurasian Teal eller Common Teal Krickente Lille kobbersneppe Bar-tailed Godwit Pfuhlschnepfen (Limosa lapponica) Lille Præstekrave Little Ringed Plover Flussregenpfeifer (Charadrius dubius) Lille Skallesluger Smew Zwergsäger (Mergus albellus) Mosehornugle (Asio flammeus) Short-eared Owl Sumpfohreule Mørkbuget knortegås Brant eller Brent Goose Ringelgans (Branta bernicla) Odinshane (Phalaropus lobatus) Red-necked Phalarope Odinshühnchen Pibeand (Anas penelope) Eurasian Wigeon Pfeifente Pibesvane (Cygnus columbianus) Tundra Swan Pfeifschwan Plettet Rørvagtel Spotted Crake Tüpfelsumpfhuhn (Porzana porzana) Rørdrum (Botaurus stellaris) Eurasian- eller Great Bittern Rohrdommel Rørhøg (Circus aeruginosus) Western Marsh-harrier Rohrweihe Sangsvane (Cygnus cygnus) Whooper Swan Singschwan Skeand (Anas clypeata) Northern Shoveler Löffelente Skestork Eurasian eller Common Löffler eller Löffelreiher (Platalea leucorodia) Spoonbill Stor Regnspove Eurasian Curlew Große Brachvogel (Numenius arquata) Sorthalset Lappedykker Black-necked Grebe Schwarzhalstaucher (Podiceps nigricollis) Spidsand (Anas acuta) Northern Pintail Spießente Splitterne (Sterna sandvicensis), Sandwich Tern Brandseeschwalbe Spætmejse (Sitta europaea) Eurasian Nuthatch Kleiber Stor skallesluger Common Merganser Gänsesäger (Mergus merganser) Svaleklire (Tringa ochropus) Green Sandpiper Waldwasserläufer Taffeland­ (Aythya ferina) Common Pochard Tafelente Tinksmed (Tringa glareola) Wood Sandpiper Bruchwasserläufer

Side 19 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Dansk Engelsk Tysk Træløber (Certhia familiaris) Eurasian- eller Common Tree- Waldbaumläufer creeper Vandrefalk (Falco peregrinus) Peregrine Falcon Wanderfalke Vendehals (Jynx torquilla) Eurasian Wryneck Wendehals Insekter Insects Insekten Admiral (Vanessa atalanta) Red Admiral Admiral Almindelig Blåfugl Common Blue Hauhechel-Bläuling (Polyommatus icarus) Aurora (Anthocharis cardamines) Orange Tip Aurorafalter Blåhale (Neozephyrus quercus) Purple Hairstreak Blaue Eichenzipfelfalter Brunlig Perlemorssommerfugl Small Pearl-bordered Fritillary Braunfleckigen Perlmutterfalter (Clossiana selene) Citronsommerfugl Common Brimstone Zitronenfalter (Gonepteryx rhamni) Dagpåfugleøje (Inachis io) European Peacock Tagpfauenauge Dukatsommerfugl Scarce Copper Dukatenfalter (Lycaena virgaureae) Dværgblåfugl (Cupido minimus) Small Blue Zwerg-Bläuling Engblåfugl (Cyaniris semiargus) Mazarine Blue Rotklee-Bläuling Engrandøje Ringlet Braune Waldvogel (Aphantopus hyperantus) Foranderlig Blåfugl Idas eller Northern Blue Idas-Bläuling (Plebejus idas) Græsrandøje eller Stort Okseøje Meadow Brown Große Ochsenauge (Maniola jurtina) Grøn Busksommerfugl Green Hairstreak Grüne Zipfelfalter (Callophrys rubi) Grøn Kølleguldsmed Green Clubtailed Dragonfly eller Grüne Flussjungfer (Ophiogomphus cecilia) Green Snaketail Grønåret Kålsommerfugl Green-veined White Rapsweißling (Pieris napi) Isblåfugl (Polyommatus amandus) Amanda’s Blue Vogelwicken-Bläuling Lille Ildfugl Small, American eller Kleine Feuerfalter (Lycaena phlaeas) Common Copper Lille Kålsommerfugl Small White eller Kleine Kohlweißling (Pieris rapae) Small Cabbage White Nældens Takvinge Small Tortoiseshell Kleine Fuchs (Aglais urticae) Okkergul Randøje Small Heath Kleine Wiesenvögelchen (Coenonympha pamphilus) Sandrandøje Grayling Ockerbindige Samtfalter eller (Hipparchia semele) Rostbinde Spættet Bredpande Grizzled Skipper Kleine Würfel-Dickkopffalter (Pyrgus malvae) eller Malven-Würfelfleck Skovblåfugl (Celastrina argiolus) Holly Blue Faulbaum-Bläuling

Side 20 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Dansk Engelsk Tysk Skråstregbredpande Small Skipper Braunkolbige- eller Ockergelbe (Thymelicus sylvestris) Braun-Dickkopffalter Storplettet Perlemorssommerfugl Queen of Spain Fritillary Kleine Perlmutterfalter (Issoria lathonia) Stor Bredpande Large Skipper Rostfarbige Dickkopffalter (Ochlodes venata) Stor Kålsommerfugl Large White, Cabbage Butterfly Große Kohlweißling (Pieris brassicae) eller Cabbage White Stregbredpande Essex Skipper Schwarzkolbige Braun- (Thymelicus lineola) Dickkopffalter Sørgekåbe (Nymphalis antiopa) Mourning Cloak Trauermantel Tidselsommerfugl Painted Lady Distelfalter (Cynthia cardui) Violetrandet Ildfugl Purple-edged Copper Lilagold-Feuerfalter (Lycaena hippothoe) Mosser Mosses Moose Campylopus brevipilus Compact Swan-neck Moss Campylopus brevipilus Oligotricum hercynicum Hercynian haircap Harz-Armhaarmoos Padder og krybdyr Amphibians and Reptiles Amphibien und Reptilien Butsnudet Frø Common Frog, European Com­ Grasfrosch (Rana temporaria) mon Frog eller European Com­ mon Brown Frog Hugorme (Vipera berus) Common European Viper eller Kreuzotter Adder Lille Vandsalamander Smooth eller Common Newt Teichmolch (Triturus vulgaris) Mark­firben (Lacerta agilis) Sand Lizard Zauneidechse Almindelig eller Skovfirben Viviparous Lizard eller Waldeidechse, Bergeidechse eller (Zootoca vivipara) Common Lizard Mooreidechse Skrubtudse Common Toad eller Erdkröte (Bufo bufo) European Toad Snog Grass Snake, Ringed Snake eller Ringelnatter (Natrix natrix) Water Snake Spidssnudet Frø (Rana arvalis) Moor Frog Moorfrosch Stålorm (Anguis fragilis) Slowworm eller Blindworm Blindschleiche Pattedyr Mammals Säugetiere Damflagermus Pond Bat Teichfledermaus (Myotis dasycneme) Hermelin, Lækat Stoat, Ermine eller Hermelin, Großes Wiesel eller (Mustela erminea) Short-tailed Weasel Kurzschwanzwiesel Husmår Beech Marten, Stone Marten eller Steinmarder eller Hausmarder (Martes foina) White Breasted Marten Kronhjort (Cervus elaphus) Red Deer Rothirsch

Side 21 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Dansk Engelsk Tysk Odder European Otter, Eurasian Otter, Fischotter (Lutra Lutra) Eurasian River Otter, Common Otter eller Old World Otter Rådyr (Capreolus capreolus) Roe Deer Europäisches Reh Skovmår (Martes martes) European pine marten Baummarder eller Edelmarder Planter Plants Pflanzen Almindelig Kattefod Mountain Everlasting, Catsfoot, Gewöhnliche Katzenpfötchen (Antennaria dioica) Cudweed eller Stoloniferous Pus­ sytoes Almindelig Månerude Common Moonwort Echte Mondraute (Botrychium lunaria) Almindelig Søpryd Lesser Water Plantain Hahnenfussänlicher- eller Gewöhn­ (Baldellia ranunculoides) licher Igelschauch Angelik (Angelica sylvestris) Wild Angelica Wald-Engelwurz Brun Næbfrø Brown Beak-sedge Braunes Schnabelried (Rhynchospora fusca) Butfinnet Mangeløv Crested Wood Fern Kammfarn eller Kamm-Wurmfarn (Dryopteris cristata) Engblomme (Trollius europaeus) Globe-flower Trollblume Eng-Troldurt Marsh Lousewort Sumpf-Läusekraut (Pedicularis palustris) Farvevisse Dyer's Broom, Dyer’s Green­ Färber-Ginster (Genista tinctoria) weed, Dyer's Whin, Furze, Greenbroom, Greenweed, Waxen Woad, Woad Waxen eller Waxen Wood Forskelligfarvet Forglemmigej Changing Forget-me-not Bunte Vergissmeinnicht Gul Iris (Iris pseudacorus) Yellow Flag eller Yellow Iris Sumpf-Schwertlilie Guldblomme Leopard’s Bane, Wolf’s Bane, Echte Arnika (Arnica montana) Mountain Tobacco eller Mountain Arnica Gyldenlak Hjørneklap Treacle-mustard Acker-Schöterich (Erysimum cheiranthoides) Hedelyng Heather, Common Heather eller Besenheide (Calluna vulgaris) Ling Hårtusindblad Alternate-flowered Water Milfoil Wechselblütige Tausendblatt (Myriophyllum alterniflorum) Hvid Næbfrø White Beak-sedge Weiße Schnabelried (Rhynchospora alba) Kattefod Mountain Everlasting, Catsfoot, Gewöhnliche Katzenpfötchen (Antennaria dioica) Cudweed eller Stoloniferous Pussytoes Klokkeensian Marsh Gentian Lungen-Enzian (Gentiana pneumonanthe) Klokkelyng Cross-leaved Heath Glocken-Heide eller Moor-Glock­ (Erica tetralix) enheide

Side 22 14 Natursyn, artsbeskrivelser og artsliste

Dansk Engelsk Tysk Opret Kobjælde Pasque Flower, Pasqueflower, Gewöhnliche Kuhschelle eller (Pulsatilla vulgaris) Common Pasque Flower eller Küchenschelle Dane’s blood Koralrod Early Coralroot, Northern Coral­ Korallenwurz (Corallorhiza trifida) root eller Yellow Coralroot Kortsporet Blærerod Yellowishwhite bladderwort Blassgelbe Wasserschlauch (Utricularia ochroleuca) Krybende Læbeløs Bugle, Blue Bugle, Bugleherb, Kriechende Günsel (Ajuga reptans) Bugleweed, Carpetweed, Car­ pet Bungleweed eller Common Bugle Krybende Søpryd (Baldellia repens) Kødfarvet Gøgeurt Early Marsh Orchid Fleischfarbene Knabenkraut (Dactylorhiza incarnata) Liden Soldug Oblong-leaved- eller Mittlerer Sonnentau (Drosera intermedia) Spoonleaf Sundew Liden Ulvefod Inundated Club Moss, Marsh Gewöhnliche Sumpf-Bärlapp eller (Lycopodiella inundata) Club Moss eller Northern Bog Moorbärlapp Club Moss Maj Gøgeurt Western Marsh Orchid Breitblättrige Knabenkraut (Dactylorhiza majalis), Mangestænglet Sumpstrå Many-stalked Spike Rush Vielstängelige Sumpfbinse (Eleocharis multicaulis) Nikkende Kobjælde Small Pasque Flower Wiesen-Kuhschelle eller (Anemone pratensis) Küchenschelle Nikkende Star (Carex acuta) Acute Sedge Schlank-Segge Plettet Gøgeurt Heath eller Moorland Spotted Gefleckte Knabenkraut (Dactylorhiza maculata) Orchid Rank Vinterkarse Small-flowered Winter-cress Steifes Barbarakraut (Barbarea stricta) Rosmarinlyng Bog Rosemary Rosmarinheide (Andromeda polifolia) Stivtoppet Rørhvene Slim-stem Reed Grass Moor-Reitgras (Calamagrostis stricta) Trindstænglet Star Schrank Draht-Segge (Carex diandra) Vibefedt Common Butterwort Gemeine Fettkraut eller Blaues (Pinguicula vulgaris) Fettkraut eller Gewöhnliches Fettkraut eller Kiwitzfettkraut Ægbladet fliglæbe Neottia( ovata) Common Twayblade Große Zweiblatt Kilder: Mossberg, Bo & L. Stenberg: Den nye nordiske flora. http://fugleognatur.dk Gyldendal, 2007. http://naturstyrelsen.dk Carl, H. & P.R. Møller (red.): Atlas over danske fersk­ www.dof.dk vandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, 2012. Side 23